Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer?
|
|
- Daniel Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Controller i den offentlige sektor: særlige Controller i den offentlige sektor: særlige udfordringer? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Håndbogens udgangspunkt er, at controller-funktionen bliver mere og mere central i mange virksomheder, og at økonomimedarbejdere i stigende grad indgår som sparringspartnere for ledelsen og som deltagere i forandrings- og implementeringsprojekter i hele organisationen. Derfor vises det i artiklerne, hvorledes nye udfordringer og muligheder kan tages op, samt hvorledes både traditionelle og moderne økonomistyringsteknikker og -principper kan anvendes i danske virksomheder. Controlleren: Funktion frem for titel Vi har med controller-begrebet søgt at indfange en udviklingstendens og en jobfunktion snarere end en bestemt titel. Selvom mange controllere er ansat som netop controllere, så dækker betegnelsen også en række forskellige typer af medarbejdere i økonomiafdelingen og i andre afdelinger. Den sidste halve snes år er brugen af controller-begrebet også blevet udbredt i den offentlige sektor. I mange styrelser er en række opgaver angående budget og økonomi eksempelvis blevet overført fra fagkontorerne til Økonomikontoret, og en række opgaver med styring og resultatopfølgning er blevet overført til en ny controller-enhed, der f.eks. har fået ansvaret for udvikling af styringskoncepterne. Denne udvikling rejser spørgsmålet, om i hvilket omfang det er de samme arbejdsopgaver og udfordringer, en controller i den offentlige sektor står overfor, som en kollega i en privat virksomhed også møder. Og dermed, om det er de samme kompetencer, økonomimedarbejdere i offentlige og private virksomheder skal have. April 2005 Controlleren 1
2 Controller i den offentlige sektor: særlige Der ER naturligvis en forskel Det er klart, at der er forskelle mellem den private og den offentlige sektor. Eksempelvis drives den offentlige sektors virksomheder normalt ikke med indtjening for øje, det vil ofte ikke være muligt at afvise kunder og den øverste ledelse (byråd, folketing etc.) er politisk valgt. Det giver nogle forskelle. Der er i særdeleshed ét aspekt, som er vigtigt, at være opmærksom på, når man arbejder med økonomistyring, ledelsesrapportering etc. i den offentlige sektor; nemlig sammenhængen mellem den interne og eksterne styring. Der vil i denne artikel blive sat nærmere fokus på den interne styring i forhold til den eksterne rapportering i den offentlige sektor. Alle de øvrige forhold, som udgør mere velkendte forskelle i rammebetingelser, vil ikke blive berørt. 2. Er den offentlige virksomhed helt speciel? Ordet produktion skal ofte oversættes Først og fremmest er ledelse i offentlige og private virksomheder i store træk ens. Det er klart, at produktion skal oversættes til de aktiviteter, der giver mening, hvad enten det er sagsbehandling i en styrelse, hjemmepleje i en kommune eller forskning og undervisning på et universitet. Ligeledes vil man i den offentlige sektor normalt ikke opfatte det, som om ydelserne sælges, men en række af de aktiviteter man i stedet udfører hvad enten det er visiteringer eller oplysninger til borgerne har dog samme karakteristika og kunne eventuelt have været frembragt i privat regi. Det er åbenbart, at det gør en forskel, om man driver virksomheden med størst mulig indtjening for øje, eller det drejer sig om at løse nogle fastlagte opgaver under hensyntagen til, at budgettet skal overholdes. Ligeledes gør det en forskel, at der i en offentlig virksomhed sidder en minister eller en kommunalbestyrelse som den ansvarlige i den sidste ende. men så er forskellen heller ikke større, end man selv gør den til Men disse forskelle er ikke større end forskellene mellem at lede en rådgivende ingeniørvirksomhed og en produktionsvirksomhed eller mellem en familieejet virksomhed og en børsnoteret virksomhed. Og sådanne forskelle drejer sig primært om at være opmærksomme på dem og vide, hvilke konsekvenser de har. De ændrer ikke på de grundlæggende 2 Controlleren April 2005
3 Controller i den offentlige sektor: særlige betingelser for, hvad der motiverer medarbejdere, hvordan man skaber samarbejde mellem afdelinger, hvad der giver tilfredse kunder/borgere osv. Når vi indfører ny økonomistyring, er problemerne de samme Ligeledes har en række af de økonomistyringskoncepter, som man arbejder med i mange forskellige virksomheder, en række fællestræk. Det er i særdeleshed tilfældet, når vi skal implementere de nyere økonomistyrings- og ledelsesmetoder som for eksempel aktivitetsbaserede omkostningsregnskaber, Balanced Scorecard, servicekontrakter etc. Det er derfor ofte de samme problemstillinger, som alle virksomheder arbejder med, og de samme ting, der ikke fungerer, selvom de lød godt, da man læste om dem. 3. Den afgørende forskel I den offentlige sektor skal vi kunne trække gardinerne fra Derfor skal økonomistyringen i den offentlige sektor fungere særlig godt Der er dog én meget markant forskel, som for den offentlige leder nogle gange er så naturlig en del af arbejdet, at det ikke opfattes som den afgørende forskel, når der for eksempel arbejdes med ledelsesrapportering og økonomistyring. I den offentlige sektor skal vi nemlig være parate til at trække gardinerne fra når som helst, og når hvem som helst har lyst til at kigge ind af vinduet! Det følger af de forvaltningsprincipper, vi som borgere slet ikke ville undvære og det følger vel også af det demokratiske samfunds spilleregler, at politikerne har en særlig ret til at få indsigt og at kommunikere denne indsigt ud til befolkningen. Det er denne forskel, der gør, at både økonomiske data og en række andre oplysninger ofte er registreret med langt større præcision og korrekthed, end hvad man oplever i en privat virksomhed. Men det har også den konsekvens, at den normale opdeling mellem virksomhedens eksterne regnskab og rapporteringer i tilknytning hertil og det interne regnskab ikke giver mening i den offentlige virksomhed. De styringsprincipper og rapporteringer, vi opbygger til internt brug, skal i store træk kunne leve op til de krav, man ville stille til den eksterne rapportering og organisationen skal være parat til at vise dem frem, hvis den bliver bedt om det! Eksempel: Det offentlige Balanced Scorecard offentliggøres Normalt læs: i en privat virksomhed vil et Balanced Scorecard eksempelvis ikke være egnet til at kunne offentliggøres. Det kan være, fordi det indeholder oplysninger af en strategisk karakter, for eksempel lønsomhed og markedsandele i bestemte kundesegmenter, oplysninger om udfaktureringsgrader eller måske detaljer omkring opbygningen af en April 2005 Controlleren 3
4 Controller i den offentlige sektor: særlige ny salgsorganisation. Men det kan også være, fordi det indeholder oplysninger omkring forventet mersalg til kunder, prioriteringer af kundegrupper og specifikke salgsfremmende aktiviteter, som virksomheden ikke ønsker at kommunikere til kunderne Ledelse gennem offentlighed Hvis ikke et Balanced Scorecard for eksempel indeholder denne form for mål og målsætninger, vil det vanskeligt kunne få en central placering i relation til den strategiske ledelse af virksomheden. Men denne forankrings- og implementeringsmekanisme er ikke til stede i den offentlige virksomhed, så spørgsmålet er, hvad man så skal gøre, og om ledelsesteknikker som Balanced Scorecard overhovedet kan anvendes i den offentlige virksomhed? Og hvordan skal man håndtere, at et Balanced Scorecard skal kunne offentliggøres? Kommunikation er nøglen til forankring Svaret er her, at man netop skal tage udgangspunkt i, at strategien, målsætningerne, prioriteringerne og de resultater, der er opnået, skal offentliggøres. Både til medarbejderne og til borgerne. Lad os få en klar og faktabaseret kommunikation af, hvor langt kommunen er kommet med digital betjening af borgerne, hvad ventelisterne er på sygehuset, hvad forskerne på universitetet har skrevet, og hvor meget politiet har nedbragt kriminaliteten med. Det er muligvis særligt vanskeligt i den offentlige sektor Denne form for oplysninger har de fleste offentlige organisationer allerede. Men der er alt for ofte tale om, at oplysningerne gemmer sig mellem alle mulige detaljer i en resultatkontrakt eller, at man i kontoret for oplysninger indsamler det for en sikkerheds skyld. Hvis jeg nu et øjeblik skal tillade mig at være særlig naiv, så ville jeg foreslå, at politikerne skulle prioritere 3-5 målsætninger og det første, der møder os på hjemmesiderne, skulle så være oplysninger om, hvordan det går med at realisere disse mål. Så skal de interne prioriteringer af indsatser nok blive foretaget med disse mål for øje. Og hvis ikke de valgte prioriteringer giver mening for borgerne, er det ikke, fordi de er uegnede til at kommunikere, men langt hyppigere fordi det simpelthen ikke er de prioriteringer, vi ønsker. Her vil den kritiske læser nok stoppe op og sige, at så nemt er det ikke og slet ikke i den offentlige sektor. Det er langt mindre konkrete og mere komplekse målsætninger, vi skal 4 Controlleren April 2005
5 Controller i den offentlige sektor: særlige forholde os til. Men hvis ikke politikerne foretager den konkrete prioritering, hvem skal så gøre det? Er det den enkelte læge, der skal træffe beslutningen om, hvem der skal behandles? Den enkelte forsker, der skal bestemme, om der skal forskes eller undervises og i hvad? Eller skal hjemmehjælperen selv aftale med plejehjemmet, om der skal gøres mere rent i hjemmene hos de ældre eller bruges flere penge på mad på plejehjemmet? Et eller andet sted er der nogen, der skal prioritere. Og det skal ske samtidig med, at der er skruet op for forandringshastigheden i den offentlige sektor: Amter afløses af regioner, kommuner sammenlægges, vores ydelser konkurrenceudsættes, der skal udarbejdes servicestrategier og resultatkontrakter, og regnskaberne skal omlægges til omkostningsprincipper. 4. Nye krav til controlleren De fremtidige udfordringer Ét er i al fald sikkert og det er, at der bliver mere brug for indsigt i, hvorledes servicemålsætninger, effekter, brugertilfredshed osv. hænger samen med de interne effektivietetsmålsætninger, kvalitetskrav osv. og hvordan disse sammenhænge håndteres under stramme budgetkrav og konkurrenceudsættelse. Det er disse arbejdsopgaver, som den udviklingsorienterede controller i fremtiden skal være med til at løse. Det stiller et dobbelt krav til controlleren om både at have ledelsesmæssige erfaringer og uddannelse samt indsigt i og erfaring med det arbejde, som medarbejderne udfører. Det er måske en selvfølgelighed i mange virksomheder, men der er også mange steder, hvor det kræver, at økonomerne rejser sig fra skrivebordet og kommer ud på gulvet. For i vidensamfundet bliver der ikke plads til mange administratorer, der ikke gør nytte. Det indebærer imidlertid et dilemma, som må adresseres og håndteres, for i stort set alle offentlige organisationer er vi samtidig på vej til at gennemføre en såkaldt professionalisering af ledelsesfunktionen. Det er en nødvendighed, hvis vi skal kunne håndtere den øgede kompleksitet og det stadigt stigende krav til forvaltningen af de mere og mere knappe ressourcer. Vi skal altså have en ledelse, der ledelsesmæssigt er mere og mere professionel samtidig med, at den er fagligt kompetent. April 2005 Controlleren 5
6 Controller i den offentlige sektor: særlige 5. Og nye krav til økonomichefen som mellemleder Der bliver også brug for flere fagligt uddannede ledere En del af disse funktioner må nødvendigvis skulle besættes af ledere, som har ledelse som deres primære fagområde, men for at kunne håndtere implementerings- og forankringsproblemet, som det er beskrevet i en anden af håndbogens artikler (Bukh 2005), vil der også være brug for, at de fagligt uddannede medarbejdere får disse ledelsespositioner. Det vil nogle gange kræve, at medarbejdere tilegner sig nye ledelsesmæssige kompetencer, og for at det kan finde sted, må der givetvis afsættes ressourcer til denne ledelsesmæssige kompetenceudvikling og efteruddannelse. Hvis vi igen skal drage en parallel til de private virksomheder, så er det en udvikling, som har været i gang gennem mange år, og hvor f.eks. teknisk uddannede medarbejdere supplerer deres faglige uddannelse med kurser i ledelse eller kortere ledelsesuddannelser samtidig med, at de mere eller mindre systematisk udvikles som ledere gennem deres daglige ledelsesmesterlære i virksomheden. I den offentlige sektor er vi da også kommet i gang, men det er ikke tilstrækkeligt, at f.eks. juristerne tager på et to-dages kursus i økonomistyring, eller at overlægen tager en masteruddannelse. Der er brug for langt mere. Man bliver ikke leder af at læse om ledelse. Mellemlederen skal have politisk indsigt Samtidig med at mellemlederen skal løfte en endnu større byrde, er der brug for, at vi sætter mere fokus på, hvorledes forandringer gennemføres, så initiativerne ikke stopper i midten. Dette kræver en særlig politisk forståelse og indsigt hos den offentlige mellemleder, som skal kunne oversætte de særdeles uklare og omskiftelige politiske udmeldinger til relevante målsætninger i egen organisation. I praksis nytter det nemlig ikke noget, at vi sætter os ned og venter på, at politikerne konkretiserer målene eller foretager den detaljerede prioritering; og det sker nok heller ikke hos den øverste daglige ledelse. Den dygtige og effektive mellemleder skal selv kunne foretage denne oversættelse. Og så skal mellemlederen være villig til at prioritere Det kræver, at mellemlederen skal medvirke til at prioritere og opsætte mål. Dette skal ske på en sådan måde, at det kan danne grundlag for en åben kommunikation både inde i organisationen og i forhold til borgerne. På den måde bliver det langt lettere for medarbejderne at vide, hvad det er for nogle spilleregler, der skal leves op til samtidig med, at den ledelsesmæssige bevågenhed opad i systemet fremmes. 6 Controlleren April 2005
7 Controller i den offentlige sektor: særlige Måske er dette i den offentlige sektor den særlige mulighed, som vi har for på samme tid og på en sammenhængende måde at adressere implementerings- og forankringsproblemet. Om forfatteren Per Nikolaj Bukh ( er professor ved Handelshøjskolen i Århus. Han er redaktør af ledelseshåndbøgerne Økonomistyring, Controlleren og Offentlig Ledelse samt forfatter til en række artikler og bøger om ledelse, heriblandt Activity Based Costing (2004, DJØFs Forlag), Nye erfaringer med strategikort: danske virksomheders brug af balanced scorecard (2004, Børsens Forlag) samt Videnregnskaber: Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer (2001, Børsens Forlag). Litteratur Bukh, Per Nikolaj. (2005). Implementering i midten. Håndbogen Controlleren, Børsens Forlag. April 2005 Controlleren 7
8 Controller i den offentlige sektor: særlige 8 Controlleren April 2005
Implementering i midten?
Implementering i midten? Implementering i midten? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning På et vist plan er det de samme spørgsmål og de samme problemstillinger,
Læs mereVirker knowledge management?
Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker
Læs mereStrategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard
Oktober 2002 Strategisk forankring af projekter et spørgsmål om balanced scorecard Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen pndb@asb.dk & mrj@asb.dk www.pnbukh.com Handelshøjskolen i Århus Fuglesangs
Læs mereLean Production: Virker det og kan virkningen måles
Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.
Læs mereHvornår er forskningen nyttig?
September 2005 Hvornår er forskningen nyttig? Professor Per Nikolaj Bukh, fra Handelshøjskolen i Århus diskuterer i denne artikel, om ledelsesforskningen kan fortælle, om nye ledelsesmetoder virker Af
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereFra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder
Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,
Læs mereDen makroøkonomiske udfordring
Den makroøkonomiske udfordring Den makroøkonomiske udfordring af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Globaliseringen som fællesnævner Nogle gange betyder det nye
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereVidenregnskab og videnledelse
December 2002 Videnregnskab og videnledelse Per Nikolaj Bukh & Jan Mouritsen Resume Videnregnskabet er en del af virksomhedens videnledelse fordi det indeholder en analytisk proces, der sikrer at videnledelse
Læs mereVirker økonomistyring?
Virker økonomistyring? Virker økonomistyring? af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus 1. Indledning Med jævne mellemrum dukker nye økonomistyringsbegreber og metoder op.
Læs mereVi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet
Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet
Læs mereTEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING
TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING Kom til inspirationsdag og få den nyeste viden om fremtidens økonomiske styring i kommunen. Bliv inspireret af de mest visionære og nyskabende
Læs mereVidenregnskabets elementer
Videnregnskabets elementer Videnregnskabets elementer af BDO professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Mouritsen, jm.om@cbs.dk, Handelshøjskolen i København
Læs mereUNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER
UNDERSØGELSE AF ØKONOMISTYRING I STATEN OG STYRELSER - UDVALGTE OG FORELØBIGE UNDERSØGELSESRESULTATER ET SAMARBEJDE MED HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS OG SAS INSTITUTE A/S, DANMARK STEEN NIELSEN, PALL RIKHARDSSON
Læs mereØKONOMISTYRING ANNO 2009
Kursus i København d. 10. & 11. juni 2009 Kursus i Århus d. 15. & 16. juni 2009 Early bird rabat tilmeld dig inden 24. april og få 15% i rabat ØKONOMISTYRING ANNO 2009 de nye teknikker og metoder Økonomistyringens
Læs mereIntroduktion. 1. Formålet med håndbogen. Den offentlige sektor. Økonomistyring i den offentlige sektor. Mange forskellige organisationsformer
Introduktion Introduktion Formålet med håndbogen Den offentlige sektor Mange forskellige organisationsformer Udtrykket, den offentlige sektor, dækker over en lang række virksomheder og organisationer.
Læs mereBalanced scorecard på dansk
e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders
Læs mereStyring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard
1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de
Læs mereAfsluttende kommentarer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og
Læs mereUtfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter
1 Utfordrer kunnskapsøkonomien bedriftenes regnskapsrapportering? 10 års utvikling i Danmark: Erfaringer og forskningsmuligheter Professor Aalborg Universitet, Danmark 2 Baggrund: Udvalgte artikler Mouritsen,
Læs mereØkonomi årsberetning 2007
Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og
Læs mereArtikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Knowledge Management Artikel trykt i Knowledge Management. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereNår controllere benchmarker
Når controllere benchmarker Når controllere benchmarker af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet og adjunkt Karina Skovvang Christensen, kschristensen@econ.au.dk, Aarhus Universitet
Læs mereFinancial Business Partner på 4 dage (Eksamen kan vælges til)
DANSK INSTITUT FOR UDDANNELSE KURSUSBESKRIVELSE: Financial Business Partner på 4 dage (Eksamen kan vælges til) Efter kurset kan du føre en kompetent og konstruktiv dialog med ledelsen omkring de underliggende
Læs mere10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Læs mereIntroduktion. 1. Formålet med håndbogen. Håndbogens ambition
Introduktion Introduktion Formålet med håndbogen Håndbogens ambition Den faglige udvikling Behovet for økonomistyring Det er for det første denne håndbogs formål at vise, hvorledes både traditionelle og
Læs mereNår viden introduceres på børsen
28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet
Læs merewww.blh.dk/okonomi Mød Per Nikolaj Bukh og hans netværk i 2007 Ny inspiration og viden fra Per Nikolaj Bukh Prøv gratis i dag!
Mød Per Nikolaj Bukh og hans netværk i 2007 Børsen Ledelseshåndbøger Med Børsen Ledelseshåndbøger får du den mest aktuelle viden, sparring og frem for alt inspiration til alle de udfordringer, der præger
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereBløde mål og nøgletal Af Pia Torreck, UPTION
Bløde mål og nøgletal Af Pia Torreck, UPTION Har du også haft dårlige oplevelser med målstyring? Så er du ikke den eneste. Du sidder med alle metaforerne fra sportens verden og tænker ja salgsafdelingen
Læs mereService eller rentabilitet?
Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereSTRATEGIENS SAMMENHÆNG
Godkendt af kommunalbestyrelsen den. 18.april 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 Modernisering og effektivisering af den kommunale service 3 2. STRATEGIENS SAMMENHÆNG 4 3. STRATEGISKE INDSATSER
Læs mereSammenfatning af Forums tre e-surveys
Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er
Læs mereInvestor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1
Investor relations: økonomistyringens nye arbejdsfelt? 1 Per Nikolaj Bukh, Aarhus Universitet Peter Gormsen, Novo Nordisk A/S Jan Mouritsen, Handelshøjskolen i Købehavn 1. Indledning Økonomistyringens
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE
Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander ØKONOMISK VIRKSOMHEDS BESKRIVELSE 3. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Økonomisk virksomhedsbeskrivelse Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard
Læs mereREUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING
REUNION OG FOLLOW-UP SEMINAR OM FREMTIDENS ØKONOMISTYRING Hotel Koldingfjord, torsdag d. 9. juni og fredag d. 10. juni 2016 COK afholder reunion og follow-up seminar for alle nuværende og tidligere deltagere
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereLederkompetencer - Skanderborg Kommune
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst
Læs mereFREMTIDENS ØKONOMISTYRING
M ere end 400 kommunale økonom im edarbejdere og ledere har indtil videre deltaget på uddannelsen. Tilm eld dig efterårsholdet nu! FREMTIDENS ØKONOMISTYRING - Design og udvikling af kommunens økonomiske
Læs mereFlere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken
HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -
Læs mereIntroduktion. 1. Formålet med håndbogen. af professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus
Introduktion Introduktion af professor Per Nikolaj Bukh, ph.d., pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus Formålet med håndbogen Controller-funktionen er blevet mere og mere central i mange virksomheder.
Læs mereBilag 1. Principper for kommunaltstatsligt
Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og
Læs mereJohn Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereEr der stadig behov for brugeruddannelse?
Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået
Læs mereØkonomisk virksomhedsbeskrivelse
Charlotte Stisen Flyger Ove Hedegaard Preben Melander Økonomisk virksomhedsbeskrivelse 4. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Charlotte Stisen Flyger, Ove Hedegaard, Preben Melander Økonomisk
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereMaster i. offentlig ledelse
Master i offentlig ledelse 2 En ny vej til professionel ledelse i det offentlige Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske udfordringer. Reformer som fx strukturreformen,
Læs mereInspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter
Inspirationsnotat nr. 5c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 12. april 2010 Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter Her er samlet en række forslag til udarbejdelsen af en kommunal kvalitetskontrakt.
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereVidenregnskaber. Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer
KLUMMETITLER KOMMER SENERE 3 Videnregnskaber Rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer PER NIKOLAJ BUKH JAN MOURITSEN METTE ROSENKRANDS JOHANSEN HEINE THORSGAARD LARSEN 4 VIDENREGNSKABER
Læs mereØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE
ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE COK præsenterer i efteråret 2015 for første gang et fire-dages kursusforløb i kommunal økonomi og decentral økonomistyring for decentrale ledere ØKONOMI FOR DECENTRALE LEDERE
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereUndersøgelse om mål og feedback
Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse
Læs mereØkonomi- og omkostningsstyring
Økonomi- og omkostningsstyring Nye vinde i økonomistyringen Et intensivt og målrettet kompetencegivende kursus for økonomimedarbejdere i de nye regioner Kursus i Århus forår 2007 52629_AAU_nye vinde.indd
Læs mereIntroduktion. 1. Formålet med håndbogen. af professor Per Nikolaj Bukh og senior projektleder Henrik R. Rasmussen
Introduktion Introduktion af professor Per Nikolaj Bukh og senior projektleder Henrik R. Rasmussen Formålet med håndbogen Håndbogen henvender sig til ledere og medarbejdere i produktionsvirksomheder, hvad
Læs mereDialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens
R E F E R A T Emne Dialogmøde vedr. træningspakker målrettet mennesker med demens Mødedato 27. februar 2017 kl. 13-14 Sted Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, Lokale E 27. februar 2017
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse
AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereSamarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Læs mereØkonomi- og omkostningsstyring Nye vinde i økonomistyringen
Økonomi- og omkostningsstyring Nye vinde i økonomistyringen Et intensivt og målrettet kompetencegivende kursus for økonomimedarbejdere i de nye regioner Kursus i Århus efterår 2007 Grafisk design: arden+kommunik
Læs mereGiv mig 5 minutter til at forklare...
Daniel Brandt Introduktion Introduktion til online marketing er alt, hvad du foretager dig på internettet med din forretning. Din hjemmeside er typisk der, dine salg kommer fra, derfor skal den være overskuelig
Læs merePh.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde
Ph.d. projekt Økonomistyring på det specialiserede socialområde Anne Kirstine Svanholt, Randers Kommune, ØDF, AAU, COK & KMD Randers Kommune Disposition Formål med projektet og organisering Tilgang og
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereUdvidet job- og personprofil. Stillingen
Udvidet job- og personprofil Stillingen Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn. Kommunen har ca. 52.000 indbyggere fordelt over ca. 65 større og mindre byer, der alle har det
Læs mereØkonomi- og omkostningsstyring
Økonomi- og omkostningsstyring Nye vinde i økonomistyringen Et intensivt og målrettet kompetencegivende kursus for økonomimedarbejdere i de nye regioner Kursus i Århus efterår 2008 Indhold Kursus: Økonomi-
Læs mereGIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse
GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereHøringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014
Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereFREMTIDENS CFO. Netværk. Hvorfor? Fra strategisk sparringspartner til driftsmester. Customer Relationship Economics - er loyale kunder lønsomme?
FREMTIDENS CFO Netværk. Hvorfor? SIDE 8 Fra strategisk sparringspartner til driftsmester SIDE 3 Customer Relationship Economics - er loyale kunder lønsomme? SIDE 6 1 NETWORK DIRECTOR PER NIKOLAJ BUKH Per
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereManual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs
21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder
Læs mereVerdens bedste politi
Flemming Balvig, Lars Holmberg Maria Pi Højlund Nielsen Verdens bedste politi Politireformen i Danmark Jurist- og Økonomforbundets Forlag INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 INDLEDNING 7 Hvad skete der siden
Læs mereDet vil glæde mig...
s Det vil glæde mig... Kære leder Det vil være en glæde for mig sammen med Dig - at designe en unik workshop tilpasset din virksomhed og jeres udfordringer Lad Dig inspirere af workshops, som andre allerede
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereArtikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereStatus på udbredelsen af Lean
Indledning Væksthus for ledelse har i 2007 gennemført projektet Effektivisering i Fællesskab, hvor fire kommuner har arbejdet med indførelsen af Lean på kommunale serviceområder. Erfaringerne fra disse
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs merePå trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen
På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereKommunikationsstrategi
NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mere