for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden:"

Transkript

1 Samspil om kompetenceudvikling»» Forskning: Samspil om kompetenceudvikling Af Bruno Clematide Som afslutning på konsortiets arbejde har Learning Lab og Undervisningsministeriet bedt Kubix om at formidle nogle af resultaterne fra konsortiets arbejde til praktikere i uddannelsesverdenen og på arbejdspladserne. Det sker i form af et formidlingshæfte der udkom kort før jul. Hæftet henvender sig til uddannelsesansvarlige på arbejdspladser, til lærere, konsulenter og ledere i voksenuddannelsessystemet og til andre der arbejder med læring i arbejdslivet. 'Transformation at kunne bruge det man lærer' handler om den altafgørende læreproces der skal til for at deltagere i eksterne kurser formår at omforme læringen på kurserne til ny arbejdspraksis. 'Fra kunde-leverandørforhold til partnerskaber' beskriver hvordan skole og virksomhed kan udvikle deres indbyrdes relationer for i fællesskab at bidrage til kompetenceløft. Pernille Bottrup & Bruno Clematide: Samspil om kompetenceudvikling. Formidlingshæfte fra Learning Lab Denmarks forskningsprogram 'Læring i arbejdslivet'. Undervisningsministeriet og Learning Lab Denmark, Hvad er de centrale udfordringer i arbejdet med kortuddannedes kompetenceudvikling? Nyt temahæfte formidler de vigtigste resultater fra forskningskonsortiet 'Læring i arbejdslivet'. Sammen med forskere fra DPU, RUC og Aalborg Universitet har Kubix i perioden deltaget i Learning Lab Denmarks forskningskonsortium 'Læring i arbejdslivet'. Fokus har ligget på at undersøge læreprocesser og kompetenceudvikling i arbejdslivet med særligt henblik på kortuddannede voksne. Konsortiet har både beskæftiget sig med de læreprocesser der foregår på arbejdspladsen, skolebaseret læring og - ikke mindst - samspillet mellem disse to læringstyper. Samspil i fokus Det er netop samspillet mellem skole- og arbejdspladsbaseret læring der er omdrejningspunkt for hæftet. Det stiller skarpt på en række centrale problemstillinger i arbejdet med at skabe kompetenceudvikling for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden: 'Landskabet for samspil' handler om forskellige læringsarenaer og læringsformer. 'God praksis for samspil en case' beskriver et længere forløb hvor virksomhed og skole spiller sammen om kompetenceudvikling på både kortere og længere sigt. 'Læringsmiljøets betydning i praksis' stiller skarpt på organisatoriske, tekniske, politiske, sociale og kulturelle forhold der har betydning for læremulighederne på arbejdspladsen. 'Nye rum i samspillet' beskriver hvordan et eksperimentarium kan være med til at tænke undervisning og arbejde sammen på en ny måde. Hæftet kan købes ved at sende en til Prisen er 50,- kr. pr. eksemplar plus forsendelse og 30,- kr. ved bestilling af mere end 20 eksemplarer. Hæftet kan også downloades som pdf-fil >

2 Analyse: Fælles uddannelse for medicoteknikere Af Kalle Jørgensen, journalist En vigtig personalegruppe på hospitalerne har ingen fælles faglig uddannelse - Det skal et nyt udvalgsarbejde råde bod på - Kubix har kortlagt fremtidens kompetencer blandt medicoteknikere. Medicoteknikerne er blevet en faglig nøglegruppe i sundhedssektoren. Det er dem der sammen med ingeniørerne står for sygehusenes tekniske udstyr. Fra indkøb, registrering og opstilling til service, vedligehold og reparationer - samt rådgivning af det kliniske personale om udstyrets anvendelse. Efterhånden som teknologi er blevet en vigtig del af stort set alle former for behandling og diagnostik, er medicoteknikerne blevet centrale ressourcepersoner for læger og sygeplejersker. Alligevel er der ingen formel ekstern uddannelse på området. Typisk foregår der heller ingen systematisk generel oplæring på jobbet. Learning by doing, sidemandsoplæring og udstyrsspecifikke leverandørkurser er de dominerende former for kompetenceudvikling. Det er langt fra tilstrækkeligt, viser en undersøgelse af medicoteknikernes kompetencer som Kubix har foretaget for UHT-fonden. Se tekstboks næste side. Undersøgelsen peger på at der er behov for en stærkere og langt mere systematisk uddannelsesindsats - først og fremmest i form af en egentlig faglig uddannelse. Derudover er der brug for at styrke den interne oplæring og arbejde med systematisk videnopbygning på tværs af afdelinger og faglige specialer. Ny uddannelse på vej I Dansk Metal der organiserer en stor del af medicoteknikerne, arbejdes der nu på at skrue en medicoteknisk ungdomsuddannelse sammen. Samtidig undersøger man mulighederne på efteruddannelsesområdet. "I den sammenhæng har Kubix-rapporten været et helt nødvendigt værktøj," siger forbundssekretær Per Madsen der har siddet i projektets styregruppe. Kortlægningen af kompetencer og arbejdsopgaver har gjort det tydeligt for os hvad der skal lægges vægt på i den nye uddannelse En stor del af uddannelsen må i sagens natur foregå på hospitalerne. Per Madsen anser det for logisk at de nye sygehusejere i regionerne er med til at løfte uddannelsesopgaven for deres egne medarbejdere. I dag kan medicoteknikerne fx være elektronikfagteknikere, elektrikere eller datateknikere. Men i takt med de stigende krav til jobbet kommer der et behov for en egentlig faglig platform. Ellers får sygehusene rekrutteringsproblemer, siger han. Han oplyser at det udvalgsarbejde der er i gang, også omfatter mulighederne for at 'indkøbe' dele af grund- og efteruddannelse i andre EU-lande. En ny samarbejdskultur Medicoteknikerne arbejder i dag inden for fire hovedområder: Billeddiagnostik, dialyse, anæstesi/operation/patientovervågning samt laboratorium. Men teknologien overskrider i stigende grad faglige og organisatoriske grænser. Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt at den enkelte medicotekniker kender sit 'eget' område. På Odense Universitetshospital er man ved samle de medicotekniske funktioner i en egentlig medicoteknisk afdeling. Der bliver ikke tale om en 'fysisk' sammenlægning. Tværtimod er der lagt op til en decentral model hvor medicoteknikerne placeres tæt på de enkelte klinikker. Hensigten er dels at sikre endnu tættere sparring med det kliniske personale, dels at skabe videndeling blandt medicoteknikerne selv. Calle Thøgersen, medicoteknisk chef på Odense Universitetshospital, mener at der er tale om en helt naturlig konsekvens af den teknologiske og organisatoriske udvikling på hospitalerne. Forestillingen om at man bare kan køre apparatur 'på værksted' når det ikke virker, giver ikke længere særlig meget mening. Der er brug for en medicoteknisk funktion der ser udstyret i forhold til den kontekst og situation det bruges i, siger han.

3 Samspil om kompetenceudvikling»» Fælles uddannelse for sygehusenes teknikere forts Kubix er blevet bedt om at bistå i sammenlægningsprocessen i Odense. Opgaven er først og fremmest at analysere hvordan det påvirker medarbejdernes arbejdsliv og arbejdskultur når de fremover samles i én afdeling. I dag sidder mange som 'ensomme specialister' på hver deres felt på godt og ondt. Fremover skal de være en del af en fagligt samarbejds- og videndelingskultur. For mange vil det være en enorm forandring, både personligt og fagligt. Men gribes processen rigtigt an, vil det både føre til øget kvalitet i arbejdet og styrket motivation blandt medarbejderne, siger Calle Thøgersen. Elin Jørgensen og Thomas Owen Kiernan: Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-fonden. Kubix, september Om undersøgelsen Kortlægningen er foretaget af Kubix for Uddannelsesfonden for Håndværkere og Teknikere (UHT-fonden). Den omfatter en interviewundersøgelse blandt medicoteknikere, læger, sygeplejersker og ledere på fire hospitaler samt et besøg på en medicoteknisk afdeling. Konklusionerne bygger på diskussioner i en ressourcegruppe af særligt erfarne medicoteknikere. Konklusionerne er præsenteret og videreudviklet på et seminar med deltagelse af medicoteknikere, ledere og fagforeninger. Arbejdet er fulgt af en styregruppe med repræsentanter for bl.a. Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Amtsrådsforeningen. Kan downloades her

4 Evaluering: Fra udviklingsprojekt til forandring i hverdagen Af Ida Bering Hvad sker der med udviklingsprojekter når konsulenterne har forladt dem? Hvordan fastholder man resultater og engagement? Det har Kubix undersøgt for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Når en arbejdsplads gennemfører et udviklingsprojekt, er det per definition tidsbegrænset. Det samme er projektbevillinger og konsulentstøtte. Men hvordan udvikler aktiviteterne sig egentlig når projektperioden formelt er afsluttet og konsulenterne draget videre? Og hvordan kan det sikres at resultaterne fastholdes og engagementet fortsætter? Det har Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed ønsket at undersøge. Rådet afsluttede i efteråret 2004 et treårigt udviklingsprojekt, 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Det fokuserede på at skabe udvikling i det psykosociale arbejdsmiljø gennem værdsættende samtaler. Tolv arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet deltog i projektet der blev gennemført med konsulentstøtte fra Harbohus og evalueret af Kubix. Ét år efter bad rådet Kubix om at lave en opfølgende erfaringsopsamling. Spredning giver forankring 'Projekt et sundt arbejdsliv' har på flere måder trådt nye stier i arbejdet med psykosocialt arbejdsmiljø. Formålet med opfølgningen har været at undersøge hvilke spor projektet har sat på de deltagende arbejdspladser, og indsamle gode ideer til hvordan engagementet kan fastholdes når et projekt formelt er afsluttet. Opfølgningen peger på flere faktorer der har væsentlig betydning for om de nye udviklingstiltag og metoder slår rod i hverdagen: Faglig udvikling. Et vigtigt redskab har været at knytte arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø til den faglige udvikling. I 'Projekt et sundt arbejdsliv' er det fx sket ved at bruge værdsættende tilgang og fokus på gode oplevelser når der skal laves pædagogiske læreplaner, behandlingsplaner og forældresamtaler - eller når arbejdspladsens kvaliteter skal synliggøres i forbindelse med fusioner og omstruktureringer. Hvis der alene arbejdes med de nye metoder i forhold til arbejdsmiljøet, er de sværere at få inddraget i den travle hverdag. Tovholderfunktion. En værdsættende tilgang er på mange af arbejdspladserne blevet en integreret del af kulturen. Alligevel har det vist sig væsentligt at bevare en tovholdergruppe som er ansvarlig for at fortsætte og videreudvikle aktiviteterne - det sker ikke af sig selv. Tovholderne har fx arbejdet med at (gen)introducere de værdsættende tilgange for både nye og gamle medarbejdere. Erfaringsspredning. Flere deltagere har været ude og præsentere erfaringerne på andre arbejdspladser, i lokale fagforeningsafdelinger eller på konferencer. De oplever at spredning af erfaringerne i sig selv yder et positivt bidrag til at fastholde udviklingen da det giver lejlighed til at overveje om man når sine egne mål. Det illustrerer samtidig at en traditionel tilgang hvor man formidler erfaringer via skriftlige rapporter, med fordel kan suppleres af at deltagerne selv fungerer som ressourcepersoner for andre arbejdspladser. Opfølgningen der omfatter 8 ud af de 12 arbejdspladser, bygger på telefoninterview og en fælles temadag hvor alle arbejdspladserne blev inviteret til at udveksle erfaringer om udviklingen i det forgangne år. Derved blev den i sig selv et redskab til at fastholde engagementet. Ida Bering og Elin Jørgensen: Fra små glæder til store forandringer. Evaluering af 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Kubix, januar Ida Bering: Når udviklingsprojekter bliver hverdag. Opfølgning på 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Kubix, december Rapporterne kan downloades fra BAR Social og Sundhed.

5 Analyse: Bytrafikkens kaospiloter Af Kalle Jørgensen, journalist Service fylder stadigt mere i buschaufførernes hverdag. Det bør afspejle sig i uddannelsestilbuddene. Kubix har kortlagt uddannelsesbehovene i et fag præget af stigende kompleksitet. Kan du ikke blive andet, kan du altid blive buschauffør. Sådan lyder en udbredt forestilling der bliver stadigt mere misvisende. At være buschauffør er i dag en kompleks opgave der stiller høje og forskelligartede kompetencekrav. Ikke alene skal chaufførerne betjene stadigt mere 'intelligente' busser. Service i bred forstand er også rykket højt op på busselskabernes dagsorden - og forskellige servicemål om kundetilfredshed mv. indgår typisk i udbudskontrakterne. Det øger efterspørgslen på kompetencer som kommunikation, psykologi og konflikthåndtering. Og det skaber behov for at nytænke uddannelsesindsatsen som den ser ud i dag. Det viser en kortlægning af uddannelsesbehovene blandt buschauffører som Kubix har gennemført for Transporterhvervenes Uddannelsesråd (TUR). Nye uddannelsesbehov Den grunduddannelse der i dag kræves for at få arbejde som buschauffør, varer blot seks uger og omhandler hovedsagelig de køretekniske aspekter af jobbet. Kurser i kundeservice, billettering, konflikthåndtering mv. er selvstændige uddannelsesmål. Men både chauffører og busselskaber peger på at grunduddannelsen ikke er tilstrækkelig til at blive en god buschauffør. De efterlyser bl.a.: Brush up-kurser. Kortere kurser for at vedligeholde kompetencer som man ikke bruger særlig ofte. Det kan fx dreje sig om kørsel i glat føre eller førstehjælp. Praksisnær uddannelse. Større inddragelse af hverdagserfaringer i grund- og efteruddannelsen samt opprioritering af den interne læring, fx i form af mentorordninger. Systematisk indsats. En mere helhedsorienteret uddannelsesplanlægning, herunder mere koordination mellem skoler og busselskaber. Service er et af de områder der er mest underprioriteret i uddannelsesudbuddet i dag. I realiteten handler chaufførjobbet mindst lige så meget om god service som om rat- og pedalbetjening. Service er helt sikkert rykket højt op på dagsorden. Da man spurgte busselskaberne hvilke kvalifikationer der er vigtige, kom 'servicegenet' ind på en førsteplads tre pladser foran erhvervskørekort til bus. Som én af entreprenørerne sagde: 'Kørekortet kan vi altid give dem, hvis de mangler det. Men servicegenet må de selv have med', siger Preben Mandrup, uddannelseskonsulent i TUR. Denne udvikling afspejler sig også i de konkrete forslag til nye uddannelseselementer. Stresshåndtering. At skulle løse mange forskelligartede opgaver under tidspres er et væsentligt kendetegn ved jobbet. Derfor kan det være relevant med undervisning i hvordan man håndterer pres i hverdagen og fx undgår at ophobede frustrationer udvikler sig til en kronisk stresstilstand. Konflikthåndtering. Konflikter med passagerer og andre trafikanter er en uundgåelig del af hverdagen - og mange steder er der kursustilbud på området i forvejen. Men tit opleves de som lange og teoretiske. Der efterspørges flere korte forløb, gerne med inddragelse af konkrete situationer fra hverdagen. Sprog- og kulturforståelse. Mellem en tredjedel og halvdelen af buschaufførerne er nydanskere. Busselskaberne fremhæver at mange er rigtig gode chauffører og tit er i besiddelse af 'servicegenet'. Men det stiller også nogle særlige krav til uddannelsesudbuddet. Bl.a. efterlyses der kurser i 'trafikdansk'. Ny teknologi. Busserne får mere og mere højteknologisk udstyr. Det er vigtigt at chaufførerne har et dybtgående kendskab til funktionerne også for at kunne yde en god service for kunderne. Sund livsstil. Branchen er præget af højt sygefravær, bl.a. på grund af dårlige arbejdsstillinger, varme- og kuldepåvirkninger, psykosociale belastninger mv. Busselskaberne foreslår et øget fokus på sundhed og forebyggelse i uddannelsen.

6 Praksisnærhed forudsætning for motivation og kompetenceudvikling Praksisnærhed er en central forudsætning hvis kortuddannede skal have det ønskede udbytte af AMU-uddannelserne. Bytrafikkens kaospiloter forts Bedre rekruttering Et stærkere fokus på service kan også styrke rekrutteringen. Busselskaberne udtrykker et stærkt ønske om at tiltrække medarbejdere med bestemte personlige kompetencer, fx blandt de over 50-årige der har stor livserfaring og menneskeforståelse. Men stillingsopslag lægger oftest vægt på det fundamentale - erhvervskørekort til bus, grundlæggende danskkundskaber og ren straffeattest - for ikke at skræmme nogen væk. Det er med til at opretholde jobbets dårlige image og lave status. Et uddannelsesløft med service som omdrejningspunkt kan gøre det lettere at markedsføre det som et komplekst og udfordrende servicejob. Mangel på chauffører er allerede et reelt problem nogle steder - især i Østdanmark og de store byer hvor der er hård kamp om arbejdskraften. I den konkurrence står branchen ikke med de bedste kort på hånden. Her kan en bedring af arbejdsbetingelserne være en del af løsningen. Jeg tror også at der er perspektiver i at arbejde med hvordan vi kan tiltrække og fastholde nydanskere, siger Preben Mandrup. Per Bruhn og Sofie Saxtoft: Chauffør med hjerte. Fremtidige uddannelsesbehov for rutebuschauffører. Udarbejdet for Transporterhvervets Uddannelsesråd. Kubix, december Kan downloades fra TURs hjemmeside Nye publikationer Skræddersyning til virksomheder og deltagere Meget få kortuddannede benytter efteruddannelse. Det er baggrunden for et udviklings- og uddannelsesprojekt i Roskilde Amt, 'Arbejdsmarkedsrettet voksenuddannelse til kortuddannede' (AVUK). Projektet har sigtet på at øge de kortuddannedes motivation og muligheder for at deltage i uddannelse. Projektet har givet de involverede uddannelsesinstitutioner og fagforeninger ny viden, udviklet nye metoder og skabt nye relationer. Kubix har evalueret projektet og udarbejdet et notat der generaliserer erfaringerne med at skræddersy forløb for kortuddannede. Notatet henvender sig til aktører som påtænker at efteruddanne kortuddannede. Det udpeger bl.a. de faktorer der befordrer henholdsvis hæmmer skræddersyning af forløb, og giver en række bud på hvilke overvejelser det er vigtigt at tage med i betragtning når man skal skræddersy uddannelse til kortuddannede. Ida Bering og Birgit Hjermov: Skræddersyning til virksomheder og deltagere. Evaluering af socialfondsprojektet AVUK, oktober Notatet kan downloades her. Sådan lyder konklusionen i et Kubix-notat der har fungeret som indspil i drøftelserne om en VEUreform. Det argumenterer for at AMU-uddannelser kan bidrage til at kortuddannede kan klare sig på et omskifteligt arbejdsmarked. Notatet rummer følgende elementer: En redegørelse for hvilke typer kvalifikationer der efterspørges på det fremtidige arbejdsmarked for kortuddannede. Et historisk tilbageblik på hvorfor der er opstået en form for kløft mellem det der foregår i AMU og i virksomhederne. En kort beskrivelse af hvordan AMU-systemet har forsøgt at bygge bro mellem de to adskilte verdener, først gennem Den Gode Leverance, siden med Praksisnær Kompetenceudvikling. Tre cases der illustrerer hvordan et tæt samspil mellem AMU og arbejdspladsernes ledere og medarbejdere kan bidrage til at udvikle de kompetencer der efterspørges på det moderne arbejdsmarked. Afsluttende betragtninger over forskellige konkrete former for praksisnær kompetenceudvikling. Bruno Clematide: Praksisnærhed - forudsætning for motivation og kompetenceudvikling. Udarbejdet for undervisningsministeriet. Kubix, juni Notatet kan downloades her.

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling

Læs mere

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum

Forskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samspil om kompetenceudvikling

Samspil om kompetenceudvikling Samspil om kompetenceudvikling Pernille Bottrup & Bruno Clematide learning lab DENMARK id:03 learning lab DENMARK id:03 Samspil om kompetenceudvikling Pernille Bottrup & Bruno Clematide Formidlingshæfte

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Sommernyt fra EPOS I dette nyhedsbrev kan I læse om, hvilke nye initiativer der er på vej fra EPOS, samt lidt om,

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Vækst! dine muligheder

Vækst! dine muligheder Vækst! dine muligheder et pilotprojekt inden for det grønne område, som styrker samspillet mellem virksomheder, skoler og andre partnere i.f.t. målrettet efteruddannelse. Vækst dine muligheder et pilotprojekt

Læs mere

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens

Læs mere

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk

Adresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Adresser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Branchearbejdsmiljørådets Arbejdstagersekretariat, SiD Kampmannsgade 4, 1790 København V. Branchearbejdsmiljørådets

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-Fonden

Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-Fonden Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden Udarbejdet for UHT-Fonden Elin Jørgensen Kubix Thomas Owen Kiernan September 2005 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København K Tlf. 3332 3352 kubix@kubix.dk

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Kompetenceløft i Danmark 2000

Kompetenceløft i Danmark 2000 Sagsnr. 12.01-00-1601 Ref. ABH/hmo Den 15. januar 2001 Kompetenceløft i Danmark 2000 Baggrund LO har i samarbejde med Institut for Konjunktur-Analyse (IFKA) gennemført en analyse af læringsaktiviteter

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

#3.06 kubix.nyt. Hvordan uddanner vi fremtidens ingeniører?

#3.06 kubix.nyt. Hvordan uddanner vi fremtidens ingeniører? Mange steder er der tradition for at hver underviser passer sit eget skema uden ansvar for samspillet med den øvrige uddannelse. Det er tit svært at have fokus på individuelle behov, når undervisningen

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål

Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål Titel på mødet kan skrives i dette felt side 2 Sygefravær er delt i 2 lige store dele: - kort og langt sygefravær Kort sygefravær = max. 28

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere? Niels Petterson, Chef for VEU-center Østjylland Inspirationsseminar, CABI 8. marts 2016 Hvordan kommer

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012 Tirsdag den 21. august 2012 Formål med etablering af VU-centrene Én indgang for virksomheder og borgere, der ønsker voksen- og efteruddannelse Skabe større fokus på kvalitet og effekt inden for voksen-

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Workshop 1. april 2014 Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet 1. april 2014 1 Beskæftigelsesregion Nordjylland Agenda Udfordringen hvilken indsats

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg

Jobcenter Svendborg. Anja Jørgensen. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Jobcenter Svendborg Anja Jørgensen Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd i Svendborg Vedlagt denne skrivelse er ansøgning fra JYSK A/S, hvor vi søger om tilskud til medfinansiering fra Det Lokale

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital

Kortlægningsproces og dialog af Social kapital Kortlægningsproces og dialog af Social kapital 13.00-14.45 Lederne Input fra 3BAR Kortlægning (3BAR, Kubix og RUC) v/ Det er ikke muligt at planlægge sig til social kapital. Social kapital er en konsekvens

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND

UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND UDDANNELSESSTRATEGI FOR HANDICAPOMRÅDE GULDBORGSUND September 2009. "Giv en mand en fisk, og han har mad til en dag, lær en mand at fiske, og han har mad til hele livet" (ukendt) Udarbejdet i samarbejde

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Forord til en arbejdsversion

Forord til en arbejdsversion Forord til en arbejdsversion Idéen med dette hæfte er at indkredse karakteristika og muligheder i partnerskaber mellem virksomheder og skoler om praksisnær kompetenceudvikling, Hæftet er skrevet af Per

Læs mere

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland. Kompetenceplatformen Vejledning til ansøgningsskema Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vejledning til

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere