Mens der først de senere år for alvor har

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mens der først de senere år for alvor har"

Transkript

1 Faglig organisering under forandring Komparative perspektiver på faglige organisationsgrader i Europa Carsten Strøby Jensen Fagbevægelsen i Europa har de senere år oplevet betydelig tilbagegang i medlemsskaren. Artiklen forsøger at forklare nogle af årsagerne til denne udvikling under inddragelse af forskellige empirisk og teoretisk funderede forklaringer på fagforeningsmedlemskab. I artiklen diskuteres de faglige organisationers karakteristika med udgangspunkt i en række forskellige lande, herunder mere specifikt Danmark, Sverige, Tyskland, England og Holland. Indledning 1 Mens der først de senere år for alvor har været talt om medlemstilbagegang i dansk fagbevægelse, har det gjort sig gældende i fagbevægelsen i en række andre europæiske lande i mange år. I følgende artikel sættes der fokus på en analyse af fagbevægelsens udvikling i en europæisk kontekst de seneste ti til tyve år. Et gennemgående karakteristika ved fagbevægelsen i Europa har været tendensen til medlemstilbagegang og til faldende organisationsgrader. Artiklen søger dels at beskrive udviklingen i medlemstilslutningen med udgangspunkt i en række forskellige europæiske lande (hovedsageligt med fokus på Vesteuropa), dels at identificere nogle af årsagerne til den vigende opslutning. Samlet former artiklen sig som følger: For det første redegøres der for nogle af de forskelle og ligheder, der er på faglige organisationer i forskellige lande. I udgangspunktet er situationen meget forskellig fra land til land. For det andet redegøres der for udviklingen i organisationsgraden i en række lande. I tredje del sætter artiklen fokus på en række af de forklaringer, der kan gives på den i hovedsagen vigende medlemstilslutning, mens fjerde del mere specifikt ser på organisationsudviklingen i en række udvalgte lande, hvor der fokuseres på Sverige, Holland, Danmark, Tyskland og Storbritannien. Artiklen rundes af med et konkluderende afsnit. Faglig organisering i Europa karakteristika Det er ingen hemmelighed, at opbakningen i form af medlemstilslutning til de faglige organisationer er meget forskellig i Europa. Der er store forskelle på organisationsgraderne landene imellem. I nogle europæiske lande som f.eks. Danmark og Sverige er omkring 80% af lønmodtagerne organiserede. I andre lande, som Polen, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

2 Tabel 1: Faglig organisationsgrad i udvalgte lande (nuværende og kommende EU-lande, USA, Japan, Norge) (Andel fagligt organiserede ift. den samlede arbejdsstyrke (angivet i pct.)), 1997/1999/2000 Sverige* 86 Finland* 78 Danmark* 76 Cypern** 70 Belgien** 69 Malta** 65 Norge* 55 Luxembourg** 50 Irland* 45 Slovenien** 41 Slovakiet** 40 Østrig* 39 Italien* 37 Grækenland** 33 Tjekkiet** 30 Letland** 30 Portugal ** 30 Storbritannien* 29 Tyskland* 27 Holland* 24 Japan*** 22 Ungarn** 20 Spanien* 17 Litauen** 15 Polen** 15 Estland** 15 USA*** 14 Frankrig* 10 Kilder: * Kilden er Ebbinghaus & Visser (2000, 63), tabel WE 13/14 (a) (net density I (% dependent labour force). Opgørelsen inkluderer ikkebeskæftigede medlemmer af de faglige organisationer (og tilsvarende bl.a. arbejdsløse i arbejdsstyrken). For Sveriges vedkommende inkluderer opgørelsen kun de beskæftigede fagforeningsmedlemmer sammenholdt med den del af arbejdsstyrken, der er i beskæftigelse. Opgørelsen dækker år ** Kilden er EIROnline (2002). Opgørelsen dækker år *** Kilden er Kjellberg (2001, 27), tabel 1. Opgørelsen dækker år Det skal bemærkes, at dataene ikke er helt sammenlignelige på tværs af de forskellige kilder. Frankrig og Spanien, udgør organisationsgraden blot 10 til 15%. Forskellene i organisationsgrader imellem de industrialiserede lande fremgår af tabel 1. Årsagerne til de store forskelle i organisationsgrader er mange. Historisk tradition i de nationale industrielle relationssystemer, konkurrence mellem de faglige organisationer, arbejdsgiversidens accept af fagforeninger og meget andet spiller ind, når niveauet for faglige organisering skal forklares. Males der med den store pensel, præges efterkrigstiden i (Vest)europa i første omgang af en betydelig vækst i faglig organisering over det meste af Europa (den demokratiserede del). Denne vækst i faglig organisering hænger sammen med efterkrigstidens reindustrialisering af produktionslivet og med den generelle vækst i den offentlige sektor. De seneste tyve år tegner der sig dog et billede, hvor de faglige organisationer i Europa over en bred kam oplever medlemstilbagegang. Dette gør sig i særdeleshed gældende i nogle lande som f.eks. Frankrig og Storbritannien, hvor medlemstilbagegangen har været betydelig. Ligesom det gør sig gældende i en række af de tidligere østeuropæiske lande. Andre lande og hertil hører Danmark har kun i begrænset omfang oplevet medlemstilbagegang, og når det har fundet sted, er det ofte begrænset til bestemte sektorer. Den nærmere diskussion af dette vendes der dog tilbage til. Skal der skitseres et overordnet billede af, hvad der karakteriserer de faglige organisationer i Europa, er det hensigtsmæssigt kort at komme ind på nogle af de forhold, der almindeligvis fremhæves, når der skal identificeres forskelle og ligheder mellem forskellige nationale fagforeningsmæssige traditioner (Clegg 1978; Ebbinghaus & Visser 2000; Galenson 1994; Hyman 2001; Kjellberg 1983, 2001, Poole 1984). Der vil blive fremhævet tre dimensioner. For det første er organisationsstrukturen i nogle lande ka- 8 Faglig organisering under forandring

3 rakteriseret ved, at faglige organisationer konkurrerer indbyrdes om lønmodtagerne. I lande som Frankrig, Spanien og Italien eksisterer der konkurrerende faglige organisationer, som grundlæggende forsøger at organisere de samme grupper af lønmodtagere. Baggrunden for, at der er konkurrerende organisationer, er som oftest religiøst eller politisk betinget. Således er der eksempelvis i Italien henholdsvis en (tidligere) kommunistisk (CGIL), en socialistisk (socialdemokratisk) (UIL) og en kristelig (CISL) organisering af lønmodtagerne. I andre lande som f.eks. Tyskland, Danmark og Sverige er der tradition for, at der er etableret en enhedsfagbevægelse. Her eksisterer der en række dominerende faglige organisationer, der ofte har etableret grænseaftaler med hinanden om, hvem der organiserer hvilken type af arbejdskraft. Her konkurreres der kun i begrænset omfang mellem organisationerne, om end der godt kan identificeres faglige organisationer, som søger at definere sig i opposition til de dominerende organisationer. Dette er f.eks. tilfældet med de kristelige, faglige organisationer i Danmark. For det andet er der forskellige traditioner for, hvad de faglige organisationer anser for at være deres centrale opgave. Beatrice og Sidney Webb har lavet en klassisk definition af, hvad en fagforening er. De skriver:»a Trade Union as we understand the term, is a continuous association of wage-earners for the purpose of maintaining or improving the conditions of their working lives.«(webb 1920,1). Fagforeninger kan således ses som organisationer, der søger at fastholde eller forbedre lønmodtageres arbejdsvilkår. Denne opgave kan dog varetages på forskellige måder, og traditionelt har der i hovedsagen udviklet sig to typer af interessevaretagelse. I nogle lande orienterer de faglige organisationer først og fremmest deres interessevaretagelse mod virksomhederne og arbejdsgiverne. Overenskomstindgåelse m.v. betragtes som hovedopgaven for de faglige organisationer i disse lande. I andre lande retter organisationerne mere deres ressourcer mod det politiske system. De søger indflydelse på det politiske system og satser herigennem på at skabe forbedrede løn- og arbejdsvilkår gennem politiske indgreb. I en europæisk sammenhæng er det tydeligt, at de faglige organisationer i lande som Frankrig, Italien og Spanien er meget orienteret mod det politiske system, mens de eksempelvis i Danmark og Tyskland mere orienterer sig mod arbejdsgiversiden og mindre mod det politiske system. En tredje dimension, som peger på forskelle mellem de europæiske fagforeninger, har at gøre med hvilken type arbejdskraft der organiseres hvor. Almindeligvis skelnes der mellem forskellige typer af faglige organisationer, afhængigt af hvilke typer arbejdskraft de organiserer. For det første er der fagbaserede foreninger, hvor det er en fælles uddannelsesbaggrund (eller faglig baggrund), der udgør grundlaget for organiseringen. For det andet er der sektorbaserede fagforeninger (i visse sammenhænge kaldet industriforbund), og endelig er der for det tredje generelle fagforeninger, hvor alle kan være medlem uafhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund eller aktuelle beskæftigelse (Jackson 1991, 35). De fagbaserede fagforeninger dominerer eksempelvis i de nordiske lande og Storbritannien. Organisationsstrukturen er her i hvert fald oprindeligt baseret på bestemte fag. Murere, tømrere, skomagere osv. i hver deres fagforening. Samtidigt er organisationsstrukturen ofte meget klasse- og uddannelsesbaseret. De højtuddannede og de ufaglærte organiseres eksempelvis hver for sig i Sverige og Danmark, ligesom de to grupper er tilknyttet hver deres faglige hovedorganisation (Kjellberg 2001). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

4 Sektorbaserede faglige organisationer dominerer derimod i andre lande som f.eks. Tyskland. Her er det branche- og sektortilknytningen og ikke den enkeltes uddannelsesbaggrund, der er afgørende for fagforeningsmedlemskabet. Arbejder man inden for den kemiske industri. organiseres man i IG-Chemie, hvad enten man gør rent eller er ingeniør (Jensen m.fl. 1996). Opbakning til de faglige organisationer udvikling i organisationsgrader I det kommende afsnit er der fokus på tilslutningen til de faglige organisationer i Europa. Målet er først og fremmest at beskrive udviklingen i organisationsgrader med udgangspunkt i en række udvalgte lande. Det skal med det samme understreges, at beskrivelsen primært bygger på sekundære data, og at der er stor forskel på, i hvilket omfang der er tilgængelige data i forhold til de enkelte lande. I den forbindelse skal det bemærkes, at det at opgøre organisationsgraderne ofte er forbundet med betydelig usikkerhed. Almindeligvis defineres den faglige organisationsgrad som forholdet mellem antallet af faktiske medlemmer af de faglige organisationer sammenholdt med det potentielle antal medlemmer inden for en given sektor, et givent fag eller et givent land (Ebbinghaus & Visser 2000, 17). Eller som andelen af fagligt organiserede i forhold til den samlede arbejdsstyrke (Galenson 1994, 4). Et traditionelt problem er i den sammenhæng bl.a., at faglige organisationer i deres opgørelser af medlemstilslutning ofte ikke selv skelner mellem ordinære medlemmer i den arbejdsdygtige alder og pensionerede medlemmer (eller studerende/lærlinge ) (Ebbinghaus 2002). Tilsvarende er der store forskelle på, i hvilket omfang arbejdsløse er medlemmer af de faglige organisationer, og på hvilken måde de indgår i de Tabel 2: Udvikling i faglig organisationsgrad i udvalgte lande, /99 Danmark* (1997) Finland* (1997) Sverige* (1997) Belgien* N/a Frankrig* (1997) Irland* (1997) Østrig* (1997) Italien* (1997) Spanien* 45 (1977) (1997) Holland* (1997) Tyskland* (1997) Storbritannien* (1997) USA** (1999) Japan** (1999) Norge* (1997) Kilder: * Kilden er Ebbinghaus & Visser (2000, 63), tabel WE 13/14 (a) (net density I (% dependent labour force). Opgørelsen inkluderer ikke-beskæftigede medlemmer af de faglige organisationer (og tilsvarende bl.a. arbejdsløse i arbejdsstyrken). For Sveriges vedkommende inkluderer opgørelsen kun de beskæftigede fagforeningsmedlemmer sammenholdt med den del af arbejdsstyrken, der er i beskæftigelse. ** Kilden er Kjellberg (2001, 27), tabel Faglig organisering under forandring

5 statistiske opgørelser af arbejdsstyrken (Ebbinghaus & Visser 2000; Galenson 1994). Alt sammen er med til at skabe usikkerhed omkring organisationsgraderne, og, som Galenson påpeger, små forskelle på organisationsgraderne mellem forskellige lande bør i særdeleshed analyseres med forbehold for de usikkerheder, som opgørelsesmetoderne implicerer (Galenson 1994). Som det fremgår af tabel 2, er der store forskelle på, hvordan organisationsgraden har udviklet sig de seneste tyve år. Nogle lande oplever kraftig tilbagegang i organisationsprocenterne, mens andre oplever en betydelig stabilitet. I Sverige, Finland, Danmark, Belgien, Norge og Spanien er der en relativt høj grad af stabilitet om end udgangspunktet er forskelligt. Der kan godt identificeres medlemstilbagegang eksempelvis i Danmark men alt i alt er den relativt beskeden. Dog kan der godt være sket større forskydninger faggrupper eller sektorer imellem, således at nogle faglige organisationer i et land har oplevet tilbagegang, mens andre har oplevet vækst. I Østrig, Italien, England, Tyskland, Holland og Frankrig ses der en betydelig nedgang i organisationsgraden. Nogle af disse lande har været en del af højborgen for den europæiske fagbevægelse. Tysk og engelsk fagbevægelse har således traditionelt været centrale aktører i den europæiske faglige organisering. Grunde til faglig organisering I det følgende bliver der redegjort for en række af forskellige teoretiske og empiriske forklaringer på det generelle fald i tilslutningen til de faglige organisationer i Europa. Herefter vil der i næste afsnit blive kigget nærmere på en række udvalgte lande. Inden spørgsmålet om forklaringerne på faldet i organisationsgraderne kommer på banen, er det imidlertid nødvendigt kort at diskutere spørgsmålet om, hvorfor lønmodtagere i almindelighed organiserer sig. Overvejelser heromkring kan i hvert fald i udgangspunktet bidrage til forståelsen af, hvorfor organisationsgraden måtte falde, stige eller være stabil i et givent land. Traditionelt forstås lønmodtageres grunde til at organisere sig i en faglig organisation i lyset af to typer af motiver eller rationalitetsformer. For det første organiserer lønmodtagere sig, fordi de individuelt har en række interessebaserede grunde til at organisere sig. De får optimeret deres interessevaretagelse bedre ved at være medlem af en faglige organisation end ved ikke at være medlem. Fagforeningen tilvejebringer overenskomster, sikkerhed i ansættelse, støtte ved afskedigelse m.v., hvilket alt andet lige stiller den enkelte lønmodtager i en bedre position, end han eller hun ellers ville have stået i uden et medlemskab af en fagforening (Olson 1965; Scheuer 1996). Lønmodtagerne kan derfor i dette perspektiv antages at foretage en eller anden form for afvejning af, om udgifterne til medlemskab af fagforeningen står mål med de goder, medlemskabet medfører i form af bedre løn, bedre ansættelsessikkerhed m.v. Den anden hovedårsag til, at lønmodtagere organiserer sig, er, hvad man kan kalde normativt eller værdimæssigt funderet. Lønmodtagere organiserer sig, fordi de oplever et normativt tilhørsforhold til deres kollegaer på arbejdspladserne. Der eksisterer et værdifællesskab mellem grupper af lønmodtagere. Et værdifællesskab som eksempelvis kan være baseret på en fælles uddannelsesmæssig og faglig baggrund eller på en fælles position i arbejdspladsens hierarki ( os versus dem ). Det er bl.a. dette værdifællesskab, som får lønmodtagere til at melde sig ind i en faglig organisation, fordi fagforeningen sætter værdifællesskabet ind i nogle faste og institutionaliserede rammer. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

6 Begge typer af forklaringer på lønmodtagernes ønske om at organisere sig eksisterer side om side. Der er ikke tale om et enten eller, men om et både og. Interesse og normativt baserede motiver til fagforeningsmedlemskab eksisterer side om side. Lønmodtagere melder sig ind i en faglig organisation, både fordi det giver dem bedre lønog arbejdsvilkår, og fordi det sikrer dem et normativt tilhørsforhold, samtidig med at forestillingen om solidaritet med andre lønmodtagere opfattes som et normativt gode 2 (Visser 2002). I ovenstående ligger der implicit nogle generelle skitser til forklaringer på, hvorfor lønmodtagere i mindre grad end tidligere melder sig ind i faglige organisationer, og hvorfor der tilsvarende ses generelle tendenser til fald i organisationsgraderne i Europa. En klassisk begrundelse for manglende opbakning til fagforeningerne knytter an til det, der betegnes som free-rider problematikken (Olson 1965; Scheuer 1996). Den vigtigste ydelse, som faglige organisationer leverer, er ofte de kollektive overenskomster, som indgås med arbejdsgiversiden og virksomhederne. Imidlertid vil det i mange sammenhænge være sådan, at de rettigheder og goder, som opnås i de kollektive overenskomster, gælder for alle lønmodtagere inden for en given sektor. Og det uafhængigt af om den enkelte er medlem af en fagforening eller ej. Det kan enten være tilfældet, fordi det direkte fremgår af overenskomsten, at alle skal være dækket af denne uafhængigt af tilhørsforhold til fagforeningen. Det er i hovedsagen tilfældet i Danmark. Eller det kan være, fordi overenskomsten generelt har en afsmittende virkning på arbejdsmarkedet i almindelighed (Galenson 1994). Fagforeningen tenderer således til at skabe kollektive goder, som alle lønmodtagere inden for et givet arbejdsområde får glæde af uafhængigt af, om den enkelte er medlem af en faglig organisation eller ej. Denne situation gør det muligt for den enkelte lønmodtager at free-ride i forhold til de goder, som fagforeningen er med til at skabe. Den enkelte kan få del i goderne (f.eks. overenskomsten) uden at medvirke til skabelsen af goderne (gennem fagforeningsmedlemsskab) og derved free-ride. De faglige organisationer kan forsøge at imødegå free-rider problemet ved at udvikle selektive goder, der kun kommer de lønmodtagere, der er medlem af fagforeningen, til gavn (Olson 1965). Man kan forsøge at tilbyde andre ydelser end overenskomsten som f.eks. uddannelse, pension, hjælp til sikring af rettigheder osv., som så alene tilbydes de lønmodtagere, som faktisk er medlem af den faglige organisation (Checchi & Visser 2001). I relation til spørgsmålet om de normative motiver kan der generelt peges på en række forhold, der peger i retning af, at denne faktor kan miste sin kraft som årsag til, at lønmodtagere vælger at melde sig ind i en faglig organisation. Det værdifællesskab, som i vidt omfang udgør grundlaget for lønmodtageres normative tilslutning til de faglige organisationer, udfordres i nogle sammenhænge af eksempelvis forandrede arbejdsformer eller mere generelt af individualiseringstendenser i det senmoderne samfund (Beck 1997, 2000). Opkomsten af nye typer af job uden tradition for faglige organisering kan medvirke til, at fagforeningernes relative styrke mindskes, i og med at normen om fagforeningsmedlemskab og solidaritet ikke gælder i den type job. Med udgangspunkt i ovenstående kan der altså samlet argumenteres for, at de nedadgående forandringer i medlemstilslutningen i dele af fagbevægelsen i Europa hænger sammen med, 1) at grupper af lønmodtagere ikke længere oplever, at udbyttet at af være medlem af en faglige organisation står mål med omkostningerne her- 12 Faglig organisering under forandring

7 ved, og 2) at den normative tilslutning til de værdier, som de faglige organisationer er bærere af, er under pres, hvilket reducerer medlemstilslutningen. Baggrunden for sådanne tendenser vil blive diskuteret i det kommende. Forklaringer på forandringer i tilslutningen til de faglige organisationer Skal der kommes med et bud på, hvad det er for forandringer, som har været årsagen til, at lønmodtagernes interesse i at være medlem af en faglig organisation generelt er blevet mindre, er et sted at starte ved arbejdsstyrkens karakteristika. Der er sket store forandringer på arbejdsmarkedet, i takt med at beskæftigelsen er gået fra industrisektoren til servicesektoren, i takt med at kvinderne for alvor er kommet på arbejdsmarkedet, og i takt med at uddannelseskravene til arbejdskraften generelt har haft en opadgående tendens. I det følgende gives der en kort redegørelse for en række af disse mere strukturelle udviklingstendensers indflydelse på organisationsgraderne i Europa. Det skal understreges, at fremstillingen ikke har til hensigt at føre bevis for disse forskellige faktorers konkrete betydning for organisationsgradens forandring i Europa. Det er en alt for omfattende opgave til at kunne rummes i denne artikel. Målet er mere beskedent at skitsere argumenterne for de forskellige faktorers betydning og efterfølgende spore den konkrete betydning af nogle af faktorerne i relation til den analyse af udvalgte lande, som efterfølger dette afsnit. Forklaringerne på faldet i organisationsgrader vil i det kommende blive samlet i otte forskellige aspekter: 1) En første forklaring, der traditionelt fremhæves, når medlemsudviklingen blandt de faglige organisationer vedrører forandringerne i beskæftigelsesstrukturen. Overgangen fra industrisamfundet til det, der i nogle sammenhænge er blevet betegnet som det post-industrielle samfund (Bell 1976), har medført betydelige forandringer i de fleste industrialiserede landes beskæftigelse. Arbejdsstyrken er her omkring årtusindeskiftet i langt højere grad ansat i servicesektoren fremfor som tidligere i industrisektoren. Da de faglige organisationer bredt betragtet traditionelt har stået stærkest inden for industrisektoren, har denne forskydning af beskæftigelsen næsten per automatik medført reducerede organisationsgrader (Visser 2002). Fagforeningerne har ikke været i stand til at tydeliggøre behovet for faglig organisering i store dele af servicesektoren, hvorfor lønmodtagerne i denne sektor kun i begrænset omfang er blevet organiseret. Det skal dog understreges, at billedet ikke er helt entydigt. Som fremhævet af Galensson (1994) afviser hans komparative analyser, at der eksisterer en statistisk signifikant sammenhæng mellem udviklingen i beskæftigelsen og organisationsgraderne. Det er tydeligt, at fagbevægelsen i nogle lande (som f.eks. de skandinaviske) har formået at organisere medarbejderne i store dele af servicesektoren. Dette har været medvirkende til at fastholde de generelt høje organisationsgrader. 2) En anden forklaring på faldet i organisationsgraderne vedrører forskydninger i beskæftigelsen fra tidsubestemte fuldtidsstillinger til deltidsstillinger eller midlertidige stillinger. I Europa har der generelt været en vækst i antallet af deltidsstillinger og midlertidige stillinger på arbejdsmarkedet, ligesom denne type jobs i eksempelvis EU-regi er blevet fremhævet som centrale i fremtidens jobskabelsesprocesser (Jensen 2001). I forhold til graden af faglig organisering kan der her konstateres en tendens til, at Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

8 lønmodtagere i deltidsstillinger eller i midlertidige stillinger organiserer sig i mindre omfang end lønmodtagere i fuldtidsstillinger (Ebbinghaus & Visser 2000). Den enkelte lønmodtager oplever måske kun i begrænset omfang, at der er fordele ved fagforeningsmedlemskabet, når han eller hun er på deltid, ligesom identifikationen med professionen eller faget og med lønmodtagerrollen generelt kan tænkes at være mindre, når arbejdet kun udgør en begrænset del af den samlede livssituation. Samlet er tendensen således, at vækst i antallet af ikke-tidsubestemte fuldtidsstillinger tenderer til at underminere tilslutningen til fagforeningerne. 3) Kvinders øgede deltagelse på arbejdsmarkedet er blevet fremhævet som et forhold, der har betydning for omfanget af faglig organisering. Og hovedtendensen er, at kvinder organiserer sig i mindre omfang end mænd. Argumenterne herfor er i vidt omfang parallelle til argumenterne omkring deltidsansættelse (hvor der i øvrigt i særligt grad er kvinder ansat). Kvinder identificerer sig i mindre omfang end mænd med deres lønarbejderstatus (pga. mere eller mindre traditionelle kønsrollemønstre) og er i mindre omfang end mænd fast tilknyttet arbejdsmarkedet. Alt i alt er det tesen, at dette fører til, at kvinders interesse- og værdibaserede motiver til at være medlem af en fagforening er svagere end mændenes. Flere kvinder på arbejdsmarkedet medfører således alt andet lige at organisationsprocenten falder. Det skal dog understreges, at tendensen langt fra er entydig. Eksempelvis er organisationsgraden blandt kvindelige lønmodtagere højere end blandt mandlige lønmodtagere i lande som Sverige og Finland (EIROnline 2004, tabel 3). Tilsvarende kan det konstateres, at væksten i medlemstallet i nogle lande snarere ligger hos kvindelige lønmodtagere end blandt mandlige (Visser 2001). Disse tendenser hænger sammen med, at kvinder i stigende omfang har samme uddannelsesbaggrund som mænd og ansættes i job, der medfører, at rollen som lønmodtager har større og større betydning for den samlede livssituation. 4) En fjerde type forklaring vedrører forandringer i karakteren af arbejdet. Ændret tilrettelæggelse af arbejdet og introduktion af nye ikke-tayloristiske former for arbejdsorganisering, samt indførelsen af nye typer ledelsesformer (f.eks. Human Resource Management) peger i retning af, at der opstår mere direkte kommunikationskanaler mellem ledelse og medarbejdere. I nogle sammenhænge medfører det, at oplevelsen af, at arbejdspladsen består af et os og et dem, forsvinder. Det kan føre til, at den enkelte lønmodtager i mindre grad oplever et behov for fagforeningsmedlemskab. Virksomheden udgør grundlaget for de fælles værdier, ikke sammenholdet mellem kollegaerne mod ledelsen (Guest 1995; Navrbjerg 1999). Guest har med udgangspunkt i dual-loyaltytesen argumenteret for, at det kan være vanskeligt for lønmodtagere både at være loyale over for fagforeningen og over for virksomheden. Der må vælges, og i visse sammenhænge vælges loyaliteten over for virksomheden frem for loyaliteten over for fagforeningen. Det kan resultere i, at lønmodtagere enten melder sig ud af fagforeningen eller slet ikke melder sig ind. 5) I sammenhæng med tendenserne til forandrede former for arbejdsorganisering diskuteres spørgsmålet om individualiseringstendenser (Beck 1997, 2000; Giddens 1994) i det senmoderne samfund også som en faktor, der har betydning for tilslutningen til de faglige organisationer. Individualisering, forstået som fri- 14 Faglig organisering under forandring

9 sættelse fra traditionelle former for solidaritet, gør det vanskeligere at etablere sociale institutioner og organisationer, som indfanger alle lønmodtagere. Identiteten som lønmodtager bliver blot en blandt mange identiteter, som det enkelte individ handler i forhold til. Samtidigt betyder tendenserne til opløsningen af det traditionelle klassesamfund (Ebbinghaus & Visser 2000; Pakulski & Waters 1996), at arbejderidentitet ikke længere er en selvfølgelig identitet knyttet til lønarbejdet. Individualiseringstendenserne ses i forskellige sammenhænge, især sporet til de yngre generationer på arbejdsmarkedet. Unge ser således generelt ud til at organisere sig i mindre grad end ældre lønmodtagere (Kjellberg 2001). Med andre ord er der tendenser i retning af, at unge lønmodtagere ikke længere opfatter det som naturligt og selvfølgeligt at melde sig ind i en faglig organisation. En tendens, der peger i retning af nedadgående organisationsgrader. 6) Et sjette forklarende element, der er betydningsfuldt i relation til udviklingen i organisationsgraden, vedrører arbejdsgiversidens holdning til de faglige organisationer. De organiserede arbejdsgivere har en betydelig indflydelse på tilslutningen til de faglige organisationer. Er arbejdsgiversiden generelt fjendtligt indstillet over for faglige organisering, som man eksempelvis har set det i perioder i USA, kan det føre til, at lønmodtagere i mindre omfang end ellers melder sig ind i en faglig organisation. Tilsvarende kan en positiv arbejdsgiverholdning til faglig organisering være med til at understøtte de faglige organisationers legitimitet. Et forhold, der bl.a. kendes fra de skandinaviske lande i almindelighed og Danmark i særdeleshed (Jensen 2001). Er arbejdsgiverorganisationerne indstillet på at acceptere kollektive overenskomster indgået med de faglige organisationer, medvirker de til at give fagforeningerne øget legitimitet (Visser 2002). Tilsvarende er et kollektivt overenskomstsystem med det, som Clegg (1978) kalder stor bredde, hvor mange lønmodtagere er omfattet af overenskomsterne, afgørende for at sikre opbakning til fagforeningerne. 7) Som et syvende punkt skal forandringer i den politiske orden nævnes som et forhold, der har betydning for organisationsgraderne. Politiske forandringer har spillet en stor rolle i Europa de seneste år. Ikke mindst i tilknytning til det tidligere Østeuropa, hvor kommunismens sammenbrud bl.a. har ført til, at tvangsmedlemskab af faglige organisationer er blevet afløst af mere frivillige organisationsformer. Dette har i nogle lande ført til betydelig tilbagegang i medlemsskaren iblandt de faglige organisationer samtidig med at fagforeningerne selv er blevet reorganiseret som konsekvens af de politiske forandringer. Denne tendens kunne også iagttages i 1970 erne, hvor nogle af de dengang totalitære regimer i Sydeuropa blev afløst af demokratier. Som det fremgår af tabel 2, var organisationsgraden under Franco i Spanien i 1977 på 45%, mens den få år senere var faldet til under 10%. For politiske systemer i Østeuropa og i Spanien var fagbevægelsen et element i en massemobiliseringsstrategi, der skulle legitimere den eksisterende politiske orden. I det øjeblik den politiske orden ændrede sig, forsvandt grundlaget for den daværende fagbevægelse med efterfølgende markant faldende organisationsgrader. 8) Endelig og som et sidste forklarende element kan industrial relationssystemernes institutionaliseringsformer og statens rolle heri siges at spille en stor rolle for lønmodtagernes interesse i at organi- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

10 sere sig. Det gør sig eksempelvis gældende i relation til, hvordan arbejdsløshedsforsikringen er organiseret og institutionaliseret. Administreres arbejdsløshedsforsikringen eksempelvis i statsligt eller fagligt regi? Eksistensen af det såkaldte Gent-system, hvor administrationen af arbejdsløshedsforsikringssystemet er overladt til de faglige organisationer, tenderer til at øge organisationsgraden, særligt i perioder med høj arbejdsløshed. Faglige arbejdsløshedskasser er noget, der kendes fra lande som Danmark, Sverige, Finland og Belgien, hvorimod arbejdsløshedskassesystemet er adskilt fra de faglige organisationer i lande som Frankrig og Norge. Den måde, administrationen af A-kasse systemet er organiseret på, har konsekvenser for, hvordan arbejdsløshedsudviklingen påvirker tilslutningen til de faglige organisationer (Kjellberg 2001). I lande, hvor A-kasse systemet er afkoblet fra de faglige organisationer, er der en klar tendens til, at øget arbejdsløshed medfører færre fagligt organiserede. Man er medlem af en fagforening, når man er i arbejde, og ikke når man er arbejdsløs. I lande, hvor de faglige organisationer administrerer arbejdsløshedsforsikringen, er der en tendens til, at øget arbejdsløshed medfører øget tilslutning til fagforeningerne. Et forhold, som bl.a. i Danmark har givet sig udslag i, at organisationsgraden støt er vokset i takt med, at arbejdsløsheden steg i løbet af 1970 erne og 1980 erne. Tilsvarende kan en stærk statslig regulering af arbejdsmarkedet gennem lovgivning som det f.eks. er tilfældet i Frankrig føre til, at den enkelte lønmodtagers interesse i at være medlem af en fagforening er begrænset. Hvis det primært er statslig lovgivning og ikke overenskomster, som sikrer lønmodtagerne over for arbejdsgiverne, mindskes fagforeningers legitimitet som dem, der sikrer lønmodtagernes bedre løn- og arbejdsvilkår. Denne problemstilling kendes tilsvarende i tilknytning til EU-samarbejdets udvikling, hvor spørgsmålet om lovgivning versus aftaler bl.a. står højt på den danske arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, netop fordi nogle faglige organisationer frygter, at mere lovgivning på sigt vil mindske tilslutningen til organisationerne (Jensen 1998). Landestudier Storbritannien, Tyskland, Sverige, Holland og Danmark I det forudgående er der redegjort for en række forskellige forklaringer på forandringer i tilslutningen til fagforeningerne i almindelighed. Målet med det kommende afsnit er at komme et spadestik dybere i analysen af udviklingen i organisationsgraderne. Og midlet hertil er en kortfattet analyse af udvikling i tilslutning til de faglige organisationer i en række udvalgte lande. Der fokuseres på Tyskland, Sverige, England, Holland og Danmark. At det netop er disse lande, der fokuseres på, er for det første pragmatisk begrundet i, at der eksisterer en relativt god dataadgang i forhold til disse lande, ligesom de er relativt omfattende beskrevet og analyseret i den internationale litteratur. For det andet repræsenterer landene samfund, hvor de faglige organisationer traditionelt har stået stærkt (undtagelsen er i den sammenhæng Holland), men hvor der har været forskellige tendenser i organisationsgradens udvikling. Storbritannien Ses der på den faglige organisering i Storbritannien, har der siden slutningen af 1970 erne kunnet konstateres en væsentlig tilbagegang i organisationsgraden. Det fremgår af tabel 2, at organisationsgraden generelt er faldet fra 56% i 1980 til 29% i 16 Faglig organisering under forandring

11 Tabel 3: Storbritannien. Medlemskab af fagforening, Organisationsprocent fordelt på køn, sektor m.v., Medlemmer i alt Organisationsprocent 39% 28,8% Mænd 44% 30% Kvinder 33% 28% Fuldtid 44% 32% Deltid 22% 20% Virksomheder med mindre end 25 ansatte 19% 15% Virksomheder med mere end 25 ansatte 49% 36% Offentligt ansatte 64%(1993) 59% Privatansatte 24%(1993) 18% Kilde: Labour Force Survey, Great Britain, , Department of Trade and Industry, Employment Relations Directorate (www.dti.gov.uk/er/emar/trade.htm) Altså et fald på 27 procentpoint, eller næsten en halvering af opbakningen på arbejdsmarkedet. Kigges der mere specifikt på de seneste 15 år, ses det af tabel 3, at de faglige organisationer i absolutte tal har godt halvanden million færre medlemmer i 2001, end de havde i Medlemstilbagegangen har været markant blandt mandlige lønmodtagere. 44% af de mandlige lønmodtagere var organiseret i 1989, mens tallet var faldet til 30% i Andelen af kvinder, som er organiseret, er derimod ikke reduceret i nær samme omfang. 33% af kvinderne var fagforeningsmedlemmer i 1989, mens det tilsvarende tal i 2001 var 28% (se også Ebbinghaus & Waddington 2000). Tilsvarende er organisationsprocenten i højere grad faldet blandt de fuldtidsansatte end blandt de deltidsansatte. 44% af de fuldtidsansatte var organiseret i 1989, hvilket var faldet til 32% i Blandt de deltidsansatte var der både i 1989 og i 2001 organiseret omkring en femtedel af arbejdsstyrken. Det er altså iblandt de traditionelle kernegrupper på arbejdsmarkedet (fuldtidsansatte, mandlige lønmodtagere), at den engelske fagbevægelse har mistet medlemmer. Selv på de større virksomheder (mere end 25 ansatte) er organisationsgraden som det fremgår af tabel 3 faldet. Således er organisationsgraden i almindelighed heller ikke særlig høj inden for det, der traditionelt betegnes som fagbevægelsens kernegrupper. En organisationsgrad på 20% (2001) i byggesektoren, på 27% (2001) i fremstillingssektoren, på 20% (2001) blandt de ufaglærte arbejdere (elementary) og 30% (2001) blandt de faglærte arbejdere (skilled) (Brook 2002), afspejler generelt, hvor svagt engelsk fagbevægelse står på det private arbejdsmarked, hvor den samlede organisationsgrad i 2001 ligger på 18% (jf. tabel 3). Det skal dog bemærkes, at der de senere år har været fremgang at spore omkring opbakningen til de faglige organisationer. Således har medlemstallet været svagt stigende i perioden fra , afløst af et fald fra 2000 til I 2001 har britisk fagbevægelse dog i alt flere medlemmer end i 1997 (Brook 2002). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

12 I Thatcher s regeringstid blev der (fra 1979) introduceret en række love, der søgte med held at stække den engelske fagbevægelse (Ebbinghaus & Waddington 2000). Det blev i højere grad muligt for arbejdsgiverne at afvise at indgå kollektive overenskomster med de faglige organisationer, og det har bl.a. været den udvikling, der har medvirket til faldet i opbakningen til de faglige organisationer. I arbejdsgiverkredse har der været en vis modvilje over for de faglige organisationer. Villigheden til at indgå kollektive overenskomster med de faglige organisationer har visse steder været begrænset. Det er således blot lidt mere end 1/3 af lønmodtagerne, hvis løn er påvirket af en kollektiv overenskomst (og det drejer sig især om lønmodtagerne i den offentlige sektor) (Brook 2002). Storbritannien fremhæves ligeledes som et sted, hvor indførelsen af nye ledelsesformer, som f.eks. Human Ressource Management, i stort omfang har medført, at de faglige organisationer er blevet udgrænset fra arbejdspladserne. Virksomhedsledere har strategisk satset på at kommunikere direkte med medarbejderne uden om de faglige organisationer. Tyskland På det tyske arbejdsmarked har de faglige organisationer generelt oplevet fald i medlemsandelen det seneste årti. Dette gør sig især gældende i tilknytning til den største af de tyske faglige hovedorganisationer, DGB, der i perioden 1991 til 2000 har mistet over 30% af medlemsskaren. Som det ses af tabel 4, er medlemstallet i de DGB-tilknyttede forbund gået fra godt 10 1/2 million medlemmer i 1992 til under 8 millioner medlemmer i Baggrunden for den markante tilbagegang i medlemstallet skyldes flere forhold. Den væsentligste forklaring er knyttet til det forhold, at lønmodtagere fra de tidligere østtyske delstater i stort tal melder sig ud af de faglige organisationer. Dernæst og det gør sig også gældende i forhold til det tidligere Østtyskland at arbejdsløsheden er steget betragteligt i Tyskland i løbet af 1990 erne, hvilket har ført til massiv reduktion af antallet af fagforeningsmedlemmer (Ebbinghaus et al. 2000). I første omgang oplevede de tyske fagforbund en betydelig medlemstilgang i tilknytning til genforeningen mellem Vestog Østtyskland. Det samlede medlemstal i alle hovedforbundene voksede således fra et niveau på lidt under 10 millioner medlemmer i slutningen af 1980 erne til næsten 13 millioner medlemmer i En vækst, der først og fremmest var knyttet til det forhold, at østtyske lønmodtagere i stort tal blev overtaget som medlemmer i de daværende vesttyske fagforbund i forbindelse med genforeningen. Siden genforeningen har østtyske lønmodtagere bl.a. pga. den høje arbejdsløshed i øst imidlertid meldt sig ud af de faglige organisationer i stort tal. Generelt er tendensen i Tyskland, Tabel 4: Tyskland: Medlemstal fordelt på hovedorganisationer, 1991 og * 1997* 2000** DGB (Deutcher Gewerkschaftsbund) DBB (Deutcher Beamtenbund) DAG (Deutche Angestellten-Gewerkschaft) CGB (Christilicher Gewerkchaftsbund) Nn Medlemmer i alt Nn Organisationsgrad*** 32% 27% Nn Kilde: *Ebbinghaus et al. (2000); **Ebbinghaus (2002); *** organisationsgraderne er hentet fra tabel 2, tallene vedrører henholdsvis 1990 og Faglig organisering under forandring

13 at øget arbejdsløshed fører til færre medlemmer af de faglige organisationer, bl.a. fordi de faglige organisationer til forskel fra situationen i Danmark ikke har ansvaret for administrationen af a-kasserne. Tysk fagbevægelses medlemstilbagegang er imidlertid også strukturelt betinget. DGB-forbundenes medlemsbase er knyttet til de traditionelle industrierhverv (og til dele af den offentlige sektor). Det er her, man har sine kernemedlemmer blandt midaldrende, mandlige, faglærte og ufaglærte arbejdere. Andre grupper på arbejdsmarkedet det være sig kvinder, funktionærer, unge, ansatte i serviceerhvervene m.v. er kun i begrænset omfang medlemmer. Når beskæftigelsen så generelt tenderer til at flytte fra industri til serviceerhvervene, giver det naturligvis problemer i forhold til muligheden for at fastholde organisationsgraden på længere sigt. Ses der eksempelvis på organisationsgraden blandt kvinder i forhold til mænd, så har tysk fagbevægelse ikke på samme måde som svensk fagbevægelse været i stand til at organisere kvindelige lønmodtagere. Organisationsgraden blandt kvinderne er godt nok steget lidt, men langt fra nok til at opveje faldet blandt de mandlige lønmodtagere. Som Ebbinghaus et al. påpeger:»although female membership increased absolutely and as a proportion of overall union members from 17% in 1950 to 22% in 1990, the degree of unionization only slightly increased among women (from 17% in 1970 to 22% in 1990). On the other hand, among men a significant decline in union density took place in 1980s (from 50% in 1980 to 45% in 1990), as traditional union domains suffered from employment cuts«(ebbinghaus et al. 2000). Analyser viser, at free-rider-problematikken er nærværende i en tysk sammenhæng (Ebbinghaus 2002). Overenskomster, som indgås af de tyske faglige organisationer, dækker meget store dele af det tyske arbejdsmarked. En stor del af de tyske lønmodtagere er omfattet af overenskomster, uden at de bidrager til deres tilblivelse gennem medlemskab af en faglig organisation. Sverige I Sverige har der kunnet konstateres en vis tilbagegang i opslutning til de faglige organisationer. Sverige er jo traditionelt (sammen med Danmark og Finland) blandt de lande i verden, hvor organisationsgraden er højest. Her har den dog været dalende i de seneste år. Generelt tegner der sig i Sverige et billede af, at organisationsgraden er faldet i løbet af anden halvdel af 1990 erne. Den samlede organisationsgrad er faldet fra 85% i 1994 til 80% i 1999 (Kjellberg 2001, 27). Bag disse tal tegner der sig især en nedgang i organiseringen blandt de traditionelle LOarbejdere. Således mistede LO-forbundene eksempelvis omkring medlemmer fra 1999 til 2000, mens nogle af forbundene i de andre hovedorganisationer oplevede en mindre fremgang i antallet af organiserede (EIROnline, 2001/06). Blandt årsagerne til, at organisationsgraden falder, er, at unge i mindre omfang organiserer sig i dag end tidligere. Analyser viser, at der er sket et betydeligt fald i de unges organisationsgrad de seneste 10 år (Kjellberg 2002). Som det ses af tabel 5, er organisationsgraden blandt de unge mellem 16 og 29 år faldet med 14 procentpoint i perioden 1993 til Tabel 5: Sverige: Faglig organisationsgrad for lønmodtagere fordelt efter alder, (eksklusiv heltidsstuderende med arbejde) år år år Kilde: Kjellberg (2002) Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

14 Analyserne peger yderligere på, at hvor de unges begrænsede fagforeningsmedlemskab i starten af 1980 erne først og fremmest var knyttet til dem, der var ansat inden for serviceerhvervene, så er den relativt lave organisationsgrad blandt de unge et fænomen, der i dag gør sig gældende uafhængigt af køn, branche og region (Kjellberg 2002). Tilsvarende peges der på, at unge måske i dag mere end tidligere vurderer et eventuelt fagforeningsmedlemskab ud fra en nyttebetragtning. Man melder sig ind i en faglig organisation, hvis der er et tydeligt udbytte heraf, snarere end fordi fagforeningsmedlemskab opfattes som en normativ og værdimæssig forpligtigelse. Samtidigt er der tendenser til, at lønmodtagere vælger at være medlem af en arbejdsløshedskasse uden samtidig at være medlem af en faglig organisation. Når tilbagegangen i den faglige organisering trods ovenstående iagttagelser har været relativt begrænset i Sverige, hænger det sammen med, at funktionærgrupperne er fagligt organiseret. Skiftet fra det, man kunne kalde et industrisamfund til det, man kunne kalde et post-industrielt samfund, har altså ikke, som i andre europæiske lande, betydet, at de faglige organisationer generelt er blevet svækket medlemsmæssigt. Som Kjellberg skriver:»because of the high union density among almost all categories of workers, shifts in labour force composition have not had dramatic effects«(kjellberg 2000, 617). Dog er der sket en forskydning imellem fagforbundene, hvor det her i mindre grad end tidligere er de traditionelle industribaserede forbund, der dominerer. Samtidigt er det for Sveriges vedkommende bemærkelsesværdigt, at kvinder er meget stærkt organiseret på arbejdsmarkedet. Dette er anderledes end i f.eks. Holland og Tyskland, hvor kvinderne i mindre omfang er medlem af en faglig organisation end mændene. Organisationsgraden blandt kvinderne på det svenske arbejdsmarked er således 83% (2000), mens organisationsgraden blandt mændene er 78% (2000) (EIROnline 2001). Den høje organisationsgrad blandt kvinderne er en medvirkende forklaring på, hvorfor Sverige ikke i samme grad som andre lande har oplevet tilbagegang i organiseringen på arbejdsmarkedet i takt med, at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Tilsvarende forhold gør sig gældende i Danmark. Holland Fagbevægelsen i Holland har i mange år været medlemsmæssigt svag. I hvert fald hvis der sammenlignes med lande som Sverige og Danmark. Det er således blot omkring 25% af lønmodtagerne i Holland, som er medlem af en faglig organisation. Det ses af tabel 1 tidligere i artiklen. I løbet af 1980 erne oplevede fagforeningerne i Holland et betydeligt fald i medlemstilslutningen. Organisationsgraden faldt således fra omkring 35% i 1979 til omkring 25% i 1987 (Visser 2001, jf. tabel 2 tidligere i artiklen). Baggrunden for dette fald i organisationsgrad var for det første en stigende arbejdsløshed i 1970 erne og 1980 erne. Samtidig og for det andet blev en betydelig del af de traditionelle fagforeningsmedlemmer pensioneret i løbet af 80 erne, hvilket førte til medlemstilbagegang, da rekrutteringen af nye medlemmer ikke stod mål med afgangen. I løbet af 1990 erne har organisationsgraden ligget nogenlunde stabilt på omkring de 25%. Det vil sige, at der i absolutte tal har været tale om en tilgang af medlemmer, i og med at arbejdsstyrken samlet er vokset i denne periode (Visser 2001). Bag tallene har ligget en tendens til, at mænd i mindre omfang end tidligere organiserer sig, mens kvinder omvendt i højere grad end tidligere bliver fagforeningsmedlem. 20 Faglig organisering under forandring

15 Tabel 6: Holland: Organisationsprocenter fordelt på sektorer, 1997 Offentlig administration 45% Uddannelse og forskning 43% Bygge- og anlæg 41% Transport og kommunikation 39% Industri 31% Kulturel service 26% Sundhedssektoren 24% Finansiel service 19% Hotel og restauration 17% Engros- og detailhandel 14% Kilde: Visser (2001) Som i nogle af de andre lande er unge svagt repræsenteret i de faglige organisationer, ligesom deltidsansatte organiserer sig mindre end fuldtidsansatte. På baggrund af analyser af medlemssammensætningen i de faglige organisationer skriver Visser bl.a.:»we observe that Dutch unions mainly represent full-time workers with standard contracts, and are under-represented among women, young people and non-native workers«(visser 2000, 454). Ses der på organiseringen inden for forskellige sektorer, er det tydeligt, at bygge- og anlæg-, industri- og transportsektoren dominerer. Det er her, der er de højeste organisationsprocenter, nemlig på omkring de 30 til 40. Det ses af tabel 6. Danmark Som det fremgår af tabel 2, har fagbevægelsen i Danmark oplevet en vis tilbagegang i medlemsskaren. Organisationsgraden er faldet med nogle procentpoint de seneste fem til ti år. Udgangspunktet er dog på et helt andet niveau end f.eks. Holland, i og med at omkring 80% af lønmodtagerne er medlem af en faglig organisation. Organisationsgraden har ellers været voksende siden 1960 erne, hvor omkring 60% af arbejdsstyrken var fagligt organiseret. Men stigende arbejdsløshed førte generelt til øget tilslutning til de faglige organisationer. Som Ebbinghaus & Scheuer skriver:»since the mid-1970s, with the rise of unemployment and due to the Ghent unemployment funds, union membership grew rapidly nearly 40% over six years ( ) or annually by 5.8%. At the beginning of the 1980s, the Danish unions had reached a level of unionization of around 80% of the dependent labour force, in comparison with around 60% before the oil shock«(ebbinghaus & Scheuer 2000, 168). Fra slutningen af 1990 erne har der som nævnt været en tendens til en svagt faldende organisationsgrad blandt den samlede gruppe af lønmodtagere. En tendens som især har gjort sig gældende blandt arbejdere både i den offentlige og private sektor (Madsen 2000, 119), og som har betydet, at især LO-fagbevægelsen har mærket tilbagegangen. Analyser peger på, at fagbevægelsen i Danmark som i en række andre lande har problemer med at rekruttere de unge lønmodtagere. Organisationsgraden blandt unge LO-lønmodtagere under 30 år er således 69% (2000) sammenlignet med en samlet organisationsgrad på 82% (Madsen 2000, 105). Tilsvarende er organisationsgraderne lidt højere blandt faglærte end blandt ufaglærte arbejdere. Organisationsgraden inden for forskellige sektorer fremgår af tabel 7. Som det ses af tabel 7, er en af grundene til den høje organisationsgrad, at ni ud af ti lønmodtagere i den offentlige sektor er medlem af en faglig organisation. Tilsvarende ses det, at fagbevægelsen medlemsmæssigt står svagest inden for servicesektoren (penge- og finansområdet undtaget). Her ligger organisationsgraderne omkring 20 procentpoint under niveauet i den offentlige sektor. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

16 Tabel 7: Danmark: Organisationsgrader fordelt på forskellige sektorer, 2000 Sektor Organisationsprocent Offentlig administration 90 Velfærdsinstitutioner 90 Undervisning 87 Bygge- og anlæg 86 Transport 86 Fremstilling 81 Penge og finans 81 Øvrige service (forretningsservice m.v.) 72 Primær (landbrug m.v.) 69 Handel m.v. 68 Kilde: Madsen (2000, 108), tabel 3. En af årsagerne til den svagt faldende organisationsgrad i Danmark er givet den mindskede arbejdsløshed som slog igennem i løbet af 1990 erne. På samme måde som øget arbejdsløshed fører til øget organisering pga. Gent-systemet, så fører øget beskæftigelse til faldende organisationsprocenter, fordi behovet for medlemsskab af en arbejdsløshedskasse opleves mindre påtrængende. Konklusion»What appears to have happened was that the unions were the victims of their own succes. The rise of the welfare state the expansion of government programs and services reduced the appeal of unionism by generalizing the benefits that attracted employees in the past«(galenson 1994, 135). Således konkluderer Galenson (1994) blandt andet i sin komparative analyse af fagforeningernes udvikling i 1980 erne og 1990 erne. Fagforeningernes problemer med medlemsopbakning kan bl.a. forklares som en utilsigtet konsekvens af deres egen succes. De har presset på, for at velfærdsstaten skulle sikre lønmodtagere mod urimeligheder på arbejdsmarkedet, og succesen med denne strategi har utilsigtet ført til, at de faglige organisationer selv er blevet overflødiggjort. Selvom der måske er noget om snakken, så er billedet som det tegner sig på baggrund af de forudgående analyser dog noget mere nuanceret end som så. Netop i forhold til velfærdsstatens udvikling er det bemærkelsesværdigt, at de faglige organisationer er relativt størst og stærkest i de lande hvor velfærdsstaterne er mest udbygget. Det er i de nordiske lande. Her virker det snarere, som om en stærk velfærdsstat og høje organisationsgrader går sammen. Velfærdsstaten afløser ikke fagforeningerne, men supplerer dem. Ses der samlet på organisationsudviklingen på baggrund af det forudgående, viser der sig et billede, hvor de forskellige typer af forklaringer på vigende medlemstilslutning synes at have forskellig styrke i forskellige kontekster. Eksempelvis spiller overgangen fra industrisamfund til post-industrielt samfund en markant rolle, når organisationsudviklingen i Tyskland og Storbritannien skal forklares. I disse lande har fagbevægelsen ikke formået at organisere lønmodtagerne i de nye sektorer. Til forskel herfra har fagbevægelsen et godt tag i disse grupper i eksempelvis Sverige og Danmark, hvilket er medvirkende til, at organisationsgraden er mere stabil her. Tilsvarende er de traditionelle forklaringer på kvinders ringere villighed til at organisere sig ikke så entydige. Nogle lande er karakteriseret ved, at kvindernes organisationsgrader stiger, mens mændenes falder (f.eks. Storbritannien). Og i både Sverige og Danmark udgør kvinderne omkring halvdelen af den samlede medlemsskare. Disse tendenser har naturligvis at gøre med, at kvinder generelt er kommet mere på arbejdsmarkedet og i stigende omfang har fuldtidsjob på linie med deres mandlige kollegaer. Identiteten som lønmodtager vokser på bekostning af identiteten som hjemmegående, hvilket gør de 22 Faglig organisering under forandring

17 faglige organisationer mere vedkommende for den enkelte. Forandringer i arbejdets karakter og introduktionen af nye typer af ledelsesformer (f.eks. HRM) er en faktor, som påvirker organiseringen forskelligt. I Storbritannien er det tydeligt, at nye ledelsesformer har medført nye strategiske tiltag fra virksomhedernes side, hvor man i stigende omfang forsøger at slippe uden om de faglige organisationer gennem en mere HRM-inspireret ledelsesform. Tilsvarende forhold gør sig ikke gældende i en dansk sammenhæng. Her søges nye ledelsesformer i højere grad introduceret som fælles projekter mellem ledelse, de ansatte og de faglige organisationer. Målet er altså ikke at undgå de faglige organisationer, men at bruge dem aktivt i omstillingsprocessen. Konsekvensen er, at nye ledelsesformer på sin vis øger de danske faglige organisationers legitimitet og dermed deres muligheder for at tiltrække medlemmer. Arbejdsløsheden er isoleret set nok den faktor, der har haft størst betydning for udviklingen af den faglige organisering i de analyserede lande. I lande, hvor de faglige organisationer administrerer arbejdsløshedsforsikringen, har 1980 ernes stigende arbejdsløshed so oder so medført stigende organisationsgrader (eller i hvert fald stabile organisationsgrader). Det har gjort sig gældende i eksempelvis Danmark og Sverige. Lande, hvor arbejdsløshedsforsikringen er statsligt administreret, har været karakteriseret ved, at øget arbejdsløshed har medført færre fagligt organiserede. Det har gjort sig gældende i Storbritannien, Tyskland og Holland. Den måde, hvorpå de institutionelle strukturer er organiseret, påvirker altså i høj grad de faglige organisationers muligheder for at hverve medlemmer. NOTER 1. Dele af materialet i denne artikel har tidligere været brugt i et notat til SiD udarbejdet i samarbejde med CASA (Hansen & Syberg Henriksen 2003). 2. Situationer, hvor lønmodtagere (f.eks. af kollegaer, af eksklusivaftaler el. lign.) presses til at være medlem af en faglig organisation, kan også rummes i forhold til de to forklaringstyper. Den enkelte lønmodtager kan have en interesse i at være medlem af en faglig organisation for at undgå negativ sanktionering (eller afskedigelse, hvis der eksisterer eksklusivaftaler) fra kollegaer. REFERENCER Beck, U. (1997): Risikosamfundet på vej mod en ny modernitet, Gylling, Hans Reizels Forlag. Beck, U. (2000): The Brave New World of Work, Cornwall, Polity Press. Bell, D. (1976): The Coming of the Post-Industrial Society, 2. ed. Basic Books, New York, Inc., Publishers. Brook, K. (2002): Trade Union membership an analysis of data from the autumn 2001 LFS (Labour Force Survey), Employment Relations Directorate, Department of Trade and Industry. Checchi, D. & J. Visser (2001): Pattern Persistence in European Trade Union Density a longitudinal analysis , working paper no. 4, 2001, Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies, University of Amsterdam. Clegg, H. (1978): Trade Unionism under Collective bargaining, A Theory based on comparison of six countries, Oxford, Basil Blackwell. Department of trade and industry: Labour Force Survey, Great Britain, , Department of Trade and Industry, Employment Relations Directorate (www.dti.gov.uk/er/emar/trade.htlm) Ebbinghaus, B. & Waddington (2000): United Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

18 Kingdom/Great Britain, i Ebbinghaus & Visser (2000), Trade Unions in Western Europe since 1945, Oxford, Macmillan Reference LTD, Ebbinghaus, B. & S. Scheuer (2000): Denmark, i Ebbinghaus & Visser (2000), Trade Unions in Western Europe since 1945, Oxford, Macmillan Reference LTD, Ebbinghaus, B. (2002): Dinosaurier der Dienstleistungsgesellschaft? Der Mitgliederschwund deutcher Gewerkschaften im historichen und internationale Vergleich?, MPIfG working paper 02/3, 2002, Köln. Ebbinghaus, B. & J. Visser (2000): Trade Unions in Western Europe since 1945, Macmillan Reference LTD, Oxford. Ebbinghaus, B., K. Armington & A. Hassel (2000): Germany, in Ebbinghaus & Visser (2000): Trade Unions in Western Europe since 1945, Macmillan Reference LTD, Oxford, EIROnline (2001): Overall union membership declines, 2001/06 feature EIROonline (2002): Industrial relations in the EU Member States and candidate countries, feature, (www.eiro.eurofound.ie). EIRONLINE (2004): Trade union membership, , 2004/03 comparative, Galenson, W. (1994): Trade Union growth and decline An international study, London, Praeger Giddens, A. (1994): The Consequences of Modernity, London, Polity Press Geuest, D.E. (1995): Human resource management, trade unions and industrial relations, i J. Storey (ed.) (1995), Human Resource Management, London, Thomson, Hansen, H. & C. Syberg Henriksen (2003): Udmeldte medlemmer af SiD, København, CASA. Hyman, R. (2001), Understanding European Trade Unionism between Market, Class & Society, London, Sage Publications. Hyman, R (2001): Understanding European Trade unionism between Market, Class & Society, London, Sage Publications. Jackson, M.P. (1991): An Introduction to Industrial Relations, London, Routledge. Jensen, C. Strøby. (red.) (2001): Arbejdsgivere i Norden en sociologisk analyse af arbejdsgiverorganisering i Norge, Sverige, Finland og Danmark, Nordisk Ministerråd, Århus, Nord 2000:25. Jensen, C. Strøby (1998): Arbejdsmarked og europæisk integration II, Sociologisk Institut, København, Københavns Universitet. Jensen, C. Strøby, Søren Kaj Andersen & Nikolaj Lubanski (1996): Europæiske arbejdsmarkedsmodeller Tyskland, Frankrig, Italien og Danmark en komparativ analyse, i Strøby Jensen, Andersen & Lubanski (1996) Arbejdsmarkedsmodeller i Europa, Gylling, Jurist og Økonomforbundets Forlag. Kjellberg, A. (1983): Facklig organisering i tolv länder, Lund, Arkiv Förlag. Kjellberg, A.(2000): Sweden, i Ebbinghaus & Visser (2000): Trade Unions in Western Europe since 1945, Macmillan Reference LTD, Oxford, Kjellberg, A. (2001): Fackliga organisationer och medlemmar i dagens Sverige, 2, Lund, Arkiv Förlag. Kjellberg, A. (2002): Et fackligt landskap i omvandling, i Sverke & Hellgren (2002) Medlemmen, facket och flexibiliteten svensk fackföreningsrörelse i det moderna arbetslivet, Lund, Arkiv Förlag. Madsen, M (2000): Tendenser i lønmodtagernes faglige organisering, i LO-Dokumentation nr.2/2000, tema Ansættelses- og organisationsforhold 2000, København, LO, Navrbjerg, S. (1999): Nye arbejdsorganiseringer, fleksibilitet og decentralisering, Gylling, Juristog Økonomforbundets Forlag. Olson, M. (1965): The logic of collective action, Public goods and the theory of groups, Cambridge, Harvard University Press. Poole, M. (1984): Theories of Trade Unionism a Sociology of Industrial Relations, 2, London, Routledge & Kegan Paul. Pakulski, J. & M. Waters (1996): The death of Class, London, Sage Publication. Scheuer, S. (1996): Fælles aftale eller egen kontrakt i arbejdslivet, København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Visser, J. (2000): The Netherlands, i Ebbinghaus & Visser (2000) Trade Unions in Western Europe since 1945, Macmillan Reference LTD, Oxford, Visser, J. (2001): Negotiated flexibility in working 24 Faglig organisering under forandring

19 time and labour market transition the case of the Netherlands, Working paper no. 3, 2001, Amsterdam Institute for Advanced Labour Studies, University of Amsterdam. Visser, J. (2002): Why Fewer Workers Join Unions in Europe, i British Journal of Industrial Relations vol. 40, no. 3, Webb, S. & B. Webb (1920): History of Trade Unions, London, Longman. Carsten Strøby Jensen, mag.art. et dr.scient.soc. er lektor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 6 årg.. nr

University of Copenhagen. Faglig organisering under forandring Jensen, Carsten Strøby. Published in: Tidsskrift for Arbejdsliv. Publication date: 2004

University of Copenhagen. Faglig organisering under forandring Jensen, Carsten Strøby. Published in: Tidsskrift for Arbejdsliv. Publication date: 2004 university of copenhagen University of Copenhagen Faglig organisering under forandring Jensen, Carsten Strøby Published in: Tidsskrift for Arbejdsliv Publication date: 2004 Document Version Også kaldet

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Gule og røde fagforeninger

Gule og røde fagforeninger Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN ØKONOMISK ANALYSE 17. maj 2017 Industrien arbejder fem uger mere end servicesektoren For 50 år siden arbejdede medarbejderne i industrien 100 timer

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012

Figur 1 Bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocenter og combined ratio i forsikringsbranchen, 1994-2012 Nordisk Forsikringstidskrift 3/213 Færre skader og et godt finansielt resultat førte til et pænt overskud i de danske skadesforsikringsselskaber 212 Resultatet i de danske skadesforsikringsselskaber blev

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere