Sociokulturelle teorier om Læring

Transkript

1 Sociokulturelle teorier om Læring Læringsteori 5 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009

2 Indhold Socio-kulturelle læringsteorier Lave & Wenger Yrjö Engeström

3 1. Socio-kulturelle læringsteorier Lev Vygotsky

4 Socio-kulturelle perspektiver på læring Læring er situeret (foregår i en praksiskontekst) Læring er social (de dobbelte kontekst) Læring er distribueret (personer, artefakter, viden) Læring er medieret (ex sprog) Læring er deltagelse i praksisfællesskaber Sproget er centralt

5 Retninger i sociokulturel læringsteori Kulturpsykologi Psykologien er kulturlig. Bruner,Cole Virksomhedsteori læring er medieret (redskab og relationsform) Vygotsky, Engeström Sociokognitiv Socialkonstruktivisme /berger & luckmann Praksisfællesskaber/lave & wenger Diskursiv Fouceault

6 Former for Social Læring det sociale kan på forskellig vis danne ramme om den individuelle læring 1. Læring af sociale kompetencer gennem social interaktion Ex : at lære at spille fodbold sammen. Løbemønsteret i angreb. Praksis = social interaktion. Dvs læring er situeret & distribueret 2. Læring af ikke-sociale kompetencer gennem samarbejde ex : lære at lave en stol, ved at gå til hånde når en kompetent møbelsnedker laver en stol. Lave & Wengers praksisfællesskaber Vygotskys zone for nærmeste udvikling. Situationel, foregår i en social relation (imitation & feed back), opgave-relateret. 3. Læring gennem anvendelse af sociale fakta (artefakter som redskaber, manualer, bøger, videoer, sprog mm) Fællesskabs- og kultur-relateret. Redskaber til-, sedimenter fra- og manualer for praksis. 4. Læring gennem undervisning & instruktion -på samme måde som leg og spil en speciel social kontekst, målrettet mod læring. Dobbelt karakter : a. instrumentelt sigte, b. lærings sigte

7 Læringens to kontekster Feedback A praksis resultat Den lærende Feedback B Praksisfællesskab Praksiskontekst Social- Kontekst

8 LAVE & WENGÉR Etienne Wenger Gene Lave

9 Læring i og gennem praksisfællesskab Kundskaberne læres i de situationer, hvor de udøves De kompetentes praksis synliggør kundskaberne Adgang til læring = adgang til praksisopgaver Deltagelse skaber læring & Identitet Læring sker gennem udøvelse & øvelse Læring sker gennem imitation & identifikation En vigtig del af læring er kropsliggjort viden Anvendelse af redskaber = væsentlig del af læring

10 Læring som SOCIAL INTEGRATION Lave & Wengers model #1/2 Modellen indeholder følgende antagelser : -Menneskelige kundskaber er organiseret i sociale praksisfællesskaber. -Praksisfællesskabet = forudsætningen for socialt akkumulerede kundskaber - Et fællesskabs kundskaber udgør en historisk sum af opsamlede praksis-erfaringer indenfor fællesskabet - De kundskaber et praksisfællesskab behersker er typisk knyttet til en række situationer, præget af samarbejde og praktisk problemløsning - Et praksisfællesskab har et center og en periferi. Karakteriseret ved strukturerede uligheder i status, kundskaber og magt.

11 Læring som SOCIAL INTEGRATION Lave & Wengers model #2/2 -Læring er praktisk uadskillelig fra socialisering, dvs individets integration i praksisfællesskabets kultur, normer og praksisformer. -Læring sker snarere gennem praksisdeltagelse end gennem undervisning - Den sociale integrationsproces følger nogle læringsbaner, der fører fra periferi til centrum i fællesskabet. -Læringsbanen udgør både : a. deltagernes kompetenceudvikling, og b. fællesskabets kompetencemæssige reproduktionscyklus. - Der er et relativt entydigt konsensus indenfor det sociale centrum af praksisfællesskabet hvad angår opfattelsen af _best practice_ i forhold til de almindeligt forekomne opgaver og problemer indenfor praksisfællesskabets opgavefelt.

12 Lave & Wengers teori nogle kritikpunkter.uklarhed omkring, hvad praksisfællesskabet egentlig er ignorerer læringens (og socialiseringens) indre moment. den kognitive konstruktion af handlingserfaringer. Samt motiverne for Identificering og imitation Antager at praksisfællesskabernes kompetencehierarki altid matcher magt- & statushierarkier, samt at de tilsammen konstituerer fællesskabets centrum. Ignorerer at Kompetencekontrol = magten til at definere den rigtige måde at gøre tingene på er det vigtigste redskab for social kontrol i et praksisfællesskab. Samt at den rigtige måde = konfliktstof Plus at Magten til at definere den rigtige måde ofte ikke er kompetencebaseret. Modellen antager, at den væsentligste identitetsdannelse i forbindelse med legitim, perifer deltagelse er social identitet, (identitet gennem deltagelse i socialt fællesskab, af ensartede deltagere), men i moderne samfund betyder den individuelle selv-identitet ofte mere.

13 Engeström, Virksomhedsteorien & Ekspansiv læring

14 Engeström Væsentligste indsats : begrebet Ekspansiv læring = læring der baserer sig på ny viden/nye redskaber og en ny genstand = det mål/objekt og den meningshorisont handlingen retter sig mod. Væsentligste inspirationskilder : Vygotsky,russisk virksomhedsteori NUZO (læring relateret til fællesskabet) Adfærden + Objektet + kontakt til objektet medieres af redskaber, relateret til et fællesskab Bateson, Eng-am 2. generations systemteoretiker Læringstyper Double bind

15 Virksomhedsteoriens grundide Adfærd og erkendelse medieres af REDSKABER, der konstruerer objekterne som mulighedshorisonter (noget man kan gøre med dem, noget de kan være(for den handlende) Redskaber og den viden der knytter sig til dem, besiddes af fællesskaber, og læres indenfor disse redskab FÆLLESSKAB subjekt Objekt/ Mulighedshorisont

16 Virksomhedsteoriens 5 principper (ifl Engeström) Kollektivt, artefakt-medieret, objekt-orienteret virksomhedssystem = fokus Systemernes Heterogenitet : (usamtidighed, interesser, positioner) skaber problemer og innnovation Historicitet : systemerne må analyseres ud fra deres egen historie Modsætninger (historisk ophobede strukturelle spændinger) skaber forandring & udvikling Ekspansiv transformation =reformulering af værdier & grundlag for organisationen

17 Nærmeste Udviklings Zone (NUZO) Gradbøjer kompetencer og dermed læreprocessen i : Udføre en aktivitet/løse en opgave sammen med en der er dygtigere end mig selv (mesterlære) Udføre en aktivitet sammen med en der er lige så inkompetent som mig Udføre en aktivitet alene Udføre en aktivitet sammen med en der er mere inkompetent end mig (mig som lærer)

18 Sam-Konfígurering den p.t.mest avancerede produktionsmåde) Et integreret netværk af samarbejdende producenter/serviceenheder udviklet over tid, på tværs af organisationer En tæt kommunikation mellem producenter, servicerende og kunder Aktive kunder/forbrugere = artikulerede og kompetente kunde-input til konfigurationsprocessen.(brugerdreven innovation) Gensidig læring (lære af/og med hinanden) mellem deltagerne.

19 Bateson :Læring 1 & 2 Lærings kategorier Omtolkning af forståelses rammen Fejlkorrektion Handlings - orienteret konsekvenser Læring 2 Læring 1 Selv Omverden relation Læring 3

20 Læring 1- Fejlretning BATESONS FIRE LÆRINGSTYPER Læring I er forandringer i Læring 0, hvor en person på tidspunktet 2 giver en anden respons end den, den gav på tidspunkt 1,på det samme stimuli. Læring I forekommer bl.a. i forløb med: - betingning, som vi kender det fra læring via pavlovianske forsøg (mad + klokke =savl)= medindlæring - instrumental belønning/straf = fejlretning dvs - forandring i specifikt respons ved korrektion af fejl - afbrydelse af indlært handlingsmønster, som følge af fravær af forstærkning = aflæring

21 Læring 2- Kontekstlæring BATESONS FIRE LÆRINGSTYPER Læring 2 er forandringer i læring 1 I Læring 2 flyttes fokus fra signalet til hvordan signalet kontekstualiseres. Læring 2 handler altså om ændringer i den kontekst individet har konstrueret over tid gennem Læring 0 og Læring I for specifikke måder at håndtere omgivelserne på Læring 2 = at lære at lære (rettere : lære-atlæse signaler)= deutero-læring= transfer. ( åh det er jo ligesom ) Kendt som double loop læring (Argyris & Schön)

22 Læring 3 Generaliserede præferencemønstre BATESONS FIRE LÆRINGSTYPER Læring 3 er forandringer I læring 2 Læring 3 er forandringer I hvad/hvem den lærende er (oplever sig selv som..) samt hvad adfærden er rettet mod. Læring 3 ændrer ved (tendenser i) de måder vi kontekstualiserer omverden. Refererer dermed til mere generelle ell dybereliggende personlighedstræk Læring III sandsynligvis er vanskelig og sjælden selv hos mennesker (Bateson)

23 Uløselige opgaver, eksperimentel psykose & dobbeltbinding Batesons læringsteori hunden bliver mentalt forstyrret, fordi : Den indlærte kontekst om, at der skal skelnes, ikke kan afvises Relationen mellem forsøgsleder og forsøgsdyr er alvorlig (i hvert fald for hunden) Det er umuligt for hunden at lære, at der er tale om en ny kontekst Hunden, ellipen og cirklen et laboratorieforsøg, hvor en hund gennem instrumentel belønning trænes til at kunne skelne mellem en ellipse og en cirkel. Når den har lært at foretage denne skelnen, gøres opgaven gradvis mere vanskelig ved at tilnærme de to figurers former til hinanden, indtil det sidst bliver umuligt for hunden at skelne mellem de to figurer. Samtidig bliver forsøgslederen ved at give hunden belønning, men nu er der ikke længere nogen sammenhæng mellem hundens valg og eventuel belønning. Efter nogen tid begynder hunden at udvise tegn på alvorlige mentale forstyrrelser.

24 Videreudvikling af Batesons læringstyper Læring I = korrektion af adfærd(metode) som reaktion på forstyrrelse (fejlretnings-læring) løsningen ligger i ændring af metoden. Konteksten ligger fast, og dikterer sættet af adfærds-alternativer, der overvejes. Læring II = korrektion af kontekstualiseringen ( hvad laver jeg her? )- sætter forstyrrelsen i relation til kontekstualiseringen. Ved at definere Problemet, samt inddrage nye metoder,enten : ved trial/error af allerede kendte (LIIa), eller Ved at udvikling af nye, gennem eksperimenter (LIIb)

25 Engeströms nye læringstyper Reproduktiv læring LIIa : Resultatet/objektet er givet, dvs handlingerne og deres forstyrrelse sættes I relation til et givent mål. Redskabet eller metoden findes gennem trial/error, blind søgning blandt allerede kendte fremgangsmåder. Produktiv læring LIIb : Resultatet/objektet er givet. Redskabet er helt nyt, udviklet gennem eksperimentering. Det udvikles gennem løsningen på en dobbeltbindings-situation

26 Fra Dobbeltbinding til Dilemma Batesons dobbeltbinding = et paradoks (LI vs LII) plus en stærk emotionel binding til det givne setup Engeströms dilemma er en modsætning, mellem ny viden,teknologi,værktøjer og givne måder at organisere arbejdets udførelse på (pr.kræfter vs pr.forhold) LIIb er eksperimenter, ikke kun med nye værktøjer/metoder men også med arbejdets organisering

27 Engeströms læringstypologi Engeströms læringstypologi er baseret på to dimensioner : Anvendelse af eksisterende vs. udvikling af ny viden/metoder Kendte vs. nye opgaver, -metoder, resultater, aspekter af objektet Typologien indenholder fire typer : Overførbar anvendelse : kendt viden ny opgave Korrektiv anvendelse : kendt viden gammel opgave Eksperimentel udforskning : Ny viden gammel opgave Radikal Udforskning : Ny viden ny opgave = EKSPANSIV LÆRING

28 Change Laboratory (Boundary-Crossing) Formål a : styre et arbejdsplads fællesskab frem mod refleksioner af deres egen arbejdssituation, med deltagelse fra forskere Formål b : En synliggørelse af begrænsningerne i fællesskabets aktuelle virksomhedssystem, samt en overvindelse af disse. (italesættelse af- & løsning af dilemmaer) Fokus : Identifikation af udfordringer I fht virksomhedssystemet. Generere en fælles vision for organisationens fremtid, samt implementere praktiske forandringer.