Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april En ny tid vindes ved Et ARbEJDE DERfOR!

Transkript

1 Tidsskrift for bæredygtig økonomi 82. årgang Nummer 2 april 2012 Bladet OptiMisME OMKRinG syntesetanken Man mærkede en optimistisk stemning, da næsten 150 mennesker deltog i konferencen pengemagt eller demokrati side 4 pengemagt ELLER DEMOKRAti Ole bjergs indledning ved konferencen på Cbs den 23. januar 2012 side 9 EtAbLERinG Af En samfundsbank Et vigtigt element i syntesetankens pengereform side 12 En ny tid vindes ved Et ARbEJDE DERfOR! Hvordan ville vi indrette os, hvis vi skulle skabe et nyt samfund? side 14 JORD, ARBEJDE, KAPITAL BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931 JORD KAPITAL

2 JORD KAPITAL I N D H O L D JAK bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord Arbejde Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf landsforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl Torsdag kl Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf jak-bladet@jak.dk Poul Busk Sørensen. Tlf./fax pbusks@mail.dk Uffe Madsen. Tlf UffeMadsen@mail.tele.dk Jakob Mikkelsen. Tlf Jakob.Mikkelsen@mail.dk Flemming Færge, Tlf flemming@faerge.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf neb@bachboesen.dk Martha Petersen. Tlf mmp@folkesparekassen.dk Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf / Jakob.Mikkelsen@mail.dk Næstformand: Helle Munch Oldefar, Turkisvej 4 B, 5210 Odense NV Tlf oldefar@usa.com 3 Tanker inden årsmødet den 28. april Jakob Mikkelsen 4 Optimisme omkring Syntesetanken Poul Busk Sørensen 6 Hvad er Syntesetanken? Jakob Mikkelsen 8 Hvordan er det lige, at banker kan lave penge ud af den blå luft? Uffe Madsen 9 Pengemagt eller demokrati Ole Bjergs indledning på CBS den 23. januar Reform af pengeskabelsen Uffe Madsen 12 Etablering af en samfundsbank Uffe Madsen 14 En ny tid vindes ved et arbejde derfor! Jakob Mikkelsen 17 Nyt fra Folkesparekassen 21 Gældsudviklingen i Danmark Uffe Madsen 24 Uenighed gør stærk? Finn Bentzen 25 Indbydelse til årsmøde 2012 Deadlines Nr. 3 udkommer primo juli 2012 Deadline 15. maj 2012 Sekretær: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf m.schjoett@mail.dk 2 Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf neb@bachboesen.dk 26 Nyt fra Andelskassen JAK 28 Landsforeningen JAK og syntesetanken indbyder til deltagelse i arbejdsgrupper Folkesparekassens Lokalråd i Aarhus indkalder til årsmøde Eftertryk velkommen ved kildeangivelse. Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning. Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Husumvej 5, 8600 Silkeborg Tlf jak-bladet@jak.dk

3 Tanker inden årsmødet den 28. april >> Af Jakob Mikkelsen formand for Landsforeningen JAk Når man ser ud over verden, er der rigtig mange bevægelser, der arbejder for etableringen af renteog spekulationsfrie pengeinstitutter. Nogle har skabt medlemsbanker eller mikrofinansieringsselskaber, men rigtig mange ser - måske ikke uden en vis misundelse - mod Danmark, fordi vi i JAK har en stærk tradition for et tæt parløb mellem idé og praksis. I andre lande er der nemlig også et ønske om at kunne etablere en lignende konstruktion. Det kan jeg godt forstå, for vi skal være stolte af vore JAK pengeinstitutter, hvor JAKs idégrundlag danner det idémæssige og etiske grundlag for driften. Selv om der gennem årene er blevet færre JAK andelskasser, er det som hovedregel sket gennem fusioner, hvilket kun har styrket det økonomiske samarbejde. Betydningen af det fælles grundlag er ikke blevet mindre, nærmere tværtimod! Landsforeningen nyder godt af den økonomiske støtte, som JAK pengeinstitutterne yder Landsforeningen - og pengeinstitutterne nyder godt af at få tilført nye brugere og at blive kendt i nye kredse gennem Landsforeningens oplysende arbejde, som det især er sket gennem de seneste par år. JAK har arbejdet med oplysning om en retfærdig økonomi i mere end 80 år. Det er altså i dag fjerde generation, der bærer ideen om en mere retfærdig økonomi. Gennem tiden har JAK arbejdet med at finde den rette udformning af praktiske funktioner til fremme af formålet. Stærke JAK folk har stået på skuldrene af deres forgængere og har hele tiden formået at skabe fornyelse for at bevise, at det kan lade sig gøre at opbygge fællesskaber til fremme af menneskelig og økonomisk frigørelse. Og selv om vi i dag kun har ganske få JAK pengeinstitutter i antal, så indeholder de eksisterende opsamlet energi og ikke mindst akkumuleret kapital fra de fusionerede. Vi må leve op til, at det er JAK penge, vi arbejder med i JAK pengeinstitutterne, og skal behandle dem som sådan! På samme måde er det med Landsforeningen JAK, hvor vi i dag må huske, at vi ikke kunne være, hvor vi er i dag, hvis ikke det var for dem, der gik forud, og hvor vi i dag kan fortsætte, hvor de slap. Det er med ydmyghed og respekt, jeg i dag bærer vore ideer om en ny og bedre tid frem og præsenterer dem som JAK. Dette nummer af JAK bladet lægger sig i forlængelse af de foregående, hvad angår indholdet, men kan derudover bringe en god nyhed: Endnu et JAK pengeinstitut har valgt at bruge JAK bladet som kontakt til andelshaverne, nemlig Andelskassen JAK i Slagelse. Vi byder velkommen til samarbejdet! JAKs forslag til en pengereform er meget omfattende, og det kan tage tid, før man forstår virkeligheden bag pengeskabelsen i samfundet. Det samme gælder etableringen af Samfundsbanken og udskillelsen af bankernes investeringsdel. Egentlig er den fremlagte model i Syntesetanken ikke så vidtgående som JAKs tidligere tanker om en samfundsbank, der skulle stå for den totale økonomi. Hvordan stiller det så de nuværende pengeinstitutter? Egentlig ikke så meget anderledes end hidtil. For at bruge et af de større pengeinstitutters slogan, så skal de blot gøre det, de er bedst til! Det giver også det klare svar på JAK pengeinstitutters fremtid efter pengereformens gennemførelse. Fortsæt med det, I er så gode til: ordentlig og anstændig rådgivning og kundebetjening, hvor det ikke gælder om at tjene mest muligt, men blot om at tjene! Efter gennemførelsen af en pengereform, som vi har foreslået den, vil der blive tydeligere skel mellem bankernes forretningsmetoder. Selv om vi foreslår udskillelse af investeringsdelen fra omsætningsdelen, vil bankerne jo stadig skulle servicere kunderne, altså have den daglige kontakt og rådgivning, og her kan jeg da kun se JAK pengeinstitutterne stå stærkt som samarbejdspartnere, hvor man kan føle sig tryg! Heller ikke den rentefri afdeling behøver at komme under pres, da der jo fortsat vil være mennesker, som vil foretrække etik over indtjening og udbytning. Landsforeningen JAK afholder årsmøde i Odense lørdag den 28. april. Alle medlemmer af Landsforeningen kan deltage. Har du ikke tid eller lyst at deltage i årsmødets formelle del, kan du nøjes med at deltage fra 14 til 16, hvor vi har fået medlem af Etisk Råd, professor på Københavns Universitet Mickey Gjerris, til at komme og tale om etik, økonomi og visioner om det gode liv. Det bliver interessant! Husk lige at tilmelde dig som beskrevet i omtalen side 25! JAK BLADET APRIL

4 Optimisme omkring Syntesetanken Man mærkede en optimistisk stemning, da næsten 150 mennesker deltog i konferencen Pengemagt eller demokrati >> Af POUL BUSK SØRENSEN Trofaste læsere af JAK bladet vil ikke være i tvivl om, at der det seneste år har været stor aktivitet i arbejdsgruppen om en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi. Landsforeningen JAK har følt sig i godt selskab ved udarbejdelsen af et oplæg, der samtænker en pengereform som giver Nationalbanken eneret til at skabe elektroniske penge og lader en Samfundsbank overtage realkreditinstitutternes virke på nonprofit-vilkår med indførelsen af fuld grundskyld og basisindkomst. Samarbejdet har fået navnet Syntesetanken, der indbød til en konference den 23. januar 2012 på Copenhagen Business School (CBS, tidligere Handelshøjskolen i København). Næsten 150 mennesker var mødt op for at høre tankerne bag oplægget og deltage engageret i en debat om mulighederne for at fremme tankesættet. Efter selve konferencen, som varede 3½ time, var der mulighed for at deltage i en uformel drøftelse om de næste skridt mod det store mål om initiativer og evt. personlig medvirken i fremarbejdet. Omkring 70 af konferencens deltagere benyttede denne mulighed, og det var opløftende at konstatere en dybfølt interesse for den fremtidige udvikling af samfundet. Der blev nedsat en række arbejdsgrupper for nærmere studium af oplægget og til markedsføring af det store projekt. Denne artikel er ikke tænkt som et detaljeret referat af konferencen. Det er mit ærinde at videregive nogle indtryk og måske gennem diverse oplysninger indgyde JAK folk mod til at søge flere oplysninger, evt. deltage på forskellig måde. Syntesetankens hjemmeside Konkrete oplysninger om det fremadrettede arbejde kan følges på: www. syntesetanken.dk. Man kan også tilmelde sig et nyhedsbrev for at blive opdateret om udviklingen af reformforslaget og Syntesetankens aktiviteter. Netop hjemmesiden vil være et fornuftigt første skridt til at skaffe sig mere viden om det store projekt. Her kan læses og kopieres et debatoplæg på 47 sider. Efter min mening et gennemarbejdet forslag udarbejdet af arbejdsgruppen med repræsentanter fra de tre bevægelser og med Mikkel Klinge Nielsen som tovholder (det moderne udtryk for den person, der samler trådene). Som appetitvækker kan jeg citere fra debatoplægget side 40: Stort skridt hen imod målet. Med penge-, grundskyld- og basisindkomstreformen tages et stort og tiltrængt skridt hen imod skabelsen af en bæredygtig demokratisk udvikling. Den samlede reform vil skabe demokratiske fremskridt, gøre økologisk bæredygtighed realistisk, samt øge den sociale retfærdighed og økonomiske effektivitet. Demokratisk fremskridt, fordi den bl.a. sikrer alle basal økonomisk tryghed og frihed, fjerner pengesystemets iboende demokratiske skævvridning og overførselsindkomstsystemets forskelsbehandling, klientgørelse, tvang og mangel på retssikkerhed, samt styrker civilsamfundet og den demokratiske deltagelse. Økologisk bæredygtighed, fordi den bl.a. fjerner den pengesystemskabte inflation, det økonomiske systems iboende vækstkrav og den systematiske nedprioritering af fremtiden, samt muliggør en national økologisk økonomi-reform og dermed den nødvendige bæredygtige fysiske omstilling. Social retfærdighed, fordi den bl.a. fjerner hovedparten af de arbejdsfrie indtægter (jordejernes og bankejernes), fordeler arbejdet på flere personer, gør uligheden mindre, bringer klassekampen mellem lønmodtagere og virksomhedsejere ned på et naturligt leje, reducerer nedslidningen på arbejdsmarkedet og forbedrer arbejdernes arbejdsvilkår. Økonomisk effektivitet, fordi den bl.a. fjerner de systemskabte konjunkturudsving, skaber et fuldstændigt stabilt ejendomsmarked og gør den danske økonomi mere robust, sparer en masse udgifter til administration, sikrer en bedre allokering og forbedrer Danmarks konkurrenceevne. Som JAK mand fandt jeg ved gennemlæsningen af debatoplægget stor interesse i siderne 9-14, som omtaler pengeskabelsen i samfundet. De fleste er vel af den opfattelse, at Nationalban- 4 JAK BLADET APRIL 2012

5 ken skaber pengene til omsætningen af varer og tjenesteydelser. med klare argumenter føres bevis for, at nationalbanken skaber kontanterne (mønter og sedler), mens over 90 % af pengemængden i det danske samfund skabes af bankernes udlån, der overføres til kundernes anfordringskonti. man kan tale om fysiske penge og elektroniske penge. foredragsaftener på hjemmesiden kan bl.a. læses, at syntesetanken har fået lokale på adressen nytorv 7, københavn k, hvor der er planlagt en række studiekredse, foredragsaftener mv. det kan anbefales løbende at følge udviklingen og måske deltage i nogle af arrangementerne. Jeg har selv planlagt at møde op til fi re foredragsaftener: 15. marts kl : mere om basisindkomstreformen. 12. april kl : mere om pengereformen (del 1). 3. maj kl : mere om pengereformen (del 2). 7. juni kl : mere om grundskyldreformen. adressen er: nytorv 7, pakhuset, 2. sal. deltagelse er gratis. du kan også være med! Jeg håber, at mange læsere af Jak bladet vil følge og måske deltage i skabelsen af en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi. der er gode argumenter at hente i indbydelsen til den konference, jeg deltog i den 23. januar: øko-systemet er ved at bryde sammen. Uligheden er vokset dramatisk. Vi er nødt til at: Fjerne det økonomisk systems iboende vækstkrav Holde os inden for naturens bæreevne Lade de natur- og samfundsskabte værdier tilfalde fællesskabet Tackle arbejdsløshed og udstødning JAK BLADET APRIL

6 Hvad er Syntesetanken? >> Af Jakob Mikkelsen Begyndelsen til Syntesetanken skal findes for år tilbage. I forbindelse med Klimakonferencen december 2009 var jeg i København, og vort daværende bestyrelsesmedlem Julian Friis Sonne præsenterede mig for Mikkel Klinge Nielsen, som jeg havde en rigtig god snak med. Julian sagde, at Mikkel var et interessant menneske med synspunkter, der ville være interessante for JAK, idet han på sine studier på CBS (Handelshøjskolen i København) havde skrevet afhandling om rentens skadelige virkninger i samfundet. Det blev en interessant snak, og jeg kunne se, at det kunne være interessant at lade Mikkel præsentere sine ideer i JAKsammenhæng. Et interessant møde Landsforeningens bestyrelse besluttede derfor at invitere Mikkel til det følgende repræsentantskabsmøde i Landsforeningen i april Det blev et interessant møde, hvor Mikkel også argumenterede for indførelsen af borgerløn, hvilket gav en del diskussion. Samlet set var det et rigtig interessant møde mellem Mikkel Klinge Nielsen og JAK. Efterfølgende spurgte Mikkel til JAKs indstilling til samarbejde med andre organisationer. Vi svarede, som vi plejer at svare, at vi altid er åbne for samarbejde med mennesker, der har visioner om et mere retfærdigt samfund! Kort tid efter modtog vi en invitation til at deltage i et møde i København jeg tror, det var den 8. maj. I mødet deltog Landsforeningens formand sammen med ca. 20 repræsentanter for en lang række alternativt indstillede bevægelser - samt initiativtagerne Mikkel Klinge Nielsen og Safania Eriksen. Der var en bred opbakning til et samarbejde om at skabe et eller andet forum for udvikling af fælles ideer, der spændte lige fra dannelse af et politisk parti og til opbygning af en hjemmeside for at komme ud til den brede befolkning. Der var tilslutning til JAKs synspunkt, at nu havde vi set hinanden, og vi burde som udgangspunkt se, hvad vi kunne være enige om. Et andet initiativ Kort efter havde en række mennesker taget initiativ til et andet møde. De følte sig dybt frustrerede over de manglende resultater fra det højt profilerede klimatopmøde. Også her mødtes repræsentanter fra en række bevægelser, og enden på det hele blev, at de to grupper slog pjalterne sammen. Safania og Mikkel havde udarbejdet en køreplan for et toårigt projekt, der skulle sættes i søen januar Til forarbejdet havde Folkesparekassen, JAK-fonden, JAK andelskassen Slagelse og Landsforeningen JAK støttet økonomisk. Strukturen i arbejdet var tænkt sådan, at der via tematiske møder, hvor alle interesserede var velkomne, ville udkrystallisere sig små ekspertgrupper, der hver især skulle arbejde sig ned i de forskellige emner og i løbet af de to år komme med problemformuleringer og løsningsforslag på de forskellige områder, der så i sidste ende skulle samarbejdes til ét samlet bud på et i alle henseender mere bæredygtigt samfund. På det første møde, der blev holdt i august, deltog ca. 20 personer, bl.a. Landsforeningens formand og direktør Wolmer Møller fra Andelskassen JAK Slagelse. Her præsenterede Mikkel Klinge Nielsen sine ideer til en økonomisk struktur i et rentefrit økonomisk system, der så blev diskuteret. Både JAK og Merkur var repræsenteret, så der var mange gode diskussioner. På de følgende møder var det bl.a. basisindkomst, grundskyld og økologisk økonomi, der var på programmet. Wolmer og undertegnede var blandt de få, der deltog i alle møderne. Sideløbende med efterårets møder blev der ansøgt om støtte til projektet, så der kunne skabes økonomisk grundlag for at ansætte Safania og Mikkel som tovholdere. Desværre lykkedes det ikke at få støtte, og i januar måned 2011 sad vi ca. 25 mennesker og skulle finde ud af, hvad vi så skulle gøre. Der var bred enighed om, at 6 JAK BLADET APRIL 2012

7 projektet ikke skulle dø, men på den anden side kunne vi også se, at det ikke kunne gennemføres uden lønnede tovholdere. Økonomisk arbejdsgruppe Resultatet af mødet blev, at der blev udskilt to arbejdsgrupper, nemlig den økonomiske bestående af JAK, Basisindkomstbevægelsen og Retsforbundet/Henry George bevægelsen i den ene gruppe - og en lang række grønne bevægelser i den anden, der skulle se på mulighederne for omstilling til en mere bæredygtig samfundsindretning helt generelt. Efter mødet satte Mikkel Klinge Nielsen, Erik Christensen fra Basisindkomstbevægelsen, Poul Gerhard Christiansen fra Retsforbundet samt Wolmer Møller og undertegnede sig sammen og lagde sporene ud for det kommende års arbejde om et bæredygtigt rentefrit økonomisk system. Mikkel blev ansat i Andelskassen JAK i Slagelse med løntilskud, og med Landsforeningens beslutning om at støtte projektet med kr. var der skabt basis for projektet. Herudover havde Gaia Trust støttet med kr., og JAK andelskassen i Slagelse havde ud over ansættelsen også skudt et større beløb i projektet, så det kunne køre frem til den planlagte præsentation af projektet i januar Efterfølgende har en af Retsforbundets fonde skudt kr. ind, og Landsforeningen JAK har bidraget med yderligere kr. Ud over ovennævnte personer deltog Lars Bækgaard fra Retsforbundet i arbejdet, og Uffe Madsen stødte til 1. maj Læsere af JAK bladet har løbende kunnet følge arbejdet, og i januar 2012 kunne den foreløbige rapport (debatoplæg) præsenteres, hvilket skete på CBS den 23. januar i år. Se artikler om emnerne her i bladet! Projektet Syntesetanken Projektet endte med at hedde Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi, men i forbindelse med præsentationen på CBS erkendte arbejdsgruppen, at vi måtte komme op med noget mere mundret. Mikkel havde tænkt noget over det og foreslog Syntesetanken, idet der er tre teser, der sammen bliver til en syntese, og da vi er en tænketank, falder det naturligt at kalde det Syntesetanken. Du kan så selv vælge, hvor du vil lægge trykket: Er vi en tank eller en tanke? Det er mange penge, JAK har skudt i projektet, ligesom der er investeret mange arbejdstimer. Det er rigtig mange år siden, Landsforeningen JAK har satset så stort - og samlet set har JAK vel skudt et godt stykke over kr. i projektet. Som formand er jeg nødt til at spørge mig selv, om det nu også er det værd. Har vi fået noget for pengene? Står udbyttet mål med indsatsen? Hvad har vi fået for pengene? Der ligger et rigtig godt og gennemarbejdet debatoplæg, som vi løbende modtager anerkendende kommentarer til. JAKs ideer om, at vi er nødt til at skabe sammenhæng mellem penge og værdier i samfundet, samt at økonomien skal være rentefri, diskuteres nu seriøst uden for JAK-kredse. Radio, tv og andre medier tager nu løbende økonomiske temaer op med en anderledes vinkling, end vi er vant til. Ikke at jeg skal påstå, at det er vor fortjeneste, men jeg synes at kunne genkende udtryk og vendinger fra vort arbejde. Der er opstået studiegrupper om økonomisk teori med udgangspunkt i alternative økonomiske teorier holdt op mod JAKs synspunkter. Det har været en fantastisk oplevelse, at der i den seneste tid har været folk, som har tilbudt sig med hjælp til arbejdet. Det er folk med kompetencer, som vi netop står og har brug for i projektet. Som eksempel vil jeg lige nævne: Placeringen af mødet på CBS - samt bare det, at vi fik adgang til at præsentere projektet netop dér (i Danske Bank auditoriet)! Tillad mig der ud over at citere fra en henvendelse: Jeg har med interesse læst debatoplægget om en bæredygtig og demokratisk markedsøkonomi, som ud over at være flot analytisk og visionært faktisk kunne være et program for et nyt parti, for jeg tror, at mange danskere (og andre folkeslag) er klar til visioner og spørgsmålstegn ved business as usual. I dag er Syntesetanken nået dertil, hvor der skal mere struktur på. Vi skal hver især finde ud af, hvordan vi vil forholde os til det arbejde, som kommer til at ligge dér. JAK skal tage stilling til, hvor vi befinder os i Syntesetankens univers, ligesom de to andre bevægelser skal! Jeg vil til slut rette en meget stor tak til Uffe Madsen og Wolmer Møller for deres indsats i arbejdet for at opdatere JAKs model, så den er brugbar og lige nu faktisk danner grundlag for de væsentligste økonomiske diskussioner på græsrodsniveau i Danmark. Det har vi grund til at være stolte af! JAK BLADET APRIL

8 HvORDAn ER DEt LiGE, At banker KAn LAvE penge UD Af DEn blå LUft? >> af Uffe Madsen i danmark har vi (opgjort af nationalbanken pr ) en cirkulerende pengemængde på 800 mia. kr. af disse penge er de 50 mia. kr. mønter og sedler, som er udstedt af nationalbanken, og 750 mia. kr. er betalingsmidler, som indestår på vores betalingskonti (anfordringskonti) i danske pengeinstitutter. Til hver en krone af disse penge er der en forpligtelse til tilbagebetaling og forrentning. sedler og mønter fra nationalbanken er sat i cirkulation i form af lån fra nationalbanken til pengeinstitutterne, og det er lån, som skal betales tilbage på et tidspunkt, og hvoraf der skal betales en rente. sedler og mønter går videre ud i betalingssystemet som lån fra pengeinstitutterne til deres kunder ligeledes med betingelse om tilbagebetaling og forrentning med en højere rentesats. Tilbagebetalingen af de 50 mia. kr. til nationalbanken bør ikke være et problem, hvis ellers ikke de er destrueret eller gravet ned på et ukendt sted. men problemet opstår, når nationalbanken ud over at kræve beløbet tilbagebetalt også kræver en forrentning, hvilket i dag ligger på 0,70 % p.a. det vil sige, at der skal betales en årlig rente på 350 mio. kr., hvilket er en umulighed som følge af, at det er forbudt for private at lave pengesedler. den påløbende rente kan alene betales i form af et nyt lån fra nationalbanken, og dermed giver kravet om forrentning en stadig stigende gæld til nationalbanken. men hvordan forholder det sig så med de 750 mia. kr., som står på vores betalingskonti i pengeinstitutterne. Hvor kommer de så fra? det er i realiteten elektroniske penge, som pengeinstitutterne selv har skabt, og som også er fremkommet i form af lån, der skal tilbagebetales og forrentes. rent teknisk sker det på følgende måde: 1. en kunde henvender sig i sit pengeinstitut og anmoder om et lån på f.eks kr. til køb af en bil. lånet bevilges mod en rente på f.eks. 8 % og afvikling over 5 år. lånebeløbet indsættes på låntagers betalingskonto, hvorfra der kan disponeres til købet af bilen. 2. denne transaktion bevirker, at det samlede indestående på samtlige pengeinstitutters betalingskonti i danmark øjeblikkeligt stiger med lånebeløbet på kr. 3. dagen efter betaler låntager for bilkøbet og overfører købsprisen gennem netbanken fra sin egen betalingskonto til bilforhandlerens betalingskonto i et andet pengeinstitut. 4. denne transaktion ændrer ikke på det samlede indestående på betalingskonti det er blot en ændring fra én betalingskonto (bilkøber) til én anden betalingskonto (bilsælger). 5. når bilkøber begynder at tilbagebetale på lånet, falder pengemængden igen og vil ved lånets indfrielse igen at være på samme niveau som før købet. 6. men lånet skal også forrentes til banken, og renten bliver ligeledes hævet på betalingskontoen. det bevirker, at den samlede pengemængde bliver reduceret med rentebetalingen, og pengemængden bliver først status quo, når en anden kunde har optaget et nyt lån. set fra det långivende pengeinstituts synsvinkel forekommer transaktionen ikke pengeskabende, idet lånebeløbet dagen efter etableringen overføres til et andet pengeinstitut. men i den store helhed summen af samtlige pengeinstitutters betalingskonti er der skabt nye penge. måske ikke en pengeskabelse ud af den blå luft, fordi der kan være stillet sikkerhed for lånet i form af den købte bil, men ofte stilles der ikke konkrete sikkerheder for lån i pengeinstitutterne. som det fremgår af eksemplet, vil forrentningen af lånet i pengeinstituttet kræve nyt lån til betaling af renten, såfremt pengemængden skal være uændret. rentebetalingen til pengeinstitutterne for deres del af pengeskabelsen ligger i dag på 40 mia. kr. på årsbasis, og de er på samme måde, som rentebetalingen til nationalbanken, medvirkende til infl ation i samfundet. 8 JAK BLADET APRIL 2012

9 pengemagt ELLER DEMOKRAti Ole bjergs indledning ved konferencen på Cbs den 23. januar 2012 goddag alle sammen og velkommen til denne konference om økonomi, som vi på CBs har været heldige at få både æren og fornøjelsen af at være vært for! først og fremmest velkommen til publikum. det er dejligt at se, at der er kommet så mange, hvilket dog ikke overrasker mig. det er jo et superaktuelt emne, som vi skal snakke om i dag. også velkommen til syntesetanken, hvis ideer vi skal høre om i dag. mit navn er ole Bjerg, og jeg er lektor på institut for ledelse, politik og fi losofi her på CBs. en af de ting, jeg forsker i og måske allermest for tiden, er penge, og derfor er jeg enormt spændt på denne konference og at høre de tanker, som vi skal tale om i dag. Jeg vil lige sige kort, hvorfor jeg synes, det er spændende det her! det første er, at jeg synes, syntesetanken omtænker forholdet mellem bæredygtighed og økonomi. oftest hører vi jo, at bæredygtighed og økonomi er modsætninger på den måde, at vi alle er enige om, at vi har nogle klima- og miljøhensyn, som vi skal leve op til, men ofte mener vi, at der ikke er råd til det. Bæredygtighed bliver en luksus, som vi skal have råd til! det så vi bl.a. i 00 erne, hvor vi var meget opmærksomme på miljøkrisen. men så kom den her fi nanskrise, og det hele blev lavet om til, at vi desværre ikke har råd til at gøre noget ved miljøet, så det må vente, til vi har løst fi nanskrisen. Jeg ved godt, vi i øjeblikket har en regering, der taler meget om såkaldt grøn vækst, hvilket nok er et forsøg på at forene de to ting. det er jo svært at være imod det med, at vi skal have fl ere vindmøller og fl ere el-biler, men alligevel kan jeg ikke lade være med at synes, at det her med grøn vækst har en indbygget modsætning, som man ikke bare kan løse ved at trække det sammen til at blive et ord. på engelsk fi ndes der et anti-krigsslogan, der hedder bombing for peace is like fucking for virginity. for mig svarer det meget godt til den måde, jeg har det grøn vækst, fordi tanken med, at man kan vækste sig ud af klima- og miljøproblemer, er jeg ikke sikker på, at man nødvendigvis kan. netop derfor kan jeg godt lide syntesetanken, fordi de kommer med et mere gennemgribende bud i denne sammenhæng, fordi økonomi og penge ikke nødvendigvis bliver modsætningen til bæredygtighed. i stedet er pointen, at vi skal prøve at lave om på pengene og på pengesystemet, således at de bliver et middel til at transformere økonomien hen imod noget, der er mere bæredygtigt hele grundtanken er måske at afmontere jagten på evig vækst, som står i vejen for, at vi kan løse klimaproblemerne. en anden ting, som jeg også synes er spændende ved dette initiativ jeg arbejder selv som forsker, hvilket handler meget om at analysere systemerne og fortælle, hvad der er i vejen med dem, men når man så kommer til at skulle foreslå løsninger, får man ofte berøringsangst og trækker sig lidt tilbage det er spændende, at syntesetanken tænker tanken til ende og siger: godt, hvad kan vi så gøre ved det! og en af de ting, der kommer ud af at tænke tanken til ende, er, at vi kan udvide vores politiske forestillingsevne, og det tror jeg, vi har enormt meget brug for i dag! kritikerne af et forslag som dette siger: det er meget godt alt det dér, men det er jo urealistisk! det vil jeg sådan set give dem ret i: det er urealistisk! Til gengæld vil jeg fastholde, at vi lever i en tid, der er urealistisk! Vi lever i en tid, hvor de gængse politiske løsninger, der bliver bragt til torvs, de er urealistiske! altså at vi kan løse den europæiske gældskrise ved at lave en fælleseuropæisk fi nanspolitik er for mig at se urealistisk! forestillingen om, at vi kan tæmme den her, det mener jeg også er urealistisk! og hvis man kigger til Usa: deres gæld er jo i sig selv urealistisk! Vi lever altså i en tid, hvor der på denne ene side er et paradoks, hvor det vil være urealistisk at lave om på det system, vi har men det er nøjagtig lige så urealistisk at forestille sig, at det her system skal fortsætte, som det hidtil har gjort. så på den ene side er det måske en foruroligende tid at leve i, men det er også en spændende tid at leve i eller i hvert fald en spændende tid at tænke i. det er det, vi skal i dag og med det vil jeg gerne give ordet videre! JAK BLADET APRIL

10 Reform af penge skabelsen >> Af Uffe Madsen Et historisk tilbageblik For at få et samfund til at fungere, skal der udstedes penge til brug som betalingsmiddel, så køb og salg af varer og serviceydelser kan gennemføres. Penge i form af sølvmønter har været anvendt i Danmark i de seneste år, og det har siden starten været en opgave for kongen at udstyre samfundet med tilstrækkelige betalingsmidler for at kunne gennemføre den ønskede handelsaktivitet. I starten havde mønterne en egenværdi i form af metallet, men for at give statsmagten en ekstra indtjening blev der blandet andre og billigere metaller i legeringen, hvorved egenværdien blev svækket. Mønterne blev erstattet af pengesedler, som ikke havde egenværdi i stedet blev værdien dækket af en guldbeholdning, som Nationalbanken havde liggende til sikkerhed for de cirkulerende penge. I 1931 blev muligheden for ombytning af penge med guld i Nationalbanken ophævet, og siden har sikkerheden bag den cirkulerende pengemængde været tilliden til landets økonomi. Nationalbanken havde på daværende tidspunkt ikke lovmæssig eneret på at udstede betalingsmidler, og da JAK begyndte at udstede egne pengesedler i 1931, var det fuldt lovligt. JAKs penge - andelspenge - var sikret gennem pantebreve i fast ejendom og blev udstedt uden krav til forrentning af pantebrevene. Man forsøgte på denne måde at etablere et alternativt og rentefrit pengesystem som en konkurrent til det obligatoriske og rentebaserede pengesystem fra Nationalbanken. Læs herom i bogen JAK- en bevægelse i og med tiden, som er skrevet af Henrik Fode og udkom i Selv om JAKs andelspenge kun udgjorde en brøkdel af Nationalbankens penge, kunne det etablerede system ikke leve med en trussel om et alternativt pengesystem, og derfor fik Nationalbanken ved lov af 1. januar 1933 eneret på at udstede betalingsmidler. Pengene i dag Der er sket meget siden 1933, og vores behov for penge som betalingsmiddel har ændret sig afgørende. Tidligere var alle betalingsmidler penge i form af mønter og sedler fra Nationalbanken, men efterhånden har mere tidssvarende betalingsmidler taget over, og i dag består kun 5 % af vores pengemængde af Nationalbankens penge, idet resten er elektroniske penge, som står på vores betalingskonti i bankerne (herunder også sparekasser og andelskasser). Vi disponerer over disse elektroniske penge med Dankort, netbank overførsler m.v., og de betragtes også i dag som lovlige betalingsmidler. På trods af Nationalbankens lovmæssige eneret til at udstede betalingsmidler har danske banker nu overtaget udstedelsen af 95 % af den samlede pengemængde. Pengeudstedelsen er på denne måde privatiseret og lagt ud til private banker, som ikke er oprettet med henblik på at øve en samfundsnyttig aktivitet, men alene at drive forretning med størst muligt afkast til aktionærerne. Der er to problemer forbundet med privatiseringen af pengemængden. Det ene er, at styringen af pengemængdens størrelse ikke længere ligger hos Nationalbanken, men i stedet hos private interesser. Det andet problem er den indtjening, som er forbundet med at slå mønt altså udstede betalingsmidlerne. Stort set hele denne indtægt går nu til de private banker i stedet for til Nationalbanken. Pengereformen SynteseTanken ( dk), som arbejder med økonomisk nytænkning ud fra en bæredygtig demokratisk markedsøkonomi, har foreslået indførelse af en pengereform for at undgå skadevirkningerne af de private bankers udstedelse af betalingsmidler. Formålet med pengereformen er dels at fjerne renten på de cirkulerende penge og dels at føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, således at der igen kan ske en styring af pengemængden, og indtjeningen ikke tilfalder private interesser. Denne reform kan gennemføres på to måder: 1. alle betalingskonti føres fremover alene i Nationalbanken. 2. Betalingskonti fortsætter uændret i de respektive pengeinstitutter, som deponerer et tilsvarende beløb i Nationalbanken. Idet anvendelsen af betalingskonti er en væsentlig del af den enkelte borgers daglige økonomi, og for at undgå en monopolisering hos Nationalbanken, er det formålstjenligt at vælge alternativ 2, således at ændringen ikke får en direkte indflydelse på borgernes hverdag. De nuværende betalingskonti fortsætter således uændret i de pengeinstitutter, som borgerne har valgt, og som borgerne sandsynligvis også anvender til alle andre former for økonomisk virksomhed. Ændringen får således ingen indflydelse på den enkelte borger. I pengeinstitutterne får ændringen derimod en markant indflydelse. For at undgå, at pengeinstitutterne anvender indeståendet på betalingskonti til udlån, skal de i Nationalbanken deponere et tilsvarende beløb, som der til enhver tid indestår på betalingskontiene. Der skal hver eneste dag ske ændring i det enkelte pengeinstituts deponeringskonto, således at det nøjagtigt svarer til det samlede indestående på betalingskontiene. 10 JAK BLADET APRIL 2012

11 Indeståendet på deponeringskonto i Nationalbanken forrentes ikke, hvilket vil medføre, at pengeinstitutterne heller ikke forrenter betalingskonti over for kunderne. For at dække omkostningerne til drift af betalingskonti og dertil hørende services må pengeinstitutterne opkræve gebyrer hos kunderne, hvilket vil blive genstand for en konkurrence pengeinstitutterne imellem. Den nuværende indskydergaranti på euro i pengeinstitutterne bortfalder, men til gengæld vil ethvert indestående på betalingskonti uden beløbsbegrænsning - være sikret gennem deponeringen i Nationalbanken. Pengereformen SynteseTanken Pengeinstitutterne har pr. 31. december 2010 indestående på betalingskonti (anfordringskonti) på 749,8 mil. kr., hvilket beløb pengeinstitutterne skal deponere i Nationalbanken. De færreste pengeinstitutter har tilstrækkelig likviditet til at foretage den krævede deponering i Nationalbanken. Derfor etableres der en rentefri kreditfacilitet i Nationalbanken, hvor pengeinstitutterne får en trækrettighed svarende til det deponerede beløb. Denne kredit skal i princippet nedbringes i takt med, at afdragene på pengeinstitutternes udlån indbetales. Den gennemsnitlige afdragstid fastsættes til 6 år, hvorfor kreditten nedbringes over denne periode med 1/6 årlig. Organisering af Nationalbanken Nationalbanken skal som hidtil være organiseret som en selvejende institution. Højeste myndighed er et repræsentantskab, der er bredt sammensat af regering, erhvervsorganisationer, faglige organisationer, Samfundsbanken og økonomer. Repræsentantskabet nedsætter en bestyrelse, som ansætter en direktør til varetagelse af den daglige ledelse. Nationalbankens opgaver skal være At sørge for en stabil økonomi og tilførsel af den nødvendige og ønskelige pengemængde til samfundet uden krav om rente. At arbejde inden for en række rammebetingelser, som Folketinget og regeringen har fastsat. At føre kontrol med de private banker - og overtager dermed kontrolfunktionen fra Finanstilsynet. At føre kontrol med Samfundsbanken. At varetage de økonomiske interesser over for udlandet og sørge for en stabil valutareserve i den fornødne størrelse. Organisering af pengeinstitutterne Pengeinstitutternes organisering er uændret dvs. aktieselskaber, garantsparekasser og andelskasser og nuværende Lov om Finansiel Virksomhed fortsætter indtil videre uændret. Pengeinstitutterne vil fremover fungere som investeringsbanker uden indskydergaranti, og for at undgå systemisk vigtige institutter, der ved et kollaps kan få en negativ indflydelse på hele samfundets økonomi, skal der stilles begrænsninger i størrelsen. En markedsandel for et enkelt pengeinstitut på mere end 20 % skal ikke være tilladt. Pengeinstitutternes opgave bliver fremover: Dagligt pengeinstitut for private, erhvervsvirksomheder, kommuner, regioner samt offentlige institutioner. Finansiering af aktiviteter, som ikke dækkes af Samfundsbanken. Modtagelse af indskud på opsigelseskonti uden indskydergaranti. Modtagelse af indskud på betalingskonti, hvor et tilsvarende beløb deponeres i Nationalbanken. Disse indskud er sikret fuldt ud gennem deponeringen i Nationalbanken og indgår ikke i pengeinstitutternes balance. Afslutning Man kan undre sig over, at et forbud mod udstedelse af betalingsmidler i 1933, der hindrede JAK i at fortsætte med at udstede andelspenge, i realiteten er blevet omgået af samtlige pengeinstitutter i Danmark, som gennem deres velfungerende betalingssystemer nu står bag udstedelsen af 95 % af betalingsmidlerne i landet. En udvikling, som er sket uden lovmæssige ændringer og uden indgreb fra myndighedernes side. Det er ikke i Danmark alene, at denne ændring i pengeudstedelsen er sket det fungerer på samme måde i alle vestlige lande, men også i andre lande er der rejst kritik af systemet. Bl.a. har økonomer i England på højt plan kritiseret den private pengeskabelse, men har mødt meget stor modstand fra de private banker, som ikke ønsker at blive frataget dette privilegie. Den foreslåede model vil både fratage bankerne muligheden for at skabe penge og fjerne renteforpligtelsen på pengene, hvilket er en nødvendig ændring for at få et stabilt og sundt pengesystem i vores samfund. JAK BLADET APRIL

12 Etablering af en samfundsbank >> Af Uffe Madsen Problemstilling De største investeringer, som vi borgere i Danmark går ind i, er oftest køb af fast ejendom, og når vi vurderer den samlede værdi af vores samfund, har værdien af jord og fast ejendom også en væsentlig størrelse. Samtidig er finansiering af ejendomme også de største forpligtelser, som vi påtager os. Når vi ser på den samlede gæld, vi har til danske banker og realkreditinstitutter, udgør realkreditdelen 64 %. Derudover er der ligeledes foretaget belåning af fast ejendom med lån i banker. Lån til ejendomme er dermed langt den største del af dansk kreditgivning. Disse lån skal forrentes, og som det fremgår af artiklen Gældsudviklingen i Danmark i dette blad, er der tale om betragtelige beløb, der kun kan fremskaffes gennem nye udlån, såfremt vi ikke vil dræne vores samfund for opsparing og likviditet. Derfor har det været vigtigt under drøftelserne i SynteseTanken ( at udarbejde et alternativ til belåningen af fast ejendom, således at rente- og spekulationsmotivet fjernes fra denne del af den finansielle sektor. Løsningen på dette problem er ifølge Syntesetankens Pengereform at oprette en Samfundsbank, som har til primær opgave at finansiere jord og fast ejendom på non-profit basis efter samme belåningsrammer, som i dag kendes fra realkreditlån. Samfundsbanken skal dermed over en periode overtage den finansielle rolle, som realkreditinstitutterne har i dag. Organisering af Samfundsbanken Samfundsbanken etableres med kapital, der indskydes af Staten, og organiseres som en selvejende institution, med én lokal afdeling i hver kommune. Med henblik på at opnå en lokal indflydelse på, hvad indskud fra lokale kunder anvendes til, har hver afdeling et Bankråd, som er valgt lokalt, og som har en række beføjelser, der er knyttet til den lokale aktivitet. Hvert lokalt Bankråd udpeger et medlem, som indgår i Samfundsbankens repræsentantskab, der vælger en bestyrelse. Regeringen udpeger også medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter en direktør, der er ansvarlig for den daglige drift. Argumentet for en decentral organisation er, at der skal gøres op med den nuværende situation, hvor penge suges ud af de områder i landet, hvor vækst og aktivitet er mindst, for at blive anvendt i vækstområderne. Dermed skubbes der til udviklingen om manglende finansieringsmuligheder i yderdistrikterne. Det er forventeligt, at en decentral organisering af Samfundsbanken kan modvirke denne udvikling og i stedet skabe grobund for aktiviteter i yderdistrikterne. Samfundsbankens opgaver Opgaverne er primært at belåne fast ejendom efter samme belåningsgrænser, som i dag sker i realkreditinstitutterne. Der sker dog kun belåning af nyopførelse, ejerskifte og forbedring dvs. ingen adgang til belåning af friværdier. Derudover skal Samfundsbanken yde lån til finansiering af offentlige anlægsprojekter samt til formål, hvor stat og kommuner m.v. stiller garanti for lånene. Pris på lån i Samfundsbanken Lån i Samfundsbanken ydes på nonprofit vilkår dvs. at låntager skal betale et gebyr, svarende til bankens driftsomkostninger samt tab på nødlidende udlån. Der skal ikke betales rente af lån i Samfundsbanken. Når der sammenlignes med nuværende driftsomkostninger og tab i realkreditinstitutter, vil det være overvejende sandsynligt, at lånene kan ydes til et løbende administrationsgebyr på 0,30 % p.a. Finansiering af lån i Samfundsbanken Til finansiering af udlån modtager Samfundsbanken opsparingsmidler uden rente fra private og erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner, som ønsker at placere opsparing udenfor de almindelige pengeinstitutter. Alle indskud uanset størrelse er sikret af staten. Den enkelte afdelings indlån genudlånes i størst muligt omfang også lokalt. Yderligere behov for likviditet tilføres Samfundsbanken fra Nationalbanken. Forhold mellem Realkreditinstitutterne og Samfundsbanken Realkreditinstitutternes udlånsaktivitet med belåning af fast ejendom overgår til Samfundsbanken. Pr. 31. december 2010 var der et samlet udlån i realkreditinstitutterne med pant i danske ejendomme på mia. kr., som skal overtages af Samfundsbanken, hvor eksisterende lån videreføres på non-profit basis. For dels at være i stand til at gennemføre konverteringen arbejdsmæssig og dels for at kunne håndtere de likviditetsmæssige udfordringer sker konverteringen løbende over en periode på 6 år. Fra dag 1 etableres samtlige nye udlån i Samfundsbanken, og realkreditinstitutternes aktivitet er alene at afvikle eksisterende lån. Lån konverteres i det omfang, som de forfalder til indfrielse dog kun 1/6 af lånemassen kan konverteres hvert år. 12 JAK BLADET APRIL 2012

13 Pengereformen SynteseTanken Når så stor en del af obligationsbeholdningen gøres likvid hvert år, skal der ske en genplacering, hvor der kan tænkes følgende alternativer for obligationsejerne: Køb af indenlandske aktier Køb af udenlandske aktier og andre værdipapirer Placering i private banker (uden indskydergaranti), men med mulighed for forrentning Placering i Samfundsbanken (med fuld indskydergaranti), men uden rente Det er umuligt at forudse, hvorledes investorerne vil forholde sig til genplaceringen. De store midler til genplacering vil sandsynligvis tiltrækkes af det indenlandske aktiemarked, men det vil reagere herpå med stigende kurser, og dermed bliver aktierne for dyre. Dernæst må overvejelserne primært gå på risikovillighed, og det er meget tænkeligt, at en væsentlig del af genplaceringerne vil ske på opsparingskonti i Samfundsbanken, selv om der ikke ydes rente deraf. Borgernes valgmulighed på det finansielle marked Efter gennemførelse af den påtænkte pengereform vil borgerne dvs. virksomheder og private samt offentlige institutioner have følgende valgmuligheder på det finansielle marked: Placering af likviditet: Indsættelse på betalingskonto i sædvanligt pengeinstitut uden rente. Beløbet er fuldt dækket i form af bankernes deponering i Nationalbanken. Indsættelse på opsparingskonto i sædvanligt pengeinstitut, der kan tilbyde forrentning af beløbet, men der er ikke nogen form for indskydergaranti. Indsættelse på opsparingskonto i Samfundsbanken uden rente. Beløbet er fuldt sikret uanset beløbets størrelse. Behov for lån og kreditter: Private og erhvervsvirksomheder belåner fast ejendom i Samfundsbanken efter samme belåningsregler, som kendes for realkreditlån i dag. Der ydes dog ikke tillægslån. Lånene ydes uden rente, men mod betaling af et løbende administrationsgebyr. Offentlige anlægsinvesteringer samt lån mod garanti af stat og kommuner m.v. ydes af Samfundsbanken på samme rentevilkår. Lån til erhvervsvirksomheder herunder kassekreditter m.v. sker i de private banker på de vilkår, som tilbydes. Yderligere lån til private sker ligeledes i de private banker. Hvad forventes opnået gennem pengereformen? Den del af pengereformen, som vedrører omlægningen af de største gældsposter fra forrentede lån i realkreditinstitutter til non-profit lån i Samfundsbanken, forventes at kunne gennemføres over en løbende periode på 6 år. Dermed er der sket en omlægning af 64 % af gælden med store besparelser for ejendomsbesidderne til følge. Hvis der ikke samtidig foretages andre indgreb, vil denne besparelse øjeblikkelig udmønte sig i stigende ejendomspriser, hvilket ikke er ønskeligt. Derimod skal besparelsen komme samfundet til gode i form af faldende husleje i lejeboliger, faldende priser på produktion og faldende lønninger, således at rådighedsbeløbet for den enkelte borger er uændret. Ligeledes skal erhvervsvirksomhedernes overskud heller ikke forøges. I forbindelse med et sådant markant indgreb i et samfunds økonomi er det afgørende, at udlandet bibeholder en tillid til landet og dets økonomiske styring, og i den forbindelse er konkurrenceevnen central for at fastholde kapitalen inden for landets grænser og fortsat have en fornuftig balance mellem import og eksport. JAK BLADET APRIL

14 en ny Tid Vindes Ved et arbejde derfor! Hvordan ville vi indrette os, hvis vi skulle skabe et nyt samfund? >> af Jakob Mikkelsen Jordens pris er en kapitalisering af det fremtidige forventede afkast til den, der ejer jorden! derfor svinger jordens pris med konjunkturerne. det er dog ikke det eneste, der påvirker jordens pris. Jorden er en konstant mængde, hvor man ikke kan øge eller mindske mængden. derfor vil jordens pris alt andet lige stige i takt med, at infl ationen udhuler købekraften, altså stige i pris. det giver en skævvridning i kapitalfordelingen i samfundet, bedst anskueliggjort af friværdistigningerne i det seneste årti. Hvis vi vil et mere retfærdigt samfund, bliver vi nødt til at forholde os til det. fuld grundskyld er et bud på det - og derfor en del af syntesetankens forslag til økonomiske reformer. men hvad er nu det for noget? skal Jak have en holdning til det? det ved jeg ikke, men det vil løse en del problemer i forbindelse med gennemførelsen af en pengereform, som Jak foreslår det. Jeg vil her prøve at beskrive fuld grundskyld, og hvordan det vil virke! Hvordan ville vi skabe et nyt samfund? når vi skal tænke nyt, tror jeg ind imellem, vi må prøve at tænke forfra. Hvordan ville vi indrette os, hvis vi skulle skabe et nyt samfund? Jeg tror, der er mange ting, vi ville undlade at gøre eller netop ville gøre. Jeg er faktisk meget overbevist, at hvis sundhedsstyrelsen i dag skulle tage stilling til anvendelsen af tobak som nydelsesmiddel, ville det blive afvist. nu er det en kamp fra hus til hus med stærke erhvervsinteresser på spil. sådan vil det selvfølgelig også være, når vi vil ændre på jordejernes privilegier. når vi skal se på jorden, altså det areal hver enkelt jordejer råder over, er situationen den samme. Ville vi have indrettet os, som vi har gjort det i dag, hvis vi skulle begynde forfra? Hvis du kan svare ja til det spørgsmål, tror jeg, du skulle tage en tur ud i fædrelandet. se dig godt om og tænk på, om alt er helt, som du kunne tænke dig det. det er ikke sikkert, at du vil være enig med mig i det, jeg skriver, men så har vi dog et udgangspunkt for en samtale. den vej, tingene går, når det ikke styres eller kun styres lidt, er ikke den bedste! lad os se os om i verden: i sverige har man den såkaldte allemandsret, hvor offentligheden har langt lettere adgang til udyrkede arealer end herhjemme. ser vi den anden vej - til Usa - har vi set utallige fi lm, der viser, hvorfor vi har udviklet den private ejendomsret til afl øsning af at betragte jorden som fælles ejendom. i det hele taget kan vi fi nde rigtig mange gode eksempler på hvorfor og hvordan i Usa. i danmark har jorden heller ikke altid været privat ejet, men i takt med udbredelsen af agerbrug og høvdingegårde har de stærke gjort deres magt gældende og tilegnet sig arealerne som ejendom, der kunne handles. i perioder har disse magtfulde mennesker endog taget andre mennesker som slaver for at befæste deres magt. det er vel ikke sådan, vi ideelt set ønsker, et 14 JAK BLADET APRIL 2012

15 samfund skulle udvikle sig? men dengang var mennesker nok også noget mere primitive, end vi i dag ser os selv! Hvordan ville vi fordele jorden? Hvis vi ideelt set tager et ubeboet danmark, er der jo ingen, der ejer jorden, altså arealerne. Hvordan ville vi så fordele jorden mellem os? som udgangspunkt har vi den som fælles ejendom! Vi ville selvfølgelig have forskellige ønsker, men der ville helt klart være områder, som er langt mere eftertragtede end andre, hvad enten vi ønsker at drive forretning, drive haveeller markbrug eller bare nyde udsigten! Ville vi ikke stille krav om modydelser fra dem, der fi k brugsretten over jorden? Ville vi uden videre uden modydelse overlade ejendomsretten til jorden til nogle meget få? det er et privilegium at have råderetten over jord, da det er en konstant vare! med mit kendskab til danskerne ville vi afholde auktioner over jorden med klausuler om, hvordan den skulle anvendes. attraktive steder ville blive solgt dyrt, og mindre attraktive steder ville gå tilsvarende billigere, uanset om det er en grund med udsigt over øresund på strandvejen, eller om det er en central grund i et af de større byers centre. Til gengæld vil en grund i en lille landsby uden skole, købmand og offentlig transport ikke være særligt attraktiv. på samme måde vil landbrugsjorden kunne fordeles efter dyrkningsmæssig værdi. det er klart, at de fede jorde vil indbringe mere end de magre vestjyske jorde, hvis disse ikke netop ville blive udtaget til sommerhusbebyggelse. i stedet for at sælge jorden kunne vi lægge en afgift på jorden, en afgift af brugsretten. det er sådan, jeg forstår begrebet fuld grundskyld, nemlig at lejen/afgiften har en størrelse, så det ikke betyder noget, om man ejer eller lejer. men nu er vi netop ikke i en situation, hvor vi kan fordele det hele forfra. Vi må derfor beskrive et ideal og så forsøge at nå dertil ved at tænke frit. Jeg ved godt, at det kræver ret megen disciplin at tænke frit. det er ikke en øvelse, der praktiseres meget for tiden. at tænke frit betyder for mig: at tænke ud over egne interesser! lad os fi nde en model, der tilgodeser fl est muligt og skaber det bedst mulige samfund for menneskelig udvikling. Vi arbejder for menneskelig og økonomisk frigørelse, så vi må gå foran! Hvad ville vi gøre med pengene for jorden? nu har vi fordelt jorden og fået en masse penge i kassen! spørgsmålet er så, hvad vi vil gøre med de penge: fordele dem proportionalt til borgerne i forhold til indtægt, hvilket svarer til at give skattelettelser for pengene. derved ville de største indkomster få den største bid af kagen! Fordele dem ligeligt mellem alle borgere. derved ville alle få samme andel af beløbet. det kunne udbetales som basisindkomst, en (ubetinget) grundindkomst til alle, uanset status og indkomst! den model, der arbejdes med i syntesetanken, går på en ligelig fordeling mellem alle borgere. men vil alt så ikke gå i stå? er der så nogen, der overhovedet gider arbejde? nu vil det jo ikke være sådan, at denne indkomst vil være fyrstelig. der opereres med ca kr. årligt, hvilket man jo ikke kommer voldsomt langt med, og ud af det skal man jo betale sin egen grundskyld, da vi jo alle beslaglægger jord! Vi er netop nu i en situation, hvor man må betragte det som et privilegium at have et job. Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ikke arbejde til alle. Jeg ved godt, at der er en del, der gerne vil have det til at se ud til, at det er vore medborgere uden job, som selv er skyld i det, og at de bare kan tage sig sammen. der er også den holdning, at de, der ikke har et job, skal have en stærk økonomisk tilskyndelse til at søge arbejde, fordi det er så meget bedre ikke at have et job end at være en af de hårdtarbejdende medborgere! Vort miljø ville ikke kunne holde til, at væksten øgedes til et niveau, der kunne sikre fuld beskæftigelse. Vort valg består for mig at se mellem tre muligheder: Vi kan give pokker i miljøet og skabe vækst eller i det mindste forsøge på det Vi kan konstatere, at det ikke er muligt at skabe tilstrækkeligt med nye jobs og konstatere, at fl exicurity modellen har spillet fallit. Borgerne er selv ansvarlige for at forsikre sig mod arbejdsløshed, og det offentlige understøtter kun med en begrænset fattighjælp, såfremt borgeren ikke selv har nogen forsørgelse fra forsikring eller ægtefælle Vi kan dele arbejdet og indkomsten ved at sikre den enkelte borger en indkomst, der sætter ham i stand til at eksistere og bevare værdigheden og derved have langt nemmere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet i det ønskede omfang Møde en ny ide med åbenhed! Udgangspunktet vil være, at man vil kunne eksistere for denne basisindkomst! mange vil møde en sådan model med skepsis, hvilket vi også skal! men vi skal også møde den med åbenhed! det skylder vi os selv. inden du forkaster et nyt forslag, bør du fi nde tre gode grunde til, at det kan lade sig gøre!. sådan så jeg et skilt en dag. det vil faktisk være en god øvelse! men lad os se på det! Vil de fl este ikke sætte sig hen og lave ingenting? Ville du selv? nej vel? det ville da blive kedeligt. en omfordeling af grundskylden som en ubetinget basisindkomst anslås at kunne reducere skat på indkomst med cirka en tredjedel. ikke så tosset, vil jeg mene. det vil gøre det mere attraktivt at arbejde hvidt, da gevinsten ved sort arbejde bliver mindre. motivationen for at arbejde hvidt vil også være der, da alle vil føle sig som en del af fællesskabet. Jeg tror, vi skal prøve, for vores egen skyld, at tænke positivt om basisindkomst. Jeg er da enig i, at en del vil arbejde mindre, men det gør da ikke spor, da der er mange, som gerne vil have noget mere at lave. Vi må erkende, at tempoet er ved at blive for højt i vort samfund ikke bare det danske, men generelt i industrisamfundene og især de postindustrielle samfund. Væksten kræver det! Tænk bare på opfordringen til at forbruge mere under krisen ikke fordi vi har brug for det, men for at skabe vækst! men: det vil således ikke bare blive en JAK BLADET APRIL

16 omfordeling af indkomster, men også en omfordeling af arbejde! Omfordelingen af indkomster har vi jo allerede i dag, og efter min ringe mening er det ved at forpeste vort demokrati med misundelse, mistro og kontrol. Helt ny dynamik i demokratiet Jeg tror, at den økonomiske frihed, som en basisindkomst vil give, vil give en helt ny dynamik i vort demokrati. Flere vil føle sig som en del af demokratiet og deltage (hvilket i øvrigt var årsagen til udbetalingen af basisindkomst i det antikke Grækenland). Vi ville blive fri for kontrol, så skellet mellem at være inde på eller uden for arbejdsmarkedet ville blive ganske udvisket. Førtidspensionister vil kunne påtage sig let arbejde i nogle timer, begrebet flexjobbere ville med et pennestrøg kunne afskaffes, ligesom man med alderen ville kunne nedtrappe sin indsats i takt med, kræfterne måske ikke slår til. Den store bekymring går nok på de unge! Vil de overhovedet være til at drive ud af sofaen? Hvis jeg skal være kontant, vil jeg påstå, at hvis ikke de selv springer op, har vi opdraget dem forkert og ødelagt deres nysgerrighed til livet. Jeg er dog overbevist om, at vi vil få et langt rigere samfund. Det er en gammel sandhed, at man får det bedre af at hjælpe andre og ved at være noget for andre. Det er lige så kendt, at ikke alle har lige store materielle krav. Mange er indstillede på at realisere sig selv frem for at have et fuldtidsarbejde for at tjene til huslejen, bilen osv. Dem kan vi godt kigge lidt skævt til i dag, men i et basisindkomstsamfund ville de stå langt mere frit til at gøre det, de gerne vil, nemlig hjælpe andre. Vi kender dem alle: de er ildsjælene i vore foreninger og frivillige organisationer. Der er også dem, der meget gerne vil udvikle sig som menneske, men som ikke kan gøre det i den grad, de ønsker, fordi de skal tjene til livets ophold først! Min personlige påstand er, at vi vil få et rigere samfund til gavn for os alle, hvis nogen af os i højere grad kan hellige sig udvikling. Vi skal huske, at vort samfund er en sum af alle medlemmers værd! Deraf følger, at vi alle vil vinde ved, at flere beskæftiger sig med kunst og åndelig udvikling! Det vil nemlig blive legalt at sætte sit eget niveau og fordeling mellem lønarbejde og frivillig indsats. Meget frivilligt arbejde lider under, at der først skal lægges et fuldtidsjob, før der bliver tid til det frivillige foreningsarbejde. Det kender vi også inden for JAK! Menneskelig og økonomisk frigørelse Jeg er også klar over, at mange relationer vil ændres. Det vil kunne føles utrygt at tænke på, men der er vel ingen, som synes, det kun er godt, hvad vi ser i dag, hvor mennesker ydmyges, fordi der ikke er arbejde til dem, eller fordi de er for syge til at arbejde. Vi går i JAK ind for menneskelig og økonomisk frigørelse. Der står ikke i vore vedtægter, at vi kun må arbejde på at gennemføre dette ved rentens afskaffelse! Der står, at vi skal arbejde for det og for at etablere funktioner til gennemførelse af formålet. Men misforstå mig ikke: Samarbejdet i Syntesetanken består af tre grene, hvoraf JAK er den ene, nemlig pengedelen. Vi har opdateret JAKs forslag til et rentefrit økonomisk system, så det kan indføres i dag. Mange vil sige, at det er utopi! Ja, det er utopi, men kun folk, der er tåbelige nok til at tro, at de kan forandre verden, kommer rent faktisk til at gøre det! Jeg tror på, at vi bliver nødt til at ændre vor tankegang i takt med, at vi udvikler os, og at vi må ændre vort samfund i samme takt. Det er jo netop det, der ligger i den menneskelige frigørelse: At vi tænker selv og skaber nyt, som vi altid har gjort det i JAK. En ny tid vindes kun ved et arbejde derfor! Ikke ved kunstgreb, ej heller ved vold, men ved jævn sund fornuft! Ny medarbejder i Odense Helle Banke Ny medarbejder i Odense pr. 5. marts Helle Banke er ansat som ny kunderådgiver. Hun tager over efter Marie-Louise Vesterboe, som er gået på efterløn. Helle Banke blev uddannet sparekasseassistent i Sparekassen Faaborg i Herefter har hun blandt andet arbejdet i sparekassens afdeling i Odense, hvor Helle var i fire år. Fra arbejdede hun som kunderådgiver i Nykredit Bank i Svendborg. - Jeg glæder mig til at komme ind i tingene og møde kunderne. Især at lytte og forstå, hvad det er, kunderne gerne vil og så finde nogle løsninger på det, fortæller Helle Banke. Hun er født og opvokset i Faaborg ligesom sin mand, Kenneth. De to blev kærester i 1995, da Helle var 16 år og Kenneth 18. De har to sønner, Jeppe på 8 år og Jannik på 6 år. Kenneth, der er programmør, tegnede selv huset, da de i 2008 flyttede i parcelhus. - Min søster har boet i Kronprinsensgade - lige over for Folkesparekassen. Så jeg vidste godt, at den eksisterede. Og jeg vidste også godt, at den var lidt anderledes, forklarer Helle Banke. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor ansøgningen netop blev sendt til Folkesparekassen, da hun skulle søge nyt arbejde: - Jeg ville gerne tilbage til et arbejde, hvor man er til for kunderne, siger hun. Helle Banke bruger sin fritid på at løbe og dyrke fitness og zumba. 16 JAK BLADET APRIL 2012

17 Nyt fra Folkesparekassen Tilbagetrækningsreformen - hvad betyder det for dig? Af Martin Jokumsen, Folkesparekassen Folketinget har vedtaget en tilbagetrækningsreform, der i praksis er et sæt nye regler for at få efterløn. Den betyder blandt andet højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode. Hvis du betaler til efterlønsordningen, har du nu mulighed for at melde dig ud af ordningen og få dine indbetalinger tilbage. Ny medarbejder i hovedafdelingen, Silkeborg Jesper Mørkenborg Kjær Ny medarbejder i hovedafdelingen, Silkeborg pr. 1. april Jesper Mørkenborg Kjær er ansat i en ny stilling som markedskonsulent og marketingansvarlig i Folkesparekassen. Hans opgave bliver at synliggøre Folkesparekassen udadtil. Jesper er født og opvokset i Svendborg. Han har boet otte år i Odense, hvor han blandt andet læste HA og cand. merc. i international markedsføring på Syddansk Universitet. Derefter boede Jesper otte år i Aarhus, før han og familien flyttede til Gødvad i det nordøstlige Silkeborg, hvor de byggede hus i Jesper er gift med Dorthe, som er supporter i Nykredit Silkeborg, og sammen har de to børn, Amalie på 9 år og Kristian på 6 år. Jesper er 40 år og har tidligere arbejdet i lignende stillinger hos Steens Furniture og Unimerco. Desuden er han uddannet møbelsælger. Jeg havde ikke hørt om Folkesparekassen, før jeg søgte jobbet, og blev overrasket over, at der findes et pengeinstitut med værdier og holdninger, der så præcist rammer tendenserne i samfundet mht. bæredygtighed og social ansvarlighed. I disse tider med bankpakker, konkurser og fusioner er der helt sikkert mange, der godt kunne tænke sig et fornuftigt alternativ til deres egen bank. Så det kan kun gå for langsomt med at øge kendskabet til Folkesparekassen, siger Jesper. I sin fritid er det interessen for god mad, hus og have, der kalder. Jesper løber og har blandt andet gennemført to halvmaratoner i 2011 (HCA i Odense samt Vejle Ådal). Derudover cykler han på sin racer eller mountainbike, når tiden er til det. De væsentligste ændringer af efterlønnen er: Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen (hurtigere end tidligere aftalt) Efterlønsperioden forkortes fra 5 år til 3 år Fradraget for pensioner bliver skærpet væsentligt Der foretages fremover fradrag for alle pensionsordninger uanset alder og uanset om pensionen udbetales Skal du beholde eller afmelde efterlønsordningen? Du bør blive i efterlønsordningen, hvis du ønsker at bevare muligheden for at stoppe tidligere med at arbejde end folkepensionsalderen. Men den øgede modregning kan betyde, at du er nødt til at supplere efterlønnen med en anden opsparing. Du kan også vælge at hæve dit efterlønsbidrag og spare det op på en privat ordning. Det hele afhænger af flere ting: Hvor lang tid du har betalt til efterlønnen om du ønsker at benytte dig af muligheden for tidlig tilbagetrækning og i høj grad også af størrelse af din egen pensionsopsparing, da egne pensionsopsparinger i højere grad modregnes i efterlønnen. Hvornår kan du få udbetalt dine indbetalte efterlønsbidrag? Er du ikke fyldt 60 år, og ønsker du at melde dig ud af efterlønsordningen, vil du i perioden mellem 2. april 2012 og 1. oktober 2012 kunne få udbetalt dine efterlønsbidrag skattefrit, maksimalt godt kr. Bidrag indbetalt efter 15. maj 2011 og frem til udbetalingstidspunktet beskattes dog med 30 %. Er du stadig i tvivl, så ring og spørg mig (jeg hedder Martin Jokumsen) på eller kontakt din rådgiver i afdelingen. Se indkaldelse til årsmøde i Folkesparekassens Lokalråd i Aarhus på side 28. JAK BLADET APRIL

18 Nyt fra Folkesparekassen Bemærkninger til Folkesparekassens Regnskab præget af tilpasninger til fremtiden Folkesparekassens regnskab er i høj grad præget af tilpasninger til fremtiden. De væsentligste er ændring af organisationen, generationsskiftet i direktionen samt ombygning af hovedkontoret i Silkeborg. Organisationen er ændret, så den i højere grad kan imødekomme de stadigt stigende krav fra myndighederne - og samtidig fortsat holde fokus på en god og individuel kundebetjening. I forlængelse af Finanskrisen er alle pengeinstitutter blevet omfattet af markant flere regler og indberetningskrav. Mindre pengeinstitutter er med få undtagelser underlagt de samme regler som de store. For Folkesparekassen har konsekvensen været, at det har været nødvendigt at ansatte yderligere personale. Det har desuden været nødvendigt at ændre organisationen i en egentlig kundevendt del og en administrativ del. Silkeborg afdeling blev således i 2011 opdelt i en ekspederende afdeling og et hovedkontor. Derudover har der været fokus på ændrede arbejdsmetoder og arbejdsdelinger. Dette for at skabe plads til en fortsat god, individuel kundebetjening, men også til en øget tilgang af nye kunder. Folkesparekassen har kunder. Det er målet, at antallet af kunder skal øges. Dette blandt andet for at sikre, at der er flere til at bære de administrative omkostninger. Sidst på året er der opstillet en 4-års plan, PLAN 2015, med en strategi for fremtiden. I foråret indtrådte Martha Petersen som ny direktør i Folkesparekassen. Hun overtog stillingen efter Uffe Madsen, der efter 28 i chefstolen ønskede at gå på efterløn. For at få den bedst mulige overdragelse kørte de to direktører parløb i en periode. Hovedkontoret i Silkeborg er blevet udbygget og renoveret. Det betyder, at de fysiske rammer er blevet tidssvarende, og at der samtidig er blevet plads til fremtidig udvikling. Også i Århus er de fysiske rammer blevet renoveret. Driftsresultatet Resultatet udviser i 2011 et overskud før skat på t/kr. Det skal sammenholdes med et resultat i 2010 på t/kr. Efter skat er resultatet for 2011 på t/kr. Netto rente- og gebyrindtægter er stort set uændret i forhold til 2010, mens udgifter til personale- og administration er steget med t/kr. svarende til 19,2 %. Det skyldes, som nævnt, direktørskifte og organisationstilpasninger. Omkring halvdelen af omkostningerne kan henføres til ekstraordinære engangsomkostninger. Driftsresultatet forbedres af en kursgevinst på værdipapirer på t/kr. Folkesparekassen har i modsætning til mange andre pengeinstitutter ikke haft uforholdsmæssigt store tab og nedskrivninger. Posten udviser et beløb på t/kr. svarende til 0,4 % af de samlede udlån og garantier. At tab og nedskrivninger kan holdes på et fornuftigt niveau, skyldes en forsigtig udlånspolitik. Derudover tager Folkesparekassen i sin grundholdning afstand fra spekulation. Nedskrivninger er relateret til kunder, der på en eller anden måde er blevet ramt af de økonomisk dårlige tider. Balancen Balancen er steget med 7,3 % fra 452,1 mio. kr. til 484,9 mio. kr. Der kan konstateres en stigning i indlån på 11,7 % fra 319,8 til 357,3. Der er dermed sket en væsentlig styrkelse af likviditeten. Udlån er steget med 1,9 % fra 253,6 mio. kr. til 258,3 mio. kr. Den store indlånsstigning og den svage udlånsudvikling afspejler i høj grad de tendenser, der kan ses hos kunderne. Lysten til at gældssætte sig i en økonomisk usikker tid er meget begrænset, mens man omvendt sparer op for at sikre sig. Ultimo 2011 udgør egenkapitalen 60,4 mio. kr. Det er et fald fra 2010 på 0,7 mio. kr. I ændringen indgår et overskud efter skat på 1,0 mio. kr., et fald i garantkapitalen på 0,2 mio. kr. samt nedskrivninger på Folkesparekassens domicil-ejendomme med 1,5 mio. kr. Sparekassens solvensprocent er pr. 31. december 2011 opgjort til 17,1 %. Det skal vurderes i sammenhæng med et solvensbehov på 12,3 %. Det betyder, der en solvensmæssig buffer til dækning af fremtiden udfordringer på 4,8 %. Under de givne forhold anser Folkesparekassens bestyrelse resultatet som tilfredsstillende. Det fulde regnskab kan udleveres eller fremsendes ved henvendelse til Folkesparekassen. Regnskabet kan også ses på sparekassens hjemmeside. Spørgsmål til regnskabet kan rettes til: Direktør Martha Petersen mmp@folkesparekassen Tlf JAK BLADET APRIL 2012

19 årsrapport for 2011 RESULTATOPGØRELSE FOR 2011 Afvig. (i kr.) Afvigelse: i pct.: Renteindtægter ,7 Renteudgifter ,6 NETTO RENTEINDTÆGTER ,3 Udbytte af kapitalandele ,0 Gebyrer og provisionsindtægter ,0 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter ,7 NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER ,8 Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og administration ,2 Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver ,5 Andre driftsudgifter ,5 Tab og nedskrivninger på debitorer ,2 ORDINÆRT RESULTAT FØR SKAT ,3 Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære udgifter Skat ÅRETS RESULTAT ,2 BALANCE PR. 31. DECEMBER 2011 Afvig Afvigelse: i pct.: AKTIVER Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker ,1 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker ,3 Udlån ,9 Obligationer ,8 Aktier m.v ,7 Materielle aktiver ,8 Andre aktiver ,1 AKTIVER IALT ,3 PASSIVER Gæld til kreditinstitutter og centralbanker ,1 Indlån ,7 Andre passiver ,5 Hensatte forpligtelser Egenkapital ,1 PASSIVER IALT ,3 IKKE-BALANCEFØRTE POSTER Garantier ,0 Andre forpligtelser IKKE-BALANCEFØRTE POSTER I ALT ,0 Sparekassens soliditet i procent andrager ,4-0,3-1,7 JAK BLADET APRIL

20 Nyt fra Folkesparekassen En sammenlægning bliver til Det tog ikke mange måneder, fra Martha Petersen overtog direktørkontoret i hjørnet på Herningvej 37 i Silkeborg, til hun mødte sin første større udfordring. I dag er det blevet til en officiel bestyrelsesindstilling om at sammenlægge Folkesparekassen med J.A.K. Andelskasse Varde. Det hele startede, da jeg var på rundtur hos andelskasserne. Som ny direktør i Folkesparekassen skulle jeg jo rundt for at hilse på vores samarbejdspartnere, og først efter sommeren nåede jeg til J.A.K. Andelskasse Varde, begynder Martha Petersen. Hun smiler forlegent, da hun husker tilbage på mødet i andelskassen. Hun regnede egentlig med at drikke en kop kaffe med direktør Karen Lund Nielsen i Varde, men da hun trådte ind i andelskassen, sad den samlede bestyrelse og ventede. De ville gerne snakke om mulighederne for en sammenlægning, og det snakkede vi så om, husker Martha Petersen. Tre scenarier Hun lovede at tage spørgsmålet med hjem til Folkesparekassens bestyrelse. Da de var interesserede i at mødes, blev det første fælles møde med begge bestyrelser sat op. Det blev i Silkeborg - her på Herningvej 37. Da havde vi også nået at få regnet på det. Vi regnede på tre scenarier: Ét, hvor vi gjorde en større indsats i Varde ét, hvor vi fortsatte uændret i Varde og ét, hvor afdelingen lukkede, fortsætter Martha Petersen. De to første muligheder måtte vige for en lukning. Prisen for at holde afdelingen åben ville komme til at koste kunderne meget mere, end bestyrelserne ville kunne forsvare over for kunderne. Og der er jo kun kunderne at sende regningen til. Bestyrelsen i Varde var selvfølgelig ked af det, men efter at have tænkt over det jul og nytår, vendte de tilbage med den konklusion, at de godt kunne se, at det var den rigtige beslutning, siger Martha Petersen. Ser sundt ud Alle kunder i J.A.K. Andelskasse Varde får i første omgang egen rådgiver i afdelingen i Silkeborg, Flere end halvdelen af kunderne i J.A.K. Andelskasse Varde bor andre steder end i Varde for eksempel i København, Skanderborg og Odense. Men rent teknisk er det smartest at flytte alle samtidigt til den samme afdeling. Hvis det bliver til noget, så har vi forberedt os til en bestemt uge, hvor ingen medarbejdere i Silkeborg får lov til at holde ferie. Det skal gøres manuelt, så den uge skal vi bare være klar. Men derefter er kunder frie til at flytte til afdelingen i Aarhus eller Odense efter behov, siger Martha Petersen. Næste skridt i det hidtil hemmeligholdte projekt blev et møde mellem Martha Petersen og Karen Lund Nielsen, for at de sammen kunne skrive et oplæg til de to bestyrelser. Desuden tog afdelingsleder i Silkeborg, Brian Enevoldsen med Martha Petersen for at lave det, man kalder en Due Dilligence. Altså en meget nøje gennemgang af andelskassen og de forhold, der ville få betydning ved en eventuel sammenlægning. Vi kiggede på bøgerne. Det så sundt og godt ud, og der var styr på tingene. Karen gav frokost, og så købte jeg fastelavnsboller til kaffen bagefter, fortæller Martha Petersen. Tæt samarbejde med Finanstilsynet En lille gruppe af medarbejdere har forberedt selve arbejdet med at føre kunder fra J.A.K. Andelskasse Vardes system til Folkesparekassens. Der er blevet lavet et udkast til en åbningsbalance - altså en beregning på, hvordan regnskabet ville se ud, hvis sammenlægningen bliver godkendt. Og midt i januar blev Folkesparekassens jurist, Kirsten Majgaard Basse, koblet på processen. Hun har haft tæt kontakt med Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, der blandt andet skulle godkende den metode, de to pengeinstitutter vil bruge til sammenlægningen. Vi har haft en meget tæt dialog med Finanstilsynet. De har været en stor hjælp og er meget positive, forklarer Martha Petersen. 200 anbefalede breve Andre detaljer har været en større udfordring. For eksempel står der i andelskassens vedtægter, at en indkaldelse ved sammenlægning skal sendes med anbefalet brev til andelshaverne. Hver gang, man sender et anbefalet brev, skal man underskrive papirer til PostDanmark. Der er 200 andelshavere, og anbefalede breve koster kassen. Men det kan man ikke komme udenom. Det står jo i vedtægterne. Og så er det sådan, det er, trækker Martha Petersen på skuldrene. Flere til at bære Et vigtigt spørgsmål er selvfølgelig, om generalforsamlingerne godkender sammenlægningen: Det håber vi. For ellers er bestyrelserne jo ude af trit med andelshaverne - for Folkesparekassens vedkommende repræsentantskabet - og så er arbejdet spildt. Vi forsøger at fortælle om det gode, en sammenlægning vil betyde, så alle føler sig informeret om, hvad det er, man skal tage stilling til på generalforsamlingerne, siger Martha Petersen. For kunderne i J.A.K. Andelskasse Varde vil det betyde, at afdelingen lukker, og Karen Lund Nielsen stopper. I stedet får hver kunde en ny rådgiver - i første omgang i Silkeborg. Der bliver adgang til flere muligheder. For eksempel pensionsopsparing, indlån med rente, netbank med NemId, Mobilbanken og konti, der før har været rentefri, bliver hos Folkesparekassen til konti, hvor man kun betaler de omkostninger, som Folkesparekassen har til at administrere kontoen. I det store hele betyder det, at vi bliver flere til at bære omkostningerne. Vi skal for eksempel kun lave et regnskab i stedet for to. Vores administrationsomkostninger bliver de samme, men fordelt på flere kunder, understreger Martha Petersen. Sammen løser vi det nye For hende og hovedafdelingen i Silkeborg har arbejdet med sammenlægningen været spændende på et helt andet niveau: Jeg har oplevet et stort engagement blandt medarbejderne. Det er fedt i en lille organisation som vores at se, at alle byder ind med forskellige kompetencer. Nogle kender til administration af andelskasser, nogle er eksperter i jura, mens nogle tredje lægger en plan for den praktiske konvertering af kundeforhold. Hver især bidrager. Ingen kan det hele selv, men sammen kan vi løse det nye. Det er en fantastisk fornemmelse, hvor jeg kan mærke, at medarbejderne vokser i fællesskab, roser Martha Petersen. Hun og bestyrelsen i Folkesparekassen har sat kroner af til arbejdet med sammenlægningen. Pengene skal dække løn til den afgående direktør, revisorer, brochurer og materiale vedrørende sammenlægningen - ja, og så de anbefalede breve! 20 JAK BLADET APRIL 2012