REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009
|
|
- Sten Bjerregaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ISSN REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009 Lægemiddelstyrelsen
2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2009 Udgivet august 2010 af Lægemiddelstyrelsen 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Oversigt over udviklingen i perioden Tapninger Erytrocytenheder Trombocytenheder Anvendelsesprofilen for trombocytenheder Plasma Anvendelsesprofilen for plasma Tilbagekaldelser og smittemarkører Bivirkninger og utilsigtede hændelser Ordliste Bilag 1. Regionernes uddatering af erytrocytenheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Bilag 2. Regionernes uddatering af trombocytenheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Bilag 3. Regionernes uddatering af FFP-enheder samt transfunderede enheder pr indbyggere
4 1. Indledning Lægemiddelstyrelsen udarbejder den årlige redegørelse for blodproduktområdet i henhold til 13 i bekendtgørelse nr af 8. december 2005 om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed. 4
5 2. Oversigt over udviklingen i perioden Tapninger Antallet af blodtapninger, der foretages årligt i Danmark, er gengivet i Fig.1. Oplysningerne, der danner grundlag for grafen, er leveret af regionerne og Bloddonorerne i Danmark. I 2009 blev der foretaget ca tapninger af blod i Danmark, hvilket var ca flere tapninger end året før. Figur 1. Antal donortapninger i Danmark i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetning og bloddonorerne i Danmark 2.2. Erytrocytenheder Forbruget af erytrocytter til patientbehandling har været svingende i perioden fra Der blev i alt transfunderet ca erytrocytenheder i 2009 (omfatter SAG-M-suspensioner, leukocytdepleteredeportioner (LD-portioner) samt andre typer erytrocytenheder) (Fig.2). Det er det samme antal enheder som året før. Uddateringen af erytrocytenheder er faldet betydeligt siden 1998 fra ca erytrocytenheder til ca uddaterede erytrocytenheder i 2009 (Fig. 3). I relative tal blev omkring 1 % af de portioner, der i alt var til rådighed i blodbankerne i 2009 uddateret (jf. tabel 1). Den regionsvise fordeling af uddateringen af erytrocytenheder kan ses i bilag 1. I 2009 blev der i alt kasseret ca erytrocytenheder, ca enheder mere end året før (Fig.4). 5
6 Figur 2. Antal erytrocytenheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LD-portioner, og andre typer erytrocytenheder. Figur 3. Antal erytrocytenheder uddateret i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LD-portioner, og andre typer erytrocytenheder. Figur 4. Antal erytrocytenheder kasseret i perioden Antal x
7 Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LD-portioner, og andre typer erytrocytenheder Anvendelsesprofilen for erytrocytenheder Udnyttelsesprocenterne udregnes som antallet af portioner, der er transfunderet, uddateret eller kasseret i forhold til antallet af portioner, der i alt var til rådighed i blodbanken. De portioner, der er til rådighed i blodbanken til transfusionsbrug, beregnes som antallet af enheder, der i alt er indgået til blodbanken, fratrukket antallet af enheder leveret til andre regioner og enheder på lager den 31. december 2009 (tabel 1). Forbruget af erytrocytenheder til patientbehandling i perioden 1998 til 2009 har ligget på % af de erytrocytenheder, der har været til rådighed (tabel 1). Forbruget af erytrocytenheder i 2009 var på 95 % af de erytrocytenheder, der var til rådighed. I 2009 blev der endvidere i alt uddateret 1 % og kasseret 4 % erytrocytenheder. Udviklingen i transfusion af leukocytdepleterede erytrocytenheder (LD-erytrocytenheder) siden 1998 kan ses i tabel 2. Her er der tale om et minimumstal, da nogle sengeafdelinger selv indkøber filtre, og foretager leukocytdepletering ved sygesengen. Tabel 1. Anvendelse af erytrocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet Uddater et % 92 % 93 % 93 % 94 % 94 % 94 % 95 % 94 % 96 % 95 % 95% 4 % 3 % 2 % 2 % 2 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1% Kasseret 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % 4% Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Summen af udnyttelsesprocenterne bliver ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger, og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Antallet af transfunderede LD-erytrocytenheder har generelt været stigende i perioden (tabel 2). Ca. 65 % af den totale anvendelse af erytrocytenheder i 2009 bestod af LDerytrocytenheder i forhold til 31 % i Af de LD erytrocytenheder, der var til rådighed i 2009, blev 0,7 % uddateret, mens 2,3 % blev kasseret*. 7
8 Tabel 2. Anvendelse af leukocytdepleterede erytrocytenheder i perioden Transfunderet Transfunderet i % af i alt transfunderede 9 % 14 % 12 % 14 % 15 % 16 % 17 % 18 % 19 % 22 % 31 % 65 % erytrocytenheder Uddateret 0,9 % 0,5 % 0,5 % 0,9 % 0,7 % 0,9 % 0,9 % 0,7 % 0,6 % 0,5 % 1,1 % 0,7 % Kasseret 0,4 % 0,6 % 0,8 % 0,8 % 1,1 % 1,9 % 1,3 % 1,7 % 2,0 % 1,7 % 2,8 % 2,3 % Kilde: Regionernes indberetning 2009 *Beregningerne for uddaterede og kasserede leukocytdepleterede erytrocytenheder har i Blodredegørelsen for 2007 og frem gennemgået en revision, så de nu beregnes i forhold til LD erytrocytenheder til rådighed i alt. Sammenligningsgrundlaget med de tidligere år er således forringet. 2.3 Trombocytenheder I Fig. 5 ses det, at antallet af trombocytenheder, der er anvendt til transfusion, generelt har været stigende i perioden Indberetningerne for 2009 viser, at der i alt blev transfunderet ca enheder på landsplan. Anvendelsen af trombocytenheder til transfusion er i bilag 2 opgjort for hver region. Region Hovedstaden tegnede sig i 2009 for ca. 50 %, Region Syddanmark 21 % og Region Midtjylland 18 % af det samlede forbrug af trombocytenheder til transfusion i Danmark. De øvrige regioner stod for et mindre antal transfusioner med trombocytter. Af Fig. 6 ses, at der har været ca uddaterede trombocytenheder i Regionernes uddatering af trombocytenheder er afbildet i bilag 2. Region Sjælland er den region, der har haft den største uddatering af trombocytenheder set i forhold til, hvor mange enheder den har haft til rådighed. Store sygehuse har oftest bedre mulighed for at forbruge trombocytenhederne inden deres korte lagertid udløber, mens mindre sygehuse vil uddatere flere trombocytenheder, før det bliver aktuelt at bruge dem. Dermed kan regioner uden de helt store sygehuse, som eksempelvis Region Sjælland, let falde ud i statistikken med ganske høje uddateringsprocenter. I Fig. 7 fremgår det, at antallet af kasserede trombocytenheder har været svingende i perioden fra 1998 til I alt blev der kasseret ca trombocytenheder i
9 Figur 5. Antal trombocytenheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Figur 6. Antal trombocytenheder uddateret i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Figur 7. Antal trombocytenheder kasseret i perioden ,0 6,0 4,0 2,0 Antal x ,5 7,1 4,5 5,8 5,2 5,4 4,3 5,5 4,8 6,0 4,2 6,8 Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. 9
10 2.3.1 Anvendelsesprofilen for trombocytenheder I tabel 3 ses anvendelsesprofilen for trombocytenheder. Her fremgår det, hvor mange trombocytenheder, der i alt har været til rådighed fra 1998 til 2009, og hvordan disse procentvis er blevet hhv. transfunderet, uddateret og kasseret. Udnyttelsesgraden for trombocytter til patientbehandling har generelt været stigende siden 1998 fra 70 % til 80 % i 2009 (tabel 3). Uddateringen og kassationen af trombocytenheder i 2009 var hhv. 14 % og 4 %. Den højere grad af uddatering for trombocytter i forhold til uddateringen af erytrocytter skyldes, at lagertiden for trombocytter er 5 døgn (7 døgn ved overvågning for bakteriel vækst), mens lagertiden for erytrocytter er 35 døgn. Desuden har mange blodbanker, der lagerfører trombocytter, et meget lavt forbrug. Tabel 3. Anvendelse af trombocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet 70 % 74 % 79 % 79 % 80 % 80 % 82 % 83 % 85 % 83 % 84 % 80 % Uddateret 24 % 19 % 16 % 15 % 15 % 13 % 12 % 11 % 10% 11 % 13 % 14 % Kasseret 5 % 7 % 4 % 5 % 5 % 5 % 3 % 4 % 3% 4 % 3 % 4 % Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne bliver ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) trombocytenheder fra perioden kan ses i tabel 4. Anvendelsen af LD trombocytenheder har generelt været stigende gennem perioden, i 2009 var 97 % af de transfunderede trombocytportioner, leukocytdepleterede. Antallet af uddaterede LD trombocytenheder i 2009 var 12 % af de LD trombocytter, der var til rådighed. Kassationen af LD trombocytenheder i 2009 var hhv. 4 %.* 10
11 Tabel 4. Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) trombocytenheder i perioden Transfunderet Transfunderet i % af i alt transfunderede trombocytenheder 62 % 76 % 81 % 90 % 93 % 93 % 94 % 95 % 93 % 96 % 99 % 97 % Uddateret 5 % 7 % 8 % 11 % 14 % 13 % 11 % 11 % 9 % 9 % 13 % 12 % Kasseret 2 % 8 % 4 % 6 % 5 % 5 % 4 % 5 % 4 % 4 % 3 % 4 % Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. * Det skal bemærkes, at uddatering og kassation for LD trombocytenheder blev revideret i 2007 og beregnes i forhold til LD trombocytenheder til rådighed i alt. 2.4 Plasma Friskfrosset plasma (FFP) anvendes hovedsagelig til fremstilling af produkter som f.eks. albumin og immunglobuliner, men der bruges også hvert år en mindre mængde til patientbehandling. Fig. 8 viser udviklingen i antallet af transfunderede FFP-enheder, inklusive plasmaferese-enheder, i perioden Antallet af FFP transfusioner siden 2004 har været stigende, og i 2009 blev der brugt enheder. Af bilag 3 fremgår det, hvordan transfunderede FFP-enheder fordeler sig regionsvis. Det ses, at forbruget af friskfrosset plasma til transfusion primært er centreret om Region Hovedstaden, der tegner sig for godt 42 % af det samlede forbrug af FFP-enheder til transfusion i I 2009 var kassationen og uddateringen hhv. på og FFP enheder (Fig. 9 og 10). En del af forklaringen på den øgede uddatering i forhold til perioden før 2004 er ændret praksis på sygehusene. Nogle sygehuse har nu, modsat tidligere, altid en vis mængde friskfrosset plasma optøet til behandling af akutte patienter. Dette medfører en højere uddateringsgrad, da friskfrosset plasma i optøet tilstand kun har en holdbarhedstid på 24 timer. Den regionsvise fordeling af uddatering og kassation af FFP-enheder fremgår af bilag 3. Langt størstedelen af plasmaet leveres til fraktionering. Siden den nye blodlov trådte i kraft den 1. januar 2004, er fremstilling, indkøb og forarbejdning af blodprodukter til de danske offentlige sygehuse efter et EU-udbud gået til lægemiddelfirmaet CSL Behring i Schweiz (tidligere ZLB) med virkning fra sidste halvdel af år Antallet af FFP-enheder, der er leveret til fraktionering i perioden , fremgår af Fig. 11. I 2009 var leverancen af FFP til fraktionering ca enheder, som svarer til ca. 71,9 ton (Fig. 12). 11
12 Figur 8. Antal FFP-enheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 9. Antal FFP-enheder uddateret i perioden ,0 2,0 0,0 Antal x ,4 1,1 1,7 1,6 1,7 1,3 3,2 2,2 2,0 1,8 2,1 2,5 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 10. Antal FFP-enheder kasseret i perioden ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Antal x ,1 8,6 11,6 12,4 12,4 16,8 15,9 14,9 16,2 16,2 17,5 19,8 Kilde: Regionernes indberetninger. En afereseenhed er anslået til 2 enkeltportioner. 12
13 Figur 11. Antal FFP-enheder leveret til fraktionering i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 12. Plasmaleverancer i perioden ,0 90,0 80,0 70,0 Mængde i ton 85,4 87,1 89,8 83,9 84,6 86,6 84,9 82,8 80,5 77,1 73,4 71,9 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkelt-portioner. (Producenter: : Statens Serum Institut; : CSL Behring, Schweiz (tidligere ZLB)) Anvendelsesprofilen for plasma I 2009 var der i alt enheder af FFP til rådighed (tabel 5), hvoraf 73 % af enhederne blev leveret til fraktionering, 20 % blev anvendt til transfusion, mens ca. 1 % af enhederne blev uddateret, og 6 % blev kasseret. 13
14 Tabel 5. Anvendelse af FFP-enheder i perioden Til rådighed i alt Transfunde ret Lev. til fraktioner % 15 % 16 % 15 % 15 % 17 % 16 % 17 % 18 % 19 % 19 % 20 % 80 % 82 % 80 % 81 % 80 % 77 % 78 % 78 % 76 % 76 % 74 % 73 % Uddateret 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Kasseret 3 % 2 % 3 % 4 % 3 % 5 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 6 % Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne bliver ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. 14
15 3. Tilbagekaldelser og smittemarkører Dette afsnit blev tilføjet til blodredegørelsen i 2005 som følge af 13 i bekendtgørelse nr om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed, der pålægger de tidligere amter, nu regioner, årligt at indberette tilbagekaldelser og fund af smittemarkører til Lægemiddelstyrelsen som en del af den årlige redegørelse om tappevirksomhed. Som angivet i tabel 6, der viser antal tilbagekaldelser i perioden , er der i 2009 i alt indberettet 4 tilfælde, hvor der er foretaget tilbagekaldelse af blodkomponenter. De fire tilbagekaldelser skyldtes fund af smittemarkører. Tabel 7 angiver fund af smittemarkører i donorblod i 2009 (HBV, 1 / 2, og I / II). Det ses af tabellen, at der i 2009 i alt var 27 fund af smittemarkører, hvoraf de 23 fund blev detekteret ved testning af blod fra nye donorer, og 4 fund blev detekteret hos flergangsdonorer. Fig viser smittemarkørfund i perioden blandt nye donorer, flergangsdonorer og fund i alt. Tabel 6. Antal tilbagekaldelser af produkter i perioden Årsag Fund af smittemarkører Fejl ved blodposer eller andet udstyr Andre fejl ved fremstilling eller opbevaring I alt Kilde: Regionernes indberetninger Tabel 7. Antal fund af smittemarkører i Danmark i HBV I og II I og II Fund hos kandidatdonorer Fund hos flergangsdonorer Fund i alt Kilde: Regionernes indberetninger 15
16 Figur 13. Antal fund af smittemarkører blandt nye donorer i perioden A nt al f und hos nye donorer HBV 0 0 I/ II 5 HBV 0 0 I/ II HBV 1 1 I/ II HBV I/ II HBV I/ II Smittemarkører Kilde: Regionernes indberetninger Figur 14. Antal fund af smittemarkører blandt flergangsdonorer i perioden Antal fund hos flergangsdonorer HB V 0 0 I/II HB V 0 0 I/II HBV 0 0 I/II HB V 0 0 I/II HB V 0 I/II Smittemarkører Kilde: Regionernes indberetninger Figur 15. Antal fund af smittemarkører i alt i Danmark i perioden Antal fund i alt HBV 0 0 I/ II 5 HBV 3 0 I/ II HBV 2 1 I/ II HBV I/ II HBV 2 0 I/ II Kilde: Regionernes indberetninger Smittemarkører 16
17 4. Bivirkninger og utilsigtede hændelser I 2009 blev der i alt registreret 7 alvorlige bivirkninger hos modtagere af donorblod (tabel 8). Heraf én alvorlig bivirkning ved trombocytter og 6 alvorlige bivirkninger ved erytrocytter. Der blev i 2009 registreret 28 alvorlige utilsigtede hændelser, 17 tilfælde i forbindelse med blodtapning, 8 tilfælde ved distribution og 3 tilfælde som andet (Tabel 9.). Tabel 8. Antal alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod i Danmark i perioden Erytrocytter Trombocytter Plasma 3 3* 1 0 Fuldblod Andet I alt Kilde: Regionernes indberetninger * én af de alvorlige bivirkninger anført under plasma skyldtes en TRALI, (transfusion related acute lung injury), og det har ikke været muligt definitivt at fastlægge, om der var tale om en trombocyt-komplikation eller en plasma-komplikation. Der er dog størst sandsynlighed for, at der var tale om en plasmakomplikation. Tabel 9. Antal alvorlige utilsigtede hændelser i Danmark i perioden Tapning af fuldblod Aferesetapning Testning af donorblod Behandling Opbevaring Distribution Materialer Andet I alt Kilde: Regionernes indberetninger. 17
18 5. Indberetning fra regionerne Tabel 10 nedenfor oplyser om fremstilling, anvendelse, lagerbeholdning og udveksling af erytrocytter og friskfrosset plasma (FFP) samt tappetallet for 2009 på landsplan. Tabel 11 viser samme nøgletal som tabel 10, men omfatter udelukkende trombocytenheder samt leukocytdepleterede trombocytenheder, fordelt på de forskellige portionstørrelser enkeltportioner, puljer svarende til to, tre og fire enkeltportioner samt afereseportioner. Tabel 10. Tapninger, fremstilling og forbrug af erytrocyt- og FFP-enheder i 2009 Erytrocytprodukter FFP Suspensioner Andre Alm. tapning Aferese I alt LD Fremstillet Modt. andre regioner Modtaget fra andre blodcentre i samme region 8 0 Lager d Indgået i alt Anvendt/leveret til eget sygehus Lev. andre regioner Leveret til andre blodcentre i samme region Lev. Fraktionering / / / Kasseret Uddateret Anv. andet formål Lager d Udleveret i alt Antal tapninger i alt: * Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. *Tallet, der er angivet her, er summen af de angivelser, de enkelte regioner, har givet for antal tapninger i alt. 18
19 Tabel 11. Fremstilling og forbrug af trombocytenheder i 2009 Trombocytter fremstillet fra buffy-coats Trombocyt afereser Enkelt Pulje af 2 Pulje af 3 Pulje af 4 Ant. komponenter fremstillet fra afereser I alt LD I alt LD I alt LD I alt LD I alt LD Fremstillet Modtaget fra andre regioner Modtaget fra andre blodcentre i samme region Lager d Indgået i alt Anvendt/leveret til eget sygehus Lev. andre regioner Leveret til andre blodcentre i samme region Lev. Fraktionering / / / / / / / / / / Kasseret Uddateret Anv. andet formål Lager d Udleveret i alt Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. 19
20 6. Ordliste Aferese: Maskinel tappemetode, hvor en eller flere af blodets bestanddele udvindes, mens resten ledes tilbage til donor. Ved plasmaferese udvindes plasma. Erytrocytter: Røde blodlegemer. Erytrocytkomponenter: Blodkomponenter, som indeholder erytrocytter, dvs. SAG-M suspension, erytrocytkoncentrat, fuldblod og frisktappet fuldblod. Suspension: Erytrocytter, der er resuspenderede i 100 ml SAG-M opløsning. Andre: o Erytrocytkoncentrat: Erytrocytter, der er resuspenderede i eget restplasma. o Fuldblod: Blod tappet i antikoagulans og som er tappet inden for 5 uger. o Frisk tappet fuldblod: Fuldblod, der er tappet inden for 12 timer. FFP (Friskfrosset Plasma): Plasma fra donorblod, som er separeret og frosset senest 6 timer efter tapning, hvorved indholdet af koagulations- og plasmafaktorer er bevaret. Anvendes bl.a. til fremstilling af faktorpræparater og albumin samt i mindre grad til patientbehandling. HBsAg: Hepatitis B virus surface antigen : Hepatitis C virus infektion. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis). : Human Immundefekt Virus. Kronisk infektion hvor virus kan påvises i blodet. : Human T-lymfotrop Virus 20
21 Kassationsgrad: Mængden af komponenter, der pga. for eksempel tekniske fejl eller uheld under tapning aldrig kommer ind på blodbankens hylder i forhold til den totale mængde komponenter til rådighed i alt. LD-portioner: Se Leukocytdepleteret blodkomponent. Leukocytdepleteret blodkomponent: En blodkomponent, hvor hovedparten af de hvide blodlegemer (mere end 99,9 %) er fjernet. Fordelen ved at transfundere leukocytdepleterede enheder frem for almindelige enheder er bl.a., at antallet af transfusionskomplikationer nedsættes, og det er derfor interessant at følge udviklingen i forbruget af disse enheder. Leukocytter: Hvide blodlegemer. Plasmaferese: Tappemetode til tapning af plasma. I forbindelse med tapningen adskilles blodceller og plasma, og blodcellerne ledes tilbage i donor. Trombocytter: Blodplader. En bestanddel af blodet, der sikrer at blødninger standser, idet blodplader klæber til sårfladen og danner en aflukning af læsioner. Gives til patienter med nedsat trombocytindhold i blodet, f.eks. i forbindelse med operationer. Kan separeres fra blodets øvrige bestanddele ved centrifugering. Trombocyt-aferese: Se Aferese Uddateret plasma: Plasma, der har overskredet holdbarhedsperioden i blodbanken. Har tabt indhold af faktor VIII og faktor IX, men kan anvendes til fremstilling af albumin. Uddateringsgrad: 21
22 Mængden af producerede komponenter, der føres til lager, men ikke transfunderes, set i forhold til den totale mængde komponenter til rådighed i alt. Udnyttelsesgrad: Mængden af komponenter brugt til et bestemt formål i forhold til den totale mængde komponenter til rådighed i alt. 22
23 Bilag 1. Regionernes uddatering af erytrocytenheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Uddateringen er i figuren angivet i procent af erytrocytenheder til rådighed i alt i de respektive regioner. Ad ovenstående graf samt erytrocyt-transfusioner pr indbyggere Uddatering i Antal Antal Erytrocytenheder Erytrocytenheder til erytrocyt- % af erytrocytenhedeenheder transfunderet erytrocyt- rådighed i alt enheder til uddateret transfunderet pr indb. rådighed i alt Danmark , Region Hovedstaden , ,7 Region Sjælland , Region Syddanmark , ,5 Region Midtjylland , Region Nordjylland , Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. 23
24 Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Indbyggere pr
25 Bilag 2. Regionernes uddatering af trombocytenheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Uddateringen er i figuren angivet i procent af trombocytenheder til rådighed i alt i de respektive regioner. Ad ovenstående graf samt transfunderede enheder pr indbyggere Antal Uddatering i % Antal Trombocytenheder Trombocytenheder til trombocytenhedeenheder til enheder transfunderet af trombocyt- trombocyt- rådighed i alt uddateret rådighed i alt transfunderet pr indb. Danmark , ,6 Region Hovedstaden , ,2 Region Sjælland , ,6 Region Syddanmark , ,5 Region Midtjylland , ,8 Region Nordjylland , ,7 Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. 25
26 Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Indbyggere pr
27 Bilag 3. Regionernes uddatering af FFP-enheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Uddateringen er i figuren angivet i procent af FFP-enheder til rådighed i alt i de respektive regioner. Ad ovenstående graf samt FFP-transfusioner pr indbyggere Uddatering i % FFP-enheder Antal FFPenhedeenheder transfunderet Antal FFP- FFP-enheder af FFPenheder til til rådighed i alt uddateret transfunderet pr indb. rådighed i alt Danmark , ,7 Region Hovedstaden , ,6 Region Sjælland , ,1 Region Syddanmark , Region Midtjylland , ,4 Region Nordjylland , Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. 27
28 Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Indbyggere pr
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2008 Udgivet september 2009 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for blodproduktområdet 2010 Udgivet juli 2011 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. OVERSIGT
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2007 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2008 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereEmneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2011 2012 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: bloddonor,
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2012 2013 Redegørelse for blodproduktområdet 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Redegørelse for blodproduktområdet 2013 2014 Redegørelse for blodproduktområdet 2013 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2006 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2007 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2005 ISSN 1396-1071 Udgivet september 2006 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereJULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014
JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet 2016
Redegørelse for blodproduktområdet 2016 Styrelsen for Patientsikkerhed Juni 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2016 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet Styrelsen for Patientsikkerhed
Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Styrelsen for Patientsikkerhed Maj 2018 Kolofon Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Udgivet af:
Læs mereRapport over blodproduktområdet 2018
Rapport over blodproduktområdet 2018 Styrelsen for Patientsikkerhed Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post:
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet 2015
oktober 2016 Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2015 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 22 74 00 E-post: sst@sst.dk Udgivelsesår:
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed 1)
BEK nr 652 af 15/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Lægemiddelstyrelsen, j.nr. 2011052157 Senere ændringer
Læs mereDer foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.
NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland Indledning I
Læs mereAktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi
Aktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi - Analyser 2 Samlet analyseaktivitet Udvikling i antal analyser fra - fordelt på afsnit 45. 4. 412.929 35. 3. 25. 2. 15. 172.4 1. 5. - 33.231 Autoimmun diagnostik
Læs mereSpecifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017
Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Værdierne er opgivet som median (2,5 percentil 97,5 percentil). Indhold Erytrocyt-komponenter...
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereHvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen
Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen 1 Hvad kommer der nu? En baggrund meget teknisk Nogle økonomi meget kedelig Nogle opgaver til
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereBLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion
BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af
Læs mereL 256/32 Den Europæiske Unions Tidende
L 256/32 Den Europæiske Unions Tidende 1.10.2005 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/61/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår sporbarhedskrav
Læs mereNotat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4.s. kontor j.nr. 2003-1340-5 D. 12. november 2004. Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)
Læs mereLov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) 1)
(2005/45) L 61 (som vedtaget): Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. april 2005 Forslag til Kapitel
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs meretekniske krav til blod og blodkomponenter, der
30.3.2004 L 91/25 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter
Læs mereUdkast: kun til brug ved konsultation
FORSLAG TIL TEKNISKE KRAV TIL BLOD OG BLODKOMPONENTER Tekst 1 Udkast: kun til brug ved konsultation BILAG I KRAV TIL OPLYSNING A. OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES TIL DONORER 1. Korrekt, men alment forståeligt
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs mereEuropaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt
Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.12.2000 KOM(2000)816 endelig 2000/0323 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs mereBLODCENTRES DIGITALE SAMARBEJDE MED STATENS SERUM INSTITUT I DEN VIRTUELLE SAGSMAPPE
BLODCENTRES DIGITALE SAMARBEJDE MED STATENS SERUM INSTITUT I DEN VIRTUELLE SAGSMAPPE Brugervejledning til elektronisk indberetning Version 1.2 1/15 INDLEDNING... 3 OVERVÅGNING OG FOREBYGGELSE AF UNØDIG
Læs meresikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning ( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.9.2001 (EFT C 72 E af
L 33/30 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/98/EF af 27. januar2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereArbejdsgruppe vedrørende lægemiddelkontrol og inspektioner
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR VIRKSOMHEDER Lægemidler og kosmetik Bruxelles, den 31 marts 2000 ENTR/III/5717/99-en g\common\legal-legislation\75-319 nd81-851\91-356\eudralexvol4\blood\jan
Læs mereTransfusionsmedicinske Standarder
Transfusionsmedicinske Standarder 4.0 i Transfusionsmedicinske Standarder Version 4.0 2016 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 4.0 ii Transfusionsmedicinske Standarder
Læs mereOrganisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter
Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Betænkning fra det af indenrigsministeriet den 11. februar 1977 nedsatte blodproduktudvalg BETÆNKNING NR.
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereAktivitetsstatistik. Kilde: CSC Scandihealth. Kilde: CSC Scandihealth
Aktivitetsstatistik Tabel 1: Antal patienter på regioner, 1. juni 2011-31. maj 2012 54 - Diabetes 10.474 18.561 18.738 21.760 15.235 84.634 55 - Nedgroede tånegle 1.475 4.598 3.382 4.403 3.063 16.905 59
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.1.2010 KOM(2010)3 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om anvendelsen
Læs mere17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer
17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mereAFTALE mellem Region Nordjylland og regionens donorkorps om betingelserne for afgivelse og modtagelse af humant blod.
Patientforløb Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst AC fuldmægtig Anders Koudal Cinicola +4520305481 a.cinicola@rn.dk AFTALE 2019 2022 mellem Region Nordjylland og regionens donorkorps om betingelserne for
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereSupplerende oplysninger til regionsrådets behandling af Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland
NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk August 2014 Supplerende oplysninger til regionsrådets behandling af Opgørelse af udviklingen
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereNedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene
Læs mereData fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal
Læs mereTRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave 1994, 3. revision 1997 Transfusionsmedicinske Standarder 1994 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave, november
Læs mereBlodbankens InterInfo
Blodbankens InterInfo Blodbankens InterInfo Hvad er det? InterInfo er en internetbaseret adgang til at få oplysninger fra Blodbankens edb-system. Hvordan kommer man ind på InterInfo? Der er to måder man
Læs mereVenteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288
Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 1.375.000,00 2.750.000,00 03-11-2005 Nordjylland 3 80287
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015
Læs mereDe almene boligafdelingers
TEMASTATISTIK 01: De almene boligafdelingers udgifter til særlige aktiviteter 01 I 01 har ud af almene boligafdelinger udgifter til særlige aktiviteter. Den gennemsnitlige udgift til særlige aktiviteter
Læs mereSpecialevejledning for klinisk immunologi
j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk immunologi
Læs meretirsdag den 5. april 2011 Herning
Herning 5.4.2011 Viden om hvilke produkter der er til rådighed. Kendskab til anbefalet transfusionsstrategi ved: 1. Kontrollabel blødning 2. Ukontrollabel blødning Nacl 9 g/l (Isotonisk) Ringer Lactat
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereStudenters resultater
Studenters resultater Rapporterne præsenterer statistik om studenter og eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. Bemærk, at denne rapport opgør data på baggrund af bevisår og ikke skoleår. Rapporten
Læs mereTilladelse til blodbankvirksomhed
Tilladelse til blodbankvirksomhed Sundhedsstyrelsen godkender hermed, at 1. Autorisationsnummer 29010 2. Blodcenter Syddansk Transfusionsvæsen 3. På adressen Klinisk Immunologisk Afdeling Odense Universitetshospital
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs merePLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l
PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 20 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring
Læs mereVedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger
TEMASTATISTIK 2017:4 Vedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger 2013-15 I 2015 er mere end halvdelen af den almene boligsektors vedligeholdelsesudgifter tekniske installationer og bolig-/
Læs mereRegion Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau
Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereTransfusionsmedicinske Standarder
Transfusionsmedicinske Standarder Version 3.3 Februar 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 3.3 Transfusionsmedicinske Standarder 1994-2012 Dansk Selskab for Klinisk
Læs mereEn sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:
N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereForundringskraft og meningsfuld innovation. dbio s underviserdag 22. august 2019, Middelfart
S1 S2 S3 S4 S5 S6 S7 UC Syd Uddannelsesinstitution Klinikophold 3 + 4 Intro 1 1 + 2 S4: Innovation, udvikling og forskning Sundhedsvidenskabelige fag 2+3 Naturvidenskabelige fag 1+1 S5: Innovation, udvikling
Læs mereDART. Hæmovigilancerapport for Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Bitten Aagaard Betina Sørensen. Rune Larsen Finn Lustrup
DART Hæmovigilancerapport for 2016 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Finn Lustrup 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereTeam Finans Venteliste oprydning pr. 8. januar 2015 SAM s sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80268 4.000.000,00 4.000.000,00 11-01-2005 Nordjylland 2 80266 1.375.000,00 5.375.000,00 11-01-2005
Læs mereHaemo = blod Vigilance = overvågning
DART Hvem? Del af det danske hæmovigilance system, som omfatter indsamling af data for fejl / transfusionskomplikationer Drives af Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Startet 1999 Forbillede SHOT i UK
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0069/2002 2000/0323(COD) DA 27/02/2002 Fælles holdning med henblik på vedtagelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af
Læs mereDART. Haemovigilancerapport for 2006. Rapport fra. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ellen Taaning Jan Jørgensen Kirsten Riisom
DART Haemovigilancerapport for 2006 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Ellen Taaning Jan Jørgensen Kirsten Riisom 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Rapporter om transfusionsrisici 2006 3
Læs mereTransfusionsmedicinske Standarder
Transfusionsmedicinske Standarder Version 2.2 Januar 2003 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.2 Transfusionsmedicinske Standarder Version 1.0, november 1994
Læs mereTransfusionsmedicinske Standarder
Transfusionsmedicinske Standarder Version 2.0 November 1999 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.0 Transfusionsmedicinske Standarder Version 1.0, november 1994
Læs mere1. Aktivitet på ambulancekørsel
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Sagsnr.: 18/5510 Dato: 16. marts 2018 Analyse af det præhospitale område - 2. delanalyse om aktivitet og kapacitetsudnyttelse Version 2 2. delanalyse
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereDødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat
Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er
Læs mereMEDLEMSSTATISTIK. April 2019 Emne: Nøgletal Sygeplejerske Frekvens: Månedlig
MEDLEMSSTATISTIK April 2019 Emne: Nøgletal Sygeplejerske Frekvens: Månedlig Indhold MEDLEMSTAL... 2 Medlemmer alle... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af alle medlemmer. Sygeplejerske... 2 Figur 2 Udviklingen
Læs mereNOTAT Udvikling i antal sygeplejersker ansat i regionerne
jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 Dan Yu Wang Maj 2018 NOTAT Udvikling i antal sygeplejersker
Læs mereestatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark
Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereVEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION
VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION 2007 1 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet høj patientsikkerhed ved anvendelse af donorblod og at nedbringe det store forbrug af donorblod i Danmark.
Læs mereFremtidig organisering af specialet Klinisk Immunologi i Region Syddanmark
Fremtidig organisering af specialet Klinisk Immunologi i Region Syddanmark December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund, kommissorium, tidsplan... 4 2.0 Resume af hovedkonklusioner og anbefalinger...
Læs mereDART Hæmovigilancerapport for 2013
DART Hæmovigilancerapport for 2013 Rapport fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Bitten Aagaard Betina Sørensen Rune Larsen Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Forkortelser 3 Transfusionsdata
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner
Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte
Læs mereD A T A R A P P O R T
D A T A R A P P O R T Almen Praksis 2016 I N D H O L D 1 Kapacitet i Almen Praksis... 3 Antal ydernumre... 3 Befolkningsudvikling... 4 Lægedækningsberegning... 5 Læger fordelt på personrolle... 6 2 Lægedækning...
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation 1)
BEK nr 366 af 23/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-7210-311
Læs mere