GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Bakkegårdsskolen 2010/2011

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test Elevernes alsidige kompetencer Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Trivsel- og tilfredshed blandt elever og forældrene Svarprocent ved brugerundersøgelserne 2011 blandt elever og forældre Tilfredshed og trivsel blandt børnene i GFO en Forældrenes tilfredshed med skolens GFO Tilfredshed og trivsel blandt eleverne i indskolingen Forældrenes tilfredshed med indskolingen (undervisningsdel) Tilfredshed og trivsel blandt elever på mellemtrinnet Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet Tilfredshed og trivsel blandt elever i udskolingen Forældrenes tilfredshed med udskolingen Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Bakkegårdsskolen og GFO Bakkegård ligger i Vangede og er ligesom lokalområdet kendetegnet ved at rumme en stor mangfoldighed hos elever og forældre. Mangfoldigheden har sin baggrund i en stor variation i uddannelsesniveau, bolig, erhvervsmæssig tilknytning og etnisk oprindelse. Det giver alle på skolen og i GFO'en nogle unikke udviklingsmuligheder, fordi vi i det daglige samarbejde lærer, at de ting vi selv synes er naturlige, er særlige for andre. I den danske folkeskole har en af de bærende værdier de sidste hundrede år været, at eleverne skulle være vidner til hinandens opvækst, for på den måde at få forståelse for medborgerens samfundsmæssige vilkår for at lykkes i livet. Det er en værdi, vi mener, vi er forpligtet af med henblik på at skabe sammenhængskraft i samfund, der kan forekomme fragmenteret. I det perspektiv er vores mangfoldighed en stor ressource, fordi man på Bakkegårdsskolen og GFO Bakkegård, faktisk kan få kendskab til de vilkår, der gælder for de fleste samfundsgrupper, og man lærer at gøre forskellene produktive. I 2009 blev skolen TEAM DANMARK skole og GFO'en blev idræts GFO. Det betyder, at idræt er blevet en mere synlig del i skolens udvikling., og i indeværende år arbejdes der med at udvikle idrætsskole fra 0. klasse, så der er ugetligt mindst fire timers obligatorisk idræt for indskolingsbørnene. Skoleledelsen har introduceret medborgerskab som en overordnet pædagogisk ramme, vi kan forstå førstnævnte pædagogiske opgave i, og da udviklingen af idrætsskolen har sit fokus på arbejdet med social kapitial hos eleverne, ser vi en mulighed for at udvikle en idrætsskole, hvor dannelsen til borger og forpligtelsen til medborgerskab bliver tydelig. 2

4 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter De senere års indsatser i forhold til skolens resultater har haft fokus fire steder. * Ledelse * Specialundervisning og inklusion * Trivsel - mobning - medborgerskab * Kommunikation og tilgange til hinanden I sidste reultatrapport blev ledelse udpeget som et indsatsområde. Vi var overraskede, for vi syntes ikke dengang, at vi kunne genkende os i beskrivelsen, tværtimod. Vi lod os naturligvis udfordre, og har siden arbejdet på at være endnu tydeligere. Vores oplevelse er stadig, at vi har et rigtig godt kendskab til skolen, og at ikke meget passerer, uden vi bliver inddraget. Det tager vi som udtryk for tillifd til evner og vilje fra medarbejderne. I den sidste undersøgelse af, hvor attraktiv skolen er som arbejdsplads, scorede vi heldigvis også rigtig godt. Vi er altid indstillede på at gøre tingene bedre, og vi synes, de initiativer det er muligt at tage på Bakkegårdsskolen, vidner om opbakning og engagement hele vejen rundt. I skoleåret 09/10 etablerede vi en model for specialundervisning, som øgede både kvalitet og kapacitet. Specialundervisning gives nu i form af læseløft i i indskolingen og fra 3. klasse læsekurser. Samtidig støttes læseudviklingen i indskolingen ved, at der er etableret læsebånd. Eleverne til læseløft og læsekurser udvælges på baggrund af testresultater, og resultatet af den mere systematiserede indsats er synlige, selv om vi afventer de kommende år for at kunne konkludere endeligt. Endvidere gives der timer til de elever, der er diagnosticeret med generelle indlæringsvanskeligheder, eller exekutive vanskeligheder. I matamatik giver vi også specialundervisning. Det sker ligeledes på baggrund af testresultater. Hvis det viser sig, at hele klasser har usikkert indlærte områder, laves der kurser for klassen, ellers sker undervisningen på små hold. Vi er begyndt at anvende pædagogtimerne på en ny måde end beskrevet inden for indskolingsrammen, så timerne fordeles i de enkelte team efter de behov, børnegruppen har. Det er vores vurdering, at vi på baggrund af den nye model, har frigjort ressourcer, så vi har gennemført sidste års besparelser uden oplevede kvalietesforringelser. De sidste fire år har vi været del af et nationalt projekt, der hed 50 skoler knækker mobbekurven. Det har betydet, vi har skaffet os viden om, hvad der virker i arbejdet med mobning. Det er helt entydigt vores erfatring, at de værdier, man ledelsesmæssigt lægger til grund for arbejdet, er afgørende. Det er således væsentligt at fastholde, at arbejdet handler om mønstre og ikke onde elever. Alle skal således inkluderes i klassefællesskabet. Vi er blevet langt mere handlekraftige i forhold til mobning og problemer på det område kommer hurtigt frem, og alle ved hvordan vi handler, og hvilke værdier, der ligger bag den vedtagne handleplan. Ved udløbet af projektet, er det vores ambition at fortsætte arbejdet under medborgerskabstemaet, fordi vi mener, vi er kommet så langt, at det giver mening, at gøre trivselsarbejdet til en naturlig del af det daglige arbejde. Arbejdet med trivsel og medborgerskab har været i tæt samarbejde med bestyrelsen, som har været meget optaget af dette. Bestyrelsen har også været en meget aktiv part i arbejdet med kommunikation, da det er vigtigt for bestyrelsen, at vi kommunikerer åbent, positivt og løsningsorienteret. Vi har derfor afholdt kurser for alle lærere i skriftlig kommunikation og personlig fremtræden, 3

5 ligesom hjemmesiden er redigeret, og der udsendes nyhedsbreve efter hvert bestyrelsesmøde. Skolebestyrelsen har gjort et stort arbejde med at aktivere kontaktforældrene, således der kan etableres en mere direkte kontakt til forældrene med henblik på at imødegå mytedannelser. Samtidig er det besluttet, at skoleledelse og bestyrelse deltager i de første forældremøde på hver årgang. Vi synes, vi allerede nu har begrundet håb om en god effekt af tiltagene. 4

6 3 Sammenfattende helhedsvurdering Vi følger den faglige udvikling på skolen nøje, og har samtaler med lærerne på baggrund af testtresultater. Vi ligger generelt mellem GK resultatet og landsresultatet. Det giver os fortrøstning i forhold til, om vi kan løfte opgaven, men vi stiller os ikke tilfredse med resultatet. Generelt ser vi en fremgang, selv om der er nogen ujævnheder, vi ikke altid kan forklare. På nuværende 3. og 4. årgang ser vi nogle matematik resultater, som undrer os. Især på 4. årgang, som scorer usædvanlig godt i læsning, men ikke ret godt i matematik. På tredje årgang scores der også dårligt i læsning, men her ved vi, at vi har en erkendt svag drengegruppe, der trækker resultatet ned. Der arbejdes med disse drenge individuelt. Endvidere er der en gruppe svage læsere på dette års 6. årgang. Der er netop afholdt møde med lærerne om resultatet, som delvist bunder sig i nogle usædvanlige sociale forhold. Der er aftalt en indsats i form af læsekurser og individuel undervisning af udvalgte elever, hvis læring kun kan foregå i skolen. Vi undrer os over resultatet i de nationale tests, når vi sammenholder dem med resultatet fra afgangsprøverne. Afgangsprøverne viser en undervisningseffekt på 0,2 og placerer os på niveau med Ordrup Skole og Maglegårdsskolen, men de nationale tests viser ingen positive resultater, kun neutrale og negative. Afgangsprøverne viser i øvrigt en positiv udvikling, og hvis vi sammenligner dette års resultater på Bakkegårdsskolen med gennsnittet i Gerntofte over de sidste tre år, er forskellen kun på 0,5. Det er primært i naturfagene, at eleverne på Bakkegårdsskolen udfordres, hvilket kan forklares med disse fags abstrakte sprog, der sociologisk, gør det sværere for vores elever. I det hele taget må vi sige, at forskellene mellem os og de øvrige skoler i kommunen bliver større når vi ser på testresultater over årene til og med mellemtrinet. I udskolingen kan vi se en udjævning af forskellene jævnfør udviklingen i eksamensresultaterne. I den forbindelse er det meget positivt, at udskolingselevernes tilfredshed med skolen er rigtig god. Det viser sig faktisk, at udskolingseleverne er de mest tilfredse på skolen, og de er mere tilfredse end gennemsnittet i Gentofte kommune!! Desværre er forældrebesvarelserne på hele skolen for få til, at man kan konkludere på dem, men tendensen er den samme, selv om forældrene ligger lidt under eleverne i deres vurdering. Det skal nævnes, at svarprocenten for eleverne er tilfredsstillende. For den øvrige del af skolen tegner der sig det samme billede som i de faglige tests, når vi ser på forældredelen, hvilket vil sige, at vi ligger mellem landsgennemsnittet og Gentofte gennemsnittet. Eleverne vurderer os bedre end forældrene på hele skolen. Paradoksalt nok scorer vi lavest på medbestemmelse, - og vi arbejder endda med medborgerskab! Antallet og årsagen til skoleskift kan variere meget fra år til år. Sidste år valgte 28 at skifte. Hyppigst sker det mellem 6. og 7. klasse, men her er det meget svært at finde et mønster. Det ser dog ud til, at klasser, hvor der har været udfordring med eleverne trivsel har en større afgang. Omvendt oplever vi også det modsatte, nemlig at alle bliver på trods, og tror på at de nye klassedannelser vil løse noget. Og det sker heldigvis ofte. Vores uddannelsesmønster er kendetegnet ved, at rigtig mange søger 10. klasse, og derefter ungdoms eller - erhvervsuddannelser. Det kan vi se af, 21 elever fra 07/08 er gang med en gymnasial uddannelse. De må have taget 10 klasse med, og gå i 3.G nu. Alle elever der forlader skolen, er placeret på en uddannelse, men vi er meget optagede af, at de unge bliver i uddannelse. Her er vi ekstra opmærksomme på, at erhversuddannelserne stiller store krav til eleverne, fordi miljøet på erhvervsskolerne er langt mindre struktureret end det de kender fra folkeskolen, og som det er på gymnasiet. 5

7 Udgiften pr. elev på Bakkegårdsskolen er interessant, for når vi trækker den ekstra udgift fra til Gentofte Ejendomme, som konteres hos os, er den reelle forskel i elev udgift på 5000 tusind kroner. Dette beløb kan kun forklares med tildelingsmodellen som primært baserer sig på antallet af klasser og ikke på antallet af elever. Da vi har en klassekvotint der er lavere end Gentofte gennemsnittet, bliver vorers elever også dyrere, og den største del af den ekstra udgift kan altså forklares med tildelingsmodellen. Skolen er i dag afdelingsopdelt, men vi må spørge os selv, om det er den organisering, der giver de bedste muligheder for faglig og social udvikling for eleverne. Vi har derfor indledt en dialog med medarbejderne om de kommende års udvikling, hvor vi fokuserer på at organisere den faglige udvikling og det faglige samarbejde mellem lærerne i hele skoleforløbet og samtidig beskriver de fælles pædagogiske opgaver i forhold til børnene i en fastere form. 6

8 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2010/11 plus samlet antal elever på klassetrin 1. maj 2011 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2010/11 Tabel 2: Resultater fra de seneste to år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsnormen fra

9 Af de to ovenstående tabeller kan man se udfordringen i læsningen på 2. klassetrin, hvor drengegruppen kun har en procent på 47 i sikkert indlært Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 3: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest 2010/11 ud af det samlede antal elever pr. 1. maj 2011 fordelt på klassetrin Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2010/11 Tabel 4: Resultater fra de seneste to år for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet 8

10 Her af fremgår, at der en udfordring i matematik, hvor 3. klasse i 2010/11, er blevet 21 % dåligere siden 2. klasse. Vi ser det som en enestående situation, og tager skridt til at forbedre børnenes resultater Resultater af de nationale test De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Derfor indeholder dette afsnit kun data om, hvor mange af de obligatoriske test på skolen, som er gennemført med hhv. et positivt, neutralt og negativt resultat set i forhold til, hvad man kunne forvente i lyset af elevernes socioøkonomiske baggrund. Skolens ledelse har adgang til alle skolens testresultater. Tabel 5: Oversigt over hvordan skolens elever præsterede ved de nationale test i 2009/10 set i forhold til deres socioøkonomiske baggrund 1 Vi er bestemt ikke tilfredse med resultatet. Går man tættere på resultaterne, viser det sig imidlertid, at vi generelt ligger på landsgennemsnittet til og med mellemtrinet, men når vi kommer til udskolingen, dykker vi i de naturvidenskabelige fag. Når vi kigger på de sociologiske forhold i distriktet, fortæller det os, at der skal arbejdes yderligere med sprogliggørelse og konkretisering af det abstrakte element i disse fag Elevernes alsidige kompetencer I Undervisningsministeriets faghæfte om elevens alsidige udvikling anvendes følgende definition: ( ) eleverne i den danske skole skal udvikle alle sider af deres personlighed, dvs. at de skal udvikle sig emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt,etisk og æstetisk. Dette skal først og fremmest ske gennem den faglige undervisning, der tilrettelægges, så demokratisk dannelse, arbejdsglæde, fordybelse, kreativitet, engagement og et godt forhold mellem lærere og elever tilgodeses. Samtidig skal skolen bidrage til, at eleverne hver især bliver støttet i at udvikle sig alsidigt, herunder også udvikle samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed. I faghæftet om elevens alsidige udvikling står endvidere, at tilegnelsen af fagenes kundskaber og færdigheder skal vægtes på lige fod med den alsidige udvikling. Folkeskolen skal med andre ord sikre, at tydeliggørelsen af elevernes udbytte af undervisningen gennem bindende formål, trin- og slutmål for de enkelte fag kombineres med respekt for den enkelte elevs dannelsesproces. I det følgende har Børn, Unge og Fritid bedt skolen om, at beskrive dens arbejde med elevernes alsidige kompetencer, samt hvordan der arbejdes med dokumentationen heraf. 1 Tallene tager udgangspunkt i de enkelte tests samlede vurdering. Ved positiv forstås, at eleverne samlet set har klaret sig bedre end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger. Ved negativ forstås, at eleverne samlet set har klaret sig ringere end deres socioøkonomiske baggrund tilsiger. Ved neutral forstås, at eleverne samlet set har klaret sig som forventeligt. I tabellen er det kun de af skolens testesultater, der er signifikant forskellige fra den socioøkonomiske reference, der figurerer under hhv. positiv og negativ. Testresultater, der ikke er signifikant forskellige fra den socioøkonomiske reference, figurerer under neutral. 9

11 Arbejdet med elevernes alsidige kompetencer forstår vi som skolens dannelsesprojekt. Dette dokumenteres ikke specifikt, men skal give social mening i en konkret kontekst. Det vil sige, at kompetencerne dokumenteres, når der f.eks.kan føres en god dialog til et klassemøde, og dette evalueres til skolehjemsamtalerne 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 6: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve 2011 Tabel 7: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2011, samt det samlede gennemsnit fra prøver i 2009, 2010 og 2011 Vi er udfordret på, at vore elever typisk har svært de de abstrakte naturfag. Vores to-sprogede piger har for denne årgang scoret over gennemsnittet, mens de to-sprogede drenge scorer meget lavt. Samlet set påvirker de tosprogede elever ikke gennemsnittet væsentligt. Se i øvrigt indledningen 10

12 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 11

13 Tabel 8: Afgangskarakterer for 2010 korrigeret for socioøkonomisk baggrund (samlet karaktergennemsnit for alle prøvefag minus dansk orden) 2 samt skolens undervisningseffekt VI er opmuntrede af, at være bedre end gennemsnittet i Gentofte, men ikke tilfredse. 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 9: Antal elever, der afsluttede 9. klasse de seneste fire år, samt andelen af disse tidligere elever, hvis aktuelle uddannelsesstatus er ukendt 3 Tabel 10: Aktuel uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2011 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse på skolen i de opførte år 2 Tallene stammer fra Undervisningsministeriets rapport De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Undervisningseffekten er et udtryk for forskellen mellem skolens faktiske karakterer og den socioøkonomiske reference. En positiv undervisningseffekt er udtryk for, at skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre end forventeligt set i lyset af deres socioøkonomiske baggrund. 3 Data om elevernes efterfølgende uddannelsesmønster stammer fra UU-Nord, som kun har data om aktuel uddannelsesstatus for de unge, som fortsat bor i Gentofte Kommune. Procent ukendt refererer til andelen af skolens tidligere elever på den pågældende årgang, som er fraflyttet Gentofte Kommune efter afsluttet 9. klasse, og hvis aktuelle uddannelsesstatus vi derfor ikke har kendskab til. 12

14 Når eleverne forlader Bakkegårdsskolen, er alle placeret på en uddannelse, eller i et skoletilbud. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelser, og det skyldes, set fra vores perspektiv, at erhvervsskolernes struktur gør det meget svært for de elever, der lige præcis søger der hen. Der bør derfor arbejdes med overgangen mellem grundskole og erhvervsuddannelser 13

15 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet 5.1 Trivsel- og tilfredshed blandt elever og forældrene 2011 Data i dette kapitel stammer primært fra to brugerundersøgelser gennemført i foråret 2011 blandt alle elever og forældre til børn i kommunens folkeskoler. Resultatet er opgjort i GFO, indskoling (0.-3.klasse), mellemtrin (4.-6.klasse) og udskoling (7.- 9.klasse). Resultaterne er opgjort i procent og desuden omregnet til indekstal, som på en skala fra 1-5 angiver tilfredsheden/trivslen. 5 er højest og 1 er lavest. Disse indekstal er beregnet på baggrund af en vægtning af de enkelte svarmuligheder og tjener bl.a. det formål bedre at kunne sammenligne resultater på tværs af skoler og år samt landsresultatet. Indekstallene er beregnet på en sådan måde, at 5 er bedst, uanset om spørgsmålet er formuleret positivt eller negativt. F.eks. i forhold til spørgsmålet i elevundersøgelsen Keder du dig i undervisningen, hvor 5 vil betyde, at alle har svaret nej, mens 1 vil angive, at alle har svaret ja. I forældreundersøgelsen sammenlignes skolens og kommunens resultater med resultater fra en pilotundersøgelse, som KL har foretaget i 2010 i henholdsvis Gribskov, Gladsaxe, Holbæk og Varde kommuner. I undersøgelsen er forældrene blandt andet blevet bedt om at vurdere vigtigheden af spørgsmålene på en skala fra 1-5. Man skal således være opmærksom på, at der forekommer to forskellige skalaer i forældreundersøgelsen; en der angiver tilfredsheden ud fra det pågældende spørgsmål, og en, der angiver vigtigheden af spørgsmålet. I tabellerne vedr. elevundersøgelsen fremgår et konfidensinterval. Dette angiver den statistiske sikkerhed af skolens indekstal. Et lille konfidensinterval betyder, at der ikke er stor variation i svarerne på de enkelte spørgsmål, og vice versa. Er skolens indekstal eksempelvis 4,1 med et konfidensinterval på 0,2, betyder dette, at vi med 95% sandsynlighed kan sige, at skolens indekstal ligger mellem 3,9 og 4, Svarprocent ved brugerundersøgelserne 2011 blandt elever og forældre Tabel 11: Skolens svarprocent blandt elever fordelt på GFO og faser Tabel 12: Svarprocent blandt forældre fordelt på GFO og faser Forældresvarprocenten gør det meget svært at bruge deres svar til noget, hvorimod elevsvarprocenten er meget tilfredsstillende Tilfredshed og trivsel blandt børnene i GFO en Tabel 13: Den samlede tilfredshed/trivsel blandt børnene i GFO en (alle spørgsmål) 14

16 Tabel 14: Udvalgte spørgsmål fra GFO-undersøgelsen blandt børnene Forældrenes tilfredshed med skolens GFO 4 Tabel 15: Forældrenes tilfredshed med skolens GFO 4 I forhold til forældreundersøgelsen har de enkelte skoler haft mulighed for at vælge mellem to undersøgelser i indskolingen. Én, hvor undervisningsdel og GFO-del var opdelt, og én, hvor de var samlet. Dette betyder, at forældreundersøgelsen i indskolingen, herunder også GFO, ikke kan sammenlignes på tværs af alle skoler, men kun på tværs af de skoler, som har valgt samme undersøgelse. 15

17 Svarprocenten er lav, og på udvalgte områder kan vi se der er store forventninger til os. Vi vil tage dialogen i indskolingsrådet, om hvor forældrene ser potentialerne Tilfredshed og trivsel blandt eleverne i indskolingen Tabel 16: Den samlede tilfredshed/trivsel - indskolingen (alle spørgsmål) Tabel 17: Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' (indskoling) Tabel 18: Udvalgte spørgsmål under 'Timerne & Undervisningen (indskoling) 16

18 Tabel 19: Udvalgte spørgsmål under 'Rammer' (indskoling) Vi noterer os, at vi ligger på gennemsnittet i Gentofte Kommune, men hæfter os ved, at vi på spørgsmålet om, hvorvidt eleverne er glade for at gå i skole scorer højere end gennemsnittet Forældrenes tilfredshed med indskolingen (undervisningsdel) Tabel 20: Forældrenes tilfredshed med indskolingen Forældrene scorer os lavere end gennemsnittet i GK, men højere en landsgennesnittet. Som nævnt er svarprocenten for lav til konklusioner, men vi vil drøfte forventningerne til skole og GFOi indskolingsrådet. 17

19 5.1.6 Tilfredshed og trivsel blandt elever på mellemtrinnet Tabel 21: Den samlede tilfredshed/trivsel - mellemtrinnet (alle spørgsmål) Tabel 22: Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' (mellemtrin) 18

20 Tabel 23: Udvalgte spørgsmål under 'Timerne & Undervisningen (mellemtrin) 19

21 Tabel 24: Udvalgte spørgsmål under 'Rammer' (mellemtrin) Mellemtrinet er den afdeling i skolen, der scorer lavest. Sammenholder vi med de øvrige tests, tegner der sig et mønster, hvor vi ganske vist ligger over landsgennemsnittet, men under Gentofte-niveauet. Det er blandt andet resultaterne på mellemtrinet, som gør, at vi vil overveje, om vores struktur er den rette i forhold til de udfordringer, vi har. 20

22 5.1.7 Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet Tabel 25: Forældrenes tilfredshed med mellemtrinnet, samt vurdering af emnets vigtighed Der er ikke tilstrækkeligt med svar til, at vi kan konkludere, men svarene bekræfter det mønster, der i forvejen er Tilfredshed og trivsel blandt elever i udskolingen Tabel 26: Den samlede tilfredshed/trivsel i udskolingen (alle spørgsmål) Tabel 27: Udvalgte spørgsmål under 'Generel tilfredshed' (Udskoling) 21

23 Tabel 28: Udvalgte spørgsmål under 'Timerne & Undervisningen (udskoling) 22

24 Tabel 29: Udvalgte spørgsmål under 'Rammer' (Udskoling) Se indledningen for kommentarer 23

25 5.1.9 Forældrenes tilfredshed med udskolingen Tabel 30: Forældrenes tilfredshed med udskolingen Se indledningen for kommentarer Elevfravær og skoleskift Tabel 31: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2010/11) 24

26 Tabel 32: Antal skoleskift til og fra skolen i løbet af skoleåret 2010/11, (hvor kommer eleverne fra/hvilke skoler skifter de til) Vi har typisk elever der flytter mellem 6. og 7. klasse. I udskolingen er der de fleste år tale om netto-tilgang. 25

27 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 33: Skolens udgifter pr. elev de seneste to regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet Skolerne i Gentofte kommune tildeles en ensartet budgetramme med afsæt i børnetallet samt antallet af klasser. Der kan på de enkelte skoler forekomme mindre udsving ift kommunens gennemsnitlige pris pr. elev, hvilke skyldes individuelle forskelle ift fx bygningsmassen, antallet af børn med særlige behov og lign. Forskellen i gennemsnitsprisen pr elev på Bakkegårdsskoloen, kan for den største del forklares med klassekvotienten Lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 34: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2010/11 sammenlignet med kommunegennemsnittet Tabel 35: Andel vikarundervisningstimer og aflyste timer i skoleåret 2010/11 ud af det samlede antal planlagte timer 5 5 Data stammer fra en undersøgelse af planlagte, gennemførte og aflyste undervisningstimer i folkeskolen udført af UNI C for Undervisningsministeriet. Alle landets skoler er blevet bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer for november måned 2010 (uge 44-47). 26

28 6.1.3 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2010/11, opdelt i fag Tabel 36: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2010/11, opdelt i faser 27

29 Tabel 37: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2010/11, opdelt i faggrupper Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 38: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO Vi hæfter os ved det lave fravær på skoledelen, og tager det som tegn på et godt psykisk arbejdsmiljø. I GFO'en ligger sygefraværet højere end gennemsnittet. Det er dog faldende og vi har fortsat fokus på indsatser for yderligere, at nedbringe både korttids- og langtidssygefraværet. Det seneste år, har der været en del fravær, som med sikkerhed kan siges ikke at relatere sig til arbejdspladsen og det psykiske arbejdsmiljø. 28

30 7 Øvrige nøgletal Tabel 39: Antal elever og klasser på skolen de seneste tre skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 40: Klassekvotient de seneste tre skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Tabel 41: Antal tosprogede elever på skolen 6 (opgjort d ) Tabel 42: Antal enkeltintegrerede elever på skolen (opgjort d de respektive år) Vi er meget optagede af, hvordan vi bedst støtter de to-sprogede elever. Noget tyder på, at vi følger de nationale billede, hvor pigerne ofte klarer sig endog rigitg godt, men hvor drengene har det svært. Vi skal endvidere have analyseret, hvordan vi kan hjælpe elever, der kommer midt i skoleforløbet. 6 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 29

31 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund