ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR

Transkript

1 30. april 2002 Af Lise Nielsen ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR Resumé: INNOVATIONER I VIRKSOMHEDERNE Organiserede forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår som vi kender det i Danmark og udstrakt beskyttelse af medarbejdernes ansættelse er ikke nogen hindring for, at virksomhederne er innovative og nytænkende. Tværtimod viser en ny undersøgelse fra OECD, at virksomheder, der satser langsigtet, og som er karakteriserede ved, at der opbygges en specifik specialviden i virksomhederne, har gavn af de stabile løn- og ansættelsesvilkår, som det koordinerede arbejdsmarked giver. OECD-økonomerne forklarer dette resultat med, at det koordinerede arbejdsmarked gør, at medarbejderne ikke har incitament til at shoppe rundt mellem forskellige virksomheder for at opnå højere løn, og at de innovative virksomheder ikke bliver mødt med lønkrav, der kan udhule gevinsten ved innovationerne. OECD-undersøgelsen viser også, at de koordinerede lønforhandlinger og den udstrakte medarbejderbeskyttelse kan virke hæmmende på innovationerne, hvis innovationerne er af en type, som overflødiggør arbejdskraft. Baggrunden for dette resultat kan være, at gevinsten ved at innovere udhules, hvis forudsætningerne for at opnå gevinst er, at medarbejdere fyres, men at fyringer er dyre på grund af medarbejderbeskyttelse. OECD-undersøgelsen omfatter fremstillingserhvervene i 18 OECD-lande. Hvis landenes fremstillingserhverv opdeles i høj- og lavteknologierhverv og man i stedet for at tælle innovationer måler virksomhedernes forsknings- og udviklingsindsats, kan konklusionerne ovenfor formuleres på en lidt anden måde. For højteknologierhvervene fås, at koordinerede lønforhandlinger og en høj grad af sikkerhed i ansættelsen er fremmende for forsknings- og udviklingsindsatsen. I lavteknologierhvervene er det sådan, at uanset hvordan lønforhandlingerne er organiseret, er der en negativ sammenhæng mellem medarbejdernes jobbeskyttelse og omfanget af forskning og udvikling. Ifølge OECD-undersøgelsen giver koordinerede lønforhandlinger og en høj grad af medarbejderbeskyttelsen en tendens til specialisering indenfor højteknologierhverv. Et interessant resultat af OECD-undersøgelsen som dog er mindre robust end de øvrige, og som derfor kun kan fortolkes med forbehold er, at den meget liberale organisering af arbejdsmarkederne i USA og England isoleret set har en negativ virkning på forsknings- og udviklingsindsatsen i disse lande. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\erhv-a doc

2 2 ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR INNOVATIONER I VIRKSOMHEDERNE Virksomhedernes lyst til at forske og finde på nye produkter afhænger af, om forsknings- og udviklingsindsatsen kan betale sig. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger blandt andet af rammerne og betingelserne for konkurrencen på vare- og arbejdsmarkederne. OECD har i en ny analyse 1 undersøgt, hvordan organiseringen af arbejdsmarkedet og reguleringen af konkurrencen på varemarkederne påvirker forsknings- og udviklingsindsatsen i erhvervene. En fuldstændig ureguleret konkurrence på varemarkederne uden beskyttelse af virksomhedernes ideer kan fjerne gevinsterne ved nye innovationer og kan derfor virke hæmmende på virksomhedernes lyst til at investere i forskning og udvikling. Omvendt kan andre reguleringer, der mindsker konkurrencen på varemarkederne, også lulle virksomhederne i søvn ved at mindske behovet for hele tiden at være innovative og være foran konkurrenterne. Virksomhedernes økonomiske fordel ved at forske og finde på nye produkter kan afhænge af, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret. Jo længere tid, det tager for virksomhederne at fyre deres medarbejdere, des mindre vil gevinsten alt andet lige være ved innovationer, hvor økonomien afhænger af, at der fyres medarbejdere. Dette argument kan imidlertid afhænge af virksomhedernes størrelse og mulighederne for, at medarbejderne omplaceres i virksomhederne. Hvis innovationerne ikke betyder mandskabsreduktioner, kan medarbejderbeskyttelsen måske ligefrem have en positiv effekt på økonomien ved at forske og udvikle, fordi virksomhederne i højere grad kan regne med en stabil medarbejderstab. Virksomhedernes økonomiske fordel ved at forske og innovere kan afhænge af, om lønforhandlingerne på arbejdsmarkedet er koordinerede, ukoordinerede eller er en mellemform. Formålet med de koordinerede forhandlinger er at hæve det generelle lønniveau for alle medarbejdere. Men de faste aftaler mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne (eller på et lavere niveau organiserede forhandlinger mellem virksomhederne og medarbejder-

3 3 ne) om løn- og arbejdsvilkår sikrer på den anden side virksomhederne mod, at enkelte eller et antal nøglemedarbejdere udnytter deres centrale position for virksomheden til at få deres egen løn sat op og således udhule gevinsterne ved at innovere. Formålet med OECD s undersøgelse er at teste, hvordan begrænsninger i konkurrencen på vare- og arbejdsmarkederne faktisk påvirker virksomhedernes innovative status i OECD. Undersøgelse omfatter fremstillingserhvervene i 18 OECD-lande. Undersøgelsens resultater bygger på regressionsanalyser, hvor forskellige forklaringer på enten antallet af innovationer eller virksomhedernes forsknings- og udviklingsindsats testes. Fremstillingserhvervene i hvert land opdeles efter, om de er høj- eller lavteknologiske, om deres produkter og innovationer er baseret på langsigtet vidensopbygning i virksomhederne eller baseret på hurtige ideer, som i højere grad er resultatet af originale indskydelser. De tilhørende varemarkeder opdeles efter, om innovationer fører til et større marked for produkterne, eller om varemarkederne har den størrelse, de har, og innovationer derfor medfører en nedgang i den nødvendige mængde arbejdskraft. Virksomhedernes innovative status måles ved antallet af patenter og forsknings- og udviklingsintensiteten. Reguleringerne på produktmarkederne måles ved i hvor høj grad, landene beskytter ophavsretten til nye ideer og et mere generelt OECD-indeks. Omfanget af reguleringer på arbejdsmarkedet måles ved, hvor koordinerede lønforhandlingerne er og graden af ansættelsesbeskyttelse. De følgende figurer viser de umiddelbare sammenhænge i data mellem, hvor innovative landene er og, for det første, hvordan arbejdsmarkederne er organiserede og, for det andet, hvordan varemarkederne er regulerede. 1 OECD Economics Department Working Papers no. 316: Labour Market Institutions, Product Market Regulation, and Innovation: Cross-Country Evidence. By Andrea Bassanini and Ekkehard Ernst..

4 4 Figur 1a og 1b. Sammenhæng mellem antal patenter og beskyttelse af medarbejdernes ansættelse. A) Lande hvor koordinationen af lønforhandlingerne er fra lav til middel Logaritmen til antal patenter per mio. indbyggere i 1993 Grad af beskyttelse af medarbejderes beskæftigelse Anm.: En negativ logaritme til antallet af patenter per mio. indbyggere, jf. den lodrette akse, betyder ikke, at antallet af patenter er negativt, men blot at antallet er lavt. Kilde: OECD, Economic Department, Working paper no. 316, Jan B) Lande med høj grad af koordination af lønforhandlingerne på arbejdsmarkedet Logaritmen til antal patenter per mio. indbyggere i 1993 Grad af beskyttelse af medarbejderes beskæftigelse Anm.: En negativ logaritme til antallet af patenter per mio. indbyggere, jf. den lodrette akse, betyder ikke, at antallet af patenter er negativt, men blot at antallet er lavt. Kilde: OECD, Economic Department, Working paper no. 316, Jan. 2002

5 5 Figur 1a viser sammenhængen mellem hvor godt, landenes lovgivning beskytter de beskæftigedes ansættelse og antallet af innovationer i forholdt til befolkningens størrelse (målt i logaritmer). Det ses, at der er en relativ skarp opdeling mellem lande, hvis lovgivning i høj grad beskytter medarbejdernes beskæftigelse og lande, der ikke har en sådan lovgivning. Indenfor i hvert fald den ene af de to grupper af lande, der udskilles af figuren, er der en tydelig negativ sammenhæng mellem antallet af patenter per indbygger (målt i logaritmer) og graden af medarbejderbeskyttelse. Figuren tyder altså på en sammenhæng, hvor mere medarbejderbeskyttelse giver færre patenter, men viser også klart, at den forklaring ikke kan stå alene. Ud fra figuren kan man få en idé om, hvad det er, der bevirker, at den ene gruppe af lande kan have en højere grad af medarbejderbeskyttelse, uden at det er forbundet med færre patenter. Ser man nærmere på hvilke lande, der befinder sig i de to grupper, så finder man, at den ene gruppe består af engelsktalende liberale økonomier USA, England, Canada, Australien og New Zeeland og tidligere østlande Ungarn, Tjekkiet og Polen. Den anden gruppe består af lande med en relativt højere grad af koordination af (løn-) forhandlingerne på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om Belgien, Finland, Sverige, Frankrig, Spanien og Portugal 2. Det ser således ud til, at forskelle i organiseringen af lønforhandlingerne er en forklaring på, at der udskiller sig to grupper af lande i figur 1a. Det bekræftes af figur 1b, som kun viser lande med en høj grad af koordination på arbejdsmarkedet. Figur 1b viser, at for lande med en høj grad af koordination af lønforhandlingerne på arbejdsmarkedet kan der ikke aflæses nogen sammenhæng mellem antallet af patenter og graden af medarbejderbeskyttelse. Hvis man leder efter en negativ sammenhæng, og holder Irland og Danmark, hvor det er lettest at fyre medarbejderne, ude af analysen, kan der muligvis aflæses en negativ sammenhæng mellem antallet af patenter og graden af medarbejderbeskyttelse. Men denne sammenhæng afhænger alene af Grækenlands placering og er derfor yderst tvivlsom. Hvis man sammenligner figur 1a og 1b ses, at antallet af patenter i forhold til indbyggertallet er højt i de koordinerede lande både sammenholdt med de helt ukoordinerede lande og de medium-koordinerede lande. Det er også interessant, at mens en højere grad af medarbejderbeskyttelse hænger sam- 2 Schweiz og Tyrkiet ligger som outsidere.

6 6 men med færre innovationer for gruppen af engelsktalende liberale økonomier og tidligere østlande, så er denne sammenhæng mere uklar, hvis man ser på de medium-koordinerede lande (eksklusiv Schweiz og Tyrkiet), og tilsyneladende helt fraværende, hvis man ser på de koordinerede lande. Den statistiske analyse af data nøjes ikke med at se på sammenhængene mellem antal patenter og medarbejderbeskyttelse på landeniveau. Antallet af innovationer deles op på erhverv. En af grundene til, at det er fornuftigt med en sådan opdeling, er, at forklaringen på de mange patenter i de koordinerede lande jo kunne ligge i en speciel erhvervsfordeling. En analyse af sammenhængen mellem antal patenter og forsknings- og udviklingsindsatsen på erhvervsniveau når derfor spadestik dybere. Figur 2 ser ud til at bekræfte, at lande, der via deres lovgivning yder en høj grad af beskyttelse af ophavsretten til ideer og innovationer, har flere patenter i forhold til befolkningens størrelse end lande, der har en ringere beskyttelse af ophavsrettighederne. Baggrunden kunne være, at en høj grad af beskyttelse af ophavsrettighederne giver virksomhederne en stor sikkerhed for, at de selv kan score hele gevinsten ved udnyttelsen af ideerne og innovationerne, hvilket motiverer dem til at investere i forskning og udvikling. Figur 3 antyder, at en mere fri konkurrence på varemarkederne fremmer antallet af patenter, mens en massiv regulering af konkurrencen (som i Polen og Tyrkiet) giver meget få patenter per indbygger. Det er dog på ingen måde en robust sammenhæng. Den negative sammenhæng mellem reguleringen af konkurrencen på varemarkedet og antallet af patenter skyldes nogle få landes placering Portugal Grækenland, Tyrkiet, Tjekkiet og Polen. Landene ser igen ud til at kunne opdeles i to grupper, og arbejdsmarkedets organisering ser igen ud til at kunne spille en vis rolle for opdelingen. Lande med mere koordinerede arbejdsmarkeder ser ud til kunne have en højere grad af regulering af konkurrencen på varemarkedet, uden at det medfører færre patenter per indbygger men der er dog undtagelser (som for eksempel Irland).

7 7 Figur 2. Antal patenter og beskyttelse af ophavsret til nye ideer Logaritmen til antal patenter per mio. indbyggere i 1993 Grad af beskyttelse af ophavsret til ideer Anm.: En negativ logarime til antallet af patenter per mio. indbyggere, jf. den lodrette akse, betyder ikke, at antallet af patenter er negativt, men blot at antallet er lavt. Kilde: OECD, Economic Department, Working paper no. 316, Jan Figur 3. Antal patenter og regulering af konkurrencen på varemarkedet Logaritmen til antal patenter per mio. indbyggere i 1993 Lidt eller meget regulering af konkurrencen på varemarkedet Anm.: En negativ logaritme til antallet af patenter per mio. indbyggere, jf. den lodrette akse, betyder ikke, at antallet af patenter er negativt, men blot at antallet er lavt. Som indikator for konkurrencen på varemarkedet anvendes et OECD-indeks, der sammenvejer både økonomiske og administrative reguleringer. Kilde: OECD, Economic Department, Working paper no. 316, Jan. 2002

8 8 Den statistiske analyse (regressionsanalysen) OECD tester hvor godt, forsknings- og udviklingsindsatsen i et bestemt erhverv i et bestemt land kan forklares udfra viden om organiseringen af lønforhandlingerne i landet, graden af beskyttelse af medarbejdernes ansættelse i landet, landets beskyttelse af patentrettigheder, landets øvrige regulering af varemarkederne, og andre faktorer så som arbejdskraftens human kapital (uddannelses-niveau). Udvalgte resultater af den statistiske analyse og fortolkningen af resultaterne fremgår af bilag 1. OECD fremhæver selv følgende konklusioner på analyserne (resultaterne kommenteres nedenfor): 1. Lande med koordinerede forhandlinger på arbejdsmarkedet har tendens til at være mere teknologisk specialiserede indenfor erhverv med vidensbaseret teknologi, jo mere håndfaste restriktionerne på at ansætte og fyre medarbejderne er. 2. Jo mindre graden af medarbejderbeskyttelse omvendt er, i jo højere grad synes disse lande at have en relativ teknologisk fordel i de lavteknologiske brancher. 3. Disse resultater synes at afspejle en generel tendens til, at restriktioner på ansættelser og fyringer har en mere negativ effekt på innovations- og udviklingsindsatsen, i jo højere grad innovationerne medfører direkte personalereduktioner. 4. I lavteknologierhvervene gælder det generelt dvs. både for lande med koordinerede og ikke-koordinerede lønforhandlinger at en højere grad af jobbeskyttelse hænger sammen med en lavere grad af forsknings- og udviklingsintensitet. 5. I lande med decentrale lønforhandlinger er der uanset erhverv en tendens til, at højere grad af jobbeskyttelse hænger sammen med mindre grad af forsknings- og udviklingsintensitet. 6. I lande med centrale/koordinerede forhandlinger på arbejdsmarkedet er der i de erhverv, der bygger på en systematisk opbygning af viden, en ten-

9 9 dens til, at en højere grad af arbejdskraftfleksibilitet hænger sammen med en mindre forsknings- og udviklingsintensitet. OECD fortolker ikke undersøgelsens resultater i forholdt til enkeltlande. Men det er klart, at det er interessant. Betyder ovennævnte konklusioner 1-6 for eksempel, at Danmark burde gøre det sværere at fyre medarbejdere? Svaret på det er sandsynligvis et nej udfra nedenstående begrundelser. OECD-konklusion 1 og 2 betyder ikke, at Danmark, der har et koordineret system med let adgang til at fyre folk, fremmer lavteknologiske erhverv på bekostning af højteknologiske. Konklusionerne indebærer nærmere, at Danmark på samme tid kan fremme både høj- og lavteknologiske erhverv og undgå en specialisering fordi det koordinerede arbejdsmarked fremmer udviklingen af de højteknologiske erhverv, og den lette adgang til af fyre medarbejdere ikke udelukker den fortsatte udvikling (gennem innovationer) af de lavteknologiske erhverv 3. OECD-konklusion 6 tyder på, at Danmark kunne fremme forsknings- og udviklingsindsatsen i de højteknologiske erhverv yderligere ved at gøre det sværere at fyre medarbejdere. Men der er mindst to grunde til, at det ikke nødvendigvis vil være en god politikanbefaling i Danmark. For det første kunne dynamikken i de lavteknologiske erhverv blive sat i stå, hvilket kunne skade erhvervsudviklingen mere, end en eventuel videreudvikling af de højteknologiske erhverv kunne gavne. For det andet er de danske virksomheder relativt små i international målestok, og det betyder, at de interne arbejdsmarkeder i virksomhederne også vil være små. OECD fremhæver, at en af årsagerne til, at udstrakt medarbejderbeskyttelse ikke er skadeligt for forsknings- og udviklingsindsatsen er, at medarbejdere kan omplaceres på de interne arbejdsmarkeder. Et interessant resultat af OECD s statistiske analyse, som ikke fremhæves i undersøgelsen, er, at analyserne tyder på, at den meget liberale organisering af arbejdsmarkederne i USA og England har en negativ virkning på forsknings- og udviklingsindsatsen i disse lande. Den negative effekt er stor i forhold til betydningen af andre faktorer. Selvom den negative effekt er sig- 3 Danmark er på nogle punkter placeret som en outlier i OECD-analysene, hvilket iflg. Andrea Bassanini, som er en af forfatterne til undersøgelsen, kan hænge sammen med, at Danmark sammen med den lette adgang til at fyre medarbejdere har en høj kompensationsgrad for arbejdsløshedsunderstøttelsen. Den høje kompensationsgrad kunne muligvis have en positiv effekt på forsknings og udviklingsindsatsen i specielt de lavteknologiske erhverv, fordi medarbejdernes økonomiske tab ved arbejdsløshed er mindre, og deres fokus på egen jobsikkerhed derfor er mindre?

10 10 nifikant og relativt upåvirket af ændringer i de forklarende variabler, skal resultatet dog fortolkes med en række forbehold, fordi de specifikationer, hvori denne variabel indgå, er mindre robuste end nogle af de andre. Ud fra figur 1-3 kan man udlede, at hvis de meget ukoordinerede lønforhandlinger i USA og England medvirker til at holde forsknings- og udviklingsindsatsen nede i disse lande, så er det, der trods alt bringer dem tilbage på et højt forsknings- og udviklingsniveau, 1) at medarbejderbeskyttelsen er lav, 2) at der er en høj grad af beskyttelse af ophavsrettigheder og 3) en lav regulering af varemarkedet i øvrigt. OECD-undersøgelsen peger på, at der er et relativt komplekst samspil mellem forskellige typer af reguleringer på vare- og arbejdsmarkederne, og at man ikke kan udpege for eksempel en udstrakt medarbejderbeskyttelse eller de organiserede arbejdsmarkedsforhandlinger som værende dårlige for erhvervenes forsknings- og udviklingsindsats og dermed virksomhedernes fremadrettede dynamik. Hver enkelt restriktion må vurderes udfra den sammenhæng af restriktioner, den indgår i, og udfra det erhvervsliv som skal reguleres. Dét, der er en rigtig politik i det ene land, behøver ikke at være den rigtige politik i andre lande.

11 11 BILAG 1 Den generelle model, OECD tester (i mange varianter), er: F&U = ƒ(arbejdsmarkedsregulering, Varemarkedsregulering, Andet) Hvor F&U står for forsknings- og udviklingsintensiteten. Nedenstående tabeller viser resultaterne af to af OECD s statistiske analyser. Tabel B1. Teknologiske regimer og teknologisk specialisering Den variabel, der forklares: Logaritmen til F&U-intensiteten (1) Forklarende variabler (udvalg) Import-gennemtrængning Handelsbarrierer, ikke told ** Handelsbarrierer, told Effekt af medarb.-beskyttelse givet: Koordinerede forh.: Viden ift. ide 0.838** Ukoordinerede forh.: Viden ift. ide Vidensbas. innov.: Koor. Ift. ukoor ** Beregnet effekt af koordination Givet gennemsnitlig medarb.beskt. ide-basserede innovationer vidensbassered innovationer Givet medarb.beskt. på 3. kvartils niveau ide-basserede innovationer vidensbassered innovationer 0.565* Anm: * og ** betegner, at parameteren er signifikant på hhv. et 5 procent og et 1 procent niveau. Kilde: OECD Kommentarer til tabel B1. Det er vigtigt at bemærke hvilke variabler, der er signifikante, og hvilke der ikke er. Tabellen viser, at ikke toldmæssige handelsbarrierer (som oplagt kunne være begrundet i et ønske om at beskytte erhvervene fra konkurrence udefra) har en negativ effekt på forsknings- og udviklingsindsatsen. Hvis

12 12 man ser på erhvervene i lande med koordinerede lønforhandlinger, så har medarbejderbeskyttelsen i de vidensbaserede erhverv en mere positiv (eller en mindre negativ) effekt på forsknings- og udviklingsindsatsen end i de ide -baserede erhverv. Hvis man alene ser på de vidensbasserede erhverv, så har medarbejderbeskyttelsen i lande med koordinerede lønforhandlinger en mere positiv (eller mindre negativ) effekt på forsknings- og udviklingsindsatsen end i lande med ukoordinerede lønforhandlinger. Givet, at medarbejderbeskyttelsen har et vist højt niveau, er det en fordel for forsknings- og udviklingsindsatsen i de vidensbaserede erhverv, hvis landet har et system med koordinerede lønforhandlinger (koefficienten for de idebaserede erhverv er tæt på nul, negativ og insignifikant). Fordi medarbejderbeskyttelse og koordinerede forhandlinger i høj grad hænger sammen, er det også vanskeligt statistisk at skelne effekterne på F&U-indsatsen af de to arbejdsmarkeds-reguleringer fra hinanden med mindre medarbejderbeskyttelsen er meget lav eller meget høj. Det betyder, at det er muligt at få signifikante effekter af koordination på arbejdsmarkedet, når medarbejderbeskyttelsen er meget høj, jf. ovenfor. Men det betyder også, at de negative og insignifikante effekter af koordinerede lønforhandlinger på medarbejderbeskyttelsen svarende til det gennemsnitlige niveau, ikke kan tillægges nogen vægt.

13 13 Tabel B2. Effekten af reguleringer på vare- og arbejdsmarkederne på forsknings- og udviklings-intensiteten Den variabel, der forklares: Logaritmen til F&U-intensiteten (1) Forklarende variabler (udvalg) Import-gennemtrængning 0.005* Handelsbarrierer ikke told ** Handelsbarrierer told Administrativ regulering Andre reguleringer af den indenlandske konkurrence * Beskyttelse af ophavsret 0.528** Ukoordinerede lønforh.i USA, UK og Canada * Effekt af medarb.-beskyttelse givet: Koordinerede forh.: Viden ift. ide 0.668^ Ukoordinerede forh.: Viden ift. ide 0.016^ Vidensbas. innov.: Koor. Ift. ukoor ^ Idebasserede innov.: Koor. Ift. ukoor ^ Noter: * og ** betegner, at parameteren er signifikant på hhv. et 5 procent og et 1 procent niveau. ^ angiver, at der ikke er beregnet signifikansniveau Kilde: OECD Kommentarer til tabel B2. Det er, som nævnt i tilknytning til tabel B1, vigtigt at bemærke hvilke variabler, der er signifikante, og hvilke der ikke er. Fortolkningen af koefficienterne svarer til fortolkningen af koefficienterne i tabel B1. Det ses, at systemet med de meget ukoordinerede lønforhandlinger i USA, England og Canada isoleret set trækker forsknings- og udviklingsindsatsen meget ned (sammenholdt med andre faktorer).