Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse."

Transkript

1 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET

2 Redegørelse for blodproduktområdet 2012 Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: bloddonor, blodkomponenter, transfusion, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse, bivirkninger Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 1. juli 2013 Format: pdf Forside foto: Colourbox.com Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juli Redegørelse for blodproduktområdet / 25

3 Indhold 1 Introduktion 4 2 Resumé 4 3 Oversigt over udviklingen i perioden Tapninger Erytrocytenheder Trombocytenheder Plasma 10 4 Tilbagekaldelser og smittemarkører 14 5 Bivirkninger og utilsigtede hændelser 17 6 Indberetning fra Regionerne 18 7 Ordliste 20 Bilagsfortegnelse 22 Redegørelse for blodproduktområdet / 25

4 1 Introduktion Rapporten indeholder oplysninger om blodcentrernes tappevirksomhed, hvilket bl.a. omfatter antallet af bloddonorer og portioner tappet, udviklingen af transfusioner og anvendelsesprofiler for henholdsvis erytrocyt-, trombocyt- og plasmaenheder. Den årlige redegørelse for blodproduktområdet udarbejdes i henhold til 13 i Bekendtgørelse nr af 8. december 2005 om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed som ændret ved Bekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2011 om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed. Ifølge bekendtgørelsen er Regionerne desuden pålagt at indberette fund af smittemarkører og tilbagekaldelser af blodkomponenter, samt utilsigtede hændelser til Sundhedsstyrelsen, som en del af den årlige redegørelse om tappevirksomhed. 2 Resumé I 2012 er der foretaget donortapninger i Danmark, svarende til gennemsnitligt to tapninger pr. donor. Heraf blev erytrocytenheder og trombocytenheder transfunderet. Det danske forbrug af erytrocytter har været faldende, men er stadig højt sammenlignet med andre landes forbrug. Antallet af plasmaenheder leveret til fraktionering har været faldende, hvilket kan udgøre et problem for den danske selvforsyning med intravenøs immunoglobulin. Der er indberettet 9 fund af smittemarkører, men ingen tilbagekaldelser af blodkomponenter, som følge af fund af smittemarkører. Der er endvidere rapporteret om 8 alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod og 5 alvorlige utilsigtede hændelser, hvoraf sidstnævnte er det laveste antal rapporteret siden Redegørelse for blodproduktområdet / 25

5 3 Oversigt over udviklingen i perioden Tapninger Antallet af donortapninger, der foretages årligt i Danmark, er gengivet i figur 1, hvor det ses at antallet har været støt faldende de sidste 10 år. I 2012 var der i alt tapninger, hvilket er ca færre end året før. Oplysningerne, der danner grundlag for grafen, er leveret af regionerne. I alt er donorer blevet tappet i 2012 (inklusiv aferesetapninger), hvilket i gennemsnit svarer til næsten to tapninger pr. donor. Det indberettede antal donortapninger er tilsvarende registreret af Bloddonorerne i Danmark. Det skal bemærkes, at det fra januar 2012 blev tilladt at tappe kandidatdonorer, som førhen kun fik foretaget en blodprøve (EPI-NYT 18/2012). Figur 1. Antal donortapninger i Danmark i perioden Antal x indberetninger 3.2 Erytrocytenheder Der blev i alt transfunderet erytrocytenheder i 2012, som er det laveste antal i den 10-årige periode (figur 2). Den nedadgående tendens kan formentlig forklares ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning om blodtransfusion udgivet i 2007, hvis formål til dels var at nedbringe det store forbrug af donorblod i Danmark og sikre, at kun de patienter, der har gavn af det, behandles med blodkomponenter. Leukocytdepleterede (LD) erytrocytter udgør i dag 100 % af alle transfunderede erytrocytsuspensioner. Anvendelsen af LD-enheder er steget markant de sidste 11 år fra kun at udgøre 14 % i Fordelen ved at transfundere LD-enheder frem for almindelige enheder er, at antallet af transfusionskomplikationer nedsættes. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

6 Figur 2. Antal erytrocytenheder transfunderet i perioden Antal x indberetninger. Tallene dækker SAG-Msuspensioner og andre typer erytrocytenheder Uddateringen af erytrocytenheder er ligeledes faldet betydeligt siden 2002 fra ca til ca uddaterede erytrocytenheder i 2012 (figur 3). Uddateringen udgjorde knap 1 % af de portioner, der i alt var til rådighed i blodbankerne i 2012 (tabel 1). Den regionsvise fordeling af uddateringen af erytrocytenheder kan ses i bilag 1. Figur 3. Antal erytrocytenheder uddateret i perioden Antal x indberetninger. Tallene dækker SAG-Msuspensioner og andre typer erytrocytenheder I 2012 blev der i alt kasseret erytrocytenheder, hvilket kun er et mindre fald i forhold til sidste år (figur 4). Redegørelse for blodproduktområdet / 25

7 Figur 4. Antal erytrocytenheder kasseret i perioden Antal x indberetninger. Tallene dækker SAG-Msuspensioner og andre typer erytrocytenheder Anvendelsesprofilen for erytrocytenheder Udnyttelsesprocenterne udregnes som antallet af portioner, der er transfunderet, uddateret eller kasseret i forhold til antallet af portioner, der i alt var til rådighed i blodbanken. De portioner, der er til rådighed i blodbanken til transfusionsbrug, beregnes som antallet af enheder, der i alt er indgået til blodbanken, fratrukket antallet af enheder modtaget fra andre blodcentre i samme region, antallet af enheder leveret til andre regioner samt enheder på lager den 31. december 2012 (tabel 1). I perioden har erytrocytenheder til patientbehandling udgjort % af de erytrocytenheder der har været til rådighed (tabel 1). Fordelingen af erytrocytenheder har været stabil over den 10-årige periode med ca. 95 % transfunderede, 1 % uddateret og 4 % kasseret ud af de til rådighed værende erytrocytenheder. Tabel 1. Anvendelse af erytrocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet 94 % 94 % 94 % 95 % 94 % 96 % 95 % 95 % 94 % 95 % 95 % Uddateret 2 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Kasseret 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % 4 % 4 % 4 % 4 % indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder. Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Beregninger af Til rådighed i alt er for årene behæftet med en lille fejl for enkelte regioner, da antallet af enheder modtaget fra andre blodcentre ikke er fratrukket, og derfor tæller med to gange. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

8 3.3 Trombocytenheder I figur 5 ses det, at antallet af trombocytenheder, der anvendes til transfusion, generelt har været stigende i perioden , hvorefter antallet er faldet igen i Indberetningerne for 2012 viser, at der i alt blev transfunderet enheder på landsplan. Anvendelsen af trombocytenheder til transfusion er opgjort i bilag 2 for hver region. Af det samlede forbrug af trombocytenheder til transfusion, tegnede Region Hovedstaden sig i 2012 for ca. 48 %, Region Syddanmark for 21 % og Region Midtjylland for 18 %. De øvrige regioner stod for et mindre antal transfusioner med trombocytter. Der blev foretaget aferesetapninger af trombocytter i 2012, svarende til portioner. Figur 5. Antal trombocytenheder transfunderet i perioden Antal x indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Der var uddaterede trombocytenheder i Som det fremgår af figur 6 har antallet været støt stigende siden 2006, hvilket formentlig skyldes en mere intensiv kræftbehandling. Uddateringen af trombocytenheder fordelt på regionerne er udspecificeret i bilag 2. Region Sjælland har med en uddateringsprocent på 45 %, haft den højeste uddatering af trombocytenheder i forhold til antallet af enheder til rådighed, mens Region Midtjylland har den laveste med 15 % uddaterede. Dette skyldes, at der er færre store sygehuse i Region Sjælland end i de andre regioner, og store sygehuse har oftest bedre mulighed for at forbruge trombocytenhederne inden deres korte lagertid udløber, hvorimod mindre sygehuse vil uddatere flere trombocytenheder, før det bliver aktuelt at bruge dem (bilag 2). Redegørelse for blodproduktområdet / 25

9 Figur 6. Antal trombocytenheder uddateret i perioden Antal x indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. I 2012 blev der i alt kasseret trombocytenheder. Af figur 7 fremgår det, at der var et mindre fald i antallet af kasserede trombocytenheder i forhold til året forinden, efter en markant stigende tendens siden Figur 7. Antal trombocytenheder kasseret i perioden ,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Antal x ,2 5,4 4,3 5,5 4,8 6,0 4,2 6,8 9,0 9,7 9,2 indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner Anvendelsesprofilen for trombocytenheder I tabel 2 ses anvendelsesprofilen for trombocytenheder. Udnyttelsesgraden for trombocytter til patientbehandling har været svingende i perioden med 75 % i 2012, som det laveste (tabel 2). Uddateringen og kassationen af trombocytenheder i 2012 var hhv. 20 % og 5 %. Den højere grad af uddatering af trombocytter sammenlignet med uddatering af erytrocytter skyldes, at lagertiden for trombocytter er 5 døgn (7 døgn ved overvågning for bakteriel vækst), mens lagertiden for erytrocytter er 35 døgn. Desuden har mange blodbanker, der lagerfører trombocytter, et meget lavt forbrug. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

10 Tabel 2. Anvendelse af trombocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet 80 % 80 % 82 % 83 % 85 % 83 % 84 % 80 % 76 % 76 % 75 % Uddateret 15 % 13 % 12 % 11 % 10 % 11 % 13 % 14 % 17 % 18 % 20 % Kasseret 5 % 5 % 3 % 4 % 3 % 4 % 3 % 4 % 5 % 5 % 5 % indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Beregninger af Til rådighed i alt er for årene behæftet med en lille fejl (se forklaring under tabel 1). 3.4 Plasma Friskfrosset plasma (FFP) anvendes hovedsagelig til fremstilling af produkter som fx albumin og immunoglobuliner, men der bruges også hvert år en mindre mængde til transfusionsbehandling. Figur 8 viser udviklingen af antallet af transfunderede FFP-enheder, inklusive plasmaferese-enheder, i perioden Antallet af FFP-transfusioner er faldet siden 2009 til i alt enheder anvendt i Af bilag 3 fremgår det, hvordan transfunderede FFP-enheder fordeler sig regionsvis. Det ses, at forbruget af friskfrosset plasma til transfusion primært er centreret om Region Hovedstaden, der tegner sig for ca. 40 % af det samlede forbrug af FFP-enheder til transfusion i Figur 8. Antal FFP-enheder transfunderet i perioden Antal x indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. I 2012 udgjorde uddateringen og kassationen hhv og FFP-enheder (figur 9 og 10). En del af forklaringen på en øget uddatering, er ændret praksis på sygehusene. Nogle sygehuse har nu, modsat tidligere, altid en vis mængde frisk- Redegørelse for blodproduktområdet / 25

11 frosset plasma optøet til behandling af akutte patienter. Dette medfører en højere uddateringsgrad, da friskfrosset plasma i optøet tilstand kun har en holdbarhedstid på 24 timer. Den regionsvise fordeling af uddatering og kassation af FFP-enheder fremgår af bilag 3. Figur 9. Antal FFP-enheder uddateret i perioden ,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Antal x ,7 1,3 3,2 2,2 2,0 1,8 2,1 2,5 4,3 6,3 6,7 indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 10. Antal FFP-enheder kasseret i perioden ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Antal x ,4 16,8 15,9 14,9 16,2 16,2 17,5 19,8 18,2 13,7 13,6 indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Langt størstedelen af plasmaet leveres til fraktionering. Fremstilling, indkøb og forarbejdning af blodprodukter til de danske offentlige sygehuse er siden 2004 gået til lægemiddelfirmaet CSL Behring i Schweiz. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

12 Antallet af FFP-enheder, der er leveret til fraktionering i perioden , fremgår af figur 11 og viser en faldende tendens over hele perioden. I 2012 var leverancen af friskfrosset plasma til fraktionering enheder svarende til ca. 60,9 ton (figur 12). Den faldende levering kan udgøre et problem for dansk selvforsyning med intravenøs immunoglobulin. Figur 11. Antal FFP-enheder leveret til fraktionering i perioden Antal x indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 12. Plasmaleverancer i perioden ,0 85,0 75,0 65,0 55,0 Mængde i ton 84,6 86,6 84,9 82,8 80,5 77,1 73,4 71,9 69,1 64,8 60,9 indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. (Producenter: Statens Serum Institut ( ); CSL Behring, Schweiz ( ) Redegørelse for blodproduktområdet / 25

13 3.4.1 Anvendelsesprofilen for plasma I 2012 var der i alt enheder af FFP til rådighed, hvilket er det laveste antal i perioden (tabel 3). Ud af det samlede antal FFP til rådighed blev 72 % af enhederne leveret til fraktionering, 20 % blev anvendt til transfusion, mens 2 % af enhederne blev uddateret og 5 % blev kasseret. Tabel 3. Anvendelse af FFP-enheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet 15 % 17 % 16 % 17 % 18 % 19 % 19 % 20 % 20 % 21 % 20 % Leveret til fraktionering 80 % 77 % 78 % 78 % 76 % 76 % 74 % 73 % 73 % 72 % 72 % Uddateret 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 2 % 2 % Kasseret 3 % 5 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 6 % 5 % 4 % 5 % indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Beregninger af Til rådighed i alt er for årene behæftet med en lille fejl (se forklaring under erytrocytter). Redegørelse for blodproduktområdet / 25

14 4 Tilbagekaldelser og smittemarkører Antal tilbagekaldelser for perioden er angivet i tabel 4, hvoraf det fremgår, at der ingen tilbagekaldelser er foretaget i Det er første gang i en 8-årig periode, hvor der ikke har været indberettet smittemarkører, som har resulteret i tilbagekaldelse. Tabel 4. Antal tilbagekaldelser af produkter i perioden Årsag Fund af smittemarkører Fejl ved blodposer eller andet udstyr Andre fejl ved fremstilling eller opbevaring I alt indberetninger Tabel 5 angiver fund af smittemarkører i donorblod i 2012 (HBV, HIV I/II og HCV). Det ses af tabellen, at der i 2012 i alt var 9 fund af smittemarkører, som alle blev detekteret ved testning af blod fra kandidatdonorer og således ingen fra blod fra flergangsdonorer. Indtil 2012 blev donorblod også screenet for HTLV I/II, men dette lovkrav udgik pr. 1. januar 2012 til dels på grund af en meget lav forekomst blandt donorerne, dels at alt dansk donorblod i dag er leukocytfiltreret (EPI-NYT 18/2012). Antal fund af smittemarkører for 2012 er baseret på indberetninger til Statens Serum Institut, der indtil 2010 var baseret på regionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den årlige statistik. Tabel 5. Antal fund af smittemarkører i Danmark i 2012 HBV HIV 1/2 HCV Fund hos nye donorer Fund hos flergangsdonorer Fund i alt Kilde: Statens Serum Institut Af figur fremgår smittemarkørfund i perioden for henholdsvis kandidatdonorer, flergangsdonorer og fund i alt. Det samlede antal fund på 9 er faldet i forhold til de to forrige år og er det laveste tal, der er indberettet indenfor de sidste 8 år. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

15 Figur 13. Antal fund af smittemarkører blandt kandidatdonorer i perioden Antal fund hos kandidatdonorer HBV HIV 1/2 HCV HTLV I/II Smittemarkører 0 Kilde: Statens Serum Institut Figur 14. Antal fund af smittemarkører blandt flergangsdonorer i perioden Antal fund hos flergangdonorer HBV HIV 1/2 HCV HTLV I/II Smittemarkører Kilde: Statens Serum Institut Redegørelse for blodproduktområdet / 25

16 Figur 15. Antal fund af smittemarkører i alt i Danmark i perioden Antal fund i alt HBV HIV 1/2 HCV HTLV I/II 0 Smittemarkører Kilde: Statens Serum Institut Redegørelse for blodproduktområdet / 25

17 5 Bivirkninger og utilsigtede hændelser I 2012 blev der i alt registreret 8 alvorlige bivirkninger hos modtagere af donorblod (tabel 6). Alle 8 indberetninger var på erytrocytter. Det samlede antal alvorlige utilsigtede hændelser registreret i 2012 var 5, hvoraf to tilfælde skete i forbindelse med testning af donorblod og tre tilfælde under henholdsvis behandling, opbevaring og distribution (tabel 7). Det samlede antal utilsigtede hændelser i 2012 er det laveste antal siden Tabel 6. Antal alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod i Danmark i perioden Erytrocytter Trombocytter Plasma Fuldblod Andet I alt indberetninger ( ), Blodcentrenes indberetning i løbet af året ( ). Tabel 7. Antal alvorlige utilsigtede hændelser i Danmark i perioden * Tapning af fuldblod Aferesetapning Testning af donorblod Behandling Opbevaring Distribution Materialer Andet I alt indberetninger ( ), Blodcentrenes indberetning i løbet af året ( ). * Ud af de 17 hændelser i 2010 blev 4 først registreret i 2011 Redegørelse for blodproduktområdet / 25

18 6 Indberetning fra Regionerne Af tabel 8 fremgår fremstilling, anvendelse, lagerbeholdning og udveksling af erytrocytter og friskfrosset plasma (FFP), samt antal tapninger for 2012 på landsplan. Tabel 8. Fremstilling, forbrug og tapninger af erytrocyt- og FFP-enheder i 2012 Erytrocytprodukter Friskfrosset plasma Suspensioner Andre Alm. tapning Aferese Fremstillet selv Modtaget fra andre regioner Modtaget fra andre blodcentre i samme region Lager den Indgået i alt Anvendt/Leveret til eget sygehus Leveret til andre regioner Leveret til andre blodcentre i samme region Leveret til fraktionering (CSL) / / Kasseret Uddateret Anvendt til andet formål Lager den Udleveret i alt Antal tapninger i alt: indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Af tabel 9 fremgår fremstilling og forbrug af trombocytter fordelt på forskellige portionsstørrelser enkeltportioner, puljer svarende til to, tre og fire enkeltportioner samt afereseportioner. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

19 Tabel 9. Fremstilling og forbrug af trombocytenheder i 2012 Trombocytter fremstillet fra buffy-coats Enkelt Pulje af 2 Pulje af 3 Pulje af 4 Trombocyt afereser Fremstillet Modtaget fra andre regioner Modtaget fra andre blodcentre i samme region Lager den Indgået i alt Anvendt/leveret til eget sygehus Leveret til andre regioner Leveret til andre blodcentre i samme region Kasseret Uddateret Anvendt til andet formål Lager den Udleveret i alt indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

20 8 Ordliste AFERESE: Maskinel tappemetode, hvor en eller flere af blodets bestanddele udvindes, mens resten ledes tilbage til donor. Ved plasmaferese udvindes plasma. ERYTROCYTTER: Røde blodlegemer. ERYTROCYTKOMPONENTER: Blodkomponenter, som indeholder erytrocytter, dvs. SAG-M-suspension, erytrocytkoncentrat, fuldblod og frisktappet fuldblod. Suspension: Erytrocytter, der er resuspenderede i 100 ml SAG-Mopløsning. Andre: o Erytrocytkoncentrat: Erytrocytter, der er resuspenderede i eget restplasma. o Fuldblod: Blod tappet i antikoagulans og som er tappet inden for 5 uger. o Frisktappet fuldblod: Fuldblod, der er tappet inden for 12 timer. FFP (FRISKFROSSET PLASMA): Plasma fra donorblod, som er separeret og frosset senest 6 timer efter tapning, hvorved indholdet af koagulations- og plasmafaktorer er bevaret. Anvendes bl.a. til fremstilling af faktorpræparater og albumin samt i mindre grad til patientbehandling. HBV: Hepatitis B-virusinfektion. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis). HCV: Hepatitis C-virusinfektion. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis). HIV: Human immundefektvirus. Kronisk infektion hvor virus kan påvises i blodet. HTLV: Human T-lymfotrop-virus KANDIDATDONORER: Personer, som ikke tidligere har givet blod, samt tidligere donorer som vender tilbage efter mere end fem års pause. KASSATIONSGRAD: Mængden af komponent, der pga. for eksempel tekniske fejl eller uheld under tapning, aldrig kommer ind på blodbankens hylder i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. LD-PORTIONER: Se Leukocytdepleteret blodkomponent. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

21 LEUKOCYTDEPLETERET BLODKOMPONENT: En blodkomponent, hvor hovedparten af de hvide blodlegemer (mere end 99,9 %) er fjernet. Fordelen ved at transfundere leukocytdepleterede enheder frem for almindelige enheder er bl.a., at antallet af transfusionskomplikationer nedsættes. LEUKOCYTTER: Hvide blodlegemer. NAT-SCREENING: Nukleinsyre amplifikationsteknik PLASMAFERESE: Tappemetode til tapning af plasma. I forbindelse med tapningen adskilles blodceller og plasma, og blodcellerne ledes tilbage i donor. SAG-M: Erytrocytopbevaringsmedium indeholdende saltvand tilsat adenin, glucose og mannitol. TROMBOCYTTER: Blodplader. En bestanddel af blodet, der sikrer at blødninger standser, idet blodplader klæber til sårfladen og danner en aflukning af læsioner. Indgives til patienter med nedsat trombocyt-indhold i blodet, f.eks. i forbindelse med operationer. Kan separeres fra blodets øvrige bestanddele ved centrifugering. TROMBOCYT-AFERESE: Se Aferese UDDATERET PLASMA: Plasma, der har overskredet holdbarhedsperioden i blodbanken. Har tabt indhold af faktor VIII og faktor IX, men kan anvendes til fremstilling af albumin. UDDATERINGSGRAD: Mængden af produceret komponent, der føres til lager, men ikke transfunderes, set i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. UDNYTTELSESGRAD: Mængden af komponent brugt til et bestemt formål i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. Redegørelse for blodproduktområdet / 25

22 9 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Regionernes uddatering og transfusion af erytrocytenheder Regionernes uddatering og transfusion af trombocytenheder Regionernes uddatering og transfusion af FFP-enheder Redegørelse for blodproduktområdet / 25

23 Bilag 1: Regionernes uddatering og transfusion af erytrocytenheder I følgende tabel og figur ses opgørelser over uddateringen af erytrocytenheder til rådighed i procent samt transfunderede erytrocytenheder pr indbyggere fordelt på regionerne for Til rådighed i alt Uddateret Uddatering af til rådighed Transfunderet Transfunderet pr indb. Danmark ,9 % ,6 Region Hovedstaden ,1 % ,6 Region Sjælland ,6 % ,0 Region Syddanmark ,7 % ,8 Region Midtjylland ,8 % ,8 Region Nordjylland ,9 % ,1 indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder Uddatering af erytrocytenheder til rådighed Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Procent (%) Indbyggere pr Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Befolkningstallene anvendes i forbindelse med udregning af antal transfunderede enheder pr indbyggere i bilag 1-3 Redegørelse for blodproduktområdet / 25

24 Bilag 2: Regionernes uddatering og transfusion af trombocytenheder I følgende tabel og figur ses opgørelser over uddateringen af trombocytenheder til rådighed i procent samt transfunderede trombocytenheder pr indbyggere fordelt på regionerne for Til rådighed i alt Uddateret Uddatering af til rådighed Transfunderet Transfunderet pr indb. Danmark ,7 % ,0 Region Hovedstaden ,3 % ,6 Region Sjælland ,5 % ,2 Region Syddanmark ,1 % ,7 Region Midtjylland ,5 % ,9 Region Nordjylland ,2 % ,1 indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Uddatering af trombocytenheder til rådighed Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Procent (%) Redegørelse for blodproduktområdet / 25

25 Bilag 3: Regionernes uddatering og transfusion af FFP-enheder I følgende tabel og figur ses opgørelser over uddateringen af FFP-enheder til rådighed i procent samt transfunderede enheder pr indbyggere fordelt på regionerene. Til rådighed i alt Uddateret Uddatering af til rådighed Transfunderet Transfunderet pr indb. Danmark ,0 % ,8 Region Hovedstaden ,4 % ,0 Region Sjælland ,7 % ,0 Region Syddanmark ,4 % ,4 Region Midtjylland ,5 % ,1 Region Nordjylland ,3 % ,7 indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Uddatering af FFP-enheder til rådighed Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Procent (%) Redegørelse for blodproduktområdet / 25

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Redegørelse for blodproduktområdet 2013 2014 Redegørelse for blodproduktområdet 2013 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,

Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse, REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2011 2012 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: bloddonor,

Læs mere

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2008 Udgivet september 2009 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2007 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2008 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2006 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2007 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2005 ISSN 1396-1071 Udgivet september 2006 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen

REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4

Læs mere

Redegørelse for blodproduktområdet 2015

Redegørelse for blodproduktområdet 2015 oktober 2016 Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2015 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 22 74 00 E-post: sst@sst.dk Udgivelsesår:

Læs mere

Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017

Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Værdierne er opgivet som median (2,5 percentil 97,5 percentil). Indhold Erytrocyt-komponenter...

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed 1) BEK nr 652 af 15/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Lægemiddelstyrelsen, j.nr. 2011052157 Senere ændringer

Læs mere

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.

Der foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen. NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland Indledning I

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod

Læs mere

Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen

Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen 1 Hvad kommer der nu? En baggrund meget teknisk Nogle økonomi meget kedelig Nogle opgaver til

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion

Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

tekniske krav til blod og blodkomponenter, der

tekniske krav til blod og blodkomponenter, der 30.3.2004 L 91/25 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter

Læs mere

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente

Læs mere

Udkast: kun til brug ved konsultation

Udkast: kun til brug ved konsultation FORSLAG TIL TEKNISKE KRAV TIL BLOD OG BLODKOMPONENTER Tekst 1 Udkast: kun til brug ved konsultation BILAG I KRAV TIL OPLYSNING A. OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES TIL DONORER 1. Korrekt, men alment forståeligt

Læs mere

Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)

Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4.s. kontor j.nr. 2003-1340-5 D. 12. november 2004. Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)

Læs mere

Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) 1)

Lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) 1) (2005/45) L 61 (som vedtaget): Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. april 2005 Forslag til Kapitel

Læs mere

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

sikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning ( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.9.2001 (EFT C 72 E af

sikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning ( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.9.2001 (EFT C 72 E af L 33/30 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/98/EF af 27. januar2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af

Læs mere

Bloddonorer hiv og leverbetændelse

Bloddonorer hiv og leverbetændelse Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

BLODCENTRES DIGITALE SAMARBEJDE MED STATENS SERUM INSTITUT I DEN VIRTUELLE SAGSMAPPE

BLODCENTRES DIGITALE SAMARBEJDE MED STATENS SERUM INSTITUT I DEN VIRTUELLE SAGSMAPPE BLODCENTRES DIGITALE SAMARBEJDE MED STATENS SERUM INSTITUT I DEN VIRTUELLE SAGSMAPPE Brugervejledning til elektronisk indberetning Version 1.2 1/15 INDLEDNING... 3 OVERVÅGNING OG FOREBYGGELSE AF UNØDIG

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt

Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.12.2000 KOM(2000)816 endelig 2000/0323 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer

17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer 17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder 4.0 i Transfusionsmedicinske Standarder Version 4.0 2016 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 4.0 ii Transfusionsmedicinske Standarder

Læs mere

Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016

Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Antal anbringelser... 3 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 5 Uledsagede flygtninge... 7 Anbringelsesgrundlag

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Arbejdsgruppe vedrørende lægemiddelkontrol og inspektioner

Arbejdsgruppe vedrørende lægemiddelkontrol og inspektioner EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR VIRKSOMHEDER Lægemidler og kosmetik Bruxelles, den 31 marts 2000 ENTR/III/5717/99-en g\common\legal-legislation\75-319 nd81-851\91-356\eudralexvol4\blood\jan

Læs mere

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010

Anvendelse af tvang i psykiatrien Anvendelse af tvang i psykiatrien Sundhedsstyrelsen, 2010 ANVENDELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 2008 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2008 Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: psykiatri,

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau

Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet

Bilag 1. Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Bilag 1 Aftale om nye initiativer på sundhedsområdet Indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft Muligheden for at vaccinere mod en udbredt kræftform som livmoderhalskræft er et gennembrud, som bør

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje 1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de

Læs mere

Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter

Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Betænkning fra det af indenrigsministeriet den 11. februar 1977 nedsatte blodproduktudvalg BETÆNKNING NR.

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017

Konkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017 33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til juni 2014 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til juni 2014 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER 2011 brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark 2012 Nuklearmedicinske opgørelser 2011 - brug af radioaktive lægemidler ved

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Antallet af pladser på de sikrede institutioner har været stabilt gennem de sidste år. Antallet af normerede pladser er i alt på 126 i 2015.

Antallet af pladser på de sikrede institutioner har været stabilt gennem de sidste år. Antallet af normerede pladser er i alt på 126 i 2015. Forord Danske Regioner publicerer hvert år en samlet statistik for de 8 sikrede institutioner for kriminelle børn og unge, der findes på landsplan. Statistikken er baseret på optællinger fra institutionerne

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOM Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi

TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave 1994, 3. revision 1997 Transfusionsmedicinske Standarder 1994 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave, november

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder Version 3.3 Februar 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 3.3 Transfusionsmedicinske Standarder 1994-2012 Dansk Selskab for Klinisk

Læs mere

Tilladelse til blodbankvirksomhed

Tilladelse til blodbankvirksomhed Tilladelse til blodbankvirksomhed Sundhedsstyrelsen godkender hermed, at 1. Autorisationsnummer 29010 2. Blodcenter Syddansk Transfusionsvæsen 3. På adressen Klinisk Immunologisk Afdeling Odense Universitetshospital

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 20 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 931 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 931 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 931 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

Specialevejledning for klinisk immunologi

Specialevejledning for klinisk immunologi j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk immunologi

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Fremtidig organisering af specialet Klinisk Immunologi i Region Syddanmark

Fremtidig organisering af specialet Klinisk Immunologi i Region Syddanmark Fremtidig organisering af specialet Klinisk Immunologi i Region Syddanmark December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund, kommissorium, tidsplan... 4 2.0 Resume af hovedkonklusioner og anbefalinger...

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

December 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013

December 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013 December 2014 Humane væv og celler Årsrapport 2013 Humane væv og celler - Årsrapport Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Axel Heides Gade 1

Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen. Axel Heides Gade 1 Årsrapport for Produktfejl og Tilbagekaldelser af lægemidler 2011 2012 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Transfusionsmedicinske Standarder

Transfusionsmedicinske Standarder Transfusionsmedicinske Standarder Version 2.0 November 1999 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder. Version 2.0 Transfusionsmedicinske Standarder Version 1.0, november 1994

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

Bekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation 1)

Bekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation 1) BEK nr 366 af 23/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-7210-311

Læs mere