Holland og Heldagsskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holland og Heldagsskoler"

Transkript

1 Holland og Heldagsskoler Udarbejdet af Thomas Westergaard (projektleder) Helle Justesen (skoleleder) Michael Juliussen (SFO-leder) d

2 Holland og heldagsskoler efterår 2010 Indledning: Michael Juliussen, SFO-leder, Thomas Westergaard, projektleder i forvaltningen og Helle Justesen, skoleleder, besøgte i starten af november Meppel i Holland for her at få et konkret billede af heldagsskolefænomenet i Holland. Vi var inviteret til at se 3 skoler, børnehaver Day Care Center, møde den lokale SFO-leder samt møde kommunens administrative og politiske repræsentanter for børne-skoleområdet. Denne beskrivelse er baseret på disse besøg og samtaler med de implicerede, - meget imødekommende og erfaringsdelende medarbejdere og politikere. Man havde sat alt ind på at vi skulle blive informeret fyldestgørende. Herunder de interessante beslutninger og refleksioner som ligger bag den nye helhedsskole man planlægger at bygge i det område af kommunen som vi besøgte. Metodeafsnit: Udgangspunktet for vores undersøgelse af den hollandske skole er vores professionsfaglige baggrunde som lærere og pædagoger. Endvidere vores erfaringsramme som praktiserende lærere og pædagoger samt institutionsledere i såvel skole som SFO. Vores metodik er en kvalitativ metode, hvor vi interviewer de respektive interessenter. Vi har lavet en spørgeguide, der forsøger at indfange de mange emneområder, der er i spil i forhold til en skole. I udformningen af spørgeguiden har vi ladet os inspirere af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel og koblet den sammen med vores egen forforståelse. I den forbindelse trækker vi på den systemteoretiske teori, fordi den gør opmærksom på, at de enkelte elementer spiller sammen og påvirker hinanden. De enkelte elementer kan ikke ses uafhængigt af den sammenhæng de indgår i. Hjemvendt fra Holland har vi udarbejdet følgende spørgematrice: Vi vil herunder forsøge at skitsere ligheder og forskelle; med vores fælles spørgematrice, som ramme og håber at det vil kunne give udvalget et hjælpende overblik til den endelige indstilling: Spørgsmål NL DK Hvad og hvem danner Statslige politiske krav baggrund for Arbejdsmarkedskrav Politiske overvejelser Undervisningsmæssige incitamenter (mere 2

3 ønsket om heldagsskoler? Hvad har betydning for den pragmatiske gennemførsel af heldagsskoler? - Her listet efter betydning (gruppens skøn) Hvad har mindre betydning for gennemførslen af heldagsskoler? (gruppens skøn) Syn på undervisning med baggrund i: Erhvervsmæssige incitamenter Kommunernes politiske beslutninger Def. heldagsskole Økonomi Frivillighed herunder religion Historie og kultur Skolernes organisering og læringsmiljø Tests Lærernes arbejdstidsaftale Det pædagogiske personales sammensætning og samarbejde (uddybes nedenfor) Fagforeninger og arbejdsgivernes indstillinger NL er et multikulturelt samfund Pædagogisk opfattelse som går fra enkeltdel til helhed undervisning giver bedre Pisa-resultater) & (95% af en ungdomsårgang skal fortsætte i ungdomsudd) Kommunens politiske beslutning Def. heldagsskole Pædagogik Skolernes organisering og læringsmiljø herunder skolernes forskellighed Tests BUPL, DLF & KL Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale. Økonomi har stor betydning, da man mister forældrebetalingen ved indførelsen af heldagsskoler. DK er et monokulturelt samfund Pædagogisk opfattelse som går fra helhed til enkeltdel Forskelle i grundvilkår: Over 30 elever i en klasse udløser undervisningsassisten t. Skolelederen bestemmer hvornår hun deler en klasse (inden for økonomiske rammer) Tildeling pr elev pr år = kr Tildeling pr. elev pr år = kr Mulighed for ansættelse af undervisningsassistente r Klassestørrelser > 28 = deling i 2 klasser Pædagogiske metoder besluttes overvejende på de enkelte skoler. 3

4 Klassestørrelser CM som indsats alle steder skole og pasning (førskolebarnet er defineret som på vej i skole ikke et selvstændigt barn) Alle skoler er delt i primary and secondary schools 8 års skolegang i primary school (fra 4. (5.) til 12. år) Day Care centre er ofte kommercielle Lærerne arbejder 1659 timer. 930 er afsat til undervisning. Undervisningen fylder gennemsnitligt 56% af en lærers arbejdstid. 326 timer dækker individuel forberedelse, skolehjemsamarbejde samt samarbejde med interne og eksterne partnere. 166 til udviklingsaktiviteter. 237 timer går til andet arbejde, her organisering af arbejde, deltagelse i projekter og forskellige råd. Ellers som kommunalt besluttede indsatsområder. Eleverne begynder i skolen som 5 6 årige i børnehaveklasserne. Pasning og børnehaveinstitutioner er overvejende offentlige. Lærernes arbejdstid er opdelt i undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning og øvrige opgaver. Undervisning fylder gennemsnitligt 38% af en lærers arbejdstid i VK. Lærerne arbejder i 1672 timer, denne er delt i skoletid (heraf 155 timer til samarbejde og fælles udvikling på skolerne) og 375 timer til individuel tid som bruges til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. *i resten af rapporten omtales hollandske heldagsskoler med det hollandske udtryk Brede Scholen Hvad og hvem danner baggrund for ønsket om heldagsskoler? Visionen for den nye heldagsskole Brede Scholen blev påbegyndt i år 2000 grundet centrale arbejdsgivere og politiske organisations ønsker om at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. I Holland har hver familie 1½ job. Endvidere 4

5 ønskede man at tilgodese borgernes behov for pasning om eftermiddagen. Den demografiske sammensætning ændredes, da der var et stigende børnetal. Og de oprindelige skolebygninger tilgodeså ikke længere det øgede elevantal. Derudover var de fysiske rammer ikke tidssvarende. I forhold til undervisningens indhold ønskede hollænderne at få pædagoger til at deltage i undervisningen. Pædagogerne var ikke med i skolen og uddannelsesniveauet på pasningsdelen antager vi som væsentligt lavere end den vi kender i DK. Hollændernes ide og vision med den nye Brede Scholen, var at få anvendt skolens faglokaler efter skoletid. De havde som mål at kreative foreninger skulle bruge værkstedsfaciliteter, musikskolen skulle bruge musiklokalet og idrætsforeninger hallen, en hal som rent fysisk kunne opdeles i 3. Dertil var tænkt, at biblioteket skulle være folkebibliotek. Desuden var der et sundhedscenter tilknyttet, hvor der skulle tilknyttes sundhedsplejerske og socialrådgivere som forældrene kunne træffe aftaler med uden for skoletid. Indtænkningen af andre personalegrupper tilknyttet skolen skulle altså fremme den lette adgang for borgerne, fremme det tværfaglige samarbejde samt nytænke andre former for læring. Grundideen med etableringen af den nye skole var, at skolen blev et nyt samlingspunkt for et byområde og havde paralleller til den danske kulturcentermodel omkring en skole. Det helt specielle for den hollandske model er, at skolen skulle indeholde to skoler, en kristen og en offentlig. Det var en af de store udfordringer for den nye Brede Scholen i Meppel, at fusionere den private kristne skole og de to offentlige skoler under samme tag. Processen med oprettelsen af Brede Scholen blev påbegyndt i år 2000 og den forventes færdig i år Under bilag 1 kan ses et billede af skolen. Sammenfattende er baggrunden for etableringen af Brede Scholen følgende: - Tilgodese ændrede arbejdsmarkedsvilkår med stigende erhvervsfrekvens i familierne. - Etablere flere udfoldelses- og læringsmiljøer for børnene. - Mindske bureaukrati ved at sammenægge mindre skoler til én stor. - Bedre udnyttelse af kvadratmeterne. Hvad har betydning for den pragmatiske gennemførsel af heldagsskoler? Def. Heldagsskoler: Hollændernes opfattelse af det vi forstår som heldagsskole, er ikke den samme som vi kender det i Danmark. Der er ikke en entydig begrebsafklaring i forhold 5

6 til heldagsskoler. Vi tillader os at lave denne definition: en heldagsskole i Danmark, er et samlet skole-/fritidstilbud, der strækker sig over 7-8 lektioner, hvor skole- og fritidsdel indtænkes fleksibelt og lærere og pædagoger indgår i forskelligartede læringsaktiviteter. I Holland findes kun i begrænset omfang eftermiddagstilbud. For skolebørn er der tale om private tilbud gennem forskellige organisationer, kirkelige og ikke kirkelige, musikskoler, idrætstilbud mv. Det er disse tilbud, der tænkes ind i Brede Scholen. Man påtænker at samle de forskellige eftermiddagstilbud inde i den nye bygning. Der er ikke tale om en fælles organisation som vi kender det i DK med skole og SFO, men en mere fragmenteret ordning efter endt skoledag og med deltagelse af et langt mindre antal børn. Det er ikke udgiftsneutralt for forældrene at vælge imellem de forskellige tilbud og i praksis er tilbuddene forbeholdt familier med økonomisk mulighed for deltagelse, hvilket vores værter så som et problem. Med indførsel af Brede Scholen i Meppel tænkes der ikke i øget undervisningstid og længere skoledag, men der er tale om fysisk at sammentænke de forskellige tilbud ind i samme bygning. Dvs. skoledagen slutter som sædvanlig omkring kl og med heldagsskolen ændres der ikke på det. Denne opdeling mellem skole og fritidstilbud var tænkt ind i den nye skole af arkitekterne, således at der med svingdøre kunne ske en fysisk adskillelse af skole og eftermiddagstilbud, samt tilgang til den nye skoles øvrige formål. Til det nye skoleprojekt var tilknyttet et eksternt firma, som var meget inspireret af den danske kulturcentertanke omkring skolen og havde bl.a. hentet inspiration i Roskilde. Vi bemærkede, at når skoletiden var over og børnene skulle videre, skete det ved at forældre og de forskellige organisationer afhentede børnene uden for lågen, i modsætning til den danske folkeskole, hvor vi lægger vægt på den mere åbne tilgang til skolen. Økonomi I forhold til økonomi er der en række underpunkter, der har betydning. Det drejer sig om antal elever, der anvender det SFO-lignende tilbud, rationaliseringsgevinst ved personalereduktion og udnyttelse af kvadratmeter. I Holland bruger 8-10 % af eleverne de SFO-lignende tilbud. Antallet af servicepersonaler reduceres, da man kan effektivisere arbejdsgange. De to public schools-inspektører skal ikke indgå i det nye ledelsesteam på Brede Scholen, da de går på pension og det bliver i den forbindelse ikke konkretiseret, hvad det kommende ledelsesteams årsværk bliver. 6

7 Lokalerne anvendes fra I dagtimerne til lærings- og undervisningsaktiviteter. Om eftermiddagen og aftenen til kultur- og fritidsaktiviteter. Frivillighed Inddragelse af forældre til deltagelse i praktiske opgaver, såsom rengøring og andre opgaver på de kristne skoler. Historie/kultur Holland er et multikultureelt samfund og derfor er der mange private skoler, med forskellige ideologier som grundlag for skolens virksomhed. Der er således mange kristne skoler, som igen er delt op i mere eller mindre ortodokse retninger. I Holland blev der indgået en historisk aftale med de kristne partier, denne aftale var prisen for indførelsen af stemmeret til kvinder. Denne politiske pris, for de kristne partiers tilslutning til loven om kvinders stemmeret, betød, at der fremover skulle være det samme økonomiske grundlag for kristne private skoler som offentlige. De private skolers brug af forældre i rengøringsopgaver og lignende, kombineret med den liberale tilgang til sponsering og investeringer, har medført, at de kristne organisationer i dag har en milliardopsparring. De offentlige skoler har været mere forpligtiget overfor erhvervslivet og har ikke samme økonomiske muligheder. I praksis har man ved årsregnskabet sammenlignet de offentlige og de private skoler og udlignet og dermed tilført penge til de kristne skoler. Meppel kommune har indbyggere, hvoraf de bor i selve byen. Meppel er en by med havnefaciliteter og er derfor en by med en del industri, primært i Noord og Oevers. Der er en dertil en del kontormiljøer. Meppel er en attraktiv by på flere områder og der er et rigt kulturliv med teatersal, biograf, gallerier, et bibliotek, et museum samt et udstillingscenter. Der er en rig natur og omkring selve Meppel by er der indtil flere mindre landsbyer, med hovedvægt på landbrug som erhverv. Der er en hel del turistattraktioner og området er især attraktivt på cykel. Der er et stort stisystem der binder kommunen sammen og det er meget almindeligt, at skolebørn kører til skolen på cykel, også selvom der er 15 km derhen. Befolkningen er multikulturel bl.a. med en del med rødder i Marokko. Byen er almindelig med forskellige bykvarterer med mere eller mindre koncentration af borgere af anden etnisk herkomst. Det er ikke ualmindeligt, at Marokkanere med islam som trosretning også benytter sig af de kristne skoler. Skolernes organisering og læringsmiljø: Det hollandske skolesystem er organiseret på følgende vis: 7

8 Job Market 22 Master Master MBO HBO WO VMBO HAVO VWO Elementary School Kindergarden Det hollandske skolesystem er inddelt i forskellige faser, hvoraf grundskolen og ungdomsuddannelsernes starttidspunkt adskiller sig fra det danske system. Grundskolen første fase skal påbegyndes, når eleverne er 4 år og færdiggøres når de fylder 12 år. Dernæst begyndes ungdomsuddannelse, hvor de kan vælge forskellige retninger, der er orienteret mod en professionsuddannelse eller boglig retning der skal række videre til en universitetsuddannelse. Brede Scholen består af tre grundskoler. To grundskoler, der kaldes public schools. Disse skoler er karakteriseret ved, at alle elever kan indskrives og de styres på samme vis som de danske folkeskoler. En kristen skole, hvor undervisningen og pædagogikken er baseret på et kristent værdisyn. Fælles for alle tre skoler er, at de finansieres af den kommunale myndighed Meppel og tilsynsforpligtelsen varetages af såvel de kommunale myndigheder som det hollandske undervisningsministerium. Som ungdomsuddannelse er koblet det lokale gymnasium. Fælles for de to offentlige grundskoler 0.klasse 6 klasse er en pædagogisk profil, der satser meget stringent på en klar og tydelig klasseledelse, at eleverne skal føle sig trygge og et højt fagligt læringsmiljø. Disse fokusområder programsættes for hele skolen og er den metodik hele det pædagogiske personale skal anvende. I forhold til klasserumsledelse arbejder 8

9 alle klassetrin med den amerikansk inspirerede sociale læringsteknologi Cooperative Learning (CL-metode). I forhold til arbejdet med klassernes trivsel og styrkelse af den enkelte elevs relationskompetencer arbejdes med et trivselsprogram, hvor eleverne skal forholde sig til forskellige følelsesudtryk, erkende udtryksformen og formulere den mest hensigtsmæssige adfærd, så en konflikt ikke optrappes. Sammenlægning af de to skoleformer Den kristne og public schools havde blandt andet den udfordring, at den kristne og den offentlige skole ikke skulle sammentænkes i nogen form for undervisningssituation, men udelukkende anvende/dele faglokaler. Det var problematisk for dem at se muligheden for at afvikle frikvarter sammen, da der blev brugt forskellige konfliktløsningsmodeller i skolegården. De havde én aktivitet som var indlysende for dem at afvikle sammen, nemlig besøget af Santa Claus ved juletid, for som de sagde, at have to Santa Claus på besøg sammen tid, ville fjerne børnenes forestilling om ægtheden af hans eksistens. I forhold til secondary school skulle der etableres en ny skole kaldet Heart of Ezinge og den består af 4 tidligere skoler herunder en specielskole. Der er afsat 50 mill euro og den bliver på 5000 kvadratmeter. Skolen struktureres ud fra forskellige linjer eksempelvis erhvervs- og gymnasielinjen. Linjerne skal opfattelse som selvstændige enheder. Faglokaler deles linjerne om. Alt i alt 10 timer pr. uge. For at fremme elevernes kendskab til de respektive linjer etableres et tværfagligt bånd med titlerne design, musik og innovation. Indgangen til disse fag er kreativitet, fascination og tænkning og er et forsøg på at imødegå det 20. årh. udfordringer. Anvendelsen af begrebet fascination er et forsøg på at fremme og arbejde med den enkelte elevs talentudviklingen. Flerdimensionelle læringssyn Det flerdimensionelle læringssyn udmøntes konkret ved, at det pædagogiske personale får flere kvadrater pr. elev. Derudover giver det øgede antal pædagogiske personaler mulighed for at der er flere strenge at spille på både i form af muligheden for holddeling og det øgede antal pædagogiske og faglige kompetencer, der kan sammensættes på forskellig vis. Den kristne skole havde ikke tradition for holddeling, hvilket afspejlede sig i indretningen af de nye klasseværelser, som i modsætning til den offentlige skole, ikke havde brugt nogen kvadratmeter på mindre grupperum. I den kristne skole er der en tradition for at inddrage og være i en tæt dialog med forældrene. Deres inspektør formulerer det som en tydelig værdi, at alle tiltag skal give værdi for eleverne og for at det lykkedes, er forældrene en meget vigtig partner. Denne holdning vil den kristne skoleretning gerne bibeholde og vidensprede i den kommende Brede Scholen. Eleverne vil møde det samme personale i forskellige læringssammenhænge - eksempelvis musikundervisning i skoletiden og til kor om eftermiddagen. Den kristne 9

10 skoleleder formulerer det som en fordel, at man kan overføre forløb fra kulturfritidsdelen til undervisningen eller omvendt. Endvidere at der gives mulighed for at en interesse for eksempelvis musik også kan stimuleres i fritiden og dermed er Brede Scholen med til at fremme talentudviklingen som af den kristne skoleleder formuleres som en væsentlig værdi, der fortsat skal indtænkes i videreudviklingen af den kommende Brede Scholen. Ældre elever hjælper til i de mindre klasser som it-kyndige. Forinden gennemgår de et tilvalgsfag som kvalificerer dem til at hjælpe i mindre klasser. Dette gøres ud fra tanken om Accepter at læring og viden ikke har nogen alder Læse- og matematikundervisningen påbegyndes, når eleverne er 6-7 år og engelsk som fremmedsprog påbegyndes, når de er år. Test I alle fag er der en udpræget testkultur, hvor eleverne bliver testet og målt på de gennemgående emneområder. Hollænderne henter megen inspiration fra det amerikanske skolesystem og det gælder også hyppigheden i anvendelsen af test. Det hollandske undervisningsministerium fører tilsyn med de hollandske skoler og kommer styret af nogle særlige parametre på besøg med henblik på at kontrollere og forbedre skolernes standpunkt. På grundskolens sidste år bliver eleverne testet med henblik på en faglig vurdering af, hvilken retning inden for ungdomsuddannelserne de har mest præference for. Sammenfattende er begrundelserne for den pragmatiske gennemførelse: - Fremme et flerdimensionelt læringssyn blandt personalerne. - Større grad af helhed og sammenhæng i læringsaktiviteter både i skoleog fritidsdel. - Bedre lokaleudnyttelse ingen døde lokaler. - I secondary school optimeres anvendelsen af faglokaler. Forskelle i grundvilkår: Konklusion Tilbage sidder vi med flere spørgsmål, herunder: Hvad er heldagsskoledefinitionen i NL? en foreløbig subjektiv fortolkning er heldagsskole meget á la SFO er i DK (se nedenfor). Hvad skal heldagsskoledefinitionen være i DK? 10

11 Vi må konkludere, at Brede Scholen ikke kan give os den væsentlige læringseffekt, som vi søgte i forhold til udvikling af heldagsskolen i DK. Brede Scholen er et forsøg på at fremme et tilbud, der skal give bedre muligheder for, at eleverne kan blive passet i længere tid og dermed bedre frisætte kvinderne i forhold til at de kan øge deres erhvervsfrekvens. Der er kun sporadisk tænkt i særlige læringsaktiviteter om eftermiddagen. Det primære fokus er indtil videre pasning. Måske hænger det sammen med, at kun 8-10 % af eleverne frekventerer pasningstilbuddet om eftermiddagen. Vi kunne ikke umiddelbart konstatere, at eleverne fik mere undervisning end eleverne i Vordingborg. Klassekvotienten er betydelig større og vi observerede primært klasseundervisning. Dog skal det nævnes, at der er et særligt fokus på talenter. Flere gange italesætter inspektører ordet talent og aktiviteter der kan fremme dem. I forhold til undervisningen i primary school er der i særlig grad fokus på Cooperativ learning, test og den samme tilgang til undervisningen anvendes på hele skolen. Man kan derfor forvente, at eleverne har et godt kendskab til metodik og krav i klasseledelsen. Og vi kunne fornemme, at der var megen ro i undervisningssituationerne. Inspektørerne nævnte anvendelsen af test som et vigtigt styringsværktøj, men der var ikke formuleret egentlige tiltag ved lave standpunkter. Der er store værdimæssige forskelle mellem den offentlige og den kristne skole. Den kristne skole har betydelig flere økonomiske midler. Den kristne skole involverer forældrene i mange aktiviteter og anvendelse af frivillig arbejdskraft ligger dem ikke fjernt. De indgår bl.a. også i rengøringsaktiviteter. Det tværfaglige samarbejde i primary school tænker hollænderne kan fremmes ved at placere faggrupperne: bibliotekarer, sundhedsplejersker og socialrådgivere under samme tag. Endvidere vil det lette adgangen for borgerne. En tanke der ikke ligger fjernt fra Vordingborg områdestruktur. I secondary school planlægges der at arbejde tilsigtet med tværfagligt samarbejde på tværs af skolelinjer med nye fag som design, musik og innovation. Vi oplevede, at her var man længere i forhold til at tænke læring på en ny og anderledes måde. Samlet set tillader vi os at konkludere, at Holland ikke lige nu kan give et konstruktivt bud på udvikling af en heldagsskole i DK. Dog er der perspektiver som er interessante at have fokus på i udviklingen af den danske model ikke mindst fokus på talenter, anvendelsen af test og tydeligheden i forhold til didaktik. Vi oplevede, at hollænderne var meget imødekommende og virkelig var interesserede i at videreformidle deres hverdag. Og hvis der er mulighed for 11

12 det, tænker vi, at en sådan international kontakt er givtig at fastholde, da deres tænkning kan udfordre vores og sætte en refleksiv proces i gang både i forhold til egne styrkeområder, men også udviklingspotentialer. Vi vil derfor, hvis det har interesse, gerne stå til rådighed ved tilrettelæggelse og gennemførelse af et forløb i foråret i Vordingborg. 12

13 Bilag 1. 13

14 Metodeafsnit: Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. 14

15 Spørgeguide Holland/Tyskland Geografi Befolkningssammensætning Befolkningsprognose Socio-økonomiske faktorer. Urbanisering Skolernes beliggenhed. Land- og byzone. Historik Skolevæsenet for 10 år siden. Børnepasning for 10 og 0 år siden Helhedsskolen begrundelse for dets igangsættelse. Processen fra før til nu. Kultur/fritid Er der eksterne partnere med som aktører og i hvilket omfang? Hvordan er de i så fald indtænkt i skolen? Andre kulturinstitutioner inddraget? Ex biblioteker praktiksteder Frivillige? Ex forældre - Kommunen Politisk vision Hvordan bakker politikere op og hvem Hvordan er skolerne valgt ud efter hvilke kriterier Skolernes organisering og læringsmiljø Elevernes hverdag kvartalsplan, uge- og dagskema. Dagens længde. Fysiske faciliteter Undervisningsmetoder skalering klasse- og holdundervisning, projektarbejdsformen mv. Læringssyn Elevernes transport til og fra skole. Pædagoger i undervisningen Lærere i pasningsdelen Hvordan er lederne uddannet lederteam Økonomi Hvordan er skolens økonomi - finansiering? Er der tildelt særlige midler? 15

16 Pædagogisk personale Hvor lang tid er de på arbejdspladsen? Hvor foregår lærernes forberedelse? Personalets uddannelsesniveau? Fagforeningernes holdninger/understøttelse. Test Elevtest (PISA) hvad viser de? Klassemiljøundersøgelse? Lærernes APV? Forældrenes vurdering Andre Generelt Hvad har været de største udfordringer nu og hvad tror I fremadrettet? Hvad laver børnene i deres fritid? 16

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole.

Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. Beskrivelse af Holstebro Musikskoles musikprofilskole. 1. Hvornår startede samarbejdet og hvordan. Samarbejdet startede i 2004 med etableringen af Nørrelandsskolens Harmoniorkester (i dag er Nørrelandsskolen

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner

Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Ny skoledag efter skolereformen 2014 Det er tilladt at have ambitioner Det følgende oplæg er Skole og Forældres tanker om, hvordan en ny skoledag kan se ud, efter implementeringen af skolereformen. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skolepolitik

Skolepolitik Trivsel Rammer Læring Ansvar Børn og Ungdom April 2008 Indhold Indledning... 3 Trivsel... 6 Læring... 8 Ansvar... 9 Rammer... 10 Fra politik til handling... 11 Bilag: Idékatalog... 12 2 Indledning Rebild

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole! En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed Velkommen til Ugelbølle Friskole! Ugelbølle Friskole vil være det foretrukne skolevalg i lokalområdet, kendetegnet ved højt fagligt niveau

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Ny institutionsstruktur

Ny institutionsstruktur Ny institutionsstruktur KL-konference om de nye fritidstilbud 26. februar 2015 Gitte Lohse Områdechef BUF Nørrebro-Bispebjerg 1 Børne- og Ungdomsforvaltningens organisering Den nuværende fritidsstruktur

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere