1. INDLEDNING & METODE Side 3 2. RESUMÈ - ANBEFALINGER FRA EKSTERN ANALYSE Side 4

Transkript

1 Side1

2 Side2 1. INDLEDNING & METODE Side 3 2. RESUMÈ - ANBEFALINGER FRA EKSTERN ANALYSE Side 4 3. KVALITATIV ANALYSE Side 5-19 a. ANALYSE AF VILLIGHED OG ENGAGEMENT HOS LOKALE VIRKSOMHEDER b. RESULTATER FRA FOKUSGRUPPE OG OPLEVELSESPANEL 4. KONKLUSION OG ANBEFALINGER TIL FREMADRETTET HANLINGSPLAN Side Udarbejdet af Videncenter for Kystturisme v/ Kristine Gregersen i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune

3 Side3 INDLEDNING & METODE Analysens formål er at belyse emnet Turisme for alle i forhold til destinationsudvikling. Der tages udgangspunkt i destinationen Ringkøbing Skjern kommune. Turisme for alle har et fokus på at forbedre eksisterede produkter og udvikle nye oplevelser og turismeprodukter med det fokus, at alle også personer med funktionsnedsættelse, skal kunne bruge dem. Analyse med udgangspunkt i emnet Turisme for alle. Analyse med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern kommune som case til Turisme for alle destinationsudvikling. Analysen blev gennemført gennem to overordnede delundersøgelser. Den ene del tog udgangspunkt i at undersøge emnet Turisme for alle som helhed og som et potentielt forretningsområde. Herunder blev en ekstern analyse udarbejdet baseret på desk research af litteratur og statistiske materiale. Dernæst blev eksperter (eks. handicaporganisationers) interviewet omkring deres holdninger til fokusering på Turisme for alle. Ligeledes blev personer med funktionsnedsættelse interviewet omkring deres generelle rejsebehov, ønsker og præferencer. Det andet område tog udgangspunkt i undersøgelse af Turisme for alle potentialet i en konkret destination. I dette tilfælde med fokus på Ringkøbing- Skjern kommune. Denne undersøgelse skal bruges til at få konkretiseret de lokale indsatsområder, der skal fokuseres på, for at kunne tilgodese alle. For at kunne definere de områder, blev der først og fremmest gennemført 2 brugerdreven tests. Disse tests bestod af en fokusgruppe og et oplevelsespanel der blev sat på opdagelse i kommunen. Dernæst blev der også sendt et spørgeskema rundt til lokale virksomheder for at få en indikation af disses engagement og villighed til deltagelse i et fremtidigt fokus på emnet. De konkrete metoder og resultater gennemgås senere. Alt indsamlet viden kan anvendes af Ringkøbing-Skjern kommune til at klarlægge fremtidige indsatsområder i udviklingen af Turisme for alle. Dog kan resultaterne også anvendes af andre kommuner og turisme aktører som kunne have interesse i emnet. Ligeledes kan den anvendte proces også inspirerer til procesfremgang i andre former for destinationsudvikling. Ekstern analyse desk research viden om emnet gennem litteratur og statistikker Interviews med eksperter eks. handicaporganisationer omkring holdninger og relevans af projekt. Interviews med brugere omkring overordnet behov og præferencer. Omsætning til generel viden omkring Turisme for alle destinationsudvikling, der kan bruges af både Ringkøbing- Skjern kommune og andre kommuner og turismeaktører, der er interesseret i emnet. Ligeledes kan processen benyttes til destinationsudvikling i forhold til andre emner. Brugerdreven test i lokalområdet gennem fokusgruppe og oplevelsespanel Omsætning til lokale anbefalinger Involvering af kommunale og private aktører fra lokalområdet. Eks. gennem spørgeskema undersøgelse om engagement og villighed hos lokale virksomheder

4 Side4 RESUMÉ ANBEFALINGER FRA EKSTERN ANALYSE Vælg og fokuser på en/to undermålgrupper. I de demografiske statistikker ses, at det vil være fordelagtigt at der sættes fokus på ældre par i alderen 55 til 80 år og/eller på familier med en eller flere personer med funktionsnedsættelse. Hvis begge målgrupper fokuseres på sigtet mod sandsynligvis 12.9 mill. personer bare i Tyskland, som selv har funktionsnedsættelse eller som er pårørende til en der er. Fokuseres kun på en af undermålgrupperne, vil man nemmere kunne målrette sin markedsføring. Tag med i betragtning at nylig positiv kontakt med person med funktionsnedsættelse skaber forbedret adfærd og holdninger hos den generelle befolkning. Et eventuelt fokus på integration af handicappede i virksomhederne i turistbranchen, kan skabe bedre forståelse hos det øvrige personale, som vil gavne turister. Ligeledes vil handicappet personale muligvis også være mere åben og fleksible overfor handicappede turister. Vær opmærksom på den generelle befolknings negative attitude mod specifikke grupper personer med funktionsnedsættelse (spastisker og udviklingshæmmede). En turistdestination kan ikke få denne generelle befolkningsholdning til at vende 180 grader, men der skal tages stilling til hvordan denne problematik tilgodeses. Indtænk strategisk plan for i hvilket omfang i vil være et feriested for alle. Undersøgelsen omkring andre udbydere viser, at man skal have I mente, at når man fokuserer på at blive Turisme for alle destination, vil man også komme i medier og politikkernes søgelys i forhold til hvordan forholdene for handicappede i kommunen er generelt. Derfor er det vigtig at beslutte, i hvilket omfang man ønsker at igangsætte dette fokus. Skal vi udvikle en hel destination eller fokusere på enkelte oplevelser. IF YOU SAY IT, MEAN IT AND DO IT. Tag ved lære af erfaringer og oplevelser fra andre feriecentre og turismedestinationer. Feriecentre som eks. Slettestrand er specialiseret imod handicappede. Bliv inspireret af det hav af aktivitetsmuligheder de forskellige tilbyder og brug det til inspiration til at udvikle oplevelser. I skal ikke nødvendigvis lave de samme oplevelser, bare blive inspireret af teknologier, metoder osv. Tjek tjeklister. Statens Byggeforskningsinstitut - SBI yder rådgivning om tilgængelighedsforhold, f.eks. ved gennemgang af tegninger ved nybyggeri. Rådgivning op til 1½ time er gratis; f.eks. telefonisk eller ved kort møde. Se SBI anvisninger og tjeklister på God Adgang har også en række tjeklister. Se og har en mærkeordning, til at kvalitetsgodkende bygninger osv. Her er også et link til en video omkring ombygning af handicapvenlige sommerhuse.

5 Side5

6 Side6 UNDERSØGELSE AF ENGAGEMENT OG VILLIGHED HOS LOKALE VIRKSOMHEDER Formålet med denne delundersøgelse er at få en indledende indikation af hvorvidt lokale turismeaktører vil være villige til at engagerer sig i et fremtidig Turisme for alle projekt. Ligeledes viser undersøgelsen hvad de lokale virksomheden mener, er nødvendigt for at kunne etablere et sådan projekt. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af et spørgeskema med 4 lukkede spørgsmål og 5 åbne spørgsmål. Undersøgelsen er baseret på en stikprøve bestående af 20 virksomheder fra Hvide Sande og Søndervig. Virksomhederne er alle turismeaktører i en bred repræsentation af forskellige underbrancher. Virksomhederne har alle tidligere vist engagement i udvikling af lokalområdet via projektet Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til by- og havnemiljøer. Kontakten til virksomhederne er sket gennem projektleder Asker Geyti, som er projektleder på by- og havnemiljø projektet. Brancher repræsenteret i undersøgelsen: Overnatningsbranchen Turistforening Ferie - og sommerhusbranchen Detail, fødevarer Museum - Akvarium Feriecenter Restaurationsbranchen. Forlystelsesbranchen Vandsport Det vurderes at antallet på 20 virksomheder giver et tilstrækkeligt grundlag til at blive præsenteret i denne rapport.

7 Side7..DER ER VILLIGHED TIL ENGAGEMENT, MEN DER ER OGSÅ TVIVL Virksomhederne blev spurgt om de var villige til at engagere sig i udvikling af deres virksomhed mod, at kunne tilgodese alle inkl. handicappede. Til dette svarede 60 % (12 ud af 20) virksomheder at de var villige til at engagerer sig. Dette giver en positiv indikation af, at der er villighed hos mange virksomheder. Dernæst var der 35 % (7 ud af 20) af virksomhederne der ikke vidste, om de ville deltage. Dette indikerer, at der hos ca. 1/3 del af virksomhederne er en tvivl omkring villighed til at engagere sig. Årsagen til dette kan være mange, men en af grundene kunne være, at man er i tvivl om det kan betale sig. Et eksempel ses i den orange boks, hvor virksomhedsrepræsentanten udviser tvivl omkring den forretningsmæssige fordel ved at fokusere på denne målgruppe. Er I villige til at engagere jer i at udvikle jeres virksomhed hen i mod, at kunne tilgodese alle inkl. handicappede? Vi har allerede mange af dem. Men vi har da plads til flere. Ved nye projekter bliver der taget hensyn Selvfølgelig er vi klar til at deltage i et fælles projekt, jeg mener ikke at det er den rigtige vej at gå for vores område. Vi kan høste mange flere lavt hængende frugter, ved at holde fokus på det vi kan.

8 Side8 DER ER TRO PÅ AT KOMMUALT FOKUSERING PÅ TURISME FOR ALLE, KAN GØRE FORSKEL FOR VIRKSOMHEDERNE 85 % (17 ud af de 20 virksomheder) er helt eller delvist enig i at et kommunalt fokus på Turisme for alle kan gøre en forskel for deres virksomheds fremtidige forretning. 10 % er delvist uenige og 5 % er hverken enige eller uenige. Blandt de åbne svar viser det sig, at der ved nogle af de adspurgte er den positive tro på projektet fordi turisme og Turisme for alle er vigtigt for at kunne løfte hele kommunen. Dog er der stadig nogle enkelte der har deres tvivl, om der er nok potentiale i forhold til de ressourceomkostninger, de mener der vil være ved en sådan fokusering. I hvor høj grad er du enig i, at et kommunalt fokus på "Turisme for alle" kan gøre en forskel for din virksomheds fremtidige forretning? Det er vigtigt at området tiltrækker alle typer. Både dem der er her en dag. Dem der vil forkæles. Børn, hunde og især handicappede Jeg mener simpelthen det er for ressourcekrævende i forhold til potentialet. Turismen er det erhverv, der kan løfte hele kommunen

9 Side9 NOGLE AF VIRKSOMHEDERNE ER DOG I TVIVL OM EGNE UDVIKLINGSMULIGHEDER I vurderingen af virksomhedernes udviklingspotentiale til at kunne tilbyde attraktive turistoplevelser/produkter/services for handicappede var der en vis uenighed. 20 % er helt uenige eller delvist uenige i at deres virksomheds produkter osv. kan udvikles til at være attraktive for handicappede. Dernæst er 15 % hverken enige eller uenige i at de kan udvikle sig. 65 % er dernæst helt enig eller delvist enig i at de kan udvikle sig. Hvor kun de 20 % er helt enige. De åbne svar indikerer, at nogen af dem der er helt enige, allerede har haft en fokus på at kunne tilgodese alle også handicappede.. I de grønne eksempler ses bl.a. at Fiskeriets Hus i Hvide Sande har tænkt handicappede ind i det de laver, og er blevet testet for at være tilgængelig for alle. Modsat i de orange eksempler indikeres det at bl.a. feriehusudlejere der har private ejere, ikke mener det er realistisk at få husejerne til at ofre de penge det koster på at gøre husene handicapvenlige. Dernæst viser det andet eksempel, at gamle bygninger også kan have indflydelse på, hvorfor virksomhederne mener, de ikke kan udvikle sine produkter til at tilgodese alle. I hvor høj grad er du enig i, at din virksomhed kan udvikles til at tilbyde attraktive turistoplevelser/ produkter/service for handicappede? Fiskeriets Hus har altid prøvet at tænke handicappede ind i det, vi har lavet. Huset er optaget i "tilgængelighed for alle" og er flere gange blevet testet. I nye tiltag tænkes handicappede ind, såfremt det er muligt. Jeg er handicap venlig. Både for bevægelseshæmmede, psykisksyge. Jeg mener ikke, at det er realistisk at få husejerne til at ofre de penge det koster at lave husene handicapvenlige, da de jo allerede nu har en god udlejning. Vores byggeri fra 1976 er ikke handicapvenlig.

10 Side10 KOMMUNEN HAR POTENTIALET, MEN DER SKAL TÆNKES HELHED 85 % af de angivne svar udviser enighed i at kommunen kan udvikle sig til at blive et attraktivt feriested for alle inkl. handicappede. De åbne svar til spørgsmålet om hvad kommunen kan gøre, for at hjælpe virksomhederne til at kunne tilgodese alle turister også handicappede, viser at der er, skal tænkes helhed omkring et fremtidig projekt, hvis det skal kunne hjælpe virksomhederne på vej. Først og fremmest nævnes forbedring af tilgængelige adgangsforhold og infrastruktur samt arealer ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. I hvor høj grad er du enig i, at kommunen kan udvikle sig til at blive et attraktiv feriedestination for alle inkl. handicappede? Dernæst kommenteres på at hvis man har en politik, der tiltænker handicappede i nye tiltag, kan man komme et godt stykke af vejen. Dette hænger også sammen med at virksomheden efterspørger opbakning til initiativer som kommer i den henseende. En enkelte peger at der ligefrem skal være mere handling og mindre snak. Markedsføring Hvis man har en politik, hvor man altid tænker handicappede ind i nye tiltag, er man nået rigtig langt. Bakke op om initiativer vi kommer med i den henseende. Mere handling, mindre snak Sidst men ikke mindst efterspørgers markedsføring hjælp. Sørge for at de kommunale arealer ved Vesterhavet, Ringkøbing Fjord etc. er tilgængelige for gangbesværede og handicappede Forbedre adgangsforhold via fortovene, der i dag ikke er særlig handicapvenlige. (høje op/nedkørsler, skæve fliser osv.) Mangler infrastruktur til handicappede I eksemplerne her på siden, er også medtaget svar fra spørgsmålet Hvad kan kommunen gøre for at hjælpe jeres virksomhed hen i mod, at kunne tilgodese alle turister også handicappede?

11 Side11 FOKUSGRUPPE OG OPLEVELSESPANELET I forbindelse med klarlægning af potentialet for at udvikle Ringkøbing-Skjern kommune til at blive en Turismedestination for alle, blev fokuseret på bruger involvering. Dette skulle sikre at kommunepotentialet blev klarlagt set gennem målgruppens øjne. Derfor blev der løbende afholdt interviews med brugerne men der blev også afholdt et fokusgruppeforløb og et oplevelsespanelforløb. På de efterfølgende sider, vil de kvalitative resultater af disse to forløb blive gennemgået. Resultaterne vil blive sammenkoblet i hovedpunkter som bliver gennemgået med eksempler fra begge forløb. Først gennemgås sammensætningen af de to grupper. Oplevelsespanelet: Fra 2. til 3.november 2013 besøgte en familie fra Sjælland, Ringkøbing-Skjern kommune. Familien består af 5 medlemmer. Forældrene på helholdsvis 40 og 41 år, en dreng på 13, en pige på 10 samt den yngste dreng på 7. Den yngste dreng er født med BPES-syndrom, hvilket gør at han er synshandicappet, har lav muskelspænding samt ser anderledes ud. Oplevelsespanelet skulle overnatte i sommerhus i Familie og Fiskeparken i Hee. Udover at vurdere familieparkens potentiale havde familien også fået til opgave at besøge Søndervig og vurdere dens bys potentiale. Dernæst havde familien frie hænder til at opleve kommunen på egen hånd. Familien skulle skrive logbog og tage billeder af deres oplevelser. Til at danne rammer for logbogen, skulle familien vurdere deres oplevelser ud fra emnerne: helhedsindtryk, unikhed, relevans, Turisme for alle potentialet, kerneoplevelsen samt udviklingsmulighederne.

12 Side12 Fokusgruppen: Den 1.november 2013 besøgte en fokusgruppe bestående af 7 personer Ringkøbing- Skjern kommune. Deltagerne kom fra helholdvis Herning, Viborg og Esbjerg. De var alle medlemmer af PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafikog Ulykkesskadede). Blandt deltagerne var 2 med piskesmæld, 2 i kørestol, 2 på crosser/krykker og en kun på krykker. Alderen på deltagerne spændte fra 34 til 70. Deltagerene sagde ja til at bruge en hel dag i kommunen. Om formiddagen blev de delt op i mindre grupper på 2-3 personer og sendt på opdagelse i de større byer i kommunen. I den forbindelse blev Skjern, Ringkøbing, Hvide Sande og Søndervig besøgt. Deltagerne tog billeder af deres oplevelser og skrev noter baseret på en række pre-definerede åbne spørgsmål, som de havde fået tilsendt. En af deltageren havde med sin mand fornyligt besøgt Bork og sendte efterfølgende noter omkring dette besøg også. Deltagernes oplevelser om formiddagen blev gennemgået, mens der blev spist frokost. Om eftermiddagen skulle fokusgruppen besøge en af de aktiviteter som efter sigende skulle være tilgængelige i kommunen. Efter konsultation med Ringkøbing-Skjern Museum blev det besluttet, at der fornyligt var blevet lavet et tilgængeligt stisystem i Bundsbæk Mølle. Eftermiddagen kom derfor til at bestå af en rundvisning og vurdering af Bundsbæk Mølle med en naturvejleder.

13 Side13 DER SKAL SÆTTES FOKUS PÅ HANDICAPTOLIETTER, PARKERING OG SKILTNING I BYERNE (1) Kommentar fra fokusgruppen til handicaptoiletter i byerne: Skjern centeret var rigtig fint. Der var skydedøre og man havde tænkt det hele igennem. Undtagen handicaptoilettet. I fokusgruppens tur rundt i kommunens byer blev det gjort klar at faciliteter for handicappede som handicaptoiletter og parkering var en manglevare. Deltagerne oplevede nogle steder at der blev skiltet med at toiletterne var handicapvenlige, men at dette ikke var tilfældet. Eksempelvis kunne der være for høj en kant til, at kørestole kunne komme derind. Dernæst oplevede de fleste af deltagerne, eksempelvis de i Ringkøbing at de ikke kunne finde nogen form for handicapparkering. Eller i hvert faldt ikke skiltning. Dette kan være et problem, når man eksempelvis kommer med en stor bil/kassebil, som er svær at manøvrerer rundt på parkeringspladser for at finde handicapparkering. BONUS INFORMATION: I Søndervig er der markeret at der er et handicaptoilet. Det er det bare ikke. Der var en høj kant ved handicaptoilettet ved stranden. I Ringkøbing: Ved byens offentlige handicap toilet er der desværre en dør der er fjederbelastet og den er svær at åbne når kørestol eller crosseren også skulle betjenes. En dør på skinner var at foretrække. Kommentar fra fokusgruppen til handicapparkering i byerne: Der plejer at være et blå skilt med handicapparkering, men det så vi ingen steder i byen. Men om der altid er plads på de almene parkeringsplader, det ved jeg ikke. Men en medarbejder sagde at der var sort af mennesker om sommeren. Så det må jo også betyde at parkeringspladserne er fyldt. Så der kunne måske godt lige tænkes over parkeringspladserne. I rapporten Kystturisters tilfredshed med feriesteder i Danmark, der er udgivet af Videncenter for Kystturisme i samarbejde med SFI, bliver det pointeret at kystturisterne i Danmark generelt synes at toiletforhold og parkeringsforhold kunne være bedre. Tilfredsheden med toiletforholdene er ratet til 3,4 i Hvide Sande og Søndervig (på en skala hvor 1 er meget dårlig og 5 er meget godt). Landsgennemsnittet lå på 3,7. Tilfredsheden med parkeringsforholdene blev ratet til 3,4 i Hvide Sande og 3,6 i Søndervig. Med et landsgennemsnit på 4,1. Jamen er man virkelig bare nødt til at vælge en parkeringsplads, og så køre rundt på den og se om der er en handicapsplads. Det burde ikke være nødvendigt. Jeg kører rundt i kassebil. Hvis man kommer ind på en lille bitte parkeringsplads, kan man ikke bare dreje rundt og vende igen.

14 Side14 DER SKAL SÆTTES FOKUS PÅ HANDICAPTOLIETTER, PARKERING OG SKILTNING I BYERNE (2) Kommentar fra fokusgruppen til bager og banegård i Skjern: Ud fra de kommentarer som fokusgruppen kom med, indikeres at det efter deres mening i høj grad handler om skiltning og information af de tilgængelige muligheder i byerne. Hvis et toilet er handicapvenligt så skilt med det, men sørg samtidig for at faciliterne så også er i orden. Hvis man markedsfører det som handicapvenligt skal det også være handicapvenligt. Deltagerne i Ringkøbing oplevede faktisk at nogle af butikkerne og spisestederne havde indgang via baggården. Hvilket de bare syntes var super fint, da der var nogle hyggelige brostensbelagte gårde med træer og de havde sågar høns et sted. Ligeledes oplevede de også at kirken havde en tilgængelig bagindgang. Men der var bare ingen af stederne der på nogen som helst måde markedsførte/skiltede med, at de havde en tilgængelig indgang i gården. Billederne er fra fokusgruppens deltageres besøg i Ringkøbing. Vi gik ind til en bager, hvor personalet forklarede, at de på den anden side af bagerbutikken havde en indgang med en sliske. Det kunne man ikke se forfra. Så en skilt ville gøre meget. Vi talte med bagerchefen selv, og nævnte det simpelthen kunne være alletiders med et skilt med en pil på.. Til det svarer bagerchefen hvor får jeg sådan et skilt?. Hvis man kommer hen til banegården fra gaden, kan man ikke komme op og købe billetter. Der står ingen steder at man kan komme om ind via perronen og købe billetter. Men der er niveaufri adgang bagved. Men hvis man kommer alene i kørestol, kan man stadig ikke komme ind. Da døren går ud af, og den er så tung. I hvert fald ikke i sin manuelstol. Det er uheldigt på en banegård. Kommentar fra oplevelsespanel til oplevelse i Ringkøbing: Jeg tror vi så en 4-5 steder, butikker og kirken, hvor der var mulighed for at komme ind i igennem baggården. Man kunne ikke komme ind fra forsiden, man skulle om bagved. Det gjorde ikke noget, at man skulle om bagved, fordi der er super lækkert i sådan en brostensbelagt gård, med træer. Der var et sted hvor der også gik høns omme i gården. Det var helt fantastisk. Det var super lækkert. De skilter desværre ikke med adgangen, og det synes jeg er en skam

15 Side15 EN DEL AF BUTIKKERNE VIL GERNE VÆRE TILGÆNGELIGE, MEN FØLER IKKE DE FÅR LOV TIL DET Nogle af deltagerne fra fokusgruppen var meget proaktive i deres interaktion med butiksmedarbejderne. Blandt andet viste samtale med 6 butiksmedarbejdere i Ringkøbing, at der grundlæggende er et ønske om at være tilgængelig. Et eksempel er fra en samtale med medarbejderen i en herretøjsforretning. Medarbejderen fortæller, at det butikkerne kæmper mest med i forhold til kommunen, er tilladelse til at ændre indgangsforholdene til butikkerne. Han pointerer, at butikkerne faktisk gerne vil være tilgængelige. Fokusgruppens og oplevelsespanelets rundtur i byerne viser et behov for øget fokus på tilgængelighed hos bl.a. butikker og spisesteder. Blandt andet vurderede fokusgruppedeltagerne i Skjern at cirka hver anden butik ikke var tilgængelig. Ligeledes oplevede en af deltagerne der sad i manuel kørestol, at han ikke kunne komme ind og få is i Søndervig, da der simpelthen var for høj en kant og for smalle døre. Oplevelsespanelet oplevede også at kun det sidste sted de spiste i Søndervig var tilgængelig. De steder de havde spist i Ringkøbing havde ikke været det. Alle deltagerne i fokusgruppen er enige om at en vigtig indsats fra kommunens side er, at gøre noget for at hjælpe de butikker og forretninger der ønsker niveaufri adgang. Hvis nogen har indgang gennem baggården som nævnt tidligere så informer om det, og hjælp resten med at blive så niveaufrie som de kan. Oplevelsespanelet foreslår at man fra kommunens side udarbejder retningslinjer for de lokale næringsdrivende, så man kan sikre at alle kan stille sin sult. I Ringkøbing gik vi ind i en herretøjsforretning, hvor vi beklagede vores nød, om at det nogen steder ser ud til at være svært at komme ind. Til det svarede butiksmedarbejderen Det er det vi kæmper mest med i kommunen, vi vil faktisk gerne. Vi snakkede med 6 forskellige butikker og det er det samme vi hører rundt omkring, det er bare mega svært at få tilladelse. De render panden mod en mur, hver eneste gang de forsøger at lave en niveaufri ejendom. De vil i virkeligheden gerne. Fokusgruppens deltagere oplever at der er brug for fokus på tilgængelighed i byerne: Det var i cirka hver anden forrentning i Skjern, at man kunne komme ind. Og i nogle af forrentningerne var der så trapper indenfor i stedet. Der var nogle butikker som havde fået lavet en tilgængelig indgang, dog af brosten hvilket er forfærdeligt i manuel kørestol, men der var nogen, der havde lagt et gulvtæppe ned over brostenene. Det var simpelthen bare så gennemtænkt. I Søndervig kunne jeg ikke komme ind og få en is, hvis jeg var alene i min manuelkørestol. Der var simpelthen for høj kant ind til ishusene. Dørene ind til mange af dem var meget smalle. Eksempel på Oplevelsespanelet indtryk af tilgængeligheden på spisesteder i Ringkøbing: Vi besluttede os for at spise på en af cafeerne på Torvet. Vi spurgte om de havde en rampe, så man kunne få en kørestol op ad trappen. Det havde de ikke. Her kunne kommunen eller handelstandsforeningen der jo ligger direkte overfor cafeen i en imponerende fin bygning, måske arbejde på nogle retningslinjer for de næringsdrivende, så også en kørestolsbruger kan få stillet sin sult ved besøg i Ringkøbing.

16 Side16.TURISTKONTORENE SKAL VÆRE TILGÆNGELIGE. Et turistkontor er til for turisterne. Men hvad skal turisterne så gøre hvis de ikke kan benytte denne service. Både deltagere fra fokusgruppen samt oplevelsespanelet var forbi turistkontoret i Ringkøbing. Begge bemærkede, at turistkontoret ikke var tilgængeligt. Der var en alt for stejl rampe, døren er tung og lukker op ud af, hvilket er meget er uhensigtsmæssigt for kørestolsbrugere. Deltagerne i fokusgruppen sagde direkte, at turistkontoret var det mest uheldige sted de stødte på i byen. Disse kommentarer indikerer, at det er vigtigt at gennemgå turistkontorenes tilgængelighed, og sikre at de adgangsforhold der er til disse, lever op til de retningslinjer som forefindes for tilgængelige adgangsforhold. Kommentar fra fokusgruppen til turistkontor i Ringkøbing: På torvet ligger også turistkontoret og det er kommunen simpelthen nødt til at lave om, for der kan man bare ikke komme ind. Der er så stejl en rampe op og døren skal lukkes op ud af. Det var det mest uheldige sted vi mødte i byen. Kommentar fra oplevelsespanel til turistkontor i Ringkøbing: Vi gik en tur forbi byens interaktive turistinformation, for at se om vi der kunne finde en oversigt over spisesteder, der var handicapegnede. Men det skulle vise sig, at turistinformationen lå i en bygning med en meget stejl adgangsvej og en tung dør så en kørestolsbruger ville ikke kunne få adgang til disse informationer alligevel. Billedet er fra fokusgruppens deltageres besøg hos turistkontoret i Ringkøbing.

17 Side17 FOR DET MESTE RIGTIG GOD SERVICE, DOG MED EN SMULE MISFORSTÅET HENSYNTAGEN OG BERØRINGSANGST Generelt mødte fokusgruppen rundt i byerne, hvor de var i kontakt med medarbejdere rigtig god service og imødekommende modtagelse. Dog mener fokusgruppen, at de oplever en vis misforstået hensyntagen og berøringsangst nogle steder både i kommunen og generelt. I fokusgruppen var et ægtepar, hvor kvinden sad i elektrisk kørerstol og manden brugte krykker/crosser. Han forklarede at han tidligere oplevede i dametøjsbutikker, at personalet snakkede med ham, frem for hans kone, selv om det var hende der skulle købe tøj. Det synes han var en smule mærkeligt. Ligeledes oplevede deltagerne i Ringkøbing at blive mødt med en smule berøringsangst fra en ung medarbejder i en jagtbutik. Deltagerne konfronterede direkte medarbejderen med, hvad han ville gøre hvis der holdt en kørestol ude foran og ikke kunne komme ind. Dette kunne han ikke svare på. Fokusgruppe deltageres henvisning til besøg i kunst og glasbutikken, bager og jagtbutik i Ringkøbing: At lade mig komme derind med crosser, var som at slippe en elefant løs i en glasbutik. Men der var masser af plads, og de bød os velkommen. Hende i bagerbutikken spurgte os, om vi ville ind.. hvortil vi svarede om vi kunne komme ind med crosser Til det svarede hun, ja for søren. Hun lukkede døren op og alt muligt. I Jagtbutikken snakkede vi med en ung medarbejder som vi spurgte hvad han gjorde hvis der holdt en udenfor i crosser eller kørestol. - Det ved jeg ikke svarende han. - Hvortil jeg sagde: Så synes jeg at du skal skynde dig at åbne døren, og spørge om de vil ind. - jo det skal man jo nok. Så der er en smule berøringsangst. Men jeg er sikker på at næste gang han ser en kørerstol, der drøner han ud af døren. Generel kommentar fra mand hvis kone sidder i el kørestol: Når vi er inde og købe tøj til min kone, er det ofte mig de snakker med, og ikke hende, trods det er hende der skal have købt tøj, det er sådan lidt mærkeligt.

18 Side18 GØR DE NÆSTEN TILGÆNGELIG OPLEVELSER TIL HELT TILGÆNGELIG OPLEVELSER I fokusgruppen og oplevelsespanelets tur rundt i kommunen, blev det gjort klart at nogle af de oplevelser de mødte, bare manglede en lille ekstra indsat for at blive helt tilgængelige. Først og fremmest var fokusgruppen på guidet tur rundt i det naturskønne område Bundsbæk Mølle. Her var alle enige om, at det var et fantastisk område og spændende tur. Nogle af deltagerne ville helt klart lave en tur med deres lokalforening og familier til stedet. Men tilgængeligheden var bare ikke 100 % gennemtænkt. Stedet havde et fantastisk stisystem rundt i det spændende moseområde, men de første 200 meter ud til stisystemet var langt fra tilgængelig. En af deltagerne i var i en manuelkørestol og det var svært for ham at komme frem de første 200 meter og ud til rakker huset. Han var nødt til at få hjælp af naturvejlederen. En af de kvindelige deltagere gik med krykker rundt i området, da det havde regnet var underlaget meget vådt og glat. Efter lidt tid var hun nødt til at gå tilbage til bilen da hun ikke var tryg ved at gå rundt med krykkerne på det glatte underlag. Så hun deltog ikke i resten af rundvisningen. Fokusgruppens oplevelse af Bunds bæk Mølle: Virkelig et lækkert og unikt sted som man kan besøge og se natur, man ikke kan se andre steder. Vildt ærgerligt at de 200 første meter er så utilgængelige, hvis man opgraderer dem ville det gøre området til et unikt handicapvenligt område. Stien ned til rakkerhuset, burde også forbedres, men det vigtigste er at man kan komme ind på stien. Gør tingene færdig Oplevelsespanel i Fiske og Familiepark West i Hee: Da der er mange rolige oplevelser fx ponyridning, geder og vandcykel er der rigtig gode kropslige oplevelser også for børn og voksne med handicap. Dog skal der lige tænkes lidt på fx trapper visse steder. Dejligt med dyr, der altid er en god oplevelse for børn med synshandicap. Nogle af oplevelserne var ikke særligt egnede til børn med syns- eller bevægelseshandicap, da de var for besværlige eller fordi der ikke var tænkt på adgangsforholdene. Dette gjaldt fx de trapper der var ned til landgangsbroerne ved tømmerflåden. Ligeledes fortalte oplevelsespanelet, at der i Fiske og Familieparken var virkelige gode og unikke oplevelser med bl.a. dyr, som gjorde parken meget velegnet til børn og voksne med handicaps. Dog skulle rammerne omkring aktiviteterne tænkes helt igennem bl.a. i forhold til adgangsforholdene. Fokusgruppe deltageren der havde været på besøg i Bork med sin familie tidligere på året, fortalte også at Vikingehavnen generelt var godt tilgængeligt, men at hun ikke så godt kunne komme ud at sejle med sin familie pga. utilgængelig bådebro. Fokusgruppedeltagers noter af egen oplevelse af Bork Vikingehavn: Der er gode stier belagt med stenmel, så det er muligt at komme rundt på det meste af området. Bådebroen er rigtig flot og spændende, men svær at gå på med usikker gang = krykker, og ikke fremkommelig for en kørestol. Der var mulighed for en sejltur med en af vikingebådene, men den turde jeg ikke gå ned i, det var for usikkert. Men de to andre voksne og de to børn kom ud at sejle, så passede jeg baby, barnevogn og holdt tepause imens. Billederne er alle fra fokusgruppens guidede tur i Bundsbæk Mølle:

19 Side19 GLEM IKKE AT GIVE PLADS TIL LOKAL/UNIK CHARME OG SJÆL I OPLEVELSERNE Det var ikke kun tilgængelige faciliteter der viste sig vigtig for oplevelsespanelet og fokusgruppe deltagerne. Også det at kunne fornemme unikt lokalt charme, oprindelighed og sjæl i oplevelserne var af betydning. Et eksempel fra oplevelsespanelet er fra deres besøg i Søndervig. De kommenterer, at byen er ren og pæn samt at der er masser at aktiviteter at underholde sig med, men at byen mangler lokalt unikhed og charme. De konstaterer, at denne kunne i virkeligheden ligeså godt være en anden ferieby langs vestkysten som eksempelvis Blåvand eller Henne Strand. Deltagerne fra fokusgruppen der besøgte Søndervig, udviser ligeledes bekymring for den manglede sjæl i byen. Det er simpelthen for turist-centreret. Oplevelsespanelet beskrivelse af oplevelserne i Fiske og Familiepark West viser ligeledes at unikke oplevelser der tilgodeser alles behov, virkelig kan give et positivt indtryk. Dog er det her vigtigt at rammerne er i orden, så man giver plads til at opleve det unikke. Der skal være rent, pænt og velholdt, hvilket godt kunne gøres bedre i familienparken. Familien observerede dog, at der var ombygning i gang og parken overraskede så positivt, at de fremover vil overveje at besøge stedet igen og anbefale stedet til andre familier med mindre børn. De tre billeder til venstre er alle fra oplevelsespanelets ophold i Fiske og Familiepark West. De to billeder til højre er fra deres tur i Søndervig med Bowling. Oplevelsespanel i Søndervig: Rigtig fint sted. Rent og pænt og stort udbud af aktiviteter, shopping og mad. Stedet er nok ikke så unikt. Havde vi aldrig været i Henne Strand eller Blåvand ville vi nok være mere imponerede. Vi var meget enige om, at stedet minder meget om kystens øvrige bade- og turistbyer og at vi havde svært ved at se hvor den charme, der til at starte med må have tiltrukket turisterne var blevet af. Stedet mangler nok en smule oprindelighed eller sjæl. Vi var også ude at bowle i Søndervig, men der var absolut intet ved bowlingoplevelsen vi kunne knytte til Søndervig. Fokusgruppe deltagere i Søndervig: Det sted jeg er mest bekymret for er Søndervig. Der er så meget turist- centrering - så noget af sjælen er væk. Oplevelsespanellet i Fiske og Familiepark West i Hee: Det er jo som en blanding af Tivoli og Zoologisk Have! En unik kombination af oldschool og rimelig laid back oplevelser på børnenes præmisser men med en indkvartering, der samtidig gjorde at mor og far også kunne se sig selv være på ferie i området. Lidt fokus på af få gjort området mere færdigt af udseende (fx så der ikke findes områder med gamle sofaer og skrald) samt fokus på beplantning. Dette kan lyde banalt men årsagen til at vi fx godt kan lide at komme i Knuthenborg Safaripark skyldes ganske enkelt, at der altid er så pænt og velholdt. Men alt i alt en god tur der gør, at vi fremover vil overveje at besøge Familieparken igen.

20 Side20 KONKLUSION OG ANBEFALINGER TIL FREMADRETTET HANDLINGSPLAN (1) Overordnede konklusion: BONUS INFORMATION: Den eksterne analyse viser at der er et forretningsmæssigt potentiale i Turisme for alle. Såfremt man målretter sig og fokuserer sine indsatsområder i forhold til kommunens og de private aktørers potentiale og ressourcer. Den kvalitative analyse viser at kommunen allerede har oplevelser der er tilgængelige for alle + oplevelser der relativt nemt kan blive tilgængelige for alle. Såfremt man gennemtænker og engagerer sig i optimeringen og formidlingen af oplevelserne. Ligeledes viser analysen at lokale virksomheder, relevante foreninger og målgruppen gerne vil engagerer sig i et fremtidigt projekt. Såfremt der lyttes, støttes op om initiativer 1 og skabes relationer der kan skabe unikke salgsbare oplevelser. Ifølge rapporten Fakta om Dansk Kystturisme udgivet af Videncenter for Kystturisme, Dansk Erhverv og Visit Denmark var kystturistens døgn forbrug i 2011 gennemsnitlig på 396 kr. pr. person pr. døgn. Hvis vi antager at vi kan tiltrækker 1000 nye gæster i en uge om året pga. fokuseringen på Turisme for alle, vil vi kunne tjene et estimeret minimum på kr. ekstra om året. Dagsforbruget hos turister der bor i feriehus og på feriecentre er lidt højere på et gennemsnit på henholdsvis 421 og 445 kr. pr. person pr. dag. På camping er dagsforbruget lavere på 267 kr. pr. person pr. dag. = STORT POTENTIALE I TURISME FOR ALLE 1: initiativer forstås projekter eller oplevelser hvori man, så vidt muligt tilgodeser alle. Projekter hvor aktører aktivt ønsker at engagerer sig i en indsats, for at kunne tilgodese alle, men har brug for kommunens hjælp i forbindelse med eksempelvis markedsføring, økonomi, test af oplevelsen, at finde samarbejdspartnere og eller investorer.

21 Side21 KONKLUSION OG ANBEFALINGER TIL FREMADRETTET HANDLINGSPLAN (2) Anbefalinger til en fremtidig fokusering på Turisme for alle : Skab kommunale rammer og retningslinjer som giver turismeaktørerne mulighed for at tiltrække målgruppen. Skab forståelse for potentialet hos relevante aktører og involvere de aktører der ser mulighederne. Skab kontakten mellem forskellige aktører så de sammen kan skabe unikke og salgsbare oplevelser. Skab mulighed for at aktører kan komme med forslag til projekter og oplevelses-initiativer og dernæst råd og vejledning omkring videreførelse af projektet. Etabler kontaktgruppen som kan evaluere indkomne forslag til initiativer fra aktørerne. Denne gruppe skal også kunne selektere indkomne forslag så der sættes fokus på initiativerne af høj kvalitet, realiseringsmulighed og relevans for målgruppen. Dernæst skal gruppen kunne guide og rådgive videreudviklingen af valgte initiativer eks. i forhold til investorer. De fravalgte forslag skal også vurderes konstruktivt, så aktørerne har mulighed for at udvikle forslaget. Etablere projekter der kan inspirere til initiativer på området. Etablere projekter der kan hjælpe med at udvikle aktørernes potentiale for at kunne tilgodese målgruppens behov. Etablere muligheden for at aktører kan få markedsført Turisme for alle oplevelser.