SU-støttemodtagere i udlandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SU-støttemodtagere i udlandet"

Transkript

1 ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder? Hvor mange bliver i udlandet, og hvor mange kommer tilbage? Får støttemodtagerne arbejde, hvis de vender tilbage til Danmark? Maj 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammendrag Antallet af støttemodtagere på VU i udlandet Køn og alder for støttemodtagerne på VU i udlandet Støttemodtagernes fordeling på lande og sprogområder Fordeling på uddannelser for støttemodtagerne på VU i udlandet Ligestillede støttemodtagere på VU i udlandet Afbrud af VU i udlandet I hvilket omfang påbegyndes efterfølgende en uddannelse? Hvor mange opholder sig i udlandet respektive vender tilbage til Danmark? Karakteristik af bopæl for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet, der ikke senere påbegynder en ny uddannelse Beskæftigelse og arbejdsstyrketilknytning Bilag 1: Hvilke områder læser støttemodtagerne i? Bilag 2: Støttemodtagernes køn, alder og uddannelsestrin Bilag 3a Støttemodtagere 2006 på bachelor uddannelserne fordelt på varighed og sprogområde Bilag 3b Støttemodtagere 2006 på kandidat uddannelserne fordelt på varighed og sprogområde Bilag 4 Opholdssted for personer med fuldført uddannelse Bilag 5 Opholdssted for personer med afbrudt uddannelse Bilag 6 Data fra CPR Bilag 7 Oplysninger om uddannelsestrin og uddannelsestype Bilag 8 Gruppering af oplysninger om beskæftigelse og arbejdsstyrketilknytning Bilag 9 Landenes fordeling på sprogområder

3 2

4 1. Indledning Hensigten med denne undersøgelse er at beskrive de støttemodtagere, der påbegynder en videregående uddannelse (VU) i udlandet under selve uddannelsesforløbet og i tiden efter afslutningen af uddannelsen. I undersøgelsen indgår følgende områder: Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvilke uddannelser går støttemodtagerne på og i hvilke lande? Hvor mange støttemodtagere afbryder uddannelsen? Hvor mange støttemodtagere fuldfører studiet, og i hvilket omfang påbegynder de efterfølgende en ny uddannelse? Hvor mange støttemodtagere bliver i udlandet respektive vender tilbage til Danmark? Hvor mange af de støttemodtagere, der fuldfører en VU i udlandet og vender tilbage til Danmark, er i arbejdsstyrken, og hvor mange får arbejde? Undersøgelsen omfatter støttemodtagere, der får støtte i forbindelse med en hel videregående uddannelse i udlandet. Der gives også støtte til studieophold i udlandet som et led i en uddannelse i Danmark. Denne type støttemodtagere indgår ikke i undersøgelsen. Styrelsen modtager ikke oplysninger om støttemodtagernes studieophold i udlandet i forbindelse med en uddannelse på et dansk uddannelsessted. CIRIUS har angivet antallet af studerende fra Danmark på studieophold i udlandet til personer i læseåret 2005/06. Kapitel 3 beskriver støttemodtagerne på VU i udlandet i perioden I nogle af tabellerne fokuseres på undersøgelsens sidste støtteår. Kapitel 4 omhandler omfanget af afbrud blandt støttemodtagerne med uddannelsesstart i perioden Hvor mange af støttemodtagerne, der efterfølgende har påbegyndt en ny uddannelse, beskrives i kapitel 5. Der afgrænses til personer med en fuldført eller afbrudt VU i udlandet i perioden , med specielt fokus på Evalueringen af beskæftigelsen blev foretaget på grundlag af data fra to år efter fuldførelsen af uddannelsen. Da undersøgelsen blev foretaget var de sidste RAS data fra Danmarks Statistik fra november Af kapitel 6 fremgår det, hvor mange af støttemodtagerne med en afsluttet VU i udlandet i årene , der har bopæl i Danmark respektive udlandet. I afsnit 6.1 fokuseres specielt på gruppen med fuldførte uddannelser, der ikke efterfølgende har påbegyndt en ny uddannelse. I kapitel 7 undersøges beskæftigelsen for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet i perioden de første to år efter studiets afslutning. Der afgrænses til de støttemodtagere, som ikke er fortsat på en ny uddannelse, og som har haft bopæl i Danmark hele året. 3

5 Datagrundlag Undersøgelsen er registerbaseret, og indeholder en karakteristik af støttemodtagerne i udlandet. Det er ikke forsøgt at beskrive årsagerne til de konstaterede forhold. Oplysningerne om støtteperioden og uddannelsens afslutning (afbrud eller fuldførelse) er fra styrelsens støttesystem. Uddannelsesoplysningerne kommer fra styrelsens system til godkendelse af udenlandske uddannelser. Oplysningerne om støttemodtagernes bopæl er indhentet fra CPR-kontoret. Beskæftigelsesoplysningerne kommer fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik) udarbejdet af Danmarks Statistik. RAS udarbejdes for at give en beskrivelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på referencetidspunktet ultimo november. Da der blev foretaget udtræk fra RAS var det sidste referencetidspunkt i RAS ultimo november Opgørelsen af støttemodtagernes beskæftigelse ultimo det andet år efter fuldførelsen af en VU i udlandet går derfor frem til uddannelserne fuldført i I beskrivelsen af de forskellige områder (afbrud, beskæftigelse) indgår populationer, der kun delvist er overlappende. Dette skyldes ønsket om at inddrage så mange så muligt i undersøgelsen af et givet område for at få et indtryk af, hvor robust fx afbrudstilbøjeligheden eller andelen med bopæl i Danmark har været. Fx indgår en støttemodtager med studiestart i 2005 i afbrudsstatistikken for 2005 og i støttemodtagerstatistikken for 2005 og 2006, men ikke i beskrivelsen af efterfølgende uddannelse, opholdssted og beskæftigelse. En støttemodtager, der startede på en VU i udlandet i 1999 og færdiggjorde den i 2002 indgår ikke i afbrudsstatistikken, men i en del af de øvrige opgørelser. 4

6 2. Sammendrag Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? I tabel 1 er antallet af støttemodtagerne på VU opdelt efter, om uddannelsen foregik i Danmark eller udlandet. Tabel 1: Støttemodtagere 2006 på VU i Danmark og udlandet Støttemodtagere på VU Danmark Udlandet I alt Andel i udlandet antal % ,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i et givet støtteår indgår under udlandet. I 2006 modtog i alt SU-støtte til en VU. Heraf modtog støtte til en VU i udlandet, hvilket svarede til en andel på 1,8 % af alle støttemodtagere på VU. I forhold til det samlede antal støttemodtagere på VU var antallet på en VU i udlandet således relativt lille. Hvad læser de, og hvor læser de? I tabel 2 er støttemodtagerne i udlandet opdelt efter uddannelsestype og trin. Tabel 2: Uddannelsestrin og uddannelsestyper for støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 Fordeling på trin og Støttemodtagere uddannelsestype Andel antal % Bachelor i alt Administrativ bac Humanistisk bac. 871 Naturvidenskab. Bac 140 Erhvervsudd. bac. 1) 94 Øvrige bac. 137 Kandidat Administrativ kand. 371 Humanistisk kand. 272 Naturvidenskab. kand. 67 Erhvervsudd. kand. 1) 53 Øvrige kand. 61 Øvrige Støttemodtagere i alt Anm.: Erhvervsuddannelser omfatter i denne og senere tabeller ingeniør- og veterinæruddannelser samt uddannelser indenfor områderne land, skov, fiskeri og økologi. 5

7 Hovedparten af støttemodtagerne i 2006 gik på bacheloruddannelser, mens hver fjerde gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandidattrin var den største uddannelsestype administrative uddannelser, efterfulgt af humanistiske uddannelser. Tabel 3: Støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 fordelt på sprogområder 2006 antal % Engelsksprogede lande Storbritannien Norden Øvrige lande I alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Mere end halvdelen af støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 gik på uddannelser i engelsksprogede lande. Storbritannien var det land, hvor de fleste støttemodtagere var i færd med at uddanne sig. Hver femte gik på en uddannelse i Norden. I tabel 4 opgøres støttemodtagerne efter varigheden af uddannelserne. Tabel 4: Støttemodtagere i udlandet i 2006 fordelt på uddannelsens varighed for alle støttemodtagere og de hyppigste uddannelsestrin I tabel 3 opgøres fordelingen af støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 på sprogområder. Støttemodtagere Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. Uddannelsens varighed mdr. mdr. mdr mdr. 48 mdr Mindst 49 mdr. antal % Bachelor Kandidat Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Jf. tabel 4 varer hovedparten af uddannelserne på bachelortrin tre eller fire år. Kandidatuddannelserne er typisk noget kortere hver tredje går på en 1-årig uddannelse, og hver tredje på en toårig uddannelse. 6

8 Hvor mange fuldfører studiet, og hvor mange afbryder? Af tabel 5 fremgår antallet af støttemodtagere, der påbegyndte en VU i Danmark eller udlandet i Endvidere indgår i tabellen oplysninger om hvor mange, der har afbrudt uddannelsen. Tabel 5: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i Danmark og i udlandet fordelt på uddannelsestyper og andelen heraf som har afbrudt Antal med uddannelsesstart i Andelen heraf som har afbrudt året antal % VU i alt i Danmark heraf professions bac heraf universitets bac heraf LVU overbygning i udlandet heraf bachelor heraf kandidat Anm.: Afbrud pr. medio Hver fjerde af støttemodtagerne, der påbegyndte en VU i 2004 havde afbrudt medio Af støttemodtagerne på VU i udlandet havde kun hver femte afbrudt. Dette skyldes, at blandt støttemodtagere på bachelor trinnet blev uddannelsen afbrudt i mindre omfang i udlandet end i Danmark. Hvor mange bliver i udlandet og hvor mange kommer tilbage? Af tabel 6 fremgår det, hvor stor en andel af støttemodtagerne med en fuldført eller afbrudt uddannelse i 2003, der havde bopæl i udlandet de to følgende år. Tabel 6: Bopæl 2004 og 2005 for VU i udlandet afsluttet i 2003 Uddannelsen afsluttet i 2003 Andel med bopæl i udlandet ultimo året Antal % Fuldført uddannelse Afbrudt uddannelse Knap hver anden af støttemodtagerne med fuldført uddannelse i 2003 opholdt sig i udlandet ultimo 2004 og Andelen i udlandet var mindre for støttemodtagere med afbrudt uddannelse i

9 For både gruppen med fuldført og afbrudt uddannelse faldt andelen i udlandet med tiden. Dette skyldes blandt andet, at nogle tog til Danmark for at påbegynde en ny uddannelse. Tabel 7: Andel af støttemodtagere med fuldført VU i udlandet 2003 (der ikke påbegynder en ny uddannelse) med bopæl i Danmark hele det 2. kalenderår efter uddannelsens fuldførelse Fuldført udd Heraf fortsatte Heraf fortsatte ikke I DK I udlandet hele 2005 ult Betalte skat, men boede ikke i DK Antal % Støttemodtagere ) Omfatter blandt andet personer, der er flyttet til Danmark i løbet af 2005 m.v. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse i 2003 havde hver tredje senere påbegyndt en ny uddannelse. Af de støttemodtagere, der ikke fortsatte på en ny uddannelse, boede kun 38 % i Danmark i hele Ca. 5 % boede ikke i Danmark ultimo 2005, men betalte skat i Danmark. Øvrige 1 Får støttemodtagerne arbejde, hvis de vender tilbage til Danmark? I tabel 8 indgår oplysninger om beskæftigelse og tilknytning til arbejdsstyrken for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet, der havde bopæl i Danmark hele Tabel 8: Beskæftigelse 2005 for støttemodtagere med fuldført VU i udlandet i antal % Støttemodtagere med fuldført VU i udlandet Fortsatte på uddannelse 475 Fortsatte ikke på uddannelse Heraf bopæl i DK hele I arbejdsstyrken Beskæftigede Ledige 26 3 Udenfor arbejdsstyrken (uddannelsesforanstaltning, kontanthjælp m.v.) 14 2 Øvrige udenfor arbejdsstyrken, uoplyst ) Antallet i Danmark i hele året er opgjort eksklusiv personer, som ikke har bopæl i dansk/grønlandsk folkeregister, men i et vist omfang betaler skat i Danmark. Personer, der er flyttet i perioden fra ultimo medio 2007 indgår ikke i tallet. 8

10 Af støttemodtagerne med fuldført VU i 2003, som ikke senere påbegyndte en ny uddannelse, var 29 % i den danske arbejdsstyrke i hele 2005, og de beskæftigede i Danmark udgjorde 26 %. Af de 323 med bopæl i Danmark jf. CPR-kontorets oplysninger var i alt 71 udenfor arbejdsstyrken. Heraf var 14 personer på uddannelsesforanstaltning, kontanthjælp, sygedagpenge, barselsdagpenge m.v. De resterende 57 personer modtog ikke offentlige ydelser, og havde ikke indkomster i Danmark på referencetidspunktet ultimo november

11 3. Antallet af støttemodtagere på VU i udlandet I tabel 10 beskrives fordelingen af støttemodtagere på videregående uddannelser (VU) i 2006 med hensyn til, om uddannelsen foregår i Danmark eller udlandet. Tabel 10: Støttemodtagere, tildelt stipendium og lån på VU i Danmark og i udlandet i 2006 Tildeling af støtte på VU antal % Støttemodtagere i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,2 Uddannelse i Udlandet ,8 mio. kr. % Tildelt stipendium i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,4 Uddannelse i Udlandet 122 1,6 Tildelt lån i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,5 Uddannelse i Udlandet 27 1,5 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i 2006 indgår under udlandet. I 2006 modtog i alt SU-støtte til en VU. Heraf modtog støtte til en VU i udlandet, hvilket svarede til en andel på 1,8 % af alle støttemodtagere på VU. I relation til det samlede antal støttemodtagere på VU var antallet på en VU i udlandet således relativt begrænset. Støttemodtagerne blev tildelt 122 mio. kr. i stipendium og 27 mio. kr. i lån. Af tabel 11 fremgår udviklingen i årene af antallet af støttemodtagere på VU fordelt på uddannelser i Danmark og udlandet. Tabel 11: Støttemodtagere på VU i Danmark og i udlandet Støttemodtagere på VU Danmark Udlandet I alt Andel i udlandet antal % , , , , , , , , , , ,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i et givet støtteår indgår under udlandet. 10

12 Fra 1996 til 1998 steg antallet af støttemodtagere på en VU i udlandet fra ca til knap Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det i 1996 blev muligt at få SU med til udlandet i fire år, hvor grænsen tidligere var tre år. Fra 1998 til 2002 lå antallet støttemodtagere stabilt på ca støttemodtagere. Siden 2002 har antallet været konstant faldende både absolut og relativt for i 2006 at nå det laveste niveau de sidste ti år. 3.1 Køn og alder for støttemodtagerne på VU i udlandet Af bilag 2 fremgår fordelingen på køn, alder og uddannelsestrin. Af tabel 12 fremgår fordelingen af støttemodtagerne på mænd og kvinder, samt på de to hyppigste uddannelsestrin - bachelor og kandidat. Tabel 12: Støttemodtagernes køn, alder og uddannelsestrin Støtteår antal Kvinder i alt Heraf kvinder bac Heraf kvinder kand Mænd i alt Heraf mænd bac Heraf mænd kand Støttemodtagere i alt Heraf bac Heraf kand % Andelen af mænd blandt støttemodtagerne Andel af kvinder, der gik på kand. udd Andel af mænd, der gik på kand. udd Andel af alle støttemodtagere, der gik på kand. udd år Median for støttemodtagernes 25,8 25,8 25,9 25,9 26,0 alder Heraf bac 25,3 25,2 25,3 25,3 25,5 Heraf kand 27,5 27,5 27,4 27,4 27,4 Kvinder i alt 25,7 25,6 25,7 25,8 25,9 Heraf kvinder bac 25,2 25,1 25,2 25,2 25,3 Heraf kvinder kand 27,7 27,7 27,4 27,3 27,2 Mænd i alt 25, ,2 26,2 26,3 Heraf mænd bac 25,4 25,4 25,5 25,5 25,7 Heraf mænd kand 27,3 27,4 27,5 27,6 27,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Støttemodtagernes alder er opgjort ultimo støtteåret. 11

13 Cirka 4 ud af 10 støttemodtagere var mænd. Mændenes andel af støttemodtagerne steg fra 2002 til Medianen for støttemodtagernes alder var i ,0 år. Medianen for bachelorerne var ca. 2 år mindre end medianen for kandidaterne. 3.2 Støttemodtagernes fordeling på lande og sprogområder Tabel 13: Støttemodtagere på en VU i udlandet fordelt på studieland Land antal Storbritannien Sverige USA Norge Tyskland Nederlandene Frankrig Australien Spanien Italien Schweiz Canada Island Østrig Irland Israel Finland Belgien Polen Tjekkiet Øvrige Udland I alt Fra 2002 til 2006 er antallet af støttemodtagere på en VU i udlandet faldet 25 % til I 2006 fik 42 % af støttemodtagerne støtte til en uddannelse i Storbritannien. Også i Storbritannien er antallet af støttemodtagere faldet. Dette kan hænge sammen med, at man i Storbritannien indførte et undervisningsgebyr fra studieåret 2003/2004. Et stigende antal støttemodtagere studerede i Sverige, som lå på andenpladsen i På de næste pladser kommer USA, Norge og Tyskland. 12

14 Tabel 14: Støttemodtagerne fordelt på sprogområder antal % Engelsksprogede lande Norden Øvrige lande I alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Fordelt på sprogområder udgør de engelsksprogede lande stabilt 56 % af støttemodtagerne i perioden Andelen i de nordiske lande steg 2 % -point fra 2002 til 2006, mens andelen i øvrige lande faldt fra 26 % til 23 %. Fordelingen af støttemodtagerne på områder fremgår af bilag 1. 13

15 3.3 Fordeling på uddannelser for støttemodtagerne på VU i udlandet Af tabel 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere på uddannelsestrin og uddannelsesretninger. Tabel 15: Støttemodtagerne på hyppigt forekommende uddannelsestrin og uddannelsesretninger Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Andel antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige Støttemodtagere i alt Et flertal af støttemodtagerne tager en bachelor uddannelse andelen af støttemodtagere på bacheloruddannelser var i perioden %. Ca. en ud af fire støttemodtagere fra 2002 til 2006 tog en kandidatuddannelse. Med godt støttemodtagere på administrative bacheloruddannelser og knap 400 støttemodtagere på administrative kandidatuddannelser i 2006, var administrative uddannelser det hyppigst forekommende uddannelsesområde på både bachelor og kandidattrin. Dernæst kom det humanistiske område med i alt godt støttemodtagere på bachelor eller kandidattrin. 14

16 Den største enkeltstående uddannelsesretning var kunst- og kunsthåndværk uddannelser på bachelor trin med 495 (15 %) støttemodtagere i Herefter fulgte bacheloruddannelser indenfor økonomi med 433 (13 %) støttemodtagere i 2006). På kandidattrin var den største uddannelsesretning økonomi. Af tabel 16 fremgår hvor mange mænd, der var blandt støttemodtagerne. Tabel 16: Andelen af mænd på uddannelsestrin og hyppigt forekommende uddannelsesretninger Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Andelen af mænd 2006 Antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. bac Erhvervsudd. bac Ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt I 2006 udgjorde mænd 42 % af støttemodtagerne. Generelt var andelen af mænd højere på kandidatuddannelser end på bachelor-uddannelser. Blandt uddannelsesretningerne var andelen af mænd størst på ingeniøruddannelser (74 % på bac og 79 % på kand.) og økonomiuddannelser (53 % på bac og 55 % på kand.). Af tabel 17 fremgår fordelingen af støttemodtagere på uddannelsestrin og retning samt sprogområde. 15

17 Tabel 17: Støttemodtagerne 2006 på hyppigt forekommende uddannelsestrin og uddannelsesretninger fordelt efter sprogområde Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Storbritannien Fordeling på sprogområder Andre engelsksprogede Norden Øvrige lande antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Ud af alle støttemodtagere tog 56 % en uddannelse i engelsksprogede lande (42 % i Storbritannien og 14 % i andre engelsksprogede lande). Andelen i engelsksprogede lande var med 59 % højere på bachelor trinnet end på kandidat trinnet, hvor 50 % tog uddannelsen i engelsksprogede lande. Både på bachelor- og kandidattrinnet var andelen i engelsksprogede lande højest for administrative uddannelser. Andelen i Norden var 14 % på bachelor uddannelser og 23 % på kandidatuddannelser. Specielt på erhvervs- og naturvidenskabelige uddannelser var andelen i Norden høj. Af tabel 18 fremgår varigheden af de uddannelser som støttemodtagerne tager. 16

18 Tabel 18: Støttemodtagerne 2006 på VU i udlandet fordelt på uddannelsens varighed for samt de hyppigst forekommende uddannelsestrin og uddannelsestyper Støttemodtagere Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. Uddannelsens varighed mdr. mdr. mdr mdr. 48 mdr Mindst 49 mdr. antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Over halvdelen af støttemodtagerne på bachelor uddannelser gik på en uddannelse, der varede 3 år. Knap en ud af tre gik på en uddannelse normeret til 4 år. Kandidatuddannelserne var typisk kortere. En tredjedel af støttemodtagerne gik på en etårig uddannelse, og en tredjedel på en uddannelse, der varede to år. På kandidattrin var der dog en vis variation mellem uddannelsestyperne. Halvdelen af administrative kandidatuddannelser varede 1 år. På humaniora varede næsten halvdelen af kandidatuddannelser 2 år. På det naturvidenskabelige område og erhvervsuddannelser varede henholdsvis 39 % og 49 % af kandidatuddannelserne mindst 4 år. Udover uddannelsestypen var kandidat uddannelsernes varighed til en vis grad afhængig hvilket sprogområde uddannelsen foregik i, jf. figur 1 på næste side med humanistiske kandidatuddannelser. 17

19 Figur 1: Længden af humanistiske kandidatuddannelser for de enkelte sprogområder 60 Engelsksprogede lande Humanistisk uddannelse Norden Humanistisk uddannelse Øvrige lande Humanistisk uddannelse % Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. 24 mdr mdr. 36 mdr. 48 mdr. Mindst 49 varighed mdr. I de engelsksprogede lande var de humanistiske kandidatuddannelser primært 1- og 2- årige, mens varigheden på humanistiske kandidatuddannelser var mindst 49 måneder for 31 % af støttemodtagerne i Norden og 47 % af støttemodtagerne i øvrige lande. Varigheden af uddannelserne på bachelor og kandidattrin og fordelt på sprogområder fremgår af bilag 3a og 3b. 3.4 Ligestillede støttemodtagere på VU i udlandet. Af tabel 19 fremgår, hvor mange ikke-danske statsborgere, der blev ligestillede og modtog støtte i forbindelse med en VU i udlandet i 2005 og Tabel 19 Ligestillede støttemodtagere på en VU i udlandet Støttemodtagere Støtteår Støtteår Antal % I alt Ligestillede Danske statsborgere Af tabel 19 fremgår, at antallet af ligestillede støttemodtagere på en VU i udlandet steg fra 96 i 2005 til 109 i De ligestillede støttemodtagere udgjorde 3 % af alle støttemodtagerne på en VU i udlandet i

20 4. Afbrud af VU i udlandet Af tabel 20 fremgår hvor mange støttemodtagere, der påbegyndte en VU i Danmark eller i udlandet i perioden Endvidere fremgår det af tabellen hvor mange, der afbrød uddannelsen. Tabel 20: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt i perioden i Danmark og i udlandet og andelen heraf som har afbrudt Antal med uddannelsesstart i året, og andelen heraf som har afbrudt antal VU i alt i Danmark i udlandet % Andel med afbrud i Danmark i udlandet Anm.: Afbrud pr. medio På videregående uddannelser i Danmark er andelen, der afbryder uddannelsen generelt højere end på videregående uddannelser i udlandet. Af støttemodtagere med uddannelsesstart i 2004 har hver fjerde på VU i Danmark afbrudt; på VU i udlandet har kun hver femte afbrudt. Af tabel 21 fremgår, hvor mange afbrud der har været på de enkelte uddannelsestrin for støttemodtagere på VU i udlandet med studiestart i Tabel 21: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i udlandet fordelt på uddannelsestrin og andelen heraf som har afbrudt Start 2004 Heraf afbrud Afbrud 1. år Afbrud efter 1. år Trin I alt Andel Andel Andel antal % antal % antal % Kortvarig Bachelor Kandidat Øvrige udd. 2 0 VU i udlandet i alt Anm.: Afbrud pr. medio Afbrud 1. år omfatter afbrud til og med 11 måneder efter uddannelsens start. Afbrud efter 1. år omfatter afbrud fra og med 12 måneder efter uddannelsens start. 19

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Kompetencegivende uddannelser 2008

Kompetencegivende uddannelser 2008 Uddannelse 2009:1 Kompetencegivende uddannelser 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 Tabel 1 Antal personer, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 632 Offentligt Notat Modtagere: SU-forligskreds Kopi: UFU, EUU Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU Opsummering Antallet af vandrende arbejdstagere,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 409 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 409 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 409 Offentligt Notat Status på udviklingen i SU-modtagere fra EU/EØS-landene Hovedkonklusioner: Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU er steget siden

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning

Uddannelse 2001:1. Indholdsfortegnelse. Indledning Uddannelse 2001:1 Elever og studerende fra Grønland ved de faglige grunduddannelser, mellemuddannelser og videregående uddannelser i Danmark og ved Ilisimatusarfik 1980/81-2000/01 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere