Holland og Heldagsskoler

Transkript

1 Holland og Heldagsskoler Udarbejdet af Thomas Westergaard (projektleder) Helle Justesen (skoleleder) Michael Juliussen (SFO-leder) d

2 Holland og heldagsskoler efterår 2010 Indledning: Michael Juliussen, SFO-leder, Thomas Westergaard, projektleder i forvaltningen og Helle Justesen, skoleleder, besøgte i starten af november Meppel i Holland for her at få et konkret billede af heldagsskolefænomenet i Holland. Vi var inviteret til at se 3 skoler, børnehaver Day Care Center, møde den lokale SFO-leder samt møde kommunens administrative og politiske repræsentanter for børne-skoleområdet. Denne beskrivelse er baseret på disse besøg og samtaler med de implicerede, - meget imødekommende og erfaringsdelende medarbejdere og politikere. Man havde sat alt ind på at vi skulle blive informeret fyldestgørende. Herunder de interessante beslutninger og refleksioner som ligger bag den nye helhedsskole man planlægger at bygge i det område af kommunen som vi besøgte. Metodeafsnit: Udgangspunktet for vores undersøgelse af den hollandske skole er vores professionsfaglige baggrunde som lærere og pædagoger. Endvidere vores erfaringsramme som praktiserende lærere og pædagoger samt institutionsledere i såvel skole som SFO. Vores metodik er en kvalitativ metode, hvor vi interviewer de respektive interessenter. Vi har lavet en spørgeguide, der forsøger at indfange de mange emneområder, der er i spil i forhold til en skole. I udformningen af spørgeguiden har vi ladet os inspirere af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel og koblet den sammen med vores egen forforståelse. I den forbindelse trækker vi på den systemteoretiske teori, fordi den gør opmærksom på, at de enkelte elementer spiller sammen og påvirker hinanden. De enkelte elementer kan ikke ses uafhængigt af den sammenhæng de indgår i. Hjemvendt fra Holland har vi udarbejdet følgende spørgematrice: Vi vil herunder forsøge at skitsere ligheder og forskelle; med vores fælles spørgematrice, som ramme og håber at det vil kunne give udvalget et hjælpende overblik til den endelige indstilling: Spørgsmål NL DK Hvad og hvem danner Statslige politiske krav baggrund for Arbejdsmarkedskrav Politiske overvejelser Undervisningsmæssige incitamenter (mere 2

3 ønsket om heldagsskoler? Hvad har betydning for den pragmatiske gennemførsel af heldagsskoler? - Her listet efter betydning (gruppens skøn) Hvad har mindre betydning for gennemførslen af heldagsskoler? (gruppens skøn) Syn på undervisning med baggrund i: Erhvervsmæssige incitamenter Kommunernes politiske beslutninger Def. heldagsskole Økonomi Frivillighed herunder religion Historie og kultur Skolernes organisering og læringsmiljø Tests Lærernes arbejdstidsaftale Det pædagogiske personales sammensætning og samarbejde (uddybes nedenfor) Fagforeninger og arbejdsgivernes indstillinger NL er et multikulturelt samfund Pædagogisk opfattelse som går fra enkeltdel til helhed undervisning giver bedre Pisa-resultater) & (95% af en ungdomsårgang skal fortsætte i ungdomsudd) Kommunens politiske beslutning Def. heldagsskole Pædagogik Skolernes organisering og læringsmiljø herunder skolernes forskellighed Tests BUPL, DLF & KL Rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale. Økonomi har stor betydning, da man mister forældrebetalingen ved indførelsen af heldagsskoler. DK er et monokulturelt samfund Pædagogisk opfattelse som går fra helhed til enkeltdel Forskelle i grundvilkår: Over 30 elever i en klasse udløser undervisningsassisten t. Skolelederen bestemmer hvornår hun deler en klasse (inden for økonomiske rammer) Tildeling pr elev pr år = kr Tildeling pr. elev pr år = kr Mulighed for ansættelse af undervisningsassistente r Klassestørrelser > 28 = deling i 2 klasser Pædagogiske metoder besluttes overvejende på de enkelte skoler. 3

4 Klassestørrelser CM som indsats alle steder skole og pasning (førskolebarnet er defineret som på vej i skole ikke et selvstændigt barn) Alle skoler er delt i primary and secondary schools 8 års skolegang i primary school (fra 4. (5.) til 12. år) Day Care centre er ofte kommercielle Lærerne arbejder 1659 timer. 930 er afsat til undervisning. Undervisningen fylder gennemsnitligt 56% af en lærers arbejdstid. 326 timer dækker individuel forberedelse, skolehjemsamarbejde samt samarbejde med interne og eksterne partnere. 166 til udviklingsaktiviteter. 237 timer går til andet arbejde, her organisering af arbejde, deltagelse i projekter og forskellige råd. Ellers som kommunalt besluttede indsatsområder. Eleverne begynder i skolen som 5 6 årige i børnehaveklasserne. Pasning og børnehaveinstitutioner er overvejende offentlige. Lærernes arbejdstid er opdelt i undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning og øvrige opgaver. Undervisning fylder gennemsnitligt 38% af en lærers arbejdstid i VK. Lærerne arbejder i 1672 timer, denne er delt i skoletid (heraf 155 timer til samarbejde og fælles udvikling på skolerne) og 375 timer til individuel tid som bruges til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. *i resten af rapporten omtales hollandske heldagsskoler med det hollandske udtryk Brede Scholen Hvad og hvem danner baggrund for ønsket om heldagsskoler? Visionen for den nye heldagsskole Brede Scholen blev påbegyndt i år 2000 grundet centrale arbejdsgivere og politiske organisations ønsker om at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. I Holland har hver familie 1½ job. Endvidere 4

5 ønskede man at tilgodese borgernes behov for pasning om eftermiddagen. Den demografiske sammensætning ændredes, da der var et stigende børnetal. Og de oprindelige skolebygninger tilgodeså ikke længere det øgede elevantal. Derudover var de fysiske rammer ikke tidssvarende. I forhold til undervisningens indhold ønskede hollænderne at få pædagoger til at deltage i undervisningen. Pædagogerne var ikke med i skolen og uddannelsesniveauet på pasningsdelen antager vi som væsentligt lavere end den vi kender i DK. Hollændernes ide og vision med den nye Brede Scholen, var at få anvendt skolens faglokaler efter skoletid. De havde som mål at kreative foreninger skulle bruge værkstedsfaciliteter, musikskolen skulle bruge musiklokalet og idrætsforeninger hallen, en hal som rent fysisk kunne opdeles i 3. Dertil var tænkt, at biblioteket skulle være folkebibliotek. Desuden var der et sundhedscenter tilknyttet, hvor der skulle tilknyttes sundhedsplejerske og socialrådgivere som forældrene kunne træffe aftaler med uden for skoletid. Indtænkningen af andre personalegrupper tilknyttet skolen skulle altså fremme den lette adgang for borgerne, fremme det tværfaglige samarbejde samt nytænke andre former for læring. Grundideen med etableringen af den nye skole var, at skolen blev et nyt samlingspunkt for et byområde og havde paralleller til den danske kulturcentermodel omkring en skole. Det helt specielle for den hollandske model er, at skolen skulle indeholde to skoler, en kristen og en offentlig. Det var en af de store udfordringer for den nye Brede Scholen i Meppel, at fusionere den private kristne skole og de to offentlige skoler under samme tag. Processen med oprettelsen af Brede Scholen blev påbegyndt i år 2000 og den forventes færdig i år Under bilag 1 kan ses et billede af skolen. Sammenfattende er baggrunden for etableringen af Brede Scholen følgende: - Tilgodese ændrede arbejdsmarkedsvilkår med stigende erhvervsfrekvens i familierne. - Etablere flere udfoldelses- og læringsmiljøer for børnene. - Mindske bureaukrati ved at sammenægge mindre skoler til én stor. - Bedre udnyttelse af kvadratmeterne. Hvad har betydning for den pragmatiske gennemførsel af heldagsskoler? Def. Heldagsskoler: Hollændernes opfattelse af det vi forstår som heldagsskole, er ikke den samme som vi kender det i Danmark. Der er ikke en entydig begrebsafklaring i forhold 5

6 til heldagsskoler. Vi tillader os at lave denne definition: en heldagsskole i Danmark, er et samlet skole-/fritidstilbud, der strækker sig over 7-8 lektioner, hvor skole- og fritidsdel indtænkes fleksibelt og lærere og pædagoger indgår i forskelligartede læringsaktiviteter. I Holland findes kun i begrænset omfang eftermiddagstilbud. For skolebørn er der tale om private tilbud gennem forskellige organisationer, kirkelige og ikke kirkelige, musikskoler, idrætstilbud mv. Det er disse tilbud, der tænkes ind i Brede Scholen. Man påtænker at samle de forskellige eftermiddagstilbud inde i den nye bygning. Der er ikke tale om en fælles organisation som vi kender det i DK med skole og SFO, men en mere fragmenteret ordning efter endt skoledag og med deltagelse af et langt mindre antal børn. Det er ikke udgiftsneutralt for forældrene at vælge imellem de forskellige tilbud og i praksis er tilbuddene forbeholdt familier med økonomisk mulighed for deltagelse, hvilket vores værter så som et problem. Med indførsel af Brede Scholen i Meppel tænkes der ikke i øget undervisningstid og længere skoledag, men der er tale om fysisk at sammentænke de forskellige tilbud ind i samme bygning. Dvs. skoledagen slutter som sædvanlig omkring kl og med heldagsskolen ændres der ikke på det. Denne opdeling mellem skole og fritidstilbud var tænkt ind i den nye skole af arkitekterne, således at der med svingdøre kunne ske en fysisk adskillelse af skole og eftermiddagstilbud, samt tilgang til den nye skoles øvrige formål. Til det nye skoleprojekt var tilknyttet et eksternt firma, som var meget inspireret af den danske kulturcentertanke omkring skolen og havde bl.a. hentet inspiration i Roskilde. Vi bemærkede, at når skoletiden var over og børnene skulle videre, skete det ved at forældre og de forskellige organisationer afhentede børnene uden for lågen, i modsætning til den danske folkeskole, hvor vi lægger vægt på den mere åbne tilgang til skolen. Økonomi I forhold til økonomi er der en række underpunkter, der har betydning. Det drejer sig om antal elever, der anvender det SFO-lignende tilbud, rationaliseringsgevinst ved personalereduktion og udnyttelse af kvadratmeter. I Holland bruger 8-10 % af eleverne de SFO-lignende tilbud. Antallet af servicepersonaler reduceres, da man kan effektivisere arbejdsgange. De to public schools-inspektører skal ikke indgå i det nye ledelsesteam på Brede Scholen, da de går på pension og det bliver i den forbindelse ikke konkretiseret, hvad det kommende ledelsesteams årsværk bliver. 6

7 Lokalerne anvendes fra I dagtimerne til lærings- og undervisningsaktiviteter. Om eftermiddagen og aftenen til kultur- og fritidsaktiviteter. Frivillighed Inddragelse af forældre til deltagelse i praktiske opgaver, såsom rengøring og andre opgaver på de kristne skoler. Historie/kultur Holland er et multikultureelt samfund og derfor er der mange private skoler, med forskellige ideologier som grundlag for skolens virksomhed. Der er således mange kristne skoler, som igen er delt op i mere eller mindre ortodokse retninger. I Holland blev der indgået en historisk aftale med de kristne partier, denne aftale var prisen for indførelsen af stemmeret til kvinder. Denne politiske pris, for de kristne partiers tilslutning til loven om kvinders stemmeret, betød, at der fremover skulle være det samme økonomiske grundlag for kristne private skoler som offentlige. De private skolers brug af forældre i rengøringsopgaver og lignende, kombineret med den liberale tilgang til sponsering og investeringer, har medført, at de kristne organisationer i dag har en milliardopsparring. De offentlige skoler har været mere forpligtiget overfor erhvervslivet og har ikke samme økonomiske muligheder. I praksis har man ved årsregnskabet sammenlignet de offentlige og de private skoler og udlignet og dermed tilført penge til de kristne skoler. Meppel kommune har indbyggere, hvoraf de bor i selve byen. Meppel er en by med havnefaciliteter og er derfor en by med en del industri, primært i Noord og Oevers. Der er en dertil en del kontormiljøer. Meppel er en attraktiv by på flere områder og der er et rigt kulturliv med teatersal, biograf, gallerier, et bibliotek, et museum samt et udstillingscenter. Der er en rig natur og omkring selve Meppel by er der indtil flere mindre landsbyer, med hovedvægt på landbrug som erhverv. Der er en hel del turistattraktioner og området er især attraktivt på cykel. Der er et stort stisystem der binder kommunen sammen og det er meget almindeligt, at skolebørn kører til skolen på cykel, også selvom der er 15 km derhen. Befolkningen er multikulturel bl.a. med en del med rødder i Marokko. Byen er almindelig med forskellige bykvarterer med mere eller mindre koncentration af borgere af anden etnisk herkomst. Det er ikke ualmindeligt, at Marokkanere med islam som trosretning også benytter sig af de kristne skoler. Skolernes organisering og læringsmiljø: Det hollandske skolesystem er organiseret på følgende vis: 7

8 Job Market 22 Master Master MBO HBO WO VMBO HAVO VWO Elementary School Kindergarden Det hollandske skolesystem er inddelt i forskellige faser, hvoraf grundskolen og ungdomsuddannelsernes starttidspunkt adskiller sig fra det danske system. Grundskolen første fase skal påbegyndes, når eleverne er 4 år og færdiggøres når de fylder 12 år. Dernæst begyndes ungdomsuddannelse, hvor de kan vælge forskellige retninger, der er orienteret mod en professionsuddannelse eller boglig retning der skal række videre til en universitetsuddannelse. Brede Scholen består af tre grundskoler. To grundskoler, der kaldes public schools. Disse skoler er karakteriseret ved, at alle elever kan indskrives og de styres på samme vis som de danske folkeskoler. En kristen skole, hvor undervisningen og pædagogikken er baseret på et kristent værdisyn. Fælles for alle tre skoler er, at de finansieres af den kommunale myndighed Meppel og tilsynsforpligtelsen varetages af såvel de kommunale myndigheder som det hollandske undervisningsministerium. Som ungdomsuddannelse er koblet det lokale gymnasium. Fælles for de to offentlige grundskoler 0.klasse 6 klasse er en pædagogisk profil, der satser meget stringent på en klar og tydelig klasseledelse, at eleverne skal føle sig trygge og et højt fagligt læringsmiljø. Disse fokusområder programsættes for hele skolen og er den metodik hele det pædagogiske personale skal anvende. I forhold til klasserumsledelse arbejder 8

9 alle klassetrin med den amerikansk inspirerede sociale læringsteknologi Cooperative Learning (CL-metode). I forhold til arbejdet med klassernes trivsel og styrkelse af den enkelte elevs relationskompetencer arbejdes med et trivselsprogram, hvor eleverne skal forholde sig til forskellige følelsesudtryk, erkende udtryksformen og formulere den mest hensigtsmæssige adfærd, så en konflikt ikke optrappes. Sammenlægning af de to skoleformer Den kristne og public schools havde blandt andet den udfordring, at den kristne og den offentlige skole ikke skulle sammentænkes i nogen form for undervisningssituation, men udelukkende anvende/dele faglokaler. Det var problematisk for dem at se muligheden for at afvikle frikvarter sammen, da der blev brugt forskellige konfliktløsningsmodeller i skolegården. De havde én aktivitet som var indlysende for dem at afvikle sammen, nemlig besøget af Santa Claus ved juletid, for som de sagde, at have to Santa Claus på besøg sammen tid, ville fjerne børnenes forestilling om ægtheden af hans eksistens. I forhold til secondary school skulle der etableres en ny skole kaldet Heart of Ezinge og den består af 4 tidligere skoler herunder en specielskole. Der er afsat 50 mill euro og den bliver på 5000 kvadratmeter. Skolen struktureres ud fra forskellige linjer eksempelvis erhvervs- og gymnasielinjen. Linjerne skal opfattelse som selvstændige enheder. Faglokaler deles linjerne om. Alt i alt 10 timer pr. uge. For at fremme elevernes kendskab til de respektive linjer etableres et tværfagligt bånd med titlerne design, musik og innovation. Indgangen til disse fag er kreativitet, fascination og tænkning og er et forsøg på at imødegå det 20. årh. udfordringer. Anvendelsen af begrebet fascination er et forsøg på at fremme og arbejde med den enkelte elevs talentudviklingen. Flerdimensionelle læringssyn Det flerdimensionelle læringssyn udmøntes konkret ved, at det pædagogiske personale får flere kvadrater pr. elev. Derudover giver det øgede antal pædagogiske personaler mulighed for at der er flere strenge at spille på både i form af muligheden for holddeling og det øgede antal pædagogiske og faglige kompetencer, der kan sammensættes på forskellig vis. Den kristne skole havde ikke tradition for holddeling, hvilket afspejlede sig i indretningen af de nye klasseværelser, som i modsætning til den offentlige skole, ikke havde brugt nogen kvadratmeter på mindre grupperum. I den kristne skole er der en tradition for at inddrage og være i en tæt dialog med forældrene. Deres inspektør formulerer det som en tydelig værdi, at alle tiltag skal give værdi for eleverne og for at det lykkedes, er forældrene en meget vigtig partner. Denne holdning vil den kristne skoleretning gerne bibeholde og vidensprede i den kommende Brede Scholen. Eleverne vil møde det samme personale i forskellige læringssammenhænge - eksempelvis musikundervisning i skoletiden og til kor om eftermiddagen. Den kristne 9

10 skoleleder formulerer det som en fordel, at man kan overføre forløb fra kulturfritidsdelen til undervisningen eller omvendt. Endvidere at der gives mulighed for at en interesse for eksempelvis musik også kan stimuleres i fritiden og dermed er Brede Scholen med til at fremme talentudviklingen som af den kristne skoleleder formuleres som en væsentlig værdi, der fortsat skal indtænkes i videreudviklingen af den kommende Brede Scholen. Ældre elever hjælper til i de mindre klasser som it-kyndige. Forinden gennemgår de et tilvalgsfag som kvalificerer dem til at hjælpe i mindre klasser. Dette gøres ud fra tanken om Accepter at læring og viden ikke har nogen alder Læse- og matematikundervisningen påbegyndes, når eleverne er 6-7 år og engelsk som fremmedsprog påbegyndes, når de er år. Test I alle fag er der en udpræget testkultur, hvor eleverne bliver testet og målt på de gennemgående emneområder. Hollænderne henter megen inspiration fra det amerikanske skolesystem og det gælder også hyppigheden i anvendelsen af test. Det hollandske undervisningsministerium fører tilsyn med de hollandske skoler og kommer styret af nogle særlige parametre på besøg med henblik på at kontrollere og forbedre skolernes standpunkt. På grundskolens sidste år bliver eleverne testet med henblik på en faglig vurdering af, hvilken retning inden for ungdomsuddannelserne de har mest præference for. Sammenfattende er begrundelserne for den pragmatiske gennemførelse: - Fremme et flerdimensionelt læringssyn blandt personalerne. - Større grad af helhed og sammenhæng i læringsaktiviteter både i skoleog fritidsdel. - Bedre lokaleudnyttelse ingen døde lokaler. - I secondary school optimeres anvendelsen af faglokaler. Forskelle i grundvilkår: Konklusion Tilbage sidder vi med flere spørgsmål, herunder: Hvad er heldagsskoledefinitionen i NL? en foreløbig subjektiv fortolkning er heldagsskole meget á la SFO er i DK (se nedenfor). Hvad skal heldagsskoledefinitionen være i DK? 10

11 Vi må konkludere, at Brede Scholen ikke kan give os den væsentlige læringseffekt, som vi søgte i forhold til udvikling af heldagsskolen i DK. Brede Scholen er et forsøg på at fremme et tilbud, der skal give bedre muligheder for, at eleverne kan blive passet i længere tid og dermed bedre frisætte kvinderne i forhold til at de kan øge deres erhvervsfrekvens. Der er kun sporadisk tænkt i særlige læringsaktiviteter om eftermiddagen. Det primære fokus er indtil videre pasning. Måske hænger det sammen med, at kun 8-10 % af eleverne frekventerer pasningstilbuddet om eftermiddagen. Vi kunne ikke umiddelbart konstatere, at eleverne fik mere undervisning end eleverne i Vordingborg. Klassekvotienten er betydelig større og vi observerede primært klasseundervisning. Dog skal det nævnes, at der er et særligt fokus på talenter. Flere gange italesætter inspektører ordet talent og aktiviteter der kan fremme dem. I forhold til undervisningen i primary school er der i særlig grad fokus på Cooperativ learning, test og den samme tilgang til undervisningen anvendes på hele skolen. Man kan derfor forvente, at eleverne har et godt kendskab til metodik og krav i klasseledelsen. Og vi kunne fornemme, at der var megen ro i undervisningssituationerne. Inspektørerne nævnte anvendelsen af test som et vigtigt styringsværktøj, men der var ikke formuleret egentlige tiltag ved lave standpunkter. Der er store værdimæssige forskelle mellem den offentlige og den kristne skole. Den kristne skole har betydelig flere økonomiske midler. Den kristne skole involverer forældrene i mange aktiviteter og anvendelse af frivillig arbejdskraft ligger dem ikke fjernt. De indgår bl.a. også i rengøringsaktiviteter. Det tværfaglige samarbejde i primary school tænker hollænderne kan fremmes ved at placere faggrupperne: bibliotekarer, sundhedsplejersker og socialrådgivere under samme tag. Endvidere vil det lette adgangen for borgerne. En tanke der ikke ligger fjernt fra Vordingborg områdestruktur. I secondary school planlægges der at arbejde tilsigtet med tværfagligt samarbejde på tværs af skolelinjer med nye fag som design, musik og innovation. Vi oplevede, at her var man længere i forhold til at tænke læring på en ny og anderledes måde. Samlet set tillader vi os at konkludere, at Holland ikke lige nu kan give et konstruktivt bud på udvikling af en heldagsskole i DK. Dog er der perspektiver som er interessante at have fokus på i udviklingen af den danske model ikke mindst fokus på talenter, anvendelsen af test og tydeligheden i forhold til didaktik. Vi oplevede, at hollænderne var meget imødekommende og virkelig var interesserede i at videreformidle deres hverdag. Og hvis der er mulighed for 11

12 det, tænker vi, at en sådan international kontakt er givtig at fastholde, da deres tænkning kan udfordre vores og sætte en refleksiv proces i gang både i forhold til egne styrkeområder, men også udviklingspotentialer. Vi vil derfor, hvis det har interesse, gerne stå til rådighed ved tilrettelæggelse og gennemførelse af et forløb i foråret i Vordingborg. 12

13 Bilag 1. 13

14 Metodeafsnit: Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. 14

15 Spørgeguide Holland/Tyskland Geografi Befolkningssammensætning Befolkningsprognose Socio-økonomiske faktorer. Urbanisering Skolernes beliggenhed. Land- og byzone. Historik Skolevæsenet for 10 år siden. Børnepasning for 10 og 0 år siden Helhedsskolen begrundelse for dets igangsættelse. Processen fra før til nu. Kultur/fritid Er der eksterne partnere med som aktører og i hvilket omfang? Hvordan er de i så fald indtænkt i skolen? Andre kulturinstitutioner inddraget? Ex biblioteker praktiksteder Frivillige? Ex forældre - Kommunen Politisk vision Hvordan bakker politikere op og hvem Hvordan er skolerne valgt ud efter hvilke kriterier Skolernes organisering og læringsmiljø Elevernes hverdag kvartalsplan, uge- og dagskema. Dagens længde. Fysiske faciliteter Undervisningsmetoder skalering klasse- og holdundervisning, projektarbejdsformen mv. Læringssyn Elevernes transport til og fra skole. Pædagoger i undervisningen Lærere i pasningsdelen Hvordan er lederne uddannet lederteam Økonomi Hvordan er skolens økonomi - finansiering? Er der tildelt særlige midler? 15

16 Pædagogisk personale Hvor lang tid er de på arbejdspladsen? Hvor foregår lærernes forberedelse? Personalets uddannelsesniveau? Fagforeningernes holdninger/understøttelse. Test Elevtest (PISA) hvad viser de? Klassemiljøundersøgelse? Lærernes APV? Forældrenes vurdering Andre Generelt Hvad har været de største udfordringer nu og hvad tror I fremadrettet? Hvad laver børnene i deres fritid? 16