EN FAGFORENING I FREMTIDEN?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN FAGFORENING I FREMTIDEN?"

Transkript

1 Lunds universitet Sociologiska institutionen EN FAGFORENING I FREMTIDEN? Författere: Monica Sawroop Uppsats SOC 344, p Vårterminen 2001 Handledere: Britt-Marie Johansson och Birgitta Ericsson

2 ABSTRACT Författere: Monica Sawroop Titel: En fagforening i fremtiden? Uppsats SOC 344, p Handledere: Birgitta Ericsson och Britt-Marie Johansson Sociologiska institutionen, vårterminen 2001 Problem/Bakgrund: Jeg vil i min uppsats se på nogle af globaliseringens tendenser. Nærmere bestemt er det tendenser der vedrører virksomhederne og dens medarbejdere. Jeg kommer således til at arbejde udfra en problemformulering der kommer til at lyde følgende: Hvordan ændres fagforeningernes position sig i forhold til individet, beskæftiget i fleksible arbejdsformer? Nogle af disse tendenser foreskriver, at en konkurrendedygtig virksomhed vil blive nødt til at have fleksibel vidensbaseret produktion med kundens behov i centrum. For at det skal kunne lade sig gøre må virksomheden ændre sin struktur fra værende hierarkisk til en flad struktur. Ydermere er det nødvendigt,at virksomheden arbejder i netværk både udadtil, men også indadtil. For at virksomheden kan være fleksibel i forhold til kunderne er det vigtigt at medarbejderne og er det. Det betyder at medarbejderen konstant på opdatere sin viden, være i stand til at varetage mange forskellige opgaver inden for virksomheden, og kunne følge processen til sin ende, i det hele taget være lige så fleksibel som virksomheden som helhed. Det betyder også at arbejdet bliver lønnet anderledes, nemlig udfra hvad den enkeltes kvalifikationer og evne til at omstille sig. Problematikken i dette,som jeg ser det, er at disse krav der stilles til medarbejdern også må betyde en ændring i medarbejderens syn på,hvad en fagforening skal yde. Det er ikke længere relevant for fagforeningen at den kæmper for kollektive overenskomster og kortere arbejdsdage, hvis det ikke stemmer overens med medarbejderens behov. Mit syfte er altså at finde ud af om fagforeningerne kan overleve hvis de forbliver status quo, eller om de helt bliver overflødiggjort. Min konklusion er den, at såfremt fagforeningerne vil overleve, så må de omstille sig til de nye krav. Først og fremmest vil kollektive overenskomster afløses individuelle

3 lønforhandlinger, her må fagforeningen finde sin part i dette. Desuden kunne noget tyde på at medlemstallet vil stige når medarbejderne oplever presset og konsekvenserne af denne fleksibilitet. Fagforeningerne skal omstille sig til at varetage behovene og konsekvenserne af de nye værdier.

4 EN FAGFORENING I FREMTIDEN? 1. INDLEDNING METODE begrebsdefinition Afgræsning valg af teori FAGFORENINGERNE OP TIL NUTIDEN : Den liberalistiske fase : Den institutionsopbyggende fase : Den regulerende fase : Den korporative fase Hvem er fagforeningen til for? Sammenfatning TENDENSERNE VED DEN GLOBALE ØKONOMI...13 Virksomheden udadtil...14 Virksomheden indadtil sammenfatning ANALYSE : HVILKE NYE BEHOV/VÆRDIER FÅR ARBEJDEREN? KONKLUSION LITTERATUR...25 Artikler:...25

5 1. Indledning Ordet globalisering vækker hos nogle negative følelser, hvor ordet hos andre associeres med en masse fordele. Og dette er oftest udfra de samme stikord som fx teknologi, multinationale selskaber, fleksibilitet og netværk. Det er altsammen ord, der handler om de globale tendenser. Og der er vel at mærke kun tale om tendenser, for meget af det sker stadig oftere i bøgerne, aviserne og tidsskrifterne end i den virkelige verden. Men hvad er det mere præcist for nogle begreber, der vækker jubel hos nogle og skepsis hos andre. I følge Ulrich Beck ser fremtidens tendenser dystre ud. Globaliseringen og de multinationale selskaber betyder nedgang for nationalstaten. Det globale marked muliggør, at man flytter produktionen til der, hvor omkostningerne er lavest. Det rammer bl.a. staten i den forstand, at det efterlader fagforeningerne (i lande hvor de stadig står stærkt) i en ringe stand. De har ikke længere nogen forhandlingskraft, da alternativet er, at foretagendet flytter til udlandet, hvor det kan gøres billigere (Beck 1998:15).Dette er specielt en trussel i en tid, hvor det ikke rigtig er lykkedes for fagforeningerne at forny sig og følge med tidens jobudvikling. Ydermere påpeger Beck ironien i, at mange politikere efterlyser mere marked, når det netop medfører deres egen død. Det er markedet og dermed virksomhederne, som spiller spillet på egne præmisser, idet de har muligheden for at flytte foretagendet derhen, hvor staterne imødekommer deres behov. Så der er tale om en anden magtfordeling, hvor det er de store virksomheder, der sidder med trumfkortene (Beck 1998:16). Men det er ikke kun i industrien, at fagforeningerne har mistet deres styrke. Det samme gælder i nye erhverv, hvor det ikke rigtig er lykkedes dem at få foden indenfor. Specielt inden for IT-verdenen, hvor der står kontraktansættelser og individuelle lønforhandlinger på menuen, er det svært for fagforeningerne at få deres tilbud til at virke fristende. Spørgsmålet er om fagforeningerne er i stand til at finde på et alternativ til den traditionelle solidaritet og derved bevare deres magt eller om de nye arbejdsformer slet ikke rummer en sådan dimension og fagforeningerne derfor må se deres rolle som værende udspillet. Det er en problemstilling jeg har fundet interessant fordi vi i Norden, både har tradition for en stærk fagforening, men også fordi globaliseringstendenserne vedrørende virksomhederne også er meget relevante for de nordiske lande, især da vi aldrig har haft ry for at kunne konkurrere på lønningerne. Min problemformulering kommer derfor til at lyde følgende: Hvordan ændres fagforeningernes position sig i forhold til individet beskæftiget i fleksible arbejdsformer?

6 2. Metode For at kunne belyse hvorledes fagforeningerne kommer til at stå i informationsalderen, har jeg valgt først at se på, hvilken rolle fagforeningerne har haft. Hvilke opgaver har de varetaget tidligere, og hvor mange har været medlem af en? Dernæst vil jeg så se på hvilke typer opgaver der vil præge denne nye tid - hvilke krav det stiller til virksomhederne, og dermed til medarbejderen. Ydermere vil jeg se på i hvilken retning tilknytningen til fagforeningerne tenderer hen imod. Der er tale om en overvejende teoretisk besvarelse af problemformuleringen. Specielt vil karakteristikken af den globale økonomi være en teoretisk besvarelse, da der stadig fortrinsvis kun er tale om tendenser i samfundet, som derved kan være svære at måle empirisk. Jeg vil dog forsøge at sætte tal på fagforeningernes position for at gøre besvarelsen mindre abstrakt, hvilket kan være resultatet med meget teori. Fordelen ved en teoretisk besvarelse er helt klart, at man kan få en mere hypotetisk dimension med i besvarelsen, således at man kan forestille sig et fremtidens scenario udfra nogle tendenser. Teori er som bekendt meget generel og der er abstraheret meget bort for at opnå denne generalisering. Når man beskæftiger sig med et emne der omhandler globalisering og informationsalder, er der som sagt tale om tendenser som ikke er lige udbredte i alle lande, alle sektorer og på alle niveauer, men højst sandsynlig vil være det over tid. Derfor har jeg fundet det mere effektivt at satse på teorien. Der er dog efter min mening altid plads til empiri i en opgave, og det er en god måde at gøre selve arbejdsprocessen og læsningen mere spændende på. Jeg kunne forestille mig at havde tiden og ressourcerne været bedre så ville det være relevant fx at lave nogle kvantitative interviews blandt arbejdsstyrken for at undersøge holdningen til fagforeningerne. Ydermere kunne man også have foretaget nogle kvalitative interviews med ledere inden for fagbevægelsen for at få deres bud på deres egen fremtid. Der er imidlertid utallige af eksempler på, at empiri kan være både spændende og relevant, men dette var blot nogle af dem jeg havde tænkt på. Selve svaret på problemformuleringen vil først komme i afsnit 5. Afsnittene før har jeg set som værende underbyggende for besvarelsen af selve problemstillingen. De består som sagt af en beskrivelse af fagbevægelsens hidtidige position som kommer i afsnit 3, og i afsnit 4 vil det blive beskrevet, hvordan virksomheden både udadtil og indadtil kan komme til at se ud i den nære fremtid.

7 2.1. begrebsdefinition Opgaven igennem vil der optræde begreber som fx globalisering, informationsalder, global økonomi. De vil blive brugt lidt i flæng udfra den betragtning, at de også inden for videnskaberne har en meget diffus afgrænsning. Men hvis jeg skal forsøge at indkredse begreberne en smule, må det blive således, at globalisering er det begreb der fastslår at verden så at sige bliver mindre, forstået på den måde, at kommunikation kan foregå uden for tid og rum. Sagt med mere præcise ord: It involves a stretching and deepening of social relations and institutions across space and time such that, on the one hand, day-to-day activities are increasingly influenced by events happening on the other side of the globe and, on the other, the practices and decisions of local groups or communities can have significant global reverberations. (citat: Archibugi, Held & Köhler 1998:13). Informationsalderen er det begreb der dækker over den viden og de teknikker der ligger bag muligheden for den tidløse kommunikation. Informationsalderen siger også noget om det videnssamfund som vil blive dominerende i fremtiden. Det symboliserer de processer og den viden, der bliver mere og mere vigtig end selve outputtet, altså produkterne selv. Manuel Castells forklarer også skiftet i verdensøkonomi til global økonomi ved hjælp af informationsteknologien.... är det först i slutet av 1900-talet som världsekonomin har kunnat bli verkligt global på basis av den nya infrastruktur som informations- och kommunikationstekniken tillhandahåller. (citat: Castells 1998:103). Så hvor globalisering er et mere overordnet begreb, beskriver informations- teknologi/alderen, hvordan verden ifølge de refererede teoretikere er blevet global. Det er dog også meget væsentligt at diskutere om der overhovedet er tale om globalisering og for hvem disse karakteristika gælder, men det vil jeg komme nærmere ind på i følgende afsnit. Som nævnt ovenfor vil begreberne dog stadig blive brugt lidt i flæng, da nogle situationer kan være begrebsoverlappende og derfor svære at placere indefor kategorierne.

8 2.2. Afgræsning Jeg har valgt at se på de danske fagforeninger. Dette begrundes med, at jeg har kendskab til den indflydelse de danske fagforeninger har haft, men også fordi Danmark er et af de lande hvor tilknytningen til fagbevægelsen har været størst gennem tiderne. Der hvor jeg har bevæget mig udover Danmarks grænser, er i beskrivelsen af nye arbejdsformer. Beskrivelsen omfatter så at sige mere end Danmark og den vestlige verden, den omfatter nemlig også lande som fx Japan som også har tendenser til en vidensintensiv produktion. Det er i og for sig også underordnet, da billedet skal illustrere, hvor vi er på vej hen og det er inklusive Danmark, men også mange andre lande. Derudover mener jeg også, at det er vigtigt at gøre klart, hvem der er tale om, når vi taler om den globaliserede verden. For på sin vis er der jo tale om hele verdenen, men så igen er der kun tale om en meget lille del af verden. Det lyder lidt paradoksalt men skal forstås således, at tendenserne jo bestemt ikke gælder alle erhverv og dermed heller ikke alle mennesker. Det drejer sig i virkeligheden kun om en lille gruppe højtuddannede mennesker, og det skyldes til dels den til tider snævre definition. Der er dog nogle af tendenserne som er ved at nå alle sektorer men i forskellige afskygninger. Fx fleksibilitet er noget de fleste har i en eller anden form, det kan være fleksibilitet i forhold til håndteringen af en kunde i serviceerhverv, eller flextid, eller det kan være fleksibilitet i arbejdsopgaver. Derfor kan mange af de nye tendenser opfattes som revolutionerede, men faktisk kun hvis de opfattes i den snævre betydnings kontekst. Det vil altså sige, at den omtalte stigende globalisering skal tages med et gran salt, idet det for det første ikke gælder manden på gulvet, og bestemt heller ikke alle lande - kort sagt, de højt uddannede mennesker i lande hvor sektorudviklingen er kommet længere end til den sekundære valg af teori Først skal det siges, at jeg i opgaven ikke har tænkt mig at lave en separat gennemgang af den benyttede teori. Det har jeg fravalgt af to årsager, nemlig den at det kan være utrolig kedeligt at læse, og jeg mener ikke at man får nytte af teorien før man ser den i anvendelse. Derfor har jeg valgt først at præsentere enkelte teoretikeres syn når det bliver relevant. Ydermere skal det dog siges, at af hensyn til opgavens omfang, mener jeg, at det ville være forkert disponeret hvis meget af pladsen gik til rent referat af teori.

9 Det valgte teori består af en holdning til globaliseringen som noget der finder sted og hvis tendenser er udbredte. Det ses bl.a. i Reich, Castells og Lindhardt & Uhrskov s brug af empiri, der understøtter deres teori. Man skal altså have for øje, at det altså ikke er den objektive sandhed der her præsenteres, men nogle teoretikeres fremstilling af hvor vi er på vej hen. Det betyder altså, at der sagtens kan findes empiriske eksempler, der siger det modsatte. Jeg har alligevel valgt at benytte teorierne, da jeg fandt dem relevante for at belyse fagforeningerne og problemstillingen fra netop min vinkel, dog med en kritisk indgang til det. 3. Fagforeningerne op til nutiden I dette afsnit vil jeg kort skitsere, hvorfor fagforeningerne blev dannet. Det gør jeg med henblik på at vise hvilke værdier, der har ligget til grund for dem op til et langt stykke ind i det 20. århundrede. For at kunne belyse årsagerne til dannelsen af fagforeningerne, skal det ses i et vist samfundshistorisk perspektiv. Jeg vil tage udgangspunkt i en faseopdeling af Flemming Ibsen (1988:19-28) : Den liberalistiske fase Den liberalistiske fase, som varede fra , er den periode, hvor industrialismen havde sit egentlige gennembrud. I starten af perioden er over halvdelen stadig beskæftiget i landbruget. Alligevel kunne man tale om en ændring i samfundet, idet produktionsformerne blev omlagt inden for landbruget og håndværkerfagene. Der blev opbygget et kapitalmarked og dannelsen af store aktieselskaber startede. Herved startede den liberalistiske fase. Denne udvikling gjorde også, at mange måtte tage til byen for at søge arbejde. Men da lønningerne ikke kunne følge med prisstigningerne, og der var stigende arbejdsløshed, skabte det store fattigdomsproblemer i bysamfundene. Lønarbejderklassen var voksende, og lønnen var deres eneste eksistensgrundlag. Der udviklede sig hurtigt et antagonistisk forhold mellem lønarbejdet og kapitalen (Ibsen 1988:19-20). Strejkevåbenet blev introduceret allerede i starten af 1870 erne, og hurtigt erfarede lønarbejderne, at effektiv organisering var vigtigt for, at det skulle kunne lykkedes. Dette betød, at de første fagforeningers opgave blev at organisere strejken, og gøre omverdenen

10 opmærksom på dens berettigelse. Arbejdsgivernes svar på dette var lockouten, som betød, at de kunne udelukke samtlige arbejdere fra deres virksomhed som modvåben til strejken. I samme periode sloges fagforeningerne for kollektive overenskomster, der skulle erstatte de individuelle arbejdskontrakter, som hidtil havde betydet, at arbejderne konkurrerede indbyrdes ved at underbyde hinandens løn. De kollektive overenskomster ville betyde ens løn- og arbejdsvilkår. Den liberalistiske fase er således kendetegnet ved lønarbejdernes kamp for at styrke organisationsprocenten m.h.p. at regulere løn- og arbejdsvilkår. Den liberalistiske tankegang blandt virksomhedsejere betød også, at de ønskede at holde fast i de individuelle kontrakter. Der var mange eksempler på forfølgelser af organiserede arbejdere og folk, der var fagligt aktive. Først i 1899 var organisations- og forhandlingsretten sikret efter en storkonflikt. Hovedaftalen blev dannet. I denne periode så man en stat, som ikke blandede sig i fagbevægelsens aktiviteter. Det er en højliberal periode, hvor staten holder lav profil for at lade markedskræfterne styre : Den institutionsopbyggende fase Med Hovedaftalen i 1899 kommer vi over i den institutionsopbyggende fase, som varede fra Perioden er karakteriseret ved to store udviklingstræk. For det første blev fagforeningerne positivt anerkendt af kapitalsiden, og de kollektive overenskomster blev anerkendt som værende organisations- og aftaleformen på arbejdsmarkedet. Det andet store udviklingstræk omhandlede statsmagten, som etablerede et regelsæt for mægling, forhandling og aktion ved indgåelse og overholdelse af løn- og arbejdsvilkår. Der blev således opbygget nogle institutioner på arbejdsmarkedet, som får til opgave at håndhæve den faglige retsorden (Ibsen 1988:22). I månederne op til dannelsen af Hovedaftalen i 1899 var der en 4 måneder lang strejke mellem de to hovedorganisationer som begge blev dannet i 1898, nemlig De Samvirkende Forbund (DSF) som i dag er LO, og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Hovedaftalen som betragtes som det danske arbejdsmarkeds grundlov, kom til at indeholde følgende: Arbejdsgiverne får retten til at lede og fordele arbejdet, mens fra arbejdstagernes side fastslås det, at arbejderen

11 har ret til at organisere sig, samt at fagforeningerne blev anerkendt som forhandlingspartner omkring løn- og arbejdsforhold. Ydermere går aftalen på, at der er fredspligt i overenskomstperioden, hvilket betød at strejke kun er tilladt under overenskomstforhandlingerne. Herefter tog statsmagten aktivt del i at opbygge arbejdsmarkedsinstitutioner. Staten skulle dog kun tage del i de situationer, hvor der var behov for mægling og forlig : Den regulerende fase I denne fase skete der det, at den statslige intervention antager forskellige former. Staten forbyder nemlig i 1933 under Kanslergadeforliget arbejdsgiverne at gennemføre en lockout. Et andet eksempel på den statslige intervention er, at staten i slutningen af 30 erne ophøjede et af forligsmanden stillet mæglingsforslag til lov. Det var et forslag, der var blevet forkastet af begge parter, nemlig LO og DA. En anden drastisk intervention, som fandt sted i midten af 30 erne var, at folketinget direkte bestemte, hvad der skulle stå i de følgende overenskomster. Under 2. verdenskrig skete det, at de to hovedorganisationer på eget initiativ overlod indholdet af overenskomsterne til et arbejds- og forligsnævn (Ibsen 1988:25). Ydermere er denne fase også karakteriseret ved, at fagbevægelsen udviklede et meget tæt forhold til Socialdemokratiet. Fagbevægelsen begynder at tage politiske hensyn i deres overenskomststrategi. Man ser, at fagbevægelsen har klare motiver med at holde Socialdemokratiet i regeringen. På samme sæt så Socialdemokratiet en fordel ved det tætte arbejde, da det gjorde det lettere for dem at få fagbevægelsen til at acceptere den statslige regulering af overenskomstforløbet (Ibsen 1988:26) : Den korporative fase I denne fase ser man, hvorledes det er lykkedes for fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen at få sig selv integreret i den politiske proces. Der blev ikke bare traditionelt set forhandlet om løn- og arbejdsvilkår, men de indgik forhandlinger med regeringen og administrationen om dennes politik (Ibsen 1988:26). Det var dog allerede før 60 erne, at interesseorganisationerne begyndte at tage del i de politiske processer. Allerede i 30 erne så man det på det arbejdsmarkeds-og uddannelsespolitiske, samt arbejdsmiljømæssige område. Det er i denne periode opbygningen af velfærdsstaten finder sted. Opbygningen af velfærdsstatens kontantog serviceydelser i 60 erne sker i tæt samarbejde mellem den socialdemokratiske stat og

12 fagbevægelsen (Ibsen 1988:26). Man så også i denne periode Socialdemokratiet og fagbevægelsen blive forenet ideologisk og organisatorisk. Til gengæld for realiseringen af alle disse goder, blev der krævet, at interesseorganisationerne sørgede for, at der ikke forekom ødelæggende storkonflikter. Efter tiltrædelsen af en borgerlig regering i 1982, den såkaldte firkløverregering, blev samarbejdet stillet i bero for, at regeringen kunne gennemføre de økonomiske og sociale nedskæringer som de fandt nødvendige. Først i 1987, hvor den borgerlige regering mistede sit parlamentariske flertal, var de mere positivt stemt overfor at se til fagbevægelsens ønsker fremover. Man nåede politisk og fagligt frem til en konsensus om, hvad der skulle stå på det danske samfunds dagsorden (Ibsen 1988:28) Hvem er fagforeningen til for? Vi har i det ovenstående set, hvordan fagforeningerne blev til, men hvem var det, der var medlem af dem? Som vi så, kom fagforeningerne frem under industrialiseringen. Det var altså de mange industriarbejdere i den private sektor, som udgjorde medlemsskaren, men senere i nyere tid blev også kontorarbejdere og til sidst offentlig ansatte organiseret (Lindhardt & Uhrskov 1997:221). I 1998 var ca. 2,5 mio. af befolkningen lønmodtagere, heraf var ca mio. medlem af LO i Danmark. Yderligere var medlem af hovedorganisationen for funktionærer og tjenestemænd (FTF) var medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC), mens var uden for fællesorganisationer (Danmarks statistik 1999:50,118). Disse tal giver et godt billede af organisationsgraden i Danmark som værende et af de højeste i OECD landene (Lindhardt & Uhrskov 1997:221). De har haft sit virke som forhandlingspartner med regeringen. De har stået for kollektive overenskomster. Medlemmerne har kunnet hente hjælp, hvis der var tvivl om rettigheder fx vedrørende uretmæssige fyringer, barselsorlov etc. Grundstenen i fagbevægelsen er solidaritet. For at opnå målene var det vigtigt, at arbejderne stod sammen og, at alle bakkede op om det. Traditionelt har man kæmpet for højere løn og kortere arbejdsuge. Det handlede om lighed, social retfærdighed og velfærdsstatslige tryghedsordninger (Bild m.fl. 1993). Hvis man dog går ind og ser lidt nærmere på de højere uddannedes fagforeninger som fx AC og FTF, har det ikke set helt sådan ud. De har i modsætning til LO ikke haft denne tætte tilknytning til Socialdemokratiet, men har netop understreget at de ikke var politisk bundet. Ydermere har deres interesser ikke været så langsigtede med velfærdsperspektiver, men mere hvad der

13 gavnede deres medlemmer inden for en overskuelig fremtid. Det har været om man kan sige mindre samfunds-solidariske fagforeninger Sammenfatning Vi kan altså udfra denne gennemgang se, hvordan opbygningen af fagbevægelsen har forløbet og, at dens kræfter har bygget på solidaritet. Først og fremmest får man introduceret strejken som et våben. Samtidig får arbejdsgiverne også demonstreret deres magt ved lockouten. Dernæst har man fået overbevist arbejderne om, at på trods af mangel på arbejde kunne det bedre betale sig at stå sammen end at underbyde hinanden for at kunne få arbejde. Man er altså gået fra individuelle lønkontrakter til kollektive lønforhandlinger. Sideløbende har man en stat, der er gået fra at være højliberal og lade tingene gå sin gang til at have en regering bestående af især Socialdemokratiet, som har opbygget et tættere og tættere samarbejde med fagbevægelsen. Partiet og fagbevægelsen udvikler ens holdninger ideologisk og organisatorisk. Det var ikke alle partier, der synes lige godt om samarbejdet, så da man i 1980 erne fik en borgerlig regering, skete der nogle ændringer. Folketinget og fagbevægelsen ender op med i 1987 at blive enige om hvilke centrale punkter, der skal være på det danske samfunds dagsorden. Fagforeningerne var fra start noget, man kun havde i den private sektor for fabriksarbejdere, hvor jobbet var fysisk hårdest og lønnen lav. Senere kom fagforeningerne til også at gælde den offentlige sektor og andre erhverv. I dag har man en utrolig høj organisationsprocent sammenlignet med andre OECD lande. Gennem fagforeningerne har man kæmpet solidarisk for at forbedre lønnen og sænke det ugentlige antal arbejdstimer. Man har også kæmpet for bedre tryghedsordninger, som fx forældre- og barselsorlov til både mænd og kvinder, men der har også været kæmpet imod uretmæssige fyringer af fx gravide. Det bærende element i fagforeningernes kamp var solidaritet. 4. Tendenserne ved den globale økonomi I dette afsnit vil jeg give et meget overordnet billede af den globale økonomis kendetegn. Dernæst vil jeg se på hvilke krav udviklingen stiller til virksomheden udadtil og indadtil for så til sidst at beskrive, hvad det betyder for arbejdsformerne, samt hvilke nye krav det stiller til medarbejderen.

14 I de udviklede lande ses en ny sektor, som vokser sig større og større. Dette er den 4. sektor som består af viden og information. I følge Manuel Castells er informationsalderen ikke en entydig størrelse. Den foregår under forskellige betingelser i forskellige lande. Det samme gjorde sig gældende med kapitalismen, som var forskellig fra land til land. Men som Castells ser det, er der en fællesfaktor, der gør, at man overhovedet kan tale om informationsalderen, og det er netværkssamfundet. Han taler bl.a. om de netværk, der er mellem virksomheder, og hvor tæt de er forbundet. Han ser netværkssamfundet som den fælles tendens for alle lande i globale økonomi. Han ser dog både nogle fordele og ulemper ved netværkene. Fordelene er bl.a. tilpasningsevnen, fleksibilitet, muligheden for at omgruppere efter de forskellige opgaver og behov. Ulemperne er fx det svære i at koncentrere ressourcer, og koordineringen af forskellige dele. Han påpeger ydermere, at dette nye samfund og den globale økonomi ikke er muligt uden teknologien (artikel om Castells på Virksomheden udadtil Men lad os se lidt nærmere på hvilke kendetegn der, ifølge Castells, hører den globale økonomi til. Først og fremmest ser han et skift fra masseproduktion til fleksibel produktion, eller fra fordisme til postfordisme som det også benævnes. Det vil altså sige, at hvor det tidligere handlede om masseproduktion og standardisering, handler det nu om fleksibilitet og specialisering. Tidligere var der er tale om en just in case holdning, hvor man hellere producerede for meget i tilfælde af, at der skulle være mulighed for at få det afsat, end ikke at have nok (Castells 1998:164). Skiftet til fleksibel produktion indebærer modsatrettede tendenser. Her er der tale om nicheproduktion, hvor man finder, det man er bedst til og gør sig konkurrencedygtig inden for den branche. Robert Reich kalder dette skift for et skift fra high-volume til high-value, hvor den enkelte kundes specielle behov er i fokus. Han giver et eksempel med computere. I 1984 lå den største omkostning i computerens hardware og 20% lå i softwaren. 6 år senere i 1990 var proportionerne lige omvendte, idet softwaren udgør de specifikke behov hos brugeren, og dermed sætter det unikke over det standardiserede (Reich 1992:83). Det der gør high-value profitabel er, at forbrugeren er villig til at betale det det koster for at få det, der præcist møder dennes behov. Ydermere er det yderst lukrativt, at high-value ikke så let lader sig efterligne af high-volume virksomheder verden over (Reich 1992:83). Et af nøgleordene bliver

15 specialiseret viden, og ikke så meget produktet i sig selv. Det er vigtige bliver altså processerne bag produktet, den unikke brug af viden, der kommer til at gøre sig gældende. Skal man se lidt kritisk på påstanden om masseproduktionens afløsning må det tilføjes, at der selvfølgelig sker en stigende specialisering, og mere fleksibel produktion, men der til stadighed findes masseproduktion i mange lande, også vestlige lande. Mange steder er masseproduktionen dog afløst af maskinel arbejdskraft. Hvad angår virksomhedens størrelse ser man, at hvor det tidligere, under fordismen, kun var store multinationale selskaber der var dominerende, ses det nu at de mindre firmaer også kommer til at gøre sig mere gældende. Piore & Sabel (1984) skriver om de mindre foretagender i Norditalien, som ser ud til at fungere bedre som innovationsagenter og til at skabe beskæftigelse. De er forberedte på hele tiden at omstille sig til kundens skiftende krav/behov. Virksomhederne konkurrerer samtidig med, at de samarbejder om at finde nye markedsnicher (Sennett 1998:51). Ydermere er det de små og mellemstore virksomheders vitalitet og fleksibilitet i deres virke som underleverandører, der skaber denne effektivitet. De kommer til at spille en stor rolle i den globale økonomi samtidig med, at de også må se sig selv blive indoptaget af store foretagender; der er altså til stadighed tale om en vertikal integration (Castells 1998:166). De multinationale selskaber er altså ikke helt skubbet ud i kulden, langt fra. Man ser, at de outsourcer for at få en øget produktivitet, fleksibilitet, og øget profit, og dermed stadig være konkurrencedygtig (Lindhardt & Uhrskov 1997:136). Computerfirmaet Compaq havde i 1990 outsourcet næsten alle vigtige komponenter til andre firmaer. Der blev købt mikroprocessorer fra Intel, operatørsystemer fra fx Microsoft etc. Det der gjorde Compaq levedygtigt var den unikke måde tingene blev sat sammen på. Det var den viden der lå i produktet, der gjorde virksomheden succesrigt (Reich 1992:93). En tredje tendens retter sig mod forholdet mellem ledere og ansatte. Det er en tendens som kommer fra japanske virksomheder. Her ser vi som basis et skift fra just in case til just in time. Der er nu tale om leverancer, der bliver leveret på præcist tidspunkt og under fast aftalte betingelser ved total kvalitetsstyring så der opstår en optimal ressourceudnyttelse og næsten ingen defekter. Ved denne metode får man afviklet lagrene eller reduceret dem. Der er tale om decentraliseret initiativ, belønning for gruppepræstationer og et fladt lederhierarki, som står i

16 modsætning til det traditionelle hierarki under fordismen. Denne tendens kaldes også toyotism (Castells 1998:167). Endnu en typisk tendens er netværk mellem foretagender. Her bruger Castells Benetton som eksempel på et horisontalt netværk, som samtidig er vertikalt integreret. Benetton er karakteriseret ved franchisekonceptet, hvor man som person har ret til at købe mærket, men under strenge krav at leve op til, som er styret af kernen. Hos Benetton gælder det fx at der produkter ikke må sælges i butikker, hvor andre mærker føres. Som stort multinationalt selskab med mange underleverandører er der tale om vertikal integration, men hvor samarbejdet med de mindre foretagender og franchise-licenser illustrerer den horisontale vinkel (Castells 1998:171). Selve netværk ideen bygger også meget på en udveksling af information, drage nytte af hinanden. Men disse netværk skal dog helst opbygges af jævnbyrdige virksomheder for, at alle får lige meget udbytte, men også bidrager med lige meget. Virksomheden indadtil Inden for organisationsmodellen sker der også en omstrukturering. Igen ser man det horisontale og mindre det vertikale blive mere og mere relevant for den globale økonomi. Dette sker i et forsøg på at tilpasse sig den uforudsigelighed som de økonomiske og tekniske forandringer byder på. En af de måder virksomheden tilpasser sig på er ved reengineering. Det kan mere præcist siges som:... den proces hvorefter virksomheden nedbrydes og genopbygges med anvendelse af informationsteknologien (IT) som styrende redskab og med kunden i centrum. (citat: Lindhardt & Uhrskov 1997:140) Ofte er det ikke nok for virksomheden at lave små justeringer, den må lave overordnede totale ændringer, hvis det skal lykkes at nedbryde de gamle strukturer og hierarkier. Ved inddragelse af IT forøges virksomhedens chance for at nå ud til verdensmarkedet. Reengineering startes ved at fastlægge den rolle virksomheden ønsker at have i fremtiden. Teknologien skal bruges til at fremme de nye og ukendte muligheder, at være innovativ (Lindhardt og Uhrskov 1997:142). Dette er dog fremlagt som idealet. Det er sandsynligt, at der er og stadig vil være mange der vil tage den nye teknologi til sig uden at nedbryde gamle strukturer. Gamle værdier er ikke altid lige let udskiftelige.

17 Men overordnet set kendetegnes den horisontale model ved syv tendenser, som lyder følgende: Organisering omkring processer, ingen opgaver, fladt hierarki, holdarbejde, kundetilfredstillelse som mål for præstationer, belønninger som bygger gruppepræstationer, maksimale antal kontakter med leverandører og kunder, information, uddannelse og omskoling af ansatte på alle niveauer. Specielt videreudvikling af medarbejderen er et af nøgleordene for virksomhedens, men også medarbejderens egen succes. Det kaldes også lifelong learning. Pointen er, at medarbejderen hele tiden må videreudvikle sig på sit felt - hele tiden opdatere sin viden. Nogle gange vil det ske ved, at virksomheden sender medarbejderen på kursus, andre gange bliver det til lektie, at medarbejderen selv finder ud af hvilke mangler, der er i dennes viden og fylder den ud for at være i stand til at løse en given arbejdsopgave. Medarbejderen kan ikke længere vide sig sikker på hvilke opgaver, der vil blive stillet. Det kræver således en større omstillingsevne og viden om, hvad der sker i hele virksomheden. Ydermere vil det i fremtiden også være kontraktbaserede ansættelser der kommer til at dominere. Det vil sige, at man bliver ansat fra projekt til projekt. Igen skal det påpeges, at fastansættelser stadig er normen mange steder i dag, fx indenfor det offentlige. Her ses det, at mange højtuddannede som fx inden for universiteterne er fastansatte. Lønnen vil også blive meget mere individuel orienteret. Novo Nordisk er det danske firma, som leverer insulin til store dele af verden. De beskæftiger mange akademikere, der indtil 1996 blev sat ind på lønstigen, efteruddannelse med fast lønskala og oveni kom anciennitetsstigning. Ledelsen besluttede så i 1996 at indføre præstationsløn til ledere og akademikere udfra Annual Performance Improvement System, APIS. Præstationslønnen, som er en bonus, kommer så oveni lønnen, der tages fra en bonuspulje på 3% af lønsummen. Der gives også bonus for team-præstationer. Denne type løn skal sikre høj produktivitet og fleksibilitet som er vigtig for Novo Nordisk succes (Lindhardt & Uhrskov 1997:176). Men det er ikke kun inden for den private sektor, at man ser et mere fleksibelt lønsystem. Det offentlige har i mange år været kendt for deres rigide lønsystem, nemlig som nævnt før, hvor anciennitet var afgørende for lønnen. Det var et sysyem der til sidst blev for meget for selv arbejdsgiverne. Man har nu for ca. 10 år siden indført ny løn systemet. Et system, hvor der er afsat en pengepulje til hver enkel arbejdsplads, som vurderer hvem der skal have ekstra i henhold til kvalifikationer og videreuddannelse.

18 Allerede i de sidste par årtier af det tyvende århundrede så man den slanke produktion som et led i at reducere omkostningerne, alt imens den bevarede de gamle organisationsstrukturer med rødder i masseproduktionen. Men den nye globale økonomi tillader ikke sådan en struktur. For at kunne klare sig i en tid med uendelig mange konkurrenter med både ny teknik og omkostningsbesparende metoder, må de store foretagender satse mere på effektivitet og ikke så meget på at spare, som man gjorde dengang i 1970 erne. For at kunne internalisere disse netværksfleksible fordele må det store foretagende blive et netværk i sig selv og dynamisere internt. Dette gøres ved at enhederne decentraliseres og får større autonomi. I følge Robert Reich er dette et must for high-value virksomhederne, at kommunikationen går horisontalt og ikke vertikalt. Han sammenligner denne type kommunikation med hviskeleg, hvor man sidder en masse ved siden af den anden, og den første starter med at sige en sætning, som skal gennem alle ledene (dvs. alle deltagere), når beskeden kommer ud i den anden ende, så er det sjældent, at sætningen ligner det den var i udgangspunktet. Bureaukratiet er yderst uhensigtsmæssig (Reich 1992:88). Ydermere skal der gives plads til at kunne konkurrere indbyrdes, men indenfor en vis overordnet strategi. Information på de rigtige tidspunkter bliver altafgørende. Der er ikke længere plads til en top-down struktur, der skal handles i netværk. Det effektive består i at handle ud fra netværk, ellers kan det ses på resultaterne hvis det gøres gennem langsommelige bureaukratier. Så udfra denne synsvinkel bliver informationsteknologien afgørende for en virksomheds evne til at kunne klare sig på markedet. Al denne decentralisering stiller også større krav til lederne i en sådan virksomhed og besværliggør koordineringen af forskellige dele. Der kan lynhurtigt forekomme kommunikationsbrister, som ville være lettere at håndtere i et samlet centraliseret foretagende (Castells 1998:173ff). Det vil altså sige, at de egenskaber virksomheden må have over for omverdenen for at kunne klare sige må også gælde internt. Den store fleksibilitet, omstillingsevne gælder også for hver kernemedarbejder. Netværkene mellem virksomhederne og markederne skal også gælde for arbejdsgrupperne inden for arbejdspladsen.

19 4.1. sammenfatning Jeg har nu beskrevet, hvordan nogle af tendenserne kommer til at se ud under globaliseringen. Vi har set, at der kræves, at virksomheden er omstillingsparat for hele tiden at kunne imødekomme kundens særlige behov. Det er netop kunden der er i fokus. Det er kunden, der bestemmer hvordan produktet skal se ud og ikke omvendt. Der hvor virksomheden kommer til at spille en vigtig rolle er, at den skal kunne identificere kundens behov, gøre kunden opmærksom på, hvad han/hun behøver for så at kunne demonstrere virksomhedens kompetence for netop at opfylde behovet. Der må ikke være noget standardiseret over produktionen. Nøgleordet er i særdeleshed viden. Det gælder om for virksomheden at bruge sin viden på en unik måde. Men man er ikke alene som virksomhed. Netværk kommer også til at spille en stor rolle. Man samspiller med andre virksomheder på mindre vigtige områder, samtidig med, at de er ens konkurrenter. Vi har også set, hvordan disse krav til virksomheden ligeledes stiller nogle krav til medarbejderen. Her er det vigtigt, at medarbejderen hele tiden opdaterer sin viden for at kunne levere det som kunderne forventer. Medarbejderen må også være mere fleksibel, hvad angår vekslende arbejdsopgaver. Det bliver dog også mere og mere almindeligt for visse typer af arbejde, at det kan udføres ligeså godt hjemme som det kan på arbejdspladsen. Man holder sig orienteret via internet, intranet etc. Lønnen bliver også mere og mere individualiseret. De kollektive lønkontrakter bliver erstattet af individuelle. Man bliver belønnet for sine kvalifikationer, men også hvordan man er i holdsammenhænge. 5. ANALYSE : Hvilke nye behov/værdier får arbejderen? Jeg vil i dette afsnit søge at finde frem til hvilke nye behov/værdier medarbejderen i en virksomhed vil få. I ovenstående afsnit har jeg forsøgt at fastslå hvilke krav virksomheden vil komme til at stille til medarbejderen. Disse krav vil sandsynligvis udmønte sig i nogle behov hos medarbejderen. Disse nye behov skal ses i forhold til de tidligere skitserede i afsnit 3. Til sidst vil jeg sidestille behovene/værdierne med de værdier fagforeningen mener at repræsentere for at se om de er kompatible. I de vidensintensive og fleksible jobs vil man se en helt anden holdning til jobbet. Man ser sjældent en arbejdsuge på kun 37 timer om ugen, den ligger nærmere på de timer om ugen. Det er opgaven, der skal løses, og det må tage den tid, det tager. Ydermere vil den konstante efteruddannelse også betyde flere arbejdstimer, men timer der ikke rigtig kan sættes

20 tal på, da efteruddannelsen oftest vil foregå i hjemmet eller udenfor arbejdspladsen. Præstationslønnen og det øgede ansvar medvirker til en stigende individualisering. En individualisering som er en hård konkurrent til den traditionelle solidaritet og de kollektive overenskomster. Man kan måske argumentere for, at solidariteten allerede har tabt. Specielt er det tydeligt blandt unge danskere, at solidariteten og de kollektive overenskomster er på retur. En undersøgelse lavet af analyseinstituttet Zerpa for Ugebrevet Mandag Morgen viser, at blandt 700 unge mellem årige er det vejledning i individuel lønforhandling de unge foretrækker frem for kollektive overenskomster (Dam og Tynell 2001). Det har også vist sig på statistikken. En undersøgelse af et udvalg i Danmark har vist, at for personer over 30, er procentdelen af folk, der er medlem af en fagforening på 85%, hvor den for folk under 30 kun er på 69% (Tv-avisen DR1 d.4 feb. 2001). Det kunne altså tyde på, at de unge, som er vokset op samtidig med fremkomsten af disse nye erhverv har et helt andet syn på arbejde og løn. De tror på, at de kan få et job når som helst og hvor som helst. Set med mere kritiske øjne ville det være relevant at se på, hvordan tallene havde set ud fx for 30 år siden. Måske har det som tallene viser noget at gøre med udviklingen, men et andet bud kunne være, at der altid har været færre unge end ældre organiseret i fagforening, da arbejde som regel kommer lettere til unge. I følge Helge Hvid som er arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitetscenter er der ikke udsigt til, at medarbejderne skulle blive mere solidariske. Den individuelle ansvarsfølelse, som er med til at forlænge arbejdstiden og skabe stress, opfattes af nogle unge som værende positivt, da det jo er lig med mere ansvar (Dam og Tynell 2001). Fagforeningerne må derfor erkende, at vi lever i en tid, hvor medarbejderen ifølge ham selv ikke længere ses som værende den svage mod arbejdsgiveren. Situationen tolket med Pierre Bourdieus begreber kunne der endda være tale om symbolsk vold, hvor den kapitalstærke undertrykker den kapitalsvage. Da det finder sted ubevidst for den svage, men både bevidst og ubevidst for den stærke, vil der let kunne opstå en situation, hvor den undertrykte (i dette tilfælde medarbejderen) ikke er klar over, at denne bliver påduttet meninger som faktisk er i modstrid med medarbejderens objektive interesser (Bourdieu 1997:188). Det kan dog alligevel blive nødvendigt, at fagforeningerne må omdefinere sin rolle som værende dem, der kæmper for de svageste og deres rettigheder. De må se på hvilke behov og

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?

Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Sagsnr. 17.01-05-21 Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer

FTF DOKUMENTATION NR Ny teknologi og nye kompetencer FTF DOKUMENTATION NR. 2 2017 Ny teknologi og nye kompetencer 2 Side 2 WELCOME TO THE MASHINE Side 3 Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling, som får stor betydning

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv

Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv Hovedartikel: Nøglen til det succesfulde og fleksible arbejdsliv 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Problematikken ved distancearbejde løses ikke, så længe de såkaldte eksperter bliver ved med at lave generaliserende

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND OG FLYTTEMÆND 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog

Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog Effektivitet og kvalitet igennem samarbejde og dialog Udarbejdet af Torben H. D. Petersen, direktør for Børn og Forebyggelse 1 Effektivitet og kvalitet igennem dialog og samarbejde Børn og Forebyggelse

Læs mere