Fødende kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet - en kvalitativ undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fødende kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet - en kvalitativ undersøgelse"

Transkript

1 Fødende kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet - en kvalitativ undersøgelse Specialets omfang: anslag med mellemrum

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Baggrund Formål Forforståelse Anvendte betegnelser Metode og materiale Metodevalg Undersøgelsens referencer Fokusgruppeinterview Udvælgelse af interviewdeltagere Overvejelser omkring udvælgelse Udvælgelseskriterier Empiri Skitse af svangreomsorgen i Roskilde og Glostrup Rekruttering af interviewdeltagere Beskrivelse af interviewdeltagere Spørgeguide Gennemførelse af interview Transskribering og citater Transskribering Citater Grounded Theory Grounded Theory Den åbne kodning i Grounded Theory Analyseprocessen...29

3 6 Resultater Information Omfang og indhold af information Information uden for sundhedsvæsenet Grad af overensstemmelse mellem informationer Indflydelse og medinddragelse Kontinuitet Sammenhæng i forløb Samarbejde Samme personale Tid og tilgængelighed Tid Tilgængelighed Faglig kompetence hos sundhedsprofessionelle Sensitivitet hos sundhedsprofessionelle Gode at snakke med Opmærksomme Hjælpsomme Venlige Forståelse Tryghed Forskel på oplevelser Selv være opsøgende Forståelse for system Forskel på behov Fejlvurdering af behov Partners vilkår Forløb overordnet set Valg af sygehus Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metode og materiale Forforståelsens betydning for undersøgelsen Reliabilitet Intern validitet Ekstern validitet Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Side 1

4 Side 2

5 1 Abstract Background and Objective: Major efforts are put into the investigation of patient s experiences and satisfaction with the Danish health care system. However, women giving birth to children are not included in the studies. Thus, there is a lack of knowledge and documentation regarding women s experiences with the health care system during pregnancy, childbirth and in the postnatal period. The aim of this study was to explore what women experience as important in the encounter with the health care system during this particular time. Material and Methods: Data were collected by a semi-structured approach using focus groups. A total number of 34 women belonging to two large hospitals in the Glostrup and Roskilde Counties, were interviewed. Both pregnant women and women who had given birth were included. Furthermore primiparous and multiparous women were represented in the study. In each group, participants were identical with respect to hospital, parity and pregnancy or postnatal status. The transcribed, tape-recorded interviews were analyzed using the open coding approach of Grounded Theory. Findings: The women considered it important to receive verbal and written information during the entire period in which they were in contact with the healthcare system. They found it equally important to be involved and to have influence on the situation especially during labour. It was also important that they felt that the health professionals were available and took time to attend the women. Continuity of care is valued important by all the participants, whereas they have different opinions about the importance of continuity in the specific caretaker. The most important thing in the encounter with the health professionals seems to be the experience of sensitiveness towards the women. Important aspects of sensitivity included paying attention and being able to recognize the women. Being friendly, ready to help, being a good listener and someone you can talk to, were also important dimensions of sensitivity. All the above mentioned things that women found important contributed to a feeling of security, which the women valued highly. Another finding in this study was that there is great variation in women s experiences and need of care antenatally, during labour and postnatally. This further contributes to the importance of health professionals being sensitive to the women and their needs. Side 3

6 2 Indledning 2.1 Baggrund Patienttilfredshedsundersøgelser og brugerundersøgelser er inden for de senere år blevet mere og mere udbredt inden for sundhedsvæsenet både nationalt og internationalt. Der bliver løbende lavet landsdækkende og amtslige undersøgelser af patienters oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet (Enheden for Brugerundersøgelser 2003, 2004, 2005). Disse undersøgelser indgår som et vigtigt led i forhold til at øge dialogen mellem sundhedsvæsenet og brugere heraf samt til at sikre og forbedre kvaliteten af de ydelser, som patienterne modtager (Mainz ét al. 1998:4876). Patienterne er de eneste, der følger hele forløbet i sundhedsvæsenet og har dermed særlige forudsætninger for at udpege visse kvalitetsproblemer (Mainz ét al. 2000:654). Gravide og kvinder, der har født, indgår imidlertid ikke i disse landsdækkende og amtslige undersøgelser af patientoplevelser, idet de ikke kan betragtes som patienter i traditionel forstand. Fødende kvinders omstændigheder og forløb i sundhedsvæsenet er meget forskelligt fra patienter, der er indlagt pga. sygdom. Der bliver således ikke systematisk lavet undersøgelser af fødende kvinders oplevelser og vurderinger af kontakten til sundhedsvæsenet. Det har ligeledes været svært at finde undersøgelser inden for dette område. Særligt har det været svært at finde danske undersøgelser på området. I et større litteraturstudie udpeges kvinders oplevelser med fødslen og den omsorg og pleje, der gives af jordemoderen 1 som et område, der ikke er tilstrækkelig undersøgt (Raisler, 2000, s. 33). Sundhedsstyrelsen fastslår ligeledes, at der mangler viden om indsatsen på svangreområdet i sundhedsvæsenet og opfordrer til, at der skabes bedre dokumentation på området (Sundhedsstyrelsen 1998:89,135). Det er vigtig at få kendskab til fødende kvinders oplevelser for at kunne forbedre de ydelser, som de modtager i sundhedsvæsenet og derved forbedre den oplevede kvalitet. Fødende kvinder udgør endvidere en stor andel af kontakterne til sundhedsvæsenet. I 2005 blev der således født børn (Sundhedsstyrelsen 2006:2). Oplevelser med forløbet i sundhedsvæsenet viser sig ligeledes at have betydning for både mor og barn. Rasmussen ét al. finder eksempelvis, at der er signifikant association mellem ammevarighed og tilfredshed med forhold vedrørende amning i sundhedsvæsenet (2001). En amerikansk undersøgelse viser, at 1 Omsorg og pleje fungerer her som oversættelse af care. Side 4

7 tilfredshed med omsorg og pleje 2 i graviditetsforløbet er associeret med en lavere forekomst af kejsersnit (Cohen 2005). Kvindernes tilfredshed med fødselsoplevelsen har endvidere betydning for kvindernes selvtillid og medvirker til forventning om fremtidige positive fødselsoplevelser (Simkin 1991, 1992, Laurence 1997). Tilfredshed med fødselsoplevelsen har ligeledes betydning for moderens følelser for barnet og tilpasning til moderrolle (Ibid.). Det må således betragtes som relevant også ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv at få mere viden omkring fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet. 2.2 Formål Problemformulering: Hvad oplever fødende kvinder som vigtigt i forbindelse med deres graviditet, fødsel og barsel, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet? I det aktuelle specialeforløb har jeg været tilknyttet Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt. De har udvist interesse for at udvikle et redskab til at belyse og sammenligne fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet, som kan tilbydes regionerne. Spørgeskemaet vil således kunne bruges på lige fod med de undersøgelser af somatiske patientoplevelser, som de i forvejen gennemfører (Enheden for Brugerundersøgelser 2003, 2005). For at kunne udarbejde et spørgeskema til dette formål er det vigtigt at få et kendskab til så mange nuancer omkring kvindernes oplevelser som muligt, så vigtige aspekter ikke overses i spørgeskemaet. Der er en tendens til, at patienter udtrykker sig mere kritisk over for specifikke emner end over for den samlede oplevelse (Enheden for Brugerundersøgelser 2003:38, 2005:46). Det er derfor vigtigt, at der ikke bliver spurgt for overordnet ind til de fødendes oplevelser. Formålet med nærværende undersøgelse er således via en kvalitativ tilgang at få afdækket så mange nuancer som muligt af fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet og at blive klogere på, hvad de oplever som vigtigt i deres forløb. Denne undersøgelse skal således fungere som en forundersøgelse til udarbejdelsen af et spørgeskema. Resultaterne af nærvæ- 2 Omsorg og pleje fungerer her som oversættelse af care. Side 5

8 rende undersøgelse kan således bidrage til en mere systematisk indsamling af viden om fødende kvinders oplevelser i sundhedsvæsenet. 3 Forforståelse Min forforståelse er den baggrund og viden jeg har med mig forud for undersøgelsens start (Malterud 2003:46). Ved at anvende en kvalitativ forskningsmetode, indgår jeg som en del af undersøgelsen, og min forforståelse vil derfor influere på processen og resultaterne af undersøgelsen. Mine faglige erfaringer har jeg primært fra min uddannelse i Folkesundhedsvidenskab. Her har jeg erfaringer med forskellige metodetilgange og problemstillinger inden for sundhedsvæsenet. Svangreområdet er dog et felt, som jeg ikke tidligere har beskæftiget mig med i fagligt øjemed. Problemstillinger relateret til patientoplevelser er imidlertid noget, som jeg har kendskab til og har arbejdet med i løbet af min studietid. Svangreområdet har jeg stiftet personligt kendskab med i forbindelse med, at jeg i januar 2005 fødte en dreng på Rigshospitalet. Jeg gennemgik en uproblematisk graviditet og fødsel, om end jeg fødte en måned før den fastsatte termin. Det betød, at jeg var indlagt i to uger på et barselsafsnit. Jeg har således mine egne erfaringer og oplevelser af, hvad der var vigtigt i forbindelse med min graviditet, fødsel og barsel, da jeg var i kontakt med sundhedsvæsenet. Jeg har derfor igennem hele processen forsøgt at synliggøre og være bevidst om de forståelser, som jeg har i forhold til undersøgelsens emne via min faglige og personlige baggrund (Ibid.; Schmidt & Holstein 1999:319). Dette vil fremgå løbende i metode- og diskussionsafsnittet (afsnit 5 og 7). 4 Anvendte betegnelser Fødende kvinder: Fødende kvinder anvender jeg i nærværende undersøgelse som betegnelse for gravide kvinder samt kvinder, der har født og stadigvæk er i kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med, at de har fået et barn. Barsel: En barsel kan strække sig over en længere periode. I nærværende undersøgelse er der mest fokus på de oplevelser som kvinderne har med sundheds- Side 6

9 væsenet i den første del af barselsperioden efter fødslen i forbindelse med indlæggelse, udskrivelse og de indledende kontakter til sundhedsplejen. Svangreomsorg: Svangreomsorg anvendes som samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode (Sundhedsstyrelsen 1998:3) Forløb: Når jeg i undersøgelsen omtaler kvindernes forløb, refererer jeg - medmindre andet er anført til hele forløbet omfattende deres graviditet, fødsel og barsel. 5 Metode og materiale 5.1 Metodevalg Formålet i en undersøgelse er bestemmende for, hvilken forskningsmetode der vælges (Schmidt & Holstein 1999:315; Fog 1999:14). I nærværende undersøgelse vurderes en kvalitativ empirisk tilgang som mest velegnet til at afdække de fødende kvinders oplevelser af kontakten med sundhedsvæsenet. Det er valgt at benytte semistrukturerede fokusgruppeinterview som selvstændig metode til at indsamle empiri. Fokusgruppeinterview er bl.a. valgt, fordi det ønskes at udnytte gruppeinteraktionen til at generere flere nuancer og variationer i de fødende kvinders beskrivelser (Krueger & Casey 2000:11) (se afsnit 5.3). Fokusgruppeinterviewene er semistrukturerede i den forstand, at jeg som moderator har udarbejdet en spørgeguide med nogle områder, som jeg gerne vil have belyst, hvis interviewdeltagerne ikke selv kommer ind på disse områder (Schmidt & Holstein 1999:321). Som udgangspunkt tilstræbes en åben tilgang, hvor interviewdeltagerne selv fortæller om deres oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. En af fordelene ved en ikke alt for struktureret tilgang er, at de fødende kvinder anspores til at fortælle om deres oplevelser med egne ord (Duff & Lamping 2000:423). Undersøgelsen har et eksplorativt præg, idet der ikke findes så meget viden om emnet, og da der er anvendt en åben tilgang i forhold til at identificere og beskrive de fødende kvinders oplevelser (Miller & Crabtree 1999:6; Morgen 1997:40) Til analyse af data anvendes første trin i Grounded Theory metoden den åbne kodning (afsnit 5.7 og 5.8). Grounded Theory metoden benyttes således ikke i denne undersøgelse til Side 7

10 at udvikle en teori som produkt. Formålet er her udelukkende at udarbejde en nuanceret og grundig beskrivelse af kvindernes oplevelser med kontakten med sundhedsvæsenet, hvilket Grounded Theory metoden også egner sig udmærket til (Holm & Schmidt 2003:223). 5.2 Undersøgelsens referencer Jeg har på forskellige tidspunkter i specialeprocessen foretaget litteratursøgninger. Indledningsvis var formålet med litteratursøgningerne at orientere mig i den foreliggende viden inden for undersøgelsesfeltet samt søge inspiration til hvilke emner, der kunne være relevante i forhold til udarbejdelse af spørgeguiden. Senere i forløbet blev litteratursøgningerne primært benyttet til at sammenholde med mine fund i analysen, diskussionen og perspektiveringen. Ved litteratursøgningen brugte jeg søgebaserne MEDLINE og CINAHL samt søgebasen på Jordemoderuddannelsen i Københavns hjemmeside. I MEDLINE og CINAHL brugte jeg følgende søgeord: patient, satisfaction, care, expectations, assessment, evaluation and deliveries. På Jordemoderuddannelsens søgebase var søgeordene: patienttilfredshed, information, spædbarnsvenlige sygehuse, forventninger, evaluering, oplevelser, vurdering. Min specialevejleder og bivejleder har ligeledes bidraget med nogle undersøgelser. Der er ligeledes anvendt citationsanalyse på mange artikler og undersøgelser. Det har været vanskeligt at finde danske undersøgelser omkring kvinders oplevelser med svangreomsorgen. Der er ikke publiceret så meget i større videnskabelige tidsskrifter. Jeg har fundet et par enkelte amtslige brugerundersøgelser af svangreomsorgen fra Århus og Viborg Amt. Det har primært været undersøgelser fra andre europæiske lande og USA, som er dukket op i mine søgninger. Jeg har hovedsagligt udvalgt europæiske studier, idet svangreomsorgen i USA er anderledes opbygget end i Danmark. Der er en del undersøgelser fra Storbritanien og enkelte fra andre europæiske lande. Den overvejende del af de fundne undersøgelser fokuserer mest på selve fødselsoplevelsen. Der har ikke været muligt at finde så meget, der omhandler hele forløbet fra graviditet til barselsperioden. Det afspejler således, at det er et område, hvor der er brug for mere viden og dokumentation, som det ligeledes påpeges af Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsen 1998:89). Jeg har benyttet mig af forskellig metodelitteratur i nærværende undersøgelse. I forhold til fokusgruppeinterview har jeg primært taget udgangspunkt i to lærebøger af henholdsvis Side 8

11 Krueger & Casey (2000) og Morgan (1997) samt artikler af Kitzinger (1994, 1995) og Hardon ét al. (2001). Med hensyn til Grounded Theory er der taget udgangspunkt i Strauss & Corbin (1998). Der er ligeledes benyttet forskellige kapitler i bøger, artikler og undersøgelser omhandlende Grounded Theory og kvalitative metoder generelt set. Der vil løbende i denne undersøgelse blive henvist til disse referencer. 5.3 Fokusgruppeinterview Der er forskellige meninger omkring, hvorvidt fokusgrupper som forskningsmetode skal betegnes fokusgruppediskussion eller fokusgruppeinterview, hvad metoden indebærer, og hvad metoden kan anvendes til. Hardon ét al. anvender betegnelsen fokusgruppediskussion og mener ikke, at fokusgruppediskussioner som indsamlingsmetode kan stå alene, men skal suppleres med andre indsamlingsmetoder som eksempelvis individuelle interview eller deltagerobservationer (Hardon ét al. 2001: ). Morgan, Kitzinger og Krueger & Casey anvender blot betegnelsen fokusgrupper, men omtaler dem som en form for gruppeinterview (Morgan 1997:2,6; Kitzinger 1995:299; Krueger & Casey 2000:10). De kommer heller ikke med indvendinger imod at anvende fokusgrupper som selvstændig metode til en undersøgelse (Kitzinger 1995; Krueger & Casey 2000; Morgan, 1997:3). I nærværende undersøgelse anvendes betegnelsen fokusgruppeinterview, da jeg mener, at denne betegnelse bedst dækker formen i undersøgelsen. Der er valgt en semistruktureret tilgang, hvor jeg som moderator holder interviewet inden for nogle fastsatte rammer. Selvom deltagernes diskussion er i højsæde, bliver der således ikke kun bragt emner på banen, som deltagerne uden indblanding fra moderator kan diskutere. Fokusgruppeinterview bliver i denne undersøgelse anvendt som selvstændig metode. Fokusgrupper defineres af Morgan som: a research technique that collects data through group interaction on a topic determined by the researcher. In essence it is the reseacher s interest that provides the focus, whereas the data themselves come from the group interaction (1997:6). Fokusgruppeinterviews adskiller sig fra almindelige gruppeinterviews ved, at det ikke blot er en vekslen mellem moderators spørgsmål og interviewdeltagernes svar, men at fokus er på interaktionen i gruppen baseret på emner, som moderator har udstukket. Det er netop interak- Side 9

12 tionen i gruppen, som er det interessante, og udgør en del af begrundelsen for, at denne interviewform er valgt i nærværende speciale. Når deltagerne diskuterer deres oplevelser, påvirker de hinanden, og de kommer måske i tanke om noget, som de fx ved et individuelt interview ikke ville have tænkt på (Krueger & Casey 2000:11; Schmidt & Holstein 1999:324; Hardon ét al. 2001:238). Der opstår herved at interaktivt miljø, hvor deltagerne kan reflektere og lytte til andres oplevelser og meninger. Denne interaktion hjælper deltagerne til at sammenligne deres egen realitet med andres (Krueger & Casey 2000:17). Fokusgruppeinterviewet udnytter på denne måde kommunikationen mellem deltagerne, som kan medføre, at interviewet tager en ny og uventet drejning (Kitzinger 1995:299; 1994:107). Krueger & Casey finder fokusgrupper velegnet, når det ønskes at få indblik i: A range of ideas or feelings that people have about something (2000:24). Schmidt og Holstein mener ligeledes, at fokusgrupper er velegnet som interviewmetode, når det ønskes at afdække en så bred variation af synspunkter, erfaringer og idéer som muligt (1999:324). Dette stemmer godt overens med formålet i nærværende undersøgelse, hvor det er ønsket at afdække så mange aspekter som muligt af fødende kvinders oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet. Diskussion af oplevelser giver ofte en livlig gruppedynamik, da deltagerne er glade for at sammenligne oplevelser (Morgan 1997:20). Fokusgruppeinterview bliver endvidere hyppigt brugt i forbindelse med undersøgelse af folks oplevelser af sygdom og sundhedsydelser (Kitzinger 1995:299; Schmidt & Holstein 1999:324). Som tidligere nævnt (afsnit 2.2) skal nærværende undersøgelse bidrage til udarbejdelse af et spørgeskema. Fokusgruppeinterview kan i den sammenhæng være værdifuld på flere måder. Morgan skitserer tre måder, hvorpå fokusgruppeinterview kan bidrage til udarbejdelsen af spørgeskemaitems samt mindske potentielle fejlkilder (1997:25-26). Tre basale måder fokusgruppeinterview kan bidrage til udarbejdelse af spørgeskemaitems 1. Ved at indfange alle de domæner, som skal måles. Reducerer specifikationsfejl. 2. Ved at determinere dimensionerne som udgør disse domæner. 3. Ved at tilvejebringe ord til items, som effektivt udtrykker forskerens intentioner til respondenten Hvordan de bidrager til at mindske potentielle fejlkilder Reducerer invaliditet ved at sikre at indholdet af spørgsmålet fuldt dækker indholdet af domænet i den forstand, at respondenter forstår det samme ved spørgsmålet som forskeren. Forbedrer validitet og reducerer unreliabilitet ved at mindske forskelle i, hvordan respondenter fortolker spørgsmålene. Side 10

13 Det er vigtigt at være opmærksom på, at fokusgruppeinterviewene kan guide arbejdet med udviklingen af spørgeskemaundersøgelsen, men ikke determinere det fuldstændigt. Det kan for eksempel være problematisk, hvis en enkelt interviewdeltagers kommentar fører til forkastelse af en idé, som måske ellers understøttes af flertallet af respondenter (Morgan 1997:27). I nærværende undersøgelse opfatter jeg det imidlertid ikke som en overhængende fare, idet formålet netop er at få viden om så mange aspekter som muligt at de fødendes oplevelser med kontakten til sundhedsvæsenet, så alle relevante emner for de fødende kommer til at indgå i spørgeskemaet. 5.4 Udvælgelse af interviewdeltagere Overvejelser omkring udvælgelse Deltagerne i nærværende undersøgelse er udvalgt strategisk i forhold til at opnå maksimal variation blandt deltagerne og de oplevelser, som de har haft med kontakten til sundhedsvæsenet i deres graviditets-, fødsels- og barselsforløb (Schmidt & Holstein 1999:325 Schmidt & Dyhr 2003:32-33; Holm & Schmidt 2003:225). Jeg har således ønsket at opnå en heterogen sammensætning af deltagere til mine fokusgruppeinterview for at indfange så mange forskellige perspektiver og oplevelser af kontakten til sundhedsvæsenet som muligt. De enkelte grupper til hvert interview ønskede jeg imidlertid skulle være forholdsvis homogene, dog med tilstrækkelig plads til variation i oplevelser og holdninger (Krueger & Casey 2000:71; Morgan 1997:35-36). Som Morgan udtrykker det the goal is homogeneity in background and not homogeneity in attitudes (1997:36). Både gravide og kvinder, der har født, indgår som interviewdeltagere, idet jeg er interesseret i at afdække oplevelser lige fra første kontakt til sundhedsvæsenet i graviditeten frem til overgangen til sundhedsplejen. I princippet kunne jeg nøjes med at interviewe kvinder, der har født. Jeg valgte imidlertid også at interviewe gravide, da deres ståsted i forhold til kvinder, der har født, er forskelligt, og dermed vil de også have et forskelligt oplevelsesperspektiv. Derudover er oplevelser under graviditeten mere present for de gravide end for kvinder, der har født, hvor fødselsoplevelsen typisk fylder mest. Det var endvidere oprindelig min hensigt at også at søge indblik i de gravides forventninger til kontakten til sundhedsvæsenet ved den forestående fødsels- og barselsperiode. I analysen af datamaterialet fravalgte jeg imidlertid at fokusere på Side 11

14 de gravides forventninger (se begrundelse i afsnit 5.8). De gravide, som indgår i undersøgelsen skal ved interviewtidspunktet være gået ind i tredje trimester af graviditeten, dvs. være mindst i 28. graviditetsuge. Denne grænse er valgt for at sikre, at de gravide har haft en del kontakter med sundhedsvæsenet, samt at de har nået at gøre sig nogle overvejelser omkring den forestående fødsel og barsel. Kvinderne, der har født, skal minimum have haft ét besøg af sundhedsplejersken for også at kunne inkludere deres oplevelser med overgangen fra sygehus til sundhedsplejen. Derudover er det valgt, at tidsrummet mellem fødslen og interviewtidspunktet maksimalt må være 12 måneder for at mindske deltagernes informationsbias i forhold til graviditets-, fødsels- og barselsforløbet. Det er yderligere valgt at interviewe både førstegangs- og fleregangsfødende ud fra en formodning om, at de oplever kontakten med sundhedsvæsenet fra et forskelligt udgangspunkt og derved kan bidrage til at opnå et mere nuanceret billede af fødende kvinders oplevelser. Det ville være ideelt med et repræsentativt udsnit af de gravide og kvinder, der har født i Danmark til undersøgelse af området som sådan. Til nærværende undersøgelse ville antallet af deltagere imidlertid blive alt for omfattende - muligvis også for omfattende til at kunne udforskes med kvalitative metoder generelt (Schmidt & Dyhr 2003:32). Der er i stedet udvalgt gravide og fødende med tilknytning til to sygehuse Roskilde Amtssygehus og Amtssygehuset i Glostrup. Der er flere grunde til, at valget faldt på netop disse to sygehuse. Jeg ønskede at udbrede indsamlingen af data til to forskellige amter. Derudover ønskede jeg at udvælge sygehuse med en stor fødeafdeling, som også var tilknyttet en neonatalafdeling. Begrundelsen herfor er at tendensen går i retning af færre og større fødesteder. I perioden er antallet af fødesteder således faldet fra 67 til 43 på landsplan (Sundhedsstyrelsen 2002:2), hvilket i dag er reduceret til 34 fødesteder (Jordemoderforeningens hjemmeside 2006). Senest har det været oppe at vende, at fødeafdelingerne i Region Hovedstaden skal reduceres til fem (Berlingske Tidende 2006). Både Roskilde Amtssygehus og Amtssygehuset i Glostrup ligger ligeledes geografisk inden for en overkommelig afstand fra min bopæl. Endelig havde Enheden for Brugerundersøgelser i forvejen kontakt til nøglepersoner inden for det obstetriske område på begge sygehuse. Det er valgt kun at inkludere dansktalende kvinder i undersøgelsen, da jeg ikke har adgang til tolk. Sårbare grupper som fx stofmisbrugere er ligeledes fravalgt, da sådanne grupper kræver Side 12

15 særlig opmærksomhed inden for svangreomsorgen og sandsynligvis er svære at rekruttere til en undersøgelse. Det ville heller ikke være optimalt at blande sårbare med ressourcestærke deltagere i fokusgruppeinterviewene. Bortset fra disse afgrænsninger i udvælgelseskriterierne ønskes som tidligere nævnt en heterogen sammensætning af interviewdeltagere for at indfange så mange forskellige perspektiver som muligt. Der findes forskellige tommelfingerregler og anbefalinger for, hvor mange fokusgruppeinterview samt deltagere pr. interview der er passende. Krueger & Casey henviser til at tre til fire fokusgrupper for at sikre, at grupperne kan analyseres på tværs af hinanden. Flere kan imidlertid komme på tale, hvis mætning i forhold til nye informationer ikke er nået ved dette antal (2000:26). Den ideelle størrelse af en fokusgruppe til ikke kommercielle emner, mener Krueger, er seks til otte deltagere (Krueger & Casey 2000:73), mens Kitzinger mener, at det er mellem fire til otte deltagere (1995:301). Ifølge Morgan er der oftest tre til fem fokusgrupper pr. projekt med seks til ti deltagere pr. interview (1997:34). Til nærværende undersøgelse fandt jeg i overensstemmelse med Kitzinger fire til otte deltagere pr. interview passende ud fra den betragtning, at der ikke måtte være for mange deltagere, idet fokus for undersøgelsen - oplevelser med graviditet og fødsel - er meget personligt, ligesom der også skulle være tid nok til at alle deltagere kunne komme på banen. I forhold til at opnå en god gruppedynamik måtte der imidlertid heller ikke være for få deltagere. Derudover fandt jeg det hensigtsmæssigt, at fokusgruppeinterviewene blev opdelt efter, om deltagerne var gravide eller havde født, om de var førstegangsfødende eller fleregangsfødende, og om de var tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup eller Roskilde Amtssygehus. Baggrunden for denne opdeling var at sikre, at deltagerne var underlagt flere af de samme omstændigheder for så vidt muligt at undgå en ubalance i forhold til erfaring og viden omkring interviewemnet, samt at forsøge at skabe en fællesskabsfølelse og tryg stemning for at fremme den fokuserede gruppediskussion om deres oplevelser (Krueger & Casey 2000:27, 72; Morgan 1997:35). Der var således i alt otte grupperinger at tage højde for (se figur 1). Jeg valgte at stræbe efter at foretage et fokusgruppeinterview inden for hver gruppering, da otte fokusgruppeinterview var, hvad jeg fandt overkommeligt inden for rammerne af specialet. Side 13

16 Figur 1. Skitse over interviewgrupperinger Interviewgrupperinger Roskilde Glostrup Førstegangsfødende Fleregangsfødende Førstegangsfødende Fleregangsfødende Gravid Har født Gravid Har født Gravid Har født Gravid Har født Interviewdeltagerne til hvert enkelt fokusgruppeinterview skal således være homogene i forhold til om de er gravide eller har født, om de er første- eller fleregangsfødende, og hvilket sygehus de er tilknyttet. I alle andre henseender tilstræbes der variation eksempelvis i forhold til alder, uddannelse, beskæftigelse, graviditets- og fødselsforløb, så de i den sammenhæng er heterogene Udvælgelseskriterier Sammenfattet skal interviewdeltagerne: kunne tale dansk ikke udgøre en sårbar gruppe være tilknyttet Roskilde Amtssygehus eller Amtssygehuset i Glostrup i forbindelse med deres graviditet og fødsel på interviewtidspunktet være gravid i minimum 28. graviditetsuge eller have født inden for de sidste 12 måneder og minimum have haft et besøg af en sundhedsplejerske 5.5 Empiri Skitse af svangreomsorgen i Roskilde og Glostrup Svangreomsorgen for kvinder tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup og Roskilde Amtssygehus samt sundhedsplejen i Roskilde og Glostrup Kommune minder i store træk om hinanden. Der Side 14

17 er imidlertid forskelle på nogle områder. For nærmere indblik i organiseringen på sygehusene samt tilbudene i Roskilde og Glostrup se bilag 12 og 13. Bilag 12 giver en beskrivelse af afdelinger på sygehusene relateret til fødende kvinder. Bilag 13 er en oversigt over tilbudene for kvinder i Roskilde og Glostrup Rekruttering af interviewdeltagere Der har været et større logistisk arbejde forbundet med at rekruttere deltagere til fokusgruppeinterviewene. I og med at der både skulle laves interview med gravide og kvinder, der har født tilknyttet henholdsvis Amtssygehuset i Glostrup og Roskilde Amtssygehus, tog jeg kontakt til fire forskellige instanser: Amtssygehuset i Glostrup og Roskilde Amtssygehus for at få fat i de gravide, og Sundhedsplejen i Roskilde og Glostrup Kommune for at få fat i kvinder der har født. Jeg kunne have udvalgt deltagere fra andre tilhørskommuner til de to sygehuse, men valgte af praktiske grunde indledningsvis at tage kontakt til Sundhedsplejen fra disse to kommuner. Gravide tilknyttet Amtssygehuset i Glostrup Jeg kontaktede Chefjordemoderen for Gynækologisk-obstetrisk afdeling på Amtssygehuset i Glostrup pr. (bilag 1 og 3), og forespurgte, om de kunne være behjælpelig i forhold til kontaktformidling til gravide og kvinder der har født. Jeg blev henvist til Vicechefjordemoderen, som hjalp med det koordinerende arbejde. Indledningsvis forsøgte jeg uden held at rekruttere interviewdeltagere i forbindelse med en forældreeftermiddag (Fødselsforberedelse på Amtssygehuset i Glostrup jf. bilag 13), hvor jeg fik lov præsentere undersøgelsen. Efterfølgende gav en jordemoder mig lov til at møde op til nogle gruppekonsultationer for gravide og fortælle om undersøgelsen. Jeg fik ligeledes lov til at sende informationsbreve ud til gravide fra nogle andre gruppekonsultationer (bilag 4 og 5). Efter opfølgning pr. telefon lykkedes det at få arrangeret to interview med fire gravide henholdsvis førstegangs- og fleregangsfødende. Desværre var der tre afbud på dagen til interviewet med de gravide fleregangsfødende. Den ene havde født, og de andre to havde syge børn hjemme. Jeg afholdt således et individuelt interview med en gravid fleregangsfødende. Jeg kontaktede de to, som havde syge børn og aftalte et nyt interview. Jeg sendte ligeledes nogle tilmeldingssedler til det nye interview, som jordemoderen ville dele ud til fleregangsfødende ved de almindelige jordemoderkonsultatio- Side 15

18 ner. Der var ingen respons på dem, så det blev kun til to gravide flergangfødende til interviewet. Gravide tilknyttet Roskilde Amtssygehus På Roskilde Amtssygehus kontaktede jeg kvalitetskoordinatoren på samme vis som chefjordemoderen på Amtssygehuset i Glostrup (bilag 1). Efter accept fra afdelingsledelsen på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling blev der arrangeret et møde med kvalitetskoordinatoren samt lederne af barselsafsnittet, jordemodercenteret og svangreambulatoriet. Her diskuterede vi, hvordan de gravide lettest kunne rekrutteres til undersøgelsen. Jeg blev henvist til en jordemoder, som forestod fødselsforberedelse i Køge. Via hendes fødselsforberedelseshold og egne jordemoderkonsultationer fik hun tilkendegivelser fra fire førstegangsfødende samt fire fleregangsfødende. Dem kontaktede jeg efterfølgende og aftalte nærmere med. Til det ene interview var der et afbud på dagen fra en deltager, som havde fået veer. Sundhedsplejen i Roskilde Kommune Jeg kontaktede sundhedsplejen i Roskilde Kommune pr. (bilag 2 og 3) og fulgte senere op pr. telefon. Min forespørgsel blev diskuteret på et internt møde i sundhedsplejen, og lederen af sundhedsplejen kontaktede mig efterfølgende og henviste mig til to sundhedsplejersker, der hver havde en mødregruppe med henholdsvis fem fleregangsfødende og fire førstegangsfødende. Via dem fik jeg arrangeret interview med mødregrupperne. Sundhedsplejen i Glostrup Kommune Jeg fik indledningsvis kontakt til en sundhedsplejerske i Sundhedsplejen i Glostrup Kommune pr. telefon og sendte efterfølgende information om selve undersøgelsen pr. (bilag 2 og 3). De vendte tilbage til mig, og vi aftalte, at interviewene kunne afholdes i forbindelse med nogle åbent hus arrangementer, som sundhedsplejen afholder én gang ugentligt i et beboerhus i Glostrup (jf. bilag 13). To datoer blev fastsat til interview med henholdsvis førstegangs- og fleregangsfødende, og sundhedsplejerskerne ville selv via deres mødregrupper rekruttere deltagere til interviewene. Et par dage før interviewene ringede jeg for at forhøre mig om, hvor mange deltagere, der kom. Det vidste de ikke, da de havde sagt det til en del, men ikke havde bedt om at få tilbagemeldinger. Det var lidt uheldigt, at jeg ikke vidste, hvor mange deltagere som ville deltage. Til interviewet med førstegangsfødende dukkede der ni interviewdeltagere Side 16

19 op og til interviewet med fleregangsfødende desværre kun to deltagere. Til det første interview viste det sig, at en deltager havde været tilknyttet Amtssygehuset i Herlev og to andre Hvidovre Hospital. Til det andet interview havde den ene deltager ligeledes være tilknyttet Hvidovre Hospital. Jeg valgte imidlertid at lade dem deltage, da jeg ikke ville afvise dem pga. en kommunikationsfejl mellem mig og sundhedsplejerskerne Beskrivelse af interviewdeltagere I tabel 1 vises nogle karakteristika ved interviewdeltagerne. Der er en nogenlunde ligelig fordeling af deltagere i undersøgelsen mht. til paritet og tilknyttet sygehus. Desuden indgår der næsten lige mange gravide og kvinder, der har født. Interviewdeltagerne er i alderen 23 til 41 år. De helt unge er underrepræsenteret i undersøgelsen med kun to deltagere under 25 år. Den overvejende del er mellem år som det ses i tabellen. Tabel 1 Karakteristika ved interviewdeltagerne Karakteristika Antal interviewdeltagere Roskilde Amtssygehus 16 Amtssygehuset i Glostrup 15 Amtssygehuset i Herlev* 1 Hvidovre Hospital* 2 Gravid 14 Har født 20 Førstegangsfødende 19 Fleregangsfødende 15 Under 25 år år år 8 Over 34 år 7 I alt 34 * 3 deltagere der har født opfylder ikke udvælgelseskriteriet omkring sygehus. De fik dog lov til at deltage i interviewene (jf. afsnit 5.5.2) og indgår også i analysen (jf. afsnit 6). De gravide kvinder var på interviewtidspunktet i 28. til 39. graviditetsuge, hvoraf de fleste var i omkring 36. graviditetsuge. Kvinderne der havde født, blev interviewet to uger til ni måneder efter deres fødsel. For den overvejende del foregik interviewet to til fem måneder efter deres fødsel. Kvinderne er forholdsvis veluddannede. De fleste har en mellemlang eller videregående uddannelse, to er studerende, og kun en enkelt deltager er ufaglært. Der er stor variation i hvilken type beskæftigelse, de har. Eksempler på typer af beskæftigelse er: pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer, kontorassistent, revisor, selvstændig. Flere af deltagerne har Side 17

20 ligeledes lederstillinger. Særlige forhold har gjort sig gældende for flere af deltagerne i graviditeten. Nogle har været helt eller delvist sygemeldt pga. graviditetsgener, flere har fået foretaget moderkagebiopsier og en del har fået ultralydsscanninger udover de to faste tilbud. Nogle deltagere har førhen aborteret og enkelte har tidligere gennemgået et problematisk fødselsforløb. Godt en tredjedel af de interviewede, som havde født, fik foretaget kejsersnit. To var planlagte kejsersnit, og fem deltagere fik det foretaget akut. De fleste var efter fødslen indlagt to til tre dage på barselsafsnit. De fleste deltagere har benyttet sig af de tilbud, som der var i graviditeten herunder tilbudet om to ultralydsscanninger og fødselsforberedelse. Nogle deltagere særligt fleregangsfødende - har fravalgt fødselsforberedelsen. En tredjedel af kvinderne har i graviditeten valgt jordemoderkonsultationer i gruppeform. Der indgår ingen deltagere af anden etnisk herkomst end dansk i undersøgelsen Spørgeguide Spørgeguiderne til fokusgruppeinterviewene med gravide og kvinder, der har født, findes i henholdsvis bilag 6 og bilag 7. Det at udarbejde en spørgeguide til en undersøgelse med et eksplorativt præg er i sig selv lidt modsætningsfyldt, idet tilgangen til interviewene ideelt set skal være helt åben. Jeg valgte imidlertid en semistruktureret tilgang bl.a. for at sikre, at interviewene fastholdt fokus på de fødendes oplevelser omkring kontakten med sundhedsvæsenet og ikke kom til at handle om deres personlige fødselsfortællinger eller følelser omkring at blive mor eller lignende. Jeg fandt det ligeledes nødvendigt at sikre en vis struktur i interviewene, idet undersøgelsens fokus strækker sig over et langt forløb (graviditet, fødsel og barsel) med mange forskellige kontakter i sundhedsvæsenet (bl.a. praktiserende læge, jordemoder, sundhedsplejerske). Det har hele tiden været en klar pointe, at tilgangen til interviewene først og fremmest skulle være så åben som mulig, at spørgsmålene ikke skulle være fastlåste, og at spørgeguiden skulle fungere som en slags huskeliste for mig som moderator med forslag til, hvordan spørgsmålene kunne stilles (Morgan, 1997, s.47; Kvale, 1997, s. 133). Morgan udtrykker det meget fint: In essence, the moderator uses the guide as a resource to maintain the balance between the researcher s focus and the group s discussion (1997, s. 47). Side 18

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af regionerne Spørgeskemaundersøgelse blandt 10.316 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2012 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel. Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk

Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel. Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk Hvad siger de fødende kvinder? - Oplevelser af graviditet, fødsel og barsel Rapporten kan læses på www.rm.dk www.cfk.rm.dk Konsulent Pernille Bjørnholt Nielsen E-mail: Pernille.bjornholt@stab.rm.dk Faglig

Læs mere

Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Baggrund. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Ældre bilisters subjektive uheldsrisiko fokusgruppeinterviewet som metode. v/civilingeniør, Ph.D. studerende Marlene Rishøj Kjær, Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Fokusgruppeinterviews bliver brugt

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0 Det fremtidige fødemiljø fra patient til rask gravid 2.0 Normalt forbinder man smerte med sygdom og død, og nu skal man forbinde den med glæde. Ditte, Jordemoder Problemfelt Mange gravide kvinder føler

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals

IntDesign - Kap 7. Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals IntDesign - Kap 1 Kap 1.6.1 s. 20 - Usability goals Usability goals are viewed as being concerned with meeting specific usability criteria, e.g. efficiency, whereas user experience goals are largely concerned

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG

Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG Se med forældrenes øjne SÅDAN KOMMER DU I GANG 1 Materiale til forældreinddragelse: Se med forældrenes øjne Vil I gerne vide, hvad forældrene mener om deres barns dagtilbud? Vil I gerne høre om, de har

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten.

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Tilbud om graviditetsbesøg Sekretæren træffes mandag-torsdag kl. 8-14 på telefon nr. 7259 6720. E-mail: sundhedstjenensten@egekom.dk

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Velkommen til HHX Handelsgymnasiet HTX Teknisk Gymnasium Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør telefon 4829

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

EVALUERING AF GRAVID-APP EN. Komiteen for sundhedsoplysning 2014

EVALUERING AF GRAVID-APP EN. Komiteen for sundhedsoplysning 2014 EVALUERING AF GRAVID-APP EN Komiteen for sundhedsoplysning 2014 Indhold 1.0 Indledning... 2 1.1 Gravid-app en... 2 2.0 Evalueringens formål... 2 3.0 Evalueringens metoder og materialer... 3 3.1 Datagrundlaget

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere