DDA 06I 2006 MÅNEDSOVERSIGT JUNI MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

Transkript

1 DDA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 6I 26 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK MÅ NEDSOVERSIGT JUNI

2 DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT JUNI 26 I 26 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 5 euro pengeseddel

3 Den Europæiske Centralbank, 26 Adresse Kaiserstraße 29 D-6311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D-666 Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Telex ecb d s direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikkekommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne var den 7. juni 26. ISSN ISSN (online)

4 INDHOLD LEDER 5 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 9 Forhold uden for euroområdet 9 Den monetære og finansielle udvikling i euroområdet 17 Priser og omkostninger 53 Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 61 Udviklingen i de offentlige finanser 7 Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab 75 Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 79 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET BILAG Kronologisk oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag Target-systemet (Trans-European Automated Real-Time Gross settlement Express Transfer) Den Europæiske Centralbanks publikationer siden 25 Ordliste S1 I III VII XIII Bokse: 1. Beregning af den globale vækst: Har vægtene betydning? Inflationsprognoser udledt af monetære indikatorer Likviditetsforhold og pengepolitiske operationer fra 8. februar til 9. maj Udviklingen i sammensætningen af aktieindeks i euroområdet og USA Udviklingen i indtjening og gearing i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet Arten af og udviklingen i afog nedskrivninger på lån til husholdningerne i euroområdet 5 7. Seneste tendenser i boligpriserne i euroområdet Pålideligheden af skønnene over BNP-væksten i euroområdet og komponenterne i BNP Holdbare offentlige finanser i stabilitetsprogrammerne: Vurdering i Ecofin-Rådets udtalelser Tekniske antagelser Prognoser udarbejdet af andre organisationer 78 3

5 FORKORTELSER LANDE BE CZ DK DE EE GR ES FR IE IT CY LV LT LU Belgien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg HU MT NL AT PL PT SI SK FI SE UK JP US Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA ANDRE FORKORTELSER BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks HWWA Hamburg Institute of International Economics ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NACE Rev. 1 Generel nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab NCBer Nationale centralbanker PPI Producentprisindeks SITC Rev. 3 International varefortegnelse for udenrigshandel (3. reviderede udgave) ULCM Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren ULCT Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4

6 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 8. juni 26 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 2,75 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev ligeledes forhøjet med 25 basispoint til henholdsvis 3,75 pct. og 1,75 pct. Beslutningen afspejler de opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt, som Styrelsesrådet identificerede i forbindelse med både den økonomiske og den monetære analyse. Denne yderligere opstramning af den ekspansive pengepolitik er således med til at sikre, at de langsigtede inflationsforventninger i euroområdet fortsat holdes fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med prisstabilitet. En sådan forankring er en forudsætning for, at pengepolitikken også fremover kan bidrage til at fremme økonomisk vækst og jobskabelse i euroområdet. Samlet set befinder s officielle renter sig også efter denne renteforhøjelse på et historisk lavt niveau, likviditeten er rigelig og pengepolitikken er fortsat ekspansiv. På baggrund af udsigterne for prisudviklingen og den dynamiske vækst i pengemængden og kreditgivningen i euroområdet vil Styrelsesrådet også fremover følge udviklingen nøje for at sikre prisstabilitet på mellemlangt og langt sigt. Hvad angår den økonomiske analyse, er alle de vigtigste indikatorer for den økonomiske aktivitet, som er offentliggjort på det seneste, positive. I henhold til Eurostats første skøn var væksten kvartal-til-kvartal i realt BNP,6 pct. i euroområdet i 1. kvartal 26 mod,3 pct. i det foregående kvartal. Den indenlandske efterspørgsel bidrog markant til denne vækst. I overensstemmelse med forventningerne begyndte væksten i realt BNP således at stige igen i de første måneder af 26, hvilket bekræfter Styrelsesrådets vurdering af, at den økonomiske vækst er ved at blive bredere funderet og mere holdbar. Vurderingen støttes endvidere af oplysninger om aktiviteten i 2. kvartal (fx forskellige tillidsundersøgelser og indikatorbaserede skøn), som fortsat er opmuntrende. På længere sigt og på trods af olieprisstigningernes indvirkning er forholdene stadig til stede, for at væksten i euroområdet kan forblive tæt på den potentielle trendvækst. Væksten i de økonomier, som er euroområdets vigtigste handelspartnere, er fortsat robust og understøtter euroområdets eksport. Det forventes, at væksten i investeringsaktiviteten fortsætter med at nyde godt af de gunstige finansieringsvilkår, en forbedret indtjening og øget effektivitet i virksomhederne samt omstruktureringer af balancen. Forbrugsvæksten skulle fortsat gradvist tiltage og følge udviklingen i den disponible realindkomst, i takt med at arbejdsmarkedssituationen gradvis forbedres. Disse udsigter afspejles også i de makroøkonomiske fremskrivninger, som eurosystemets stab har udarbejdet i juni, og som giver yderligere input til Styrelsesrådets analyse af udsigterne for den økonomiske aktivitet. Ifølge fremskrivningerne kommer den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP til at ligge mellem 1,8 pct. og 2,4 pct. i 26 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 27. Fremskrivningen af væksten viser en stort set uændret vækst i 26 i forhold til de fremskrivninger, som s stab udarbejdede i marts 26, mens væksten i 27 skulle blive en smule lavere. Årsagen hertil er først og fremmest den senere tids olieprisstigninger. De senest offentliggjorte prognoser fra en række internationale organisationer og private institutioner tegner stort set det samme billede. Styrelsesrådet er af den opfattelse, at de risici, der findes for fremskrivningerne af den økonomiske vækst, stort set er balancerede, mens de langsigtede nedadrettede risici hovedsagelig vedrører potentielle yderligere olieprisstigninger, globale balanceproblemer og protektionisme. Hvad angår prisudviklingen, steg den årlige HICP-inflation ifølge Eurostats foreløbige skøn til 2,5 pct. i maj 26 mod 2,4 pct. i april og 2,2 pct. i marts. Selv om der endnu ikke foreligger detaljerede oplysninger, kan det med rimelighed antages, at denne stigning skyldes udviklingen i energipriserne. Inflationen forbliver sandsynligvis over 2 pct. både i de kommende måneder og i 27. Det nøjagtige inflationsniveau kommer til at afhænge af den fremtidige udvikling i energipriserne. Mens det forventes, at den moderate 5

7 udvikling i arbejdskraftsomkostningerne fortsætter i euroområdet i 27 hvilket også afspejler den øgede globale konkurrence, især i fremstillingssektoren forventes den indirekte effekt af tidligere olieprisstigninger og bebudede ændringer i indirekte skatter at påvirke inflationen markant i opadgående retning. Det er derfor helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter fortsætter med at leve op til deres ansvar. Junifremskrivningerne fra eurosystemets stab gav yderligere input til Styrelsesrådets vurdering af udsigterne for prisudviklingen. Ifølge fremskrivningerne bliver den årlige HICP-inflation i 26 mellem 2,1 pct. og 2,5 pct. og i 27 mellem 1,6 pct. og 2,8 pct. I forhold til de fremskrivninger, som s stab udarbejdede i marts 26, viser fremskrivningerne nu en lidt højere inflation i 26, der først og fremmest skyldes antagelsen om højere oliepriser. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at der fortsat er opadrettede risici i forbindelse med udsigterne for prisudviklingen. Disse risici omfatter yderligere olieprisstigninger, et kraftigere gennemslag fra tidligere olieprisstigninger på forbrugerpriserne end forventet på nuværende tidspunkt, yderligere stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter samt og det er mere afgørende en kraftigere lønudvikling end forventet som følge af anden runde-effekter fra tidligere olieprisstigninger. Hvad angår den monetære analyse, drøftede Styrelsesrådet igen den underliggende udvikling i pengemængden og kreditgivningen indgående. Samtidig med at likviditeten allerede er rigelig, og der er en meget kraftig pengemængde- og kreditvækst, er den årlige vækstrate i udlånet til den private sektor steget yderligere i de seneste måneder og er nu tocifret. Væksten i kreditgivningen var også bredt funderet på tværs af sektorer. Husholdningernes låntagning især til boligkøb og de ikke-finansielle selskabers låntagning er vokset meget kraftigt. Samtidig er væksten i pengemængden yderligere steget i de seneste par måneder. Den årlige vækstrate i M3 var således 8,8 pct. i april. Hoveddrivkraften bag den kraftige pengemængdevækst er fortsat væksten i de mest likvide komponenter. Den seneste udvikling bekræfter således, at de lave renters stimulerende effekt fortsat er den dominerende faktor bag den nuværende kraftige trendvækst for pengemængden, hvilket er tegn på inflationsrisiko på mellemlangt til langt sigt. Den yderligere stigning i pengemængde- og kreditvækst i sammenhæng med en allerede rigelig likviditet peger i retning af øgede opadrettede risici for prisstabiliteten på længere sigt. Det er derfor nødvendigt at overvåge udviklingen i pengemængden meget omhyggeligt, især set i lyset af den kraftige prisudvikling på boligmarkedet. Sammenfattende viser fremskrivningerne, at den årlige inflation forbliver på et højt niveau i 26 og 27, samtidig med at der er opadrettede risici i forbindelse med disse udsigter. I lyset af den kraftige pengemængde- og kreditvækst og den rigelige likviditet viste krydstjekket mellem resultatet af den økonomiske analyse og resultatet af den monetære analyse, at der fortsat er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. En yderligere tilpasning af renteniveauet var derfor berettiget. Ved at reagere i tide er Styrelsesrådet med til at holde de mellem- og langsigtede inflationsforventninger på et niveau, der er i overensstemmelse med prisstabilitet. Styrelsesrådet fortsætter på denne måde med at yde et bidrag til vedvarende økonomisk vækst og jobskabelse. Samlet set er pengepolitikken stadig ekspansiv, og Styrelsesrådet vil fortsat overvåge udviklingen nøje for at sikre, at risici for prisstabiliteten ikke bliver virkeliggjort. For så vidt angår finanspolitikken, peger de prognoser, som Kommissionen for nylig har offentliggjort, i retning af en stort set uændret situation i euroområdet i 26 og 27. Underskudskvotienterne forventes at forblive omkring det niveau, de havde i 25; nemlig 2,4 pct., mens gældskvoterne efter at være faldet en anelse fortsat bliver over 7 pct. af BNP i henhold til prognoserne. Det er skuffende på baggrund af de økonomiske udsigter. De fleste lande med uforholdsmæssigt store underskud har ikke rettidigt korrigeret deres budgetstilling. Yder- 6

8 mere er der risiko for, at konsolideringen forsinkes i andre lande. Det er helt afgørende, at der ikke sker en gentagelse af tidligere tiders fejltagelser, hvor mange lande ikke fik gennemført den nødvendige konsolidering i gode tider. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at der i en række lande er behov for mere målrettede fremskridt for at opnå sunde offentlige finanser, at der hurtigt bør gennemføres konkrete og troværdige foranstaltninger, der indgår i en mellemfristet strategi, og at det er helt afgørende, at tilliden til den reviderede stabilitets- og vækstpagt styrkes ved at sikre holdbare offentlige finanser i euroområdet. Hvad angår strukturreformer, gentager Styrelsesrådet sin kraftige opfordring til at gennemføre en række målrettede tiltag, der skal sikre åbne, konkurrencedygtige og velfungerende produktog arbejdsmarkeder, med det formål at skabe et attraktivt miljø for investeringer og innovation og for at fremme pris- og lønfleksibilitet. Der er bred og grundlæggende enighed om, at sådanne reformer er med til at fremme vækst og beskæftigelse og til at styrke modstandskraften i euroområdets økonomi over for eksterne stød. Reformerne ville samtidig gøre tilpasningen inden for euroområdet lettere, idet de ville mindske de stivheder, der i nogle økonomier bidrager til en lønudvikling, som fører til kraftig og vedvarende vækst i enhedslønomkostningerne, øget inflationspres og tabt konkurrenceevne. Eksempler på sådanne stivheder er lav produktivitetsvækst, der skyldes manglende konkurrence inden for visse sektorer, og en eksplicit eller de facto indeksering af de nominelle lønninger til priserne. Samlet set er et omfattende sæt af reformer afgørende for at styrke grundlaget for vedvarende produktions- og beskæftigelsesvækst i hele euroområdet, for at understøtte det igangværende økonomiske opsving og få tilpasningsmekanismerne i euroområdet til at fungere bedre og derved lette gennemførelsen af den fælles pengepolitik. 7

9 8

10 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 1 FORHOLD UDEN FOR EUROOMRÅDET Den globale økonomiske vækst var fortsat robust i de første måneder af 26, hvor inflationen stort set fulgte udviklingen i energipriserne. Overordnet set er udsigterne for forholdene uden for euroområdet stadig positive, og dette billede understøttes af relativt gunstige finansieringsforhold. De væsentligste risici knytter sig imidlertid til olieprisernes indvirkning på den globale inflation og aktivitet samt globale ubalancer. 1.1 VERDENSØKONOMIENS UDVIKLING Konjunkturbarometrene peger på en forholdsvis bredt funderet styrkelse af den globale vækst siden årets begyndelse, hvilket har betydning for både fremstillings- og servicesektoren. I boks 1 beskrives det, hvordan målene for den globale reale BNP-vækst påvirkes af valget af vægtningsmodel for de forskellige regioner. Væksten i industriproduktionen i OECD-landene tiltog i februar og marts efter en midlertidig tilbagegang i januar. Figur 1. Prisudviklingen i OECD-landene (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) 6, 5, 4, 3, Forbrugerpriser (alle komponenter) Forbrugerpriser (ekskl. fødevarer og energi) Producentpriser (fremstilling) 6, 5, 4, 3, Hvad prisudviklingen angår, aftog den årlige 2, stigning i forbrugerpriserne lidt i mange lande i 1, de første tre måneder af 26, overvejende som en reaktion på den lavere stigning i oliepriserne i, samme periode. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset ekskl. fødevarer og energi var også -1, fortsat relativt afdæmpet i mange lande og lå i Kilde: OECD. april på 1,9 pct. i OECD-landene (se figur 1). Eftersom oliepriserne er steget siden april, er den samlede inflation dog så småt begyndt at stige igen i mange lande , 1,, -1, USA Den økonomiske vækst i USA tiltog kraftigt i begyndelsen af 26 efter en nedgang i 4. kvartal 25, bl.a. som følge af orkanen Katrina. Foreløbige data for 1. kvartal 26 tyder på, at realt BNP voksede med 5,3 pct. kvartal-til-kvartal på årsbasis, hvilket afspejler en kraftig indenlandsk efterspørgsel. Der var især en betragtelig stigning i privatforbruget og erhvervsinvesteringerne, mens den personlige opsparingskvote lå på -1,3 pct. af den disponible indkomst og dermed forblev negativ. Samtidig fortsatte nettoeksporten med at bidrage negativt til BNP-væksten. De seneste tal for industriproduktionen og den samlede kapacitetsudnyttelse peger ligeledes på fortsat vækst. Sidstnævnte steg til 81,9 pct. i april, hvilket er det højeste niveau siden 2. Ordrebøgerne for varige forbrugsgoder, indikatorerne for erhvervstillid og regionale undersøgelser tyder på vedvarende vækst inden for både fremstillings- og servicesektoren. På længere sigt forventes den økonomiske vækst i USA at aftage i forhold til den meget kraftige vækst i 1. kvartal. Navnlig forventes en lavere vækst i det private forbrug som følge af de højere renter og en potentiel afmatning af boligmarkedet. Disse faktorer modsvares dog muligvis i nogen grad af yderligere fremgang i arbejdsindkomsterne og beskæftigelsen i byerhvervene. Væksten i erhvervsinvesteringerne i den private sektor forventes at forblive robust i lyset af de fortsat gunstige finansieringsforhold og den sunde virksomhedsindtjening. 9

11 Det kraftige prispres er fortsat, og den samlede årlige inflation steg i april 26 til 3,6 pct. fra 3,4 pct. i marts. Den årlige inflation ekskl. fødevarer og energi var 2,3 pct. i april. Den primære årsag til stigningen i det samlede forbrugerprisindeks i april var energiomkostningerne, mens stigningen i huslejeindekset (index for shelter) i samme måned bidrog med næsten halvdelen af stigningen i prisindekset ekskl. fødevarer og energi. Med hensyn til pengepolitikken besluttede Federal Open Market Committee (FOMC) på sit møde den 1. maj 26 for 16. gang i træk at forhøje målet for federal funds-renten med 25 basispoint, således at den pengepolitiske rente kom op på 5, pct. I den forbindelse udtalte FOMC, at der "stadig kan være behov for yderligere opstramning af politikken", men understregede, at "omfanget af og tidspunktet for en eventuel opstramning i høj grad afhænger af, hvad de fremtidige tal siger om udsigterne for økonomien". JAPAN I Japan fortsætter det økonomiske opsving. Ifølge de officielle konjunkturdata har det igangværende opsving varet i mere end fire år, hvilket er den næstlængste vækstperiode siden afslutningen af anden verdenskrig. Selv om opsvinget oprindeligt var eksportdrevet, er det blevet bredere funderet i de seneste kvartaler og understøttes nu af robust vækst i den private indenlandske efterspørgsel. Ifølge foreløbige skøn steg realt BNP med,5 pct. kvartalsvis i 1. kvartal 26. Selv om der er tale om et fald i forhold til 4. kvartal 25 (1,1 pct. kvartalsvis), bekræfter tallene, at den stærke indenlandske efterspørgsel har været den væsentligste årsag til det igangværende opsving. Fremtidsudsigterne for økonomien er gunstige takket være gennemførelsen af strukturreformer på arbejdsmarkedet og i banksektoren og den ikke-finansielle sektor. Ifølge rapporten fra april 26 om udsigterne for den økonomiske aktivitet og priserne forventer medlemmerne af Bank of Japans Policy Board i finansårene 26 og 27 en økonomisk vækst, som ligger på linje med eller overstiger den potentielle vækst. Bank of Japan har for nylig opjusteret sidstnævnte fra 1 pct. til 1,5-2 pct. på årsbasis. Figur 2. Væsentligste udviklingstendenser i de største industrialiserede økonomier 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1, Euroområdet USA Japan Storbritannien Produktionsvækst 1) (Ændring i pct. kvartal/kvartal; kvartalsvise observationer) ,5-1, -1,5 Inflation 2) (Forbrugerpriser; ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Kilder: Nationale observationer, BIS, Eurostat og s beregninger. 1) For euroområdet og Storbritannien anvendes observationer fra Eurostat; for USA og Japan anvendes nationale observationer. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA og Japan. 2,5 2, 1,5 1,,5,

12 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet Forbrugerpriserne fortsatte med at stige moderat, om end BNP-deflatoren stadig er faldende. I april steg det samlede forbrugerprisindeks med,4 pct. på årsbasis, og forbrugerprisindekset ekskl. ferske fødevarer steg med,5 pct. Omvendt faldt BNP-deflatoren med 1,3 pct. på årsbasis i 1. kvartal 26. På mødet den maj 26 besluttede Bank of Japan at fastholde den pengepolitiske rente overnight uncollateralised call rate på nul. STORBRITANNIEN Den økonomiske vækst i Storbritannien har ligget tæt på trendvæksten på lang sigt i de seneste kvartaler. Ifølge det seneste skøn var den kvartalsvise vækst i realt BNP,6 pct. i 1. kvartal 26, hvilket er uændret i forhold til det foregående kvartal. Som forventet var husholdningernes forbrug vigende i de første tre måneder af 26 med en vækst på,2 pct. i forhold til det foregående kvartal. Lagerændringer ydede et væsentligt positivt bidrag til BNP-væksten, mens investeringsvæksten tiltog. Både eksporten og importen nåede udsædvanligt høje kvartalsvise vækstrater på henholdsvis 4,7 pct. og 5,5 pct., hvilket tyder på, at nettohandlen bidrog negativt til produktionsvæksten. Tendenserne på arbejdsmarkedet var stort set uændrede. I de tre måneder frem til marts 26 steg arbejdsløsheden en del til 5,2 pct. i gennemsnit, og den gennemsnitlige årlige lønvækst ekskl. bonusser var 3,8 pct. Væksten i realt BNP forventes at styrkes i 2. halvår, primært drevet af det private forbrug og eksporten. HICP-inflationen har svinget omkring 2, pct. i de seneste måneder og lå på 2, pct. i april. Der var en væsentlig effekt fra stigende priser på transport, gas og el samt fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. Halifax-indekset viste en yderligere stigning i den årlige vækst i boligpriserne, som nåede op på 9,9 pct. i april. Ifølge Nationwides husprisindeks var opdriften i priserne dog ikke helt så stor. På mødet den 7. og 8. juni 26 vedtog Bank of Englands Monetary Policy Committee at fastholde reporenten på 4,5 pct. ANDRE EUROPÆISKE LANDE I de fleste andre EU-lande uden for euroområdet tyder de kortsigtede indikatorer på, at produktionsvæksten fortsat var betydelig i begyndelsen af 26, og at den indenlandske efterspørgsel var den primære drivkraft i mange lande. Den gennemsnitlige HICP-inflation aftog noget i årets første måneder, men der var betydelige forskelle fra land til land. HICP-inflationen har været relativt høj i nogle af de hastigt voksende økonomier. I mange lande ser det endnu ikke ud til, at stigningerne i energipriserne har medført nogen større anden runde-effekter på lønningerne, om end det ikke kan udelukkes, at det sker senere. I Danmark og Sverige er de kortsigtede indikatorer stadig gunstige, hvilket tyder på fortsat dynamik i økonomien. I Sverige styrkedes den kvartalsvise vækst i realt BNP til 1,1 pct. i 1. kvartal 26. I begge lande synes opgangen i økonomien at være drevet af den indenlandske og udenlandske efterspørgsel. Den årlige HICP-inflation var 1,8 pct. i begge lande i april. Mens HICP-inflationen i Danmark har svinget omkring det niveau siden slutningen af 25, er den gradvis tiltaget i Sverige i de første måneder af 26. Væksten forventes at forblive robust i begge lande. Polen, Tjekkiet og Ungarn oplevede fortsat kraftig produktionsvækst i 1. kvartal 26. I Ungarn var den kvartalsvise vækst i realt BNP 1, pct. og dermed uændret i forhold til det foregående kvartal, mens den i Polen faldt en smule til 1,2 pct. I alle tre lande fortsatte industriproduktionen med at stige 11

13 takket være solid eksport. Optimistiske tal fra detailhandlen tyder på, at det private forbrug har været robust. Den årlige HICP-inflation har stort set været stabil i årets første fire måneder om end på et lidt lavere niveau i Polen end i de to andre lande. Inflationsudviklingen i Polen ser ud til at hænge sammen med zlotyens appreciering i 25, tidligere pengepolitiske beslutninger samt faldende fødevareog brændstofpriser (sidstnævnte som følge af nedsatte afgifter på benzin og lavere forhandleravancer). Der forventes en fortsat stærk økonomisk vækst i disse lande, primært drevet af den indenlandske efterspørgsel. I de øvrige EU-lande er den økonomiske aktivitet fortsat robust, navnlig i de baltiske lande, hvor inflationen også er forholdsvis høj. Overordnet set er de økonomiske udsigter fortsat gunstige, selv om oliepriserne udgør en vis risiko. Hvad angår de europæiske lande uden for EU, steg realt BNP i Schweiz med,9 pct. kvartalsvis i 1. kvartal 26. Dette skyldes primært en kraftig eksportvækst. Både husholdningernes forbrug og erhvervsinvesteringerne steg, hvorved vækstbidraget fra den indenlandske efterspørgsel også voksede betydeligt. De seneste undersøgelsesdata bekræfter, at den økonomiske aktivitet er styrket endnu mere. Den årlige inflation var 1,4 pct. i maj mod 1,1 pct. i april. Rusland har fortsat en solid økonomi. Væksten i industriproduktionen tiltog yderligere til 4,8 pct. årtil-år i april. Inflationen lå på 9,8 pct. år-til-år i april. Central Bank of Russia fortsatte med at intervenere på valutamarkedet for at begrænse det opadrettede pres på rublen, hvorved de akkumulerede officielle reserver kom op på 243 mia. dollar ultimo maj. Den indenlandske pengemængde fortsatte med at vokse kraftigt, og væksten i M2 lå på 38 pct. år-til-år i marts. VÆKSTMARKEDSØKONOMIERNE I ASIEN I vækstmarkedsøkonomierne i Asien peger de kortsigtede konjunkturbarometre fortsat på kraftigt stigende økonomisk aktivitet. Nettoeksporten udgjorde sammen med den indenlandske efterspørgsel en forholdsvis stærk vækstfaktor i de fleste større økonomier i regionen. Samtidig sås en beskeden stigning i forbrugerprisindekset i flere lande, selv om det generelle inflationspres i regionen fortsat var moderat. Kinas økonomi voksede stadig i et raskt tempo. Væksten i detailsalget tiltog yderligere, mens anlægsinvesteringerne og industriproduktionen forblev robuste. Høj eksportvækst kombineret med faldende importvækst i de seneste måneder har medført en kraftig stigning i handelsoverskuddet, der nåede op på sammenlagt 33,6 mia. dollar i de første fire måneder af 26 i forhold til 2,9 mia. dollar i samme periode i 25. Ifølge de seneste officielle tal steg overskuddet på betalingsbalancens løbende poster til 7,2 pct. af BNP i 25 mod 3,6 pct. af BNP året før. Væksten i lån og pengemængden er også tiltaget på det seneste. Det gælder især M2, der voksede med 18,9 pct. år-til-år i april, hvilket er over centralbankens officielle målsætning på 16 pct. Hidtil har inflationspresset været forholdsvis afdæmpet med en årlig stigning i forbrugerprisindekset på 1,2 pct. i april. I Sydkorea steg BNP-væksten i 1. kvartal 26 til 6,2 pct. år-til-år fra 5,3 pct. i det foregående kvartal. Årsagen skal findes i en solid eksport. De seneste tal for april peger på, at stigende eksport medførte et større overskud på handelsbalancen, mens den årlige stigning i forbrugerprisindekset lå stabilt på 2 pct. De økonomiske udsigter for vækstmarkedsøkonomierne i Asien er fortsat gode, bl.a. som følge af stigende indenlandsk efterspørgsel. Risikoen for yderligere olieprisstigninger og overinvestering i visse sektorer i Kina trækker dog kraftigt i den modsatte retning. 12

14 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet LATINAMERIKA De største økonomier i Latinamerika oplever fortsat en styrkelse af den økonomiske aktivitet. I Mexico voksede realt BNP med 5,5 pct. år-til-år i 1. kvartal 26 båret oppe af en positiv udvikling i industrien, hvor produktionen steg med 9,7 pct. år-til-år i marts. Den årlige inflation fortsatte med at falde og lå på 3,2 pct. i april. I Brasilien steg industriproduktionen i marts med 5,2 pct. i forhold til året før. Indikatorerne for detailhandel og forbrugertillid peger på, at forbruget fortsat konsoliderer sig. Den årlige inflation fortsatte sin nedadrettede kurs og nåede i april 4,6 pct. Argentinas økonomi forblev robust, og industriproduktionen steg i april med 7,7 pct. i forhold til året før. Inflationspresset kunne dog stadig mærkes, idet den årlige inflation steg til 11,6 pct. i samme periode. Udsigterne for regionen som helhed er fortsat gunstige på kort sigt på baggrund af positive forhold uden for regionen. Boks 1 BEREGNING AF DEN GLOBALE VÆKST: HAR VÆGTENE BETYDNING? Denne boks belyser, hvor følsomme målene for den globale økonomiske vækst er over for valget af vægtgrundlag. Den globale reale produktionsvækst beregnes gerne som et vægtet gennemsnit af væksten i realt BNP på tværs af hovedregionerne, hvor vægtene afspejler de enkelte regioners relative betydning for verdensøkonomien (dvs. deres andel af det samlede globale BNP). Til det formål omregnes nationale data udtrykt i landets egen valuta til en fælles valuta ved hjælp af et mål for valutakursen. Den mest almindelige metode (som også anvendes af ) er at benytte valutakurser baseret på købekraftspariteter, dvs. valutakurser, der giver de forskellige valutaer samme købekraft under hensyntagen til priserne på varer og tjenesteydelser i de pågældende lande. 1 Hvorfor denne metode foretrækkes frem for andre, først og fremmest anvendelse af markedskurser, er der skrevet meget om i litteraturen. 2 Ved sammenligning af national produktion og indkomst udtrykt i nominelle værdier er det vigtigt at tage højde for landeforskellene i prisniveau, så de regionale vægte giver et retvisende billede af den enkelte regions andel af den globale produktion. Derfor anses vægte baseret på købekraftspariteter generelt for at give mere nøjagtige (og mindre volatile) mål for den relative betydning af lande og regioner end vægte baseret på markedskurser. Det er dog ikke uden betydning, at der anvendes kurser baseret på købekraftspariteter frem for markedskurser, da det kan ændre på fordelingen af den globale produktion mellem de forskellige regioner. Dette illustreres i figur A, der viser verdens 1 største enkeltøkonomier i 25 målt på BNP og beregnet ud fra henholdsvis købekraftspariteter og markedskurser. Det er interessant at notere sig, at euroområdet rykker fra en andenplads (efter USA), når der anvendes markedskurser, til en tredjeplads (efter både USA og Kina), når der anvendes købekraftspariteter. Forskellen er særlig 1 Se fx Dornbusch, R., "Purchasing Power Parity", The New Palgrave: A Dictionary of Economics, i Eatwell, J., Milgate, M. og Newman, P. (red.), Macmillan, London, 1987, s , og Krugman, P.R. og Obstfeld, M. International Economics: Theory and Policy, 7. udgave, Addison-Wesley, Boston, 25, kapitel Se fx Gulde, A.M. og Schulze-Ghattas, M., Purchasing power parity based weights for the World Economic Outlook, IMF Staff Studies for the WEO, december

15 Figur A. De 1 største økonomier målt på BNP ud fra forskellige omregningskurser (Andel af globalt BNP, 25) Købekraftspariteter USA Kina Euroområdet Japan Indien Storbritannien Brasilien Rusland Canada Mexico Markedskurser USA Euroområdet Japan China Storbritannien Canada Korea Brasilien Indien Mexico Kilde: IMFs World Economic Outlook (april 26). markant for Kinas og Indiens vedkommende, idet begge landes andel er ca. fire gange større, når der anvendes købekraftspariteter, end når der anvendes markedskurser. Figur B viser den gennemsnitlige vægtning af de forskellige regioner ud fra den omregningskurs, der blev benyttet i perioden De vigtigste industrialiserede økonomier USA, Japan og euroområdet ligger væsentligt lavere, når der anvendes købekraftspariteter, end når der anvendes markedskurser. Det gælder især for euroområdet, der falder fra ca. 23 pct. til 15 pct. Omvendt vejer vækstmarkedsøkonomierne meget tungere, når der anvendes købekraftspariteter. Forskellen er særlig markant for vækstmarkedsøkonomierne i Asien, der har en vægt på 28 pct. baseret på købekraftspariteter og 11 pct. baseret på markedskurser. Da væksten varierer fra region til region, har valget af vægtgrundlag stor betydning for den samlede globale vækst. Særligt gælder det, at vægte, der er baseret på købekraftspariteter, gerne tillægger de hurtigtvoksende vækstmarkedsøkonomier større betydning, hvorved den globale vækst bliver højere. Figur C viser, at væksten i globalt realt BNP beregnet ud fra købekraftsparitet siden 1995 konsekvent har ligget over væksten beregnet ud fra markedskurser. Som følge heraf er spændet mellem de vækstrater, der beregnes ud fra de forskellige vægtgrundlag, gradvis vokset fra ca. ½ procentpoint i gennemsnit i anden halvdel af 199'erne til 1¼ procentpoint i første halvdel af indeværende årti. Alt efter det anvendte vægtgrundlag var den globale produktionsvækst enten 4,5 pct. eller 3,3 pct. i 25. En analyse af, hvordan de regionale bidrag til globalt BNP varierer alt efter vægtgrundlag (se tabellen), understreger vigtigheden af valget af mål for valutakursen. Hvis vægtene baseres på købekraftspariteter, har den globale BNP-vækst primært været drevet af vækstmarkedsøkonomierne i de senere år. Hvis vægtene derimod beregnes ud fra markedskurser, tegner der sig et helt andet billede, hvor de industrialiserede økonomier og vækstmarkedsøkonomierne i gennemsnit har bidraget lige meget til den globale vækst. 14

16 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet Figur B. Hovedregionernes andel af globalt BNP ud fra forskellige omregningskurser Figur C. Global real BNP-vækst (I pct., gennemsnitlig andel i perioden 23-5) (Ændring i pct. år/år) Købekraftspariteter Markedskurser USA 2 EU 3 Euroområdet 4 EU-lande uden for euroområdet 5 Japan 6 Øvrige industrialiserede økonomier 7 Vækstmarkedsøkonomierne i Asien 8 SNG og øvrige CØEL 9 Latinamerika 1 Øvrige Kilder: IMFs World Economic Outlook (april 26); s beregninger. Anm.: EU er EU-25, øvrige industrialiserede økonomier omfatter Australien, Canada, New Zealand, Norge og Schweiz, vækstmarkedsøkonomierne i Asien omfatter de asiatiske økonomier undtagen Japan, SNG er Fællesskabet af Uafhængige Stater, CØEL er de central og østeuropæiske lande Købekraftspariteter Markedskurser Kilde: s beregninger. Det kan således konkluderes, at valget af vægtgrundlag spiller en stor rolle i forbindelse med beregningen af den globale vækst. Den mest almindelige metode, som er baseret på købekraftspariteter, tillægger de hurtigtvoksende vækstmarkedsøkonomier relativt større betydning, hvilket i sidste ende fører til højere global vækst end ved brug af den alternative metode, som er baseret på markedskurser Regionale bidrag til den globale reale BNP-vækst ud fra forskellige omregningskurser (I procentpoint) (1) Købekraftspariteter (2) Markedskurser (1) - (2) Globalt 4,1 5,1 4,5 2,5 3,8 3,3 1,6 1,3 1,2 USA,6,9,7,8 1,2 1, -,2 -,3 -,3 EU,4,6,3,,5,3,3,1, Euroområdet,1,3,2,1,4,3, -,1 -,1 EU-lande uden for euroområdet,3,3,1 -,1,1,,4,3,1 heraf Storbritannien,1,1,1,1,2,1, -,1, Japan,1,2,2,2,3,3 -,1 -,1 -,1 Øvrige industrialiserede økonomier,1,1,1,1,2,2,,, Vækstmarkedsøkonomierne i Asien 2,1 2,2 2,1,7,8,8 1,3 1,4 1,3 SNG og øvrige CØEL,3,4,3,3,3,3,,, Latinamerika,2,4,3,1,2,2,1,1,1 Øvrige,4,4,4,2,3,3,1,2,1 Industrialiserede økonomier 1,2 1,7 1,3 1,2 2,1 1,7, -,4 -,4 Vækstmarkedsøkonomier 2,9 3,4 3,2 1,4 1,7 1,6 1,6 1,7 1,6 Anm.: EU er EU-25, øvrige industrialiserede økonomier omfatter Australien, Canada, New Zealand, Norge og Schweiz, vækstmarkedsøkonomierne i Asien omfatter de asiatiske økonomier undtagen Japan, SNG er Fællesskabet af Uafhængige Stater, CØEL er de central og østeuropæiske lande. 15

17 1.2 RÅVAREMARKEDER Oliepriserne satte ny rekord med 74,4 dollar pr. tønde Brent-råolie den 3. maj 26. I modsætning til situationen i 24, hvor oliepriserne især steg som følge af uventet stor efterspørgsel og deraf følgende dræning af reservekapaciteten langs hele olieforsyningskæden, afspejler de seneste voldsomme prisstigninger navnlig bekymringer på udbudssiden på et tidspunkt, hvor nøgletallene for oliemarkedet allerede var stramme. En kraftig forværring af det geopolitiske klima var den væsentligste årsag til det opadrettede pres på priserne. Især har udviklingen i forbindelse med Irans atomprogram og spekulationer om sanktioner mod landet givet anledning til ængstelse vedrørende den fremtidige forsyningssikkerhed. Oliepriserne aftog lidt i maj som følge af, at Det Internationale Energiagentur nedjusterede forventningerne til efterspørgselsvæksten i 26, samtidig med at benzinlagrene i USA voksede. Brent-råolie blev handlet til 7,6 dollar Figur 3. Væsentligste udviklingstendenser på råvaremarkederne pr. tønde den 7. juni 26, hvilket stadig var over 1 dollar mere end ved årets begyndelse. Eftersom der er begrænset overskudskapacitet langs hele olieforsyningskæden, vil oliepriserne sandsynligvis forsat være følsomme over for uventede ændringer i forholdet mellem udbud og efterspørgsel og i det geopolitiske klima. Priserne på råvarer ekskl. energi er også steget betydeligt de seneste måneder. Stigningen er primært drevet af priserne på metal, som igen er blevet understøttet af en vedvarende solid efterspørgsel, begrænset vækst i produktionen og små lagre. Udtrykt i amerikanske dollar var priserne på råvarer ekskl. energi ca. 33 pct. højere i maj end året før Brent-råolie (USD/tønde; venstre akse) Råvarer ekskl. energi (USD; indeks: 2 = 1; højre akse) 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilder: Bloomberg og HWWA UDSIGTERNE FOR FORHOLDENE UDEN FOR EUROOMRÅDET Overordnet set er udsigterne for forholdene uden for euroområdet, og dermed for den udenlandske efterspørgsel i euroområdet, stadig positive. De relativt gunstige finansieringsforhold bør fortsat understøtte verdensøkonomien. På kort sigt styrkes disse ganske gode udsigter af en fortsat robust tilgang af nye ordrer i mange lande. En yderligere stigning i 6-måneders ændringen i OECDs sammensatte ledende indikator i marts, der var den 11. stigning i træk, peger også på forholdsvis positive vækstudsigter. Risikofaktorerne i forbindelse med de globale udsigter peger stadig noget nedad, hovedsagelig som følge af de meget følsomme oliepriser og usikkerheden vedrørende deres betydning for væksten og inflationen. Blandt markedsdeltagerne har den seneste tids stigende forbrugerpriser i USA sat fokus på den dermed forbundne og muligvis forsinkede inflationsrisiko som følge af øget kapacitetsudnyttelse. På langt sigt vil der fortsat være bekymring om de økonomiske ubalancer på globalt niveau og de risici, der knytter sig til protektionisme. 16

18 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 2 DEN MONETÆRE OG FINANSIELLE UDVIKLING I EUROOMRÅDET Den monetære og finansielle udvikling 2.1 PENGEMÆNGDEN OG MFIernes KREDITGIVNING Pengemængdevæksten styrkedes på ny i de første fire måneder af 26, og styrkelsen mere end opvejede nedgangen i væksten i 4. kvartal 25. De lave renter var stadig den vigtigste drivkraft bag udviklingen i pengemængden, hvilket på komponentsiden af MFIernes balance afspejledes i det betydelige bidrag til væksten i M3 fra de mest likvide M3-instrumenter, der indgår i M1, og på modpostsiden i den fortsatte styrkelse af væksten i udlån til den private sektor. Alt i alt signalerer den monetære udvikling og udviklingen i kreditgivningen fortsat opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt, navnlig på baggrund af forbedrede konjunkturbarometre. DET BREDE PENGEMÆNGDEMÅL, M3 Pengemængdevæksten styrkedes i de første måneder af 26. I 1. kvartal 26 var den årlige pengemængdevækst 7,9 pct., dvs. stort set uændret i forhold til 4. kvartal 25, men det dækker over en aftagende tendens i 4. kvartal og en efterfølgende stigning i 1. kvartal til 8,5 pct. i marts. I april steg den årlige vækst i M3 yderligere til 8,8 pct., det højeste niveau siden medio 23, hvor det observeredes i slutningen af en længere periode med stor økonomisk og finansiel usikkerhed (se figur 4). Den seneste styrkelse af pengemængdevæksten kommer også til udtryk i væksten på kort sigt, fx målt ved 6-måneders væksten i M3 på årsbasis, der steg med yderligere 1,3 procentpoint i de første måneder af 26 til 8,6 pct. i april. Den fortsat kraftige pengemængdevækst tyder på, at de lave renter stadig er den vigtigste drivkraft. Det bekræftes af, at det største bidrag til den årlige vækst i M3 stadig kommer fra stigningen i de mest likvide komponenter, der indgår i det snævre pengemængdemål, M1. Det underbygges også af den aktuelle styrkelse af væksten i udlån til den private sektor. Den kraftige underliggende pengemængdevækst kommer til udtryk i den stærke vækst i M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger. Væksten i dette M3-mål overstiger fortsat den årlige vækst i det officielle M3, der i 4. kvartal 25 blev påvirket af endnu en omgørelse af tidligere porteføljeomlægninger (se figur 5). Omgørelsen fortsatte ikke i 1. kvartal 26. Det bør dog bemærkes, at det korrigerede mål bør fortolkes med en vis forsigtighed, da skøn over porteføljeomlægningernes omfang uvægerligt er forbundet med usikkerhed. M3S HOVEDKOMPONENTER Trods en vis yderligere nedgang var den robuste vækst i M1 stadig den primære årsag til den kraftige vækst i M3 i 1. kvartal 26 (se figur 6). Den årlige vækst i M1 var 9,8 pct. i april 26 i Figur 4. Vækst i M3 og referenceværdien (Ændring i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Kilde:. M3 (3 måneders centreret glidende gennemsnit af årlig vækstrate) M3 (årlig vækstrate) M3 (6-måneders vækstrate på årsbasis) Referenceværdi (4 1 /2 pct.)

19 Figur 5. M3 og M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt Figur 6. Bidrag til årlig vækst i M3 (Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) (Bidrag i procentpoint; M3-vækst i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Officielt M3 M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 1) Referenceværdi (4 1 /2 pct.) M1 Andre kortfristede indskud Omsættelige instrumenter M Kilde:. 1) Skøn over omfang af porteføljeomlægningerne til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober Kilde: forhold til et gennemsnit på henholdsvis 1,3 pct. i 1. kvartal 26 og 1,9 pct. i 4. kvartal 25 (se tabel 1). Nedgangen i den årlige vækst i M1 i april afspejler en let aftagende årlig vækst i de to komponenter. Den årlige vækst i seddel- og møntomløbet aftog til 12,2 pct. i april i forhold til et gennemsnit på henholdsvis 13,4 pct. i 1. kvartal 26 og 14,8 pct. i 4. kvartal 25. Den årlige vækst i indlån på anfordring faldt ligeledes til 9,4 pct. i april fra henholdsvis 9,8 pct. i 1. kvartal 26 og 1,2 pct. i 4. kvartal 25. De seneste måneders styrkelse af den årlige vækst i M3 afspejler hovedsagelig en kraftigere akkumulering af kortfristede indskud ekskl. indlån på anfordring, på baggrund af højere forrentning af disse indskud. Den årlige vækst i andre kortfristede indskud var 9, pct. i april i forhold til et gennemsnit på henholdsvis 6,8 pct. i 1. kvartal 26 og 5,9 pct. i 4. kvartal 25. Stigningen dækker over forskellige udviklingstendenser i indskuddenes komponenter. Mens den årlige vækst i tidsindskud (dvs. indskud med en løbetid på op til 2 år) fortsatte med at tiltage betydeligt, aftog den årlige vækst i opsparingsindskud (dvs. indskud med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder), som dermed fortsatte de seneste kvartalers nedadgående tendens. 18

20 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Den årlige vækst i omsættelige instrumenter der normalt er kendetegnet ved betydelig volatilitet på kort sigt tiltog til 5,4 pct. i april i forhold til 3,4 pct. i 1. kvartal 26 og 3,8 pct. i 4. kvartal 25. Igen dækker den samlede stigning over ret forskellige udviklingstendenser i de underliggende komponenter. På den ene side sås en fortsat afdæmpet årlig vækst i andele i pengemarkedsforeninger, der ofte holdes af husholdninger og virksomheder som sikring mod volatilitet på de finansielle markeder i perioder med øget usikkerhed. I april 26 var den årlige vækst -1,1 pct. i forhold til -,8 pct. i 1. kvartal 26 og +1,1 pct. i 4. kvartal 25. Genkøbsforretninger viste et mere volatilt mønster, idet den årlige vækst steg til 9,9 pct. i april fra 2,2 pct. i 1. kvartal 26 og 4,9 pct. i 4. kvartal 25. På den anden side var efterspørgslen efter gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år meget kraftig i de første måneder af 26, hvilket delvis kan afspejle køb af strukturerede produkter, der er en kombination af gældsinstrumenter og afledte instrumenter, som er knyttet til aktiekurser, og hvor det eventuelle tab er begrænset. Disse instrumenter kan have været særligt attraktive i en situation, hvor aktiekurserne har været stigende, mens investorerne fortsat ikke har været særlig risikovillige på baggrund af kurstabene i 2-3. Sektorfordelingen af kortfristede indskud og genkøbsforretninger tyder på, at den kraftige akkumulering af indskud, der indgår i M3, er bredt funderet i den private pengeholdende sektor. Det største bidrag til den kraftige vækst i disse instrumenter er fortsat kommet fra husholdningerne i de seneste måneder. Den årlige vækst i indskud, der indgår i M3, og som holdes af ikke-finansielle selskaber, fortsatte med at stige i 1. kvartal 26 til 1,4 pct. i april 26. Samtidig steg andre finansielle formidleres bidrag igen i 1. kvartal og endnu kraftigere i april 26 efter at være faldet i 4. kvartal 25. Den årlige vækst på 29 pct. i andre finansielle formidleres beholdninger af indskud er højere end det tidligere toppunkt i september 25 og tyder på en fornyet kraftig vækst i beholdningerne efter den markante vækst i 2. og 3. kvartal 25. Tabel 1. Oversigt over monetære variabler (Gennemsnitlige kvartalsvise observationer; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Udestående i pct. af M3 1) kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt. M1 48,2 9,8 11,2 1,9 1,3 1,1 9,8 Seddel- og møntomløb 7,4 17,3 16, 14,8 13,4 12,4 12,2 Indlån på anfordring 4,8 8,5 1,4 1,2 9,8 9,8 9,4 M2-M1 (= andre kortfristede indskud) 37,9 5,1 5,5 5,9 6,8 7,8 9, Tidsindskud med en løbetid på op til og med 2 år 16,5 2,7 4,6 6,6 9,9 12,8 16,2 Indskud med et opsigelsesvarsel på op til til og med 3 måneder 21,5 6,6 6, 5,3 4,6 4,4 3,9 M2 86,1 7,5 8,4 8,5 8,6 9, 9,4 M3-M2 (= omsættelige instrumenter) 13,9 4,4 5,5 3,8 3,4 5,6 5,4 M3 1, 7,1 8, 7,8 7,9 8,5 8,8 Kreditgivning til residenter i euroområdet 6,6 7, 7,9 8,7 9,4 9,5 Kreditgivning til den offentlige sektor 2,1 1,2 2,6 2,5 1,5,9 Udlån til den offentlige sektor -,8-1,,4 1,2 1,5,9 Kreditgivning til den private sektor 7,8 8,6 9,4 1,3 11,5 11,8 Udlån til den private sektor 7,6 8,4 8,9 1, 1,8 11,3 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) 9,6 1, 9,4 8,6 8,4 8,8 Kilde:. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende måned. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 26 Mar. 26 Apr. 19

21 M3S VIGTIGSTE MODPOSTER På modpostsiden steg den årlige vækst i MFIernes samlede kreditgivning til euroområdets residenter til 9,5 pct. i april 26 i forhold til 8,7 pct. i 1. kvartal 26 og 7,9 pct. i 4. kvartal 25. Den styrkede vækst i kreditgivningen kunne hovedsagelig tilskrives en fortsat stigning i væksten i kreditgivning til den private sektor, mens væksten i kreditgivning til den offentlige sektor aftog yderligere (se tabel 1). I april tiltog den årlige vækst i kreditgivning til den private sektor til 11,8 pct. fra 1,3 pct. i 1. kvartal 26. Den fortsat stigende vækst i kreditgivning til den private sektor er bredt funderet med hensyn til kredittype og afspejler både de lave renter og forbedret tillid til økonomien. I de seneste måneder er navnlig MFIernes køb af aktier og andre kapitalandele tiltaget betydeligt. Den årlige vækst i MFIernes udlån til den private sektor steg til 11,3 pct. i april fra 1, pct. i 1. kvartal. Stigningen var bredt funderet på tværs af sektorerne (se afsnit 2.6 og 2.7 vedrørende sektorudviklingen i udlån til den private sektor). Den årlige vækst i kreditgivning til den offentlige sektor aftog til,9 pct. i april fra 2,5 pct. i 1. kvartal 26 og 2,6 pct. i 4. kvartal 25. Det seneste fald dækker over forskellige udviklingstendenser i de enkelte komponenter i kreditgivning til den offentlige sektor. Mens den offentlige efterspørgsel efter MFI-lån er steget en smule, har MFIerne reduceret deres akkumulering af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor. Blandt M3s øvrige modposter var udviklingen i den pengeholdende sektors beholdninger af MFIernes langfristede passiver (ekskl. kapital og reserver) fortsat robust (se figur 7). Den årlige vækst i Figur 7. M3 og MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) Figur 8. M3s modposter (Årlige ændringer i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) (Årlige strømme; milliarder euro; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) 12 1 M3 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) Kreditgivning til den private sektor (1) Kreditgivning til den offentlige sektor (2) Nettofordringer på udlandet (3) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) (4) Andre modposter (inkl. kapital og reserver) (5) M Kilde:. Kilde:. Anm.: M3 vises kun til orientering (M3 = ). Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) vises med omvendt fortegn, da de er passiver for MFI-sektoren. 2

22 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling disse instrumenter var 8,8 pct. i april 26 i forhold til 8,6 pct. i 1. kvartal 26 og 9,8 pct. i 4. kvartal 25. Den vedvarende kraftige vækst tyder på, at euroområdets pengeholdende sektor fortsat er tilbøjelig til at investere i langfristede aktiver i euroområdet, og har en afdæmpende virkning på væksten i M3. MFIernes årlige strøm af nettofordringer på udlandet var positiv i april, hvor den var 16 mia. euro i forhold til 22 mia. euro i marts (se figur 8). Uanset denne nedgang gjorde den afdæmpende effekt fra de markante fald i MFIernes nettofordringer på udlandet, der sås op til slutningen af 25, sig tilsyneladende ikke længere gældende i de første måneder af 26. På baggrund af euroens appreciering kan den seneste udvikling i nettofordringer på udlandet afspejle en øget præference for aktiver udstedt i euroområdet blandt investorer både i og uden for euroområdet. Udviklingen i M3s modposter i de første fire måneder af 26 bekræftede således i det store og hele de tidligere vurderinger. Udviklingen i kreditgivning til den private sektor styrkedes yderligere som følge af de lave renter og stimulerede fortsat pengemængdevæksten. Samtidig havde den robuste efterspørgsel efter langfristede finansielle passiver forsat en afdæmpende virkning på væksten i M3, mens denne effekt ikke længere gjorde sig gældende for nettofordringer på udlandet, hvor faldet, der sås indtil udgangen af 25, tilsyneladende er ophørt. Figur 9. Skøn over det nominelle pengegab 1) Figur 1. Skøn over det reale pengegab 1) (I pct. af M3-beholdningen; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) (I pct. af M3-beholdningen; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) Nominelt pengegab baseret på officielt M3 Nominelt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Realt pengegab baseret på officielt M3 Realt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Kilde:. 1) Det nominelle pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau og det M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant pengemængdevækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. siden december 1998 (referenceperioden). 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober 24. Kilde:. 1) Det reale pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau deflateret med HICP og det deflaterede M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant nominel M3- vækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. og en HICP-inflation i overensstemmelse med s definition af prisstabilitet, med december 1998 som referenceperiode. 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober

23 SAMLET VURDERING AF LIKVIDITETSFORHOLDENE I EUROOMRÅDET Både det nominelle pengegab, der beregnes ud fra den officielle M3-serie, og det nominelle pengegab, som beregnes ud fra M3 korrigeret for porteføljeomlægninger, fortsatte i 1. kvartal 26 den stigende tendens siden 2. halvår 24 og nåede nye toppunkter for perioden siden indledningen af ØMUens tredje fase. Da der ikke var tegn på yderligere omgørelse af tidligere porteføljeomlægninger, viste de to pengegab samme mønster i 1. kvartal 26. De to gab lå på meget forskellige niveauer, eftersom det pengegab, der er beregnet ud fra den korrigerede M3-serie, ligger betydeligt lavere end det andet (se figur 9). De reale pengegab tager højde for, at en del af den opbyggede likviditet er blevet opsuget af højere priser, hvilket afspejler inflationens opadrettede afvigelse fra s definition af prisstabilitet. De reale pengegab, der beregnes ud fra henholdsvis den officielle M3-serie og M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger, er begge lavere end de respektive nominelle pengegab (se figur 9 og 1). Disse mekaniske mål giver dog kun ufuldstændige skøn over likviditetssituationen. Eftersom valget af referenceperiode i nogen grad er vilkårligt, er disse mål forbundet med betydelig usikkerhed og bør således fortolkes med forsigtighed. Denne usikkerhed illustreres tydeligt af de mange forskellige skøn udledt af de fire mål, som er beskrevet ovenfor. Selv om skønnene er usikre, peger det overordnede billede dog i retning af rigelig likviditet i euroområdet. Kraftig vækst i pengemængde og kreditgivning på baggrund af allerede rigelig likviditet betyder opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Desuden indebærer udviklingen et behov for at overvåge udviklingen i aktivpriserne nøje i lyset af muligheden for en skæv prisudvikling. I boks 2 illustreres risiciene for prisstabiliteten som følge af udviklingen i monetære indikatorer på grundlag af simple ledende indikatormodeller. Boks 2 INFLATIONSPROGNOSER UDLEDT AF MONETÆRE INDIKATORER Denne boks indeholder en opdatering af -stabens inflationsprognoser udledt af monetære indikatorer og en gennemgang af, hvordan de relevante modeller har klaret sig i de seneste kvartaler. Der er tale om en opfølgning på en boks i s månedsoversigt fra marts 25. Vurderingen af de risici for prisstabiliteten, der er udledt af monetære analyser, er overvejende baseret på den tætte empiriske sammenhæng mellem inflation og de mindre hyppige eller mere vedvarende komponenter af pengemængdevæksten. Denne sammenhæng kan bl.a. benyttes til at forudsige den fremtidige prisudvikling i realtid ved at anvende enkle ledende indikatormodeller for HICP-inflation, der er baseret på forskellige monetære variabler. 1 Da der i høj grad er tale om "igangværende arbejde", er der i sagens natur behov for yderligere analyser. De ledende indikatormodeller forudsiger den gennemsnitlige inflation over en given tidshorisont på grundlag af tidligere værdier for inflation og en monetær indikator. I praksis anvendes en række modeller, der hver især benytter information fra én bestemt monetær indikator. De betragtede monetære indikatorer er: væksten i M1, væksten i M2, væksten i M3, væksten i M3 korrigeret for den 1 Metoden er beskrevet i S. Nicoletti-Altimari, "Does money lead inflation in the euro area?", Working Paper nr. 63, maj 21. Disse og andre metoder, som benytter til at udarbejde inflationsprognoser, er beskrevet i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober

24 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur A. Spænd i inflationsprognoser på årsbasis over de næste seks kvartaler fra bivariate ledende indikatormodeller (Vækst i pct. på årsbasis; realtidsresultater for de forskellige prognoseserier) Figur B. Spænd i inflationsprognoser på årsbasis over de næste 12 kvartaler fra bivariate ledende indikatormodeller (Vækst i pct. på årsbasis; realtidsresultater for de forskellige prognoseserier) Laveste Højeste Median Laveste Højeste Median 4, 4, 4, 4, 3,5 3,5 3,5 3,5 3, 3, 3, 3, 2,5 2,5 2,5 2,5 2, 2, 2, 2, 1,5 1,5 1,5 1,5 1, 1, 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv , 1, 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. 4. kv. 1. kv Kilde: s skøn. Anm.: Figuren viser spændet i inflationsprognoserne på årsbasis fra syv bivariate ledende indikatormodeller for inflationen. Alle prognoser er baseret på de oplysninger, der var til rådighed, da prognosen blev udarbejdet. Således indeholder prognosen for 1. kvartal 26 til 3. kvartal 27 oplysninger om pengemængde og inflation til og med 1. kvartal 26. Fodnoten til denne boks henviser til en beskrivelse af metodikken bag de syv modeller til beregning af inflationsprognoser. Kilde: s skøn. Anm.: Figuren viser spændet i inflationsprognoserne på årsbasis fra syv bivariate ledende indikatormodeller for inflationen. Alle prognoser er baseret på de oplysninger, der var til rådighed, da prognosen blev udarbejdet. Således indeholder prognosen for 1. kvartal 26 til 1. kvartal 29 oplysninger om pengemængde og inflation til og med 1. kvartal 26. Fodnoten til denne boks henviser til en beskrivelse af metodikken bag de syv modeller til beregning af inflationsprognoser. anslåede effekt af porteføljeomlægninger, væksten i MFIernes udlån til den private sektor, et "Pstar"-mål for likviditetsoverskuddet baseret på M3 og et "P-star"-mål for likviditetsoverskuddet baseret på M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger. Der er to elementer af denne tilgang, der kan opfattes som en simpel afspejling af behovet for at se på den underliggende tendens i pengemarkedsvæksten ved vurdering af inflationsrisici. For det første fokuserer modellerne på den gennemsnitlige inflation i de kommende seks eller 12 kvartaler. Dermed udjævnes den kortsigtede støj i den kvartalsvise udvikling. For det andet afspejler anvendelsen af en række monetære indikatorer frem for kun det samlede M3 på en stiliseret måde den brede analyse af M3s komponenter og modposter, der ofte foretages med henblik på at udlede de signaler fra den monetære udvikling, som har relevans for risiciene for prisstabiliteten. I den forbindelse er der i nogen grad blevet fokuseret på den samtidige styrkelse af væksten i M3 og i udlån til den private sektor siden midten af 24, hvilket kunne tyde på, at der ligger mere grundlæggende faktorer bag. I praksis er der lagt vægt på et mål for M3, som er korrigeret for anslåede porteføljeomlægninger, der ikke antages at have nogen umiddelbar betydning for inflationen. 2 2 Sammensætningen af dette mål er beskrevet i boksen "Approaches to identifying and estimating portfolio shifts into and out of M3" i en for januar 25. Yderligere småjusteringer for tidligere enkelttilfælde og visse volatile komponenter er også indført i estimeringsproceduren. 23

25 Risiciene for prisstabiliteten udledt af monetære indikatorer har hele tiden været opadrettet Figur A og B viser inflationsprognoserne på årsbasis over henholdsvis de kommende seks og 12 kvartaler udarbejdet på grundlag af de forskellige monetære indikatorer. En horisont på seks kvartaler er forholdsvis kort, når det gælder om at opfange sammenhængen mellem de mere vedvarende komponenter af pengemarkedsvæksten og inflationen, men til gengæld er den sammenlignelig med horisonten for andre prognoser, samtidig med at den fanger udjævnede og dermed mere underliggende tendenser. Figurerne viser den højeste og laveste prognose samt medianen for fortløbende tidsserier i prognoserne, hvor de viste prognoser er beregnet i realtid (dvs. på grundlag af de oplysninger og modeller, der var til rådighed på tidspunktet for prognosens udarbejdelse, og ikke når revisionerne er medregnet og beregningerne opdateret). Det kan betragtes som en simpel illustration af udviklingen i de seneste kvartaler i risiciene for prisstabiliteten udledt af monetære analyser. Denne øvelse giver anledning til to observationer. For det første har medianerne for inflationsprognoserne både 6 og 12 kvartaler frem i tiden mere eller mindre konsekvent ligget over 2 pct. i perioden siden midten af 23. Når det gælder horisonten på 12 kvartaler, har denne indikation af risiciene for prisstabiliteten været ganske stabil, idet medianen for inflationsprognoserne har ligget inden for et bånd på mellem 2½ pct. og 3 pct. Det bør bemærkes, at de højere prognoser vedrørende 2. halvår 25 afspejler virkningen af den orkanrelaterede stigning i oliepriserne på HICP-inflationen, som blev indregnet i modelprognoserne via midlertidigt forhøjede inflationsværdier med en forsinkelse. En sådan effekt kan ses som en forvridning af prisserien, der til en vis grad slører det underliggende signal fra den monetære udvikling. For det andet har selv de laveste prognoser i perioden siden midten af 24 typisk ligget over 2 pct., og prognoseseriens spændvidde (målt som forskellen mellem den højeste og laveste prognose) har i gennemsnit været mindre end i perioden før midten af 24. Dette er udtryk for en mere parallel udvikling i pengemængdevæksten og udlånsvæksten samt en mere parallel udvikling i væksten i det samlede M3 og væksten i M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger. Disse parallelle mønstre peger i retning af stærk vækst i den underliggende eller mindre hyppige komponent i pengemængdevæksten. Samlet set tyder disse observationer på, at risiciene for prisstabiliteten udledt af monetære indikatorer hele tiden har været opadrettet, og at dette signal er blevet tydeligere i perioden siden midten af 24. Ved fortolkning af øvelsens resultater skal det dog erindres, at indikatormodellerne er simple, og at prognoserne er behæftet med stor usikkerhed. Figur C. Prognosefejl for realtidsprognoser for HICP-inflation over seks kvartaler (I procentpoint; kvartalsvise prognoseserier i perioden fra 3. kvartal 22 til 3. kvartal 24) 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, Bivariat tidsseriemodel med samlet M3 Consensus Economics' prognose Bivariat tidsseriemodel med M3 justeret for porteføljeomlægninger -,2 -,4 -,6 -,8-1, Kilde: s skøn og beregninger. Anm.: Prognosefejl defineres som forskellen mellem prognosen og den faktiske inflation. Den årlige inflation ifølge Consensus Economics er benyttet til at udarbejde en realtidsprognose for HICPindekset. Den konstruerede serie sæsonkorrigeres, så de årlige vækstrater kan beregnes. 1,,8,6,4,2, 24

26 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Inflationsprognoser baseret på underliggende monetære tendenser har været relativt gode Usikkerheden ved en smalt fokuseret vurdering af inflationsrisiciene udledt af monetære analyser kan illustreres ud fra prognoserne for den indikatormodel, der er baseret på væksten i det samlede M3. Figur C viser, at disse prognoser i et bagudrettet perspektiv for det meste har ligget højere end den faktiske HICP-inflation, hvilket stemmer overens med vurderingen af, at det høje niveau for pengemængdevæksten i tidligere år i høj grad har afspejlet virkningen af øget usikkerhed snarere end den underliggende pengemængdevækst. På den anden side har makroøkonomiske prognoser fra fx Consensus Economics konsekvent ligget under den faktiske HICP-inflation, hvilket sandsynligvis afspejler rækken af opadrettede prisstød i de senere år (fx stigningen i fødevare- og oliepriserne samt de administrativt fastsatte priser). Omvendt har prognoserne, der er udarbejdet på grundlag af en monetær indikatormodel baseret på væksten i M3 korrigeret for porteføljeomlægninger, været relativt neutral, og prognosefejlene har været mindre. Horisonten er for kort til, at der kan være tale om statistisk signifikans, men eksemplet bekræfter, at monetær analyse har vist sig at være et pålideligt supplement til den økonomiske analyse, og understreger behovet for en omfattende monetær analyse for at udlede de signaler i den monetære udvikling, som er relevante for prisstabiliteten. 2.2 DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTORS OG DE INSTITUTIONELLE INVESTORERS FINANSIELLE AKTIVER I 4. kvartal 25 steg den årlige vækst i den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver til 5,1 pct., hvilket afspejlede øget vækst i både kortfristede og langfristede aktiver. Data vedrørende de institutionelle investorer tyder på, at den ikke-finansielle sektor styrkede sine investeringer i mere risikobetonede finansielle instrumenter via institutionelle investorer. DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTOR I 4. kvartal 25, som de seneste observationer vedrører, steg den årlige vækst i den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver til 5,1 pct. fra 4,4 pct. i 3. kvartal (se tabel 2). Udviklingen afspejler en tilsvarende stigning i væksten i både kortfristede og langfristede finansielle aktiver. Væksten i kortfristede finansielle aktiver var fortsat langt den kraftigste, og den indsnævring mellem de to vækstrater, der sås i de første tre kvartaler af 25, fortsatte ikke (se figur 11). Stigningen i den årlige vækst i langfristede finansielle aktiver, til 4,3 pct. i 4. kvartal 25 fra 3,5 pct. i 3. kvartal, var bredt funderet på tværs af alle aktivkategorier, selv om investeringer i børsnoterede aktier tegnede sig for det største bidrag. Væksten i langfristede finansielle aktiver afspejler i høj grad de seneste kvartalers robuste investeringer i forsikrings- og pensionsprodukter, som viste en årlig vækst på ca. 7 pct. Den årlige vækst i kortfristede finansielle aktiver steg til 6,4 pct. fra 5,7 pct. i 3. kvartal, hvilket hovedsagelig kunne tilskrives en øget opbygning af kortfristede indskud. Desuden ophørte det fald i væksten i andele i pengemarkedsforeninger, der var blevet observeret siden 23, tilsyneladende gradvis i 2. halvår 25, idet den årlige vækst var nul i 4. kvartal i forhold til -1,9 pct. og -3,4 pct. i de to foregående kvartaler. Selv om investeringer i andele i pengemarkedsforeninger giver en vis indikation af investorernes risikopræferencer, udgør de dog kun en ret lille del af den ikke-finansielle sektors samlede kortfristede aktiver. 25

27 Tabel 2. Euroområdets ikke-finansielle sektors finansielle aktiver Udestående i pct. af finansielle aktiver 1) kvt kvt kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt kvt kvt kvt. Finansielle aktiver 1 4,4 4,2 4,7 4,8 4,8 4,8 4,6 4,4 5,1 Sedler og mønter samt indskud 37 5,6 5,4 5,6 6, 6,2 6, 6,1 5,6 6,2 Værdipapirer undtagen aktier 11-4,3-3,9,2 1,2 3,8 4,6 3,6 2,2 2,8 heraf: kortfristede 1-29,6-17,3 6,7 11,2 31,4 15,4 4,1, -6,2 heraf: langfristede 1-2, -2,5 -,3,3,8 3,2 3,5 2,5 4,2 Andele i investeringsforeninger 12 7,3 5,2 3,3 2,3 1,7 1,9 2,5 3,9 4,6 heraf: andele i investeringsforeninger ekskl. andele i pengemarkedsforeninger 1 6,8 5,8 3,8 2,9 2,5 3,3 4,1 5,5 5,8 heraf: andele i pengemarkedsforeninger 2 9,5 3, 1,6,1-1,6-3,3-3,4-1,9, Børsnoterede aktier 15 1,9 2, 3,8 3, 1,1,9-1,1-1,9 1,1 Forsikringstekniske reserver 25 6,9 7, 6,8 6,7 6,8 6,6 6,7 6,9 7, M3 2) 7,1 6,3 5,3 6, 6,6 6,5 7,6 8,4 7,4 Årlig gevinst og tab på værdipapirbeholdninger i den ikke-finansielle sektor (i pct. af BNP). 5,6 9,7 5,1 4,4 2,5 2,6 4,4 7,8 6,9 Kilde:. Anm.: Yderligere oplysninger findes i tabel 3.1 i afsnittet "Statistik for euroområdet" i en. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende kvartal. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 2) Ultimo kvartalet. Pengemængdemålet M3 omfatter euroområdets ikke-mfiers (dvs. den ikke-finansielle sektor og ikke-mfier) beholdning af monetære instrumenter hos MFIer i euroområdet og staten. INSTITUTIONELLE INVESTORER Den årlige vækst i værdien af investeringsforeningernes samlede aktiver var 25,1 pct. i 4. kvartal 25, hvilket er stort set uændret i forhold til kvartalet før. Det afspejlede primært udviklingen i værdien af aktiebeholdninger, hvis årlige vækst tiltog til 6,1 pct. i 4. kvartal 25 fra 53,3 pct. i 3. kvartal. Samtidig aftog den årlige vækst i værdien af obligationsafdelingernes beholdninger fra 3,6 pct. i 3. kvartal 25 til 24,3 pct. i 4. kvartal. Ændringerne i værdien af de samlede aktiver omfatter værdireguleringer som følge af ændringer i aktivpriser og kan derfor give ufuldstændige oplysninger om investeringsadfærden. I den forbindelse viser strømdata fra European Fund and Asset Management Association (EFAMA 1, at investeringsforeningernes årlige nettosalg (ekskl. andele i pengemarkedsforeninger) faldt i 4. kvartal 25 i forhold til kvartalet før. Det afspejler en kraftig nedgang i Figur 11. Den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver (Ændring i pct. år/år) Kortfristede finansielle aktiver 1) Langfristede finansielle aktiver 2) EFAMA, den europæiske sammenslutning af investeringsforeninger, giver information om åbne aktie- og obligationsafdelingers nettosalg (eller nettoindstrømning) for Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Østrig, Portugal og Finland. Se boksen "Den seneste udvikling i nettotilstrømningen til aktie- og obligationsafdelinger i euroområdet" i en for juni 24. Kilde:. 1) Omfatter sedler og mønter, kortfristede indskud, kortfristede gældsinstrumenter, andele i pengemarkedsforeninger, forudbetalte forsikringspræmier og reserver til udestående fordringer. 2) Omfatter langfristede indskud, langfristede gældsinstrumenter, børsnoterede aktier, andele i investeringsforeninger ekskl. andele i pengemarkedsforeninger, husholdningernes nettoformue i livsforsikringsreserver samt pensionskassereserver. 26

28 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 12. Årlige nettostrømme til investeringsforeninger (fordelt efter kategori) (Milliarder euro) Figur 13. Forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) 14 Pengemarkedsforeninger Aktieafdelinger 1) Obligationsafdelinger 1) 14 Andele i investeringsforeninger Børsnoterede aktier Værdipapirer undtagen aktier Andet 1) I alt Kilder: og EFAMA. 1) s beregninger udarbejdet på baggrund af nationale observationer fra EFAMA Kilde:. 1) Omfatter lån, indskud og forsikringstekniske reserver. 1 det årlige nettosalg af obligationsforeningernes produkter, som delvis opvejer stigningen siden 3. kvartal 24, der mere end udlignede den yderligere stigning i den årlige nettoindstrømning til aktieafdelingerne (se figur 12). Samtidig faldt den årlige nettoindstrømning til pengemarkedsforeningerne også i fortsættelse af den nedadrettede tendens siden medio 23. Næsten to tredjedele af den årlige vækst i forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver i de seneste kvartaler kan tilskrives investering i værdipapirer undtagen aktier (se figur 13). Faldet i den årlige vækst i de samlede finansielle aktiver fra 6,8 pct. i 3. kvartal 25 til 6,6 pct. i 4. kvartal afspejlede hovedsagelig en nedgang i bidraget fra investeringer i børsnoterede aktier og i værdipapirer undtagen aktier, mens bidraget fra investeringer i andele i pengemarkedsforeninger steg. Værdistigninger på de samlede værdipapirbeholdninger aftog i 4. kvartal 25 i forhold til kvartalet før. 27

29 2.3 PENGEMARKEDSRENTERNE Fra marts til maj 26 steg pengemarkedsrenten for alle løbetider på baggrund af markedets øgede forventninger om yderligere stigninger i s officielle renter. Da stigningerne for de lange løbetider var mere markante end stigningerne for de korte løbetider, blev pengemarkedsrentekurven lidt stejlere i de tre måneder som helhed. Stigningen i pengemarkedsrenten siden oktober 25 fortsatte fra begyndelsen af marts til slutningen af maj. I marts og april var 1-måneds renten stort set stabil, mens 3- og 12-måneders renten steg på baggrund af markedets forventninger om en yderligere stigning i s officielle renter i juni og i 2. halvår. I lyset af de stærke forventninger om en stigning i s officielle renter i juni begyndte 1- måneds renten også at stige betydeligt i maj, mens 3-måneders og 12-måneders renten steg mere behersket. Den 7. juni var 1-måneds, 3-måneders, 6-måneders og 12-måneders renten henholdsvis 2,84 pct., 2,97 pct., 3,15 pct. og 3,4 pct., dvs. henholdsvis 25, 31, 37 og 42 basispoint højere end ultimo februar 26. Som følge heraf fladede pengemarkedsrentekurven ud i maj efter at være blevet stejlere i marts og april. I de seneste tre måneder er pengemarkedsrentekurven samlet set blevet lidt stejlere. Spændet mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor var 56 basispoint den 7. juni 26 sammenlignet med 39 basispoint den 28. februar 26 (se figur 14). Figur 14. Korte pengemarkedsrenter Figur måneders renter og futuresrenter i euroområdet (I pct. p.a.; procentpoint; daglige observationer) (I pct. p.a.; daglige observationer) 1 måneds Euribor (venstre akse) 3 måneders Euribor (venstre akse) 12 måneders Euribor (venstre akse) Spænd mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor (højre akse) 3,8 3-måneders Euribor Futuresrenter pr. 7. juni 26 Futuresrenter pr. 28. februar 26 3,8 3,5 3,6 3,6 3,2 3,4 3,4 2,9 3,2 3,2 2,6 3, 3, 2,3 2, Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj ,,8,6,4,2, -,2 2,8 2,6 2,4 2,2 2, 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt ,8 2,6 2,4 2,2 2, Kilde: Reuters. Kilde: Reuters. Anm.: 3-måneders futureskontrakter med termin ved udgangen af indeværende og de næste tre kvartaler som noteret hos Liffe. 28

30 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 16. Implicit volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i december 26 (I pct. p.a.; basispoint; daglige observationer) Figur 17. renter og dag-til-dag renten (I pct. p.a.; daglige observationer) 25 Pct. p.a. (venstre akse) Basispoint (højre akse) 65 Minimumsbudrente for de primære markedsoperationer Marginal udlånsrente Indlånsrente Dag-til-dag rente (Eonia) Skæringsrente for de primære markedsoperationer 4, 4, ,5 3, , 3, 2,5 2, , 2, 5 Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj ,5 1,5 1, 1, Kilder: Bloomberg og s beregninger. Anm.: Basispoint måles som produktet af den implicitte volatilitet i pct. og den tilsvarende rente (se også boksen "Mål for implicit volatilitet afledt af optioner på korte rentefutures" i en for maj 22).,5 Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Kilder: og Reuters.,5 Siden slutningen af februar 26 har markedsdeltagerne opjusteret deres forventninger til udviklingen i de korte renter i 2. halvår 26 og 1. kvartal 27. Denne udvikling afspejles implicit i renten i 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i september 26, december 26 og marts 27, der 7. juni lå på henholdsvis 3,32 pct., 3,53 pct. og 3,64 pct., dvs. 23, 32 og 37 basispoint over niveauet ultimo februar 26 (se figur 15). Den implicitte volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter aftog yderligere i marts og nåede historisk lave niveauer i første halvdel af april. Mod slutningen af april og i maj tiltog den implicitte volatilitet en del til et niveau, der lå tæt på niveauet i begyndelsen af marts. Udviklingen i den implicitte volatilitet i de seneste tre måneder tyder på, at usikkerheden blandt markedsdeltagerne med hensyn til den forventede udvikling i den korte rente i 2. halvår 26 fortsat er forholdsvis behersket (se figur 16). I marts 26 steg renterne i den meget korte ende af pengemarkedsrentekurven som reaktion på s beslutning 2. marts om at forhøje de officielle renter med 25 basispoint. Bortset fra den sidste uge i den reservekravsperiode, der sluttede 11. april, hvor Eonia steg en del på grund af usædvanligt stramme likviditetsforhold, lå Eonia stabilt på 2,58 pct. I den reservekravsperiode, der sluttede 9. maj, steg Eonia gradvis til ca. 2,63 pct., hvorved spændet til minimumsbudrenten i eurosystemets primære markedsoperationer blev udvidet. søgte at imødegå denne udvidelse af spændet ved at forhøje tildelingsbeløbet over det offentliggjorte benchmark fra 1 mia. euro til 2 mia. euro i de to sid- 29

31 ste primære markedsoperationer i denne reservekravsperiode. I den følgende reservekravsperiode, som slutter 14. juni, har Eonia ligget stabilt på 2,6 pct. bortset fra et par dage i begyndelsen af perioden, hvor Eonia lå på 2,61 pct. og mod slutningen af reservekravsperioden, hvor Eonia er faldet en del som følge af rigelige likviditetsforhold. I marts og april blev der tilført likviditet via de primære markedsoperationer til en skæringsrente og en vægtet gennemsnitsrente, som gradvis steg fra henholdsvis 2,56 pct. og 2,57 pct. i de tidligste auktioner i marts til henholdsvis 2,59 pct. og 2,6 pct. i auktionen ultimo april. I auktionerne i den reservekravsperiode, der slutter 14. juni, har skæringsrenten og den vægtede gennemsnitsrente ligget stabilt på henholdsvis 2,58 pct. og 2,59 pct. bortset fra den sidste primære markedsoperation i reservekravsperioden, hvor de er faldet til henholdsvis 2,55 pct. og 2,57 pct. (se figur 17). Yderligere oplysninger om de korte renter og likviditetsforholdene i de reservekravsperioder, der sluttede henholdsvis 7. marts, 11. april og 9. maj 26, findes i boks 3. I de tre langfristede markedsoperationer, der blev afviklet den 3. marts, 27. april og 1. juni, var skæringsrenten henholdsvis 8, 7 og 7 basispoint lavere end 3-måneders Euribor på de pågældende datoer. Boks 3 LIKVIDITETSFORHOLD OG PENGEPOLITISKE OPERATIONER FRA 8. FEBRUAR TIL 9. MAJ 26 I denne boks belyses s likviditetsstyring i de tre reservekravsperioder, der sluttede henholdsvis 7. marts, 11. april og 9. maj 26. Banksektorens likviditetsbehov Figur A. Banksektorens likviditetsbehov og likviditetstilførsel (Milliarder euro; daglige gennemsnit for hele perioden vises ud for hver post) feb. 26 Kilde:. I den betragtede periode steg bankernes likviditetsbehov moderat, hovedsagelig som følge af en stigning i reservekravene (se figur A). Der registreredes et lille fald i niveauet for de autonome faktorer. Sedler i omløb, der er den største af de "autonome faktorer" (dvs. faktorer, der ikke vedrører brugen af pengepolitiske instrumenter), satte dog ny rekord med 572,7 mia. euro den 5. maj. Samlet set bidrog autonome faktorer i gennemsnit med 246,5 mia. euro til eurosystemets likviditetsunderskud i den betragtede periode. Reservekravene, der er den anden hovedkilde til bankernes likviditetsbehov, steg med 6.6 mia. euro til 159,6 mia. euro i samme periode. Det daglige gennemsnitlige reserveoverskud (dvs. det daglige gennemsnit af den del af indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravene) bidrog i gennemsnit med,67 mia. euro til eurosystemets likviditetsunderskud i den betragtede periode. Det gennemsnitlige reserveoverskud faldt i reserve- Primære markedsoperationer: 293,29 mia. euro Langfristede markedsoperationer: 112,87 mia. euro Indskud på anfordringskonti: 159,64 mia. euro Reservekravsniveau (reservekrav: 158,97 mia. euro; reserveoverskud:,67 mia. euro) Autonome faktorer: 246,55 mia. euro Likviditetstilførsel Likviditetsbehov mar apr maj 26 3

32 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling kravsperioderne, der sluttede 7. marts og 11. april, til henholdsvis,63 mia. euro og,62 mia. euro, men steg så igen til,78 mia. euro i den sidste af de betragtede reservekravsperioder (se figur B). Likviditetstilførsel og renter Antallet af markedsoperationer steg (se figur A) i takt med den moderate stigning i likviditetsefterspørgslen. Tildelingsbeløbet i de primære markedsoperationer udgjorde i gennemsnit 293,3 mia. euro. Forholdet mellem afgivne og tilgodesete bud (budkvotienten) svingede mellem 1,2 og 1,45. Budkvotienten var 1,32 i gennemsnit i den betragtede periode. Figur B. Reserveoverskud 1) (Milliarder euro; gennemsnitsniveau i hver reservekravsperiode) 1,5 1,,95,9,85,8,75,7,65,6,55,5,5,55,6,65,7,75,8,85,9,95 1, 1, Kilde:. 1) Den del af bankernes indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravet. I overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutning af 16. december 25 om at øge tildelingsbeløbet i de langfristede markedsoperationer fra 3 mia. euro til 4 mia. euro steg de langfristede markedsoperationers bidrag til likviditeten fra 1 mia. euro til 12 mia. euro i den betragtede periode, således at det nye mål var nået for alle de udestående langfristede markedsoperationer ved periodens udgang. I oktober 25 havde over for markedsdeltagerne givet udtryk for utryghed ved den opadrettede tendens i spændet mellem Eonia (euro overnight index average) og minimumsbudrenten. På den baggrund besluttede at tildele 1 mia. euro over benchmarkbeløbet i alle primære markedsoperationer undtagen den sidste i reservekravsperioden. Denne tildeling fortsatte i reservekravsperioderne, der sluttede 7. marts og 11. april, men som anført nedenfor blev den ændret i reservekravsperioden, der sluttede 9. maj. Reservekravsperioden, der sluttede 7. marts I begyndelsen af perioden lå skæringsrenten og den vægtede gennemsnitsrente i de primære markedsoperationer på 2,31 pct., mens Eonia lå på 2,34 pct. I den sidste primære markedsoperation steg skæringsrenten og den vægtede gennemsnitsrente med henholdsvis 1 og 3 basispoint, mens Eonia steg til 2,4 pct. den sidste dag i februar for så igen at aftage hen imod slutningen af reservekravsperioden, idet likviditeten samlet set viste sig at være rigelig. På reservekravsperiodens sidste dag var det s hensigt at opsuge det forventede likviditetsoverskud på 5 mia. euro via en finjusterende operation. Der kom imidlertid kun bud for i alt 2,6 mia. euro. Det var den væsentligste årsag til, at reservekravsperioden sluttede med en nettoanvendelse af indlånsfaciliteten på 1,64 mia. euro, mens Eonia endte på 2,8 pct. Reservekravsperioden, der sluttede 11. april Den 2. marts besluttede s styrelsesråd at hæve s pengepolitiske rente med 25 basispoint med virkning fra starten af den nye reservekravsperiode, der begyndte 8. marts og sluttede 11. april. 31

33 I de første tre uger af reservekravsperioden lå skæringsrenten og den vægtede gennemsnitsrente i de primære markedsoperationer på henholdsvis 2,56 pct. og 2,57 pct., mens Eonia lå på 2,58 pct. Ved de to sidste primære markedsoperationer i marts var både skæringsrenten og den vægtede gennemsnitsrente 1 basispoint højere, og der var et vist opadrettet pres på Eonia. Som følge af usædvanlige store likviditetsopsugende revisioner af prognoser for de autonome faktorer efter den sidste primære markedsoperation steg Eonia yderligere til 2,71 pct. Den 11. april, den sidste dag i reservekravsperioden, foretog imidlertid en likviditetstilførende finjusterende operation på 26 mia. euro. Reservekravsperioden sluttede med, at der næsten var balance i likviditetsforholdene (dvs. en nettoanvendelse af indlånsfaciliteten på,43 mia. euro), mens Eonia endte på 2,63 pct. Figur C. Eonia og -renterne (Daglige rentesatser i pct.) 3,5 3,25 3, 2,75 2,5 2,25 2, 1,75 1,5 Skæringsrente i de primære markedsoperationer Minimumsbudrenten i de primære markedsoperationer Eonia Korridor mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og renten for indlånsfaciliteten 3,5 3,25 3, 2,75 2,5 2,25 2, 1,75 1,5 Reservekravsperioden, der sluttede 9. maj 1,25 8. feb. 26 1,25 9. maj 26 I periodens første tre uger steg skæringsrenten Kilde:. og den vægtede gennemsnitsrente i de primære markedsoperationer yderligere en smule til henholdsvis 2,59 pct. og 2,6 pct. En lignende udvikling sås for Eonia, der steg fra 2,6 pct. på den første dag i perioden til ca. 2,63 pct. øgede derfor tildelingen over benchmarkbeløbet til 2 mia. euro i den næstsidste primære markedsoperation i perioden. Samtidig gav udtryk for utryghed ved den seneste udvikling i spændet mellem de meget kortsigtede markedsrenter og minimumsbudrenten. Som noget nyt tildelte også 2 mia. euro over benchmarkbeløbet i den sidste primære markedsoperation i reservekravsperioden. Desuden udtalte, at hvis det blev nødvendigt for at imødegå en udvidelse af spændet mellem Eonia og minimumsbudrenten, ville overveje at fortsætte med at tildele mere end benchmarkbeløbet i alle primære markedsoperationer i kommende reservekravsperioder (inkl. den sidste primære markedsoperation), men at målet stadig var balance i likviditetsforholdene på den sidste dag i reservekravsperioden. Eonia faldt i de følgende dage og nåede med 2,39 pct. sit laveste punkt på den tredjesidste handelsdag i reservekravsperioden. Den sidste dag i reservekravsperioden foretog en finjusterende operation for at opsuge den overskydende likviditet på 11,5 mia. euro, der hovedsagelig var opstået som følge af den rigelige tildeling i den foregående primære markedsoperation. Endnu en gang sluttede reservekravsperioden med, at der næsten var balance i likviditetsforholdene, denne gang med en minimal nettoanvendelse af den marginale udlånsfacilitet på,36 mia. euro, mens Eonia endte på 2,52 pct. 8. mar apr

34 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling 2.4 OBLIGATIONSMARKEDERNE De lange statsobligationsrenter på de vigtigste markeder er steget markant i de seneste tre måneder. Uanset faldet fra medio maj, afspejler den samlede stigning sandsynligvis både markedsdeltagernes opfattelse af bedre vækstudsigter og noget højere inflationsforventninger. Samtidig er markedsdeltagernes usikkerhed om udviklingen på de globale obligationsmarkeder på meget kort sigt tilsyneladende også tiltaget en del, hvilket indikeres af udviklingen i den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet. Udviklingen i de nominelle lange renter har fulgt stort set samme mønster på de vigtigste globale markeder i de seneste tre måneder. Fra ultimo februar til 7. juni steg den 1-årige statsobligationsrente med ca. 5 basispoint i USA og ca. 55 basispoint i euroområdet (se figur 18). Spændet mellem USAs og euroområdets 1-årige statsobligationsrente indsnævredes således en smule til 1 basispoint 7. juni. I Japan steg den 1-årige statsobligationsrente også, med ca. 3 basispoint. Stigningen i de globale lange obligationsrenter synes at afspejle både markedsdeltagernes opfattelse af robuste globale vækstudsigter og noget højere inflationsforventninger. Risikopræmien vedrørende obligationer, som tidligere lå på et lavt niveau, er steget og har sandsynligvis også spillet en rolle i stigningen i obligationsrenterne. Samtidig er markedsdeltagernes usikkerhed om udviklingen på de globale obligationsmarkeder på meget kort sigt tilsyneladende også tiltaget en del, hvilket indikeres af udviklingen i den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet. Figur 18. Lange statsobligationsrenter Figur 19. "Break-even"-inflation (I pct. p.a.; daglige observationer) (I pct. p.a.; daglige observationer) 5,5 Euroområdet (venstre akse) USA (venstre akse) Japan (højre akse) 3,2 Euroområdet 21 Euroområdet 215 USA 29 USA 215 3,2 5,1 3, 3, 4,7 2,8 2,8 4,3 3,9 2,6 2,6 3,5 2,4 2,4 3,1 1,8 2,2 2,2 1,4 2, 2, Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj , 1,8 Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj ,8 Kilder: Bloomberg og Reuters. Anm.: De lange statsobligationsrenter vedrører renten for 1 årige obligationer eller den nærmeste tilsvarende løbetid. Kilder: Reuters og s beregninger. 33

35 Den amerikanske obligationsrentekurve er blevet stejlere i de seneste tre måneder, hvilket afspejler en mere markant stigning i de lange obligationsrenter end i de korte. De korte obligationsrenter blev underbygget af Federal Reserves beslutning om at forhøje federal funds-renten med 25 basispoint på mødet den 28. marts og 1. maj. Fra medio maj faldt de lange statsobligationsrenter noget, eftersom statsobligationer ofte fungerer som en "safe haven" i perioder, hvor andre aktivpriser, fx aktiekurser, falder brat. I perioden som helhed steg inflationsforventningerne i USA, udtrykt ved "break-even"-inflationen, for alle tidshorisonter (se figur 19). Stigningen i "break-even"-inflationen i USA kan være understøttet af nøgletal om priser, som var højere, end markedet havde forventet, og af vedvarende høje råvarepriser. Realrenten for langfristede indeksobligationer steg betydeligt for alle løbetider i den betragtede periode (se figur 2). De lange løbetider tegnede sig for særligt markante stigninger, hvilket i nogen grad kan skyldes, at faktorer, der bidrog til de tidligere lave risikopræmier i realrenterne, ikke længere gør sig gældende. I de seneste tre måneder er de lange obligationsrenter i euroområdet også steget. Stigningen i de lange renter i euroområdet afspejler hovedsagelig markedets reaktion på nøgletal om den økonomiske aktivitet samt konjunkturindikatorer, som investorerne generelt har fortolket som fingerpeg om forbedrede vækstudsigter for euroområdets økonomi. Realrenten for indeksobligationer, som er et markedsbaseret mål for markedsdeltagernes opfattelse af den økonomiske aktivitet i fremtiden, tyder på, at investorerne efterhånden har fået en mere positiv opfattelse af vækstudsigterne, navnlig for de længere tidshorisonter. Det kom til udtryk i, at realrenten for en italiensk indeksstatsobligation (indeksreguleret efter euroområdets HICP ekskl. tobak) med termin i 21 er steget med ca. 3 basis- Figur 2. Reale obligationsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) Figur 21. Implicitte dag-til-dag forwardrenter i euroområdet (I pct. p.a.; daglige observationer) 3, Euroområdet 21 Euroområdet 215 USA 29 USA 215 3, 5, 7. juni februar september 25 5, 4,5 4,5 2,5 2,5 4, 4, 3,5 3,5 2, 2, 3, 3, 2,5 2,5 1,5 1,5 2, 2, 1, 1, 1, ,5,5 Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Kilder: Reuters og s beregninger.,5 Kilde: s skøn. Anm.: Den implicitte forwardrentekurve, som er udledt af den markedsobserverede rentestruktur, afspejler markedets forventninger til fremtidige niveauer for korte renter. Beregningen af disse implicitte forwardrentekurver er beskrevet i boks 4 i en for januar Observationer brugt i skønnet er udledt af swapkontrakter. 34

36 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling point, mens realrenten for en tilsvarende fransk indeksstatsobligation med termin i 215 er steget mere, med ca. 4 basispoint, fra ultimo februar til 7. juni (se figur 2). I den betragtede periode som helhed steg markedets forventninger til det fremtidige niveau for s officielle renter, som indikeret ved forskydningen opad i den implicitte dag-til-dag forwardrente i euroområdet, navnlig for de lange tidshorisonter (se figur 21). Mål for inflationsforventningerne i euroområdet, fx "break-even"-inflationen, steg fra ultimo februar til 7. juni. "Break-even"-inflationen i euroområdet på langt sigt, udledt af renteforskellen mellem nominelle franske statsobligationer og franske indeksstatsobligationer med termin i 215, steg med ca. 1 basispoint til 2,2 pct. ved slutningen af den betragtede periode (se figur 19). Alt i alt var "break-even"-inflationen mindre volatil i euroområdet end i USA. 2.5 AKTIEMARKEDERNE I de seneste tre måneder fortsatte de globale aktiekurser først med at stige på baggrund af solide indtjeningsudsigter for virksomhederne, hvorefter de faldt brat i løbet af maj og primo juni. Usikkerhed blandt markedsdeltagerne vedrørende den fremtidige udvikling i de pengepolitiske renter i vigtige økonomier samt en øget risikoaversion har været nogle af de faktorer, der har bidraget til det seneste aktiekursfald. Samtidig steg usikkerheden på det globale aktiemarked markant mod slutningen af den betragtede periode. I de seneste tre måneder er aktiekurserne i vigtige økonomier faldet en del overordnet set, trods store udsving (se figur 22). Aktiekurserne i euroområdet, målt ved Dow Jones Euro Stoxx-indekset, og i USA, målt ved Standard & Poor's 5- indekset, faldt med henholdsvis 5 pct. og 2 pct. fra ultimo februar til 7. juni. De japanske aktiekurser, målt ved Nikkei 225-indekset, faldt med 7 pct. i samme periode. Samtidig steg usikkerheden på aktiemarkedet, målt ved den implicitte volatilitet udledt af aktieoptioner, brat på de vigtigste markeder i løbet af maj (se figur 23). I USA har aktiekurserne vist to forskellige tendenser i de seneste tre måneder. Først fra ultimo februar til primo maj steg de amerikanske aktiekurser til de højeste niveauer siden begyndelsen af 21. De positive tillidsindikatorer på de amerikanske aktiemarkeder i denne periode kan navnlig tilskrives forsat solide udsigter for virksomhedernes indtjening (se figur 24). Fra medio maj til primo juni faldt de amerikanske aktiekurser. Faldet skyldtes hovedsagelig højere inflationsforventninger og den dermed forbundne usikkerhed blandt markedsdeltagerne om, hvorvidt Federal Reserve ville forhøje renten yderligere på Figur 22. Aktieindeks (Indeks: 1. juni 25 = 1; daglige observationer) Euroområdet USA Japan 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilder: Reuters og Thomson Financial Datastream. Anm.: De anvendte indeks er det brede Dow Jones Euro Stoxx-indeks for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan

37 Figur 23. Implicit volatilitet på aktiemarkederne (I pct. p.a.; 1 dages glidende gennemsnit af daglige observationer) Figur 24. Forventet vækst i virksomhedernes indtjening pr. aktie i USA og euroområdet (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) 26, Euroområdet USA Japan 26, 2 Euroområdet, kort sigt 1) Euroområdet, langt sigt 2) USA, kort sigt 1) USA, langt sigt 2) 2 23, 23, 2, 2, , 17, 14, 14, , 8, 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt , 8, 5 Apr. Juli 24 Okt. Jan. Apr. Juli Okt. Jan. Apr Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet afspejler den forventede standardafvigelse for de procentvise aktiekursændringer over en periode på op til tre måneder som indikeret i priserne på optioner på aktieindeks. De aktieindeks, som den implicitte volatilitet vedrører, er Dow Jones Euro Stoxx 5 for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan. Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Forventet vækst i indtjening i Dow Jones Euro Stoxx-indekset for euroområdet og Standard & Poor's 5-indekset for USA. 1) Kort sigt vedrører analytikernes forventninger til indtjeningen 12 måneder frem (vækst år/år). 2) Langt sigt vedrører analytikernes forventninger til indtjeningen 3-5 år frem (vækst år/år). kort sigt. Nedgangen kan også være blevet forstærket af investorernes krav om højere aktierisikopræmier, som synes at have medført porteføljeomlægninger fra aktiemarkederne til obligationsmarkederne, der har fungeret som "safe haven" i usikre tider. Højere risikopræmier kan være forbundet med den kraftige stigning i opfattelsen af usikkerhed, som indikeret ved den implicitte volatilitet udledt af aktieoptioner, mod slutningen af den betragtede periode. Alt i alt har aktiekurserne i euroområdet fulgt samme mønster som i USA. I euroområdet lå aktiekurserne også på de højeste niveauer i fem år i begyndelsen af maj, men faldt derefter brat mod niveauer som i begyndelsen af året. Det skete, selv om analytikere og børsnoterede selskaber har opjusteret deres indtjeningsskøn betydeligt i løbet af de seneste tre måneder. Stigningen i obligationsrenten og euroens seneste appreciering over for den amerikanske dollar blev af markedsdeltagerne generelt opfattet som ugunstige for aktiekurserne, da disse faktorer ofte underminerer euroområdets virksomheders indtjening. Faktisk var aktiekursfaldet i maj mere markant i euroområdet end i USA. Desuden bidrog højere lange renter, der virker som en diskonteringsfaktor for fremtidige pengestrømme, og en øget risikoaversion blandt investorerne til faldet i aktiekurserne. De forskellige sektorer udviklede sig forskelligt, idet sundhedssektoren har vist langt kraftigere stigninger end det brede Dow Jones Euro Stoxx-indeks i de seneste tre måneder (se tabel 3). Det tyder på, at investorerne kan være blevet mere tilbøjelige til at investere i de aktier, der generelt påvirkes 36

38 Tabel 3. Kursændringer og historisk volatilitet i de økonomiske sektorindeks i Dow Jones Euro Stoxx indekset (Kursændringer i pct. i forhold til kurser ultimo perioden; observationer ultimo perioden) For- Råvarebrugstjeneste ydelser Forbrugsgoder Olie og gas Finans Sundhed Sektors andel af den samlede kursværdi Industri Teknologi Telekommunikation Offentlige værker Euro Stoxx 5,7 6,8 11, 7,4 33,5 4,2 1,5 5,2 6,7 9,1 1, Kursændring 1. kvt. 25 6, 7,5 6,3 9,7 4,7,1 5,3-1,2-4, 3,7 4,3 2. kvt. 25 -,8 1,8 2,6 11,4 2,8 5,6 5,2 1,1 -,3 8,2 4,4 3. kvt ,5 1,7 11,8 14,1 9,8 4,5 7, 4,8 1,3 6,5 8,1 4. kvt. 25 6,2 4,3,6-6,3 9, 6,5 7,1 7, -4,1 5,7 4,5 1. kvt ,5 5,6 11,3 2,7 12,5 11,3 14,8 11,2 -,1 12,9 1,3 Januar 3, 1,1 -,5 1,3-1, -2,7 1,3 -,5-1,1 -,2 -,1 Februar -6,3-4,8-6,4-5,9-6,3-1,5-7,1-7,2-4,5-3,2-5,7 Ultimo feb juni 26-1,2-2,3-6,9-5, -8,1 4,4-6,1-4, -1, -3,5-5,2 Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. mindre af konjunkturerne, og som er forholdsvis upåvirket af ændringer i risikovilligheden. Samtidig var de finansielle selskabers aktiekurser, der normalt reagerer kraftigt på udsving i risikovilligheden, nogle af dem, der klarede sig dårligere end det samlede indeks. Aktiekursudviklingen i sundhedssektoren sammenlignet med den finansielle sektor taler for en øget risikoaversion blandt investorer i aktier udstedt i euroområdet i de seneste tre måneder. I boks 4 undersøges, ud fra et mere strukturelt perspektiv, mulige årsager til ændringerne i sammensætningen af de brede aktieindeks for euroområdet og USA i løbet af de senere år. Boks 4 UDVIKLINGEN I SAMMENSÆTNINGEN AF AKTIEINDEKS I EUROOMRÅDET OG USA Da en stor del af kapitalen i økonomien handles på aktiemarkedet, kan udviklingen i sammensætningen af aktieindeks give et fingerpeg om strukturelle ændringer i økonomien fx konsolidering eller muligheden for at udnytte en ny teknologi. I denne boks beskrives det, hvordan udviklingen i sammensætningen af aktieindeks kan sige noget om de strukturelle ændringer i økonomien. Beslutningen om, hvilke virksomheder der skal medtages i et aktieindeks, træffes som regel ud fra virksomhedernes samlede kursværdi (beregnet på virksomhedsplan som aktiekursen ganget med antallet af udestående aktier). Der vil derfor være en tendens til, at virksomheder, der stiger i værdi som følge af fx fusioner eller ny teknologi, erstatter andre virksomheder i indekset. Større virksomheder, der går på børsen i forbindelse med fx privatisering, kan også bidrage til omsætningen i indekset. Ændringer i sammensætningen af et aktieindeks kan måles ud fra antallet af virksomheder, der kommer ind i indekset inden for en given periode i denne boks omtalt som omsætningen på aktiemarkedet. 37

39 Figur A. Omsætningen på aktiemarkederne i euroområdet og USA Figur B. Forskellen mellem implicit volatilitet på aktiemarkederne i euroområdet og USA (Pct.) (Pct. p.a.; 1-dages glidende gennemsnit af daglige observationer; observationer ultimo måneden) Euroområdet USA Kilder: Euro Stoxx, Standard & Poor's 5 og s skøn. Anm.: Omsætningen på aktiemarkederne defineres som andelen af virksomheder, der kommer ind i indekset på årsbasis. Kilder: s skøn og Reuters. Anm.: Den implicitte volatilitetsserie afspejler den forventede standardafvigelse for den procentvise ændring i aktiekurserne gennem en periode på op til tre måneder beregnet på grundlag af priserne på optioner på aktieindeksene. De aktieindeks, som den implicitte volatilitet vedrører, er Dow Jones Euro Stoxx 5 for euroområdet og Standard & Poor's 5 for USA. For at sikre, at sammenligninger mellem aktieindeks er retvisende, bør indeksene omfatte et tilstrækkeligt stort antal virksomheder. Derfor anvendes det brede Euro Stoxx-indeks (ca. 3 selskaber) for euroområdet og Standard & Poor's 5 for USA. Figur A viser den årlige omsætning (i pct.) i selskaberne i de to brede aktieindeks fra 21 frem til i dag. Som figuren viser, har der i de senere år været en større omsætning på aktiemarkedet i euroområdet end i USA. Det ser altså ud til, at det økonomiske og finansielle landskab i euroområdet har ændret sig forholdsvis meget i det sidste par år. Det er interessant at se, at omsætningen på aktiemarkedet i euroområdet ikke synes at have været domineret af nogle få enkeltsektorer, men har været relativt bredt funderet, navnlig i det sidste par år. Den forholdsvis høje omsætning på aktiemarkedet i euroområdet kan bl.a. tilskrives faktorer som liberalisering, privatisering, teknologi og globalisering, der har spillet en vigtig rolle som katalysator for omstrukturering og konsolidering af erhvervssektoren i euroområdet. Indførelsen af euroen har sandsynligvis også fremmet denne udvikling. Disse drivkræfter er med til at omdanne markedet for finansielle tjenesteydelser, så virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige, men også mere integreret, både inden for euroområdet og på verdensplan. Faktisk har finansielle institutter (banker, forsikringsselskaber og andre) bidraget kraftigt til den øgede omsætning i euroområdet. Det skal også bemærkes, at den finansielle sektors andel af det brede Euro Stoxx-indeks steg fra 28 pct. ved udgangen af 2 til 33 pct. ved udgangen af 25. Den store omsætning kan således afspejle den indsats, virksomhederne i euroområdet har gjort for at tilpasse sig de ændrede forudsætninger. Det er dog vigtigt at holde sig et par væsentlige forbehold for øje. For det første kan det generelle mønster også delvis afspejle, at kurserne på teknologiaktier har gennemgået et mere markant kon- 38

40 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling junkturforløb i euroområdet end i USA i de senere år. Det illustreres af, at teknologisektorens andel af det brede Euro Stoxx-indeks faldt fra 15 pct. ultimo 2 til omkring 5 pct. ultimo 25. For det andet kan det ikke udelukkes, at en lidt mere volatil udvikling på aktiemarkederne i euroområdet end i USA også har bidraget til den højere omsætning (se figur B). Sandsynligheden for, at der sker forskydninger i indekset, er større, hvis der er høj volatilitet, end hvis der er lav volatilitet. Overordnet set kan den forholdsvis markante udvikling i sammensætningen af aktieindekset i euroområdet tyde på, at strukturelle ændringer i de senere år har medført en betydelig ændring af det industrielle og finansielle landskab i euroområdet. 2.6 DE IKKE-FINANSIELLE SELSKABERS FINANSIELLE PASSIVER OG FINANSIELLE STILLING De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering var stadig lave i et historisk perspektiv i 1. kvartal 26. I samme periode øgede de ikke-finansielle selskaber deres lånefinansiering yderligere, mens deres udstedelse af gældsinstrumenter fortsat var beskeden, og deres udstedelse af børsnoterede aktier aftog en smule. Som følge af den vedvarende stigning i væksten i gældsstiftelse steg gælden som andel af BNP yderligere i 1. kvartal 26. FINANSIERINGSOMKOSTNINGER De reale omkostninger ved euroområdets ikkefinansielle selskabers eksterne finansiering, beregnet ved vægtning af omkostningerne ved forskellige former for finansiering på grundlag af udeståender (korrigeret for værdiansættelseseffekter), var stort set uændrede i 1. kvartal 26, dvs. lave i et historisk perspektiv (se figur 26). 2 Realomkostningerne ved gældsstiftelse steg en del, mens realomkostningerne ved at udstede børsnoterede aktier faldt en smule i samme periode. De reale omkostninger ved bankernes udlån steg en smule i 1. kvartal. En fordeling efter løbetid viser, at de korte MFI-renter for udlån (med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år) til ikke-finansielle selskaber ultimo 1. kvartal 26 steg med ca. 3 basispoint vedrørende december 25, hvilket afspejlede stigningen i pengemarkedsrenterne i samme periode (se 2 En nærmere beskrivelse af de reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering findes i boks 4 i en for marts 25. Figur 25. Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering (I pct. p.a.) Samlede finansieringsomkostninger Reale korte MFI-udlånsrenter Reale lange MFI-udlånsrenter Reale omkostninger ved markedsbaseret gæld Reale omkostninger ved børsnoterede aktier Kilder:, Thomson Financial Datastream, Merrill Lynch og Consensus Economics Forecast. Anm.: De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beregnes som et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved banklån, omkostningerne ved at udstede gældsinstrumenter og omkostningerne ved at udstede aktier på basis af de respektive udeståender og deflateret med inflationsforventningerne (se boks 4 i en for marts 25). Indførelsen af harmoniserede MFI-udlånsrenter i begyndelsen af 23 medførte et statistisk brud i serien

41 Tabel 4. MFI-renter for nyudlån til ikke-finansielle selskaber (I pct. p.a.; basispoint; vægtkorrigeret) 1) Ændring i basispoint indtil mar. 26 2) MFI-udlånsrenter kv kv kv kv. Kassekredit til ikke-finansielle selskaber 5,26 5,13 5,13 5,13 5,28 5, Udlån på op til 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år 3,91 3,88 3,81 3,99 4,14 4, med en initial rentebindingsperiode på over 5 år 4,33 4,2 4,4 4,7 4,13 4, Udlån på over 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år 3,1 2,94 2,94 3,2 3,24 3, med en initial rentebindingsperiode på over 5 år 4,4 3,89 3,87 3,96 4, 4, Memoposter 3-måneders pengemarkedsrente 2,14 2,11 2,14 2,47 2,6 2, årig statsobligationsrente 2,49 2,7 2,21 2,8 2,97 3, årig statsobligationsrente 3,8 2,58 2,6 3,7 3,26 3, Kilde:. 1) For perioden fra og med december 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra et 12-måneders glidende gennemsnit af mængderne af nye forretninger. For den foregående periode januar-november 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra gennemsnittet af mængderne af nye forretninger i 23. Se også boksen "Analysing MFI interest rates at the euro area level" i en for august 24. 2) Uoverensstemmelse mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 26 Feb. 26 Mar. 25 Sep. 25 Dec 26 Feb. tabel 4). De lange MFI-renter for udlån (med en initial rentebindingsperiode på over 5 år) til ikkefinansielle selskaber steg med 1-25 basispoint i samme periode. Det afspejlede hovedsagelig de lange bankrenters træge reaktion på den betydeligt kraftigere stigning i de tilsvarende statsobligationsrenter i de seneste måneder. I overensstemmelse hermed fortsatte den nedadgående tendens i spændet mellem bankernes udlånsrenter og markedsrenter for tilsvarende løbetider, der begyndte primo 23, i 1. kvartal 26. Set i et længere perspektiv underbygger de seneste års overvejende nedadgående tendens i spændet vedrørende bankernes udlån til ikke-finansielle selskaber den vurdering, at bankernes kreditbetingelser generelt blev lempet i løbet af 25 og begyndelsen af 26. Indsnævringen af spændene vedrørende bankernes udlånsrente var mere markant for små end for store lån. Det tyder på, at bankerne på det seneste er blevet noget mindre kritiske i deres fastsættelse af risikopris, eftersom mindre lån typisk er forbundet med højere risikopræmier end store lån. Figur 26. Rentespænd for erhvervsobligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber (I basispoint; månedlige gennemsnit) AA-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) A-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) BBB-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) High-yield obligationer i euro (højre akse) ,6 1,4 1,2 1, Kilder:, Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Rentespænd for obligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber beregnes over for renterne for AAA-statsobligationer. 4

42 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers markedsbaserede gældsstiftelse steg i 1. kvartal som følge af højere nominelle obligationsrenter, selv om de stadig var lave i et historisk perspektiv (se figur 25). Samtidig var erhvervsobligationsspændene stort set uændrede. Navnlig ophørte den let opadgående tendens i lån med lav kreditkvalitet, der observeredes i 4. kvartal 25. Det tyder på en gunstig samlet vurdering af kreditrisiciene vedrørende de ikke-finansielle selskaber i euroområdet indtil marts 26. På det seneste er rentespændene for BBB-ratede erhvervsobligationer blevet udvidet en smule. Det kan endnu ikke afgøres, om det er udtryk for et skift i opfattelsen af kreditrisiko. De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers egenfinansiering faldt en smule i 1. kvartal 26, hvilket hovedsagelig afspejler en gunstig udvikling på aktiemarkedet. Samtidig var realomkostningerne ved at udstede aktier betydeligt højere end realomkostningerne ved gældsstiftelse. FINANSIERINGSSTRØMME Hvad angår intern finansiering, var euroområdets ikke-finansielle selskabers indtjening målt på grundlag af drifts- og nettoindtægter i forhold til omsætning fortsat kraftig i hele 25 på basis af aggregerede regnskaber fra børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Profitmålene nåede i 25 det højeste niveau i 2 år i alle de vigtigste sektorer i økonomien med undtagelse af byggeriet, der oplevede en svagere indtjeningsvækst (se boks 5). Boks 5 UDVIKLINGEN I INDTJENING OG GEARING I BØRSNOTEREDE IKKE-FINANSIELLE SELSKABER I EURO- OMRÅDET I denne boks analyseres udviklingen i indtjening og gearing i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet i de seneste år, baseret på aggregerede virksomhedstal fra årsregnskaber (resultatopgørelser og balancer). Generelt set fortsatte indtjeningen i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet, målt i pct. af omsætningen, med at stige i 25 og nåede sit højeste niveau i 2 år. Endvidere faldt nettogældsætningen hos børsnoterede ikke-finansielle selskaber, målt ved forholdet mellem gæld og aktiver, yderligere i 25, men i et lavere tempo end i de foregående år. I den årlige stikprøve af børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet, som er udarbejdet på grundlag af Thomson Financial Datastreams database, indgik i alt ca. 2. virksomheder i 24 (hovedsagelig store virksomheder, som udgjorde 75 pct. af stikprøven). 1 Små og mellemstore virksomheder i euroområdet er derimod underrepræsenteret i stikprøven, da de for størstedelens vedkommende ikke er børsnoterede. 1 Størrelsen af stikprøven øges med tiden og varierer alt efter indikator. Opdelingen i større virksomheder og små og mellemstore virksomheder følger Europa-Kommissionens definition. Stort set i overensstemmelse med denne definition er store virksomheder defineret som virksomheder med over 25 ansatte og med enten samlede aktiver eller en omsætning på over 5 mio. euro. Jf. Europa-Kommissionen, "The new SME definition: user guide and model declaration, Enterprise and industry publications", Baseret på Kommissionens henstilling af 6. maj 23 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (23/361/EF). 41

43 Figur A. Udvikling i indtjening og omkostninger i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet (I pct.) Figur B. Udvikling i forholdet mellem nettoindtægter og omsætning hos børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet fordelt efter sektor (I pct.) Driftsindtægter i forhold til omsætning (venstre akse) Nettoindtægter i forhold til omsætning (venstre akse) Pengestrøm i forhold til omsætning (venstre akse) Driftsomkostninger i forhold til omsætning (højre akse) Ikke-finansielle selskaber i alt Fremstillingssektoren Engros- og detailhandlen Byggeriet Transport- og kommunikationssektoren Offentlige værker Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Beregningen er baseret på aggregerede årsregnskaber fra børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Tallene for 25 er foreløbige. Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Beregningen er baseret på aggregerede årsregnskaber fra børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Tallene viser middelværdien. Tallene for 25 er foreløbige. Udviklingen i indtjening Udviklingen i virksomhedernes indtjening kan måles ved flere forskellige indikatorer, hvor der fokuseres enten på virksomhedens driftsindtægter eller, mere omfattende, på dens nettoindtægter eller pengestrøm. 2 Sammenlignet med driftsindtægterne, der defineres som omsætning minus driftsomkostninger, vedrører nettoindtægterne driftsindtægter og ikke-driftsindtægter efter skat og ekstraordinære poster. Pengestrøm defineres som nettoindtægt inden afskrivninger. Indtjeningen i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet, målt i pct. af omsætningen, fortsatte med at stige i 25 og nåede sit højeste niveau i 2 år (se figur A). Samtidig bør de årlige resultater for 25 fortolkes forsigtigt på grund af deres begrænsede dækning indtil videre. Børsnoterede ikke-finansielle selskaber skar i 25 yderligere ned på deres driftsomkostninger i forhold til omsætningen, hvilket forklarer en stor del af deres øgede indtjening. De vigtigste komponenter i driftsomkostningerne er råvareomkostninger og beskæftigelsesomkostninger. Forholdet mellem råvareomkostninger og omsætning lå stort set på samme niveau i 25 som i 22, hvorimod beskæftigelsesomkostningernes andel af omsætningen er faldet væsentligt siden 22. Som følge heraf kunne en del af faldet i forholdet mellem driftsomkostninger og omsætning tilskrives lavere beskæftigelsesomkostninger på grund af en moderat lønvækst og rationalisering af produk- 2 En anden indikator er forholdet mellem indtjening før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) og omsætning. I forhold til nettoindtægter kan EBITDA være en nyttigere indikator ved sammenligning mellem lande, idet effekten af nationale skatte- og afskrivningsregler skal udelukkes. Forholdet mellem EBITDA og omsætning er dog en mindre nyttig indikator hvad angår størrelsen af interne midler, som en virksomhed råder over til investering. 42

44 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling tionsprocessen. Endvidere faldt børsnoterede ikke-finansielle selskabers afskrivninger væsentligt fra 23 til 25. Det kan hænge sammen med et lavt investeringsniveau i dette tidsrum. 3 Endnu en faktor, der har bidraget til stigningen i forholdet mellem nettoindkomst og omsætning, er faldet i rentebetalinger fra 22 til 24. Sammenlignet med forholdet mellem nettoindtægter og omsætning er forholdet mellem pengestrøm og omsætning i børsnoterede ikke-finansielle selskaber steget mindre brat i de seneste år. Det skyldtes det ovennævnte fald i afskrivninger. Alligevel har forholdet mellem pengestrøm og omsætning, ifølge de foreliggende foreløbige tal, også nået det højeste niveau i de seneste 2 år. Hvis man ser på udviklingen i indtjeningen i de forskellige sektorer, er nettoindtægten i forhold til omsætningen i børsnoterede ikke-finansielle selskaber steget i alle hovedsektorer i euroområdets økonomi (se figur B). Det er interessant at bemærke, at indtjeningen i offentlige værker er steget særlig markant siden begyndelsen af 199'erne. Opsvinget har også været særlig markant i transport- og kommunikationssektoren, der lå på et lavpunkt i 22. Mens indtjeningen i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i fremstillingssektoren har udviklet sig stort set på linje med gennemsnittet i euroområdet, har indtjeningen været noget mindre i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i engros- og detailhandlen. Udviklingen i gearing Efter en nedgang i børsnoterede ikke-finansielle selskabers udestående gæld i perioden fra 22 til 24 øgede disse selskaber deres gæld i 25. Denne forøgelse af gælden ses i alle de vigtigste økonomiske sektorer. Samtidig faldt forholdet mellem gæld og aktiver i alle børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet, som angiver deres nettogældsætning, yderligere i 25, men i et noget langsommere tempo end i de foregående år (se figur C). Dette afspejler den anselige stigning i ikkefinansielle selskabers aktiver, som delvis hænger sammen med en øget aktivitet med hensyn til fusioner og overtagelser. I modsætning til nettogældsætningen steg gældskvoten i alle ikkefinansielle selskaber i euroområdet i 25. Det skal dog bemærkes, at dette forhold mellem gæld og aktiver kun afspejler udviklingen i børsnoterede, dvs. hovedsagelig store, ikke-finansielle selskaber, som kan afvige fra den samlede udvikling i ikke-finansielle selskaber. 4 Figur C. Udvikling i forholdet mellem gæld og aktiver i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet (I pct.) Ikke-finansielle selskaber i alt Fremstillingssektoren Engros- og detailhandlen Byggeriet Transport- og kommunikationssektoren Offentlige værker Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Beregningen er baseret på aggregerede årsregnskaber fra børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Tallene for 25 er foreløbige Det bør erindres, at udviklingen i forholdet mellem afskrivninger og omsætning også følger af beslutninger, der træffes på virksomhedsplan, med hensyn til valg af afskrivningsmodel, som fx kan hænge sammen med skattemæssige forhold. 4 Tal om euroområdets ikke-finansielle selskabers samlede aktiver foreligger ikke i euroområdets finansielle sektorkonti. 43

45 Figur D. Rentebetalinger på gæld i forhold til driftsindtægter i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet, fordelt efter sektor (I pct.) Figur E. Gennemsnitlig rente på gæld i børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet, fordelt efter sektor (I pct.) Ikke-finansielle selskaber i alt Fremstillingssektoren Engros- og detailhandlen Byggeriet Transport- og kommunikationssektoren Offentlige værker Ikke-finansielle selskaber i alt Fremstillingssektoren Engros- og detailhandlen Byggeriet Transport- og kommunikationssektoren Offentlige værker Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Beregningen er baseret på aggregerede årsregnskaber fra børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Tallene for 25 er foreløbige. Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Rentebetalinger på udestående gæld. Beregningen er baseret på aggregerede årsregnskaber for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Tallene for 25 er foreløbige. En fælles faktor, som overvåges i forbindelse med vurderingen af ikke-finansielle selskabers finansielle situation og anvendes som mål, er rentebyrden som fx forholdet mellem rentebetalinger på gæld og driftsindtægter. Det afspejler den andel af driftsindtægterne, som virksomhederne er nødt til at anvende til rentebetalinger. Et andet mål er forholdet mellem rentebetalinger på gæld og den samlede udestående gæld, som afspejler en gennemsnitlig rente på gæld, som børsnoterede ikkefinansielle selskaber skal betale. Forholdet mellem rentebetalinger på gæld og driftsindtægter i de børsnoterede ikke-finansielle selskaber som helhed steg væsentligt i 2 og 21. Denne udvikling skyldtes især en markant stigning i gæld og rentebetalinger såvel som lavere driftsindtægter i enkelte teleselskaber på det pågældende tidspunkt. Rentebyrden er således blevet væsentligt mindre for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i alle euroområdets vigtigste økonomiske sektorer (se figur D). Det afspejler børsnoterede ikke-finansielle selskabers lavere rentebetalinger og nedgangen i gælden fra 22 til 24 samt stigningen i driftsindtægterne fra 22 til 25. Ifølge foreløbige tal fortsatte forholdet mellem rentebetalinger på gæld og driftsindtægter med at falde i 25 trods en svag stigning i rentebetalingerne og en forøgelse af børsnoterede ikke-finansielle selskabers gæld. Dette fald var resultatet af den yderligere væsentlige stigning i driftsindtægterne. Den gennemsnitlige rente på børsnoterede ikke-finansielle selskabers gæld fortsatte også sit fald i 25 som følge af en mere markant stigning i gælden end i rentebetalingerne (se figur E). Set over en længere periode faldt gennemsnitsrenten på børsnoterede ikke-finansielle selskabers gæld væsentligt fra begyndelsen af 199'erne til Efter en stigning i 2 og 21 faldt den igen fra 22 til 25, hvor den nåede et historisk lavpunkt. 44

46 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Aktiemarkedsbaserede indtjeningsmål viser, at indtjeningsvæksten for store børsnoterede virksomheder forventes at stige yderligere (se figur 24) i de næste 12 måneder. 3 De ikke-finansielle selskaber benyttede sig af de rigelige interne midler, men øgede også efterspørgslen efter ekstern finansiering yderligere i 1. kvartal 26 (se figur 27). Den reale årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering tiltog til 3,3 pct. i 1. kvartal 26 fra 2,5 pct. i 4. kvartal 25. Udviklingen kunne hovedsagelig tilskrives endnu en kraftig stigning i bidraget fra MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber og et ret betydeligt bidrag fra børsnoterede aktier udstedt af ikke-finansielle selskaber. Bidraget fra gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber var derimod fortsat beskedent. Den årlige vækst i MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber steg til 1,4 pct. ultimo 1. kvartal 26 fra 8,2 pct. i 4. kvartal 25 (se tabel 5), og stigningen fortsatte til 1,9 pct. i april. Anvendelsen af banklån til finansiering skyldtes de lave realomkostninger ved banklån, bankernes gunstige kreditstandarder og forbedret tillid til økonomien. En fordeling efter løbetid viser, at den årlige vækst i langfristede MFI-lån steg yderligere til 1,5 pct. ultimo 1. kvartal fra 9,3 pct. kvartalet før. Samtidig steg den årlige vækst i kortfristede lån kraftigt til 7,8 pct. ultimo 1. kvartal fra 5,6 pct. i 4. kvartal, efterhånden som de ikke-finansielle selskabers behov for driftskapital øgedes. Den øgede årlige vækst i de langfristede MFI-lån understøttes af stigningen i faste bruttoinvesteringer i euroområdet, selv om væksten i kreditgivning i de seneste måneder klart har oversteget væksten i investeringerne (se figur 28). Endnu en medvirkende faktor var det stigende antal fusioner og virksomhedsovertagelser, som på det seneste i høj grad har omfattet udbetaling af kontanter eller indfrielse af gæld til akti- 3 Foruden ikke-finansielle selskaber omfatter målet for virksomhedsindtjening baseret på Dow Jones Euro Stoxx-indekset finansielle selskaber. Tabel 5. De ikke-finansielle selskabers finansielle passiver Udestående pr. udgangen af seneste foreliggende kvartal (milliarder euro) kvt. Årlig vækst (ændring i pct. ultimo kvartalet) kvt kvt kvt kvt. MFI-udlån ,9 6,5 7,3 8,2 1,4 op til 1 år ,9 5,7 5,6 5,6 7,8 over 1 og op til 5 år 629 6,6 6,1 6,5 9,8 14,7 over 5 år ,9 7,2 8,6 9,3 1,5 Udstedte gældsinstrumenter 625 4,3 3, 2,8 3,6 3,3 kortfristede 98 3, -2,9-1,3 -,5-6,9 langfristede, heraf: 1) 527 4,6 4,3 3,6 4,3 5,4 med fast rente 41,6,7,3,3,7 med variabel rente 97 27,3 26,2 18,2 22,9 24,3 Udstedte børsnoterede aktier 4.89,6,6,5 1,,7 Memoposter 2) Samlede finansielle passiver ,1 3,1 4,3 5,4 6 Udlån til ikke-finansielle selskaber ,5 4,9 5,5 7,6 9 1 / 4 Ikke-finansielle selskabers pensionskassereserver 313 4,5 4,5 4,5 4,2 4 1 / 8 Kilde:. Anm.: Observationer i denne tabel (undtagen memoposter) stammer fra penge- og bankstatistikken og værdipapirstatistikken. Der kan være små afvigelser i forhold til observationer i statistikken over finansielle konti, hovedsagelig som følge af forskellige værdiansættelsesmetoder. 1) Summen af gældsinstrumenter med fast og variabel rente kan afvige fra tallet for samlede langfristede gældsinstrumenter, da langfristede gældsinstrumenter med nulkuponrente, der omfatter værdireguleringer, ikke vises separat i tabellen. 2) Observationer stammer fra statistikken over finansielle konti. De ikke-finansielle selskabers samlede finansielle passiver omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter, udstedte børsnoterede aktier og pensionskassereserver. Udlån til ikke-finansielle selskaber omfatter lån fra MFIer og andre finansielle institutioner. Det seneste kvartal er skønnet på grundlag af observationer fra penge- og bankstatistikken samt værdipapirstatistikken. 45

47 Figur 27. Fordeling af den årlige realvækst i de ikke-finansielle selskabers finansielle passiver 1) (I pct.) Figur 28. Realt udlån til ikke-finansielle selskaber samt investeringer (Ændring i pct. år/år) 6, Børsnoterede aktier Gældsinstrumenter MFI-lån 6, 12, Realt udlån til ikke-finansielle selskaber Faste bruttoinvesteringer 12, 5, 5, 1, 1, 4, 3, 2, 1, 4, 3, 2, 1, 8, 6, 4, 2,, 8, 6, 4, 2,,,, -2, -2, -1, , -4, -4, Kilde:. 1) Den årlige realvækst defineres som forskellen mellem den faktiske årlige vækst og væksten i BNP-deflatoren. Kilder: og Eurostat. Anm.: Udlån er deflateret med BNP-deflatoren. Seneste observation: 1. kvt. 26. onærerne i de overtagne selskaber. I overensstemmelse med udviklingen i MFI-lån fortsatte den årlige vækst i ikke-mfiernes udlån til ikke-finansielle selskaber med at stige kraftigt ifølge observationer frem til ultimo 4. kvartal 25. Den årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber var fortsat beskeden, dvs. 3,3 pct. ultimo 1. kvartal 26 i forhold til 3,6 pct. i 4. kvartal 25. Mulige årsager til den moderate vækst i en periode med gunstige realomkostninger ved markedsbaseret gældsstiftelse omfatter de rigelige interne midler, den kraftige vækst i bankudlån til ikke-finansielle selskaber og en forholdsvis høj indfrielse af gældsinstrumenter. De ikke-finansielle selskabers direkte udstedelse af gældsinstrumenter kan også til en vis grad være blevet erstattet af indirekte finansiering gennem ikke-monetære finansielle selskaber som fx special-purpose vehicles, der udstedte gældsinstrumenter med en årlig vækst på 27,1 pct. ultimo 1. kvartal 26 i forhold til 23,8 pct. ultimo 25. Mens den årlige ændring i kortfristede gældsinstrumenter og langfristede fastforrentede gældsinstrumenter udstedt af ikkefinansielle selskaber faldt yderligere, efter at have været negativ i næsten et år, var den årlige vækst i langfristede gældsinstrumenter med variabel rente fortsat kraftig i 1. kvartal 26. Den årlige vækst i børsnoterede aktier udstedt af ikke-finansielle selskaber aftog en smule til,7 pct. ultimo 1. kvartal 26 fra 1 pct. i 4. kvartal 25. Ikke desto mindre synes den lille stigning i de ikkefinansielle selskabers udstedelse af aktier, på baggrund af forbedret tillid og øget aktivitet inden for fusioner og virksomhedsovertagelser, at være understøttet af stigningen i bruttoudstedelse ved børsintroduktioner og udbud på det sekundære aktiemarked. 46

48 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling FINANSIEL STILLING Efter en nedgang i 23 og 24 har en vedvarende stigning i den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers samlede gældsstiftelse siden begyndelsen af 25 medført en samlet stigning i sektorens gæld som andel af BNP i 1. kvartal 26 til 64,7 pct., dvs. højere end det tidligere toppunkt medio 23 (se figur 29). Toppunktet i 23 blev nået efter en kraftig stigning i gældsstiftelsen i anden halvdel af 199'erne, mens den aktuelle stigning i væksten i gældsstiftelse har været betydeligt mindre. Både de lave omkostninger ved gældsstiftelse og de forbedrede økonomiske vækstudsigter har tilsyneladende ansporet virksomheder til at påtage sig mere gæld og investere. Desuden har de ikkefinansielle selskaber øjensynligt øget deres kontantbeholdninger (se boks 3). I den forbindelse kan den seneste kraftige vækst i de ikke-finansielle selskabers indskud være udtryk for, at de foretrækker store kontantbeholdninger for at have en vis fleksibilitet med henblik på fremtidige finansielle transaktioner. Samtidig er gældens andel af de børsnoterede ikke-finansielle selskabers samlede aktiver faldet noget, mens gældens andel af BNP for hele virksomhedssektoren er øget. Det skyldes i høj grad den kraftige stigning i børsnoterede virksomheders aktiver, der til dels er forbundet med den øgede aktivitet inden for fusioner og virksomhedsovertagelser (se boks 5, figur C). Gældsudviklingen har i højere grad end renteudviklingen været medvirkende til den seneste stigning i de ikke-finansielle selskabers rentebyrde i 1. kvartal 26 (se figur 3). I forhold til indtjeningen og ifølge regnskabstal frem til 25 var de børsnoterede ikke-finansielle selskabers rentebyrde fortsat lav i et historisk perspektiv som følge af den kraftige stigning i driftsindtægterne samt faldende gennemsnitlige renteomkostninger (se boks 5, figur D og E). Figur 29. De ikke-finansielle selskabers gældskvoter (I pct.) Figur 3. De ikke-finansielle selskabers nettorentebetalinger (I pct. af BNP) 7, Gæld som andel af BNP (venstre akse) Gæld som andel af bruttooverskud af produktionen (højre akse) 165 1,75 1,7 1,75 1,7 67,5 65, ,65 1,65 62,5 15 1,6 1,6 6, ,5 14 1,55 1,55 55, 52, ,5 1,5 5, , ,45 Kilder: og Eurostat. Anm.: Bruttooverskud af produktionen vedrører bruttooverskud af produktionen plus blandet indkomst for hele økonomien. Observationer vedrørende gæld stammer fra statistikken over finansielle konti og omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver. Tallene for seneste foreliggende kvartal er skøn. Kilder: og Eurostat. Anm.: Nettorentebetalinger vedrører rentebetalinger på MFI-lån i euro minus renteindtægter på MFI-indlån i euro. 47

49 Trods det seneste toppunkt i gældskvoten og rentebetalinger synes de ikke-finansielle selskabers finansielle situation generelt at være gunstig i øjeblikket, hovedsagelig som følge af virksomhedernes robuste indtjening og de lave finansieringsomkostninger. 2.7 HUSHOLDNINGSSEKTORENS FINANSIELLE PASSIVER OG FINANSIELLE STILLING Husholdningernes kraftige låntagning er tilsyneladende blevet mere bredt funderet på tværs af de forskellige låntyper, selv om det stadig er den robuste efterspørgsel efter lån til boligkøb, der bidrager mest til låntagningen. Efterspørgslen efter lån var fortsat understøttet af gunstige finansieringsvilkår og en robust udvikling på boligmarkedet i mange regioner i euroområdet. Som følge heraf steg husholdningernes gældsætning som andel af BNP yderligere, men lå fortsat på et niveau, der er forholdsvis moderat set i et internationalt perspektiv. FINANSIERINGSVILKÅR Data fra MFI-rentestatistikken og undersøgelsen af bankernes udlån i april 26 4 tyder på fortsat gunstige finansieringsvilkår for euroområdets husholdningssektor i 1. kvartal 26, selv om låneomkostningerne steg en del. MFIernes renter for udlån til boligkøb steg yderligere for alle løbetider i 1. kvartal 26 (se figur 31). Baseret på kvartalsgennemsnit lå de 1-25 basispoint højere end i kvartalet før. Det implicitte spænd mellem renterne for kortere og renterne for længere løbetider indsnævredes til det laveste niveau siden seriens begyndelse primo 23. I gennemsnit lå MFIernes renter for forbrugerkredit med forskellige løbetider 1-25 basispoint højere i 1. kvartal 26 end i 4. kvartal 25. I marts 26 faldt renterne for forbrugerkredit dog kraftigt for alle løbetider. I undersøgelsen af bankernes udlån i april 26 meldte bankerne overvejende om en lempelse af kreditstandarderne for godkendelse af lån til husholdningerne til boligkøb samt forbrugerkredit og andre lån efter en lille nettostramning i undersøgelsen fra januar 26. Med hensyn til kreditstandarderne for boliglån opfatter bankerne udsigterne for boligmarkedet som en medvirkende årsag til en lille nettolempelse for første gang siden undersøgelsens start. Hvad angår kreditstandarderne for forbrugerkredit, afspejlede nettolempelsen primært bankernes mere gunstige forventninger til den generelle økonomiske aktivitet samt øget konkurrence fra andre banker. Med hensyn til både lån til boligkøb og forbru- 4 Se boks 2 "The results of the April 26 bank lending survey for the euro area" i en for maj 26. Figur 31. MFI-renter for udlån til husholdninger til boligkøb (I pct. p.a.; ekskl. gebyrer; renter for nyudlån; vægtkorrigeret 1) 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 Med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år Med en initial rentebindingsperiode på over 1 og op til 5 år Med en initial rentebindingsperiode på over 5 og op til 1 år Med en initial rentebindingsperiode på over 1 år 3, 3, 1.k 2.k 3.k 4.k 1.k 2.k 3.k 4.k 1.k 2.k 3.k 4.k 1.k Kilde:. 1) For perioden fra og med december 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra et 12-måneders glidende gennemsnit af mængderne af nye forretninger. For den foregående periode januar-november 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra gennemsnittet af mængderne af nye forretninger i 23. Se desuden boksen "Analysing MFI interest rates at the euro area level" i en for august 24. 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 48

50 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 32. Samlet udlån til husholdninger (Vækst i pct. år/år; bidrag i procentpoint; ultimo kvartalet) Figur 33. Husholdningernes gæld som andel af BNP (I pct.) MFI-lån til forbrugerkredit MFI-lån til boligkøb Andre MFI-lån Samlet MFI-udlån Samlet udlån (MFIer + andre finansielle institutioner + forsikringsselskaber og pensionskasser) Kilde:. Anm.: Samlet udlån (MFIer + andre finansielle institutioner + forsikringsselskaber og pensionskasser) i 1. kvartal 26 er skønnet på grundlag af transaktioner fra penge- og bankstatistikken. Se de relevante tekniske noter vedrørende forskelle i beregning af vækstrater. Kilde:. Anm.: Ifølge disse observationer, der er udarbejdet på baggrund af kvartalsvise finansielle konti, er husholdningernes gæld som andel af BNP noget lavere, end hvis de var baseret på årlige finansielle konti, hvilket hovedsagelig skyldes, at lån fra banker uden for euroområdet ikke er medtaget. Observationer vedrørende det seneste viste kvartal er delvis baseret på skøn. gerkredit udmøntedes ændringerne i kreditstandarderne hovedsagelig i ændrede forhold for prisfastsættelse, navnlig en lempelse af marginerne for gennemsnitlige lån, mens marginerne for mere risikobetonede lån blev strammet yderligere. FINANSIERINGSSTRØMME Den årlige vækst i det samlede udlån til husholdningssektoren fra alle finansielle institutioner ifølge de kvartalsvise finansielle konti steg til 9,2 pct. i 4. kvartal 25 (som de seneste observationer vedrører) fra 8,7 pct. i 3. kvartal. Den yderligere styrkelse af væksten i husholdningernes finansielle passiver kunne hovedsagelig tilskrives et øget bidrag fra udlån fra MFIer i euroområdet, hvorimod bidraget fra udlån fra ikke-monetære finansielle institutioner, som omfatter andre finansielle formidlere samt forsikringsselskaber og pensionskasser, er faldet betydeligt i de seneste kvartaler (se figur 32). Hvad angår de foreliggende MFI-tal indtil april 26, er den kraftige vækst i husholdningernes låntagning tilsyneladende blevet mere bredt funderet på tværs af de forskellige låntyper, selv om den fortsat primært kan tilskrives den robuste efterspørgsel efter lån til boligkøb. Den årlige vækst i udlån til boligkøb var 12,1 pct. i april i forhold til 11,7 pct. og 11, pct. i gennemsnit i henholdsvis 1. kvartal 26 og 4. kvartal 25, hvilket er tæt på toppunkterne på noget mere end 12 pct. ved århundredskiftet. Den vedvarende kraftige efterspørgsel efter boliglån afspejler de lave renter og den store aktivitet på boligmarkedet i mange regioner i euroområdet. I undersøgelsen af bankernes udlån i april 49

51 26 meldte bankerne om en lille nedgang i nettoefterspørgslen efter boliglån, hvilket hænger sammen med husholdningernes øgede brug af deres opsparing. Den årlige vækst i forbrugerkredit var 7,8 pct. i april efter en gennemsnitlig vækst på 8,1 pct. i 1. kvartal 26 og 7,8 pct. i 4. kvartal 25. Ifølge undersøgelsen af bankernes udlån i april 26 understøttes den positive efterspørgsel efter forbrugerkredit af det betydeligt højere bidrag fra udgifter til varige forbrugsgoder, men opvejes til dels af et mindre positivt bidrag fra forbrugertilliden samt øget anvendelse af alternative finansieringskilder. Den årlige vækst i andet udlån til husholdninger var 2,3 pct. i april efter 2,1 pct. og 2,3 pct. i gennemsnit i henholdsvis 1. kvartal 26 og 4. kvartal 25. FINANSIEL STILLING Som følge af den fortsat kraftige vækst i husholdningernes låntagning steg husholdningernes gæld som andel af BNP yderligere til ca. 57,5 pct. i 1. kvartal 26 (se figur 33). Trods den fortsatte stigning har denne gældsætning været forholdsvis moderat set i et internationalt perspektiv. Husholdningssektorens samlede gældsbetjeningsbyrde (renter + afdrag i pct. af den disponible indkomst) har været forholdsvis stabil i de seneste fem år. Det skyldes navnlig, at bankernes nominelle udlånsrenter er faldet til et historisk lavt niveau, hvilket holdt rentebetalingerne nede og dermed opvejede de stigende afdrag. Boks 6 viser, at bankernes afskrivninger på husholdningernes gæld har været relativt afdæmpede trods den vedvarende stigning i gældsætningen. Boks 6 ARTEN AF OG UDVIKLINGEN I AF- OG NEDSKRIVNINGER PÅ LÅN TIL HUSHOLDNINGERNE I EUROOM- RÅDET Som led i en generel vurdering af de monetære og kreditmæssige forhold er det interessant at kigge på bankernes af- og nedskrivninger på lån (i det følgende kollektivt benævnt afskrivninger) 1. For det første indeholder afskrivningerne oplysninger om, hvordan brutto- og nettoudlånsstrømmene på den konsoliderede MFI-balance, der ligger til grund for de monetære data, er afstemt. For det andet kan de give en indikation af debitorernes finansielle forhold. offentliggør løbende afskrivninger i tabel 2.7 i afsnittet "Statistik for euroområdet" i en. I denne boks gennemgås arten af disse data for husholdningssektoren, og deres udvikling i de senere år beskrives. Afskrivningerne er typisk en forsinket indikator for de finansielle forhold i husholdningssektoren. Den endelige afskrivning af et misligholdt lån kan foretages på MFI-balancen længe efter den begivenhed, som bevirkede, at lånet blev nødlidende. En bank kan fx beslutte at beholde et potentielt "nødlidende" lån og foretage særlige hensættelser i sin balance, så længe debitoren er i stand til at tilbagebetale en del af lånet, det være sig i form af afdrag eller udelukkende renter. Banken vil derfor sandsynligvis registrere et lån som "misligholdt" (lån, som er i restance med betalingen i nogle måneder), før den afskriver det endeligt. Først når banken fjerner hele eller en del af dette nødlidende lån fra sin balance, betragtes lånet som afskrevet. I princippet kan afskrivninger også forekomme i forbindelse med securitisation, hvorved bankerne sælger deres nødlidende lån til tredjepart som led i en finansiel omstrukturering. Beslutningen om at afskrive et lån afhænger både af 1 Et lån afskrives, når det anses for at være fuldstændig uerholdeligt, mens et lån nedskrives, hvis det anses for at være delvist uerholdeligt. 5

52 lovgivningen og af virksomhedernes politikker. Hvor hurtigt lån afskrives, kan derfor variere fra bank til bank og fra land til land. Sammenligninger på tværs af lande skal derfor foretages med forsigtighed. Fordelingen af afskrivninger på de forskellige kategorier af husholdningernes låntagning, dvs. udlån til boligkøb, forbrugerkredit samt udlån i øvrigt, er helt forskellig fra fordelingen af udestående lån til husholdningerne i de samme kategorier. I marts 26 udgjorde udlån til boligkøb 7 pct. af de samlede udestående lån til husholdningerne, efterfulgt af udlån i øvrigt (17 pct.) og forbrugerkredit (13 pct.). I modsætning hertil, som det fremgår af figur A, udgør afskrivningerne på udlån i øvrigt, som udgør ca. 6 pct., den største andel af afskrivningerne på MFI-lån til husholdningerne, efterfulgt af afskrivninger på udlån til boligkøb (21 pct.) og afskrivninger på forbrugerkredit (19 pct.). I perioden siden 21 (som disse observationer vedrører) har afskrivningerne været forholdsvis små i forhold til beholdningen af lån. Figur B viser den årlige sum af afskrivninger i pct. af udestående lån og viser en klar forskel i niveauet og mønsteret af afskrivningsgrader på tværs af de forskellige kategorier af udlån til husholdningerne. 2 Afskrivningsgraden for det samlede udlån steg lidt mellem 22 og medio 23, men har siden ligget rimeligt stabilt på ca.,4 pct. Det afspejler i høj grad mønsteret for afskrivningsgrader på udlån til boligkøb, som har været forholdsvis stabilt siden 24 med den laveste grad blandt de forskellige kategorier af lån. Forklaringen er, at lån til boligkøb ofte er lån mod sikkerhed, og bankerne vil derfor ofte beholde misligholdte lån på deres balancer, navnlig i perioder med kraftige stigninger i huspriserne. Afskrivningsgraden på forbrugerkredit er steget støt siden 22 og kan afspejle den kraftige vækst i forbrugerkredit i perioden 2 De akkumulerede årlige summer skjuler det klare sæsonmønster i afskrivningerne med toppunkter i slutningen af hvert kalenderår. Dette kan hænge sammen med regnskabspraksis, hvor bankerne efter skøn foretager afskrivninger under opgørelsen af deres årsregnskab, ofte omkring årsskiftet, til efterfølgende godkendelse af aktionærerne. Figur A. Afskrivninger fordelt efter udlånskategori Figur B. Årlige afskrivningsgrader (Akkumulerede data for januar 21-marts 26) (Akkumulerede årlige afskrivningsgrader i pct. af de respektive udestående beløb primo perioden; kvartalsdata) Forbrugerkredit 19 pct. 1,6 1,4 1,2 Lån i alt Udlån til boligkøb Forbrugerkredit Udlån i øvrigt 1,6 1,4 1,2 Udlån i øvrigt 6 pct. Udlån til boligkøb 21 pct. 1,,8,6,4,2, 1,,8,6,4,2, Kilde: og s beregninger. Kilde: og s beregninger. 51

53 og en afdæmpet vækst i indkomsten i de seneste år. Afskrivningsgraden på udlån i øvrigt er meget højere end afskrivningsgraden for de andre kategorier og udviser et mere volatilt mønster. Figur C. Afskrivningsgrader efter oprindelig løbetid (I pct. af udestående lån, gennemsnitlig afskrivningsgrad mellem december 21 og marts 26) I en international målestok er afskrivningsgraderne på udlån til husholdningerne, som fremgår af denne boks, lidt lavere end tallene for Storbritannien og USA, selv om det skal erindres, at tallene måske ikke er fuldt sammenlignelige som følge af begrebsmæssige forskelle. Siden 21 har fx den årlige afskrivningsgrad på udlån til privatpersoner i Storbritannien (indeholder ikke tal for personlige virksomheder) i gennemsnit ligget på ca.,6 pct. i forhold til ca.,3 pct. for euroområdet. 3 Tallene for USA viser en gennemsnitlig afskrivningsgrad på lidt mindre end,2 pct. (afskrivningsgraden indberettet som en årlig procentdel af udestående beløb) på realkreditlån i perioden efter 21, mens den gennemsnitlige afskrivningsgrad for euroområdet på udlån til boligkøb i den samme periode lå på,1 pct. Samtidig ligger USAs afskrivningsgrad på forbrugerkredit på ca. 2,8 pct. i perioden efter 21 i forhold til en afskrivningsgrad på lidt mindre end,5 pct. i euroområdet. 4 Dette kan være udtryk for den mere udbredte brug af kreditkortgæld i USA. Som det fremgår af figur C, ses de højeste afskrivningsgrader på kortfristede lån med en løbetid på op til 1 år. Det kan afspejle både økonomiske og statistiske forhold. På den ene side kan bankerne have en tendens til at begrænse løbetiderne på mere risikobetonede lån. På den anden side foreligger oplysningerne om afskrivninger indtil nu kun for fem år og afspejler måske ikke fuldt ud de lån, som blev udstedt under udlånsboomet i med en oprindelig løbetid på over 5 år, og som er blevet misligholdt. Det kan konkluderes, at afskrivningsgraderne har været lave i de seneste år, men det skal samtidig erindres, at renteniveauet også har været meget lavt, hvilket har gjort gældsbetjeningsbyrden mindre. Endvidere har udviklingen i huspriserne i en række eurolande været meget kraftig, hvilket kan have ført til færre afskrivninger. Det betyder, at afskrivningsgraden kan være følsom over for stigende renter eller faldende huspriser. Der synes at være god grund til at overvåge disse tal som en nyttig indikator for husholdningernes og deres kreditorers sårbarhed. 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, Udlån til boligkøb Forbrugerkredit Udlån i øvrigt Op til 1 år Mellem 1 og 5 år Over 5 år Kilde: og s beregninger. 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, 3 Eksklusive afskrivninger på "udlån i øvrigt", som et omtrentligt mål for personlige virksomheder, ville euroområdets afskrivningsgrad have ligget på ca.,2 pct. i samme periode. 4 Jf. Federal Reserve Systems websted 52

54 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger 3 PRISER OG OMKOSTNINGER Euroområdets inflation steg til 2,5 pct. i maj 26. Siden efteråret 25 har inflationen ligget mellem 2,2 pct. og 2,5 pct., hvilket hovedsagelig skyldes et vedvarende pres fra energipriserne. Der har også været tegn på, at energiprisstigningerne er slået igennem på priserne på industrivarer ekskl. energi, mens presset fra arbejdskraftsomkostningerne har været begrænset. Selv om den moderate udvikling i arbejdskraftsomkostningerne i euroområdet forventes at fortsætte, forventes indirekte effekter af tidligere olieprisstigninger samt kommende stigninger i indirekte skatter at holde inflationen på over 2 pct. i et stykke tid. 3.1 FORBRUGERPRISERNE FORELØBIGT SKØN FOR MAJ 26 Ifølge Eurostats foreløbige skøn steg HICP-inflationen til 2,5 pct. i maj fra 2,4 pct. i april (se tabel 6). En detaljeret fordeling af HICPs komponenter i maj foreligger først medio juni. Den information, der foreligger, tyder på, at inflationsstigningen i maj muligvis først og fremmest skyldes højere energipriser, men der er på nuværende tidspunkt betydelig usikkerhed omkring sektorfordelingen. HICP-INFLATIONEN FREM TIL APRIL 26 Set over en længere periode svingede den samlede HICP-inflation omkring 2 pct. i 1. halvår 25, hvorefter den steg væsentligt i efteråret 25, og den har siden ligget mellem 2,2 pct. og 2,5 pct. I april 26 var HICP-inflationen 2,4 pct. Denne tendens dækker over forskellige udviklingsmønstre i HICPs hovedkomponenter, navnlig i priserne på tjenesteydelser og energipriserne (se tabel 6). Energipriserne har været en af de vigtigste faktorer, der ligger til grund for udviklingen i HICP. Energiprisernes bidrag til HICP-inflationen har været gradvis stigende i hele 25 og har ligget fast på et højt niveau siden primo 26 (se figur 34). Oliepriserne har været den vigtigste faktor bag dette mønster, men siden primo 25 er gasprisernes bidrag også vokset jævnt, selv om det er forholdsvis begrænset. I modsætning til energipriserne har den årlige ændring i priserne på uforarbejdede fødevarer været afdæmpet i de seneste måneder. Tabel 6. Prisudviklingen (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) Dec. HICP og dets komponenter Samlet indeks 1) 2,1 2,2 2,2 2,4 2,3 2,2 2,4 2,5 Energi 4,5 1,1 11,2 13,6 12,5 1,5 11,. Uforarbejdede fødevarer,6,8 1,5 2, 1,7,6 1,2. Forarbejdede fødevarer 3,4 2, 1,8 1,9 1,9 2,3 2,2. Industrivarer ekskl. energi,8,3,4,2,3,5,6. Tjenesteydelser 2,6 2,3 2,1 2, 2, 1,9 2,2. Andre prisindikatorer Producentpriser i industrien 2,3 4,1 4,7 5,3 5,4 5,1 5,4. Oliepriser (EUR pr. tønde) 3,5 44,6 48,5 52,5 51,8 52,6 57,6 55,7 Råvarepriser ekskl. energi 1,8 9,4 29,8 25,5 25,5 2, 25,4 31,5 26 Jan. 26 Feb. Kilder: Eurostat, HWWA og s beregninger på grundlag af Thomson Financial Datastream. 1) HICP-inflationen i februar 26 vedrører Eurostats foreløbige skøn. 26 Mar. 26 Apr. 26 Maj 53

55 Den årlige vækst i HICP ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi faldt i 1. halvår 25 og har derefter ligget omkring 1,5 pct. Der var dog tegn på et opadrettet pres i de første fire måneder af 26. Den mere afdæmpede stigning i HICP ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi i forhold til den samlede HICP-inflation afspejler det forholdsvis begrænsede indenlandske omkostningspres. Samtidig afspejler den stigning, der siden begyndelsen af året har været i den årlige vækst i HICP ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi, muligvis de højere energiomkostningers gradvise indirekte effekter på priserne på industrivarer ekskl. energi. Siden 25 har tjenesteydelser gradvis bidraget mindre og mindre til den samlede inflation. Det har været med til at begrænse den samlede inflation, da priserne på tjenesteydelser er den største komponent i HICP. Den øgede årlige vækst i priserne på tjenesteydelser, som blev observeret i april 26, skyldes især påskens placering i henholdsvis 25 og 26 og betyder derfor ikke nødvendigvis, at den underliggende tendens, der er observeret siden primo 25, ikke fortsætter. Figur 34. De vigtigste komponenter i HICPinflationen (Ændringer i pct. år/år; månedlige observationer) Samlet HICP (venstre akse) Uforarbejdede fødevarer (højre akse) Energi (højre akse) Samlet HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer Forarbejdede fødevarer Industrivarer ekskl. energi Tjenesteydelser Hvad angår de andre, mindre volatile komponenter i HICP, har bidraget fra priserne på forarbej- 2 1 dede fødevarer til den samlede inflation været forholdsvis stabilt siden 25, mens bidraget fra priserne på industrivarer ekskl. energi har været -1 gradvis stigende siden medio 25. Denne opadgående tendens kan i stigende grad tilskrives de høje energiomkostningers indirekte effekter på Kilde: Eurostat. forbrugerpriserne. Samtidig har faktorer som fx stærk international konkurrence dog indtil nu dæmmet op for disse effekter PRODUCENTPRISERNE I INDUSTRIEN De seneste tal for producentpriserne i industrien peger på, at højere inputomkostninger slår igennem på priser længere nede i produktionskæden. I april 26 steg den årlige ændring i producentpriserne i industrien (ekskl. byggeri) igen til 5,4 pct. efter et midlertidigt fald i den foregående måned. Set over en længere periode fortsatte producentpriserne i industrien (ekskl. byggeri) med at stige i begyndelsen af 26 og fortsatte således den opadgående tendens siden medio 25. I de seneste måneder har stigningerne i den årlige ændring i producentpriserne i industrien hovedsagelig kunnet tilskrives kraftigt stigende priser på halvfabrikata og vedvarende energiprisstigninger (se figur 35). Det primære bidrag til de samlede producentpriser i industrien kommer stadig fra energiprisændringerne. I de seneste måneder er der dog set visse tegn på stabilisering, men på et højt niveau. Denne 54

56 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Figur 35. De enkelte komponenter i producentpriser i industrien (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Figur 36. Indikatorer for producenternes inputog outputpriser (Diffusionsindeks; månedlige observationer) Industri ekskl. byggeri (venstre akse) Halvfabrikata (venstre akse) Kapitalgoder (venstre akse) Forbrugsgoder (venstre akse) Energi (højre akse) Fremstillingssektoren; inputpriser Fremstillingssektoren; outputpriser Servicesektoren; inputpriser Servicesektoren; outputpriser Kilder: Eurostat og s beregninger. Kilde: NTC Economics. Anm.: En værdi over 5 indikerer en stigning i priserne, mens en værdi under 5 indikerer et fald i priserne. udvikling er hovedsagelig en følge af olieprisændringerne. Priserne på halvfabrikata er derimod steget betydeligt i de første fire måneder af 26, hvilket hovedsagelig afspejler kraftige stigninger i råvarepriserne ekskl. energi, som var fordelt på både ædelmetalprodukter og andre metalprodukter. Den jævne stigning i denne komponent afspejler sandsynligvis også en indirekte effekt af vedvarende høje energiomkostninger. I modsætning til udviklingen i priserne på energi og halvfabrikata har den årlige ændring i producentpriserne på forbrugsgoder og kapitalgoder været forholdsvis afdæmpet. Den årlige vækst i priserne på forbrugsgoder har dog været gradvis stigende siden medio 25, og dette mønster fortsatte i april 26. Det skyldes sandsynligvis også den gradvise effekt af højere omkostninger til energi og råvarer. Samlet set synes den seneste udvikling at støtte den vurdering, at der er et opadrettet pres på priserne ekskl. energi, der hænger sammen med den indirekte effekt af energiprisstigningerne. Prisrelaterede konjunkturindikatorer tyder på, at inflationspresset fortsat tiltog støt i maj 26, både i fremstillingssektoren og i servicesektoren. Ifølge NTC Economics steg inputprisindekset i fremstillingssektoren til 71,1 i maj, som er det højeste niveau siden november 24 og klart over niveauet i 25 og primo 26 (se figur 36). Højere priser på energi og råvarer lå først og fremmest til grund for den seneste stigning, men knaphed på udbudssiden spillede også en rolle. Samtidig er indikatoren for outputpriserne i fremstillingssektoren steget til det højeste niveau siden seriens start i september 22. Dette kan afspejle en øget "pricing power", som giver virksomhederne mulighed for at overvælte de højere produktionsomkostninger på forbrugerne. 55

57 I servicesektoren steg inputprisindekset også i maj, men ikke så meget som i fremstillingssektoren. Indekset ligger nu på 61,2, hvilket tyder på den hurtigste stigning i inputpriser for tjenesteydelser i de sidste fem et halvt år og bekræfter det synspunkt, at der er sket en bredt funderet styrkelse af presset på inputomkostningerne, som først og fremmest kan forklares ved energiprisudviklingen. For servicesektorens vedkommende opvejes denne situation sandsynligvis til en vis grad af den fortsat moderate udvikling i arbejdskraftsomkostningerne (som indgår i inputprisindekset for tjenesteydelser, men ikke i inputprisindekset for fremstillingsvirksomheder). Ikke desto mindre melder nogle servicevirksomheder om, at stigende personaleomkostninger øger deres inputomkostninger oven i høje energirelaterede omkostninger. Indikatoren for virksomhedernes outputpriser fortsatte også sin opadgående tendens og nåede det højeste niveau siden ultimo 2, nemlig 54,6, idet virksomhedernes "pricing power" også blev øget i servicesektoren, og de ønsker at overvælte de højere inputomkostninger på kunderne. 3.3 INDIKATORER FOR ARBEJDSKRAFTSOMKOSTNINGERNE Efter den afdæmpede udvikling i 25 peger foreliggende indikatorer på, at lønudviklingen i euroområdet forblev moderat i begyndelsen af 26. Selv om den årlige vækst i lønsum pr. ansat i gennemsnit var højere i 2. halvår 25 end i 1. halvår, peger den seneste udvikling på en bred stabilisering af lønudviklingen på et moderat niveau (se tabel 7). Dette mønster stemmer også overens med andre indikatorer for arbejdskraftsomkostningerne. Navnlig har den årlige stigning i både timelønomkostningerne i byerhvervene og aftalt løn stabiliseret sig i de seneste kvartaler (se figur 37). Desuden tyder tallene for aftalt løn i 1. kvartal 26 på, at lønudviklingen fortsat har været moderat. Selv om tallene for aftalt løn kun kan betragtes som en Figur 37. Udvalgte indikatorer for arbejdskraftsomkostninger Figur 38. Lønsum pr. ansat efter sektor (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) Lønsum pr. ansat Aftalt løn Timelønomkostninger Industri ekskl. byggeri Byggeriet Servicesektoren 4,5 4,5 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3,5 3,5 3, 3, 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 2, 2, 1,5 1,5 1, 1, 1, ,, , Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. Kilder: Eurostat og s beregninger. 56

58 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Tabel 7. Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt kvt kvt kvt kvt. Aftalt løn 2,1 2,1 2,2 2,1 2,1 2, 2,1 Samlede timelønomkostninger 2,5 2,6 3,2 2,5 2,3 2,4. Lønsum pr. ansat 2,2 1,7 1,6 1,5 1,9 1,9. Memopost: Arbejdskraftsproduktivitet 1,2,6,3,4,9 1,. Enhedslønomkostninger 1, 1,1 1,3 1,1 1,,9. Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. løselig indikator for den faktiske lønudvikling, især med hensyn til muligheden for lønglidning, er der tilsyneladende kun en lille sandsynlighed for, at lønglidning havde en væsentlig opadrettet virkning på lønvæksten i de første måneder af 26. Alt i alt tyder de foreliggende tal på, at den tidligere energiprisstigning ikke har haft anden runde-effekter af betydning på lønningerne i euroområdet i perioden frem til 1. kvartal. Udviklingen i lønsum pr. ansat varierer på tværs af sektorerne, og hvis man ser bort fra den kortsigtede volatilitet, der typisk præger sektorfordelingen af lønsum pr. ansat, peger de seneste tal på en fortsættelse af den tendens, der i hvert fald har gjort sig gældende siden primo 24. Mere præcist har væksten i lønsum pr. ansat i industrien (ekskl. byggeri) tilsyneladende været aftagende siden primo 24, mens der er tegn på stabilisering i de tilsvarende tal for både bygge- og servicesektoren (se figur 38). Disse indikatorer kan hænge sammen med, at de forskellige sektorer er udsat for forskellige grader af international konkurrence. Især tyder industrisektorens større åbenhed og navnlig øget international konkurrence fra lavomkostningslande på, at det nedadrettede pres på lønningerne er større i denne sektor end i bygge- og/eller servicesektoren. Derfor tyder de seneste tal på, at væksten i lønsum pr. ansat i industrien (ekskl. byggeri) falder, så den ligger under væksten i lønsum pr. ansat i servicesektoren, skønt den i de seneste år har været højere end i servicesektoren. Selv om de seneste revisioner af lønsum pr. ansat tyder på, at vurderingen af udviklingen i arbejdskraftsomkostningerne på grundlag af denne indikator fortsat er forbundet med væsentlig usikkerhed, stemmer det mønster, som er observeret i disse tal set over en mellemlang periode, tilsyneladende overens med den vurdering, at der er et forholdsvis begrænset inflationspres fra arbejdsmarkedet. Ifølge de seneste skøn var den gennemsnitlige vækst i enhedslønomkostningerne en smule højere i 25 end i 24, selv om kvartalsprofilen peger på et gradvist fald i den årlige vækst i løbet af 25. Denne nedgang hang først og fremmest sammen med en gradvis stigende vækst i arbejdskraftsproduktivitet. Der gøres nærmere rede for denne udvikling i afsnit BOLIGPRISERNE I EUROOMRÅDET Som beskrevet nærmere i boks 7 steg boligpriserne i euroområdet yderligere i 25. Ifølge tal, der foreligger hvert kvartal eller halvår, var der dog visse tegn på en svagere vækst fra og med 2. halvår 25. På landeniveau var udviklingen fortsat meget forskellig i 25. Den seneste dynamiske vækst i huspriserne afspejler især voksende boligmarkeder i Belgien, Spanien, Frankrig og Italien, mens boligpriserne faldt yderligere i Tyskland. 57

59 Boks 7 SENESTE TENDENSER I BOLIGPRISERNE I EUROOMRÅDET Boligpriserne i euroområdet er en vigtig indikator i den samlede analytiske ramme, som anvendes i forbindelse med gennemførelsen af den fælles pengepolitik. Ændringer i huspriserne kan have en betydelig indvirkning både på den økonomiske aktivitet og på prisudviklingen, især ved at påvirke husholdningernes låne- og forbrugsbeslutninger. Den vedvarende dynamiske udvikling i huspriserne i euroområdet har styrket deres betydning de seneste år, idet visse indikatorer tyder på, at der er risiko for en overvurdering i en række medlemslande. 1 På baggrund heraf gennemgås i denne boks den seneste udvikling i boligpriserne i euroområdet. Trods visse metodologiske forbedringer med hensyn til kvaliteten og aktualiteten af tal om boligpriserne er husprisindikatorer i euroområdet stadig forbundet med en betydelig usikkerhed. Tallene om huspriserne kan fx gennemgå betydelige revisioner. En del af usikkerheden hænger også sammen med, at de nationale indikatorer, der indgår i skønnet for euroområdet, stadig ikke er ensartede. For nogle landes vedkommende vedrører de vigtigste indikatorer stadig kun huspriserne i stedet for alle boligpriser (huse og lejligheder). I andre lande omfatter de kun eksisterende boliger og ikke både nye og eksisterende boliger. Derfor bør udviklingen i de nationale og aggregerede indikatorer fortolkes med forsigtighed. De foreliggende tal tyder på, at stigningstakten i euroområdets boligpriser er øget til 7,6 pct. i 25 efter at have ligget på 7,2 pct. i 24 (se figur). Skøn af den halvårlige udvikling tyder på, at væksten kan være aftaget i 2. halvår 25. Selv om disse tal ikke bør ses som et nøjagtigt mål for kortsigtede ændringer i huspriserne og kan gennemgå betydelige revisioner, giver de dog et fingerpeg med hensyn til den generelle udvikling i huspriserne i euroområdet. Nyere tal peger dog klart i retning af en vedvarende stærk vækst. Husprisstigningerne ligger også tæt på det højeste niveau i de sidste to årtier, hvis man ser på de reale tal, dvs. med HICP som deflator. Udviklingen i de aggregerede boligpriser i euroområdet dækker over betydelige forskelle i de enkelte lande, jf. tabellen. Siden 1999 har Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg og Holland i gennemsnit oplevet boligprisstigninger, der ligger væsentligt over det aggregerede tal for euroområdet. I Boligpriser i euroområdet (Ændring i pct. år/år, årlige observationer) Nominelle Reale Kilde: s beregninger på grundlag af ikke-harmoniserede nationale observationer. Anm.: Reale boligpriser opnås ved at anvende HICP (og estimerede historiske data) som deflator. Tyskland, Østrig og Portugal har de gennemsnitlige stigninger i boligpriserne derimod været lavere end stigningen i det aggregerede tal for euroområdet siden I Finland har ændringerne i boligpriserne stort fulgt udviklingen i euroområdet Se artiklen "Assessing house price developments in the euro area" i for februar

60 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Hvad angår den senere udvikling, blev de mest markante stigninger i boligpriserne, ifølge de foreliggende årlige tal for 25, observeret i Belgien, Spanien, Frankrig og Italien. For Belgiens vedkommende steg boligpriserne betydeligt i 25, hvorimod stigningen i Spanien aftog en smule, men fortsat var høj. Det bør bemærkes, at de seneste offentliggjorte tal for Belgien følger en ændret definition af boligprisserien. Den nye indikator for Belgien viser en stærkere vækst end den tidligere indikator, hvilket underbygges af den væsentlige opjustering af tidligere tal. I Holland, Østrig og Finland var udviklingen i 25 tæt på gennemsnittet for euroområdet, mens Tyskland oplevede et fald i boligpriserne for fjerde år i træk. I de lande, hvor der endnu ikke foreligger årlige tal for 25, tyder kvartalsvise tal for boligpriserne frem til 2. kvartal 25 på en væsentlig stigning i Grækenland og en yderligere afdæmpet udvikling for Portugals vedkommende. Hvad Irland angår, tyder de tal, der foreligger frem til 3. kvartal, på en stort set stabil stærk stigning i boligpriserne sammenlignet med 24. For Finlands vedkommende viser de kvartårlige tal på det seneste en tiltagende stigning. Samlet set kræver den fortsat stærke vækst i boligpriserne, som er observeret i visse dele af euroområdet, løbende overvågning. Boligpriser i eurolandene (Ændringer i pct. år/år; nominelle tal) halvår halvår 1. kvt. 2.kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. Belgien 1) 9,1 6,7 7,6 6,2 1,7 17,1 18,3 16,1 17,7 18,8 16,1 16, - Tyskland 2) -,6,2-1,2-1,3-1,5-1, Grækenland 2) 9,1 14,5 13, 5,7 2,6-8,9-7,3 1, Spanien 2) 15,2 15,6 16,7 17,6 17,3 13,9 14,8 13,1 15,7 13,9 13,4 12,8 12, Frankrig 3) 1,5 7,9 8,3 11,7 15,2 15,2 15,5 14,9 15,7 15,3 15,5 14,2 - Irland 2) 13,5 8,1 1,1 15,2 11, ,1 1,5 11,5 - - Italien 2) 7,7 8, 13, 9,9 9,1 9,9 11,6 8, Luxembourg 1) 11, 13,8 11,9 13, Holland 3) 9,4 11,2 8,5 5, 4,3 4,8 5, 4,6 5,1 4,9 4,7 4,4 4,4 Østrig 2) 4),3 2,1,2,3-2,1 5,2 6,9 3,6 9,5 4,3 4,1 3,1 - Portugal 2) 3,5 3,6 1,1 1,6,4-1,9 -,5 3, Finland 2) 5,9 -,5 7,4 6,2 7,1 6,1 4,4 7,9 4, 4,7 6,7 9, 11,5 Euroområdet 6,4 5,8 6,8 6,8 7,2 7,6 8, 7, Kilder: Nationale kilder og s beregninger. 1) Nye og eksisterende boliger; hele landet. 2) Alle boliger (nye og eksisterende huse og lejligheder); hele landet. 3) Eksisterende boliger (huse og lejligheder); hele landet. 4) Højst 2. observationer udelukkende for Wien. 59

61 3.5 INFLATIONSUDSIGTERNE På kort sigt er inflationsudsigterne i høj grad formet af energiprisudviklingen. På længere sigt forventes indirekte effekter af tidligere olieprisstigninger og kommende stigninger i indirekte skatter at have en betydelig opadrettet effekt på inflationen, selv om den moderate udvikling i arbejdskraftsomkostningerne ser ud til at fortsætte som følge af den nuværende globale konkurrence, især i fremstillingssektoren. På baggrund heraf angives det i de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af Eurosystemets stab, at HICP-inflationen vil ligge mellem 2,1 pct. og 2,5 pct. i 26 og mellem 1,6 pct. og 2,8 pct. i 27 (se afsnittet "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab"). Fremskrivningerne er forbundet med en række opadrettede risikofaktorer. Risikofaktorerne vedrører især muligheden for endnu stærkere stigninger i både oliepriser og råvarepriser ekskl. energi. Et kraftigere gennemslag fra tidligere olieprisstigninger på forbrugerpriserne end forventet på nuværende tidspunkt, yderligere stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter samt og dette er mere afgørende en kraftigere lønudvikling end forventet udgør ligeledes relevante opadrettede risici i forbindelse med fremskrivningerne. 6

62 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 4 PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Væksten i realt BNP i euroområdet steg til,6 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 26 efter en mere moderat vækst i det foregående kvartal. Opsvinget i 1. kvartal skyldes et forbedret vækstbidrag fra både den indenlandske efterspørgsel (ekskl. lagerbeholdninger) og nettoeksporten. Foreliggende konjunkturbarometre peger i retning af fortsat robust vækst i både industri- og servicesektorerne i løbet af 2. kvartal 26. Der synes også at være sket en gradvis forbedring af forholdene på euroområdets arbejdsmarkeder de seneste måneder. Samlet set bekræfter disse data, at opsvinget har taget til i styrke. På længere sigt er betingelserne for en fortsat økonomisk vækst i euroområdet, der understøttes af både indenlandske og udenlandske kræfter, stadig til stede. Selv om de risici, der er forbundet med disse udsigter på kort sigt, stort set balancerer, er der på længere sigt hovedsagelig nedadrettede risici i forbindelse med potentielle yderligere olieprisstigninger, globale balanceproblemer og protektionisme. 4.1 UDVIKLINGEN I PRODUKTION OG EFTERSPØRGSEL REALT BNP OG UDGIFTSKOMPONENTERNE Opsvinget, der begyndte i 3. kvartal 23, har længe været relativt afdæmpet sammenlignet med andre konjunkturopsving. Opsvinget aftog i 2. halvår 24, inden det igen tog til i styrke i 3. kvartal 25. Eurostats første skøn over nationalregnskabet for euroområdet bekræftede, at væksten i realt BNP blev yderligere styrket i 1. kvartal 26. Væksten i realt BNP i euroområdet skønnes at være steget med,6 pct. kvartal-til-kvartal efter en stigning på,3 pct. i det foregående kvartal (se figur 39). Udviklingen underbygger opfattelsen af, at der var tale om en forbigående aktivitetsnedgang i 4. kvartal 25, og at opsvinget samlet set er tiltaget i løbet af de seneste kvartaler. Væksten i 1. kvartal 26 blev drevet af indenlandske og udenlandske kræfter. Vækstbidraget fra både den indenlandske efterspørgsel (ekskl. lagerbeholdninger) og nettoeksporten blev markant styrket i forhold til det foregående kvartal, mens lagerændringernes bidrag, der var den vigtigste drivkraft bag væksten i 4. kvartal 25, blev negativ. Vækstbidraget fra den indenlandske efterspørgsel (ekskl. lagerbeholdninger) steg til,5 procentpoint i 1. kvartal 26 fra,1 procentpoint i det foregående kvartal. Stigningen skyldes hovedsagelig et kraftigt opsving i det private forbrug. Det private forbrug steg,7 pct. i 1. kvartal efter en næsten ubetydelig stigning på,1 pct. i det foregående kvartal. Det kraftige opsving i det private forbrug opvejer sandsynligvis i en vis udstrækning den svagere udvikling i det foregående kvartal. Væksten i de reale faste bruttoinvesteringer forblev afdæmpet. Skønnene viser en vækst på,3 pct. i denne komponent i 1. kvartal efter en nedjusteret vækst på,2 pct. i 4. kvartal 25. Dette resultat er meget lavere end forventet og kan til dels hænge sammen med en usædvanlig lang og kold vinter, der især i Tyskland har holdt boliginvesteringerne nede. Nettoeksportens bi- Figur 39. Vækst i realt BNP og vækstbidrag (Vækst kvartal-til-kvartal og kvartalsvise bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) 1,2,8,4, -,4 -,8 Indenlandsk efterspørgsel (ekskl. lagerbeholdninger) Lagerændringer Nettoeksport Samlet BNP-vækst (i pct.) 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Kilder: Eurostat og s beregninger. 1,2,8,4, -,4 -,8 61

63 drag er også steget betydeligt i 1. kvartal 26 i forhold til 4. kvartal 25, fra -,2 procentpoint til,3 procentpoint. Dette skyldes et tydeligere opsving i eksportvæksten end i importvæksten. I boks 8 analyseres pålideligheden af Eurostats første skøn over BNP-væksten i euroområdet og udgiftskomponenterne i BNP. Boks 8 PÅLIDELIGHEDEN AF SKØNNENE OVER BNP-VÆKSTEN I EUROOMRÅDET OG KOMPONENTERNE I BNP I denne boks analyseres pålideligheden af Eurostats første skøn over BNP-væksten i euroområdet og udgiftskomponenterne. Analysen fokuserer på den sæson- og arbejdsdagskorrigerede kvartalsvise mængdemæssige vækst. Den betragtede periode går fra 1. kvartal 2 til 4. kvartal Pålideligheden måles i forhold til, hvor tæt de senest tilgængelige (nuværende) resultater ligger på det første skøn. Der skelnes mellem tre aspekter: Det første skøns stabilitet (målt ved hjælp af den gennemsnitlige absolutte afvigelse mellem de seneste og de første opgørelser), potentiel bias (revisionernes gennemsnitsstørrelse) og de første opgørelsers volatilitet (revisionernes spredning). De første foreløbige skøn over den kvartalsvise BNP-vækst i euroområdet som blev indført af Eurostat i maj 23 har på nuværende tidspunkt en geografisk dækning på ca. 96 pct. af euroområdets BNP og offentliggøres mellem 41 og 46 dage efter referencekvartalets udløb. Udgiftssammensætningen offentliggøres mellem 63 og 13 dage efter kvartalets udløb. Regelmæssige revisioner skyldes indarbejdelsen af bedre kvartalsvise eller årlige kildedata, mens benchmarkrevisioner hvert femte år afspejler bedre flerårlige kildedata eller metodeforbedringer. Den seneste benchmarkrevision af BNP-data på grundlag af ENS95 var i 25. Revisionerne skyldes også regelmæssige ajourføringer af de faktorer, der anvendes til at korrigere for sæsonudsving og antal arbejdsdage. Revisionsanalysen viser, at de første skøn over den kvartalsvise vækst i euroområdets BNP er forholdsvis pålidelige. Fra 2 til 25 lå den gennemsnitlige absolutte revision af de første skøn for euroområdet på,11 procentpoint. Disse skøn udviser en lille bias på,5 procentpoint (dvs. der har været en anelse flere positive revisioner end negative), hvilket skal sammenholdes med en gennemsnitlig BNP-vækst på,4 pct. i den betragtede periode. Revisionernes spredning er samlet set forholdsvis stor (mellem -,2 procentpoint og,4 procentpoint). Imidlertid har 1 Der er blevet offentliggjort BNP-tal opstillet efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS95) siden Revisioner af 1999-data er ikke medtaget i analysen, da de blev påvirket af engangseffekter på grund af den forskudte indførelse af ENS95 i medlemslandene. Nærmere oplysninger om 1999/2-revisionerne findes i boks 4 "Revision af kvartalsvise nationalregnskaber for euroområdet" i en fra august 21. Figur A. BNP for euroområdet (Ændring i pct. kvt./kvt., medmindre andet er anført) 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 Nuværende data minus første opgørelse (procentpoint) Første opgørelse Nuværende data Kilde: s beregninger baseret på data fra Eurostat. 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 62

64 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur B. Revisioner af BNP-væksten i euroområdet og udvalgte lande 1) (Procentpoint) Euroområdet Tyskland Italien Frankrig Euroområdet Belgien Holland Spanien 1, 1, 1, 1,,5,5,5,5,,,, -,5 -,5 -,5 -,5-1, , -1, , Kilde: s beregninger baseret på data fra Eurostat. 1) Nuværende data minus første opgørelse (kvartalsvis mængdevækst). kun en enkelt revision oversteget,2 procentpoint (i 1. kvartal 2). Desuden er dataene for 18 af de 24 kvartaler enten ikke blevet revideret eller er højst blevet revideret,1 procentpoint. Dette kan til dels skyldes, at de første skøn i den senere tid har haft en høj geografisk dækning i forhold til 2, hvor den første opgørelse, som kom omkring 75 dage efter referencekvartalets udløb, kun dækkede ca. 77 pct. af euroområdets BNP. De nationale statistikbureauer og Eurostats gennemførelse af benchmarkrevisioner og indførelse af nye metoder i 25 har ikke ført til nogen markant ændring i det kvartalsvise vækstmønster i euroområdets BNP. I gennemsnit er de kvartalsvise tal for 25 ikke blevet revideret oftere, end det har været tilfældet i de foregående kvartaler. Regelmæssige revisioner og benchmarkrevisioner af tallene for de enkelte lande har været noget større, men nationale revisioner synes at udligne hinanden på euroområdeniveau. Som det fremgår af figur B, hvori revisionerne af den kvartalsvise BNPvækst i euroområdet sammenlignes med revisioner af tallene for de seks største økonomier i euroområdet, er data for euroområdet mere pålidelige end nationale data. Tallene for euroområdet tåler sammenligning med USA, hvor de første skøn over BNP-væksten er noget mindre stabile (med en gennemsnitlig absolut revision på,3 procentpoint). Den gennemsnitlige kvartalsvise BNP-vækst er dog højere i USA (,6 pct.), hvor de første skøn offentliggøres ca. 3 dage efter referencekvartalets udløb. 2 En revisionsanalyse af udgiftskomponenterne giver yderligere indsigt i pålideligheden af skønnene over BNP-væksten (se tabellen nedenfor). De første skøn over udgiftskomponenterne er mindre stabile og mere volatile end dem for BNP. Det er tydeligst for de faste bruttoinvesteringer (en gennemsnitlig absolut revision på,6 procentpoint) og for eksporten og importen (sidstnævnte omfat- 2 Kilde: s beregninger for perioden fra 1. kvartal 2 til 2. kvartal 25 baseret på OECDs Quarterly National Accounts (QNA) Main Economic Indicators (MEI) Revisions Database, september

65 Revisionsindikatorer for BNP-væksten i euroområdet og udgiftskomponenterne 1) (Procentpoint) Gennemsnitlig revision 2) Spredning for absolut revision Gennemsnitlig alle revisioner Gennemsnitlig kvartalsvis mængdevækst (pct.) BNP,5,11 -,2 til,4,4 Privat forbrug,1,23 -,3 til,9,37 Offentligt forbrug,11,27 -,5 til,6,47 Faste bruttoinvesteringer,3,57 -,7 til 1,7,35 Lagerændringer 3) -,5,19 -,4 til,4 - Eksport -,9,59-1,4 til 2,1 1,7 Import -,6,59-1,4 til 1,3 1,8 Kilde: s beregninger baseret på data fra Eurostat. 1) Kvartalsvis mængdevækst, observationer fra 1. kvartal 2 til 4. kvartal 25. 2) Positiv (negativ) revision betyder opjusteringer (nedjusteringer) af den første opgørelse. 3) Vækstbidrag. ter handel mellem eurolandene). Den største bias er registreret for faste bruttoinvesteringer (,3 procentpoint). De store revisioner af nogle af disse udgiftskomponenter skal ses i lyset af den høje kvartalsvise vækst for disse komponenter. Den større usikkerhed, som tallene for udgiftskomponenterne er behæftet med, udlignes endvidere, når BNP aggregeres. Kort sagt har de første skøn over den kvartalsvise BNP-vækst i euroområdet været ret pålidelige og har kun udvist en lille, positiv bias. Revisionen af udgiftskomponenterne i BNP, især faste bruttoinvesteringer, samt af eksport og import har været større end af det samlede BNP. Den lavere pålidelighed med hensyn til de faste bruttoinvesteringer er tilbøjelig til at blive udlignet, når BNP aggregeres, og det samme gælder også for revisioner af nationale tal, når de aggregeres på euroområdeniveau. Det kan endvidere konkluderes, at Eurostats indførelse af foreløbige BNP-skøn i 23 har betydet en hurtigere offentliggørelse, men uden at pålideligheden af euroområdestatistikkerne derved er blevet mindre. PRODUKTION PR. SEKTOR OG INDUSTRIPRODUKTION Væksten har været afdæmpet i næsten alle sektorer af euroområdets økonomi under det nuværende opsving, der begyndte medio 23. Den første opgørelse af nationalregnskabet for euroområdet i 1. kvartal 26 indeholder også vækstskøn fordelt efter sektor. Efter en svagere vækst i 4. kvartal 25 rettede værditilvæksten sig inden for både industri- (ekskl. byggeri) og servicesektoren sig i 1. kvartal 26. Værditilvæksten i industrien (ekskl. byggeri) steg til,6 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal efter en vækst på,4 pct. i det foregående kvartal. Væksten inden for servicesektoren steg endnu kraftigere, fra,3 pct. til,7 pct. Samtidig mindskedes værditilvæksten i byggeriet i 1. kvartal 26 efter en kraftig vækst mod slutningen af sidste år. Samlet set bekræfter denne udvikling billedet af et relativt bredt funderet opsving i hele økonomien. Aktivitetsstigningen i industrisektoren afspejles også i stigningen i industriproduktionen (ekskl. byggeri) i 1. kvartal 26. Produktionen steg i alle industrihovedgrupper, men især i energi- og kapitalgoder (se figur 4). I 1. kvartal som helhed steg nye ordrer i industrien kun ganske lidt kvartal-til-kvartal. Her var der en kraftig stigning i 4. kvartal 25 og en solid vækst i tidligere kvartaler. Vækstnedgangen i nye ordrer i 1. kvartal 26 synes i vid udstrækning at skyldes den meget volatile komponent "andre transport- 64

66 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur 4. Vækst i industriproduktion og vækstbidrag (Vækst og bidrag i procentpoint; månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Figur 41. Industriproduktion, konjunkturbarometer for industrien og PMI (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata I alt ekskl. byggeri og energi (i pct.) Industriproduktion 1) (venstre akse) Konjunkturbarometer for industrien 2) (højre akse) PMI 3) (højre akse) 2,5 2, , 1,5 2, 1, , 1, 1 4,5,5, -,5, -, , -1, ,5-2, -1,5-2, , ,5 Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm: De viste observationer er beregnet som 3-måneders centrerede glidende gennemsnit i forhold til de tilsvarende gennemsnit 3 måneder tidligere. Kilder: Eurostat, Europa-Kommissionens konjunkturbarometre, NTC Economics og s beregninger. 1) Fremstilling; ændring i pct. for 3-måneders perioder. 2) Nettotal; afvigelser i forhold til 3 måneder tidligere. 3) Purchasing Managers Index; afvigelser fra indeksværdien 5. midler". Hvis denne komponent ikke medtages, er stigningen i nye ordrer i 1. kvartal 26 kraftigere (selv om der var et fald i marts). KONJUNKTURBAROMETRE FOR INDUSTRI- OG SERVICESEKTOREN Konjunkturbarometre for industri- og servicesektoren er steget kraftigt siden medio 25. De peger også i retning af fortsat positive udsigter for aktiviteten i disse sektorer i 2. kvartal 26. Hvad angår industrisektoren, steg både Europa-Kommissionens tillidsindikator og Purchasing Managers Index (PMI) for fremstillingssektoren yderligere i maj. Stigningen i Kommissionens tillidsindikator for industrien kan tilskrives forbedringer i vurderingen af lagerbeholdninger af færdigvarer og produktionsforventninger. Derimod udviste indekset for ordrebeholdninger en mindre nedgang. Det forblev dog på et meget højt niveau. Blandt industrihovedgrupperne var der stigninger at notere både for halvfabrikata og forbrugsgoder, mens tillidsindikatorerne for kapitalgoder var uændrede. PMI for fremstillingssektoren nåede det højeste niveau siden 2, hvilket er et godt stykke over den teoretiske tærskelværdi. Forbedringen af PMI i maj var tydelig i de fleste underindeks. Især indeks for produktion og beskæftigelse blev yderligere forbedret. Det samme gjaldt de indeks, der vedrører leverandørers leveringstid og lagerbeholdninger af indkøbte varer. I overensstemmelse med Kommissionens konjunkturbarometer for industrien er indekset for nye ordrer dog faldet en smule, om end fra et relativt højt niveau. Konjunkturbarometrene varsler også godt for aktiviteten i servicesektoren i 2. kvartal 26. Europa- Kommissionens tillidsindikator for servicesektoren steg yderligere i maj til det højeste niveau i fem 65

67 år. Stigningen i maj skyldes især yderligere forbedringer i vurderingen af erhvervsklimaet og den forventede efterspørgsel, mens indekset for den hidtidige efterspørgsel forblev uændret. Figur 42. Detailsalg, konjunkturbarometer for detailsektoren og forbrugertillidsindikator (Månedlige observationer) PMIs indeks for forretningsaktiviteten i servicesektoren steg yderligere i maj og understøttede den stigende tendens, der begyndte medio 25. Samlet set peger den seneste udvikling i PMIs indeks for forretningsaktiviteten og Europa- Kommissionens tillidsindikator for servicesektoren i retning af en yderligere stigning i den økonomiske aktivitet i 2. kvartal 26. 3,5 3, 2,5 2, Detailsalg i alt 1) (venstre akse) Forbrugertillidsindikator 2) (højre akse) Konjunkturbarometer for detailsektoren 2) (højre akse) INDIKATORER FOR HUSHOLDNINGERNES FORBRUG Det private forbrug i euroområdet har været relativt afdæmpet i de seneste tre år. Dette er hovedsagelig resultatet af en lav vækst i den disponible realindkomst, der delvis afspejler en relativt moderat beskæftigelsesvækst, stigningen i energipriserne og højere indirekte skatter og administrativt fastsatte priser. Der er imidlertid lidt mere positive udsigter at hente i de seneste data. Det private forbrug i euroområdet steg i 1. kvartal 26 med,7 pct., hvilket var en stigning i forhold til den svage vækst i 4. kvartal 25. Med Kilder: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre og Eurostat. 1) Ændringer i pct. år/år; 3-måneders centrerede glidende gennemsnit; korrigeret for antal arbejdsdage. 2) Nettotal; sæsonkorrigeret og korrigeret for middelværdi. Hvad angår euroområdets forbrugertillidsindikator, er resultaterne fra januar 24 og frem ikke fuldt sammenlignelige med tidligere tal som følge af ændringer i spørgeskemaerne i den franske undersøgelse. et samlet bidrag fra detailsalget og nyregistrerede personbiler i 1. kvartal, der var under det gennemsnitlige historiske niveau, kom den største del af stigningen i væksten i det private forbrug fra forbrugskomponenter, for hvilke der ikke umiddelbart foreligger nogen kortsigtede indikatorer. På den anden side kompenserer den kraftige stigning i disse forbrugskomponenter, der omfatter fx boliger, restauranter og hoteller samt uddannelse, måske i nogen grad for den særligt svage udvikling, der blev observeret i disse komponenter i det foregående kvartal. Indikatorer for husholdningernes forbrug giver de første forsigtige positive indikationer af vækst i det private forbrug ved begyndelsen af 2. kvartal. Detailsalget steg med 1,4 pct. måned-til-måned i april efter et fald på,7 pct. i marts (se figur 42). Antallet af nyregistrerede personbiler steg yderligere i april (med,4 pct.). Et positivt signal med hensyn til den underliggende udviklingstendens for det private forbrug kommer fra Europa-Kommissionens forbrugertillidsindikator, der er steget betydeligt siden medio 25. Indikatoren fortsatte sin stigning i maj 26, hvor den lå lige over det langfristede gennemsnit (se figur 42). Stigningen i forbrugertilliden i maj skyldes hovedsagelig de væsentligt mere optimistiske forventninger til arbejdsløsheden. Indekset for opsparingerne steg også en smule, mens indekset for den økonomiske situation forblev uændret. Samtidig faldt forventningerne til den overordnede økonomiske situation de næste 12 måneder noget. Samlet set, og idet der erindres om den kraftige volatilitet i tallene måned-til-måned, er de seneste data for detailsalget set i sammenhæng med antallet af nyregistrerede personbiler og andre signaler 1,5 1,,5,

68 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked fra konjunkturbarometre og arbejdsmarkedsindikatorer et positivt tegn for forbruget ved begyndelsen af 2. kvartal ARBEJDSMARKEDET Foreliggende oplysninger peger i retning af en gradvis forbedring af arbejdsmarkedsforholdene i euroområdet. Denne opfattelse understøttes af det markante fald i arbejdsløshedsprocenten i euroområdet det seneste halvandet år, den gradvise vækst i beskæftigelsen i løbet af 25 og den yderligere stigning i beskæftigelsesforventningerne, der har kunnet iagttages siden årets begyndelse. ARBEJDSLØSHED Arbejdsløshedsprocenten i euroområdet er faldet med næsten 1 procentpoint i løbet af de seneste to år, fra 8,9 pct. medio 24 til 8 pct. i april 26 (se figur 43). Faldet skyldes delvis konjunkturudviklingen, men det afspejler også den virkning, som arbejdsmarkedsreformer har haft i nogle eurolande (se boks 6 "A longer-term perspective on structural unemployment in the euro area", en, august 25). Antallet af arbejdsløse i euroområdet faldt i april med næsten 14. til 11,6 millioner. Dette fald fulgte efter endnu større fald i de to foregående måneder. BESKÆFTIGELSE Stigningen i beskæftigelsesvæksten i euroområdet fortsatte i 25 (sammenlignet med 24), selv om væksten stadig var moderat i forhold til den kraftige beskæftigelsesvækst i slutningen af 199 erne og de første år efter århundredskiftet. Beskæftigelsen steg med,3 pct. kvartal-til-kvartal Figur 43. Arbejdsløshed Figur 44. Arbejdskraftsproduktivitet (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) (Kvartalsvise procentvise ændringer; sæsonkorrigeret) 2 Månedlig ændring i tusinder (venstre akse) Pct. af arbejdsstyrken (højre akse) 1, 3, Hele økonomien Industri ekskl. byggeri 3, 15 2,5 2,5 1 9,5 2, 2, 5-5 9, 8,5 1,5 1,,5, 1,5 1,,5, -1 8, -,5 -, , -1, ,5-1,5-1, Kilde: Eurostat. Kilder: Eurostat og s beregninger. 67

69 Tabel 8. Beskæftigelsesvækst (Ændring i pct. i forhold til den foregående periode; sæsonkorrigeret) Årlig vækst kvt kvt. Kvartalsvis vækst kvt kvt kvt. Hele økonomien,6,8,3,1,1,2,3 heraf: Landbrug og fiskeri -,6-1,3-1,2-1,3,2 -,3 -,1 Industri -1,1 -,6 -,1 -,2 -,2 -,1, Ekskl. byggeri -1,8-1,3 -,1 -,4 -,3 -,1 -,3 Byggeri,7 1,2,1,3,2 -,1,6 Tjenesteydelser 1,3 1,4,5,4,2,3,4 Handel og transport,9,8,1,4,1,,2 Liberale erhverv 2,1 2,2,8,4,1,7 1, Offentlig administration 1,4 1,4,7,3,3,3,3 Kilder: Eurostat og s beregninger. i 4. kvartal mod henholdsvis,2 pct. og,1 pct. i 3. og 2. kvartal (se tabel 8). Tallene for beskæftigelsesvæksten i 2. og 3. kvartal er begge blevet nedjusteret med,1 procentpoint. Betragtes de forskellige sektorer, steg beskæftigelsen i 4. kvartal 25 i bygge- og servicesektoren, herunder især i delsektoren liberale erhverv. Beskæftigelsen i industrien (ekskl. byggeriet) aftog imidlertid yderligere. Efter en konjunkturbetinget stigning i arbejdskraftsproduktiviteten i begyndelsen af 24 aftog væksten i arbejdskraftsproduktiviteten (pr. ansat) i 2. halvår 24 og endnu mere i 1. halvår 25 (se Figur 45. Beskæftigelsesvækst og beskæftigelsesforventninger (Ændring i pct. år/år; nettotal; sæsonkorrigeret) Beskæftigelsesvækst i industrisektoren (venstre akse) Beskæftigelsesforventninger i fremstillingssektoren (højre akse) Beskæftigelsesforventninger i byggeriet Beskæftigelsesforventninger i detailhandlen Beskæftigelsesforventninger i servicesektoren 2, , 1,5 1, 1 1 1,5, -,5-1, -1, , -2, Kilder: Eurostat og Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Anm.: Nettotallene er korrigeret for middelværdi.

70 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked figur 44). Den årlige vækst i arbejdskraftsproduktiviteten steg imidlertid noget i løbet af 25 til 1, pct. i 4. kvartal. Betragtet ud fra et mere langsigtet perspektiv er denne vækstrate fortsat et godt stykke under gennemsnittet i begyndelsen af 199 erne og et godt stykke under vækstraterne i USA de senere år. Hvad angår den seneste udvikling inden for de enkelte sektorer, steg den årlige arbejdskraftsproduktivitet i industrien (ekskl. byggeriet) og i servicesektoren i 4. kvartal, mens den faldt i byggeriet og landbruget. Beskæftigelsesforventningerne er fortsat steget markant de seneste måneder, hvilket tyder på en yderligere forbedring af arbejdsmarkedsforholdene i euroområdet. Beskæftigelsesforventningerne i industrien, som de fremgår af Europa-Kommissionens konjunkturbarometre, steg yderligere i maj og førte til forbedrede udsigter for arbejdsmarkedsforholdene i denne sektor. Dette billede bekræftes af PMIs beskæftigelsesindeks, der også fortsatte med at stige i maj, hvor det nåede et niveau, der er på linje med sektorens beskæftigelsesvækst i 1. halvår 26. Europa-Kommissionens konjunkturbarometre viser også en yderligere markant stigning i beskæftigelsesforventningerne for servicesektoren siden årets begyndelse. Disse forventninger faldt dog en smule i maj. PMIs beskæftigelsesindeks for servicesektoren fortsatte med at stige i maj og nåede det højeste niveau siden 1. kvartal UDSIGTERNE FOR DEN ØKONOMISKE AKTIVITET De seneste offentliggjorte tal bekræfter, at væksten i realt BNP i euroområdet er tiltaget i 1. kvartal 26 efter en moderat vækst i 4. kvartal 25. Foreliggende oplysninger tyder endvidere på en fortsat kraftig vækst i 2. kvartal 26. Denne opfattelse er på linje med prognoser fra såvel internationale organisationer og private institutioner som de seneste makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab. Ifølge sidstnævnte ventes væksten i realt BNP i euroområdet at ligge mellem 1,8 pct. og 2,4 pct. i 26 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 27 (se afsnittet "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af eurosystemets stab"). Eksporten forventes at drage fordel af en robust vækst i de økonomier, der er euroområdets vigtigste handelspartnere. En kraftig udenlandsk efterspørgsel, gunstige finansieringsvilkår, en stor indtjening og en robust virksomhedstillid forventes at understøtte de reale faste bruttoinvesteringer. Det private forbrug skulle fortsætte sin gradvise stigning over tid på linje med væksten i den disponible realindkomst og forbedringerne på arbejdsmarkederne i euroområdet. Mens de risici, der er forbundet med disse udsigter på kort sigt, stort set er balancerede, er der på længere sigt en række nedadrettede risici, der hovedsagelig vedrører potentielle yderligere olieprisstigninger, globale balanceproblemer og protektionisme. 69

71 5 UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER På trods af de gunstige vækstudsigter viser Europa-Kommissionens seneste prognoser næsten ingen forbedring i euroområdets budgetsituation i Underskudskvotienten og den offentlige gældskvote forventes at falde marginalt, mens de fleste af de midlertidige foranstaltninger udfases. Beskedne skattelettelser og udgiftsbegrænsninger vil sandsynligvis udligne hinanden, hvilket vil føre til en stort set neutral finanspolitik. Udsigterne for mange lande er utilfredsstillende med manglende budgetkonsolidering eller endog tilbageslag, som går ud over forpligtelsen til at korrigere uforholdsmæssigt store underskud og opnå sunde budgetstillinger. Det er nødvendigt med yderligere fremskridt i retning af budgetkonsolidering og strukturreformer for at styrke de offentlige finansers holdbarhed i euroområdet. BUDGETUDVIKLINGEN I 26 OG 27 Der forventes fortsat store finanspolitiske balanceproblemer i euroområdet på trods af de gunstige vækstudsigter. Ifølge Europa-Kommissionens forårsprognose 26 forventes den offentlige underskudskvotient i euroområdet på 2,4 pct. af BNP ikke at vise nogen forbedring i 26 og kun at aftage marginalt til 2,3 pct. af BNP i 27 (se tabel 9). De offentlige finanser vil fortsat være skrøbelige i en række lande. I Tyskland, Italien og Portugal forventes en underskudskvotient på over 3 pct. af BNP i 26, mens underskudskvotienten i Grækenland, Frankrig, Italien og Portugal vil ligge over 3 pct. i 27, hvis der ikke gennemføres yderligere foranstaltninger. Ved udgangen af 27 forventes kun fire eurolande at have sunde budgetstillinger. I forhold til målene i den seneste runde af opdaterede stabilitetsprogrammer, som eurolandene fremsendte i slutningen af 25 og begyndelsen af 26, peger Europa-Kommissionens prognoser på en mindre gunstig budgetudvikling i euroområdet som helhed og i en række lande. Den gennemsnitlige underskudskvotient i euroområdet vil i 26 og 27 ligge henholdsvis,1 og,5 procentpoint af BNP højere end de gennemsnitlige mål i de seneste stabilitetsprogrammer. I begge år forventes de Tabel 9. Budgetudviklingen i euroområdet (I pct. af BNP) Europa-Kommissionen, Economic Forecasts, forår a. Samlede indtægter 45,1 45,1 44,7 45,1 45, 44,8 b. Samlede udgifter 47,7 48,2 47,5 47,5 47,4 47,1 heraf: c. Renteudgifter 3,5 3,3 3,1 3, 2,9 2,9 d. Primære udgifter (b-c) 44,2 44,9 44,4 44,5 44,4 44,2 Budgetsaldo (a-b) -2,6-3, -2,8-2,4-2,4-2,3 Primær budgetsaldo (a-d),9,3,3,6,6,6 Konjunkturkorrigeret budgetsaldo -2,8-2,8-2,6-1,9-2, -1,9 Bruttogæld 68,1 69,3 69,8 7,8 7,5 7,1 Memopost: realt BNP (ændring i pct. år/år),9,7 2, 1,3 2,1 1,8 Gennemsnit for euroområdet baseret på de opdaterede stabilitetsprogrammer 1) Budgetsaldo -2,5-2,5-2,3-1,8 Primær budgetsaldo.,6,7 1,2 Konjunkturkorrigeret budgetsaldo -2,5-2,1-1,9-1,4 Bruttogæld 7,1 71, 7,8 69,6 Memopost: realt BNP (ændring i pct. år/år) - 1,4 2,1 2, Kilder: Europa-Kommissionen, opdaterede stabilitetsprogrammer 25-6 og s beregninger. Anm.: Tallene omfatter ikke indtægter fra salget af UMTS-tilladelser. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 1) Tal fra maj 26. 7

72 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser største afvigelser i nogle af de lande, som i øjeblikket er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (Grækenland, Italien og Portugal). Den mindre positive prognose i sammenligning med de nationale målsætninger kan tilskrives den lidt mindre gunstige vækst, som forudses for 27, samt væsentlige mangler i de forventede justeringer. En række lande har endnu ikke redegjort for tilstrækkelige og fuldt troværdige budgetforanstaltninger, hvormed de kan nå deres konsolideringsmål, og som kan erstatte tidligere engangsforanstaltninger, navnlig for så vidt angår 27. Efter tre år med stigninger vil den offentlige gældskvote i euroområdet samlet set aftage igen, om end meget langsomt, til 7,1 pct. af BNP i 27. Ikke desto mindre vil den fortsætte med at stige i fire af de lande, der har et uforholdsmæssigt stort underskud (Tyskland, Frankrig, Italien og Portugal). Syv eurolande vil stadig have en gældskvote på over 6 pct. i 27. FAKTORERNE BAG BUDGETUDVIKLINGEN Den marginale forbedring i euroområdets budgetsaldo i løbet af prognoseperioden afspejler forventningen om stort set ingen ændring i den primære saldo og små besparelser på renteudgifterne (se figur 46a og b). I 26-7 vil væksten i BNP ligge omkring den potentielle vækst, og finanspolitikken vil generelt være neutral med meget små konjunkturmæssige og strukturelle effekter i begge år, som vil udligne hinanden (se figur 46c). Korrigeret for effekterne af de midlertidige foranstaltninger ser billedet af strukturtilpasningerne lidt gunstigere ud. Det skyldes, at visse strukturtilpasninger forventes at kompensere for den svindende effekt af tidligere midlertidige foranstaltninger. I Belgien, Grækenland, Frankrig og Italien vil de midlertidige foranstaltninger stadig være betragtelige i 26 og forventes at være næsten elimineret i 27. Der er ingen stærk tendens i indtægts- og udgiftspolitikkerne i euroområdet (se figur 46d). Den marginale lempelse, som forventes i 26, kan tilskrives en lille reduktion i de konjunkturkorrigerede indtægter, mens de konjunkturkorrige- Figur 46. Bestemmende faktorer for budgetudviklingen i euroområdet (I procentpoint af BNP; ændringer i pct.) a) BNP-vækst og årlig ændring i budgetsaldo Ændring i budgetsaldo BNP-vækst Potentiel BNP-vækst 2,4 1,6,8, -,8 b) Årlig ændring i de bestemmende faktorer for budgetsaldoen Ændring i den primære saldo Ændring i renteudgifter,3,3,1 -,1 -,3 -,5 -,7 -,9-1,1,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8,8,6,4,2, -,2 -,4 -, c) Årlig ændring i de bestemmende faktorer for den primære budgetsaldo Ændring i konjunkturkomponenten Ændring i den konjunkturkorrigerede primære saldo, d) Årlig ændring i de bestemmende faktorer for den konjunkturkorrigerede primære budgetsaldo -,8 Ændring i de konjunkturkorrigerede samlede indtægter Ændring i de konjunkturkorrigerede primære udgifter, Kilder: Europa-Kommissionen (forårsprognose 26) og s beregninger. 2,4 1,6,8,,1 -,1 -,3 -,5 -,7 -,9-1,1,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 71

73 rede primære udgifter stort set vil være konstante. I 27 vil nedskæringer i de primære udgifter dog opveje yderligere skattelettelser og lidt til. For euroområdet som helhed forventes den konjunkturkorrigerede gennemsnitlige indtægtskvotient at falde med næsten,4 procentpoint i den toårige prognoseperiode som følge af bl.a. aftagende midlertidige foranstaltninger, som i tidligere år har øget kapitalindtægterne. Indtægtsnedgangen er nettoeffekten af yderligere skattelettelser, som hovedsagelig er planlagt af lande med sunde budgetstillinger, og skattestigninger, som er planlagt af nogle af landene med uforholdsmæssigt store underskud eller betydelige finanspolitiske balanceproblemer. I 27 forventes en reduktion af den primære udgiftskvotient, korrigeret for konjunktureffekter, på ca.,3 procentpoint af BNP. Denne beskedne nedgang i udgiftskvotienten vedrører hovedsagelig udgifter til social sikring, idet forskellige pensionsreformer træder i kraft, og væksten i det offentlige forbrug (hovedsagelig lønudgifter) forbliver behersket. VURDERING Den vigtigste udfordring i euroområdet er at opnå hurtige fremskridt i retning af budgetkonsolidering og gældsnedbringelse. I den forbindelse har eurolandene fastsat tidsfrister for korrigering af de uforholdsmæssigt store underskud og defineret en stort set hensigtsmæssig målsætning på mellemlangt sigt for deres budgetstillinger, som i de fleste tilfælde er en budgetstilling i balance eller et lille overskud. Men frem for at indikere vilje til en rettidig og holdbar korrektion af de uforholdsmæssigt store underskud og balanceproblemerne peger udviklingen og udsigterne i euroområdet, trods forventningerne om "gode tider", på væsentlige mangler i mange landes strategier for de kommende år. Ifølge Europa-Kommissionens prognoser vil Tyskland i 27 nedbringe underskuddet til under 3 pct. i overensstemmelse med sin forpligtelse. I Italien og Portugal er tilpasningsprocessen og tidsplanen for den planlagte korrigering af det uforholdsmæssigt store underskud i fare, mens Grækenland og Frankrig forventes at få et underskud på præcis 3 pct. i 26, før de igen overskrider denne referenceværdi i 27. Den konjunkturkorrigerede budgetsaldo forventes ikke at forbedres i Tyskland, Frankrig og Italien i 26 eller i Grækenland, Frankrig og Italien i 27, mens den sandsynligvis heller ikke vil blive ændret som krævet i Portugal i 27. Disse ret bekymrende udsigter forstærkes af udsigterne til uambitiøse justeringsbestræbelser i planerne på mellemlangt sigt. Ud af de fem eurolande, som i øjeblikket har et uforholdsmæssigt stort underskud, har kun Frankrig fastsat en tidsfrist (21) for opfyldelse af sin målsætning på mellemlangt sigt, mens Tysklands, Grækenlands, Italiens og Portugals budgetplaner viser, at målsætningen på mellemlangt sigt ikke vil blive opfyldt før i det næste årti. I Luxembourg og Østrig, som ikke har uforholdsmæssigt store underskud, men som endnu ikke har opfyldt deres målsætning på mellemlangt sigt, forventes ingen konsolidering i 26 men endda en vis lempelse, før visse finanspolitiske justeringer gennemføres i 27. Belgien forventes at fjerne sig fra sin målsætning på mellemlangt sigt i takt med, at de midlertidige foranstaltninger aftager, og yderligere skattelettelser gennemføres. Europa-Kommissionens prognoser for de offentlige finanser tyder derfor på, at budgetmålene og de sunde budgetstillinger hverken vil blive nået eller fastholdt, hvis der ikke gennemføres yderligere og veldefinerede foranstaltninger. I de fire lande, som har sunde budgetstillinger, forventes der ikke desto mindre en vis lempelse af finanspolitikken. En sådan skævhed kan ikke anses for passende, navnlig ikke på baggrund af et kraftigt efterspørgselspres og en meget stærk vækst i de offentlige udgifter, som det ses i Spanien og Irland. 72

74 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser Alt i alt mangler der ambitioner om budgetkonsolidering og reformer med det resultat, at fremskridtene hen imod sunde offentlige finanser sandsynligvis vil gå langsomt. Det vurderes, at underskudskvotienterne og gældskvoterne vil falde for langsomt i en række lande og i euroområdet som helhed. Endvidere tager en række landes budgetjusteringer ikke tilstrækkelig højde for risiciene for de offentlige finansers holdbarhed, navnlig ikke i de lande, som har en høj gæld, og hvor de betydelige budgetudgifter som følge af befolkningens aldring snart vil gøre sig gældende. Dette bekræftes af de meget begrænsede igangværende eller planlagte fremskridt med de finanspolitiske strukturreformer i retning af at styrke vækstudsigterne og de økonomiske udsigter for de sociale sikringssystemer. STRATEGIER FREM MOD HOLDBARHED Det nuværende økonomiske opsving skal bruges til at gøre fremskridt hen imod holdbare offentlige finanser i euroområdet og i alle eurolandene som led i en omfattende strategi på mellemlangt sigt. Det vil understøtte forventningerne om holdbare offentlige finanser på mellemlangt sigt og øge tilliden til de offentlige finansers holdbarhed, samtidig med at det vil styrke troværdigheden af medlemslandenes forpligtelse til at efterleve den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Lande med uforholdsmæssigt store underskud skal øge deres bestræbelser på at overholde deres forpligtelser og at korrigere situationen inden for de fastsatte tidsfrister. Hvis risiciene i forbindelse med gennemførelsen ikke elimineres som krævet, kan efterfølgende proceduremæssige foranstaltninger i overensstemmelse med den reviderede pagt forventes truffet med henblik på at forebygge en yderligere forværring af budgetudsigterne for euroområdet. Hverken lande med beskedne til betydelige balanceproblemer eller lande med en solid budgetstilling må svigte deres forpligtelser eller de resultater, de har opnået, og unødige ekspansive politikker og udgiftsstigninger skal undgås. Der er klare beviser på, at en omfattende strategi, som bygger på begrænsning af udgifterne og øger incitamentet til at arbejde, investere og skabe innovation, har givet de bedste resultater, når det drejer sig om at få det optimale udbytte af konsolideringen (se artiklen "The importance of public expenditure reform for economic growth and stability" i en for april 26). Udgiftsbegrænsninger og sociale sikringsreformer er navnlig nødvendige, da risiciene for de offentlige finansers holdbarhed ikke kun hidrører fra de vedvarende høje underskuds- og gældsniveauer i visse lande, men også i højere og højere grad fra det finansielle pres, som vil opstå i de sociale sikringssystemer. Ecofin-Rådet har i denne henseende udtrykt stor bekymring i sine udtalelser om landenes stabilitetsprogrammer (se boks 9). Boks 9 HOLDBARE OFFENTLIGE FINANSER I STABILITETSPROGRAMMERNE: VURDERING I ECOFIN-RÅDETS UDTALELSER I henhold til Ecofin-Rådets udtalelser, som er offentliggjort i 26, er de fleste eurolande genstand for medium eller høje risici for så vidt angår holdbarheden af deres offentlige finanser. Befolkningens aldring vil medføre højere pensionsudbetalinger og større omkostninger ved sundhedspleje og langtidspleje allerede i det næste årti. Yderligere offentlige udgifter inden for disse tre kategorier forventes i gennemsnit at beløbe sig til ca. 3 pct. af BNP for euroområdet i 23, og i visse lande til betydeligt mere, i henhold til rapporten om befolkningens aldring fra Europa-Kommissionen og EUs Udvalg for Økonomisk Politik (EPC) (se boks 9 i en for marts 26). Endvidere øger de nuværende finanspolitiske balanceproblemer og høje gældskvoter risikoen for de offentlige finansers holdbarhed. Samlet set peger alle disse faktorer på et betydeligt behov for justeringer på mellemlangt sigt i de fleste eurolande for at sikre de offentlige finansers holdbarhed. 73

75 Ecofin-Rådets udtalelser understreger derfor med rette behovet for at afhjælpe risiciene i forbindelse med de offentlige finansers holdbarhed og at tage fat på spørgsmålet om de aldringsrelaterede udgifter (se tabellen). Der er i mange lande behov for reformer i pensionssystemet og i systemet for sundhedspleje og langtidspleje. Som nævnt ovenfor, og som bekræftet i Rådets udtalelser, skal sådanne reformer ledsages af en målrettet indsats for at gennemføre tilstrækkelige og varige justeringer af budgetsaldoen og for at sikre, at gældskvoten reduceres tilstrækkeligt. De nuværende vækstudsigter og den svindende mulighed for at undgå en opbygning af aldringsrelaterede udgifter understreger behovet for at styrke konsolideringen og at gennemføre reformerne uden forsinkelse. Holdbare offentlige finanser i stabilitetsprogrammerne: Vurdering i Ecofin-Rådets udtalelser Belgien Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Portugal Finland Risiko for de offentlige finansers holdbarhed Overordnet risikovurdering Gæld Budgetstilling Medium risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter Medium risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter Høj risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter, hovedsagelig fra pensionssystemer Medium risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter, hovedsagelig fra pensionssystemer Medium risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter Medium risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter, hovedsagelig fra pensionssystemer Medium risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter, hovedsagelig fra pensionssystemer Medium risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter, hovedsagelig fra pensionssystemer Medium risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter, hovedsagelig fra pensionssystemer Lav risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter Høj risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter, hovedsagelig fra pensions- og sundhedssystemerne Lav risiko som følge af aldringsrelaterede budgetudgifter Gæld langt over 6 pct., men reduceres hurtigt og tilfredsstillende Gæld over 6 pct., som måske ikke reduceres tilstrækkeligt Gæld langt over 6 pct., men reduceres tilstrækkeligt Gæld godt under 6 pct. Gæld over 6 pct., som måske ikke reduceres tilstrækkeligt Gæld godt under 6 pct. Højt gældsniveau, over 6 pct. Meget lav gæld Sund Stort strukturelt underskud Korrigerer sit uforholdsmæssigt store underskud stort set efter planen Sund Højt strukturelt underskud Sund Svag budgetstilling Opfylder målsætningen på mellemlangt sigt i 28 Råd om udfordringen på langt sigt Det primære overskud bør bevares i de kommende år. Omfattende budgetkonsolidering bør gennemføres strengt. Den planlagte konsolidering og pensionsreform bør gennemføres strengt, og yderligere strukturreformer bør gennemføres. Den annoncerede sociale velfærdsreform bør gennemføres for at begrænse de aldringsrelaterede budgetudgifter. En strukturel tilpasning af budgetsaldoen bør sikres. Gennemførelsen af foranstaltninger til imødegåelse af de budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring bør fortsættes. De planlagte strukturelle bestræbelser for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud og sikre, at gælden nedbringes hurtigere, bør udføres. Budgettilpasningen bør styrkes, og de offentlige finansers holdbarhed bør forbedres på langt sigt via reform af pensionssystemet. Gæld under 6 pct. Sund En stærk budgetstilling bør bevares i 26 og derefter. Gæld over 6 pct., som synes at reduceres tilstrækkeligt Højt gældsniveau, over 6 pct. Kilde: Ecofin-Rådets udtalelser om stabilitetsprogrammerne, 26. Risiko for, at målsætningen på mellemlangt sigt ikke nås i 28 Svag budgetstilling Budgetkonsolidering bør gennemføres. De strukturelle foranstaltninger i programmet samt yderligere reformer i pensions- og sundhedssystemerne bør vedtages og gennemføres. Gæld under 6 pct. Sund Budgetstrategien er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. 74

76 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 6 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF EUROSYSTEMETS STAB Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 19. maj 26, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske udvikling i euroområdet 1. Den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP skønnes ifølge fremskrivningerne at blive mellem 1,8 pct. og 2,4 pct. i 26 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 27. Den gennemsnitlige stigningstakt i det samlede harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) skønnes at blive mellem 2,1 pct. og 2,5 pct. i 26 og mellem 1,6 pct. og 2,8 pct. i 27. Boks 1 TEKNISKE ANTAGELSER Fremskrivningerne bygger på en række antagelser om rentesatser, valutakurser, oliepriser og finanspolitik. De tekniske antagelser om renter, oliepriser og råvarepriser ekskl. energi bygger på markedets forventninger i de sidste to uger inden den 11. maj. Antagelserne om de korte renter målt ved 3-måneders Euribor bygger på forwardrenter 1, der giver et øjebliksbillede af rentekurven på dette tidspunkt. I antagelserne er der taget højde for en stigende profil; fra 3,1 pct. i gennemsnit i 26 til 3,9 pct. i gennemsnit i 27. Markedet forventer, at profilen for den nominelle 1-årige statsobligationsrente i euroområdet stiger svagt fra gennemsnitlig 4, pct. i 26 til gennemsnitlig 4,3 pct. i 27. På grundlag af udviklingen på futuresmarkederne antages den gennemsnitlige årlige oliepris at blive 7,3 dollar pr. tønde i 26 og 73,9 dollar pr. tønde i 27. Udtrykt i amerikanske dollar antages den gennemsnitlige stigning i råvarepriser ekskl. energi at blive 27,6 pct. i 26 og 5,4 pct. i 27. Der er gjort den tekniske antagelse, at de bilaterale valutakurser forbliver uændrede i løbet af fremskrivningsperioden på det niveau, de befandt sig på de sidste to uger inden den 11. maj. Det indebærer en EUR/USD-kurs på 1,27 og en effektiv eurokurs, der er,7 pct. højere end gennemsnitskursen for 25. De finanspolitiske antagelser bygger på nationale budgetplaner i de enkelte eurolande. De omfatter kun de foranstaltninger, der allerede er vedtaget på parlamentsniveau, eller hvor der foreligger detaljerede planer, der med stor sandsynlighed vil blive vedtaget efter at have været igennem lovgivningsprocessen. Skæringsdatoen for at opdatere de finanspolitiske antagelser var 11. maj Det er første gang eurosystemets fremskrivninger bygger på den tekniske antagelse, at de korte markedsrenter bevæger sig i overensstemmelse med markedets forventninger og ikke, som det tidligere blev antaget, forbliver konstante i fremskrivningsperioden. Ændringen er af ren teknisk art. Den foretages for yderligere at forbedre kvalitet og konsistens i de makroøkonomiske fremskrivninger, og den medfører ikke nogen ændring af s pengepolitiske strategi eller fremskrivningernes rolle i denne strategi. INTERNATIONALE FORHOLD Forholdene uden for euroområdet forventes at forblive gunstige i fremskrivningsperioden. Ifølge fremskrivningerne skulle væksten i realt BNP i USA forblive robust, selv om vækstraterne aftager en smule. Selv om væksten i realt BNP i Asien ekskl. Japan ventes at blive en smule lavere end i de 1 Fremskrivningerne er udarbejdet i et samarbejde mellem eksperter fra og de nationale centralbanker i euroområdet. De indgår to gange om året i Styrelsesrådets vurdering af den økonomiske udvikling og de forhold, der udgør en risiko for prisstabiliteten. Yderligere informationer om de anvendte procedurer og metoder findes i "A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises",, juni 21. For at afspejle den usikkerhed, der er forbundet med fremskrivningerne, er der anvendt intervaller til at angive resultatet for de enkelte variabler. Intervallerne er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet i en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. 75

77 senere år, vil den fortsat holde sig et godt stykke over gennemsnittet på verdensplan. Væksten i de fleste andre store økonomier ventes også at forblive dynamisk. Der ventes desuden fortsat høje vækstrater i de lande, der blev medlem af Den Europæiske Union den 1. maj 24. Samlet set skulle den årlige gennemsnitlige vækst i realt BNP på verdensplan ekskl. euroområdet, der var på 5,1 pct. i 25, ifølge fremskrivningerne blive ca. 5, pct. i 26 og 4,5 pct. i 27. Væksten i euroområdets udenlandske efterspørgsel skønnes at blive ca. 7,6 pct. i 26 og 6,7 pct. i 27 efter en vækstrate på 7,7 pct. i 25. FREMSKRIVNINGER AF VÆKSTEN I REALT BNP Efter en vækstrate på,3 pct. i 4. kvartal 25 viser Eurostats første skøn for realt BNP i euroområdet i 1. kvartal 26 en vækst kvartal-til-kvartal på,6 pct. Denne stigning stemmer overens med de positive signaler, der er kommet fra konjunkturbarometrene. Med undtagelse af 1. kvartal 27, hvor markante stigninger i de indirekte skatter forventes at ville svække den kvartalsvise vækst i BNP, forventes den stort set at holde sig omkring,5 procentpoint i fremskrivningsperioden. På den baggrund skønnes den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP at blive mellem 1,8 pct. og 2,4 pct. i 26 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 27. I sammenhæng med antagelsen om en fortsat kraftig udenlandsk efterspørgsel forventes eksportvæksten fortsat at understøtte den økonomiske aktivitet i fremskrivningsperioden. Hvis man ser bort fra den midlertidige effekt af stigningen i de indirekte skatter, skulle væksten i den indenlandske efterspørgsel forblive stort set stabil. For så vidt angår de indenlandske forbrugskomponenter i BNP, skønnes den årlige vækst i det private forbrug at blive mellem 1,4 pct. og 1,8 pct. i 26 og mellem,5 pct. og 1,7 pct. i 27. I 26 har de højere energipriser haft en dæmpende effekt på husholdningernes købekraft. De forventede stigninger i de indirekte skatter i 27 ventes at føre til en lavere vækst i forbruget i 27, mens forventningseffekten ventes at føre til en lidt højere vækst i forbruget i 26. Husholdningernes disponible indkomst ventes at blive understøttet af en vis fremgang i beskæftigelsen og en fortsat høj kapitalindkomst. Stigningen i realindkomsten skulle derimod fortsat blive moderat. Opsparingskvoten forventes at forblive stort set stabil i fremskrivningsperioden. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i de samlede faste investeringer skønnes at blive mellem 2,3 pct. og 4,5 pct. i 26 og mellem 1,6 pct. og 4,8 pct. i 27. Erhvervsinvesteringerne skulle fortsat nyde godt af den kraftige udenlandske efterspørgsel, meget gunstige finansieringsvilkår og virksom- Tabel 1. Makroøkonomiske fremskrivninger (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) 1) HICP 2,2 2,1 2,5 1,6 2,8 Realt BNP 1,4 1,8 2,4 1,3 2,3 Privat forbrug 1,4 1,4 1,8,5 1,7 Offentligt forbrug 1,4 1,3 2,3,7 1,7 Faste bruttoinvesteringer 2,5 2,3 4,5 1,6 4,8 Eksport (varer og tjenester) 4,1 5,2 8, 3,3 6,5 Import (varer og tjenester) 5, 5,3 8,7 2,8 6,2 1) Intervallerne for de enkelte variabler og tidshorisonter er baserede på den gennemsnitlige absolutte afvigelse mellem de realiserede værdier og tidligere fremskrivninger udarbejdet af centralbankerne i euroområdet. Fremskrivningen af realt BNP og de komponenter, der indgår i BNP, bygger på data, der er korrigeret for antal arbejdsdage. Fremskrivningerne af eksport og import omfatter samhandel inden for euroområdet. 76

78 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab hedernes robuste indtjening. Samtidig viser fremskrivningen af de private boliginvesteringer en moderat stigning i fremskrivningsperioden. Den gennemsnitlige årlige ændringstakt i den samlede eksport, der omfatter samhandlen inden for euroområdet, skønnes at blive mellem 5,2 pct. og 8, pct. i 26 og mellem 3,3 pct. og 6,5 pct. i 27. Eksportmarkedsandelen uden for euroområdet forventes at falde en smule i fremskrivningsperioden på grund af den øgede globale konkurrence. Priskonkurrenceevnen ventes dog at forblive stort set stabil. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i den samlede import forventes at blive noget højere end den forventede vækstrate for eksporten i 26, men den ventes at falde til under dette niveau i 27, hvilket afspejler udviklingsmønstret i den indenlandske efterspørgsel. Alt i alt ventes nettohandlen i gennemsnit at yde et stort set neutralt bidrag til BNP-væksten i 26 og 27. Fremskrivningen af væksten i den samlede beskæftigelse viser en fortsat støt stigning, hvilket er i overensstemmelse med den seneste udvikling. Samtidig ventes udbuddet af arbejdskraft at stige som følge af forbedrede beskæftigelsesudsigter og strukturreformer på arbejdsmarkedet i en række eurolande. Fremskrivningen af arbejdsløshedsprocenten viser et yderligere fald i fremskrivningsperioden. FREMSKRIVNINGER AF PRISER OG OMKOSTNINGER Den gennemsnitlige stigningstakt i det samlede HICP skønnes ifølge fremskrivningerne at blive mellem 2,1 pct. og 2,5 pct. i 26 og mellem 1,6 pct. og 2,8 pct. i 27. Fremskrivningen af prisudviklingen afspejler et betydeligt bidrag fra de høje energi- og råvarepriser (ekskl. energi) i 26. Selv om det på grundlag af de nuværende futureskontrakter forventes, at bidraget falder i 27, vil HICPinflationen i høj grad blive påvirket af de højere indirekte skatter i 27. Samtidig antages væksten i de nominelle lønninger pr. ansat at forblive moderat i perioden. Ved fremskrivningen af priserne er der således taget højde for en forventning om, at lønningerne kun i begrænset omfang påvirkes af anden runde-effekter fra olieprisstigningerne. Der er også indregnet en forventning om en relativ støt produktivitetsstigning, som samlet set fører til en stort set stabil vækst i enhedslønomkostningerne i perioden. Endelig er fremskrivningerne af HICP baserede på forventningen om, at der ikke er noget større prispres fra vareimporten ekskl. råvarer. SAMMENLIGNING MED DE MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER UDARBEJDET AF s STAB I MARTS 26 I de nye fremskrivninger 2 ligger intervallet for væksten i realt BNP for 26 inden for det interval, som fremgår af marts 26-fremskrivningerne. Intervallet for 27 er blevet nedjusteret en anelse. Denne justering afspejler især effekten af de høje oliepriser og en styrket valuta. Hvad angår HICPinflationen, ligger det nuværende interval for 26 i den øvre del af intervallet i martsfremskrivningerne. Intervallet for 27 forbliver uændret. 2 Den nye metode, der er anvendt til antagelsen om de korte renter (se forrige fodnote) har kun en meget begrænset indvirkning på fremskrivningerne af BNP-vækst og HICP-inflation, hvilket er et tegn på, at denne ændring fører til større konsistens med de andre antagelser, der er forblevet uændrede. 77

79 Tabel 11. Sammenligning med fremskrivningerne fra marts 26 (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) Realt BNP marts 26 1,4 1,7 2,5 1,5 2,5 Realt BNP juni 26 1,4 1,8 2,4 1,3 2,3 HICP marts 26 2,2 1,9 2,5 1,6 2,8 HICP juni 26 2,2 2,1 2,5 1,6 2,8 Boks 11 PROGNOSER UDARBEJDET AF ANDRE ORGANISATIONER En række internationale organisationer og private institutioner udarbejder prognoser for euroområdet. Disse prognoser kan imidlertid ikke sammenlignes direkte, hverken indbyrdes eller med de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab, idet de er afsluttet på forskellige tidspunkter og derfor er delvist forældede. Endvidere anvender de forskellige (delvist uspecificerede) metoder til at udlede antagelser om budgetvariabler samt finansielle og eksterne variabler, herunder oliepriserne. I de prognoser, der i øjeblikket foreligger fra de andre institutioner, er der enighed om, at den gennemsnitlige årlige BNP-vækst i euroområdet bliver mellem 2, pct. og 2,2 pct. i 26. Prognoserne for BNP-væksten i 27 er mellem 1,8 pct. og 2,1 pct. Samtidig ventes det, at den gennemsnitlige årlige HICP-inflation bliver mellem 2,1 pct. og 2,2 pct. i 26 og mellem 2, pct. og 2,2 pct. i 27. Disse prognoser ligger alle inden for intervallerne i eurosystemets fremskrivninger. Sammenligning af prognoser for euroområdets vækst i realt BNP og for HICP-inflationen (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) Offentliggjort BNP-vækst HICP-inflation Europa-Kommissionen Maj 26 1,3 2,1 1,8 2,2 2,2 2,2 IMF Apr. 26 1,3 2, 1,9 2,2 2,1 2,2 OECD Maj 26 1,4 2,2 2,1 2,2 2,1 2, Consensus Economics Forecasts Maj 26 1,4 2,1 1,8 2,2 2,1 2,1 Survey of Professional Forecasters Apr. 26 1,3 2,1 1,9 2,2 2,1 2,1 Kilder: Europa-Kommissionens økonomiske forårsprognose, 26; IMF World Economic Outlook, april 26; OECD Economic Outlook nr. 79 (Preliminary Edition); Consensus Economics Forecasts; og s Survey of Professional Forecasters. Både de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af eurosystemets stab og OECDs prognoser opgiver årlige vækstrater, der er korrigeret for antal arbejdsdage pr. år, hvilket ikke gælder de årlige vækstrater, som opgives af Europa-Kommissionen og IMF. I andre prognoser bliver det ikke præciseret, hvorvidt de opgivne data er korrigeret for antal arbejdsdage eller ej. 78

80 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 7 UDVIKLINGEN I VALUTAKURSER OG BETALINGS- BALANCEN Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 7.1 VALUTAKURSER Euroens appreciering siden marts 26 fortsatte i store træk i maj og begyndelsen af juni, hovedsagelig som følge af stigningen over for den amerikanske dollar og flere asiatiske valutaer. DEN AMERIKANSKE DOLLAR/EUROEN Euroen har apprecieret over for dollaren siden marts 26 (se figur 47), hvilket hovedsagelig kan tilskrives en bredt funderet svækkelse af den amerikanske dollar på baggrund af markedets fornyede fokus på størrelsen af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster og reviderede markedsforventninger til den fremtidige pengepolitiske kurs i USA. Stadig flere tegn på en forbedring af de økonomiske udsigter for euroområdet ser ud til også at have støttet euroen i denne periode. Euroen nåede den 5. juni et toppunkt på USD 1,3 og stabiliserede sig derefter på et lidt lavere niveau efter en global revurdering af risici og den dermed forbundne stigende volatilitet på de globale finansielle markeder. Den 7. juni lå euroen på USD 1,28, dvs. 2, pct. over niveauet ultimo april og 2,8 pct. over gennemsnittet i 25. DEN JAPANSKE YEN/EUROEN Efter at have apprecieret over for den japanske yen i marts stabiliserede euroen sig i april og maj inden for et interval på JPY (se figur 47). Nogle af de vigtigste faktorer bag denne udvikling synes at være de forbedrede økonomiske udsigter i Japan som også bekræftes af de seneste forbedringer i den japanske økonomis kreditvurdering samt markedets forventninger til den fremtidige pengepolitiske kurs både i Japan og i euroområdet. Den 7. juni lå euroen på JPY 144,9, dvs. meget tæt på niveauet ultimo april og 5,9 pct. over gennemsnittet i 25. EU-LANDENES VALUTAER De fleste valutaer inden for ERM2 forblev stabile og holdt sig på eller tæt på deres respektive centralkurser (se figur 48). En undtagelse var den slovakiske koruna, som deprecierede gradvis over for euroen, hvorved dens opadrettede afvigelse fra centralkursen i ERM2 mindskedes fra ca. 4 pct. i begyndelsen af marts til under 2,5 pct. den 7. juni. Figur 47. Valutakursbevægelser (Daglige observationer) 1,3 1,28 1,26 1,24 1,22 1,2 1,18 1, ,72,71,7,69,68,67,66,65 Kilde:. USD/EUR Marts April Maj 26 JPY/EUR (venstre akse) JPY/USD (højre akse) Marts April Maj 26 GBP/EUR (venstre akse) GBP/USD (højre akse) Marts April Maj 26 1,3 1,28 1,26 1,24 1,22 1,2 1,18 1, ,59,58,57,56,55,54,53,52 79

81 Figur 48. Valutakursbevægelser i ERM2 Figur 49. Den effektive eurokurs og dens sammensætning 1) (Daglige observationer; afvigelse fra centralkurs i procentpoint) (Daglige observationer) 4, 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, CYP/EUR EEK/EUR DKK/EUR SKK/EUR Marts April Maj 26 4, 3, 2, 1,, -1, -2, -3, -4, 15, 14,5 14, 13,5 13, 12,5 12, 11,5 11, 1,5 1, Indeks: 1. kvt = 1 Marts April Maj 26 15, 14,5 14, 13,5 13, 12,5 12, 11,5 11, 1,5 1, LTL/EUR SIT/EUR MTL/EUR LVL/EUR 1, Bidrag til ændringer i den effektive eurokurs 2) 28. april juni 26 (I procentpoint) 1, 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, Marts April Maj 26 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1,,8,6,4,2, -,2 USD JPY CHF NMS EER-23 GBP CNY SEK Andet,8,6,4,2, -,2 Kilde:. Anm.: En positiv/negativ afvigelse fra centralkursen over for euroen indebærer, at valutaen ligger på den svage/stærke side af udsvingsbåndet. For den danske krone er udsvingsbåndet +/- 2,25 pct.; for alle andre valutaer gælder standardbåndet på +/- 15 pct. Kilde:. 1) En stigning i indekset indikerer en appreciering af euroen over for euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer og valutaerne i alle EU-lande uden for euroområdet. 2) Bidrag til ændringer i EER-23 vises kun for euroområdets seks vigtigste handelspartneres valutaer. Kategorien "NMS" henviser til det samlede bidrag fra valutaerne for de 1 nye medlemslande, som tiltrådte EU 1. maj 24. Kategorien "Andet" henviser til det samlede bidrag fra euroområdets øvrige syv handelspartnere i EER-23-indekset. Ændringer beregnes ud fra de tilsvarende samlede handelsvægte i EER-23-indekset. Hvad angår de øvrige EU-landes valutaer, apprecierede euroen først over for det britiske pund i marts og svækkedes derefter i april og begyndelsen af maj til omkring GBP,68 (se figur 47). I samme periode deprecierede euroen over for den svenske krone. Udviklingen i valutaerne i de tre største nye EU-lande Tjekkiet, Ungarn og Polen var temmelig forskellig. Euroen svækkedes over for den tjekkiske koruna i det meste af de tre måneder frem til 7. juni. I modsætning hertil apprecierede euroen over for den ungarske forint i marts og svingede derefter omkring HUF 264. Euroen styrkedes også over for den polske zloty, dog med ret store udsving. I forhold til gennemsnittet i 25 lå euroen den 7. juni 5,3 pct. lavere over for den tjekkiske koruna, 6 pct. højere over for den ungarske forint og 1,7 pct. lavere over for den polske zloty. 8

82 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 5. Nominelle og reale effektive eurokurser 1) (Månedlige/kvartalsvise observationer; indeks: 1. kvt. 1999=1) 11 Nominel Real, CPI Real, PPI Real, ULCM 11 ANDRE VALUTAER Efter at have apprecieret over for schweizerfrancen i marts og april tabte euroen terræn i maj og lå den 7. juni stort set på gennemsnittet i 25. I samme periode deprecierede euroen gradvis over for den norske krone, men styrkedes over for den australske dollar og den canadiske dollar og i endnu højere grad over for adskillige asiatiske valutaer Kilde:. 1) En stigning i EER-23-indekset indikerer en appreciering af euroen. De seneste observationer for månedlige data vedrører maj 26. For ULCM-baserede reale EER-23 vedrører de seneste observationer 4. kvt. 25 og er delvis baseret på skøn DEN EFFEKTIVE EUROKURS Den nominelle effektive eurokurs målt over for 23 af euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer styrkedes fortsat i maj og juni og lå den 7. juni 1,3 pct. over gennemsnittet i 25 (se figur 49). Euroens appreciering i denne periode kan hovedsagelig tilskrives stigningen over for den amerikanske dollar, den kinesiske renminbi og flere andre asiatiske valutaer. Hvad angår indikatorerne for euroområdets internationale pris- og omkostningskonkurrenceevne, lå det reale effektive valutakursindeks for euroen i maj 26 mindre end 1,5 pct. højere end gennemsnittet i 25 baseret på udviklingen i både forbrugerpriser og producentpriser (se figur 5). 7.2 BETALINGSBALANCEN I henhold til de seneste betalingsbalancedata steg eksport- og importværdierne betydeligt i 1. kvartal 26 efter en svag vækst i 4. kvartal 25. Sammenlignet med et overskud i marts 25 viste de 12- måneders akkumulerede løbende poster i marts 26 et underskud, som hovedsagelig skyldtes et fald i overskuddet på varebalancen som følge af et voksende underskud på handlen med olie. Hvad angår de finansielle poster, viste de 12-måneders akkumulerede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer samlet set en højere nettoindstrømning i marts 26 end i marts 25. Denne stigning kan tilskrives en øget nettoindstrømning af porteføljeinvesteringer hovedsagelig som følge af ikke-residenters større nettokøb af aktier udstedt i euroområdet som kun delvist blev udlignet af en stigende nettoudstrømning af direkte investeringer. LØBENDE POSTER OG HANDEL Eksportværdien af varer og tjenesteydelser steg kraftigt i 1. kvartal 26, idet den steg med 3,7 pct. i forhold til det foregående kvartal (se tabel 12 og figur 51). Stigningen kan tilskrives en stærk vækst i eksporten af varer (5,3 pct.), mens eksporten af tjenesteydelser faldt (-1,3 pct.). Importværdien af varer og tjenesteydelser viste også en robust vækst med en stigning på 4,3 pct., idet væksten i importen af varer overgik væksten i importen af tjenesteydelser (henholdsvis 5, pct. og 1,9 pct.). Fordelingen af varehandlen med lande uden for euroområdet efter mængder og priser (indtil februar 26) viser, at eksportpriserne begyndte at stige lidt fra 2. halvår 25. De betydelige eksportmæng- 81

83 der har imidlertid spillet en mere væsentlig rolle som underbyggende faktor for robust vækst i eksportværdierne i samme periode. Mængdemæssigt steg eksporten af kapitalgoder kraftigt i det meste af 25 (se figur 52). Efter en vis svækkelse hen imod slutningen af 25 tyder de seneste data på en stigning i 1. kvartal 26. Den stærke eksport af kapitalgoder er sandsynligvis forbundet med det fortsatte globale investeringsopsving. Samtidig har eksporten af forbrugsgoder været meget mere afdæmpet i de seneste år under indflydelse af stærk konkurrence fra lavomkostningslande i sektoren forbrugsgoder. Hvad angår importen, forklarer de kraftige stigninger i priserne på både olie og råvarer ekskl. olie i begyndelsen af dette år til dels den øgede vækst i importværdierne i 1. kvartal 26. Samlet set er importpriserne steget betydeligt i det seneste år, hvilket hovedsagelig skyldes stigninger i råvarepriserne, som kun til dels blev opvejet af apprecieringen af den effektive eurokurs. Endvidere har de stigende importmængder af forholdsvis billigere produkter fra lavomkostningslande som Kina på længere sigt også en dæmpende virkning på importpriserne. Samtidig kan de stigende importmængder Tabel 12. De vigtigste poster på euroområdets betalingsbalance (Milliarder euro, sæsonkorrigeret, medmindre andet er anført) 26 Feb. 26 Mar. 3-måneders glidende gennemsnitstal indtil 25 Juni 25 Sep. 25 Dec. 26 Mar. 12-måneders akkumulerede tal indtil Milliarder euro Løbende poster -4, -3,2,3-3, -6,9-2,7 37,8-36,8 Varebalancen 1,1 2,4 6, 3,6 1,1 1,4 9,8 35,9 Eksport 111,6 112,1 99, 14,2 15,3 11,9 1,137,9 1,258,2 Import 11,5 19,7 93,1 1,6 14,2 19,5 1,47,1 1,222,3 Tjenestebalancen 3,3 1,9 2,4 2,6 3,6 2,5 3,8 33,4 Eksport 34,7 33, 32, 33,6 34,2 33,8 368,4 4,7 Import 31,5 31,1 29,6 3,9 3,7 31,3 337,6 367,3 Løn- og formueindkomst -2,6-2,7-3,4-3,6-5,8-1,8-23,5-43,7 Løbende overførsler -5,8-4,7-4,6-5,7-5,8-4,7-6,2-62,3 25 Mar. 26 Mar. Finansielle poster 1) 13,2 35, 16,5 11,5-4,3 12,4 16,1 18,4 Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer -4,9 56,7 31, -2,6-17,1 6,5 1,6 53,4 Direkte investeringer -25,4 7,5-4,9-32,5-3,1-4,3-42,9-134,7 Porteføljeinvesteringer 2,5 49,2 35,9 29,9-14, 1,9 53,5 188,1 Aktier 1,2 4,2 7,9 39,6 1,5 14, 35,9 189,2 Gældsinstrumenter 1,3 9, 28, -9,7-15,6-3,1 17,6-1,1 Obligationer -5,5 11,1 27,9-15,6-9,9-1, 24,7-23, Pengemarkedsinstrumenter 15,8-2,,1 6, -5,7 6,9-7,1 21,9 Ændringer i pct. i forhold til foregående periode Varer og tjenesteydelser Eksport 2,7 -,8 2,2 5,1 1,3 3,7 9, 1,1 Import 1,7 -,7 3,7 7,2 2,6 4,3 11,4 14,8 Varer Eksport 2,5,5 2,7 5,2 1,1 5,3 8,7 1,6 Import 1,9 -,7 4,1 8,1 3,6 5, 12,7 16,7 Tjenesteydelser Eksport 3,3-5,,7 5, 1,9-1,3 9,9 8,8 Import,9-1, 2,4 4,6 -,9 1,9 7,4 8,8 Kilde:. Anm.: Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 1) Tallene henviser til balancer (nettostrømme). Et positivt (negativt) tal betyder nettoindstrømning (-udstrømning). Ikke sæsonkorrigeret. 82

84 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 51. Euroområdets løbende poster og handelsbalance (Milliarder euro; månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Figur 52. Eksportmængder af udvalgte råvarer til lande uden for euroområdet fordelt efter sektor (Indeks: januar 23=1; sæsonkorrigeret; 3-måneders glidende gennemsnit) 2 Betalingsbalancens løbende poster (12-måneders akkumulerede tal; venstre akse) Handelsbalance (12-måneders akkumulerede tal; venstre akse) Eksport af varer og tjenesteydelser (3-måneders glidende gennemsnit; højre akse) Import af varer og tjenesteydelser (3-måneders glidende gennemsnit; højre akse) Varer i alt Forbrugsgoder Kapitalgoder Halvfabrikata Kilde:. Kilde: Eurostat og s beregninger. Anm.: De seneste observationer er for februar 26. også til dels forklare stigningen i importværdier i 1. kvartal, som afspejler styrkelsen af den økonomiske aktivitet i euroområdet. Set over en længere periode var det 12-måneders akkumulerede underskud på de løbende poster op til marts 26 på 36,8 mia. euro (omkring,5 % af BNP), i forhold til et overskud på 37,8 mia. euro året før. Denne udvikling kunne overvejende tilskrives et fald i overskuddet på varebalancen på ca. 55 mia. euro, som næsten udelukkende skyldtes de stigende olieimportomkostninger. Endvidere steg underskuddet på løn- og formueindkomst med ca. 2 mia. euro, hvilket afspejlede større løn- og formuebetalinger, der kun til dels blev udlignet af en stigning i indtægterne. I modsætning hertil var balancen for tjenesteydelser og løbende overførsler fortsat stort set stabil. DE FINANSIELLE POSTER I 1. kvartal 26 viste de samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i euroområdet en nettoindstrømning på 6,5 mia. euro (se tabel 12). Dette kunne hovedsagelig forklares ved en nettoindstrømning af porteføljeinvesteringer (1,9 mia. euro), mens de direkte investeringer viste en nettoudstrømning (4,3 mia. euro). Hvad angår de 12-måneders akkumulerede tal, er nettoindstrømningen af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer gradvis faldet siden sommeren 25 for at skifte til en lille nettoudstrømning i februar 26. En stor del af faldet i denne periode afspejler en faldende nettoindstrømning af porteføljeinvesteringer. 12-måneders perioden op til marts 26 viste dog igen en nettoindstrømning af 83

85 direkte investeringer og porteføljeinvesteringer (se figur 53). I 1. kvartal 26 blev nettostrømmene af porteføljeinvesteringer positive igen, hovedsagelig som følge af en fornyet interesse for aktier udstedt i euroområdet fra udenlandske investorers side. Stadig flere tegn på forbedrede økonomiske udsigter i euroområdet kan have spillet en væsentlig rolle i denne udvikling. Samtidig har der også været en bemærkelsesværdig stigning i udenlandske nettokøb af pengemarkedsinstrumenter udstedt i euroområdet, som muligvis afspejler det snævrere rentespænd mellem euroområdet og andre vigtige økonomier. På baggrund heraf lå den 12-måneders akkumulerede nettoindstrømning af porteføljeinvesteringer i marts ,6 mia. euro højere end i samme periode året før. Nettoudstrømningen af direkte investeringer målt som 12-måneders akkumulerede strømme har ligget forholdsvis stabilt siden juli 25 med et 12-måneders akkumuleret underskud på de direkte investeringer på 134,7 mia. euro i marts 26. Figur 53. Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer netto (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede tal) Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer netto Direkte investeringer netto Porteføljeinvesteringer netto Kilde:. Anm.: Et positivt (negativt) tal betyder nettoindstrømning til (-udstrømning fra) euroområdet. 84

86 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET STATISTIK FOR EUROOMRÅDET S 1

87

88 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET INDHOLD I OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet S5 1 PENGEPOLITISK STATISTIK 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance S6 1.2 s officielle rentesatser S7 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner S8 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik S9 2 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet S1 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet S Monetær statistik S MFI-udlån, fordeling S Indlån hos MFIer, fordeling S MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling S2 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance S Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance S Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet S Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype S25 3 FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI 3.1 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle aktiver S De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle passiver S Forsikringsselskabers og pensionskassers vigtigste finansielle aktiver og passiver S Årlig opsparing, investeringer og finansiering S29 4 FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta S3 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype S Vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet S Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet S Pengemarkedsrenter S Statsobligationsrenter S4 4.8 Aktieindeks S41 5 PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 5.1 HICP, andre priser og omkostninger S Produktion og efterspørgsel S Arbejdsmarkeder S49 6 OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud S5 6.2 Gæld S Ændring i gælden S Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud S Kvartalsvis gæld og ændring i gælden S54 1 Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på statistics@ecb.int. Se længere forløb og mere detaljerede observationer på s websted ( S 3

89 7 EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER 7.1 Betalingsbalance S Monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance S6 7.3 Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet S Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) S Varehandel S65 8 VALUTAKURSER 8.1 Effektive valutakurser S Bilaterale valutakurser S68 9 UDVIKLING UDEN FOR EUROOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande S I USA og Japan S7 OVERSIGT OVER FIGURER TEKNISKE NOTER GENERELLE BEMÆRKNINGER S72 S73 S77 Tegnforklaringer i tabellerne "-" Foreligger ikke/ikke anvendelig "." Foreligger endnu ikke " " Nul eller ubetydelig "milliard" 1 9 (p) Foreløbig s.a. Sæsonkorrigeret n.s.a. Ikke-sæsonkorrigeret S 4

90 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Den monetære udvikling og renterne M1 1) M2 1) M3 1)2) M3 1)2) 3-måneders glidende gennemsnit (centreret) MFI-lån til residenter i euroområdet, undtagen MFIer og offentlig forvaltning og service 1) Værdipapirer undtagen aktier i euro udstedt af ikke-finansielle og ikke-monetære finansielle selskaber 1) 3-måneders rente (Euribor, pct. p.a., periodegennemsnit) , 6,3 5,9-6,1 1, 2,11 4, ,4 7,9 7,4-8,1 12,6 2,18 3, kvt. 9,8 7,5 7,1-7,6 13,2 2,12 3, ,2 8,4 8, - 8,4 13,3 2,13 3, ,9 8,5 7,8-8,9 14,7 2,34 3, kvt. 1,3 8,6 7,9-1, 16,3 2,61 3,56 25 Dec. 11,4 8,5 7,4 7,6 9,2 15,8 2,47 3,41 26 Jan.. 1,3 8,4 7,7 7,7 9,7 15,8 2,51 3,39 Feb. 9,9 8,7 8, 8,1 1,4 16,8 2,6 3,55 Mar. 1,1 9, 8,5 8,4 1,8 16,6 2,72 3,73 Apr. 9,8 9,4 8,8. 11,3. 2,79 4,1 Maj ,89 4,6 Realt BNP 1-årig statsobligationsrente (pct. p.a., periodegennemsnit) 2. Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked HICP Producentpriser i industrien Timelønomkostninger Industriproduktion ekskl. byggeriet Kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren (pct.) Beskæftigelse Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) ,1 2,3 2,5 2,1 2, 81,6,6 8,9 25 2,2 4,1 2,6 1,3 1,2 81,3,8 8, kvt. 2, 3,9 2,5 1,1,7 81,,7 8, ,3 4,2 2,3 1,6 1,5 81,,7 8, ,3 4,4 2,4 1,7 2,1 81,5,7 8, kvt. 2,3 5,2. 1,9 3,3 82,2. 8,1 25 Dec. 2,2 4, , ,3 26 Jan.. 2,4 5, ,9 82, - 8,2 Feb. 2,3 5, , ,1 Mar. 2,2 5, , , Apr. 2,4 5, ,4-8, Maj 2, Betalingsbalance, reserveaktiver og valutakurser (Milliarder euro, medmindre andet er angivet) Betalingsbalance (nettostrømme) Løbende poster og kapitalposter OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Reserveaktiver (positioner ultimo perioden) Effektiv eurokurs; EER-23 3) (indeks 1. kvt = 1) Direkte Porteføljeinvesteringer Varer investeringer Nominel Real (CPI) USD/EUR ,3 15,3-41,2 6,3 28,7 13,8 15,9 1, ,1 53, -145,5 162,5 32,3 13, 15,2 1, kvt. -7,2 18,1-14,7 17,8 32,3 13,4 15,6 1, ,5 16, -97,6 89,8 311,7 11,9 14,2 1, ,6 3,8-9,4-42, 32,3 1,9 13,1 1, kvt. -8,7-3,9-13, 32,6 327,1 11,2 13,5 1, Dec. 3, 1,3,6-5,2 32,3 1,7 12,9 1, Jan.. -8,7-6,4 4,9-37,1 332,1 11,4 13,6 1,213 Feb.,6,3-25,4 2,5 332,1 1,7 13, 1,1938 Mar. -,6 2,3 7,5 49,2 327,1 11,5 13,8 1,22 Apr ,8 12,7 15,1 1,2271 Maj ,8 16,2 1,277 Kilder:, Europa-Kommissionen (Eurostat og generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender) og Reuters. Anm.: For flere oplysninger om dataene se de relevante tabeller senere i dette afsnit. 1) Ændringer i pct. år/år for månedlige observationer er opgjort ultimo måneden, mens de kvartalsvise og årlige observationer vedrører den årlige ændring i periodegennemsnittet for serien. Se også de tekniske noter. 2) M3 og dets komponenter er eksklusive beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, hos residenter uden for euroområdet. 3) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. S 5

91 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance (Millioner euro) PENGEPOLITISK STATISTIK 1. Aktiver 12. maj maj maj juni 26 Guld og tilgodehavender i guld Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter uden for euroområdet Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter i euroområdet Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Finjusterende markedsoperationer Strukturelle markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Udlån i forbindelse med marginbetalinger Andre udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet Den offentlige forvaltning og servicesektors gæld i euro Andre aktiver Aktiver i alt Passiver 12. maj maj maj juni 26 Sedler i omløb Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i eurområdet Løbende konti (herunder reservekravsordninger) Indlånsfacilitet Tidsindskud Finjusterende markedsoperationer Indlån i forbindelse med marginbetalinger Andre passiver i euro over for kreditinstitutter i euroområdet Udstedte gældsbeviser Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter i euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter uden for euroområdet Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) i IMF Andre passiver Opskrivningskonti Kapital og reserver Passiver i alt Kilde: S 6

92 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.2 s officielle rentesatser (Niveauer i pct. p.a., ændringer i procentpoint) Ikrafttrædelsesdato 1) Indlånsfacilitet Primære markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Auktioner til fast rente Fast rente Auktioner til variabel rente Minimumsbudrente Niveau Ændring Niveau Niveau Ændring Niveau Ændring jan. 2, - 3, - - 4, ) 2,75,75 3, ,25-1, , -,75 3, ,5 1,25 9. apr. 1,5 -,5 2,5 - -,5 3,5-1, 5. nov. 2,,5 3, -,5 4,, feb. 2,25,25 3,25 -,25 4,25, mar. 2,5,25 3,5 -,25 4,5, apr. 2,75,25 3,75 -,25 4,75,25 9. juni 3,25,5 4,25 -,5 5,25, ) 3, , , sep. 3,5,25-4,5,25 5,5,25 6. okt. 3,75,25-4,75,25 5,75, maj 3,5 -,25-4,5 -,25 5,5 -, aug. 3,25 -,25-4,25 -,25 5,25 -, sep. 2,75 -,5-3,75 -,5 4,75 -,5 9. nov. 2,25 -,5-3,25 -,5 4,25 -, dec. 1,75 -,5-2,75 -,5 3,75 -, mar. 1,5 -,25-2,5 -,25 3,5 -,25 6. juni 1, -,5-2, -,5 3, -, dec. 1,25,25-2,25,25 3,25, mar. 1,5,25-2,5,25 3,5, juni 1,75,25-2,75,25 3,75,25 Kilde:. 1) Fra 1. januar 1999 til 9. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet. Hvad angår de primære markedsoperationer, træder renteændringerne i kraft fra og med den første operation efter den angivne dato. Ændringen 18. september 21 trådte i kraft samme dag. Fra og med 1. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet samt de primære markedsoperationer (ændringer træder i kraft fra og med den første primære markedsoperation efter Styrelsesrådets møde), medmindre andet er angivet. 2) Den 22. december 1998 meddelte, at der undtagelsesvis mellem den 4. og 21. januar 1999 indførtes en smal korridor på 5 basispoint mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten. Formålet var at smidiggøre overgangen til det nye system for markedsdeltagerne. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at de primære markedsoperationer i Eurosystemet fra operationen med afvikling den 28. juni 2 skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den minimumsrente, til hvilken modparterne kan fremsætte bud. S 7

93 1) 2) 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner (Millioner euro, rentesatser i pct. p.a.) 1. Primære og langfristede markedsoperationer 3) Afviklingsdato Bud (beløb) Antal deltagere Tildeling (beløb) Auktioner til variabel rente Løbetid [ ] dage Minimumsbudrente Marginal rente 4) Vægtet gennemsnitsrente Primære markedsoperationer feb ,25 2,31 2, ,25 2,31 2, ,25 2,31 2, ,25 2,32 2, mar ,5 2,56 2, ,5 2,56 2, ,5 2,56 2, ,5 2,57 2, apr ,5 2,57 2, ,5 2,57 2, ,5 2,58 2, ,5 2,59 2, maj ,5 2,59 2, ,5 2,58 2, ,5 2,58 2, ,5 2,58 2, ,5 2,58 2, juni ,5 2,55 2,57 8 Langfristede markedsoperationer juni ,6 2, juli ,7 2, Sep ,8 2, ,9 2, okt ,17 2, dec ,4 2, ) ,45 2, ) ,44 2, jan ,47 2, feb ,57 2, mar ,73 2, apr ,76 2, juni ,87 2,88 91 Bud (beløb) Antal deltagere 2. Andre markedsoperationer Afviklingsdato Operationstype Tildeling Auktioner til fast rente Auktioner til variabel rente Løbetid (beløb) [ ] dage Fast rente Minimumsbudrente rente 4) Marginal Vægtet gennemsnitsrente dec Indsamling af tidsindskud , jan. Genkøbstransaktion , 2,5 2, feb. Genkøbstransaktion , 2,5 2, mar. Indsamling af tidsindskud , juni Indsamling af tidsindskud , juli Indsamling af tidsindskud , aug. Indsamling af tidsindskud , sep. Genkøbstransaktion , 2,9 2, okt. Indsamling af tidsindskud , dec. Indsamling af tidsindskud , jan. Genkøbstransaktion ,25 2,27 2, feb. Genkøbstransaktion ,25 2,31 2, mar. Indsamling af tidsindskud , apr. Genkøbstransaktion ,5 2,55 2, maj Indsamling af tidsindskud , Kilde:. 1) De viste beløb kan være lidt forskellige fra beløbene i afsnit 1.1 på grund af tildelte, men ikke afviklede operationer. 2) Delte auktioner, dvs. markedsoperationer med en uges løbetid, der udføres som standardauktioner parallelt med en primær markedsoperation, klassificeres som primære markedsoperationer med virkning fra april 22. Se tabel 2, afsnit 1.3 vedrørende delte auktioner udført før april 22. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at Eurosystemets primære markedsoperationer fra og med den operation, der blev afviklet den 28. juni 2, skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den laveste rente, til hvilken modparterne afgiver bud. 4) I de likviditetstilførende (-opsugende) markedsoperationer er den marginale rente den laveste (højeste) rente, til hvilken bud accepteres. 5) Der blev udført en exceptionel operation efter samme procedurer som i de langfristede markedsoperationer, da på grund af et fejlagtigt bud blev forhindret i at udføre den langfristede markedsoperation i fuldt omfang dagen før. S 8

94 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik (Milliarder euro; periodegennemsnit af daglige positioner, medmindre andet er angivet; renter i pct. p.a.) 1. Reservegrundlag for kreditinstitutter underlagt reservekrav Reservegrundlag pr. 1) : I alt Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 2 pct. Passiver underlagt en reservekravskoefficient på pct. Indskud (på anfordring, med løbetid på op til 2 år og opsigelsesvarsel) Gældsinstrumenter med løbetid på op til 2 år Indskud (løbetid på over 2 år og opsigelsesvarsel) Repoer Gældsinstrumenter med løbetid på over 2 år , ,8 412, ,1 759, , , ,7 458, ,2 913, , kvt , ,2 472, ,3 1.1,8 3.1, ,1 7.21,1 488, , 1.27, , , ,7 498, ,7 1.85, , ,7 7.49,5 499, , ,9 3.23,6 26 Jan , ,5 517, , , , Feb , ,1 534,2 1.84, , , Mar. 14.5,2 7.64,7 55, , , ,8 2. Reservekrav Reservekravsperiode, der udløber Reservekrav Kreditinstitutternes foliokonti Overskydende reserver Underskud Forrentning af reservekrav ,9 138,5,6, 2, , 153, 1,, 2, jan. 153,3 154,1,8, 2,29 7. feb. 154,7 155,4,7, 2,3 7. mar. 157,7 158,3,6, 2, apr. 158,9 159,5,6, 2,56 9. maj 16,4 161,2,8, 2, juni 162, Likviditet Reservekravsperiode, der udløber Pengebasen Eurosystemets nettofordringer i guld og udenlandsk valuta Likviditetstilførende faktorer Eurosystemets pengepolitiske operationer Likviditetsopsugende faktorer Kreditinstitutternes foliokonti Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Andre likviditetstilførende operationer Indlånsfacilitet Andre likviditetsopsugende operationer Sedler i omløb Offentlige indskud i Eurosystemet Andre faktorer (netto) , 265,7 75,,1,,1,5 475,4 6,2-36, 138,5 614, ,2 31,3 9,,,,1,3 539,8 51, -39,6 153, 692, jan. 317,6 316,4 89,6,2,2,1, 559,2 44,2-33,5 154,1 713,3 7. feb. 325,2 31, 96,2,,3,1, 548,4 56,6-28,7 155,4 73,9 7. mar. 324,7 299,3 14,7,1,,2,1 55,8 53,3-34, 158,3 79,2 11. apr. 327,9 29,1 113,7,1,7,3, 556,4 51,6-35,2 159,5 716,2 9. maj 337, 291,3 12,,2,,2,4 569,1 51,1-33,5 161,2 73,5 Kilde:. 1) Ultimo perioden. S 9

95 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver: I alt Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet MFIer I alt Offentlig forvaltning og sevice MFIer Andele i Aktier og penge- andre markeds- ejerforeninger 1) beviser andels- udstedt af residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Eurosystemet ,3 546,5 21,5,6 524,3 154,8 14, 1,7 13,1-14,2 294,1 14, 173, ,8 635,5 2,7,6 614,2 185,7 165,6 2,1 18,1-14,8 337, 14,7 217,1 26 Jan ,6 664,4 2,7,6 643,1 187,5 167,6 2,2 17,6-14,9 349,5 14,8 214,6 Feb ,2 657,6 2,7,6 636,3 187,1 167,2 2,2 17,8-15,1 353,6 14,7 217,2 Mar ,3 636,9 2,7,6 615,6 188,2 168, 2,3 18, - 15,8 348,9 14,7 226,7 Apr. (p) 1.468,7 661, 2,7,6 639,7 189,9 168,6 2,3 19, - 16,8 36,7 14,7 225,6 MFIer ekskl. Eurosystemet , ,3 811, , , , ,9 465, ,6 72,5 942, ,9 159,6 1.22, , ,8 831, , , , ,3 55, , 83,1 1.4, ,5 165, ,7 26 Jan. 24.3, ,9 826, , 4.598, , ,5 554, ,6 87, 1.33, ,6 164, ,9 Feb , ,6 817, ,5 4.69, , ,4 566, 1.553,7 85,4 1.48,5 3.82,3 165, 1.59,3 Mar , ,5 821, 8.543, , , ,7 573,6 1.57,4 83,4 1.89, ,2 166, ,7 Apr. (p) , ,8 821, , , , ,9 584, ,6 82, , ,1 166, ,6 2. Passiver: I alt Andre residenter i euroområdet Seddelog møntomløb Indlån fra residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet MFIer Andele i pengemarkedsforeninger 2) Udstedte gældsinstrumenter 3) Kapital og reserver Eksterne passiver Anlægsaktiver Resterende aktiver Resterende passiver Eurosystemet ,3 517,3 346,6 24,7 15, 36,8 -,5 138,4 27,2 167, ,8 582,7 385,4 24,4 14,5 346,5 -,1 21,9 27,6 27,2 26 Jan ,6 564,4 438,8 57,9 17,6 363,3 -,1 28,2 3,7 23,4 Feb ,2 568,6 429,2 56,5 19,7 353, -,1 21,8 29,7 26,8 Mar ,3 574,7 45, 45, 15, 345, -,1 214,5 3,3 26,6 Apr. (p) 1.468,7 586,6 425,9 45,8 17,4 362,6 -,1 218,3 28,4 29,4 MFIer ekskl. Eurosystemet , ,5 137,7 6.64,9 4.79, 677, , , , 1.675, , ,7 149,2 7.21,6 4.85,9 698, , , ,8 2.52,9 26 Jan. 24.3, ,1 133, , ,1 695, , , , ,8 Feb , , 143, ,7 4.89,3 695, ,7 1.36, ,3 2.25, Mar , ,8 148, 7.313, ,5 686, , , ,3 2.27,1 Apr. (p) , ,7 136, ,2 5.44,8 695,7 4.8, , , ,8 Kilde:. 1) Beholdninger hos residenter i euroområdet. Beholdninger udstedt af residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. 2) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 3) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 1

96 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet Milliarder euro; udeståender ultimo; transaktioner i hele periooden) 1. Aktiver I alt Udlån til residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre forvaltning og service residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre forvaltning og service residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af residenter i euroområdet Anlægsaktiver Resterende aktiver Udeståender , ,6 833, ,3 1.96, ,9 466,9 666, ,9 173, , ,3 9.14,6 852, , , ,8 552,6 75,3 4.15,5 18,4 1.75, 26 Jan , ,1 847, , , ,1 556,4 721, , 179, ,1 Feb ,3 9.37,2 838, 8.469,2 2.19, ,6 568,2 741, ,9 179, ,7 Mar , , 841, , , ,7 575,9 777, ,2 181, 1.762,9 Apr. (p) ,8 9.48,9 841, , 2.178, ,4 586,5 828, ,9 181, ,9 Transaktioner ,8 499,7-6,7 56,5 91,9 58,1 33,8 37,2 437,7 2,7 21, ,5 71,2 16,2 694, 151,6 72,7 78,9 47,5 456,1 1,2 227,9 26 Jan. 314,6 8,3-4,9 85,2 31,7 26,1 5,6 12,9 127, -1,2 63,8 Feb. 118, 71,6-9,6 81,2 18,2 6,4 11,8 16,7 11,8,1 -,4 Mar. 29,5 86,5 3,8 82,7-6,1-15,6 9,5 35,7 97,4,8-4,8 Apr. (p) 284,3 99,9,3 99,5 12,7 1,2 11,5 5,8 9,,2 3,7 2. Passiver I alt Seddel- og møntomløb Indlån fra staten Indlån fra andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsforeninger 1) Udstedte gældsinstrumenter 2) Kapital og reserver Eksterne passiver Resterende passiver Overskud af inter-mfipassiver Udeståender ,1 468,4 162, ,9 64,9 2.61,7 1.47, 2.842, ,9 33, ,3 532,8 173, ,2 615, ,2 1.21, ,4 2.26,1 14,7 26 Jan ,6 52,9 191, ,9 68, , , , ,2-2,7 Feb ,3 524,9 199, ,3 61, , , , 2.411,8-2,7 Mar ,9 532,3 193, 7.328,3 63,3 2.41, , , ,7 19,1 Apr. (p) ,8 54,3 182, ,6 613, , ,2 3.82, ,2 5,6 Transaktioner ,8 7,5 6,1 377,4 22,3 197,1 5,5 276,8 232,1 37, ,5 64,4 1,8 497,4-3, 217,2 84,9 443,8 328,9-49,8 26 Jan. 314,6-11,9 18, 13, 6,6 8,1 1,5 124,9 16,5-6, Feb. 118, 4, 8, 19,5 3,2 34, 18,8 45, -14,3 -,2 Mar. 29,5 7,4-6,6 71,1 -,7 3,1 4,6 79,3-1,2 34,5 Apr. (p) 284,3 8, -1,5 122,5 9,9 21,7-9,9 92,4 53,9-3,9 Kilde:. 1) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 2) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 11

97 2.3 Monetær statistik (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Pengemængdemål 1) og modposter M3 M3 3 måneders Langfristede finansielle Kreditgivning til Kreditgivning til andre residenter i euroområdet Nettofordringer M2 M3-M2 glidende passiver den offentlige sektor Udlån udlandet 2) på gennemsnit M1 M2-M Udeståender ,7 2.66, ,2 963, , , , , ,8 385, , ,6 6.75, 996,1 7.71,1-5.2, , , ,4 463,5 26 Jan , , , 995, ,8-5.41,7 2.47, , ,7 483,2 Feb , , ,9 992, , , , 9.779, ,9 448,4 Mar , , , 1.5, , , , 9.894, ,8 472,4 Apr. (p) 3.59, , ,9 1.13, , , ,7 1.2, ,6 481,1 Transaktioner ,6 11,7 349,3 57,2 46,5-342,7 54,5 577, 56,1 166, ,6 14,5 479,1 9,7 488,8-391,2 93,4 822,3 695, 14, 26 Jan. 25,6 23,9 49,5 7,6 57,1-18,8 2,4 92,7 81, 9,2 Feb. 19,3 21,4 4,7-2,8 37,9-48,7-8,3 124,1 99,8-33,3 Mar. 3,3 27,7 58, 19,3 77,3-33,7-19,5 123,4 84,4 25,5 Apr. (p) 14,8 43,3 58,1 8,1 66,1-36,8-2,7 131,9 88,6 7,5 Vækstrater 24 Dec. 8,9 4,3 6,7 6,3 6,6 6,5 8,3 2,4 7,1 7,2 166,1 25 Dec. 11,4 5,5 8,5 1, 7,4 7,6 8,6 4, 9,4 9,2 14, 26 Jan. 1,3 6,5 8,4 3,2 7,7 7,7 8,6 3, 9,9 9,7 3,4 Feb. 9,9 7,4 8,7 3,6 8, 8,1 8,6 1,8 1,7 1,4-17,9 Mar. 1,1 7,8 9, 5,6 8,5 8,4 8,5 1,5 11,5 1,8 21,7 Apr. (p) 9,8 9, 9,4 5,4 8,8. 8,6,9 11,8 11,3 15,9 1. Pengemængdemål (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 2. Modposter (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 16 M1 M Langfristede finansielle passiver Kreditgivning til den offentlige sektor Udlån til andre residenter i euroområdet Kilde:. 1) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. (M1, M2, M3; se ordlisten). 2) Værdierne under "Vækstrater" er summen af transaktioner i de 12 måneder, der slutter i den angivne periode S 12

98 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.3 Monetær statistik (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 2. Komponenter i pengemængdemål og langfristede finansielle passiver Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Tidsindskud Indlån med med en et opsigelsesvarsel løbetid på op til 2 år på op til 3 måneder Repoer Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Udeståender , ,3 1.24, , 241,4 62,1 12, ,9 9, ,5 1.46, ,4 2.93, 1.18, ,1 235,5 63,8 129,8 2.23,9 87, 1.51,7 1.2,5 26 Jan. 528, , , ,2 24,2 611,7 144, 2.27,8 88, 1.518, ,5 Feb. 535, , , 1.558,7 227,6 611,2 153, ,3 87, , ,4 Mar. 535, , , ,3 238,8 63,7 162, , 88, , 1.252,9 Apr. (p) 54, , , ,6 239,5 65,6 168, ,2 89, ,6 1.25,2 Transaktioner 24 67,7 17,9-2,2 112,9 24,1 21,9 11,2 185,8 -,9 17,2 5, , 274,6 7,9 69,6-7, -3,2 2, 199,2-4,3 111,6 84,7 26 Jan. 7,9 17,6 12,8 11,1 4,7-5,1 7,9 6,8 1, 8,3 2,7 Feb. 6,9 12,4 17, 4,4-12,7 1, 9, 17,3 -,1 12,5 19,1 Mar.,4 29,9 23, 4,8 11,3-1,3 9,2 14,8,6 15,6 2,8 Apr. (p) 5, 9,8 42,9,4,7 2, 5,3 17,,8 22,6-3,5 Vækstrater 24 Dec. 17,4 7,5 -,2 7,4 11,1 3,7 12,3 1,3-1, 8,6 5, 25 Dec. 14, 1,9 6,7 4,4-3, -,5 19, 1, -4,7 8,1 7,8 26 Jan. 13,5 9,7 8,7 4,8 3,5-1,4 3,8 9,5-3,8 8,4 8,1 Feb. 13,6 9,3 11,3 4,6 2,8 -,5 27,4 8,9-4,1 8,6 9,1 Mar. 12,4 9,8 12,8 4,4 3,8 -,5 43,3 8,6-3,2 8,9 8,7 Apr. (p) 12,2 9,4 16,2 3,9 9,9-1,1 3, 8,6-2,4 9,8 8,1 3. Komponenter i pengemængdemål (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 4. Komponenter i langfristede finansielle passiver (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 6 Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder 6 2 Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Kilde:. S 13

99 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 1. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber Forsikringsselskaber Andre finansielle formidlere 2) og pensionskasser I alt I alt I alt Op til Op til Op til 1 år 1 år 1 år Ikke-finansielle selskaber Over 1 og op til 5 år Over 5 år Udeståender 24 48,6 31,4 546,3 334, ,2 973,8 547, , ,6 41,6 62,4 37,2 3.49,1 1.37,7 594, 1.777,3 26 Jan. 76,5 52,9 641,1 392, ,6 1.45,6 61, ,1 Feb. 75,7 51,8 665,7 414, ,9 1.55,8 614, ,1 Mar. 82,2 57,8 661,1 412, 3.524,8 1.65,4 628,9 1.83,5 Apr. (p) 87,3 62,6 677,1 428, ,2 1.87, 636, ,4 Transaktioner 24 13,1 9,1 52,1 27,7 163,9 24,5 31,1 18, , 9,8 6,8 29,2 26,9 55, 54,3 151,6 26 Jan. 11,9 11,3 25,3 25,1 26,9 8,5 8, 1,4 Feb. -1, -1,3 23,2 21,7 38,8 1,2 12, 16,6 Mar. 6,5 6, -2,7-1,6 43,3 1,8 14,9 17,6 Apr. (p) 5,1 4,9 17,6 17,6 46,1 22,5 9, 14,6 Vækstrater 24 Dec. 36,9 41,5 1,5 9,1 5,4 2,6 6, 7, 25 Dec. 3,6 31,2 11, 8,7 8,3 5,6 9,9 9,3 26 Jan. 36,2 36,5 15,7 14,7 8,5 5,8 9,6 9,8 Feb. 27,4 26,4 18,9 18,8 9,7 7, 12,6 1,3 Mar. 4,8 45,1 16,9 16,8 1,4 7,8 14,7 1,6 Apr. (p) 46,3 52,9 2,6 24, 1,9 9,1 15, 1,6 5. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber (Årlige vækstrater) 3 Andre finansielle formidlere Ikke-finansielle selskaber Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Denne kategori omfatter bl.a. investeringsforeninger. S 14

100 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 2. Lån til husholdninger 2)3) I alt Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år op til 5 år Udeståender ,4 515,4 12,3 189,6 25, ,5 14,6 65, ,1 71,5 144,1 99,2 458, ,3 554,1 129,2 2,7 224, ,6 15,2 67, ,9 721,6 147,3 99,9 474,4 26 Jan ,8 554,6 128,5 2,3 225, ,9 15,1 67, ,4 719,3 146,4 97,3 475,6 Feb ,2 555,9 127,5 21,2 227, ,8 15,1 67, ,1 717,5 145,8 97,9 473,7 Mar ,5 556,3 126,9 2,5 228, ,8 15,1 67, ,7 719,4 146,5 98,7 474,2 Apr. (p) 4.35,8 56,2 127,7 22, 23,5 3.25, 15, 67, ,3 72,6 146,1 98,2 476,2 Transaktioner ,4 27,7 6,4 8,4 12,9 237,4,8 2,7 233,9 12,3 -,9 2, 11, ,3 4,3 9,1 11,6 19,7 3,5,8 4,8 294,9 16,4 3,8 1,4 11,2 26 Jan. 21,2 1,2 -,5 -,3 2, 19,8 -,1 -,1 2,,2 -,5 -,6 1,3 Feb. 2,2 1,6 -,9 1, 1,4 2,1,,2 19,8-1,4 -,5,6-1,5 Mar. 35,6 2,2 -,4,1 2,5 3,5,1,2 3,2 2,8,9,9 1,1 Apr. (p) 3,8 4,1,8 1,2 2, 25,5 -,2, 25,7 1,2 -,3 -,5 1,9 Vækstrater 24 Dec. 7,9 5,7 5,8 4,6 6,7 1,1 5,3 4,4 1,3 1,8 -,6 2,1 2,5 25 Dec. 9,4 7,8 7,6 6,1 9,6 11,5 5,6 7,5 11,7 2,3 2,7 1,4 2,4 26 Jan. 9,4 8,1 6,9 6,4 1,4 11,6 7,6 7,7 11,7 2,3 2,3 1,5 2,4 Feb. 9,5 8,4 7, 6,8 1,7 11,7 8,6 7,9 11,8 1,9 1,9 2,2 1,8 Mar. 9,7 7,9 6,3 5,6 1,8 12,1 7,4 6, 12,3 2,3 1,7 2,8 2,3 Apr. (p) 9,8 7,8 7,3 5,3 1,3 12,1 6,1 7,1 12,3 2,3 2,7 2,2 2,2 6. Lån til husholdninger (Årlige vækstrater) 2 Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Før januar 23 blev oplysningerne indsamlet i marts, juni, september og december hvert år. Månedlige observationer før januar 23 er afledt af kvartalsvise observationer. 3) Omfatter husholdninger (non-profit institutioner rettet mod husholdninger). S 15

101 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 3. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker Delstater Amter og kommuner Sociale kasser og fonde I alt Offentlig forvaltning og service Andet Udeståender ,5 128,4 265,1 388,9 35, 1.757, ,2 575,7 59,3 516, ,9 13,1 252,3 45,7 23, , ,2 632,5 61,3 571, kvt. 86, 128,7 248,1 46,6 22, , ,8 672,7 62, 61, ,8 124,3 247,5 47,3 28, , ,4 71,1 62,1 648, ,4 124,6 247,1 411, 32, , ,8 742,5 64,1 678, ,9 13,1 246,8 425,8 29, , ,6 761,6 66, 695, kvt. (p) 821, 123,9 24,9 427,6 28,6 2.61, ,4 772,5 65,2 77,4 Transaktioner 23 13,7-5,9-12,2 16,6 15,3 159,4 19,2 5,1-5, 55, 24-5,6 2,2-13,9 17,3-11,2 275,6 194,9 8,4 1,8 78, kvt. -6,6-1,6-4,2,5-1,3 124,8 98,6 26,2,6 25, ,2-4,7 -,8,6 6, 93,9 81,1 12,9,2 12, ,8,3 -,5 3,8 4,1 86, 52,8 33,4 2, 31, ,7 3,8-2,7 17, -3,4-6,4-21,5 15,1 2, 13, kvt. (p) -1,7-5,9-5,9 1,8 -,7 147,3 126,9 2,4 -,8 21,2 Vækstrater 23 Dec. 1,7-4,4-4,4 4,4 77,5 9,3 9,6 8,8-7,7 11, 24 Dec. -,7 1,7-5,2 4,4-32,1 15,6 16,4 13,9 3,1 15,2 24 Mar. -1,9-2,3-5,5 4,6-42,1 12,4 14,6 8, 1,1 8,8 Juni -,9-1,1-2,6 4, -34,7 17, 19,9 11, 2,1 12, Sep.,7 1,2-2,4 4,1-15,6 2, 23, 13,6 5,3 14,5 Dec. 2,1-1,7-3,2 5,4 22,9 14,9 15,5 13,4 7,7 14, kvt. (p) 1,6-5, -3,9 5,7 27, 14,4 15,5 11,8 5,4 12,4 7. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet (Årlige vækstrater) Öffentliche Haushalte Banken außerhalb des Euro-Währungsgebiets Nichtbanken außerhalb des Euro-Währungsgebiets Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. -2 S 16

102 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Indlån fra finansielle formidlere 2) I alt Dag-tildag Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 3) Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Op til Over Op til Over 2 år 2 år 3 mdr. 3 mdr. Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Udeståender ,2 59,2 51,4 449,4 1,2 1,3 2,8 636,6 18,3 139, 187,3 1,1,1 119, ,6 67,8 51,9 469,7 1,2 1,4 2,6 879,2 233,9 185,6 328, 1,5,1 121,1 25 Jan. 621,1 72,5 49,8 471,5 1,2 1,4 24,6 911,9 259,5 178,8 333,2 1,,1 13,4 Feb. 614,8 68,8 47,4 473,4 1,2 1,4 22,6 938,2 256,8 191,5 346,6 1,2,1 133, Mar. 612,9 65,6 5,3 474,8 1,1 1,4 19,7 982, 271,5 195,4 368,7 11,,1 135,4 Apr. (p) 627, 68, 49,3 479,5 1,1 1,4 27,7 1.36,9 275,4 223,7 384,7 1,5,1 142,6 Transaktioner 24 39,9,7 1,3 27,7 -,1 -,1 1,5 72,2,9 5,8 43,7 4,1, 17, ,3 7,4 -,6 19,2,4, -,2 177,7 4,1 38,9 96,9 1,5,,4 25 Jan. 8,6 4,8-2, 1,8,, 4, 34,6 26,1-6,2 5,7 -,5, 9,4 Feb. -6,4-3,7-2,5 1,8,, -2, 24,4-3,3 12, 12,9,2, 2,6 Mar. -1,7-3,1 3, 1,4 -,1, -2,9 41,4 15,5 4,6 18,1,8, 2,4 Apr. (p) 14,3 2,5 -,9 4,8,, 8, 57,2 4,6 29,1 16,7 -,5, 7,3 Vækstrater 24 Dec. 7,4 1,2 24,6 6,6-8, -43,1 7,9 12,7,5 4,3 3,4 67,6-17,1 25 Dec. 4,5 12,4-1,2 4,3 36,1 2,9 -,8 27,3 22,2 26,2 48,4 14,3 -,4 25 Jan. 3,8 6, -3,7 4,2 18,3 1,3 4,4 27, 16,7 3,4 51,3-4,5-3,9 Feb. 3,6 11,6-5,1 3,6 27,3 1, 1,6 28,8 13,4 4, 54,8-1,7-3,8 Mar. 2,4-1,7 2, 3,1 11,4,9 -,3 31,8 2,7 43, 52,1 6,1-4,8 Apr. (p) 3,8 2,1-4, 3,6 12,7,7 31,2 37,2 25, 53,3 54,9-1,8-11,7 Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr. 8. Indlån i alt fordelt efter sektor (Årlige vækstrater) 9. Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor (Årlige vækstrater) 35 Forsikringsselskaber og pensionsskasser (i alt) Andre finansielle formidlere (i alt) Forsikringsselskaber og pensionsskasser (i alt) Andre finansielle formidlere (i alt) Forsikringsselskaber og pensionsskasser (der indgår i M3) 4) Andre finansielle formidlere (der indgår i M3) 5) Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Før januar 23 blev oplysningerne indsamlet i marts, juni, september og december hvert år. Månedlige observationer før januar 23 er afledt af kvartalsvise observationer. 3) Denne kategori omfatter investeringsforeninger. 4) Omfatter indlån i kolonne 2, 3, 5 og 7. 5) Omfatter indlån i kolonne 9, 1, 12 og kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt S 17

103 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 2. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 2) I alt Dag-tildag Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Op til Over Op til Over 2 år 2 år 3 mdr. 3 mdr. Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr Udeståender ,6 674,7 291,1 73,8 44,2 1,1 29, , 1.43,1 515, 634, ,1 88, 55, ,8 769,2 35,1 67,2 44,5 1,2 24, , ,9 534, 631, ,6 84,5 52,8 25 Jan ,3 74,6 32, 66,7 47,2 1,2 25, , ,6 535,5 629, ,2 85,2 53,2 Feb ,4 737,3 34,6 67,4 46,8 1,2 22, 4.342, ,1 542,4 626, ,6 85,5 53,7 Mar ,5 745,7 312,3 71,2 46,4 1,2 21, , ,9 549,4 623, , 86,3 55,1 Apr. (p) 1.212,1 752,6 318,9 71,9 45,6 1,3 21, , 1.73,3 552,6 62, ,8 86,5 54,1 Transaktioner 24 8,8 48,5 17,1 6,6 8,,7 -,2 178,1 9,5-29,6 31,1 85,2-1,9 2, ,6 88,9 11,4-1,6 3,7 -,4-5,4 177,7 125,1 16,3-2,8 45,9-4, -2,9 25 Jan. -27,1-28, -2,3 -,4 2,7,,9-4,2-17,1 2,1-2, 11,7,7,4 Feb. -5, -3,9 2,1,7 -,4, -3,5 3,8-1,7 6,4-2,9 1,3,3,5 Mar. 2,5 9, 8,5 3,8 -,4, -,4 14,1 7, 7,5-3,1,5,8 1,4 Apr. (p) 15,5 7,7 7,5,9 -,8,1,1 29,1 29,6 3,8-2,4-1,2,2-1, Vækstrater 24 Dec. 7,8 7,7 6,2 9,9 21,2 72,2 -,8 4,5 6,9-5,4 5,2 6,2-2,1 5,2 25 Dec. 8,6 13,1 3,8-2, 9, -29, -18,2 4,3 8,5 3,2 -,4 3,3-4,5-5,1 25 Jan. 1,3 11,9 9,1-1, 18,8-27,9 1,2 4, 7,6 3,7-1, 3,4-3,4 1,9 Feb. 1,5 11,7 11,3,1 15,9-27,7-4,7 3,9 7,2 4,6-1,5 3,3-3,7 4, Mar. 9,6 9,8 11,3 5,5 14,2-27,5-9,7 4,2 7,4 6,7-1,7 3,2-2,7 7,6 Apr. (p) 1,4 1,4 12,1 11,4 1,5-2,1-8,7 4,2 7,4 7,1-2,2 2,9-1,9 6,6 1. Indlån i alt fordelt efter sektor (Årlige vækstrater) 11. Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor (Årlige vækstrater) 12 Ikke-finansielle selskaber (i alt) Husholdninger (i alt) Ikke-finansielle selskaber (i alt) Husholdninger (i alt) Ikke-finansielle selskaber (der indgår i M3) 3) Husholdninger (der indgår i M3) 4) Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Før januar 23 blev oplysningerne indsamlet i marts, juni, september og december hvert år. Månedlige observationer før januar 23 er afledt af kvartalsvise observationer. 3) Denne kategori omfatter investeringsforeninger. 4) Omfatter indlån i kolonne 2, 3, 5 og 7. 5) Omfatter indlån i kolonne 9, 1, 12 og kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt S 18

104 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 3. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Statslig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor I alt 2) Banker Ikke-banker Delstater Amter og kommuner Sociale kasser og fonde I alt Offentlig forvaltning og service Andet Udeståender ,3 134,4 31,1 66,9 4, ,1 1.58,8 664,3 96,1 568, ,2 137,7 3,5 69,6 44, , , 68,9 13,4 577, kvt. 269,9 126,3 33,4 67,5 42, , 1.935,6 733,4 15,4 628, ,3 135,1 35,1 69,7 48, ,9 2.34,1 75,8 118,6 632, ,5 135,1 36, 71,3 45,2 2.97,1 2.18,2 798,9 125,2 673, ,1 149,2 38,3 8,9 44,7 3.49,1 2.25,4 798,6 125,8 672, kvt. (p) 312, 148, 38,1 77,2 48, , 2.43,2 842,8 128,6 714,3 Transaktioner 23 21,5 23,3 -,5-2,3 1, 138,7 117,5 21,1-1,1 22, , 2,7 1,8 2,8 3,8 247,1 214,8 32, 6,9 25, kvt. -12,2-11,4 2,8-2,1-1,6 188,1 147,1 41, 2, 39, ,3 8,8 1,7 2,2 5,7 42,2 42,7 -,5 13,2-13, ,9 -,3,9 1,7-3,2 122,7 74,9 47,8 6,7 41, ,6 14,1 2,4 9,7 -,5 23,6 28,1-4,4,6-5, kvt. (p) -1,1-1,1 -,2-3,7 4, 217,8 165,4 52,4 2,8 49,5 Vækstrater 23 Dec. 8,6 21,3-1,5-3,4 2,6 6,2 7,6 3, -1,2 3,7 24 Dec. 4, 2, 5,6 4,1 9,2 11, 13,5 4,8 7,2 4,4 25 Mar. -,3-1,5 19,6 8,3 8,6 11,8 13,7 7, 4,1 7,5 Juni -1,2-13,8 19,3 8,3 16,9 12,6 13,5 1,1 15,8 9, Sep.,2-7,9 14,1 7,9 5,9 17,2 18, 15,1 18,7 14,5 Dec. 1,9 8,1 25,4 16,6,7 15,2 16,4 12,1 21,6 1,4 26 Mar. (p) 15,5 17, 14,1 14,6 14, 14,6 15,3 12,6 22, 11, 12. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet (Årlige vækstrater) 25 Offentlig forvaltning og service Banker, der er residenter uden for euroområdet Ikke-banker, der er residenter uden for euroområdet Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. -1 S 19

105 2.6 MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Residenter uden for I alt MFIer Ikke- MFIer Residenter uden for Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Euro Andre euroområdet valutaer euroområdet Udeståender , ,7 59, ,1 15,8 449, 16,3 751, ,1 286,4 656,4 215, ,9 1.45,2 63, ,3 17, 526,5 24,1 943, 1.253,7 39,7 695, 249, 26 Jan ,3 1.47,9 62, ,6 16,8 528,5 25,7 979, 1.294, 322,3 71,8 26,8 Feb , , 66, ,9 17,6 539,7 26,2 989, ,8 318, 73,5 269,3 Mar , 1.51,7 68, ,1 16,6 546,5 27,1 1., ,3 323,7 765,9 273,7 Apr. (p) 4.587,3 1.56,2 69,4 1.47,3 16,6 556,1 28,1 1.3, , 331,9 815,8 271,3 Transaktioner ,4 148,1 4,9 4,3 1,3 34,8-1,3 14,4 7,3 2,2 37,1 31, ,2 85,5-1,4 48,8 -,9 72,7 5,9 148,7 98,7 27, 47,6 24,1 26 Jan. 12,4 27,9 -,1 22,8,3 3,4 2,1 46,1 29,9 1,1 12,9 6,9 Feb. 39,9 16,6 3,2 6,4,4 11,7,1 1,6 18,7-5,4 16,7 7,4 Mar. 33,4 15, 3,2-17,3 -,5 7,9 1,5 23,6 43,9 5,1 35, 3,9 Apr. (p) 35,9 5,3 1,9 -,7,3 9,9 1,6 17,6 55,5 8,2 49,8-2,5 Vækstrater 23 Dec. 1,2 12,2 8,4 3,3 7,7 8,4-7,3 22, 6,5,8 6, 17,4 24 Dec. 9,1 6,3-1,7 3,9-4,5 16,2 33,8 19,2 8,5 9,5 7,2 11,1 26 Jan. 9,4 8,1-7,8 2,9-16,1 15,7 49,1 19,9 8,2 1,7 7,3 7,5 Feb. 9,1 8,1-2,6 1,1-1,6 15,5 52, 21,4 8,2 8,9 9,8 2,7 Mar. 9,6 8,3,2,5 -,5 16,8 59,2 22,9 11, 9,4 14,2 3,8 Apr. (p) 8,8 6,9 6,4 -,3-9,9 16,8 56,3 22,2 9,4 6,2 11,9 6, 13. MFIernes værdipapirbeholdninger (Årlige vækstrater) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS S 2

106 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (Milliarder euro) 1. Af- og nedskrivninger på lån til husholdninger 2) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år ,2-1,3 -,7-1,3-3,4 -,3 -,1-3, -6,7-2,3 -,3-4,1 25-4,1-1,7 -,9-1,5-4,4 -,3-1,1-3, -9,8-2,7-3,2-3,9 25 Jan. -,6 -,2 -,1 -,2 -,9 -,1, -,8-1, -,3 -,1 -,6 Feb. -,3 -,1, -,1 -,2,, -,2 -,5 -,1 -,1 -,3 Mar. -,2 -,1 -,1 -,1 -,2,, -,2 -,5 -,1 -,1 -,3 Apr. (p) -,2 -,1 -,1 -,1,2,1,,1 -,3 -,1 -,1 -,2 2. Af- og nedskrivninger på lån til ikke-finansielle selskaber og residenter uden for euroområdet Ikke-finansielle selskaber Residenter uden for euroområdet I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 år ,1-8,8 -,8-6,5-1,6 -,5-1, ,3-7,4-5,6-6,2-1,2 -,3 -,9 25 Jan. -1,7 -,8 -,2 -,7 -,1, -,1 Feb. -,7 -,3 -,1 -,3,,, Mar. -1,1 -,2 -,4 -,6 -,1, -,1 Apr. (p) -,4 -,1 -,1 -,2 -,1,, 3. Revaluering af MFIernes værdipapirbeholdninger Værdipapirer undtagen aktier I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Andre residenter i euroområdet Euro Andre valutaer Residenter uden for euroområdet Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Ikke- Residenter MFIer uden for euroområdet ,5 1,5 -,1 1,8 -,2,9 -,1,6 5,4 1,3,8 3, ,7 3,4,5 7,5,7 1,6,3 1,7 4,4 4,7 18,7 17,1 25 Jan. -2, -,9 -,1 -,5 -,1,, -,4 9,8 2,2 2,9 4,7 Feb. 2,4,1,,1, -,3,1 2,4 5,2 1,1 3, 1,1 Mar. -5,5 -,3 -,1-3,7 -,1 -,4 -,1 -,9 2,,6,8,5 Apr. (p) -8,6 -,7 -,1-4, -,1 -,3 -,1-3,3,2,1,1, Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 21

107 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 1. Indlån MFIer 2) Ikke-MFIer Alle valutaer (udeståender) Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer Euro 3) Andre valutaer end euro I alt (udeståender) I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Fra residenter i euroområdet ,9 91,3 8,7 5,4,5 1,5,9 6.49,9 97,3 2,7 1,7,3,1, , 91,4 8,6 5,,5 1,5 1, ,5 97,2 2,8 1,7,3,1, kvt. 4.82,8 91, 9, 5,4,5 1,4 1, ,4 97, 3, 1,9,3,1, ,3 9,9 9,1 5,5,4 1,4 1,1 7.55,6 96,9 3,1 1,9,3,1, , 9,6 9,4 5,7,5 1,5 1, ,5 96,7 3,3 2,,3,1, ,9 9,9 9,1 5,6,4 1,5 1, 7.359,8 96,8 3,2 2,,3,1, kvt. (p) 4.946,5 89,8 1,2 6,1,5 1,5 1, ,3 96,6 3,4 2,,3,1,6 Fra residenter uden for euroområdet ,8 46,9 53,1 35,6 1,8 3,6 9,4 664,3 51, 49, 32,1 2,1 2,2 9, , 46,7 53,3 35,8 2,1 3,2 9,5 68,9 55,4 44,6 28,9 1,5 2,2 9, kvt ,6 46,9 53,1 35,2 2,4 2,9 9,7 733,4 54,6 45,4 29,4 1,5 2, 9, ,1 45,8 54,2 36, 2,4 3,1 9,5 75,8 52,5 47,5 3,6 1,5 2,3 9, ,2 46,8 53,2 34,3 2,5 3, 9,7 798,9 51,9 48,1 31,1 1,8 2, 9, ,4 46,2 53,8 35,4 2,7 2,8 1, 798,6 51,9 48,1 32, 1,7 2,2 9, kvt. (p) 2.43,2 47,4 52,6 34,4 2,8 2,6 9,7 842,8 52,1 47,9 32,6 1,3 2,1 9, 2. Gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet Alle Euro 3) valutaer (udeståender) I alt Andre valutaer end euro USD JPY CHF GBP , 85,4 14,6 7,9 1,5 1,7 2, ,9 84,6 15,4 7,6 1,7 1,9 2, kvt , 83,4 16,6 8,2 1,7 1,9 2, ,7 82,4 17,6 9, 1,8 1,9 3, ,3 81,9 18,1 9, 1,8 2, 3, ,7 81,2 18,8 9,6 1,8 1,9 3, kvt. (p) 4.23,8 81,2 18,8 9,6 1,8 1,9 3,2 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 3) Herunder poster i nationale denominationer. S 22

108 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 3. Lån MFIer 2) Ikke-MFIer Alle valutaer (udeståender) Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer Euro 3) Andre valutaer end euro I alt (udeståender) I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Til residenter i euroområdet , ,3 96,5 3,5 1,6,3 1,2, , ,5 96,6 3,4 1,4,2 1,3, kvt , ,8 96,5 3,5 1,5,2 1,3, , ,8 96,4 3,6 1,6,2 1,3, , ,1 96,3 3,7 1,6,2 1,3, , ,3 96,3 3,7 1,6,2 1,3, kvt. (p) 4.656, ,6 96,3 3,7 1,7,2 1,2,5 Til residenter uden for euroområdet ,2 5,2 49,8 29,3 4,7 2,5 9,2 575,7 38,8 61,2 43,6 2,4 4,6 7, ,2 51,4 48,6 29,9 3,7 2,2 8,7 632,5 42,2 57,8 4,1 2,6 4,5 7, kvt ,8 51,8 48,2 29,2 3,4 2,1 9,2 672,7 41,8 58,2 42,1 1,4 4,3 7, ,4 49,3 5,7 31, 4,2 2, 9, 71,1 41, 59, 43,1 1,1 4,4 7, ,8 49,3 5,7 29,5 4,3 2, 1,1 742,5 4,1 59,9 42,4 1,6 3,9 8, ,6 48,5 51,5 3,5 4,3 2, 1,1 761,6 38,2 61,8 43,6 1,8 4,2 8, kvt. (p) 1.838,4 49,9 5,1 3,2 3,5 2,2 9,4 772,5 39,2 6,8 43,6 1,6 3,9 8,2 4. Værdipapirbeholdninger undtagen aktier Udstedt af MFIer 2) Udstedt af ikke-mfier Alle valutaer (udeståender) Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer Euro 3) Andre valutaer end euro I alt (udeståender) I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Udstedt af residenter i euroområdet ,6 95,5 4,5 1,7,3,9 1,3 1.67,3 98, 2, 1,,5,3, ,6 95,8 4,2 1,8,3,5 1, ,1 98,2 1,8,9,5,1, kvt ,5 95,4 4,6 2,1,4,4 1, ,7 98,3 1,7,9,4,1, ,5 95,5 4,5 2,1,3,4 1,5 1.89,8 98,2 1,8 1,,4,1, ,2 95,5 4,5 2,,3,4 1, ,4 98,1 1,9 1,,3,1, , 95,8 4,2 2,,3,4 1, ,8 97,9 2,1 1,1,3,1, kvt. (p) 1.57,4 95,6 4,4 2,,2,4 1,4 2.2,3 97,8 2,2 1,1,3,2,6 Udstedt af residenter uden for euroområdet ,9 45,1 54,9 3,6 1,2 4,9 15,4 355,5 45,8 54,2 31,1 5,8 5,8 6, ,3 5,3 49,7 28,6 1,,5 17, 41,4 44,8 55,2 3,5 8,6,7 9, kvt. 359,5 48,9 51,1 3,3 1,,5 16,6 438,4 43,8 56,2 32,7 7,2,8 9, ,4 47,9 52,1 3,3,8,5 17,8 477,3 41,1 58,9 34, 7,9,8 9, ,2 49,5 5,5 29,1,8,6 17, 489,2 4,2 59,8 36, 6,1,9 11, ,9 48,7 51,3 29,8,8,6 16,5 541,2 36,1 63,9 36,3 8,6,8 12, kvt. (p) 433,1 5,9 49,1 27,8,8,5 16,5 567,2 38,1 61,9 35,3 7,,8 13,3 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosysteme; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 3) Herunder poster i nationale denominationer. S 23

109 2.9 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet 1) (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre Investeringsforeningsandele I alt Op til Over ejerandelsbeviser 1 år 1 år Anlægsaktiver Andre aktiver kvt ,2 266, ,9 78,8 1.51, ,8 325,6 155,4 172, ,2 26, ,4 78, , ,1 342,2 158,5 195, kvt. 4.58,7 287, ,2 79, , ,5 371,3 163,1 218, , 295, ,6 91, ,2 1.45,7 412,1 167,5 249, ,9 32, ,7 11, 1.76, ,5 454, 171,6 282,2 4. kvt. (p) 4.793,3 291, ,7 19,3 1.74,4 1.69,6 498,5 176, 286,5 2. Passiver I alt Indskud og optagne lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt ,2 53,7 3.49,7 143, ,2 53, ,6 157, kvt. 4.58,7 61, ,9 198, , 58,7 4.35,4 219, ,9 6, ,9 218,6 4. kvt. (p) 4.793,3 61,6 4.52,3 211,4 3. Samlede aktiver/passiver fordelt efter investeringsformål og investortype I alt Afdelinger fordelt efter type Afdelinger fordelt efter investortype Blandede afdelinger Andre afdelinger Almindelige afdelinger Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Ejendomsafdelinger Specialafdelinger kvt ,2 798, ,2 916,5 196,2 565, ,4 948, ,2 836, ,7 941,4 196,8 616,6 2.85,9 979, kvt. 4.58,7 864, ,7 984,4 21,1 722,8 3.41,4 1.17, , 1.97,2 1.51,1 1.11,1 27,1 488, ,6 1.68, , , ,9 1.71,1 213,2 541, 3.57, ,4 4. kvt. (p) 4.793, , ,1 1.17,9 215,8 59, , 1.13,2 14. Investeringsforeningernes samlede aktiver (Milliarder euro) 2 Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Blandede afdelinger Ejendomsafdelinger Kilde: 1) Ekskl. pengemarkedsforeninger. Data omfatter eurolandene ekskl. Irland. Se "Generelle bemærkninger". S 24

110 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.1 Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Investeringsforeninger fordelt efter investeringsformål I alt Indskud Beholdninger af værdipapirer undtagen aktier I alt Op til 1 år Over 1 år Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver Aktieafdelinger kvt. 798,9 34, 35,8 4, 31,8 673,2 28,7-27, ,8 3,9 37, 4,1 32,9 75,8 32,2-3, kvt. 864,6 33,8 37, 4, 33, 729,9 33,3-3, ,2 45, 41,6 4,5 37,1 936,5 4, - 34, ,8 48,3 43,4 4,9 38,5 1.44,8 52,4-35,9 4. kvt. (p) 1.339,7 52,2 45,9 5,7 4, ,5 6,3-34,9 Obligationsafdelinger kvt ,2 87,1 1.6,4 42,4 964, 34,4 28,8-54, ,7 84,1 1.2,9 43,6 977,3 39,9 29,4-64, kvt ,7 97,8 1.46, 44,8 1.1,2 39,4 34,5-68, ,1 11, ,4 58, ,1 38,4 4,1-91, ,9 11, ,1 67, 1.222,1 38,4 43,8-1,2 4. kvt. (p) 1.539,1 1, ,9 67, ,2 38,6 46,3-11, Blandede afdelinger kvt. 916,5 57, 375, 23,7 351,3 291,9 142,2,3 5, ,4 55,2 375,4 21,8 353,5 34,9 149,7,3 55, kvt. 984,4 61,1 388,4 22,5 365,9 315, 155,3,2 64, ,1 65,5 418,3 21,2 397, 277,6 17,1,2 79, ,1 67, 426, 21,7 44,3 31,2 185,5,2 91,3 4. kvt. (p) 1.17,9 6,9 439,7 26,8 412,9 315,5 21,9,1 89,8 Ejendomsafdelinger kvt. 196,2 15,5 9,2,7 8,5,8 8,1 154, 8, ,8 15,7 7,6,7 6,9 1, 7,5 156,3 8, kvt. 21,1 14,3 8,4,7 7,7 1,1 7,5 16,8 9, ,1 14, 8,2,8 7,5 1,1 7,5 167,1 9, ,2 15,2 8,8 1,2 7,6 1,3 8,1 171, 8,7 4. kvt. (p) 215,8 14,2 7,8 1,5 6,3 1,4 6,9 175,1 1,4 2. Investeringsforeninger fordelt efter investortype I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver Almindelige afdelinger kvt ,4 221,6 1.51,9 939, 249,8 133,4 143, ,9 217,9 1.77,4 999,7 261, 137,5 157, kvt. 3.41,4 241, ,4 1.58,3 285,7 141,1 18, ,6 247,7 1.27, ,1 313,6 144,8 27, ,5 251,6 1.26, ,8 353,3 146,5 237, (p) 3.663, 244, , ,1 38,9 15,1 237,8 Specialafdelinger kvt. 948,9 44,9 537, 24,8 75,8 22, 28, ,2 42,6 545, 251,4 81,2 21, 37, kvt. 1.17,3 46,1 557,8 267,1 85,6 22, 38, ,3 48,2 576,5 28,6 98,5 22,8 41, ,4 51,3 6,7 31,7 1,8 25,2 44,8 4. kvt. (p) 1.13,2 47,8 571,8 318,4 117,6 25,9 48,7 Kilde:. S 25

111 3.1 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle aktiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) I alt Sedler og mønt samt indskud Memo: Lån udstedt I alt Sedler og Indlån fra ikke-finansielle sektorer Indlån fra Indlån uden for mønt undtagen statslig forvaltning og service hos MFIer i euroområdet statslig hos ikkeeuroområdet forvaltning MFIer I alt På anfordring Tidsindskud Med Repoer til og service opsigelsesvarsel ikke-mfier hos MFIer i euroområdet Udeståender kvt , ,5 383, ,3 2.14, , ,1 82,8 24,1 319,6 354, , ,4 413, , 2.165, ,9 1.63,7 88,2 162,4 332,4 336, kvt , , 48, , ,3 1.56, 1.62, 78,5 187,4 326,3 371, , ,4 43,8 5.55, , , ,1 77,7 211,5 334,1 369, , , 439, ,7 2.44, , ,5 77,6 182,4 339,4 396, , ,1 467, , ,1 1.64, 1.489, 8,3 173,6 353,7 392,3 Transaktioner kvt. 126,9 29,8 11,3 24,8 4,6 5,5 11,3 3,4-19,7 13,3 11, ,1 163,1 3,2 159,4 65,2 49,9 38,9 5,4-41,7 15,2-16, kvt. 156, 14, -5,2-4, 7,4-17,4 15,7-9,7 25, -1,8 26, ,9 168,1 22,3 111, 111, -1,1 11, -,9 24,1 1,7-9, ,4 4,2 8,7 16,4-7,4 19,5 4,4 -,1-29,4 8,4 14, ,3 29,2 28,1 17,1 119,2 34,3 14,2 2,4-8,9 19,9-5,7 Vækstrater kvt. 4,7 6, 18,8 4,4 8,1-1,1 6,2-8,5 1,7 16,4 5, ,8 6,2 17,4 5,1 7,1 1,6 6,2 3,6 3,9 12,2 3, kvt. 4,8 6, 16,4 5,1 7,9 1,5 5,6-3,3 1,7 1,9 5, ,6 6,1 15,7 5,5 9, 1,8 4,9-2,1-5,5 12,1 3, ,4 5,6 14,6 5,4 8,4 2,7 4,5-6,3-1,8 1,2 4, ,1 6,2 13, 5,4 1,6 1,7 2,8-9,3 6,7 11,2 7,6 Værdipapirer undtagen aktier Aktier 1) Forsikringstekniske reserver I alt Kortfristede Langfristede I alt Børsnoterede aktier Andele i pengemarkedsforeninger I alt Andele i investeringsforeninger Husholdningernes nettoformue i livsforsikrings- og pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver Udeståender kvt. 2.11, 24,5 1.77,5 4.33,2 2.64, ,4 421,6 4.14, ,9 378, ,5 26, , , , ,6 45, 4.196, ,4 382, kvt. 2.23,7 255, ,2 4.32, ,9 2.32,8 411,2 4.38, ,4 391, ,8 256, , , , 2.89,2 48, ,1 4.19,5 393, ,7 251,4 1.83, ,1 2.52, ,5 49,5 4.56,7 4.19,1 397, ,6 24,4 1.89, , , ,9 399, , ,6 4,9 Transaktioner kvt. 2,5 9,8 1,7 14,8 7,4 7,4-3,2 61,8 58, 3, ,3 3,2-9,5-62,6-51,6-1,9-16,4 62,9 59,8 3, kvt. 31,2-5,5 36,7 36,8 1,8 35, 6,3 74, 65,1 9, ,8 2, 23,8 37,8 19,6 18,3-1, 7,2 67,5 2, ,8,4-6,1 26,3-8,6 34,9 3, 71,7 67,8 4, ,7-12,9 18,6 14,7 11,9 2,8-8,3 71,7 68,6 3,2 Vækstrater kvt. 1,2 11,2,3 2,6 3, 2,3,1 6,6 6,8 5, ,8 31,4,8 1,4 1,1 1,7-1,6 6,7 6,8 5, kvt. 4,6 15,4 3,2 1,4,9 1,9-3,3 6,5 6,6 5, ,6 4,1 3,5,7-1,1 2,5-3,4 6,6 6,8 5, ,2, 2,5 1, -1,9 3,9-1,9 6,8 7, 5, ,8-6,2 4,2 2,8 1,1 4,6, 6,9 7, 4,9 Kilde:. 1) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI S 26

112 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle og ikke-finansielle konti 3.2 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle passiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) I alt Lån udstedt af MFIer i euroområdet og andre finansielle selskaber til Memo: Lån udstedt I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 1) uden for euroområdet I alt I alt I alt til ikke-mfier Udeståender kvt , , ,3 93,7 9,1 84, , , 2.571, ,5 287,8 3.85,7 426, , , ,7 929,7 8,8 848, , , , ,4 292, ,2 435, kvt ,3 9.27, ,9 924,3 77,4 846, , , , ,1 292, , 451, , ,5 8.13,2 924,3 82,2 842,1 3.99, , ,6 4.44,6 32,6 4.12, 518, , , ,6 933,6 87,5 846, , 1.222, , ,4 3, ,3 527, ,5 9.62, ,6 947,2 79,9 867,3 4.55, ,1 2.79, ,2 36, ,6 587,6 Transaktioner kvt. 142,1 8,9 86,1-5,2-1,4-3,8 4,9-11,3 16,1 81,2-2,6 83,8 2, ,9 147,6 139,7 1,9-9,2 11,1 58,1 23,1 35,1 87,5 5,8 81,7 1, kvt. 229,3 89,9 87,2-6,2-3,4-2,7 31,1 5,9 25,1 65,,7 64,3 7, ,1 22,7 186,2 -,6 4,8-5,4 9,1 4,6 49,5 113,1 1,4 12,7 6, ,3 132, 139, 9,6 5,3 4,2 26,5-16,3 42,8 95,9-2,5 98,5 23, ,7 267,3 222, 13,2-7,3 2,5 139, 42,6 96,4 115,2 6,7 18,5 46,1 Vækstrater kvt. 4,4 4,9 5,7 1, 24, -1, 2,3-1,3 4, 8,3,9 8,9 5, ,3 5,1 5,9 -,9-1,7 -,8 3,4 2, 4, 8,1 1,9 8,6 2, kvt. 4,5 5,5 6, -2, -1,1-1,1 4,5 3,1 5,2 8,2 3,9 8,5 1, ,7 6, 6,6-1,1-1,1 -,1 4,9 4,9 4,9 8,5 4,9 8,8 16, ,1 6,5 7,2,5-2,8,9 5,5 4,5 5,9 8,7 5, 9, 21, ,9 7,7 8,1 1,7 -,7 2, 7,6 6,1 8,2 9,2 5,2 9,5 31,7 Udstedt af MFIer i euroområdet Kortfristede Langfristede Kortfristede Langfristede Kortfristede Langfristede Værdipapirer undtagen aktier udstedt af I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristede Langfristede Børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltnings og services indskudsforpligtelser Ikkefinansielle selskabers pensionskassereserver Udeståender kvt. 5.37, ,4 615,5 4.1,9 654,4 225,5 428, ,8 25,8 297, , ,9 59, , 651,7 221,3 43,4 2.98,4 257,9 3, kvt , ,9 61, ,6 663,4 235,5 428, 3.138,6 248,1 33, ,1 5.31,3 622,8 4.48,5 677,8 24,7 437, ,6 259,9 37, ,9 5.26,8 61, ,1 679,1 237,2 441,9 3.58,2 263, 31, , ,5 586, ,9 67,7 235,6 435, ,1 278,2 313,3 Transaktioner kvt. 47,1 39,8,7 39,2 7,3-3,4 1,7 6,3 4,6 3, ,3-44,9-25,2-19,7-9,4-7,3-2,1 2,8 6,8 4, kvt. 14,4 123,7 9,1 114,7 16,7 15,4 1,3 4,8-8,5 2, , 111,3 22,7 88,5 5,7 5,,7-1,7 11,9 3, ,4-1,6-12, 1,5,2-3,6 3,7 79,3 3,1 3, ,5-2,5-24, 3,5-3, -4,4 1,4 19,9 13,9 3,1 Vækstrater kvt. 5,2 5,2 6,7 5, 5,2 12,7 1,8,5 7,2 4, ,8 5,2 6,2 5,1 2, 8,4-1,,5 8,2 4, kvt. 4,8 4,8 1, 5,3 5,6 8,4 4,1,6 4,3 4, ,7 5, 1,2 5,5 3,1 4,3 2,5,4 6, 4, ,8 4, -,9 4,7 2, 4,2,9 3,1 5,3 4, ,3 4,5 -,7 5,2 3, 5,6 1,6 3,4 7,9 4,2 Kilde:. 1) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 27

113 3.3 Forsikringsselskabers og pensionskassers vigtigste finansielle aktiver og passiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) I alt Vigtigste finansielle aktiver Aktier 1) Børsnoterede aktier Andele i pengemarkedsforeninger I alt Lån udstedt af MFIer i euroområdet og andre finansielle selskaber I alt Udstedt af MFIer i euroområdet Vigtigste passiver Vigtigste finansielle aktiver I alt Indlån hos MFIer i euroområdet Udlån Værdipapirer undtagen aktier I alt På Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristede Langfristede anfordring Udeståender kvt , 573,6 61,5 489,8 2,3 2, 369,9 64, 35, ,2 67, , ,5 583,2 59,2 5,8 2,5 2,8 361,4 63,4 297, ,6 8, 1.636, kvt , 597, 65,7 58,8 2,7 19,8 359,9 64, 295, ,5 78, , ,8 595,7 61,2 511,3 2,7 2,5 354,6 65,6 288, ,5 78, , , 62,9 6, 517,7 2,7 22,4 36,2 71,4 288, ,9 75, , ,4 612,6 67,8 521,6 2,6 2,6 362,9 77,4 285, ,7 79, , Transaktioner kvt. 51,1 8,2 1,6 7,8 -,1-1,1 -,2 -,2, 27, -,4 27, ,7 9,9-1,7 1,6,2,7-8,6 -,6-8, 49,3 3,4 45, kvt. 86,4 12,5 6,4 6,9,2-1, -3,3,9-4,3 5,7-1,6 52, ,9-2,1-5,3 2,2,2,8-5,5 1,6-7,1 36,9-1,1 38, ,6 7,2-1,2 6,4,1 1,9 1,1 1,3 -,2 33, -2,8 35, ,3 8,7 7,4 3,1, -1,9,9 5,5-4,7 43,2 3,4 39,8 Vækstrater kvt. 6,9 7,5 6,8 7,7-12,8 6,7 5,2 -,5 6,4 9,9 3, 1, ,1 7,4 1,2 8,2-12, 7,8 -,2 3, -,8 9,6 8,9 9, kvt. 5,8 6,8 2,2 8,3-11,6-1,5-3,5 1,8-4,6 9,5 3,4 9, ,3 5,1 1,8 5,7 23,8-3, -4,8 2,7-6,3 1,2,4 1, ,8 4,8-2,8 5,3 3,1 12, -4,4 5, -6,4 1,3-3,1 1, ,6 4,5 12,5 3,7 18,4 -,8-1,9 14,7-5,4 9,5-2,6 1,1 Præmieog erstatningsreserver Værdipapirer undtagen aktier Børsnoterede aktier Forsikringstekniske reserver I alt Andele i investeringsforeninger Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver Udeståender kvt ,9 657,9 735, 62,2 127, , 9,7 52,5 21,1 186, , ,1 589, ,9 688,7 751,2 67,4 128, ,7 79,5 48,6 21,2 27,9 4.63, ,7 593, kvt. 1.53,5 716,5 787, 67,1 132, 4.511,3 9,1 58,2 21,4 22, , ,4 66, ,8 747,4 829,4 87,2 134, , 92,8 63,8 21,5 223, , ,8 69, ,5 816, 867,5 88,1 136, ,8 92,4 65,2 22,2 251, , 3.774,1 586, ,5 833,5 888, 8,8 138, ,8 66,3 64,6 22,2 285,9 4.5, ,5 627,9 Transaktioner kvt. 14, 9,2 4,8 -,6 2,1 61,3 1,7-1,1-1,9 2,1 59,5 53,9 5, , 2,7 7,3 5,1 1,1 43,3-11, -3,6,,1 54,3 5,5 3, kvt. 23, 5,5 17,6 -,2 3,5 83,1 9,7 8,6,6, 72,7 6,2 12, ,6 1,4 22,2 6,7 2, 72,6 2,8 5,5,,5 69,3 65,6 3, ,9 16,5 16,4 1, 2,4 73,8 -,4 1,4,5 1,1 72,6 65,9 6, , -1, 18, -8,2 1,6 76,9 -,5 -,6,1 4,6 72,7 66,6 6,2 Vækstrater kvt. 4,3 2,2 6,2 3, -,7 6,4 6,1 17,5,2 4,8 6,5 6,8 4, ,1 1,3 4,8 4,8 6,1 6,2 5,5 36,9-9,1 1,6 6,5 6,8 4, kvt. 3,6 2,2 4,8 6,4 6,3 6, 5,4 23,7-6,5 1,2 6,3 6,6 4, ,1 2,8 7,1 17,4 6,9 6,2 3,5 17,6-5,6 1,4 6,5 6,9 4, ,4 4, 8,6 2,3 7,1 6,4 1,2 22,8 5,4,9 6,8 7,2 4, ,1 1,9 9,9-1,1 7,4 7, 14,5 3,8 6,2 3, 7,1 7,4 4,9 Kilde:. 1) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. S 28

114 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle og ikke-finansielle konti 3.4 Årlig opsparing, investeringer og finansiering (Milliarder euro; medmindre andet er angivet) 1. Alle sektorer i euroområdet I alt Nettoanskaffelse af ikke-finansielle aktiver Faste bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital (-) Lagerændringer 1) Ikkeproducerede aktiver I alt Monetært guld og SDR Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier 2) Lån Aktier og Forsikringstekniske andre ejerandelsbeviser reserver Andre investeringer (netto) 3) , 1.353,7-871,5 25,7, ,5-1,3 566,5 499,5 879,5 1.9,1 264,7 14, , , -927,2 36,3, ,1-1,3 369,1 334,9 797,9 1.56,6 251,4 23, , , -976,7 1,6, ,7,5 583,2 578,4 693,8 727,1 254,4-39, , 1.481,8-1.13,9-15,3, ,7 -,9 82, 376,5 52,7 599,7 226,2 21, , 1.57,3-1.43,4 -,3, ,8-1,7 737,8 576, 613,6 577, 24,9 13, , ,2-1.86, 22,6 -, ,8-1,6 1.7,4 647, 71,5 52,3 257,7 7,6 I alt Ændringer i nettoformue 4) Bruttoopsparing Forbrug af fast realkapital (-) Modtagne kapitaloverførsler I alt Sedler og mønt samt indskud Ændringer i finansielle passiver Værdipapirer Lån Aktier og undtagen andre ejerandelsbeviser aktier 2) Forsikringstekniske reserver , ,3-871,5 12, , 842,5 554,4 773,5 894,5 268, 2 55, ,7-927,2 12, ,1 57,7 474, 93,2 1.2,7 256, , ,1-976,7 7, ,4 614, 512,4 673,2 773,1 26, , ,3-1.13,9 1,6 2.48,7 637,8 437,7 565,4 61, 229,8 23 5, ,8-1.43,4 14,9 2.72,5 672,9 587,1 581, 629,1 25, ,9 1.68,4-1.86, 16, ,5 1.12,9 684,5 548,1 56,5 259,5 2. Ikke-finansielle selskaber Nettoanskaffelse af Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Ændringer i Ændringer i finansielle passiver ikke-finansielle aktiver nettoformue 4) I alt I alt I alt I alt Sedler og mønt samt indskud Faste Forbrug af brutto- fast investe- ringer realkapital (-) Værdipapirer undtagen aktier 2) Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Bruttoopsparing Værdipapirer undtagen aktier 2) Lån ,5 728,5-489,2 619,9 29,9 79,6 187,4 319,4 96,6 529,8 78,8 46,8 433,4 289,7 2 38,8 83,4-524,2 938,4 68,2 68,5 244,2 543,7 83,4 557, ,8 7,3 632,6 521, ,6 821,3-554,9 623,3 16,5 45,6 183,2 234,3 95,6 587,9 87,3 14,1 381, 31, ,8 81,8-576,9 48,8 24,9 22,1 65,5 256,7 123,2 639,8 55,3 17,8 268,5 26, ,6 814,5-592, 378, 91,2-26, 15,5 22,1 116,3 663,2 48,2 72,5 21,4 183, ,8 85,6-614,2 267,5 83,5-48,6 85,2 164,9 156, 714,6 366,3 16,8 165,9 17,5 3. Husholdninger 5) Nettoanskaffelse af ikke-finansielle aktiver Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Ændringer i nettoformue 4) Ændringer i finansielle passiver Forbrug af fast realkapital (-) Sedler og mønt samt indskud Faste bruttoinvesteringer Værdipapirer undtagen aktier 2) Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver Memopost: Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt I alt I alt I alt Disponibel Bruttoopsparing Lån bruttoindkomst Bruttoopsparingskvote 6) ,1 427,4-232,9 472, 116,6-6,7 19,4 25, 4,9 68,5 27,3 268,8 4.23, 14,2 2 21,4 445,2-245,1 422,5 78,7 28,8 119,8 245,5 392,7 612, 231,3 229, , 13, ,8 443,9-257,6 433,2 168,1 59,4 35,7 234,2 435,9 675,6 182,1 18, ,4 14, ,9 455,4-267,9 493,2 219,6 16,2,1 216,3 458,1 719, 221, 218, ,2 14, ,1 465,1-278,6 531, 217,5-45,6 92,3 24, 47,7 735,9 25,4 248, ,7 14, ,5 491,4-291,9 61,6 237,3 62,8 18,9 246,4 485,9 761,9 318,1 315, ,9 14,7 Kilde:. 1) Inkl. nettoanskaffelse af værdigenstande. 2) Ekskl. finansielle derivater. 3) Finansielle derivater og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender. 4) Beregnet som opsparing og modtagne nettokapitaloverførsler minus forbrug af fast realkapital (-). 5) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 6) Bruttoopsparing divideret med disponibel bruttoindkomst samt nettostigning i krav vedrørende pensionskassereserver. S 29

115 FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta (Milliarder euro, medmindre andet er angivet, transaktioner i løbet af måneden og udeståender ultimo; nominelle værdier) I alt i euro 1) Residenter i euroområdet Udeståender Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Udeståender I euro Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Udeståender I alle valutaer Årlige vækstrater Sæsonkorrigerede 2) Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Nettoudstedelser 6-måneders vækstrater I alt 25 Mar ,7 821,5 17,7 8.87,9 727,3 44,7 9.71,5 773,3 55, 7,4 36,4 7,6 Apr ,8 861,7 56, ,8 814,6 84, ,8 861,1 11,1 7,8 85,8 8,6 Maj 1.447,4 899, 65, ,6 844, 6,9 9.99,6 883,7 65,5 7,4 35,7 7,9 Juni 1.641, 1.26,9 193,7 9.77,6 92,8 125,5 1.5,2 952,5 135,1 8,1 138,3 9,2 Juli 1.618,2 818,5-23, 9.8,5 762,7 2,8 1.56,5 84,1 5,9 7,6 2,9 8,1 Aug ,6 757,8 3,7 9.73,2 75,2-11,1 1.58,3 744,4-2,7 7,4 35,2 7, Sep ,7 893,6 1,6 9.19,5 786,8 37, ,7 828, 46,4 7,4 45,8 7,2 Okt ,2 797,4 14, ,6 744, 36, ,6 79,6 53,1 7,5 51,7 6,4 Nov ,3 81,5 79,8 9.26,3 734,4 62, ,9 779,4 76,7 7,6 77,5 7,2 Dec ,6 87,4 13, ,6 794,2-23, ,1 838, -24,7 7,6 77,1 5,9 26 Jan. 1.88,9 974,8 55, ,6 93,4 84,9 1.32,1 982,9 11,6 7,6 63,7 7,1 Feb ,1 91,3 11, ,8 844,4 78, ,7 898,1 9,9 7,3 54, 7,5 Mar ,5 1.5,3 152, ,8 934,9 79, ,2 993,4 95,4 7,6 78,1 8,1 Langfristede 25 Mar ,9 24,2 75, ,7 164,6 5, ,3 185, 58,4 8,2 48,4 8,7 Apr ,7 186, 52,9 8.35,5 166,9 58, ,3 184,7 7,1 8,4 65,9 9,4 Maj 9.495,5 182,9 7,2 8.96,1 153,3 6, ,9 168,7 67,2 8, 4,3 8,7 Juni 9.679,4 36,3 183, ,9 238,8 147,1 9.93,2 261,3 157,1 8,9 144,8 1,6 Juli 9.678,8 16,1 -, , 131,4-7, 9.89,6 146,1-2,4 8,4-2,7 8,8 Aug ,5 86,9-4, ,9 63,8-16,8 9.87,1 77,3-9,3 8,1 22, 7,4 Sep ,5 188,5 68, ,1 143,8 43, ,4 163,2 55,2 8, 48,1 7,4 Okt ,1 166,4 32, ,6 137,4 18, ,8 159,3 31,6 8, 41,7 6,7 Nov ,4 168,3 83, ,6 131,9 65, ,3 152,6 8,4 8,2 83,2 7,7 Dec. 9.93,2 178,1 41, ,7 146,9 25,4 9.34, 165,7 27,6 8,3 75,8 6, 26 Jan ,6 199, 48, ,4 176,6 44, ,6 198,6 57,1 8,1 59, 7,4 Feb. 1.29,6 28,8 82, ,9 17,2 59, ,2 195,8 72,1 7,6 39,7 7,8 Mar ,3 244,5 99, ,6 192,8 71, ,1 218,3 8, 7,8 7,4 8,3 15. Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet (Milliarder euro) Bruttoudstedelser i alt (højre akse) Udestående i alt (venstre akse) Udestående i euro (venstre akse) Kilder: og BIS (for udstedelser fra residenter uden for euroområdet) ) Samlet udstedelse af eurodenominerede værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i og uden for euroområdet. 2) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. 6-måneders vækstraterne er beregnet på årsbasis. 1 S 3

116 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, transaktioner i løbet af måneden og udeståender ultimo; nominelle værdier) 1. Udeståender og bruttoudstedelser I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Udeståender Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Bruttoudstedelser Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt kvt kvt Dec Jan Feb Mar Kortfristede kvt kvt Dec Jan Feb Mar Langfristede 1) kvt kvt Dec Jan Feb Mar Heraf langfristede til fast rente kvt kvt Dec Jan Feb Mar Heraf langfristede til variabel rente kvt kvt Dec Jan Feb Mar Kilde: 1) Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente består af nulkuponobligationer og værdiændringer. S 31

117 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; transaktioner i løbet af perioden; nominelle værdier) 2. Nettoudstedelser I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-sæsonkorrigerede Ikke-MFIer MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Sæsonkorrigerede Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt ,5 35,4 75,2 8,2 197,3 31,5 666,4 353,1 73,3 7,9 2,4 31, ,4 315,4 177,3 21,1 172,1 32,3 72,2 317,9 173,7 21,2 174,9 32, kvt. 31,6 117,8 69,1 8,8 99,2 6,5 259,8 122,2 62, 4,9 64,6 6, ,5 38,3 12,4 -,8-4,8 4,5 83,9 49,8 18,5 1, 8,3 6, ,1 44,7 81,2 -,6-32,6 12,4 26,3 73,8 62,6 5, 52,9 12, kvt. 288, 158,1 43,8 12,7 66,6 6,9 195,7 112,2 65,3 9,4 3,1 5,7 25 Dec. -24,7-18,6 46,8-7,5-48,1 2,7 77,1 18,8 29,1,1 24,8 4,4 26 Jan. 11,6 5,,5 5,2 43,4 2,5 63,7 37,5 13,4 2,5 8,5 1,8 Feb. 9,9 53,8 26, 3,3 3,7 4,1 54, 36,3 29,5 3,3-18,8 3,6 Mar. 95,4 54,3 17,2 4,2 19,4,3 78,1 38,4 22,4 3,6 13,4,4 Langfristede ,1 297,8 73,8 11,8 22, 29,7 618,2 298,8 72, 11,6 25,8 3, 25 79,3 292,8 177,7 21,6 184,6 32,6 711,4 294,4 174,2 21,5 188,5 32, kvt. 294,4 112,6 69,4 8,7 97,1 6,6 25,9 11,7 62, 3,5 68,4 6, ,6 28,1 12,8 5,8-7,6 4,5 67,4 29,1 18,9 7,7 5,5 6, ,6 4,5 81,4 8,2-3,4 12,8 2,8 69,3 62,9 7,2 48,7 12, kvt. 29,1 1,5 43,6 4,6 53,5 6,9 169,1 71,8 65,3 9,1 17,4 5,4 25 Dec. 27,6-3,1 46,7 1,9-2,9 2,9 75,8 18,4 29, 2,6 2,9 4,9 26 Jan. 57,1 28,1,7 -,2 25,9 2,6 59, 34,5 13,5 2,6 6,5 1,8 Feb. 72,1 36,5 25,6 3, 2,9 4, 39,7 17,7 29,3 5,1-16,2 3,7 Mar. 8, 35,9 17,3 1,8 24,6,3 7,4 19,6 22,5 1,4 27,1 -,1 16. Nettoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, sæsonkorrigerede og ikke-sæsonkorrigerede (Milliarder euro, transaktioner i løbet af måneden; nominelle værdier) 15 Nettoudstedelser Nettoudstedelser, sæsonkorrigerede Kilde:. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt S 32

118 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.3 Vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Ændring i pct.) Årlige vækstrater (ikke sæsonkorrigerede) 6-måneders sæsonkorrrigerede vækstrater I alt MFIer Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer Ikke-MFIer Offentlig forvaltning (inkl. eurosystemet) (inkl. eurosystemet) og service Ikkemonetære Ikkefinansielle Statslig forvaltning Øvrig Ikkemonetære Ikkefinansielle Statslig forvaltning Øvrig finansielle selskaber og service offentlig sektor finansielle selskaber og service offentlig sektor selskaber selskaber I alt 25 Mar. 7,4 9,7 14,7 4,3 4,5 11,9 7,6 9,7 2,4 3,6 4,1 13,7 Apr. 7,8 9,9 15,9 5,4 4,7 12,7 8,6 1,4 19,6 5,9 5,2 15,6 Maj 7,4 9,3 18,4 4,7 4,2 11,7 7,9 9,8 19,6 5,2 4,6 1,4 Juni 8,1 1,5 2, 3, 4,6 11,3 9,2 1,6 26,9 5,1 5,5 11,8 Juli 7,6 1, 18,8 1,5 4,3 12,9 8,1 1,6 22,3 2,6 4,1 9,8 Aug. 7,4 1, 18,8 2,2 3,7 12,1 7, 9,8 21,7 1,8 2,7 8,7 Sep. 7,4 9,4 21,2 2,8 3,8 11,7 7,2 9,1 22,2 2, 3,5 9,7 Okt. 7,5 9,4 21,5 4, 3,6 12,1 6,4 8,5 23,5 2,1 2,1 8,8 Nov. 7,6 9,4 21,1 3, 4, 12,3 7,2 8,9 22,5,9 3,5 14,2 Dec. 7,6 8,4 23,8 3,6 4,2 12,9 5,9 6,3 2,5 2, 2,9 14,2 26 Jan. 7,6 9,1 24,3 3,5 3,7 11,3 7,1 7,6 26,2 4,4 3,2 12,8 Feb. 7,3 8,9 26,9 3,2 2,7 11,9 7,5 7,9 32,3 4,6 2,6 15, Mar. 7,6 9,2 27,1 3,3 3, 11,6 8,1 9,4 32,4 4,7 2,6 13,5 Langfristede 25 Mar. 8,2 1, 14,5 4,6 5,8 11,5 8,7 1,2 2,2 2,7 5,8 14,3 Apr. 8,4 9,7 15,7 6,1 6, 12,6 9,4 1, 19,2 3, 7,5 16,2 Maj 8, 9,1 18,2 4,8 5,4 11,7 8,7 9,7 19,4 1,8 6,5 11,3 Juni 8,9 1,9 19,9 4,3 5,7 11,4 1,6 12,2 27,1 2,7 7,2 11,6 Juli 8,4 1,3 18,6 2,6 5,4 13,2 8,8 1,8 22,5 2,7 5,3 1,4 Aug. 8,1 1, 18,8 3,4 4,8 12,3 7,4 9,3 22,3 4,3 3,4 9,2 Sep. 8, 9,3 21,3 3,6 4,8 12,2 7,4 8,4 22,5 4,5 3,9 1,1 Okt. 8, 9,2 21,6 4,2 4,7 12,5 6,7 8,4 24,1 5,4 2,1 8,9 Nov. 8,2 9,3 21,2 3,5 5,1 12,9 7,7 8,8 22,9 5,3 3,6 14,6 Dec. 8,3 8,9 24,1 4,3 4,9 13,3 6, 5,6 2,9 5,9 2,8 15,1 26 Jan. 8,1 9,1 24,6 5, 4,2 11,8 7,4 7,5 26,6 7,3 3,1 13,3 Feb. 7,6 8,5 27,3 6, 3, 12,6 7,8 7,7 32,5 7,7 2,5 15,9 Mar. 7,8 8,2 27,5 5,4 3,6 12,1 8,3 8,1 32,8 6,4 3,4 14,1 17. Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Årlig ændring i pct.) 35 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af vækstrater. 6-måneders vækstraterne er beregnet på årsbasis. S 33

119 4.3 Årlige vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (forts.) (Ændring i pct.) Langfristede til fast rente Langfristede til variabel rente I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-MFIer MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alle valutaer tilsammen 24 5,1 3,1 6,5 3,3 5,8 14,7 16,2 18,5 27,1 8,6,3 26,4 25 4,7 3,1 5,7,3 5,5 15, 19,4 18,3 35,8 22,4 9,9 4, kvt. 4,7 2,5 6, 1,2 5,8 14,8 19,4 18,9 35, 26,5 8,5 3, ,5 3, 6,4,6 5, 15,6 2,7 19,7 38,8 17,5 11,5 1, ,7 3,9 6,4,4 4,8 15,9 19,1 15,3 43,9 19,2 11,8 1, kvt. 4,4 4,5 8,9,8 3,6 15,6 18,7 13,8 48,8 23,9 7,9 1,1 25 Okt. 4,7 4,1 6,8 1,1 4,7 15,4 18,7 15,2 43, 17,7 11,7 2,3 Nov. 4,9 4,3 5,1 -,1 5,1 16,5 18,5 14,8 44,2 19,2 1,5,9 Dec. 4,7 3,7 8,1,3 4,7 16,8 19,1 14,8 45,6 22,9 9,7 1,5 26 Jan. 4,6 4,9 8,1,4 3,9 14,9 19, 14,5 47,1 23,7 8,7 1,1 Feb. 4, 4,5 9,6 1,4 2,7 16,2 18,7 13,4 51, 24,6 7,7, Mar. 4,5 4,8 1,,7 3,6 14,5 17,6 12,1 51,2 24,3 5, 3,2 I euro 24 4,8 1,3 1,5 2, 5,9 14,7 15,6 17,8 27,2 8,9,2 25,3 25 4,3,9 9,2 -,2 5,4 15,3 18,8 17,2 35,2 22,4 1,3 5, kvt. 4,4,3 1,1,8 5,8 15,1 18,9 18, 35,1 24,6 8,9 3, ,1 1, 1,,3 4,9 16, 2,5 18,9 38,3 18,3 12,1 2, ,2 1,9 8,6,5 4,7 16,2 18,3 13,9 41,6 2,7 12,3 2, kvt. 3,8 2,7 9,1,7 3,5 16,1 17,9 12,3 46,1 25,8 8,3 1,1 25 Okt. 4,3 2,1 9,5 1,3 4,5 15,7 18, 14, 4,5 19,1 12,2 2,5 Nov. 4,4 2,2 7,1 -,1 5,1 16,9 17,7 13,2 41,8 2,9 11, 1, Dec. 4,2 1,8 9,,4 4,5 17,2 18,3 13,3 43,3 24,4 1,2 1,7 26 Jan. 4,1 3,1 8,6,1 3,9 15,4 18,2 13,1 44,6 25,5 9,1 1,3 Feb. 3,4 2,7 9,7 1,3 2,6 16,7 17,9 11,9 47,9 26,6 8,1 -,2 Mar. 3,9 3,1 8,8,7 3,5 15,1 16,8 1,7 48,1 26,2 5,1 3, 18. Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Årlig ændring i pct.) 6 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se tekniske noter for beregning af vækstrater. -2 S 34

120 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; kursværdi) 1. Udeståender og årlige vækstrater (Udeståender ultimo) I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber I alt Indeks dec. 1 = 1 Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) Mar ,5 11,8 1,5 571,9 2,2 357,7 3, ,9 1,2 Apr ,5 11,9 1, 579,4 2,3 363,7 1,3 2.85,4,7 Maj 3.687,9 11,9 1, 568,1 2,4 353, 1, ,8,7 Juni 3.79,1 12, 1, 582,5 2,7 364,4 1, ,2,6 Juli 3.679,8 12,1,9 562,3 1,8 356,2 1, ,3,6 Aug ,2 12,,9 562,5 1,4 355,3 1,6 2.73,4,6 Sep. 3.77,9 12,1,9 579,6 1,3 364,2 2, ,1,7 Okt ,6 12,2,9 598, 1,2 374,6 2, 2.815,,7 Nov. 3.96,5 12,5 1,2 623,9 2,8 388,6, ,1,9 Dec. 4.33,8 12,6 1,2 643,7 2,9 47,7 1, ,4,8 25 Jan , 12,6 1,1 662,6 2,9 414,2,9 3.61,3,8 Feb ,5 12,6 1,1 681,1 2,6 434,1 1, 3.139,2,8 Mar ,4 12,7,9 677,7 2,3 424, 1, 3.14,7,6 Apr. 4.94,7 12,9 1, 656, 2,1 49,4 2,2 3.29,3,5 Maj 4.272,7 12,9 1, 678,1 2,1 424, 2,2 3.17,5,6 Juni 4.381,7 13,1 1,1 698, 2,4 441,5 3, 3.242,1,6 Juli 4.631,7 13,1 1,1 727,9 2,3 466,7 2, ,1,6 Aug. 4.66,4 13,2 1,1 723,4 3, 457,1 2, ,9,5 Sep ,7 13,3 1,2 764,1 3,2 483,7 2, ,9,5 Okt ,9 13,4 1,2 752,4 3,2 48,5 3, ,1,6 Nov ,5 13,7 1,2 89,2 1,3 513,6 3, ,8,9 Dec. 5.56,8 13,8 1,2 836,4,8 54,8 3, ,6 1, 26 Jan ,7 13,9 1,3 884,8 1,2 535,8 3, ,1 1, Feb ,8 13,9 1,2 938,8 1,2 561,8 3, ,2,9 Mar. 5.63,4 14, 1,2 962,3 1,8 579,1 3,5 4.89,,7 19. Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (Ændring i pct. år/år) 5, MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, -1, Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. -1, S 35

121 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro; kursværdi) 2. Transaktioner i løbet af måneden I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Indfrielser Indfrielser Indfrielser Indfrielser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Mar. 12, 1,1 1,9 1,5, 1,5,,1 -,1 1,5 1, 9,5 Apr. 6,5 1,3 5,2 3,1,1 3,1,6,1,5 2,8 1,2 1,6 Maj 3,3 3,7 -,4,3,,3,,, 3, 3,6 -,6 Juni 3,9 2,2 1,7,7 1,6 -,9,3,,2 2,9,6 2,4 Juli 6,4 3,8 2,6,4,,4 2,2, 2,2 3,9 3,8,1 Aug. 2, 3,1-1,1,1 2,2-2,1,,, 1,9 1,,9 Sep. 4,9 2,2 2,8,1,9 -,8,,, 4,8 1,3 3,5 Okt. 3,3,7 2,6,1,,1,,, 3,2,7 2,5 Nov. 15,3 3,6 11,7 12,8,3 12,5,1,,1 2,4 3,3 -,9 Dec. 5,7 2,2 3,5 1,2, 1,2,4,1,3 4,1 2,1 2, 25 Jan. 1,1 1,2,,1,,1,2,,2,9 1,2 -,3 Feb. 4, 1,3 2,7,1,,1,2,1,1 3,7 1,2 2,5 Mar. 5, 1,8 3,2,9,8,1,1,1, 4,,8 3,2 Apr. 1,4 2,3 8,1 2,5, 2,5 5,8, 5,7 2,1 2,3 -,2 Maj 3,9 2,9 1,,,,,2,2, 3,7 2,7 1, Juni 12,1 4,9 7,2 1,9 1,,9 4,1,7 3,3 6,2 3,2 3, Juli 7,4 6,6,8 2,4 2,9 -,4,5,,5 4,4 3,7,7 Aug. 2,9 2,2,7 2,5, 2,5,,2 -,1,4 2, -1,6 Sep. 8,2 2,2 5,9,4,,4 1,1, 1,1 6,6 2,2 4,4 Okt. 8,3 1,6 6,7,,1 -,1 2,7, 2,7 5,6 1,4 4,2 Nov. 17, 3,8 13,2 2,1, 2,1,5,,5 14,4 3,8 1,6 Dec. 1,8 7,3 3,5 1,3 4,3-3, 1,9,4 1,5 7,6 2,6 5, 26 Jan. 4,8,8 4,1 3,3, 3,3,2,,2 1,3,7,6 Feb. 1,7 1,7,,3,1,2,,, 1,3 1,6 -,3 Mar. 9,1 5,4 3,7 5,7, 5,7,1,,1 3,3 5,4-2,1 2. Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor (Milliarder euro; transaktioner i løbet af måneden; kursværdi) 4 Ikke-finansielle selskaber MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. S 36

122 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 1. Indlånsrenter (nyindlån) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På På anfordring Tidsindskud med en løbetid på Med 1) 1) 2) opsigelsesvarsel Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Op til 3 måneder Over 3 måneder anfordring 1) Tidsindskud med en løbetid på Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Apr.,74 2,1 2,9 2,32 1,95 2,45,95 2,1 2,23 2,92 2, Maj,75 1,94 2,1 2,2 1,97 2,43,95 2,1 2,12 3,31 2, Juni,69 1,95 2,21 2,2 2,17 2,38,91 2,1 2,5 3,57 2, Juli,68 1,94 2,1 2,19 2,15 2,34,94 2,2 2,21 3,11 2, Aug.,69 1,95 2,7 2,32 2,3 2,31,96 2,2 2,22 2,9 2,1 Sep.,69 1,97 2,5 2,4 2,2 2,29,96 2,4 2,23 2,97 2,4 Okt.,69 1,98 2,28 2,16 1,96 2,27,97 2,4 2,58 3,44 2,2 Nov.,7 2,2 2,34 2,18 1,99 2,27,99 2,8 2,18 3,44 2,3 Dec.,71 2,15 2,25 2,21 1,98 2,3 1,1 2,25 2,48 3,53 2,22 26 Jan.,73 2,21 2,47 2,56 1,99 2,32 1,4 2,27 2,4 3,52 2,25 Feb.,74 2,24 2,52 2,36 1,99 2,34 1,7 2,31 2,67 3,37 2,26 Mar.,76 2,37 2,6 2,45 1,98 2,37 1,14 2,48 2,93 3,27 2,44 2. Renter for udlån til husholdninger (nyudlån) Kasse- Forbrugerkredit Udlån til boligkøb Andet udlån Med Årligt kre- ditter 1) rentebindingsperiode med rentebindingsperiode Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Med rentebindingsperiode Årligt Over 5 år gebyr gebyr i pct. 3) Variabel Over 1 år Over 5 år Over 1 år rente og og op og op i pct. 3) op til 1 år til 5 år til 1 år Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Apr. 9,62 6,6 6,64 8,19 7,81 3,4 3,89 4,36 4,28 3,95 3,97 4,71 4,62 Maj 9,64 6,96 6,56 8, 7,82 3,38 3,85 4,28 4,2 3,93 3,86 4,67 4,6 Juni 9,61 6,62 6,5 7,9 7,72 3,32 3,76 4,13 4,9 3,89 3,84 4,59 4,49 Juli 9,52 6,67 6,61 7,96 7,8 3,33 3,7 4,6 4,5 3,87 3,89 4,54 4,29 Aug. 9,58 6,99 6,7 8,1 7,99 3,32 3,72 4, 3,99 3,89 3,8 4,59 4,41 Sep. 9,61 7,4 6,43 7,94 7,84 3,31 3,69 3,98 3,96 3,82 3,85 4,51 4,25 Okt. 9,65 6,82 6,36 7,99 7,74 3,33 3,67 3,99 3,95 3,82 3,88 4,5 4,28 Nov. 9,7 6,74 6,33 7,84 7,61 3,38 3,69 3,97 3,96 3,85 4, 4,29 4,33 Dec. 9,67 6,75 6,36 7,42 7,45 3,49 3,84 4,3 4,1 3,98 4,6 4,57 4,37 26 Jan. 9,81 6,94 6,5 8,12 7,87 3,61 3,91 4,14 4,6 4,9 4,15 4,59 4,34 Feb. 9,61 6,95 6,5 8,1 7,77 3,65 3,97 4,16 4,8 4,8 4,24 4,63 4,33 Mar. 9,9 6,79 6,28 7,89 7,65 3,73 4, 4,23 4,1 4,15 4,33 4,72 4,5 3. Renter for udlån til ikke-finansielle selskaber (nyudlån) Kassekreditter 1) Variabel rente og op til 1 år Andet udlån op til 1 mio. euro med rentebindingsperiode Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Variabel rente og op til 1 år Andet udlån over 1 mio. euro med rentebindingsperiode Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Apr. 5,22 3,88 4,51 4,34 3, 3,53 3,99 Maj 5,14 3,91 4,45 4,24 2,99 3,6 3,8 Juni 5,12 3,87 4,45 4,14 2,92 3,44 3,88 Juli 5,12 3,86 4,4 4,11 2,96 3,57 3,77 Aug. 5,4 3,91 4,45 4,13 2,87 3,52 3,81 Sep. 5,14 3,81 4,36 4,3 2,9 3,39 3,87 Okt. 5,1 3,88 4,43 4,1 2,88 3,58 3,8 Nov. 5,9 3,91 4,44 3,99 3,8 3,58 3,98 Dec. 5,12 3,98 4,5 4,1 3,22 3,57 3,94 26 Jan. 5,23 4,7 4,59 4,13 3,18 3,72 3,98 Feb. 5,29 4,12 4,69 4,17 3,24 4,34 4, Mar. 5,3 4,23 4,59 4,16 3,5 3,84 4,18 Kilde:. 1) Nye forretninger og udeståender er sammenfaldende for denne kategori. Ultimo perioden. 2) Husholdninger og ikke-finansielle selskaber er sammenlagt og anført under husholdninger, idet udeståender for ikke-finansielle selskaber er ubetydelige i forhold til udeståender for husholdninger i alle eurolande under ét. 3) Årligt gebyr i pct. dækker de samlede låneomkostninger. De samlede låneomkostninger består af en rentekomponent og en gebyrkomponent, der dækker fx gebyrer for forespørgsler, administration, udarbejdelse af dokumenter eller garantier. S 37

123 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 4. Indlånsrenter (udeståender) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På Tidsindskud med en løbetid på Med opsigelsesvarsel 1)2) På anfordring 1) anfordring 1) Op til 2 år Over 2 år Op til Over 3 måneder 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på Op til 2 år Over 2 år Apr.,74 1,93 3,22 1,95 2,45,95 2,1 3,57 1,99 Maj,75 1,92 3,19 1,97 2,43,95 2,11 3,51 2, Juni,69 1,92 3,22 2,17 2,38,91 2,1 3,55 2,1 Juli,68 1,91 3,18 2,15 2,34,94 2,11 3,5 1,98 Aug.,69 1,92 3,18 2,3 2,31,96 2,1 3,52 2, Sep.,69 1,91 3,19 2,2 2,29,96 2,11 3,5 2,1 Okt.,69 1,93 3,17 1,96 2,27,97 2,12 3,45 2,3 Nov.,7 1,96 3,15 1,99 2,27,99 2,16 3,43 2,6 Dec.,71 2,1 3,15 1,98 2,3 1,1 2,3 3,41 2,16 26 Jan.,73 2,5 3,1 1,99 2,32 1,4 2,32 3,48 2,21 Feb.,74 2,9 3,21 1,99 2,34 1,7 2,38 3,36 2,27 Mar.,76 2,16 3, 1,98 2,37 1,14 2,48 3,34 2,38 5. Udlånsrenter (udeståender) Udlån til husholdninger Udlån til ikke-finansielle selskaber Udlån til boligkøb, med løbetid Forbrugerkredit og andet udlån, med løbetid Andet udlån, med løbetid Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Apr. 4,69 4,38 4,74 8,2 6,94 5,76 4,34 3,86 4,37 Maj 4,63 4,36 4,71 8, 6,87 5,74 4,33 3,85 4,35 Juni 4,62 4,33 4,67 7,92 6,93 5,72 4,32 3,85 4,35 Juli 4,57 4,29 4,63 7,89 6,86 5,7 4,3 3,82 4,29 Aug. 4,54 4,24 4,6 7,96 6,86 5,73 4,25 3,8 4,28 Sep. 4,51 4,23 4,59 7,94 6,85 5,71 4,25 3,78 4,26 Okt. 4,49 4,19 4,58 7,95 6,8 5,7 4,24 3,77 4,25 Nov. 4,51 4,17 4,53 7,88 6,77 5,7 4,29 3,79 4,25 Dec. 4,54 4,14 4,52 7,93 6,77 5,67 4,35 3,84 4,24 26 Jan. 4,63 4,14 4,5 7,99 6,78 5,66 4,42 3,88 4,26 Feb. 4,61 4,16 4,54 7,97 6,79 5,69 4,49 3,95 4,31 Mar. 4,6 4,15 4,52 8,6 6,8 5,73 4,53 3,98 4, Nye tidsindskud (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 22. Nyudlån til variabel rente og 1 års rentebindingsperiode (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 4,5 Fra husholdninger, op til 1 år Fra ikke-finansielle selskaber, op til 1 år Fra husholdninger, over 2 år Fra ikke-finansielle selskaber, over 2 år 4,5 8, Til husholdninger til forbrug Til husholdninger til boligkøb Til ikke-finansielle selskaber, op til 1 mio. euro Til ikke-finansielle selskaber, over 1 mio. euro 8, 4, 4, 7, 7, 3,5 3,5 6, 6, 3, 3, 5, 5, 2,5 2,5 4, 4, 2, 2, 3, 3, 1,5 Kilde: ,5 2, , S 38

124 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.6 Pengemarkedsrenter (Pct. p.a. periodegennemsnit) Euroområdet 1) USA Japan Dag-til-dag (Eonia) 1-måned (Euribor) 3-måneder (Euribor) 6-måneder (Euribor) 12-måneder (Euribor) 3-måneder (Libor) 3-måneder (Libor) ,32 2,35 2,33 2,31 2,34 1,22,6 24 2,5 2,8 2,11 2,15 2,27 1,62,5 25 2,9 2,14 2,18 2,23 2,33 3,56, kvt. 2,6 2,11 2,14 2,19 2,32 2,84, ,7 2,1 2,12 2,14 2,19 3,28, ,8 2,11 2,13 2,15 2,2 3,77, ,14 2,25 2,34 2,46 2,63 4,34, kvt. 2,4 2,5 2,61 2,75 2,95 4,76,8 25 Maj 2,7 2,1 2,13 2,14 2,19 3,27,5 Juni 2,6 2,1 2,11 2,11 2,1 3,43,5 Juli 2,7 2,11 2,12 2,13 2,17 3,61,6 Aug. 2,6 2,11 2,13 2,16 2,22 3,8,6 Sep. 2,9 2,12 2,14 2,17 2,22 3,91,6 Okt. 2,7 2,12 2,2 2,27 2,41 4,17,6 Nov. 2,9 2,22 2,36 2,5 2,68 4,35,6 Dec. 2,28 2,41 2,47 2,6 2,78 4,49,7 26 Jan. 2,33 2,39 2,51 2,65 2,83 4,6,7 Feb. 2,35 2,46 2,6 2,72 2,91 4,76,7 Mar. 2,52 2,63 2,72 2,87 3,11 4,92,1 Apr. 2,63 2,65 2,79 2,96 3,22 5,7,11 Maj 2,58 2,69 2,89 3,6 3,31 5,18, Pengemarkedsrenter i euroområdet (Måned/måned; i pct. p.a.) måneders pengemarkedsrenter (Måned/måned; i pct. p.a.) 9, 1 måneds rente 3 måneders rente 12 måneders rente 9, 9, Euroområdet Japan USA 9, 8, 8, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,, Kilde:. 1) Før januar 1999 blev syntetiske renter for euroområdet beregnet på grundlag af BNP-vægtede nationale kurser. Se også "Generelle bemærkninger"., S 39

125 4.7 Statsobligationsrenter (Pct. p.a.; periodegennemsnit) Euroområdet 1) USA Japan 2 år 3 år 5 år 7 år 1 år 1 år 1 år ,49 2,74 3,32 3,74 4,16 4,, ,47 2,77 3,29 3,7 4,14 4,26 1,5 25 2,38 2,55 2,85 3,14 3,44 4,28 1, kvt. 2,45 2,66 2,99 3,36 3,67 4,3 1, ,21 2,4 2,73 3,7 3,41 4,16 1, ,21 2,36 2,65 2,94 3,26 4,21 1, ,66 2,79 3,1 3,18 3,42 4,48 1, kvt. 3,2 3,11 3,28 3,39 3,56 4,57 1,58 25 Maj 2,22 2,41 2,74 3,5 3,41 4,14 1,27 Juni 2,7 2,24 2,58 2,93 3,25 4, 1,24 Juli 2,19 2,34 2,66 2,99 3,32 4,16 1,26 Aug. 2,24 2,4 2,7 2,99 3,32 4,26 1,43 Sep. 2,21 2,34 2,6 2,84 3,16 4,19 1,38 Okt. 2,45 2,61 2,85 3,5 3,32 4,45 1,54 Nov. 2,73 2,86 3,1 3,28 3,53 4,53 1,52 Dec. 2,8 2,88 3,7 3,21 3,41 4,46 1,54 26 Jan. 2,86 2,94 3,1 3,21 3,39 4,41 1,47 Feb. 2,97 3,7 3,26 3,37 3,55 4,56 1,57 Mar. 3,22 3,3 3,47 3,57 3,73 4,72 1,7 Apr. 3,37 3,49 3,71 3,83 4,1 4,99 1,91 Maj 3,38 3,52 3,74 3,89 4,6 5,1 1, Statsobligationsrenter i euroområdet (Måned/måned; pct. p.a.) års statsobligationsrente (Måned/måned; pct. p.a.) 1, 2 års rente 5 års rente 7 års rente 1, 1, Euroområdet USA Japan 1, 9, 9, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,,, Kilde:. 1) Indtil december 1998 er renten for euroområdet beregnet på grundlag af harmoniserede nationale BNP-vægtede statsobligationsrenter. Derefter er vægtene de nominelle udestående statsobligationer for hver løbetid. S 4

126 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.8 Aktieindeks (Indeksniveauer i point; periodegennemsnit) Dow Jones Euro Stoxx-indeks USA Japan Benchmark Vigtigste industrisektorer i økonomien Broad 5 Råvarer Tjenesteydelser til forbrugere Forbrugsgoder Olie og gas Finansiel Industri Teknologi Offentlige værker Telekommunikation Sundhed Standard & Poor's 5 Nikkei , ,7 212,5 144,9 193,8 259,5 199,3 213,5 275,2 21,7 337,5 34,5 964, , ,1 2.84,8 251,4 163,4 219,9 3,5 238,2 258,6 298,3 266,3 399,2 395, , , ,8 3.28,6 37, 181,3 245,1 378,6 287,7 37,3 297,2 334,1 433,1 457, 1.27, , kvt. 276,2 3.25,3 29,4 177, 227,9 335,8 269, 29,9 274,8 39,6 446,5 427, 1.191, , ,1 3.63,7 291,1 177,7 232,4 354,5 271,2 291,7 284,8 321,7 423, 455, , , ,4 3.38, 311,9 185, 256,7 411,3 293,4 318,6 33,8 346, 439,7 466, , , , ,1 334, 185,5 262,8 411,8 316,8 327,6 325, 358,6 423,4 478, , , kvt. 347, ,4 373,1 199,2 286,5 423,6 358,4 379,7 354,5 413,3 415,8 522, , ,8 25 Maj 276,1 3.23,5 285,7 175,4 228,7 344,1 267,1 285,2 283,8 319,4 421,3 46, , ,4 Juni 288, ,7 297,7 181, 24,4 373,4 277,4 32, 31,5 331,2 421,7 462,8 1.22, ,8 Juli 298, ,1 32, 184,9 249,5 398,3 288,2 313,8 38,6 336,8 437,5 463,4 1.22, ,9 Aug. 33,1 3.33,3 311,5 185,7 257,1 45,8 293,4 318,9 297,6 343,9 444,7 473, 1.224, , Sep. 38, ,8 321,7 184,4 263, 429,3 298,5 322,9 35,7 357, 436,5 462, , ,6 Okt. 36,8 3.34,1 322,4 182,4 26,6 45,3 32,6 317,3 312,4 347,7 434, 466, , ,9 Nov. 312,7 3.44,9 33,8 183,2 259,3 411,2 316,4 322,3 322,9 354, 418,2 471, , , Dec. 325,7 3.55,1 348,4 19,8 268,4 418,5 33,8 342,7 339,2 373,5 418,5 496, , , 26 Jan. 335, ,9 356,5 196,1 276,1 429,6 34,6 361,4 344,6 391,3 414,6 519, , ,4 Feb. 349, 3.743,8 375,9 198, 288,5 424,3 361,7 383,9 351,7 417,8 49,1 513, , ,6 Mar. 358, 3.814,9 386,5 23,1 294,9 417,4 372,5 393,6 366,3 43,4 422,7 532, , ,2 Apr. 362, ,6 399, 24,8 299,9 433,6 372,9 44, 381,1 429,3 415,8 545,4 1.31, , Maj 351, ,8 392,2 2,9 287,9 415,8 362,7 394,5 358,9 42,4 41, 542, , ,7 27. Dow Jones Euro Stoxx Broad, Standard & Poor's 5 og Nikkei 225 (Januar 1994=1; månedsgennemsnit) 35 Dow Jones Euro STOXX Broad Standard & Poor s 5 Nikkei Kilde:. S 41

127 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 1. Harmoniseret forbrugerprisindeks I alt I alt (s.a., ændring i pct. i forhold til perioden før) Indeks 25 = 1 I alt Forarbejdede fødevarer I alt I alt ekskl. Varer Tjenesteydelser uforarbejde fødevarer og energi Uforarbejdede fødevarer Industrivarer ekskl. energi Energi (n.s.a.) Tjenesteydelser I pct. af det samlede 1) 1, 1, 83,4 59,2 4,8 1, 11,8 7,4 3,7 9,2 4, ,9 2,2 2,5 1,7 3, ,8 2,1 2, 1,8 2, ,9 2,1 2,1 1,8 2, , 2,2 1,5 2,1 2, kvt. 98,8 2, 1,7 1,8 2,4,4,7,5,,3, ,9 2, 1,5 1,8 2,3,7,3,3,1 4,5, ,3 2,3 1,4 2,4 2,2,8,6,, 5,6, , 2,3 1,5 2,4 2,1,4,7,6,2,4, kvt. 11, 2,3 1,4 2,6 1,9,4,5,6,1 1,3,4 25 Dec.. 11,1 2,2 1,4 2,4 2,1,1,2,5, -,7,1 26 Jan. 1,7 2,4 1,3 2,7 2,,3,1,1, 2,4,1 Feb. 1,9 2,3 1,3 2,6 2,,2,1,3,,4,2 Mar. 11,5 2,2 1,4 2,4 1,9,1,3 -,4,1,5,1 Apr.. 12,2 2,4 1,6 2,6 2,2,4,,2,1 2,8,2 Maj 2). 2, Varer Tjenesteydelser Fødevarer (inkl. alkohol og tobak) Industriprodukter Bolig Transport Kommunikation I alt Forarbejdedarbejdedprodukter Ufor- I alt Industri- Energi Husleje fødevarer fødevarer ekskl. energi Fritid Diverse I pct. af det 19,3 11,8 7,4 39,9 3,7 9,2 1,3 6,3 6,4 2,9 14,5 6,6 samlede 1) ,1 3,1 3,1 1, 1,5 -,6 2,4 2, 3,2 -,3 4,2 3,4 23 2,8 3,3 2,1 1,2,8 3, 2,4 2, 2,9 -,6 2,7 3,4 24 2,3 3,4,6 1,6,8 4,5 2,4 1,9 2,8-2, 2,4 5,1 25 1,6 2,,8 2,4,3 1,1 2,6 2, 2,7-2,2 2,3 3, kvt. 1,6 2,4,5 1,9,3 7,6 2,6 2,1 3,1-1,9 2,4 3, ,2 1,6,8 2,1,3 8,8 2,7 2,1 2,4-2, 2,3 3, ,4 1,8,8 2,8,1 12,7 2,5 2,1 2,6-2,2 2,3 3, ,9 2,2 1,4 2,7,4 11,1 2,5 1,9 2,7-2,7 2,3 2, kvt. 1,8 2, 1,4 3,,3 12,2 2,5 2, 2,4-3,3 2,2 2,3 25 Nov.. 2,2 2,6 1,5 2,5,4 1, 2,4 1,9 2,8-2,7 2,2 2,7 Dec. 1,7 1,8 1,5 2,7,4 11,2 2,5 2, 2,6-2,7 2,2 2,8 26 Jan. 1,9 1,9 2, 3,1,2 13,6 2,5 2, 2,3-2,9 2,2 2,4 Feb. 1,8 1,9 1,7 3,,3 12,5 2,6 2,1 2,6-3,4 2,3 2,2 Mar. 1,6 2,3,6 2,7,5 1,5 2,6 2,1 2,3-3,5 2,1 2,3 Apr.. 1,8 2,2 1,2 2,9,6 11, 2,6 2,1 3,1-3,7 2,7 2,1 Kilder: Eurostat og s beregninger. 1) I 26. 2) Skønnet er baseret på foreløbige nationale nøgletal, som dækker ca. 95 pct. af euroområdet, samt på tidligt foreliggende oplysninger om energipriserne. S 42

128 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 2. Industri-, byggeri-, bolig- og råvarepriser I alt (indeks 2 = 1) Industri ekskl. byggeri Byggeri 1) Boligpriser Verdensmarkedspriser på råvarer 3) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi I alt I alt Fremstillingsindustri Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder I alt Varige Ikkevarige I alt ekskl. energi Oliepriser 4) (EUR pr. tønde) I pct. af det samlede 5) 1, 1, 89,5 82,5 31,6 21,3 29,5 4, 25,5 17,5 1, 32, ,9 -,1,3,5 -,3,9 1, 1,3 1, -2,3 2,7 6,8-4,1 -,9 26, ,4 1,4,9,8,8,3 1,1,6 1,2 3,8 2,1 6,8-4, -4,5 25, ,7 2,3 2,5 2, 3,5,7 1,3,7 1,4 3,9 2,6 7,2 18,4 1,8 3, ,1 4,1 3,2 1,8 2,9 1,3 1,1 1,3 1, 13,4 3,1 7,6 28,5 9,4 44, kvt. 18,2 4,1 3,8 2,8 5,1 1,6 1,2 1,4 1,1 1, 3,5-22,9 1,9 36, ,4 3,9 3,1 1,9 3,1 1,5,9 1,4,8 12,1 3, 8,6) 22,4 2,2 42, ,8 4,2 3, 1,3 1,7 1,2,9 1,2,9 15,7 3, - 33,5 11,6 5, ,9 4,4 2,8 1,4 1,7 1,1 1,4 1,2 1,4 15,6 2,9 7,26) 34,2 23,2 48, kvt. 113,9 5,2 3,2 1,7 2,3 1, 1,5 1,4 1,5 19,. - 36,4 23,6 52,3 25 Dec.. 112, 4,7 3, 1,5 1,9 1, 1,3 1,3 1,3 17, ,6 29,8 48,5 26 Jan. 113,4 5,3 3,3 1,6 2, 1, 1,5 1,3 1,5 19, ,1 25,5 52,5 Feb. 113,9 5,4 3,3 1,7 2,3 1, 1,5 1,4 1,5 19, ,7 25,5 51,8 Mar. 114,4 5,1 3, 1,8 2,6 1,1 1,5 1,4 1,6 17, ,4 2, 52,6 Apr.. 115,3 5,4 3,4 2,2 3,4 1,2 1,6 1,5 1,6 17, , 25,4 57,6 Maj ,2 31,5 55,7 3. Timelønomkostninger 7) Indeks (s.a.) 2 =1 I alt Efter komponent Efter udvalgt økonomisk aktivitet Memopost: Indikator for forhandlet løn Lønninger Arbejdsgivernes sociale bidrag Minedrift, fremstilling og energi Byggeri Tjenesteydelser I pct. af det samlede 5) 1, 1, 73,3 26,9 34,6 9,1 56, ,5 3,5 3,2 4,5 3,2 4,3 3,6 2, ,8 3, 2,8 3,8 3, 3,9 2,9 2, ,6 2,5 2,3 3, 2,8 3,2 2,2 2, ,5 2,6 2,3 2,9 2,6 2,5 2,6 2, kvt. 115,4 3,2 2,7 4, 3,2 3,2 3,2 2, ,2 2,5 2,2 2,7 2,6 2,3 2,4 2, ,8 2,3 2,2 2,4 2,3 2, 2,2 2, ,5 2,4 2,1 2,5 2,2 2,6 2,5 2, kvt ,1 Kilder: Eurostat, HWWA (kolonne 13 og 14 i tabel 2 i afsnit 5.1), s beregninger baseret på observationer fra Thomson Financial Data Stream (kolonne 15 i tabel 2 i afsnit 5.1), s beregninger baseret på Eurostat-observationer (kolonne 6 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 7 i tabel 3 i afsnit 5.1) og s beregninger (kolonne 12 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 8 i tabel 3 i afsnit 5.1). 1) Beboelsesejendomme, baseret på ikke-harmoniserede data. 2) Indikator for boligpriserne i euroområdet baseret på ikke-harmoniserede kilder. 3) Vedrører priser udtrykt i euro. 4) Brent Blend (for en måneds terminslevering). 5) I 2. 6) De kvartalsvise observationer for 2. (4.) kvartal vedrører halvårlige gennemsnit for henholdsvis 1. (2.) halvår. Da nogle nationale observationer kun foreligger årligt, er det halvårlige skøn delvis udledt af de årlige resultater. Derfor er de halvårlige observationer mindre nøjagtige end de halvårlige observationer. 7) Timelønomkostninger for hele økonomien ekskl. landbrug, offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser ikke andetsteds nævnt. Uoverenstemmelse mellem komponenterne og totalen skyldes forskelle i dækning. S 43

129 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 4. Enhedslønomkostninger, lønsum pr. ansat og arbejdskraftsproduktivitet (Sæsonkorrigeret) I alt (indeks 2=1) I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling, og energi Byggeri Efter økonomisk aktivitet Handel, reparation, hotelog restaurantvirksomhed, transport og kommunikation Finansielle ydelser, ejendomsydelser, udlejningsydelser og forretningsydelser Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Enhedslønomkostninger 1) 22 14,5 2,3 1,5,8 3,6 1,9 3,2 3, 23 16,3 1,8 5,2,1 3,6 2,4 1,2 2, ,3 1, -8,7-1,3 2,2,7 2,6 2, ,5 1,1 4,1 -,5 3,5,3 2,2 1, kvt. 17,8 1, -8, -,2 3,1 -,2 2, 2, kvt. 18,3 1,3 2,1 -,5 5,2,8 2,1 1, ,5 1,1 6,2,1 4,,4 2,5 1, ,4 1, 3,4,1 2,3, 2,2 2, ,8,9 4,7-1,5 2,5 -,1 2, 2,5 Lønsum pr. ansat 22 15,3 2,6 3,2 2,3 3,7 2,6 2,3 2, ,6 2,2 2,7 2,4 3,8 2,2 1,5 2, ,9 2,2 1,6 3,2 3,6 1,6 2, 1, ,8 1,7 1,4 1,8 3,3 1,8 2,1 1, kvt. 11,4 1,8 2,1 2,6 3,3 1,5 1,6 1, kvt. 111,1 1,6 2,6 1,7 2,8 2, 2, 1, ,6 1,5 2,3 1,7 3,7 1,5 2,4, , 1,9,7 2,1 3,3 1,9 2,2 1, ,5 1,9,3 1,5 3,2 1,7 1,9 2,4 Arbejdskraftsproduktivitet 2) 22 1,8,3 1,7 1,5,1,7 -,9 -, ,2,4-2,4 2,3,2 -,3,3 -, ,4 1,2 11,2 4,6 1,4,9 -,6 -, ,,6-2,6 2,2 -,2 1,5 -,1 -, kvt. 12,3,8 11, 2,7,2 1,6 -,4 -, kvt. 12,6,3,5 2,2-2,2 1,1 -,1 -, ,9,4-3,7 1,7 -,3 1,1 -,1 -, ,4,9-2,6 2, 1, 1,9 -,1 -, ,4 1, -4,3 3,,6 1,8 -,1 -,2 5. BNP-deflatorer I alt (s.a. indeks, 2 = 1) I alt Indenlandsk efterspørgsel Eksport 3) Import 3) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer , 2,6 2, 1,9 3,1 1,4 -,3-2, ,1 2,1 1,9 2,1 2,3 1,1-1,2-1, ,2 1,9 2, 2, 2,4 2,6 1,1 1, ,2 1,9 2,3 2,1 2,2 2,3 2,6 3, kvt. 11,4 2, 2,2 2, 2, 2,8 2,9 3, ,9 1,7 2, 1,9 1,5 2,2 2,3 3, ,3 1,8 2,4 2,1 2,1 2, 2,3 3, ,3 2,1 2,5 2,3 3, 2,3 2,8 4, kvt. 112,6 2, 2,8 2,4 3,7 2,7 3,3 5,7 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat-data. 1) Lønsum pr. ansat (i løbende priser) divideret med værditilvækst pr. ansat (i faste priser). 2) Værditilvækst pr. ansat (i faste priser). 3) Deflatorer for eksport og import vedrører varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende handel inden for euroområdet. S 44

130 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel 1. BNP og udgiftskomponenter BNP I alt Indenlandsk efterspørgsel Ekstern balance 1) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer I alt Eksport 1) Import 1) 2) Løbende priser (milliarder euro, sæsonkorrigeret) ,8 7.62, , , ,9-13,7 188, , , , ,8 4.28, , 1.495,2 -,7 16, , , , , 4.428, , ,5 13,4 158, , , ,7 7.88, ,4 1.63, ,5 28,1 112,5 3.1, , kvt , , ,4 4,1 399,7 5, 35,7 722,2 686, , 1.955, , 45, 47,5 3,6 3,8 737,8 77, , , ,6 48,5 413,8 6,9 23,9 764,4 74, , 2.7, ,4 416,5 417,4 12,6 22,1 777,3 755, kvt. 2.48, 2.31, ,3 422,2 422,7 1,9 16,8 88,2 791,4 I pct. af BNP 25 1, 98,6 57,3 2,4 2,5,4 1,4 - - Kæderelaterede mængder (priser i året før, sæsonkorrigerede 3) ) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt.,4,,1,3, ,2-1, 2. -,4,6,3,6 1, ,5 2, 3. -,7,7,5,7 1, - - 2,8 2,9 4. -,3,5,1,,2 - -,7 1, kvt.,6,3,7,5, ,1 2,5 Ændring i pct. år/år 22,9,4,9 2,4-1, ,7,3 23,8 1,4 1,2 1,7, ,2 3, 24 2,1 2, 1,6 1, 2, ,6 6,6 25 1,3 1,6 1,3 1,2 2, ,8 4, kvt. 1,2 1,5 1,3,8 1, ,5 4, ,1 1,8 1,5 1,1 2, ,7 4, ,6 1,7 1,8 1,5 3, ,9 5, ,7 1,9 1, 1,6 2, ,8 5, kvt. 1,9 2,2 1,7 1,8 2, ,3 9, Bidrag i procentpoint til procentvise ændringer i BNP kvartal til kvartal kvt.,4,1,,1, -,1, ,4,6,2,1,3, -, ,7,6,3,2,2,, ,3,5,1,,1,4 -, kvt.,6,3,4,1,1 -,2,3 - - Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i BNP 22,9,4,5,5 -,3 -,3, ,8 1,4,7,3,2,2 -, ,1 1,9,9,2,5,4, ,3 1,5,8,2,5, -, kvt. 1,2 1,4,7,2,3,2 -, ,1 1,7,8,2,5,1 -, ,6 1,6 1,,3,6 -,3 -, ,7 1,8,6,3,6,3 -, kvt. 1,9 2,1 1,,4,6,2 -,1 - - Kilde: Eurostat og s beregninger. 1) Eksport og import omfatter varer og tjenester samt grænseoverskridende handel inden for euroområdet. Dataene er ikke i fuld overensstemmelse med tabel 1 i afsnit ) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier. 3) De årlige observationer er ikke justeret for antal arbejdsdage. S 45

131 5.2 Produktion og efterspørgsel 2. Værditilvækst efter aktivitet I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift, fremstilling og energi Bruttotilvækst (grundpriser) Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurantionsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, udlejnings- og erhvervsvirksomhed Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Skat fratrukket produktstøtte Løbende priser (milliarder euro, sæsonkorrigeret) ,3 152, ,3 373, 1.392, , ,1 733, ,1 15, ,4 388, , , ,4 756, ,4 151, ,5 414, , , ,8 792, ,1 141, ,6 434, , , , 831, kvt ,4 35,9 364, 15,5 376,2 484,5 41,3 22, ,6 35,4 367,3 17,5 379,9 488,1 43,5 24, ,3 35, 368,2 19,6 384,2 493,5 45,7 21, ,8 35,4 372, 111,9 385,1 497,8 413,5 214, kvt , 35,3 372,6 112,9 386,3 59,5 416,4 215, I pct. af værditilvækst 25 1, 2, 2,5 6,1 21,3 27,4 22,7 - Kæderelaterede mængder (priser i året før, sæsonkorrigerede 1) ) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt.,4-4,3,2 -,8,6,9,6 -,2 2. -,4-1,9,5 1,6,7,4 -,1,3 3. -,5,4,8,1,6,6,3 1,6 4. -,3,1,4,8,6,2,1 -, kvt.,6,1,6 -,9,4 1,1,4,9 Ændring i pct. år/år 22 1, -,3,, 1,1 1,5 1,7,2 23,7-5,1,6,2,3 1,5 1, 1,5 24 2,2 1,5 2,7 2,1 2,1 1,9 1,5,8 25 1,3-4,2 1,1,8 2,2 1,9,8 1, kvt. 1,4-1,,9 -,7 2,2 2, 1, -, ,1-4,8,3,8 1,9 2,,8 1, ,5-5,1 1, 1,5 2,5 2,,9 2, ,7-5,7 1,9 1,7 2,5 2,2 1, 1, kvt. 1,9-1,4 2,3 1,6 2,3 2,4,8 2,6 Bidrag i procentpoint til procentvise ændringer i BNP kvartal til kvartal kvt.,4 -,1,,,1,3,1-2. -,4,,1,1,2,1, ,5,,2,,1,2,1-4. -,3,,1,,1,1, kvt.,6,,1 -,1,1,3,1 - Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i BNP 22 1,,,,,2,4,4-23,7 -,1,1,,1,4,2-24 2,2,2,5,1,4,5,3-25 1,3 -,1,2,,5,5, kvt. 1,4,,2,,5,6, ,1 -,1,1,,4,5, ,5 -,1,2,1,5,6, ,7 -,1,4,1,5,6, kvt. 1,9,,5,1,5,7,2 - Kilde: Eurostat og s beregninger. 1) De årlige observationer er ikke justeret for antal arbejdsdage. S 46

132 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 3. Industriproduktion I alt Industri ekskl. byggeri Byggeri I alt (s.a. indeks 2 = 1) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi I alt Forbrugsgoder Fremstilling Halvfabrikata Kapitalgoder I alt Varige Ikke varige I pct. af det 1, 82,9 82,9 75, 74, 3, 22,4 21,5 3,6 17,9 8,9 17,1 samlede 1) ,4 1,3,3,,,3 -,1 -,4-4,5,3 3,,7 24 2,2 12,3 2, 2,1 1,9 2,2 3,2,5,1,6 2,,2 25 1,1 13,6 1,2 1,3 1,1,9 2,7,6 -,9,8 1,2 -, kvt. 1,2 13,2,7,8,5 -,3 2,3,7-1,5 1,1 1,1, ,3 14,2 1,5 1,6 1,5,9 3, 1,6 -,1 1,9,4 1, ,8 14,7 2,1 2,2 2,3 2,4 3,1,9 1,8,8 1,8, ,7 3,3 3,4 3,3 2,9 4,9 1,8 2,7 1,7 4,2. 25 Okt.,2 13,7,4,8,7 1,,5,5 -,9,8-1, -1,1 Nov. 2,6 15,2 3,1 3,5 3,4 3,7 4,9,9 3,3,5 2,1 -,7 Dec. 2,9 15,4 2,9 2,5 2,8 2,7 4,1 1,4 3,4 1,1 3,8 4,4 26 Jan... 15,6 2,9 2,4 2,3 2,1 4,2,8 3,,5 5,9. Feb.. 15,6 3,2 3,2 3, 2,1 5,7 2,3 2,4 2,3 3,1. Mar.. 16, 3,7 4,5 4,4 4,5 4,6 2,3 2,7 2,2 3,3. Ændring i pct. måned/måned 25 Okt. -,8 - -,6 -,7 -,7 -,1-1,2 -,7 -,7 -,7-1,1-1,9 Nov. 1,2-1,4 1,3 1,3 1,7 1,6,2 1,9 -,1 2,9,9 Dec.,8 -,2 -,1, -,4 -,4,7,,8 3,1 2,8 26 Jan... -,2,3,1,3,9 -,4,4 -,5 -,8. Feb.. -,1,1, -,7,6,5 -,5,7,3. Mar.. -,3,3,7 1,, -,1 -,1 -,1,. 4. Nye ordrer og omsætning i industrien, detailsalg og nyregistrerede personbiler Nye ordrer i industrien Omsætning i industrien Detailsalg Nyregistrerede personbiler Fremstillling 2) (løbende priser) Fremstillling (løbende priser) Løbende priser Faste priser I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt Næringsog Ikke-fødevarer I alt (s.a.) I alt nydel- Tekstiler, Hushold- tusinder 3) (indeks (indeks (indeks 2 = 2 = 2 = sesmidler beklædning, fodtøj nings- apparater 1) 1) 1) I pct. af det samlede 1) 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 43,7 56,3 1,6 14, ,4,2 11,3 -,2 2,2 13,7,7 1,3,2-1,8, , ,3 7,3 16,5 5,1 2,3 15,2 1,5 1,2 1,7 1,8 3, , ,8 4,6 11,5 3,7 2,2 16,7 1,3,7 1,8 2, 1, , kvt. 19, 3,3 11,8 4,2 1,7 16,1,8,3 1,1 1,6, , ,7 5, 111,6 3,9 2,6 16,9 1,5,5 2,3 2,4 2, 942 4, , 7,2 112,5 4,2 2,3 17,2 1,3,6 1,8 2,6 1, , ,4 12, 115,7 8,2 2,2 17,4,8,2 1,2 1,5 2, , 25 Nov. 116,8 9,8 115,3 5,8 2,6 17,3 1,5,7 2,1 3,2 1, , Dec. 123, 7,3 115, 5,1 2, 17,2 1,,1 1,8 2,6 1, ,8 26 Jan.. 115,7 9,6 114,7 8,1 2,9 17,8 1,4,7 1,8 4, 1, ,1 Feb. 119,7 14, 114,6 6,9 2,7 17,6 1,2 1,1 1,5 2,6 2, ,6 Mar. 116,9 12,2 117,7 9,5 1,1 16,8 -,1 -,9,5-1,9 2, ,5 Apr ,8 18,3 2,8 1,9 3, ,7 Ændring i pct. måned/måned 25 Nov. - 5, - 7,5,1 -,1 -,3,5 1,2 -,1 - -1, Dec. - 5,3 - -,3, - -,1 -,3,1 -,3,7 - -1, 26 Jan ,9 - -,2,7 -,5,9,2,6,2-2,3 Feb. - 3,4 - -,2, - -,2, -,2-1,3 -,2 - -,4 Mar. - -2,3-2,7 -,4 - -,7-1,1 -,3-1,5, - 1,1 Apr , - 1,4 1,1 1,5.. -,4 Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 12 og 13 i tabel 4 i afsnit 5.2 (s beregninger baseret på data fra ACEA, Europæiske Automobilfabrikanters Forening). 1) I 2. 2) Inkl. primært ordrebaserede fremstillingssektorer, som udgør 62,6 pct. af den samlede fremstilling i 2. 3) Års- og kvartalstal er gennemsnit af månedstotaler i den pågældende periode. S 47

133 5.2 Produktion og efterspørgsel (Nettotal 1), medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 5. Konjunkturbarometre Økonomisk tillidsindikator 2) (gennemsnit på langt sigt =1) I alt 5) Fremstillingssektor Forbrugertillidsindikator 3) Tillidsindikator Ordrebøger Lagerbeholdninger af færdigvarer Produktionsforventninger Kapacitetsudnyttelse I alt 5) Finansiel situation i de næste 12 mdr. Økonomien i de næste 12 mdr. Arbejdsløshed i de næste 12 mdr. Opsparing i de næste 12 mdr , , , , , , , , kvt. 98, , , , , , , , kvt. 12, , Dec. 1, Jan. 11, , Feb. 12, Mar. 13, Apr. 15, , Maj 16, Tillidsindikator for byggeriet Tillidsindikator for detailhandlen Tillidsindikator for servicesektoren I alt 5) Ordrebøger Beskæftigelsesforventninger I alt 5) Nuværende forretningssituation Lagerbeholdninger I alt 5) Forventet forretningssituation Erhvervsklima Efterspørgsel i de seneste mdr. Efterspørgsel i de kommende mdr kvt kvt Dec Jan Feb Mar Apr Maj Kilde: Europa-Kommissionen(GD for Økonomiske og finansielle Anliggender). 1) Forskellen i pct. mellem respondenter, der svarede henholdsvis positivt og negativt. 2) Den økonomiske tillidsindikator består af tillidsindikatorerne for industrien, servicesektoren, byggeriet, detailhandlen samt forbrugertillidsindikatoren. Tillidsindikatoren for industrien er vægtet med 4 pct., tillidsindikatoren for servicesektoren med 2 pct., forbrugertillidsindikatoren med 2 pct. og de to andre indikatorer med 5 pct. hver. Værdier af den økonomiske tillidsindikator over (under) 1 indikerer, at den økonomiske tillid ligger over (under) gennemsnittet, beregnet for perioden siden ) På grund af ændringer i spørgeskemaet i den franske undersøgelse er resultaterne for euroområdet fra og med januar 24 ikke fuldt sammenlignelige med tidligere resultater. 4) Data indsamles i januar, april, juli og oktober hvert år. De viste kvartalstal er gennemsnittet af to undersøgelser i træk. De årlige data er afledt af kvartalsgennemsnit. 5) Tillidsindikatorerne beregnes som simple gennemsnit af de viste komponenter. Vurderingen af lagerbeholdninger (kolonne 4 og 17) og arbejdsløshed (kolonne 1) benyttes med omvendt fortegn til beregning af tillidsindikatorer. S 48

134 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.3 Arbejdsmarkeder 1) (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Beskæftigelse Hele økonomien Efter beskæftigelsesstatus Efter økonomisk aktivitet Millioner (s.a.) Lønmodtagere Selvstændige Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling og energi Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurationsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, forvaltning, Offentlig udlejnings- og erhvervsvirksomhed og andre uddannelse, sundhed ydelser I pct. af det 1, 1, 84,4 15,5 4,4 17,6 7,3 25, 15,4 3,3 samlede 2) ,263,7,8,2-1,7-1,5,,5 2,4 1, ,772,4,3,7-2,4-1,7,3,6 1,2 1, ,637,6,6 1, -,6-1,8,7,9 2,1 1, ,674,8,9 -,1-1,3-1,3 1,2,8 2,2 1, kvt. 137,16,8,8,9 -,8 -,8 1,1,7 1,9 1, kvt. 137,216,9,9,6-1,3-1,2 1,6 1,1 2,1 1, ,363,7,8,2-1, -1,7 1,1,9 2,1 1, ,575,7,9 -,5-2, -1,,7,6 2,2 1, ,967,7 1, -,7-1, -1,1 1,2,6 2,3 1,1 Ændring i pct. kvartal/kvartal (s.a.) kvt.,375,3,3,4-1,2 -,1,1,1,8, kvt.,2,1,2 -,4-1,3 -,4,3,4,4,3 2. -,147,1,1,,2 -,3,2,1,1,3 3. -,212,2,3 -,5 -,3 -,1 -,1,,7,3 4. -,392,3,3,2 -,1 -,3,6,2 1,,3 2. Arbejdsløshed (Sæsonkorrigeret) I alt Efter alder 3) Efter køn 4) Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Voksne Unge Mænd Kvinder Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken I pct. af det samlede 2) 1, 75,6 24,4 48,5 51, ,76 8,3 8,74 7, 3,2 16,8 5,515 6,9 6,245 1, ,548 8,7 9,42 7,5 3,128 17,6 5,975 7,4 6,573 1, ,899 8,9 9,751 7,6 3,149 18, 6,186 7,6 6,713 1, ,543 8,6 9,484 7,3 3,58 17,7 6,85 7,4 6,458 1, kvt. 12,847 8,8 9,628 7,5 3,219 18,4 6,217 7,6 6,63 1, ,686 8,7 9,69 7,4 3,78 17,7 6,165 7,5 6,522 1, ,382 8,5 9,46 7,3 2,976 17,3 6,43 7,4 6,34 9, ,27 8,3 9,211 7,1 2,996 17,5 5,879 7,2 6,329 9, kvt. 11,98 8,1 8,922 6,9 2,986 17,4 5,729 7, 6,179 9,6 25 Nov.. 12,23 8,3 9,232 7,1 2,998 17,5 5,881 7,2 6,348 9,8 Dec.. 12,183 8,3 9,183 7,1 3, 17,6 5,831 7,1 6,352 9,9 26 Jan. 12,58 8,2 9,61 7, 2,996 17,4 5,777 7,1 6,281 9,7 Feb.. 11,98 8,1 8,914 6,9 2,994 17,5 5,732 7, 6,176 9,6 Mar.. 11,759 8, 8,791 6,8 2,968 17,3 5,678 6,9 6,81 9,5 Apr. 11,621 8, 8,692 6,7 2,93 17,1 5,622 6,9 5,999 9,3 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat-tal (i tabel 1 i afsnit 5.3) og Eurostat (i tabel 2 i afsnit 5.3). 1) Tal for beskæftigelsen vedrører personer og er baseret på ENS95. Tal for arbejdsløsheden vedrører personer og følger ILOs anbefalinger. 2) I 25. 3) Voksne: 25 år og derover; unge: under 25 år; procentdel af arbejdsstyrken for den relevante aldersgruppe. 4) Procentdel af arbejdsstyrken for det relevante køn. S 49

135 OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memo: Skatter Afgifter Sociale Salg Kapitalskattebyrden Skatte- bidrag 2) Husholdninger Virksomheder Lønmodtagere ,1 46,6 11,9 9, 2,6 13,3,7 17,2 8,6 5,4 2,3,5,3 42, ,6 46,3 12,2 9,5 2,3 13,9,6 16,2 8,3 4,9 2,3,3,3 42, ,1 46,8 12,6 9,7 2,5 14,2,6 16,1 8,3 4,9 2,3,3,3 43,1 2 46,7 46,4 12,7 9,8 2,7 13,9,6 15,9 8,2 4,8 2,2,3,3 42, ,8 45,6 12,3 9,6 2,4 13,6,6 15,7 8,2 4,7 2,2,2,3 41, ,2 44,9 11,9 9,4 2,2 13,5,4 15,7 8,2 4,6 2,1,3,3 41, ,2 44,5 11,5 9,1 2,1 13,5,4 15,8 8,3 4,7 2,1,6,5 41, ,7 44,3 11,4 8,8 2,3 13,6,3 15,6 8,2 4,6 2,1,5,4 4, ,1 44,7 11,6 8,9 2,5 13,7,3 15,6 8,2 4,5 2,2,5,3 41,2 Modtaget af EU-institutioner Arbejdsgivere 2. Euroområdet udgifter I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Memo: I alt Lønninger Mellemforbrug overførsler overførsler udgifter Rente Løbende Investeringer Kapital- Primære til ansatte 3) Sociale ydelser Tilskud Udbetalt af EU-institutioner Udbetalt af EU-institutioner ,7 46,1 1,9 4,8 5, 25,4 22,6 2,1,6 3,6 2,4 1,2,1 44, ,9 45,1 1,6 4,6 4,6 25,2 22,2 2,1,5 3,8 2,4 1,3,1 44, ,5 44,6 1,6 4,8 4,1 25,2 22,2 2,1,5 3,9 2,5 1,4,1 44,4 2 47,7 43,9 1,4 4,8 3,9 24,8 21,8 2,,5 3,8 2,5 1,3, 43, ,7 43,8 1,3 4,8 3,8 24,9 21,8 1,9,5 3,9 2,5 1,4, 43, ,8 44, 1,4 4,9 3,5 25,2 22,2 1,9,5 3,8 2,4 1,4, 44, ,2 44,3 1,5 4,9 3,3 25,5 22,6 1,8,5 3,9 2,5 1,4,1 44, ,5 43,7 1,4 5, 3,1 25,2 22,4 1,8,5 3,8 2,4 1,4, 44, ,5 43,8 1,4 5, 3, 25,3 22,5 1,7,5 3,8 2,4 1,3, 44,5 3. Euroområdet underskud/overskud, primært underskud/overskud og offentligt forbrug Underskud (-)/overskud (+) Primært Offentligt forbrug 4) I alt Staten Delstater Kommuner Sociale underskud (-)/ I alt fonde Lønninger Mellemforbrug overskud til ansatte (+) Overførsler i naturalier via markedets producenter Forbrug af faste bruttoinvesteringer Salg (minus) Den offentlige sektors samlede forbrug Den offentlige sektors individuelle forbrug ,6-2,4 -,4,1,1 2,4 2,1 1,9 4,8 4,9 1,9 2,3 8,2 11, ,3-2,2 -,2,1,1 2,3 19,8 1,6 4,6 4,8 1,9 2,3 8, 11, ,4-1,7 -,1,1,4 2,7 19,9 1,6 4,8 4,9 1,9 2,3 8,1 11,8 2-1, -1,4 -,1,1,5 2,9 19,8 1,4 4,8 4,9 1,8 2,2 8, 11,8 21-1,9-1,7 -,4,1,4 2, 19,8 1,3 4,8 5, 1,8 2,2 7,9 11,9 22-2,6-2,1 -,5 -,2,2,9 2,2 1,4 4,9 5,1 1,8 2,1 8, 12,2 23-3,1-2,4 -,5 -,2,,3 2,4 1,5 4,9 5,2 1,8 2,1 8, 12,4 24-2,8-2,4 -,3 -,3,1,3 2,3 1,4 5, 5,2 1,8 2,1 8, 12,4 25-2,4-2,1 -,3 -,2,2,6 2,4 1,4 5, 5,2 1,8 2,2 8, 12,4 4. Eurolandene underskud (-)/overskud (+) 5) BE DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI , -3,7-4,9 -,3-3,2 -,4-2,9 2, -2, -,5-2,9 4,1 23,1-4, -5,8, -4,2,2-3,4,2-3,1-1,5-2,9 2,5 24, -3,7-6,9 -,1-3,7 1,5-3,4-1,1-1,9-1,1-3,2 2,3 25,1-3,3-4,5 1,1-2,9 1, -4,1-1,9 -,3-1,5-6, 2,6 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes underskud/overskud. 1) Indtægter, udgifter og underskud /overskud er baseret på ENS95, men tallene omfatter ikke udbytte fra salg af UMTS-tilladelser i 2 (euroområdets underskud/overskud inkl. dette udbytte svarer til,1 pct. af BNP). Transaktioner, der involverer EUs budget, er inkluderet og konsolideret. Transaktioner mellem landene er ikke konsolideret. 2) Skattebyrden omfatter skatter og sociale bidrag. 3) Omfatter udgifter i alt minus renteudgifter. 4) Svarer til offentlig forvaltning og services endelige forbrugsudgifter (P.3) i ENS95. 5) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser og afviklinger af swaps og Forward Rate Agreements. S 5

136 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.2 Gæld 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Finansielle instrumenter Indehavere Mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer Indenlandske kreditorer 2) I alt MFIer Andre finansielle selskaber Andre sektorer Andre kreditorer 3) ,1 2,8 17, 7,9 47,4 58,7 32,5 1, 16,1 16, ,2 2,8 16, 6,5 48,9 56,2 31,1 11,8 13,3 18, ,8 2,7 15, 5,6 49,4 53, 29,3 12,8 1,9 19, ,1 2,9 14,2 4,3 5,7 48,4 27,4 9,8 11,3 23,7 2 69,6 2,7 13,1 3,7 5,1 43,9 24, 8,9 11, 25, ,3 2,8 12,3 4, 49,2 42, 22,9 8, 11,1 26, ,1 2,7 11,7 4,6 49,2 4, 21,6 7,6 1,8 28, ,3 2,1 12,3 5,1 49,9 39,1 21,6 8,3 9,2 3, ,8 2,2 11,9 5,1 5,6 37,9 2,7 8,2 8,9 31,9 25 7,7 2,4 11,7 4,9 51,7 36,9 2,3 8,2 8,4 33,8 2. Euroområdet fordelt efter udsteder, løbetid og valuta I alt Udstedt af 4) Oprindelig løbetid Restløbetid Valutaer Staten Delstater Kommuner Sociale fonde Op til 1 år Over 1 år Variabel rente Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Euro eller deltagende valutaer 5) Andre valutaer ,1 63, 5,9 5,7,5 11,6 63,5 7,1 19,1 26,3 29,8 72,5 2, ,2 62,2 6,1 5,4,6 9,9 64,3 6,8 18,1 26, 3,1 71,4 2, ,8 61,2 6,1 5,2,4 8,9 64, 6,3 15,6 27, 3,3 7,1 2, ,1 6,6 6, 5,1,4 7,7 64,4 5,6 13,4 28,3 3,5 7,1 2, 2 69,6 58,3 5,9 4,9,4 6,8 62,8 4,9 13,2 28,9 27,4 67,8 1, ,3 57,1 6,1 4,8,4 7,2 61,2 3,7 13,6 27,5 27,2 66,8 1, ,1 56,7 6,3 4,8,4 8,2 59,9 3,9 15,2 25,8 27,2 66,8 1, ,3 57, 6,6 5,1,6 8,6 6,7 4, 14,4 26,6 28,3 68,3 1, 24 69,8 57,5 6,7 5,2,4 8,5 61,3 3,9 14,4 27,4 28, 68,8 1, 25 7,7 58,1 6,8 5,3,5 8,7 62, 3,8 14,4 28, 28,3 69,7 1,1 3. Eurolandene BE DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI ,2 6,3 11,7 52,5 58,2 32,1 15,5 6,5 5,5 66, 55,5 41, ,5 63,8 17,8 48,9 62,4 31,1 14,2 6,3 51,9 64,4 57, 44, ,7 65,5 18,5 46,4 64,4 29,4 13,8 6,6 52,6 63,6 58,7 44, ,3 67,7 17,5 43,2 66,8 27,6 16,4 6,2 52,9 62,9 63,9 41,1 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes gæld. 1) Offentlig bruttogæld til nominel værdi, konsolideret med delsektorerne. Beholdninger hos myndigheder uden for euroområdet er ikke konsoliderede. Observationerne er delvis estimater. 2) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gælden. 3) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gælden. 4) Omfatter ikke gældsbeholdninger hos den offentlige sektor i det land, hvis stat har udstedt gælden. 5) Før 1999 gæld i ECU, i indenlandsk valuta og i andre eurolandes valutaer. S 51

137 6.3 Ændring i gælden 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter kilde, finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Ændringskilde Finansielle instrumenter Indehavere Lånebehov 2) ansættelses- Værdieffekter 3) Andre mængdemæssige ændringer 4) Aggregeringseffekt 5) Mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdilandske Indenpapirer kreditorer 6) MFIer Andre finansielle selskaber Andre kreditorer 7) ,9 2,3, -,2 -,2, -,3-1,1 3,3 -,3 -,2 2,1 2, ,8 2,3 -,3 -,1 -,1,1 -,3 -,6 2,6 -,8 -,4 1,5 2, , 1,6,4,1 -,1,2 -,2-1,2 3,1-2,6 -,9-2,5 4,6 2 1, 1,1,, -,1, -,5 -,4 1,9-2,1-2, -,4 3,1 21 1,9 1,9 -,1,1,,2 -,2,5 1,3, -,1 -,5 1,8 22 2,1 2,7 -,5,,, -,2,7 1,6 -,6 -,5 -,2 2,7 23 3,1 3,3 -,2,, -,6,9,6 2,1,2,6,9 2,9 24 3,1 3,2 -,1,,,2,1,2 2,6,3,,3 2,8 25 3,1 3,,,1,,3,2, 2,6,2,2,2 2,9 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Gældssanering Underskud (-)/ overskud (+) 8) Gælds-/underskudjustering 9) I alt Transaktioner i den offentlige sektors vigtigste finansielle aktiver Værdiansættel- I alt Sedler og mønter og indlån Valutakurseffekter Værdipapirer Udlån Aktier og andre ejerandelsbeviser Privatiseringer Tilførsel af egenkapital ses- effekter Andre mængdemæssige ændringer Andet 1) ,9-2,6 -,7 -,6,1, -,2 -,5 -,7,1,,2 -,2, ,8-2,3 -,5 -,3,2,, -,4 -,7,2 -,3, -,1, , -1,4,6,,4,,1 -,5 -,8,1,4,2,1,2 2 1,, 1, 1,1,7,2,2, -,4,2,,1,, 21 1,9-1,8, -,4 -,6,1,1 -,1 -,3,2 -,1,,1,5 22 2,1-2,6 -,5,1,,,, -,3,1 -,5 -,1,, 23 3,1-3,1,,1,1,,,1 -,4,1 -,2 -,1,,1 24 3,1-2,8,3,4,2,1,1, -,4,2 -,1,,,1 25 3,1-2,4,6,7,3,2,1,1 -,3,2,,,1 -,1 Kilde:. 1) Dataene er delvis estimater. Årlig ændring i konsolideret nominel bruttogæld i pct. af BNP [gæld(t) - gæld(t-1)] BNP(t). 2) Lånebehovet svarer pr. definition til transaktionerne i gælden. 3) Omfatter ud over valutakursbevægelsernes virkninger effekter som følge af måling til nominel værdi (over- eller underkurs på de udstedte værdipapirer). 4) Omfatter især virkningerne af omklassifikation af enheder og visse typer gæld. 5) Forskellen mellem ændringer i aggregeret gæld som følge af aggregeringen af landenes gæld og aggregeringen af ændringen i landenes gæld, der skyldes de kurser, der anvendtes til aggregering før ) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 7) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 8) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser. 9) Forskellen mellem den årlige ændring i konsolideret nominel bruttogæld og underskud i pct. af BNP. 1) Omfatter hovedsagelig transaktioner i andre aktiver og passiver (handelskreditter, andre tilgodehavender/udeståender og afledte finansielle instrumenter). 11) Omfatter ikke afledte finansielle instrumenter. S 52

138 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.4 Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet kvartalsvise indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memopost: Skatter Afgifter Sociale bidrag Salg Formueindkomst Kapitalafgifter Skattetryk 2) kvt. 51,1 5,4 14,3 14,6 16,8 2,9,9,7,3 45, kvt. 43,6 43,1 11,1 13,1 15,5 1,9,7,5,3 39, ,7 47,2 13,9 13,4 15,8 2,1 1,2,5,3 43, ,2 43,8 11,9 12,6 15,7 2,,8,4,2 4, ,9 49,4 14, 14,1 16,6 2,8 1,,5,3 45, kvt. 42,4 41,9 1,5 12,7 15,3 1,8,9,4,2 38, ,9 46,5 13,4 13, 15,6 2, 1,6,4,2 42, ,5 43,1 11,6 12,4 15,5 1,9,9,4,3 39, ,2 48,7 13,6 13,9 16,3 2,9 1,1,5,3 44, kvt. 42,1 41,6 1,1 12,8 15,5 1,7,8,4,2 38, ,6 45,1 12,5 12,7 15,5 2, 1,5,5,3 41, ,5 43, 11,2 12,7 15,4 2,,8,4,3 39, ,1 48,5 13,4 14,1 16,2 2,9,9,6,3 44, kvt. 42, 41,5 9,8 12,8 15,6 1,7,7,4,2 38, ,9 44,4 12,1 12,7 15,8 2, 1,3 1,5 1,2 41, ,9 42,4 1,8 12,7 15,5 1,9,7,5,2 39, ,3 48,3 13,1 14,2 16,2 2,9,8 1,,3 43, kvt. 41,6 41,1 9,6 12,9 15,4 1,7,7,5,3 38, ,9 44,1 12,1 12,9 15,4 2,,9,8,6 41, ,7 42,2 1,7 12,7 15,4 1,9,7,5,3 38, ,4 48,3 13, 14,5 16,2 2,9,8 1,,4 44, kvt. 42,4 41,9 1, 13,1 15,4 1,7,6,6,3 38, ,7 44,1 11,9 13,1 15,3 2,,9,6,3 4, ,5 42,9 11,1 12,9 15,4 1,9,7,6,3 39, ,3 48,5 13,4 14,4 16,1 2,9,8,8,3 44,2 2. Euroområdet kvartalsvise udgifter og underskud/overskud I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Underskud(-) /overskud (+) I alt Lønninger Råvareforbrug i produktionen Rente Løbende overførsler Primært underskud (-)/ overskud (+) kvt. 5,9 46, 11,1 5,3 3,7 25,9 22,2 1,7 4,9 3,1 1,7,2 3, kvt. 46,3 43, 1,2 4,6 4,1 24,2 2,9 1,3 3,3 2, 1,3-2,7 1, ,4 43, 1,3 4,6 3,9 24,2 2,9 1,4 3,4 2,3 1,1 1,3 5, , 42,7 1,1 4,5 4, 24,1 2,8 1,5,3 2,5 1, 1,2 5, ,7 45,9 11,1 5,3 3,8 25,8 21,9 1,6 3,8 3,1 1,5,2 4, kvt. 45,7 42,4 1,1 4,2 4, 24,1 2,9 1,3 3,4 1,9 1,5-3,4, ,3 42,8 1,3 4,6 3,9 24,1 2,8 1,3 3,5 2,3 1,1,6 4, ,1 42,4 1, 4,6 3,8 24,1 2,8 1,4 3,7 2,5 1,2-2,6 1, ,1 46,2 11, 5,7 3,6 25,9 22,1 1,7 4,9 3,2 1,7-1,9 1, kvt. 46,2 42,8 1,3 4,3 3,7 24,5 21,2 1,3 3,4 1,9 1,5-4,2 -, ,7 43,3 1,3 4,9 3,6 24,4 21,1 1,3 3,4 2,3 1,1-1,1 2, ,8 43,1 1, 4,7 3,5 24,9 21,4 1,4 3,7 2,5 1,2-3,3, ,8 46,4 11, 5,7 3,3 26,4 22,6 1,6 4,4 2,8 1,6-1,7 1, kvt. 46,9 43,4 1,4 4,5 3,5 25, 21,6 1,3 3,5 1,9 1,6-4,9-1, ,4 43,8 1,4 4,8 3,4 25,2 21,7 1,3 3,5 2,4 1,2-1,5 1, ,9 43,3 1,2 4,8 3,3 25,1 21,6 1,3 3,6 2,5 1,1-4,1 -, ,2 46,3 11, 5,7 3,1 26,6 22,8 1,5 4,8 3,2 1,6-1,9 1, kvt. 46,5 43,1 1,3 4,6 3,2 25, 21,5 1,2 3,4 2, 1,4-4,9-1, ,7 43,3 1,4 4,9 3,1 24,8 21,5 1,2 3,4 2,3 1, -1,7 1, , 42,6 1, 4,6 3,2 24,9 21,4 1,3 3,3 2,4,9-3,3 -, ,7 45,8 1,9 5,7 3, 26,1 22,5 1,4 4,9 3,1 1,8-1,3 1, kvt. 46,7 43,4 1,3 4,7 3,1 25,3 21,6 1,2 3,3 1,9 1,4-4,3-1, ,3 43, 1,3 5, 3,1 24,6 21,5 1,1 3,3 2,3 1, -1,6 1, ,7 42,4 9,9 4,8 3, 24,7 21,4 1,2 3,3 2,4,9-2,2, ,8 45,9 11,1 5,7 2,9 26,2 22,6 1,4 4,9 3,1 1,7-1,5 1,3 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat og nationale observationer. 1) Indtægter, udgifter og underskud/overskud er baseret på ENS95. Når der tages højde for forskellige frister for dataoverførsel, er de kvartalsvise observationer i overensstemmelse med de årlige observationer. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. 2) Skattetrykket omfatter skatter og sociale bidrag. Sociale ydelser Subsidier Investeringer Kapitaloverførsler S 53

139 6.5 Kvartalsvis gæld og ændring i gælden (I pct. af BNP) 1. Euroområdet Maastricht-gæld fordelt efter finansielt instrument 1) I alt Finansielle instrumenter Mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer kvt. 69,5 2,6 11,7 5,2 5, ,1 2,7 11,6 5,5 5, ,5 2,7 11,6 5,6 5, ,3 2,1 12,3 5,1 49, kvt. 71, 2,1 12,4 5,5 5, ,7 2,2 12,4 5,5 51, ,6 2,2 12,3 5,6 51, ,8 2,2 11,9 5,1 5, kvt. 71,1 2,2 11,9 5,2 51, , 2,4 11,7 5,4 52, ,6 2,4 11,7 5,2 52, ,7 2,4 11,7 4,9 51,7 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Ændring i gæld Underskud (-)/ overskud (+) Gælds-/underskudsjustering I alt Transaktioner i den offentlige sektors vigtigste finansielle aktiver Værdiansættelseseffekter I alt Sedler og mønter og indlån Værdipapirer Udlån Aktier og andre ejer andelsbeviser og andre mængdemæssige ændringer Andet Memopost: Lånebehov kvt. 7,7-4,9 2,7 3,1 2,,2,4,4 -,1 -,2 7, ,1-1,5 2,7 3,1 2,2 -,1 -,2 1,2 -,3 -,2 4, ,2-4,1 -,9-1,6-1,5 -,1 -,1,2,4,3 2, ,2-1,9-4,1-3,8-2,3 -,1 -,1-1,3-1,,7-1, kvt. 9,4-4,9 4,6 2,1 1,4,2,,5,1 2,4 9, ,8-1,7 4,1 3,9 3,3,3,1,3 -,5,7 6, ,2-3,3-1,1 -,8-1,2,2,,1,2 -,5 2, ,5-1,3-5,8-3,5-2,7 -,2,1 -,7 -,2-2,1-4, kvt. 7,1-4,3 2,8 2,5 1,4,4,3,4,,3 7, ,8-1,6 4,2 3,7 2,7,3,2,4,1,4 5,7 3. -,7-2,2-1,5-2,5-2,5,3 -,1 -,3,2,8, ,1-1,5-2,6 -,8 -,3 -,4 -,2,, -1,8-1,1 28. Underskud, lånebehov og ændring i gæld (4-kvartalers glidende sum i pct. af BNP) 29. Maastricht-gæld (Årlig ændring i gældens andel af BNP og underliggende faktorer) 4,5 Underskud Ændring i gæld Lånebehov 4,5 2, Gælds-/underskudsjustering Primært underskud/overskud Vækst/renteforskel Ændring i gældens andel af BNP 2, 4, 4, 1, 1, 3,5 3,5 3, 3,,, 2,5 2,5-1, -1, 2, 2, -2, -2, 1,5 1,5 1, 1, -3, -3,,5,5-4, Kilde: s beregninger er baseret på Eurostat og nationale observationer. 1) Tallene vedrørende beholdninger i kvartal t er udtrykt i pct. af summen af BNP (ekskl. FISIM) i t og de tre foregående kvartaler. -4, S 54

140 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; nettotransaktioner) 1. Sammendrag af betalingsbalancen Løbende poster I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formue- indkomst Løbende overførsler Kapitalpostelån til/ Nettoud- indlån fra resten af verden (kolonne 1+6) I alt Direkte investeringer Finansielle poster Porteføljeinvesteringer Afledte finansielle instrumenter Andre investeringer Reserveaktiver Fejl og udeladelser ,4 16,1 19,5-37,2-56, 12,9 45,4-1,3-12,3 74,9-13, -79,1 28,2-44, ,9 15,3 29, -28, -56,4 17,5 67,3-1,9-41,2 6,3-5, -37,5 12,5-56, ,6 53, 34,3-41,5-68,3 12,5-1,1 9, -145,5 162,5-13,6 67,8 18,7-79, kvt. 2,2 15,1 4, -,7-16,2 1, 3,2 18,8-23,7 7, -7,3 38,1 4,8-22, ,2 18,1 1,3-23,6-16, 4, -7,2 49,5-14,7 17,8 1,3-48, 3,1-42, ,4 16, 9,6-7,1-19,8 2,8 1,5 34,6-97,6 89,8 -,4 4,8 2, -36, ,3 3,8 1,3-1,1-16,3 4,7-7,6-12,9-9,4-42, -7,2 36,9 8,8 2, kvt. -11,4-3,9 2,5,7-1,7 2,7-8,7 37,2-13, 32,6-7,6 19,7 5,5-28,5 25 Mar. 4,3 8,1 1,5,7-6,,7 5, -21,3-8,8-1,6-5,1-7,2 1,5 16,3 Apr, -1,5 3,5 2,3-12,2-4,1,3-1,2-5,5-13,7-7,9 -,4 17,4 -,8 15,7 Maj -2,9 5,7 3,3-6,3-5,5 1,6-1,3 41,5 6,7 19,,8 12,5 2,6-4,3 Juni 2,2 8,8 4,7-5, -6,4 2,1 4,3 13,5-7,7 96,7 1, -77,9 1,4-17,7 Juli 3, 9,5 4,5-5,5-5,5,8 3,8 1, -85,1 77,1 1,4 5, 2,6-4,8 Aug. -2,7 1, 1,5 1, -6,2,8-2,,4-12, -13,3 -,7 26,5 -,1 1,6 Sep. -1,6 5,5 3,6-2,6-8,1 1,2 -,4 33,2 -,5 26, -1,2 9,3 -,5-32,8 Okt. -6,5 1,5 4,6-7,2-5,4,6-5,9-6,5-8, 2,4-4,3 3,1,2 12,4 Nov. -5,6 1, 2,7-4,4-5,,9-4,7 5,8-2, -39,2 -,4 46,2 1,2-1,1 Dec. -,2 1,3 3, 1,4-5,9 3,2 3, -12,2,6-5,2-2,5-12,4 7,3 9,2 26 Jan. -9,7-6,4,1-1, -2,3 1, -8,7-11, 4,9-37,1-2,3 25,8-2,3 19,7 Feb. -,4,3 1,8 1, -3,5 1,,6 13,2-25,4 2,5-3, 19,2 1,9-13,8 Mar.. -1,3 2,3,6,7-4,8,6 -,6 35, 7,5 49,2-2,3-25,4 6, -34,4 12-måneders akkumulerede transaktioner 26 Mar. -36,2 34, 32,8-4,1-62,9 14,1-22,1 18,4-134,7 188,1-13,8 49,3 19,4-86,3 3. Betalingsbalancens løbende poster (Milliarder euro) 6 Transaktioner pr. kvartal 12-måneders akkumulerede transaktioner Betalingsbalancen: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto (Milliarder euro) 3 Direkte investeringer (transaktioner pr. kvartal) Porteføljeinvesteringer (transaktioner pr. kvartal) Direkte investeringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Porteføljeinvesteringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Kilde:. S 55

141 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 2. Løbende poster og kapitalposter Løbende poster Kapitalposter I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kredit Debet Netto Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet ,2 1.66,8 32,4 1.36, 929,9 331,8 312,3 243,3 28,5 82,1 138,1 23,7 1, , 1.793,2 49, ,2 1.22,9 362,1 333,1 27,9 298,9 81,9 138,3 24,1 6, ,1 2.4,7-22, , ,6 395,5 361,1 32,7 362,2 83,4 151,7 23,4 1, kvt. 46,8 458,6 2,2 278,5 263,4 85,3 81,2 68, 68,8 29, 45,2 4,9 3, ,4 514,5-11,2 35,2 287,1 97,3 87, 83,8 17,3 17,1 33,1 5,8 1, ,7 511,1-1,4 39, 293, 18,9 99,3 76,5 83,6 15,3 35,1 4,6 1, ,2 556,5-12,3 325,9 322,1 13,9 93,6 92,4 12,5 21,9 38,3 8,1 3, kvt. 531,6 543, -11,4 327,2 331,1 92, 89,5 79,5 78,8 32,9 43,5 4,7 2, 26 Jan. 164,3 174, -9,7 1,7 17,1 3, 3, 24, 25, 9,6 11,9 1,7,7 Feb. 175,4 175,9 -,4 14,8 14,5 3,1 28,2 24,2 23,3 16,3 19,8 1,4,4 Mar. 191,8 193,1-1,3 121,7 119,4 31,9 31,3 31,3 3,6 7, 11,8 1,6,9 Sæsonkorrigeret kvt. 478,7 472,6 6,1 289,3 268,3 95,2 86,7 74,2 79,1 2, 38, ,6 49,6 1, 297,1 279,2 95,9 88,7 77, 87,3 21,5 35, ,5 522,6-9,1 312,5 31,8 1,7 92,8 8,2 91, 2, 37, ,6 548,3-2,6 316, 312,7 12,7 92, 87,3 14,5 21,7 39, kvt. 546,9 554,9-8, 332,6 328,5 11,4 93,8 84,9 9,4 28, 42, Juli 169,4 171,4-2, 12,1 98,8 33,7 3,9 26,6 3,3 7, 11,4.. Aug. 171,2 176,5-5,4 13,9 12,5 33,5 31,1 27, 3,1 6,8 12,8.. Sep. 172,9 174,7-1,8 16,5 1,5 33,6 3,9 26,7 3,6 6,1 12,8.. Okt. 17,5 176,5-6, 11,8 11,9 33,8 3,7 27,9 32,1 7, 11,8.. Nov. 177,7 188,9-11,2 16,1 14, 35,2 31,1 29,4 4,8 7, 13,.. Dec. 179,4 182,9-3,4 18,1 16,8 33,7 3,2 29,9 31,6 7,8 14, Jan. 174,3 175, -,7 18,9 18,4 33,6 31,2 27,6 27,6 4,2 7,8.. Feb. 191,3 195,3-4, 111,6 11,5 34,7 31,5 27,4 3,1 17,5 23,3.. Mar. 181,4 184,6-3,2 112,1 19,7 33, 31,1 29,9 32,6 6,3 11, Betalingsbalancen: Varer (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 33. Betalingsbalancen: Tjenesteydelser (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 12 Eksport (Kredit) Import (Kredit) Eksport (Kredit) Import (Kredit) Kilde: S 56

142 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 3. Løn- og formueindkomst (Transaktioner) Lønninger til ansatte Kapitalindkomst I alt Direkte investeringer Portoføljeinvesteringer Andre investeringer Aktier Gældsinstrumenter Aktier Gældsinstrumenter Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet ,8 7,2 228,5 273,3 66,3 56,3 1, 1,2 18,6 53,5 65,5 8,7 68,1 72, ,3 7,7 255,6 291,1 87, 72, 12,1 11,8 23,8 56,9 67,5 79, 65,2 71, ,3 9,2 35,3 353, 97,1 95,6 12,9 13, 3,8 71,1 79,8 78,9 84,7 94, kvt. 4, 1,9 72,6 7,9 28,4 16,3 3,3 3,4 5,4 1,5 17,6 2,9 18, 19, kvt. 3,7 1,6 64,3 67,1 18,7 14,8 2,9 2,8 6,1 11,3 17,5 17,3 19,1 2, ,8 2,3 8, 15, 27,4 26,1 3,3 3,5 9,9 3,2 19,5 22, 19,9 23, ,8 2,8 72,6 8,7 19,9 22,3 2,9 2,9 7,6 15,8 21,5 17, 2,7 22, , 2,4 88,4 1,1 31,1 32,4 3,8 3,8 7,3 13,8 21,3 22,6 24,9 27,5 4. Direkte investeringer (Nettotransaktioner) Fordelt efter residente enheder i udlandet Fordelt efter ikke-residente enheder i eurosystemet I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer ,2-13, -1,9-128,2-17,1, -17,1 134,9 124,4 3,1 121,3 1,5,1 1, ,7-152, -17,3-134,7 1,3,1 1,2 1,5 86,5 1,2 85,3 14,,6 13, ,1-155,5-9,2-146,3-6,7,4-61,1 7,7 43,6 -,1 43,7 27,1 1,1 26, kvt. -41,2-23,3-2,3-21, -17,9,1-17,9 17,4 18,,3 17,6 -,5,3 -, ,4-23,6-1,9-21,8-4,7, -4,8 13,7 4,2,4 3,8 9,5 -,1 9, ,9-92, -4,9-87,1-23,9,1-24, 18,3 5,5,9 4,7 12,8,4 12, ,7-16,5 -,1-16,5-14,1,2-14,3 21,3 15,9-1,7 17,6 5,3,4 4, kvt. -37,8-32,6-1,7-3,9-5,2, -5,2 24,8 15,4,5 14,8 9,4 -,4 9,8 25 Mar. -17, -1,3 -,6-9,7-6,7,1-6,8 8,2 7,4 -,1 7,5,8,1,6 Apr. -16,4 1,1-1,8 3, -17,5, -17,5 2,7 6,5 -,2 6,7-3,8,1-3,9 Maj 6,8-5,7 -,5-5,3 12,5, 12,5 -,1-1,9,2-2,1 1,9, 1,8 Juni -18,8-19,,4-19,4,3,,3 11, -,4,4 -,8 11,4 -,3 11,8 Juli -93,1-85,9-3,3-82,6-7,1,1-7,2 8, 1,4,2 1,1-2,4, -2,4 Aug. -11,7-4,7 -,5-4,1-7,, -7, -,4 -,8,2-1,,4,1,3 Sep. -11,2-1,4-1, -,3-9,8, -9,9 1,7-4,1,4-4,5 14,7,3 14,4 Okt. -11,4 -,8,3-1,1-1,6,1-1,6 3,4 6,4,2 6,2-3,,2-3,3 Nov. -6,2-4,4,3-4,7-1,7,1-1,8 4,2 4,6-1,7 6,3 -,4,2 -,6 Dec. -13,1-11,3 -,6-1,7-1,8, -1,9 13,7 4,9 -,2 5,2 8,8, 8,7 26 Jan.,8 6,4 -,6 7, -5,5 -,2-5,4 4,1 6,4,1 6,2-2,3 -,1-2,2 Feb. -33,6-28,7-1,1-27,6-4,9,2-5,1 8,2 5,,3 4,7 3,1,1 3,1 Mar. -5, -1,2,1-1,3 5,2 -,1 5,3 12,5 4,,1 3,9 8,6 -,4 9, Kilde:. S 57

143 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; nettotransaktioner) 5. Porteføljeinvesteringer fordelt efter instrument og indehaverens sektor Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet MFIer ekskl. eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning ,3-13,9-64,4-2,6 11,3-2,4-45, -128,3 -,2 198,9,2-45,9 23,7,6 42,2 24, -22,4-81, -3,4 128,1 1,2-81,8-97,1-2,1 254,9 -,1-43,2-13,7,1 15,4 25 -,1-15,6-124,7-3,9 28,2 -,7-121, -161,6 -,5 26,3,1-15,1-4,2,1 65, kvt., -27,5-21,2-1,1 41,2 -,1-35,7-41, -,4 46,7,3 5,8-6, -3,6 44,5 2. -, 21,7-22,8 -,8 25, -,7-39,5-34,3 -,1 158,1 -,4-9,1-5,2-2,4 14, ,1-4,9-26,9-1,1 15,7 -,4-21,3-49,7,1 24,5,1-7,1 1,6,2 23,4 4. -, -4,8-53,8 -,9 63,2,6-24,5-36,6 -,1 31,,1-4,9 5,4 5,9-17, kvt., -17,6-44,3. 13,8 -,1-53,9-34,7. 58,6,3,2-6,2. 26,3 25 Mar., -1,8-9,8-18,,2-4,6-21,3-2,9, -7,3 1,3-2,7 Apr., 9,9-5, ,3 -,9-12,4-11,4-58, -,3-1,5 1,2-11, Maj, 6,7-15,6-22,4 -,1-16,1-5,8-28,7, -2,1-6,1-7, Juni, 5,1-1,8-49,9,2-11, -17,1-71,4, 3,5 -,3 - -3,1 Juli -,1-3,5-14,8-111,4,2-4,1-14,5 - -2,4 -,6, -1,6-7, Aug., 2, -8,8-23,4 -,5-5,7-13,8 - -6,9,3-11,5 -,1-8,2 Sep., -3,4-3,4-15,9 -,2-11,5-21,4-33,7,4 4,4 3,3-8,2 Okt., 4,6-1,6 - -3,9,6-17,2-14,8-26,9,1 7,1 3,7-5,9 Nov., -6,7-21,5-11,5,1-3,7-15,7-7,4, -4,6 -,3 - -5,7 Dec., -2,7-21,7-55,6 -,1-3,6-6,1 - -3,3, -7,3 1, ,8 26 Jan., -5,2-23,7-2,4,2-31,7-2,4 - -1,7,4 1,6-6,1-11, Feb., -3,8-17,6-31,6 -,2-7,8-15,5-18, -,1 1,2-1, - 15,8 Mar., -8,6-3, - 51,8 -,1-14,3-16,8-42,3, -2,5 1, - -,5 6. Andre investeringer fordelt efter sektor I alt Eurosystemet Off. forvaltning MFIer (ekskl. Eurosystemet) Andre sektorer S 58 I alt Langsigtede Kortfristede Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Sedler og indskud Sedler og indskud ,1 174,1 -,8 1, -,4 - -3,4-152,6 134,8-5,7 52,3-11,9 82,5-99,3-32, ,5 275, -,2 6,9-2,3-2, -3,6-259,4 246,9-2,1-3,6-239,3 25,5-5,6-1,5 24, ,5 633,3-1,7 6,1 5,1-2,3-2,4-385,7 477, -12,9 47, -282,9 43, -183,2-23,4 152, kvt. -178,2 216,3,5 4,9 7,3 2,7,3-126,7 195,8-21,5 1,3-15,2 185,5-59,4-29,4 15, ,6 18,5-1,3,3-7,6-8,6-1,9-97,1 45, -18,5 22,5-78,6 22,5-5,5 18, 65, ,4 149,2,4 4,3 7,7 4,7 1,2-87,8 122,9-21,9 14,6-65,8 18,3-28,9-18,9 2, ,3 159,2-1,3-3,4-2,3-1,1-2, -74,2 113,3-4,9 -,3-33,2 113,6-44,4 6,9 51, kvt. -229,5 249,2-3,7 8,9 4,8 2,8-3,5-149,1 225,2-12,6 1,4-136,5 214,8-81,5-3,4 18,6 25 Mar. -58,4 51,1 -,2 4,3 5,4 3,7 2, -32,1 41,6-4,3-4,2-27,8 45,8-31,4-11,4 3,3 Apr. -119, 136,4,1 -,2-5,4-5,3-2,1-98, 94,6-9,,1-89, 94,5-15,7 13,4 44,1 Maj -1,1 22,6 -,8 -,2,3 2,3,4 17,6 21, -3,4 11, 21, 1, -27,3-1,4 1,4 Juni -27,5-5,5 -,7,7-2,5-5,5 -,2-16,7-7,6-6,1 11,4-1,6-82,1-7,5 6,1 19,7 Juli -43,6 48,6,3-1,1 -,7-4,6,9-38,6 48,2-6,3 5,5-32,3 42,7-4,5-3,3,6 Aug. 19,6 6,9,2,8 6,3 8,4,5 2,1-2, -1,4 3,1 21,4-5,1-7, -6,5 7,6 Sep. -84,4 93,7 -,1 4,6 2,1,9 -,2-69,2 76,6-14,3 6, -54,9 7,7-17,3-9, 12,6 Okt. -53,8 57, -,2-1,,7 -,3 1,8-47, 53,1-5,1 2,1-42, 51, -7,4 4,1 3, Nov. -148,3 194,5-1,1 1,7-1,2 1,2,2-112,2 172,7 -,9-2,3-111,4 175,1-33,7-6,3 19,8 Dec. 79,9-92,3 -,1-4,1-1,8-2,1-4,1 85,1-112,5-35, -,1 12,1-112,4-3,3 9,1 28,5 26 Jan. -13,9 129,7 -,2 8, 1,2 1,8-2,4-71,1 117,9 6,8-1,8-77,9 119,7-33,7-18, 6,2 Feb. -24,7 43,9-4,4,2 1,,8-1, -1,6 35,7-6,5 1, 4,9 25,7-19,7-7,5 9, Mar. -11, 75,6,9,7 2,6,3 -,1-76,4 71,6-12,9 2,2-63,5 69,4-28, -4,8 3,4 Kilde:.

144 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 7. Andre investeringer fordelt efter sektor og instrument Eurosystemet Offentlig forvaltning Aktiver Passiver Aktiver Passiver Udlån/ sedler og indskud Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,8, 1,, -,1,7 -,3,9-1,, -3,7,3 24,1 -,3 6,9,1, -,6 1,4-2, -1,7, -3,5, 25-1,6 -,1 6,1,, 6,6 8,9-2,3-1,5, -2,2 -, kvt. 1,7 -,3 3,4,,, -3,6 3,6 -,2, -2,2 -, kvt.,5, 4,9,, 7,8 5, 2,7 -,5,,6 -, ,2 -,1,3,, -7,1 1,5-8,6 -,5, -2,, 3. -,4, 4,3,, 8, 3,3 4,7 -,3, 1,3 -, ,3, -3,4,, -2,1-1, -1,1 -,2, -2,1, MFIer (ekskl. Eurosystemet) Andre sektorer Aktiver Passiver Aktiver Passiver Udlån/ sedler og indskud Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,1 -,5 134,8 -,1-1,2-95,8-9,6-86,3-2,3 4,2 28,4, ,3-3,1 244, 2,9-6, -39,5-29, -1,5-5,1 8,6 13,4 2, ,6-4,1 475, 2, -6,8-164, -14,6-23,4-12,4 8,6 14,2 3, kvt. -75,6 1,8 59, -,3 -,2 1,3-11,4 12,6-1,9 2,4 3,9 -, kvt. -124,8-1,9 193, 2,8-2,7-53,9-24,5-29,4-2,7 3, 7, 5, , -,1 43,8 1,2-5,4-43,1-61,1 18, -2,1 1,1 62,8 1, ,5-5,2 12,2 2,7 2, -24,3-5,4-18,9-6,6,5 22,1-1, ,4 3,2 118, -4,7 -,7-42,7-49,6 6,9-1, 4, 48,2 -,9 8. Reserveaktiver I alt Monetært guld Særlige Reservestilling i IMF trækningsrettigheder Valuta I alt Sedler og indskud Værdipapirer Afledte finansielle Hos Aktier Obligationer instrumenter banker Hos monetære myndigheder og BIS Pengemarkedsinstrumenter Andre fordringer ,2 1,7, -1,6 28,1-2,5 1,9 -,1 22,1 6,7,1, 24 12,5 1,2,5 4, 6,9-3,8 4,,4 18,3-11,9 -,1, 25 18,7 3,9 -,2 8,6 6,5,1 7,8, -4,8 3,5,, kvt. 2,4,8,5 1,1, -3,9 3,4, 3,1-2,6 -,1, kvt. 4,8,8, 1,6 2,4 5,2-1,1, 1,3-2,9,, ,1 1,3, 1,3,5-4,4 1,1,,9 2,9,, ,,5, 2,6-1,1 1,6,9, -4,9 1,4 -,1, ,8 1,2 -,1 3, 4,6-2,3 6,9, -2, 2,1,, Kilde:. S 59

145 7.2 Monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) Løbende poster og kapitalposter Poster på betalingsbalancen, der udligner transaktioner i M3s eksterne modpost Memopost: Transaktioner Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Afledte Fejl og I alt, finansielle udeladelser kolonne i M3s instrumenter eksterne Aktiver Passiver Aktiver Passiver 1-1 modpost Fordelt efter residente enheder i udlandet (ikke- MFIer) Fordelt efter ikkeresidente enheder i euroområdet Ikke- MFIer Ejerandelsbeviser 1) Gældsinstrumenter 2) ,4-145,3 134,8-169, 114,5 241,3-99,7 29,3-13, -44,1 94,2 94, ,3-124,5 99,9-191,9 118, 25,4-52,9 21,2-5, -56,4 126,2 16,9 25-1,1-27,3 69,6-29,6 236,7 31,4-178,1 15,2-13,6-79,9-21,7 12, kvt. 3,2-38,9 17,1-68,3 34, 72, -52,1 15,6-7,3-22,1-46,7-24, ,2-26,5 13,8-62,2 -,8 178,6-58,1 63,3 1,3-42,3 59,9 65, ,5-111,1 17,9-75, 155,3 41,1-21,1 22, -,4-36, -6,1-19, ,6-3,8 2,8-85, 48,2 9,7-46,8 49,3-7,2 2,5-28,8-8, kvt. -8,7-36, 25,2-85,2 98,8 61,4-76,6 15,1-7,6-28,5-42,1-13, 25 Mar. 5, -16,5 8, -29,8 6,7 13,2-26, 5,3-5,1 16,3-23, -22,6 Apr, -1,2-14,5 2,5-15,5-57,6 66,1-21,1 41,9 -,4 15,7 6,8 2,4 Maj -1,3 7,2 -,1-27,5 1,7 33,7-26,9 1,9,8-4,3-41,8-39,6 Juni 4,3-19,2 11,4-19,2 46,2 78,8-1, 19,5 1, -17,7 94,9 12,2 Juli 3,8-89,8 8, -31, 118,4 2,8-5,3 1,5 1,4-4,8 5,1 1,1 Aug. -2, -11,1 -,4-22,6 25,,2 -,7 8,1 -,7 1,6-2,6 1,9 Sep. -,4-1,2 1,3-21,5 11,9 38, -15,2 12,4-1,2-32,8-8,5-22,9 Okt. -5,9-11,7 3,2-21,6-4,6 26,9-6,7 4,9-4,3 12,4-7,4-6,5 Nov. -4,7-6,5 4, -37,5 11,5 2,2-35, 2,1 -,4-1,1-47,5-43,8 Dec. 3, -12,6 13,7-25,9 41,4-19,4-5,1 24,4-2,5 9,2 26,1 42,1 26 Jan. -8,7 1,6 4,2-32,2 17, 1,7-32,5 3,8-2,3 19,7-27,7 2,1 Feb,,6-32,6 8,1-34,1 26,7 27,8-18,7 8, -3, -13,8-31, -33,3 Mar. -,6-5, 12,9-18,9 55,1 31,9-25,4 3,3-2,3-34,4 16,6 18,1 12-måneders akkumulerede transaktioner 26 Mar -22,1-24,5 77,7-37,5 31,5 29,8-22,6 149,7-13,8-86,3-17,1 23,8 34. Vigtigste betalingsbalancetransaktioner, der ligger til grund for udviklingen i MFIernes nettofordringer på udlandet (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede transaktioner) Ikke- MFIer Ikke- MFIer 4 MFIernes nettofordringer på udlandet Løbende poster og kapitalposter Ikke-MFIers direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i aktier i udlandet Porteføljeinvesteringspassiver i form af gældsinstrumenter 2) Kilde:. 1) Ekskl. andele i pengemarkedsforeninger. 2) Ekskl. gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. -8 S 6

146 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.3 Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet (Milliarder euro) 1. Betalingsbalance: Løbende poster og kapitalposter (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Andre Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner 1. kvt. 25 til 4. kvt Kredit Løbende poster 2.18,1 74,3 42,4 65,1 394,6 178,7 59,5 25,6 51,1 135, 345,7 72,5 Varer 1.218,6 421,9 28,7 44,5 26,2 142,4,2 15,5 33,6 68,4 181,8 497,4 Tjenesteydelser 395,5 141,4 7,8 1,5 98,4 19,6 5, 5,4 11,2 38,7 76,4 122,4 Løn- og formueindkomst 32,7 115,3 5,6 9,5 8,4 14,6 5,3 4,2 5,5 21,7 8,8 93,1 heraf: Kapitalindkomst 35,3 11, 5,5 9,3 78,7 14,4 2,2 4,1 5,4 15,7 79,3 9,7 Løbende overførsler 83,4 61,7,4,6 9,5 2,1 49,,5,8 6,2 6,7 7,6 Kapitalposter 23,4 2,4,,,9,1 19,4,,1,5,5 1,8 Debet Løbende poster 2.4,7 658,9 35,4 62,2 318,5 148,8 94, 19,7 78,9 127,5 315,5 84,1 Varer 1.165,6 336,7 25,4 4,8 152,9 117,6, 9,2 51,1 59,1 114,6 594,8 Tjenesteydelser 361,1 114,5 6,3 8,6 76,2 23,2,2 5,4 7,4 3, 78,5 125,3 Løn- og formueindkomst 362,2 17,8 3,2 11,9 81,3 6,4 5, 3,6 2,1 33,1 113,6 83,9 heraf: Kapitalindkomst 353, 12,8 3,1 11,8 8,2 2,6 5, 3,5 2, 32,4 112,6 81,6 Løbende overførsler 151,7 99,8,4,9 8,2 1,5 88,8 1,5,3 5,3 8,8 36,1 Kapitalposter 1,9 1,1,,1,7,2,1,1,,5,5 8,6 Netto Løbende poster -22,6 81,4 7, 2,9 76, 29,9-34,5 5,8-27,8 7,5 3,2-119,6 Varer 53, 85,1 3,2 3,7 53,3 24,8,2 6,3-17,6 9,2 67,2-97,4 Tjenesteydelser 34,3 26,8 1,4 1,9 22,3-3,6 4,8, 3,9 8,7-2,1-2,9 Løn- og formueindkomst -41,5 7,5 2,4-2,5 -,9 8,1,3,6-14,6-11,3-32,8 9,2 heraf: Kapitalindkomst -47,7 7,3 2,3-2,5-1,5 11,7-2,8,6-14,6-16,7-33,3 9,1 Løbende overførsler -68,3-38,1, -,3 1,4,6-39,7-1,1,5,9-2,1-28,5 Kapitalposter 12,5 19,3,,,2, 19,2 -,1,1,, -6,8 2. Betalingsbalance: Direkte investeringer (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshore- Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner finans- centre Andre 1. kvt. 25 til 4. kvt Direkte investeringer -145,5-19,6 -,6 8,6-113,1-4,6,, 1,4 1,7 -,2 -,6-38,2 I udlandet -216,1-147,5-1,8 1,7-128,5-18,8, -5,3 -,2-6,8-2,7-8, -45,6 Aktier/reinvesteret indtjening -155,5-122,1-5,1-3,1-93,4-2,5, -4,3 -,7-7,3 13,7-4,4-3,4 Anden kapital -6,7-25,4 3,3 4,8-35,1 1,7, -1,,4,5-16,4-3,6-15,2 I euroområdet 7,7 37,9 1,2 7, 15,4 14,2, 5,3 1,6 8,5 2,5 7,4 7,4 Aktier/reinvesteret indtjening 43,6 25,7,4 4,3 2,7,3, 4, 1,,6 1,1 6,8 4,5 Anden kapital 27,1 12,2,9 2,6-5,3 14,, 1,3,6 7,9 1,5,6 2,9 Kilde:. S 61

147 Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner 7.3 Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet (Milliarder euro) 3. Betalingsbalance: Porteføljeinvesteringsaktiver fordelt efter instrument (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshorefinans- centre Andre 1. kvt. 25 til 4. kvt Porteføljeinvesteringsaktiver -443,1-179,9-11,6-11,2-128,1-18,9-1, -9,2-36,2-5,5-71,2-6,5-8,7 Aktier -14,4-43,6-1,9-5, -33,5-3,2, -3,5-21, -4,4-14,4-16,2-37,4 Gældsinstrumenter -32,7-136,3-9,8-6,2-94,6-15,7-1, -5,7-15,2-1,1-56,8-44,2-43,3 Obligationer -283,4-11,4-8,7-5,7-69,5-16,1-1,4-6, -15,5,9-77,6-36,7-38,2 Pengemarkedsinstruménter -19,3-26, -1,1 -,5-25,1,4,4,3,3-2, 2,8-7,6-5,1 4. Betalingsbalance: Andre investeringer fordelt efter sektor (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshore- I alt Danmark Sverige Storbritannien Andre EUlande EUinstitutioner finans- centre Internationale organisationer Andre 1. kvt. 25 til 4. kvt Andre investeringer 67,8 35,9-5,5 2,7 2,3-13,8 14,1-3,3 13,4-4,8 15,4-7,2 1,9 16,4 Aktier -565,5-385,6-15,2 14,9-356,1-27,4-1,9-6,3,1-2,8-26, -58,5-2,8-65,6 Offentlig forvaltning 5,1-1,3 1,1 -,3-3,5 1,3, -,1, -,1,3, -1,6 7,7 MFIer -387,4-231,1-15,1 14,8-22,7-26,6-1,5-5,2 4,2-15,6-39,9-43,2 -,8-55,9 Andre sektorer -183,2-153,2-1,1,4-15, -2,1 -,4-1,1-4,1-5,1 13,5-15,3 -,4-17,5 Passiver 633,3 421,4 9,7 5,9 376,4 13,5 15,9 3, 13,3 16, 41,4 51,3 4,7 82, Offentlig forvaltning -2,4-1,,, -2,8, 1,8, -,1,, -,1 -,4 -,8 MFIer 483,1 3, 9,1 4,5 265,9 12,3 8,2 3,1 12,8 11,2 22,9 48,3 5,3 79,5 Andre sektorer 152,6 122,4,6 1,3 113,3 1,3 5,9 -,1,6 4,8 18,6 3,1 -,2 3,4 5. Kapitalbalancen over for resten af verden (Udeståender ultimo) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshore- I alt Danmark Sverige Storbritannien Andre EUlande EUinstitutioner finans- centre Internationale organisationer Andre Direkte investeringer 33,1-273,1-1,4-11,8-361,5 11,8 -,2 22,7-4, 35,3-63,5-3,9, 346,7 I udlandet 2.265,1 759,8 26,1 71,1 537,6 125,1, 66,8 55,9 22,3 486,6 272,2, 43,5 Egenkapital/ reinvesteret indtjening 1.825,7 68,4 22,9 43,8 432,7 18,9, 58,3 5,5 171, 377,2 255,7, 34,8 Anden kapital 439,3 151,4 3,1 27,2 14,9 16,2, 8,5 5,4 49,4 19,4 16,5, 98,7 I euroområdet 2.231,9 1.32,9 36,5 82,8 899,1 14,3,2 44,1 59,8 185,1 55,2 33,,1 56,8 Egenkapital/ reinvesteret indtjening 1.642,1 814,3 23, 67,4 719,4 4,4,1 4,4 48,8 129,6 387,7 177,, 44,2 Anden kapital 589,9 218,6 13,4 15,4 179,8 9,9,1 3,7 11,1 55,4 162,4 126,1, 12,6 Porteføljeinvesteringsaktiver 2.984, 941,1 45,1 1,8 68,8 56,8 57,6 63,4 174,3 91,9 1.5,2 31,3 28,4 324,4 Aktier 1.238,7 315,3 6,6 32,9 261,4 14,4, 12,6 19,5 82,3 483,3 16,8,9 128, Gældsinstrumenter 1.745,3 625,8 38,5 67,9 419,4 42,4 57,6 5,8 64,8 9,7 566,9 23,5 27,5 196,3 Obligationer 1.458,6 513,8 34,4 58,7 322,5 41,1 57,1 48,7 39,9 8,5 463,5 185,9 27,1 171,2 Pengemarkedsinstruménter 286,7 112,1 4,1 9,2 96,9 1,3,5 2,1 25, 1,2 13,4 17,6,3 25,1 Andre investeringer -195,9 34,7 26,1 3,2 9,7 2,8-133, 3,6 2, -68,9-42,6-232,8-13,4 13,4 Aktier 2.94, ,4 53,8 67, , 85,5 5, 14,5 85, 174,1 415,3 258,2 39,8 481, Offentlig forvaltning 98,6 1,4 1,1, 4,1 2,2 3,1,,2,1 2,8 1,2 34,3 49,6 MFIer 2.4, ,1 45, 54,2 971,8 64, 1,1 7,4 67,1 16,8 244,4 171,5 4,8 266,7 Andre sektorer 837, 325,9 7,8 12,9 285,2 19,3,8 7,1 17,7 67,2 168,1 85,6,7 164,6 Passiver 3.136, ,6 27,7 36,9 1.17,3 64,8 138, 1,9 65, 243, 457,9 491,1 53,2 377,5 Offentlig forvaltning 43,6 24,,,2 5,3, 18,5,,9,1 4,1,3 2,9 11,3 MFIer 2.539, ,3 23,9 2,5 955,2 52,2 91,6 6,9 44,5 27, 355,4 449,5 48,7 284,2 Andre sektorer 553,2 27,2 3,8 16,2 29,8 12,5 27,9 4, 19,6 35,9 98,4 41,3 1,6 82,1 Kilde:. S 62

148 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner l 7.4 Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; udestående ultimo) 1. Oversigt over kapitalbalancen over for resten af verden I alt I alt pct. af BNP Direkte investeringer Afledte finansielle instrumenter Andre investeringer Porteføljeinvesteringer Reserveaktiver Nettokapitalbalancen over for resten af verden , -5,6 422,9-834,8 2,5-372,3 392, ,6-9,7 184,5-937,6-12, -34,6 366, ,3-1,9 43,1-914, -8,3-236,8 36, ,2-12,2 33,1-1.49,4-14,8-195,9 28, kvt ,2-13,8 216, ,3-22,4-223,3 311, ,5-13,1 233,4-1.38,6-17,6-276, 32,3 Udestående aktiver ,3 11,8 2.86, 2.513, 129, ,7 392, ,3 12,5 2.8, ,7 136, 2.625,9 366, ,3 16, , 2.634,6 158, 2.683,1 36, ,6 111, , , 162,3 2.94,3 28, kvt ,3 126,8 2.52, ,6 218, ,1 311, ,6 131,8 2.56, ,1 23, , 32,3 Udestående passiver ,3 116, , ,8 127,4 3.9, ,9 112, ,3 3.23,2 147,9 2.93, ,6 117,3 2.18, ,6 166, , ,8 123, ,9 4.33,4 177, , kvt ,6 14,6 2.34, ,8 24, , ,1 144, ,3 5.69,7 248, ,1-2. Direkte investeringer Fordelt efter residente enheder i udlandet Fordelt efter ikke-residenter i euroområdet Egenkapital og reinvesteret indtjening I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Egenkapital og reinvesteret indtjening I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Anden kapital (hovedsagelig interne lån) ,6 124, ,5 528,4 2,1 526, ,5 43, ,6 497,6 2,8 494, ,4 133, ,1 461,4 1,6 459, ,1 42, , 531,2 2,9 528, ,8 125, , 449,2 1,4 447, ,9 46,6 1.48,3 582, 2,9 579, ,7 139, ,9 439,3 1,2 438, ,1 46, , 589,9 3,4 586, kvt. 2.21,8 158, ,4 499,1 1, 498, ,4 51, ,9 636,3 4,2 632, ,4 159, ,2 515,3,9 514, ,6 49, ,3 638,7 4,6 634,1 3. Porteføljeinvesteringsaktiver fordelt efter instrument og indehavers sektor Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Eurosystemet Ikke-MFIer Off. forvaltning og service Andre sektorer MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet Ikke-MFIer Off. forvaltning Andre sektorer MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet MFIer ekskl. eurosystemet Ikke-MFIer Off. forvaltning og service Andre sektorer ,6 38,5 6,7 1.68, ,9 2, 424,8 8,2 783, ,4 2,8 135,1,2 41,8 186,5 22,7 43,6 8,3 799, ,3 6,4 42,9 8, 784, ,4 1,2 189,4 1,3 47,1 211,5 23 1,7 53,6 11,5 1.8, , 8,3 459,2 8, 842, ,1 1,1 191,5,6 48,4 249,5 24 2,1 74,1 15, , ,6 6,2 538,4 9,7 94,3 2.11,2 1, 231,6,5 53,7 239, kvt. 2,9 96,6 22, 1.377,6 2.37,5 7,3 661,7 9,8 1.57,4 2.3,5,8 249,3 6,2 56, 326, ,9 15,4 24, 1.517, 2.44,4 6,7 694,9 9,9 1.84, ,5,8 255,1,3 59,4 315,7 Kilde:. I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer S 63

149 7.4 Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; udestående ultimo) 4. Andre investeringer fordelt efter instrument Udlån/ sedler og indskud Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Aktiver Passiver Aktiver Passiver Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,6,1 57,2,2 1,3 59,4 54,7 4,7 54,5,1 42,2 13,8 23 4,4,6 65,3,2 1,4 54,2 5,1 4,1 39,1, 4,2 3,8 24 4,5,1 73,,2 1,4 57,6 51, 6,7 39,6, 4,1 3, kvt. 4,4,2 83,3,3 1,4 54,9 45,1 9,8 42,3, 42,4 2, ,3,2 8,1,2 1,3 57,1 46,2 1,9 42,9, 4,6 2,5 Udlån/ sedler og indskud MFIer (ekskl. eurosystemet) Andre sektorer Aktiver Passiver Aktiver Passiver Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,3 6, ,1 48,5 174,5 492,6 24,4 288,1 92,7 14,4 365,2 47, ,6 38, ,9 3,9 17,3 538,4 28,7 329,8 96,7 16,6 383,5 46, ,8 44, ,3 42, 172,3 558,6 227,5 331,1 16,2 19,5 394,7 48, kvt. 2.36,4 64,9 2.93,2 66,1 184,3 693,2 36,4 386,8 135, 12,6 485,4 6, ,7 58,3 3.37,7 54,6 184,7 737,3 355,9 381,4 137,3 122,9 547, 62,5 5. Internationale reserver I alt Monetært guld Særlige Reservestilling I mia. Fine troy træk- i euro ounces (mio.) nings- rettig- heder IMF I alt Reserveaktiver Sedler og indskud Hos monetære myndigheder og BIS Hos banker Valuta Værdipapirer I alt Aktier Obligationemarkeds- Pengeinstrumenter Afledte finansielle instrumenter Andre fordringer Memo Aktiver Passiver Fordringer vedr. residenter i euroområdet denomineret i udenlandsk valuta Forudbestemt nettotræk i udenlandsk valuta Eurosystemet ,1 13,4 399,22 4,8 25, 25,8 1,3 35,3 159,8 1, 12,2 38,5,4, 22,4-26, ,6 13, 393,543 4,4 23,3 148,9 1, 3,4 17,7 1, 8,2 26,5,9, 2,3-16, ,8 125,4 389,998 3,9 18,6 132,9 12,5 25,5 94,7,5 58,5 35,6,2, 19,1-12, kvt. 32,3 138,2 382,323 4,2 16,5 143,4 12,4 28,3 13,,5 62,4 4,1 -,3, 23,4-17, ,6 149,4 38,258 4,2 13,8 144,1 1,8 27,3 16,3,5 66,8 39, -,2, 24, -19, ,3 163,4 375,861 4,3 1,6 141,9 12,7 21,4 17,9,6 69,6 37,7,, 25,6-17,9 26 Feb. 332,1 175,5 374,888 4,4 7,2 145,1 7, 26,8 111, ,, 24,7-19,7 Mar 327,1 179,7 373,695 4,3 6,9 136,3 6,5 26, 13, ,1, 27,7-19,4 Apr. 336,8 191,7 373,166 4,2 6,7 134,1 5,5 25,5 12, ,4, 25, -17, Heraf andel i pct. hos Den Europæiske Centralbank 22 45,5 8,1 24,656,2, 37,3 1,2 9,9 26,1, 19,5 6,7,, 3, -5, ,9 8,1 24,656,2, 28,6 1,4 5, 22,2, 14,9 7,3,, 2,8-1, ,1 7,9 24,656,2, 27, 2,7 3,3 21,1, 9,7 11,3,, 2,6-1, kvt. 39,7 8,4 23,145,2, 31,2 3,8 5,1 22,3, 8,2 14,1,, 2,6-1, ,1 9,1 23,145,2, 31,8 4,7 5,1 22,, 8,9 13,1,, 2,3-1, ,5 1,1 23,145,2, 31,2 5,1 2,5 23,6, 1,6 12,9,, 2,9 -,9 26 Feb. 43,1 1,8 23,145,2, 32,1 1,5 5,3 25, ,, 2,3-1,2 Mar. 4,5 11,1 23,145,2, 29,2 2,6 3,6 23, ,, 3,9 -,5 Apr. 41,7 11,9 23,145,2, 29,7 2,2 5,8 21, ,1, 2,4 -,5 Kilde:. S 64

150 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.5 Varehandel (Sæsonkorrigeret, medmindre andet er angivet) 1. Varefordeling af værdier, mængder og enhedsværdier I alt (n.s.a.) Eksport (f.o.b.) Import (c.i.f.) I alt Memo: Færdigvarer I alt Memo: Eksport Import Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder Færdigvarer Olie Værdier (milliarder euro; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 22 2, -3, 1.83,4 512,4 227,8 39,5 949,1 984,4 559,4 163, 234,5 717,3 15,2 23-2,3,5 1.6,1 51,3 222,8 3,5 925, 99,7 554, 164,1 24,9 716,3 19, 24 8,9 9, ,4 547,5 246,9 313,4 997,4 1.75, 64,5 183,5 256,1 769,9 129,5 25 7,3 12, , 585,8 265,2 329,3 1.68, ,7 692,3 21,4 271,8 841,9 18, kvt. 8,9 12,7 291,8 139,3 62,6 78,1 253,3 278,6 158,8 47,3 65, 198,8 36, kvt. 3,4 8,6 292, 138,2 62,4 77,9 255,6 279, 157,4 44,5 64,1 198,1 36, ,2 1,8 32,5 144, 63,8 8,7 259, 292,1 165,9 49,3 66,1 22, 4, ,9 14,4 318,5 149,9 7, 84,8 274,6 316,2 182,3 52,8 69,8 217,4 51, ,4 14,9 323, 153,7 69, 85,9 278,9 325,5 186,7 54,8 71,8 224,3 52, kvt. 15,7 22,3 331,6 157,3 7,4 88,5 283,9 335,2 195,2 51,1 73, 221,8. 25 Okt. 6,6 12, 14,4 49,6 22,4 27,8 9,1 15,8 59,9 17,6 23,3 72,4 17,7 Nov. 1,8 14,7 18,5 51,7 22,9 29, 93,2 17,4 61,8 19,3 24, 74,3 17,9 Dec. 11, 18,2 11,1 52,4 23,8 29,1 95,6 112,3 65, 17,9 24,5 77,6 17,2 26 Jan. 14,7 23,6 11,3 52, 23,7 29,1 94,9 111,4 64,4 17,2 24,4 74,2 18,1 Feb. 15,1 23,1 11, 52,4 23,3 29,3 94,8 112,8 65,5 17,2 24,1 74,9 17,9 Mar. 17,1 2,6 111,4 52,9 23,3 3,1 94,2 111,1 65,3 16,8 24,5 72,8. Mængdeindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 22 2,9 -,7 17,9 15, 16,2 115, 18,2 98,2 98,9 89,5 14,1 96,3 11,4 23 1, 3,8 19,1 15,9 18, 114,9 19,2 11,9 1,5 95,3 11,4 1, 14,9 24 9,1 6,7 118,3 115,4 121,2 119,8 118,3 18, 14,2 17,8 118,5 17,5 15,7 25 4,3 4,2 123,8 118,6 128,6 123,2 124, 113, 15,9 119,1 122,7 115,1 17, kvt. 7,8 6,3 119,9 116,2 122,9 119,4 119,8 19,3 14,8 112,1 12,5 11,3 16, kvt. 1, 2,2 118,8 113,9 122,3 118,4 12, 19,4 13,9 16,5 118,3 19,8 15, ,1 5, 122,1 117,8 124, 121,7 121, 111,7 15, 118,1 121,4 111,7 13, ,7 4,8 126,9 12,8 135,2 125,9 127, 114,5 17,2 123,8 124,7 118,2 11, ,2 4,6 127,6 122,1 132,8 126,6 128,1 116,2 17,6 128,2 126,4 12,8 11, kvt Okt. 2,6 3,5 124,1 118,8 129,7 122,5 124,5 114,5 15, 123,1 123,6 117,6 112,3 Nov. 7,2 5, 128,9 123,4 131,9 129,1 128,8 115,5 17,3 135,1 127,8 12,4 115, Dec. 5,8 5,3 129,7 124, 136,7 128,1 131, 118,8 11,4 126,4 127,7 124,5 14,6 26 Jan. 9,2 7,8 128,8 122,2 135,2 127,3 129,5 116,1 18,1 116,8 127,3 117,8 18,4 Feb. 1,2 8,5 128,5 123,2 133,1 128,6 129,6 116,5 17,7 118,6 125,7 119,1 99,6 Mar Enhedsværdiindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 22 -,9-2,3 1,1 99,1 99,2 12,4 1,1 97,8 95,8 99,6 11,9 1, 84,5 23-3,2-3,1 96,9 96,1 95,4 99,5 96,6 94,8 93,3 94,2 98,8 96,1 85, 24 -,2 2,4 96,7 96,3 94,2 99,5 96,2 97,1 98,1 93, 97,8 96,1 99,5 25 2,8 7,7 99,4 1,2 95,3 11,7 98,2 14,6 11,5 92,4 1,2 98,1 136, kvt. 1, 6, 97, 97,3 94,2 99,5 96,5 99,5 12,6 92,2 97,7 96,7 112, kvt. 2,3 6,2 98, 98,5 94,4 1,1 97,2 99,5 12,6 91,5 98,1 96,8 111, , 5,5 98,7 99,3 95,1 1,9 97,7 12, 17, 91,4 98,5 97,1 128, , 9,2 1,1 1,8 95,7 12,4 98,7 17,8 115,1 93,2 11,3 98,8 151, , 9,9 1,9 12,3 96,2 13,2 99,4 19,3 117,5 93,4 12,9 99,7 155, kvt Okt. 3,9 8,2 1,7 11,7 95,8 13,5 99,1 18,2 115,8 93,8 12,5 99,2 154,2 Nov. 3,3 9,2 1,7 12,1 96,2 12,5 99,1 18,8 117, 93,5 12,1 99,4 152,3 Dec. 4,9 12,2 11,5 13, 96,5 13,8 99,9 11,7 119,6 92,9 14,1 1,4 161,1 26 Jan. 5, 14,7 12,4 13,6 97,4 14,3 1,3 112,3 121,1 96,4 14,1 11,5 163,6 Feb. 4,4 13,5 12,4 13,6 97,2 14,2 1,1 113,3 123,5 94,9 14,1 11,2 175,5 Mar Kilder: Eurostat og s beregninger på basis af Eurostats data (mængdeberegninger og sæsonkorrigering af enhedsværdiindeks). S 65

151 7.5 Varehandel (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 2. Geografisk fordeling I alt EU (uden for euroområdet) Rusland Schweiz Tyrkiet USA Asien Afrika Latinamerika Danmark Sverige Storbrittanien Andre Kina Japan Andre EU-lande asiatiske lande Andre lande Eksport (f.o.b.) ,4 25,3 37,1 25,7 112,1 27,1 64, 21,4 184,1 29,9 33,1 14,5 59,5 43,4 1, ,1 24,9 38,7 194,8 117,6 29,2 63,4 24,9 166,3 35,2 31,3 135,4 59,5 37,9 1, ,4 25,7 41,8 23,9 128, 35,6 66,1 31,8 173,8 4,3 33,1 149,9 63,8 4,3 113, , 28,6 44,8 22,5 142, 42,9 7,1 34,6 184,8 43,5 34, 165,6 72,7 46,7 123, kvt. 291,8 6,7 1,7 51,2 32,7 9,2 17,1 7,7 43,8 1, 8,2 37,8 15,9 1,5 3, kvt. 292, 6,7 1,9 49,7 33,1 9,8 17,4 8, 43,4 1,3 8,5 39, 17,1 11, 27, ,5 7, 11,2 49,9 34, 1,6 16,9 8,2 45,5 1, 8,4 4,5 17,2 11,2 31, ,5 7,3 11,4 51,3 36,1 11,3 17,9 9, 47,1 11,4 8,5 43,9 19,3 12,3 31, , 7,6 11,4 51,6 38,8 11,2 18, 9,4 48,7 11,8 8,6 42,2 19,2 12,2 32, kvt. 331, , 18, 9,8 5,5 12,5 8,8 43,5 18,9 13,2. 25 Okt. 14,4 2,5 3,7 16,6 12,5 3,6 5,8 3, 15,7 3,8 2,8 13,8 6,1 4, 1,4 Nov. 18,5 2,6 3,8 17,6 12,8 3,9 5,9 2,9 16,3 3,9 2,9 14,1 6,4 4,2 11,3 Dec. 11,1 2,5 3,9 17,4 13,5 3,7 6,2 3,4 16,7 4,2 3, 14,3 6,7 4, 1,6 26 Jan. 11,3 2,5 3,8 17,6 13,4 4, 6,2 3,2 16,8 4,1 3, 14,4 6,2 4,7 1,4 Feb. 11, 2,5 3,8 17,3 13,6 4, 5,9 3,3 16,7 4,2 3, 14,8 6,5 4,4 1, Mar. 111, , 5,9 3,3 17, 4,2 2,8 14,3 6,2 4,2. Andel i pct. af samlet eksport 24 1, 2,3 3,6 16,4 11,5 3,5 5,7 2,8 14,9 3,5 2,8 13,4 5,9 3,8 9,9 Import (c.i.f.) ,4 23, 35,6 149,7 93,5 42, 52, 17,7 125,6 61,7 52,7 142,8 67,8 39,4 8, ,7 23,7 36,9 138,9 12,1 47,4 5,4 19,3 11,3 74,5 52,1 141,2 68,9 39,8 85, , 25,3 39,6 144, 17,2 56,4 53,4 22,8 113,8 92,1 53,9 163,1 72,8 45,1 85, ,7 25,3 42, 15,4 116,7 73,1 57,9 24,8 12,6 117,7 52,8 187,7 95, 52,8 96, kvt. 278,6 6,5 1,2 36,6 27,3 16, 13,8 6,1 28,9 25,2 13,5 43, 19,8 11,7 2, kvt. 279, 6,1 1, 35,8 27, 16,6 13,5 6,2 28,9 26,3 12,9 41,3 2,2 12,1 22, ,1 6,4 1,3 36,7 28,9 17,5 14,4 5,9 3, 27,8 12,5 46,3 21,8 12,1 21, ,2 6,3 1,6 38,6 29,9 18,9 15, 6,1 3,7 31,1 13,6 49,3 26,8 13,8 25, ,5 6,5 11,1 39,2 3,9 2,1 15, 6,6 3,9 32,5 13,8 5,7 26,2 14,8 27, kvt. 335, , 15, 6,6 31,8 33,5 13,8 53, 26,7 15,5. 25 Okt. 15,8 2,2 3,6 12,8 1,1 6,6 5, 2,1 1,1 1,2 4,3 15,8 8,3 4,8 9,8 Nov. 17,4 2,1 3,7 13,2 1,2 6,5 5, 2,2 1,2 1,7 4,6 17,4 9,1 4,9 7,5 Dec. 112,3 2,2 3,7 13,2 1,6 7, 5, 2,3 1,6 11,5 4,8 17,5 8,8 5,1 1, 26 Jan. 111,4 2,3 3,8 13,3 1,5 7,8 5, 2,1 1,6 11,2 4,6 17,9 8,5 5,1 8,5 Feb. 112,8 2,1 3,8 13,4 1,9 8, 5, 2,2 1,7 11,1 4,7 17,7 9,2 5,2 8,7 Mar. 111, ,3 5, 2,3 1,5 11,2 4,4 17,4 9, 5,2. Andel i pct. af samlet import 24 1, 2,1 3,5 12,4 9,6 6, 4,8 2, 1, 9,7 4,4 15,5 7,8 4,3 7,9 Saldo 22 99, 2,3 1,5 56, 18,6-14,9 12, 3,8 58,5-31,8-19,7-2,3-8,3 4, 19, ,4 1,1 1,7 56, 15,5-18,2 12,9 5,5 56, -39,3-2,9-5,7-9,4-1,8 15, ,3,4 2,2 59,9 2,9-2,8 12,6 8,9 6, -51,8-2,8-13,2-9, -4,8 27, ,3 3,3 2,9 52,1 25,3-3,1 12,3 9,8 64,2-74,1-18,8-22,1-22,3-6,1 26, kvt. 13,2,2,5 14,7 5,4-6,7 3,3 1,6 14,9-15,2-5,3-5,1-3,9-1,2 1, kvt. 13,,6,9 13,9 6,1-6,8 3,9 1,8 14,5-16,1-4,5-2,3-3,1-1,1 5, ,4,6,9 13,2 5,1-6,8 2,5 2,3 15,5-17,8-4,1-5,8-4,6 -,9 1, ,3 1,1,8 12,7 6,2-7,6 2,9 2,9 16,4-19,7-5,1-5,4-7,5-1,5 6, ,5 1,,3 12,4 7,9-8,9 3, 2,8 17,8-2,6-5,2-8,5-7, -2,6 5, kvt. -3, , 3, 3,1 18,7-21, -5, -9,5-7,7-2,3. 25 Okt. -1,4,3,1 3,9 2,4-3,,9 1, 5,6-6,5-1,6-2,1-2,2 -,7,6 Nov. 1,1,4,1 4,3 2,6-2,6,9,7 6,1-6,9-1,8-3,2-2,7 -,7 3,8 Dec. -2,3,3,1 4,2 2,9-3,3 1,2 1,1 6,2-7,3-1,8-3,2-2,1-1,1,7 26 Jan. -1,1,2, 4,4 2,8-3,8 1,2 1,1 6,2-7,1-1,6-3,4-2,3 -,5 1,9 Feb. -2,8,4, 3,9 2,7-3,9 1, 1,1 6, -6,9-1,7-3, -2,7 -,8 1,2 Mar., ,2,9 1, 6,5-6,9-1,6-3,1-2,8-1,. Kilder: Eurostat og s beregninger på basis af Eurostats data (saldo samt kolonne 5, 12 og 15). S 66

152 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET VALUTAKURSER 8.1 Effektive valutakurser 1) (Periodegennemsnit; indeks 1. kvt = 1) EER-23 EER-42 Nominel Real CPI Real PPI Real BNP-deflator Real ULCM Realt ULCT Nominel Real CPI ,9 11,7 12,2 11,4 97,6 99, 16,6 11, ,8 15,9 15,2 15,2 13,3 13,7 111, 15, ,9 15,2 13,6 14,3 1,8 11,8 19,5 13, kvt. 15,7 17,8 16,9 17,2 14,4 14,6 112,6 16, ,4 15,6 14,2 14,8 11,2 12,6 11,1 14, ,9 14,2 12,4 13,2 99,1 1,6 18,3 12, ,9 13,1 11,1 12,1 98,4 99,4 17,2 11, kvt. 11,2 13,5 12, ,2 11, 25 Maj 14, 16,2 14, ,6 14,6 Juni 11,2 13,4 12, ,6 11,9 Juli 11,7 14, 12, , 12,1 Aug. 12,3 14,6 12, ,7 12,8 Sep. 11,8 14,1 11, ,2 12,4 Okt. 11,4 13,6 11, ,8 11,8 Nov. 1,7 12,9 1, ,9 1,8 Dec. 1,7 12,9 11, ,9 1,7 26 Jan. 11,4 13,6 11, ,5 11,3 Feb. 1,7 13, 11, ,6 1,4 Mar. 11,5 13,8 12, ,4 11,2 Apr. 12,7 15,1 13, ,6 12,4 Maj 13,8 16,2 15, ,3 13,9 Pct. ændr. mod mdr. før 26 Maj 1,1 1,1 1, ,5 1,5 Pct. ændr. mod året før 26 Maj -,2,, ,3 -,7 35. Effektive valutakurser (Månedsgennemsnit, indeks 1. kvt = 1) 36. Bilaterale valutakurser (Månedsgennemsnit; indeks 1. kvt = 1) 12 Nominel effektiv valutakurs, EER-23 Effektiv valutakurs deflateret med CPI, EER USD/EUR JPY/EUR GBP/EUR Kilde:. 1) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. 7 S 67

153 8.2 Bilaterale valutakurser (Periodegennemsnit; enheder af national valuta pr. euro) Danske kroner Svenske kroner Britiske pund Amerikanske dollar Japanske yen Schweizerfranske Sydkorean- won Hongkong dollar Singapore dollar Canadiske dollar Norske kroner Australske dollar ,437 9,1242, , ,97 1, ,9 8,879 1,973 1,5817 8,33 1, ,4399 9,1243, , ,44 1, ,62 9,6881 2,116 1,6167 8,3697 1, ,4518 9,2822,6838 1, ,85 1, ,61 9,6768 2,72 1,587 8,92 1, kvt. 7,4588 9,3658, , ,62 1, ,21 9,4782 2,436 1,4668 7,8817 1, ,4586 9,4731, , ,41 1, ,69 9,2157 2,65 1,3956 7,8785 1, kvt. 7,4621 9,3525, ,223 14,51 1, ,72 9,3273 1,9567 1,3894 8,227 1, Nov. 7,4596 9,5614, , ,59 1, ,38 9,139 2,17 1,3944 7,8295 1,63 Dec. 7,4541 9,4316, , ,58 1, ,3 9,1927 1,9855 1,3778 7,9737 1, Jan. 7,4613 9,3111, , ,82 1, ,2 9,3851 1,9761 1,425 8,366 1,6152 Feb. 7,4641 9,3414, , ,77 1, ,96 9,264 1,9448 1,3723 8,593 1,612 Mar. 7,4612 9,417, ,22 14,96 1, ,84 9,327 1,9486 1,3919 7,9775 1,654 Apr. 7,4618 9,3346, , ,59 1, ,67 9,5182 1,9643 1,452 7,8413 1,6662 Maj 7,4565 9,331,6833 1, ,7 1, ,4 9,919 2,133 1,4173 7,7988 1,6715 Pct. ændr. mod mdr. før 26 Maj -,1, -1,6 4,1 -,6-1,2 2,9 4, 2,5,9 -,5,3 Pct. ændr. mod året før 26 Maj,2 1,5 -,1,6 5,4,7-5,5,1-4, -11,1-3,5,9 Tjekkiske koruna Estiske kroon Cypriotiske pund Lettiske lat Litauiske litas Ungarske forint Maltesiske lire Polske zloty Slovenske tolar Slovakiske koruna Bulgarske lev Nye rumænske leu 1) ,846 15,6466,5849,647 3, ,62,4261 4, ,85 41,489 1, ,891 15,6466,58185,6652 3, ,66,428 4, ,9 4,22 1, ,782 15,6466,57683,6962 3, ,5,4299 4,23 239,57 38,599 1,9558 3, kvt. 29,688 15,6466,57328,696 3, ,57,4293 4, ,49 38,672 1,9558 3, ,34 15,6466,57339,6965 3, ,84,4293 3, ,51 38,494 1,9558 3, kvt. 28,599 15,6466,57449,6961 3, ,56,4293 3, ,51 37,456 1,9558 3, Nov. 29,266 15,6466,57351,6963 3, ,4,4293 3, ,51 38,678 1,9557 3,6543 Dec. 28,972 15,6466,57346,6967 3, ,68,4293 3, ,51 37,872 1,9558 3, Jan. 28,722 15,6466,57376,696 3, ,71,4293 3, ,49 37,492 1,9558 3,6449 Feb. 28,47 15,6466,57436,6961 3, ,57,4293 3, ,49 37,39 1,9558 3,5393 Mar. 28,65 15,6466,5753,6961 3, ,85,4293 3, ,55 37,478 1,9558 3,574 Apr. 28,51 15,6466,57613,696 3, ,47,4293 3, ,6 37,374 1,9558 3,4892 Maj 28,271 15,6466,5751,696 3, ,37,4293 3, ,63 37,578 1,9558 3,572 Pct. ændr. mod mdr. før 26 Maj -,8, -,2,, -1,2, -,6,,5,,5 Pct. ændr. mod året før 26 Maj -6,4, -,5,, 4,1, -6,7, -3,7, - Kinesiske yuan renminbi 2) Kroatiske kuna 2) Islandske kroner Indonesiske rupiah 2) Malaysiske ringgit 2) Newzealandske dollar Filippinske peso 2) Russiske rubler 2) Sydafrikanske rand Thailandske baht 2) Nye tyrkiske lire 3) ,3626 7, , ,54 4,2983 1, ,336 34,6699 8, , ,2967 7, , ,34 4,7273 1, ,727 35,8192 8,92 5, ,1955 7,48 78, ,83 4,7119 1,766 68,494 35,1884 7,9183 5,68 1, kvt. 9,925 7, , ,99 4,68 1,764 68,335 34,7864 7,9392 5,375 1, ,657 7, , ,37 4,4881 1, ,821 34,1294 7,776 48,78 1, kvt. 9,6793 7, , ,36 4,4814 1, ,292 33,8349 7,467 47,273 1, Nov. 9,5273 7, , ,55 4,4534 1,788 64,258 33,9184 7,852 48,469 1,633 Dec. 9,5746 7, , ,4 4,4796 1,772 63,454 34,1538 7, ,731 1, Jan. 9,763 7, , ,89 4,5425 1, ,59 34,3284 7, ,965 1,6158 Feb. 9,6117 7, , ,98 4,4487 1, ,776 33,682 7,379 47,14 1,583 Mar. 9,6581 7,33 83, ,15 4,4514 1, ,499 33,4973 7, ,836 1,671 Apr. 9,8361 7, , ,51 4,4918 1, ,77 33,7987 7, ,619 1,6381 Maj 1,2353 7, , ,41 4,617 2,24 66,622 34,5386 8,859 48,534 1,84 Pct. ændr. mod mdr. før 26 Maj 4,1 -,5 -,3 5,3 2,6 2,6 5,6 2,2 8,3 4,1 12,3 Pct. ændr. mod året før 26 Maj -2,6 -,7 11,3-4,1-4,4 14,6-3,4-2,6,4-4, 5,8 Kilde:. 1) Observationer fra før juli 25 vedrører rumænske leu. 1 ny rumænsk leu svarer til 1. gamle rumænske lei. 2) For disse valutaer beregner og offentliggør referencekurser fra 1.april 25. Tidligere observationer er indikative. 3) Observationer fra før januar 25 vedrører tyrkiske lire. 1.. tyrkiske lire svarer til 1 ny tyrkisk lire. S 68

154 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET UDVIKLING UDEN FOR EUROOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Tjekkiet Danmark Estland Cypern Letland Litauen Ungarn Malta Polen Slovenien Slovakiet Sverige Storbritannien HICP 24 2,6,9 3, 1,9 6,2 1,2 6,8 2,7 3,6 3,7 7,5 1, 1,3 25 1,6 1,7 4,1 2, 6,9 2,7 3,5 2,5 2,2 2,5 2,8,8 2, kvt. 1,6 2,2 4,3 1,7 6,7 2,2 3,5 2,1 1,8 2,3 2,2,9 2, ,2 2, 4, 1,9 7,5 3, 3,2 3,5 1,2 2,6 3,7 1,1 2, kvt. 2,4 2, 4,4 2,3 7, 3,3 2,4 2,5,9 2,3 4,2 1,2 2, 25 Dec. 1,9 2,2 3,6 1,4 7,1 3, 3,3 3,4,8 2,4 3,9 1,3 1,9 26 Jan. 2,4 2, 4,7 2, 7,6 3,5 2,5 2,4,9 2,6 4,1 1,1 1,9 Feb. 2,4 2,1 4,5 2,3 7, 3,4 2,3 2,3,9 2,3 4,3 1,1 2, Mar. 2,4 1,8 4, 2,6 6,6 3,1 2,4 2,9,9 2, 4,3 1,5 1,8 Apr. 2,3 1,8 4,3 2,5 6,1 3,4 2,4 3,5 1,2 2,8 4,4 1,8 2, Offentligt underskud(-)/overskud(+) i pct. af BNP 1) 23-6,6 1, 2,4-6,3-1,2-1,2-6,4-1,2-4,7-2,8-3,7,1-3,3 24-2,9 2,7 1,5-4,1 -,9-1,5-5,4-5,1-3,9-2,3-3, 1,8-3,3 25-2,6 4,9 1,6-2,4,2 -,5-6,1-3,3-2,5-1,8-2,9 2,9-3,6 Offentlig bruttogæld i pct. af BNP 1) 23 3, 44,4 6, 69,7 14,4 21,2 56,7 71,3 43,9 29,1 42,7 51,8 39, 24 3,6 42,6 5,4 71,7 14,6 19,5 57,1 76,2 41,9 29,5 41,6 5,5 4,8 25 3,5 35,8 4,8 7,3 11,9 18,7 58,4 74,7 42,5 29,1 34,5 5,3 42,8 Lang statsobligationsrente i pct. p.a.; periodegennemsnit 25 Nov. 3,76 3,46-4,22 3,56 3,64 6,81 4,39 5,38 3,62 3,7 3,39 4,37 Dec. 3,61 3,35-4,9 3,59 3,79 6,89 4,39 5,16 3,69 3,62 3,37 4,27 26 Jan. 3,39 3,31-3,96 3,6 3,62 6,66 4,39 4,95 3,73 3,59 3,33 3,97 Feb. 3,41 3,48-3,96 3,6 3,53 6,71 4,38 4,79 3,72 3,75 3,42 4,5 Mar. 3,58 3,7-3,97 3,6 3,75 7, 4,35 4,79 3,8 4,1 3,55 4,19 Apr. 3,85 3,98-4,7 3,6 3,92 7, 4,19 5,3 3,73 4,27 3,84 4,37 3 måneders rente i pct. p.a.; periodegennemsnit 25 Nov. 2,24 2,39 2,32 3,51 2,84 2,42 6,2 3,19 4,64 4,1 3,19 1,72 4,62 Dec. 2,17 2,48 2,59 3,47 3,16 2,53 6,21 3,22 4,62 4, 3,12 1,89 4,64 26 Jan. 2,14 2,52 2,61 3,42 4,3 2,56 6,2 3,2 4,49 4, 3,17 2,3 4,6 Feb. 2, 2,66 2,62 3,24 4,3 2,61-3,18 4,26 3,84 3,34 2,11 4,58 Mar. 2,8 2,85 2,87 3,19 3,97 2,75-3,2 4,12 3,53 3,75 2,23 4,59 Apr. 2,11 2,92 2,91 3,22 3,91 2,84 6,26 3,24 4,14 3,5 3,86 2,27 4,63 Realt BNP 24 4,7 1,9 7,8 3,9 8,5 7, 4,6-1,5 5,3 4,2 5,4 3,7 3,1 25 6, 3,1 9,8 3,8 1,2 7,5 4,1 2,5 3,3 3,9 6,1 2,7 1, kvt. 5,8 4,4 1,4 4, 11,4 8,1 4,4 5,4 3,6 4, 6,3 2,9 1, ,9 3,4 11,5 3,6 1,5 8,1 4,2 2,5 4,7 5,1 7,4 3,1 1, kvt ,9 4,3. 4,6. 6,3 3,9 2,2 Løbende poster og kapitalposter i pct. af BNP 24-6,6 2,4-11,9-4,9-11,9-6,4-8,3-8, -3,9-2,5-3,1 6,9-1,9 25-1,9 3, -9,4-5,3-11,3-5,6-6,5-9,3-1,1-1,5-8,8 6,2-2, kvt. -3,7 4,2-1,9 3,2-9,9-6,8-7, -1,6 -,8,1-11,7 5,8-1, ,1 4,6-8,3 4,9-11,2-6,4-7,4 -,6-1,3,6-4,7 6,8-3, ,5 1,9-9, -19,7-13,9-5,2-5,2-18,4-1,3-4,9-14,9 5,4-2,6 Enhedslønomkostninger 23 1,1,2 3, - 7,2 1, 3,7 -. 3,8,6 -,6 2, ,2 3,7-5,4 3, ,2 1, kvt. -,1 2,3 2, , ,3,1 3, , -1,1 4, , ,, , 5, , , 2,6. Standardiseret arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) 24 8,3 5,5 9,7 4,7 1,4 11,4 6,1 7,3 19, 6,3 18,2 7,7 4,7 25 7,9 4,8 7,9 5,3 8,9 8,2 7,2 7,3 17,7 6,5 16,3 7,8 4, kvt. 7,8 4,6 7,5 5,4 8,9 7,8 7,3 7,3 17,7 6,5 16,1 7,8 4, ,8 4,1 7,3 5,3 8, 7, 7,5 7,5 17,2 6,8 15,8 7,7 5, kvt. 7,8 4,3 5,6 5,6 8, 6,5 7,5 8,1 16,9 6,6 15,3 7,8. 25 Dec. 7,8 4, 7,1 5,2 7,9 7, 7,5 7,8 17, 6,8 15,6 7,8 4,9 26 Jan. 7,8 4,4 5,8 5,6 8,1 6,8 7,6 8, 17,1 6,5 15,4 7,8 5, Feb. 7,8 4,4 5,6 5,6 8, 6,5 7,6 8,1 16,9 6,6 15,3 7,7 5,1 Mar. 7,7 4,3 5,3 5,6 7,8 6,4 7,4 8,3 16,8 6,6 15,3 7,8. Apr. 7,5. 5,1 6,3 7,8 6, 7,4 8,5 16,5 7, 15,5.. Kilder: Europa-Komissionen (Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og Eurostat), nationale observationer, Reuters og s beregninger. 1) Tallene er beregnet ved hjælp af BNP ekskl. FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly Measured). S 69

155 9.2 I USA og Japan (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Forbrugerprisindeks Enhedslønomkostninger (fremstillingsvirksomhed) 1) Realt BNP Indeks for industriproduktion (fremstillingsvirksomhed) Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) Bredt pengemængdemål 2) 3-måneders rente for pengemarkedsindskud 3) i pct. p.a. 1-årig statsobligationsrente 3) i pct. p.a. Valutakurs 4) i national valuta pr. euro Offentligt underskud (-)/overskud(+) i pct. af BNP Offentlig bruttogæld 5) i pct. af BNP USA 22 1,6,6 1,6,3 5,8 8, 1,8 4,6,9456-3,8 45,2 23 2,3 2,5 2,7,7 6, 6,4 1,22 4, 1,1312-5, 47,9 24 2,7-3,1 4,2 5, 5,5 5,1 1,62 4,26 1,2439-4,7 48,6 25 3,4 1,7 3,5 3,9 5,1 6, 3,56 4,28 1,2441-3,8 49, kvt. 3, 2,3 3,6 4,8 5,2 5,8 2,84 4,3 1,3113-3,7 49, ,9 3, 3,6 3,4 5,1 4,9 3,28 4,16 1,2594-3,5 48, ,8 2,2 3,6 3,1 5, 5,8 3,77 4,21 1,2199-4,4 48, ,7 -,8 3,2 4,3 4,9 7,4 4,34 4,48 1,1884-3,6 49, kvt. 3,6-1,8 3,6 4,8 4,7 8,2 4,76 4,57 1, Jan. 4, - - 5, 4,7 8, 4,6 4,41 1, Feb. 3, ,2 4,8 8,1 4,76 4,56 1, Mar. 3, ,2 4,7 8,5 4,92 4,72 1, Apr. 3, ,9 4,7 8,7 5,7 4,99 1, Maj ,6. 5,18 5,1 1, Japan 22 -,9-3,2,1-1,2 5,4 3,3,8 1,27 118,6-8,4 143,9 23 -,3-3,8 1,8 3,2 5,2 1,7,6,99 13,97-7,8 151,3 24, -5,2 2,3 5,5 4,7 1,9,5 1,5 134,44-5,6 157,9 25 -,3 -,5 2,6 1,1 4,4 1,9,6 1,39 136, kvt. -,2-1, 1,1 1,2 4,6 2,,5 1,41 137, ,1,9 2,7,3 4,4 1,7,5 1,28 135, ,3,3 2,7 -,2 4,3 1,8,6 1,36 135, ,5-2,1 4, 3, 4,5 2,,6 1,53 139, kvt.,4. 3, 3,2 4,2 1,7,8 1,58 14, Jan.,5-1,1-2,6 4,5 1,8,7 1,47 139, Feb.,4-2,2-3,9 4,1 1,8,7 1,57 14, Mar.,3. - 3,1 4,1 1,5,1 1,7 14, Apr.,4. - 3,8 4,1 1,7,11 1,91 143, Maj ,19 1,91 142, Realt BNP (Ændring i pct. p.a.; kvartalsvis) 38. Forbrugerprisindeks (Ændring i pct. p.a.; månedlig) 5 Euroområdet USA Japan 5 5 Euroområdet USA Japan Kilder: Nationale data (kolonne 1, 2 (USA) 3, 4, 5 (USA), 6, 9 og 1); OECD (kolonne 2 (Japan)); Eurostat (kolonne 5 (Japan), (figurdata for euroområdet); Reuters (kolonne 7 og 8); s beregninger (kolonne 11). 1) Data for USA er sæsonkorrigeret. 2) Gennemsnit for perioden. M3 for USA, M2 + indskudsbeviser for Japan. 3) Se afsnit 4.6 og 4.7 for yderligere oplysninger. 4) Se afsnit 8 for yderligere oplysninger. 5) Konsolideret offentlig bruttogæld (ultimo). S 7

156 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Udvikling uden for euroområdet 9.2 I USA og Japan (I pct. af BNP) Nettoudlån til resten af verden Ikke-finansielle selskabers investeringer og finansiering Husholdningers investeringer og finansiering 1) 2. Opsparing, investeringer og finansiering National opsparing og investeringer Bruttoopsparing Bruttoinvesteringer Bruttoinvesteringer Nettotilgang af finansielle aktiver Faste bruttoinvesteringer Værdipapirer og aktier Bruttoopsparing Nettogældserhvervelse Kapitaludgifter 2) Nettotilgang af finansielle aktiver Bruttoopsparing 3) Nettogældserhvervelse USA 22 14,2 18,4-4,4 7, 7, 1,2 7,7,8 -,2 13, 3,9 11,4 6, ,4 18,5-4,6 6,8 6,8,8 8,,1,2 13,3 8,4 11,3 9, 24 13,4 19,6-5,6 7,3 7, 4,3 8, 3,2,3 13,5 6, 11, 9, ,3 2,1-6,3 7,4 7,3 2,5 8,2 1,2 -,6 13,7 4,2 9,6 9, kvt. 13,4 19, -5, 7,1 6,8 5, 8,2 3,6 1, 13,3 6, 11, 9, ,3 19,8-5,6 7,4 7, 3,3 8,1 2, -,5 13,6 5,1 1,7 9, ,5 19,8-5,5 7,3 7,1 4, 8,4 2,6 -,1 13,6 6,3 1,9 8, ,5 19,9-6,2 7,5 7,2 4,8 7,3 4,6,8 13,6 6,7 11,4 1, kvt. 13,4 2,2-6,4 7,6 7,2 3,2 7,7 2,7,5 13,7 4,3 1, 8, ,2 19,8-6, 7,2 7,3 2,8 8,1 1,5 -,4 13,9 4,3 9,4 1, ,6 19,9-5,9 7,2 7,4 1,6 8,6 -,3-1,9 13,8 4,2 9,9 1, ,2 2,5-6,7 7,6 7,4 2,2 8,3 1,1 -,5 13,5 3,8 9,1 9, Japan 22 25,3 23,3 2,8 12,8 13,2-1,7 16, -7,5 -,9 4,9 -,3 7,7-2, ,6 22,9 3,1 13,3 13,4 2,4 17, -5,4,2 4,7,3 7,1 -, ,5 22,9 3,7 13,3 13,6 4,2 17,7 -,5 1, 4,7 3,1 6,6-1, ,2... 4,4. 2, 1,2. 2,8., kvt. 28,7 25,5 3,9.. 12,5. -1,9 -,6. -7,2. 2, ,4 2,2 3, ,7. -11,2,6. 8,. -6, ,9 23, 3,9.. 1,2.,,1. -1,3. 1, ,1 21,4 3,.. 11,7. 14, 2,6. 9,7. -, kvt. 31,5 25,4 3,7.. 1,3. -3,4-1,7. -12,1. 2, , ,4. -13,8 2,2. 8,9. -6, ,5... 6,3. 6,2,8. -2,4. 2, , ,8. 18,2 3,3. 15,5. 3,4 39. Ikke-finansielle selskabers nettoudlån (I pct. af BNP) 4. Husholdningers nettoudlån 1) (I pct. af BNP) 6 Euroområdet USA Japan 6 8 Euroområdet USA Japan Kilder:, Federal Reserve Board, Bank of Japan og Social Research Institute. 1) Husholdninger inkluderer non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 2) Bruttoinvesteringer i Japan. Kapitaludgifter i USA omfatter køb af varige forbrugsgoder. 3) Bruttoopsparing i USA øges med udgifterne til varige forbrugsgoder S 71

157 Oversigt over figurer OVERSIGT OVER FIGURER 1 Pengemængdemål S12 2 Modposter S12 3 Komponenter i pengemængdemål S13 4 Komponenter i langfristede finansielle passiver S13 5 Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber S14 6 Lån til husholdninger S15 7 Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S16 8 Indlån i alt fordelt efter sektor S17 9 Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor S17 1 Indlån i alt fordelt efter sektor S18 11 Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor S18 12 Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S19 13 MFIernes værdipapirbeholdninger S2 14 Investeringsforeningernes samlede aktiver S24 15 Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet S3 16 Nettoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, sæsonkorrigerede og ikke-sæsonkorrigerede S32 17 Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S33 18 Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S34 19 Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S35 2 Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor S36 21 Nye tidsindskud S38 22 Nyudlån til variabel rente og op til 1 års rentebindingsperiode S38 23 Pengemarkedsrenter i euroområdet S måneders pengemarkedsrenter S39 25 Statsobligationsrenter i euroområdet S års statsobligationsrente S4 27 Dow Jones EURO STOXX Broad, Standard & Poor's 5 og Nikkei 225 S41 28 Underskud, lånebehov og ændring i gæld S54 29 Maastricht-gæld S54 3 Betalingsbalancens løbende poster S55 31 Betalingsbalancen: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto S55 32 Betalingsbalancen: Varer S56 33 Betalingsbalancen: Tjenesteydelser S56 34 Vigtigste betalingsbalancetransaktioner, der ligger til grund for udviklingen i MFIernes nettofordringer på udlandet S6 35 Effektive valutakurser S67 36 Bilaterale valutakurser S67 37 Realt BNP S7 38 Forbrugerprisindeks S7 39 Ikke-finansielle selskabers nettoudlån S71 4 Husholdningers nettoudlån S71 S 72

158 TEKNISKE NOTER VEDRØRENDE OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Beregning af vækstrater for den monetære udvikling Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger:.5i t + I t i +.5I t 3 a) i= I + I +.5I t 12 i= 1 t i 12 hvor I t er indekset for justerede udeståender pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger: VEDRØRENDE TABEL BEREGNING AF TRANSAKTIONER 2 t 15.5 It + I t i +.5I t 12 b) i= I + I +.5I t i= 1 t i 12 t 24 Månedlige transaktioner beregnes ud fra månedlige forskelle i udeståender korrigeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Hvis L t er udeståendet ultimo måned t, C M t er M omklassifikationen i måned t, E t er valutakurskorrektionen og V t er andre værdiændringer, M M defineres transaktionerne F t i måned t som: F t M M M M c) = ( L L ) C E V t t 1 På tilsvarende måde defineres de kvartalsvise Q transaktioner, F t, for kvartalet til og med måned t som: Q Q Q F ( L L ) C E V Q t d) = t t 3 t t t t t t hvor L t-3 er udeståendet ultimo måned t-3 (slutningen af det foregående kvartal), og fx C t er Q omklassifikationen i kvartalet til og med måned t. For de kvartalsserier, for hvilke der nu foreligger månedlige observationer (se nedenfor) kan de kvartalsvise transaktioner udledes som summen af kvartalets tre månedlige transaktioner. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR MÅNEDSSERIER Vækstrater kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for justerede udeståender. Hvis M F t og L t er defineret som nævnt ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender i måned t som: F e) t It = It 1 1+ L t 1 Basen for indekset (for ikke-sæsonkorrigerede serier) er i øjeblikket december 21=1. Tidsserier for indekset for justerede udeståender findes på s websted ( under "Statistics", "Money, banking and financial statistics. Den årlige vækstrate, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: 11 f) F a 1 t i t = L i= M t 1 i g) a It t = 1 1 I t-12 Medmindre andet er angivet, er de årlige vækstrater beregnet ultimo perioden. Fx beregnes ændringen i pct. år/år for 22 i g) ved at dividere indekset for december 22 med indekset for december 21. Marts 26 S 73

159 Vækstraten inden for året kan også beregnes ved hjælp af formel g). Fx kan væksten måned/ M måned, a, beregnes som: t M I h) a t t = 1 1 I Endelig beregnes det 3-måneders (centrerede) glidende gennemsnit for den årlige vækst i M3 som (a t+1 + a t + a t-1 )/3, hvor a t er defineret som i f) eller g) ovenfor. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR KVARTALSSERIER Q Hvis F t og L t-3 er defineret som ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender for kvartalet til og med måned t som: Den årlige vækst i de fire kvartaler til og med måned t, dvs. a t, kan beregnes ved hjælp af formel g). SÆSONKORRIGERING AF MONETÆR STATISTIK FOR EUROOMRÅDET 1 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12- ARIMA. 2 Sæsonkorrigering kan omfatte en ugedagsjustering og udføres for visse serier indirekte ved lineær kombination af komponenter. Det gælder især M3, der udledes ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for M1, M2 minus M1 og M3 minus M2. Sæsonkorrigering udføres først for indekset for justerede udeståender. 3 De deraf følgende skønnede sæsonfaktorer anvendes dernæst på niveauerne og de justeringer, der foretages som følge af omklassifikationer og andre værdiændringer. På den måde fremkommer sæsonkorrigerede transaktioner. Sæsonfaktorerne (og bankdagsfaktorerne) revideres årligt eller efter behov. t-1 Ft i) It = It-3 1+ L Q t-3 VEDRØRENDE AFSNIT BEREGNING AF VÆKSTRATER Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Hvis T t repræsenterer transaktionerne i kvartal t, og L t repræsenterer udeståendet ultimo kvartal t, beregnes vækstraten for kvartal t som: j) i= 1 VEDRØRENDE AFSNIT 4.3 OG BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR GÆLDS- INSTRUMENTER OG BØRSNOTEREDE AKTIER L T t-4 t-i Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. De kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for imaginære beholdninger. M Hvis N t er transaktionen (nettoudstedelser) i måned t, og L t er det udestående niveau ultimo måned t, defineres indekset I t for imaginære beholdninger i måned t som: N k) It = It-1 1+ L 1 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area", (august 2) og under "Money, banking and financial markets" på s websted ( 2 Yderligere oplysninger fås i Findley, D., Monsell, B., Bell, W., Otto, M., og Chen, B. C. (1998), "New Capabilities and Methods of the X-12- ARIMA Seasonal Adjustment Program", Journal of Business and Economic Statistics, 16, 2, , eller "X-12- ARIMA Reference Manual, Time Series Staff, Bureau of the Census, Washington, D.C., USA. Internt anvendes den modelbaseredde fremgangsmåde med TRAMO-SEATS også. Yderligere oplysninger om TRAMO- SEATS fås i Gomez, V. og Maravall, A. (1996), "Programs TRAMO and SEATS: Instructions for the User", Banco de España, Working Paper nr. 9628, Madrid. 3 For de sæsonkorrigerede serier er indekset for basisperioden, dvs. december 21, således ofte forskelligt fra 1, idet det afspejler den pågældende måneds sæsonudsving. t t-1 S 74 Marts 26

160 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Tekniske noter Som base sættes indekset lig 1 i december 21. Vækstraten, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: l) 11 M N a 1 t-i t = L i= t 1 i I m) a t t = 1 1 I t 12 Vækstraterne i forbindelse med værdipapirer undtagen aktier beregnes på samme måde som vækstraterne for pengemængdemål bortset fra, at "N" anvendes i stedet for "F". Hensigten er at skelne mellem beregningsmetoder for henholdsvis "nettoudstedelser" i forbindelse med statistik vedrørende værdipapirudstedelser og "transaktioner" i forbindelse med pengemængdemål. Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger:.5i t + I t i +.5I t 3 n) i= I + I +.5I t 12 2 i= 1 t i 12 t 15 hvor I t er indekset for imaginære beholdninger pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger:.5 It + I t i +.5I t 12 o) i= I + I +.5I t i= 1 t i 12 t 24 Formlen til afsnit 4.3 anvendes også til afsnit 4.4 og er ligeledes baseret på formlen til beregning af pengemængdemål. Afsnit 4.4 er baseret på kursværdi, og beregningen udføres på grundlag af finansielle transaktioner, der ikke omfatter omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Valutakursudsving indgår ikke, da alle de omfattede børsnoterede aktier er denomineret i euro. SÆSONKORRIGERING AF STATISTIK VEDRØRENDE VÆRDIPAPIRERUDSTEDELSER 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12- ARIMA. Sæsonkorrigeringen af de samlede værdipapirudstedelser udføres indirekte ved hjælp af en lineær kombination af sektor- og løbetidsfordeling. Indekset for imaginære beholdninger sæsonkorrigeres efter procedurerne. De deraf følgende skøn over sæsonfaktorerne anvendes derefter på de udeståender, der udgør grundlaget for udledning af sæsonkorrigerede nettoudstedelser. Sæsonfaktorerne revideres årligt eller efter behov. På samme måde som ved formel l) og m) kan vækstraten a t for måned t - dvs. ændringen i de 6 måneder til og med måned t - beregnes ved hjælp af en af følgende formler: 5 M p) N a 1 t i t = + 1 x1 L i= t 1 i I q) a t t = 1 x1 I t 6 VEDRØRENDE TABEL I 1 AFSNIT 5.1 SÆSONKORRIGERING AF HICP 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på S74). Sæsonkorrigering af det samlede HICP for euroområdet udføres indirekte ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for forarbejdede fødevarer, uforarbejdede fødevarer, industrivarer ekskl. energi og tjenesteydelser. Energi tilføjes ukorrigeret, da der ikke er statistisk dokumentation for 4 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area," (august 2) og under "Money, banking and financial markets" på s websted ( Marts 26 S 75

161 sæsonudsving. Sæsonfaktorerne revideres årligt eller efter behov. VEDRØRENDE TABEL 2 I AFSNIT 7.1 SÆSONKORRIGERING AF BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på S74). Rådata for varer og tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler justeres først for antal arbejdsdage. For varer, tjenesteydelser samt lønog formueindkomst korrigeres antal arbejdsdage for nationale helligdage. Data for varer på kreditsiden forhåndsjusteres for påske. Sæsonkorrigering af disse poster udføres derefter med de justerede serier. Sæsonkorrigering af de løbende poster i alt udføres ved aggregering af de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for varer, tjenesteydelser, løn- og for-mueindkomst samt løbende overførsler. Sæsonfaktorerne (og handelsdagsfaktorerne) revideres halvårligt eller efter behov. S 76 Marts 26

162 GENERELLE BEMÆRKNINGER Afsnittet "Statistik for euroområdet" i en vedrører euroområdet som helhed. Mere detaljerede data med længere forløb samt forklarende noter findes under "Statistics" på s websted ( Under "Data services" findes bl.a. en browser med søgefunktioner, og der kan tegnes abonnement på forskellige datasæt. Desuden kan filer downloades direkte som komprimerede csv-filer (comma separated value-filer). Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på statistics@ecb.int. Skæringsdatoen for statistikken i en er som hovedregel dagen før Styrelsesrådets første møde hver måned, dvs. 7. juni 26 for denne udgave. Alle data vedrører Euro 12, medmindre andet er angivet. Hvad angår monetære data, det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) og data for investeringsforeninger og de finansielle markeder, omfatter statistikserier for euroområdet de EU-lande, som havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører. Hvor det er relevant, angives dette i tabellerne med en fodnote. I figurerne vises grænsen med en stiplet linje. Absolutte ændringer i pct. for 21 beregnet ud fra et datagrundlag i 2 anvender, hvor der foreligger underliggende data, en serie, der tager højde for Grækenlands indtræden i euroområdet. ECUens sammensætning er ikke sammenfaldende med eurolandenes tidligere valutaer, så beløb for før 1999 omregnet fra de deltagende valutaer til ECU til de gældende valutakurser påvirkes af udsving i valutaerne for EU-lande uden for euroområdet. For at undgå denne effekt i de monetære statistikker er data for før 1999 i afsnit udtrykt i enheder omregnet fra national valuta ved hjælp af de uigenkaldelige eurokurser, der blev fastsat den 31. december Medmindre andet er angivet, er pris- og omkostningsstatistik for før 1999 baseret på data i national valuta. Aggregerings- og/eller konsolideringsmetoder (herunder konsolidering på tværs af lande) er anvendt, hvor dette er relevant. De seneste tal er ofte foreløbige og kan blive revideret. Uoverensstemmelser mellem de samlede tal og disses komponenter kan forekomme som følge af afrunding. Gruppen "Andre EU-lande" omfatter Danmark, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. I de fleste tilfælde følger den terminologi, som anvendes i tabellerne, internationale standarder i henhold til fx det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95) og IMFs betalingsbalancemanual. Transaktioner vedrører frivillig udveksling (målt direkte eller udledt), mens strømme også omfatter ændringer i udeståender som følge af ændringer i priser og valutakurser, afskrivninger og andre ændringer. I tabellen betyder "op til (x) år" "op til og med (x) år". OVERSIGT Udviklingen i de vigtigste indikatorer for euroområdet er samlet i en oversigtstabel. PENGEPOLITISK STATISTIK Afsnit 1.4 viser statistik vedrørende reservekrav og likviditetsfaktorer. Årlige og kvartalsvise observationer er gennemsnit fra årets/kvartalets sidste reservekravsperiode. Indtil december 23 startede reservekravsperioderne den 24. i en måned og sluttede den 23. i den efterfølgende måned. Den 23. januar 23 meddelte sin beslutning om at gennemføre ændringer i de operationelle rammer med virkning fra 1. marts 24. Som følge af disse ændringer starter reservekravsperioderne på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige drøftelse af pengepolitikken er på dagsordenen. Der var defineret en overgangsreservekravsperiode for perioden 24. januar-9. marts 24. S 77

163 Tabel 1 i afsnit 1.4 viser komponenterne i reservekravsgrundlaget for de kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav. Passiver over for andre kreditinstitutter, der er underlagt ESCBs reservekravssystem, samt passiver over for og de deltagende nationale centralbanker medtages ikke i reservekravsgrundlaget. Når et kreditinstitut ikke kan dokumentere størrelsen af udstedte gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, som holdes af ovennævnte institutioner, kan der for disse passiver foretages et fradrag i reservekravsgrundlaget på en fast procentsats. Denne procentsats var indtil november pct. og derefter 3 pct. Tabel 2 i afsnit 1.4 indeholder gennemsnitsdata for afsluttede reservekravsperioder. Reservekravet for det enkelte kreditinstitut beregnes ved at anvende reservekravskoefficienterne for de enkelte passivkategorier på de respektive passiver, idet der anvendes balancedata fra ultimo hver kalendermåned. Derefter fratrækkes et standardfradrag på 1. euro. Det beregnede reservekrav aggregeres derefter for hele euroområdet (kolonne 1). Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 2) er kreditinstitutternes aggregerede, daglige gennemsnitlige indeståender på foliokonti, inkl. indeståender, som anvendes til opfyldelse af reservekrav. Overskydende reserver (kolonne 3) er den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå over de obligatoriske reserver i reservekravsperioden. Underskud (kolonne 4) er defineret som den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå under de obligatoriske reserver i reservekravsperioden beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, som ikke har opfyldt reservekravet. Forrentning af reservekrav (kolonne 5) svarer til s gennemsnitlige rente (vægtet i henhold til antal kalenderdage) for eurosystemets primære markedsoperationer i reservekravsperioden (se afsnit 1.3). Tabel 3 i afsnit 1.4 viser banksektorens likviditetsstilling, der er defineret som euroområdets kreditinstitutters indeståender i euro på foliokonti i eurosystemet. Alle tal stammer fra eurosystemets konsoliderede regnskab. Andre likviditetsopsugende operationer (kolonne 7) omfatter ikke udstedelse af gældsinstrumenter iværksat af de nationale centralbanker i anden fase af ØMU. Andre faktorer (netto) (kolonne 1) er de resterende nettoposter i eurosystemets konsoliderede regnskab. Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11) viser forskellen mellem summen af likviditetstilførende faktorer (kolonne 1-5) og summen af likviditetsopsugende faktorer (kolonne 6-1). Pengebasen (kolonne 12) beregnes som summen af indlånsfaciliteten (kolonne 6), sedler i omløb (kolonne 8) og kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11). PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for MFI-sektoren, dvs. summen af de harmoniserede balancer for alle MFIer, der er residenter i euroområdet. MFIer er centralbanker, kreditinstitutter som defineret i fællesskabslovgivningen, pengemarkedsforeninger og andre institutioner, som modtager indskud og/eller nære substitutter for indskud fra andre enheder end MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. s websted indeholder en fuldstændig liste over MFIer. Afsnit 2.2 viser den konsoliderede balance for MFI-sektoren efter netting af de aggregerede balancer mellem MFIer i euroområdet. Eftersom registreringspraksis ikke er helt ensartet, er summen af intermfi-positionerne ikke nødvendigvis nul. Saldoen vises i kolonne 1 på passivsiden i afsnit 2.2. Afsnit 2.3 viser pengemængdemål og modposter for euroområdet. De beregnes på grundlag af den konsoliderede MFI-balance og omfatter residente ikke-mfiers positioner hos MFIer, som er residenter i euroområdet. De tager også højde for visse af statens monetære aktiver/ passiver. Statistik om pengemængdemål og modposter er sæsonkorrigeret og korrigeret for handelsdagseffekter. De eksterne passiver i afsnit 2.1 og 2.2 viser beholdninger hos residenter uden for euroområdet af i) andele i pengemarkedsforeninger i euroområdet og ii) gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. I afsnit 2.3 medtages disse behold- S 78

164 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger ninger ikke i pengemængdemålene, men bidrager til posten "nettofordringer på udlandet". Afsnit 2.4 viser en analyse efter sektor, type og oprindelig løbetid af udlån fra MFIer ekskl. eurosystemet (banksektoren), der er residenter i euroområdet. Afsnit 2.5 viser en sektor- og instrumentfordelt analyse af indlån hos euroområdets banksektor. Afsnit 2.6 viser værdipapirbeholdningerne hos euroområdets banksektor fordelt efter udsteder. Afsnit omfatter transaktioner udledt som forskelle i udeståender justeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Afsnit 2.7 viser visse værdiændringer, der bruges ved udledning af transaktioner. Afsnit viser endvidere vækstrater som ændringer i pct. år/ år baseret på transaktionerne. Afsnit 2.8 viser en kvartalsvis valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance. Sektordefinitionerne er yderligere beskrevet i "Money and Banking Statistics Sector Manual Guidance for the statistical classification of customers" (, november 1999). I "Guidance Notes to the Regulation /21/13 on the MFI Balance Sheet Statistics" (, november 22) beskrives den anbefalede NCB-praksis. Fra 1. januar 1999 indsamles og udarbejdes statistik på grundlag af forordning /1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren 1, senest ændret ved forordning /23/1 2. I henhold til denne forordning er balanceposten "pengemarkedsinstrumenter" lagt sammen med posten "gældsinstrumenter" på både aktiv- og passivsiden i MFIernes balance. Afsnit 2.9 viser udestående beholdninger ultimo kvartalet på balancen for investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger) i euroområdet. Balancen er aggregeret, og passiverne omfatter således investeringsforeningers andele i andre investeringsforeninger. De samlede aktiver/passiver er også fordelt efter investeringsformål (aktieafdelinger, obligationsafdelinger, blandede afdelinger, ejendomsafdelinger og andre afdelinger) samt efter investortype (almindelige afdelinger og specialafdelinger). Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for hver afdelingstype fordelt efter investeringsformål og investortype. FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI Afsnit 3.1 og 3.2 viser kvartalsdata for euroområdets ikke-finansielle sektorers finansielle sektorkonti og omfatter offentlig forvaltning og service (S13 i ENS95), ikke-finansielle selskaber (S11 i ENS95) og husholdninger (S14 i ENS95) inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S15 i ENS95). Dataene omfatter ikkesæsonkorrigerede udeståender og finansielle transaktioner klassificeret i henhold til ENS95 og viser de ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle investeringer og finansieringsaktiviteter. På finansieringssiden (passiver) præsenteres dataene efter ENS95-sektor og oprindelig løbetid ("kortfristet" betyder en oprindelig løbetid på op til 1 år; "langfristet" betyder en oprindelig løbetid på over 1 år). Hvor det er muligt, vises MFI-lån separat. Dataene om finansielle investeringer (aktiver) er i øjeblikket mindre detaljerede end finansieringsdataene, navnlig fordi en fordeling efter sektor ikke er mulig. Afsnit 3.3 viser kvartalstal for finansielle sektorkonti for forsikringsselskaber og pensionskasser (S125 i ENS95) i euroområdet. Som i afsnit 3.1 og 3.2 omfatter tallene ikke-sæsonkorrigerede udeståender og finansielle transaktioner og viser denne sektors vigtigste aktiviteter inden for finansiel investering og finansiering. Kvartalsdataene i disse tre afsnit er baseret på kvartalsvise nationale finansielle sektorkonti, statistik over MFIernes balance samt statistik over værdipapirudstedelse. Afsnit 3.1 og 3.2 viser også tal fra BIS' internationale bankstatistik. Afsnit 3.4 viser årsdata for opsparing, (finansielle og ikke-finansielle) investeringer og finan- 1 EFT L 356 af , side 7. 2 EUT L 25 af 2.1.3, side 19. S 79

165 siering for euroområdet som helhed samt for henholdsvis ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Disse årsdata giver især mere udførlig sektorinformation om anskaffelse af finansielle aktiver og er i overensstemmelse med kvartalsdataene i de to foregående afsnit. FINANSIELLE MARKEDER Statistikserierne vedrørende de finansielle markeder i euroområdet dækker de EU-lande, der havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører. Statistik vedrørende værdipapirer undtagen aktier og børsnoterede aktier (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af data fra ESCB og BIS. Afsnit 4.5 viser MFIernes renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet. Statistik vedrørende pengemarkedsrenter, renter på lange statsobligationer og aktieindeks (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af oplysninger fra elektroniske nyhedstjenester. Statistik vedrørende værdipapirudstedelser gælder værdipapirer undtagen aktier (gældsinstrumenter), som vises i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3, samt børsnoterede aktier, som vises i afsnit 4.4. Gældsinstrumenter er opdelt i kortfristede og langfristede værdipapirer. "Kortfristede" betyder værdipapirer med en oprindelig løbetid på højst 1 år (i undtagelsestilfælde højst 2 år). Værdipapirer med en længere løbetid, med valgfri løbetid inden for højst 1 år eller med ubestemt løbetid klassificeres som "langfristede". Langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet fordeles igen efter udstedelser til fast og variabel rente. Udstedelser til fast rente består af udstedelser, hvor kuponrenten ikke ændrer sig i udstedelsens løbetid. Udstedelser til variabel rente består af udstedelser, hvor kuponrenten fastsættes periodisk efter en uafhængig rente eller et uafhængigt indeks. Statistikken for gældsinstrumenter skønnes at dække ca. 95 pct. af de samlede udstedelser fra residenter i euroområdet. Eurodenominerede værdipapirer i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 omfatter også poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. I afsnit 4.1 vises værdipapirer undtagen aktier fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta. Desuden vises udeståender, bruttoudstedelser og nettoudstedelser af eurodenominerede værdipapirer undtagen aktier og værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet i euro og i alle valutaer, hvad angår gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter. Nettoudstedelser afviger fra ændringerne i udeståender som følge af ændringer i værdiansættelse, omklassifikationer og andre justeringer. I dette afsnit vises også sæsonkorrigeret statistik, herunder den sæsonkorrigerede 6-måneders vækst på årsbasis vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter. Sidstnævnte beregnes ud fra det sæsonkorrigerede indeks for imaginære beholdninger, hvor sæsoneffekterne er trukket fra. Se også Tekniske noter. I afsnit 4.2 vises en sektorfordeling af udeståender, bruttoudstedelser og nettoudstedelser efter udstedere i euroområdet i overensstemmelse med ENS95. indgår i eurosystemet. Udeståender i alt vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter i kolonne 1 i tabel 1 i afsnit 4.2 er identiske med tallene for udeståender vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet i afsnit 4.1, kolonne 7. Udestående gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer i tabel 1, kolonne 2, er stort set sammenlignelige med tal for gældsinstrumenter udstedt som angivet på passivsiden i den aggregerede balance for MFIsektoren i afsnit 2.1, tabel 2, kolonne 8. Nettoudstedelser i alt for gældsinstrumenter i alt i afsnit 4.2, tabel 2, kolonne 1, svarer til nettoudstedelser i alt fra residenter i euroområdet i kolonne 9 i afsnit 4.1. Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter og det samlede tal for langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente i afsnit 4.2, tabel 1, kan tilskrives nulkuponobligationer og værdiændringer. S 8

166 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger I afsnit 4.3 vises ikke-sæsonkorrigerede og sæsonkorrigerede vækstrater for gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter løbetid, instrumenttype, udstedersektor og valuta). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med institutionelle enheders tilgang eller afgang af finansielle passiver. Vækstraterne omfatter således ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. De sæsonkorrigerede vækstrater er beregnet på årsbasis af hensyn til visningen. Se også Tekniske noter. Afsnit 4.4, kolonne 1, 4, 6 og 8, viser udestående børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet fordelt efter udstedersektor. De månedlige data for børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber svarer til kvartalsserien i afsnit 3.2 (vigtigste passiver, kolonne 21). Afsnit 4.4, kolonne 3, 5, 7 og 9, viser årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter udstedersektor). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med udstederes salg eller indfrielse af aktier mod kontanter ekskl. investeringer i udstedernes egne aktier. Transaktionerne omfatter en udsteders første børsnotering og oprettelse eller sletning af nye instrumenter. Beregningen af årlige vækstrater omfatter ikke omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. I afsnit 4.5 vises statistik vedrørende euroområdets MFIers renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Euroområdets MFIers renter beregnes som et vægtet gennemsnit (efter forretningsvolumen) af eurolandenes renter i hver kategori. Statistikken er opdelt efter forretningstype, sektor, instrumentets kategori og løbetid, opsigelsesvarsel eller rentebindingsperiode. Den nye MFI-rentestatistik erstatter de 1 overgangsserier vedrørende euroområdets bankrenter, der har været offentliggjort i siden januar Afsnit 4.6 viser pengemarkedsrenterne for euroområdet, USA og Japan. For euroområdet vises en bred vifte af pengemarkedsrenter fra renten for indlån på anfordring til renten for 12-måneders indskud. Inden januar 1999 beregnede man en række kunstige renter for euroområdet på basis af de nationale BNP-vægtede renter. Med undtagelse af dag-til-dag renten indtil december 1998 udgør de månedlige, kvartalsvise og årlige værdier periodegennemsnit. Indlån på anfordring er repræsenteret af budrenten for pengemarkedsindskud indtil december Fra januar 1999 viser kolonne 1 i afsnit 4.6 Eonia. Indtil december 1998 er der tale om ultimorenter, derefter periodegennemsnit. Fra januar 1999 er renten for 1-, 3-, 6- og 12-måneders indskud euro interbank offered rate (Euribor), indtil december 1998 viser kolonnen London interbank offered rate (Libor), hvor denne foreligger. For USA og Japan er renten for 3-måneders indskud repræsenteret af Libor. I afsnit 4.7 vises statsobligationsrenterne for euroområdet, USA og Japan. Indtil december 1998 er 2-, 3-, 5- og 7-års renterne for euroområdet ultimoværdier, og 1-års renten er periodegennemsnit. Derefter er alle renter periodegennemsnit. Indtil december 1998 er renterne for euroområdet beregnet på grundlag af harmoniserede nationale BNP-vægtede statsobligationsrenter. Derefter er vægtene de nominelle udestående statsobligationer for hver løbetid. For USA og Japan er 1-års renten periodegennemsnit. Afsnit 4.8 viser aktieindeks for euroområdet, USA og Japan. PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Med få undtagelser stammer de fleste data i dette afsnit fra Europa-Kommissionen (hovedsagelig Eurostat) samt de nationale statistikmyndigheder. Størrelserne for euroområdet opnås ved at aggregere data for de enkelte lande. Harmonisering og sammenlignelighed tilstræbes så vidt muligt. Statistik vedrørende timelønomkostninger, BNP og udgifter, værditilvækst efter aktivi- S 81

167 tet, industriproduktion, detailsalg og nyregistrerede personbiler er korrigeret for variationer i antal arbejdsdage. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet (afsnit 5.1) foreligger fra og med Indekset er baseret på de nationale harmoniserede forbrugerprisindeks, der er udarbejdet efter de samme metoder i alle eurolandene. Fordelingen af varer og tjenesteydelser efter komponenter er baseret på Coicop/HICPklassifikationen. HICP omfatter monetære udgifter til husholdningernes endelige forbrug inden for euroområdets økonomiske territorium. Tabellen omfatter sæsonkorrigerede HICP-data beregnet af. Producentpriserne i industrien (tabel 2 i afsnit 5.1), industriproduktion, nye ordrer og omsætning i industrien samt detailsalg (afsnit 5.2) er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatik. 3 Produktfordelingen af producentpriser i industrien og industriproduktion efter produkternes anvendelsesformål er en harmoniseret underinddeling af industrien ekskl. byggeriet (NACE afsnit C-E) i industrihovedgrupper som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 586/21 af 26. marts Producentpriserne i industrien afspejler producenternes fabrikspriser og omfatter afgifter ekskl. moms og andre fradragsberettigede afgifter. Industriproduktionen afspejler de pågældende industriers værditilvækst. Verdensmarkedspriserne på råvarer (tabel 2 i afsnit 5.1) viser prisændringer i euroområdets import i euro i forhold til referenceperioden. Indeksene for arbejdskraftsomkostninger (tabel 3 i afsnit 5.1) viser ændringerne i arbejdskraftsomkostninger pr. arbejdstime i industrien (ekskl. byggeriet) og markedsrelaterede tjenesteydelser. Beregningsmetoderne er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/23 af 27. februar 23 om lønomkostningsindekset 5 samt Kommissionens forordning om gennemførelse heraf (EF) nr. 1216/23 af 7. juli Timelønomkostningerne for euroområdet er fordelt efter komponent (lønninger, arbejdsgivernes sociale bidrag plus de arbejdskraftsrelaterede skatter, som arbejdsgiveren har betalt, minus de tilskud, arbejdsgiveren har modtaget) samt efter økonomisk aktivitet. beregner indikatoren for forhandlet løn (memopost i tabel 3 i afsnit 5.1) på grundlag af ikke-harmoniserede nationale definitionsdata. Enhedslønomkostningernes komponenter (tabel 4 i afsnit 5.1), BNP og dets komponenter (tabel 1 og 2 i afsnit 5.2), BNP-deflatorerne (tabel 5 i afsnit 5.1) og beskæftigelsesstatistikken (tabel 1 i afsnit 5.3) stammer fra de kvartalsvise ENS95- nationalregnskaber. Nye ordrer i industrien (tabel 4 i afsnit 5.2) måler ordrer modtaget i referenceperioden og omfatter de primært ordrebaserede sektorer især tekstilindustrien, papirindustrien, den kemiske industri, metalindustrien samt kapitalgoder og varige forbrugsgoder. Tallene er beregnet på grundlag af løbende priser. Indeks for omsætning i industrien og for detailhandlen (tabel 4 i afsnit 5.2) viser omsætning inkl. alle skatter og afgifter undtagen moms, som er faktureret i løbet af referenceperioden. Omsætning i detailhandlen dækker alle former for detailhandel ekskl. salg af motorkøretøjer og motorcykler, med undtagelse af reparationer. Nyregistrerede personbiler omfatter registrering af både private personbiler og personbiler til erhvervsmæssig brug. De kvalitative konjunkturbarometre (tabel 5 i afsnit 5.2) trækker på Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Arbejdsløsheden (tabel 2 i afsnit 5.3) er opgjort efter ILOs (Den Internationale Arbejdsorganisations) retningslinjer. Tallet viser andelen af personer, der er aktivt arbejdssøgende, i forhold til arbejdsstyrken og er baseret på harmoniserede kriterier og definitioner. Skønnene over arbejdsstyrken, der ligger til grund for opgørelsen af ar- 3 EFT L 162 af , s EFT L 86 af , s EUT L 69, , s EUT L 69, , s.37. S 82

168 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger bejdsløsheden, afviger fra summen af beskæftigelse og arbejdsløshed i afsnit 5.3. OFFENTLIGE FINANSER Afsnit viser den offentlige budgetstilling i euroområdet. De fleste data er konsolideret og baseret på ENS95. har beregnet de årlige aggregater for euroområdet ud fra harmoniserede data fra NCBerne, som regelmæssigt opdateres. Data om eurolandenes underskud og gæld kan være forskellige fra de data, der anvendes af Europa-Kommissionen i forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud. De kvartalsvise aggregater for euroområdet i afsnit 6.4 og 6.5 beregnes af på grundlag af data fra Eurostat samt nationale data. Afsnit 6.1 viser de årlige offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Kommissionens forordning nr. 15/2/EF af 1. juli 2 7 om ændring af ENS95. Afsnit 6.2 viser detaljerede oplysninger om den offentlige nominelle konsoliderede bruttogæld i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Afsnit 6.1 og 6.2 omfatter oversigtsdata for de enkelte eurolande efter deres betydning inden for stabilitets- og vækstpagten. Underskud/overskud for de enkelte eurolande svarer til EDP B.9 som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/22 af 25. februar 22 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 365/93 for så vidt angår henvisninger til EN595. I afsnit 6.3 vises ændringerne i den offentlige gæld. Forskellene mellem ændringen i den offentlige gæld og det offentlige underskud, gælds-/underskudsjusteringen, tilskrives hovedsagelig offentlige transaktioner i finansielle aktiver og værdiansættelseseffekter vedrørende valutakurser. I afsnit 6.4 vises kvartalstal for de offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/22 af 1. juni 22 8 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service. I afsnit 6.5 vises kvartalstal for den konsoliderede offentlige bruttogæld, underskudsjusteringen og statens lånebehov. Disse tal er beregnet på grundlag af tal fra medlemslandene i henhold til forordning (EF) nr. 51/24 og 1222/24 samt tal fra de nationale centralbanker. EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER De begreber og definitioner, der anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden (afsnit ), er i overensstemmelse med IMFs betalingsbalancemanual (5. udgave, oktober 1993) og s retningslinje af 16. juli 24 (/ 24/ 15) 9 om s statistiske rapporteringskrav samt Eurostats dokumentation. Yderligere oplysninger om de metoder og kilder, som anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden, findes i s publikation "European Union balance of payments/international investment position statistical methods" (november 25), samt i følgende arbejdsgrupperapporter: "Portfolio investment collection systems" (juni 22), "Portfolio investment income" (august 23) og "Foreign direct investment" (marts 24), som kan hentes på s webside. Desuden findes rapporten fra den fælles arbejdsgruppe under og Kommissionen (Eurostat) om kvaliteten af betalingsbalancestatistik og statistik for kapitalbalancen over for resten af verden (juni 24) på Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistiks webside ( Årsrapport om kvaliteten af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden, baseret på arbejdsgruppens anbefalinger, findes på s websted. Nettotransaktionerne i de finansielle statuskonti følger fortegnskonventionen i IMFs betalingsbalancemanual, dvs. en stigning i aktiverne vises med et minus, mens en stigning i passiverne vises med et plus. I de løbende poster og kapitalposterne vises både kredit- og debettransaktioner med et plus. 7 EFT L 172 af 12.7., s EFT L 179, , s EUT L 354, , s. 34. S 83

169 Betalingsbalancen for euroområdet beregnes af. De seneste månedlige tal er foreløbige. Data revideres, når tallene for den følgende måned og/eller detaljerede kvartalsvise betalingsbalancedata offentliggøres. Tidligere data revideres regelmæssigt eller som følge af metodeændringer i opgørelsen af kildedata. Tabel 2 i afsnit 7.1 indeholder sæsonkorrigerede data for de løbende poster. Hvor det er relevant, omfatter korrektionen også arbejdsdags-, skudårs- og/eller påskeeffekter. Tabel 5 viser en sektorfordeling af investorer i euroområdet, som har investeret i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Det er endnu ikke muligt at vise en sektorfordeling af udstedere i euroområdet af værdipapirer anskaffet af residenter uden for euroområdet. I tabel 6 og 7 er fordelingen mellem "udlån" og "sedler og indskud" baseret på sektoren for ikke-residente modparter, dvs. aktiver over for ikke-residente banker klassificeres som indskud, hvorimod aktiver over for andre ikke-residente sektorer klassificeres som udlån. Denne fordeling er i overensstemmelse med anden statistik, fx den konsoliderede balance for MFI-sektoren, samt med IMFs betalingsbalancemanual. Afsnit 7.2 indeholder en monetær opstilling af betalingsbalancen, dvs. de betalingsbalancetransaktioner, der svarer til transaktionerne i M3s eksterne modpost. Dataene følger fortegnskonventionerne i betalingsbalancen, med undtagelse af transaktioner i M3s eksterne modpost, som stammer fra penge- og bankstatistikken, (kolonne 12), hvor et plus angiver en stigning i aktiver eller et fald i passiver. Betalingsbalancetransaktionerne under porteføljeinvesteringspassiver (kolonne 5 og 6) omfatter salg og køb af ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet, ekskl. andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. En nærmere beskrivelse af de metoder, der er anvendt i forbindelse med den monetære opstilling af euroområdets betalingsbalance, findes under "Statistics" på s websted. Se også boks 1 på s. 14 i en for juni 23. Afsnit 7.3 viser en geografisk fordeling af euroområdets betalingsbalance (tabel 1-4) og kapitalbalance over for resten af verden (tabel 5) over for de vigtigste handelspartnere enkeltvis eller gruppevis. Der skelnes mellem EU-lande uden for euroområdet og lande eller områder uden for EU. Fordelingen viser også transaktioner og positioner over for EU-institutioner (som med undtagelse af falder inden for kategorien uden for euroområdet uanset deres fysiske beliggenhed) samt i visse tilfælde også offshorecentre og internationale organisationer. Tabel 1-4 viser de samlede betalingsbalancetransaktioner i de seneste fire kvartaler. Tabel 5 viser en geografisk fordeling af kapitalbalancen over for resten af verden ultimo det seneste år. Fordelingen omfatter ikke transaktioner eller positioner på passivsiden i porteføljeinvesteringer, afledte finansielle instrumenter og internationale reserver. Den geografiske fordeling præsenteres i artiklen "Euro area balance of payments and international investment position vis-à-vis main counterparts" i en for februar 25. Dataene om euroområdets kapitalbalance over for resten af verden i afsnit 7.4 er baseret på eurolandenes positioner over for residenter uden for euroområdet, dvs. for euroområdet som helhed, (se også boks 9 på s. 68 i en for december 22). Kapitalbalancen over for resten af verden værdiansættes i løbende markedspriser, undtagen de direkte investeringer, hvor de bogførte værdier i høj grad anvendes. Den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden opgøres med den samme metologi som den årlige kapitalbalance. Da nogle datakilder ikke foreligger kvartalsvis (eller foreligger med forsinkelse), er den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden delvis baseret på skøn på grundlag af finansielle transaktioner og aktivposter samt valutakursudviklingen. Eurosystemets udestående internationale reserver og beslægtede aktiver og passiver fremgår af afsnit 7.4, tabel 5, sammen med den andel, der holdes af. Disse tal er ikke fuldt sammenlignelige med tallene for eurosystemets ugentlige balance som følge af forskelle i dækning og værdiansættelse. Dataene i tabel 5 er i overens- S 84

170 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger stemmelse med anbefalingerne i forbindelse med IMF/BIS' skabelon for internationale reserver og valutalikviditet. Ændringer i eurosystemets guldbeholdning (kolonne 3) skyldes transaktioner i guld i henhold til Central Bank Gold Agreement af 26. september 1999, opdateret 8. marts 24. Yderligere oplysninger om behandling af eurosystemets internationale reserver findes i publikationen "Statistical treatment of the eurosystem's international reserves" (oktober 2), der kan hentes fra s websted. Webstedet indeholder også mere omfattende data i overensstemmelse med skabelonen for internationale reserver og valutalikviditet. Afsnit 7.5 viser data for euroområdets udenrigsvarehandel med Eurostat som den vigtigste datakilde. beregner mængdeindeks ud fra Eurostats værdi- og enhedsværdiindeks og sæsonkorrigerer enhedsværdiindeks, mens værdidata sæsonkorrigeres og korrigeres for antal arbejdsdage af Eurostat. Fordelingen efter produktgruppe i kolonne 4-6 og 9-11 i tabel er i overensstemmelse med klassifikationen i Broad Economic Categories. Færdigvarer (kolonne 7 og 12) og olie (kolonne 13) er i overensstemmelse med SITC Rev. 3-definitionen. Den geografiske fordeling (tabel 2 i afsnit 7.5) viser de vigtigste handelspartnere enkeltvis eller i regionale grupper. Fastlands-Kina omfatter ikke Hongkong. På grund af forskelle i definition, klassifikation, dækning og registreringstidspunkt er dataene for udenrigshandel, især på importsiden, ikke fuldt sammenlignelige med varehandlen i betalingsbalancestatistikken (afsnit ). Forskellen vedrørende import har i de seneste år udgjort ca. 5 pct. (s skøn). En betydelig del heraf skyldes, at forsikring og fragt indgår i opgørelsen af udenrigshandlen (på c.i.f.-basis). VALUTAKURSER Afsnit 8.1 viser s beregninger af nominelle og reale effektive eurokursindeks baseret på vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets handelspartneres valutaer. En positiv ændring angiver en appreciering af euroen. Vægtene er baseret på handlen med færdigvarer med handelspartnerne i og og omfatter tredjemarkedseffekter. Indeksene for de effektive kurser er resultatet af, at indeksene baseret på vægtene vedrørende i begyndelsen af 1999 blev knyttet til indeksene baseret på vægtene vedrørende EER-23- gruppen af handelspartnere består af de 13 EUlande uden for euroområdet, Australien, Canada, Hongkong, Japan, Kina, Norge, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA. EER-42 består af EER- 23 og følgende lande: Algeriet, Argentina, Brasilien, Bulgarien, Filippinerne, Indien, Indonesien, Israel, Kroatien, Malaysia, Marokko, Mexico, New Zealand, Rumænien, Rusland, Sydafrika, Taiwan, Thailand og Tyrkiet. De reale effektive kurser beregnes ved hjælp af forbrugerprisindeks, producentprisindeks, deflatorer for bruttonationalproduktet, enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren samt enhedslønomkostninger i den samlede økonomi. Mere detaljerede oplysninger om beregning af de effektive valutakurser findes i boks 1, "Opdatering af de samlede handelsvægte for de effektive eurokurser og beregning af et nyt sæt indikatorer for euroen", i en for september 24 samt i s Occasional Paper nr. 2 "The effective exchange rates of the euro" af Luca Buldorini, Stelios Makrydakis og Christian Thimann (februar 22), som kan hentes på s websted. De bilaterale kurser i afsnit 8.2 er månedsgennemsnit af de referencekurser, der offentliggøres dagligt for disse valutaer. UDVIKLINGEN UDEN FOR EUROOMRÅDET Statistik for andre EU-lande (afsnit 9.1) udarbejdes efter de samme principper som for euroområdet. Data for USA og Japan i afsnit 9.2 stammer fra nationale kilder. S 85

171 BILAG KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 1 8. JANUAR 24 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 12. JANUAR 24 s styrelsesråd beslutter at forhøje tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 24, fra 15 mia. euro til 25 mia. euro. Sidstnævnte beløb tager højde for det forventede øgede likviditetsbehov i euroområdets banksektor i 24. Eurosystemet vil dog fortsat tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan beslutte at justere tildelingsbeløbet igen i begyndelsen af FEBRUAR, 4. MARTS 24 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 1. MARTS 24 I overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutning af 23. januar 23 nedsættes løbetiden for eurosystemets primære markedsoperationer fra to uger til en uge, og eurosystemets reservekravsperiode korrigeres til at begynde på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige vurdering af pengepolitikkens stramhedsgrad er på dagsordenen, i stedet for den 24. i måneden. 1. APRIL, 6. MAJ, 3. JUNI, 1. JULI, 5. AUGUST, 2. SEPTEMBER, 7. OKTOBER, 4. NOVEMBER, 2. DECEMBER 24 OG 13. JANUAR 25 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 14. JANUAR 25 s styrelsesråd beslutter at forhøje tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 25, fra 25 mia. euro til 3 mia. euro. Sidstnævnte beløb tager højde for det forventede øgede likviditetsbehov i euroområdets banksektor i 25. Eurosystemet vil dog fortsat tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan beslutte at justere tildelingsbeløbet igen i begyndelsen af FEBRUAR, 3. MARTS, 7. APRIL, 4. MAJ, 2. JUNI, 7. JULI, 4. AUGUST, 1. SEPTEMBER, 6. OKTOBER OG 3. NOVEMBER 25 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 1. DECEMBER 25 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med,25 procentpoint til 2,25 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 6. december 25. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlåns- 1 Den kronologiske oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag i perioden findes i henholdsvis Årsberetning 1999, s , Årsberetning 2, s , Årsberetning 21, s , Årsberetning 22, s samt Årsberetning 23, s I

172 facilitet og indlånsfaciliteten med,25 procentpoint til henholdsvis 3,25 pct. og 1,25 pct., begge med virkning fra 6. december DECEMBER 25 s styrelsesråd beslutter at forhøje tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 26, fra 3 mia. euro til 4 mia. euro. Der er ved fastsættelsen af det forhøjede tildelingsbeløb taget højde for to forhold. For det første ventes likviditetsbehovet i euroområdets banksektor at stige yderligere i 26. For det andet har eurosystemet besluttet, at de langfristede markedsoperationer skal dække en lidt større del af likviditetsbehovet. Eurosystemet vil dog fortsat tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan beslutte at justere tildelingsbeløbet igen i begyndelsen af JANUAR OG 2. FEBRUAR 26 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2,25 pct., 3,25 pct. og 1,25 pct. 2. MARTS 26 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 2,5 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 8. marts 26. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 3,5 pct. og 1,5 pct. med virkning fra 8. marts APRIL OG 4. MAJ 26 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet uændret på henholdsvis 2,5 pct., 3,5 pct. og 1,5 pct. 8. JUNI 26 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 2,75 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 15. juni 26. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 3,75 pct. og 1,75 pct. med virkning fra 15. juni 26. II

173 TARGET-SYSTEMET (TRANS-EUROPEAN AUTOMATED REAL-TIME GROSS SETTLEMENT EXPRESS TRANSFER) BETALINGSSTRØMME I TARGET I 1. kvartal 26 behandlede Target et dagligt gennemsnit på betalinger til en daglig gennemsnitlig værdi af 2.5 mia. euro, hvilket er det højeste tal siden Targets start. Sammenlignet med det foregående kvartal er det et fald på 4 pct. antalsmæssigt, men en stigning på 1 pct. værdimæssigt. Den antalsmæssige nedgang er sæsonpræget og sås også i tidligere år. Sammenlignet med samme periode sidste år er det en stigning på 1 pct. antalsmæssigt og 7 pct. værdimæssigt. Targets samlede markedsandel lå fortsat på et højt niveau på 9 pct. værdimæssigt og steg med 1 pct. antalsmæssigt til 59 pct. Det højeste antal betalinger, der blev behandlet i Target, blev nået den 31. marts, dvs. kvartalets sidste dag, hvor i alt betalinger blev behandlet. INDENLANDSKE TARGET-BETALINGER Target behandlede et dagligt gennemsnit på indenlandske betalinger til en daglig gennemsnitlig værdi af mia. euro pr. bankdag i 1. kvartal 26. Det er et fald på 6 pct. antalsmæssigt og kun en lille stigning (,4 pct.) værdimæssigt i forhold til kvartalet før. Sammenlignet med den tilsvarende periode i 25 er det en stigning på 12 pct. antalsmæssigt og 6 pct. værdimæssigt. Indenlandske Target-betalinger tegnede sig antalsmæssigt for 76,7 pct. og værdimæssigt for 65,6 pct. af de samlede Target-betalinger i kvartalet. Den gennemsnitlige værdi af en indenlandsk Target-betaling steg fra 5,3 mio. euro til 5,4 mio. euro. 62 pct. af alle indenlandske Target-betalinger havde en værdi på under 5. euro, mens 11 pct. lå på over 1 mio. euro. Et dagligt gennemsnit på 151 Target-betalinger havde en værdi på over 1 mia. euro. Indenlandske betalinger nåede toppunktet den 31. marts, hvor i alt betalinger blev behandlet. GRÆNSEOVERSKRIDENDE TARGET-BETALINGER et fald på,5 pct. antalsmæssigt, men en stigning på 3 pct. værdimæssigt. Interbankbetalinger steg med 4 pct. antalsmæssigt og 1 pct. værdimæssigt sammenlignet med kvartalet før. Kundebetalinger viste en nedgang på 7 pct. antalsmæssigt og 2 pct. værdimæssigt i forhold til kvartalet før. Antalsmæssigt udgjorde interbankbetalinger 48 pct. af de gennemsnitlige daglige grænseoverskridende betalinger, mens den værdimæssige andel var 95 pct. Den gennemsnitlige værdi af en interbankbetaling steg fra 18,7 mio. euro til 19,2 mio. euro, og den gennemsnitlige værdi af en kundebetaling faldt fra 91. euro til euro i forhold til kvartalet før. Af de grænseoverskridende betalinger havde 64 pct. en værdi på under 5. euro, mens 14 pct. havde en værdi på over 1 mio. euro. Et dagligt gennemsnit på 56 grænseoverskridende Target-betalinger havde en værdi på over 1 mia. euro. De grænseoverskridende Target-betalinger nåede toppunktet den 31. marts, hvor i alt betalinger blev behandlet. TARGETS TILGÆNGELIGHED OG PERFORMANCE I 1. kvartal 26 havde Target en samlet tilgængelighed på 99,88 pct. sammenlignet med 99,92 pct. i det foregående kvartal. Antallet af hændelser, der påvirkede Targets tilgængelighed, var 14, dvs. 2 færre end i det foregående kvartal. De hændelser, der indgår i beregningen af Targets tilgængelighed, har forhindret behandlingen af betalinger i mindst 1 minutter. I 1. kvartal 26 var der to hændelser, som varede mere end to timer. Tabel 1 viser Targets tilgængelighed for hver national Target-komponent og s betalingsmekanisme (EPM). I 1. kvartal 26 blev 94,64 pct. af de grænseoverskridende Target-betalinger behandlet på under fem minutter, 4,2 pct. blev behandlet på 5-15 minutter og,47 pct. på 15-3 minutter. Gennemsnitligt havde kun 64 af daglige grænseoverskridende betalinger en behandlingstid på over 3 minutter. Target behandlede et dagligt gennemsnit på grænseoverskridende betalinger til en daglig gennemsnitlig værdi af i alt 688 mia. euro i 1. kvartal 26. I forhold til kvartalet før er det III

174 Tabel 1. Betalingsinstruktioner behandlet i Target og andre udvalgte interbankoverførselssystemer: Transaktionsmængde (Antal betalinger) kvt kvt kvt kvt kvt. Target Alle Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Grænseoverskridende Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Indenlandske Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Andre systemer Euro 1 (EBA) I alt Dagligt gennemsnit Paris Net Settlement (PNS) I alt Dagligt gennemsnit Pankkien On-line Pikasiirrot ja Sekit-järjestelmä(POPS) I alt Dagligt gennemsnit Tabel 2. Betalingsinstruktioner behandlet i Target og andre udvalgte interbankoverførselssystemer: Transaktionsværdi (Milliarder euro) kvt kvt kvt kvt kvt. Target Alle Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit 1, Grænseoverskridende Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Indenlandske Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Andre systemer Euro 1 (EBA) I alt Dagligt gennemsnit Paris Net Settlement (PNS) I alt Dagligt gennemsnit Pankkien On-line Pikasiirrot ja Sekit-järjestelmä(POPS) ((POPS) I alt Dagligt gennemsnit IV

175 Tabel 3. Targets tilgængelighed for hver national komponent og s betalingsmekanisme (EPM) National Target-komponent Tilgængelighed 1. kvt. 26 Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Polen Portugal Finland Sverige Storbritannien s betalingsmekanisme Samlet Target-tilgængelighed 99,59 pct. 99,94 pct. 99,94 pct. 99,91 pct. 1, pct. 99,79 pct. 99,84 pct. 1, pct. 1, pct. 1, pct. 99,91 pct. 1, pct. 99,43 pct. 99,94 pct. 1, pct. 99,86 pct. 99,76 pct. 99,88 pct. V

176

177 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN 25 Formålet med denne publikationsoversigt er at informere læserne om udvalgte publikationer fra Den Europæiske Centralbank siden januar 25. Hvad angår Working Papers, viser oversigten kun publikationer udgivet mellem marts 25 og maj 26. Interesserede kan bestille publikationerne gratis i s Presse- og Informationsafdeling. Indsend venligst en skriftlig bestilling til postadressen på omslagets inderside. En komplet oversigt over Den Europæiske Centralbanks og Det Europæiske Monetære Instituts publikationer findes på s websted ( ÅRSBERETNING "Årsberetning 24", april 25. "Annual Report 25", april 26. CONVERGENCE REPORT "Convergence Report May 26". ARTIKLER I MÅNEDSOVERSIGTEN "The new Basel Capital Accord: main features and implications", januar 25. "Financial flows to emerging market economies: changing patterns and recent developments", januar 25. "Bank market discipline", februar 25. "Initial experience with the changes to the Eurosystem's operational framework for monetary policy implementation", februar 25. "Euro area balance of payments and international investment position vis-à-vis main counterparts", februar 25. "Asset price bubbles and monetary policy", april 25. "Comparability of statistics for the euro area, the United States and Japan", april 25. "The ESCB-CESR standards for securities clearing and settlements in the European Union", april 25. "Monetary policy and inflation differentials in a heterogeneous currency area", maj 25 "Consolidation and diversification in the euro area banking sector, maj 25. "The evolving framework for corporate governance", maj 25. "The Harmonised Index of Consumer Prices: concept, properties and experience to date", juli 25. "The Lisbon strategy five years on", juli 25. "The use of harmonised MFI interest rate statistics", juli 25. "The reform of the Stability and Growth Pact", august 25. "The role of 'Emerging Asia' in global economy", august 25. "The euro banknotes: developments and future challenges", august 25. "Money demand and uncertainty", oktober 25. "Assessing the performance of financial systems", oktober 25. "Price-setting behaviour in the euro area", november 25. "Developments in corporate finance in the euro area", november 25. "Economic and financial relations between the euro area and Russia", november 25. "The predictability of the 's monetary policy", januar 26. "Hedge funds: developments and policy implications", januar 26. "Assessing house price developments in the euro area", februar 26. "Fiscal policies and financial markets", februar 26. VII

178 "The importance of public expenditure reform for economic growth and stability", april 26. "Portfolio management at the ",april 26. "Monetary and exchange rate arrangements of the euro area with selected third countries and territories", april 26. "The contribution of the and the Eurosystem to European financial integration", maj 26. "The single list in the collateral framework of the Eurosystem", maj 26. "Equity issuance in the euro area", maj 26. STATISTICS POCKET BOOK. Tilgængelig hver måned siden august 23. LEGAL WORKING PAPER SERIES 1 "The developing EU legal framework for clearing and settlement of financial instruments" af K. M. Löber, februar "The application of multilingualism in the European Union context" af P. Athanassiou, marts 26. OCCASIONAL PAPERS 22 "Assessing potential output growth in the auro area a growth accounting perspective" af A. Musso og T. Westermann, januar "The bank lending survey for the euro area" af J. Berg, A. Van Rixtel, A. Ferrando, G. de Bondt og S. Scopel, februar "Wage diversity in the euro area an overview of labour cost differentials across industries" af V. Genre, D. Momferatou og G. Mourre, februar "Government debt management in the auro area: recent theoretical developments and changes in practices" af G. Wolswijk og J. de Haan, marts "Analysing banking sector conditions: how to use macro-prudential indicators" af L. Mörttinen, P. Poloni, P. Sandars og J. Vesala, april "The EU budget: how much scope for institutional reform?" af H. Enderlein, J. Lindner, O. Calvo-Gonzalez og R. Ritter, april "Regulatory reforms in selected EU network industries" af R. Martin, M. Roma og J. Vansteenkiste, april "Wealth and asset price effects on economic activity" af F. Altissimo, E. Georgiou, T. Sastre, M.T. Valderrama, G. Sterne, M. Stocker, M. Weth, K. Whelan og A. Willman, juni "Competitiveness and the export performance of the euro area" by a task force of the Monetary Policy Committee of the European System of Central Banks, juni "Regional monetary integration in the member states of the Gulf Cooperation Council" af M. Sturm og N. Siegfried, juni "Managing financial crisis in emerging market economies experience with the involvement of private sector creditors" by an International Relations Committee Task Force, juni "Integration of securities market infrastructures in the euro area" af H. Schmiedel og A. Schönenberger, juli "Hedge funds and their implications for financial stability" af T. Garbaravicius og F. Dierick, august "The institutional framework for financial market policy in the USA seen from an EU perspective", af R. Petschnigg, september 25. VIII

179 PUBLIKATIONER 36 "Economic and monetary integration of the new Member States: helping to chart the route", af I. Angeloni, M. Flad og F.P. Mongelli, september "Financing conditions in the euro area" af L. Bê Duc, G. de Bondt, A. Calza. D. Marqués Ibáñez, A. van Rixtel og S. Scopel, oktober "Economic reactions to public finance consolidations: a survey of the literature" af G. Briotti, oktober "Labour productivity in the Nordic EU countries: a comparative overview and explanatory factors ", af A. Annenkov og C. Madaschi, oktober "What does European institutional integration tell us about trade integration?" af F.P. Mongelli, E. Dorrucci og I. Agur, december "Trends and patterns in working time across euro area countries : causes and consequences" af N. Leiner-Killinger, C. Madaschi og M. Ward-Warmedinger, december "The New Basel Capital Framework and its implementation in the European Union" af F. Dierick, F. Pires, M. Scheicher og K. G. Spitzer, december "The accumulation of foreign reserves" af en "International Relations Committee Task Force", februar "Competition, productivity and prices in the euro area services sector", by a task force of the Monetary Policy Committee of the European System of Central Banks, april 26. WORKING PAPERS 594 "The euro's trade effects" af R. Baldwin, bemærkninger af J. A. Frankel og J. Melitz, marts "Trends and cycles in the euro area: how much heterogeneity and should we worry about it?" af D. Giannone og L. Reichlin, bemærkninger af B. E. Sørensen og M. McCarthy, marts "The effects of EMU on structural reforms in labour and product markets" af R. Duval og J. Elmeskov, bemærkninger af S. Nickell og J. F. Jimeno, marts "Price-setting and inflation persistence: did EMU matter?" af I. Angeloni, L. Aucremanne, M. Ciccarelli, bemærkninger af W. T. Dickens og T. Yates, marts "The impact of the euro on financial markets" af L. Cappiello, P. Hördahl, A. Kadareja og S. Manganelli, bemærkninger af X. Vives og B. Gerard, marts "What effects is EMU having on the euro area and its member countries? An overview" af F. P. Mongelli og J. L. Vega, marts "A speed limit monetary policy rule for the euro area" af L. Stracca, april "Excess burden and the cost of inefficiency in public services provision" af A. Afonso og V. Gaspar, april "Job flow dynamics and firing restrictions: evidence from Europe" af J. Messina og G. Vallanti, april "Estimating multi-country VAR models" af F. Canova og M. Ciccarelli, april "A dynamic model of settlement" af T. Koeppl, C. Monnet og T. Temzelides, april "(Un)Predictability and macroeconomic stability" af A. D'Agostino, D. Giannone og P. Surico, april "Measuring the importance of the uniform non-synchronization hypothesis" af D. A. Dias, C. Robalo Marques og J. M. C. Santos Silva, april "Price setting behaviour in the Netherlands: results of a survey" af M. Hoeberichts og A. Stokman, april "How does information affect the co-movement between interest rates and exchange rates?" af M. Sánchez, april "The elusive welfare economics of price stability as a monetary policy objective: why New Keynesian central bankers should validate core inflation" af W. H. Buiter, april 26. IX

180 61 "Real-time model uncertainty in the United States: the Fed from " af R. J. Tetlow og B. Ironside, april "Monetary policy, determinacy, and learnability in the open economy" af J. Bullard og E. Schaling, april "Optimal fiscal and monetary policy in a medium-scale macroeconomic model" af S. Schmitt- Grohé og M. Uribe, april "Welfare-based monetary policy rules in an estimated DSGE model of the US economy" af M. Juillard, P. Karam, D. Laxton og P. Pesenti, april "Expenditure switching vs. real exchange rate stabilization: competing objectives for exchange rate policy" af M. B. Devereux og C. Engel, april "Quantitative goals for monetary policy" af A. Fatás, I. Mihov og A. K. Rose, april "Global financial transmission of monetary policy shocks" af M. Ehrmann og M. Fratzscher, april "New survey evidence on the pricing behaviour of Luxembourg firms" af P. Lünnemann og T. Y. Mathä, maj "The patterns and determinants of price setting in the Belgian industry" af D. Cornille og M. Dossche, maj "Cyclical inflation divergence and different labor market institutions in the EMU" af A. Campolmi og E. Faia, maj "Does fiscal policy matter for the trade account? A panel cointegration study" af K. Funke og C. Nickel, maj "Asessing predetermined expectations in the standard sticky-price model: a Bayesian approach" af P. Welz, maj "Short-term forecasts of euro area real GDP growth: an assessment of real-time performance based on vintage data" af M. Diron, maj "Human capital, the structure of production, and growth" af A. Ciccone og E. Papaioannou, maj "Foreign reserves management subject to a policy objective" af J. Coche, M. Koivu, K. Nyholm og V. Poikonen, maj "Sectoral explanations of employment in Europe: the role of services" af A. D'Agostino, R. Serafini og M. Ward-Warmedinger, maj "Financial integration, international portfolio choice and the European Monetary Union" af R. A. De Santis og B. Gérard, maj "Euro area banking sector integration: using hierarchical cluster analysis techniques" af C. Kok Sørensen og J. M. Puigvert Gutiérrez, maj "Long-run money demand in the new EU Member States with exchange rate effects" af C. Dreger, H.-E. Reimers og B. Roffia, maj "A market microstructure analysis of foreign exchange intervention" af P. Vitale, maj "Implications of monetary union for catching-up member states" af M. Sánchez, maj "Which news moves the euro area bond market?" af M. Andersson, L. J. Hansen og S. Sebestyén, maj "Does information help recovering structural shocks from past observations?" af D. Giannone og L. Reichlin, maj "Nowcasting GDP and inflation: the real-time informational content of macroeconomic data releases" af D. Giannone, L. Reichlin og D. H. Small, maj "Expenditure reform in industrialised countries: a case study approach" af S. Hauptmeier, M. Heipertz og L. Schuknecht, maj 26. X

181 PUBLIKATIONER ANDRE PUBLIKATIONER "Recycling of euro banknotes: framework for the detection of counterfeits and fitness sorting by credit institutions and other professional cash handlers" januar 25. "Review of the international role of the euro", januar 25. "Euro area balance of payments and international investment position statistics Annual quality report", januar 25. "Banking structures in the new EU Member States", januar 25. "Progress report on TARGET2" februar 25. "The implementation of monetary policy in the euro area: General documentation on Eurosystem monetary policy instruments and procedures", februar 25. "Review of the application of the Lamfalussy framework to EU securities markets legislation", februar 25. "Payment and securities settlement systems in the accession countries Addendum incorporating 23 figures", februar 25. "Statistics and their use for monetary and economic policy-making", marts 25. "Letter from the President to the Chairman of the International Accounting Standards Board of 13 April 25: in support of the current proposal to amendments to IAS 39 The fair value option", april 25. "Euro money market study 24", maj 25. "Correspondent central banking model (CCBM) procedure for Eurosystem counterparties", maj 25. "Regional economic integration in a global framework proceedings of the G2 Workshop held in Beijing, September 24", maj 25. "TARGET Annual Report 24", maj 25. "The New EU Member States: Convergence and Stability", maj 25. "Financial stability review", june 25. "Letter from the President to Mr Nikolaos Vakalis, Member of the European Parliament", juni 25. "Guide to consultation of the European Central Bank by national authorities regarding draft legislative provisions", june 25. "Assessment of SORBNET-EURO and BIREL against the Core Principles: connection of SORB- NET-EURO to TARGET via the Banca d'italia and its national RTGS system BIREL", juni 25. "Information guide for credit institusions using TARGET", juni 25. "Statistical classification of financial markets instruments", juni 25. "Reply of the to the public consultation by the CEBS on the consolidated financial reporting framework for credit institutions", juli 25. "Payment and securities settlement systems in the European Union Addendum incorporating 23 figures (Blue Book, August)", august 25. "Eurosystem contribution to the public consultation by the European Commission on the Green Paper on Finansiel Services Policy (25-21)", august 25. "Central banks' provision of retail payment services in euro to credit institutions policy statement", august 25. " statistics: a brief overview", august 25. "Assessment of euro retail payment systems against the applicable core principles", august 25. "Indicators of financial integration in the euro area", september 25. "EU banking structures", oktober 25. "EU banking sector stability", oktober 25. "Second progress report on TARGET2", oktober 25. "Legal aspects of the European System of Central Banks", oktober 25. XI

182 "European Union balance of payments/international investment position statistical methods", november 25. "Large EU banks' exposures to hedge funds", november 25. "Green paper on the enhancement of the EU framework for investment funds. Eurosystem contribution to the Commission's public consultation", november 25. "The European Commission's Paper on mortgage credit in the EU. Eurosystem contribution to the public consultation", december 25. "Financial stability review", december 25. "Review of the international role of the euro", december 25. "The Eurosystem, the Union and beyond", december 25. "Bond markets and long-term interest rates in non-euro area Member States of the European Union and in acceding countries Statistical Tables", januar 26. "Data collection from credit institutions and other professional cash handlers under the Framework for banknote recycling", januar 26. "Euro money market survey 25", januar 26. "Euro area balance of payments and international investment position statistics Annual quality report", februar 26. "Towards a Single Euro Payments Area objectives and deadlines (4th Progress Report)", februar 26. "Handbock for the compilation of flows statistics on the MFI balance sheet", februar 26. "Methodological notes for the compilation of the revaluation adjustment", februar 26. "National implementation of Regulation /21/13", februar 26. "Payment and securities settlement systems in the European Union and in the acceding countries Addendum incorporating 24 data (Blue Book)", marts 26. " statistics: an overview" april 26. "TARGET Annual Report 25", maj 26. "Financial Stability Review", juni 26. INFORMATIONSBROCHURER "The current TARGET system", august 25. "TARGET2 innovation and transformation", august 25. "The euro area at a glance", august 25. " statistics: a brief overview", august 25. "The European Central Bank, the Eurosystem, the European System of Central Banks", maj 26. XII

183 XIII

184 ORDLISTE Denne ordliste indeholder udvalgte begreber, der ofte anvendes i en. En mere udførlig og detaljeret ordliste findes på s websted ( Arbejdskraftsproduktivitet: Den produktion, der kan opnås med en given arbejdskraft. Arbejdskraftsproduktiviteten kan måles på flere måder, men måles ofte som BNP i faste priser divideret med enten den samlede beskæftigelse eller det samlede antal arbejdstimer. Arbejdsstyrken: Summen af antallet af beskæftigede og antallet af arbejdsløse. Auktion til fast rente: En auktionsprocedure, hvor renten er fastsat af centralbanken på forhånd, og de deltagende modparter afgiver bud på det ønskede beløb til den faste rente. Auktion til variabel rente: En auktionsprocedure, hvor modparterne afgiver bud både på det beløb, de ønsker at handle med centralbanken, og den rentesats, til hvilken de ønsker at indgå transaktionen. Autonome likviditetsfaktorer: Likviditetsfaktorer, der normalt ikke stammer fra anvendelsen af pengepolitiske instrumenter. De omfatter fx seddelomløbet, statslige indskud i centralbanken og centralbankens nettofordringer på udlandet. Bruttonationalprodukt (BNP): Værdien af en økonomis produktion af varer og tjenesteydelser minus forbrug i produktionen plus nettoafgifter på produkter og import. BNP kan fordeles efter produktions-, udgifts- eller indtægtskomponenter. De vigtigste udgiftskomponenter, der udgør BNP, er husholdningernes endelige forbrug, den offentlige sektors endelige forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerændringer samt import og eksport af varer og tjenesteydelser (inkl. handel mellem eurolandene). Centralkurs: Det enkelte ERM2-medlemslands fastsatte kurs over for euroen, omkring hvilken udsvingsbåndene i ERM2 er defineret. Deflation: Et fald i det generelle prisniveau, fx i forbrugerprisindekset. Direkte investeringer: Grænseoverskridende investeringer med det formål at opnå en varig kapitalinteresse i en virksomhed i en anden økonomi (i praksis en andel svarende til mindst 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne). Omfatter aktiekapital, geninvesteret fortjeneste og anden kapital i forbindelse med koncerninterne operationer. Posten direkte investeringer viser euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter uden for euroområdet ("direkte investeringer i udlandet") og disses nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter i euroområdet ("direkte investeringer i euroområdet"). Effektive eurokurser (EER) (nominelle/reale): Vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets vigtige handelspartneres valutaer. offentliggør nominelle effektive eurokursindeks over for to grupper handelspartnere, nemlig EER-23 (der omfatter de 13 EU-lande uden for euroområdet og 1 vigtige handelspartnere uden for EU) og EER-42 (som består af EER-23 og 19 andre lande). De anvendte vægte afspejler den enkelte handelspartners andel af euroområdets handel og konkurrencen på tredjemarkeder. Reale effektive eurokurser er nominelle effektive eurokurser deflateret med et vægtet gennemsnit af udenlandske priser eller omkostninger i forhold til de indenlandske. De er således udtryk for pris- og omkostningsmæssig konkurrenceevne. XIV

185 Ejerandelsbeviser: Værdipapirer, der repræsenterer ejerskab af en interesse i en virksomhed. Omfatter aktier, der handles på børsen (børsnoterede aktier), unoterede aktier og andre former for ejerandelsbeviser. Ejerandelsbeviser giver normalt en indtægt i form af udbytte. Enhedslønomkostninger: Et mål for de samlede arbejdskraftsomkostninger pr. produceret enhed. Beregnes for euroområdet som den samlede aflønning af ansatte i forhold til arbejdskraftsproduktiviteten (defineret som BNP i faste priser pr. ansat). Eonia (euro overnight index average): Et mål for den effektive rente på dag-til-dag eurointerbankmarkedet. Eonia beregnes som et vægtet gennemsnit af renterne for usikrede dag-til-dag udlån i euro, som et panel af deltagende banker har indberettet. ERM2 (exchange rate mechanism II): Valutakursmekanisme, som fastlægger rammerne for det valutakurspolitiske samarbejde mellem eurolandene og de EU-lande, som ikke deltager i tredje fase af ØMU. Euribor (euro interbank offered rate): Den rente, hvortil en bank er villig til at låne euro til en anden bank. Euribor beregnes dagligt for interbankindskud med forskellige løbetider på op til 12 måneder. Euroområdet: Området, som omfatter de EU-lande, der har indført euroen som fælles valuta i overensstemmelse med traktaten. Europa-Kommissionens konjunkturbarometre: Harmoniserede undersøgelser af erhvervslivets og/eller forbrugernes tillid, som udføres for Europa-Kommissionen i hvert EU-land. Der stilles spørgsmål i form af spørgeskemaer til ledere i fremstillingsindustrien, byggeriet, detailhandlen og servicesektoren og til forbrugerne. Ud fra hver månedlig undersøgelse beregnes sammensatte indikatorer, som samler svarene på en række forskellige spørgsmål i en enkelt indikator (tillidsindikatorer). Eurosystemet: Centralbanksystemet, som består af Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i de EU-lande, der allerede har indført euroen. Eurozone Purchasing Managers' Surveys: I en række eurolande gennemføres undersøgelser af erhvervsklimaet i fremstillings- og servicesektoren, og der udarbejdes indeks. Eurozone Manufacturing Purchasing Managers' Index (PMI) er en vægtet indikator beregnet ud fra indeks for produktion, nye ordrer, beskæftigelse, leverandørernes leveringstider og lagerbeholdninger. I undersøgelsen for servicesektoren stilles spørgsmål om forretningsaktivitet, forventninger til fremtidig forretningsaktivitet, udestående transaktioner, nye transaktioner, beskæftigelse, inputpriser og afsætningspriser. Det sammensatte PMI (Eurozone Composite Index) opnås ved at kombinere resultaterne af undersøgelserne for fremstillings- og servicesektoren. Forhandlet løn, indeks for: Et mål for det direkte resultat af overenskomstforhandlinger som afspejlet i grundlønnen (dvs. ekskl. bonus) på euroområdeniveau. Indekset viser den implicitte gennemsnitlige ændring i månedslønningerne. Gæld (den offentlige sektors): Bruttogælden (indlån, udlån og gældsinstrumenter ekskl. finansielle derivater) til pålydende værdi, der er udestående ved årets afslutning, og som er konsolideret mellem og inden for sektorerne i den offentlige sektor. XV

186 ORDLISTE Gæld (finansielle konti): Ikke-finansielle selskabers lån, indlånspassiver, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver (hidrørende fra arbejdsgivernes direkte pensionsforpligtelser i forbindelse med de ansatte) værdisat til kursværdi ved periodens udløb. På grund af datamæssige begrænsninger omfatter gælden i de kvartalsvise finansielle konti ikke lån udstedt af ikke-finansielle sektorer (fx interne lån) eller banker uden for euroområdet, mens disse komponenter indgår i de årlige finansielle konti. Gældsinstrument: Udsteders (dvs. låntagers) tilsagn om at foretage en eller flere udbetalinger til ihændehaver (långiver) på et eller flere givne tidspunkter i fremtiden. De forrentes normalt til en bestemt sats (kuponrente) og/eller sælges til et lavere beløb end det, som tilbagebetales ved forfald (underkurs). Gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 1 år er klassificeret som langfristede. Gældskvote (den offentlige sektors): Den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP i markedspriser. Gældskvoten er et af de fiskale kriterier, som er fastlagt i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for at definere, hvornår der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Gælds/underskudsjusteringer (den offentlige sektor): Forskellen mellem det offentlige underskud og ændringen i den offentlige gæld. Harmoniserede forbrugerprisindeks, det (HICP): Et mål for forbrugerpriserne, som udarbejdes af Eurostat og harmoniseres for alle EU-lande. Implicit volatilitet: Den forventede volatilitet (dvs. standardafvigelse) i ændringen af prisen på et aktiv (fx en obligation eller en aktie). Den kan udledes af aktivets pris, udløbsdato og strikepris på optioner samt af det risikofrie afkast ved hjælp af en model til prisfastsættelse af optioner såsom Black-Scholes-modellen. Indeksstatsobligationer: Gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor, hvis kuponrente og hovedstol er knyttet til et bestemt forbrugerprisindeks. Indlånsfaciliteten: En stående facilitet i eurosystemet, som modparter kan anvende til indlån på anfordring i en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats. Industriproduktion: Bruttoværditilvækst skabt af industrien i faste priser. Inflation: En stigning i det generelle prisniveau, fx i forbrugerprisindekset. Internationale reserver: Eksterne aktiver, som er lettilgængelige for og kontrolleres af de monetære myndigheder til direkte finansiering eller regulering af omfanget af betalingsubalancer gennem intervention på valutamarkederne. De internationale reserver i euroområdet omfatter tilgodehavender denomineret i anden valuta end euro over for residenter uden for euroområdet, guld, særlige trækningsrettigheder (SDR) og de reservestillinger i IMF, som eurosystemet har. Kapitalbalancen over for resten af verden: Værdien og sammensætningen af en økonomis finansielle nettofordringer på (eller finansielle passiver over for) resten af verden. Konsoliderede balance, MFI-sektorens: Balance, der fås ved at modregne inter-mfi-positioner (fx ud- og indlån mellem MFIer) på den aggregerede MFI-balance. Den giver statistisk information om XVI

187 MFI-sektorens aktiver og passiver over for residenter i euroområdet, som ikke hører til denne sektor (dvs. den offentlige sektor og andre residenter i euroområdet) og over for residenter uden for euroområdet. Balancen er den vigtigste statistikkilde til beregning af pengemængdemål, og den danner grundlag for den regelmæssige analyse af M3s modposter. Langfristet markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af eurosystemet som en tilbageførselsforretning. Langfristede markedsoperationer udføres som månedlige standardauktioner, normalt med en løbetid på 3 måneder. Ledige job: Samlet begreb for nyoprettede, ubesatte eller snart ledige job, som arbejdsgiverne inden for den seneste tid har gjort en aktiv indsats for at besætte med egnede kandidater. Lønsum pr. ansat: Det samlede vederlag, i form af kontanter eller naturalier, som arbejdsgivere betaler de ansatte, dvs. bruttoløn samt bonus, overtidsbetaling og arbejdsgivernes sociale bidrag divideret med det samlede antal ansatte. Lånebehov (den offentlige sektors): Den offentlige sektors nettogældsstiftelse. M1: Det snævre pengemængdemål, som omfatter seddel- og møntomløbet plus indlån på anfordring hos MFIerne og staten (fx postvæsenet eller finansministeriet). M2: Det mellembrede pengemængdemål, som omfatter M1 plus indlån med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder (dvs. kortfristede opsparingsindskud) samt tidsindskud med en løbetid på til og med 2 år (dvs. kortfristede tidsindskud) hos MFIerne og staten. M3: Det brede pengemængdemål, som omfatter M2 plus omsættelige instrumenter, især genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år udstedt af MFIer. Marginale udlånsfacilitet, den: En stående facilitet i eurosystemet, som modparterne kan anvende til at opnå dag-til-dag kredit fra en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats mod belånbare aktiver. MFIer (monetære finansielle institutioner): De finansielle institutioner, som udgør euroområdets pengeudstedende sektor. De omfatter eurosystemet, residente kreditinstitutter (som defineret i fællesskabslovgivningen) samt alle øvrige residente finansielle institutioner, som modtager indskud og/ eller nære substitutter for indskud fra enheder undtagen MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. Sidstnævnte gruppe består hovedsagelig af pengemarkedsforeninger. MFIernes kreditgivning til residenter i euroområdet: MFIernes udlån til ikke-mfier i euroområdet (herunder den offentlige sektor og den private sektor) og MFIernes beholdninger af værdipapirer (aktier, andre ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter) udstedt af residenter i euroområdet. MFIernes langfristede finansielle passiver: Tidsindskud med en løbetid på over 2 år, indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder, gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 2 år udstedt af MFIer i euroområdet samt euroområdets MFI-sektors kapital og reserver. XVII

188 ORDLISTE MFIernes nettofordringer på udlandet: Euroområdets MFIers fordringer på udlandet (fx guld, beholdninger af pengesedler og mønter i fremmed valuta, beholdninger af værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet og udlån til residenter uden for euroområdet) minus euroområdets MFI-sektors eksterne passiver (fx indskud fra residenter uden for euroområdet, deres genkøbsforretninger samt deres andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år udstedt af MFIer). MFIernes rentesatser: De rentesatser, som residente MFIer, ekskl. centralbanker og pengemarkedsforeninger, anvender for eurodenominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residenter i euroområdet. Offentlige sektor, den (offentlig forvaltning og service): En sektor, der er defineret i det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95), og omfatter residente enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af ikke-markedsmæssige varer og tjenester bestemt for individuelt og kollektivt konsum og/eller omfordeling af nationalindkomst og -formue. Sektoren består af statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Offentligt ejede enheder, der driver erhvervsvirksomhed, fx offentlige virksomheder, indgår ikke i den offentlige sektor. Officielle renter, s: De renter, der afspejler s pengepolitik, og som fastsættes af Styrelsesrådet. s officielle renter er minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer, renten for den marginale udlånsfacilitet og renten for indlånsfaciliteten. Porteføljeinvesteringer: Euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet ("aktiver") og disses nettotransaktioner i og/ eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet ("passiver"). Omfatter ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter (obligationer og pengemarkedsinstrumenter). Transaktionerne bogføres til den effektive betalte eller modtagne pris minus provision og udgifter. En investering i en virksomhed betragtes kun som et porteføljeaktiv, hvis den er forbundet med under 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne. Primær markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af eurosystemet som en tilbageførselsforretning. Primære markedsoperationer udføres som ugentlige standardauktioner, normalt med en løbetid på en uge. Prisstabilitet: Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet definerer prisstabilitet som en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct. Styrelsesrådet har også meddelt, at det med henblik på prisstabilitet agter at fastholde en inflation på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Producentpriser i industrien: Fabrikspriserne (transportomkostninger er ikke medtaget) på alle produkter, som sælges af industrien ekskl. byggeriet på eurolandenes indenlandske markeder, ekskl. import. Referenceværdi for M3-vækst: Den årlige vækst i M3 på mellemlangt sigt, der er i overensstemmelse med fastholdelse af prisstabilitet. Referenceværdien for den årlige M3-vækst er p.t. 4½ pct. XVIII

189 Rentekurve: En grafisk fremstilling af sammenhængen på et givet tidspunkt mellem rente og løbetid for gældsinstrumenter med samme kreditrisiko, men forskellig udløbsdato. Rentekurvens hældning kan måles som forskellen mellem renterne for to udvalgte løbetider. Reservekrav: De mindstereserver, som et kreditinstitut skal holde på konti hos eurosystemet. Opfyldelse af reservekravet vurderes på grundlag af den gennemsnitlige daglige saldo i løbet af en reservekravsperiode på ca. en måned. Survey of Professional Forecasters (SPF): En kvartalsvis undersøgelse, som har gennemført siden 1999 med henblik på at samle makroøkonomiske prognoser for inflationen, væksten i realt BNP og arbejdsløsheden i euroområdet udarbejdet af en gruppe eksperter, som er knyttet til finansielle og ikke-finansielle organisationer i EU. Timelønomkostninger, indeks for: Et mål for arbejdskraftsomkostninger, der omfatter bruttoløn (i kontanter og naturalier, herunder bonusser) og andre arbejdskraftsomkostninger (arbejdsgivernes sociale bidrag og beskæftigelsesrelaterede skatter betalt af arbejdsgiveren ekskl. tilskud modtaget af arbejdsgiveren) pr. faktisk arbejdstime (inkl. overtid). Udenrigshandel (varer): Eksport af varer til og import af varer fra lande uden for euroområdet, målt som værdier samt mængde- og enhedsværdiindeks. Udenrigshandelsstatistikken er ikke sammenlignelig med eksport- og importposterne i nationalregnskaberne, da disse poster omfatter både transaktioner inden for euroområdet og transaktioner mellem eurolandene og lande uden for euroområdet og desuden samler varer og tjenesteydelser under ét. Den er heller ikke fuldt sammenlignelig med vareposten i betalingsbalancestatistikken. Foruden metodologiske afvigelser er den væsentligste forskel, at udenrigshandelsstatistikkens importposter er inkl. forsikring og fragt, mens vareposten i betalingsbalancestatistikken er opgjort frit ombord. Underskud (den offentlige sektors): Den offentlige sektors nettolåntagning, dvs. forskellen mellem den offentlige sektors samlede indtægter og samlede udgifter. Underskudskvotient (den offentlige sektors): Den procentdel, som det offentlige underskud udgør af BNP i markedspriser. Underskudskvotienten er et af de fiskale kriterier, som er fastlagt i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for at definere, hvornår der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Undersøgelse af bankernes udlån: En kvartalsvis undersøgelse af bankernes udlånspolitik, som eurosystemet har gennemført siden januar 23. Den omfatter kvalitative spørgsmål til en udvalgt gruppe banker om udviklingen i kreditstandarderne, lånevilkår samt efterspørgslen efter lån blandt virksomheder og husholdninger. XIX

190