DIN PERSONLIGE PILLE

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang DIN PERSONLIGE PILLE Danmark vil satse millioner på skræddersyet, genbaseret medicin, men er det utopi eller fremtidens behandling? 14

2 Fremtidens testning er her! Q-interactive Q-interactive er en digital testplatform, som samler vejledninger, registreringsskemaer, stimulusbøger, scoringsprogrammer, tidtagning og lydoptagelser på ét sted. Når du køber Q-interactive, får du adgang til WISC-V. Opdag fordelene ved WISC-V WISC-V er blevet revideret, siden den forrige version, med ny struktur og nye delprøver for at give en mere fuldstændig forståelse af børn og unges kognitive færdigheder.

3 Man skal selvfølgelig ikke blæse forskning og behandling op til noget, det ikke kan bære endnu. Men jeg har respekt for, at man bruger en smule hornmusik til at beskrive et forskningsområde, der har så stort et potentiale. 14 Efter New Public Management Mens regionerne er ved at begrave den omdiskuterede model for i stedet at bekende sig til værdibaseret styring, er spørgsmålet: Hvad giver det egentlig mening at måle på? 8 Pakkeforløb er en ommer Hvordan er det gået med psykiatripakkerne, der blev indført for fire år siden? Det har to ph.d.-afhandlinger set på. De viser, at fagfolk må gå på kompromis med behandlinger, og patienter tabes på gulvet. 4 Psykologer, sig fra Interview: Vi psykologer skal tage menneskerettighederne mere alvorligt og råbe op, fx i den europæiske flygtningekrise, siger den afgående præsident for den internationale psykologforening, der selv har siddet fængslet med Nelson Mandela. 22 DE TU PATIE Indhold 3

4 DE TUNGE PATIENTER AF JANNIE IWANKOW SØGAARD, JOURNALIST Operationen gik godt. Men patienten døde. Ny forskning tyder på, at det psykiatriske system med psykiatripakkernes indførsel i 2013 er blevet så rigidt, at fagfolk må gå på kompromis med behandlinger, og patienter tabes på gulvet. Derfor arbejdes der nu med en revidering af pakkerne. TABER 4 Psykiatripakker

5 a psykiatripakkerne i 2013 blev sat i værk efter inspiration fra somatikkens kræftpakker, var det med ambitionen om, at disse skulle nedbringe de alenlange ventelister, der i flere år havde karakteriseret psykiatrien. Det var forventningen, at pakkerne kunne effektivisere et trængt system og samtidig sikre, at patienter, hvor end i landet de boede, fik en ensartet behandling. Meget tyder på, at psykiatripakkerne i udstrakt grad er lykkedes med ovenstående. Det viser forskning fra to ph.d.-afhandlinger. Desværre afslører selvsamme afhandlinger tillige, at pakkerne har fået kedelige konsekvenser for både patienter og behandlere i psykiatrien. Rebecca Savery Trojaborg, cand.psych. og ph.d.-studerende ved Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet, har i forbindelse med sin ph.d.- afhandling interviewet både patienter og behandlere i psykiatrien, og ifølge hende er konklusionen klar: Min overordnede pointe er, at man har skabt et system, som er ret rigidt, og som er svært at få til at fungere i praksis. Man har forsøgt at gøre noget sort/- hvidt, som i virkeligheden ikke er sort/hvidt. For os kliniske psykologer er praksis præget af en bevægelse mellem det generelle og så patientens individuelle symptombillede og situation. Men det, der sker med behandlingspakkerne, er, at kompromiser slet ikke er mulige, siger hun. Helt konkret betyder indførslen af psykiatripakkerne, at en væsentlig del af de patienter, som henvises til psykiatrisk behandling, ikke får den hjælp, de har behov for, fordi de ikke passer ind i pakkerne. Ledere fra psykiatrien, som Rebecca Savery Trojaborg har interviewet i forbindelse med sin ph.d., vurderer, at cirka 20 procent af de henviste patienter ikke har gavn af pakkeløsningen. For nogle skyldes det blandt andet, at de ikke opfylder alle de diagnostiske kriterier, der skal til for at få bevilliget en given psykiatripakke. Problemet er, at diagnoserne er menneskeskabte kategorier beskrivelser af symptomer, der jævnligt gen- PAKKE- SPILLET fortolkes og omskrives. De fungerer ikke som fx blodprøver, og der er ikke tale om en eksakt videnskab. Det kan være, at man har en patient, der lider af generaliseret angst, men mangler et enkelt symptomkriterium for at få det relevante pakkeforløb, siger Rebecca Savery Trojaborg. Afvises som useriøse Et andet og lige så stort problem er, at der ikke er pakker for patienter, der har flere diagnoser. Lider en patient eksempelvis både af angst og depression, må behandleren vurdere, hvilken lidelse, der fylder mest, og først ordinere en pakke for den ene og derefter den anden hvis det vel at mærke er muligt at få endnu en pakke. En del behandlere genhenviser ifølge Rebecca Savery Trojaborg også patienter til en behandlingspakke, fordi de ikke mener, at behandlingsforløbet har været langt nok. Det strider imidlertid mod målet om effektivisering, så fra politisk side er der nu indført krav om, at centrene skal optage et bestemt antal nye personnumre per år. Det har konsekvenser for de patienter, der trods et pakkeforløb stadig er syge. Jeg har oplevet behandlere fortælle, at de sidder til konference og har fem patienter, de gerne vil tilbyde mere behandling, ud af en gruppe, der har været igennem pakkeforløb. Men de tør kun foreslå, at to indstilles til videre behandling. Ellers bliver de afvist som useriøse. Det handler om, at lederne på de psykiatriske afdelinger bliver presset af lederne i regionerne, som er presset af Danske Regioner, der igen er presset af Sundhedsstyrelsen, siger hun. Mange af de behandlere, som Rebecca Savery Trojaborg har interviewet, er bekymrede over, at der fra politisk side slet ikke er blik for konsekvenserne af at skulle have så mange patienter igennem systemet på så kort tid. De peger på, at man mister sigtet på den enkelte patient, ligesom de beklager, at det er de tungeste patienter, der bliver taberne i pakkespillet. Mange behandlere i psykiatrien siger, at en stor del af de patienter, de ser, er dem, der egentlig burde hjælpes i primærsektoren, altså hos den praktiserende læge eller hos en psykolog. Det er omvendt også dem, der har bedst gavn af behandlingen, fordi de er rimeligt velfungerende og behandlingsparate. De svage dem, der ikke bider på behandlingen og først skal gøres behandlingsparate de tabes i pakkerne, siger hun og opfordrer politikerne til at overveje, hvem psykiatrien egentlig skal være beregnet for. Psykiatripakker 5

6 Hvad angår specialisterne, altså dem, der hver dag må tilrettelægge deres arbejde, så det flugter med kravene i psykiatripakkerne, så bør politikerne måske også her betænke, hvordan de til stadighed kan se sig selv som behandlere i psykiatrien. For på det område er der betydelige udfordringer, påpeger Rebecca Savery Trojaborg. Behandlerne gør alt, hvad de kan, for at møde patienterne. Mange er nødt til at arbejde over for at kunne tilbyde individuelle samtaler, pårørendesamtaler og så videre. Men pakkerne stiller så store krav til produktion, at det medfører stress og sygemeldinger, siger hun. Hvis specialisterne flygter I sommeren 2016 blev psykiatripakkerne, der på nuværende tidspunkt dækker i alt 11 forskellige behandlingspakker for ikke-psykotiske lidelser samt en udredningspakke, drøftet på en stor konference. Her deltog blandt andre behandlere og patientforeninger, som videregav deres erfaringer. Af referatet fra konferencen fremgår det, at psykiatripakkerne har ikke bare én, men flere akilleshæle: Patienten er kommet ud af fokus, mens økonomi og ensretning er kommet i fokus, og Der er ikke fulgt tilstrækkelige ressourcer med til at arbejde med pakker, herunder uddannelse af personale. Der er desuden et stigende pres i forhold til antallet af patienter, der skal behandles, og ikke mindst udredes på grund af udrednings- og behandlingsretten står der blandt andet i referatet. Der har efterfølgende været lydhørhed fra politisk side, og netop nu er en nedsat arbejdsgruppe i gang med at revidere psykiatripakkerne. I en følgegruppe til denne sidder ph.d. og forsker ved psykiatrien i Region Syddanmark og på Silkeborg Sygehus, Camilla Blach Rossen. Hun har i sin ph.d.-afhandling undersøgt virkningen af lokale udredningspakker på psykiatriområdet, der var forløbere for de nationale pakker. Herfra genkender hun flere af de problematikker, som også nævnes i referatet fra psykiatrikonferencen. Mine fund pegede på, at man skal være meget opmærksom på fleksibiliteten i pakkeforløb, for ellers risikerer man, at der er for mange, som falder uden for pakkerne. Og i forhold til specialisterne er der en risiko for, at de vil opleve forløbene som alt for standardiserede og som følge deraf finde det utilfredsstillende, at de skal gå på arbejde uden at kunne få lov at gøre det, de har kompetencer til. Dermed risikerer man, at de bliver utilfredse med deres arbejde og i værste fald siger deres job op, siger hun. Camilla Blach Rossen mener dog trods de nationale psykiatripakkers åbenbare mangler, at man skal bestræbe sig på at få det bedste ud af det, der kan gøres inden for rammerne. I stedet for at gå helt i baglås over pakkerne, så tænker jeg, at vi skal være opmærksomme på, hvad vi kan bruge standardiseringerne til. Vi har et sundhedsvæsen med begrænsede ressourcer, og vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi får mest muligt ud af dem. Vi skal have noget mere fleksibilitet ind i pakkerne, og så kan man begynde at bruge tiden på at finde ud af, hvordan man får puttet mest mulig kvalitet ind i arbejdet, siger hun. Norsk kritik af dansk model Det er ikke kun i Danmark, at der aktuelt arbejdes med psykiatripakker. I Norge, som ikke tidligere har arbejdet med pakkemodellen, forventes de første af i alt 22 psykiatripakker introduceret her i Pakker, som formentlig vil adskille sig fra de danske på afgørende punkter. Opfattelsen i den norske behandlingspsykiatri er nemlig, at den danske pakkemodel alene er et udtryk for tidstyranni og primært er økonomisk motiveret. Sammen med andre faggrupper har vi givet tydelig besked om, at vi ikke ønsker det på samme måde i Norge (som i Danmark, red.), og signalerne, vi har fået indtil nu, tyder på, at vi er blevet hørt, siger Aina Fraas-Johansen, der er en af den norske psykologforenings repræsentanter i den norske følgegruppe for pakkeforløbsarbejdet, på foreningens hjemmeside. Man har skabt et system, som er ret rigidt, og som er svært at få til at fungere i praksis. Man har forsøgt at gøre noget sort/hvidt, som i virkeligheden ikke er sort/ hvidt. For os kliniske psykologer er praksis præget af en bevægelse mellem det generelle og så patientens individuelle symptombillede og situation. Men det, der sker med behandlingspakkerne, er, at kompromiser slet ikke er mulige. Rebecca Savery Trojaborg, cand. psych. og ph.d.-studerende ved Center for Sundhedsfremmeforskning på Roskilde Universitet 6 Psykiatripakker

7 TM SEAM Social-Emotional Assessment/ Evaluation Measure Vejledning SEAM Social-Emotional Assessment/ Evaluation Measure SRS-2 Social Responsiveness Scale, Second Edition Vejledning SRS-2 Social Responsiveness Scale Jane Squires Diane Bricker Misti Waddell Kristin Funk Jantina Clifford Robert Hoselton Dansk udgave med bidrag af Nina Madsen Sjö og Svend Kreiner Jane Squires Diane Bricker Misti Waddell Kristin Funk Jantina Clifford Robert Hoselton Oversat af Dorte Gottlieb og bearbejdet til dansk med bidrag af Nina Madsen Sjö og Svend Kreiner. John N. Constantino Christian P. Gruber Dansk udgave John N. Constantino Christian P. Gruber SEAM er en spørgeskematest til vurdering af socio-emotionel udvikling for børn i alderen fra to måneder til skolestart. Spørgeskemaerne indeholder udsagn om barnets adfærd inden for 10 domæner, herunder at bidrage til positive relationer, udtrykke forskellige slags følelser, udvise empati, positiv selvopfattelse, hverdagsfærdigheder m.fl. SEAM består af 3 skemaer: en pædagogudgave med danske normer, en forældreudgave, og et familieskema som forældrene kan udfylde om deres egen rolle i forhold til barnets udvikling. Pædagog- og forældreskemaer kan købes i papir udgave. Familie- og opsummeringsskemaer kan hentes gratis på Hogrefes hjemmeside og printes ud. Vejledningen til SEAM indeholder anvisninger om korrekt anvendelse af testen samt en beskrivelse af udviklingen og den danske tilpasning heraf. Med SRS - Social Responsiveness Scale kan du identificere og vurdere afvigelser i et barns sociale kompetencer, som de kommer til udtryk i barnets naturlige omgivelser og i samspillet med andre. Nu foreligger den med dansk oversættelse, danske normer og i en 100 % digital udgave. Testen består af et spørgeskema, der for børns vedkommende kan besvares både af forældre og lærere. Det gør det nemmere at indsamle information fra forskellige kontekster, så man får den bedste afdækning af de sociale kompetencer både i hjemmet og daginstitutionen. Den reviderede udgave er udvidet med et spørgeskema til førskolebørn (forældre) og voksne (selvrapportering samt pårørende). Thelma Harms Debby Cryer Richard M. Clifford Oversat af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Thelma Harms Debby Cryer Richard M. Clifford Oversat af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh ECERS-3 Børnemiljøvurderingsskala Early Childhood Environment Rating Scale, Third Edition ECERS-3 er et observationsmateriale til vurdering af børnemiljø. Det fokuserer på de vigtigste behovsområder for børn i dagtilbud i alderen 3-5 år. ECERS-3 måler på det fysiske miljø og på interaktionerne mellem børn og pædagoger. Materialet indeholder desuden ekstra punkter, der vurderer, hvilke læse- og matematikaktiviteter der passer til udviklingsniveauet. Materialet kan også bruges til evaluering af læringsprogrammer, selvevaluering af pædagoger og til undervisning af pædagoger og medhjælpere. Det kan endvidere indgå i forbindelse med inkluderende aktiviteter og aktiviteter for børn, der har forskellige kulturelle baggrunde. ITERS-R Småbørnsmiljøvurderingsskala Infant/Toddler Environment Rating Scale, Revised ITERS er et globalt anerkendt kvalitetsmålingsinstrument til at vurdere børnemiljøet i en institution eller dagpleje samt til at undervise personalet i selvevaluering. ITERS tager afsæt i forskningsbaseret viden om børns udvikling og behov, og har som småbørnsmiljøvurderingsskala været afprøvet i dagtilbud over hele verden. ITERS foreligger nu i en revideret udgave, ITERS-R, som kan bruges af fagpersoner, som ønsker at vurdere børnemiljøet i en institution eller dagpleje samt til at undervise personalet i selvevaluering. ITERS-R er til brug inden for vuggestue- og dagplejeområdet med børn op til 30 måneder. Læs mere og bestil på hogrefe.dk Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk

8 New Public Management er (ikke) død Af Bille Sterll, journalist Foto: Marie Hald New Public Management er afgået ved døden, lød det hen over forsiden af dagbladet Information en novemberdag sidste år; sat op som dødsannonce, komplet med kors og sørgerand. Inde i avisen var budskabet fra direktør Adam Wolf fra Danske Regioner, at de forkætrede excel ark, som i årevis har regeret på sygehusene, nu er so last year. Regionerne er i fuld gang med at begrave de forhadte målesystemer for i stedet at bekende sig til værdibaseret styring. Siden har Region Hovedstaden besluttet, at det fremover er slut med at måle medarbejderne i psykiatrien på ydelser. Og så er den potte vel ude? Nej! lyder det højt og i kor fra psykologerne Lene Tanggaard og Malene Friis Andersen. Det er et spændende, nyt initiativ og et udtryk for, at topledelsen er begyndt at lytte til medarbejderes og mellemlederes frustrationer. Om og hvordan det ændrer de ansattes arbejdsdag og patienternes behandling, må den nærmeste fremtid vise, mener Malene Friis Andersen. Vi må ikke lade os forføre af, at tingene får nye navne. Patienten er ikke død, patienten har bare fået nyt tøj på. Vi narrer os selv og hinanden, hvis vi bare forskyder målepunkterne andre steder hen, faktisk steder, som mange ansatte har begrænset indflydelse på, uddyber hun. Umiddelbart lyder det oplagt at gøre, som flere politikere og embedsmænd i sundhedsvæsenet nu taler om, nemlig at måle om patienterne får det bedre, i stedet for hvor mange ydelser, de får. Men det synes de to psykologer ikke. Får patienten det bedre af et ophold på afdeling A, B eller C? Det kommer da an på, hvordan patientens ressourcer er derhjemme, hvad tilbyder kommunen af genoptræning alle mulige ting, sygeplejersken ikke har indflydelse på. Vi mangler at tage en grundlæggende diskussion om, Vi skal ikke lade os narre af nekrologerne. Opgøret med målekulturen risikerer at ende som en forskydning frem for en brydning, hvis vi ikke spørger os selv: Hvad giver det mening at måle på, og hvad gør måleriet ved os? Sådan lyder advarslen fra psykologerne Lene Tanggaard og Malene Friis Andersen, der forsker i arbejdsliv, stress og kreativitet. 8 Interview

9 Interview 9

10 hvad det giver mening at måle, hvad betyder det at måle, hvilke konsekvenser har det for os som mennesker? Selv kritikerne af NPM ender hurtigt med at sige: Så må vi have bedre og mere raffinerede, mere detaljerede målinger i stedet for. Man ender som fluen i spindelvævet, som prøver at kæmpe sig fri, men bare får fedtet sig endnu mere ind i det, den prøver at komme væk fra, siger Malene Friis Andersen. Hun er psykolog og stressforsker ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø i København. Lene Tanggaard er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og forsker i kreativitet. Sammen forsker de i, hvad det gør ved os mennesker at blive målt og vejet ikke alene på, hvor meget, vi leverer, men også på dybt personlige egenskaber. I slutningen af 2016 udgav de sammen antologien Tæller vi det der tæller på forlaget Klim. I universitetsverdenen bliver vi målt og vejet som aldrig før. I min afdeling følte flere af de yngre forskere sig pressede i forhold til at publicere, fordi vi skal levere et bestemt antal point. Som leder kan jeg godt forstå, at meningen forsvinder, hvis folk er presset til at publicere x point. Det er ikke motiverende, så jeg sagde til dem, at jeg hellere vil have, vi publicerer noget, der gør en forskel. Det er jo mit ansvar, at vi leverer på den her skala, så det er ret risikabelt som leder at sige: Lad være med at tænke på det, gå efter det, I virkelig holder af. Men jeg ved, at det øger produktiviteten, fortæller Lene Tanggaard. Vi spejler os i forsimplede profiler Ingen af de to taler om helt at droppe tælleriet, for det sidder dybt i os. Vi måler til med gladeligt os selv og tæller både kalorier og kilometer, som vi poster på facebook. De mere alvorlige, personlige konsekvenser af at måle folk på personlige egenskaber forklarer Malene Friis Andersen set gennem udviklingspsykologien: Mange virksomheder arbejder med appraisal systemer, hvor lederen halvårligt eller årligt vurderer medarbejderne på en række værdier og personlige kvaliteter. På en arbejdsplads, hvor lederen kan hyre og fyre, får det nogle ret subtile udviklingsmæssige konsekvenser, hvis lederen vurderer folks personlighed på en skala fra 1 til 5: Hvor selvstændig er du, Bjørn? Ah, du får sgu en 2 er. Så kan Bjørn godt ved det første møde tænke: Gu er jeg da ej. Men langsomt optages det her jo, langsomt begynder Bjørn at forstå sig selv gennem den virksomhedstilpassede personlighedsprofil og spejle sig i de her ratings og rette sin opmærksomhed og adfærd hen i mod at optimere de her udvalgte, forsimplede personlighedstræk. Nogle gange kan man tænke: Hvordan dælen har voksne mennesker overhovedet tilladt, at det her er kommet ind i deres arbejdsliv? Må jeg sige noget her, bryder Lene Tanggaard ind. Det der sker nemlig også i skolen. Ja, og i vuggestuerne, siger Malene Friis Andersen. Jeg hører børn, inklusiv mine egne, tale om hinanden som Viggo ligger under middel. Det er jo en terminologi, der kommer fra de nationale test. Jamen, har børn ikke altid godt vidst, hvor hinanden lå fagligt? Jo, men denne her måde at måle på, kobler sig til en psykologisering af pædagogikken, som er i spil i øjeblikket, hvor noget, der ligner personlighedstest, kommer ind i skolen, siger Lene Tanggaard. Eleverne skal formulere deres egne læringsmål, de skal lave uddannelsesplaner, de skal kende til deres egne strategier. Lærere intervenerer i stigende grad på personlighed i stedet for faglighed. Risikoen ligger lige for, at man siger: Viggo ligger under middel der er nok noget hjemme i familien, vi skal kikke lidt på. Måske skal Viggo prøve at arbejde med sin egen motivation. Måske skal han se på, om han har tydelige læringsmål. 10 Interview

11 Han er 8 år gammel Lige præcis. Lige præcis. Det griber ind, siger Lene Tanggaard ivrigt, inden kollegaen tager over: Når man laver personlighedstest og profiler for medarbejdere, vuggestuebørn og skolebørn, installerer vi et andet rum for åragen til de problemer, vi oplever. Hvis jeg får stress for eksempel, er der installeret et rum i mig, hvor jeg siger: Jeg scorer sgu da også kun 2 på selvstændighed, hvis jeg var en 4 er, gik det nok bedre. Eller jeg er nok lidt for detaljeorienteret, det siger min profil også. Vi får installeret et andet rum for årsagerne, og det rum, det er i mig. Så er løsningerne jo også i mig, ikke? Og så skal jeg ud at tale med en professionel behandler. Når vi installerer de her rum, forskyder vi årsag og løsning et andet sted hen, som ikke ligger i kollektivet, som ikke ligger på arbejdspladsen eller i rammerne for skolen eller lærerens forberedelse. I stedet installerer vi det fint og elegant i den enkelte, og så ligger løsningen også der, siger Malene Friis Andersen. Psykologer har et særligt ansvar De skiftes til at tage ordet og fuldføre hinandens svar. De er enige om det meste også at de som psykologer har et særligt ansvar, når systemet installerer årsager og løsninger i det enkelte menneske, uanset om man er skolebarn eller bankrådgiver: Det er jo den negative side af psykologien, siger Lene Tanggaard: Der er mange positive effekter af at være i et psykologisk samfund, men der er også nogle ting, vi skal være opmærksomme på. Og psykologerne skal være blandt dem, som er opmærksomme på, hvornår det sker, fordi vi kan se det. Vi kan se, når den her psykologiske forståelse underminerer det pædagogiske arbejde. Vi kan se, hvornår det ikke er hensigtsmæssigt, at børnene skal lede efter årsagerne inde i sig selv, hvor det faktisk ville være bedre at kikke på undervisningen. Eller skoleledelsen, siger hun. Hvad ville det give mening at måle på jeres arbejde? Det er dælen edme et godt spørgsmål, for hvad er det egentlig, der giver mening at måle? spørger Lene Tanggaard. Og forsøger at svare: I dag måler vi på antal publikationer, vi måler antal undervisningstimer og hvor mange kandidater, vi producerer. I fremtiden kommer vi til at måle på, hvor de kandidater arbejder. Citationer og publikationer i internationale peer review journals er ikke nok. Vi skal også se på, hvor mange politiske høringer, vi deltager i, hvor mange patenter indløser vi, hvor mange konkrete produkter leverer vi, hvor mange følgere har man på facebook Men er det ikke lige så slemt, hvis du ikke er lige så god som mig, fordi jeg har flere følgere på facebook? Jo, jo, jo, det er også derfor, jeg har svært ved at svare på dit spørgsmål. Noget af det, der umiddelbart giver mening for mig at måle på, er, når mine studerende kommer tilbage fem år efter og siger: Lene, det, du lærte os på 7. semester, det er noget, jeg virkelig bruger det er ekstremt meningsfuldt for mig. Eller hvis jeg skriver en bog er der så nogen, der diskuterer den? Måleriet har ikke kun taget over på sygehusene og i skolerne. Også i hjertet af det private erhvervsliv bliver medarbejdernes indsats talt op og regnet sammen. Det oplever Malene Friis Andersen, når hun arbejder som organisationspsykolog, blandt andet i bankverdenen. Medarbejderne i kundeservice bliver målt på, hvor mange telefoner de tager i timen. Nye medarbejdere ville nok have gavn af lidt oplæring fra erfarne kolleger, men det får de ikke, for det tæller ikke. I en anden finansvirksomhed blev medarbejderne målt på, hvor mange kvik lån, de gav hver dag. Også selv om de lånte penge til folk, der var dårlige betalere. I dag er de gået konkurs. Nye undersøgelser viser, at det slet ikke er økonomisk rentabelt at køre den form for stringent målstyring, og det er et paradoks, for det er jo den logik, det udspringer af, siger hun. Den økonomiske logik gennemsyrer vores samfund i dag. En logik, hvor vi måler og vejer for at have noget at pejle efter, når vi skal øge produktiviteten. Men det er en forældet tankegang, mener Lene Tanggaard: Økonomisk videnskab er styret behaviorisme, det man kunne kalde gammeldags psykologi, der ser mennesket som en maskine styret af stimuli og respons: Er der en gulerod, løber jeg efter den. Men i dag ved vi, at sådan er mennesker ikke, vi er meget mere komplekse. Vi har en vilje, vi er kreative. Vi kan vælge at kikke på den gulerod og sige: I dag gider jeg ikke løbe efter den. Interview 11

12 Spørg jer selv og hinanden Hverken Lene Tanggaard eller Malene Friis Andersen har enkle svar på, hvordan vi så styrer vores arbejdsliv, så alle får valuta for pengene, uden at folk brænder ud. De nøjes med at stille seks spørgsmål, som medarbejdere, ledere, direktioner og politikere kan stille sig selv og hinanden: 1. Hvorfor måler I? Hvilke gode argumenter er der for, at I gør det? Hvilke er der for, at I ikke gør det? 2. Har I tendens til at se målingerne som en eksakt videnskab? 3. Styrer målingerne jer eller styrer I målingerne? 4. Hvad gør I med det, I ikke kan måle? Hvordan får I øje på det og tillagt det værdi? 5. Har I drøftet, hvad de ansatte og brugerne/kunderne oplever som relevante målepunkter og hvad ikke? 6. Resultatet af en måling er ikke et svar men et nyt spørgsmål er der plads og tid til, at de ansatte kan reflektere over, hvad tallet er et udtryk for, inden der igangsættes handlinger? Mange virksomheder arbejder med appraisal systemer, hvor lederen halvårligt eller årligt vurderer medarbejderne på en række værdier og personlige kvaliteter. På en arbejdsplads, hvor lederen kan hyre og fyre, får det nogle ret subtile udviklingsmæssige konsekvenser, hvis lederen vurderer folks personlighed på en skala fra 1 til 5: Hvor selvstændig er du, Bjørn? Malene Friis Andersen, psykolog og stressforsker ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø i København 12 Interview

13 Interview 13

14 Af Henning Due, journalist Regeringen og danske regioner vil satse millioner på udviklingen af personlig medicin til behandling af alt fra kræftpatienter til depressionsramte. Men skræddersyet, genbaseret behandling, der rammer plet første gang hos patienten, er foreløbigt ren drømmetænkning, vurderer flere forskere 14 Personlig medicin

15 Hver dag træder tusindvis af danskere ind ad døren til deres læge og forlader lokalet igen nogle minutter senere med en henvisning eller en recept i hånden. Det gør de i håbet om, at den halsbetændelse, depression eller tandsmerte, som de går og kæmper med, forsvinder, når medicinen eller behandlingen begynder at virke. Men det sker langt fra hver gang. Ifølge Danske Regioner har tæt på fire ud af ti depressionspatienter ikke gavn af den medicin, de får, mens samme historie gælder for én ud af fire kræftpatienter. Tallene stammer fra en undersøgelse fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, og selvom der ikke findes tilsvarende undersøgelser af danske patienter, kræver det ikke en regnemaskine at nå frem til, at besparelserne ved en mere effektiv medicin på få år kunne tælles i milliarder af kroner. I 2015 lå de samlede offentlige medicinudgifter i Danmark på cirka 13,6 milliarder kroner ifølge en opgørelse fra Danske Regioner, og med den slags tal er der ikke noget at sige til, at regeringen og regionerne, som er ansvarlige for driften af sundhedsvæsenet, har forelsket sig i ideen om skræddersyet medicin, der rammer plet første gang. I december 2016 lancerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) en national strategi for personlig medicin og annoncerede, at regeringen og landets regioner vil bruge 100 millioner kroner over de kommende fire år på at bane vejen for udbredelsen af personlig medicin i den danske sundhedssektor. Pengene skal blandt andet bruges på et Nationalt Genom Center, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse, hvori Danske Regioners formand, Bent Hansen, slår fast, at der kan blive tale om et paradigmeskifte, som giver patienterne langt mere gavn af behandlingen i fremtiden. Tanken er besnærende og bygger på antagelsen, at biomedicinske forskere lykkes med at identificere specifikke gener, som er med til at udløse alt fra kræft og blodpropper til psykiske lidelser som skizofreni og depression. Perspektivet er ifølge et strategipapir fra regeringen og Danske Regioner, at personlig medicin kan minimere uvirksom behandling af en lang række sygdomme bl.a. ved at analysere patienters gener og bruge arvemassen til at stille mere præcise diagnoser og sikre mere effektive behandlinger. Især kræftpatienter og patienter med psykiske lidelser kan glæde sig til en mere effektiv behandling inden længe, fremgår det af strategipapiret. Psykiatrien har gennem de sidste otte år oplevet kvantespring i forståelsen af de arvelige årsager til psykiske lidelser. Med genetikkens anvendelse er der også for psykiatriske lidelser en udvikling af lægemidler rettet mod sygdommenes årsager snarere end mod symptomerne, står der i strategipapiret. KRITISKE PROFESSORER Men sådan kan man ikke udlægge udviklingen inden for forskningsfeltet, mener en række udenlandske forskere med medicinsk og psykologisk baggrund: Foreløbigt findes der lidt evidens for, at personlig behandling rent faktisk vil føre til bedre behandlingsresultater, siger Pim Cuijpers, professor i klinisk psykologi ved Vrije Universiteit i Amsterdam. Samme konklusion når et canadisk baseret forskerhold frem til: Foreløbigt findes ingen valide prædiktorer, som kan matche den rigtige medicin med den rigtige patient, står der i artiklen, som blev udgivet i 2012 i forskningstidsskriftet Current Pharmaceutical Design 1. Heller ikke John Ioannidis, professor i medicin ved Stanford Prevention Research Center, ser grund til at finde champagnen frem endnu. Sammen med Nigel Paneth, professor i epidemiologi og biostatistik ved Michigan State University og professor Michael Joyner fra Mayo Clinic, Rochester, udgav han sidste år artiklen What Happens When Underperforming Big Ideas in Research Become Entrenched? i det videnskabelige tidsskrift JAMA og kom frem til følgende konklusion: I årtier har biomedicinske forskere forfulgt en fortælling om, at en kombination af stadigt dybere viden om subcellulær biologi specielt genetik og informationsteknologi vil føre til grundlæggende forbedringer af sundhedspleje og menneskers sundhed. Men den tilgang har stort set slået fejl 2. De tre professorer peger bl.a. på, at National Institutes of Health under det amerikanske sundhedsministerium alene sidste år brugte mere end 100 milliarder kroner på at finansiere forskning i gener, det menneskelige genom, stamceller og regenerativ medicin. Personlig medicin 15

16 Godt nok har den enorme økonomiske indsprøjtning kastet lige så store mængder forskningsartikler af sig. Fra 1974 til 2014 steg antallet af publicerede forskningsartikler med nøgleordene genterapi og stamcelle med procent i den offentlige forskningsdatabase PubMed. Men egentlige videnskabelige og behandlingsmæssige nybrud er det småt med, skriver professorerne, og det hænger først og fremmest sammen med, at ganske få gener har vist sig at have uanfægtelige roller i forebyggende indsatser eller farmakogenetiske forsøg, da den genetiske arkitektur i de fleste sygdomme har vist sig at være formidabel kompleks. UENDELIG MERE FORSTÅELSE Professorerne peger på, at hundredvis og måske endda titusindvis af genetiske varianter ser ud til at spille en rolle for de mest udbredte sygdomme, og at det har vist sig at være vanskeligt at afkode, hvilken funktion variationerne spiller for sygdommene. Men at årtiers forskning dermed skulle have slået fejl, er Thomas Werge uenig i. Han er klinisk professor på Københavns Universitet og forskningschef ved Institut for Klinisk Medicin i Region Hovedstadens Psykiatri og er en af de danske forskere, der via genetisk profilering forsøger at finde biologiske årsager til udviklingen af svære psykiske lidelser som skizofreni. Det er lidt af et stråmandsargument at sige, at forskningen har slået fejl. Det kommer jo helt an på, hvilke succeskriterier man stiller op, siger Thomas Werge, der holdt oplæg på en konference om personlig medicin på Christiansborg i forbindelse med regeringens og regionernes lancering af den nye nationale strategi for personlig medicin. Den danske professor mener tværtimod, at forskningen har været en ekstrem succes. Fx har vi i årtier vidst, at der er en voldsom arvelig komponent i skizofreni. Indtil for ti år siden kunne vi intet forklare af denne genetiske komponent. I dag kender vi konkrete forandringer i vores arvemasse, der medfører meget betydelig risiko for udvikling af svær psykisk sygdom, siger Thomas Werge. Ifølge professoren har forskere ved at indsætte disse forandringer i hjernen hos mus, vist forandringer i musehjernens funktioner, som også kendes fra mennesker, der lider af svære psykiske lidelser. På den måde kan man sige, at vi er gået fra at vide ingenting til uendelig mere forståelse, siger Thomas Werge. Han anerkender, at formuleringerne i regeringens strategipapir afspejler en forventning og ikke kun de reelle behandlingsmuligheder, der findes i dag. Og man skal selvfølgelig ikke blæse forskning og behandling op til noget, det ikke kan bære endnu. Men jeg har respekt for, at man bruger en smule hornmusik til at beskrive et forskningsområde, der har så stort et potentiale, siger han. Til gengæld er han ikke særligt begejstret for selve udtrykket personlig medicin. Det kan være en misvisende betegnelse, for vores ambition er ikke medicin en pille eller andet som bliver skræddersyet til hver enkelt patient. Vi forsker i behandling, som mere præcist kan ramme de patienter, der har mest gavn af det. Præcisionsmedicin er en mere præcis beskrivelse, siger han. BEDRE BEHANDLING Thomas Werge peger på, at forskellige udgaver af præcisionsmedicin allerede har været anvendt i årtier i den danske sundhedssektor. Fx bliver nyfødte børn via en priktest (blodprøve) automatisk undersøgt for, om de vil udvikle mental retardering som følge af en mutation, og på Statens Serum Institut undersøger man for næsten 20 af den type tilstande, som alle kan behandles ved almindelig diæt, siger han. Men han er enig i, at der ikke findes genetiske analyser, som kan vise, hvilke grupper patienter der fx vil have gavn af psykoterapi, og hvem der ikke vil have det. Vi ved, at nogle børn og unge, som tidligt udvikler svære psykiske lidelser, har kromosomforandringer i deres arvemasse, som er en væsentlig årsag til deres problemer. Vi ved også, at disse børn og unge også har tilbøjelighed til at lide af en række legemlige sygdomme. Deres vej gennem sundhedsvæsenet og liv generelt kan lettes ved tidlig screening i deres første kontakt med sundhedsvæsenet, siger Thomas Werge. Det vil hjælpe både sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder til at hjælpe dem og deres forældre fra starten af, siger Thomas Werge. DEN SPÆDE BEGYNDELSE Det var især The Human Genom Project, som i løbet af 1990 erne skabte store politiske forventninger til en mere effektiv, bivirkningsfri og 16 Personlig medicin

17 Man skal selvfølgelig ikke blæse forskning og behandling op til noget, det ikke kan bære endnu. Men jeg har respekt for, at man bruger en smule hornmusik til at beskrive et forskningsområde, der har så stort et potentiale. Thomas Werge, klinisk professor på Københavns Universitet og forskningschef ved Institut for Klinisk Medicin i Region Hovedstadens Psykiatri Personlig medicin 17

18 skræddersyet behandling af de mest udbredte sygdomme i verden. Forskningsprojektet kunne i 2004 og for første gang i videnskabshistorien præsentere en næsten fuldstændig DNA-sekvens for menneskets arvemasse med flere end gener. Gennembruddet gav biomedicinske forskere verden rundt blod på tanden og et fornyet håb om en regulær genetisk revolution af lægevidenskaben. Men forventningen om, at få DNA-variationer ville kunne forklare de mest udbredte sygdomme, har vist sig ikke at holde vand, skriver John Ioannidis og kollegerne, og derfor har udsigterne til egentlig genterapi som effektiv behandling af udbredte sygdomme og psykiske lidelser meget lange udsigter. I JAMA-artiklen fremhæver de et eksempel med sygdommen seglcelleanæmi en arvelig og klassisk enkelt-celle lidelse, som skyldes en enkelt genetisk defekt eller variation hvor én type aminosyre erstattes med en anden og medfører for lidt hæmoglobin i blodet, som så igen medfører store smerter og blodpropper hos den ramte. 60 år efter opdagelsen af den genetiske defekt er der fortsat ikke udviklet en målrettet behandling til seglcelleanæmi, skriver de tre professorer. Men selvom de store nybrud og fortsat lader vente på sig, er Thomas Werge ekstremt optimistisk. Det betyder ikke, at jeg tror, vi vil se en ny virksom pille til behandling af fx depression om fem eller ti år, men potentialet til at forbedre behandlingen markant er der helt bestemt, siger han. GENANALYSER VISER VEJEN Begejstringen skyldes først og fremmest de videnskabelige landvindinger, som ifølge Thomas Werge er opnået i det seneste årti, og som den teknologiske revolution har gjort mulig. Der kan man tale om et kvantespring, for i dag kan vi afdække at menneskes arvemasse for under dollars, siger Thomas Werge. Billig adgang til genanalyser betyder ifølge den danske professor, at han og kollegerne så småt kan begynde at skelne mellem forskellige sygdomme og forklare, hvorfor visse psykiske lidelser og fysiske sygdomme ofte rammer samme mennesker. Som eksempel peger han på et genetisk studie fra juli 2014, som han selv har bidraget til, og som blev udgivet i tidsskriftet Nature under overskriften Biological insights from 108 schizophrenia-associated genetic loci. Deri identificerer forskerne 108 steder i genomet (den komplette genetiske information hos mennesket, red.) med 128 genetiske varianter, der forekommer oftere hos undersøgte forsøgspersoner med diagnosen skizofreni 3. De tal skal dog holdes op mod, at helt op til genetiske varianter antages at have betydning for skizofreni alene, og at de 128 genvarianter ifølge Roar Fosse, norsk psykolog og forsker ved Klinikk for psykisk helse og rus, Vestre Viken HF, i Norge kun kan forklare 3,4 procent af variationen for skizofreni inden for forsøgsgruppen. ET SPIRENDE ERHVERVSEVENTYR? Netop den slags forskning kan Danmark forvente at løfte med en høj kvalitet, skriver regeringen og regionerne i det nationale strategipapir for personlig medicin. Men den politiske interesse for personlig medicin handler ikke kun om sundhed. I rapporten Analyse af Personlig Medicin, udarbejdet til Danske Regioner, skriver konsulentvirksomheden Damvad, at der er tale om et spirende erhvervsliv på området. Det er altså også udsigten til flere arbejdspladser og en ny vækstsektor, der har åbnet politikernes øjne for forskningen. Ifølge Damvad-rapporten beskæftigede næsten 100 danske virksomheder sig i 2015 med personlig medicin. I rapporten står der også, at Danmark globalt set kun overhales af Sverige og Schweiz i forhold til udgivelser af videnskabelige artikler inden for området, når der korrigeres for antal indbyggere. Det store danske forskningspotentiale hænger ifølge Damvad bl.a. sammen med, at danske myndigheder sidder på flere patient-registerdata end de fleste andre lande. Men kigger man rent forskningsmæssigt på det, mener Pim Cuijpers ikke, giver det mening at lægge alle æggene i den kurv. Han peger på, at selv inden for kræftforskning- og behandling, som der bruges milliarder af kroner på at forske i om året alene i Danmark, har vist sig at være ekstremt svært at isolere de gener, der spiller en rolle i udviklingen af sygdommen og behandlingen. Når vi så kigger på udviklingen af psykiske lidelser, hvor også psykologiske og miljøfaktorer spiller en stor rolle er det stort set umuligt at isolere de udløsende gener. I hvert fald når vi snakker behandling, siger han. 18 Personlig medicin

19 FORFRA MED DATA Pim Cuijpers vil derfor hellere sætte sine penge på en mere tværfaglig tilgang til forskningen i personlig medicin. Han ser bl.a. muligheder i en metode, som via en statistisk grovsortering deler patienterne op i undergrupper, som hver for sig reagerer forskelligt på forskellige behandlingsmetoder. Metoden baserer sig på sundheds- og effektdata, og såkaldte prædiktorer og moderatorer spiller en afgørende rolle. Tesen er, at visse data, fx civil status, beskæftigelse, tidligere livskriser eller tidligere medicinsk behandling, kan bruges til at forudsige, om hver enkelt patient statistisk set kan forvente at opnå mere effekt af en bestemt type psykoterapi eller medicinsk behandling. Den viden kan være guld værd for psykiatrien og dele af sundhedsvæsenet, der ofte rammer forkert med den tilbudte behandling. Ikke mindst fordi effekten af antidepressiva og psykoterapi over en bred kam og, statistisk set, har nogenlunde lige god effekt hos mennesker med depression og stort set ikke er blevet forbedret i årtier. Et godt eksempel er modellen Personalized Advantage Index, som blev udviklet af psykologerne Robert DeRubeis og Zachary Cohen fra Penn State University i USA. De to professorer beskriver modellen i en artikel 4 i PLOS One og forestiller sig, at den kan bruges til at skabe en lille, men signifikant forbedring af beslutningsgrundlaget, når patienter med en depression, posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, eller OCD skal matches til statistisk set mest effektive behandlingsmetode. Men heller ikke den metode er flyvefærdig endnu, understreger Pim Cuijpers. Hvis metoden mere præcist skal kunne matche patienter med den mest effektive behandling, kræver det, at vi starter forfra med dataindsamling og laver nye lodtrækningsstudier, som både kigger på effekt og andre faktorer hos forsøgspersonerne, siger han. Ifølge Pim Cuijpers skal der bruges fire gange så mange forsøgsdeltagere som ved typiske lodtrækningsstudier, hvis metoden skal kaste brugbare resultater af sig, der kan omsættes til kliniske anbefalinger til sundhedsvæsenet. Så snart dataene har nok statistisk kraft, vil de selvom forskellene ikke er statistisk signifikante give små udslag, der kan opfanges af en algoritme. Her taler vi altså om machine learning, hvor en kraftig computer kan bruge de små udslag til at forudsige, hvem der har mest gavn af forskellige behandlinger, siger han. Den slags perspektiver kan Silja Henderson, psykolog, ph.d. og konsulent i Dansk Psykolog Forening, godt følge, men hun undrer sig over, at forskningen i personlig medicin ikke interesserer sig særligt meget for patienternes egne præferencer for behandling. Det giver ikke mening at forske i personlig medicin uden også at undersøge, hvad det betyder for udfaldet af en behandling, om patienten fx foretrækker psykoterapi eller antidepressiva, siger Silja Henderson. Vi ved fra forskningen, at netop den personlige præference har stor betydning for, hvor godt en behandling virker på en patient, så den faktor burde jo være helt afgørende i forskningen, siger hun. Referencer 1 Curr Pharm Des. 2012;18(36): Genetics and personalized medicine in antidepressant treatment. Gvozdic K1, Brandl EJ, Taylor DL, Müller DJ. 2 JAMA Oct 4;316(13): doi: /jama What Happens When Underperforming Big Ideas in Research Become Entrenched? 3 Nature Jul 24;511(7510): doi: /nature Epub 2014 Jul 22. Biological insights from 108 schizophrenia-associated genetic loci. Schizophrenia Working Group of the Psychiatric Genomics Consor-tium. Collaborators (300) Ripke S et al. 4 The Personalized Advantage Index: Translating Research on Prediction into Individualized Treatment Recommendations. A Demonstration. Robert J. DeRubeis, Zachary D. Cohen, Nicholas R. Forand, Jay C. Fournier, Lois A. Gelfand, Lorenzo Lorenzo- Luaces Published January 8, 2014 Personlig medicin 19

20 Ny forskning Løst ansat og løn Arbejdsmarkedet er i stigende grad karakteriseret ved løse ansættelser, hvor det er en fordel for arbejdsgiveren at hyre/fyre, afhængigt af firmaets situation. Det får dog en række konsekvenser for arbejdstageren, som ikke kan føle sig sikker på ansættelsen. Det får sandsynligvis også længerevarende konsekvenser for lønnen. Men dette ved man ikke så meget om. Man kan fx spørge: Kan den, der pendler mellem forskellige løse ansættelser, med tiden samle erfaringer og kompetencer, der stiller vedkommende bedre i lønkampen? Sammenlignet med en fastansat, der har indbygget trinvise anciennitetsforhøjelser af lønnen? Begynder den løst ansatte forfra, hver gang, et nyt job søges? Har køn og alder en betydning? Det er nu undersøgt ud fra tre hypoteser: 1) Der vil være en klar forskel i lønnen mellem hhv. løst og fast ansatte til sidstnævntes fordel 2) Lønforskellene vil med tiden mindskes på grund af løst ansattes stigende jobkompetencer. 3) Lønforskelle mellem hhv. løst og fast ansatte vil være større for ældre end for yngre arbejdstagere. Undersøgelsen analyserede langtidsdata fra en stor og grundig undersøgelse af husstandsindkomst og arbejdsdynamikker, indsamlet mellem Mere end mænd og kvinder deltog i undersøgelsen. Resultaterne var klare: For det første er lønforskellen mellem en fast og løst ansat fra start meget stor. For det andet tager løngabet lang tid om at blive mindre. Dvs. der sker et ret stort løntab undervejs. Desuden spiller både køn og alder en rolle: Det ser ud til, at løntabet er relativt større for løst ansatte mænd end kvinder. Dertil kommer, at jo ældre, mænd er, når de går over i løse ansættelser, desto større bliver løntabet både på kort og længere sigt. Effekten kan ses fra midt i trediverne. Forskerne taler her om en decideret lønstraf. Kilde: Moo-Reci, I. & Wooden, M. (2017). Casual Employment and Long-Term Wage Outcomes. Human Relations, Midt i en Trump-tid Mange blev taget på sengen, da Donald Trump blev USA s præsident, også politiske eksperter. Det var nemlig måden, han kørte valgkamp på, som var anderledes: Twitter-Trump angreb sine modstandere direkte. Et par eksempler: Om Hillary Clinton: Look at that face! Would anyone vote for that? She s a criminal, put her to jail! Om den republikanske kandidat Jeb Bush: He reminds me of a spoiled brat without a properly functioning brain. Flere har tilskrevet hans succes den hårde tone på nettets diskussionsfora, hvor galden kan få frit løb fra folkedybet mod det etablerede system. Det er dog kun en del af forklaringen. Trump og hans ligesindede taler uomtvisteligt til særlige vælgergrupper. Så hvilke holdninger karakteriserer de vælgere, som accepterer tilsvining af politiske modstandere som et nødvendigt onde? Det spørgsmål ser en ny undersøgelse på. Man gennemførte både et eksperimentelt design og et feltstudie, som havde til hensigt at undersøge sammenhængen mellem vælgeres holdninger til tonen i den offentlige politiske diskurs. Deltagerne udfyldte blandt andet et fyldigt Attitudes towards disrespect in politics -spørgeskema. Resultater: 1) Vælgere, som i forvejen var overbeviste om, at politikere er grundlæggende utroværdige og en del af systemet accepterede i højere grad en ubønhørlig valgkampsretorik. Vreden, som ligger bag, tillader, at den, man holder med, afslører den andens personlige mangler offentligt som et nødvendigt onde. 2) Sådanne vælgere var også mere opsatte på at stemme - dvs. de sidder ikke kun og kværulerer i sofaen. Dermed får de forholdsmæssigt mere indflydelse på, hvem, der vælges. Mere end de vælgere, der stemmer på en kandidat, som holder en mere sober tone. Den ubehagelige konklusion for demokratiet er, at det i disse turbulente tider kan betale sig at være en politisk svinehund. Kilde: Mölders, C. & Van Quaquebeke, N. (2017). Some Like it Hot: How Voters Attitude Towards Disrespect in Politics Affects Their Judgment of Candidates. Journal of Social and Political Psychology. Vol. 5(1), Videnskab

21 Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet Internalisering, eksternalisering og unge Hundredvis af randomiserede undersøgelser i den internationale forskning har testet psykoterapier med unge, behandlet for enten internalisering (angst og depression) eller eksternalisering (adfærds-, opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet). Siden den første metaanalyse i 1995 er evidensen mere end tredoblet og metoderne tilsvarende forfinede. Metaanalyser er særligt vigtige, da de ofte anvender adskillelige studier, analyserer dem efter bestemte (åbne) statistiske principper, og dermed kan nå frem til vigtige almene konklusioner. Weiss og kolleger gennemfører nu en ny stor metaanalyse baseret på 447 undersøgelser lavet gennem fem årtier af i alt unge med behandlingskrævende internaliserings- og eksternaliseringsproblemer. Man har også sikret sig en kontrolgruppe med de samme lidelser, men som ikke havde været i psykoterapeutisk behandling. Om en specifik behandling virker eller ej måles ved den overordnede effektstørrelse efter behandlingen. Desuden estimerer man såkaldte moderatoreffekter - dvs. variabler, som kan påvirke en given effektstørrelse. Resultater: Unge i psykoterapeutisk behandling får det signifikant bedre end unge, der ikke har været i psykoterapeutisk behandling. Effekten er, omregnet til procenter, 63 %. Weisz og kolleger konkluderer derfor, at psykoterapi har en gavnlig virkning. De 63 % er imidlertid en gennemsnitlig effektscore. Effekten bliver fx påvirket af, hvilken lidelse, den unge får behandling for: Effekten er størst for angstlidelser og mindst for depression. Alt i alt viser gennemgang af 50 års forskning, at psykoterapi har en gavnlig effekt. Men man kan dog også, ud fra de selvsamme resultater, konkludere, at et ikke ubetydeligt antal unge rent faktisk ikke får det bedre af psykoterapi. Det tager forskerne op til faglig selvransagelse, hvor de advokerer for forbedrede terapier. Kilde: Weisz, J. R., m. fl. (2017). What Five Decades of Research Tells us About the Effects of Youth Psychological Therapy: A Multilevel Meta-Analysis and Implications for Science and Practice. American Psychologist, Vol 72(2), Tidlig indsats og udsatte børn Det er velkendt, at børn fra socioøkonomisk udsatte familier generelt klarer sig dårligere i skolen. Når de begynder, er de allerede bagefter middelklassens børn, hvad angår faglige og socialemotionelle færdigheder. Herhjemme har skiftende regeringer haft fokus på at mindske dette sociale handikap ved tidlig indsats i daginstitutionen. Problemet er her, at det ikke virker. Det er der to klare grunde til: 1) Indsatsen undermineres af årelange nedskæringer i de pædagoger, der skal løfte opgaven. Forskning viser her, at gode normeringer er en absolut forudsætning, hvis tidlig indsats skal lykkes. 2) Familien er ikke systematisk inddraget. Forskning viser nemlig, at familien har en mangedoblet indflydelse på barnets læring og udvikling sammenlignet med daginstitutionen. Men hvilken intervention skal der til, for at børn fra disse familier kan hjælpes? Det har et eksperiment nu givet et konstruktivt svar på. Man iværksatte et såkaldt educare program. Educare er en særlig højkvalitetspædagogisk indsats med et indbygget familieprogram: Uddannede pædagoger arbejder med de små børn i et rigt læringsmiljø med gode normeringer (fx 1 voksen til 3 børn) i et fast samarbejde med forældrene. Studiet udvalgte 239 børn tilfældigt med en gennemsnitsalder på 9.5 måneder fra såkaldte lavindkomstfamilier. Den ene halvdel blev fordelt på educare-programmet, hvor den anden halvdel blev brugt som business as usual - kontrolgruppe. Efter 1 år evaluerede man. Resultat: Sammenlignet med kontrolgruppen var educare-børnene blevet klart bedre til alderssvarende sprogforståelse og udtryk; deres socialemotionelle udvikling var markant forbedret, og det var forældrebarn-samspillet også. Man havde simpelthen fået det bedre sammen i familien. Tidlig indsats har altså effekt. Men læren fra undersøgelsen er også, at intervention nytter kun: 1) Når det offentlige helhjertet investerer i kvalitet. 2) Daginstitutionen har et forpligtende samarbejde med forældrene. Kilde: Yazejian, N. m. fl. (2017). Child and Parenting Outcomes After 1 Year of Educare. Child Development, Vol 00, Number 0, Videnskab 21

22 OPRÅB Han er blevet sammenlignet med Nelson Mandela, som han har siddet fængslet sammen med. Men han har ikke den samme tålmodighed. Efter fire år i stolen som præsident for den internationale psykologforening takker sydafrikanske SATHS COOPER af han ønsker sig psykologer, der favner menneskerettighederne mere og siger skarpere fra. 22 Verden

23 Af Helle Maj, journalist, Cape Town Illustration af Sine Jensen De fleste, der var til stede i Main Hall den mandag formiddag på konferencecentret i Japans andenstørste by, Yokohama, gik derfra med brandtalen siddende i kroppen. Det var i juli måned sidste år. Yokohama var rammen om verdens største psykologikonference, der afholdes hvert fjerde år med tusinder af psykologer fra hele verden. Og på talerstolen i hovedsalen havde Saths Cooper netop leveret en tale under overskriften Are Psychology and Human Rights Compatible? Spørgsmålet var brændende aktuelt. I det forløbne år havde psykologer fra hele verden græmmet sig over den såkaldte APA-skandale, hvor en uafhængig advokatundersøgelse i USA havde dokumenteret, at den amerikanske psykologforening, APA, havde samarbejdet med de amerikanske myndigheder om at gøre det muligt for psykologer at deltage i udviklingen af torturmetoder under forhør af mistænkte terrorister ved at ændre i APA s etiske retningslinjer for psykologer. Også Saths Cooper græmmede sig. Og fra talerstolen tegnede den sydafrikanske psykolog og præsident for den internationale psykologforening, The International Union of Psychological Science (IUPsyS), de store linjer fra psykologiens stigende betydning og anvendelse som videnskab for samfundsudviklingen efter Anden Verdenskrig og til i dag til APA-skandalen. Psykologer har stor betydning. Men er de faktisk den sig bevidst? spurgte han. Selv har Saths Coopers liv i meget høj grad haft menneskerettigheder som omdrejningspunkt, efter at han med kammeraten Steve Biko gik ind i studenterorganisationen Black Conscioursness Movement i 1970 ernes Sydafrika. Deres kamp blev et nyt kapitel i modstanden mod apartheid og selvom ingen af dem var psykologistuderende på det tidspunkt handlede kampen i bund og grund om at få de sorte til at se sig selv som mennesker og ikke undermennesker. For først da kunne de stå op imod det hvide apartheidstyres bizarre og undertrykkende love. Det var en kamp, som havde sin pris. Steve Biko blev tortureret til døde af politiet i september Saths Cooper kom ni år i fængsel. En del af tiden tilbragte han på Robben Island, hvor han mødte verdens mest tålmodige mand, Nelson Mandela. Hvordan mødte du ham? Nelson Mandela sagde til mig, at han gerne ville diskutere vores holdninger i vores organisation. Det med, at vi både var sorte, farvede og indere i bevægelsen. Fint, sagde jeg. Godt. Lad os lave en aftale om at snakke sammen om en måned eller to, svarede Nelson Mandela. Saths Cooper griner. Det var i oktober måned, og han ville gerne diskutere det med mig i december. Hvorfor ikke bare tage diskussionen med det samme? Det var så her, jeg indså, at jeg havde at gøre med en som min far. Han sagde også: Der er ting, som tager sin tid. Det er nødvendigt at have en tidsplan, lave en aftale to måneder frem i tiden, at få dage med mening og have noget at se frem til. Det var nok også Mandelas måde at sige til mig, at nu har du to måneder til at tænke over det, og måske dine svar vil ændre sig. Tid havde de masser af. De gamle politiske fanger på øen holdt derfor også siesta efter frokosten. Vi unge ville hellere være sammen og diskutere politik, før vi blev lukket tilbage ind i vores eneceller. Men efter et par måneder begyndte jeg også at tage en siesta om eftermiddagen. Jeg lærte, at der er ting, der kan blive ordnet, hvis du er tålmodig i stedet for at ville have forandring lige nu eller i går. Ting vil ske, hvis du planlægger og udfører dem ordentligt, forklarer Saths Cooper, som dog også fik lært Nelson Mandela, at nogle gange er handling påtrængende nødvendigt. En morgen lignede vores grød makaroni, og der var lyserøde stykker i den. Det var orme. Vi unge spiste den selvfølgelig ikke, men det var et trist øjeblik at se nogle af de andre fanger bare tage ormene til side og spise grøden. Verden 23

24 24 Verden

25 På et tidspunkt gik alle fanger på Robben Island i sultestrejke over forholdene på nær Nelson Mandelas fængselsafsnit med Satch Cooper. Her sad ledelsen af ANC og holdt sig for fine til at gå i kollektiv aktion. Jeg sagde til Mandela, at vi blev nødt til at gå i sultestrejke også. Ellers vil fængslet bruge det mod os politisk. Kan vi ikke diskutere det efter morgenmaden, svarede Mandela. Igen griner Saths Cooper. Men vi gik i sultestrejke. Så ja: Jeg lærte tålmodighed af Nelson Mandela, men han lærte nødvendigheden af hast fra mig. Psykologer som krænkere I Yokohama, Japan, i juli sidste år var det en mindre tålmodig stemme, som fyldte salen. Cooper talte om store emner etik, moral og menneskerettigheder. Og APA-skandalen. Efter 9/11 tænkte de fleste amerikanere, at det var et angreb på dem alle sammen. Og at svaret skulle være, at man skal gøre mod andre, hvad de gør mod én. Der var en tro på, at etik står højere end menneskerettigheder. Men jeg er uenig. Og her kommer min utålmodighed over mine kollegaer ind. For det er ikke okay for psykologer at tage til Guatanamo og torturere folk. Saths Cooper ved af erfaring, at psykologer ikke altid har været Guds bedste børn. Jan Smuts var premierminister i Sydafrika under Anden Verdenskrig og en stor fortaler for at give landets sorte befolkning dårligere vilkår end de hvides. Han var psykolog. Hendrik Verwoerd blev premierminister i 1958 og vedtog nogle af de mest forfærdelige apartheidlove. Han var professor i psykologi. En DR. SATHASIVIAN SATHS COOPER Født 1950 i Durban, Sydafrika. Gik som ung aktivt ind i kampen mod apartheid med Steve Biko. Cooper sad sammenlagt ni år i forskellige fængsler under apartheid, en del af årene i samme fængselsafsnit som Nelson Mandela. Efter sin løsladelse studerede og tog han et doktorat i anvendt psykologi. Cooper er i dag præsident for Pan-African Psychology Union (PAPU). Vicepræsident for International Social Sciences Council (ISSC). Formand for South African Board for the International Council for Science (ICSU). Extraordinary professor på University of Pretoria. Honorable professor på University of Limpopo. Fra præsident for IUPsyS række andre psykologer støttede regimet og producerede pseudo-videnskab for at forsvare politikken. Der var også psykologer ansat i fængselsvæsenet. Men selv ikke under apartheid var psykologer med til at torturere de politiske fanger. Ikke, hvad jeg ved af. Og der var ellers nok af psykologer ansat af regimet, siger Cooper tørt. På Robben Island mødte Saths Cooper flere af dem. De skulle evaluere fangerne for at se, om de skulle have færre eller flere rettigheder i fængslet. Cooper nægtede at deltage i deres leg, men han nød deres besøg. Så skete der da noget. En dag spurgte én af dem, hvad jeg ville, når jeg kom ud. Jeg svarede, at jeg gerne ville være psykolog. Det er en god idé. Så kan du også bedre se, hvis der er folk, der infiltrerer jeres organisation, sagde han. Det havde jeg ikke lige tænkt på. I dag er han ofte sammen med de psykologer, som var med til at undertrykke ham i sin ungdom. Vi kan ikke undskylde vores fortid. Hvad der er sket, er sket, men fortiden skal være vores markør for, hvordan vi ikke skal gøre i fremtiden, siger han. Og så er vi tilbage til APA-skandalen i USA. For psykologerne der misbrugte folkets tillid til faget. Og ikke bare en dag eller en måned. De gjorde det i årevis. De ødelagde vores gode ry internationalt. Fjenden og skylden Flere i salen i Japan opfattede Saths Coopers tale som en opfordring til at rejse sig fra sin magelighed og gå ud i verden og tale for menneskerettigheder. Som Tor Levin Hofgaard, formand for den norske psykologforening, skrev på sin blog efterfølgende: Han (Cooper, red.) afkrævede, at vi som fagpersoner, som profession og som akademikere indtager et værdistandpunkt. At vi bruger den position, vi har, den rolle, vi har, og den magt, vi har, til at tage ordet ud over det rent faglige. Og dermed går ind i en politisk rolle. Dette ved jeg er udfordrende at gøre. For vi er som fagpersoner oplært til, at vi skal fremholde faglige begrundelser for alt. At træde over Verden 25

26 NELSON MANDELA denne grænse er en udfordring, fordi vi ikke længere kan skjule os bag faget. Og ikke mindst risikerer vi at blive taget for partipolitiske. Jeg mener, vi må holde op med at være bange for det. Dersom vi skal stå på det rette side i kampen for et bedre samfund, må vi som akademikere deltage i samfundsdebatten. For ingen af os bør ville leve i en fremtid, hvor vi må svare vores barnebarn, at vi ville holde os neutrale og på afstand, mens samfundet udviklede sig på en måde, der ødelagde deres fremtid. Saths Cooper mener, at han nok er blevet overfortolket her på et enkelt punkt. Jeg mener ikke, at vi som psykologer skal indtage en politisk rolle. Det skal vi ikke. Vi skal aldrig involvere os politisk. Men vi skal handle, når vi ser et lille barn skylle op på en strandbred på grund af en flygtningekrise. Og vi skal handle, når vores værste fjender bliver behandlet inhumant, som de blev det på Guatanamo. Ondskaben tættere på APA-sagen var en stor, grim skændsel, som ramte psykologstanden. For når så stor en fraktion af vores stand og APA er stor har et problem med at opføre sig ordentligt og ligefrem benægter, at de opfører sig uetisk og overtræder menneskerettighederne, så sætter det spørgsmålstegn ved os alle som psykologer. Lyver vi også? Den sag her har bragt hele vores profession i miskredit. Kunne det samme være sket i Danmark? Jeg håber det ikke, men det kommer jo an på situationen. Jeg tror, I i Danmark har en større forståelse for menneskerettigheder. Jeg vil håbe på, at naboen ikke bliver udnævnt til syndebuk, fordi han muslim. For det taler til det laveste i os. Det taler til vores frygt. Vi skal ud over at tale om religion. Menneskeheden er forskelligartet, og det skal vi acceptere. Set med dine øjne er verden så blevet et værre sted, end den var for 25 år siden? Jeg mener, den er blevet bedre. Men vi står i en position, hvor vi får informationerne utroligt hurtigt. Og på den måde virker verden mere farlig, den giver mere gåsehud, den virker som et mere intolerant sted. Og så har vi aldrig haft så stor underudnyttelse af menneskeheden, som vi har i dag, fordi teknologien tager over. Det er et problem. Og derfor er det så vigtigt for Saths Cooper, at hans hjertebarn psykologien kun er befolket med individer, som overholder spillereglerne. Allerede i 1976 skrev vi i den internationale psykologforening under på, at vi skal protestere mod overgreb på menneskerettighederne. Så nu handler det om at genopbygge tilliden og troen på den psykologiske videnskab. Vi skal kunne være stolte over at være psykologer. Og det indebærer, at vi skal sige fra, når menneskerettighederne bliver overtrådt. Også selvom det sker i en supermagt. 26 Verden

27 KULTURBLIK Af redaktionen Tidsskrift Psyke & Logos: Selvskade smertens paradoks Dansk Psykologisk Forlag (2017) At selvskade er et højaktuelt tema, bekræftes både af den sørgelige kendsgerning, at et stort og stadigt stigende antal unge skader sig selv, og af den stærkt stigende interesse for emnet i medierne. Der er også en spirende politisk interesse, hvilket sker i en erkendelse af, at selvskade er et alvorligt tegn på mistrivsel, der har nået et omfang, som ikke længere lader sig forstå udelukkende som et individuelt anliggende, men må ses som en lidelse i vores samfund. I det nye temanummer af Psyke & Logos bringes artikler, som afspejler en række forskellige vinkler på emnet selvskade. Podcast A Neuroscientist Explains The Guardian Science (2017) Hvordan opfatter vi den visuelle verden? Og hvordan hænger det sammen med fake news? Kan robotter lære moral? Og hvordan påvirker musik hjernen? Det er nogle af de spørgsmål, den britiske hjerneforsker Daniel Glaser inviterer andre forskere i studiet for at undersøge i den spændende podcast-serie fra det britiske medie The Guardians videnskabsredaktion. Podcasten udkommer hver uge, og værten går i dybden med forskellige emner med en af de førende forskere på feltet. Video What s it like to be a parent in a war zone? TEDxManchester (2017) Hvordan kan forældre beskytte deres børn og hjælpe dem med at føle trygge igen, når deres hjem er revet i stykker af krig? Den syriske psykolog Aala El-Khani fortæller om sit arbejde med flygtningefamilier, der er ramt af borgerkrig i Syrien. Hvordan kan vi bedst støtte disse kærlige forældre i det varme og trygge forældreskab, som deres børn har allermest brug for? spørger hun. Podcast 24 spørgsmål til professoren: Christian Graugaard Radio24syv (2017) Seksualiteten blev opfundet i midten af 1800-tallet. Tidligere var der tale om noget, man gjorde, nu blev det noget man var og seksualiteten blev spærret inde i kategorier som hetero og homo. I det senmoderne samfund er seksualiteten en flydende og foranderlig størrelse, og nu vil sexologiprofessor og læge Christian Graugaard, klinisk institut, Aalborg Universitet, for første gang kortlægge, hvad danskerne foretager sig på lagnerne. Longread Life and death under austerity Mosaic (2015) I en tid med økonomiske problemer kan regeringer vælge at reducere offentlige ydelser for at spare penge. Men hvad er prisen? Dette sætter skribenten sig for at undersøge i denne artikel i videnskabsmagasinet Mosaic, hvor hun møder nogle af dem, stramningerne er gået ud over i Storbritannien, for at finde ud af, hvad det har betydet for deres psykiske sundhed. Udgivelser 27

28 PH.D.-STAFET Af Trine Sonne, Cand.psych., ph.d. Aarhus Universitet PH.D-STAFET: Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet, hvor skribenten hver gang giver stafetten videre til en ny forsker på et andet universitet. Her skriver Trine Sonne om sin ph.d. med titlen Event Memory in Infancy, der blev forsvaret på Aarhus Universitet 17. marts Kunsten at spørge uden ord Hvorfor kan vi voksne ikke huske noget fra vores første leveår, når vi ved, at små børn kan danne erindringer? I fire år har psykolog Trine Sonne forsket i børns hukommelse. Læs om hendes ph.d. her. At små børn sagtens kan huske tidligere oplevede begivenheder kommer næppe som den store overraskelse for de fleste. Uanset om man som fagperson, forælder eller på anden vis har jævnlig kontakt med børn, vil de fleste have let ved at komme med eksempler på, at ganske små børn sagtens kan huske. Men rent faktisk har dette ikke altid været den dominerende opfattelse. Det er nemlig sådan, at vi ikke skal længere tilbage end før 1980 erne, før børns hukommelse ikke blev regnet for særligt meget. På denne tid prægede Jean Piagets (1952) tanker om, at helt små børn ikke var i stand til at danne varige mentale repræsentationer, vores opfattelse af børns mentale udvikling, og der var derfor ikke stor interesse i at forske i børns hukommelse over tid. Derudover har særligt to faktorer formentligt haft stor betydning for, hvorfor børns hukommelse ikke fik stor forskningsmæssig opmærksomhed. For det første er det jo sådan, at vi som voksne ikke er i stand til at genkalde os meget fra de tidlige år af vores liv et fænomen der også går under betegnelsen barndomsamnesi. For det andet var der på dette tidspunkt mangel på metoder til at spørge til helt små børns erindringer. At små børn kan huske, er der siden 1980 erne nu udover anekdotisk evidens også kommet rig empirisk støtte for. Der blev udviklet passende metoder til at undersøge børns hukommelse på, og vi har i dag en meget bedre forståelse for hukommelsens udvikling. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at beskæftige sig med et emne som børns hukommelse? Efter flere årtier med forskning i hukommelsen er der fortsat flere ubesvarede spørgsmål at undersøge nærmere. Eksempelvis har vi endnu ikke en komplet forklaring på, hvad barndomsamnesien skyldes. Hvorfor kan vi som voksne ikke fremkalde os erindringer fra de første leveår, når nu forskningen viser, at helt små børn faktisk er i stand til at danne varige erindringer? Skyldes det, at børn oplever verden anderledes end voksne, og derfor senere i livet har svært ved at genkalde 28 Ph.d.-stafet

29 PH.D.-STAFET sig de tidlige erindringer? Glemmer små børn bare mere end voksne? Det er blot nogle af de teorier eller forklaringer, forskerne forsøger at undersøge ved at se nærmere på hukommelsen hos helt små børn. Men en forståelse af hukommelsen er også vigtig for et område som fx retssystemet. Når helt små børn skal fungere som vidner, er det meget vigtigt, at vi har en idé om, hvilke krav vi kan stille til deres hukommelse. Endvidere kan det hjælpe os til at have det enkelte barns udviklingsniveau for øje, samt få en øget viden om, hvordan vi fx kan hjælpe bønenes hukommelse uden at komme til at påvirke deres erindringer. Der er således god grund til at forske i børns hukommelse, og formålet med min afhandling var at bidrage til dette felt gennem 3 empiriske undersøgelser samt et teoretisk review (se Sonne, 2016). Til dagligt arbejder jeg på Psykologisk Institut, hvor jeg sidder i center for selvbiografisk hukommelse (CON AMORE) ledet af professor Dorthe Berntsen. Jeg begyndte i 2012 som ph.d.-studerende og forsvarede min afhandling sidste år. I min afhandling fokuserede jeg på helt små børns hukommelse, og undersøgte derfor børn i alderen 16 til 21 måneder. Afhandlingen blev udarbejdet under vejledning af professor Peter Krøjgaard og lektor Osman Skjold Kingo. Min interesse for området blev vakt, da jeg som studentermedhjælper arbejdede med samme population og emne. Noget af det første, jeg faldt for ved dette forskningsfelt, var helt klart udfordringen i at finde passende metoder til at spørge børnene til deres erindring af en begivenhed. For at undersøge helt små børns hukommelse må man selvsagt gøre brug af nogle lidt andre metoder, end man ville bruge ved voksne forsøgsdeltagere. Man får fx ikke meget ud af bare at spørge til deres erindringer. Man vil i hvert fald ikke få de mest brugbare svar på denne måde. Jeg har derfor et utal af gange været rundt i legetøjsbutikker i Aarhus for at spørge til de mest mærkværdige ting, vi kunne bruge i de forskellige studier, så børnene på anden vis kunne fortælle os, hvad de huskede. Jeg har fået mange mærkelige blikke, når jeg i legetøjsbutikkerne har insisteret på at skulle bruge et bestemt stykke legetøj, der skulle kunne nogle bestemte ting. Jeg tør heller ikke tælle de timer, jeg har brugt på at overveje det perfekte set-up, der tillod barnet at have fuldt udsyn samtidig med, at han eller hun kunne nå det legetøj, der skulle bruges. Heldigvis har jeg kun nydt denne slags udfordringer. Selve afhandlingen omhandlede to hidtil mere eller mindre oversete aspekter ved børns hukommelse. Først og fremmest undersøgte vi, hvad børn egentligt forstår ved en begivenhed og hvilke konsekvenser, det har for deres hukommelse. Studier af voksne har nemlig vist, at vores opfattelse af en begivenhed har konsekvenser for, hvad vi senere husker (fx Kurby & Zacks, 2008). Interessen for dette spørgsmål var motiveret af et hidtil ensidigt blik på den episodiske hukommelse hvor hukommelsesdelen har modtaget stor opmærksomhed, mens episode-delen er blevet mere eller mindre overset (se også vores teoretiske review for uddybet beskrivelse af dette, Dahl et al., 2013). Igennem to eksperimentelle undersøgelser viste vi, at spædbørns opfattelse af begivenheder synes at påvirke deres hukommelse meget lig, hvad studier har vist med voksne. Ved at vise børnene en tegnefilm testede vi, hvorledes deres hukommelse af tegnefilmen blev påvirket, hvis pauser blev indlagt som et forstyrrende element, enten på et tidspunkt, som voksne vurderede som særligt vigtigt eller på et tidspunkt, der ikke var blevet vurderet som centralt for historien. For at vurdere børnenes hukommelse registrerede vi, hvad de kiggede på vha. eye-tracking teknologi, da de efter to uger vendte tilbage. Her blev de forevist samme tegnefilm som ved første besøg, men denne gang sidestillet med en anden og hidtil ukendt tegnefilm (denne metode går under navnet visual paired-comparison). Enhver systematisk forskel i kiggetid på de to tegnefilm, ville da blive betragtet som hukommelse. Ganske som forventet udviste børnene med forstyrrelserne indlagt på de centrale tidspunkter en ringere hukommelse for tegnefilmen sammenlignet med børnene med forstyrrelserne indlagt på andre tidspunkter (Sonne et al., 2016a). I det andet studie viste vi, at udover at forstyrre hukommelsen ved disse tidspunkter kan børn også udvise øget hukommelse for objekter placeret på samme sted (Sonne et al., in press). Et andet aspekt ved børns hukommelse, som vi også undersøgte, var, hvad der reelt sker, når børn indkoder en begivenhed. Sagt med andre ord, undersøgte vi, hvad børn rent faktisk ser på, når de oplever indkoder en handlingssekvens med noget legetøj, og om deres visuelle adfærd har betydning for, hvor godt de klarer det, når de senere bliver bedt om at imitere disse handlinger. Eksempelvis om børnenes visuelle adfærd har betydning for, hvor mange handlinger, der senere kan gengives eller huskes (metoden kaldes også for forsinket imitations paradigmet). Vi tænkte, at det ville være et meget straight-forward studie, og vi forventede, at de børn, der kiggede på handlingerne under demonstrationen også ville klare sig bedre under selve testen. Igen anvendte vi eye-tracking til at fortælle os om børnenes visuelle adfærd under demonstrationen. Ph.d.-stafet 29

30 PH.D.-STAFET Det viste sig, at forholdet mellem kiggetid og imitation ikke var så simpelt som forventet. Overraskende nok viste det sig, at kiggetid ikke som sådan var relateret til imitationspræstation, og i nogle tilfælde var der faktisk en negativ sammenhæng mellem kiggetid og børnenes præstation. På den vis skulle det altså være de børn, der kiggede mindst under demonstrationen, der var bedst til at imitere umiddelbart efter demonstrationen og igen to uger senere. Kiggetid syntes altså ikke at kunne fortælle meget om børnenes præstation. Dog blev det tydeligt for os, at kiggetid kan være et problematisk mål for opmærksomhed. Man kan fx sagtens kigge på noget uden reelt at se på det. Derfor så vi også nærmere på pupiludvidelse under demonstrationen, og her var der en positiv sammenhæng med senere præstation. På baggrund af dette studie forslår vi derfor, at pupiludvidelse kunne være et mere sensitivt mål for opmærksomhed end reel kiggetid (Sonne et al., 2016b). Resultaterne fra min afhandling er bare et lille skridt på vejen til at få en større forståelse for hukommelsen i de tidlige år, og der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål, som jeg håber på at kunne undersøge nærmere. I dag arbejder jeg med lidt større børns hukommelse og er nu ansat som post doc på et projekt, der ser nærmere på små børns spontane erindringer for begivenheder. Min kærlighed for at undersøge udviklingen af børns hukommelse er kun vokset under mit ph.d.-studie, og når jeg nu i dag sidder med min tre måneder gamle datter ved min side, får dette forskningsfelt en helt anden betydning! Referencer Dahl, J. J., Sonne, T., Kingo, O. S., & Krøjgaard, P. (2013). On the development of episodic memory: two basic questions. Nordic Psychology, 65, Kurby, C. A., & Zacks, J. M. (2008). Segmentation in the perception and memory of events. Trends in Cognitive Sciences, 12, Piaget, J. (1952). The origins of intelligence in children. New York: International Universities Press. Sonne, T. (2016). Event memory in infancy: A dissertation on the encoding and memory of events in infancy. Aarhus: Center on Autobiographical Memory Research, Department of Psychology and Behavioral Sciences, Aarhus University, s. Sonne, T., Kingo, O.S., & Krøjgaard, P. (2016a) Occlusions at event boundaries during encoding have a negative effect on infant memory. Consciousness and Cognition, 41, DOI: /j.concog Sonne, T., Kingo, O.S., & Krøjgaard, P. (2016b). Empty Looks or Paying Attention? Exploring Infants Visual Behavior during Encoding of an Elicited Imitation Task. Infancy, 21, DOI: /infa Sonne, T., Kingo, O.S., & Krøjgaard, P. (in press). Bound to remember: Infants show superior memory for objects presented at event boundaries. Scandinavian Journal of Psychology. 30 Ph.d.-stafet

31 P-listen: Europas bedste sundhedssystemer Hvilke lande i Europa kan bryste sig af de bedste offentlige sundhedssystemer? Og hvem ligger i bunden af skalaen? Det giver Euro Health Consumer Index 2016 et kvalificeret bud på her. HOLLAND Hvad kan de? I Holland er der stor konkurrence blandt mange udbydere af sundhedsforsikringer som fungerer uafhængigt af hospitaler. Det kombineret med den mest strukturerede involvering af patienter i sundhedspolitiske beslutninger. I Holland findes der 160 primære lægeklinikker med 24-timers åben kirurgi. SCHWEIZ Har i årevis været kendt for sit fremragende, men dyre sundhedsvæsen. NORGE Et af de lande i verden, der bruger flest penge per indbygger på sundhedsvæsenet, og hvor ventetiderne er ved at være barberet godt ned, men systemet kæmper fortsat med dårlig tilgængelighed. BELGIEN Det mest generøse sundhedsvæsen i Europa med høj dataregistrering og kvalitetskontrol. ISLAND På grund af landets geografiske isolation har man været tvunget til at bygge et sundhedsvæsen, som kunne sikre behandling af et par millioner indbyggere. En læge fra island bruger typisk 8-10 år i udlandet, da landet ikke selv har en medicinuddannelse. LUXEMBOURG Det rigeste land i Europa har fravalgt at opbygge sin eget omfattende sundhedssektor og i stedet valgt at tilbyde at sende sine borgere til behandling hos nabolandene. TYSKLAND Traditionelt kendt for sit fremragende sundhedsvæsen og stort set ubegrænset adgang til al mulig behandling hos en hvilken som helst udbyder ryger ned af rangstigen da alle sundhedsydelser ikke længere er gratis (skattefinansieret). ØSTRIG FINLAND Topscorer, når det handler om kvalitet-for-pengene med top-resultater for relativt få penge men med lange ventetider til bl.a. tandlæger. DANMARK Lå i en årrække på 2. pladsen bl.a. på grund af en dramatisk fremgang i reduktionen af dødsfald relateret til hjertesygdomme og pga. stor gennemsigtighed i hospitalernes resultater. Men har siden 2012 mistet sølvmedaljen pga. dårlig tilgængelighed da Danmark på tidspunktet introducerede det formentlig mest rigide system i Europa for adgang til sundhedsydelser: enten opkald til egen læge eller til 112 Ligger generelt højt blandt europæiske lande, men rutsjer ned ad listen, da abort ikke længere må udføres i det offentlige sundhedsvæsen. Kilde: Euro Health Consumer Index 2016, forfatter: Professor Arne Björnberg, Ph.D, Indekset måler på 48 såkaldte sundheds-performance-indikatorer fordelt på kategorierne tilgængelighed (bl.a. ventetider for behandling), forebyggelse (bl.a. blodtrykforhøjelse, rygning, alkohol, motion), resultater (bl.a. overlevelse af kræft, depression, spædbarnsdød, fald i antallet af blodproprelaterede dødsfald), omfang af behandlingstilbud, lægemidler. De 10 bedste 31

32 Den svære smerte Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening De fleste kan forestille sig eller har måske endda oplevet hvor stor en udfordring, det er, pludselig at skulle forholde sig til at have et liv med kroniske smerter. Mennesker, der har kronisk ondt i kroppen, rammes på mange måder. Der er selvfølgelig de konkrete fysiske konsekvenser: Man har ondt, og man kan ikke det samme som tidligere; men der er også psykiske, sociale, arbejdsmæssige og identitetsmæssige konsekvenser, da man skal forstå sine vilkår og muligheder på en ny måde. Den situation står rigtig mange danskere i. Cirka hver femte voksne dansker vil i løbet af sit liv opleve at lide af kroniske smerter, dvs. smerter, som har varet i mindst 3-6 måneder. Og i den situation er der både et stort behov for, og en klar forventning til, vores sundhedsvæsen: Til at få en grundig, rimelig hurtig og effektiv udredning af, hvad problemet er, så patienterne kan få den rette behandling. Desværre er der langt fra forventning til virkelighed. Kroniske smertepatienter kan ofte se frem til årelange udredningsforløb, hvor den praktiserende læge gang på gang henviser til forskellige hospitalsafsnit i søgen efter, om en undersøgelse, et scanningsbillede eller en blodprøve kan give en forklaring på, hvorfor de har kroniske smerter. Det ved vi fx fra en stor europæisk undersøgelse, som viste, at kun 14 procent af en gruppe danskere med kroniske smerter havde været tilset af en specialist på trods af, at patientgruppen i gennemsnit havde haft smerter i over 8 år. Den lange udredningsproces, som blev påvist i under- søgelsen, underbygges af ny forskning fra et dansk tværfagligt smertecenter, der viser, at nye patienter i gennemsnit havde haft smerter i over 12 år, da de kom til centret. Med så lange udredningsforløb burde smertepatienter kunne forvente, at de i sidste ende får særdeles godt kendskab til årsagerne til deres smerter. Men det forholder sig imidlertid sådan, at årsagen til smerterne i mange tilfælde forbliver ukendt, trods årelange forløb, og at patienterne ender med at få tildelt forskellige uklare diagnoser, der parkerer problemet og ikke bringer løsninger frem.. Disse menneskers smerter er kort sagt usynlige i de lægevidenskabelige udredningsredskabers optik. Patienterne kan ikke diagnosticeres, fordi problemet ikke kan identificeres med den vante redskabskasse, og følgen bliver, at der derfor heller ikke er nogen oplagt grund til at give behandling på et (somatisk) sygehus. Mange af disse patienter får i stedet at vide, at de har en såkaldt funktionel lidelse, en diagnose, der i vores nuværende sundhedssystem bliver henvist til psykiatrien. Resultatet er, at der i dag er et stort antal patienter i den danske psykiatri, som ikke er der, fordi de, som de øvrige patienter, er diagnosticeret med en psykisk lidelse, men alene fordi, man ikke har kunnet finde en medicinsk forklaring på deres smerter. Disse patienter har selvsagt ikke meget udbytte af den behandling, de tilbydes, og hører ikke rigtig til noget sted i sundhedsvæsenet. Der er dog også de smertepatienter, hvor man faktisk finder en diagnosticerbar årsag til smerterne, fx slidgigt. Problemet er bare, at den medicinske behandling sjældent fjerner deres smerter hverken helt eller delvist. Mennesker med kroniske smerter kan derfor ulykkeligvis se frem til, at de sandsynligvis skal leve med smerterne 32 Leder

33 som en del af deres liv, uanset hvor i sundhedsvæsenet, de bliver placeret. I en sådan situation hjælper det hverken at blive en psykiatrisk patient, der primært får adgang til terapeutisk behandling, eller en somatisk patient, der primært får medicinsk smertelindrende behandling. Kroniske smerter er svære at håndtere. Det vidner måden, vi griber smertepatienter an på i det nuværende system, om. Det skyldes ikke mindst, at kroniske smerter er en individuelt forskellig kombination af fysiske, psykiske og sociale faktorer det ved vi fra både forskningen, vores nationale kliniske retningslinjer for behandling og patienters erfaringer. Så naturligvis bliver kroniske smerter derfor bedst og mest effektivt behandlet, når der tages hånd om alle faktorer samtidig. Sådan er det langt fra nu. Det danske sundhedsvæsen er struktureret ud fra en grundforståelse af, at sygdomme og lidelser enten sidder i psyken eller i kroppen. En sådan indretning giver ikke gode betingelser for, at en tværfaglig behandlingstilgang kan forplante sig i selvsamme sundhedsvæsen. Derfor er det tid til at tænke anderledes. Vi har brug for sunde og stærke borgere til at være rygraden i samfundet, velfærden og fremtiden og det får vi ikke, så længe cirka 20 procent af os bliver ramt af kroniske smerter og hverken bliver udret eller behandlet ud fra et blik for det hele menneske. Det har konsekvenser for det enkelte menneskes liv, arbejde og familie. Vi har brug for et ambitiøst sundhedsvæsen, hvor der tænkes nyt og tværfagligt, og hvor vi kan nedbryde de eksisterende og ulogiske skel mellem sektorer og fagligheder. Heldigvis er der allerede nu forsøg på dette i de tværfaglige smertecentre, der er etableret på tværs af landet, og hvor læger, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere arbejder sammen om at behandle kroniske smertepatienter. I dag er det dog kun et fåtal af mennesker med kroniske smerter, som bliver behandlet her. Lad inspirationen flyde til andre dele af sundhedsvæsenet. Der er brug for alle fagligheder de fleste steder, hvis vi vil give den bedste behandling. Vi må arbejde for et sundhedsvæsen, der både ser og kan rumme det hele menneske, og som kan håndtere komplekse behandlingsbehov. I stedet for, som nu, at patienten parkeres, fordi vi har indrettet sundhedsvæsenet efter monofaglige specialer, der ikke dækker patienternes behov. Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her. Tegn abonnement på Magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til p-magasin@dp.dk, abonner på vores nyhedsbrev eller se mere på Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 25. april Næste nummer: 23. maj Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: e-types Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 5: 6.4 (produktannoncer) & 28.4 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.5 Nr. 6: 4.5 (produktannoncer) & 18.5 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 13.6 Nr. 7: 31.5 (produktannoncer) & 19.6 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 11. juli Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Leder

34 Uddannelse i Mentaliseringsbaseret Gruppeterapi (MBT-G) IGA og Kompetencecenter for Psykoterapi afholder uddannelse om MBT-Gruppeterapi (MBT-G), som er en videreudvikling af konceptet mentaliseringsbaseret terapi (MBT). Gennem teorioplæg, skilltræning, supervision og personlig mentaliseringsgruppe bibringes deltagerne viden og praktiske færdigheder samt en forståelse for det særlige ved MBT-G i forhold til andre gruppeterapier. Uddannelsen består af 11 workshops svarende til 70 timer fordelt over efteråret 2017 og foråret Timerne er fordelt med 35 timers teori, 20 timers supervision og 15 timers egenterapi. Uddannelsen henvender sig til læger, psykologer samt andet sundhedsog socialfagligt personale, der arbejder psykoterapeutisk med grupper. Det er en forudsætning, at deltagerne aktuelt arbejder med grupper, som kan bringes til supervision. Tidsplan: Efterår 2017: 8/9, 29/9, 27/10, 24/11, 15/12 Forår 2018: 19/1, 9/2, 9/3, 6/4, 18/5 og 8/6 Sted: Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte. Uddannelseafgift: Ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri: kr. Ansatte uden for Region Hovedstadens Psykiatri: Tilmelding før 1. juni kr. Tilmelding efter 1. juni kr. Tilmeldingsfrist: Den 1. august 2017 og sker ved at rette henvendelse til Christina Aalling på christina.aalling@regionh.dk Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi, PC Stolpegård: Sofie Vilholt: sofie.vilholt.01@regionh.dk Grunduddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) 2017 Kompetencecenter for Psykoterapi udbyder grunduddannelse i KAT fordelt på fem workshops i På uddannelsen præsenteres de grundlæggende modeller for psykisk lidelse og metoder inden for KAT. Der fokuseres desuden på at anvende KAT som gruppeterapi behandlingsmæssigt. På uddannelsen veksles der mellem oplæg, øvelser og drøftelser i plenum, hvortil der gives hjemmearbejde mellem uddannelsesdagene. Uddannelsen henvender sig til psykologer, læger samt andet sundheds- og socialfagligt personale. Tidsplan: Uddannelsen forløber over 5 dage i 2017: 07/09, 29/09, 12/10, 06/11, 07/12 i tidsrummet 9-16 Sted: Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte Pris: For ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri: 5000 kr. For ansatte uden for Region Hovedstadens Psykiatri: 8000 kr. Tilmeldingsfrist: Den 1. august. Tilmelding for ansatte i RHP sker via Kursusportalen: For øvrige rettes henvendelse til Kompetencecenter for Psykoterapi: Christina Aalling: christina.aalling@regionh.dk eller Sofie Vilholt: sofie.vilholt.01@regionh.dk 4 dages workshop i Ruminationsfokuseret Kognitiv Adfærdsterapi (RFKAT) med Ed Watkins Kompetencecenter for Psykoterapi har inviteret den engelske professor, specialist og udvikler af ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi (RFKAT), Ed Watkins, til at afholde en 4 dages workshop med mulighed for tilkøb af 20 timers opfølgende supervision ved specialpsykolog og ph.d., Stine Bjerrum Møller, PC Nordsjælland. På workshoppen gives en introduktion til behandlingsprincipper og teknikker til at hjælpe patienter med at takle rumination, som er relateret til udløsning og vedligeholdelse af depressive symptomer. Der vil være detaljeret instruktion i fremgangsmåder samt træning i rollespil med feedback. Deltagerne opnår færdigheder i assessment, formulering, beslutningstagen i terapi samt specifikke teknikker. Det anbefales, at deltagerne har et basalt kendskab til kognitiv adfærdsterapi. Undervisningen vil foregå på engelsk. Tidsplan: september 2017 kl Sted: Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte Pris: For ansatte i RHP: 1200 kr. For andre: 1600 kr. Tilkøb af 20 timers supervision: 5000 kr. Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 15. august 2017 For ansatte i RHP sker tilmelding via Kursusportalen/Plan2Learn. Øvrige kan rette henvendelse til christina.aalling@regionh.dk Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi, PC Stolpegård: Sofie Vilholt: sofie.vilholt.01@regionh.dk - Det psykiskes udvikling og Tai Chi Chuan har fælles principper, blot har de forskellige fremtrædelsesformer. Anne O. Wilhelm-Hansen, Irene Ravn Sørensen og Jørgen P.J. Petersen 34 Annoncer

35

36 NARRATIVEPERSPEKTIVER BØRNEGRUPPE WORKSHOP KØBENHAVN & ÅRHUS 30. & 31. Maj 2017 København & 11. & 12. Sept i Århus Hvordan kan vi tale med børn om deres erfaringer, så vi sikrer en platform hvor deres selvopfattelse styrkes? Børns egen erfaringer er vigtig at opgradere og børnenes værdier skal gerne sætte den gældende dagsorden for gruppeforløbet. Børns viden om skilsmisse, tab og traumer er modstandshandlinger og derfor andet end den problemfokuserede tilgang. Ideer til lege og andre former for forløb end taleterapi! Kurset er godkendt til specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.3., 12 timer. SUPERVISIONSGRUPPE mhp. autorisation 10 hele dage - opstart 18. Sept Pris kr. Det er en supervisionsgruppe for dig, der ønsker at træne og modtage supervision på et narrativt grundlag. Du behøver dog på ingen måde have kendskab til det narrative perspektiv for at deltage. Datoer: 18/9 13/10, 20/11, 19/12, 2018: 19/1, 6/2, 2/3, 3/4, 23/4, 18/5 narrativeperspektiver.dk Østerbrogade 29 3sal 2100 København Ø tlf Psykodynamisk psykoterapi og legeterapi med børn og unge Psykologpraksis Jytte Mielcke Institut for Legeterapi Den Røde Plads 10, 2., 7500 Holstebro Godkendt af Dansk Psykologforening til brug for specialistuddannelse. I Legeterapi og observationsmetode: Teori og historik IIa Legeterapi og traditioner: Udviklingsteori og eksternaliseret adfærd IIb Non-direktiv legeterapi: Relationsarbejde og grænsesætning III Psykodynamisk teori og traumer: Akutte og kroniske traumer IV Attachmentteori og tilknytningsforstyrrelser: Neurovidenskab og theraplay V Filialterapi - familie- og gruppeterapi: Teori og forskning VI Avanceret Filialterapi: Praksistræning ift. komplekse familieproblemer VII Psykodynamisk og non-direktiv-/filial legeterapi: Teori og praksis samt nyeste forskning 29. og 30. jan og 13. mar og 15. mar og 18. sep og 27. nov og 31. jan og 2. feb og 28. nov Datoer for gruppesupervision: 2018: 30/4, 1/5, 29/10, 30/ : 1/5, 2/5, 18/9, 19/9, 29/11, 30/11. Undervisere: Dr. Virginia Ryan og klinisk psykolog Jytte Mielcke. Undervisningssted: Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro. Se detaljeret kursusbeskrivelse og oplysninger om priser, tilmelding og meritordning på hjemmesiden. Specialiseringsuddannelse Psykodynamisk psykoterapi og legeterapi med børn og unge - Meritordning Psykologpraksis Jytte Mielcke Institut for Legeterapi Den Røde Plads 10, 2., 7500 Holstebro Godkendt af Dansk Psykologforening til brug for specialistuddannelse. Der forventes godkendelse af meritordning for de psykologer, der tidligere har gennemført alle Jytte Mielckes kurser i legeterapi modul I-IV. Undervisningsmoduler, temaer og datoer: IIb Non-direktiv legeterapi: Relationsarbejde og grænsesætning V Filialterapi - familie- og gruppeterapi: Teori og forskning VI Avanceret Filialterapi: Praksistræning ift. komplekse familieproblemer VII Psykodynamisk og non-direktiv-/filial legeterapi: Teori og praksis samt nyeste forskning Datoer for gruppesupervision i 2018: 16/3, 17/3, 19/9, 20/9, 21/9, 22/9, 31/10, 1/11, 30/11, 1/ jan. og 1. feb maj og 3. maj maj og 5. maj og 29. nov Undervisere: Dr. Virginia Ryan og klinisk psykolog Jytte Mielcke. Undervisningssted: Musikteatret Holstebro, Den Røde Plads 16, 7500 Holstebro. Se detaljeret kursusbeskrivelse og oplysninger om priser, tilmelding og meritordning på hjemmesiden. Specialiseringsuddannelse 36 Annoncer

37 Kursus i Emotionsfokuseret Parterapi Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en evidensbaseret parterapeutisk metode, der er udviklet af dr. Susan M. Johnson og Leslie Greenberg, som baserer sig på mere end 25 års for- - Emotionsfokuseret Parterapi tager sit udgangspunkt i tilknytningsteorien og integrerer systemiske, humanistiske og eksperimentelle interventioner. På kurset får du en indsigt i EFT modellens enkelte faser og trin samt får mulighed for at opleve en live-session med et par. Kurset afholdes af: Cand. psyk. Jette Simon ICEEFT-godkendt EFT instruktør og supervisor. Jette har mere end over hele verden, og er direktør i Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy KURSUSDATOER: Maj 2017 København Juni 2017 København: Dette kursus er specialistgodkendt: Psykoterapi med voksne Anden teoretisk referenceramme med 30 timer September 2017 København Kurset er af 4 dages varighed. Tilmelding sker på Spørgsmål kan rettes til Steen Rassing via mail sr@steenrassing.dk Kurserne udbydes i samarbejde med Center for Familieudvikling med Psykolog Sarah I. F. Daniel Onsdag den 3. maj 2017 kl i Tinglev, Tinglev Midt 2, borgersalen. Sarah I. F. Daniel er er autoriseret psykolog, ph.d. med erfaring fra psykiatrien, samt forskning og undervisning i klinisk psykologi på Københavns Universitet. Tilknytning er et livslangt fænomen. Når vi som voksne relaterer os til andre og beder om hjælp, så er denne proces påvirket af vores tidlige erfaringer med omsorgspersoners støtte og pålidelighed. På dagen vil vi høre om teori og forskning om tilknytningsmønstre. Herunder hvordan forskellige tilknytningsmønstre kommer til udtryk i dagligdagen og hvordan de påvirker daglig behandlingspraksis med forældre og børn, og med klienter mere generelt. Endvidere vil vi høre om vurdering af forskellige tilknytningsmønstre og tilknytningsmønstre som ændringsfokus kr., inkl. forplejning. den 28. april 2017 til dpsyddk@gmail.com. Ved tilmelding oplys navn, arbejdssted samt eventuelt EAN nr. Se flere kursustilbud på - Annoncer 37

38 WISC-V kurser Torsdag den 10. august kl 9-16 i Aarhus Onsdag den 6. september kl i Aarhus - eller på din arbejdsplads, når det passer jer! Se mere på benteunderbjerg.dk/kurser Endvidere tilbydes supervision, ad hoc eller i længerevarende forløb mhp autorisation eller specialistuddannelse. Kontakt Bente Underbjerg, specialist og supervisor i børneneuropsykologi på eller bu@bupsykolog.dk Guldsmedgade 20, 8000 Aarhus C Psykologhuset Aarhus Lokaler i herskabslejlighed. Fælles venteværelse, køkken og toilet. Per Thorseth, tlf aarhus@psykologhuset.eu 38 Annoncer

39 MINDFUL COMPASSION 5-stjernet kursus og retreat i Thailand med Dr. Chris Irons i november 2017 Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion have fokus på arbejdet med og udviklingen af medfølelse i os selv, for os selv og hos vores klienter. Det primære fokus er lagt på anvendelse af mindful compassion i forhold til personlig udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket kan overføres til deres kliniske arbejde. Retreatet består bl.a. af oplevelsesorienterede øvelser med udgangspunkt i mindful compassion. Afrejse: 17. november kr. inden 1. maj Herefter kr. A lifechanging experience!, John Lerche Dette Mindful Compassion retreat har været og bliver skelsættende for min fremtid, Hanne Otte, Kursustema: Forældrekompetence Emotional Availability Scales (EAS) Mindwork udbyder for første gang et certficeringskursus i EAS, som er et af de mest omfattende systemer til vurdering af samspilskvaliteten mellem forældre og barn EAS inddrager vurderinger af både forældrenes og barnets bidrag til samspillet og fokuserer på perioden fra barnet er 5-14 år. EAS er udviklet af den amerikanske Professor Zeynep Biringen. Emotional Availability (EA) kan kort forklares som et begreb, der beskriver forældre og børns evne til emotionel afstemning i deres samspil. EAS kan anvendes til såvel udredning som intervention og er en oplagt metode til samspilsobservationer i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser. Workshop: Dr. Saara Salo, Ph.D. klinisk børnepsykolog på Helsinkis Universitets Hospital. Certificering: Dr. Zeynep Biringen, Ph.D. professor på Colorado State University og autoriseret børnepsykolog. PC-ERA Certificeringskursus Mindwork udbyder et 5-dages kursus i Parent-Child Early Relational Assessment (PC-ERA) et anerkendt vurderingsredskab med fokus på samspilskvaliteten i den tidlige (0-5 år) forældre/barnrelation. Metoden anvendes i dag bredt i det kliniske arbejde inden for spæd- og småbørnspsykologien. I PC-ERA arbejdes med videooptagelser af forskellige samspilssituationer, som efterfølgende scores indenfor tre kategorier: forældrevariable, børnevariable og variable ved selve dyaden. Med dette kursus vil du bl.a. få: grundig indføring i det teoretiske grundlag for PC-ERA, omfattende viden om systematisk vurdering af samspilskvaliteten i tidlige forældre-barn forhold (0-5 år), grundig indføring i PC-ERAS scoringsmetode, evner til selvstændigt at vurdere kvaliteten af et foreliggende samspil og evner til formidling af samspillets kvalitet til forældre og professionelle. Undervisere: Psykolog Sari Ahlquest-Björkroth og psykolog Susanne Landorph kr. inden 15. maj inkl. certificering. Herefter kr. Kursusdage: oktober kr. inden 15. maj. Herefter kr. Kursusstart: 6. september 2017 Læs mere om alle vores kurser og uddannelser på mindwork.dk

40 Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion VINGSTED 2017 TEMA: Performance-kultur og præstationsangst Livsdu Årets Vingsted-kursus 2017 drejer rundt om den moderne tilværelses udfordringer, for den enkelte og for familien, for de små og de store. Vi sætter fokus på livsdueligheden i det accelererede hverdagsliv, hvor krav om præstation og performance sætter tidligt ind og på alle arenaer, i familien, institutionerne, på skolerne og på arbejdspladsen. Den moderne far skal vise følelser og den moderne mor skal gøre karriere, alle børn skal inkluderes og være rummelige men også konkurrere og snapchatte samtidig! Det handler om at vise sig frem og kroppen skal være tynd og fit og flot. Kroppen er den nye sjæl! Samtidig oplever vi en stigning i antallet af angste, vrede børn og unge samt deres stressede og bekymrede fædre og mødre. Det forventes, at vi som psykologer kan støtte en positiv udvikling af livsduelighed og mestring for alle, både de ressourcestærke og de ressourcesvage. Kan vi det? Skal vi det? Er det muligt at træne livsduelighed og støtte hele familien i en accept af et godt-nok greb om tilværelsen? På årets Vingsted-kursus fordyber vi os i et bredt spektrum af perspektiver og muligheder, det handler om kreativitet og mentalisering, om hjernens udvikling og kroppens sprog, om at berolige angsten og tøjle vreden og tage medborgerskab. Det handler om det helt almindelige liv. Tidspunkt: Tirsdag 26. september 2017 kl torsdag 28. september 2017 kl Sted: Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer, men alle psykologer er naturligvis velkomne. Kursusafgift: 4695,00 kr. ekskl. moms - dvs. 5869,00 kr. inkl. moms. Tilmelding og info: Senest 29. maj Tilmeldingen skal ske via Følg herefter anvisninger på siden. Kursuspladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet til både workshop og temadagene. Godkendelse: Kurset er ikke søgt forhåndsgodkendt, men kan indsendes som bilag i ansøgning om godkendelse til specialist. Spørgsmål: Spørgsmål kan rettes til Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, tlf , eller via vih@dp.dk Læs mere: På kan du læse mere om de specifikke workshops, temadage og oplægsholderne. PROGRAM: Tirsdag 26. september : Ankomst kaffe og brød i forhallen : Velkomst v/niels Morre, formand for KAPS : Individuelt tema vælg 1 af følgende 3: 1) Janne Østergaard Hagelquist, aut. psykolog og specialist i børnepsykologi og supervision, Center for Mentalisering: Mentalisering, autoritet og magtstrukturer Oplæg om magt autoritet og epistemisk tillid i et mentaliseringsbaseret perspektiv. Geniscenesættelse, gentagelsestvang, spøgelser, engle i børneværelset og arbejdet med egen bagage som forælder og som professionel. Oplægget vil orientere sig mod det almindelige forældreskab, arbejdet med traumatiserede, der vil endvidere være referencer til, hvordan begreberne kan anvendes i en organisationssammenhæng. 2) Barbara Hoff Esbjørn, Ph.d., professor mso i klinisk børnepsykologi, specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi: Særligt sensitiv en kritisk diskussion af begrebets validitet og anvendelighed Center for Angst, Institut for Psykologi, har kritisk kigget nærmere på begrebets validitet og anvendelighed. Oplægget vil kritisere og diskutere problemerne ved begrebet og hvorfor vi bør undlade at bruge det. 3) Käte From, psykolog, specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi: Eksekutive funktioner Fokus i oplægget vil være dels på en begrebsmæssige afklaring af eksekutive funktioner, med særligt fokus på arbejdshukommelse. Desuden tidlig opsporing, observation og anvendelse af spørgeskemaer samt træning/støtte af eksekutive dysfunktioner (intervention). Målgruppen for oplægget er psykologer, der arbejder med børn med særlige hjerner i alle aldersgrupper : Frokost : Individuelt tema vælg 1 af følgende 3: 1) Lene Tanggaard, cand.psych., Ph.d., Professor i pædagogisk psykologi, Aalborg Universitet, og leder af Center for Kvalitative Studier: Kreativitet og læring i et livsperspektiv Hvordan er mennesker kreative, og hvad kræver det af os at fastholde kreativiteten, fantasien og forestillingskraften i et livslangt perspektiv? Hvorfor er kreativitet vigtig for mennesker i det 21. århundrede, og hvad kan vi gøre for at hjælpe hinanden til at skabe frugtbare kontekster for kreativitetens udfoldelse? 2) Käte From, psykolog, specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi: Hjernen og Omsorgssvigt Fokus i oplægget er et forskningsbaseret, neuropsykologisk perspektiv på omsorgssvigt. Der vil blive lagt vægt på de veldokumenterede hjernemæssige følger af omsorgssvigt og stress i den tidlige barndom. Desuden lægges vægt på, hvad de strukturelle forandringer og forandringer på transmitterniveau potentielt betyder for sociale og kognitive funktioner samt for livsduelighed på længere sigt.

41 uelighed - Hvornår gør vi det godt nok? Torsdag 28. september ) Maria Dressler, aut. psykolog/projektleder og Camilla Obel, lærer/projektleder: Diamantforløbet Der er mange vrede, vilde og voldsomme unge. De kan være svære at forstå, selv for den bedste professionelle, og ofte kan man have oplevelsen af, at der mangler redskaber til at håndtere dem i hverdagen. Det kan forekomme paradoksalt, fordi de findes alle steder; i enhver klasse og på ethvert uddannelsestilbud. Også når de bliver ældre, fylder de meget i de kommunale tilbud. Vi har lavet manualbaserede undervisningsforløb, udviklet metoder til at forstå børns perspektiver og deres handlinger herudfra, skrevet artikler, kronikker og en bog : Middag : Fra Socialstyrelsen præsenterer fagkonsulent Dorthe Bevensee og psykolog Sine Møller erfaringer med Mestringsprogrammet, der er forskellige indsatser til familier med børn med handicap: Herunder hvorledes der arbejdes med det, hvilke erfaringer, der hidtil er gjort med det og hvilke måder det kan hjælpe både børn og forældre på. Præsentationen vil være en blanding af oplæg om Mestringsprogrammet og øvelser med inddragelse af deltagerne. Onsdag 27. september : Fælles temadag Finn Skårderud, psykiater, professor og forfatter: Kroppen er den nye sjæl Det er kendetegnende for den norske psykiater Finn Skårderud, at han altid har insisteret på at se de psykiske lidelser i en samtidskulturel kontekst som fænomener, der ikke kun er den enkeltes problem og ansvar. Udover behandling af spiseforstyrrelser og selvskade, som Skårderud har arbejdet med i mere end 30 år, og som han stadig beskæftiger sig med både som forsker og kliniker, er han optaget af de nye kropsorienterede fænomener. Der er i dag et stort og stigende fokus på kroppens sundhed, dens udsmykning (tatoveringer, kosmetisk kirurgi) og på at være tynd og fit. Vi ser flere og flere børn, der helt ned i indskolingen ikke vil klæde om i det fælles omklædningsrum og unge, der træner kroppen for udseendets skyld fremfor at dyrke sport. Den virtuelle verden med dens krav om selv-performance, smartphones og evige krav om at være på, er en anden markant tendens. Hvordan påvirker det børn og unges trivsel og udvikling, at så meget af det sociale liv foregår ved en skærm? Hvornår er det blot en leg, en trend eller et flygtigt kulturelt fænomen, og hvornår er det sygdom og skadeligt? Hvordan skal vi som voksne, hvad enten vi er forældre, lærere eller psykologer, forstå det og agere i forhold til det? Under overskriften kroppen er den nye sjæl, vil Skårderud dele sin indsigt og erfaring med os : Frokost : Fælles temadag v/finn Skårderud fortsat : Festmiddag : Individuelt tema vælg 1 af følgende 3: 1) Preben Bertelsen, professor i samfunds- og personlighedspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: Livsduelighed og medborgerskab i Tilværelsespsykologiens perspektiv I denne workshop skal vi se, hvad det vil sige at få et godt nok greb om egen og fælles tilværelse ved hjælp af almenmenneskelige tilværelses-kompetencer. Særligt med henblik på udvikling af livsduelighed og medborgerskabsdannelse. Workshoppen vil give mulighed for at prøve kræfter med Tilværelsespsykologiens centrale interventions- og assessmentredskaber. 2) Charlotte Ryhl, cand.psych., aut., amanuensis og ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet: God undervisning er ikke nok til elever med ASF autismevenlig under visning tak! Hvad er udfordringerne for elever med ASF, og hvorfor er god undervisning ikke nødvendigvis godt nok til disse elever. Hvilke præmisser hviler autismevenlig undervisning på, og hvad er psykologers arbejdsopgaver i denne sammenhæng? Nogle konkrete bud på, hvordan autismevenlig undervisning kan gennemføres i skolen med afsæt i kvalitative og kvantitative studier. 3) Rasmus Alenkær, autoriseret psykolog, Ph.d.: Problemkultur - Fra kaos til harmoni i klassen Denne workshop præsenterer et velafprøvet og effektivt design, hvormed psykologen kan intervenere i forhold til markant urolige klasser i grundskolen. Designet gennemgåes trin for trin med fokus på psykologens position som procesleder, undersøger, sparringspartner og kulturel forandringsagent : Frokost : Fælles temadag Svend Aage Madsen, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi: Veje og vildveje i mandens forældreskab Det er stadig ret nyt, at mænd er blevet engageret i forældreskabet fra forældreforberedelse, deltagelse i fødsler, barselsorlov, aktivt forældreskab mv. Den hurtige, historiske forandring er en udfordring for mændene men så sandelig også for de professionelle, der er omkring børnefamilierne. Vi ved nu, at fædre og børn kan være lige så stærkt knyttet til hinanden som mødre og børn. Vi ved også, at fædre kan få fødselsdepressioner og at fædres fødselsdepressioner også påvirker børns udvikling. Hvilke krav stiller det til psykologens arbejde? Skal mænd fx have særlige former for behandling og rådgivning, hvordan støtter vi far-barn-tilknytningen, hvordan rekrutterer vi bedst mændene til vores tilbud mv.? Oplægget vil på baggrund af nogle af de nyest forskningsresultater reflektere over disse spørgsmål og komme med forslag til svar på nogle af dem : Farvel og på gensyn. v/niels Morre, formand for KAPS.

42 Hospitalssektionen afholder: Workshop med Candice M. Monson Incorporating Significant Others to Maximize PTSD Assessment and Treatment Individual trauma-focused cognitive therapies for posttraumatic stress disorder (PTSD) are frontline recommended treatments in multiple guidelines worldwide (e.g., Cognitive Processing Therapy). Yet, there are clients who do not tolerate or only partially respond to these treatments. Given the potent role of close relationships in trauma recovery, there have been systematic efforts to incorporate clients significant others (i.e., intimate partners, family members, close friends) in the assessment and treatment of trauma-related disorders to enhance engagement, case conceptualization, and adherence with treatment. This workshop will focus on practical methods to incorporate these significant others in the assessment and treatment of PTSD and comorbid conditions. Trainer demonstrations, video-recorded sessions, and participant role plays will be used to learn these evidenced-based strategies tested in Cognitive-Behavioral Conjoint Therapy (CBCT) for PTSD. Kurset godkendes under specialtuddannelsen, se mere på det fulde opslag. Antal kursustimer: 12 Deltagerantal: 30 (psykologer og læger) Kursussprog: Engelsk Pris: 3300 kr. for medlemmer af Hospitalssektionen kr. for ikkemedlemmer kr. for studerende. Betalingsoplysninger gives ved tilmelding. Sted: Lokale på Kastellet, nærmere herom senere. Tid: 29. maj kl og 30. maj kl , Tilmelding og videre kursusinformation på Se det fulde opslag på sektionens hjemmeside: Se flere kursustilbud på Cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi Inge Guldal Den november 2017 i København Fortsættelse af grundkursus. At lære deltagerne at hypnotisere. Kursusform veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multisensorisk undervisning, hvor du selv er meget med og på hypnotisk indlæring. Fordybelse i teori og praktik fra grundkursus. Nye induktions- og fordybelsesmetoder. Ideomotorisk respons. Direkte og indirekte suggestioner. Posthypnotiske suggestioner. Brug af hypnose i det kliniske arbejde. Hypnoterapi. Personlig stil og egne forslag/scripts. Evaluering. Der udleveres en ny stak papirer til din hypnose mappe. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistudddannelsen i psykoterapi med 12 timer under Lørdag 18. november kl og søndag 19. november 2017 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, KBH Ø. sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og tilmelding. Du får en velkomstmail og deltagerliste ca. 3 uger før kursusstart. vedr. kursus til: ingeguldal@hotmail.com. Se flere kursustilbud på Efterår 2017 Assessment og differentialdiagnostik på psykodynamisk grundlag (48 timer) 8 kursusdage med 4 fredag-lørdag blokke fordelt over efterårssemestret 2017 (Kurset er godkendt i psykologers specialistuddannelse: voksenmodulet: 10.2 Assessment Systematisk klinisk udredning og vurdering, 48 timer.) Formål: Deltagerne skal erhverve sig kendskab til klassificeringen af forskellige psykiske sygdomme og tilstande, dette såvel ud fra de deskriptive diagnosesystemer som DSM 5 og ICD-10 som ud fra en psykoanalytisk/psykodynamisk helhedsforståelse af psykopatologi set ud fra psykens udvikling og struktur. Kurset giver en overordnet forståelsesramme for psykopatologi og en nuanceret, klinisk anvendelig opfattelse af den enkelte klient. Kursusdage: september, september, november, december 2017 (detaljeret program følger på kredsens hjemmeside). Lærere: Psykolog Susanne Lunn, Psykolog Christina Scacht-Magnusson, Psykolog Asbjørn Pedersen, Psykolog Lisbeth Sanders, Psykolog Martin Morsing, Psykolog Mette Møller, Psykiater Margit Grønne Jørgensen, Psykolog Pernille Scharff. Alle undervisere er godkendte specialister i Dansk Psykolog Forening og/ eller Dansk Psykiatrisk Selskab, eller har specialviden i det område, de underviser i på Ph.d.-niveau. Pris: 9000 kr. Tilmelding er gældende og bindende. Sted: Dansk Psykologforenings lokaler, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø Tilmelding: mikkelrl@gmail.com Yderligere oplysninger om det praktiske hos Mikkel Reher-Langberg på mikkelrl@gmail.com. Spørgsmål vedrørende det faglige indhold rettes til Mette Møller på mettemoeller@mail.com. Se det fulde opslag på kredsens hjemmeside: Se flere kursustilbud på 42 Annoncer

43 Arrangerer 3-dages kursus: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, Kbh Ø. Lokale: Stuen A. 3 dage (Der kan forekomme små ændringer i tiderne). Diane Shai inkl. moms og efterfølgende realibitetsforløb, forplejning og materiale. Undervisningen foregår på engelsk. Delegates will learn: To examine and assess nonverbal interactions between babies and their parent and assign a PEM score that reflects the parent s mentalizing capacity. To define the type of the embodied interaction and evaluate the strengths and weaknesses of these interactions which are useful in both the empirical and the clinical work. Kurset søges forhåndsgodkendt til undersøgelsesmodulet i klinisk børnepsykologi og psykoterapi. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. Tilmeldingen er først endelig, når pengene er overført. Se det fulde opslag og tilmeld dig på Se flere kursustilbud på Annoncer 43

44 KOGNITIVGRUPPEN V/PSYKOLOG MORTEN HECKSHER UDBYDER 10 dages videregående kursus i ACT for psykologer og læger Formålet med kurset er: At deltagerne får indblik i den teoretiske baggrund for ACT At deltagerne kan anvende metoden i behandlingsarbejde At deltagerne opnår erfaring med mindfulness som centralt element i ACT intervention. At deltagerne opnår større fleksibilitet omkring egne barrierer og personlig fastlåsthed i forhold til at være en effektiv ACT behandler At deltagerne får personlige erfaringer med ACT som intervention og modtager feed-back på egen stil Kurset henvender sig til psykologer og læger og andre behandlere (max. 20%). Kurset er godkendt til specialist uddannelse i psykoterapi under punkt : Anden teoretisk referenceramme. Højst 25 deltagere. Datoer: august, september, oktober, november samt december 2017 Pris: Kr ,- + moms Underviser: Psykolog Morten Hecksher, specialist og supervisor godkendt i psykoterapi. Internationalt eksamineret ACT træner Tilmelding og yderligere info: 2 dages workshops i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) med Heidi Heard. Kompetencecenter for Psykoterapi og Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi har inviteret den amerikanske DATspecialist Heidi Heard til at afholde to åbne workshops i Dialektisk Adfærdsterapi i august Heard er konsulent, klinisk supervisor, underviser og forfatter til bøgerne Changing behavior: Key principles and common problems in Dialectical Behavior Therapy (2015) og Dialectical Behaviour Therapy: Distinctive features (2007). Hun har specialiseret sig i personlighedsforstyrrelser, særligt selvskadende adfærd og borderline tilstande, med fokus på tillid, validering og løsningsorienteret dialektisk metode. Undervisningen vil foregå på engelsk. Alle er velkomne. Tidspunkt: Onsdag d. 23. august og torsdag d. 24. august Sted: Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte Underviser: Heidi Heard. Ph.d. Pris: For ansatte i RHP: 600 kr. For andre: 800 kr. Tilmeldingsfrist: Fredag d. 30. juni. For ansatte i RHP sker tilmelding via kursusportalen/ Plan2Learn. Øvrige kan rette henvendelse til christina.aaling@regionh.dk Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi, PC Stolpegård: naja.vucina.pedersen@regionh.dk 44 Annoncer

45 Fire spændende fagarrangementer i 2017 No Kids in the Middle Workshop med Justine van Lawick Oplev den hollandske psykolog Justine van Lawick, der er internationalt anerkendt for sit arbejde med familier i konfliktfyldte skilsmisser. Vi byder velkommen til en heldags workshop. Justine van Lawick er specialist i systemisk familieterapi og har oprettet LORENZHUIS i Haarlem, Holland, hvor kliniske psykologer og psykiatere arbejder med voldsramte familier og skilsmissefamilier. Justine van Lawick har udviklet metoden No Kids in the Middle til at arbejde med familier i komplicerede og ofte konfliktfyldte skilsmisser. Metoden er et systemisk flerfamilie tilbud, hvor man kombinerer samtaler i forældregrupper og børnegrupper. Tilgangen har vist god effekt i højkonflikte skilsmisser. Hvornår: Onsdag den 24. maj 2017 kl. 10:00-17:00. SKAM Temadage Den norske ungdomsserie SKAM rammer plet i sin beskrivelse af unges massive SKAM oplevelse af skam og måder at blive skammen kvit. Skam er dog ikke kun et fænomen blandt unge - i terapier møder vi skammens mange ansigter igen og igen i bl.a. parterapi, i depressionsbehandling, i kriser og i stress-reaktioner. Eksistentielle og religiøse temaer i psykoterapi Workshop Vi ser i stigende omfang, at klienter er optagede af at arbejde med eksistentielle og religiøse temaer i terapien. I Danmark har vi ikke en terapeutisk model og kommer derfor ofte til kort. Gry Stålsett har gennem flere år udviklet en særlig integrativ terapeutisk tilgang kaldet VITA, som benyttes i tre måneders forløb på behandlingsstedet Modum Bad i Norge. Der er gode erfaringer og forskningsresultater fra VITA. Workshoppen tager udgangspunkt i projektet og Gry Stålsetts doktorafhandling. Hvornår: Mandag den 29. maj kl. 9:00-16:00. Bliv en bedre behandler Workshop med Scott D. Miller Scott D. Miller, Ph.D., har stiftet The International Center for Clinical Excellence, et internationalt konsortium af klinikere, forskere og undervisere, som har samlet deres fælles kræfter for at fremme kvaliteten i psykosocialt behandlingsarbejde. Miller er også manden bag Feedback Informed Treatment (FIT) og afholder workshops i hele verden for at forbedre offentlige og private organisationers resultater. Hvornår: Mandag den 6. november 9:00-16:00. Vi har inviteret tre af Nordens specialister på forskning og viden om skam til spændende temadage Gry Stålsett, Pernille Steen Pedersen og Lars J. Sørensen. Hvornår: Tirsdag den 30. maj og onsdag den 31. maj kl. 9:00-16:00. Alle arrangementer foregår på Center for Familieudvikling, Østergade 5, 1. Sal, 1100 København K Tilmeld dig på 10% early bird rabat frem til 1. maj

46 Kursus: Klinisk Sexologi med speciel fokus på seksualitet efter overgreb Mandag d. 27. og tirsdag d. 28. november 2017 Rigtigt mange mennesker oplever i løbet af livet seksuelle grænseoverskridelser af den ene eller den anden slags. De seksuelle grænseoverskridelser kan være af både fysisk og ikke-fysisk karakter, men uanset dette påvirkes bl.a. seksualiteten og personens relationer til andre. Med baggrund i klinisk erfaring og teoretisk viden vil dette kursus forsøge at belyse dette komplicerede område med særligt fokus på etablering/genetablering af seksualitet efter seksuelle grænseoverskridelser. Kurset lægger op til inddragelse af deltagernes erfaringer fra daglig praksis. Underviser: Rikke Pristed er aut. psykolog, specialist i sexologisk rådgivning (NACS) med en efteruddannelse i klinisk sexologi fra Universitetet i Agder (Norge). Kurset godkendes under specialiseringsmodulet i den sundhedspsykologiske specialistuddannelse under generel klinisk viden ( ) med 12 timer. For andre specialer godkendes timerne iht. Principperne for det fleksible valg (for voksen / børneområdet). Antal kursustimer: 12 Deltagerantal: 30 (psykologer og læger) Pris: 2700 kr. for medlemmer af Sundhedspsykologisk Selskab kr. for ikkemedlemmer kr. for studerende. Der gives betalingsopl. ved tilmelding. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tid: 27. november kl og 28. november kl. 9-16, Tilmelding og videre kursusinformation: dss.kursus@gmail.com Se det fulde opslag på selskabets hjemmeside: under Arrangementer Se flere kursustilbud på afholder kursus i Århus: - gennemgang og afprøvning af relevante testbatterier En bred gennemgang af neuropsykologiske tests såvel som begavelsesvurderingsinstrumenter, som de typisk vil kunne tage sig ud for en psykolog, der arbejder med testning i psykiatrien. På kurset vil der præsenteres test, både deres teoretiske fundament, deres anvendelsesmuligheder og den tekniske administration af. Der vil løbende tages cases op, gerne fremsendt på forhånd, ellers undervisers egne. Neuropsykologer og psykologer i psykiatrien eller andre med interesse for udredning og testning. Gerne øvede såvel som helt nye. Louise Brückner Wiwe, specialist og supervisor i neuropsykologi og psykopatologi, erfaren underviser og supervisor med egen praksis, Brückner Praksis, Aarhus - og dertil VISO-leverandør. Kurset afholdes i Århus d. 26. og 27. juni 2017 i Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus kl kr. dpkredsaarhus@gmail.com senest d. 19. maj Oplysninger vedr. betaling sendes ud pr. mail samtidig med bekræftelse på tilmelding. Selve optaget på kurset sker efter først til mølle-princippet ved indbetaling, og medlemmer af Kreds Aarhus har fortrinsret til kurset. Det undersøges aktuelt, om kurset kan godkendes til specialistuddannelse. Se flere kursustilbud på Bliv godkendt supervisor Supervisoruddannelse Intensiv og mangfoldig professionsorienteret uddannelse 10 dage, fra april til oktober 2018 i København Undervisere Benedicte Schilling, Vibe Strøier, Peter Rober og Rolf Sundet Pris Hele uddannelsen kr. Teorien alene kr. Læs mere her vinthermosgaard.dk/supervisoruddannelse-2018 vinthermosgaard.dk TILMELD DIG PÅ Tilmeld dig i dag VINTHERMOSGAARD.DK Jacob Mosgaard og Bruno Vinther Kurser for psykologer 46 Annoncer

47 Psykolog til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Har du lyst til at være en del af PPR Svendborg? En af vore dygtige kolleger går på pension - derfor søger vi en psykolog på 37 timer pr. 1. september 2017 eller snarest derefter. PPR er en stabil, dynamisk og selvstændig enhed i en spændende Børn og Unge forvaltning og betjener Svendborg og Ærø kommuner i et nært samarbejde med alle øvrige faggrupper på børne- og ungeområdet. PPR betjener både skoler og dagtilbud, almen og specialområdet. I stillingen indgår betjening af Svendborg Kommunes specialskole for elever med forsinket udvikling herunder fysiske handicaps - Byhaveskolen. Vi forventer: At du som psykolog ved PPR Svendborg er parat til at arbejde ind i alle områder af PPRs virksomhed, og du udviser interesser og kompetencer i forhold til: pædagogisk psykologisk rådgivning og konsultation i dagtilbud og skoler udredningsarbejde og evner til at afgrænse, målrette og præcisere dette arbejde processuelle og praksisnære perspektiver på pædagogiske og didaktiske miljøer med afsæt i en stærk udviklingspsykologisk faglighed psykologfagligt arbejde med børn og unges lærings- og udviklingsmiljøer samt læringsledelse samarbejde med alle niveauer, individer og grupper, børn, forældre og professionelle tværfagligt samarbejde og projektarbejde både internt i PPR og med eksterne samarbejdspartnere en fleksibel indstilling til arbejdsopgaverne i balancen mellem faglige behov og faktiske resurser en parathed til at løfte ind i alle PPRs betjeningsområder, fagligt og geografisk Vi tilbyder: en spændende arbejdsplads i en selvstændig og stabil PPR-organisation, som udvikler sig løbende 44 dygtige, engagerede og samarbejdsvillige kolleger, hvor 16 er psykologer inkl. ledelse et ledelsesteam, der skaber gode rammer og arbejdsvilkår for den enkelte medarbejder et godt arbejdsklima og et selvuhøjtideligt og udviklingsorienteret miljø og tid til at fastholde og udvikle dette Yderligere oplysninger: Læs mere: Kontakt PPR-chef Hans Jørn Søberg Tlf eller Psykologfaglig afd. leder Jacob Bogh Sønderby tlf Psykologstilling ved Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland RCT-Jylland i Haderslev søger en psykolog 37 timer ugentligt fra den til varetagelse af den psykologiske behandling af flygtninge med PTSD. Der er tale om mennesker, som lider under følgerne af krigsoplevelser, tortur, overgreb og flugt. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for stor faglig udvikling i tæt samarbejde med en række gode og engagerede kolleger. Respekten for det enkelte menneske er helt central i centrets arbejde, og vores kerneopgave er at gøre en stor forskel for en udsat gruppe af traumatiserede mennesker. Behandlingsarbejdet foregår som hovedregel med tolk og sker i et tæt tværfagligt samarbejde med centrets øvrige behandlere, som ud over 5 psykologer består af 4 fysioterapeuter, 4 socialrådgivere, 1 sygeplejerske samt tilknyttede lægekonsulenter. Ansøgningsfristen er kl mandag den 1. maj Den fulde stillingsannonce finder du på nettet, bl.a. på: og Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 6. juni 2017 kl via Samtaler forventes afholdt onsdag den onsdag d. 21. juni ml og Der indhentes straffe- og børneattest. Annoncer 47

48 Den førende fuldkommen nonverbale test på markedet, som måler kognitive, opmærksomhedsmæssige og neuropsykologiske funktioner. Leiter-3 er resultatet af en omfattende revidering af forgængeren Leiter-R. Testen kan administreres stadig udelukkende ved hjælp af pantomime, men kan nu anvendes i aldersgruppen Det betyder langt flere og bredere anvendelsesmuligheder samtidig med en fortsat central placering i PPR-regi m.v. Leiter-3 s format muliggør testning af personer, som ellers er vanskelige at nå med andre kognitive test, der kræver sprog i et eller andet omfang. Her tænkes fx på børn, unge og voksne, der ikke taler eller forstår dansk eller som har anden kulturel baggrund. Læs mere på DPF.DK Leiter-3 er betydeligt mere brugervenlig, hurtigere at administrere end sin forgænger, og den appellerer til forskellige aldre og funktionsniveauer med sit spilagtige format, nye design og stimulusmaterialer, som er nemme at håndtere for alle. TEST TIL VURDERING AF BØRN OG UNGE CEFI Comprehensive Executive Function Inventory Den første og eneste test til vurdering af både styrker og svagheder i de eksekutive funktioner på dansk ASQ-3 Ages & Stages Questionnaires Det internationalt anerkendte spørgeskemasystem til spæd- og småbørn CEFI er en omfattende skala, der hurtigt og præcist kortlægger styrker og svagheder i de eksekutive funktioner hos børn og unge i alderen 5-18 år. CEFI er oplagt at anvende til vurdering af eksekutive funktioner i relation til specifikke symptomer og lidelser, herunder fx ADHD og depression. Testen er også særdeles anvendelig i specialpædagogiske sammenhænge, hvis barnet eller den unge har indlæringsvanskeligheder, mistrives eller svært ved at forfølge eller nå sine mål. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK ONLINE ADMINISTRATIONS- OG SCORINGS- PROGRAM Den første officielle danske udgave af Ages & Stages Questionnaires. ASQ-3 er tredje udgave af det anerkendte spørgeskemasystem, som præcist og hurtigt identificerer de udviklingsmæssige fremskridt hos børn i alderen 1måned til 5½ år. Dens succes ligger i dens forældreorienterede tilgang og den lethed, hvormed screeningen kan foretages en kombination, der har gjort ASQ til den mest anvendte udviklingsmæssige screener på verdensplan. PÅ VEJ: Dansk udgave af ASQ:SE-2 udkommer sommer KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 1210 KØBENHAVN K TLF.: INFO@DPF.DK