Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 8
|
|
- Helge Asmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 2, nr. 8
2 Prosodi i deklarative spørgsmål fungerer stemmelejeforskellen som funktionsmarkør? Anne Bisgaard Pedersen Skrifter om Samtalegrammatik 2: ISSN Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN ( Danish talk-in-interaction ). DanTIN består af studerende og forskere fra og omkring Lingvistik på Aarhus Universitet. DanTIN bestyrer hjemmesiden samtalegrammatik.dk. Udgivelserne i Skrifter om Samtalegrammatik er arbejdspapirer, studenteropgaver, rapporter, afhandlinger og andet som beskriver og analyserer samtalegrammatiske fænomener. Skrifter om Samtalegrammatik er ikke fagfællebedømt, men en redaktionsgruppe under DanTIN har vurderet at udgivelserne i SoS fortjener at komme til offentlighedens kendskab. I nogle tilfælde er der tale om ældre skrifter, som DanTIN har fået lov af forfatterne til at udgive. I andre tilfælde er skrifterne lavet til SoS. Skrifter om Samtalegrammatik kan frit deles med angivelse af forfatter, årstal samt tidsskriftets navn og nummer. DanTIN udgiver også fagfællebedømte artikler. Du kan se mere om vores udgivelser, projekter og resultater på samtalegrammatik.dk, og her kan du også se hvordan du kommer i kontakt med os. Billedet til forsiden (Alpaca Bites Kid Goat) er taget af TC Morgan og beskåret af Nicholas Mikkelsen. Nogle rettigheder forbeholdes. Redaktionsgruppen for dette nummer består af Emilie Tholstrup.
3 Redaktionel kommentar Denne artikel er oprindelig lavet som en studenteropgave på Lingvistik, Aarhus Universitet. Den er udtryk for en original kombination af intonationsstudier og samtaleanalyse, og DanTIN er derfor glade for at få muligheden for at udgive den. Ja/nej-spørgsmål, forstået som ytringer der anmoder om bekræftelse, behøver ikke have spørgende (eller interrogativ) ordstilling. Men hvordan ved modtageren så at der er tale om et spørgsmål? I dette nummer af Skrifter om Samtalegrammatik undersøger Anne Bisgaard Pedersen om der er konsekvente stemmelejeforskelle på deklarative ytringer der fungerer som spørgsmål, og lignende ytringer der har andre funktioner. At lige præcis stemmelejet skulle være afgørende, er en ret ny idé - mange har ment at forskellen lå i intonationsbevægelsen, intonationsretningen, eller at intonationen slet ikke spiller nogen rolle. Anne Bisgaard Pedersens undersøgelse adskiller sig ydermere fra de fleste tidligere undersøgelser ved at bruge samtaledata, og ved at kombinere instrumentelle målinger med samtaleanalytiske tolkninger af ytringers funktion. Undersøgelsen når ikke frem til et endegyldigt resultat, men vi håber den kan inspirere til yderligere undersøgelser af dette område, som efter vores mening er centralt for samtalegrammatikken. Denne redaktionelle kommentar er skrevet af Jakob Steensig.
4 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål Prosodi i deklarative spørgsmål fungerer stemmelejeforskellen som funktionsmarkør? af ANNE BISGAARD PEDERSEN 1. Indledning Forskning i prosodi har en tendens til at fokusere på intonationsmønstre, men ifølge Grabe et al. (2005: 23) kan det i stedet være mere relevant at se på forskellen i stemmelejet. De fandt ud af, at hv-, ja/nej og ekkospørgsmål i deres britisk-engelske data blev sagt i et højere stemmeleje end påstande. Dette er samtidig i overensstemmelse med fund af Bolinger (1978), Ohala (1983) og Gussenhoven (2002). Jeg har valgt at tage udgangspunkt i disse undersøgelser og derudfra afgrænse artiklens spørgsmål til det følgende: Når en deklarativ bliver brugt til at anmode om bekræftelse frem for at være en påstand, kan man så se denne funktionsforskel blive tydeliggjort ved, at ytringen bliver sagt i et højere stemmeleje? Formålet med artiklen er at be- eller afkræfte denne hypotese. Uanset resultatet vil det nemlig bringe os et skridt nærmere på besvarelsen af samtaleanalysens grundspørgsmål: Hvordan er menneskelig interaktion organiseret? Jo mere vi ved om samtaler, desto bedre kan vi blive til at undgå unødvendige misforståelser og dermed effektivisere vores kommunikation. Fra et andet perspektiv er det samtidig relevant for intonationsindlæringen i sprogundervisningen - både på dansk og måske også andre sprog. Med udgangspunkt i Grønnums danske intonationsmodel vil jeg i afsnit 2 starte ud med at beskrive definitionen af deklarative spørgsmål samt forskningen af dens prosodi. Her vil jeg samtidig præsentere empirien, nemlig hverdagssamtaler, og forklare, hvordan deklarative spørgsmål er fundet ved hjælp af teorierne reglen om bekræftelse (rule of confirmation), next turn proof procedure og nærhedspar (adjancency pairs). Herefter gennemgår jeg i afsnit 3 undersøgelsens fremgangsmåde og brugen af analyseredskabet, programmet Praat, samt præsenterer resultaterne af undersøgelsen. I afsnit 4 diskuteres og vurderes 1
5 Skrifter om Samtalegrammatik metodens brugbarhed, og afslutningsvis opsummeres artiklens pointer i afsnit 5, hvor der også perspektiveres til fremtidig forskning. 2. Teoretisk ramme I følgende afsnit vil jeg kategorisere spørgsmål samt definere og begrunde min afgrænsning til deklarative spørgsmål. Seneste forskning på området vil blive præsenteret, og med udgangspunkt i en undersøgelse lavet af Grabe et al. (2003) vil jeg begrunde og argumentere for vinklen af undersøgelsen. Jeg vil desuden beskrive indsamlingen af data og se på dilemmaet om oplæst eller spontan tale Introduktion - definitioner, afgrænsninger og sammenligninger Prosodi i tale tjener mange forskellige funktioner. Traditionelt set kunne det markere sætningstyper, men derudover kan det også fortælle noget om talerens humør, fysiske tilstand eller den interne organisering af samtalen, eksempelvis markering af afsluttende ytringer. Jeg har valgt at undersøge prosodien i spørgsmål på dansk med henblik på at tilføje ny viden om, hvad der markerer denne sætningstype. Haan (2002: 12) identificerer følgende ni primære spørgsmålstyper: ja/nej-spørgsmål, hv-spørgsmål, alternative spørgsmål, påhængsspørgsmål, deklarative spørgsmål, ekkospørgsmål, elliptiske spørgsmål, retoriske spørgsmål og inkorporerede spørgsmål. Heinemann (2010: 2704) bygger sin undersøgelse på følgende kategorisering af spørgsmål på dansk: hv-spørgsmål, alternative spørgsmål og ja/nej-spørgsmål med underkategorierne interrogative, deklarative og påhængsspørgsmål. Jeg har valgt at afgrænse min undersøgelse til at fokusere på deklarative spørgsmål på grund af deres funktionelle tvetydighed. Denne tvetydighed medfører, at prosodien i netop disse spørgsmål bliver betragtet som afgørende (Quirk et al. 1987:392, Huddleston 1994:428, Geluykens 1987:493; citeret i Haan 2002), og derfor mener jeg, at det er mere relevant og interessant at fokusere på deklarative spørgsmål. Men hvad er et deklarativt spørgsmål? Definition af deklarative spørgsmål og deres funktioner Et deklarativt spørgsmål er et spørgsmål, der hverken har syntaktiske eller leksikale markører til at vise dets spørgende funktion (Grønnum 2007: 1229, Heinemann 2010: 2705). Med andre ord, en sætning 2
6 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål uden omvendt ordstilling, påhængsspørgsmål eller spørgsmålsord til at markere at ytringen er et spørgsmål. På skrift afslører spørgsmålstegnet funktionsforskellen, men hvad der markerer forskellen i talesprog er endnu usikkert (Grønnum og Tøndering 2007: ). På baggrund af definitionen indeholder denne kategori ligeledes frasale spørgsmål, da deres funktion heller ikke er markeret. Det er usikkert, hvorvidt man bør inddrage frasale spørgsmål, fordi det er umuligt at vide, om de er elliptiske versioner af deklarative eller interrogative sætninger (Heinemann 2010: 2705). Af samme grund har jeg valgt at afgrænse denne undersøgelse til fulde deklarative spørgsmål. Heinemanns undersøgelse (2010: 2714) afslørede, at deklarative spørgsmål på dansk bliver brugt til at anmode om bekræftelse, indlede reparation, foreslå eller tilbyde samt stille spørgsmål ud i det blå (outloud) - aldrig anmodning om information. Deklarative spørgsmål bliver brugt i 23 % af tilfældene ved ja/nej-spørgsmål kun overgået af interrogative spørgsmål med 61 %. Det lyder måske af meget, men i forhold til engelsk er det ikke Sammenligning med engelsk Quirk et al. s (1985: 814) grammatik over det engelske sprog, samt Gunlogson (2002: 124), betragter interrogative spørgsmål som den mest almindelige og neutrale form for spørgsmål den prototypiske. De skriver også, at deklarative spørgsmål bliver markeret ved stigende intonation. Stivers (2010: 2773) undersøgelse af spørgsmål-svar sekvenser afslører dog, at deklarative spørgsmål er den hyppigst brugte form for ja/nej-spørgsmål og bliver brugt i 63 % af tilfældene. Interrogative spørgsmål er kun den næststørste gruppe og bliver brugt i 31 % af tilfældene. Den stigende intonation i deklarative spørgsmål blev til dels bekræftet af undersøgelsen. I 50 % af tilfældene blev der brugt en kraftigt stigende intonation, 32 % var mindre stigende og af de resterende 18 % havde alle, undtagen tre, faldende intonation (Stivers 2010: 2774). Et lignende resultat blev fundet på dansk af Grønnum og Tøndering (2007: 1231), hvor så meget som 33,06 % af deklarative spørgsmål havde faldende intonation. Det er dog ikke helt sammenligneligt, da prosodien i sætningstyper fungerer anderledes på dansk. 3
7 Skrifter om Samtalegrammatik 2.2. Intonationskonturer i danske deklarative spørgsmål I følgende afsnit vil jeg beskrive udviklingen i forskningen af prosodi i deklarative spørgsmål på dansk. Grønnum (1998: 308) fandt ud af, at der er en fin balance mellem sætningstype og intonation på dansk i oplæst tale. Jo mere syntaksen og/eller leksika afslører om spørgsmålsfunktionen, des mere ligner intonationskonturen en almindelig deklarativ, dvs. faldende. Se figur 1. FIGUR 1: Intonationskonturer i deklarativer (1); hv-spørgsmål (2); spørgsmål med omvendt ordstilling (3); deklarative spørgsmål (4) (Grønnum og Tøndering 2007:1229). Grønnum og Tøndering konstaterede dog i 2007, at dette til dels ikke var det samme i spontan tale. Alle sætningstyper fulgte mere eller mindre Grønnums oprindelige model, undtagen deklarative spørgsmål. 38 ud af 125 havde ikke den typiske vandrette kontur, men var derimod faldende og mange endda mere faldende end almindelige deklarativer. Om dette skriver Grønnum og Tøndering (2007: ): This is curious: One would expect that an utterance which has no overt lexical or syntactic markers of its interrogative function would have to have a prosodic cue, a non-declarative-statementlike intonation contour, to be perceived as a question. Det tyder på, at intonationskonturen ikke fungerer som funktionsmarkør i deklarative spørgsmål. Man kan derimod forestille sig andre markører, blandt andet den sidste stigning på den sidste stavelse med tryk, stemmelejeforskellen eller noget helt ikke-prosodisk som baggrundsviden om konteksten. Jeg har valgt at lægge fokus på stemmelejeforskellen. 4
8 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål Stemmelejeforskel som alternativ markør I følgende afsnit vil jeg begrunde og argumentere for, at stemmelejeforskellen kan være med til at markere funktionsforskellene i deklarativer. Grabe et al. (2003 og 2005) har gennem deres undersøgelser om prosodi i dialekter på engelsk fundet frem til, at der findes stor variation i intonationskonturer mellem personer fra forskellige dialekter, men også inden for det enkelte individ. Inden for samme dialekt kan man godt argumentere for, at intonationskonturerne er så ens, at det markerer sætningstype. Dog kan intonationskonturer variere ligeså meget mellem dialekter, som det gør mellem sprog (Grabe et al. 2003: 2). Folk er vant til at høre forskellige intonationskonturer, og derfor er det svært at forestille sig, at man afhænger af disse som sætningstypemarkør. Grabe et al. (2003 og 2005) valgte derfor i stedet at undersøge stemmelejeforskellen. Det vil sige, de ville finde ud af, om spørgsmål generelt ligger i et højere stemmeleje end påstande. Deres resultater bekræftede hypotesen: I alle syv dialekter var der en tydelig og konstant sammenhæng mellem stemmelejet og sætningstype. De fandt ud af, at i hv-, ja/nej og ekkospørgsmål lå tonen i et højere stemmeleje end påstandene, og at det var allerhøjest i deklarative spørgsmål (Grabe et al. 2003: 1, 11). Dette stemmer overens med undersøgelser lavet af andre sprog af Herman (1942), Ultan (1969), Bolinger (1978), Ohala (1983), Haan (2002) og Gussenhoven (2002), citeret i Grabe et al Eftersom dette fænomen er blevet fundet i flere sprog, diskuteres det, hvorvidt det er universelt (Grabe et al. 2003: 11 og Bolinger 1978: 515). En mulig forklaring kan man finde i Ohalas biologiske teori om frekvenskode (frequency code). Teorien beskriver sammenhængen mellem menneskets taleorganer og høj/lav tone, nemlig at en stor person har et større taleorgan og derfor taler i et lavere stemmeleje end en mindre person med et mindre taleorgan. Lavere stemmeleje forbindes derfor med dominans og aggressivitet, hvorimod højere stemmeleje forbindes med ydmyghed og at være laverestående (Ohala 1983: 7 og Gussenhoven 2002: 1-2). Denne teori skal dog tages med forbehold, da den ikke er dokumenteret med undersøgelser. Jeg mener, det er relevant at undersøge, om stemmelejeforskellen fungerer som markør for funktionsforskelle i deklarativer på 5
9 Skrifter om Samtalegrammatik dansk på baggrund af ovennævnte undersøgelser. Der er ifølge Grønnum og Tøndering (2007: ) opstået tvivl om, hvad der markerer deklarative spørgsmål, og eftersom fænomenet er meget udbredt, også i germanske sprog, er der god grund til at tro, at det samme system gør sig gældende på dansk. Desuden er stemmelejeforskellen en simplere funktionsmarkør end eksempelvis intonationskonturer, og man ser ofte, at den simple løsning også er den rigtige Metodiske overvejelser valg af empiri og præsentation For at udføre undersøgelsen og finde ud af om stemmelejeforskellen markerer deklarative spørgsmål på dansk, har jeg indsamlet data samt fundet deklarative spørgsmål i data. I følgende afsnit vil jeg redegøre for mine overvejelser omkring indsamlingen af data. Her er der blevet taget stilling til, hvorvidt jeg ville lave undersøgelsen med oplæst eller spontan tale, samt hvordan jeg har fundet deklarative spørgsmål og sluttelig en gennemgang af nogle overvejelser angående præsentationen Oplæst tale versus spontan tale Grønnum (1992 og 2007) analyserede i sine første undersøgelser oplæst tale, men har siden vendt sit fokus til spontan tale. Hun anerkender problematikken ved, at oplæst tale kan indeholde en vis form for unaturlighed, der kan have indflydelse på talerens prosodi. Hun argumenterer dog for, at formålet ikke er at give svar på alt om prosodien, men at få data der indeholder den ideelle, grundlæggende udtale af ytringer, der forhåbentlig er blottet for følelser. Med en sådan grundmodel af dansk prosodi kan man herefter arbejde videre ved at analysere spontan tale og forbedre modellen (Grønnum 1992: 15-16). Det spontane talekorpus, som Grønnum sidenhen har indsamlet og analyseret, kaldes DanPASS. Dette korpus består af både monologer og dialoger. Dialogerne blev optaget ved at sætte to talere i hver sit rum og snakke over høretelefoner for at opnå bedst lydkvalitet. Talerne skulle guide hinanden igennem et kort af en opfundet by samt rette fejl, der med vilje var placeret (Grønnum 2009: ). Denne opstillede situation er meget unaturlig, idet talerne ikke har visuel kontakt og skal løse opgaver i stedet for at tale fra hjertet. Grabe et al. (2003) baserede også deres undersøgelse af stemmelejeforskellen på oplæst tale. 6
10 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål En anden tilgang foreslås af samtaleanalysen, som understreger, at spontan tale er det vigtigste at analysere, hvis man vil finde frem til, hvordan samtaler er organiseret. En forskel fra oplæst tale er eksempelvis, at man i samtaler kan benytte sig af next turn proof procedure. Det vil sige, at man objektivt set ikke kan vurdere, hvilken funktion en ytring har, men at man kan finde dokumentation på dette i samtalepartnerens behandling af den forrige ytring (Hutchby and Woofit 2008: 13). Dette gensidige samarbejde for at undgå misforståelser er ikke så nødvendigt i oplæst tale, da det primære mål ikke er at kommunikere. Heraf mener jeg at kunne drage denne følgeslutning: Hvis en ytrings funktion er tvetydig, vil det være vigtigere for en taler i en naturlig forekommen samtale at markere funktionen, hvorimod en taler, der skal fokusere på at læse op, har mulighed for at udelade dette. Mit mål med undersøgelsen er netop at finde en funktionsmarkør og på denne baggrund, og på trods af hvad andre forskere har valgt at gøre, vurderer jeg, at det er mest relevant og nyttigt at analysere spontan tale. Desuden har jeg, modsat Grønnums DanPass-korpus, valgt samtaler, der er mere naturlige og forekommer i hverdagssituationer, eftersom det ifølge Schegloff (1998: 255) er bedst at studere prosodi i dens naturlige kontekst. Det næste, jeg har overvejet, er, hvordan jeg har fundet frem til de deklarative spørgsmål i samtalerne At finde deklarative spørgsmål Samtalerne, der bruges til analysen, har jeg fundet gennem det online korpus kaldet Samtalebanken. Derudover har jeg også fået adgang til et korpus kaldet AULing fra Afdelingen for Lingvistik ved Aarhus Universitet, hvor data er indsamlet af Jakob Steensig. Nedenfor vil jeg ud fra teorier beskrive, hvordan jeg har defineret et deklarativt spørgsmål i samtalerne. Alle spørgsmål forventer et svar, og stort set alle får et svar. Man kan dele spørgsmål og svar op i første par og andet par, ifølge teorien om nærhedspar (Sacks 1992: , Schegloff og Sacks 1973: 295). Det vil sige, at hvis en deklarativ i samtalen fungerer som et spørgsmål, kan man se det ved, at samtalepartneren henholdsvis beeller afkræfter spørgsmålet. Men eftersom et ja efter en deklarativ påstand også kan fungere som en anerkendelse af informationen, er 7
11 Skrifter om Samtalegrammatik denne klassificering ikke fejlfri. Af samme grund valgte Grønnum (2007: 1230) at udelade de tilfælde, hvor et ja betød jeg forstår, og denne metode vil jeg også benytte. Jeg har således kigget på alle tilfælde, hvor der kommer et ja eller nej og analyseret mig frem til, om dette var et svar, en forståelsesmarkør eller en fortsættelsesacceptmarkør (Steensig 2001: 268, 271, continuer, Schegloff 1982). Derudover kan man se på indholdet i deklarativen for at bekræfte dens spørgsmålsfunktion. Labov & Fanshel (1977: 100) identificerer reglen om bekræftelse (rule of confirmation) på følgende måde: If A makes a statement about B-events, then it is heard as a request for confirmation. Altså, hvis person A siger noget omkring person B s liv, vil det sige, at A ikke ved dette og derfor beder om at få en bekræftelse. (Se også Weber (1993) og Heritage & Roth (1995)). Hvis en deklarativ derfor indeholder information om B, og B herefter bekræfter, er det sikkert nok at sige, at denne ytring kan klassificeres som et deklarativt spørgsmål. Ved at anvende disse teorier fandt jeg frem til 14 deklarative spørgsmål, hvoraf alle er såkaldte B-events. Uddrag af samtalerne med deklarative spørgsmål har jeg valgt at kalde sekvenser og på bilag 1 findes en transskribering af alle sekvenserne. Følgende er et eksempel på en af sekvenserne, fokus- og sammenligningssætningen er henholdsvis markeret med fed skrift. (8) [Omfodbold] 272 *ANN: som- som alt så- æ: altså bare ka det der med penge 273 *ANN: ikk 274 *ANN: altså faktisk ka leve a:::f ja 275 *KIR: jo 276 *LIS: ja af ing enting 277 *ANN: altså når jeg fortæller hva jeg bruger i kostpenge så 278 der nogen de lige ved å falde om 279 (.) 280 *ANN: ø: så falder de i svime 281 *ANN: hhh så siger jeg jam det da: sgu da fordi jeg køber mad 282 *ANN: altså jeg skἡa hἡa noἡget å spi se hv er dag 8
12 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål 283 *LIS: nå- du mener du bruger 284 for mange 285 *ANN: ja jeg bruger for mange penge 286 altså efter jeg alene 287 *KIR: ja Præsentation I dette afsnit redegør jeg for nogle overvejelser omkring præsentationen af resultaterne, nemlig hvorvidt jeg skulle vælge en logaritmisk skala frem for lineær og gennemsnit frem for median. Mennesker hører logaritmisk, hvilket vil sige, at forskellen fra Hz ikke høres ligesom Hz på trods af, at der i begge tilfælde kun er 50 Hz i forskel. Hvis resultaterne blev opstillet i Hz, ville det derfor være svært at vide, hvornår en forskel i tallene er væsentlig for lytteren. Nolan (2003) sammenlignede Hz, semitoner, ERB, mel og Bark for at finde den skala, der bedst gengav, hvad mennesker hører, og konkluderede, at det var den logaritmiske skala, semitoner. Jeg har derfor valgt at fremstille resultaterne i semitoner ved hjælp af følgende formel: Semitoner = 12*ln(value(Hz)/reference(Hz))/ln(2) I ligningen står ln for naturlig logaritme. Det vil sige, at man først dividerer den ønskede værdi i Hz med en reference i Hz. Af dette tal tager man den naturlige logaritme og ganger så med 12, hvorefter man dividerer det tal med den naturlige logaritme til 2. Praat udregner semitoner med en reference på 100 Hz. Jeg bruger samme referencetal for at kunne bruge Praats målinger. Man skal derfor være opmærksom på, at hvis en tone ligger under 100 Hz, vil det blive vist ved negative semitonetal. Både medianen og gennemsnittet viser en middelværdi i data, men på så forskellige måder at det har været værd at overveje, hvilken passede bedst til netop disse data. I modsætning til gennemsnittet udregnes medianen ved at tage det midterste tal i en talrække. Det vil sige, at hvis der er store udsving, kan det give et mere korrekt bil- 9
13 Skrifter om Samtalegrammatik lede af middelværdien at bruge medianen. Et eksempel kan være: 3, 7, 8, 9, 83, hvor medianen er 8, men gennemsnittet er 22 (Woods et al. 1986: 27-31). I fokussætningen, sammenligningssætningen og den deklarative basislinje forekommer der ikke så store udsving, og derfor har jeg valgt at bruge gennemsnittet. Grabe et al. (2003) brugte desuden også gennemsnittet i deres undersøgelse. 3. Undersøgelsen I følgende afsnit vil jeg argumentere for og begrunde valget af samtaler, redegøre for undersøgelsens fremgangsmåde samt præsentere og diskutere resultaterne Valg af samtaler Baseret på diskussionen i afsnit 2.3. har jeg valgt at arbejde med spontane samtaler. Jeg fandt det ikke nødvendigt at optage samtalerne selv, da der allerede findes mange i samtalebanken, der kunne bruges til min undersøgelse. Det er dog ikke alle samtaler, jeg kunne bruge, og derfor har jeg udarbejdet følgende kriterier til valget af samtaler. Kvaliteten af lyden i samtalerne skal være i orden for at gøre analysen i Praat mulig. Der er eksempelvis nogle samtaler, der er optaget gennem en telefon, hvor den ene samtalepartners stemme brummer. Dette kan have en effekt på målingen af grundtonen (som jeg herefter vil referere til som f 0 ), og da det er denne måling, jeg skal bruge, var jeg nødsaget til at udelade disse samtaler. Nogle af de resterende samtaler er med tilhørende video, hvilket jeg har set som en fordel, men ikke en nødvendighed. Videoen har gjort det nemmere at orientere mig og følge med i samtalen, men sekvenserne er udelukkende blevet valgt på baggrund af det, der høres, og ikke det der ses. Prosodi kan også på dansk blive brugt forskelligt på diverse dialekter (Grønnum 1998: 305). Jeg er ikke klar over, om dette er tilfældet ved det fænomen, jeg undersøger, men da jeg leder efter en funktionsmarkør, der bruges i hele Danmark, har jeg valgt at medtage dialekter i undersøgelsen. Da undersøgelsen fokuserer på dansk, er det et kriterium, at deltagerne har dansk som modersmål. Dette vil dog udelukkende afhænge af min subjektive vurdering, da jeg ikke 10
14 Pitch (Hz) Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål har haft mulighed for at tage kontakt til samtaledeltagerne og få det be- eller afkræftet. Jeg har valgt samtaler, hvor der er mellem 2-4 deltagere for at undgå for meget overlap. De etiske aspekter ved indsamlingen af data er ligeledes blevet overvejet. Alle samtaledeltagerne har sagt god for at blive optaget, og navne på personer samt steder er blevet anonymiseret inden offentliggørelsen. På baggrund af overstående kriterier er jeg endt med at bruge følgende samtaler: Moedregruppen0, Anne og Beate, Studiegruppe, Omfodbold, AULing: DKKV:5, AULing: EURESDKA1, AULing: EURES- DKA3 og AULing: EURESDKA Fremgangsmåde I følgende afsnit vil jeg redegøre for fremgangsmåden. Jeg har valgt en empirisk undersøgelse, hvori udvælgelsen er kvalitativ og analysen kvantitativ. Metoden er inspireret af Grabe et al. (2003), men ikke efterlignet. Se afsnit 4 for forskellene samt en diskussion og vurdering af metodens brugbarhed. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i 14 sekvenser med deklarative spørgsmål. I de udvalgte sekvenser måler jeg i Praat henholdsvis f 0 i de deklarative spørgsmål (= fokussætningen), en foregående deklarativ påstand (= sammenligningssætningen) og den deklarative basislinje. Se figur 2 og 3 for et eksempel på fokussætningens og sammenligningssætningens f mener du bruger for mange Time (s) FIGUR 2: F 0 i fokussætningen i sekvens 8 11
15 Pitch (Hz) Skrifter om Samtalegrammatik ja ingen Time (s) FIGUR 3: F 0 i sammenligningssætningen i sekvens 8 For at afgøre om der er nogen forskel i stemmelejet, laver jeg først en lokal sammenligning mellem fokussætningens og sammenligningssætningens f 0. Denne lokale sammenligning er vigtig at inkludere i analysen, da det netop er her, taleren kan benytte sig af at lave en tydelig relativ forskel. Derefter laver jeg en global sammenligning mellem fokussætningens og den deklarative basislinjes f 0. Dette gør jeg for at klarlægge, om deklarative spørgsmåls stemmeleje er højere end deklarative påstande, som det var tilfældet i Grabe et al. s undersøgelse (2003: 1) Den tekniske del i Praat I dette afsnit vil jeg redegøre for, hvordan jeg har brugt Praat til at måle stemmelejet i henholdsvis fokus- og sammenligningssætning samt den deklarative basislinje. (Se også Boersma og Weenink (2000)). Kursiveringerne i afsnittet repræsenterer menuer og funktioner i Praat. Efter at have åbnet den pågældende fil har jeg redigeret og trukket de dele ud, som skulle bruges til analysen. Dette gjorde jeg ved at zoome ind i edit-vinduet og trykke file - extract selected sound (time from 0). Ved den deklarative basislinje har jeg trukket mere end én del ud og for at samle disse til en lydfil, markerede jeg dem alle sammen og trykkede combine concatenate. Jeg har trukket to minutters deklarative påstande ud til analysen. Ved enkelte sekvenser blev den dog lidt kortere, da der ikke var mere tale til rådighed. 12
16 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål Fokus-, sammenligningssætningen og den deklarative basislinjes lydfil har jeg derefter lavet stemmelejeanalyse af ved at trykke periodicity to pitch. Denne stemmelejeanalyse måler talerens/lydenes f 0, og disse udregninger kan desværre indeholde fejl. Det er derfor nødvendigt at åbne lydfilen og stemmelejeanalysen og sammenligne de to for at rette diverse fejl. Fejlene opstår blandt andet, fordi Praat måler eventuelle baggrundslyde til at være talerens f 0, hvis der f.eks. tales med creaky voice samt ved nogle fonemovergange og frikativer. Jeg har rettet disse fejl ved hjælp af menuen selection. Nogle fejl kunne rettes ved at bruge octave up/down og fith up/down eller en kombination af disse, og ved de resterende har jeg benyttet mig af unvoice. Ved hjælp af lydfilen har jeg bedømt, hvorvidt stemmelejeanalysen nu stemmede overens med det, der blev sagt. Disse rettelser i stemmelejeanalysen er subjektive. Til sidst trykkede jeg info om stemmelejeanalysen, og derudfra har jeg fundet gennemsnittet i semitoner Resultater I følgende afsnit præsenteres resultaterne af undersøgelsen og dernæst bliver de diskuteret inklusiv en mere dybdegående analyse af nogle af sekvenserne. Resultaterne præsenteres i form af to figurer, der henholdsvis viser den lokale og globale sammenligning. Den tykke streg i midten af diagrammet repræsenterer nul, og de enkelte ruder ved hver sekvens viser, hvor stor forskellen er i gennemsnittet fra fokussætningen til henholdsvis sammenligningssætningen eller den deklarative basislinje. Ved positive værdier er fokussætningen højere i stemmeleje og ved negative værdier er den lavere i stemmelejet. 13
17 Semitoner Skrifter om Samtalegrammatik Forskel i semitoner fra 0 7,27 1,98 3,38 1,35 2,02 1,4 3,05 0,48-1,43-3,09-9, Sekvensnummer FIGUR 4: Lokal sammenligning mellem fokussætning og sammenligningssætning. Ud fra figur 4 kan man se, at 8 ud af 11 sekvenser (72,72 %) ligger i et højere stemmeleje end sammenligningssætningen. I gennemsnit er de højere med 2,61 semitoner. Der forekommer to store udsving ved henholdsvis sekvens 2 med -9,76 semitoner og sekvens 9 med 7,27 semitoner, men derudover ligger forskellen mellem 0-4 semitoner. Bemærk, at det i sekvens 5, 7 og 14 ikke har været muligt at lave en lokal sammenligning på grund af, at sammenligningssætningen lå for langt tilbage i samtalen, se afsnit Ud fra de sekvenser, der har opfyldt betingelserne for en lokal sammenligning, ser man en tendens til, at deklarative spørgsmål ligger i et højere stemmeleje end den foregående ytring. 14
18 Semitoner Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål Forskel i semitoner fra 0 2,01 1,75 2,38 0,57 0,6 1,27 1,43-0,3-1,92-1,47-2,07-1,19-1,21-2, Sekvensnummer FIGUR 5: Global sammenligning mellem fokussætning og talerens deklarative basislinje. I figur 5 ser man, at 7 ud af 14 sekvenser (50 %) ligger i et højere stemmeleje end den deklarative basislinje. I gennemsnit er de højere med 1,43 semitoner. De tre sekvenser uden lokal sammenligning er inkluderet i denne figur, og alle tre fokussætninger ligger i et lavere stemmeleje end den deklarative basislinje. Derfor ligger fordelingen altså på 50 %. Bortset fra sekvens 4 og 10 ligger sekvenserne enten i et højere eller lavere stemmeleje i begge sammenligninger. Sekvens 4 ligger i et lavere stemmeleje i den lokale sammenligning, men i et højere stemmeleje i den globale sammenligning. Det samme gælder sekvens 10, bare omvendt. De 9 andre sekvenser opfører sig umiddelbart ens i begge sammenligninger, og derfor kan man måske forvente, at sekvens 5, 7 og 14 også ville have ligget i et lavere stemmeleje ved den lokale sammenligning, eftersom de gør det ved den globale sammenligning. Hvis dette er tilfældet ligger kun 8 ud af 14 sekvenser (57,14 %) i et højere stemmeleje i figur 4. Det skal dog tages med forbehold, da de to analyser ikke er helt sammenlignelige, og af samme grund har jeg valgt ikke at drage nogen konklusioner ud fra denne formodning. Umiddelbart viser resultatet i figur 4, at der er en tendens til, at deklarative spørgsmål ligger i et højere stemmeleje end den forudgående ytring, og at man derfor benytter sig af den relative forskel til at markere funktionen. Figur 5 viser derimod, at det er arbitrært om stemmelejet ligger over eller under, hvis man sammenligner med 15
19 Skrifter om Samtalegrammatik personens deklarative basislinje. Dette resultat adskiller sig fra Grabe et al. s (2003: 1) resultater fra engelsk, hvor gennemsnittet af stemmelejet i spørgsmål altid var højere end i påstande Diskussion af resultater Jeg vil her diskutere analytiske problemstillinger samt nogle faktorer ved de enkelte sekvenser, der kan have haft en indflydelse på resultaterne. Analytiske problemstillinger Eftersom der ofte forekommer overlap i naturlige samtaler, er sandsynligheden for, at jeg kan undgå dette meget lille. Jeg kan ikke udregne stemmelejet som normalt i disse tilfælde, da jeg kan risikere, at det stemmeleje, som Praat måler, faktisk er fra den anden taler, end den jeg har fokus på. Dette sker, fordi Praats algoritme gør, at den altid vil finde det stemmeleje, der er højest. For at løse dette problem har jeg valgt at trække de dele ud af fokus- eller sammenligningssætningen, hvor der er overlap, således at jeg er sikker på, det kun er den valgte talers stemmeleje, der bliver målt. Det er en vurderingssag, hvor meget af fokussætningen der skal være til stede, før jeg kan benytte denne metode. Jeg har som udgangspunkt besluttet, at der mindst skal være ca. 2/3 dele til stede uden overlap. Hvis der er overlap gennem hele fokussætningen, kan jeg desværre ikke bruge denne metode og har udeladt sådanne tilfælde. Det er på ingen måde usandsynligt, at den ytring, taleren har sagt før fokussætningen, er et spørgsmål. Men da mit mål er at sammenligne fokussætningen lokalt med en foregående ytring, der er en påstand, har jeg måttet tage stilling til, hvad der kan gøres i disse tilfælde. Som udgangspunkt har jeg valgt at gå længere tilbage i samtalen og finde den påstand, som taleren siger sidst, dvs. jeg springer over nogle ytringer, hvis de er spørgsmål. Jeg er dog kommet ud for, at jeg skal meget langt tilbage i samtalen for at finde denne påstand. Det kan resultere i, at det måske ikke længere er relevant at sammenligne fokussætningen med denne, da det ikke er lokalt. Jeg har derfor valgt kun at springe over én ytring, og hvis der skal søges længere tilbage i samtalen end dette, har jeg konstateret, at en lokal 16
20 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål sammenligning ikke er mulig. Jeg har ikke udelukket sekvenserne fra undersøgelsen, da det stadig er muligt at analysere dem globalt. Problemstillinger angående sekvenserne Funktionen i fokussætningen i sekvens 8 og 13 adskiller sig fra de andre. De fungerer begge som formuleringer (fomulation, se Heritage 1985: 100), idet de (re)formulerer det, den anden taler har sagt, med det formål at få bekræftet om de har forstået det rigtigt. Man kunne forestille sig, at der måske i disse tilfælde er behov for en yderligere markering. Dog ligger sekvens 8 s stemmeleje højere og sekvens 13 s lavere, hvilket ikke giver udtryk for, at det er tilfældet. I samtalen, hvori sekvens 2 optræder, er der opstået en misforståelse omkring den enes uddannelse, og da denne opklares, bliver der sagt okay som udtryk for, at han nu har forstået. Efter min vurdering ligger ytringen af samme grund i et højt stemmeleje. Ytringen er brugt som sammenligningssætning, da der efterfølgende kommer et deklarativt spørgsmål, hvilket kan forklare den store forskel på 9,76 semitoner, vi ser i figur 4. Dog viser figur 5, at stemmelejet i fokussætningen også ligger lavt i forhold til den deklarative basislinje. Sådanne tilfælde vidner om, at selvom der ifølge figur 4 er en tendens til en lokal stemmelejeforskel, kan faktorer i den enkelte situation også spille en vigtig rolle. Ønsket om at opnå en så lokal sammenligning som muligt har resulteret i, at sekvens 2, 3, 6, 9, 10 og 11 har korte sammenligningssætninger bestående af kun et enkelt ord eksempelvis ja eller okay. Ligesom i den deklarative basislinje var udgangspunktet, at jeg ville finde ytringer med grundled og verballed for at være sikker på, at det var en deklarativ påstand, jeg sammenlignede med. Dog fandt jeg, at den sidstnævnte ytring ofte var et enkelt ord, og derfor blev jeg konfronteret med valget om, hvorvidt jeg skulle ændre dette kriterium og bruge den sidstnævnte ytring, eller om jeg skulle søge længere tilbage i samtalen. Da målet netop er at lave en lokal sammenligning, vurderede jeg, at det er mere relevant at måle den sidstnævnte ytring, på trods af at denne i mange tilfælde hverken havde grundled eller verballed, dog stadig med det kriterium at ytringen ikke havde spørgsmålsfunktion. Alle sammenligningssætninger ligger derfor forholdsvis tæt på fokussætningen undtagen ved sekvens 1 og 10, hvor jeg har måttet springe over en ytring, der var et spørgsmål. 17
21 Skrifter om Samtalegrammatik Meningen med at lave en lokal sammenligning var, at taleren kunne bruge den relative stemmelejeforskel fra den sidstnævnte ytring til at markere funktionen. Men stemmelejet i ytringer af ét ord er måske lavere end i lange sætninger, fordi der her forekommer flere trykstavelser og eventuel placering af fokus og kontrast. Ud fra denne undersøgelse kan man se, at der ikke er et entydigt svar på, om stemmelejeforskellen bruges til at markere funktionen i deklarative spørgsmål. Der viser sig dog en tendens. Dette resultat giver anledning til igen at overveje andre potentielle markører. Grønnum og Tøndering (2007: 1232) fandt ingen tegn på, at bevægelsen på den sidste trykstavelse (final rise) kunne fungere som markør. Derimod fandt Heinemann (2010: 2706), at alle de deklarative spørgsmål, der var i hendes undersøgelse, var af typen b-events. Det vil sige, i alle tilfældene blev de brugt til enten at bede om en udspecificering af noget, der var blevet sagt, eller fordi noget har været så overraskende, at der har været behov for en bekræftelse. Dermed konkluderer hun, at: this epistemic orientation appears to be sufficient for the co-participant to interpret the declaratives as questions, even though they are neither syntactically nor prosodically marked (Heinemann 2010: 2706). Alle sekvenserne i denne undersøgelse var også B-event med enten et mål om udspecificering eller genbekræftelse. Det giver udtryk for, at konteksten i samtalerne kan være nok til at markere spørgsmålsfunktionen i deklarativer. Dog viser resultaterne af denne undersøgelse en tendens til, at stemmelejet også kan bruges som markør. Det lægger op til, at der eventuelt benyttes mere end én markør, eller at der i forskellige situationer benyttes forskellige markører. 4. Diskussion af metoden I følgende afsnit diskuterer jeg problemstillinger og fejlkilder i forbindelse med metoden. Diskussionen er delt op i samtalerne, analysen, forskelle fra Grabe et al. s undersøgelse, og til sidst vil jeg på baggrund af denne diskussion vurdere, hvorvidt min metode er brugbar. 18
22 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål 4.1. Samtalerne Diskussion omhandlende samtalerne inkluderer udvælgelsen af samtaler, problemer ved spontan tale samt indsamlingen af deklarative spørgsmål. Jeg har brugt de deklarative spørgsmål, der er fundet i de samtaler, jeg har lyttet igennem. Udvælgelsen af samtaler er baseret på opsatte kriterier, se afsnit 3.1., og dermed er der samtaler, der med vilje er blevet udeladt. På grund af tidsmæssige årsager er der derudover også samtaler, der levede op til kriterierne, som ufrivilligt er blevet udeladt. Dette er beklageligt, da denne udvælgelse kan have en effekt på resultaterne, eftersom eventuelle deklarative spørgsmål i de øvrige samtaler måske har en anden prosodi. Dog er udvælgelsen sket forholdsvis arbitrært. Mængden af samtaler er forholdsvis lille, og det kan være misvisende at drage en entydig konklusion ud fra en samling på 14 deklarative spørgsmål. Derimod kan man konkludere, om tendensen går i den ene eller anden retning, og om det er noget, der er grobund for at undersøge nærmere. Metoden er desuden eksplorativ, da den ikke er brugt før, og en del af undersøgelsens mål er at finde ud af, hvorvidt metoden er brugbar. Et aspekt ved undersøgelsen, der kan have stor indflydelse på resultaterne, er de data, jeg har valgt at bruge; nemlig spontan tale. Talerne befinder sig i hverdagssituationer og deres humør, følelser og interne forhold er uden tvivl ikke udeladt fra optagelserne. Dette er en fordel, fordi det giver et troværdigt resultat af, hvordan man i virkelige situationer bruger sproget. Det kan også være en ulempe, idet humøret har indflydelse på talerens prosodi. For eksempel hvis taleren griner i sammenligningssætningen, hvilket kan resultere i, at stemmelejet ligger relativt højere, end hvad det ellers ville have gjort. Dermed kan en lokal sammenligning bære præg af humøret, og eventuelle funktionsmarkører blive udeladt. Men kan man udelade noget, der måske aldrig har været til stede? Hvis humørets effekt skjuler funktionsmarkører, er det måske nærmere et tegn på, at deres tilstedeværelse, eller mangel på samme, ikke er altafgørende for forståelsen. Ellers ville man måske også finde flere misforståelser i samtaler, da man ikke kan udelade følelser fra tale end ikke oplæst tale. 19
23 Skrifter om Samtalegrammatik I søgningen efter deklarative spørgsmål overvejede jeg, som tidligere nævnt, om et ja eller et nej efter en deklarativ kunne fungere som en forståelses- eller fortsættelsesacceptmarkør. Jeg mener ikke, dette er en fejlkilde, da det er en intersubjektiv vurdering, idet de enkelte subjekter (talerne i samtalen og mig) hver især har opnået enighed og kan dermed betegnes som en objektiv sandhed Analysen I enkelte sekvenser har der været overlap i fokus- og sammenligningssætningen, og i disse tilfælde har jeg udeladt de dele med overlap fra undersøgelsen. Det kan dog være, at disse dele kan have påvirket resultaterne. Dette er en af ulemperne ved at analysere spontan tale. En løsning på dette kunne være at samle flere sekvenser sammen og udelukke dem, der indeholdt overlap. Hvis man forestillede sig, at dataenes prosodi fulgte Grønnums danske intonationsmodel fuldt ud, jævnfør afsnit 2.2., ville det ikke være besynderligt, at gennemsnittet af stemmelejet i deklarative spørgsmål lå i et højere niveau. Det kunne derfor være en god idé at tilføje fokus- og sammenligningssætningens intonationskonturer i analysen og vurdere, hvorvidt dette er tilfældet. I modsætning til Grønnum og Grabe et al. s empiri er lydoptagelserne i denne undersøgelse måske af mindre god kvalitet, eftersom det ikke nødvendigvis er optaget i et studie og med professionelt udstyr. Der har blandt andet været baggrundsstøj, og nogle talere har også talt meget med creaky voice. Et subjektivt aspekt ved analysen er udregningerne af f 0 i Praat. De rettelser, der er blevet foretaget, er lavet ud fra min egen hørelse og vurdering af, hvordan noget bliver sagt. Resultaterne kan af samme grund variere lidt, afhængigt af hvem der har lavet undersøgelsen. Men formodentlig ikke så meget, at der er tale om en fejlkilde Forskelle fra Grabe et al. s undersøgelse Jeg vil her redegøre for nogle af de metodeforskelle, der er mellem denne undersøgelse og Grabe et al. s (2003) undersøgelse. I analysen valgte Grabe et al. (2003: 3-4) at udelukke visse dele af f 0, blandt andet de steder hvor der forekommer uro på grund af fonemovergange. De brugte lydstyrken til at bedømme vigtigheden af en ytring og udelukkede tilfælde, hvor f 0 var utydelig, fordi disse ikke kunne bruges til at lave en god model. De gjorde områder, hvor f 0 20
24 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål ikke var særlig periodisk, mindre vigtig og klippede alle intonationskonturer ned til at have samme længde. Intuitivt mener jeg, at deres beskæringer i f 0 kan have en god effekt, for hvis man tager højde for lydstyrke og ufrivillige toner, får man et bedre billede af den besked, taleren vil sende. På den anden side hører lytteren også toner ved fonemovergange, og det kan være forskelligt fra person til person og situation til situation, hvorvidt man finder stille tale vigtigt. Nogle af forskellene skyldes igen, at de har brugt oplæst tale. Det ville ikke være muligt at give intonationskonturerne samme længde i spontant talte sætninger, da de varierer for meget i længden. Desuden gjorde de dette for at gøre intonationskonturerne mere sammenlignelige, og da jeg ikke har inkluderet dem i min analyse, er dette irrelevant. Et kritikpunkt er deres udelukkelse af f 0 på baggrund af, at den ikke ville passe ind i en model. Jeg ville hellere forsøge at rette f 0 til, hvis den var utydelig, frem for at udelukke den helt. Det er en ukorrekt måde at sortere i ens data på, da det kan have indflydelse på resultaterne Endelig vurdering af metoden På baggrund af denne diskussion vurderer jeg, at nogle aspekter ved metoden kunne gøres anderledes for at få mere korrekte resultater. Deriblandt kan nævnes: udvælgelsen af data; tilføjelser af en analyse af intonationskonturer for at sikre sig, at resultaterne ikke skyldes andre faktorer; indsamling af flere sekvenser så det er muligt at opstille krav om, at der ikke forekommer overlap i fokus- og sammenligningssætningen, samt at det skal være muligt at lave en lokal sammenligning. På trods af enkelte problemer ved at analysere spontan tale, såsom humørets indflydelse og kvaliteten af optagelserne, vil jeg stadig argumentere for, at dette er det mest korrekte, da det giver et bedre billede af, hvordan sproget bliver brugt i almindelige samtaler og ikke i opstillede situationer. Man bør i stedet søge at overkomme disse problemer ved eksempelvis at finde og optage hverdagssituationer, der i forvejen opstår i gode lydisolerede rum. Overordnet vurderer jeg, at metoden har været brugbar til at vise eksistensen af en eventuel tendens, men for at konkludere videre på disse resultater, mener jeg, det er nødvendigt at udvide undersøgel- 21
25 Skrifter om Samtalegrammatik se med flere sekvenser og nogle ændringer i metoden, som beskrevet ovenfor. 5. Konklusion Denne artikel har kastet lys over funktionsmarkører i danske deklarative spørgsmål. Deklarative spørgsmåls funktion markeres hverken leksikalt eller syntaktisk, og derfor er prosodien blevet overvejet som en mulig funktionsmarkør. Grønnums intonationsmodel (1998: 308) forsøger at give et billede på sætningstypers intonationskonturer i oplæst tale, og heri ser man, at deklarative spørgsmåls intonationskontur er vandret. Dog fandt Grønnum og Tøndering (2007), at i 1/3 af tilfældene fulgte deklarative spørgsmål i spontan tale ikke modellen. Grabe et al. s (2003) undersøgelse viser, at det kan være mere relevant at undersøge stemmelejeforskellen end intonationskonturer, da de fandt, at stemmelejet var højere i spørgsmål end ved påstande - især ved deklarative spørgsmål. Denne undersøgelse har haft til formål at finde ud af, om dette var tilfældet på dansk. Hypotesen er hverken blevet be- eller afkræftet. Der er ikke fundet belæg for at konkludere, at stemmelejeforskellen fungerer som funktionsmarkør i danske deklarative spørgsmål, men til gengæld viser den lokale sammenligning en tendens i retning af, at dette kunne være tilfældet. Hvis hverken leksikalske, syntaktiske eller prosodiske faktorer markerer funktionen, hvad gør så? Heinemann (2010) argumenterer for, at konteksten er nok for samtaledeltagerne til at bedømme, hvorvidt noget er ment som et spørgsmål. Alle deklarative spørgsmål i denne undersøgelse er af typen B-events og understøtter dermed denne teori. Metoden er ny og gennem diskussionen er jeg kommet med forslag til forbedringer. For at be- eller afkræfte hypotesen yderligere kunne man udvide undersøgelsen med disse forbedringer. Det ville desuden være relevant at opstille forsøg til det formål at finde ud af, om konteksten fungerer som funktionsmarkør samt interessant at inddrage ansigtsretning og udtryk. 22
26 Anne Bisgaard Pedersen: Prosodi i deklarative spørgsmål Referencer Boersma, P. & Weenink, D. J. M Praat: Doing phonetics by computer. Tilgængelig: Bolinger, D Intonation across languages. In: Greenberg, J. Universals of Human Language. Vol. 2. Palo Alto: Stanford University Press: Geluykens, R Raising questions: question intonation revisited. A reply to Batliner and Oppenrieder. Journal of Pragmatics 13: Grabe, E., Kochanski, G. & Coleman, J Quantitative Modelling of Intonational Variation. Proceedings of Speech Analysis and Recognition in Technology, Linguistics and Medicine Poznań: Adam Mickiewicz University. [NB. The publication process of the volume has been delayed. The paper is available at < Tilgængelig: Grabe, E., Kochanski, G. & Coleman, J The intonation of native accent varieties in the British Isles: potential for miscommunication? In: Dziubalska- Kolaczyk, K. & J. Przedlacka (eds) English pronunciation models: a changing scene. Oxford: Peter Lang. Grønnum, N The Groundworks of Danish Intonation. An Introduction, Copenhagen: Museum Tusculanum Press. Grønnum, N Fonetik og Fonologi. Almen og Dansk. Copenhagen: Akademisk forlag. Grønnum, N Dansk intonation. In: Holmen, A., Glahn, E., Ruus, H. (Eds.), Veje til dansk - forskning i sprog og sprogtilegnelse. Akademisk Forlag, pp Grønnum, N. & Tøndering, J Question intonation in non-scripted Danish dialogues. In: Proceedings of the XVIth International Congress of Phonetic Sciences Saarland University, Saarbrücken, pp Grønnum, N A Danish phonetically annotated spontaneous speech corpus (DanPASS). Speech Communication 51:
27 Skrifter om Samtalegrammatik Gussenhoven, C Intonation and interpretation: Phonetics and Phonology. In: Bel, B. & I. Marling (eds.), Proceedings of the Speech Prosody 2002 Conference, Aix-en-Provence: Laboratoire Parole et Language. Gunlogson, C Declarative questions. Proceedings from Semantics and Linguistic Theory, 12, Haan, J Speaking of questions. Utrecht: LOT. Heinemann, T The question-response system of Danish. Journal of Pragmatics, 42(10): Heritage, J Analyzing news interviews: aspects of the production of talk for an overhearing audience. In: T. Van Dijk, (ed.), Handbook of Discourse Analysis, Volume 3: Discourse and Dialogue, London: Academic Press, Heritage, J. & Roth, A Grammar and institution: questions and questioning in the broadcast news interview. Research on Language and Social Interaction. 28(1): Hutchby, I. & Woffitt, R Conversation Analysis. Cambridge: Polity Press. Labov, W. & Fanshel, D Therapeutic discourse: Psychotherapy as conversation. New York: Academic Press. Nolan, F Intonational equivalence: an experimental evaluation of pitch scales. Proceedings of the 15 th International Congress of Phonetic Sciences, Barcelona: Ohala, J Cross-language use of pitch: an ethological view. Phonetica. 40(1): Quirk, R., Greenbaum, S., Leech, G. & Svartvik, J A Comprehensive Grammar of the English Language. London: Longman. Sacks, H Lectures on Conversation, Volume 1 and Volume 2. Oxford: Blackwell. Samtalebanken. URL: Tilgængelig:
Prosodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereSkrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 4
S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 2, nr. 4 Grønt lys efter præ-anmodninger i dansk talesprog Karen Brøcker Skrifter om Samtalegrammatik 2: 4 2015 ISSN 2445-7256 Skrifter om Samtalegrammatik (SoS)
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereS.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 3
S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 1, nr. 3 Skrifter om Samtalegrammatik "Ej hvor fint" - en undersøgelse af den danske interjektion ej Emilie Tholstrup Skrifter om Samtalegrammatik 1: 3 2014 ISSN
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereSkrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 6
S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 2, nr. 6 Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN ( Danish talk-in-interaction ).
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereOpgavekriterier Bilag 4
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereDe skriftlige eksamensgenrer i engelsk
De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereAarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012
Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereAndengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011
Andengradsligninger Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Læs mereTIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING
TIPS OG TRICKS I PROJEKTSKRIVNING FORMELLE KRAV TIL RAPPORTEN Længde: Bilag: 5-10 sider (med font str. svarende til Times New Roman 12) Hvis det ønskes kan evt. ekstra figurer, specifikke udregninger,
Læs mereProjekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet
Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereTest Plan Vi har testet brugervenligheden på vores applikation, Bloodstream. Testen vil vise et forløb gennem applikationen og dens funktioner.
Side 1 Indhold Test Plan... 3 Overall objectives for the study... 3 Research questions... 3 Location and setup... 3 Recruiting participants... 4 Methodology... 5 We will use a between-subjects design...
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereHvad er skriftlig samfundsfag. Redegør
Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...
Læs mere29-09-09. Diskursrelationer
Diskursrelationer Diskursrelationer Diskurs = sammenhæng af udsagn, idéer, definitioner e.l. som udgør kernen i fx en samtale el. et ræsonnement; (DDO) Diskursrelationer Diskurs = sammenhæng af udsagn,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereTransskribering af interview 5
Transskribering af interview Interviewguiden er udarbejdet med udgangspunkt i de af Bryman (0) opstillede guidelines til kvalitative semistrukturerede dybdeinterviews. Spørgsmålene i interviewguiden inddeles
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereIndholdsanalyse af opgaver
Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mereS.O.S. Skrifter om samtalegrammatik. Årgang 4, nr. 3
S.O.S. Skrifter om samtalegrammatik Årgang 4, nr. 3 Skrifter om Samtalegrammatik En samtaleanalytisk undersøgelse af respons i forbindelse med formatet hva hedder det Olja Hedelund Clausen & Nikoline Pedersen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereAnmeldelse: Digital journalistik en bog af Aske Kammer
Anmeldelse: Digital journalistik en bog af Aske Kammer Af Lars K Jensen Anmeldelsen blev oprindeligt udgivet på larskjensen.dk Aske Kammer Digital journalistik. Samfundslitteratur,110 sider, 1. udgave
Læs mereEksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation
Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereVideo, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation
Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 10 Uge 17-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereNotat om underleverandører af software til medicinsk udstyr Specielt med fokus på fortolkere, hvor nyt udstyr let kan genereres
December 2018 Notat om underleverandører af software til medicinsk udstyr Specielt med fokus på fortolkere, hvor nyt udstyr let kan genereres Af Carsten Jørgensen FORCE Technology Venlighedsvej 4 2970
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereEn statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen
Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereSynopsis oplæg. - et bud på hvordan en synopsis kan skrives. Åben Universitet 2008. Center for Visual Cognition @ www.psy.ku.
Synopsis oplæg - et bud på hvordan en synopsis kan skrives Åben Universitet 2008 Synopsisskrivning Introduktion Hvad er en synopsis Krav Disposition Formalia Synopser og feedback Spørgsmål I er, som altid,
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereVinkelrette linjer. Frank Villa. 4. november 2014
Vinkelrette linjer Frank Villa 4. november 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereOpgavens argumentation
Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereEvalueringsnotat. Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud
Evalueringsnotat Værktøj til systematisk tidlig opsporing af kronisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser på botilbud Udarbejdet juni 2018 af partner Andreas Lindemann, Promentum A/S, for INDHOLD
Læs mereVildledning er mere end bare er løgn
Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS
DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from
Læs mereODENSE KOMMUNE RAPPORT
ODENSE KOMMUNE RAPPORT SEBASTIAN BUDDE CHRISTENSEN NETEC IVS UDARBEJDET TIL Odense Kommune CVR: 35209115 NETEC IVS A Skæringvej 88, 8520 Lystrup W kontakt@netec.dk, www.netec.dk P +45 60 21 08 33 AFLEVERET
Læs merePeriodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum
Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet
Læs mereHvad er formålet med en VTV-rapport?
Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mere