Det er jo fordi, det er der hvor de unge de får lyset i øjnene, og der hvor de finder motivationen og lysten

Transkript

1 Det er jo fordi, det er der hvor de unge de får lyset i øjnene, og der hvor de finder motivationen og lysten En kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutiske interventions bidrag, til at fremme meningsfulde aktiviteter, hos unge voksne med autisme Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus

2 Det er jo fordi, det er der hvor de unge de får lyset i øjnene, og der hvor de finder motivationen og lysten En kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutiske interventions bidrag, til at fremme meningsfulde aktiviteter, hos unge voksne med autisme. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Julie Hellesøe Hansen Stine Jørgensen Moni Pagh Metodevejleder: Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut, Cand. Pæd. Pæd. Psyk. Projektet afleveres: Torsdag d Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997

3 Titel Det er jo fordi det er der hvor de unge de fa r lyset i øjnene og der hvor de finder motivationen og lysten : en kvalitativ undersøgelse af den ergoterapeutisk interventionens bidrag, til at fremme meningsfulde aktiviteter hos vokse unge med autisme. Problembaggrund Undersøgelser viser at inden for de seneste 20 år er antallet af mennesker diagnosticeret med ASF tidoblet. Ifølge socialstyrelsen findes der ingen evidens for effekten af indsatser på området med unge voksne. Dette kan man undre sig over, da overgangen fra ung til voksen er meget krævende, hvilket for en ung med en sindslidelse kan være ekstra udfordrende. Ergoterapi kan bidrage til at mennesket får opfyldt dets grundlæggende behov for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. I ungdommen udvikles aktivitetsidentiteten, idet de unge får et behov for selv at tage valg. Formål At afdække det ergoterapeutiske bidrag i interventionen ift. at fremme meningsfulde aktiviteter, hos unge voksne med ASF. Problemstilling Hvordan kan ergoterapeutisk intervention bidrage til at fremme meningsfulde aktiviteter hos unge voksne med autisme? Design, materiale og metode Vi udførte kvalitative forskningsinterviews, som vi efterfølgende analyserede ud fra Malteruds tværgående analyse. De valgte teorier var; udvalgte begreber fra Model Of Human Occupation, sygdomslære om autisme spektrum forstyrrelse, sanseintegration og klientcentreret praksis.

4 Resultater Ergoterapeuterne beskrev, hvordan de har en individuel tilgang til de unge, da man ikke kan give et generelt billede af, hvad der virker for de unge. Denne tilgang tilrettes undervejs, når de lærer de unge at kende, ligesom de løbende tilpasser målene, så de bliver mere specifikke. Ergoterapeuterne på kollegiet støtter de unge i at organisere og strukturere deres hverdagsaktiviteter, så de kan deltage i det der giver mening for dem. Ligeledes beskriver både ergoterapeuter og beboere, hvordan ergoterapeuterne støtter, motiverer og igangsætter de unge til udførelse af aktiviteter. Ergoterapeuterne brugte viden om autisme til at forstå målgruppen. Herudover arbejdede de med sanseintegration. Konklusion Ergoterapeuter kan bidrage med viden om aktiviteter, og de forskellige måder hvorpå man kan bruge dem ift. unge voksne med ASF. Det fremgik, at arbejdet med ikkemeningsfulde aktiviteter, er en væsentlig del af arbejdet med at fremme meningsfulde aktiviteter. Vi fandt, at ergoterapi igennem sanseintegration, kan bidrage til at fremme meningsfulde aktiviteter. Resultater kan anskues som tilstrækkeligt pålidelige og gyldige. Søgeord Autisme spektrum forstyrrelser, ergoterapi, intervention, meningsfulde aktiviteter Antal ord 376

5 Title It is exactly here the youngsters get a light in their eyes and find the motivation and eagerness : A qualitative examination about the contribution of the occupational therapy s intervention, to promote meaningful activities for young adults with autism. Background Studies show that the last 20 years there has been a tenfold of people who is diagnosed with Autism Spectrum Disorder (ASD). There is no evidence about the effect of the work with young adults according to socialstyrrelsen. You may wonder why that is, as the period from young to adult is very demanding. Especially when you have to face it with a disorder. Occupational therapy can help the human in everyday life and getting their basic need for activity covered. Purpose To identify the occupational therapy s intervention in proportion to the promotion of meaningful activities by the young adults with ASD. Problem How can occupational therapy s intervention contribute to promote the meaningful activities for young adults with autism? Method We used the qualitative research interviews. Afterwards we analysed it by using the transversal analysis of Malterud. The used theories were; selected concepts from the Model Of Human Occupation, pathology by autism spectrum disorders, sensory integration and client centred practice. Results The occupational therapy described how they had an individual approach to the young. It s not possible to generalize in this matter because it is a different approach that works for each person. This approach is specified during the process as they get to know each

6 different person. Furthermore they specify the goals. The occupational therapists in the dorm support and help the youngsters to organize their daily activities so they can partisipate in the activities which are meaningfull to them. In the same matter, both occupational therapists and youngsters describe how the occupational therapists support, motivate and initiates them to start activities. The occupational therapists used their knowledge about autism to understand the target group. They also used sensory integration. Conclusion The occupational therapy can help with knowledge about activities and the different ways that you can use them in relation to young adults with ASD. It showed that the work with non-meaningful activities played a significant part in promoting meaningful activities. Our opinion is that occupational therapy through sensory integration can help promote meaningful activities. The results are sufficient, reliable and valid. Mesh terms Autism spectrum disorder, occupational therapy, intervention, meaningfull activities. Antal ord 400

7 Læsevejledning Dette projekt er udarbejdet efter de generelle krav til skriftlige opgaver, som er gældende for Ergoterapeutuddannelsen, på VIA University College i Skejby. Der anvendes almene forkortelser i projektet herunder pga., fx, mht., ift., bl.a. og andre lignende forkortelser. Herudover bruges forkortelsen ASF om autisme spektrum forstyrrelse. Vores undersøgelse har fundet sted på et kollegie som gennem projektet omtales enten Kollegie X eller kollegiet Betegnelsen mennesker med autisme og mennesker med ASF dækker over det samme, hvilket også gør sig gældende for unge med autisme og unge med ASF. I projektet omtales målgruppen som både beboerne, unge voksne og de unge. Når målgruppen omtales de unge stammer det fra en udtalelse fra en af informanterne. I projektet benævnes informanterne A, B, C og D. Bilag findes i slutningen af projektet, og når der henvises til disse markeres det med: (Se bilag X) i slutningen af sætningen. Henvises der til flere bilag i én sætning, angives disse med + imellem. Lange begreber, som fx ergoterapeutiske modellers titel, forkortes i projektet. Første gang lange begreber nævnes i projektet skrives de helt ud, med forkortelsen i parentes, hvorefter denne benyttes i resten af projektet. I projektet anvendes Vancouver som referencesystem, hvorfor følgende gælder når der citeres: Teksten gøres kursiv, rykkes ind og sættes i citationstegn. Efter kildeangivelsen, angives der sidenummer udenfor parentesen. God læselyst!

8 Indhold 1.0 Problembaggrund Samfundsperspektiv Autisme Spektrum Forstyrrelse Ungdommen Ergoterapeutisk relevans Formål Problemstilling Begrebsafklaring Teori Model of Human Occupation (MOHO) Autisme Spektrum Forstyrrelse Sanseintegration Klientcentreret praksis Metode Design Kvalitativ metode Fænomenologi Hermeneutik Induktiv tilgang Litteratursøgning Søgning Kritisk litteraturlæsning Materiale In- og eksklusionskriterier Begrundelse for valgte informanter Kontakt til informanter Metode til dataindsamling Interviewguide Interview udførelse Metode til databearbejdning Transskribering Analysemetode Etik Resultater... 15

9 7.1 Præsentation af kollegiet Præsentation af informanter Ergoterapeuter Struktur og planlægning Motivation Betydningen af at bo på kollegiet Arbejdstilgang til beboerne Arbejde med meningsfulde aktiviteter Arbejde med aktiviteter som ikke er meningsfulde Ergoterapeutiske redskaber Beboerne Interesser Betydningen af interesser Aktiviteter som skal gøres Støtte/hjælp fra personalet Sygdommens problematikker Socialt liv På kollegiet er de delt op i grupper, hvortil C beskriver hvem han bedst kan lide at bruge tid med i følgende citat: Opsummering af resultater Diskussion Diskussion af resultater Ikke-meningsfulde aktiviteter Betydning af at undervise i diagnoser Betydning af at bo på kollegiet Sanseintegration Diskussion af teori Diskussion af metode Reliabilitet Intern validitet Ekstern validitet Konklusion Perspektivering Ergoterapeutisk tilgang Overførselsværdi Øvrige interessante resultater... 40

10 11.0 Litteraturliste Bilagsfortegnelse Antal anslag (inklusiv figurer):

11 1.0 Problembaggrund I følgende afsnit vil vi beskrive baggrunden for, hvorfor vi mener det er interessant, at arbejde med dette projekt. Vi vil beskrive emnets samfundsperspektiv, autisme spektrum forstyrrelse, ungdommen og den ergoterapeutiske relevans. 1.1 Samfundsperspektiv Psykiske lidelser udgør en stor sygdomsbyrde i samfundet, med 25 % af det samlede sygdomsbillede(1). Opgørelser fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at psykiske problemer er årsag til 48 % af alle førtidspensioner. Ligeledes ses det, at i fire ud af fem tilfælde, tildeles unge på 30 år en førtidspension grundet psykiske lidelser(1). I 2012 vedtog et flertal i folketinget en ny reform for førtidspension, som indebærer at unge under 40 år ikke længere kan tilkendes en førtidspension, medmindre det er helt åbenlyst, at de aldrig vil kunne komme til at varetage et arbejde igen. Udgangspunktet for reformen er, at unge i stedet skal have et helhedsorienteret ressourceforløb, med varighed på op til fem år. Målet med dette forløb, er at hjælpe unge videre, så de på sigt kan komme ud på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. Nogle unge kan have brug for længerevarende støtte, hvorfor man kan gå igennem mere end ét ressourceforløb. I kommunerne arbejder man ud fra et sammensat team, som skal sikre et helhedsorienteret og tværfagligt forløb. (2) I Fremme af mental sundhed fra sundhedsstyrelsen sidestilles psykisk sygdom med mental sundhed, og i rapporten beskrives hvordan dette er dyrt for samfundet fx i form af sygefravær, tabt arbejdsfortjeneste og førtidspension(3). I rapporten defineres mental sundhed af WHO som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber(3). Ligeledes belyses det i rapporten, at man ved at fremme mental sundhed, på sigt kan reducere forekomsten af både fysiske og psykiske sygdomme. Hensigten med at fremme mental sundhed, er at fremme befolkningens velbefindende og evne til at møde hverdagens udfordringer, og dermed forbedre livskvaliteten (3). Menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagen, indgår i et dynamisk forhold med sundhed og livskvalitet - disse kan gensidigt fremme og hæmme hinanden (4). Under menneskets aktivitet og 1

12 deltagelse, indgår både aktiviteter som er nødvendige at udføre, og aktiviteter som giver mening for den enkelte (5). Det kan være økonomisk gunstigt for samfundet, at fremme den mentale sundhed, og det er derfor væsentligt at medinddrage arbejdet med meningsfulde aktiviteter. 1.2 Autisme Spektrum Forstyrrelse I Danmark skønnes det at mennesker opfylder kriterierne for diagnosen autisme, men ifølge socialstyrelsen findes der ingen præcise opgørelser for dette tal(6). Dog viser en undersøgelse, at der over de seneste 20 år, er sket en stigning fra en promille til en procent for antallet af personer med ASF, hvilket vil sige, at antallet af diagnosticerede er tidoblet. Ifølge undersøgelsen, skyldes en stor procentdel del af denne stigning, ændringer af diagnosekriterierne og tidligere opsporing. (6) Udover de problemstillinger, som diagnosen påfører den enkelte person, medfører den også store omkostninger for samfundet, til trods for at der mangler danske undersøgelser på området, som belyser dette. Dog viser en undersøgelse fra en svensk kommune, at udgifterne til et barn med autisme var kr. pr. år(6). Samfundet bruger mange ressourcer på indsatser, som tager hånd om mennesker og familier med autisme på sociale områder. Formålet med dette er at skabe fremgang for den enkelte borger med autisme. Problemet er, at der findes meget begrænset og svært tilgængelig viden, om hvilke indsatser der er effektive og hvilke der ikke er. Derfor kan det være svært for kommunerne, at prioritere hvilke indsatser der skal sættes ind, for mennesker med ASF (6). Som førnævnt er der meget begrænset viden på området. Den viden der findes, er desuden bygget på den medicinske model, hvorfor den ikke ser på mennesker med ASF, som forskellige og unikke individer(7). 1.3 Ungdommen Ifølge Socialstyrelsen findes der ingen evidens, for effekten af indsatser på området med unge voksne, da dette ikke er undersøgt. Derfor arbejder man med at overføre børneindsatsen til voksenområdet. (6) Den evidens som findes på området, er primært

13 amerikansk, hvorfor det kan være svært direkte at overføre den i det danske system, da der kan være en barriere ift. den amerikanske kultur, som den er afprøvet i (6). Man kan undre sig over den manglende viden, om unge voksne med ASF, da overgangen fra ung til voksen kan være en svær og krævende tid, hvor man konstant skal navigere i forskellige miljøer, omgivelser og relationer. I denne overgang udvikles identiteten for alle unge, samtidig med, at man skal skabe uafhængighed fra sine forældre. For unge med en sindslidelse kan det være ekstra udfordrende, da de kan støde på forskellige problemer ift. aktivitet og deltagelse, samtidig med at de også skal erkende og lære at leve med en psykisk lidelse(8) Ligeledes er ungdommen en periode med mange udfordringer, stor udvikling og mange forandringer, hvor der skal træffes afgørende valg for fremtiden, der har betydning for resten af livet. I ungdomsperioden afsluttes de sidste skoleår, ungdomsuddannelse indtræffer og etablering på arbejdsmarkedet starter. Mentale sundhedsproblematikker som fx ASF, kan have stor betydning for håndteringen af disse overgange, og måden man mestre den daglige tilværelse på (6,9). 1.4 Ergoterapeutisk relevans Som ergoterapeuter ved vi, at alle mennesker uanset alder, køn, race osv. har behov for at udføre meningsfulde og nødvendige aktiviteter, for at kunne deltage i hverdags- og samfundslivet (4) Hvis dette ses ift. de forandringer unge voksne gennemgår, betyder det at deres aktivitetsidentitet udvikles, idet de får et øget behov for selv at tage de langsigtede valg, som er nødvendige i denne periode af livet (5). Som tidligere nævnt kan perioden med løsrivelse, opbygning af selvstændighed og identitet, blive besværliggjort, hvis man har en psykiatrisk diagnose. Hvis ikke man har mulighed for at deltage i betydningsfulde aktiviteter, kan man opleve en forstyrrelse i sin aktivitetsbalance (10). Som ergoterapeuter kan vi bidrage til at øge livskvaliteten hos mennesker, da vi kan medvirke til, at de får opfyldt deres grundlæggende behov for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet (4). Derfor mener vi det er relevant, at se nærmere på unge voksne med ASF, da der ikke findes meget evidens eller forskning inden for området omkring denne målgruppe, og om hvordan ergoterapi kan bidrage til deres eventuelle aktivitetsproblematikker.

14 2.0 Formål Formålet med denne undersøgelse, er at belyse hvordan ergoterapi kan bidrage til at øge deltagelsen i meningsfulde aktiviteter, for unge voksne med ASF. Vores interesse ligger i ergoterapeuternes oplevelser og erfaringer, med hvordan den ergoterapeutiske indsats kan bidrage til at fremme målgruppens meningsfulde aktiviteter. Ligeledes er vi interesserede i de unge voksne med ASFs oplevelser ift. arbejdet med deres meningsfulde aktiviteter. Formålet er desuden, at skabe ny viden om hvordan ergoterapi kan bidrage til at fremme meningsfulde aktiviteter, hos unge voksne med ASF, som kan anvendes til inspiration af ergoterapeuter, der arbejder med målgruppen. 3.0 Problemstilling Hvordan kan ergoterapeutisk intervention bidrage til at fremme meningsfulde aktiviteter hos unge voksne med autisme? 3.1 Begrebsafklaring Ergoterapeutisk intervention: Den helhedsorienterede indsats ergoterapeuten laver for klienten, med fokus på samspillet mellem person, omgivelser og aktivitet (11). Meningsfulde aktiviteter: Aktiviteters som tillægges mening af det enkelte individ og kulturen, som han/hun befinder sig i (5). Unge voksne: Mennesker i alderen år. Autisme: Autisme spektrum forstyrrelse, som er en fællesbetegnelse for forskellige gennemgribende udviklingsforstyrrelser (12).

15 4.0 Teori I følgende afsnit vil vi redegøre for relevant teori, herunder Model of Human Occupation, Autisme Spektrum Forstyrrelse, sanseintegration og klientcentreret praksis. 4.1 Model of Human Occupation (MOHO) MOHO, som er udarbejde af Gary Kielhofner, er en ergoterapeutisk begrebsramme, som kan bruges til udarbejdelse og udførelse af den ergoterapeutiske intervention. MOHO har et holistisk menneskesyn og er en aktivitetsfokuseret model, som tager udgangspunkt i det dynamiske samspil mellem mennesket, omgivelserne og aktivitet. Mennesket består af tre komponenter: vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet. Disse komponenter bidrager hver med forskellige funktioner til hvad individet foretager sig, og komplementerer dermed hinanden. Vi har valgt at bruge MOHO som begrebsmodel, da den kan være med til at belyse, hvilke forandringer og påvirkninger individet oplever i ungdomsårene. (5) I ungdommen opleves en voksende trang til selvbestemmelse, hvor de unge skal lære at tage kort- og langsigtede aktivitetsvalg, som giver mening og er tilfredsstillende for dem. De kan opleve forøgede valgmuligheder, som kan være udfordrende ift. at afklare og opbygge nye værdier. Samtidig skal de unge leve op til voksende forventninger fra omgivelserne, hvilket påvirker udviklingen af roller og vaner. Dette sker bl.a. ifm. skiftende vilkår ift. skole og arbejdsliv. Disse krav opfattes forskelligt, alt efter individets værdier, interesser og vaner. I ungdomsårene gennemgår interesserne en betydelig forandring, som påvirkes af de sociale sammenhænge individet indgår i, og bliver i højere grad en afspejling af den unges identitet. (5) 4.2 Autisme Spektrum Forstyrrelse ASF er en betegnelse for gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som forekommer i forskellige grader og former. ASF er karakteriseret ved en anderledes og ofte forsinket udvikling af det sociale samspil, kommunikation og adfærd. Ligeledes ses det hos mennesker med ASF, at de ofte har et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser (6,12). At forstyrrelserne er gennemgribende, betyder at det præger

16 menneskets udvikling på alle områder, og udfolder sig i alle situationer og sammenhænge (12). Ved mennesker med ASF ses manglende tanke- og følelsesmæssig samspil med andre samt en følelsesmæssig tilbagetrækning og isolation til eget univers (13). Dette betyder blandt andet vanskeligheder med at leve sig ind i, og forestille sig hvad andre mennesker tænker og føler. De kan have svært ved forstå, hvorfor andre handler som de gør, og derfor kan det være svært at indgå i sociale relationer, da det ofte kan medføre misforståelser. Hos mennesker med autisme ses ofte vanskeligheder med sansebearbejdning, hvorfor visse lyde og lugte kan opleves ubehagelige (6). Problemer med følesansen kan gøre det problematisk at have tøj på, komme i bad, få vasket tøj mm. Funktionsnedsættelsen har derfor stor betydning for samspillet med omgivelserne (6). ASF betegnelsen inkluderer flere forskellige diagnoser, og i dag skelnes der i dansk diagnostisk praksis mellem infantil autisme, atypisk autisme, aspergers syndrom og anden uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse (9). Mennesker med ASF har ofte komorbide tilstande, og faktisk ses det, at op til 75 % af mennesker med ASF har mindst én relateret lidelse, som ofte variere. Eksempler på disse lidelser kan være spiseforstyrrelser, depression, epilepsi, ADHD og angst. (6,9) 4.3 Sanseintegration Teorien om sanseintegration er oprindelig udviklet i 1950érne, af ergoterapeut Alice Jean Ayres, til behandling af børn med specifikke motoriske- og indlæringsvanskeligheder (13). Sanseintegration er en teoretisk model, til at forstå principperne bag de mekanismer, som nervesystemet formidler adfærd på. Ergoterapeuter bruger sanseintegration, til at forklare hvorfor nogle mennesker fremstår på en bestemt måde. Dette kan bruges til planlægning af en intervention, som imødekommer bestemte vanskeligheder. Ligeledes kan det bruges til at forudse, hvordan et barns adfærd vil ændre sig, som resultat af behandlingen. En god sansebearbejdning gør os i stand til at reagere målrettet og hensigtsmæssigt, på de sanseindtryk vi modtager. Vores sanser skal arbejde sammen som en helhed, for at kunne give os den information vi har brug for, til at kunne reagere passende i situationen (14).

17 4.4 Klientcentreret praksis En af de grundlæggende værdier i ergoterapi er klientcentrering, som bygger på en tanke om, at klienten er ekspert på eget liv. Tages klientens individuelle behov ikke i betragtning, kan det påvirke livskvaliteten. Derfor er der i samarbejdet fokus på medinddragelse af klienten, som en ligeværdig samarbejdspartner. I det klientcentrerede samarbejde er det vigtigt at dele magten, da der skal være ligelig afhængighed og partnerskab. Ligeledes er det vigtigt, at ergoterapeuten har fokus på at tilpasse kommunikationen og lytte til klienten. Samtidig bør terapeuten udarbejde valgmuligheder til klienten, så ansvaret bliver delt, ligesom det er vigtigt at skabe håb hos klienten, ved at anvende en optimistisk tilgang. (15) 5.0 Metode I følgende afsnit vil vi beskrive vores valgte metoder. Dette vil vi gøre ud fra overskrifterne: design, litteratursøgning, materiale, metode til dataindsamling og metode til databearbejdning. (16) 5.1 Design Vores undersøgelse bygger på fire kvalitative interviews, af henholdsvis to ergoterapeuter og to beboere fra Kollegie X Kvalitativ metode Vi benytter os af den kvalitative forskningsmetode, til besvarelse af vores problemstilling. Dette valg er foretaget på baggrund af, at vi i vores problemstilling søger en forståelse af informanternes subjektive oplevelse, af den ergoterapeutiske intervention og dens virkning. (17) Den kvalitative forskningsmetode er ideel til at undersøge dette, da den bygger på den humanvidenskabelige tradition, som er kendetegnet ved en fortolkende tilgang, til den menneskelige erkendelse af verden og forståelse af livssammenhænge. Denne tilgang beskæftiger sig med flere videnskabelige retninger, af hvilke vi vil beskæftige os med Fænomenologien og hermeneutikken.(17)

18 5.1.2 Fænomenologi Vi benyttede den fænomenologiske tilgang, under vores interviews, da vi anskuede informanternes virkelighed som den vigtigste, til besvarelse af vores problemstilling. Dette er udgangspunktet i denne tilgang, og den søger således at forstå sociale fænomener, ud fra deltagernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opfattes af informanterne. Den forsøger dermed, at bevæge sig væk fra interviewerens forforståelse. (18) Dette kan være svært, da oplevelser og erfaringer fra eget liv, ofte kan påvirke interviewet (17). For at være opmærksom på dette, har vi inden undersøgelsen nedskrevet vores forforståelse omkring vores emne (Se bilag 1). Ved at bruge den fænomenologiske tilgang, er der mindre risiko for at noget går tabt i en eventuel fortolkning, da der fokuseres på præcis det, som der rent faktisk sker eller bliver sagt. En ulempe kan dog være, at ens data styres af, hvilket område undersøgeren fokusere på, hvilket kan være en fortolkning i sig selv, og dermed bevæge sig over mod en hermeneutisk tilgang. (19) Hermeneutik Den hermeneutiske tilgang beskæftiger sig bl.a. med fortolkning og forståelse af personer og deres handlinger. Vi bruger den hermeneutiske tilgang gennem hele processen, og beskæftiger os derfor med fortolkningen af informanternes mening. Hermeneutikken beskæftiger sig med hvad forståelse er, og hvilken metode der kan anvendes, for at opnå denne. Hertil er et af de vigtigste nøgleord forforståelse. Vi er opmærksomme på vores egen forforståelse, da det er i be- eller afkræftning af denne, forståelsen skabes. Vi har derfor fokus på, at udfordre vores forhåndsviden om emnet, med formålet om at finde en gyldig fortolkning. (18,19) Da vores problemstilling søger at afdække informanternes oplevelser, for derefter at finde en forståelse af deres mening, og dermed opnå en gyldig fortolkning, vælger vi at beskæftige os med den fænomenologiske- hermeneutiske tilgang. (17)

19 5.1.4 Induktiv tilgang Vi benyttede os af den induktive tilgang til indsamling og bearbejdning af data, hvilket betyder at vi tog udgangspunkt i empirien. I processen bestræbte vi os på, at være så forudsætningsløse som muligt, og ud fra dette anskue og beskrive vores data, på så korrekt en måde som muligt. Det blev dog holdt for øje, at man aldrig kan være helt forudsætningsløs, og dermed aldrig helt kun kan tage udgangspunkt i empirien. Man har noget viden og nogle erfaringer med sig, som man ikke med sikkerhed kan fralægge sig fuldstændigt. (20) 5.2 Litteratursøgning Søgning Vi startede med at udarbejde nogle søgeord. (Se bilag 2). Dette gjorde vi i første omgang ud fra det valgte emne, med formålet om en indsnævring af feltet, for at kunne formulere vores problemstilling. Her søgte vi både på Google og databaserne: CINAHL, PsycInfo, OTseeker og PubMed. Herefter blev vores søgeord udarbejdet ud fra vores problemstilling, for at vi herefter kunne starte på indhentning af oplysninger til besvarelse af denne. Denne gang søgte vi på de førnævnte databaser (Se bilag 3). Derudover har vi benyttet os af kædesøgning, hvor vi igennem referencelister har fundet frem til videnskabelige artikler Kritisk litteraturlæsning I vores litteratursøgning har vi haft en kritisk tilgang ift. indhold og validitet i den anvendte litteratur. Det første vi har undersøgt ved de videnskabelige artikler var, om de byggede på kvalitativ eller kvantitativ forskning. Herefter fulgte vi nogle tjeklister udarbejdet til brug ved kritisk litteraturlæsning (21) (Se bilag 4). 5.3 Materiale I følgende afsnit vil vi beskrive in- og eksklusionskriterier for informanterne i vores undersøgelse, begrunde valget af disse samt beskrive hvordan vi opnåede kontakten.

20 5.3.1 In- og eksklusionskriterier Beboerne Inklusionskriterier: Skal have diagnosen ASF eller en anden udviklingsforstyrrelse med ASF-lignende træk Befinder sig inden for aldersgruppen år Bor på Kollegie X Skal kunne samarbejde om- og indgå i et interview Ergoterapeuterne Inklusionskriterier: Ansat på Kollegie X Eksklusionskriterier: Ergoterapeuter som kun er tilknyttet skolen på kollegiet Ergoterapeuter som har været ansat under et halvt år Begrundelse for valgte informanter Vi vurderede, at det bedste udgangspunkt for at belyse problemstillingen, var ved at inkludere både ergoterapeuter og unge voksne med ASF, da dette gav mulighed for to vinkler på undersøgelsen. Ift. antallet af informanter vurderede vi, at det ville være fordelagtigt med henholdsvis to ergoterapeuter og to unge voksne med ASF. Baggrunden for dette var, at der på den måde var mulighed for, at fx de unge voksne med ASF kunne have forskellige opfattelser af samme situation Kontakt til informanter For at komme i kontakt med potentielle informanter ringede vi rundt til forskellige bosteder og kollegier for unge voksne med ASF i Jylland, hvor vi vidste, der var ansat mindst to ergoterapeuter. På denne måde fik vi kontakt til Kollegie X, hvor to ergoterapeuter indvilligede i, at deltage i undersøgelsen. Vi udarbejde et informationsark

21 til beboerne, som indeholdte oplysninger om vores undersøgelse samt indhold og rammer for interviewet. Herudover var der vedhæftet billeder af de to gruppemedlemmer, som skulle foretage interviewet (Se bilag 5). Formålet med dette var, at beboerne kunne føle sig trygge og vide præcis hvad de gik ind til, da det for mennesker med autisme, kan være svært at gøre sig forestillinger om hvad der skal ske, når man ikke har et billede af det, hvilket kan virke uoverskueligt (22). I samarbejde med den ene ergoterapeut fik vi uddelt og gennemgået informationsarket sammen med beboerne. Herefter fik vi arrangeret en rundvisning på stedet, hvor vi fik generelle oplysninger om kollegiet og de to beboere, som ville deltage i undersøgelsen. 5.4 Metode til dataindsamling I følgende afsnit vil vi redegøre for hvilke metoder, vi har brugt til at indsamle vores data, herunder metode til udarbejdelsen af interviewguide og udførelse af interview Interviewguide I vores undersøgelse udførte vi fire semistrukturerede interviews, med udgangspunkt i to interviewguides, en til hver informantgruppe (Se bilag 6+7). Disse var inspireret af Kvale og Brinkmanns metode, og bestod af fire overskrifter: Tema, forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og stikord, som blev opstillet i et skema for overskuelighedens skyld (18) (Se bilag 6+7). I udarbejdelsen af spørgsmålene til beboerne havde vi særligt fokus på, hvordan målgruppen kunne være konkret tænkende (22). Derfor blev spørgsmålene formuleret simpelt og meget konkret, med det formål at undgå misforståelser. Dog fokuserede vi også på, ikke at stille ledende spørgsmål, så deres udtalelser ikke blev påvirket af vores forforståelse Interview udførelse Vi valgte ikke at foretage pilotinterviews, da vi vurderede at det ville være en unødig forstyrrelse i endnu et menneskes liv, da målgruppen er så individuelle, at udbyttet af pilotinterviewet måske alligevel ikke ville kunne overføres til informanterne i undersøgelsen. Derudover kunne man overveje, hvordan vi ville forholde os, hvis pilotinterviewet gav relevante resultater for vores problemstilling.

22 Inden udførelse af interviewene med beboerne gav vi dem mulighed for, at se spørgsmålene fra interviewguiden i en tilrettet udgave, for at de kunne føle sig trygge og have vished om, hvad vi skulle snakke om, og forberede sig på dette (Se bilag 8). En af beboerne takkede ja, mens den anden takkede nej, da han synes det på den måde ville være mere interessant at deltage. Ligeledes blev alle informanter inden interviewets start informeret om projektets formål, rammerne for interviewet og samtykkeerklæring, herunder deres rettigheder i forbindelse med deltagelsen samt deres anonymitet (Se bilag 9). Inden interviewene af beboerne havde vi rådført os med personalet på kollegiet om, hvilke omgivelser der ville fungere bedst for dem. Vi lod det være op til beboerne selv, at vælge om det skulle foregå på deres værelse eller i et mødelokale på kollegiet. Begge beboere valgte mødelokalet. Under hvert interview, var vi to fra gruppen til stede, med det formål, at den ene varetog rollen som hoved interviewer, mens den anden kunne komme med supplerende spørgsmål, og stå for optagelse af interviewet samt være observatør og tage tid. Ligeledes havde vi under interviewet fokus på beboernes særlige forudsætninger for at deltage i interviewet, da mennesker med autisme kan have vanskeligheder med at indgå i sociale sammenspil, grundet afvigelser i deres kommunikation og adfærd. Dette kan påvirke både deres verbale og nonverbale kommunikation, hvilket vi var opmærksomme på under interviewet. Derudover kan de være meget optaget af detaljer, og som før nævnt være meget konkret tænkende, hvorfor vi havde fokus på at undgå brugen af billedsprog og ironi. Ligeledes var et fokus, at det kunne blive nødvendigt, at lede dem tilbage på sporet, hvis de blev for detaljefokuseret og glemte sammenhængen. Vi havde for øje, at informanterne kunne opleve vanskeligheder med at generalisere og overføre viden, hvilket vi tog højde for. På trods af disse generaliseringer var vi fokuserede på, at autisme udformer sig forskelligt fra person til person. (22)

23 5.5 Metode til databearbejdning Transskribering Efter de udførte interviews, var vi to om at transskribere optagelserne. Den ene styrede lydfilen, mens den anden nedskrev interviewet. Derudover diskuterede begge, hvad der blev sagt, med det formål at øge reliabiliteten i transskriptionerne. For at sikre yderlige reliabilitet, udarbejdede vi nogle transskriptionsregler, for at opnå en fælles forståelsesramme. (18) (Se bilag 10) Analysemetode Til bearbejdning af vores data gjorde vi brug af Malteruds tværgående analyse, som bygger på en fænomenologisk tilgang. Denne blev lavet for hver af informantgrupperne. Dette er en kvalitativ analyse til systematisk tekstkondensering, som bygger på fire trin, hvilket beskrives nedenfor (23). Trin 1 - Helhedsindtryk Vi startede med, hver især at læse det første interview igennem, og skrev temaer ned undervejs. Derefter satte vi os sammen i gruppen og forhandlede om, hvilke koder vi kunne uddrage fra de fundne temaer. Denne proces blev gentaget for det næste interview, hvor vi i forhandlingen af koder tog udgangspunkt i de foregående. På denne måde havde vi mulighed for at lave en tværgående analyse, hvor vi kunne sammenligne de forskellige koder, for hver af informantgrupperne. (23) Trin 2 - Meningsbærende enheder Ud fra de fundne koder gennemgik vi transskriptionen systematisk, for at finde meningsbærende enheder. Vi gennemgik transskriptionerne flere gange, med det formål at sikre, at alle enheder blev fundet. Herefter blev de meningsbærende enheder kodet med forskellige farver. (23) (Se bilag )

24 Trin 3 - Kondensering Herefter satte vi de meningsbærende enheder, som var blevet farvekodet, over i en matrice, for hver af informantgrupperne (Se bilag 15+16). Denne matrice indeholdt fire kolonner; en til koderne, en for hver informant samt en med kondenseringen i form af kunstige citater, som vi valgte at indsætte i matricen, for at give en bedre overskuelighed. For hver kode valgte vi at opdele de kunstige citater i forskellige overskrifter. På den måde kunne vi lave en tværgående analyse, hvor det blev tydeliggjort, hvad henholdsvis beboerne og ergoterapeuterne udtalte ift. hinanden. (23) Trin 4 - Sammenfatning Inden udarbejdelse af en sammenfatningen fravalgte vi nogle koder, som vi ikke fandt relevante for problemstillingen. Herefter blev de resterende resultater sammenfattet, hvortil vi brugte de kunstige citater, som opbygning til hver kode. Udfra disse, udvalgte vi de mest relevante citater fra undersøgelsen og brugte dem i sammenfatningen. Denne fremgangsmåde var gældende for begge informantgrupper. Herefter fravalgte vi igen nogle koder, som vi fandt mindre interessante at diskutere. (23) 6.0 Etik I følgende afsnit vil vi beskrive de etiske overvejelser, vi har haft ifm. dette projekt, ud fra Helsinki-deklarationen og datatilsynets retningslinjer (24,25). Ifm. med interviewene udarbejdede vi en samtykkeerklæring til informanterne (Se bilag 9). I denne redegør vi for bachelorprojektets formål samt informanternes rettigheder, derunder vores tavshedspligt og informanternes dertilhørende anonymitet. Herunder beskrives det, at vi kan love anonymitet udadtil og fortrolighed indadtil. I samtykkeerklæringen fremgik det, at deltagelse i projektet var frivilligt, og at de havde mulighed for at trække sig, indtil næste dag. Ligeledes var det beskrevet, hvordan personlige oplysninger blev behandlet fortroligt, og at optagelserne af interviewet blev destrueret efter projektets afslutning. For at sikre, at informanterne var indforstået med indholdet i samtykkeerklæringen, gennemgik vi den i fællesskab, inden den blev underskrevet (24,25).

25 Gennem projektet anonymiseres informanterne, personfølsomme data samt kollegiet og andre stednavne. Således vi sikre, at ingen af informanternes udtalelser, vil kunne spores tilbage til dem (24). Som en del af planlægningen af interviewene, tog vi højde for de problematikker, vores informanter kan have ift. deres diagnose. Som tak for deres deltagelse fik informanterne en æske chokolade. Efter dataindsamlingen var vi opmærksomme på, at fremstille resultaterne og informanternes udtalelser så nøjagtige som muligt (25). 7.0 Resultater I følgende afsnit vil vi give en kort præsentation af vores informanter samt kollegiet. Herefter præsenteres resultaterne fra analysen, trin 4 i Malteruds tværgående analyse. Resultaterne er delt ind i ergoteraputer og beboere, hvorunder de er inddelt i udvalgte koder fra matricen i trin Præsentation af kollegiet Kollegie X er et tilbud til mennesker med autisme i alderen omkring år, bestående af en skoledel og en kollegiedel. Der er primært ansat pædagoger, lærer og ergoterapeuter, men også andre faggrupper.

26 7.2 Præsentation af informanter Ergoterapeuter A B Køn Kvinde Kvinde Ansættelse på Kollegie X 8 år 7 år Erfaring med ASF 8 år - startede som nyuddannet De sidste 15 år - blandet med lidt andre målgrupper Arbejdstider Skiftende vagter Fra kl. 8-15/16 Beboere C D Køn Mand Mand Alder 24 eller 25 år 18 år Boet på Kollegie X Af to omgange. Denne gang i måneder 8-9 måneder Beskæftigelse Går på IT-skole Går på skoledelen på Kollegie X og er i praktik

27 7.3 Ergoterapeuter Struktur og planlægning I den forbindelse fortæller B, at ergoterapeuterne hjælper de unge med at gennemgå ugens planer og rykke rundt på tingene, så de har energi til de ting de gerne vil. De bedst fungerende kan undvige fra planen, mens andre har brug for at holde sig til den. Det ses i følgende citat: (...) sa vil vi netop gennemga ugen, hvad er det du skal, hvad har du af planer, hvordan kan du rykke rundt på tingene så du har energi til at tage til det der møde du gerne vil til eller til en hockeykamp eller hvad det nu kan være altsa, sa ja der bruger man det sa dan helt konkret(...) (Se bilag 12) L Motivation A udtrykker, at de på kollegiet arbejder meget med at finde ud af, hvordan de kan motivere de unge. Nogle gange betyder det, at de må udsætte de praktiske ting til senere på dagen, for at den unge kan deltage i de ting de gerne vil. Andre gange oplever de en helt anden situation, hvor de unge selv tager initiativ, hvor rengøring bliver noget vigtigere og giver mening, hvis der kommer pigebesøg. I følgende citat beskriver A dette: Andre gange ma vi tage udgangspunkt i hvor de er, og sige jamen det fair nok du vil gerne, jeg har en gruppe der går meget op i fodbold, så det er fair nok du vil rigtig gerne ud og spille en fodboldkamp nu, så gør det for det er godt vejr solen den skinner og dine venner de står og er klar, ta med dem ud og spil fodbold, men når du kommer hjem så bliver vi nødt til at få ordnet værelset eller vi bliver nødt til lige at få styr på nogle ting i forhold til kommunen. (.) Og så kommer motivationen ofte lidt bedre (Se bilag 11) L

28 Mange af de unge ser ikke en mening med ret meget, og nogle er bare ikke er motiveret for noget, fortæller B. Når kollegiet modtager mål fra kommunen oplever både A og B, at de tit er ukonkrete og svære at opnå for de unge. For at gøre dem mere håndgribelige laver de dem mere konkrete, for på den måde at motivere de unge voksne, hvilket ses i følgende citat: Sa det der med at ga ned og fa dem sat lidt mere konkrete og sa eleven faktisk kan se, altsa mange af dem har jo været udsat for mobning og har bare rigtig lavt selvværd na r de flytter ind og sa fa nogle ma l hvor de kan se, altsa vi har jo ingen jordisk chance for at leve op til de ma l her, det gør ikke motivationen er hel vild høj for at arbejde efter det, heller ikke, sa na r vi ga r ned og fa r sat nogle ma l som er sa lave at de kan overskue dem, sa er det ogsa nemmere at arbejde med dem... (Se bilag 11) L Betydningen af at bo på kollegiet A udtrykker, at mange af de unge har haft en svær opvækst, hvor de har skilt sig ud. Derfor har det en vigtig betydning for deres identitetsdannelse og selvværd, at de kommer ud på kollegiet og bliver en del af fællesskabet. Dette tror A giver et overskud til de unge, så de kan gøre de ting som egentlig giver mening for dem, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: Øh, fordi her ude er det ikke at skille sig ud, her er det # jo bare at være en del af at være her, øhh og man er ikke så forskellig fra alle de andre, så jeg tror altså og for de unges selvværd og for deres identitetsdannelse og for, for fremtidens skyld, er det bare helt vildt vigtigt at de har mulighed for og, og prøve dem selv af, og gøre det de er motiverede for og det de har lyst til og nogen gange falder de og slår sig og så hjælper vi dem op igen og nogen gange skal de ha et lille skub på vejen fordi det kan være en farlig verden derude har de oplevet, og så skal de ha lidt hjælp til det og det er (.) det er bare så vigtigt, det er så vigtigt de har mulighed for at have et ungdomsliv. (Se bilag 11) L

29 7.3.5 Arbejdstilgang til beboerne A udtrykker, at hun har en individuel tilgang til hver beboer, da det er svært at give et generelt billede på, hvad de hver især kan og hvad der virker for dem. Denne tilgang tilretter hun løbende, som hun lærer eleverne bedre at kende. Dette beskrives i følgende citat: Ja ja, det er det, na r vi møder eleverne og sa selvfølgeligt løbende mens de bor her, sa retter vi til, sa kan vi finde ud af, jamen det kan være at der er en der har brug for, at hver dag klokken tre der kommer vi og minder om, at nu skal du lige ga en halv time pa værelset og bare lige slappe af, (...) (Se bilag 11) L Ift. at motivere de unge, for at arbejde med handleplaner fra kommunen, fortæller A, at hun godt kunne tænke sig, at arbejde mere ud fra hvad de unge har lyst til, og vise dem at deres vurdering har en betydning, da dette ofte øger motivationen hos dem. Hun beskriver, at indsatsplanerne nogle gange kan begrænse dem i dette, men de forsøger at skabe et kompromis, som både imødekommer kommunens krav og de unges ønsker. Dette beskrives i følgende citat: Ja*, fordi det er bare ofte den vej der er motiverende for den unge og det er den der er meningsfyldte for den unge, men fordi vi har nogen rammer i forhold til nogle handleplaner fra kommunerne som vi jo så skal følge, så er det nogen gange vi må sige at det er fint nok du gerne vil det der, men lige nu bliver du simpelthen nødt til at lægge det fra dig og gøre det vi skal nu(...)(se bilag 11) L Både A og B fortæller, at det kan være svært at komme i dialog med de unge, da de ikke har noget fælles tredje. I den forbindelse bruger de begge tid på at høre forklaringer på ting, de ikke forstår noget om, bare for at komme i en form for dialog med dem og vise noget interesse, hvilket beskrives i følgende citat:

30 Jamen det er jo klart at hvis vi anerkender at det de gerne vil, altså møder dem ligesom det de gerne vil, det er det jo også tit jeg sætter mig ind og hører forklaringer af alle mulige spil som jeg ikke forsta r en skid af (...) Bare for at komme i en eller anden form for dialog, ikke eller gøre noget som faktisk ikke lige synes (...) (Se bilag 12) L B fortæller, at de bruger en forsigtig tilgang til de unge, hvor de langsomt arbejder på at graduere og medinddrage dem i aktiviteter. I den forbindelse oplever B, at ergoterapeuter er gode til at lade de unge være med, i stedet for at tage over for dem. B udtrykker, at hun bruger meget tid på, at forstå de unge og at de forstår sig selv. Derfor underviser hun dem i deres diagnoser. Hun oplever, at de unge er meget pligtopfyldende og ser det derfor som vigtigt, at arbejde med at organisere deres hverdag, ud fra hvilke aktiviteter der dræner- og hvilke der giver energi, så de kan lave det som der giver mening for dem. I følgende citat beskriver hun, hvordan de arbejder med at graduere: (...), altsa det handler jo lidt igen om graduering (...) Ja det gør det, det vil jeg sige, øhh og så også i det hele taget at gøre det så gennemsigtigt som muligt, altså forklare dem hvorfor, altså du har de her mål dem skal der arbejdes med (Se bilag 12) L Arbejde med meningsfulde aktiviteter På kollegiet prøver de at tage udgangspunkt i, hvor de unge er, men A fortæller at det nogle gange kan være svært, hvis det eneste de unge magter er at sidde foran computeren. Dette beskrives i følgende citat: (...) sa vi prøver jo selvfølgelig at tage udgangspunkt i der hvor de er (.) Jamen åhh men det er ved rigtigt mange af dem hvor det faktisk kan være svært fordi det eneste der for dem giver mening og i forhold til hvad de magter, det er nogen gange og bare sidde på værelset foran en computer og ikke lave andet (Se bilag 11)L

31 B beskriver, at personalet prøver at være opmærksomme på de små signaler de unge sender, hvortil A beskriver, at de prøver at hjælpe dem med at lægge en plan, så de selvstændigt kan komme afsted og deltage i det, der er meningsfuldt for dem. A fortæller, at de oplever, at det er ved de meningsfulde aktiviteter, at de unge får lyset i øjnene og det er her hvor de kan finde motivationen, hvilket ses i følgende citat: Det er jo fordi det er der hvor de unge de fa r lyset i øjnene og der hvor de finder motivationen og lysten (Se bilag 11) L Det der er meningsfuldt for den unge kan tit komme til at fylde meget, så der ikke er plads til så meget andet. Hertil udtrykker B, at de er nødt til at give plads til dette, da det kan give overskud til nogle af de ting, som de synes er trælse, hvilket udtrykkes i følgende citat: (...)man skal være opmærksom pa de der sma signaler fordi sa bliver de selvfølgelig også mere glade og får en større livskvalitet tænker jeg, altså, så så så har det jo påvirkning hele vejen rundt, så de måske også, altså hvis man snakker om det med energikoppen, så får de også noget mere overskud til de aktiviteter de synes der er træls, fordi de ved der er også plads til det, sa det har stor betydning for dem (Se bilag 12) L Arbejde med aktiviteter som ikke er meningsfulde A fortæller, at mange af de ting, som de unge kommer her for at lære, det tror hun ikke der er specielt meningsfulde for dem. Det er de praktiske færdigheder, som står i handleplanerne, som de unge ikke ser mening med, hvilket udtrykkes i følgende citat: Men na r vi arbejder meget med de praktiske færdigheder, for det er det der står i de fleste af elevernes handleplaner, at man skal ku lære at gøre rent og vaske sit eget tøj og lave mad, så tror jeg ik altid det er eleverne der synes at det er helt vildt meningsfuldt (Se bilag 11) L

32 Hertil fortæller B, at personalet derfor må vi lave meget motivationsarbejde: (...)det er ikke noget de selv har lyst til at lære, sa det er jo, her kommer det der motivationsarbejde hele tiden ind (Se bilag 12) L På kollegiet prøver de, at give det mening for de unge, at de skal arbejde med aktiviteter, som ikke er meningsfulde for dem. Derfor prøver de at forklare, hvorfor det er vigtigt de arbejder med det. Nogen gange lykkedes det, andre gange må de bare sige sådan er reglen udtaler B Ergoterapeutiske redskaber Sanseintegration Både A og B fortæller, at de bruger sanseintegration på kollegiet, men at de godt kunne have et større fokus på det. I følgende citat forklarer A hvilke fordele hun ser ved sanseintegration: (...)jeg tror at, vi ville kunne styrke mange af deres koncentration og mange af deres, kan man sige generelt bare sige velvære? Hvis vi kan fa noget mere af det ind omkring og troen pa dem selv, fordi at de, de finder ud af at de kan nogen ting og at de ka gøre noget for at beskytte dem selv eller for at stimulere dem selv (...) (Se bilag 11) L Til dette tilføjer B, at hun synes sanser er et vigtigt område at undersøge, hvilket de gør ved at lave sanseprofiler, da dette er et område hvorpå de faktisk kan hjælpe de unge, hvilket beskrives i følgende citat: Sa øhh ja så er jeg begyndt at lave sanseprofiler også fordi at det også er rigtig vigtigt at undersøge om de trækker sig fordi at det er noget sansemæssigt, fordi det kan vi jo faktisk hjælpe dem med(...) (Se bilag 12) L

33 Sanseprofilerne bliver på kollegiet også brugt som en forklaringsmodel, overfor resten af personalet og de unge. Udover sanseprofiler, arbejder de på kollegiet med, at få indrettet et rum med fokus på b.la. skærmning og andre aspekter af sanseintegration. Dette ses i følgende citat: Ja ja, det jeg ved at en ansat oppe i skolen det er hun meget øh opmærksom pa og er interesseret i og hun prøver blandt andet ogsa pa at fa indrettet vores rum her ude hvor skildpadderne de er... (Se bilag 11) L Beboerne Interesser C fortæller, at han har rigtig mange interesser. Han kan fx godt lide sport og fodbold og bare det at få sig rørt. Derudover kan han lide at spille computer, madlavning, arkitektur, musik, og det at analysere musik og være til koncerter. Han kan også godt lide at være sammen med mennesker, men ikke i store forsamlinger. I følgende citat beskriver C sine interesser: Øhh, jamen jeg madlavning jo som sagt og fodbold, jamen generelt bare sport, jeg elsker at komme ud og få rørt mig øhm, jeg kan også rigtigt godt li at spille computerspil (grin) (Se bilag 13) L Betydningen af interesser Når C spiller computerspil, beskriver han, at det får ham til at slå hjernen fra, hvilket han synes er hyggeligt og dejligt. Han beskriver også, at det at komme ud og spille fodbold gør at han får det bedre med sig selv, hvilket ses i følgende citat: Men men hvis der er nogen der gerne vil med, sa er jeg meget meget OBS på at komme afsted, fordi at man får det bedre, jeg får det i hvert fald bedre med mig selv, jeg får et bedre selvværd eller velvære ved at komme ud (.) og

34 spille fodbold, eller det kan være alt muligt andet.(...) (Se bilag 13) L Aktiviteter som skal gøres Der er nogle ting, som C ikke går så meget op i, men som bare skal gøres, som fx oprydning, rengøring og tøjvask. Han fortæller ligeledes at han heller ikke så godt kan lide at gå i bad, da han føler han dette er spild af hans tid. Dette ses i følgende citat: Ja, jeg kan heller ikke sa godt li at ga i bad, men men det ik ment, det ik fordi at at jeg ik bryder mig om at være ren overhovedet, det er mest bare det der med at jeg spilder meget tid, synes jeg, på det (.) som jeg ku bruge andre steder(...)så det er sådan mest det(...) Som ligger i det at jeg syns det spilder min tid(...)men det gør jeg jo ik (Grin)(...)Øh altså oprydning og sådan noget, generelt sa dan nogle ting (Se bilag 13)L Om oprydningen fortæller C, at han synes ens værelse reflektere en selv. Så når nogen kommer ind på hans værelse, skal det ikke ligne en svinesti. Han fortæller, at personalet nogle gange spørger, om de ikke lige skal hjælpe med at gøre badeværelset rent, men det bryder han sig ikke om, da han ikke vil have at de rører ved hans ting, selvom han godt ved det er for at hjælpe. Dette udtrykkes i følgende citat: Det skal de sgu ikke røre ved mine ting, jeg har nogen gange, flere gange hvor at en af () skal jeg ikke lige gøre rent ude på badeværelset? Nej, det skal jeg nok selv gøre. Jeg kan heller ikke så godt li at folk de roder rundt i mine ting så, så det vil jeg hellere selv gøre. Men jeg ved jo også godt at det bare er for at hjælpe jo (Se bilag 13)L Om sin hverdag fortæller C, at det er vigtigt for ham, at han får lavet de ting han sætter sig for, hvilket han udtrykker i følgende citat:

35 Øhh, jeg sys det er vigtigt at øh at at jeg fa r lavet de ting, jeg sætter mig for at lave den dag. Øhh og sådan noget som øh, hvis jeg nu får lyst til at tage ud og spille fodbold, så vil jeg rigtigt gerne ud og spille fodbold (Se bilag 13)L Støtte/hjælp fra personalet Både C og D beskriver at personalet kommer om morgenen og tjekker om de er kommet op, hvilket D udtrykker i følgende citat: Ja altsa jeg sætter selv et ur til at ringe, de kommer ogsa ind har jeg så bedt om for at være sikker på at jeg når det (...) Øhh og komme ind lige og vække og se lige om jeg er oppe (Se bilag 14)L Udover dette får C hjælp fra personalet til fx at huske og komme i gang med oprydning og rengøring på værelset, hvilket han beskriver i følgende citat: Altsa øh, der er sa dan en designated dag der, der hedder mandag, hvor at jeg bliver tvunget, min kontaktperson hun kommer og siger hej vil du ikke lige gøre rent på dit værelse? Så det skal jeg nok gøre og så går jeg ind og så rydder jeg op og så gør jeg rent og så siger jeg det er fint, og og det er sådan set det (Se bilag 13)L Personalet er gode til at gøre så D føler sig tryg, fordi de støtter ham stille og roligt gennem aktiviteterne, så han ikke bare bliver smidt ud i noget og er på dybt vand. Dette udtrykker han i følgende citat: (...)altsa for eksempel, jeg skal have, hvad hedder det, blive bedre til at for eksempel at tage offentlig transport og det er sådan, det hjælper de med, med at så siger vi ser tager vi det, og så tager en fra personalet med i bussen eller hvad det nu er, et par gange og så efter det, så prøver man sådan mere og mere af selv (...)De siger ikke bare, altså her har du, så du kan læse hvornår togene de kører (...)Og så hvornår det går og så tager du bare den,

36 ikke(...)altså sådan stille og roligt, så man ikke bare bliver smidt ud på dybt vand med det samme, det er de gode til (Se bilag 14)L Om personalets støtte fortæller C, at de er gode til at være opsøgende og åbne op for en svær samtale. Dette gør de fx at spørge, om han vil med ud at gå en tur, hvilket han oplever som positivt, da han synes det er nemmere at snakke der, hvilket udtrykkes i følgende citat: (...)men der var de rigtig rigtig hurtig og gode til at hjælpe mig øh (.) ta mig med ud og ga en tur, eller et eller andet. Fa snakket om tingene (Se bilag 13)L Sygdommens problematikker C beskriver at hans ADHD og aspergers nogen gange kan stride mod hinanden, hvilket kan skabe en ond cirkel, da han kan blive rigtig usikker, men stadig kan have brug for at komme ud og gøre nogle ting. Dette beskriver han i følgende citat: (...)altsa hvis det stod til mig, ville jeg bare gerne bare hoppe ud af en flyver med faldskærm på, men min aspergers siger, hvad nu hvis de mennesker der gør, de det ikke kan li mig?(...) Så, får det jeg det rigtig skidt og så får jeg det sa dan, sa kan jeg ikke gøre det (Se bilag 13) L D fortæller, at han nogen gange oplever, at hvis han har været til fest i weekenden, selvom han måske egentligt ikke havde så meget lyst, så kan det tage så meget af hans energi, at han har svært ved at komme i skole om mandagen og bare gerne vil ligge i sengen. Dette beskrives i følgende citat: Øhh jamen for eksempel her i weekenden var vi til fest og videre i byen for eksempel, og her kunne jeg godt mærke, nå okay det havde jeg så ikke så meget lyst til og så for eksempel mandag der er det bare svært at komme

37 afsted i skole, der er det egentlig, der ligger man bare i sin seng og er træt altsa (...)Det tager bare meget af ens energi ja (Se bilag 14)L Om vinteren er det særlig vigtigt for C, at han får holdt sit værelse rent, så det hele ikke klokker sammen for ham oppe i hovedet, da der kan være mange ting, der fylder for ham i forvejen. Dette udtrykkes i følgende citat: (...)Altsa det gør jo selvfølgelig noget ved humøret og man kan overskue flere ting, men vinteren der er det rigtig rigtigt vigtigt at holde sit værelse rent, fordi så der meget få ting der klokker oppe i hovedet af en (...)Som fylder alt for meget, og det er derfor det for mig er så vigtigt og jeg prøver pa at gøre det flere gange om ugen(...) (Se bilag 13) L Socialt liv På kollegiet er de delt op i grupper, hvortil C beskriver hvem han bedst kan lide at bruge tid med i følgende citat: Folk nede i gruppen kan jeg godt li at være sammen med, med gruppe fire dernede, og også nogen fra de andre grupper af, men det er ikke sådan det # men jeg blev sat derned fordi de er mere udadgående mennesker som godt ka li at være sammen og lave nogen ting, derfor blev jeg placeret dernede. (...) (Se bilag 13) L D fortæller i følgende citat, at det er vigtigt for ham, at komme ud og være lidt social: Øhh (.) øhh ja altsa det er vigtig for mig lige at være sammen med nogle af mine venner, det tror jeg det er det vigtigste, lige komme ud og være lidt social og have det lidt sjovt, det tror jeg sa dan er det vigtigste (Se bilag 14)L

38 7.5 Opsummering af resultater For at overskueliggøre vores resultater er disse opsummeret i følgende illustration.