Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE
|
|
- Ulrik Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE
2 STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi endnu ikke knækket kurven i forhold til at nedbringe antallet af stressede medarbejdere. 15 % af danske ansatte føler sig stresset, og langt de fleste oplever, at arbejdet er en væsentlig kilde til deres stress. I denne pjece får du viden om og konkrete værktøjer til, hvordan du kan forebygge stress hos dine medarbejdere. Som leder kan du nemlig spille en hel central rolle i at forebygge og reducere dine medarbejderes stress. 2
3 HVAD ER STRESS? Stress opstår, når medarbejderen ikke føler, at han kan leve op til de krav og betingelser, han stilles over for i en længere periode. Der er nogle veldokumenterede risikofaktorer for udvikling af stress, såsom stort arbejdspres og lav social støtte, som man som leder skal være særlig opmærksom på. Definitionen viser, at stress afhænger af den enkelte medarbejders oplevelse af situationen, men at der er nogle betingelser og forhold i arbejdslivet, som øger risikoen for stress. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at tænke anderledes om situationen. Selvom stress er et udbredt fænomen, findes der faktisk ikke en fælles og officiel diagnose eller definition. Derfor må vi være meget opmærksomme på, hvad der egentlig menes, når vi taler om stress. HVORDAN FORSTÅR I STRESS PÅ DIN ARBEJDSPLADS? Taler I meget eller lidt om stress? Bliver stress forvekslet med travlhed? Bliver travlhed forvekslet med stress? Vær opmærksom på, at der er forskel på stress og travlhed. Man kan godt have travlt uden at være stresset, og man kan godt være stresset uden at have travlt. Nogle medarbejdere nyder at arbejde i et højt tempo hele tiden, mens andre bliver belas tede af det. HVORFOR OPSTÅR STRESS? Lav indflydelse, manglende støtte, høje krav, oplevelse af uretfærdighed, uforudsigelighed og tidspres øger risikoen for stress. På mange arbejds pladser skaber konstante forandringer og optimeringer pres på medarbejderne, og tempoet er ganske højt flere steder. Samtidig anvender mange medarbejdere personlige kompetencer på arbejdet, fx deres evne til at kommunikere, når de taler med kunder og kolleger, og deres kreativitet og analytiske evner, når de løser konkrete opgaver. Det er derfor ikke blot dem selv som medarbejdere, de bringer i spil på arbejdet. Det er også dem selv som mennesker. Arbejde og identitet er filtret godt ind i hinanden, og arbejdet kan være en vigtig kilde til personlig tilfredsstillelse. Det kan derfor opleves som et personligt nederlag at udvikle stress og have vanskeligt ved at løse arbejdsopgaverne. Samtidig kan arbejdet også være ganske svært at slippe, fordi det er spændende og motiverende. Stress er altså ikke et enkelt fænomen, som kun er arbejdspladsens eller medarbejderens skyld. Stress udvikler sig i et komplekst samspil imellem medarbejderen, hans forskellige roller, arbejdspladsen, ledelsen og det omgivende samfund. 3
4 VIDSTE DU, AT ALVORLIG NEDSAT TRIVSEL KAN REDUCERE ARBEJDSEVNEN OG PRODUKTIVITET MED OP TIL 25 %? HVORFOR SKAL DU FOREBYGGE STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE? Som leder har du en stor interesse i at forebygge, at dine medarbejdere udvikler stress. På den ene side koster stresssygemeldinger og fravær arbejdspladsen dyrt, både økonomisk og menneskeligt. Tiden op til en sygemelding kan også være præget af nedsat produktivitet og dårlig trivsel, da stress giver fx hukommelses- og koncentrations problemer, og selv mindre stresssymptomer reducerer arbejdsevnen. På den anden side vil ledelse, der forebygger stress, have en markant positiv effekt på både produktivitet og trivsel. Det bliver altså nemmere at skabe en god og effektiv arbejdsplads, hvor I når jeres mål, hvis du har fokus på stressforebyggelse. EN LEDELSESOPGAVE DU IKKE KAN KOMME UDENOM 95 % af alle ledere synes, at det er en ledelsesopgave at håndtere medarbejdernes stress 70 % af alle ledere har inden for de seneste 3 år holdt en stresssamtale med en medarbejder (Kilde: Lederne, 2015) 4
5 5
6 STRESSTRAPPEN Stress opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Stress udvikler sig oftest gradvist over en længere periode, hvor medarbejderen går fra at være i trivsel til i værste fald at udvikle en langvarig stresssygemelding. I Stresstrappen er processen fra trivsel til alvorlig stress inddelt i fem faser. Hver af de fem faser er karakteriseret af forskellige typer adfærd, forskellige symptomer og større eller mindre effektivitet. Med viden om de fem faser, og hvad der karakteriserer dem, kan du blive bedre til at spotte stress hos dine medarbejdere, og du kan dermed sætte ind med målrettede og fasetilpassede tiltag. I denne pjece får du viden og redskaber til at forebygge stress blandt dine medarbejdere, så de kan blive i den tempererede fase, hvor produktiviteten og trivslen er på sit højeste. Du får også viden om, hvordan du hjælper dine medarbejdere tilbage til den tempererede fase. EFFEKTIVITET TEMPERERET KRAV OG RESSOURCER BALANCERER Høj aktivitet og potentiel kvalitet Motivation Fagligt engagement Arbejdsglæde og følelse af kontrol Højt energiniveau Nærmeste udviklings- og udfordringszone OPVARMET BEGYNDENDE PRES Kvaliteten reduceres en smule Tendens til uklarhed og manglende overblik Risiko for konflikter i teamet Begyndende stresssymptomer: fx spise, gå og tale hurtigere, irritabilitet OVEROPHEDET VEDVARENDE PRES Oplevelse af manglende kompetencer Tro på egne evner svinder Dårlig prioritering og flere fejl Stresssymptomer: fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, bekymringer NEDSMELTET LANGVARIGT PRES Ineffektivitet Brandslukning Lav trivsel, tristhed Sygefravær Alvorlige stresssymptomer: Fysiske og psykiske sammenbrud UDBRÆNDT MASSIVT OG LANGVARIGT PRES Kognitivt og følelses mæssigt flad og udbrændt Markant nedsat arbejdsevne Typisk langtidssygemelding TRIVSEL ALVORLIG STRESS 6
7 DEN TEMPEREREDE FASE Medarbejdere i den tempererede fase oplever en optimal balance i mellem krav og ressourcer, og både trivsel og produktivitet er høj. Og her finder vi svaret på, hvorfor du som leder har en særlig interesse i, at dine medarbejdere er tempererede. Trivslen og motivationen er som regel høj i den tempererede fase, men det vil produktiviteten og kvaliteten også være. KRAV OG RESSOURCER BALANCERER KRAV Krav til kvalitet Tidskrav Omfang af opgaverne Hvor svære er opgaverne RESSOURCER Faglige og personlige kompetencer/evner Tid til rådighed Social støtte og tillid Andre ressourcer HVORFOR ER TRIVSEL OG MOTIVATION HØJEST I DEN TEMPEREREDE FASE? FORDI MEDARBEJDEREN OPLEVER: At være i kontrol at kunne prioritere sit arbejde og vælge opgaver til og fra At være kompetent at kunne løse opgaverne godt nok At udvikle sig at have overskud til at lære nyt og blive dygtigere Medarbejdere, der oplever, at krav og ressourcer balancerer, føler sig i stand til at løse deres opgaver og varetage deres job på en professionel og tilfredsstillende måde. De har den viden, kunnen og tid til rådighed, der er nødvendig for at præstere godt i rollen. Alle tre faktorer er stærke motivationsfaktorer og medvirker derfor til at skabe både trivsel og produktivitet. I den tempererede fase har man også mentalt overskud, så man er mere modtagelig for kompetenceudvikling og for at lære nyt. 7
8 SÅDAN FASTHOLDER DU DEN TEMPEREREDE FASE OG FOREBYGGER STRESS Som leder har du en stor interesse i at fastholde dine medarbejdere i den tempererede fase. Her har du motiverede og produktive medarbejdere, der trives med deres job. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at skabe de bedste betingelser for en tempereret arbejdsplads. Faktisk er der meget, der tyder på, at du igennem din direkte, daglige personaleledelse spiller den vigtigste rolle for at skabe en tempereret arbejdsplads. ARBEJD MÅLRETTET MED DE SEKS GULDKORN I DIN LEDELSE Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fremhæver især de seks guldkorn som særligt vigtige for det psykiske arbejdsmiljø, blandt andet stress, men de er også vigtige for produktivitet og trivsel. De seks guldkorn er, når medarbejderen oplever: 1. INDFLYDELSE Jeg kan påvirke vigtige beslutninger og forhold omkring mit arbejde 2. SOCIAL STØTTE Jeg har gode relationer til kolleger og chef, hvor vi interesserer os for hinanden og bakker hinanden op 3. MENING Jeg oplever, at mit arbejde er meningsfuldt, og at jeg kan gøre en vigtig forskel 4. BELØNNING Jeg får anerkendelse og feedback på mit arbejde, og andre finder min indsats værdifuld 5. FORUDSIGELIGHED Der er en vis forudsigelighed i mit arbejde, og jeg har mulighed for en vis kontrol 6. KRAV Kravene til mig balancerer fornuftigt imellem det nemme og det udfordrende Positiv påvirkning af, hvordan medarbejderen oplever det psykiske arbejdsmiljø Sammenhæng mellem både trivsel, kvalificeret opgaveløsning og nedsat sygefravær 8
9 SOM LEDER HAR DU STOR MULIGHED FOR AT PÅVIRKE ALLE DE SEKS GULDKORN FOR DINE MEDARBEJDERE: 1. INDFLYDELSE Tænk over, hvilke beslutninger omkring arbejdet du kan inddrage dine medarbejdere i? Måske kan de medvirke til at udvikle smartere måder at udføre arbejdet på? Kan de selv tilrettelægge det? Hvordan kan du give den enkelte mulighed for at påvirke arbejdet? 2. SOCIAL STØTTE Hvad kan du gøre for at styrke din relation til de enkelte medarbejdere? Hvor meget er du til stede i hverdagen? Kan du vise mere interesse for den enkelte? Overvej også, hvad du kan gøre for at styrke sammenholdet i teamet? Måske sociale aktiviteter, teamsamarbejde, fælles pauser eller lignende? 3. MENING Undersøg, hvad den enkelte synes giver mening, og hvad der er motiverende i deres arbejde det kan godt være vidt forskellige ting. Måske kan du i højere grad delegere opgaverne, så hver enkelte medarbejder får de opgaver, der giver mest mening for lige dem? 4. BELØNNING Vær opmærksom på, hvornår og hvordan du giver feedback og viser anerkendelse til både teamet og den enkelte. Tal gerne med teamet om den forskel de gør, og hvilken konkret betydning deres indsats har. 5. FORUDSIGELIGHED Kan dine medarbejdere i rimelig grad forudsige og kontrollere deres arbejde, eller skal de hele tiden forholde sig til forandringer i arbejdet eller i organisationen? Overvej, hvordan du bedst kan introducere forandringer og med hvilken hastighed. Løbende forventningsafstemning af krav og forventninger til opgaveløsning giver også større forudsigelighed. 6. KRAV Sørg for at stille krav til medarbejderne, der veksler mellem det nemme og det moderat svære, for sådan skaber du bedst produktivitet og udvikling. Er arbejdet for nemt, kommer medarbejderen let til at kede sig. Er det omvendt hele tiden for svært, opstår risikoen for stress. 9
10 VÆR OPMÆRKSOM PÅ DIN SMITTEEFFEKT SOM LEDER Som leder har du et særligt ansvar for at skabe en positiv og motiverende atmosfære på arbejdspladsen. Undersøgelser peger på, at netop lederen påvirker stemningen i teamet. DIN ARBEJDSSTIL Hvilken arbejdsstil kommunikerer du til medarbejderne? Prioriterer du tydeligt i mål og opgaver, bruger tid på planlægning, holder pauser, arbejder koncentreret inden for arbejdstiden? Sender du mails uden for arbejdstid, går til møder konstant, glemmer aftaler, svarer ikke på mails, går ikke til frokost? Både din direkte og indirekte kommunikation har en effekt, og jo mere bevidst du bliver om dit humør og din adfærd, des bedre kan du bruge det på en konstruktiv måde. Stressramte medarbejdere kan ofte fortælle om ledere, der har haft en medvirkende rolle i, at stress opstod gennem deres adfærd. Er du selv utålmodig, fortravlet og fjern, vil det have en direkte negativ effekt på medarbejderne. Så vær opmærksom på dine signaler! DIT HUMØR Hvilken stemning smitter du dine medarbejdere med? Er du konstruktiv, nærværende, rolig, energisk? Er du trist, vred, utålmodig, kritisk, fjern eller meget svingende? DIN LEDELSE Virker din ledelse stressforebyggende? Sætter du klare og realistiske mål for medarbejderne, giver du feedback og mulighed for indflydelse? Giver du alt for ambitiøse mål og glemmer at følge op, er uretfærdig eller fjern, lader du teamet passe sig selv, nedprioriterer MUS og teammøder? SKAB MOTIVATION OG UDVIKLING I DINE SAMTALER MED MEDARBEJDEREN Som leder kan du bruge samtaler med dine medarbejdere som et udviklingsværktøj, der skaber motivation og læring. Hvis du gør dette oftere end den årlige MUSsamtale, er det lettere at fastholde medarbejderen i den tempererede fase. Samtidig sørger du for, at medarbejderen bliver mere klar over sine egne evner og kompetencer. Brug spørgsmålene til højre i dialog med medarbejderen før og efter en ny eller udfordrende opgave. 10
11 BRUG LEDELSESTREKANTEN Vi ved, at klare mål og feedback kan virke stressforebyggende, fordi de styrker medarbejderens evne til at løse sine opgaver. Hvis jeg ved, hvad der kræves af mig, og hvornår jeg har gjort det godt, kan jeg bedre koncentrere mig om mit arbejde. KOMMUNIKATION AF MÅL OG FORVENTNINGER Hvad er forventninger til medarbejderen? Hvad er succeskriterier? Hvad er vigtigt? Hvordan hænger hans mål og opgaver sammen med teamets? Med strategien? Du kan bruge ledelsestrekanten i din daglige ledelse til at sikre, at dine medarbejdere får de bedst mulige forudsætninger for at præstere og trives. Det sker ved, at du kommunikerer mål og forventninger, følger op på arbejdet og giver feedback på indsatsen. Brug spørgsmålene nedenfor som inspiration til, hvordan du kan gøre dette. OPFØLGNING PÅ INDSATSEN Hvordan skrider arbejdet frem? Er der ting, der driller? Hvordan har medarbejderen tænkt sig at håndtere det? Hvad kan du eventuelt foreslå? FEEDBACK PÅ INDSATSEN Hvordan er det gået med opgaven? Hvad er lykkedes særligt godt? Hvad burde du gøre anderledes en anden gang? Hvad har du lært af indsatsen til en anden gang? Som du kan se, er der meget, du kan gøre som leder for at skabe den tempererede fase, både igennem din direkte daglige ledelse og ved at sørge for, at dine medarbejdere udvikler sig. FØR Hvilke kompetencer skal du bruge for at løse denne opgave? Hvad bliver det nemmeste for dig? Hvorfor? Hvad bliver det sværeste for dig? Hvorfor? Hvad har du tidligere gjort ved lignende opgaver? Hvor har du brug for hjælp? Hvor kan du få hjælp? Hvordan kan jeg bedst støtte dig? NY ELLER UDFORDRENDE OPGAVE EFTER Hvordan gik det med opgaven? Hvad var det mest/mindst spændende ved opgaven? Hvad lykkedes du særligt godt med? Hvorfor? Hvad gjorde du? Hvilke faglige kompetencer brugte du? Hvilke sociale kompetencer brugte du? Hvad er det vigtigste, du har lært? 11
12 12
13 DEN OPVARMEDE FASE NÅR DE FØRSTE STRESSTEGN MELDER SIG Den opvarmede fase opstår, når en medarbejder oplever, at presset har været stadig stigende i en periode, og balancen mellem ressourcer og krav bliver forstyrret. Ofte er der tale om, at tempoet må sættes op, for at medarbejderen kan nå i mål med sine opgaver. En række mindre stresstegn begynder at vise sig. Den opvarmede fase er ikke farlig, men det er selvfølgelig vigtigt at få skabt balance igen af hensyn til medarbejderens trivsel og produktivitet. En opvarmet medarbejder er nemlig ikke en effektiv eller glad medarbejder. Og står den opvarmede fase på for længe, er der risiko for, at medarbejderen glider længere ned af Stresstrappen og ind i den overophedede fase, hvor konsekvenserne er mere alvorlige. DU KAN SE, OM MEDARBEJDEREN ER I DEN OPVARMEDE FASE, VED AT LÆGGE MÆRKE TIL OM MEDARBEJDEREN: Sætter tempoet op og virker travl og forhastet Oparbejder overarbejde og arbejder på mærkelige tidspunkter Vælger sociale pauser med kolleger fra Virker overoptaget af arbejdet Virker fjern, utålmodig eller irritabel Leverer knap så god kvalitet i arbejdet og begår lidt flere fejl ER DER MANGE KONFLIKTER I DIT TEAM, ER DET MÅSKE FORDI, FLERE ER OPVARMEDE Medarbejdere i den opvarmede fase skaber øget risiko for konflikter med kollegerne. Den opvarmede medarbejder er mindre tålmodig, har knap så meget overskud og er fokuseret på sine egne mål. Så er der risiko for flere konflikter. Vær opmærksom på, at konflikter ofte skaber flere konflikter, der kan give yderligere stress. 13
14 HVORDAN HJÆLPER DU EN MEDARBEJDER I DEN OPVARMEDE FASE? De fleste medarbejdere befinder sig fra tid til anden i den opvarmede fase fx i forbindelse med aflevering af større eller vigtige opgaver eller ved særligt travle perioder på arbejdet. Det er en naturlig belastningssituation, som vil gå over, når opgaven er afleveret. Men hvis den opvarmede fase fortsætter, bør du som leder gribe ind og hjælpe medarbejderen på rette spor igen. Her får du tre gode råd til, hvordan du kan hjælpe den opvarmede medarbejder og dermed forebygge, at det udvikler sig til mere alvorlig stress. 1. TAL MED MEDARBEJDEREN OM, HVORDAN DET GÅR Tag en god snak med medarbejderen, hvor du fx kan stille spørgsmål som: Hvordan trives du? Kan du følge med opgaverne? Er der nogle opgaver, der fylder eller driller mere end andre? Hvor meget arbejder du uden for normal arbejdstid? Er der noget, jeg/vi kan gøre for at skabe en bedre balance? Under samtalen kan det være en rigtig god idé, at du klargører dine forventninger til arbejdstid. Det kan være, medarbejderen tror, at du forventer mere, end du rent faktisk gør? 2. HJÆLP MEDARBEJDEREN MED AT PRIORI- TERE OG PLANLÆGGE Den opvarmede medarbejder har ofte svært ved at prioritere sine opgaver, og derfor bør du hjælpe medarbejderen med det. Når medarbejderen får et bedre overblik over, hvilke arbejdsopgaver der er vigtige, og hvilke der ikke er, bliver det nemmere at få skabt en god balance imellem krav og ressourcer. Her kan du bruge redskabet Prioriteringsmatrixen: Tal med medarbejderen om, hvad der er hans hovedopgave og formålet med jobbet. Hvad er jobbet sat i verden for at løse? Dernæst viser du medarbejderen figuren nedenfor og forklarer de to akser i Prioriteringsmatrixen. Jo tættere en arbejdsopgave er på medarbejderens hovedopgave, des vigtigere er den. Vigtige opgaver er dem, som medarbejderen måske vil blive evalueret eller målt på, og som kan betegnes som primære opgaver. Disse må ikke ned prioriteres. Opgaver, der haster, har med deadlines at gøre. Kan de ændres, eller kan de ikke ændres? PRIORITERINGSMATRIXEN VIGTIGT VIGTIGT HASTER IKKE IKKE VIGTIGT HASTER IKKE VIGTIGT HASTER IKKE VIGTIGT HASTER Model efter Covey HASTER 14
15 Gennemgå nu matrixens fire felter og drøft forskellen på dem. Forklar, at prioritering af opgaver altid bør foregå i rækkefølgen: 1. Vigtigt og haster, 2. Vigtigt og haster ikke, 3. Ikke vigtigt og haster, 4. Ikke vigtigt og haster ikke hvor gruppe 4 sjældent bliver aktuelt at arbejde i. Prøv nu sammen at fordele medarbejderens opgaver i de fire felter. Sørg for at udfordre medarbejderen, så ikke alle opgaver havner i felt 1. Lav en klar aftale om, at medarbejderen fokuserer på opgaver i felt 1 og 2, og at nye opgaver altid skal placeres i matricen, før medarbejderen går i gang med at løse dem. Det er generelt en god idé, at du hjælper medarbejderen med at planlægge sit arbejde, da evnen til at planlægge ofte bliver forringet i den opvarmede fase. Spørg til, hvornår og hvordan medarbejderen planlægger og understreg, hvor vigtig god planlægning er, når man har travlt. 3. UNDERSTØT PAUSER OG SOCIAL KONTAKT Den opvarmede medarbejder vil ofte nedprioritere pauser og kontakt med sine kolleger for at spare tid, der i stedet kan bruges på arbejdsopgaverne. Men faktisk virker både pauser og social kontakt stressnedsættende, og derfor er der god grund til, at du som leder understøtter dette. Det kan du gøre på følgende måde: Tal om pauser som nødvendige for den gode præstation. Ingen er supermænd, alle har brug for at hente energi. Undersøgelser viser faktisk, at pauser får folk til at præstere bedre. Vær rollemodel og invitér selv til pauser, hvor I taler om andet end arbejde. Måske kan I holde gående møder, hvor I samtidig får bevæget jer og får frisk luft? Tal om, at langvarig travlhed kan have konsekvenser for trivslen i teamet, og der er behov for at være opmærksom på det. Spørg teamet om, hvad der kan gøres. 15
16 HVORDAN KAN DU FOREBYGGE STRESS I TEAMET? Stress kan være et problem, der kun rammer en enkelt medarbejder. Men kulturen i teamet kan spille en stor rolle for, om stress opstår. Dine medarbejdere spejler sig meget i hinanden og bliver både inspireret og smittet af hinandens humør og måde at arbejde på. En kultur med høje ambitioner og arbejdstempo kan påvirke medarbejderne positivt og motiverende. Men det kan også have en negativ effekt, hvor tempo og indsats accelererer. Det spiller en stor rolle, hvordan man taler om stress og belastning i teamet. Er stress et tabu, som kun rammer de svage? Eller er alle i risikozonen? Som leder har du mulighed for at påvirke teamet og støtte det i at udvikle en konstruktiv kultur, hvor både trivsel og performance vægtes. Du kan bruge redskabet Tag temperaturen på teamet til at undersøge kulturen omkring arbejdet, og til at få sat initiativer i gang, der forebygger stress. SE PÅ DIT TEAM HVAD ER STANDARDEN I TEAMET FOR, HVOR MEGET DER SKAL ARBEJDES, OG HVOR MEGET UMAGE MAN SKAL GØRE SIG? HVEM I DIT TEAM SMITTER SÆRLIGT SINE KOLLEGER MED SIT HUMØR POSITIVT ELLER NEGATIVT? HVORDAN ER KULTUREN OMKRING ARBEJDSTID? ER DET OK, AT MAN MAILER OG RINGER TIL KOLLEGER UDEN FOR ARBEJDSTID? 16
17 REDSKAB: Tag temperaturen på teamet MATERIALE: Stresstrappen, spørgsmål printet til udlevering og en stor flipover TID: To timer PROCES: 1. Gennemgå Stresstrappen for dine medarbejdere. 2. Inddel dine medarbejdere i grupper af 3-4 stykker. 3. Uddel følgende spørgsmål til grupperne og afsæt 45 minutter til, at medarbejderne kan sidde sammen og drøfte spørgsmålene. Hver gruppe udnævner en talsperson, som i plenum fremlægger gruppens overvejelser, når I samles igen. Hvor henne befinder I jer på Stresstrappen i jeres team og på arbejdspladsen? Hvad har gjort, at I befinder jer der i dag? Prøv at præcisere, hvilke konkrete forhold og betingelser som gør, at I bliver varmere, samt konkrete forhold og betingelser som gør, at I bliver koldere. Hvad gøres der for at sikre, at du, dine kolleger og virksomheden bliver øverst på Stresstrappen? Kunne man gøre noget andet eller mere? Kan I formulere to forslag, som kan realiseres inden for relativt kort tid i forhold til at blive eller komme tilbage øverst på trappen? 4. Alle mødes i plenum igen, og hver gruppe fremlægger deres refleksioner og forslag til forbedringsmuligheder. Du skriver i over skriftform gruppernes svar op på flipover. 5. Tematisering: Når alle grupper har rapporteret deres diskussioner, er det tid til at samle det i nogle overskrifter. 6. Prioritering: Drøft med medarbejderne, hvad der er særlig vigtigt, at I arbejder videre med. Er der nogle forhold, som i særlig grad øger risikoen for, at I bliver varme, som I skal arbejde for at reducere, eller er der nogle særlige ressourcer og positive faktorer, som I skal arbejde med at forstærke? 7. Handling: Aftal, hvad I gør nu. Skal der nedsættes et udvalg, der arbejder videre med de prioriterede ting? Skal du som leder gøre noget særligt for at få skabt nogle positive ændringer? 8. Opfølgning: Aftal, hvornår I følger op på dagen i dag, og hvem der har ansvaret for det. Skal du og arbejdsgruppen give en status på arbejdet ved et afdelingsmøde? Skal du indkalde til et statusmøde om tre måneder? 17
18 HVAD PÅVIRKER DIN SUCCES MED AT FOREBYGGE STRESS I DIT TEAM? Som leder spiller du en central rolle for at forebygge stress i dit team og skabe en motiverende og effektiv arbejdsplads. Men du er jo ikke den eneste, der har indflydelse på alt dette, og det er fornuftigt at involvere alle, som har et ansvar og en rolle at spille i forebyggelsen af stress. Som leder bør du være opmærksom på, at forhold på både individ, gruppe, ledelse og organisationsniveau har betydning for din egen og jeres fælles indsats for at forebygge stress. I G L O Individ den enkelte medarbejder Gruppe det team du leder Ledelse ledelsen på din arbejdsplads Organisation - strukturen, kulturen, teknologien og politikken på din arbejdsplads INDIVID BAKKER DEN ENKELTE MEDARBEJDER OP OM DIN INDSATS MED AT FOREBYGGE STRESS? Det kan måske virke overraskende, men ikke alle medarbejdere er umiddelbart positive over for lederens indsats med at forebygge stress. Dette skyldes, at du med dine forebyggelsesinitiativer kan komme ganske tæt på medarbejderens arbejde. Måske vil du endda blande dig i, hvordan medarbejderen prioriterer? Har du en ambitiøs medarbejder, der virkelig brænder for sit arbejde, kan der opstå blandede følelser, hvis du insisterer på at tale om hans arbejdstider og -indsats. Hvad kan du gøre? Tal om forebyggelse af stress som et fælles projekt og ansvar, hvor hverken du eller medarbejderen har interesse i, at han udvikler stress. }Fortæl, at forebyggelse af stress faktisk kan forbedre både medarbejderens performance og trivsel. 18
19 GRUPPEN ER TEAMET MED PÅ AT FOREBYGGE STRESS? Hvis ikke teamet bakker op om dine forebyggende tiltag, kan det være vanskeligt at gøre en forskel på gruppeniveau. Kulturen i teams kan være ganske stærk og kan spille en væsentlig rolle i, hvordan teammedlemmerne påvirker hinanden. Stress kan være et tabu i team, og der kan være modsatrettede følelser på spil. Hvad kan du gøre? Gør stress til en legitim problemstilling ved fx at drøfte Stresstrappen og tage temperaturen på teamet. }Fortæl åbent, at du kun kan lykkes med dine stressforebyggende bestræbelser, hvis teamet arbejder med dig. LEDELSEN PÅ DIN ARBEJDSPLADS HVORDAN PÅVIRKER DE TRIVSEL OG STRESS? Hvis ledelsen på din arbejdsplads har et nuanceret blik på stress og ser trivsel som led i god performance, er det langt nemmere for dig at opnå gode resultater med forebyggelse. Hvis du derimod har en topledelse, der betragter stress som noget, der kun rammer de svage, og at medarbejderne generelt bør tage sig sammen, kan det være vanskeligere. På ledelsesmøder kan du medvirke til at nuancere debatten ved at bringe eksempler på ledelse, der fremmer både performance og trivsel. Du kan dele stresssager, hvis du oplever dem i teamet, eller du kan opfordre til en generel drøftelse om stress, trivsel og performance måske med udgangspunkt i denne pjece? HVILKEN KULTUR OG POLITIKKER ER DER OMKRING STRESS OG TRIVSEL PÅ DIN ARBEJDSPLADS? De fleste større organisationer har efterhånden beskrevet forventninger til medarbejderne, hvad angår arbejdstid og sygdom, og nogle steder har man endda en stresspolitik. Politikker og den generelle kultur på din arbejdsplads har stor betydning for, hvor svært eller hvor let det er for dig at lykkes med din indsats. Hvad kan du gøre: Undersøg, hvad personalepolitikken siger om arbejdstider, og om der eventuelt er en beskrevet stresspolitik. Kend den og brug den aktivt. Du kan eventuelt spørge jeres HR afdeling, hvad tankerne er om stress og trivsel, og om de har nogle erfaringer, de kan dele. HVOR KAN DU ELLERS FÅ HJÆLP? Som medlem af Lederne kan du få hjælp til selvhjælp på vores hjemmeside Lederne tilbyder også LederSparring, hvis du står med en konkret udfordring, hvor du har brug for sparring her og nu. Se mere på Hvad kan du gøre: }Tal med din egen chef om holdningen og erfaringerne med stress. 19
20 DENNE PJECE HENVENDER SIG TIL dig, der er leder og gerne vil blive bedre til at forebygge stress hos dine medarbejdere. PJECEN GIVER DIG INSPIRATION OG VÆRKTØJER TIL, HVORDAN DU KAN: Forstå stress og reagere hensigtsmæssigt, alt efter hvor ramte dine medarbejdere er Fastholde medarbejdernes balance mellem de krav, der stilles til dem, og hvad de har ressourcer til at gennemføre i hverdagen Skabe motivation og udvikling i dine samtaler med medarbejderne Forebygge stress ved at arbejde målrettet med de seks guldkorn Hjælpe en medarbejder, der er ved at udvikle stress }Forebygge } stress i teamet Pjecen tager udgangspunkt i bogen Stop Stress Håndbog for ledere af Malene Friis Andersen og Marie Kingston. Klim. (2016). Der skal henvises til bogen ved citat eller reference til pjecen. Du kan læse meget mere om stress og få endnu flere konkrete redskaber i Stop Stress Håndbog for ledere samt på Lederne.dk. Lederne har fået en særaftale om, at bogen kan købes til en særpris af 220 kr. inkl. forsendelse. Bestil på: bestillinger@klim.dk og angiv Lederne i emnefeltet. LEDERNE Vermlandsgade København S Tlf
Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereGrænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis
Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog De næste tre kvarter Grænser i grænseløsheden - hvordan sætter
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE
Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,
Læs mereArbejdsmiljøværktøjer i praksis
Arbejdsmiljøværktøjer i praksis Workshop på arbejdsmiljødagene i Vrå 22. Marts 2017 Hanne V. Moltke www.newstories.dk Præsentation og indhold Hanne V. Moltke Partner i konsulentfirmaet New Stories Arbejdsmiljøværktøjer
Læs mereStress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død
Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE
Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE UDBREDELSEN AF STRESS OG STRESS- SYGEMELDINGER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Indhold Hvorfor arbejde med psykisk arbejdsmiljø? 3 Kom godt fra start med det psykisk arbejdsmiljø 4 Virksomhedens tre diamanter 5 Virksomhedens seks guldkorn 6 Sæt klare mål 8 Hvad
Læs mereSkab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Program sådan ca. 10.00-10.15: Velkomst og rammesætning 10.15-11.30: Forstå (endnu) mere
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs merePAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER. i nedskærings- og reformtid
PAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER i nedskærings- og reformtid INDHOLD 3 FORORD 4 STRESS ET KOLLEKTIVT PROBLEM 5 HVAD ER STRESS? 5 STRESSTRAPPEN: FRA TRIVSEL TIL STRESS 6 UNDGÅ STRESS 6 HVORDAN SPOTTES STRESS?
Læs mereStress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk
Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress
Læs mereSådan spotter du stress hos dig selv eller en kollega
Sådan spotter du stress hos dig selv eller en kollega 2 Hvad er stress? Stress kan opstå, når krav fra omgivelserne overstiger din egen vurdering af evner, kompetencer og muligheder. Faktorer, der kan
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereIGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø
IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER
Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER DU STRESS HOS DIG SELV SOM LEDER STRESS BLANDT LEDERE Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi endnu ikke knækket
Læs mereStress specialist & Foredragsholder
Stress specialist & Foredragsholder Mit mål er at give ledere og medarbejdere den bedste viden til, at håndtere og forebygge en sygemelding med stress. En sygemelding med stress har både en stor menneskelig
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereMental sundhed. - Håndtering af stress
Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?
Læs mereManual i udarbejdelse af en trivselspolitik
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede
Læs mere4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereTema: Stor arbejdsmængde og tidspres
Tema: Stor arbejdsmængde og tidspres Kombinationen af stor arbejdsmængde og tidspres kan skabe et dårligt arbejdsmiljø. Når der ikke er tid nok til at løse en opgave, bliver resultatet ofte, at der arbejdes
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereSådan spotter du stress og mistrivsel
Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe
Læs mereTRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern
Læs mereInspiration og værktøjer til at styrke det. psykiske arbejdsmiljø
Inspiration og værktøjer til at styrke det psykiske arbejdsmiljø Forord et godt arbejdsmiljø betaler sig Socialpædagoger mødes af store udfordringer og skal kunne håndtere disse udfordringer. Men uanset
Læs mereTrin for trin tilbage
REDSKAB Trin for trin tilbage - Tilbagevendelsesplan efter stress Målgruppe: Leder i dialog med medarbejder Redskabet Trin for trin tilbage består af: Tilbagevendelsesplanen: Et skema, som udfyldes af
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs merePSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD
PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereStressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling
Stressværktøj: Fra gode hensigter til konkret handling 24.08.18 Har du vanskeligt ved at omsætte de gode hensigter i jeres stressforebyggende indsats eller stresspolitik til konkrete tiltag i din afdeling?
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereOplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.
Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole November 2016, kl. 10.00-12.30 Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen. Formål At få viden om stress Hvad er stress? Hvordan forebygges stress?
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs mereDET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN
Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både
Læs mereREGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK
REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs mereWORKSHOP 1 SÅDAN SKABER VI ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ OG KNÆKKER STRESSKURVEN PÅ VEJEN
WORKSHOP 1 SÅDAN SKABER VI ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ OG KNÆKKER STRESSKURVEN PÅ VEJEN V/ MIKKEL HAVELUND, COO, ADVICE SLIDE / Sådan skaber vi bæredygtig performance i Advice 3 Du kender os måske fra adfærdskampagner,
Læs mereSådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads
Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk
Læs mereJa, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1
DETALJER Tabellerne viser svarfordeling for hvert underspørgsmål (spredning) samt den gennemsnitlige score for hvert underspørgsmål for egen og øvrige afdelingsledere Susanne Nielsen 5 4 3 2 1 Antal besvarelser
Læs mereAntal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereStresspolitik i Varde Kommune
Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme
Læs mereCenter for Stress. Jeanett Bonnichsen Tlf: Linnesgade København K Tlf:
Jeanett Bonnichsen jeb@cfs.dk Tlf: 2622 0065 Linnesgade 25 1361 København K Tlf: 3314 4020 1 Hvordan sikrer vi trivsel i dagligdagen og forebygger stress ved at samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø?
Læs mereSkab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Program sådan ca. 10.00-10.15: Velkomst og rammesætning 10.15-11.30: Forstå (endnu) mere
Læs mereKære medarbejdere og ledere i regionerne
op med nærværet Kære medarbejdere og ledere i regionerne Der er regionalt og lokalt iværksat mange gode tiltag for at øge trivslen og nærværet. Det er dette arbejde, disse gode tanker, ideer og initiativer
Læs mereTal om Trivsel. genvej Til Trivsel
Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereNotat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.
Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereDelpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsrelateret stressforebyggelse og -håndtering i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress for alle ansatte i kommunen
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?
Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi
Læs mereAntal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport
beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereGuide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.
Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereSammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE
Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
Læs mereDansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland
Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Sammenfoldning af arbejds- og privatidentitet Ny forskning om faktorer der udløser stress SAMT redskaber til hvordan du, som AMiR, kan forebygge og håndtere stress
Læs meremed noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre
Hvornår Har du allermest lyst til at bidrage med nye vinkler på tingene? Hvornår er du sidst blevet anerkendt for at komme med en god ide? Hvornår Har du sidst prøvet noget nyt af uden at vide præcis,
Læs mereTilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)
Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mere