2008 M Å N E D S OV E R S I G T 2008 M A R T S VERSIGT

Transkript

1 MÅNEDSOVERSIGT MARTS

2 I 28 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 1 euroseddel MÅNEDSOVERSIGT MARTS 28

3 Den Europæiske Centralbank, 28 Adresse Kaiserstrasse 29 D-6311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D-666 Frankfurt am Main Tyskland Telefon Websted Fax s direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikkekommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne var den 5.. ISSN (online)

4 INDHOLD LEDER 5 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET S1 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 9 Forhold uden for euroområdet 9 Den monetære og finansielle udvikling 19 Priser og omkostninger 57 Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 65 Udviklingen i de offentlige finanser 79 Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 84 BILAG Kronologisk oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag I Target-systemet (Trans-European Automated Real-Time Gross settlement Express Transfer) III Den Europæiske Centralbanks publikationer siden 26 VII Ordliste XIII Bokse: 1. Verdens samlede BNP valutakursernes betydning 1 2. EUs samhørighedspolitik i de central- og østeuropæiske lande Betydningen af regnskabsstandarder i fortolkningen af statistik for MFI-udlån Likviditetsforhold og pengepolitiske operationer fra 14. november 27 til 12. februar Volatiliteten på aktiemarkederne i lyset af den finansielle uro Bestemmende faktorer for de ikkefinansielle kontantbeholdninger: En mikroøkonomisk analyse Den seneste udvikling i udvalgte mål for den underliggende inflation for euroområdet Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse for fremstillingssektoren Beskæftigelsesudviklingen i euro-områdets byggesektor Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab 75 3

5 FORKORTELSER LANDE BE BG CZ DK DE EE IE GR ES FR IT CY LV LT LU Belgien Bulgarien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK JP US Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA ANDRE FORKORTELSER BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks HWWI Hamburg Institute of International Economics ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NACE Rev. 1 Generel nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab NCBer Nationale centralbanker OECD Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling PPI Producentprisindeks SITC Rev. 3 International varefortegnelse for udenrigshandel (3. reviderede udgave) ULCM Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren ULCT Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4

6 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. marts 28 at fastholde s officielle renter. Den information, der er blevet tilgængelig siden Styrelsesrådets møde 7. februar 28, har bekræftet, at der er et kraftigt opadrettet pres på inflationen på kort sigt. Den har også bekræftet, at der samtidig med den meget kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen knytter sig en række opadrettede risici til prisstabiliteten på mellemlangt sigt. De grundlæggende faktorer for økonomien i euroområdet er sunde. De seneste makroøkonomiske data peger i retning af aftagende, men fortsat vækst i realt BNP. Usikkerheden, der er opstået som følge af uroen på de finansielle markeder, er dog fortsat stor. På den baggrund ønsker Styrelsesrådet at understrege, at det primære mål er at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt, hvilket er i overensstemmelse med Styrelsesrådets mandat. Derfor skal en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt gives højeste prioritet. Styrelsesrådet er af den opfattelse, at den aktuelle pengepolitik vil bidrage til at nå dette mål, og det arbejder fortsat meget målrettet på at forhindre anden rundeeffekter samt på at forhindre, at opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt slår igennem. Styrelsesrådet vil fortsat være meget opmærksom på udviklingen i de kommende uger. Den økonomiske analyse viser, at den seneste information om den økonomiske aktivitet bekræfter billedet af aftagende vækst omkring årsskiftet. I henhold til Eurostats foreløbige skøn var kvartal-til-kvartal væksten i realt BNP i euroområdet,4 pct. i 4. kvartal 27 efter en vækst på,8 pct. i det foregående kvartal. Indikatorer for forbruger- og erhvervstilliden, der siden sommeren 27 har udvist en faldende tendens, er overordnet set stadig forenelige med vedholdende vækst. Vendes blikket fremad, ventes både den indenlandske og den udenlandske efterspørgsel at understøtte vedholdende vækst i realt BNP i euroområdet i 28, om end på et lavere niveau end i 27. De grundlæggende økonomiske faktorer i euroområdet er fortsat sunde, og der er ingen væsentlige ubalancer i euroområdets økonomi. Selv om væksten i investeringerne svækkes af den globale afmatning, bør der også fremover være støtte herfra, da kapacitetsudnyttelsen er høj og rentabiliteten har været vedholdende. Samtidig har de forbedrede økonomiske forhold og løntilbageholdenhed bevirket, at beskæftigelsen og erhvervsfrekvensen er steget markant, og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i 25 år. På trods af den afsvækkende virkning, som de højere råvarepriser har haft på forbrugsvæksten, skulle denne også fremover bidrage til økonomisk vækst som følge af stigende beskæftigelse. Disse faktorer afspejles også i de makroøkonomiske fremskrivninger, som s stab har offentliggjort i marts 28. Ifølge disse vil den årlige vækst i realt BNP blive mellem 1,3 pct. og 2,1 pct. i 28 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 29. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som eurosystemets stab offentliggjorde i december 27, er intervallerne for væksten i realt BNP i 28 og 29 blevet nedjusteret som følge af svagere global efterspørgsel, et kraftigere pres fra råvarepriserne og mindre gunstige finansieringsforhold, end der forventedes i december. En række prognoser fra internationale organisationer bekræfter stort set disse udsigter. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at der fortsat er usædvanlig stor usikkerhed knyttet til udsigterne for den økonomiske vækst. Der er stadig nedadrettede risici knyttet til udsigterne for den økonomiske aktivitet. De vedrører hovedsagelig en potentielt mere udbredt effekt af udviklingen på de finansielle markeder, end det forventes for tiden. Yderligere nedadrettede risici kan tilskrives muligheden for nye stigninger i råvarepriserne, et protektionistisk pres og en eventuel ukontrolleret udvikling som følge af globale ubalancer. Hvad angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation ifølge Eurostats foreløbige skøn 3,2 pct. i februar 28, hvilket var uændret i forhold til januar. Dette bekræfter det kraftige opad- 5

7 rettede pres på inflationen på kort sigt, der hovedsagelig skyldes de seneste måneders prisstigninger på energi og fødevarer. Vendes blikket fremad, forventer Styrelsesrådet, at perioden med forholdsvis høje inflationsrater bliver mere langvarig, end det gjorde for et par måneder siden. Den årlige HICP-inflation vil sandsynligvis holde sig betydeligt over 2 pct. i de kommende måneder, hvorefter den kun vil aftage gradvist senere på året. Ifølge marts 28-fremskrivningerne fra s stab bliver den årlige HICP-inflation mellem 2,6 pct. og 3,2 pct. i 28 og mellem 1,5 pct. og 2,7 pct. i 29. I forhold til december 27-fremskrivningerne fra eurosystemets stab er intervallerne for den forventede HICP-inflation blevet opjusteret, primært som følge af yderligere markante prisstigninger på fødevarer og energi. Det er vigtigt at minde om, at fremskrivningerne er baserede på en række rent tekniske antagelser, der er uafhængige af politiske intentioner. Den tekniske antagelse om de korte renter afspejler således markedets forventninger midt i februar. Det skal desuden bemærkes, at fremskrivningerne er baseret på en antagelse om, at den senere tids kraftige stigning i råvarepriserne vil aftage i løbet af fremskrivningsperioden på linje med den udvikling, som futurespriserne viser, og at presset fra lønomkostninger og avancer bliver begrænset. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at de risici, der knytter sig til inflationsudsigterne på mellemlangt sigt, er opadrettede. Disse risici omfatter yderligere prisstigninger på olie og landbrugsvarer, som fortsætter de seneste måneders kraftigt stigende tendens. De omfatter endvidere muligheden for, at der kan opstå en kraftigere lønvækst end forventet på nuværende tidspunkt, i forbindelse med høj kapacitetsudnyttelse og et stramt arbejdsmarked. Ydermere kan virksomhedernes "pricing power" især inden for markedssegmenter med lav konkurrence blive større end forventet. Stigninger i administrativt fastsatte priser og indirekte skatter ud over de hidtil ventede udgør også en opadrettet risiko for inflationsudsigterne. Det er derfor absolut nødvendigt, at alle involverede parter nu lever op til deres ansvar, og at den senere tids stigning i inflationen ikke fører til anden runde-effekter i på den ene side prisdannelsen og på den anden side lønningerne. Det er Styrelsesrådets opfattelse, at dette er helt afgørende for at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt og dermed købekraften hos alle borgere i euroområdet. Styrelsesrådet følger lønforhandlingerne i euroområdet med særlig opmærksomhed og er i denne sammenhæng bekymret over ordninger, hvor de nominelle lønninger er indekseret til forbrugerpriserne. Sådanne ordninger indebærer en risiko for opadrettede inflationsstød, der fører til en løn-prisspiral, som vil være skadelig for beskæftigelsen og konkurrenceevnen i de pågældende lande. Styrelsesrådet opfordrer derfor til, at sådanne ordninger afskaffes. Den monetære analyse bekræfter, at der stadig er opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Den årlige vækst i M3 var også i januar meget kraftig (11,5 pct.) og blev understøttet af en fortsat kraftig vækst i de monetære finansielle institutioners udlån til den private sektor. En række midlertidige faktorer tyder på, at M3-væksten for tiden angiver et for højt underliggende væksttempo for pengemængden. Især den forholdsvis flade rentekurve har gjort beholdninger i monetære aktiver mere attraktive. Selv når der tages højde for denne effekt, bekræfter en bredt funderet vurdering af de seneste data imidlertid, at den underliggende vækst i pengemængden og kreditgivningen fortsat er kraftig. Væksten i husholdningernes låntagning er aftaget i løbet af de seneste måneder, hvilket afspejler effekten af s højere officielle rentesatser siden december 25 og afkølingen af boligmarkedet i flere dele af euroområdet. Væksten i udlånet til ikke-finansielle selskaber er imidlertid forblevet meget robust. Den årlige vækst i banklån optaget af ikke-finansielle selskaber i euroområdet steg til 14,6 pct. i året indtil januar 28. Samlet set, er banklån til den indenlandske private sektor steget med ca. 11 pct. årligt de to seneste år. 6

8 LEDER Indtil videre er der kun få tegn på, at uroen på de finansielle markeder siden begyndelsen af august 27 har haft en kraftig indvirkning på den generelle udvikling i den brede pengemængde og kreditmålene indtil januar 28. Foreliggende data viser desuden, at uroen ikke har medført væsentlige porteføljeomlægninger til monetære aktiver, som det var tilfældet mellem 21 og 23. På trods af den stramning i kreditstandarderne, som fremgik af undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet, tyder den fortsat kraftige vækst i udlånet til ikke-finansielle selskaber på, at udbuddet af bankkredit i euroområdet indtil videre ikke er blevet væsentligt svækket af den finansielle uro. Der er behov for yderligere data og analyse for at opnå et klarere billede af den indvirkning, som udviklingen på de finansielle markeder har på bankernes balancer, finansieringsforholdene og væksten i pengemængden og kreditgivningen. Sammenfattende bekræfter et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og resultatet af den monetære analyse fuldt ud vurderingen af, at der i sammenhæng med den meget kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen knytter sig en række opadrettede risici til prisstabiliteten på mellemlangt sigt. De grundlæggende faktorer for økonomien i euroområdet er sunde. De seneste makroøkonomiske data peger i retning af aftagende, men fortsat vækst i realt BNP. Usikkerheden, der er opstået som følge af uroen på de finansielle markeder, er dog fortsat stor. Styrelsesrådet ønsker at understrege, at en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt skal gives højeste prioritet. Styrelsesrådet er af den opfattelse, at den aktuelle pengepolitik vil bidrage til at nå dette mål, og det arbejder fortsat meget målrettet på at forhindre anden runde-effekter samt på at forhindre, at opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt slår igennem. Styrelsesrådet vil fortsat være meget opmærksom på udviklingen i de kommende uger. For så vidt angår finanspolitikken, hilser Styrelsesrådet det velkomment, at Ecofin-Rådet i udtalelserne om de senest opdaterede stabilitetsprogrammer har bekræftet Eurogruppens aftale fra Berlin april 27, herunder også konsolideringsmålene. Der er ingen grund til at udsætte den strukturelle budgetkonsolidering i lande, der fortsat har finanspolitisk ubalance. De fremtidige udfordringer kræver derimod en særlig forsigtig og stabilitetsorienteret finanspolitik, som kan understøtte den private sektors tillid. Opnås og fastholdes en sund budgetstilling, kan de automatiske stabilisatorer virke frit og bidrage til, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer smidigt. Strukturreformer ville ikke bare være til gavn for beskæftigelsen og den potentielle vækst, de ville også bidrage til at nedbringe inflationspresset. På nuværende tidspunkt er det vigtigt at øge konkurrencen inden for især servicesektoren og netværksindustrierne for at understøtte prisstabilitet og øge produktivitetsvæksten. Tilsvarende bør administrativt fastsatte priser, indirekte skatter, lovgivning om mindsteløn og løndannelsen i den offentlige sektor ikke øge inflationspresset i økonomien. 7

9

10 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 1 FORHOLD UDEN FOR EUROOMRÅDET I lyset af den høje volatilitet på de finansielle markeder og nye tal, der tyder på en mere udtalt økonomisk afmatning i USA, er forholdene uden for euroområdet blevet mere beherskede i det seneste kvartal. Den globale økonomiske aktivitet er fortsat understøttet af robuste økonomiske forhold i vækstmarkedsøkonomierne, mens landespecifikke faktorer samt eftervirkningerne af afmatningen i USA har en mere afdæmpende virkning på den økonomiske vækst i andre udviklede økonomier. Samtidig lægger den langvarige stigning i råvarepriserne fortsat et opadrettet pres på den samlede vækst i forbrugerprisindekset i OECD-landene. De risici, der knytter sig til vækstudsigterne, vurderes stort set at være nedadrettede. 1.1 VERDENSØKONOMIENS UDVIKLING Figur 1. Globalt PMI-indeks for produktionen (Diffusionsindeks; sæsonkorrigeret) Kilde: NTC Economics. I lyset af den vedvarende høje volatilitet på de finansielle markeder og nye tal, der tyder på en mere udtalt økonomisk afmatning i USA end forventet, er forholdene uden for euroområdet blevet mere beherskede i det seneste kvartal. Det kommer konsekvent til udtryk i konjunkturbarometrene vedrørende de globale erhvervsforhold, der har været ret volatile i de seneste måneder. Efter et markant fald i det globale PMI-indeks for al industriproduktion fra 53,8 i december til 47,7 i januar, steg det kraftigt i februar til 51,7. Selv om indekset ligger over tærskelværdien på 5 mellem økonomisk vækst og nedgang, er det stadig under det langsigtede gennemsnit og er i overensstemmelse med en beskeden vækst i den globale økonomi (se figur 1). Volatiliteten i dette indeks kan hovedsagelig tilskrives udviklingen i servicesektoren i årets begyndelse, mens fremstillingssektoren generelt viste sig at være mere modstandsdygtig. Ud fra et regionalt perspektiv er den globale økonomiske aktivitet fortsat understøttet af robuste økonomiske forhold i vækstmarkedsøkonomierne, især i Asien, mens landespecifikke faktorer samt eftervirkningerne af afmatningen i USA har en mere afdæmpende virkning på den økonomiske vækst i andre udviklede økonomier. På baggrund af International Comparison Programs (ICPs) seneste justeringer af valutakurser baseret på købekraftsparitet beskrives effekten af de justerede købekraftsparitetskurser på enkeltlandes bidrag til den globale produktion i boks 1. Som følge af det langvarige opadrettede pres på råvarepriserne, navnlig energi- og fødevarepriserne, lå den samlede stigning i forbrugerprisindekset stadig på et højt niveau i OECD-landene mod udgangen af 27 og i begyndelsen af 28. Forbrugerpriserne i OECD-landene tiltog med 3,5 pct. i året frem til januar 28. Ekskl. fødevarer og energi lå den årlige vækst i forbrugerpriserne dog kun på 2, pct. i januar, hvilket viser, at priserne på energi og fødevarer bidrager betydeligt til den globale inflation. I mange vækstmarkedsøkonomier er inflationen steget kraftigere end i OECD-landene på grund af fødevarernes større vægt i prisindekset. I fx Kina tiltog den årlige stigning i forbrugerpriserne yderligere til 7,1 pct. i januar. Undersøgelsesdata om de globale inputpriser tyder på, at omkostningsvæksten fortsat ligger på et højt niveau, især i fremstillingssektoren Samlet Tjenesteydelser Fremstilling

11 Boks 1 VERDENS SAMLEDE BNP VALUTAKURSERNES BETYDNING anvender i lighed med IMF og andre institutioner købekraftspariteter (PPP), dvs. PPP-valutakurser, til at beregne både den relative størrelse af enkeltøkonomier og verdens samlede BNP. Ultimo 27 udgav International Comparison Program, som er et projekt, der omfatter 146 lande og koordineres af Verdensbanken, et revideret sæt PPP-valutakurser med 25 som benchmark. Denne boks belyser, hvordan de nye PPP-valutakurser påvirker enkeltlandenes bidrag til den globale produktion, og analyserer, hvilken rolle de aggregerede vægte mere generelt spiller, ved at foretage en sammenligning mellem PPP-valutakurserne og markedskurserne. Justering af de skønnede PPP-valutakurser De nye skøn over PPP-valutakurser omfattede betydelige ændringer i de enkelte landes bidrag som andel af den globale produktion, især med hensyn til vækstmarkedsøkonomierne (se figur A). Navnlig Kinas og Indiens andel blev reduceret med henholdsvis ca. 5 og 2 procentpoint. Dette blev hovedsagelig opvejet af stigninger på ca. 2 procentpoint i de modne økonomiers skønnede andel, fx USAs og euroområdets (som steg til henholdsvis ca. 22 pct. og 17 pct.). De justerede PPP-valutakurser har også en indvirkning på den samlede globale vækst. Det har resulteret i en lavere vækst i verdensøkonomien i de senere år (en reduktion på ca.,5 procentpoint om året i gennemsnit siden 22, hvilket stort set stemmer overens med tilsvarende resultater fra IMF). Baseret på de nye PPP-valutakurser skønnes det, at væksten i verdensøkonomien lå på 4,7 pct. i 27 i forhold til 5,2 pct. baseret på de tidligere valutakurser. Dette kan let forklares med nedjusteringen af de hurtigt voksende vækstmarkedsøkonomiers andel, fx Kinas og Indiens, men alligevel er det fortsat disse lande, der bidrager kraftigst til den globale vækst. Sammenligning af verdens BNP baseret på henholdsvis PPP-valutakurser og markedskurser Brugen af PPP-valutakurser har den begrebsmæssige fordel, at der ved beregningen af en regions andel af den globale produktion tages højde for forskelle i de nationale prisniveauer. Dette er ikke tilfældet ved brug af aggregeringsmetoder, der er baseret på markedskurser. Det er ikke desto mindre fortsat nyttigt at vurdere, hvor følsomt verdens samlede BNP er over for den type valutakurs, der anvendes til beregningen, ved at sammenligne væksten opgjort ud fra PPP-valutakurser og væksten opgjort ud fra markedskurser. Figur B viser verdens 1 største økonomier i 25 baseret på PPP-valutakurser sammenlignet med disse økonomiers andel, når opgørelsen baseres på markedskurser. Det bekræftes, at Figur A. Andel af verdens samlede BNP baseret på PPP-valutakurser (I pct.: 25) USA Euroområdet Kina Japan Indien Storbritannien Rusland Brasilien Mexico Canada 1.8 Reviderede PPP-valutakurser Tidligere PPP-valutakurser Kilde: IMF og s stabs beregninger. 1

12 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet USA og euroområdet er de største økonomier med en samlet andel på ca. 5 pct. af den globale produktion baseret på markedskurser i forhold til ca. 4 pct. baseret på PPP-valutakurser. Kina er den tredjestørste økonomi målt ud fra PPP-valutakurser (med en andel på næsten 1 pct. af den globale produktion), selv om landet kun ligger på en femteplads efter Japan og Storbritannien målt ud fra markedskurser. Overordnet set fremgår det klart, at de modne økonomiers andel typisk er større, når målingen foretages på grundlag af markedskurser frem for PPP-valutakurser, mens det modsatte gør sig gældende for vækstmarkedsøkonomierne. Sammen med de store forskelle i produktionsvæksten regionerne imellem tyder dette på, at den samlede globale vækst sandsynligvis varierer betydeligt, alt afhængig af hvilke kurser der anvendes ved beregningen. Den reale vækst i BNP på verdensplan beregnet på grundlag af Figur B. Andel af verdens samlede BNP baseret på PPP-valutakurser og markedskurser (I pct.; 25) Kilder: IMF og s stabs beregninger. Anm.: Figuren viser de 1 største økonomier baseret på PPP-valutakurserne. PPP-valutakurser har siden 2 konstant ligget over de tilsvarende tal beregnet på grundlag af markedskurser med en gennemsnitlig difference på ca.,8 procentpoint. Vækstmønstrene beregnet ud fra de to måleenheder har dog været forholdsvis ens, hvilket bekræfter de resultater, som blev offentliggjort i boks 1 i en for juni 26. USA Euroområdet Kina Japan Indien Storbritannien Rusland Brasilien Mexico Canada PPP-valutakurser Markedskurser USA Efter adskillige år med kraftig vækst i den økonomiske aktivitet i USA aftog væksten i realt BNP en smule i 27, hvor den lå på 2,2 pct. mod 2,9 pct. i 26. Denne afmatning skyldes primært den ugunstige udvikling på boligmarkedet i fortsættelse af tendenser, der begyndte i 26, og medførte en kraftig nedgang i boliginvesteringerne. Desuden førte uroen på de finansielle markeder i 2. halvår 27 til en mere omfattende stramning af kreditforholdene og således til en afdæmpning i væksten mod årets slutning. Den økonomiske vækst i USA i 27 blev understøttet af den kraftige globale økonomiske aktivitet, der afspejledes i et positivt nettohandelsbidrag samt en robust udvikling i erhvervsinvesteringerne og det private forbrug. Det opvejede til en vis grad den bremsende effekt fra boligmarkedet. De fleste bestemmende faktorer for forbruget, herunder beskæftigelsen og væksten i realindkomsten, forværredes dog mod årets udgang. Hvad angår prisudviklingen, lå den samlede stigning i forbrugerprisindekset på 2,8 pct. i 27 mod 3,2 pct. i 26. År-til-år ændringen i forbrugerprisindekset steg i løbet af 27, dog med undtagelse af et kortvarigt fald i løbet af sommeren. Dette mønster kan hovedsagelig tilskrives udviklingen i energi- og fødevarepriserne, der steg året igennem. Den årlige inflation ekskl. energi og fødevarer aftog i det meste af 27, selv om den er tiltaget igen i de seneste måneder. For 27 som helhed lå den på 2,3 pct., hvilket var,2 procentpoint lavere end i 26. Udsigterne for den amerikanske økonomi er blevet forværret i de seneste måneder, og det kan være tegn på, at den økonomiske vækst vil aftage markant i forhold til 27. Denne vurdering afspejles i de fremskrivninger, som medlemmerne af Federal Open Market Committee offentliggjorde i refera- 11

13 tet fra mødet den januar 28. Ifølge fremskrivningerne forventes væksten i realt BNP at ligge på 1,3-2, pct. i 28, 2,1-2,7 pct. i 29 og 2,5-3, pct. i 21 (beregnet som år-til-år vækstrater i 4. kvartal). For 28 udgør det en betydelig nedjustering i forhold til fremskrivningerne i oktober (hvor tallet var 1,8-2,5 pct.). Den årlige kerneinflation (målt ved den årlige ændring i deflatoren for privatforbruget ekskl. fødevarer og energi) forventes at blive 2,-2,2 pct. i 28 (dvs. en smule over fremskrivningerne i oktober) og 1,7-2, pct. og 1,7-1,9 pct. i henholdsvis 29 og 21. Efter at have nedsat målet for federal funds-renten med 25 basispoint den 11. december 27 nedsatte Federal Open Market Committee (FOMC) renten igen to gange i begyndelsen af 28. Først vedtog FOMC på et ikke-planlagt møde den 22. januar at nedsætte renten med 75 basispoint til 3,5 pct. Derefter blev den nedsat med yderligere 5 basispoint til 3 pct. på FOMCs faste møde den 3. januar. JAPAN I Japan er den økonomiske aktivitet aftaget i de seneste måneder efter en ændring af loven om byggestandarder i juni 27, der medførte et betydeligt fald i påbegyndt bolig- og erhvervsbyggeri i 2. halvår 27. Den økonomiske aktivitet steg dog fortsat, og produktionen blev understøttet af stabile erhvervsinvesteringer og en robust eksportvækst, mens det private forbrugs bidrag til væksten i BNP fortsat var behersket. Ifølge de første foreløbige officielle tal var væksten i realt BNP,9 pct. kvartal-til-kvartal i 4. kvartal 27 (mod,3 pct. i 3. kvartal) på grund af en kraftig eksport og betydelige erhvervsinvesteringer. For året som helhed steg realt BNP med 2,1 pct. mod 2,4 pct. i 26. Figur 2. Hovedtendenser i vigtige udviklede økonomier 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1, Euroområdet USA Japan Storbritannien Produktionsvækst 1) (Ændring i pct. kvartal/kvartal; kvartalsvise observationer) -,5-1, -1,5 Inflation 2) (Forbrugerpriser; ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Kilder: Nationale observationer, BIS, Eurostat og s beregninger. 1) For euroområdet og Storbritannien anvendes observationer fra Eurostat; for USA og Japan anvendes nationale observationer. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA og Japan. 2, 1,5 1,,5, Stigningen i forbrugerpriserne er fortsat afdæmpet (se figur 2) på grund af det vedvarende nedadrettede pres især på lønningerne. I de seneste måneder er den generelle stigning i forbrugerpriserne dog igen blevet positiv som følge af de højere priser på importerede råvarer. Den årlige ændring i forbrugerprisindekset var,7 pct. i december 27 mod,6 pct. i november, mens den årlige ændring i forbrugerprisindekset ekskl. ferske fødevarer var,8 pct. mod,4 pct. i november. Ekskl. fødevarer og energi var den årlige ændring i forbrugerprisindekset -,1 pct., dvs. det samme som i november. 12

14 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet Bank of Japan vedtog på sit møde den 15. februar 28 at fastholde den pengepolitiske rente uncollateralised overnight call rate på,5 pct. Fremtidsudsigterne for den japanske økonomi er blevet mere usikre. De nedadrettede risici er vokset i kølvandet på uroen på de globale finansielle markeder og de stigende råvarepriser, der kan føre til en mindre gunstig udvikling i det private forbrug og eksporten i 28 i forhold til tidligere års vækst. STORBRITANNIEN Væksten i BNP i Storbritannien er aftaget, og HICP-inflationen har været relativt stabil i de seneste måneder. Den kvartalsvise produktionsvækst aftog gradvis i 27 og lå i 4. kvartal 27 på,6 pct. lige under det langsigtede gennemsnit på,7 pct. (se figur 2). HICP-inflationen var stort set uændret i de fire måneder frem til januar 28, hvor den lå på 2,2 pct. Forbrugsafgifternes faldende bidrag, kombineret med lavere priser på beklædning i januar, opvejede de højere fødevare- og brændstofpriser. Bank of Englands Monetary Policy Committee vedtog den 6. december 27 og den 7. februar 28 at nedsætte den pengepolitiske rente med 25 basispoint til 5,25 pct. Bank of Englands Monetary Policy Committee vedtog den 6. marts 28 at fastholde den pengepolitiske rente. Væksten forventes at aftage yderligere som følge af strammere kreditforhold; negative formueeffekter, der skyldes en afmatning i huspriserne og aktiekurserne; samt svagere udenlandsk efterspørgsel. På kort sigt forventes inflationen at tiltage betydeligt på grund af stigende gas-, elektricitets-, brændstof- og importpriser. ANDRE EUROPÆISKE LANDE I de andre EU-lande uden for euroområdet har produktionsvæksten enten stort set været fastholdt eller er aftaget noget i de seneste måneder. Til gengæld er inflationen tiltaget betydeligt i alle landene i de seneste måneder, primært på grund af stigende fødevare- og energipriser. I Sverige har den kvartalsvise vækst i BNP været ret stabil i de seneste kvartaler og ligget en smule under det langsigtede gennemsnit på,8 pct., mens den kvartalsvise vækst i Danmark har været meget svingende og mest har ligget over det langsigtede gennemsnit på,5 pct. Den økonomiske vækst var drevet af den indenlandske efterspørgsel, idet nettoeksportens bidrag var negativt i begge lande. Væksten i BNP forventes stort set at holde sig på samme niveau i de kommende kvartaler. HICP-inflationen er steget markant i begge lande i de seneste måneder og nåede op på 3 pct. i Danmark og Sverige i januar. Inflationen ventes at fortsætte på dette høje niveau i den nærmeste fremtid. Sveriges Riksbank forhøjede den 13. februar 28 reporenten med 25 basispoint til 4,25 pct. Denne rente er steget med i alt 1 basispoint siden juni 27. I de fire største central- og østeuropæiske økonomier Tjekkiet, Ungarn, Polen og Rumænien har produktionsvæksten på det seneste udviklet sig forskelligt. Væksten i BNP er aftaget noget i Tjekkiet, men har holdt sig over det langsigtede gennemsnit. Væksten har været understøttet af en kraftig indenlandsk efterspørgsel og forventes stort set at holde sig på et stabilt niveau på kort sigt. I Ungarn lå væksten i realt BNP tæt på pct. i 4. kvartal 27, primært på grund af den løbende finanspolitiske stabilisering, og ventes at stige i de kommende kvartaler. I Polen og Rumænien har den økonomiske vækst ligget over det langsigtede gennemsnit og stort set været fastholdt i de seneste kvartaler. Det forventes at fortsætte i den nærmeste fremtid. Siden 3. kvartal 27 er HICP-inflationen steget markant i alle fire lande på grund af de højere fødevare- og energipriser. I januar lå inflationen over 7 pct. 13

15 i Tjekkiet, Ungarn og Rumænien og på 4,4 pct. i Polen. I månederne fremover forventes inflationen stort set at holde sig på det høje niveau. I hovedparten af de mindre EU-lande uden for euroområdet har væksten i realt BNP været robust og ligget over de langsigtede gennemsnit i de seneste kvartaler. Der er visse begyndende tegn på, at væksten kan forventes at aftage i de kommende måneder, i hvert fald i nogle af disse lande, på grund af en stramning af kreditforholdene, udviklingen i huspriserne og en svagere udenlandsk efterspørgsel. HICP-inflationen er steget kraftigt i de seneste måneder hovedsagelig på grund af de højere fødevare- og energipriser. Inflationen var i januar højest i Bulgarien og de baltiske lande og lå fra mellem 1 pct. i Litauen og 15,6 pct. i Letland. I boks 2 gennemgås de planlagte samhørighedsrelaterede overførsler til de central- og østeuropæiske lande, med fokus på udfordringerne på kort sigt for den makroøkonomiske stabilitet. I Rusland var væksten i BNP stadig robust i 3. kvartal 27, dvs. 7,6 pct. år-til-år. De foreløbige skøn tyder på, at væksten i BNP tiltog i 4. kvartal. Inflationen viser stadig en opadgående tendens og steg til 11,8 pct. år-til-år i december (mod 11,5 pct. i november). Boks 2 EUs SAMHØRIGHEDSPOLITIK I DE CENTRAL- OG ØSTEUROPÆISKE LANDE Europæiske regioner med en indkomst pr. indbygger på mindre end 75 pct. af gennemsnittet for EU kan forvente at modtage betydelige overførsler fra EU inden for rammerne af EUs samhørighedspolitik. 1 Samhørighedspolitikken finansieres af de tre fonde Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Hovedformålet med EUs samhørighedspolitik er at mindske forskellene mellem udviklingsniveauet i de forskellige regioner og medlemslande, navnlig ved at forbedre væksten og beskæftigelsesmulighederne på langt sigt i de støttede regioner og derved fremme konvergens hen imod en højere indkomst pr. indbygger. 2 Dette opnås hovedsagelig ved samfinansiering af investeringer i infrastruktur og humankapital og ved at yde økonomisk støtte til andre investeringer, der er relevante for vækst og konvergens. Denne boks gennemgår de planlagte samhørighedsrelaterede overførsler til central- og østeuropæiske lande med særligt fokus på konsekvenserne for den makroøkonomiske stabilitet på kort sigt. I de finansielle overslag vil EU9-landene (dvs. Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet) være de største bidragsmodtagere fra EUs samhørighedspolitik. Denne gruppe lande vil modtage ca. halvdelen af de samlede midler, som ydes til de 27 medlemslande inden for rammerne af samhørighedspolitikken. Midlerne, som tildeles EU9-landene i perioden, svarer gennemsnitligt til ca. 2,5 pct. af BNP om året (se tabellen). Overførsler inden for rammerne af samhørighedspolitikken forventes at falde en smule (i procent af BNP) i perioden for alle landene, bortset fra Bulgarien og Rumænien. Hvad angår Bulgarien og Rumænien, vil forpligtelserne målt i procent af BNP nå et toppunkt i henholdsvis 29 og 21, hvilket afspejler en gradvis indfasning af samhørighedsrelaterede midler efter landenes tiltrædelse af EU i EUs samhørighedspolitik er beskrevet i Europa-Kommissionen (27) "Growing Regions, growing Europe: Fourth report on economic and social cohesion". 2 Ud over "målet om konvergens" omfatter samhørighedspolitikken, om end i mindre omfang, også "målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse" og "målet om europæisk territorialt samarbejde". 14

16 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet EU-støtte til samhørighed i EU9-modtagerlande i perioden (Tildelte midler i pct. af BNP) Gennemsnit Bulgarien 1,8 2,3 2,7 2,6 2,6 2,5 2,4 2,4 Tjekkiet 2,7 2,5 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,4 Estland 2,4 2,3 2,2 2,2 2,2 2,2 2,3 2,3 Letland 2,5 2,3 2,2 2,2 2,3 2,3 2,3 2,3 Litauen 2,8 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 2,4 2,5 Ungarn 3, 3, 2,9 2,9 2,8 2,8 2,7 2,9 Polen 2,7 2,6 2,5 2,4 2,4 2,3 2,3 2,4 Rumænien 1,1 1,5 1,8 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 Slovakiet 2,4 2,4 2,3 2,4 2,4 2,4 2,3 2,4 EU9 i alt 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 2,3 2,3 2,4 Kilder: s beregninger, Europa-Kommissionen (midler afsat inden for rammerne af samhørighedspolitikken), Europa-Kommissionens AMECO-database (nominel BNP for perioden 27-9) og IMF World Economic Outlook-databasen (nominel vækst i BNP i perioden 21-12). Anm.: Som følge af manglende fremskrivninger er den nominelle vækst i BNP i 213 anført som værende lig med væksten i 212. De enkelte EU-lande fremsendte i løbet af 27 deres nationale strategiske referencerammer til Europa-Kommissionen til godkendelse. Heri forklarede de nærmere om deres planlagte brug af overførslerne inden for rammerne af samhørighedspolitikken i perioden I overensstemmelse med målsætningen blev disse midler mellem 2 og 26 hovedsagelig brugt til at øge produktiviteten, navnlig gennem infrastrukturprojekter, investeringer i humankapital samt forskning og udvikling. Projekter og investeringer af denne art vil sandsynligvis også stå for en stor andel af de samhørighedsrelaterede udgifter i EU9 i perioden Da behovet for investeringer i infrastruktur og humankapital synes at være større i EU9 end i de støttemodtagende lande og regioner i EU15 (dvs. de lande, der tiltrådte EU før 24), er det muligt, at EUs samhørighedspolitik vil have en større effekt på udviklingen end tidligere. Midler ydet inden for rammerne af samhørighedspolitikken kan dog skabe problemer for lande med hurtig vækst, da deres virkning på efterspørgslen på kort sigt kan forværre de makroøkonomiske ubalancer. 3 For at kunne vurdere EUs samhørighedspolitiks indvirkning på efterspørgslen er det nødvendigt at skelne mellem forpligtelser inden for rammerne af samhørighedspolitikken og faktiske betalinger, da deres respektive tidsprofiler kan variere betydeligt. EU9 havde mellem 24 og september 27 i gennemsnit kun rådighed over 56 pct. af de tildelte ERDF-midler. Hvad angår Samhørighedsfonden, blev kun 22 pct. af de tildelte midler i praksis udbetalt til denne gruppe lande. Som følge heraf er det usandsynligt, at der vil finde en regelmæssig udbetaling af midler sted i perioden På grund af "børnesygdomme" i begyndelsen af programperioden synes de faktiske betalinger at hobe sig op mod slutningen af perioden. Da de fleste betalinger går til infrastrukturprojekter, er det sandsynligt, at der vil opstå betydelige efterspørgselseffekter, navnlig i byggesektoren, som allerede oplever flaskehalse i flere af EU9-landene. For at minimere den virkning, som EU-overførslernes efterspørgselseffekt kan have på konjunkturforløbet, bør de nationale regeringer i EU9-landene og EUs institutioner tage hensyn til de makroøkonomiske forhold, når de fastlægger forløbet af foranstaltninger inden for rammerne af sam- 3 IMF (27), "World Economic Outlook - October 27", s indeholder en analyse af de makroøkonomiske ubalancer, der i de senere år er opstået i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen og Rumænien. 15

17 hørighedspolitikken i programperioden. I lande med tydelige tegn på overophedning kan en udskydelse af gennemførelsen af EU-finansierede projekter med betydelige efterspørgselseffekter, indtil økonomien er kølet ned, bidrage til at forhindre, at de makroøkonomiske ubalancer øges yderligere. Det faktum, at EU9-landene i den senere tid kun har brugt omkring halvdelen af de midler, som de er blevet tildelt inden for rammerne af EUs samhørighedspolitik, er i denne forbindelse opmuntrende. Men den lave gennemførelsesgrad afspejler også organisatoriske problemer i forbindelse med administration og planlægning, som kan underminere samhørighedspolitikkens formål om at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse på langt sigt. Bedre administration og planlægning er altafgørende for at sikre effektiv brug af EUs midler. I sidste instans bør det ledende princip for de økonomiske beslutningstagere være, at EUs midler styrker produktiviteten på langt sigt, samtidig med at det i tider med overophedning undgås, at disse midler øger risikoen for en uholdbar udvikling som følge af den yderligere efterspørgsel, der skabes. VÆKSTMARKEDSØKONOMIERNE I ASIEN I vækstmarkedsøkonomierne i Asien fortsatte den robuste økonomiske vækst i 4. kvartal 27, i stadig højere grad drevet af den indenlandske efterspørgsel, hvorimod eksportvæksten aftog, især i de små åbne økonomier, på grund af den svagere udenlandske efterspørgsel. Forbrugerpriserne tiltog yderligere i de fleste af regionens lande som følge af de højere priser på fødevarer og andre råvarepriser. De seneste data tyder på, at det stærke prispres vil vare ved i de kommende måneder. I Kina var væksten fortsat robust ultimo 27. Realt BNP, der i stigende omfang drives af den indenlandske efterspørgsel, tiltog med 11,2 pct. år-til-år i 4. kvartal 27 mod 11,5 pct. i det foregående kvartal. Selv om eksportvæksten tiltog i januar 28 på grund af fremskudte forsendelser før det kinesiske nytår, har den været aftagende siden 2. kvartal 27. Handelsoverskuddet vokser dog fortsat og nåede 262,2 mio. dollar i 27, hvilket var 48 pct. højere end året før. Stigningen i forbrugerpriserne er fortsat tiltaget i de seneste måneder og nåede 7,1 pct. i januar, primært på grund af de højere fødevare- og råvarepriser. Ikke mindst de dårlige vejrforhold påvirkede fødevarepriserne betydeligt. Samtidig tyder den kraftige stigning i producentpriserne på, at prispresset sandsynligvis stadig vil være kraftigt i de kommende måneder. I 27 hævede People's Bank of China gradvis reservekravene for bankerne fra 1 pct. til 15 pct. I Sydkorea voksede realt BNP med 5,5 pct. på årsbasis i 4. kvartal 27 mod 5,2 pct. i 3. kvartal. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset var 3,9 pct. i januar mod 3,6 pct. måneden før hovedsagelig som følge af stigende priser på fødevarer og råvarer. I Indien blev den økonomiske aktivitet fastholdt med en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 8,4 pct. i 4. kvartal 27 mod 8,9 pct. i det foregående kvartal. Stigningen i engrospriserne, der er Reserve Bank of Indias vigtigste inflationsmål, tiltog til 4,9 pct. i februar 28 mod 4,1 pct. i januar. Overordnet set vil den svagere udenlandske efterspørgsel, forværringen i finansieringsvilkårene og stramningen af pengepolitikken i en række lande sandsynligvis lægge en dæmper på væksten i de kommende måneder. Vækstudsigterne er dog stadig relativt gunstige i vækstmarkedsøkonomierne i Asien navnlig på grund af den kraftige indenlandske efterspørgsel i navnlig de største økonomier i regionen. 16

18 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet LATINAMERIKA I Latinamerika var den økonomiske aktivitet fortsat robust i 4. kvartal 27, og den indenlandske efterspørgsel udgjorde stadig den vigtigste faktor bag væksten. I Mexico blev væksten i realt BNP fastholdt, idet den årlige vækst var 3,8 pct. i 4. kvartal 27 mod 3,7 pct. i 3. kvartal. Den årlige stigning i forbrugerpriserne lå i gennemsnit på 3,8 pct. i 4. kvartal 27 mod 4, pct. i 3. kvartal. Den økonomiske aktivitet tiltog kraftigt i 4. kvartal 27 i Argentina, hvor industriproduktionen steg med 9,8 pct. (år-til-år) mod 7,4 pct. i gennemsnit i 3. kvartal. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset lå stadig højt med 8,5 pct. i gennemsnit i det seneste kvartal. Produktionsvæksten styrkedes fortsat i Brasilien, hvor industriproduktionen steg med 7,8 pct. (år-til-år) i 4. kvartal 27 mod 6,8 pct. i 3. kvartal. Den årlige vækst i forbrugerpriserne tiltog en smule til 4,2 pct. i 4. kvartal mod 4, pct. i 3. kvartal 27. Samlet set forventes produktionsvæksten at aftage en del på grund af de strammere kreditforhold og den svagere udenlandske efterspørgsel. Udsigterne for Latinamerika er dog stadig positive, idet den indenlandske efterspørgsel fortsat er den primære drivkraft bag væksten. 1.2 RÅVAREMARKEDER Efter at være steget kraftigt i det meste af 27 blev oliepriserne meget svingende ved årets udgang og har siden holdt sig på et historisk højt, men volatilt niveau. Den 5. marts var olieprisen 99,6 dollar pr. tønde (se figur 3). I begyndelsen af 28 lagde markedets bekymring for en global konjunkturnedgang, der ville føre til en afdæmpet global olieefterspørgsel, et nedadrettet pres på oliepriserne. I sin vurdering fra februar nedjusterede Det Internationale Energiagentur prognoserne for 28 med hensyn til væksten i den globale olieefterspørgsel fra 2,3 pct. til 1,9 pct. Nedjusteringen afspejler den svagere vækst i efterspørgslen i OECD-landene, primært USA, mens efterspørgslen i landene uden for OECD fortsat ventes at være robust. Forholdsvis milde vejrforhold i løbet af fyringssæsonen på den nordlige halvkugle samt genopbygningen af olielagrene fra et meget lavt niveau har medvirket til et lidt mindre stramt oliemarked. Til gengæld har begrænsninger på udbudssiden lagt et opadrettet pres på oliepriserne, eftersom OPEC ikke reagerede på den internationale opfordring til at øge produktionen, men i stedet besluttede at fastholde produktionen på samme niveau på sit seneste møde den 5. marts. De forholdsvis store udsving i de ikke-kommercielle handlendes nettopositioner på råvarebørsen i New York medvirkede til volatiliteten i olieprisen. I lyset af disse relativt stramme markedsforhold og den store usikkerhed på markedet bidrog de geopolitiske spændinger, en konflikt mellem Venezuela og et privat olieselskab samt en eksplosion på et raffinaderi i Texas til kraftigt stigende oliepriser. De vigtigste benchmarkpriser for olie sluttede over 1 dollar for første gang nogensinde ultimo februar og primo marts. Figur 3. Hovedtendenser på råvaremarkederne Brent-råolie (USD/tønde; venstre akse) Råvarer ekskl. energi (USD; indeks: 2 = 1; højre akse) Kilder: Bloomberg og HWWI

19 Futurespriserne tyder på, at olieprisernes høje niveau vil vare ved på mellemlangt sigt, idet futureskontrakterne for december 29 i øjeblikket handles til 99 dollar. I den seneste periode med høj volatilitet i spotpriserne ligger oliepriserne på mellemlangt sigt fortsat på et højt niveau, og futurespriserne er historisk høje. Det afspejler forventninger om et stramt oliemarked på mellemlangt sigt på grund af dynamisk vækst i olieefterspørgslen i vækstmarkedsøkonomierne, en begrænset stigning i olieforsyningen i landene uden for OPEC samt en begrænset reservekapacitet i OPECs produktion. Råvarepriserne ekskl. energi fortsatte den stejle stigning, der begyndte primo december (se figur 3). Prisen på ikke-jernholdige metaller aftog en smule på grund af markedets bekymringer med hensyn til den økonomiske vækst i nogle OECD-lande, men tiltog igen efterfølgende som reaktion på produktionsnedgangen, der skyldtes knapheden på elektricitet i Kina og Sydafrika. Priserne på industrielle råvarer blev drevet af en stigning på over 5 pct. i priserne på jernmalm primo 28. Priserne på føde- og drikkevarer steg fortsat markant på grund af en robust efterspørgsel (især fra lande uden for OECD), stærkt stigende fragtrater og beskedne lagre som følge af ugunstige vejrforhold. Efterspørgslen efter biobrændstof har lagt et ekstra opadrettet pres på kornpriserne, men har også ført til historisk høje priser på andre afgrøder som fx sojabønner på grund af den øgede konkurrence om landbrugsjorden. Det samlede prisindeks for råvarer ekskl. energi (i dollar) var ca. 3 pct. højere ultimo februar end året før. 1.3 UDSIGTERNE FOR FORHOLDENE UDEN FOR EUROOMRÅDET Afmatningen i den globale vækst vil sandsynligvis afføde en vis svækkelse af væksten i den udenlandske efterspørgsel efter varer og tjenesteydelser fra euroområdet. OECDs sammensatte ledende indikator (CLI) for december antyder, at OECD-landene er på vej mod en økonomisk afmatning (se figur 4). For de større lande uden for OECD peger CLI også i retning af mere beherskede vækstudsigter for Kina, selv om væksten fortsat vil være Figur 4. OECDs sammensatte ledende indikator (6-måneders ændring) OECD Vækstmarkedsøkonomier robust, mens den indikerer en relativ stabil vækst i Brasilien, Indien og Rusland. Disse indikationer bekræftes af "Ifo World Economic Climate survey", ifølge hvilken udsigterne for den globale økonomi i det næste halve år er mindre gunstige, end de var tre måneder tidligere. I fremskrivningerne udarbejdet af s stab i marts ventes en gennemsnitlig årlig vækst i realt BNP på verdensplan ekskl. euroområdet på ca. 4,6 pct. i 28, svarende til en nedjustering i forhold til fremskrivningerne i december 27 (se boks 1 "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab") Kilde: OECD. Anm.: Indikatoren for vækstmarkedsøkonomierne er et vægtet gennemsnit af CLI for Brasilien, Kina og Rusland De nedadrettede risici, der knytter sig til vækstudsigterne, foreligger stadig. De knytter sig primært til muligheden for en mere omfattende effekt af udviklingen på de finansielle markeder end forventet samt til muligheden for yderligere stigninger i råvarepriserne, protektionistisk pres og en ukontrolleret udvikling på grund af globale balanceproblemer. 18

20 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling 2 DEN MONETÆRE OG FINANSIELLE UDVIKLING 2.1 PENGEMÆNGDEN OG MFIernes KREDITGIVNING Den underliggende pengemængdevækst i euroområdet var stadig stærk i 4. kvartal 27 og den første måned af 28. Det kom til udtryk i den fortsat kraftige vækst i både M3 og kreditgivningen. Uroen på de finansielle markeder, der begyndte i sommeren 27, har hidtil kun haft en begrænset indvirkning på det brede pengemængdemål, selv om visse M3-komponenter og -modposter kan være blevet påvirket. Kraftig vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor tyder på, at udbuddet af banklån ikke er blevet alvorligt forstyrret af den finansielle uro. At dømme ud fra de relevante regnskabsstandarder og de foreliggende tal er der ikke noget, der tyder på en alvorlig skævvridning af de aggregerede tal for udlån som følge af genformidling af tidligere securitiserede lån eller kreditprodukter. I øjeblikket overvurderer den årlige M3-vækst den underliggende pengemængdevækst som følge af omlægninger fra instrumenter med længere løbetider til monetære aktiver i lyset af den forholdsvis flade rentekurve. I en situation med allerede rigelig monetær likviditet peger den kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen ikke desto mindre på opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. DET BREDE PENGEMÆNGDEMÅL, M3 I 4. kvartal 27 tiltog den årlige vækst i M3 yderligere til 12, pct. i forhold til 11,5 pct. i 3. kvartal og 1,6 pct. i 2. kvartal (se figur 5). Det var den højeste årlige vækst siden den kvartalsvise M3-serie blev indført i begyndelsen af 198'erne. I januar 28 var den årlige vækst i M3 11,5 pct., dvs. noget lavere end i 4. kvartal 27. Fra og med januar 28 indgår Cypern og Malta i de monetære observationer for euroområdet, men dette har stort set ingen betydning for M3-væksten i euroområdet. 1 Figur 5. Vækst i M3 (Ændring i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) M3 (årlig vækstrate) M3 (3 måneders centreret glidende gennemsnit af årlig vækstrate) M3 (6-måneders vækstrate på årsbasis) Den kraftige vækst i M3 overvurderer i øjeblikket den underliggende pengemængdevækst. 4 4 Navnlig bevirker den forholdsvis flade rentekurve i euroområdet, at kortfristede monetære 2 2 aktiver forrentes attraktivt i forhold til mere risikobetonede ikke-monetære aktiver uden for M3. Kilde: De deraf følgende omlægninger til fordel for monetære instrumenter bidrager til den samlede M3-vækst, men effekten vil sandsynligvis ikke vare ved, når rentekurven igen bliver stejlere. Denne fortolkning bekræftes af de seneste kvartalers nedadgående tendens i den årlige M1-vækst. Det afspejler, at den gradvise stigning i s officielle renter siden ultimo 25 har lagt en dæmper på pengemængdevæksten (se figur 6). Synspunktet om, at den underliggende pengemængdevækst stadig er solid, understøttes ikke desto mindre af den fortsat stærke vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor især til ikke-finansielle selskaber. På trods af den aktuelle finansielle uro fortsatte den stærke strøm af MFI-lån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger, hvilket tyder på, at uroen i det mindste indtil videre ikke har haft nogen Se boksen "Stylised facts about the MFI sectors of Cyprus and Malta and their impact on monetary data for the euro area" i en for februar

21 nævneværdig negativ indvirkning på udbuddet af banklån til den private sektor. Mere overordnet set tyder de seneste monetære observationer på, at uroens påvirkning af de brede mål for pengemængden og kreditgivningen har været behersket. Der har dog været en vis påvirkning af specifikke M3-komponenter og -modposter, som er tæt forbundet med uroen, fx andele i pengemarkedsforeninger, MFIernes kortfristede gældsinstrumenter og i nogen grad andre finansielle formidleres ud- og indlån. 2 M3s HOVEDKOMPONENTER Den årlige vækst i M1 fortsatte med at aftage i 4. kvartal 27 efter en lille stigning i 3. kvartal (se figur 6). Den årlige vækst i M1 var 4,4 pct. i januar 28 i forhold til 5,9 pct. i 4. kvartal 27 og 6,6 pct. i 3. kvartal (se tabel 1). M1 påvirkes stadig af to modsatrettede faktorer. På den ene side har de stigende alternativomkostninger ved at besidde M1 som følge af s renteforhøjelser siden december 25 en afdæmpende effekt, men på den anden side er der en øget transaktionsrelateret efterspørgsel som følge af de seneste kvartalers robuste økonomiske aktivitet. Figur 6. M3s hovedkomponenter (Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Kilde:. M1 Andre kortfristede indskud Omsættelige instrumenter Hvad angår komponenterne i M1, aftog den årlige vækst i seddel- og møntomløbet til 7,8 pct. i januar 28 i forhold til 8, pct. i 4. kvartal 27 og 8,8 pct. i 3. kvartal. Den årlige vækst i indlån på anfordring aftog ligeledes til 3,8 pct. i januar fra 5,6 pct. i 4. kvartal 27 og 6,2 pct. i 3. kvartal. Derimod er den årlige vækst i kortfristede indskud ekskl. indlån på anfordring steget i de seneste måneder, til 17,9 pct. i januar 28 fra 16,8 pct. i 4. kvartal 27 og 15, pct. i 3. kvartal. Den tiltagende vækst kunne primært tilskrives kortfristede tidsindskud (dvs. indskud med en løbetid på op til 2 år), som steg med 41,3 pct. på årsbasis i januar, hvilket var en af de højeste vækstrater i denne komponent nogensinde. Samtidig faldt den årlige vækst i opsparingsindskud (dvs. indskud med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder) yderligere. Den fortsat kraftige vækst i kortfristede tidsindskud afspejler til dels deres forholdsvis attraktive forrentning, som stort set har fulgt stigningen i de korte pengemarkedsrenter. I løbet af december 27 udvidedes spændet i forhold til forrentningen af kortfristede opsparingsindskud og indlån på anfordring, hvilket understøtter omlægninger fra opspringsindskud og indlån på anfordring (M1) til tidsindskud. Desuden betyder en forholdsvis flad rentekurve, at kortfristede indskud er attraktive i forhold til mere langfristede aktiver uden for M3, idet de er mere likvide og indebærer mindre risiko, samtidig med at forskellen i forrentningen er lille. Den årlige vækst i omsættelige instrumenter aftog til 17,9 pct. i januar 28 i forhold til 19,6 pct. i 4. kvartal 27 og 18,7 pct. i 3. kvartal. Det dækkede over divergerende udvikling i de forskellige 2 Se boksen "The impact of the financial market turmoil on money and credit developments" i en for november 27. 2

22 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Tabel 1. Oversigt over monetære variabler (Gennemsnitlige kvartalsvise observationer; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Udestående i pct. af M3 1) kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt. M1 43,9 7, 6,2 6,6 5,9 4,1 4,4 Seddel- og møntomløb 7,2 1,5 1, 8,8 8, 8,2 7,8 Indlån på anfordring 36,7 6,3 5,5 6,2 5,6 3,3 3,8 M2-M1 (= andre kortfristede indskud) 4,7 11,9 13,1 15, 16,8 17,8 17,9 Tidsindskud med en løbetid på op til og med 2 år 23,2 29,5 33, 37,6 4,7 41,4 41,3 Indskud med et opsigelsesvarsel på op til til og med 3 måneder 17,5 -,8-2,1-3,2-4, -3,6-3,7 M2 84,6 9,1 9,2 1,3 1,8 1,2 1,5 M3-M2 (= omsættelige instrumenter) 15,4 16,9 19,3 18,7 19,6 19,9 17,9 M3 1, 1,2 1,6 11,5 12, 11,6 11,5 Kreditgivning til residenter i euroområdet 8, 8,1 8,8 9,3 1,1 1, Kreditgivning til den offentlige sektor -4,5-4,4-4, -3,8-2,3-2,2 Udlån til den offentlige sektor -1,3-1,2 -,9-1,8-1,4 -,6 Kreditgivning til den private sektor 11,1 11, 11,7 12,3 12,8 12,7 Udlån til den private sektor 1,6 1,5 11, 11,1 11,2 11,1 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) 1, 1,3 1,3 8,5 7,8 7,9 Kilde:. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende måned. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 27 dec. 28 jan. delkomponenter. Den kraftige indstrømning af andele i pengemarkedsforeninger på 16 mia. euro i januar mere end opvejede den udstrømning, der blev observeret i december. Det skyldes til dels afdæmpningen af årsafslutningseffekten i december. Den årlige vækst i andele i pengemarkedsforeninger var 1,6 pct. i januar i forhold til 1,7 pct. i 4. kvartal 27 og 13, pct. i 3. kvartal. Afdæmpningen i væksten er forbundet med en generel tilbageholdenhed med hensyn til at besidde andele i pengemarkedsforeninger efter revurderingen af risici i pengemarkedet og udtalte bekymringer vedrørende kvaliteten af aktiverne i et mindre antal foreninger. Samtidig faldt efterspørgslen efter gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år betydeligt, om end den årlige vækst stadig var kraftig, nemlig 38,2 pct. i januar 28 i forhold til 55,7 pct. i 4. kvartal 27 og 48, pct. i 3. kvartal. Den stadig robuste efterspørgsel kan afspejle investorernes præference for likvide og kortfristede aktiver i lyset af den forholdsvis flade rentekurve. Endvidere imødekommer udstedelse af gældsinstrumenter investorernes efterspørgsel efter mere enkle og velsagtens mere gennemsigtige investeringsmuligheder på baggrund af udbredt bekymring om komplekse instrumenters gennemsigtighed. Endelig tiltog den årlige vækst i genkøbsforretninger til 18,7 pct. i januar efter 14, pct. i 4. kvartal 27 og 13,2 pct. i 3. kvartal. Det afspejler til dels omlægningen af handlen mellem MFIer til handelsplatformen Eurex i sektoren andre finansielle formidlere efter forvridningen i pengemarkederne. Sektorfordelingen af pengemængdevæksten, der bygger på oplysninger om kortfristede indskud og genkøbsforretninger ("M3-indskud"), viser, at den årlige vækst i M3-indskuddene tiltog i januar 28. Det afspejlede den tiltagende årlige vækst i kortfristede indskud og genkøbsforretninger for husholdninger (til 9,1 pct. i forhold til 7,9 pct. i 4. kvartal 27 og 7,3 pct. i 3. kvartal) samt for andre finansielle formidlere (til 23, pct. i januar i forhold til 27,1 pct. i 4. kvartal 27 og 23,7 pct. i 3. kvartal), mens den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers indskud faldt en smule til 1,9 pct. i januar i forhold til 12,3 pct. i 4. kvartal 27 og 13,3 pct. i 3. kvartal (se figur 7). I 4. kvartal kom det mest dynamiske bidrag til væksten i M3-indskud stadig fra andre finansielle formidlere, mens hus- 21

23 holdningerne fortsat er den sektor, der bidrager klart mest til den kraftige vækst i pengemængdemålene. M3s VIGTIGSTE MODPOSTER På modpostsiden tiltog den årlige vækst i MFIernes samlede kreditgivning til residenter i euroområdet til 9,3 pct. i 4. kvartal 27 i forhold til 8,8 pct. i 3. kvartal og 8,1 pct. i 2. kvartal (se tabel 1). Hvad angår den samlede kreditgivning, fortsatte MFIernes nettosalg af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor, i overensstemmelse med den generelle tendens siden marts 26. Salg og køb af gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor er en del af MFIernes likviditetsstyring, og i forbindelse med den finansielle uro kan MFIerne have solgt gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor for at skaffe likviditet og dække deres finansieringsbehov. Omfanget af køb og salg i 2. halvår 27 forekommer imidlertid ikke at være ualmindeligt og er i overensstemmelse med udviklingen, før den finansielle uro satte ind. Figur 7. Kortfristede indskud og genkøbsforretninger (Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Jan. Ikke-finansielle selskaber husholdninger Finansielle formidlere Juli Jan. Juli Jan. Juli Jan. Juli Jan Kilde:. Anm.: MFI-sektoren, ekskl. eurosystemet MFIernes kreditgivning til den private sektor fortsatte med at vokse kraftigt, idet den steg med 12,7 pct. i januar i forhold til 12,3 pct. i 4. kvartal 27 og 11,7 pct. i 3. kvartal. Den robuste vækst var drevet af en kraftig årlig vækst i euroområdets MFIers beholdninger af værdipapirer udstedt af den private sektor, der tiltog til 43,5 pct. i januar i forhold til 36,4 pct. i 4. kvartal 27, samt af kraftig vækst i udlån til den private sektor, som i januar lå uændret på 11,1 pct. sammenlignet med 4. kvartal 27. Den kraftige stigning i beholdningerne af værdipapirer udstedt af den private sektor synes delvis at være forbundet med finansiering af special purpose-enheder, der har haft vanskeligt ved at sælge asset-backed securities til andre investorer end banker, på baggrund af den aktuelle uro på de finansielle markeder, hvor likviditeten er reduceret på markederne for asset-backed securities. Tidligere securitiserede lån optræder således igen til en vis grad på MFIernes balance i form af gældsinstrumenter. 3 Denne genformidling kan også have bidraget til den kraftige vækst i MFIernes udlån til andre finansielle formidlere, hvor den årlige vækst tiltog til 25,5 pct. i januar fra 23,1 pct. i 4. kvartal. Den kraftige vækst er hovedsagelig drevet af lån med en løbetid på op til 1 år, hvilket således kan tyde på, at conduits og structured investment vehicles i stort omfang har benyttet kreditfaciliteter. Den solide vækst i kortfristede lån til andre finansielle formidlere afspejler bl.a. også lån i forbindelse med overtagelsen af en stor MFI, investeringsforeningernes efterspørgsel efter mere stødpudelikviditet og MFIernes øgede præference for sikret interbanklångivning via elektroniske handelsplatforme, siden uroen på de finansielle markeder satte ind. Hvad angår den årlige vækst i lån til den ikke-finansielle private sektor (som omfatter husholdninger og ikke-finansielle selskaber, men ikke andre finansielle institutioner, pensionskasser og forsikrings- 3 Securitisation i eurområdet er beskrevet nærmere i artiklen "Securitisation in the euro area" i en for februar

24 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling selskaber), er der stort set intet, der tyder på, at genformidling har spillet en betydelig rolle. De foreliggende oplysninger indikerer, at bankerne hidtil har kunnet fortsætte deres programmer for securitisation, der medfører et egentligt salg, selv om de pågældende værdipapirer typisk placeres privat (og ofte indregnes igen på balancen for den MFI, der stod for det underliggende lån) og ikke sælges på markedet. Den 3-måneders akkumulerede sum af lån, der er fjernet fra MFIernes balance, var 29 mia. euro i perioden fra november til januar, hvilket kun er en smule mindre end den 3-måneders glidende sum på 34 mia. euro i december. Den årlige vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor er således ikke blevet forvredet af et pludseligt ophør af eller endda omvending af den proces, der medfører fjernelse af lån fra bankernes balance (ophør af indregning) via securitisation. På grund af MFIers anvendelse af de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i en række eurolande har omfanget af MFI-lån, der er fjernet fra balancen, været forholdsvis begrænset i euroområdet. Et vigtigt aspekt er, at strømmen af MFI-lån, der er fjernet fra balancen, er forblevet positiv i perioden med finansiel uro, så den kan ikke spille nogen stor rolle som forklaring på den aktuelle kraftige vækst i udlån til den private sektor (se også boks 3 "Betydningen af regnskabsstandarder i fortolkningen af statistik for MFI-udlån"). Boks 3 BETYDNINGEN AF REGNSKABSSTANDARDER I FORTOLKNINGEN AF STATISTIK FOR MFI-UDLÅN Den fortsat kraftige vækst i MFIernes udlån til den ikke-finansielle private sektor 1 i den seneste periode med uro på de finansielle markeder har rejst spørgsmålet om, hvorvidt den stærke låntagning afspejler bankernes manglende mulighed for at ophøre med at indregne lån (dvs. fjerne dem fra balancen) i forbindelse med programmer for securitisation, der medfører et egentligt salg. 2 Det er endda blevet antydet, at det stærke udlån til den ikke-finansielle private sektor kan skyldes tvungen genformidling af tidligere securitiserede lån (dvs. bankerne har været nødt til igen at indregne lånene på deres balance, fordi de havde vanskeligt ved at finansiere deres securitisation vehicles i lyset af den aktuelle finansielle uro). I denne boks drøftes implikationerne for disse spørgsmål af anvendelsen af de internationale regnskabsstandarder (IFRS) på de regnskaber, der ligger til grund for opgørelsen af MFIernes balancestatistik i en række eurolande siden 25. En vigtig IFRS-standard er nr. 39 (IAS39) om måling og indregning af finansielle instrumenter. Betydningen af regnskabsstandarder for genformidling af MFI-lån Den regnskabsmæssige behandling i henhold til IAS39 af securitisation, der medfører et egentligt salg, af MFI-lån, kan afvige fra behandlingen i henhold til nationale regnskabsstandarder. De nationale standarder giver ofte mulighed for helt eller i det mindste delvis at fjerne sådanne lån fra MFIernes balance. Derfor ville securitisation, der medfører et egentligt salg, bidrage til at reducere udestående lån på MFIernes balance. IAS39 giver derimod kun mulighed for helt at fjerne securitiserede lån, der medfører et egentligt salg, hvis den pågældende securitisation opfylder visse strenge kriterier, fx væsentlig overførsel af risiko og afkast, eller at MFIen afgiver retten til de securitiserede aktiver. Ved de fleste securitisation-relaterede transaktioner i euroområdet står en del af risikoen tilbage på MFIernes balance (bl.a. som følge af krav fra banktilsynsmyndigheder). MFIerne kan fx tilbyde en yderligere kreditfacilitet 1 Den ikke-finansielle private sektor består af husholdningerne og de ikke-finansielle selskaber, men ikke andre finansielle institutioner, forsikringsselskaber og pensionskasser. 2 Securitisation, der medfører et egentligt salg, er beskrevet nærmere i artiklen "Securitisation in the euro area" i en for februar

25 eller beholde den første del af tabet på de securitiserede lån (fx ved at besidde en del af aktietranchen). I henhold til IAS39 er selv securitisation af aktiver, der medfører et egentligt salg til en "bankruptcy-remote special-purpose vehicle", muligvis ikke tilstrækkeligt til at opnå væsentlig overførsel af økonomiske risici, så lånet kan fjernes fra MFIens balance. Mens IAS39 teoretisk giver mulighed for at ophøre med at indregne en del af lånet efter overførsel til en bankruptcy-remote special-purpose vehicle, er der tilsyneladende i praksis kun få eksisterende securitisations, der berettiger hertil. 3 I overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 166/22 skal bankerne udarbejde deres koncernregnskaber (på tværs af geografiske områder og forskellige enheder i koncernen/konglomeratet) i henhold til IFRS, mens IFRS-standarderne anvendes forskelligt i de forskellige eurolande, når det drejer sig om ukonsoliderede nationale MFI-regnskaber, der udgør grundlaget for udarbejdelsen af eurosystements monetære statisitik (BSI-statistik). Måling af virkningen af lån, der ikke længere indregnes, på MFIernes samlede balance I en række eurolande, navnlig de lande, hvor securitisation, der medfører et egentligt salg, er blevet mere og mere populært i de seneste år, anvendes IFRS og IAS39 også på ukonsoliderede nationale MFI-regnskaber. Securitisation, der har medført et egentligt salg, har således haft en forholdsvis begrænset effekt på udestående MFI-lån på den aggregerede balance for euroområdet. Det fremgår af den forholdsvis lille forskel mellem den årlige vækst i MFIernes udlån og den årlige vækst i MFIernes udlån korrigeret for lån, der ikke længere indregnes (se figur A). Det illustreres også af, at mængden af MFI-lån, der ikke længere indregnes, er relativt begrænset i forhold til udstedelsen af 3 Ophør af indregning af lån i lande, hvor IFRS-standarderne anvendes, kan være underlagt yderligere regler, fx om at den første del af et tab på det securitiserede lån skal beholdes på MFIens balance. Se også Fitch, "Bank Securitisation: IFRS Versus Basel II Risk Transfer Revealed", Special Report, 26. Figur A. Vækst i MFI-lån og effekten af ophør af indregning (Årlig vækst i pct.; bidrag i procentpoint) Figur B. Ophør af indregning af MFI-lån og udstedelse af asset-backed securities fra andre finansielle formidlere i euroområdet (3-måneders glidende sum af strømme; milliarder euro) MFI-lån og MFI-lån, der ikke længere indregnes, til den private sektor MFI-lån, der ikke længere indregnes, til den private sektor MFI-lån til den private sektor MFI-lån, der ikke længere indregnes Andre finansielle formidleres udstedelse af værdipapirer 14, 14, , 12, 8 8 1, 8, 6, 4, 1, 8, 6, 4, , 2,, , Kilde:, s skøn. Kilde:. Anm.: Udstedelse af værdipapirer kan også omfatte syntetisk securitisation, som ikke bidrager til ophør af indregning af MFI-lån. Tallene for udstedelse omfatter ikke udstedelse fra andre finansielle formidlere uden for euroområdet. 24

26 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling asset-backed securities fra euroområdets ikke-monetære finansielle formidlere ekskl. forsikringsselskaber og pensionskasser i de senere år (se figur B). Det er vigtigt at bemærke, at strømmen af MFI-lån, der ikke længere indregnes, er forblevet positiv i perioden med uro på de finansielle markeder. På nettobasis kan genformidling derfor ikke spille nogen stor rolle som forklaring på den aktuelle kraftige vækst i udlån til den ikke-finansielle private sektor. Konklusioner I nogle eurolande har bankmodellen "oprindelse og fordeling" spillet en stadig større rolle i de senere år. Som følge af anvendelsen af IFRS og IAS39 i en række eurolande har dette dog ikke medført ophør af indregning af lån i noget større omfang. Samtidig bekræfter den fortsat positive strøm af lån, der ikke længere indregnes, at væksten i MFIernes udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber har været forholdsvis upåvirket af genformidlingseffekter. Den årlige vækst i MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber nåede 14,6 pct. i januar 28 mod 14, pct. i 4. kvartal 27 og 13,8 pct. i 3. kvartal. Den tiltagende vækst er i betydelig grad drevet af højere vækst i lån med mellemlange løbetider. Mere konkret steg den årlige vækst i lån med en løbetid på over 1 år og under 5 år til 22,6 pct. i forhold til 21, pct. i 4. kvartal, mens den årlige vækst i lån med en løbetid på over 5 år var 12,8 pct. i januar, dvs. uændret i forhold til 4. kvartal. Den årlige vækst i lån med en løbetid på op til 1 år tiltog til 12,6 pct. fra 11,9 pct. i 4. kvartal (se afsnit 2.6 om de ikke-finansielle selskabers finansielle strømme og finansielle stilling). Den årlige vækst i udlån til husholdningerne aftog fortsat til 6,1 pct. i januar fra 6,6 pct. i 4. kvartal 27 og 7, pct. i 3. kvartal. Det skyldtes navnlig en yderligere afdæmpning af den årlige vækst i lån til boligkøb, til 6,9 pct. i januar i forhold til 7,7 pct. i 4. kvartal 27. Afdæmpningen er forbundet med det vigende boligmarked i en række eurolande samt effekten af højere realkreditrenter i euroområdet. Samtidig tiltog den årlige vækst i forbrugerkredit til 5,8 pct. i januar fra 5,3 pct. i 4. kvartal 27 (se også afsnit 2.7 om husholdningernes finansielle strømme og finansielle stilling). Blandt M3s øvrige modposter er udviklingen i den pengeholdende sektors beholdninger af MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) aftaget en del, idet den årlige vækst aftog til 7,9 pct. i januar fra 8,5 pct. i 4. kvartal 27 (se figur 8). Afdæmpningen er delvis udtryk for det observerede skift i retning af kortere løbetider i den pengeholdende sektors beholdninger af MFIgældsinstrumenter. Hvad angår de udenlandske modposter, viste MFIernes nettofordringer på udlandet en årlig nettoindstrømning på 28 mia. euro i januar, mod 17 mia. euro i december (se figur 9). Udsving i MFIernes nettofordringer på udlandet er ikke ualmindelige i en situation med forøget usikkerhed. Desuden kan udsvingene være blevet forstærket af årsafslutningseffekten. Samlet set bekræfter de seneste tal (dvs. frem til januar 28), at den monetære udvikling i euroområdet fortsat har været stærk. Hvis der tages højde for den forholdsvis flade rentekurve og den mulige effekt af den finansielle uro, har den underliggende vækst i pengemængde og kreditgivning også været robust, navnlig hvad angår de ikke-finansielle selskaber. Hidtil tyder den monetære analyse på, at den finansielle uro ikke har haft nogen væsentlig indflydelse på den årlige vækst i udlån til ikkefinansielle selskaber og husholdninger. 25

27 Figur 8. M3 og MFIernes langfristede finansielle passiver Figur 9. M3s modposter (Ændringer i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) (Årlige strømme; milliarder euro; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) M3 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) Kreditgivning til den private sektor (1) Kreditgivning til den offentlige sektor (2) Nettofordringer på udlandet (3) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) (4) Andre modposter (inkl. kapital og reserver) (5) M Kilde:. Kilde:. Anm.: M3 vises kun til orientering (M3 = ). Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) vises med omvendt fortegn, da de er passiver for MFI-sektoren. SAMLET VURDERING AF LIKVIDITETSFORHOLDENE I EUROOMRÅDET Den hastige opbygning af likviditet i euroområdet fortsatte i 4. kvartal 27 og i januar 28, som det ses af udviklingen i det nominelle og reale pengegab (se figur 1 og 11). Hvad angår det nominelle pengegab, har den vedvarende stærke vækst i M3 medført en yderligere stigning i både det pengegab, der beregnes ud fra den officielle M3-serie, og det, der beregnes ud fra M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger. Det reale pengegab tager højde for den likviditetsopsugende effekt af, at inflationen afviger positivt fra s definition af prisstabilitet. Selv om begge de reale pengegab er lavere end de respektive nominelle pengegab, har stigningen været sammenlignelig i de seneste kvartaler. Tallene bør imidlertid fortolkes med en vis forsigtighed, da disse mekaniske mål kun giver ufuldstændige skøn over likviditetssituationen. Det illustreres af de mange forskellige skøn udledt af ovennævnte fire mål. Når der tages højde for den forholdsvis flade rentekurve, peger det overordnede billede, som målene tegner især ud fra en bred monetær analyse med henblik på identifikation af den underliggende vækst i M3 alligevel stadig på rigelig likviditet i euroområdet. Kraftig vækst i pengemængde og kreditgivning på baggrund af allerede rigelig likviditet indebærer opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. 26

28 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 1. Skøn over det nominelle pengegab 1) Figur 11. Skøn over det reale pengegab 1) (I pct. af M3-beholdningen; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) (I pct. af beholdningen af realt M3; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) Nominelt pengegab baseret på officielt M3 Nominelt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Realt pengegab baseret på officielt M3 Realt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Kilde:. 1) Det nominelle pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau og det M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant pengemængdevækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. siden december 1998 (referenceperioden). 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober 24. Kilde:. 1) Det reale pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau deflateret med HICP og det deflaterede M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant nominel M3- vækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. og en HICP-inflation i overensstemmelse med s definition af prisstabilitet, med december 1998 som referenceperiode. 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTORS OG DE INSTITUTIONELLE INVESTORERS FINANSIELLE AKTIVER I 3. kvartal 27 aftog den årlige vækst i den ikke-finansielle sektors samlede finansielle aktiver en del, først og fremmest som følge af lavere vækst i husholdningernes finansielle aktiver, mens bidraget fra de ikke-finansielle selskaber og den offentlige sektor var nogenlunde uændret. Investeringsforeningernes årlige nettoindstrømning aftog yderligere en del i 3. kvartal, og det samme gjorde den årlige vækst i forsikringsselskabernes og pensionskassernes finansielle aktiver. DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTOR I 3. kvartal 27 (det seneste kvartal, som der foreligger observationer for) faldt den årlige vækst i den ikke-finansielle sektors samlede aktiver til 4,5 pct. fra 4,8 pct. i 2. kvartal (se tabel 2). En fordeling efter investeringsinstrumenter viser, at nedgangen navnlig afspejler aftagende vækst i bidraget fra sedler og mønter samt indskud, andele i investeringsforeninger og forsikringstekniske reserver. Samtidig var den årlige vækst i gældsinstrumenter ekskl. afledte finansielle instrumenter nogenlunde uændret, mens væksten i aktier og andre ejerandelsbeviser tiltog en del. 27

29 Tabel 2. Euroområdets ikke-finansielle sektors finansielle aktiver Udestående i pct. af finansielle aktiver 1) kvt kvt kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt kvt kvt kvt. Finansielle aktiver 1 4, 4,2 4,7 4,6 4,6 4,6 4,5 4,6 4,8 4,5 Sedler og mønter samt indskud 22 5,8 5,5 6,4 6,4 6,4 7, 6,9 7,3 7,8 7,2 Gældsinstrumenter ekskl. finansielle derivater 6 1,5,4 -,3 1,4 2,7 4,4 6,2 5, 3,9 3,8 heraf: kortfristede 1-9,5-4,3-12,4 8,5 1,6 19, 34,5 26,8 24, 34,8 heraf: langfristede 5 2,8 1,,7,8 2, 3,2 4, 3, 2,,6 Aktier og andre ejerandelsbeviser ekskl. andele i investeringsforeninger 34 2,5 3,3 3,2 2,2 2,5 1,8 1,7 2, 2,3 2,7 heraf: børsnoterede aktier 1 -,5-1,4,7 -,9,4 1,2,1,9 1,4 1,3 heraf: ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 24 3,7 5,1 4,1 3,4 3,3 2, 2,3 2,5 2,6 3,3 Andele i investeringsforeninger 6 2,2 3,7 4,5 3,1 1,8 -,4-1,3 -,9 -,5-2,6 Forsikringstekniske reserver 15 7,2 7,4 7,7 7,6 7,1 6,8 6,2 5,6 5,5 4,9 Andet 2) 16 3,1 2,7 4,5 5,4 5,8 7,2 6,7 7,3 7,7 6,9 M3 3) 7,6 8,3 7,3 8,5 8,4 8,5 9,9 11, 11, 11, kvt. Kilde:. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende kvartal. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 2) Andre finansielle aktiver omfatter lån, finansielle derivater og andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender, som på sin side bl.a. omfatter handelskreditter ydet af ikke-finansielle selskaber. 3) Ultimo kvartalet. Pengemængdemålet M3 omfatter euroområdets ikke-mfiers (dvs. den ikke-finansielle sektor og ikke-mfier) beholdning af monetære instrumenter hos MFIer i euroområdet og staten. Fordelingen efter ikke-finansiel sektor viser, at faldet i de samlede finansielle aktiver primært kunne tilskrives et lavere bidrag fra husholdningerne (se figur 12). Bidraget fra de ikke-finansielle selskaber var næsten uændret (udviklingen i den private sektors finansielle aktiver er beskrevet nærmere i afsnit 2.6 og 2.7). Set i et længere perspektiv svarer væksten i den ikke-finansielle private sektors finansielle aktiver i 3. kvartal stort set til den gennemsnitlige vækst i de seneste fire år, efter at den økonomiske og finansielle usikkerhed i perioden 21-3 ikke længere gjorde sig gældende. Figur 12. Den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver (Ændringer i pct. år/år; bidrag i procentpoint) 7 Husholdninger Ikke-finansielle selskaber Offentlig sektor Ikke-finansielle sektor 7 INSTITUTIONELLE INVESTORER Den årlige vækst i de samlede aktiver hos euroområdets investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger) aftog til ca. 1 pct. i 3. kvartal 27 fra 17 pct. i 2. kvartal, især som følge af lavere vækst i værdien af aktier og andre ejerandelsbeviser samt gældsinstrumenter. Det afspejler sandsynligvis værdiansættelseseffekter, men muligvis også en vis investeringsusikkerhed i forbindelse med uroen på de finansielle markeder. Investeringsusikkerheden stemmer overens med en observeret kraftigere årlig vækst i investeringsforeningernes beholdninger af indskud på det pågældende tidspunkt Kilde:

30 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 13. Årlige nettostrømme til investeringsforeninger (fordelt efter kategori) Figur 14. Forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver (Milliarder euro) Pengemarkedsforeninger Aktieafdelinger 1) Obligationsafdelinger 1) Blandede afdelinger 1) (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Gældsinstrumenter, ekskl. finansielle derivater Børsnoterede aktier Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser Andele i investeringsforeninger Andet 1) I alt Kilder: og EFAMA. 1) s beregninger udarbejdet på baggrund af nationale observationer fra EFAMA. Kilde:. 1) Omfatter lån, indskud, forsikringstekniske reserver, andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater. Tal fra EFAMA 4 for 3. kvartal 27 viser, at det blandt de forskellige typer investeringsforeninger stadig var de blandede afdelinger, der havde den kraftigste årlige nettoindstrømning, om end den var noget mindre end i de foregående kvartaler (se figur 13). Både aktieafdelinger og obligationsafdelinger viste en årlig nettoudstrømning i 3. kvartal 27 efter en fortsat positiv indstrømning i det foregående kvartal. Den årlige nettoindstrømning til pengemarkedsforeningerne fortsatte i 3. kvartal, om end den var lavere end i 2. kvartal, hvilket sandsynligvis afspejler en begyndende effekt af uroen på de finansielle markeder i 3. kvartal 27, hvor investorerne generelt gik væk fra andele i pengemarkedsforeninger (se afsnit 2.1). Den årlige vækst i euroområdets forsikringsselskabers og pensionskassers samlede finansielle aktiver aftog til 5,3 pct. i 3. kvartal 27 i forhold til 6,2 pct. i 2. kvartal (se figur 14). Udviklingen afspejler til dels den lavere vækst i den ikke-finansielle sektors investeringer i forsikringsprodukter. Den lavere vækst i forsikringsselskabernes og pensionskassernes investeringer kunne tilskrives faldende bidrag fra andele i investeringsforeninger og gældsinstrumenter (ekskl. finansielle derivater). 4 EFAMA, den europæiske sammenslutning af investeringsforeninger, giver information om åbne aktie- og obligationsafdelingers nettosalg (eller nettoindstrømning) for Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal og Finland. Se boksen "Den seneste udvikling i nettotilstrømningen til aktie- og obligationsafdelinger" i en for juni

31 2.3 PENGEMARKEDSRENTERNE De usikrede pengemarkedsrenter faldt betydeligt i december 27 og januar 28, hvorefter de stabiliserede sig i februar. Som følge heraf indsnævredes spændet mellem usikrede og sikrede pengemarkedsrenter, der havde været usædvanlig bredt i denne periode. I begyndelsen af marts lå disse renter dog et godt stykke over niveauet før august 27. Pengemarkedsrentekurven blev en del stejlere i december og begyndelsen af januar, hvor spændet mellem den usikrede 12-måneders og 1-måneds pengemarkedsrente steg til 49 basispoint. Siden da er spændet indsnævret, og det stabiliserede sig på omkring 2 basispoint i begyndelsen af marts. De usikrede pengemarkedsrenter faldt betydeligt i december 27 og januar 28, hvorefter de stabiliserede sig i februar. Den 5. marts lå 1-måneds, 3-måneders, 6-måneders og 12-måneders Euribor på henholdsvis 4,2 pct., 4,4 pct., 4,41 pct. og 4,4 pct., dvs. 66, 47, 39 og 32 basispoint lavere end niveauet primo december 27 (se figur 15). Spændet mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor var 2 basispoint den 5. marts. Til sammenligning var det -13 basispoint primo december 27 (se figur 15). Toppunktet på 49 basispoint blev nået i begyndelsen af januar. Den stejlere pengemarkedsrentekurve afspejlede først og fremmest, at årsafslutningseffekten ikke længere gjorde sig gældende for de kortere løbetider. Desuden lå spændet mellem den usikrede Euribor og sikrede renter (fx Eonia-swaprenten eller Eurepo) stadig højt efter historisk målestok på baggrund af fortsatte spændinger på pengemarkedet. Disse spænd indsnævre- Figur 15. Pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) Figur måneders Eurepo, Euribor og dagtil-dag renteswap (I pct. p.a.; daglige observationer) 5,1 4,8 1 måneds Euribor (venstre akse) 3 måneders Euribor (venstre akse) 12 måneders Euribor (venstre akse) Spænd mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor (højre akse) 5, 4,75 3-måneders Eurepo 3-måneders dag-til-dag renteswap 3-måneders Euribor 5, 4,75 4,5 4,2 4,5 4,5 3,9 4,25 4,25 3,6 3,3 4, 4, 3,,9 3,75 3,75 2,7,6 3,5 3,5,3, 3,25 3,25 Jan. Mar. Maj Juli Sep. Nov. Jan ,3 3, Jan. Mar. Maj Juli Sep. Nov. Jan , Kilder: og Reuters. Kilder: og Reuters. 3

32 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur måneders renter og futuresrenter i euroområdet (I pct. p.a.; daglige observationer) 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 3-måneders Euribor Futuresrenter pr. 5. december 27 Futuresrenter pr. 5. marts 28 2, 2, Mar. Juni Sep. Dec. Mar. Juni Sep. Dec Kilde: Reuters. Anm.: 3-måneders futureskontrakter med termin ved udgangen af indeværende og de næste tre kvartaler som noteret hos Liffe. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 des dog betydeligt fra primo december til medio januar og har stabiliseret sig siden da. Spændet mellem den 3-måneders usikrede Euribor og den tilsvarende sikrede rente indsnævredes fra 86 basispoint den 5. december 27 til 43 basispoint den 5. marts (se figur 16). Renten implicit i 3-måneders Euribor futureskontrakter med termin i marts, juni, september og december 28 lå på henholdsvis 4,44 pct., 4,2 pct., 3,87 pct. og 3,63 pct. den 5. marts. For kontrakterne med termin i juni, september og december betød det, at den implicitte rente var henholdsvis 5, 21 og 37 basispoint lavere end niveauet den 5. december, mens den var uændret for kontrakten med termin i marts (se figur 17). Markedsdeltagernes forventninger til udviklingen i de meget korte renter i 28 blev nedjusteret en smule fra primo december 27 til primo marts 28, hvilket kom til udtryk i Eonia-swaprenten (se figur 16). Det afspejles også i 3-måneders Euribor futureskontrakter. Figur 18. Implicit volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i juni 28 (I pct. p.a.; basispoint; daglige observationer) Pct. p.a. (venstre akse) Basispoint (højre akse) Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb Kilder: Bloomberg, Reuters og s beregninger. Anm.: Basispointmålet er produktet af den implicitte volatilitet i pct. og den tilsvarende rente (se også boksen "Mål for implicit volatilitet afledt af optioner på korte rentefutures" i en for maj 22) Figur 19. -renter og dag-til-dag renten (I pct. p.a.; daglige observationer) 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, Minimumsbudrente for de primære markedsoperationer Indlånsrente Dag-til-dag rente (Eonia) Skæringsrente for de primære markedsoperationer Marginal udlånsrente 5,5 1,5 1,5 Dec. Feb. Apr. Juni Aug. Okt. Dec. Feb Kilder: og Reuters. 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 31

33 Den implicitte volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor futureskontrakter faldt en del i anden halvdel af december 27 og første halvdel af januar 28, hvorefter den steg betydeligt medio januar. Derefter faldt den en smule tilbage (se figur 18). I december var de meget korte renter volatile på baggrund af vedvarende spændinger på pengemarkedet (se figur 19) og faldt til under 4 pct. understregede igen og igen vigtigheden af at holde dag-til-dag interbankrenten stabil og tæt på minimumsbudrenten. For at imødekomme modparternes behov for likviditet til opfyldelse af deres reservekrav tidligt i en reservekravsperiode fortsatte med at tildele likviditet over benchmarkbeløbet i sine primære markedsoperationer, men sigtede stadig mod afbalancerede likviditetsforhold ved reservekravsperiodens udløb. Ultimo januar steg Eonia til over 4 pct., hvorefter den aftog noget og stabiliserede sig omkring 4 pct. primo marts. Denne udvikling og s pengepolitiske operationer er beskrevet nærmere i boks 4. Boks 4 LIKVIDITETSFORHOLD OG PENGEPOLITISKE OPERATIONER FRA 14. NOVEMBER 27 TIL 12. FEBRU- AR 28 I denne boks belyses s likviditetsstyring i de tre reservekravsperioder, der sluttede henholdsvis 11. december 27, 15. januar og 12. februar 28. Hele perioden var præget af spændinger på europengemarkedet, der satte ind i august 27. Som i de foregående reservekravsperioder løste op for spændingerne ved at tilpasse tidspunktet og løbetiden for sine likviditetsoperationer i løbet af reservekravsperioderne. Før spændingerne på pengemarkedet satte ind, tilførte likviditet, således at modparterne kunne have mere eller mindre samme likviditetsbeløb til rådighed hver dag i reservekravsperioden. Siden uroen begyndte, har imidlertid øget tilførslen af likviditet ved begyndelsen af reservekravsperioden og reduceret den mod slutningen. Denne "forhåndstilførsel", dvs. tildeling af mere likviditet end benchmarkbeløbet i de primære markedsoperationer, har gjort det muligt for modparterne at opfylde deres reservekrav noget tidligere i reservekravsperioden, uden at den gennemsnitlige likviditetstilførsel i hele reservekravsperioden ændres. s tiltag blev forklaret i adskillige meddelelser gennem elektroniske nyhedstjenester. 1 Banksektorens likviditetsbehov I de tre betragtede reservekravsperioder steg bankernes gennemsnitlige likviditetsbehov med 1,2 mia. euro sammenlignet med de tre foregående perioder. Det skyldes hovedsagelig en stigning på 5,8 mia. euro i reservekravene og,1 mia. euro i reserveoverskuddet, mens de autonome faktorer lå betydeligt lavere, idet de faldt med 4,7 mia. euro. Det samlede likviditetsbehov, der var et resultat af reservekravene, var 199,1 mia. euro, og det, der var et resultat af autonome faktorer, udgjorde i gennemsnit 249,1 mia. euro (se figur A). Reserveoverskuddet (dvs. det daglige gennemsnit af den del af indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravene) steg en smule i de tre betragtede perioder til,93 mia. euro i gennemsnit (se figur B), hvilket var noget højere end det gennemsnit (,75 mia. euro), der havde været, siden rammerne for gennemførelse af pengepolitikken blev ændret i marts 24. Stigningen var hovedsagelig drevet af reserveoverskud i den reservekravsperiode, der omfattede årsskiftet. 1 Den samlede liste over s meddelelser findes på 32

34 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Likviditetstilførsel og renter Det samlede antal udestående markedsoperationer i euro tiltog kun lidt som følge af stigningen i reservekravene. De to supplerende langfristede markedsoperationer, der blev udført i august og september for henholdsvis 4 mia. euro og 75 mia. euro, blev videreført, da de udløb i november og december, men beløbet blev ændret til 6 mia. euro i hver af de nye markedsoperationer. Løbetidsstrukturen i de udestående markedsoperationer var således stor set uændret i den betragtede periode, hvor langfristede markedsoperationer og primære markedsoperationer tegnede sig for henholdsvis 6 pct. og 4 pct. af den samlede likviditetstilførsel. Den 12. december 27 meddelte, at den, i forbindelse med Federal Reserves USD Term Auction Facility, ville udføre to likviditetstilførende operationer i dollar den 17. og 2. december med en løbetid på henholdsvis 28 og 35 dage. Disse operationer blev gentaget i januar (for sidste gang) og påvirkede ikke tilførslen af likviditet i euro. I de reservekravsperioder, der sluttede i december og januar, var Eonia mere volatil end i de Figur A. Banksektorens likviditetsbehov og likviditetstilførsel (Milliarder euro; daglige gennemsnit for hele perioden vises ud for hver post) nov. Kilde:. Primære markedsoperationer: 23,5 mia. euro Langfristede markedsoperationer: 271,5 mia. euro Indskud på anfordringskonti: 2,1 mia. euro Reservekravsniveau (reservekrav: 199,1 mia. euro; reserveoverskud: 1,8 mia. euro) Autonome faktorer: 249,1 mia. euro dec. 16. jan. 12. feb Likviditetstilførsel Likviditetstilførsel Figur B. Reserveoverskud 1) Figur C. Eonia og -renterne (Milliarder euro; gennemsnitsniveau i hver reservekravsperiode) (Daglige rentesatser i pct.) Skæringsrente i de primære markedsoperationer Minimumsbudrente i de primære markedsoperationer Eonia Korridor mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og renten for indlånsfaciliteten 1,25 1,2 1,15 1,1 1,5 1,,95,9,85,8,75,7,65,6,55, ,25 1,2 1,15 1,1 1,5 1,,95,9,85,8,75,7,65,6,55,5 5,5 5,25 5, 4,75 4,5 4,25 4, 3,75 3,5 3,25 3, 2,75 2,5 5,5 5,25 5, 4,75 4,5 4,25 4, 3,75 3,5 3,25 3, 2,75 2,5 14. nov. 12. dec. 16. jan. 12. feb Kilde:. 1) Den del af bankernes indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravet. Kilde:. 33

35 seneste år (se figur C). I den efterfølgende reservekravsperiode, der sluttede den 12. februar, var Eonia bemærkelsesværdigt stabil, bortset fra en noget kraftigere månedsafslutningseffekt. På grund af modparternes særdeles konkurrencedygtige budadfærd i de primære markedsoperationer var spændet mellem skæringsrenten i disse operationer (den laveste rente, som budgiverne kan opnå likviditet til) og minimumsbudrenten til tider temmelig stort, om end det begyndte at aftage mod slutningen af den betragtede periode. Reservekravsperioden, der sluttede 11. december I denne reservekravsperiode fortsatte med at forhåndstilføre likviditet og tildelte 2 mia. euro og 18,5 mia. euro mere end benchmarkbeløbet i de to første primære markedsoperationer. I de første to uger forblev Eonia over 4 pct., men viste en opadgående tendens, som sandsynligvis var forbundet med årsafslutningen. På baggrund heraf meddelte den 23. november, at politikken med forhåndstilførsel ville blive forstærket, i det mindste indtil årets slutning. tildelte således 3 mia. euro mere end benchmarkbeløbet i den efterfølgende primære markedsoperation, og Eonia faldt til omkring 4 pct. i reservekravsperiodens tredje uge. Den 3. november meddelte eurosystemet endvidere, at løbetiden i den næstsidste primære markedsoperation i 27 ville blive forlænget med op til to uger. Hensigten var, at denne primære markedsoperation skulle strække sig hen over årsskiftet, så bankerne var mindre afhængige af den efterfølgende primære markedsoperation den 28. december for at kunne opfylde deres likviditetsbehov ved årsafslutningen. Efter tildeling af 1 mia. euro mere end benchmarkbeløbet i den sidste primære markedsoperation i reservekravsperioden faldt Eonia til et niveau, der var betydeligt lavere end minimumsbudrenten, og den 7. december iværksatte en likviditetsopsugende finjusterende markedsoperation for op til 8 mia. euro og med en løbetid på fem dage. Derefter stabiliserede Eonia sig tættere på minimumsbudrenten og lå på 3,857 pct. på reservekravsperiodens næstsidste dag. På periodens sidste dag genoprettede afbalancerede likviditetsforhold ved at udføre en likviditetsopsugende finjusterende markedsoperation for 21 mia. euro til en rente på 4 pct. Reservekravsperioden sluttede med en meget lille nettoanvendelse af den marginale udlånsfacilitet på 23 mio. euro og Eonia på 4,38 pct. Reservekravsperioden, der sluttede 15. januar I reservekravsperiodens første primære markedsoperation tildelte den 11. december 35 mia. euro over benchmarkbeløbet. Eonia faldt til ca. 3,8 pct. i ugens løb, og den 17. december blev 36 mia. euro opsuget gennem en finjusterende markedsoperation fra dag til dag. Den samme dag lå Eonia på 3,912 pct., og meddelte, at i næste dags exceptionelle 2-ugers primære markedsoperation ville tildele likviditet til alle bud til en rente, der var lig med eller højere end den vægtede gennemsnitlige tildelingsrente i den foregående primære markedsoperation. Det betød 21 basispoint over minimumsbudrenten. Hensigten med dette usædvanlige tiltag var at mindske de fortsatte spændinger på pengemarkedet forud for årsskiftet. Betydningen af disse spændinger kom til udtryk i markedsrenterne og i størrelsen af modparternes bud på 348 mia. euro i 2-ugers markedsoperationen, dvs. 168 mia. euro mere end benchmarkbeløbet. I løbet af de næste par dage opsugede ca. 15 mia. euro pr. dag via en række likviditetsopsugende finjusterende markedsoperationer. Eonia lå stabilt omkring 3,85 pct. indtil fredag den 28. december, hvor den faldt til 3,618 pct. efter en tildeling på 2 mia. euro i årets sidste primære markedsoperation. Den 31. december lå Eonia på 3,916 pct., dvs. under minimumsbudrenten på årets sidste handelsdag for første gang siden

36 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling I reservekravsperiodens to sidste primære markedsoperationer blev det likviditetsbeløb, der blev tildelt ud over benchmarkbeløbet, nedsat til henholdsvis 35 mia. euro og 4 mia. euro. Det resulterede i en yderligere reduktion af det likviditetsoverskud, der var blevet opbygget i perioden hen over julen. Derfor steg Eonia gradvis til over minimumsbudrenten og nåede et toppunkt på 4,174 pct. den 9. januar, hvorefter den faldt tilbage på 3,881 pct. den 14. januar. Næste dag, som var den sidste i reservekravsperioden, blev overskydende likviditet på 2 mia. euro opsuget gennem en finjusterende markedsoperation. Reservekravsperioden sluttede med en behersket nettoanvendelse af den marginale udlånsfacilitet på 2 mio. euro og Eonia på 4,78 pct. Reservekravsperioden, der sluttede 12. februar Lige inden begyndelsen af den reservekravsperiode, der sluttede den 12. februar, meddelte, at den havde til hensigt at fortsætte med at forhåndstilføre likviditet i reservekravsperioden, så længe det var nødvendigt. Som følge heraf var tildelingsbeløbet i den første primære markedsoperation 25 mia. euro over benchmarkbeløbet, og tildelingsbeløbet ud over benchmarkbeløbet blev nedsat gradvis til 4 mia. euro i reservekravsperiodens sidste primære markedsoperation. I hele reservekravsperioden lå Eonia et par basispoint omkring minimumsbudrenten, bortset fra toppunktet på 4,187 pct. de sidste dage i januar. På reservekravsperiodens sidste dag opsugede 16 mia. euro i en finjusterende markedsoperation. Reservekravsperioden sluttede med en lille nettoanvendelse af indlånsfaciliteten på 1, mia. euro og Eonia på 4,13 pct. 2.4 OBLIGATIONSMARKEDERNE Der var markante udsving i de lange statsobligationsrenter i perioden fra ultimo november 27 til primo marts 28, hvilket afspejlede de bratte skift på aktiemarkederne i lyset af markedsdeltagernes øgede bekymring vedrørende de økonomiske udsigter. Realrenterne faldt i den betragtede periode, navnlig for de kortere løbetider. De betydelige udsving i de lange statsobligationsrenter blev ledsaget af en kraftig stigning i den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet. Udviklingen på de globale obligationsmarkeder mellem ultimo november 27 og primo marts 28 var præget af øget bekymring vedrørende en negativ afsmittende effekt fra den finansielle uro på realøkonomien. Frygt for, at nedgangen i den økonomiske aktivitet kunne vise sig at være mere omfattende end først antaget, sås først på markedet i USA og senere også andre steder. Derfor begyndte markedsdeltagerne at kalkulere med en langt mindre sandsynlighed for, at de seneste års stærke vækst i verdensøkonomien vil vare ved. De mindre optimistiske udsigter for den globale vækst slog efterhånden også igennem i euroområdet. Samlet set lå den 1-årige statsobligationsrente i euroområdet på 4,2 pct. den 5. marts, dvs. omkring 15 basispoint lavere end ultimo november (se figur 2). Samtidig faldt den 1-årige statsobligationsrente i USA med ca. 3 basispoint, så den ved udgangen af den betragtede periode lå på 3,7 pct. Som følge heraf udvidedes spændet mellem de lange obligationsrenter i USA og euroområdet absolut set i perioden, til -45 basispoint primo marts. De 1-årige japanske statsobligationsrenter faldt kun lidt og sluttede perioden på 1,4 pct. I de forløbne tre måneder har der været markante udsving i statsobligationsrenterne i USA og euroområdet. Efter de kraftige stigninger i volatiliteten på de finansielle markeder i november 27 var udsvingene for de lange statsobligationsrenter forholdsvis beskedne i december, hvor der også var tegn på stabilisering af aktie- og kreditmarkederne. De amerikanske statsobligationsrenter reagerede forholdsvis svagt på FOMCs (Federal Open Market Committees) beslutning den 11. december 27 om at sænke målet for fed funds-renten med 25 basispoints. Senere i december og i løbet af januar faldt de lange amerikanske statsobligationsrenter brat, da nye tal viste svagere økonomisk vækst end 35

37 Figur 2. Lange statsobligationsrenter Figur 21. Reale obligationsrenter (I pct. p.a.; daglige observationer) (I pct. p.a.; daglige observationer) 5,5 Euroområdet (venstre akse) USA (venstre akse) Japan (højre akse) 3, Euroområdet 215 USA 215 3, 5,1 2,5 2,5 4,7 4,3 2, 2, 3,9 2, 1,5 1,5 1,6 Mar.Apr.Maj Juni Juli Aug.Sep. Okt.Nov.Dec. Jan. Feb ,2 1,,5 Mar. Apr.Maj Juni Juli Aug.Sep. Okt.Nov.Dec. Jan. Feb ,,5 Kilder: Bloomberg og Reuters. Anm.: De lange statsobligationsrenter vedrører renten på 1 årige obligationer eller den nærmeste tilsvarende løbetid. Kilder: Reuters og s beregninger. forventet. Tallene vedrørende bolig- og arbejdsmarkedet samt industriproduktionen (fx ISM-indekset for fremstillingssektoren) var særlig skuffende for markedsdeltagerne og bidrog til den kraftige nedgang i de lange amerikanske statsobligationsrenter i perioden. I overensstemmelse med markedsdeltagernes mindre positive vækstforventninger var det betydelige fald i de nominelle obligationsrenter drevet af tilsvarende bevægelser i realrenterne (se figur 21). Efter FOMCs nedsættelse af målet for fed funds-renten med 75 basispoint den 22. januar og endnu en nedsættelse med 5 basispoint den 3. januar styrkedes de amerikanske statsobligationsrenter noget igen i løbet af februar. I slutningen af februar og begyndelsen af marts 28 faldt renterne dog på ny. De lange statsobligationsrenter i euroområdet afspejlede generelt udviklingen på det amerikanske obligationsmarked i den betragtede periode, om end udsvingene var mindre. Hvor de lange statsobligationsrenter i USA således faldt med ca. 9 basispoint fra toppunktet mod slutningen af december 27 til FOMCs meddelelse om rentenedsættelsen den 22. januar, var nedgangen i de tilsvarende obligationsrenter i euroområdet kun på 4 basispoint. Følgelig blev det lange obligationsrentespænd mellem USA og euroområdet markant negativt, så det den 22. januar 28 lå på omkring -7 basispoint et niveau, der ikke var set siden 22. Den betydelig lavere volatilitet i de lange obligationsrenter i euroområdet tyder på, at investorerne anser euroområdet for mindre eksponeret end den amerikanske økonomi for de økonomiske konsekvenser af den globale finansielle uro. Udviklingen i realrenterne i euroområdet tyder da også på, at markedsdeltagerne ikke har nedjusteret deres forventninger til den langsigtede økonomiske vækst i euroområdet i noget større omfang. Mens de kortere realrenter i euroområdet faldt noget i den betragtede periode, holdt den 5-årige realrente på termin fem år frem sig forbløffende stabil på et niveau over 2 pct. 36

38 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 22. Nulkupon "break-even"-inflation på spot- og terminshandler i euroområdet (I pct. p.a.; 5-dages glidende gennemsnit af daglige observationer; sæsonkorrigeret) Figur 23. Implicitte dag-til-dag forwardrenter i euroområdet (I pct. p.a.; daglige observationer) 5-årig "break-even"-inflation på termin 5 år frem 5-årig "break-even"-inflation, spot 1-årig "break-even"-inflation, spot 3. november december marts 28 2,7 2,7 5,5 5,5 2,5 2,5 5, 4,5 5, 4,5 2,3 2,3 4, 4, 3,5 3,5 2,1 2,1 3, 3, 1,9 Apr. Okt. Apr. Okt. Apr. Okt. Apr. Okt ,9 2, ,5 Kilder: Reuters og s beregninger. Kilder: s beregninger, EuroMTS (underliggende observationer) og Fitch Ratings (ratings). Anm.: Den implicitte forwardrentekurve, der udledes af den rentestruktur, der observeres i markedet, afspejler markedsforventningerne vedrørende den korte rentes fremtidige niveau. Den metode, der anvendes til at beregne forwardrentekurven, er beskrevet under "Euro area yield curve" på s websted. Observationerne, der anvendes til skønnet, er renterne for AAA-ratede statsobligationer udstedt i euroområdet. I februar 28 nåede usikkerheden på obligationsmarkedet målt ved den implicitte volatilitet udledt af optionspriserne som følge af renteudsvingene i den betragtede periode op på det højeste niveau i fem år både i USA og i euroområdet. Årsagen kan være, at der blandt investorer på obligationsmarkederne er stor usikkerhed om de økonomiske udsigter og den fremtidige pengepolitik. Rentestrukturen for "break-even"-inflationen i euroområdet blev noget stejlere i den betragtede periode. Således faldt den 5-årige "break-even"-inflation til under 2,2 pct. primo marts 28, i forhold til omkring 2,3 pct. ultimo november 27 (se figur 22). Den 1-årige "break-even"-inflation var stort set uændret i perioden. Følgelig steg den 5-årige "break-even"-inflation på termin fem år frem som udelukkende er et mål for markedsdeltagernes inflationsforventninger på langt sigt og de tilknyttede risikopræmier lidt fra det i forvejen høje niveau ultimo november og nåede op på over 2,5 pct. i slutningen af den betragtede periode. Alt i alt peger udviklingen i "break-even"-inflationen fra ultimo november til primo marts på, at begivenhederne i den seneste tid især de negative signaler for den økonomiske vækst ikke har haft nogen væsentlig nedadrettet virkning på markedsdeltagernes inflationsbekymringer for euroområdet på langt sigt. For den betragtede periode som helhed faldt euroområdets implicitte dag-til-dag forwardrenter for de korte og mellemlange løbetider som følge af et skift i investorernes forventninger til den fremtidige udvikling i de korte renter (se figur 23). Desuden var den korte ende af den implicitte forwardrentekurve i euroområdet klart invers i de første to måneder af 28, hvilket den ikke havde været i slutningen af 27. Det synes også at indikere en nedgang i markedsdeltagernes forventninger til den økonomiske udvikling i euroområdet på kort sigt. Samtidig steg de lange forwardrenter en anelse, 37

39 hvilket kan tyde på, at investorerne ikke har revideret deres langsigtede vækstforventninger voldsomt trods den seneste tids finansielle uro. Erhvervsobligationsspændene voksede yderligere i den betragtede periode. Den 5. marts havde spændet for BBB-obligationer udtrykt ved rentespændet over for tilsvarende statsobligationer udvidet sig med ca. 9 basispoint i forhold til ultimo november 27, til et niveau på omkring 27 basispoint. Det er et godt stykke over gennemsnittet siden Samtidig sås der også markante udvidelser af kreditspændet for erhvervsobligationer med ratingen "A" eller derover. Denne udvikling afspejler investorernes vedvarende bekymringer vedrørende de globale kreditmarkeders soliditet. Den nylige nedgradering af obligationsforsikringsselskaber ("monoline-selskaber") kan også have bidraget til de generelle udvidelser af kreditspændene. Derudover har markedsdeltagernes bekymring vedrørende de globale økonomiske udsigter sandsynligvis bidraget til at øge kreditspændet for både den finansielle og den ikke-finansielle sektor i de seneste måneder. 2.5 AKTIEMARKEDERNE Mellem ultimo november 27 og primo marts 28 svingede euroområdets aktiekurser markant, og alt i alt faldt de betydeligt. Det er i overensstemmelse med udviklingen på de globale markeder, efterhånden som bekymringerne vedrørende de finansielle og økonomiske implikationer af subprime-krisen på det amerikanske realkreditmarked tog til. Den kraftige samlede nedgang synes dog ikke blot at afspejle svækkede forventninger til økonomien på kort sigt, men også en mere moderat faktisk indtjeningsvækst og dalende optimisme blandt investorerne. Figur 24. Aktieindeks (Indeks: 1. marts 27 = 1; daglige observationer) Euroområdet USA Japan kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Kilder: Reuters og Thomson Financial Datastream. Anm.: De anvendte indeks er det brede Dow Jones Euro Stoxxindeks for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan I december 27 stabiliseredes de vigtigste aktiemarkeder noget i kølvandet på turbulensen i de foregående måneder som følge af uroen på de finansielle markeder. I begyndelsen af 28 tiltog risikoaversionen igen, i takt med at markedets bekymringer vedrørende de finansielle og økonomiske implikationer af subprime-krisen på det amerikanske realkreditmarked tog til. Derfor faldt aktiekurserne brat i første halvdel af januar 28 (se figur 24). Efterfølgende besluttede FOMC at sænke renten den 22. og 3. januar, og aktiekurserne steg igen noget på begge sider af Atlanten. Samlet set faldt aktiekurserne i euroområdet, målt ved Dow Jones Euro Stoxx 5- indekset, og i Japan, målt ved Nikkei 225-indekset, med henholdsvis ca. 15 pct. og ca. 17 pct. fra ultimo november 27 til 5. marts 28. De amerikanske aktier, målt ved Standard & Poor's 5- indekset, faldt en del mindre i samme periode, nemlig med omkring 1 pct. Volatiliteten på aktiemarkedet mellem ultimo november 27 og primo marts 28 varierede i takt med bevægelserne i selve aktiekurserne. I 38

40 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 25. Implicit volatilitet på aktiemarkederne (I pct. p.a.; 5-dages glidende gennemsnit af daglige observationer) Figur 26. Forventet vækst i virksomhedernes indtjening pr. aktie i USA og euroområdet (I pct. år/år; månedlige observationer) Euroområdet USA Japan 1) Euroområdet, kort sigt Euroområdet, langt sigt 1) USA, kort sigt 2) USA, langt sigt 2) 38, 38, , 35, 32, 32, 29, 29, , 26, 23, 23, 2, 17, 2, 17, , 14, 11, 11, 8, 8, 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Maj Nov. Maj Nov. Maj Nov. Maj Nov Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet afspejler den forventede standardafvigelse for de procentvise aktiekursændringer over en periode på op til tre måneder som indikeret i priserne på optioner på aktieindeks. De aktieindeks, som den implicitte volatilitet vedrører, er Dow Jones Euro Stoxx 5 for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan. Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Forventet vækst i indtjening i Dow Jones Euro Stoxx-indekset for euroområdet og Standard & Poor's 5-indekset for USA. 1) Kort sigt vedrører analytikernes forventninger til indtjeningen 12 måneder frem (vækst år/år). 2) Langt sigt vedrører analytikernes forventninger til indtjeningen 3-5 år frem (vækst år/år). december 27, hvor de globale aktiekurser stabiliseredes, faldt den implicitte volatilitet kraftigt på alle de vigtigste markeder. Den implicitte volatilitet på aktiemarkedet i euroområdet faldt dermed tilbage til det niveau, den havde ligget på, inden den finansielle uro satte ind i sommeren 27 (se figur 25). I begyndelsen af 28, hvor der i markedet var stigende bekymring vedrørende udsigterne for den økonomiske vækst og eventuelle afsmittende effekter af den finansielle uro på den reale økonomi, øgedes usikkerheden på aktiemarkederne på kort sigt, målt ved den implicitte volatilitet udledt af aktieoptioner, igen kraftigt. Den kraftige samlede stigning i den implicitte volatilitet på aktiemarkedet i den betragtede periode afspejler øget risikoaversion blandt investorerne og en stigning i den opfattede risiko, der til gengæld synes at have øvet et opadrettet pres på risikopræmierne på aktier. Øgede krav om kompensation for risici sås også på kreditmarkederne og afspejledes fx i yderligere udvidelser af kreditspændene i begyndelsen af året. Primo marts var den implicitte volatilitet i både USA og euroområdet på et niveau, som i et langsigtet historisk perspektiv kan pege i retning af en tilbagevenden til en periode med høj volatilitet som det sås i det meste af tiden fra 1998 til 23 (se boks 5). Det kraftige samlede fald i de amerikanske aktiekurser synes i nogen grad at være drevet af offentliggørelsen af makroøkonomiske nøgletal, der generelt var svagere, end markedsdeltagerne havde forventet (se afsnit 2.4). I overensstemmelse hermed svækkedes den årlige vækst i indtjening pr. aktie for selskaberne i Standard & Poor's 5-indekset betydeligt i den betragtede periode, og i januar 28 blev den negativ for første gang siden 22. Det så dog ud til, at analytikerne anså faldet i indtjeningen for at være forbigående, idet prognoserne for den årlige indtjening for de samme selskaber var et pænt 39

41 stykke oppe i det tocifrede interval, både på 12 måneders og på 3-5 års sigt (se figur 26). Som nævnt var en kraftig stigning i kompensationen for risici på aktiemarkedet med til at presse aktiekurserne i USA og andre steder endnu længere ned. Merrill Lynch's Global Fund Manager Survey for januar peger desuden på, at risikovilligheden aftog yderligere i den betragtede periode. Mens euroområdets aktiekurser stort set fulgte den globale tendens fra ultimo november til primo marts, var den samlede procentvise nedgang i Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset noget større end faldet i Standard & Poor's 5-indekset. Det mere markante fald i euroområdet synes at ikke hænge sammen med faktorer, der påvirker udsigterne for virksomhedernes indtjening i euroområdet, men snarere med globale risikofaktorer. Navnlig fordi der generelt er en større korrelation mellem aktiekurserne for selskaberne i Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset end for selskaberne i Standard & Poor's 5-indekset, reagerer førstnævnte som regel kraftigere på faktorer, der rammer hele markedet, såsom ændringer i den globale risikoaversion, idet spredningen på tværs af indekset er mindre udtalt end for det amerikanske indeks. I overensstemmelse med den økonomiske afmatning i euroområdet var indtjeningsvæksten klart aftagende i den betragtede periode. Ikke desto mindre steg indtjeningen pr. aktie for selskaberne i Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset stadig med 11 pct. på årsbasis i februar 28, sammenlignet med 15 pct. i november 27. Desuden forventedes der fortsat en kraftig vækst i den fremtidige indtjening pr. aktie. I den betragtede periode har analytikernes gennemsnitlige prognose for den årlige vækst blandt selskaberne i Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset ligget på ca. 9 pct. for de næste 12 måneder og ca. 8 pct. for en horisont på 3-5 år. Begge tal er næsten uændrede i forhold til november 27. En sektorfordeling viser, at det ikke var alle økonomiske sektorer i euroområdet, der bidrog lige kraftigt til den samlede nedgang i det brede Dow Jones Euro Stoxx 5-indeks i den betragtede periode (se tabel 3). Aktiekurserne i den finansielle sektor faldt med ca. 19 pct. hvilket var en del mere end det samlede indeks. Den væsentligste årsag synes at have været usikkerhed vedrørende den finansielle sektors faktiske eksponering for aktiver, der var knyttet til amerikanske subprime-realkreditlån. Alle andre sektorer bortset fra de traditionelt mindre konjunkturfølsomme sektorer (fx råvarer samt olie og gas) oplevede også betydelige kursfald, der lå tæt op ad nedgangen i det samlede indeks. De markante aktiekursfald i hovedsektorerne tyder også på, at markedet i stigende grad skeler til de potentielle afsmittende effekter af den finansielle uro på realøkonomien overalt i verden. Tabel 3. Kursændringer i de økonomiske sektorindeks i Dow Jones Euro Stoxx-indekset Sektors andel af den samlede kursværdi (observationer ultimo perioden) Olie og gas Finans (Kursændringer i pct. i forhold til kurser ultimo perioden) Forbrugs- For- Råvareydelsetjenestebrugsgoder Sundhed Teknologi Industri Telekommunikation Forsyningsvirksomheder Euro Stoxx 7,6 6, 11,8 6,9 29,2 3,1 12,2 5,1 7,3 1,7 1, Kursændring (observationer ultimo perioden) 4. kvt ,4 4,7 7,3 7,8 6,1 -,2 11,7 3,3 11,8 9,4 7,5 1. kvt. 27 1,1 7,5 9,5-2,5 1,9-3,1 7,7 -,3-2,4 2,1 3,4 2. kvt ,6,9 8,8 13,4 1,6-1,5 12,1 13,7 2,4 9,4 6,3 3. kvt. 27,1-5, -,8-4,1-7,5-2,7-1,4 7,7 9,1 2,1-3,4 4. kvt. 27-1,2-3,3-1,6-1,8-4,9 2,1,1-7,8 7,1 8,5-1,2 Januar -12,2-12,5-14, -14,2-14,8-9,6-15,1-1,3-7,9-11,3-13,1 Februar 2,1-2,4 -,6 5,1-2,6-5,5 1,8-2,3-5,2 -,7-1,1 31. nov. 5. marts -7, -16,1-15,3-8,3-18,8-17,7-14, -17,8-16,5-13, -15,3 Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. 4

42 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Boks 5 VOLATILITETEN PÅ AKTIEMARKEDERNE I LYSET AF DEN FINANSIELLE URO Efter en længere periode, hvor der generelt var ro på aktiemarkederne, tiltog volatiliteten i aktiekurserne igen over hele verden, efter at den finansielle uro satte ind i sommeren 27, og siden da har den været forholdsvis høj. Markante toppunkter i den realiserede og forventede volatilitet på aktiemarkedet er typisk for perioder med finansiel uro, 1 idet investorerne generelt bliver meget usikre med hensyn til den fremtidige udvikling i aktiekurserne og derfor kræver en højere risikopræmie for at holde aktier. Derfor er der typisk sammenfald mellem perioder med øget volatilitet på aktiemarkederne og faldende aktiekurser, og visse indikatorer for den forventede volatilitet på aktiemarkederne omtales derfor som "mål for investorernes frygt". 2 I denne boks betragtes den seneste udvikling i volatiliteten på aktiemarkederne i et længere perspektiv, og en økonometrisk model anvendes til at analysere kendetegnene ved den aktuelle periode med høj volatilitet. VStoxx-indekset er et mål for den forventede volatilitet på euroområdets aktiemarked (se figur A og B, der benytter henholdsvis en kort og en lang talserie). Det beregnes på grundlag af optionspriser og kan tages som et groft udtryk for investorernes forventninger til volatiliteten i den daglige forrentning for Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset i de næste 3 kalenderdage. 3 Figurerne viser, at VStoxx-indekset begyndte at stige ultimo juli og toppede medio august på et niveau, der ikke er set siden maj 23, om end det var et pænt stykke under toppunkterne i 21 og 22. Den tiltagende 1 Faktisk er der en tæt korrelation mellem sammenlignelige mål for den realiserede og forventede volatilitet i aktiekurserne. Se boksen "Recent trends in implied stock market volatility" i en for november Se R. E. Whaley (2), "The investor fear gauge", Journal of Portfolio Management, s Ligesom VIX-indekset som er baseret på det amerikanske Standard & Poor's 5-indeks beregnes VStoxx-indekset på grundlag af et sæt optionspriser frem for volatiliteten implicit i optioner. Beregningen kan fortolkes som en tilnærmet gengivelse af en "variansswaprente". Kvadratet på ethvert volatilitetsindeks, der beregnes på denne måde, kan således under hensyntagen til fejl ved tilnærmelsen og en variansrisikopræmie betragtes som en indikation af investorernes forventninger til variansen i det daglige aktieafkast over en given tidshorisont. Se P. Carr og L. Wu (26), "A tale of two indices", Journal of Derivatives, s Figur A. Volatilitet på euroområdets aktiemarked (I pct. p.a.; daglige observationer) Figur B. Volatilitet på euroområdets aktiemarked for forskellige tidshorisonter (I pct. p.a.; daglige observationer) 3 dage 12 måneder 24 måneder Jan. Mar. Maj Juli Sep. Nov. Jan. Mar Kilde: Stoxx. Anm.: VStoxx-indekset er baseret på optionspriser. Det kan tages som et tilnærmet udtryk for investorernes forventninger til volatiliteten i den daglige forrentning for Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset i de næste 3 dage. Kilde: Stoxx. Anm.: På grundlag af optionspriser måler VStoxx-underindeksene den forventede volatilitet på årsbasis for Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset for forskellige tidshorisonter. 41

43 uro på aktiemarkederne fra august 27 og frem afspejlede øget bekymring blandt markedsdeltagerne vedrørende de bredere implikationer af spændingerne på det amerikanske subprime-realkreditmarked for de globale finansielle markeder. Efter en midlertidig afdæmpning steg volatiliteten på aktiemarkederne igen ultimo januar 28, hvor investorers frygt blev næret af voksende bekymring over udsigterne for den økonomiske aktivitet, navnlig i USA, i lyset af den vedvarende finansielle uro. De prikkede og stiplede linjer i figur B viser den forventede volatilitet for Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset henholdsvis 12 og 24 måneder frem. Begge serier steg markant under uroen. De aktuelle niveauer angiver investorforventninger om, at volatiliteten på aktiemarkedet forbliver høj på mellemlangt sigt. Figur C. Implicit volatilitet på aktiemarkedet og sandsynligheden for, at euroområdets aktiemarked er inde i en periode med høj volatilitet (I pct. p.a.; pct.) Sandsynligheden for en periode med høj volatilitet (højre akse) Volatilitet på aktiemarkedet (venstre akse) Kilder: Thomson Financial Datastrem og s beregninger. Anm.: Den estimerede sandsynlighed for, at markedet er inde i en periode med høj volatilitet, er baseret på en Markov-switching ARCH-model, der anvender ugentlige observationer for euroområdets aktiemarked fra februar 1973 til februar 28. Det anvendte volatilitetsindeks er VDAX-indekset, der afspejler den forventede volatilitet over en tidshorisont på 3 dage. Forventningerne om, at der igen kommer en periode med høj volatilitet som i det meste af tiden fra 1997 til 23 synes at stemme overens med resultaterne af en økonometrisk model, der identificerer perioder med høj og lav volatilitet på euroområdets aktiemarked på baggrund af realiserede kortfristede aktieafkast. 4 Figur C viser ugentlige observationer for den estimerede sandsynlighed for en periode med høj volatilitet sammenholdt med VDAX-indekset (der afspejler investorernes forventninger til volatiliteten i det tyske DAX-indeks). 5 I modellen ses en klar skelnen mellem de to, idet sandsynligheden for en periode med høj volatilitet ligger tæt på enten 1 eller. For den fuldstændige serie, der begynder i 1973, peger modellen på, at aktiemarkedet har været inde i en periode med høj volatilitet omkring 3 pct. af tiden. Det sidste tiår kan dog karakteriseres som mere turbulent, i og med at volatiliteten har været høj ca. to tredjedele af tiden. Efter mere end 3½ år med forholdsvis lav volatilitet synes den finansielle uro derfor at have medført en tilbagevenden til højere volatilitet primo august 27. Alligevel var der begrænsede empiriske observationer, der pegede på en periode med høj volatilitet i de første måneder af uroen, idet sandsynligheden kun var lidt over 5 pct. på det tidspunkt. Sandsynligheden for en periode med høj volatilitet steg ikke til over 8 pct. før november 27, men har generelt ligget en godt stykke over denne værdi siden. Da den estimerede sandsynlighed for et skift fra høj til lav volatilitet er forholdsvis lille, vil en periode med høj volatilitet nok vare et stykke tid. Som resultaterne for den fuldstændige serie, der begynder i 1973, viser, kan perioden med høj volatilitet være ret kort, jf. de 2 måneder fra ultimo maj 26, men også betydeligt længere, som illustreret ved det ekstreme eksempel fra medio Selv om modellen således indikerer, at den aktuelle periode med høj volatilitet nok ikke er et forbigående fænomen, hersker der betydelig usikkerhed om, hvor længe den vil vare. 4 Modellen er baseret på ugentlige afkast for Datastreams samlede markedskursindeks for euroområdet for perioden fra februar 1973 til februar 28. Den angives som en Markov-switching ARCH-model, der kan operere med to volatilitetsniveauer og asymmetrieffekter (dvs. positive og negative afkaststød påvirker de betingede variansprocesser forskelligt). Se D. Domanski og M. Kremer (2), "The dynamics of international asset price linkages and their effects on German stock and bond markets", Bank for International Settlements, Conference Paper No 8, s VDAX-indekset (eller rettere VDAX-NEW-indekset) og VStoxx-indekset er ens af opbygning og bevæger sig næsten i takt. Mens VDAXindekset er beregnet bagud til januar 1992, er VStoxx-indekset først tilgængeligt fra januar

44 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Endelig skal det nævnes, at en længere periode med høj volatilitet på aktiemarkederne alt andet lige betyder strammere finansieringsforhold i økonomien som følge af højere risikopræmier på aktier sammenlignet med de usædvanlig lave præmier i årene op til den finansielle uro. 6 6 Desuden hænger volatilitet på aktiemarkederne ofte sammen med en lignende udvikling i erhvervsobligationsspændene. Se boksen "The recent repricing of credit risk" i en for oktober DE IKKE-FINANSIELLE SELSKABERS FINANSIELLE STRØMME OG FINANSIELLE STILLING Den forsinkede effekt af stigningerne i s officielle renter siden ultimo 25 samt revurdering af risiciene på de finansielle markeder siden medio 27 medførte, at de reale omkostninger ved ekstern finansiering for euroområdets ikke-finansielle selskaber steg yderligere i 4. kvartal 27. Samtidig forblev MFIernes udlån til de ikke-finansielle selskaber robust i 4. kvartal 27 til trods for de øgede omkostninger ved gældsstiftelse og den fortsat stærke udvikling i avancerne. Dermed vedblev de ikke-finansielle selskabers gældskvote med at stige i fortsættelse af tendensen i de foregående kvartaler. FINANSIERINGSFORHOLD De reale omkostninger ved euroområdets ikkefinansielle selskabers eksterne finansiering beregnet ved vægtning af omkostningerne ved forskellige former for finansiering på grundlag af udeståender (korrigeret for værdiansættelseseffekter) 5 steg yderligere i 4. kvartal 27, om end de stadig lå under toppunkterne i perioden 2-2 (se figur 27). 6 I 4. kvartal 27 var de ikke-finansielle selskabers reale omkostninger ved ekstern finansiering primært drevet af den vedvarende stigning i de reale omkostninger ved gældsstiftelse, der steg med ca. 1 basispoint. Både de reale omkostninger ved banklån og de reale omkostninger ved markedsbaseret gæld bidrog til stigningen. I samme periode steg de reale omkostninger ved børsnoterede aktier kun en anelse. Stigningen i de samlede reale finansieringsomkostninger for euroområdets ikke-finansielle selskaber afspejler især tendensen til stramning af finansieringsforholdene, som sås fra december 25, og følger således mønstret med forsinket gennemslag og udjævning af renter, som også blev observeret i tidligere konjunkturforløb. Samtidig har spændingerne på de finansielle markeder og revurderingen af risici også bidraget til stigningen i de seneste måneder. Figur 27. Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering (I pct. p.a.) 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, Samlede finansieringsomkostninger Reale korte MFI-udlånsrenter Reale lange MFI-udlånsrenter Reale omkostninger ved markedsbaseret gæld Reale omkostninger ved børsnoterede aktier 1, Kilder:, Thomson Financial Datastream, Merrill Lynch og Consensus Economics Forecast. Anm.: De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beregnes som et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved banklån, omkostningerne ved at udstede gældsinstrumenter og omkostningerne ved at udstede aktier på basis af de respektive udeståender og deflateret med inflationsforventningerne (se boks 4 i en for marts 25). Indførelsen af harmoniserede MFI-udlånsrenter i begyndelsen af 23 medførte et statistisk brud i serien. 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 5 En nærmere beskrivelse af beregningen af de reale omkostninger ved euroområdets ikke finansielle selskabers eksterne finansiering finde i boks 4 i en for marts Når der ses bort fra det statistiske brud i begyndelsen af

45 Hvad angår de forskellige komponenter i de reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering, fortsatte de reale omkostninger ved banklån deres opadrettede tendens i 4. kvartal 27, idet de steg med ca. 1 basispoint. Både de korte og de lange renter bidrog hertil. De korte MFI-renter på udlån (med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år) til ikke-finansielle selskaber steg nominelt med ca basispoint fra september til december 27 (se tabel 4). Denne stigning var lidt højere end stigningen i 3-måneders Euribor, hvilket muligvis kan afspejle en vis træghed i bankrenternes tilpasning i overensstemmelse med ændringer i de tilsvarende markedsrenter efter de kraftige stigninger i Euribor-renterne i 3. kvartal 27. Spændet mellem bankernes korte udlånsrenter og 3-måneders pengemarkedsrenten udvidedes således en smule i 4. kvartal 27, men forblev dog et godt stykke under gennemsnittet siden januar De lange MFI-renter på udlån til ikke-finansielle selskaber med en initial rentebindingsperiode på over 5 år steg kun ganske lidt i samme periode, nemlig med omkring 5-1 basispoint, alt efter størrelsen på lånet. Samtidig fortsatte de sammenlignelige statsobligationsrenter dog med at falde, så spændet mellem bankernes lange udlånsrenter og den 2- og 5-årige statsobligationsrente udvidedes yderligere i 4. kvartal 27. Ultimo december var spændet for langfristede lån til de ikke-finansielle selskaber på det højeste niveau siden begyndelsen af 23. Samlet set er denne udvikling i overensstemmelse med undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i januar 28, som tyder på, at bankerne mere generelt har revurderet deres risici efter en lang periode med mindre stramme kreditbetingelser. I den seneste undersøgelse af bankernes udlån angav bankerne, at kreditstandarderne blev strammet som følge af den effekt, som de vedvarende spændinger på de finansielle markeder havde på deres finansiering og balance. Faktorer som omkostningerne ved bankernes kapital, deres likviditetsstilling og deres adgang til markedsfinansiering, samt for- 7 Eurosystemets nye harmoniserede MFI-rentestatistikker, som blev indført i januar 23. Tabel 4. MFI-renter på nyudlån til ikke-finansielle selskaber (I pct. p.a.; basispoint; vægtkorrigeret 1) ) MFI-udlånsrenter kv kv kv kv. 27 Nov. 27 Dec. Ændring i basispoint indtil dec. 27 2) Kassekredit til ikke-finansielle selskaber 5,8 6,6 6,18 6,5 6,51 6, Udlån på op til 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år 5,8 5,29 5,53 5,92 5,95 6, med en initial rentebindingsperiode på over 5 år 4,67 4,83 5, 5,24 5,29 5, Udlån på over 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år 4,5 4,68 4,9 5,21 5,8 5, med en initial rentebindingsperiode på over 5 år 4,63 4,86 5,17 5,43 5,38 5, Memoposter 3-måneders pengemarkedsrente 3,68 3,89 4,15 4,74 4,64 4, årig statsobligationsrente 3,79 3,94 4,45 4,1 3,94 4, årig statsobligationsrente 3,83 3,95 4,57 4,19 4, 4, Kilde:. 1) For perioden fra og med december 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra et 12-måneders glidende gennemsnit af mængderne af nye forretninger. For den foregående periode januar-november 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra gennemsnittet af mængderne af nye forretninger i 23. Se også boksen "Analysing MFI interest rates at the euro area level" i en for august 24. 2) Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 27 Jan. 27 Sep. 27 Nov. 44

46 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 28. Rentespænd for erhvervsobligationer (I basispoint; månedlige gennemsnit) AA-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) BBB-ratede finansielle obligationer i euro (venstre akse) BBB-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) Højtforrentede obligationer i euro (højre akse) Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Rentespænd beregnes over for renterne for AAA-statsobligationer. ventningerne til økonomien generelt og udsigterne for de enkelte brancher eller virksomheder blev angivet som forhold, der påvirkede nettostramningen af kreditstandarderne. Navnlig viste undersøgelsen, at bankerne i euroområdet havde vanskeligt ved at opnå engrosfinansiering, og det gav sig udslag i både stigende pengemarkedsrenter og en markant udvidelse af spændene for finansielle erhvervsobligationer i 2. halvår 27 og i begyndelsen af 28 (se figur 28). Med hensyn til at skaffe midler ved at udstede gældsinstrumenter fortsatte de reale omkostninger ved markedsbaseret gæld med at stige i 4. kvartal 27, nemlig med ca. 1 basispoint fra september til december 27. Dette skyldes en markant udvidelse af spændet for ikke-finansielle erhvervsobligationer i 4. kvartal 27 og de to første måneder af 28 (se figur 28), der mere end opvejede nedgangen i statsobligationsrenterne. Udvidelsen af disse spænd var mindre udtalt end for de finansielle virksomhedsobligationer, eftersom spændingerne på de finansielle markeder har ramt banksektoren særlig hårdt. På det seneste, dvs. primo marts 28, har de reale omkostninger ved markedsbaseret gæld været stort set uændrede i forhold til niveauet på 3,9 pct. ultimo december 27. De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers børsnoterede aktier steg en smule i 4. kvartal 27, hvilket primært afspejlede det svage aktiemarked. Selv om gabet mellem de reale omkostninger ved børsnoterede aktier og ved gældsstiftelse således vedblev at være betydeligt, indsnævredes det dog yderligere og nåede i oktober 27 det laveste niveau siden 1. kvartal 22. Ultimo februar 28, efter en markant negativ udvikling på aktiemarkedet, var de reale omkostninger ved børsnoterede aktier 42 basispoint højere end ultimo 27. FINANSIELLE STRØMME Ifølge aggregerede regnskaber steg euroområdets børsnoterede ikke-finansielle selskabers rentabilitet målt som nettoindtægter i forhold til nettoomsætning betragteligt i 4. kvartal 27, hvorved den nåede op på det højeste niveau siden 1999 (se figur 29). Som i tidligere kvartaler synes udviklingen at være drevet af effektivitetsforbedringer i form af faldende driftsomkostninger som andel af omsætningen og en robust udvikling i pengestrømmene, som delvis blev opvejet af de ikke-finansielle selskabers øgede rentebyrde som følge af både stigende gæld og højere renter. Hvad pengestrømmene angår, belyser boks 6, hvordan kraftige pengestrømme i høj grad er en del af forklaringen på de betydelige stigninger i de ikke-finansielle selskabers likviditetsgrad i de seneste år. På sektorplan steg overskudsgraden for børsnoterede ikke-finansielle selskaber i 4. kvartal 27 for alle sektorer i økonomien bortset fra detail- og engroshandel, som kan have været negativt påvirket af, at væksten i forbruget fortsat var moderat. Uanset den gunstige overordnede rentabilitet øgede de ikke-finansielle selskaber deres eksterne finansiering yderligere i 4. kvartal 27. Den reale årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers finansielle passiver (inkl. MFI-lån, gældsinstrumenter og børsnoterede aktier) tiltog til 5, pct. fra 4,9 pct. 45

47 Figur 29. Børsnoterede ikke-finansielle selskabers profitmål (Nettoindtjening i forhold til nettosalg; kvartalsvise observationer) Figur 3. Fordeling af den årlige realvækst i de ikke-finansielle selskabers finansielle passiver (Ændring i pct. år/år) Ikke-finansielle selskaber i alt Fremstillingssektoren Engros- og detailhandlen Transport- og kommunikationssektoren Byggeriet Forsyningsvirksomheder Børsnoterede aktier Gældsinstrumenter MFI-lån , 6, , 4, 5, 4, 9 9 3, 3, 6 6 2, 2, 3 3 1,, 1,, , -1, Kilde: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Kilde:. Anm.: Den årlige realvækst defineres som forskellen mellem den faktiske årlige vækst og BNP-deflatoren. i det foregående kvartal (se figur 3). Især bidraget fra lånefinansiering fortsatte med at stige, idet væksten nåede op på 4,1 pct. i 4. kvartal 27, hvorimod bidraget fra udstedelse af gældsinstrumenter var stort set uændret. Endelig tiltog udstedelse af børsnoterede aktier yderligere i forhold til 3. kvartal, om end niveauet stadig var afdæmpet set over en længere periode. I et bredere perspektiv, hvor ikke-børsnoterede aktier, pensionskassereserver og andre udestående fordringer medtages, lå den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers finansielle passiver stabilt på 6,5 pct. i 3. kvartal 27, jf. sektorkontiene for euroområdet. Den årlige vækst i MFI-lån til ikke-finansielle selskaber nåede et hidtil uset niveau på 14,6 pct. i januar 28, sammenlignet med 14,5 pct. i december 27 (se tabel 5 og afsnit 2.1). I de seneste måneder har de ikke-finansielle selskabers lånefinansiering således ligget et godt stykke over toppunkterne i tidligere konjunkturforløb, fx de årlige vækstrater på 12 pct. og 14 pct. i henholdsvis 3. kvartal 2 og 1. kvartal 199. Det ser dermed ikke ud til, at spændingerne på kreditmarkederne siden sommeren 27 hidtil har lagt en dæmper på efterspørgslen efter lån blandt virksomhederne i euroområdet eller på bankernes villighed til at imødekomme efterspørgslen. Det stemmer ikke rigtig overens med indikationerne i undersøgelsen af bankernes udlån i januar 28, som peger i retning af en nettostramning af kreditstandarderne for lån og kreditfaciliteter til virksomheder samt en lavere nettoefterspørgsel efter lån. Det bør dog bemærkes, at udlånsvæksten typisk reagerer med flere kvartalers forsinkelse på ændringer i kreditstandarderne. Selv om væksten aftog (ifølge undersøgelsen af bankernes udlån), forblev efterspørgslen efter lån positiv i den betragtede periode, idet virksomhederne fortsat havde brug for finansiering af anlægsinvesteringer og driftskapital (se figur 31). Mens lånefinansierede virksomhedsovertagelser nærmest var ikke-eksisterende i 2. halvår 27 og begyndelsen af 28, var der ellers forholdsvis kraftig aktivitet inden for fusioner og virksomhedsovertagelser i perioden, hvilket understøttede efterspørgslen 46

48 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Tabel 5. De ikke-finansielle selskabers finansielle passiver (Ændring i pct.; ultimo kvartalet) kvt kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt. MFI-udlån 13,1 12,6 13,3 14, 14,5 14,6 op til 1 år 9,7 9,9 11,1 12,6 12,8 12,6 over 1 og op til 5 år 2,8 18,6 19,9 2,3 21,8 22,6 over 5 år 12,5 12,1 12,2 12,5 12,8 12,8 Udstedte gældsinstrumenter 5,4 5,7 8,2 8,5 9, - kortfristede 3,8 7,9 18,6 21,2 28,9 - langfristede, heraf: 1) 5,7 5,3 6,3 6,2 5,5 - med fast rente 2,2 3,1 3,9 4,2 5,1 - med variabel rente 25,7 2,6 19,7 18,7 9,5 - Udstedte børsnoterede aktier,8,9 1,2 1,3 1,3 - Memoposter 2) Samlede finansielle passiver 6,1 6,2 6,6 6,5 - - Udlån til ikke-finansielle selskaber 1,1 1,2 1,3 11,4 - - Forsikringstekniske reserver 3) 4,7 4,5 4, 3,4 - - Kilde:, Eurostat og s beregninger. Anm.: Observationer i denne tabel (undtagen memoposter) stammer fra penge- og bankstatistikken og værdipapirstatistikken. Der kan være små afvigelser i forhold til observationer i statistikken over finansielle konti, hovedsagelig som følge af forskellige værdiansættelsesmetoder. 1) Summen af gældsinstrumenter med fast og variabel rente kan afvige fra tallet for samlede langfristede gældsinstrumenter, da langfristede gældsinstrumenter med nulkuponrente, der omfatter værdireguleringer, ikke vises separat i tabellen. 2) Observationer stammer fra de kvartalsvise sektorkonti for euroområdet. De ikke-finansielle selskabers samlede finansielle passiver omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter, udstedte aktier og andre ejerandelsbeviser, forsikringstekniske reserver, andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater. Udlån til ikke-finansielle selskaber omfatter lån fra MFIer og andre finansielle selskaber. 3) Inkl. pensionskassereserver. 28 Jan. Figur 31. Udlånsvækst og faktorer, der bidrager til de ikke-finansielle selskabers efterspørgsel efter lån (Ændring i pct. år/år; nettotal) Anlægsinvesteringer (højre akse) Lagre og driftskapital(højre akse) Fusioner og virksomhedsovertagelser samt virksomhedsomstrukturering (højre akse) Gældsomlægning (højre akse) Intern finansiering (højre akse) Lån til ikke-finansielle selskaber (venstre akse) Kilde:. Anm.: Nettotallene henviser til forskellen mellem den andel af bankerne, der rapporterede, at den pågældende faktor bidrog til en stramning af kreditstandarderne, og den andel, der rapporterede, at den bidrog til en lempelse. Se også undersøgelsen af bankernes udlån i oktober efter lån. Vanskeligheder ved at afsætte lån på det sekundære lånemarked, muligvis kombineret med en vis nedgang i securitisation-aktiviteten i kølvandet på de finansielle spændinger, kan have ført til forlængelse af eksisterende lån eller træk på kreditfaciliteter. Endelig kan væksten i udlån til ikke-finansielle selskaber være blevet understøttet af skift fra markedsbaseret gæld i lyset af de mindre gunstige kreditforhold på erhvervsobligationsmarkedet i de seneste måneder. Der kan forventes en vis afdæmpning i væksten i udlån til ikke-finansielle selskaber som følge af stramningen af kreditbetingelserne i forbindelse med den finansielle uro samt de forsinkede effekter af s gradvise renteforhøjelser siden ultimo 25. Den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers udstedelse af gældsinstrumenter tiltog noget i 4. kvartal 27 og nåede i december op på 9, pct. For de korte gældsinstrumenters vedkommende sås en stigning på næsten 8 procentpoint i samme periode, til 28,9 pct., mens væksten i udstedelse 47

49 af langfristede gældsinstrumenter aftog til 5,5 pct. (fra 6,2 pct. i det foregående kvartal), muligvis som følge af stigende erhvervsobligationsrenter i perioden. Den høje årlige vækst er i det store og hele udtryk for basiseffekter, hvorimod udstedelsesaktiviteten aftog betydeligt i slutningen af 27 målt ved den sæsonkorrigerede 3- måneders vækstrate på årsbasis. Figur 32. De ikke-finansielle selskabers opsparing, finansielle passiver og investeringer (4-kvartalers glidende summer; i pct. af bruttoværditilvækst) Kilde: Konti for euroområdet. Anm.: Gæld omfatter lån, gældsinstrumenter og pensionskassereserver. "Andet" omfatter finansielle derivater, andre forfaldne, ikke-betalte mellemværender/tilgodehavender og korrektioner. De ikke-finansielle selskaber kan også opnå finansiering ved at udstede gældsinstrumenter via finansielle datterselskaber (dvs. ikke-monetære finansielle selskaber). Selv om størstedelen af denne finansiering kan hænge sammen med MFIers securitisation, vedblev den årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af ikke-monetære finansielle selskaber at være høj i 4. kvartal 27 og lå på 28,2 pct. i december. Det kan således have været en kilde til ekstra finansiering for de ikke-finansielle selskaber. I modsætning til udviklingen for de ikke-finansielle selskaber sås der en kraftig vækst i den samlede sæsonkorrigerede 3-måneders vækstrate på årsbasis for gældsinstrumenter udstedt af ikke-monetære finansielle selskaber, som nåede op på 31,5 pct. i december 27. Der var dog især tale om omfattende udstedelsesaktivitet i et mindre antal eurolande, og observationer tyder på, at størstedelen af de udstedte værdipapirer blev placeret privat. Muligvis har MFIer købt dem direkte fra deres "specialpurpose vehicles" (se afsnit 2.1). Den årlige vækst i børsnoterede aktier udstedt af ikke-finansielle selskaber var 1,3 pct. i 4. kvartal 27 og dermed uændret i forhold til 3. kvartal. De ikke-finansielle selskaber udstedte børsnoterede aktier for i alt 2 mia. euro netto i 4. kvartal, hvilket er næsten 5 mia. euro over gennemsnittet for de foregående fire kvartaler. Udviklingen var primært drevet af forholdsvis kraftig bruttoudstedelse. Hvad angår den samlede udvikling i de ikke-finansielle selskabers opsparing, finansielle passiver og investeringsadfærd, ser det ifølge nationalregnskabstal ud til, at de midler, der tilflød euroområdets ikke-finansielle selskaber i 3. kvartal 27 (det seneste kvartal, som der foreligger tal for) på grundlag af deres fortsat solide rentabilitet og betydelige anvendelse af ekstern finansiering, stadig først og fremmest blev anvendt til faste bruttoinvesteringer og (om end i noget mindre grad end i de foregående kvartaler) finansielle aktiver (se figur 32). Den stigende anvendelse af ekstern finansiering peger i retning af et voksende finansieringsgab (dvs. investeringer minus opsparing) for euroområdets ikke-finansielle selskaber i Andet Nettokøb af aktier Nettokøb af finansielle aktiver ekskl. aktier Bruttoinvesteringer Udstedelse af unoterede aktier Udstedelse af børsnoterede aktier Gældsstiftelse Bruttoopsparing og nettokapitaloverførsler

50 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Boks 6 BESTEMMENDE FAKTORER FOR DE IKKE-FINANSIELLE SELSKABERS KONTANTBEHOLDNINGER: EN MIKROØKONOMISK ANALYSE I de sidste par år har de ikke-finansielle selskaber i euroområdet øget deres likviditetsgrad (dvs. likvider 1 som andel af de samlede aktiver) betydeligt. For at kunne vurdere denne udvikling, som har været forholdsvis bredt funderet på tværs af sektorer, er det nødvendigt at undersøge de bagvedliggende faktorer. Derfor belyser denne boks forholdet mellem kontantbeholdningerne og nogle af deres potentielle bestemmende faktorer ved hjælp af et omfattende mikrodatasæt for perioden Hvorfor holder ikke-finansielle selskaber likvide aktiver? Fordele og omkostninger ved kontantbeholdninger Kontantbeholdningerne påvirkes af omkostningerne og fordelene ved at holde likvide aktiver. Omkostningerne vedrører de lavere afkast på denne type aktiver i forhold til alternative placeringsmuligheder. Hvis det antages, at de ikke-finansielle selskabers væsentligste finansielle overvejelser går på, hvorvidt de skal tilbagebetale deres lån eller holde penge, kan spændet mellem bankernes udlånsrenter og selskabets egen forrentning af M3 (der omfatter en noget smallere gruppe aktiver end de likvider, der betragtes her) anvendes som et groft udtryk for disse alternativomkostninger. Alternativomkostningerne ved at holde kontanter stiger sandsynligvis med virksomhedens gældskvote, og virksomhedernes likviditetsgrad må således forventes at være et omvendt proportionel med deres gæld. Hvad angår virksomhedernes fordele ved at holde kontanter, lægger litteraturen om emnet vægt på to centrale motiver: transaktionsomkostninger (dvs. virksomhedernes mulighed for at spare transaktionsomkostninger ved at betale kontant uden at skulle realisere aktiver) og forsigtighedshensyn (dvs. virksomhedernes ønske om at opbygge kontantbeholdninger som gardering mod fremtidige behov). Førstnævnte indebærer en positiv sammenhæng mellem kontantbeholdningerne og virksomhedernes transaktioner (eller rettere deres aktivitetsniveau, som er repræsenteret ved pengestrømmene) og en negativ sammenhæng mellem kontantbeholdningerne og andre kortfristede aktiver end kontanter (fx handelskreditter), der lettere kan omsættes til kontanter end andre aktiver. Forsigtighedshensynet indebærer en positiv sammenhæng mellem likviditetsgrad og volatilitet i pengestrømmene samt en negativ sammenhæng mellem likviditetsgrad og (mindre volatile) materielle anlægsaktiver. Endelig kan incitamentet til at holde kontanter variere alt efter virksomhedens størrelse, eksempelvis som følge af forskelle i adgangen til finansiering. Hvis små virksomheder således har mere begrænset adgang til ekstern finansiering, vil de muligvis vælge at holde flere kontanter i forventning om, at der i fremtiden bliver brug for at finansiere nye projekter. Forskelle i adgangen til finansiering kan også give sig udslag i, hvor følsomme kontantbeholdningerne er for pengestrømme. Forholdet mellem kontantbeholdninger og de bestemmende faktorer: en deskriptiv analyse Figur A til F viser forholdet mellem kontantbeholdningernes størrelse og en række variabler, som i lyset af omkostningerne og fordelene ved at holde kontanter kan influere på virksomhedernes likviditetsgrad. Figurerne viser medianen for likviditetsgraden (defineret som likvider som andel 1 Likvider omfatter alle likvide midler (og dermed en bredere vifte af aktiver end pengemængdemålet M3). 2 Tallene omfatter over 6. observationer for ca. 1. ikke-finansielle (børsnoterede og ikke-børsnoterede) selskaber i euroområdet. De stammer fra Amadeus-databasen hos Bureau van Dijk. 49

51 Figur A. Likividtetsgrad for virksomheder med forskellige gældskvoter Figur B. Likviditetsgrad for virksomheder med forskellige niveauer af pengestrømme (Likvider som andel af samlede aktiver) (Likvider som andel af samlede aktiver) Lav gældskvote Middelhøj gældskvote Høj gældskvote Lille pengestrøm Mellemstor pengestrøm Stor pengestrøm,25,2,15,1,5, ,25,2,15,1,5,,2,18,16,14,12,1,8,6,4,2, ,2,18,16,14,12,1,8,6,4,2, Kilder: Amadeus (Bureau van Dijk) og s beregninger. Anm.: Gældskvoten defineres som gæld i forhold til samlede aktiver. Kilder: Amadeus (Bureau van Dijk) og s beregninger. Anm.: Pengestrøm i forhold til samlede aktiver. af de samlede aktiver) for virksomheder der ligger højt (dvs. over 9 pct. fraktilen), middelhøjt (dvs. mellem 45 pct. og 55 pct. fraktilen) og lavt (dvs. under 1 pct. fraktilen) for en given variabel. Som det fremgår af figur A, ser der ud til at være en klar sammenhæng mellem virksomhedernes kontantbeholdning (udtrykt ved likviditetsgraden) og deres gældskvote. Virksomheder med en høj gældskvote har lavere kontantbeholdninger, jf. de højere alternativomkostninger ved at holde likvide aktiver. Der ses også et klart mønster i de relative kontantbeholdninger hos virksomheder med forskellige forhold mellem pengestrømme og aktiver, idet virksomheder med større pengestrømme Figur C. Likviditetsgrad for virksomheder med forskellige niveauer for materielle anlægsaktiver Figur D. Likviditetsgrad for virksomheder med forskellige niveauer af nettodriftskapital (Likvider som andel af samlede aktiver) (Likvider som andel af samlede aktiver) Lille andel af materielle anlægsaktiver i forhold til samlede aktiver Mellemstor andel af materielle anlægsaktiver i forhold til samlede aktiver Stor andel af materielle anlægsaktiver i forhold til samlede aktiver Lav nettodriftskapital Middelhøj nettodriftskapital Høj nettodriftskapital,9,9,16,16,8,7,8,7,14,12,1,14,12,1,6,6,8,8,5,4,5,4,6,4,2,6,4,2, ,3, , Kilder: Amadeus (Bureau van Dijk) og s beregninger. Kilder: Amadeus (Bureau van Dijk) og s beregninger. Anm.: Nettodriftskapital defineres som kortfristede aktiver bortset fra likvider. 5

52 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur E. Likviditetsgrad for virksomheder af forskellig størrelse Figur F. Likviditetsgrad for virksomheder med forskellig grad af volatilitet i pengestrømmene (Likvider som andel af samlede aktiver) (Likvider som andel af samlede aktiver) Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder Lav volatilitet i pengestrømmene Middelhøj volatilitet i pengestrømmene Høj volatilitet i pengestrømmene,8,8,9,9,7,7,8,8,6,6,7,7,5,5,6,6,4,4,5,5,3,3,4,4, , ,3 Kilder: Amadeus (Bureau van Dijk) og s beregninger. Anm.: Virksomhedens størrelse defineres som en funktion af dens aktiver, medarbejdere og omsætning. Kilder: Amadeus (Bureau van Dijk) og s beregninger. Anm.: Volatilitet i pengestrømmene måles som koefficienten af variation for variablen. i forhold til aktiverne også har en højere likviditetsgrad (se figur B). Forskellen er særlig markant for virksomhederne med de mest rigelige interne midler. Desuden er forskellen vokset med tiden, da det er virksomhederne med de største pengestrømme, der har øget deres kontantbeholdninger mest i de senere år. Ligeledes ses det, at virksomheder med en høj andel af materielle anlægsaktiver der som nævnt er mindre volatile på balancen har væsentligt lavere kontantbeholdninger end virksomheder, der i denne sammenhæng ligger midt i feltet eller i den lavere ende. Sidstnævnte to grupper har nogenlunde samme likviditetsgrad (se figur C). Som følge af substitutionseffekten er der en negativ sammenhæng mellem kontantbeholdninger og nettodriftskapital (se figur D). På samme måde viser figur E, at likviditetsgraden varierer meget for virksomheder af forskellig størrelse, idet de mindste virksomheder har betydeligt større kontantbeholdninger end de større virksomheder. Endelig og måske lidt overraskende ser sammenhængen mellem pengestrømmenes volatilitet og de likvide beholdninger ikke ud til at være positiv ifølge denne enkle bivariate deskriptive analyse, idet virksomhederne med de mest volatile pengestrømme synes at holde færre kontanter (se figur F). Hvis en ligning imidlertid estimeres for sammenhængen mellem kontantbeholdninger og alle ovenstående potentielle bestemmende faktorer samt alternativomkostningerne ved at holde kontanter, ses der en positiv sammenhæng mellem kontantbeholdninger og pengestrømmenes volatilitet (se tabellen ud for figur G). Desuden estimeres der som forventet en negativ koefficient for spændet mellem bankernes udlånsrenter og de ikke-finansielle selskabers egen forrentning af M3, idet en udvidelse af spændet med 1 basispoint får virksomhederne til at mindske deres kontantbeholdninger med,4 procentpoint (6 pct. af medianen for likviditetsgraden). Figur G viser, hvilken rolle hver af ovenstående variabler spiller i at forklare udviklingen i likviditetsbeholdningerne i de seneste år ifølge de estimerede koefficienter, når disse variabler inkluderes i ligningen for likividitetsgraden. 3 Som det fremgår, var udviklingen i kontantbeholdningen hovedsagelig drevet af ændringer i alternativomkostningerne (udtrykt ved spændet mellem bankernes udlånsrente og forrentning af M3) i slutningen af 199'erne og begyndelsen af dette årti, mens renterne i den senere tid (perioden 22-5) har spillet en mere begrænset rolle. I de seneste år har stigninger i pengestrømmen som andel af aktiverne således erstattet udsving i alternativomkostninger- 3 Figur G viser ikke bidraget fra et forsinket gennemslag i kontantbeholdningen, der i betragtning af, hvor vedvarende denne variabel er, synes at være den væsentligste forklarende faktor i denne bidragsanalyse. 51

53 Sammenhæng mellem likviditetsgrad og udvalgte variabler Figur G. Bidrag til udvikling i likviditetsbeholdning (I procentpoint) Variabel Koefficient i ligning for likviditetsgrad Pengestrømme i pct. af aktiver,17 Volatilitet i pengestrømme,3 Materielle anlægsaktiver i pct. af samlede aktiver -,4 Gæld i pct. af aktiver -,2 Nettodriftskapital i pct. af aktiver -,3 Spænd mellem bankers udlånsrente og forrentning af M3 -,39 Forhold mellem kontantbeholdning og størrelse: dummy (størrelse = mellemstor) -1,6 dummy (størrelse = stor) -2,1,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8 Gældskvote Materielle anlægsaktiver i pct. af samlede aktiver Nettodriftskapital i pct. af aktiver Volatilitet i pengestrømme Alternativomkostninger Pengestrømme i pct. af aktiver Forklaret variation i kontantbeholdning ,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8 Kilder: Amadeus (Bureau van Dijk) og s beregninger. Anm.: a) Tabellen viser de estimerede koefficienter, når likviditetsgraden sættes i forhold til de viste variabler. De er alle signifikante ved almindeligt brugte konfidensniveauer (95 pct.) b) Figur G viser bidrag til udviklingen i kontantbeholdninger fra de variabler, der vises i ovenstående figurer. Alle variablerne er signifikante ved et signifikansniveau på 5 pct. ne som den væsentligste faktor bag opbygningen af kontantbeholdninger. Desuden bliver de estimerede tidsdummier i perioden 23-5 mere og mere positive, hvilket kan indikere, at andre makroøkonomiske faktorer også har bidraget til opbygningen af kontanter i de seneste år. Eksempelvis kan virksomhederne have opbygget kontantbeholdninger med henblik på fusioner og virksomhedsovertagelser, som der har været et meget stort antal af i de seneste år. 4 Alt i alt indikerer observationerne i denne boks, at kontantbeholdningerne hænger sammen med balancevariabler såsom gældsætning, nettodriftskapital og materielle anlægsaktiver samt andre variabler som virksomhedens størrelse og pengestrømme. Sidstnævnte synes at have været den væsentligste forklaring på de seneste års stigninger i de ikke-finansielle selskabers likviditetsgrad. Virksomhedernes opbygning af kontantbeholdninger stemmer således i det store og hele overens med den stigende realøkonomiske aktivitet i de seneste år. Udsving i alternativomkostningerne ved at holde penge har også været en af drivkræfterne på det seneste, om end i mindre grad end i slut- 199'erne, hvor stigninger i disse omkostninger var med til at sænke likviditetsgraden. 4 Se også boksen "Recent trends in merger and acquisition activity in the euro area" i en for juli 26. FINANSIEL STILLING De ikke-finansielle selskabers betydelige efterspørgsel efter gældsstiftelse medførte en yderligere stigning i sektorens gæld i forhold til BNP samt gæld i forhold til bruttooverskud af produktionen i 4. kvartal 27, til henholdsvis 78 pct. og ca. 386 pct. (se figur 33). Sammen med rentestigningen medførte den højere gældskvote en øget rentebyrde på banklån for de ikke-finansielle selskaber i slutningen af 27 (se figur 34). 8 Endvidere steg de ikke-finansielle selskabers gæld som andel af finansielle aktiver lidt i 2. og 3. kvartal 27 efter at være faldet siden 1. kvartal 23. Denne ændring afspejler muligvis de vedvarende stigninger i den eksterne finansiering og den mere dæmpede udvikling i de ikke-finansielle selskabers finansielle aktiver i perioden. 8 Figur 34 viser den gennemsnitlige rente på MFI-lån til ikke-finansielle selskaber. Udviklingen i denne serie svarer stort set til den samlede rentebyrde for de ikke-finansielle selskaber som angivet i den integrerede økonomiske og finansielle statistik for euroområdet. 52

54 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 33. De ikke-finansielle selskabers gældskvoter (I pct.) Figur 34. De ikke-finansielle selskabers nettorentebyrde over for bankerne (I basispoint) Gæld i forhold til bruttooverskud af produktionen (venstre akse) Gæld i forhold til BNP (højre akse) Kilder:, Eurostat og s beregninger. Anm.: Observationer vedrørende gæld stammer fra de kvartalsvise sektorkonti for euroområdet og omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver. Tallene for seneste kvartal er skøn. Kilde:. Anm.: Nettorentebyrden over for bankerne defineres som forskellen mellem de vægtede gennemsnitlige udlåns- og indlånsrenter for de ikke-finansielle selskaber og er baseret på udeståender. Overordnet set tyder den fortsat høje vækst i de ikke-finansielle selskabers lånefinansiering på, at de stadig har forholdsvis nem adgang til ekstern finansiering. Samtidig indikerer nettostramningen af kreditstandarderne for virksomheder og den yderligere stigning i omkostningerne ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering i 4. kvartal 27 en vis forringelse af finansieringsforholdene for euroområdets ikke-finansielle selskaber. 2.7 HUSHOLDNINGSSEKTORENS FINANSIELLE STRØMME OG FINANSIELLE STILLING I 4. kvartal 27 blev finansieringsforholdene for udlån til husholdninger yderligere strammet, hvilket fx afspejledes i højere renter for lån til boligkøb. Indtil videre har den finansielle uro, der satte ind i sommeren 27, dog tilsyneladende kun haft en begrænset indvirkning på finansieringsomkostningerne. Udviklingen i husholdningernes låntagning aftog yderligere i januar 28 i fortsættelse af tendensen siden foråret 26. Væksten i husholdningernes gældsætning aftog således i 4. kvartal 27. Alligevel peger strømmene af lån fra MFIer til husholdningerne i de seneste måneder heller ikke på nogen mærkbar afdæmpende virkning af den finansielle uro. FINANSIERINGSFORHOLD MFI-rentestatistikkerne og undersøgelsen af bankernes udlån i januar 28 9 peger i retning af yderligere stramning af finansieringsforholdene i 4. kvartal 27. MFIernes renter på lån til boligkøb steg yderligere i 4. kvartal, især for de korteste og længste initiale rentebindingsperioder, hvorimod der kun sås en mindre opjustering af udlånsrenterne for bindingsperioder på 1-1 år. Renten på lån med en initial rentebindingsperiode på under 1 år steg med 15 9 Se boksen "The results of the January 28 bank lending survey for the euro area" i en for februar

55 basispoint i forhold til gennemsnitsrenten i 3. kvartal (se figur 35), mens det tilsvarende på lån med en initial rentebindingsperiode på over 1 år var 12 basispoint. I december var spændet mellem gennemsnitsrenterne for disse to lånetyper 22 basispoint, og deres inverse rentekurve var stort set uændret i forhold til 3. kvartal. MFIernes renter på forbrugerkredit udviklede sig noget anderledes. For det første faldt de i 4. kvartal sammenlignet med gennemsnittet for 3. kvartal. For det andet viste rentekurven for forbrugerkredit, der havde været flad i 3. kvartal 27, igen en opadrettet tendens i årets sidste kvartal. Det afspejlede en nedgang på 13 basispoint i renten på forbrugerkredit med en initial rentebindingsperiode på under 1 år sammenlignet med gennemsnittet for 3. kvartal samt et mindre fald på blot 2 basispoint i renten på lån med en initial rentebindingsperiode på over 5 år. Spændet mellem MFIernes renter for lån til boligkøb og den 2-årige statsobligationsrente fortsatte med at vokse i 4. kvartal 27 i forhold til 3. kvartal. Årsagen var dels stigende renter på lån til boligkøb, dels et fald i den 2-årige statsobligationsrente. Spændet mellem renten på forbrugerkredit og 12-måneders pengemarkedsrenten indsnævredes en smule, hvilket navnlig afspejlede et fald i udlånsrenten. Figur 35. MFI-renter på udlån til husholdninger til boligkøb (I pct. p.a.; ekskl. gebyrer; renter for nyudlån; vægtkorrigeret 1) ) 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, Med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år Med en initial rentebindingsperiode på over 1 og op til 5 år Med en initial rentebindingsperiode på over 5 og op til 1 år Med en initial rentebindingsperiode på over 1 år Kilde:. 1) For perioden fra og med december 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra et 12-måneders glidende gennemsnit af mængderne af nye forretninger. For den foregående periode januar-november 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra gennemsnittet af mængderne af nye forretninger i 23. Se desuden boksen "Analysing MFI interest rates at the euro area level" i en for august 24. 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, I undersøgelsen af bankernes udlån i januar 28 meldte bankerne overordnet set om en stramning af kreditstandarderne for godkendelse af lån til husholdninger til boligkøb, som det også havde været tilfældet i oktober 27. Bankerne angav, at stramningen blev indført ad flere kanaler, men især via øgede marginer på gennemsnitlige lån. Det stemmer overens med stigningen i MFIernes udlånsrenter i 4. kvartal og den registrerede udvidelse af spændene. Hvad angår forbrugerkredit, steg andelen af banker, der meldte om stramning af kreditstandarderne, noget i 4. kvartal 27 sammenlignet med 3. kvartal. FINANSIELLE STRØMME Den årlige vækst i det samlede udlån til husholdningerne aftog til 7,4 pct. i 3. kvartal 27 i forhold til 7,5 pct. i 2. kvartal (se figur 36). Denne yderligere afdæmpning kunne primært tilskrives et fald i den årlige vækst i MFIernes udlån til husholdningerne. Den årlige vækst i ikke-mfiernes udlån til husholdningerne var fortsat højere end den årlige vækst i MFIernes udlån til husholdningerne. Observationer vedrørende MFI-udlån tyder på, at den årlige vækst i det samlede udlån til husholdningerne fortsatte med at aftage i 4. kvartal. Den årlige vækst i MFIernes udlån til husholdninger var 6,1 pct. i januar 28 i forhold til 6,6 pct. i 4. kvartal og 7, pct. i 3. kvartal 27. Det afspejlede faldende bidrag fra udlån til boligkøb, mens 54

56 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 36. Samlet udlån til husholdninger Figur 37. Husholdningernes finansielle aktiver (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint; ultimo kvartalet) Andre MFI-udlån MFI-udlån til boligkøb MFI-udlån til forbrugerkredit Samlet MFI-udlån Samlet udlån Kilde:. Anm.: Samlet udlån omfatter udlån til husholdninger fra alle institutionelle sektorer, inkl. fra resten af verden. For 4. kvartal 27 er det samlede udlån til husholdninger skønnet på grundlag af transaktioner fra penge- og bankstatistikken. Se de relevante tekniske noter vedrørende forskelle i beregning af vækstrater for MFI-udlån og samlet udlån (Ændring i pct. år/år; bidrag i procentpoint) Sedler og mønter samt indskud Gældsinstrumenter, ekskl. finansielle derivater Aktier og andre ejerandelsbeviser Forsikringstekniske reserver 1) Andet Finansielle aktiver i alt Kilder: og Eurostat. 1) Inkl. lån, andre tilgodehavender og finansielle derivater bidraget fra forbrugerkredit mere eller mindre stabiliseredes. Alt i alt tyder tallene for MFIernes udlån til husholdninger i de seneste måneder ikke på, at den seneste udvikling på de finansielle markeder har haft nogen nævneværdig afdæmpende virkning, som ellers kunne have forstærket den nedadrettede tendens i væksten i udlån til husholdninger, der er observeret siden begyndelsen af 26. De seneste kvartalers gradvise fald i væksten i udlån til boligkøb (6,9 pct. i januar 28 i forhold til 7,7 pct. og 8,1 pct. i henholdsvis 4. og 3. kvartal 27) kan tilskrives det vigende boligmarked i en række eurolande samt højere realkreditrenter i euroområdet. I undersøgelsen af bankernes udlån i januar 28 pegede bankerne fortsat på udsigterne for boligmarkedet og mindre optimistiske forventninger til den økonomiske vækst generelt som de væsentligste faktorer, der bidrog til at dæmpe husholdningernes efterspørgsel efter boliglån. Den årlige vækst i forbrugerkredit var 5,8 pct. i januar, i forhold til 5,3 pct. i 4. kvartal og 5,7 pct. i 3. kvartal 27. Når der ses bort fra udviklingen på månedsbasis, der til tider kan være volatil, aftog væksten i forbrugerkredit i 2. halvår 27. Det synes overordnet set at være i overensstemmelse med den svagere vækst i detailsalget af andre varer end fødevarer i de seneste kvartaler samt aftagende forbrugertillid i 4. kvartal. Undersøgelsen af bankernes udlån i januar 28 viste en mindre nedgang i andelen af banker, der angav en stigning i efterspørgslen efter forbrugerkredit og andet udlån. På aktivsiden af balancen for euroområdets husholdningssektor aftog den årlige vækst i de samlede finansielle aktiver til 3,4 pct. i 3. kvartal 27 fra 3,9 pct. i 2. kvartal (se figur 37). Bidraget fra sedler 55

57 Figur 38. Husholdningernes gæld og rentebetalinger (I pct.) Rentebyrden i pct. af disponibel bruttoindkomst (højre akse) 1) Husholdningernes gæld som andel af disponibel bruttoindkomst (venstre akse) 2) Husholdningernes gæld som andel af BNP (venstre akse) 2) 4, 3,5 og mønter og indskud samt aktiver og andre ejerandelsbeviser var stort set uændret, mens bidraget fra gældsinstrumenter fortsatte med at falde. Forsikringstekniske reserver og andre finansielle aktiver bidrog også mindre end i det foregående kvartal. Investeringer i sedler og mønter og indskud samt investeringer i forsikrings- og pensionsprodukter to aktivklasser, som ligger i hver sin ende af løbetidsspektret, men betragtes som forholdsvis sikre investeringer var fortsat de vigtigste drivkræfter for den samlede vækst i husholdningernes finansielle aktiver , Kilder: og Eurostat. Anm.: Husholdningernes gæld omfatter det samlede udlån til husholdninger fra alle institutionelle sektorer inkl. resten af verden. Rentebetalinger omfatter ikke husholdningernes fuldstændige finansieringsomkostninger, da gebyrer for finansielle tjenesteydelser ikke er medregnet. 1) Observationer for 4. kvartal 27 er ikke tilgængelige. 2) Observationer for det senest viste kvartal er delvise skøn. 3, 2,5 2, FINANSIEL STILLING Husholdningernes gældsætning som andel af bruttoindkomsten er fortsat med at flade lidt ud som følge af nedgangen i husholdningernes nettolåntagning (se figur 38). Gælden i forhold til indkomsten steg lidt til omkring 93 pct. i 4. kvartal 27, mens gælden i forhold til BNP steg marginalt til ca. 6,5 pct. Euroområdets husholdningers gæld er stadig forholdsvis beskeden efter international målestok, navnlig sammenlignet med USA og Storbritannien. Rentebyrden (i pct. af den disponible indkomst) steg yderligere til 3,2 pct. i 3. kvartal 27 (som de seneste observationer fra de kvartalsvise integrerede konti for euroområdet vedrører), men er stadig under toppunktet i

58 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger 3 PRISER OG OMKOSTNINGER I februar 28 skønnes HICP-inflationen i euroområdet at have ligget uændret på 3,2 pct. i forhold til januar. Denne udvikling bekræfter det fortsat stærke opadrettede pres på inflationen på kort sigt, der hovedsagelig skyldes kraftige stigninger i råvarepriserne, navnlig olie- og fødevarepriserne, i de seneste måneder. Overordnet set ventes den årlige HICP-inflation at ligge betydeligt over 2 pct. i de kommende måneder og kun aftage gradvis senere på året. Ifølge de seneste makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af s stab forventes en årlig HICP- inflation på mellem 2,6 pct. og 3,2 pct. i 28 og mellem 1,5 pct. og 2,7 pct. i 29. Fremskrivningerne er baseret på antagelser om, at den seneste tids stærke vækst i råvarepriserne vil aftage i løbet af fremskrivningsperioden, på linje med futurespriserne, og at der vil være et begrænset pres fra lønomkostningerne og avancerne. Risiciene for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt er opadrettede. 3.1 FORBRUGERPRISERNE Overordnet set er HICP-inflationen steget kraftigt siden efteråret 27. Ifølge Eurostats foreløbige skøn har den stabiliseret sig i februar efter at have nået et rekordhøjt niveau på 3,2 pct. i januar og efter fem måneder i træk med kraftige stigninger (se figur 39). 1 Den stærke stigning i den årlige vækst i det samlede HICP for euroområdet fra 1,7 pct. i september 27 til det nuværende høje niveau var drevet af betydelige bidrag fra både energi og (primært forarbejdede) fødevarer på grund af den seneste tids store stigning i oliepriserne og råvarepriserne på fødevarer på de globale markeder. Den årlige ændring i HICP for energi tiltog til 1,6 pct. i januar, hvilket var en stigning i forhold til gennemsnittet på 8,1 pct. i 4. kvartal 27 og et godt stykke over gennemsnittet på 2,6 pct. i 27 som helhed. Oliepriserne nåede op på et meget højt niveau i begyndelsen af året. Effekten af olieprisstigningen i euro er dog blevet noget afbødet af euroens appreciering. En vis vækst i olieraffinaderiernes avancer, der stadig ligger på et ret beskedent niveau, kan også have medvirket til de seneste 1 Det må dog understreges, at fortolkningen af prisudviklingen i januar er en særlig udfordring på grund af den kraftige påvirkning af sæsonfaktorer (udsalg og udviklingen i uforarbejdede fødevarer) og engangsfaktorer med en vedvarende effekt som fx ændringer i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser samt en lang række virksomheders prisjusteringer ved årets begyndelse. Yderligere informationer findes i boks 4 "En detaljeret gennemgang af ændringerne i HICP hvert år i januar og en sammenligning med udviklingen i andre måneder" i en for marts 27. Tabel 6. Prisudviklingen (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) Sep. HICP og dets komponenter Samlet indeks 1) 2,2 2,1 2,1 2,6 3,1 3,1 3,2 3,2 Energi 7,7 2,6 3, 5,5 9,7 9,2 1,6. Uforarbejdede fødevarer 2,8 3, 2,1 3,1 3, 3,1 3,3. Forarbejdede fødevarer 2,1 2,8 3,1 3,8 4,6 5,1 5,8. Industrivarer ekskl. energi,6 1, 1, 1,1 1,1 1,,7. Tjenesteydelser 2, 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5. Andre prisindikatorer Producentpriser i industrien 5,1 2,8 2,7 3,3 4,2 4,3 4,9. Oliepriser (EUR pr. tønde) 52,9 52,8 55,2 57,7 62,8 62,8 62,4 64, Råvarepriser ekskl. energi 24,8 9,2 6,9 3,5 -,1 1,4 1,4 15, 27 Okt. 27 Nov. Kilder: Eurostat, HWWI og s beregninger på grundlag af Thomson Financial Datastream. Anm.: Observationerne for producentpriser i industrien vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta. 1) HICP-inflationen i august 27 vedrører Eurostats foreløbige skøn. 27 Dec. 28 Jan. 28 Feb. 57

59 stigninger i energipriserne for den endelige forbruger i euroområdet. Figur 39. De vigtigste komponenter i HICPinflationen Højere fødevarepriser for forbrugerne i euroområdet har i de seneste måneder fortsat været en væsentlig drivkraft for udviklingen i den samlede HICP-inflation. Med en samlet vægt på 19,6 pct. i HICP-kurven bidrog prisudviklingen for forarbejdede og uforarbejdede fødevarer i gennemsnit med ca.,75 procentpoint til den årlige samlede HICP-inflation mellem september 27 og januar 28. Dette var affødt af den kraftige prisstigning på nogle landbrugsråvarer på de internationale markeder siden medio 27, der skyldtes en kombination af både midlertidige og strukturelle udbuds- og efterspørgselsfaktorer. 2 I modsætning til tidligere perioder med prisstød for fødevarer påvirkede den seneste udvikling i de globale råvarepriser på fødevarer dog hovedsagelig priserne på forarbejdede fødevarer. Den årlige vækst i priserne på forarbejdede fødevarer steg til 5,8 pct. i januar, hvilket er den højeste stigning, der er registreret i det officielle indeks siden 1999, og som skal ses i lyset af den allerede høje gennemsnitlige årlige vækst på 4,5 pct. i 4. kvartal 27. Denne udvikling kunne tilskrives de kraftige prisstigninger, måned-til-måned, på mejeriprodukter, korn og sukker. Den årlige prisstigning på uforarbejdede fødevarer har derimod været mere beskeden i de seneste måneder. Den årlige vækst tiltog en smule til 3,3 pct. i januar, hovedsagelig på grund af den vedvarende stigning i kødpriserne, der formentlig kunne tilskrives de højere priser på foderstoffer og blev forstærket i januar af visse sæsoneffekter på andre delkomponenter. Stigningen i fødevarepriserne (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) for forbrugerne har varieret betydeligt mellem eurolandene i de seneste måneder på grund af forskelle i efterspørgselsforhold, markedsstruktur og konkurrencen inden for detail- og distributionssektoren. 3 Den årlige ændring i HICP ekskl. fødevarer og energi har stort set været stabil i de seneste måneder, selv om den har ligget på et relativt højt niveau. Denne stabilitet afspejler den afdæmpede prisudvikling på kort sigt i de to største HICP-komponenter, nemlig tjenesteydelser og industrivarer ekskl. energi. Den årlige vækst i disse to komponenter er dog fortsat højere end i tidligere år Kilde: Eurostat. Samlet HICP (venstre akse) Uforarbejdede fødevarer (højre akse) Energi (højre akse) 27 Samlet HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer Forarbejdede fødevarer Industrivarer ekskl. energi Tjenesteydelser Yderligere informationer findes i boks 4 "Fødevarepriserne i euroområdet: den seneste udvikling og udsigterne" i en for december Se den boks, der er nævnt fodnote 2. 58

60 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Den årlige ændring i priserne på industrivarer ekskl. energi var,7 pct. i januar mod ca. 1, pct. for hele 27. Dette fald skyldtes dog højst sandsynlig januarudsalget og også visse basiseffekter fra momsforhøjelsen i Tyskland samme måned sidste år. Den fortsat beherskede udvikling på kort sigt trods presset på inputomkostningerne, som skyldtes de indenlandske producentpriser på forbrugsgoder og den historisk høje kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren kunne tilskrives den afdæmpende virkning af valutakursudviklingen på importprispresset i en periode med stærk international konkurrence. Den årlige ændring i priserne på tjenesteydelser lå i januar for femte måned i træk på samme relativt høje niveau på 2,5 pct. Det dækker imidlertid over modsatrettede tendenser i de forskellige kategorier. Inflationsudviklingen synes navnlig at være stærkere inden for restaurations- og cafésektoren (3,7 pct. i januar) samt i uddannelsessektoren (9,4 pct. i januar), der har været særlig påvirket af den markante stigning i undervisningsgebyrerne til de tyske universiteter i april 27. Inflationen i den samlede kommunikationssektor var derimod stadig negativ (-2,9 pct. i januar). I boks 7 gennemgås de seneste tendenser i målene for den underliggende inflation. Det fremgår af boksen, at de fleste mål for den underliggende inflation har udvist en stigende tendens i de seneste måneder. Boks 7 DEN SENESTE UDVIKLING I UDVALGTE MÅL FOR DEN UNDERLIGGENDE INFLATION FOR EUROOMRÅDET s målsætning tager udgangspunkt i det samlede HICP. Det kan dog være nyttigt at se på andre mål for prisstigninger for at identificere og belyse prisudviklingen på langt sigt samt karakteren af og kilderne til de faktorer, der ligger bag den overordnede prisudvikling. Den økonomiske faglitteratur opererer derfor med en række mål for den underliggende inflation eller kerneinflationen. 1 Udelukkelsesbaserede mål for den underliggende inflation, der er en hyppigt omtalt form for disse indikatorer, kan inddeles i to hovedtyper: permanente udelukkelsesbaserede mål (der altid udelukker de samme poster som fx HICP ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi) og statistiske udelukkelsesbaserede mål (der udelukker ekstreme værdier på et givet tidspunkt som fx trimmede gennemsnitsmål). 2 I denne boks gennemgås og vurderes den seneste udvikling i flere af disse specifikke mål for den underliggende inflation. I januar 28 lå de udelukkelsesbaserede mål for den underliggende inflation under stigningen i den samlede HICP-inflation (se figur A og tabellen). Samtidig ligger de fleste mål, efter at være steget i løbet af 27, i øjeblikket på et højt niveau over 2, pct. Den eneste undtagelse er målet for HICP-inflationen ekskl. fødevarer og energi, der lå på 1,7 pct. i januar 28 og har holdt sig stabilt under 2, pct. i 27, selv om det også steg i forhold til gennemsnittet i 26. Den mere beherskede stigning i denne indikator i forhold til udviklingen i andre permanente udelukkelsesbaserede mål for den underliggende inflation, fx HICP ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi, understreger det stærke bidrag fra priserne på forarbejdede fødevarer, navnlig i perioden siden september 27. Den generelle stigning i indikatorerne for den underliggende inflation fremgår også tydeligt i alle de statistiske udelukkelsesbaserede mål. Eftersom disse indikatorer således udelukker både positive og 1 Begrebet "underliggende inflation" har vist sig at være vanskeligt at definere i praksis, selv om det er en intuitivt tiltalende måde at identificere og belyse prisudviklingen på langt sigt samt karakteren af og kilderne til de faktorer, der ligger bag den samlede prisudvikling. En nærmere analyse kan findes i artiklen "Measures of inflation expectations in the euro area" i en for juli Permanente udelukkelsesbaserede mål omfatter udelukkelse af udvalgte HICP-komponenter, mens de statistiske udelukkelsesbaserede mål udelukker de mindste og de største prisændringer på et givet tidspunkt. 59

61 Figur A. Udviklingen i udvalgte mål for HICPinflationen i euroområdet Figur B. Frekvensfordelingen af HICP-poster (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) (Ændring i pct. år/år) Udelukkelsesbaserede underliggende mål 1) HICP-inflation ,5 3, , 3, 3 3 2,5 2, , 2, 2 2 1,5 1, , 1, 1 1,5,5 5 5, , <-5-4 til -3-3 til -2-2 til -1 til til 1 til 2 til 3 til 4 til >5 Kilder: Eurostat og s beregninger. 1) Se note til tabellen. Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: Figuren viser den uvægtede frekvensfordeling af de årlige prisændringer i de 93 HICP-poster for både 26 og 27. negative ekstreme værdier, ligger de i øjeblikket noget over det, der gælder for de permanente udelukkelsesbaserede mål, der for tiden er tilbøjelige til kun at udelukke poster, hvis bidrag til den samlede HICP-inflation er over gennemsnittet. Bredden af den seneste stigning i indikatorerne for den underliggende inflation kan også udledes af en gennemgang af frekvensfordelingen af prisstigningerne i de seneste to år, som viser et generelt skift mod højre i fordelingen af prisstigninger i HICP-poster i 27 i forhold til 26 (se figur B). Mens en del af denne stigning kan tilskrives momsforhøjelsen i Tyskland i januar 27, der påvir- HICP-inflation og udvalgte mål for den underliggende inflation i euroområdet (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Sep. HICP inflation 1) 2,2 2,1 2,1 2,6 3,1 3,1 3,2 3,2 Udvalgte mål for den underliggende inflation Permanente udelukkelsesbaserede mål HICP ekskl. energi 1,6 2,1 2, 2,2 2,3 2,4 2,4 HICP ekskl. uforarbejdede fødevarer og energi 1,5 2, 2, 2,1 2,3 2,3 2,3 HICP ekskl. fødevarer og energi 1,4 1,9 1,8 1,9 1,9 1,9 1,7 Statistiske udelukkelsesbaserede mål Trimmet middelværdi (1 pct.) 2, 2,2 2,2 2,6 2,7 2,8 3, Trimmet middelværdi (32 pct.) 1,9 2,2 2,3 2,4 2,5 2,5 2,5 Vægtet median 2, 2,2 2,2 2,4 2,5 2,5 2,4 Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: Statistiske udelukkelsesbaserede mål udelukker en fastsat del af de procentvise ændringer i de priser, der udgør de mindste eller største ændringer for måneden (talmæssigt). Den trimmede middelværdi på 1 pct. udelukker fx de mindste og største prisændringer på 5 pct. fra den vægtede fordeling af HICP-posterne. 1) HICP-inflationen i februar 28 vedrører Eurostats foreløbige skøn. 27 Okt. 27 Nov. 27 Dec. 28 Jan. 28 Feb. 6

62 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger I januar tiltog den årlige ændring i priserne på halvfabrikata en smule for første gang siden oktober 26. Det kunne tilskrives en stigning i priserne på industrielle råvarer samt kraftige olieprisstigninger, der kun blev delvis afbødet af euroens appreciering. Den årlige ændring i producentpriserne på forbrugsgoder fortsatte med at stige, primært drevet af fødevarepriserne, der tiltog med 9,3 pct. på årsbasis. Ikke desto mindre synes tallene fra januar at bekræfte en stabilisering af udviklingen i fødevarepriserne på kort sigt (målt som måned-til-måned ændringen) i de seneste tre måneder. Det tyder på, at presset på producentpriserne for fødevarer, der havde været under opbygning siden august 27, måske har nået toppunktet. Selv om der ikke kommer yderligere råvareprisstød på fødevarer, vil de tidlikede en lang række poster i HICP, kan den også skyldes en bredt funderet stigning i de største HICP-komponenter, nemlig tjenesteydelser og industrivarer ekskl. energi. Dette generelle mønster kan hænge sammen med den indirekte effekt af tidligere stigninger i råvarepriserne og samtidig signalere, at der også lå andre faktorer bag det relativt kraftige økonomiske opsving i 27. Ved fortolkningen af disse indikatorer bør det understreges, at målene for den underliggende inflation hvad enten de tages enkeltvis eller gruppevis hverken giver et strukturelt overblik over inflationspresset eller tager højde for fremadskuende information ud over det, der kan udledes af de 93 HICP-poster, og det er således nødvendigt at krydstjekke med andre foreliggende data. Der er ikke desto mindre behov for omhyggeligt at kontrollere den parallelle stigning i mange af disse indikatorer. 3.2 PRODUCENTPRISERNE I INDUSTRIEN Udviklingen i energipriserne og råvarepriserne på fødevarer har også ført til inflationspres i de første led af produktionskæden, hvilket ses af de seneste måneders stigning i producentpriserne i industrien. Den årlige ændring i de samlede producentpriser i industrien (ekskl. byggeri) steg yderligere i januar til 4,9 pct. mod 4,3 pct. i december 27 (se figur 4). Det var den femte stigning i træk, primært på grund af udviklingen i energi- og fødevarepriserne, men kunne denne gang også tilskrives stigninger i næsten alle komponenter. Den årlige producentprisinflation ekskl. energi og byggeri tiltog en anelse til 3,3 pct. mod 3,2 pct. i januar. Det skyldtes udviklingen i både priserne på halvfabrikata og forbrugsgoder, mens den årlige ændring i priserne på kapitalgoder fortsatte deres nedadgående tendens, idet de faldt til 1,3 pct. i januar mod gennemsnitlig 1,8 pct. i 27. Figur 4. De enkelte komponenter i producentpriser i industrien (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) 7 Industri ekskl. byggeri (venstre akse) Halvfabrikata (venstre akse) Kapitalgoder (venstre akse) Forbrugsgoder (venstre akse) Energi (højre akse) Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: Observationerne vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta

63 gere stigninger i producentpriserne på fødevarer dog sandsynligvis slå igennem på detailpriserne og dermed resultere i et vist yderligere opadrettet pres på stigningen i HICP for fødevarer i den nærmeste fremtid. Den årlige ændring i producentpriserne på forbrugsgoder ekskl. tobak og fødevarer holdt sig uændret på 1,3 pct. i januar. Den har ligget ret stabilt på det niveau siden primo 27, hvilket kunne tyde på et mindre inflationspres på forbrugerpriserne på industrivarer ekskl. energi. Informationer fra NTC Economics Purchasing Managers' Index (PMI) for februar 28 om virksomheders prisfastsættelsesadfærd bekræfter, at der er et stort pres på inputomkostningerne i både fremstillings- og servicesektoren, hvilket også fremgår af de historisk høje inputomkostningsindikatorer for begge sektorer (se figur 4). Ifølge respondenterne i begge sektorer kunne de høje inputomkostninger tilskrives de højere olie-, energi- og fødevarepriser. I fremstillingssektoren steg indikatoren for inputomkostninger yderligere i februar til det højeste niveau i syv måneder. Indikatoren for outputpriser tiltog også yderligere til det højeste niveau siden marts 27, hvilket Figur 41. Indikatorer for producenternes inputog outputpriser (Diffusionsindeks; månedlige observationer) kunne tyde på, at de højere omkostninger til en vis grad er slået igennem. I servicesektoren faldt inputprisindikatoren for tjenesteydelser en smule, men forblev på et højt niveau. Indikatoren for outputpriser for tjenesteydelser ligger derimod i øjeblikket under gennemsnittet for de seneste to år efter et fald i februar. Dette kunne bekræfte opfattelsen af, at servicevirksomhederne til en vis grad ikke er i stand til at lade de højere omkostninger slå igennem på deres outputpriser Fremstillingssektoren; inputpriser Fremstillingssektoren; outputpriser Servicesektoren; inputpriser Servicesektoren; outputpriser Kilde: NTC Economics. Anm.: En værdi over 5 indikerer en stigning i priserne, mens en værdi under 5 indikerer et fald i priserne. Observationerne vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta INDIKATORER FOR ARBEJDSKRAFTSOMKOSTNINGERNE Indikatorerne for arbejdskraftsomkostningerne viser, at den moderate lønudvikling fortsatte i 4. kvartal 27 (se tabel 7 og figur 42). Tabel 7. Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt kvt kvt kvt kvt. Aftalt løn 2,3 2,1 2,5 2, 2,3 2,1 2,1 Samlede timelønomkostninger 2,6. 2,3 2,3 2,4 2,5. Lønsum pr. ansat 2,2. 1,8 2,2 1,9 2,. Memoposter: 1,4. 1,6 1,3,6,6. Arbejdskraftsproduktivitet,9.,2,9 1,3 1,3. Enhedslønomkostninger 2,3 2,1 2,5 2, 2,3 2,1 2,1 Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. Anm.: Observationerne for aftalt løn og timelønomkostninger omfatter ikke Cypern og Malta. 62

64 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Den årlige vækst i aftalt løn var 2,1 pct. i 4. kvartal 27, hvilket var det samme som i 3. kvartal, selv om lønudviklingen varierede meget i de forskellige eurolande. Væksten i aftalt løn var i gennemsnit 2,1 pct. i 27 og lå således under væksten på 2,3 pct. året før. Informationerne fra andre indikatorer for arbejdskraftsomkostninger, der kun foreligger op til 3. kvartal 27, bekræfter, at udviklingen i 27 fortsat lå en smule under den gennemsnitlige vækst i 26. Den aftagende årlige vækst i lønsum pr. ansat og de samlede timelønomkostninger skyldtes delvis den afdæmpende virkning af nedsættelserne af sociale bidrag, der blev gennemført i visse eurolande i 27. Trods de beherskede stigninger i arbejdskraftsomkostningerne, pegede den svage produktivitetsvækst i retning af højere vækst i enhedslønomkostningerne indtil 3. kvartal 27 i forhold til gennemsnittet i 26. Sektortal for 27 indikerer, at i lighed med året før var væksten i lønsum pr. ansat højere i industrisektoren end i servicesektoren, hvilket stemte overens med produktivitetsudviklingen inden for Figur 42. Udvalgte indikatorer for arbejdskraftsomkostninger (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) de enkelte sektorer (se figur 43). I årets løb aftog stigningen i den årlige vækst i lønsum pr. ansat i byggeriet, selv om den var højere end i industrisektoren, med begyndende tegn på en afmatning i beskæftigelsen inden for denne sektor. Væksten i timelønomkostningerne i byggeriet stabiliserede sig på et højt niveau i 3. kvartal 27 efter en kraftig stigning i 2. kvartal. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, Lønsum pr. ansat Aftalt løn Timelønomkostninger Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. Anm.: Observationerne for lønsum pr. ansat vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, Figur 43. Udviklingen i arbejdskraftsomkostninger efter sektor (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) Industri ekskl. byggeri CPE Byggeriet CPE Markedsrelaterede tjenesteydelser CPE Servicesektoren CPE Industri ekskl. byggeri LCI pr. time Byggeri LCI pr. time Markedsrelaterede tjenesteydelser LCI pr. time 5, 5, 4,5 4,5 4, 4, 4, 3,5 4, 3,5 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2,5 2, 2,5 2, 1, , 1, ,5 Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: CPE er lønsum pr. ansat, LCI er indeks for lønomkostninger. 63

65 I et fremadrettet perspektiv peger informationer fra de seneste lønforhandlinger på, at der sandsynligvis vil være en stigende vækst i arbejdskraftsomkostningerne i 28 i adskillige eurolande på baggrund af stramme arbejdsmarkeder. Der er ligeledes bekymringer over et stigende lønpres på grund af den øgede inflationsopfattelse for forbrugerpriserne og en voksende bekymring i samfundet med hensyn til købekraften. Der er i den forbindelse risiko for, at de eksisterende lønindekseringsordninger kan medføre, at de højere fødevare- og energipriser smitter af på lønningerne. I den nuværende situation er der desuden behov for nøje at overvåge lønudviklingen i den offentlige sektor, især fordi den kan påvirke lønkravene i den private sektor. I forbindelse med en vurdering af lønpresset i 28 skal der også tages hensyn til, at det nedadrettede pres på udviklingen i arbejdskraftsomkostningerne fra de foranstaltninger, der nedsætter de sociale bidrag, ventes at aftage i år, efterhånden som disse foranstaltninger udfases. 3.4 INFLATIONSUDSIGTERNE Overordnet set ventes den årlige HICP-inflation fortsat at ligge betydeligt over 2 pct. i de kommende måneder og kun aftage gradvis senere i 28. Ifølge de seneste makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af s stab forventes en årlig HICP-inflation på mellem 2,6 pct. og 3,2 pct. i 28 og mellem 1,5 pct. og 2,7 pct. i 29. Risiciene for inflationsudsigterne på mellemlangt sigt er opadrettede. Disse risici omfatter yderligere stigninger i olie- og landbrugspriserne og vil således fortsætte de seneste måneders kraftige opadgående tendens. De omfatter desuden muligheden for, at lønvæksten kan blive stærkere end den, der forventes på nuværende tidspunkt, når der tages højde for den store kapacitetsudnyttelse og de stramme arbejdsmarkedsforhold. Endvidere kunne virksomhedernes "pricing power", især i markedssegmenter med lav konkurrence, blive kraftigere end ventet. Stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser ud over de hidtil forventede kan også give anledning til opadrettede risici for inflationsudsigterne. 64

66 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 4 PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked De seneste informationer om den økonomiske aktivitet bekræfter, at den økonomiske vækst aftog omkring ultimo 27 og primo 28. Ifølge Eurostats første skøn var væksten kvartal-til-kvartal i realt BNP i euroområdet,4 pct. i 4. kvartal 27 i forhold til,8 pct. i 3. kvartal. Konjunkturbarometrene, som har vist en nedadgående tendens siden sommeren 27, er generelt stadig i overensstemmelse med fortsat vækst. Nøgletallene for økonomien i euroområdet er fortsat sunde. Euroområdets økonomi er ikke præget af større ubalancer. Indtjeningen er blevet fastholdt, beskæftigelsesvæksten har været robust, og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i 25 år. Ifølge de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af s stab i marts 28 forventes en gennemsnitlig årlig vækst i realt BNP på mellem 1,3 pct. og 2,1 pct. i 28 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 29. Intervallet for væksten i realt BNP i 28 og 29 er blevet nedjusteret i forhold til fremskrivningerne udarbejdet af eurosystemets stab i december, idet de angiver en svagere global efterspørgsel, et stærkere pres fra råvarepriserne og mindre gunstige finansieringsvilkår, end det var forventet i december. En række prognoser fra internationale organisationer bekræfter stort set disse forventninger. Usikkerheden omkring udsigterne for den økonomiske vækst er dog stadig usædvanlig stor, og der er stadig nedadrettede risici for udsigterne for den økonomiske aktivitet. 4.1 UDVIKLINGEN I PRODUKTION OG EFTERSPØRGSEL REALT BNP OG UDGIFTSKOMPONENTERNE Væksten i den økonomiske aktivitet lå i gennemsnit over den potentielle vækst i både 26 og 27, idet den dog aftog noget mod slutningen af 27. Selv om usikkerheden fortsat er stor, er det grundlæggende scenario vedvarende vækst, om end lavere i 1. halvår 28 end i 27. Figur 44. Vækst i realt BNP og vækstbidrag (Vækst kvartal-til-kvartal; kvartalsvise bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) 1,6 Indenlandsk efterspørgsel (ekskl. lagerbeholdning) Lagerændringer Nettoeksport Samlet BNP vækst (%) 1,6 Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: Observationerne vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta. Eurostats første skøn for nationalregnskabstallene bekræftede, at væksten kvartal-til-kvartal i realt BNP var på,4 pct. i 4. kvartal 27 i forhold til,8 pct. i 3. kvartal (se figur 44). Denne afdæmpning af den økonomiske aktivitet kan hovedsagelig tilskrives en svagere indenlandsk efterspørgsel, som bidrog med kun,1 procentpoint til væksten i realt BNP. Det private forbrug faldt med,1 pct. kvartal-til-kvartal, mens investeringerne aftog en smule til,8 pct. kvartal-tilkvartal (investeringernes relative robusthed fremgår også af resultaterne af Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse, som præsenteres i boks 8). Nedgangen i den indenlandske efterspørgsel blev delvis opvejet af et stort nettohandelsbidrag på,4 procentpoint, som hovedsagelig kunne tilskrives et fald i importen. Lagerbeholdninger ydede et mindre, negativt bidrag til væksten i realt BNP på,1 procentpoint. 1,2,8,4, -,4 -,8 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt kvt. 1,2,8,4, -,4 -,8 65

67 Boks 8 EUROPA-KOMMISSIONENS INVESTERINGSUNDERSØGELSE FOR FREMSTILLINGSSEKTOREN Europa-Kommissionen gennemfører en halvårlig undersøgelse blandt euroområdets virksomheder i fremstillingssektoren, hvor der indsamles informationer om realiserede og planlagte investeringer. 1 Virksomhederne anmodes om at oplyse deres investeringsplaner for det foregående og det indeværende år (forårsundersøgelsen) eller det indeværende og det kommende år (efterårsundersøgelsen). Resultaterne for euroområdet af efterårsundersøgelsen, der blev gennemført i oktober og november 27, blev offentliggjort den 31. januar 28. I denne boks gøres rede for den seneste investeringsudvikling på grundlag af disse nye undersøgelsesresultater, og der gives en aktuel vurdering af investeringsforventningerne for 28. Positiv investeringsudvikling i 27. Ifølge Eurostat lå den reale investeringsvækst på 4,8 pct. i 27, som var det andet år i træk med en investeringsvækst på over 4, pct. Ifølge undersøgelsen var investeringsvæksten i 27 bredt funderet. Sektoren for kapitalgoder havde den kraftigste investeringsvækst (8,4 pct.) efterfulgt af forbrugsgoder og halvfabrikata (henholdsvis 4,6 pct. og 4 pct.) (se figur A). Disse resultater stemmer overens med Europa-Kommissionens industriundersøgelse, hvor sektoren for kapitalgoder havde den største stigning i kapacitetsudnyttelsen i 27 blandt de tre sektorer (se figur B). Figur A. Investeringsforventninger opdelt efter sektor (Ændring i pct. år/år) Forbrugsgoder Halvfabrikata Kapitalgoder I alt Kilde: Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse. Figur B. Kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren (Kvartalsvise observationer; sæsonkorrigeret; i pct. af den samlede kapacitet) Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse indeholder også oplysninger om de faktorer, der påvirker investeringerne, dvs. efterspørgsel, finansielle faktorer, tekniske faktorer (fx teknologiske faktorer og tilgængelighed af arbejdskraft) og andre faktorer (fx beskatning og muligheden for at flytte produktionen til udlandet). Ligesom i 26 blev efterspørgslen også i 27 angivet som den primære drivkraft bag investeringerne i euroområdet, tæt fulgt af tekniske faktorer (se figur C). Faktoren finansielle forhold forblev stort set stabil i 26 og 27, efter at investeringerne var steget i 25 som følge af forbedrede finansielle forhold. 1 Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse er beskrevet i boks 5 i en for marts Forbrugsgoder Halvfabrikata Kapitalgoder Fremstillingssektoren i alt Kilde: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Anm.: Den seneste observation vedrører 1. kvt

68 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur C. Faktorer, der påvirker investeringerne Figur D. Investeringsstruktur (Ændringer i pct. år/år; nettotal) Investeringsplaner (venstre akse) Efterspørgsel (højre akse) Finansielle faktorer (højre akse) Tekniske faktorer (højre akse) Andre faktorer (højre akse) (I pct. af samlede investeringer) Udskiftninger Udvidelse Rationalisering Andet Kilde: Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse. Anm.: Undersøgelsens spørgsmål om faktorer er af kvalitativ karakter og vedrører, hvilke af faktorerne der har påvirket investeringerne. Tallene er nettotal, og der kan derfor forekomme uoverensstemmelser med investeringsforventningerne, der er udtrykt i ændringer i pct. år/år. Kilde: Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse. Hvad angår investeringsstrukturen, peger Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse på, at størstedelen af investeringerne i 27, som i 26, var øremærket til udvidelse af produktionskapaciteten og udskiftning af anlæg eller udstyr (se figur D). Den forholdsvis store andel af investeringerne, der var øremærket til produktionsudvidelser i 26 og 27, afspejlede en forholdsvis høj kapacitetsudnyttelse, især for sektoren for kapitalgoder. Forventninger om lavere investering i 28 Hvad angår 28, indikerede efterårsundersøgelsen 27 en nedgang i investeringsvæksten til ca. 3,4 pct. (se figur A). Opdelingen af investeringerne viste, at den forventede nedgang hovedsagelig kan tilskrives sektoren for forbrugsgoder, som angav et fald på 8,2 pct. i investeringsplanerne for 28. Den største nedgang forventes i delsektoren for varige goder. Med hensyn til sektorerne kapitalgoder og halvfabrikata forventes investeringsvæksten i 28 at ligge på stort set samme niveau som i 27 (se tabellen). Ingen af sektorerne angav dog en forværring i de forventede finansielle forhold i 28, hvilket tyder på, at den uro på de finansielle markeder, der begyndte i august 27, tilsyneladende ikke har haft nogen væsentlig indvirkning på virksomhedernes investeringsplaner for 28 i efteråret 27, da undersøgelsen blev foretaget. Undersøgelsen tydede også på, at andelen af investeringer, som øremærkes til produktionsudvidelse, forventes at blive en smule højere i 28 end i 27. Disse planer om fortsatte inve- Investeringsforventninger opdelt efter sektor (Mængdemæssige ændringer i pct. år/år) I alt 4,9 3,4 Opdelt efter sektor Halvfabrikata 4, 4,2 Kapitalgoder 8,4 9,1 Motorkøretøjer 1,5 9,9 Forbrugsgoder 4,6-8,2 Ikke-varige forbrugsgoder 2,8-4,2 Føde- og drikkevarer 1,8-7,9 Varige forbrugsgoder 16,7-12,8 Kilde: Europa-Kommissionens investeringsundersøgelse. 67

69 steringer i udvidelse skal ses på baggrund af undersøgelsesresultater, der påviser en høj kapacitetsudnyttelse i euroområdet, især inden for kapitalgoder. Mens sektorerne for forbrugsgoder og halvfabrikata har oplyst, at kapacitetspresset er aftaget noget siden sidste efterår, var kapacitetsudnyttelsen for sektoren for kapitalgoder stadig stigende i januar 28 (se figur B). Sammen med de seneste tal for kapacitetsudnyttelsen og stærke eksportforventninger for sektoren for kapitalgoder i januar 28 tyder resultaterne af investeringsundersøgelsen på, at denne sektor sandsynligvis er mindst påvirket af den seneste afmatning i euroområdets økonomi. Det skal bemærkes, at de fremtidige resultater i sektoren for kapitalgoder også vil afhænge af en vedvarende udenlandsk efterspørgsel og en generel global økonomisk vækst, da denne sektor i euroområdet er kendetegnet ved, at en stor del af produktionen går til eksport. Alt i alt tyder undersøgelsesresultaterne på, at der forventes en nedgang i investeringerne i fremstillingssektoren i 28, om end med væsentlige forskelle mellem de forskellige sektorer. Denne forventning understøttes også generelt af de makroøkonomiske fremskrivninger s stab har udarbejdet i marts 28 (se boks 1). PRODUKTION I SEKTORER OG INDUSTRIPRODUKTION Mens en højere vækst i industrisektoren var den primære drivkraft bag den tiltagende BNP-vækst i 26, overtog servicesektoren gradvis rollen som den faktor, der primo 27 fastholdt væksten. Der skete dog en vis afdæmpning i begge sektorer i løbet af 27 med en mere brat nedgang i servicesektoren efter sommeren, mens industrisektoren var mere robust. Figur 45. Vækst i industriproduktion og vækstbidrag Ud fra et mere kortsigtet perspektiv bidrog servicesektoren ifølge Eurostats første skøn for nationalregnskabstallene til euroområdets samlede værditilvækst med,4 procentpoint i 4. kvartal 27 mod,6 procentpoint i 3. kvartal. Industrisektoren ydede et beskedent bidrag til værditilvæksten i 4. kvartal på,1 procentpoint efter et betydeligt bidrag på 1,4 procentpoint i 3. kvartal. (Vækst; bidrag i procentpoint; månedlige observationer; sæsonkorrigeret) 2, Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata Energi I alt ekskl, byggeri (i pct.) 2, Dette kortsigtede billede bekræftes af de seneste tal for industriproduktionen (se figur 45). Industriproduktionen (ekskl. byggeri) steg med,1 pct. i 4. kvartal 27 efter en stigning på 1,4 pct. i 3. kvartal. Inden for industrihovedgrupperne var energiproduktionen den eneste med en nævneværdig stigning, nemlig 1,5 pct. i 4. kvartal 27. Produktionen af kapitalgoder var fortsat stort set stabil, mens produktionen af både forbrugsgoder og halvfabrikata faldt. I 4. kvartal 27 steg nye ordrer i industrien (ekskl. tunge transportmidler) med,6 pct. kvartal-til-kvartal i forhold til 1,1 pct. i 3. kvartal, hvilket bekræftede den vurdering, at vækstnedgangen inden for denne sektor muligvis fortsætter. 1,5 1,,5, -, ,5 Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De viste observationer er beregnet som 3-måneders glidende gennemsnit i forhold til de tilsvarende gennemsnit 3 måneder tidligere. Observationerne vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta. 1,5 1,,5, 68

70 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Inden for byggeriet faldt produktionen med,5 pct. i 4. kvartal 27 efter en stilstand i 3. kvartal. Mens produktionen var usædvanlig kraftig i 26, bl.a. på grund af den midlertidige afledte effekt af vejrforholdene i begyndelsen af 27, har den herefter været mere afdæmpet, samtidig med at der skete en afmatning af boligmarkedet. I december lå produktionen i byggeriet ca. 2,3 pct. under toppunktet i februar 27. Alt i alt bekræfter de seneste informationer, at væksten aftog i både industri- og servicesektoren i løbet af 27. KONJUNKTURBAROMETRE FOR INDUSTRI- OG SERVICESEKTOREN Konjunkturbarometrene har siden sommeren 26 peget i retning af en afmatning i den økonomiske aktivitet i euroområdet i forhold til tidligere vækstrater, som har ligget over den potentielle vækst. De tidlige signaler fra konjunkturbarometrene er generelt blevet bekræftet af de "hårde" data, som er offentliggjort senere. Konjunkturbarometrene tyder på, at væksten stadig var forholdsvis beskeden i de to første måneder af 28. I industrisektoren faldt både Purchasing Managers' Index (PMI) og Europa-Kommissionens konjunkturbarometer for industrien en smule i februar (se figur 46). Europa-Kommissionens konjunkturbarometer, som stadig ligger over det historiske gennemsnit, tegner et noget mere positivt billede end PMI for fremstillingssektoren, som ligger en smule under det historiske gennemsnit. Begge konjunkturbarometre pegede imidlertid konsekvent i retning af en fortsættelse af nedgangen i industriaktiviteten, som observeredes i løbet af 27. Et lignende billede med forholdsvis langsommere vækst tegner sig i servicesektoren, idet stigningen i PMI-indekset for servicesektoren i februar sandsynligvis indikerer en vis normalisering efter sidste måneds fald i indekset på grund af tidspunktet for indsamlingen af besvarelserne. Europa-Kommissionens konjunkturbarometer for servicesektoren, som er mindre volatil, faldt yderligere i februar. Samlet set lå begge konjunkturbarometre under deres historiske gennemsnit i årets to første måneder, selv om de stadig stemmer overens med vedvarende vækst i servicesektoren. Europa-Kommissionens konjunkturbarometer for servicesektoren indeholder også nærmere oplysninger på delsektorniveau, som muligvis kan give et indblik i den eventuelle effekt af de udviklingstendenser, der har påvirket delsektoren finansiel formidling siden august 27. Det kraftige fald i tilliden inden for delsektoren finansiel formidling fra august 27 til februar 28 har været ledsaget af et fald i tilliden i andre delsektorer, som er tæt knyttet til denne delsektor, såsom delsektoren computer- og relaterede aktiviteter eller delsektoren andre erhvervsrelaterede tjenesteydelser. Dette kan delvis være en følge af afsmitning af værditilvækst eller tillid fra udviklingstendenser i den finansielle sektor. Nedgangen i visse delsekto- Figur 46. Industriproduktion, konjunkturbarometer for industrien og PMI (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Industriproduktion 1) (venstre akse) Konjunkturbarometer for industrien 2) (højre akse) PMI 3) (højre akse) Kilder: Eurostat, Europa-Kommissionens konjunkturbarometre, NTC Economics og s beregninger. Anm.: Observationerne om industriproduktion vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta. 1) Ændring i pct. for 3-måneders perioder. 2) Nettotal; afvigelser i forhold til 3 måneder tidligere. 3) Purchasing Managers' Index; afvigelser fra indeksværdien

71 rer inden for servicesektoren, fx transport, begyndte imidlertid før august 27 og kan ikke være udløst af den finansielle uro. Endvidere var der ifølge det kvartårlige spørgeskema i Europa-Kommissionens undersøgelse ikke nogen betydelig stigning mellem juli 27 og januar 28 i antallet af respondenter, der omtalte finansieringsbegrænsninger i servicesektoren, i forhold til stigningen mellem januar 27 og juli 27. Sammen med den kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen tyder dette på, at afdæmpningen af aktiviteten i servicesektoren ikke kan anses for kun at afspejle de finansielle udviklingstendenser. Overordnet tyder konjunkturbarometrene for både industri- og servicesektoren på, at BNP-væksten i 1. kvartal 28 muligvis ikke er højere end i 4. kvartal 27, selv om den fortsat er positiv. INDIKATORER FOR HUSHOLDNINGERNES FORBRUG Trods den afdæmpende virkning af en stor momsforhøjelse bidrog væksten i det private forbrug i euroområdet en del til BNP-væksten i det meste af 27, hvilket var i overensstemmelse med udviklingen i den disponible realindkomst og gunstige arbejdsmarkedsforhold. Det private forbrug viste dog svaghedstegn i slutningen af året. Dette kan hænge sammen med den stærke stigning i fødevareog energipriserne på detailplan, men skal også ses på baggrund af en aftagende forbrugertillid. De seneste observationer vedrørende husholdningernes forbrug peger på en klar afdæmpning af væksten i det private forbrug ultimo 27. Det private forbrug i euroområdet faldt med,1 pct. kvartaltil-kvartal i 4. kvartal efter en stigning på,5 pct. i 3. kvartal. Ifølge de foreliggende observationer skyldtes dette til en vis grad faldende udgifter til detailvarer, idet detailsalget faldt med 1, pct. kvartal-til-kvartal i 4. kvartal (se figur 47). Det afspejler også til en vis grad udviklingen i husholdningernes beslutninger vedrørende opsparing og forbrug i Tyskland, hvor der skete et betydeligt fald i det private forbrug. Væksten i det private forbrug aftog imidlertid også i andre eurolande såsom Frankrig og Spanien. Ifølge de begrænsede tal, der foreligger for 1. kvartal 28, steg detailsalget i januar med,4 pct. måned-til-måned, mens det 3-måneders glidende gennemsnit faldt med,8 pct. Samtidig gik antallet af nyregistrerede personbiler voldsomt ned med 8,2 pct. måned-til-måned i januar, hvilket tyder på, at den midlertidige særlige faktor i Frankrig i december i forbindelse med en emissionsafgiftsordning helt er aftaget. Europa-Kommissionens tillidsindikator for detailhandlen, som tilkendegiver de detailhandlendes opfattelse, steg i februar. Denne indikator, som i den seneste tid har vist betydelig volatilitet, ligger fortsat på et historisk højt niveau, men er faldet i løbet af 27. Forbrugertilliden i euroområdet lå stadig stabilt i februar, en smule under det historiske gennemsnit for anden måned i træk. Det 3-måneders glidende gennemsnit for forbrugertilliden faldt derimod og Figur 47. Detailsalg, konjunkturbarometer for detailsektoren og forbrugertillidsindikator (Månedlige observationer) 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5 Detailsalg i alt 1) (venstre akse) Forbrugertillidsindikator 2) (højre akse) Konjunkturbarometer for detailsektoren 2) (højre akse) Kilder: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre og Eurostat. Anm.: Observationerne om detailsalg i alt vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta. 1) Ændringer i pct. år/år; 3-måneders glidende gennemsnit; korrigeret for antal arbejdsdage. 2) Nettotal; sæsonkorrigeret og korrigeret for middelværdi. Hvad angår euroområdets forbrugertillidsindikator, er resultaterne fra januar 24 og frem ikke fuldt sammenlignelige med tidligere tal som følge af ændringer i spørgeskemaerne i den franske undersøgelse

72 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked fortsatte således den nedadrettede tendens, der begyndte medio 27. Ikke desto mindre er forholdene på arbejdsmarkedet gunstige, hvilket indebærer, at udsigterne for det private forbrug i 28 fortsat er generelt positive. 4.2 ARBEJDSMARKEDET Arbejdsmarkedet i euroområdet har vist en klar forbedring i de seneste år, og trods en vis afdæmpning bekræfter de nyeste observationer, at den positive tendens er fortsat. Beskæftigelsesforventningerne er fortsat høje og underbygger vurderingen af, at udsigterne for arbejdsmarkedet er generelt positive. ARBEJDSLØSHED Arbejdsløsheden i euroområdet har været nedadgående tre år i træk og er i dette tidsrum faldet med ca. 2 procentpoint. I januar 28 var euroområdets arbejdsløshed på 7,1 pct., hvilket er uændret i forhold til tallet for december, som er blevet nedjusteret med,1 procentpoint (se figur 48). Det er det laveste tal siden begyndelsen af 198'erne. Arbejdsløsheden lå stabilt eller var faldende i alle eurolande bortset fra Spanien og Irland, hvor den er steget siden henholdsvis juni og november 27, hvilket delvis skyldes udviklingen i byggeriet i de to lande. I 4. kvartal 27 faldt antallet af arbejdsløse i euroområdet, ligesom i 3. kvartal, med et månedligt gennemsnit på omkring 6.. BESKÆFTIGELSE Efter en stærk økonomisk aktivitet i euroområdet blev beskæftigelsesvæksten markant forbedret i 26 og 27 i forhold til 25 (se tabel 8), og de foreliggende oplysninger tyder på en fortsat vækst i 28. Beskæftigelsesvæksten i euroområdet var på,3 pct. kvartal-til-kvartal i 3. kvartal 27 efter stigninger på,6 pct. i de to foregående kvartaler, hvilket fremgår af Eurostats andet skøn. Sektoropdelingen viser, at afdæmpningen i beskæftigelsesvæksten i 3. kvartal skyldtes udviklingen i byggeriet og i mindre udstrækning i servicesektoren (en nærmere redegørelse kan læses i boks 9, "Beskæftigelsesudviklingen i euroområdets byggesektor"). I servicesektoren var den lavere beskæftigelsesvækst bredt funderet på tværs af de forskellige delsektorer (handel og transport, finansielle og liberale erhverv samt offentlig administration). I forhold til 2. kvartal var beskæftigelsesvæksten i 3. kvartal 27 i industrien ekskl. byggeri uændret med en lav, men stadig positiv vækst. Figur 48. Arbejdsløshed (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Månedlig ændring i tusinder (venstre akse) Pct. af arbejdsstyrken (højre akse) , Kilde: Eurostat. Anm.: Observationerne vedrører euroområdet inkl. Cypern og Malta. 9,5 9, 8,5 8, 7,5 7, 6,5 6, 71

73 Tabel 8. Beskæftigelsesvækst (Ændring i pct. i forhold til den foregående periode; sæsonkorrigeret) Årlig vækst kvt kvt. Kvartalsvis vækst kvt kvt. Hele økonomien,9 1,5,2,4,6,6,3 heraf: Landbrug og fiskeri -1, -1,2-1,3 -,8,8-1, -1,3 Industri -,2,6,3,4,6,4,1 Ekskl. byggeri -1,3 -,3,,,1,1,1 Byggeri 2,5 2,7,9 1,5 1,8 1,2,1 Tjenesteydelser 1,4 2,,3,4,6,7,5 Handel og transport,7 1,5,,2,7,9,7 Liberale erhverv 2,4 3,6 1, 1, 1,4 1,,7 Offentlig administration 1) 1,4 1,7,1,4,2,5,3 Kilder: Eurostat og s beregninger. 1) Inkl. uddannelse, sundhed og andre tjenesteydelser kvt. Den gunstige udvikling på euroområdets arbejdsmarked i de seneste år ser ifølge de konjunkturbarometre, der foreligger indtil februar, ud til at været fortsat primo 28 (se figur 49). Ifølge NTC Economics PMI Survey fortsatte jobskabelsen i februar i både industri- og servicesektoren. Beskæftigelsesforventningerne ifølge Europa-Kommissionens konjunkturbarometre tegner et tilsvarende billede. På trods af de seneste måneders svage nedgang i begge beskæftigelsesundersøgelser har arbejdsmarkedsforholdene indtil nu været forholdsvis modstandsdygtige over for den seneste tids øgede usikkerhed med hensyn til de økonomiske vækstudsigter. Figur 49. Beskæftigelsesvækst og beskæftigelsesforventninger (Ændring i pct. år/år; nettotal; sæsonkorrigeret) Beskæftigelsesvækst i industrisektoren ekskl. byggeri (venstre akse) Beskæftigelsesforventninger i fremstillingssektoren (højre akse) Beskæftigelsesforventninger i byggeriet Beskæftigelsesforventninger i detailhandlen Beskæftigelsesforventninger i servicesektoren 2, , , 1 1 1,5, -, , , , Kilder: Eurostat og Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Anm.: Nettotallene er korrigeret for middelværdi. 72

74 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Boks 9 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I EUROOMRÅDETS BYGGESEKTOR Byggeriet har stor betydning for vurderingen af konjunkturudviklingen i euroområdets økonomi. På udbudssiden udgør byggeriet godt 6 pct. af værditilvæksten og knap 8 pct. af den samlede beskæftigelse, og på efterspørgselssiden tegner investeringerne sig nominelt for ca. 11 pct. af BNP. Sektoren har forskellige typer produktion, nemlig boligbyggeri, erhvervsbyggeri (forretningsejendomme, hospitaler, skoler osv.) og anlægsarbejder (veje, havne, broer osv.). De enkelte typers andel af den samlede produktion er temmelig ligeligt fordelt, idet erhvervsbyggeriet tegner sig for 31 pct. af den samlede produktion, nyt boligbyggeri for omkring 26 pct. og anlægsarbejder for 2 pct., mens 23 pct. af den samlede produktion udgøres af renovering og vedligeholdelse af ovennævnte bygninger og anlægsarbejder 1. I denne boks gives en kort gennemgang af byggeriets rolle i de seneste års beskæftigelsesvækst i euroområdet. Et af byggeindustriens vigtigste kendetegn er de lange produktionsperioder. Produktionen af nye boliger kan tage i gennemsnit op til to år, og mange anlægsarbejder kan tage endnu længere tid. De lange produktionsperioder forklarer denne industris betydelige finansielle krav, som udgør en stor del af de samlede udlån til ikke-finansielle selskaber. Der er også betydelige forskelle mellem landene, hvad angår byggeriets vægt i den nationale værditilvækst (se figur A). Irland og Spanien er de to lande, hvor byggeriet vejede mest i 26, henholdsvis 1 pct. og 12 pct. af den nominelle værditilvækst. I den anden ende af skalaen har byggeriets bidrag til den tyske økonomi været faldende, idet sektoren i 26 kun udgjorde 4 pct. af værditilvæksten i Tyskland. Den dynamiske udvikling i byggeriet i Irland og Spanien fremgår klart af den hurtige vækst i lån med tilknytning til denne sektor. Ultimo 26 udgjorde udlån til byggeri og fast ejendom 51 pct. af de samlede udlån til ikke-finansielle selskaber i Spanien og 74 pct. i Irland. 1 Skøn offentliggjort af Europa-Kommissionen og oprindeligt udarbejdet af Den Europæiske Entreprenørorganisation, 25. Figur A. Byggeriet i eurolandene Figur B. Beskæftigelsen i byggeriet (Værditilvækst i byggeriet i pct. af national værditilvækst) (I pct. af beskæftigelsen i byggeriet i euroområdet) 2 26 Italien 17,1 pct. Andre eurolande 23,6 pct Frankrig 15,8 pct BE DE IE GR ES FR IT LU NL AT PT SI FI EA Tyskland 19,5 pct. Spanien 24, pct. Kilde: Eurostat Kilde: Eurostat. 73

75 Beskæftigelsen i byggeriet udgjorde frem til 24 omkring 7,4 pct. af den samlede beskæftigelse i euroområdet. Derefter er andelen steget til ca. 8 pct., men med betydelige forskelle landene imellem. Byggeriet tegner sig for den største andel i den samlede beskæftigelse i Spanien og Irland (henholdsvis ca. 12 pct. og 13 pct.), mens det i Tyskland og Belgien tegner sig for under 6 pct. Der er store forskelle mellem de enkelte eurolandes bidrag til de samlede beskæftigelsestal for byggeriet i euroområdet. På nuværende tidspunkt tegner Spanien og Tyskland sig tilsammen for næsten halvdelen af beskæftigelsen i byggeriet i euroområdet (se figur B). Dette afspejler en størrelseseffekt, hvad angår Tyskland, der er euroområdets største økonomi, og afspejler også for Spaniens vedkommende denne aktivitets vægt i den samlede økonomiske aktivitet. Siden 24 er byggeriet i euroområdet vokset kraftigt. Figur C viser, at beskæftigelsen i byggeriet steg markant fra primo 24 og toppede primo 27. Dette stemmer overens med den stærke stigning i værditilvæksten i denne sektor i de seneste år, især i lande som Spanien. I de seneste fire år har beskæftigelsen i byggeriet ydet et stort bidrag til beskæftigelsesvæksten i euroområdet. Således har omkring 17 pct. af nettojobskabelsen i euroområdet siden 24 fundet sted inden for byggeriet. De seneste observationer tyder på, at aktiviteterne i byggeriet er aftaget, og at sektoren sandsynligvis vil yde et mindre bidrag til den samlede økonomiske vækst i de kommende kvartaler. Denne tendens er mest tydelig på boligmarkedet i lande som Irland og Spanien, hvor der er sket en afmatning for nylig efter nogle år med en meget hurtig vækst 2. Som det fremgår af figur D, har den årlige vækst i byggeproduktionen været faldende siden primo 27. Selv om de kvartalsvise observationer stadig indikerer positiv vækst, tyder de månedlige observationer for december 27 på en nedgang i byggeriet for første gang siden maj 25. Andre indikatorer som fx byggetilladelser og udlån til boligkøb tyder også på en mere afdæmpet udvikling på boligmarkedet, og dette understøttes af de seneste par måneders kraftige nedgang i beskæftigelsesforventningerne i denne sektor. 2 Se også boks 4, "Recent developments in euro area residential property prices", i en for februar 28. Figur C. Beskæftigelsen i byggeriet og i hele økonomien (Kvartalsvise observationer; ændringer i pct. år/år) Figur D. Investeringer i byggeriet og byggeindekset (Kvartalsvise observationer; ændringer i pct. år/år) Hele økonomien Byggeriet Byggeindekset Investeringer i byggeriet Kilde: Eurostat. Kilde: Eurostat. 74

76 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 4.3 UDSIGTERNE FOR DEN ØKONOMISKE AKTIVITET De seneste informationer om den økonomiske aktivitet bekræfter den vurdering, at den økonomiske vækst aftog omkring ultimo 27 og primo 28. Væksten kvartal-til-kvartal i realt BNP var på,4 pct. i 4. kvartal 27, og konjunkturbarometrene for virksomheds- og forbrugertilliden, som har vist en nedadgående tendens siden sommeren 27, er generelt stadig i overensstemmelse med fortsat vækst. Fremover forventes både den indenlandske og udenlandske efterspørgsel i 28 at understøtte en fortsat vækst i realt BNP i euroområdet, om end lavere end i 27. Nøgletallene for økonomien i euroområdet er fortsat sunde, og euroområdets økonomi er ikke præget af større ubalancer. Selv om investeringsvæksten dæmpes af den globale afmatning, bør den fortsat støtte denne udvikling, da kapacitetsudnyttelsen er høj, og indtjeningen er blevet fastholdt. Samtidig er der som følge af forbedrede økonomiske forhold og løntilbageholdenhed sket en væsentlig stigning i beskæftigelsen og erhvervsfrekvensen, og arbejdsløsheden er faldet til det laveste niveau i 25 år. På trods af en dæmpende effekt fra højere råvarepriser, bør forbrugsvæksten fortsat bidrage til den økonomiske vækst, samtidig med at beskæftigelsen stiger. Disse forhold er også afspejlet i de makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af s stab i marts 28. Der forventes en årlig vækst i realt BNP på mellem 1,3 pct. og 2,1 pct. i 28 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 29. Intervallet for væksten i realt BNP i 28 og 29 er blevet nedjusteret i forhold til fremskrivningerne udarbejdet af eurosystemets stab i december, idet de angiver en svagere global efterspørgsel, et stærkere pres fra råvarepriserne og mindre gunstige finansieringsvilkår, end det var forventet i december. En række prognoser fra internationale organisationer bekræfter stort set disse forventninger. Usikkerheden omkring udsigterne for den økonomiske vækst er dog stadig usædvanlig stor, og der er stadig nedadrettede risici for udsigterne for den økonomiske aktivitet. Risiciene knytter sig primært til muligheden for en mere omfattende effekt end forventet på nuværende tidspunkt af udviklingen på de finansielle markeder på finansieringsvilkårene. Yderligere nedadrettede risici skyldes muligheden for nye stigninger i priserne på olie og andre råvarer, protektionistisk pres og muligheden for en ukontrolleret udvikling på grund af globale balanceproblemer. Boks 1 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF s STAB s stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 14. februar 28, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske udvikling i euroområdet. 1 Fremskrivningerne viser, at den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP bliver mellem 1,3 pct. og 2,1 pct. i 28 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 29, og at den gennemsnitlige stigningstakt i det samlede harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) bliver mellem 2,6 pct. og 3,2 pct. i 28 og mellem 1,5 pct. og 2,7 pct. i De makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet af s stab udgør et supplement til de makroøkonomiske fremskrivninger, som to gange om året udarbejdes af eurosystemets stab i et samarbejde mellem eksperter i og i de nationale centralbanker. De anvendte metoder svarer til dem, der anvendes til eurosystemets fremskrivninger, og som beskrives i "A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises",, juni 21. For at udtrykke den usikkerhed, der er forbundet med fremskrivningerne, er der anvendt intervaller til at angive resultatet for de enkelte variabler. Intervallerne er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet i en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. For tiden er den usikkerhed, som knytter sig til fremskrivningerne, dog formodentlig større end normalt på grund af udviklingen på de finansielle markeder. 75

77 Tabel A. Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) 1), 2) HICP 2,1 2,6-3,2 1,5-2,7 Realt BNP 2,6 1,3-2,1 1,3-2,3 Privat forbrug 1,6 1,1-1,7 1,-2,4 Offentligt forbrug 1,9 1,1-2,1 1,-2, Faste bruttoinvesteringer 4,6,5-3,1,2-3,4 Eksport (varer og tjenester) 5,7 2,6-5,6 3,1-6,3 Import (varer og tjenester) 4,9 2,-5,4 2,9-6,3 1) Fremskrivningen af realt BNP og de komponenter, der indgår i BNP, bygger på data, der er korrigeret for antal arbejdsdage. Fremskrivningerne af eksport og import omfatter samhandel inden for euroområdet. 2) Fremskrivningerne omfatter Cypern og Malta som en del af euroområdet i fremskrivningsintervallerne for 28 og 29. For 28 er ændringer i pct. år/år beregnet ud fra et euroområde, der allerede i 27 omfattede Cypern og Malta. Cyperns og Maltas vægt i euroområdets BNP er henholdsvis ca.,2 pct. og,1 pct. Tekniske antagelser om renter, valutakurser, oliepriser og finanspolitik De tekniske antagelser om renter, oliepriser og råvarepriser ekskl. energi bygger på markedsforventninger. Skæringsdatoen var 14. februar 28. For så vidt angår de korte renter, målt ved 3-måneders Euribor, måles markedsforventningerne ved forwardrenterne, hvilket giver et øjebliksbillede af rentekurven på skæringsdatoen. Dette indebærer et gennemsnitligt renteniveau på 4,2 pct. i 28 og 3,5 pct. i Denne antagelse er rent teknisk. Markedsforventningerne til den nominelle 1-årige statsobligationsrente i euroområdet tyder på et gennemsnitligt renteniveau på 4,3 pct. i 28 og 4,5 pct. i 29. Basisfremskrivningen bygger endvidere på antagelsen om, at spændet i bankernes lange udlånsrenter i fremskrivningsperioden vil afspejle den seneste episode med øget risikobevidsthed på de finansielle markeder. På grundlag af udviklingen på futuresmarkederne i den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen, antages den gennemsnitlige årlige oliepris at blive 9,6 dollar pr. tønde i 28 og 89,1 dollar pr. tønde i 29. Den gennemsnitlige årlige stigning i råvarepriser ekskl. energi (afregnet i USD) antages at blive 12,7 pct. i 28 og 6,1 pct. i 29. Der er gjort den tekniske antagelse, at de bilaterale valutakurser forbliver uændrede i fremskrivningsperioden på det gennemsnitlige niveau for den 2-ugers periode, der afsluttedes på skæringsdatoen. Det indebærer en EUR/USD-kurs på 1,47 i 28 og 1,46 i 29 og en effektiv eurokurs, der gennemsnitlig er 3,6 pct. højere i 28 end gennemsnitskursen for 27 og,2 pct. lavere i 29 end gennemsnitskursen for 28. De finanspolitiske antagelser bygger på nationale budgetplaner i de enkelte eurolande. De omfatter kun de foranstaltninger, der allerede er vedtaget på parlamentsniveau, eller hvor der foreligger detaljerede planer, der med stor sandsynlighed vil blive vedtaget efter at have været igennem lovgivningsprocessen. Antagelser om de internationale forhold Nedgangen i den økonomiske vækst i USA og en række industrilande forventes at afdæmpe de globale vækstudsigter, hvilket også afspejler effekten af den finansielle uro. Stigningen i den indenlandske efterspørgsel i de nye vækstøkonomier, der fremgår af fremskrivningerne, og et forbedret bytteforhold som følge af høje råvarepriser i de råvareeksporterende lande forventes at dæmpe 2 Markedsforventninger, der måles ved hjælp af forwardrenter, kan afvige en anelse fra Euribor-futuresrenten. Se metodebeskrivelsen i boksen "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab" i marts 27-udgaven af en. 76

78 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked svækkelsen af efterspørgslen. Samlet set ventes den årlige vækst i realt BNP på verdensplan ekskl. euroområdet at aftage til 4,6 pct. i 28. Den ventes dog gradvist at ville stige igen i 29. Væksten på euroområdets eksterne eksportmarkeder ventes at falde fra 6,2 pct. i 27 til 5,5 pct. i 28, før den begynder at stige igen til 6,2 pct. i 29. Fremskrivninger af væksten i realt BNP Efter at væksten i to år har været højere end estimaterne for potentiel vækst, forventes væksten i realt BNP i euroområdet at aftage i 28 som følge af udviklingen i den eksterne efterspørgsel, den fortsatte uro på de finansielle markeder og prisstigningen på råvarer. Fremskrivningen af den gennemsnitlige årlige vækst i realt BNP, der var 2,6 pct. i 27, viser derfor en vækst på mellem 1,3 pct. og 2,1 pct. i 28 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 29. Den ventede nedgang afspejler lavere vækst i både eksporten og den indenlandske efterspørgsel. Væksten i euroområdets eksport afdæmpes af den svækkelse i den udenlandske efterspørgsel, der fremgår af fremskrivningerne, og den seneste appreciering af euroen. I sammenhæng med aftagende vækst i avancerne og strammere finansieringsforhold forventes dette at føre til et fald i investeringsvæksten. Det private forbrug ventes at blive påvirket af udviklingen i råvarepriserne, der får en negativ indvirkning på den disponible realindkomst. Fremskrivninger af priser og omkostninger Efter den seneste inflationsstigning til 3,2 pct. i januar 28 viser fremskrivningerne en gennemsnitlig stigningstakt i det samlede HICP på mellem 2,6 pct. og 3,2 pct. i 28. Den høje årlige inflation i 28 skyldes fortrinsvis prisstigninger på energi og fødevarer. På baggrund af aktuelle futureskontrakter på energi og fødevarer forventes presset fra de globale råvarepriser at aftage i løbet af 28. For så vidt angår det indenlandske prispres, er fremskrivningerne udarbejdet ud fra forventningen om en lønvækst, der stiger en anelse i 28 som følge af højere overenskomster, især i den offentlige sektor. Dette forventes at føre til en kraftigere vækst i enhedslønomkostningerne, idet væksten i arbejdskraftsproduktiviteten ventes at forblive stort set stabil i 28. Den opadrettede effekt som følge af presset fra de højere enhedslønomkostninger ventes imidlertid at blive udlignet af en lavere vækst i avancerne i 28, hvilket er på linje med de mindre gunstige udsigter for aktiviteten. I 29 ventes inflationen at blive mellem 1,5 pct. og 2,7 pct. Til grund for denne fremskrivning ligger antagelsen om en lønvækst, der forbliver stort set stabil i 29. Sammenligning med december 27-fremskrivningerne I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som eurosystemets stab offentliggjorde i en i december 27, er intervallerne for væksten i realt BNP i 28 og 29 blevet nedjusteret. Dette afspejler effekten af den lavere udenlandske efterspørgsel i euroområdet, som ventes Tabel B Sammenligning med december 27-fremskrivningerne (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) Realt BNP december 27 2,4-2,8 1,5-2,5 1,6-2,6 Realt BNP marts 28 2,6 1,3-2,1 1,3-2,3 HICP december 27 2,-2,2 2,-3, 1,2-2,4 HICP marts 28 2,1 2,6-3,2 1,5-2,7 77

79 i fremskrivningerne, et kraftigere pres fra råvarepriserne og effekten af udviklingen på de finansielle markeder. De forventede intervaller for den årlige stigningstakt i det samlede HICP i 28 og 29 er blevet opjusteret, hovedsagelig for at afspejle en kraftigere inflation i energi- og fødevarepriserne samt forventninger om et noget højere pres fra arbejdskraftsomkostningerne, end det forventedes i december 27-fremskrivningerne. 78

80 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser 5 UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER Udviklingen i de offentlige finanser i euroområdet var forholdsvis gunstig i 27, hvilket hovedsagelig kan tilskrives en kraftig produktionsvækst, uventede indtægter og visse konsolideringsbestræbelser. Ifølge de opdaterede stabilitetsprogrammer, som eurolandene fremsendte ultimo 27, faldt den gennemsnitlige offentlige underskudskvotient for euroområdet i 27. I modsætning hertil forventes den offentlige underskudskvotient at stige en smule i 28, eftersom budgetkonsolideringen er gået i stå. Det er nødvendigt, at de lande, der fortsat har finanspolitiske balanceproblemer, fortsætter deres budgetkonsolidering i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagtens krav og hurtigt når deres budgetmål på mellemlangt sigt. En mindre gunstig makroøkonomisk udvikling end tidligere forventet berettiger ikke til at udskyde den strukturelle budgetkonsolidering. UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER I 27 Ifølge de opdaterede stabilitetsprogrammer, der blev fremsendt af eurolandene ultimo 27, var udviklingen i de offentlige finanser forholdsvis gunstig i 27 (Belgien har endnu ikke fremsendt sit program). På baggrund af en stærk produktionsvækst, uventede indtægter og visse konsolideringsbestræbelser faldt den gennemsnitlige offentlige underskudskvotient for euroområdet fra 1,6 pct. af BNP i 26 til,8 pct. af BNP i 27 (se tabel 9). Korrigeret for konjunkturforholdenes positive indflydelse samt for enkeltstående og midlertidige foranstaltninger var faldet i euroområdets offentlige underskudskvotient mindre. Euroområdets strukturelle underskud (ikke vist i tabellen) faldt med,5 procentpoint fra 1,3 pct. af BNP i 26 til,8 pct. af BNP i 27. Den strukturelle forbedring kunne have været større i lyset af de vedvarende udgiftsoverskridelser i 27, som blev mere end opvejet af betydelige uventede indtægter. Hvad angår de enkelte lande, opnåede Tyskland, Grækenland, Italien, Cypern, Portugal og Slovenien en markant forbedring af den strukturelle budgetsaldo på,5 pct. af BNP eller mere. I modsætning hertil fremgår det af stabilitetsprogrammerne for Irland og Holland, at der i disse lande blev gennemført en betydelig lempelse af de strukturelle budgetstillinger på over 1 pct. af BNP. Ved vurderingen af disse tal bør der tages højde for usikkerheder i forbindelse med opgørelsen af den konjunkturkorrigerede budgetbalance og det væsentlige bidrag fra uventede indtægter. Programmernes skøn for 27 kan meget vel overvurdere graden af strukturelle finanspolitiske forbedringer. Ifølge de opdaterede stabilitetsprogrammer forventes underskuddet i ingen af eurolandene at overskride referenceværdien på 3 pct. af BNP i 27 og derefter. De eurolande, som fortsat er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (dvs. Italien og Portugal), har gjort fremskridt med hensyn til konsolidering for at korrigere deres underskud. Ifølge Italiens stabilitetsprogram forventes der et betydeligt fald i budgetunderskuddet fra 4,4 pct. af BNP i 26 til 2,4 pct. af BNP i 27 (og ifølge de seneste oplysninger kan underskuddet måske være endnu lavere). Dette er i overensstemmelse med Ecofin-Rådets henstilling om at nedbringe det italienske underskud til under 3 pct. af BNP senest i 27. Resultatet kan især tilskrives ophøret af store underskudsøgende effekter i 26, en positiv basiseffekt og en gunstig udvikling på indtægtssiden. Underskuddet i Portugal faldt ifølge stabilitetsprogrammet fra 3,9 pct. af BNP i 26 til 3, pct. af BNP i 27, hovedsagelig som følge af en reduktion af de primære udgifter, navnlig lønninger. Denne positive udvikling tyder på, at Portugal gør fremskridt i overensstemmelse med Ecofin-Rådets henstilling om at korrigere dets uforholdsmæssigt store underskud senest i 28. På baggrund af den forholdsvis gunstige udvikling i økonomien og de offentlige finanser faldt den gennemsnitlige offentlige gældskvote for euroområdet med 1,9 procentpoint til 66, pct. af BNP i 79

81 Tabel 9. Eurolandenes opdaterede stabilitetsprogrammer Vækst i realt BNP i (pct.) Budgetsaldokvotient (i pct. af BNP) Gældskvote (i pct. af BNP) Belgien Opdateret program (dec. 26) 2,7 2,2 2,1 2,2 2,2,,3,5,7,9 89,4 85,6 82,1 78,3 74,3 Opdateret program (dec. 27) Tyskland Opdateret program (dec. 26) 2,3 1½ 1¾ 1¾ 1¾ -2,1-1½ -1½ -1, -½ 68, 67, 66½ 65½ 64½ Opdateret program (dec. 27) 2,9 2,4 2, 1½ 1½ -1,6, -½, ½ 67,5 65, 63, 61½ 59½ Irland Opdateret program (dec. 26) 5,4 5,3 4,6 4,1-2,3 1,2,9,6-25,1 23, 22,4 21,9 - Opdateret program (dec. 27) 5,7 4,8 3, 3,5 4,1 2,9,5 -,9-1,1-1, 25,1 25,1 25,9 27,6 28,7 Grækenland Opdateret program (dec. 26) 4, 3,9 4, 4,1 - -2,6-2,4-1,8-1,2-14,1 1,1 95,9 91,3 - Opdateret program (dec. 27) 4,2 4,1 4, 4, 4, -2,5-2,7-1,6 -,8, 95,3 93,4 91, 87,3 82,9 Spanien Opdateret program (dec. 26) 3,8 3,4 3,3 3,3-1,4 1,,9,9-39,7 36,6 34,3 32,2 - Opdateret program (dec. 27) 3,9 3,8 3,1 3, 3,2 1,8 1,8 1,2 1,2 1,2 39,7 36,2 34, 32, 3, Frankrig Opdateret program (dec. 26) 2,3 2,3 2¼ 2¼ 2¼ -2,7-2,5-1,8 -,9, 64,6 63,6 62,6 6,7 58, Opdateret program (dec. 27) 2, 2¼ 2¼ 2½ 2½ -2,5-2,4-2,3-1,7-1,2 64,2 64,2 64, 63,2 61,9 Italien Opdateret program (dec. 26) 1,6 1,3 1,5 1,6 1,7-4,8-2,8-2,2-1,5 -,7 17,6 16,9 15,4 13,5 1,7 Opdateret program (nov. 27) 1,9 1,9 1,5 1,6 1,7-4,4-2,4-2,2-1,5 -,7 16,8 15, 13,5 11,5 98,5 Cypern Opdateret program (dec. 26) 3,7 3,9 4,1 4,1 4,1-1,9-1,6 -,7 -,4 -,1 64,7 6,5 52,5 49, 46,1 Opdateret program (dec. 27) 3,8 4,2 4,1 4, 4, -1,2 1,5,5,5,7 65,2 6, 48,5 45,3 43,8 Luxembourg Opdateret program (nov. 26) 5,5 4, 5, 4, - -1,5 -,9 -,4,1-7,5 8,2 8,5 8,5 - Opdateret program (nov. 27) 6,1 6, 4,5 5, 4,,7 1,,8 1, 1,2 6,6 6,9 7,1 7,2 7, Malta Opdateret program (dec. 26) 2,9 3, 3,1 3,1 - -2,6-2,3 -,9,1-68,3 66,7 63,2 59,4 - Opdateret program (dec. 27) 3,2 3,5 3,1 3,2 3,4-2,5-1,6-1,2 -,1,9 64,7 62,9 6, 57,2 53,3 Holland Opdateret program (nov. 26) 3¼ 3, 1¾ 1¾.,1,2,3,9-5,2 47,9 46,3 44,2 - Opdateret program (nov. 27) 3, 2¾ 2½ 1¾ 1¾,6 -,4,5,6,7 47,9 46,8 45, 43, 41,2 Østrig Opdateret program (marts 27) 3,1 2,7 2,3 2,5 2,6-1,1 -,9 -,7 -,2,4 62,2 61,2 59,9 58,5 56,8 Opdateret program (nov. 27) 3,3 3,4 2,4 2,5 2,5-1,4 -,7 -,6 -,2,4 61,7 59,9 58,4 57, 55,4 Portugal Opdateret program (dec. 26) 1,4 1,8 2,4 3, 3, -4,6-3,7-2,6-1,5 -,4 67,4 68, 67,3 65,2 62,2 Opdateret program (dec. 27) 1,3 1,8 2,2 2,8 3, -3,9-3, -2,4-1,5 -,4 64,8 64,4 64,1 62,5 59,7 Slovenien Opdateret program (dec. 26) 4,7 4,3 4,2 4,1 - -1,6-1,5-1,6-1, - 28,5 28,2 28,3 27,7 - Opdateret program (dec. 27) 5,7 5,8 4,6 4,1 4,5-1,2 -,6 -,9 -,6, 27,1 25,6 24,7 23,8 22,5 Finland Opdateret program (nov. 26) 4,5 3, 2,9 2,6 2,1 2,9 2,8 2,7 2,7 2,4 39,1 37,7 36,2 35, 33,7 Opdateret program (nov. 27) 5, 4,4 3,3 3, 2,5 3,8 4,5 3,7 3,6 2,8 39,2 35,3 32,8 3,4 29, Euroområdet Opdaterede programmer for ,6 2,2 2,2 2,2 "-" -1,9-1,4-1,1 -,5 "-" 69,5 67,9 66,5 64,6 - Opdaterede programmer for ,4 2,7 2,3 2,2 2,2-1,6 -,8 -,9 -,4, 67,9 66, 64,4 62,8 6,8 Kilder: Stabilitetsprogrammer for 26-7 og 27-8 og s beregninger. Anm.: Aggregater for euroområdet beregnes som et vægtet gennemsnit af tallene for de enkelte lande. De opdaterede programmer for 27-8 omfatter Malta og Cypern, men ikke Belgien, da det seneste stabilitetsprogram endnu ikke foreligger. Tallene for 26-7 for Malta og Cypern vedrører konvergensprogrammet Tallene for Frankrig for 26 i det opdaterede program for 27-8 er fra Europa-Kommissionens efterårsprognose 27. 8

82 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser 27. Det afspejler faldende gældskvoter i de fleste af eurolandene, med undtagelse af Luxembourg og Irland, som allerede har en forholdsvis lav offentlig gældskvote, og af Frankrig. Syv medlemslande havde offentlige gældskvoter på eller over 6 pct. af BNP; heraf ligger et enkelt land på over 1 pct. af BNP. BUDGETPLANER FOR 28 OG DEREFTER På grundlag af budgetmålene, som fremgår af de opdaterede stabilitetsprogrammer ultimo 27, forventes den samlede offentlige underskudskvotient for euroområdet at stige en smule i 28 til,9 pct. af BNP (se tabel 9). Forværringen i 28 skal ses på baggrund af en stilstand i budgetkonsolideringen (som til dels skyldes planlagte skattelettelser), mens produktionsvæksten ifølge programmerne forventes at følge trenden. I 29 og 21 forventes euroområdets budgetunderskud at genoptage sin faldende tendens til henholdsvis,4 pct. og, pct. af BNP. Denne forbedring vil hovedsagelig være et resultat af en faldende udgiftskvotient (som forventes at falde med ca. 1 procentpoint til 45, pct. af BNP i 21), mens indtægtskvotienten forventes at holde sig på samme niveau (ca. 45, pct. af BNP). Euroområdets strukturelle underskud forventes at stige en smule til,9 pct. af BNP i 28, før det støt vil falde til,4 pct. og,1 pct. af BNP i henholdsvis 29 og 21. Den offentlige underskudskvote for euroområdet forventes at falde til 64,4 pct. af BNP i 28 og til 6,8 pct. af BNP i 21. Hvad angår de enkelte lande, forventes budgetsaldoen for den offentlige sektor i næsten alle landene at forbedres på mellemlangt sigt. I denne forbindelse planlægger en række regeringer at fastholde eller øge overskuddet, mens andre planlægger at bevæge sig fra underskud til en budgetstilling i balance eller i overskud. De to lande, som for øjeblikket er underlagt budgetunderskudsproceduren, Italien og Portugal, forventer et underskud på henholdsvis 2,2 pct. og 2,4 pct. af BNP i 28 og yderligere fald i 29 og 21. Men som det har været tilfældet med tidligere runder af stabilitetsprogrammerne, kan de endelige resultater afvige betydeligt fra fremskrivningerne, da der i mange tilfælde mangler konkrete politiske foranstaltninger til opfyldelse af budgetmålsætningerne. Ud af de seks lande, som ultimo 27 fortsat ikke havde nået deres budgetmål på mellemlangt sigt, forventes ingen at nå deres budgetmål i 28, og i visse tilfælde er de strukturelle justeringsbestræbelser minimale. Endvidere forventes Tyskland og Irland, som skønnes at have nået deres målsætninger på mellemlangt sigt i 27, at falde tilbage til et niveau under disse mål i 28. Ved fremskrivningsperiodens udløb i 21 forventes Irland, Grækenland, Frankrig og Italien ikke at have opfyldt deres målsætninger på mellemlangt sigt. VURDERING AF PLANERNE PÅ MELLEMLANGT SIGT Budgetplanerne skal vurderes i forhold til EUs rammer for budgetovervågning. Stabilitets- og vækstpagten udgør en passende ramme for fastsættelsen af de nationale finanspolitikker. Eurolande med budgetmæssige ubalancer forventes at opnå en strukturel konsolidering på,5 pct. af BNP om året som benchmark. Det vil gøre det muligt for dem at nå deres målsætninger på mellemlangt sigt for at sikre sunde offentlige finanser. Dette er særdeles påkrævet, eftersom de nuværende målsætninger på mellemlangt sigt ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring. Euroområdets finansministre (Eurogruppen) understregede i april 27 deres forpligtelse til at gennemføre stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser (Eurogruppens aftale er beskrevet i en for december 27). Eurogruppens ministre forpligtede sig navnlig til det mål, at de fleste eurolande på baggrund af de gunstige konjunkturforhold skal have opfyldt deres målsætning på mellemlangt sigt i 28 eller 29, og at de alle skal have opfyldt den senest i 21. Denne forpligtelse er også afspejlet i Ecofin-Rådets udtalelser om den sidste runde af stabilitetsprogrammer. 81

83 De opdaterede stabilitetsprogrammer opfylder i mange tilfælde ikke disse krav. For de eurolande, som endnu ikke har nået deres målsætning på mellemlangt sigt, forventes den årlige forbedring af den underliggende budgetsituation i flere tilfælde at være mindre end stabilitets- og vækstpagtens strukturelle benchmarkmål for konsolidering på,5 pct. af BNP. De medlemslande, som allerede har nået deres målsætning på mellemlangt sigt, planlægger i visse tilfælde at gennemføre en diskretionær finanspolitisk lempelse eller igen ikke at opfylde deres målsætning på mellemlangt sigt, hvilket hverken er i overensstemmelse med pagtens bestemmelser eller med Eurogruppens aftale. Endvidere er nogle af programmerne baseret på meget gunstige økonomiske vækstantagelser og konsolideringstiltag, som ikke er tilstrækkeligt detaljerede, og tidligere uventede og midlertidige indtægtsstigninger har ført til permanente udgiftsstigninger eller skattelettelser. Hvad angår de lande, som fortsat har et uforholdsmæssigt stort underskud, forventes Italiens underskud ifølge stabilitetsprogrammet at ligge under referenceværdien på 3 pct. af BNP i hele programperioden. Men de minimale konsolideringsbestræbelser, der forventes gennemført i 28, ligger klart under pagtens strukturelle benchmark på,5 pct. af BNP og er heller ikke i overensstemmelse med Eurogruppens aftale. Målsætningen på mellemlangt sigt om en budgetstilling i balance forventes ikke at være opfyldt i 21. Derudover trues udsigten til at vende tilbage til en sund budgetstilling af, at væksten i realt BNP kan vise sig at være lavere end forventet i programmet. Endvidere er manglen på detaljerede udgiftsbegrænsninger en yderligere usikkerhedsfaktor i forbindelse med Italiens konsolideringsudsigter. Hvad angår Portugal, har stabilitetsprogrammet en målsætning om, at det uforholdsmæssigt store underskud skal være korrigeret i 28, hvilket er i overensstemmelse med Ecofin-Rådets henstilling. Derefter forventes der i henhold til programmet yderligere fremskridt med hensyn til at nå målsætningen på mellemlangt sigt (nemlig en strukturel budgetsaldo på -,5 pct. af BNP) i 21. Denne tilpasningskurs er ganske vist i overensstemmelse med pagten, men der er en risiko for, at den makroøkonomiske udvikling vil være mindre gunstig end forventet, og at budgeteffekten af udgiftsreducerende foranstaltninger overvurderes. Hvad angår de øvrige eurolande, som endnu ikke har nået deres målsætning på mellemlangt sigt, er der en række bekymringer, især vedrørende de lande, der har store underskud. Til trods for det store underskud i 27 planlægger Frankrig i strid med pagtens bestemmelser kun en minimal strukturel konsolidering i 28. Budgettet er ikke stramt nok til at sikre, at målsætningen på mellemlangt sigt om en budgetstilling i balance kan nås inden 21 og er heller ikke i overensstemmelse med Eurogruppens aftale. Endvidere er der betydelige risici forbundet med tilpasningsplanerne for 29 og 21, navnlig vedrørende den makroøkonomiske udvikling og manglen på klart specificerede udgiftsreduktioner. Hvad angår Grækenland, omfatter stabilitetsprogrammet en strukturel tilpasning på mindst,5 pct. af BNP om året, men målsætningen på mellemlangt sigt om en budgetstilling i balance forventes ikke at blive nået i 21. Endvidere er der en risiko for, at den makroøkonomiske udvikling kan vise sig at være mindre gunstig end forventet i programmet. Det kan påvirke Grækenlands konsolideringsplaner, især fordi den finanspolitiske korrektion først og fremmest er indtægtsbaseret. Endvidere kan vedvarende uoverensstemmelser mellem den tidligere udvikling i underskud og gæld indebære en risiko for, at budgetunderskuddet skal opjusteres. Endelig forventes Irland ifølge stabilitetsprogrammet at afvige fra målsætningen på mellemlangt sigt om en budgetstilling i balance fra 28 og frem, hvilket ikke er i overensstemmelse med stabilitetsog vækstpagten og Eurogruppens aftale. I tillæg hertil er budgetudsigterne, ud over betydelige 82

84 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser udgiftsoverskridelser, omfattet af betydelige makroøkonomiske risici, navnlig som følge af det forringede boligmarked og stærk økonomisk afhængighed af USA og Storbritannien. KONSEKVENSER FOR FINANSPOLITIKKEN Budgetstillingerne forbedredes i de fleste lande i 27, og euroområdets underskudskvotient faldt til et niveau, der ikke er set i mange år, hvilket afspejlede gunstige makroøkonomiske forhold, uventede indtægter og en vis strukturel konsolidering. De to lande, som fortsat er underlagt budgetunderskudsproceduren, forventes at have nedbragt deres underskudskvotient til eller under referenceværdien på 3 pct. af BNP ultimo 27. Rettes blikket fremad, er det afgørende, at de eurolande, der har opnået sunde budgetstillinger i overensstemmelse med deres målsætning på mellemlangt sigt, bevarer dem. Som hovedregel kan disse lande lade de automatiske stabilisatorer virke fuldt ud og derved lade dem medvirke til at udjævne de makroøkonomiske udsving, dvs. at de kan lade deres budgetsaldi svinge i takt med konjunkturforløbet, samtidig med at de bevarer deres strukturelle budgetstilling. Jo flere eurolande der befinder sig i denne position, jo større indflydelse vil de automatiske stabilisatorer få på euroområdets økonomi. Det vil også bidrage til at sikre, at ØMUen fungerer problemfrit. Lande, som endnu ikke har opnået sunde budgetstillinger, bør gennemføre en strukturel budgetkonsolidering i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten, indtil de har nået deres målsætning på mellemlangt sigt. Det vil underbygge troværdigheden af pagtens forebyggende del. En mindre gunstig makroøkonomisk udvikling end tidligere forventet berettiger ikke til at forhale den strukturelle budgetkonsolidering. Tværtimod kræver det særlig forsigtige og stabilitetsorienterede finanspolitikker for at støtte den private sektors tillid. At opnå og bevare en sund budgetstilling er en forudsætning for at kunne sikre de offentlige finansers holdbarhed på langt sigt og en solid og holdbar økonomisk vækst. Og dette er så meget desto vigtigere i lyset af den stigende usikkerhed om de globale makroøkonomiske udsigter. De mulige budgetmæssige konsekvenser af uroen på de finansielle markeder styrker behovet for finanspolitisk tilbageholdenhed. Endvidere kan risikoen for, at visse eurolande nærmer sig referenceværdien på 3 pct. af BNP ikke udelukkes, og det er nødvendigt, at disse lande sikrer, at referenceværdien ikke overskrides. Er der risiko for en overskridelse, er det afgørende, at de relevante bestemmelser i EUs budgetovervågningsramme gennemføres, hvis rammens troværdighed skal bevares. I denne forbindelse vil et af værktøjerne være en tidlig advarsel i overensstemmelse med traktatens artikel 99, stk. 4. Endvidere gør stabilitets- og vækstpagten det muligt for Europa-Kommissionen at anbefale en politik direkte til medlemslandene (dvs. uden Ecofin-Rådets medvirken). Gives der efter for krav om udskydelse af konsolideringen, vil de offentlige finansers holdbarhed hurtigt kunne undermineres. Endvidere synes krav af denne art at overse, at de fleste lande allerede har brugt i hvert fald en del af de uventede indtægter fra de sidste år til at øge udgifterne eller sænke skatterne, således at de nuværende budgetstillinger ikke er så stærke, som de kunne have været med mere tilbageholdende politikker. 83

85 6 UDVIKLINGEN I VALUTAKURSER OG BETALINGSBALANCEN 6.1 VALUTAKURSER Efter euroens bredt funderede appreciering i det meste af 27 har den opadgående tendens været mere moderat og mindre bredt funderet i de sidste tre måneder som følge af markedets øgede opfattelse af risiko på de globale finansielle markeder. Siden medio februar har euroen dog apprecieret kraftigt. Den 5. marts lå den effektive eurokurs godt 5 pct. højere end gennemsnittet i 27. DEN EFFEKTIVE EUROKURS Euroen apprecierede betydeligt i 27. I en stor del af 2. halvår 27 afspejlede euroens appreciering bl.a. markedets forventninger om en udvidelse af rentespændet mellem renterne i de to vigtigste økonomiske områder. Fra medio november 27 til medio februar 28 svingede euroen hovedsagelig inden for et relativt smalt bånd som følge af forventninger om høj volatilitet i valutakursen, men siden har den apprecieret støt. Den 5. marts 28 var den nominelle effektive eurokurs målt over for 22 af euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer 1,6 pct. over niveauet ultimo november og 5,2 pct. højere end gennemsnittet i 27 (se figur 5). I modsætning til den appreciering, der fandt sted i det meste af 27, har apprecieringen af den effektive eurokurs i de seneste tre måneder været mindre bredt funderet. Euroen styrkedes betydeligt over for det britiske pund og den koreanske won og mere moderat over for den amerikanske dollar, den canadiske dollar og Hongkong-dollaren. Omvendt svækkedes den i forhold til den japanske yen, schweizerfrancen, den australske dollar, den norske krone og visse af de nye medlemslandes valutaer. Hvad angår indikatorerne for euroområdets internationale pris- og omkostningskonkurrenceevne, som er baseret på udviklingen i forbruger- og producentpriserne, lå den reale effektive eurokurs i gennemsnit på tværs af de to prisindikatorer i februar 28 godt 3 pct. over gennemsnittet i 27 (se figur 51). Figur 5. Den effektive eurokurs og dens sammensætning 1) (Daglige observationer) ,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 Index: 1. kvt = 1 Bidrag til ændringer i den effektive eurokurs 2) 3. november marts 28 (I procentpoint) USD JPY CHF OMS GBP CNY SEK EER-22 Andet Kilde:. 1) En stigning i indekset indikerer en appreciering af euroen over for euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer og valutaerne i alle EU-lande uden for euroområdet. 2) Bidrag til ændringer i EER-22 vises kun for euroområdets seks vigtigste handelspartneres valutaer. Kategorien "OMS" henviser til det samlede bidrag fra valutaerne for landene uden for euroområdet (undtagen GBP og SEK). Kategorien "Andet" henviser til det samlede bidrag fra euroområdets øvrige seks handelspartnere i EER-22-indekset. Ændringer beregnes ud fra de tilsvarende samlede handelsvægte i EER-22-indekset ,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 84

86 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 51. Nominelle og reale effektive eurokurser 1) Figur 52. Valutakursbevægelser (Månedlige/kvartalsvise observationer; indeks: 1. kvt = 1) (Daglige observationer) Nominel Real, CPI Real, PPI Real, ULCM Kilde:. 1) En stigning i EER-22-indekset indikerer en appreciering af euroen. De seneste observationer for månedlige data vedrører februar 28. For ULM-baserede reale EER-22 vedrører de seneste observationer 3. kvt. 27 og er delvis baseret på skøn. DEN AMERIKANSKE DOLLAR/EUROEN Euroens udvikling over for den amerikanske dollar havde en betydelig indflydelse på det mønster, som den nominelle effektive eurokurs fulgte. Efter at have apprecieret over for den amerikanske dollar i perioden frem til slutningen af april 27 bevægede euroen sig stort set sidelæns på trods af kortvarige markante udsving. Eurokursen i forhold til den amerikanske dollar har siden begyndelsen af september været påvirket af bekymringer over likviditetsforholdene på de globale penge- og kreditmarkeder, som har ført til en kraftig stigning i investorernes risikoaversion og den generelle volatilitet på de finansielle markeder. Fra medio november stabiliserede euroen sig og svingede omkring USD 1,47 på baggrund af forventningen om en historisk høj volatilitet i valutakursen. Eurokursen var relativt stabil i denne periode på trods af markedets forventninger om et større rentespænd mellem de to vigtigste økonomiske områder, fornyet bekymring på kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 5. kvt Kilde:. Anm.: Det skraverede område vedrører perioden fra 3. november 27 til 5. marts 28. de globale finansielle markeder som følge af stadig flere tegn på kreditrelaterede tab i visse internationale banker og svage nøgletal i USA, der har givet anledning til en nedjustering af markedsdeltagernes forventninger til væksten i USA. Mod slutningen af februar 28 svækkedes dollaren imidlertid kraftigt, måske på grund af konjunkturindikatorer, der blev tolket således, at aktiviteten vil aftage yderligere i USA. Den 5. marts lå euroen på USD 1,52, dvs. 2,9 pct. højere end ultimo november og næsten 11, pct. højere end gennemsnittet i 27 (se figur 52). 1,55 1,51 1,47 1,43 1,39 1,35 1,31 1, USD/EUR JPY/EUR (venstre akse) JPY/USD (højre akse) 1,55 1,51 1,47 1,43 1,39 1,35 1,31 1, kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt ,77,75,73,71,69,67,65 GBP/EUR (venstre akse) GBP/USD (højre akse) 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt 27 28,56,54,52,5,48,46,44 85

87 DEN JAPANSKE YEN/EUROEN Euroen viste i hele 27 store udsving i forhold til den japanske yen, men har i de sidste tre måneder vist tegn på en generel svækkelse over for yennen. I 1. halvår 27 fortsatte euroen sin appreciering over for yennen, som begyndte medio 25, og nåede den 13. juli 27 et toppunkt på JPY 168,68. I de følgende måneder viste EUR/JPY-kursen store udsving, hvilket hovedsagelig afspejlede hurtige ændringer i markedets forventninger til volatiliteten i aktivpriserne, som primært kan tilskrives et pres på det amerikanske subprime-realkreditmarked og afsmitningen på andre markedssegmenter. Den stærke sammenhæng mellem yenkursen og volatiliteten på de finansielle markeder skyldes, at svingningerne i opfattelsen af risici påvirkede den forventede indtjening på "carry trades", dvs. handler, der består i at optage lån i en lavt forrentet valuta og investere fortjenesten i en højt forrentet valuta. Da den japanske yen ofte har været benyttet som funding valuta i disse handler, har markedsdeltagernes opjustering af risici i sidste instans påvirket efterspørgslen efter japanske yen. Alt i alt har den japanske yen apprecieret betydeligt siden lavpunktet i juli 27, selv om kursudsvingene har været betydelige og hyppige, idet den forventede volatilitet har ligget over gennemsnittet på langt Figur 53. Valutakursbevægelser i ERM2 sigt. Den 5. marts lå euroen på JPY 157,65, dvs. 3,5 pct. lavere end ultimo november og 2,2 pct. lavere end gennemsnittet i 27 (se figur 52). (Daglige observationer; afvigelse fra centralkurs i procentpoint) EU-LANDENES VALUTAER I hele 27 og i de to første måneder af 28 har de fleste valutaer inden for ERM2 været stabile i forhold til euroen og har holdt sig på eller tæt på deres respektive centralkurser (se figur 53). En undtagelse var den slovakiske koruna, hvis centralkurs blev revalueret i marts 27, og som derefter lå på den stærke side af den nye centralkurs. Den slovakiske koruna har siden medio januar 28 apprecieret mere markant og lå den 5. marts på SKK 32,37, dvs. 8,7 pct. højere end centralkursen og ca. 2,5 pct. højere end ultimo november 27. Den lettiske lats har også oplevet visse udsving i de seneste måneder. Latsen bevægede sig mellem medio september og medio november mod den svagere side af båndet som følge af stigende volatilitet, men siden har den apprecieret og bevæget sig tilbage til den stærkere side af udsvingsbåndet. Den 5. marts lå den lettiske lats ca. 1 pct. højere end centralkursen i ERM2 og var,5 procentpoint stærkere i forhold til euroen end ultimo november CYP/EUR EEK/EUR DKK/EUR SKK/EUR 1) kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt LTL/EUR MTL/EUR LVL/EUR kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Hvad angår valutaerne i de øvrige EU-lande, som ikke er med i ERM2, apprecierede euroen mellem ultimo november og 5. marts 28 med 7,6 pct. i forhold til det britiske pund og med 6,7 pct. i forhold til den rumænske leu, mens den deprecie- Kilde:. Anm.: En positiv/negativ afvigelse fra centralkursen over for euroen indebærer, at valutaen ligger på den svage/stærke side af udsvingsbåndet. For den danske krone er udsvingsbåndet +/- 2,25 pct.; for alle andre valutaer gælder standardbåndet på +/- 15 pct. 1) Den vertikale linje angiver datoen 19. marts 27, hvor centralkursen for den slovakiske koruna blev revalueret fra til 35,4424 SKK/EUR. 86

88 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen rede med henholdsvis 4,6 pct. og 2,3 pct. i forhold til den tjekkiske koruna og den polske zloty. Den 25. februar meddelte Magyar Nemzeti Bank, at den ville gå væk fra forintens fleksible tilknytning til euroen, som forudsætter et udsvingsbånd på 15 pct. omkring centralkursen på HUF 282,36. Den ungarske forint deprecierede mellem foråret 27 og ultimo februar 28 med ca. 7 pct. i forhold til euroen. ANDRE VALUTAER Mellem ultimo november 27 og 5. marts 28 svækkedes euroen med 4,4 pct. i forhold til schweizerfrancen til CHF 1,58. Efter at være apprecieret kraftigt i foråret 27 gik euroen i sommeren 27 ind i en periode med øget volatilitet, hvilket i store træk afspejlede udviklingen i JPY/EUR-kursen. Ligesom med den japanske yen menes euroens svækkelse i forhold til schweizerfrancen at hænge sammen med en generel afvikling af "carry trades", hvori schweizerfrancen også har spillet en rolle som funding valuta. Mellem ultimo november 27 og 5. marts 28 deprecierede euroen med 3,2 pct. over for den norske krone, mens euroens bevægelser i forhold til valutaerne i visse af de vigtigste handelspartnere i Asien ikke var entydige, da en svækkelse over for Singapore-dollaren og den kinesiske renminbi (med ca. 1 pct. i begge tilfælde) blev ledsaget af en stigning over for den koreanske won (6 pct.) og Hongkong-dollaren (3 pct.). 6.2 BETALINGSBALANCEN I 27 viste euroområdets løbende poster et overskud på,2 pct. af BNP (15, mia. euro i sæsonkorrigerede tal) i forhold til et underskud på,2 pct. af BNP (13,6 mia. euro) året før. Denne udvikling skyldes hovedsagelig en stigning i overskuddet på varebalancen, da væksten i vareimporten aftog mere end væksten i vareeksporten i denne periode. Hvad angår de finansielle poster, viste de samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer fortsat en stor akkumuleret nettoindstrømning i 27, om end på et lidt lavere niveau end i 26. LØBENDE POSTER OG HANDEL I 4. kvartal 27 aftog væksten i handlen med varer og tjenesteydelser med lande uden for euroområdet en smule efter en kraftig vækst i det foregående kvartal. Nærmere bestemt var eksportværdien af varer og tjenesteydelser stort set uændret i dette kvartal (i sæsonkorrigerede tal kvartal-til-kvartal) i forhold til en vækst på 2,8 pct. i 3. kvartal og en gennemsnitlig kvartalsvis vækst på 1,2 pct. i 1. halvår 27 (se tabel 1). Importen af varer og tjenesteydelser steg med 1,8 pct. i 4. kvartal i forhold til 2,6 pct. i 3. kvartal, men lå over den gennemsnitlige vækst på 1, pct. i 1. halvår 27. Faldet i væksten i eksporten og importen i 4. kvartal kan hovedsagelig tilskrives udviklingen i varehandlen og synes overordnet set at være i overensstemmelse med udviklingen i væksten i den udenlandske efterspørgsel og væksten i BNP for euroområdet i denne periode. Eksportværdien af varer var i realiteten uændret i 4. kvartal, mens importværdien af varer steg med 1,2 pct. For både eksporten og importen af varer var væksten betydelig lavere end i 3. kvartal, hvor varehandlen tiltog efter en mere moderat vækst i 1. halvår 27. Væksten i eksportværdien af tjenesteydelser faldt til,3 pct. i 4. kvartal, mens importen af tjenesteydelser igen steg med 3,7 pct. efter en markant nedgang i det foregående kvartal. 87

89 Tabel 1. De vigtigste poster på euroområdets betalingsbalance (Sæsonkorrigeret, medmindre andet er anført) 27 nov. 27 dec. 3-måneders glidende gennemsnitstal indtil 12-måneders akkumulerede tal indtil Milliarder euro Løbende poster 2,3-1,3 2,6 1,4 2,5-1,6-13,6 15, Varebalancen 5,9-3,2 5,1 5,7 5,4 3,7 22,3 59,6 Eksport 128,8 125,3 122,2 124, 127,8 127,8 1,393,2 1,55,6 Import 122,9 128,5 117,2 118,3 122,5 124, 1,37,9 1,446, Tjenestebalancen 3,5 2,6 3,9 3,2 4,1 2,9 35,3 42,5 Eksport 39,3 39,9 38,2 38,5 39,2 39,3 426,6 465,5 Import 35,8 37,3 34,2 35,3 35,1 36,4 391,3 422,9 Løn- og formueindkomst,2-1,4 -,5-1,5,1,4 5,7-4,6 Løbende overførsler -7,4-8,2-5,8-5,9-7,1-8,7-76,9-82,6 27 mar. 27 juni 27 sep. 27 dec. 26 dec. 27 dec. Finansielle poster 1) -13,1-23,6 1,6 7,9 3,2-39,1 118, 1,5 Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer (netto) 19,2-19,5 38,4 1,9 12,8-11,7 14, 124,1 Direkte investeringer (netto) 1,6-21, -4,9-22,3-12,6 3,6-136,4-18,4 Porteføljeinvesteringer (netto) 8,7 1,5 43,3 24,1 25,4-15,3 276,4 232,5 Aktier -9, -,5 32, 19,7 12, -5,5 152,8 174,6 Gældsinstrumenter 17,6 2, 11,3 4,4 13,4-9,8 123,5 57,9 Obligationer 8,7 12, 16,,3 3, 3, 19,6 66,7 Pengemarkedsinstrumenter 8,9-9,9-4,7 4,1 1,5-12,8-67,1-8,9 Procentvise ændringer i forhold til foregående periode Varer og tjenesteydelser Eksport,1-1,8 1,1 1,3 2,8, 12,5 8,3 Import 1,3 4,5,5 1,4 2,6 1,8 14,5 6,1 Varer Eksport -,3-2,7 -,2 1,4 3,1 -,1 14,3 8,1 Import 1,8 4,5 -,1 1, 3,5 1,2 17, 5,5 Tjenesteydelser Eksport 1,4 1,4 5,2,7 1,9,3 7, 9,1 Import -,7 4,2 2,6 3,1 -,6 3,7 6,6 8,1 Kilde:. Anm.: Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 1) Tallene henviser til balancer (nettostrømme). Et positivt (negativt) tal betyder nettoindstrømning (-udstrømning). Ikke sæsonkorrigeret. Tal for fordelingen af varehandlen efter mængder og priser foreligger frem til november 27. Tallene viser, at den aftagende vækst i eksportværdien af varer afspejlede udviklingen i eksportmængden (se figur 54). Efter en træg vækst i 1. halvår 27 steg eksportmængderne kraftigt i 3. kvartal efterfulgt af et fald i 4. kvartal, som stort set svarede til udviklingen i den udenlandske efterspørgsel. Eksportpriserne målt i euro faldt en smule i 2. halvår 27 efter at være steget støt i 1. halvår 27. En geografisk fordeling af euroområdets varehandel viser, at eksportmængden til de olieproducerende lande og Asien, navnlig Kina, fortsat var i stærk vækst i 27. I modsætning hertil faldt eksportmængden til USA (se figur 55). Væksten i eksportmængden ti EU-landene uden for euroområdet var fortsat ganske robust, mens væksten i eksporten til Storbritannien var træg. Hvad angår produkter, viste kapitalgoder den kraftigste vækst i 27. Importmængderne fulgte stort set den samme tendens som eksportmængderne i 27. Efter en afdæmpet vækst i 1. halvår 27 steg importmængderne i 3. kvartal i overensstemmelse med en solid 88

90 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 54. Fordelingen af varehandlen efter mængder og priser (Indeks: 1. kvt. 23 = 1; sæsonkorrigeret 3-måneders glidende gennemsnit Figur 55. Euroområdets eksportmængder til udvalgte handelspartnere (Indeks: 1. kvt. 23 = 1; sæsonkorrigeret 3-måneders glidende gennemsnit Eksportmængder Importmængder Eksportpriser Importpriser Lande uden for euroområdet Storbritannien USA Asien OPEC Kina EU-lande uden for euroområdet Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De seneste observationer fra november 27. Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De seneste observationer vedrører december 27, bortset for lande uden for euroområdet og EU-lande uden for euroområdet (november 27) samt Storbritannien (oktober 27). vækst i den indenlandske efterspørgsel, mens faldet i 4. kvartal 27 måske kan tilskrives afmatningen i industriproduktionen i euroområdet. Til trods for den afdæmpende effekt af euroens appreciering steg importpriserne i 27, navnlig i 2. halvår, hovedsagelig på grund af højere oliepriser, men også som følge af store prisstigninger på andre råvarer end olie. Set i et længere perspektiv viste de akkumulerede løbende poster i 12-måneders perioden et overskud på 15, mia. euro i forhold til et underskud på 13,6 mia. euro året før (se figur 56). Dette skift kan hovedsagelig tilskrives udviklingen i varebalancen, som målt som 12-måneders akkumulerede tal steg med 37,3 mia. euro i forhold til det foregående år, mens balancen for tjenesteydelser steg mere moderat med 7,2 mia. euro. Et skift i balancen for løn- og formueindkomst til et underskud på 4,6 mia. euro i 27 fra et overskud på 5,7 mia. euro året før udlignede delvis forbedringen af de løbende poster. Endvidere var underskuddet på de løbende overførsler 82,6 mia. euro i 27 i forhold til et underskud på 76,9 mia. i 26. DE FINANSIELLE POSTER I 4. kvartal 27 viste de samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i euroområdet en nettoudstrømning på 11,7 mia. euro i forhold til en nettoindstrømning på 12,8 mia. euro i 3. kvartal 27 (se tabel 1). Dette skift i de finansielle strømmes retning afspejlede et tilsvarende skift i både porteføljeinvesteringer i aktier og pengemarkedsinstrumenter, som til dels blev udlignet af en modsatrettet udvikling (dvs. et skift fra en nettoudstrømning til en nettoindstrømning) i de direkte investeringer. 89

91 Figur 56. Euroområdets løbende poster og handelsbalance (Milliarder euro; månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Figur 57. Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i euroområdet (Milliarder euro; månedlige observationer; 12-måneders akkumulerede strømme) Betalingsbalancens løbende poster (12-måneders akkumulerede tal; venstre akse) Handelsbalance (12-måneders akkumulerede tal; venstre akse) Eksport af varer og tjenesteydelser (3-måneders glidende gennemsnit; højre akse) Import af varer og tjenesteydelser (3-måneders glidende gennemsnit; højre akse) Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer netto Direkte investeringer netto Gældsinstrumenter netto Nettoaktier Kilde:. Kilde:. Tallene for december tyder på, at beslutningerne om grænseoverskridende investeringer i euroområdet fortsat kan være påvirket af uroen på kreditmarkedet, som begyndte i august 27. I denne forbindelse tyder de seneste tal på, at euroområdets residenters nettoinvesteringer i udenlandske obligationer og ikke-residenters nettoinvesteringer i aktier og obligationer udstedt i euroområdet fortsat ligger under niveauet fra før uroen. Set over en længere periode var den akkumulerede nettoindstrømning af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer 124,1 mia. euro i 27 i forhold til en nettoindstrømning på 14, mia. euro året før. Denne afdæmpning fulgte efter et fald i nettoindstrømningen af porteføljeinvesteringer på 43,9 mia. euro, som ikke fuldt ud blev udlignet af en nedgang i nettoudstrømningen af direkte investeringer på 28, mia. euro (se figur 57). Hvad angår porteføljeinvesteringer, viste aktier målt som 12-måneders akkumulerede tal fortsat en stærk nettoindstrømning i 27 (174,6 mia. euro i forhold til 152,8 mia. euro i 26). Euroområdets residenters betydeligt mindre nettokøb af udenlandske aktier i denne periode var den primære årsag til denne udvikling. Omvendt var nettoindstrømningen af gældsinstrumenter i euroområdet meget lavere i 27 end året før. Denne nedgang kan tilskrives ikke-residenters betydeligt lavere nettoinvesteringer i obligationer udstedt i euroområdet til trods for indsnævringen af rentespændet mellem euroområdet og USA i 27. Den lavere nettoudstrømning af direkte investeringer i 27 hænger først og fremmest sammen med ikke-residenters højere nettoinvestering i euroområdet. Samtidig fortsatte euroområdets direkte nettoinvesteringer i udlandet også med at stige i 27. 9

92 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET STATISTIK FOR EUROOMRÅDET S 1

93

94 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET INDHOLD I OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet S5 1 PENGEPOLITISK STATISTIK 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance S6 1.2 s officielle rentesatser S7 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner S8 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik S9 2 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet S1 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet S Monetær statistik S MFI-udlån, fordeling S Indlån hos MFIer, fordeling S MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling S2 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance S Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance S Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet S Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype S25 3 EUROOMRÅDETS KONTI 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor S Ikke-finansielle konti for euroområdet S3 3.3 Husholdninger S Ikke-finansielle selskaber S Forsikringsselskaber og pensionskasser S34 4 FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta S Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype S Vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet S Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S4 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet S Pengemarkedsrenter S Rentekurver i euroområdet S Aktieindeks S46 5 PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 5.1 HICP, andre priser og omkostninger S Produktion og efterspørgsel S5 5.3 Arbejdsmarkeder S54 6 OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud S Gæld S Ændring i gælden S Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud S Kvartalsvis gæld og ændring i gælden S59 1 Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på statistics@ecb.europa.eu. Se længere forløb og mere detaljerede observationer på s websted ( S 3

95 7 EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER 7.1 Sammendrag af betalingsbalance S6 7.2 Løbende poster og kapitalposter S Finansielle poster S Monetær opstilling og betalingsbalancen S Varehandel S7 8 VALUTAKURSER 8.1 Effektive valutakurser S Bilaterale valutakurser S73 9 UDVIKLING UDEN FOR EUROOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande S I USA og Japan S75 OVERSIGT OVER FIGURER TEKNISKE NOTER GENERELLE BEMÆRKNINGER S76 S77 S83 UDVIDELSE AF EUROOMRÅDET MED CYPERN OG MALTA DEN 1. JANUAR 28 Medmindre andet er angivet vedrører alle dataserier med observationer for 28 Euro 15 (dvs. euroområdet inklusive Cypern og Malta) for hele tidsserien. Hvad angår renterne, de monetære statistikker og det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) (og af hensyn til konsekvensen også M3s komponenter og modposter og HICPs komponenter), henviser de statistiske serier til euroområdets skiftende sammensætning. Hvor det er relevant, angives dette i tabellerne med en fodnote. I de tilfælde, og hvor der er underliggende tal, anvendes der i forbindelse med absolutte og procentvise ændringer for 21, 27 og 28, der beregnes med udgangspunkt i 2, 26 og 27 serier, der tager højde for henholdsvis Grækenlands, Sloveniens, Cyperns og Maltas indtræden i euroområdet. Historiske data for euroområdet inden Cyperns og Maltas indtræden findes på s websted på Tegnforklaringer i tabellerne "-" Foreligger ikke/ikke anvendelig "." Foreligger endnu ikke " " Nul eller ubetydelig "milliard" 1 9 (p) Foreløbig s.a. Sæsonkorrigeret n.s.a. Ikke-sæsonkorrigeret S 4

96 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Den monetære udvikling og renterne M1 1) M2 1) M3 1)2) M3 1)2) 3-måneders glidende gennemsnit (centreret) MFI-lån til residenter i euroområdet, undtagen MFIer og offentlig forvaltning og service 1) Værdipapirer undtagen aktier i euro udstedt af ikke-monetære finansielle selskaber 1) 1-årig spotrente (i pct. p.a., ultimo) 3) ,6 8,7 8,4-1,9 15,8 3,8 3, ,4 9,9 11,1-1,8 18,7 4,28 4, kvt. 7, 9,1 1,2-1,6 16,5 3,82 4, ,2 9,2 1,6-1,5 18,7 4,7 4, ,6 1,3 11,5-11, 2,2 4,49 4, ,9 1,8 12, - 11,1 19,4 4,72 4,38 27 Sep. 6,1 1,2 11,3 11,7 11, 19,1 4,74 4,38 Okt. 6,4 11,2 12,3 12, 11,3 19,2 4,69 4,29 Nov. 6,3 11, 12,4 12,1 11,1 18,6 4,64 4,21 Dec. 4,1 1,2 11,6 11,8 11,2 21,6 4,85 4,38 28 Jan. 4,4 1,5 11,5. 11,1. 4,48 4,5 Feb ,36 4,6 Realt BNP 3-måneders rente (Euribor, pct. p.a., periodegennemsnit) 2. Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked HICP Producentpriser i industrien Timelønomkostninger Industriproduktion ekskl. byggeriet Kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren (pct.) Beskæftigelse Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) ,2 5,1 2,6 2,8 4, 83,2 1,5 8,2 27 2,1 2,8. 2,6 3,4 84,2. 7, kvt. 1,9 2,4 2,4 2,4 2,8 84,3 1,8 7, ,9 2,1 2,5 2,6 4, 84, 1,9 7, ,9 4,. 2,2 3, 84,. 7,2 27 Sep. 2,1 2, , ,3 Okt. 2,6 3, ,3 84, - 7,2 Nov. 3,1 4, , ,2 Dec. 3,1 4, , ,1 28 Jan. 3,2 4, ,9-7,1 Feb. 3, Betalingsbalance, reserveaktiver og valutakurser (Milliarder euro, medmindre andet er angivet) Betalingsbalance (nettostrømme) Løbende poster og kapitalposter Reserveaktiver (positioner ultimo perioden) Effektiv eurokurs; EER-24 4) (indeks 1. kvt = 1) Direkte Porteføljeinvesteringer Varer investeringer Nominel Real (CPI) USD/EUR ,7 23, -136,4 276,4 325,8 13,6 14,5 1, ,8 6,7-18,4 232,5 347,4 17,7 18,3 1, kvt. 4,8 8,6-14,6 129,8 331,5 15,5 16,3 1, ,4 2,1-66,8 72,4 325,3 17,1 17,7 1, , 18,5-37,8 76,2 34,5 17,6 18,2 1, ,4 13,6 1,8-45,9 347,4 11,5 111,2 1, Sep. 4,9 6,5-37,4 48,9 34,5 18,2 18,8 1,3896 Okt. 5,1 8,7 21,3-56,1 346,6 19,4 11,1 1,4227 Nov. 3,8 6,3 1,6 8,7 339,2 111, 111,7 1,4684 Dec. 5,6-1,5-21, 1,5 347,4 111,2 111,7 1, Jan ,6 112, 112,4 1,4718 Feb ,8 112,2 1,4748 Kilder:, Europa-Kommissionen (Eurostat og generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender) og Reuters. Anm.: For flere oplysninger om dataene se de relevante tabeller senere i dette afsnit. 1) Ændringer i pct. år/år for månedlige observationer er opgjort ultimo måneden, mens de kvartalsvise og årlige observationer vedrører den årlige ændring i periodegennemsnittet for serien. Se også de tekniske noter. 2) M3 og dets komponenter er eksklusive beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, hos residenter uden for euroområdet. 3) Baseret på rentekurven for AAA-ratede statsobligationer i euroområdet. Se også tabel ) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. S 5

97 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance (Millioner euro) PENGEPOLITISK STATISTIK 1. Aktiver 8. februar februar februar februar 28 Guld og tilgodehavender i guld Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter uden for euroområdet Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter i euroområdet Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Finjusterende markedsoperationer Strukturelle markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Udlån i forbindelse med marginbetalinger Andre udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet Den offentlige forvaltning og servicesektors gæld i euro Andre aktiver Aktiver i alt Passiver 8. februar februar februar februar 28 Sedler i omløb Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i eurområdet Løbende konti (herunder reservekravsordninger) Indlånsfacilitet Tidsindskud Finjusterende markedsoperationer Indlån i forbindelse med marginbetalinger Andre passiver i euro over for kreditinstitutter i euroområdet Udstedte gældsbeviser Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter i euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter uden for euroområdet Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) i IMF Andre passiver Opskrivningskonti Kapital og reserver Passiver i alt Kilde: S 6

98 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.2 s officielle rentesatser (Niveauer i pct. p.a., ændringer i procentpoint) Ikrafttrædelsesdato 1) Indlånsfacilitet Primære markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Auktioner til fast rente Fast rente Auktioner til variabel rente Minimumsbudrente Niveau Ændring Niveau Niveau Ændring Niveau Ændring jan. 2, - 3, - - 4, ) 2,75,75 3, ,25-1, , -,75 3, ,5 1,25 9. apr. 1,5 -,5 2,5 - -,5 3,5-1, 5. nov. 2,,5 3, -,5 4,, feb. 2,25,25 3,25 -,25 4,25, mar. 2,5,25 3,5 -,25 4,5, apr. 2,75,25 3,75 -,25 4,75,25 9. juni 3,25,5 4,25 -,5 5,25, ) 3, , , sep. 3,5,25-4,5,25 5,5,25 6. okt. 3,75,25-4,75,25 5,75, maj 3,5 -,25-4,5 -,25 5,5 -, aug. 3,25 -,25-4,25 -,25 5,25 -, sep. 2,75 -,5-3,75 -,5 4,75 -,5 9. nov. 2,25 -,5-3,25 -,5 4,25 -, dec. 1,75 -,5-2,75 -,5 3,75 -, mar. 1,5 -,25-2,5 -,25 3,5 -,25 6. juni 1, -,5-2, -,5 3, -, dec. 1,25,25-2,25,25 3,25, mar. 1,5,25-2,5,25 3,5, juni 1,75,25-2,75,25 3,75,25 9. aug. 2,,25-3,,25 4,, okt. 2,25,25-3,25,25 4,25, dec. 2,5,25-3,5,25 4,5, mar. 2,75,25-3,75,25 4,75, juni 3,,25-4,,25 5,,25 Kilde:. 1) Fra 1. januar 1999 til 9. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet. Hvad angår de primære markedsoperationer, træder renteændringerne i kraft fra og med den første operation efter den angivne dato. Ændringen 18. september 21 trådte i kraft samme dag. Fra og med 1. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet samt de primære markedsoperationer (ændringer træder i kraft fra og med den første primære markedsoperation efter Styrelsesrådets møde), medmindre andet er angivet. 2) Den 22. december 1998 meddelte, at der undtagelsesvis mellem den 4. og 21. januar 1999 indførtes en smal korridor på 5 basispoint mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten. Formålet var at smidiggøre overgangen til det nye system for markedsdeltagerne. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at de primære markedsoperationer i Eurosystemet fra operationen med afvikling den 28. juni 2 skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den minimumsrente, til hvilken modparterne kan fremsætte bud. S 7

99 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner 1) 2) (Millioner euro, rentesatser i pct. p.a.) 1. Primære og langfristede markedsoperationer 3) Afviklingsdato Bud (beløb) Antal deltagere Tildeling (beløb) Auktioner til variabel rente Løbetid [ ] dage Minimumsbudrente Marginal rente 4) Vægtet gennemsnitsrente Primære markedsoperationer nov , 4,14 4, , 4,15 4, , 4,17 4, , 4,18 4, dec , 4,18 4, , 4,18 4, , 4,21 4, , 4,2 4, jan , 4,18 4, , 4,2 4, , 4,16 4, , 4,16 4, , 4,18 4, feb , 4,17 4, , 4,1 4, , 4,1 4, , 4,1 4, mar , 4,11 4,14 7 Langfristede markedsoperationer juli ,2 4, aug ,49 4, ,56 4, sep ,35 4, ,5 4, nov ,45 4, ,55 4, ,65 4, dec ,81 4, , 4, jan ,21 4, feb ,15 4, ,16 4,23 91 Bud (beløb) Antal deltagere 2. Andre markedsoperationer Afviklingsdato Operationstype Tildeling Auktioner til fast rente Auktioner til variabel rente Løbetid (beløb) [ ] dage Fast rente Minimumsbudrente rente 4) Marginal Vægtet gennemsnitsrente okt.. Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , nov. Indsamling af tidsindskud , dec. Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , jan. Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , Indsamling af tidsindskud , feb. Indsamling af tidsindskud , Kilde:. 1) De viste beløb kan være lidt forskellige fra beløbene i afsnit 1.1 på grund af tildelte, men ikke afviklede operationer. 2) Delte auktioner, dvs. markedsoperationer med en uges løbetid, der udføres som standardauktioner parallelt med en primær markedsoperation, klassificeres som primære markedsoperationer med virkning fra april 22. Se tabel 2, afsnit 1.3 vedrørende delte auktioner udført før april 22. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at Eurosystemets primære markedsoperationer fra og med den operation, der blev afviklet den 28. juni 2, skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den laveste rente, til hvilken modparterne afgiver bud. 4) I de likviditetstilførende (-opsugende) markedsoperationer er den marginale rente den laveste (højeste) rente, til hvilken bud accepteres. S 8

100 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik (Milliarder euro; periodegennemsnit af daglige positioner, medmindre andet er angivet; renter i pct. p.a.) 1. Reservegrundlag for kreditinstitutter underlagt reservekrav Reservegrundlag pr. 1) : I alt Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 2 pct. Passiver underlagt en reservekravskoefficient på pct. Indskud (på anfordring, med løbetid på op til 2 år og opsigelsesvarsel) Gældsinstrumenter med løbetid på op til 2 år Indskud (løbetid på over 2 år og opsigelsesvarsel) Repoer Gældsinstrumenter med løbetid på over 2 år ,7 7.49,5 499, , ,9 3.23, , ,7 61, ,4 1.18, , kvt , 8.634,2 657,4 2.9, , , ,3 8.94,5 677,6 2.66, , ,1 27 Juli , ,9 694, 2.89, ,1 3.69,9 Aug , 8.994,1 713,9 2.86,8 1.47, ,5 Sep ,2 9.73,2 745,5 2.75, , , Okt. 2) , ,8 799,4 2.98, , 3.664,2 Nov. 2) ,9 9.32, 84,7 2.96, , 3.646,4 Dec. 2) , ,8 815, 2.143, , 3.633,9 2. Reservekrav Reservekravsperiode, der udløber Reservekrav Kreditinstitutternes foliokonti Overskydende reserver Underskud Forrentning af reservekrav , 153, 1,, 2, ,5 173,2,7, 3, kvt. 179,8 18,6,8, 3, ,3 186,2,9, 3, ,9 192,7,9, 4, ,9 196,8 1,, 4, jan. 3) 199,8 2,9 1,1, 4,2 12. feb. 21,6 22,4,8, 4, mar. 24, Likviditet Reservekravsperiode, der udløber Pengebasen Eurosystemets nettofordringer i guld og udenlandsk valuta Likviditetstilførende faktorer Eurosystemets pengepolitiske operationer Likviditetsopsugende faktorer Kreditinstitutternes foliokonti Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Andre likviditetstilførende operationer Indlånsfacilitet likviditets- Andre opsugende operationer 4) Sedler i omløb Offentlige indskud i Eurosystemet Andre faktorer (netto) ,2 31,3 9,,,,1,3 539,8 51, -39,6 153, 692, , 313,1 12,,1,1,1, 598,6 54,9-66,4 173,2 771, kvt. 321,6 288,7 134,6,,,5,8 66,2 47,1-9, 18,6 787, ,4 284,9 15,,3,,2,2 625,2 49,1-99,4 186,2 811, ,3 268,7 171,7,2 1,7,4 1,7 639,2 52,3-117,8 192,7 832, okt. 321,9 194,3 262,3,3, 1,6,9 637,3 63,7-118, 193,4 832,3 13. nov. 327,6 18,2 265,,1,,6 5,1 64,1 55,9-123,3 194,4 835,1 11. dec. 327,5 173, 278,6,3,,4 2,2 644,6 61,9-126,6 196,8 841, jan. 343,8 255,7 268,8,3, 1,1 68,4 668,2 46,4-116,4 2,9 87,2 12. feb. 353,6 173,8 268,5,2,,4,6 651,7 51,7-11,7 22,4 854,5 Kilde:. 1) Ultimo perioden. 2) Reservekravene for kreditinstitutter i euroområdet i den reservekravsperiode, der sluttede i januar 28, er beregnet på grundlag af reservekravsgrundlaget ultimo oktober 27 og omfatter derfor reservekravsgrundlag for kreditinstitutter på Cypern og Malta. Hvad angår reservekravsgrundlag efter ultimo oktober 27, kan kreditinstitutter i andre eurolande have besluttet at fratrække eventuelle passiver over for institutter på Cypern og Malta i deres eget reservekravsgrundlag. 3) Som følge af Cyperns og Maltas indførelse af euroen pr. 1. januar 28 er reservekravsgrundlaget et gennemsnit vægtet efter antal kalenderdage af reservekravene for de daværende 13 eurolande for perioden december 27 og reservekravene for de 15 nuværende eurolande for perioden januar 28. 4) Pr. 1. januar 28 inkluderes pengepolitiske operationer i form af modtagelse af tidsindskud, som blev foretaget af Central Bank of Malta og Central Bank of Cyprus før den 1. januar 28, og som stadig var udestående pr. denne dato. S 9

101 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet 1) (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver: I alt Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet MFIer I alt Offentlig forvaltning og sevice MFIer Andele i Aktier og penge- andre markeds- ejerforeninger 2) beviser andels- udstedt af residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Eurosystemet ,9 635,5 2,7,6 614,2 185,7 165,6 2,1 18,1-14,8 337, 14,7 217, ,2 695,7 19,7,6 675,3 217, 187,5 2,5 27, - 17,2 351,4 14,7 262, kvt ,7 693,3 19,7,6 673, 238, 25,5 2,1 3,4-17,4 359,6 14,8 253, ,5 751,5 17,7,6 733,1 249,8 213,2 2,2 34,3-17,8 354,1 15,4 263, ,3 753,5 17,8,6 735,1 259,5 219,3 2,2 38, - 17,7 368,8 15,6 292,3 27 Okt ,8 8,2 17,8,6 781,8 262,3 22,4 2,2 39,8-17,9 378,1 15,6 37,6 Nov. 1.85,1 814,3 17,8,6 795,9 266,9 223,3 2,1 41,6-17,6 367,9 15,6 322,8 Dec. 2.47,7 1.31,6 17,8,6 1.13,2 268,6 225,1 1,9 41,6-17,4 373,7 15,3 341, 28 Jan. (p) 1.935,8 886,8 19,4,7 866,7 273,5 23,2 2, 41,3-16,3 41,3 15,6 342,5 MFIer ekskl. Eurosystemet , ,7 826, , , , ,4 551, ,7 83,1 1.8, ,8 165,7 1.54, , ,3 81,5 9.16, , , ,5 645, ,9 83, ,5 4.33,4 172, , kvt , , 81, , 5.97, , 1.282,2 685, , 92, , ,7 195,1 1.89, , ,4 798, , , , ,6 761, ,4 96, , ,4 21,7 2.7, , , 793, 9.948,6 5.43, , ,1 85, ,5 95, , ,5 23,1 2.12,9 27 Okt , ,4 944, 1.27, , 3.833, , 878, ,4 98,6 1.37, ,6 216, ,9 Nov , ,6 944,9 1.11, ,6 3.85, ,2 892, , 99, ,4 5.23,4 215, ,6 Dec , ,1 956, , , , ,2 951, ,6 93, , ,7 26, , 28 Jan. (p) 3.13, ,7 96, , , , 1.217,8 963, , 98, ,1 5.93,4 26,3 2.36,7 2. Passiver: I alt Andre residenter i euroområdet Seddelog møntomløb Indlån fra residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet MFIer Andele i pengemarkedsforeninger 3) Udstedte gældsinstrumenter 4) Kapital og reserver Eksterne passiver Anlægsaktiver Resterende aktiver Resterende passiver Eurosystemet ,9 582,7 385,4 24,4 14,5 346,5 -,1 22,9 27,6 26, ,2 647, 431,6 33,7 15,9 382, -,1 28,6 35,3 235, kvt ,7 632,7 455,6 44,8 17,5 393,3 -,3 216,3 39,5 232, ,5 652,6 495,2 51,2 23,3 42,7 -,1 27, 51, 245, ,3 657,2 51,7 51,7 19,1 439,9 -,1 222,6 48,3 268,4 27 Okt ,8 661,9 561,6 54,9 22,9 483,8 -,1 228,7 51,8 277,7 Nov. 1.85,1 665,5 57, 48,2 24,1 497,7 -,1 226, 53,9 289,6 Dec. 2.47,7 697, 714,7 23,9 19,1 671,8 -,1 238,5 66, 331,4 28 Jan. (p) 1.935,8 671,3 626, 54,6 21, 55,5 -,1 255,1 72,9 31,5 MFIer ekskl. Eurosystemet , ,2 149, , ,2 698, ,3 1.31, , 2.33, , ,2 124,2 7.89, ,4 698, , , ,1 2.33, kvt , ,8 139, 8.6, ,9 758, , , , , , , 169, , ,9 795, , , , , , ,3 144,3 8.48, ,1 778, , , , ,1 27 Okt , ,8 129, , ,2 782, , ,3 4.63, ,6 Nov , ,3 151, , ,4 796, , , 4.641, ,3 Dec , ,4 128, ,6 6.88,4 754, , , ,3 2.7,6 28 Jan. (p) 3.13, ,5 114,3 8.93, ,7 833, ,4 1.71,1 4.79,4 2.91,7 Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Beholdninger hos residenter i euroområdet. Beholdninger udstedt af residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. 3) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 4) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 1

102 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet 1) Milliarder euro; udeståender ultimo; transaktioner i hele periooden) 1. Aktiver I alt Udlån til residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre forvaltning og service residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre forvaltning og service residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af residenter i euroområdet Anlægsaktiver Resterende aktiver Udeståender , ,3 847, , , , 553,6 71, ,7 18,4 1.78, , ,1 83, , 2.112, , 648,4 829, ,8 187, , kvt , ,7 821, , , ,7 687,9 857,6 5.44,2 29,9 2.99, , ,2 816, 9.713, , ,9 763,7 88, ,5 217, , ,8 1.76, 81, , , ,4 87,3 857, ,2 218, ,4 27 Okt , ,8 961,8 1.28, 2.314, ,4 88,4 914, ,6 232, ,1 Nov , ,4 962,7 1.11,7 2.33, ,4 894,7 95, ,3 231, 2.59,5 Dec , ,6 973, , , ,3 953,9 96, 5.248,4 222, ,5 28 Jan. (p) 22.97, ,7 98, , , ,9 965,2 899, ,7 221,9 2.61,1 Transaktioner , 78,9 12,8 696, 156,2 76,2 8, 53,2 448, 1,4 24, ,4 877,3-14,4 891,6 1,7-96,8 17,5 98,5 82, 6,4 23, kvt. 884,2 254, -8,2 262,2 63, 19, 44,1 2,8 394,1,5 151, ,7 282, -5,4 287,4 84,6 11, 73,7 16,7 221,8 3,2 179, ,5 246,3-5,1 251,4-15,3-61,5 46,2-18, 84,7 1,6 79,1 27 Okt. 369,7 77,4-3,2 8,6 46,5 6,7 39,9 48,4 15, 4,8 42,6 Nov. 26,5 88,,9 87,1 14,5 -,8 15,3-5,8 8,4-1,3 84,7 Dec. -134, 62,7 11,2 51,5 45,4-13,2 58,6-3,1-137,8-8,8-92,3 28 Jan. (p) 535,1 98, 3,2 94,8 21,6 13,8 7,9 1,5 241,3-1,4 165,1 2. Passiver I alt Seddel- og møntomløb Indlån fra staten Indlån fra andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsforeninger 2) Udstedte gældsinstrumenter 3) Kapital og reserver Eksterne passiver Resterende passiver Overskud af inter-mfipassiver Udeståender ,7 532,8 173, ,4 615, ,6 1.2, , ,7 13, ,9 592,2 158, 7.96,5 614, , ,5 4.26, ,2 15, kvt ,7 588,4 183,8 8.78,4 666,3 2.71, , , ,4 18, ,8 64,9 221, 8.31,6 699, 2.772, ,8 4.52, ,8-4, ,8 61,4 196, 8.428, 682,5 2.81, , ,1 3.23,4-28,6 27 Okt ,4 613,5 184, , 684, , 1.461, , ,3-16,7 Nov ,7 618,6 199, ,4 696, , 1.458, ,1 3.2,9-7,5 Dec ,6 638,5 152, ,7 66, , , ,2 3.32, -3, 28 Jan. (p) 22.97,9 623,1 168, ,5 735, , , , ,2-26,7 Transaktioner , 64,4 1,9 495,7-3, 213,5 95,5 448, 333,9-5, ,4 59,4-15,2 683,7 27,6 285,5 57,2 61,6 253,3 45, kvt. 884,2-4,2 24,8 157,1 53,9 117,6 38,9 292,5 196,7 6, ,7 16,5 37,2 225,1 3,5 7,5 2,4 23,5 183,4-8, ,5 5,5-25,6 14,5-17, 59, 44,8 152,5 29,9-11,1 27 Okt. 369,7 3,1-16,5 76,3 12,1 14,1 43,3 138,4 76,7 22,1 Nov. 26,5 5,1 15,5 67,1 11,7 3, 5, 52,2 85,9 15, Dec. -134, 19,9-47,5 177,7-36,4 4,9 38,7-91,2-178,5-21,5 28 Jan. (p) 535,1-16,6 14,4 1,8 41,4 6,1 15,2 254,8 195,7 13,3 Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 3) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 11

103 2.3 Monetær statistik 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Pengemængdemål 2) og modposter M3 M3 3 måneders Langfristede finansielle Kreditgivning til Kreditgivning til andre residenter i euroområdet Nettofordringer M2 M3-M2 glidende passiver den offentlige sektor Udlån udlandet 3) på gennemsnit M1 M2-M Udeståender , ,2 6.72,6 999,4 7.72, - 5., , , 8.287,3 425, , , ,7 1.12, , , , , ,4 637, kvt ,8 3.64, ,8 1.19,3 8.2, ,1 2.31, , ,7 755, ,4 3.17, , , , , , , ,5 727, , , , 1.261, , , , , ,2 668,2 27 Okt , , , , , ,4 2.4, ,8 1.45,4 667,1 Nov , ,7 7.36, ,9 8.62,8-5.95, , ,2 1.16,8 69,8 Dec ,6 3.56, ,8 1.31, ,2-5.98, , , ,2 634,1 28 Jan. (p) 3.855, , , 1.349, ,8-6.49, , , ,6 638,8 Transaktioner , 138,9 475,9 8,5 484,4-4,8 94,5 835,5 7,4, ,5 39,9 565,4 13,7 696,1-426,9-114,1 1.15,2 896,5 2, kvt. 63,6 15,4 169, 9,5 259,6-15, -23,7 298,6 258,8 126, , 18, 146, 31,6 177,6-123,9 -,2 355,2 255,6-27, ,1 151,3 19,3 4,1 23,4-87,1-45, 345,5 289,1-6,8 27 Okt. 16,3 73,5 89,8 19,6 19,3-5, -,7 168,3 89,1,7 Nov. 24,1 28,8 52,9 41,2 94,1-5,6-13,6 7,4 65,8 38,6 Dec. -3,9 58,6 27,8-3,7 24, - 8,5 31,6 123,6 65, -6,2 28 Jan. (p) 14,7 37,2 51,8 17,1 68,9-52,2-3,4 91,3 82,3 12,8 Vækstrater 25 Dec. 11,3 5,4 8,5,9 7,3 7,5 8,9 4,1 9,6 9,2,1 26 Dec. 7,5 11,7 9,3 13,3 9,9 9,8 8,5-4,7 11,6 1,8 2,5 27 Mar. 7, 12,7 9,5 2,1 11, 1,4 9,1-4,9 1,9 1,6 339,6 Juni 6,1 13,9 9,5 19,8 11, 11,1 9,3-3,7 11,6 1,8 269,4 Sep. 6,1 15,4 1,2 18, 11,3 11,7 9, -4,3 11,7 11, 23,1 27 Okt. 6,4 17, 11,2 19, 12,3 12, 9,1-4, 12,4 11,3 187, Nov. 6,3 16,7 11, 2,8 12,4 12,1 8,5-4,2 12,2 11,1 147,6 Dec. 4,1 17,8 1,2 19,9 11,6 11,8 9,1-2,3 12,8 11,2 17,4 28 Jan. (p) 4,4 17,9 1,5 17,9 11,5. 9,4-2,2 12,7 11,1 28, 1. Pengemængdemål 1) (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 2. Modposter 1) (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 16 M1 M Langfristede finansielle passiver Kreditgivning til den offentlige sektor Udlån til andre residenter i euroområdet Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. (M1, M2, M3; se ordlisten). 3) Værdierne under "Vækstrater" er summen af transaktioner i de 12 måneder, der slutter i den angivne periode. S 12

104 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.3 Monetær statistik 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 2. Komponenter i pengemængdemål og langfristede finansielle passiver Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Tidsindskud Indlån med med en et opsigelsesvarsel løbetid på op til 2 år på op til 3 måneder Repoer Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Udeståender , ,9 1.19, ,2 236,4 636,8 126,2 2.22,6 86, , , , 3.97,5 1.41, ,4 263, 641, 198, ,1 12, , , kvt. 592, , , ,8 281,2 669,1 239, ,4 17, , , , , , ,5 29,6 694,9 242, ,4 19, , , ,6 3.21,6 1.88,2 1.58,5 295,6 683,7 282, ,7 113, 1.769, ,9 27 Okt. 617, , , ,4 286,5 687,1 298, ,8 12,6 1.78, ,5 Nov. 618,8 3.24, , ,4 31,9 698,8 313, ,2 12,5 1.78, ,9 Dec. 626,9 3.21, , ,6 299,4 693,3 317, ,9 119, , ,3 28 Jan. (p) 629, ,1 2.39, ,8 313,5 742,8 293, ,3 123, , ,4 Transaktioner 25 63,2 273,8 69,1 69,8-9, 1,1 16,4 198,4-4,3 111,2 95, ,5 198, 3,8 9,2 27,4 33,2 7,1 216,2 15,5 137,8 57, kvt. 12,6 51, 12,9-15,4 18,3 3,4 41,9 68,4 4,6 4,4 36, , 3,9 118,5-1,5 8, 23,6, 62,9 1,7 52,9 6, ,5 27,6 168,1-16,8 8,3-11,6 43,4 23,6 3,6 23,2 36,7 27 Okt. 7,2 9,1 83,9-1,4-9,2 13,7 15, -1,5,8 13,7 46, Nov. 1, 23,1 32,7-3,9 15,5 1,7 15, -9,1 -,1 1,7 13, Dec. 8,1-39, 57,5 1,1-2,5-5,7 4,4 14,4 -,7 32, 34,8 28 Jan. (p) 1,6 13, 43,7-6,6 14, 16,1-13,1 32,4,2 2,6 16,9 Vækstrater 25 Dec. 13,8 1,9 6,5 4,4-3,7,2 15,7 1, -4,7 8,1 8,9 26 Dec. 11, 6,8 27,2,6 11,7 5,4 54,5 9,9 17,8 9,1 4,7 27 Mar. 1,5 6,4 32,3-1,7 19,5 12,1 51,9 11, 2,6 9, 5,3 Juni 9,2 5,5 35,1-2,5 15,1 14,1 48,9 11, 17,6 9,6 5,4 Sep. 8,2 5,7 38,2-3,6 11,6 9,8 55,6 1, 15,1 9, 6,8 27 Okt. 8,1 6,1 41,8-4,2 12,7 11,4 5,8 8,6 13,8 8,9 9,6 Nov. 7,7 6,1 4,4-4,1 16,2 1,9 58,3 7,1 11,5 8,4 1,8 Dec. 8,2 3,3 41,4-3,6 14,7 9,6 6,3 6,3 9,7 9,9 13,3 28 Jan. (p) 7,8 3,8 41,3-3,7 18,7 1,6 38,2 6,8 7,7 9,5 14,4 3. Komponenter i pengemængdemål 1) (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 4. Komponenter i langfristede finansielle passiver 1) (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 6 Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder 6 2 Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Kilde: 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. -5 S 13

105 1) 2) 2.4 MFI-udlån, fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 1. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber 3) Forsikringsselskaber Andre finansielle formidlere 4) og pensionskasser I alt I alt I alt Op til Op til Op til 1 år 1 år 1 år Ikke-finansielle selskaber Over 1 og op til 5 år Over 5 år Udeståender 25 64,6 41,6 62,4 37,2 3.49,1 1.37,7 594, 1.777, ,8 55,2 696, 42, , ,9 77, , kvt. 98,5 71,7 775,5 488, , ,1 737,8 2.46, ,5 83,5 83,2 52,3 4.16, ,3 776,1 2.17, , 87,7 853,8 534,2 4.23, ,1 814, ,4 27 Okt. 115,5 9,3 868, 528, , ,6 83, ,3 Nov. 18,8 83,3 875,3 531, 4.326, , 842, ,4 Dec. 95,9 7,2 862,9 521, , ,5 857, ,3 28 Jan. (p) 11,6 75,9 895,3 551, , ,5 876, ,5 Transaktioner 25 15, 9,8 6,8 29,2 262,7 56,8 54,3 151, ,1 13,9 81,9 57,7 446,2 1,5 123,1 222, kvt. 15,8 16,6 72,1 67,9 15,1 31,2 28,6 45, , 11,8 29, 13,9 161, 57,8 4, 63, ,7 4,4 56,5 36,3 129,3 25,7 39,6 64, 27 Okt. 3,6 2,6 15,9-4,2 39,5 -,7 16,3 23,8 Nov. -6,6-6,9 9,6 3,9 57,1 2,7 12,5 24, Dec. -12,9-13,1-11,3-8,7 63,9 1,4 17,5 36, 28 Jan. (p) 5,7 5,6 28,6 27,1 48,3 15,1 13,9 19,3 Vækstrater 25 Dec. 3,6 31,2 11, 8,7 8,3 5,8 9,9 9,3 26 Dec. 28, 33,3 13,3 15,6 13,1 9,7 2,8 12,4 27 Mar. 2,4 26,1 16,1 19,6 12,6 9,9 18,6 12,1 Juni 3,7 4,6 18, 2,4 13,3 11,1 19,9 12,2 Sep. 25,6 4, 2,5 23, 14, 12,6 2,3 12,5 27 Okt. 3,2 46,4 23,2 22,7 13,9 11,5 2,9 12,8 Nov. 14,9 22,9 23,7 23,7 14, 11,6 21,1 12,8 Dec. 16,3 27,8 24,4 25,9 14,5 12,7 21,8 12,8 28 Jan. (p) 2,3 5,5 25,5 26,7 14,6 12,6 22,6 12,8 5. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber 2) (Årlige vækstrater) Andre finansielle formidlere Ikke-finansielle selskaber Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Før januar 23 blev oplysningerne indsamlet i marts, juni, september og december hvert år. Månedlige observationer før januar 23 er afledt af kvartalsvise observationer. 4) Denne kategori omfatter bl.a. investeringsforeninger. S 14

106 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1) 2) 2.4 MFI-udlån, fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 2. Lån til husholdninger 3) I alt Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år op til 5 år Udeståender , 554,1 129,1 2,7 224, ,3 15,2 67, ,6 721,6 147,3 99,9 474, , 586,5 135,3 22,7 248, ,1 15,6 72, ,5 738,4 146,2 11,5 49, kvt. 4.61,7 59,1 132, 22,4 255, ,1 16,1 71, ,1 748,5 147,5 12,5 498, ,1 62,3 134,9 24,6 262, ,7 16,4 72, ,7 753,1 15,3 13,8 499, ,3 67,3 134,1 23,1 27, ,3 16,1 73,4 3.32,9 752,7 146,6 14,2 51,9 27 Okt ,2 613,2 136, 23,9 273,2 3.47,2 16, 73, ,5 751,8 145,4 14,2 52,3 Nov ,4 613,7 132,9 25,1 275, ,7 15,9 73, ,2 757,9 15,1 14,6 53,2 Dec. 4.87,8 617,8 136,2 25,4 276, ,8 16, 73, ,1 753,3 147,4 13,8 52,1 28 Jan. (p) 4.837,4 621,1 137, 26,4 277, ,2 18, 73, ,6 759,2 147,8 14,4 56,9 Transaktioner ,5 4,7 9, 11,6 2, 3,6,7 4,8 295, 16,2 3,8 1,3 11, ,4 42,6 8,2 4,8 29,5 281,8 1,5 4,6 275,8 2,9 1,4 3,8 15, kvt. 69,2 2,1-3,2 -,7 5,9 58,7,6,2 58, 8,4,7,7 7, ,3 13,6 3,1 2,5 8, 65,9,3,8 64,8 5,8 2,9 1,9 1, , 4,8 -,5-1,4 6,7 57,3,1,8 56,4 1,9-3,4,9 4,5 27 Okt. 21,7 5,7 2,,9 2,8 15,8 -,1,3 15,6,1-1,1,3,9 Nov. 27, -,2-3,1,9 2, 2,7,, 2,7 6,5 4,8,5 1,2 Dec. 11,8 5,1 3,7,8,7 1,,2,1 9,7-3,3-2,7, -,6 28 Jan. (p) 12,3 1,7,1,7,9 11,2 1,9 -,3 9,6 -,6 -,7 -,3,4 Vækstrater 25 Dec. 9,4 7,9 7,5 6,1 9,8 11,5 5,1 7,5 11,7 2,3 2,6 1,3 2,4 26 Dec. 8,2 7,7 6,5 2,4 13,2 9,6 9,7 6,8 9,7 2,9 1, 3,9 3,3 27 Mar. 7,9 7,1 5,7 1,5 12,8 8,9 13,6 6,4 9, 3,9 1,6 4,1 4,6 Juni 7,2 5,9 4,4,6 11,3 8,4 11, 4,6 8,5 3,2,5 5,3 3,6 Sep. 6,8 5,1 3,9 -,5 1,5 7,9 7,1 4,4 8, 3,4 1, 5,3 3,7 27 Okt. 6,8 5,6 4,2, 11, 7,9 9, 4,4 7,9 3,2,7 5,1 3,5 Nov. 6,5 5,1 1,6, 11,2 7,6 6,8 4,6 7,7 3,1 1,3 4,7 3,3 Dec. 6,2 5,3 1,5 1,5 1,5 7,1 6,7 3, 7,2 2,6,9 4,1 2,9 28 Jan. (p) 6,1 5,8 2, 2,4 1,7 6,9 21,4 2,1 6,9 2,6 1,2 4,5 2,6 6. Lån til husholdninger 2) (Årlige vækstrater) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Omfatter non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Før januar 23 blev oplysningerne indsamlet i marts, juni, september og december hvert år. Månedlige observationer før januar 23 er afledt af kvartalsvise observationer. S 15

107 1) 2) 2.4 MFI-udlån, fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 3. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 3) Ikke-banker Delstater Amter og kommuner Sociale kasser og fonde I alt Offentlig forvaltning og service Andet Udeståender ,9 125,1 246,8 425,8 29, , ,1 763,1 66, 697, ,5 14,1 232,5 448,1 25, ,3 2.61, 863,4 63,2 8, kvt. 81,4 97,2 225,2 447,8 31, , ,1 94,6 6, 844, ,2 95,7 218,8 446,1 37, , ,3 952, 61,4 89, , 91,8 213,9 446, 41,4 3.31, ,2 948,5 61,3 887, (p) 956,1 213, 217,6 485, 4, , ,8 946,1 6,3 885,8 Transaktioner 25 13,7-5,6-8,1 21,9 5,5 296,8 27,9 89, 1,3 87, ,4-17,6-14,3 21,9-3,4 532,5 42,9 129,6 -,1 129, kvt. -8,2-6,9-6,3 -,3 5,3 272,7 222, 5,8-2,7 53, ,4-1,8-5,5-2,5 6,4 135,3 79,6 55,7 1,8 53, ,1-3,8-5, -,2 3,8 76,1 56,5 19,6 1,2 18, (p) 9, 7,6 3,8-1,4 -,9 58,6 36,3 22,4,3 22, Vækstrater 25 Dec. 1,7-4,3-3,2 5,4 22,9 14,8 15,3 13,6 2, 14,9 26 Dec. -1,6-14, -5,8 5,1-11,6 21,8 23,7 17,4 -,1 19,1 27 Mar. -1,3-15,2-6,1 4,6 6,8 26,4 28,7 21,2 -,9 23,2 Juni -,9-7,7-5,9 2, 17,3 29, 3,1 26,5-5,2 29,4 Sep. -1,2-8,8-6,3 1,9 16, 26,2 28, 22, -2, 24,1 Dec. (p) -1, -4,7-5,6-1, 56,5 18,7 19,2 17,4 1,2 18,7 7. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet 2) (Årlige vækstrater) 4 Offentlig forvaltning og service Banker, der er residenter uden for euroområdet Ikke-banker, der er residenter uden for euroområdet Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. -2 S 16

108 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1) 2) 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Indlån fra finansielle formidlere I alt Dag-tildag Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 3) Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Op til Over Op til Over 2 år 2 år 3 mdr. 3 mdr. Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Udeståender ,6 67,8 51,9 469,7 1,2 1,4 2,6 88,4 233,9 185, 329,8 1,5,1 121, , 7,2 57,1 495,4 1, 1,4 24,9 1.14,3 283,1 251,8 469,4 1,6,2 125, kvt. 658,8 72,3 58,4 53, 1,1 1,2 22, ,7 318,6 267,7 515,7 11,4,3 151, ,4 65, 58, 512,2,8 1,2 19, ,3 321,1 288,2 571,7 11,5,2 154, ,6 67,9 62,9 522,9,8 1,1 21, 1.391,8 331,7 35,9 58,9 13,,8 159,5 27 Okt. 695,9 73,7 73,9 524,6,8 1,1 21,8 1.43,8 323,4 339,6 599,9 12,4,8 154,6 Nov. 691,7 69, 76,6 524,6,8 1,1 19, ,8 339,7 327,9 67,1 11,7,9 164,4 Dec. 688, 71,1 68,9 525,3,8 1,1 2, ,9 323,6 348,4 653,1 12,2,3 145,4 28 Jan. (p) 714,5 83,5 76,3 526,6 1,5 1,4 25,1 1.54,4 327,3 346,1 651, 12,9,3 166,9 Transaktioner 25 26,3 7,4 -,6 19,2,4, -,2 176,1 4,1 37,3 96,8 1,5,, ,9 2,7 5,5 25,6 -,2, 4,4 249,2 45,5 67,8 13,5,3,1 4, kvt. 8,6 2,1 1, 7,6,1 -,2-2, 124,8 35,8 16,2 46,2,7, 26, ,8-7,7 -,3 9,2 -,2, -3,7 82,8 3, 21, 56,5,1, 2, ,9 3, 5,1 13,1, -,1 1,8 5, 12, 19,8 7,9 1,6,6 8,2 27 Okt. 19,4 5,9 11,1 1,6,,,8 41,4-7,7 34,5 19,9 -,5, -4,8 Nov. -2,9-4,6 2,5 1,4,, -2,2 2,7 17, -12,8 7,2 -,7, 9,9 Dec. -3,7 2,1-7,7,7,, 1,3 31,6-16,1 2,6 46,2,5 -,5-19, 28 Jan. (p) 23,6 12,1 5,9 1,2,1, 4,3 18,8 3,5-2,7-1,9,5-1,9 21,4 Vækstrater 25 Dec. 4,5 12,4-1,2 4,3 36, - -,8 26,9 22,2 25, 47,3 14,3 -,4 26 Dec. 6,2 4, 1,7 5,4-16,3-21,2 28,2 19,5 36,8 38,9 2,9-4, 27 Mar. 7,5 1,4 15,9 5,9-2,9-16, 27,9 15,6 37,6 38,1 4,1-12,4 Juni 4,8-5,6 21,1 5,7-2, ,3 28,3 13,5 35,6 41,4 5,9-1,5 Sep. 6,5 1,5 23,4 6,6-18, ,7 28,6 2,7 31,1 38,5 29, - 11, 27 Okt. 9,5 11,5 53,5 6,9-19, , 32,3 23,2 43,7 37, 23,1-15,1 Nov. 9,3 8,2 51,7 7,3-18, , 3,2 23,8 35,2 34,5 9, - 21,2 Dec. 6,4 1,1 2,5 6,8-22, ,3 3,9 15,5 39,6 39,2 15,9-17,7 28 Jan. (p) 9,2 15,8 3,1 6,2-21,5-3,6 28,6 7,8 41,7 37,3 24, - 23,6 8. Indlån i alt fordelt efter sektor 2) (Årlige vækstrater) Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr. 9. Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor 2) (Årlige vækstrater) 35 Forsikringsselskaber og pensionsskasser (i alt) Andre finansielle formidlere (i alt) 35 4 Forsikringsselskaber og pensionsskasser (i alt) Andre finansielle formidlere (i alt) Forsikringsselskaber og pensionsskasser (der indgår i M3) 4) Andre finansielle formidlere (der indgår i M3) 5) Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Denne kategori omfatter investeringsforeninger. 4) Omfatter indlån i kolonne 2, 3, 5 og 7. 5) Omfatter indlån i kolonne 9, 1, 12 og S 17

109 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) 2) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 2. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 3) I alt Dag-tildag Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Op til Over Op til Over 2 år 2 år 3 mdr. 3 mdr. Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr Udeståender ,9 769,2 35,1 67,2 44,5 1,2 24, , ,9 534, 631, ,2 84,5 52, ,1 851,8 355,3 69,4 4,5 1,3 24, , ,2 669, 66, ,7 99,8 7, kvt , 833, 379,3 68,9 39,4 1,3 27, 4.589, ,5 745, 593, ,2 15,4 76, , 861,6 392,5 68,2 36,1 1,3 26, , ,8 82,3 577, , 16,2 77, , 844,6 438,8 64,1 31,6 1,4 24,3 4.76, ,3 886,5 565,7 1.38, 17,9 84, 27 Okt ,3 836,7 46,1 63,8 29, 1,4 24, , 1.73,3 927,5 559, ,3 19, 86,3 Nov ,6 85,9 46,5 61,3 31,3 1,4 24, , ,2 953,9 556, ,7 11, 87,3 Dec ,8 88,9 474,4 59,2 29,1 1,4 23, , ,7 994,6 56, ,7 111,1 87,1 28 Jan. (p) 1.427,4 842,4 471,2 6,5 29,4 1,6 22,4 5.45, ,1 1.57,5 559, ,9 112, 91,6 Transaktioner 25 96,6 88,9 11,4-1,6 3,7 -,4-5,4 177,7 125,1 16,3-2,8 45,9-4, -2, ,2 85,7 55,7 3,9-4,2,1,2 215,2 65,7 137,5-23,1 2,5 15,4 17, kvt. 3,3-19,8 23,5 -,6-1,4 -,7 2,2 25,1-29,1 7,9-14,8-13,9 5,5 6, ,1 29,2 13,6 -,6-3,4, -,6 89,5 58,5 58, -15,9-13,1,8 1, ,3-15,6 48, -2,6-4,4,1-2, 29,5-31,1 85,3-11,6-21, 1,7 6,3 27 Okt. 1,9-7,4 2,7 -,3-1,9 -,1 -,2 2,6-23,9 4,4-4,5-12,9 1,1 2,4 Nov. 17,6 14,4 3,4-2,4 2,3,, 21,7 4, 26,7-3,4-7,5 1, 1, Dec. 39,3 29,8 14, -1,8-2,2, -,5 112,3 43,3 4,8 4,5 22,8 1,1 -,2 28 Jan. (p) -52,6-42,5-8,2,8-1,4, -1,3 27,1-21,1 45,8-3,,9, 4,6 Vækstrater 25 Dec. 8,6 13,1 3,8-2, 9, -29, -18,2 4,3 8,5 3,1 -,4 3,3-4,5-5,1 26 Dec. 11,7 11,2 18,4 5,7-9,4 5,9,6 5, 3,9 25,8-3,7,2 18,2 32,6 27 Mar. 13, 12, 22,6-2,2-16,1-29,8 25,4 5,2 2,9 35, -4,8-1,9 22,1 38,7 Juni 12,4 1,1 26,2-4,8-18, -29,5 2, 5,6 3,2 4,2-6,3-2,5 19,2 32,9 Sep. 11,4 7,1 32,5-8,8-28,4-26,9-2,9 5,8 2,7 43,9-7,2-3,5 16, 29,6 27 Okt. 11,5 7,4 31,2-9,2-3,7-31,9-3, 5,8 1,8 46,6-7,4-4,1 14,6 29,1 Nov. 11,6 6,7 32,7-11,7-24,4-31,8 1,8 6, 1,8 47,1-7,5-4, 12,5 27,5 Dec. 9,9 3,6 34,7-12,2-26,9-31,6-4,5 6,1 1,2 47,8-7,5-3,5 11,2 24,4 28 Jan. (p) 9,7 4,3 31,5-11,2-27,8-34,7-1,1 6,9 2,3 48,6-7,2-3,5 9,2 25,7 1. Indlån i alt fordelt efter sektor 2) (Årlige vækstrater) 11. Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor 2) (Årlige vækstrater) 14 Ikke-finansielle selskaber (i alt) Husholdninger (i alt) Ikke-finansielle selskaber (i alt) Husholdninger (i alt) Ikke-finansielle selskaber (der indgår i M3) 4) Husholdninger (der indgår i M3) 5) Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Denne kategori omfatter investeringsforeninger. 4) Omfatter indlån i kolonne 2, 3, 5 og 7. 5) Omfatter indlån i kolonne 9, 1, 12 og S 18

110 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1) 2) 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 3. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Statslig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor I alt 3) Banker Ikke-banker Delstater Amter og kommuner Sociale kasser og fonde I alt Offentlig forvaltning og service Andet Udeståender ,1 149,2 38,3 8,9 44,7 3.5,5 2.25,5 8, 125,8 674, , 124,2 45,4 9,8 68, , 2.557,1 871,9 128,6 743, kvt. 337,8 139, 42,1 88,8 67, , ,3 885,6 132,4 753, ,2 169,8 43,8 95,2 71, , ,7 922,8 137,5 785, ,5 144,3 6, 97,2 72, 3.875, , 913,6 145,9 767, (p) 374,5 128,4 58,5 17,7 79, , ,2 888, 141,5 746,5 Transaktioner 25 3,8 11,2 7,8 11,5,3 381,1 292,8 88,3 17,8 7, ,2-24,5 7, 7,8 23,9 476,6 385,8 9,8 6,6 84, kvt. 7,8 14,1-3,3-2,3 -,7 256,6 237,2 19,4 4,2 15, ,4 3,8 1,7 6,4 3,5 177,7 136,1 41,6 5,7 35, ,3-26,1 16,1 2,,6 128,5 119,2 9,4 1,8-1, (p) -1,4-2,6-1,4 3,7 7,9 47,9 57,1-9,3-2,5-6,8 Vækstrater 25 Dec. 1,9 8,1 25,4 16,6,6 15,4 16,4 12,7 16,8 12, 26 Dec. 4,5-16,5 18,4 9,6 53,5 15,8 17,3 11,5 5,3 12,6 27 Mar. 7,3-6,3 1,4 12,2 38,6 16,4 19,2 8,6 5,8 9,1 Juni 18,5 21,9 1,5 12,2 25,3 21,8 25,4 11,5 8,9 12, Sep. 1,7-3,5 44, 13,3 19,4 2, 24,4 7,5 13,2 6,5 Dec. (p) 9,9-1,3 29, 1,7 16,4 17,9 21,6 7, 14,2 5,8 12. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet 2) (Årlige vækstrater) Offentlig forvaltning og service Banker, der er residenter uden for euroområdet Ikke-banker, der er residenter uden for euroområdet Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. -1 S 19

111 1) 2) 2.6 MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Residenter uden for I alt MFIer Ikke- MFIer Residenter uden for Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Euro Andre euroområdet valutaer euroområdet Udeståender ,9 1.45,4 67, ,5 17, 525,7 25,8 92, ,7 38,5 7,1 246, ,3 1.56,6 72,3 1.26,4 16,2 615,8 3,1 1.18,9 1.49,3 377,3 817,2 295, kvt , ,6 76, ,6 15,6 651,7 34, , ,5 399,7 844,8 332, , ,5 79, 1.266, 15,6 727,4 34, , ,3 46,8 867,1 349, , ,4 82,1 1.2,4 14,7 769,4 35, ,2 1.67,5 412,5 844,6 35,3 27 Okt. 5.92, ,3 85, ,3 14,7 839,9 38, , ,7 46,5 91,4 347,8 Nov , ,3 81, ,7 14,5 858,8 33, , 1.644, 44, 892,4 347,6 Dec , ,9 83, ,6 16,6 918,6 33, , ,8 418,3 893,1 343,4 28 Jan. (p) 5.251, ,6 93,4 1.2,2 17,6 926,9 36, , ,8 427,4 887,7 33,7 Transaktioner ,3 85,7 2, 52,3 -,9 71,9 7,7 137,6 19,1 26,5 53,4 29, ,4 122,8 1,6-122,7,5 1,6 6,5 219, 194,4 58,8 97, 38, kvt. 189,6 55,5 5,2 2,7 -,8 36,9 7,6 82,6 78,5 2,6 2,7 37, ,3 26,5 2,4 -,1,3 73,4,2 69,6 35,2 5,5 16,6 13, ,1 6,4 5,7-66, -,4 43,2 3, 2, -8,6 7,6-18, 1,8 27 Okt. 148, 5,9 4, 5,9,2 36,8 3,1 47,1 4,9-5,4 48,4-2,1 Nov. 49,2 7,6-2, -3,2, 19,2-3,8 31,5-4,1-2, -5,8 3,7 Dec. -1,1-1,6 2,6-18,2 2,3 59,3 -,6-35,9 6,4 13, -3, -3,5 28 Jan. (p) 1,7 29,8 7,2 11,9,7 4,9 2,9 43,1 19,9 8,8 1,8,3 Vækstrater 25 Dec. 9, 6,3 3,6 4,2-4,5 16, 43,8 18,2 9,4 9,4 8, 13,6 26 Dec. 7,7 8,5 16,5-8,9 3, 19,3 25,7 24,2 15,2 18,7 13,7 15,2 27 Mar. 7,8 7,9 18,4-1,2-3,3 21,3 4,6 25,2 13,3 21, 6,4 24,1 Juni 1,6 8,6 26, -8,8-7, 28,1 43,4 29,4 14,4 17,7 7,5 31, Sep. 8,7 6,3 27,2-9,8-5,7 31,4 49,2 21,1 11,8 19,2 3,9 25,3 27 Okt. 11, 8,8 32,3-8,7-3,5 34,7 54,2 23,3 12,4 17,6 7,7 19,7 Nov. 1,6 8,3 25,3-9, -5,8 36,1 41,5 22,2 1, 7,8 6,4 23,6 Dec. 11,9 8,7 25,2-6,2 1,7 43,1 33,1 17,9 9,9 1,4 7,2 17, 28 Jan. (p) 12,1 8,9 32,2-6,5 2, 44,2 3,5 17,9 8,7 1,6 6,8 11,8 13. MFIernes værdipapirbeholdninger 2) (Årlige vækstrater) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 2

112 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1) 2) 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance (Milliarder euro) 1. Af- og nedskrivninger på lån til husholdninger 3) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år ,1-1,7 -,9-1,5-4,4 -,3-1,1-3, -9,8-2,7-3,2-3,9 26-3,9-1,5 -,9-1,6-2,7 -,1 -,1-2,4-6,7-1,1-2, -3, kvt. -1, -,3 -,3 -,5 -,7 -,1, -,6-1,9 -,4 -,3-1, ,7 -,2 -,3 -,3 -,4,, -,4-1,4, -,5 -, ,8 -,3 -,2 -,3 -,4,, -,4-1,3 -,2 -,5 -,7 27 Okt. -,3 -,1 -,1 -,1 -,1,, -,1 -,5 -,1 -,2 -,2 Nov. -,3, -,1 -,1 -,2, -,1 -,1 -,4, -,1 -,3 Dec. -1,1 -,3 -,5 -,4 -,9 -,1, -,7-1,3 -,1 -,8 -,5 28 Jan. (p) -,5 -,2 -,1 -,2 -,7,, -,6 -,6 -,3, -,3 2. Af- og nedskrivninger på lån til ikke-finansielle selskaber og residenter uden for euroområdet Ikke-finansielle selskaber Residenter uden for euroområdet I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 år ,3-7,4-5,6-6,2-1,2 -,3 -, ,2-3,5-4,6-5,1 -,8 -,1 -, kvt. -2,8 -,5 -,7-1,7 -,1, -, , -,4-1,4-1,2-1,2, -1, ,8 -,4 -,7 -,7 -,2 -,1 -,1 27 Okt. -,8, -,5 -,3 -,9 -,9, Nov. -,6 -,1 -,2 -,3 -,1, -,1 Dec. -3,4 -,8-1,9 -,8-2,7-2,4 -,3 28 Jan. (p) -1,5 -,8 -,3 -,4 -,3 -,1 -,3 3. Revaluering af MFIernes værdipapirbeholdninger Værdipapirer undtagen aktier I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Andre residenter i euroområdet Euro Andre valutaer Residenter uden for euroområdet Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Ikke- Residenter MFIer uden for euroområdet ,5 3,4,5 6,7,7 1,3,2 8,6 25,7 5, 14,4 6,3 26-8,6 1,2 -,4-7,9 -,2 -,4 -,3 -,7 31,5 7,1 16,3 8, kvt. -4,2-1,5 -,2,2, -,5 -,1-2,1 7,4,7 6,7, , -,7, -3,8 -,1, -,1,6 12,7 1,7 6,8 4, ,6 1,,1 1, -,1-1, -,2-2,6-5,8-1,7-3,3 -,8 27 Okt. -3,3,6, -4,3, -,4,,8 6,,4 2,9 2,6 Nov. -1,4 -,6, 1,5, -,3 -,1-1,8-7,6 -,4-3,2-3,9 Dec. -4,7-1,1, -1,9,,5 -,1-2,1 4,4 2, 3, -,6 28 Jan. (p) -7,5-3,7, 2,8, -3,1 -,1-3,5-17,1-1,6-9,8-5,7 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 3) Omfatter og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 21

113 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 1), 2) 1. Indlån MFIer 3) Ikke-MFIer Alle valutaer (udeståender) Euro 4) Andre valutaer end euro Alle valutaer Euro 3) Andre valutaer end euro I alt (udeståender) I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Fra residenter i euroområdet ,2 9,9 9,1 5,6,4 1,5 1, 7.361, 96,8 3,2 1,9,3,1, ,4 9,7 9,3 5,6,4 1,5 1,2 8.14,8 96,4 3,6 2,2,3,1, kvt ,9 9,5 9,5 5,6,5 1,4 1, ,9 96,3 3,7 2,3,3,1, ,9 9,5 9,5 5,8,4 1,3 1, ,1 96,3 3,7 2,3,3,1, ,1 91,2 8,8 5,3,4 1,3 1, 8.553,2 96,1 3,9 2,4,3,1, (p) 6.88,4 92,1 7,9 4,7,4 1,2 1, 9.3,1 96,4 3,6 2,2,4,1,5 Fra residenter uden for euroområdet ,5 46,2 53,8 35,4 2,7 2,8 1, 8, 51,8 48,2 32,1 1,7 2,2 9, ,1 45,3 54,7 35,1 2,3 2,7 11,5 871,9 5,7 49,3 32, 1,3 2, 1, kvt ,3 46,4 53,6 34,3 2,5 2,5 11,2 885,6 51,1 48,9 31,8 1,6 2,2 9, ,7 45, 55, 34,8 2,6 2,4 11,8 922,8 51,2 48,8 32,3 1,3 1,8 9, , 46,1 53,9 33,6 2,6 2,3 11,9 913,6 49,5 5,5 33,8 1,1 1,9 9, (p) 2.964,2 46,8 53,2 33,3 2,8 2,5 11,5 888, 5,1 49,9 32,8 1,6 1,6 1,1 2. Gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet Alle Euro 3) valutaer (udeståender) I alt Andre valutaer end euro USD JPY CHF GBP ,7 81,2 18,8 9,6 1,8 1,9 3, ,5 8,5 19,5 1, 1,6 1,9 3, kvt ,7 8,7 19,3 9,8 1,7 1,9 3, , 8,2 19,8 1,1 1,6 1,8 3, ,4 8,8 19,2 9,7 1,7 1,8 3, (p) 4.946,2 81,4 18,6 9,3 1,6 1,8 3,4 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i generelle bemærkninger. 3) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 4) Herunder poster i nationale denominationer. S 22

114 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 1) 2) 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 3. Lån MFIer 3) Ikke-MFIer Alle valutaer (udeståender) Euro 4) Andre valutaer end euro Alle valutaer Euro 3) Andre valutaer end euro I alt (udeståender) I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Til residenter i euroområdet , , 96,3 3,7 1,6,2 1,3, , ,8 96,4 3,6 1,6,2 1,1, kvt. 5.97, ,4 96,4 3,6 1,7,2 1,1, , ,8 96,2 3,8 1,8,2 1,, , ,6 96,1 3,9 1,9,2 1,, (p) 5.776, ,2 96,2 3,8 1,8,2 1,,5 Til residenter uden for euroområdet ,1 48,5 51,5 3,5 4,3 2, 1,1 763,1 38,2 61,8 43,7 1,8 4,1 8, , 5,7 49,3 28,9 2, 2,3 11, 863,4 39,3 6,7 43,2 1,1 4, 8, kvt ,1 51,7 48,3 27,7 2,2 2,5 1,8 94,6 41,3 58,7 41,8 1, 4,1 8, ,3 5,3 49,7 28,7 1,9 2,4 11,7 952, 39,4 6,6 43,1 1, 3,8 8, ,2 48,8 51,2 28,4 2,1 2,5 12,9 948,5 39,2 6,8 43,3 1,1 3,9 8, (p) 2.349,8 48,1 51,9 28,9 2,3 2,4 12,7 946,1 4,5 59,5 41,5 1,2 3,7 8,5 4. Værdipapirbeholdninger undtagen aktier Udstedt af MFIer 2) Udstedt af ikke-mfier Alle valutaer (udeståender) Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer Euro 3) Andre valutaer end euro I alt (udeståender) I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Udstedt af residenter i euroområdet ,7 95,6 4,4 2,,3,4 1,4 1.98,9 97,8 2,2 1,1,3,1, ,9 95,6 4,4 2,3,2,3 1, ,5 97,6 2,4 1,3,3,1, kvt , 95,5 4,5 2,3,3,3 1, , 97,5 2,5 1,3,3,1, ,4 95,4 4,6 2,2,3,3 1,6 2.43,1 97,6 2,4 1,3,3,1, ,5 95,3 4,7 2,4,3,2 1,5 2.2,2 97,5 2,5 1,4,3,1, (p) 1.736,6 95,2 4,8 2,4,3,3 1, ,1 97,7 2,3 1,4,2,1,5 Til residenter uden for euroområdet ,5 51, 49, 28,5,8,5 15,7 522,8 38,3 61,7 35, 7,8,8 12, ,5 52,2 47,8 28,8,7,4 14,5 594,4 38,9 61,1 36,5 4,9,8 14, kvt. 545,5 52,7 47,3 28,5,6,5 14,4 636,2 38,1 61,9 36,9 4,4,6 14, , 51,9 48,1 28,5,7,5 14,6 667,1 37,4 62,6 36,9 4,3,7 15, ,3 53,9 46,1 26,7,7,4 15, 65,9 35,4 64,6 38,9 4,1,7 14, (p) 578,2 55,3 44,7 27,5,7,4 13, 655,9 36,1 63,9 39,3 4,,8 13,2 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosysteme; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i generelle bemærkninger. 3) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 4) Herunder poster i nationale denominationer. S 23

115 2.9 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet 1) (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre Investeringsforeningsandele I alt Op til Over ejerandelsbeviser 1 år 1 år Anlægsaktiver Andre aktiver kvt ,9 316,9 1.98,6 145, , ,9 61, 18,3 353, , 317, , 178,4 1.86, ,4 631,3 181,5 369, ,3 32,6 2.5,8 17, ,2 2.22, 67,6 187,9 344, kvt ,3 332,4 2.31,8 181, 1.85,8 2.68,9 718,7 188,9 372, , 346,2 2.44,3 192, , ,1 784, 182, 416, p) 5.895,2 361,8 2.13,8 186, , ,1 769,5 181, 397, 2. Passiver I alt Indskud og optagne lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt ,9 76, ,5 272, , 75, ,5 283, ,3 77, , 256, kvt ,3 82, ,7 281, , 85, ,9 316, p) 5.895,2 81, ,6 316,2 3. Samlede aktiver/passiver fordelt efter investeringsformål og investortype I alt Afdelinger fordelt efter type Afdelinger fordelt efter investortype Blandede afdelinger Andre afdelinger Almindelige afdelinger Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Ejendomsafdelinger Specialafdelinger kvt , , , , 217,4 65, , , , 1.533, , ,5 221,2 688,9 4.85, , ,3 1.68, , 1.376, 231,8 66, 4.252, , kvt , , , ,3 238,4 617, ,7 1.34, , 1.824, , ,2 23,9 7, , , p) 5.895, , , ,5 234,4 685, , ,7 14. Investeringsforeningernes samlede aktiver (Milliarder euro) 2 Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Blandede afdelinger Ejendomsafdelinger Kilde: 1) Ekskl. pengemarkedsforeninger. Se "Generelle bemærkninger". S 24

116 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.1 Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Investeringsforeninger fordelt efter investeringsformål I alt Indskud Beholdninger af værdipapirer undtagen aktier I alt Op til 1 år Over 1 år Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver Aktieafdelinger kvt ,3 52,3 51,4 6,5 44, ,7 69,3-48, ,3 53,8 76,1 33,2 42, ,3 66,8-52, ,5 56,1 66, 22,7 43, ,3 74,3-54, kvt ,2 59,3 65,7 25,7 4, 1.461,2 78,4-58, ,8 6,9 67,9 27,4 4, ,2 84, - 65, p) 1.797,2 73,3 68,6 26,7 41,9 1.54,8 82,2-68,4 Obligationsafdelinger kvt ,3 16, ,7 87, ,4 38,5 47,5-112, ,2 15, ,5 86,8 1.21,8 41,6 48,2-11, , 18, ,6 91, ,5 45,4 49,8-11, kvt ,9 112, ,5 95, ,4 44,5 52,5-19, ,4 114, ,7 99, ,2 62,9 55,7-113, p) 1.655,7 19, ,4 96, ,5 62,7 53,2-11,5 Blandede afdelinger kvt , 72, 484,1 4,3 443,8 318,7 253,6,2 128, ,5 68,5 51,6 45,2 465,4 332,3 272,3,3 137, , 71, 519,4 43,4 476, 364,2 292,8,4 128, kvt ,3 73,8 53,5 45,5 485, 38,8 322,3,3 151, ,2 84, 529,2 5,2 479, 398,9 346,4,9 179, p) 1.522,5 86, 523, 46,3 476,7 45,2 343,9,5 163,9 Ejendomsafdelinger kvt. 217,4 15,5 5,6 1,5 4,1 1,6 5,4 179,4 9, ,2 16,4 6, 1,6 4,4 1,9 6,2 18,3 1, ,8 17,6 6,1 1,7 4,4 2,2 7, 187, 11, kvt. 238,4 18,9 6,7 1,9 4,8 2,3 9,6 188,4 12, ,9 18,8 6,6 1,9 4,7 2, 1, 18,4 12, p) 234,4 2,7 6,3 1,5 4,8 2, 13,1 179,5 12,8 2. Investeringsforeninger fordelt efter investortype I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver Almindelige afdelinger kvt ,2 257, , ,8 452,2 151,2 281, ,5 26, , ,3 47,9 151,2 297, ,1 265,4 1.42,4 1.65,2 498,2 155,2 28, kvt ,7 274,3 1.42, ,5 529, 155,6 299, ,2 28, , 1.816,8 576,5 147,3 323, p) 4.466,5 289, 1.376, ,2 563,2 143,3 36, Specialafdelinger kvt ,7 59,9 587,2 328,1 148,8 29,1 71, ,5 56,9 61,9 343,1 16,5 3,2 71, ,2 55,2 63,4 371,8 172,4 32,7 63, kvt. 1.34,5 58, 61,8 375,4 189,7 33,3 73, ,8 65,3 612,4 399,3 27,6 34,7 92, p) 1.428,7 72,8 637, 383,9 26,3 37,7 91, Kilde:. S 25

117 EUROOMRÅDETS KONTI 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor (Milliarder euro) Anvendelse 3. kvt. 27 Euroområdet Husholdninger Ikkefinansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Udlandet Udlandskonto Eksport af varer og tjenesteydelser 496,8 Handelsbalance 1) -24,7 Indkomstdannelseskonto Bruttoværditilvækst (basispriser) Produktskatter minus produktsubsidier Bruttonationalprodukt (markedspriser) Aflønning af ansatte 1.15,7 16,6 646,7 5,7 211,7 Andre produktionsskatter minus -subsidier 27, 6,4 13,9 3,4 3,3 Forbrug af fast realkapital 318,6 86,9 179,2 11,2 41,4 Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst 1) 69,5 292, 289,4 28,6 -,6 Konto for allokering af primær indkomst Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte 4,1 Produktskatter minus produktsubsidier Formueindkomst 776,9 5,9 284,2 378,1 63,7 127,8 Renter 471,5 48,5 78,2 281,2 63,6 8,3 Anden formueindkomst 35,3 2,4 26,1 96,9, 47,5 Nettonationalindkomst 1) 1.88, ,6 117,6 55,2 28,5 Konto for fordeling af sekundær indkomst Nettonationalindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. 265,7 199, 55,5 1,9,3 2, Bidrag til sociale ordninger 386,5 386,5 1, Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 39,7 1,3 15,3 23,4 35,6,7 Andre løbende overførsler 176,8 68,4 22,8 45, 4,7 7,8 Skadesforsikringspræmier, netto 43, 32,7 8,8,9,7 1, Skadesforsikringserstatninger 42,9 42,9,7 Andre 9,9 35,7 14, 1,2 4, 6, Disponibel nettoindkomst 1) 1.858, ,4 5,7 58,4 43,6 Konto for anvendelse af disponibel indkomst Disponibel nettoindkomst Udgifter til forbrug 1.686, ,8 423,5 Udgifter til individuelt forbrug 1.52, ,8 257,9 Udgifter til kollektivt forbrug 165,6 165,6 Korrektion for ændringer i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver 16,3, 2,1 14,3,,1 Nettoopsparing / udlandskontoens løbende poster 1) 171,8 71,9 48,6 44,1 7,1 -,9 Kapitalkonto Nettoopsparing / udlandskontoens løbende poster Bruttoinvesteringer 489,6 162,1 26,6 11,1 55,7 Faste bruttoinvesteringer 478,4 159,9 252,1 1,8 55,6 Lagerændringer og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande 11,1 2,2 8,6,3,2 Forbrug af fast realkapital Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver,5,1,4,1, -,5 Kapitaloverførsler 33,2 8,9 1,5 1,9 2,8 4,6 Kapitalskatter 5,9 5,6,3,, Andre kapitaloverførsler 27,3 3,3 1,3 1,9 2,8 4,6 Fordringserhvervelse, netto (fra kapitalkonto) 1) 2,6-3,4-19,4 43,1-17,6-2,6 Statistisk afvigelse, 1,2-1,2,,, Kilder: og Eurostat. 1) Se de tekniske noter vedrørende beregning af udligningsposter. S 26

118 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Euroområdets konti 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor (forts.) (Milliarder euro) Resurser 3. kvt. 27 Euroområdet Husholdninger Ikkefinansielle selskaber Finansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Udlandet Udlandskonto Eksport af varer og tjenesteydelser 472,1 Handelsbalance Indkomstdannelseskonto Bruttoværditilvækst (basispriser) 1.97,8 491, ,2 93,9 255,8 Produktskatter minus produktsubsidier 229,7 Bruttonationalprodukt (markedspriser) 2) 2.2,5 Aflønning af ansatte Andre produktionsskatter minus -subsidier Forbrug af fast realkapital Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst Konto for allokering af primær indkomst Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst 69,5 292, 289,4 28,6 -,6 Aflønning af ansatte 1.16,6 1.16,6 3,2 Produktskatter minus produktsubsidier 255,8 255,8 1, Formueindkomst 775,9 241,8 112,4 44,6 17, 128,8 Renter 464,2 73,5 42,9 341,4 6,3 87,6 Anden formueindkomst 311,7 168,3 69,5 63,2 1,7 41,1 Nettonationalindkomst Konto for fordeling af sekundær indkomst Nettonationalindkomst 1.88, ,6 117,6 55,2 28,5 Løbende indkomst- og formueskatter mv. 267, 267,,7 Bidrag til sociale ordninger 386,5 1, 16,6 38,5 33,4 1, Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 388,5 388,5 2,9 Andre løbende overførsler 155, 84,6 1,2 44,1 16,2 29,6 Skadesforsikringspræmier, netto 42,9 42,9 1,2 Skadesforsikringserstatninger 42,4 34, 7,3,9,3 1,2 Andre 69,7 5,5 2,9,4 15,9 27,2 Disponibel nettoindkomst Konto for anvendelse af disponibel indkomst Disponibel nettoindkomst 1.858, ,4 5,7 58,4 43,6 Udgifter til forbrug Udgifter til individuelt forbrug Udgifter til kollektivt forbrug Korrektion for ændringer i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver 16,4 16,4, Nettoopsparing / udlandskontoens løbende poster Kapitalkonto Nettoopsparing / udlandskontoens løbende poster 171,8 71,9 48,6 44,1 7,1 -,9 Bruttoinvesteringer Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande Forbrug af fast realkapital 318,6 86,9 179,2 11,2 41,4 Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver Kapitaloverførsler 35,5 8,8 15,3,8 1,5 2,4 Kapitalskatter 5,9 5,9, Andre kapitaloverførsler 29,6 8,8 15,3,8 4,6 2,4 Fordringserhvervelse, netto (fra kapitalkonto) Statistisk afvigelse Kilder: og Eurostat. 2) Bruttonationalproduktet er lig alle indenlandske sektorers bruttoværditilvækst plus nettoproduktskatter (produktskatter minus produktsubsidier). S 27

119 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor (forts.) (Milliarder euro) Aktiver Primostatuskonto, finansielle aktiver 3 kvt. 27 Euroområdet Husholdninger Ikkefinansielle selskaber MFIer Andre finansielle formidlere Forsikringsselskaber og pensionskasser Offentlig forvaltning og service Udlandet Finansielle aktiver i alt , , , , 6.175, , ,8 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) 177,5 Sedler og mønt samt indskud 5.449, , , ,4 761, 623, ,1 Kortfristede gældsinstrumenter 44,8 136,5 111,2 319,4 238,2 32,4 782, Langfristede gældsinstrumenter 1.262,9 255,7 3.52, , ,9 27, ,7 Lån 35, 1.779, ,6 1.36,2 357,9 356,7 1.54,7 heraf langfristede 18,5 983, , 1.37,7 295,7 314,5. Aktier og andre ejerandelsbeviser 5.546,1 7.81,2 1.95, , , ,9 5.43,5 Børsnoterede aktier 1.31, , 749, ,1 86, 441,1. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 2.541,5 5.46,5 872, ,6 482,1 555,3. Andele i investeringsforeninger 1.73,5 41,7 283,8 724,5 1.9,6 148,4. Forsikringstekniske reserver 5.83,1 134, 1,9, 15,6 3,1 19,7 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 35, , ,1 255,1 29,2 55,4 548,2 Finansiel nettoformue Finansiel konto, transaktioner i finansielle aktiver Transaktioner i finansielle aktiver i alt 72,1 163,1 372,3 181,7 59,3-29,6 455,6 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) -1,1-1,1 Sedler og mønt samt indskud 35,4 13,9 78,7 5, 23,8-44,6 126,9 Kortfristede gældsinstrumenter 11,3 9,9-3,2-16,5-3,9 8,8 15,7 Langfristede gældsinstrumenter -7,1-21,1-8,6 4,2 25,8 5,3 52,4 Lån,2 5, 267,1 137,8-2,1 1, 21,8 heraf langfristede -,1 3,1 19,5 151,4 5,1 1,1. Aktier og andre ejerandelsbeviser -2,5 78,8-7,6-12,6 8,5,3 37,9 Børsnoterede aktier -9,6 29,5-2,9 34,3 2,3-3,3. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 28,5 83,7 16,8-27,3 8,7-1,2. Andele i investeringsforeninger -21,4-34,4-3,5-19,6-2,6 4,7. Forsikringstekniske reserver 42,3,7,, 1,4, 11,2 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater -7,5 3,8 46,9-17,3 5,8 -,4 -,3 Ændringer i finansiel nettoformue som følge af transaktioner Konto for andre ændringer, finansielle aktiver Andre ændringer i finansielle aktiver i alt -242,1-27,3-79,1-9,6-29,2-7,8-118,8 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) 15,3 Sedler og mønt samt indskud -,3-2,4-38,9-6,7,2, -77,9 Kortfristede gældsinstrumenter -1,2-4,9-1,1,3-1,8 -,1 -,5 Langfristede gældsinstrumenter 14,7 4,1-31,9 2,4-13,2 3,,4 Lån -,1-5,9-38,9-1,9-1,7,1-26,9 heraf langfristede -,1-3,8-16,2-4,1 -,4 -,1. Aktier og andre ejerandelsbeviser -243,6-2,1-13,8-98,8-28,8-1,3-25,8 Børsnoterede aktier -8, -122,1-15,2-53,4-9,5-14,5. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser -147,3-73,8 8,1-38,4-11,2 7,4. Andele i investeringsforeninger -16,2-4,2-6,8-7, -8, -3,1. Forsikringstekniske reserver -12,5,,,,, 8,6 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater,8 2, 3,4-3,9 16,1 -,5 3,4 Andre ændringer i finansiel nettoformue Ultimostatuskonto, finansielle aktiver Finansielle aktiver i alt 17.62,4 14.3, , ,2 6.25, , ,6 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder 191,7 Sedler og mønt samt indskud 5.484, , , ,8 785, 579, , Kortfristede gældsinstrumenter 54,8 141,6 16,9 33,2 232,5 41,1 797,2 Langfristede gældsinstrumenter 1.27,5 238, , , ,5 215, ,5 Lån 35, , , ,1 354,2 357, ,6 heraf langfristede 18,4 1.1, , , 3,4 315,5. Aktier og andre ejerandelsbeviser 5.3, , , , , , ,6 Børsnoterede aktier 1.211,5 1.9,4 713, ,1 852,9 423,3. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 2.422, ,3 897, ,9 479,6 561,5. Andele i investeringsforeninger 1.665,9 372,2 273,6 697,9 1.79,9 15,. Forsikringstekniske reserver 5.112,9 134,8 2,, 152, 3,1 21,4 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 344, , ,4 233,8 312,1 549,4 551,2 Finansiel nettoformue Kilde:. S 28

120 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Euroområdets konti 3.1 Integrerede økonomiske og finansielle konti fordelt efter institutionel sektor (forts.) (Milliarder euro) Passiver Primostatuskonto, passiver 3. kvt. 27 Euroområdet Husholdninger Ikkefinansielle selskaber MFIer Andre finansielle formidlere Forsikringsselskaber og pensionskasser Offentlig forvaltning og service Udlandet Passiver i alt 5.79, , ,9 1.46, , , ,7 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) Sedler og mønt samt indskud 26, ,9 221,4 3,8 328, 2.717,5 Kortfristede gældsinstrumenter 34,9 372, 78,9,2 655,7 253, Langfristede gældsinstrumenter 438, 2.674, ,1 25, , ,9 Lån 5.195,5 6.68, ,6 193,6 1.79, ,3 heraf langfristede 4.879, ,7 612, 73,9 919,3. Aktier og andre ejerandelsbeviser , , ,4 688,5 5, ,1 Børsnoterede aktier 5.61, ,1 363,2 338,1,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 8.354, ,9 935, 349,8 5,6. Andele i investeringsforeninger 1.55, ,3. Forsikringstekniske reserver 32,7 333,9 53,6, ,2,5 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 481,2 2.35, ,9 225,3 261,6 386,4 45, Finansiel nettoformue 1) , , ,3-338,2 76,7-139, ,4 Finansiel konto, transaktioner i passiver Transaktioner i passiver i alt 65,4 192,6 354,6 157, 58,6-12, 458,2 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) Sedler og mønt samt indskud, 245,5-8,5,1 2,3 44,8 Kortfristede gældsinstrumenter -11, 4,4 7,4,3 2,6-17,6 Langfristede gældsinstrumenter -2,3 35,9 12,3,1-5, 45,9 Lån 82,5 168,6 171,1 8,3-1,4 235,5 heraf langfristede 85,5 13,9 135,,3-3,4. Aktier og andre ejerandelsbeviser 49,2,3-43,2 3,7, 92,8 Børsnoterede aktier 8,7 6,9 6,6,9,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 4,5 2,2 11, 2,8,. Andele i investeringsforeninger -8,8-6,8. Forsikringstekniske reserver, 1,9 -,3, 54,, Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater -17,1-13,7 32,8 17,9-8, -1,6 56,7 Ændringer i finansiel nettoformue som følge af transaktioner 1) 2,6 6,7-29,6 17,6 24,7,7-17,6-2,6 Konto for andre ændringer, passiver Andre ændringer i passiver i alt -,8-222,2-323,9-61,7-32,2 49,7-198,9 Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) Sedler og mønt samt indskud, -88,4,2,, -37,8 Kortfristede gældsinstrumenter,4-6,9,,, -3, Langfristede gældsinstrumenter 3, -2,2 1, -,2 43,5-29,6 Lån -2,8-2, -7,6-2,5,3-6,8 heraf langfristede -1,9-3, -2,3-3,3,. Aktier og andre ejerandelsbeviser -263,9-226,8-61, -39,9,4-3, Børsnoterede aktier -135,4-95,8-74, -44,,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser -128,4-131,5 15,8 4,1,4. Andele i investeringsforeninger,4-2,8. Forsikringstekniske reserver,,,, -3,9, Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 2, 4,3 18,3 5,7 14,2 5,4-37,7 Andre ændringer i finansiel nettoformue 1) -64,9-241,3 14,9 244,8-28,9 3, -57,5 8,2 Ultimostatuskonto, passiver Passiver i alt 5.773, , , , ,4 6.84, , Monetært guld og særlige trækningsrettigheder (SDR) Sedler og mønt samt indskud , ,724.5 Kortfristede gældsinstrumenter Langfristede gældsinstrumenter ,69.6 1, ,35.1 2,513.1 Lån 5.275, ,1 1.5,2 199,5 1.78, , heraf langfristede 4.962, ,7 744,7 7,9 915,8. Aktier og andre ejerandelsbeviser 13.21, , ,2 652,3 6, 4.946,9 Børsnoterede aktier 4.934,6 1.32,2 295,8 295,1,. Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 8.266,8 1.93,7 961,7 356,6 6,. Andele i investeringsforeninger. 1.47, ,7. Forsikringstekniske reserver 32,7 335,7 53,3, ,3,5 Andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og finansielle derivater 466, 2.376, , 248,9 267,8 381,3 424,1 Finansiel nettoformue 1) , , , -75,8 72,6-135, ,4 Kilde:. S 29

121 3.2 Ikke-finansielle konti for euroområdet (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme) Anvendelse kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 27 Indkomstdannelseskonto Bruttoværditilvækst (basispriser) Produktskatter minus produktsubsidier Bruttonationalprodukt (markedspriser) Aflønning af ansatte 3.666, , 3.878, ,4 4.31,2 4.75, , ,4 Andre produktionsskatter minus -subsidier 11,3 122,1 129,9 131,8 128,7 13,4 133, 134,3 Forbrug af fast realkapital 1.73, , , , , 1.236, , ,9 Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst 1) 1.887, ,6 2.51, , 2.162, , , ,6 Konto for allokering af primær indkomst Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte Produktskatter minus produktsubsidier Formueindkomst 2.281, , ,9 2.82, ,5 3.26, , , Renter 1.267, , , ,3 1.62, , , ,7 Anden formueindkomst 1.14,5 1.93, , 1.295, 1.333, , , ,3 Nettonationalindkomst 1) 6.46, ,1 6.97, , ,6 7.33, ,5 7.54,2 Konto for fordeling af sekundær indkomst Nettonationalindkomst Løbende indkomst- og formueskatter mv. 856,8 882,3 932, 99,6 1.23,4 1.37,2 1.6,5 1.88,2 Bidrag til sociale ordninger 1.388, , , , , , , ,6 Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 1.47, , , , , , , ,6 Andre løbende overførsler 658,5 683,2 72,5 73,7 75,8 71,4 718,7 722, Skadesforsikringspræmier, netto 174, 175,8 175,7 175,5 174,9 175,7 176,8 177,3 Skadesforsikringserstatninger 174,6 176,3 176,8 175,8 175, 176, 177,1 177,4 Andre 39,9 331,1 35, 352,3 355,9 358,8 364,8 367,3 Disponibel nettoindkomst 1) 6.336,3 6.66, ,7 7.67, ,3 7.24, , ,8 Konto for anvendelse af disponibel indkomst Disponibel nettoindkomst Udgifter til forbrug 5.854,7 6.76,3 6.38,3 6.52, , , , , Udgifter til individuelt forbrug 5.234, , ,8 5.83, , , ,8 6.31,1 Udgifter til kollektivt forbrug 62,1 643,7 66,5 672,6 678,2 683,8 687,5 692,9 Korrektion for ændringer i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver 54,6 57,3 59,5 62,2 63,2 63,2 63,4 64,4 Nettoopsparing 1) 481,9 53,7 513,7 564,8 581, 621,6 654,7 692,1 Kapitalkonto Nettoopsparing Bruttoinvesteringer 1.526,1 1.67, , , , , , , Faste bruttoinvesteringer 1.527, , ,2 1.78, , , , , Lagerændringer og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande -1,2 7,5 1,3 35,9 28, 25,3 25,7 26,9 Forbrug af fast realkapital Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver,6-1,1 -,1 1,1 1,2 1, 1,1 1,3 Kapitaloverførsler 182,6 167,5 181,6 176,7 191,4 19,3 188,2 171,6 Kapitalskatter 35,9 29,8 24,2 22,5 22,3 22,9 23,3 23,8 Andre kapitaloverførsler 146,8 137,7 157,4 154,2 169,1 167,4 164,9 147,8 Fordringserhvervelse, netto (fra kapitalkonto) 1) 41,1 62,1 1,9-26,7-21,7-6,9 3,6 2,6 Kilder: og Eurostat. 1) Se de tekniske noter vedrørende beregning af udligningsposter. S 3

122 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Euroområdets konti 3.2 Ikke-finansielle konti for euroområdet (forts.) (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme) Resurser kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 27 Indkomstdannelseskonto Bruttoværditilvækst (basispriser) 6.737,8 7.4, 7.233, , , , , ,1 Produktskatter minus produktsubsidier 761,2 797,2 839,7 885,9 94,5 921,7 934,6 945,2 Bruttonationalprodukt (markedspriser) 2) 7.499, 7.81,2 8.73, 8.35, ,2 8.56, , ,3 Aflønning af ansatte Andre produktionsskatter minus -subsidier Forbrug af fast realkapital Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst Konto for allokering af primær indkomst Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst 1.887, ,6 2.51, , 2.162, , , ,6 Aflønning af ansatte 3.673, , ,2 4.,3 4.37,1 4.81, , ,4 Produktskatter minus produktsubsidier 88,7 933,1 981,1 1.28,8 1.44,4 1.61,9 1.77, 1.88,1 Formueindkomst 2.246, , , , ,8 3.16,7 3.13,1 3.18,1 Renter 1.236, ,5 1.32,7 1.52, , ,7 1.71, ,5 Anden formueindkomst 1.1,1 1.17, , , ,5 1.37, , ,5 Nettonationalindkomst Konto for fordeling af sekundær indkomst Nettonationalindkomst 6.46, ,1 6.97, , ,6 7.33, ,5 7.54,2 Løbende indkomst- og formueskatter mv. 858,7 885,4 935,7 995,2 1.28,2 1.42,4 1.67,3 1.95,5 Bidrag til sociale ordninger 1.387, , , , , , , ,1 Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier 1.41, , , , 1.534, , , ,2 Andre løbende overførsler 594,1 611,1 62,7 62,3 619,6 623,9 631,7 635,3 Skadesforsikringspræmier, netto 174,6 176,3 176,8 175,8 175, 176, 177,1 177,4 Skadesforsikringserstatninger 171,3 173,5 174,4 173, 172,4 173,3 174,6 175,1 Andre 248,2 261,3 269,5 271,5 272,2 274,7 28, 282,8 Disponibel nettoindkomst Konto for anvendelse af disponibel indkomst Disponibel nettoindkomst 6.336,3 6.66, ,7 7.67, ,3 7.24, , ,8 Udgifter til forbrug Udgifter til individuelt forbrug Udgifter til kollektivt forbrug Korrektion for ændringer i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver 54,8 57,5 59,8 62,5 63,5 63,5 63,7 64,6 Nettoopsparing Kapitalkonto Nettoopsparing 481,9 53,7 513,7 564,8 581, 621,6 654,7 692,1 Bruttoinvesteringer Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer og anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande Forbrug af fast realkapital 1.73, , , , , 1.236, , ,9 Anskaffelser minus afhændelser af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver Kapitaloverførsler 194,8 184, 195,1 19,3 26,4 27,8 25,1 187,6 Kapitalskatter 35,9 29,8 24,2 22,5 22,3 22,9 23,3 23,8 Andre kapitaloverførsler 158,9 154,2 17,9 167,9 184,1 185, 181,8 163,8 Fordringserhvervelse, netto (fra kapitalkonto) Kilder: og Eurostat. 2) Bruttonationalproduktet er lig alle indenlandske sektorers bruttoværditilvækst plus nettoproduktskatter (produktskatter minus produktsubsidier). S 31

123 3.3 Husholdninger (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme; udeståender ultimo perioden) 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 27 Indkomst, opsparing og ændringer i nettoformue Aflønning af ansatte (+) 3.673, , ,2 4.,3 4.37,1 4.81, , ,4 Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst (+) 1.228,6 1.28, , ,6 1.43, , , ,6 Renter, indtægt (+) 237,5 23,6 228,7 249,6 259,8 267,7 275,2 282,8 Renter, udgift (-) 124,1 125,2 128,9 148,7 156,9 165, 173,2 18,5 Anden formueindkomst, indtægt (+) 615,4 65,3 696,7 725,4 736,6 742,9 753, 756,9 Anden formusindkomst, udgift (-) 8,9 9,4 9,4 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 Løbende indkomst- og formueskatter, udgift (-) 72, 75,5 738,4 77,8 788,8 797,1 81,5 829,5 Bidrag til sociale ordninger, netto (-) 1.384, , , , ,6 1.54, , ,3 Sociale ydelser, netto (+) 1.396,7 1.44, , , , , , 1.553,7 Løbende overførsler, netto (+) 65,3 64,6 67,4 62,8 62,9 64,5 65,3 66,4 = Disponibel bruttoindkomst 4.997, , , , ,8 5.65,1 5.66,8 5.75,9 Udgifter til forbrug (-) 4.319, , , , , ,1 4.92, ,2 Ændringer i nettoformue i pensionskassereserver (+) 54,5 57,1 59,4 62, 63,1 63, 63,4 64,4 = Bruttoopsparing 732,5 753,8 754,4 761,4 765,4 786,1 83,4 89,1 Forbrug af fast realkapital (-) 288,1 33,3 318,4 331, 335,2 338,8 342,1 344,8 Modtagne kapitaloverførsler, netto (+) 12,6 18,9 25, 28,9 32,3 3,3 27,6 2,5 Andre ændringer i nettoformue 1) (+) 256,1 3,1 617,9 366,5 479,4 386,1 64,1 2, = Ændringer i nettoformue 1) 713,2 769,5 1.78,9 825,8 941,9 863,7 1.92,9 684,8 Investeringer, finansiering og ændringer i nettoformue Anskaffelser af ikke-finansielle aktiver, netto (+) 495,8 526,7 559,7 6,4 612, 627,1 638,1 644,8 Forbrug af fast realkapital (-) 288,1 33,3 318,4 331, 335,2 338,8 342,1 344,8 Finansielle investeringer, hovedposter (+) Kortfristede aktiver 211,3 214,6 27,7 262,2 31,6 345,8 378,5 398,9 Sedler og mønt samt indskud 226,5 213, 247,9 265,6 283,8 293,2 316,9 328,2 Andele i pengemarkedsforeninger 25,1-6,4-2,2-17,5,3 25,7 44,7 42,9 Gældsinstrumenter 2) -4,3 8, -2,1 14, 17,6 26,9 16,8 27,7 Langfristede aktiver 311, 342,3 443,3 359,7 33,1 257,9 222,5 157,7 Indskud -5,7 33,7-1,1 -,3-6,7-19,7-29,3-34,1 Gældsinstrumenter 25,8 65,8 17, 69,1 62,4 46,4 29,7-2, Aktier og andre ejerandelsbeviser 59,9-8,5 136,1-7,3-29,7-26,3-32,8-32,5 Børsnoterede aktier, ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 7,6-13,5 61,4-8,7-1,4 3,2 32,2 38, Andele i investeringsforeninger 52,2 5, 74,7 1,5-28,3-56,5-65, -7,6 Livsforsikrings- og pensionskassereserver 231, 251,3 3,4 298,2 277,1 257,4 254,8 226,3 Finansiering, hovedposter Lån 262,8 311,7 39,3 411,4 39,7 382,4 364,6 361,6 heraf fra MFIer i euroområdet 211,6 28,8 358,3 372,1 346,5 337,2 316,8 32,3 Andre ændringer i finansielle aktiver (+) Aktier og andre ejerandelsbeviser 272,5 256,5 521,4 353,8 46, 371,4 587,4 196,1 Livsforsikrings- og pensionskassereserver 29, 56,9 129,4 55, 48,5 33,4 66,1 29,8 Nettostrømme i øvrigt (+) -55,5-12,5-73,8-62,9-57,4-5,7-92,9-36, = Ændringer i nettoformue 1) 713,2 769,5 1.78,9 825,8 941,9 863,7 1.92,9 684,8 Finansiel statuskonto Finansielle aktiver (+) Kortfristede aktiver 4.58, 4.275, , , ,6 4.83, ,5 5.2,9 Sedler og mønt samt indskud 3.71, , 4.176, , , , , ,9 Andele i pengemarkedsforeninger 321, 313,9 3,5 285,4 261,3 281, 35, 32,8 Gældsinstrumenter 2) 27, 35,7 17,6 41,2 33,8 51,8 51,2 64,3 Langfristede aktiver 9.214, , , , , , , , Indskud 841,9 876,6 883,9 87,9 871, 847,8 836,3 83,9 Gældsinstrumenter 1.22, , , , ,5 1.31, , ,1 Aktier og andre ejerandelsbeviser 3.629, , ,1 4.88, , 5.16, , ,3 Børsnoterede aktier, ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 2.48, ,8 3.27, , 3.613, , , ,2 Andele i investeringsforeninger 1.149, , , , , , , ,1 Livsforsikrings- og pensionskassereserver 3.541, 3.849, , ,6 4.64, , , ,7 Nettoaktiver i øvrigt (+) 19,2 228, 184, 23,9 22,6 215, 27,8 219,8 Passiver (-) Lån 3.922, ,6 4.63, 4.915,9 5.15,6 5.99, , ,2 heraf fra MFIer i euroområdet 3.521, , , , , 4.611, , ,9 = Finansiel nettoformue 9.54,8 1.15,6 1.98, , , , , ,5 Kilder: og Eurostat. 1) Ekskl. ændringer i nettoformue på grund af andre ændringer i ikke-finansielle aktiver, fx omvurdering af boliger. 2) Værdipapirer med en løbetid på under 2 år udstedt af MFIer, og med en løbetid på under 1 år udstedt af andre sektorer. S 32

124 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Euroområdets konti 3.4 Ikke-finansielle selskaber (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme; udeståender ultimo perioden) 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 27 Indkomst og opsparing Bruttoværditilvækst (basispriser) (+) 3.835, , ,9 4.24, , ,8 4.49, ,2 Aflønning af ansatte (-) 2.313, 2.382, , , , ,4 2.66, ,9 Andre produktionsskatter minus -subsidier (-) 58,7 65,2 71,1 72,9 72,7 74,7 77,1 78,1 = Bruttooverskud af produktionen 1.463, , , , ,7 1.74, , ,2 Forbrug af fast realkapital (-) 67,9 632,6 661,7 681,5 688, 694, 699,7 76,4 = Nettooverskud af produktionen (+) 855,4 98,9 934,4 967,1 99,7 1.1,7 1.26,5 1.47,8 Formueindkomst, indtægt (+) 32,6 365,9 423,7 453, 465, 47, 474,8 48,5 Renter, indtægt 126,6 121,9 132,5 149,3 154,7 159,1 163,7 166,9 Anden formueindkomst, indtægt 194,1 244,1 291,2 33,7 31,3 311, 311,1 313,6 Renter og leje, udgift (-) 228,6 226,4 235,1 265, 278,2 29,3 31,5 311,1 = Virksomhedsindkomst, netto (+) 947,5 1.48, , 1.155, ,5 1.19, , ,2 Udloddet udbytte (-) 692,6 753,6 839,4 878,9 96,1 913,8 921,4 929, Løbende indkomst- og formueskatter mv., udgift (-) 117,1 135,7 148,1 169,5 184,3 189,1 197,7 26,2 Bidrag til sociale ordninger, indtægt (+) 73,3 73,5 74,1 76,3 76,7 77,3 74,7 72,5 Sociale ydelser, udgift (-) 59,7 6,3 62,1 62,4 61,9 62, 61,9 62,1 Andre løbende overførsler, netto (-) 55,9 62,1 6,4 6,1 59,9 6,6 59,9 58,9 = Nettoopsparing 95,6 11,1 87,3 6,6 41,9 42,2 33,7 33,5 Investeringer, finansiering og opsparing Nettoanskaffelser af ikke-finansielle aktiver (+) 193,8 211,8 237,2 287,5 288, 31,6 316,8 329,7 Faste bruttoinvesteringer (+) 83,6 84,8 888,8 936,7 95,3 973,2 993,8 1.12, Forbrug af fast realkapital (-) 67,9 632,6 661,7 681,5 688, 694, 699,7 76,4 Nettoanskaffelser af andre ikke-finansielle aktiver (+) -1,8 3,6 1,1 32,3 25,8 22,5 22,7 24,1 Finansielle investeringer, hovedposter (+) Kortfristede aktiver 16, 12,9 125,9 156,3 179,2 21, 221,1 185,7 Sedler og mønt samt indskud 64,3 84,1 113,2 124,8 145,1 163,9 164,5 158,4 Andele i pengemarkedsforeninger 22,5 16,5 8,6 8, 3,6 19,7 23,5-9,4 Gældsinstrumenter 1) 18,5-2,5 4,4 24,1 31, 27,1 34,2 37,5 Langfristede aktiver 284,5 188,9 348,4 298,8 32,9 342,3 365,1 423,2 Indskud 43,4,6 3,7 2,2 21,4 29,4 29,1 16,8 Gældsinstrumenter -46,4-53,2-27,5-36,2-22,5-3,1-34,8-31,5 Aktier og andre ejerandelsbeviser 147,3 175,8 214,3 191,5 174,6 176,1 192,1 24,2 Andet, hovedsagelig koncerninterne lån 14,2 65,7 13,9 123,2 147,4 166,8 178,7 197,7 Nettoaktiver i øvrigt (+) 59,5 75,8 68, 143, 159,8 136,3 13,1 145,5 Finansiering, hovedposter (-) Gæld 296,3 219, 4,9 596,9 627,8 649,6 686,6 743,5 heraf fra MFIer i euroområdet 12,8 172,5 264,6 425,1 448,7 444,9 484,6 521,6 heraf gældsinstrumenter 63,1 7,3 3,3 28,4 41,3 44,3 59,7 4,6 Aktier og andre ejerandelsbeviser 25,7 192,1 23,3 162,3 197,4 212,9 224,4 229, Børsnoterede aktier 19, 11,9 1,5 37,8 34,3 46,5 66,2 74,1 Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 186,7 18,1 129,8 124,5 163,1 166,4 158,2 154,9 Modtagne kapitaloverførsler, netto (-) 46,3 58,3 61,1 65,9 8,8 85,5 86,2 75,8 = Nettoopsparing 95,6 11,1 87,3 6,6 41,9 42,2 33,7 33,5 Finansiel statuskonto Finansielle aktiver Kortfristede aktiver 1.37, , 1.499,8 1.63, , , ,3 1.78,9 Sedler og mønt samt indskud 1.28,9 1.12,6 1.22, , , ,8 1.45, 1.428,9 Andele i pengemarkedsforeninger 143,8 163,7 176,3 194,4 185,8 24,2 25,2 185,6 Gældsinstrumenter 1) 134,8 11,7 12,9 131,9 13,1 142,8 156,1 166,3 Langfristede aktiver 6.424,8 6.97,1 8.29, ,6 9.26, , , ,4 Indskud 137,6 136,8 175,4 214,3 26,3 26,5 264,8 252,3 Gældsinstrumenter 377,6 324,4 285,2 255,5 26,7 234,1 236,1 213,9 Aktier og andre ejerandelsbeviser 4.563,9 5.47,2 6.49, 6.697,8 7.59, ,6 7.65, 7.53,3 Andet hovedsagelig koncerninterne lån 1.345, ,7 1.52, 1.614, 1.68, , 1.779, ,9 Nettoaktiver i øvrigt 23,9 268, 265,2 34,2 31, 358,9 369,1 376,1 Passiver Gæld 6.37, , 6.632,8 7.13, , , , ,8 heraf fra MFIer i euroområdet 3.34,4 3.16, , , , ,3 4.17, ,6 heraf gældsinstrumenter 628,2 667,8 671,3 696,9 698,8 71,4 742,9 733, Aktier og andre ejerandelsbeviser 8.241, , , , , , , ,4 Børsnoterede aktier 2.731, ,1 3.68,9 4.77, , ,2 5.61, ,6 Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 5.59, ,2 7.34, , ,9 8.16, , ,8 Kilder: og Eurostat. 1) Værdipapirer med en løbetid på under 2 år udstedt af MFIer, og med en løbetid på under 1 år udstedt af andre sektorer.. S 33

125 3.5 Forsikringsselskaber og pensionskasser (Milliarder euro; 4-kvartalers akkumulerede strømme; udeståender ultimo perioden) 4. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 27 Finansiel konto, finansielle transaktioner Finansielle investeringer, hovedposter (+) Kortfristede aktiver 21,7 4,1 28,6-7,1 17,5 43,8 41,7 42,4 Sedler og mønt samt indskud 7, 13,2 7,2 8,3 12,4 18, 2,4 8,9 Andele i pengemarkedsforeninger 7,7 2,7,4-4,2 3,6 7,1 3,6,3 Gældsinstrumenter 1) 7,1 24,2 21, -11,2 1,4 18,7 35,7 33,3 Langfristede aktiver 23,2 217, 281,3 344,2 323,1 282,8 284,8 243,5 Indskud 22,8 36,7 18,5 4,7 52,2 63,7 71,3 69,3 Gældsinstrumenter 144,5 131, 128,7 147,3 145,4 146,5 155,6 138,5 Lån 11,5 6,6-2,7 1,5 4, -9,3-8,4-14,7 Børsnoterede aktier 9,5 13, 31,6 14,7 16,7 12,1 5,7 2,9 Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 5,1 -,9 18,2 25,5 2,5 12,8 15,1 21,6 Andele i investeringsforeninger 36,7 3,6 87, 15,5 84,2 57,1 45,5 26, Nettoaktiver i øvrigt (+) -3,7 9,9 9,3 15,5 11,5 25,4 25,7 34,9 Finansiering, hovedposter (-) Gældsinstrumenter 5, -1,8,1 -,3 4, 4, 3,6 3,4 Lån 12,4 4,5 12,5 37,1 32,7 34, 44, 42,5 Aktier og andre ejerandelsbeviser 11,4 12,9 8,8 11,4 7,3 9,6 11,8 1,4 Forsikringstekniske reserver 237, 261,2 335,3 334,2 314,4 299,8 297,3 272,5 Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver 21,3 229,5 291,8 291,5 267,4 249,2 247,9 23,9 Præmie- og erstatningsreserver 26,8 31,6 43,5 42,7 47, 5,5 49,4 41,6 = Ændringer i finansiel nettoformue som følge af transaktioner -17,5-9,8-37,4-29,7-6,3 4,7-4,6-7,9 Konto for andre ændringer Andre ændringer i finansielle aktiver (+) Aktier og andre ejerandelsbeviser 17,1 11,2 19,2 125,6 19,6 155,8 25,3 148, Resterende nettoaktiver -1,1 159,2 43,7 -,7-51,3-69,3-81,9-116,1 Andre ændringer i passiver (-) Aktier og andre ejerandelsbeviser 98,4 21, 117,4 86,3 48,3 34,6 97,7 13, Forsikringstekniske reserver 33,7 84,3 139,4 61,1 57,8 44,4 67, 36,9 Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver 34,2 64,6 145,6 63,7 61,7 46,9 68,7 38,4 Præmie- og erstatningsreserver -,5 19,8-6,2-2,6-4, -2,4-1,6-1,5 = Andre ændringer i finansiel nettoformue -35, 164, -22,9-22,5 33,3 7,4 3,6-18,1 Finansiel statuskonto Finansielle aktiver (+) Kortfristede aktiver 264,6 418,4 437,4 445,8 457,2 479,2 483, 486,2 Sedler og mønt samt indskud 121,3 133,6 142,7 144,4 154,6 155,9 144,4 154, Andele i pengemarkedsforeninger 68,5 72,2 74,3 8,4 8,4 82,8 84,3 8,9 Gældsinstrumenter 1) 74,8 212,5 22,4 221, 222,2 24,5 254,3 251,3 Langfristede aktiver 3.77, , 4.622, ,8 5.76, , , ,4 Indskud 457,6 497,1 516,6 559,9 569,5 595,7 616,6 631, Gældsinstrumenter 1.483, ,8 1.8,6 1.93, , , , ,7 Lån 368,3 363,7 367,2 376,3 365,8 355, 357,9 354,2 Børsnoterede aktier 526,1 574,9 72,1 761,6 831, 855, 86, 852,9 Ikke-børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser 36,7 337,1 396,9 435,2 457,1 46,4 482,1 479,6 Andele i investeringsforeninger 627,7 7,5 838,9 936,6 959,3 98,6 1.6,3 999, Nettoaktiver i øvrigt (+) 15,6 121,5 159, 175,9 176,5 18,5 175,4 192,4 Passiver (-) Gældsinstrumenter 23,4 21,9 22, 23,7 26,2 26, 25,4 25,6 Lån 126,5 119,8 131,8 168,9 164,9 183,8 193,6 199,5 Aktier og andre ejerandelsbeviser 429,3 463,3 589,5 628,9 645, 661, 688,5 652,3 Forsikringstekniske reserver 3.789, ,9 4.69, , ,7 5.62, , ,3 Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver 3.28,5 3.52,6 3.94, 4.183, , ,1 4.49, ,9 Præmie- og erstatningsreserver 58,9 632,3 669,6 699,3 712,6 726,7 732,7 739,4 = Finansiel nettoformue -228,3-74, -134,3-19,8-17,2-111,6-139,5-135,8 Kilde:. 1) Værdipapirer med en løbetid på under 2 år udstedt af MFIer, og med en løbetid på under 1 år udstedt af andre sektorer. S 34

126 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta (Milliarder euro, medmindre andet er angivet, transaktioner i løbet af måneden og udeståender ultimo; nominelle værdier) I alt i euro 1) Residenter i euroområdet Udeståender Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Udeståender I euro Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Udeståender I alle valutaer Årlige vækstrater Sæsonkorrigerede 2) Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Nettoudstedelser 6-måneders vækstrater I alt 26 Dec ,7 977,7-24, ,1 885,8-55, ,2 93,5-59,4 7,9 52, 8,7 27 Jan , ,3 99, ,1 1.52,7 98, , ,3 116,6 7,9 75,3 9, Feb ,3 1.44,9 11,2 1.62,8 958,5 96, ,5 1.24,6 123,7 8,2 95, 9,3 Mar , ,2 23,6 1.2, ,6 136, , ,2 142,3 8,5 18, 1,1 Apr ,5 1.4,6 23, ,1 982,2 55, ,9 1.37,1 72,5 8,6 63,8 9,1 Maj , ,9 214, , ,4 162, , ,6 183,8 9, 137,9 9,8 Juni , 1.22,1 13, ,2 1.68, 44, , ,2 58,3 9,2 52,1 9,7 Juli 12.55, 1.75, 2, ,7 1.2,8 28, ,8 1.65,3 46,4 9,2 62,1 9,4 Aug , ,3 28, ,8 1.13,7 26, , ,2 27,2 9,2 84,4 9,2 Sep , 1.243, 92, , 1.153,1 57, ,1 1.2,4 48,3 9,1 59,8 8,2 Okt , ,3 96, , 1.266, 117, 12.17, ,9 134,2 9,1 118,1 9,1 Nov , ,1 84, ,2 1.14,7 67,2 12.6, ,4 61,6 8,6 45,4 7,4 Dec ,5 1.31,8 32, ,9 95, 1, ,3 992, -15,5 9, 18,8 8,3 Langfristede 26 Dec , 172, 19,2 9.12,2 133,5 16,5 1.73,5 153,6 13,8 8,2 59,8 9, 27 Jan , 231,9 76,8 9.63,3 177,2 51, ,7 21, 62,1 8,2 68,3 9,3 Feb ,5 237,6 99, ,4 189,8 83, ,6 223,4 14,8 8,4 82,6 9,6 Mar ,9 277,8 137, ,1 213,2 96, ,2 234, 11,6 8,6 78,4 9,9 Apr ,1 182,4 41, ,1 156, 31,7 1.38, 177,7 45,2 8,6 53,4 9, Maj ,1 266,9 188,6 9.41,7 199,2 137, ,1 225,5 152,1 9,1 18,4 9,2 Juni ,6 259,1 99, ,9 19,6 63, , 217,1 77,2 9, 46,8 8,9 Juli 11.45,3 197,9 26, ,7 161,6 11,6 1.64,8 187,6 25,7 8,8 46,8 8,3 Aug ,1 12,4-6,8 9.48,5 86,6-7, ,5 13,8-2,8 8,6 5,3 7,6 Sep ,8 157,1 25, ,4 131,8 17,6 1.63,9 146,2 16,4 8, 11,9 6,2 Okt ,3 225,2 66, ,7 189, 53, ,4 213, 6,2 7,7 68,6 6,5 Nov ,7 172,4 76,7 9.69,8 138,8 56,3 1.72,6 151,7 52,4 7, 32,8 5, Dec ,6 19,4 6, , 156,5 5, 1.756,4 167,3 38,6 7,3 82,7 5,6 15. Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet (Milliarder euro) Bruttoudstedelser i alt (højre akse) Udestående i alt (venstre akse) Udestående i euro (venstre akse) Kilder: og BIS (for udstedelser fra residenter uden for euroområdet). 1) Samlet udstedelse af eurodenominerede værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i og uden for euroområdet. 2) Se de tekniske noter vedrørende beregning af vækstrater. 6-måneders vækstraterne er beregnet på årsbasis. S 35

127 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, transaktioner i løbet af måneden og udeståender ultimo; nominelle værdier) 1. Udeståender og bruttoudstedelser I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Udeståender Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Bruttoudstedelser Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt kvt Sep Okt Nov Dec Kortfristede kvt Sep Okt Nov Dec Langfristede 1) kvt Sep Okt Nov Dec Heraf langfristede til fast rente kvt Sep Okt Nov Dec Heraf langfristede til variabel rente kvt Sep Okt Nov Dec Kilde: 1) Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente består af nulkuponobligationer og værdiændringer. S 36

128 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; transaktioner i løbet af perioden; nominelle værdier) 2. Nettoudstedelser I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-sæsonkorrigerede Ikke-MFIer MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Sæsonkorrigerede Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt 26 88,5 419,1 244,1 32,6 9,5 22,3 81,2 424,5 24,4 32,8 9,1 22, ,4 482,3 328,8 56,8 12,7 1,8 1.1,6 492,6 324,2 59,5 123,5 1, kvt. 382,7 187,1 96, 13, 82,7 3,9 278,3 122,4 113,4 1,6 29,3 2, ,6 15,1 61,2 36,3 112,1 -,1 253,8 113,4 47,7 28,1 65,4 -, ,9 97,1 37,3-3,7-11,1 2,3 26,3 122,6 65,6 3,4 8,4 6, ,2 93, 134,3 11,2-63,1 4,8 272,2 134,2 97,4 17,4 2,4 2,8 27 Sep. 48,3 3,1,9-3,5 18,1 2,6 59,8 4,3 6,1 1,4 8,3 3,7 Okt. 134,2 85,8 42,9 1,6-9,8 4,6 118,1 61,7 39,9 5,9 6,2 4,4 Nov. 61,6 18,3 22,3 4,4 14,5 2,1 45,4 19,9 13,2 5, 8,4-1,1 Dec. -15,5-11,1 69,1-3,8-67,8-1,9 18,8 52,7 44,4 6,4 5,8 -,5 Langfristede ,2 346,5 238,7 29,2 121,5 23,3 759,2 348,4 235,2 29, 123,3 23, ,7 281,1 323,1 29,6 92, 8, 731,3 282,9 318,7 29,6 92,4 7, kvt. 268,5 141,1 96,3 1, 26,7 3,3 229,4 17,2 113,5 7,5 -,9 2, ,6 1,5 62,3 22,3 9,2 -,6 28,7 96,3 48,7 15,8 49,2-1, ,3 14,1 39, -,3-14,,4 19,1 27,8 67,7 2,3 7, 4, ,3 25,3 125,4 6,7-11, 4,8 184,2 51,5 88,8 4, 37, 2,8 27 Sep. 16,4-7, 2,1-1,1 21,6,9 11,9-9,4 7,1,3 12,3 1,7 Okt. 6,2 33, 36,7 1,2-14,9 4,2 68,6 3,4 32,8 -,6 2,2 3,9 Nov. 52,4 3,9 22,3 3,9 2,7 1,6 32,8 5,6 13,5 3,7 11,4-1,5 Dec. 38,6-11,6 66,5 1,5-16,9 -,9 82,7 15,5 42,5,9 23,4,4 16. Nettoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, sæsonkorrigerede og ikke-sæsonkorrigerede (Milliarder euro, transaktioner i løbet af måneden; nominelle værdier) 2 Nettoudstedelser Nettoudstedelser, sæsonkorrigerede Kilde:. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt S 37

129 4.3 Vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Ændring i pct.) Årlige vækstrater (ikke sæsonkorrigerede) 6-måneders sæsonkorrrigerede vækstrater I alt MFIer Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer Ikke-MFIer Offentlig forvaltning (inkl. eurosystemet) (inkl. eurosystemet) og service Ikkemonetære Ikkefinansielle Statslig forvaltning Øvrig Ikkemonetære Ikkefinansielle Statslig forvaltning Øvrig finansielle selskaber og service offentlig sektor finansielle selskaber og service offentlig sektor selskaber selskaber I alt 26 Dec. 7,9 1,2 26,2 5,4 2,1 7,9 8,7 11, 27,1 4,1 3,2 5,5 27 Jan. 7,9 1,5 26,9 4,5 1,9 7,4 9, 12, 28,2 4,8 2,7 4,3 Feb. 8,2 1,7 27,6 4,7 2,1 5,8 9,3 12,3 31, 7,5 2,3 2,1 Mar. 8,5 1,4 3,3 5,7 2,4 6,6 1,1 11,7 37,1 7,3 3,1 5,1 Apr. 8,6 1,6 28,3 6, 2,6 7,2 9,1 1,9 28,6 7,8 2,9 6,1 Maj 9, 1,4 3,1 6, 3,5 5, 9,8 11,5 3,6 8,1 3,7 3,3 Juni 9,2 1,7 28,6 8,2 3,8 3,3 9,7 1,5 29,9 12,4 4,3 1,1 Juli 9,2 1,8 29, 1,1 3,3 2,5 9,4 9,6 3, 15,5 3,9,7 Aug. 9,2 11, 28,9 9,7 3,1 2,6 9,2 9,8 27,1 12, 3,9 3,1 Sep. 9,1 1,9 27,5 8,5 3,2 4,3 8,2 1,2 18,7 9,9 3,3 3,5 Okt. 9,1 11, 26,6 8,9 3, 5,5 9,1 11,1 24,6 1, 3, 5,3 Nov. 8,6 1,4 25,2 8,8 2,7 4,3 7,4 9,4 19,9 9,4 1,6 5,3 Dec. 9, 1,6 28,2 9, 2,7 3,6 8,3 1,9 26,5 6,2 1,3 6, Langfristede 26 Dec. 8,2 9,5 25,8 5,7 3,1 8,4 9, 1,5 27,1 3,8 4,3 6,2 27 Jan. 8,2 9,6 26,6 5,4 2,9 7,6 9,3 11,3 28,2 6, 3,6 4,8 Feb. 8,4 1,3 27,4 4,8 2,9 5,9 9,6 12,4 31,2 6,2 2,6 2,6 Mar. 8,6 1,3 3, 5,3 2,4 6,9 9,9 12,1 37,4 5,7 2,1 5,2 Apr. 8,6 1,6 28,2 4,8 2,5 7,4 9, 11,9 29, 5,8 1,7 5,8 Maj 9,1 1,8 3,1 4,2 3,2 5,1 9,2 11,2 31, 6, 2,5 2,8 Juni 9, 1,4 28,8 6,3 3,3 3,4 8,9 1,4 3,5 8,8 2,4,6 Juli 8,8 1,3 29,4 7,2 2,9 2,7 8,3 9,2 3,7 8,3 2,1,6 Aug. 8,6 1,1 29,3 7, 2,4 2,7 7,6 7,9 27,7 7,9 2,1 2,8 Sep. 8, 9, 28, 6,2 2,4 3,5 6,2 6,1 19,5 6,7 2,8 2, Okt. 7,7 8,8 26,5 5,8 2, 4,6 6,5 5,9 24, 5,7 2,4 3,7 Nov. 7, 7,7 25,1 6, 1,9 3,1 5, 4,3 19,4 6, 1,3 3,4 Dec. 7,3 7, 28, 5,5 2,3 2,7 5,6 3,8 25,7 2,3 2,1 4,7 17. Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Årlig ændring i pct.) 35 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af vækstrater. 6-måneders vækstraterne er beregnet på årsbasis. S 38

130 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.3 Årlige vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (forts.) (Ændring i pct.) Langfristede til fast rente Langfristede til variabel rente I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-MFIer MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alle valutaer tilsammen 25 4,5 4,7 13,9,8 3,2 13,4 16,4 11,8 41,1 28, 5, 4,5 26 5,2 7,1 17,8 3,8 2,4 6,6 15,7 11,1 37,2 18,2 3,8-1, kvt. 5,3 6,3 2,7 2,7 3, 7,7 15,2 12,2 33,5 21,9 1, 4, ,5 7,5 19,9 2,7 2,7 7,5 16,5 12,1 37,9 18,9 5,1 -, ,4 8, 17,7 4,7 2,3 5, 16,2 11,1 39,3 19,5 4,4-4, ,5 6,7 13,6 5, 1,8 6,3 14,7 9, 37,7 13,2 4,8-6,5 27 Juli 5,4 8,3 17,6 4,9 2,2 4,8 16,6 11, 4, 2,2 6,3-5,5 Aug. 5,3 8,2 18,4 5,1 1,9 4,7 16, 11,1 39, 19,1 3, -5, Sep. 5,1 6,8 16,7 4,2 2,5 5,6 15,3 1,6 38, 18,7 1,3-4,3 Okt. 4,6 6,9 13,9 5,1 1,7 6,8 15,3 9,9 37,6 13, 4,9-3,4 Nov. 4,3 6,5 12,7 5,3 1,7 6,4 13,8 8,3 35,6 12,8 4,6-9,3 Dec. 4,3 6,7 11,7 5,1 1,7 5,8 15, 7, 41,7 9,5 8,3-8,9 I euro 25 3,8 3,1 11,3,1 3,2 13,6 15,2 1,1 37,6 3,9 5,2 3,7 26 4,6 6,4 14,6 2,2 2,7 6,7 15, 1,2 34,9 18,2 3,9-2, kvt. 4,7 5,4 16,2 1,1 3,3 7,7 14, 1,9 3, 23,3 1, 4, ,9 6,8 16,4,8 2,9 7,4 15,8 11,2 35,4 19,7 5,2 -, ,7 7,1 14,7 3,3 2,5 5,2 15,6 1,3 37,5 18,7 4,5-5, ,1 6,2 11,5 3,7 2,1 6,6 14,5 8,6 36,2 12,1 4,9-7,2 27 Juli 4,8 7,4 14,9 3,7 2,4 4,9 15,9 1, 38,2 19,4 6,4-6,4 Aug. 4,6 7,4 15,3 3,9 2,1 5, 15,5 1,5 37,2 18, 3,2-6, Sep. 4,5 5,9 13,6 2,4 2,9 5,9 14,7 9,8 36,3 17,7 1,5-5,2 Okt. 4,1 6,3 12, 3,4 1,9 7,1 14,9 9,5 35,7 11,7 5,1-4,2 Nov. 4, 6,1 1,7 4,3 1,9 6,8 13,6 8,1 33,8 11,6 4,8-1, Dec. 3,9 6,2 1, 4,3 1,9 6,1 15,4 6,8 41,6 8,6 8,6-9, 18. Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Årlig ændring i pct.) 6 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se tekniske noter for beregning af vækstrater. -2 S 39

131 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; kursværdi) 1. Udeståender og årlige vækstrater (Udeståender ultimo) I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber I alt Indeks dec. 1 = 1 Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) Dec. 5.62,9 13,5 1,2 836,4,8 541,2 3, ,3,9 26 Jan. 5.33,5 13,6 1,2 884,8 1,2 54,9 3, ,7 1, Feb ,2 13,6 1,2 938,8 1,2 566,9 3, ,4,9 Mar ,8 13,7 1,2 962,3 1,8 584,3 3,5 4.98,1,7 Apr ,6 13,8 1,1 948,8 1,4 578,2 2, ,6,8 Maj 5.378,9 13,9 1,2 892,8 1,6 542,8 2, ,3,9 Juni 5.39,3 14, 1,1 91, 1,5 538,9 1,4 3.95,4 1, Juli 5.387,2 14,1 1,2 914,3 2,1 553, 1, ,9 1, Aug ,5 14,2 1,2 955, 1,8 63,8 1,5 4.9,7 1,1 Sep. 5.79,5 14,2 1,2 982,6 1,7 615,8 1, ,1 1, Okt ,7 14,3 1,1 1.11,8 2, 622,9 1, ,,9 Nov , 14,4,9 1.2,6 2, 612,6 1, 4.317,8,6 Dec ,6 14,6 1,1 1.52,4 2,4 632,1, ,1,8 26 Jan ,4 14,6 1, 1.17,3 2,1 645,1, ,,8 Feb ,8 14,7 1,1 1.77,3 2,5 636,7 1, 4.544,9,8 Mar ,7 14,8 1,1 1.95,9 1,9 648,1 1,5 4.74,7,9 Apr ,1 15, 1, ,2 1,9 674,2 1,5 4.96,7 1, Maj 7.11,4 15,1 1, ,2 1,7 687,5 1, ,7 1, Juni 6.932,5 15,4 1, ,2 1,8 675,7 1, ,6 1,2 Juli 6.7,6 15,6 1,4 1.81,1 1,4 67,3 1,5 5.12,1 1,5 Aug ,4 15,6 1,4 1.41,6 1,3 582,3 1, ,4 1,4 Sep , 15,7 1,4 1.3,5 1,9 595,8 1,1 5.24,7 1,3 Okt. 6.92,5 16, 1,6 1.52,3 1,3 627,8 3, ,3 1,4 Nov. 6.59,2 16, 1,5 1.13,9 1,1 577,9 3, ,4 1,4 Dec ,2 16,2 1,5 999,1 1,1 577,7 3, 4.97,4 1,3 19. Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (Ændring i pct. år/år) 5, Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, -1, Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. -1, S 4

132 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro; kursværdi) 2. Transaktioner i løbet af måneden I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Indfrielser Indfrielser Indfrielser Indfrielser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Dec. 1,9 7,3 3,6 1,3 4,3-3, 1,9,4 1,5 7,7 2,6 5, 26 Jan. 4,6,8 3,9 3,3, 3,3,2,,2 1,1,7,4 Feb. 1,7 1,7,,3,1,2,,, 1,3 1,6 -,3 Mar. 8,3 5,4 2,9 5,7, 5,7,1,,1 2,5 5,4-3, Apr. 5,8,5 5,3,,2 -,1,,, 5,8,3 5,5 Maj 8,5 2,2 6,3 1,9, 1,8,2,,2 6,5 2,2 4,3 Juni 9,4 2,7 6,7,8,3,5,1,1, 8,6 2,4 6,2 Juli 13,4 6,6 6,8 4,5, 4,5 5, 3,5 1,5 3,9 3,1,8 Aug. 3,2 1,8 1,4,4,,4,,1 -,1 2,7 1,6 1,1 Sep. 4,2,5 3,7,,, 1,5, 1,4 2,7,5 2,2 Okt. 5,8 1,2 4,6 2,5, 2,5,5,,5 2,8 1,2 1,6 Nov. 6,9 2, 4,9 3,1, 3,1,4,2,3 3,3 1,8 1,5 Dec. 17,6 5,1 12,5,9,3,5,5,,5 16,2 4,7 11,5 26 Jan. 5,5 3,9 1,6,5,1,4,4,,4 4,5 3,8,7 Feb. 8,4 2, 6,4 5,, 5,,9,,9 2,5 2,,5 Mar. 6,3 1,7 4,6,2,,2 3,6,4 3,3 2,4 1,4 1,1 Apr. 13,,4 12,6,1,3 -,2,1,,1 12,8,2 12,6 Maj 6,4 1,8 4,5,1,,1,4,,4 5,8 1,8 4, Juni 23,8 1,6 22,2 1,, 1,,6,,6 22,1 1,6 2,5 Juli 15,7 1,8 13,8 1,1, 1,1 1,2,3,9 13,3 1,5 11,8 Aug. 3,2 6,6-3,4,,1 -,1 1, 1,4 -,5 2,2 5,1-2,8 Sep. 7,5 2,5 5,1 5,9, 5,9,2,3 -,1 1,4 2,1 -,7 Okt. 26,4 8, 18,3,3 3,2-3, 14,9,5 14,4 11,2 4,3 6,9 Nov. 6,5 3,3 3,2,9,,9 1, 1,3 -,3 4,7 2, 2,7 Dec. 13,3 4,4 8,9,9,,9,5 2,2-1,6 12, 2,3 9,7 2. Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor (Milliarder euro; transaktioner i løbet af måneden; kursværdi) 4 Ikke-finansielle selskaber MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. S 41

133 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet 1) (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 1. Indlånsrenter (nyindlån) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På På anfordring Tidsindskud med en løbetid på Med 2) 2) 3) opsigelsesvarsel Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Op til 3 måneder Over 3 måneder anfordring 2) Tidsindskud med en løbetid på Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Jan.,98 3,33 3,48 2,92 2,35 2,98 1,61 3,49 3,91 4,7 3,46 Feb. 1, 3,37 3,64 2,72 2,35 3,7 1,64 3,48 3,8 4,15 3,47 Mar. 1,2 3,51 3,65 2,68 2,39 3,14 1,71 3,67 3,83 3,72 3,64 Apr. 1,4 3,59 3,68 2,78 2,42 3,2 1,75 3,74 4,1 3,87 3,7 Maj 1,6 3,62 3,51 2,72 2,43 3,25 1,78 3,74 3,8 3,72 3,73 Juni 1,8 3,78 3,79 2,64 2,42 3,32 1,77 3,94 4,9 4,16 3,9 Juli 1,1 3,86 3,9 2,97 2,45 3,4 1,81 4,1 4,16 4,51 3,95 Aug. 1,14 3,93 3,93 3,1 2,53 3,46 1,89 4,8 4,33 4,2 3,93 Sep. 1,16 4,7 3,98 2,92 2,58 3,5 1,91 4,14 4,34 4,41 3,97 Okt. 1,17 4,11 4,16 3,31 2,53 3,57 1,97 4,7 4,37 4,63 3,93 Nov. 1,18 4,8 4,22 3,2 2,54 3,64 2,1 4,1 4,41 4,4 3,98 Dec. 1,18 4,28 4,13 3,19 2,57 3,68 1,97 4,26 4,39 4,21 3,95 2. Renter for udlån til husholdninger (nyudlån) Kasse- Forbrugerkredit Udlån til boligkøb Andet udlån Med Årligt kre- ditter 2) rentebindingsperiode med rentebindingsperiode Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Med rentebindingsperiode Årligt Over 5 år gebyr gebyr i pct. 4) Variabel Over 1 år Over 5 år Over 1 år rente og og op og op i pct. 4) op til 1 år til 5 år til 1 år Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Jan. 1,14 7,63 6,68 8,39 8,25 4,68 4,6 4,6 4,5 4,83 5,13 5,43 4,92 Feb. 1,31 7,69 6,83 8,27 8,28 4,71 4,71 4,7 4,61 4,9 5,27 5,38 5,14 Mar. 1,22 7,51 6,68 8,34 8,14 4,79 4,76 4,71 4,62 4,94 5,26 5,6 5,2 Apr. 1,29 7,77 6,69 8,24 8,15 4,85 4,73 4,75 4,67 5, 5,29 5,57 5,21 Maj 1,32 8,1 6,73 8,3 8,27 4,88 4,8 4,81 4,74 5,2 5,38 5,65 5,32 Juni 1,38 8,7 6,66 8,25 8,26 5, 4,93 4,9 4,82 5,15 5,49 5,77 5,37 Juli 1,49 8,6 6,76 8,3 8,35 5,6 4,93 5,2 4,91 5,26 5,54 5,8 5,41 Aug. 1,55 8,43 6,85 8,31 8,48 5,15 4,98 5,8 4,9 5,24 5,36 5,93 5,47 Sep. 1,53 8,48 6,83 8,39 8,54 5,23 5,2 5,9 5,2 5,31 5,46 5,87 5,51 Okt. 1,64 8,1 6,88 8,4 8,38 5,29 5,5 5,8 5,11 5,38 5,63 6,5 5,59 Nov. 1,5 8,38 6,9 8,36 8,47 5,28 5,4 5,1 5,11 5,38 5,6 5,95 5,49 Dec. 1,48 8,4 6,92 8,14 8,28 5,31 4,99 5,6 5,15 5,43 5,67 5,82 5,41 3. Renter for udlån til ikke-finansielle selskaber (nyudlån) Kassekreditter 2) Andet udlån op til 1 mio. euro med rentebindingsperiode Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Variabel rente og op til 1 år Andet udlån over 1 mio. euro med rentebindingsperiode Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Jan. 5,94 5,16 5,31 4,69 4,44 4,67 4,7 Feb. 6,3 5,21 5,44 4,86 4,51 4,69 4,71 Mar. 6,4 5,3 5,45 4,88 4,66 4,81 4,87 Apr. 6,12 5,37 5,47 4,88 4,7 4,99 4,9 Maj 6,12 5,43 5,57 4,95 4,72 5,1 5,12 Juni 6,17 5,53 5,7 5,3 4,89 5,28 5,17 Juli 6,3 5,58 5,77 5,9 4,9 4,95 5,17 Aug. 6,35 5,77 5,86 5,17 5,1 5,46 5,29 Sep. 6,49 5,93 5,9 5,23 5,2 5,6 5,41 Okt. 6,53 5,95 6, 5,26 5,11 5,19 5,31 Nov. 6,5 5,96 5,9 5,29 5,8 5,28 5,36 Dec. 6,59 6,8 5,94 5,31 5,37 5,62 5,47 Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Nye forretninger og udeståender er sammenfaldende for denne kategori. Ultimo perioden. 3) Husholdninger og ikke-finansielle selskaber er sammenlagt og anført under husholdninger, idet udeståender for ikke-finansielle selskaber er ubetydelige i forhold til udeståender for husholdninger i alle eurolande under ét. 4) Årligt gebyr i pct. dækker de samlede låneomkostninger. De samlede låneomkostninger består af en rentekomponent og en gebyrkomponent, der dækker fx gebyrer for forespørgsler, administration, udarbejdelse af dokumenter eller garantier. S 42

134 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 4. Indlånsrenter (udeståender) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På Tidsindskud med en løbetid på Med opsigelsesvarsel 1)2) På anfordring 1) anfordring 1) Op til 2 år Over 2 år Op til Over 3 måneder 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på Op til 2 år Over 2 år Jan.,98 2,99 3,6 2,35 2,98 1,61 3,45 3,91 3,36 Feb. 1, 3,7 3,12 2,35 3,7 1,64 3,49 3,92 3,41 Mar. 1,2 3,16 3,5 2,39 3,14 1,71 3,61 3,93 3,54 Apr. 1,4 3,23 3,6 2,42 3,2 1,75 3,67 3,93 3,59 Maj 1,6 3,3 3,3 2,43 3,25 1,78 3,72 3,96 3,66 Juni 1,8 3,39 3,4 2,42 3,32 1,77 3,87 3,99 3,79 Juli 1,1 3,49 3,2 2,45 3,4 1,81 3,92 4, 3,85 Aug. 1,14 3,58 3,3 2,53 3,46 1,89 4,3 4,7 3,89 Sep. 1,16 3,68 3,6 2,58 3,5 1,91 4,13 4,9 3,93 Okt. 1,17 3,79 3,4 2,53 3,57 1,97 4,18 4,11 3,93 Nov. 1,18 3,85 3,6 2,54 3,64 2,1 4,21 4,18 3,97 Dec. 1,18 3,94 3,3 2,57 3,68 1,97 4,34 4,17 4,1 5. Udlånsrenter (udeståender) Udlån til husholdninger Udlån til ikke-finansielle selskaber Udlån til boligkøb, med løbetid Forbrugerkredit og andet udlån, med løbetid Andet udlån, med løbetid Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Jan. 5,5 4,38 4,72 8,53 6,83 5,95 5,3 4,76 4,77 Feb. 5,11 4,46 4,79 8,66 6,95 5,96 5,37 4,83 4,83 Mar. 5,14 4,45 4,79 8,62 6,88 5,95 5,44 4,9 4,84 Apr. 5,14 4,48 4,8 8,67 6,96 5,97 5,5 4,94 4,87 Maj 5,16 4,48 4,82 8,71 6,95 5,97 5,5 4,98 4,9 Juni 5,2 4,53 4,86 8,68 6,94 6,1 5,62 5,9 4,96 Juli 5,28 4,57 4,89 8,8 6,95 6,6 5,7 5,15 5, Aug. 5,35 4,58 4,9 8,85 6,97 6,8 5,76 5,24 5,5 Sep. 5,44 4,64 4,94 8,99 7, 6,13 5,91 5,34 5,14 Okt. 5,49 4,68 4,98 9,2 7,1 6,16 5,96 5,44 5,22 Nov. 5,48 4,72 4,99 8,86 7,12 6,21 5,96 5,49 5,22 Dec. 5,53 4,73 5, 9,3 7,14 6,24 6,7 5,6 5, Nye tidsindskud (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 5, Fra husholdninger, op til 1 år Fra ikke-finansielle selskaber, op til 1 år Fra husholdninger, over 2 år Fra ikke-finansielle selskaber, over 2 år 5, 22. Nyudlån til variabel rente og op til 1 års rentebindingsperiode (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 9, Til husholdninger til forbrug Til husholdninger til boligkøb Til ikke-finansielle selskaber, op til 1 mio. euro Til ikke-finansielle selskaber, over 1 mio. euro 9, 4,5 4,5 8, 8, 4, 4, 7, 7, 3,5 3,5 6, 6, 3, 3, 5, 5, 2,5 2,5 4, 4, 2, 2, 3, 3, 1, Kilde:. 1,5 2, , S 43

135 4.6 Pengemarkedsrenter (Pct. p.a. periodegennemsnit) Euroområdet 1) 2) USA Japan Dag-til-dag (Eonia) 1-måned (Euribor) 3-måneder (Euribor) 6-måneder (Euribor) 12-måneder (Euribor) 3-måneder (Libor) 3-måneder (Libor) ,9 2,14 2,18 2,23 2,33 3,56,6 25 2,83 2,94 3,8 3,23 3,44 5,19,3 26 3,87 4,8 4,28 4,35 4,45 5,3, kvt. 3,36 3,46 3,59 3,72 3,86 5,37, kvt. 3,61 3,71 3,82 3,94 4,9 5,36, ,86 3,96 4,7 4,2 4,38 5,36, ,5 4,28 4,49 4,56 4,65 5,45, ,95 4,37 4,72 4,7 4,68 5,2,96 27 Feb. 3,57 3,65 3,82 3,94 4,9 5,36,59 Mar. 3,69 3,84 3,89 4, 4,11 5,35,71 Apr. 3,82 3,86 3,98 4,1 4,25 5,35,66 Maj 3,79 3,92 4,7 4,2 4,37 5,36,67 Juni 3,96 4,1 4,15 4,28 4,51 5,36,73 Juli 4,6 4,11 4,22 4,36 4,56 5,36,77 Aug. 4,5 4,31 4,54 4,59 4,67 5,48,92 Sep 4,3 4,43 4,74 4,75 4,72 5,49,99 Okt. 3,94 4,24 4,69 4,66 4,65 5,15,97 Nov. 4,2 4,22 4,64 4,63 4,61 4,96,91 Dec. 3,88 4,71 4,85 4,82 4,79 4,97,99 28 Jan. 4,2 4,2 4,48 4,5 4,5 3,92,89 Feb. 4,3 4,18 4,36 4,36 4,35 3,9,9 23. Pengemarkedsrenter i euroområdet 2) (Måned/måned; i pct. p.a.) måneders pengemarkedsrenter (Måned/måned; i pct. p.a.) 9, 1 måneds rente 3 måneders rente 12 måneders rente 9, 9, Euroområdet 2) Japan USA 9, 8, 8, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,, Kilde:. 1) Før januar 1999 blev syntetiske renter for euroområdet beregnet på grundlag af BNP-vægtede nationale kurser. Se også "Generelle bemærkninger". 2) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger.,, , S 44

136 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.7 Rentekurver i euroområdet 1) (AAA-ratede statsobligationer i euroområdet; ultimo; renter i pct. p.a.; spænd i procentpoint) Spotrenter 3 måneder 1 år 2 år 5 år 7 år 1 år 1 år - 3 måneder (spænd) 1 år - 2 år (spænd) Øjeblikkelige forwardrenter 1 år 2 år 5 år 1 år 26 Dec. 3,44 3,76 3,82 3,83 3,86 3,91,47,9 3,92 3,85 3,88 4,8 27 Jan. 3,54 3,84 3,92 3,96 4, 4,6,53,15 4,1 3,97 4,5 4,25 Feb. 3,63 3,79 3,8 3,81 3,85 3,92,29,12 3,85 3,77 3,9 4,13 Mar. 3,7 3,92 3,95 3,93 3,96 4,2,33,8 4,3 3,93 3,97 4,25 Apr. 3,81 4,1 4,6 4,6 4,8 4,13,32,7 4,14 4,8 4,8 4,33 Maj 3,86 4,21 4,31 4,32 4,33 4,37,51,6 4,44 4,37 4,33 4,51 Juni 3,9 4,26 4,38 4,43 4,46 4,51,61,13 4,51 4,48 4,49 4,68 Juli 3,98 4,23 4,28 4,28 4,3 4,36,38,8 4,36 4,28 4,32 4,53 Aug. 3,86 3,98 4,3 4,12 4,2 4,32,47,29 4,7 4,9 4,32 4,67 Sep 3,8 3,96 4,3 4,15 4,25 4,38,57,35 4,8 4,13 4,39 4,75 Okt. 3,87 4,1 4,6 4,1 4,17 4,29,42,23 4,11 4,8 4,25 4,63 Nov. 3,86 3,84 3,82 3,91 4,3 4,21,35,39 3,81 3,8 4,19 4,76 Dec. 3,85 4, 4,1 4,11 4,23 4,38,52,36 4,6 4,2 4,4 4,78 28 Jan. 3,81 3,55 3,42 3,59 3,79 4,5,24,62 3,32 3,34 4,8 4,8 Feb. 3,83 3,42 3,2 3,43 3,72 4,6,23,86 3,4 3,3 4,16 4, Spotrentekurver i euroområdet (I pct. p.a.; ultimo) 26. Spotrenter og spænd i euroområdet (Daglige observationer; renter i pct. p.a.; spænd i procentpoint) 4,8 Februar-8 Januar-8 December-7 5, 1-årig rente (venstre akse) 1-årig rente (venstre akse) Spænd 1 år-3 måneder (højre akse) Spænd 1 år-2 år (højre akse) 2, 4,6 4,6 1,8 4,4 4,2 1,6 4,2 3,8 1,3 4, 3,4 1,1 3,8 3,,9 3,6 2,6,7 3,4 2,2,4 3,2 1,8,2 3, 5 år 1 år 15 år 2 år 25 år 3 år 1,4 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1 kvt., Kilde:, underliggende observationer fra EuroMTS, ratings fra Fitch Ratings. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 45

137 4.8 Aktieindeks (Indeksniveauer i point; periodegennemsnit) Dow Jones Euro Stoxx-indeks 1) USA Japan Benchmark Vigtigste industrisektorer i økonomien Broad 5 Råvarer Tjenesteydelser til forbrugere Forbrugsgoder Olie og gas Finansiel Industri Teknologi Offentlige værker Telekommunikation Sundhed Standard & Poor's 5 Nikkei ,8 3.28,6 37, 181,3 245,1 378,6 287,7 37,3 297,2 334,1 433,1 457, 1.27, , , ,4 42,3 25, 293,7 419,8 37,3 391,3 345,3 44, 416,8 53,2 1.31, , , ,8 543,8 235,4 366,5 449,6 48,3 488,4 383,4 561,4 492,7 519, , , kvt. 383,3 4.32,4 45,4 219,3 315,1 432,7 4,7 419,5 343,1 49,8 45,1 526, , , kvt. 42,5 4.15,5 489,9 233,3 335,7 422,8 418,6 462,7 349,4 512,3 472,8 527, , , , 4.416,2 549,6 246,8 373, 454,1 434,2 512,5 376,6 556, 475,8 536, , , , ,6 568,3 233,5 373,3 465,6 399,8 494,4 4,9 556,3 476,7 53, , , , ,9 567,3 228,3 383,8 455,7 381,2 484,1 46,3 62, 544,8 59, ,6 16.2,5 27 Feb. 41,3 4.23,2 496,6 235,9 339,4 428,2 428,3 476,2 355,3 524,7 481, 53, , ,4 Mar. 397,5 4.7,5 497,9 235,1 34,2 413,9 48,6 461,2 343, 58,5 452,6 512,9 1.47, 17.13, Apr. 421,7 4.33,7 531,7 247,6 363,9 437,2 432,7 493,8 362,4 54,4 477,4 531, , ,5 Maj 431, ,8 545,5 248,5 374,4 454,1 439,8 514,4 374,5 559,2 476,2 547, , ,7 Juni 433,4 4.47,2 571,9 244,2 38,4 471,1 429,4 529, 393,1 568,2 473,8 529, ,5 18.1,4 Juli 431, , 585,9 242,6 384,7 491,4 418,7 529,3 399,8 563,1 467,1 513,1 1.52, ,8 Aug. 46,4 4.22,6 55,8 227,8 362,5 444,5 393,5 479, 39, 544,4 469,2 495, , , Sep 411, ,4 569,1 23,1 373,2 461,5 386,3 473,8 414,7 562,7 495,9 53, , ,9 Okt. 427,1 4.43,8 587,6 234,9 394,6 463,8 399,4 492,9 419,5 62,4 527,9 57, , ,4 Nov. 411, ,9 549,1 225,3 38,2 45,3 369,1 477,1 4,8 624,1 555, 51, , , Dec. 414, , 564, 224,1 375,8 452,5 374, 481,8 397,8 634,9 552,6 518,6 1.48, 15.52,1 28 Jan. 38,2 4.42,1 529,7 22,3 338,7 431,4 339,7 426,3 351,2 62,9 528,4 492,9 1.38, ,4 Feb. 36, ,6 52,7 194, 323,8 47,6 311,9 417,7 356,2 573,9 493,2 452, , ,6 27. Dow Jones Euro Stoxx Broad, Standard & Poor's 5 og Nikkei 225 (Januar 1994=1; månedsgennemsnit) 35 Dow Jones Euro STOXX (Gesamtindex) 1) Standard & Poor s 5 Nikkei Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 46

138 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Harmoniseret forbrugerprisindeks 1) Indeks 25 = 1 I alt I alt (s.a., ændring i pct. i forhold til perioden før) Memopost: Administrerede priser 2) I alt Varer Tjenesteydelsearbejdedarbejdede I alt For- Ufor- Energi Tjeneste- (n.s.a.) ydelser fødevarer fødevarer I alt ekskl. uforarbejde fødevarer og energi Industrivarer ekskl. energi HIPC i alt ekskl. administrerede priser Administrerede priser I pct. af det 1, 1, 82,8 59,2 4,9 1, 11,9 7,6 29,8 9,8 4,9 87,8 12,2 samlede 3) ,9 2,1 2,1 1,8 2, ,9 3,6 25 1, 2,2 1,5 2,1 2, ,1 2, ,2 2,2 1,5 2,3 2, ,1 2, ,4 2,1 2, 1,9 2, ,2 2, kvt. 12,8 1,8 1,6 1,6 2,1,,7,6,3-4,2,6 1,6 2, kvt. 12,9 1,9 1,9 1,6 2,4,5,3,1,3 1,,7 1,8 2, ,4 1,9 1,9 1,5 2,6,8,5,9,2 3,3,7 1,8 2, ,4 1,9 2, 1,5 2,5,6 1,1,9,2,7,6 1,9 1, ,7 2,9 2,3 3,2 2,5 1, 2,5 1,2,3 2,9,6 3,1 1,8 27 Sep. 14,7 2,1 2, 1,9 2,5,2,7,3,1,6,1 2,2 1,7 Okt. 15,2 2,6 2,1 2,6 2,5,4 1,1,6,1,6,2 2,7 1,8 Nov. 15,8 3,1 2,3 3,4 2,5,6,8,3,1 3,4,2 3,2 1,8 Dec. 16,2 3,1 2,3 3,4 2,5,2,6,1, -,3,3 3,3 1,8 28 Jan. 15,8 3,2 2,3 3,7 2,5,3,9,4 -,2 1,6,2 3,4 2,1 Feb. 4). 3, Varer Tjenesteydelser Fødevarer (inkl. alkohol og tobak) Industriprodukter Bolig Transport Kommunikation I alt Forarbejdedarbejdedprodukter Ufor- I alt Industri- Energi Husleje fødevarer fødevarer ekskl. energi Fritid Diverse I pct. af det 19,5 11,9 7,6 39,6 29,8 9,8 1, 6, 6,1 3,3 14,7 6,8 samlede 3) ,3 3,4,6 1,6,8 4,5 2,4 1,9 2,8-2, 2,4 5,1 25 1,6 2,,8 2,4,3 1,1 2,6 2, 2,7-2,2 2,3 3,1 26 2,4 2,1 2,8 2,3,6 7,7 2,5 2,1 2,5-3,3 2,3 2,3 27 2,8 2,8 3, 1,4 1, 2,6 2,7 2, 2,6-1,9 2,9 3, kvt. 2,9 2,2 4,1 1,,8 1,5 2,5 2,1 2,3-2,5 2,4 2, kvt. 2,5 2,1 3,1 1,1 1,1 1,1 2,6 2, 2,9-2,1 2,8 2, ,5 2, 3,3 1, 1,,5 2,7 2, 2,6-1,9 2,9 3, ,5 2,5 2,4,9 1,,7 2,7 2, 2,4-1,5 3, 3, ,9 4,5 3,1 2,8 1, 8,1 2,7 2, 2,6-2,1 3, 3,2 27 Aug. 2,5 2,5 2,4,6 1, -,9 2,7 2, 2,4-1,1 3, 3,4 Sep. 2,7 3,1 2,1 1,5 1, 3, 2,7 2, 2,4-1,6 2,9 3,2 Okt. 3,5 3,8 3,1 2,1 1,1 5,5 2,7 2, 2,5-2,1 2,9 3,2 Nov. 4, 4,6 3, 3,2 1,1 9,7 2,7 2, 2,6-1,9 3, 3,2 Dec. 4,3 5,1 3,1 3, 1, 9,2 2,6 2, 2,8-2,3 3, 3,2 28 Jan. 4,8 5,8 3,3 3,1,7 1,6 2,6 1,9 3,1-2,9 3, 3,2 Kilder: Eurostat og s beregninger. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2 s skøn baseret på Eurostats observationer. Denne forsøgsvise statistik kan kun give et omtrentligt mål for prisadministration, da ændringer i administrerede priser ikke kan isoleres fuldstændig fra andre påvirkninger. Beregningen af denne indikator er forklaret i en note på 3) I 28. 4) Skønnet er baseret på foreløbige nationale nøgletal, som dækker ca. 95 pct. af euroområdet, samt på tidligt foreliggende oplysninger om energipriserne. S 47

139 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 2. Industri-, byggeri-, bolig- og råvarepriser I alt (indeks 2 = 1) Industri ekskl. byggeri Byggeri 1) Boligpriser Verdensmarkedspriser på råvarer 3) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi I alt I alt Fremstillingsindustri Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder I alt Varige Ikkevarige I alt ekskl. energi Oliepriser 4) (EUR pr. tønde) I pct. af det samlede 5) 1, 1, 89,5 82,4 31,6 21,2 29,6 4, 25,6 17,6 1, 32, ,8 2,3 2,6 2, 3,5,7 1,3,7 1,4 4, 4,1 7,5 18,4 1,8 3, ,1 4,1 3,2 1,9 2,9 1,4 1,1 1,3 1,1 13,6 3,1 7,9 28,5 9,4 44, ,8 5,1 3,4 2,8 4,8 1,4 1,7 1,6 1,7 13,3 4,1 6,5 19,7 24,8 52, ,1 2,8 3,1 3,2 4,8 1,8 2,3 1,9 2,4 1,7.. 3,9 9,2 52, kvt. 116,6 4,1 2,8 3,5 6,2 1,8 1,6 1,7 1,6 6, 4,6 6,1 6) 3,9 23, 47, kvt. 117,3 2,9 2,5 3,4 5,9 2, 1,6 2, 1,5 1,2 4,4 - -5,5 15,7 44, ,5 2,4 2,6 3,2 5,4 2, 1,7 1,8 1,6 -,4 4,4 5, 6) -3,1 13,8 51, ,3 2,1 2,7 3, 4,3 1,6 2,4 1,8 2,5 -,7 3,5-2, 6,7 54, ,2 4, 4,5 3,2 3,7 1,5 3,6 1,9 3,9 6,9.. 23,5 1,6 61, 27 Sep. 119,6 2,7 3,4 3,1 4,1 1,6 2,9 1,9 3, 1, ,1 6,9 55,2 Okt. 12,4 3,3 3,9 3,2 3,9 1,5 3,3 1,8 3,6 4, ,5 3,5 57,7 Nov. 121,5 4,2 4,8 3,2 3,6 1,5 3,7 1,9 4, 8, ,9 -,1 62,8 Dec. 121,7 4,3 4,8 3,2 3,5 1,5 3,9 1,9 4,3 8, ,1 1,4 62,8 28 Jan. 122,6 4,9 5,1 3,3 3,7 1,3 4,2 2,1 4,6 1, ,5 1,4 62,4 Feb. 4) ,2 15, 64, 3. Timelønomkostninger 7) Indeks (s.a.) 2 =1 I alt Efter komponent Efter udvalgt økonomisk aktivitet Memopost: Indikator for forhandlet løn 8) Lønninger Arbejdsgivernes sociale bidrag Minedrift, fremstilling og energi Byggeri Tjenesteydelser I pct. af det samlede 5) 1, 1, 73,1 26,9 34,6 9,1 56, ,7 2,5 2,3 3, 2,9 2,6 2,2 2, ,7 2,7 2,7 2,6 2,6 2,5 2,8 2, ,7 2,6 2,7 2,3 3,4 2,1 2,2 2, , kvt. 12,8 2,3 2,4 2, 2,7 2,2 2,2 2, kvt. 121,5 2,3 2,4 1,9 2,4 2, 2,3 2, ,2 2,4 2,5 1,8 2,6 3, 2,2 2, , 2,5 2,5 2,2 2,5 3, 2,4 2, ,1 Kilder: Eurostat, HWWI (kolonne 13 og 14 i tabel 2 i afsnit 5.1), s beregninger baseret på observationer fra Thomson Financial Data Stream (kolonne 15 i tabel 2 i afsnit 5.1), s beregninger baseret på Eurostat-observationer (kolonne 6 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 7 i tabel 3 i afsnit 5.1) og s beregninger (kolonne 12 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 8 i tabel 3 i afsnit 5.1). 1) Input vedrørende beboelsesejendomme. 2) Eksperimentel data baseret på ikke-harmoniserede nationale kilder (se også s websted). 3) Vedrører priser udtrykt i euro. 4) Brent Blend (for en måneds terminslevering). 5) I 2. 6) De kvartalsvise observationer for 2. (4.) kvartal vedrører halvårlige gennemsnit for henholdsvis 1. (2.) halvår. Da nogle nationale observationer kun foreligger årligt, er det halvårlige skøn delvis udledt af de årlige resultater. Derfor er de halvårlige observationer mindre nøjagtige end de halvårlige observationer. 7) Timelønomkostninger for hele økonomien ekskl. landbrug, offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser ikke andetsteds nævnt. Uoverenstemmelse mellem komponenterne og totalen skyldes forskelle i dækning. 8) Eksperimentel data (se også s websted). S 48

140 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 4. Enhedslønomkostninger, lønsum pr. ansat og arbejdskraftsproduktivitet (Sæsonkorrigeret) I alt (indeks 2=1) I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling, og energi Byggeri Efter økonomisk aktivitet Handel, reparation, hotelog restaurantvirksomhed, transport og kommunikation Finansielle ydelser, ejendomsydelser, udlejningsydelser og forretningsydelser Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Enhedslønomkostninger 1) 23 16,7 1,9 6,5,5 3,4 2, 1,8 3, ,8 1,1-9,5 -,6 3,5,3 2,5 2, ,9 1, 7, -1, 3,3,6 1,7 1, ,8,9 1, -,8 1,5,1 2, 2, kvt. 19,8 1,2 3, -,4 1,7 -,3 2,5 2, ,8,2 -,6-1,1 2,4 -,4 2,, kvt. 11,7,9 -,4-1, 2, -,3 3,4 2, ,4 1,3,7,2 6,1,4 3,3, ,3 1,3,6 -,9 6,,9 2,7 1,8 Lønsum pr. ansat 23 17,7 2,3 2,5 2,3 3,1 1,9 2,5 2, , 2,1 1,3 2,8 2,9 1,4 1,9 2, , 1,8 1,5 1,5 2,5 1,7 2, 1, ,5 2,2 1,2 3,3 3,4 1,7 1,6 2, kvt. 114,7 2,4 2,4 3,6 3,4 1,3 1,8 2, ,1 1,8 2,8 3,1 3,4 1,8 1,6, kvt. 116,2 2,2 3,3 2,6 3,4 1,3 2,5 2, ,6 1,9 4,8 3,4 3, 1,3 1,7, ,9 2, 4,5 2,9 3,1 1,2 1,7 1,7 Arbejdskraftsproduktivitet 2) 23 11,,3-3,7 1,8 -,3 -,1,7 -, , 1, 11,9 3,4 -,5 1,1 -,6, ,8,8-5,2 2,5 -,8 1,1,3, ,2 1,4,2 4,1 1,8 1,6 -,4 -, kvt. 14,4 1,3 -,5 4, 1,7 1,6 -,7, ,8 1,6 3,4 4,3 1, 2,3 -,4 -, kvt. 15, 1,3 3,7 3,6 1,4 1,7 -,9, ,7,6 4, 3,2-2,9,9-1,5, ,1,7 3,9 3,9-2,6,3-1, -,1 5. BNP-deflatorer I alt (s.a. indeks, 2 = 1) I alt Indenlandsk efterspørgsel Eksport 3) Import 3) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer ,4 1,9 2,1 2,1 2,2 2,4 1, 1, ,5 1,9 2,3 2,1 2,5 2,4 2,5 3, ,6 1,9 2,3 2,2 1,9 2,7 2,7 3, ,1 2,2 2,1 1,9 1,2 2,9 1,7 1, kvt. 114,4 1,7 1,7 1,8,3 2,8 1,9 1, kvt. 115,1 2,1 1,7 1,7 1,1 3,2 1,6, ,9 2,2 1,9 1,7,4 3,1 1,9 1, ,4 2,2 1,9 1,6 1,2 2,8 1,5, , 2,3 2,8 2,5 1,9 2,6 1,8 3, Kilder: s beregninger baseret på Eurostat-data. 1) Lønsum pr. ansat (i løbende priser) divideret med værditilvækst pr. ansat (mængdemæssigt). 2) Værditilvækst pr. ansat (mængdemæssigt). 3) Deflatorer for eksport og import vedrører varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende handel inden for euroområdet. S 49

141 5.2 Produktion og efterspørgsel 1. BNP og udgiftskomponenter BNP I alt Indenlandsk efterspørgsel Ekstern balance 1) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer I alt Eksport 1) Import 1) 2) Løbende priser (milliarder euro, sæsonkorrigeret) , ,7 4.45, , ,3 6,2 159, , , ,3 7.94, , ,6 1.66, 13,4 117, 3.57,6 2.94, , 8.344, 4.82, , ,4 28,7 11, 3.392, , , 8.76, , , ,2 35, 146, ,2 3.58, kvt ,3 2.11, ,1 432,3 463,4 -,4 38,9 879,4 84, kvt , , 1.22,3 438,7 476,1 9,9 34,7 89,5 855, ,5 2.16, ,2 44,7 479,6 5,4 39,6 94,8 865, ,2 2.19, ,6 445,9 487,2 1,3 36,1 925,6 889, ,6 2.21, ,6 448,5 493,2 9,3 36, 934,3 898,3 I pct. af BNP 27 1, 98,3 56, 2, 21,9,4 1,7 - - Kæderelaterede mængder (priser i året før, sæsonkorrigerede 3) ) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt.,8,2,4,3 1, ,1 1, kvt.,8 1,, 1,1 1,7 - -,9 1,4 2. -,3,1,6,2, - -,8,3 3. -,7,9,5,7 1, ,1 2,5 4. -,4, -,1 -,1,8 - -,5 -,4 Ændring i pct. år/år 24 2,1 1,9 1,6 1,4 2, ,2 6,9 25 1,6 1,8 1,5 1,5 2, ,7 5,4 26 2,8 2,6 1,7 2, 5, - - 7,9 7,7 27 2,6 2,2 1,7 2,4 4, ,9 5, kvt. 3,2 2,4 2,1 2,2 5, , 7, kvt. 3,1 2,9 1,4 2,2 6, ,6 6, ,4 2, 1,6 2,1 4, ,8 5, ,6 2,1 1,6 2,2 4, ,1 5, ,2 1,9 1,1 1,8 3, ,4 3,8 Bidrag i procentpoint til procentvise ændringer i BNP kvartal til kvartal kvt.,8,2,2,1,3 -,5, kvt.,8 1,,,2,4,4 -, ,3,1,4,, -,3, ,7,9,3,1,3,2 -, ,4,,,,2 -,1,4 - - Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i BNP 24 2,1 1,9,9,3,5,2, ,6 1,7,9,3,6, -, ,8 2,6 1,,4 1,,1, ,6 2,2 1,,5,9 -,2, kvt. 3,2 2,4 1,2,5 1,2 -,4, kvt. 3,1 2,8,8,4 1,4,1, ,4 2,,9,4,9 -,2, ,6 2,1,9,5 1, -,2, ,2 1,9,6,4,8,1,3 - - Kilde: Eurostat og s beregninger. 1) Eksport og import omfatter varer og tjenester samt grænseoverskridende handel inden for euroområdet. Dataene er ikke i fuld overensstemmelse med tabel og ) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier. 3) De årlige observationer er ikke justeret for antal arbejdsdage. S 5

142 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel 2. Værditilvækst efter aktivitet I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift, fremstilling og energi Bruttotilvækst (grundpriser) Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurationsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, udlejnings- og erhvervsvirksomhed Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Skat fratrukket produktstøtte Løbende priser (milliarder euro, sæsonkorrigeret) ,9 153,7 1.43,5 412, ,3 1.99, ,5 795, ,8 142, ,3 439, , , ,8 838, , 138, ,4 481,9 1.57,8 2.14, ,1 95, ,7 15,7 1.61,4 521, , , ,4 956, kvt ,6 35,4 388,6 124,9 399,7 535, 433, 232, kvt ,1 35,9 396,1 128,8 42,4 541,3 437,5 237, ,9 36,4 41,5 129,1 45,9 549,1 44,9 237, ,3 38,8 46,5 131,2 41,5 557, 445,2 236, ,5 39,6 46,3 132,2 41,4 566,2 447,8 244,1 I pct. af værditilvækst 27 1, 1,9 2,4 6,6 2,6 28, 22,4 - Kæderelaterede mængder (priser i året før, sæsonkorrigerede 1) ) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt.,7,7,9 1,2,7,8,2 1, kvt.,9 2,1 1,2 1,8,6,9,5, 2. -,4-1,,6-1,4,6,7,3 -,7 3. -,7 -,3 1,4,4,9,7,2,9 4. -,4 1,2,4,2,,8,3,2 Ændring i pct. år/år 24 2,2 1,5 2,7,9 2,6 1,7 1,5 1, 25 1,6-6,1,9 1,6 1,7 2,7 1,5 1,6 26 2,7-1,3 3,5 4,4 2,9 3, 1,3 3,1 27 2,7 2,3 3,6 3,3 2,8 3,1 1,2 1, kvt. 3,2,8 4,2 5,2 3,7 3,4 1,2 3, kvt. 3,2 2,8 3,8 7,1 3,3 3,4 1,3 2, ,5 1,6 3,4 2,5 2,7 2,8 1,3 1, ,7 1,6 4,1 2, 2,7 3,1 1,2 1, ,4 2,1 3,7 1, 2,1 3, 1,3,5 Bidrag i procentpoint til procentvise ændringer i BNP kvartal til kvartal kvt.,7,,2,1,1,2, kvt.,9,,2,1,1,2,1-2. -,4,,1 -,1,1,2,1-3. -,7,,3,,2,2,1-4. -,4,,1,,,2,1 - Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i BNP 24 2,2,2,6,1,5,5,3-25 1,6 -,1,2,1,4,7,3-26 2,7,,7,3,6,8,3-27 2,7,,7,2,6,9, kvt. 3,2,,8,3,8,9, kvt. 3,2,1,8,4,7,9, ,5,,7,2,6,8, ,7,,8,1,6,9, ,4,,7,1,4,8,3 - Kilde: Eurostat og s beregninger. 1) De årlige observationer er ikke justeret for antal arbejdsdage. S 51

143 5.2 Produktion og efterspørgsel (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 3. Industriproduktion I alt Industri ekskl. byggeri Byggeri I alt (s.a. indeks 2 = 1) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi I alt Forbrugsgoder Fremstilling Halvfabrikata Kapitalgoder I alt Varige Ikke varige I pct. af det 1, 82,9 82,9 75, 74, 3, 22,4 21,5 3,6 17,9 8,9 17,1 samlede 1) ,3 13,9 1,3 1,3 1,1,8 2,8,4-1,,7 1,4,4 26 4,1 18,1 4, 4,4 4,4 4,9 6, 2,5 4,2 2,2,9 4,1 27 3,5 111,8 3,4 4, 3,9 3,8 5,8 2,5 1,2 2,7 -,4 3, kvt. 4,8 11,7 4, 5,9 6, 6,7 7, 4, 4,2 3,9-7,5 11, , 111,1 2,8 3,3 3,2 3,2 4,8 2,1 1,3 2,2 -,5 3, ,9 112,7 4, 4,3 4,2 3,5 6,7 3,2 2,2 3,4 1,4 2, ,6 112,8 3, 2,5 2,3 1,8 4,9,8-2,4 1,4 5,7 -,2 27 Juli 4,1 112,1 4,1 4,8 4,8 4,2 7,3 2,9 1,7 3,2-1,1 3,1 Aug. 4,5 113,5 4,6 4,9 4,9 3,5 7,6 5,1 4,6 5,2 1,7 2,9 Sep. 3,2 112,4 3,4 3,2 3,1 2,8 5,4 1,9 1,2 2, 3,9,8 Okt. 4,3 113,1 4,3 4, 3,8 3,2 7,1 2,,5 2,2 6,7 3,1 Nov. 2,7 112,7 3,1 2,4 2,2 1,9 5,,8-3,6 1,5 6,2 -,8 Dec.,8 112,5 1,4 1,,6,2 2,6 -,4-4,4,2 4,5-3,3 Ændring i pct. måned/måned 27 Juli,7 -,6,7,7,4 1,3,3 -,3,4,,3 Aug. 1, - 1,2 1,2 1,2 1,2 1,4 1,8 3,7 1,4,8 -,1 Sep. -,9 - -,9-1,3-1,4-1,4-1,3-1,7-3,8-1,3,6 -,3 Okt.,8 -,6,6,5,6 1,,2 -,1,2,5,6 Nov. -,6 - -,4 -,5 -,6 -,7 -,2 -,4-2, -,2,3-1, Dec. -,1 - -,2,,,3 -,7 -,1, -,1,6 -,6 4. Nye ordrer og omsætning i industrien, detailsalg og nyregistrerede personbiler Nye ordrer i industrien Omsætning i industrien Detailsalg Nyregistrerede personbiler Fremstillling 2) (løbende priser) Fremstillling (løbende priser) Løbende priser Faste priser I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt Næringsog Ikke-fødevarer I alt (s.a.) I alt nydel- Tekstiler, Hushold- tusinder 3) (indeks (indeks (indeks 2 = 2 = 2 = sesmidler beklædning, fodtøj nings- apparater 1) 1) 1) I pct. af det samlede 1) 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 43,7 56,3 1,6 14, ,2 3,9 11,8 3,6 2,2 16,7 1,2,7 1,7 2,3 1, , ,3 9,3 118,9 7,3 2,8 18,3 1,5,2 2,4 2,6 4, , ,6 8,1 126,2 6,4 2,3 19,2,8 -,4 1,6 2,9 1, , kvt. 125,2 7,8 124,5 7,6 2,7 19,2 1,6,4 2,7 4,2 4, , ,1 1,2 126, 6,4 2,2 19,2 1, -,2 1,7 3,1 2, , ,8 6,4 127,5 6,3 2,5 19,7 1,3 -,6 2,6 5,4 2,3 962, ,3 8, 127, 5,2 1,7 18,8 -,7-1,2 -,4 -,2-1, , 27 Aug. 129,1 5,3 128,3 6,4 2,2 19,6 1,1,2 1,4,9 2, 962,7 Sep. 127,9 2,3 126,6 2,6 2,8 19,9 1,5 -,1 2,6 9,4,7 972,3 Okt. 131,3 1,8 127,5 9,4 3, 19,2,8,5 1,1 1,8 -, ,2 Nov. 133,9 11,4 128,1 4,7 1,7 18,7 -,7-1,1 -,7-1, -2, ,8 Dec. 128,7 1,6 125,3 1,4,8 18,5-1,8-2,5-1,3-1,2-2,3 1.35,9 28 Jan , 18,9 -,1-1,, ,3 Ændring i pct. måned/måned 27 Aug. - -,3 -,6,1 - -,1,1 -,3 -,4,3-1, Sep. - -,9 - -1,3,5 -,2,3,1 2, -1,3-1,1 Okt. - 2,7 -,7 -,2 - -,6 -,4 -,6-3,1 -,5 - -,9 Nov. - 1,9 -,5 -,2 - -,5 -,7 -,4 -,6 -,8 - -,7 Dec. - -3,9 - -2,1,2 - -,1 -,5,,3,6-8,1 28 Jan ,8 -,4,6, ,2 Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 12 og 13 i tabel 4 i afsnit 5.2 (s beregninger baseret på data fra ACEA, Europæiske Automobilfabrikanters Forening). 1) I 2. 2) Inkl. primært ordrebaserede fremstillingssektorer, som udgør 62,6 pct. af den samlede fremstilling i 2. 3) Års- og kvartalstal er gennemsnit af månedstotaler i den pågældende periode. S 52

144 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel (Nettotal 1), medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 5. Konjunkturbarometre Økonomisk tillidsindikator 2) (gennemsnit på langt sigt =1) I alt 4) Fremstillingssektor Forbrugertillidsindikator 3) Tillidsindikator Ordrebøger Lagerbeholdninger af færdigvarer Produktionsforventninger Kapacitetsudnyttelse I alt 4) Finansiel situation i de næste 12 mdr. Økonomien i de næste 12 mdr. Arbejdsløshed i de næste 12 mdr. Opsparing i de næste 12 mdr , , , , , , , , kvt. 19, , kvt. 19, , , , , , , , Sep. 16, Okt. 15, , Nov. 14, Dec. 13, Jan. 11, , Feb. 1, Tillidsindikator for byggeriet Tillidsindikator for detailhandlen Tillidsindikator for servicesektoren I alt 5) Ordrebøger Beskæftigelsesforventninger I alt 4) Nuværende forretningssituation Lagerbeholdninger I alt 4) Forventet forretningssituation Erhvervsklima Efterspørgsel i de seneste mdr. Efterspørgsel i de kommende mdr kvt kvt Sep Okt Nov Dec Jan Feb Kilde: Europa-Kommissionen(GD for Økonomiske og finansielle Anliggender). 1) Forskellen i pct. mellem respondenter, der svarede henholdsvis positivt og negativt. 2) Den økonomiske tillidsindikator består af tillidsindikatorerne for industrien, servicesektoren, byggeriet, detailhandlen samt forbrugertillidsindikatoren. Tillidsindikatoren for industrien er vægtet med 4 pct., tillidsindikatoren for servicesektoren med 2 pct., forbrugertillidsindikatoren med 2 pct. og de to andre indikatorer med 5 pct. hver. Værdier af den økonomiske tillidsindikator over (under) 1 indikerer, at den økonomiske tillid ligger over (under) gennemsnittet, beregnet for perioden ) Data indsamles i januar, april, juli og oktober hvert år. De viste kvartalstal er gennemsnittet af to undersøgelser i træk. De årlige data er afledt af kvartalsgennemsnit. 4) Tillidsindikatorerne beregnes som simple gennemsnit af de viste komponenter. Vurderingen af lagerbeholdninger (kolonne 4 og 17) og arbejdsløshed (kolonne 1) benyttes med omvendt fortegn til beregning af tillidsindikatorer. S 53

145 5.3 Arbejdsmarkeder 1) (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Beskæftigelse Hele økonomien Efter beskæftigelsesstatus Efter økonomisk aktivitet Millioner (s.a.) Lønmodtagere Selvstændige Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling og energi Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurationsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, forvaltning, Offentlig udlejnings- og erhvervsvirksomhed og andre uddannelse, sundhed ydelser I pct. af det 1, 1, 84,8 15,2 4,2 17,5 7,6 25,2 15,5 3, samlede 2) ,298,4,4,8-2,3-1,5,3,8,9 1, ,398,8,7 1,2-1,4-1,3 1,3 1,3 2,2 1, ,596,9 1,,1-1, -1,3 2,5,7 2,4 1, ,681 1,5 1,6,8-1,2 -,3 2,7 1,5 3,6 1, kvt. 14,89 1,5 1,7,6-1,7 -,1 3, 1,6 3,9 1, ,44 1,5 1,7,8-2,6 -,4 4,2 1,3 3,8 1, kvt. 142,334 1,8 2,1,1 -,9,3 5,9 1,4 4,2 1, ,161 1,8 2,1, -2,1,4 5,6 1,5 4,4 1, ,63 1,9 2, 1,3-2,3,2 4,7 2,4 4, 1,3 Ændring i pct. kvartal/kvartal (s.a.) kvt.,288,2,3 -,5-1,3,,9, 1,,1 4. -,55,4,4,1 -,8, 1,5,2 1,, kvt.,894,6,7,4,8,1 1,8,7 1,4,2 2. -,827,6,6,5-1,,1 1,2,9 1,,5 3. -,469,3,3,3-1,3,1,1,7,7,3 2. Arbejdsløshed (Sæsonkorrigeret) I alt Efter alder 3) Efter køn 4) Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Voksne Unge Mænd Kvinder Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken I pct. af det samlede 2) 1, 78,1 21,9 49,7 5, ,91 8,8 1,151 7,7 2,94 17, 6,549 7,9 6,542 9, ,316 8,8 1,363 7,8 2,953 17,2 6,711 8, 6,65 9, ,517 8,2 9,781 7,2 2,736 16,1 6,214 7,4 6,32 9, ,352 7,4 8,88 6,5 2,472 14,8 5,599 6,6 5,753 8, kvt. 12,4 7,9 9,337 6,9 2,666 15,8 5,926 7, 6,77 8,9 1. kvt. 11,61 7,6 9,98 6,7 2,512 15, 5,683 6,7 5,927 8, ,48 7,4 8,95 6,6 2,459 14,7 5,593 6,6 5,816 8, ,273 7,3 8,822 6,4 2,451 14,6 5,587 6,6 5,686 8, ,82 7,2 8,68 6,3 2,42 14,4 5,531 6,5 5,551 8,1 27 Aug. 11,292 7,3 8,835 6,5 2,457 14,6 5,597 6,6 5,695 8,3 Sep. 11,196 7,3 8,762 6,4 2,434 14,5 5,558 6,5 5,638 8,2 Okt. 11,154 7,2 8,737 6,4 2,417 14,5 5,555 6,5 5,599 8,1 Nov. 11,79 7,2 8,679 6,3 2,4 14,4 5,532 6,5 5,547 8,1 Dec. 11,12 7,1 8,625 6,3 2,387 14,3 5,55 6,5 5,57 8, 28 Jan. 1,944 7,1 8,576 6,2 2,368 14,2 5,467 6,4 5,477 7,9 Kilde: Eurostat. 1) Tal for beskæftigelsen vedrører personer og er baseret på ENS95. Tal for arbejdsløsheden vedrører personer og følger ILOs anbefalinger. 2) I 26. 3) Voksne: 25 år og derover; unge: under 25 år; procentdel af arbejdsstyrken for den relevante aldersgruppe. 4) Procentdel af arbejdsstyrken for det relevante køn. S 54

146 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memo: Skatter Afgifter Sociale Salg Kapitalskattebyrden Skatte- bidrag 2) Husholdninger Virksomheder Lønmodtagere ,6 46,3 12,2 9,2 2,7 13,9,6 16,1 8,3 4,9 2,3,3,3 42, , 46,7 12,5 9,3 2,9 14,2,6 16,1 8,3 4,9 2,3,3,3 43, 2 46,6 46,4 12,7 9,5 2,9 13,9,6 15,9 8,2 4,8 2,2,3,3 42, ,8 45,6 12,3 9,3 2,7 13,6,6 15,7 8,2 4,7 2,2,2,3 41, ,3 45, 11,8 9,1 2,5 13,5,4 15,7 8,2 4,6 2,1,3,3 41, , 44,4 11,4 8,9 2,3 13,5,4 15,8 8,2 4,7 2,1,6,5 41, ,6 44,1 11,3 8,6 2,5 13,5,3 15,6 8,1 4,5 2,1,5,4 4, , 44,5 11,6 8,6 2,6 13,7,3 15,5 8,1 4,5 2,2,5,3 41, ,6 45,3 12,2 8,8 3, 13,9,3 15,5 8,1 4,5 2,1,3,3 41,8 Modtaget af EU-institutioner Arbejdsgivere 2. Euroområdet udgifter I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Memo: I alt Lønninger Mellemforbrug overførsler overførsler udgifter Rente Løbende Investeringer Kapital- Primære til ansatte 3) Sociale ydelser Tilskud Udbetalt af EU-institutioner Udbetalt af EU-institutioner ,9 45,1 1,6 4,7 4,6 25,2 22,2 2,1,5 3,8 2,4 1,4,1 44, ,4 44,5 1,6 4,8 4,1 25,1 22,1 2,1,5 3,9 2,5 1,4,1 44,4 2 47,7 43,9 1,4 4,8 3,9 24,8 21,7 2,,5 3,8 2,5 1,3, 43, ,7 43,8 1,3 4,8 3,8 24,8 21,8 1,9,5 3,9 2,5 1,4, 43, ,9 44, 1,4 4,9 3,5 25,2 22,3 1,9,5 3,8 2,4 1,4, 44, ,1 44,2 1,5 4,9 3,3 25,4 22,6 1,9,5 4, 2,5 1,4,1 44, ,4 43,6 1,4 5, 3,1 25,1 22,4 1,7,5 3,8 2,4 1,4, 44, ,5 43,6 1,4 5,1 3, 25,2 22,4 1,7,5 3,9 2,5 1,4, 44, ,2 43,1 1,2 5, 2,9 25, 22,2 1,7,5 4,1 2,5 1,6, 44,3 3. Euroområdet underskud/overskud, primært underskud/overskud og offentligt forbrug Underskud (-)/overskud (+) Primært Offentligt forbrug 4) I alt Staten Delstater Kommuner Sociale underskud (-)/ I alt fonde Lønninger Mellemforbrug overskud til ansatte (+) Overførsler i naturalier via markedets producenter Forbrug af faste bruttoinvesteringer Salg (minus) Den offentlige sektors samlede forbrug Den offentlige sektors individuelle forbrug ,3-2,3 -,2,1,1 2,3 19,8 1,6 4,7 4,8 1,8 2,3 8,2 11, ,4-1,7 -,1,1,4 2,7 19,9 1,6 4,8 4,8 1,8 2,3 8,3 11,6 2-1, -1,4 -,1,1,5 2,9 19,8 1,4 4,8 4,9 1,8 2,2 8,2 11,6 21-1,9-1,7 -,4 -,1,3 1,9 19,9 1,3 4,8 5, 1,8 2,2 8,1 11,7 22-2,6-2,1 -,5 -,2,2,9 2,3 1,4 4,9 5,1 1,8 2,1 8,2 12, 23-3,1-2,4 -,5 -,2,,2 2,5 1,5 4,9 5,2 1,9 2,1 8,3 12,2 24-2,8-2,4 -,4 -,3,1,3 2,4 1,4 5, 5,1 1,9 2,1 8,3 12,1 25-2,6-2,2 -,3 -,2,2,4 2,5 1,4 5,1 5,2 1,9 2,2 8,2 12,3 26-1,6-1,6 -,1 -,2,3 1,3 2,4 1,2 5, 5,2 1,9 2,1 8, 12,3 4. Eurolandene underskud (-)/overskud (+) 5) BE DE IE GR ES FR IT CY LU MT NL AT PT SI FI , -4,,4-5,6 -,2-4,1-3,5-6,5,5-9,8-3,1-1,6-2,9-2,7 2,5 24, -3,8 1,3-7,3 -,3-3,6-3,5-4,1-1,2-4,9-1,7-1,2-3,4-2,3 2,3 25-2,3-3,4 1,2-5,1 1, -2,9-4,2-2,4 -,1-3,1 -,3-1,6-6,1-1,5 2,7 26,4-1,6 2,9-2,5 1,8-2,5-4,4-1,2,7-2,5,6-1,4-3,9-1,2 3,8 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes underskud/overskud. 1) Observationerne refererer til Euro 13. Indtægter, udgifter og underskud /overskud er baseret på ENS95, men tallene omfatter ikke udbytte fra salg af UMTS-tilladelser i 2 (euroområdets underskud/overskud inkl. dette udbytte svarer til, pct. af BNP). Transaktioner, der involverer EUs budget, er inkluderet og konsolideret. Transaktioner mellem landene er ikke konsolideret. 2) Skattebyrden omfatter skatter og sociale bidrag. 3) Omfatter udgifter i alt minus renteudgifter. 4) Svarer til offentlig forvaltning og services endelige forbrugsudgifter (P.3) i ENS95. 5) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser og afviklinger af swaps og Forward Rate Agreements. S 55

147 6.2 Gæld 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Finansielle instrumenter Indehavere Sedler, mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer Sedler, mønter og indlån Indenlandske kreditorer 2) MFIer Andre finansielle selskaber Andre sektorer Andre kreditorer 3) ,1 2,8 16,2 6,4 48,8 55,6 28,4 13,6 13,7 18, ,8 2,7 15,2 5,3 49,6 52,4 26,5 14,5 11,4 2, , 2,9 14,4 4,2 5,5 48,8 25,3 13,8 9,6 23,2 2 69,4 2,7 13,2 3,7 49,8 44,3 22, 12,5 9,8 25, ,3 2,8 12,4 4, 49,2 42,1 2,6 11,2 1,3 26, ,1 2,7 11,8 4,5 49,1 4,2 19,3 1,7 1,1 28, 23 69,1 2, 12,3 5, 49,7 39,4 19,4 11,2 8,8 29, ,5 2,2 11,9 5, 5,5 37,5 18,4 1,8 8,4 32, 25 7,3 2,4 11,8 4,7 51,4 35,5 17,3 1,9 7,2 34, ,6 2,5 11,4 4,1 5,7 32,9 17,6 8,4 6,9 35,7 2. Euroområdet fordelt efter udsteder, løbetid og valuta I alt Udstedt af 4) Oprindelig løbetid Restløbetid Valutaer Staten Delstater Kommuner Sociale fonde Op til 1 år Over 1 år Variabel rente Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Euro eller deltagende valutaer 5) Andre valutaer ,1 62,1 6, 5,4,6 9,4 64,7 8,4 18,1 25,3 3,7 72,1 2, ,8 61,1 6,1 5,3,4 8,1 64,6 7,5 15,4 26,4 3,9 7,9 1, , 6,4 6, 5,1,4 7,3 64,7 6,6 13,6 27,9 3,5 69,8 2,1 2 69,4 58,2 5,9 4,9,4 6,5 62,9 5,8 13,4 27,9 28,1 67,5 1, ,3 57,1 6,1 4,8,4 7, 61,4 4,9 13,7 26,6 28, 66,7 1, ,1 56,7 6,3 4,8,4 7,6 6,5 4,9 15,3 25, 27,8 66,7 1, ,1 56,9 6,5 5,1,6 7,8 61,4 4,8 14,7 25,8 28,6 68, 1, ,5 57,3 6,6 5,1,4 7,8 61,7 4,6 14,7 26,2 28,7 68,5 1,1 25 7,3 57,8 6,7 5,3,5 7,9 62,4 4,6 14,9 25,7 29,7 69,1 1, ,6 56,1 6,6 5,4,6 7,5 61,2 4,5 14,4 24,8 29,5 67,7,9 3. Eurolandene BE DE IE GR ES FR IT CY LU MT NL AT PT SI FI ,6 63,8 31,1 97,9 48,7 62,9 14,3 68,9 6,3 69,3 52, 64,6 56,9 27,9 44, ,2 65,6 29,5 98,6 46,2 64,9 13,8 7,2 6,4 72,7 52,4 63,8 58,3 27,6 44, ,2 67,8 27,4 98, 43, 66,7 16,2 69,1 6,2 7,8 52,3 63,4 63,7 27,4 41, ,2 67,5 25,1 95,3 39,7 64,2 16,8 65,2 6,6 64,7 47,9 61,7 64,8 27,1 39,2 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes gæld. 1) Observationerne refererer til Euro 13. Offentlig bruttogæld til nominel værdi, konsolideret med delsektorerne. Beholdninger hos myndigheder uden for euroområdet er ikke konsoliderede. Observationerne er delvis estimater. 2) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gælden. 3) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gælden. 4) Omfatter ikke gældsbeholdninger hos den offentlige sektor i det land, hvis stat har udstedt gælden. 5) Før 1999 gæld i ECU, i indenlandsk valuta og i andre eurolandes valutaer. S 56

148 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.3 Ændring i gælden 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter kilde, finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Ændringskilde Finansielle instrumenter Indehavere Lånebehov 2) ansættelses- Værdieffekter 3) Andre mængdemæssige ændringer 4) Aggregeringseffekt 5) Sedler, mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdilandske Indenpapirer kreditorer 6) MFIer Andre finansielle selskaber Andre kreditorer 7) ,8 2,2 -,3, -,1,1 -,3 -,8 2,8 -,9 -,7 1,5 2, , 1,6,4,,,2 -,2 -,9 2,8-1,6 -,2 -,2 3,6 2 1, 1,1,, -,1, -,5 -,3 1,9-2,1-2, -,6 3,1 21 1,9 1,9 -,1,1,,2 -,2,4 1,4 -,3 -,5 -,8 2,2 22 2,1 2,7 -,5,,, -,2,7 1,6 -,5 -,5 -,1 2,6 23 3,1 3,3 -,2,, -,6,9,6 2,1,4,6,8 2,7 24 3,1 3,2 -,1,,,2,1,1 2,7 -,3 -,3,1 3,4 25 3,1 3,1,1 -,1,,3,2 -,1 2,6 -,7 -,4,5 3,8 26 1,5 1,4,1,,,2,1 -,4 1,6-1, 1, -2,1 2,5 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Gældssanering Underskud (-)/ overskud (+) 8) Gælds-/underskudjustering 9) I alt Transaktioner i den offentlige sektors vigtigste finansielle aktiver Værdiansættel- I alt Sedler og mønter og indlån Udlån Valutakurseffekter Værdipapirer 11) Aktier og andre ejerandelsbeviser Privatiseringer Tilførsel af egenkapital ses- effekter Andre mængdemæssige ændringer Andet 1) ,8-2,3 -,5 -,2,2,,1 -,4 -,7,2 -,3,,, , -1,4,6,,5,1, -,5 -,7,1,4,2,,2 2 1,, 1, 1,,7,2,2, -,4,2,,1,, 21 1,9-1,8, -,5 -,6,1,1 -,1 -,3,1 -,1,,1,6 22 2,1-2,6 -,5,1,1,,, -,3,1 -,5 -,1,, 23 3,1-3,1,,1,,,,1 -,2,1 -,2 -,1,,1 24 3,1-2,8,2,3,2,,1, -,5,2 -,1 -,1,,1 25 3,1-2,6,5,7,4,1,2,1 -,3,2,1,1 -,1 -,2 26 1,5-1,6 -,1,3,4 -,1,2 -,1 -,4,1,1,, -,5 Kilde:. 1) Observationerne refererer til Euro 13 og er delvis estimater. Årlig ændring i konsolideret nominel bruttogæld i pct. af BNP [gæld(t) - gæld(t-1)] BNP(t). 2) Lånebehovet svarer pr. definition til transaktionerne i gælden. 3) Omfatter ud over valutakursbevægelsernes virkninger effekter som følge af måling til nominel værdi (over- eller underkurs på de udstedte værdipapirer). 4) Omfatter især virkningerne af omklassifikation af enheder og visse typer gæld. 5) Forskellen mellem ændringer i aggregeret gæld som følge af aggregeringen af landenes gæld og aggregeringen af ændringen i landenes gæld, der skyldes de kurser, der anvendtes til aggregering før 21. 6) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 7) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 8) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser. 9) Forskellen mellem den årlige ændring i konsolideret nominel bruttogæld og underskud i pct. af BNP. 1) Omfatter hovedsagelig transaktioner i andre aktiver og passiver (handelskreditter, andre tilgodehavender/udeståender og afledte finansielle instrumenter). 11) Omfatter ikke afledte finansielle instrumenter. S 57

149 6.4 Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet kvartalsvise indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memopost: Skatter Afgifter Sociale bidrag Salg Formueindkomst Kapitalafgifter Skattetryk 2) kvt. 43,4 43,1 11,6 12,4 15,5 1,9,9,4,3 39, ,2 48,7 13,5 13,9 16,3 2,9 1,1,5,3 44, kvt. 41,9 41,5 1,1 12,7 15,4 1,7,8,4,2 38, ,6 45,1 12,6 12,7 15,5 2, 1,6,5,3 41, ,5 43,1 11,2 12,8 15,5 1,9,8,4,3 39, ,2 48,6 13,4 14,1 16,3 3,,9,6,3 44, kvt. 41,9 41,4 9,7 12,8 15,6 1,7,7,5,2 38, ,9 44,4 12, 12,7 15,7 2, 1,3 1,5 1,2 41, ,8 42,3 1,8 12,7 15,5 1,9,7,5,2 39, ,2 48,2 13,1 14,2 16,2 2,9,8 1,,3 43, kvt. 41,4 4,9 9,5 12,8 15,3 1,7,7,4,3 38, , 44,2 12,1 13, 15,3 2,,9,8,6 41, ,6 42,1 1,6 12,6 15,4 1,9,7,5,3 38, ,2 48,3 13, 14,4 16,2 2,9,8 1,,4 43, kvt. 42, 41,5 9,9 12,9 15,3 1,7,6,5,3 38, ,7 44,1 11,9 13,3 15,2 2, 1,,6,3 4, ,3 42,6 11, 12,9 15,2 1,9,8,7,3 39, ,4 48,6 13,4 14,3 16,1 3,,9,8,3 44, kvt. 42,6 42,1 1,2 13,3 15,2 1,7,8,5,3 39, ,9 45,4 12,6 13,6 15,3 2, 1,2,5,3 41, ,6 43,1 11,4 12,9 15,3 1,9,8,5,3 39, ,9 49,3 14,2 14,4 16, 2,9,9,7,3 44, kvt. 42,4 42, 1,4 13,4 14,9 1,7,9,4,3 39, ,3 45,9 13,1 13,7 15,2 1,9 1,2,5,3 42, ,8 43,4 12,1 12,8 15, 1,9,8,5,3 4,2 2. Euroområdet kvartalsvise udgifter og underskud/overskud I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Underskud(-) /overskud (+) I alt Lønninger Råvareforbrug i produktionen Rente Løbende overførsler Primært underskud (-)/ overskud (+) Kilder: s beregninger baseret på Eurostat og nationale observationer. 1) Indtægter, udgifter og underskud/overskud er baseret på ENS95. Transaktioner mellem EU-budgettet og enheder uden for den offentlige sektor er ikke medtaget. Når der tages højde for forskellige frister for dataoverførsel, er de kvartalsvise observationer i overensstemmelse med de årlige observationer. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. 2) Skattetrykket omfatter skatter og sociale bidrag. Investeringer Kapitaloverførsler Sociale Subsidier ydelser kvt. 46,1 42,4 1, 4,6 3,8 24,1 2,8 1,4 3,7 2,5 1,2-2,7 1, ,2 46,3 11, 5,7 3,6 26, 22,1 1,7 4,9 3,2 1,7-2,1 1, kvt. 46,2 42,8 1,3 4,3 3,7 24,5 21,2 1,3 3,5 2, 1,5-4,3 -, ,7 43,2 1,3 4,9 3,6 24,4 21,2 1,3 3,4 2,3 1,1-1, 2, ,8 43,2 1, 4,7 3,5 24,9 21,5 1,4 3,7 2,5 1,2-3,3, ,9 46,5 11,1 5,7 3,3 26,4 22,7 1,6 4,4 2,8 1,6-1,7 1, kvt. 46,8 43,3 1,3 4,5 3,5 25, 21,5 1,3 3,5 1,9 1,6-5, -1, ,3 43,7 1,4 4,8 3,4 25,2 21,7 1,3 3,6 2,3 1,2-1,4 2, , 43,3 1,2 4,8 3,3 25, 21,6 1,3 3,7 2,5 1,2-4,2 -, ,2 46,3 11, 5,7 3,1 26,5 22,9 1,5 4,8 3,3 1,6-1,9 1, kvt. 46,4 43,1 1,3 4,6 3,2 25, 21,4 1,2 3,4 1,9 1,5-5,1-1, ,5 43,2 1,4 4,9 3,1 24,8 21,5 1,2 3,3 2,3 1, -1,5 1, , 42,6 9,9 4,7 3,2 24,9 21,5 1,3 3,4 2,5 1, -3,4 -, ,7 45,8 11, 5,7 3, 26,1 22,7 1,4 4,9 3,1 1,8-1,5 1, kvt. 46,9 43,2 1,3 4,7 3,1 25,2 21,4 1,2 3,7 1,9 1,9-4,9-1, ,4 43, 1,2 5, 3,2 24,6 21,4 1,1 3,4 2,4 1,1-1,7 1, ,8 42,3 9,9 4,8 2,9 24,7 21,4 1,2 3,5 2,5 1, -2,5, ,7 45,9 11,1 5,8 2,8 26,2 22,7 1,4 4,8 3,1 1,7-1,3 1, kvt. 45,6 42,4 1,1 4,5 3, 24,9 21,3 1,2 3,1 1,9 1,3-3,, , 42,6 1,3 4,9 3,1 24,3 21,3 1,1 3,3 2,4 1, -,1 3, ,2 41,9 9,8 4,7 2,9 24,5 21,2 1,2 4,2 2,5 1,8-2,6, ,7 45,3 1,7 5,9 2,7 26, 22,4 1,4 5,4 3,2 2,2 -,8 1, kvt. 44,6 41,4 9,9 4,5 2,9 24,1 2,6 1,1 3,2 2, 1,2-2,1, , 41,7 1, 4,9 3,1 23,8 2,8 1, 3,3 2,4,9 1,3 4, ,6 41,2 9,6 4,6 2,9 24, 2,8 1,2 3,5 2,5,9 -,8 2,1 S 58

150 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.5 Kvartalsvis gæld og ændring i gælden (I pct. af BNP) 1. Euroområdet Maastricht-gæld fordelt efter finansielt instrument 1) I alt Finansielle instrumenter Sedler, mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer kvt. 69,5 2,2 11,9 5, 5, kvt. 7,9 2,2 11,9 5,2 51, ,6 2,3 11,7 5,2 52, ,1 2,4 11,8 5,2 51, ,3 2,4 11,8 4,7 51, kvt. 7,7 2,5 11,7 4,9 51, ,8 2,5 11,6 4,9 51, ,3 2,5 11,6 4,7 51, ,6 2,5 11,4 4,1 5, kvt. 68,9 2,4 11,4 4,8 5, ,1 2,2 11,1 5,1 5, ,1 2,1 11, 5,2 49,8 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Ændring i gæld Underskud (-)/ overskud (+) Gælds-/underskudsjustering I alt Transaktioner i den offentlige sektors vigtigste finansielle aktiver Værdiansættelseseffekter I alt Sedler, mønter og indlån Udlån Værdipapirer Aktier og andre ejer andelsbeviser og andre mængdemæssige ændringer Andet Memopost: Lånebehov kvt. -3, -1,5-4,5-3,3-2,6,1 -,2 -,6, -1,2-3, kvt. 7,3-4,9 2,4 2,4 1,3,3,3,4,, 7, ,4-1,7 3,7 3,3 2,5,,3,5,1,3 5,3 3. -,6-2,5-2, -2,4-2,3,,3 -,4,,4, ,6-1,3-1,9 -,4,, -,3 -,1 -,1-1,4 -, kvt. 4,9-3, 1,9 1,3 1,,1,6 -,5 -,3,9 5, ,3 -,1 3,2 3,2 2,5,1,4,2,6 -,6 2, ,2-2,6-1,4 -,9 -,7 -,1,1 -,1,2 -,7 1, ,1 -,8-3,8-2,1-1,2 -,6 -,1 -,2 -,1-1,6-2, kvt. 4,8-2,1 2,7 1,8 1,,2,6, -,3 1,2 5, ,8 1,3 5,1 4,8 4,1,,5,2,1,2 3, ,5 -,8-1,3-1,8-2,2,1,3,,,5 -,6 28. Underskud, lånebehov og ændring i gæld (4-kvartalers glidende sum i pct. af BNP) 29. Maastricht-gæld (Årlig ændring i gældens andel af BNP og underliggende faktorer) 4,5 Underskud Ændring i gæld Lånebehov 4,5 2, Gælds-/underskudsjustering Primært underskud/overskud Vækst/renteforskel Ændring i gældens andel af BNP 2, 4, 3,5 4, 3,5 1, 1, 3, 3,,, 2,5 2, 2,5 2, -1, -1, 1,5 1,5-2, -2, 1,,5 1,,5-3, -3,, , -4, , Kilde: s beregninger er baseret på Eurostat og nationale observationer. 1) Tallene vedrørende beholdninger i kvartal t er udtrykt i pct. af summen af BNP t og de tre foregående kvartaler. S 59

151 7.1 Sammendrag af betalingsbalance 1 (Milliarder euro; nettotransaktioner) EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER Løbende poster I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kapitalpostelån til/ Nettoud- indlån fra resten af verden (kolonne 1+6) I alt Finansielle poster Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Afledte finansielle instrumenter Andre investeringer Reserveaktiver Fejl og udeladelser ,5 47,9 31,6 1,9-72,9 11,3 19,9 24,2-28,8 141,3-16,4 9,1 18, -44, ,9 23, 35,1 6,1-77,1 9,1-3,7 118, -136,4 276,4 2,5-23,2-1,3-114, ,1 6,7 42,4-6,6-83,4 14,7 27,8 1,5-18,4 232,5-123,2 5,5-4,9-29, kvt. 16,4 16,9 7,6 7,3-15,4 4,6 21, -42,2-52,5 116,9-2,7-11,4-2,4 21, kvt. -,2 8,6 7,8 4,7-21,2 5, 4,8 4,7-14,6 129,8-16,4-92,5-1,6-9, ,9 2,1 12,6-21,1-16,5 2,4-2,4 23,6-66,8 72,4-23,2 45,4-4,2-21, ,8 18,5 14,4 2,1-25,2 1,2 11, 9,6-37,8 76,2-32,5 88,2-3,6-11, ,4 13,6 7,6 7,8-2,5 6, 14,4-117,4 1,8-45,9-51,1-35,6 4,5 12,9 26 Dec. 14,5 4,8 3,5 5,9,2 3,3 17,8-32,9-24,6 24,3-5,5-25,3-1,9 15,1 27 Jan. -3,7-4,2 1,1 1,1-1,7 2,2-1,4 42,7-13,8 42,7-4,2 2,9-3, -41,2 Feb. -3,6 2,6 2,9 3, -12,1 1,1-2,4 2, -3,2 22,9-7,9-9,3 -,5,5 Mar. 7,1 1,1 3,8,6-7,4 1,6 8,7-39,9 2,4 64,2-4,3-14,1 1,9 31,2 Apr. -4,6 4,5 3,2-4,6-7,7,6-4, 41,2-8,4 1,1-9,9 59,9-1,5-37,2 Maj -12,7 4,3 3,4-15,4-5,1 1,8-1,9-3,7-26,3 3,2-2,9 23, -,7 14,6 Juni 12,4 11,3 6, -1,1-3,8, 12,4-13,9-32,1 68,1-1,4-37,6-1,9 1,5 Juli 4,8 7,9 4,8 -,2-7,7,8 5,6 45,9 -,7 25,4-12,9 37, -2,9-51,4 Aug.,4 4, 3,6 1,1-8,3,1,5 58,6,3 1,9-8,4 63,9 1, -59,1 Sep. 4,6 6,5 6,1 1,2-9,2,3 4,9-13,9-37,4 48,9-11,1-12,6-1,6 9, Okt. 3,9 8,7 3,1 2,3-1,3 1,2 5,1-8,6 21,3-56,1-6,9-38,3 -,5 75,5 Nov. 2,7 6,3 2,3 1, -6,9 1,1 3,8-13,1 1,6 8,7-31,6-1,,2 9,3 Dec. 1,9-1,5 2,2 4,5-3,3 3,6 5,6-23,6-21, 1,5-12,6 3,7 4,8 18,1 12-måneders akkumulerede transaktioner 27 Dec. 13,1 6,7 42,4-6,6-83,4 14,7 27,8 1,5-18,4 232,5-123,2 5,5-4,9-29,3 3. Betalingsbalancens løbende poster (Milliarder euro) Transaktioner pr. kvartal 12-måneders akkumulerede transaktioner Kilde:. 1) Anvendelse af fortegn er forklaret i de generelle bemærkninger S 6

152 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.2 Løbende poster og kapitalposter (Milliarder euro; transaktioner) 1. Sammendrag af løbende poster og kapitalposter Løbende poster Kapitalposter I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kredit Debet Netto Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Arbejdstageres pengeforsendelser til hjemlandet Arbejdstageres pengeforsendelser til hjemlandet ,2 2.62,6 8, , ,2 399,7 368,2 364,2 362,3 85,1 5,3 158, 13,1 24,1 12, , ,7-12, , 1.369, 426,1 391, 463,9 457,8 86,9 5,3 164, 15,5 23,7 14, , ,6 13,1 1.55, ,4 465,5 423,1 535,2 541,8 85,8-169,2-25,9 11, kvt. 639,7 623,3 16,4 374,8 357,9 19,3 11,6 127,6 12,3 28,1 1,4 43,5 4,4 8,8 4, kvt. 615,8 616, -,2 361,3 352,8 15,3 97,5 122,4 117,7 26,7 1,4 48, 4,6 7,8 2, ,6 651,5-4,9 373,3 353,2 115, 12,4 139,7 16,8 18,6 1,6 35,1 4,9 4,9 2, ,8 641,1 9,8 375,3 356,8 126,2 111,8 133,5 131,4 15,9 1,7 41,1 5,2 4,1 2, ,4 67, 8,4 395,2 381,6 119, 111,5 139,6 131,9 24,6-45,1-9,1 3,2 27 Okt. 23,7 226,8 3,9 14,5 131,8 41, 37,8 44,9 42,6 4,3. 14,6. 2,,8 Nov. 223,7 221,1 2,7 136,4 13,1 37,5 35,2 44,7 43,7 5,2. 12,1. 2,2 1,1 Dec. 224, 222,1 1,9 118,3 119,7 4,6 38,4 5,1 45,6 15,1. 18,4. 4,9 1,3 Sæsonkorrigeret kvt. 621,9 619,6 2,3 367,3 351,8 18,8 1,1 123,5 123,9 22,2. 43, kvt. 63,4 622,5 7,9 366,7 351,6 114,5 12,7 126,6 128,1 22,6. 4, ,4 638,1 4,3 372, 354,9 115,4 15,9 132,7 137,1 22,3. 4, ,6 656, 7,6 383,5 367,5 117,6 15,2 141, 14,7 21,4. 42, ,1 661, -4,9 383,3 372, 118, 19,1 136,1 135,1 18,8. 44, Juli 219,2 215,4 3,8 125,9 121,7 38,4 35, 47,2 44,8 7,7. 13,9... Aug. 222, 218,9 3,2 129,1 121,9 39,6 35,4 46,3 47,1 7,. 14,5... Sep. 222,3 221,7,6 128,6 123,9 39,6 34,9 47,5 48,7 6,7. 14,1... Okt. 221,6 218,4 3,1 129,2 12,7 38,8 36, 47,7 45,5 5,9. 16,3... Nov. 221,1 218,8 2,3 128,8 122,9 39,3 35,8 47,5 47,3 5,5. 12,9... Dec. 213,5 223,7-1,3 125,3 128,5 39,9 37,3 4,9 42,3 7,4. 15, Betalingsbalancen: Varer (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 32. Betalingsbalancen: Tjenesteydelser (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 14 Eksport (Kredit) Import (Kredit) 14 4 Eksport (Kredit) Import (Kredit) Kilde: S 61

153 7.2 Løbende poster og kapitalposter (Milliarder euro) 2. Løn- og formueindkomst (Transaktioner) Lønninger til ansatte Kapitalindkomst Kredit Debet I alt Direkte investeringer Portoføljeinvesteringer Andre investeringer Aktier Kredit Debet Aktier Gældsinstrumenter Gældsinstrumenter Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Geninvesteret indtjening Geninvesteret indtjening ,3 7,6 275,9 293,4 99,6 37,1 78,4 31,4 12,8 12,6 23,8 54,2 72,6 75,6 67,2 72, ,4 9,2 348,8 353,1 127, 32,1 89,1-1,2 14,2 13,6 31,7 69,6 82,1 8,4 93,9 1, , 9,9 447,8 447,9 151,4 27, 94,2 4,3 18,5 16,7 39, 99, 11,5 87,2 137,4 15, kvt. 4, 3, 19,2 18,8 34,9 13,3 23,4 13, 4,6 4,2 8,7 21,5 26,3 21,2 34,8 38, ,2 2,6 123,4 117,8 42,5 7,6 26,2 9,1 5,2 5, 8,2 19,1 27,9 23,4 39,6 44, kvt. 4, 1,9 118,5 115,8 34,4 15,6 22,5 6,5 5,1 4,9 9,6 18,2 27,8 25,4 41,6 44, , 2,5 135,6 158,3 38,8 4,1 23, 2,1 5,7 4,8 16, 52,9 28,7 28,3 46,4 49, ,2 3,1 129,3 128,3 36,2 14,7 22,1 12, 5,5 5,1 11, 23,9 3,8 26,8 45,8 5,4 3. Geografisk fordeling (Akkumulerede transaktioner) I alt EU 27 (uden for euroområdet) Brasilien Canada Kina Indien Japan Rusland Schweiz USA Andre I alt Danmark Sverige Storbritanni en Andre EUlande EUinstitutioner 4. kvt. 26 til 3. kvt Kredit Løbende poster 2.552,9 977, 53,7 84, 51,7 277,3 6,2 29,9 33,9 72,6 28,3 56,1 86,5 164,9 41,2 72,5 Varer 1.484,7 541,5 33,8 54,5 232,9 22,2, 17,1 18,2 59,2 21,8 34,5 65,1 84,5 198,3 444,5 Tjenesteydelser 455,7 165, 9,5 12,3 19,2 28,2 5,9 4,5 6,7 1,1 4,9 1,6 9,4 44,9 79,8 119,9 Løn- og formueindkomst 523,2 25,3 1, 16,5 146,1 26,3 6,4 8,1 8,3 3,1 1,7 1,8 11,9 29,6 115,2 129,3 heraf: Kapitalindkomst 56,9 199,8 9,9 16,4 144,4 26,1 3, 8,1 8,2 3,1 1,7 1,7 11,8 23,1 113,8 126,7 Løbende overførsler 89,3 65,2,5,7 13,5 2,7 47,8,2,6,2,,3,1 5,9 7,9 8,7 Kapitalposter 25,6 21,,,,9,1 19,9,,,,,4,1,4,9 2,7 Debet Løbende poster 2.531,9 837,4 42, 76,8 46, 216, 96,5-27, ,6-159,6 363,5 - Varer 1.42,7 42,2 28,2 49,5 171,3 171,2, 23,1 12,6 159,3 17,9 55, 85,4 73,5 135,3 438,4 Tjenesteydelser 413,3 134,3 7,9 1, 86,2 3,1,1 4, 6,4 9,2 3,4 7,8 7,5 32,9 87,5 12,3 Løn- og formueindkomst 53,2 178,7 5,5 16,5 138,2 1,8 7,7-6, ,4-47,5 134,2 - heraf: Kapitalindkomst 52,2 172,7 5,4 16,4 136,9 6,3 7,7-6, ,3-47,1 133,2 - Løbende overførsler 167,6 14,2,4,9 1,4 3,9 88,7 1,4 1,9 2,1,6,4,5 5,6 6,5 44,4 Kapitalposter 12,3 1,8,,1,9,3,4,1,1,1,2,1,,7 1,7 7,5 Netto Løbende poster 21, 139,6 11,7 7,2 95,7 61,3-36,3-6, ,5-5,3 37,7 - Varer 64, 121,3 5,6 5, 61,6 49,, -6, 5,6 11, 3,9-2,5-2,3 11, 63, 6,1 Tjenesteydelser 42,4 3,7 1,5 2,3 23, -2, 5,8,5,3,9 1,4 2,7 1,9 12, -7,7 -,4 Løn- og formueindkomst -7,1 26,7 4,5, 8, 15,5-1,3-1, , , -19, - heraf: Kapitalindkomst -13,3 27, 4,5, 7,5 19,8-4,7-1, , , -19,5 - Løbende overførsler -78,3-39,1,1 -,1 3,1-1,2-4,9-1,2-1,2-1,9 -,6 -,1 -,3,3 1,4-35,6 Kapitalposter 13,3 19,3, -,1, -,2 19,5 -,1 -,1, -,2,4, -,3 -,9-4,8 Kilde:. S 62

154 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner l 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner og andre ændringer i løbet af perioden) 1. Sammendrag af finansielle poster I alt 1) I alt i pct. af BNP Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Aktiver Passiver Netto Aktiver Passiver Netto Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Afledte finansielle instrumenter, netto Reserveaktiver Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) ,7 8.68,3-79,7 14,4 115, -1, ,3 2.84, , ,9-19,8 2.76, ,3 36, , ,8-888,7 11,5 121,9-11, , , 3.36,5 4.81,3-37,3 3.2, ,5 281, , ,7-837,7 133,1 143,5-1,4 2.89, , ,6 5.11,5-46, ,1 4.8,6 32, , , -1.24,4 144,4 156,6-12,1 3.75, , , ,2-43, , 4.592, 325, kvt , , ,6 154,8 168,5-13, , 2.798, , ,5-11, ,5 5.14,1 325, , , ,9 155,8 17,6-14, , 2.876,9 4.82, ,7 -,5 5.9, ,9 34,5 Ændringer i udeståender 23 59,9 593,8-83,9 6,8 7,9-1,1 162,6 257,7 363,5 341,4-7,2 5,4-5,2-59, ,4 884,4-98, 1,1 11,4-1,3 151,9 158,8 381,2 495,4-17,5 296,6 23,2-25, ,9 2.73,9 51, 26,4 25,7,6 488,2 24,6 84, 1.29,2-8,9 766,4 84,2 39, , ,3-186,7 17,3 19,5-2,2 266,5 211,2 564,7 854,8 2,7 623, 583,4 5, kvt. 579,6 691,6-112, 26,3 31,4-5,1 176,3 87, 22,5 357, 14, 174,9 247,6-6, ,5 355,9-119,4 1,8 16,2-5,4 56, 78,8 7,8 55,2 1,9 146,7 221,8 15,2 Transaktioner ,7 649,5 15,2 8,9 8,7,2 146,8 136,5 281,5 337,2 13,8 25,4 175,7-27, ,4 797,6 16,8 1,5 1,2,2 163,1 96,3 344,7 416,8 8,3 31,7 284,5-12, , , -24,2 16,5 16,8 -,3 355,4 146,7 412,1 553,4 16,4 566,8 656,9-18, ,6 1.77,6-118, 18,8 2,2-1,4 334,3 197,9 535, 811,4-2,5 721,5 698,3 1, kvt. 482,2 55,8-23,6 21,9 23, -1,1 111,6 44,7 153, 225,4 23,2 19,3 235,7 4, ,3 497,9-9,6 18,6 22,7-4,1 19,4 71,6 34, 11,2 32,5 227,8 316,1 3, ,8 18,4 117,4 12,9 7,8 5,1 66,5 77,3 76,2 3,2 51,1 18,5 72,8-4,5 27 Aug. 55,2 113,8-58, ,9 28,3-5,8-3,9 8,4 25,6 89,5-1, Sep. 261,1 247,2 13, ,8 19,3-7,1 41,8 11,1 198,7 186,1 1,6 Okt. 236,3 155,7 8, , 45,3 68,2 12,1 6,9 136,7 98,3,5 Nov. 163, 149,9 13,1... 2,8 31,3 35,2 43,9 31,6 75,7 74,7 -,2 Dec. -11,6-125,2 23, ,7,7-27,3-25,7 12,6-13,9-1,2-4,8 Andre ændringer ,8-55,6-99,2-2,1 -,7-1,3 15,7 121,2 82, 4,1-21, -2, -18,9-31, ,9 86,8-114,7 -,4 1,1-1,5-11,2 62,5 36,4 78,6-25,8-14,1-54,3-13, ,1 716,9 75,2 9,8 8,9,9 132,8 57,9 427,9 475,8-25,3 199,6 183,2 57, , -58,2-68,7-1,5 -,7 -,8-67,8 13,3 29,7 43,4 5,1-98,5-114,9 4, kvt. 97,4 185,8-88,4 4,4 8,4-4, 64,7 42,3 67,6 131,6-9,2-15,4 11,9-1, ,8-142, -28,8-7,8-6,5-1,3-53,4 7,2-26,3-55, -21,6-81,2-94,2 11,6 Andre ændringer som følge af valutakursændringer ,2-179,8-253,4-5,8-2,4-3,4-11,8 26,9-13,8-49, ,5-156,9-32, ,4-138,1-44,3-2,3-1,8 -,6-34,7 8,2-67,3-92,1. -71, -54,2-9, ,6 221,3 15,3 4,6 2,7 1,9 83,2-2,9 12,5 125,5. 149,3 116,8 18, ,2-14,3-151,9-3,5-1,7-1,8-65,9 14,4-84,8-51, ,3-13,6-15,2 Andre ændringer som følge af prisændringer ,9 158,4 6,5 2,9 2,1,8 74,1 32,5 165,4 125,8-21,.., ,2 243,1-123,9 1,5 3,1-1,6 37,8 28,2 11,3 214,9-25,8.. -3, ,1 351,4-64,3 3,6 4,4 -,8 74, 55,8 196,2 295,6-25,3.. 42, ,8 272,1 45,7 3,8 3,2,5 75,6 46,2 22,7 225,9 5,1.. 16,4 Andre ændringer som følge af andre justeringer 23 59,5-34,3 93,8,8 -,5 1,3 43,4 61,7 2,4-72,. -4,5-24,, ,3-18,2 53,5,5 -,2,7-14,3 26,2-6,5-44,2. 56,9 -,2 -, ,4 144,3-1,9 1,7 1,8 -,1-24,4 23,1 111,2 54,8. 5,3 66,4-3, ,6-19, 37,4-1,8-2,3,4-77,5-47,3-16,2-131,4. 27,8-11,3 3,3 Vækstrater for udeståender 23 9,2 8, ,4 7,4 12,4 1,5. 9,5 6,1-7,9 24 1,3 9, ,5 4,6 12,8 11,4. 11,4 9,6-4, , 13, ,9 6,5 13, 13,1. 18,3 2,1-5, , 14, ,1 8,1 13,9 16,. 19,4 17,6, kvt. 17,2 16, ,2 6,9 14, 16,7. 24,4 2,6 3, ,2 16, ,9 8,2 11,2 15,4. 25,7 22,5 3, ,9 13, ,3 1,2 9,2 1,7. 2,5 19,7 1,5 Kilde:. 1) Afledte finansielle instrumenter, netto indgår i aktiver. S 63

155 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner og andre ændringer i løbet af perioden) 2. Direkte investeringer Fordelt efter residente enheder i udlandet Fordelt efter ikke-residente enheder i euroområdet I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer Ikke- MFIer I alt MFIer Ikke- MFIer I alt I MFIer I ikke- MFIer I alt Til MFIer Til ikke- MFIer Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) ,4 2.29,8 178, 2.112,8 518,6 4,2 514, , ,2 55, , 66,5 8,4 598, ,9 2.51,5 211, ,3 565,4 3,6 561, ,8 2.39,8 59,8 1.98,1 619, 7,8 611, kvt , 2.68,1 228, ,8 638, 7,6 63, , ,3 57,3 2.87, 653,7 13,4 64, , 2.729,8 24, ,3 644,2 7,1 637, ,9 2.2,5 57, ,8 676,4 13,7 662,7 Transaktioner ,4 296,6 12,1 284,5 58,8,2 58,6 146,7 116,8 1, 115,9 29,9 -,3 3, ,3 265,2 35,4 229,8 69,1, 69, 197,9 172,3 4,9 167,5 25,6,1 25, kvt. 92, 59,6 4,7 54,9 32,4-2,1 34,5 77,4 48,3,9 47,4 29,1 -,8 29, ,6 88,5 5,9 82,6 23, 1,5 21,6 44,7 47, -1, 47,9-2,3,9-3, ,4 75,5 15,5 6,1 33,9 -,6 34,4 71,6 43,2,6 42,6 28,5,3 28, ,5 53,9-9,7 63,7 12,6,3 12,3 77,3 42,1 1,6 4,5 35,3 1,5 33,8 27 Aug. 27,9 18,6 3,2 15,4 9,3 -,7 1, 28,3 11,8, 11,8 16,5 -,3 16,8 Sep. 56,8 38,8 11,1 27,7 18,,8 17,2 19,3 16,5,4 16,1 2,8 1, 1,8 Okt. 24, 24,2-12,1 36,3 -,2 -,6,4 45,3 3,1,2 29,9 15,2 -,2 15,4 Nov. 2,8 11,5 3,1 8,4 9,3 -,8 1,1 31,3 7,,4 6,6 24,3 1,6 22,8 Dec. 21,7 18,3 -,7 19, 3,4 1,7 1,7,7 5, 1, 3,9-4,2,1-4,4 Vækstrater 25 14,9 15,3 8, 15,9 13,4 -,5 13,5 6,5 7, 1,9 7,1 5,1-4,5 5, ,1 11,8 2,5 11, 13,5-2,2 13,6 8,1 9,4 8,9 9,4 4,3 -,3 4, kvt. 12,2 11,2 2,5 1,5 16,4-47,7 16,7 6,9 7,2 4,4 7,3 6, -11,7 6, ,9 11,2 21,4 1,3 2,6-38,5 2,8 8,2 7,7 2,4 7,8 9,8-1,4 9, ,3 11,1 7,5 11,4 17,9-44,7 18,3 1,2 8,9 3,6 9, 14,6 1,5 14,5 33. Betalingsbalance: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto (Milliarder euro) 5 Direkte investeringer (transaktioner pr. kvartal) Porteføljeinvesteringer (transaktioner pr. kvartal) Direkte investeringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Porteføljeinvesteringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Kilde: S 64

156 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner og andre ændringer i løbet af perioden) 3. Porteføljeinvesteringer: Aktiver I alt Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter I alt MFIer Ikke-MFIer I alt MFIer Ikke-MFIer I alt MFIer Ikke-MFIer Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) , , 12,5 3, 1.622,5 27, ,6 71,1 8, ,5 11,6 316, 262,8,8 53,2, ,3 2.12, 122,2 2, ,8 37, 2.51,5 829,5 1, , 13,4 377,8 31,6 8,7 67,2, kvt , ,9 152,1 3, 2.24,8 41,4 2.27,1 921,4 11, ,7 14,7 428,6 339,6 8,1 89, 1, ,4 2.18,4 14,9 2,8 2.39,5 42, ,1 92,9 11, ,1 15,5 42, 315,7 8,1 86,3 1,1 Transaktioner ,1 134,3 14,4,1 119,9 3,5 26,4 117,2,7 143,2,8 17,4 14,4 -,1 2,9 -, , 156,3 18,1, 138,2 6,2 39,5 171,7 2,6 137,8 1,1 69,2 56,6 8, 12,6 -, kvt. 153, 12, 4,9, 7,1 1,5 116,5 66,,3 5,5,5 24,5 13,4,1 11,1 4, , 7,8-8,1, 15,9 2, 43,7 12,7,4 31,,9-17,4-14,1, -3,4 -, ,2 11,9 12,8, -,9-61,3 17,9 1,1 43,4-3, 17,,3-14,1-27 Aug. -5,8 1,2-9,5, 1,7. 14,,, 14,. -21, -1,5 -,1-1,5. Sep. -7,1-1,9 2,8, -4,7. 4,6-6,8 -,1 11,4. -9,7-13,3,1 3,5. Okt. 68,2 9,6 9,3,,3. 32,5 12,9,3 19,6. 26,1 27,6, -1,5. Nov. 35,2 9,1 2,2, 6,9. 37,5 33,2,5 4,3. -11,3-2,7 -,4-8,7. Dec. -27,3-6,8 1,3, -8,1. -8,6-28,2,3 19,6. -11,8-7,9,7-3,9. Vækstrater 25 13, 9,8 18,1 6,1 9,3 19,7 17, 2,8 9,1 14,7 8, 6, 6,1-6,6 4,3-8, ,9 9,1 18,1,9 8,5 21,8 17,2 25,1 31,1 12,4 1,1 22,1 22,5 1.22,8 22,9-2, kvt. 14, 5,1 35,7,2 3,3 15,2 19,6 28,7 56,9 13,8 23,6 33,6 3,7 12,3 46,7 56, ,2 3,6 29,4,1 2,1 17,3 17,5 21,9 53,4 14,6 28,6 18,8 14,4 11,3 39,5 162, 4. Porteføljeinvesteringer: Passiver I alt Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter I alt MFIer Ikke-MFIer I alt MFIer Ikke-MFIer I alt MFIer Ikke-MFIer Offentlig forvaltning og service Offentlig forvaltning og service Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) , ,4 533,6 1.9, ,1 725, , ,1 34,9 16,8 198,1 158, , ,5 671, , ,8 848,3 1.89, ,6 293,9 124, 17, 138, kvt , ,8 83, , ,7 951,6 2.18, ,4 345, 143,8 21,2 184, , ,9 88, ,2 3.4, 979,6 2.24, , 36,8 142,6 218,2 193,3 Transaktioner ,4 263, , , ,4 39,2 97,4 212,1 5,1 215,1 286,4 151,2 2,1 28,3-26,8-19, kvt. 225,4 71,2 16,6 54,6 117,4 44,7 72,7 48,4 36,8 15, 21,8 19, ,2 43,7 23, 2,7 52,6 26,7 25,8 25,4 14, 2,7 11,2 12, ,2-4,5-19,9 15,4 7,2 17, 53, ,4 3,3-38,7-27 Aug. -3,9-24,5.. 14,7... 5,9... Sep. 41,8 18,9.. 13,9... 9,... Okt. 12,1 2,7.. 2, ,3... Nov. 43,9,1.. 46, ,4... Dec. -25,7-7,3.. 3, ,8... Vækstrater 25 13,1 13,6.. 11, , , 12,6 18,1 11, 21,8 31,6 17,8 13,3,7 27,5-13,2-12, kvt. 16,7 12,1 22,5 9,2 21,5 34,5 16,2 11,5 18,5 41,7 6,1 13, ,4 11, 18,1 8,9 19,5 28,2 15,7 12,9 21,7 35,5 13,8 21, ,7 7,5 11,1 6,5 14, 18, 12,2-12,5 2,8 6,7 - Kilde:. S 65

157 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i løbet af perioden) 5. Andre investeringsaktiver I alt Eurosystemet MFIer (ekskl. eurosystemet) Offentlig forvaltning og service Andre sektorer I alt Lån/ sedler og mønt samt indskud Andre aktiver I alt Andre aktiver Lån/sedler og mønt samt indskud Sedler og mønt samt indskud Lån/ sedler og mønt samt indskud Handelskreditter Handelskreditter Lån/sedler og mønt samt indskud Sedler og mønt samt indskud Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) ,1 5,8 5,4, , ,5 56,2 127,6 19,7 6,8 11, , 189,5 8,8 345, , 8,8 8,4, , ,1 59,2 117,1 14,1 57,8 15, ,9 187,7 988,7 375, kvt ,5 17,3 17,, , ,1 68,6 125,9 13,7 67,1 27, ,6 198, ,6 422, ,2 19,5 19,2, , ,4 67,5 16,1 13,5 48, 13, ,7 197, ,5 426, Transaktioner ,8,9,9, 395,2 392,1 3,1-4,6, -5,8 2,4 175,3 9, 149,4 3, ,5 2,9 2,9, 524,1 52, 4,1-1,8, -2,6 3,1 196,2 5,4 178,6 26, kvt. 19,3 3,5 3,5, 13,6 126,4 4,2 17,6, 17,1 17,4 38,7 2,4 3,2-3, ,8 1,7 1,7, 77,5 8,3-2,8-18,2 -,1-18,4-14,1 166,8 2,6 163,9 6, ,5, , , -.,1 45, ,2 27 Aug. 25,6 2,6.. 9,.. -,5.. -,8 14,5.. -1,5 Sep. 198,7 -,5.. 32,1..,5..,9 166,6.. 2,7 Okt. 136,7 1,3.. 11,5.. -4,3.. -4,3 38,2.. 1,2 Nov. 75,7-1,5.. 57,3.. 3,4.. 4,3 16,5.. -8,5 Dec. -13,9, ,2.. 2,9.., -8, ,9 Vækstrater 25 18,3 19,4 19,9 13,6 19,2 19,6 6, -3,5,2-9,2 12,6 19,3 5,2 23,4 1, ,4 5,5 53,4 9,8 21,2 21,5 7,4-1,5, -4,3 26,1 17,7 2,9 22,6 7, kvt. 24,4 115, 119,5 11,2 28,7 28,8 22,3 3,4 -,1 4,4 32,9 16,8 1,9 2,6 5, ,7 15,5 156,9 1,2 25,9 26,2 15,1-2,3 -,9-6,9 11,4 26,7 4,8 33,6 9, ,5 122, , , ,9 25, ,1 6. Andre investeringspassiver I alt Eurosystemet MFIer (ekskl. eurosystemet) Offentlig forvaltning og service Andre sektorer I alt Lån/ sedler og mønt samt indskud Andre passiver I alt Andre passiver I alt Lån Andre passiver I alt Lån/ sedler og mønt samt indskud Handelskreditter Handelskreditter Lån Andre passiver Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) ,6 82,4 82,1,2 3.98, 3.45,8 52,3 44,3, 4,5 3,8 783,9 133,1 58,8 7, , 1,2 99,9, , ,5 53,8 47,8, 43,9 3,8 976,8 144,5 744,5 87, kvt. 5.14,1 116,1 115,8, , 3.814,8 5,9, 45,7 5,2 62,2 1.96,1 148,6 844,9 12, ,9 114,1 113,8, , 3.869, 54,7, 48,7 6,1 65, 1.259,1 154,2 1.3,6 11,3 Transaktioner ,9 6,7 6,7, 483,3 481,7 1,6-2,2, -1,9 -,3 169,2 13,5 149,2 6, ,3 18,5 18,5, 495,7 492,5 3,2 1,4, 1,5 -,1 182,6 11,9 159,7 11, kvt. 235,7 1,9 1,9 -,1 18,5 178,3 2,1,, -,9,9 44,2 4,9 38,8, ,1-1,3-1,3, 131,7 131,,7 3,9, 3,1,8 181,6 3,8 179,3-1, ,8 24, , , , Aug. 89,5 4,3.. 51,8.. 4, ,3... Sep. 186,1 1,2.. 32,.. 1, ,4... Okt. 98,3 3,8.. 89,9.. 1,8... 2,8... Nov. 74,7 5,.. 6,.. 2,8... 6,9... Dec. -1,2 15, ,9.. -6,... -6,... Vækstrater 25 2,1 8,9 8,9 4,3 19,1 19,4 4,3-4,9 26,4-4,7-7,2 27,9 11,4 34,4 13, ,6 22,6 22,6 6,6 16,2 16,4 6, 3,1-41,1 3,7-3,2 22,9 8,8 27, 15, kvt. 2,6 28,6 28,6 14,4 22, 22,1 14,2 1,9 26,1 9,5 27,5 15,3 6,4 16,8 17, ,5 2,7 2,7 8,4 2,1 2,3 1,2 4,3 8,3 1,1 43,7 31,4 6,9 39, 8, ,7 39, , , , Kilde:. S 66

158 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i løbet af perioden) 7. Reserveaktiver Reserveaktiver Memopost Aktiver Passiver Millioner troy ounces finguld I alt Monetært guld Milliarder euro Særlige trækningsrettigheder Reservestilling i IMF I alt Sedler og mønt samt indskud Hos monetære myndigheder og BIS Hos banker Valuta Gældsinstrumenter I alt Aktier Obligationer Pengemarkedsinstrume nter Afledte finansielle instrument er Andre fordringer Fordringer på residenter i euroområdet i fremmed valuta Forudbestemte kortfristede nettotræk i fremmed valuta Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) 23 36,7 13, 393,543 4,4 23,3 149, 1, 3,4 17,9 1, 8,5 26,5,7, 2,3-16, , 125,4 389,998 3,9 18,6 133, 12,5 25,5 94,7,5 56,6 37,6,4, 19,1-12, ,1 163,4 375,861 4,3 1,6 141,7 12,6 21,4 17,9,6 69,4 38, -,2, 25,6-17, ,8 176,3 365,213 4,6 5,2 139,7 6,3 22,5 11,7,5 79,3 3,8,3, 24,6-21, kvt. 325,3 172,8 358,768 4,7 4,3 143,5 5,7 27,7 11,1,2 85,4 24,5,, 26,6-24, ,5 187, 356,925 4,7 3,8 144,9 7,5 27,5 19,6,3 85,8 23,5,4, 26,2-26,8 27 Nov. 339,2 188,6 355,29 4,6 3,5 142,4 8,5 23,1 11, ,5, 26,8-25,5 Dec. 347,4 21, 353,688 4,6 3,6 138,2 7,2 22, 18, ,5, 44,1-38,5 28 Jan. 374,6 219,4 353,34 4,7 3,6 146,9 12,1 26,7 17, ,3, 38,5-43,9 Transaktioner 25-18, -3,9 -,2-8,6-5,7 -,2-7,2 1,6, 4,8-3,2,, ,3-4,2 -,5-5,2 1,2-6,1 2,7 13,7, 19,4-5,7,, , kvt. 4,2 -,7 -,1,5 4,2,8,3 3,1,1 2,3,7,, ,6-1,2 -,1 -,3 4,9 2,,9 2,1,1 2,3 -,2,, , Vækstrater 25-5,9-2,8-4,4-44,6-4,1-2, -25,3 1,5 2,2 7,1-7,9 2, ,3-2,4-11,6-49, 7,7-48,4 12,7 13,4, 29,2-15,4-73, kvt. 3,5-1,7-15,6-34,3 12,5 5,8 26,1 9,9-52,6 22,1-17,8-69, ,6-1,9-1,7-32,6 12,5 74,6 15,1 9,2-29,8 18,8-14,6-86, , Kilde:. S 67

159 7.3 Finansielle poster (Milliarder euro; udeståender ultimo, transaktioner i løbet af perioden) 8. Geografisk fordeling I alt Internationale organisationer Danmark Sverige Storbritannien Andre EUlande EUinstitutioner I alt EU 27 (uden for euroområdet) Canada Kina Japan Schweiz USA Offshorefinanscentre Andre lande Udeståender (kapitalbalancen over for resten af verden) Direkte investeringer 417,1-47,3-7,2-21, -218,6 199,8 -,3 37,3 22,1-6,2 78,1-24,5-5,6 -,2 363,2 I udlandet 3.75, ,6 35,1 83,4 83,8 225,2, 9,2 24,9 68,2 3, 68, 329,1, 58, Egenkapital/reinvesteret indtjening 2.51,5 934,2 32, 58,1 644,5 199,5, 71, 2,1 63,5 25,1 453,1 36,8, 411,7 Anden kapital 565,4 213,4 3,1 25,3 159,3 25,7, 19,2 4,8 4,7 49,9 154,9 22,2, 96,3 I euroområdet 2.658, ,9 42,3 14,4 1.22,5 25,4,3 52,8 2,7 74,4 221,8 632,5 334,7,3 144,7 Egenkapital/reinvesteret indtjening 2.39,8 958,9 36,8 86,2 825,4 1,2,2 47,,3 6,7 163,9 477, 28,9, 123,2 Anden kapital 619, 236, 5,5 18,2 197,1 15,2,1 5,8 2,5 13,7 57,9 155,5 125,8,3 21,5 Porteføljeinvesteringsaktiver 4.441, ,2 65,5 14,8 1.2,5 97,9 68,6 84,5 37,5 262,7 141, ,6 527,7 32,1 527,7 Egenkapital 2.12, 487,1 12,3 58, 393, 23,6,1 22,6 35,2 181, 128,6 67,9 216,5 1,4 268,7 Gældsinstrumenter 2.429,3 888,1 53,2 82,8 69,5 74,2 68,4 61,9 2,3 81,7 12,5 781,7 311,2 3,7 259, Obligationer 2.51,5 73,9 48,4 7,9 471,2 72,3 68,2 59,7 2,3 62,2 8,4 657,6 271,9 29,7 228,8 Pengemarkedsinstrumenter 377,8 157,2 4,8 11,9 138,3 2,,2 2,2, 19,6 4, 124,1 39,4 1, 3,3 Andre investeringer -2, 13,9 86,3 13,3 121,7 31,3-148,7-1,4 3,9-37,5-49,3-5,4-212,8-2, 18,7 Aktiver 4.392, 2.36,6 111,2 69, 1.986,6 13,4 9,4 19,4 25,2 73,6 263,1 585,9 438,3 45,7 634,2 Offentlig forvaltning 117,1 25,2 2,1,1 14,2 1,5 7,4, 1,9,2,1 3,1 1,4 38,5 46,7 MFIer 2.947,1 1.73,6 95,5 47, ,5 97,2,6 11, 12, 38,8 162,3 344, 274,4 6,6 367,5 Andre sektorer 1.327,9 55,9 13,6 21,2 482,9 31,7 1,4 8,4 11,4 34,7 1,7 238,8 162,5,6 22, Passiver 4.592, 2.22,8 25, 55, ,9 99,1 158,1 2,8 21,3 111,2 312,4 591,4 651,1 65,6 615,5 Offentlig forvaltning 47,8 24,1,,3 2,4, 21,4,,,7, 6,2,2 2,7 13,8 MFIer 3.567, , 19,4 35, 1.433,5 77,1 97, 13,9 8,5 6,2 252,4 416,2 58,4 6,4 513,5 Andre sektorer 976,8 516,7 5,5 2,4 429, 22, 39,8 6,8 12,8 5,3 59,9 169, 7,5 2,6 88,2 4. kvt. 26 til 3. kvt. 27 Akkumulerede transaktioner Direkte investeringer 171,7 44,2-5,5 4,4 16,1 29,3 -,1 21,,9-8,5 21,9-9,2 23,4, 78,1 I udlandet 387, 123,5 2, 6,5 81, 34,1, 28,7 3,4 3,3 32,5 77, 42,, 83,2 Egenkapital/reinvesteret indtjening 274,6 7,6 1,8 2,7 35,4 3,8, 18,4 2,2 3, 19, 68,2 29,7, 63,6 Anden kapital 112,4 52,9,2 3,8 45,6 3,4, 1,3 1,2,3 13,5 8,8 12,3, 13, I euroområdet 215,3 79,4 7,5 2,1 64,8 4,8,1 7,7 2,5 11,9 1,7 86,2 18,6, -1,6 Egenkapital/reinvesteret indtjening 155,1 58,5 7,5,8 47,5 2,5,1,4,4 8,3 6,4 69,2 6,5, 5,5 Anden kapital 6,2 2,9, 1,3 17,3 2,3, 7,3 2,1 3,6 4,3 17, 12,1, -7,1 Porteføljeinvesteringsaktiver 48, 136,9 1,7 17, 95,2 6,9 7,1 5,7-2, -6,6-1, 172,6 78,3-2, 98,2 Egenkapital 69,8 1,5 2,4 2, -3,5,4,2-1, -2,5-2, -3,8 21,5 33,3, 22,8 Gældsinstrumenter 41,2 135,4 8,3 15, 98,7 6,5 6,9 6,7,5-4,7 2,7 151,1 45, -2, 75,3 Obligationer 343,1 15,6 8,2 14,8 71,7 4,5 6,4 5,5,5 1,8 2,4 126,9 27,1-1,8 75,1 Pengemarkedsinstrumenter 67,1 29,8,2,2 26,9 2,,6 1,3, -6,5,3 24,2 17,9 -,2,2 Andre investeringer 6,3 118,7 25,6-1,2 8,6 39,3-16,5-4,,4-33,9-3,6-116,7 58,8,1 4,5 Aktiver 1.59,8 558,8 24,9-1,4 472,2 59,9 3,2 3,3 4,2-16,8 38,9 26,7 93,4 9,4 17,9 Offentlig forvaltning -2,3-2,2 1,2 -,8-2,9 -,1,4 -,1,,4, -,1,,9-1,2 MFIer 72,8 417, 22,1 2,5 333,5 58,5,4 -,9 1,9-8,9 39, 96,6 82,6 8,5 84,9 Andre sektorer 341,3 144, 1,5-3, 141,5 1,5 2,4 4,2 2,3-8,3, 164,2 1,8, 24,2 Passiver 999,5 44,1 -,7 8,9 391,6 2,6 19,7 7,3 3,8 17,1 42,6 377,4 34,6 9,3 67,3 Offentlig forvaltning 2,4 6,3 -,2, -1,6, 8,,, -,2-2,6,3,1,2-1,7 MFIer 697,5 368,9-1,4 6,9 341,4 16,2 5,8 5,3 2,9 17,1 27,5 186,5 26,3 9, 54, Andre sektorer 299,6 64,9,9 2, 51,7 4,4 5,8 2,,9,2 17,7 19,6 8,3,1 15, Kilde:. S 68

160 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.4 Monetær opstilling af betalingsbalancen 1) (Milliarder euro; transaktioner) Løbende poster og kapitalposter Poster på betalingsbalancen, der udligner transaktioner i M3s eksterne modpost Memopost: Transaktioner Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Afledte Fejl og I alt, finansielle udeladelser kolonne i M3s instrumenter eksterne Aktiver Passiver Aktiver Passiver 1-1 modpost Fordelt efter residente enheder i udlandet (ikke- MFIer) Fordelt efter ikkeresidente enheder i euroområdet Ikke- MFIer Ejerandelsbeviser 2) Gældsinstrumenter 3) ,5-343,2 147,1-265,6 22, 266,7-17,7 167, -16,4-43,9-17,7, 25-1,6-298,8 197,8-288,1 248,3 446,4-194,2 183,7 2,5-115, 181,1 2, ,8-364,1 269,2-195,4 176,7 334, -33, 24,6-123,2-29,3 6,6 18, kvt. 21,6-57,4 21,6-68,4 67,8 159,2-56,8 63,5-2,7 21,2 169,6 176, kvt. 4,8-89,5 78,3-54,6 94,8 15,8-77,4 8,4-16,4-9,5 89,7 11, ,4-14,2 43,8-68,7 6,4 123,9-56,2 44,3-23,2-21,2-3,5-8, , -94,5 71,3-43,5 35,3 48,7-148,6 185,6-32,5-11,6-68,8-67, ,4-75,9 75,8-28,5-13,8 1,7-47,8 2,3-51,1 12,9-1,8-6,9 26 Dec. 18,1-28,9 12,8-18,5 21,6 24,9 6,4 29,2-5,5 15,7 75,7 81,3 27 Jan. -1,4-25,7 12,9-16,3 39,9 45,7-38,9 3,5-4,2-41,2-25,8-23,1 Feb. -2,4-42, 33,3-22, 4,7 44,3-24,3 27,6-7,9,5 47,5 4, Mar. 8,7-21,7 32,1-16,3 14,2 6,7-14,1-22,6-4,3 31,2 68, 84,7 Apr. -4, -23,9 17, -21,3-14,5 38,5-1,6 24,1-9,9-37,2-41,8-38,5 Maj -1,9-43, 19,7-2,3 1,9 41,1-23,1 3,4-2,9 14,6-1,5-17,2 Juni 12,4-37,2 7,1-27,2 64, 44,2-22,5 16,7-1,4 1,5 48,7 46,9 Juli 5,6-24,1 24,4-19,1 34,6 19, 32,5 -,8-12,9-51,4 7,7 5,6 Aug.,5-25,5 28,6-14,2-14,6 23,6-14, 33,4-8,4-59,1-49,7-51,3 Sep. 4,9-44,9 18,3-1,2 15,3 6,1-167,1 152,9-11,1 9, -26,8-22,1 Okt. 5,1-36,7 45,5-18,4-21,1-11, -33,9 4,6-6,9 75,5 2,6 11,6 Nov. 3,8-18,5 29,7-2,5 3,9 49,3-19,9 9,7-31,6 9,3 33,3 28,1 Dec. 5,6-2,7,6-7,6 3,5-27,6 6, -12, -12,6 18,1-46,7-46,6 12-måneders akkumulerede transaktioner 27 Dec. 27,8-364,1 269,2-195,4 176,7 334, -33, 24,6-123,2-29,3 6,6 18,2 34. Vigtigste betalingsbalancetransaktioner, der ligger til grund for udviklingen i MFIernes nettofordringer på udlandet 1) (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede transaktioner) Ikke- MFIer Ikke- MFIer 6 MFIernes nettofordringer på udlandet Løbende poster og kapitalposter Ikke-MFIers direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i aktier i udlandet Porteføljeinvesteringspassiver i form af gældsinstrumenter 3) Kilde:. 1) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. 2) Ekskl. andele i pengemarkedsforeninger. 3) Ekskl. gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. -8 S 69

161 7.5 Varehandel (Sæsonkorrigeret, medmindre andet er angivet) 1. Varefordeling af værdier, mængder og enhedsværdier I alt (n.s.a.) Eksport (f.o.b.) Import (c.i.f.) I alt Memo: I alt Memo: Færdigvarer Eksport Import Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder Færdigvarer Olie Værdier (milliarder euro; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 24 8,9 9, ,7 544,7 247,1 314,8 995,5 1.73,5 63,6 184,2 256,2 767,6 128,9 25 7,8 13,5 1.24,5 59,6 27,1 335,1 1.69, ,2 74,7 28,1 276,5 842,6 186, ,6 13, ,8 67,7 293,5 372, , , 832,4 213,5 37,4 942,9 224,4 27 8,3 5,6 1.51, ,5 1.47, , kvt. 8,3 1,5 347,8 169,4 71,9 92,6 297,3 353, 213,3 52, 76,8 237,1 59, ,2 7,8 362,9 176,5 76,3 97,2 313,3 355,9 212, 53, 79,3 246,1 52, kvt. 9,3 5,5 369,7 177,9 78,1 97,8 318,8 359,8 213,4 53,7 79,8 254,7 47, ,3 3,7 371,3 178,6 78,3 98,4 316,2 36,2 217,3 5,6 79,3 248,2 52, ,9 6, 38,7 183,4 79,9 1,5 326,5 373,2 222,7 52,9 82,4 258,5 57, ,1 7, 379, ,1 377, ,. 27 Juli 14,2 9,9 125,4 6,5 25,7 33,5 17, 124,7 75,1 17,7 27,1 85,9 19,3 Aug. 12,2 5,5 128,4 62,3 27,1 33,7 11,6 125, 74,3 17,8 27,7 87,2 19, Sep. 4, 2,9 126,8 6,6 27,1 33,4 18,9 123,5 73,2 17,4 27,6 85,4 18,8 Okt. 1,4 8,5 128,3 61,8 27, 33,7 18,8 126, 74,9 17,2 27,7 84,9 19,4 Nov. 4,4 6,4 127,3 6,8 27,1 33,1 18,4 125,4 76,1 16,8 27,2 82,6. Dec.,1 6, 124, ,9 126,2... 8,5. Mængdeindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 24 9, 6,5 117,6 115,4 12,1 118,4 118,1 18,2 14,1 19,4 117,7 18,3 14,9 25 4,9 5,1 123,8 12,2 129,6 123,6 124,3 114,3 17,6 124,2 123,7 116,4 19,7 26 7,8 6, 133,7 131,1 138,1 133,3 134,4 121,3 114,9 127,3 133, 125,9 19, kvt. 5,3 4,7 134,2 132,1 136,2 132,6 134,8 121,9 116,5 125,2 132,6 126,3 116, ,5 6,1 139, 136,5 142,6 138,9 14,5 125,1 118,5 128,1 136,9 13,7 19, kvt. 7,5 6,5 14,7 135,9 146, 138,3 142, 126,3 118,7 13,4 137,7 134,5 12, ,4 3,6 14, 135, 145,5 139,3 14, 124,7 118,3 124,4 136,5 131,2 16, ,2 4,9 143,2 138,1 147,8 141,8 144,5 127,7 119,2 129,7 14,5 136,6 111, Juli 11, 8,5 141,4 136,6 142,6 14,8 141,7 128, 12,3 13,9 138,8 136, 112,4 Aug. 9,6 6,1 145,3 141, 15,9 142,8 147,1 129, 12,4 131,9 141,9 138,8 112,1 Sep. 1,4,5 142,9 136,8 15, 141,6 144,5 126, 116,8 126,2 14,7 134,9 19,8 Okt. 8,1 4,1 144,8 139,7 15, 142,6 145, 127,4 116,7 126,7 142,5 135,6 15,1 Nov. 2,5,4 143,6 137,6 15,6 14,6 144,9 124,6 115,8 123,5 139,3 131,6. Dec Enhedsværdiindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 24 -,1 2,6 97,5 96,4 95,7 11,4 97,1 97,3 98,4 91,7 98,9 96,3 99,6 25 2,8 7,9 1,2 1,2 96,8 13,4 99,1 15, 111,2 91,2 11,5 98,3 137,6 26 3,5 7,4 13,8 14,4 98,8 16,6 11,8 112,8 123,1 91,3 15, 11,8 166, kvt. 2,8 5,6 13,7 14,7 98,2 16,5 11,6 113,6 124,4 9,5 15,2 12,1 167, ,5 1,6 14,5 15,6 99,4 16,7 12,8 111,6 121,5 9,2 15,2 12,4 154, kvt. 1,6 -,9 15,2 16,9 99,4 17,8 13,4 111,8 122,2 89,8 15,3 13, 15, ,7,1 16,1 18, 1,1 17,8 14,1 113,3 124,8 88,7 15,6 12,8 161, ,6 1, 16,4 18,4 1,4 18,2 14,1 114,7 127, 88,9 16,6 12,9 166, Juli 2,9 1,3 16,5 18,5 1,6 18,8 14,4 114,6 127,2 88,4 16,3 13, 167,7 Aug. 2,3 -,6 16,2 18,2 1,1 17,9 13,9 114, 125,9 88,4 16,2 12,4 165,1 Sep. 2,5 2,4 16,6 18,6 1,6 17,8 14,1 115,4 127,8 89,9 17,1 13,3 166,8 Okt. 2,1 4,3 16,4 18,4 1,3 18,2 13,7 116,4 13,8 88,9 15,9 12,1 179,8 Nov. 1,8 6, 16,5 18,4 1,3 17,9 13,4 118,4 134, 88,9 16,3 12,3. Dec Kilder: Eurostat og s beregninger på basis af Eurostats data (mængdeberegninger og sæsonkorrigering af enhedsværdiindeks). S 7

162 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.5 Varehandel (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 2. Geografisk fordeling I alt EU 27 (uden for euroområdet) Rusland Schweiz Tyrkiet USA Asien Afrika Latinamerika Danmark Sverige Storbrittanien Andre Kina Japan EU-lande Eksport (f.o.b.) ,7 25,8 42,2 24,3 138,7 35,9 66,6 31,9 172,6 225,3 4,4 33,3 64,5 4,6 97, ,5 29, 45,2 22,9 158,4 43,7 7,8 34,7 185, 243,7 43,3 34, 73,2 46,9 17, ,8 31,6 49,7 216, 195,2 55,1 77,3 38,8 199,6 271,1 53,6 34,4 77,6 54,4 12, , ,8 81,6 4,8 194,3 294,3 6, 34, 86,7 61, kvt. 347,8 7,9 12,7 54,4 49,6 14,1 19,5 9,6 49,4 67,8 13,6 8,6 19,2 13,5 3, ,9 8,1 13,1 54,7 52,3 15,6 2,9 9,6 5,9 71,7 14,7 8,6 2, 14,2 31, kvt. 369,7 8,3 13,6 56,6 54,2 15,8 2,5 1,3 5, 72,3 14,4 8,8 21,4 14,8 31, ,3 8,4 13,9 55,9 55,3 16,7 2, 9,9 48,6 72,8 14,9 8,9 21,4 15,4 32, ,7 8,5 14,1 58,7 58,1 17,1 2,6 1,2 49,1 74,6 15,3 8,3 22,1 15,6 32, , ,2 2,6 1,3 46,5 74,6 15,5 8, 21,8 15,4-27 Juli 125,4 2,9 4,8 19,4 19,1 5,7 6,8 3,3 16,3 24,8 5, 2,8 7,3 5,2 9,9 Aug. 128,4 2,9 4,8 2,2 19,6 5,7 6,8 3,5 16,4 25, 5,1 2,9 7,5 5,4 1,7 Sep. 126,8 2,7 4,6 19,1 19,4 5,6 7, 3,5 16,4 24,8 5,2 2,6 7,3 5,1 11,3 Okt. 128,3 2,9 4,8 19,3 19,8 5,8 6,9 3,4 16,1 25,1 5,2 2,8 7,3 5,3 11,6 Nov. 127, ,8 7, 3,5 15,8 25, 5,1 2,7 7,2 5,1 - Dec. 124, ,6 6,6 3,4 14,7 24,6 5,2 2,5 7,2 5, - Andel i pct. af samlet eksport 27 1,.... 4,4 5,4 2,7 12,9 19,6 4, 2,3 5,8 4,1 - Import (c.i.f.) ,5 25,4 39,8 144,4 116,8 56,6 53,3 23,2 113,3 38,5 92,2 54, 72,8 45,1 74, ,2 26,3 42,2 152,4 129,4 76,2 58, 25,5 119,9 362,1 117,9 53, 95,9 53,7 83, , 28,3 47,7 166, 154,2 95,5 62,2 29,4 125,6 416,9 144,2 56,8 11,4 66,1 92, , ,1 66,9 32,1 13,1 441,7 169,1 57,8 112,1 74, kvt. 353, 7,2 12,1 41,3 39,4 24,1 16, 7,5 31,3 14,5 35,6 14,3 28,3 16,8 24, ,9 7, 12,6 4,7 41,5 22,1 15,9 7,6 32,3 17,4 39,7 14,3 27,7 17,4 23, kvt. 359,8 7, 12,9 4,8 42,4 22,6 16,9 7,9 33,7 11,7 42,4 14,9 26,3 17,9 2, ,2 7, 12,7 41,3 43,3 23,8 16,5 7,9 32, 17,1 39,6 14,2 27, 18,3 23, ,2 7,3 12,8 42,4 45,4 23,6 17,1 8,1 33, 113,1 44,3 14,5 28, 18,7 23, , ,2 16,4 8,3 31,4 11,8 42,9 14,1 3,8 19,2-27 Juli 124,7 2,5 4,2 14,3 14,7 8,2 5,7 2,7 1,8 38, 14,8 4,7 9,4 6,1 8, Aug. 125, 2,4 4,3 14,4 15,3 7,8 5,8 2,7 11, 38,2 14,9 5,1 9,2 6,2 7,8 Sep. 123,5 2,4 4,2 13,7 15,4 7,6 5,7 2,7 11,1 37, 14,6 4,8 9,4 6,4 7,9 Okt. 126, 2,3 4,3 14,1 15,5 9, 5,6 2,7 1,6 37,3 14,7 4,9 9,5 6,4 8,7 Nov. 125, ,1 5,5 2,8 1,6 36,5 14,2 4,6 1,1 6,5 - Dec. 126, ,1 5,4 2,8 1,2 37, 14, 4,7 11,2 6,3 - Andel i pct. af samlet import 27 1,.... 6,6 4,6 2,2 8,9 3, 11,5 3,9 7,6 5, - Saldo 24 72,2,4 2,4 6, 21,9-2,7 13,3 8,7 59,3-83,2-51,9-2,7-8,4-4,5 23, 25 15,3 2,7 3, 5,5 29,1-32,5 12,8 9,2 65,1-118,5-74,6-19, -22,7-6,7 23,4 26-8,2 3,2 2, 5,1 41, -4,4 15,1 9,4 74, -145,7-9,5-22,4-32,7-11,8 27,7 27 3, ,3 14,7 8,7 64,2-147,4-19,2-23,8-25,4-13, kvt. -5,2,7,6 13,1 1,2-9,9 3,5 2,2 18,1-36,8-22, -5,7-9,1-3,3 5, , 1,1,5 14, 1,8-6,5 5, 2, 18,5-35,7-25, -5,7-7,7-3,2 8, kvt. 9,9 1,3,6 15,8 11,8-6,8 3,6 2,4 16,3-38,4-28, -6,1-5, -3,1 11, ,1 1,4 1,1 14,6 12, -7,1 3,5 2, 16,6-34,3-24,7-5,4-5,6-2,9 9, ,5 1,2 1,3 16,3 12,7-6,5 3,5 2,2 16,1-38,6-29, -6,2-5,9-3,1 8, , , 4,1 2,1 15,1-36,1-27,4-6,2-9, -3,9-27 Juli,7,5,5 5,1 4,3-2,5 1,1,6 5,4-13,2-9,8-1,9-2,1-1, 1,9 Aug. 3,5,5,4 5,8 4,4-2, 1,1,8 5,4-13,2-9,7-2,2-1,7 -,9 3, Sep. 3,4,3,4 5,4 4, -2, 1,3,8 5,3-12,2-9,5-2,1-2,1-1,3 3,4 Okt. 2,2,6,5 5,2 4,3-3,2 1,3,7 5,5-12,2-9,4-2,1-2,2-1,1 2,9 Nov. 2, ,3 1,5,8 5,1-11,5-9,1-1,9-2,8-1,4 - Dec. -2, ,5 1,3,6 4,5-12,4-8,8-2,2-4, -1,4 - Kilder: Eurostat og s beregninger på basis af Eurostats data (saldo samt kolonne 5, 12 og 15). Andre lande S 71

163 8.1 Effektive valutakurser 1) (Periodegennemsnit; indeks 1. kvt = 1) VALUTAKURSER EER-22 EER-42 Nominel Real CPI Real PPI Real BNP-deflator Real ULCM Realt ULCT Nominel Real CPI ,3 14,2 12,5 12,3 99,2 12, 19,7 13, ,6 14,6 13, 12,3 99,6 11,5 11, 13, ,7 18,3 16, ,2 16, kvt. 14,6 15,5 14,1 13,1 99,6 11, 111,3 14, kvt. 15,5 16,3 14,9 13,9 99,5 12, 112,1 14, ,1 17,7 16,2 15,4 11,9 13,8 113,5 16, ,6 18,2 16,7 15,8 11,6 13,9 114,1 16, ,5 111,2 19, , 19, 27 Feb. 15,4 16,2 14, ,9 14,8 Mar. 16,1 16,8 15, ,8 15,5 Apr. 17,2 17,8 16, ,7 16,3 Maj 17,3 17,9 16, ,6 16,1 Juni 16,9 17,4 15, ,2 15,6 Juli 17,6 18, 16, ,9 16,2 Aug. 17,1 17,6 16, ,7 16, Sep. 18,2 18,8 17, ,8 17, Okt. 19,4 11,1 18, ,8 18, Nov. 111, 111,7 11, ,6 19,6 Dec. 111,2 111,7 11, ,6 19,4 28 Jan. 112, 112,4 11, ,3 11, Feb. 111,8 112,2 11, ,2 19,7 Pct. ændr. mod mdr. før 28 Feb. -,2 -,2 -, ,1 -,2 Pct. ændr. mod året før 28 Feb. 6, 5,6 5, ,6 4,7 35. Effektive valutakurser (Månedsgennemsnit, indeks 1. kvt = 1) 36. Bilaterale valutakurser (Månedsgennemsnit; indeks 1. kvt = 1) 14 Nominel effektiv valutakurs, EER-24 Effektiv valutakurs deflateret med CPI, EER USD/EUR JPY/EUR GBP/EUR Kilde:. 1) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information S 72

164 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Valutakurser 8.2 Bilaterale valutakurser (Periodegennemsnit; enheder af national valuta pr. euro) Danske kroner Svenske kroner Britiske pund Amerikanske dollar Japanske yen Schweizerfranc Sydkoreanske won Hongkong dollar Singapore dollar Canadiske dollar Norske kroner Australske dollar ,4518 9,2822,6838 1, ,85 1, ,61 9,6768 2,72 1,587 8,92 1, ,4591 9,2544, , ,2 1, ,58 9,7545 1,9941 1,4237 8,472 1, ,456 9,251, , ,25 1, ,99 1,6912 2,636 1,4678 8,165 1, kvt. 7,45 9,2573,6788 1, ,89 1, ,5 1,5372 2,562 1,4791 8,16 1, ,4446 9,2639,681 1, ,9 1, ,31 1,725 2,841 1,4374 7,9175 1, ,4557 9,2899,7782 1, ,83 1, ,12 11,2639 2,161 1,421 7,8778 1, Aug. 7,4429 9,3231, , ,5 1, ,37 1,6469 2,744 1,442 7,9735 1,6442 Sep. 7,456 9,2835, , ,82 1, ,46 1,8151 2,19 1,4273 7,836 1,6445 Okt. 7,4534 9,1735, , ,95 1, ,67 11,327 2,849 1,3891 7,6963 1,5837 Nov. 7,4543 9,2889,7896 1, ,89 1, ,46 11,4211 2,1242 1,4163 7,9519 1,6373 Dec. 7,4599 9,4319,7264 1, ,55 1, ,79 11,3619 2,118 1,462 8,117 1, Jan. 7,455 9,4314, , ,68 1, ,66 11,4863 2,162 1,4862 7,9566 1,6694 Feb. 7,454 9,3642,7594 1, ,97 1, ,57 11,4996 2,88 1,474 7,948 1,6156 Pct. ændr. mod mdr. før 27 Feb., -,7,5,2 -,4 -,8,4,1-1,2 -,8 -,1-3,2 Pct. ændr. mod året før 27 Feb., 1,9 12,4 12,8,2 -,8 13,7 12,6 3,8-3,7-1,7-3,3 Tjekkiske koruna Estiske kroon Lettiske lat Litauiske litas Ungarske forint Polske zloty Slovakiske koruna Bulgarske lev Nye rumænske leu Kroatiske Nye tyrkiske kuna lire ,782 15,6466,6962 3, ,5 4,23 38,599 1,9558 3,629 7,48 1, ,342 15,6466,6962 3, ,26 3, ,234 1,9558 3,5258 7,3247 1, ,766 15,6466,71 3, ,35 3, ,775 1,9558 3,3353 7,3376 1, kvt. 28,272 15,6466,6986 3, ,31 3,85 33,751 1,9558 3,2789 7,3494 1, ,941 15,6466,6988 3, ,82 3,79 33,579 1,9558 3,2321 7,38 1, ,826 15,6466,75 3, ,86 3, ,424 1,9558 3,4489 7,3281 1, Aug. 27,86 15,6466,6978 3, ,2 3, ,63 1,9558 3,2246 7,3161 1,7921 Sep. 27,573 15,6466,721 3, ,33 3, ,829 1,9558 3,3481 7,3134 1,7536 Okt. 27,335 15,6466,73 3, ,2 3,762 33,624 1,9558 3,3537 7,3284 1,789 Nov. 26,733 15,6466,75 3, ,5 3, ,232 1,9558 3,4739 7,3365 1,7498 Dec. 26,317 15,6466,6975 3, ,18 3,615 33,44 1,9558 3,5351 7,3178 1, Jan. 26,5 15,6466,6982 3, ,3 3,692 33,546 1,9558 3,6937 7,3155 1,7322 Feb. 25,377 15,6466,6967 3, ,15 3, ,85 1,9558 3,6557 7,277 1,7632 Pct. ændr. mod mdr. før 27 Feb. -2,6, -,2, 2,4 -,9-1,4, -1, -,6 1,8 Pct. ændr. mod året før 27 Feb. -1,1, -,5, 3,5-8,2-4,1, 8,1-1,2-3,4 Brasilianske Kinesiske yuan 1) real renminbi Islandske kroner Indonesiske rupiah Malaysiske ringgit Mexikanske Newzealandske peso 1) dollar Filippinske peso Russiske rubler Sydafrikanske rand Thailandske baht ,36 1, , ,83 4, ,5643 1,766 68,494 35,1884 7,9183 5, ,7333 1,96 87, ,37 4,644 13,6936 1, ,379 34,1117 8, , ,663 1, , ,33 4,776 14,981 1, ,26 35,183 9, , kvt. 2,659 1, , ,62 4,624 14,6736 1, ,134 34,8589 9, , ,6333 1, , ,62 4,768 15,578 1,858 63,35 35,35 9, , ,5863 1, , ,3 4, ,7217 1, ,33 35,6947 9,888 45,97 27 Aug. 2,6735 1, , ,65 4, ,491 1, ,862 34,9211 9, ,337 Sep. 2,6455 1, , ,37 4, ,3293 1, ,911 35,1723 9, ,57 Okt. 2,5653 1, , ,8 4,85 15,444 1, ,894 35,48 9, ,898 Nov. 2,592 1, , ,92 4, ,9776 1, ,271 35,9174 9, ,12 Dec. 2,65 1,744 9, ,45 4, ,896 1,893 6,556 35,7927 9, , Jan. 2,6111 1, , ,19 4,89 16,639 1,954 6,79 36,3 1,311 44,758 Feb. 2,5516 1, , ,26 4, ,8786 1, ,845 36, , ,85 Pct. ændr. mod mdr. før 27 Feb. -2,3 -,8 3,8-2,1-1,1-1,2-2,8 -,4,3 9,5 3, Pct. ændr. mod året før 27 Feb. -6,8 4,3 11,4 14,2 4, 1,5-1,8-5,3 5, 2,4 3,7 Kilde:. 1) For disse valutaer beregner og offentliggør referencekurser fra 1.januar 28. Tidligere observationer er indikative. S 73

165 UDVIKLING UDEN FOR EUROOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Bulgarien Tjekkiet Danmark Estland Letland Litauen Ungarn Polen Slovenien Slovakiet Sverige Storbritannien HICP 26 7,4 2,1 1,9 4,4 6,6 3,8 4, 1,3 6,6 4,3 1,5 2,3 27 7,6 3, 1,7 6,7 1,1 5,8 7,9 2,6 4,9 1,9 1,7 2, ,7 2,6 1,5 5,8 8,5 5, 8,5 2,3 3,9 1,7 1,4 2, , 2,7 1, 6,7 1,4 5,9 7,3 2,4 5,1 1,4 1,4 1, ,2 4,9 2,2 9,2 13,7 7,9 7,1 3,7 6,8 2,4 2,3 2,1 27 Sep. 11, 2,8 1,2 7,5 11,5 7,1 6,4 2,7 6,1 1,7 1,6 1,8 Okt. 1,6 4, 1,8 8,7 13,2 7,6 6,9 3,1 6,9 2,4 1,9 2,1 Nov. 11,4 5,1 2,5 9,3 13,7 7,9 7,2 3,7 6,8 2,3 2,4 2,1 Dec. 11,6 5,5 2,4 9,7 14, 8,2 7,4 4,2 6,7 2,5 2,5 2,1 28 Jan. 11,7 7,9 3, 11,3 15,6 1, 7,4 4,4 7,3 3,2 3, 2,2 Offentligt underskud(-)/overskud(+) i pct. af BNP 24 2,3-3, 1,9 1,8-1, -1,5-6,5-5,7-1,5-2,4,8-3,4 25 2, -3,5 4,6 1,9 -,4 -,5-7,8-4,3-1,4-2,8 2,4-3,3 26 3,2-2,9 4,6 3,6 -,3 -,6-9,2-3,8-1,9-3,7 2,5-2,7 Offentlig bruttogæld i pct. af BNP 1) 24 37,9 3,4 44, 5,1 14,5 19,4 59,4 45,7 18,8 41,4 52,4 4, ,2 3,2 36,3 4,4 12,5 18,6 61,6 47,1 15,8 34,2 52,2 42, ,8 3,1 3,3 4, 1,6 18,2 65,6 47,6 12,4 3,4 47, 43,2 Lang statsobligationsrente i pct. p.a.; periodegennemsnit 27 Aug. 4,79 4,48 4,39-5,32 4,8 6,8 5,68 6,93 4,65 4,25 5,19 Sep. 4,44 4,54 4,36-5,21 4,72 6,67 5,69 6,93 4,61 4,22 5,5 Okt. 4,59 4,5 4,39-5,6 4,72 6,61 5,64 6,93 4,64 4,31 5, Nov. 4,94 4,54 4,21-5,12 4,57 6,74 5,7 6,93 4,59 4,22 4,74 Dec. 5,8 4,65 4,33-5,1 4,94 6,93 5,86 6,93 4,61 4,31 4,7 28 Jan. 5,7 4,54 4,15-5,71 4,73 7,11 5,81 6,93 4,48 4,9 4,26 3 måneders rente i pct. p.a.; periodegennemsnit 27 Aug. 4,8 3,28 4,66 4,94 7,99 5,25 7,83 4,91 6,69 4,33 3,96 6,42 Sep. 5,25 3,46 4,85 5,21 11,6 5,59 7,72 5,9 6,82 4,32 4,22 6,65 Okt. 5,59 3,55 4,84 5,22 12,75 5,93 7,6 5,13 7,25 4,33 4,37 6,27 Nov. 6,32 3,73 4,82 5,36 11,69 6,5 7,51 5,36 7,71 4,35 4,61 6,41 Dec. 6,56 4,5 4,92 7,23 1,78 7,7 7,63 5,67 7,93 4,31 4,74 6,36 28 Jan. 6,55 3,96 4,73 7,3 9,1 5,69 7,78 5,64 8,43 4,32 4,52 5,66 Realt BNP 26 6,1 6,4 3,9 11,2 11,9 7,7 3,9 6,2 7,9 8,5 4,1 2, ,8 7,. 8,8. 6,5 6, 1,3 2,6 3, ,6 6,2 -,1 7,6 11, 7,6 1,6 6,7 5,7 9,3 2,8 3, ,5 6,1 1,5 6,4 1,9 11,6 1, 6, 5,7 9,4 2,6 3, , 4,5. 8,2,6 6,7 6,6 14,1 2,6 2,9 Løbende poster og kapitalposter i pct. af BNP 26-15, -2,8 2,6-13,2-21,1-9,6-5,9-2,6-1,5-7,1 6,3-3,8 27-2,4-2,5 1,2-14,4-22,4-11,6-3,8-2,6-14,3-4,9 7, -5, ,9-4,7 2,8-11,7-22,7-14,6-5,9-4,2-16, -6,9 4,8-4, ,3-4,9 2,9-13,4-24,3-1,2-3,2-1,9-11, -6,6 5,5-6, ,1.. -9,9. -1,9-13,4-6,5 8,2. Enhedslønomkostninger 26 4,5 1,7 1,6 8, 14, 8,5... 1,7 -,2 2, , , ,2 2,4 5,8 2,1-7, ,4 3,3 2, ,6 3, 4,3 2,7-5, ,3 3,4 2, , ,7. Standardiseret arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) 26 9, 7,1 3,9 5,9 6,9 5,6 7,4 13,8 7,3 13,3 7,1 5,3 27 6,8 5,3 3,7 5, 5,9 4,3 7,2 9,6. 11,3 6, ,1 5,5 3,9 5, 6, 4,3 7,2 9,9 6,6 11,4 6,1 5, ,7 5,2 3,8 4,8 5,8 4,1 7,2 9,2 6,5 11,3 5,8 5, , 4,8 3,2 5,2 5,3 4,1 7,2 8,6. 11, 5,8. 27 Sep. 6,5 5,1 3,8 4,9 5,6 4,1 7,2 9, 6,5 11,2 5,9 5,2 Okt. 6,2 5, 3,3 5,1 5,4 4,1 7,2 8,9. 11,2 5,8 5,2 Nov. 6, 4,9 3,2 5,3 5,3 4,1 7,2 8,6. 11, 5,9 5,1 Dec. 5,9 4,7 3,1 5,3 5,2 4,1 7,2 8,4. 1,7 5,6. 28 Jan. 6,2 4,7. 5,6 5, 4,5 7,2 8,6. 1,4 5,6. Kilder: Europa-Komissionen (Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og Eurostat), nationale observationer, Reuters og s beregninger. S 74

166 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Udviklingen uden for euroområdet 9.2 I USA og Japan (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Forbrugerprisindeks Enhedslønomkostninger (fremstillingsvirksomhed) 1) Realt BNP Indeks for industriproduktion (fremstillingsvirksomhed) Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) Bredt pengemængdemål 2) 3-måneders rente for pengemarkedsindskud 3) 1-årig nulkupon statsobligationsrente 3), ultimo Valutakurs 4) i national valuta pr. euro Offentligt underskud (-)/overskud(+) i pct. af BNP Offentlig bruttogæld 5) i pct. af BNP USA 24 2,7 -,1 3,6 3, 5,5 4,7 1,62 4,8 1,2439-4,4 48,9 25 3,4 -,5 3,1 4, 5,1 4,4 3,56 5,5 1,2441-3,6 49,2 26 3,2-1,5 2,9 5, 4,6 4,8 5,19 5,26 1,2556-2,6 48,6 27 2,9 1,7 2,2 2, 4,6 5,9 5,3 4,81 1, kvt. 1,9,4 2,6 3,6 4,4 4,9 5,37 5,26 1,2887-2,1 48, kvt. 2,4,9 1,5 2,3 4,5 5,4 5,36 5,27 1,316-3, 49, ,7 2,4 1,9 2, 4,5 6,1 5,36 5,78 1,3481-2,7 48, ,4 3, 2,8 1,8 4,7 6,3 5,45 5,34 1,3738-3,2 48, ,,5 2,5 1,9 4,8 5,9 5,2 4,81 1, Okt. 3, ,8 4,8 6, 5,15 5,23 1, Nov. 4, ,4 4,7 6, 4,96 4,7 1, Dec. 4, ,4 5, 5,9 4,97 4,81 1, Jan. 4, , 4,9 5,8 3,92 4,37 1, Feb ,9 4,47 1, Japan 24, -4,9 2,7 5,5 4,7 1,9,5 1,53 134,44-6,2 157,6 25 -,3 -,6 1,9 1,1 4,4 1,8,6 1,66 136,85-6,4 164,2 26,2-2,6 2,4 4,8 4,1 1,1,3 1,85 146,2.. 27,1. 2,1 2,7 3,8 1,6,79 1,7 161, kvt.,3-3,6 2,4 5,9 4,1,6,49 1,85 151, kvt. -,1-2,2 2,9 3, 4, 1,,62 1,85 156, ,1. 1,7 2,4 3,8 1,5,69 2,11 162, ,1. 1,9 2,7 3,8 1,9,89 1,88 161, ,5. 1,8 2,9 3,8 2,,96 1,7 163, Okt.,3. - 4,8 4, 1,9,97 1,82 164, Nov.,6. - 3, 3,8 2,,91 1,73 162, Dec.,7. -,8 3,8 2,,99 1,7 163, Jan., ,8 2,1,89 1,63 158, Feb ,9 1,6 157, Realt BNP (Ændring i pct. p.a.; kvartalsvis) 38. Forbrugerprisindeks (Ændring i pct. p.a.; månedlig) 5 Euroområdet USA Japan 5 5 Euroområdet 6) United States Japan Kilder: Nationale data (kolonne 1, 2 (USA) 3, 4, 5 (USA), 6, 9 og 1); OECD (kolonne 2 (Japan)); Eurostat (kolonne 5 (Japan), (figurdata for euroområdet); Reuters (kolonne 7 og 8); s beregninger (kolonne 11). 1) Data for USA er sæsonkorrigeret. 2) Gennemsnit for perioden. M3 for USA, M2 + indskudsbeviser for Japan. 3) I pct. p.a. Yderligere oplysninger om 3-måneders renten for pengemarkedsindskud findes i afsnit ) Se afsnit 8 for yderligere oplysninger. 5) Konsolideret offentlig bruttogæld (ultimo). 6) Observationer vedrører euroområdets skiftende sammensætning. Yderligere oplysninger findes i de generelle bemærkninger. S 75

167 Oversigt over figurer OVERSIGT OVER FIGURER 1 Pengemængdemål S12 2 Modposter S12 3 Komponenter i pengemængdemål S13 4 Komponenter i langfristede finansielle passiver S13 5 Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber S14 6 Lån til husholdninger S15 7 Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S16 8 Indlån i alt fordelt efter sektor (finansielle formidlere) S17 9 Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor (finansielle formidlere) S17 1 Indlån i alt fordelt efter sektor (ikke-finansielle selskaber og husholdninger) S18 11 Indlån i alt og indlån, der indgår i M3, fordelt efter sektor (ikke-finansielle selskaber og husholdninger) S18 12 Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S19 13 MFIernes værdipapirbeholdninger S2 14 Investeringsforeningernes samlede aktiver S24 15 Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet S35 16 Nettoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, sæsonkorrigerede og ikke-sæsonkorrigerede S37 17 Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S38 18 Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S39 19 Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S4 2 Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor S41 21 Nye tidsindskud S43 22 Nyudlån til variabel rente og op til 1 års rentebindingsperiode S43 23 Pengemarkedsrenter i euroområdet S måneders pengemarkedsrenter S44 25 Spotkurver i euroområdet S45 26 Spotrenter og spænd i euroområdet S45 27 Dow Jones EURO STOXX Broad, Standard & Poor's 5 og Nikkei 225 S46 28 Underskud, lånebehov og ændring i gæld S59 29 Maastricht-gæld S59 3 Betalingsbalancens løbende poster S6 31 Betalingsbalancen: Varer S61 32 Betalingsbalancen: Tjenesteydelser S61 33 Betalingsbalance: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto S64 34 Vigtigste betalingsbalancetransaktioner, der ligger til grund for udviklingen i MFIernes nettofordringer på udlandet S69 35 Effektive valutakurser S72 36 Bilaterale valutakurser S72 37 Realt BNP S75 38 Forbrugerprisindeks S75 S 76

168 TEKNISKE NOTER VEDRØRENDE OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Beregning af vækstrater for den monetære udvikling Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger:.5i t + I t i +.5I t 3 a) i= I + I +.5I t 12 i= 1 t i 12 hvor I t er indekset for justerede udeståender pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger: VEDRØRENDE TABEL BEREGNING AF TRANSAKTIONER 2 t 15.5 It + I t i +.5I t 12 b) i= I + I +.5I t i= 1 t i 12 t 24 Månedlige transaktioner beregnes ud fra månedlige forskelle i udeståender korrigeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Hvis L t er udeståendet ultimo måned t, C M t er M omklassifikationen i måned t, E t er valutakurskorrektionen og V t er andre værdiændringer, M M defineres transaktionerne F t i måned t som: F t M M M M c) = ( L L ) C E V t t 1 På tilsvarende måde defineres de kvartalsvise Q transaktioner, F t, for kvartalet til og med måned t som: Q Q Q F ( L L ) C E V Q t d) = t t 3 t t t t t t hvor L t-3 er udeståendet ultimo måned t-3 (slutningen af det foregående kvartal), og fx C t er Q omklassifikationen i kvartalet til og med måned t. For de kvartalsserier, for hvilke der nu foreligger månedlige observationer (se nedenfor) kan de kvartalsvise transaktioner udledes som summen af kvartalets tre månedlige transaktioner. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR MÅNEDSSERIER Vækstrater kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for justerede udeståender. Hvis M F t og L t er defineret som nævnt ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender i måned t som: F e) t I t = I t L M t 1 Basen for indekset (for ikke-sæsonkorrigerede serier) er i øjeblikket december 21=1. Tidsserier for indekset for justerede udeståender findes på s websted ( under "Statistics", "Money, banking and financial statistics. Den årlige vækstrate, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: 11 f) F a 1 t i t = L i= M t 1 i g) a It t = 1 1 I t-12 Medmindre andet er angivet, er de årlige vækstrater beregnet ultimo perioden. Fx beregnes ændringen i pct. år/år for 22 i g) ved at dividere indekset for december 22 med indekset for december 21. Marts 27 S 77

169 Vækstraten inden for året kan også beregnes ved hjælp af formel g). Fx kan væksten måned/ M måned, a, beregnes som: t M I h) a t t = 1 1 I Endelig beregnes det 3-måneders (centrerede) glidende gennemsnit for den årlige vækst i M3 som (a t+1 + a t + a t-1 )/3, hvor a t er defineret som i f) eller g) ovenfor. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR KVARTALSSERIER Q Hvis F t og L t-3 er defineret som ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender for kvartalet til og med måned t som: Den årlige vækst i de fire kvartaler til og med måned t, dvs. a t, kan beregnes ved hjælp af formel g). SÆSONKORRIGERING AF MONETÆR STATISTIK FOR EUROOMRÅDET 1 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12- ARIMA. 2 Sæsonkorrigering kan omfatte en ugedagsjustering og udføres for visse serier indirekte ved lineær kombination af komponenter. Det gælder især M3, der udledes ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for M1, M2 minus M1 og M3 minus M2. Sæsonkorrigering udføres først for indekset for justerede udeståender. 3 De deraf følgende skønnede sæsonfaktorer anvendes dernæst på niveauerne og de justeringer, der foretages som følge af omklassifikationer og andre værdiændringer. På den måde fremkommer sæsonkorrigerede transaktioner. Sæsonfaktorerne (og bankdagsfaktorerne) revideres årligt eller efter behov. t-1 Ft i) It = It-3 1+ L Q t-3 VEDRØRENDE AFSNIT LIGHED MELLEM ANVENDELSER OG RESURSER I tabel 3.1 er tallene i overensstemmelse med en grundlæggende regnskabsmæssig bogholderiligning. Hvad angår ikke-finansielle transaktioner, er de samlede anvendelser lig med de samlede resurser for hver transaktionskategori. Den finansielle konto afspejler ligeledes den regnskabsmæssige bogholderiligning, idet de samlede transaktioner i finansielle aktiver er lig med de samlede transaktioner i passiver for hver kategori af finansielt instrument. Hvad angår kontoen for andre ændringer i aktiver samt de finansielle statuskonti, er de samlede finansielle aktiver lig med de samlede passiver for hver kategori af finansielt instrument, undtagen monetært guld og særlige trækningsrettigheder, som pr. definition ikke udgør passiver for nogen sektor. BEREGNING AF UDLIGNINGSPOSTER Udligningsposterne til sidst i hver konto i tabel 3.1 og 3.2 er beregnet som følger: Handelsbalancen er lig med import minus eksport af varer og tjenesteydelser i forhold til euroområdet/resten af verden. Nettooverskud af produktionen og blandet indkomst er kun defineret for residente sektorer og beregnet som bruttoværditilvækst (euroområdets 1 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area", (august 2) og under "Money, banking and financial markets" på s websted ( 2 Yderligere oplysninger fås i Findley, D., Monsell, B., Bell, W., Otto, M., og Chen, B. C. (1998), "New Capabilities and Methods of the X-12- ARIMA Seasonal Adjustment Program", Journal of Business and Economic Statistics, 16, 2, , eller "X-12- ARIMA Reference Manual, Time Series Staff, Bureau of the Census, Washington, D.C., USA. Internt anvendes den modelbaseredde fremgangsmåde med TRAMO-SEATS også. Yderligere oplysninger om TRAMO- SEATS fås i Gomez, V. og Maravall, A. (1996), "Programs TRAMO and SEATS: Instructions for the User", Banco de España, Working Paper nr. 9628, Madrid. 3 For de sæsonkorrigerede serier er indekset for basisperioden, dvs. december 21, således ofte forskelligt fra 1, idet det afspejler den pågældende måneds sæsonudsving. S 78 Marts 27

170 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Tekniske noter bruttonationalprodukt i markedspriser) minus aflønning af ansatte (anvendelser) minus andre produktionsskatter minus -subsidier (anvendelser) minus forbrug af fast realkapital (anvendelser). Nettonationalindkomst er kun defineret for residente sektorer og beregnet som nettooverskud af produktionen og blandet indkomst plus aflønning af ansatte (resurser) plus produktskatter minus produktsubsidier (resurser) plus nettoformueindkomst (resurser minus anvendelser). Disponibel nettoindkomst er ligeledes kun defineret for residente sektorer og er lig med nettonationalindkomst plus løbende indkomst- og formueskatter, netto (resurser minus anvendelser) plus bidrag til sociale ordninger, netto (resurser minus anvendelser) plus sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier, netto (resurser minus anvendelser) plus andre løbende overførsler, netto (resurser minus anvendelser). Nettoopsparing er defineret for residente sektorer og beregnet som disponibel nettoindkomst plus nettokorrektion for ændringen i husholdningernes nettoformue i pensionskassereserver (resurser minus anvendelser) minus udgifter til konsum (anvendelser). Hvad angår resten af verden, er udlandskontoens løbende poster beregnet som handelsbalancen plus hele nettoindkomsten (resurser minus anvendelser). Fordringserhvervelse, netto, er beregnet ud fra kapitalkontoen som nettoopsparing plus kapitaloverførsler, netto (resurser minus anvendelser) minus faste bruttoinvesteringer (anvendelser) minus anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikke-producerede aktiver (anvendelser) plus forbrug af fast realkapital (resurser). På den finansielle konto kan posten også beregnes som samlede transaktioner i finansielle aktiver minus samlede transaktioner i passiver (også kaldet ændringer i finansiel nettoformue som følge af transaktioner). Hvad angår husholdninger og ikke-finansielle selskaber, er der en statistisk uoverensstemmelse mellem udligningsposterne, der er beregnet ud fra henholdsvis kapitalkontoen og den finansielle konto. Ændringer i nettoformue er beregnet som ændringer i nettoformue som følge af opsparing og andre kapitaloverførsler plus andre ændringer i nettoformue. Posten omfatter på nuværende tidspunkt ikke andre ændringer i ikke-finansielle aktiver, da der ikke foreligger tal. Finansiel nettoformue er beregnet som samlede finansielle aktiver minus samlede passiver, hvorimod ændringer i den finansielle nettoformue svarer til de samlede ændringer i den finansielle nettoformue som følge af transaktioner (fordringserhvervelse, netto, fra den finansielle konto) samt andre ændringer i den finansielle nettoformue. Endelig er ændringer i den finansielle nettoformue som følge af transaktioner beregnet som samlede transaktioner i finansielle aktiver minus samlede transaktioner i passiver, og andre ændringer i den finansielle nettoformue er beregnet som samlede andre ændringer i finansielle aktiver minus samlede andre ændringer i passiver. VEDRØRENDE AFSNIT 4.3 OG 4.4 BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR GÆLDS- INSTRUMENTER OG BØRSNOTEREDE AKTIER Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. De kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for imaginære beholdninger. M Hvis N er transaktionen (nettoudstedelser) i t måned t, og L t er det udestående niveau ultimo måned t, defineres indekset I t for imaginære beholdninger i måned t som: N j) I t = It-1 1+ L t t-1 Marts 27 S 79

171 Som base sættes indekset lig 1 i december 21. Vækstraten, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: k) 11 M N a 1 t-i t = L i= t 1 i I l) a t t = 1 1 I t 12 Vækstraterne i forbindelse med værdipapirer undtagen aktier beregnes på samme måde som vækstraterne for pengemængdemål bortset fra, at "N" anvendes i stedet for "F". Hensigten er at skelne mellem beregningsmetoder for henholdsvis "nettoudstedelser" i forbindelse med statistik vedrørende værdipapirudstedelser og "transaktioner" i forbindelse med pengemængdemål. Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger:.5i t + I t i +.5I t 3 m) i= I + I +.5I t 12 2 i= 1 t i 12 t 15 hvor I t er indekset for imaginære beholdninger pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger:.5 It + I t i +.5I t 12 n) i= I + I +.5I t i= 1 t i 12 t 24 Formlen til afsnit 4.3 anvendes også til afsnit 4.4 og er ligeledes baseret på formlen til beregning af pengemængdemål. Afsnit 4.4 er baseret på kursværdi, og beregningen udføres på grundlag af finansielle transaktioner, der ikke omfatter omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Valutakursudsving indgår ikke, da alle de omfattede børsnoterede aktier er denomineret i euro. SÆSONKORRIGERING AF STATISTIK VEDRØRENDE VÆRDIPAPIRERUDSTEDELSER 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA. Sæsonkorrigeringen af de samlede værdipapirudstedelser udføres indirekte ved hjælp af en lineær kombination af sektor- og løbetidsfordeling. Indekset for imaginære beholdninger sæsonkorrigeres efter procedurerne. De deraf følgende skøn over sæsonfaktorerne anvendes derefter på de udeståender, der udgør grundlaget for udledning af sæsonkorrigerede nettoudstedelser. Sæsonfaktorerne revideres årligt eller efter behov. På samme måde som ved formel l) og m) kan vækstraten a t for måned t - dvs. ændringen i de 6 måneder til og med måned t - beregnes ved hjælp af en af følgende formler: 5 M o) N a 1 t i t = + 1 x1 L i= t 1 i I p) a t t = 1 x1 I t 6 VEDRØRENDE TABEL I 1 AFSNIT 5.1 SÆSONKORRIGERING AF HICP 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på S78). Sæsonkorrigering af det samlede HICP for euroområdet udføres indirekte ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for forarbejdede fødevarer, uforarbejdede fødevarer, industrivarer ekskl. energi og tjenesteydelser. Energi tilføjes ukorrigeret, da der ikke er statistisk dokumentation for sæsonudsving. Sæsonfaktorerne revideres årligt eller efter behov. 4 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area," (august 2) og under "Money, banking and financial markets" på s websted ( S 8 Marts 27

172 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Tekniske noter VEDRØRENDE TABEL 2 I AFSNIT 7.1 SÆSONKORRIGERING AF BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på S78). Rådata for varer og tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler justeres først for antal arbejdsdage. For varer, tjenesteydelser samt lønog formueindkomst korrigeres antal arbejdsdage for nationale helligdage. Data for varer på kreditsiden forhåndsjusteres for påske. Sæsonkorrigering af disse poster udføres derefter med de justerede serier. Sæsonkorrigering af de løbende poster i alt udføres ved aggregering af de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for varer, tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler. Sæsonfaktorerne (og handelsdagsfaktorerne) revideres halvårligt eller efter behov. VEDRØRENDE AFSNIT 7.3 BEREGNINGER AF VÆKSTRATER FOR KVARTALSVISE OG ÅRSSERIER Den årlige vækstrate for kvartal t beregnes på grundlag af kvartalsvise transaktioner (F t ) og positioner (L t ) som følger: Vækstraten for årsserien er lig med væksten i årets sidste kvartal. Marts 27 S 81

173

174 GENERELLE BEMÆRKNINGER Afsnittet "Statistik for euroområdet" i en vedrører euroområdet som helhed. Mere detaljerede data med længere forløb samt forklarende noter findes under "Statistics" på s websted ( s brugervenlige Statistical Data Warehouse ( sdw.ecb.europa.eu) giver adgang til data og mulighed for at søge og downloade filer. Desuden kan der under "Data services" tegnes abonnement på forskellige datasæt og et databibliotek med komprimerede csv-filer (comma separated value-filer). Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på statistics@ecb.europa.eu. Skæringsdatoen for statistikken i en er som hovedregel dagen før s styrelsesråds første møde hver måned, dvs. 5. marts 28 for denne udgave. Medmindre andet er angivet vedrører alle dataserier med observationer for 28 Euro 15 (dvs. euroområdet inklusive Cypern og Malta) for hele tidsserien. Hvad angår renterne, de monetære statistikker og det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) (og af hensyn til konsekvensen også M3s komponenter og modposter og HICPs komponenter), henviser de statistiske serier til euroområdets skiftende sammensætning. Hvor det er relevant, angives dette i tabellerne med en fodnote. I de tilfælde, og hvor der findes underliggende tal, anvendes der i forbindelse med absolutte og procentvise stigninger for 21, 27 og 28, der beregnes med udgangspunkt i 2, 26 og 27, serier, der tager højde for henholdsvis Grækenlands, Sloveniens, Cyperns og Maltas indtræden i euroområdet. Historiske data for euroområdet inden Cyperns og Maltas indtræden findes på s websted på eu/stats/services/downloads/html/index.en.html De statistiske serier, der henviser til euroområdets skiftende sammensætning, er baseret på euroområdets sammensætning på det tidspunkt, som statistikkerne vedrører. Tal fra før 21 henviser således til Euro 11, dvs. følgende 11 EUlande: Belgien, Tyskland, Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal og Finland. Tal for perioden 21-6 vedrører Euro 12, dvs. Euro 11 plus Grækenland. Tal for 27 vedrører Euro 13, dvs. Euro 12 plus Slovenien, og tal fra 28 og frem vedrører Euro 15, dvs. Euro 13 plus Cypern og Malta. ECUens sammensætning er ikke sammenfaldende med eurolandenes tidligere valutaer, så beløb for før 1999 omregnet fra de deltagende valutaer til ECU til de gældende valutakurser påvirkes af udsving i valutaerne for EU-lande uden for euroområdet. For at undgå denne effekt i de monetære statistikker er data for før 1999 i afsnit udtrykt i enheder omregnet fra national valuta ved hjælp af de uigenkaldelige eurokurser, der blev fastsat den 31. december Medmindre andet er angivet, er pris- og omkostningsstatistik for før 1999 baseret på data i national valuta. Aggregerings- og/eller konsolideringsmetoder (herunder konsolidering på tværs af lande) er anvendt, hvor dette er relevant. De seneste tal er ofte foreløbige og kan blive revideret. Uoverensstemmelser mellem de samlede tal og disses komponenter kan forekomme som følge af afrunding. Gruppen "Andre EU-lande" omfatter Bulgarien, Danmark, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Slovakiet, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. I de fleste tilfælde følger den terminologi, som anvendes i tabellerne, internationale standarder i henhold til fx det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95) og IMFs betalingsbalancemanual. Transaktioner vedrører frivillig udveksling (målt direkte eller udledt), mens strømme også omfatter ændringer i udeståender som følge af ændringer i priser og valutakurser, afskrivninger og andre ændringer. I tabellen betyder "op til (x) år" "op til og med (x) år". OVERSIGT Udviklingen i de vigtigste indikatorer for euroområdet er samlet i en oversigtstabel. S 83

175 PENGEPOLITISK STATISTIK Afsnit 1.4 viser statistik vedrørende reservekrav og likviditetsfaktorer. Årlige og kvartalsvise observationer er gennemsnit fra årets/kvartalets sidste reservekravsperiode. Indtil december 23 startede reservekravsperioderne den 24. i en måned og sluttede den 23. i den efterfølgende måned. Den 23. januar 23 meddelte sin beslutning om at gennemføre ændringer i de operationelle rammer med virkning fra 1. marts 24. Som følge af disse ændringer starter reservekravsperioderne på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige drøftelse af pengepolitikken er på dagsordenen. Der var defineret en overgangsreservekravsperiode for perioden 24. januar-9. marts 24. Tabel 1 i afsnit 1.4 viser komponenterne i reservekravsgrundlaget for de kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav. Passiver over for andre kreditinstitutter, der er underlagt ESCBs reservekravssystem, samt passiver over for og de deltagende nationale centralbanker medtages ikke i reservekravsgrundlaget. Når et kreditinstitut ikke kan dokumentere størrelsen af udstedte gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, som holdes af ovennævnte institutioner, kan der for disse passiver foretages et fradrag i reservekravsgrundlaget på en fast procentsats. Denne procentsats var indtil november pct. og derefter 3 pct. Tabel 2 i afsnit 1.4 indeholder gennemsnitsdata for afsluttede reservekravsperioder. Reservekravet for det enkelte kreditinstitut beregnes ved at anvende reservekravskoefficienterne for de enkelte passivkategorier på de respektive passiver, idet der anvendes balancedata fra ultimo hver kalendermåned. Derefter fratrækkes et standardfradrag på 1. euro. Det beregnede reservekrav aggregeres derefter for hele euroområdet (kolonne 1). Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 2) er kreditinstitutternes aggregerede, daglige gennemsnitlige indeståender på foliokonti, inkl. indeståender, som anvendes til opfyldelse af reservekrav. Overskydende reserver (kolonne 3) er den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå over de obligatoriske reserver i reservekravsperioden. Underskud (kolonne 4) er defineret som den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå under de obligatoriske reserver i reservekravsperioden beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, som ikke har opfyldt reservekravet. Forrentning af reservekrav (kolonne 5) svarer til s gennemsnitlige rente (vægtet i henhold til antal kalenderdage) for eurosystemets primære markedsoperationer i reservekravsperioden (se afsnit 1.3). Tabel 3 i afsnit 1.4 viser banksektorens likviditetsstilling, der er defineret som euroområdets kreditinstitutters indeståender i euro på foliokonti i eurosystemet. Alle tal stammer fra eurosystemets konsoliderede regnskab. Andre likviditetsopsugende operationer (kolonne 7) omfatter ikke udstedelse af gældsinstrumenter iværksat af de nationale centralbanker i anden fase af ØMU. Andre faktorer (netto) (kolonne 1) er de resterende nettoposter i eurosystemets konsoliderede regnskab. Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11) viser forskellen mellem summen af likviditetstilførende faktorer (kolonne 1-5) og summen af likviditetsopsugende faktorer (kolonne 6-1). Pengebasen (kolonne 12) beregnes som summen af indlånsfaciliteten (kolonne 6), sedler i omløb (kolonne 8) og kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11). PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for MFI-sektoren, dvs. summen af de harmoniserede balancer for alle MFIer, der er residenter i euroområdet. MFIer er centralbanker, kreditinstitutter som defineret i fællesskabslovgivningen, pengemarkedsforeninger og andre institutioner, som modtager indskud og/eller nære substitutter for indskud fra andre enheder end MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. s websted indeholder en fuldstændig liste over MFIer. S 84

176 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger Afsnit 2.2 viser den konsoliderede balance for MFI-sektoren efter netting af de aggregerede balancer mellem MFIer i euroområdet. Eftersom registreringspraksis ikke er helt ensartet, er summen af intermfi-positionerne ikke nødvendigvis nul. Saldoen vises i kolonne 1 på passivsiden i afsnit 2.2. Afsnit 2.3 viser pengemængdemål og modposter for euroområdet. De beregnes på grundlag af den konsoliderede MFI-balance og omfatter residente ikke-mfiers positioner hos MFIer, som er residenter i euroområdet. De tager også højde for visse af statens monetære aktiver/ passiver. Statistik om pengemængdemål og modposter er sæsonkorrigeret og korrigeret for handelsdagseffekter. De eksterne passiver i afsnit 2.1 og 2.2 viser beholdninger hos residenter uden for euroområdet af i) andele i pengemarkedsforeninger i euroområdet og ii) gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. I afsnit 2.3 medtages disse beholdninger ikke i pengemængdemålene, men bidrager til posten "nettofordringer på udlandet". Afsnit 2.4 viser en analyse efter sektor, type og oprindelig løbetid af udlån fra MFIer ekskl. eurosystemet (banksektoren), der er residenter i euroområdet. Afsnit 2.5 viser en sektor- og instrumentfordelt analyse af indlån hos euroområdets banksektor. Afsnit 2.6 viser værdipapirbeholdningerne hos euroområdets banksektor fordelt efter udsteder. Afsnit omfatter transaktioner udledt som forskelle i udeståender justeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Afsnit 2.7 viser visse værdiændringer, der bruges ved udledning af transaktioner. Afsnit viser endvidere vækstrater som ændringer i pct. år/ år baseret på transaktionerne. Afsnit 2.8 viser en kvartalsvis valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance. Sektordefinitionerne er yderligere beskrevet i "Monetary Financial Institutions and Markets Statistics Sector Manual Guidance for the statistical classification of customers. Third Edition" (, marts 27). I "Guidance Notes to the Regulation /21/13 on the MFI Balance Sheet Statistics" (, november 22) beskrives den anbefalede NCB-praksis. Fra 1. januar 1999 indsamles og udarbejdes statistik på grundlag af forordning /1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren 1, senest ændret ved forordning /23/1 2. I henhold til denne forordning er balanceposten "pengemarkedsinstrumenter" lagt sammen med posten "gældsinstrumenter" på både aktiv- og passivsiden i MFIernes balance. Afsnit 2.9 viser udestående beholdninger ultimo kvartalet på balancen for investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger) i euroområdet. Balancen er aggregeret, og passiverne omfatter således investeringsforeningers andele i andre investeringsforeninger. De samlede aktiver/passiver er også fordelt efter investeringsformål (aktieafdelinger, obligationsafdelinger, blandede afdelinger, ejendomsafdelinger og andre afdelinger) samt efter investortype (almindelige afdelinger og specialafdelinger). Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for hver afdelingstype fordelt efter investeringsformål og investortype. EUROOMRÅDETS KONTI Afsnit 3.1 viser kvartalsvise integrerede konti for euroområdet, som giver omfattende oplysninger om de økonomiske aktiviteter foretaget af husholdninger (inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger), ikke finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service samt sammenhængen mellem disse sektorer og euroområdet/resten af verden. Ikkesæsonkorrigerede løbende priser vises for det seneste kvartal, for hvilket de foreligger, i en forenklet kontorækkefølge i overensstemmelse med metodikken i Det Europæiske Nationalregnskabssystem 1995 (ENS95). Kort sagt belyses konti (transaktioner) i følgende rækkefølge: 1) Indkomstdannelseskontoen, som 1 EFT L 356 af , side 7. 2 EUT L 25 af 2.1.3, side 19. S 85

177 viser, hvordan produktionsaktiviteten er fordelt på forskellige indkomstkategorier; 2) kontoen for allokering af primær indkomst, der viser indtægter og udgifter for forskellige former for formueindkomst (for økonomien som helhed udgør nationalindkomsten udligningsposten for kontoen for allokering af primær indkomst); 3) sekundærindkomstfordelingskontoen, som viser, hvordan en institutionel sektors nationalindkomst ændrer sig på grund af løbende overførsler; 4) indkomstanvendelseskontoen, der viser fordelingen af den disponible indkomst på forbrug eller opsparing; 5) kapitalkontoen, der viser anvendelsen af opsparing eller nettokapitaloverførsler til anskaffelse af ikke-finansielle aktiver (kapitalkontoens udligningspost er fordringserhvervelse, netto); og 6) den finansielle konto, som viser nettoanskaffelser af finansielle aktiver og de finansielle passiver, netto. Eftersom hver ikke-finansiel transaktion modsvares af en finansiel transaktion, svarer den finansielle kontos udligningspost begrebsmæssigt også til fordringserhvervelse, netto, som beskrevet under kapitalkontoen. Desuden vises primo- og ultimostatuskonti, som giver et billede af hver enkelt sektors finansielle formue på et givet tidspunkt. Endelig vises også andre ændringer i finansielle aktiver og passiver (fx som følge af ændringer i aktivpriser). Sektordækningen for den finansielle konto samt de finansielle statuskonti er mere detaljeret for sektoren finansielle selskaber, med en fordeling på MFIer, andre finansielle formidlere (herunder finansielle hjælpeenheder) samt forsikringsselskaber og pensionskasser. Afsnit 3.2 viser 4-kvartalers akkumulerede strømme (transaktioner) for de såkaldte ikkefinansielle konti for euroområdet (dvs. konto 1-5 ovenfor) i samme forenklede kontorækkefølge. Afsnit 3.3 viser 4-kvartaler akkumulerede strømme (transaktioner og andre ændringer) vedrørende husholdningernes indkomst-, udgifts- og akkumuleringskonti samt udeståender for de finansielle statuskonti efter en mere analytisk præsentation. Sektorspecifikke transaktioner og udligningsposter præsenteres, så de giver et mere overskueligt billede af husholdningernes finansierings- og investeringsbeslutninger, dog under samme kontoidentiteter som i afsnit 3.1 og 3.2. Afsnit 3.4 viser 4-kvartalers akkumulerede strømme (transaktioner) vedrørende ikke-finansielle selskabers indkomst- og akkumuleringskonti samt udeståender for de finansielle statuskonti efter en mere analytisk præsentation. Afsnit 3.5 viser 4-kvartalers akkumulerede strømme (transaktioner og andre ændringer) samt udeståender vedrørende de finansielle statuskonti for forsikringsselskaber og pensionskasser. FINANSIELLE MARKEDER Statistikserierne vedrørende de finansielle markeder i euroområdet dækker de EU-lande, der havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører (skiftende sammensætning), med undtagelse af statistik vedrørende udstedelse af værdipapirer (tabel ), hvor hele tidsserien vedrører Euro 13 (dvs. Euro 12 plus Slovenien) (fast sammensætning). Statistik vedrørende værdipapirer undtagen aktier og børsnoterede aktier (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af data fra ESCB og BIS. Afsnit 4.5 viser MFIernes renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet. Statistik vedrørende pengemarkedsrenter, renter på lange statsobligationer og aktieindeks (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af oplysninger fra elektroniske nyhedstjenester. Statistik vedrørende værdipapirudstedelser gælder værdipapirer undtagen aktier (gældsinstrumenter), som vises i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3, samt børsnoterede aktier, som vises i afsnit 4.4. Gældsinstrumenter er opdelt i kortfristede og langfristede værdipapirer. "Kortfristede" betyder S 86

178 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger værdipapirer med en oprindelig løbetid på højst 1 år (i undtagelsestilfælde højst 2 år). Værdipapirer med en længere løbetid, med valgfri løbetid inden for højst 1 år eller med ubestemt løbetid klassificeres som "langfristede". Langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet fordeles igen efter udstedelser til fast og variabel rente. Udstedelser til fast rente består af udstedelser, hvor kuponrenten ikke ændrer sig i udstedelsens løbetid. Udstedelser til variabel rente består af udstedelser, hvor kuponrenten fastsættes periodisk efter en uafhængig rente eller et uafhængigt indeks. Statistikken for gældsinstrumenter skønnes at dække ca. 95 pct. af de samlede udstedelser fra residenter i euroområdet. Eurodenominerede værdipapirer i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 omfatter også poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. I afsnit 4.1 vises værdipapirer undtagen aktier fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta. Desuden vises udeståender, bruttoudstedelser og nettoudstedelser af eurodenominerede værdipapirer undtagen aktier og værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet i euro og i alle valutaer, hvad angår gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter. Nettoudstedelser afviger fra ændringerne i udeståender som følge af ændringer i værdiansættelse, omklassifikationer og andre justeringer. I dette afsnit vises også sæsonkorrigeret statistik, herunder den sæsonkorrigerede 6-måneders vækst på årsbasis vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter. Sidstnævnte beregnes ud fra det sæsonkorrigerede indeks for imaginære beholdninger, hvor sæsoneffekterne er trukket fra. Se også Tekniske noter. I afsnit 4.2 vises en sektorfordeling af udeståender, bruttoudstedelser og nettoudstedelser efter udstedere i euroområdet i overensstemmelse med ENS95. indgår i eurosystemet. Udeståender i alt vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter i kolonne 1 i tabel 1 i afsnit 4.2 er identiske med tallene for udeståender vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet i afsnit 4.1, kolonne 7. Udestående gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer i tabel 1, kolonne 2, er stort set sammenlignelige med tal for gældsinstrumenter udstedt som angivet på passivsiden i den aggregerede balance for MFIsektoren i afsnit 2.1, tabel 2, kolonne 8. Nettoudstedelser i alt for gældsinstrumenter i alt i afsnit 4.2, tabel 2, kolonne 1, svarer til nettoudstedelser i alt fra residenter i euroområdet i kolonne 9 i afsnit 4.1. Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter og det samlede tal for langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente i afsnit 4.2, tabel 1, kan tilskrives nulkuponobligationer og værdiændringer. I afsnit 4.3 vises ikke-sæsonkorrigerede og sæsonkorrigerede vækstrater for gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter løbetid, instrumenttype, udstedersektor og valuta). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med institutionelle enheders tilgang eller afgang af finansielle passiver. Vækstraterne omfatter således ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. De sæsonkorrigerede vækstrater er beregnet på årsbasis af hensyn til visningen. Se også Tekniske noter. Afsnit 4.4, kolonne 1, 4, 6 og 8, viser udestående børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet fordelt efter udstedersektor. De månedlige data for børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber svarer til kvartalsserien i afsnit 3.2 (vigtigste passiver, kolonne 21). Afsnit 4.4, kolonne 3, 5, 7 og 9, viser årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter udstedersektor). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med udstederes salg eller indfrielse af aktier mod kontanter ekskl. investeringer i udstedernes egne aktier. Transaktionerne omfatter en udsteders første børsnotering og oprettelse eller sletning af nye instrumenter. Beregningen af årlige vækstrater omfatter ikke omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. S 87

179 I afsnit 4.5 vises statistik vedrørende euroområdets MFIers renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Euroområdets MFIers renter beregnes som et vægtet gennemsnit (efter forretningsvolumen) af eurolandenes renter i hver kategori. Statistikken er opdelt efter forretningstype, sektor, instrumentets kategori og løbetid, opsigelsesvarsel eller rentebindingsperiode. Den nye MFI-rentestatistik erstatter de 1 overgangsserier vedrørende euroområdets bankrenter, der har været offentliggjort i en siden januar Afsnit 4.6 viser pengemarkedsrenterne for euroområdet, USA og Japan. For euroområdet vises en bred vifte af pengemarkedsrenter fra renten for indlån på anfordring til renten for 12-måneders indskud. Inden januar 1999 beregnede man en række kunstige renter for euroområdet på basis af de nationale BNP-vægtede renter. Med undtagelse af dag-til-dag renten indtil december 1998 udgør de månedlige, kvartalsvise og årlige værdier periodegennemsnit. Indlån på anfordring er repræsenteret af budrenten for pengemarkedsindskud indtil december Fra januar 1999 viser kolonne 1 i afsnit 4.6 Eonia. Indtil december 1998 er der tale om ultimorenter, derefter periodegennemsnit. Fra januar 1999 er renten for 1-, 3-, 6- og 12-måneders indskud euro interbank offered rate (Euribor), indtil december 1998 viser kolonnen London interbank offered rate (Libor), hvor denne foreligger. For USA og Japan er renten for 3-måneders indskud repræsenteret af Libor. Tabel 4.7 viser ultimorenter, der er beregnet på grundlag af rentekurverne for nominelle spotrenter baseret på AAA-ratede eurodenominerede statsobligationer udstedt i euroområdet. Rentekurverne er beregnet ved hjælp af Svenssonmodellen 3. Spændet mellem den 1-årige rente og henholdsvis 3-måneders renten og den 2-årige rente vises også. Yderligere rentekurver (der offentliggøres dagligt inkl. figurer og tabeller) samt de tilsvarende metodebeskrivelser findes på index.en.html. Daglige observationer kan også downloades. Afsnit 4.8 viser aktieindeks for euroområdet, USA og Japan. PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Med få undtagelser stammer de fleste data i dette afsnit fra Europa-Kommissionen (hovedsagelig Eurostat) samt de nationale statistikmyndigheder. Størrelserne for euroområdet opnås ved at aggregere data for de enkelte lande. Harmonisering og sammenlignelighed tilstræbes så vidt muligt. Statistik vedrørende timelønomkostninger, BNP og udgifter, værditilvækst efter aktivitet, industriproduktion, detailsalg og nyregistrerede personbiler er korrigeret for variationer i antal arbejdsdage. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet (tabel 1 i afsnit 5.1) foreligger fra og med Indekset er baseret på de nationale harmoniserede forbrugerprisindeks, der er udarbejdet efter de samme metoder i alle eurolandene. Fordelingen af varer og tjenesteydelser efter komponenter er baseret på Coicop/HICPklassifikationen. HICP omfatter monetære udgifter til husholdningernes endelige forbrug inden for euroområdets økonomiske territorium. Tabellen omfatter s beregnede HICP-data samt forsøgsvise HICP-baserede skøn over administrerede priser. Producentpriserne i industrien (tabel 2 i afsnit 5.1), industriproduktion, nye ordrer og omsætning i industrien samt detailsalg (afsnit 5.2) er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatik. 4 Produktfordelingen af producentpriser i industrien og industriproduktion efter produkternes anvendelsesformål er en harmoniseret underinddeling af industrien ekskl. byggeriet (NACE afsnit C-E) i 3 Svensson, L. E., 1994, "Estimating and Interpreting Forward Interest Rates: Sweden ", Centre for Economic Policy Research, Discussion Paper No EFT L 162 af , s. 1. S 88

180 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger industrihovedgrupper som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 586/21 af 26. marts Producentpriserne i industrien afspejler producenternes fabrikspriser og omfatter afgifter ekskl. moms og andre fradragsberettigede afgifter. Industriproduktionen afspejler de pågældende industriers værditilvækst. Verdensmarkedspriserne på råvarer (tabel 2 i afsnit 5.1) viser prisændringer i euroområdets import i euro i forhold til referenceperioden. Indeksene for arbejdskraftsomkostninger (tabel 3 i afsnit 5.1) viser ændringerne i arbejdskraftsomkostninger pr. arbejdstime i industrien (ekskl. byggeriet) og markedsrelaterede tjenesteydelser. Beregningsmetoderne er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/23 af 27. februar 23 om lønomkostningsindekset 6 samt Kommissionens forordning om gennemførelse heraf (EF) nr. 1216/23 af 7. juli Timelønomkostningerne for euroområdet er fordelt efter komponent (lønninger, arbejdsgivernes sociale bidrag plus de arbejdskraftsrelaterede skatter, som arbejdsgiveren har betalt, minus de tilskud, arbejdsgiveren har modtaget) samt efter økonomisk aktivitet. beregner indikatoren for forhandlet løn (memopost i tabel 3 i afsnit 5.1) på grundlag af ikke-harmoniserede nationale definitionsdata. Enhedslønomkostningernes komponenter (tabel 4 i afsnit 5.1), BNP og dets komponenter (tabel 1 og 2 i afsnit 5.2), BNP-deflatorerne (tabel 5 i afsnit 5.1) og beskæftigelsesstatistikken (tabel 1 i afsnit 5.3) stammer fra de kvartalsvise ENS95- nationalregnskaber. Nye ordrer i industrien (tabel 4 i afsnit 5.2) måler ordrer modtaget i referenceperioden og omfatter de primært ordrebaserede sektorer især tekstilindustrien, papirindustrien, den kemiske industri, metalindustrien samt kapitalgoder og varige forbrugsgoder. Tallene er beregnet på grundlag af løbende priser. Indeks for omsætning i industrien og for detailhandlen (tabel 4 i afsnit 5.2) viser omsætning inkl. alle skatter og afgifter undtagen moms, som er faktureret i løbet af referenceperioden. Omsætning i detailhandlen dækker alle former for detailhandel ekskl. salg af motorkøretøjer og motorcykler, med undtagelse af reparationer. Nyregistrerede personbiler omfatter registrering af både private personbiler og personbiler til erhvervsmæssig brug. Tallene for euroområdet inkluderer ikke Cypern og Malta. De kvalitative konjunkturbarometre (tabel 5 i afsnit 5.2) trækker på Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Arbejdsløsheden (tabel 2 i afsnit 5.3) er opgjort efter ILOs (Den Internationale Arbejdsorganisations) retningslinjer. Tallet viser andelen af personer, der er aktivt arbejdssøgende, i forhold til arbejdsstyrken og er baseret på harmoniserede kriterier og definitioner. Skønnene over arbejdsstyrken, der ligger til grund for opgørelsen af arbejdsløsheden, afviger fra summen af beskæftigelse og arbejdsløshed i afsnit 5.3. OFFENTLIGE FINANSER Afsnit viser den offentlige budgetstilling i euroområdet. De fleste data er konsolideret og baseret på ENS95. har beregnet de årlige aggregater for euroområdet ud fra harmoniserede data fra NCBerne, som regelmæssigt opdateres. Data om eurolandenes underskud og gæld kan være forskellige fra de data, der anvendes af Europa-Kommissionen i forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud. De kvartalsvise aggregater for euroområdet i afsnit 6.4 og 6.5 beregnes af på grundlag af data fra Eurostat samt nationale data. Afsnit 6.1 viser de årlige offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Kommissionens forordning nr. 15/2/EF af 1. juli 2 8 om ændring af ENS95. Afsnit 6.2 viser detaljerede oplysninger om den offentlige nominelle konsoliderede bruttogæld i overensstem- 5 EFT L 86 af , s EUT L 69, , s EUT L 69, , s EFT L 172 af 12.7., s. 3. S 89

181 melse med traktatens bestemmelser om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Afsnit 6.1 og 6.2 omfatter oversigtsdata for de enkelte eurolande efter deres betydning inden for stabilitets- og vækstpagten. Underskud/overskud for de enkelte eurolande svarer til EDP B.9 som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/22 af 25. februar 22 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 365/93 for så vidt angår henvisninger til EN595. I afsnit 6.3 vises ændringerne i den offentlige gæld. Forskellene mellem ændringen i den offentlige gæld og det offentlige underskud, gælds-/underskudsjusteringen, tilskrives hovedsagelig offentlige transaktioner i finansielle aktiver og værdiansættelseseffekter vedrørende valutakurser. I afsnit 6.4 vises kvartalstal for de offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/ 22 af 1. juni 22 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service 9. I afsnit 6.5 vises kvartalstal for den konsoliderede offentlige bruttogæld, underskudsjusteringen og statens lånebehov. Disse tal er beregnet på grundlag af tal fra medlemslandene i henhold til forordning (EF) nr. 51/24 og 1222/24 samt tal fra de nationale centralbanker. EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER De begreber og definitioner, der anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden (afsnit ), er i overensstemmelse med IMFs betalingsbalancemanual (5. udgave, oktober 1993) og s retningslinje af 16. juli 24 (/ 24/ 15) 1 om s statistiske rapporteringskrav og s retningslinje til ændring heraf af 31. maj 27 (/27/3) 11. Yderligere oplysninger om de metoder og kilder, som anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden, findes i s publikation "European Union balance of payments/international investment position statistical methods" (maj 27), samt i følgende arbejdsgrupperapporter: "Portfolio investment collection systems" (juni 22), "Portfolio investment income" (august 23) og "Foreign direct investment" (marts 24), som kan hentes på s websted. Desuden findes rapporten fra den fælles arbejdsgruppe under og Europa- Kommissionen (Eurostat) om kvaliteten af betalingsbalancestatistik og statistik for kapitalbalancen over for resten af verden (juni 24) på Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistiks websted ( Årsrapport om kvaliteten af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden, baseret på arbejdsgruppens anbefalinger, findes på s websted. Tabellerne i afsnit 7.1 og 7.4 følger fortegnskonventionen i IMFs betalingsbalancemanual, dvs. overskud på de løbende poster og kapitalposterne vises med et plus, mens et plus på de finansielle poster betyder en stigning i passiverne eller et fald i aktiverne. I tabellerne i afsnit 7.2 vises både kredit- og debettransaktioner med et plus. Desuden er tabellerne i afsnit 7.3 omstruktureret fra og med en for februar 28, så tal for betalingsbalancen, kapitalbalancen over for resten af verden og de tilhørende vækstrater kan vises sammen. I de nye tabeller vises transaktioner i aktiver og passiver, der svarer til stigninger i positioner, med et plus. Betalingsbalancen for euroområdet beregnes af. De seneste månedlige tal er foreløbige. Data revideres, når tallene for den følgende måned og/eller detaljerede kvartalsvise betalingsbalancedata offentliggøres. Tidligere data revideres regelmæssigt eller som følge af metodeændringer i opgørelsen af kildedata. Tabel 1 i afsnit 7.2 indeholder også sæsonkorrigerede tal for de løbende poster. Hvor det er relevant, omfatter korrektionen også arbejdsdags-, skudårs- og/eller påskeeffekter. Tabel 3 i afsnit 7.2 og tabel 8 i afsnit 7.3 viser en fordeling af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden for væsentlige handelspartnere enkeltvis eller gruppevis. Der skelnes mellem EU-lande uden for euroområdet 9 EFT L 179, , s EUT L 354, , s EUT L 159, , s.48. S 9

182 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger og lande eller områder uden for EU. Fordelingen viser også transaktioner og positioner over for EU-institutioner (som med undtagelse af falder inden for kategorien uden for euroområdet uanset deres fysiske beliggenhed) samt i visse tilfælde også offshore-finanscentre og internationale organisationer. Fordelingen omfatter ikke transaktioner eller positioner på passivsiden i porteføljeinvesteringer, afledte finansielle instrumenter og internationale reserver. Endvidere er der ikke separat visning af forfaldne investeringsindtægter over for Brasilien, Kina (ekskl. Hongkong), Indien og Rusland. Den geografiske fordeling er beskrevet i artiklen "Euro area balance of payments and international investment position vis-à-vis main counterparts" i en for februar 25. Tallene vedrørende de finansielle poster og kapitalbalancen over for resten af verden i afsnit 7.3 er baseret på transaktioner og positioner over for residenter uden for euroområdet, hvor euroområdet betragtes som en økonomisk helhed (se også boks 9 i en for december 22, boks 5 i en for januar 27 samt boks 6 i en for januar 28. Kapitalbalancen over for resten af verden værdiansættes i løbende markedspriser, undtagen de direkte investeringer, hvor de bogførte værdier anvendes for ikke-børsnoterede aktier og andre investeringer (fx lån og indskud). Den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden opgøres med samme metodologi som den årlige kapitalbalance. Da nogle datakilder ikke foreligger kvartalsvis (eller foreligger med forsinkelse), er den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden delvis baseret på skøn på grundlag af finansielle transaktioner, aktivpriser samt valutakursudviklingen. I tabel 1 i afsnit 7.3 opsummeres kapitalbalancen over for resten af verden og finansielle transaktioner på euroområdets betalingsbalance. Fordelingen af ændringen i den årlige kapitalbalance over for resten af verden er beregnet ved at anvende en model på ændringerne i kapitalbalancen over for resten af verden undtagen transaktioner med oplysninger fra den geografiske fordeling og valutafordelingen af aktiver og passiver samt prisindeks for forskellige finansielle aktiver. Kolonne 5 og 6 vedrører direkte investeringer fra residente enheder i udlandet og direkte investeringer fra ikke-residente enheder i euroområdet. I tabel 5 i afsnit 7.3 er fordelingen efter "lån" og "sedler og mønt samt indskud" baseret på modpartens sektor, dvs. aktiver over for ikke-residente banker klassificeres som indskud, mens aktiver over for andre ikke-residente sektorer klassificeres som lån. Det er i overensstemmelse med fordelingen i andre statistikker, fx den konsoliderede balance for MFI-sektoren, samt med IMFs betalingsbalancemanual. Eurosystemets udestående internationale reserver og beslægtede aktiver og passiver fremgår af tabel 7 i afsnit 7.3. Disse tal er ikke fuldt sammenlignelige med tallene for eurosystemets ugentlige balance som følge af forskelle i dækning og værdiansættelse. Tallene i tabel 7 er i overensstemmelse med anbefalingerne i forbindelse med skabelonen for internationale reserver og valutalikviditet. Ændringer i eurosystemets guldbeholdning (kolonne 3) skyldes transaktioner i guld i henhold til Central Bank Gold Agreement af 26. september 1999, opdateret 8. marts 24. Yderligere oplysninger om behandling af eurosystemets internationale reserver findes i publikationen "Statistical treatment of the eurosystem's international reserves" (oktober 2), der kan hentes fra s websted. Webstedet indeholder også mere omfattende data i overensstemmelse med skabelonen for internationale reserver og valutalikviditet. Afsnit 7.4 indeholder en monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance, dvs. de betalingsbalancetransaktioner, der svarer til transaktionerne i M3s eksterne modpost. Transaktionerne på passivsiden under porteføljeinvesteringer (kolonne 5 og 6) omfatter salg og køb af ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet, ekskl. andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. En nærmere beskrivelse af de metoder, der er anvendt i forbindelse med den monetære opstilling af euroområdets betalings- S 91

183 balance, findes under "Statistics" på s websted. Se også boks 1 i en for juni 23. Afsnit 7.5 viser tal for euroområdets udenrigsvarehandel med Eurostat som kilde. Enhedsværdiindeksene er ikke korrigeret, mens værdidata og mængdeindeks er sæsonkorrigeret og korrigeret for antal arbejdsdage af Eurostat. Fordelingen efter produktgruppe i kolonne 4-6 og 9-11 i tabel 1 i afsnit 7.5 er i overensstemmelse med klassifikationen i Broad Economic Categories. Færdigvarer (kolonne 7 og 12) og olie (kolonne 13) er i overensstemmelse med SITC Rev. 3-definitionen. Den geografiske fordeling (tabel 2 i afsnit 7.5) viser de vigtigste handelspartnere enkeltvis eller i regionale grupper. Kina omfatter ikke Hongkong. På grund af forskelle i definition, klassifikation, dækning og registreringstidspunkt er tallene for udenrigshandel, især på importsiden, ikke fuldt sammenlignelige med varehandlen i betalingsbalancestatistikken (afsnit 7.1 og 7.2). Forskellen vedrørende import har i de seneste år udgjort ca. 5 pct. (s skøn). En betydelig del heraf skyldes, at forsikring og fragt indgår i opgørelsen af udenrigshandlen på (c.i.f.- basis). VALUTAKURSER Afsnit 8.1 viser s beregninger af nominelle og reale effektive eurokursindeks baseret på vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets handelspartneres valutaer. En positiv ændring angiver en appreciering af euroen. Vægtene er baseret på handlen med færdigvarer med handelspartnerne i og og omfatter tredjemarkedseffekter. Indeksene for de effektive kurser er resultatet af, at indeksene baseret på vægtene vedrørende i begyndelsen af 1999 blev knyttet til indeksene baseret på vægtene vedrørende EER-22- gruppen af handelspartnere består af de 12 EUlande uden for euroområdet plus Australien, Canada, Hongkong, Japan, Kina, Norge, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA. EER-42 består af EER-22 og følgende lande: Algeriet, Argentina, Brasilien, Chile, Filippinerne, Indien, Indonesien, Island, Israel, Kroatien, Malaysia, Marokko, Mexico, New Zealand, Rusland, Sydafrika, Taiwan, Thailand, Tyrkiet og Venezuela. De reale effektive kurser beregnes ved hjælp af forbrugerprisindeks, producentprisindeks, deflatorer for bruttonationalproduktet, enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren samt enhedslønomkostninger i den samlede økonomi. Mere detaljerede oplysninger om beregning af de effektive valutakurser findes i boks 8, "De reale effektive eurokurser efter den seneste udvidelse af euroområdet og EU" i en for marts 27 samt i s Occasional Paper nr. 2 "The effective exchange rates of the euro" af Luca Buldorini, Stelios Makrydakis og Christian Thimann (februar 22), som kan hentes på s websted. De bilaterale kurser i afsnit 8.2 er månedsgennemsnit af de referencekurser, der offentliggøres dagligt for disse valutaer. UDVIKLINGEN UDEN FOR EUROOMRÅDET Statistik for andre EU-lande (afsnit 9.1) udarbejdes efter de samme principper som for euroområdet. Data for USA og Japan i afsnit 9.2 stammer fra nationale kilder. S 92

184 BILAG KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG JANUAR OG 2. FEBRUAR 26 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2,25 pct., 3,25 pct. og 1,25 pct. 2. MARTS 26 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 2,5 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 8. marts 26. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 3,5 pct. og 1,5 pct. med virkning fra 8. marts APRIL OG 4. MAJ 26 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet uændret på henholdsvis 2,5 pct., 3,5 pct. og 1,5 pct. 8. JUNI 26 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 2,75 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 15. juni 26. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 3,75 pct. og 1,75 pct. med virkning fra 15. juni JULI 26 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet uændret på henholdsvis 2,75 pct., 3,75 pct. og 1,75 pct. 3. AUGUST 26 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3, pct. med virkning fra den operation, der afvikles 9. august 26. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 4, pct. og 2, pct. med virkning fra 9. august AUGUST 26 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet uændret på henholdsvis 3, pct., 4, pct. og 2, pct. 5. OKTOBER 26 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 11. oktober 26. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 4,25 pct. og 2,25 pct. med virkning fra 11. oktober NOVEMBER 26 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet uændret på henholdsvis 3,25 pct., 4,25 pct. og 2,25 pct. 1 Den kronologiske oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag i perioden findes i s årsbertning for de respektive år. I

185 7. DECEMBER 26 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,5 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 13. december 26. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 4,5 pct. og 2,5 pct. med virkning fra 13. december MARTS 27 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,75 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 14. marts 27. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 4,75 pct. og 2,75 med virkning fra 14. marts DECEMBER 26 s styrelsesråd beslutter at forhøje tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 27, fra 4 mia. euro til 5 mia. euro. Sidstnævnte beløb tager højde for, at likviditetsbehovet i euroområdets banksektor er øget kraftigt i de seneste år og forventes at vokse yderligere i 27. Derfor har eurosystemet vedtaget en mindre øgning af den del af likviditetsbehovet, der tilvejebringes gennem de langfristede markedsoperationer. Eurosystemet vil dog fortsat tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan beslutte at justere tildelingsbeløbet igen i begyndelsen af JANUAR OG 8. FEBRUAR 27 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 3,5 pct., 4,5 pct. og 2,5 pct. 12. APRIL OG 1. MAJ 27 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 3,75 pct., 4,75 pct. og 2,75 pct. 6. JUNI 27 s styrelsesråd beslutter at forhøje minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med 25 basispoint til 4 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 13. juni 27. Styrelsesrådet beslutter endvidere at forhøje renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med 25 basispoint til henholdsvis 5 pct. og 3 pct. med virkning fra 13. juni JULI, 2. AUGUST, 6. SEPTEMBER, 4. OKTOBER, 8. NOVEMBER, 6. DECEMBER 27, 1. JANUAR, 7. FEBRUAR OG 6. MARTS 28 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 4 pct., 5 pct. og 3 pct. II

186 TARGET-SYSTEMET (TRANS-EUROPEAN AUTOMATED REAL-TIME GROSS SETTLEMENT EXPRESS TRANSFER) BETALINGSSTRØMME I TARGET I 4. kvartal 27 behandlede Target et dagligt gennemsnit på betalinger til en daglig værdi af mia. euro. Sammenlignet med det foregående kvartal er det en stigning på 8 pct. antalsmæssigt og 6 pct. værdimæssigt. Sammenlignet med samme periode året før er der tale om en stigning på 11 pct. antalsmæssigt og 18 pct. værdimæssigt. Targets samlede markedsandel lå fortsat på et højt niveau på 9 pct. værdimæssigt og nåede antalsmæssigt op på 6 pct. Kvartalets højeste antal betalinger, der blev behandlet i Target, blev nået den 21. december, dvs. fredag før jul, hvor et rekordhøjt antal på betalinger blev behandlet. I 4. kvartal blev Target2- systemet sat i drift den 19. november 27, hvor den første landegruppe (Tyskland, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Østrig og Slovenien) gennemførte en vellykket migrering til den fælles platform. Det skal bemærkes, at det ikke havde nogen indvirkning på Targets samlede tilgængelighed og stabilitet. INDENLANDSKE TARGET-BETALINGER Target behandlede et dagligt gennemsnit på indenlandske betalinger til en daglig værdi af mia. euro i 4. kvartal 27. Det er en stigning på 8 pct. antalsmæssigt og 6 pct. værdimæssigt i forhold til kvartalet før. Sammenlignet med den tilsvarende periode i 26 er det en stigning på 12 pct. antalsmæssigt og 15 pct. værdimæssigt. Indenlandske Target-betalinger tegnede sig antalsmæssigt for 78 pct. og værdimæssigt for 64 pct. af de samlede Target-betalinger. Den gennemsnitlige værdi af en indenlandsk Target-betaling holdt sig på 5,4 mio. euro. 65 pct. af alle indenlandske Target-betalinger havde en værdi på under 5. euro, mens 9 pct. lå på over 1 mio. euro. Et dagligt gennemsnit på 193 indenlandske Target-betalinger havde en værdi på over 1 mia. euro. Indenlandske betalinger nåede toppunktet den 21. december, hvor i alt betalinger blev behandlet. GRÆNSEOVERSKRIDENDE TARGET-BETALINGER Target behandlede et dagligt gennemsnit på grænseoverskridende betalinger til en daglig værdi af 918 mia. euro i 4. kvartal 27. Sammenlignet med det foregående kvartal er det en stigning på 6 pct. antalsmæssigt og 2 pct. værdimæssigt. Sammenlignet med samme periode året før er der tale om en stigning på 9 pct. antalsmæssigt og 21 pct. værdimæssigt. Antalsmæssigt udgjorde interbankbetalinger 46 pct. af de gennemsnitlige grænseoverskridende betalinger, mens den værdimæssige andel var 95 pct. Den gennemsnitlige værdi af en interbankbetaling faldt fra 22,2 mio. euro til 22, mio. euro, mens den gennemsnitlige værdi af en kundebetaling fortsat lå på 1,1 mio. euro. Af de grænseoverskridende betalinger havde 64 pct. en værdi på under 5. euro, mens 14 pct. havde en værdi på over 1 mio. euro. Et dagligt gennemsnit på 11 grænseoverskridende Target-betalinger havde en værdi på over 1 mia. euro. Indenlandske betalinger nåede toppunktet den 2. december, hvor i alt betalinger blev behandlet. TARGETS TILGÆNGELIGHED OG PERFORMANCE I 4. kvartal 27 havde Target en samlet tilgængelighed på 99,9 pct. sammenlignet med 99,94 pct. i det foregående kvartal. Antallet af hændelser, der påvirkede Targets tilgængelighed, var 14, dvs. fem mere end i det foregående kvartal. De hændelser, der indgår i beregningen af Targets tilgængelighed, har forhindret behandlingen af betalinger i mindst 1 minutter. I 4. kvartal 27 var der én hændelse, som varede mere end to timer. Tabel 3 viser Targets tilgængelighed for hver national Target-komponent, den fælles platform og s betalingsmekanisme. I 4. kvartal 27 blev 97,48 pct. af de grænseoverskridende Target-betalinger behandlet på under fem minutter, 2,4 pct. blev behandlet på 5-15 minutter og,9 pct. på 15-3 minutter. Gennemsnitlig havde 3 af daglige grænseoverskridende betalinger en behandlingstid på over 3 minutter. III

187 Tabel 1. Betalingsinstruktioner behandlet i Target og andre udvalgte interbankoverførselssystemer: Transaktionsmængde (Antal betalinger) kvt kvt kvt kvt kvt. Target Alle Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Indenlandske Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Grænseoverskridende Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Andre systemer Euro 1 (EBA) I alt Dagligt gennemsnit Paris Net Settlement (PNS) I alt Dagligt gennemsnit Pankkien On-line Pikasiirrot ja Sekit-järjestelmä (POPS) I alt Dagligt gennemsnit Tabel 2. Betalingsinstruktioner behandlet i Target og andre udvalgte interbankoverførselssystemer: Transaktionsværdi (Milliarder euro) kvt kvt kvt kvt kvt. Target Alle Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Indenlandske Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Grænseoverskridende Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Andre systemer Euro 1 (EBA) I alt Dagligt gennemsnit Paris Net Settlement (PNS) I alt Dagligt gennemsnit Pankkien On-line Pikasiirrot ja Sekit-järjestelmä (POPS) I alt Dagligt gennemsnit IV

188 Tabel 3. Targets tilgængelighed for hver national komponent og s betalingsmekanisme (EPM) National Target-komponent Tilgængelighed 4. kvt. 27 Belgien Danmark Tyskland 1) Estland Irland Grækenland Spanien Frankrig Italien Luxembourg 1) Holland Østrig 1) Polen Portugal Finland Storbritannien s betalingsmekanisme Den fælles platform 2) Samlet Target-tilgængelighed 99,94 pct. 99,78 pct. 1, pct. 1, pct. 1, pct. 99,74 pct. 99,91 pct. 99,64 pct. 1, pct. 1, pct. 1, pct. 1, pct. 1, pct. 99,75 pct. 99,54 pct. 1, pct. 99,35 pct. 1, pct. 99,9 pct. 1) Driften af disse nationale komponenter ophørte den 16. november 27. 2) Target2-systemet blev sat i drift den 19. november 27, da den første landegruppe (Tyskland, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Østrig og Slovenien) migrerede til den fælles platform. V

189

190 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN 27 Formålet med denne publikationsoversigt er at informere læserne om udvalgte publikationer fra Den Europæiske Centralbank siden januar 27. Hvad angår Working Papers, viser oversigten kun publikationer udgivet mellem december 27 og februar 28. Medmindre andet angives, kan interesserede også gratis bestille publikationerne i trykt udgave, så længe lager haves, eller bestille et gratis abonnement på info@ecb.europa.eu. En komplet oversigt over Den Europæiske Centralbanks og Det Europæiske Monetære Instituts publikationer findes på s websted ( ÅRSBERETNING "Årsberetning 26", april 27. KONVERGENSRAPPORT "Konvergensrapport maj 27". ARTIKLER I MÅNEDSOVERSIGTEN "The enlarged EU and euro area economies", januar 27. "Developments in the structural features of the euro area labour markets over the last decade", januar 27. "Putting China's economic expansion in perspective", januar 27. "Challenges to fiscal sustainability in the euro area" februar 27. "The EU arrangements for financial crisis management", februar 27. "Migrant remittances to regions neighbouring the EU", februar 27. "Communicating monetary policy to financial markets", april 27. "Output growth differentials in the euro area: sources and implications", april 27. "From government deficit to debt: bridging the gap", april 27. "Measured inflation and inflation perceptions in the euro area", maj 27. "Competition in and economic performance of the euro area services sector", maj 27. "Determinants of growth in the EU Member States of central and eastern Europe", maj 27. "Share buybacks in the euro area", maj 27. "Interpreting monetary developments since mid-24", juli 27. "Oil-exporting contries: key structural features, economic developments and oil revenue recycling", juli 27. "Adjustment of global imbalances in a financially integrating world", august 27. "The financing of small and medium-sized enterprises in the euro area", august 27. "Leveraged buyouts and financial stability", august 27. "Long-term developments in MFI loans to households in the euro are: main patterns and determinants", oktober 27. "The collateral frameworks of the Federal Reserve System, the Bank of Japan and the Eurosystem", oktober 27. "Circulation and supply of euro banknotes and preparations for the second series of banknotes", oktober 27. "The stock market's changing structure and its consolidation: implications for the efficiency of the financial system and monetary policy", november 27. "The introduction of quarterly sectoral accounts statistics for the euro area", november 27. "Productivity developments and monetary policy", januar 28. VII

191 "Globalisation, trade and the euro area macroeconomy", januar 28. "The Eurosystem's experience with forecasting autonomous factors and excess reserves", januar 28. "The analysis of the euro money market from a monetary policy perspective", februar 28. "Securitisation in the euro area", februar 28. "The new euro area yield curves", februar 28. STATISTICS POCKET BOOK Tilgængelig hver måned siden august 23. LEGAL WORKING PAPERS 4 "Privileges and immunities of the European Central Bank" af G. Gruber og M. Benisch, juni "Legal and institutional aspects of the currency changeover following the restoration of the independence of the Baltic States" af K. Dr vi a, K. Laurinavi ius og A. Tupits, juli 27. OCCASIONAL PAPERS 55 "Globalisation and euro area trade: interactions and challenges" af U. Baumann og F. di Mauro, februar "Assessing fiscal soundness: theory and practice" af N. Giammarioli, C. Nickel, P. Rother og J.-P. Vidal, marts "Understanding price developments and consumer price indices in south-eastern Europe" af S. Herrmann og E. K. Polgar, marts "Long-term growth prospects for the Russian economy" af R. Beck, A. Kamps og E. Mileva, marts "The Survey of Professional Forecasters (SPF) A review after eight years' experience" af C. Bowles, R. Friz, V. Genre, G. Kenny, A. Meyler og T. Rautanen, april "Commodity price fluctuations and their impact on monetary and fiscal policies in Western and Central Africa" af U. Böwer, A. Geis og A. Winkler, april "Determinants of growth in the central and eastern European EU Member States A production function approach" af O. Arratibel, F. Heinz, R. Martin, M. Przybyla, L. Rawdanowicz, R. Serafini og T. Zumer, april "Inflation-linked bonds from a Central Bank perspective" af Juan Angel Garcia og Adrian Van Rixtel, juni "Corporate finance in the euro area including background material" by the Task Force of the Monetary Policy Committee of the ESCB, juni "The use of portfolio credit risk models in central banks" by the Task Force of the Market Operations Committee of the ESCB, juli "The performance of credit rating systems in the assessment of collateral used in Eurosystem monetary policy operations" af F. Coppens, F. González og G. Winkler, juli "Structural reforms in EMU and the role of monetary policy a survey of the literature" af N. Leiner-Killinger, V. López Pérez, R. Stiegert og G. Vitale, juli "Towards harmonised balance of payments and international investment position statistics the experience of the European compilers" af J.-M. Israël og C. Sánchez Muñoz, juli "The securities custody industry" af D. Chan, F. Fontan, S. Rosati og D. Russo, august 27. VIII

192 PUBLIKATIONER 69 "Fiscal policy in Mediterranean countries developments, structures and implications for monetary policy" af M. Sturm og F. Gurtner, august "The search for Columbus egg: finding new formula to determine quotas at the IMF" af M. Skala, C. Thimann og R. Wölfinger, august "The economic impact of the Single Euro Payments Area" af H. Schmiedel, august "The role of financial markets and innovation in productivity and growth in Europe" af P. Hartmann, F. Heider, E. Papaioannou og M. Lo Duca, september "Reserve accumulation: objective or by-product?" af J. O. de Beaufort Wijnholds og L. Søndergaard, september "Analysis of revisions to general economic statistics" af H. C. Dieden og A. Kanutin, oktober "The role of other financial intermediaries in monetary and credit developments in the euro area" redigeret af P. Moutot og koordineret af D. Gerdesmeier, A. Lojschová og J. von Landesberger, oktober "Prudential and oversight requirements for securities settlement" af D. Russo, G. Caviglia, C. Papathanassiou og S. Rosati, november "Oil market structure, network effects and the choice of currency for oil invoicing" af E. Mileva og N. Siegfried, november "A framework for assessing global imbalances" af T. Bracke, M. Bussière, M. Fidora og R. Straub, januar "The workings of the Eurosystem: monetary policy preparations and decision-making selected issues" af P. Moutot, A. Jung og F. P. Mongelli, januar "China's and India's roles in global trade and finance: twin titans for the new millennium?" af M. Bussière og A. Mehl, januar 28. RESEARCH BULLETIN "Research Bulletin, No. 6", juni 27. WORKING PAPERS 836 "Reporting biases and survey results: evidence from European professional forecasters" af J. A. García og A. Manzanares, december "Monetary policy and core inflation" af M. Lenza, december "Securitisation and the bank lending channel" af Y. Altunbas, L. Gambacorta og D. Marqués, december "Are there oil currencies? The real exchange rate of oil exporting countries" af M. M. Habib og M. Manolova Kalamova, december "Downward wage rigidity for different workers and firms: an evaluation for Belgium using the IWFP procedure" af P. Du Caju, C. Fuss og L. Wintr, december "Should we take inside money seriously?" af L. Stracca, december "Saving behaviour and global imbalances: the role of emerging market economies" af G. Ferrucci og C. Miralles, december "Fiscal forecasting: lessons from the literature and challenges" af T. Leal, J. J. Pérez, M. Tujula og J.-P. Vidal, december "Business cycle synchronisation and insurance mechanisms in the EU" af A. Afonso og D. Furceri, december "Run-prone banking and asset markets" af M. Hoerova, december 27. IX

193 846 "Information combination and forecast (st)ability: evidence from vintages of time-series data" af C. Altavilla og M. Ciccarelli, december "Deeper, wider and more competitive? Monetary integration, eastern enlargement and competitiveness in the European Union" af G. Ottaviano, D. Taglioni og F. di Mauro, december "Economic growth and budgetary components: a panel assessment for the EU" af A. Afonso og J. González Alegre, januar "Government size, composition, volatility and economic growth" af A. Afonso og D. Furceri, januar "Statistical tests and estimators of the rank of a matrix and their applications in econometric modelling" af G. Camba-Méndez og G. Kapetanios, januar "Investigating inflation persistence across monetary regimes" af L. Benati, januar "Determinants of economic growth: will data tell?" af A. Ciccone og M. Jarocinski, januar "The cyclical behaviour of equilibrium unemployment and vacancies revisited" af M. Hagedorn og I. Manovskii, januar "How do firms adjust their wage bill in Belgium? A decomposition along the intensive and extensive margins" af C. Fuss, januar "Assessing the factors behind oil price changes" af S. Dées, A. Gasteuil, R. K. Kaufmann og M. Mann, januar "Markups in the euro area and the United States over the period : a comparison of 5 sectors" af R. Christopoulou og P. Vermeulen, januar "Housing and equity wealth effects of Italian households" af C. Grant and T. Peltonen, januar "International transmission and monetary policy cooperation" af G. Coenen, G. Lombardo, F. Smets og R. Straub, januar "Assessing the compensation for volatility risk implicit in interest rate derivatives" af F. Fornari, januar "Oil shocks and endogenous markups: results from an estimated euro area DSGE model" af M. Sánchez, januar "Income distribution determinants and public spending efficiency" af A. Afonso, L. Schuknecht og V. Tanzi, januar "Stock market volatility and learning" af K. Adam, A. Marcet og J. P. Nicolini, februar "Population ageing and public pension reforms in a small open economy" af C. Nickel, P. Rother og A. Theophilopoulou, februar "Macroeconomic rates of return of public and private investment: crowding-in and crowdingout effects" af A. Afonso og M. St. Aubyn, februar "Explaining the Great Moderation: it is not the shocks" af D. Giannone, M. Lenza og L. Reichlin, februar "VAR analysis and the Great Moderation" af L. Benati og P. Surico, februar "Do monetary indicators lead euro area inflation?" af B. Hofmann, februar "Purdah: on the rationale for central bank silence around policy meetings" af M. Ehrmann og M. Fratzscher, februar "The reserve fulfilment path of euro area commercial banks: empirical testing using panel data" af N. Cassola, februar "Risk management in action: robust monetary policy rules under structured uncertainty" af P. Levine, P. McAdam, J. Pearlman og R. Pierse, februar "The impact of capital flows on domestic investment in transition economies" af E. Mileva, februar 28. X

194 PUBLIKATIONER 872 "Why do Europeans work part-time? A cross-country panel analysis" af H. Buddelmeyer, G. Mourre og M. Ward, februar "The Feldstein-Horioka fact" af D. Giannone og M. Lenza, februar "How arbitrage-free is the Nelson-Siegel model?" af L. Coroneo, K. Nyholm og R. Vidova-Koleva, februar "Global macro-financial shocks and expected default frequencies in the euro area" af O. Castrén, S. Dées og F. Zaher, februar "Are sectoral stock prices useful for predicting euro area GDP?" af M. Andersson og A. D'Agostino, februar 28. ANDRE PUBLIKATIONER "Government Finance Statistics Guide", januar 27. "Letter from the President to Ms Pervenche Berès, Chairwoman of the Committee on Economic and Monetary Affairs, European Parliament", januar 27. "Letter from the President to Mr Jean-Marie Cavada, Chairman of the Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs, European Parliament", januar 27. "Euro area balance of payments and international investment position statistics Annual quality report", februar 27. "List of monetary financial institutions and institutions subject to minimum reserves", februar 27 (online). "Financial statistics for a global economy proceedings of the 3rd conference on statistics", februar 27. "Euro Money Market Study 26", februar 27 (online). "Letter from the President to Ms Pervenche Berès, Chairwoman of the Committee on Economic and Monetary Affairs, European Parliament," februar 27. "Monetary financial institutions and markets statistics sector manual", marts 27. "Financial integration in Europe", marts 27. "TARGET2-Securities The blueprint", marts 27 (online). "TARGET2-Securities Technical feasibility", marts 27 (online). "TARGET2-Securities Operational feasibility", marts 27 (online). "TARGET2-Securities Legal feasibility", marts 27 (online). "TARGET2-Securities Economic feasibility", marts 27 (online). "Risk measurement and systemic risk. Fourth joint central bank research conference 8-9 November 25. In co-operation with the Committee on the Global Financial System", april 27. "How the euro became our money. A short history of the euro banknotes and coins", april 27. "Large banks and private equity-sponsored leveraged buyouts in the EU", april 27. "TARGET Annual Report 26", maj 27 (online). "European Union balance of payments: international investment position statistical methods", maj 27. "Bond markets and long-term interest rates in non-euro area Member States of the European Union: statistical tables", maj 27 (online). "The euro bonds and derivates markets", juni 27. "The euro bonds and derivates markets", juni 27 (online). "Review of the international role of the euro", juni 27. "Fourth Progress Report on TARGET2, General Functional Specifications", juni 27. "Financial Stability Review", juni 27. "Monetary policy: A journey from theory to practice", juni 27. XI

195 "The Eurosystem policy principles on the location and operation of infrastructures settling eurodenominated payment transactions", juli 27 (online). "Fifth SEPA progress report", juli 27 (online). "Potential impact of Solvency II on financial stability", juli 27. "The role of central counterparties issues related to central counterparty clearing", -Fed Chicago conference, april 26, juli 27. "European legislation on financial markets: Settlement Finality Directive, Financial Collateral Directive, Winding-Up Directive for Credit Institutions", juli 27. "Payment and securities settlement systems in the European Union" (Blue Book), Vol 1: euro area countries, Vol.2: non-euro area countries, august 27. "EU banking structures", oktober 27 (online). "TARGET2-Securities progress report", oktober 27 (online). "Fifth progress report on TARGET2" med bilag 1 "Information guide for TARGET2 users (version 1.)", bilag 2 "User information guide to TARGET2 pricing" og bilag 3 "TARGET2 compensation scheme, claim form", oktober 27 (online). "EU banking sector stability", november 27 (online). "Euro money market survey", november 27 (online). "Review of Lamfalussy framework: Eurosystem contribution", november 27 (online). "Correspondent central banking model (CCBM): procedures for Eurosystem counterparties", december 27. "Financial Stability Review", december 27. "Bond markets and long-term interest rates in non-euro area Member States of the European Union", januar 28 (online). "Oversight framework for card payment schemes - standards", januar 28 (online). "The role of money - money and monetary policy in the twenty-first century - proceedings of the Fourth Central Banking Conference 26", februar 28. INFORMATIONSBROCHURER "A single currency: an integrated market infrastructure", september 27. XII

196 ORDLISTE Denne ordliste indeholder udvalgte begreber, der ofte anvendes i en. En mere udførlig og detaljeret ordliste findes på s websted ( index.en.html). Afskrivning: Fjernelse af værdien af udlån fra MFIernes balance, når det erkendes, at lånene er fuldstændig uerholdelige. Andre investeringer: En post på betalingsbalancen og kapitalbalancen over for resten af verden, der dækker finansielle transaktioner/positioner over for residenter uden for euroområdet vedrørende handelskreditter, indlån og udlån og andre mellemværender. Arbejdskraftsproduktivitet: Den produktion, der kan opnås med en given arbejdskraft. Arbejdskraftsproduktiviteten kan måles på flere måder, men måles ofte som BNP i faste priser divideret med enten den samlede beskæftigelse eller det samlede antal arbejdstimer. Arbejdsstyrken: Summen af antallet af beskæftigede og antallet af arbejdsløse. Auktion til fast rente: En auktionsprocedure, hvor renten er fastsat af centralbanken på forhånd, og de deltagende modparter afgiver bud på det ønskede beløb til den faste rente. Auktion til variabel rente: En auktionsprocedure, hvor modparterne afgiver bud både på det beløb, de ønsker at handle med centralbanken, og den rentesats, til hvilken de ønsker at indgå transaktionen. Autonome likviditetsfaktorer: Likviditetsfaktorer, der normalt ikke stammer fra anvendelsen af pengepolitiske instrumenter. De omfatter fx seddelomløbet, statslige indskud i centralbanken og centralbankens nettofordringer på udlandet. Betalingsbalance: En statistisk opgørelse, der for en specifik periode viser en økonomis økonomiske transaktioner med resten af verden. Bruttonationalprodukt (BNP): Værdien af en økonomis produktion af varer og tjenesteydelser minus forbrug i produktionen plus nettoafgifter på produkter og import. BNP kan fordeles efter produktions-, udgifts- eller indtægtskomponenter. De vigtigste udgiftskomponenter, der udgør BNP, er husholdningernes endelige forbrug, den offentlige sektors endelige forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerændringer samt import og eksport af varer og tjenesteydelser (inkl. handel mellem eurolandene). Centralkurs: Det enkelte ERM2-medlemslands fastsatte kurs over for euroen, omkring hvilken udsvingsbåndene i ERM2 er defineret. Deflation: Et fald i det generelle prisniveau, fx i forbrugerprisindekset. Direkte investeringer: Grænseoverskridende investeringer med det formål at opnå en varig kapitalinteresse i en virksomhed i en anden økonomi (i praksis en andel svarende til mindst 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne). Omfatter aktiekapital, geninvesteret fortjeneste og anden kapital i forbindelse med koncerninterne operationer. Posten direkte investeringer viser euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter uden for euroområdet ("direkte investeringer i udlandet") og disses nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter i euroområdet ("direkte investeringer i euroområdet"). XIII