Formands oplæg om centrale fagpolitiske temaer.

Transkript

1 Referat af seminardag for tillidsrepræsentanter i DM Professionshøjskoler den , kl på Grand Park Hotel i Korsør. Til stede: Anders Elof Nielsen, Anders H. Simonsen, Annelise Jakobsen, Charlotte Poulsen, Conni Jølving, Dorit G. Thomsen, Finn holm, Finn J. S. Sørensen, Gitte Funch, Gitte Kampp, Helge Skielboe, Inge Regnarsson, Jimmy Harder, Karen Drejer, Kim Løwenstein, Kjeld S. Petersen, Kurt Lyhne, Lis M. Kingo, Marianne H. Hansen, Ole Christensen, Stig A. Pedersen, Sune D. Jørgensen, Sune I. Pedersen, Susanne Friis, Sys Bisgaard, Tommy Madsen, Turi Neubauer, Hans Beksgaard, Anders R. Hamming, Boris E. Eidemak, Hanne Schneider, Henriette V. Hjernø, Kristian Horslund, Leo Andersen, Mette Bruun, Steen Simonsen, Charlotte Fog-Nielsen, Helge J. Nielsen, Maiken Rieck, Pernille Siegumfeldt, Aase Riis og Stephan Kretzschmer. Oplægsholdere: Anders Simonsen, Boris E. Eidemak, Henrik T. Vang, Mette Bruun, Leo Andersen, Charlotte Greve og Maiken Rieck Henriette Vognsgaard Hjernø og Steen Simonsen var af bestyrelsen udpeget til at lede mødet. De bød velkommen og konstaterede, at mødet var rettidigt indkaldt, ligesom endelig dagsorden var udsendt rettidigt. De foretog herefter navneopråb. Endelig præsenterede de dagsordenen og tanken bag seminarets opbygning. Der tages alene referat af programpunkterne vedrørende formandens oplæg og opsamling af dagen. Herefter gav de ordet til Hans Beksgaard, formand for DM Professionshøjskoler, der gav følgende oplæg om centrale fagpolitiske temaer: Formands oplæg om centrale fagpolitiske temaer. Bestyrelsen for DM Professionshøjskoler har over en to årig periode arbejdet på at få en ny og fælles stillingsstruktur for undervisere på professionshøjskolerne. Målet har været at skabe en stillingsstruktur der bedre svarer til arbejdsområderne i professionshøjskolerne og at fange konsulentstillinger ind under en fælles stillingsstruktur. Der har været ført forhandlinger med professionshøjskolernes rektorkollegium for at sikre en fælles linje og sekretariatet har ført mange forhandlinger med undervisningsministeriet og personalestyrelsen det sidste 1½ år. Først til sidst meldte undervisningsministeriet klart ud med deres eget forslag, der udelukkende går på undervisning. DM har sammen med andre fagforeninger været inviteret til drøftelser af undervisningsministeriets forslag. Et forslag, der fokuserer langt snævrere på undervisningsopgaver, der skærper beskrivelsen af adjunkternes tilknytning til udviklings og forskningsopgaver og som indfører en ny stillingskategori nemlig undervisningsassistenter. 1

2 Samtlige fagforeninger har udtrykt stor betænkelighed ved undervisningsassistenter på professionshøjskolerne og ved den meget løse afgrænsning, der er af deres arbejdsopgaver i forhold til adjunkt/lektoransættelse. Også selv om undervisningsministeriet gentagne gange har forsikret at stillingskategorien fra deres side er tænkt som en kodificering af løstansattes vilkår og ikke som et alternativ til en fastansættelse som adjunkt/lektor. Undervisningsministeriets sene forslag er i al ubeskedenhed noget mindre gennemarbejdet end vores eget. Præget af mangel på indre sammenhæng og med løse formuleringer. Ikke desto mindre har de selv en formodning om at kunne komme igennem med forslaget i løbet af meget kort tid. Fagforeningerne står sammen om en afvisning af, at undervisningsministeriet kan gennemføre en væsentlig ændring af stillingsstrukturens indhold uden at forhandle løn og ansættelsesforhold med de faglige organisationer. For mens selve stillingsstrukturen ikke er egentlig aftalestof er løn og ansættelsesforhold. Her løber vi ind i en central problematik omkring OK 11, hvor forhandlingerne nu er afsluttet og vil blive sendt til urafstemning. Et væsentligt element af vores langsigtede strategi for ny stillingsstruktur har været at kombinere ændringerne i stillingsindhold med tillægsforhøjelser. Derfor startede vi tidligt forhandlingerne med undervisningsministeriet og personalestyrelsen med henblik på at have en aftale på plads til OK forhandlingerne. Dette er ikke lykkedes, og der er ikke i OK 11 afsat puljer til ny stillingsstruktur. Vores tidsperspektiv må derfor være at forhandle sideløbende med undervisningsministeriet og personalestyrelsen om en ny stillingsstruktur i den kommende toårige overenskomstperiode med henblik på en forhandlingsløsning til næste overenskomst i AC overenskomst og lokalaftaler I hele det lange forhandlingsforløb på professionshøjskoleområdet frem til de egentlige OK forhandlinger har sekretariatet arbejdet på at få kapitaliseret en del af de særlige funktionstillæg på seminarie- og CVUområdet, som alligevel har været under aftrapning. Disse forhandlinger er efter en ihærdig og målrettet indsats endt med tillægsstigninger på typisk 1200 kr. årligt til lektorerne og 500 kr. til adjunkterne som udmøntning af de gamle overenskomster, der ringer ud nu april Under hele det lange forhandlingsforløb har AC overenskomstens bestemmelser om kvartalsvis opgørelse af arbejdstid ikke været i spil. Alligevel blev der fra personalestyrelsen i de egentlige OK forhandlinger 2011 rejst krav om, at professionshøjskolerne skulle gå over til årsnorm. Under forhandlingerne har vi efterlyst dokumentation for, at de centrale bestemmelser i AC overenskomsten om kvartalsnorm hindrede en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet i professionshøjskolerne, og vi har igen og igen fremhævet, at der er en god samarbejdskultur omkring lokale arbejdstidsaftaler. Vi fik aldrig nogen dokumentation, og vi må desværre konstatere, at vi talte for døve øre. Fuldstændig grotesk blev det under de afsluttende DM forhandlinger, hvor Ingrid Stage blev præsenteret for et ultimatum: Sælg kvartalsnormen på professionshøjskolerne, hvis du vil have bedre vilkår for løstansatte og aftaler om arbejdstid på universiteterne. Og hvad kan vi så lære af det? Dels at vi er oppe mod en politisk dagsorden gående på, at aftaler ikke må indskrænke den stærke ledelsesret (som er en del af professionshøjskoleprojektet). Dels at I som tillidsrepræsentanter er i besiddelse af noget, som personalestyrelsen helst så hen, hvor peberet gror: retten til kvartalsvis opgørelse af arbejdstid. 2

3 På tidligere møder har I givet udtryk for, at I er under et voldsomt pres under lokalaftaleforhandlinger for at give køb på forberedelsesfaktoren, for at acceptere større hold til samme forberedelsesfaktor og for ikke at aftale fast tid til møder, individuel ret til faglig ajourføring og kompetenceudvikling. Vi har derfor valgt at lade TR mødet den 8. april stille skarpt på nye vilkår i medarbejderes arbejdsforhold, herunder hvordan tillidsrepræsentanters arbejde med lokaleaftaler fremover vil påvirkes af dette. Der arbejdes nu med og hen imod - former for undervisning, der på forskellig vis fordrer nytænkning i forbindelse med aftaleforløb. F.eks. spørgsmål vedr. omregningsfaktorer, modulisering, holdstørrelse og netbaseret undervisning. På seminaret i april og efterfølgende vil der via oplæg og erfaringsudveksling blive opstillet forslag til en revideret udmelding. Bestyrelsen har strikket et program sammen som vi selv i al ubeskedenhed synes rammer ned i en central problemstilling. Hvordan argumenterer vi gode begrundelser for ordentlige arbejdsbetingelser ind i debatten om ny læring? Og hvordan bruger vi kvartalsnormen til at opnå gode lokalaftaler. At dømme ud fra personalestyrelsens bissede optræden under de afsluttende OK forhandlinger er tillidsrepræsentanterne fra DM noget af en match for den enstrengede ledelse. Fyringer og Kvalitet På en række professionshøjskoler med UCLillebælt, UC Sjælland, UCC og Metropol i spidsen har der det sidste halve år været omfattende fyringsrunder, som har gjort et voldsomt indhug i vores medlemskreds. Fyringerne er resultat af stramninger i finanslovsaftalen og regeringens genopretningsplan. Men stramningerne er blevet iværksat meget forskelligt på de enkelte professionshøjskoler. Der tegner sig klare forskelle i den måde, de forskellige professionshøjskoler tackler afskedigelserne, men samtidig er der nogle fælles mønstre: Manglende overblik hos ledelserne betyder fortsat, at langt flere prikkes end nødvendigt. I mange tilfælde afsløres dette allerede i høringsfasen, hvilket tyder på, at ledelserne med lidt mere omhu kunne have undgået at prikke så mange. At en stor del af de prikkede reddes helt eller delvis undervejs er godt, men at de unødvendigt skal udsættes for fyringstrussel er skidt. Det er det enkelte uddannelsessted, der skal spare et bestemt beløb. Den lokale ledelse for den enkelte uddannelse på det enkelte uddannelsessted har typisk ikke blik for værdien af de lærere, som kun fylder begrænset i den konkrete uddannelse, fordi vedkommende udfører opgaver i andre dele af professionshøjskolen i resten af tiden. Helt galt går det, hvis en lærer (helt i ånden for professionshøjskolerne) arbejder i både grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og udviklingsafdeling. En sådan lærer risikerer at blive betragtet som marginal i alle 3 afdelinger i forbindelse med fyringsrunder, hvor den konkrete leder alene ser på bundlinjen i eget budget. Der er en tendens til at man nogle steder fyrer fra den ældste halvdel udover, at det jo også er de ældste, der kan lave frivillig fratræden. Der kan fortsat de facto spores manglende solidaritet mellem professionshøjskolens afdelinger: Samtidig med afskedigelser i et hjørne modtager DM i hvert fald henvendelse fra andre hjørner, hvor man lige har forlænget tidsbegrænsede ansættelser, konverterer tidsbegrænsede til faste ansættelser eller holder situationen flydende, så man kan ansætte nogen man kender frem for at overtage fra andre hjørner af professionshøjskolen. Den metode der anvendes ved så omfattende fyringer vil have stor indflydelse på professionshøjskolens fremtidige virke og specielt på de ansattes mere eller mindre udtalte forventninger til deres egne muligheder inden for professionshøjskolen. 3

4 Professionshøjskolernes økonomi nu er så presset, at lærernes arbejdsbetingelser kommer under et voldsomt pres. Dels giver de store hold større pres på lærernes arbejdsbetingelser. Dels har professionshøjskoler med ondt i økonomien opsagt arbejdstidsaftaler med henblik på at presse mere undervisning ud af lærerne. Omregningsfaktoren for undervisning, der de fleste steder er 2,5, er en af de parametre der er i spil, hvor man forsøger at nedsætte forberedelsestiden til undervisning. For medlemmerne er det afgørende, at tillidsrepræsentanterne er i stand til at forhandle sig tilrette med rektorerne, så forberedelsestid og tid til kompetenceudvikling ikke bliver forringet. Lærerne knokler i forvejen, og forringelser i deres arbejdsbetingelser er ikke løsningen på professionshøjskolernes økonomiske spændetrøje. Tværtimod vil det bidrage til den kvalitetsforringelse, som rektorformanden så klart har sat ord på i sidste nummer af DM Professionshøjskoler. Medarbejderindflydelse Bestyrelsen sender en spørgeskemaundersøgelse ud til formænd for kollegiale organer, som pædagogiske råd, for at kortlægge graden af medarbejderindflydelse i professionshøjskolerne. Tillidsrepræsentanterne vil også blive stillet de samme spørgsmål. Med afsæt i en analyse af de indkomne svar vil vi arbejde videre med medarbejderindflydelse og lade det være et tema for november TR seminaret, hvor de deltagende formænd for de kollegiale organer, som har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen, vil blive indbudt til at deltage i en temadag om medarbejderindflydelse. Hvor er pengene blevet af? På sidste TR seminar fokuserede vi på muligheder for at følge pengestrømmene i professionshøjskolerne. DM har haft held til at stille skarpt på omfordeling af midler fra undervisning og forskning til administration på universiteterne gennem et initiativ der er blevet kaldt Follow the money. Resultat og metode er blevet kraftigt kritiseret fra universitetsledelsernes side, og DM har valgt at lave en follow up med undersøgelse og dokumentation for nogle af de kritiserede delelementer af undersøgelsen. Vi arbejder på at få undersøgelsen bredt ud til professionshøjskolerne men mangler i skrivende stund en konfirmation og bevilling i DM s hovedbestyrelse Oplægget gav anledning til følgende debat: Kim Løwenstein oplyste, at nogle medarbejdere på UCC har taget initiativ til en overenskomststridig aktion i den nærmeste fremtid begrundet i demokratisk underskud i UCC. Efterlyste tilkendegivelser om, hvordan tillidsrepræsentanterne reagerede i en sådan situation. Fandt at TR stod i vanskelig situation, hvor man måske sympatiserede med sagen, men naturligvis henstillede til kollegerne, at de ikke måtte lave en aktion, der er overenskomststridig. Hans Beksgaard var forstående overfor, at tillidsrepræsentanter kunne føle sig i en vanskelig situation, men understregede, at det fagretlige system i Danmark er bygget op om, at der er fredspligt mellem overenskomstforhandlingerne. Til gengæld har tillidsrepræsentanterne ret og pligt til at orientere ledelsen om, hvad der rører sig blandt kollegerne. Steen Simonsen var enig i, at det var et væsentligt dilemma at pege på og fandt at det er fint at tage en politisk debat om fredspligten. Stig Pedersen understregede, at det ikke er hverdagskost at medarbejdere på en en professionshøjskole en bloc melder ud, at nu er det for meget. 4

5 Jimmy Harder bemærkede, at der kunne eksperimenteres med aktionsformer, der ikke er i konflikt med fredspligten. Hans Beksgaard mindede om, at der er mulighed for at TR erne kan agere uden at bringe DM i konflikt med det fagretlige system. Anders Simonsen spurgte i relation til stillingsstrukturforhandlingerne om, hvad det er for tillægsformer, der tænkes i. Han Beksgaard bemærkede, at når der bliver tale om en stillingsstruktur med et lektorniveau og fælles lektorbedømmelse i en stillingsstruktur der stiller øgede krav, skal der også være tale om et fælles lektortillægsniveau, der ligger højere end det højeste niveau på professionshøjskolerne i dag. Anders Elof Nielsen bemærkede i relation til pengestrømsanalysen, at der ingen grund er til at skabe myter om, at udgifterne til udvikling, efter- og videreuddannelse samt videncentre dækkes af grunduddannelserne. I stedet var det vigtig at få præcise oplysninger om disse forhold. Hans Beksgaard understregede, at der er forskellige opfattelse af disse pengestrømme, men det er vigtigt at der kommer en egentlig statslig bevilling til at finansiere professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse og forpligtelsen til forskningssamarbejde. Hanne Schneider introducerede det debatforum om medarbejderindflydelse, der netop er åbnet på DM s hjemmeside for medlemmerne i DM Professionshøjskoler. Debatforummet er oprette i forbindelse med den undersøgelse om medarbejderindflydelse på professionshøjskolerne, som bestyrelsen netop har sat i værk. Hans Beksgaard præsenterede herefter bestyrelsens oplæg til drøftelse af arbejds- og aftaleforhold, som var TR-seminarets tema. Sigtet var fra bestyrelsens side, at debatten herom skulle være med til at skærpe DM Professionshøjskolers lokalaftaleudmelding. Seminaret forløb herefter med en række oplæg og debatter, der blev samlet op på følgende måde af Hans Beksgaard: Dagens oplæg havde mere taget udgangspunkt i arbejdets indhold end i betragtninger om arbejdets tilrettelæggelse, hvilket vel var typisk for undervisere. Anders Simonsen, Henrik Tarp Vang og Boris Eriksen Eidemak havde taget udgangspunkt i det grænseløse arbejde, hvor Anders dog havde givet et konkret bud på, hvordan lokalaftalen så kan se ud. Leo Andersens vinkel, nemlig at det er den industrielle tænkning, der ligger bag moduliseringen var interessant og tankevækkende, og virkelighedsscenariet fra UC Sjælland var perspektivrigt. Alle indlæg ramte noget centralt, men efterlader et arbejde for bestyrelsen med at arbejde videre med, hvad der så skal være konsekvenserne for lokalaftaleudmeldingen. Bestyrelsen vil arbejde videre med dette og fremlægge sine tanker på efterårets TR-seminar. 5

6 Efterlyste bud på, hvad der skal overvejes og orientering om pågående lokalaftaleforhandlinger. Tommy Madsen bemærkede på baggrund af erfaringer med et forløb i UCC, at moduliseringen måske er genvej til mulighed for specialisering efter de fusioner, der er sket i uddannelsernes fag, f.eks. i pædagoguddannelsen. Problemet er, at man måske kan komme til at spille med i udviklingen uden at få blik for, hvor farlig den er, jf. udviklingen i UC Sjælland. Anders Elof Nielsen bemærkede at det afgørende problem er, når ledelsen lægger ideer op, uden at afsløre, hvad der reelt ligger bag. Fandt det afgørende at medarbejderne får medindflydelse. Hans Beksgaard understregede, at bestyrelsen er meget opsat på at følge med i hvad der sker i den enkelte professionshøjskole. Bemærkede, at der bør være lærings- og dannelsesmæssig begrundelse for læringsformer. Hanne Schneider bemærkede i relation til det forløb, Tommy Madsen refererede til, at tilstrømningen til det måske også skulle ses i relation til relativt gunstige vilkår, der var givet for at deltage. Mette Bruun refererede, at man i UC Sjælland fik samme vilkår for virtuel undervisning også uanset holdstørrelse, som for den almindelige undervisning, hvorfor den model, Anders Simonsen præsenterede, måske var værd at overveje. Steen Simonsen fremhævede at forberedelsesfaktoren og holdstørrelse aktuelt stod for skud, hvorfor der ikke kunne ventes på en afklaring til efteråret. Understregede videre, at TR erne holdt sig gensidigt orienteret om udviklingen i de respektive forhandlinger. Hans Beksgaard replicerede til Steen Simonsen, at DM Professionshøjskolers lokalaftaleudmelding stadig er intakt, samt at ingen tillidsrepræsentant kan tvinges til at anbefale en lokalaftale, vedkommende ikke kan stå inde for. Anders Simonsen bemærkede at det var spændende og uhyggeligt at høre om, hvordan processen er i UC Sjælland. Pegede på, at DM professionshøjskoler mangler at forholde sig til, hvordan arbejdstidsvilkårene mest hensigtsmæssigt kan være for kollegerne i videncentrene. Sys Bisgaard oplyste, at i UC Sjælland havde man en generel nu opsagt - aftale, der også gælder videncentermedarbejderne. Pegede på som et problem, at sundhedsuddannelserne i forvejen er meget moduliserede ligesom, der er er en anden central arbejdstidsaftale på dette område. Stig Pedersen pegede på, at der også var brug for erfaringsudveksling fra de steder, hvor man ikke kan enes om en lokalaftale og derfor følger AC-overenskomstens regler om kvartalsnorm. Anders Elof Nielsen mente ikke den generelle lokalaftale på UC Sjælland også omfatter videncenterkonsulenterne. Hans Beksgaard sluttede af med at understrege: - DM Professionshøjskolers lokalaftaleudmelding gælder fortsat. - Vigtigt at erfaringer fra lokalaftaleforhandlinger og de aftaler, der indgås, udveksles. - Vigtigt at alle aftaler sendes til DM, så de kan fremgå af hjemmesiden. 6

7 - DM Professionshøjskolers bestyrelses medlemmer og sekretariatets medarbejdere deltager gerne i klubmøder, hvis der er behov for det. Helge Nielsen