UNGDOMMENS STEMME ET PROJEKT OM AT SKABE EN STÆRK STUDENTERBEVÆGELSE I SOMALILAND

Transkript

1 SIDE 1 UNGDOMMENS STEMME S UNGE DANNER ELEVRÅD S.4 SAMIRA FIK IKKE LOV AT GÅ I SKOLE S.7 FLYGTER TIL EUROPA UNGDOMMENS STEMME ET PROJEKT OM AT SKABE EN STÆRK STUDENTERBEVÆGELSE I SOMALILAND

2 SIDE 2 UNGDOMMENS STEMME RESUME ISomaliland bestemmer forældrene, klanen og ældre mænd stort set alt. At være ung er lig med at være sat uden for indflydelse - politisk, socialt, økonomisk og personligt. Det vil dette projekt Ungdommens Stemme ændre på ved at træne og organisere gymnasieelever, så de kan kræve deres ret. Somaliland er et af verdens mest underudviklede lande. Over halvdelen af befolkningen lever under FN s fattigdomsgrænse. Hvert fjerde barn kommer aldrig i skole. To ud af tre unge er arbejdsløse. Samfundet fordeler goder og rettigheder ud fra hvilken klan, du tilhører, og landets ældreråd styrer lokalsamfundet ud fra gamle patriarkalske traditioner i stedet for retsprincipper. Overalt i landet dulmer unge mænd deres triste fremtidsudsigter ved at tygge khat dagen lang, mens de unge kvinders liv er henlagt til hjemmet med hårdt husarbejde og syv børn i gennemsnit. Dette projekt giver gymnasieelever i det lille land på Afrikas Horn en stemme, så de kan tale ungdommens sag over for forældre, lærere, ældreråd og politikere. > > Projektet vil starte en stærk studenterbevægelse. Sammen med to ungdomsorganisationer i Somaliland, SONYO og SOLSA, vil SOS Børnebyerne danne elevråd på ti gymnasier og gøre 800 unge mænd og kvinder til talspersoner for deres generation. Elevrådene skal organiseres i en fælles studenterorganisation for gymnasieelever. FAKTA OM SOMALILAND BEFOLKNING: 3,5 millioner mennesker AREAL: 3 x Danmarks størrelse LEVEALDER: Kvinder 56 år, mænd 53 år. BØRN OG UNGE: Halvdelen af befolkningen er under 18 år. INDTÆGT: Halvdelen af befolkningen lever for under en dollar om dagen pr. person > > Projektet vil gennem aktiviteter på gymnasierne træne gymna- sieelever i deres universelle rettigheder, i uddannelsespolitik og i at føre kampagner og få gennemslagskraft. Kritisk tænkende og velorganiserede unge mennesker, der kender deres rettigheder, kan få studenterbevægelsen til at vokse over hele landet. BUDGET OG PERIODE Projektet begynder i 2016 og varer tre år. Budgettet er på fem millioner kroner. > > Projektet vil oprette et Nationalt Dokumentations- og Ressourcecenter, der skal kortlægge ungdommens og uddannelsessystemets problemer og tilbyde studierådgivning til gymnasieelever. Et mål er blandt andet at få samfundsfag og seksualundervisning på skoleskemaet. Somaliland erklærede sin selvstændighed fra det uroplagede Somalia for over tyve år siden. Men endnu er landet ikke officielt anerkendt som en selvstændig stat. Derfor kniber det med at trække udviklingshjælp og investeringer til området. Dette projekt er med til at skabe fundamentet for udviklingen af bæredygtigt demokrati med respekt for menneskerettigheder. Somalilands ungdom er fremtiden. PROBLEMET Ungdommen er sat uden for indflydelse på eget liv i Somaliland. Uddannelse er for de få, og piger diskrimineres. Klassekvotienten er på elever, lærerne er dårligt uddannede, og bøger og pensum forældet. To ud af tre unge ender som arbejdsløse. Dybt patriarkalske ældreråd bestemmer over unge og kvinder. LØSNINGEN Projektet vil give unge indflydelse på egen fremtid. Gymnasieelever skal lære at tale med en stærk stemme og kræve deres ret. Konkret vil projektet organisere 800 unge i elevråd, og unge vil blive trænet i rettigheder. Særlige aktiviteter kun for piger vil arbejde på at fremme ligestillingen mellem kønnene.

3 SIDE 3 UNGDOMMENS STEMME MÅLGRUPPER OG FORVENTEDE RESULTATER 800 UNGE I ALDEREN ÅR VIL UDGØRE KERNEN AF AKTIVISTER OG ELEVRÅD 90 FORÆLDRE PÅ TI SKOLER VIL BLIVE ORGANISERET I FORÆLDRERÅD GYMNASIEELEVER PÅ TI SKOLER VIL LÆRE DERES RETTIGHEDER AT KENDE FOTO: SO S BØRN EBYE R NE. SEKUNDÆRE MÅLGRUPPER LÆRERE, REKTORER, LOKALPOLITIKERE OG EMBEDSMÆND I UNDERVISNINGSMINISTERIET. FORÆLDRE OG LOKALSAMFUND OMKRING GYMNASIERNE. DET VIL VI OPNÅ > >Velfungerende og selvkørende studenterråd på ti udvalgte gymnasier, hvor repræsentanter for de studerende mødes og diskuterer udfordringer og temaer på skolen. Studenterrådene gennemfører aktiviteter på skolerne og oplyser om retten til uddannelse, kæmper for pigers vilkår og organiserer konkurrencer og sportsaktiviteter på gymnasierne. > >De unge på gymnasierne kender deres rettigheder og er i stand til at udtrykke deres ønsker og krav gennem kampagner, læserbreve, men også direkte til lærerne og skoleledelsen. > >Piger har fået mere selvtillid, de deltager i akti- viteter på gymnasierne, og færre piger dropper ud af skole på de ti gymnasier i projektet ift. landsgennemsnittet. > >En fælles studenterorganisation er veletableret, repræsentanterne mødes jævnligt og generelforsamlinger afholdes som planlagt. Studenterorganisationen har etableret elevråd på nye gymnasier. > >De studerendes Nationale Dokumentations- og Ressourcecenter er oprettet og indsamler og dokumenterer forholdene på landets gymnasier. Her udvikles politikker og anbefalinger baseret på de studerendes behov og input. > >Det nationale center fungerer også som et rådgiv- ningscenter for unge i forhold til valg af uddannelse og karriere. Centret efteruddanner lærere i studievejledning og elevrådgivning. > >Samfundsfag og seksualundervisning er en del af det nationale pensum på gymnasierne i Somaliland.

4 SIDE 4 UNGDOMMENS STEMME SAMIRA BLEV TAGET UD AF SKOLE Hendes brødre fik lov at gå i skole, men Samira måtte blive hjemme og passe sine huslige pligter. 16-årige Samira mindes den dag, hvor hendes drøm om en uddannelse blev ødelagt. En dag, hvor jeg var ved at gøre mig klar til at gå i skole, kom min mor og sagde, at jeg ikke skulle gå i skole mere. Mine far var meget syg og kunne ikke arbejde, så nu havde mine forældre ikke længere råd til at betale. Der var kun penge til, at mine to brødre kunne gå i skole. Samira var 11 år, da hun fik den triste besked. Hendes skolegang blev fravalgt, som det er almindeligt i Somaliland, hvor forældre mener, det er vigtigere for drenge end piger at få en uddannelse. I dag er Samira 16 år, og hun nærer stadig et spinkelt håb om, at hun en dag vil kunne få en uddannelse og blive gynækolog. Jeg håber, at mit land vil begynde at prioritere pigers uddannelse lige så meget som drenges, for i dag bliver vi diskrimineret, siger Samira, der var en af de dygtigste elever i sin klasse. SAVNER SINE KLASSEKAMMERATER Samiras hverdag blev brat ændret, da hendes far blev syg. I stedet for at gå i skole var det nu hendes opgave at passe sin syge far, sørge for mad og rent tøj til familien og sende sine fem brødre i skole. Jeg blev meget ked af det, for jeg vil jo hellere gå i skole, siger Samira, der i lang tid derefter altid gik en omvej eller forsøgte at gemme sig, hvis hun mødte nogle af sine tidligere klassekammerater. Hun skammede sig over, at familien var så fattig, at hun ikke længere kunne gå i skole. FOTO: SO S BØRN EBYE R NE. Alle mine venner i skolen plejede at kalde mig den dygtige pige, fordi jeg altid fik gode karakterer. Da jeg stoppede, ønskede jeg ikke at mine kammerater skulle se mig så hjælpeløs derhjemme. Jeg følte mig så ensom. { facts } RETTEN TIL UDDANNELSE blev en menneskeret i 1948, som en del af FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Siden 1989 har børns ret til uddannelse og personlig og faglig udvikling været en særlig ret defineret i FN s Børneretskonvention artikel 28 og % AF VERDENS BØRN BEGYNDER I SKOLE 75% AF BØRN I SOMALILAND BEGYNDER I SKOLE 31% GYMNASIEELEVER I SOMALILAND PIGER DRENGE

5 SIDE 5 UNGDOMMENS STEMME PIGER ER NEDERST I SAMFUNDET DISKRIMINATION Unge piger fratages muligheden for uddannelse, tvangsgiftes og bliver ofte mødre allerede som teenagere. Lokale skikke, patriarkalske traditioner og fattigdom rammer kvindekønnet hårdt i Somaliland. Hvis det synes hårdt og trøstesløst at være ung mand i Somaliland, er det endnu værre at være pige og ung kvinde. Ungdommen er den alder, hvor piger for alvor begynder at opleve diskrimination på grund af deres køn. I Somaliland er det tradition, at skærme piger i puberteten og isolere dem fra resten af samfundet de skal være dydige af hensyn til familiens omdømme og udgøre et passende ægteskabsparti. Derfor er deres plads i hjemmet. Forældre prioriterer derfor stadig sønners uddannelser over døtres, og i store dele af det somalilandske samfund er holdningen, at piger ikke behøver en uddannelse. Derfor falder mange piger fra undervejs i skolen, og unge kvinder er stærkt underrepræsenteret i gymnasiet. Ofte tvinges de til at passe yngre søskende og udføre husarbejde i stedet for at gå i skole. Samtidig bliver alt for mange piger gift og får børn alt for tidligt. Overgreb på piger er udbredt i Somaliland. Kvindelig omskæring, hvor piger i alderen fire til ti år får fjernet og/eller syet de ydre kønsorganer sammen, er almindelig praksis. På trods af, at konsekvenserne livslange smerter, risiko for infektioner, større dødelighed ved fødsler samt nedsat seksuel nydelse er kendte, fortsætter overgrebene. LIGESTILLING ER LØSNINGEN Aktiviteterne i dette projekt opfordrer direkte piger til at deltage gennem kvoter, der sikrer en lige fordeling af drenge og piger i studenterrådene, og at der altid vil være lige repræsentation til alle aktiviteter. Et særligt program for unge kvinder vil træne dem i deres rettigheder og aktivere dem, så de kan kæmpe for retten til uddannelse, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv som kvinde i Somaliland. 45% AF PIGERNE ER GIFT INDEN DERES 18. ÅR 12% AF PIGERNE FÅR DERES FØRSTE BARN SOM ÅRIGE. 97% FOTO: JE NS HON OR É AF ALLE KVINDER ER OMSKÅRET.

6 SIDE 6 UNGDOMMENS STEMME AND EL AF B EFOL K NI NGEN < 3 0 ÅR ( 7 0 %) < 1 8 ÅR ( 51%) 51% 3% AF PARLAMENTSMEDLEMMERNE I SOMALILAND ER MELLEM ÅR 10% F OTO: JEN S HON ORÉ AF FOLKETINGSMEDLEMMERNE I DANMARK ER UNDER 30 ÅR 0% AF PARLAMENTSMEDLEMMERNE I SOMALILAND ER KVINDER 39% ET HÅRDT STED AT VÆRE UNG AF FOLKETINGSMEDLEMMERNE I DANMARK ER KVINDER SELVBESTEMMELSE Unge er udelukket fra beslutninger i familien, skolen, lokalsamfundet, på arbejdsmarkedet. I Somaliland styrer ældre mænd samfundet og diskriminerer unge og især kvinder. Børn og unge udgør størstedelen af befolkningen i Somaliland. Alligevel har ungdommen meget lidt at skulle have sagt. I Somaliland sidder gamle mænd solidt på magten. Godt nok kan unge mænd og kvinder stemme ved parlaments- og lokalvalg allerede som 16-årige, men de kan kun stemme på politiske kandidater over 25 år ved lokalvalg og over 35 år til parlamentetsvalg. I de lokale ældreråd, der stadig tager sig af de fleste beslutninger og konflikter i lokalsamfundet, er de unge også marginaliseret. Ældrerådene har eksisteret i Somaliland i århundreder og har traditionelt mæglet i tvister mellem familier. De består oftest af en gruppe ældre mænd fra de mest dominerende klaner i lokalområdet. Som navnet antyder, er der ikke plads til unge i ældrerådene. Selv om Somalilands demokrati fremhæves som et kæmpe fremskridt i regionen, er den ældre generation stærkt favoriseret. Somaliland har vedtaget en hybrid mellem et vestligt inspireret styre med demokratisk valgte institutioner og en grundlov sat sammen med en traditionel samfundsform med ældreråd. Landets regering er sammensat af et overhus, der er udpeget af de dominerende klaner, også kaldet ældreråd, og et demokratisk valgt underhus. Præsidenten blev valgt ved et demokratisk valg i I voldtægtssager, udenomsægteskabelige affærer, tyveri, vold eller mord dømmer ældrerådene sjældent retfærdigt, men lader ofte de stærkeste familier i området slippe billigere. Ofte tvinges unge piger til at gifte sig med deres voldtægtsmand for at værne om begge familiers ære. Nogle ældreråd er dog i gang med at reformere sig og tilpasse sig de stigende krav om demokrati og respekt for grundlæggende menneskerettigheder.

7 SIDE 7 UNGDOMMENS STEMME FLUGTEN TIL EUROPA MIGRATION Fattigdom og mangel på fremtidsmuligheder får tusindvis af unge til at forlade deres land. De heldige når frem til Vesten og får et arbejde, hvorfra de sender tiltrængte penge tilbage til Somaliland. To ud af tre unge i Somaliland er arbejdsløse. Over halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen på en dollar om dagen. På grund af de svære levevilkår forsøger mange unge at flygte til Vesten. Når hver dag er en kamp for at finde et usselt betalt daglejerjob som stik i rend-dreng eller du kan se frem til at skulle være tjenestepige resten af dit liv, virker tilværelsen som illlegal flygtning i Europa attraktiv. ITALIEN FARLIG FLUGT OVER HAVET Den farefyldte flugt for Somalilands unge går gennem konfliktfyldte og usikre områder som Sydsudan og Libyen, hvor flygtninge og migranter udsættes for overgreb og frarøves deres ejendele, inden de overhovedet kommer i nærheden af den farefulde rejse over Middelhavet til Malta, Italien eller Spanien. Andre tager turen over Aden-strædet til Yemen på den arabiske halvø. I alle tre lande er der store detentionscentre, som opsamler de flygtninge, der gå i myndighedernes net. Hvert år opsamler og i visse tilfælde redder - de italienske myndigheder for eksempel personer, som forsøger at krydse Middelhavet. I 2013 søgte somaliere asyl i afrikanske nabolande søgte asyl i Europa og USA. MALTA LIBYEN SENDER PENGE HJEM Over 1,6 millioner etniske somaliere opholder sig uden for deres hjemland. Det er både fattigdomsflygtninge, politiske flygtninge og folk som er rejst ud for at studere, arbejde eller gifte sig. En fjerdedel af dem bor i europæiske lande. Denne diaspora, som gruppen af somaliere i udlandet kaldes, har både stor politisk men især økonomisk betydning. De sender store pengebeløb hjem. Ifølge FN bidrager diasporaen årligt med en tredjedel af Somalia/Somalilands bruttonationalprodukt i form af direkte pengeoverførsler og investeringer. SOMALILAND LIBYEN ITALIEN MALTA > >23 detentionscentre. > >22 detentionscentre. > >3 detentionscentre > > tilbageholdt flygtninge > >7.700 tilbageholdte flygtninge > >1.500 tilbageholdte flygtninge og migranter. Halvdelen af dem er flygtet fra Somalia/Somaliland. og migranter - en stor del af dem er somaliere. og migranter. > >Årligt sendes flygtnin- ge retur til deres hjemlande. > >Årligt sendes flygtninge retur til deres hjemlande. > >Årligt sendes over 500 tilbage til deres hjemlande.

8 SIDE 8 UNGDOMMENS STEMME DEL 1.3 Projektbeskrivelse DEMOKRATISK VALGTE ELEVRÅD OG FORÆLDRERÅD Ungdommen i Somaliland eksluderes fra beslutninger i familien, på skolen og i samfundet. Den generelle holdning er, at unge ikke er modne til at træffe vigtige beslutninger angående deres eget liv. Mange unge har derfor aldrig lært at ytre sig, have en mening eller stå ved den. Første skridt i projektet bliver derfor at opbygge de unges viden om egne rettigheder, deres selvtillid og tro på, at deres meninger rent faktisk betyder noget. De vil også lære at forstå, hvorfor det er vigtigt at organisere sig. I Somaliland starter det i det små: læseklubber, konkurrencer i klasserne, sportsturneringer og dramaklubber, der giver dem selvtillid, en fællesskabsfølelse og troen på, at de kan udrette noget sammen. Projektet vil undervise gymnasieeleverne i rettigheder, skolelovgivning, i at lærerne skal møde op, og at skoleledelsen har forpligtelser. De unge vil lære at tilrettelægge kampagner, inddrage de sociale medier, lave radioprogrammer og udnytte andre måder at tale de unges sag på. En speciel udfordring i Somaliland bliver at sikre, at piger kan deltage på lige fod med drenge. Derfor vil der være aktiviteter kun for unge kvinder. Elevrådene skal have lige fordeling af de to køn. Forældrenes og lokalsamfundets accept af de studerendes aktiviteter er afgørende for, at projektet kan blive en succes. Derfor vil projektet støtte udviklingen af forældreråd, så forældrene kan engagere sig i deres børns skolegang og indgå i en dialog med skolens ledelse om undervisningen. FOTO: SO S BØRN EBYE R NE. { case 1 } ABDJINAJIB ER 15 ÅR og ud af en fattig familie med 11 børn. Abdjinajib er netop begyndt på secondary school. På sin gamle skole var han med i en børnerettighedsgruppe. Her blev han bevidst om de basale menneskerettigheder og børns ret til faglig og personlig udvikling. Han lærte også, at selv om du er ung, har du ret til at blive hørt og inddraget i beslutninger om dit eget liv.»jeg vil helt klart være med til at oprette elevråd på min nye skole. Det er vigtigt arbejde at deltage i samfundets udvikling,«siger Abdjinajib PROJEKTETS AKTIVITETER > >Oprette og afholde valg til ELEVRÅD på ti udvalgte gymnasier. Etablering af en FÆLLES STUDENTERORGANISATION: vedtægter, stiftende generalforsamling, strategi og prioriteter. > >Afholde seminarer om børns rettigheder, retten til uddannelse, uddannelses- og ungdomspolitik. Træning i teamwork, organisering og undervisning i kampagneplanlægning. Udgive et fælles studenterblad, organisere sportsaktiviteter og quizkonkurrencer på gymnasierne. > >Særskilte aktiviteter der er rettet mod at styrke unge kvinders selvtillid, selvværd og indflydelse og sikre deres kendskab til KVINDERS RETTIGHEDER, og hvordan diskrimination kan bekæmpes. > >Oprette FORÆLDRERÅD på de ti gymnasier. Afholde valg, træning i rettigheder og forældrerådets funktion og ansvar. Afholde lokale kampagner om pigers ret til uddannelse.

9 SIDE 9 UNGDOMMENS STEMME DEL 2.3 Projektbeskrivelse ET NATIONALT DOKUMENTATIONS- OG RESSOURCECENTER I Somaliland er det sparsomt med information om unges vilkår, behov og ønsker i deres skoleliv og fritid. Derfor tages de unges behov og prioriteter ikke med i beslutninger om uddannelses- og ungdomspolitik. Dette projekt vil oprette et Nationalt Dokumentations- og Ressourcecenter, der vil blive drevet af de unge selv med støtte af et par medarbejdere. Centret vil foretage undersøgelser, som elevrådene indsamler data til ude på gymnasierne. Disse undersøgelser kan være antal studerende per lærer, målinger af kvalitet i undervisningen, skjult brugerbetaling til lærerene, korruption på skolerne. De somalilandske uddannelsestilbud er meget begrænsede, og der findes ingen form for studievejledning på gymnasierne. Størstedelen af forældrene har ingen uddannelse og kan derfor ikke støtte deres børn i valget af uddannelse. I Somaliland findes et virvar af private uddannelsestilbud af meget ringe kvalitet, der mest af alt kan beskrives som svindel. Derfor vil centret også vejlede de unge i forhold til studievalg, efteruddanne lærere i at vejlede studerende og afholde vejledninger på gymnasierne. PROJEKTETS AKTIVITETER > >Oprette et NATIONALT DOKUMENTATIONS- OG RESSOURCECENTER for studerende. Centret skal være samlingspunktet for studenterbevægelsen og desuden tilbyde studierådgivnin > >KORTLÆGNING af proble- mer i gymnasieskolesektoren; budgetter for skoler, studerendes behov, og indsamle information om studiemiljøet, som studenterbevægelsen kan bruge til konkrete forslag på skolerne og hos undervisningsministeriet. > >STUDIERÅDGIVERE vil kunne rådgive de studerende i studie- og karrierevalg samt undervise lærere i at vejlede de studerende på skolerne. > >FORTALERVIRKSOMHED rettet mod centrale aktører i undervisningssektoren; ministeriet, regionale inspektører og det lokale administrationsniveau. FOTO: SO S BØRN EBYE R NE. { case 2 } ISMAIL OSMAN ER 30 ÅR, studenteraktivist og arbejder for SOLSA, en studenterorganisation, der organiserer forskellige grupper af studerende i Somaliland. Uddannelsessektorens behov er enorme i mit land. Der mangler skoler, eksisterende bygningerne er af dårlig kvalitet og undervisningsmaterialet er forældet, Lærerne er for dårligt uddannede og for dårligt lønnede, og det går ud over deres motivation og kvaliteten af undervisningen. De studerende har ingen foreninger eller klubber, hvor de kan organisere sig. Samtidig er der for lidt politisk fokus på den tårnhøje ungdomsarbejdsløshed.

10 SIDE 10 UNGDOMMENS STEMME DEL 3.3 Projektbeskrivelse SAMFUNDSFAG OG SEKSUALUNDERVISNING SKAL PÅ SKEMAET I dag er der ingen undervisning i samfundsfag i gymnasiet. Projektets to lokale partnere, ungdomsorganisationerne SONYO og SOLSA, mener, at det skal være en fast del af pensum. En basal forståelse af samfundet, rettigheder og medborgerskab er central for, at de unge gennem deres uddannelse bliver rustet til at indgå i at udvikle civilsamfundet, deltage i de politiske processer og i det hele taget kræve deres rettigheder i samfundet. På samme vis er seksualundervisning et vigtigt element i forhold til at skabe opmærksomhed om kønsroller og en række problematikker i de unges privatliv. Oplysning og øget viden vil hjælpe med at bryde den onde cirkel af for tidlige ægteskaber, graviditet i teenageårene samt medvirke til at bremse udbredelsen af hiv og aids. Det vil forhåbentligt gøre det muligt for flere unge kvinder at fuldføre en uddannelse. FOTO: SO S BØRN EBYE R NE. { case 3 } HIBAQ BLEV MOR SOM 17-ÅRIG. I dag er hun 21 år og har fået endnu et barn. Hibaq kommer fra en fattig familie, hvor moderen var eneforsørger, og der var ikke råd til at sende børnene i skole. Hibaq har giftet sig af økonomiske hensyn, indrømmer hun, for uden uddannelse er hun total afhængig af en mand til at forsørge sig. Hibaq har netop afsluttet et kursus i henna-tatovering, og hun drømmer om at åbne en skønhedssalon og tjene sine egne penge. Hendes største ønske er, at hendes børn vokser op og får en uddannelse og et job, så de kan forsørge sig selv. PROJEKTETS AKTIVITETER > >KORTLÆGNING af lovgiv- ning, pensum, mulige alliancepartnere blandt regering, undervisningsministeriet og andre ungdomsorganisationer. > >FORTALERVIRKSOMHED for ændring af det nationale pensum. Kampagner og mobilisering på gymnasierne, lobbymøder med politikere, læserbreve og radiospots.

11 SIDE 11 UNGDOMMENS STEMME IDEER TIL DANSKE GYMNASIER KAMPAGNE Unge i Somaliland og især de unge kvinder har meget lidt at skulle have sagt om deres eget liv. Familien og de ældre bestemmer. Men hvor stor indflydelse har danske unge egentlig på deres uddannelse og fremtidsmuligheder? ELEVMAGT MYTHBUSTERS LIGESTILLING BESTEMMER GYMNASIEELEVER OVERHOVEDET NOGET I DANMARK? FORTÆL DEN ANDEN HISTORIE OM SOMALIERE I DANMARK! TAG PULSEN PÅ KØNSDEBATTEN I DANMARK! I Danmark er elever og studerende organiseret fra børnehaveklasse til universitetet, og der findes en række landsdækkende organisationer, der repræsenterer de studerende over for uddannelsesinstitutioner og myndigheder. Alligevel er der nok at kæmpe for at få ændret: høje klassekvotienter, forringelser i SU en og nedskæringer i undervisningen. Somaliland og resten af Somalia nævnes kun i danske medier i forbindelse med pirater, borgerkrig og terrorhandlinger. Somaliere i Danmark er en marginaliseret minoritet udsat for mange fordomme om deres religion, kultur og levevis. Hvor mange danskere kan for eksempel sige, at de kender en dansk-somalier? Somali Diaspora Organisation er en organisation af dansk-somaliere, der arbejder med integration i Danmark og udviklingsprojekter i Somaliland. Organisationen vil gerne arbejde sammen med Operation Dagsværk om at fortælle den anden historie om Somaliland og somaliere i Danmark. I Danmark er pigerne i overtal på gymnasier og boglige uddannelser i forhold til drengene. Derfor debatterer vi herhjemme, om drengene føler sig fremmegjorte i et uddannelsessystem præget af feminine værdier. I Somaliland er det omvendt piger underprioriteres og diskrimineres overalt i uddannelsessektoren og i resten af samfundet.! Har danske gymnasieelever reel indflydelse eller er det et pseudodemokrati?! Hvad har danske gymnasieelever egentlig sat deres fingeraftryk på?! Temadage på danske gymnasier kunne rokke ved fordommene om Somaliland/Somalia. FOTO: SO S BØRN EBYE R NE.! Unge dansk-somaliere deltager aktivt i oplysnings- og indsamlingsarbejdet på gymnasierne.! Favoriserer kvindelige lærere i Danmark virkelig pigerne eller er det en myte?! Hvilke forskelle er der på drenge og piger i danske gymnasier og hvad kan man gøre ved det?

12 SIDE 12 UNGDOMMENS STEMME EN STÆRK STUDENTERBEVÆGELSE VIL LEVE VIDERE BÆREDYGTIGHED Ved at træne og uddanne gymnasieeleverne til at stå på egne ben og kræve deres rettigheder vil projektet sikre, at de forbliver kritisk tænkende individer, der kan sætte unges vilkår på dagsordenen og kæmpe for menneskerettigheder resten af livet. STÆRKE FORANDRINGSAGENTER Gymnasieeleverne vil fra starten af projektet blive trænet i at udvikle, planlægge og udføre aktiviteterne selv. De får et stort ansvar for projektets succes, og det skaber et stærkt ejerskab over både udførelse og resultater. De unge får erfaring som forandringsagenter kompetencer de kan brug personligt og til at udvikle studenterbevægelsen videre på Somalilands universitetsuddannelser. BLIVER FREMTIDENS LEDERE Arbejdet med projektet vil lære eleverne at tilrettelægge kampagner og at kommunikere med forskellige målgrupper. De vil skulle lede og prioritere arbejdet i grupper og får dermed udviklet deres lederegenskaber og samarbejdsevner. Projektet træner selvstændigt tænkende unge, der kan udfordre eksisterende strukturer og normer, og som lærer at handle sammen for at skabe forandring. FOTO: SO S BØRN EBYE R NE. SOM GIVER STAFETTEN VIDERE Gymnasieeleverne vil blive trænet i at give deres viden og erfaringer videre til nye generationer af gymnasieelever, som kan fortsætte arbejdet med at give unge i Somaliland en stemme, og som fortsat vil søge at få indflydelse på eget liv og uddannelse.

13 SIDE 13 UNGDOMMENS STEMME ET SAMARBEJDE, SOM ALLE BLIVER KLOGERE AF LOKALE PARTNERE Projektet er et samarbejde mellem SOS Børnebyerne og to lokale organisationer SONYO og SOLSA fra Somaliland. Begge organisationer har mange års erfaring med at arbejde med unge på folkeskoler og gymnasier gennem forskellige initiativer og projekter. SONYO og SOLSA, der vil stå for at mobilisere de unge i Somaliland og gennemføre alle aktiviteterne, mens SOS Børnebyerne i Somaliland vil være ansvarlig for at tilse den daglige ledelse af projektet. SOMALILAND NATIONAL YOUTH ORGANISATION (SONYO) SOMALILAND STUDENTS ASSEMBLY (SOLSA) SOS BØRNEBYERNE En paraplyorganisation for ungdommen med 54 medlemsorganisationer, der spænder fra lokale sports- og dramaklubber, universitetsorganisationer til nationale initiativer mod HIV/AIDS og omskæring af piger. Organisationen blev etableret i 2003 og er officielt anerkendt som talsrør for Somalilands ungdom. SONYO har en national bestyrelse med repræsentanter fra medlemsorganisationerne. Bestyrelsen er på valg hver andet år. Organisationens største succes er nedsættelsen af valgalderen ved lokalrådene fra 35 år til 25 år. En studenterorganisation, der organiserer universitetsstuderende og andre grupper af studerende. Organisationen implementerer også flere projekter på lokale folkeskoler, hvor børn og unges rettigheder og aktive deltagelse i elevarbejdet er omdrejningspunktet. En del af den internationale børneorganisation SOS Children s Villages International. I 60 år har vi arbejdet langsigtet med forældreløse og udsatte børns udvikling. Vores mission er, at alle børn skal vokse op i en familie med adgang til skolegang og sundhed og have mulighed for at udvikle sig til stærke mennesker, der kan bidrage til deres samfund. Vi arbejder med rettighedsbaseret tilgang til udvikling, og sammen med lokale kræfter sørger vi for at forbedre vilkårene for marginaliserede og udsatte børn og unge ved at sætte deres evner, ønsker og behov i centrum. Vi arbejder derfor tæt sammen med lokale myndigheder og lokalt forankrede græsrodsorganisationer. SOS Børnebyernes folkelige forankring bygger blandt andet på over frivillige og engagerede faddere i Danmark. Læs mere om SONYO på sonyoumbrella.com Læs mere om SOLSA på solsaso.com Læs mere om SOS Børnebyerne på sosbørnebyerne.dk

14 SIDE 14 UNGDOMMENS STEMME RISICI OG LØSNINGER Somaliland ligger i et usikkert område omgivet af urolige naboer. I den sydlige og centrale del af Somalia strides terrorgrupperne AMISOM og Al-Shabaab om kontrol over landet, og naborepublikken Puntland er hjemsted for de fleste piratangreb på handelsskibe i Adenbugten og Det indiske Ocean. Der er altid en risiko for, at disse konflikter spreder sig til Somaliland. SOS Børnebyerne i Somaliland og vores lokale partnerorganisationer, SONYO og SOLSA, har mange års erfaring med at arbejde i Somaliland. Vi er vant til at håndtere denne risiko og vil være i stand til at gennemføre projektet. Aktiviteterne kan tilpasses situationen og evt. flyttes til andre steder i landet. Der er en reel risiko for, at rektorer, lærere og folk i undervisningsministeriet vil være imod projektet, fordi de ikke vil have ændret på magtforholdene ude på gymnasierne. Det kan gøre det svært at gennemføre nogle af aktiviteterne ude på skolerne og bremse de unges muligheder for at organisere sig. Projektets lokale partnerorganisation SONYO er officielt anerkendt som den somalilandske ungdoms talerør. SOS Børnebyerne i Somaliland, SONYO og SOLSA, har alle et godt forhold til undervisningsministeriet, der lytter til os. SOS Børnebyerne har desuden igennem flere år arbejdet på lokale folkeskoler, og SOS Børnebyerne i Somaliland driver selv en secondary school og en grundskole i landet. { budget } DET GÅR PENGENE TIL STYRKELSE AF DEMOKRATISK INDFLYDELSE FOR STUDERENDE OG FORÆLDRE En række aktiviteter vil være rettet kun mod piger. Vores lokale partnerorganisationer har i mange år arbejdet med piger og unge kvinders rettigheder, og erfaringerne siger, at hvis pigerne nok skal møde op og turde tage ordet, hvis de får et sikkert rum uden drenges deltagelse at diskutere kønsspecifikke udfordringer i. PROCENT ,5% Valg og oprettelse af elevråd på gymnasierne og etablering af en fælles studenterorganisation Træning og undervisning i organisering, rettigheder og politik, udgivelse af studenterblad, oplysningskampagner, sports- og quizkonkurrencer Aktiviteter rettet mod at styrke unge kvinders selvtillid og indflydelse Etablering af forældreråd på gymnasierne og oplysningskampagner i lokalområdet DE STUDERENDES RESSOURCE- OG DOKUMENTATIONSCENTER Oprettelse af de studerendes ressourceog dokumentationscenter 11,8% Kortlægning af problemer i gymnasieskolesektoren: budgetter for skoler, studerendes behov, og indsamle information om studiemiljøet Rådgivning af studerende i studie- og karrierevalg samt undervise lærere i at vejlede de studerende på skolerne Fortalervirksomhed rettet mod centrale aktører i undervisningssektoren: ministeriet, regionale inspektører og det lokale administrationsniveau FORTALERVIRKSOMHED FOR AT FÅ SAMFUNDSFAG OG SEKSUALUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET Træning i fortalervirksomhed og kampagner Kortlægning af lovgivning, pensum, mulige alliancepartnere blandt regering, undervisningsministeriet og andre ungdomsorganisationer Fortalervirksomhed for ændring af det nationale pensum. Kampagner og mobilisering på gymnasierne, lobbymøder med politikkere, læserbreve og radiospots AKTIVITETER I ALT Lokale skikke og fordomme samt religiøse regler vil afholde piger fra at deltage i projektet på lige fod med drenge. KRONER 16,1% ,4% ,1% LOKALE MEDARBEJDERE ,3% LOKALE DRIFTSOMKOSTNINGER ,5% MONITORERING OG EVALUERING ,3% ,7% ,8% ,5% ,0% INVESTERINGER: KONTORARTIKLER, COMPUTERE, KONTORMØBLER ETC. PROJEKTUDGIFTER I ALT REVISION ADMINISTRATION I DANMARK TOTAL