Folkesundhed i Norden

Transkript

1 1 marts 2002 Tema: Tidsskrift om forebyggelse Folkesundhed i Norden

2 Tema: Folkesundhed i Norden Sundhed i Norden Generelt lever folk i Norden et sundt og langt liv. Der er dog større sundhedsmæssige forskelle mellem de nordiske lande, end man umiddelbart skulle tro... s. 4 Forskellige veje til sundhed Alle fem nordiske lande satser på folkesundhedsprogrammer, men varierer både i mål og midler... s. 8 Hjælp til selvhjælp I et stort socialt belastet boligkompleks i Sundsvall i Nordsverige har beboerne været med til at forvandle deres nærmiljø, både det fysiske og det psyko-sociale, til det bedre... s. 12 Børn med en hemmelighed I loyalitet kan et barn holde skjult for alverden, at forældrene drikker. Det er en smertelig hemmelighed, og et modelprojekt på Fyn skal nu vise, hvordan man kan komme børn af alkoholmisbrugere til undsætning... s. 14 Nu drikker de som danskere - næsten Svenskernes alkoholvaner ændrer sig voldsomt i disse år. Gamle myter står for fald, og staten svarer på den nye udfordring med en storstilet handlingsplan... s. 16 Ansvarlig servering i Stockholm...s. 18 Ålandsøerne: Opskriften på et langt liv Befolkningen på Ålandsøerne har medindflydelse og en høj grad af fornemmelse af sammenhæng. Det er to af hovedårsagerne til ålændingenes rekordhøje middellevetid... s. 19 Grøn recept mod dårligt helbred Når en borger i Oppegård Kommune går til lægen og klager over diverse 16 mindre skavanker, kan det meget vel tænkes, at vedkommende ikke går derfra med et pilleglas, men derimod med en grøn recept. Måske har lægen udskrevet to gange ugentlig danseundervisning som medicin eller aktiviteter i malerklubben... s. 22 Stress - den manglende balance Stress er et stigende folkesundhedsproblem. Årsagerne og måderne at forebygge på er mange. I Sverige giver en eksplosiv stigning i antallet af langtidssygemeldinger anledning til et program for forbedret sundhed i arbejdslivet s. 24 Vi ligner hinanden og dog I Danmark fokuserer vi på livstil, mens svenskerne lægger vægt på livsvilkår. Civil ulydighed, kalder Finn Kamper- Jørgensen danskernes vrangvillighed til at efterleve de sundhedspolitiske budskaber. I Finland påpeger Harri Vertio den voksende ulighed inden for hvert af de nordiske lande... s. 26 Fokus på organisering: 31 Fem amter sammen om sundhedsprojekt Gennem tre år har et svensk projekt, som har involveret fem amter, sat fokus på sammenhængen mellem job, køn og helbred i sundhedssektoren. Projektet er formelt afsluttet, men mange delprojekter kører stadig videre ledet af styregrupper på arbejdspladsen... s. 29 NB: Læsestof, Nyt, Kalender.. s. 32 Med andre øjne... s. 36 Tema: Folkesundhed i Norden Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Centerchef Ole Kopp Christensen, ansvh. redaktør Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionssekretariat: Schultz Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Afdelingschef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt, Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Professor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, afd. for socialmedicin Sundhedsplejerskeinspektør Jette Weiss Poulsen, Sundhedsstyrelsen Informationskonsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S. Tlf.: , E-post: vital@sst.dk Oplag: Layout, produktion og tryk: Schultz Grafisk Forsidebillede: Harri Tahvanainen/BAM Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 11. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 4. februar Deadline for næste nummer: 5. april 2002 ISSN Næste tema: Forebyggelse i kommunerne 2

3 Leder Fællesskab og inspiration Det er ikke nogen nyhed, at man kan lære af hinandens erfaringer. Men det er godt at slå fast, at der er vilje og lyst til at udveksle viden på tværs af landegrænser og kulturer. Og det er der i høj grad, når vi ser på de nordiske lande. Gennem en årrække er de Nordiske Folkesundhedskonferencer blevet afholdt på skift af de nordiske lande og med skiftende temaer. I år er det Danmark, der er vært for den 7. Nordiske Folkesundhedskonference, der arrangeres af Fyns Amt og Sundhedsstyrelsen. Som optakt til konferencen har dette nummer af Vital Folkesundhed i Norden som tema. Folk i Norden lever generelt et sundt og langt liv. Men der er større sundhedsmæssige forskelle mellem de nordiske lande, end man umiddelbart skulle tro. Det er især livsstilen, som koster liv og livskvalitet. De nordiske lande satser alle på overordnede sundhedsprogrammer, men der er forskel på mål og midler, som det fremgår af artiklen, Forskellige veje til sundhed. Folkesundhedsprogrammerne er også tema for selve konferencen. I de øvrige artikler går vi tæt på projekter i de enkelte lande og er bl.a. en tur i Sundsvall i Nordsverige, hvor det med en målrettet indsats er lykkedes at vende en negativ udvikling i et stort boligområde. På Ålandsøerne er udgangspunktet et ganske andet, da befolkningen her har rekord i middellevealder i Norden.Vital er også taget endnu højere mod nord, hvor man har succes med at tænke miljøet og naturen ind i de sundhedsfremmende tiltag. Med dette første nummer i 2002 indleder vi en ny serie i Vital, Fokus på organisering. Formålet er at formidle viden og give inspiration til de mange, der iværksætter projekter i forskellige sammenhænge om forebyggelse og sundhedsfremme. Hvad skal der til, for at et projekt forankres i den organisation, det blev igangsat i? I den første artikel i serien er det arbejdspladsen, der danner ramme for en større sundhedsfremmende indsats i Sverige. Her har fem amter sammen med Folkhälsoinstitutet sat sig som mål at skabe bedre og sundere arbejdsvilkår for især kvinder i sundhedssektoren. Endelig har vi bedt dr. med. Bengt Lindstrøm fra Nordiske Hälsovårdhögskolan om at kaste et blik på den nordiske folkesundhed samt samarbejdet mellem landene. Han tegner et billede af Norden, hvor udviklingen inden for sundhed i stadig højere grad kommer til at afspejle de globale tendenser. God læsning. Ole Kopp Christensen centerleder 3

4 Tema: Folkesundhed i Norden Sundhed i Norden Generelt lever folk i Norden et sundt og langt liv. Der er dog større sundhedsmæssige forskelle mellem de nordiske lande, end man umiddelbart skulle tro. Når det gælder om at leve længst, ligger Island og Sverige i top, mens danskere og finner dør i en forholdsvis ung alder. For sundhedsproblemerne i samtlige fem lande gælder det, at det især er livsstilen som koster liv og livskvalitet Af journalist Mette Breinholdt Når en dreng i Norden bliver født kan han regne med at leve mellem 73,7 og 77,5 år, mens en pige kan forvente at leve længere, nemlig mellem 78,8 og 81,9 år. Forskellen på tre fire års levetid er ikke kun udtryk for, om vi lever et par år flere eller færre i den sidste ende. De er især 4

5 Foto: BAM I de nordiske lande er der meget forskellige holdninger til forebyggelse. udtryk for, hvor mange der dør for tidligt, ofte midt i livet. I de fleste tilfælde er manden med leen forklædt som en hjertekar-sygdom eller kræft. Men også vold, trafikulykker og selvmord tager mange liv. Når det gælder om at leve længst ligger Island og Sverige i top, mens danskere og finner dør i en forholdsvis ung alder. For kvindernes vedkommende ligger Danmark lavest. I gennemsnit dør danske kvinder godt et år før vores nordiske medsøstre. Ældre kvinder Næsten uanset om det drejer sig om Finland, Island, Norge, Sverige eller Danmark, lever kvinderne dog markant længere end mændene. I Island, hvor mænd og kvinders vilkår minder mest om hinandens, hvad angår livsstil og arbejde, er forskellen imidlertid ved at snævre sig ind. Men at kvinder lever længere betyder langt fra, at de også føler sig sunde og friske. For i samtlige lande gælder det, at kvinderne har en større sygelighed end mændene. De går mere til lægen, bruger mere medicin og føler sig generelt mere syge end det modsatte køn. Når de bliver gamle, har mange af kvinderne ikke nogen at dele livet med. Andelen af husholdninger som består af enlige, og især enlige ældre kvinder, bliver stadig større. Især i forhold til de fleste andre lande i Europa har de nordiske kvinder et stort problem: De dør af lungekræft og rygerlunger. Det skyldes, at de har overtaget mænds rygevaner. Livsstil koster liv For sundhedsproblemerne i samtlige fem lande gælder det, at det især er livsstilen, som koster liv og livskvalitet. Og det er i høj grad også forskelle i livsstil, som skaber forskelle i dødelighed. Det gælder især hjertekarsygdomme, diabetes samt tobaks- og alkoholrelaterede kræftsygdomme. Men selvom nordboerne er begyndt at ændre på hverdagens menu og i alle lande spiser mindre fedt og mere frugt og grønt, så vokser vores fedmeproblemer. Det er langt fra alle, der har taget de sunde kostråd til sig, og hertil kommer, at vi rører os stadig mindre i hverdagen. Når det gælder selvmord havde nordboerne i flere år en højere andel end de fleste andre lande i Europa. Men i de senere år har selvmordsraten været faldende og befinder sig nu for de fleste af de fem nordiske lande omkring gennemsnittet for EU. I næsten alle lande er der stor forskel på mænd og kvinders adfærd, når det gælder selvmord. Mens kvinderne oftere forsøger at begå selvmord, gør mændene alvor af det. Ulighed i sundhed Mænd og kvinder er ikke de eneste undergrupper, som adskiller sig i sundhedsbilledet. Sygdom og ulykke er hver mands herre siger man. Men i samtlige fem lande gælder den sandhed især for de mindrebemidlede, lavtuddannede og indvandrere fra tredje verdens lande. Eksempelvis viste et svensk studie i 1994, at børn født af arbejdere havde en højere fødselsdødelighed end børn født af middelklasse-forældre. Ligeledes var risikoen for at dø af ulykker højere for arbejderbørn end for middelklassebørn. På samme måde er hjerte-karsygdomme mere udbredte i de lave socialklasser. I Norge, der ellers er kendetegnet ved en bemærkelsesværdig forskel på sundheden i syd og nord folk i Finnmarken dør af hjerte-karsygdomme, mens folk i det sydlige Norge dør af kræft bliver forskellen mellem syd og nord nu overgået af forskellen mellem øst og vest i Oslo. Den østlige bydel er præget af en ophobning af arbejdsløse og mennesker med dårlig skoleuddannelse. Her er store grupper af indvandrere fra tredje verdens lande, og den sociale ulighed giver sig udslag i dårlig ernæring, for mange cigaretter, kræft, hjertekarsygdomme og psykiske problemer. - Tingene hænger jo sammen. De befolkningsgrupper, der har det dårligt, har det dårligt på alle områder. De mangler evnen til selv at ændre og forbedre deres eget liv, fortæller rådgiver i det norske Social- og Helsedirektorat, Marit Christie. Nordisk sundhedsprofil Norge er ligesom Island et af de rigeste lande i verden. Men rigdom og social tryghed er skævt fordelt blandt de knap 4,5 mio. nordmænd, og det bekymrer Marit Christie. Hun ser, at sygdom og dødsfald rammer de fattigste og marginaliserede grupper hårdest. Eksempelvis er hjælpen til narkomaner og andre misbrugere minimal. Den geografiske forskel på sundhed og sygdom mellem det nordlige og sydlige Norge er også iøjnefaldende. Rygning er et af nordmændenes store problemer. Næst efter Danmark har Norge flest rygere, og det ses på dødsårsagerne, hvor der er en overdødelighed af lungekræft og kronisk obstruktive lungelidelser. Især vækker udviklingen blandt kvinderne bekymring. Til gengæld har Nordmændene godt styr på de alvorlige ulykker, som der er få af. Hvad selvmord angår ligger nordmændene også lavt, ligesom nordmændene ligger højt, når det gælder vurdering af eget helbred. Sverige ligger i top med hensyn til sundhed i Norden. Som chefen for Socialstyrelsens Epidemiologiska Centrum, Måns Rosén siger: Alt ser jo ud til at blive bedre, og det vel at mærke fra et pænt niveau. Af de omkring otte millioner svenskere opfatter størstedelen deres eget helbred som godt. Dog er der en social skævhed, som går igen, når sundheden måles i antal døde og syge. Blandt de cirka ti procent indvandrere fra tredje verdens lande, der bor i Sverige, ses der også en øget sygelighed og dødelighed. Men generelt har svenskerne det rigtig godt: Der er få dødsfald på grund af brystkræft. Få tilfælde af livmoderhalskræft, få tilfælde af kræft i luftrør, bronkier og lunger, trafiksik- 5

6 kerheden er stor, ulykkerne få. Svenskerne har heller ikke så høj en selvmordsrate som de øvrige nordiske lande. Set i forhold til Danmark og Norge, hvor omkring 34 procent af befolkningen ryger, er det kun 20 procent i Sverige. Nu retter sundhedsmyndighederne indsatsen mod helbredsfaktorer som psykisk mistrivsel, stress, overvægt og allergi, som er sygdomme og lidelser i vækst. Blandt nordboerne har svenskerne næst efter islændingene det største forbrug af antidepressiv medicin. Island følger tæt i hælene på Sverige. Middellevetiden for de islandske kvinder er dog faldet, hvilket gør, at de ikke længere holder trit med svenskernes stigende middellevetid. Men kvinderne er inden for de seneste år begyndt at holde igen på rygningen, og det mærkes på statistikken for lungekræft, hvor de nyeste tal viser en nedadgående tendens. Så ligesom i Sverige går bekymringen først og fremmest på den psykiske sundhed hos de knap islændinge. Anna Bjørg Aradottir, sygeplejerske og program manager for helsefremmende arbejde ved Medicinaldirektoratet, peger på, at familiestrukturen på Island er under kraftig forandring. Det betyder, at landet, der tidligere har syntes at klare sig fint uden en egentlig familiepolitik, nu er nødt til at finde ud af, hvem der skal tage sig af børnene i brudte familier eller af de gamle, når de voksne børn har for travlt med at gå på arbejde. Omkring 19 procent af de islandske børn bor sammen med kun én forælder. I 1999 udtrykte FNs komité for økonomiske, sociale og kulturelle forhold bekymring for fraværet af familiesolidaritet, og Anna Bjørg Aradottir fortæller, at det traditionelt store antal af teenagemødre nu bliver betragtet som et problem. Befolkningens høje indtag af sovemedicin og antidepressiv medicin bekymrer også myndighederne. Landet har dog den laveste selvmordsrate i Norden, ligesom de også har meget få dødsfald som følge af trafikuheld og andre ulykker. Finlands fem millioner indbyggere klarer sig sundhedsmæssigt godt. Generelt set. Men det iøjnefaldende ved de finske tal er den store del af dødsfald som skyldes vold og ulykker, og det rekordhøje antal selvmord, især blandt mændene. Det betyder, at mange finske kvinder er alene, når de bliver gamle. Langt de fleste ulykker og voldstilfælde skyldes alkohol på én gang i store mængder. Når finnerne drikker, er der en tendens til, at de drikker meget. Seniorforsker ved det finske STAKES det nationale forsknings- og udviklingscenter for sundhed og velfærd Eeva Ollila, fortæller, at der er en mærkbar forskel på generationerne fra før og efter anden verdenskrig. Den ældre generation er mere usund, hvorimod de unge på de fleste områder klarer sig godt, og helbredsmæssigt set bedre modsvarer de jævnaldrende i Danmark og Sverige. Dog ryger unge finner relativt meget. Danmark har ikke haft så meget at prale af, når det gælder middellevetid og sundhed, især hvad kvinderne angår. Men i august sidste år kom Sundhedsministeriet med den glædelige meddelelse, at middellevetiden for de godt fem millioner danskere nu stiger hurtigere end i de fleste europæiske lande. Kvindernes middellevetid stiger tredjemest i EU, mens mændenes stiger fjerdemest.tallene for år 2000 viser, at danske mænd i gennemsnit blev 74, 3 år og kvinder 79,0 år. Dermed har mændene lagt 1,7 år til deres middellevealder fra 1995 til 2000, og kvinderne har lagt 1,2 år til i samme tidsrum. Håbet er dermed, at danskerne er ved at komme væk fra sidstepladsen blandt de nordiske lande. Årsagen til den ringe placering er først og fremmest en usund livsstil, som fører til lungekræft, hjerte/karsygdomme, livsstilsdiabetes og alkoholrelaterede sygdomme.trafikdrab sætter også sit præg på statistikken. Næst efter Finland har Danmark flest dødsfald som følge af selvmord. Alligevel afspejler selvmordsstatistikken en positiv udvikling, da antallet af selvmord næsten er blevet halveret siden Danmark er dog stadig det land i Norden, der har den højeste selvmordsrate. Men én ting er statistik over dødelighed, en anden er, hvordan folk har det, mens de lever. Otte ud af ti voksne danskere oplever, de har en god sundhedstilstand, og to tredjedele af voksenbefolkningen tilkendegiver, at de for det meste er glade og tilfredse. Kulturforskelle Når det gælder landenes holdning til forebyggelse, og hvor meget befolkningen lytter til eksperterne, er de nordiske lande forskellige. Eksempelvis forklarer Marit Christie forskellen på Norge og Sverige med, at nordmændene oprindeligt, og stadig dybt i deres sjæl opfatter sig selv som små selvejende bønder, som nok selv skal bestemme. De gør ikke umiddelbart, hvad de får besked på af eksperterne i Oslo, mens svenskerne er dem, der forstår at finde - og finde sig i - kollektive løsninger. En antagelse der deles af chefen for den svenske Socialstyrelsens Epidemiologiske Centrum, Måns Rosén. - Vi taler mere om forebyggelse og tror på kollektive løsninger. Men vi har da også en debat om individets rettigheder, siger han. Også finnerne har bevaret troen på autoriteterne og tilliden til, at myndighederne passer godt på dem, mener Eeva Ollila. I Island betegner Anna Bjørg Aradottir sine landsmænd som meget individorienterede og selvstændige ja nærmest så trodsige, at hun fornemmer, at myndighedernes massive advarsler mod rygning har presset nogle af de unge i favnen på tobaksgiganterne. Herhjemme kender vi til hudløshed diskussionen om forbud som noget udansk. Alligevel er der indført forbud på visse områder de senere år. Nyeste eksempel er den lov, der blev indført første august 2001, som sikrer røgfri miljøer for bl.a. børn i daginstitutioner og skoler. 6

7 I Island bekymrer myndighederne sig nu bl.a. over befolkningens høje indtag af sove- og antidepressiv medicin. Landet har dog den laveste selvmordsrate i Norden, ligesom der er få dødsfald som følge af trafikuheld og andre ulykker. Svenskerne har det generelt set godt og i forhold til resten af Norden. På mange områder ligger Sverige i top hvad sundhed angår. Fx ryger kun 20 procent af svenskerne mod 34 procent i Danmark. Foto: Agnes Wikmark/Scanpix Foto: Heine Pedersen/BAM 7

8 Forskellige veje til Alle fem nordiske lande satser på folkesundhedsprogrammer, men varierer både i mål og midler. Sverige satser bredt og vil først og fremmest skabe sunde rammer. I Norge lægger man bl.a. vægt på at opsummere erfaringer fra de seneste ti år. I Finland er et længere liv med mindre ulighed i sundhed et væsentligt overordnet mål. Og i Danmark er hovedmålet at få middellevetiden op ved at sætte ind over for de store folkesygdomme Af journalist Karl Jack - I Norge regner man lidt firkantet sagt med, at hvis man giver folk handlekompetencer og magt over eget liv, så vil de begynde at leve sundt, mens man i Danmark lægger mere vægt på vejledning og støtte til den enkelte bl.a. gennem sundhedsvæsnet. I Sverige er der en stor tiltro til det sociale fællesskabs betydning for folks sundhed, hvorfor man satser bredere og fx prioriterer at reducere arbejdsløsheden. Således opsummerer, dr.med., lektor Signild Vallgårda, Institut for Folkesundhedsvidenskab, forskellene i baggrunden for strategierne for folkesundhed i de tre nordiske lande. Signild Vallgårda forsker bl.a. i forebyggelsespolitik i Danmark og Sverige i det 20. århundrede. Forskellige strategier Men der er også mange ligheder mellem de nordiske landes arbejde med folkesundhed. Alle sætter fokus på ulighed i sundhed. De forskelle, der er i prioriteringer og strategier, kommer måske mest tydeligt frem, når man sammenligner Sverige og Danmark. I det danske folkesundhedsprogram er det et højt prioriteret mål at få middellevetiden op. I Sverige er hovedoverskriften det brede samfundsmæssige ansvar for et sundt liv. På samme måde er programmerne opstået på baggrund af forskellige beslutningsprocesser. I Sverige kom landets første folkesundhedsprogram først op til politisk behandling i Riksdagen denne vinter. Det skete efter et grundigt og bredt anlagt forberedende arbejde, der blev sat i gang i midten af 90erne. Alle tænkelige interessenter er blevet inddraget i denne buttom up proces, som skal sikre, at hver sten er blevet vendt. På denne måde er der opnået en bred forståelse for indsatsen, og en god forankring er forberedt. I Danmark derimod har ti forskellige ministerier udarbejdet programmet, 8

9 sundhed Foto: Gunnar Smoliansky/BAM som indeholder en række mål og konkrete initiativer. Det danske folkesundhedsprogram er således en udmelding fra centralt hold, hvilket ikke nødvendigvis sikrer en decentral opfølgning. Norge: Erfaringer samles op Norge får formentlig en national handlingsplan for arbejdet med folkesundhed til efteråret, efter at regeringens oplæg har været behandlet i Stortinget. Planen skal række ti år frem. Forarbejdet til den har varet omtrent lige så længe. Handlingsplanen skal opsummere erfaringerne fra folkesundhedsarbejdet det seneste årti, hvor Norge har haft nationale planer for forebyggelse af henholdsvis psyko-sociale problemer, muskel-skeletsygdomme, ulykker i hjem, skole og fritid, samt astma, allergi og indeklima. Hovedindsatsen vil stadig ligge på disse områder, men programmet rummer også nye indsatsområder, som bl.a. ernæring, fysisk aktivitet og rygning. I prioriteringen af opgaverne vil man tage hensyn til ulighed i sundhed. Kommunerne spiller fortsat en væsentlig rolle i erkendelse af, at Norge også på andre områder styres decentralt. Der og andre steder skal det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde integreres i alt, hvad man foretager sig, såvel inden for som uden for sundhedsvæsnet. - Folkesundhedsprogrammet har politisk set været relativt nedvurderet i perioden med regeringsskift, men har nu fået ny opmærksomhed, og det er jeg glad for, siger Marit Christie, rådgiver i Social- og Helsedirektoratet, der rummer en stor forebyggelsesafdeling. Nordmændene drikker ikke ret meget, men ca. hver tredje ryger. Det gør man noget ved, specielt når det gælder skolebørnene. Projektet VÆR røykfri tog sit afsæt i Vest-Agder Fylke, da en 9

10 lærer og en sygeplejerske fandt sammen om at skabe røgfri klasser. Idéen blev taget op mange andre steder i Norge. Ud af de ungdomsskoleelever, som er med, ryger kun syv procent dagligt efter at have deltaget i projektet. For andre ungdomsskoleelever er tallet 13 procent. Programmet strækker sig over tre år for hver deltager. Det omfatter informationer og aktiv medvirken ikke blot af de unge, men også af deres forældre, som sammen med deres barn kan underskrive en kontrakt om at kvitte rygningen. Sverige: Sunde rammer I Sverige blev Folkhälsokomitéen i 1997 sat på den opgave at komme med forslag og strategier for udviklingen i folkesundheden. Slutbetænkningen blev afleveret til regeringen i efteråret Det svenske folkesundhedsprogram skal, efter behandling i Riksdagen, politisk samle indsatsen i én stor pakke. Hovedmålet er en god sundhedstilstand på lige betingelser for alle svenskere. Man har opstillet 18 bredt formulerede mål. Som det første nævnes således en stærk solidaritet og samfunds-fællesskab, som nummer to støttende sociale miljøer for individet og som nummer fire høj beskæftigelse. De første otte mål drejer sig om forudsætningerne for et sundt liv, de næste seks om svar på udfordringen, mens sundhedssektoren først nævnes under de sidste mål. Denne opregning, som ikke er prioriteret, betyder ikke, at man i Sverige ignorerer sygdomme, skader og risikofaktorer som overforbrug af alkohol, narkotika eller tobak. Men idéen er at pege på alle de forudsætninger, der skal være på plads, for at der kan sættes effektivt ind med forebyggelse og sundhedsfremme. - Vi ser på de faktorer i hele samfundet, som påvirker helbredet, siger Margareta Persson, der var formand for Folkhälsokomitéen.Vores udgangspunkt er, at individet ikke frit vælger sine livsvilkår, men at de påvirkes af en lang række ydre omstændigheder. Komitéen er også kommet med konkrete forslag, bl.a. om røgfri restauranter. Desuden har den foreslået, at apotekerne skal have en rolle i formidling af informationer og aktiv gennemførelse af sundhedsfremmende aktiviteter, hvilket nogle apoteker allerede er i gang med. Alle de nordiske lande sætter fokus på ulighed i sundhed, men ellers er der mange forskelle imellem de nordiske landes strategier for fokesundhed. Finland: Konkrete mål Finland fik som et af de første lande i verden et folkesundhedsprogram allerede i Inspirationen kom fra WHO. Det nuværende program, Sundhed 2015, der bygger på Health21 initiativet fra WHO, blev lagt frem som en regeringsbeslutning i fjor og har altså en usædvanlig lang tidshorisont. Overordnet sigter det finske program på at give finnerne et længere og sundere liv og at reducere uligheden i sundhed mellem forskellige befolkningsgrupper. Blandt de mere konkrete mål er: Antallet af sunde år skal øges med to for alle. Kvaliteten i den offentlige sundhedsservice må ikke sænkes. Børns trivsel og sundhed skal forbedres. Andelen af rygere mellem 16 og 18 år skal være mindre end 15 procent. Ulykker og død som følge af vold blandt unge mænd skal ned til en tredjedel af niveauet fra slutningen af 90erne. Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet skal udskydes tre år. Desuden skal de ældre på arbejdsmarkedet sikres gode helbredsmæssige forudsætninger for at fortsætte lidt længere. En vigtig strategi er, at alle sektorer i den offentlige sektor skal inddrages på alle niveauer sammen med den private sektor og frivillig organisationerne. Der skal udformes programmer og handlingsplaner, og resultaterne skal være målbare. Kommunerne får en central opgave i at gennemføre målene og udvikle gode metoder. De skal danne modvægt til, at man - ligesom i andre medlemslande tager flere beslutninger på nationalt plan inden for de rammer, som EU udstikker. Det finske program er i modsætning til det danske, som i højere grad anviser konkrete handlinger, en strategiplan. - Den siger ikke ret meget om, hvordan man skal gribe opgaverne an, og det kan godt gøre mig lidt bekymret, siger seniorforsker Eeva Ollila ved STAKES, den finske forsknings- og udviklingscentral for social- og sundhedsomsorg. Men netop projektet med at fastholde de ældre længere på arbejdsmarkedet, synes hun, er en vigtig aktivitet, der er godt i gang i arbejdsministeriets regi. Desuden er et stort handlingsprogram for fysisk aktivitet i hverdagen på vej. Det program skal gøre finnerne opmærksomme på, hvordan de kan realisere en sundere livsstil ved at udnytte de tilbud om at bruge kroppen, dagligdagen byder på - at springe et busstoppested over, at tage trappen i stedet for elevatoren, at lade bilen stå og cykle i stedet. Island: Moderne tider Island fik i fjor et folkesundhedsprogram, der rækker frem til 2010, og som også bygger på Health21 initiativet fra WHO. Programmet opstiller en lang række konkrete mål. Her er nogle af dem: Det årlige forbrug af spiritus for over 15årige må ikke overstige, hvad der svarer til gennemsnitligt fem liter ren alkohol mod 5.56 liter i

11 Foto: Anders Thormann/BAM Andelen af rygere mellem 18 og 69 år skal ned på 15 procent mod 17 procent Det socialt betingede sundhedsunderskud blandt børn skal reduceres med 25 procent. Over 75 procent af borgerne på 80 år eller mere skal have et helbred, der er så godt, at de kan leve i eget hjem. Over halvdelen af borgerne på 65 år eller mere skal have mindst 20 brugbare tænder tilbage. Dødsfald som følge af hjerte-karsygdomme skal for borgere mellem 25 og 74 år reduceres med 20 procent for mænd og ti procent for kvinder. Endnu har man kun nået at tage fat på en del af det. Men i strategierne for at nå målene lægges der vægt på samarbejde på tværs af sektorer og på medvirken fra organisationer uden for regeringen. En aktivitet, der allerede er i gang i Island, er arbejdet med landets ni sundhedsfremmende skoler. Projektet indebærer et tæt samarbejde med de lokale sundhedsmyndigheder, og fokuserer på overvægt, sund livsstil og motion. Desuden arbejder man med at afskaffe mobning. - Vores folkesundhedsprogram må tage udgangspunkt i, at moderne tider er kommet til Island, siger Anna Björg Aradottir, som er leder af programmet. Programmet hører under det sundhedsfremmende arbejde ved Medicinaldirektoratet. En af udfordringerne er, at lungekræft forårsaget af rygning fortsat rammer mange kvinder. En anden er fedme blandt børn, en tredje relativt mange selvmord, efter at de gængse familiemønstre er i opbrud. Danmark: Længere levetid Det danske folkesundhedsprogram er besluttet af den forrige regering og ikke af Folketinget. Det har derfor ikke det samme brede politiske grundlag som de tilsvarende svenske og norske programmer. Forarbejdet har desuden været kortere og mindre omfattende. Programmet løber fra 1999 og ti år frem med ajourføring undervejs. Et De nordiske folkesundhedsprogrammer overordnet mål er, at danskernes middellevetid skal blive længere, og antallet af år uden sygdom skal øges. For at det mål kan opfyldes, skal der sættes mere ind mod de store folkesygdomme og dødsårsager - hjertekarsygdomme, kræft, luftvejslidelser og ulykker. Et andet overordnet mål er at reducere ulighed i sundhed. Programmet lægger, udover sygdomsbekæmpelse, vægt på forebyggelse under forudsætning af, at man kender sygdomsårsagerne og risikofaktorerne. På de områder, hvor man ikke gør det, skal der satses mere på forskning og metodeudvikling. Blandt de risikofaktorer, man vil påvirke, er tobak, alkohol, kost, svær overvægt og trafikulykker. Folkesundhedsprogrammet er specielt opmærksom på børn, unge og ældre. Forebyggelsen skal sættes ind i grundskolen, på arbejdspladsen, i lokalsamfundet og i sundhedsvæsenet, og sundhedspolitikker skal fastsætte regler og målsætninger. Kommuner og amter er vigtige partnere i at udvikle velegnede forebyggelsesmetoder. De skal tilbyde uddannelse til medarbejdere, som har med særligt udsatte grupper at gøre. Samtidigt skal der arbejdes på tværs af sektorer, og sundhed skal tænkes ind i alle kommunale aktiviteter. Nye offentlige ydelser skal være med til at finansiere forebyggelsestilbud, bl.a. til rygeafvænning, vægttab og lavere alkoholforbrug. - Årsagen til, at danskerne fokuserer på de dødelige sygdomme, er sikkert den store opmærksomhed den relativt lave middellevetid har haft det seneste årti. Men det gør, at man glemmer de sygdomme, som forringer livskvaliteten uden at være dødelige, fx psykiske lidelser og lidelser i bevægeapparatet, siger Signild Vallgårda. Hun fortæller desuden, at man i Sverige har foretaget økonomiske beregninger af de samfundsmæssige ressourcer sygdommene beslaglægger, fx i form af sygefravær. - Det kan være en af årsagerne til, at flere ikke-dødelige sygdomme er blevet prioriteret i Sverige, mener Signild Vallgårda. Af de nordiske lande har Island, Danmark og Finland folkesundhedsprogrammer, mens Norge og Sverige først får deres programmer politisk vedtaget i 2002, begge steder efter flere års forberedelser. ISLAND fik sit første folkesundhedsprogram Det seneste er fra Det kan findes på internetadressen Et sammendrag på engelsk gennemgår syv vigtige indsatsområder i programmet, som rækker frem til år DANMARK satte fokus på ulykker og en række sygdomme i 1989 med den daværende regerings forebyggelsesprogram.ti år efter kom Regeringens Folkesundhedsprogram Hjemmesiden er FINLAND har arbejdet med sundhed for alle -programmer siden midten af 80erne. Det nuværende program, Sundhed 2015, er en regeringsbeslutning fra i fjor og kan findes i en engelsk version på internetadressen NORGE er godt på vej med en national plan for folkesundhedsarbejde. Den ventes lagt frem i Stortinget det kommende efterår. Udviklingen kan følges på SVERIGE ventes at få sit folkesundhedsprogram i dette forår. Et faktablad fra Socialdepartementet marts 2001 gennemgår bl. a. det oplæg, den nationale folkhälsokomittéen afleverede efteråret Faktabladet kan findes på 11

12 Hjælp til selvhjælp Foto: Scanpix I et stort socialt belastet boligkompleks i Sundsvall i Nordsverige har beboerne været med til at forvandle deres nærmiljø, både det fysiske og det psykosociale, til det bedre. Forvandlingen var et led i det sundhedsfremmende projekt Sunda Sundsvall. Nøgleordene i processen har været reel indflydelse på egen hverdag. Arbejdet, som blev indledt i projektform i 1990, er i dag organiseret som et kooperativ Af journalist Charlotte Bach Verdenssundhedskonferencen i 1991 i Sundsvall i Nordsverige satte sig dybe spor i byen. Det var på den konference, at begrebet supporting environment for health, dvs. at miljøet understøtter sundhed, fik en praktisk betydning. Begrebet indebærer, at man arbejder for et miljø, som beskytter mennesker mod sygdom, og som muliggør, at det enkelte individ udvikler kapacitet, selvtillid og godt helbred. I Sundsvall var der et stort boligkompleks med omkring beboere. Bebyggelsen var præget af sociale problemer med misbrug og hærværk, og de økonomisk stærke beboere flyttede. Det var et indvandrertæt område med mange ældre mænd og enlige mødre. En områdegruppe med repræsentanter fra sundhedsvæsnet, de sociale myndigheder, skole, kirke, nærpoliti og erhvervskredse havde allerede i 1989 påpeget vanskelighederne over for politikerne, som var indstillede på at tage fat om problemerne i området. Men der skulle arbejdes med nye indgangsvinkler, der bl.a. indebar, at beboerne selv skulle engageres i arbejdet. En positiv udvikling Hjördis Rooth Möller, universitetslærer på Mitthögskolan i Sundsvall, blev udpeget som en af to projektledere. Hun underviser i Folkesundhedsvidenskab og har arbejdet otte år i samarbejde med Statens Folkhälsoinstitut i Stockholm. - Vi skulle finde nye veje til en positiv udvikling i området, og det første vi gjorde, var at finde frem til en stærk personlighed i boligkomplekset, fortæller Hjördis Rooth Möller. 12

13 - Vi fandt en kvinde med fem børn. Hun havde boet i bebyggelsen i 20 år. Hende ansatte vi i projektet. For vi var godt klar over, at hvis beboerne skulle involveres, gjaldt det om at få engagerede og troværdige personer med fra begyndelsen. Beboerne indledte det kolossale arbejde med at vende udviklingen i området med støtte fra Sunda Sundsvall-projektet. De anvendte arbejdsbogmetoden, dvs. hver eneste husstand blev interviewet, og beboerne noterede omhyggeligt, hvad man var utilfreds med, hvad der kom af forslag til forbedringer, og hvem der ville kunne gennemføre forbedringerne. - Det var en møjsommelig proces, der tog tre år, men det var vigtigt at kunne dokumentere, hvad beboerne ønskede, så de ikke følte, noget blev trukket ned over hovedet på dem. Projekter havde der nemlig været nok af i bebyggelsen, og de havde ikke været succesrige.vi blev da også mødt med megen skepsis af beboerne, fortæller Hjördis Rooth Möller. Men også uden for bebyggelsen var der vanskeligheder og skepsis at overkomme. For at gennemføre beboernes ønsker skulle forskellige sektorer som kommune, sociale myndigheder og sundhedsvæsen samarbejde, og det var ikke altid let for de involverede at arbejde på en ny måde. I processen udarbejdede beboerne selv fire rapporter, de såkaldte arbejdsbøger. De blev spredt til alle berørte parter. Stor indsats fra beboere Forskellige interesser, men først og fremmest beboerne selv, arbejdede for at opfylde de ønsker, som dokumenteredes i arbejdsbøgerne. Projektet Sunda Sundsvall havde fået ca. halvanden million svenske kroner. Pengene gik derfor kun til materialer. Arbejdsindsatsen stod beboerne selv for. De udendørs arealer blev forskønnet med gangstier og planter. Mange af de ældre og ensomme deltog i dette arbejde. Det nedrivningstruede friluftsbad blev renoveret, man etablerede en café og oprettede en række aktiviteter for unge. Indvandrerkvinderne var kede af, at deres børn var uvenner i skolen. Børnene chikanerede hinanden på grund af deres forskellige etniske baggrund. Kvinderne ønskede et tættere forhold til hinanden og børnene, og de oprettede en kvindeforening, hvor de mødtes til forskellige aktiviteter, bl.a. svenskundervisning. Nogle af de samme kvinder startede også en café. Den har afstedkommet en søster-restaurant i Sundsvall centrum, der bl.a. tilbyder catering med forskellige etniske retter. - Kvinderne har været uhyre vedholdende, siger Hjördis Rooth Möller, - mens mændene mere har ydet punktindsatser. Og ingen er længere skeptiske - tværtimod. De unge ville se hurtige resultater og gik i gang med at bygge rum til forskellige aktiviteter, såsom musikøverum, IT og drama. Reel indflydelse skaber forandring Og har anstrengelserne båret frugt? Er problemerne blevet færre og mindre? I 1993 udarbejdede Hjördis Rooth Möller en foreløbig evaluering. - Den viste, at vi som mennesker både kan og vil medvirke til at ændre Sundhedsfremme i Sundsvall vores hverdag, hvis vi får reel indflydelse. Resultatet af bestræbelserne i boligkomplekset har været flere og stærkere sociale netværk, mindre hærværk, mindre frygt og større trivsel. Bebyggelsen havde tidligere den højeste rygestatistik blandt unge i hele kommunen, og det tal var de unge kede af at få hæftet på sig. De kom selv med forskellige forslag til at modvirke den kedelige statistik, siger Hjördis Rooth Möller. Fra årsskiftet overgik nogle af beboeraktiviteterne i bebyggelsen til et kooperativ, der drives forretningsmæssigt. Metoderne fra bebyggelsen har spredt sig til andre områder i Sundsvall, der i medierne er blevet synonym med sundhedsfremme. - Den slags projekter tager tid. Man vender ikke en negativ udvikling fra den ene dag til den anden. Men får man hjælp til selvhjælp, og bliver man taget alvorligt, når man foreslår noget, så er der mange ressourcer at hente hos folk, og så kan sociale problemer gøres mindre. Dette er ikke en proces, der stopper med tiden. Det er blevet en livsform, fastslår Hjördis Rooth Möller. Sundsvall har godt indbyggere og ligger ca. 400 km nord for Stockholm på Sveriges østkyst. Byen er præget af træindustri. Sundsvall har med sin sundhedsfremmende politik i boligområder fungeret som eksempel til efterfølgelse for andre kommuner. 22 svenske byer indgår sammen med Sundsvall i et netværk for sundhedsfremme, hvor man arrangerer konferencer og studiebesøg hos hinanden. Hjördis Rooth Möller fungerer sammen med netværket og medarbejderne fra Sundsvall som ressourcepersoner i sundhedsfremmende spørgsmål. Aktiviteterne i bebyggelsen er fra årsskiftet samlet i et kooperativ, som er inddelt i tre hovedområder: en servicegruppe, en restaurantvirksomhed og en kvindegruppe ved navn Sadak, hvilket betyder venskab på arabisk. 40 personer arbejder i kooperativet. De repræsenterer ti forskellige nationaliteter og er i alderen 13 til 66 år. Servicegruppen yder forskellige former for service til nærområdet og lejer bl.a. møbler ud til bebyggelsens studerende. I de 12 år der er gået, siden forvandlingen af bebyggelsen i Sundsvall blev indledt, har arbejdet gennemgået mange forskellige faser. En samlet udredning foregår for tiden og ligger klar i efteråret

14 Børn med en hemmelighed I loyalitet kan et barn holde skjult for alverden, at forældrene drikker. Det er en smertelig hemmelighed, og et modelprojekt på Fyn skal nu vise, hvordan man kan komme børn af alkoholmisbrugere til undsætning Af journalist Lonnie Findal Prøv engang at lukke øjnene i et par sekunder og kald et billede af en alkoholiker frem på nethinden... Sandsynligvis toner der nu et billede frem af en rødmosset mand, som svinger ud fra det lokale supermarked på sin gamle Puch Maxi. Øreklapperne på hans slidte skindhue blafrer i vinden, og på bagagebæreren rasler ølflaskerne i den rødmalede trækasse. Sådan forestiller mange af os, at en alkoholmisbruger ser ud. Og at hans børn viser tegn på problemer, kan vi godt forstå. De er hårdt ramt og har brug for støtte, men enhver ved i det mindste, at han drikker. Sagsbehandleren ved det, lærerne i skolen ved det, pædagogerne i fritidshjemmet ved det, og det er legalt at tale om det. - Det er dog langtfra alle, hvis problem er så synligt. Dette fastlåste billede af en alkoholmisbruger blokerer for, at vi får øje på alle de andre, og måske er det meget værre for den lille pige af forældre i gode stillinger. Hun må lyve om, hvad der foregår hjemme i parcelhuset, og det skader et barn at være tvunget til at lyve. Og der er måske aldrig nogen, der opdager det, for børn af alkoholmisbrugere virker Foto: David Trood/BAM ofte utrolig veltilpassede. De fungerer som små voksne, der er vant til at tage ansvar, påpeger projektleder Claus Thomsen fra Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier. I regi af dette projekt har han og opsøgende medarbejder Steffen Christensen i et år arbejdet blandt lærere, dagplejere, institutionspersonale og sagsbehandlere i ti fynske kommuner og koblet dem sammen i et tværfagligt samarbejde med Alkoholbehandlingscentret i Fyns Amts Afdeling for Forebyggelse og Sundhed for at opspore og støtte de ramte børn og tilbyde forældrene behandling. Modelprojekt børn i Misbrugsfamilier er toårigt og gennemføres i ti fynske kommuner med økonomisk støtte fra Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet og Fyns Amt. De to projektmedarbejdere har til huse på amtets alkoholbehandlingscenter, men der opholder de sig nu ikke så meget, fortæller Claus Thomsen. Intentionen er at få projektet forankret på politisk niveau og ledelsesplan, så det bliver indarbejdet i den daglige drift. - En stor del af vores arbejde foregår ude i kommunerne hos de mennesker, der arbejder med familierne til daglig og aner, at de har et problem. Det er dagplejeren, pædagogen, skolelæreren og sagsbehandleren, der først mærker, at noget er galt, og som savner nogle helt praktiske anvisninger for, hvad de skal stille op. Konkret vejledning Fra ti års arbejde og 34 lokale projekter landet over har Sundhedsstyrelsen en masse viden om, hvordan man kan hjælpe misbrugsfamilier. Kun fem af projekterne blev dog forankret, så arbejdet fortsatte efter projektperiodens ophør. Derfor er kernen i dette projekt, at det indarbejdes i den daglige drift i kommunerne. Her står de ansatte ofte kun med en fornemmelse af, at det kan være forældrenes misbrug, der er skyld i et barns adfærd. Beviset får man sjældent, og både forældrene og deres børn arbejder jo ihærdigt på at holde det skjult. - Ofte er misbrug også kun et af flere problemer i en familie, og det kan være forfærdelig svært for en dagplejer at 14

15 Projektleder Claus Thomsen og opsøgende medarbejder Steffen Christensen fra Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier har i et år arbejdet blandt lærere, dagplejere, institutionspersonale og sagsbehandlere i ti fynske kommuner. Børn af alkoholmisbrugere virker ofte utrolig veltilpassede. De fungerer som små voksne, der er vant til at tage ansvar. Foto: Alex Tran Umuligt at afgrænse problemet tage spørgsmålet op med en mor, blot fordi hun har hentet sit barn for sent og lugtet af spiritus et par gange. Det kan let lyde som en anklage og få alle parader op, siger Steffen Christensen. Projektets forundersøgelse viste, hvordan sagsbehandlere, lærere, pædagoger og dagplejere handler, når de oplever misbrugsfamilier. Da forundersøgelsen var færdig for et år siden, havde man et meget tydeligt billede af, hvad der skal til for at opspore de ramte børn. - Da amtet står for alkoholbehandlingen og kommunerne har ansvaret for børnene, kan barneskæbner gå tabt, hvis kommunikationen imellem de to sektorer svigter. Forundersøgelsen viste dog især et behov for systematisk samarbejde imellem forvaltningerne og institutionerne i kommunerne. Desuden skal den generelle viden om alkoholbehandling bredes ud til professionelle, der har med misbrugsfamilier at gøre, fastslår Claus Thomsen. Derfor blev et af nøgleordene for modelprojektet samarbejde på tværs af sektor- og faggrænser med nogle handlingsvejledninger for, hvordan det konkret kan oprettes. Fra skolerne og institutionerne kunne Steffen Christensen berette om usikkerhed overfor tegn på alkoholmisbrug og en lige så stor usikkerhed overfor, hvad man skal stille op med sine anelser. Også dette mundede ud i nogle handlingsvejledninger - her til lærere, pædagoger og kommunernes sagsbehandlere. - Udgangspunktet er, at man er alkoholmisbruger, når det går ud over forældreevnen. Og vejledningerne er meget konkrete. De fortæller helt jordnært, hvad man skal holde øje med ved et Ingen ved, hvor mange børn der lever med forældre, som har et alkoholmisbrug. Man ved kun, at det er mange. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at børn har forældre, som har været indlagt med en alkoholrelateret lidelse eller har været i behandling på en døgninstitution. Dertil kommer alle de børn, hvis forældre er i behandling hos egen læge, på et ambulatorium, eller som ikke bliver behandlet. barns adfærd, i hvilke tilfælde man bør tale med sin overordnede og i hvilke situationer, man bør underrette kommunen. De giver også nogle forslag til, hvordan man kan tale med forældrene uden at lyde anklagende, for vi skal holde fordømmelsen fra døren, fastslår Steffen Christensen. - Ingen bliver misbruger med vilje. Alkoholmisbrugere er også bekymrede for deres børn, og vi bør møde dem med forståelse og hjertevarme. Om børnene ved vi, at de værste svigt er forældrenes, men de oplever det også som et voldsomt svigt, når vi andre ikke ser deres problemer, eller når vi ser dem uden at gøre noget. Det er vigtigt, at vi befrier dem for deres isolation, angst og skyldfølelse og får fortalt dem, at ansvaret ikke er deres. I drift og fremtidssikret Konsulent Anne Smetana fra Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed ved Fyns Amt sidder i projektets styregruppe. Hun understreger, at det har været vigtigt for forebyggelsesafdelingen at skabe et modelprojekt, som kan anvendes af alle kommuner og amter, uanset hvordan de er organiseret, og som straks kan indarbejdes i driften. I følgegruppen deltager socialchefer og nøglemedarbejdere fra de ti kommuner, og deres politikere følger det aktivt.tre af kommunerne har allerede nu politisk besluttet, at de følger modelprojektets handlingsvejledninger. Yderligere tre har indarbejdet dem i driften og orienteret de politiske udvalg om det, og i de resterende fire er der god kontakt og et tæt samarbejde med projektmedarbejderne. Kommunernes arbejde er blevet styrket med mere personale, bl.a. en pædagogisk konsulent, som er placeret i Alkoholbehandlingscentret og kan medvirke til at fastholde fokus på alkoholmisbrugernes børn i fremtiden. Det tværfaglige samarbejde stopper imidlertid ikke ved landets grænser. I Norge er et lignende projekt i fuld gang. - Her er det Blå Kors, der med et landsdækkende net af frivillige samt ca. 650 professionelle konsulenter varetager en tilsvarende opgave. Blå Kors startede for ti år siden et storstilet projekt, Barn i Faresonen med pjecer og brochurer målrettet forældre til børn i alle aldersgrupper samt vejledninger til professionelle, der arbejder med børnefamilier. Til august mødes nordmændene med deres danske kolleger ved den 7. Nordiske Folkesundhedskonference i Odense, hvor formålet er at udveksle viden og erfaringer om bl.a. børn i misbrugsfamilier. 15

16 Svenskernes alkoholvaner ændrer sig voldsomt i disse år. Gamle myter står for fald, og staten svarer på den nye udfordring med en storstilet handlingsplan Af journalist Karl Jack Nu drikker de som danskere centret SoRAD, (se vil indtagelsen per svensker over 15 år i 2001 svare til liter ren alkohol. Her er tale om det faktiske forbrug, mens det officielle er 6,2 liter. Det officielle danske tal ligger hvert år ret konstant omkring 12 liter pr. indbygger over 15 år, i Finland på omkring 8.5, i Norge og Island på 5 liter. Det er slående, fordi svenskerne i år 2000 angav et årsforbrug på 8,4 liter, da de blev spurgt. - Specielt siden sommeren 2000 er der sket en dramatisk stigning, siger Gert Knutsson, der som specialkonsulent i Socialdepartementet er ansvarlig for gennemførelsen af regeringens alkoholpolitik. Der er stor risiko for, at vi Sverige er et af de mest ædru lande i verden. Svenskerne fulder sig, når de kommer til Danmark, men sjældent hjemme. Undtagen måske med hembränt. Jo, myterne om broderfolket og spritten lever. Men de udfordres i disse år af en ny virkelighed: Drikkeriet nærmest eksploderer og er omtrent fordoblet siden midten af 90erne. Det betyder, at internationaliseringen også på det punkt slår igennem, efter at Sverige er kommet med i EU. De nationale styringsinstrumenter falder bort et efter et, og Danmarks plads som nordisk mester i drikkeri trues från hinsidan. På grundlag af interviews foretaget af et forskningsprojekt fra forskningsfår yderligere stigninger. Baggrunden er lavere priser og mere rejseaktivitet, hvilket regeringen ikke kan gøre ret meget ved. National handlingsplan Senest er vinskatten blevet sænket med 20 procent pr. december 2001, og med udgangen af 2003 tilpasses Sverige definitivt det øvrige EU med hensyn til privates lovlige indførsel. Det vil sige, at svenskerne fra om knapt to år kan tage ti liter alkohol, 90 liter vin og 110 liter øl med hjem fra hver rejse. Eckhart Kühlhorn, der er professor i sociologisk alkoholforskning ved Stockholms universitet, siger, at den 16

17 Siden sommeren 2000 er der sket en dramatisk stigning i svenskernes alkoholforbrug. Der er nu vedtaget en handlingsplan, som lægger vægt på indsatsen i kommunerne. - næsten hidtidige svenske alkoholpolitik er forsvundet. Svenskerne er godt på vej til det forbrugsniveau, man kender fra de mere moderat drikkende EU-lande. Og man kan vente langt flere sygdomme og flere dødsfald som følge af alkohol, end man har kendt i måske 100 år. Men på det punkt, følgeskaderne, er effekten ikke slået igennem endnu. Det kan hænge sammen med, at sygdomsårsagerne tager år om at hobe sig op, og at det er det brede, relativt begrænsede forbrug af øl og vin, i modsætning til hidsigt indtag af de stærke sager, der er taget til. Regeringen fremlagde i oktober en samlet politik på alkoholområdet, Att förebygga alkoholskador. I februar 2001 Foto: Svend-Olof Ahlgren/Scanpix havde Riksdagen vedtaget en national handlingsplan, der går frem til af de 550 millioner svenske kroner, der er afsat til realisering af planen, skal bruges til en forstærket indsats i kommunerne. Det er nemlig lokalt, at en stor del af indsatsen mod drikkeriet skal forankres i Sverige de kommende år. Systembolagene bliver Det erklærede mål for handlingsplanen er at mindske alkoholens medicinske og sociale skadevirkninger. Man vil holde fast i nationale instrumenter som et totalt forbud mod alkohol i trafikken, og de 400 systembolags fortsatte monopol på salg af øl på 3,5 procent eller mere, samt alt hvad der er stærkere. Det samme gælder aldersgrænserne, som i systembolagene er 20 år og i restauranter og butikker er 18 år. - Der skal lægges større vægt på information og holdningsbearbejdelse. Og det vil fortsat være et mål at begrænse forbruget af ulovlig alkohol, om det så er brændt hjemme eller indført illegalt. Ifølge folkhälsa-programmet opgiver hver fjerde svensker at have været i kontakt med svartsprit, men det historiske nordiske fænomen er nu faldet til syv procent af forbruget i år 2000, presset af lavere priser og den svindende svenske brændevinskultur, siger Gert Knutsson. Kommunerne på banen Det traditionelle høje prisniveau kan ikke forenes med EU-medlemsskabet og priserne ikke længere bruges til at regulere adfærden, ligesom staten ikke har kunnet bevare sit monopol på fremstilling og import. Adgangen til alkohol bliver derfor langt lettere. Og det at tage en øl eller et glas vin til middagen er blevet en del af hverdagen for mange. På den anden side viser meningsmålinger, at der er flertal for at bevare systembolagene og kontrollere drikkeriet og dets følger. Og ifølge handlingsplanen fra i fjor skal de svenske børns opvækst være alkoholfri, alkoholdebuten skal udskydes, og færre skal drikke sig meget fulde, så de undgår at skade sig selv og andre. Desuden skal flere miljøer gøres alkoholfri. Den kommunale indsats skal være samordnet, langsigtet og integreres i kommunens øvrige virksomhed, på tværs af sektorerne i forvaltningen. Hver kommune skal følge udviklingen, satse kraftigt på personale-uddannelse og forebyggelse og gribe hurtigt og effektivt ind, ikke mindst over for særligt udsatte grupper. Og det skal ske i samarbejde med bl. a. de lokale virksomheder, restauranter, butikker, skoler og frivillig-organisationer. Hver virksomhed skal ifølge loven have en alkoholpolitik. Denne udvikling er også i gang inden for restaurantionsbranchen (se artiklen om STAD-projektet s. 18). Flere skader og dødsfald I Danmark havde man i dødsfald pr indbyggere, som kan føres tilbage til massivt drikkeri. Det svenske tal var næsten halvt så stort, 14.2, Finland lå på 27.8, Norge 14.1 og Island 5.4. Om handlingsplanen og den kommunale alkoholoprustning kan vende billedet, er tvivlsomt.tværtimod forudser Eckhardt Kühlhorn, at Sverige om et par år vil have et årligt forbrug på over ti liter. Og det vil på lang sigt blive dyrt i sygehusudgifter og tydeligt vise sig i flere alkoholrelaterede skader og dødsfald. Den svenske regerings alkohol-program kan læses på presseinfo/pdf/folkhalsa/alkoholboken2001. En nordisk sammenligning er Pia Mäkelä: Drinking Habits in the Nordic Countries, udgivet af Statens institutt for alkohol- og narkotikaforskning, Oslo Her kan man bl.a. se, at 11 procent af svenskerne i 1996 var afholdsfolk - mens det samme kun gjaldt tre procent af danskerne. 17

18 Ansvarlig servering i Stockholm Af journalist Karl Jack Ifjor blev en større gruppe unge sendt ud i Stockholms natteliv. De skulle besøge natklubber, barer og restauranter og bestille starköl - på skatteborgernes regning. Og de var særligt udvalgte, idet de så yngre ud end de atten år, de faktisk alle var fyldt. Hensigten var nemlig at kontrollere, om aldersgrænsen for servering blev overholdt. Knap hvert tredje sted fik de unge kontrollanter uden videre serveret stærke øl. Men på andre restauranter ville man se dokumentation for deres alder. Det opfattes som en positiv effekt af det såkaldte STAD-projekt i Stockholm. Det projekt sigter bl.a. på at lovliggøre og styre serveringen af alkohol. Og ved lignende kontrolbesøg i 1996 og 1998 var der over 40 procent, som slap igennem nåleøjet, så der er blevet strammet op. STAD-projektet er et samarbejde mellem myndighederne, restaurationsbranchen, politiet og Statens Folkhälsoinstitut. Det blev sat i værk i 1996 og er forløbet så godt, at SHR, arbejdsgiverorganisationen på området, vil have det bredt ud til de ti største svenske byer efter Stockholm. - Man kunne tro, at restauranterne ville være tilbageholdende, fordi de var bange for faldende salg. Men erfaringen er nærmest den modsatte, siger Sven Andreasson, projektets leder. - De professionelle, som driver de store steder i Stockholms City og på Södermalm, har fundet ud af, at projektet er godt for forretningen. De undgår nemlig at jage de mange kunder bort, som ikke ønsker at opleve ballade på grund af druk, når de går i byen. Deres kundekreds bliver bredere, og de opfatter det som en naturlig og rigtig ting at gå positivt ind i det her projekt. Deltagelsen var de første år frivillig. Nu har bystyret i Stockholm besluttet, at de, der serverer efter klokken et om natten, skal sende deres ansatte i restauranten eller baren på et to dages kursus i ansvarlig servering. Mindre vold En anden, målbar positiv virkning er, at voldsniveauet er faldet midt i Stockholm City. Fra januar 1994 til september 2000 er antallet af politianmeldte voldsforbrydelser dalet med 31 procent. Det samme er ikke sket i bydelen Södermalm, hvor projektet er kommet i gang senere, og faldet opfattes derfor som i hvert fald til dels en effekt af STAD-projektet. Det har altså ikke været noget problem, at få branchen med på projektet. På personalekurser, som har haft meget bred deltagelse, lærer man at tage ansvar. Det vil bl.a. sige ikke at servere for mindreårige og vise tilbageholdenhed over for gæster, som allerede har fået nok. Kursisterne trænes også i at se tegn på alkoholskader og identificere risikosituationer, hvor der er optræk til uro, og i at håndtere den slags på en psykologisk god måde. Samtidig opfordres hvert enkelt serveringssted til at udarbejde en alkohol- og narkopolitik for stedet. STAD-projektet skulle egentlig løbe over ti år som et forsøg. Men det har vist sig at være så godt, at det nu er blevet gjort permanent som en del af den kommunale virksomhed i Stockholm. Foto: Scanpix STAD står for STockholm förebygger Alkohol- & Drogproblem. Mere om projektet på 18

19 Ålandsøerne: Foto: Scanpix Opskriften på et langt liv Befolkningen på Ålandsøerne har medindflydelse og en høj grad af fornemmelse af sammenhæng. Det er to af hovedårsagerne til ålændingenes rekordhøje middellevetid Af journalist Charlotte Bach På Ålandsøerne i Bottenhavet mellem Finland og Sverige bliver befolkningen i gennemsnit ældre end de fleste andre steder i verden. Det vil for mændenes vedkommende sige 77,4 år og for kvindernes 84,8 år. Tallene er fra 1998 (for resten af Norden se faktaramme s. 20). Hvad skyldes det, at ålændingene bliver ældre end alle os andre? Embedslæge på Ålandsøerne Birger Sandell har denne forklaring: - For det første findes der ingen nævneværdig forurening på Ålandsøerne.Vi har ingen tung industri, men mange mindre virksomheder og et relativt rent miljø. For det andet har ålændingene en høj grad af tilfredshed med tilværelsen. De er 19

20 Ålandsøerne De ca. 60 beboede øer med indbyggere er indbyrdes forbundne med broer og dæmninger, og en flåde af større og mindre færger forbinder Ålandsøerne med fastlandet, både Sverige og Finland.Trafikken overstiger en million passagerer og en halv million biler om året. Størstedelen af befolkningen taler svensk, som er det officielle sprog. 12 procent af arealet er ager- og engjord, og 40 procent er skov. Serviceerhverv, navnlig turisme, skibsfart, landbrug og fiskeri er hovederhverv. Landbruget producerer især kartofler, mælk og sukkerroer. Gennemsnitlig levealder i de nordiske lande År Mænd År Kvinder Danmark: 73,6 78,6 Finland: 73,5 80,8 Sverige: 76,9 82,1 Island: 77,0 81,5 Norge: 75,5 81,3 Tallene er fra engagerede i deres arbejde og i samfundet og er i det hele taget meget aktive. De oplever en yderst kort vej fra borger til politiker og føler, at de kan få indflydelse på de beslutninger, der tages. Med andre ord: man kan påvirke sit eget liv og sin egen situation. Og det betyder meget for folks livsglæde, siger han. Birger Sandell definerer følelsen af sammenhæng som en livsindstilling, hvor man finder tilværelsen meningsfuld, har tillid til egne evner og formår at håndtere stressfyldte situationer. Man ser sig selv som en del af en større sammenhæng. Han peger på Ålandsøernes selvstyre, som han mener har været udslagsgivende for ålændingenes fornemmelse af sammenhæng og indflydelse på eget liv. Ålændingenes følelse af sammenhæng er blandt de højest målte i verden. En del af opskriften på et langt liv ser ud til at være et rent miljø, nær tilknytning til lokalområdet og indflydelse på eget liv. Foto:Torr Wennström/Scanpix Raske og i arbejde Arbejdsløshed findes ikke på øerne. I år 2000 var der mangel på arbejdskraft. Arbejdsmiljøet har forandret sig de seneste årtier. Fysisk tungt arbejde er mindsket betydeligt.til gengæld opleves det psykiske arbejdsmiljø som mere belastende på grund af øget stress og mere teknologi, men der mangler studier på dette område. Blandt de årige ålændinge angiver 70 procent af mændene og 60 procent af kvinderne deres helbredstilstand som god eller yderst god. Og 60 procent af de årige opfatter sig som fuldstændig raske. Kun ganske få blandt hele befolkningen opfatter deres helbred som meget dårligt. Opfattelsen af depression blandt ålændingene er ekstrem lav eller nærmest ikke eksisterende. Sygdomme i bevægeapparatet og i bindevæv er den sygdomsgruppe, der fører til flest førtidspensioner. Dernæst kommer kræft. For mændenes vedkommende især prostatakræft, for kvindernes især brystkræft. En tidlig diagnosticering har ført til, at prognoserne for patienter med kræft på Åland er blandt de bedste i Norden. Antallet af aborter blandt de årige var i 1998 det højeste i hele Fin- 20