GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen

Transkript

1 GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Dyssegårdsskolen 2011/2012

2 1 Præsentation af skolen Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter Sammenfattende helhedsvurdering Skolens analyse af den faglige kvalitet Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Resultater af de nationale test Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Elevfravær og skoleskift Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Linjefagsdækning Fravær blandt skolens medarbejdere Øvrige nøgletal

3 1 Præsentation af skolen Dyssegårdsskolen er en 3-sporet skole, hvor knap 730 børn og 80 medarbejdere har deres daglige gang. Derfor er vi bevidste om betydningen af et godt arbejdsmiljø for både medarbejdere, forældre og børn. Med Gentofte Kommunes nye skolevision Læring Uden Grænser ønsker vi i et nært samarbejde med forældre at skabe de bedste rammer, sådan at vores børn og unge lærer uden grænser - hvor de kan udnytte og udvikle deres ressourcer og potentialer optimalt, og hvor vi indretter skolen, så den til enhver tid fremmer vores børn og unges læring. På skolens hjemmeside er vi stolte af at kunne invitere indenfor i vores hverdag med flere små film, der viser, hvordan børnene lærer og udvikler sig i skole og fritid. Filmene er et resultat af over 1000 fotograferede situationer, og ikke mindst en spændende proces hvor lærere, pædagoger og børn aktivt har deltaget i at skabe Dyssegårdsskolens grundlag for læring. I den forbindelse er skolens fysiske rammer indrettet med gode muligheder for en fleksibel og differentieret tilrettelagt undervisning, hvor lærere og pædagoger blandt andet tager hensyn til børnenes forskellige måder at lære på. På skolen er der løbende fokus på at udvikle medarbejdernes handlekompetence i planlægningen af undervisningsdifferentiering, og samtidig sikrer vi, at der er rum til videndeling om de pædagogiske processer i hele organisationen. Det er vigtigt, at der er plads til, at børnene i løbet af en skoledag kan veksle imellem at arbejde selvstændigt, i store og små grupper eller med fælles aktiviteter for alle. Endelig skal der være plads og muligheder for, at eleverne kan være aktive og eksperimenterende. I skolens Pædagogiske Udviklings Center (PUC) har vi særligt fokus på at pirre børnenes nysgerrighed og have en eksperimenterende tilgang til læring. Vi arbejder for, at PUC til stadighed har et innovativt læringsmiljø, og udviklingen af PUC er et særligt fokusområde for skolen. Ledelsen af PUC herunder skolebibliotekarerne ligger hos skolelederen, således at det pædagogiske ansvar og den pædagogiske udvikling hænger sammen. På Dyssegårdsskolen er skolebiblioteket og folkebiblioteket slået sammen til et kombibibliotek, hvor vi samarbejder, koordinerer og planlægger fælles forløb og løbende opgaver, samt sikrer, at PUC og Kombibiblioteket er i fortsat udvikling. Vi får mange besøg af personer fra både folke- og skolebiblioteker, der ønsker at høre om vores udfordringer, succeser og sammenhængskraft. Gennem flere år har vi arbejdet med at udvikle skolens pædagogiske indsats. Alle medarbejdere har deltaget i kompetenceudviklingsforløb med fokus på refleksions- og relationshåndtering som pædagogisk kernekompetence og 2

4 ICDP (International Child Development Program) som en del af den inkluderende praksis. Arbejdet med ICDP giver en forståelse for og en indsigt i, at det er den voksne, der er ansvarlig for relationen til barnet. Vi arbejder hele tiden med at fokusere på børnenes trivsel. For eksempel uddanner vi hvert år nye legepatruljer bestående af elever fra 5. klasserne. Legepatruljens opgave er at øge indskolingsbørnenes muligheder for fysisk aktivitet og skabe forpligtende fællesskaber. I dagligdagen prioriterer vi, at børnene får mulighed for alsidige bevægelsesmæssige oplevelser. Sammen med vores idrætshal er vores nye kunststofbane med til at danne gode rammer for idræt og bevægelse i både skole og fritidsordning (GFO). Vores GFO er kendetegnet ved at være en idræts-gfo med fokus på sund levevis, hvor børnene hver dag kan vælge blandt forskellige fysiske aktiviteter. Sund levevis indbefatter også sund og varieret kost. Vi ser en sammenhæng mellem sund kost og koncentration, læring og trivsel - derfor er der også stort fokus på den mad, som børnene får i GFO en. Ved nyansættelser lægger GFO en vægt på, at medarbejderne også har lyst til og kompetencer inden for børns sundhed og bevægelse. På Dyssegårdsskolen arbejder vi med at fremhæve de gode historier i en anerkendende og værdsættende tilgang til hinanden. Dette afspejler sig i det gode samarbejde mellem alle skolens medarbejdere. De udsagn, som lærerne bl.a. fremhæver, er et stærkt kollegialt og socialt fællesskab med et læringsmiljø, hvor faglighed prioriteres, og hvor der er plads til nye tiltag og idéer. I arbejdet for at gøre overgang fra seminarium til job blidere og for at fastholde nye medarbejdere, har vi udviklet en mentorordning, hvor en erfaren medarbejder samler alle nyansatte til møder, og hvor forskellige emner belyses og drøftes. En videreudvikling af denne indsats er traineeordningen, hvor lærerstuderende på 4. årgang er ansat i studierelaterede job, som finansieres af Gentofte Kommune. Målet er at give bedre muligheder for undervisningsdifferentiering og understøtte elevernes mulighed for at lære og trives. Samtidig er det et mål at kvalificere sammenhængen mellem uddannelse og profession. Der er ansat 3 trainees på skolen, og tilbagemeldingen er, at det opleves positivt af både børn og voksne at have en trainee med i teamet. 3

5 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter I de seneste år har læsning været et af skolens indsatsområder. Læse for at lære sætter fokus på læsning på alle klassetrin og i alle fag. Ambitionen er, at alle børn skal lære, hvordan de kan læse for at lære, og hvordan de kan øge deres læseforståelse - for at understøtte og fremme den faglige læring. Vi kan konstatere, at Dyssegårdsskolens læseresultater generelt er tilfredsstillende - både i de kommunale og nationale test. På flere klassetrin ligger vi signifikant over det forventede resultat. Samtidig er det nødvendigt til stadighed at have læsning i fokus. Når et barn ikke klarer de kommunale og/eller nationale test tilfredsstillende, lægger ressourcelærer og læsevejleder sammen med dansklæreren en plan for den fremadrettede indsats. Desuden har vi prioriteret timer til læsehold for de indskolingsbørn, der vil profitere af et læseløft, samtidig med at vi i 2012/13 har oprettet et læsehold for udskolingselever. I matematik ligger Dyssegårdsskolen både i de kommunale og nationale test meget tilfredsstillende. Sideløbende har vi arbejdet med trivsel og specialpædagogik. Trivsel og læring har overordnet det sigte at fastholde og højne trivslen for elever og medarbejdere ud fra en viden om, at fællesskab og relationer er afgørende for trivsel og læring. Vi har evalueret forløbet, og medarbejderne giver udtryk for, at de har fået flere redskaber til at takle konflikter, og at samarbejdet om trivsel og læring har skabt arbejdsglæde og øget trivsel for både børn og voksne. Vi har i dag et fælles sprog, der tager udgangspunkt i et ressourceorienteret syn på barnet, hvilket giver en bedre skoledag for alle børn og særligt for børn i sårbare situationer. Skolen har et forholdsvis lavt korttidssygefravær hos både medarbejdere og børn. I skoleår 2011/12 havde vi et par langtidssygemeldte lærere, som ved udgangen af skoleåret var tilbage på fuld tid. Vi arbejder på fortsat at have et godt arbejdsklima på skolen, og i dette skoleår har vi et forløb med en stresskonsulent, der i samarbejde med teamkoordinatorer, afdelingsledere i GFO-en, tillidsrepræsentanter og ledelsen skal arbejde med at udvikle os yderligere til fordel for trivsel og samarbejde blandt medarbejderne. 4

6 I de sidste år har skolen i samarbejde med skolebestyrelsen prioriteret at udvikle vores udearealer til gavn for børnenes fysiske udvikling og trivsel. I sommerferien 2012 blev der etableret en kunstgræsbane. Det er til stor glæde og gavn for alle skolens børn. Skolen takker alle, der har arbejdet for at realisere dette projekt. Samtidig fik vi etableret flere aktiviteter i gården, så børnene har flere inspirationsmuligheder til fysisk aktivitet. Næste etape er vores skråning også kaldet Tarzanbanen. I efteråret 2012 bliver området drænet, beplantet og etableret med tidssvarende legeområder. I forbindelse med Gentofte kommunes nye skolevision Læring Uden Grænser bliver der i skoleåret 2012/13 i gang sat en række forskellige udviklings- og læringsprojekter på Dyssegårdsskolen, hvoraf der blandt andet kan nævnes: "Fagligt løft i faget fysik/kemi" - et fælles kommunalt projekt, som Dyssegårdsskolen er en del af, da vores karakterer i fysik indikerer dette som udviklingsområde. "Drenges og pigers forskellige læringsforudsætninger i relation til udvikling af innovative læringsmiljøer" - et lokalt skoleprojekt som er udsprunget af, at drengene som udgangspunkt ikke præsterer lige så godt pigerne i de fleste fag. Skolen har i dette skoleår modtaget midler fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker til projektet. Projekt "Forældresamarbejde", hvor skolen i nært samarbejde med skolebestyrelsen ønsker at inddrage forældrene som en ressource i det faglige og sociale og gøre forældrene til aktive medspillere om skolens virke og udvikling. På Dyssegårdsskolen sætter vi fokus på det, der virker fordi der er evidens for, at det man sætter fokus på udvikles. 5

7 3 Sammenfattende helhedsvurdering Samlet vurdering af den faglige kvalitet Resultaterne for de kommunale læsetest er meget tilfredsstillende, da den samlede procentvise andel af usikre læsere hen over de sidste tre år er faldende, samtidig med, at det samlede antal usikre læsere i klasse er faldet igen i år. I klasserne er der en mindre stigning i antallet af langsomme og sikre læsere i forhold til sidste år. Vi har derfor forsat fokus på læseafkodning, læseforståelse og læsehastighed samt faglig læsning med læsevejlederen som tovholder. Vi ser på det enkelte barns læseresultater og planlægger en særlig indsats i forhold til barnets udviklingsbehov. Desuden har vi prioriteret timer til læsehold for de indskolingsbørn, der vil profitere af et læseløft. Når eleverne kommer i 4. og 5. klasse ses der en stigning i sikre og langsomme læsere. På mellemtrinnet har vi derfor fokus på at fastholde elevernes lyst til at læse, så de fortsat læser hurtigt. I udskolingen har vi i år oprettet et læsehold for udvalgte udskolingselever. I matematik har vi skiftet til en nyere og mere tidssvarende matematiktest med en højere sværhedsgrad, hvilket giver os et bedre grundlag for at evaluere eleverne og matematikundervisningen. Derfor er det yderst tilfredsstillende, at de kommunale matematiktest ligger stabilt på et højt niveau. Resultaterne for Dyssegårdsskolens gennemsnitskarakterer for de enkelte prøvedicipliner ved Folkskolens Afgangsprøve 2012 viser mindre stigninger og nedgange i karaktergennemsnittet for de forskellige fag. Markant er stigningen dog i engelsk og fysik/kemi, og det er yderst tilfredsstillende. Gennem de sidste tre skoleår har skolens karaktergennemsnit indikeret, at drengene som udgangspunkt ikke præsterer på samme niveau som pigerne i de flere fag. I skoleåret 2011/12 ses der en fremgang i drengenes karaktergennemsnit, mens der hos pigerne ses en mindre nedgang i flere fag. Dette har givet anledning til refleksion, og næste skoleår har skolen fået midler fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker til at iværksætte tiltag overfor denne problemstilling. Konkret betyder det, at der i skoleåret 2012/13 igangsættes en række projekter med fokus på innovative læringsmiljøer og kønnets betydning for læring. Samlet vurdering af den brugeroplevede kvalitet Med afsæt i den sidst tilgængelige brugertilfredshedsundersøgelse fra 2010/11, hvor elevernes og forældrenes tilfredshed med skolens udearealer var markant lavere end i resten af kommunen, glæder det os, at vi kan præsentere mange nye tiltag. Vi har fået en nyopmalet skolegård med muligheder for fysisk aktivitet, et nyt boldbur samt en helt ny kunststofbane med mulighed for mange aktiviteter for både skole og GFO. I efteråret 2012 bliver området på bagsiden 6

8 af skolen, også kaldet Tarzanbanen, istandsat med dræn for afvanding, beplantninger og tidssvarende legemuligheder. Næste opgave bliver i samarbejde med Gentofte Ejendomme at skabe ordentlige og gunstige forhold for alle os, som cykler til skole. I den forbindelse er vi ved at lave en plan for nye og flere cykelstativer på skolen. Samlet vurdering af den organisatoriske kvalitet Resultatrapporten viser, at prisen pr. elev ligger lidt under Gentofte Kommunes gennemsnit, og at prisen har været faldende over de sidste tre år. Den nedadgående kurve kan tilskrives en stigende klassekvotient og en kommunal økonomisk tilpasning. Skolens samlede antal planlagte timer ligger generelt på linje med Gentofte Kommunes gennemsnit og flere steder over minimumstimetallet, samtidig med at skolens undervisningsprocent er steget i forhold til 2010/11. Samlet set er dette tilfredsstillende. I forhold til trivsel og arbejdsglæde arbejder vi med at fremhæve de gode historier i en anerkendende og værdsættende tilgang til hinanden. Dette afspejler sig i vores gode samarbejde og et lavt korttidsfravær blandt skolens medarbejdere, selvom vi spcifikt i september måned havde et forholdsvis højt fravær. Skolens og GFOens langtidsfravær er udtryk for, at der i skoleåret 2011/12 var to langtidssygemeldte ansatte blandt lærerne og tre langtidssygemeldte ansatte i GFOen. Det forholdsvis lave sygefravær blandt medarbejderne giver sig også til udtryk i andelen af vikarundervisningstimer, hvor vi samlet ligger under gennemsnittet for både Gentofte Kommune og på landsplan. På mellemtrinnet er andelen af vikarundervisningstimer udtryk for, at vi i den fire ugers optællingsperiode havde lærere på uddannelse, samtidig med at vi havde de to langtidssygemeldte lærere. For at sikre et højt fagligt niveau, har vi i flere år bestræbt os på at fagene dækkes af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vi er bevidste om, at det ofte er en forringelse af det eksisterende, når undervisningen ikke kan gennemføres som planlagt, og derfor har vi i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet principper for vikardækning på Dyssegårdsskolen. I indskolingen og på mellemtrinnet er udgangspunktet i vikararbejdet at skabe tryghed og sammenhæng i hverdagen for børnene, samtidig med at vi ønsker et ordentligt fagligt niveau i vikararbejdet. I udskolingen inddrager ledelsen lærerne i at vurdere, i hvilke timer det giver størst mening at have vikar, og i hvilke tilfælde eleverne selv kan tage ansvaret for deres faglige arbejde. 7

9 4 Skolens analyse af den faglige kvalitet 4.1 Elevernes faglige resultater undervejs i skoleforløbet Elevernes læsekompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 1: Antal testede elever ved de kommunale læsetest i skoleåret 2011/12 plus samlet antal elever på klassetrin 18. april maj 2012 Figur 1: Resultater for skolens elever ved de kommunale læsetest 2011/12 Bemærk at nedenstående tabel viser testresultater for 2009/ /12. Resultaterne vises udelukkende for de enkelte årgange i de enkelte år. Fokus er således ikke på børnenes progression over år. 8

10 Tabel 2: Resultater fra de seneste tre år for skolens elever ved de kommunale læsetest sammenholdt med kommunegennemsnittet og landsresultatet fra 2010 For første gang i år præsenterer vi elevernes progression i de kommunale læsetest opdelt i hhv. sikre og hurtige læsere, langsomme og sikre samt usikre læsere. Tabellen skal læses vandret sådan, at man kan følge, hvordan de enkelte årgange klarer sig over år. Dvs. at den årgang der går i 1. klasse i 2009/10 bliver 2. klasse i 20/11 og 3. klasse i 2011/12. Her kan I kommentere elevernes progression ved de kommunale læsetest. Kan I f.eks. se om de enkelte årgange bliver mere sikre og hurtigere til at læse med årene? Tabel 3 Progression for skolens elever ved de kommunale læsetest Tabel 1 og 2: Resultaterne ved de kommunale læsetest er meget tilfredsstillende, da det samlede antal af usikre læsere i klasse er faldet igen i år. 9

11 I klasserne er der en mindre stigning i antallet af langsomme og sikre læsere i forhold til sidste år. På skolen har vi derfor fokus på læseafkodning, læseforståelse og læsehastighed samt faglig læsning med læsevejlederen som tovholder. Vi ser på det enkelte barns læseresultater og planlægger en særlig indsats i forhold til barnets udviklingsbehov. Tabel 3: Det ses af tabellen over usikre læsere, at de enkelte klassetrins udvikling er tilfredsstillende, da den procentvise andel af usikre læsere hen over de sidste tre skoleår er faldet. Det kan samtidig ses, at der er en stigning i sikre og langsomme læsere, når eleverne kommer i 4. og 5. klasse. På mellemtrinnet har vi fokus på at fastholde elevernes lyst til at læse, så de fortsat læser hurtigt Elevernes matematikkompetencer undervejs i skoleforløbet Tabel 4: Antal testede elever ved de kommunale matematiktest 2011/12 ud af det samlede antal elever pr. 18 april 2012 fordelt på klassetrin Figur 2: Resultater for skolens elever ved de kommunale matematiktest 2011/12 fordelt på køn 10

12 Tabel 5: Resultater fra de seneste tre skoleår for skolens elever ved de kommunale matematik sammenholdt med kommunegennemsnittet og norm Tabel 6 Progression i de kommunale matematiktest Tabel 5: På Dyssegårdsskolen valgte vi i dette skoleår at benytte en nyere matematiktest med en større sværhedsgrad, og hermed har vi fået et bedre og mere tidssvarende testmateriale. Resultaterne i matematiktesten viser en mindre stigning i usikkert indlært. Det samlede resultat er forsat meget tilfredsstillende. Tabel 6: Progressionen viser, at klasserne hen over tre år har en tilfredsstillende udvikling i matematik Resultater af de nationale test De nationale test er et værktøj til løbende evaluering af skolens elever. Hvert skoleår gennemføres i alt ti obligatoriske nationale test fordelt på forskellige klassetrin. Testene er et pædagogisk redskab, som kan understøtte lærernes videre tilrettelæggelse af undervisningen, således at undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elevs behov. Resultaterne fra de obligatoriske 11

13 nationale test skal inddrages i arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, men selve testresultaterne for den enkelte skole må ikke offentliggøres. Resultaterne af de Nationale Test er meget tilfredsstillende i dansk, fysik, geografi og biologi. I matematik og engelsk er resultaterne særdeles tilfredsstillende. Skoleledelsen har sammen med lærerne evalueret resultaterne for de Nationale Test for at støtte lærerne i det fremadrettede arbejde og bringe gode erfaringer videre til andre lærere. Læsevejlederen og skolens ressourcecenterkoordinator er centrale personer i arbejdet med at vejlede lærerne i det videre arbejde med enkelte elever. 4.2 Elevernes faglige resultater ved afslutningen af skoleforløbet Hvor dygtige er eleverne, når de går ud af 9. klasse? Tabel 7: Antal af skolens elever, der fik dispensation i forbindelse med de obligatoriske prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve

14 Tabel 8: Gennemsnitskarakterer i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve 2012, samt det samlede gennemsnit fra prøver i 2010, 2011 og 2012 Resultaterne viser både stigninger og nedgange i karaktergennemsnittet for de forskellige fag. Markant er stigningen i engelsk og fysik/kemi, og det er yderst positivt. Gennem de sidste tre skoleår har skolens karaktergennemsnit indikeret, at drengene som udgangspunkt ikke præsterer på samme niveau som pigerne i de fleste fag. I skoleåret 2011/12 ses der en fremgang i drengenes karaktergennemsnit, mens der hos pigerne ses en mindre nedgang i flere fag. Dette har givet anledning til refleksion, og næste skoleår har skolen fået midler fra Udviklingspuljen for Folke- og Skolebiblioteker til at iværksætte tiltag overfor denne problemstilling. Konkret betyder det, at der i skoleåret 2012/13 igangsættes en række projekter med fokus på innovative læringsmiljøer og kønnets betydning for læring. 13

15 Figur 3: Spredning i de enkelte prøvediscipliner ved Folkeskolens Afgangsprøve i de seneste tre år - andel af skolens elever der opnåede de enkelte karakterer 14

16 Tabel 9: Afgangskarakterer for 2011 korrigeret for socioøkonomisk baggrund (samlet karaktergennemsnit for alle prøvefag minus dansk orden) 1 samt skolens undervisningseffekt Det skal bemærkes, at tabellen viser skoleåret 2010/11, da disse data er de senest tilgængelige. Tabellen viser, at Dyssegårdsskolen har hævet elevernes niveau med 0,1 i forhold til det forventede karaktergennemsnit på 7,5, som den socioøkonomiske reference giver. Det opnåede gennemsnit er dermed 7,6, hvilket er acceptabelt. 4.3 Elevernes efterfølgende uddannelsesmønster og frekvens Tabel 10: Antal elever, der afsluttede 9. klasse de seneste fire år, samt andelen af disse tidligere elever, hvis aktuelle uddannelsesstatus er ukendt 2 1 Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Undervisningseffekten er et udtryk for forskellen mellem skolens faktiske karakterer og den socioøkonomiske reference. En positiv undervisningseffekt er udtryk for, at skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre end forventeligt set i lyset af deres socioøkonomiske baggrund. 2 Data om elevernes efterfølgende uddannelsesmønster stammer fra UU-Nord, som kun har data om aktuel uddannelsesstatus for de unge, som fortsat bor i Gentofte Kommune. Procent ukendt refererer til andelen af skolens tidligere elever på den pågældende årgang, som er fraflyttet Gentofte Kommune efter afsluttet 9. klasse, og hvis aktuelle uddannelsesstatus vi derfor ikke har kendskab til. 15

17 Tabel 11: Aktuel uddannelsesstatus og placering pr. 1. oktober 2012 for tidligere elever, der afsluttede 9. klasse på skolen i de opførte år Data i tabel 11 viser, at for de elever der afsluttede 9. klasse i 2011/12 og som fortsat bor i kommunen, er alle elever optaget på en ungdomsuddannelse eller i 10. klasse. For de øvrige fire årgange, af dem der bor i kommunen, er alle på nær én elev årgang 2007/08 i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det anser vi som tilfredsstillende. 16

18 5 Skolens analyse af den brugeroplevede kvalitet Elevfravær og skoleskift Tabel 12: Gennemsnitligt sygefravær og ulovligt fravær blandt elever på skolen (antal fraværsdage i skoleåret 2011/12) Samlet set oplever skolen et fald i elevfravær fra skoleåret 2010/11 til 2011/12. Dette er tilfredsstillende. Tabel 13: Antal skoleskift til og fra skolen i løbet af skoleåret 2011/12, (hvor kommer eleverne fra/hvilke skoler skifter de til). (Opgjort pr. 6. september til og med juni). 17

19 6 Skolens analyse af den organisatoriske kvalitet Økonomi Tabel 14: Skolens udgifter pr. elev de seneste tre regnskabsår sammenlignet med kommunegennemsnittet I sammenligningsperioden (2009 til 2011) er der sket et lille fald i prisen pr. elev både før og efter ejendomsvedligeholdelse. Prisen pr. elev ligger lidt under GK's gennemsnit. Den nedadgående kurve kan tilskrives en stigende klassekvotient og en kommunal økonomisk tilpasning. Udgiften til kompetencemidler er opgjort på en anden måde i 2011 end i de andre år, hvorfor tallet er meget mindre. Udgifterne til kompetenceudvikling er i 2011 både afholdt centralt og decentralt Planlagte timer og lærernes arbejdstid anvendt på undervisning Tabel 15: Skolens samlede antal planlagte timer fordelt på faggruppe over en tre-årig periode (2009/ /12) sammenlignet med minimumstimetallet 18

20 Tabel 16: Skolens samlede antal planlagte timer fordelt på enkeltfag over en tre-årig periode (2009/ /12) sammenlignet med kommunegennemsnittet og minimumstimetallet Tabel 17: Skolens undervisningsprocent i skoleåret 2011/12 sammenlignet med kommunegennemsnittet Tabel 18: Andel vikarundervisningstimer og aflyste timer i skoleåret 2011/12 ud af det samlede antal planlagte timer 3 Tabel 15 og 16: Skolen ligger generelt på linje med Gentofte Kommunes gennemsnit og flere steder klart over minimumstimetallet for antal planlagte timer. Tabel 17 og 18: Andelen af vikarundervisningstimer på mellemtrinnet er udtryk for, at vi i den fire ugers optællingsperiode havde lærere på uddannelse, samtidig med at vi havde to langtidssygemeldte lærere. Samlet ligger vi under gennemsnittet for både Gentofte Kommune og på landsplan. 3 Data stammer fra en undersøgelse af planlagte, gennemførte og aflyste undervisningstimer i folkeskolen udført af UNI C for Undervisningsministeriet. Alle landets skoler er blevet bedt om at indberette data vedrørende deres undervisningstimer i oktober til november

21 6.1.3 Linjefagsdækning Figur 4: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i fag Tabel 19: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i faser 20

22 Tabel 20: Skolens linjefagsdækning i skoleåret 2011/12, opdelt i faggrupper Fravær blandt skolens medarbejdere Tabel 21: Medarbejderfravær de seneste tre år fordelt på henholdsvis skole og GFO 21

23 7 Øvrige nøgletal Tabel 22: Antal elever og klasser på skolen de seneste fire skoleår (opgjort d de respektive år) Tabel 23: Klassekvotient de seneste fire skoleår sammenlignet med kommunegennemsnittet (opgjort d de respektive år) Udviklingen viser en stigende klassekvotient på Dyssegårdsskolen. På alle klassetrin ligger vi over Gentofte Kommunes gennemsnit. Tabel 24: Antal tosprogede elever på skolen 4 (opgjort d ) 4 Antallet af tosprogede elever er registreret på baggrund af følgende definition: Alle børn, der i det daglige har behov for og møder to eller flere sprog, betragtes som tosprogede, uanset niveauet af deres sprogfærdighed på de enkelte sprog. 22

24 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Bernstorffsvej Charlottenlund