Forældreinddragelse - og de 0-6-årige. Netværk: Forældreinddragelse Udviklet i samarbejde mellem Region Fyn, Frederikshavn, Ikast og Taarnby kommuner

Transkript

1 Forældreinddragelse - og de 0-6-årige Netværk: Forældreinddragelse Udviklet i samarbejde mellem Region Fyn, Frederikshavn, Ikast og Taarnby kommuner

2 Forældreinddragelse - og de 0-6-årige Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning man får til at visne, eller som man vækker. Men det kan også være så forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. K.E. Løgstrup: Den etiske fordring Hemmeligheden i al hjælpekunst er: Samarbejde/inddragelse Forord Fire projekter har i perioden fra september 2004 til juni 2006 udgjort Net 2 i satspuljeprogrammet Udsatte Børn/Tidlig Indsats. Det drejer sig om projekterne Tårnby: Den tidlige indsats Den rummelige småbørnskultur. Region Fyn: Tidlig kommunikation dialog med småbørn, Frederikshavn: Metodeudvikling af Marte Meo og teamsamarbejde og Ikast: Udvikling af den tidlige indsats. Net 2 fik i opdrag at sætte fokus på forældreinddragelse på førskoleområdet. De fire projekter kommer fra lidt forskellige hjørner af det pædagogisk-psykologiske arbejdsområde, henholdsvis fra PPR, dagpleje og daginstitution. Dette har i sig selv været en udfordring sideløbende med den opgave, der har ligget i udformningen af det fælles femte. At inddrage forældrene i arbejdet om deres barn er en naturlig forudsætning, men ikke altid præcis den samme enkle proces for en dagpleje- eller en talepædagog som for den pædagog, der har den daglige kontakt i børnehaven. Net 2 har imidlertid forsøgt at samle sine fælles tanker, holdninger og erfaringer om samarbejdet med forældrene i nærværende udgivelse, og vi håber, at vores materiale også kan være til inspiration for andre. Læseguide Efter forordet følger en kort indledning, der oplister væsentlige pointer vedrørende forældrenes rolle og de professionelles opgave i forhold til forældresamarbejdet. Pointerne uddybes i fire underafsnit, hvor hvert afsnit indledes med nogle overvejelser af didaktisk art og efterfølges af eksempler fra projekternes metodeudvikling i praksis. Afslutningsvis henvises til projekternes materialer og praktiske anvisninger på Undervisningsministeriets websted.

3 Indledning: Fælles erfaringer i forbindelse med forældreinddragelse Hovedsynspunkter i nærværende opfattelse af forældresamarbejde er, at forældre skal inddrages i arbejdet med deres børn, og skal en sådan forældreinddragelse lykkes, må der tænkes og handles nyt med hensyn til forældrenes rolle i samarbejdet. For eksempel bør forældrene og deres uomtvistelige ekspertise vedrørende eget barn inddrages i forløbet så tidligt som overhovedet muligt. Denne sammenskrivning af erfaringer fra fire tidlig indsats-projekter har som udgangspunkt følgende pointer: - at skabe refleksionsrum sammen med forældrene. - at skabe muligheder for samspil, dialog og anerkendende relationer i samarbejde med forældrene. - at skabe rum for udvikling og læring i samarbejde med forældrene. - at inddrage forældre fra start i alle ekspertmøder, idet forældrene skal anerkendes som den ressource, de er. De fire pointer er uddybet i hvert sit kapitel: 1. Forældre inddrages i det refleksive rum 2. Forældre inddrages gennem dialog 3. Forældreundervisning af tosprogede børnehavebørns forældre i forhold til skolestart 4. Forældre anerkendes som den ressource, de er Sammenskrivningen er desuden et udtryk for den metodeudvikling og afprøvning, der er sket inden for de fire projekter i projektperioden.

4 Hvad kan de professionelle gøre? Forældre inddrages i det refleksive rum Den sædvanlige måde at inddrage forældre i kommunalt sagsarbejde er gennem vejledning, rådgivning og evt. behandlende samtaler. Nyere måder er, at forældre bliver aktører i sagen. Fra at tænke på inddragelse af forældre, tænker man mere på forældre som en medskabende ressource, hvor hver part har deres relevante kompetencer i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre, barn og professionelle/fagfolk. Forældre kan undervises i hensigtsmæssige måder at undervise, træne, behandle deres barn. Der kan også være tale om, at store dele af familien inddrages gennem familierådslagning, flytning af opgaver til andre familiemedlemmer m.m. Forældre kan udveksle erfaringer med hinanden gennem aktiviteter, f.eks. i et refleksionsrum, hvor den daglige adfærd drøftes og synliggøres for dem selv og andre. Fælles for nye måder at samarbejde med forældre og andre familiemedlemmer er, at det offentlige ønsker en anden form for dialog og en anden form for forståelse af eget ansvar og egne handlemuligheder. Når de professionelle således skal bevæge sig ind i det private rum og levere en service, der medfører, at familierne påtager sig nye roller, kræves en anden etik og dialog end den sædvanlige, som bør bygge på principper om at bevæge sig - fra bruger til medskaber/aktør. - fra problem til ressource. - fra lukkede ekspertudtalelser til åben dialog. - fra fordømmelse til forståelse af, at alle i udgangspunktet gør deres bedste. - fra fastlåsthed til en tro på læring og udvikling i enhver sammenhæng. Dette kan ikke lykkes, uden der tænkes i samskabende processer, og det offentlige bør forpligte sig til at stille nye muligheder til rådighed for forskellige former for dialog og samarbejde. Det må være en kontinuerlig målsætning at skabe grobund for dialog og refleksioner, der kan føre til større gensidig forståelse og medvirke til at udvikle frugtbare relationer i forældresamarbejdet. Nærvær og åbenhed i samtalen får negative mønstre til at bryde sammen, og derved skabes nye muligheder for innovation frem for at fastlåse situationen. Forældresamarbejdet i det refleksive rum bør bero på, at den professionelle bestræber sig på

5 gennem metarefleksion at skabe en dialog, der er baseret på principperne om - at parterne kan bedst selv. - at der skal være dialog i det personlige møde. - at der eksisterer flere virkeligheder samtidigt. - at der skal sættes fokus på fremtiden. - at man kan skabe løsninger, som alle parter finder meningsfulde. Introduktion til begrebet refleksionsrum Et refleksionsrum er et læringsrum, hvor alle fagpersoners kompetencer kan bringes i spil. Det overordnede mål er at sætte fokus på sammenhængen mellem værdier, holdninger og praksis og få synliggjort, anerkendt og udfordret allerede eksisterende kompetencer. I refleksionsrummet skal der være tid til, at en problemstilling eller et dilemma bliver foldet ud via spørgsmål og anerkendende dialog, så der kan opstå nye perspektiver og banes vej for større professionalisme eller for bedre forældreevne. Deltagerne i refleksionsrummet kan således inkludere forældre i bestræbelserne på at sætte familien i centrum i de børnesager, hvor der skal skabes nye veje for at understøtte barnets fortsatte udvikling og trivsel. Praksisforløb med anvendelse af refleksionsrum Eksempel 1 Formål: Gennem refleksion samt dialog og skabende processer at fordybe sig i, hvad man kan og bør gøre i situationer, hvor der på forhånd ikke er givet faste retningsljnier og således udnytte dynamikken og kompleksiteten i gruppen af forskellige personer rundt om barnet i bestræbelserne på at skabe de bedste vilkår for dets fortsatte udvikling og trivsel. 1. møde: Intention: Orientering om projektet samt præsentation og synliggørelse af tanker og ideer fra PPR. Praksis: Aftaler om en møderække med institutionen. Inden det næste møde får pædagogerne til opgave at beskrive deres holdninger til et godt forældresamarbejde. Ud fra disse beskrivelser uddrages nogle fokuspunkter, som vi ville være nysgerrige på.

6 2. møde: Intention: Arbejde med den gode historie og finde de potentialer, der ligger i det. Synliggørelse af kollegaernes faglige holdninger og værdier. Pædagogerne skulle bringes i en position, så de kunne lytte til en kollega. Praksis: Pædagogerne skulle arbejde parvis med en som interviewer. De skulle så på skift fortælle en historie om et godt forældresamarbejde. Pædagogen spurgte ind til historien og var nysgerrige på fortælling. Den anden pædagog skulle tage notater og efter interviewet genfortælle historien. Efter interviewene samlede vi op i plenum, og en af os spurgte ind til nøgleordene, som blev præsenteret. Vi aftalte til sidst i fællesskab, at ved næste møde skulle der tages udgangspunkt i de nøgleord, man havde fremhævet i det gode forældresamarbejde, for at få en nærmere afklaring af disse. 3. møde: Intention: At sætte fokus på udvalgte nøgleord for at undersøge betydningen af dem og for at blive bevidst om, hvordan de viser sig i praksis. Praksis: Vi udvalgte to nøgleord, som blev nævnt i alle grupperne: Åbenhed og ligeværdighed. Pædagogerne skulle arbejde med spørgsmål i deres daglige team med udgangspunkt i en spørgeguide. Opsamling i plenum med fokus på de refleksioner, der havde været i de forskellige team. Til næste møde aftaltes at afprøve en anden tilgang til refleksionsrummet nemlig supervision. 4. møde: Intention: Supervision med reflekterende team. Praksis: Supervision på en konkret sag. Vi ønskede at skabe refleksion på en konkret problemstilling, som teamet stod overfor. Kollegaer og andre fagpersoner blev brugt til at bevidne den proces og de refleksioner, som teamet gjorde i supervisionen. Ud fra supervisionen blev det tydeligt, at der kom en større forståelse for de involverede parters handlinger i den konkrete sag. På baggrund af dette aftalte vi, at det næste mødes indhold skulle arbejde med at sætte sig i en konkret forælders sted, at tage den andens perspektiv. 5. møde: Intention: At sætte sig i en andens sted, tage et andet perspektiv. Praksis: Den, som interviewes, skal forestille sig at være en anden person. I vores tilfælde en konkret forælder. Intervieweren stillede spørgsmål, så vedkommende blev lidt klogere på den anden person. Målet var, at den interviewede fik klargjort sine tanker og udviklet nye vinkler, ideer og overvejelser om relationen til den anden person.

7 Slutteligt ønskes en refleksion over processen: Hvordan var denne oplevelse, hvad blev synligt om den anden, og hvad kunne bruges i denne sammenhæng. Eksempel 2: Forebyggende forældresamtale Forebyggende forældresamtale vil sige en dialog mellem forældre til et enkelt barn, pædagoger fra barnets institution og tale-hørelærere: I denne form for forældresamtale drøftes et enkelt barn, som forældre og pædagoger er bekymrede for. Tale-hørelærerne kender ikke barnet på forhånd og kan derfor spørge ind til bekymringen på en neutral måde, og forældre og pædagoger får mulighed for at formulere, hvad bekymringen går på. I dette dialogiske samspil skabes et slags refleksionsrum mellem forældre, pædagoger og tale-hørelærere, hvilket giver mulighed for en fælles afklaring af, hvad de sammen skal gøre over for barnet. Der har i mange tilfælde ikke forudgående været et i dialogisk forstand egentligt samarbejde med forældrene. Ofte har det været personalet i daginstitutionerne, der løbende har modtaget råd og vejledning i forhold til det enkelte barn. Pædagogerne har så videreformidlet den nyerhvervede viden til forældrene. Da vi imidlertid mener, at samarbejdet med forældrene er en altafgørende faktor for den tidlige indsats, vil vi gerne møde forældre (og daginstitutionspersonale), inden en bekymring for alvor bliver til en PPR-sag på barnet. I forbindelse med projektet Tidlig kommunikation dialog med småbørn har der været afprøvet et sådant dialogisk forløb i en daginstitution, hvor forældre til i alt 15 af institutionens børn tog imod tilbuddet. Eksempel 3: Forældrecafé med forældre til tosprogede børn Målet for cafeen var at få belyst: Gør vi det, vi gør, fordi vi tror, det er bedst for forældrene? Er vores opfattelse af forældrenes behov lig med deres behov? Ønsker forældrene at være en del af deres barns integration?

8 Praksis: Forældrene blev opdelt i 4 grupper. Til hver gruppe knyttedes en tovholder og en tolk. Grupperne fik hver 5 overvejelser til diskussion. 1. Hvad er et godt liv? 2. Hvad er et godt job? 3. Hvordan kan du hjælpe dit barn til at nå dertil? 4. Hvilke forventninger har du til børnehaven, fritidshjemmet og skolen? 5. Hvad kan børnehaven, fritidshjemmet og skolen gøre for dit barn? Derefter opsamling efter diskussionen. Udsagnene er en del af mange. De udvalgte handler udelukkende om skolen. - er lærerne for svage? - skolen er ikke autoritær nok? - det er for kedeligt henne i skolen - skolen har ansvaret for, at børnene lærer noget - undervisningen kunne være anderledes - vi har alle et ansvar, (skole/forældre) - hvorfor har skolerne ikke gjort noget forlængst, når I godt vidste, at der var problemer? - som skole burde I gøre noget mere, I kender problemerne - SOS, det handler om, at vi alle tager del i børnenes læring. Konklusion ift. til forældrecafeen: Som personale blev vi endnu engang bekræftet i, at hvis et projekt som dette skal lykkes, kommer vi ikke uden om forældreinddragelsen. Den måde, mødet blev afholdt på, var den helt rigtige den aften. Vi havde skabt et forum, hvor alle havde mulighed for at ytre sig. Der skulle debatteres i mindre køns- og nationalitetsopdelte grupper, hvilket resulterede i en mere intens og oprigtig diskussion. De meningstilkendegivelser, der kom på bordet, var et godt bidrag til den videre planlægning af vores forældreundervisningen. Vi oplevede forældrene reflekterende over for de tilbud og metoder, daginstitution og skole tror, forældre og børn har brug for i forbindelse med sprogstimulering og integration. Forældrene ønskede, at vi afholdt næste forældrecafémøde på samme måde med et på forhånd kendt diskussionsemne, og aftenen gav det professionelle personale stof til eftertanke og videre refleksion.

9 Forældre inddrages gennem dialog I almindelig tale bliver ordet dialog brugt om mundtlig samtale mellem to personer. At leve som menneske er at kunne lytte, spørge, være enig og uenig, kort sagt at involvere sig i dialog og gennem dialog. Betydning og forståelse opstår i et samarbejde mellem den, der taler, og den, der lytter. Det sker i selve samspillet, det udvikles og fremtræder efterhånden via samarbejdet mellem samtaleparterne. Dialogen kan på den ene side opfattes som en grundlæggende kvalitet i al menneskelig interaktion og på den anden side som et efterstræbelsesværdigt mål, idet man så at sige kun eksisterer i et dialogisk forhold til andre mennesker. Dialogen er den måde, hvorpå børn og voksne lærer at lytte til andre stemmer, lærer at se andre perspektiver, lærer at stille spørgsmål og at søge svar sammen med andre. En forudsætning for den gode dialog er, at man har noget at tale om, som begge parter finder væsentligt og vedkommende. Den gode dialog forudsætter til en vis grad et fællesskab om værdier og et fælles problem at løse. En anden forudsætning er den, at parterne respekterer hinanden som ligeværdige. Den gode dialog er først og fremmest en dialektisk proces, hvor man i fællesskab finder frem til en løsning på et givet problem. Det afgørende for dialogen er således, at man ikke taler forbi hinanden eller har hver sin dagsorden. Den enes udtalelser må hele tiden tage afsæt i den andens, enten ved at forholde sig spørgende til det, der bliver sagt, ved at integrere sin egen tænkning eller være med til at nuancere synspunktet ved at bringe et nyt aspekt på banen. I den gode dialog er den enes udtalelser altså hele tiden en forudsætning for den andens. Man kan derfor sammenfatte, at dialogen fortsætter, så længe der sker en integration eller omformning af begge parters tilkendegivelse, eller at problemet løses. Ud over interessefællesskabet om et tema og den gensidige respekt forudsætter dialogen et minimum af indlevelse samt vilje og evne til at sætte sig ind i den andens situation og ikke mindst at lytte. Dette er også en forudsætning for, at dialogen kan handle om et konfliktfyldt emne. Dialogen handler om at udforske et emne sammen. Dialogen kræver, - at man til en vis grad er i stand til at skifte perspektiv, - at begge parter er interesserede i at lytte og sætte sig i hinandens situation, - at parterne i det mindste har et minimum af indlevelse empati, - at parterne respekterer hinanden som ligeværdige partnere.

10 Det er meget vigtigt, at forældrene bliver klar over og føler, at de faktisk har indflydelse, og at de er vigtige sparringspartnere, når det gælder deres eget barn. Praksisforløb med anvendelse af dialogisk metode Eksempel 1: Forældrecafé/forældredialog Intentionen med denne mødetype var dels at formidle tale-hørepædagogisk viden om kommunikation og tosprogethed og dels at få en dialog med forældre og pædagoger. Deltagerne var forældre, pædagoger og tale/hørelærere. Størstedelen af forældrene var tosprogede, hvorfor der var inddraget tolke. På den ene side besværliggør dette den direkte dialog, men på den anden side sikre det den bedst mulige forståelse. I denne dialog kan man få en erfaringsudveksling, der er essentiel i arbejdet med de tosprogede børn. Derudover har denne type af forældresamarbejde den store fordel, at den giver mulighed for en dialog forældrene imellem. - Det er væsentligt for etablering af et samarbejde, at forældrene føler sig trygge og vises tillid på baggrund af den aktuelle situation, der kan være præget af modsætninger og uønsket indgriben. - Budskabet bør være så konkret og forståeligt som muligt, helst med eksempler. - Der skal gives plads til forældrene, og de professionelle skal være lyttende. - Der bør sluttes af med en afklaring af forældrenes opfattelse af mødet, da misforståelser bør undgås. Mødets emne var Sprog og kommunikation fra fødsel til skolestart. Forældrene blev placeret ved caféborde opdelt efter sprog sammen med en tolk. Der var et fremmøde på ca. 35 forældre repræsenterende 5 forskellige sprog dansk, tyrkisk, arabisk, somalisk og kinesisk. Aftenens program indledtes med velkomst og præsentation, hvorefter der blev holdt et oplæg med følgende punkter: - Kort præsentation af initiativet. - Kommunikation med børn herunder tosprogsproblematikken. - Det tosprogede barn er som alle andre børn. - Sproglige færdigheder herunder sprogtilegnelse. - Sprogdomæner/tokulturelle. - Den gode dialog anerkendende kommunikation. Hvordan gør vi det? - Anerkendende kommunikation. Hvad støtter og styrker det ved det enkelte barn? 10

11 Konklusion: Oplægget blev tolket i grupperne, og denne vekslen mellem oplæg og tolkning gav rum for opklarende og uddybende spørgsmål samt refleksioner og erfaringsudveksling, både med oplægsholderen, med bordfæller og på tværs af nationaliteterne. Der blev talt meget om børnene og kulturerne, både ligheder og forskelligheder, og alt i alt var alle, både forældre, pædagoger og initiativtagere, tilfredse med aftenens forløb. Eksempel 2: Forældrecafé Til denne aften var der fastsat et tema: opdragelse. Det var et emne, som var ønsket af forældrene. Ikke en aften med et foredrag om opdragelse, men en cafédebat om vores individuelle syn på opdragelse. Der var denne aften valgt to fædre til at komme med deres bud på opdragelse i hjemlandet før og nu, og hvordan det er at skulle tilpasse sig to kulturers opdragelsesmønstre. Aftenens formål: - Få indblik i de forskellige kulturers syn på opdragelse. - Skabe forståelse for hinandens opdragelsesmønstre. - Skabe et forum for dialog. En debatgruppe. Forældrene opdeltes i grupper. Til hver gruppe tilknyttedes en tovholder og en tolk. Grupperne fik hver 6 debatemner. 1. Er der forskel på din opdragelse og dansk opdragelse? 2. Hvad er god opdragelse? 3. Hvad skal opdragelse bruges til? 4. Er opdragelse det samme som god opførsel? 5. Skal piger og drenge opdrages ens? 6. Hvor meget skal børn bestemme? Der blev debatteret om mangt og meget. Alle havde et godt bud på opdragelse. Nogle udsagn fra debatten: - Opdragelsen bunder i religiøse rammer og normer. - Drenge får generelt mere frihed, men de får også fortalt, hvad de må og ikke må. - Det er ok for mig, hvis mine børn gifter sig med en fra en anden kultur. Det, jeg ville interessere mig for, er ikke, om de er muslimer, men hvilket menneske han/hun er, og om det er en god familie, vedkommende kommer fra. 11

12 - For at integrationen og en god opdragelse skal lykkes, er det vigtigt, at vi mødes på midten. - Det er af stor betydning for os, at vores børn får en god uddannelse. - Det er vigtigt, at jeg er et godt forbillede for mine børn. - Når man tiltaler en ældre, bruges navnet ikke, hvilket er et tegn på respekt for den ældre. - Det er vigtigt at kunne det danske sprog, forholdsord er svære. - Mine børn skal kunne tale godt dansk. Det kan jeg ikke lære dem, derfor er det godt med sproggrupper. - Jeg savner lidt mere disciplin og respekt i den danske kultur. - Tamilske børn skal sidde pænt ved bordet og opføre sig ordentligt, når de er i byen. - Når man er fyldt 5 år, skal man kunne sidde stille. - God opførsel = respekt. - Det er godt, at de går i sproggruppe og lærer sproget godt. - I Tyrkiet er disciplinen høj, i Danmark hører børnene ikke så godt efter. - Det er svært at opdrage, for vi står midt imellem to kulturer. - Det er frustrerende, for hvad er rigtig, og hvad er forkert opdragelse? Konklusion: Aftenen gav os alle et indblik i hinandens syn på opdragelse, og igen blev vi bekræftet i, at den form for forældredebat er givende. Disse aftener bringer os tættere på hinanden. Vort mål blev indfriet. Forældreundervisning af tosprogede børnehavebørns forældre i forhold til skolestart Baggrund/problemstilling Det har gennem årene været synligt, at mange elever med dansk som andetsprog sædvanligvis har dårligere dansksproglige forudsætninger end børn med dansk som modersmål, når de starter i skolen. Det har også vist sig, at den dansksproglige niveauforskel mellem de elever, der har dansk som modersmål, og de, der ikke har, bliver markant større, når eleverne når klassetrin, hvor sproget bliver mere komplekst, abstrakt og fagligt. En undersøgelse blandt tosprogede forældre har desuden vist, at forældrenes forståelse og mulighed for at støtte deres børns læring i skolen er minimal. Overordnet målsætning for forældreundervisningen Det har været den overordnede målsætning for initiativet at give elever med et andet modersmål 12

13 end dansk bedre mulighed for at følge med i alle skolens fag ved at give forældrene indsigt i, forståelse for og redskaber til aktivt at støtte barnet i denne opgave gennem - at øge forældrenes kompetencer i forhold til det danske sprog for at give dem bedre muligheder for at kunne vurdere deres børns sproglige kunnen, - at give forældrene større indblik i de forventninger, skolen har til samarbejdet mellem skole og hjem, - at give forældrene konkrete redskaber til reelt at kunne støtte deres børns sproglige udvikling og læring i hjemmet, - at give forældrene indsigt i forudsætninger for deres barns senere muligheder i uddannelsessystemet. Det klare signal, der sendes via denne målsætning, er, at forældre vælger, at deres børn skal have dansk som andetsprog, dvs. vælger at give deres børn en ekstra opgave i forhold til at følge undervisningen i en dansksproget skole. Denne opgave kan ikke løses af skolen alene, men kun i et samarbejde med forældrene. Grundantagelsen er den, at forældrenes konkrete støtte i førskolealderen og i de første år i skolen er en forudsætning for, at niveauforskellen mellem de tosprogede børn og børnene med dansk som modersmål kan udlignes. Det er for at ruste forældrene til denne medvirken til deres børns sproglige læring og udvikling, at den obligatoriske forældreundervisning blev iværksat. Vi forventede af disse forældre, at de gik aktivt ind i opgaven, men vi erkendte, at vi måtte være med til at bibringe indsigt, forståelse og redskaber. Dette blev gjort via forældreundervisning, hvor det bærende i undervisningen var den organisatoriske læring, der skabtes via dialogen i forældreundervisningslokalet. Lige fra den første undervisningsgang var målet blevet klart fremlagt, så det hele tiden var tydeligt for alle. Aktiviteterne kaldtes undervisning med et klart signal om, at det var skolen som institution, der stod bag initiativet og det var i øvrigt ledelsespersoner fra skolen, der forestod undervisningen. Til undervisningen hørte derfor elementer som protokolføring, praktiske og teoretiske hjemmeopgaver, afleveringsopgaver, gruppearbejde og megen dialog i selve undervisningen. Undervisningens mål - at fortælle, hvordan forældre kan hjælpe deres barn til at blive klar til skolen, - at vise forældrene, hvordan de konkret kan hjælpe deres børn med lektierne de første år i skolen, - at vejlede i, hvordan de som forældre kan samarbejde med skolen, så børnene kan få en god skoletid og senere et godt arbejde, 13

14 - at fortælle, hvilke forventninger der stilles til forældre i den danske folkeskole, - at vise, hvordan skolen arbejder de første år. Virkemidler i undervisningen Skolens ledere indkaldte officielt pr. brev til undervisningen. Allerede i planlægningsfasen af det konkrete projekt blev alle faktorer overvejet, herunder også de fysiske rammer, som undervisningen foregik i. Det var vigtigt at fremme et læringsrum, hvor forældrene følte sig velkomne, hvor undervisningen var veltilrettelagt i mindste detalje, og hvor der var et konkret output at tage med hjem til direkte anvendelse i hverdagen. Det var vigtigt, at omgivelserne var inspirerende, og at der blev skabt en munter atmosfære, hvor der samtidigt var en grad af undervisningsdisciplin. Den første gang var der f.eks. en undervisningsmappe til alle med kuglepen, kopiark, undervisningsmaterialer, notatpapir, navneskilt, spil og andre materialer til brug i undervisningen. Mange inspirationsmaterialer var tilgængelige, og der blev hilst personligt velkommen til alle. Målet var at skabe et indtryk af velforberedthed og kvalitet i undervisningen. Samspillet mellem lærere og forældre var som den lærer-elevrelation, der kan iagttages i skolernes undervisningshverdag. Der blev stillet præcise krav og forventninger, og der blev givet feedback på de afleverede hjemmeopgaver og de erfaringer, forældrene gjorde fra gang til gang. Der var tolke til rådighed i undervisningslektionerne. Det viste sig hurtigt at være mest hensigtsmæssigt, at tolkene sad og simultantolkede ved de forældre, som havde brug for det. Det gav det bedste flow i undervisningen. Deltagere i aktiviteten Forældreundervisningen blev varetaget af en skoleleder og en viceskoleinspektør fra hver af de deltagende skoler. 37 forældre med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde deltog i undervisningen. Heraf var 26 kvinder, og 11 var mænd. Forældrene blev opdelt i to hold et for kvinder og et for mænd. Det var et bevidst valg at skille kvinder og mænd ad for at eliminere betydningen af det kønsrollemønster, som er markant anderledes i en del af de deltagende tosprogede familier, hvor både manden og konen deltog. Den kvindelige viceskoleinspektør underviste kvinderne om eftermiddagen, og den mandlige skoleleder underviste mændene først på aftenen. De deltagende forældre havde alle børn i den daginstitution, hvor skolerne modtager størstedelen af de tosprogede elever fra. Alle forældre 14

15 skulle deltage i undervisningen, hvis deres barn samtidig modtog sprogstøtte i daginstitutionens sproggruppe. Der var tilrettelagt 6 moduler for forældrene. 3 blev gennemført i det sene efterår, og tre blev gennemført i det tidlige forår. Evaluering af forældreundervisningen på kort og længere sigt På kort sigt - Opbakning til kurset var god fra start. - En hel del flere kvinder end mænd deltog. - Det var nødvendigt at fastholde forældrene i vigtigheden af, at de gennemførte. - Det var nødvendigt, at forældrene blev informeret om undervisningsgangene fra gang til gang. - Nogle mænd valgte ikke at deltage i kurset, fordi kvinderne allerede havde været af sted. Derfor ændrede vi indholdet, så mænd og kvinder ikke fik den samme undervisning. - Interessen var stor hos alle forældre, der deltog. - Antallet af undervisningsgange var passende. - Det var vigtigt, at der var en passende sammensætning af teori og praksis. På længere sigt - Der vil hvert år blive gennemført sprogtest af alle børn forud for skolestart. Testen gennemføres, mens forældrene er til stede, så forældrene selv oplever, hvor deres eget barns sproglige styrker og svagheder er. Test evalueres umiddelbart bagefter sammen med institutionsleder og skoleleder, som vurderer elevens muligheder for at følge med i skolegangen. Der gives samtidig konkrete anvisninger på, hvilke muligheder forældrene kan inddrage fra forældreundervisningen i forhold til eget barn. - Når eleverne kommer til slutningen af 1. klasse gennemføres sprogtest endnu en gang for at synliggøre den sproglige udvikling over to år. Forældrene er også til stede ved denne test. Sammen lægger skole og hjem en plan for, hvordan forældrene kan støtte den sproglige udvikling, og hvornår der evalueres. - Denne systematiske dokumentation gennemføres over en årrække for at vurdere, om det forbedrer elevernes faglige standpunkt i udskolingen og dermed deres muligheder for at gå videre i en ungdomsuddannelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvordan vi sprogtester elleverne på mellemtrinnet for at konstatere, om de har bedre forudsætninger for at følge med. Forældreundervisning. 15

16 Forældre anerkendes som den ressource, de er Forældre kender i udgangspunktet deres børn bedst. Derfor er det vigtigt at anerkende deres perspektiv i erkendelse af, at der eksisterer flere virkeligheder på en og samme tid. Et barn, en familie og de professionelle eksisterer ikke i ét erkendelsesmæssigt univers, men i flere sameksisterende multiverser, der kan og bør komplementere og berige hinanden. Der bør skabes muligheder og nye tiltag, som alle parter finder meningsfulde. Det er essentielt, at forældrene føler sig hørte, samt at de reelt har indflydelse på deres barns liv også i institutionsverdenen, og at de bliver betragtet som væsentlige sparringspartnere for de professionelle. Forældrene er det lille barns og familiens iscenesættere og skabere af forandring i familiens og dermed i barnets hverdagsliv. Forældrene bør derfor anses som den bærende ressource i barnets liv og barnet skal derfor ses i forhold til de relationer og den selvopfattelse, der er herskende i familiens domæne. Praksisforløb med fokus på samspil og anerkendende relationer Mor/barn undervisning Eksempel 1: Mødregruppemøde Mødregruppemøder former sig som dialog mellem nybagte mødre og tale-hørelærere, der som fagpersoner sidder inde med en teoretisk viden om barnets tidlige sprogtilegnelse og forudsætningerne for denne. Det er denne viden, der ønskes formidlet. De nybagte mødre sidder inde med en ekspertise om deres eget barn, som ingen andre kan have. Mødrene har ofte en fantastisk intuitiv fornemmelse for kommunikation med deres nyfødte barn, og det kan de professionelle til stadighed lære noget af. Det er vigtigt at gå i dialog med mødrene på dette tidlige tidspunkt i barnets udvikling med udgangspunkt i mødrenes kommunikation med deres spædbarn og sammen udforske barnets tidlige sprogtilegnelse. Mødregruppemødets emne: Sprog og kommunikation fra fødslen til toårs alderen. Deltagerne i mødet var 15 mødre og 2 sundhedsplejersker. Mødet blev tilrettelagt på den måde, at mødrene sad ved mindre borde sammen med deres børn. Mødet indledtes med velkomst og præsentation. Derefter blev der holdt et oplæg med følgende punkter: - Kort præsentation af initiativet. - Der vises en video: Du og jeg. 16

17 - Kommunikation med småbørn. - Sproglige færdigheder herunder sprogtilegnelse. - Den gode dialog anerkendende kommunikation. Hvordan gør vi det? - Anerkendende kommunikation. Hvad støtter og styrker det hos det enkelte barn? Debat. Eksempel 2: Arbejde med Marte meo-metoden Introduktion til metoden: Marte meo betyder ved egen kraft. Metoden fokuserer på kommunikation og samspil mellem mennesker. Ideen er, at vi lærer bedre af at blive bevidst om vore ressourcer og få øje på muligheder frem for at fokusere på fejl og mangler. Dette gælder for både voksne/den professionelle og børn. Metoden er videobaseret og har vist sig meget effektiv til at bryde negative mønstre i samspil, f.eks. megen irettesættelse af barnet. Med metoden kan vi hindre, at vi som voksne kommer til at opfatte børn som problembørn, når vi ikke forstår dem. Vi arbejder ud fra en forståelse af barnet som et individ, der bevæger sig i flere forskellige sammenhænge, som tilsammen bidrager til barnets udvikling og identitetsdannelse. Barnet er i sagens natur afgørende afhængig af, hvordan det mødes og støttes i sin egen familie, i hvilket omfang forældrene og andre nære i familien er udviklingsstøttende i relationen til barnet. Metoden kan give svar på spørgsmål om udvikling og læring. F.eks.: Hvordan støtter jeg bedst muligt mit barns koncentration? Praksis: Der blev videofilmet 5-10 minutter af et almindeligt dagligdags samspil. Det kunne være måltid, tandbørstning, leg eller lignende. Disse videooptag blev detaljeret analyseret af en uddannet Marte meo-terapeut for at finde frem til, hvornår samspillet og kommunikationen mellem voksen og barn var udviklingsstøttende. Forældrene fik tilbagemelding på samspillet, idet terapeuten udvalgte og viste klip, der med billeder illustrerede, hvad barnet havde brug for, og hvad den voksne kunne gøre. Herefter øvede den voksne sig, og efter 1-2 uger blev der lavet et nyt optag, der viste, hvordan samspillet nu fungerede. Sådan blev der arbejdet videre, indtil det, den voksne har bedt om hjælp til, var løst, eller samspillet havde ændret sig så meget, at det ikke længere var et problem. 17

18 Videooptagene blev analyseret ud fra metodens principper. Den voksnes arbejdspunkt relaterede sig til et af principperne - at følge barnets initiativ, - positiv bekræftelse af barnets initiativer, - at sætte ord på egne og barnets initiativer, - turtagning, - positiv ledelse. Ifølge Marte meo-metoden er udviklingsstøttende samspil og kommunikation præget af disse dele. Konklusion: Ved at støtte forældrene i at støtte deres barns udvikling oplevede de, at samspillet med barnet lykkedes, når der blev fokuseret på de anerkendende relationer. En mor udtrykte det således: Det har været noget så sjældent som ubetinget positivt at være med. Jeg har ikke haft nogen dårlig oplevelse med Marte meo. Heller ikke følelsen af, at noget har været ligegyldigt eller nyttesløst. Jeg synes, jeg har kunnet mærke forbedring af min voksenselvtillid. Jeg kunne se, at jeg ikke var på helt galt spor. Eksempler på udtalelser fra personale, der har gennemgået et Marte meo-forløb: - Det er nogle andre ting, som jeg tager initiativ til, når jeg snakker med forældrene. Jeg lader dem spille ud med deres ting først. Før startede jeg tit samtalen. Hvis vi snakker om barnets udvikling, hører jeg, hvordan de synes, barnet klarer det, og hvad barnet f.eks. er god til. Ud fra det arbejder jeg så sammen med forældrene. - Jeg er blevet bedre til at se ressourcerne i forældrene. Marte meo har gjort, at jeg er blevet mere bevidst om det, jeg gjorde ubevidst. - Jeg er blevet bedre til at sætte ord på, hvad det er, jeg gør, og hvad der kunne være godt for barnets udvikling, at forældrene gjorde frem for hvor jeg før fokuserede på det, jeg syntes, forældrene ikke skulle gøre. Eksempel 3: Anerkendende samspil En forældredialog, hvor det professionelle udgangspunkt var at møde forældrene i et ligeværdigt og anerkendende samspil: - En mor fortalte her om at sætte ord på sit barns handling: Når jeg f.eks. siger: Peter, du råber meget højt nu, kan jeg se, at han lige stopper op. Det kan godt være, at jeg skal sige det flere 18

19 gange, før han stopper. Men jeg behøver ikke at blive vred for at stoppe ham, og så kommer der ikke en konflikt ud af det os imellem. - En far udtalte: Vi har hele tiden haft den holdning, at det ikke var vores datter, der havde et problem. Marte meo har hjulpet os på vej m.h.t., hvordan vi tackler situationerne. På denne her måde lærer vi det hurtigere og det har været positivt. Når man som forældre eller professionel står med problemer i forhold til et barn eller en børnegruppe, kan det udefra se enkelt ud. For andre mennesker kan det være nemt at spørge, hvorfor man ikke bare gør noget andet, underforstået det rigtige. Når problemet er løst, kan det virke meget ligetil. Imidlertid tror vi, at alle, såvel forældre som professionelle, har erfaret, at løsningen, der kan se enkel ud bagefter, ikke føles og opleves enkel, når man står midt i det. Det er vores erfaring, at inddragelse af forældre i det refleksive rum er et nødvendigt værktøj til, at forældre og professionelle sammen kan blive klogere. Eksempel 4: Forældrene som anerkendende aktører i deres barns udvikling Forældre var aktive aktører i at støtte deres barns udvikling, og det var oplevelsen, at de gerne ville være med. Det viste sig, at det var vigtigt, at det var forældrene selv, der skulle definere deres behov for hjælp, og at de professionelle skulle være tro imod det, forældrene havde ytret ønske om hjælp til. Derfor blev der arbejdet ud fra forældre-definerede konkrete problemstillinger: - Vrede børn. - Stille børn. - Meget aktive børn. - Børn, der har svært ved at koncentrere sig. - Usikre børn. - Børn, der ikke vil samarbejde. - Hjælp til at ændre samspillet, når barnet tager magten, og forældrene bliver magtesløse. - Støtte til børns sproglige udvikling. I det forebyggende arbejde var fokus på samspillet mellem børnene og den voksne. Den måde, der blev arbejdet med barnets udvikling på, var at arbejde med forældrenes måde at være til stede i samspillet. Udviklingssynet i projektet var, at børn (og voksne) udvikler sig i kraft af de relationer og det samspil, de indgår i. Når den voksne ændrer på sine samspilsmønstre og giver barnet mere udviklingsstøttende respons, vil barnet også ændre sine mønstre. 19

20 20

21 Konklusion Som professionelle bør vi anerkende, at barnet og forældrene, dvs. familien, er socialt aktiv og deltagende i egen udvikling fra fødsel til død. Over for det lille barn har alle en særlig forpligtelse, da det lille barn er dybt afhængigt af at indgå i et udviklingsstøttende samspil og i gode relationer for at kunne udvikle sig og blive et kompetent samt handlekraftigt selv i verden. Denne afhængighed taget i betragtning betyder, at de voksne både forældre og professionelle omkring barnet gennem samspilsmønstre og holdninger til barnet foretager valg og dermed også fravalg i forhold til barnets muligheder i livet, og de/vi er derfor etisk forpligtet til at skabe udviklingsstøttende miljøer for barnet. For at give familien støtte i dens udvikling og læring må man således kvalitetsudvikle relationer og samspil ud fra den særlige synsvinkel, at det drejer sig om at få øje på forældrenes potentialer og udviklingsmuligheder. Sætter man opmærksomheden ind på fejlfunktioner og begrænsninger, bliver samspilsfaktoren nyttesløs, fordi man i så fald principielt har placeret ansvaret for videre udvikling hos forældrene selv. Målet må være at støtte forældrene i at støtte deres barns udvikling og dermed forebygge, at trivsels- og samspilsproblemer bliver til negative og uhensigtsmæssige mønstre, der bliver barrierer i barnets udvikling og senere vil kræve mere intensive og specialiserede tiltag. Når forældre f.eks. ser videoklip af, hvordan deres samspil med barnet lykkes, vokser deres selvværdsfølelse. De mestrer det. Forældre får positiv energi og lyst til at arbejde videre med at styrke eller forbedre deres samspil med eget barn. De professionelle voksne har et stort ansvar for at inddrage forældre i langt flere situationer end tidligere tænkt. Erfaring fra disse udviklingsarbejder viser, at forældre er glade for selv at blive inddraget og se sig selv som aktører, der kan være med til at ændre relationen. De ser pludselig sig selv som en ressource, og de vil altid deres barn det bedste. 21

22 22

23 Hvad kan forældrene gøre? Anvisninger og ideer til forældre og pædagoger ligger på Undervisningsministeriets KVIS-portal under Udsatte Børn/Tidlig Indsats, Net 2. Her findes bl.a. de fire projekters materialer om forældreinddragelse. Under Region Fyn findes bl.a. forældrepjecen Hvad med lidt fælles opmærksomhed om det lille barns kommunikative og sproglige udvikling samt artiklen Dialog i forældreinddragelsen. Tårnbys bidrag omhandler tanker om refleksionsrum som metode i bl.a. forældresamarbejdet i forbindelse med udsatte småbørn. Frederikshavn er repræsenteret ved deres logbog omhandlende arbejdet med samspil og anerkendende relationer byggende på Marte-Meo-metoden. Ikast har udviklet en for omkring forældreundervisning i samarbejde med skolen. Metoden kan ligeledes ses på portalen sammen med deres projekts øvrige omfattende materiale. Der er links til 6 undervisningsmoduler. Litteratur: Det enkelte projekts anvendte litteratur kan ligeledes ses på portalen. 23

24 Netværkproduktet er udført af følgende: Tårnby Kommune, Helen Laustsen, Det regionale udvalg, Fyns Amt, Kirsten Juhl Bendixen Frederikshavns Kommune, Jette Overgaard Ikast Kommune, Josephine Bilkerdük Koordinatorer: Kirsten Bendixen (Primær koordinator) Lisbeth Clausen (Sekundær koordinator) Undervisningsministeriet har finansieret udgivelsen af denne publikationen. Meninger og synspunkter i publikationen står for forfatternes egen regning. Mere information på eller Trykt i 400 eksemplarer. Design og opsætning: A.B.Andersen Grafisk Design. abandersen.dk Tryk: PrintNord ISBN