KVALITETSRAPPORT 2007/08. Dokumentation GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Dokumentation GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID 2007/08

2

3 1 Indhold 1 Indhold Forord Indledning Indledning Præsentation af datagrundlaget Begrebsafklaring Et overbliksbillede Læsevejledning Skolernes resultater Resultaterne af de kommunale læsetest på 1. til 5. klassetrin Resultaterne af de kommunale matematiktest på 1. til 4. klassetrin Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse Elevernes karakterer ved 10. klasseprøverne Skolernes undervisningseffekt Elevernes valg af ungdomsuddannelse og gennemførelsesprocent Sammenfatning og vurdering Organiseringen af de pædagogiske processer Indledning Den fleksible skole Evalueringskultur - arbejdet med målsætning, evaluering og dokumentation Samarbejde i distriktet Skole-hjemsamarbejde Understøttelse af børnenes evne til fleksibilitet, innovation, samarbejde og kreativitet It-læring Sundhed og bevægelse Sammenfatning og vurdering af de pædagogiske processer Tilfredshed og trivsel Indledning Børnenes tilfredshed og trivsel Forældrenes tilfredshed Medarbejdernes tilfredshed og trivsel Sammenfatning og vurdering

4 7 Rammer for skolernes undervisning og øvrige virksomhed Indledning Rammebetingelser, der handler om børnene Rammebetingelser, der handler om medarbejderne Økonomiske rammebetingelser Sammenfatning og vurdering Den specialpædagogiske indsats og øvrige særlige undervisningstilbud Indledning Hvad menes med den specialpædagogiske indsats? Antal elever, der modtog specialpædagogisk bistand i skoleåret 2007/ Antal elever i andre særlige undervisningstilbud Antal folkeskoleelever i de enkelte distrikter, der modtog specialpædagogisk bistand i skoleåret 2007/ Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse Elevernes valg af uddannelse i forlængelse af 9. klase Rammer for den specialpædagogiske indsats Oplevet kvalitet af den specialpædagogiske indsats Oplevet kvalitet af indsatsen for de særligt begavede børn Sammenfatning og vurdering Tosprogede børn og kvaliteten af undervisningen i dansk som andetsprog Indledning Antal tosprogede børn og antallet af dem der får undervisning i dansk som andetsprog og specialundervisning Resultater blandt de tosprogede børn Rammer for undervisningen i dansk som andetsprog i Gentofte Kommune Organisering, gennemførelse og tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog Skole-hjemsamtaler Samarbejde mellem GFO og skole Hvad skal der til for at styrke undervisningen i dansk som andetsprog? Sammenfatning og vurdering Bilag: Principper fastlagt af skolebestyrelserne Principper fastsat af forældrebestyrelserne om skole og hjemsamtaler, herunder elevplaner Principper som skolebestyrelserne har fastsat om skole og hjemsamarbejdet Principper fastsat af skolebestyrelsen om specialpædagogisk undervisning/bistand Bilag med resultater fra Elevplansevaluering

5 Bakkegårdsskolen Dyssegårdsskolen Hellerup skole Maglegårdsskolen Munkegårdsskolen Ordrup Skole Skovgårdsskolen Skovshoved skole Søgårdsskolen Tjørnegårdsskolen Tranegårdsskolen Figurer Tabbeller

6 4

7 2 Forord Velkommen til dette års kvalitetsrapport for Gentofte Kommunes skoleområde. Rapporten tegner et billede af skoledistrikter præget at gode faglige resultater, øget brug af pædagogiske metoder, der understøtter undervisningsdifferentiering og ikke mindst af børn, der er glade for at gå i skole. Kvalitetsrapport 2008 indeholder ligesom rapporten fra sidste år en lang række data, der både dokumenterer kvaliteten i form af faktiske tal og den oplevede kvalitet af skoledistrikterne. Vi ønsker skoledistrikter, hvor hver enkelt barn lærer mere, lærer at lære og lærer, hvordan det lærer bedst. Den vision arbejder vi systematisk for at nå, og kvalitetsrapporten spiller her en central rolle som dokumentation og som afsæt for den videre udvikling af skoledistrikterne. Vi har siden sidste års kvalitetsrapport draget en lang række erfaringer med arbejdet med og opfølgning på en kvalitetsrapport. Vi har haft stor glæde af den dokumentation, rapporten giver. En dokumentation der danner grundlag for mange frugtbare drøftelser om, hvordan vi udvikler kvaliteten og naturligt nok også, hvordan kvalitetsrapportens koncept og indhold kan udvikles. Som noget nyt går vi i år mere i dybden i præsentation af data og vurderinger for det enkelt skoledistrikt, og vi har sammen med ledelsesteamene formuleret en sammenfattende helhedsvurdering for hvert enkelt skoledistrikt. Det skal gøre det lettere for hvert skoledistrikt at bruge rapporten til at udvikle kvaliteten, der hvor der er mest behov for det. 5

8 Tosprogsområdet har fået et særligt kapitel i år, som vi håber kan bruges til at udvikle kvaliteten. Kvalitetsrapport 2008 er blevet en noget mere omfangsrig sag end dens forgænger. Derfor er den todelt: Første del, der indeholder konklusionerne i form af den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skoleområde og sammenfattende helhedsvurderinger for hver enkelt skole. Og anden del, der indeholder alle data. Det er vores håb, at vi på den måde gør data og vurderinger let tilgængelige for alle, og at kvalitetsrapport 2008 kan danne grundlag for mange gode dialoger i skoledistrikterne, i skolebestyrelserne og i det samlede skoleområde om, hvordan vi fortsat udvikler kvaliteten af vores skoledistrikter. God læselyst Børne- og Skoleudvalget 6

9 3 Indledning 3.1 Indledning Skole og Fritid har valgt at opdele kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08 i to dele. Den ene del er Kvalitetsrapport Sammenfattende helhedsvurderinger, og den anden er Kvalitetsrapport Dokumentation. I denne kvalitetsrapport findes det datagrundlag og de analyser, der ligger til grund for Skole og Fritids sammenfattende helhedsvurderinger. Skole og Fritids vurderinger af datagrundlaget på kommuneniveau og på de enkelte skoler fremgår af kvalitetsrapporten Sammenfattende helhedsvurderinger. I de senere år har Skole og Fritid valgt at styrke dokumentationsarbejdet for at skabe et bedre styringsgrundlag for Gentofte Kommunes skoledistrikter. Denne kvalitetsrapports datagrundlag og analyser medvirker i høj grad til dette. Kvalitetsrapporten bygger på mange forskellige undersøgelser, der er foretaget på skoleområdet i løbet af året, f.eks. evaluering af elevplaner, evaluering af Masterclass (indsatsen for elever med særlige forudsætninger) og KL s statusanalyse Kvalitetsrapporten giver et overbliksbillede af al den dokumentation, der foreligger på skoleområdet. Samtidig er der genereret ny viden om skoledistrikter i forbindelse med kvalitetsrapporten, f.eks. som resultat af en spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsesteamene i juni Præsentation af datagrundlaget Datagrundlaget i denne rapport udgøres af data om skolernes resultater, tilfredshed og trivsel, organiseringen af den pædagogiske praksis, rammerne for undervisningen, den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Skole og Fritid skelner mellem to typer data: Data, der giver en dokumenteret viden Den ene type data er karakteriseret ved faktiske tal, som er opgørelser over f.eks. karakterer, sygefravær, personaleomsætning, økonomi og budgetter mv. Kapitlerne om resultater og rammer bygger hovedsagelig på den dokumenterede viden. Data, der giver viden om respondenters oplevelser Den anden type data er karakteriseret ved at bygge på respondenternes oplevelser, som er kommet til udtryk via spørgeskemaundersøgelser. Det kan f.eks. være af den oplevede kvalitet eller oplevet tilfredshed eller respondenternes oplevelse af et givent område. Kapitlet om de pædagogiske processer bygger udelukkende på denne form for data. I kapitlerne om resultater, tilfredshed og trivsel, specialpædagogisk indsats og tosprogede børn vil denne form for data også være anvendt. 7

10 Data, der giver dokumenteret viden Skole og Fritids dokumenterede viden kommer hovedsagelig fra skolernes indberetning af nøgletal (f.eks. regnskabstal, elevfravær, lærerfravær, antal tosprogede mv.) samt data fra UU-Nord og CEPOS. UU-Nord har siden 2005 fulgt med i, hvordan det går alle unge med bopæl i Gentofte Kommune efter endt grundskoleuddannelse og frem til og med deres fyldte18. år. Det giver adgang til en række faktiske data, dels om folkeskoleelevernes uddannelsesvalg, når de går ud af 9. (og for nogles vedkommende senere 10.) klasse. Dels om de unge gentofteborgeres status i uddannelsessystemet i årene efter endt grundskoleuddannelse. 1 De mest anvendelige data om dette på nuværende tidspunkt viser status for årgang 2005 og 2006 halvandet år efter, at eleverne fra de pågældende årgange afsluttede deres grundskoleuddannelse (enten 9. eller 10. klasse). CEPOS har i de senere år beregnet undervisningseffekten på alle skoler i Gentofte Kommune og resten af Danmark én gang årligt. Undervisningseffekten er et udtryk for, om eleverne præsterer som forventet ved Folkeskolens Afgangsprøver set i lyset af deres sociale baggrund. Undervisningseffekten er beregnet på baggrund af gennemsnittet af elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøver i dansk og matematik og siger derfor kun noget om de færdigheder, der kommer til udtryk gennem disse afgangsprøver. Undervisningseffekten siger således ikke noget om de kreative og sociale færdigheder, som børnene tilegner sig gennem undervisningen. CEPOS undersøgelse af undervisningseffekten er begrænset til 9. klassetrin. Resultaterne af undersøgelsen siger derfor kun noget om undervisningseffekten for den årgang, som afsluttede 9. klasse i det pågældende undersøgelsesår. CEPOS er afhængig af data fra Danmarks Statistik. Det giver en vis forsinkelse og betyder, at data vedr. undervisningseffekten først offentliggøres ca. halvandet år efter, at en given årgang afsluttede 9. klasse. De senest offentliggjorte data vedr. skolernes undervisningseffekt omhandler derfor i denne rapport årgang Data, baseret på respondenters oplevelser Store dele af datagrundlaget i kvalitetsrapporten bygger på respondenters subjektive oplevelser, som dokumenteres i to store undersøgelser. I perioden fra 19. maj til 6. juni 2008 gennemførte Skole og Fritid en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ledelsesteam i skoledistrikterne. Spørgeskemaet omhandlede de pædagogiske processer i både skole-, GFO- og fritidscenterregi og henvendte sig derfor til hele distriktets ledelsesteam. Sidste år henvendte det tilsvarende spørgeskema sig kun til skolelederne. Ledelsesteamene på 10. klassecenteret, Ungdomsskolen, Rejseholdet, Søgårdsskolen og Lille Tjørnegård deltog i samme spørgeskemaundersøgelse som de almindelige folkeskoler, men har kun besvaret de spørgsmål, som er relevante for dem. I spørgeskemaet blev ledelsesteamene i de enkelte distrikter bedt om at beskrive udvalgte aspekter af den pædagogiske praksis ved at svare på, i hvilken grad bestemte metoder, processer eller måder at organisere sig på benyttes. Ledelsesteamene blev bedt om at besvare mange af de samme spørgsmål som sidste år for at gøre det muligt 1 UU-Nord registrerer de unges status i uddannelsessystemet hhv. ½, 1, 11/2 og 2 år efter endt grundskoleforløb. (En årgang defineres som unge, der har forladt et grundskoleforløb eller har opfyldt undervisningspligten. Det betyder, at unge, der vælger at gå i 10. klasse, først tæller med, når de har forladt 10. klasse.) 8

11 at følge udviklingen over tid. Der er også kommet nye spørgsmål til i år. De nye spørgsmål omhandler bl.a. lærer- /pædagogsamarbejde i distriktet, undervisning i dansk som andetsprog og sundhed og bevægelse. I spørgeskemaet er der primært benyttet lukkede graduerede svarkategorier. På de fleste spørgsmål har respondenterne således skullet vælge mellem fire svarmuligheder på en skala fra 1 til 4, hvor tallet 1 svarer til slet ikke, og 4 svarer til i høj grad. Denne metode øger muligheden for systematisk at sammenfatte og sammenligne de subjektive besvarelser. Til gengæld mistes en række nuancer. F.eks. har respondenterne ikke haft mulighed for at give udtryk for den variation, som ofte forekommer internt på den enkelte skole. I spørgeskemaundersøgelser vil de stillede spørgsmål ofte blive opfattet forskelligt af forskellige respondenter. To respondenter fra to skoler med nøjagtig samme praksis vil måske vælge at svare forskelligt på spørgsmål om skolens pædagogiske praksis, alt afhængig af pædagogisk ståsted, ambitioner på skolens vegne m.m. Når to forskellige skoler svarer, at de i mindre grad anvender en bestemt praksis, er det således ikke nødvendigvis udtryk for, at praksis på de to skoler er ens. Det kan snarere ses som udtryk for, at det på begge skoler - set fra respondenternes synspunkt - vil være muligt at arbejde for en mere systematisk anvendelse af den pågældende pædagogiske praksis. Svaret kan også afspejle, om respondenten er enig eller uenig i de grundlæggende præmisser for spørgsmålet. Det, at ledelsesteamet har besvaret spørgeskemaet i fællesskab, betyder formentlig, at svarene er konsensussvar, og at eventuelle holdningsforskelle mellem de enkelte medlemmer i ledelsesteamet ikke fremgår. For at kompensere for de nuancer, der går tabt ved brugen af lukkede svarkategorier, har respondenterne indimellem haft mulighed for at benytte sig af kommentarfelter til at uddybe deres besvarelser. Statusanalysen Ud over spørgeskemaet er der anvendt data fra Statusanalysen, der - som et led i KL s treårige projekt Partnerskab for Folkeskolen blev gennemført i efteråret 2007 på alle kommunens almindelige folkeskoler undtagen Hellerup Skole. I undersøgelsen deltog i alt elever på 5. til 9. klassetrin og 109 lærere. For lærernes vedkommende forholdsvis ujævnt fordelt på skolerne. 68 % af eleverne har deltaget i undersøgelsen, hvilket er repræsentativt. Statusanalysen er i kvalitetsrapporten brugt til at beskrive børnenes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde, trivsel, ledelse, den fleksible skole, evalueringskultur og specialpædagogisk bistand. Lærernes besvarelser i statusanalysen bør tages med forbehold, da kun 35 % af lærerne deltog i undersøgelsen (svarer til i alt 191 lærere). De 191 lærere, der har svaret på undersøgelsen, fordeler sig meget ujævnt på de deltagende skoler, og derfor vejer nogle skoler betydeligt tungere end andre i det samlede resultat. På grund af det lave antal lærerbesvarelser afholdt Skole og Fritid i slutningen af maj 2008 et dialogmøde (fokusgruppeinterview) med seks lærere om Statusanalysens resultater for at finde ud af, om disse lærere fandt resultaterne overraskende eller i overensstemmelse med deres egne oplevelser. Formålet var yderligere at vurdere, om resultaterne fra statusanalysen er valide. Resultaterne fra dialogmødet er anvendt i vurderingerne af statusanalysens resultater. 3.3 Begrebsafklaring Skole og Fritid anvender en række begreber i kvalitetsrapporten, der kræver en begrebsafklaring. De fremgår her: 9

12 Skoledistrikt. Et skoledistrikt består af skolen, GFO en og fritidscenteret. Skolelederen har ledelsesansvaret for skoledistriktet. Indskolingen omfatter klasse, mellemtrinnet klasse og udskolingen klasse. Der optræder forkortelser af skolernes navne i en del tabeller i rapporten. Forkortelserne fremgår af denne figur: BA DY GE GKU HE LTJ MA MU OR SG SH SØ TJ TR Bakkegårdsskolen Dyssegårdsskolen Gentofte Skole Ungdomsskolen Hellerup skole Lille Tjørnegård Maglegårdsskolen Munkegårdsskolen Ordrup Skole Skovgårdsskolen Skovshoved Skole Søgårdsskolen Tjørnegårdsskolen Tranegårdskolen 3.4 Et overbliksbillede Læsevejledning Denne kvalitetsrapport Kvalitetsrapport dokumentation indeholder: Kapitel 3 Skolernes resultater dokumenterer skolernes resultater ved at sætte fokus på børnenes udbytte af undervisningen. Hvilke uddannelsesvalg træffer eleverne i forlængelse af folkeskolen? Hvor stor en andel af kommunens unge gennemfører hhv. en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse? Hvad er elevernes faglige niveau hhv. undervejs i og ved afslutningen af skoleforløbet? Dette dokumenteres med udgangspunkt i elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøver og resultaterne af de kommunale test i læsning og matematik. Endelig dokumenteres skolernes undervisningseffekt dvs. elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøver korrigeret for elevernes sociale baggrund og elevernes valg af ungdomsuddannelse og gennemførelsesprocent. Kapitel 4 Organisering af de pædagogiske processer beskriver, hvordan den pædagogiske praksis organiseres og tilrettelægges i kommunens skolevæsen. Kapitlet giver et systematisk overblik over en række af de pædagogiske metoder, som folkeskolerne i Gentofte Kommune benytter sig af, samt i hvor høj grad disse bruges. 10

13 Kapitel 5 Tilfredshed og trivsel sætter fokus på medarbejderes, forældres og børns tilfredshed med kommunens skoler og trivslen på skolerne. Kapitel 6 Skolernes rammer beskriver rammerne for Gentofte Kommunes skoler, GFO er og fritidscentre. Det drejer sig bl.a. om, hvor meget af undervisningen, der varetages af linjefagslærere, og hvor mange penge, der er brugt til kompetenceudvikling. Kapitlet indeholder også opgørelser over, hvor meget en elev og et gennemsnitsbarn i GFO og fritidscenter koster, hvor mange penge der bliver brugt på undervisnings-midler, klassekvotienter, antallet af elever pr. lærer samt antallet af børn pr. fuldtidsstilling på GFO og fritidscentre. Kapitel 7 Omfanget af den specialpædagogiske indsats beskriver, hvordan undervisningen tilrettelægges og organiseres og hvilke rammer, der er for den specialpædagogiske indsats. Kapitlet indeholder bl.a. en opgørelse over hvor mange børn, der får specialpædagogisk bistand og hvor mange midler, der anvendes på den specialpædagogiske indsats. Kapitel 8 Tosprogede børn og kvaliteten af undervisningen i dansk som andetsprog beskriver, hvor mange tosprogede børn der går på kommunens folkeskoler, hvordan de klarer sig ved afgangseksamen, hvilke rammer der er for undervisningen og endelig hvordan undervisning i dansk tilrettelægges og organiseres. De sammenfattende helhedsvurderinger, som er foretaget på baggrund af dokumentationen i ovennævnte kapitler, kan læses i Kvalitetsrapporten Sammenfattende helhedsvurderinger (se side 7 om principperne for kvalitetsrapportens opbygning). Kvalitetsrapporten Sammenfattende helhedsvurderinger indeholder både vurderinger af de enkelte skoler og af kommunens skoler samlet set. 11

14 - 12 -

15 4 Skolernes resultater Dette kapitel dokumenterer skolernes resultater ved at sætte fokus på børnenes udbytte af undervisningen. Det gøres ved at kigge på, hvordan det går eleverne på tre forskellige tidspunkter i deres uddannelsesforløb: hhv. undervejs, ved afslutningen af og efter endt grundskoleforløb. Først dokumenteres elevernes faglige niveau undervejs i deres grundskoleforløb. Emnet belyses ligesom sidste år ved hjælp af dokumenteret viden om resultaterne af de kommunale læse- og matematiktest på 1. til 5. klassetrin. Som noget nyt dokumenteres også elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde med fokus på 5. til 9. klassetrin. Det sker på baggrund af hhv. læreres og elevers egen vurdering heraf i forbindelse med statusanalysen foretaget i efteråret Derefter følger en analyse af elevernes faglige niveau ved afslutningen af deres grundskoleforløb. Analysen tager udgangspunkt i dokumenteret viden om elevernes resultater ved hhv. Folkeskolens Afgangsprøver og 10. klasseprøven. I modsætning til den første kvalitetsrapport ser vi denne gang ikke kun på det gennemsnitlige faglige niveau (i kommunen og på de enkelte skoler), men også på den karaktermæssige spredning blandt eleverne

16 Dernæst dokumenteres skolernes undervisningseffekt, som er et udtryk for, om elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse (målt på deres resultater ved Folkeskolens Afgangsprøver) står mål med, hvad man kan forvente set i lyset af deres sociale baggrund. Undervisningseffekten benyttes som et mål for skolernes kvalitet. Til sidst ser vi på, hvordan det går eleverne efter endt grundskoleuddannelse med særlig fokus på deres uddannelsesadfærd. Hvilke uddannelsesvalg foretager afgangseleverne i Gentofte Kommune i slutningen af 9. klasse? Og hvordan ser det faktiske uddannelsesmønster ud halvandet år efter, at eleverne er gået ud af enten 9. eller 10. klasse? 4.1 Resultaterne af de kommunale læsetest på 1. til 5. klassetrin Gentofte Kommune har siden 1999 indsamlet resultaterne af de kommunale læsetest for alle folkeskoleelever i 1. til 3. klasse og siden hhv og 2004 også for eleverne på 4. og 5. klassetrin. Læsetestene foretages én gang årligt. Resultaterne bruges af de enkelte lærere og/eller lærerteam til at opstille fremadrettede mål for det enkelte barns fortsatte læseudvikling. Der opereres med tre forskellige kategorier: sikre og hurtige læsere, sikre og langsomme læsere og usikre læsere. Udviklingen i læseresultaterne kan følges over tid, da det på det enkelte klassetrin er nøjagtig den samme test, der gennemføres år efter år. Der findes desuden landsnormer baseret på testresultater fra et større antal kommuner landet over. Den seneste landsnorm er fra En sammenligning med landsnormen må derfor ske med forbehold for, at tallene er halvgamle, og at elevernes læsekompetencer på landsplan kan have udviklet sig siden Skole og Fritids vurdering af resultaterne af de kommunale læsetest lægger størst vægt på kategorien usikre læsere, som angiver, hvor stor en andel af eleverne, der har vanskeligt ved at læse på et alderssvarende niveau. Om de øvrige elever placerer sig i kategorien sikre og langsomme læsere eller sikre og hurtige læsere, betyder ikke så meget. Det, der adskiller de to grupper, er primært læsehastigheden og ikke så meget læserigtigheden. Resultaterne af de læsetest, som er blevet gennemført i Gentofte Kommune i foråret 2008, viser ligesom de tidligere års resultater, at eleverne i Gentofte Kommune klarer sig godt. Andelen af usikre læsere i 1. til 5. klasse er således betydeligt lavere end det tilsvarende landsresultat for Det gælder både data fra 2008 (se Figur 1) og fra de foregående år (se Tabel 1)

17 Figur 1 Resultater af de årlige læsetest blandt elever i 1. til 5. klasse, Gentofte Kommune, maj/juni 2008 sammenlignet med landsnormen fra 2003 Andelen i % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 25% 19% 56% 17% 21% 62% 10% 14% 14% 18% 16% 16% 71% 70% 70% 8% 8% 10% 7% 81% 85% 2% 6% 91% 5% 9% 86% 10% 11% 79% 20% 10% 0% 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse Land 03 GK03 Sikre & hurtige Sikre & langsomme Usikre Figur 2: Resultater af de kommunale læsetest 1. og 3. klasse, maj 2008, sammenlignet med de tilsvarende resultater fra Lyngby-Taarbæk og Rudersdal 100% 90% 80% Andelen i % 70% 60% 50% 40% 30% 56% 19% 81% 92% 92% 71% 91% 93% 90% 20% 10% 0% 25% 10% 8% 6% 4% 2% 2% 18% 10% 6% 6% 2% 1% 5% 5% Land 03 GK08 Taarbæk 08 Rudersdal 08 Land 03 GK08 Lyngby- Lyngby- Taarbæk 08 Rudersdal klasse 3. klasse Usikre Sikre & langsomme Sikre & hurtige

18 Tabel 1 Resultater af de årlige læsetest blandt elever i 1. til 5. klasse, Gentofte Kommune, 1999 til klasse Land 03 GK08 GK07 GK06 GK 05 GK 04 GK 03 GK 02 GK 01 GK 00 GK 99 Sikre & hurtige 56% 81% 79% 75% 74% 66% 65% 65% 65% 63% 68% Sikre & langsomme 19% 10% 13% 16% 15% 22% 20% 23% 19% 22% 21% Usikre 25% 8% 8% 9% 11% 12% 15% 12% 16% 15% 11% 2.klasse Land 03 GK08 GK07 GK 06 GK 05 GK 04 GK 03 GK 02 GK 01 GK 00 GK 99 Sikre & hurtige 62% 85% 82% 83% 79% 78% 76% 75% 73% 75% 71% Sikre & langsomme 21% 7% 10% 9% 13% 11% 13% 12% 14% 14% 16% Usikre 17% 8% 7% 8% 8% 11% 11% 13% 13% 11% 13% 3. klasse Land 03 GK08 GK07 GK 06 GK 05 GK 04 GK 03 GK 02 GK 01 GK 00 GK 99 Sikre & hurtige 71% 91% 91% 90% 89% 85% 86% 86% 88% 87% 90% Sikre & langsomme 18% 6% 5% 6% 6% 8% 9% 10% 8% 7% 6% Usikre 10% 2% 4% 4% 5% 7% 5% 4% 4% 6% 4% 4. klasse Land 03 GK08 GK 07 GK 06 GK 05 GK 04 GK 03 GK 02 GK 01 Sikre & hurtige 70% 86% 84% 87% 85% 85% 84% 84% 86% Sikre & langsomme 16% 9% 10% 6% 8% 7% 8% 10% 7% Usikre 14% 5% 6% 7% 7% 8% 8% 6% 7% 5. klasse Land 00 GK 08 GK 07 GK 06 GK 05 GK 04 Sikre & hurtige 70% 79% 80% 80% 83% 83% Sikre & langsomme 16% 11% 10% 9% 8% 8% Usikre 14% 10% 10% 11% 9% 9% Læseresultaterne fra de senere år viser en tendens til, at Gentofte-elevernes læseforspring i forhold til eleverne i resten af landet er størst i de små klasser og svinder ind, når de når op i 5. klasse (se Tabel 1). Eksempelvis var der i % usikre læsere blandt 1. klasseeleverne i Gentofte Kommune mod 25 % på landsplan i 2003, mens der blandt 5. klasseeleverne var 10 % usikre læsere i Gentofte Kommune mod 14 % på landsplan i Eleverne i de små klasser er med andre ord væsentlig bedre til at læse end landsgennemsnittet. Men når de kommer op på mellemtrinnet, hvor gode læsekompetencer bliver af afgørende betydning for elevernes faglige læring i øvrigt, indsnævres deres forspring i forhold til landsresultatet. Elevernes læseresultater i 5. klasse er kun lidt bedre end landsresultatet. Mønstret er imidlertid ikke enestående for Gentofte Kommune. Peter Allerup og Jan Mejding påviser i rapporten DANLÆS - Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning 2 fra 2007, at de senere års koncentrerede indsats for at styrke læseundervisningen i indskolingen på landsplan ikke har ført til øgede læsekompetencer blandt børnene på mellemtrinnet. Samtidig tyder undersøgelser på, at børn på klassetrin læser mindre, end børn på disse klassetrin gjorde tidligere. Som professor Torben Weinreich udtrykker det: Børn holder op med at læse, når de har lært at læse. 3 2 Udgivet i Den Blå Serie af forlaget Skolepsykologi august Torben Weinreich refererer til resultaterne af sine egne undersøgelser af børns læsevaner: Børn læser bøger (2000), der omhandler de 9-12-årige, og Den dyrebare tid (2001) om de årige

19 En sammenligning med læseresultaterne fra Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner viser Figur 2, at børnene i begge kommuner er hurtigere til at lære at læse end børnene i Gentofte. Ved læsetesten i 2008 placerede 8 % af 1. klasseeleverne i Gentofte Kommune sig i kategorien usikre læsere. Det samme var kun tilfældet for 2 % af 1. klasseeleverne i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. De to nabokommuner havde også færre elever i gruppen af langsomme og sikre læsere end Gentofte Kommune (hhv. 6 og 4 % mod 10 % i Gentofte). Forklaringen på de flotte læseresultater i 1. klasse kan være, at både Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune igennem en årrække har gjort en stor indsats for at understøtte elevernes læseindlæring i de små klasser. I Rudersdal har man bl.a. indført et særligt træningsprogram målrettet de elever, der ikke er kommet ordentligt i gang med at læse i midten af 1. klasse. 4 De to kommuners indsatser lader til at have en klar positiv effekt på de svage elevers læsekompetencer på 1. klassetrin. At dømme ud fra resultaterne på 3. klassetrin (2008-tal), er der dog intet, der tyder på, at børnene i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal er bedre læsere end børnene i Gentofte, når de når op på mellemtrinnet, hvor børnenes læsekompetencer for alvor bliver vigtige. Allerede i 3. klasse viser data fra 2008 nemlig, at børnene i Gentofte læser på nogenlunde samme niveau som eleverne i Lyngby-Taarbæk og lidt bedre end børnene i Rudersdal (2 % usikre læsere i Gentofte Kommune mod 1 % Lyngby-Taarbæk og 5 % i Rudersdal). 5 Ikke desto mindre indikerer sammenligningen med Lyngby- Taarbæk og Rudersdal kommuner, at der i Gentofte Kommune er potentiale for at forbedre læseundervisningen i 1. klasse. Ser man på udviklingen i resultaterne af de kommunale læsetest i Gentofte Kommune, hører det med til forhistorien, at der fra 1998 til 1999 skete en markant fremgang i læseresultaterne blandt børnene i 1. og 2. klasse - som en effekt af programmet Mere tid til undervisning i dansk i 1. til 3. klasse. Programmet indebar bl.a., at eleverne i 1., 2. og 3. klasse fik flere timer til dansk, og at det i 1998 og de efterfølgende år blev obligatorisk for alle dansklærere i 1. klasse at deltage i et 36 timers kursus om læsning og forældresamarbejde om læsning. Andelen af usikre læsere i 1. og 2. klasse blev næsten halveret fra 1998 til Ser man på udviklingen i resultaterne af de kommunale læsetest i Gentofte Kommune i den årrække, hvor de er blevet systematisk indsamlet (se Tabel 1), er det slående, at der i de seneste fem år er sket en yderligere forbedring af resultaterne blandt børnene i 1. og 2. klasse, 7 men at der ikke er sket en tilsvarende forbedring af læseresultaterne blandt børnene i 3. til 5. klasse. Der har ikke været nogen konstaterbar udvikling i 3. og 4. klasseelevernes læseresultater siden hhv og 2001, hvor der første gang blev 4 Det særlige træningsprogram består i 20 minutters individuel læseundervisning om dagen. Programmet er ét af elementerne i en intensiv læseindlæringsmetode ( Reading Recovery ), som alle kommunens skoler skal benytte. 5 Lyngby-Taarbæk og Rudersdal gennemfører kun kommunale læsetest til og med 3. klassetrin. 6 Andelen af usikre læsere i 1. klasse blev reduceret fra 21 % i 1998 til 11 % i Andelen af usikre læsere i 2. klasse blev i samme periode reduceret fra 22 % til 13 %. 7 I den foregående femårs periode (1999 til 2004) var læseresultaterne for 1. og 2. klassetrin præget af variation fra år til år, men uden nogen tydelig tendens i hverken positiv eller negativ retning

20 gennemført kommunale læsetest i Gentofte Kommune på disse klassetrin. Og for 5. klasseeleverne, hvis læseresultater kun er blevet indsamlet siden 2004, kunne det ligefrem se ud til, at der er en svag tendens i den forkerte retning (en forskydning fra gruppen af sikre og hurtige læsere til gruppen af sikre og langsomme læsere men en nogenlunde stabil andel usikre læsere ). Gentofte Kommune har siden august 1998 haft læsning som et særligt indsatsområde og har i den forbindelse primært satset på at styrke læseindlæringen blandt børnene i de små klasser. Affødt af et ønske om også at styrke de lidt ældre børns læseindlæring har man desuden uddannet en eller flere læsevejledere på hver af kommunens folkeskoler. De pågældende lærere skal fungere som vejledere for skolens øvrige lærere i, hvordan man etablerer god læseundervisning og støtter læseudviklingen på alle klassetrin. Læsevejlederne afsluttede det treårige uddannelsesforløb ved udgangen af skoleåret 2007/08, men er trådt i funktion på skolerne undervejs i deres uddannelse. Desuden har vi i Gentofte Kommune - for at styrke de svage læseres muligheder for at kunne følge med i undervisningen - satset stærkt på anvendelsen af it-programmet CD-ord, der kan støtte barnet i at læse og skrive tekster. Programmet er tilgængeligt på samtlige elevcomputere i kommunen og kan også installeres på børnenes computere i hjemmene. Udviklingen i læseresultaterne siden 1998 tyder på, at arbejdet med læsning som et særligt indsatsområde har haft effekt, jf. den positive udvikling i læseresultaterne på 1. og 2. klassetrin fra 1998 til 1999 og i den seneste femårsperiode. Resultaterne synes samtidig at afspejle, at indsatsen primært har været fokuseret omkring børnene i de små klasser (jf. fraværet af en positiv udvikling i børnenes læseresultater på 3. til 5. klassetrin). Resultaterne viser endnu ingen signifikant effekt af læsevejledernes indsats. Skole og Fritid vurderer, at den fulde effekt af læsevejledernes indsats på børnenes læseresultater vil kunne ses i 2009, og at der vil gå yderligere nogle år, før effekten slår fuldt igennem på 2. til 5. klassetrin. Hvad angår de enkelte skolers læseresultater fra 2008 (se Tabel 2) kan det konstateres, at alle skoler klarer sig langt bedre end landsgennemsnittet. Med undtagelse af en enkelt årgang på to af skolerne (5. klasse på hhv. Munkegårdsskolen og Tranegårdskolen) har alle de testede årgange på de enkelte skoler således præsteret et læseresultat, der er bedre - og ofte meget bedre - end det tilsvarende landsresultat. Ser man på de enkelte klassers læseresultater, er der større variation (hvilket er helt naturligt, da det afspejler, at der ikke skal være mange elever med læsevanskeligheder i en enkelt klasse for at gøre en stor procentvis forskel). På 1. til 4. klassetrin er der kun ganske få klasser (otte), der har flere usikre læsere end landsresultatet fra På 5. klassetrin, hvor afstanden til standardiseringsnormen fra 2000 er indsnævret betydeligt, ser billedet anderledes ud. Her klarer 9 ud af 32 klasser sig dårligere end landsresultatet fra 2003, målt på andelen af usikre læsere. Ser man på fordelingen af de klasser i kommunen (1. til 5. klasse), der ved læsetesten i 2008 klarede sig dårligere end landsresultatet fra 2003 (målt på andelen af usikre læsere), er det tydeligt, at de fordeler sig ganske jævnt på kommunens folkeskoler, men at der er markant flest på 5. klassetrin

21 Tabel 2 De enkelte skolers resultater ved de kommunale læsetest i Gentofte Kommune, Andel elever i 1. til 5. klasse i kategorierne usikre læsere, sikre og langsomme læsere og sikre og hurtige læsere. 1 klasse 2 klasse 3 klasse 4 klasse Sikre & Sikre & Sikre & Sikre & Sikre & Sikre & Sikre & Sikre & hurtige langsomme Usikre hurtige langsomme usikre hurtige langsomme usikre hurtige langsomme usikre 5 klasse Sikre & Sikre & hurtige langsomme usikre BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR GK i alt Skole og Fritid vurderer, at der samlet set fortsat er potentiale for at forbedre elevernes læseresultater på alle klassetrin, og at det derfor er vigtigt fortsat at have fokus på læseundervisningen. En intensiveret læseindsats bør tage udgangspunkt i, at læseindlæring tager tid 8, og at læseundervisningen derfor giver de bedste resultater, hvis den gøres til en integreret del af alle fag og hele skolens virksomhed. Skolerne bør med andre ord satse på læseundervisning som et fælles anliggende, der ikke kun er dansklærerens ansvar. 4.2 Resultaterne af de kommunale matematiktest på 1. til 4. klassetrin Alle folkeskolerne i Gentofte Kommune har siden 2004 gennemført årlige matematiktest i maj/juni måned. 9 Hensigten er at teste alle børn i de almindelige distriktsskoler på 1. til 4. klassetrin. Testene er blevet gradvist indfaset i takt med den årgang, der startede i 1. klasse i 2004, og på nuværende tidspunkt rækker datagrundlaget for 2., 3. og 4. klassetrin derfor hhv. kun tre, to og et år tilbage. Der er tale om diagnosticerende prøver, som skal sætte matematiklærerne i stand til at tilrettelægge og justere matematikundervisningen ud fra en kvalificeret viden om, hvad den enkelte elev hhv. formår og ikke formår. Prøverne er baseret på en norm for, hvor meget man kan forvente, at eleverne kan i matematik på det enkelte klassetrin. Disse normer er udarbejdet med udgangspunkt i angivelserne i Undervisningsministeriets faghæfter for matematik og en standardiseret afprøvning af materialet blandt et repræsentativt antal grundskoleklasser i Danmark Den svenske læseforsker Ingvar Lundberg mener, at det kræver 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. 9 MG1, MG2, MG3 og MG klasseprøven er eksempelvis blevet afprøvet i 13 klasser

22 Skole og Fritid har desværre ikke haft mulighed for at sammenligne resultaterne af de gennemførte matematiktest med tilsvarende resultater fra andre kommuner, da resultaterne fra de kommuner, der anvender testen, ikke offentliggøres på systematisk vis. Figur 3 viser i stedet resultaterne af de matematiktest, som blev gennemført i Gentofte Kommune i maj/juni 2008, sammenlignet med den ovennævnte norm for, hvor meget man kan forvente, at eleverne kan i matematik på det enkelte klassetrin. Som det fremgår af figuren, følger testresultaterne fra Gentofte ikke normen. Sammenlignet med normen er der i Gentofte væsentligt færre elever, der klarer testen under middel, og væsentligt flere elever, der klarer testen over middel. Dette mønster er ikke særegent for 2008-resultaterne. Figur 3 Resultater af matematiktestene på 1. til 4. klassetrin i Gentofte Kommune maj/juni 2008 sammenlignet med testens norm for, hvad man kan forvente, at eleverne kan på det enkelte klassetrin % af årgang C0 C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 C8 C9 C10 X-aksen viser den skala, som elevernes resultater bliver indplaceret på, hvor C 0 er den dårligste kategori og C10 er den bedste 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Landsnorm Også resultaterne fra de foregående år viser, at eleverne i Gentofte Kommune klarer sig godt. Figur 4 viser resultaterne af de kommunale matematiktest i Gentofte Kommune i årene 2004 til 2008 på kommuneniveau. Resultaterne er her inddelt i tre hovedkategorier: ikke indlært, usikkert indlært og "sikkert indlært". Ifølge den norm, der ligger til grund for testene, kan man forvente, at 4 % af eleverne placerer sig i kategorien ikke indlært, 19 % i kategorien usikkert indlært og de resterende 77 % i kategorien sikkert indlært. Som det fremgår af Figur 4, har stort set alle de testede årgange i Gentofte Kommune siden indførelsen af de kommunale matematiktest i I testmaterialet på 2. klassetrin er kategorierne C8 og C9 lagt sammen. Ved udarbejdelse af grafen har Skole og Fritid fordelt de pågældende elevers resultater på hhv. C8 og C9 ud fra et skøn

23 klaret sig bedre (og de fleste væsentligt bedre) end normen. De eneste undtagelser er to 3. klasseårgange i 2006 og 2007, hvor en større andel af eleverne placerede sig i kategorien ikke indlært, end standardiseringsnormen tilsiger. 12 Figur 4 giver også mulighed for at følge udviklingen i testresultaterne over tid. Som det fremgår, er billedet relativt stabilt. Der er ingen statistisk signifikante tendenser i hverken positiv eller negativ retning, og vi kan således ikke konkludere, at eleverne er blevet hverken dygtigere eller mindre dygtige til matematik i løbet af perioden 2004 til Figur 4 Resultater af de kommunale matematiktest i Gentofte Kommune, Andel af eleverne i 1. til 4. klasse, som placerede sig i kategorierne Ikke indlært, Usikkert indlært og "Sikkert indlært", opgjort i %. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 95% 94% 92% 94% 93% 77% 88% 89% 90% 93% 77% 88% 87% 93% 77% 88% 88% 77% 30% 20% 10% 0% 19% 19% 5% 9% 7% 7% 5% 5% 7% 7% 5% 6% 1% 1% 1% 1% 1% 4% 3% 4% 6% 3% 1% 4% 6% 8% 6% 1% 19% 19% 10% 9% 4% 1% 3% 4% Landsnorm Landsnorm Landsnorm Landsnorm Andelen i % 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Ikke indlært Usikkert indlært Sikkert indlært Ser man på de enkelte skolers resultater i 2008 (se Tabel 3), viser det sig, at stort set alle årgange på de enkelte skoler klarer sig bedre end normen. De eneste undtagelser er tre 4. klasseårgange på hhv. Bakkegårdsskolen, Maglegårdsskolen og Skovgårdsskolen, der alle har en lidt større andel elever i kategorien ikke indlært, end normen tilsiger. Når man undersøger tallene på skoleniveau, skal der imidlertid kun ganske få elever til at rykke billedet. 8 % elever i kategorien ikke indlært svarer på en typisk tresporet skole med 24 elever pr. klasse til, at mellem fem og 12 Hvis man forudsætter, at en årgang i Gentofte Kommune rummer i alt 700 børn, svarer det til, at der i 2006 var ca klasseelever og i 2007 ca klasseelever, der placerede sig i kategorien ikke indlært. Ifølge normen skulle man kun forvente, at 28 elever pr. årgang placerede sig i denne kategori

24 seks elever på en årgang har placeret sig i denne kategori. Hvis en typisk tresporet skole skulle leve op til normen, skulle max. tre elever på en årgang placere sig i denne kategori. Som det også fremgår af Tabel 3, har enkelte skoler en endog meget høj andel elever i kategorien sikkert indlært 13, men alle skoler klarer sig bedre end landsnormen, og der synes ikke til at være nogen voldsom spredning mellem de enkelte skolers resultater. Tabel 3 Resultat af de kommunale matematiktest i Gentofte Kommune Andel af eleverne i 1. til 4. klasse, som placerede sig i kategorierne Ikke indlært, Usikkert indlært og "Sikkert indlært", opgjort i %. Sikkert indlært 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Usikkert Ikke Sikkert Usikkert Ikke Sikkert Usikkert Ikke Sikkert Usikkert Ikke indlært indlært indlært indlært indlært indlært indlært indlært indlært indlært BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR GK i alt Skole og Fritid vurderer, at eleverne samlet set på 1. til 4. klassetrin klarer sig godt i matematik. Skole og Fritid konstaterer samtidig, at der ikke har været nogen tydelig hverken positiv eller negativ udvikling i elevernes indlært matematikkompetencer siden 2004, hvor Gentofte Kommune har fulgt systematisk med i elevernes resultater ved de årlige kommunale matematiktest. 4.3 Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde Kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde vil efter alt at dømme være vigtige i fremtidens samfund. Folkeskolerne har ikke tradition for at dokumentere disse kompetencer. Men KL har sammen med 34 kommuner (inkl. Gentofte) valgt at igangsætte en systematisk indsamling af data om elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde i forbindelse med Statusanalysen. De første data stammer fra efteråret Der er ikke tale om en objektiv måling, men om data baseret på hhv. elevernes og lærernes subjektive vurdering af elevernes kompetencer. Eleverne blev i Statusanalysen bedt om at vurdere deres egne kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde på en skala fra 1-5, hvor 5 er det optimale. Lærerne blev bedt 13 Men også her skal man huske på, at der kun skal ganske få elever på en årgang til for at afgøre, om resultatet samlet set bliver godt eller meget godt

25 om at vurdere deres elevers kompetencer på nogenlunde samme vis. 14 For de fleste lærere og elever er det første gang, de er blevet om at vurdere elevernes kompetencer på disse områder. Ifølge skolernes ledelsesteam har en del lærere og elever været usikre på definitionen af begreber som f.eks. innovation og på hvilken målestok, de skulle anvende i deres vurdering. Figur 5 Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde (statusanalyse 2007). De røde tal er resultaterne i Gentofte Kommune. De sorte er resultaterne i KL ,3 3,6 3,2 3,8 3,1 3,8 3,4 3,8 Resultaterne viser, som det fremgår af Figur 5, at elevernes vurdering af egne kompetencer generelt er mere positiv end lærernes. Lærerne vurderer, at elevernes kompetencer gennemsnitligt set er bedst inden for samarbejde og kreativitet (hhv. 3,4 og 3,3 på en skala fra 1 til 5) og dårligst inden for innovation og problemløsning (hhv. 3,2 og 3,1 på en skala fra 1 til 5). Ifølge lærernes vurdering er der dog ikke de helt store forskelle på elevernes kompetencer inden for hhv. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Eleverne vurderer, at deres kompetencer i gennemsnit er bedst inden for innovation, problemløsning og samarbejde (3,8 på en skala fra 1 til 5) og en anelse dårligere inden for kreativitet (3,6 på en skala fra 1 til 5). Skole og Fritid har ikke adgang til data om spredningen, for så vidt angår kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Vi ved derfor ikke, om der er stor forskel på elevernes kompetencer, eller om der f.eks. er en stor midtergruppe og kun relativt få rigtig gode og rigtig dårlige. Sammenlignet med gennemsnitsresultaterne for alle de 34 kommuner, som indgik i undersøgelsen, er der ingen signifikante forskelle i hverken positiv eller negativ retning. 16 Det ser med andre ord ud til, at elever og lærere i Gentofte 14 Lærerne blev bedt om at vurdere, hvor mange af deres elever som hhv. i ringe grad, i nogen grad og i høj grad levede op til en række konkrete udsagn om kompetencer inden for de fire områder, f.eks. udsagnet: Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på. 15 KL-34 refererer til de 34 kommuner, som deltager i KL s Partnerskab for folkeskolen og dermed også i statusanalysen

26 Kommune har nogenlunde samme opfattelse af elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde som elever og lærere i de øvrige 33 kommuner. 17 Selvom vi ved, at en gennemsnitlig folkeskoleelev i Gentofte (vurderet på baggrund af resultaterne af de kommunale læse- og matematiktest og folkeskolens afgangsprøver) har et højere fagligt niveau end en dansk gennemsnitselev (jf. afsnittene 4.4, 4.1 og 4.2), giver statusanalysens data os således ikke belæg for at tro, at gentofteeleverne er hverken bedre eller dårligere til at være kreative, innovative, problemløsende og samarbejdende end elever i andre kommuner. Det kan enten skyldes, at der ikke er sådanne forskelle, eller at metoden gør det vanskeligt at påvise de forskelle, der måtte findes, i og med at både elevers og læreres vurdering af disse kompetencer jo afspejler en subjektiv opfattelse af, hvor gode kompetencer man skal have for at kvalificere sig til f.eks. et 5-tal på spørgeskemaundersøgelsens skala en opfattelse, som må antages at variere fra person til person, og som også kan tænkes at variere systematisk fra skole til skole og kommune til kommune. 18 Skole og Fritid vurderer, at det er vigtigt at kunne dokumentere elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og har indtryk af, at spørgsmålene til lærere og elever har affødt en række drøftelser på skolerne, som kan forventes at kvalificere kommende undersøgelser. 4.4 Elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse I dette afsnit undersøges elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9. klasse med udgangspunkt i resultaterne af Folkeskolens Afgangsprøve. Beregningerne omfatter alle de elever, som afsluttede 9. klasse på en af kommunens 11 almindelige folkeskoler også de (relativt få), som deltog på særlige vilkår (se afsnit 8). Resultaterne af Folkeskolens Afgangsprøver blandt de børn, der afsluttede 9. klasse på Søgårdsskolen, er ikke inkluderet i tallene i dette kapitel men fremgår af kapitel 7. Omfanget af dispensationer i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøve 2008 Langt hovedparten af folkeskoleeleverne i Gentofte Kommune gennemfører de obligatoriske afgangsprøver og gør det på almindelige vilkår. 98,9 % af de elever, som afsluttede 9. klasse på en af kommunens almindelige folkeskoler i juni 2008, deltog således i mindst én afgangsprøve ved Folkeskolens Afgangsprøver i 2008, og data tyder på, at stort set alle disse elever deltog i samtlige obligatoriske prøver. 19 I alt seks af kommunens 9. klasseelever på de almindelige 16 Skole og Fritid vurderer, at forskellene mellem Gentofte Kommune og KL-34 er signifikante, hvis de er på 2 % eller derover. 17 Der er ikke nogen stor spredning på de 34 kommuners resultater, hverken på lærernes eller elevernes svar. Forskellen mellem den lavest scorende kommune og den højest scorende kommune er mellem 0,2 og 0,4 afhængig af det enkelte spørgsmål. 18 Hvis man forestiller sig, at elevernes referenceramme, er deres klassekammerater, er det ikke underligt, hvis de deltagende kommuner i undersøgelsen opnår nogenlunde samme gennemsnitsresultater. 19 Alle de 551 elever, som vi ved, deltog i mindst én afgangsprøve ved Folkeskolens Afgangsprøver i 2008, deltog således i de obligatoriske afgangsprøver i matematik og mundtlig engelsk og med en enkelt undtagelse

27 folkeskoler var fritaget fra deltagelse i Folkeskolens Afgangsprøver i På de ni skoler, som har besvaret Skole og Fritids spørgsmål vedr. dispensationer i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøver, var der i alt klasseelever, der aflagde en eller flere af Folkeskolens Afgangsprøver på særlige vilkår (se Tabel 4). 20 Tilbagemeldinger fra skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten fra 2007 viste, at de særlige vilkår i alle tilfælde var begrundet med læsevanskeligheder og medførte, at eleverne fik forlænget tid. De 33 elever, der deltog i en eller flere af Folkeskolens Afgangsprøver på særlige vilkår, fordelte sig relativt jævnt blandt kommunens folkeskoler. Dog havde Tjørnegårdsskolen hele otte elever i denne kategori, svarende til ca. hver syvende af skolens afgangselever. Tabel 4 Antal afgangselever i de enkelte distrikter, maj/juni 2008, samt antal elever, som deltog i Folkeskolens Afgangsprøver på særlige vilkår 21 Antal afgangselever Antal elever på særlige vilkår BA DY GE HE MA MU OR SG SH TJ TR Den nye karakterskala Siden sidste år er der indført en ny karakterskala ved Folkeskolens Afgangsprøver: den såkaldte 7-trins-skala. Skalaen går fra -3 til 12. Karakteren 2 svarer til et 6-tal på den gamle 13-skala. Karaktererne på 7-trins-skalaen er mere udførligt beskrevet i Tabel 5. Medmindre andet fremgår, refererer alle karakterer i dette afsnit til 7-trins-skalaen. også i samtlige prøver i dansk. Skole og Fritid antager, at noget lignende gjorde sig gældende i de øvrige obligatoriske afgangsprøver: dvs. i fysik/kemi og de to udtræksprøver i hhv. et humanistisk fag og et naturfag. 20 Skole og Fritid har ikke modtaget besvarelser fra Dyssegårdsskolen og Ordrup Skole vedr. dette. 21 I tabellen indgår alle elever, som deltog i mindst én af de obligatoriske afgangsprøver ved Folkeskolens Afgangsprøver