for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden:
|
|
- Elisabeth Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samspil om kompetenceudvikling»» Forskning: Samspil om kompetenceudvikling Af Bruno Clematide Som afslutning på konsortiets arbejde har Learning Lab og Undervisningsministeriet bedt Kubix om at formidle nogle af resultaterne fra konsortiets arbejde til praktikere i uddannelsesverdenen og på arbejdspladserne. Det sker i form af et formidlingshæfte der udkom kort før jul. Hæftet henvender sig til uddannelsesansvarlige på arbejdspladser, til lærere, konsulenter og ledere i voksenuddannelsessystemet og til andre der arbejder med læring i arbejdslivet. 'Transformation at kunne bruge det man lærer' handler om den altafgørende læreproces der skal til for at deltagere i eksterne kurser formår at omforme læringen på kurserne til ny arbejdspraksis. 'Fra kunde-leverandørforhold til partnerskaber' beskriver hvordan skole og virksomhed kan udvikle deres indbyrdes relationer for i fællesskab at bidrage til kompetenceløft. Pernille Bottrup & Bruno Clematide: Samspil om kompetenceudvikling. Formidlingshæfte fra Learning Lab Denmarks forskningsprogram 'Læring i arbejdslivet'. Undervisningsministeriet og Learning Lab Denmark, Hvad er de centrale udfordringer i arbejdet med kortuddannedes kompetenceudvikling? Nyt temahæfte formidler de vigtigste resultater fra forskningskonsortiet 'Læring i arbejdslivet'. Sammen med forskere fra DPU, RUC og Aalborg Universitet har Kubix i perioden deltaget i Learning Lab Denmarks forskningskonsortium 'Læring i arbejdslivet'. Fokus har ligget på at undersøge læreprocesser og kompetenceudvikling i arbejdslivet med særligt henblik på kortuddannede voksne. Konsortiet har både beskæftiget sig med de læreprocesser der foregår på arbejdspladsen, skolebaseret læring og - ikke mindst - samspillet mellem disse to læringstyper. Samspil i fokus Det er netop samspillet mellem skole- og arbejdspladsbaseret læring der er omdrejningspunkt for hæftet. Det stiller skarpt på en række centrale problemstillinger i arbejdet med at skabe kompetenceudvikling for kortuddannede. Hæftets 6 selvstændige temaer kan læses uafhængigt af hinanden: 'Landskabet for samspil' handler om forskellige læringsarenaer og læringsformer. 'God praksis for samspil en case' beskriver et længere forløb hvor virksomhed og skole spiller sammen om kompetenceudvikling på både kortere og længere sigt. 'Læringsmiljøets betydning i praksis' stiller skarpt på organisatoriske, tekniske, politiske, sociale og kulturelle forhold der har betydning for læremulighederne på arbejdspladsen. 'Nye rum i samspillet' beskriver hvordan et eksperimentarium kan være med til at tænke undervisning og arbejde sammen på en ny måde. Hæftet kan købes ved at sende en til bogsalg@dpu.dk. Prisen er 50,- kr. pr. eksemplar plus forsendelse og 30,- kr. ved bestilling af mere end 20 eksemplarer. Hæftet kan også downloades som pdf-fil >
2 Analyse: Fælles uddannelse for medicoteknikere Af Kalle Jørgensen, journalist En vigtig personalegruppe på hospitalerne har ingen fælles faglig uddannelse - Det skal et nyt udvalgsarbejde råde bod på - Kubix har kortlagt fremtidens kompetencer blandt medicoteknikere. Medicoteknikerne er blevet en faglig nøglegruppe i sundhedssektoren. Det er dem der sammen med ingeniørerne står for sygehusenes tekniske udstyr. Fra indkøb, registrering og opstilling til service, vedligehold og reparationer - samt rådgivning af det kliniske personale om udstyrets anvendelse. Efterhånden som teknologi er blevet en vigtig del af stort set alle former for behandling og diagnostik, er medicoteknikerne blevet centrale ressourcepersoner for læger og sygeplejersker. Alligevel er der ingen formel ekstern uddannelse på området. Typisk foregår der heller ingen systematisk generel oplæring på jobbet. Learning by doing, sidemandsoplæring og udstyrsspecifikke leverandørkurser er de dominerende former for kompetenceudvikling. Det er langt fra tilstrækkeligt, viser en undersøgelse af medicoteknikernes kompetencer som Kubix har foretaget for UHT-fonden. Se tekstboks næste side. Undersøgelsen peger på at der er behov for en stærkere og langt mere systematisk uddannelsesindsats - først og fremmest i form af en egentlig faglig uddannelse. Derudover er der brug for at styrke den interne oplæring og arbejde med systematisk videnopbygning på tværs af afdelinger og faglige specialer. Ny uddannelse på vej I Dansk Metal der organiserer en stor del af medicoteknikerne, arbejdes der nu på at skrue en medicoteknisk ungdomsuddannelse sammen. Samtidig undersøger man mulighederne på efteruddannelsesområdet. "I den sammenhæng har Kubix-rapporten været et helt nødvendigt værktøj," siger forbundssekretær Per Madsen der har siddet i projektets styregruppe. Kortlægningen af kompetencer og arbejdsopgaver har gjort det tydeligt for os hvad der skal lægges vægt på i den nye uddannelse En stor del af uddannelsen må i sagens natur foregå på hospitalerne. Per Madsen anser det for logisk at de nye sygehusejere i regionerne er med til at løfte uddannelsesopgaven for deres egne medarbejdere. I dag kan medicoteknikerne fx være elektronikfagteknikere, elektrikere eller datateknikere. Men i takt med de stigende krav til jobbet kommer der et behov for en egentlig faglig platform. Ellers får sygehusene rekrutteringsproblemer, siger han. Han oplyser at det udvalgsarbejde der er i gang, også omfatter mulighederne for at 'indkøbe' dele af grund- og efteruddannelse i andre EU-lande. En ny samarbejdskultur Medicoteknikerne arbejder i dag inden for fire hovedområder: Billeddiagnostik, dialyse, anæstesi/operation/patientovervågning samt laboratorium. Men teknologien overskrider i stigende grad faglige og organisatoriske grænser. Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt at den enkelte medicotekniker kender sit 'eget' område. På Odense Universitetshospital er man ved samle de medicotekniske funktioner i en egentlig medicoteknisk afdeling. Der bliver ikke tale om en 'fysisk' sammenlægning. Tværtimod er der lagt op til en decentral model hvor medicoteknikerne placeres tæt på de enkelte klinikker. Hensigten er dels at sikre endnu tættere sparring med det kliniske personale, dels at skabe videndeling blandt medicoteknikerne selv. Calle Thøgersen, medicoteknisk chef på Odense Universitetshospital, mener at der er tale om en helt naturlig konsekvens af den teknologiske og organisatoriske udvikling på hospitalerne. Forestillingen om at man bare kan køre apparatur 'på værksted' når det ikke virker, giver ikke længere særlig meget mening. Der er brug for en medicoteknisk funktion der ser udstyret i forhold til den kontekst og situation det bruges i, siger han.
3 Samspil om kompetenceudvikling»» Fælles uddannelse for sygehusenes teknikere forts Kubix er blevet bedt om at bistå i sammenlægningsprocessen i Odense. Opgaven er først og fremmest at analysere hvordan det påvirker medarbejdernes arbejdsliv og arbejdskultur når de fremover samles i én afdeling. I dag sidder mange som 'ensomme specialister' på hver deres felt på godt og ondt. Fremover skal de være en del af en fagligt samarbejds- og videndelingskultur. For mange vil det være en enorm forandring, både personligt og fagligt. Men gribes processen rigtigt an, vil det både føre til øget kvalitet i arbejdet og styrket motivation blandt medarbejderne, siger Calle Thøgersen. Elin Jørgensen og Thomas Owen Kiernan: Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-fonden. Kubix, september Om undersøgelsen Kortlægningen er foretaget af Kubix for Uddannelsesfonden for Håndværkere og Teknikere (UHT-fonden). Den omfatter en interviewundersøgelse blandt medicoteknikere, læger, sygeplejersker og ledere på fire hospitaler samt et besøg på en medicoteknisk afdeling. Konklusionerne bygger på diskussioner i en ressourcegruppe af særligt erfarne medicoteknikere. Konklusionerne er præsenteret og videreudviklet på et seminar med deltagelse af medicoteknikere, ledere og fagforeninger. Arbejdet er fulgt af en styregruppe med repræsentanter for bl.a. Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Amtsrådsforeningen. Kan downloades her
4 Evaluering: Fra udviklingsprojekt til forandring i hverdagen Af Ida Bering Hvad sker der med udviklingsprojekter når konsulenterne har forladt dem? Hvordan fastholder man resultater og engagement? Det har Kubix undersøgt for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Når en arbejdsplads gennemfører et udviklingsprojekt, er det per definition tidsbegrænset. Det samme er projektbevillinger og konsulentstøtte. Men hvordan udvikler aktiviteterne sig egentlig når projektperioden formelt er afsluttet og konsulenterne draget videre? Og hvordan kan det sikres at resultaterne fastholdes og engagementet fortsætter? Det har Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed ønsket at undersøge. Rådet afsluttede i efteråret 2004 et treårigt udviklingsprojekt, 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Det fokuserede på at skabe udvikling i det psykosociale arbejdsmiljø gennem værdsættende samtaler. Tolv arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet deltog i projektet der blev gennemført med konsulentstøtte fra Harbohus og evalueret af Kubix. Ét år efter bad rådet Kubix om at lave en opfølgende erfaringsopsamling. Spredning giver forankring 'Projekt et sundt arbejdsliv' har på flere måder trådt nye stier i arbejdet med psykosocialt arbejdsmiljø. Formålet med opfølgningen har været at undersøge hvilke spor projektet har sat på de deltagende arbejdspladser, og indsamle gode ideer til hvordan engagementet kan fastholdes når et projekt formelt er afsluttet. Opfølgningen peger på flere faktorer der har væsentlig betydning for om de nye udviklingstiltag og metoder slår rod i hverdagen: Faglig udvikling. Et vigtigt redskab har været at knytte arbejdet med det psykosociale arbejdsmiljø til den faglige udvikling. I 'Projekt et sundt arbejdsliv' er det fx sket ved at bruge værdsættende tilgang og fokus på gode oplevelser når der skal laves pædagogiske læreplaner, behandlingsplaner og forældresamtaler - eller når arbejdspladsens kvaliteter skal synliggøres i forbindelse med fusioner og omstruktureringer. Hvis der alene arbejdes med de nye metoder i forhold til arbejdsmiljøet, er de sværere at få inddraget i den travle hverdag. Tovholderfunktion. En værdsættende tilgang er på mange af arbejdspladserne blevet en integreret del af kulturen. Alligevel har det vist sig væsentligt at bevare en tovholdergruppe som er ansvarlig for at fortsætte og videreudvikle aktiviteterne - det sker ikke af sig selv. Tovholderne har fx arbejdet med at (gen)introducere de værdsættende tilgange for både nye og gamle medarbejdere. Erfaringsspredning. Flere deltagere har været ude og præsentere erfaringerne på andre arbejdspladser, i lokale fagforeningsafdelinger eller på konferencer. De oplever at spredning af erfaringerne i sig selv yder et positivt bidrag til at fastholde udviklingen da det giver lejlighed til at overveje om man når sine egne mål. Det illustrerer samtidig at en traditionel tilgang hvor man formidler erfaringer via skriftlige rapporter, med fordel kan suppleres af at deltagerne selv fungerer som ressourcepersoner for andre arbejdspladser. Opfølgningen der omfatter 8 ud af de 12 arbejdspladser, bygger på telefoninterview og en fælles temadag hvor alle arbejdspladserne blev inviteret til at udveksle erfaringer om udviklingen i det forgangne år. Derved blev den i sig selv et redskab til at fastholde engagementet. Ida Bering og Elin Jørgensen: Fra små glæder til store forandringer. Evaluering af 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Kubix, januar Ida Bering: Når udviklingsprojekter bliver hverdag. Opfølgning på 'Projekt et sundt arbejdsliv'. Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. Kubix, december Rapporterne kan downloades fra BAR Social og Sundhed.
5 Analyse: Bytrafikkens kaospiloter Af Kalle Jørgensen, journalist Service fylder stadigt mere i buschaufførernes hverdag. Det bør afspejle sig i uddannelsestilbuddene. Kubix har kortlagt uddannelsesbehovene i et fag præget af stigende kompleksitet. Kan du ikke blive andet, kan du altid blive buschauffør. Sådan lyder en udbredt forestilling der bliver stadigt mere misvisende. At være buschauffør er i dag en kompleks opgave der stiller høje og forskelligartede kompetencekrav. Ikke alene skal chaufførerne betjene stadigt mere 'intelligente' busser. Service i bred forstand er også rykket højt op på busselskabernes dagsorden - og forskellige servicemål om kundetilfredshed mv. indgår typisk i udbudskontrakterne. Det øger efterspørgslen på kompetencer som kommunikation, psykologi og konflikthåndtering. Og det skaber behov for at nytænke uddannelsesindsatsen som den ser ud i dag. Det viser en kortlægning af uddannelsesbehovene blandt buschauffører som Kubix har gennemført for Transporterhvervenes Uddannelsesråd (TUR). Nye uddannelsesbehov Den grunduddannelse der i dag kræves for at få arbejde som buschauffør, varer blot seks uger og omhandler hovedsagelig de køretekniske aspekter af jobbet. Kurser i kundeservice, billettering, konflikthåndtering mv. er selvstændige uddannelsesmål. Men både chauffører og busselskaber peger på at grunduddannelsen ikke er tilstrækkelig til at blive en god buschauffør. De efterlyser bl.a.: Brush up-kurser. Kortere kurser for at vedligeholde kompetencer som man ikke bruger særlig ofte. Det kan fx dreje sig om kørsel i glat føre eller førstehjælp. Praksisnær uddannelse. Større inddragelse af hverdagserfaringer i grund- og efteruddannelsen samt opprioritering af den interne læring, fx i form af mentorordninger. Systematisk indsats. En mere helhedsorienteret uddannelsesplanlægning, herunder mere koordination mellem skoler og busselskaber. Service er et af de områder der er mest underprioriteret i uddannelsesudbuddet i dag. I realiteten handler chaufførjobbet mindst lige så meget om god service som om rat- og pedalbetjening. Service er helt sikkert rykket højt op på dagsorden. Da man spurgte busselskaberne hvilke kvalifikationer der er vigtige, kom 'servicegenet' ind på en førsteplads tre pladser foran erhvervskørekort til bus. Som én af entreprenørerne sagde: 'Kørekortet kan vi altid give dem, hvis de mangler det. Men servicegenet må de selv have med', siger Preben Mandrup, uddannelseskonsulent i TUR. Denne udvikling afspejler sig også i de konkrete forslag til nye uddannelseselementer. Stresshåndtering. At skulle løse mange forskelligartede opgaver under tidspres er et væsentligt kendetegn ved jobbet. Derfor kan det være relevant med undervisning i hvordan man håndterer pres i hverdagen og fx undgår at ophobede frustrationer udvikler sig til en kronisk stresstilstand. Konflikthåndtering. Konflikter med passagerer og andre trafikanter er en uundgåelig del af hverdagen - og mange steder er der kursustilbud på området i forvejen. Men tit opleves de som lange og teoretiske. Der efterspørges flere korte forløb, gerne med inddragelse af konkrete situationer fra hverdagen. Sprog- og kulturforståelse. Mellem en tredjedel og halvdelen af buschaufførerne er nydanskere. Busselskaberne fremhæver at mange er rigtig gode chauffører og tit er i besiddelse af 'servicegenet'. Men det stiller også nogle særlige krav til uddannelsesudbuddet. Bl.a. efterlyses der kurser i 'trafikdansk'. Ny teknologi. Busserne får mere og mere højteknologisk udstyr. Det er vigtigt at chaufførerne har et dybtgående kendskab til funktionerne også for at kunne yde en god service for kunderne. Sund livsstil. Branchen er præget af højt sygefravær, bl.a. på grund af dårlige arbejdsstillinger, varme- og kuldepåvirkninger, psykosociale belastninger mv. Busselskaberne foreslår et øget fokus på sundhed og forebyggelse i uddannelsen.
6 Praksisnærhed forudsætning for motivation og kompetenceudvikling Praksisnærhed er en central forudsætning hvis kortuddannede skal have det ønskede udbytte af AMU-uddannelserne. Bytrafikkens kaospiloter forts Bedre rekruttering Et stærkere fokus på service kan også styrke rekrutteringen. Busselskaberne udtrykker et stærkt ønske om at tiltrække medarbejdere med bestemte personlige kompetencer, fx blandt de over 50-årige der har stor livserfaring og menneskeforståelse. Men stillingsopslag lægger oftest vægt på det fundamentale - erhvervskørekort til bus, grundlæggende danskkundskaber og ren straffeattest - for ikke at skræmme nogen væk. Det er med til at opretholde jobbets dårlige image og lave status. Et uddannelsesløft med service som omdrejningspunkt kan gøre det lettere at markedsføre det som et komplekst og udfordrende servicejob. Mangel på chauffører er allerede et reelt problem nogle steder - især i Østdanmark og de store byer hvor der er hård kamp om arbejdskraften. I den konkurrence står branchen ikke med de bedste kort på hånden. Her kan en bedring af arbejdsbetingelserne være en del af løsningen. Jeg tror også at der er perspektiver i at arbejde med hvordan vi kan tiltrække og fastholde nydanskere, siger Preben Mandrup. Per Bruhn og Sofie Saxtoft: Chauffør med hjerte. Fremtidige uddannelsesbehov for rutebuschauffører. Udarbejdet for Transporterhvervets Uddannelsesråd. Kubix, december Kan downloades fra TURs hjemmeside Nye publikationer Skræddersyning til virksomheder og deltagere Meget få kortuddannede benytter efteruddannelse. Det er baggrunden for et udviklings- og uddannelsesprojekt i Roskilde Amt, 'Arbejdsmarkedsrettet voksenuddannelse til kortuddannede' (AVUK). Projektet har sigtet på at øge de kortuddannedes motivation og muligheder for at deltage i uddannelse. Projektet har givet de involverede uddannelsesinstitutioner og fagforeninger ny viden, udviklet nye metoder og skabt nye relationer. Kubix har evalueret projektet og udarbejdet et notat der generaliserer erfaringerne med at skræddersy forløb for kortuddannede. Notatet henvender sig til aktører som påtænker at efteruddanne kortuddannede. Det udpeger bl.a. de faktorer der befordrer henholdsvis hæmmer skræddersyning af forløb, og giver en række bud på hvilke overvejelser det er vigtigt at tage med i betragtning når man skal skræddersy uddannelse til kortuddannede. Ida Bering og Birgit Hjermov: Skræddersyning til virksomheder og deltagere. Evaluering af socialfondsprojektet AVUK, oktober Notatet kan downloades her. Sådan lyder konklusionen i et Kubix-notat der har fungeret som indspil i drøftelserne om en VEUreform. Det argumenterer for at AMU-uddannelser kan bidrage til at kortuddannede kan klare sig på et omskifteligt arbejdsmarked. Notatet rummer følgende elementer: En redegørelse for hvilke typer kvalifikationer der efterspørges på det fremtidige arbejdsmarked for kortuddannede. Et historisk tilbageblik på hvorfor der er opstået en form for kløft mellem det der foregår i AMU og i virksomhederne. En kort beskrivelse af hvordan AMU-systemet har forsøgt at bygge bro mellem de to adskilte verdener, først gennem Den Gode Leverance, siden med Praksisnær Kompetenceudvikling. Tre cases der illustrerer hvordan et tæt samspil mellem AMU og arbejdspladsernes ledere og medarbejdere kan bidrage til at udvikle de kompetencer der efterspørges på det moderne arbejdsmarked. Afsluttende betragtninger over forskellige konkrete former for praksisnær kompetenceudvikling. Bruno Clematide: Praksisnærhed - forudsætning for motivation og kompetenceudvikling. Udarbejdet for undervisningsministeriet. Kubix, juni Notatet kan downloades her.
FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER
FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER Erhvervsskoler og AMU-centre som partnere i praksisnær kompetenceudvikling LEARNING LAB DENMARK id:03 FOKUS PÅ PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING Praksisnær kompetenceudvikling
Læs mereForskellige virksomheder - forskellige krav. Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum
Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Forskellige virksomheder - forskellige krav Virksomhedstyper, almene kvalifikationer og læringsrum Pernille
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereKVIKGUIDE 1. HALVÅR 2018
KVIKGUIDE 1. HALVÅR 2018 TRANSPORT- OG LAGERKURSER EUC Syd Lundsbjerg Industrivej 0 6200 Aabenraa Telefon 7412 4242 Mere info på www.eucsyd.dk S YD Lastbils- og godschauffør (Krav ved kørekorts-kurser;
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereSamspil om kompetenceudvikling
Samspil om kompetenceudvikling Pernille Bottrup & Bruno Clematide learning lab DENMARK id:03 learning lab DENMARK id:03 Samspil om kompetenceudvikling Pernille Bottrup & Bruno Clematide Formidlingshæfte
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereEPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet
EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Sommernyt fra EPOS I dette nyhedsbrev kan I læse om, hvilke nye initiativer der er på vej fra EPOS, samt lidt om,
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereJuli 2006 - nr. 3. Baggrund:
Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne
Læs mereVækst! dine muligheder
Vækst! dine muligheder et pilotprojekt inden for det grønne område, som styrker samspillet mellem virksomheder, skoler og andre partnere i.f.t. målrettet efteruddannelse. Vækst dine muligheder et pilotprojekt
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereLogbog Personbefordring med bus
Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -
Læs mereMentorordning for nyuddannede sygeplejersker
Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.
Læs mereEUC Nord Kompetencestrategi
HVAD ER VORES MÅL? HVORDAN VIL VI EVALUERE DET? HVILKE KOMPETENCER SKAL VI UDVIKLE? HVORDAN VIL VI GENNEMFØRE DET? HVILKE METODER VIL VI BRUGE? EUC Nord Kompetencestrategi Hvad er vores mål? Mål: Målet
Læs mereVIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen
VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereKommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)
VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs merePartnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand
Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereKVIKGUIDE 2. HALVÅR 2017
KVIKGUIDE 2. HALVÅR 2017 TRANSPORT- OG LAGERKURSER EUC Syd Lundsbjerg Industrivej 0 6200 Aabenraa Telefon 7412 4242 Mere info på www.eucsyd.dk SYD Buschauffør/Rutebil- og turistbuschauffør Kørekort Bus
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereAPV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:
1.1 Hvad går APV-opgaven ud på - kort fortalt? APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne: Identifikation og kortlægning
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereDM fagforening for højtuddannede. DM Leder
DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange
Læs mereHelle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen
RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER
Læs mereEvaluering af VEU-centre. Tabelrapport
Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereAPV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger
APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereNydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereHvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi
Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs merePolitik for kompetenceudvikling
Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereNYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet
NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereuddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads
uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt
Læs mereSocialpædagogers efterog videreuddannelse
Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers efterog videreuddannelse Marts 2019 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers efterog videreuddannelse Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 306 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Samråd UDU alm. Del Samrådsspørgsmål Z om Trepartsudvalgets rapport om opkvalificering
Læs mereTips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereÅrsberetning for 2018
Årsberetning for 2018 Hvem er vi? Samarbejdssekretariatet er et rådgivningsorgan for de statslige samarbejdsudvalg. Gennem målrettede tilbud hjælper vi arbejdspladserne i staten med at forbedre dialogen
Læs mereTo dages afklaringsforløb for ledige buschauffører
To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereLavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål
Lavt sygefravær hvad skal der til? Status, initiativer og mål Titel på mødet kan skrives i dette felt side 2 Sygefravær er delt i 2 lige store dele: - kort og langt sygefravær Kort sygefravær = max. 28
Læs mereIDA Mentor. 1:1 sparring
IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereAdresser. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk
Adresser Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Børsen, 1217 København K. www.bartransport.dk Branchearbejdsmiljørådets Arbejdstagersekretariat, SiD Kampmannsgade 4, 1790 København V. Branchearbejdsmiljørådets
Læs mereKompetencesekretariatet
Kompetencesekretariatet Kompetencesekretariatet er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet styrker arbejdet med kompetenceudvikling på statens
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereSUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg
SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper
Læs mereRadiografuddannelsens 50 års jubilæum, Stephanie Lose, 1. september 2018.
Radiografuddannelsens 50 års jubilæum, Stephanie Lose, 1. september 2018. Tillykke med jubilæet og mange tak for invitationen! Det er et stort privilegium at få lov til at holde festtale for jer på sådan
Læs mereMøde i Det midtjyske Kompetenceråd. Tirsdag den kl VARO, Sletten 8, Hornslet
Møde i Det midtjyske Kompetenceråd Tirsdag den 20.9.17 kl. 9.00 11.45 VARO, Sletten 8, Hornslet 0. Præsentation af VARO v./ Direktør Niels Jensen 1. Godkendelse af dagsorden og referat 2. Oplæg om digitaliseringens
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereDanmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft
Danmarks Vækstråds Rapport om kvalificeret arbejdskraft Oplæg på Kompetencerådets møde den 25.1.2017 v./ Merete Giehm-Reese, Regional Udvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hovedpointer
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereRammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne
AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...
Læs merePROJEKT YGGDRASIL HVAD GÅR VI OG BIKSER MED OG HVAD KAN I LÆRE AF VORES ERFARINGER?
Kobra partnermøde den 30. november 2016 PROJEKT YGGDRASIL HVAD GÅR VI OG BIKSER MED OG HVAD KAN I LÆRE AF VORES ERFARINGER? 30.11.2016 1 Yggdrasil - et valideringsprojekt med fokus på reelle kompetencer
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereMedicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden. Udarbejdet for UHT-Fonden
Medicoteknikeres kompetencer i dag og i fremtiden Udarbejdet for UHT-Fonden Elin Jørgensen Kubix Thomas Owen Kiernan September 2005 Kubix ApS Nørre Voldgade 2 1358 København K Tlf. 3332 3352 kubix@kubix.dk
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereOplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereAfrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar
Afrapporteringsskabelon til styregruppe på baggrund af visionsseminar Support og service Hvilke temaer er helt centrale at lave pejlemærke for inden for jeres hovedområde? T1 T2 TEMA 1 På professionshøjskolen
Læs mere