Fremtidens kompetencebehov i svinekødsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens kompetencebehov i svinekødsbranchen"

Transkript

1 Fremtidens kompetencebehov i svinekødsbranchen Foto: Peter Prik Larsen Foto: Peter Prik Larsen Projekt gennemført med tilskud fra Svineafgiftsfonden December 2013

2 Indhold Introduktion... 4 Kapitel 1 Analyse af eksisterende EUD uddannelser målrettet svinekødsindustrien Erhvervsuddannelser (EUD uddannelser) i dag Uddannelsernes opbygning Om uddannelsen til industrislagter Undervisningen Udfordringer for EUD målrettet svinekødsindustrien Rekrutteringsgrundlaget Udviklingen i den danske svineslagteriindustri Kapitel 2 Svinekødsbranchen og faglighed Lærlinge i svinekødsindustrien Motivation for faglighed Oplæring i virksomheden Efteruddannelser for svinekødsindustrien Udfordringer ved efteruddannelse Udbud af efteruddannelseskurser Fremtiden for efteruddannelse Kapitel 3 Faktorer med betydning for uddannelser til svinekødsindustrien Krav fra kunderne Teknologi og automatisering på slagteriet Hvad er en arbejdsplads i svinekødsindustrien Reform af erhvervsuddannelser Kapitel 4 Moderniserede uddannelser til svinekødsbranchen Introduktion til modernisering af uddannelser En moderniseret EUD uddannelse til Industrislagter Undervisningen på en moderniseret Industrislagter uddannelse Hvordan gøres undervisningen mere interessant Modernisering af efteruddannelse til svinekødsbranchen

3 Kapitel 5 Perspektiver for uddannelser målrettet svinekødsindustrien Sammenfatning og perspektiver Motivation for at søge en uddannelse i slagteriindustrien Visionen for en moderniseret uddannelse til industrislagter Handlingsplan for det videre forløb Referencer Bilag 1: Projektets metode

4 Introduktion Introduktion Denne rapport er udarbejdet i 2013 som led i projektet Fremtidens kompetencebehov i svinekødsbranchen med støtte fra Svineafgiftsfonden. Rapporten er udarbejdet af Karen Hamann (IFAU) og Karen Wahlgreen (UCR). Fødevareerhvervet i Danmark beskæftiger ca personer, og heraf arbejder ca i svineslagteriindustrien. Medarbejderne i denne branche er dels faglærte (som f.eks. industrislagtere og tarmrensere), dels ufaglærte (med dansk eller udenlandsk baggrund). Hertil kommer andre faggrupper som f.eks. akademikere. Ufaglærte udgør ca. 53 % af arbejdsstyrken i fødevareindustrien (inkl. drikkevarer og tobaksindustri). Det er den højeste andel sammenlignet med øvrige fremstillingsindustrier i Danmark 1. Det nøjagtige tal for ufaglærtes andel af arbejdsstyrken i svinekødsindustrien kendes ikke, men andelen er stor. Der findes i Danmark et bredt udbud af uddannelser, der er målrettet medarbejdere i fødevaresektoren, og mange af uddannelserne er specifikt udviklet til svinekødsindustrien. Det gælder både for erhvervsuddannelser og AMU kurser. Fra flere sider lyder det, at søgningen til de faglige uddannelser målrettet svinekødsindustrien er faldende, og at nogle virksomheders brug af faglig efteruddannelse er meget begrænset. Det fører til spørgsmålet om, hvorvidt de uddannelser, der udbydes i dag passer til virksomhedernes behov? Et andet spørgsmål er, om uddannelserne er attraktive for de uddannelsessøgende det gælder både for de unge og for medarbejdere på efteruddannelse? Endelig er det spørgsmålet om, hvad der motiverer svinekødsbranchen til at søge fagligt uddannet personale? Om projektet Projektets overordnede mål er at identificere det kompetencebehov, som den danske svinekødsindustri har i dag og forventes at have i de kommende år i de jobfunktioner, der har med slagtning, opskæring, udbening og forædling at gøre. Det er velkendt, at medarbejdere med de rette og tidssvarende kompetencer en vigtig forudsætning for en branchens konkurrencekraft. Med dette projekt er det hensigten at komme med forslag til modernisering af erhvervs- og efteruddannelser, således at uddannelser af faglærte og ufaglærte medarbejdere imødekommer svinekødsbranchens behov fremover. Svinekødsbranchen er defineret til at omfatte de virksomheder, som slagter, forarbejder og afsætter svinekød i Danmark og i udlandet. Derved omfatter svinekødsbranchen: Andelssvineslagterier Private slagterier Opskæringsvirksomheder Virksomheder der fremstiller forædlede kødprodukter Virksomheder der handler med svinekød (f.eks. grossister og eksportører) Tarmrenserier 1 New Insight,

5 Projektet har fokus på svinekødsindustrien. Der er inddraget betragtninger om øvrige brancher (f.eks. detailslagter, slagteriteknologi, ingredienser, kok m.v.) for at få projektets resultater sat i perspektiv. Der eksisterer en faglært uddannelse til tarmrenser. Den nuværende uddannelse har branchen medvirket ved udformningen af, og det årlige lærlingeindtag er stabilt. Derfor vil betragtninger i analysen vedr. tarmrenser-uddannelsen kun blive inddraget, hvis konklusioner eller eksempler taler for det. Den metodiske tilgang til projektet er beskrevet i bilag 1. I kapitel 1 er eksisterende EUD uddannelser til svinekødsindustrien gennemgået samt de udfordringer, som EUD uddannelserne står overfor i dag. Kapitel 2 sætter fokus på faglighed i svinekødsbranchen. Kapitel 3 analyserer de faktorer, som har betydning for kompetencebehovet. I kapitel 4 præsenteres forslag til modernisering af EUD og efteruddannelse målrettet svinekødsbranchen. Rekruttering til en moderniseret faglært uddannelse indenfor kødindustri og perspektiver for en karrierevej i branchen beskrives i kapitel 5. I det kapitel findes også en handlingsplan for realisering af projektets forslag. Dialog med branchen Rapportens konklusioner bygger på en tæt dialog med virksomheder i svinekødsbranchen. Som led i projektet er der gennemført interviews med virksomheder og afholdt workshops med deltagere fra svinekødsbranchen. Når det i rapporten anføres at branchen peger på eller virksomhederne anfører referer det til udsagn og kommentarer indhentet gennem dialogen med branchen. Gennemgående har det været højt prioriteret i arbejdet at indhente så præcise og detaljerede informationer om branchens ønsker og behov som muligt. Endvidere er der indsamlet rapporter, artikler og andet materiale om fremtidens uddannelser, udvikling i svinekødsmarkedet, kompetencebehov og teknologi. Det indsamlede materiale er listet under Referencer, og den metodiske tilgang er beskrevet i bilag 1. Det er forfatternes vurdering, at rapportens konklusioner er udarbejdet på et solidt og branchenært grundlag. Rapportens forfattere ønsker at takke de mange, som har medvirket ved interviews, workshops og i øvrigt har bidraget med sparring gennem hele projektet. Det er håbet, at rapportens resultater og forslag kan blive realiseret til gavn for den danske svinekødsindustri. 5

6 Kapitel 1 Analyse af eksisterende EUD uddannelser målrettet svinekødsindustrien 1.1 Erhvervsuddannelser (EUD uddannelser) i dag Optagne elever på uddannelserne Der udbydes i dag følgende EUD uddannelser 2 målrettet svinekødsindustrien: Industrislagter (trin 1) og Industrislagterspecialerne svineslagter, forædler og kreaturslagter (trin 2). Herudover udbydes en uddannelse til tarmrenser (trin 1 og trin 2). Figur 1 viser det årlige indtag af lærlinge på uddannelser til svinekødsindustrien. I dag udbydes alle EUD målrettet svinekødsindustrien på Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen, som er brancheskole for slagteriindustrien. Figur 1: Antal elever på EUD målrettet svinekødsindustrien Uddannelse Industrislagter (trin 1) Svineslagterspeciale (trin 2) Forædlerspeciale (trin 2) Kreaturslagter (trin 2) Industritarmrenser (trin 1) Tarmrenser (trin 2) (data fra UCR, 2013) Det ses af figur 1, at antallet af elever på Industrislagter (trin 1) siden 2005 er steget fra 26 optagne til 42 optagne elever i Dog har der været optaget 70 elever i 2008; det højeste antal i perioden fra 2005 til Tallene i figur 1 peger på, at antallet af elever på industrislagter-uddannelsen er stabiliseret omkring personer årligt. Der ses en svag tendens til at antallet af elever på svineslagterspecialet (trin 2) er steget fra 13 i 2010 til 18 i Denne stigning tilskrives især, at Tican fra 2012 kun indgår kontrakt med lærlingene om det fulde 3 årige uddannelsesforløb (trin 1 og trin 2). Den uddannelse, målrettet svinekødsindustrien, som de faglærte gennemgår i dag, blev sidst revideret i 2005, hvor den daværende 3- årige uddannelse blev ændret til en trindelt model med den 2-årige Industrislagter som trin 1 og 1 år med speciale som trin 2. Ca. 60 % af lærlingene står af efter trin 1, for derefter at arbejde med udbening, og ca. 40 % fuldfører den 3-årige uddannelse. Svineslagterspecialet er det mest benyttede speciale, hvorimod antallet af lærekontrakter på forædlerspecialet er på ganske få kontrakter årligt jf. figur 1. Der er i dag ikke er et rentabelt grundlag for brancheskolen for at udbyde uddannelsen, hvorfor netop dette speciale må anses for at være truet. Dette 2 En EUD uddannelse veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. 6

7 synes at være en uheldig udvikling, set i sammenhæng med den demografiske udvikling, der betyder afgang i de kommende år af ældre erfarne fagfolk med erfaring indenfor pølsemageri og forædling af kødprodukter kombineret med en manglende tilgang af nye, unge fagfolk med dette speciale. Det er jf. udsagn fra branchefolk, allerede i dag svært at finde dygtige fagfolk i branchen inden for dette område. Industrislagterlærlinge har som regel tegnet en lærekontrakt med en virksomhed, før de påbegynder uddannelsen, og de er dermed sikret en læreplads under hele uddannelsesforløbet. Ansøgere til lærepladser er typisk i praktik i virksomheden i et par uger, inden der indgås en aftale om en lærekontrakt, således at begge parter kan se hinanden an. Ved denne fremgangsmåde kan ansøgeren ligeledes afprøve, om han bryder sig om arbejdets karakter og atmosfæren på arbejdspladsen. Interviews med virksomhederne peger på, at netop denne praktiktid forud for indgåelse af lærekontrakt har stor betydning for at få de rette lærlinge og dermed et reduceret frafald gennem uddannelsen. Tidligere havde en lærling ofte kendskab til arbejdspladsen, eftersom et eller flere familiemedlemmer arbejdede på slagteriet, som typisk var en stor arbejdsplads i lokalområdet. Dette er mindre almindeligt i dag, hvor slagterierne skal ud at rekruttere lærlinge fra et bredere grundlag og større geografisk opland end nærområdet. Dette indebærer en stor udfordring for virksomhederne, som ofte har vanskeligheder med at tiltrække tilstrækkeligt med unge mennesker, der finder det interessant at søge ind i slagteribranchen. 1.2 Uddannelsernes opbygning Om uddannelsen til industrislagter Industrislagteruddannelsen er, som øvrige erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, bygget op i moduler, så der veksles mellem skoleophold og praktik i virksomheden. Undervisning ved skoleophold er opdelt i et grundforløb, som er på 2x5 uger, og et hovedforløb, som er på 3x3 uger og 1x5 uger; i alt 24 uger på trin 1. Herefter går lærlingen til eksamen og får sit svendebrev på trin 1 som industrislagter. Det samlede forløb tager 2 år. Herefter kan lærlingen vælge tre specialer på trin 2: svineslagter, forædler eller kreaturslagter. Specialerne gennemføres på 1 år med undervisning på skole i moduler på 2x3 uger samt 1x4 uger, i alt 10 uger. Lærlingen kan vælge fra starten at tage uddannelsen som en sammenhængende 3-årig uddannelse. Sammenlagt udgør skoleophold ca. 25 % og praktiktiden på virksomheden ca. 75 % af uddannelsen. Indholdet i skoleforløbene på de forskellige trin og de opnåede kompetencer er: Trin 1: korrekt knivhåndtering, opskæring af svin, udbening af eksportudskæringer i henhold til produktspecifikationer, hygiejne, fødevaresikkerhed og mikrobiologi, dyrevelfærd, arbejdsmiljø, kvalitets- og udbyttekontrol samt kalkulation og brug af informationsteknologi. Trin 2 Svineslagterspecialet: kompetencer indenfor alle forhold omkring svineslagtning, kendskab til og brug af slagterobotter, vurdering af produktionsform, optimering af produktion, samarbejde i team og planlægning af arbejdet. Han skal kunne forene det slagterfaglige arbejde med det arbejde, som robotter udfører. 7

8 Trin 2 Forædlerspecialet: kompetencer indenfor industriel detailskæring, kødteknologi, kendskab til forædlingsteknikker, salte-, røge- og kogeprocesser, farsvareproduktion, proteiner og produktionsoptimering. Trin 2 Kreaturslagterspecialet: fokus på slagtning og udbening af kreaturer. Da projektet er relateret til svinekødsbranchen uddybes dette speciale ikke yderligere i rapporten. Hygiejne og fødevaresikkerhed er et gennemgående tema under hele uddannelsen. Endvidere opnår lærlingen et overblik over produktionsforløbet og opgaverne på et svineslagteri. Det giver lærlingen forståelse for helhed og sammenhæng i processerne på virksomheden Undervisningen Skoleophold Skoleopholdet foregår på UCR, som har træningsfaciliteter til både den teoretiske og den praktiske undervisning med svineslagteri, opskærings-, udbenings- og forædlingsfaciliteter. Svineslagteriet på skolen er bygget op, så lærlingene kan træne alle operationer på slagtekæden i et tempo tilpasset en læringssituation. Undervisningen i svineslagtning er tilrettelagt, så eleverne opnår faglige og håndværksmæssige kompetencer frem for anvendelse af robotter og anden ny teknologi. Det samme gælder for opskæring og udbening, hvor teknikkerne læres og indøves på skolen. For alle opgaver gælder det, at rutine og hastighed trænes i virksomheden i praktikperioderne. På skolen lægges der i undervisningen vægt på at bruge metoder, som videst muligt integrerer teori og praksis. Lærlingene er ofte meget praktisk orienterede, så boglige fag og teoriundervisning udgør ca. 20 % af skoleforløbet og praktiske øvelser ca. 80 %. Eksempelvis kan læring om hygiejne, kvalitet og udbytter opnås ved praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i den praktiske undervisning i slagtning og udbening. Under praktiktiden gennemføres opgaveløsning i brevskoleform med det formål at understøtte læringen i perioden mellem skoleopholdene. I interviews er det blevet påpeget, at lærlingene, når de var på skolen, oplevede en del spildtid i hverdagen. Her blev nævnt spildtid på grund af for mange mellemtimer i løbet af en undervisningsdag, for få lektioner (skemafri undervisning), og endelig at en skoledag på ganske få timer en fredag var virkelig spild af tid, når undervisningen kunne være gennemført en af de andre dage. Det står i stærk kontrast til dagligdagen på en travl arbejdsplads som et slagteri. Det fremgik også af interviews, at der var et ønske om at sikre mere aktivitet i fritiden. Undervisningen på skolen varetages af faglærere. De har typisk en faglært baggrund kombineret med erhvervserfaring fra et slagteri og en pædagogisk uddannelse. Lærerne har således stærke faglige kompetencer og flere har erfaring fra arbejde i forskellige virksomheder og organisationer indenfor dansk og udenlandsk kødindustri. Det er en udfordring for skolen, at en stor andel af lærerne indenfor en kort årrække når pensionsalderen og et generationsskifte presser sig på. Skolen er bevidst om denne situation og arbejder på at sikre nye kræfter i lærerteamet på køduddannelsen. Det er en klar målsætning, at lærlingen som udlært industrislagter har et højt fagligt niveau for derved at sikre optimal kvalitet af produkterne og korrekt betjening af robotter og anden teknologi i den daglige 8

9 produktion. Endvidere er det et mål, at den udlærte industrislagter har en bred kompetence indenfor sit fagområde. De brede kompetencer er grundlaget for, at en faglært industrislagter er en fleksibel medarbejder, der kan indgå i mange jobfunktioner på virksomheden. Interviews understreger, at netop de brede kompetencer, den faglige indsigt og fleksibiliteten er de parametre, der gør faglærte industrislagtere til efterspurgte medarbejdere. Samtidig giver uddannelsen som faglært en bedre helhedsforståelse for de opgaver, processer og sammenhænge, der er på et svineslagteri. Netop helhedsforståelse fremhæves af virksomhederne, som et kompetenceområde, der efterspørges i stigende grad hos medarbejdere i produktionen. Samarbejde mellem skole og praktiksted Lærlingene skal lære på skolen, hvad der er fagligt og kvalitetsmæssigt korrekt, således at lærlingen har opnået de faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Eksempelvis skal lærlingene lære om de kravspecifikationer som industrien anvender for de forskellige udskæringer. Virksomheden skal støtte lærlingen i praktikperioden og sikre at det, der læres på skolen, bliver trænet, samt at lærlingen kommer rundt i virksomheden. Endvidere skal virksomheden (i samarbejde med skolen) sikre, at lærlingen opnår kendskab og rutine til alle de opgaver, som indgår i uddannelsen til faglært industrislagter. Det tætte samarbejde mellem virksomhed og skole er med til at sikre, at de faglærte industrislagtere opnår en meget bred og brancherelevant kompetenceflade, og det er med til at gøre industrislagtere til meget fleksible medarbejdere. Hver virksomhed har udpeget en lærlingeansvarlig, som har til opgave at sikre, at lærlingens hverdag og daglige opgaver bidrager til den læring, han skal opnå. Desuden skal den lærlingeansvarlige støtte og motivere lærlingen til at trives med opgaverne, så virksomheden derved bidrager til at fastholde lærlingene under uddannelsen. Der er løbende kontakt mellem underviserne på skolen og lærepladsens lærlingeansvarlige, således at virksomheden kender til det stof, der aktuelt arbejdes med på skolen. Kontakten mellem den lærlingeansvarlige og skolen er også forudsætningen for at kunne reagere på eventuelle problematikker i forhold til den enkelte lærling. 1.3 Udfordringer for EUD målrettet svinekødsindustrien Rekrutteringsgrundlaget Årsager til valg af uddannelse til industrislagter For at komme i gang med en uddannelse til industrislagter har ansøger forinden indgået en kontrakt med en læreplads. Svineslagterierne søger lærlinge gennem opslag på uddannelsesportaler og virksomhedernes hjemmesider. De, som ønsker at prøve kræfter med faget, inviteres til en 14 dages praktikperiode (med løn), hvor den unge (eller en potentiel voksenlærling) har mulighed for at prøve at arbejde på slagteriet under de konditioner, der findes her. Slagterierne fremhæver, at praktikperioden har fået en del potentielle ansøgere til at trække sig, hovedsagelig fordi arbejdet og arbejdsbetingelserne har overrasket. De, som 9

10 gennemfører praktikperioden, får mulighed for at indgå lærekontrakt med slagteriet. Samlet har praktikperioden ført til, at frafaldet blandt lærlingene er faldet. Interviews viser, at ansøgere vælger uddannelsen til industrislagter af bl.a. følgende grunde: Min familie har arbejdet på slagteriet; Jeg vil gerne arbejde med hænderne og være fysisk aktiv; Det er et maskulint job, der tiltrækker mig Den var den mest oplagte eller eneste mulighed i lokalområdet; Slagteriet har taget imod mig trods min baggrund; Det er et job, hvor der hurtigt kan tjenes gode penge; Jeg vil gerne læse videre til procesteknolog. Der er således mange forskellige årsager til at tegne en lærekontrakt som industrislagter. Interviews peger på, at valget af industrislagter-uddannelsen ikke altid er et første-valg. Det kan skyldes, at f.eks. bogligt svage ansøgere har oplevet nederlag på andre uddannelser og er droppet ud der for så efterfølgende at søge ind på uddannelsen. Der er også nævnt eksempler på, at slagterierne har taget f.eks. tidligere kriminelle ind som voksenlærlinge. Her er det vigtigt at understrege, at slagteribranchen er anerkendt som en rummelig branche, der har plads til alle. Det tyder på, at der er mange forskellige motivationer for at tegne en lærekontrakt med slagteriet. Dermed er det lærekontrakten og det efterfølgende job med gode indtjeningsmuligheder, der er den primære årsag til at gennemføre uddannelsen til industrislagter - og ikke selve uddannelsen, dens indhold, muligheder for at videreuddanne sig eller finde anden beskæftigelse i kødindustrien, der tiltrækker ansøgerne. Oplysning om industrislagter uddannelsen Med en gennemført 3-årig faglært uddannelse til industrislagter med speciale har svenden mulighed for at videreuddanne sig til f.eks. procesteknolog. Interviews med bl.a. lærlinge peger på, at der er rigtig mange lærlinge, der ikke er klar over mulighederne for at videreuddanne sig eller som er vidende om andre jobmuligheder med en industrislagteruddannelse som baggrund. Det tyder på, at der er et stort behov for at oplyse om de muligheder for videreuddannelser og jobs, som en 3 årig faglært uddannelse som industrislagter åbner op for. For mange unge er det i folkeskolen, at der første gang stiftes bekendtskab med EUD uddannelserne. Interviews viser, at oplysning af de unge om de muligheder, som en faglært 3-årig uddannelse fører med sig, ikke er grundig nok. Derfor vælger mange unge en gymnasial uddannelse, for den kan bruges til noget. Her er det vigtigt at sætte ind i forhold til at oplyse om mulighederne ved en faglært uddannelse. I forlængelse heraf skal også nævnes, at slagteribranchen generelt ikke anses for et førstevalg som karrierevej. Det fremgår af interviews med virksomheder, lærlingeansvarlige og lærlinge. Den negative indstilling til branchen er med til at tale branchen ned blandt unge, folkeskolelærere og uddannelsesvejledere, og det bidrager ikke til at øge antallet af lærlinge, der søger til slagteribranchen. For at tiltrække lærlinge til slagteribranchen har virksomhederne i branchen selv taget initiativ til at komme i kontakt med de unge (og voksenlærlinge) som f.eks.: 10

11 At tage lærlinge med ud på produktionsskoler for at vise hvordan de skærer en gris ud; At invitere til Åbent Hus på slagteriet for f.eks. folkeskole-, produktionsskole- eller gymnasieklasser; At deltage ved uddannelsesmesser Slagterierne fortæller, at når de er til stede ude hos de unge på f.eks. produktionsskoler, oplever virksomhederne en positiv interesse for branchen. Men virksomhederne oplever også, at de unge ved forbavsende lidt om slagteribranchen og derfor ikke har vist interesse for branchen. Ved at være til stede og i dialog med de unge har virksomhederne oplevet en mere positiv holdning blandt de, som søger læreplads. Det må nævnes her, at Tican har været meget opsøgende og gjort et aktivt stykke arbejde for at komme i kontakt med potentielle lærlinge. Det har ført til, at virksomheden nu har oprettet venteliste på lærekontrakter Udviklingen i den danske svineslagteriindustri Produktion og beskæftigelse Antallet af svineslagtninger for perioden 2008 til 2012 har vist relativt store udsving mellem årene. I 2008 blev der slagtet 21,1 mio. grise i Danmark, og i 2009 var antallet 19,3 mio. grise. Det er det laveste antal svineslagtninger indenfor den seneste 5-års periode. I 2012 nåede antallet af svineslagtninger 19,4 mio. dyr 3. I samme periode er produktionen af levende svin til eksport steget fra 6,3 mio. i 2008 til ca. 10 mio. i 2013, hvilket er problematisk for kapacitetsudnyttelsen af slagterianlæg i branchen. Ved udgangen af 2013 omfattede den danske svineslagteriindustri de to store andelsslagterier Danish Crown og Tican. Hertil kommer 7 private slagterier med over svineslagtninger årligt, hvor Brørup Slagteri er det største 4. Alle de nævnte virksomheder har slagteaktiviteter i Danmark. Danish Crown og Tican har forædling på flere anlæg i udlandet, og Brørup Slagteri har via moderselskabet Tönnies Fleisch også forædling i udlandet. Danish Crown har slagterier og forædlingsvirksomheder i Polen, UK, Tyskland og Sverige. Danish Crown slagtede i regnskabsåret 2012/2013 ca. 21,1 mio. svin og søer, heraf 6,3 mio. svin i udlandet. Tican slagtede 1,7 mio. svin og Brørup Slagteri ca. 1 mio. svin 5. Slagtning af grise skal helst foregå tæt på, hvor de bliver produceret af hensyn til dyrevelfærd og kødkvalitet. Derfor er det vigtigt for den danske svineindustri at beholde slagteopgaverne her i landet. Udbening og forædling kan nemmere foregå på anlæg med større distance til svineproduktionen, f.eks. på anlæg i udlandet. Slagteriindustrien har gennem en årrække udflyttet udbenings- og forædlingsaktiviteter til især Tyskland og Polen. Det har kostet arbejdspladser i Danmark. Det faldende antal svineslagtninger har gennem de seneste år ført til lukning af flere slagterier i Danmark. Siden 2008 er beskæftigelsen i den danske slagteriindustri faldet fra til ca i 2012, figur 2. 3 Slagteristatistikken Slagteristatistikken Data fra virksomhedernes hjemmesider. 11

12 Figur 2: Udvikling i antal beskæftigede i den danske slagteriindustri (Data fra Slagteristatistikken 2012) Det forventes, at beskæftigelsen i den danske svineslagteriindustri vil falde yderligere, idet Danish Crown på repræsentantskabsmøde i december 2013 har varslet, at der skal lukkes flere anlæg i løbet af De forventede lukninger begrundes med det høje omkostningsniveau for produktion i Danmark. Endvidere anfører Danish Crown, at det et er nødvendigt for virksomheden at have en konkurrencedygtig struktur og produktion, men også at virksomheden fortsat skal kunne imødegå situationer med udsving i svineproduktionen i Danmark. Det indikerer et ønske om tilpasning og fleksibilitet i produktionsstrukturen, hvilket forventes at få en indflydelse på virksomhedens efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Som det fremgår af ovenstående, er beskæftigelsen i slagteriindustrien og antallet af slagtede grise faldet siden 2008, men produktiviteten er øget, figur 3. Kurven viser, at der slagtes og opskæres flere grise pr. medarbejder i dag end for 5 år siden 7. Medvirkende faktorer hertil er, at slagterierne anvender mere teknologi og har automatiseret flere processer. Figur 3: Antal slagtede grise pr. medarbejder (IFAU på baggrund af tal fra Slagteristatikken 2012) 6 (januar 2014). 7 Tallene er en bred gennemsnitsbetragtning for den danske svineslagteriindustri og refererer ikke til bestemte virksomheder. 12

13 Faglærte contra ufaglærte medarbejdere En anden væsentlig tendens i branchen er, at slagterierne i høj grad benytter ufaglærte medarbejdere - ofte med anden etnisk baggrund end dansk. Det estimeres, at ca. 80 % af medarbejdere i produktionen er ufaglærte og ca. 20 % er faglærte. Dog er der meget store variationer på fordelingen faglært/ufaglært mellem virksomhederne og mellem de enkelte anlæg. Det har desuden ikke været muligt at få oplyst den præcise fordeling mellem faglært og ufaglært arbejdskraft, da der tilsyneladende ikke føres regnskab hermed i virksomhederne. Det fremgår af interviews, at der er mange dygtige ufaglærte blandt produktionsmedarbejderne. Dog fremhæver virksomhederne, at de ufaglærte ofte ikke har samme fleksibilitet og forståelse for sammenhænge i produktionen (helhedsforståelsen) som de faglærte, og at en faglært nemmere kan flyttes rundt efter behov i produktionen, da de er bredere i deres kompetencer. Interviews viser, at for flere slagterier har rekruttering af arbejdskraft (faglært såvel som ufaglært) til afhjælpning af belastede perioder ved ferier eller større opgaver været svær. Slagterierne forklarer, at danske ledige (ufaglærte) ikke har været motiverede for at søge stillingerne trods tilbud om oplæring og løn under oplæring og antallet af ansøgere har heller ikke kunnet opfylde slagteriernes behov. Det får slagterierne til at hyre udenlandsk arbejdskraft. Her anfører slagterierne, at udenlandske arbejdere, som eksempelvis har arbejdet nogle år i den tyske slagteriindustri og eventuelt har en faglig uddannelse fra hjemlandet, har de nødvendige kompetencer og den rutine, som slagterierne har brug for til at få løst den pågældende opgave. Den udbredte brug af ufaglært arbejdskraft har betydning for fagligheden i produktionen, behovet for kompetencer og motivationen for efteruddannelse. Endvidere har denne forskydning mod større brug af ufaglærte medført, at antallet af lærlinge på industrislagter uddannelsen er faldet til et årligt lærlingeindtag på ca. 40. Det niveau er kritisk, da det er nødvendigt med en vis volumen for, at en EUD uddannelse til industrislagter kan gennemføres med en høj faglig kvalitet og brancherelevant indhold. Det anslås, at en fordobling i antallet af uddannelsessøgende (svarende til ca. 80 lærlinge pr. år) er det mål, der skal tilstræbes for den moderniserede uddannelse. 13

14 Kapitel 2 Svinekødsbranchen og faglighed 2.1 Lærlinge i svinekødsindustrien Virksomhedernes optag af lærlinge Der optages lærlinge i svinekødsindustrien til de faglærte uddannelser: Industrislagter Industrislagter m. speciale Lærlinge i Danish Crown optages på den 2 årige Industrislagter-uddannelse med mulighed for at forlænge uddannelsen til trin 2 med svineslagterspecialet, figur 4. Hos Tican har stort set alle lærlinge siden 2012 fået kontrakt på den 3 årige uddannelse. Tican vurderer, at det bedst kan betale sig for virksomheden at give lærlingene den fulde 3 årige uddannelse; det gælder også for kommende lærlingeindtag. Brørup Slagteri har tidligere haft lærlinge, og i 2013 er der indgået kontrakt med 1 lærling. Figur 4: Lærlingeoptag i slagterivirksomheder 2013 Virksomhed Trin 1 Trin 2 m. speciale 3-årig m. svineslagterspeciale 3-årig m. forædlerspeciale Danish Crown Tican 8 8 Brørup Slagteri 1 Andre (Data fra interviews, 2013) 3-årig m. kreaturslagterspeciale Det er væsentligt at fremhæve her, at især andelsselskaberne har uddannelse af produktionsmedarbejdere som et prioriteret indsatsområde for de kommende år, og at det er en strategisk beslutning i de enkelte virksomheder, hvor mange lærlinge der skal optages. De store andelsslagterier anfører, at langt hovedparten af de udlærte industrislagtere får job i virksomheden. De, som ikke får job på lærestedet, har som regel selv valgt at de vil søge andre udfordringer for at få mere erfaring eller prøve noget andet. Ét argument fra branchen for ikke tage flere lærlinge end man gør i dag er, at der løbende frigives dygtige produktionsmedarbejdere ved lukning af slagterier. De folk kan overføres til andre anlæg. Desuden er der udsagn om, at der ikke er behov for så mange faglærte slagtere til ledelsesopgaver, idet det er begrænset, hvor mange stillinger, der er at tilbyde. Det er typisk faglærte medarbejdere, der rekrutteres til virksomhedernes interne (og eksterne) programmer for opkvalificering til forskellige lederjobs i produktionen. Gennem de seneste år har der været en svag tendens til at ansætte folk med anden baggrund til lederstillinger, f.eks. ingeniører eller ledere fra andre brancher end slagteribranchen. 14

15 Beskæftigelse og videreuddannelse af lærlinge På andelssvineslagterierne kommer lærlingene efter endt uddannelse til at arbejde ved båndet med udbening og i slagteafdelingen. Svende, der viser initiativ og som lærer godt, har mulighed for at blive rekrutteret til virksomhedernes egne uddannelsesprogrammer med henblik på at blive team leder eller driftsleder. Svendene kan også søge om at blive uddannet til arbejdsstudietekniker eller blive mester, og evt. også lærlingeansvarlig. Interviews med virksomhederne og lærlingeansvarlige viser at, slagterierne er meget glade og tilfredse med de faglærte slagtere. Virksomhederne anfører, at det der kendetegner en faglært industrislagter i forhold til en ufaglært er, at den faglærte person: Kan tænke og handle selvstændigt, og tager initiativ Har kendskab til mange forskellige processer og rutiner i branchen og kan derfor indgå i mange forskellige funktioner på slagteriet, hvorimod en ufaglært typisk er trænet til en eller to funktioner. Har en god faglig ballast der gør ham til en værdifuld medarbejder med en høj grad af fleksibilitet. Har overblik når produktionen ikke følger den daglige rutine, f.eks. i forbindelse med nedbrud på båndet. Har en større forståelse for sammenhænge i produktionsforløbet og kan nemt sætte sig ind i f.eks. reklamationsproblematikker eller ved opstart af nye udskæringer. Ovenstående viser, at faglærte industrislagtere besidder en række kompetencer, der er meget værdifulde for svinekødsindustrien. Især fremhæver virksomhederne, at de faglærtes højere grad af fleksibilitet og helhedsforståelse er vigtige for en effektiv og flydende produktion. 2.2 Motivation for faglighed Høj grad af faglighed men behov for modernisering De store virksomheder i svinekødsbranchen har strategisk erklæret, at forædlede kødprodukter skal udgøre en større del af omsætningen end det ses i dag. Eksempelvis anfører Danish Crown, at forædlede produkter i fremtiden skal udgøre op mod 60 % af koncernens produktion. Tal fra kapitel 1 viser, at kun ganske få personer (2 i 2013) var indskrevne på det faglærte speciale Forædler på UCR. En manglende tilgang af nye forædlere, kombineret med en naturlig, aldersbestemt afgang af erfarne fagfolk, vil uvilkårligt reducere fremtidens rekrutteringsgrundlag af dansk-uddannede faglærte forædlere. Det vil antagelig føre til en nedgang i de faglige kompetencer indenfor fremstilling af forarbejdede kødprodukter, og det børe være et opmærksomhedspunkt for svinekødsbranchen. For at sikre at de emner, der indgår i uddannelsen (gælder både trin 1 og specialerne på trin 2), fører til de kompetencer, som efterspørges af branchen, er der behov for at modernisere fagligheden i alle trin. Slagteriindustrien benytter i et stadigt stigende antal funktioner mere teknologi og automatiseret udstyr. Motivationen for at installere teknologi er at øge produktiviteten og lette arbejdet. Forudsætningen herfor er dog, at de som betjener teknologien, er uddannede til det. Det gælder personen før maskinen, den der 15

16 betjener maskinen, og den der modtager produktet fra maskinen. Betjening af moderne teknologi på slagterierne kræver indsigt i, hvordan maskinen fungerer, f.eks. indstillinger, korrektion, fikspunkter etc. Helhedsforståelse omkring maskinen med træning i at se og høre, om teknologien fungerer optimalt er ligeledes vigtig, så et teknisk problem kan tages i opløbet. Den nuværende uddannelse til industrislagter lægger ikke nok vægt på samspillet mellem slagter, maskine og maskinbetjening. Det er et andet eksempel på et kompetenceområde, der bør moderniseres og dermed medvirke til at gøre fagligheden mere målrettet branchens behov. Det er fremhævet af virksomheder og lærlingeansvarlige ved interviews, at den faglige del af uddannelsen med udbening og slagtning er god nok. Der sker en kontinuerlig kalibrering mellem virksomhed og skole om det faglige indhold, hvad angår de produktspecifikationer, der undervises i. Der er behov for at tilpasse fagligheden indenfor andre emner, så den i højere grad svarer til branchens behov i dag. Under interviews med virksomhederne kom det tydeligt frem, at et stort antal ufaglærte i forhold til faglærte betød en reduceret fleksibilitet i produktionen samt en generel negativ påvirkning af helhedsforståelsen. En konsekvens heraf er, at kvaliteten af produkterne påvirkes. En anden faktor med indflydelse på produktkvalitet, er akkordarbejdet, hvor højt tempo nok er den vigtigste motivationsfaktor for den enkelte operatør. Ovennævnte forhold blev udtrykt af en lærlingeansvarlig ved, at fagligheden er blevet for smal. En produktionsansvarlig fra en anden virksomhed udtrykte, at fagligheden er stærkt på retur og betragtes som en reel trussel mod konkurrenceevnen. Virksomheden anførte, at det var svært at rekruttere nye lærlinge såvel som faglært arbejdskraft. De udenlandske medarbejdere, som i stedet blev ansat, manglede den faglighed, som ellers blev opnået gennem en faglig uddannelse i Danmark. Det fremgår af interviews, at de faglige kompetencer, som dansk-uddannede industrislagtere har, er efterspurgte på slagterier i udlandet. En dansk faglig uddannelse er en god døråbner til jobs i udlandet, og der er mange eksempler på industrislagter-svende, som er rejst ud for at arbejde på slagterier, f.eks. i Australien, Irland, forskellige østeuropæiske lande eller Venezuela. De faglige kompetencer, som danske, faglærte slagtere har, anses for attraktive mange steder i udlandet. Netop den faglighed, også kendt som The Danish Way, bygger på kompetencer som: Faglig uddannelse og fagligt højt niveau Høje kvalitetskrav Fokus på produktionsoptimering gennem udbyttekontrol til sidste decimal Højt tempo (akkordarbejde) Internationalt element De danske virksomheder i svinekødsbranchen er stærkt internationaliserede, med datterselskaber i udlandet og med eksport af ca. 90 % af produktionen til det globale marked. Analysen peger på, at branchen kan se perspektivet for at tilbyde en international dimension i lærlingeuddannelsen f.eks. som et praktikophold i en af de udenlandske afdelinger. Erfaringer med ophold i udlandet som led i en uddannelse viser, at det er med til at accelerere den enkeltes modning fagligt og personligt. Hertil kommer, at den udenlandske praktik-virksomhed kan have glæde af den faglighed, der overføres med den udstationerede 16

17 lærling, som dermed får lejlighed til at bringe sin viden i spil i en ny kontekst. Det er desuden fremmende for helhedsforståelsen at opleve, hvordan produkter, der (måske) leveres fra Danmark til den udenlandske virksomhed, modtages, vurderes og anvendes. Endvidere kan det give et indryk af produkter fra lande, der konkurrerer med dansk svinekød. I et bredere perspektiv kunne en systematisk udstationering af dygtige danske lærlinge bidrage til et fagligt løft, både i den danske virksomhed og i den udenlandske afdeling. Desuden vil udlandsopholdet være en motivationsfaktor for den enkelte lærling og derved medvirkende til at fastholde lærlingen gennem uddannelsen. Et udlandsophold vil endvidere på sigt styrke lærlingenes kompetencer til rekruttering på leder- og mellemlederposter på danske og udenlandske produktionsanlæg. På baggrund af de drøftelser, der har været med virksomhederne i projektet, har Tican allerede indledt konkrete tiltag til at udstationere lærlinge som et led i uddannelsen. Responsen fra lærlingene har været meget positive. 2.3 Oplæring i virksomheden Kvalitet i oplæringssituationen Oplæring af nye medarbejdere i slagteriindustrien sker ofte ved sidemandsoplæring efter et kort introforløb til virksomheden. Sidemandsoplæring omfatter i et vist omfang også oplæring af lærlinge, fremgår det af interviews. Ufaglærte instrueres i en bestemt udskæring eller opgave, som vedkommende skal udføre. Det er således sidemandens eller i nogle tilfælde den interne instruktørs opgave og ansvar at uddanne den ufaglærte til at bestride den pågældende funktion. Denne relation betyder endvidere, at såfremt instruktøren ikke er tilstrækkelig opmærksom, så vil eventuelle fejl læres videre til den nye medarbejder. For lærlingen gælder det, at han lærer f.eks. en udskæring på skoleopholdet og træner denne udskæring i praktiktiden hos virksomheden. Lærlingen lærer således nye ting på skolen og skal opnå rutine og hastighed i tiden hos virksomheden. Afhængig af, hvordan lærlingen instrueres i virksomheden, om det er af sin sidemand, en lærlingeansvarlig eller af en instruktør vil det kunne medføre, at eventuelle fejl og mangler ikke bliver korrigeret. Resultaterne fra analysen peger på, at det har en negativ indflydelse på opretholdelse af faglighed, hvis opgaven med at oplære lærlingen ikke varetages omhyggeligt og med fuld fokus på kvalitet i instruktionen. Ufaglærte, der har flere års erfaring i arbejdet ved båndet, har mange realkompetencer på linje med faglærte slagtere. Det fører til spørgsmålet om, hvilken motivation, der er til stede for øget faglighed hos gruppen af ufaglærte medarbejdere? Det er ikke, som situationen i slagteribranchen er i dag, et spørgsmål om højere løn til faglærte, da aflønningen er fastsat ud fra et akkordsystem og ikke skelner mellem faglært og ufaglært. En mulighed for at højne fagligheden er f.eks. GVU (grundlæggende voksenuddannelse), hvor der gives merit for realkompetencer, der er opnået med den erfaring, som en ufaglært har oparbejdet gennem års rutine. Interviews og workshops har foreslået, at ufaglærte i højere grad kunne tage enkelte fag eller hele skoleperioder. På den baggrund kunne en ufaglært over tid få et svendebrev som industrislagter. Et andet forslag går på, at en ufaglært kan følge en række kurser (EUD eller efteruddannelse) indenfor 17

18 fremstilling af forarbejdede kødprodukter, og kombineret med flere års erfaring, opnå svendebrev som pølsemager. Ved at stimulere anvendelse af GVU ville det styrke fagligheden blandt medarbejdere i produktionen, og der ville være en større viden til rådighed i virksomheden, som kunne bringes i spil ved interne uddannelsesprogrammer eller videreuddannelse til andre jobs. Lærlinge ønsker af LÆRE men lærlinge giver udfordringer Interviews viser, at lærlinge er motiverede for at lære, når de er på virksomheden, og at lærlinge ønsker udfordringer, opgaver og især ansvar som led i deres uddannelse. Slagterierne roses i interviews for at være gode til at imødekomme disse ønsker og behov hos lærlingene. Men, interviewede lærlinge fremhæver også vigtigheden af, at mester eller den lærlingeansvarlige havde en god føling med hvilke opgaver lærlingen udførte, og at opgaverne blev udført rigtigt. Sammenfattende leder dette frem til, at lærlinge ønsker at LÆRE, mens de er i virksomheden og gerne så meget som muligt om så mange emner som muligt. Det fremgik af flere interviews, at ressourcer til opgaven som lærlingeansvarlig er nedprioriteret på nogle af virksomhederne, og at der dermed ikke er tilstrækkeligt med tid til at tage hånd om den opgave, det er at oplære og støtte lærlingene i hverdagen på slagteriet. Ofte indgår lærlingene i den daglige drift, hvilket kan være helt fint, hvis de arbejder med noget, de har lært eller skal have rutine i. Lærlingene i interviewet udtaler, at de har stort behov for anerkendelse og opmærksomhed, at mærke at de duer, at de får ansvar og at det, de laver, reelt betyder noget. Support fra primært den lærlingeansvarlige har dermed stor betydning for motivation og fastholdelse af den enkelte lærling gennem uddannelsestiden. Slagterierne oplever jævnligt udfordringer med lærlinge af mere personlig karakter, og her efterlyste branchen et større rekrutteringsgrundlag for at kunne have flere emner at vælge i mellem fremfor at være nødsaget til at tage de lærlinge, der meldte sig. Færre problemer betyder alt andet lige mere tid til den faglige del af rollen som lærlingeansvarlig. Det fremgik også tydeligt af interviews, at en lærlingeansvarlig, der brænder for at tage hånd om den enkelte lærling, og som har de nødvendige ressourcer til opgaven, har stor betydning for et godt resultat af uddannelsen. 2.4 Efteruddannelser for svinekødsindustrien Udfordringer ved efteruddannelse Medarbejdere i svinekødsindustrien har ifølge overenskomsten ret til et antal kursusdage årligt, som kan benyttes til at erhverve sig nye kompetencer eller opkvalificering indenfor et allerede kendt fagområde. Derved har medarbejderne en indflydelse på valget af efteruddannelse. Her viser analysen tydeligt på, at medarbejderne i høj grad fravælger de faglige kurser og kun i begrænset omfang deltager i de bløde AMU kurser. Der er en tydelig præference hos medarbejderne for at vælge andre ikke-branche relaterede kurser som f.eks. truck certifikat, vagtkursus eller andre tilsvarende kurser. Det peger på, at faglig efteruddannelse er en udfordring for branchen, og at selvvalgt uddannelse vælges efter personlige præferencer fremfor et princip om at blive dygtigere til sit nuværende job. Ved interviews med virksomhederne oplyses årsager til den ringe interesse for efteruddannelse (især AMU-kurser) at være: 18

19 Det koster virksomhederne økonomisk at tage folk ud af produktionen, når de skal på kursus. Er bemandingen trimmet til kapacitetsbehovet, som det naturligt tilstræbes, har virksomheden ikke folk til rådighed, der kan overtage arbejdet imens. Kurser med en varighed på mere end 2-3 dage (sammenhængende) anses ikke for attraktive af virksomheder og medarbejdere. Interviews viser, at de eksisterende faglige kurser på dage er for lange forløb. Der er mange læsesvage medarbejdere i produktionen. Der er ikke efterspørgsel fra medarbejderside efter opkvalificeringskurser med kødfagligt indhold som selvvalgt efteruddannelse. Dels betyder det en lønnedgang under kurset på DKK i timen, dels er der ingen økonomisk gevinst ved at erhverve sig flere kompetencer, da lønsystemet ikke belønner dette. Tværtimod betyder flere kompetencer en risiko for at blive sat på nye opgaver. At flytte til en anden opgave medfører et lidt lavere tempo og dermed reelt en lønnedgang indtil rutinen er oparbejdet. Den viden en medarbejder opnår ved efteruddannelse bliver ofte ikke benyttet, når medarbejderen er tilbage i den daglige produktion. Den daglige rutine opleves som en barriere for implementering af ny viden. En medarbejder, der har opkvalificeret sig fagligt, får ikke flere fordele i sit job, end medarbejdere der ikke har efteruddannet sig. Det anføres i interviews, at hvis efteruddannelse f.eks. førte til, at en medarbejder kunne bestride flere poster ved båndet eller flere funktioner, kunne det være med til at motivere valg af efteruddannelse. Ovenstående peger på, at der er mange forskellige udfordringer forbundet med at få mere efteruddannelse ind i svinekødsindustrien. Her må virksomheder, medarbejdere, organisationer, kursusudbydere og branchen i fællesskab må søge at få løst. En dialog mellem organisationer og branchen er igangsat i løbet af dette projekt Udbud af efteruddannelseskurser Kødfaglige og bløde AMU kurser De primære former for efteruddannelse, som branchen tilbydes, er de kødfaglige og bløde kurser i AMU regi, IDV 8 kurser (kurser, der købes hos udbydere på kommercielle vilkår) samt interne uddannelsesprogrammer i de enkelte virksomheder. Herudover suppleres med generelle lederuddannelser efter behov. Kødfaglige AMU uddannelser gennemføres primært af UCR. Andre brancherelevante kurser som f.eks. HACCP kurser gennemføres også af Holstebro Tekniske Skole. Figur 5 viser en oversigt over de kødfaglige AMU kurser. 8 IDV: Indtægtsdækket virksomhed. 19

20 Figur 5: Oversigt over kødfaglige AMU kurser målrettet svinekødsindustrien i 2013 Kursets navn Varighed i dage Teknologi og maskinforståelse i industrislagtning (ny-udviklet kursus) 5 Slagteprocesser og arbejdsforhold i svineslagtning (ny-udviklet kursus) 5 Grundlæggende svineslagtning (ny-udviklet kursus) 5 Introduktion til svineslagtning og forædling (ny-udviklet kursus) 3 HACCP / egenkontrol operatører i fødevareindustrien 3 Varmebehandling af kødprodukter 2 Konserveringsteknikker for kødprodukter 2 Grunduddannelse for industrislagtning 21 Produktionsteknik indenfor kødindustrien 20 Udbening af midterstykker, kamme og brystflæsk 15 Betjening af pølsestopper 15 Udbening og tilskæring af forender 15 Udbening og tilskæring af skinker 15 Færdigpakkede kødvarer 15 Produktionshygiejne operatører fødevareindustri 1 Dyrevelfærd og etik indenfor industrislagtning 2 (Data fra UCR, De ny-udviklede kurser er opdaterede eller helt nye kurser, der er introduceret i løbet af 2012) Kødfaglige AMU uddannelser, der opkvalificerer medarbejderen med faglige kompetencer, har været stærkt på retur de sidste 3-4 år. En medvirkende årsag hertil kan være en opstramning af fortolkningen af reglerne for brug af AMU kurser. Det centrale her er, at AMU kurser skal benyttes til at tilføre medarbejderne nye kompetencer og ikke til at tilføre medarbejderne en vis rutine. Denne opstramning har begrænset nogle virksomheders interesse for at anvende AMU-kurser. De seneste tre år har det primært været 1-dags hygiejnekurser og kortvarige HACCP kurser, som har været benyttet af branchen. Endvidere er der gennemført et enkelt udbeningskursus (kam/bryst). For perioden 2010 til 2013 er antallet af kursusdage gennemført af UCR, faldet fra i alt 6080 til 878 dage, og i de sidste 2-3 år har der udelukkende været gennemført 1-dags hygiejne kurser 9. Hertil kommer et begrænset antal kursusdage (HACCP kursus) gennemført af Holstebro tekniske skole. De bløde AMU-kurser omfatter en række kurser, der har til formål at styrke medarbejdernes kompetencer indenfor kommunikation og samarbejde, helhedsforståelse, konflikthåndtering, læsning, sprog m.v. De bløde kurser er ikke udviklet specifikt til svinekødsindustriens behov, men kan med lidt tilpasning af virksomhederne til styrkelse af helhedsforståelse, kvalitet, kommunikation og samarbejde hos medarbejderne. Et eksempel på et blødt AMU kursus er Ticans medarbejderudviklingskursus. Det kursus gennemføres for alle i virksomheden med henblik på at sætte fokus på behov for uddannelse (inkl. selvvalgt uddannelse jf. overenskomsten). Forløbet startes i foråret 2014 og løber over de kommende 3 år. Forløbet gennemføres i samarbejde med en ekstern kursusleverandør og er for produktionsmedarbejdere organiseret i 3 moduler og i alt 9 dages kursus fordelt over det 2 årige forløb. Lederne kommer på 1 uges lederudviklingskursus. 9 Data fra UCR,

Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere

Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere Teknologisk kompetenceløft af industrimedarbejdere Præsentation af kurser om bedre forståelse og anvendelse af teknologi blandt industrimedarbejdere Seminar d. 24.november 2016 Karen Wahlgreen Projektleder

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Lokal undervisningsplan. for. Uddannelsen indenfor industrislagteri (Hovedforløb)

Lokal undervisningsplan. for. Uddannelsen indenfor industrislagteri (Hovedforløb) Lokal undervisningsplan for Uddannelsen indenfor industrislagteri (Hovedforløb) Gældende fra den 15. JULI 2005 UDGAVE NR. 1 1 HOVEDFORLØB INDUSTRISLAGTERUDDDANNELSEN LEKTIONSFORDELING HOVEDFORLØB trin

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 11 Nummer: 2248 Titel: Industrislagtning og forædling af kødprodukter Kort titel: Kødindustri Status: GOD Godkendelsesperiode: 27-08-2010 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Dental College Aalborg

Dental College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Tandklinikassistent 57,0 77,0 62,0 Administration og information Rekruttering af elever 68,3 61,5 Skoleperiodernes indhold

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Veluddannede medarbejdere. nu og i fremtiden

Veluddannede medarbejdere. nu og i fremtiden Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden Indholdsfortegnelse Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden 5 Lærlingeuddannelsen for unge 6 Lærlingeuddannelsen for dine erfarne chauffører Meritvejen 7

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

TARMRENSERUDDANNELSEN

TARMRENSERUDDANNELSEN Udgave af 1. juli 2006 Brug 5 minutter på din elev. TARMRENSERUDDANNELSEN Uddannelsesplan. Plan for uddannelsen i praktiktiden. Slagterfagets Fællesudvalg Maglegårdsvej 8 - Postboks 209 4000 Roskilde Telefon

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Antal erhvervsskoler og deres beliggenhed summary Virksomhedernes tilfredshed med antallet af erhvervsskoler og deres beliggenhed er også en del

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation og

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Slagterfagets Fællesudvalg har i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008, som ændret af bekendtgørelse nr. 434 af 30.

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016 Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

PROJEKTLEDELSE. Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt

PROJEKTLEDELSE. Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt PROJEKTLEDELSE Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt Er du en del af et projekt, er der krav fra mange sider, hvad enten du er leder eller deltager. Og kravene omfatter en hel

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme

Udviklingsplan. for. Specialområde Autisme Udviklingsplan for Specialområde Autisme 2016 1 Baggrund og fakta om Specialområde Autisme Specialområde Autisme er opstået som en fusion mellem de regionale autismetilbud, Hinnerup Kollegiet, Bækketoften

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse 2014 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 64,5 Administration og information 68,4 58,4 Rekruttering af elever 60,5 70,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 69,8 76,9

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter 1. Ikrafttrædelsesdato: [15. juli 2015] Uddannelsesordning for uddannelsen til Industrislagter Udstedt af Slagterfagets Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til industrislagter

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse for ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige

Læs mere

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør Udstedt af det faglige udvalg for elektronikoperatør uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 556 af

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

DCH International Eksport af dansk knowhow

DCH International Eksport af dansk knowhow DCH International Eksport af dansk knowhow 364,4 DCH International Synergihuset Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Danmark T: +45 64 81 26 00 F: +45 64 81 26 01 E: mail@dchi.dk W: dchi.dk CVR: 26088577 302,7

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker

enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker enkelt robust driftsikkert erfaringen har vist os, at det virker Effektive rengøringsløsninger fra System Cleaners optimerer både kvalitet og produktionstid. Ideen bag navnet System Cleaners, som blev

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser

Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Program 1. Kort oplæg om projektet v. Projektleder Michael Kjær Pedersen 2. Erfaringer set fra et underviserperspektiv v. Underviser Christian

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere