Fremtidens kompetencebehov i svinekødsbranchen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens kompetencebehov i svinekødsbranchen"

Transkript

1 Fremtidens kompetencebehov i svinekødsbranchen Foto: Peter Prik Larsen Foto: Peter Prik Larsen Projekt gennemført med tilskud fra Svineafgiftsfonden December 2013

2 Indhold Introduktion... 4 Kapitel 1 Analyse af eksisterende EUD uddannelser målrettet svinekødsindustrien Erhvervsuddannelser (EUD uddannelser) i dag Uddannelsernes opbygning Om uddannelsen til industrislagter Undervisningen Udfordringer for EUD målrettet svinekødsindustrien Rekrutteringsgrundlaget Udviklingen i den danske svineslagteriindustri Kapitel 2 Svinekødsbranchen og faglighed Lærlinge i svinekødsindustrien Motivation for faglighed Oplæring i virksomheden Efteruddannelser for svinekødsindustrien Udfordringer ved efteruddannelse Udbud af efteruddannelseskurser Fremtiden for efteruddannelse Kapitel 3 Faktorer med betydning for uddannelser til svinekødsindustrien Krav fra kunderne Teknologi og automatisering på slagteriet Hvad er en arbejdsplads i svinekødsindustrien Reform af erhvervsuddannelser Kapitel 4 Moderniserede uddannelser til svinekødsbranchen Introduktion til modernisering af uddannelser En moderniseret EUD uddannelse til Industrislagter Undervisningen på en moderniseret Industrislagter uddannelse Hvordan gøres undervisningen mere interessant Modernisering af efteruddannelse til svinekødsbranchen

3 Kapitel 5 Perspektiver for uddannelser målrettet svinekødsindustrien Sammenfatning og perspektiver Motivation for at søge en uddannelse i slagteriindustrien Visionen for en moderniseret uddannelse til industrislagter Handlingsplan for det videre forløb Referencer Bilag 1: Projektets metode

4 Introduktion Introduktion Denne rapport er udarbejdet i 2013 som led i projektet Fremtidens kompetencebehov i svinekødsbranchen med støtte fra Svineafgiftsfonden. Rapporten er udarbejdet af Karen Hamann (IFAU) og Karen Wahlgreen (UCR). Fødevareerhvervet i Danmark beskæftiger ca personer, og heraf arbejder ca i svineslagteriindustrien. Medarbejderne i denne branche er dels faglærte (som f.eks. industrislagtere og tarmrensere), dels ufaglærte (med dansk eller udenlandsk baggrund). Hertil kommer andre faggrupper som f.eks. akademikere. Ufaglærte udgør ca. 53 % af arbejdsstyrken i fødevareindustrien (inkl. drikkevarer og tobaksindustri). Det er den højeste andel sammenlignet med øvrige fremstillingsindustrier i Danmark 1. Det nøjagtige tal for ufaglærtes andel af arbejdsstyrken i svinekødsindustrien kendes ikke, men andelen er stor. Der findes i Danmark et bredt udbud af uddannelser, der er målrettet medarbejdere i fødevaresektoren, og mange af uddannelserne er specifikt udviklet til svinekødsindustrien. Det gælder både for erhvervsuddannelser og AMU kurser. Fra flere sider lyder det, at søgningen til de faglige uddannelser målrettet svinekødsindustrien er faldende, og at nogle virksomheders brug af faglig efteruddannelse er meget begrænset. Det fører til spørgsmålet om, hvorvidt de uddannelser, der udbydes i dag passer til virksomhedernes behov? Et andet spørgsmål er, om uddannelserne er attraktive for de uddannelsessøgende det gælder både for de unge og for medarbejdere på efteruddannelse? Endelig er det spørgsmålet om, hvad der motiverer svinekødsbranchen til at søge fagligt uddannet personale? Om projektet Projektets overordnede mål er at identificere det kompetencebehov, som den danske svinekødsindustri har i dag og forventes at have i de kommende år i de jobfunktioner, der har med slagtning, opskæring, udbening og forædling at gøre. Det er velkendt, at medarbejdere med de rette og tidssvarende kompetencer en vigtig forudsætning for en branchens konkurrencekraft. Med dette projekt er det hensigten at komme med forslag til modernisering af erhvervs- og efteruddannelser, således at uddannelser af faglærte og ufaglærte medarbejdere imødekommer svinekødsbranchens behov fremover. Svinekødsbranchen er defineret til at omfatte de virksomheder, som slagter, forarbejder og afsætter svinekød i Danmark og i udlandet. Derved omfatter svinekødsbranchen: Andelssvineslagterier Private slagterier Opskæringsvirksomheder Virksomheder der fremstiller forædlede kødprodukter Virksomheder der handler med svinekød (f.eks. grossister og eksportører) Tarmrenserier 1 New Insight,

5 Projektet har fokus på svinekødsindustrien. Der er inddraget betragtninger om øvrige brancher (f.eks. detailslagter, slagteriteknologi, ingredienser, kok m.v.) for at få projektets resultater sat i perspektiv. Der eksisterer en faglært uddannelse til tarmrenser. Den nuværende uddannelse har branchen medvirket ved udformningen af, og det årlige lærlingeindtag er stabilt. Derfor vil betragtninger i analysen vedr. tarmrenser-uddannelsen kun blive inddraget, hvis konklusioner eller eksempler taler for det. Den metodiske tilgang til projektet er beskrevet i bilag 1. I kapitel 1 er eksisterende EUD uddannelser til svinekødsindustrien gennemgået samt de udfordringer, som EUD uddannelserne står overfor i dag. Kapitel 2 sætter fokus på faglighed i svinekødsbranchen. Kapitel 3 analyserer de faktorer, som har betydning for kompetencebehovet. I kapitel 4 præsenteres forslag til modernisering af EUD og efteruddannelse målrettet svinekødsbranchen. Rekruttering til en moderniseret faglært uddannelse indenfor kødindustri og perspektiver for en karrierevej i branchen beskrives i kapitel 5. I det kapitel findes også en handlingsplan for realisering af projektets forslag. Dialog med branchen Rapportens konklusioner bygger på en tæt dialog med virksomheder i svinekødsbranchen. Som led i projektet er der gennemført interviews med virksomheder og afholdt workshops med deltagere fra svinekødsbranchen. Når det i rapporten anføres at branchen peger på eller virksomhederne anfører referer det til udsagn og kommentarer indhentet gennem dialogen med branchen. Gennemgående har det været højt prioriteret i arbejdet at indhente så præcise og detaljerede informationer om branchens ønsker og behov som muligt. Endvidere er der indsamlet rapporter, artikler og andet materiale om fremtidens uddannelser, udvikling i svinekødsmarkedet, kompetencebehov og teknologi. Det indsamlede materiale er listet under Referencer, og den metodiske tilgang er beskrevet i bilag 1. Det er forfatternes vurdering, at rapportens konklusioner er udarbejdet på et solidt og branchenært grundlag. Rapportens forfattere ønsker at takke de mange, som har medvirket ved interviews, workshops og i øvrigt har bidraget med sparring gennem hele projektet. Det er håbet, at rapportens resultater og forslag kan blive realiseret til gavn for den danske svinekødsindustri. 5

6 Kapitel 1 Analyse af eksisterende EUD uddannelser målrettet svinekødsindustrien 1.1 Erhvervsuddannelser (EUD uddannelser) i dag Optagne elever på uddannelserne Der udbydes i dag følgende EUD uddannelser 2 målrettet svinekødsindustrien: Industrislagter (trin 1) og Industrislagterspecialerne svineslagter, forædler og kreaturslagter (trin 2). Herudover udbydes en uddannelse til tarmrenser (trin 1 og trin 2). Figur 1 viser det årlige indtag af lærlinge på uddannelser til svinekødsindustrien. I dag udbydes alle EUD målrettet svinekødsindustrien på Uddannelsescentret i Roskilde Slagteriskolen, som er brancheskole for slagteriindustrien. Figur 1: Antal elever på EUD målrettet svinekødsindustrien Uddannelse Industrislagter (trin 1) Svineslagterspeciale (trin 2) Forædlerspeciale (trin 2) Kreaturslagter (trin 2) Industritarmrenser (trin 1) Tarmrenser (trin 2) (data fra UCR, 2013) Det ses af figur 1, at antallet af elever på Industrislagter (trin 1) siden 2005 er steget fra 26 optagne til 42 optagne elever i Dog har der været optaget 70 elever i 2008; det højeste antal i perioden fra 2005 til Tallene i figur 1 peger på, at antallet af elever på industrislagter-uddannelsen er stabiliseret omkring personer årligt. Der ses en svag tendens til at antallet af elever på svineslagterspecialet (trin 2) er steget fra 13 i 2010 til 18 i Denne stigning tilskrives især, at Tican fra 2012 kun indgår kontrakt med lærlingene om det fulde 3 årige uddannelsesforløb (trin 1 og trin 2). Den uddannelse, målrettet svinekødsindustrien, som de faglærte gennemgår i dag, blev sidst revideret i 2005, hvor den daværende 3- årige uddannelse blev ændret til en trindelt model med den 2-årige Industrislagter som trin 1 og 1 år med speciale som trin 2. Ca. 60 % af lærlingene står af efter trin 1, for derefter at arbejde med udbening, og ca. 40 % fuldfører den 3-årige uddannelse. Svineslagterspecialet er det mest benyttede speciale, hvorimod antallet af lærekontrakter på forædlerspecialet er på ganske få kontrakter årligt jf. figur 1. Der er i dag ikke er et rentabelt grundlag for brancheskolen for at udbyde uddannelsen, hvorfor netop dette speciale må anses for at være truet. Dette 2 En EUD uddannelse veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. 6

7 synes at være en uheldig udvikling, set i sammenhæng med den demografiske udvikling, der betyder afgang i de kommende år af ældre erfarne fagfolk med erfaring indenfor pølsemageri og forædling af kødprodukter kombineret med en manglende tilgang af nye, unge fagfolk med dette speciale. Det er jf. udsagn fra branchefolk, allerede i dag svært at finde dygtige fagfolk i branchen inden for dette område. Industrislagterlærlinge har som regel tegnet en lærekontrakt med en virksomhed, før de påbegynder uddannelsen, og de er dermed sikret en læreplads under hele uddannelsesforløbet. Ansøgere til lærepladser er typisk i praktik i virksomheden i et par uger, inden der indgås en aftale om en lærekontrakt, således at begge parter kan se hinanden an. Ved denne fremgangsmåde kan ansøgeren ligeledes afprøve, om han bryder sig om arbejdets karakter og atmosfæren på arbejdspladsen. Interviews med virksomhederne peger på, at netop denne praktiktid forud for indgåelse af lærekontrakt har stor betydning for at få de rette lærlinge og dermed et reduceret frafald gennem uddannelsen. Tidligere havde en lærling ofte kendskab til arbejdspladsen, eftersom et eller flere familiemedlemmer arbejdede på slagteriet, som typisk var en stor arbejdsplads i lokalområdet. Dette er mindre almindeligt i dag, hvor slagterierne skal ud at rekruttere lærlinge fra et bredere grundlag og større geografisk opland end nærområdet. Dette indebærer en stor udfordring for virksomhederne, som ofte har vanskeligheder med at tiltrække tilstrækkeligt med unge mennesker, der finder det interessant at søge ind i slagteribranchen. 1.2 Uddannelsernes opbygning Om uddannelsen til industrislagter Industrislagteruddannelsen er, som øvrige erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, bygget op i moduler, så der veksles mellem skoleophold og praktik i virksomheden. Undervisning ved skoleophold er opdelt i et grundforløb, som er på 2x5 uger, og et hovedforløb, som er på 3x3 uger og 1x5 uger; i alt 24 uger på trin 1. Herefter går lærlingen til eksamen og får sit svendebrev på trin 1 som industrislagter. Det samlede forløb tager 2 år. Herefter kan lærlingen vælge tre specialer på trin 2: svineslagter, forædler eller kreaturslagter. Specialerne gennemføres på 1 år med undervisning på skole i moduler på 2x3 uger samt 1x4 uger, i alt 10 uger. Lærlingen kan vælge fra starten at tage uddannelsen som en sammenhængende 3-årig uddannelse. Sammenlagt udgør skoleophold ca. 25 % og praktiktiden på virksomheden ca. 75 % af uddannelsen. Indholdet i skoleforløbene på de forskellige trin og de opnåede kompetencer er: Trin 1: korrekt knivhåndtering, opskæring af svin, udbening af eksportudskæringer i henhold til produktspecifikationer, hygiejne, fødevaresikkerhed og mikrobiologi, dyrevelfærd, arbejdsmiljø, kvalitets- og udbyttekontrol samt kalkulation og brug af informationsteknologi. Trin 2 Svineslagterspecialet: kompetencer indenfor alle forhold omkring svineslagtning, kendskab til og brug af slagterobotter, vurdering af produktionsform, optimering af produktion, samarbejde i team og planlægning af arbejdet. Han skal kunne forene det slagterfaglige arbejde med det arbejde, som robotter udfører. 7

8 Trin 2 Forædlerspecialet: kompetencer indenfor industriel detailskæring, kødteknologi, kendskab til forædlingsteknikker, salte-, røge- og kogeprocesser, farsvareproduktion, proteiner og produktionsoptimering. Trin 2 Kreaturslagterspecialet: fokus på slagtning og udbening af kreaturer. Da projektet er relateret til svinekødsbranchen uddybes dette speciale ikke yderligere i rapporten. Hygiejne og fødevaresikkerhed er et gennemgående tema under hele uddannelsen. Endvidere opnår lærlingen et overblik over produktionsforløbet og opgaverne på et svineslagteri. Det giver lærlingen forståelse for helhed og sammenhæng i processerne på virksomheden Undervisningen Skoleophold Skoleopholdet foregår på UCR, som har træningsfaciliteter til både den teoretiske og den praktiske undervisning med svineslagteri, opskærings-, udbenings- og forædlingsfaciliteter. Svineslagteriet på skolen er bygget op, så lærlingene kan træne alle operationer på slagtekæden i et tempo tilpasset en læringssituation. Undervisningen i svineslagtning er tilrettelagt, så eleverne opnår faglige og håndværksmæssige kompetencer frem for anvendelse af robotter og anden ny teknologi. Det samme gælder for opskæring og udbening, hvor teknikkerne læres og indøves på skolen. For alle opgaver gælder det, at rutine og hastighed trænes i virksomheden i praktikperioderne. På skolen lægges der i undervisningen vægt på at bruge metoder, som videst muligt integrerer teori og praksis. Lærlingene er ofte meget praktisk orienterede, så boglige fag og teoriundervisning udgør ca. 20 % af skoleforløbet og praktiske øvelser ca. 80 %. Eksempelvis kan læring om hygiejne, kvalitet og udbytter opnås ved praktiske øvelser, der tager udgangspunkt i den praktiske undervisning i slagtning og udbening. Under praktiktiden gennemføres opgaveløsning i brevskoleform med det formål at understøtte læringen i perioden mellem skoleopholdene. I interviews er det blevet påpeget, at lærlingene, når de var på skolen, oplevede en del spildtid i hverdagen. Her blev nævnt spildtid på grund af for mange mellemtimer i løbet af en undervisningsdag, for få lektioner (skemafri undervisning), og endelig at en skoledag på ganske få timer en fredag var virkelig spild af tid, når undervisningen kunne være gennemført en af de andre dage. Det står i stærk kontrast til dagligdagen på en travl arbejdsplads som et slagteri. Det fremgik også af interviews, at der var et ønske om at sikre mere aktivitet i fritiden. Undervisningen på skolen varetages af faglærere. De har typisk en faglært baggrund kombineret med erhvervserfaring fra et slagteri og en pædagogisk uddannelse. Lærerne har således stærke faglige kompetencer og flere har erfaring fra arbejde i forskellige virksomheder og organisationer indenfor dansk og udenlandsk kødindustri. Det er en udfordring for skolen, at en stor andel af lærerne indenfor en kort årrække når pensionsalderen og et generationsskifte presser sig på. Skolen er bevidst om denne situation og arbejder på at sikre nye kræfter i lærerteamet på køduddannelsen. Det er en klar målsætning, at lærlingen som udlært industrislagter har et højt fagligt niveau for derved at sikre optimal kvalitet af produkterne og korrekt betjening af robotter og anden teknologi i den daglige 8

9 produktion. Endvidere er det et mål, at den udlærte industrislagter har en bred kompetence indenfor sit fagområde. De brede kompetencer er grundlaget for, at en faglært industrislagter er en fleksibel medarbejder, der kan indgå i mange jobfunktioner på virksomheden. Interviews understreger, at netop de brede kompetencer, den faglige indsigt og fleksibiliteten er de parametre, der gør faglærte industrislagtere til efterspurgte medarbejdere. Samtidig giver uddannelsen som faglært en bedre helhedsforståelse for de opgaver, processer og sammenhænge, der er på et svineslagteri. Netop helhedsforståelse fremhæves af virksomhederne, som et kompetenceområde, der efterspørges i stigende grad hos medarbejdere i produktionen. Samarbejde mellem skole og praktiksted Lærlingene skal lære på skolen, hvad der er fagligt og kvalitetsmæssigt korrekt, således at lærlingen har opnået de faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Eksempelvis skal lærlingene lære om de kravspecifikationer som industrien anvender for de forskellige udskæringer. Virksomheden skal støtte lærlingen i praktikperioden og sikre at det, der læres på skolen, bliver trænet, samt at lærlingen kommer rundt i virksomheden. Endvidere skal virksomheden (i samarbejde med skolen) sikre, at lærlingen opnår kendskab og rutine til alle de opgaver, som indgår i uddannelsen til faglært industrislagter. Det tætte samarbejde mellem virksomhed og skole er med til at sikre, at de faglærte industrislagtere opnår en meget bred og brancherelevant kompetenceflade, og det er med til at gøre industrislagtere til meget fleksible medarbejdere. Hver virksomhed har udpeget en lærlingeansvarlig, som har til opgave at sikre, at lærlingens hverdag og daglige opgaver bidrager til den læring, han skal opnå. Desuden skal den lærlingeansvarlige støtte og motivere lærlingen til at trives med opgaverne, så virksomheden derved bidrager til at fastholde lærlingene under uddannelsen. Der er løbende kontakt mellem underviserne på skolen og lærepladsens lærlingeansvarlige, således at virksomheden kender til det stof, der aktuelt arbejdes med på skolen. Kontakten mellem den lærlingeansvarlige og skolen er også forudsætningen for at kunne reagere på eventuelle problematikker i forhold til den enkelte lærling. 1.3 Udfordringer for EUD målrettet svinekødsindustrien Rekrutteringsgrundlaget Årsager til valg af uddannelse til industrislagter For at komme i gang med en uddannelse til industrislagter har ansøger forinden indgået en kontrakt med en læreplads. Svineslagterierne søger lærlinge gennem opslag på uddannelsesportaler og virksomhedernes hjemmesider. De, som ønsker at prøve kræfter med faget, inviteres til en 14 dages praktikperiode (med løn), hvor den unge (eller en potentiel voksenlærling) har mulighed for at prøve at arbejde på slagteriet under de konditioner, der findes her. Slagterierne fremhæver, at praktikperioden har fået en del potentielle ansøgere til at trække sig, hovedsagelig fordi arbejdet og arbejdsbetingelserne har overrasket. De, som 9

10 gennemfører praktikperioden, får mulighed for at indgå lærekontrakt med slagteriet. Samlet har praktikperioden ført til, at frafaldet blandt lærlingene er faldet. Interviews viser, at ansøgere vælger uddannelsen til industrislagter af bl.a. følgende grunde: Min familie har arbejdet på slagteriet; Jeg vil gerne arbejde med hænderne og være fysisk aktiv; Det er et maskulint job, der tiltrækker mig Den var den mest oplagte eller eneste mulighed i lokalområdet; Slagteriet har taget imod mig trods min baggrund; Det er et job, hvor der hurtigt kan tjenes gode penge; Jeg vil gerne læse videre til procesteknolog. Der er således mange forskellige årsager til at tegne en lærekontrakt som industrislagter. Interviews peger på, at valget af industrislagter-uddannelsen ikke altid er et første-valg. Det kan skyldes, at f.eks. bogligt svage ansøgere har oplevet nederlag på andre uddannelser og er droppet ud der for så efterfølgende at søge ind på uddannelsen. Der er også nævnt eksempler på, at slagterierne har taget f.eks. tidligere kriminelle ind som voksenlærlinge. Her er det vigtigt at understrege, at slagteribranchen er anerkendt som en rummelig branche, der har plads til alle. Det tyder på, at der er mange forskellige motivationer for at tegne en lærekontrakt med slagteriet. Dermed er det lærekontrakten og det efterfølgende job med gode indtjeningsmuligheder, der er den primære årsag til at gennemføre uddannelsen til industrislagter - og ikke selve uddannelsen, dens indhold, muligheder for at videreuddanne sig eller finde anden beskæftigelse i kødindustrien, der tiltrækker ansøgerne. Oplysning om industrislagter uddannelsen Med en gennemført 3-årig faglært uddannelse til industrislagter med speciale har svenden mulighed for at videreuddanne sig til f.eks. procesteknolog. Interviews med bl.a. lærlinge peger på, at der er rigtig mange lærlinge, der ikke er klar over mulighederne for at videreuddanne sig eller som er vidende om andre jobmuligheder med en industrislagteruddannelse som baggrund. Det tyder på, at der er et stort behov for at oplyse om de muligheder for videreuddannelser og jobs, som en 3 årig faglært uddannelse som industrislagter åbner op for. For mange unge er det i folkeskolen, at der første gang stiftes bekendtskab med EUD uddannelserne. Interviews viser, at oplysning af de unge om de muligheder, som en faglært 3-årig uddannelse fører med sig, ikke er grundig nok. Derfor vælger mange unge en gymnasial uddannelse, for den kan bruges til noget. Her er det vigtigt at sætte ind i forhold til at oplyse om mulighederne ved en faglært uddannelse. I forlængelse heraf skal også nævnes, at slagteribranchen generelt ikke anses for et førstevalg som karrierevej. Det fremgår af interviews med virksomheder, lærlingeansvarlige og lærlinge. Den negative indstilling til branchen er med til at tale branchen ned blandt unge, folkeskolelærere og uddannelsesvejledere, og det bidrager ikke til at øge antallet af lærlinge, der søger til slagteribranchen. For at tiltrække lærlinge til slagteribranchen har virksomhederne i branchen selv taget initiativ til at komme i kontakt med de unge (og voksenlærlinge) som f.eks.: 10

11 At tage lærlinge med ud på produktionsskoler for at vise hvordan de skærer en gris ud; At invitere til Åbent Hus på slagteriet for f.eks. folkeskole-, produktionsskole- eller gymnasieklasser; At deltage ved uddannelsesmesser Slagterierne fortæller, at når de er til stede ude hos de unge på f.eks. produktionsskoler, oplever virksomhederne en positiv interesse for branchen. Men virksomhederne oplever også, at de unge ved forbavsende lidt om slagteribranchen og derfor ikke har vist interesse for branchen. Ved at være til stede og i dialog med de unge har virksomhederne oplevet en mere positiv holdning blandt de, som søger læreplads. Det må nævnes her, at Tican har været meget opsøgende og gjort et aktivt stykke arbejde for at komme i kontakt med potentielle lærlinge. Det har ført til, at virksomheden nu har oprettet venteliste på lærekontrakter Udviklingen i den danske svineslagteriindustri Produktion og beskæftigelse Antallet af svineslagtninger for perioden 2008 til 2012 har vist relativt store udsving mellem årene. I 2008 blev der slagtet 21,1 mio. grise i Danmark, og i 2009 var antallet 19,3 mio. grise. Det er det laveste antal svineslagtninger indenfor den seneste 5-års periode. I 2012 nåede antallet af svineslagtninger 19,4 mio. dyr 3. I samme periode er produktionen af levende svin til eksport steget fra 6,3 mio. i 2008 til ca. 10 mio. i 2013, hvilket er problematisk for kapacitetsudnyttelsen af slagterianlæg i branchen. Ved udgangen af 2013 omfattede den danske svineslagteriindustri de to store andelsslagterier Danish Crown og Tican. Hertil kommer 7 private slagterier med over svineslagtninger årligt, hvor Brørup Slagteri er det største 4. Alle de nævnte virksomheder har slagteaktiviteter i Danmark. Danish Crown og Tican har forædling på flere anlæg i udlandet, og Brørup Slagteri har via moderselskabet Tönnies Fleisch også forædling i udlandet. Danish Crown har slagterier og forædlingsvirksomheder i Polen, UK, Tyskland og Sverige. Danish Crown slagtede i regnskabsåret 2012/2013 ca. 21,1 mio. svin og søer, heraf 6,3 mio. svin i udlandet. Tican slagtede 1,7 mio. svin og Brørup Slagteri ca. 1 mio. svin 5. Slagtning af grise skal helst foregå tæt på, hvor de bliver produceret af hensyn til dyrevelfærd og kødkvalitet. Derfor er det vigtigt for den danske svineindustri at beholde slagteopgaverne her i landet. Udbening og forædling kan nemmere foregå på anlæg med større distance til svineproduktionen, f.eks. på anlæg i udlandet. Slagteriindustrien har gennem en årrække udflyttet udbenings- og forædlingsaktiviteter til især Tyskland og Polen. Det har kostet arbejdspladser i Danmark. Det faldende antal svineslagtninger har gennem de seneste år ført til lukning af flere slagterier i Danmark. Siden 2008 er beskæftigelsen i den danske slagteriindustri faldet fra til ca i 2012, figur 2. 3 Slagteristatistikken Slagteristatistikken Data fra virksomhedernes hjemmesider. 11

12 Figur 2: Udvikling i antal beskæftigede i den danske slagteriindustri (Data fra Slagteristatistikken 2012) Det forventes, at beskæftigelsen i den danske svineslagteriindustri vil falde yderligere, idet Danish Crown på repræsentantskabsmøde i december 2013 har varslet, at der skal lukkes flere anlæg i løbet af De forventede lukninger begrundes med det høje omkostningsniveau for produktion i Danmark. Endvidere anfører Danish Crown, at det et er nødvendigt for virksomheden at have en konkurrencedygtig struktur og produktion, men også at virksomheden fortsat skal kunne imødegå situationer med udsving i svineproduktionen i Danmark. Det indikerer et ønske om tilpasning og fleksibilitet i produktionsstrukturen, hvilket forventes at få en indflydelse på virksomhedens efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Som det fremgår af ovenstående, er beskæftigelsen i slagteriindustrien og antallet af slagtede grise faldet siden 2008, men produktiviteten er øget, figur 3. Kurven viser, at der slagtes og opskæres flere grise pr. medarbejder i dag end for 5 år siden 7. Medvirkende faktorer hertil er, at slagterierne anvender mere teknologi og har automatiseret flere processer. Figur 3: Antal slagtede grise pr. medarbejder (IFAU på baggrund af tal fra Slagteristatikken 2012) 6 (januar 2014). 7 Tallene er en bred gennemsnitsbetragtning for den danske svineslagteriindustri og refererer ikke til bestemte virksomheder. 12

13 Faglærte contra ufaglærte medarbejdere En anden væsentlig tendens i branchen er, at slagterierne i høj grad benytter ufaglærte medarbejdere - ofte med anden etnisk baggrund end dansk. Det estimeres, at ca. 80 % af medarbejdere i produktionen er ufaglærte og ca. 20 % er faglærte. Dog er der meget store variationer på fordelingen faglært/ufaglært mellem virksomhederne og mellem de enkelte anlæg. Det har desuden ikke været muligt at få oplyst den præcise fordeling mellem faglært og ufaglært arbejdskraft, da der tilsyneladende ikke føres regnskab hermed i virksomhederne. Det fremgår af interviews, at der er mange dygtige ufaglærte blandt produktionsmedarbejderne. Dog fremhæver virksomhederne, at de ufaglærte ofte ikke har samme fleksibilitet og forståelse for sammenhænge i produktionen (helhedsforståelsen) som de faglærte, og at en faglært nemmere kan flyttes rundt efter behov i produktionen, da de er bredere i deres kompetencer. Interviews viser, at for flere slagterier har rekruttering af arbejdskraft (faglært såvel som ufaglært) til afhjælpning af belastede perioder ved ferier eller større opgaver været svær. Slagterierne forklarer, at danske ledige (ufaglærte) ikke har været motiverede for at søge stillingerne trods tilbud om oplæring og løn under oplæring og antallet af ansøgere har heller ikke kunnet opfylde slagteriernes behov. Det får slagterierne til at hyre udenlandsk arbejdskraft. Her anfører slagterierne, at udenlandske arbejdere, som eksempelvis har arbejdet nogle år i den tyske slagteriindustri og eventuelt har en faglig uddannelse fra hjemlandet, har de nødvendige kompetencer og den rutine, som slagterierne har brug for til at få løst den pågældende opgave. Den udbredte brug af ufaglært arbejdskraft har betydning for fagligheden i produktionen, behovet for kompetencer og motivationen for efteruddannelse. Endvidere har denne forskydning mod større brug af ufaglærte medført, at antallet af lærlinge på industrislagter uddannelsen er faldet til et årligt lærlingeindtag på ca. 40. Det niveau er kritisk, da det er nødvendigt med en vis volumen for, at en EUD uddannelse til industrislagter kan gennemføres med en høj faglig kvalitet og brancherelevant indhold. Det anslås, at en fordobling i antallet af uddannelsessøgende (svarende til ca. 80 lærlinge pr. år) er det mål, der skal tilstræbes for den moderniserede uddannelse. 13

14 Kapitel 2 Svinekødsbranchen og faglighed 2.1 Lærlinge i svinekødsindustrien Virksomhedernes optag af lærlinge Der optages lærlinge i svinekødsindustrien til de faglærte uddannelser: Industrislagter Industrislagter m. speciale Lærlinge i Danish Crown optages på den 2 årige Industrislagter-uddannelse med mulighed for at forlænge uddannelsen til trin 2 med svineslagterspecialet, figur 4. Hos Tican har stort set alle lærlinge siden 2012 fået kontrakt på den 3 årige uddannelse. Tican vurderer, at det bedst kan betale sig for virksomheden at give lærlingene den fulde 3 årige uddannelse; det gælder også for kommende lærlingeindtag. Brørup Slagteri har tidligere haft lærlinge, og i 2013 er der indgået kontrakt med 1 lærling. Figur 4: Lærlingeoptag i slagterivirksomheder 2013 Virksomhed Trin 1 Trin 2 m. speciale 3-årig m. svineslagterspeciale 3-årig m. forædlerspeciale Danish Crown Tican 8 8 Brørup Slagteri 1 Andre (Data fra interviews, 2013) 3-årig m. kreaturslagterspeciale Det er væsentligt at fremhæve her, at især andelsselskaberne har uddannelse af produktionsmedarbejdere som et prioriteret indsatsområde for de kommende år, og at det er en strategisk beslutning i de enkelte virksomheder, hvor mange lærlinge der skal optages. De store andelsslagterier anfører, at langt hovedparten af de udlærte industrislagtere får job i virksomheden. De, som ikke får job på lærestedet, har som regel selv valgt at de vil søge andre udfordringer for at få mere erfaring eller prøve noget andet. Ét argument fra branchen for ikke tage flere lærlinge end man gør i dag er, at der løbende frigives dygtige produktionsmedarbejdere ved lukning af slagterier. De folk kan overføres til andre anlæg. Desuden er der udsagn om, at der ikke er behov for så mange faglærte slagtere til ledelsesopgaver, idet det er begrænset, hvor mange stillinger, der er at tilbyde. Det er typisk faglærte medarbejdere, der rekrutteres til virksomhedernes interne (og eksterne) programmer for opkvalificering til forskellige lederjobs i produktionen. Gennem de seneste år har der været en svag tendens til at ansætte folk med anden baggrund til lederstillinger, f.eks. ingeniører eller ledere fra andre brancher end slagteribranchen. 14

15 Beskæftigelse og videreuddannelse af lærlinge På andelssvineslagterierne kommer lærlingene efter endt uddannelse til at arbejde ved båndet med udbening og i slagteafdelingen. Svende, der viser initiativ og som lærer godt, har mulighed for at blive rekrutteret til virksomhedernes egne uddannelsesprogrammer med henblik på at blive team leder eller driftsleder. Svendene kan også søge om at blive uddannet til arbejdsstudietekniker eller blive mester, og evt. også lærlingeansvarlig. Interviews med virksomhederne og lærlingeansvarlige viser at, slagterierne er meget glade og tilfredse med de faglærte slagtere. Virksomhederne anfører, at det der kendetegner en faglært industrislagter i forhold til en ufaglært er, at den faglærte person: Kan tænke og handle selvstændigt, og tager initiativ Har kendskab til mange forskellige processer og rutiner i branchen og kan derfor indgå i mange forskellige funktioner på slagteriet, hvorimod en ufaglært typisk er trænet til en eller to funktioner. Har en god faglig ballast der gør ham til en værdifuld medarbejder med en høj grad af fleksibilitet. Har overblik når produktionen ikke følger den daglige rutine, f.eks. i forbindelse med nedbrud på båndet. Har en større forståelse for sammenhænge i produktionsforløbet og kan nemt sætte sig ind i f.eks. reklamationsproblematikker eller ved opstart af nye udskæringer. Ovenstående viser, at faglærte industrislagtere besidder en række kompetencer, der er meget værdifulde for svinekødsindustrien. Især fremhæver virksomhederne, at de faglærtes højere grad af fleksibilitet og helhedsforståelse er vigtige for en effektiv og flydende produktion. 2.2 Motivation for faglighed Høj grad af faglighed men behov for modernisering De store virksomheder i svinekødsbranchen har strategisk erklæret, at forædlede kødprodukter skal udgøre en større del af omsætningen end det ses i dag. Eksempelvis anfører Danish Crown, at forædlede produkter i fremtiden skal udgøre op mod 60 % af koncernens produktion. Tal fra kapitel 1 viser, at kun ganske få personer (2 i 2013) var indskrevne på det faglærte speciale Forædler på UCR. En manglende tilgang af nye forædlere, kombineret med en naturlig, aldersbestemt afgang af erfarne fagfolk, vil uvilkårligt reducere fremtidens rekrutteringsgrundlag af dansk-uddannede faglærte forædlere. Det vil antagelig føre til en nedgang i de faglige kompetencer indenfor fremstilling af forarbejdede kødprodukter, og det børe være et opmærksomhedspunkt for svinekødsbranchen. For at sikre at de emner, der indgår i uddannelsen (gælder både trin 1 og specialerne på trin 2), fører til de kompetencer, som efterspørges af branchen, er der behov for at modernisere fagligheden i alle trin. Slagteriindustrien benytter i et stadigt stigende antal funktioner mere teknologi og automatiseret udstyr. Motivationen for at installere teknologi er at øge produktiviteten og lette arbejdet. Forudsætningen herfor er dog, at de som betjener teknologien, er uddannede til det. Det gælder personen før maskinen, den der 15

16 betjener maskinen, og den der modtager produktet fra maskinen. Betjening af moderne teknologi på slagterierne kræver indsigt i, hvordan maskinen fungerer, f.eks. indstillinger, korrektion, fikspunkter etc. Helhedsforståelse omkring maskinen med træning i at se og høre, om teknologien fungerer optimalt er ligeledes vigtig, så et teknisk problem kan tages i opløbet. Den nuværende uddannelse til industrislagter lægger ikke nok vægt på samspillet mellem slagter, maskine og maskinbetjening. Det er et andet eksempel på et kompetenceområde, der bør moderniseres og dermed medvirke til at gøre fagligheden mere målrettet branchens behov. Det er fremhævet af virksomheder og lærlingeansvarlige ved interviews, at den faglige del af uddannelsen med udbening og slagtning er god nok. Der sker en kontinuerlig kalibrering mellem virksomhed og skole om det faglige indhold, hvad angår de produktspecifikationer, der undervises i. Der er behov for at tilpasse fagligheden indenfor andre emner, så den i højere grad svarer til branchens behov i dag. Under interviews med virksomhederne kom det tydeligt frem, at et stort antal ufaglærte i forhold til faglærte betød en reduceret fleksibilitet i produktionen samt en generel negativ påvirkning af helhedsforståelsen. En konsekvens heraf er, at kvaliteten af produkterne påvirkes. En anden faktor med indflydelse på produktkvalitet, er akkordarbejdet, hvor højt tempo nok er den vigtigste motivationsfaktor for den enkelte operatør. Ovennævnte forhold blev udtrykt af en lærlingeansvarlig ved, at fagligheden er blevet for smal. En produktionsansvarlig fra en anden virksomhed udtrykte, at fagligheden er stærkt på retur og betragtes som en reel trussel mod konkurrenceevnen. Virksomheden anførte, at det var svært at rekruttere nye lærlinge såvel som faglært arbejdskraft. De udenlandske medarbejdere, som i stedet blev ansat, manglede den faglighed, som ellers blev opnået gennem en faglig uddannelse i Danmark. Det fremgår af interviews, at de faglige kompetencer, som dansk-uddannede industrislagtere har, er efterspurgte på slagterier i udlandet. En dansk faglig uddannelse er en god døråbner til jobs i udlandet, og der er mange eksempler på industrislagter-svende, som er rejst ud for at arbejde på slagterier, f.eks. i Australien, Irland, forskellige østeuropæiske lande eller Venezuela. De faglige kompetencer, som danske, faglærte slagtere har, anses for attraktive mange steder i udlandet. Netop den faglighed, også kendt som The Danish Way, bygger på kompetencer som: Faglig uddannelse og fagligt højt niveau Høje kvalitetskrav Fokus på produktionsoptimering gennem udbyttekontrol til sidste decimal Højt tempo (akkordarbejde) Internationalt element De danske virksomheder i svinekødsbranchen er stærkt internationaliserede, med datterselskaber i udlandet og med eksport af ca. 90 % af produktionen til det globale marked. Analysen peger på, at branchen kan se perspektivet for at tilbyde en international dimension i lærlingeuddannelsen f.eks. som et praktikophold i en af de udenlandske afdelinger. Erfaringer med ophold i udlandet som led i en uddannelse viser, at det er med til at accelerere den enkeltes modning fagligt og personligt. Hertil kommer, at den udenlandske praktik-virksomhed kan have glæde af den faglighed, der overføres med den udstationerede 16

17 lærling, som dermed får lejlighed til at bringe sin viden i spil i en ny kontekst. Det er desuden fremmende for helhedsforståelsen at opleve, hvordan produkter, der (måske) leveres fra Danmark til den udenlandske virksomhed, modtages, vurderes og anvendes. Endvidere kan det give et indryk af produkter fra lande, der konkurrerer med dansk svinekød. I et bredere perspektiv kunne en systematisk udstationering af dygtige danske lærlinge bidrage til et fagligt løft, både i den danske virksomhed og i den udenlandske afdeling. Desuden vil udlandsopholdet være en motivationsfaktor for den enkelte lærling og derved medvirkende til at fastholde lærlingen gennem uddannelsen. Et udlandsophold vil endvidere på sigt styrke lærlingenes kompetencer til rekruttering på leder- og mellemlederposter på danske og udenlandske produktionsanlæg. På baggrund af de drøftelser, der har været med virksomhederne i projektet, har Tican allerede indledt konkrete tiltag til at udstationere lærlinge som et led i uddannelsen. Responsen fra lærlingene har været meget positive. 2.3 Oplæring i virksomheden Kvalitet i oplæringssituationen Oplæring af nye medarbejdere i slagteriindustrien sker ofte ved sidemandsoplæring efter et kort introforløb til virksomheden. Sidemandsoplæring omfatter i et vist omfang også oplæring af lærlinge, fremgår det af interviews. Ufaglærte instrueres i en bestemt udskæring eller opgave, som vedkommende skal udføre. Det er således sidemandens eller i nogle tilfælde den interne instruktørs opgave og ansvar at uddanne den ufaglærte til at bestride den pågældende funktion. Denne relation betyder endvidere, at såfremt instruktøren ikke er tilstrækkelig opmærksom, så vil eventuelle fejl læres videre til den nye medarbejder. For lærlingen gælder det, at han lærer f.eks. en udskæring på skoleopholdet og træner denne udskæring i praktiktiden hos virksomheden. Lærlingen lærer således nye ting på skolen og skal opnå rutine og hastighed i tiden hos virksomheden. Afhængig af, hvordan lærlingen instrueres i virksomheden, om det er af sin sidemand, en lærlingeansvarlig eller af en instruktør vil det kunne medføre, at eventuelle fejl og mangler ikke bliver korrigeret. Resultaterne fra analysen peger på, at det har en negativ indflydelse på opretholdelse af faglighed, hvis opgaven med at oplære lærlingen ikke varetages omhyggeligt og med fuld fokus på kvalitet i instruktionen. Ufaglærte, der har flere års erfaring i arbejdet ved båndet, har mange realkompetencer på linje med faglærte slagtere. Det fører til spørgsmålet om, hvilken motivation, der er til stede for øget faglighed hos gruppen af ufaglærte medarbejdere? Det er ikke, som situationen i slagteribranchen er i dag, et spørgsmål om højere løn til faglærte, da aflønningen er fastsat ud fra et akkordsystem og ikke skelner mellem faglært og ufaglært. En mulighed for at højne fagligheden er f.eks. GVU (grundlæggende voksenuddannelse), hvor der gives merit for realkompetencer, der er opnået med den erfaring, som en ufaglært har oparbejdet gennem års rutine. Interviews og workshops har foreslået, at ufaglærte i højere grad kunne tage enkelte fag eller hele skoleperioder. På den baggrund kunne en ufaglært over tid få et svendebrev som industrislagter. Et andet forslag går på, at en ufaglært kan følge en række kurser (EUD eller efteruddannelse) indenfor 17

18 fremstilling af forarbejdede kødprodukter, og kombineret med flere års erfaring, opnå svendebrev som pølsemager. Ved at stimulere anvendelse af GVU ville det styrke fagligheden blandt medarbejdere i produktionen, og der ville være en større viden til rådighed i virksomheden, som kunne bringes i spil ved interne uddannelsesprogrammer eller videreuddannelse til andre jobs. Lærlinge ønsker af LÆRE men lærlinge giver udfordringer Interviews viser, at lærlinge er motiverede for at lære, når de er på virksomheden, og at lærlinge ønsker udfordringer, opgaver og især ansvar som led i deres uddannelse. Slagterierne roses i interviews for at være gode til at imødekomme disse ønsker og behov hos lærlingene. Men, interviewede lærlinge fremhæver også vigtigheden af, at mester eller den lærlingeansvarlige havde en god føling med hvilke opgaver lærlingen udførte, og at opgaverne blev udført rigtigt. Sammenfattende leder dette frem til, at lærlinge ønsker at LÆRE, mens de er i virksomheden og gerne så meget som muligt om så mange emner som muligt. Det fremgik af flere interviews, at ressourcer til opgaven som lærlingeansvarlig er nedprioriteret på nogle af virksomhederne, og at der dermed ikke er tilstrækkeligt med tid til at tage hånd om den opgave, det er at oplære og støtte lærlingene i hverdagen på slagteriet. Ofte indgår lærlingene i den daglige drift, hvilket kan være helt fint, hvis de arbejder med noget, de har lært eller skal have rutine i. Lærlingene i interviewet udtaler, at de har stort behov for anerkendelse og opmærksomhed, at mærke at de duer, at de får ansvar og at det, de laver, reelt betyder noget. Support fra primært den lærlingeansvarlige har dermed stor betydning for motivation og fastholdelse af den enkelte lærling gennem uddannelsestiden. Slagterierne oplever jævnligt udfordringer med lærlinge af mere personlig karakter, og her efterlyste branchen et større rekrutteringsgrundlag for at kunne have flere emner at vælge i mellem fremfor at være nødsaget til at tage de lærlinge, der meldte sig. Færre problemer betyder alt andet lige mere tid til den faglige del af rollen som lærlingeansvarlig. Det fremgik også tydeligt af interviews, at en lærlingeansvarlig, der brænder for at tage hånd om den enkelte lærling, og som har de nødvendige ressourcer til opgaven, har stor betydning for et godt resultat af uddannelsen. 2.4 Efteruddannelser for svinekødsindustrien Udfordringer ved efteruddannelse Medarbejdere i svinekødsindustrien har ifølge overenskomsten ret til et antal kursusdage årligt, som kan benyttes til at erhverve sig nye kompetencer eller opkvalificering indenfor et allerede kendt fagområde. Derved har medarbejderne en indflydelse på valget af efteruddannelse. Her viser analysen tydeligt på, at medarbejderne i høj grad fravælger de faglige kurser og kun i begrænset omfang deltager i de bløde AMU kurser. Der er en tydelig præference hos medarbejderne for at vælge andre ikke-branche relaterede kurser som f.eks. truck certifikat, vagtkursus eller andre tilsvarende kurser. Det peger på, at faglig efteruddannelse er en udfordring for branchen, og at selvvalgt uddannelse vælges efter personlige præferencer fremfor et princip om at blive dygtigere til sit nuværende job. Ved interviews med virksomhederne oplyses årsager til den ringe interesse for efteruddannelse (især AMU-kurser) at være: 18

19 Det koster virksomhederne økonomisk at tage folk ud af produktionen, når de skal på kursus. Er bemandingen trimmet til kapacitetsbehovet, som det naturligt tilstræbes, har virksomheden ikke folk til rådighed, der kan overtage arbejdet imens. Kurser med en varighed på mere end 2-3 dage (sammenhængende) anses ikke for attraktive af virksomheder og medarbejdere. Interviews viser, at de eksisterende faglige kurser på dage er for lange forløb. Der er mange læsesvage medarbejdere i produktionen. Der er ikke efterspørgsel fra medarbejderside efter opkvalificeringskurser med kødfagligt indhold som selvvalgt efteruddannelse. Dels betyder det en lønnedgang under kurset på DKK i timen, dels er der ingen økonomisk gevinst ved at erhverve sig flere kompetencer, da lønsystemet ikke belønner dette. Tværtimod betyder flere kompetencer en risiko for at blive sat på nye opgaver. At flytte til en anden opgave medfører et lidt lavere tempo og dermed reelt en lønnedgang indtil rutinen er oparbejdet. Den viden en medarbejder opnår ved efteruddannelse bliver ofte ikke benyttet, når medarbejderen er tilbage i den daglige produktion. Den daglige rutine opleves som en barriere for implementering af ny viden. En medarbejder, der har opkvalificeret sig fagligt, får ikke flere fordele i sit job, end medarbejdere der ikke har efteruddannet sig. Det anføres i interviews, at hvis efteruddannelse f.eks. førte til, at en medarbejder kunne bestride flere poster ved båndet eller flere funktioner, kunne det være med til at motivere valg af efteruddannelse. Ovenstående peger på, at der er mange forskellige udfordringer forbundet med at få mere efteruddannelse ind i svinekødsindustrien. Her må virksomheder, medarbejdere, organisationer, kursusudbydere og branchen i fællesskab må søge at få løst. En dialog mellem organisationer og branchen er igangsat i løbet af dette projekt Udbud af efteruddannelseskurser Kødfaglige og bløde AMU kurser De primære former for efteruddannelse, som branchen tilbydes, er de kødfaglige og bløde kurser i AMU regi, IDV 8 kurser (kurser, der købes hos udbydere på kommercielle vilkår) samt interne uddannelsesprogrammer i de enkelte virksomheder. Herudover suppleres med generelle lederuddannelser efter behov. Kødfaglige AMU uddannelser gennemføres primært af UCR. Andre brancherelevante kurser som f.eks. HACCP kurser gennemføres også af Holstebro Tekniske Skole. Figur 5 viser en oversigt over de kødfaglige AMU kurser. 8 IDV: Indtægtsdækket virksomhed. 19

20 Figur 5: Oversigt over kødfaglige AMU kurser målrettet svinekødsindustrien i 2013 Kursets navn Varighed i dage Teknologi og maskinforståelse i industrislagtning (ny-udviklet kursus) 5 Slagteprocesser og arbejdsforhold i svineslagtning (ny-udviklet kursus) 5 Grundlæggende svineslagtning (ny-udviklet kursus) 5 Introduktion til svineslagtning og forædling (ny-udviklet kursus) 3 HACCP / egenkontrol operatører i fødevareindustrien 3 Varmebehandling af kødprodukter 2 Konserveringsteknikker for kødprodukter 2 Grunduddannelse for industrislagtning 21 Produktionsteknik indenfor kødindustrien 20 Udbening af midterstykker, kamme og brystflæsk 15 Betjening af pølsestopper 15 Udbening og tilskæring af forender 15 Udbening og tilskæring af skinker 15 Færdigpakkede kødvarer 15 Produktionshygiejne operatører fødevareindustri 1 Dyrevelfærd og etik indenfor industrislagtning 2 (Data fra UCR, De ny-udviklede kurser er opdaterede eller helt nye kurser, der er introduceret i løbet af 2012) Kødfaglige AMU uddannelser, der opkvalificerer medarbejderen med faglige kompetencer, har været stærkt på retur de sidste 3-4 år. En medvirkende årsag hertil kan være en opstramning af fortolkningen af reglerne for brug af AMU kurser. Det centrale her er, at AMU kurser skal benyttes til at tilføre medarbejderne nye kompetencer og ikke til at tilføre medarbejderne en vis rutine. Denne opstramning har begrænset nogle virksomheders interesse for at anvende AMU-kurser. De seneste tre år har det primært været 1-dags hygiejnekurser og kortvarige HACCP kurser, som har været benyttet af branchen. Endvidere er der gennemført et enkelt udbeningskursus (kam/bryst). For perioden 2010 til 2013 er antallet af kursusdage gennemført af UCR, faldet fra i alt 6080 til 878 dage, og i de sidste 2-3 år har der udelukkende været gennemført 1-dags hygiejne kurser 9. Hertil kommer et begrænset antal kursusdage (HACCP kursus) gennemført af Holstebro tekniske skole. De bløde AMU-kurser omfatter en række kurser, der har til formål at styrke medarbejdernes kompetencer indenfor kommunikation og samarbejde, helhedsforståelse, konflikthåndtering, læsning, sprog m.v. De bløde kurser er ikke udviklet specifikt til svinekødsindustriens behov, men kan med lidt tilpasning af virksomhederne til styrkelse af helhedsforståelse, kvalitet, kommunikation og samarbejde hos medarbejderne. Et eksempel på et blødt AMU kursus er Ticans medarbejderudviklingskursus. Det kursus gennemføres for alle i virksomheden med henblik på at sætte fokus på behov for uddannelse (inkl. selvvalgt uddannelse jf. overenskomsten). Forløbet startes i foråret 2014 og løber over de kommende 3 år. Forløbet gennemføres i samarbejde med en ekstern kursusleverandør og er for produktionsmedarbejdere organiseret i 3 moduler og i alt 9 dages kursus fordelt over det 2 årige forløb. Lederne kommer på 1 uges lederudviklingskursus. 9 Data fra UCR,

Lokal undervisningsplan. for. Uddannelsen indenfor industrislagteri (Hovedforløb)

Lokal undervisningsplan. for. Uddannelsen indenfor industrislagteri (Hovedforløb) Lokal undervisningsplan for Uddannelsen indenfor industrislagteri (Hovedforløb) Gældende fra den 15. JULI 2005 UDGAVE NR. 1 1 HOVEDFORLØB INDUSTRISLAGTERUDDDANNELSEN LEKTIONSFORDELING HOVEDFORLØB trin

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Dine muligheder som ledig

Dine muligheder som ledig Dine muligheder som ledig Mulighederne er mange, når man er ledig... VEU-center Østjylland hjælper dig med at se seks af dem. 1 Bliv Voksenlærling En voksenlærling er en person over 25 år, der gennemfører

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR

Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Transporterhvervets UddannelsesRåd TUR Vejledning til og kriterier for godkendelse af virksomheder som læreplads for lærlinge under uddannelse som Godschauffør i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse

Læs mere

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR:

MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG. Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: MASKINSNEDKER UDDANNELSESLOGBOG Lærlingens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny lærling på Maskinsnedker

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD)

Oplæg 1: 13.00 14.15. Education on demand. Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Oplæg 1: 13.00 14.15 Education on demand Erfaringer med Individuelt tilrettelagte Erhvervsuddannelser (IEUD) Per Buron Udviklingschef TEC pb@tec.dk Michael Jensen Uddannelseschef, souschef EUD CPH WEST

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation og

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Fra ufaglært til faglært

Fra ufaglært til faglært Fra ufaglært til faglært VEU Konferencen 2013 Torsdag den 12. december 2013 ved Specialkonsulent Michael Andersen Voksen- og efteruddannelsesenheden på EVA Disposition Hvorfor der er brug for at flere

Læs mere

Oversigt over uddannelser med uddannelsesmål. tilkoblet. FKB 2248 Industrislagtning og forædling af kødprodukter

Oversigt over uddannelser med uddannelsesmål. tilkoblet. FKB 2248 Industrislagtning og forædling af kødprodukter Oversigt over uddannelser med uddannelsesmål tilkoblet FKB 2248 Industrislagtning og forædling af kødprodukter FKB 2248 TAK TAK TAK TAK TAK Emballering og etikettering af kødprodukter Forædling Maskinbetjening

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

Idégrundlag: Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft

Idégrundlag: Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft Rynkeby Foods A/S Idégrundlag: Rynkeby Foods A/S udvikler, producerer og afsætter frugtbaserede fødevarer Målsætninger: Markedsleder i norden på juice og saft Mest attraktive produktionsvirksomhed på Fyn

Læs mere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere

Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse. for ledere Grundlæggende Økonomi Lederuddannelse for ledere Aalborg Handelsskole I samarbejde med: Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

SLAGTEHUSNYT april 2012-2

SLAGTEHUSNYT april 2012-2 SLAGTEHUSNYT april 2012-2 Indhold BSE aftale Kursus HACCP/egenkontrol Honorarlønnede dyrlæger Printeropsætning, slagteriweb Videnkuponer BSE aftale På grund af konkurrencemæssige hensyn har Eurofins meddelt,

Læs mere

2Adecco. Construction

2Adecco. Construction 2 Professionel adgang til faglært og rutineret arbejdskraft Byggeprojekter skal være i gang. De skal holde både tempo og tidsplan. Det kræver planlægning og den rette bemanding i både projekteringsfase

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grundlæggende Lederuddannelse 2014 Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det er vigtigt for din egen personlige udvikling, for dine medarbejderes motivation

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

Veluddannede medarbejdere. nu og i fremtiden

Veluddannede medarbejdere. nu og i fremtiden Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden Indholdsfortegnelse Veluddannede medarbejdere nu og i fremtiden 5 Lærlingeuddannelsen for unge 6 Lærlingeuddannelsen for dine erfarne chauffører Meritvejen 7

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen

Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen Fremtidens arbejdsmarked i byggeog anlægsbranchen v/ole Nørvang-Holm Virksomhedscenterchef EUC Sjælland De store infrastrukturprojekter vil være dynamoen i regionens vækst, i årerne der kommer! Stor efterspørgsel

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN Erhvervsuddannelser og EUV e - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk Morten

Læs mere

Snyd ikke virksomheden

Snyd ikke virksomheden Snyd ikke virksomheden for en stærkere fremtid Sats på de unge - hjælp unge på vej med uddannelse og job Jobcenter Ringsted Jobcenter Sorø Jobcenter Faxe Vi g ø r det nem mer e at sat se på de u nge Hvad

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH

FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH FÅ HJÆLP TIL ET EFFEKTIVT JOBMATCH Jobcentret kan tilbyde relevante kandidater til en lang række jobåbninger og uddannelsespladser i nogle tilfælde med tilskud til opkvalificering i forhold til jeres kompetencebehov.

Læs mere

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU

Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU 31 Tilrettelæggelsen af arbejdet i LUU Uanset hvordan et udvalg har valgt at organisere sig, er der nogle udgangspunkter for, hvordan opgaverne med fordel kan

Læs mere

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Kontorservice (2-årig uddannelse) Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Side 1 af 9 10/10/2013 infonyt Tømreruddannelsen Efterår 2013 På tømreruddannelsen vil vi gerne knytte tættere kontakt til branchen, derfor udsender vi et nyhedsbrev op til fire gange om året. Nyhedsbrevet

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL

HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL HANDELSSKOLEN BUTIK OG HANDEL EUX BUSINESS DEN KORTESTE VEJ TIL KARRIERE INDEN FOR HANDEL, KONTOR, BUSINESS OG DETAIL SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i handel,

Læs mere

plast mager uddannelsen

plast mager uddannelsen plast mager uddannelsen Hvad er en plastmager? E n plastmager er en håndværker, som arbejder med store computerstyrede maskiner og robotter for at fremstille produkter i plast. Produkterne kan være alt

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1 FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning Meritvejen de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 2 INDHOLD Forudsætninger for at gå meritvejen 4

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere