SU-støttemodtagere i udlandet
|
|
- Ludvig Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder? Hvor mange bliver i udlandet, og hvor mange kommer tilbage? Får støttemodtagerne arbejde, hvis de vender tilbage til Danmark? Maj 2008
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammendrag Antallet af støttemodtagere på VU i udlandet Køn og alder for støttemodtagerne på VU i udlandet Støttemodtagernes fordeling på lande og sprogområder Fordeling på uddannelser for støttemodtagerne på VU i udlandet Ligestillede støttemodtagere på VU i udlandet Afbrud af VU i udlandet I hvilket omfang påbegyndes efterfølgende en uddannelse? Hvor mange opholder sig i udlandet respektive vender tilbage til Danmark? Karakteristik af bopæl for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet, der ikke senere påbegynder en ny uddannelse Beskæftigelse og arbejdsstyrketilknytning Bilag 1: Hvilke områder læser støttemodtagerne i? Bilag 2: Støttemodtagernes køn, alder og uddannelsestrin Bilag 3a Støttemodtagere 2006 på bachelor uddannelserne fordelt på varighed og sprogområde Bilag 3b Støttemodtagere 2006 på kandidat uddannelserne fordelt på varighed og sprogområde Bilag 4 Opholdssted for personer med fuldført uddannelse Bilag 5 Opholdssted for personer med afbrudt uddannelse Bilag 6 Data fra CPR Bilag 7 Oplysninger om uddannelsestrin og uddannelsestype Bilag 8 Gruppering af oplysninger om beskæftigelse og arbejdsstyrketilknytning Bilag 9 Landenes fordeling på sprogområder
3 2
4 1. Indledning Hensigten med denne undersøgelse er at beskrive de støttemodtagere, der påbegynder en videregående uddannelse (VU) i udlandet under selve uddannelsesforløbet og i tiden efter afslutningen af uddannelsen. I undersøgelsen indgår følgende områder: Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvilke uddannelser går støttemodtagerne på og i hvilke lande? Hvor mange støttemodtagere afbryder uddannelsen? Hvor mange støttemodtagere fuldfører studiet, og i hvilket omfang påbegynder de efterfølgende en ny uddannelse? Hvor mange støttemodtagere bliver i udlandet respektive vender tilbage til Danmark? Hvor mange af de støttemodtagere, der fuldfører en VU i udlandet og vender tilbage til Danmark, er i arbejdsstyrken, og hvor mange får arbejde? Undersøgelsen omfatter støttemodtagere, der får støtte i forbindelse med en hel videregående uddannelse i udlandet. Der gives også støtte til studieophold i udlandet som et led i en uddannelse i Danmark. Denne type støttemodtagere indgår ikke i undersøgelsen. Styrelsen modtager ikke oplysninger om støttemodtagernes studieophold i udlandet i forbindelse med en uddannelse på et dansk uddannelsessted. CIRIUS har angivet antallet af studerende fra Danmark på studieophold i udlandet til personer i læseåret 2005/06. Kapitel 3 beskriver støttemodtagerne på VU i udlandet i perioden I nogle af tabellerne fokuseres på undersøgelsens sidste støtteår. Kapitel 4 omhandler omfanget af afbrud blandt støttemodtagerne med uddannelsesstart i perioden Hvor mange af støttemodtagerne, der efterfølgende har påbegyndt en ny uddannelse, beskrives i kapitel 5. Der afgrænses til personer med en fuldført eller afbrudt VU i udlandet i perioden , med specielt fokus på Evalueringen af beskæftigelsen blev foretaget på grundlag af data fra to år efter fuldførelsen af uddannelsen. Da undersøgelsen blev foretaget var de sidste RAS data fra Danmarks Statistik fra november Af kapitel 6 fremgår det, hvor mange af støttemodtagerne med en afsluttet VU i udlandet i årene , der har bopæl i Danmark respektive udlandet. I afsnit 6.1 fokuseres specielt på gruppen med fuldførte uddannelser, der ikke efterfølgende har påbegyndt en ny uddannelse. I kapitel 7 undersøges beskæftigelsen for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet i perioden de første to år efter studiets afslutning. Der afgrænses til de støttemodtagere, som ikke er fortsat på en ny uddannelse, og som har haft bopæl i Danmark hele året. 3
5 Datagrundlag Undersøgelsen er registerbaseret, og indeholder en karakteristik af støttemodtagerne i udlandet. Det er ikke forsøgt at beskrive årsagerne til de konstaterede forhold. Oplysningerne om støtteperioden og uddannelsens afslutning (afbrud eller fuldførelse) er fra styrelsens støttesystem. Uddannelsesoplysningerne kommer fra styrelsens system til godkendelse af udenlandske uddannelser. Oplysningerne om støttemodtagernes bopæl er indhentet fra CPR-kontoret. Beskæftigelsesoplysningerne kommer fra RAS (Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik) udarbejdet af Danmarks Statistik. RAS udarbejdes for at give en beskrivelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på referencetidspunktet ultimo november. Da der blev foretaget udtræk fra RAS var det sidste referencetidspunkt i RAS ultimo november Opgørelsen af støttemodtagernes beskæftigelse ultimo det andet år efter fuldførelsen af en VU i udlandet går derfor frem til uddannelserne fuldført i I beskrivelsen af de forskellige områder (afbrud, beskæftigelse) indgår populationer, der kun delvist er overlappende. Dette skyldes ønsket om at inddrage så mange så muligt i undersøgelsen af et givet område for at få et indtryk af, hvor robust fx afbrudstilbøjeligheden eller andelen med bopæl i Danmark har været. Fx indgår en støttemodtager med studiestart i 2005 i afbrudsstatistikken for 2005 og i støttemodtagerstatistikken for 2005 og 2006, men ikke i beskrivelsen af efterfølgende uddannelse, opholdssted og beskæftigelse. En støttemodtager, der startede på en VU i udlandet i 1999 og færdiggjorde den i 2002 indgår ikke i afbrudsstatistikken, men i en del af de øvrige opgørelser. 4
6 2. Sammendrag Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? I tabel 1 er antallet af støttemodtagerne på VU opdelt efter, om uddannelsen foregik i Danmark eller udlandet. Tabel 1: Støttemodtagere 2006 på VU i Danmark og udlandet Støttemodtagere på VU Danmark Udlandet I alt Andel i udlandet antal % ,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i et givet støtteår indgår under udlandet. I 2006 modtog i alt SU-støtte til en VU. Heraf modtog støtte til en VU i udlandet, hvilket svarede til en andel på 1,8 % af alle støttemodtagere på VU. I forhold til det samlede antal støttemodtagere på VU var antallet på en VU i udlandet således relativt lille. Hvad læser de, og hvor læser de? I tabel 2 er støttemodtagerne i udlandet opdelt efter uddannelsestype og trin. Tabel 2: Uddannelsestrin og uddannelsestyper for støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 Fordeling på trin og Støttemodtagere uddannelsestype Andel antal % Bachelor i alt Administrativ bac Humanistisk bac. 871 Naturvidenskab. Bac 140 Erhvervsudd. bac. 1) 94 Øvrige bac. 137 Kandidat Administrativ kand. 371 Humanistisk kand. 272 Naturvidenskab. kand. 67 Erhvervsudd. kand. 1) 53 Øvrige kand. 61 Øvrige Støttemodtagere i alt Anm.: Erhvervsuddannelser omfatter i denne og senere tabeller ingeniør- og veterinæruddannelser samt uddannelser indenfor områderne land, skov, fiskeri og økologi. 5
7 Hovedparten af støttemodtagerne i 2006 gik på bacheloruddannelser, mens hver fjerde gik på en kandidatuddannelse. Både på bachelor og kandidattrin var den største uddannelsestype administrative uddannelser, efterfulgt af humanistiske uddannelser. Tabel 3: Støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 fordelt på sprogområder 2006 antal % Engelsksprogede lande Storbritannien Norden Øvrige lande I alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Mere end halvdelen af støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 gik på uddannelser i engelsksprogede lande. Storbritannien var det land, hvor de fleste støttemodtagere var i færd med at uddanne sig. Hver femte gik på en uddannelse i Norden. I tabel 4 opgøres støttemodtagerne efter varigheden af uddannelserne. Tabel 4: Støttemodtagere i udlandet i 2006 fordelt på uddannelsens varighed for alle støttemodtagere og de hyppigste uddannelsestrin I tabel 3 opgøres fordelingen af støttemodtagerne på VU i udlandet i 2006 på sprogområder. Støttemodtagere Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. Uddannelsens varighed mdr. mdr. mdr mdr. 48 mdr Mindst 49 mdr. antal % Bachelor Kandidat Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Jf. tabel 4 varer hovedparten af uddannelserne på bachelortrin tre eller fire år. Kandidatuddannelserne er typisk noget kortere hver tredje går på en 1-årig uddannelse, og hver tredje på en toårig uddannelse. 6
8 Hvor mange fuldfører studiet, og hvor mange afbryder? Af tabel 5 fremgår antallet af støttemodtagere, der påbegyndte en VU i Danmark eller udlandet i Endvidere indgår i tabellen oplysninger om hvor mange, der har afbrudt uddannelsen. Tabel 5: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i Danmark og i udlandet fordelt på uddannelsestyper og andelen heraf som har afbrudt Antal med uddannelsesstart i Andelen heraf som har afbrudt året antal % VU i alt i Danmark heraf professions bac heraf universitets bac heraf LVU overbygning i udlandet heraf bachelor heraf kandidat Anm.: Afbrud pr. medio Hver fjerde af støttemodtagerne, der påbegyndte en VU i 2004 havde afbrudt medio Af støttemodtagerne på VU i udlandet havde kun hver femte afbrudt. Dette skyldes, at blandt støttemodtagere på bachelor trinnet blev uddannelsen afbrudt i mindre omfang i udlandet end i Danmark. Hvor mange bliver i udlandet og hvor mange kommer tilbage? Af tabel 6 fremgår det, hvor stor en andel af støttemodtagerne med en fuldført eller afbrudt uddannelse i 2003, der havde bopæl i udlandet de to følgende år. Tabel 6: Bopæl 2004 og 2005 for VU i udlandet afsluttet i 2003 Uddannelsen afsluttet i 2003 Andel med bopæl i udlandet ultimo året Antal % Fuldført uddannelse Afbrudt uddannelse Knap hver anden af støttemodtagerne med fuldført uddannelse i 2003 opholdt sig i udlandet ultimo 2004 og Andelen i udlandet var mindre for støttemodtagere med afbrudt uddannelse i
9 For både gruppen med fuldført og afbrudt uddannelse faldt andelen i udlandet med tiden. Dette skyldes blandt andet, at nogle tog til Danmark for at påbegynde en ny uddannelse. Tabel 7: Andel af støttemodtagere med fuldført VU i udlandet 2003 (der ikke påbegynder en ny uddannelse) med bopæl i Danmark hele det 2. kalenderår efter uddannelsens fuldførelse Fuldført udd Heraf fortsatte Heraf fortsatte ikke I DK I udlandet hele 2005 ult Betalte skat, men boede ikke i DK Antal % Støttemodtagere ) Omfatter blandt andet personer, der er flyttet til Danmark i løbet af 2005 m.v. Af støttemodtagere med fuldført uddannelse i 2003 havde hver tredje senere påbegyndt en ny uddannelse. Af de støttemodtagere, der ikke fortsatte på en ny uddannelse, boede kun 38 % i Danmark i hele Ca. 5 % boede ikke i Danmark ultimo 2005, men betalte skat i Danmark. Øvrige 1 Får støttemodtagerne arbejde, hvis de vender tilbage til Danmark? I tabel 8 indgår oplysninger om beskæftigelse og tilknytning til arbejdsstyrken for støttemodtagerne med fuldført VU i udlandet, der havde bopæl i Danmark hele Tabel 8: Beskæftigelse 2005 for støttemodtagere med fuldført VU i udlandet i antal % Støttemodtagere med fuldført VU i udlandet Fortsatte på uddannelse 475 Fortsatte ikke på uddannelse Heraf bopæl i DK hele I arbejdsstyrken Beskæftigede Ledige 26 3 Udenfor arbejdsstyrken (uddannelsesforanstaltning, kontanthjælp m.v.) 14 2 Øvrige udenfor arbejdsstyrken, uoplyst ) Antallet i Danmark i hele året er opgjort eksklusiv personer, som ikke har bopæl i dansk/grønlandsk folkeregister, men i et vist omfang betaler skat i Danmark. Personer, der er flyttet i perioden fra ultimo medio 2007 indgår ikke i tallet. 8
10 Af støttemodtagerne med fuldført VU i 2003, som ikke senere påbegyndte en ny uddannelse, var 29 % i den danske arbejdsstyrke i hele 2005, og de beskæftigede i Danmark udgjorde 26 %. Af de 323 med bopæl i Danmark jf. CPR-kontorets oplysninger var i alt 71 udenfor arbejdsstyrken. Heraf var 14 personer på uddannelsesforanstaltning, kontanthjælp, sygedagpenge, barselsdagpenge m.v. De resterende 57 personer modtog ikke offentlige ydelser, og havde ikke indkomster i Danmark på referencetidspunktet ultimo november
11 3. Antallet af støttemodtagere på VU i udlandet I tabel 10 beskrives fordelingen af støttemodtagere på videregående uddannelser (VU) i 2006 med hensyn til, om uddannelsen foregår i Danmark eller udlandet. Tabel 10: Støttemodtagere, tildelt stipendium og lån på VU i Danmark og i udlandet i 2006 Tildeling af støtte på VU antal % Støttemodtagere i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,2 Uddannelse i Udlandet ,8 mio. kr. % Tildelt stipendium i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,4 Uddannelse i Udlandet 122 1,6 Tildelt lån i alt ,0 Uddannelse i Danmark ,5 Uddannelse i Udlandet 27 1,5 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i 2006 indgår under udlandet. I 2006 modtog i alt SU-støtte til en VU. Heraf modtog støtte til en VU i udlandet, hvilket svarede til en andel på 1,8 % af alle støttemodtagere på VU. I relation til det samlede antal støttemodtagere på VU var antallet på en VU i udlandet således relativt begrænset. Støttemodtagerne blev tildelt 122 mio. kr. i stipendium og 27 mio. kr. i lån. Af tabel 11 fremgår udviklingen i årene af antallet af støttemodtagere på VU fordelt på uddannelser i Danmark og udlandet. Tabel 11: Støttemodtagere på VU i Danmark og i udlandet Støttemodtagere på VU Danmark Udlandet I alt Andel i udlandet antal % , , , , , , , , , , ,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Modtagere af støtte til både en VU i udlandet og Danmark i et givet støtteår indgår under udlandet. 10
12 Fra 1996 til 1998 steg antallet af støttemodtagere på en VU i udlandet fra ca til knap Dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at det i 1996 blev muligt at få SU med til udlandet i fire år, hvor grænsen tidligere var tre år. Fra 1998 til 2002 lå antallet støttemodtagere stabilt på ca støttemodtagere. Siden 2002 har antallet været konstant faldende både absolut og relativt for i 2006 at nå det laveste niveau de sidste ti år. 3.1 Køn og alder for støttemodtagerne på VU i udlandet Af bilag 2 fremgår fordelingen på køn, alder og uddannelsestrin. Af tabel 12 fremgår fordelingen af støttemodtagerne på mænd og kvinder, samt på de to hyppigste uddannelsestrin - bachelor og kandidat. Tabel 12: Støttemodtagernes køn, alder og uddannelsestrin Støtteår antal Kvinder i alt Heraf kvinder bac Heraf kvinder kand Mænd i alt Heraf mænd bac Heraf mænd kand Støttemodtagere i alt Heraf bac Heraf kand % Andelen af mænd blandt støttemodtagerne Andel af kvinder, der gik på kand. udd Andel af mænd, der gik på kand. udd Andel af alle støttemodtagere, der gik på kand. udd år Median for støttemodtagernes 25,8 25,8 25,9 25,9 26,0 alder Heraf bac 25,3 25,2 25,3 25,3 25,5 Heraf kand 27,5 27,5 27,4 27,4 27,4 Kvinder i alt 25,7 25,6 25,7 25,8 25,9 Heraf kvinder bac 25,2 25,1 25,2 25,2 25,3 Heraf kvinder kand 27,7 27,7 27,4 27,3 27,2 Mænd i alt 25, ,2 26,2 26,3 Heraf mænd bac 25,4 25,4 25,5 25,5 25,7 Heraf mænd kand 27,3 27,4 27,5 27,6 27,8 Kilde: Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes registre. Anm.: Støttemodtagernes alder er opgjort ultimo støtteåret. 11
13 Cirka 4 ud af 10 støttemodtagere var mænd. Mændenes andel af støttemodtagerne steg fra 2002 til Medianen for støttemodtagernes alder var i ,0 år. Medianen for bachelorerne var ca. 2 år mindre end medianen for kandidaterne. 3.2 Støttemodtagernes fordeling på lande og sprogområder Tabel 13: Støttemodtagere på en VU i udlandet fordelt på studieland Land antal Storbritannien Sverige USA Norge Tyskland Nederlandene Frankrig Australien Spanien Italien Schweiz Canada Island Østrig Irland Israel Finland Belgien Polen Tjekkiet Øvrige Udland I alt Fra 2002 til 2006 er antallet af støttemodtagere på en VU i udlandet faldet 25 % til I 2006 fik 42 % af støttemodtagerne støtte til en uddannelse i Storbritannien. Også i Storbritannien er antallet af støttemodtagere faldet. Dette kan hænge sammen med, at man i Storbritannien indførte et undervisningsgebyr fra studieåret 2003/2004. Et stigende antal støttemodtagere studerede i Sverige, som lå på andenpladsen i På de næste pladser kommer USA, Norge og Tyskland. 12
14 Tabel 14: Støttemodtagerne fordelt på sprogområder antal % Engelsksprogede lande Norden Øvrige lande I alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Fordelt på sprogområder udgør de engelsksprogede lande stabilt 56 % af støttemodtagerne i perioden Andelen i de nordiske lande steg 2 % -point fra 2002 til 2006, mens andelen i øvrige lande faldt fra 26 % til 23 %. Fordelingen af støttemodtagerne på områder fremgår af bilag 1. 13
15 3.3 Fordeling på uddannelser for støttemodtagerne på VU i udlandet Af tabel 15 fremgår fordelingen af støttemodtagere på uddannelsestrin og uddannelsesretninger. Tabel 15: Støttemodtagerne på hyppigt forekommende uddannelsestrin og uddannelsesretninger Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Andel antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige Støttemodtagere i alt Et flertal af støttemodtagerne tager en bachelor uddannelse andelen af støttemodtagere på bacheloruddannelser var i perioden %. Ca. en ud af fire støttemodtagere fra 2002 til 2006 tog en kandidatuddannelse. Med godt støttemodtagere på administrative bacheloruddannelser og knap 400 støttemodtagere på administrative kandidatuddannelser i 2006, var administrative uddannelser det hyppigst forekommende uddannelsesområde på både bachelor og kandidattrin. Dernæst kom det humanistiske område med i alt godt støttemodtagere på bachelor eller kandidattrin. 14
16 Den største enkeltstående uddannelsesretning var kunst- og kunsthåndværk uddannelser på bachelor trin med 495 (15 %) støttemodtagere i Herefter fulgte bacheloruddannelser indenfor økonomi med 433 (13 %) støttemodtagere i 2006). På kandidattrin var den største uddannelsesretning økonomi. Af tabel 16 fremgår hvor mange mænd, der var blandt støttemodtagerne. Tabel 16: Andelen af mænd på uddannelsestrin og hyppigt forekommende uddannelsesretninger Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Andelen af mænd 2006 Antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. bac Erhvervsudd. bac Ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt I 2006 udgjorde mænd 42 % af støttemodtagerne. Generelt var andelen af mænd højere på kandidatuddannelser end på bachelor-uddannelser. Blandt uddannelsesretningerne var andelen af mænd størst på ingeniøruddannelser (74 % på bac og 79 % på kand.) og økonomiuddannelser (53 % på bac og 55 % på kand.). Af tabel 17 fremgår fordelingen af støttemodtagere på uddannelsestrin og retning samt sprogområde. 15
17 Tabel 17: Støttemodtagerne 2006 på hyppigt forekommende uddannelsestrin og uddannelsesretninger fordelt efter sprogområde Fordeling på trin og uddannelsesretning Støttemodtagere Storbritannien Fordeling på sprogområder Andre engelsksprogede Norden Øvrige lande antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd. kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Anm.: Fordelingen af lande på sprogområder fremgår af bilag 9. Ud af alle støttemodtagere tog 56 % en uddannelse i engelsksprogede lande (42 % i Storbritannien og 14 % i andre engelsksprogede lande). Andelen i engelsksprogede lande var med 59 % højere på bachelor trinnet end på kandidat trinnet, hvor 50 % tog uddannelsen i engelsksprogede lande. Både på bachelor- og kandidattrinnet var andelen i engelsksprogede lande højest for administrative uddannelser. Andelen i Norden var 14 % på bachelor uddannelser og 23 % på kandidatuddannelser. Specielt på erhvervs- og naturvidenskabelige uddannelser var andelen i Norden høj. Af tabel 18 fremgår varigheden af de uddannelser som støttemodtagerne tager. 16
18 Tabel 18: Støttemodtagerne 2006 på VU i udlandet fordelt på uddannelsens varighed for samt de hyppigst forekommende uddannelsestrin og uddannelsestyper Støttemodtagere Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. Uddannelsens varighed mdr. mdr. mdr mdr. 48 mdr Mindst 49 mdr. antal % Bachelor i alt Administrativ bac heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk bac heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. Bac Erhvervsudd. bac heraf ingeniør Øvrige bac Kandidat Administrativ kand heraf økonomi heraf psyk./andre samf./idræt Humanistisk kand heraf kunst- og kunsthåndværk heraf journalistik heraf filologi Naturvidenskab. kand Erhvervsudd kand heraf ingeniør Øvrige kand Øvrige uddannelser Støttemodtagere i alt Over halvdelen af støttemodtagerne på bachelor uddannelser gik på en uddannelse, der varede 3 år. Knap en ud af tre gik på en uddannelse normeret til 4 år. Kandidatuddannelserne var typisk kortere. En tredjedel af støttemodtagerne gik på en etårig uddannelse, og en tredjedel på en uddannelse, der varede to år. På kandidattrin var der dog en vis variation mellem uddannelsestyperne. Halvdelen af administrative kandidatuddannelser varede 1 år. På humaniora varede næsten halvdelen af kandidatuddannelser 2 år. På det naturvidenskabelige område og erhvervsuddannelser varede henholdsvis 39 % og 49 % af kandidatuddannelserne mindst 4 år. Udover uddannelsestypen var kandidat uddannelsernes varighed til en vis grad afhængig hvilket sprogområde uddannelsen foregik i, jf. figur 1 på næste side med humanistiske kandidatuddannelser. 17
19 Figur 1: Længden af humanistiske kandidatuddannelser for de enkelte sprogområder 60 Engelsksprogede lande Humanistisk uddannelse Norden Humanistisk uddannelse Øvrige lande Humanistisk uddannelse % Op til 11 mdr. 12 mdr mdr. 24 mdr mdr. 36 mdr. 48 mdr. Mindst 49 varighed mdr. I de engelsksprogede lande var de humanistiske kandidatuddannelser primært 1- og 2- årige, mens varigheden på humanistiske kandidatuddannelser var mindst 49 måneder for 31 % af støttemodtagerne i Norden og 47 % af støttemodtagerne i øvrige lande. Varigheden af uddannelserne på bachelor og kandidattrin og fordelt på sprogområder fremgår af bilag 3a og 3b. 3.4 Ligestillede støttemodtagere på VU i udlandet. Af tabel 19 fremgår, hvor mange ikke-danske statsborgere, der blev ligestillede og modtog støtte i forbindelse med en VU i udlandet i 2005 og Tabel 19 Ligestillede støttemodtagere på en VU i udlandet Støttemodtagere Støtteår Støtteår Antal % I alt Ligestillede Danske statsborgere Af tabel 19 fremgår, at antallet af ligestillede støttemodtagere på en VU i udlandet steg fra 96 i 2005 til 109 i De ligestillede støttemodtagere udgjorde 3 % af alle støttemodtagerne på en VU i udlandet i
20 4. Afbrud af VU i udlandet Af tabel 20 fremgår hvor mange støttemodtagere, der påbegyndte en VU i Danmark eller i udlandet i perioden Endvidere fremgår det af tabellen hvor mange, der afbrød uddannelsen. Tabel 20: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt i perioden i Danmark og i udlandet og andelen heraf som har afbrudt Antal med uddannelsesstart i året, og andelen heraf som har afbrudt antal VU i alt i Danmark i udlandet % Andel med afbrud i Danmark i udlandet Anm.: Afbrud pr. medio På videregående uddannelser i Danmark er andelen, der afbryder uddannelsen generelt højere end på videregående uddannelser i udlandet. Af støttemodtagere med uddannelsesstart i 2004 har hver fjerde på VU i Danmark afbrudt; på VU i udlandet har kun hver femte afbrudt. Af tabel 21 fremgår, hvor mange afbrud der har været på de enkelte uddannelsestrin for støttemodtagere på VU i udlandet med studiestart i Tabel 21: Antal støttemodtagere på VU påbegyndt 2004 i udlandet fordelt på uddannelsestrin og andelen heraf som har afbrudt Start 2004 Heraf afbrud Afbrud 1. år Afbrud efter 1. år Trin I alt Andel Andel Andel antal % antal % antal % Kortvarig Bachelor Kandidat Øvrige udd. 2 0 VU i udlandet i alt Anm.: Afbrud pr. medio Afbrud 1. år omfatter afbrud til og med 11 måneder efter uddannelsens start. Afbrud efter 1. år omfatter afbrud fra og med 12 måneder efter uddannelsens start. 19
Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereNOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse
NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt
Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 82 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 14. marts 2014 har udvalget stillet
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereØsteuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere
24. april 218 218:7 Østeuropæiske indvandrere er i beskæftigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæere Af Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Siden
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt Bilag til UFU alm. del spm. 140 Indhold 1. SU i ungdomsuddannelser (UU) og uddannelser på folkeskoleniveau
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2014
30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2013
30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereSPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser
SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2011
31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereResumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016.
NOTAT 3. juli 2017 Statistik om Udlandspensionister 2016 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2016. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation
2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008
2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab
Læs mereBeskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen
Pernille Langgaard-Lauridsen pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen Beskæftigelsen i rådgiverbranchen voksede til godt
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereKompetencegivende uddannelser 2008
Uddannelse 2009:1 Kompetencegivende uddannelser 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 Tabel 1 Antal personer, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereBelysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereSocialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.
Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed
Læs mereBilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereMange job med relativt få timer om ugen
11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk
Læs mereStatistiske informationer
Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter
Læs mereLønindkomst for udenlandsk arbejdskraft
Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere
Læs mereBetragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereTillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet
Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.
Læs mereDanmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen
29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereUngestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og
Læs mereRapporten er lavet på grundlag af FLIS, og der er små unøjagtigheder i data, men ikke noget der rykker på det store billede.
Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Henrik Egedorf 05. juli 2017 Sags id: 17/14869 Udenlandske statsborgere i Assens Kommune Til opfølgning på udenlandske statsborgere har økonomi udviklet en rapport,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal
Læs mereStatistiske informationer
Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mere