Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år

Transkript

1

2 Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003

3 Titel : Naturgasdistributionsselskabernes rapport over energispareaktiviteter i 2002 samt forberedelse af planlægning for efterfølgende år (DSM_rapport2002_final) Rapport kategori : DSM-rapport Forfatter : Gasselskabernes DSM-sekretariat Bent Karll, DSM - koordinator Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : DSM-sekretariat Forside : Foto: Jean Schweitzer, DGC ISBN :

4 DGC 1 Indhold Indledning 3 Sammenfatning 4 DSM-indsatsen i året Aktivitetsniveau og besparelser i de enkelte selskaber 5 Opgjort CO 2 reduktion 6 Koordinering mellem de enkelte gasselskaber 7 Kortlægning, fremskrivning og energisparepotentialer 7 Koordineret planlægning 7 DONG's energispareaktiviteter 8 Basisdelen 8 Privatkunder 8 Industri, Handel og Service 9 Generel information 9 Offentlige 10 HNG's energispareaktiviteter 11 Basisdelen 11 Privatkunder 11 Industri, Handel og Service 12 Generel information 12 Offentlige 12 NGF's energispareaktiviteter 13 Basisdelen 13 Privatkunder 13 Industri, Handel og Service 14 Generel information 14 Offentlige 15 Midt-Nord's energispareaktiviteter 16 Basisdelen 16 Private 16 Industri, Handel og Service 17 Generel information 18 Offentlige 18

5 DGC 2 Tværgående aktiviteter, samarbejdsorganets aktiviteter 19 Tværgående kampagner 19 Kampagne for energiledelse 19 Udvikling af rådgivning af mindre virksomheder 19 Informative gasregninger 19 Udvikling af planlægningen og dokumentationsgrundlaget 20 Kontoplaner 20 Tekniske og økonomiske forudsætninger 20 Registreringssystem til resultater 20 Værktøjer til budgettering og rapportering 20 Kundekategorier 21 Kompetenceopbygning 21 Øvrige forhold 22 Evalueringsprojektet 22 Arbejdsgrupper om dokumentationsmetoder 22 Arbejdsgrupper om husmærkning 22 Udlicitering 22 Bilag 1: Rapport Bilag 2: Nøgletal for selskaberne 24

6 DGC 3 Indledning Alle gaskunder tilbydes en vederlagsfri energirådgivning af gasselskaberne bortset fra fjernvarme- og kraftvarmevirksomheder. Tilbuddet gælder ikke for fjernvarme- og kraftvarmevirksomheder, men gerne erhvervskunder med industriel kraftvarme. Indsatsen skal bidrage til at opfylde de energipolitiske målsætninger. Energispareindsatsen er pålagt gasselskaberne som en offentlig forpligtelse gennem forsyningsloven, og indsatsen retter sig med forskellige virkemidler mod privatkunder, industri, handel og service samt det offentlige. Gasselskabernes samarbejde om energispareaktiviteter, sker i gasselskabernes DSM-udvalg med Dansk Gasteknisk Center som sekretariat. Det er gasselskabernes DSM-udvalg og -sekretariat, der har koordineret og sammenfattet rapporten over indsatsen i de fire naturgasdistributionsselskaber (forkortelse i parantes): Per Jensen (Formand) Naturgas Midt-Nord I/S (Midt-Nord) Thomas Clausen Naturgas Fyn A/S (NGF) Bent Stubkjær Pedersen DONG Naturgas A/S (DONG) Carsten Nielsen DONG Naturgas A/S (DONG) Per Persson Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) Bent Karll DSM-sekretariatet (DGC) Afrapporteringen af selskabernes hidtidige aktiviteter sker i henhold til den planlægning for 2002, som selskaberne selv valgte at gennemføre. Planen for gasselskabernes indsats i 2002 er beskrevet i DSM-plan 2002 (DGC ). Selskaberne understregede, at planen var det foreløbige resultat af arbejdet med at opbygge den nødvendige organisation, planlægning og dokumentation i selskaberne for at håndtere energispareaktiviteterne. Opbygningen i selskaberne medførte bl.a. at kvantificeringen af den forventede gasbesparelse og CO 2 reduktion var præget af stor usikkerhed. Opbygningen af DSM-aktiviteten i selskaberne gør sig også gældende for rapporteringen, men grundlaget for rapporteringen er væsentligt bedre, idet den er baseret på indsamlede data for året.

7 DGC 4 Sammenfatning Gasdistributionsselskaberne har i 2002 udbygget de organisatoriske rammer for selskabernes indsats, opbygget kompetencerne i selskaberne, udbygget dokumentations- og analysegrundlaget, styrket samarbejdet mellem selskaberne og herunder ikke mindst etableret samarbejdsstrukturer og værktøjer med henblik på at planlægningen og rapporteringen af selskabernes aktiviteter kan ske på et systematisk grundlag. Målet om at kunne benytte dette grundlag i efteråret 2002 og foråret 2003 er nået, idet selskaberne effektivt og rationelt har kunnet udarbejdet planen for besparelsesaktiviteterne i og har kunnet indsamle data til denne rapportering for Sideløbende med opbygningen i selskaberne er der etableret et velfungerende samarbejde med el- og fjernvarmesektoren. Der er etableret et "DSMkontaktforum", hvor udvalgsformændene mødes, og der afholdes løbende koordineringsmøder mellem DSM-sekretariaterne. Der er indledt flere fællesprojekter bl.a. vedrørende skoleundervisning og energispareindsats i teglværksbranchen. DSM-indsatsen i året 2002 Gasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter i 2002 var budgetteret til 19 mill. kr. Forbruget er opgjort til 18 mill. kr. jvf. bilag 1: Rapport Fordelingen af indsatsen og besparelserne er vist i bilag 2: Nøgletal. Indsatsen er opgjort i rapportskemaet i forhold til områderne: Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Offentlige, stat, amt og kommmune Indsatsen er fordelt som budgetteret med ca. 30% for hver af de tre første områder og 10% for generel information. Indsatsen på "Offentlige" er angivet til 1% (jvf. bilag 2), men reelt har indsatsen været større, idet registreringen i år er sket under "Erhverv". Der er truffet foranstaltninger i selskaberne til særskilt registrering fremover. Der er ligeledes foretaget en opdeling i tre aktivitetskategorier 1. Målbar 2. Præstation 3. Pilotprojekter Målbar aktivitet er karakteriseret ved, at der kan opgøres en besparelse, som direkte resultat af indsatsen.

8 DGC 5 Præstationsaktiviteter er karakteriseret ved, at indsatsen måles på sit omfang, som kan være undervisning af skoleklasser eller antallet af besøgende på en udstilling. Der angives ikke en energibesparelse, som resultat af indsatsen. Pilotprojekter betegner aktiviteter, som har engangskarakter, f.eks. etablering af en permanent udstilling eller uddannelse af medarbejdere til en ny type opgaver. Indsatsen er 50% for præstationsaktivitet noget højere end budgettet på 43%. Forøgelsen er sket på bekostning af målbar aktivitet, der er reduceret fra 42 til 36%. Her skal det bemærkes, at aktiviteterne rettet mod Private er rapporteret som præstationsaktiviteter, selvom det samlede resultat af alle disse aktiviteter er målbart i form af en detaljeret registrering af installationerne, og er medtaget i opgørelsen af besparelser og konverteringer. Denne metodik anses for at give den bedste information om både de enkelte aktiviteter og om det samlede resultat. Under budgetteringen var der usikkerhed om kategorierne, og det har medført en uensartet budgettering, som forklarer den omtalte afvigelse. Pilotaktiviteter er opgjort til 15% og svarer dermed til budgettet. (jvf. bilag 2). Aktivitetsniveau og besparelser i de enkelte selskaber Energispareindsatsen svarer omtrent til selskabernes budgetter, og indsatsen kan sammenlignes, når den ses i forhold til gasforbruget. Betegnelsen "gasforbruget" benyttes om den del af den transporterede mængde, som har DSM-forpligtelse. Indsatsen i forhold til gasforbrug udgør 0,008 kr. pr. m 3 i HNG og DONG. 0,011 kr. pr. m 3 i Midt-Nord medens NGF ligger betydelig lavere på 0,003 kr. pr. m 3. Hele DSM indsatsen inklusiv basisdel og generel information er opgjort til 0,009 kr. pr. m 3. Der kan ikke umiddelbart sammenlignes med nøgletallene i budgettet, idet gasforbruget hos DONG var sat til 1297 mill. m 3. Det korrekte volumen med DSM forpligtelse er kun 685 mill. m 3. Fordi fejlen er så stor, påvirker den både selskabets egne nøgletal og de samlede nøgletal. Den målrettede indsats på Privates forbrug er 0,007 kr. pr. m 3 og dermed noget større end indsatsen på Industri, handel og service, som er 0,005 kr. pr. m 3. Tallene dækker over store variationer mellem selskabernes fordeling af indsatsen mellem Private og Industri. Som følge af den nye registrering af indsatsen på Offentlige er indsatsen ikke opgjort ensartet i år. Den anviste gasbesparelse overstiger de forsigtige forventninger væsentligt, idet den er på 10,7 mill. m 3 pr. år mod en meget usikker forventning om 3,8 mill. m 3 pr. år. Besparelserne i de enkelte selskaber er nærmere omtalt i det følgende afsnit om CO 2 reduktion, som også omtaler den realiserede reduktion.

9 DGC 6 Opgjort CO 2 reduktion Naturgassens bidrag til CO 2 reduktion er opgjort som summen af besparelser og den konverteringsgevinst, der opstår fra el til gas eller fra olie til gas. Opgørelsen når en anvist reduktion på tons CO 2 pr. år imod den usikre forventning om tons CO 2 pr. år i budgettet. Selskabernes anviste CO 2 reduktion i pct. af naturgassens emission, er 0,8-0,9% i HNG, Midt-Nord og DONG, men det dobbelte eller 1,7% i NGF. Samlet set er der anvist størst CO 2 reduktion hos Industri, handel og service, men der er stor forskel på, hvordan reduktionen er fordelt i selskaberne. HNG har helt overvejende opnået reduktionen ved konvertering af Private. Det modsatte yderpunkt er Midt-Nord og NGF, som har opnået mest ved gasbesparelser i Industri. Resultatet er hovedsagelig en følge af kundesammensætningen, som viser en tilsvarende ulige fordeling i selskaberne. Selskabsindsatsen inklusiv basisdel og generel information i forhold til den anviste årlige reduktion på 1 kg CO 2 er samlet opgjort til 0,38 kr., medens NGF udmærker sig ved en indsats på kun 0,07 kr. pr. kg. Disse tal må iøvrigt ikke forveksles med CO 2 skyggeprisen, idet de kun indeholder DSM udgiften i indsatsåret, og reduktionen er årlig fremover. Som grov vurdering kan man antage 15 års levetid og finder så ved simpel beregning, at DSM indsatsen isoleret set udgør 25 kr. pr. tons anvist CO 2 besparelse set over levetiden. Endelig skal det fremhæves, at også andre aktører herunder Elsparefonden medvirker til denne CO 2 reduktion. Den realiserede reduktion er opgjort til tons CO 2 pr. år, men her skal man tage i betragtning, at aktiviteterne er under opstart, og at realiseringen kan ske flere år efter anvisningen, så det er for tidligt at bedømme den samlede succes rate for anvisningerne.

10 DGC 7 Koordinering mellem de enkelte gasselskaber Kortlægning, fremskrivning og energisparepotentialer Grundlaget for kortlægning, fremskrivning og energisparepotentialer, som skal benyttes til planlægningen af energispareaktiviteterne, er påbegyndt i En af opgaverne har været at identificere Offentlige kunder i forhold til Private og Industri. Dette er sket, og selskaberne er begyndt at benytte registreringen i løbet af Opdelingen benyttes fremover og indgår i planen for Gasselskaberne har et detaljeret kendskab til de enkelte gasinstallationer og sammen med BBR oplysninger om anden forsyning, er der et godt grundlag for at beregne potentialet og planlægge indsatsen for Private kunder. På området Industri, handel og service er grundlaget derimod svagt og potentialet ikke godt belyst. Indsatsen er i praksis begrænset til de afsatte ressourcer, idet kunderne udviser stor interesse for DSM rådgivningen. Koordineret planlægning Af hensyn til sammenhængen med en overordnet planlægning af transmissionen og distribution af gas, forsyningssikkerhed og den samlede effektivitet i gassystemet skal planlægningen af energispareaktiviteterne i nødvendigt omfang være koordineret med naturgastransmissionsselskabet. DSM-sekretariatet har holdt møde med naturgastransmissionsselskabet, og der er foreløbig ikke fundet noget behov for en tæt koordinering. Det er aftalt, at såvel DSM-plan som DSM-rapport fremsendes til information.

11 DGC 8 DONG's energispareaktiviteter DONGs DSM-aktiviteter har være opdelt i ydelser målrettet henholdsvis privatkunder og erhvervskunder. Rådgivningen har hvor det var muligt - taget udgangspunkt i en helhedsrådgivning, hvor der inddrages såvel naturgas som el. For at sikre målsætningen omkring helhedsrådgivning har DONG i 2002 haft et formelt samarbejde med følgende elforsyningsselskaber omkring den praktiske udførelse af rådgivningen: Sydvest Energi, ESS, TRE-FOR, Energi Midt, Energi Horsens, SEAS og NVE. Basisdelen Aktiviteterne i basisdelen omfatter: Deltagelse i DSM-udvalg og DSM-sekretariat med de øvrige naturgasselskaber og DGC, hvor erfaringer udveksles og aktiviteterne koordineres og resultaterne opsamles. Uddannelse af kundevendte medarbejdere ansat inden for Kundeservice, salg og installation. Deltagelse i Energispareudvalg. DONG deltager i ti energispareudvalg. Ledelse og administration. Privatkunder DONG har i alt godt privatkunder og småforbrugere med et samlet forbrug på ca. 292 mill. m 3 naturgas årligt. DSM-rådgivningen overfor privatkunderne har omfattet følgende ydelser: Individuel rådgivning, som udøves enten ved kunders personlige fremmøde i Energi Centrene, som DONG har etableret i Jylland i samarbejde med de lokale elforsyningsselskaber, eller ved DONGs besøg hos kunden (gasmekanikere eller konsulenter). Den individuelle rådgivning omfatter anskaffelse og brug af energiudstyr og har til formål at få kunderne til at vælge energieffektive apparater med gode brugsegenskaber og at påvirke kundernes energiadfærd i energioptimal retning. Telefonrådgivning, som ydes om anskaffelse og brug af energiudstyr. Telefonrådgivningen kan ydes af såvel DONGs ansatte som af Energi Centrene i Jylland. Voksenundervisning/temaarrangementer, som kan være foredrag med praktiske forsøg med inddragelse af deltagerne i forskellige aktiviteter. I arrangementernes indhold lægges der vægt på energi, miljø, økonomi og brugsegenskaber. I Jylland har DONG samarbejdet med fem Energi Centre, hvor boligkunder kan hente råd og vejledning omkring energi og miljø. Energi Centrene er etableret i forbindelse med de lokale elforsyningsselskabers udstillinger, der nu

12 DGC 9 også omfatter udstilling af naturgaskedler, naturgaskomfurer, naturgastørretumblere, solvarme og eventuelt andet relevant materiel. DONG har udarbejdet kampagner, som skal fremme udskiftningen af ældre naturgasanlæg til nye energirigtige installationer. Resultatet af indsatsen er en besparelse på 0,9 mill. m 3 naturgas samt en CO 2 - reduktion på tons. Industri, Handel og Service DONG har i alt ca erhvervskunder med et samlet forbrug på ca. 362 mill. m 3 naturgas årligt. DSM-rådgivningen overfor erhvervskunderne har taget udgangspunkt i at rådgive om effektiv energianvendelse og identifikation af potentialet for energibesparelser. Rådgivningen udføres som helhedsrådgivning efter følgende koncept: Trin 1 Indsamling af virksomhedsdata og bygningsoplysninger Trin 2 Kortlægning af energiforbrug og bygningstilstand Trin 3 Analyse af besparelsesmuligheder Trin 4 Opfølgning på anbefalede energibesparelser Rådgivningen har i alle tilfælde været ydet i tæt samarbejde med elnetselskaberne. De anviste besparelser udgjorde godt 3 mill. m 3 naturgas, men de realiserede besparelser er endnu ikke slået igennem, og de realiserede besparelser udgør endnu kun ca. 0,3 mill. m 3 naturgas. Generel information Aktiviteterne inden for generel information omfatter: DONG har i løbet af 2002 forberedt lanceringen af en ny internet-side vedrørende energisparerådgivning. Hjemmesiden vil indeholde relevante informationer og links målrettet såvel privatkunder som erhvervskunder. DONG har løbende informeret omkring energisparerådgivning via artikler og brochurer. Der har i 2002 været artikler i DONG Naturgasmagasinet, og der er udarbejdet brochurer i samarbejde med de øvrige naturgasselskaber. I forbindelse med indførelsen af nyt edb-system til afregning af DONGs kunder er det blevet muligt at udarbejde informative gasafregninger, hvor det er muligt for kunden at følge forbrugsudviklingen. DONG har i samarbejde med elnetselskaberne i Jylland tilbudt folkeskolerne (typisk 7. klassetrin) deltagelse i energi-skoledage. Godt elever har i løbet af året modtaget undervisning om energirigtig og miljørigtig brug af energi.

13 DGC 10 Offentlige Kunder i den offentlige sektor er blevet identificeret, og der er opgjort et forbrug på 31 mill. m 3 naturgas årligt. Der er registreret anviste besparelser på ca. 0,09 mill. m 3 naturgas årligt.

14 DGC 11 HNG's energispareaktiviteter HNG har altid ydet energirådgivning ved salg og tilsyn, ligesom HNG har deltaget i DGC's energi- og demoprojekter med det formål at forbedre gassens konkurrenceevne og udbrede kendskabet til gassens energi- og miljømæssige fordele. År 2002 var et opbygningsår med hensyn til formalisering af DSM-ydelser, som medfører: Udarbejdelse af DSM-plan DSM-budgetter Dokumentation for anvendte ressourcer og resultater Uddannelse af medarbejdere Samarbejde med andre forsyningsselskaber med henblik på at give en helhedsrådgivning Etablering og deltagelse i energispareudvalg Basisdelen I HNG's område er der i alt etableret 6 energispareudvalg. Disse energispareudvalg dækker hele HNG's forsyningsområde. Etableringen er sket i samarbejde med de øvrige forsyningsselskaber. Sekretariatsfunktionen er delt mellem selskaberne. HNG har fået tildelt sekretariatsfunktionen for et udvalg. Privatkunder HNG har husholdningskunder og villakunder mindre end m³ pr. år med et samlet forbrug på 270 mill. m³/år. Privatkunder bliver tilbudt energirådgivning ved: køb af naturgas besøg i HNG's udstilling idriftsættelse og syn af gasinstallation telefonrådgivning Kunderne bliver informeret om energibesparelser gennem: HNG's hjemmeside kundeblade brochurer informative gasregninger Kunderne bliver tilbudt energirådgivning om forbedring af klimaskærmen energioptimering af gas og el-udstyr teknisk isolering af rør, kedel og varmtvandsbeholder

15 DGC 12 korrekt brug af klimastyring, natsænkning, m.v. varmestyring på det vamefordelende anlæg herunder termostater, rumtermostat, varmtvandsproduktion solvarme adfærdsmønstre HNG's udstilling har en vigtig rolle med hensyn til energirådgivning til privatkunder. I dag består udstillingen af ni bryggers-, køkken- og entrémiljøer, hvor der er installeret diverse gasudstyr. Udstillingen har haft ca besøgende pr. år, hvoraf ca. halvdelen er gaskunder, som overvejede udskiftning af gaskedel. Udstillingen er blevet udvidet arealmæssigt i 2002 og udstiller i samarbejde med NESA også el-udstyr, således at kunden kan blive rådgivet om energibesparelser på både el- og gasudstyr. Hertil bliver kunderne tilbudt rådgivning om klimaskærm i form af brochure og nøgletal, således at der gives en helhedsrådgivning. Industri, Handel og Service HNG har erhvervskunder med et samlet forbrug på 346 mill. m³/år. Heraf har 575 kunder et forbrug større end m³/år og 95 har forbrug over m 3 /år. Kunder mellem m³ til m³ er tilbudt samme energirådgivning som forbrugere med et årsforbrug mindre end m³/år, men suppleret med kampagner målrettet de enkelte brancher. Kunder over m³/år er tilbudt individuel energirådgivning udført i samarbejde med el-forsyningsselskaberne, således at der tilbydes en total rådgivning. Generel information NESA og HNG har i fællesskab etableret skoleundervisning rettet mod folkeskolens emneuge om energi. Aftalen omfatter skoleåret , hvor der bliver gennemført 130 undervisningsseancer. Skolematerialet er udviklet i fællesskab og er tilgængelig på NESA's og HNG's hjemmesider. Offentlige Kundekategorien Offentlige er udskilt i 2002, og forbruget er opgjort til 30 mill. m³/år. Der er ikke foretaget en særskilt registrering af indsats og besparelser for disse kunder i 2002.

16 DGC 13 NGF's energispareaktiviteter Naturgas Fyn startede energispareaktiviteterne i 1999, hvor der forsøgsvis blev gennemført energirådgivning på en fynsk virksomhed. I år 2000 blev rådgivningsaktiviteterne forøget, og der blev ydet energirådgivning til 3 fynske virksomheder. I løbet af 2001 er Naturgas Fyn gået ind i et formelt samarbejde på landsplan om energispareaktiviteter med de øvrige gasselskaber. Rådgivningsaktiviteterne er også forøget i I 2002 blev den første DSM plan udarbejdet, og rådgivningsaktiviteterne forøget i forhold til det foregående år. Arbejdet med DSM plan og rådgivning af virksomheder udføres af Energi Rådgivning Fyn. Rådgivning af mindre kunder varetages af Naturgas Fyn's egne medarbejdere. Basisdelen Aktiviteterne i basisdelen har omfattet: Deltagelse i fælles DSM-udvalg og DSM-sekretariat med øvrige naturgasselskaber og DGC, hvor erfaringer udveksles og aktiviteterne koordineres og resultaterne opsamles Deltagelse i Energispareudvalg. Naturgas Fyn deltager i energispareudvalg Fyn Ledelse og administration Der ikke er afholdt omkostninger i forbindelse med uddannelse af medarbejdere. Privatkunder Naturgas Fyn har i alt ca privatkunder med et samlet forbrug på ca. 50 mill. m 3 naturgas årligt. DSM-rådgivningen overfor privatkunderne har omfatte følgende ydelser: Individuel rådgivning er udøvet enten ved kunders personlige fremmøde i Energi og Miljøcentret i Odense Banegårdscenter, som Naturgas Fyn har etableret i samarbejde med de lokale elforsyningsselskaber, eller ved besøg af gasteknikere eller konsulenter fra Naturgas Fyn. Den individuelle rådgivning omfatter anskaffelse og anvendelse af gasforbrugende udstyr på en energirigtig måde. Telefonrådgivning er ydet om anskaffelse og brug af gasforbrugende udstyr. Telefonrådgivning ydes af såvel Naturgas Fyns ansatte som af Energirådgivning Fyn.

17 DGC 14 I Energi og Miljøcentret i Odense Banegårdcenter har privatkunder set udstilling af naturgaskedler, naturgaskomfurer og naturgastørretumblere, samt brochurer og vejledninger til gasforbrugende udstyr. På privatkundeområdet er besparelsen opgjort på grundlag af antallet af gamle naturgaskedler, som er blevet udskiftet med nye mere energivenlige kedler. Industri, Handel og Service Naturgas Fyn har i alt ca. 700 erhvervskunder med et samlet forbrug på ca. 230 mill. m 3 naturgas årligt. DSM-rådgivningen overfor erhvervskunderne har taget udgangspunkt i at rådgive kunderne om effektiv energianvendelse og identificere potentialet for energibesparelser. Rådgivningen er udført af energirådgivere ved Energi Rådgivning Fyn. For Naturgas Fyns erhvervskunder har rådgivningen omfattet naturgasdelen, som i mange tilfælde er udført samtidig med elrådgivningen. Erhvervskunder er endvidere tilbudt temaarrangementer. Besparelserne på erhvervskundeområdet i år 2002 er opgjort på grundlag af de udførte energirådgivningsrapporter som henholdsvis anvist besparelse og realiseret besparelse. Der er anvist besparelser på 1 mill. m 3, og opgjort realiserede besparelser på 0,13 mill. m 3. Den øjensynlig lave realiseringsgrad skyldes en lavere indsats i tidligere år i forbindelse med en tidsforskydning af realiseringen. Generel information Aktiviteterne indenfor Generel information omfatter: På Naturgas Fyns hjemmeside er der i løbet af 2002 oprettet energisparerådgivning med relevant information, rådgivning og links målrettet mod både private og erhvervskunder. Naturgas Fyn har løbende informeret om energisparerådgivning gennem artikler og brochurer. Informationen har været generel eller mere målrettet mod specifikke emner som f.eks. klimastyring, efterisolering o.lign. Naturgas Fyn vil gennem artikler og annoncering sammen med VVS installatører påvirke potentielle kunder til at bruge naturgas, hvor det kan ske med CO 2 -reduktion til følge. I forbindelse med øvrige mødeaktiviteter med VVS-branchen har Naturgas Fyn påvirket VVS-installatørerne til at rådgive energi- og miljørigtigt i deres arbejde.

18 DGC 15 Naturgas Fyn har planlagt, men endnu ikke indført gasafregninger, hvor det er muligt for kunden at følge forbrugsudviklingen. Undervisningsmaterialet til skoler udvikles først i 2003, hvor gasselskaberne samarbejder med Elfor om materialet til syvende klaser. Offentlige Forsyningen til Offentlige er i 2002 blevet udskilt og opgjort til et samlet forbrug på ca. 9 mill. m 3 naturgas årligt. Der er ikke registreret særskilte omkostninger.

19 DGC 16 Midt-Nord's energispareaktiviteter Selskabet har udformet en politik for området, som indgår som et element i selskabets kvalitets- og miljøsystem, som er ISO-certificeret af Dansk Standard efter ISO Af politikken fremgår det at: Formålet med at gennemføre vederlagsfri energirådgivning er at sikre realisering af energibesparelser gennem opfyldelse af kundernes behov samtidig med, at distributionsselskabet lever op til de lovgivningsmæssige forpligtigelser. Naturgas Midt-Nord har gennemført de planlagte energispareaktiviteter uden for eget hus, og i samarbejde med andre forsyningsselskaber. Samarbejdet er i stor udstrækning forankret i de etablerede energicentre, og Naturgas Midt-Nord er involveret i 13 energicentre. Herved opnås en lokal placering i forhold til alle kunderne, og kunderne har let og kendt adgang til rådgivning og vejledning om energibesparelser, da specielt elsektoren har årelang tradition og erfaring på området, og kunderne får effektiv rådgivning og vejledning omkring alle energiarter på en adresse. Naturgas Midt-Nord har aktivt deltaget i etablering og drift af de lokale energispareudvalg, og er medlem af 12 udvalg samt indgår i forretningsudvalget i alle udvalgene. Basisdelen Aktiviteterne i basisdelen har omfattet: Deltagelse i fælles DSM-udvalg og DSM-sekretariat med øvrige naturgasselskaber og DGC, hvor erfaringer udveksles og aktiviteterne koordineres og resultaterne opsamles. Deltagelse i Energispareudvalg. Ledelse og administration. Private Rådgivningspotentiallet er privatkunder med et årligt gasforbrug på 100 mill. m 3. Naturgas Midt-Nord har etableret rådgivningskoncept for de mindre kunder, således at de forskellige aktiviteter har suppleret hinanden. De er primært baseret på rådgivning gennem informationsmateriale, såsom brochurer, aflæsningsbøger, hjemmeside med gode råd om energibesparelser og pc-baserede energiregistreringsprogrammer.

20 DGC 17 Udover informationsaktiviteterne er kunderne tilbudt: Udstilling af gasforbrugende udstyr på 9 energicentre Udstilling af gasforbrugende udstyr på Midt-Nord hovedkontor. Telefonrådgivning Individuel rådgivning på de etablerede udstillingsadresser eller ved konsulentbesøg Konverteringsrådgivning Skoleundervisning De etablerede udstillinger er placeret på energicentre, som også har udstillinger af energieffektivt udstyr fra el- og fjernvarmesektoren samt relevante elementer omkring klimaskærme, således at kunderne ved henvendelse på en adresse kan se og få rådgivning om alt relevant udstyr og energiarter. I forbindelse med udstillingerne er der gennemført demonstations- og temaarrangementer for energieffektive apparater som f.eks, gaskomfurer og gastørretumblere. Personalet på udstillingerne har også stor erfaring med rådgivning af kunder ved telefonisk henvendelse, hvorfor kunderne har kunnet få relevant telefonrådgivning enten ved direkte kontakt til Naturgas Midt-Nord eller til en af udstillingerne. I øvrigt kan de energicentre, hvor der ikke er etableret udstilling også yde kvalificeret telefonrådgivning på gasområdet. Individuel rådgivning har omfattet bl.a. konsulentbesøg med rådgivning på alle energiarter. I samarbejde med Energi- og Miljøcenter Viborg, er der udarbejdet et koncept for denne aktivitet, således at et sådant konsulentbesøg kan gennemføres på en time incl. udarbejdelse af rapport til kunden. Konceptet er på vej til at blive introduceret på alle energicentre, som Naturgas Midt-Nord har samarbejde med. Industri, Handel og Service Rådgivningspotentiallet er erhvervskunder med et årligt forbrug på 473 mill. m 3. Naturgas Midt-Nord har gennemført energispareaktiviteter overfor disse kunder som en opsøgende, koordineret og prioriteret indsats sammen med el-selskaberne overfor fælles kunder, for derigennem at yde en effektiv og kundevenlig rådgivning, som tager udgangspunkt i kundens behov og situation, samtidig med at en koordineret og fælles indsats giver synergieffekt i forsyningsselskabernes aktiviteter. Resultatet af denne form for rådgivning er et beslutningsgrundlag, der dækker alle energiarter, samtidig med at det åbner gode muligheder for synergieffekt mellem de ikke-kommercielle aktiviteter og de kommercielle aktører, der skal involveres for at sikre høj grad af realisering af de anviste besparelsesmuligheder. Konceptrådgivning er gennemført med udgangspunkt i og støtte af el-sektorens koncept for energirådgivning og gennemføres i de situationer, hvor kunden har haft behov for et overblik over energiforbruget i hele virksomheden, for derved at kunne prioritere og træffe beslutninger om realisering af energieffektiviseringer.

21 DGC 18 Rådgivningen resulterer i en rapport til kunden, som indeholder en komplet kortlægning af virksomhedens energiforbrug, analyser af besparelsesmuligheder samt konkrete besparelsesforslag incl. de nødvendige økonomiske overslag. Denne type rådgivning er erfaringsmæssigt den, der giver mindst realiseringsgrad af de anviste besparelsesmuligheder. Individuel rådgivning tager udgangspunkt i kundens aktuelle behov for at få gennemført delrådgivning på energiforbruget, og meget ofte i forbindelse med at kunden skal træffe beslutninger om investeringer eller ændringer, der også berører energiforbruget. Resultatet af rådgivningen er en kort rapport, som i mange situationer er en opsummering på de realiserede energibesparelser. Denne type rådgivning giver en meget høj realisering af de anviste besparelsesmuligheder, da den i stor udstrækning tager hensyn til kundens krav til den simple tilbagebetalingstid. Nyanlægs- /konverteringsrådgivning er gennemført for at medvirke til anvendelse af de nyeste energieffektive teknologier, primært ved at få kunder og kundernes traditionelle rådgivere til at sætte fokus på totaløkonomi i forbindelse med energiforbrugende udstyr - totaløkonomi, hvor både investering og driftøkonomi inddrages i beslutningsgrundlaget. Indsatsen på området har naturlige barrierer, primært i form af vanskelighederne med at give energirådgiverne lejlighed til at blive involveret i et projekt på et så tidligt tidspunkt, at der er reelle muligheder for at få de energieffektive teknologier inddraget. Resultatet af rådgivningen er oftest indeholdt i de projekter, der realiseres, og energibesparelsen opnås ved at sammenligne den traditionelle løsning med den energieffektive. Generel information Undervisning af skoleelever om energibesparelser i relation til naturgas er gennemført med udgangspunkt i et undervisningsmateriale, som DONG har udarbejdet. Midt-Nord har indgået aftaler med el-selskaber, som dækker hele gasselskabets forsyningsområde, om at gennemføre skoleundervisningen i samarbejde, hvor elselskaberne har haft kontakt til alle skolerne og har gennemført undervisningen omkring el og naturgas ved afholdelse af energiskoledage. Midt-Nord bidrager økonomisk. Midt-Nord er nået ud til ca skolelever med skoleundervisningen. Offentlige I løbet af 2002 er Offentlige kunder udskilt fra Erhverv, og forbruget er opgjort til 27 mill. m 3 anvendt i offentlige bygninger. Indsats og besparelser er ikke registreret særskilt i 2002 men indgår under Erhverv.

22 DGC 19 Tværgående aktiviteter, samarbejdsorganets aktiviteter Tværgående kampagner Gasselskaberne gennemfører så vidt muligt kampagner i samarbejde med el- og varmesektoren, Elsparefonden og Energistyrelsen. Samarbejdet har i 2002 især drejet sig om konvertering af elvarmekunder i samarbejde med Elsparefonden. Kampagne for energiledelse Gasselskaberne har ikke gennemføret kampagne for energiledelse i virksomheder i 2002, blandt andet ud fra erfaringerne med kampagnen i år 2001, som gasselskaberne deltog aktivt i. Udvikling af rådgivning af mindre virksomheder Efter bortfaldet af Energistyrelsens CO 2 -tilskud til industrien er gasselskabernes påtænkte særlige indsats i forhold til mindre virksomheder revideret. Der er ikke ydet særlig rådgivning overfor småvirksomheder i Der er i begrænset omfang ydet individuel rådgivning. Informative gasregninger I bekendtgørelserne om el, gas og varmeselskabernes energispareaktiviteter er det fastsat, at der skal udarbejdes informative regninger til kunderne. På elområdet har ELFOR nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet med fælles minimumskriterier for de informative elregninger. Gasselskaberne har deltaget i Enervisions projekt: Brugerundersøgelse fase 1 - Informative elregninger og fase 2 - Energiformidling på internettet. Flere gasselskaber har allerede informative gasregninger med oplysning om de foregående års forbrug. Samtidigt arbejdes der videre for at finde et hensigtsmæssigt koncept for information om normativt forbrug. Informationen kan bl.a. gives ved brug af internettet, som HNG har vist.

23 DGC 20 Udvikling af planlægningen og dokumentationsgrundlaget Kontoplaner Gasselskaberne havde forud for 2002 besluttet at benytte en fælles DSMkontoplan som grundlag for budgettering og rapportering af indsatsen i år 2002, og der er ikke fundet behov for at ændre denne. Kontoplanen er meget enkel og overskuelig med i alt 24 konti (jvf. bilag 1). Til hver konto (formål) er der udarbejdet én eller nogle få aktivitsbeskrivelser, som beskriver selskabernes indsats. Planen for 2002 har omfattet 25 aktivtetsbeskrivelser. Tekniske og økonomiske forudsætninger Der er ikke fundet basismateriale, som kan benyttes til en fremskrivning af, - eller prognosticering af gasforbruget. Forbruget i normale år er forholdsvis stabilt. Større ændringer kan skyldes lukning af store virksomheder, hvilket normalt ikke er forudset. Registreringssystem til resultater De enkelte selskaber administrerer selv resultatopsamlingen, og har fået etableret en rapportering fra de involverede energirådgivere. Et særligt problemområde, har været at behandle registreringen af konverteringer fra olie til gas. Dette har fundet sin løsning, og der er foretages en særskilt opgørelse af forventet CO 2 besparelse og gasforbrug for disse kunder. Værktøjer til budgettering og rapportering Sekretariatet har udviklet det regneark, som blev benyttes til budgettering af indsatsen i I løbet af 2002 er der sket en videreudvikling af dette værktøj, så både forbrug og besparelser kan opgøres. Det enkle regneark sammen med kontoplan og aktivitetsbeskrivelser anses fortsat for dækkende for gasselskabernes behov og forventes også at opfylde Energistyrelsens krav. Værktøjet er beskrevet i "Planlægning og dokumentation af energispareaktiviteter - Grundlag" (DGC ). Det understøtter gasselskabernes udarbejdelse og indrapportering af DSM budgetter til sekretariatet, og benyttes ligeledes til opsummering af selskabernes samlede rapportering til Energistyrelsen.

24 DGC 21 Kundekategorier Gasselskaberne anser det fortsat ikke for hensigtsmæssigt at indarbejde detaljerede kundekategorier i deres kunderegister, men finder den opdeling, som benyttes i kontoplanen for tilstrækkelig. Kompetenceopbygning DGC og selskaberne har i 2002 opbygget grundlaget for udarbejdelse DSM-planer og rapportering. Hovedelementerne i forberedelsen har været indarbejdning af de fælles kontoplaner, opstilling af tekniske og økonomiske forudsætninger og udarbejdelse af registreringssystem for resultater. DSM-udvalget har pålagt DGC at udføre en række fælles aktiviteter, som beskrevet ovenfor med det mål, at grundlaget skal være klar til planlægningen i efteråret Udvalget har pålagt DGC at samarbejde med sekretariaterne for el- og fjernvarmesektorens DSM-aktiviteter. Der er udviklet og afholdes en række kurser for gasselskabernes medarbejdere, for at kvalificere dem til de nye DSM-opgaver. Opgaven er løst med assistance af Teknologisk Institut og har omfattet et uddannelsesprogram: Modul 1 (Tlf.-rådgivere, udstilling o.lign.): 1 dag Modul 2 (Gasmekanikere, sælgere): 2 dage Modul 3 (Energirådgivere): 2x2 dage Afholdelse af instruktørkursus: 3 dage Der har været et vist samarbejde med fjernvarme- og elsektoren om kurserne. Der har været afholdt et åbent kursus/konference i april 2002 i DGF regi om gasselskabernes DSM aktiviteter, samt planlægning og udførelse.

25 DGC 22 Øvrige forhold Evalueringsprojektet Gasselskaberne har deltaget i det afsluttede projekt om udvikling af metoder til evaluering af energispareaktiviteter i samarbejde med el- og varmeselskaberne og Elsparefonden under Energistyrelsen. Projektets mål var at udarbejde en vejledning (kogebog), der beskriver metoder til evaluering af forskellige former for energispareaktiviteter. Vejledningen skal medvirke til: At omkostninger og tidsforbrug til evaluering begrænses At de samfundsmæssige ressourcer til energibesparelser anvendes optimalt. Energistyrelsen indgik kontrakt med en rådgiver om opgaven. DGC repræsenterede gasselskaberne og deltog i projektstyregruppen, og to medarbejdere fra gasselskaberne deltog i en testgruppe. Arbejdsgrupper om dokumentationsmetoder Den ventede arbejdsgruppe om tekniske spørgsmål vedrørende fælles forudsætninger, beregninger, succeskriterier, analyser mv. som Energistyrelsen forventede oprettet blev ikke realiseret i Arbejdsgrupper om husmærkning Gasselskaberne er repræsentere i registreringsudvalgene for: Energimærkning ELO-ordningen Energisynskonsulenter. Udlicitering Gasselskaberne afholder ikke licitation, men alle gasselskaberne benytter sig af eksterne ressourcer til energispareaktiviteter. Det gælder bl.a. for skoleundervisning og i stor udstrækning også til energirådgivning.

26 DGC 23 Bilag 1: Rapport 2002 DSM-rapportering for år 2002 Selskab: Samlet 1 januar - 31 December 2002 År 2002 Aktivitetskategori: 1. målbar 2. præstation 3. Pilot I alt Samlet CO 2 Samlet Antal Samlet Samlet Indsats bespaelse Indsats deltagere/ Indsats Indsats Konto nr. (Formål) [1000 kr/år] [Ton/år] [1000 kr/år] modtagere [1000 kr/år] [1000 kr/år] Basisdelen 101 DSM-udvalg DSM-sekritariat Uddannelse af medarbejdere Udarbejdelse og evaluering af DSM plan Kortlægning, forudsætninger,værktøjer Ledelse Energispareudvalg Sum for basisdelen Privatkunder eller småforbrugere 201 Individuel rådgivning Telefon rådgivning Voksenundervisning/temaarrangement Udstillinger Kampagner Sum for privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service 301 Individuel rådgivning Nyanlæg & konvertering Småvirksomheder Særlig branche indsats Særlig teknologiindsats Sum for industri, handel og service Generel information 401 Internet / hjemmeside Massekomunikation Informativ gasregning Nye kunder Undervisning til folkeskoler Undervising i VVS branchen Sum for generel information Andet 901 Offentlige, stat, amt og kommune Total

27 DGC 24 Bilag 2: Nøgletal for selskaberne DSM-rapportering for år Nøgletal 1 januar - 31 December 2002 HNG NGF MN DONG Samlet Indsats på kategori (%) Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Offentlige, stat, amt, Kommune Indsats på type (%) Målbar Præstation Pilot Gasforbrug (Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, Kommune Ialt Besparelse på gasforbrug (Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service* Offentlige, stat, amt, Kommune* Ialt Konvertering af olie og el til gas (negativ besparelse Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service* Offentlige, stat, amt, Kommune* Ialt CO 2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere** Industri, handel og service** Offentlige, stat, amt, Kommune** Ialt anvist Ialt realiseret Indsats på forbrug (kr./m3 pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** Industri, handel og service*** Offentlige, stat, amt, Kommune*** Indsats total Indsats på CO 2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** Industri, handel og service*** Offentlige, stat, amt, Kommune*** Indsats total Naturgassens CO 2 reduktion (%)* Realiseret CO 2 reduktion (%) *) Anvist besparelse **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer Samlet ***)Målrettet indsats i forhold til anvist CO 2 besparelse Nøgletal DGC