MEDIQ. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI. Præliminære erfaringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDIQ. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI. Præliminære erfaringer"

Transkript

1 Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Præliminære erfaringer Version 1.01 Maj 2007

2 Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI. Præliminære erfaringer. Version 1.01 Maj 2007 Rapporten må gerne citeres mod tydelig kildeangivelse. Rapporten er udarbejdet af: MEDIQ Knut Bernstein, Morten Bruun-Rasmussen, Søren Vingtoft Store Kongensgade København Tlf: Web: Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND Læsevejledning SAMMENDRAG ANVENDELSE AF ARKETYPER TIL SFI-ARBEJDET Udfordringer i SFI-arbejdet Mulig anvendelse af arketyper og arketype-værktøjer Arketyper i den internationale community OVERSIGT OVER VÆRKTØJERNE Arketype-editoren Template-editoren Terminologiserveren Indtastning og visning af patientdata STRUKTURERING AF EPJ OG SFI Den generelle EPJ-model Arketyper og Entries Region Hovedstadens SFI-model Sammenholdelse af modellerne Dansk oversættelse af modellens begreber AFPRØVNING AF ARKETYPE-EDITOREN Arketyper til standardresultater (Observation) Arketyper til standardaktiviteter (Section) Arketype håndtering af processer (Instruction) Delkonklusion...31 Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 3

4 7 AFPRØVNING AF TEMPLATE-EDITOREN Delkonklusion AFPRØVNING AF TERMINOLOGISERVEREN Opslag i SNOMED CT Delkonklusion KONKLUSIONER BILAG 1 MINDMAP OVER ARKETYPER Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 4

5 1 BAGGRUND Region Hovedstaden analyserer for tiden forskellige muligheder for it-støtte til den kliniske arbejdsplads. I dette arbejde indgår analyse af løsninger til notatfunktionalitet (EPJ), så vel som værktøjer til konfigurering af denne og repræsentation af SFI. Klassifikationsprojektet har i samarbejde med SFI Hovedstaden gennemført et projekt med henblik på at vurdere værktøjer til klassifikation og repræsentation af SFI. Som led i dette projekt blev der iværksat en analyse af arketypeværktøjer herunder en analyse af mulighederne for at repræsentere SFI udtrykt som arketyper. Dette notat afrapporterer de præliminære erfaringer med brug af arketypeværktøjer og MEDIQs vurderinger af mulige anvendelser af arketyper og arketypeværktøjer. Indeværende projekt skal ses som en forløber en eventuel kommende, grundigere analyse. Indeværende projekt bygger på en begrænset afprøvning af arketypeværktøjerne, og projektet omfatter heller ikke en vurdering af omkostninger eller risici ved omlægning af SFI til arketyper. Projektet blev afsluttet ved udgangen af Læsevejledning Et sammendrag af rapportens analyse og konklusioner findes i kapitel 2. Dette kan læses uden specielt kendskab arketype-konceptet. Kapitel 3, Anvendelse af arketyper til SFI-arbejdet, har fokus på udfordringerne i SFI arbejdet og giver en kort beskrivelse af, hvordan arketyper kan benyttes i den sammenhæng. Kapitel 4 giver et hurtigt overblik over de afprøvede værktøjer og den funktionalitet, de indeholder. Mens kapitel 3 og 4 er egnet til at give et overblik, går de efterfølgende kapitler mere i detaljer og indeholder en mere teknisk beskrivelse. Kapitlerne forudsætter kendskab til SFI og til arketype-konceptet. Kapitel 5 giver en kort beskrivelse af modellen bag arketyperne og sammenholder denne med Region Hovedstadens SFI-model. Der gives ingen indføring i arketype-konceptet, og for nærmere information om arketyper henvises til anden litteratur. Kapitel 6, 7 og 8 gennemgår og diskuterer erfaringerne fra hhv. arketypeeditoren, template-editoren og terminologi-serveren. Hvert kapitel afsluttes med en delkonklusion. De samlede konklusioner findes i kapitel 9, og i kapitel 10 findes et mindmap over arketyper fra et australsk projekt. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 5

6 2 SAMMENDRAG I Danmark arbejdes der på at skabe sammenhængende, interoperable itsystemer i sundhedsvæsenet, således at patientinformation kan deles og genbruges. Strukturering af det sundhedsfaglige indhold (SFI) yder et vigtigt bidrag til denne udvikling. Et tilsvarende mål genfindes internationalt, og derfor er metoder til at strukturere sundhedsfaglig viden og information under kraftig udvikling på den internationale arena. Et væsentligt bidrag til denne udvikling kommer fra openehr Foundation i, som har skabt et åbent community omkring specificering af arketyper og open source programmer til håndtering af arketyper. Indeværende projekt har analyseret arketyper og arketype-værktøjer baseret på openehr-specifikationerne for at undersøge mulighederne for at benytte disse til specificering af det Sundhedsfaglige Indhold (SFI) i RegionHovedstaden. Erfaringer med arketyper og arketypeværktøjer Erfaringerne fra de første forsøg med arketyper tyder på, at arketyper kan benyttes til at repræsentere en væsentlig del af SFI og til at knytte SFI-elementer til en klassifikation for eksempel SNOMED CT. Brugen af arketype-værktøjer understøtter og stimulerer en større stringens i dokumentationen af SFI og faciliterer genbrug af SFI-elementer herunder specielt standardresultater. Det betyder, at arketype-værktøjerne understøtter oprydning i SFI, og ved korrekt brug kan de reducere den store redundans i SFI-materialet og befordre en større konsistens på tværs af standardaktiviteter og standardplaner. De såkaldte templates hører til arketype-konceptet, og disse styrer bl.a. hvordan arketyperne skal vises på skærmen. Templates benyttes også til at udvikle forskellige varianter af arketyperne, for eksempel til læger eller til sygeplejersker. De felter og valgmuligheder, der vises i skærmbilledet, vil således være tilpasset forskelligt klinisk brug, med de er altid i overensstemmelse med den fælles model (arketypen). Dermed lettes genbrug af SFI-elementer på tværs af specialer og faggrupper. Der skal gøres opmærksom på, at der kun er foretaget en detaljeret analyse på et lille antal SFI-elementer, og det er derfor ikke verificeret, om alle dele af SFI kan dokumenteres som arketyper. Der er desuden funktionalitet i værktøjerne, som kun er afprøvet overfladisk, og alle programmets muligheder er derfor ikke vurderet. Dog er en række principielle problemstillinger berørt ved gennemgangen, og analysen viser, at arketyper kan benyttes til at repræsentere en væsentlig del af det Sundhedsfaglige Indhold. Samtidigt er der påvist forskellige uhensigtsmæssigheder ved værktøjerne. For eksempel beskriver SFI nogle gange, at det skal være muligt at angive flere samtidige værdier for et standardresultat (man kan være allergisk BÅDE for æg i Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 6

7 OG skaldyr). Sådanne tilfælde håndteres ikke særligt elegant i værktøjerne, selv om arketype-sproget kan rumme det. Værktøjernes største svaghed er, at de tilsyneladende ikke understøtter brugen af et data dictionary. Det betyder, at genbrug af SFI-elementer håndteres let, når det gælder standardresultater og standardaktiviteter, men kun i mindre grad når det gælder genbrug af dataelementer. Desuden er der stadigvæk behov for nogen modning af programmerne, i det de i afprøvningsperioden (ultimo 2006) fortsat indeholdt bugs. Der forekom kritiske fejl under afprøvningen i RegionHovedstaden (primært problemer med at køre under dansk Windows), men disse fejl blev rettet omgående af leverandøren. Et formelt arketype-sprog Det er en væsentlig pointe, at openehr arketyper repræsenteres i et formelt sprog Archetype Definition Language (ADL), som muliggør maskinel behandling og validering af SFI indholdet. ADL benyttes allerede i en række pilotprojekter og er desuden på vej ind som en international ISO standard. Hvis man vælger at følge openehr-specifikationen for dokumentation af SFI, vil man således kunne blive en del af en arketype community hvor SFI kan udveksles og deles med andre. Dette betyder, at Region Hovedstaden kan starte en deling af SFI udviklingsarbejdet, både nationalt og internationalt. Den videre udvikling De værktøjer, som er undersøgt, understøtter som nævnt openehr-specifikationen. OpenEHR specifikationen inkorporeres endvidere i den nye Europæiske EPJ-standard fra CEN ii, og da CEN samarbejder med HL7 for at nå til en fælles forståelse om arketyper, kan arketyper få stor betydning internationalt. I foråret 2007 kom der en revideret version af openehr specifikationerne, og samtidigt blev en opdateret version af værktøjerne lanceret. Disse er dog ikke testet i indeværende analyse. I takt med at openehr opnår standard-status, man må man forvente, at EPJleverandørerne vil fokusere på at kunne importere og eksportere arketyper i deres systemer. EPJ-leverandører kan allerede med de eksisterende systemer benytte de stringente arketypespecifikationer til at konfigurere deres systemer manuelt. På mellemlang sigt vil leverandørerne kunne importere arketyper direkte i deres EPJ-systemer, og på lang sigt er det målet at EPJ-systemerne skal kunne dele både data og arketyper. Ud over brug af arketyper i dedikerede EPJ-systemer er det muligt på kort sigt at etablere arketypebaserede web-løsninger, hvorfra man kan indtaste og læse data. Brugergrænsefladerne vil i begyndelsen være mindre ambitiøse, men informationerne vil dog være tilgængelige. Arketypebaserede web-løsninger er dog indtil nu kun set i pilot-projekter. ii Standarden ehrcom fra CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 7

8 Konklusion Det konkluderes, at arketyper med stor sandsynlighed kan benyttes til at repræsentere en væsentlig del af SFI og til at knytte SFI-elementer til en klassifikation. Desuden konkluderes det, at brug af arketype-værktøjer understøtter og stimulerer til en større stringens i dokumentationen af SFI og faciliterer genbrug af SFI-elementer. Det er dog behov for en mere systematisk afprøvning end det, der har været muligt i denne analyse. En sådan afprøvning bør også omfatte en vurdering af omkostninger og risici ved at benytte arketyper til specificering af SFI. Desuden er der behov for at beskrive meget præcist, hvilke arketype-elementer der benyttes til at dokumentere hvilke SFI-elementer. En sådan vejledning skal benyttes, hvis arketype-værktøjerne skal benyttes til oprydning og konsolidering af Region Hovedstadens eksisterende SFI-materiale. Det foreslås derfor at: Der foretages en mere systematisk validering af værktøjerne. Der udarbejdes en vejledning til, hvordan SFI skal repræsenteres som arketyper. Værktøjerne afprøves som it-støtte ved oprydning og konsolidering af SFI. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 8

9 3 ANVENDELSE AF ARKETYPER TIL SFI- ARBEJDET 3.1 Udfordringer i SFI-arbejdet Der har været udtrykt et ønske fra ledelsesside i Region Hovedstaden at udnytte det omfattende SFI-arbejde i de kommende it-løsninger: SFI er udpeget som én af satsningsområder i Region Hovedstadens EPJ-strategi iii. De følgende vurderinger bygger således på, at SFI forventes udnyttet på kortere eller længere sigt, selv om valg af notatfunktionalitet/epj ikke er afklaret. Arketyperne har speciel relevans i Region Hovedstaden på grund af det betragtelige SFI materiale der foreligger. Region Hovedstaden står imidlertid foran en række udfordringer for at få SFI bragt ud i klinikken. Disse udfordringer har været påpeget både fra SFI og fra Klassifikationsprojektet (se Figur 1). Arketype-konceptet kan sandsynligvis reducere disse udfordringer, hvilket beskrives i det følgende. SFI udfordringer Konsolidering Ensartet struktur Præciseringer Mere genbrug på tværs af specialer Sammenhæng til skærmdialog Arketype-værktøj kan hjælpe Klassifikation Udveksling og deling Fordele SFI arbejdet Arketype-værktøj kan hjælpe Arketype-format kan hjælpe Arketype-community kan hjælpe Figur 1. Udfordringer i SFI-arbejdet Konsolidering af SFI materialet Der foreligger et omfattende SFI materiale, dels fra generelle områder som læge/sygepleje udredning og dels fra en række faglige specialer. Man har fokuseret på, at klinikerne fik mulighed for at dokumentere SFI en i relativt enkle skabeloner frem for at arbejde i dybden med at modellere denne viden. iii Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 9

10 Det betyder også, at standardresultaterne har en varierende struktureringsgrad, og at sammenhængen og niveaudelingen på en række resultattyper ( meninger ) og værdisæt ikke altid er konsistent. Desuden kan det være svært at se, hvilke aspekter af et standardresultat, der ikke er omfattet af beskrivelsen altså om der mangler noget i forhold til en gængs beskrivelse. Analyser i Klassifikationsprojektet har desuden vist, at materialet i den foreliggende form ikke altid er præcist nok til, at termerne kan klassificeres. Desuden har der ikke været fokuseret på at materialet skulle klassificeres, og klassifikationssystemer, og deres kontekst har således ikke haft en central placering i SFIarbejdet. Det betyder bl.a. at at der er forskel i den måde resultaterne er kategoriseret på at en-til-en sammenhæng til SNOMED CT ofte ikke er mulig at klassifikationssystemerne åbner for muligheder i udfaldsrum som ikke har været overvejet i SFI I en del tilfælde skal man derfor tilbage til klinikerne for at få en yderligere uddybning eller forklaring. SFI-projektet har identificeret et stort antal gentagelser (redundans) i materialet dels indenfor det enkelte speciale og dels mellem specialer (tværgående SFI). Imidlertid er gentagelserne ikke altid dokumenteret på samme måde, og der er derfor behov for en oprydning. SFI-projektet har udarbejdet nogle tværgående standardresultater, som kan genbruges på tværs af specialerne, for eksempel smerteanamnese. Det er sandsynliggjort, at der er et potentiale for genbrug af betydeligt flere elementer, men at det kræver en del ekstra analysearbejde. Med udgangspunkt i det kardiologiske materiale har SFI-projektet estimeret omfanget af redundans både i form af egentlige gentagelser og i form af links (se tabellen nedenfor) iv. Derved gives en indikation af, hvor meget grundmaterialet kan reduceres, hvis der dannes kataloger i alle specialer. Kardiologisk materiale Optalt med Optalt uden Faktor redundans og link redundans og link Patientforløbsstandardplaner :1 Standardplaner, speciale :1 Standardaktiviteter :3 Underaktiviteter :6 Standardresultater :5 Med den form SFI dokumentationen har i øjeblikket, er der ikke en umiddelbar sammenhæng til, hvordan SFI skal præsenteres på et skærmbillede. Enkelte generelle parametre er dog dokumenterede, for eksempel OG/ELLER angivelse af resultatværdier. iv Beskrivelse af SFI grundmateriale, ver 1.2, Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 10

11 Klassifikation, udveksling af SFI og fordeling af SFI arbejdet Der er også påvist udfordringer vedrørende klassifikation af begreber i SFI, ved udveksling og deling af SFI materiale samt mulighederne for at fordele SFIarbejdet herunder udnytte internationale erfaringer. Disse udfordringer beskrives kort i det følgende, hvor det beskrives, hvordan arketypeværktøjerne og det strukturerede SFI-format (Archetype Definition Language) kan bidrage til en løsning. 3.2 Mulig anvendelse af arketyper og arketype-værktøjer Konsolidering Arketype-editoren understøtter en stringent modellering af standardplaner og standardresultater. For eksempel opdeles alle standardresultater i følgende dele: Værdiliste: et standardresultats værdisæt og tilhørende enheder Forhold vedrørende patient ( State ): Tillægsinformation vedrørende forhold omkring patienten Protokol: Tillægsinformation om måle- og undersøgelsesmetoder Hændelse: Tillægsinformation om tidsmæssige sammenhænge mellem værdierne Arketypen er således en maksimumsmodel, som senere kan afgrænses til forskelligt klinisk brug. Det er ikke nødvendigt, at alle aspekter af en arketype altid medtages, men at man til enhver tid kan se hvilke dele, der er valgt fra. Denne konstruktion af forskellige varianter af arketypen varetages gennem templateeditoren. Metoden understøtter maksimal genbrug af forskellige del-elementer. Samtidigt sikrer den, at alle varianter kan refereres tilbage til den samme grundmodel, arketypen, og at data derfor er konsistente på tværs af varianterne. Det er også template-editoren, som benyttes til at specificere præsentation af SFI på et skærmbillede (eller del af et skærmbillede). Skærmbilledet generes direkte ud fra de enkelte elementer i arketypen, herunder de værdisæt og enheder, som allerede er specificerede. Template-editoren kan levere programkode, som kan indgå i EPJ-systemer. Arketypernes styrke er på linje med SFI at repræsentere standardaktiviteter og standardresultater. Disse bygges sammen til standardplaner, og der kan udarbejdes basale standarddokumentationer. Arketyperne er ikke i sig selv egnet til at styre arbejdsprocesserne, men er beregnet til at kunne interagere med en workflow engine eller lignede processtyringssystemer. Arketyperne er bl.a. entydigt navngivet, således at de kan kaldes af andre processer. Klassifikation af begreber i SFI Med arketypeeditoren er det muligt at tilknytte en kode fra et terminologisystem til de forskellige elementer i arketypen, for eksempel til standardaktiviteter, standardresultater, resultattyper (mening) eller de enkelte værdierne i udfaldsrummet (værdisættet). Valget af terminologisystem er åbent, men for eksempel kan man benytte SNOMED CT, ICD eller SKS. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 11

12 Det er også muligt at opbygge lokale klassifikationer eller kataloger som håndteres i arketypen. Man kan via arketypen referere entydigt til en givet klassificeret værdi, den er blot ikke knyttet til et officielt klassifikationssystem. Et resultat kan desuden klassificeres som typen fri tekst. Det er endnu ikke afklaret på hvilket niveau, SFI skal klassificeres, men arketype-konceptet kan håndtere klassifikation på mange niveauer. Arketyperne åbner således mulighed for at man kan prioritere og udvælge de dele af SFI, der skal klassificeres samtidigt med at SFI en bevarer sin konsistent. Det muliggør en forenkling af klassifikationsarbejdet, da man kan nøjes med at klassificere dele af materialet, for eksempel kun resultatværdierne. De klassificerede værdier kan udveksles og genbruges af andre systemer, som benytter samme klassifikationssystem. Da de øvrige termer, der indgår i arketypen, er entydigt identificerede, kan andre systemer, som bygger på arketyper, genbruge samtlige data ved at kombinere dataindholdet med arketypedefinitionerne. Ved hjælp af terminologiserveren og dens komponenter kan SFI-konstruktøren styre, hvilket udsnit af en klassifikation klinikeren skal have adgang til, når han arbejder i EPJ-systemet. Arketypen kan pege på et bestemt subset af SNOMED CT, som klinikeren skal kunne slå op på (for eksempel skadestuens kirurgiske procedurer). Det betyder altså at ved hjælp af terminologiserveren defineres de termer, som kan indsættes i et opslagsfelt i EPJ-systemet, og en terminologiservice tilbyder under runtime klinikeren den afgrænsede delmængde af SNOMED CT, som er relevant. Udveksling og deling af SFI Behovet for et fælles udvekslingsformat for SFI har vært evident i længere tid. Dels har flere af de tidligere amter ønsket at bygge videre på arbejdet fra Region Hovedstaden, dels har der været et behov for en standardiseret måde at importere SFI mellem EPJ-systemerne. Hvis SFI dokumenteres som arketyper og templates, kan de imidlertid udveksles og deles som de er det er således ikke behov for et yderligere udvekslingsformat. De kan selvsagt benyttes af andre systemer, som bygger på arketyper, men også andre systemer kan udvikle interfaces til at dechifrere arketyper. Arketyper er nemlig beskrevet i et formelt sprog, archetype description language (ADL), som er en åben standard. Fordeling af SFI-arbejdet SFI dokumenteret som arketyper gør det altså muligt at udveksle og dele SFI. Dette medfører også, at SFI udviklingsarbejdet kan distribueres og deles imellem forskellige parter. Det vil gøre det lettere at bygge videre på materiale fra andre regioner. Desuden kan arketyper kanoniseres på national plan, og regionerne kan udvikle varianter til lokal brug vel at mærke varianter som stadigvæk er i overensstemmelse med den nationale arketype. Hvis Danmark tilslutter sig arketype-konceptet, kan man også trække på det internationale udviklingsarbejde, der foregår omkring arketyper. Det danske SFI-materiale har desuden et omfang og en rigdom, som vil betyde et værdifuldt bidrag til den internationale arketype community. Den internationale kontakt, der har været gennem indeværende projekt med afprøvning af værktøjer, har bl.a. medført, at elementer i Hovedstadens SFI har kunnet bidrage til det nye arketypeprojekt i NHS/England. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 12

13 3.3 Arketyper i den internationale community Det er værd at bemærke, at brug af arketyper i stigende grad indgår i det internationale standardiseringsarbejde. Arketypekonceptet er udviklet af openehr foundation v i forlængelse af en række EU projekter. OpenEHR har udviklet en række arketyper, som er tilgængelige på Internettet vi. En mindmap med oversigt over OpenEHR arketyper findes i Bilag 1. OpenEHR og arketyper videreudvikles i et internationalt netværk. Arketyper har været afprøvet i en serie pilotforsøg i Australien vii og i England. Arketyper indgår i en pilot i NHS s store Connecting for Health projekt, og indgår i projekter i Holland og kommende projekter i Belgien. Arketypekonceptet indgår i CEN s nye EPJ-standard, CEN 13606/EHRcom, som vil indeholde beskrivelser af arketyper og templates viii. Endvidere er der igangsat et arbejde i HL7 med henblik på at harmonisere HL7 med udviklingen i CEN s EHRcom-standard. I oktober 2006 besluttede ISO at starte en proces med henblik på at godkende det formelle sprog bag arketyper, archetype description language, ADL, som en ISO standard. Der synes således at tegne sig en konvergens mod arketyper og templates som de er beskrevet i openehr og CEN baseret på archetype description language. v vi vii L. Bird, A. Goodchild and Z. Tun, Experiences with a Two-Level Modelling Approach to Electronic Health Records. Journal of Research and Practice in Information Technology, Vol. 35, No. 2, May 2003 viii Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 13

14 4 OVERSIGT OVER VÆRKTØJERNE I projektet er der afprøvet en række arketypeværktøjer fra openehr og Ocean Informatics. 4.1 Arketype-editoren Arketype-editoren bruges til at udarbejde arketyper. Arketyper er sundhedsfaglige modeller for en afgrænset problemstilling. På tilsvarende måde som for SFI fastlægger arketyperne struktur og indhold for, hvad der skal registreres for en given klinisk problemstilling. Arketype-editoren understøtter en stringent strukturering, og arketypen lagres i et formelt sprog, som er maskinlæsbart. Arketyper kan udarbejdes på forskellige detaljeringsniveauer og kan for eksempel indeholde sygeplejeudredning, indlæggelsessamtale, vitale værdier, lungestetoskopi etc. Med arketype-editoren kan man også tilknytte terminologi (for eksempel SNOMED CT) til informationselementerne i arketypen. Man kan vælge at tilknytte terminologien på forskellige niveauer, for eksempel til standardaktiviteter, standardresultater, resultattyper (mening) eller de enkelte værdier for et udfaldsrum (værdisættet). 4.2 Template-editoren Arketyperne er maksimumsdatasæt inden for den afgrænsede kliniske problemstilling, og med template-editoren kan man udarbejde forskellige varianter til forskelligt brug. Ved at sætte forskellige begrænsninger (constraints) på arketyperne kan der udarbejdes varianter til for eksempel læger og sygeplejersker og forskellige faglige specialer. Disse varianter vil altid være en ægte delmængde af den grundlæggende arketype. Det SFI-materiale, der er udarbejdet, indeholder netop en række varianter af den samme aktivitet eller det samme resultat til forskelligt brug. Sådanne varianter kan repræsenteres med templates. Template-editoren kan endvidere benyttes til at kombinere flere arketyper, hvis man har brug for at sammensætte data på en bestemt måde for eksempel vise blodtryk og puls sammen. Med template-editoren kan man udarbejde et skærmbillede-forslag, som kan benyttes i en dialog med klinikerne. Editoren generer også kode automatisk, som kan indgå i andre it-systemer. 4.3 Terminologiserveren Denne består af flere komponenter, som gør det muligt at knytte en terminologi, for eksempel SNOMED CT eller SKS, sammen med arketyperne. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 14

15 1. Én komponent benyttes til at danne subsets fra SNOMED CT, herunder avancerede navigations-subsets. 2. En anden komponent benyttes i EPJ til at slå op og browse i de subsets, der er udarbejdet. 3. Systemerne linker til Ocean Informatics webbaserde terminologi service. Terminologiserveren kan således benyttes i EPJ til at slå op i SNOMED CT når klinikeren skal finde et bestemt begreb, f.eks. en diagnose. Den kan endvidere benyttes til at vise/styre resultattyper og værdisæt (drop-down lister) etc. for den terminologi, der er knyttet til arketyperne. Man kan også linke arketyperne til andre terminologiservices (for eksempel SUNDTERM) og subsets. Det er imidlertid ikke sikkert, at den avancerede browserfunktionalitet, som er nævnt under punkt 2, kan udnyttes direkte i andre terminologiservices. 4.4 Indtastning og visning af patientdata De ovenstående værktøjer benyttes altså til at beskrive videnstrukturen de er ikke beregnet til at lagre patientdata. Ocean Informatics har andre værktøjer til dette, men disse er ikke afprøvet som en del af indeværende projekt. Det drejer sig dels om ehrbank, som er et EPJ-system som bygger på arketyper. Dels omfatter det ehrwiev, som viser dataindholdet i et web-interface. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 15

16 5 STRUKTURERING AF EPJ OG SFI CEN og openehr ix benytter en to-lags model for at beskrive en EPJ. En generel model som beskriver strukturen i en EPJ Arketyperne som beskriver det sundhedsfaglige indhold, inklusive strukturen af dette Komponenterne i den generelle model udgør et skelet for opbygningen af en EPJ (se Figur 2). Indholds-arketyperne placeres så ind i dette skelet. Indholds-arketyperne (entries, elements, data values) kobles sammen via nogle struktur-arketyper, som direkte reflekterer den generelle EPJ-model (folders, compositions, sections og clusters). I dette afsnit beskrives dette princip kort med henblik på at illustrere hvordan Region Hovedstadens SFI-arbejde kan passe ind i en sådan struktur. Der gives ikke en egentlig indføring i arketype-konceptet. 5.1 Den generelle EPJ-model Formålet med at benytte en generel model for EPJ er at denne er meget stabil og dermed kan bygges ind i kernen af EPJ systemerne (se Figur 2). EPJ-struktur SFI Forklaring (eksempel) Folders Compositions Sections Entries SP SA SR Overordnet organisering af EPJ (ex. EPJ fra en indlæggelse for forhøjet blodtryk) Samling af oplysninger knyttet til et tidspunkt (ex. indlæggelsesnotat) Klinisk overskrift som afspejler en arbejdsproces (ex. lægelig udredning ved indlæggelse, eller måling af vitale værdier) Kliniske udtalelser om diagnoser, aktiviteter, resultater, mål (ex. måling af blodtryk) Clusters Elements Data values SR ( mening ) SR (værdi) Gruppering af værdier (ex. sammenstilling af systoliske og diastoliske blodtryksmålinger) De enkelte typer af resultater (ex. systolisk blodtryk) Resultatets værdier med enheder, kodede termer, fri tekst etc. (ex.120 mmhg) (Efter Sam Heard) Figur 2 Komponenter i den generelle model for EPJ, samt eksempler på indhold er vist. Sammenhæng til SFI s standardplaner (SP), standardaktiviteter (SA) og standardresultater (SR) fremgår. ix Arketyper og EHR-modellen beskrives i CEN s EHRcom standard. Den er stort set identisk med openehrs specifikationer. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 16

17 I modsætningen til den generelle model er de sundhedsfaglige modeller meget mere dynamiske. Disse repræsenteres i stedet ved hjælp af arketyper/sfi. Modellen fastlægger strukturen som et kinesisk æske system, hvor en EPJ indeholder Folders, som indeholder Compositions, som indeholder Sections, som indeholder Entries, som kan indeholde Clusters som indeholder Elements med Data Values. Sections kan indeholde andre Sections på samme måde, som Clusters kan indeholde andre Clusters (se også Figur 4). Disse komponenter kan således benyttes til at strukturere indholdet i SFI med forskellig detaljeringsgrad. En forklaring på brugen samt tilhørende eksempler er vist i Figur Arketyper og Entries Arketyper er som nævnt sundhedsfaglige modeller for en afgrænset problemstilling. På tilsvarende måde som for SFI fastlægger arketyperne struktur og indhold for, hvad der skal registreres for en given klinisk problemstilling. Arketyperne er opbygget af elementerne fra den generelle EPJ-model, men arketypen beskriver hvordan disse dele skal sættes sammen på en klinisk meningsfuld måde. Brugen af arketyper til EPJ-udvikling er nærmere beskrevet bl.a. af Thomas Beale i Constraint-based Domain Models for Future-proof Information Systems x og er videreudviklet i openehr foundation. Modellen for det sundhedsfaglige indhold domænemodellen findes således i arketyperne. Arketyperne er smalle i det de kun omfatter et begrænset domæne. De mindste arketyper omfatter måske kun modellen for et blodtryk eller en temperaturmåling. Til gengæld er de dybe, i det de indeholder alle aspekter af domænet. En central del i arketype-konceptet er Entries, som indeholder de kliniske udsagn. Sammen med elements og data values kan de benyttes til at udtrykke indholdet i SFI. I openehr-modellen er Entries specialiseret i en administrativ type og 4 kliniske typer Observation, Evaluation, Instruction og Action (se Figur 3). De kliniske typer passer godt overens med GEPJ's begreber for resultater, diagnostisk overvejelse, operationelle planer og interventioner. ENTRY CARE_ENTRY ADMIN_ENTRY OBSERVATION EVALUATION INSTRUCTION ACTION Figur 3 - Entry-typer i openehr modellen x Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 17

18 5.3 Region Hovedstadens SFI-model Ved udarbejdelse af SFI benytter RegionHovedstaden en struktur med standardplaner (SP) som består af standardaktiviteter (SA), som igen består af standardresultater (SR). Standardresultater består af navnet på standardresultatet også kaldet også mening eller resultattype samt en værdi for resultatet. SFI angiver de mulige værdier (udfaldsrummet) til standardresultater. Det ligger imidlertid et valg i, hvordan man benytter struktureringsniveauerne i SFI. Dels skal der vælges en balance mellem standardplaner og standardaktiviteter. Dels kan standardresultater underopdeles i en række under-resultater med tilhørende værdier. Det fremgår ikke eksplicit af SFI-materialet, hvorfor et bestemt struktureringsniveau er valgt i det enkelte tilfælde. Det kan imidlertid konstateres, at antallet af niveauer i standardresultaterne varierer og desuden at niveaudybden er dokumenteret på forskellig måde i materialet. Variationen i materialet afspejler, at der ikke er én korrekt måde at strukturere SFI på, og dette forhold gør sig også gældende for arketyper. Modellen åbner mulighed for at strukturere med forskellig dybde, og rummer derfor mulighed for at reflektere variationen i SFI-materialet. 5.4 Sammenholdelse af modellerne Figur 4 viser, hvordan de forskellige komponenter i den generelle model skal benyttes. Som nævnt kan Sections kan indeholde Sections, hvilket kan benyttes til at opdele informationen i relevante grupper. Anvendelse af struktureringsniveauer EHR FOLDER FOLDER FOLDER FOLDER FOLDER VERSIONED_COMPOSITION COMPOSITION SECTION SECTION ENTRY ENTRY SECTION ENTRY SECTION ENTRY ENTRY ENTRY ENTRY CLUSTER ELEM ELEM CLUSTER CLUSTER EL EL CLUSTER EL EL COMPOSITION SECTION SECTION ENTRY ENTRY SECTION ENTRY SECTION ENTRY ENTRY Figur 4 - Komponenterne i den generelle model benyttes til at holde sammen på SFI ens forskellige dele. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 18

19 Dette svarer til at en SFI standardaktivitet kan indeholde andre standardaktiviteter (underaktiviteter). Et Cluster benyttes til at gruppere Elements. Dette kan man benytte til at dokumentere den varierende detaljeringsgrad i SFI's standardresultater, dvs. det skiftende antal niveauer kan opfanges ved brug af Clusters. Som det fremgår af Figur 2, kan standardplaner dokumenteres som Compositions og standardaktiviteter som Sections. Standardresultater dokumenteres i indholds-arketyperne: det overordnede standardresultat dokumenteres som Entries, de specifikke standardresultater dokumenteres som Elements og standardresultaternes værdier dokumenteres i Data Values. Eksemplet nedenfor viser, hvordan SFI kan mappes til den generelle EPJ-model. Eksemplet er et uddrag fra Lægelig udredning xi. Lægelig udredning kan svare til modellens Composition. Standardaktiviteten er Allergi anamnese, svarende til en Section. De øvrige samsvarende komponenter er vist i tabellen, i det den generelle EPJmodels komponent er vist i den blå række 1, og SFI-komponenten er vist i den grønne række 2. ENTRY CLUSTER ELEMENTS VALUE VALUE VALUE Standardresultat (SR) SR / værdi SR / værdi SR / værdi SR / værdi SR / værdi Allergi Ingen kendt allergi Kendte allergier Medikamenter (SR) Penicillin Kontrastmidler(SR) Anæstesimidler(SR) Pollen(SR) Græs Birk Bynke Dyr(SR) Hund Kat Hest Som nævnt er der ikke én korrekt måde at strukturere SFI på. I de nyere versioner af SFI har man valgt at gruppere normale fund og unormale fund på samme niveau for herefter at udspecificere en gruppe med de unormale fund på næste niveau. Det er for eksempel sådan man har gjort i allergianamnesen ovenfor. Pilotprojekterne i England benytter faktisk en tilsvarende metode med opdeling i normale og unormale fund i en Cluster. De benytter imidlertid også Clusters på overliggende niveauer, idet de mener der letter genbrug af indholdet. I eksemplet ovenfor er SR Medikamenter med værdien Penicillin. Der findes imidlertid varianter i SFI-materialet med en fladere struktur, hvor SR er Penicillin, og værdien kan være Ja, Nej eller Ved ikke. xii Som det fremgår, passer tankegangen i SFI godt overens med tankegangen bag openehr/cen s modeller. Det peger i retning af, at SFI materialet kan rexi xii Lægelig udredning tilpasset ny skabelon Lægelig udredning tilpasset ny skabelon: Allergi anamnese til kirurgisk regi Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 19

20 præsenteres på grundlag af arketypekonceptet uden at SFI-materialet skal ændres grundlæggende. Dog skal der ske præciseringer af SFI-materialet for at sikre, at alle niveauer er i tråd med openehr/cen modellen. Desuden skal der arbejdes videre med SFImaterialet for at finde et mere ensartet struktureringsniveau og en ensartet måde at mappe til arketyper på. 5.5 Dansk oversættelse af modellens begreber I samarbejde med Region Hovedstadens terminologer er der udarbejdet et forslag til oversættelse af de engelske begreber i modellen. Den foreslåede oversættelse bygger på at begreberne er valgt som metaforer som overtages fra papirverdenen. Der findes også andre forslag til oversættelse af disse begreber - dels fra Kompetencecenter for IT i helsevæsenet i Norge (KITH) xiii, dels fra et informationshæfte om den europæiske præstandard ENV 13606, som Sundhedsstyrelsen udgav i CEN, 2006 Region Hovedstaden, KITH, 2001 SST, Folder Mappe Sag Mappe Composition Disposition Dokument Journalkompleks Section Afsnit Navngivet afsnit Entry Oplysning Fragment Datasammensætning Element Oplysningstype Dataelement Dataelement Cluster Klynge Sammensat dataelement I denne rapport benyttes primært de engelske termer. Dog benyttes termerne Resultattype og Mening synonymt med Oplysningstype/Element. xiii Elektronisk pasientjournal standard Arkitektur, arkivering og tilgangsstyring. Del I: Funksjonsrettet beskrivelse. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 20

21 6 AFPRØVNING AF ARKETYPE-EDITOREN Principperne for arketype-editoren er beskrevet kort i afsnit Arketyper til standardresultater (Observation) Et væsentligt element i afprøvning var forsøget på at repræsentere standardresultater som arketyper. I første omgang blev det undersøgt, om eksisterende internationale arketyper kunne benyttes, og om tilpasninger evt. var nødvendige. I anden omgang blev der udviklet nye arketyper på områder, der ikke var dækket af de eksisterende arketyper. Pr. maj 2007 findes et par hundrede arketyper som en international ressource, men der må påregnes at der i en del tilfælde skal udarbejdes nye arketyper, hvis de skal tilpasses eksisterede SFI. Desuden blev arketype-editorens oversættelses-modul afprøvet på enkelte resultat-arketyper. Lægeudredningen og sygeplejeudredningen blev benyttet som Case, i det der blev fokuseret på aktiviteten Måling af Vitale Værdier. De Vitale Værdier er benyttet som eksempel i det følgende. Den openehr komponent, der er designet til at repræsentere resultater, er en Entry-arketype af typen Observation. Der eksisterer internationale Observationarketyper for alle resultater i Vitale Værdier, og disse blev benyttet og vurderet. SFI-dokumentationen, som blev udvalgt i samarbejde med SFI-enheden, er gengivet nedenfor. Figur 5 - SFI fra lægeudredningen Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 21

22 Figur 6 - SFI fra sygeplejeudredningen Både i lægeudredningen og sygeplejeudredningen indeholder Vitale Værdier de samme standardresultater, men indholdet og strukturen er lidt forskelligt. Standardresultaterne i Vitale Værdier er: Puls Blodtryk Temperatur Saturation Respirationsfrekvens Sygeplejeudredningen (se Figur 6) angives standardresultatet med navnet Puls, som indeholder en Talværdi og desuden kan være Regelmæssig eller Uregelmæssig. I dokumentationen af lægeudredningen (se Figur 5) har man tilsyneladende ikke angivet noget navn for standardresultatet, men blot angivet værdierne Puls Frekvens (=talværdi/min), Regelmæssig, Uregelmæssig og Fritekst. Formentligt betyder det at standardresultatets navn også er Puls Frekvens. Det, der skal sammenholdes i de to udredninger, er altså Talværdi (for Puls) og Pulsfrekvens. Det fremgår, at den ene måles pr. minut, mens enheden ikke er opgivet for den anden. Definition af arketypen Region Hovedstadens SFI er er sammenlignet med openehr arketypen for heart rate and puls. OpenEHR arketypen er dækkende for indholdet i SFI, men er udspecificeret på en mere stringent måde (se Figur 7). Her inddeles indholdet i Frekvens Rytme Karakter Beskrivelse For hver af disse er angivet En kort definition/beskrivelse En enhed Eller en værdiliste (udfaldsrummet) Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 22

23 Figur 7 - Arketypen for hjerterytme/puls. Udfaldsrummet for Rytme vises. Ved denne opdeling klargøres, at det er pulsens rytme, der kan være regelmæssig eller uregelmæssig og ikke pulsfrekvensen (den angives jo i antal pr. minut). Forskellen kan synes subtil i dette tilfælde man er jo ikke i tvivl om, hvad der menes. Men princippet om en eksplicit typebetegnelse og en præcis angivelse af dataindholdet er væsentligt, hvis man ønsker en stringent, præcis SFI med en ensartet struktur som tillige kan håndteres at it-systemer (maskinlæsbart SFI). Desuden kan man lade sig inspirere af gode (internationale) arketyper, når man udarbejder SFI, i det de som regel er sammenholdt med internationale referencer. Arketypeværktøjet understøtter forskellige datatyper for standardresultaterne. Man kan for eksempel vælge tekst, kvantitet, dato/tid, ratio multimedia etc. Hvis man vælger for eksempel kvantitet, angiver værktøjet de lovlige egenskaber for kvantitet (frekvens, koncentration, temperatur etc.) samt de relevante enheder. Visning af arketypen i et skærmbillede Som nævnt i afsnit 3.2 opdeles en resultatarketype i fire dele, som hjælper med struktureringen: Værdiliste: et standardresultats værdisæt og tilhørende enheder Forhold vedrørende patient ( State ): Tillægsinformation vedrørende forhold omkring patienten Protokol: Tillægsinformation om måle- og undersøgelsesmetoder Hændelse: Tillægsinformation om tidsmæssige sammenhænge mellem værdierne Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 23

24 Figur 8 - Automatisk generet skærmbillede til visning af arketypen Værktøjet kan give et overblik over alle arketypens dele ved at automatisk at genere et standardskærmbillede. Dette er således ikke tænkt anvendt i et færdigt system, det beregnet til udvikling og dialog med klinikere om arketypen (se Figur 8). Skærmbilledet viser desuden de valgte enheder, og lister med udfaldsrum vises som drop-down lister. Evt. opslag i en terminologi markeres på skærmbilledet, men man kan ikke slå op i en ekstern terminologiliste fra denne funktion. Output-formater for arketyper Der er også andre måder at for overblik over arketypen på. Værktøjet danner en fil i ADL (Archetype Definition Language) som er den formelle beskrivelse af arketypen. Denne fil benyttes også ved udveksling af arketyper. Sproget er XMLlignende. Beskrivelsen kan også fås ud i RTF, søm gør det lidt mere læsbart for mennesker (se Figur 9). Et godt overblik kan også fås ved at benytte visning i HTML (se Figur 10). Figur 9 - Outputformater for arketyper Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 24

25 Entity: OBSERVATION Concept description: *The mechanical heart rate - usually measured by palpation(en) Puls Identification: Id: openehr-ehr-observation.heart_ratepulse.v1 Reference model: openehr_ehr Data Structure = LIST, ordered Begreb Beskrivelse Begrænsninger Værdier Frekvens *The rate of the heart(en) Quantity 1..1 Egenskab = Frekvens Units = /min; >=0; Rytme *The rhythm of the heart beat(en) Text 0..1 Internal; 'Regelmæssig', 'Uregelmæssig', 'Irrelgulært irregulær' Karakter *The character of the pulse on palpation(en) Text 0..1 Text; Beskrivelse *The description of the rate and rythm(en) Text 0..1 Text; Forhold vedr. person Structure = LIST, ordered Begreb Beskrivelse Begrænsninger Værdier Position *The position of the patient when the heart rate was measured(en) Text 0..1 Hændelsesserier Internal; 'Liggende', 'Sittende', 'Tilbagelænet', 'Stående' Hændelser Beskrivelse Begrænsninger Enhver hændelse **(en) Event Protokol Structure = LIST, ordered Begreb Beskrivelse Begrænsninger Værdier Apparatur *Device by which the heart rate was measured(en) Text 0..1 Text; Figur 10 - output-format for arketyper her som HTML Sammenknytning af arketypen og en terminologi De enkelte dele af arketypen kan knyttes til en terminologi, for eksempel SKS eller SNOMED CT. Dels kan værdityperne som Puls Frekvens og Systolisk Blodtryk knyttes til en SNOMED CT kode. Det kan gøres direkte i værktøjets terminologimodul, hvis man kender koden (term-identifikatoren) i SNOMED CT (eller et andet terminologi system). Dels kan de enkelte elementer en liste af værdier (udfaldsrummet) knyttes direkte til en terminologi på samme måde. Imidlertid kan det være nyttigt at knytte et udfaldsrum til et eksternt subset af en terminologi. I dette tilfælde oprettes kun en pegepind (URL) i værktøjet. Det angivne subset kan herefter vedligeholdes separat, og udfaldsrummet vises dynamisk efter det aktuelle indhold i subsettet (se Figur 11). Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 25

26 Figur 11 - En liste af EKG-fund er sammenknyttet med et SNOMED CT subset. Vurdering af eksisterende arketyper Som nævnt blev Vitale Værdier benyttet som case ved afprøvningen. Der eksisterer en række openehr arketyper fra et australsk projekt. xiv Her genfindes arketyper for standardaktiviteten Vitale Værdier samt standardresultaterne Puls, Blodtryk, Temperatur, Saturation og Respirationsfrekvens. Strukturen i arketyperne blev sammenholdt med SFI, og desuden blev indholdet vurderet. Endvidere blev nogle af arketyperne oversat til dansk ved at bruge værktøjets terminologimodul. Afprøvningen viste: Overordnet passer arketypestrukturen med SFI. Dog er der elementer, der ikke findes arketyperne o o Andet er ikke medtaget i openehrs Vitale Værdier For Respiration og Saturation er O2-tilskud ikke medtaget under Forhold vedr. person Indhold i værdierne passer generelt med SFI Dog er der elementer der ikke findes arketyperne o Grænseværdier kan ikke angives aldersrelateret eller på afdelingsniveau o Et målested for temperaturmåling ( Inguien ) mangler o Der er forskelle mellem Saturation og arketypen Blood gases (angiver mulighed både for arteriel, venøs og kapillær måling) xiv Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 26

27 Gennemgangen af disse forholdsvis simple arketyper viste således, at flere arketyper kunne bruges uændret. Arketype-konceptet bygger på, at de dele, man ikke ønsker at benytte, kan vælges fra, men at man ikke kan lægge noget til uden at danne en ny arketype. Når det gælder det manglende målested for temperatur, er dette let at rette. Og i en nyere version af arketypen fra projektet i England er denne værdi faktisk medtaget. Udnyttelse af dynamiske grænseværdier for eksempel på baggrund af patientens alder eller afdeling kan ikke umiddelbart håndteres i arketyperne. Det er noget, der skal håndteres i applikationen. Den anderledes opbygning af arketypen for Saturation kunne tyde på, at anvendelsen ikke dækker den danske. I sådanne tilfælde skal man forvente at udvikle helt nye arketyper. Udvikling af nye arketyper Inden for dele af området for sygeplejeudredningen findes der ikke internationale arketyper. Det gælder for eksempel for Udredning af kommunikationsevne. Denne standardaktivitet er benyttet som case for udvikling af nye arketyper. Kommunikationsevne, udredning af (SA) C Standardaktivitet SR / værdi SR / værdi SR / værdi SR / værdi (SA) / Standardresultat (SR) Kommunikationsevne, Normal objektivt Nedsat Flydende afasi Opslag i klassifikation Forstår ikke indhold i skrift Kan opfatte korte og Forstår ikke indhold i præcise beskeder samtale Ikke flydende afasi Global afasi Fritekst Kommunikationsevne, Normal habituelt Nedsat Debut (SR) Fritekst Sprog Læsefærdighed Kan udtrykke sig i form af simple sætninger Fritekst Døgnvariation (SR) Intermitterende Forstærkende faktorer Fritekst (SR) Lindrende faktorer Fritekst (SR) Hjælpemidler (SR) Fritekst Taler, forstår og læser dansk Sprogbarriere stamdata Taler noget dansk Taler intet dansk Talesprog (SR) Fritekst Læsesprog (SR) Fritekst Tolk (SR) Normal Nedsat stamdata Hjælpemidler (SR) Intet behov for tolk Navn på tolk (SR) Fritekst Fritekst Behov for tolk Rekv. af tolk (SP) Fritekst Figur 12 - SFI for udredning af kommunikationsevne Kan ikke udtrykke sig meningsfuldt verbalt Konstant Under nyt SR: Danskniveau Under nyt SR: Behov for tolk Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 27

28 Udgangspunktet er den SFI, der er vist i Figur 12. Her fremgår det, at den nedsatte kommunikationsevne kan angives med forskellige afasi-typer. I arketypen er der valgt, at dette sker ved opslag i en klassifikation. Ved hjælp af terminologiserveren er der konstrueret et lille subset av SNOMED CT, som indeholder de viste afasityper (se Figur 12). SFI en indeholder op til tre niveauer af SR, med en tilhørende værdi. Dette gælder for eksempel Sprog (SR) Tolk (SR) Navn på tolk (SR) som indeholder en fritekst med navnet på tolken. Denne niveaudeling er genskabt i arketypen ved at benytte Clusters til struktureringen (se afsnit 5.1). Imidlertid er andre af standardresultaterne ikke navngivet eksplicit, hvilket giver en ubalance i strukturen. I arketypen er der derfor valgt at oprette en SR med navnet Sprogbarriere, og under denne en SR med navnet Danskniveau. Danskniveau (SR) har så to mulige værdier Taler noget dansk / Taler intet dansk. På tilsvarende måde er der indført en SR med oplysninger om Behov for tolk med udfaldsrummet Behov for tolk / Ikke behov for tolk. De beskrevne ændringer er markeret på Figur 12 og den resulterede arketype-struktur ses i Figur 13. Figur 13 Ny arketype for udredning af kommunikationsevne Symbolerne i skærmbilledet viser hver sit cluster. Symbolerne viser Elementer af typen tekst, som kan indeholde fritekst, en liste af interne værdier eller en reference til en terminologi. Det markerede eksempel i Figur 13 viser Clusteret Sprogbarriere med Elementet Danskniveau som kan indeholde værdierne Taler noget dansk eller Taler intet dansk. Eksemplet viser, at arketypetilgangen kan inspirere til større præcision og stringens ved udarbejdelse af SFI, hvormed man også kan opnå en mere ensartet måde at dokumentere SFI på. Man behøver ikke at vise alle niveauer på det endelige skærmbillede det kan man f.eks. styres gennem brug af Templates. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 28

29 6.2 Arketyper til standardaktiviteter (Section) Som nævnt i afsnit 5.1 kan standardresultat udtrykt i arketypernes Entries grupperes i standardaktiviteter med arketypernes Sections. Sections kan indeholde andre Sections og dermed kan man opbygge hierarkier af standardaktiviteter. På denne måde kan én gang definerede standardresultater genbruges i forskellige standardaktiviteter (se Figur 14). Tilsvarende kan del-aktiviteter genbruges og indgå i forskellige bredere aktiviteter. Hvis nogle dele af en standardaktivitet ikke skal bruges i en bestemt sammenhæng, kan disse dele filtreres fra gennem brug af Templates (se afsnit 4). For eksempel skal standardaktiviteten Udredning af smerter genbruges i en række sammenhænge. Ved brug af Sections kan den blot trækkes ind fra listen af standardaktiviteter. Dermed understøttes konsistens i opbygning af SFI. Tilføjes til standardaktiviteten ved at trække den ind fra listen over standardresultater Figur 14 - Opbygning af standardaktiviteter. Et standardresultat tilføjes ved at trække den ind fra listen over standardresultater. Figuren viser standardaktiviteten Vitale Værdier. Den indeholder Entries af typen Observation, dvs. standardresultater. Arketypen indeholder allerede fire standardresultater. Den femte respiration tilføjes ved at trække den ind fra listen over standardresultater, som vises i det øverste vindue. Anvendelse af arketypeværktøjer til specificering af SFI Side 29

MEDIQ. Region Midtjylland. Vurdering af om arketyper kan anvendes som grundlag for at specificere SFI.

MEDIQ. Region Midtjylland. Vurdering af om arketyper kan anvendes som grundlag for at specificere SFI. Region Midtjylland Vurdering af om arketyper kan anvendes som grundlag for at specificere SFI. Version 3.0 24. august 2008 Vurdering af om arketyper kan anvendes som grundlag for at specificere SFI. Analyserapport

Læs mere

Tværfaglighed & brugerengagement SFI-Hovedstaden

Tværfaglighed & brugerengagement SFI-Hovedstaden Tværfaglighed & brugerengagement SFI- Mette Rosendal Darmer Udviklingskonsulent 1 Disposition Sundhedsfagligt indhold i EPJ Hvad er det for noget? Tværfaglighed monofaglighed Hvordan bruger vi det? Brugerengagement

Læs mere

Fra Model til Brugergrænseflade

Fra Model til Brugergrænseflade Fra Model til Brugergrænseflade Knut Bernstein, EPJ - en stor mundfuld Fælles model Fælles klinisk sprog Enighed om hvad der skal registreres og så skal systemet udvikles og indføres Det koster en milliard!

Læs mere

SFI-model 20080508_1441

SFI-model 20080508_1441 1 af 6 08-05-2008 15:04 SFI-model 20080508_1441 Datatyper Datatyper SFI Overblik Regler Regler SA_Pakke SA 2 af 6 08-05-2008 15:04 SD_Pakke SD SR_Pakke SR WF_Pakke WF 3 af 6 08-05-2008 15:04 Dictionary

Læs mere

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsfagligt indhold (SFI) - den bløde ende af informationsarkitektur i sundheds-it Gert Galster SFI i EpjObservatoriets statusrapport 2004 SFI er skabeloner til dokumentationsstøtte, processtøtte og

Læs mere

GEPKA klassifikationer og GEPJ

GEPKA klassifikationer og GEPJ GEPKA klassifikationer og GEPJ På vej mod brugbare EPJ systemer Sundhedsinformatiker, Jan Lindblom, Københavns Amt Dagens indhold Projekt indsatsområder Metoder og værktøjer En Klassifikationsbrowser baseret

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af

Læs mere

Projekt SFI-2. Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008. Gert Galster, SundIT http://sundit.dk

Projekt SFI-2. Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008. Gert Galster, SundIT http://sundit.dk Projekt SFI-2 Terminologi- og SFI-workshop 2. september 2008 Gert Galster, SundIT http://sundit.dk SFI-2 - formål At levere et beslutningsgrundlag vedrørende etablering af en it-infrastruktur, så man rationelt

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service

Læs mere

og integration Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen

og integration Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen og integration Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen Acknowledgement Følgende har stået til rådighed for diskussion af hvordan arketyper kunne anvendes under danske forhold, har leveret arketypeværktøjer

Læs mere

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter v/ konsulent Berit Fabricius E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt

Læs mere

Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ

Opsamling og afslutning. Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ Opsamling og afslutning Stig Kjær Andersen, AAU Søren Vingtoft, MEDIQ De næste 35 minutter Hvad har vi hørt om i dag? Hvilke perspektiver tegner der sig? Har du en idé til hvordan vi kan realisere perspektiverne?

Læs mere

- en metode. E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009. Sundhedsinformatiker, læge

- en metode. E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009. Sundhedsinformatiker, læge Udvikling af sundhedsfagligt g indhold - en metode E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009 Gert Galster Sundhedsinformatiker, læge Fra kliniker til klinisk doku mentationssystem Sundhedsfaglig viden

Læs mere

Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed?

Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed? Genbrug af data på tværs af it-systemer tankespind eller realistisk mulighed? Det danske arketype proof-of-concept projekt Knut Bernstein kb@mediq.dk Ida Tvede E-sundhedsobservatoriet 2009 Udfordringen

Læs mere

Udvikling af sundhedsfagligt indhold - en metode

Udvikling af sundhedsfagligt indhold - en metode Udvikling af sundhedsfagligt indhold - en metode E-sundhedsobservatoriets årskonference 2009 Gert Galster Sundhedsinformatiker, læge Fra kliniker til klinisk dokumentationssystem Sundhedsfaglig viden til

Læs mere

SFI - Særligt Flygtig Informatik

SFI - Særligt Flygtig Informatik SFI - Særligt Flygtig Informatik Det store dyr i Åbenbaringen - nu med ekstra åbenbaring Gert Galster Dagens to emner... Hvad er "SFI"? "Portabel SFI" SFI anno 2004 EPJ-system som som kan kan udveksle

Læs mere

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt GEPKA projektet i Ringkjøbing Amt Tidsrum: Januar marts 2004

Læs mere

Projekt SFI-2. Sundheds-IT

Projekt SFI-2. Sundheds-IT Projekt -2 Sundhedsfaglig viden Meningen med Sundhedsfagligt indhold Sundhedsfaglig viden Meningen med Fremstilling Fremstilling af af Sundhedsfaglig viden -materialet Fremstilling Fremstilling af af Ca

Læs mere

NBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012

NBS SFI-begreber. Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner. Version 1.0/18. december 2012 NBS SFI-begreber Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS SFI-begreber - Rapport vedrørende begrebssystem og definitioner 1.0, 18. december 2012

Læs mere

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet

Læs mere

EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen

EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen EPJ hvad skal der til Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen IT-strategiens skal Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service i selve patientbehandlingen. Sikre en bedre kommunikation

Læs mere

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE Forskningsdokumentation Guide til Rapportgenerering i CURIS Bind 1: Grundlæggendee rapportering 160 70 140 60 120 50 100 40 80 60 30 40 20 20 10 0 0 Journal

Læs mere

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 1 SFI konference 8. juni 2005 MEDIQ 1. generations EPJ er Produktet Færdigudviklet (hyldevare) Anvendes

Læs mere

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsfagligt indhold (SFI) - hvad er det? - og hvordan laver man det? Gert Galster "Hvem er han?" Gert Galster Uddannelse 1984 1991 2004 Læge Speciallæge MI, sundhedsinformatik Virke 2000-2005 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bilag 11. Kommunikation mellem flere SUP-databaser. Udkast af 12. juni 2003. Udarbejdet for. SUP-Styregruppen

Bilag 11. Kommunikation mellem flere SUP-databaser. Udkast af 12. juni 2003. Udarbejdet for. SUP-Styregruppen Kan med fordel udskrives på en farveprinter, idet figurerne er i farver. SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 11 Kommunikation mellem flere SUP-databaser Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Beslutningsstøtte til ordination. v./ Søren E. Tvede

Beslutningsstøtte til ordination. v./ Søren E. Tvede Beslutningsstøtte til ordination v./ Søren E. Tvede This presentation Introduktion Ide og forudsætning Beslutningsstøtteprojektet Præparatvalg Doseringskalkulation Løsningen Effects Fremtiden Introduktion

Læs mere

National SFI er der et behov?

National SFI er der et behov? National SFI er der et behov? Hvad er SFI? En elektronisk patientjournal (EPJ) kan opfattes som et dokumentationssystem, der er dedikeret til at dokumentere sundhedsfaglige oplysninger om individuelle

Læs mere

NBS Organisatoriske begreber

NBS Organisatoriske begreber NBS Organisatoriske begreber Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner Version 1.0/18. december 2012 Kolofon: Titel NBS - Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner

Læs mere

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt.

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Begreber til Grafen til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Dette dokument vil give en kort introduktion til de begreb der skal anvendes når der skal laves en graf til præsentation af talresultater

Læs mere

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN

Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Administration af subsites BRUGERVEJLEDNING FOR ADMINISTRATOREN Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Definitioner... 2 Generelt... 3 Oprettelse af en skabelon... 4 Sidetypeskabeloner... 5 Globale displaymoduler...

Læs mere

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010 EDI Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk Side 1 Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller i anden form - uden forudgående skriftlig tilladelse fra

Læs mere

Status på. standardisering. Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen

Status på. standardisering. Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen Status på standardisering Knut Bernstein Morten Bruun-Rasmussen Disposition Model-aktiviteten EPJ kommunikation og EPJ arkitektur Systemmodellerne (DOM, DHE) Kommunikationsmodellerne (SST, SUP) Anbefalinger

Læs mere

DDElibra H Å N D B O G

DDElibra H Å N D B O G H Å N D B O G Axiell Danmark A/S 2016-10-12 Version 9.11.60 GUI Copyright 2016 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Introduktion... 3 3 Søgning i dokumentationen... 3 4 Åbning af ""...

Læs mere

LEVERANCE 1.3. Model for kvalitetssikring

LEVERANCE 1.3. Model for kvalitetssikring LEVERANCE 1.3 Model for kvalitetssikring Udarbejdelse af kvalitetssikringsmodel, krav til open source kode og dokumentation og godkendelsesprocedurer m.v. Samt fokus på understøttelse af CE-mærkning. 1

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand

EPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand EPJ-OBSERVATORIET GOP på tværs Årskonference d. 11. og 12. oktober 2007 Hotel Nyborg Strand Agenda 1. Hvem er MedCom 2. Baggrund for kommunikations-standard for genoptræningsplan (DGOP) 3. Dynamisk blanket

Læs mere

Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept

Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept Brug af evidensbaserede standardplaner et Proof-of-Concept E-Sundhedsobservatoriet 21. Oktober 2009 John Møller-Jensen Læge, Chefarkitekt Copyright 2009 CSC Scandihealth A/S, CSC Proprietary Erfaringer

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste

Læs mere

Oktober 2013 HLG/XIGA. Opstartsvejledning ATS Engros 1/12

Oktober 2013 HLG/XIGA. Opstartsvejledning ATS Engros 1/12 Oktober 2013 HLG/XIGA Opstartsvejledning ATS Engros 1/12 1. ATS Engros vejledning for aktører Formålet med dette dokument er at beskrive, hvordan du kommer i gang med at anvende ATS til test af certifikat

Læs mere

Hvordan sikrer vi brugernes accept af EPJ?

Hvordan sikrer vi brugernes accept af EPJ? Hvordan sikrer vi brugernes accept af EPJ? Knut Bernstein, MEDIQ kbe@mediq.dk EPJ udfordringer Projektledelse og projektstyring Tekniske problemer Uddannelse Brugen af standarder Brugeraccept Brugeraccept

Læs mere

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland

Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Den tværfaglige patientjournal i Region Nordjylland Fra ustruktureret fritekst dokumentation til standardiseret basisjournal Tanker og erfaringer med arbejdet Uffe Niebuhr, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

MedComs arbejdsplan for ny version af kommunikationsstandard for genoptræningsplaner «Den gode genoptræningsplan»

MedComs arbejdsplan for ny version af kommunikationsstandard for genoptræningsplaner «Den gode genoptræningsplan» d. 17.12.2014 Dorthe Skou Lassen MedComs arbejdsplan for ny version af kommunikationsstandard for genoptræningsplaner «Den gode genoptræningsplan» Ny bekendtgørelse for genoptræningsplaner per 1. jaunuar

Læs mere

Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering. ver

Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering. ver Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering ver. 21-08-2017 Indhold Formål... 3 Laboratorietesten omfatter... 3 Resultat af laboratorietest... 3 Installation og opdatering

Læs mere

Vilkår for Dialogintegration

Vilkår for Dialogintegration Vilkår for Dialogintegration KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/8 Dokumenthistorik Dato Version Ansvarlig Kommentar til ændringer

Læs mere

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST EPJ Klinikernes kæreste eje Arbejdsmiljøkonference 10.10.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Introduktion til projektet Baggrund Fokusgruppeinterviews Resultater / anbefalinger KIT-styregruppen

Læs mere

Vejledning til Teknisk opsætning

Vejledning til Teknisk opsætning Vejledning til Teknisk opsætning v. 1.0 Adm4you, 2010. Indhold Kort om denne vejledning... 3 Generelt om easyourtime... 3 Installation af databasen... 3 Sikkerhed og rettigheder... 4 SQL Login... 4 Rettigheder

Læs mere

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1 Use-Cases Syddjurs Kommune betragter den tværgående sundhedsplatform som en del af en større infrastruktur, hvor data flyder mellem forskellige elementer. Dette dokument

Læs mere

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0

MANUAL. Præsentation af Temperaturloggerdata. Version 2.0 MANUAL Præsentation af Temperaturloggerdata Version 2.0 Indholdsfortegnelse FORORD...3 INTRODUKTION...3 KRAV OG FORUDSÆTNINGER...3 INSTALLATION...4 OPSÆTNING...8 PROGRAMOVERBLIK...10 PROGRAMKØRSEL...11

Læs mere

Bringe taksonomier i spil

Bringe taksonomier i spil Bringe taksonomier i spil Frans la Cour Hvem er jeg? Frans la Cour 3 år hos ensight a/s Systemdesign Projektledelse og implementering Undervisning Med udgangspunkt i Veritys værktøjer Vise nogle af de

Læs mere

Har arketyper en plads i GEpj?

Har arketyper en plads i GEpj? Har arketyper en plads i GEpj? Gert Galster 2004 Dagens tekst GEpj - er der overhovedet et problem? Hvordan er GEpj lavet? Hvad er konsekvensen? Hvordan kan vi stabilisere GEpj? Hvad er arketypebaseret

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Uniq.Survey-Xact.DK. Vejledning. Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark. Tlf: 8944 7800 www.ramboll-management.

Uniq.Survey-Xact.DK. Vejledning. Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark. Tlf: 8944 7800 www.ramboll-management. Uniq.Survey-Xact.DK Vejledning Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark Tlf: 8944 7800 www.ramboll-management.dk TU1.UT TUIndledningUT TU2.UT TUKlargøring TU3.UT TUOprettelse TU4.UT

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) 2. maj 2013 Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013) har interesse modtaget høring af CCS kodestruktur. ser det som positivt, at CCS er ved at tage form og kan formidles

Læs mere

1 Objekt informationsmodel - Byggeblok

1 Objekt informationsmodel - Byggeblok 1 Objekt informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Objekt Modellen beskriver og viser hvordan Forretningsobjekt "Objekt" kan forstås. Modellen er generisk, og kan derfor bruges

Læs mere

Daglig brug af JitBesked 2.0

Daglig brug af JitBesked 2.0 Daglig brug af JitBesked 2.0 Indholdsfortegnelse Oprettelse af personer (modtagere)...3 Afsendelse af besked...4 Valg af flere modtagere...5 Valg af flere personer der ligger i rækkefølge...5 Valg af flere

Læs mere

Journalen, der skal kunne det hele

Journalen, der skal kunne det hele Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

International Terminologiservice

International Terminologiservice International Terminologiservice Oversigt Syntaktisk og semantisk interoperabilitet Internationale semantiske udfordringer epsos projektet epsos s semantiske udfordring HealthTerm - epsos s centrale server/tool

Læs mere

Informationsmøde om genoptræning SUM SST MC. fra DGOP til den G-GOP MedCom kommunikationsstandard digital understøttelse

Informationsmøde om genoptræning SUM SST MC. fra DGOP til den G-GOP MedCom kommunikationsstandard digital understøttelse Informationsmøde om genoptræning SUM SST MC fra DGOP til den G-GOP MedCom kommunikationsstandard digital understøttelse Ny bekendtgørelse for GOP Bekendtgørelsen træder i kraft d. 1. januar 2015 Sundhedsfaglige

Læs mere

Manual til administration af online booking

Manual til administration af online booking 2016 Manual til administration af online booking ShopBook Online Med forklaring og eksempler på hvordan man konfigurerer og overvåger online booking. www.obels.dk 1 Introduktion... 4 1.1 Formål... 4 1.2

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Fælles informationsmodel, fælles begrebsmodel. Hvad er de kliniske konsekvenser? Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik

Fælles informationsmodel, fælles begrebsmodel. Hvad er de kliniske konsekvenser? Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Fælles smodel, fælles begrebsmodel Hvad er de kliniske konsekvenser? Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Klinisk Formålet er at videregive og fastholde viden Kommunikation over

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

ER HL7 FHIR OPLAGT AT BRUGE I DANSKE SUNDHEDSIT LØSNINGER? KIRSTINE ROSENBECK GØEG OG LOUISE PAPE- HAUGAARD

ER HL7 FHIR OPLAGT AT BRUGE I DANSKE SUNDHEDSIT LØSNINGER? KIRSTINE ROSENBECK GØEG OG LOUISE PAPE- HAUGAARD ER HL7 FHIR OPLAGT AT BRUGE I DANSKE SUNDHEDSIT LØSNINGER? KIRSTINE ROSENBECK GØEG OG LOUISE PAPE- HAUGAARD Agenda (Hvad er HL7 FHIR?) Hvilke forskelle er der mellem HL7 FHIR ift. lignende standarder og

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

SARA. Kvik Guide 2. udgave. Denne vejledning vil på mindre end en time vise dig, hvordan du kommer i gang med at bruge SARA.

SARA. Kvik Guide 2. udgave. Denne vejledning vil på mindre end en time vise dig, hvordan du kommer i gang med at bruge SARA. SARA Kvik Guide 2. udgave Denne vejledning vil på mindre end en time vise dig, hvordan du kommer i gang med at bruge SARA. Du vil lære at: Søge poster; Fremvise poster; Redigere en eksisterende post; Oprette

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok

1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok 1 Tilstand informationsmodel - Byggeblok Logisk Informationsmodel for Byggeblokken Tilstand : Overordnet model til at beskrive "tilstande". Modellen er generisk og kan bruges som skabelon på tværs af forretningsområder

Læs mere

Opstartsvejledning ATS aktørudgave

Opstartsvejledning ATS aktørudgave Opstartsvejledning ATS aktørudgave 7. september 2012 XHLG/NLJ 1/13 1. ATS vejledning for aktører Formålet med dette dokument er at beskrive, hvordan I kommer i gang med at anvende ATS til test af certifikat

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag i kurset

Velkommen til 3. kursusdag i kurset Velkommen til 3. kursusdag i kurset Udvikling af IT-baserede kliniske informationssystemer Program for tredie kursusdag eftermiddag 13.00-13.45 Datamodeller 13.45-14.45 Opgave om modellering 14.45-15.30

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) 24. august 2007 Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Se indholdet i dit Content Management System... 3 3. Tilgå dokumenterne i My Content

Læs mere

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert

Læs mere

Program for møde fredag d. 22/2-2002

Program for møde fredag d. 22/2-2002 Program for møde fredag d. 22/2-2002 Disposition for den indledende præsentation af problemstillinger Kort beskrivelse af projektets struktur, hvilket leder frem til hovedtemaet for den efterfølgende diskussion

Læs mere

BG4 release maj 2018 Version 1

BG4 release maj 2018 Version 1 BG4 release 6.5 - maj 2018 Version 1 Side 2 Introduktion til BG4 release 6.5 3 Nyheder og ændringer for borgerne 5 Performance ved visning af kontaktoplysninger 5 Nyheder og ændringer for redaktører 5

Læs mere

ectrl Skabelonkonvertering

ectrl Skabelonkonvertering ectrl Skabelonkonvertering Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Import ved hjælp af standardskabeloner 4 Kolonneopsætning og feltdefinition 6 3. Opsætning af konverteringsdefinitioner 8 4. Udvidede muligheder

Læs mere

1 Klassifikation-version2.0

1 Klassifikation-version2.0 1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Introduktion til Indholdsredigering

Introduktion til Indholdsredigering Sitecore Foundry 4.0 Introduktion til Indholdsredigering 18. oktober 2013 - Version 1.2 Pentia A/S Store Kongensgade 66, Baghuset 1264 København K Telefon: 7023 3330 E-mail: info@foreningssite.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

DOM: de kliniske konsekvenser

DOM: de kliniske konsekvenser O K T O B E R 2 0 0 2 DOM: de kliniske konsekvenser Bo L. Hejl 1 Agenda: DOM en og klinikken! Domæne Objekt Modellen! Hvad kan vi modellere?! Krav til organisationen! De kliniske erfaringer med modelleringen

Læs mere

Best practice. Forudsætninger for et godt data warehouse SAS Data Integration Studio

Best practice. Forudsætninger for et godt data warehouse SAS Data Integration Studio Best practice Forudsætninger for et godt data warehouse SAS Data Integration Studio Anne Boilesen, konsulent Jacob Høy Berthelsen, konsulent SAS Institute A/S Best practice Forudsætninger for et godt data

Læs mere

Samspillet mellem Klinisk Proces og Sundhedsfagligt Indhold (SFI) Birgit Villadsen Projektkonsulent SFI H:S

Samspillet mellem Klinisk Proces og Sundhedsfagligt Indhold (SFI) Birgit Villadsen Projektkonsulent SFI H:S Samspillet mellem Klinisk Proces og Sundhedsfagligt Indhold (SFI) Birgit Villadsen Projektkonsulent SFI H:S 1 Agenda Klinisk Proces (G-EPJ) EPJ i H:S Projekt SFI Baggrund for og formål med Projekt SFI

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

CCS klassifikation og identifikation

CCS klassifikation og identifikation UDVEKSLINGSSPECIFIKATION klassifikation og identifikation Udgivet 01.09.2017 Revision 0 Molio 2017 s 1 af 19 Forord Denne udvekslingsspecifikation beskriver, hvilke egenskaber for klassifikation og identifikation,

Læs mere

FNUX. Testprotokol Version 2.3 for. Fælles Nordisk Udvekslings-Format, FNUX

FNUX. Testprotokol Version 2.3 for. Fælles Nordisk Udvekslings-Format, FNUX FNUX Testprotokol Version 2.3 for Fælles Nordisk Udvekslings-Format, FNUX Lægesystem udgave 11.06.2013 Styring af dokumentversion Version Forfatter Dato Beskrivelse 0.1 JAG 24-08-2012 Udkast 1.0 GHE 10-09-2012

Læs mere

For Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano.

For Danmark deltager undertegnede i arbejdet. Det første møde blev afholdt i juni 2017 i Milano. Information om WG45 standard for præstationsprøvninger Der er nedsat en CEN arbejdsgruppe, WG45, for udarbejdelse af en standard for, hvordan man skal afholde og rapportere en præstationsprøvning. Der

Læs mere

Statistikudtræk. 1 Introduktion

Statistikudtræk. 1 Introduktion Statistikudtræk MADS MENU: RAPPORT STATISTIK STATISTIKUDTRÆK (D.4.1.) Revideret 20-09-2010 1 Introduktion I MADS kan statistiske data trækkes ud via enten statistikudtræk eller perioderapporter. I statistikudtræk

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Vejledning i diagnose kodning

Vejledning i diagnose kodning Vejledning i diagnose kodning MyClinic understøtter parallelt forskellige standarder for diagnosekodning, og herunder mapning mellem disse. Pt. understøttes: ICD10 (/ICD9). UN, International Classification

Læs mere

Systemet skal kunne håndtere små turneringer med ned til 2 deltagere, såvel som turneringer med op til 1000 deltagere.

Systemet skal kunne håndtere små turneringer med ned til 2 deltagere, såvel som turneringer med op til 1000 deltagere. Turneringssystem Formål At opbygge et internet baseret system til administration af skakturneringer for forskellige arrangørerer, herunder, men ikke begrænset til, skakklubber under Dansk Skak Union. En

Læs mere