FOREBYGGELSE AF HJEMLØSE MIGRANTERS SOCIALE DEROUTE I DANMARK

Transkript

1 FOREBYGGELSE AF HJEMLØSE MIGRANTERS SOCIALE DEROUTE I DANMARK STANDPUNKTSPAPIR Kompasset Kirkens Korshær Frederiksberg, februar

2 OM KOMPASSET KIRKENS KORSHÆR Kompasset Kirkens Korshær er en rådgivningstjeneste for hjemløse migranter uden registrering i Danmark. Kompasset blev initieret og etableret af Kirkens Korshær i 2012 for at supplere og støtte Københavns eksisterende varmestuer, som har oplevet et øget pres fra en voksende gruppe hjemløse migranter. Kompasset åbnede i januar 2013 og fokuserer på rådgivning af og hjælp til uregistrerede migranter, så de bedre kan navigere i det danske samfund og herved mindske deres sociale deroute. Kompasset har 3 ansatte og 21 flersproglige frivilligrådgivere (fx jurister, jurastuderende og socialarbejdere). Knap 800 hjemløse migranter har gjort brug af Kompassets hjælp og faciliteter. OPSUMMERING Kirkens Korshær har i flere år fulgt udviklingen af de konsekvenser, som eksisterende forhold har for hjemløse migranter i Danmark. Siden åbningen i 2013 har Kompasset indsamlet data og dokumenteret uregistrerede hjemløse migranters oplevelser, når de har søgt hjælp og støtte. Ud fra denne monitorering og dokumentation konkluderer Kompasset at trods hjælpeorganisationers adskillige tiltag er det ikke lykkes at få staten til at tage ansvar for de overordnede strukturelle problemer. Der har ikke været betydningsfulde forbedringer for målgruppen. Med det øgede pres har NGO ere måtte presse sine sociale ydelser til det yderste uden garanti for fremtidig offentlig støtte. Med standpunktspapiret ønsker vi med fakta frem for myter at skabe opmærksomhed om hjemløse migranters rettigheder og levevilkår i Danmark. Standpunktspapiret indeholder et overblik over den nuværende situation for hjemløse uregistrerede migranter i Danmark og en analyse af, hvordan eksisterende forhold påvirker gruppen. Slutteligt giver vi vores anbefalinger til, hvordan beslutningstagere bør reagere og handle på både nationalt og europæisk plan. 2

3 RETTIGHEDER OG FORVALTNING: ADGANG TIL INFORMATION, SUNDHED OG OVERNATNING Gruppen af hjemløse migranter i Danmark er meget forskelligartet, men fælles for dem alle er, at de søger et bedre liv. De fleste hjemløse migranter er ufaglærte, arbejdssøgende mænd, som ikke har været hjemløse i deres hjemland. Til at begynde med er mange sunde, arbejdsivrige men uanende om det skandinaviske velfærdssamfund. I øjeblikket består gruppen overvejende af EU/EØS-borgere, især fra Central- og Østeuropa, som benytter sig af arbejdskraftens frie bevægelighed og altså retten til at søge og få arbejde i Danmark. En anden gruppe er mennesker fra Vestafrika (tredjelandsborgere), som har en midlertidig eller permanent opholdstilladelse i et af de sydeuropæiske EUlande, hvorfor de legalt kan bevæge sig rundt indenfor EU i en begrænset periode. Hjemløse migranter uden et CPR-nummer eller flygtningenummer har ikke ret til hjælp fra det offentlige. Der er basale rettigheder, men udstrækningen heraf afhænger af personens statsborgerskab. 3

4 Opholdsret og turisme EU-borgere har ret til at bevæge sig frit inden for EU. De kan opholde sig i Danmark i tre måneder så længe de blot bærer et gyldigt nationalt id-kort eller pas. Aktivt arbejdssøgende EU-borgere kan opholde sig i Danmark i op til 6 måneder, og længere hvis de har en reel chance for at opnå beskæftigelse. I løbet af denne periode må de ikke være en urimelig byrde for værtslandet. Statsforvaltningen er den myndighed som vurderer, hvorvidt en EU-borger er en urimelig byrde for værtslandets sociale velfærdssystem. Det kan fx være hvis en borger har modtaget sociale ydelser. Ifølge EU-lovgivningen kan en person, der har søgt ly for natten på et offentligt finansieret herberg, ikke falde ind under kategorien en urimelig byrde 1). Tredjelandsborgere med opholdstilladelse i et andet EU-land må opholde sig i Danmark i tre måneder som selvforsørgende turister. Tredjelandsborgere med en opholdstilladelse i et andet EU-land kan ikke arbejde i Danmark uden en decideret arbejdstilladelse hvilket står i modsætning til vilkårene i mange andre EU-lande. Kun få hjemløse migranter har en chance for at få udstedt en arbejdstilladelse i Danmark, da de ofte hverken har de efterspurgte kvalifikationer eller en længerevarende uddannelse. Reglerne er lavet for at tiltrække højtuddannede, så de kan få ophold og arbejdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen udsteder arbejdstilladelser ud fra bl.a. Greencard-ordningen, positivlisten og beløbsordningen, men kun få hjemløse migranter opfylder kriterierne herfor. Mange har en permanent opholdstilladelse i et andet EU-land (især Spanien og Italien), som de håber at kunne bruge ift. det danske arbejdsmarked. De er ikke klar over, hvor svært det er at få en arbejdstilladelse. Tredjelandsborgere uden opholdstilladelse i et andet EUland må være i besiddelse af et besøgsvisum eller arbejdstilladelse. Med et turistvisum kan de opholde sig i landet som turister i op til tre måneder. 4 1) Se EU-direktiv 2004/38/EC præambel, dom v/ Den europæiske domstol C-184/99 Grzelczyk samt desuden notat fra det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

5 Sundhed Enhver person uanset retsstilling og statsborgerskab har ret til akut lægehjælp. Desværre er hjælpen begrænset og dækker fx ikke medicinsk behandling af hjemløse migranter. I øjeblikket er der kun én sundhedsklinik (Røde Kors i København og Aarhus), som er til rådighed for udokumenterede og uregistrerede migranter i Danmark. Klinikken er udelukkende privatfinansieret. Nødvendige operationer, som ikke er livstruende eller akutte, er ikke mulige for uregistrerede, udokumenterede hjemløse migranter. Nogle enkelte er dækket af en national eller privat sundhedsforsikring, men det drejer sig om ganske få. 5

6 Adgang til overnatning I øjeblikket har hjemløse migranter uden registrering i Danmark ikke adgang til de fleste kommuners offentligt finansierede herberger og natcaféer 2). Staten har via Nødherbergspuljen bevilget økonomisk støtte til akutte nødherberger i løbet af de koldeste vintermåneder. Denne bevilling er langt fra tilstrækkelig, da den ikke imødekommer det store behov for hjælp og støtte, som mange hjemløse migranter har året rundt. Reglerne blev strammet i 2007, da den daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) satte en stopper for, at hjemløse migranter kunne søge ly for natten på offentligt drevne herberger i Danmark. Jespersens stramning blev foretaget af frygt for at Danmark ville blive hele EUs varmestue for hjemløse migranter. Offentlige herberger hører under den danske Servicelov, hvor der står, at så længe en person opholder sig lovligt i landet samt falder indenfor målgruppen for 110-tilbud idet han/hun er socialt udsat og har brug for hjælp, må vedkommende få adgang til overnatningstilbuddet. Desværre er praksis en anden, da hjemløse EU-migranter nægtes adgang til offentligt drevne herberger og natcaféer ( 110-tilbud) i hele landet. Den almindelige praksis er, at hjemløse migranter nægtes adgang, når de ikke kan fremvise et dansk CPR-nummer og derved formodes ikke at opholde sig lovligt i landet. Størstedelen af hjemløse migranter kommer til Danmark i håbet om job og et bedre liv, når de benytter sig af EUs ret til arbejdskraftens frie bevægelighed. En juridisk arbejdsgruppe i Kompasset har med adskillige juraeksperter vurderet at denne praksis er ulovlig. Efter en del offentlig debat samt mediedækning har socialminister Manu Sareen (R) indvilget i at udforme en ny orienteringsskrivelse på området. Den forventes at komme i efteråret Kun privatfinansierede hjælpeorganisationer kan give hjemløse migranter husly. Der er i øjeblikket kun et sted i Køben- 6 2) De såkaldte 110-tilbud under Serviceloven.

7 havn: Kirkens Korshærs natcafé Stengade 40 (33 personer per nat) holder åbent året rundt. Behovet er dog langt større, hvorfor mange er udeliggere. Trods gentagne henvendelser er der ikke foretaget nogle ændringer i de eksisterende forhold. Hjælp til jobsøgning, registrering og generel støtte Hjemløse EU-borgere, som søger arbejde i Danmark, har ret til samme hjælp fra myndighederne som selvforsørgende danske jobsøgende. Dette indbefatter rådgivning og støtte til at forbedre evner og kvalifikationer, jobtræning og løntilskudsordninger ift. relevante job, der kan øge beskæftigelseschancerne. Desværre oplever Kompassets brugere at blive afvist på jobcentre og borgerservicer, når de spørger om hjælp. Her får de ofte misvisende eller forkert information om rettigheder som EU-borger i Danmark. Desuden er vejledning og støtte under registreringsprocessen utilstrækkelig og mangelfuld. Brugere bliver mere forvirrede efter henvendelsen og har derfor brug for Kompassets hjælp til at registrere sig som fx arbejdstagere i Danmark. Kompasset foretog en mindre stikprøveundersøgelse i løbet af vinteren 2013-foråret 2014, som bekræftede brugernes beretninger. Københavns kommune hævder at arbejdsløse migranter har adgang til jobvejledning på jobcentrene som fx at oprette et CV i den elektroniske jobdatabase. Denne handling kræver dog et CPR-nummer, som de fleste jobsøgende EUborgere endnu mangler og derfor ikke har adgang til jobcentrenes service. Ifølge kommunen kan arbejdssøgende migranter søge råd og vejledning hos WorkinDenmark (WiD). Desværre er Kompassets brugere også her blevet afvist, da WiD s job og service er møntet højtuddannede, jobsøgende migranter. 7

8 TALRIGE EKSKLUSIONER: DE NUVÆRENDE FORHOLDS NEGATIVE KONSEKVENSER De nuværende forhold for hjemløse migranter uden registrering i Danmark har en række negative konsekvenser. I andre europæiske lande 3) har målgruppen adgang til basale hjemløseydelser som overnatning, sundhed, information og mad uanset nationalitet, mens vi i Danmark har valgt en mere restriktiv tilgang. De største problemer er: 1. Utilstrækkelig sundhedshjælp: medfører forringelse af sundhedstilstanden. Dårligt helbred forværres hurtigere og kan blive omfattende også udgiftsmæssigt i akutte og livstruende situationer. 2. Utilstrækkelig adgang til offentligt finansierede overnatningstilbud og hjemløsetilbud: hjemløse migranter må sove ude, når hjemløsesteder er fyldt op. Fugtige og kolde soveforhold tærer på helbred og sind og øger sårbarheden. Udeliggere er ofte ofre for overfald og lever i det hele taget mere udsat. Private hjælpeorganisationer oplever at de sociale ydelser er under pres, hvilket både skyldes mangel på offentlig finansiering og støtte, men også at myndighederne ignorerer problemernes alvor. 3. Utilstrækkelig rådgivning ifm. jobsøgning, registrering og information om rettigheder og (u-) muligheder: målgruppen modtager ikke den rette vejledning og hjælp i jobsøgningen, som de har krav på. De personer der kommer i arbejde bliver forvirrede omkring registreringsprocessen, og de mest sårbare opgiver helt som følge af manglende hjælp og rådgivning. Klar besked er altafgørende når der skal træffes holdbare livsvalg for fremtiden. I øjeblikket tilbyder Kompasset Kirkens Korshær den nødvendige rådgivning og støtte, men det er en ydelse, som bør varetages af de ansvarlige myndigheder og ikke af en privat hjælpeorganisation. 8 3) Crossroads, Sverige; akutovernatning for fattige tilrejsende, Oslo; fagforeningshjælp, Tyskland

9 LØSNINGSFORSLAG - FOREBYGGELSE AF HJEMLØSE MIGRANTERS SOCIALE DEROUTE I løbet af de seneste år er situationen for hjemløse migranter i København blevet forværret. Siden regeringens stramninger i 2007, der nægtede hjemløse migranter adgang til offentlige overnatningsmuligheder og hjemløsetilbud, er der blot meget begrænset hjælp til disse mennesker. Danmark står overfor en ny virkelighed efter udvidelsen af EU i både 2004 og ), der har øget den intraeuropæiske fattigdomsmigration. 4) I 2004 fik EU følgende nye medlemslande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Polen. I 2007 kom Bulgarien og Rumænien til. 9

10 Den meget forskelligartede gruppe af mobile hjemløse migranter søger alle et bedre liv. Den danske stat har fejlet i ikke at reagere på de strukturelle problemer, som udsatte migranter møder i Danmark. Kompasset Kirkens Korshær mener at staten må sætte ind og påtage sig ansvaret for de omfattende problemer, så levevilkårene forbedres. Vi mener, at staten kan handle ansvarligt ved at implementere en række initiativer, der vil forbedre udsatte migranters desperate tilværelse og situation i Danmark: 1. mindske risikoen for og følgerne af målgruppens sociale deroute. 2. mindske de negative følger af længerevarende hjemløshed med målrettet støtte og hjælp til de mest sårbare hjemløse migranter. De følgende anbefalinger er baseret på de erfaringer, som Kirkens Korshær og partnerorganisationer har gjort sig med målgruppen. Kompasset vil gerne opfordre danske og europæiske beslutningstagere til at: 1. Etablere en langsigtet strategi, som sikrer adgang til sociale minimumsbehov. Politikere i EU må garantere minimumstandarder for dækning af basale behov (nattely, mad, sundhedshjælp og uafhængig rådgivning) for at nødstedte hjemløse migranters liv i gaderne forbedres. Der må sættes ind tidligere for at mindske den omsiggribende sociale deroute, hvilket tilmed vil reducere fx sundhedsudgifter. Medlemslandenes implementereringsfremskridt må følges tæt og evalueres. 2. Anerkende og støtte private hjælpeorganisationer i at forbedre forholdene for hjemløse migranter, både politisk og økonomisk. Sikre offentlig finansiering til hjælpeorganisationer, som arbejder med hjemløse migranter. Udforme en national strategi for hjælpen til den udsatte gruppe, der bygger på eksisterende viden og erfaring fra de aktive aktører på området. 10 4) I 2004 fik EU følgende nye medlemslande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Polen. I 2007 kom Bulgarien og Rumænien til.

11 3. Sikre permanente løsninger. Afskaffe den statslige Nødherbergspulje, da den kun skaber midlertidig overnatning for en begrænset gruppe migranter. Der er et presserende behov for overnatning til målgruppen året rundt. Kompasset anbefaler en permanent, bæredygtig løsning samt at målgruppen får adgang til de eksisterende herberger og overnatningstilbud, der har åbent året rundt. Desuden må der sikres permanent adgang til sundhedshjælp, rådgivning og støtte for at hindre øget marginalisering. Estimeret budget: 9 millioner kroner til drift af et offentligt finansieret sted, der specifikt skal dække hjemløse migranters basale behov. Stedet skal kunne rumme overnatning til 150 personer året rundt, sundhedsklinik, mad, tøjvask, bad, dagshvile samt støtte og rådgivning ved kvalificeret personale og frivillige. En opsøgende enhed med professionelle, flersproglige gadeplansmedarbejdere, som kan nå gadens mest sårbare hjemløse migranter, tilknyttes migrantstedet. 4. Kapacitetsopbygning på kommunalt niveau. Hjemløse migranter får for ofte misvisende eller fejlagtig information på kommunale kontorer landet rundt. Personalet på landets største kommuners jobcentre og borgerservicer må klædes bedre på, således at kommunerne kan leve op til deres retsmæssige ansvar og varetage rådgivning af jobsøgende, hjemløse EU-borgere i Danmark. 5. Stop kriminalisering af hjemløse udeliggere. Det er ikke forbudt at være hjemløs og bør derfor ikke kriminaliseres. Politiet må stoppe nuværende praksis, hvor udeliggere får bøder for at sove udendørs. Dette kriminaliserer et menneske uden mange alternativer og mindsker tilliden til en offentlig myndighed. For at reducere antallet af politisager (vold og trusler) mod hjemløse migranter anbefaler vi informations- og vidensdeling med politiet. 11

12 FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT VENLIGST: Susannah L. Sønderlund leder tel Maj Kastanje medarbejder Tel