Mad, måltider og sundhed i socialt udsatte familier

Transkript

1 ERNÆRING OG SUNDHED ANKERHUS Mad, måltider og sundhed i socialt udsatte familier Food, meals and health in socially vulnerable families Billede fra Helse- og Omsorgsdepartementet, Norge 7. semester - modul 14: Professionsbachelorprojekt Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling Vejleder: Pia Højbjerg aa10s018 Rikke Rothkegel Sternberg aa10s046 Aflevering: 20. december 2013 Antal sider: 45 af 83 Antal anslag:

2 Resumé Baggrund: I regeringsgrundlaget fra 2011 beskriver regeringen Danmark som et land, der har et godt velfærdsamfund, hvor alle har gratis adgang til uddannelse og sundhedsvæsen. På trods af, at den danske regering igennem tiderne har sørget for disse lige formelle muligheder for alle, er der alligevel store forskelle på uddannelsesniveau og helbredstilstand blandt den danske befolkning. Dette kommer blandt andet til udtryk i Den Nationale Sundhedsprofil 2010, der dokumenterer, at 23,8 % uden en erhvervsuddannelse har et usundt kostmønster, mens dette kun er gældende for 4,1 % med en lang videregående uddannelse. Formål: At få indblik i, hvilke oplevelser, erfaringer og meninger socialt udsatte familier i Odense Kommune har med mad, måltider og sundhed. Dette for at kunne udarbejde rammer til, hvordan socialt udsatte familier kan støttes til at udvikle større handlekompetence til selv at kunne fremme deres egen sundhed. Rammerne kan være en hjælp til kommunerne i arbejdet med at reducere social ulighed i sundhed i kommunerne og dermed også på landsplan. Metodedesign: I bachelorprojektet anvendes metodetriangulering i form af fem forskellige metoder; litteraturstudier, praksiserfaringer, deltagende observation, mailkorrespondance og fokusgruppeinterview. Konklusion: Det konkluderes, at hvis socialt udsatte familier i Odense Kommune modtager den rette støtte til at kunne udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed kan det være medvirkende til at reducere social ulighed i sundhed. Sammenhængen mellem empowerment og deltagelse er afgørende for udvikling af handlekompetence, og det konkluderes derfor at være fordelagtigt, at socialt udsatte familier deltager i beslutnings og planlægningsprocesser i et sundhedsfremmende arbejde. På den måde kan forudsætningerne for, at de udvikler større handlekompetence forbedres. Desuden konkluderes det, at for at kunne støtte socialt udsatte familier kan der i et sundhedsfremmende arbejde ikke alene tages udgangspunkt i den medicinske sundhedsforståelse, der er dominerende i det danske samfund. Der skal derudover også tages højde for de sociale og samfundsmæssige forhold, der kan påvirke socialt udsatte familiers sundhedsadfærd. i

3 Problemformulering: Hvordan kan vi som Prof.bach. i Ernæring og Sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling støtte socialt udsatte familier i Odense Kommune i forbindelse med mad, måltider og sundhed således, at familierne kan udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed, samt at ulighed i sundhed kan reduceres? Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning (Rikke og Ida) Baggrund og relevans Formål Problemindkredsning Problemformulering Genstandsfelt Afgrænsning... 5 Kapitel 2 Videnskabsteori og metode Forskningstyper (Rikke og Ida) Metodevalg (Rikke) Litteraturstudier (Ida) Praksiserfaringer, deltagende observation og mailkorrespondance (Rikke) Fokusgruppeinterview (Ida)... 8 Kapitel 3 Socialt udsatte familier Målgruppen: socialt udsatte familier (Rikke) Alternativ til Anbringelse (ATA) (Ida) Kapitel 4 Mad, måltider og sundhed Sundhedsbegrebet (Rikke) Handlekompetence og empowerment (Ida) Mad- og måltidsmønstre hos familierne i ATA (Rikke) Følelsen af sammenhæng (Ida) Følelsen af begribelighed (Rikke) Følelsen af håndtérbarhed (Ida) Følelsen af meningsfuldhed (Rikke) Kapitel 5 Et sundere liv ii

4 5.1 Eksterne strukturer, der sætter interne begrænsninger (Ida) At være rask er at være sund (Rikke) Manglende interesse (Ida) Manglende viden og bevidsthed (Rikke) Manglende overskud (Ida) Psykosociale belastninger (Rikke) Settings for sundhed (Ida) Kapitel 6 Social ulighed i sundhed Habitus (Rikke) Social ulighed i sundhed (Ida) Kapitel 7 Rammer for et sundere liv Små skridt (Rikke) Menneskearbejde før ekspertarbejde (Ida) Ændring i settings (Rikke) At styrke følelsen af sammenhæng (Ida) Økonomisk støtte og praktisk hjælp (Rikke) Det frie valg (Ida) Etiske overvejelser omkring rammerne (Rikke) Kapitel 8 Konklusion (Rikke og Ida) Litteraturliste Bøger Rapporter/publikationer Artikler/tidsskrifter Internetsider Billede på forside Bilag Bilag 1 Interviewaftale med ATA Bilag 2 - Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview Bilag 3 Interviewguide og spørgeguide Bilag 4 - Mailkorrespondance med ATA Bilag 5 BMI hos voksne iii

5 Kapitel 1 Indledning 1.1 Baggrund og relevans Det er et land med fri og lige adgang til sundhed. Det er et land, hvor vores børn kan få gratis uddannelse, og hvor alderdom ikke er det samme som fattigdom. Det er et land for de mange og ikke blot de få. 1 Således beskrev regeringen Danmark i regeringsgrundlaget i 2011 som et land med lige muligheder for alle, men på trods af disse lige muligheder findes der alligevel socialt udsatte grupper i det danske samfund. Ifølge Social-, Børne- og Integrationsministeriet er den sociale ulighed i Danmark i løbet af de seneste 10 år vokset. 2 Yderligere viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, at ulighed i sundhed i Danmark igennem de seneste årtier er steget markant. Undersøgelsen viser blandt andet, at faktorer som uddannelsesniveau og indkomst spiller en afgørende rolle for individets sundhedsstatus. Undersøgelsen fandt nemlig, at grupper med lavest uddannelsesniveau har væsentlig højere sygelighed og kortere levetid end grupper med et højere uddannelsesniveau. 3 Folkesundhedsrapporten 2007 viser desuden, at der er en tydelig sammenhæng mellem fedme og uddannelsesniveau, idet sammenhængen viser, at jo færre antal års uddannelse desto større forekomst af fedme. 4 Den Nationale Sundhedsprofil 2010 viser yderligere, at der også er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og usundt kostmønster, idet 23,8 % uden en erhvervsuddannelse har et usundt kostmønster, mens dette kun er gældende for 4,1 % med en lang videregående uddannelse. 5 I bestræbelserne på, at den danske befolkning skal blive sundere har regeringen udarbejdet officielle anbefalinger, som eksempelvis kostrådene og KRAM-kampagnen, men disse anbefalinger har dog ikke haft den ønskede effekt. 6 I løbet af de seneste år er antallet af danskere med fedme nemlig steget til mindst , og heraf udgør personer med en kort uddannelse en stor 1 Regeringen, 2011, side 5 (Et Danmark der står sammen. Regeringsgrundlag.) 2 Social-, Børne- og Integrationsministeriet (Udsatte voksne) 3 Sundhedsstyrelsen, 2011, side 14, 32, 34 og 67 (Ulighed i sundhed - årsager og indsatser) 4 Statens Institut for Folkesund, 2007, side 264 (Folkesundhedsrapporten Danmark) 5 Sundhedsstyrelsen, 2010, side56-57 (Den Nationale Sundhedsprofil 2010) 6 Land og Pedersen, 2010, side 44 1 af 83

6 del af dette antal. 7 For individet medfører fedme en risiko for at udvikle forskellige sygdomme, såsom type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, hvilket blandt andet kan resultere i både forringet livskvalitet samt en tidlig død. 8 Det er således personer med en kort uddannelse, der har størst risiko for at udvikle disse sygdomme, idet forekomsten af fedme er højere hos denne gruppe. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er andre faktorer end lavt uddannelsesniveau, der kan være bestemmende for eksempelvis den enkeltes livsstil, og dermed kan være medvirkende til at øge risikoen for fedme. Det kan nemlig ligeledes være biologiske faktorer som gener og alder, adfærdsmæssige faktorer som eksempelvis livsstil og samfundsrelaterede faktorer som fysisk, økonomisk og socialt miljø. 9 På landsplan arbejder regeringen med at reducere social ulighed i sundhed i den danske befolkning for blandt andet at forbedre danskernes sundhed og for at reducere omkostningerne i sundhedsvæsenet. 10 En del af dette arbejde er uddelegeret til kommunerne 11 og i eksempelvis Odense Kommune findes en række tilbud til socialt udsatte familier, der er organiseret under Center for Indsatser til Børn og Unge, og hvor der arbejdes med både rådgivning, behandling, anbringelser og forebyggelse. 12 Regeringens mål er, at Danmark skal være et samfund, hvor alle har lige muligheder, ikke kun formelt, men også reelt. 13 Hvis dette skal være realistisk er det nødvendigt, at det sundhedsfremmende arbejde er tilpasset alle de forskellige grupper i samfundet for som cand.comm., ph.d. og lektor i sundhedspædagogik på Aarhus Universitet, Jeanette Magne Jensen, siger: Hvis vi skal reducere social ulighed, skal vi gå udenom KRAM-faktorer de virker ikke. Det handler i stedet om at tage udgangspunkt i målgruppens hverdagsliv og folks subjektive behov. 14 I et sundhedsfremmende arbejde er det derfor vigtigt at tage udgangspunkt i målgruppens hverdagsliv samt subjektive behov, hvilket især også gælder for målgruppen af socialt udsatte 7 Statens Institut for Folkesund, 2007, side 261 (Folkesundhedsrapporten Danmark) 8 Statens Institut for Folkesund, 2007, side (Folkesundhedsrapporten Danmark) 9 Statens Institut for Folkesund, 2007, side 267 (Folkesundhedsrapporten Danmark) 10 Regeringen, 2013, side 12, 20 og 21 (Mere borger, mindre patient) 11 Sundhedsstyrelsen, 2007, side 6 (Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed) 12 Odense Kommune (Center for Indsatser til Børn og Unge) 13 Social-, Børne- og Integrationsministeriet (Udsatte voksne) 14 Landbrug og Fødevarer, 2013 (Ekspert: Kostråd fjerner ikke social ulighed i sundhed) 2 af 83

7 familier, der kun delvist har taget de officielle anbefalinger til sig. 15 I et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier vil det derfor være relevant, at Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling som os indgår i et sådant arbejde, idet vi har brugbare kompetencer inden for dette område. 1.2 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at få indblik i, hvilke oplevelser, erfaringer og meninger socialt udsatte familier i Odense Kommune har med mad, måltider og sundhed. Dette med henblik på at udarbejde rammer til, hvordan socialt udsatte familier kan støttes til at udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed. Rammerne kan være en hjælp til kommunerne i arbejdet med at reducere social ulighed i sundhed i kommunerne og dermed også på landsplan, idet den rette støtte til socialt udsatte familier kan være medvirkende til at reducere social ulighed i sundhed i Danmark. Et andet formål med dette bachelorprojekt er desuden at videreudvikle vores egne kompetencer indenfor et sundhedsfremmede arbejde med socialt udsatte familier. Igennem udarbejdelsen af bachelorprojektet tilegner vi os nemlig specifik viden og dermed specifikke kvalifikationer til at arbejde sundhedsfremmende med denne målgruppe. Den primære målgruppe for bachelorprojektet er undervisere, censor og medstuderende indenfor Ernærings- og sundhedsområdet, mens den sekundære målgruppe er medarbejdere i Odense Kommune, og i andre kommuner samt relevante faggrupper, der arbejder med sundhedsfremme blandt socialt udsatte familier. 1.3 Problemindkredsning I regeringsgrundlaget fra 2011 beskriver regeringen Danmark som et land, der har et godt velfærdsamfund, hvor alle har gratis adgang til uddannelse og sundhedsvæsen. 16 På trods af, at den danske regering igennem tiderne har sørget for disse formelle lige muligheder for alle, er der alligevel store forskelle på uddannelsesniveau og helbredstilstand blandt den danske befolkning. På baggrund af denne problemstilling er følgende problemformulering opstået: 15 Land og Pedersen, 2010, side Regeringen, 2011, side 5 (Et Danmark der står sammen. Regeringsgrundlag) 3 af 83

8 1.4 Problemformulering Hvordan kan vi som Prof.bach. i Ernæring og Sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling støtte socialt udsatte familier i Odense Kommune i forbindelse med mad, måltider og sundhed således, at familierne kan udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed, samt at ulighed i sundhed kan reduceres? 1.5 Genstandsfelt Det er relevant at se på sag, aktør, institution og struktur for at indkredse og identificere bachelorprojektets genstandsfelt. 17 I dette bachelorprojekt handler sagen om at afdække socialt udsatte familiers oplevelser, erfaringer og meninger om mad, måltider og sundhed i Odense Kommune. Dette for at afklare, hvad der skal fokuseres på i et sundhedsfremmende arbejde med denne målgruppe. I denne sammenhæng udgøres aktørerne af socialt udsatte familier i Odense Kommune, fordi det sundhedsfremmende arbejde vedrører familiernes egen sundhed og yderligere medarbejdere i Odense Kommune, der arbejder med denne målgruppe. I denne sammenhæng er Odense kommune en institution, da det sundhedsfremmende arbejde bestemmes i kommunen samt udføres af dens ansatte. Regeringen er dog den øverste institution, da bestemmelserne her er indirekte styrende for kommunernes arbejde og herunder også Odense Kommune. Idet regeringen indirekte er styrende for kommunernes arbejde har den også indflydelse på udbuddet af sundhedsfremmende tilbud heri. 18 Der er flere strukturer, der kan påvirke sagen, men det vurderes, at de to væsentligste er økonomiske og politiske strukturer. Den økonomiske struktur gør sig gældende på både makro og mikroniveau; på makroniveau er den afgørende for, hvorvidt der er råd til at gennemføre sundhedsfremmende tiltag i Odense Kommune, mens den på mikroniveau udgøres af økonomien i socialt udsatte familier. Sidstnævnte er afgørende for, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter, der er mulige i forhold til, hvad den enkelte familie har økonomiske midler til. Den politiske struktur er blandt andet med til at afgøre, hvor mange penge, der skal afsættes til området og hvilket sundhedsfremmende arbejde, der skal gennemføres Olsen og Pedersen, 2003, side Regeringen og Kommunernes Landsforening, 2013, side 2 19 Regeringen og Kommunernes Landsforening, 2013, side 2 4 af 83

9 1.6 Afgrænsning Dette bachelorprojekt afgrænses til at tage udgangspunkt i Odense Kommune på trods af, at der kunne være taget udgangspunkt i hele Danmark, idet socialt udsatte familier defineres på samme måde i hele landet. I forbindelse med sundhedsloven fra 2005 og strukturreformen i 2007 har kommunerne fået hovedansvaret for den borgerrettede indsats på sundhedsområdet, 20 og derfor tages der udgangspunkt i en specifik kommune. I et sundhedsfremmende arbejde er det relevant at beskæftige sig med både kost og fysisk aktivitet, idet der er en væsentlig sammenhæng herimellem. Af pladsmæssige årsager begrænses dette bachelorprojekt dog alligevel til kun at fokusere på kost, fordi det giver mulighed for at gå i dybden med dette. Dette bachelorprojekt omhandler socialt udsatte familier, men det afgrænses til at tage udgangspunkt i forældrene, fordi det antages at de har hovedansvaret for blandt andet at handle ind og lave mad og dermed også hovedansvaret for deres børns sundhed. Desuden antages det at være nødvendigt for forældrene først selv at tilegne sig sundere vaner for at skabe forudsætninger for, at børnene tilegner sig samme sundere vaner. I arbejdet med et fokusgruppeinterview kan der analyseres på både indhold og på sociale interaktioner mellem interviewpersonerne. I dette bachelorprojekt kunne begge analyser give vigtig og brugbar information, men fordi det vurderes, at indholdsanalysen kan give mere relevant data i forhold til bachelorprojektets formål afgrænses det til denne. Kapitel 2 Videnskabsteori og metode Til at besvare bachelorprojektets problemformulering er det relevant at arbejde tværfagligt og derfor anvendes følgende tre paradigmer; det empirisk-analytiske, det fortolkningsvidenskabelige og det kritiske paradigme. 21 I Baggrund og relevans arbejdes der indenfor det empirisk-analytiske paradigme, hvor der blandt andet er fokus på årsagsforklaringer, som bygger på lovmæssigheder, 22 idet der anvendes undersøgelser og statistik til blandt andet at redegøre for, at der er social ulighed i sundhed i Danmark. Indenfor det fortolkningsvidenskabelige paradigme, hvor der er fokus på menneskers 20 Sundhedsstyrelsen, 2009, side 5 (Regionernes forebyggelsesopgaver) 21 Launsø og Rieber, 2005, side Launsø og Rieber, 2005, side 55 5 af 83

10 beskrivelser af dem selv, deres oplevelser, handlinger og erfaringer 23, arbejdes der i bachelorprojektet med analyse af et fokusgruppeinterview. Dette med henblik på at få et indblik i socialt udsatte familiers forhold til mad, måltider og sundhed. I det kritiske paradigme antages det, at den sociale verden og sammenhængene heri ikke altid er som de udgiver sig for at være. 24 I kapitlet Social ulighed i sundhed arbejdes der indenfor dette paradigme, fordi det blandt andet diskuteres, hvilken betydning den generelle sundhedsopfattelse i samfundet har for den sociale ulighed i sundhed i Danmark. 2.1 Forskningstyper Til paradigmerne knytter sig forskellige forskningstyper, og i dette bachelorprojekt anvendes den beskrivende forskningstype når der arbejdes indenfor det empirisk-analytiske paradigme, mens den forstående forskningstype anvendes når der arbejdes indenfor det fortolkningsvidenskabelige paradigme. Desuden benyttes den handlingsrettede forskningstype når der arbejdes indenfor det kritiske paradigme. I bachelorprojektet anvendes den beskrivende forskningstype, idet der bruges data fra statistiske undersøgelser, 25 og yderligere anvendes den handlingsrettede forskningstype, fordi bachelorprojektet sigter mod at skabe en udvikling 26, hvor socialt udsatte familier kan fremme deres egen sundhed. I bachelorprojektet anvendes dog hovedsagligt den forstående forskningstype, idet en stor del af bachelorprojektets indhold bygger på menneskers meninger, vurderinger, motiver og intentioner i deres specifikke kontekst. 27 Ifølge Laila Launsø og Olaf Rieper er tanken med denne forskningstype, at forskeren har til opgave at skulle fortolke og forstå fænomener, som i forvejen er fortolket af de udforskede selv. I dette bachelorprojekt udgøres de udforskede af mødre fra familier i ATA, mens forskeren udgøres af os. De udforskedes subjektivitet udgør en væsentlig del af datamaterialet. 28 Idet bachelorprojektets indhold bygger på de udforskedes subjektivitet, arbejdes der i bachelorprojektet under det fortolkningsvidenskabelige paradigme med at fortolke mødrenes udsagn fra et fokusgruppeinterview. Igennem denne fortolkningsproces er det muligt, at 23 Launsø og Rieper, 2005, side Launsø og Rieper, 2005, side Launsø og Rieper, 2005, side Launsø og Rieper, 2005, side Launsø og Rieper, 2005, side Launsø og Rieper, 2005, side 22 6 af 83

11 forskerens forforståelser revideres. 29 Fortolkningen i dette bachelorprojekt sker til dels på et beskrivende niveau, hvor der gives en oversigt over mødrenes forståelse af emnet mad, måltider og sundhed og til dels på et kvalitativt niveau, hvor der anvendes relevante teoretikere og teorier til at lave en indholdsanalyse af fokusgruppeinterviewet. Desuden inddrages der af forskeren viden i form af teori og empiri, hvilket resulterer i nye forståelsesrammer, der rækker ud over mødrenes meningshorisont Metodevalg Til at besvare problemformuleringen for dette bachelorprojekt anvendes metodetriangulering i form af fem forskellige metoder; litteraturstudier, praksiserfaringer, deltagende observation, mailkorrespondance og fokusgruppeinterview Litteraturstudier I forbindelse med bachelorprojektet er der foretaget en systematisk litteratursøgning med det formål at opnå viden om, hvad der definerer målgruppen socialt udsatte familier, samt hvilke tilbud målgruppen tilbydes i Odense Kommune. Desuden er der søgt litteratur til anvendelse i analyseafsnittet. Af danske nøgleord, der blev søgt på gav følgende brugbar litteratur: Socialt udsatte, økonomi, uddannelsesniveau, danskernes kostvaner, ulighed i sundhed, livsstilssygdomme, social ulighed i sundhed, kostmønster og dødelighed. Desuden blev der søgt på danske nøgleord som ressourcesvage, overskud, indkøb, familieliv og maddannelse, men disse nøgleord gav ikke brugbar litteratur. Af engelske nøgleord, der blev søgt på gav følgende brugbart litteratur: Social vulnerable, social inequality, inequalities in health. Desuden blev der søgt på engelske nøgleord som ressource weak, food habits og the Danish dietary habits, men disse nøgleord gav ikke brugbar litteratur Praksiserfaringer, deltagende observation og mailkorrespondance I bachelorprojektet er desuden gjort brug af praksiserfaringer samt deltagende observation, der er tilegnet af Rikke igennem hendes modul 12 praktik hos ATA. I den deltagende observation fungerede Rikke som deltagende observatør, idet hendes identitet var kendt for familierne, samt 29 Launsø og Rieper, 2005, side Launsø og Rieper, 2005, side af 83

12 at familierne har været medvirkende til at give hende et større kendskab til bachelorprojektets målgruppe. 31 I praktikken var Rikke blandt andet tilknyttet to familier, hvor hun skulle vejlede og støtte op omkring madlavningen i familiernes hjem. Praksiserfaringerne samt den deltagende observation tager hovedsageligt udgangspunkt i dette forløb med de to familier. Yderligere har vi via mailkorrespondance med ATA fået brugbar information når det har været nødvendigt Fokusgruppeinterview For at få indblik i, hvilke oplevelser, erfaringer og meninger socialt udsatte familier i Odense Kommune kan have i forhold til mad, måltider og sundhed er der gennemført et fokusgruppeinterview med fire mødre fra familier i ATA. 32 Fokusgruppeinterview er en kvalitativ metode, hvilket i forhold til en kvantitativ metode muliggør en mere dybdegående forståelse af interviewpersonernes oplevelser af mad, måltider og sundhed. 33 Én af styrkerne ved et fokusgruppeinterview er, at metoden er god til at producere data om gruppers fortolkninger, interaktioner og normer 34, og det gør metoden relevant for dette bachelorprojekt, som bygger på fortolkninger af disse. I bachelorprojektet anvendes begreberne oplevelser, erfaringer og meninger i stedet for fortolkninger, interaktioner og normer. Disse begreber anvendes, fordi de blev brugt i fokusgruppeinterviewet, da det vurderedes, at disse begreber gav mere mening for interviewpersonerne. En anden styrke ved et fokusgruppeinterview er, at interviewpersonerne kontinuerligt komplementerer hinandens udsagn, og på den måde fremhæves detaljer som den enkelte ikke selv havde tænkt på Interviewdesign Fokusgruppeinterviewet er transskriberet i dets fulde længde 36 og interviewpersonerne er i transskriberingen og i bachelorprojektet fremstillet i anonymiseret form med fiktive navne. På baggrund af Rikkes praksiserfaringer fra hendes praktik hos ATA har vi valgt kun at interviewe mødre fra familier i ATA, da hun erfarede, at det er dem, der hovedsagligt har ansvaret for indkøb og madlavning i familien. Interviewpersonerne til bachelorprojektet er valgt ud fra deres køn, at de 31 Kristiansen og Krogstrup, 1999, side Bilag 1 Interviewaftale med ATA, side Thisted, 2011, side Halkier, 2010, side Halkier, 2010, side Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side af 83

13 har hjemmeboende børn, at de er enlige mødre og at de er i ATA. Vi valgte enlige mødre for netop at sikre, at vores interviewpersoner havde ansvar for indkøb og madlavning i familien. Interviewpersonerne blev delvist udvalgt ved klyngeudvælgelse og delvist ved bekvemt udvalg. 37 De blev udvalgt ved klyngeudvælgelse, da vi havde valgt, at interviewpersonerne skulle findes blandt familier i ATA og ved bekvemt udvalg, fordi vores kontaktperson fra ATA udvalgte, hvilke mødre hun vurderede ville være bedst egnede til et fokusgruppeinterview. Med de bedst egnede familier mente vores kontaktperson de mest ressourcestærke af de familier, der er tilknyttet ATA. Det er desuden også de familier, der er tilknyttet praktikanter fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, og derfor er der en vis sandsynlighed for, at deres meninger kan være påvirket af praktikanternes arbejde. Vi forsøgte blandt andet at udvælge interviewpersonerne ud fra Bente Halkiers teori om, at den viden, der produceres i interaktionen er afhængig af den sociale interaktion mellem deltagerne, hvilket vil sige, at gruppen hverken må være for homogen eller for heterogen. 38 For at sikre en vis homogenitet valgte vi, at alle interviewpersonerne skulle være enlige mødre med hjemmeboende børn og med tilknytning til ATA. Vi havde ikke indflydelse på, hvorvidt gruppen blev heterogen, da vores kontaktperson i ATA foretog det bekvemme udvalg. Der var dog en vis heterogenitet i gruppen, idet den bestod af mødre med børn i forskellige aldersgrupper, samt at mødrene havde forskellig interesse for og lyst til at lave mad. Forud for fokusgruppeinterviewet havde vi efter aftale sendt spørgeguiden til vores kontaktperson i ATA, da hun ønskede at godkende spørgsmålene inden fokusgruppeinterviewet. Al kontakt og information til interviewpersonerne omkring fokusgruppeinterviewet foregik igennem vores kontaktperson i ATA, og dermed bestemte hun, hvor meget interviewpersonerne skulle vide på forhånd. Efterfølgende er vi blevet opmærksomme på, at vi kunne have været mere professionelle i det forberedende arbejde ved at udarbejde et dokument med information omkring fokusgruppeinterviewet, som vores kontaktperson kunne have videregivet til vores interviewpersoner. På den måde kunne vi have sikret, at interviewpersonerne havde fået den mængde information forud for fokusgruppeinterviewet som vi ønskede. I forbindelse med udarbejdelsen og struktureringen af vores spørgeguide valgte vi at bruge Halkiers blandede tragtmodel, som indledes med en åben struktur som indsnævres undervejs. Den åbne struktur sikrede, at interviewpersonerne fik mulighed for at komme med egne perspektiver, 37 Larsen, 2010, side Halkier, 2010, side af 83

14 mens den løbende indsnævring af spørgsmålene sikrede, at diskussionerne blev relevante for bachelorprojektets emne. 39 Spørgeguiden bestod af fire spørgsmål samt to øvelser, 40 hvor af de to første spørgsmål var meget åbne og brede, mens de to sidste spørgsmål samt øvelserne var mere specifikke i forhold til bachelorprojektets emne. Både spørgsmål og øvelser lagde op til, at mødrene skulle diskutere deres oplevelser, erfaringer og meninger om mad, måltider og sundhed. Spørgsmålene handlede blandt andet om, hvad der optog mødrene mest ved madlavning på daværende tidspunkt, samt hvad de opfattede som et sundt måltid. Øvelse 1 bestod af to dele, hvor mødrene i den første del af øvelsen hver især fik otte små kort med tekst og billede med otte forskellige kategorier. Der anvendtes både tekst og billeder, fordi en kombination formodentlig kunne give mødrene flere associationer og tanker om de forskellige kategorier, som var nemt, billigt, mad med mange farver, kød, sundt, frugt og grønt, fisk samt at familien laver mad sammen. Mødrene skulle udvælge de fem kategorier, de syntes var de fem vigtigste for dem når de laver mad og derefter rangere dem efter dette. I øvelsens anden del skulle mødrene sammen udvælge fem kategorier og derefter blive enige om rangeringen. Afslutningsvis i øvelsen skulle mødrene diskutere, hvorfor de havde fravalgt netop de sidste tre kategorier. I øvelse 2 fik mødrene hver et billede af de 10 nye kostråd, og fik til opgave at diskutere, hvilke tanker de gjorde sig om kostrådene Validitet af fokusgruppeinterview For troværdigheden af dette fokusgruppeinterview er det nødvendigt at sikre, at kvalitetskriterierne for den forstående forskningstype er opfyldt, idet bachelorprojektets egen indsamlede empiri primært udgøres af et fokusgruppeinterview, som hører under den forstående forskningstype. Til den forstående forskningstype knytter sig kvalitetskriterierne spejlkriteriet, helhedskriteriet og kriteriet om overførbarhed. 41 For at opfylde spejlkriteriet blev transskriberingen af fokusgruppeinterviewet sendt til gennemlæsning hos interviewpersonerne. Dette gav interviewpersonerne mulighed for at sikre, at de kunne genkende sig selv og deres meninger heri inden, at det blev anvendt i bachelorprojektet. 42 Spejlkriteriet handler også om, at interviewpersonerne skal kunne genkende 39 Halkier, 2010, side Bilag 3 Interviewguide og spørgeguide, side Launsø og Rieper, 2005, side Launsø og Rieper, 2005, side af 83

15 deres egne fortællinger og meninger i fortolkningen af fokusgruppeinterviewet, 43 og derfor havde det højnet bachelorprojektets validitet, hvis dele af analysen ligeledes var blevet sendt til gennemlæsning hos interviewpersonerne. Helhedskriteriet er forsøgt opfyldt ved, at vi, forud for fokusgruppeinterviewet, havde tilegnet os viden om, hvilke kontekster henholdsvis socialt udsatte familier og interviewpersonerne indgår i. 44 Den tilegnede viden om den kontekst socialt udsatte familier indgår i er primært opnået igennem litteraturstudier, mens den tilegnede viden om den kontekst interviewpersonerne indgår i er opnået igennem Rikkes praksiserfaringer og deltagende observation samt ATA s informationspjece. 45 For at opfylde kriteriet om overførbarhed er det nødvendigt at vurdere, hvorvidt de resultater, der er opnået i én kontekst kan overføres til lignende kontekster. Hvis resultaterne kan overføres til en lignende kontekst er kriteriet om overførbarhed opfyldt. 46 I dette bachelorprojekt er det nødvendigt at vurdere både overførbarheden fra interviewpersonerne til bachelorprojektets målgruppe (socialt udsatte familier i Odense Kommune) samt fra bachelorprojektets målgruppe til samme område i andre kommuner i Danmark, hvor der arbejdes med socialt udsatte familier. Det vurderes, at der er en relativ god overførbarhed fra interviewpersonerne til bachelorprojektets målgruppe, idet begge grupper hovedsageligt udgøres af førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere samt faglærte og ufaglærte arbejdsløse. 47 Yderligere deler de to grupper flere af de samme levekår som lav indkomst og ingen eller kort uddannelse. 48 De fire interviewpersoner havde praktikanter fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen tilknyttet til deres familier, og derfor formodes det, at deres oplevelser, erfaringer og meninger om mad, måltider og sundhed er påvirket af praktikanternes arbejde i familierne. Det antages dermed, at interviewpersonerne har et relativt større kendskab til sundhed i forbindelse med mad. Det ville have højnet overførbarheden, hvis der ikke havde været praktikanter tilknyttet til interviewpersonerne og deres familier. Praktikanterne havde dog kun været tilknyttet familierne i 43 Launsø og Rieper, 2005, side Launsø og Rieper, 2005, side Odense Kommune, 2012 (ATA) 46 Launsø og Rieper, 2005, side Bilag 4 - Mailkorrespondance med ATA, side Sundhedsstyrelsen, 2007, side 6 (Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed) 11 af 83

16 cirka tre uger da fokusgruppeinterviewet blev gennemført, og derfor vurderes det alligevel, at overførbarheden er relativ god. På trods af, at der er forskel på kommunerne i Danmark, eksempelvis i forhold til beliggenhed og økonomiske udfordringer, 49 vurderes det dog alligevel, at der er en god overførbarhed fra bachelorprojektets målgruppe til samme område i andre kommuner i Danmark, hvis bachelorprojektets definition af socialt udsatte familier anvendes. Derfor antages det, at de rammer som bachelorprojektet præsenterer med fordel kan anvendes af andre kommuner, der arbejder med sundhedsfremme hos socialt udsatte familier. Ved at tilstræbe, at kvalitetskriterierne indenfor den forstående forskningstype er opfyldt sikres fokusgruppeinterviewets validitet. 50 Dog kunne validiteten have været styrket, hvis der var gennemført flere end et fokusgruppeinterview. Det kunne eksempelvis have været fordelagtigt at lave fokusgruppeinterviews med mødre i socialt udsatte familier, der ikke havde en tilknytning til ATA eller ikke havde praktikanter fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen tilknyttet. Det ville have styrket bachelorprojektets validitet, idet bachelorprojektet dermed ville have bygget på oplevelser, erfaringer og meninger fra et større antal mødre fra socialt udsatte familier. Kapitel 3 Socialt udsatte familier I dette kapitel beskrives bachelorprojektets målgruppe socialt udsatte familier, og idet der i dette bachelorprojekt har været et eksternt samarbejde med ATA om at finde interviewpersoner til et fokusgruppeinterview, der er repræsentative for socialt udsatte familier præsenteres ATA ligeledes kort. 3.1 Målgruppen: socialt udsatte familier Ifølge Sundhedsstyrelsen er socialt udsatte en bred gruppe, idet den både rummer ressourcestærke og ressourcesvage. Den ressourcestærke gruppe dækker over førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere samt faglærte og ufaglærte arbejdsløse, mens den ressourcesvage gruppe dækker over hjemløse, psykisk syge, udviklingshæmmede, stofmisbrugere og til dels borgere med etnisk minoritetsbaggrund Regeringen og Kommunernes Landsforening, 2013, side 4 50 Launsø og Rieper, 2005, side Sundhedsstyrelsen, 2007, side 12 (Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed) 12 af 83

17 Målgruppen i dette bachelorprojekt er danske socialt udsatte familier i Odense Kommune, og der tages her udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse af den ressourcestærke gruppe. I denne gruppe deler flere socialt udsatte familier de samme levekår såsom lav indkomst, ingen eller kort uddannelse, og at de er udsat for marginalisering. 52 Det betyder dog nødvendigvis ikke, at alle førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere samt faglærte og ufaglærte arbejdsløse hører ind under gruppen af socialt udsatte, men der er dog en klar tendens til dette Alternativ til Anbringelse (ATA) ATA, som er en foranstaltning under Børn- og Familieafdelingen, Center for Indsatser til Børn og Unge, 54 er et kommunalt tilbud i Odense kommune til børnefamilier med børn i risiko for at blive anbragt udenfor hjemmet. ATA s formål er at styrke hele familien gennem en udviklingsorienteret, støttende og kompenserende indsats således, at anbringelse udenfor hjemmet kan undgås, og børnene sikres det som ATA kalder en god nok barndom. 55 Dette begreb kommer fra psykoterapeuten Donald W. Winnicotts formulering a good enough childhood. 56 Rikke erfarede i løbet af sin praktik, at dette blandt andet sikres ved, at familierne i ATA ofte har dagligt besøg af forskellige medarbejdere og praktikanter fra ATA. Den primære målgruppe i ATA udgøres af familier, der opfylder ét eller flere af følgende punkter: 1) bærer præg af svære psykosociale belastninger, 2) mangel på sociale kompetencer, 3) at forældrene udøver et autoritært forældreskab, 4) at forældrene har en manglende evne til at tage ansvar og sætte rammer og/eller 5) at forældrene udviser manglende evne til at tilsidesætte egne behov. Familierne er forskellige og har derfor forskellige udfordringer, men det er fælles for alle familierne, at de oprigtigt vil deres børn. 57 Kapitel 4 Mad, måltider og sundhed I dette kapitel anvendes fokusgruppeinterviewet til at se på socialt udsatte familiers opfattelse af sundhed og det sammenholdes blandt andet med resultaterne fra en undersøgelse som Magne Jensen lavede i forbindelse med sin ph.d. afhandling. Magne Jensens undersøgelse var en 52 Sundhedsstyrelsen, 2007, side 6 (Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed) 53 Sundhedsstyrelsen, 2009 side 11 (Lighed i Sundhed) 54 Odense Kommune, 2012, side 6 (ATA) 55 Odense Kommune, 2012, side 11 (ATA) 56 Odense Kommune, 2012, side 9 (ATA) 57 Odense Kommune, 2012, side 11 (ATA) 13 af 83

18 kvalitativ interviewundersøgelse omhandlende kvinder med en kort uddannelse, og hendes formål var at vise, hvordan sundhedsbegrebet påvirkes af de vilkår, som finder sted i hverdagslivet. 58 I kapitlet beskrives desuden vigtigheden af begrebet handlekompetence, samt hvad et sundhedsfremmende arbejde med fokus på empowerment kan gøre for socialt udsatte familier. Yderligere anvendes mødrenes oplevelser, erfaringer og meninger om mad, måltider og sundhed fra fokusgruppeinterviewet til at afdække, hvilke mad- og måltidsmønstre, der ses hos socialt udsatte familier. Afslutningsvis i kapitlet anvendes Aaron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng til at belyse, i hvor høj grad socialt udsatte familier har en følelse af sammenhæng i forhold til mad, måltider og sundhed. Dette gøres ligeledes med udgangspunkt i fokusgruppeinterviewet og dermed mødrenes oplevelser, erfaringer og meninger. 4.1 Sundhedsbegrebet For at kunne støtte socialt udsatte familier til at udvikle større handlekompetence, således at de kan fremme deres egen sundhed er det fordelagtigt at se på hvilken sundhedsopfattelse, der er gældende i det danske samfund, og om den stemmer overens med socialt udsatte familiers opfattelse af sundhed. Ifølge Kjeld Fredens m.fl. bidrager de tre videnskabsfelter naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab hver især med et særligt fokus, som har indflydelse på den enkeltes sundhed. 59 I naturvidenskaben er der fokus på kroppens biologi, hvor sundhed opfattes som et liv uden sygdom. I humanvidenskaben er der fokus på mentale processer, og her handler sundhed om, at kunne mestre livet igennem de personlige ressourcer den enkelte har til rådighed. I samfundsvidenskaben ses der i forbindelse med sundhed på kulturelle faktorer og livsomstændigheder i hverdagen. 60 Der er forskel på, hvordan sundhed forstås indenfor de tre videnskaber, og det samme gør sig ligeledes gældende for forskellige individer og grupper i samfundet. 61 I Magne Jensens undersøgelse omhandlende kortuddannede kvinder og sundhed viste det sig, at kvinderne ikke efterlever de danske officielle anbefalinger for blandt andet kost, rygning og motion, men at de i stedet ser sundhed som livskvalitet, og at kunne leve det som de 58 Jensen, 2010, side Fredens m.fl., 2012, side Fredens m.fl., 2012, side Fredens m.fl., 2012, side af 83

19 individuelt opfatter som det gode liv. 62 I fokusgruppeinterviewet kom det ligeledes til udtryk, at de danske officielle kostråd til dels ikke efterleves af Camilla og Jeg tænker man må vælge og vrage i hvad man synes selv er bedst for en selv. 63 Altså jeg synes anbefalinger det er okay så længe man er fri til at gøre som man har lyst jo. ( ) 64 I ovenstående citater bruger Camilla og Eva henholdsvis udtrykkene bedst for en selv og at gøre som man har lyst, hvilket indikerer, at det er vigtigere for dem at have det godt end at følge anbefalingerne. Dette er således et udtryk for, at livskvalitet er vigtigt for dem, og at de dermed ser sundhed på nogenlunde samme måde som de kortuddannede kvinder fra Magne Jensens undersøgelse. På trods af, at der er mange måder, at forstå sundhed på er det ifølge Fredens m.fl. gældende for alle sundhedsopfattelser, at det for individet er en positiv tilstand en ønskværdig måde at leve på. 65 Det antages derfor, at socialt udsatte familier ikke forbinder det at følge de officielle anbefalinger, om blandt andet kost, med livskvalitet samt at leve det gode liv, og de ser derfor ikke det at efterleve anbefalingerne som en ønskværdig måde at leve på. I arbejdet med socialt udsatte familier er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at de generelt deler samme sundhedsopfattelse, hvor de danske officielle anbefalinger ikke er i fokus. Der tages højde for dette i bachelorprojektet og dermed også i udarbejdelsen af rammerne for, hvordan eksempelvis Odense Kommune kan støtte socialt udsatte familier til at leve sundere. Når udtrykket at leve sundere eller at leve et sundere liv anvendes i bachelorprojektet er det med udgangspunkt i sundhedsfremme, hvilket betyder, at der fokuseres på, hvad der holder de enkelte individer raske frem for, hvad der gør dem syge. 66 Samtidig anvendes WHO s definition af sundhed: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the 62 Jensen, 2010, side Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 75, linje Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 75, linje Fredens m.fl., 2012, side Jensen og Johnsen, 2010, side 6 15 af 83

20 absence of disease or infirmity. 67 (Oversat til dansk: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse). WHO s definition anvendes for at sikre, at udtrykkene at leve sundere eller at leve et sundere liv rummer både det fysiske, mentale og sociale aspekt, fordi det vurderes, at helheden er vigtig for socialt udsatte familiers sundhed. 4.2 Handlekompetence og empowerment I dette bachelorprojekt er det relevant at inddrage begrebet handlekompetence, fordi det vurderes at være afgørende for socialt udsatte familier at udvikle større handlekompetence i forhold til mad, måltider og sundhed for, at de selv kan fremme deres egen sundhed. Det er vigtigt fordi en større handlekompetence kan gøre dem i stand til at foretage mere fordelagtige valg og fravalg i forhold til mad, måltider og sundhed og på den måde kan de opnå bedre forudsætninger for, at de selv kan fremme deres egen sundhed. 68 Ifølge Tone Saugstad kan handlekompetence defineres som den kompetence, der er nødvendig for at kunne handle uanset om handlingen finder sted i nuet eller i fremtiden. Dermed er det både en kompetence til at kunne udføre selve handlingen og også en evne til at vurdere, hvorvidt der overhovedet skal ske en handling. Handlekompetence knytter sig til et givet problemområde, og den består dermed af en viden om problemerne, en holdning til problemerne og en evne til at handle i forhold til problemerne. 69 Det er derfor fordelagtigt for socialt udsatte familier at udvikle større handlekompetence, således at de opnår bedre forudsætninger for at vurdere om og/eller hvordan der skal handles i forhold til mad, måltider og sundhed. Til begrebet handlekompetence knytter der sig ifølge Saugstad begrebet handlerum, der anvendes til at afdække handlemuligheder og handlebarrierer i en given situation, hvilket er afgørende for at kunne udvikle større handlekompetence. Handlerummet giver mulighed for at finde frem til de forhold, der kan stå i vejen for at individet kan træffe de rigtige sundhedsvalg og finde frem til de mange handlingsmuligheder, som individet ofte ikke selv er opmærksom på, eller som individet ikke tror, er realistiske at gennemføre. 70 Der arbejdes med to forskellige typer handlebarrierer og handlemuligheder, der knytter sig til henholdsvis det faktiske handlerum og det oplevede 67 WHO, 2013 (Mental Health) 68 Saugstad, 2010, side Saugstad, 2010, side Saugstad, 2010, side af 83

21 handlerum. Det faktiske handlerum er der, hvor det er muligt at udføre handlinger, og hvor handlinger finder sted, mens det oplevede handlerum dækker over individers subjektive oplevelse af deres handlemuligheder og handlebarrierer. 71 Det faktiske handlerum kan opleves som enten mindre eller større end det reelt er, hvilket kan have forskellige konsekvenser for individers handlekompetence. Et eksempel på, at socialt udsatte familier kan opleve det faktiske handlerum som mindre kan være, at de føler, at de ikke har råd til at købe frugt og grøntsager, og at de dermed ikke føler, at de kan fremme deres egen sundhed på denne måde. Dette kan resultere i, at socialt udsatte familier oplever en følelse af magtesløshed, og at det derfor ikke nytter noget at prøve at leve et sundere liv. 72 Et eksempel på, at socialt udsatte familier kan opleve det faktiske handlerum som større end det reelt er, kan være, hvis forældrene i socialt udsatte familier ikke ser det som deres egen opgave og eget ansvar at lære deres børn at lave mad og spise sundt, men i stedet ser det som samfundets opgave og ansvar eksempelvis gennem undervisning i skolen. Når forældrene oplever handlerummet som større end det reelt er, forstår de ofte ikke, hvilke konsekvenser det kan medføre og i dette eksempel kan det medføre, at børnene ikke udvikler handlekompetence til at lave mad og spise sundt. 73 I forbindelse med handlekompetence er det derfor oplagt at se på sammenhængen mellem det oplevede handlerum og det faktiske handlerum, fordi socialt udsatte familier først vil have en reel mulighed for at handle når de er i stand til at vurdere både deres handlemuligheder og deres handlebarrierer. 74 Begrebet empowerment dækker over at have styrke til at handle selv, 75 og der er ifølge Venka Simovska bedst mulighed for empowerment, hvis socialt udsatte familier reelt deltager i beslutnings- og planlægningsprocesser i et sundhedsfremmende arbejde. Sammenhængen mellem empowerment og deltagelse er derfor afgørende for udviklingen af handlekompetence. 76 I et sundhedsfremmende arbejde kan det være relevant at anvende empowerment, idet det sigter mod at udvikle individers, og i dette tilfælde socialt udsatte familiers, forståelse for de samfundsmæssige sundhedsproblemer samt årsagerne hertil. Det er ligeledes relevant, fordi empowerment i et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier kan give mulighed 71 Saugstad, 2010, side Saugstad, 2010, side Saugstad, 2010, side Saugstad, 2010, side Dansk Sygeplejeråd, 2003 (Sygeplejersken styrke til at handle selv) 76 Simovska, 2012, side af 83

22 for, at familierne udvikler deres færdigheder og kompetencer til at håndtere deres egne selvvurderede sundhedsproblemer og tage beslutninger, der er socialt ansvarlige. 77 Det kunne således være fordelagtigt, at et sundhedsfremmende arbejde har fokus på empowerment og deltagelse fra familierne, da det kan skabe bedre forudsætninger for, at de kan udvikle større handlekompetence. 4.3 Mad- og måltidsmønstre hos familierne i ATA Fokusgruppeinterviewet gav et indblik i, hvilke mad- og måltidsmønstre, der findes hos familierne i ATA. Mødrene fra familierne i ATA gav udtryk for at være enige om, at der skal indgå noget sundt i et måltid i form af grøntsager, og at kød udgør en vigtig del af et rigtigt måltid. Mødrene gav flere gange udtryk for, at de foretrækker at købe hakket oksekød eller kylling, fordi de mener det er billigere end andet kød. Tre af mødrene gav ligeledes udtryk for, at de mener, at det er sundere at spise fuldkornsprodukter end produkter uden fuldkorn. Desuden var der blandt mødrene stor enighed om, at børnene ikke skal hjælpe til med madlavningen, idet mødrene synes, at det er uoverskueligt, at de bliver stressede af det, og at de bliver uvenner med deres børn. Alle fire mødre var ligeledes enige om, at det kan være svært at huske at spise mellemmåltider, og at når de glemmer det, får de lyst til at spise søde sager. Yderligere var mødrene enige om, at det kan betale sig at handle ind efter tilbud, og at det kan være rigtig svært at undlade at købe slik når der handles ind. Mødrene gav ligeledes udtryk for at være uenige på visse punkter såsom, hvorvidt de prioriterer at spise fisk, idet kun en enkel synes, at det er vigtigt at spise fisk. Det samme gjorde sig gældende for grøntsager, idet en enkelt af mødrene gav udtryk for ikke at prioritere at spise grøntsager til måltiderne. Det kom desuden til udtryk, at der er forskel på, hvilke grøntsager mødrene spiser, og hvordan de tilbereder dem. Ligeledes var mødrene uenige om, hvorvidt det er sundt eller usundt at spise kulhydrater såsom brød, ris, pasta og kartofler. Mødrene var også uenige om, hvor lang tid det må tage at tilberede et måltid, hvor en af mødrene gav udtryk for, at madlavning er noget der skal overstås hurtigst muligt, mens en anden af mødrene gav udtryk for, at hun kunne begynde madlavningen flere timer før spisetid. 77 Simovska, 2012, side af 83

23 Igennem fokusgruppeinterviewet viste der sig et mønster af, at flere af mødrene har tendens til at vælge fastfood som et alternativ til aftensmaden, hvis de eksempelvis oplever, at madlavningen bliver for kompliceret, eller hvis de er ude af hjemmet ved spisetid. Fokusgruppeinterviewet gav os kun et lille indblik i familiernes mad- og måltidsmønstre, der er mere nuancerede end som det kommer til udtryk i ovenstående. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mødrene og deres familier har haft en praktikant fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen tilknyttet igennem ATA, og derfor kan der være en vis usikkerhed omkring, hvorvidt mødrene var præget af praktikantens sundhedsfremmende arbejde i familien. Idet interviewpersonerne var bekendt med, at vi kom fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen er det yderligere vigtigt at være opmærksom på, at det kan være, at mødrene fortalte, at de spiser sundere end de gør for at fremstå bedre. Alligevel gav fokusgruppeinterviewet et relativt godt billede af mødrene og deres familiers madvaner. Dette er brugbart for bachelorprojektets videre arbejde med at udarbejde rammer, der kan støtte socialt udsatte familier, til at udvikle større handlekompetence i forhold til mad, måltider og sundhed, således at de selv kan fremme deres egen sundhed. 4.4 Følelsen af sammenhæng Aaron Antonovsky var professor i medicinsk sociologi og fortaler for at skifte fokus fra sygdom til sundhed, og dermed fokuserede han på, hvad der holder folk raske i stedet for, hvad der gør dem syge. 78 Antonovsky arbejdede med et begreb som han kaldte følelsen af sammenhæng. Bag dette begreb havde han en teori om, at for at opnå følelsen af sammenhæng er det nødvendigt at føle begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. 79 En stærk følelse af sammenhæng hos individer kan i højere grad sikre, at de har forudsætninger for at leve et sundere liv sammenlignet med individer med en svag følelse af sammenhæng. 80 I det følgende afsnit kobles denne teori til bachelorprojektet ved at analysere de oplevelser, erfaringer og meninger, som kom til udtryk under fokusgruppeinterviewet med de fire mødre fra familier i ATA. 78 Jensen og Johnsen, 2010, side Jensen og Johnsen, 2010, side Jensen og Johnsen, 2010, side 5 19 af 83

24 4.4.1 Følelsen af begribelighed Flere udsagn under fokusgruppeinterviewet indikerer, at mødrene i dagligdagen ofte mangler følelsen af én eller flere af Antonovskys tre komponenter, begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed, i forhold til at opnå følelsen af sammenhæng i forbindelse med mad, måltider og sundhed. Mangel på følelsen af begribelighed kommer blandt andet til udtryk i følgende citat, hvor to af mødrene diskuterer, hvad et sundt måltid er for dem: Jamen der er grønt og så lidt groft og så ikke for meget svinekød tror jeg ikke. Ikke for meget hvad? Svinekød. Det er det der er mest fedt i [kigger på moderator for at blive bekræftet]. Hvad jeg har fået at vide hvert fald. 81 Ved at afslutte sin sætning med det tror jeg ikke giver Maja i dette citat udtryk for at være usikker på, hvorvidt svinekød kan indgå i et sundt måltid. I den næste sætning har hun brug for at blive bekræftet af moderator, hvilket også understreger en usikkerhed hos hende. Som afslutning på hendes sidste sætning fralægger hun sig ansvaret ved sin udtalelse ved at gøre opmærksom på, at hun ikke er primærkilde til informationen om svinekød. Det vurderes, at dette er et udtryk for en manglende følelse af begribelighed, idet Maja ifølge Antonovskys teori ikke oplever indre og ydre stimuli som fornuftsmæssigt begribelige, 82 hvilket kommer til udtryk ved, at Maja er usikker på informationen om svinekød. Ifølge Antonovsky kan dette betyde, at hun ikke oplever informationen som ordnet, sammenhængende og struktureret. 83 Det vurderes, at Majas usikkerhed kan være et resultat af alt den modsatrettede information om mad og sundhed som vi individer i samfundet bliver bombarderet med igennem madtrends, kampagner, reklamer, osv. 84 Yderligere bliver Maja også påvirket af de medarbejdere samt praktikanter fra ATA, der kommer i hendes hjem. 81 Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 64, linje Jensen og Johnsen, 2010, side Jensen og Johnsen, 2010, side Vidensråd for Forebyggelse 20 af 83

25 4.4.2 Følelsen af håndtérbarhed Mangel på følelsen af håndterbarhed kom ligeledes til udtryk i flere af mødrenes udsagn under fokusgruppeinterviewet. Et eksempel på dette ses i følgende citat, hvor mødrene i sidste del af øvelse 1 diskuterer, hvorfor de har fravalgt netop de tre kategorier som de har: Altså jeg har det sådan de ting jeg skal med mine unger uden at blive stresset det skal være noget hvor jeg føler mig på sikker grund og det gør jeg så absolut ikke når jeg laver mad. Det, der er helst der er ikke nogen der skal snakke til mig når jeg laver mad hvis jeg skal være fokuseret ellers kan jeg slet ikke finde ud af det så går det galt 85 Eva argumenterer i dette citat for, hvorfor hun synes, at det var relevant for hende at fravælge kategorien lave mad sammen. I citatet giver hun udtryk for, at madlavning er et område, hvor hun er usikker på sig selv, og derfor vurderes det at dette er et udtryk for en manglende følelse af håndtérbarhed. Dette understøttes af Antonovskys forklaring om, at hvis man, som Eva i denne situation, ikke føler sig handlekraftig og føler, at man har de nødvendige ressourcer til at klare de krav man udsættes for, mindskes følelsen af håndtérbarhed. 86 En manglende følelse af håndterbarhed kommer ligeledes til udtryk i dette citat, hvor Michelle fortæller, hvordan hun oplever det at lave mad sammen med sine børn: ( ) Nu har jeg prøvet at haft Rikke [praktikant] ude og lave mad sammen med mine børn og da de var sammen så var det lidt en kamp hvem der skulle lave hvad ikke også? ( ) Så og jeg kan ikke jeg bliver for stresset når jeg skal stå med dem alene, hvis f.eks. Rikke [praktikant] ikke lige var der. Så det er udelukkende for mig i hvert fald. 87 ( ) Jeg kan f.eks. godt lave mad hvis jeg har dem adskilt altså hvis jeg har den ene alene f.eks. Det kan jeg godt Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 63, linje Jensen og Johnsen, 2010, side 5 87 Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 63, linje Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 63, linje af 83

26 I den første del af citatet fortæller Michelle, hvordan hun føler, at hun bliver stresset, hvis hun skal lave mad alene sammen med børnene. Det vurderes, at Michelle i denne situation ikke har følelsen af håndterbarhed. Ifølge Antonovsky er en manglende følelse af håndterbarhed et udtryk for manglende ressourcer og handlekraft. 89 Yderligere fortæller Michelle, at hvis hun får hjælp af en anden voksen har hun i højere grad en følelse af, at hun kunne håndtere madlavningen med børnene. Ifølge Antonovsky kan ressourcer også bestå af andre mennesker, 90 og i den situation Michelle refererer til var ressourcen praktikanten Rikke. Afslutningsvis i citatet giver Michelle også udtryk for, at det fungerer for hende at have et enkelt barn med i køkkenet, og i sådanne situationer antages det, at hun kan have en følelse af håndterbarhed Følelsen af meningsfuldhed Ligesom der er eksempler på mangel af følelsen af begribelighed og håndtérbarhed hos mødrene fra familierne i ATA, der deltog i fokusgruppeinterviewet, er der også eksempler på en manglende følelse af meningsfuldhed hos dem. Dette kommer til udtryk i følgende citat fra fokusgruppeinterviewet, hvor mødrene i øvelse 2 diskuterer, hvad de tænker når de ser et billede af de 10 nye kostråd: Jeg synes den med salt det er næsten den der er sværest at skulle ændre på fordi hvis ikke jeg får mit salt så smager det jo ikke af noget altså uanset hvad jeg putter på så smager det forkert ( ) 91 Så.. Men så er det jo lige meget hvad man putter på karry, paprika og chili og alt muligt, der mangler stadigvæk salt. ( ) Og det har jeg da også hende Jill (praktikant) der kommer det diskuterer vi hver gang ( ) hvor meget salt der skal i og jeg skal altid have mere salt i og hun synes at jeg bruger enormt meget salt ( ) Jeg synes at jeg bruger helt normalt. Og mine unger de bruger da den samme mængde ( ). 92 Eva fortæller i dette citat om, hvor svært det ville være for hende at følge kostrådet spis mad med mindre salt. Hun giver udtryk for, at hun ikke synes, at mad smager godt, hvis der ikke er tilsat salt, 89 Jensen og Johnsen, 2010, side 5 90 Jensen og Johnsen, 2010, side 5 91 Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 72, linje Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 73, linje af 83

27 i for hende, passende mængde. Under fokusgruppeinterviewet giver Eva desuden udtryk for, at hun er klar over, at det anbefales at spare på saltet. Der er en praktikant fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen tilknyttet til Eva og hendes familie, og som det ses i citatet har de flere gange diskuteret Evas forbrug af salt. På trods af Evas kendskab til anbefalingerne for indtag af salt, har hun alligevel kun fokus på smagen af salt i maden. Det vurderes dermed, at Eva ikke har en følelse af meningsfuldhed i forhold til at reducere sit indtag af salt. Dette understøttes af Antonovskys forklaring om, at hvis man, som i tilfældet med Eva, ikke synes problemstillingen er værd at investere energi i, og opfatter problemstillingen som en byrde i stedet for en udfordring, opnås følelsen af meningsfuldhed ikke. 93 Analysen af ovenstående citater viser, at mødrene fra fokusgruppeinterviewet er forskellige og mangler følelsen af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed i forskellige situationer, men fælles for dem er dog, at de ikke har en følelse af sammenhæng i forhold til mad, måltider og sundhed i forbindelse med madlavning, der tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger. I følge Antonovsky kan man ikke have følelsen af sammenhæng i alle situationer, 94 og det er individuelt, i hvilke situationer mangel på følelsen af sammenhæng eller mangel på følelsen af blot en enkelt af de tre komponenter opleves. 95 Det vurderes at kunne være fordelagtigt for socialt udsatte familier at udvikle en stærk følelse af sammenhæng i forhold til mad, måltider og sundhed, fordi det kan skabe bedre forudsætninger for, at de kan fremme deres egen sundhed. Således vurderes det, at en manglende følelse af sammenhæng kan være en barriere for, at socialt udsatte familier kan leve et sundere liv, og i følgende kapitel ses på hvilke andre barrierer, der kan gøre sig gældende for socialt udsatte familier. Kapitel 5 Et sundere liv Igennem fokusgruppeinterviewet, Rikkes praksiserfaringer og Magne Jensens undersøgelse om kortuddannede kvinder ses der i dette kapitel på, hvilke barrierer, der kan være hos socialt udsatte familier, og hvordan disse barrierer kan medvirke til, at familierne lever et mindre sundt liv. 93 Jensen og Johnsen, 2010, side Jensen og Johnsen, 2010, side Jensen og Johnsen, 2010, side af 83

28 Afslutningsvis i kapitlet præsenteres Magne Jensens settingsperspektiv, og der ses på, hvilken betydning settings kan have for at socialt udsatte familier kan leve et sundere liv. 5.1 Eksterne strukturer, der sætter interne begrænsninger Som før nævnt omhandlede Magne Jensens undersøgelse kvinder med en kort uddannelse, 96 og i dette bachelorprojekt arbejdes der således med en anden målgruppe. På trods af, at de to målgrupper er forskellige har en del af personerne i de to målgrupper dog alligevel det til fælles, at de har en kort uddannelse, samt at de statistisk set har et mere usundt kostmønster sammenlignet med personer, der har en højere uddannelse. 97 På baggrund af dette vurderes det derfor, at en del af Magne Jensens resultater er brugbare for dette bachelorprojekt. De to målgrupper adskiller sig fra hinanden ved, at kvinderne i Magne Jensens undersøgelse er i arbejde, mens målgruppen i dette bachelorprojekt er arbejdsløse. I Magne Jensens undersøgelse konkluderede hun, at fælles for kvinderne er, at de oplever manglende fritid på grund af arbejde som en barriere for at leve et sundere liv. For de kortuddannede kvinder beskriver Magne Jensen arbejdslivet som en ekstern struktur, der sætter interne begrænsninger. Disse begrænsninger påvirker kvindernes levevilkår og har konsekvenser for deres sundhed og følelse af velvære i hverdagen. 98 Da målgruppen i dette bachelorprojekt er arbejdsløse antages det, at arbejdslivet ikke er en ekstern struktur, der sætter begrænsninger for denne målgruppe og at der derfor 1) er en anden ekstern struktur, der sætter interne begrænsninger eller 2) at der ikke er en ekstern struktur, som sætter interne begrænsninger. Et eksempel på en ekstern struktur for bachelorprojektets målgruppe kunne være Odense Kommune, hvor eksempelvis ATA, ligesom arbejdslivet, er styrende for en del af familiens tid og aktiviteter. Det skal dog nævnes, at Rikke i sin praktik erfarede, at de krav ATA stiller til familierne ikke tidsmæssigt er svarende til et fuldtidsarbejde, og det antages derfor, at arbejdsløse generelt har mere fritid end personer i arbejde. Et andet eksempel på en ekstern struktur, der sætter interne begrænsninger kan være det offentlige. Et eksempel herpå kan være en person, der modtager økonomisk støtte fra det offentlige, og dermed er forpligtiget til at opfylde visse krav. 96 Jensen, 2010, side Sundhedsstyrelsen, 2010, side (Den Nationale Sundhedsprofil 2010) 98 Jensen, 2010, side af 83

29 Et tilfælde af, at der ikke er en ekstern struktur, der sætter interne begrænsninger er, hvis familierne har økonomi til selv at vælge ikke at være en del af arbejdsmarkedet. Dette kan eksempelvis være, hvis den ene ægtefælle kan forsørge begge parter. Idet bachelorprojektets målgruppe blandt andet defineres ved at have en lav indkomst antages det, at der ikke er økonomi til selv at fravælge den eksterne struktur, og derfor arbejdes der i bachelorprojektet ikke videre med dette. På baggrund af ovenstående, hvor det vurderes, at bachelorprojektets målgruppe har mere fritid end målgruppen i Magne Jensens undersøgelse stilles nu spørgsmålet om, hvorfor bachelorprojektets målgruppe, statistisk set stadigvæk har et mere usundt kostmønster end grupper med et højere uddannelsesniveau når de i princippet har mere fritid til at leve sundere. Dette fordi Magne Jensens undersøgelse viste, at manglede fritid, forårsaget af arbejde, var en væsentlig barriere for at leve et sundere liv. I de følgende afsnit forsøges ovenstående spørgsmål besvaret ved hjælp af fokusgruppeinterviewet med mødrene i ATA, Rikkes praksiserfaringer og hendes deltagende observation i familiernes hjem samt Magne Jensens undersøgelse. 5.2 At være rask er at være sund I Magne Jensens undersøgelse ses en klar tendens til, at hvis kvinderne selv mener, at de er raske og ikke fejler noget så synes de, at de er sunde nok. Desuden mener kvinderne, at det først er relevant at tage imod gode råd om sundhed når en sygdom konstateres. 99 Det understøttes af en af Rikkes oplevelser i praktikken, idet hun var tilknyttet en familie, hvor tre ud af fire familiemedlemmer var overvægtige, og hvor faderen havde type 2-diabetes. Først efter, at faderen fik konstateret type 2-diabetes begyndte familien at fokusere på, hvilke fødevarer de indtager, og hvad sundhed er i forbindelse med type 2-diabetes. Ifølge Sundhedsstyrelsens klassifikation af overvægt vurderes det, at moderen i familien kan klassificeres efter benævnelsen fedme eller svær fedme, 100 og hun var derfor selv i risiko for at udvikle type 2-diabetes. 101 Ligeledes vejede det ældste barn på 6 år nogle kilo for meget. På daværende tidspunkt havde moderen og børnene dog stadig ikke fået konstateret nogle sygdomme, og derfor syntes moderen, 99 Jensen, 2010, side Bilag 5 - BMI hos voksne, side Statens Institut for folkesundhed, 2007, side 262 (Folkesundhedsrapporten Danmark) 25 af 83

30 at de i familien var sunde nok, og at det derfor ikke var nødvendigt at ændre mere på familiens vaner i forhold til mad og fysisk aktivitet. Igennem Rikkes praksiserfaringer vides det, at familien i princippet havde fritid, som kunne bruges på at have ekstra fokus på sundhed, hvis familien ønskede det. På trods af dette mente moderen, at de i familien var sunde nok, og dette antages, at være en medvirkende forklaring til, at familien ikke brugte mere tid på sundhed. Således vurderes det, at der er en tendens til, at socialt udsatte familier har en opfattelse af, at de er sunde så længe de ikke har fået konstateret en sygdom, og denne opfattelse kan være en barriere for, at de kan leve et sundere liv. 5.3 Manglende interesse En anden barriere, som kan være medvirkende til det usunde kostmønster, der ses hos socialt udsatte familier kan være en manglende interesse for sund madlavning eller madlavning i det hele taget. Dette kommer blandt andet til udtryk i fokusgruppeinterviewet, hvor Eva fortalte om, hvad der optager hende mest ved madlavning for tiden: Altså jeg det skal bare overstås. ( ) Jeg kan ikke fordrage at lave mad *pause+ og det skal gå meget hurtigt. 102 I citatet bruger Eva negativt ladede ord til at beskrive sit forhold til madlavning. Det er tydeligt, at hun ikke interesserer sig for madlavning, og at hun derfor heller ikke ønsker at bruge særlig tid på dette. Eva gav udtryk for, at madlavning skal være nemt og hurtigt, og hun fortalte også, at hvis hun føler, at det alligevel bliver for kompliceret kan det ende med, at hun bestiller grillmad i stedet for. 103 Det vurderes, at Eva ikke prioriterer tid til at lave mad, fordi madlavning ikke interesser hende. På baggrund af dette antages det, at socialt udsatte familier ikke prioriterer tid til (sund) madlavning, hvis det ikke interesserer dem, og derfor kan en manglende interesse for dette ligeledes være en medvirkende barriere for at leve et sundere liv. 102 Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 52, linje Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 59, linje af 83

31 5.4 Manglende viden og bevidsthed Udover troen på, at være sund nok og en manglende interesse for (sund) madlavning kan endnu en barriere for, hvorfor socialt udsatte familier generelt har et usundere kostmønster være en manglende viden eller bevidsthed om blandt andet fødevarer, tilberedning og portionsstørrelser i forhold til det ernæringsmæssige aspekt af sundhed. Rikke havde en oplevelse hos en af familierne i ATA, hvor moderen skulle forberede ovnbagte kartofler til om aftenen. I stedet for blot at bruge et par spiseskefulde madolie til tilberedningen af kartoflerne vendte hun flasken på hovedet, og endte med at bruge en halv flaske madolie. Denne situation kunne være et udtryk for, at moderen manglede en viden eller bevidsthed om, at ovnbagte kartofler kan tilberedes i mindre madolie. Familiemedlemmerne var ikke kræsne og spiste generelt sundt, men tre ud af fire var alligevel overvægtige. Madolie er meget energiholdig 104 og familien, der ønskede at tabe sig, kunne med fordel have brugt en del mindre madolie i denne samt i lignende situationer og derved spare sig selv for overflødige kalorier. Rikke oplevede desuden, at familien spiste meget store portioner mad, hvilket indikerer, at familien ikke var opmærksom på, at sund mad i for store mængder også kan føre til overvægt. 105 Andre faktorer, der kan medvirke til overvægt kan blandt andet være fysisk inaktivitet eller et for stort indtag af søde sager. 106 Uvidenhed eller manglende bevidsthed om fødevarer kan således også være en barriere for at spise sundere, hvilket kommer til udtryk i fokusgruppeinterviewet, hvor mødrene i øvelse 1 diskuterede, hvad der er vigtigst for dem, når de laver mad. I forbindelse med dette udtalte Eva følgende: Altså jeg vil starte med at sige at jeg spiser bare slet ikke fisk, det smager af H til. Og det kommer bare slet ikke ind i mit hus. 107 I dette citat gav Eva klart udtryk for, at hun slet ikke spiser fisk, men i den videre diskussion mellem mødrene fortalte Eva dog, at hun spiser marinerede sild, makrel i tomat og tun i vand. 108 Diskussionen omkring fisk indikerer, at Eva er uvidende eller ubevidst om, at konserves og 104 Lyhne og Kirkegaard, 2006, side Lyhne og Kirkegaard, 2006, side Astrup, 2010, side Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 57, linje Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 57, linje af 83

32 marinerede sild hører til fødevaregruppen fisk, og at disse fiskeprodukter ligeledes har de samme sundhedsgavnlige egenskaber som fersk og frossen fisk. Idet Eva igennem diskussionen er blevet opmærksom på, at hun godt kan lide noget fisk kan det give hende bedre muligheder for at spise mere fisk i hverdagen. Dette er et godt eksempel på, at uvidenhed eller manglende bevidsthed kan være en barriere for at leve et sundere liv. 5.5 Manglende overskud Endnu en barriere, der kan være medvirkende til at forklare, hvorfor socialt udsatte familier statistisk set har et usundt kostmønster kan være et manglende overskud i hverdagen. Eksempler på dette ses i fokusgruppeinterviewet, hvor mødrene flere gange gav udtryk for, at de ikke har overskud i forbindelse med madlavning, og at de slet ikke har overskud til at have børn med til at lave mad. Det manglende overskud i forbindelse med madlavning ses i følgende citat: ( ) hvis jeg ved at det er kompliceret så er det ikke noget jeg ville gå ind og lave i det daglige. Så ville det ende op med rugbrød eller bestille grillmad ( ) 109 Igennem hele fokusgruppeinterviewet var det tydeligt, at Eva syntes, at al madlavning er besværligt og hun fortalte, at en ret som ristaffel er et stort arbejde, og derfor kun laves ved særlige anledninger. 110 Ovenstående citat viser tydeligt, at Eva ikke har overskud til at lave mad som hun finder kompliceret. For Eva og hendes familie antages dette at kunne resultere i en ensformig kost, hvor måltiderne kan ende med at bestå af enten rugbrød eller grillmad. I fokusgruppeinterviewet gav alle fire mødre udtryk for, at de ikke vil have et eller flere af deres børn med til at lave mad. I det følgende citat fortalte Camilla sin mening om selv at have børn med til at lave mad: Min datter [teenager] og mig vi kan slet ikke enes om at lave mad. ( ) Nu er hendes veninde også lige kommet ind til os og vi ved ikke hvor længe hun skal være der. Og 109 Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 59, linje Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 59, linje og side 60, linje af 83

33 lave mad med de to nej tak! Så flytter jeg hellere på en øde ø uden mobil telefon, uden internet da. 111 I dette citat udtrykker Camilla sine frustrationer over at have sin datter (og veninden) med til at lave mad. Denne frustration over at have børn med til at lave mad deltes af alle fire mødre og kan ligeledes ses som et udtryk for mangel på overskud i forbindelse med madlavning. Citaterne viser således, at et manglende overskud i forbindelse med madlavning også kan være en medvirkende barriere for at leve et sundere liv. 5.6 Psykosociale belastninger Det antages, at det i sig selv kan være psykisk belastende at være arbejdsløs, og som beskrevet under afsnittet om ATA er nogle af familierne i ATA påvirket af svære psykosociale belastninger. Rikke erfarede igennem sin praktik at dette også kan være en barriere for, at familierne ikke prioriterer tid til at leve et sundere liv. Rikke var tilknyttet en familie, hvor moderen havde en personlighedsforstyrrelse, hvilket gjorde, at moderen havde svært ved at tilsidesætte egne behov samt prioritere tid til at leve sundere. Et eksempel på dette oplevede Rikke i en madlavningssituation, hvor hun skulle hjælpe moderen og hendes to børn med at lave pizza. Rikke havde haft forskellige grøntsager med som familien kunne smage, og hun erfarede, at børnene kunne lide flere forskellige bestemte grøntsager, mens moderen bedre kunne lide nogle andre grøntsager. I madlavningssituationen oplevede Rikke, at der var nogle af de grøntsager som børnene gerne ville have på pizzaen som moderen ikke kunne lide, hvilket resulterede i, at grøntsagerne ikke kom på pizzaen. I denne madlavningssituation kunne moderen således ikke tilsidesætte sine egne behov. Det antages, at hvis dette er en almindelig situation hjemme hos familien kan det påvirke variationen af børnenes indtag af forskellige fødevarer og i den konkrete situation indtaget af grøntsager. Eksemplet viser således, hvordan psykosociale belastninger hos socialt udsatte familier også kan være en barriere for dem for at leve et sundere liv. Dette afsnit forsøgte at besvare spørgsmålet om, hvorfor bachelorprojektets målgruppe af socialt udsatte familier ikke har et sundere kostmønster end Magne Jensens målgruppe af kortuddannede kvinder i arbejde når nu bachelorprojektets målgruppe i princippet har mere fritid. Afsnittet præsenterede flere mulige forklaringer på, hvilke barrierer, der kan være medvirkende til 111 Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 63, linje af 83

34 at begrænse socialt udsatte familier i at leve et sundere liv. Den første forklaring var, at socialt udsatte familier kan have den opfattelse, at de er sunde så længe de selv føler sig raske, mens andre forklaringer var, at de kan have en manglende interesse, en manglende viden og/eller et manglende overskud i forbindelse med (sund) mad og madlavning. Yderligere kan psykosociale belastninger ligeledes begrænse socialt udsatte familier i at leve sundere. Det antages desuden, at der også kan være andre barrierer som eksempelvis vaner, en anden opfattelse af sundhedsbegrebet eller en manglende følelse af sammenhæng i forbindelse med mad og madlavning. Fritid er derfor langt fra den eneste afgørende barriere for, hvorvidt det er muligt at leve et sundere liv. Flere af disse forklaringer understøttes af Nicole Darmon og Adam Drewnowski, der igennem undersøgelser af forskellige socioøkonomiske gruppers madvaner fandt, at grupper med lav socioøkonomisk status mangler viden om ernæring, at de mangler færdigheder i forbindelse med madlavning, og at de ikke har interesse for madlavning. 112 Hvis målgruppen, socialt udsatte familier, skal fremme deres egen sundhed handler det ifølge Magne Jensen om at koble sundhed til de livsbetingelser, vilkår og strukturer, der har betydning for målgruppens sundhed 113 Derfor kan det ifølge Magne Jensen være fordelagtigt at ændre determinanterne for sundhed i målgruppens hverdagsliv og derved tilvejebringe bedre muligheder for at leve et sundere liv. 114 I denne sammenhæng er det oplagt at anvende settingsperspektivet, og derfor ses der i følgende afsnit på, hvordan dette perspektiv kan anvendes i et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier. 5.7 Settings for sundhed Ifølge Magne Jensen drejer settingsperspektivet sig om en bred og holistisk tilgang til sundhedsfremme. Her er systemet, omgivelserne og miljøet vigtige og komplekse fænomener, som har stor betydning for individets sundhed samt for sundhedsfremmende aktiviteter. I forbindelse med sundhedsfremme bevæger settingsperspektivet sig ud over individet med det formål at skabe forudsætninger i settingen, der muliggør, at målgruppen kan fremme deres egen sundhed. 115 Forudsætningerne kan skabes ved at ændre en eller flere determinanter for sundhed i 112 Darmon og Drewnowski, 2008, side Jensen, 2010, side Jensen, 2010, side Jensen, 2012, side af 83

35 målgruppens, og i dette bachelorprojekt socialt udsatte familiers, hverdagsliv. 116 Disse determinanter udgøres af centrale forhold og faktorer, der har betydning for målgruppens sundhed. Som det ses på figur rummer sundhed både individuelle, sociokulturelle og samfundsmæssige determinanter. Livsstil og sundhedsadfærd er to væsentlige individuelle determinanter, mens socialt anerkendte normer, vaner og handlinger, der findes blandt medlemmer af sociale grupper hører til Figur 1.0 Sundhedens determinanter sociokulturelle determinanter. Til de samfundsmæssige determinanter hører blandt andet indkomstforhold, uddannelsesmuligheder og boligforhold. 118 Settingsperspektivet kan være oplagt at anvende i et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier, fordi det kan give adgang til målgrupper, der ellers kan være vanskelige at nå frem til med de traditionelle sundhedsbudskaber såsom de officielle kostråd. 119 Den russiskamerikanske psykolog Urie Bronfenbrenner definerer settings som noget, der eksisterer alle steder, hvor mennesker møder hinanden. Denne definition, gør det muligt at arbejde indenfor mange forskellige og utraditionelle settings, hvilket kan være fordelagtigt i arbejdet med socialt udsatte familier. 120 Idet, at socialt udsatte familier ofte ikke er tilknyttet traditionelle settings, som en arbejdsplads eller et uddannelsessted, er det nødvendigt at tænke i utraditionelle settings, hvor der kan skabes forudsætninger, der gør det muligt for socialt udsatte familier at fremme deres egen sundhed. ATA er et eksempel på et system, under Odense Kommune, der kan betragtes som en setting, da det er et sted, hvor socialt udsatte familier i ATA og medarbejdere i ATA mødes. På baggrund af Rikkes praksiserfaringer og ATA s informationspjece 121 vides det, at ATA allerede har skabt visse forudsætninger for, at familierne kan fremme deres egen sundhed. Et eksempel på dette er i forbindelse med kost, hvor familierne i ATA tilbydes praktisk hjælp til indkøb og madlavning Jensen, 2010, side Jensen, 2012, side Jensen, 2012, side Jensen, 2012, side Jensen, 2012, side Odense Kommune, 2012 (ATA) 122 Odense Kommune, 2012, side 17 (ATA) 31 af 83

36 Udover ATA findes der under Odense Kommune også andre systemer, der ligeledes kan betragtes som en setting. Et eksempel på dette kan være jobcenteret i Odense Kommune, hvor den del af bachelorprojektets målgruppe, der udgøres af kontanthjælpsmodtagere samt faglærte og ufaglærte arbejdsløse er tilknyttet. For at nå ud til socialt udsatte familier kunne denne setting ligeledes bruges til at skabe forudsætninger for, at familierne kan fremme deres egen sundhed. ATA har dog erfaringer med, at det ikke altid er fordelagtigt at samle flere af familierne til fælles aktiviteter, idet ATA har oplevet, at nogle af forældrene laver mindre fordelagtige aftaler såsom at tage på værtshus sammen efter en endt aktivitet. Det vurderes derfor, at det ofte ikke er en optimal løsning at samle socialt udsatte familier i samme setting som eksempelvis jobcenteret, men i stedet at integrere socialt udsatte familier i allerede eksisterende settings med personer, der er ressourcestærkere end dem selv. Hvis forhold i en setting, ifølge Magne Jensen, ændres, eller hvis individet helt skifter setting ændres også forudsætningerne for dets sundhed upåvirket af dets konkrete adfærd. 123 Det kan derfor være fordelagtigt at ændre determinanterne for sundhed i de settings som socialt udsatte familier indgår i. Senere i bachelorprojektet gives forslag til, hvordan settingsperspektivet kan anvendes i et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier. Kapitel 6 Social ulighed i sundhed Dette kapitel handler om, hvordan Pierre Bourdieus begreber habitus, klasse-habitus og felt kan være med til at forklare, hvorfor socialt udsatte familier statistisk set har et mere usundt kostmønster end personer med en højere uddannelse. Desuden beskrives social ulighed i sundhed i Danmark, og det vurderes om den dominerende sundhedsopfattelse i det danske samfund kan være medvirkende til at reducere social ulighed i sundhed. 6.1 Habitus I dette bachelorprojekt er det relevant at anvende sociologen Pierre Bourdieus begreb habitus til at forstå, hvorfor socialt udsatte familier, i hvert fald statistisk set, har et mere usundt kostmønster end personer med en højere uddannelse. Ifølge Bourdieu er habitus den måde som individet tænker og handler på, og habitus udvikles gennem opvæksten, og er derved med til at 123 Jensen, 2010, side af 83

37 forme individets identitet. Individet vokser op i et bestemt samfund, i en bestemt tid og i løbet af dets opvækst udvikles kompetencer, viden, kunnen, adfærd, følelser og holdninger, der tilsammen udgør individets habitus. 124 Den måde socialt udsatte familier tænker og handler på afhænger således af deres habitus. En vigtig pointe hos Bourdieu er, at habitus udvikles gennem individets handlinger, idet handlingerne kun er meningsfulde for individet, når de ligger inden for den enkeltes habitus. 125 Det vurderes således, at kompetencer, viden, kunnen, adfærd, følelser og holdninger, i forhold til at have et sundt kostmønster, ikke har været afgørende i socialt udsatte familiers opvækst, og dermed ikke er en betydelig del af deres habitus og identitet. Igennem nye erfaringer er det muligt at påvirke individets habitus 126, men det vurderes at det kan være svært. For at opnå en positiv ændring antages det, at disse nye erfaringer skal være meningsfulde for individet og i dette tilfælde socialt udsatte familier. Et eksempel på dette fra Rikkes praktik var, at faderen, i den tidligere nævnte familie, havde fået konstateret type 2-diabetes, og derfor gav det pludselig mening for familien at ændre en del af deres daværende kostvaner. Familiens nye erfaring omkring sundere mad i forbindelse med type 2-diabetes ændrede således en lille del af familiemedlemmernes habitus. Udover habitus arbejder Bourdieu også med begrebet klasse-habitus, der beskrives som forskellige grupperinger i samfundet med forskellige levevilkår, som står i et vist modsætningsforhold til hinanden. 127 Det er ligeledes relevant at anvende dette begreb i bachelorprojektet, fordi det vurderes, at socialt udsatte familier udgør en gruppering i samfundet. Ifølge Bourdieu gør individer indenfor den samme gruppering sig omtrent de samme erfaringer med livet, men han understreger dog, at individers erfaringer aldrig vil være præcist de samme. Bourdieus pointe er således, at individerne vil have visse fællestræk og flere fælles erfaringer med hinanden end med individer fra en anden gruppering. 128 Dette antages også at gøre sig gældende for grupperingen af socialt udsatte familier, idet fokusgruppeinterviewet og Magne Jensens undersøgelse ligeledes viste, at socialt udsatte familier har visse fællestræk. Eksempler på disse fællestræk kan være en generel opfattelse af at være rask er det samme som at være sund, at de ingen uddannelse har, eller at de har en kort uddannelse, samt at de statistisk set har et usundere kostmønster end 124 Bourdieu, 2007, side Bourdieu, 2007, side Bourdieu, 2007, side Bourdieu, 2007, side Bourdieu, 2007, side af 83

38 personer med en højere uddannelse. Disse fællestræk i habitus giver en vis ensartethed i forhold til, hvilken livsstil grupperingen socialt udsatte familier har. 129 Ifølge Bourdieu er habitus ikke kun en kognitiv lagret erfaring, men ligeledes en kropsligt lagret erfaring, der også kommer til udtryk som en slags kropslige vaner. Handlingerne er ofte ubevidste, hvilket gør det meget svært for individet, og dermed også for socialt udsatte familier, at ændre deres vaner. 130 Det vurderes derfor, at for at kunne ændre en eller flere vaner er det afgørende først at blive bevidst om disse handlinger, der udgør vanerne. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det stadig kan være svært at ændre vaner, selvom handlingerne er blevet gjort bevidste. Et eksempel på dette kommer til udtryk i følgende citater: ( ) man skal lige ind i den vane og lave det og købe det. Nogen gange synes jeg at man falder sådan lidt tilbage i de gamle vaner. ( ) 131 Jeg synes også det sværeste det er det med vanerne. ( ) Det er ikke noget problem [at vælge et færdiglavet sundt måltid frem for et usundt]. ( ) Det er det der med vanerne med at få handlet ind til det der er lavet. 132 Ovenstående citater fra fokusgruppeinterviewet med de fire mødre fra familier i ATA, er en del af en diskussion om, hvad der kan være svært ved at spise sundt. I fokusgruppeinterviewet kommer det til udtryk, at Maja og Eva er bevidste om nogle af de handlinger, der udgør, hvad de selv omtaler som deres dårlige vaner. I citaterne fortæller Maja og Eva, at det er svært for dem at ændre deres indkøbsvaner og således handle ind til at lave sundere måltider. Dette er et eksempel på, at det stadig kan være svært at ændre vaner på trods af, at individet er bevidst om de handlinger, der er forbundet med vanerne. En forklaring på dette kan være, at socialt udsatte familier, og i denne situation Maja og Eva, har en habitus, hvor kompetencer, viden, kunnen, adfærd, følelser og holdninger ikke er udviklet i en sådan grad, at det er en vane at handle ind til sundere måltider. Det vurderes, at det at have et sundt kostmønster altså ikke er en betydelig del af socialt udsatte familiers habitus og dermed heller ikke af deres identitet. 129 Bourdieu, 2007, side Østergaard, 2011, side Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 68, linje Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side 68, linje af 83

39 I næste afsnit anvendes Bourdieus begreber habitus og felt i forbindelse med ulighed i sundhed, og der ses på, hvordan sundhedsbegrebet betragtes i det danske samfund. 6.2 Social ulighed i sundhed Sundhedsstyrelsen definerer ulighed i sundhed som potentielt undgåelige forskelle i sundhed mellem grupper af mennesker, der er forskelligt stillede socialt set. 133 Disse forskelle medfører, at socialt udsatte grupper, hvilke inkluderer socialt udsatte familier, placeres i en særlig sårbar situation i forhold til sundhed. 134 På trods af, at disse forskelle ifølge Sundhedsstyrelsen kan undgås er social ulighed i sundhed i Danmark alligevel steget markant i løbet af de seneste årtier. 135 Uligheden kommer blandt andet til udtryk ved, at der blandt befolkningen især er store forskelle på uddannelsesniveau og indkomst, hvilket er medvirkende til at fastholde og øge den sociale ulighed i det danske samfund. Uddannelsesniveau og indkomstforhold har blandt andet stor betydning for individernes sundhedsstatus, hvor de lavest uddannede og dem med lavest indkomst ofte har en dårligere sundhedsstatus end dem med højere uddannelse og højere indkomst. 136 Den måde sundhed betragtes på i det danske samfund er afgørende for, hvilke sundhedsmæssige strategier, der tages udgangspunkt i. 137 I løbet af de seneste år er der sket en udvikling i opfattelsen af sundhedsbegrebet fra kun at være en medicinsk forståelse, hvor sundhed ses som fravær af sygdom til også at handle om psykosociale betingelser samt samfundsmæssige og sociale forhold. 138 På trods af denne udvikling tager regeringen dog stadig hovedsagligt udgangspunkt i den medicinske forståelse, hvilket afspejler sig i de officielle anbefalinger og kampagner, der har fokus på, at risikofaktorer såsom fed mad og rygning skal undgås. 139 På baggrund af, at den sociale ulighed i sundhed i Danmark igennem de seneste år ikke er reduceret men steget, vurderes det, at den medicinske forståelse ikke alene kan bidrage til at reducere ulighed i sundhed, fordi den kun 133 Sundhedsstyrelsen, 2007, side 7 (Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed) 134 Sundhedsstyrelsen, 2007, side 7 (Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed) 135 Sundhedsstyrelsen, 2011, side 14, (Ulighed i sundhed - årsager og indsatser) 136 Sundhedsstyrelsen, 2011, side 14, 32, 34 og 67 (Ulighed i sundhed - årsager og indsatser) 137 Land og Pedersen, 2010, side Land og Pedersen, 2010, side Land og Pedersen, 2010, side af 83

40 fokuserer på det fysiologiske og ikke de sociale og samfundsmæssige forhold, der kan påvirke individets sundhedsadfærd. 140 Bourdieu er enig i, at sundhed ikke blot kan ses som fravær af sygdom, men at materielle forhold som eksempelvis indkomst og boligforhold samt ikke-materielle forhold som eksempelvis uddannelse, social støtte og psykosocial robusthed i stedet har en vigtig rolle. 141 Desuden kan kulturelle forhold ifølge Bourdieu også spille en afgørende rolle i forbindelse med sundhedsfremmende arbejde, idet sociale ressourcer, sociale strukturer og sundhed knyttes til disse forhold. Materielle, ikke-materielle og kulturelle forhold er afgørende for individets habitus og dermed også for individets identitet. 142 Det betyder ifølge Bourdieu, at det ikke er muligt for individet selv at sammensætte og vælge sin egen identitet, idet identiteten er et produkt af habitus som bestemmer, hvordan vi føler, tænker og handler. Det betyder derfor, at socialt udsatte familiers frihed til selv at vælge, blandt andet i forhold til sundhed, ikke er så frit alligevel, idet der vil være valgmuligheder, som ligger så langt fra deres egne vaner, rutiner og erfaringer, at disse valgmuligheder ikke vil være realistiske for socialt udsatte familier. 143 I fokusgruppeinterviewet kom det til udtryk, at når familierne skal spise udenfor hjemmet vælger de at spise på en grillbar, hvorimod det antages, at familier, der er bedre stillet socialt set, i højere grad vælger at spise på en café eller en restaurant. På trods af, at socialt udsatte familier umiddelbart har samme valgmuligheder for at vælge spisested er det ofte ikke realistisk for dem at vælge en cafe eller en restaurant, fordi det ligger langt fra deres vaner, rutiner og erfaringer. Det skal dog nævnes, at socialt udsatte familiers valg af spisested også kan afhænge af deres økonomi. Det vurderes dermed, at socialt udsatte familiers habitus og økonomi kan være afgørende for deres valg af eksempelvis spisested, og det er dermed blandt andet deres vaner, rutiner, erfaringer og/eller økonomi, der kan være medvirkende til at fastholde og/eller øge social ulighed i sundhed i Danmark. Udover habitus arbejder Bourdieu desuden med begrebet felt, som han beskriver som uafhængige sociale rum eller felter, som hver besidder deres egen logik, magtrelationer og krav. De to begreber, habitus og felt, hænger ifølge Bourdieu sammen, fordi den habitus som et individ 140 Land og Pedersen, 2010, side Land og Pedersen, 2010, side Land og Pedersen, 2010, side Land og Pedersen, 2010, side af 83

41 udvikler passer til nogle bestemte felter. 144 I arbejdet med bachelorprojektet er det dermed relevant også at være opmærksom på, hvilke felter socialt udsatte familier bevæger sig indenfor for at forstå, hvorfor de føler, tænker og handler som de gør. Idet den habitus socialt udsatte familier har udviklet passer til nogle bestemte felter er det derfor nødvendigt, at et sundhedsfremmende arbejde til denne målgruppe ligger indenfor feltets rammer, hvis det skal forstås og accepteres. Desuden er det vigtigt at tilpasse et sundhedsfremmende arbejde efter, hvor modent feltet er til at modtage dette. 145 I fokusgruppeinterviewet kom det til udtryk, at feltet som mødrene indgik i her, ikke var modent til at acceptere og efterleve de 10 nye kostråd. På daværende tidspunkt gav det ikke mening for mødrene at efterleve kostrådene, idet der var andre faktorer, såsom at løse familierelaterede problemer i hjemmet, de prioriterede højere. 146 I fokusgruppeinterviewet gav Camilla udtryk for, at hun var på slankekur, og at hun i samarbejde med en praktikant fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen havde besluttet, at hun for at tabe sig skulle undlade at spise brød, ris, pasta og kartofler. Camilla var indenfor dette felt moden til at modtage og følge praktikantens råd, og derfor oplevede hun det som en succes, idet hun opnåede et betydeligt vægttab på kort tid. 147 For at reducere ulighed i sundhed vurderes det derfor, at et sundhedsfremmende arbejde skal tilpasses felternes rammer samt tilpasses til, hvor modne socialt udsatte familier er til at modtage, acceptere og efterleve dette. Kapitel 7 Rammer for et sundere liv På baggrund af bachelorprojektets indhold og Rikkes praksiserfaringer præsenteres i dette afsnit rammer for, hvordan socialt udsatte familier kan støttes til at udvikle større handlekompetence til at fremme deres egen sundhed. Rammerne kan anvendes i et sundhedsfremmende arbejde eksempelvis af relevante afdelinger i kommuner, der er interesserede i at fremme sundheden blandt socialt udsatte familier i kommunen, reducere ulighed i sundhed samt omkostningerne i sundhedsvæsnet. I afsnittet præsenteres rammer om små skridt, menneskearbejde før ekspertarbejde, ændring i settings, at styrke følelsen af sammenhæng, økonomisk støtte og praktisk hjælp og det frie valg. 144 Bourdieu, 2007, side Land og Pedersen, 2010, side Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side Bilag 2 Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview, side af 83

42 Som beskrevet i afsnittet Sundhedsbegrebet er der en tendens til at socialt udsatte familier i højere grad opfatter sundhed som livskvalitet, snarere end at efterleve de danske officielle anbefalinger om blandt andet kost. I et sundhedsfremmende arbejde med udgangspunkt i rammerne er det derfor vigtigt at tage højde for, at socialt udsatte familier kan have en anden sundhedsopfattelse end de professionelle. Det er vigtigt for, at arbejdet kan tilpasses familierne, og for at forudsætningerne for, at de kan udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed øges. 7.1 Små skridt Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vægttabsguide til overvægtige, 148 der kan være en hjælp til at ændre vaner og dermed give et varigt vægttab. Det er dog ikke alle socialt udsatte familier, der har problemer med overvægt, og dermed er det ikke alle, der skal have fokus på vægttab. På trods af dette vurderes det dog alligevel, at der kan findes inspiration i guiden, hvor der arbejdes ud fra princippet om små skridt. Guiden giver forskellige eksempler på nogle små skridt, der kan tages frem mod at opnå sundere kostvaner. De små skridt kan være at erstatte fedt kødpålæg med magert kødpålæg samt at skifte sødmælk/letmælk ud med minimælk/skummetmælk. Det er princippet i de små skridt, der er brugbart for socialt udsatte familier, der ønsker at leve sundere. At de små skridt er brugbare oplevede Rikke i sin praktik, hvor hun erfarede, at familierne kan have svært ved at overskue for store ændringer. Et eksempel på dette oplevede Rikke hos en familie, der spiste hvidt brød til middagsmad/madpakker, og hvor hun foreslog dem at spise rugbrød i stedet for. Det viste sig dog, at familien ikke var moden til så stor en ændring, idet Rikke købte en pakke rugbrød til dem som de ikke fik spist. Rikke og familien blev i stedet enige om, at familien skulle prøve at spise fuldkornsboller i stedet for. Dette lille skridt tog familien rigtig godt imod, og de spiser nu hovedsagligt fuldkornsboller i stedet for hvide boller. 7.2 Menneskearbejde før ekspertarbejde Ifølge Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen er det nødvendigt at gøre et menneskearbejde før et ekspertarbejde når professionelle, eksempelvis Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed, møder mennesker, som i dette tilfælde er socialt udsatte familier. Menneskearbejdet er nødvendigt, fordi det er vigtigt, at der skabes en gensidig tillid mellem mennesket og den 148 Sundhedsstyrelsen, 2012 (Små skridt til vægttab der holder) 38 af 83

43 professionelle før den professionelle kan anvende sin særlige ekspertviden. 149 Den professionelle skal derfor være åben overfor, at mennesket kan have andre synspunkter end den professionelle selv, og det er derfor vigtigt for den professionelle at tage udgangspunkt i menneskets synspunkter, hvis der skal gøres en forskel. 150 Rikke erfarede i sin praktik, at det var nødvendigt at lære familierne at kende før hun kunne vejlede dem i ernæring, sundhed og madlavning. Det var nødvendigt for hende blandt andet at vide, hvilket kendskab familierne havde til forskellige fødevarer, hvilken mad de godt kunne lide, og hvilke færdigheder de havde i forbindelse med madlavning. Rikke oplevede det som Jensen og Johnsen beskriver som to eksperter, der mødes, idet hun var ekspert på sit fagområde, mens familien var ekspert i deres eget liv. Familierne var forskellige og havde derfor delvist forskellige synspunkter, og idet Rikke tog udgangspunkt i disse synspunkter var det nødvendigt for hende at anvende den del af hendes ekspertviden, der passede til de forskellige situationer i familierne. 151 Rikke erfarede, at menneskearbejde før ekspertarbejde var en nødvendighed for at kunne vejlede og støtte familierne bedst muligt, fordi den gensidige tillid samt den tilegnede viden om familierne var afgørende for samarbejdets kvalitet. På baggrund af Rikkes praksiserfaringer vurderes det derfor, at menneskearbejde før ekspertarbejde med fordel kan anvendes i et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier. 7.3 Ændring i settings Som nævnt kan det ifølge Magne Jensen være fordelagtigt at ændre en eller flere af determinanterne for sundhed for at skabe forudsætninger, der muliggør, at socialt udsatte familier kan udvikle større handlekompetence til at fremme deres egen sundhed. Som tidligere beskrevet kan det have mindre fordelagtige konsekvenser at samle socialt udsatte familier i samme setting, og derfor foreslås det, at det kan forsøges at integrere socialt udsatte familier i allerede eksisterende settings, hvori der er ressourcestærkere personer. To eksempler på sådanne allerede eksisterende settings, hvor det kunne være oplagt at integrere socialt udsatte familier kunne være et uddannelsessted, hvor de kunne tage en uddannelse eller en arbejdsplads, hvor de kunne udføre kvalificeret arbejde. Hvis socialt udsatte familier integreres i sådanne settings vurderes det, 149 Jensen og Johnsen, 2010, side Jensen og Johnsen, 2010, side Jensen og Johnsen, 2010, side af 83

44 at deres forudsætninger for, at de kan udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed forbedres. Rikke erfarede dog igennem sin praktik, at det kan være en udfordring at få socialt udsatte familier integreret i sådanne settings. Rikke var tilknyttet en familie, hvor hun blandt andet oplevede, at moderen gav udtryk for, at hun foretrak at gå derhjemme frem for at have et arbejde. Dette var muligt for moderen, idet hun modtog økonomisk støtte fra det offentlige, og dermed ikke var afhængig af at arbejde for at have en indkomst. På trods af, at det kan være en udfordring vurderes det alligevel at være værd, for eksempelvis kommuner, at bruge ressourcer på, og det antages at være nødvendigt at tænke kreativt for at integrere socialt udsatte familier i sådanne settings. Et eksempel på dette kunne være, at kontanthjælpen sættes til et lavere beløb, men med mulighed for, at socialt udsatte familier, der er integreret i eksempelvis en arbejdsplads, og opfylder de krav, der sættes af arbejdsgiveren kan få en månedlig økonomisk bonus. 7.4 At styrke følelsen af sammenhæng Ifølge Antonovsky er det igennem læreprocesser livet igennem, at følelsen af sammenhæng kan svækkes eller styrkes. Rikke erfarede i sin praktik, at ATA gør en aktiv indsats for i samarbejde med familierne at styrke familiernes følelse af sammenhæng. For at styrke følelsen af begribelighed i en given situation er det nødvendigt, at denne er forudsigelig, mens det for at styrke følelsen af håndtérbarhed er nødvendigt, at situationen er belastningsmæssigt acceptabel. For at styrke følelsen af meningsfuldhed er det nødvendigt, at den enkelte inddrages og dermed aktivt deltager i at vælge, hvordan de udfordringer og problemer, der måtte opstå i situationen skal løses. 152 Et eksempel på dette i ATA s arbejde er, at nogle af familierne tilknyttes en praktikant fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, der støtter og vejleder dem i ernæring, sundhed og madlavning. Det betyder, at familierne gennemgår læreprocesser, der sigter mod at styrke familiernes følelse af sammenhæng ved, at en given situation forhåbentlig bliver forudsigelig, at belastningsbalancen bliver acceptabel, og at familierne inddrages og aktivt deltager i, hvordan en given problemstilling kan løses. I et sundhedsfremmende arbejde vil det derfor være fordelagtigt at skabe situationer, hvor socialt udsatte familier kan gennemgå læreprocesser, der kan styrke deres følelse af sammenhæng og derved skabe forudsætninger for, at de kan udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed. 152 Jensen og Johnsen, 2010, side af 83

45 7.5 Økonomisk støtte og praktisk hjælp Igennem Rikkes praktik i ATA erfarede hun, at det kan være fordelagtigt at støtte socialt udsatte familier både økonomisk og ved praktisk hjælp i hjemmet. Familierne i ATA kan få økonomisk støtte fra ATA til blandt andet at købe køkkenredskaber, mad eller en ny cykel, mens den praktiske hjælp i hjemmet kan bestå af blandt andet hjælp til indkøb, madlavning eller rengøring. I sin praktik var Rikke tilknyttet en familie, der fik økonomisk støtte til at købe en foodprocessor. Moderen i familien havde givet udtryk for, at hun syntes det var besværligt og tidskrævende at snitte og rive grøntsager i hånden og derfor nedprioriterede hun grøntsagerne til måltiderne. Idet familien fik økonomisk støtte til foodprocessoren samt praktisk hjælp til at bruge den i madlavningen, syntes moderen, at det var meget nemmere at tilberede grøntsager til måltiderne og foodprocessoren blev derved en integreret del af madlavningen. Michelle der deltog i fokusgruppeinterviewet fortalte, at hun fik praktisk hjælp i hjemmet i form af en praktikant fra Ernærings- og Sundhedsuddannelsen, der skulle hjælpe hende med at have hendes to børn med til at lave mad. I fokusgruppeinterviewet fortalte Michelle, at det var uoverskueligt for hende selv at have begge børn med til at lave mad, men at hun igennem den praktiske hjælp fra praktikanten havde oplevet, at det var muligt at være to voksne og to børn sammen om at lave mad. I fokusgruppeinterviewet gav Michelle derfor udtryk for, at hun var blevet bevidst om, at det ville være muligt for hende at have kun ét barn ad gangen med til at lave mad. Det vurderes, at Michelle ikke var nået frem til denne erkendelse, hvis hun ikke havde fået den praktiske hjælp i hjemmet af ATA. Det er på baggrund af Michelles oplevelse og Rikkes praksiserfaringer, at det vurderes at kunne være en fordel at støtte socialt udsatte familier både økonomisk og med praktisk hjælp i hjemmet. Det antages, at socialt udsatte familier igennem denne støtte har bedre forudsætninger for at udvikle større handlekompetencer til at fremme deres egen sundhed. 7.6 Det frie valg I et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier vurderes det at være fordelagtigt at præsentere og diskutere forskellige mulige forslag til at leve et sundere liv med dem. Det er fordelagtigt, fordi det kan være forskelligt, hvad der giver mening for den enkelte familie og det enkelte familiemedlem. Således skal den professionelle ikke bestemme, hvilket forslag der er bedst for den enkelte, men blot oplyse om fordele og ulemper ved forskellige forslag, og derved 41 af 83

46 hvilke konsekvenser der kan være ved eventuelle valg og fravalg. I fokusgruppeinterviewet fortalte Eva om en diskussion hun gentagne gange havde haft med den tilknyttede praktikant, om hvorvidt hun bruger for meget salt i madlavningen, og dermed spiser for meget salt. I forbindelse med dette fortalte Eva, at hun elsker salt, og at hun synes, at maden ikke smager af noget, hvis hun skal reducere mængden af salt i maden. I sådan en situation kunne det være fordelagtigt at oplyse Eva om fordele og ulemper ved hendes nuværende forbrug af salt, og yderligere oplyse hende om at fysisk aktivitet kan medføre en større udskillelse af salt i kroppen. 153 Dermed kan et øget fysisk aktivitetsniveau hos Eva mindske de negative konsekvenser ved et for højt indtag af salt og på den måde oplyses Eva om, at hun selv har et valg. I et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier, hvor der er fokus på mad, måltider og sundhed bør det overordnede mål være, at socialt udsatte familier skal udvikle større handlekompetence samt blive bevidste om deres handlerum. Desuden vurderes det, at empowerment i et sundhedsfremmende arbejde kan være med til at skabe rammer for socialt udsatte familier, hvor de selv kan fremme deres egen sundhed. I et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier kan det være fordelagtigt at anvende flere af rammerne, idet flere af dem kan komplementere hinanden på en positiv måde. Eksempelvis kan det være en fordel at gøre et menneskearbejde før et ekspertarbejde inden det besluttes, hvilke ændringer, der er relevante at gennemføre i en bestemt setting. Desuden kan det også være en fordel at anvende princippet om små skridt i ændringen af settingen, således at ændringen bliver overskuelig for socialt udsatte familier. I dette bachelorprojekt er præsenteret forskellige rammer, der kan anvendes i et sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier. Det vurderes dog, at der er forskellige udfordringer forbundet med arbejdet med denne målgruppe, og at det derfor kan være svært at udarbejde helt konkrete retningslinjer til, hvordan socialt udsatte familier kan støttes til at udvikle større handlekompetence til at fremme deres egen sundhed. Før der kan udarbejdes helt konkrete retningslinjer vurderes det at være nødvendigt at lave flere undersøgelser omhandlende socialt udsatte familier for at få et endnu større kendskab til blandt andet deres oplevelser, erfaringer og meninger om mad, måltider og sundhed. 153 Bie, 2010, side af 83

47 7.7 Etiske overvejelser omkring rammerne Ifølge Brinkmann fokuserer kvalitativ forskning på menneskers personlige liv og erfaringer således, at private fortællinger offentliggøres, og hermed opstår et etisk dilemma. 154 På trods af det etiske dilemma, der opstår, er det alligevel arbejdet værd, idet det åbner op for at marginaliserede grupper, hvilket inkluderer socialt udsatte familier, kan blive hørt i samfundet. Det er dog vigtigt at tage hensyn til de personer og grupper som den kvalitative forskning handler om 155 og det er derfor i dette bachelorprojekt vigtigt at tage hensyn til socialt udsatte familier, idet de udarbejdede rammer i forbindelse med bachelorprojektet kan have konsekvenser for dem og deres hverdag. Rammerne er udarbejdet med henblik på, at kommuner kan anvende dem i det sundhedsfremmende arbejde med socialt udsatte familier, og derfor er det nødvendigt at være opmærksom på, at det er kommunernes beslutning, om rammerne skal anvendes og i så fald hvordan, og dermed er kommunerne med til at afgøre, hvilke konsekvenser socialt udsatte familier berøres af. Kapitel 8 Konklusion Det konkluderes, at hvis socialt udsatte familier i Odense Kommune modtager den rette støtte til at kunne udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed kan det være medvirkende til at reducere social ulighed i sundhed både i kommunen og på landsplan. Sammenhængen mellem empowerment og deltagelse er afgørende for udvikling af større handlekompetence, og det konkluderes derfor at være fordelagtigt, at socialt udsatte familier deltager i beslutnings og planlægningsprocesser i et sundhedsfremmende arbejde så forudsætningerne for, at de kan udvikle større handlekompetence forbedres. For at kunne støtte socialt udsatte familier i Odense Kommune til at udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed, konkluderes det, at det er nødvendigt at have et godt kendskab til blandt andet deres mad- og måltidsmønstre. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at socialt udsatte familier kan have en anden sundhedsopfattelse end den generelle sundhedsopfattelse, der dominerer i det danske samfund. Der er en tendens til, at socialt udsatte familier i højere grad forbinder sundhed med livskvalitet, og at kunne leve det som 154 Brinkmann, 2010, side Brinkmann, 2010, side af 83

48 de individuelt opfatter som det gode liv, snarere end at følge de danske officielle anbefalinger om blandt andet kost. Det konkluderes desuden, at socialt udsatte familier i nogle situationer mangler følelsen af sammenhæng i forhold til sund mad og madlavning. Dette betyder, at det kan være fordelagtigt, at skabe situationer, hvor familierne kan gennemgå læreprocesser, der sigter mod at styrke deres følelse af sammenhæng i forhold til sund mad og madlavning. På den måde kan der skabes forudsætninger for, at socialt udsatte familier kan udvikle større handlekompetence og derved selv fremme deres egen sundhed. For yderligere at kunne støtte socialt udsatte familier er det nødvendigt at tage højde for, at de kan opleve forskellige barrierer i forhold til at kunne leve et sundere liv. Disse barrierer kan være en selvopfattelse af, at de er sunde nok så længe de selv føler sig raske, men også at de lider af psykosociale belastninger, at de har en manglende interesse, en manglende viden, en manglende bevidsthed og/eller et manglende overskud i forbindelse med sund mad og madlavning. For at kunne støtte socialt udsatte familier i at udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed, konkluderes det, at det kan være fordelagtigt at ændre en eller flere af determinanterne for sundhed i settings som familierne allerede indgår i. Det konkluderes dog, at være mere fordelagtigt at integrere dem i allerede eksisterende settings, hvori der er ressourcestærkere personer end dem selv. Den måde socialt udsatte familier tænker og handler på afhænger af deres habitus, og for at kunne støtte dem, konkluderes det, at det er nødvendigt at tage højde for, at et sundt kostmønster ikke har været afgørende i deres opvækst, og dermed ikke er en betydelig del af deres habitus og identitet. Idet en bestemt habitus passer til et bestemt felt kan det være fordelagtigt at være opmærksom på, hvilke felter socialt udsatte familier bevæger sig indenfor for at forstå, hvorfor de føler, tænker og handler som de gør. For at kunne støtte socialt udsatte familier, konkluderes det derfor, at det er nødvendigt, at et sundhedsfremmende arbejde ligger indenfor feltets rammer, fordi det kan skabe bedre forudsætninger for, at familierne selv kan fremme deres egen sundhed. Det konkluderes yderligere, at et sundhedsfremmende arbejde skal tilpasses feltets rammer samt tilpasses efter, hvor modne familierne er til at modtage, acceptere og efterleve dette. 44 af 83

49 For at kunne støtte socialt udsatte familier konkluderes det at være fordelagtigt at gøre dem bevidste om deres handlinger og vaner, således at disse kan ændres, og familierne dermed opnår bedre forudsætninger for at udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed. Det konkluderes dog også, at på trods af, at socialt udsatte familier bliver bevidste om deres handlinger og vaner kan det stadig være svært for dem at ændre disse, fordi handlingerne og vanerne er en del af deres habitus. Desuden konkluderes det, at for at kunne støtte socialt udsatte familier kan der i et sundhedsfremmende arbejde ikke alene tages udgangspunkt i den medicinske sundhedsforståelse, der er dominerende i det danske samfund. Det er nemlig også nødvendigt at tage højde for de sociale og samfundsmæssige forhold, der kan påvirke socialt udsatte familiers sundhedsadfærd. For at støtte socialt udsatte familier til at udvikle større handlekompetence til selv at fremme deres egen sundhed, konkluderes det, at følgende rammer kan være anvendelige i et sundhedsfremmende arbejde med familierne: Princippet i de små skridt er brugbart for socialt udsatte familier, der ønsker at leve sundere, idet familierne kan have svært ved at overskue for store ændringer. Menneskearbejde før ekspertarbejde kan med fordel anvendes, idet en gensidig tillid mellem den professionelle og familierne samt en tilegnet viden om familiernes forhold til mad, måltider og sundhed kan være afgørende for samarbejdets kvalitet. Socialt udsatte familier bør integreres i allerede eksisterende settings, hvori der er ressourcestærkere personer. Af allerede eksisterende settings er de mest oplagte uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Socialt udsatte familiers følelse af sammenhæng kan styrkes ved at skabe situationer, hvor de kan gennemgå læreprocesser i forbindelse med sund mad og madlavning. Socialt udsatte familier kan med fordel støttes økonomisk og med praktisk hjælp i hjemmet. Fordele, ulemper og konsekvenser ved forskellige mulige sundhedsfremmende forslag til at leve et sundere liv skal præsenteres og diskuteres med socialt udsatte familier, således at de kan vælge det der giver mest mening for dem selv. 45 af 83

50 Litteraturliste Bøger Astrup, Arne, Kost og overvægt. Kapitel 32 i: Arne Astrup m.fl. i: Menneskets ernæring. Munksgaard Danmark. 3. udgave. Side Bie, Peter, Vand og salt. Kapitel 12 i: Arne Astrup m.fl. i: Menneskets ernæring. Munksgaard Danmark. 3. udgave. Side Bourdieu, Pierre, Den praktiske sans. Hans Reitzels Forlag. (Oversat fra Le sens pratique, 1980) Brinkmann, Svend, Etik i en kvalitativ verden. Kapitel 20 i: Lene Tanggaard & Svend Brinkmann (red.). i: Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag. 1. udgave. Side Fredens, Kjeld m.fl., Indledning Hvad er sundhedsfremme? Indledning i del 1 i: Sundhedsfremme i hverdagen få mennesker du møder til at vokse. Munksgaard København. Side Halkier, Bente, Fokusgrupper. Kapitel 5 i: Lene Tanggaard & Svend Brinkmann (red.). i: Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag. 1. udgave. Side Jensen, Jeanette Magne, Hverdagsliv og Sundhedspædagogik. Kapitel 4 i: Monica Carlsson m.fl. (red.). i: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag. 1. udgave. Side Jensen, Jeanette Magne, Sundhedsfremmende settings. Kapitel 3 i: Venka Simovska og Jeanette Magne Jensen (red.). i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag. 1. udgave. Side Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J., Sundhedsfremme i teori og praksis. Forlaget Philosophia. 2. udgave Kristiansen, Søren og Krogstrup, Hanne Kathrine, Deltagende observation introduktion til en samfundsvidenskabelig metode. Hans Reitzels Forlag. Larsen, Ann Kristin, En enklere metode vejledning i samfundsvidenskabelig forskningsmetode. Akademisk Forlag. København. 1. udgave. Launsø, Laila & Rieper, Olaf, Forskning om og med mennesker - forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 6. udgave. 46 af 83

51 Lyhne, Niels og Kirkegaard, Elin, Ernærings- og fødevareleksikon. Gads Forlag. 4. udgave. (opsalg: energibalance, energitæthed) Rapporter/publikationer Regeringen, Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag. Publikation. Hentet d. 21/ fra: _okt_2011.pdf Olsen, Poul Bitsch og Pedersen, Kaare, Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. Roskilde Universitets Forlag. 3. udgave. Saugstad, Tone, Sundhedspædagogiske overvejelser. Kapitel 2 i: Ruth Mach-Zagal og Tone Saugstad i: Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard Danmark. 3. udgave. Side Simovska, Venka, Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Kapitel 5 i: Venka Simovska og Jeanette Magne Jensen (red.). i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads Forlag. 1. udgave. Side Thisted, Jens, Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard Danmark. 1. udgave. Østergaard, Charlotte, Bourdieu smag, distinktion og idrætten som et socialt felt. Kapitel 3 i: Lone Friis Thing og Ulrik Wagner (red.). i: Grundbog i idrætssociologi. Munksgaard Danmark. 1. udgave. Side Regeringen, Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen. Publikation. Hentet d. 21/ fra: %20Publikationer_i_pdf/2013/Sundhedsudspil/Sundhedspolitisk-udspil ashx Statens Institut for Folkesundhed, Folkesundhedsrapporten Danmark. Redigeret af Kjøller, Mette m.fl. Syddansk Universitet, København. Rapport. Hentet d. 19/ fra: 47 af 83

52 Sundhedsstyrelsen, Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed planlægning af forebyggende indsatser til socialt udsatte grupper. Publikation. Hentet d. 30/ fra: Sundhedsstyrelsen, Lighed i sundhed sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere udenfor arbejdsmarkedet. Publikation. Hentet d. 29/ fra: Sundhedsstyrelsen, Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3. Publikation. Hentet d. 04/ fra: byggelsesopgaver.pdf Sundhedsstyrelsen, Den Nationale Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Publikation. Hentet d. 12/ fra: Sundhedsstyrelsen, Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Publikation. Hentet d. 09/ fra: rsagerindsatser.pdf Sundhedsstyrelsen, Små skridt til vægttab der holder. Publikation. Hentet d. 15/ fra: Artikler/tidsskrifter Dansk Sygeplejeråd, Sygeplejersken styrke til at handle selv. Hentet d. 03/ fra: Darmon, Nicole og Drewnowski, Adam, Does social class predict diet quality? The American Journal of Clinical Nutrition 2008; 87: American Society for Nutrition. USA. Hentet d. 31/ Land, Birgit og Pedersen, Kirsten Bransholm, Sundhed et individuelt eller samfundsmæssigt ansvar? Fra: Social Kritik Tidsskrift for social analyse og debat, nr Landbrug og Fødevarer, Ekspert: Kostråd fjerner ikke social ulighed i sundhed. Fra foodculture.dk. Hentet d. 13/ fra: 48 af 83

53 _mindske_social_ulighed.aspx?utm_source=globase&utm_medium= &utm_campaign =Foodculture &gbi=390956d8-aef5726f-17bad722#.Um-qYhDuHd0 Internetsider Odense Kommune, ATA Alternativ til Anbringelse. Informationspjece. Hentet d. 21/ fra: CIBU/Informationspjece%20om%20ATA-%20Alternativ%20til%20anbringelse_2012.ashx Odense Kommune, Center for Indsatser til Børn og Unge. Hentet d. 31/ fra: World Health Organisation, Mental Health. Hentet d. 21/ fra: Regeringen og Kommunernes Landsforening, Aftale om kommunernes økonomi for Hentet d. 21/ fra: Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Udsatte voksne. Hentet d. 31/ fra: Sundhedsstyrelsen, BMI hos voksne. Hentet d. 26/ fra: Vidensråd for Forebyggelse. Om os, baggrund. Hentet d. 21/ fra: Billede på forside Helse- og Omsorgsdepartementet, Regjeringen, Norge. Hentet d. 9/ fra: 49 af 83

54 Bilag Bilag 1 Interviewaftale med ATA 50 af 83

55 Bilag 2 - Transskriberet og kodet fokusgruppeinterview Ja men ehm velkommen og mange tak fordi at I ville komme til vores fokusgruppeinterview i dag. Ehm. Undersøgelsen handler om hvilke tanker kvinder i familier i ATA de gør sig om måltider. Vi skal bare sådan snakke lidt om måltider og mad i dag. Og jeres navne de vil blive anonymiseret og interviewet vil som sagt komme til at vare en times tid. Det hele det bliver optaget her på min telefon og på ehm den der ligger der i midten og så vil vi så høre det igennem bagefter og så vil vi skrive det ned. Og hvis I har lyst vil vi gerne sende en kopi til jer af det vi skriver ned det er det der blevet sagt her i dag. Og ellers vil vi gerne starte med en introduktionsrunde hvor alle lige kort præsenterer sig selv. Ehm. Vil du starte [kigger på Michelle] Ja. Ja. Jamen [rømmer sig] jeg hedder Michelle, jeg har to drenge på ja.. 6½ og 10½ så ja. Mere? Hvad vil du mere vide? Bare sådan, det var meget fint. Ja, så må du gerne. Jeg hedder Maja. Jeg har 3 børn. Øh. Lars på 14, Johanne på 6 og Simon på 1½. Ja. Jeg hedder Eva og jeg har 2 drenge på 9 og 13. Ja. Jeg hedder Camilla og jeg har en datter på 14 og hun er snart 15. Det lyder godt. Så vil jeg lige fortælle lidt om hvad der kommer til at foregå i dag. Og det interview vi skal have i dag er lidt anderledes end det man normalt forbinder med at blive interviewet, hvor man sidder overfor en person og så jeg f.eks. spørger dig [kigger på Camilla] og du så bare skal svare. Her der kommer jeg med nogle spørgsmål og så er det rigtig fint hvis I sådan sidder og snakker om det og diskuterer det med hinanden så det handler meget om hvad I sådan snakker om med hinanden. Ehm. Og undervejs vil der komme nogle øvelser, hvor der er noget billedmateriale som er med i der. Og så er det rigtig vigtigt at der hverken er nogle rigtige eller forkerte svar så I skal bare sige hvad I sådan kommer til at Introduktion Kvinderne præsenterer sig selv Hvad kommer der til at foregå i dag 51 af 83

56 tænke på. Vi er bare interesserede i at høre jeres personlige erfaringer og meninger og oplevelser om forskellige ting så der er hverken rigtige eller forkerte svar. Så det er bare med at snakke løs. Ja. Ehm. Og så under interviewet vil jeg stille spørgsmålene og Rikke vil sidde og tage lidt notater undervejs om hvad der bliver sagt fordi det nogle gange godt kan være lidt svært at skrive det ned når det er optaget. Og så vil Pernille (medarbejder i ATA) også være til stede og observere. Ja ehm. Og det første spørgsmål vi starter med det er Pernille: Pernille: [afbryder] Undskyld Ida må jeg lige ved I godt hvad det her interview er til? Hvad hedder det nu Ida og Rikke de skal til at skrive bachelorprojekt, det er den endelige opgave på deres studie og det er derfor vi gerne vil have interview og bruge det ind i den opgave. Er det okay? Og det første spørgsmål det er hvad der optager jer mest ved madlavning for tiden? Så må I gerne sådan snakke om hvad der det er helt okay med en tænkepause inden I svarer hvis I har brug for at tænke lidt inden det kommer. Det er helt fint. Altså når jeg laver mad så tænker jeg meget på hvad min diætist hun sagde omkring kartofler og pasta og brød og sådan noget. Det spiser jeg overhovedet ikke. Jeg synes.. når vi får varm mad så får vi rodfrugter og jeg spiser. Jeg tænker meget på at det skal være nemt. Det er vigtigt at det er noget børnene gider spise. Det skal helst være noget med noget grøntsager og nogle gulerødder. Det ved jeg de kan li i hvert fald. Så jeg laver som regel det som jeg ved at jeg kan få dem til at spise. Er der andre tanker I gør jer omkring madlavning for tiden? Diætisten (praktikant fra Ernæring og Sundhed) kommer med mange sjove idéer som jeg slet ikke selv havde tænkt på. (lang pause) Altså jeg synes det skal bare overstås. Det skal overstås ja det er også helt fint. Jeg kan ikke fordrage at lave mad. [pause] Og det skal gå meget hurtigt. Hvilke retter kunne det så være Eva? 1. spørgsmål: Hvad optager jer mest ved madlavning for tiden? Minus kartofler, pasta og brød Spiser rodfrugter Nemt Noget børnene kan lide Grøntsager og gulerødder Sjove idéer Det skal overstås Hurtigt! 52 af 83

57 Alle: Jamen altså det er jo lidt det der er et problem. Det tager altid for lang tid men altså det er jo alt muligt. Det skal i hvert fald helst ikke være for meget arbejde. I ovnen og passe sig selv. Så er det lidt er nemmere. Ja ehm.. Hvad er et godt måltid for jer? Og I må gerne snakke indtil i kan blive enige om eller indtil i finder ud af hvad i ikke kan blive enige om og indtil. I må gerne sådan snakke med hinanden. Jeg synes et godt måltid er noget der mætter. Ja. Noget med nogle grøntsager. Ja og hvor man har god samvittighed [utydelig tale og nogle griner] Det må også godt smage af lidt. Ja. Jeg skal for mit vedkommende skal jeg hele tiden tænke på hvad ungerne kan lide. Den lille han vil helst ikke have kød. Og det prøver jeg jo ligesom på at få lokket ham til at spise fordi jeg synes jo ligesom at det er vigtigt at børn de skal jo have noget at vokse på. Så.. nogle grøntsager. Altså jeg synes også at det er svært med grøntsagerne. Fordi at mine unger i hvert fald den største af dem han kan bare ikke have noget af det der. Han synes det er ulækkert. Har du prøvet med gulerodsstave? Ja men det kan.. [ansigtsudtrykket fortæller at det kan han ikke lide] Men det har været en succes hjemme ved os. Jo men det. Der er også grænser for hvor mange de kan spise af dem. Og i selve det varme mad. De kan ikke lide kogte gulerødder og jeg synes sgu de er så besværlige de unger. Men han er selvfølgelig også 13. Han er jo lige blevet teenager. Og det går han meget op i. Så kan han ikke lide noget. Mm. så han er bare Nej det kan de ikke i den alder. Tager lang tid 2. spørgsmål: Hvad er et godt måltid for jer? Noget der mætter Noget med grøntsager God samvittighed Smagen Hvad børnene kan lide Grøntsager Svært med grøntsager Teenager 53 af 83

58 (Nogle siger ja) Det skal helst være slik og sodavand hele tiden. Den lille han er sådan lidt nemmere at få til at acceptere lidt andet mad så Jeg er tilfreds bare der er avocado og skyr. Sådan kan jeg godt klare et måltid. Og de to ting skal jeg bare slet ikke i nærheden af. Jeg kan ikke fordrage noget af det. Jeg tror vi spiser det hele. Mine de kan bare ikke lide at grøntsagerne er tilberedte. De skal være rå. Og så kan de ikke lide bladene. Salaten. så.. Lige for tiden der har jeg et ekstra barn hjemme ved mig. Og hun er også teenager sådan som min egen datter. Og det er sådan noget med sodavand, chips og slik og chokolade. Så kan de klarer en hel verden. Sååå i går der spurgte jeg så fordi det er meget svært at få mad i dem så siger jeg: Hvad vil I have at spise I må selv bestemme. De vil have kylling og pomfritter. Så siger jeg okay det er også i orden, hvis jeg må bestemme hvordan maden skal krydres. Ehm det måtte jeg gerne. Så gik jeg jo over til vores lokale gartner så siger jeg så jeg ved sgu ikke om det er årstiden men kan du ikke skaffe mig en åhh.. jeg kan ikke huske hvad de hedder men de ligner en roe, og så er de meget hårde i det. Om det kunne han godt. Så kom han med den. Så skar jeg den ud som sådan nogle pomfritter og så puttede jeg dem ind i ovnen og så bildte jeg dem ind at det var pomfritter med ny smag. Er det selleri? Ja, selleri. Spiste de det så? Ja, de spiste det. [lyder stolt] (alle griner lidt) Og så sad jeg grinte bagefter. Så spørger jeg dem om de kan lide det! Det kan de godt. Så sagde jeg det var godt for det var altså ikke kartofler. Hehehehe. [griner] De blev lige sure i 10 min, men så blev jeg tilgivet. Har I andre gode eksempler på hvordan man sådan kan få Slik og sodavand Avocado og skyr Spiser det hele, bortset fra tilberedte grøntsager og blade Teenager Sodavand, chips, slik og chokolade Kylling og pomfritter Roe? Selleri 54 af 83

59 grøntsager i? Ligesom det gode eksempel du lige kom med [peger på Camilla]. Altså mine de kan godt lide salat eller man kan også hvis man laver ligesom ristaffel. Så kan man bruge en masse forskelligt grønt jo. På den måde kan de godt lide det. Men risene er selvfølgelig ikke så gode vel? I dag der kommer min diætist (praktikant fra Ernæring og Sundhed) hjem til os vi skal lave øøøh chili con carne. Og der er normalt ris til. Nogen spiser ris og andre spiser kartoffelmos. Det har jeg aldrig hørt om. Brød? Ja, det er der også nogle der gør. Eller putter lidt chokolade i, men vi havnede ved de der ris der. Og ris det er jo heller ikke godt når man ikke kan få de der - hedder det ikke kulhydrater? [Kigger bekræftende på Moderator]. Så hun (praktikant fra Ernæring og Sundhed) vil lave fuskeris af brocco.. hvad hedder det? Blomkål.. Det lyder specielt. Ja. Jeg glæder mig også til at smage det i aften. Men må du ikke spise de grove af dem de brune ris? Jamen lige i det hele taget. Ris, kartofler og brød. Pasta. Og pasta. Det holder jeg mig fra. Jeg har tabt mig 7 kg mens hun (praktikant fra Ernæring og Sundhed) har været hos mig. Jeg vil sige brune ris det spiser vi også. Og grov pasta og groft brød. Vi spiser faktisk aldrig hvidt brød. Det er nok bedre, men jeg tror stadigvæk ikke at det er godt. Man skal holde sig fra det. (nogle mumler bekræftende) Og salt rører jeg heller ikke. Åh jeg elsker salt. Det gjorde jeg også en gang. Ristaffel Er ris godt? Kulhydrater Grove/brune ris Tabt 7 kg Grov pasta og groft brød Spiser ikke hvidt brød Salt 55 af 83

60 (der grines) Pernille: Ja så har vi interviewets første øvelse og den består i at vi har 8 små kort hvor der er nogle forskellige kategorier og så skal i så ehm. Der er 8 kort i alt og så skal i vælge 5 kort og så skal I lægge dem i rækkefølge efter hvad I synes der er vigtigst for jer når I laver mad. Den der er vigtigst den lægger I sådan øverst på bordet og så nr. 2 og 3 og 4 og 5. [Viser med hænderne, hvordan de skal lægge kortene i rækkefølge på bordet] Så I får lige sådan en bunke hver. [deler bunkerne ud] Og så skal I tage 3 af dem fra så I har 5 tilbage. Og kategorierne er nemt, billigt, at der er mange farver i maden, at der er kød i maden, at det øh skal være sundt, frugt og grønt og at der skal være fisk og at familien laver mad sammen. (De tænker og begynder at lægge kortene i rækkefølge. Nogle er hurtigere end andre.) I må gerne lige bruge nogle minutter til at sidde og kigge på dem og tænke hvad der er vigtigst for jer. (Der går et par minutter, hvor de arbejder med kortene i stilhed. Det ser ud til at Eva, Michelle og Camilla er færdige, mens Maja stadig arbejder på sin rækkefølge.) Det er helt i orden med lidt tid til at tænke. I skal lægge dem op i rækkefølgen sådan som I synes det er vigtigst. Ja [bekræftende]. (de andre siger også ja) Jeg synes altså det er lidt svært. Det synes jeg da egentlig også. Det er helt i orden. Hvis I er færdige må I gerne skrive sådan lige 1, 2, 3, 4 og 5. Sådan 1 på den der er allervigtigst for jer og så der nedad. Og så lige skrive jeres navn på alle 5 sedler også. 1. øvelse Svært Jeg har jo. Skal der være fisk. [utydelig tale] skal der være fisk eller kød [utydelig tale] (Camilla har valgt 6 kort i stedet for 5. Hun har lagt både fisk og kød på anden pladsen og derfor spørger hun ind til, hvordan hun skal nummerere dem). 56 af 83

61 Så kan du bare skrive.. 2 og 3 sådan på begge.. Så skriver du bare 2 på dem begge to. Så hvis I vil være søde at skrive jeres navn på sedlerne så vil det være rigtig fint. (Der går lidt tid med at de skriver tal og navn på deres kort) I må gerne lade kortene ligge foran jer fordi så øvelsens 2. del er at I får et sæt her med de samme billeder på og tekst og så skal I i fællesskab blive enige om rækkefølgen. Så I skal blive enige om de 5 i tilsammen synes er vigtigst og så skal I lægge dem op som I lige har gjort med jeres egne kort. Jeg flytter lige glassene lidt så I bedre kan se. Så nu skal I snakke om hvilke 5 kort I synes der er de vigtigste og så blive enige om rækkefølgen. (Michelle lægger de fælles kort ordentligt så de kan ses. Alle er stille.) Altså jeg vil starte med at sige at jeg spiser bare slet ikke fisk, det smager af H til. Og det kommer bare slet ikke ind i mit hus. Ikke fisk Slet ikke noget fisk? Joo.. Marinerede sild eller makrel i tomat eller sådan noget tun i vand ellers ikke. Det kan jeg bare slet ikke have med at gøre. Torskerogn? Ahhh Det er mange år siden at vi har haft det i huset. (flere griner inklusiv Eva) Men jeg kan godt lide kaviar. Hva med rødspættefilét? Narj Nej? Det smager ikke så meget af fisk. Ej.. Nej, men dem.. Nej dem bryder jeg mig ikke om. Men jeg kan godt lide blæksprutter. Dem kan du godt li? Jamen det er jo også fisk? [Kigger over på moderator for at Sild, makrel og tun Torskerogn Kaviar Rødspætte Blæksprutter 57 af 83

62 blive bekræftet]. Ja de der blæksprutteringe, [Michelle taler ind over: det smager da mere af fisk synes jeg] det smager ikke af fisk synes jeg. Det er konsistensen. Ja altså det er jo ikke. Det er jo sådan bare det der friturestegte usunde noget ikk altså? Du kan også lave torske torske hvad hedder det? Sådan nogle torskestykker man kan skære ud i sådan nogle og så panere og så komme på panden. Det er jo. Børn i børnehaven de er jo helt vilde med sådan nogle. Ligesom fiskepinde? Nej, det er ikke fiskepinde. De er ikke, jo de er også paneret ikk ogs? Det er bare sådan nogle, de er bare skåret ud i sådan nogle små tern eller hvad man kalder det. Men i princippet sådan lidt det samme som fiskepinde. Jeg spiser det fordi jeg har blodmangel. Okay. Så det er godt for mit. Du kan også drikke rødvin (griner lidt). Det kan jeg bare ikke så godt lide. (alle griner) Æbleeddike? (en lille pause) Jamen fisk det kommer slet ikke på tale hos os. Og så. Og jeg skal slet ikke lave mad sammen med mine børn fordi så bliver vi da rygende uvenner. (En af de andre bekræfter ved at sige mm.) Det det skal bare overstås og det skal være hurtigt og hvis de er med så tager det for lang tid og så gør de ikke som jeg vil have det og så bliver jeg hidsig. Så det.. Friturestegt = usundt Torsk Fiskepinde Blodmangel Rødvin Æbleeddike Ikke lave mad med børn = uvenner Være hurtigt, overstås 58 af 83

63 Det kender jeg godt. Lige nu er det heller ikke sådan det vi prioriterer højst. Nej altså det - de to kan jeg i hvert fald godt.. væk med dem. (peger på den med fisk og at lave mad sammen) Skal vi tage dem helt væk? [rykker kortene væk] men den der den er vigtigt, ikke også? (kort: sundt) Jo altså. Jeg har sat min som nr. 1 (kort: nemt) fordi hvis jeg ved at det er kompliceret så er det ikke noget jeg ville gå ind og lave i det daglige. Så ville det ende op med rugbrød eller bestille grillmad eller et eller andet hvis det var at jeg vidste jeg vidste at jeg havde et eller andet. Skal vi også ha den der [peger] det der er sundt? Når man tænker på at tabe sig [peger på Camilla]. Sundt det vil jeg gerne have. Ja jeg kunne ikke lige finde ud af om jeg ville have det som nr. 1 eller 2. jeg ville gerne have det som nr. 1, men hvis jeg skal være realistisk, så blev det altså nr. 2 fordi at det nemme det kom først. Jeg kan slet ikke forestille mig at lave nem med. Det kan jeg virkelig ikke. Fordi altså bare det.. en gulerod den kan jeg stå og nyde og skrælle og bare kigge på den. Jeg elsker.. (utydelig tale der grines samtidig og flere snakker) Jamen jeg kan være helt [utydelig tale] Men det er jo fordi jeg har ham den lille. Han er altså er ikke nem at og stå og lave mad med. Han er kun 1 ½ år. Ja jeg kan nemt stå og begynde at lave mad kl. 3 om eftermiddagen selvom vi først skal spise kl. 4 eller kl. 5 eller kl. 6. Altså jeg kan også godt lave noget men det er først sådan hen i weekenderne, i hverdagen har vi ikke tid til at stå og nusse om det. Nej altså det er det samme. F.eks. sådan en ting som ristaffel det er jo nemt at lave men det er jo et stort arbejde. Det kan jeg godt finde på at lave i en særlig anledning eller i weekenden, men ikke i det daglige. Sundt vigtig? Nemt Rugbrød eller grillmad Sundt ift. at tabe sig Realistisk (nemt først, sundt efter) Ikke nemt eks. Med gulerod Ikke nemt med små børn Bruger mere tid i weekenderne på madlavning Ristaffel Særlig anledning og weekend, ikke det 59 af 83

64 Det kender jeg slet ikke. Det er ris og så en eller anden karryret og så masser af alt muligt man bare kan putte på. Det kommer an på.. Sovs [utydelig tale] kinesisk.. [utydelig tale] Det kommer an på hvad opskrift man kigger i. Jamen altså det er jo nemt nok med selve karryretten. Ja. Som man jo bruger til risene jo. Og så er det jo bare noget tilbehør man vælger, men det er jo et større arbejde at stå og putte i skåle og hakke og snitte og gøre ved. Altså inde i mit hoved der er ristaffel det samme som du siger. Ris og karrysovs og kød og en helt masse ting man kan putte til. Men den anden dag der så jeg i fjernsynet at ristaffel det var sådan noget man lavede på panden med ris og hvid sovs der var lavet på ost. Ej.. Og jeg sad jo og kiggede.. det der det er ikke ristaffel. Det der har jeg aldrig hørt om før. Og så var jeg henne og kigge i min tusinde og en milliard opskrifter og det er rigtig nok der findes rigtige mange riftafler. Jeg har faktisk en bog der hedder ristafler. Hvis det er ristaffel, taffel det vil.. [utydelige tale flere taler på en gang] Det er lavet ud af risengrød ikk ogs? En form for buffet eller sådan noget. [utydelig tale] Så hvad hedder det? Ja man kan lave sådan nogle risklatter? Ja hedder det ikke bare klatkager? Hedder det risklatter? Jo det hedder klatkager. daglige Opskrifter er forskellige Stort arbejde at hakke og snitte grønt Lavet af risengrød? Risklatter? Klatkager? 60 af 83

65 Okay. Det var sådan noget jeg tænkte på, det var det jeg troede. Det andet der der er rimelig meget arbejde i det (ristaffel) sådan man men ellers nemt jo. Ristaffel bruger du så kokosmælk? Til sovsen. For eksempel ja. Så har du også noget sundt indimellem. Men jeg har en rimelig god opskrift på noget med noget kylling og og i karrysovs, men *Camilla taler ind over+ lidt sukker. Og så kan man jo altid jævne sovsen med purerede grøntsager eller sådan noget i stedet for. [utydelig tale] Hvad skal vi så mere tage? [rykker rundt på kortene] Vi skal også have noget kød ikke også? Jo, det er vigtigt. Ja det er meget vigtigt. (flere griner) Det synes jeg også men jeg har taget den ud som en af de 3 fordi ja det ved jeg faktisk ikke hvorfor jeg gjorde det, det var vel fordi jeg skulle jo kun vælge 5 så en af dem måtte gå. Skal vi have noget frugt og noget grønt? Ja. Jeg tror også det er vigtigt med noget farver, mad med farver - for børnenes skyld. At det ser ud af noget sådan altså. Også så vi bliver glade. Mm. Mad med farver de mætter mere end bare ens mad. (De tænker lidt stilhed) Hvad skal vi vælge fra? Meget arbejde i ristaffel Jævne sovsen med purerede grøntsager Kød? Kød er vigtigt Fravalgt kød Frugt og grønt? Mad med farver for børnenes skyld - glad - mætter mere 61 af 83

66 Rikke: Rikke: Jamen altså det jo sådan lidt et måltid er jo ikke et måltid hvis ikke der ikke der er noget frugt eller grønt af en eller anden slags synes jeg. Men igen altså. Kød er endnu vigtigere fordi man kan jo godt spise grillkylling med pomfritter ik altså. Det er jo stadigvæk et måltid mener jeg. Så.. og der er jo ikke noget frugt eller grønt i så det jo lidt svært. Men af ordentlig mad der er jo altid et eller andet om det så bare er nogle tørrede tomater eller et eller andet så er der i hvert fald et eller andet i. Jeg synes det skal være sundt, nemt, billigt, og frugt og grønt ja. Og så sæt kødet til sidst. Ja. Og så de 3 her fra? Ja. Hvis der er frugt og grønt så der jo også farver. (alle er enige) Skal vi godtage den? Nr. 4? Ja fordi man kan jo lave mange gode vegetarretter hvor man ikke absolut behøver at have kød i. Kan jeg lige få dig (Michelle) til at lægge dem op i den rækkefølge som I er blevet enige om? Hvad siger I der er vigtigt? Billigt. [utydelig tale om rækkefølgen der mumles] Skal vi læse den op for dig dernede? (spørger Rikke) Det må I da gerne [griner lidt]. Sundt, der er som nr. 1. Nemt, billigt, frugt og grønt og kød. Super, tak! Ja, den sidste del af øvelsen den er at snakke om de 3 billeder Et måltid er ikke et måltid uden frugt og grønt Kød er endnu vigtigere! F.eks. grillkylling med pomfritter (ingen grønt) Frugt og grønt = farver Vegetarretter 1. Sundt 2. Nemt 3. Billigt 4. Frugt og grønt 5. Kød 62 af 83

67 i har fravalgt. Hvorfor I har fravalgt dem? Jeg kan godt tage den første der med at lave mad sammen. Nu har jeg prøvet at haft Rikke ude og lave mad sammen med mine børn og da de var sammen så var det lidt en kamp hvem der skulle lave hvad ikke også? [Kigger på Rikke for at blive bekræftet] (Rikke griner lidt og nikker). De ville lave det samme begge to [griner] Så og jeg kan ikke jeg bliver for stresset når jeg skal stå med dem alene, hvis f.eks. Rikke ikke lige var der. Så det er udelukkende for mig i hvert fald. Vi har ikke prioriteret det Simon er for lille. Og [utydelig tale] gider ikke rigtig når det er så sent og hun (hendes datter) har været af sted hele dagen så det har hun ikke lyst til og Lukas er på efterskole. Og han ja, det gider han ikke. Han er teenager med stort T. Min datter og mig vi kan slet ikke enes om at lave mad. Altså hun er også teenager med stort T. Nu er hendes veninde også lige kommet ind til os og vi ved ikke hvor længe hun skal være der. Og lave mad med de to nej tak! Så flytter jeg hellere på en øde ø uden mobiltelefon, uden internet da. Der skal alligevel noget til. (der grines) Ja. Jeg kan f.eks. godt lave mad hvis jeg har dem adskilt altså hvis jeg har den ene alene f.eks. Det kan jeg godt. Jeg tror også godt at jeg ville kunne med Johanne (hendes datter) men bare ikke når den lille han vågner fordi så vil han jo også være med og han kan jo ikke stå med en kniv. Altså jeg har det sådan de ting jeg skal med mine unger uden at blive stresset det skal være noget hvor jeg føler mig på sikker grund og det gør jeg så absolut ikke når jeg laver mad. Det der er helst der er ikke nogen der skal snakke til mig når jeg laver mad hvis jeg skal være fokuseret ellers kan jeg slet ikke finde ud af det så går det galt. Jeg kan lige forestille dig i et køkken med dem og de laver med sammen med dig og dit hår det står [De griner meget][eva Hvorfor fravalgt? Lave mad sammen Kamp, hvem der skal lave hvad Stressende at lave mad alene med børnene Søn, for lille Datter, ikke lyst Søn, teenager med stort T Kan ikke enes Teenager med stort T Øde ø, ingen mobil med internet! Kun ét barn ad gangen Kan ikke stå med kniv Føler sig ikke på sikker grund i madlavning Skal være fokuseret (dvs. uden børn) 63 af 83

68 afbryder: Ej men så ender det jo bare med at jeg står og [utydelig tale]] Det var det jeg lige kunne se for mig. Det er meget realistisk. (alle griner) Så det prøver jeg slet ikke på. [hun griner] Så går vi videre til spørgsmål 3. Hvad er et sundt måltid i jeres øjne? Og I skal blive ved med at snakke om det indtil det står klart for jer hvad I kan blive enige om og hvad I ikke er enige om. Grøntsagerne de skal fylde 50 % af min tallerken. Så jeg glad. Jamen der er grønt og så lidt groft og så ikke for meget svinekød tror jeg ikke. Ikke for meget hvad? Svinekød. Det er det der er mest fedt i [kigger på moderator for at blive bekræftet]. Hvad jeg har fået at vide hvert fald. Vi spiser rigtig rigtig meget kyllingekød. Det kan man også blive træt af. Der er heldigvis rigtig mange forskellige måder at lave det på. Så det godt kan virke anderledes, smage lidt forskelligt. For vi bruger det også rigtig meget. Dét og så oksekød. Mest kylling, fordi det er billigere, end oksekød. Og ellers har jeg hakket oksekød. Jeg synes altså godt at det kan blive lidt halvdyrt med kylling også. Joo, men jeg synes altså alligevel at Lidl er billige. Ja det er også hvis du køber det på det rigtige tidspunkt. Men nu kan du selvfølgelig ikke gå derover kl stykker i Bilka f.eks. der er der tit gode tilbud på kød. Ja det er de der hvor datoen er ved at løbe. [Camila afbryder: det er dem de laver..] Ja det har de også i Netto. Det er dem der laver altså de der mesterhak de laver ude bagved. De kommer altid på tilbud om aftenen, du kan få rigtig rigtig mange gode tilbud derovre. 3. spørgsmål: Hvad er et sundt måltid i jeres øjne? Grønt 50 % af tallerknen Grønt, lidt groft, lidt svinekød Mest fedt i svinekød Meget kylling Mange forskellige måder at lave kylling på Kylling = billigt Ellers hakket oksekød Kylling = halvdyrt Lidl er billig Købe ind på det rigtig tidspunkt (f.eks i Bilka) Gode tilbud pga. dato Netto Tilbud om aftenen 64 af 83

69 Men det er også sådan hen ad ved titiden? Ja det er også det jeg siger. Efter klokken otte. Efter kl. 8. Det bliver lidt svært. Der sover de små. Der er jeg heldig fordi mine drenges far bor lige ved siden af. Han er tit derovre, sent, lige inden de lukker og så ringer han tit og siger hvaa, når de er på tilbud og sådan noget om han skal købe noget med. Ja. Fordi så smider vi det bare i fryseren. Jeg er som regel så ude om formiddagen. Ja. Når jeg lige har afleveret børn. Det skulle jo lige være fordi du kender nogen, der lige smutter af sted så sent der kunne ordne det for dig. Ja. Jeg bor så langt væk så det kan slet ikke kan betale sig. De har det også i Føtex. Det har jeg aldrig set, men jeg handler jo ikke de der dyre steder. Altså vi har jo fået Føtex ovre i centret, og du ved lige når vi kommer ind overfor så er det lige der den er kommet, Føtex. Jamen jeg mener den Føtex ude i Bolbro. Har de det også? Ja det vil jeg da mene. Fordi at øhh, det er jo en dyr én. Lige for tiden har de kørt meget med 25 kroners marked i kød. Okay. Ja så tror jeg da også i Netto. Nogen gange. Jeg synes i netto Efter kl. 8, svært når de små sover I fryseren Om formiddagen Skulle kende nogen der kunne gøre det for dig Også i Føtex Handler ikke de dyre steder Føtex i Bolbro 25 kroners marked i kød Også i Netto, om 65 af 83

70 Alle: der er det om formiddagen, at de har de der tilbud der. Der skal man være der lidt tidligt. Jeg elsker Føtex! Jeg elsker min Lidl. Jeg har for langt til Lidl til at gide at køre derover. Der er kommer jeg jo både forbi, der kommer jeg jo både fordi Rosengårdscentret og jeg kommer forbi Fakta på L.A. Ringsvej. Ja. Er I klar til spørgsmål 4? Ja. Kan I give nogle eksempler på hvad der kan gøre det nemt at spise sundt? Har I nogen idéer eller egne erfaringer? Jeg holder mig bare fra de der binder til kroppen. Det går jeg meget op i at tænke på. Jeg synes det er nemmere at spise sundt hvis det ser indbydende og frisk og lækkert ud. Vi holdte min fødselsdag i lørdags og der fik vi, hvad hedder det, cuvettesteg og såå, hvad hedder det, bagte rodfrugter og så dyppelse til lavet af skyr og en helt masse krydderier. Og der brokkede de sig lidt over at der ikke var sovs og kartofler. Og så kiggede jeg på dem og sagde: er det jeres fest eller er det min fest. Og det var jo så min. Så siger jeg javel og der er mange af jer der kalder mig for tyttebergmaja og fedeberg og alt sådan noget, så synes jeg faktisk I skulle holde jeres kæft og æde hvad der kommer på bordet, for ellers ved I hvor gangdøren er. Der var ingen der sagde et piv bagefter. Jeg synes at jeg har fået mange gode fif, hvad man sådan lige kan bytte ud. Jeg kigger meget efter den der lille hvad hedder den [Michelle afbryder: Nøglehuls?] indkøbsguide. Ja. Hvor får du sådan nogle fif henne? Den har jeg fået af Karen (praktikant fra Ernæring og Sundhed). Sådan jeg lige kan skifte ud, af små ting og sager. Som gerne skulle sætte lidt skub i tingene. Fordi jeg er slem til at glemme at spise mine mellemmåltider. Det er jeg også. Og så kommer hun (praktikant fra Ernæring og formiddagen Elsker Føtex Elsker Lidl Fakta Spørgsmål 4: Eks. på hvad der kan gøre det nemt at spise sundt? De der binder til kroppen Udseende: indbydende, frisk og lækkert Cuvettesteg, bagte rodfrugter og skyr Tyttebergmaja og fedeberg Nøglehulsmærket Indkøbsguide Fået fif fra praktikant Mellemmåltider (glemmer dem) 66 af 83

71 Sundhed) også: Husk dine mellemmåltider! Ja, og det er sådan det der, så ryger man på slikket eller en sodavand eller et eller andet. Det hurtige fiks. Det samme her. Jeg spiser som regel kun morgen og aften. Selvom jeg har bagt til min fryser til at tage med i madpakker. Lavet noget aftensmad som kan passe med i madpakken dagen efter. Jamen jeg må da ærligt indrømme at Karen (praktikant fra Ernæring og Sundhed) har ret i det der med mellemmåltider, fordi der er to dage om ugen hvor vi render med reklamer, eller hvor jeg render med reklamer. Og der har jeg altså ikke lige tid til at spise mellemmåltider fordi det er altså bare fem timer jeg er ude at rende der, og så kommer hun (praktikant) også bare med fingeren: Har du husket dine mellemmåltider med på ruten!? Nej. Hvad oplever du så der sker når du glemmer at få mellemmåltider med? Jeg bliver rigtig rigtig træt og rigtig rigtig sløv. Lækkersulten. Så er det at chokoladen den frister. Ja. Lidt for meget. Sukkerkold. Men så har jeg sådan en familie der er gode til, når jeg køber noget chokolade og har det i min taske, de ved lige hvor jeg gemmer det, så de når at stjæle det inden jeg spiser det. [griner lidt] (Alle griner) Det synes jeg godt jeg kender. Jeg bliver gerne nærmest kropsvisiteret. Kan I give nogle eksempler på hvad der kan være svært ved at spise sundt? Savn efter chokolade. Og sodavand. Og så fordi man skal lige ind i den vane og lave det og købe Slik, sodavand m.m. = det hurtige fiks Spiser kun morgen og aften Bagt til fryser til madpakker Mellemmåltider er vigtige Ingen mellemmåltider = træt, sløv og lækkersulten Sukkerkold Familien stjæler chokoladen Kropsvisiteret Svært ved at spise sundt? Savn efter chokolade og sodavand. 67 af 83

72 det. Nogen gange synes jeg at man falder sådan lidt tilbage i de gamle vaner. I hvert fald efter en weekend. Altså Karen (praktikant fra Ernæring og Sundhed) hun er rigtig rigtig god, det er hun virkelig. Men der virkelig satte tingene i perspektiv det var da vi var inde og høre Chris Macdonald. Men det er nok fordi jeg er så vild med ham som jeg er og han satte virkelig mange billeder i gang inde i mit lille hoved. Han ved jo virkelig godt hvad han snakker om. Så det tænker jeg meget over. Jeg synes også det sværeste det er det med vanerne. Mm. Fordi det er jo ikke svært at spise sundt altså. Det er da nemt at vælge den færdige ret, altså hvis man har nogle færdige der er lavet ikk, det er nemt at vælge den der er sundest synes jeg, frem for de andre. Det er ikke noget problem synes jeg. Det er det der med vanerne, med at få handlet ind til det der er lavet. Altså jeg synes.. Det er det der med at få afskaffet det skide slikskab. Lige for tiden der synes jeg at det hele bare er noget møg fordi vi har så mange problemer derhjemme lige pt. Og det hele er kørt op i en spids og nu når jeg lige pludselig har to tøser i mit hjem og jeg er vant til kun at have en. Og så er det bare sådan: nu er jeg lækkersulten, er der nogen af jer der har noget slik. Jeg går ind til tøserne og skriger direkte: jeg skal have noget sukker, jeg skal have noget sukker, det skal være nu inden jeg dør. Og så kigger de bare og så den ene hun er så begyndt at ryge og det er så heldigvis ikke min datter der ryger, hun siger så: skal du ikke bare have en smøg? Nu har jeg været røgfri i 3 år og jeg er virkelig stolt af de 3 år. Jo tak giv mig en smøg og så tager jeg 2 hvæs af en smøg og så er jeg kørende igen, men jeg har sagt [afbrydes af Maja - utydelig tale] Det er sådan lidt som at vælge mellem pest eller kolera. Jeg har sagt til dem at jeg vil ikke begynde at være ryger pga. at jeg har fået 2 tøser ind i huset nu, men altså de der 2 hvæs de kan altså virkelig godt lige tage den der sukkertrang der. Det er dine endorfiner. Man skal ind i en vane Falder tilbage i gamle vaner (især efter en weekend) Chris Macdonald Satte billeder i gang i hovedet Sværest med vanerne Ikke svært at spise sundt Nemt at vælge den sundeste ret Vanerne er svært at få handlet ind. Afskaffe slikskabet Mange problemer derhjemme Jeg skal have sukker! Ellers dør jeg! Pest eller kolera At ryge tager sukkertrangen Endorfiner 68 af 83

73 Min hvad? Endorfiner, du får oppe i hjernen. Nårh ja, ja dem der. Nu ved jeg hvad det er for nogle du mener. Ja, så er der lige en sidste øvelse. I må gerne lige samle dem der sammen [peger på kortene fra øvelse 1] (kortene samles sammen, alle hjælper) Skal de samles? Ja, det må du meget gerne. De her hører til her. [Maja rækker moderator de 3 kort fra fællesbunken i øvelse 1 der er valgt fra] Tak skal du have. Ja, så får I lige sådan et papir her hver med de her billeder. Så kunne jeg godt tænke mig og høre sådan hvad I tænker når I ser det her? Sådan bare jeres umiddelbare tanker. Hvad I tænker lige når I ser dem. (lang tænkepause stilhed) Jeg synes der er mange af dem der faktisk er rigtig svære. F.eks. den der med salt og mindre sukker og fisk dem synes jeg, dem har jeg rigtig rigtig svært ved. Også sådan fuldkorn fordi mine drenge gider bare slet ikke spise det. Jeg kan ikke få det i dem. Det er en vanesag. Ja, men de spiser det ikke altså de de. Hvis de får f.eks. madpakke med brød med noget fuldkorn i så kommer de hjem med madpakken de spiser det ikke. Det gør de altså ikke. Også hvis du bare ikke har det hjemme? Ja, så har jeg skrigeri og ballade. De spiser det ikke. Så tager de et stykke frugt i stedet for, men det er jo heller ikke nok altså at ha med i skolen. De skal nok spise når de bliver sultne har jeg det sådan lidt [griner lidt]. Ja men det - det har jeg ikke nerver til. Og høre på deres 2. øvelse Mange af dem er rigtig svære, f.eks. salt, sukker, fisk, fuldkorn Vanesag Børnene spiser ikke fuldkorn Skal nok spise det når de bliver sultne Ikke nerver til 69 af 83

74 ballade altså, så.. Næste gang du skal ud og handle, så prøv at tage en liter mælk altså først når du kommer hjem fordi jeg tror ikke at det lige går ovre i butikken sådan så kigger du bagpå fordi jeg kan ikke lige huske det nu- så den der procentdel der står ved salten prøv at veje din mælk og se hvor meget du spiser i løbet af en dag og så kig på den der procentdel hvor meget salt du får i løbet af en dag. Du får et chok! På mælken? [meget undrende] Ja. Det forstår jeg ikke. Hvad skal jeg gøre? Bagpå mælken. Ja. Der står der med det der hvad der er i mælken. Indholdsfortegnelse. Ja, indholdsfortegnelse og der står ved salten der står salt og så står der et eller andet gram som jeg ikke lige kan huske nu. Og så bagved så står der procent og det er over 10 % vil jeg lige sige. Prøv at mål alt det salt du får i løbet af dagen. Det er altså helt sindssygt!! Jeg drikker slet ikke mælk [køligt sagt]. Jamen så gør det ved noget af det andet [Eva griner højlydt] du tager indenbords. Nu nu gjorde jeg det ved mælk. Men alt [afbrydes af Eva] Altså jeg kan huske at vi snakkede om den her den anden dag. Der står slet ikke noget bag på min mælk. Hvor vi snakkede om at det var da underligt om det bare fordi det bare er fra koen. Det eneste de gør det er at tage noget væk når de pasteuriser det eller et eller andet. Jeg synes slet ikke at der står noget på min mælk. Der er salt i alt! Ser du aldrig det der den rene vare? Nej, jeg kigger aldrig fjernsyn. Prøv at se det du får et chok. Vej mælken og se hvor meget % salt der er i Får meget salt i løbet af en dag! Drikker ikke mælk Står ikke noget bag på Evas mælk Den rene vare 70 af 83

75 Okay, jeg ved slet ikke hvad det er. Det er aaltså nu har det været med ehm.. saltindholdet i maden og så har det været med i sidste uge var det slik og i mandags der var det med vand om det der vand der kommer ud af vandhanen og så det du køber på dunker. Nårh ja ligesom mineraler og altså noget der er sat tilsat. Hvad forskellen er og der er altså ikke nogen forskel. Nå. Det der kommer ud af hanen det er faktisk renere tror jeg. Ja. Vi kan bare tage det der i Bjerringbro tror jeg nok det hedder. Der var der 3 km imellem den brønd der hentede vandet til flasken og det vand du kommer ud af hanen. Der er så bare den forskel at det i vandhanen måske er renset hvor det andet hvis de kalder det for kildevand ikke er renset eller hvordan er det nu. NEJ det er nøjagtig det samme. Nå. Men jeg tror altså at det har noget at gøre med hvor man bor henne, hvordan vandet er, vandkvalitet, for der er [Camilla afbryder] Jajaja selvfølgelig. Meget forskel på vandet jo. Men altså der er ikke noget forskel på det vand der kommer ud af hanen og så det du køber det er nøjagtig det samme de laver ikke noget ved det renser det ikke mere end det du får ud af hanen eller noget. Nej det.. Jeg synes jeg så et program engang for længe længe siden hvor de sagde at det fra vandhanen det er sundere fordi at der er kontrol med det, hvor det andet det er mere bare. Der er kontrol ved begge to der er ikke nogen forskel. Jeg ved det ikke. Ham der Sigurd Bjørn hvad fanden er det nu at han hedder Vand fra vandhanen eller fra dunke Vandet er det samme Det fra vandhanen er sundere Kontrol på vandet Sigurd Bjørn 71 af 83

76 han ehm han gjorde det med dem alle sammen også ved den vand jeg plejer at drikke, den der aqua-vand. Jeg har jo en eller anden mani om at jeg skal kun drikke aqua-vand og ikke den vand der kommer ud af hanen. Aqua-vand Øhh jeg er sgu ligeglad bare jeg kan få noget at drikke når jeg er tørstig. Ja. Må jeg spørge hvad I synes.. sådan den måde det ser ud på? Farverne, billederne og.. Du må gerne få den her Pernille hvis du vil vi har en ekstra den kan du kigge lidt på. [Rækker et papir med billederne til Pernille også] Jeg synes det ser godt ud. [Stilhed] Jeg synes bare at jeg er sulten. Jeg synes det hele ser godt ud. [Griner lidt] men altså den der Spis frugt og mange grøntsager den ser jo rigtig indbydende ud sammenlignet med de andre. Og så den første også (spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv). De to er dem der ser mest indbydende ud synes jeg når man bare kigger på tingene. (kort tænkepause stilhed) Salten ser i hvert fald ikke særlig indbydende ud. Nej. Nej. Eller fedtet. Jeg synes den med salt det er næsten den der er sværest at skulle ændre på fordi hvis ikke jeg får mit salt så smager det jo ikke af noget altså uanset hvad jeg putter på så smager det forkert hvis ikke der er salt altså nok salt så det er jo ligesom at sidde og spise kartofler uden salt eller et eller andet det er jo sådan noget kedeligt noget så kan man jo lige så godt lade være altså. Sådan har jeg det i hvert fald. Og så kan man prøve med nok så mange andre krydderier så kan man tage noget soja i eller sådan noget i stedet for, men øh så også det eneste. Soja det er altså også salt. Hvordan ser billedet ud? Godt ud Spis frugt og grønt ser rigtig indbydende ud Også den første Salten ser ikke indbydende ud Heller ikke fedtet Salten er sværest at ændre på Kedeligt uden salt Soja = salt 72 af 83

77 Jaja, men i stedet for at putte rent salt så kan man putte det andet for at få saltsmagen, ikke? Men soja er stadig sundere end almindeligt salt. Så.. Men så er det jo lige meget hvad man putter på karry, paprika og chili og alt muligt, der mangler stadigvæk salt! Altså, men hvis ikke man putter det på så synes den vil jeg have rigtig rigtig svært ved. Og det har jeg da også hende Jill (praktikant fra Ernæring og Sundhed) der kommer det diskuterer vi også hver gang [griner] hvor meget salt der skal i og jeg skal altid have mere salt i og hun synes at jeg bruger enormt meget salt og det synes jeg ikke. Jeg synes at jeg bruger helt normalt. Og mine unger de bruger da den samme mængde altså de normalt putter vi jo ikke ekstra salt på når det er på bordet eller noget. Men heller ikke sådan at vi synes der er for meget i jo. Jeg var et sted her for 14 dage siden hvor at jeg skulle spise aftensmad og det var kun sådan noget pølse med brød og hotdog, gammeldags nej jo ikke gammeldags hvad hedder det fransk hotdogs og så pølsemix. Og jeg nægtede på det pureste at spise brødet. For det første var det lyst brød og for det andet var det slet ikke sundt og det var det jo heller ikke med den der pølse der. Så jeg hoppede over til den der pølsemix der. Det var første gang at jeg smagte pølsemix i mit liv. Og jeg tror lige det var noget at du ville kunne lide. Neej jeg kan ikke fordrage pølsemix. Der var SÅ meget salt på. Okay. Føj for satan! Og hende der var med mig der hun sagde ej skal jeg ikke gå ud og bede om noget nyt mad til dig du kan jo slet ikke spise det. Når man har vænnet sig af med salt og så skal spise det igen så er det nok stærkt. Altså det var så klamt med alt det salt jeg synes bare hele min mund den var bare ødelagt bagefter. Jeg kunne slet ikke have alt det der ad. Hvordan kan du så.. Kan du så spise saltede chips? Chips hvad er det? Andet i stedet for salt Soja er sundere Mangler salt! Bruger normal mængde salt, det samme som børnene Vil ikke spise brød, ikke sundt Pølsemix Meget salt på Mund blev ødelagt af salt Saltede chips? 73 af 83

78 Nå (griner) fordi der er også meget saltet inde i munden bagefter men det synes jeg det gør sgu ikke noget. Det er jo en del af det, ikke? Ja. Jeg har fuldstændig lagt mine kostvaner om med den diætist (praktikant fra Ernæring og Sundhed) jeg har nu, men det er også fordi at lige efter at hun var startet var jeg til Chris Macdonald og hendes råd og så hans.. Det hjernevaskede mig lige en gang. Hmm ja.. Har I set de her billeder før? Ikke hvad jeg kan huske. Jeg synes.. Minder de ikke lidt om den der kostpyramide? Ja jeg skulle lige til at sige det det er bare på sat op på en anden måde. Det er de 10 nye kostråd. Ja [og nikker]. Kender I til de 8 kostråd der var inden ehm ja. De 8. Kan I huske om I har hørt eller set dem før? [nogen siger ja] Du nikker Michelle? Ja, men jeg kan ikke sidde og sige dem. Nej nej, det skal du heller ikke. Jeg kan heller ikke sige dem. [utydelig tale] har set dem i fjernsynet. Det var også mere bare for at høre om I havde set dem et eller andet sted. Det er ikke fordi at I skal sidde og [afbrydes af Michelle] Jeg har også fået dem af Rikke. Ja. Tror jeg, ikke også Rikke? [kigger spørgende ned på Rikke] Hjernevasket af praktikant og Chris Macdonald Kostpyramide? Kender de 8 kostråd 74 af 83

79 Rikke: Jo. Ja, så du kan godt kende dem? Ja. Jeg var også til diætist dengang jeg ventede den lille. Hvad tænker I om det med anbefalinger? Tænker I det er godt eller tænker I det er skidt? Jeg tænker man må vælge og vrage i hvad man synes selv er bedst for en selv. Altså jeg synes anbefalinger det er okay så længe man er fri til at gøre som man har lyst jo. Det kommer der nok også mere ud af jo end hvis man prøver på at tvinge folk til noget andet. Ja. Men jeg tror ikke at de ændrer noget ikke for ret mange mennesker der er selvfølgelig nogle få som som f.eks. os måske eller Camilla i hvert fald, ikke? som går ind og så ændre det virkelig noget, men ellers så tror jeg ikke for flertallet at det gør den store forskel. Jeg tror det der gør den store forskel det er nok mere hvordan at butikkerne er indrettet med hvor varerne står. Mm. Og sådan nogle ting, det tror jeg er meget mere hvad hedder sådan noget altså. Ja. [Flere nikker] Hvad har du af oplevelser når du er ude at handle i forhold til hvordan butikken er indrettet? Jeg har fundet ud af at i Lidl, der har de den der sundkasse så i stedet for slik og alt muligt der ved kassen så er det forskelligt frugt, tørret frugt og sådan noget Det kan godt være at det stadigvæk ikke er super sundt, men det er da i hvert fald sundere end chokoladen og alt det andet, ikke? Og frisk frugt er der også nogle lidt af og sådan noget snackgulerødder og sådan noget så det synes jeg det.. Vælge og vrage i hvad man synes er bedst for sig selv Fri til at gøre hvad man har lyst til, ingen tvang Tror ikke anbefalingerne ændrer noget Det der gør forskellen er hvordan butikkerne er indrettet Sundkasse i Lidl Sundere end chokolade 75 af 83

80 Har de det i Lidl? Ja, og så er det sådan lidt at okaay jamen så står man der i kø og så ej de ser da også gode ud de der gulerødder og så ryger der lige sådan en pose med af dem, ikke? Og på den måde altså i stedet for hvis du kigger på den anden side der er der chokolade. Det er der f.eks. i Bilka. Der er det rigtig svært at slippe uden om alt det slik der. Ja. Ja. Det eneste problem [afbrydes af Maja] Det er altid når man står i kø eller når man står der der kan man stå længe og der bliver man altså fristet. Jeg synes bare at det eneste problem med den der sundkasse er at den som regel ikke er åben. [griner] Eller tit så er det de andre kasser der er åbne. Den, det er også den der er bredere til både barnevogne og alt muligt, ikke? Men den er ikke så tit åben som de andre. Jeg ved ikke hvad de har imod den at holde den åben. Den burde de jo netop have åben altid. Jeg synes det der er sværest er når man er ude og handle det er at hvis man går forbi vej-selv-slik og man har unger med så står der stort skilt og det er så stort at man ikke kan undgå at se det: tilbud netop nu vej-selv-slik 8.75 eller hvor meget det nu koster. Neej mor se der er tilbud! Du går efter tilbuddene. [Der grines, Eva griner højlydt] Det er så en ting jeg også er glad ved ved Lidl normalt har de ikke vej-selv-slik. Det synes jeg er rigtig godt. De havde det lige en periode, men det var ikke ret længe. Men altså selvom Føtex har ligget ovre i Rosengårdscentret i et år nu så farer jeg stadigvæk vild inde i Føtex. Så den der vejselv-slik den går jeg forbi mange gange. [Eva griner] Se mor det er tilbud den hører jeg mange gange. Ja men det var egentlig sådan de spørgsmål vi havde så det sidste jeg godt lige kunne tænke mig at høre var egentlig om hvis vi nu får nogle flere spørgsmål undervejs vi er i gang med at skrive opgaven om vi så må kontakte jer igen? Gulerødder i stedet for chokolade (pga. sundkassen ) Svært at slippe udenom slik i Bilka Fristet når man står i køen Sundkassen er ofte lukket Den burde altid være åben Sværest at handle med børnene og så er der vej-selv-slik Tilbud Lidl har ikke vej-selv-slik Føler sig presset af børnene 76 af 83

81 Alle: Pernille: Pernille: Ja. Det vil jeg godt lige have indput i Ida at i forhold til at at så tænker jeg at den skal gå igennem mig, hvis jeg så må eller koordinatorerne kontakter og så kan de [interviewpersonerne] ringe jer op. Er det okay? Det er helt i orden. Ja jeg ville faktisk også lige have spurgt hvordan såå, men det er helt fint. Ja, det er helt fint. Så tænkte jeg at det kan vi gøre på den måde i hvert fald. Tak, men det var egentlig vores fokusgruppeinterview. Så har i vidst fortjent nogle boller. 77 af 83

82 Bilag 3 Interviewguide og spørgeguide Interviewguide Type: Det er et semi-struktureret interview. Deltagere: 4 mødre fra familier i ATA. Formål med interviewet: At afdække mødrenes tanker omkring mad, måltider og sundhed for, at få en forståelse for, hvad de tænker om dette. Information: Fokusgruppeinterviewet skal anvendes til vores bachelorprojektet, der handler om, hvordan vi som færdiguddannede Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed kan støtte socialt udsatte familier, således at de kan fremme deres egen sundhed. Introduktion til interviewpersoner Information: Undersøgelsen handler om, hvilke oplevelser, erfaringer og meninger mødre i familier i ATA har om mad, måltider og sundhed. Anonymitet: Jeres navne vil blive anonymiseret i transskriberingen og i bachelorprojektet. Tid: Fokusgruppeinterviewet vil tage omkring en time. Optagelse: Interviewet bliver optaget på diktafon og vil derefter bliver transskriberet. Hvis I ønsker det må I gerne se udskriften af transskriberingen. Introduktionsrunde: Alle præsenterer sig selv (navn, alder, job, børn) ved interviewets start. Hvad kommer der til at foregå i dag? Dette interview er anderledes end det, man normalt forbinder med at blive interviewet. Under dette interview er det mest jer der skal snakke med hinanden. Jeg vil stille nogle spørgsmål og det er dem I skal snakke om. Undervejs vil der komme 2 øvelser, hvori der indgår billeder. Husk at der ikke er nogle rigtige og forkerte svar. Jeg er blot interesseret i jeres egne erfaringer, oplevelser og fortællinger. Og det er okay med en tænkepause inden der svares. Under interviewet vil jeg stille spørgsmålene, mens Rikke vil observere, tage lidt notater og holde styr på tiden. Rikke tager notater fordi det kan være svært at holde styr på det hele med en diktafon. Pia (fra ATA) vil også være til stede og observere. 78 af 83

83 Spørgeguide Spørgsmål 1: Hvad optager Jer mest ved madlavning for tiden? Sprøgsmål 2: Hvad er et godt måltid for Jer? Hvad kan I blive enige om? Hvad kan I ikke blive enige om? Øvelse 1: Øvelsen består af to dele. Den første del består i, at I hver især får 8 små kort, hvor der er forskellige kategorier på som I skal lægge i rækkefølge efter, hvor vigtige de er for jer, når I laver mad. I skal udvælge de 5, der er vigtigst for jer og derefter rangere dem så den vigtigste ligger øverst. Kategorierne er: nemt, billigt, der er mange farver, kød, sundt, frugt og grønt, fisk, at familien laver den sammen. Den anden del består i: Når I alle har lavet jeres egen prioritet, skal I efterfølgende snakke sammen og blive enige om hvilke 5 kategorier, der er vigtigst for jer og lægge dem i rækkefølge efter, hvor vigtige de er for jer. Det er vigtigt at det står klart for jer på hvilke punkter I er enige og uenige. (Spørg evt. hvorfor de har fravalgt de tre kategorier som de har?) Spørgsmål 3: Spørgsmål 4: Hvad er et sundt måltid i Jeres øjne? I skal snakke om det indtil det står klart for Jer, hvad I kan blive enige om og hvad I ikke kan blive enige om. Hvad er et usundt måltid i Jeres øjne? Kan I give nogle eksempler på, hvad der er nemt ved at spise sundt? Og eksempler på hvad der kan være svært ved at spise sundt? Øvelse 2: Hver deltager får et papir med de 10 nye kostråd. Hvad tænker I når I ser disse billeder? Hvis gruppen ikke selv nævner at det er kostrådene, så oplys om det. Hvad tænker I så når jeg siger det? Afsluttende spørgsmål: Må vi kontakte jer igen hvis vi får nogle spørgsmål undervejs? Hvordan kan vi kontakte Jer? 79 af 83

84 Øvelse 1: Kategorier 80 af 83