for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden:"

Transkript

1 Samspil om kompetenceudvikling»» Forskning: Samspil om kompetenceudvikling Af Bruno Clematide Som afslutning på konsortiets arbejde har Learning Lab og Undervisningsministeriet bedt Kubix om at formidle nogle af resultaterne fra konsortiets arbejde til praktikere i uddannelsesverdenen og på arbejdspladserne. Det sker i form af et formidlingshæfte der udkom kort før jul. Hæftet henvender sig til uddannelsesansvarlige på arbejdspladser, til lærere, konsulenter og ledere i voksenuddannelsessystemet og til andre der arbejder med læring i arbejdslivet. 'Transformation at kunne bruge det man lærer' handler om den altafgørende læreproces der skal til for at deltagere i eksterne kurser formår at omforme læringen på kurserne til ny arbejdspraksis. 'Fra kunde-leverandørforhold til partnerskaber' beskriver hvordan skole og virksomhed kan udvikle deres indbyrdes relationer for i fællesskab at bidrage til kompetenceløft. Pernille Bottrup & Bruno Clematide: Samspil om kompetenceudvikling. Formidlingshæfte fra Learning Lab Denmarks forskningsprogram 'Læring i arbejdslivet'. Undervisningsministeriet og Learning Lab Denmark, Hvad er de centrale udfordringer i arbejdet med kortuddannedes kompetenceudvikling? Nyt temahæfte formidler de vigtigste resultater fra forskningskonsortiet 'Læring i arbejdslivet'. Sammen med forskere fra DPU, RUC og Aalborg Universitet har Kubix i perioden deltaget i Learning Lab Denmarks forskningskonsortium 'Læring i arbejdslivet'. Fokus har ligget på at undersøge læreprocesser og kompetenceudvikling i arbejdslivet med særligt henblik på kortuddannede voksne. Konsortiet har både beskæftiget sig med de læreprocesser der foregår på arbejdspladsen, skolebaseret læring og - ikke mindst - samspillet mellem disse to læringstyper. Samspil i fokus Det er netop samspillet mellem skole- og arbejdspladsbaseret læring der er omdrejningspunkt for hæftet. Det stiller skarpt på en række centrale problemstillinger i arbejdet med at skabe kompetenceudvikling for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden: 'Landskabet for samspil' handler om forskellige læringsarenaer og læringsformer. 'God praksis for samspil en case' beskriver et længere forløb hvor virksomhed og skole spiller sammen om kompetenceudvikling på både kortere og længere sigt. 'Læringsmiljøets betydning i praksis' stiller skarpt på organisatoriske, tekniske, politiske, sociale og kulturelle forhold der har betydning for læremulighederne på arbejdspladsen. 'Nye rum i samspillet' beskriver hvordan et eksperimentarium kan være med til at tænke undervisning og arbejde sammen på en ny måde. Hæftet kan købes ved at sende en til Prisen er 50,- kr. pr. eksemplar plus forsendelse og 30,- kr. ved bestilling af mere end 20 eksemplarer. Hæftet kan også downloades som pdf-fil >

2 Analyse: Fælles uddannelse for medicoteknikere Af Kalle Jørgensen, journalist En vigtig personalegruppe på hospitalerne har ingen fælles faglig uddannelse - Det skal et nyt udvalgsarbejde råde bod på - Kubix har kortlagt fremtidens kompetencer blandt medicoteknikere. Medicoteknikerne er blevet en faglig nøglegruppe i sundhedssektoren. Det er dem der sammen med ingeniørerne står for sygehusenes tekniske udstyr. Fra indkøb, registrering og opstilling til service, vedligehold og reparationer - samt rådgivning af det kliniske personale om udstyrets anvendelse. Efterhånden som teknologi er blevet en vigtig del af stort set alle former for behandling og diagnostik, er medicoteknikerne blevet centrale ressourcepersoner for læger og sygeplejersker. Alligevel er der ingen formel ekstern uddannelse på området. Typisk foregår der heller ingen systematisk generel oplæring på jobbet. Learning by doing, sidemandsoplæring og udstyrsspecifikke leverandørkurser er de dominerende former for kompetenceudvikling. Det er langt fra tilstrækkeligt, viser en undersøgelse af medicoteknikernes kompetencer som Kubix har foretaget for UHT-fonden. Se tekstboks næste side. Undersøgelsen peger på at der er behov for en stærkere og langt mere systematisk uddannelsesindsats - først og fremmest i form af en egentlig faglig uddannelse. Derudover er der brug for at styrke den interne oplæring og arbejde med systematisk videnopbygning på tværs af afdelinger og faglige specialer. Ny uddannelse på vej I Dansk Metal der organiserer en stor del af medicoteknikerne, arbejdes der nu på at skrue en medicoteknisk ungdomsuddannelse sammen. Samtidig undersøger man mulighederne på efteruddannelsesområdet. "I den sammenhæng har Kubix-rapporten været et helt nødvendigt værktøj," siger forbundssekretær Per Madsen der har siddet i projektets styregruppe. Kortlægningen af kompetencer og arbejdsopgaver har gjort det tydeligt for os hvad der skal lægges vægt på i den nye uddannelse En stor del af uddannelsen må i sagens natur foregå på hospitalerne. Per Madsen anser det for logisk at de nye sygehusejere i regionerne er med til at løfte uddannelsesopgaven for deres egne medarbejdere. I dag kan medicoteknikerne fx være elektronikfagteknikere, elektrikere eller datateknikere. Men i takt med de stigende krav til jobbet kommer der et behov for en egentlig faglig platform. Ellers får sygehusene rekrutteringsproblemer, siger han. Han oplyser at det udvalgsarbejde der er i gang, også omfatter mulighederne for at 'indkøbe' dele af grund- og efteruddannelse i andre EU-lande. En ny samarbejdskultur Medicoteknikerne arbejder i dag inden for fire hovedområder: Billeddiagnostik, dialyse, anæstesi/operation/patientovervågning samt laboratorium. Men teknologien overskrider i stigende grad faglige og organisatoriske grænser. Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt at den enkelte medicotekniker kender sit 'eget' område. På Odense Universitetshospital er man ved samle de medicotekniske funktioner i en egentlig medicoteknisk afdeling. Der bliver ikke tale om en 'fysisk' sammenlægning. Tværtimod er der lagt op til en decentral model hvor medicoteknikerne placeres tæt på de enkelte klinikker. Hensigten er dels at sikre endnu tættere sparring med det kliniske personale, dels at skabe videndeling blandt medicoteknikerne selv. Calle Thøgersen, medicoteknisk chef på Odense Universitetshospital, mener at der er tale om en helt naturlig konsekvens af den teknologiske og organisatoriske udvikling på hospitalerne. Forestillingen om at man bare kan køre apparatur 'på værksted' når det ikke virker, giver ikke længere særlig meget mening. Der er brug for en medicoteknisk funktion der ser udstyret i forhold til den kontekst og situation det bruges i, siger han.

3 Samspil om kompetenceudvikling»» Fælles uddannelse for sygehusenes teknikere forts Kubix er blevet bedt om at bistå i sammenlægningsprocessen i Odense. Opgaven er først og fremmest at analysere hvordan det påvirker medarbejdernes arbejdsliv og arbejdskultur når de fremover samles i én afdeling. I dag sidder mange som 'ensomme specialister' på hver deres felt på godt og ondt. Fremover skal de være en del af en fagligt samarbejds- og videndelingskultur. For mange vil det være en enorm forandring, både personligt og fagligt. Men gribes processen rigtigt an, vil det både føre til øget kvalitet i arbejdet og styrket motivation blandt medarbejderne, siger Calle Thøgersen. Elin Jørgensen og Thomas Owen Kiernan: Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-fonden. Kubix, september Om undersøgelsen Kortlægningen er foretaget af Kubix for Uddannelsesfonden for Håndværkere og Teknikere (UHT-fonden). Den omfatter en interviewundersøgelse blandt medicoteknikere, læger, sygeplejersker og ledere på fire hospitaler samt et besøg på en medicoteknisk afdeling. Konklusionerne bygger på diskussioner i en ressourcegruppe af særligt erfarne medicoteknikere. Konklusionerne er præsenteret og videreudviklet på et seminar med deltagelse af medicoteknikere, ledere og fagforeninger. Arbejdet er fulgt af en styregruppe med repræsentanter for bl.a. Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Amtsrådsforeningen. Kan downloades her

4 Evaluering: Fra udviklingsprojekt til forandring i hverdagen Af Ida Bering Hvad sker der med udviklingsprojekter når konsulenterne har forladt dem? Hvordan fastholder man resultater og engagement? Det har Kubix undersøgt for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Når en arbejdsplads gennemfører et udviklingsprojekt, er det per definition tidsbegrænset. Det samme er projektbevillinger og konsulentstøtte. Men hvordan udvikler aktiviteterne sig egentlig når projektperioden formelt er afsluttet og konsulenterne draget videre? Og hvordan kan det sikres at resultaterne fastholdes og engagementet fortsætter? Det har Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed ønsket at undersøge. Rådet afsluttede i efteråret 2004 et treårigt udviklingsprojekt, 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Det fokuserede på at skabe udvikling i det psykosociale arbejdsmiljø gennem værdsættende samtaler. Tolv arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet deltog i projektet der blev gennemført med konsulentstøtte fra Harbohus og evalueret af Kubix. Ét år efter bad rådet Kubix om at lave en opfølgende erfaringsopsamling. Spredning giver forankring 'Projekt et sundt arbejdsliv' har på flere måder trådt nye stier i arbejdet med psykosocialt arbejdsmiljø. Formålet med opfølgningen har været at undersøge hvilke spor projektet har sat på de deltagende arbejdspladser, og indsamle gode ideer til hvordan engagementet kan fastholdes når et projekt formelt er afsluttet. Opfølgningen peger på flere faktorer der har væsentlig betydning for om de nye udviklingstiltag og metoder slår rod i hverdagen: Faglig udvikling. Et vigtigt redskab har været at knytte arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø til den faglige udvikling. I 'Projekt et sundt arbejdsliv' er det fx sket ved at bruge værdsættende tilgang og fokus på gode oplevelser når der skal laves pædagogiske læreplaner, behandlingsplaner og forældresamtaler - eller når arbejdspladsens kvaliteter skal synliggøres i forbindelse med fusioner og omstruktureringer. Hvis der alene arbejdes med de nye metoder i forhold til arbejdsmiljøet, er de sværere at få inddraget i den travle hverdag. Tovholderfunktion. En værdsættende tilgang er på mange af arbejdspladserne blevet en integreret del af kulturen. Alligevel har det vist sig væsentligt at bevare en tovholdergruppe som er ansvarlig for at fortsætte og videreudvikle aktiviteterne - det sker ikke af sig selv. Tovholderne har fx arbejdet med at (gen)introducere de værdsættende tilgange for både nye og gamle medarbejdere. Erfaringsspredning. Flere deltagere har været ude og præsentere erfaringerne på andre arbejdspladser, i lokale fagforeningsafdelinger eller på konferencer. De oplever at spredning af erfaringerne i sig selv yder et positivt bidrag til at fastholde udviklingen da det giver lejlighed til at overveje om man når sine egne mål. Det illustrerer samtidig at en traditionel tilgang hvor man formidler erfaringer via skriftlige rapporter, med fordel kan suppleres af at deltagerne selv fungerer som ressourcepersoner for andre arbejdspladser. Opfølgningen der omfatter 8 ud af de 12 arbejdspladser, bygger på telefoninterview og en fælles temadag hvor alle arbejdspladserne blev inviteret til at udveksle erfaringer om udviklingen i det forgangne år. Derved blev den i sig selv et redskab til at fastholde engagementet. Ida Bering og Elin Jørgensen: Fra små glæder til store forandringer. Evaluering af 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Kubix, januar Ida Bering: Når udviklingsprojekter bliver hverdag. Opfølgning på 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Kubix, december Rapporterne kan downloades fra BAR Social og Sundhed.

5 Analyse: Bytrafikkens kaospiloter Af Kalle Jørgensen, journalist Service fylder stadigt mere i buschaufførernes hverdag. Det bør afspejle sig i uddannelsestilbuddene. Kubix har kortlagt uddannelsesbehovene i et fag præget af stigende kompleksitet. Kan du ikke blive andet, kan du altid blive buschauffør. Sådan lyder en udbredt forestilling der bliver stadigt mere misvisende. At være buschauffør er i dag en kompleks opgave der stiller høje og forskelligartede kompetencekrav. Ikke alene skal chaufførerne betjene stadigt mere 'intelligente' busser. Service i bred forstand er også rykket højt op på busselskabernes dagsorden - og forskellige servicemål om kundetilfredshed mv. indgår typisk i udbudskontrakterne. Det øger efterspørgslen på kompetencer som kommunikation, psykologi og konflikthåndtering. Og det skaber behov for at nytænke uddannelsesindsatsen som den ser ud i dag. Det viser en kortlægning af uddannelsesbehovene blandt buschauffører som Kubix har gennemført for Transporterhvervenes Uddannelsesråd (TUR). Nye uddannelsesbehov Den grunduddannelse der i dag kræves for at få arbejde som buschauffør, varer blot seks uger og omhandler hovedsagelig de køretekniske aspekter af jobbet. Kurser i kundeservice, billettering, konflikthåndtering mv. er selvstændige uddannelsesmål. Men både chauffører og busselskaber peger på at grunduddannelsen ikke er tilstrækkelig til at blive en god buschauffør. De efterlyser bl.a.: Brush up-kurser. Kortere kurser for at vedligeholde kompetencer som man ikke bruger særlig ofte. Det kan fx dreje sig om kørsel i glat føre eller førstehjælp. Praksisnær uddannelse. Større inddragelse af hverdagserfaringer i grund- og efteruddannelsen samt opprioritering af den interne læring, fx i form af mentorordninger. Systematisk indsats. En mere helhedsorienteret uddannelsesplanlægning, herunder mere koordination mellem skoler og busselskaber. Service er et af de områder der er mest underprioriteret i uddannelsesudbuddet i dag. I realiteten handler chaufførjobbet mindst lige så meget om god service som om rat- og pedalbetjening. Service er helt sikkert rykket højt op på dagsorden. Da man spurgte busselskaberne hvilke kvalifikationer der er vigtige, kom 'servicegenet' ind på en førsteplads tre pladser foran erhvervskørekort til bus. Som én af entreprenørerne sagde: 'Kørekortet kan vi altid give dem, hvis de mangler det. Men servicegenet må de selv have med', siger Preben Mandrup, uddannelseskonsulent i TUR. Denne udvikling afspejler sig også i de konkrete forslag til nye uddannelseselementer. Stresshåndtering. At skulle løse mange forskelligartede opgaver under tidspres er et væsentligt kendetegn ved jobbet. Derfor kan det være relevant med undervisning i hvordan man håndterer pres i hverdagen og fx undgår at ophobede frustrationer udvikler sig til en kronisk stresstilstand. Konflikthåndtering. Konflikter med passagerer og andre trafikanter er en uundgåelig del af hverdagen - og mange steder er der kursustilbud på området i forvejen. Men tit opleves de som lange og teoretiske. Der efterspørges flere korte forløb, gerne med inddragelse af konkrete situationer fra hverdagen. Sprog- og kulturforståelse. Mellem en tredjedel og halvdelen af buschaufførerne er nydanskere. Busselskaberne fremhæver at mange er rigtig gode chauffører og tit er i besiddelse af 'servicegenet'. Men det stiller også nogle særlige krav til uddannelsesudbuddet. Bl.a. efterlyses der kurser i 'trafikdansk'. Ny teknologi. Busserne får mere og mere højteknologisk udstyr. Det er vigtigt at chaufførerne har et dybtgående kendskab til funktionerne også for at kunne yde en god service for kunderne. Sund livsstil. Branchen er præget af højt sygefravær, bl.a. på grund af dårlige arbejdsstillinger, varme- og kuldepåvirkninger, psykosociale belastninger mv. Busselskaberne foreslår et øget fokus på sundhed og forebyggelse i uddannelsen.

6 Praksisnærhed forudsætning for motivation og kompetenceudvikling Praksisnærhed er en central forudsætning hvis kortuddannede skal have det ønskede udbytte af AMU-uddannelserne. Bytrafikkens kaospiloter forts Bedre rekruttering Et stærkere fokus på service kan også styrke rekrutteringen. Busselskaberne udtrykker et stærkt ønske om at tiltrække medarbejdere med bestemte personlige kompetencer, fx blandt de over 50-årige der har stor livserfaring og menneskeforståelse. Men stillingsopslag lægger oftest vægt på det fundamentale - erhvervskørekort til bus, grundlæggende danskkundskaber og ren straffeattest - for ikke at skræmme nogen væk. Det er med til at opretholde jobbets dårlige image og lave status. Et uddannelsesløft med service som omdrejningspunkt kan gøre det lettere at markedsføre det som et komplekst og udfordrende servicejob. Mangel på chauffører er allerede et reelt problem nogle steder - især i Østdanmark og de store byer hvor der er hård kamp om arbejdskraften. I den konkurrence står branchen ikke med de bedste kort på hånden. Her kan en bedring af arbejdsbetingelserne være en del af løsningen. Jeg tror også at der er perspektiver i at arbejde med hvordan vi kan tiltrække og fastholde nydanskere, siger Preben Mandrup. Per Bruhn og Sofie Saxtoft: Chauffør med hjerte. Fremtidige uddannelsesbehov for rutebuschauffører. Udarbejdet for Transporterhvervets Uddannelsesråd. Kubix, december Kan downloades fra TURs hjemmeside Nye publikationer Skræddersyning til virksomheder og deltagere Meget få kortuddannede benytter efteruddannelse. Det er baggrunden for et udviklings- og uddannelsesprojekt i Roskilde Amt, 'Arbejdsmarkedsrettet voksenuddannelse til kortuddannede' (AVUK). Projektet har sigtet på at øge de kortuddannedes motivation og muligheder for at deltage i uddannelse. Projektet har givet de involverede uddannelsesinstitutioner og fagforeninger ny viden, udviklet nye metoder og skabt nye relationer. Kubix har evalueret projektet og udarbejdet et notat der generaliserer erfaringerne med at skræddersy forløb for kortuddannede. Notatet henvender sig til aktører som påtænker at efteruddanne kortuddannede. Det udpeger bl.a. de faktorer der befordrer henholdsvis hæmmer skræddersyning af forløb, og giver en række bud på hvilke overvejelser det er vigtigt at tage med i betragtning når man skal skræddersy uddannelse til kortuddannede. Ida Bering og Birgit Hjermov: Skræddersyning til virksomheder og deltagere. Evaluering af socialfondsprojektet AVUK, oktober Notatet kan downloades her. Sådan lyder konklusionen i et Kubix-notat der har fungeret som indspil i drøftelserne om en VEUreform. Det argumenterer for at AMU-uddannelser kan bidrage til at kortuddannede kan klare sig på et omskifteligt arbejdsmarked. Notatet rummer følgende elementer: En redegørelse for hvilke typer kvalifikationer der efterspørges på det fremtidige arbejdsmarked for kortuddannede. Et historisk tilbageblik på hvorfor der er opstået en form for kløft mellem det der foregår i AMU og i virksomhederne. En kort beskrivelse af hvordan AMU-systemet har forsøgt at bygge bro mellem de to adskilte verdener, først gennem Den Gode Leverance, siden med Praksisnær Kompetenceudvikling. Tre cases der illustrerer hvordan et tæt samspil mellem AMU og arbejdspladsernes ledere og medarbejdere kan bidrage til at udvikle de kompetencer der efterspørges på det moderne arbejdsmarked. Afsluttende betragtninger over forskellige konkrete former for praksisnær kompetenceudvikling. Bruno Clematide: Praksisnærhed - forudsætning for motivation og kompetenceudvikling. Udarbejdet for undervisningsministeriet. Kubix, juni Notatet kan downloades her.

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

#2.06 kubix.nyt. Værdier skal gøre en forskel

#2.06 kubix.nyt. Værdier skal gøre en forskel Et konkret projekt med henblik på at udfordre værdierne og efterleve dem i praksis. Projektet kan fx munde ud i en ny organisering af arbejdet, en ny personalepolitisk praksis e.l. En række forskellige

Læs mere

Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-Fonden

Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-Fonden Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden Udarbejdet for UHT-Fonden Elin Jørgensen Kubix Thomas Owen Kiernan September 2005 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København K Tlf. 3332 3352 kubix@kubix.dk

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Forord til en arbejdsversion

Forord til en arbejdsversion Forord til en arbejdsversion Idéen med dette hæfte er at indkredse karakteristika og muligheder i partnerskaber mellem virksomheder og skoler om praksisnær kompetenceudvikling, Hæftet er skrevet af Per

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

UCC's kompetencestrategi

UCC's kompetencestrategi UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1 FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning Meritvejen de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 2 INDHOLD Forudsætninger for at gå meritvejen 4

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Partnerskaber med private virksomheder

Partnerskaber med private virksomheder Partnerskaber med private virksomheder Marianne Bøttger Director Corporate Affairs A/S KL S Arriva BESKÆFTIGELSESTRÆF Danmark 2015 Agenda Partnerskaber Den kommunale beskæftigelsesindsats Bud på fremtidigt

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær!

Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær! Åh nej, ikke endnu et projekt om sygefravær! Workshop AM:2013 kl. 10:30-11:45 Sven Skovmand Eriksen, Personalepolitiskchef Region Hovedstaden og Casper Burlin, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut Indhold

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær.

Projekt 5 i 12 s formål er at forbedre forhold i arbejdsmiljøet og at fremme trivsel for derved at nedbringe sygefravær. Koncern HR Enheden for Personalepolitik, arbejdsmiljø og HR-data Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Virksomheder og afdelinger i projekt 5 i 12 Telefon 4820 5000 Direkte 48205159 Fax 4820 5198 Ref.: anhebo,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Chaufførcertificering: Fra tanke til handling

Chaufførcertificering: Fra tanke til handling TØF - Korsør 6.-7.10.2004 Chaufførcertificering: Fra tanke til handling Kontrakt- og kvalitetschef John Sørensen jso@hur.dk Hvorfor chaufførcertificering? Kvalitetsvision og -strategi Forbedre kundevendt

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø De to hovedområder: 1. Arbejdets organisering - arbejdstidens længde - arbejdstidens placering - den hierarkiske struktur - indflydelse - arbejdspres - informationsniveau - arbejdsdelingen

Læs mere

Bliv klar som fremtidens hotelmedarbejder eller receptionist

Bliv klar som fremtidens hotelmedarbejder eller receptionist Bliv klar som fremtidens hotelmedarbejder eller receptionist Hotelreceptionist Virksomhedsreceptionist Vagtmester Natportier Morgenservering Fremtidens hotelmedarbejder Dette 6 ugers forløb er skræddersyet

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER

KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER KONFERENCE KOMPETENCECENTRE I LÆRENDE REGIONER 12. december 2007 Kontorchef Peter Høier Kontoret for livslang læring, Undervisningsministeriet Regeringen og arbejdsmarkedets parter har sat en ambitiøs

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN

BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN BEDRE TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I REGION HOVEDSTADEN NIENDE LABORATORIUM 26. FEBRUAR 2013 TAASTRUP NIENDE LABORATORIEDAG Velkommen til Niende Laboratoriedag Dette er det sidste Laboratorie i projekt 5 i

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere