SU-støttemodtagere i udlandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SU-støttemodtagere i udlandet"

Transkript

1 ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder? Hvor mange bliver i udlandet, og hvor mange kommer tilbage? Får støttemodtagerne arbejde, hvis de vender tilbage til Danmark? Maj 2008

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammendrag Antallet af støttemodtagere på VU i udlandet Køn og alder for støttemodtagerne på VU i udlandet Støttemodtagernes fordeling på lande og sprogområder Fordeling på uddannelser for støttemodtagerne på VU i udlandet Ligestillede støttemodtagere på VU i udlandet Afbrud af VU i udlandet I hvilket omfang påbegyndes efterfølgende en uddannelse? Hvor mange opholder sig i udlandet respektive vender tilbage til Danmark? Karakteristik af bopæl for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet, der ikke senere påbegynder en ny uddannelse Beskæftigelse og arbejdsstyrketilknytning Bilag 1: Hvilke områder læser støttemodtagerne i? Bilag 2: Støttemodtagernes køn, alder og uddannelsestrin Bilag 3a Støttemodtagere 2006 på bachelor uddannelserne fordelt på varighed og sprogområde Bilag 3b Støttemodtagere 2006 på kandidat uddannelserne fordelt på varighed og sprogområde Bilag 4 Opholdssted for personer med fuldført uddannelse Bilag 5 Opholdssted for personer med afbrudt uddannelse Bilag 6 Data fra CPR Bilag 7 Oplysninger om uddannelsestrin og uddannelsestype Bilag 8 Gruppering af oplysninger om beskæftigelse og arbejdsstyrketilknytning Bilag 9 Landenes fordeling på sprogområder

3 2

4 1. Indledning Hensigten med denne undersøgelse er at beskrive de støttemodtagere, der påbegynder en videregående uddannelse (VU) i udlandet under selve uddannelsesforløbet og i tiden efter afslutningen af uddannelsen. I undersøgelsen indgår følgende områder: Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvilke uddannelser går støttemodtagerne på og i hvilke lande? Hvor mange støttemodtagere afbryder uddannelsen? Hvor mange støttemodtagere fuldfører studiet, og i hvilket omfang påbegynder de efterfølgende en ny uddannelse? Hvor mange støttemodtagere bliver i udlandet respektive vender tilbage til Danmark? Hvor mange af de støttemodtagere, der fuldfører en VU i udlandet og vender tilbage til Danmark, er i arbejdsstyrken, og hvor mange får arbejde? Undersøgelsen omfatter støttemodtagere, der får støtte i forbindelse med en hel videregående uddannelse i udlandet. Der gives også støtte til studieophold i udlandet som et led i en uddannelse i Danmark. Denne type støttemodtagere indgår ikke i undersøgelsen. Styrelsen modtager ikke oplysninger om støttemodtagernes studieophold i udlandet i forbindelse med en uddannelse på et dansk uddannelsessted. CIRIUS har angivet antallet af studerende fra Danmark på studieophold i udlandet til personer i læseåret 2005/06. Kapitel 3 beskriver støttemodtagerne på VU i udlandet i perioden I nogle af tabellerne fokuseres på undersøgelsens sidste støtteår. Kapitel 4 omhandler omfanget af afbrud blandt støttemodtagerne med uddannelsesstart i perioden Hvor mange af støttemodtagerne, der efterfølgende har påbegyndt en ny uddannelse, beskrives i kapitel 5. Der afgrænses til personer med en fuldført eller afbrudt VU i udlandet i perioden , med specielt fokus på Evalueringen af beskæftigelsen blev foretaget på grundlag af data fra to år efter fuldførelsen af uddannelsen. Da undersøgelsen blev foretaget var de sidste RAS data fra Danmarks Statistik fra november Af kapitel 6 fremgår det, hvor mange af støttemodtagerne med en afsluttet VU i udlandet i årene , der har bopæl i Danmark respektive udlandet. I afsnit 6.1 fokuseres specielt på gruppen med fuldførte uddannelser, der ikke efterfølgende har påbegyndt en ny uddannelse. I kapitel 7 undersøges beskæftigelsen for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet i perioden de første to år efter studiets afslutning. Der afgrænses til de støttemodtagere, som ikke er fortsat på en ny uddannelse, og som har haft bopæl i Danmark hele året. 3

5 Datagrundlag Undersøgelsen er registerbaseret, og indeholder en karakteristik af støttemodtagerne i udlandet. Det er ikke forsøgt at beskrive årsagerne til de konstaterede forhold. Oplysningerne om støtteperioden og uddannelsens afslutning (afbrud eller fuldførelse) er fra styrelsens støttesystem. Uddannelsesoplysningerne kommer fra styrelsens system til godkendelse af udenlandske uddannelser. Oplysningerne om støttemodtagernes bopæl er indhentet fra CPR-kontoret. Beskæftigelsesoplysningerne kommer fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik) udarbejdet af Danmarks Statistik. RAS udarbejdes for at give en beskrivelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på referencetidspunktet ultimo november. Da der blev foretaget udtræk fra RAS var det sidste referencetidspunkt i RAS ultimo november Opgørelsen af støttemodtagernes beskæftigelse ultimo det andet år efter fuldførelsen af en VU i udlandet går derfor frem til uddannelserne fuldført i I beskrivelsen af de forskellige områder (afbrud, beskæftigelse) indgår populationer, der kun delvist er overlappende. Dette skyldes ønsket om at inddrage så mange så muligt i undersøgelsen af et givet område for at få et indtryk af, hvor robust fx afbrudstilbøjeligheden eller andelen med bopæl i Danmark har været. Fx indgår en støttemodtager med studiestart i 2005 i afbrudsstatistikken for 2005 og i støttemodtagerstatistikken for 2005 og 2006, men ikke i beskrivelsen af efterfølgende uddannelse, opholdssted og beskæftigelse. En støttemodtager, der startede på en VU i udlandet i 1999 og færdiggjorde den i 2002 indgår ikke i afbrudsstatistikken, men i en del af de øvrige opgørelser. 4

6 2. Sammendrag Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? I tabel 1 er antallet af støttemodtagerne på VU opdelt efter, om uddannelsen foregik i Danmark eller udlandet. Tabel 1: Støttemodtagere 2006 på VU i Danmark og udlandet Støttemodtagere på VU Danmark Udlandet I alt Andel i udlandet antal % ,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i et givet støtteår indgår under udlandet. I 2006 modtog i alt SU-støtte til en VU. Heraf modtog støtte til en VU i udlandet, hvilket svarede til en andel på 1,8 % af alle støttemodtagere på VU. I forhold til det samlede antal støttemodtagere på VU var antallet på en VU i udlandet således relativt lille. Hvad læser de, og hvor læser de? I tabel 2 er støttemodtagerne i udlandet opdelt efter uddannelsestype og trin. Tabel 2: Uddannelsestrin og uddannelsestyper for støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 Fordeling på trin og Støttemodtagere uddannelsestype Andel antal % Bachelor i alt Administrativ bac Humanistisk bac. 871 Naturvidenskab. Bac 140 Erhvervsudd. bac. 1) 94 Øvrige bac. 137 Kandidat Administrativ kand. 371 Humanistisk kand. 272 Naturvidenskab. kand. 67 Erhvervsudd. kand. 1) 53 Øvrige kand. 61 Øvrige Støttemodtagere i alt Anm.: Erhvervsuddannelser omfatter i denne og senere tabeller ingeniør- og veterinæruddannelser samt uddannelser indenfor områderne land, skov, fiskeri og økologi. 5

7 Hovedparten af støttemodtagerne i 2006 gik på bacheloruddannelser, mens hver fjerde gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandidattrin var den største uddannelsestype administrative uddannelser, efterfulgt af humanistiske uddannelser. Tabel 3: Støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 fordelt på sprogområder 2006 antal % Engelsksprogede lande Storbritannien Norden Øvrige lande I alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Mere end halvdelen af støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 gik på uddannelser i engelsksprogede lande. Storbritannien var det land, hvor de fleste støttemodtagere var i færd med at uddanne sig. Hver femte gik på en uddannelse i Norden. I tabel 4 opgøres støttemodtagerne efter varigheden af uddannelserne. Tabel 4: Støttemodtagere i udlandet i 2006 fordelt på uddannelsens varighed for alle støttemodtagere og de hyppigste uddannelsestrin I tabel 3 opgøres fordelingen af støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 på sprogområder. Støttemodtagere Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. Uddannelsens varighed mdr. mdr. mdr mdr. 48 mdr Mindst 49 mdr. antal % Bachelor Kandidat Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Jf. tabel 4 varer hovedparten af uddannelserne på bachelortrin tre eller fire år. Kandidatuddannelserne er typisk noget kortere hver tredje går på en 1-årig uddannelse, og hver tredje på en toårig uddannelse. 6

8 Hvor mange fuldfører studiet, og hvor mange afbryder? Af tabel 5 fremgår antallet af støttemodtagere, der påbegyndte en VU i Danmark eller udlandet i Endvidere indgår i tabellen oplysninger om hvor mange, der har afbrudt uddannelsen. Tabel 5: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i Danmark og i udlandet fordelt på uddannelsestyper og andelen heraf som har afbrudt Antal med uddannelsesstart i Andelen heraf som har afbrudt året antal % VU i alt i Danmark heraf professions bac heraf universitets bac heraf LVU overbygning i udlandet heraf bachelor heraf kandidat Anm.: Afbrud pr. medio Hver fjerde af støttemodtagerne, der påbegyndte en VU i 2004 havde afbrudt medio Af støttemodtagerne på VU i udlandet havde kun hver femte afbrudt. Dette skyldes, at blandt støttemodtagere på bachelor trinnet blev uddannelsen afbrudt i mindre omfang i udlandet end i Danmark. Hvor mange bliver i udlandet og hvor mange kommer tilbage? Af tabel 6 fremgår det, hvor stor en andel af støttemodtagerne med en fuldført eller afbrudt uddannelse i 2003, der havde bopæl i udlandet de to følgende år. Tabel 6: Bopæl 2004 og 2005 for VU i udlandet afsluttet i 2003 Uddannelsen afsluttet i 2003 Andel med bopæl i udlandet ultimo året Antal % Fuldført uddannelse Afbrudt uddannelse Knap hver anden af støttemodtagerne med fuldført uddannelse i 2003 opholdt sig i udlandet ultimo 2004 og Andelen i udlandet var mindre for støttemodtagere med afbrudt uddannelse i

9 For både gruppen med fuldført og afbrudt uddannelse faldt andelen i udlandet med tiden. Dette skyldes blandt andet, at nogle tog til Danmark for at påbegynde en ny uddannelse. Tabel 7: Andel af støttemodtagere med fuldført VU i udlandet 2003 (der ikke påbegynder en ny uddannelse) med bopæl i Danmark hele det 2. kalenderår efter uddannelsens fuldførelse Fuldført udd Heraf fortsatte Heraf fortsatte ikke I DK I udlandet hele 2005 ult Betalte skat, men boede ikke i DK Antal % Støttemodtagere ) Omfatter blandt andet personer, der er flyttet til Danmark i løbet af 2005 m.v. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse i 2003 havde hver tredje senere påbegyndt en ny uddannelse. Af de støttemodtagere, der ikke fortsatte på en ny uddannelse, boede kun 38 % i Danmark i hele Ca. 5 % boede ikke i Danmark ultimo 2005, men betalte skat i Danmark. Øvrige 1 Får støttemodtagerne arbejde, hvis de vender tilbage til Danmark? I tabel 8 indgår oplysninger om beskæftigelse og tilknytning til arbejdsstyrken for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet, der havde bopæl i Danmark hele Tabel 8: Beskæftigelse 2005 for støttemodtagere med fuldført VU i udlandet i antal % Støttemodtagere med fuldført VU i udlandet Fortsatte på uddannelse 475 Fortsatte ikke på uddannelse Heraf bopæl i DK hele I arbejdsstyrken Beskæftigede Ledige 26 3 Udenfor arbejdsstyrken (uddannelsesforanstaltning, kontanthjælp m.v.) 14 2 Øvrige udenfor arbejdsstyrken, uoplyst ) Antallet i Danmark i hele året er opgjort eksklusiv personer, som ikke har bopæl i dansk/grønlandsk folkeregister, men i et vist omfang betaler skat i Danmark. Personer, der er flyttet i perioden fra ultimo medio 2007 indgår ikke i tallet. 8

10 Af støttemodtagerne med fuldført VU i 2003, som ikke senere påbegyndte en ny uddannelse, var 29 % i den danske arbejdsstyrke i hele 2005, og de beskæftigede i Danmark udgjorde 26 %. Af de 323 med bopæl i Danmark jf. CPR-kontorets oplysninger var i alt 71 udenfor arbejdsstyrken. Heraf var 14 personer på uddannelsesforanstaltning, kontanthjælp, sygedagpenge, barselsdagpenge m.v. De resterende 57 personer modtog ikke offentlige ydelser, og havde ikke indkomster i Danmark på referencetidspunktet ultimo november

11 3. Antallet af støttemodtagere på VU i udlandet I tabel 10 beskrives fordelingen af støttemodtagere på videregående uddannelser (VU) i 2006 med hensyn til, om uddannelsen foregår i Danmark eller udlandet. Tabel 10: Støttemodtagere, tildelt stipendium og lån på VU i Danmark og i udlandet i 2006 Tildeling af støtte på VU antal % Støttemodtagere i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,2 Uddannelse i Udlandet ,8 mio. kr. % Tildelt stipendium i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,4 Uddannelse i Udlandet 122 1,6 Tildelt lån i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,5 Uddannelse i Udlandet 27 1,5 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i 2006 indgår under udlandet. I 2006 modtog i alt SU-støtte til en VU. Heraf modtog støtte til en VU i udlandet, hvilket svarede til en andel på 1,8 % af alle støttemodtagere på VU. I relation til det samlede antal støttemodtagere på VU var antallet på en VU i udlandet således relativt begrænset. Støttemodtagerne blev tildelt 122 mio. kr. i stipendium og 27 mio. kr. i lån. Af tabel 11 fremgår udviklingen i årene af antallet af støttemodtagere på VU fordelt på uddannelser i Danmark og udlandet. Tabel 11: Støttemodtagere på VU i Danmark og i udlandet Støttemodtagere på VU Danmark Udlandet I alt Andel i udlandet antal % , , , , , , , , , , ,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i et givet støtteår indgår under udlandet. 10

12 Fra 1996 til 1998 steg antallet af støttemodtagere på en VU i udlandet fra ca til knap Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det i 1996 blev muligt at få SU med til udlandet i fire år, hvor grænsen tidligere var tre år. Fra 1998 til 2002 lå antallet støttemodtagere stabilt på ca støttemodtagere. Siden 2002 har antallet været konstant faldende både absolut og relativt for i 2006 at nå det laveste niveau de sidste ti år. 3.1 Køn og alder for støttemodtagerne på VU i udlandet Af bilag 2 fremgår fordelingen på køn, alder og uddannelsestrin. Af tabel 12 fremgår fordelingen af støttemodtagerne på mænd og kvinder, samt på de to hyppigste uddannelsestrin - bachelor og kandidat. Tabel 12: Støttemodtagernes køn, alder og uddannelsestrin Støtteår antal Kvinder i alt Heraf kvinder bac Heraf kvinder kand Mænd i alt Heraf mænd bac Heraf mænd kand Støttemodtagere i alt Heraf bac Heraf kand % Andelen af mænd blandt støttemodtagerne Andel af kvinder, der gik på kand. udd Andel af mænd, der gik på kand. udd Andel af alle støttemodtagere, der gik på kand. udd år Median for støttemodtagernes 25,8 25,8 25,9 25,9 26,0 alder Heraf bac 25,3 25,2 25,3 25,3 25,5 Heraf kand 27,5 27,5 27,4 27,4 27,4 Kvinder i alt 25,7 25,6 25,7 25,8 25,9 Heraf kvinder bac 25,2 25,1 25,2 25,2 25,3 Heraf kvinder kand 27,7 27,7 27,4 27,3 27,2 Mænd i alt 25, ,2 26,2 26,3 Heraf mænd bac 25,4 25,4 25,5 25,5 25,7 Heraf mænd kand 27,3 27,4 27,5 27,6 27,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Støttemodtagernes alder er opgjort ultimo støtteåret. 11

13 Cirka 4 ud af 10 støttemodtagere var mænd. Mændenes andel af støttemodtagerne steg fra 2002 til Medianen for støttemodtagernes alder var i ,0 år. Medianen for bachelorerne var ca. 2 år mindre end medianen for kandidaterne. 3.2 Støttemodtagernes fordeling på lande og sprogområder Tabel 13: Støttemodtagere på en VU i udlandet fordelt på studieland Land antal Storbritannien Sverige USA Norge Tyskland Nederlandene Frankrig Australien Spanien Italien Schweiz Canada Island Østrig Irland Israel Finland Belgien Polen Tjekkiet Øvrige Udland I alt Fra 2002 til 2006 er antallet af støttemodtagere på en VU i udlandet faldet 25 % til I 2006 fik 42 % af støttemodtagerne støtte til en uddannelse i Storbritannien. Også i Storbritannien er antallet af støttemodtagere faldet. Dette kan hænge sammen med, at man i Storbritannien indførte et undervisningsgebyr fra studieåret 2003/2004. Et stigende antal støttemodtagere studerede i Sverige, som lå på andenpladsen i På de næste pladser kommer USA, Norge og Tyskland. 12

14 Tabel 14: Støttemodtagerne fordelt på sprogområder antal % Engelsksprogede lande Norden Øvrige lande I alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Fordelt på sprogområder udgør de engelsksprogede lande stabilt 56 % af støttemodtagerne i perioden Andelen i de nordiske lande steg 2 % -point fra 2002 til 2006, mens andelen i øvrige lande faldt fra 26 % til 23 %. Fordelingen af støttemodtagerne på områder fremgår af bilag 1. 13

15 3.3 Fordeling på uddannelser for støttemodtagerne på VU i udlandet Af tabel 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere på uddannelsestrin og uddannelsesretninger. Tabel 15: Støttemodtagerne på hyppigt forekommende uddannelsestrin og uddannelsesretninger Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Andel antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige Støttemodtagere i alt Et flertal af støttemodtagerne tager en bachelor uddannelse andelen af støttemodtagere på bacheloruddannelser var i perioden %. Ca. en ud af fire støttemodtagere fra 2002 til 2006 tog en kandidatuddannelse. Med godt støttemodtagere på administrative bacheloruddannelser og knap 400 støttemodtagere på administrative kandidatuddannelser i 2006, var administrative uddannelser det hyppigst forekommende uddannelsesområde på både bachelor og kandidattrin. Dernæst kom det humanistiske område med i alt godt støttemodtagere på bachelor eller kandidattrin. 14

16 Den største enkeltstående uddannelsesretning var kunst- og kunsthåndværk uddannelser på bachelor trin med 495 (15 %) støttemodtagere i Herefter fulgte bacheloruddannelser indenfor økonomi med 433 (13 %) støttemodtagere i 2006). På kandidattrin var den største uddannelsesretning økonomi. Af tabel 16 fremgår hvor mange mænd, der var blandt støttemodtagerne. Tabel 16: Andelen af mænd på uddannelsestrin og hyppigt forekommende uddannelsesretninger Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Andelen af mænd 2006 Antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. bac Erhvervsudd. bac Ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt I 2006 udgjorde mænd 42 % af støttemodtagerne. Generelt var andelen af mænd højere på kandidatuddannelser end på bachelor-uddannelser. Blandt uddannelsesretningerne var andelen af mænd størst på ingeniøruddannelser (74 % på bac og 79 % på kand.) og økonomiuddannelser (53 % på bac og 55 % på kand.). Af tabel 17 fremgår fordelingen af støttemodtagere på uddannelsestrin og retning samt sprogområde. 15

17 Tabel 17: Støttemodtagerne 2006 på hyppigt forekommende uddannelsestrin og uddannelsesretninger fordelt efter sprogområde Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Storbritannien Fordeling på sprogområder Andre engelsksprogede Norden Øvrige lande antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Ud af alle støttemodtagere tog 56 % en uddannelse i engelsksprogede lande (42 % i Storbritannien og 14 % i andre engelsksprogede lande). Andelen i engelsksprogede lande var med 59 % højere på bachelor trinnet end på kandidat trinnet, hvor 50 % tog uddannelsen i engelsksprogede lande. Både på bachelor- og kandidattrinnet var andelen i engelsksprogede lande højest for administrative uddannelser. Andelen i Norden var 14 % på bachelor uddannelser og 23 % på kandidatuddannelser. Specielt på erhvervs- og naturvidenskabelige uddannelser var andelen i Norden høj. Af tabel 18 fremgår varigheden af de uddannelser som støttemodtagerne tager. 16

18 Tabel 18: Støttemodtagerne 2006 på VU i udlandet fordelt på uddannelsens varighed for samt de hyppigst forekommende uddannelsestrin og uddannelsestyper Støttemodtagere Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. Uddannelsens varighed mdr. mdr. mdr mdr. 48 mdr Mindst 49 mdr. antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Over halvdelen af støttemodtagerne på bachelor uddannelser gik på en uddannelse, der varede 3 år. Knap en ud af tre gik på en uddannelse normeret til 4 år. Kandidatuddannelserne var typisk kortere. En tredjedel af støttemodtagerne gik på en etårig uddannelse, og en tredjedel på en uddannelse, der varede to år. På kandidattrin var der dog en vis variation mellem uddannelsestyperne. Halvdelen af administrative kandidatuddannelser varede 1 år. På humaniora varede næsten halvdelen af kandidatuddannelser 2 år. På det naturvidenskabelige område og erhvervsuddannelser varede henholdsvis 39 % og 49 % af kandidatuddannelserne mindst 4 år. Udover uddannelsestypen var kandidat uddannelsernes varighed til en vis grad afhængig hvilket sprogområde uddannelsen foregik i, jf. figur 1 på næste side med humanistiske kandidatuddannelser. 17

19 Figur 1: Længden af humanistiske kandidatuddannelser for de enkelte sprogområder 60 Engelsksprogede lande Humanistisk uddannelse Norden Humanistisk uddannelse Øvrige lande Humanistisk uddannelse % Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. 24 mdr mdr. 36 mdr. 48 mdr. Mindst 49 varighed mdr. I de engelsksprogede lande var de humanistiske kandidatuddannelser primært 1- og 2- årige, mens varigheden på humanistiske kandidatuddannelser var mindst 49 måneder for 31 % af støttemodtagerne i Norden og 47 % af støttemodtagerne i øvrige lande. Varigheden af uddannelserne på bachelor og kandidattrin og fordelt på sprogområder fremgår af bilag 3a og 3b. 3.4 Ligestillede støttemodtagere på VU i udlandet. Af tabel 19 fremgår, hvor mange ikke-danske statsborgere, der blev ligestillede og modtog støtte i forbindelse med en VU i udlandet i 2005 og Tabel 19 Ligestillede støttemodtagere på en VU i udlandet Støttemodtagere Støtteår Støtteår Antal % I alt Ligestillede Danske statsborgere Af tabel 19 fremgår, at antallet af ligestillede støttemodtagere på en VU i udlandet steg fra 96 i 2005 til 109 i De ligestillede støttemodtagere udgjorde 3 % af alle støttemodtagerne på en VU i udlandet i

20 4. Afbrud af VU i udlandet Af tabel 20 fremgår hvor mange støttemodtagere, der påbegyndte en VU i Danmark eller i udlandet i perioden Endvidere fremgår det af tabellen hvor mange, der afbrød uddannelsen. Tabel 20: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt i perioden i Danmark og i udlandet og andelen heraf som har afbrudt Antal med uddannelsesstart i året, og andelen heraf som har afbrudt antal VU i alt i Danmark i udlandet % Andel med afbrud i Danmark i udlandet Anm.: Afbrud pr. medio På videregående uddannelser i Danmark er andelen, der afbryder uddannelsen generelt højere end på videregående uddannelser i udlandet. Af støttemodtagere med uddannelsesstart i 2004 har hver fjerde på VU i Danmark afbrudt; på VU i udlandet har kun hver femte afbrudt. Af tabel 21 fremgår, hvor mange afbrud der har været på de enkelte uddannelsestrin for støttemodtagere på VU i udlandet med studiestart i Tabel 21: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i udlandet fordelt på uddannelsestrin og andelen heraf som har afbrudt Start 2004 Heraf afbrud Afbrud 1. år Afbrud efter 1. år Trin I alt Andel Andel Andel antal % antal % antal % Kortvarig Bachelor Kandidat Øvrige udd. 2 0 VU i udlandet i alt Anm.: Afbrud pr. medio Afbrud 1. år omfatter afbrud til og med 11 måneder efter uddannelsens start. Afbrud efter 1. år omfatter afbrud fra og med 12 måneder efter uddannelsens start. 19

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2005 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2005 SUS nr. 13 December 2006 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN:

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2009 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2009 SUS nr. 17 December 2010 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 978-87-92601-07-0 Forord Styrelsen for

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2008 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2008 SUS nr. 16 December 2009 Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-92-6 Forord Styrelsen for Statens

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere