Transfusionsrådsmøde 21. september Urban mødelokale 337

Transkript

1 Transfusionsrådet Region Nordjylland Formand John Bæch Klinisk Immunologi Urbansgade Aalborg REFERAT Transfusionsrådsmøde 21. september Urban mødelokale 337 Mødedeltagere Ellen Boelt (videokonference), Simon Ladehoff Thomsen, Annebirthe Bo Hansen, Jørn Munkhof Møller, Hannele Maria Tuovinen, Kim Varming, John Bæch, Yvonne Christoffersen, Helle Skotte Mødeleder: John Bæch Referent: Helle Skotte Dagsorden 1. Elektronisk opsætningskontrol og dataenheder på armbånd/v. Thure Haunstrup 2. Blodforbrug i regionen 3. Dansk Transfusionsdatabase 4. Indikation for Kryopræcipitat pools 5. Frysetørret plasma (Lægeambulance, Hjørring og Thisted) 6. NOAK, koncentrationsbestemmelse 7. Transfusionshistorik, dobbeltregistrering i Patientsystem og InterInfo 8. Viste du Opslag ved Blodudleveringssteder i RN 9. Eventuelt Dias kommer sidst i referat. 1. Elektronisk opsætningskontrol og dataenheder på armbånd/v. Thure Haunstrup Præsentation af data fra projekt om elektronisk opsætning af blodkomponenter. Projektet er udført som et forbedringsprojekt i NAU fellow regi af Klinisk Immunologi i samarbejde med hæmatologisk sengeafdeling, 7V. Projektets formål var at vise, at proceduren ved opsætning af blod kunne forbedres ved at benytte elektronisk opsætningskontrol. Der ses følgende fordele ved elektronisk opsætning af blodkomponenter: - Øger sikkerheden for at patienten får det blod patienten kan tåle (rette blod til rette patient) - Mere tidstro data for patientens transfusionshistorik -> kvalificerer korrekt klinisk beslutning om transfusionsbehandling - Mindsker personales arbejdstid til transfusionsbehandling - Letter arbejdsgangen for klinisk personale - Reducerer det påkrævede antal personaler til opsætning af blod fra 2 til 1 (særlig vigtig i en vagtsituation)

2 Ulempen ved elektronisk opsætning -Afhængighed af at elektronikken fungerer (under overstående projekt erfaredes således at den trådløse forbindelse mellem PC og netærk ikke altid fungerede stabilt). Barrieren for at implementere elektronisk opsætning af blodkomponenter i Region Nordjylland er, at de nuværende patientarmbånd i RN er utidssvarende. Nuværende ID-armbånd indeholder ikke informationer om, at det er en patient, der scannes fra, dvs. at opsætningskontrollen med disse stregkoder kan foretages uden at patienten er tilstede. Dette medfører en risiko for fejlopsætning. Omkostninger til en løsning til tidssvarende ID-armbånd er estimeres af CGI til kr ,- Afledte omkostninger til tilpasning af labka, scannere på klinisk biokemisk, Prosanglæsere på afdelinger (og implantatregister og Prosang) løber samlet op i ca. kr. 2,4 mio. Annebirthe Bo Hansen oplyser til mødet, at scannere til Klinisk Biokemi ikke længere skal medtages i regnestykket, da deres scannere er så udtjente, at de har indkøbt/bestilt nye. 2. Blodforbrug i regionen Blodforbruget er faldet med 41% fra 2010 til 2016 i Region Nordjylland. På landsplan er det faldet med 35% i samme periode. Region Nordjylland havde et højere forbrug som udgangspunkt, hvilket er årsagen til det store fald. I dag har Region Nordjylland et forbrug på 33,5 erytrocytsuspensioner per 1000 indbygger, hvilket svarer overens med forbruget i resten af Danmark. På regional niveau i perioden faldt forbruget først på Aalborg Universitetshospital, men det er ved at flade ud nu. På Regionshospitalet Nordjylland var der ikke det store fald i starten af perioden, men faldet er kommet de seneste år. Fra har Thisted Sygehus halveret blodforbruget. Forklaring på faldet er ikke kun forskydning af patientgrupper, men også den store indsats Thisted Sygehus har iværksat mht. følge de regionale og nationale kriterier for ordination af blodkomponenter. Audit på afsnit på Thisted Sygehus har vist, at der er sket en ændring i transfusionsstrategien. I 2017 vil vi estimere yderligere et fald i blodforbruget i regionen på ca. 7,5% i forhold til Gennemgang af udvalgte afsnit i forhold til hæmoglobinværdier før og efter transfusion samt fordeling af ordineret erytrocytsuspensioner - parvis (se dias). Disse grafer kan belyse afsnittets transfusionsstrategi, samt evt. resultat af ændring i strategi ved en indsats for at nedsætte forbruget. Grafer kan ses på Grafer over blodtransfusioner kunne evt. medtages på Dialogmøder arrangeret af KBA. Erfaring viser, at de største fald i blodforbrug sker ved de afsnit, som selv er engageret i at gøre en indsats og få ændret deres transfusionsstrategi. 3. Dansk Transfusionsdatabase Dansk Transfusionsdatabase (DTDB) skal ikke længere administreres af epidemiologisk afdeling, Århus. Der har længe været et ønske om, at få databasen opdateret, således der løbende kan udtrækkes data på afdelingsniveau. Indtil nu har dette været omstændigt og data er ofte endt med kun at blive anvendt i en årsrapport samt nogle forskningsprojekter. Hvem der skal overtage DTDB vides pt. ikke, men SSI, RKKP og Sundhedsdatastyrelsen er i spil. Indtil løsning er fundet, skal data stadig indberettes (indberettes af klinisk immunologi, Labka og Sundhed.dk-diagnose- og operationskoder), Der vil ikke blive udarbejdet en årsrapport for Opbakning fra Transfusionsrådet til, at DTDB skal bibeholdes, da det er vigtige data, der kan trækkes til fx forskningsprojekter og monitorering af blodforbrug

3 4. Indikation for Kryopræcipitat pools Kryopræcipitat pools vil kunne rekvireres fra Klinisk Immunologi pr. 1. november Kryopræcipitat pools vil indeholde koagulationsfaktorer fra FFP opslæmmet i en lille volumen, hvorved man kan reducere fortyndingseffekten, som kendes fra FFP. Indikationen for ar rekvirere Kryopræcipitat pools vil være til massiv blødende patienter, der kommet meget bagud med koagualationsfaktorer, overloaded patienter (fx levercirrose) der bløder. Kryopræcipitat pools skal altid rekvireres via vagthavende læge, Klinisk Immunologi og er en begrænset ressource. 5. Frysetørret plasma (Lægeambulance, Hjørring og Thisted) Frysetørret plasma vil kunne anvendes de steder, hvor det ikke vil være rentabelt at have flydende plasma på lager pga. stor uddatering af produktet. Det kunne være til akut udlevering i Thisted Sygehus og Hjørring Sygehus samt evt. i lægeambulancen, således der hurtigt kan igangsættes behandling med koagulationsfaktorer, så fortyndingskoagulopati undgås. Frysetørret plasma produceres at det tyske Røde kors - Blutspendedienst og vil blive indkøbt i mindre mængder fra HS, der har importeret det. Forslag om, at Klinisk Immunologi søger Lægemiddelstyrelsen om en udleveringsaftale. 6. NOAK, koncentrationsbestemmelse NOAK, koncentrationsbestemmelse udføres af Klinisk Biokemi, Aalborg Universitetshospital. Analysen kan udføres og svares i løbet af 30 minutter. Rådgivning af klinikerne er opdelt således: Ikke blødende patient: rådgivning varetages af vagthavende læge Klinisk Biokemi, Aalborg Blødende patient: rådgivning varetages af vagthavende læge, Klinisk Immunologi 7. Transfusionshistorik, dobbeltregistrering i Patientsystem og InterInfo En sekretær fra en gynækologisk har kontaktet transfusionskonsulenten, da de undrede sig over, at de registrerede transfusion af alle blodkomponenter samt infusion af alle blodderivater i PAS, hvilket andre afsnit ikke registrerede. I ProSang InterInfo (integreret i Clinical Suite) vil det altid fremgå, hvilke blodkomponenter, der er udleveret. Når transfusionsjournalen er returneret og registreret af Klinisk Immunologi, vil teksten udleveret ud for pågældende blodkomponent ændres til transfunderet, således at patientens transfusionshistorik altid vil være tilgængelig. Ligeledes vil det fremgå i InterInfo, hvis der er udleveret et blodderivat. Desværre vil der i navngivningen af blodderivatet stå artikel, og ikke om det er anti-d, fibrinogen el. lign. Der arbejdes på at få ændret denne navngivning ved en kommende opdatering. Transfusionsrådet har den mening, at unødvendig dobbeltregistrering skal undgås. Der opfordres til at de klinisk afsnit gennemgår deres procedurer vedr. registrering af blodtransfusion i PAS. Vurderer afsnittet, at en registrering i PAS giver en værdi, fortsættes der med dette. 8. Viste du Opslag ved Blodudleveringssteder i RN Planchen Vidste du. indeholder korte informationer vedr. blodtransfusion. Planchen udskiftes løbende og er opsat ved blodudleveringsstederne i Hjørring, Farsø og Aalborg. Før sommer handlede planchen om, at transfusionskonsulenterne gerne vil komme ud på din afdeling og undervise om blodtransfusion. Det har givet et travlt efterår, da mange har benyttet sig af tilbuddet. Det har været rigtig dejligt, og tilbuddet gælder stadig og for hele regionen.

4 9. Eventuelt Annebirthe Bo Hansen, spørger til, hvordan det går med problematikken, når afdelingen bestiller BAC-test, hvor det skulle have været en BF-test. Yvonne Christoffersen svarer, at det har afhjulpet problemet rigtig meget, at personalet i Klinisk Immunologi har fået adgang til LABKA, således de selv kan ændre analyse i stedet for at skulle kontakte Klinisk Biokemi. Ved næsten hver undervisning af Transfusionskonsulenterne bliver der gennemgået forskellen på en BAC-test og en BF-test. Annebirthe Bo Hansen foreslår, at emnet kunne komme med i en kommende Vidste du planche. Annebirthe Bo Hansen spørger til formålet i at tage en BAC-test på en patient, der skal opereres i en anden region. John Bæch oplyser, at den udførte BAC-test ikke er gældende/kan anvendes af de andre regioner, men der arbejdes hen imod, at regionerne får en fælles server, således en BAC-test er gyldig i hele Danmark. John Bæch spørger, om det vil være muligt at patienten beholder sit katastrofenummer indtil den akutte fase er drevet over. Katastrofenummeret anvendes til udførsel af blodtype og bac-test. Der tages og udføres igen en ny blodtype og bac-test, når patienten identificeres og katastrofenummeret fjernes og erstattes med patientdata. Fjernes katastrofenummeret i den akutte fase, bliver det meget hektisk i Klinisk Immunologi, da der samtidigt skal udleveres blodkomponenter og udføres analyser. Jørn Munkhof Møller oplyser, at der nationalt arbejdes på, at alle patienter får et armbånd med et løbenummer. Jørn Munkhof Møller kan godt se problematikken og foreslår et møde mellem Klinisk Immunologi og Akut- og traumecenter.

5 Sikker og effektiv opsætning af blod - Elektronisk opsætningskontrol og dataenheder på armbånd Transfusionsrådsmøde, den 29. september 2017 Thure Haunstrup, Klinisk immunologi

6 Hvorfor er korrekt identifikationen så vigtig ved blodtransfuioner? Transfusion med major uforligelig blod Akut hæmolytisk transfusionsreaktion (tilstand med hurtig destruktion af røde blodlegmer, smeter, kulderystelser, feber, kvalme, opkast, hæmoglobinuri, nyresvigt, DIC, ukontrollabel blødninger og død) Tilstand der kan undgås ved korrekt opsætning Generelt er transfusion med blod i DK en god og sikker behandling - Men kun hvis vi gør det korrekt

7

8 Løbende evaluering via udvalgte indikatorer

9

10 Arbejdstidsbesparelse Gns arbejdstid før implementering: 7,6 min Gns arbejdstid efter implementering 3,1 min Reduktion i arbejdstid: 4,5 min Estimat for kvittering, håndtering og efterregistrering af transfusionsjournal og transfusionsskema: 2 min Samlet reduktion pr. transfusion: 6,5 min Antal transfusioner i RN i 2016: Sparet arbejdstid: ca timer/år

11

12 Fordele ved elektronisk opsætningskontrol Øger sikkerheden for at patienten får det blod patienten kan tåle (rette blod til rette patient) Mere tidstro data for patientens transfusionshistorik -> kvalificerer korrekt klinisk beslutning om transfusionsbehandling Mindsker personales arbejdstid til transfusionsbehandling Letter arbejdsgangen for klinisk personale Reducerer det påkrævede antal personaler til opsætning af blod fra 2 til 1 (særlig vigtig i en vagtsituation)

13 Barrierer for elektronisk opsætningskontrol Stabil trådløs forbindelse til devices Patientarmbånd i RN er utidssvarende

14

15 GS1 PATIENTARMBÅND Kolonnen Tekst til datamatrix, der skal omsættes i en datamatrix-kode, barcode på armbåndet. (8018) [crp]9(8019)01 Type Længde Datatype Type Tekst til datamatrix Note AI 4 statisk Application Identifier (8018) Subject of care (patient) 7 statisk GS1 Global Company Prefix Region Nordjyllands GS1 viksomhedskode 10 var CPR [crp] 1 statisk Check ciffer 9 Verificering af korrekt læsning AI 4 Statisk Service Relation Instance Number (8019) 2 Statisk ISBT 128 location code 01 Patientarmbånd

16 PAS LØSNINGSFORSLAG GS1 ARMBÅND MED DATAMATRIX I den nuværende version af PAS, kan løsningen ikke implementeres direkte i systemet, da PAS ver. 7.1 ikke understøtter print af datamatrix eller QR koder. Foreslåede løsning kræver, at der laves et pop-up vindue til et andet program, der udskriver armbåndet og lukker igen uden at sekretæren skal gøre noget. Omkostninger til pop-up løsningen estimeres af CGI kr ,- Afledte omkostninger til tilpasning af labka, scannere på klinisk biokemisk, Prosanglæsere på afdelinger (og implantatregister og Prosang) løber samlet op i ca. kr. 2,4 mio

17 17. TRANSFUSIONSRÅDSMØDE Klinisk Immunologi Overlæge ph.d. John Bæch

18 Dagsorden 1. Data fra pilotprojekt 7V: Elektronisk opsætning af blodkomponenter/v. Thure Haunstrup 2. Blodforbrug i regionen 3. Dansk Transfusionsdatabase 4. Indikation for Kryopræcipitat pools 5. Frysetørret plasma (Lægeambulance, Hjørring og Thisted) 6. NOAK, koncentrationsbestemmelse 7. Transfusionshistorik, dobbeltregistrering i Patientsystem og InterInfo 8. Viste du Opslag ved Blodudleveringssteder i RN 9. Eventuelt

19 Transfunderede erytrocytter RN og DK SAG-M DK SAG-M RN RN DK Reduktion i blodforbrug % %

20 Antal transfunderede erytrocytprodukter pr 1000 indbygger

21 Blodforbrug i Region Nordjylland

22 Transfunderede erytrocytter på sygehusniveau Transfusioner af erytrocytprodukter i Region Nordjylland Sygehus * Thisted Aalborg Hjørring Hobro Farsø Dronninglund Frederikshavn Total % -5,5% -7,5% 2017* er perioden omregnet til hele året

23 Ortopædkirurgi (OK3) - Frederikshavn

24 Urologisk sengeafd AAUH

25 Gas-Kir (A2) AAUH

26 Intensiv afdeling R AAUH

27 Dansk transfusionsdatabase DTDB Bevillinger til og med 2018 herefter uvist, hvad der skal ske. Formentlig ingen årsrapporter Vanskeligt at få data ud til forskningsprojekter og monitorering af blodforbrug Ønsker Database med alle Transfusioner, Diagnoser, Operationskoder samt donoroplysninger. Værktøj så bruger selv kan udhente data på afdelings/patientniveau Muligheder Prosang blodbanks EDB-system. Tilbud for dyrt SSI ligger på få hænder RKKP Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogrammer Sundhedsdatastyrelsen

28 Indikation for anvendelse af Kryopræcipitatpool Kan rekvireres fra efter aftale med vagthavende læge Klinisk Immunologi Indhold svarende til 4 FFP Optøningstid 10 min - halveret i forhold til FFP Indikation: Massivt blødende patienter, der er kommet bagud med koagulationsfaktorer, hvor FFP ikke er effektivt pga fortyndingseffekt Overloaded patienter der bløder og har mangel på koagulationsfaktorer Volumen mellem ml Begrænset ressource

29 Kvalitetskontroller Krypræcipitat Fibrinogen FVIII vwf mg/enhed Tappenummer IU/enhed IU/enhed A, før frys Tappenummer B, efter optøning A, før frys Tappenummer C, efter opbevring i 24 timer i køleskab Krav 560 B, efter optøning C, efter opbevaring i 24 timer i køleskab Krav 280 A, før frys B, efter optøning C, efter opbevaring i 24 timer i køleskab Krav 400

30 Frysetørret plasma Lyoplas Opbevares ved 2-25 grader Holdbarhed 15 måneder fra produktionsdato Volumen opløst 200 ml Målgrupper Lægeambulance afventer svar Sygehuse der ikke har ikke frosset plasma Thisted og Hjørring Indikation: Blødning og mangel på koagulationsfaktorer eller balanceret terapi, hvor man ikke har plasma hurtigt tilgængeligt Tilladelse sat på standby: Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen For Patientsikkerhed diskutere produktet

31 Lyoplas opblanding

32 NOAK koncentrationsmåling Udføres af Klinisk Biokemi AAUH som akut analyse hele døgnet Indikationer: Præoperativt eller alvorlig/livstruende blødning hos patienter i NOAK behandling Bestilles i Labka efter aftale med vagthavende læge Klinisk Biokemi AAUH Trombinhæmmer Dabigatran FXa hæmmer Rivaroxaban, Apixaban (Endoxaban ikke oprettet) Blødende patienter konfereres med Klinisk Immunologi Rotem analyse, Multiplate, komponentterrapi, Praxbind, Antitrombin, Fibrinogen, NovoSeven og Octaplex

33 Transfusionshistorik

34 Blodtypelaboratorium på syd Opslag om transfusionsrelaterede spørgsmål ved lugen for afhentning af blodprodukter: Vidste du.

35 Vidste du Temperatur, blodtryk og puls skal måles inden transfusion

36 Vidste du Erytrocytsuspension Mange kalder Erytrocytsuspensionen en SAG- M. Imidlertid er SAG-M en opbevaringsvæske

37 Vidste du Undervisning i Blodtransfusion Dit afsnit kan få en opfriskning i patientsikkerhed, teori og procedurer ved blodtransfusion.

38 Blodtransfusion og patient blodmanagement Transfusionskonsulenter for Transfusionsrådet i Region Nordjylland Yvonne Christoffersen og Helle Skotte Klinisk Immunologi