STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK, 3-faglig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK, 3-faglig"

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK, 3-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Maj 2007 Senest revideret juni 2013, mkj/anho

2 sfortegnelse sfortegnelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering Adgangskrav Uddannelsens formål Uddannelsens opbygning Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver Elementær Musikopdragelse (Hovedfag) Musikledelse, hhv. kor- og ensembleledelse (Hovedfag) Klassisk korledelse Rytmisk korledelse Klassisk ensembleledelse Rytmisk ensembleledelse og arrangement Instrumentalt eller vokalt hovedfag (ovedfag, HI) Stemme- og instrumentalteori Stemmeteori (Sangere) Instrumentalteori (Instrumentalister) Brugssang Brugsklaver Hørelære Musikhistorie Musikteori Arrangement Teoretisk pædagogik Observationspraktik Musikkultur og kommunikation Arbejdsmarkedskundskab Fællestimer, kurser og projekter Fællestimer Kurser og projekter Stævne Turné Værkstedskor Bachelorprojekt (Hovedfag) IT og musik Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

3 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen i 3-faglig almen musikpædagogik (AM) giver ret til at anvende betegnelsen Bachelor i musik (BMus) (Almen Musikpædagogik, 3-faglig). På engelsk: Bachelor of Music (BMus) (General Music Education). 2. Uddannelsens normering Uddannelsen er samlet normeret til 180 ECTS-point. 3. Adgangskrav Der henvises til de til enhver tid gældende optagelseskrav. Se 4. Uddannelsens formål Uddannelsesprofil En bachelorstuderende ved DJM gennemgår et treårigt uddannelsesforløb i et kunstnerisk og forskningsbaseret studiemiljø. Bacheloruddannelsen giver den studerende grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer for at kunne udøve, skabe og undervise i musik. Bacheloruddannelsen giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Endvidere giver uddannelsen grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Uddannelsesmål Ved afslutningen af uddannelsen har den studerende opnået kunstnerisk bevidsthed samt en bred teknisk, musikalsk og teoretisk basis, som dels kan danne grundlag for udøvelse af et virke som musikpædagog, dels give den studerende et kvalificeret grundlag for en personlig og målrettet specialisering på kandidatuddannelsen. Efter gennemført bacheloruddannelse i almen musikpædagogik har den studerende opnået følgende: Viden og forståelse Har indsigt i nødvendige musikalske og tekniske færdigheder for at kunne optræde Har indsigt i repertoire, stilarter og praksis i relation til hovedfagene Har indsigt i centrale pædagogiske, didaktiske og psykologiske teorier, begreber og metoder Har kendskab til professionel etik og konventioner Har kendskab til og forståelse for forskellige musikkulturer Har kendskab til musikbranchen og kulturlivet generelt Færdigheder Besidder nødvendige musikalske og håndværksmæssige kvalifikationer Besidder grundlæggende undervisningskvalifikationer Kan udtrykke sig musikalsk ud fra egne kunstneriske begreber Kan arbejde projektbaseret med musik- og undervisningsformer Kan anvende IT, herunder nodeprogrammer Kompetencer Evner at tage ansvar for egen læring, herunder at prioritere tid og arbejdsindsats Evner at opsøge, indsamle og præsentere information i en relevant form 3

4 Evner at arbejde kreativt, undersøgende og analyserende Evner at træffe og begrunde personlige kunstneriske valg Evner at kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder Evner at kommunikere mundtligt og skriftligt Evner at samarbejde Evner at initiere og gennemføre musikalske projekter, undervisnings- og formidlingssituationer 5. Uddannelsens opbygning AM 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. EM børn (P, H) 3 ects 3 ects 3 ects EM voksne (P, H) 3 ects 3 ects 3 ects Praktik (P) Klassisk korledelse (P, H) 3 ects 3 ects Rytmisk korledelse (P, H) 3 ects 3 ects Korledelse 3. år (valgfri) (P) 3 ects 3 ects Klassisk ensembleledelse (P, H) 3 ects 3 ects Rytmisk ensembleledelse (P, H) 3 ects 3 ects Ensembleledelse 3. år (valgfri) (P) 3 ects 3 ects Praktik (P) 1,5 ects 1,5 ects Arrangement (H) 1,5 ects 1,5 ects HI/sang (S) 3 ects 3 ects 6 ects 6 ects 3 ects 3 ects Stemme- eller instrumentalteori (S, H) 1 Brugssang (H, S) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects Brugsklaver (H, S) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 3 ects Hørelære (H) 3 ects 3 ects 3 ects 3 ects Musikhistorie (H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects Musikteori (H) 1,5 ects 1,5 ects Teoretisk pædagogik (P, H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects OBS-praktik 1,5 ects Værkstedskor (H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects Stemmeteori (fællestimer, brugssang) Bachelorprojekt 3 ects 12 ects Turné (H) 3 ects 3 ects 3 ects Fællestimer, kurser/projekter (H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects Stævne (H) 1,5 ects 1,5 ects Arbejdsmarkedskundskab (H) 3 ects IT (H) 1,5 ects Musikkultur og kommunikation (H) 1,5 ects 1,5 ects I alt 30 ects 30 ects 30 ects 30 ects 30 ects 30 ects P: Pædagogisk fag Eksamen med ekstern censur S: Soloundervisning Eksamen med intern censur H: Holdfag Attest F: Forelæsning 1 Attesteres som en del af HI komplekset 4

5 6. Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver 6.1 Elementær Musikopdragelse (Hovedfag) At den studerende erhverver sig kundskaber og færdigheder med henblik på at kunne varetage musikpædagogisk arbejde på et grundlæggende plan på førskole-, skole-, og voksenniveau At den studerende gennem det pædagogiske arbejde udvikler egne evner og et personligt udtryk At den studerende udvikler lydhørhed og opmærksomhed for kommunikation og samspillet i holdundervisning Metodik - udvikling af undervisningsmetoder samt kendskab til eksisterende metoder, forskellige indlæringsformer med hensyntagen til stilistisk alsidighed. Centralt placeret er arbejdet med at skabe musikalsk oplevelse og tilgodese musikalsk udvikling Tilrettelæggelse af undervisningsforløb på forskellige alderstrin i forbindelse med praktik Bevidstgørelse af musikalske grundelementer, bl.a. gennem improvisation, samt opbygning af et omfattende, alsidigt undervisningsrepertoire inden for områderne: sang, spil, bevægelse, lydformning, lytning, musikformidling, dramatisering m.m. På 1. og 2. semester gennemføres et praktikforløb i en børnehave under vejledning af underviseren. På 5. og 6. semester gennemfører de studerende to praktikforløb i hold på 2 studerende (i alt 2 x 12 lektioner). 5. semester: Praktik med børnehold 6. semester: Praktik med voksenhold Undervisningen relaterer sig til praktikforløbene. De studerendes egne opgaver inddrages, og den studerende forventes at tilvejebringe kendskab til relevant litteratur. Faget vægter 18 ECTS-point i uddannelsen semester. Efter 2. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Efter 5. semester: Eksamen, Børnehold. Eksamensindhold og materialer Praktisk prøve i undervisningsfærdigheder. Ved eksamen demonstrerer eksaminanderne med eget hold deres undervisningsfærdighed i EM. Eksamen finder sted på praktikstedet, og skal have karakter af og varighed som en normal lektion (50 min.). Eksaminanderne afløser 5

6 hinanden i løbet af lektionen (25 min. pr. person). Eksamen skal indeholde et udvalg af fagets discipliner. Det er muligt på 5. semester at gå til eksamen i børnekor med EM som grundlag. Samtale. I en samtale efter prøven i undervisningsfærdigheder redegør eksaminanderne for deres arbejde og besvarer evt. spørgsmål til rapporten. Skriftlig rapport. Rapporten skal indeholde: o Redegørelse for arbejdet med det hold, der fremføres til eksamen, herunder holdsammensætning, elevbeskrivelser, målbeskrivelse, planlægning og metodik o Beskrivelse af en eller flere lektioner o Evaluering Bilag: o Eksempler på materiale o Repertoireliste o Litteraturliste Eksamensform: Praktisk prøve og skriftlig rapport. Varighed af den praktiske prøve inkl. samtale: 60 minutter. af den skriftlige rapport: 8-10 sider. Rapporten afleveres senest 14 dage før eksamen. Ekstern censur. Karakter. Efter 6. semester: Eksamen, Voksenhold. Som eksamen efter 5. semester. 6.2 Musikledelse, hhv. kor- og ensembleledelse (Hovedfag) At uddanne kor- og ensembleledere, som kan varetage og videreudvikle et bredt spekter af det danske kor- og ensemblemusikliv At den studerende opøver egne færdigheder som korsanger og ensemblemusiker At den studerende bliver i stand til at varetage instruktion og ledelse af forskelligartede sammenspilsgrupper på både begynder og mellemniveau At den studerende erhverver sig et differentieret repertoirekendskab - også med henblik på at kunne anvende det i praktik-situationer (bearbejdning/arrangement) At den studerende tilegner sig forskelligartede arbejdsmetoder samt finder sit eget personlige virkefelt og udtryk Faget består af 4 delelementer: Klassisk korledelse (6.2.1) Rytmisk korledelse (6.2.2) Klassisk ensembleledelse (6.2.3) Rytmisk ensembleledelse (6.2.4) semester: Obligatorisk undervisning i de fire delelementer. 6

7 5.-6. semester: Specialisering: Et delelement fortsættes med praktik. Et delelement fortsættes uden praktik. De to fravalgte delelementer er uden videre afsluttet med delprøverne 2. og 4. semester. Se endvidere punkterne Faget vægter 39 ECTS-point i uddannelsen. Fordelingen mellem de enkelte discipliner er delvist valgfri semester Klassisk korledelse Slagteknik Forberedelsesteknik Indstuderingsteknik Partiturlæsning og spil Intonation, korisk stemmedannelse og klangopfattelse Opvarmning Arrangement. Undervisningen i arrangement tager særligt sigte på at styrke den studerendes evne til at re-arrangere/reducere en forelagt, klassisk korsats, uden at bryde det stilistiske grundlag. Vælges klassisk korledelse som speciale på semester udvides indholdet med et stilistisk bredt udvalg af vokalmusikken fra renæssance til nutid for forskelligt sammensatte ensembler Praktik: Holdpraktik 4. semester (januar). En samlet musikledelsespraktik på efterskole eller lignende praktiksted i 3 uger. Alle studerende på 4. semester evt. delt i 2-3 hold. De studerende udarbejder i fællesskab en praktikrapport (omfang: 3-4 sider pr. studerende) med korte individuelle afsnit.. Denne afleveres på studiekontoret senest 14 dage efter praktikkens ophør. Rapporten skal indeholde: o Målsætning o Elev/holdbeskrivelser o Beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner o Beskrivelse af forløbet, gerne i forhold til kostskolelærerarbejde som sådan o Materialevalg Bilag: Eksempler på anvendt undervisningsmateriale Rapporten evalueres efterfølgende i en samtale mellem holdet og to af studieleder udpegede lærere 7

8 Egen praktik 6.semester: Hvis klassisk korledelse med praktik indgår i den valgte specialisering: Praktik afsluttende med eksamen: minimum 10 lektioner over 10 uger Efter 2.semester: 1. årsbedømmelse Praktisk prøve, ca. 20 minutter. Indstudering af en mindre, klassisk korsats. Satsen, som meddeles den studerende 7 dage før eksamen, skal reduceres eller re-arrangeres til en af eksaminator foreskrevet besætning, fx fra SATB til SAB. Den studerende indstuderer sit eget arrangement med holdet. Den studerende demonstrerer færdigheder i grundlæggende slagteknik, samt brug af såvel klaver som egen stemme i indstuderingsarbejdet. Samtale med underviser og censor. Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 30 minutter. Intern censur. Bestået/ikke bestået, samt en kort samtale. Efter 6.semester: Eksamen, hvis klassisk korledelse indgår i den valgte specialisering Klassisk korledelse uden praktik Undervisning af tilstillet hold: o En tilstillet opgave o En selvvalgt opgave Der gives 1 uges forberedelse Samtale. Censor kan stille spørgsmål angående den netop afholdte prøve, eller der kan stilles generelle spørgsmål angående stemmeteknik, elementær direktionsteknik, instruktionsprincipper, opførelsespraksis og litteraturkendskab. Repertoireliste over det i studietiden gennemgåede undervisningsmateriale og litteratur. Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 40 minutter. Repertoireliste afleveres senest 14 dage før eksamen. Ekstern censur. Karakter. Klassisk korledelse med praktik 8

9 Undervisning af et praktikhold i 2 mindre, forskelligartede korværker valgt af den studerende i samråd med underviseren, ca. 30 minutter. Ved prøven skal der både arbejdes med kendt stof og nyindstudering. Nyindstudering af en tilstillet opgave med et tilstillet hold, ca. 20 minutter. Samtale. Censorerne kan stille spørgsmål angående den netop afholdte prøve, eller der kan stilles generelle spørgsmål angående stemmeteknik, elementær direktionsteknik, instruktionsprincipper, opførelsespraksis og litteraturkendskab. Skriftlig rapport for arbejdet med det praktikhold, der fremføres ved eksamen. Rapporten skal indeholde: o Målsætning o Elevbeskrivelser o Beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner o Beskrivelse af holdets udvikling i forløbet o Materialevalg o Eksempler på anvendt undervisningsmateriale Repertoireliste over det i studietiden gennemgåede undervisningsmateriale og litteratur. Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 60 minutter. af den skriftlige rapport: 6-8sider. Rapport og repertoireliste afleveres senest 14 dage før eksamen. Ekstern censur. Karakter Rytmisk korledelse Et bredt og varieret repertoire fra det rytmiske område Stilkundskab Indstuderingsmetodik Ledelsesteknik Partiturspil Intonation, korisk stemmedannelse og klangopfattelse Teknisk opvarmning og sammensyngning Mikrofonforstærkning og lyddesign Enkel improvisation Studerendes arrangementer og kompositioner kan i passende omfang anvendes i arbejdet Undervisningen foregår dels som metodik på hold, dels som praktik med øvekor Vælges rytmisk korledelse som bachelor-speciale endvidere et stilistisk bredt udvalg af vokalmusikken for forskelligt sammensatte ensembler Praktik: Holdpraktik 4. semester (januar). Se Egen praktik 6.semester: Hvis rytmisk korledelse med praktik indgår i den valgte specialisering: Praktik afsluttende med eksamen: minimum 10 lektioner over 10 uger 9

10 Efter 4. semester: Eksamen Praktisk prøve, ca. 20 minutter. Indstudering af egen rytmisk korsats af en mindre opgave stillet af eksaminator. Opgaven meddeles den studerende 7 dage før eksamen. Den studerende demonstrerer færdigheder i grundlæggende kormetodik, samt brug af såvel klaver som egen stemme i indstuderingsarbejdet Samtale med underviser og censor Eksamensform Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 30 minutter. Censur og bedømmelse Intern censur. Bestået/ikke bestået, samt en kort samtale. Efter 6.semester: Eksamen, hvis rytmisk korledelse indgår i den valgte specialisering Rytmisk korledelse uden praktik Undervisning af tilstillet hold: o En tilstillet opgave o En selvvalgt opgave Der gives 1 uges forberedelse. Samtale. Censor kan stille spørgsmål angående den netop afholdte prøve, eller der kan stilles generelle spørgsmål angående stemmeteknik, elementær direktionsteknik, instruktionsprincipper, opførelsespraksis og litteraturkendskab. Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 40 minutter Ekstern censur. Karakter. Rytmisk korledelse med praktik Undervisning af et praktikhold i 2 mindre, forskelligartede korværker valgt af den studerende i samråd med underviseren, ca. 30 minutter. Ved prøven skal der både arbejdes med kendt stof og nyindstudering. Nyindstudering af en tilstillet opgave med et tilstillet hold, ca. 20 minutter. Samtale. Censorerne kan stille spørgsmål angående den netop afholdte prøve, eller der kan stilles generelle spørgsmål angående stemmeteknik, elementær direktionsteknik, instruktionsprincipper, opførelsespraksis og litteraturkendskab. Skriftlig rapport for arbejdet med det praktikhold, der fremføres ved eksamen. Rapporten skal indeholde: o Målsætning 10

11 o Elevbeskrivelser o Beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner o Beskrivelse af holdets udvikling i forløbet o Materialevalg o Eksempler på anvendt undervisningsmateriale Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 60 minutter. af den skriftlige rapport: 6-8sider. Rapport afleveres senest 14 dage før eksamen. Ekstern censur. Karakter Klassisk ensembleledelse Et bredt og varieret repertoire fra den klassiske og folkemusikalske litteratur Indstuderingsmetoder Ledelsesteknik Instrumentkendskab Partiturlæsning Stilkundskab Slagteknik Studerendes arrangementer og kompositioner kan i passende omfang anvendes i arbejdet Praktik: Holdpraktik 4. semester (januar). Se Egen praktik 6.semester: Hvis klassisk ensembleledelse med praktik indgår i den valgte specialisering: Praktik afsluttende med eksamen: minimum 10 lektioner over 10 uger Efter 4. semester: Eksamen Tilstillet opgave. Der demonstreres et grundlæggende kendskab til de under indhold beskrevne og i undervisningen gennemgåede discipliner. Der gives 1 uges forberedelse Eksamensform Praktisk prøve. Varighed: 20 minutter. Censur og bedømmelse Intern censur. Bestået/ikke bestået, samt en kort samtale. 11

12 Efter 6.semester: Eksamen, hvis klassisk ensembleledelse indgår i den valgte bachelor-specialisering Klassisk ensembleledelse uden praktik Undervisning af tilstillet hold: o En tilstillet opgave o En selvvalgt opgave Der gives 1 uges forberedelse. Samtale. Censor kan stille spørgsmål angående den netop afholdte prøve, eller der kan stilles generelle spørgsmål angående elementær direktionsteknik, instruktionsprincipper, opførelsespraksis og litteraturkendskab. Repertoireliste over det i studietiden gennemgåede undervisningsmateriale og litteratur. Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 40 minutter. Repertoireliste afleveres senest 14 dage før eksamen. Ekstern censur. Karakter. Klassisk ensembleledelse med praktik Undervisnings af et praktikhold i 2 mindre, forskelligartede arrangementer valgt af den studerende i samråd med underviseren, ca. 30 minutter. Ved prøven skal der både arbejdes med kendt stof og nyindstudering. Nyindstudering af en tilstillet opgave med et tilstillet hold, ca. 20 minutter. Samtale. Censorerne kan stille spørgsmål angående den netop afholdte prøve, eller der kan stilles generelle spørgsmål angående stemmeteknik, elementær direktionsteknik, instruktionsprincipper, opførelsespraksis og litteraturkendskab. Skriftlig rapport for arbejdet med det praktikhold, der fremføres ved eksamen. Rapporten skal indeholde: o Målsætning o Elevbeskrivelser o Beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner o Beskrivelse af holdets udvikling i forløbet o Materialevalg o Eksempler på anvendt undervisningsmateriale Repertoireliste over det i studietiden gennemgåede undervisningsmateriale og litteratur. Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 60 minutter. af den skriftlige rapport: 6-8 sider. Rapport og repertoireliste afleveres senest 14 dage før eksamen. Ekstern censur. Karakter. 12

13 6.2.4 Rytmisk ensembleledelse og arrangement Et bredt og varieret repertoire fra det rytmiske område Indstuderingsmetoder Ledelsesteknik Instrumentkendskab Forstærkerkendskab og lydproduktion Stilkundskab Rotation: grundlæggende færdigheder på rytmegruppens instrumenter Enkel improvisation Arrangement. De studerendes arrangementer og kompositioner kan i passende omfang anvendes i arbejdet Praktik: Holdpraktik 4. semester (januar). Se Egen praktik 6.semester: Hvis rytmisk ensembleledelse med praktik indgår i den valgte specialisering: Praktik afsluttende med eksamen: minimum 10 lektioner over 10 uger Undervisningen foregår på hold Efter 2. semester: Eksamen Egen opgave. Den studerende udarbejder og indstuderer eget arrangement med medstuderende og evt. yderligere deltagere. Der demonstreres et grundlæggende kendskab til de under indhold beskrevne og i undervisningen gennemgåede discipliner. Samtale med underviser og censor Eksamensform Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 30 minutter. Censur og bedømmelse Intern censur. Bestået/ikke bestået, samt en kort samtale. Efter 6.semester: Eksamen, hvis rytmisk ensembleledelse indgår i den valgte specialisering Rytmisk ensembleledelse uden praktik Undervisning af tilstillet hold: En selvvalgt opgave Samtale. Censor kan stille spørgsmål angående den netop afholdte prøve, eller der kan stilles generelle spørgsmål angående elementær direktionsteknik, instruktionsprincipper, indstudering og stilkendskab. 13

14 Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 45 minutter. Ekstern censur. Karakter. Rytmisk ensembleledelse med praktik Undervisning af eget praktikhold i arrangement valgt af den studerende i samråd med underviseren, ca. 45 minutter. Ved prøven skal der både arbejdes med kendt stof og nyindstudering. Samtale. Censorerne kan stille spørgsmål angående den netop afholdte prøve, eller der kan stilles generelle spørgsmål angående elementær direktionsteknik, instruktionsprincipper, indstudering og stilkendskab. Skriftlig rapport for arbejdet med det praktikhold, der fremføres ved eksamen. Rapporten skal indeholde: o Målsætning o Elevbeskrivelser o Beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner o Beskrivelse af holdets udvikling i forløbet o Materialevalg o Eksempler på anvendt undervisningsmateriale Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed inkl. samtale: 55 minutter. af den skriftlige rapport: 6-8sider. Rapport afleveres senest 14 dage før eksamen. Ekstern censur. Karakter. 6.3 Instrumentalt eller vokalt hovedfag (Hovedfag, HI) Formålet er at bidrage til den studerendes hele musikermæssige udvikling gennem arbejde med et alsidigt solo- og sammenspilsrepertoire. Udvikling af den studerendes personlige musikalske udtryk gennem arbejdet med klang, frasering, form, timing samt for de rytmiske fag: Improvisation Udvikling af den studerendes færdigheder gennem arbejde med instrumentale eller vokale teknikker Den studerende har mulighed for, men ikke pligt til, at medvirke ved interne eller eksterne koncerter med sit hovedinstrument i en solistisk eller band/kammermusikalsk sammenhæng Faget vægter 24 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår som soloundervisning. 14

15 semester. Efter 2.semester: Evaluering sker i en samtale mellem den studerende og underviseren. Efter 6. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer Prøve i egne færdigheder, ca. 30 minutter. Repertoire efter eget valg. Mindst et værk skal være en sammenspilsopgave. Repertoiret skal repræsentere en vis stilistisk bredde. Prøve i musikalske og tekniske færdigheder: For rytmisk hovedinstrument: o Kort solostykke af en varighed på maksimum 2 minutter: Et gennemarbejdet selvvalgt, uakkompagneret stykke musik, der fokuserer på en eller flere musikalske/tekniske færdigheder o Gehørsindstudering: Et for det pågældende instrument relevant musikalsk forløb indstuderes efter gehør og spilles med tilstillet pianist. Der improviseres over udvalgte dele af nummeret. Guitarister og pianister gengiver tema og akkorder Blæsere og sangere gengiver tema. Sangere får udleveret en tekst Bassister gengiver ostinater og akkorder Trommeslagere og perkussionister gengiver rytmiske markeringer og breaks o Nodespil: En for det pågældende instrument relevant noteret stemme spilles med tilstillet pianist. o Akkompagnement efter becifring: Eksaminanden akkompagnerer og improviserer efter en nedskreven akkord-progression. Sangere og blæsere laver flydestemmer som akkompagnement Trommeslagere og perkussionister spiller en selvvalgt grundfigur og spiller med på noterede breaks og markeringer Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed: 25 minutter. Ved prøven medvirker tilstillet pianist. Opgaverne vil repræsentere en vis stilistisk bredde. Intern censur. Én samlet karakter. Alle punkter i prøven skal bestås særskilt og vægter 25% i den samlede karakter. For klassisk hovedinstrument: 1 selvvalgt etude, 1 prima vista samt skalaspil, valgt af censor. Alle dur og molskalaer kan forekomme. 15

16 Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed: minutter. Intern censur. Karakter. 6.4 Stemme- og instrumentalteori Stemmeteori (Sangere) At udvikle den studerendes forståelse for stemmen som instrument. At give den studerende kendskab til stemmens anatomi, støttens brug, ansatsrøret, artikulation, viden om stemmens funktioner samt øvelser med henblik på at diagnosticere stemmer. Faget attesteres som en del af HI-komplekset. Undervisningen foregår som soloundervisning eller på hold afhængig af konservatoriets aktuelle studentersammensætning. 4. semester Efter 4. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen Instrumentalteori (Instrumentalister) At udvikle den studerendes forståelse af sit instrument Kendskab til instrument specifikke anatomiske forhold, så som forebyggelse af spændinger, kropsholdning, fingerteknik, blæseteknik m.m. Kendskab til pædagogisk litteratur og materiale for det pågældende instrument At give den studerende forudsætninger for selv at fremstille pædagogisk materiale Faget attesteres som en del af HI-komplekset 16

17 Undervisningen foregår som soloundervisning eller på hold afhængig af konservatoriets aktuelle studentersammensætning. 4. semester. Efter 4. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 6.5 Brugssang At den studerende erhverver sig viden om og øvelse i stemmens funktion i tale og sang, og bliver i stand til at anvende tale- og sangstemmen på en hensigtsmæssig måde i og uden for undervisningen. Grundlæggende stemmeteori for tale- og sangstemmen, stemmelægning, opvarmningsøvelser. Bevidstgørelse af registerfunktioner, (tekst)-frasering, klangnuancering, dynamik, vibrato m.m. Indstudering af et alsidigt sangrepertoire inden for forskellige genrer såsom: Børnesange, viser folkesange, folkelige sange, danske sange, ældre og nyere klassisk musik, rock, jazz, pop og latin. Mikrofonsang. Forståelse af mikrofonen som en integreret del af sangstemmen og udnyttelse af den som klanglig medskaber og udvider af stemmens muligheder Evt. ensemblesang med og uden instrumentalledsagelse. Fagets vægter 6 ECTS-point i uddannelsen. 1. semester: Kursus i stemmeteori semester: Undervisningen foregår som soloundervisning semester. Efter 4. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer Prøve i egne færdigheder. Den studerende indleverer en af læreren godkendt repertoireliste på 20 sange repræsenterende et bredt stilistisk repertoire omfattende mindst 1/3 af rytmisk og 1/3 af klassisk tilsnit. Mindst 1/3 af sangene skal kunne synges med og mindst 1/3 uden mikrofon. Dette skal fremgå af listen. Dansksprogede sange skal indgå. Ved eksamen fremføres: o To sange fra repertoirelisten efter eget valg o To sange efter censors valg o Mindst en sang fremføres med mikrofon o Mindst en sang fremføres uden mikrofon 17

18 o En af sangene kan udføres som ensemblesang Ved bedømmelsen lægges vægt både på eksaminandens tekniske færdigheder og musikalske udtryk. Oplysning om de af censor valgte sange meddeles eksaminanden 48 timer inden eksamen. Eksamensform Praktisk prøve. Varighed: 15 minutter. Repertoireliste indleveres senest d. 1. maj, hvor der tillige oplyses om selvvalgte eksamensopgaver. Intern censur. Karakter. 6.6 Brugsklaver At den studerende bliver i stand til at udtrykke sig musikalsk på klaveret indenfor et bredt spektrum af stilarter, samt at den studerende bliver i stand til at anvende klaveret som hjælpemiddel i pædagogiske situationer såvel som ved tilegnelsen af teoretiske kundskaber. Melodispil efter becifret oplæg af et bredt repertoire (børnesange, viser, folkemusik, rytmisk musik m.v.) Akkordakkompagnement efter gehør og becifring til egen og andres sang/spil Improvisation over enkle former Transposition Lettere partiturspil Lettere nodesatser fra det rytmiske og det klassiske klaverrepertoire Faget vægter 9 ECTS-point i uddannelsen semester: semester: Undervisningen foregår som soloundervisning semester Efter 5. semester: Eksamen Prøve i egne færdigheder: Den studerende indleverer en af læreren godkendt repertoireliste på 20 numre (melodier/sange med becifring, satser, ostinatnumre m.m.), som repræsenterer et mangesidigt udvalg af stilarter. Listen skal indeholde: o Numre med melodispil o Numre der indeholder sang til eget akkompagnement 18

19 o Mindst 5 danske sange eller lignende, noteret som melodi med becifring, og velegnet til fællessang o Mindst 5 numre hvori indgår improvisation o Mindst 5 numre, der skal transponeres til 2 nye tonearter o Det er muligt at inddrage op til 10 udskrevne satser (fx Bach eller Corea). o Det er muligt at inddrage numre, hvori sammenspil indgår Ved eksamen fremføres: o Et selvvalgt nummer fra repertoirelisten o 2 censorvalgte opgaver fra repertoirelisten (meddeles umiddelbart inden forberedelsestiden) o Sekunda vista: Akkompagnement efter becifring til en sammenspilsopgave, hvor læreren spiller melodi To enklere korsatser (noteret som 4 stemmer på 2 systemer, og 3 stemmer på 3 systemer) En lettere klaversats Der gives 45 minutters forberedelsestid. Ved bedømmelsen lægges vægt både på eksaminandens tekniske færdigheder og musikalske udtryk. Eksamensform: Praktisk prøve. Repertoireliste indleveres senest d. 1. december, hvor der tillige oplyses om selvvalgt eksamensopgave. Censur og bedømmelse Intern censur. En samlet karakter. 6.7 Hørelære At den studerende erhverver sig musikermæssige kundskaber og færdigheder med henblik på et fremtidigt pædagogisk arbejde. Hovedpunkter i fagets metode er: At opbygge færdighed i at overskue og realisere et nodebillede, at udvikle det indre gehør, styrke sansen for musikalsk sammenhæng samt opøve den musikalske hukommelse. Forskellige former for improvisation anvendes som arbejdsmetode. Igennem disse processer optrænes pædagogiske metoder anvendelige i andre af uddannelsens fag. Elementær musiklære, notation, nodeskrivning samt de for hørelæren relevante musikteoretiske og analytiske grundbegreber og terminologier Rytmelære og -udførelse med stor vægt på de forskellige rytmiske genrer Bladsang, herunder solmisation, opøvelse af musikalsk hukommelse, eftersyngning, efterspilning og improvisation Korrektion Koordination 19

20 Akkord- og funktionslære, akkordhøring, becifring Form Diktat Faget vægter 12 ECTS-point i studiet. Undervisningen foregår på hold semester Efter 4. semester: Eksamen Skriftlig prøve, 2 timers musikdiktat med CD og klaver til rådighed o Et eksempel på en folkemusikalsk sats, hvor melodistemme, basstemme og becifring samt om muligt også modstemme(r) og rytmeinstrumentledsagelse skal noteres. o Et eksempel på et kortere kor ostinat, hvor stemmerne skal noteres. Mundtlig prøve o Sekunda vista med 10 minutters forberedelse Enstemmig rytme. Samtlige taktarter (inkl. vekslende) samt polyrytmer kan forekomme. Udføres med taktering 2-håndsrytme Bladsang. Der forelægges en melodi som synges uden akkompagnement Sang med rytmeakkompagnement En sang (beat/rock/latin) synges på tekst med eget claves- eller congaakkompagnement o Prima vista Synge + spille. Der forelægges en 2-stemmig sats, hvor melodien synges og modstemmen spilles på klaver Synge + vise håndtegn. Der forelægges en 2-stemmig sats noteret på solmisation, hvor melodien synges på solmisation og modstemmen vises med håndtegn (synges af underviseren). 2-stemmig swingrytme o Overstemme udføres med taktering eller knips o Udføres som 2-håndsrytme Eksamensform: Mundtlig prøve og skriftlig prøve under klausur. Varighed af den mundtlige prøve: 30 minutter. Varighed af den skriftlige prøve: 2 timer. Intern censur. En samlet karakter. 20

21 6.8 Musikhistorie At den studerende erhverver sig en bevidst og helhedspræget holdning over for musikværker, musikformer, musikteoretiske forhold, musikhistorie og almen samfunds- og kulturhistorie, og at han udvikler sin evne til at formulere sig om forskellige musikformer. Hovedtrækkene af den vestlige musiks udvikling og vort århundredes populærmusik, jazz og rock og beslægtede musikformer i kultur- og samfundsmæssig sammenhæng. Også fremmede kulturers musik bør i et vist omfang inddrages i undervisningen. Til brug herfor gennemgås de nødvendige musikteoretiske og analytiske grundbegreber og terminologier semester: Den rytmiske musiks historie semester: Den klassiske musiks historie. Faget vægter 6 ECTS-point i uddannelsen semester. Efter 4. semester: Eksamen Skriftlig opgave og mundtlig eksamen. Opgaven skrives inden for et selvvalgt emneområde. : 8-10 sider. Varighed af den mundtlige prøve: 30 minutter. Der eksamineres i den skriftlige opgave. Opgaven afleveres senest 14 dage før eksamen. Eksamensform: Skriftlig opgave og mundtlig eksamen Intern censur. Karakter. 6.9 Musikteori At den studerende beskæftiger sig med musikteoretiske grunddiscipliner som støtte for undervisningen i andre fag. Harmonilære, becifringslære, stemmeføringslære, partiturlæsning, koralharmonisering, kontrapunkt, skalateori og formlære. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. 21

22 1.-2. semester Efter 2. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen Arrangement At den studerende udvikler færdighed i at kunne arrangere og transskribere for forskellige besætninger. Arrangement og transskription i forskellige stilarter Kendskab til instrumenter og sangstemmer (omfang, notation, spillemåde m.m.) Evt. selvstændig komposition Computerteknologi Hver studerende afleverer to fyldige arrangementer per semester, som underviseren gennemgår for holdet 2. semester: Korarrangement knyttet til klassisk korledelse og rytmisk-arrangement knyttet til rytmisk ensembleledelse semester: Arrangement knyttet til klassisk ensembleledelse. 4. semester: Korarrangement knyttet til rytmisk korledelse semester er arrangement knyttet til de to selvvalgte ledelsesfag. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen semester. Efter 6. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer Arrangement. Den studerende indleverer en samling på 8 satser, som den studerende selvstændigt har udarbejdet i studietiden, til bedømmelse. Samlingen skal vise eksempler fra flere stilarter, og der skal indgå satser af følgende typer: o Korsats o Forskellige instrumentalensembler o Blandet ensemble med vokale og instrumentale elementer o Klaversats eller -akkompagnement 22

23 Eksamensform: Skriftlig eksamen. Arrangementer afleveres i 2 eksemplarer senest 14 dage før eksamen. Intern censur. En samlet karakter Teoretisk pædagogik Faget sigter mod at kvalificere den studerende til at kunne formidle faglig viden samt at styrke den studerendes personlige udvikling. Begge dele med henblik på at den studerende skal kunne varetage en musikpædagogisk praksis. Det overordnede mål er at styrke den studerendes samlede kommunikative kompetencer. Undervisningen i teoretisk pædagogik omfatter: Gennemgang og diskussion af udvalgte pædagogiske teorier og disses menneske-, samfunds- og læringssyn Diskussion af musikpædagogiske tilgange og traditioner Gennemgang og diskussion af forskellige lærer- og elevroller Gennemgang og diskussion af dannelses- og læringsteorier Gennemgang og diskussion af kommunikation, organisation og ledelsesformer Gennemgang af teoretiske forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere musikundervisning, herunder målformulering, implementering og fastholdelse, forløbsopbyggelse, forberedelse af den enkelte time, selvevaluering og kollegial evaluering (supervision) Pædagogik anvender antropologiske, filosofiske, psykologiske og sociologiske vidensformer En del af undervisningen på 5. semester former sig som individuel vejledning i forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaven (synopsis). Faget vægter 6 ECTS-point i uddannelsen semester. Efter 5. semester: Eksamen Mundtlig fremlæggelse på baggrund af synopsis, ca. 20 minutter. Den studerende afleverer en synopsis inden for et emne og med en problemstilling, der er godkendt af underviseren. Samtale, der ledes af underviseren. Eksamensform: 23

24 Synopsis og mundtlig eksamen. af synopsis: 4-6 sider. Varighed af mundtlig prøve inkl. samtale: 40 minutter. Synopsis afleveres senest14 dage før eksamen. Censur og bedømmelse Intern censur. Karakter 6.12 Observationspraktik Formålet er primært at give den studerende kendskab til det musikpædagogiske arbejdsmarked i bred forstand og sekundært til den enkelte studerendes kommende pædagogiske arbejdsmarked. Faget indeholder forberedelse, afvikling og efterbehandling af observationspraktik. Orientering om det pædagogiske arbejdsmarked og forskellige musikpædagogiske traditioner og kulturer Oplæg om rapportskrivning Praktikstederne skal dels afspejle musiklivets bredde og dels omfatte et udsnit af relevante arbejdssteder for de enkelte studieretninger. Der gives konferencetimer. Disse konferencetimer skal anvendes sammen med praktikstedernes undervisere. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. Undervisning foregår på hold. Observationspraktikken tilrettelægges af en praktikkoordinator i samråd med fagets undervisere. 2. semester. Selve observationspraktikken afvikles over 1 uge. Efter 2. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse. For at opnå attest skal den studerende individuelt udarbejde en kortfattet observationspraktikrapport, der afleveres senest 14 dage efter praktikken. Evt specificere krav. Rapportens omfang: 3 sider Musikkultur og kommunikation Formålet er at udvide den studerendes musikalske horisont, således at han får et indtryk af musiklivets bredde og mangfoldighed. Det tilstræbes endvidere, at han bliver orienteret om andre stilarters kulturer og problemer, samt at han får en forståelse på orienteringsplanet af forskellige musikalske og verbale kommunikationsformer. 24

25 Faget består af en foredragsrække. Der lægges vægt på at indkalde foredragsholdere, der har et bredt udsyn over musiklivet, og som er i stand til at belyse forskelle og ligheder mellem musikkens forskellige genrer, eller som har ekspertise i forskellige kommunikationsformer indenfor performance og pædagogik. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen semester. Efter 2. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen Arbejdsmarkedskundskab At den studerende opnår viden og evne til at reflektere vedrørende: Karrierevalg Videre studieforløb Bachelorprojekt Introduktion til musiklivets arbejdsområder og uddannelser Introduktion til musikbranchen, herunder pladeselskaber, musikforlag, medier og organisationer Netværksdannelse Internationalisering Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. 5.semester. Efter 5. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. For at opnå attest skal den studerende ved afslutningen af undervisningen udarbejde en individuel karriereplan, som omfatter refleksioner vedrørende videre studie- og karriere-valg samt 25

26 bachelorprojekt. Karriereplanen fremlægges mundtligt til undervisningen, hvorefter medstuderende og underviser kan stille spørgsmål. Varigheden af fremlæggelsen er ca. 10 minutter Fællestimer, kurser og projekter At den studerende erhverver sig praktisk kendskab til forskellige bevægelsesformer og møder musikalske emner, som knytter an til studiets hovedfag. Dette dels med henblik på egne færdigheder og dels med henblik på pædagogisk anvendelse. At de studerende får mulighed for at supplere den skemalagte undervisning med kurser i emner af særlig interesse, eller i fællesskab at lave større projekter, f.eks. koncerter, med bistand af selvvalgte instruktører, godkendt af studienævnet. Fagene vægter til sammen 9 ECTS-point i uddannelsen Fællestimer Timerne kan bl.a. indeholde: Kendskab til forskellige danseformer, som fx folkedans, latin-amerikansk dans og afrikansk dans Indføring i forskellige typer rytmik forstået som kombination og vekselvirkning af musik og bevægelse Fri dans, improviseret dans og dansedramatik i forbindelse med forskellige musikalske stilarter Bevidsthed om kroppens udtryksmuligheder samt om elementære anatomiske forhold Styrkelse af koordination og pulsfornemmelse Improvisations former Slagtøjsteknik semester. Efter 6. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen Kurser og projekter Underviserne i faget ansættes for kortere forløb efter indstilling fra fællestime- og kursusudvalget til studieleder. 26

27 1.-6. semester Efter 6. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen Stævne At møde højt kvalificerede instruktører, som ikke har sin daglige gang på DJM. En uge om året afholdes en stævneuge med deltagelse af rytmisk afdelings studerende. Der oprettes hold med fremstående danske og udenlandske instruktører. AM's klassiske studerende kan bruge de afsatte løntimer til sammenspilsvejledning indenfor deres stilistiske område. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. 2. og 4. semester. Efter 4. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen Turné At de studerende i fællesskab på tværs af årgange forbereder, indstuderer og afvikler et koncertprogram, der repræsenterer uddannelsens indhold. et af turnéen forberedes i god tid inden øveugen, der grænser op til den egentlige turnéruge. Koncerterne på turnéen kan finde sted på skoler, forskellige uddannelsesinstitutioner og spillesteder, og der kan i forbindelse hermed afholdes workshops arrangeret af de studerende. Ligesom selve koncerten kan indeholde pædagogiske vinkler. De studerende varetager i fællesskab de organisatoriske og indstuderingsmæssige opgaver, der er forbundet med turnéen. Der er mulighed for at inddrage hjælp fra lærere til faglige og afviklingsmæssige opgaver. Faget vægter 9 ECTS-point i uddannelsen. 27

28 1.,3. og 5. semester. Efter 5. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen Værkstedskor Der lægges vægt på at undervisningen er værksteds-orienteret, så de studerende gennem samtale inddrages i instruktørens forskellige overvejelser angående forberedelsen og udførelsen af det givne stofområde. Hvert projekt har til formål at introducere de studerende for forskellige korlederes arbejdsform(er). Den pågældende underviser vælger selv et emne eller en emnekreds, som kan belyses indenfor den givne kursus-form, og virker som instruktør. Faget vægter 9 ECTS-point i uddannelsen semester. Efter 6. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen Bachelorprojekt (Hovedfag) Bachelorprojektets formål er at give den studerende lejlighed til selvstændigt at formulere og udarbejde et sammenhængende projekt og at gennemføre projektet i alle faser fra idé til virkeliggørelse. Bachelorprojektet tager primært udgangspunkt i et hovedfagsområde, men kan inddrage tværfaglige vinkler. Projektet vælges og udarbejdes selvstændigt af den studerende, og skal rumme følgende elementer: a) Et skabende, udøvende eller undervisende element b) En skriftlig refleksion. : max. 20 sider c) Formidling af ovenstående. Ad. a) Kan eksempelvis være en koncert, performance, installation, en Cd-indspilning eller et undervisningsforløb. Ad. b) En refleksion udgøres normalt af 3 trin: redegørelse, analyse og vurdering 28

29 Ad. c) Kan eksempelvis have form som et mundtligt foredrag ved den afsluttende eksamen med yderligere perspektivering af det behandlede i a) og b), en præsentation af en selvstændigt udarbejdet hjemmeside eller andet. Faget vægter 15 ECTS-point i uddannelsen. Vejledning i individuelt projektarbejde samt studiegruppearbejde. Medio 4. semester indsendes beskrivelse af det påtænkte bachelorprojekt omhandlende projektets titel og idé samt vejleder-ønsker til godkendelse hos studieleder Senest 3 uger herefter modtager den studerende den godkendte foreløbige projektbeskrivelse fra studieleder. På 5.semester fremlægges projektbeskrivelser og arbejdsplan i studiegrupper (max. 8 medlemmer). Grupperne nedsættes af studieleder og mødes minimum tre gange i løbet af 5. semester. Januar på 6. semester. Midtvejsseminar for studiegrupperne. Bachelorprojekterne fremlægges i plenum til fælles evaluering og erfaringsudveksling. Intern projektvejleder medvirker. Senest d. 1. februar på 6. semester udarbejder den studerende i samarbejde med vejlederen den endelige projektbeskrivelse, som indsendes til studieleder til endelig godkendelse. Den endelig godkendte projektbeskrivelse fremsendes fra studieleder til den studerende og vejlederen senest 15. februar på 6. semester. På en af studiekontoret udmeldt dato (senest 14 dage før projektfremlæggelsen) afleveres den skriftlige del af projektet. Samtidig afleveres plan for afvikling af eksamen, herunder stillingtagen til vægtningen af projektets to øvrige hovedelementer a) og b). Plan udarbejdes i samarbejde med projektvejleder. 5. og 6. semester Efter 6. semester: Eksamen Fremlæggelse i henhold til den godkendte projektbeskrivelse. Eksamensform: Individuelt tilrettelagt i henhold til den godkendte projektbeskrivelse. Varighed: I alt 60 min. 30 min. fremlæggelse, 10 min samtale og 20 min votering incl. motivering af karakter og udtalelse Ekstern censur. Karakter, samt en skriftlig udtalelse. 29

30 6.20 IT og musik IT og musik skal give de studerende en generel indføring i musikteknologi og dette værktøjs muligheder indenfor musikområdet. Faget skal sikre, at de studerende har et fælles fundament som kan bygges ovenpå indenfor andre fag som fx arrangement og hørelære. Introduktion til intranet, internet, filhåndtering, mail, tekstbehandling, hørelæreprogrammer Nodeskrivning herunder: indspilning, indtastning, import og eksport af MIDI-filer, opstilling af partiturer, grafisk redigering, udskrivning, udarbejdelse af undervisningsmateriale, eksport af lyd og grafik, udskrivning og udarbejdelse af undervisningsmateriale Akkompagnementsprogram herunder: becifringer, stilarter, arrangement, skæve og vekslende taktarter m.m. Digital lyd- herunder: import af lyd, klip, mix og effekter m.m. MIDI herunder: indspilning, redigering, mix, softsynths m.m. Faget vægter 1,5 ECTS-point i uddannelsen. 1. semester. Efter 1. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 7. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Godkendt af konservatorierådet den Ikrafttræden: August 2007 Revideret november

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. oktober 2010 Version: Oktober 2012 1 ... 2 1 Indledning... 3

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ELEKTRONISK KOMPOSITION

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ELEKTRONISK KOMPOSITION STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ELEKTRONISK KOMPOSITION DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM August 2007 Senest revideret oktober 2009 1 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk...3 2. Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) ALMEN MUSIKLEDELSE Gældende fra 2019 Godkendt i Studienævnet den 7. juni 2019 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver... 4

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE TIL RYTMISK MUSIKER, 1-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM. August 2007

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE TIL RYTMISK MUSIKER, 1-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM. August 2007 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE TIL RYTMISK MUSIKER, 1-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM August 2007 Senest revideret oktober 2009 1 sfortegnelse 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk...

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik) Danmarks Pædagogiske Universitet December 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Klarinet Instrumentalt hovedfag Klarinet Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL: Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret april 2009 sfortegnelse 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk...3 2. Uddannelsens normering...3

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt /vokalt hovedfag Har udviklet egen praksis omkring instrumental/vokaltekniske og musikalske færdigheder for at kunne opnå frihed til det kunstneriske udtryk Har opnået klar

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

GUITAR Instrumentalt hovedfag

GUITAR Instrumentalt hovedfag (1. 6.semester) GUITAR Instrumentalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at udvikle den studerendes instrumentale, musikalske og kunstneriske færdigheder. At den studerende

Læs mere

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser 1. Hovedfagskompleks 1.1.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Supplerende Hovedfag. Godkendt i Studienævnet april 2011 samt december 2011

Læs mere

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011 STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje SANGSKRIVNING Aarhus Gældende fra 2012 Godkendt i Studienævnet den 18. november 2011. Version: April 2015 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010. Version: August 2015 1 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 14. september 2010. Version: April 2015 1 ... 2 1 Indledning...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche Fagbeskrivelser

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011Version: September 2013 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2019 Godkendt i Studienævnet 7. juni 2019 Indhold 1 Indledning... 3 2.1 Hovedområde... 5 2.1.1 Hovedinstrument, sammenspil

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae

Kandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. HOVEDOMRÅDE... 4 2.1 Hovedinstrument/Sang... 4

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje MUSIKTEORI Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 4. november 2011. Version: August 2015 1 ... 2 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Brobygning har udviklet metoder og/eller materialer inden for musikpædagogik og musikformidling for børn og unge med henblik på at bygge broer og skabe større sammenhæng i den musikalske

Læs mere

STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg

STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg Gældende fra 2011 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje: ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. april 2011 Version: April 2015 1 Indhold 1.

Læs mere

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College

Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til at

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus) Uddannelsesretning: SANGER Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 42 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Masteruddannelsen i rytmisk korledelse (60 ECTS)

Masteruddannelsen i rytmisk korledelse (60 ECTS) STUDIEPLAN Masteruddannelsen i rytmisk korledelse (60 ECTS) Gældende fra 2016 Revideret af Jim Daus Hjernøe og godkendt af studienævnet 27.05.16 1. Indledning 2. Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse af vokalmusik (60 ECTS)

Diplomuddannelsen i ledelse af vokalmusik (60 ECTS) STUDIEPLAN Diplomuddannelsen i ledelse af vokalmusik (60 ECTS) Gældende fra 2016 Revideret af Jim Daus Hjernøe og godkendt af studienævnet 27.05.16. 1 1. Indledning 2. Uddannelsens indhold, enkelte fag

Læs mere

Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse

Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse (M-RK) Overordnede mål At videreudvikle de kunstneriske, vokale, instrumentale, teoretiske og ledelsesmæssige kompetencer indenfor hovedfaget rytmisk korledelse og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje ELEKTRONISK KOMPOSITION Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 14. september 2010. Version: April 2015 1 1 Indledning... 3 2

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Bachelor (BMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 38 Indholdsfortegnelse Forord og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus

Kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus Gældende fra 2019 Godkendt i Studienævnet den 7. juni

Læs mere

Udkast til Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College

Udkast til Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College Udkast til Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver

Læs mere

Hovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Instrumentalt/vokalt hovedfag har solistiske og ensemblemæssige færdigheder,der knytter sig til beskæftigelse inden for udøvende musik og/eller musikpædagogik har udviklet sit specifikke,

Læs mere

STUDIEORDNING KANDIDATUDDANNELSEN 1-FAGLIG MUSIKER, ORKESTERINSTRUMENT, KLASSISK GUITAR

STUDIEORDNING KANDIDATUDDANNELSEN 1-FAGLIG MUSIKER, ORKESTERINSTRUMENT, KLASSISK GUITAR STUDIEORDNING KANDIDATUDDANNELSEN 1-FAGLIG MUSIKER, ORKESTERINSTRUMENT, KLASSISK GUITAR DJM Studieordningen senest ændret den 1.10.09 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje ELEKTRONISK KOMPOSITION Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet 1.april 2011. Version: April 2015 1 Indhold 1 Indledning...

Læs mere

STUDIEORDNINGER FOR 3-FAGLIGE KANDIDATUDDANNELSER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEORDNINGER FOR 3-FAGLIGE KANDIDATUDDANNELSER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNINGER FOR 3-FAGLIGE KANDIDATUDDANNELSER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM 3-faglig kandidat, musikleder 3-faglig kandidat, med HI-pædagogik Maj 2007 Revideret november 2009 Indholdsfortegnelse 3-faglig

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold 1 Indledning...

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM STUDIEORDNING Formål med uddannelsen: Masteruddannelsen i elite sangpædagogik er en videregående deltidsuddannelse, der udbydes efter Lov om erhvervsrettet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens indhold... 4 3. Hovedområde... 5 3.1 Hovedinstrument/Sang...

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/pædagog Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning og

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende

Læs mere

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje KLASSISK ORKESTER Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010. Version: August 2015 1 INDHOLD 1 Indledning... 3 2.1

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje KOMPOSITION Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. oktober 2010. Version: Juli 2016 1 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens indhold,

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016

Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016 Biskopeqarfik Kalaallit Nunaat Postboks 90 3900 Nuuk Tlf: 321134 Fax: 321061 www.ilagiit.gl biskop@ilagiit.gl 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse..

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Uddannelseslinje MUSIKTEORI Aarhus Gældende fra 2012 Godkendt af rektor den 21. december 2011 Version August 2014 1 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I

MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I SEMESTRE: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2016-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 20 Modulet Musikalsk ledelse 2 Modulet

Læs mere

STUDIEORDNINGER FOR KANDIDATUDDANNELSERNE I ELEKTRONISK KOMPOSITION DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

STUDIEORDNINGER FOR KANDIDATUDDANNELSERNE I ELEKTRONISK KOMPOSITION DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNINGER FOR KANDIDATUDDANNELSERNE I ELEKTRONISK KOMPOSITION DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM August 2007 Revideret november 2009 sfortegnelse 1-faglig kandidat, Elektronisk Komposition... 3 1. Uddannelsens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 5. april 2011 Version: April 2015 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FAGBESKRIVELSER OG EKSAMENSBESTEMMELSER. VALGFAG KANDIDATUDDANNELSER Aarhus. Gældende fra 2019

FAGBESKRIVELSER OG EKSAMENSBESTEMMELSER. VALGFAG KANDIDATUDDANNELSER Aarhus. Gældende fra 2019 FAGBESKRIVELSER OG EKSAMENSBESTEMMELSER VALGFAG KANDIDATUDDANNELSER Aarhus Gældende fra 2019 Aarhus, 27. maj 2019 sfortegnelse Hovedinstrumentpædagogik, rytmisk (pædagogisk valgfag)... 7 Hovedinstrumentpædagogik,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) STUDIEPLAN Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Uddannelseslinje MUSIKTEORI Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 4. november 2011. Version: Juli 2016 1 ... 2 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse Forord og

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Sang

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Sang Kirkemusikeruddannelse Basislinje Sang Studieordning august 2013 2. udgave 2015 Indhold 1. Basislinjens normering... 3 2. Adgangskrav og merit... 3 3. Basislinjens formål... 3 4. Basislinjens opbygning...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

cand. musicae / Master of Music (MMus)

cand. musicae / Master of Music (MMus) cand. musicae / Master of Music (MMus) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)... 4 Hovedfag (accordeon)... 5 Undervisningens mål og indhold...

Læs mere

Kandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus

Kandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 15. december 2011 Version: April

Læs mere

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS normering

Læs mere

Optagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium til kandidatuddannelser 2015

Optagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium til kandidatuddannelser 2015 1 Optagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium til kandidatuddannelser 2015 2 Velkommen til Det Jyske Musikkonservatorium På Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) sætter vi den enkelte musiker og udviklingen

Læs mere

Musik Fælles Mål 2019

Musik Fælles Mål 2019 Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus) Uddannelsesretning: Instrumentalist/sanger Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse Forord og

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST Udøver, underviser og iværksætter Indstillet af studienævnet den 15-09-2014 Side 1

Læs mere

Katalog over 1-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 1-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT STUDIEPLANER OG EKSAMENSBESTEMMELSER Katalog over 1-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT Februar 2012 Senest revideret: Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Hovedinstrumentpædagogik...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere