Virksomhedsplan

Transkript

1 1 Virksomhedsplan Ejbovej Bjæverskov Telefon: Hjemmeside: Bestyrelse: Anne Vogel, formand Lilly Kristoffersen, næstformand Frank Hedegård, bestyrelsesmedlem Eddie Gôttsch, bestyrelsesmedlem Johnny Bach, medarbejder repræsentant Forstander: Sussi Sandager

2 2 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Beskrivelse af de fysiske rammer... 3 Lovgrundlag... 3 Målgruppen Vision det Åse Marie drømmer om... 4 Mission det Åse Marie gør... 4 Medarbejdersyn... 5 Medarbejdersyn - organisatorisk vækst... 6 Medarbejdersyn - forståelse og viden... 7 Medarbejdersyn - frihed... 8 Værdier... 9 Respekt... 9 Faglighed, Trivsel Organisation Medarbejdere Introduktion af nye medarbejdere Kompetenceudvikling Økonomi Arbejdsmiljø Visionen for arbejdsmiljøet på Åse Marie er Virksomhedsgrundlaget Politikker: Retningslinjer: Værd at vide om Kulturen på Åse Marie Metoder Indsatsområder Strategiske overvejelser Bestyrelsesarbejdet Kvalitetsarbejde Bosted indikator modul Den danske kvalitetsmodel på det sociale område Bilag Stillings- og funktionsbeskrivelse for arbejdsmiljørepræsentant AMR Stilling og funktionsbeskrivelse for boligmedarbejder Stilling og funktionsbeskrivelse for medicinressourceperson på Åse Marie

3 3 Indledning Denne virksomhedsplan er den første der omhandler botilbuddet Åse Marie som virksomhed. Virksomhedsplanen vil derfor beskrive en del af processen og de organisatoriske rammer der er for botilbuddet Åse Marie. Opstarten af Åse Marie har været præget af mange bump på vejen. På Åse Marie er vejen blevet lagt mens vi gik. Det er stadig tilfældet, det er dog lykkedes for såvel medarbejdere som beboere at finde nogle faste holdepunkter og strukturer i det daglige samarbejde, der gerne skulle medføre at både beboere og medarbejdere i det daglige trives. Vi har dagligt mange samtaler med beboerne, der giver os et indtryk af hvad de ønsker sig af deres liv. Der bliver afholdt beboermøde hver uge med svingende deltagelse. Medarbejderne har haft temadage og fælles refleksioner om hvor vi ser Åse Marie nu og i fremtiden. Dertil diskuteres det løbende hvilke tiltag der skal til for, at gøre Åse Marie til et hjem der kan være rammen om det gode liv for den enkelte beboer og det gode arbejdsliv for medarbejderne. Baggrund er et nybygget socialpsykiatrisk botilbud for voksne med sindslidelse og misbrug. Åse Marie skulle oprindeligt været startet op den 15. maj En brand af hele centerbygningen, samt 6 boliger april 2012 medførte, at Åse Marie fik en anden start end først tiltænkt. Opstarten blev alligevel til den 15. maj, idet vi lejede 2 pavilloner. En til de 2 beboere der var visiteret og en til køkken og personale rum. Den1. juli 2012 fik vi overdraget 11 af de 22 boliger. Her blev en lejlighed indrettet til kontor og en lejlighed til fælleshus, hvor der blev tilberedt mad og var fællesspisning. Henover sommer og efterår 2012 blev 10 boliger udlejet. Der var således stadig en bolig til fælleshus. En pavillon blev lejet til kontor og personalerum. I midten af juni 2013 blev de resterende 11 boliger og centerbygningen overdraget til beboere og medarbejdere. Beskrivelse af de fysiske rammer Centerbygningen består af forstander og medarbejder kontor, mødelokale, vaskeri, NADA cafe/massagerum, fælles køkken alrum i forlængelse af fælles opholdsrum. I centerbygningen er der 5 etværelses lejligheder med eget bad og tekøkken samt to akutboliger. Akutboligerne er møblerede værelser med bad. I umiddelbar forlængelse af centerbygningen er der 6 lejligheder. Derudover er der 11 lejligheder spredt på grunden i mindre rækker. Alle lejligheder har eget bad, køkken med køl/frys/ovn. Lejlighederne er på 65m. Til alle lejligheder er der tilbud om kælderrum/udhus. Lovgrundlag Åse Marie er en selvejende institution med egen bestyrelse. Åse Marie er tilknyttet fonden Marie hjemmene, der yder administrativ og konsulentbistand. Grundlaget for Åse Marie er lejeloven samt lov om friplejeboliger: 1) Beboerne modtager ydelser i henhold til lov om social service 83, 85 og 87 2) 1 ) 2)

4 4 Målgruppen. Målgruppen på Åse Marie er mennesker med sindslidelse og aktivt misbrug. Ved misbrug forstås et uforholdsmæssigt højt forbrug af alkohol og/eller stoffer der forårsager, at det ikke har været og ikke er muligt at opretholde en værdig tilværelse. Eller tage vare på sig selv og sin egen fysiske, psykiske eller sociale behov, i form af spise, mad, drikke, helbred eller relationer til andre. Personer hvis adfærd er præget af mange års eksklusion af såvel familie, venner og øvrigt samfund. Personer med dom til behandling. Vision det Åse Marie drømmer om At indsatsen grundlæggende bygger på tanken om, at den enkelte beboer kan få et bedre liv. At indsatsen er et hjem, for den enkelte, med fokus på det gode liv. Mission det Åse Marie gør At forebygge at den enkelte beboers problemer forværres. At bolig og støttetilbud er målrettet den enkelte beboers konkrete behov. At yde en helhedsorienteret indsats med tilbud afpasset den enkelte beboers særlige behov i egen bolig. At der er en rummelighed i forhold til den enkelte beboers ønske om behandling af evt. misbrug. At der ikke stilles krav til den enkelte beboers ædruelighed m.m. som betingelse for indflytning. At med hensigtsmæssig støtte og omsorg bidrages til beboerens stabilitet og tryghed. At de fysiske rammer indebærer at beboeren føler selvstændighed og medindflydelse på beslutninger i eget liv. At den enkelte beboer støttes i at få øget selvværd, i at få indflydelse på sin egen hverdag. og i at tage beslutninger og ansvar for sit eget liv. At gennem stabilitet og tryghed skabes en forudsætning for personlig og social udvikling. At den enkelte beboer støttes i at få styrket personlige og sociale kompetencer ved at opleve et fællesskab i fritiden (fx cafébesøg, aktiviteter, udflugter, ferier, byture). At beboerne støttes i at udvikle og fastholde netværk udenfor botilbuddet. At beboeren selv bestemmer over graden af involvering og fællesskab. At medarbejderne på Åse Marie udviser Respekt, Anerkendelse og integritet. At beboeren på sigt kan udsluses til et mindre foranstaltet tilbud. At der arbejdes ud fra en faglig kvalitet med bevidsthed om metodevalg. At der sammen med beboeren udarbejdes en handleplan, som indeholder såvel kort- som langsigtede mål.

5 5 Medarbejdersyn I enhver organisation ligger et medarbejdersyn bevidst og/eller ubevidst bag den måde, som organisationen er indrettet på. Medarbejdersynet bygger på antagelser om medarbejdere, men også på antagelser om ledelse. Medarbejdersynet skal diskuteres På Åse Marie har ledelsen valgt, at gøre medarbejdersynet bevidst og åbent. Ledelsen har gjort sig klart hvilke antagelser om medarbejdere, der ønskes at bygge organisationen på. Medarbejdersynet er skrevet ned og kan derfor diskuteres og gøres til genstand for debat og kritik, hvilket er nødvendigt for hele tiden, at skabe bevægelse og dynamik omkring den måde Åse Marie fungerer på. Det væsentligste er dog ikke de fine ord og flotte formuleringer. Medarbejdersynet skal hjælpe ledelsen til at tage beslutninger og disse skal kunne genkendes i medarbejdersynet. Åbenhed om medarbejdersyn Åbenhed om medarbejdersynet gør det bl.a. muligt for en ansøger, at afgøre om han eller hun har lyst og kvalifikationer samt kompetencer til at arbejde på Åse Marie. Åse Maries medarbejdersyn og den måde vi bruger det på, hænger nøje sammen med vores vision, mission og mål. Åse Marie er en organisation med fokus på samspillet mellem ansatte og beboere, hvor omdrejningspunktet er dialog, anerkendelse, relation og udvikling. Der arbejdes med medarbejder synet i et forpligtende fællesskab, bl.a. på temmøde og supervison. Medarbejdersynet kan fraviges Selvom medarbejdersynet er det samme for alle på Åse Marie, kan det ikke altid føres ud i livet på samme måde for alle medarbejdere. Arbejdsopgaverne er forskellige, de fysiske rammer og den måde den enkelte beboer ønsker at leve sit liv kan sætte begrænsninger. Kulturelle forskelle kan også bevirke at det ikke er muligt, at gennemføre hele medarbejdersynet konsekvent.

6 6 Medarbejdersyn - organisatorisk vækst Antagelse Åse Maries medarbejdere ønsker at være i en organisation, der stadig udvikler sig. Vækst er en forudsætning for, at vi bevarer vores handlefrihed. Ledelsens forpligtelser Ledelsen forpligter sig til at synliggøre organisationens mål og prioriteter. Ledelsen forpligter sig til at afsætte tid og ressourcer til at forbedre Åse Maries måde at arbejde på. Alle forslag og synspunkter behandles seriøst og betragtes som væsentlige bidrag til organisationen. Ledelsen er åbne for at afprøve nye idéer og løsningsforslag. Medarbejdernes forpligtelser Alle medarbejdere accepterer, at arbejds- og ansvarsområder med mellemrum vurderes og ændres. Medarbejderne er parate til nytænkning og accepterer, at Åse Maries fleksible organisation er i konstant forandring. Alle gør deres bedste for, at bidrage til organisationens vækst og udvikling. Medarbejderne er fleksible og yder en ekstra indsats når det er nødvendigt under hensyntagen til familie og øvrige forpligtelser.

7 7 Medarbejdersyn - forståelse og viden Antagelse Åse Maries medarbejdere ønsker at forstå hvordan deres egne arbejdsopgaver passer ind i resten af organisationen og tilegner sig den nødvendige indsigt. Ledelsens forpligtelser Ledelsen sikrer en åben organisation, hvor medarbejderne har adgang til mest mulig information. Ledelsen informerer løbende om mål og planer. Ledelsen sikrer, at den viden der er behov for er til stede. Medarbejdernes forpligtelser Medarbejderne søger aktivt den information, de har brug for f.eks. på fællesdrev/internet/bosted. Medarbejderne deler deres viden med kolleger og hjælper andre med sparring og erfaringsudveksling. Alle medarbejdere interesserer sig aktivt for Åse Marie som helhed, bl.a. for, at få et indtryk af hvordan eget arbejde passer ind i og påvirker andre funktioner. Information behandles etisk og med omhu i forhold til den givne situation.

8 8 Medarbejdersyn - frihed Antagelse Åse Maries medarbejdere værdsætter størst mulig frihed, fleksibilitet og ønsker samtidigt klare rammer for arbejdet. Åse Maries medarbejdersyn og et minimum af regler er grundlaget for den måde, vi administrerer denne frihed på. Ledelsens forpligtelser Ledelsen skal sikre, at medarbejderne kender medarbejdersynet og forstår de værdier og holdninger, der ligger bag. Dette er forudsætningen for, at vi kan fastholde målet om færrest mulige regler. Den enkelte skal have størst mulig frihed til at opnå et hensigtsmæssigt samspil mellem arbejde, familie og fritid. Ledelsen skal foregå organisationen med et godt eksempel og handle i overensstemmelse med medarbejdersynet. At tage initiativ til dialog, når der opleves en adfærd, som ikke er i tråd med medarbejdersynet. Medarbejdernes forpligtelser Den enkelte medarbejder sørger for at kende og forstå de værdier, som medarbejdersynet udtrykker. Medarbejderne håndterer med faglig og sund fornuft de normer og den frihed, medarbejdersynet afspejler. Hvis medarbejderen er i tvivl om, hvordan medarbejdersynet skal tolkes i en given situation, tager medarbejderen initiativ til en dialog med ledelsen. Alle administrerer friheden under hensyntagen til kollegaer og til den relevante opgaveløsning. Alle overholder de eksisterende regler.

9 9 Værdier Værdier på et botilbud som Åse Marie er et pejlemærke på den måde vi handler og tænker på. Værdierne på Åse Marie er tydelige visuelt, ved at de står på skrevet på væggen. Vi bruger værdierne aktivt dels i relationsarbejdet, men også i den daglige tænkning og refleksion over praksis. Værdierne bliver ofte italesat, ved optræk til konflikter. Værdierne kan således være konfliktnedtrappende. Værdierne på Åse Marie er respekt, faglighed og trivsel. Respekt Antagelse Beboerne oplever at blive hørt og taget alvorligt. Kollegaer værdsættes i arbejdet. Ledelsens beslutninger accepteres. Respekt vises for beboere og pårørende ved i det daglige at være nærværende og vise forståelse for ønsker, behov og meninger. Ved at inddrage beboere og pårørende aktivt i planlægning og tilrettelæggelse af hverdagsliv og mål for samme. Respekt for kollegaer og ledere vises ved at lytte, inddrage, anerkende hinanden og fremme et tillidsfuldt samarbejde og ikke være bange for at hjælpe og støtte hinanden. Ledelsens forpligtelser Ledelsens forpligtigelser er at sætte klare mål, oprigtighed, åbenhed og sparring. Ledelsen lytter, anerkender og inddrager andres idéer og forslag og sikrer, at samarbejde foregår i en tillidsfuld atmosfære. Ledelsen giver og søger feedback. Ledelsen inddrager forskellige fagkompetencer i løsning af opgaver. Ledelsen er bevidst om funktionen som rollemodel. Medarbejdernes forpligtelser Medarbejderne sætter beboernes og pårørendes særlige behov og ønsker i centrum. Medarbejderne inddrager beboerne og deres pårørende ved planlægning og udførelse af social støtte og pleje. Medarbejderne er hinandens arbejdsmiljø. Medarbejdernes forpligter sig til at have forståelse for den nødvendige balance mellem udvikling og stabilitet. Medarbejderne respekterer beboernes integritet

10 10 Faglighed, Antagelse Faglighed er vigtig for alle. Det er afgørende, at fagligheden ikke tages for givet, uanset hvilken opgave vi hver især har. Der arbejdes for hele tiden at udvikle fagligheden og bruge hinandens faglighed. Ved at dele viden, tage udfordringer, fejl og faldgruber op og med et sikkert fagligt blik fra alle vores fagligheder gør vi alle vores bedste. Alle gør deres til at sikre at rammer, ressourcer og motivation er på plads. Ledelsens forpligtelser Ledelsen skaber et højt fagligt niveau. Ledelsen på Åse Marie skal sikre der er sammenhæng mellem vision mission og værdier. Der fokuseres på beboerne og beboernes rettigheder, i form af medbestemmelse og medinflydelse. Ledelsen har en central plads. Ledelsen sætter høje mål og sammenligner præstationer med andre. Ledelsen understøtter, at medarbejderne har ressourcer og motivation til at løse kerneydelsen. Medarbejdernes forpligtelser Medarbejderne udvikler konstant deres faglige og personlige kompetencer. Medarbejderne interesserer sig for kerneydelsen som helhed og for hvordan eget arbejde passer ind i og påvirker andre funktioner. Medarbejderne deler viden og erfaringer samt lærer af fejl. Medarbejderne efterspørger mål og rammer, hvis de oplever uklarheder om disse. Medarbejderen kender sammenhængen mellem deres daglige indsats og mål.

11 11 Trivsel Antagelse Åse Maries medarbejdere ønsker at være i en organisation hvor der er fokus på det gode arbejdsliv. Åse Maries beboere ønsker et botilbud hvor der er fokus på det gode beboerliv. I dialog og relationen skabes trivsel, gennem medindflydelse og medinddragelse. Ledelsens forpligtelser Ledelsen forpligter sig til at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø. Ledelsen forpligter sig til, gennem supervision, fokus på voldsepisoder og debriefing hele tiden at skabe et miljø af gensidig respekt og anerkendelse af den enkelte. Ledelsen forpligter sig til at være lydhør overfor forandringer der kan bedre trivslen på Åse Marie. Medarbejdernes forpligtelser Alle medarbejdere er bevidste om eget bidrag til skabelse af trivsel. Alle bidrager til løsning af konfliktfyldte områder. Alle medarbejdere forpligter sig til deltagelse i supervision og debriefing, med fokus på trivsel. Medarbejderne forpligter sig til at være lydhør overfor forandringer der kan bedre trivslen på Åse Marie.

12 12 Organisation Åse Marie er en selvejende organisation, med en bestyrelse. Det er bestyrelsen der har det overordnede ansvar for botilbuddet. Forstander har ansvar for den daglige drift og ledelse, forstander referer direkte til bestyrelsen. Der er en stedfortræder for forstander i dennes fravær. Medarbejdere. Åse Marie er p.t. normeret til 13,8 års værk Forstander 1 Stedfortræder 0,25 Social vicevært 0,25 Økonoma 1 Service rengøring 0,25 Boligmedarbejdere 9,45 Nattevagt 1,6 Administrative opgaver som bogholderi, sekretær funktioner, vagtplaner varetages af forstander. Derudover er der ansat 5 tilkaldevikarer, til afløsning ved kursus ferie m.m. Alle medarbejdere på Åse Marie, også vikarer, har en social, og/eller sundhedsfaglig, eller håndværksmæssig uddannelse, derudover har medarbejderne min. 5 års erfaring med målgruppen sindslidelse og misbrug. Alle medarbejdere er ansat som boligmedarbejdere (bilag 1) Følgende faggrupper er repræsenteret på Åse Marie: Socialpædagog Social og sundhedsassistent Ergoterapeut Økonoma Pædagogisk Assistent Tømrer miljøterapeut Snedker - miljøterapeut Plejehjemsassistent Udover den grundlæggende faglige uddannelse og erfaring, arbejder Åse Marie med en basisuddannelse for alle medarbejdere. Uddannelsen gennemføres løbende i forbindelse med ansættelse og kompetence afklaring. Uddannelsen indeholder følgende: Durewall, nænsom nødværge voldsforebyggelse. Medicinhåndtering Førstehjælp/hjertestarter NADA øreakupunktur

13 13 På Åse Marie arbejdes der med organistarisk læring, hvilket betyder, at ikke alle skal kunne det samme men kunne del ud af sin viden. Nogle af de kompetencer der er til stede er: Filippinerne, en uddannelse til medarbejdere med domsanbragte borgere i psykiatrien. 1 årig. Kognitiv uddannelse NLP coach Durewall instruktør, nænsom nødværge og konflikthåndtering IT-support uddannelse Miljøterapeutisk uddannelse for bosteds-medarbejdere Objekt relation og forsvarsmekanismer Praktikvejledning SOSU og pædagog Arbejdsmiljøuddannelse Neuro-pædagogik Psykisk sygdom og misbrug Læge-eksamineret massør Introduktion af nye medarbejdere Nye medarbejdere, herunder også vikarer, gennemgår et introduktionsforløb på 14 dage. Her introduceres til Åse Marie som virksomhed, beboere, øvrige kollekager. Derudover kompetenceafklares medarbejderen i forhold til medicin. Inden første arbejdsdag, fremsendes retningsliner for medicin administration samt velkommen som ny medarbejder på Åse Marie. Her ligger introduktionsforløb, samt relevant materiale om Åse Marie som arbejdsplads. Kompetenceudvikling Den enkelte medarbejders kompetenceudvikling drøftes på årlig MUS, hvor kompetence niveauet drøftes med leder. Løbende er der drøftelser på teammøde om kompetence udvikling. På Åse Marie er der en flad ledelsesstruktur, der muliggør daglig drøftelse mellem leder og medarbejdere om evt. kompetencegab i forhold til opgaven. Økonomi 2014 budget Kr Løn Kr Udvikling/uddannelse Kr Ledelse/adm.kontor/IT m.m. Kr Administration Kr Ejendom og kapital om. Kr Budgettet er lagt med en belægnings procent på 95. Ifølge årsregnskab for året 2013 udviser resultatet et underskud på kr

14 14 Samlet gæld for året udgør ifølge årsregnskab kr Likviditet er stillet til rådighed af Fonden Mariehjem, som en del af etablering og opstart af Åse Marie. Belægningsprocenten pr. 1. august 2014 er på 109 %, hvorfor der forventes en afvikling af gælden til Fonden Mariehjemmene i en periode over 2 år. Arbejdsmiljø Åse Marie skal være en arbejdsplads hvor trivsel og arbejdsglæde giver tilfredse og engagerede medarbejdere. I det efterfølgende kan du læse om hvad der understøtter et godt arbejdsmiljø. Visionen for arbejdsmiljøet på Åse Marie er Det skal være trygt og sikkert for alle at møde på arbejde Arbejdsmiljøet biddrager til høj kvalitet, faglighed og udvikling. Høj kvalitet, faglighed og udvikling er en væsentlig del af arbejdsmiljøet. Et sundt og sikkert arbejdsmiljø skaber trivsel og bridrager til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedsgrundlaget Åse Maries kerneydelse er at yde pædagogisk støtte og vejledning til mennesker med psykisk lidelse og misbrug, derudover at støtte og vejlede pårørende. Arbejdsmiljøpolitikken er bygget op ud fra de 3 værdier, faglighed, respekt og trivsel: Faglighed, du bringer som medarbejder din faglighed i spil til glæde for dig selv, dine kolleger og beboere. Respekt, du respekterer de givne retningsliner og politikker og arbejder derefter, du tager sammen med dine kolleger ansvar for at der handles på forhold der er utilfredsstillende,. Trivsel, du er medvirkende til at skabe trivsel det gode arbejdsliv, du giver feedback, du deltager i supervision og bidrager med egen faglighed Du deltager i debriefing.. Der er på Åse Marie udarbejdet en del politikker og retningslinjer, disse er løbende til refleksion og bruges i aktivt i det daglige samarbejde. Følgende politikker og retningslinjer er udarbejdet og findes på Bosted tilgængeligt for såvel faste medarbejder, elever, studerende som vikarer:

15 15 Politikker: Personalepolitik Politik til forebyggelse af vold og trusler Kostpolitik Arbejdsmiljøpolitik Rygepolitik politik for alkohol og rusmiddel Retningslinjer: I tilfælde af brand kollegial førstehjælp brug af internet/ . For merarbejde for krisehjælp for dyrehold Sygemelding/samtaler ved APV helbredssamtale v/natarbejde For kørsel i egen bil Kontakt til politi for indberetning af utilsigtede hændelser Værd at vide om, er beskrivelse af og svar på de oftest stillede spørgsmål indenfor et bestemt område, der berører en medarbejder i det daglige: - om sygdom - om barns 1. og 2. sygedage - om barsel og adoption - om ferie - om mobning og seksuel chikane - om tjenestefri og mærkedage

16 16 Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund Edward Tyler, antropolog Hvis vi på Åse Marie antager at det er et samfund i samfundet, hvordan er kulturen så, i det samfund der hedder Åse Marie. Da Åse Marie kun har eksisteret i to år, er der ingen gamle kulturer eller det plejer vi. Kulturen på Åse Marie er dels bygget op omkring de tre værdier, faglighed, respekt og trivsel, men også af de mennesker der bor eller arbejder på Åse Marie. Dette med alle de forskelligheder det indebærer. For at finde ud af hvordan kulturen kan beskrives på Åse Marie, blev såvel beboere som medarbejdere bedt om at komme med en god historie og nogle ord eller beskrivelser der kendetegner Åse Marie. Der kom nogle spændende ord og sætninger ud af det. Kulturen på Åse Marie er efterfølgende beskrevet i 9 nøgleord: Det vi er, der beskriver kulturen og det vi gør, der beskriver metoden der understøtter kulturen. Derudover beskrives begrebet Recovery ud fra en kulturel forståelse på Åse Marie. Nøgleord: Relationsarbejde Ligeværd Anerkendelse Menneskesyn Nærvær Rummelighed Tillid Åbenhed Resocery

17 17 Relationsarbejde Det vi er: (kultur) Det vi gør: (metode) Er lydhør, medlevende og nærværende. Er oprigtig og tydelig. Er grænsesættende overfor uacceptabel og seksualiserende adfærd. Autentiske i samværet. Tydelig i dialogen. Er, at vi skaber relationer i den daglige dialog. Har en madmor, som har tid og skaber rammer, og som snakker, lytter og siger sin mening. Vi viser interesse og har positive forventninger. Henviser til positive alternativer uddyber og italesætter fællesoplevelser. VI stiller os til rådighed når livet er svært.

18 18 Ligeværd Det vi er: (kultur) Ærlige. Ligeværd er også, at der selvfølgelig er en forskel på at være den professionelle og beboer. Er bevidste om, at vi alle har samme værdi som mennesker. Det vi gør: (metode) Vi arbejder ligeværdigt blandt personalet. Anerkendelse. Vi taler på lige fod med beboeren, bl.a. spiser vi sammen. Vi bruger humor og ironi overfor både beboere og kollegaer. Vi viser den menneskelige side af os selv, ikke kun den professionelle. Ligeværdighed handler ikke om at behandle alle ens, men at behandle beboeren som personer, man sætter pris på og anerkender for det, de er og magter. Ligeværdighed handler om at inkludere beboerne i mit arbejde i så høj grad som jeg magter. Med ligeværd har vi skabt en rigtig god stemning på Åse Marie.

19 19 Anerkendelse Det vi er: (kultur) Hvad vi gør: (metode) Vores tænkning og adfærd baserer sig altid på en forventning om en reaktion. Vi er bevidste om der er mange måder at leve sit liv på. Vi er bevidste om at der er såvel sproglige, som kulturelle forskelle der skal accepteres. Vi reflekterer sammen kolleger imellem, for bedre at forstå de valg der tages beboerne imellem. Vi lytter og viser interesse. Vi anerkender beboerne som de er, men ikke nødvendigvis beboernes handlinger. Vi møder beboerne hvor de er. Vi anerkender vores og deres forskelligheder. Ros, når det kan lade sig gøre. Vi viser respekt. Vi tager de svære samtaler.

20 20 Menneskesyn Det vi er: (kultur) Det vi gør: (metode) Plads til alle. Rummelighed. Det handler om åbenhed over for det enkelte individ og dennes identitet. Her er plads til alle, store som små, skæve eller ikke, positiv som negativ osv. Erfaring. Beboerne har også taget respekt og trivsel til sig som en fælles reference. Bevidste om værdierne. Trivsel faglighed og respekt. Harm reduction Bruger de øvrige nøgleord aktivt. Bruger værdierne aktivt, i samarbejdet med beboerne.

21 21 nærvær Det vi er: (kultur) Vi er meget nærværende tid til den enkelte. Vi er rigtig gode til at have en finger på pulsen. Gode til at lytte. Vores døre er åbne. En bevidsthedstilstand der fremkaldes, når vi er helt åbne og nysgerrige overfor omgivelserne og samtidig står sikkert i os selv. Det udstråler imødekommenhed og styrke. Det vi gør: (metode) Vi forsøger at sætte os ind i en beboers problematik. Nærvær er det samvær, der kan opbygges i og omkring fællesrummet og køkkenet. Vi er sammen med beboerne på deres præmisser, spiser sammen er til rådighed. Vi indgår i de snakke, som foregår. Tager tiden til beboerne.

22 22 Rummelighed Det vi er: (kultur) Det vi gør: (metode) Vi kan rumme hvad som helst på Åse Marie. Vi kan rumme åben dialog om misbrug, uden at belære. Plads til alle slags psykiske diagnoser og misbrug. Bevidste om det hårde arbejdsmiljø vi til tider befinder os i. Vi har en åben dialog om bl.a. misbrug og behov. Der er plads til alles særheder, vi taler om konflikterne. Ingen regler og love men retningslinjer vejledninger. Rummelighed kan kun praktiseres når vi holder fast i de rammer og den struktur, der gør, at der er plads til alle, og at alle føler sig trygge.

23 23 Tillid Det vi er: (kultur) Det vi gør: (metode) Fortrolige. Er alvorlige omkring tavshedspligt. Er der på godt og ondt for beboerne. Har en åben dialog, ikke fordømmende. Tillid til at min kollegas arbejde er ok. Ærlighed. Åbne for beboere. Det, vi siger, er også det, vi gør. Står ved det, når vi tager fejl eller glemmer. Vi er autentiske og giver noget af os selv. Ser alle, tager gerne en uformel samtale. En løsning skal vi nok finde, næsten lige meget hvor umulig en situation kan se ud. Kikker på, hvad der sker i vores omverden, og forholder os til det. Gode til praktikanter og elever.

24 24 Åbenhed Det vi er: (kultur) Det vi gør: (metode) Ærlige. Åbne for beboere. Tilgængelig, ikke fordømmende. Imødekommende uden at være anmassende. Åbne for nye ideer, tiltag og udvikling. Vi er åbne over for beboere, personale og lokalsamfund. Vi er lyttende og kommer ikke med løftede pegefingre. Ser alle, tager gerne en uformel samtale. En løsning skal vi nok finde, næsten lige meget hvor umulig en situation kan se ud. Kikker på, hvad der sker i vores omverden, og forholder os til det. Gode til praktikanter og elever.

25 25 Recovery på Åse Marie Det vi er: (kultur) Vi er der for beboerne på godt og ondt. Det er en lang proces, da beboerne har været kastet rundt og hele tiden fået at vide, hvad de må og ikke må. Vidende om at lykken er en følelse umiddelbar lykke varig lykke. Vidende om at kun personen selv kan vurdere, om livet er godt. Det vi gør: (metode) Vi skaber et rum, hvor der er tid til at lande og finde sig selv, til at komme sig i samarbejde med beboeren og hvor vi er der som personale. Vi støtter og vejleder den enkelte. Vi skal gribe de drømme og visioner den enkelte har for fremtiden og skabe en vej til dem. Vi tager udgangspunkt i beboeren ønsker og behov og hjælper dem til at nå dem. Vi tilbyder NADA og samtaler. Vi hjælper beboeren med at bruge de ressourcer, beboeren har. Vi fastholder beboerne i, at de selv kan f.eks. lave kaffe eller smøre en mad. Vi møder beboerne, hvor de hver især er. Forsøge at give ansvaret tilbage, til den enkelte. Beboer med misbrug tilbydes bl.a. lænken CAS. Tilbyder ordentlig ernæring. Tilbyder ordentlige boligforhold.

26 26 Metoder På et botilbud som Åse Marie et det ikke en enkelt metode der benyttes, men en sum af mange. Metoderne hænger meget sammen med kulturen og den enkelte beboers habitus. Omdrejningspunktet for samarbejdet er relationen. Hvad gør vi planer, ved indflytning udarbejdes i samarbejde med beboeren, en hvad gør vi plan. Planen tager udgangspunkt i VUM, ikke i et udredningsperspektiv, men i et udviklingsperspektiv. Der arbejdes med de 7 temaer fra VUM der igen er delt ind i 3-4 områder. Beboer og medarbejder screener beboerens kompetencer på en skala fra 0-4, hvor 0 er ingen støtte og 4 er massiv støtte. Der vælges 1-2 områder hvor der arbejdes målrettet på en udvikling. Områderne tager udgangspunkt i de drømme og ønsker den enkelte beboer har for eget liv. Boligmedarbejder, beboeren får ved indflytning tildelt en eller to boligmedarbejdere. Boligmedarbejdernes opgave er at skabe en relation til beboeren på et bæredygtigt grundlag, der defineres af beboer og medarbejder. Udgangspunktet for samarbejdet er at boligmedarbejderen, udviser respekt og anerkendelse for beboeren og dennes integritet. Boligmedarbejderen skal kunne se den enkelte beboers valg som accepteret og arbejde anerkendende og med sin faglighed ud fra dette. Relationspædagogik, er samarbejdet mellem beboer og boligmedarbejder. Forståelsesrammen for relationen er at se beboerens drømme og ønsker subjektivt. Relationen er det fundament der skal få beboeren til at føle sig værdsat og derved arbejde med sig selv og derved indgå i sociale sammenhænge. Anerkendende metode, vi tager udgangspunkt i den enkelte beboers egne drømme. ønsker og værdier, vi tilsidesætter egne barriere i forhold til det beboerens ønsker og drømmer om for eget liv. Vi er optaget af hvilke motiver og intentioner beboeren har. Vi respekterer, at vi som mennesker hver især har særlige forudsætninger for at handle som vi gør. Anerkendelse af beboeren betyder også at vi ikke nødvendigvis er enige. Anerkendelse handler om at give beboeren rum og mulighed for, at have håb, drømme, værdier og følelser også selv om disse ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med egne. Systemisk teori, vores udgangspunkt er viden om systemer forandres afhængigt af det relationelle samspil. Forandring skabes hos os selv, skal der skabes mulighed for forandring hos en anden, skal vi bevidst arbejde med forandring hos os selv. Det kan være på det adfærds, tanke, eller følelsesmæssige felt. For at forstå og håndterer forandringen af en situation går man til de systemer individet har vigtige relationer til. Kognitiv miljøterapi, er en måde at arbejde med beboerens selvindsigt, så beboeren kan forbedre evnen til at identificere problemstillinger i hverdagen. Den kognitive forståelse hos medarbejderne på Åse Marie er at der er en kobling mellem tanker, følelser og handlinger. Ændrer en tanke eller føleles sig, vil handlingen også være anderledes.

27 27 Recovery, vi er bevidste om at recovery ikke er en metode, men en individuel proces hos den enkelte beboer vi skal støtte op omkring. Psykosocial rehabilitering, lægger vægt på menneskers valg med hensyn til en tilfredsstillende tilværelse i samfundet. Rehabiliteringen baseres på beboerens hele livssituation og egne beslutninger og tager udgangspunkt handleplanen. Indsatsen er en samarbejdsproces mellem beboeren, pårørende, medarbejdere på Åse Marie og øvrige fagprofessionelle. Harm Reduktion. Ud fra den anerkendende metode arbejder vi bevidst med harm reduktion. På Åse Marie er vi ikke fordømmende i forhold til aktivt misbrug. Vi forbyder ikke brug af rusmidler i egen bolig, men forsøger at sætte andet i stedet for misbruget. Vi tilbyder relationelle samtaler, aktiviteter i form af sport, ture ud af huset, ferier.

28 28 Indsatsområder Område: Lokalsamfundet Formål: Være aktiv medspiller i lokalsamfundet. Metode: Ved indflytning præsenteres beboerne for forretninger m.m. i Bjæverskov og Køge. Beboerne deltager i motion i lokale klubber. Være opsøgende på lokale arrangementer i Bjæverskov og deltage i disse, beboerne motiveres til deltagelse. Tidsperspektiv: Start februar Ansvarlig Forstander samt boligmedarbejdere. Bemærkninger Februar Område: Bosted, hvad gør vi plan. Formål: Sikre ensartet dokumentation i Bosted, herunder hvad gør vi, status, plan, skema. Metode: På Åse Marie arbejdes der med hvad gør vi. En udviklingsplan der tager udgangspunkt i VUM, (voksen udrednings metoden). Beboeren scores fra 0-4, i 7 områder. Hvert område har 3-4 underpunkter. Boligmedarbejderen udarbejder i samarbejde med beboeren skema med score af indsatser, herefter udarbejdes plan med mål/delmål. Der udarbejdes status til socialrådgiver. Vejledning samt skemaer findes på bosted, under hvad gør vi. Skema med score evalueres hver 6. måned. Status udarbejdes en gang årligt på foranledning af sagsbehandler. Sarah og Kim er superbrugere på hvad gør vi. Tidsperspektiv: Start marts Ansvarlig Forstander. Bemærkninger Området evalueres i september Februar 2014.

29 29 Område: Beboermøde Formål: Sikre beboerne størst mulig indflydelse på eget liv og sikring af rettigheder. Medinddragelse og medindflydelse på hvordan hverdag og aktiviteter på Åse Marie skal forløbe. Metode: Beboermøde afholdes hver fredag kl Dagsorden hænges op på opslagstavlen i fælleshuset. Punkter skrives på løbende, af såvel beboere som medarbejdere. Faste punkter: 1 Ledelse informerer. 2. Opfølgning fra sidst. 3. Trivselsrunde... Evt. Tidsperspektiv: Evalueres februar Ansvarlig Medarbejder der er på arbejde fredag, tager ansvar for afholdelse af mødet. Mødeleder sætter ny dagsorden op på opslagstavlen til næste møde. Bemærkninger Mødet tilrettelægges og afholdes uagtet antal af deltagere. Februar 2014.

30 30 Område: NADA øreakupunktur Formål: Ved brug af NADA øreakupunktur benyttes til: Nedbringelse af forbrug af benzodiazpiner. Beroligende/angstdæmpende. Abstinentbehandling. Harm reduktion. Metode: Alle medarbejdere uddannes NADA akupunktører. Åse Marie har indrettet et NADA rum, hvor NADA kan gives i rolige omgivelser. På Bosted er der en fane, NADA, her dokumenteres opstart af NADA behandling/forløb samt effekt for den enkelte beboer. Forløbene kan være individuelle, dette skal dokumenteres i NADA plan. Tidsperspektiv: Start Ansvarlig Alle medarbejdere. Bemærkninger NADA indsats/effekt evalueres oktober Område: medicinudlevering/dosering/vejledninger Formål: Kunne leve op til medicinstandarder på området. Sikre at medarbejderne såvel fagligt som personligt kan varetage opgaven. Sikre at lovgivning i forhold til såvel service som sundhedslov overholdes i samarbejdet med den enkelte beboer. Metode: Individuel kompetence afklaring ved ansættelse. Udskrift af medarbejdernes autorisation lægges i p-mappe. Individuelle kurser (AMU/VEU). Praksis oplæring ved medarbejder med medicinkompetence. Punkt på teammøde til drøftelse af bl.a. utilsigtede hændelser. Tidsperspektiv: Start februar Ansvarlig Forstander, samt medicin ressourcemedarbejdere. Bemærkninger Skema udarbejdet ved kompetenceafklaring lægges i p-mappe. Autorisation tjekkes en gang årligt januar. Februar 2014.

31 31 Område: Motion Formål: Fremme den almene sundhed og velvære. Skabe sociale relationer. Social træning. Flytte fokus. Metode: Der er købt 4 årskort til lokalt fitness center, hvor beboer og personale benytter centret. Der trænes onsdag og fredag fra Der er lejet 1 bane i lokal badminton hal hver mandag i to timer. Der er indkøbt 4 Mountainbikes til brug til og fra træning, samt ture i skoven. Ture i skoven arrangeres af Torben og Ole. Der er indkøbt bordtennis bord. Tilbud om gå ture hver dag. Beboerne opfordres på beboermøder til at komme med forslag. Tidsperspektiv: Start marts 2014, evalueres okt Ansvarlig Forstander ansvarlig for økonomi. Boligmedarbejdere ansvarlig for tilrettelæggelse og gennemførelse. Bemærkninger Område: Aktiviteter Formål: At motivere beboere til deltagelse i aktiviteter. Metode: Drøfte på beboermøde ønsker om aktivitet. Følge op på disse og planlægge aktiviteten sammen med enkelte beboere. Faste arrangementer/traditioner: julefrokost/juleaften. Nytårsaften, påskefrokost, Sankt Hans aften, månedlig banko, bolsjekogning. Loppemarked det blå marked. Tilbud om brunch på fødselsdage. Motion er et særligt indsatsområde. Tidsperspektiv: Start februar 2014, evalueres jan Ansvarlig Boligmedarbejdere/beboere Bemærkninger Der skal tages hensyn til økonomi. Februar Område: Bygninger/brandmateriel

32 32 Formål: Sikre en opmærksomhed på bygningernes vedligeholdelsesmæssige standard. At forhold omkring brandteknisk materiel og forordninger er i overensstemmelse med lovgivning. Metode: Alle brandmeldere skal sikres at være frie og tilgængelige i såvel, lejligheder, fællesområder samt skure. Intet må opstilles på gangarealer, da brandveje skal være tilgængelige. Udendørs brandveje skal være frie og tilgængelige. Ved mangler på vedligeholdelse eller skader på fællesarealer at skrive i bosted, fejlmeldinger. Beboerne opfordres til at holde fællesarealer samt egne boliger i vedligeholdelsesmæssig god standard Hvis fejl i bolig, registreres under bolig nummer på bosted. Tidsperspektiv: Kontinuerligt. Ansvarlig Alle. Bemærkninger Forstander og social vicevært evaluerer løbende. Februar Område: konflikthåndtering og voldsforebyggelse Formål: Sikre medarbejdernes evne til at håndtere og minimere konfliktfyldte situationer Metode: Undervisning af certificerede Durewall instruktører. Workshops med træning, afholdes ved start på praksisvejledning, hver 14.dag Vold og trusler om vold, registreres i skema, (ligger på bosted). Skemaet scannes ind og placeres i bosted under beboerens dokumenter. Kopi lægges i personalemappe. Debriefing, afholdes umiddelbart efter episoden. Debriefing skal ske for såvel beboere som medarbejdere. Debrifing af medarbejder afholdes af forstander. Tidsperspektiv: Start maj Evalueres februar Ansvarlig Forstander og Pia Sjælland. Bemærkninger Durewall undervisning afholdes april og oktober hvert år. Undervisningen varetages af Åse Maries egne certificerede instruktører. Februar 2014.

33 33 Område: Sygefravær Formål: Opmærksomhed på sygefraværet betydning for arbejdsmiljøet. Metode: Løbende opfølgning på sygefraværs pct. max 2 % gennemsnit på 12 mdr. Fraregnet langtidssygefravær. Sygefraværet drøftes på teammøde under punktet arbejdsmiljø. Ved 3 sygeperioder indenfor seneste 3 måneder, afholdes trivselssamtale ved forstander. Der er tilbud om ekstra supervision ved arbejdsbelastning. Der er udarbejdet retningslinjer for sygemeldinger og sygesamtaler. Tidsperspektiv: Start Ansvarlig Forstander. Bemærkninger Retningslinjer for sygemeldinger og sygesamtaler, samt værd at vide om sygefravær, ligger på bosted/åse/dokumenter. Revideret feb

34 34 Område: Teammøde Formål: Sikre dialog og refleksion over praksis, sikre formidling mellem ledelse og medarbejdere. Koordination af daglig opgaveløsning. Metode: Møder afholdes hver onsdag fra kl Alle medarbejdere vagtplanlægges til at kunne deltage. På 4 uger afholdes: Uge 1 teammøde. Uge 2 praksisvejledning. Uge 3 supervision. Uge 4 praksisvejledning. Teammøde: 1. Valg af ordstyrer og referent. 2. Opfølgning fra sidste møde. 3. Ledelsen informerer. 4. Økonomi. 5. Medicin. 6. APV/arbejdsmiljø. 7. Lones hjørne. 8. Elevens hjørne. 9. evt. Punkter til teammøde skrives på bosted i kinabogen under teammøde. Praksisvejledning: Faglig refleksion over det daglige samarbejde med beboerne. Mødet indledes med 15 min. Durewall øvelser. Herefter bordet rundt, hvad fylder (kort). Herefter præsenteres hvad gør vi plan, af kontaktperson for to udvalgte beboere. Der drøftes fra møde til møde hvilke beboere der drøftes næste gang. Alle hvad gør vi planer skal præsenteres løbende. Supervision. Foretages af ekstern superviser. Formen vælges af superviser.

35 35 Strategiske overvejelser Skal Åse Marie overleve som et attraktivt botilbud i fremtiden, er det nødvendigt at vise hvad vi tænker og hvad vi duer til udadtil. Såvel ledelse som medarbejdere har i et forpligtet fællesskab et ansvar for at, stille sig til rådighed ved konferencer, workshops eller andre tiltag i markedsførings øjemed. En af kerneopgaverne i , er at bibeholde den gode historie som Åse Marie er blevet til. Ved, ikke kun at se udadtil, men også indadtil. Hvad kan der gøres bedre? Hvor skal der sættes ind og hvilke områder er det nødvendigt at udvikle på. Dette er en løbende proces og vil blive en del af del daglige refleksioner og emner på teammøde. Referater fra teammøder og opfølgning af samme, skal medvirke til at vi hele tiden har et spejl på os selv handler derefter. Bestyrelsesarbejdet Et af områderne der også er et indsatsområde er bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen på Åse Marie er først nu ved at konsolidere sig. Der er blevet valgt medarbejder repræsentant ind i bestyrelsen, næste skridt er beboer repræsentant. En beboer har givet tilsagn om at træde ind fra jan Således at bestyrelsen fra 1. januar 2015, gerne skulle være fuldtalligt og repræsenteret af såvel ledelse, medarbejdere som beboere. Kvalitetsarbejde På Åse Marie arbejdes der med kvalitet i det daglige arbejde. Dels i et udviklingsøjemed, men også som en sikring for, at kunne leve op til det sociale tilsyn. Bosted indikator modul 2.0 Der arbejdes med bosted som dokumentation redskab for udviklingsplaner. Udviklingsplanerne tager udgangspunkt i kommunale udredningsplan VUM. I samarbejde med beboeres sættes der en score fra 0-4, på 7 hverdagstemaer, hvert hverdagstema har 2-3 underliggende temaer. Disse temaer er tilrettet hverdagen og det individuelle arbejde. Der udtages 1-2 områder som får særlig fokus og indsats ind overfor. Udviklingen, eller afvikling kan ses i en graf, Det bliver så visuelt overfor beboere og sagsbehandler. Ved status med sagsbehandler udarbejdes en status ud fra de fysiske, psykiske og sociale udfordringer hos den enkelte beboer. Derudover udarbejdes en sammenfatning af indsats fra sidste status. Bosted bruges af såvel medarbejdere som ledelse til at dokumentere og skrive indbyrdes beskeder. Der er på Åse Marie ingen kinabog eller sedler liggende på kontoret. Alle informationer deles på bosted i forskellige fora. På bosted ligger også poltikker, retningslinjer, vejledninger m.m. Dette sikrer, dels en ensartet dokumentation, men også en nem adgang til informationer.

36 36 Den danske kvalitetsmodel på det sociale område På Åse Marie har vi valgt at benytte den danske kvalitetsmodel til screening af organisationen. Det er et arbejde der skal arbejdes med i Det forventes at alle vejledninger til standarderne er udarbejdet inden årets udgang. Arbejdsmiljø. Brugerindflydelse. Individuelle planer. Kommunikation. Kompetenceudvikling. Ledelse. Magtanvendelse. Medicin. Utilsigtede hændelser. Validering af områderne vil blive foretaget af andet tilbud i fonden Mariehjemmene. Primo Sussi Sandager juli 2014

37 37 Bilag Stillings- og funktionsbeskrivelse for arbejdsmiljørepræsentant AMR Stillingsbetegnelse Arbejdsmiljørepræsentant. Nærmeste overordnede Sideordnede Underordnede Faglige kvalifikationer Personprofil Forstander. Øvrige AMR. Ingen Gennemført arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsmiljørepræsentant. Gode samarbejdsevner. Loyal overfor trufne beslutninger. Tålmodig, vedholdende. Analytisk, refleksiv. Visionær. Er åben overfor at se muligheder frem for begrænsninger såvel fagligt som personligt. Ansvarsområder Være aktiv omkring: Medarbejdernes arbejdsmiljø og sundhed. Deltage i aktiviteter til beskyttelse og forebyggelse af de ansattes arbejdsmiljø- og sundhedsmæssige risici. Give instruktion brandmeldeanlægget. Påvirke den enkelte medarbejder til en adfærd, der fremmer egen og andres arbejdsmiljø og sundhed. Kontrollere at arbejdsforholdene er fuldt forsvarlige, herunder: - At arbejdet, processer og metoder er tilrettelagt og bliver udført fuldt. - At der ikke anvendes unødvendige påvirkninger fra stoffer og materialer - At maskiner, redskaber og tekniske hjælpemidler er indrettet og anvendes fuldt forsvarligt. - At der er givet effektiv oplæring og instruktion. Arbejdsplads vurdering: I samarbejde med arbejdsmiljøgruppen at deltage i: Systematisk identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøforholdene. Beskrivelse og vurdering af forholdene.

38 38 Prioritering og opstilling af handlingsplan. Revision af arbejdspladsvurdering. At sikre dokumentation af APV. Arbejdstilsynet I samarbejde med arbejdsmiljøgruppen at deltage i: Udarbejdet af Sussi Sandager maj Behandle tilsynsrapporter fra arbejdstilsynet. Orientere om påbud m.m. der er givet af arbejdstilsynet. Samarbejde med arbejdstilsynet om tilsynsbesøg.

39 39 Stilling og funktionsbeskrivelse for boligmedarbejder Stillings- og funktionsbeskrivelse for: Nærmeste overordnede: Sideordnede: Underordnede: Fagprofil: Boligmedarbejder. Forstander/stedfortræder. Øvrige teammedlemmer. Ingen. Sundhedsfagligt og social faglig eller pædagogisk grunduddannelse. Viden om og erfaring med sindslidelse og misbrug. Kendskab til IT på brugerniveau. Personprofil: Stærk selvfølelse, selvstændig og ærlig. Åben accepterende og ikke dømmende holdninger. Proces og målorienteret. Evner refleksion over egen praksis og tænke i sammenhæng. Tålmodig, vedholdende god til at skabe kontakt. Kreativ omstillingsparat og visionær. Empatisk, ansvarlig, fleksibel og stabil. Ansvar og kompetence: Venlig og bestemt med humor. Medvirke til at teamet fungerer i overensstemmelse med, værdigrundlaget for Åse Marie, beboerenes ressourcer, ønsker og behov, samt lov om social service. Ansvar for egen overholdelse af magtbekendtgørelsen i lov om social service. Medvirke til at skabe et, for alle, godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Medvirke til at skabe et godt tværfagligt samarbejde. Medvirke til egen videre udvikling, fagligt og personligt. AD.1 Medvirke til undervisning og vidensdeling. Der arbejdes på Åse Marie med boligmedarbejdere som kontaktperson for beboerne, bostedsystem til handleplaner, og pædagogiske og miljøterapeutiske principper samt harm reduktion.

40 40 AD. 2 AD. 3 Der arbejdes socialpsykiatrisk med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov ønsker og drømme. De tilstedeværende ressourcer, personalemæssige og økonomiske udnyttes mest muligt til gavn for beboerne. Kerneydelsen som boligmedarbejder er: At sikre beboernes sociale rettighede i hverdagen. At skabe tilbud om nærvær og kontakt. At være tillids og tryghedsskabende. At være empatisk, respektfuld, ikke fordømmende i sit møde med andre. At støtte til udvikling af sociale relationer. At sikre beboerens medindflydelse og medbestemmelse. At understøtte og fastholde færdigheder og ressourcer. At motivere for vækst og udvikling. At motivere for mere selvstændig tilværelse. At yde støtte til hverdagslivets gøremål, at motivere til aktiviteter og beskæftigelse, at motivere til reduktion af misbrug. At yde kompenserende støtte i bl.a. hygiejne-situationer- AD.4 Medvirke til at magtbekendtgørelsen overholdes af alle- Samarbejde respektfuldt og ligeværdigt med alle i fonden Mariehjemmene- Være loyal overfor fælles beslutninger- Være parat til at give og modtage feedback fra kolleger og ledelse- AD.5 Formidle nye viden fra kurser og uddannelse videre. Medvirke til at skabe fortsat organisatorisk læring. Deltage aktivt i temadage. Deltage aktivt i supervision. AD.6 Deltage i MUS med nærmeste leder 1. gang årligt. Udarbejdet af Sussi Sandager februar Godkendt af Godkendes på førstkommende personalemøde medio maj 2012.

41 41 Stilling og funktionsbeskrivelse for medicinressourceperson på Åse Marie. Medarbejderen har en uddannelse minimum på social- og sundhedsassistentniveau og har en funktion som medicinressourceperson. Nærmeste overordnede: Forstander. Opgavevaretagelse: Sikre fokus på korrekt medicinadministration og medicinhåndtering samt dokumentation i Bosted. Opsøgende i forhold til den nyeste viden på medicinområdet. Indgå i et respektfuldt samarbejde på medicinområdet såvel internt som eksternt. Konkret oplæring af nyansatte, elever og vikarer i medicinadministration og medicinhåndtering på Åse Marie. Støtte og vejlede samt koordinere omkring medicinadministration og medicinhåndtering for at sikre kvalitet og efterlevelse af såvel de kommunale retningslinjer som Åse Maries retningslinjer på medicinområdet (eksempelvis i forhold til konsultation hos egen læge og psykiater, receptfornyelser, medicindosering, medicinstatus, dokumentation i Bosted), modtagelse/oprettelse i bosted af ny beboer i forhold til medicin). Deltage i konkret medicinundervisning. Medansvarlig for i samarbejde med forstander at orientere kolleger på teammøderne på medicinområdet. Medansvarlig for at italesætte det, hvis retningslinjer for medicinadministration og medicinhåndtering ikke efterleves. Medansvarlig for kontinuerlig kontakt med nattevagter for at støtte og vejlede, så kvaliteten sikres. Medansvarlig for at funktionen varetages, også under ferie og ved længerevarende fravær hos medicinressourcekollega. Medansvarlig for fagligt og konstruktivt at undgå/forebygge overmedicinering og polyfarmaci hos beboer. Sussi Sandager april 2012