Referat af tillidsrepræsentantmøde den i DM Professionshøjskoler på Munkebjerg Hotel, Vejle.

Transkript

1 1 Referat af tillidsrepræsentantmøde den i DM Professionshøjskoler på Munkebjerg Hotel, Vejle. Til stede: Anders H. Simonsen, Anne B. Kristensen, Dorit G. Thomsen, Finn Holm, Jimmy Harder, Karen Drejer, Karina H. Rasmussen, Kim Løwenstein, Kjeld S. Petersen, Kurt Lyhne, Rene L. Christoffersen, Susanne H. Bang-Larsen, Sys Bisgaard, Tommy Madsen, Trine Etzerodt, Anders R. Hamming, Boris E. Eidemak, Hanne Schneider, Hans Beksgaard, Helle K. Waagner, Kristian Horslund, Mette Bruun, Steen Simonsen, Charlotte Fog-Nielsen, Helge Nielsen, Aase Riis og Stephan Kretzschmer Mette Bruun og Boris Eidemak Eriksen var udpeget af bestyrelsen til at lede mødet. De bød velkommen og konstaterede at mødet var rettidigt indkaldt. De gennemførte mødet efter denne dagsorden: 1. Formandens oplæg, herunder vejledning op lokalaftaler og notat om TR bemyndigelsen. 2. TR-erfaringsrunde. 3. Opsamling og nyt fra DM Professionshøjskoler. 1. Formandens oplæg, herunder vejledning om lokalaftaler og notat om TR bemyndigelse. Formanden, Hans Beksgaard bød velkommen og gav dette oplæg: Baggrunden for at lokalaftaleforhandlingerne har en fremtrædende plads i programmet er, at forhandlingsspillet om denne runde lokalaftaler har forandret karakter. Det ville måske have været en fordel at have hørt Ove Kaj Pedersens oplæg for et år siden, fordi de udviklingstendenser, han beskriver, synes at have spillet en rolle for arbejdsgiversiden i de aktuelle lokalaftaleforhandlinger: kravet om effektivitet og fleksibilitet. TR ernes forholden sig til ledelsernes nye paradigme har været forskellig. Der er p.t. indgået lokalaftaler ved UCC, UC Sjælland og UC Lillebælt. Forhandlingerne ved UC Nord er tæt på enighed om aftale, og forhandlingerne i UC Syddanmark synes også at pege den vej. I UC Via er de afbrudte forhandlinger nu blevet genoptaget på decentralt niveau. Kun på UC Metropol er forhandlinger endt med udsigt til at overgå til AC Vilkår pr Dette skyldes måske Metropols ledelses mere symbolpolitiske tilgang til forhandlingerne. Erfaringerne fra de enkelte forhandlinger vil der være plads til at udveksle under pkt. 2.

2 2 Under nærværende punkt skal der ske en mere principiel stillingtagen til det forslag til vejledning om lokalaftaler, og spørgsmålet om udformning af TR bemyndigelse der er udsendt bilag om. Hans Beksgaard præsenterede forslag til DM Professionshøjskolers vejledning om lokalaftaler. DM Professionshøjskolers vejledning om lokalaftaler. Bemærkede, at den eksisterende udmelding er revideret under indtryk af erfaringerne fra de aktuelle forhandlingsforløb og med henblik på at sætte fokus på, hvilke elementer der er vigtigst, og med henblik på at begrunde disse. Understregede at papiret har karakter af bestyrelsens anbefaling til tillidsrepræsentanterne og forhåbentligt også blev et papir, tillidsrepræsentanterne er enige om, man vil arbejde på at realisere i praksis, selvom det ikke havde karakter af en håndfæstning. Efterlyste kommentarer på, om det er en vejledning tillidsrepræsentanterne har brug for og om det er en de vil følge. Anders Simonsen mente, at vejledningen fremhævede nogle glimrende punkter. Spurgte om DM har undersøgt, hvor meget tid der faktisk medgår til lærerens løsning af administrative opgaver som f.eks. at holde sig opdateret med læsning af ledelsesmail. Han havde lokalt undersøgt dette og konstateret, at der bruges langt mere tid til disse opgaver, end man hidtil har fået honoreret. Hans Beksgaard var enig i, at det var en vigtig problemstilling. Godt at der er lavet en sådan lokal undersøgelse. Opfordrede til at andre gør det samme, hvorefter DM kan systematisere erfaringerne herfra. Det ville kunne bruges til at øge opmærksomheden på at få nedbragt lærernes administrative opgaver. Kristian Horslund oplyste, at bestyrelsen netop har drøftet dataindsamling vedrørende erfaringer fra arbejdspladser, der har været på AC vilkår. Man kunne også lave en undersøgelse om tid til administrative opgaver. Kjeld Secher henviste til, at der findes undersøgelser på tværs af undervisningsområderne, der også viser tid anvendt til administrative opgaver. Anders Simonsen spurgte til om tid til kørsel er pr. medgået tid eller f.eks. 1 minut pr. km. Efterlyste DM s definition af undervisning og vejledning. Anders Hamming mindede om, at da man tidligere drøftede begrebet vejledning, stødte man på forskellige traditioner fra, at vejledning forberedes lige så meget som undervisning til, at vejledning slet ikke forberedes. Steen Simonsen mente at grundparametrene til at definere lærernes arbejdsvilkår er forberedelsesfaktor, P/A tid og holdstørrelse. De indgåede aftaler bibeholder standard forberedelsestiden, men skrider på holdstørrelser. Man må derfor prøve at rebe sejlene på det punkt. Accept af forskellige holdstørrelse vil føre til stærk differentiering af vilkårene mellem professionshøjskolerne. Steen Simonsen oplyste, at det var lykkedes at få genåbnet forhandlingerne i Via, men A-siden er langt mindre bange for AC vilkår, hvilket hænger sammen med, at topledelsen er undervisningsfjerne. Aktuelt har

3 3 ledelsen meldt et administrationsgrundlag ud med på grundlag af AC-vilkår: mere tid til undervisning med studerende, mindre administrativ tid og ingen forberedelsesfaktor. Jimmy Harder fandt, at vejledingen var et godt og hjælpsomt papir. Vurderede, at ledelsen er fokuseret på undervisningstimetallet, altså hvor meget undervisning man kan få ud af lærerne. Derfor skulle forholdet mellem undervisning og vejledning ses i den kontekst. Kurt Lyhne pegede på, at Ove Kaj Pedersen roste de offentligt ansatte for at være blandt dem, der har effektiviseret mest. Man kunne bede om hans baggrundstal. Roste Anders Simonsens arbejde med at opgøre administrativ og spurgte, om DM ikke kunne hjælpe. Finn Holm mindede om, at Undervisningsministeriet har lavet definitioner på undervisning og vejledning, som anvendes ved professionshøjskolernes indrapporteringer. Kjeld Secher fandt det interessant at vurdere, hvorfor ledelserne foretrækker administrationsgrundlag og følge, hvad der kommer ud af det. Mette Bruun oplyste, at bestyrelsen også arbejder med revision af vejledning om at arbejde på AC-vilkår. Med hensyn til at arbejde på administrationsgrundlag, har lærerne ret til at lave planlægning af deres arbejdstid og registrering af faktisk anvendt tid, og sende begge dele til ledelserne. Også erfaringer med dette indgår i arbejdet med vejledning. Susanne Hilde Bang-Larsen opfattede ikke, at ledelsen UC Nordjylland finder det ønskværdigt at gå på AC vilkår. Begge sider har truet med det under forhandlingerne, men ingen ønsker det reelt. Det ville blandt andet give yderligere administration, som ville overtrumfe, hvad der evt. kunne spares ved det. Spændende at se, hvad der sker, hvis nogen professionshøjskole kommer på AC vilkår. Mente at der var eksempler på, at AC vilkår førte til, at det blev synligt, at der manglede lærere. Jimmy Harder mente, at det var en god vejledning som udgangspunkt for forhandlinger. Troede på, at ledelsen som udgangspunkt havde en rationel tilgang til deres produktionsapparat, men den var også optaget af politiske symbolkampe. Boris Eidemak Eriksen havde erfaret at nogle ledere mente, at det kunne betale sig at gå på AC-vilkår. Helle Waagner bemærkede, at man i Jelling havde været på AC i flere omgange. Det synliggjorde skæv arbejdsfordeling over året og merarbejdsbetaling, og endte hver gang med en bedre lokalaftale. Mette Bruun oplyste, at hendes arbejdsplads havde været på AC vilkår i to år. Første år forløb som sædvanlig, men andet år var en kamp for at få ledelsen til at acceptere lærernes arbejdstidsplanlægning og registrering. Ledelse og lærere bekræfter nu hinanden under forhandlingerne om, at man ikke ønsker at lande på AC. Kjeld Secher bemærkede, at der var forskellig lyst på forskellige uddannelsesområder til at kæmpe imod at arbejde på administrationsgrundlag, og var bange for, at man på Metropol vil få et forløb som beskrevet af Mette Bruun.

4 4 Anders Simonsen var glad for DM s vejledning, der i praksis gav DM tillidsrepræsentanterne definitionsretten på B-siden. Godt at DM har en sådan fælles platform. Så frem til en tilsvarende vejledning om at være på AC-vilkår. Boris Eidemak Eriksen henviste til den definition af undervisning og vejledning, som fremgår af rammeaftalen for UCC. Det kunne måske være en fordel at undgå opdelingen i de to kategorier. Tommy Madsen understregede, at det er vigtigt at have et papir, der kan være retningsgivende for de lokale forhandlinger. Fandt at en afgørende forskel på at indgå en lokalaftale og arbejde på administrationsgrundlag er, at en lokalaftale indebærer et kollektivt ansvar for arbejdets udførelse, mens et administrationsgrundlag ikke gør det, men overlader det til ledelsens ansvar, at der er sammenhæng mellem den enkeltes arbejdsopgaver og tid til løsning af dem. Hanne Schneider mindede om, at der allerede findes en vejledning fra DM Professionshøjskoler om konsekvenser af overgang til AC-vilkår. Orienterede om nogle af konsekvenserne af at være på disse vilkår i UCC s professionsinstitutter i foråret. Erfaringerne må skræmme både ledelse og medarbejdere for en gentagelse. Steen Simonsen var enig i, at det er en vigtig vejledning. Men vi må være ærlige over for hinanden om, hvad der sker i virkeligheden, og her er holdstørrelserne skredet alvorligt, og hvad gør vi ved det? A-siden har brugt mange ressourcer for at skabe et administrationsgrundlag, men han havde ikke lyst til at blive forsøgskanin. A-siden er ikke opmærksom på, hvad den mister ved at gå på AC. Fagforeningernes opgave er at fastholde kollektivet, hvorfor tillidsrepræsentanterne bliver helt centrale i kampen om, hvad administrationsgrundlaget medfører. Susanne Hilde Bang-Larsen pegede på, at sondringen mellem vejledning og undervisning fremgår af læreruddannelsesloven. Men sondringen er ikke beskrevet i andre uddannelser. I nogle uddannelser arbejdes problembaseret, og her skal man være meget opmærksom på sondringen. Var enig i, at vejledningen var et vigtigt støttepapir for tillidsrepræsentanternes forberedelse af forhandlingerne, selvom ledelserne blot fejer papiret af bordet som et politikpapir. Jimmy Harder mente, at der er brug for både et juridisk papir om overgang til AC-vilkår og et politisk papir om, hvad der er godt at gøre i den situation. Der er ekstremt høje forventninger til, hvad tillidsrepræsentanterne kan gøre, derfor skal de klædes på med beskrivelse af handlemuligheder. Bemærkede, at hvis rektorerne afviser DM, skal DM måske overveje ikke længere at være den flinke dreng i klassen. Dorit Gaarskjær Thomsen fandt også vejledningen god, men efterlyste om bestyrelsen også havde planer om at komme med anbefalinger af størrelse på forskellige akkorder som studievejlederfunktion etc. Sys Bisgaard var nervøs for, at ledelsen ville bruge formuleringerne i deres lokalaftale til i pædagoguddannelsen at omlægge undervisning til vejledning som en besparelse. Det indebar også en risiko for, at ledelsen griber ind i den enkelte lærers undervisningstilrettelæggelse.

5 5 Mette Bruun pegede på risiko for glidning fra individuel- til gruppevejledning. Var enig i at holdstørrelse er en vigtig parameter, men det er svært at blive enig med underviserne i sundhedsuddannelserne. På hendes arbejdsplads har man holdstørrelser på og samlæsning af 2-3 hold for almindelig forberedelsesfaktor. Tommy Madsen var glad for, at holdstørrelse er med i vejledningen, selv om den er skredet. Var enig med Steen Simonsen i, at tillidsrepræsentanten spiller en rolle for at holde det kollektive perspektiv. Men den enkelte skal på banen ved AC vilkår for at signalere, at der ikke længere er et kollektivt ansvar for arbejdstilrettelæggelsen. Efterlyste formuleringer i vejledningen om ret til kompetenceudvikling. Hans Beksgaard understregede, at hvis man synes, at bestyrelsen har reageret for langsomt skyldes det, at den lægger vægt på at vejledningspapiret er et udtryk for en kollektiv vilje blandt tillidsrepræsentanterne og ikke blot en vejledning fra bestyrelsen. I forhold til en situation på AC vilkår er der enighed om at udforme en mere offensiv strategi. Der ligger allerede en vejledning fra DM Professionshøjskoler om denne situation, men bestyrelsen arbejder aktuelt på at gøre den mere offensiv og brugervenlig med henblik på fremlæggelse på forårets delegeretmøde. De arbejdspladser, der er på eller måtte komme på AC-vilkår, kan fortsat regne med vejledning og støtte fra DM. Med hensyn til individuel kompetenceudvikling indeholder forslaget til vejledning om lokalaftaler allerede formuleringer herom i punkt. 3. Med hensyn til den efterlyste udmelding om akkorder, arbejder bestyrelsen ikke på en sådan udmelding. Hans Beksgaard opfordrede i stedet til, at tillidsrepræsentanterne udvekslede erfaringer med hinanden, blandt andet på dette møde. Med hensyn til transporttid henviste han til tjenesterejsereglernes bestemmelse om medgået tid. Takkede for den positive respons på vejledningsudkastet og de mange kommentarer, der, uden at foreslå ændring af papirets ordlyd, giver retning for hvordan bestyrelsen skal arbejde videre. Mødeledelsen spurgte herefter om nogen ønskede afstemning om vejledningen. Da dette ikke var tilfældet var vejledningen enstemmigt vedtaget. Oplæg om TR-bemyndigelsen og time buffer i lokalaftalerne. Hans Beksgaard præsenterede oplægget: Tillidsrepræsentanterne er ikke bemyndiget til at indgå lokalaftaler, der afviger fra AC overenskomstens bestemmelse om, at merarbejde skal honoreres med plus 50%, alligevel indeholder alle kendte lokalaftaler i denne runde bestemmelser om sådanne buffertimer. Nogle endda med overførsel af undertimer. Henviste til, at der gennem de sidste 20 år altid havde været nogle arbejdspladser, der har aftalt buffertimer, men aldrig så massivt som nu. Fandt det absurd, at det eneste, det er forbudt for tillidsrepræsentanterne at aftale, bliver aftalt i alle aftaler.

6 6 Sys Bisgaard bemærkede, at hun var skuffet over, at DM for ca. 5 år siden gik med til plustid, der stort set virker på samme måde. Anders Hamming replicerede, at plustid dengang var en del af resultatet for hele det offentlige område, men aldrig er blevet anvendt i praksis på undervisningsområdet. Understregede, at når der indgås aftaler om buffertimer på professionshøjskolerne, ved begge parter at sådanne aftaler ikke er gyldige. Mette Bruun fandt, at der ligger god handelsværdi i at bemyndigelsen fastlægger, at der er noget, TR ikke må. Steen Simonsen bemærkede, at der er forskel på politik og jura og spurgte, hvad det betyder, at TR ikke er bemyndiget. Politisk set er der grænser for hvor stor diskrepansen mellem udmelding og praksis kan være. Helge Nielsen oplyste, at den juridiske konsekvens af at indgå aftale, man ikke er bemyndiget til er, at aftalen er ugyldig. Kurt Lyhne vurderede, at det er vigtigt at bemyndigelsen er formuleret, som den er, det sætter i praksis grænser for, hvad der kan aftales. Anbefalede at bevare nuværende formulering. Steen Simonsen så helst, at bestemmelsen om ikke at fravige AC-overenskomstens bestemmelse om merarbejdshonorering blev sat ind i vejledningen om lokalaftaler. Bemærkede, at den buffer på 55 timer, han havde været med til at aftale, skulle ses i lyset af AC-overenskomstens formulering om, at der skulle være tale om merarbejde i væsentligt omfang, for at det kunne honoreres. Vurderede at lokalaftalebestemmelsen i øvrigt havde medført, at der var blevet udbetalt mere med plus 50% end tidligere. Susanne Hilde Bang-Larsen bemærkede at alternativet til en buffer på 40 timer hos dem, havde været en toårig normperiode. Kristian Horslund fandt, at det er sundt for ledelserne at være kommet så tæt på AC-overenskomsten, så de kan se, at det er meget dyrt at komme på kvartalsnorm. Undrede sig over, at det kunne være så svært for dem at ramme en årsnorm. Susanne Hilde Bang-Larsen replicerede, at det nu ikke var let for ansatte, der arbejder i flere afdelinger. Boris Eidemak Eriksen pegede på, at der også kunne være et problem, når eksamen ligger til sidst i en normperiode. Anders Hamming mente, at så må ledelsen planlægge med, at det, der ligger udover normen, honoreres med plus 50%. Syntes ikke at tillidsrepræsentanterne skal være så følgagtige og syntes, at det er for dårligt, at der er solgt ud på dette punkt. Anders Simonsen bemærkede, at virkeligheden jf. Ove Kaj Pedersen har overhalet politikken, men han fandt det fortsat vigtigt, at DM siger, at TR ikke er bemyndiget til at fravige overenskomstens merarbejdshonoreringssats. Anders Hamming understregede, at overenskomsten er fleksibel. Man er forpligtet til at påtage sig merarbejde, men det koster plus 50%. Rektorerne har for længe siden regnet ud, at det kan betale sig at pålægge medarbejdere merarbejde i forhold til at ansætte flere.

7 7 Kim Löwenstein pegede på, at ledelserne skulle spare. Hvis man ikke var gået med til buffer, var man måske landet på lavere forberedelsesfaktor. Han syntes det er godt, at bemyndigelsen er udformet som den er. Boris Eidemak Eriksen bekendte, at han var blandt synderne. Han var enig med Kim Löwensteins vurdering. Bemærkede, at når man accepterer årsnorm uden begrænsning på udsving i arbejdsbelastning over året, vil der ofte findes større udsving end timer i løbet af året, så der var måske ikke så stor anledning til at hæfte sig ved udsvinget ved årsskiftet. Mette Bruun var enig med Kim Löwensteins vurdering, men pegede på, at man skal være meget opmærksom på formuleringen af buffer bestemmelsen og på implementeringen af den. Havde set eksempler på, at ledelsen forlods indregner buffertimerne i årsplanlægningen. Dorit Gaarskjær Thomsen var enig med Mette Bruun heri og fandt det vigtigt at bemyndigelsen er udformet, som den er. Steen Simonsen mente at dilemma er et godt udtryk her. Han var uenig med Anders Hamming om, hvad det er for en forhandlingssituation, vi står i. Bestyrelsen skal samle erfaringer op og beslutte sig til, hvad man stiller op, når udmeldingen skrider i praksis. Hvis Anders Hamming er så uenig, må han pege på konsekvensen for dem, der overskrider bemyndigelsen. Fandt fortsat, at de vigtigste parametre er forberedelsesfaktor, holdstørrelse og PA-tid. Helle Waagner var enig i, at det er et kæmpe dilemma. Også i hendes professionshøjskole havde udspillet været langt være end det, forhandlingerne landede på. Hun og hendes arbejdsplads havde stemt nej på grund af bufferen, men aftalen blev stemt hjem af kollegerne i de andre afdelinger. Fandt det vigtigt, at man satte en grænse for forringelserne. Kristian Horslund havde forståelse for de pragmatiske hensyn, men syntes også, at det er væsentligt, at accepten af fleksibilitet knyttes på maks. 50 timer. Vi er i forvejen meget fleksible og ifølge Ove Kaj Pedersen også meget effektive. Hans Beksgaard syntes debatten afspejlede, at man gerne vil bevare ægteskabsløftet selv om man ved, man ikke altid vil overholde det. Debatten afspejlede også, at hvis man lavede bufferaftaler, var det ikke ligegyldigt, hvordan man formulerede dem, herunder var det vigtigt at pege på, at indbygge incitamenter i aftalen til afspadsering i stedet for udbetaling. Med hensyn til sundhedsuddannelserne sagde han, at DSR var meget bekymret for en bufferaftale som den i UC Sjælland, der både indeholder undertimer og overtimer. Konstaterede, at ingen havde talt for ændring af bemyndigelsens ordlyd. Understregede, at bestyrelsen vil følge udviklingen nøje. Anders Simonsen opfordrede til, at indgåede aftaler udsendes så hurtigt som muligt. 2. TR-erfaringsrunde.

8 8 Mødeledelsen foreslog, at erfaringsrunden foregik professionshøjskolevis, men på en sådan måde, at også erfaringer fra de enkelte arbejdspladser kom frem. UC Nordjylland: Finn Holm og Susanne Hilde Bang-Larsen var i forbindelse med lokalaftaleforhandlinger overrasket over, hvor store forskelle der er i de mange overenskomster, der er repræsenteret. Syntes at forhandlingsforløbet efter en dramatisk start havde været fornuftigt. TR-rådet godkender aftalen med almindeligt flertal, idet der forudsættes at være enighed i forhandlingsdelegationen. Klubberne orienteres nu om resultatet. Vurderede, at aftalen risikerer at give en reduktion i antal underviserstillinger på ca. 40 i forhold til et samlet antal på ca Ansættelsesstop siden sommer ha r allerede givet nogen reduktion. UC Via. Steen Simonsen syntes, det var svært at koordinere B-siden på grund af meget forskellige uddannelsestraditioner. Han har problematiseret ledelsens harmoniseringsønsker. Nu er forhandlingerne flyttet til højskoleniveau, hvor intern koordinering er lettere. Den øverste ledelse har måske reelt ikke ønsket nogen aftale, måske de nære ledere har en anden tilgang til en aftale, men fortsat usikkert om der komme et resultat af forhandlingerne, der skal afspejle administrationsgrundlaget og afsluttes på 14 dage. I givet fald skal et aftaleresultat sendes til urafstemning. Kristian Horslund bemærkede, at SU systemets svar på høring om administrationsgrundlaget havde været, at en lokalaftale havde været at foretrække. UC Syddanmark Trine Etzerodt oplyste, at forhandlingerne hidtil var sket på ledelsens meget foreløbige og løse oplæg. Nu er der enighed om, at der skal sættes tal ind og forhandles videre derfra. Forhandlingerne er organiseret sådan, at alle tillidsrepræsentanter kan deltage, hvilket giver den enkelte gode muligheder for at vende forhandlingerne med klubben. DM professionshøjskolers vejledningspapir er nyttigt, og DMtillidsrepræsentanterne har holdt formøder, hvilket også giver styrke. Ledelsen er tilsyneladende interesseret i, at forhandlingerne munder ud i en aftale. Der er enighed om, at der ikke er enighed om noget, før der er enighed om det hele. Der er aftalt mødeplan, og et forhandlingsresultat skal til afstemning i klubberne. Steen Simonsen spurgte, om der er fastsat en frist på en måned for, hvornår en underviser skal have udmeldt sine opgaver. Helge Nielsen oplyste, at det er der hverken på AC s eller CO10 s område.

9 9 UC Lillebælt. Der var på dette tidspunkt ingen til stede fra UC Lillebælt. UC Sjælland. Sys Bisgaard fandt, at det forhold, at alle uddannelser var repræsenteret i forhandlergruppen, indebar, at de små uddannelser havde fået en overvægt. Derfor vart sondringen undervisning/vejledning også kommet ind også i pædagoguddannelsen. Hun var ked af bufferen i aftalen og havde ønsket sig en tættere gensidig orientering indenfor DM under forhandlingerne. Bemærkede, at kun de mest elementære elementer var med i aftalen, resten kommer til at bygge på ledelsesudmeldinger. Mette Bruun tilføjede, at man p.t. forhandler eksamensvilkår, tid til TR og ledelsen udmelding om tid til funktioner. Når funktionerne er defineret, vil spørgsmålet om tillæg komme på banen. Tilføjede at de forskellige campus har forskellige økonomiske vilkår, hvilket vil have betydning for implementeringen af lokalaftalen. Oplyste videre, at der ikke forhandles tillæg i år, fordi man ikke har fået aftalt kriterier herfor endnu. Bemærkede, at læreruddannelsen i Roskilde skal flytte adresse to gange indenfor et år. Der arbejdes videre med ny personalepolitik og ny procedure for afskedigelser. UCC Hanne Schneider oplyste at ramme- og lokalaftaler faldt på plads omkring sommerferien. Lige i øjeblikket præsenteres en ny organisation, hvor man går fra campus til søjleorganisering. På Zahle havde der sidste år været en alvorlig fyringsrunde, og man står overfor nye afskedigelser på grund af strukturen i læreruddannelsen. Fyringsrunderne foregår juridisk korrekt, men rammer hårdt på det personlige plan, hvilket klubben arbejder med en reaktion på. Boris Eidemak Eriksen tilføjede, at der er indgået en rammeaftale for to år, hvor paradigmeskiftet er skudt til hjørne. Der er dog åbnet for pilotprojekter i afdelingen i Nordsjælland. Det skorter dog tilsyneladende på ideer fra ledelsesside. Der havde været en besparelsespræmis for forhandlingerne. Tommy Madsen oplyste, at der arbejdes på at etablere en samlet campus på Carlsberg. Det indebærer, at Frøbel er sat til salg, og Frederiksberg Kommune er en interesseret køber. I givet fald skal man være ude af Frøbel i Kim Löwenstein undrede sig over rådgivning fra DM i forbindelse med, at han blev sat i en situation med at forhandle funktionstillæg.

10 10 Bemærkede, at der gennem fyringsrunder og fratrædelsesaftaler med videre er reduceret med ca. 20 personer, hvoraf kun en har været under 60 år. Steen Simonsen bemærkede, at tillidsrepræsentanterne kunne have stået stærkere i forhandlingerne, hvis man havde drøftet dem løbende undervejs. Mente at besparelser var en ting, og lokalaftaler noget andet. Fagforeningen må gå efter at bevare vilkårene for lærerne, og så må besparelserne gå ud over undervisningen. Ved stærkere koordinering kan man stå stærkere fremover. UC Metropol Jimmy Harder opsummerede sine erfaringer med arbejdstidsforhandlingerne sådan: - Der er tale om en ny situation, derfor godt at DM havde entreret med Ove Kaj Pedersen. - Skal TR funktionen løftes, kan TR ikke nøjes med at være responsiv, men også fremadskuende og analyserende. - Hvilke konsekvenser har det for et nyt system for TR og TR funktion? - Hvad kan DM investere i TR systemet? - For at det ikke bliver det den enkelte TR s styrke, der bliver udslagsgivende, er det væsentligt, at den enkelte TR ikke står alene. - TR skal i højere grad blive politisk aktivist. - For at blive en bedre politiker som TR, må der en anden TR-uddannelse til, blandt andet for at lære at erobre den offentlige dagsorden. - Hvordan indgår DM og TR i symbolkampen? - Hvordan arbejder TR, AMR og SU-medlemmer sammen? - Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indlæg betragtes som partindlæg, mens de øvrige laver objektivt bestyrelsesarbejde. - Modparten respekterer ikke TR som forhandlingsmodpart og heller ikke den danske model. - Hvordan kan man gå ind i en kamp på styrkeforhold i stedet? - Behov for at DM bliver synlig for medlemmerne. Kjeld Secher bemærkede, at man står overfor et administrationsgrundlag, der implementeres forskellig i de forskellige SU er med forskellig ikrafttræden. Der er en klar kampplads og en plads for at erobre offentlighed om den. Ledelsen er i gang og TR erne må koordinere. Der er formentlig forskellig tilgang til, om man arbejder for, at får administrationsgrundlaget til at fungere. Jimmy Harder tilføjede, at når DM udformer et papir om AC vilkår, skal det ikke indeholde en opfordring til, at TR erne får det til at fungere. Kristian Horslund var enig med Jimmy Harders perspektiv om at sætte sig på sendefladen. Var drøftet i bestyrelsen, hvor der var enighed om at skrue op. Steen Simonsen bemærkede, at hvis Metropol som den eneste professionshøjskole ender på AC-vilkår, må DM arbejde i mod, at det bliver piece of cake, og at det medfører store besparelser.

11 11 3. Opsamling og nyt fra DM Professionshøjskoler. Hans Beksgaard konkluderede på TR-mødet, at det er vigtigt at diskutere fælles erfaringer og politik, og hvordan vi koordinerer. Det er vigtigt at koordinere internt i professionshøjskolerne og mellem dem. Mange tillidsrepræsentanter har heldigvis undervejs koordineret med hinanden for ikke at blive spillet ud mod hinanden. Med hensyn til Jimmy Harders forventninger til bestyrelse sagde han, at hvis situationen er ny og under forandring, er det legalt at redefinere TR s rolle. Men så er der ikke en enkelt institution eller person, der kan forudsige, hvordan situationen er om et år. Tingene forandres hele tiden, og det skal TR og bestyrelsen leve op til så godt de kan. Oplyste, at DM professionshøjskoler til næste efterår indbyder TR og AMR på professionshøjskolerne til et fælles seminar. Han vil anbefale den kommende bestyrelse for DM professionshøjskoler at overveje kontakten til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Tidligere undersøgelse har vist, at det er forskelligt hvor tæt kontakt der er mellem sådanne og klub og TR. Specielt i Metropol er bestyrelsen inddraget i magtkampen om arbejdstidsaftalen og han kunne oplyse, at DSR undrer sig over, at DSR s, BUPL s og DLF s repræsentanter i bestyrelsen ikke er mere optaget af lærernes vilkår. DM deltager gerne i møde med TR re og medlemmer på Metropol vedrørende implementering af administrationsgrundlaget. Hans Beksgaard orienterede herefter om en række aktuelle temaer: DM er inviteret af Moderniseringsstyrelsen (tidl. Personalestyrelsen) til et møde i slutningen af måneden til forberedelse af OK 13. Arbejdstid (styrelsens ønske om afskaffelse af kvartalsnorm), stillingsstruktur og tillæg er på dagsordenen. DM Professionshøjskoler har kontakt til den nye formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium om arbejdstid. Der er sket en afklaring om, at man ikke kollektivt kan varsle flere arbejdssteder til personale, der i forvejen kun har et tjenestested. Enhver varsling skal være konkret og saglig begrundet. Internt i DM ønsker man at sætte mere fokus på professionsfaglighed. Det åbner mulighed for tættere samarbejde med blandt andet faglige foreninger.

12 12 Der er i efteråret valg til bestyrelsen for DM Professionshøjskoler. Hans Beksgaard har aktuelt kendskab til to lister, der stiller op. Han opfordrede tillidsrepræsentanterne til at støtte ønsker om stor valgdeltagelse. Hans Beksgaard takkede afslutningsvis for god og aktiv deltagelse i begge seminarets dage. Han understregede, at det har stor betydning, at tillidsrepræsentanterne bakker op om de landsdækkende møder Helge Nielsen