Giv ungdommen en stemme

Transkript

1 Giv ungdommen en stemme - Sådan skabes en stærk studenterbevægelse i Somaliland Fotos: Gymnasieelever afholder forumteater om tidlige ægteskaber for folkeskoleelever. Hargeisa, Somaliland

2 Tema Ungdommen er den stigende sol sådan lyder et somalisk ordsprog, men realiteten i Somaliland er den stik modsatte. Ungdommen mangler uddannelse, job, muligheder for at udfolde sig og komme til orde. Derfor ønsker SOS Børnebyerne at styrke og organisere Somalilands gymnasieelever, så de kan kæmpe for lige adgang til uddannelse og reformer af uddannelsessektoren. De unge vil have indflydelse på eget liv. Projektide SOS Børnebyernes Operation Dagsværk-projekt vil organisere Somalilands unge i en stærk studenterbevægelse, som kan give dem den stemme, de mangler i samfundet i dag. Med en stærk studenterbevægelse kan de unge selv sætte deres krav om ordentlige uddannelser og lige adgang til uddannelse på dagsordenen, og de unge kan kræve deres rettigheder og holde regeringen ansvarlig. Og set med de unges øjne er der nok at tage fat på: Demokratisk underskud: Over 70 procent af den somalilandske befolkning er unge under 30 år. Alligevel regeres landet af ældre mænd i parlamentet, lokalråd og de traditionelle ældreråd. Disse favoriserer privilegerede grupper og fratager især kvinder og piger deres rettigheder og adgang til retsvæsenet. Ulige adgang til uddannelse: Alt for få unge har mulighed for at få en gymnasieuddannelse (secondary school). Ofte har deres familie simpelthen ikke råd til at betale for undervisningsmaterialer og -gebyrer. Mangel på kvalificerede lærere: På de offentlige gymnasier er klasserne overfyldte. Lærerne er umotiverede og underkvalificerede og opkræver ofte ekstra gebyrer af eleverne. Skoleadministrationen er præget af korruption og dårlig ledelse. Hverken elever eller forældre har indflydelse på, hvordan gymnasierne drives og det er ikke muligt at klage over uretfærdig behandling, magtmisbrug eller korruption. En stærk studenterbevægelse vil give Somalilands unge mulighed for at være med til at udforme deres egen og landets fremtid. Projektet samarbejder med ungdomsorganisationen SONYO (Somaliland National Youth Organisation) om at organisere lokale elevråd og en landsdækkende hovedorganisation. Temaerne for projektet er: Uddannelse: At skaffe større bevillinger til gymnasieområdet, fjerne skjulte gebyrer på uddannelse, sikre eleverne medbestemmelse, sørge for at det nationale pensum moderniseres. Demokratiforståelse: At oplyse gymnasieelever om deres basale rettigheder til skolegang, retten til at blive hørt og udtrykke sig og forstå regeringen og de lokale myndigheders rolle og ansvar. Kvinders rettigheder: Et specielt program for piger vil fokuserer på at træne og aktivere dem i lokale og nationale kampagner for at adgang til uddannelse, selvudfoldelse, indflydelse og selvbestemmelse. Imod tidlige og arrangerede ægteskaber, sexchikane og gammelmandsvælde. Ved at deltage i studenterarbejdet vil Somalilands unge desuden få nye og nyttige kompetencer inden for organisation og ledelse, politisk lobbyisme samt kreativ kommunikation, for eksempel i form af kampagner og drama. Kampagneideer Hvordan ser forskellen ud på drenge og piger i danske gymnasier? I Danmark er piger overrepræsenterede på gymnasiale uddannelser. Tag pulsen på kønsdebatten i Danmark. Hvor meget indflydelse har danske gymnasieelever egentligt på gymnasierne og uddannelsespolitikken? Det slører stadig! Bare fordi man går med slør, kan man sagtens være en del af samfundet og kæmpe for sine rettigheder. Involvering og aktivering af den somaliske diaspora i Danmark på gymnasier.

3 Baggrund Somalia forbindes ofte med borgerkrig, pirateri, terrorisme, tørke og hungersnød. I det nordøstlige hjørne ligger Somaliland, der i 1991 løsrev sig fra Somalia efter en opslidende borgerkrig. De seneste 20 år har Somaliland oplevet relativ fred og stabilitet og har opbygget et fungerende statsapparat og regering. Men landet er fortsat et af de fattigste og mest underudviklede lande i verden og kæmper stadig med at opbygge basal infrastruktur og social udvikling. Landet har ca. 3,5 mio. indbyggere, og 50 procent lever stadig som nomader, der flytter rundt og indretter sig efter tørke og regnperioderne. Somalilands største eksportvare er geder og kameler, der fragtes over Adenbugten til Saudi Arabien og Golf-staterne. Urbaniseringen er også kommet til Somaliland, og folk søger mod byerne. Hovedstaden Hargeisa har cirka en million indbyggere. Det er her de fleste af aktiviteterne i OD-projektet vil foregå. Landets regering er sammensat af et overhus, der er udpeget af de dominerende klaner, mens underhuset og præsidenten vælges demokratisk. Selv om Somalilands demokrati fremhæves som et kæmpe fremskridt i regionen, er det dybt ekskluderende for ungdommen: Valgretsalderen er 35 år for parlamentet og 25 år for lokalråd, mens ungdommen selvsagt udelukkes fra overhuset, hvor minimumsalderen er 45 år. SONYO s største bedrift hidtil har været at få sænket valgretsalderen fra 35 år til 25 år til lokalrådene. Deres kamp for at nedsætte valgretsalderen til parlamentet fortsætter. Somalilands børn og unge mangler adgang til alle former for uddannelse. 40 procent kommer ikke i folkeskole (primary school), mens 60 procent ikke har mulighed for at fortsætte i gymnasiet og endnu færre på universitetet. Uddannelse er ifølge både eksperter og FN den bedste måde at sikre udvikling og fremgang for såvel det enkelte individ som for samfundet som helhed. Ungdommen er den livsfase, hvor patriarkalske traditioner og kulturelle normer for alvor træder i kraft, og pigerne begynder at opleve diskrimination på grund af deres køn. I Somaliland er det tradition, at skærme piger i puberteten fra resten af samfundet de skal være dydige af hensyn til familiens omdømme og udgøre et passende ægteskabsparti. Alt for mange piger bliver gift og får børn alt for tidligt. FN vurderer, at 45 procent af pigerne er gift inden deres 18 års fødselsdag, og 12 procent får deres første barn, når de er mellem 15 og 19 år. Derfor er piger stærkt underrepræsenteret på gymnasierne, og mange falder fra undervejs. Omvendt oplever mange unge mænd at vinde mere selvstændighed, men de bliver også mødt med flere forventninger fra familie og samfundet. Mange skal skaffe penge til familien eller deres egen uddannelse, og for mange unge mænd er overgangen fra barndom til ungdom fyldt med svære valg. De dropper ud af gymnasiet, tygger khat og finder arbejde som daglejere. Andre lokkes af udsigterne til et lettere liv i Europa og bevæger sig ud på en farefuld rejse gennem Saharas ørken med kurs mod Middelhavet. En svag regeringsførelse, korruption og et samfund, der primært fordeler goder og rettigheder ud fra hvilken klan, du tilhører, er fundamentale barrierer for at løse Somalilands ungdomskrise. SOS Børnebyerne og SONYO mener, at børn og unge bør inddrages som partnere i beslutningsprocesser, der vedrører deres liv og fremtid. Det er derfor centralt at styrke ungdommens stemme i Somalilands spæde demokrati, så unges ret til uddannelse, deltagelse, ligestilling og kreativ udfoldelse kan garanteres.

4 Hovedaktiviteter 1. Dannelse af en national studenterbevægelse Organisering og træning af elevråd: På gymnasierne vælges elevråd ikke af eleverne, men udpeges af lærerne. Med støtte fra SONYO vil projektet organisere elevrådene og arbejde for elevdrevne valg på 15 gymnasier fordelt i de største byer i landet. Medlemmerne af elevrådene vil blive trænet i lederskab, planlægning, gymnasieloven, børnerettigheder, retten til uddannelse og hvilke klagemuligheder der findes i det officielle system. Dannelse af en national elevorganisation: Når elevrådene er etablerede på skolerne, vil projektet i samarbejde med SONYO skabe en national studenterorganisation med regionale og nationale repræsentanter. Eleverne vil udforme vedtægter og definere organisationens struktur. 2. Uddannelse, kreative kampagner, pigers rettigheder og involvering af lokalsamfund Kendskab til rettigheder, oplysningskampagner og kreativ udfoldelse: Gymnasieeleverne vil med støtte fra SONYO blive uddannet i retten til uddannelse, unges muligheder, korruption, mangel på lærere, tidlige og tvangsægteskaber, pigers rettigheder. Når denne basal viden er på plads vil de lære kreative og mere traditionelle metoder til at organisere sig og kræve deres rettigheder, f.eks. lave kampagner i deres lokalområde for andre gymnasieelever. Budskaberne skal ud via teater, poesi, Facebook, radio- og tv-programmer. Kampagner for pigers rettigheder: Gymnasieeleverne vil lave forskellige lokale og nationale kampagner og events, der sætter fokus på diskrimination af piger, kvinderettigheder som lige adgang til uddannelse og retten til at vælge selv. Lokale og nationale politikere, imamer, ældreråd og skoleledelser vil blive inddraget og afkrævet handlinger, der kan forbedre pigers skolegang. Involvering af forældre gennem forældreråd: Ifølge loven skal alle skoler have et forældreråd; det er dog sjældent tilfældet. Mange gymnasier har ingen forældreråd, de mødes sjældent eller har hverken indflydelse eller mulighed for kontrol med skolen. Derfor vil projektet puste liv i forældrerådene ved at opfordre til nyvalg, uddanne medlemmerne i ledelse, finansiel kontrol, skoleloven samt deres egen rolle på skolen. 3. Fortalervirksomhed og dokumentationsarbejde Lobby- og fortalerarbejde for reformer af lovgivning og en modernisering af nationalt pensum: Den nationale elevorganisation vil med støtte fra SONYO starte en dialog med regeringen om at få forbedret en række områder, som de unge selv finder vigtige. Emnerne er allerede fundet: 1) Seksualundervisning, hvilket også vil være rettet mod oplysning om tidlige ægteskaber, graviditet, HIV&AIDS og andre seksuelle sygdomme. Der skal fokus på pigers rettigheder i forhold til tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber. 2) 2) Civic education, en form for samfundsfag, der skal klæde ungdommen på til at være aktive samfundsborgere. Etablering af ungdommens dokumentationscenter: Rigtig mange penge kanaliseres gennem undervisningsministeriet og internationale organisationer til uddannelsessektoren, alligevel mangler de mest basale undervisningsmaterialer, stole, borde og renovationer. Dokumentationscentret vil blive drevet af studenterbevægelsen, og eleverne vil kunne dokumentere manglerne og sammenligne med, hvad der skulle være blevet leveret af ministeriet og NGO erne. Derudover vil dokumentationscentret gennemføre undersøgelser, der kortlægger udfordringer, kårer den bedste og værste skole, og dokumenterer korruption og magtmisbrug på gymnasierne.

5 Bæredygtighed Ved at træne og uddanne gymnasieeleverne til at stå på egne ben og kræve deres rettigheder vil projektet sikre, at de forbliver kritisk tænkende individer, der kan sætte unges forhold på dagsordenen og kæmpe for menneskerettigheder resten af livet. Da eleverne vil blive trænet i at videregive og formidle deres viden og erfaringer til nye gymnasieelever, vil projektets resultater forankres på skolerne efter projektets afslutning. Gymnasieeleverne vil fra starten af projektet blive trænet i at udvikle, planlægge og udføre aktiviteterne selv. Dermed får de unge selv et stort ansvar for hele projektets succes, og det skaber et stærkt ejerskab over både udførelse og resultater. De unge får erfaring som forandringsagenter kompetencer de kan bruge personlig, men som f.eks. også kan anvendes til at udvikle studenterbevægelsen videre på universiteterne. Gennem denne learning-by-doing tilgang vil projektet udvikle elevernes evner i lederskab og kampagner, mens projektet vil lære de unge at stille spørgsmål og søge indflydelse, udfordre eksisterende strukturer og normer samtidig med, at de lærer at handle sammen for at skabe forandring. Risici Somaliland betragtes som en skrøbelig stat af det internationale samfund. Det skyldes på den ene side den svage regering, der ikke er stand til at levere sikkerhed, stabilitet, retssikkerhed og basale service for befolkningen. På den anden side skyldes det den uro- og konfliktplagede situation i Somalia, der i årtier har været ramt af interne konflikter. Eskaleringer af konflikterne i andre dele af Somalia, for eksempel området Puntland, der har grænse mod Somaliland, kan påvirke sikkerhedssituationen i Somaliland. Det ville kunne forsinke eller forhindre gennemførslen af aktiviteter i dele af landet. Projektaktiviteter kan derfor justeres, så der tages højde for sikkerhedssituationen. SOS Børnebyerne har opereret i Somaliland siden 2001, og SONYO blev etableret i 2003, så begge organisationer har stor erfaring med at arbejde og implementere aktiviteter i landet. Forberedelsesbesøg fra forårs- og efterårssekretariat kan finde sted som ved andre OD-projekter, men de skal selvfølgelig tilpasses den aktuelle sikkerhedssituation. Besøget vil måske blive kortere end de sædvanlige to uger, hvis dele af landet ikke kan besøges. Partnerorganisation Somaliland National Youth Organisation (SONYO) er en paraplyorganisation for ungdommen med 54 medlemsorganisationer, der spænder fra lokale sports- og dramaklubber, universitetsorganisationer til nationale initiativer mod HIV/AIDS og omskæring af piger. Organisationen blev etableret i 2003 og har en national bestyrelse, bestående af repræsentanter fra medlemsorganisationerne, der vælges hver andet år. Deres største succes er nedsættelsen af valgalderen ved lokalrådene fra 35 år til 25 år. Projektstillerorganisation SOS Børnebyerne er en del af den internationale børneorganisation SOS Children s Villages International. Vi arbejder langsigtet med forældreløse og udsatte børns udvikling. Vores mission er, at alle børn skal vokse op i en familie med adgang til skolegang og sundhed og have mulighed for at udvikle sig til stærke mennesker, der kan bidrage til deres samfund. Vi arbejder med rettighedsbaseret tilgang til udvikling, og sammen med lokale kræfter arbejder vi for at forbedre vilkårene for marginaliserede og udsatte børn og unge ved at sætte deres evner, ønsker og behov i centrum. Vi arbejder derfor tæt sammen med lokale myndigheder og lokalt forankrede græsrodsorganisationer.

6 Indikativt budget Indikativt budget Budget (4 år) Procent 1. Hovedaktiviteter 1.1 Dannelse af en national studenterbevægelse % 1.2 Uddannelse, kreative kampagner og pigers rettigheder % 1.3 Fortalervirksomhed og dokumentationsarbejde % I alt % 2. Lokal drift % 3. Evaluering & Monitorering % 4. Projektudgifter i alt % 5. Revision % 6. Administration i Danmark 7% % Total % Fakta om projektet Land: Somaliland (Somalia) Indsatsområde: De største byer i Somaliland, Hargeisa (hovedstaden), Berbera (havnebyen), Boroma og Burao. I disse områder er de fleste gymnasieelever koncentreret. Formål: At styrke og organisere Somalilands gymnasieelever, så de bliver i stand til at kæmpe for lige adgang til gymnasieuddannelser, indflydelse, deltagelse og reformer af uddannelsessektoren. Effekter: I samarbejde med vores lokale partnerorganisation vil vi støtte og udvikle en national studenterbevægelse. Gennem demokratisk valgte elevråd vil de unge være i stand til at kræve deres ret til uddannelse lokalt på deres gymnasier, på nationalt plan arbejde for en modernisering af pensum og dokumentere korruption og magtmisbrug i uddannelsessektoren. Projektperiode: (4 år) Dansk Samarbejdspartner: SOS Børnebyerne Lokal samarbejdspartner: Somaliland National Youth Organisation (SONYO)