Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Senter for Skoleforskning /DPU/ Aarhus Universitet UTFORDRINGER FOR DANSK (NORDISK) SKOLE I 2015

Transkript

1 Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Senter for Skoleforskning /DPU/ Aarhus Universitet UTFORDRINGER FOR DANSK (NORDISK) SKOLE I 2015 Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

2 Utfordringer for dansk skole Ny skolereform (2014) med fokus på læringsmål Fortsat halvdårlige resultater i PISA (2013) Low achievers : for mange! High achievers : for få! Et case studie fra en norsk skole vækker opsigt i Danmark Inspirasjon fra Finland hva gjør de som dansk (norsk) skole kan lære av? Drengene (gutterne) klarer skolen langt dårligere end pigerne (jenterne) hvad gjør vi ved det? Der mangler vidensdeling på skolerne fx innen IT området kan rektor endre det? Eleverne spiller smartphone & pc spil, tjekker Facebook og sender sms i timerne. Hva gjør vi? Den nye stresskultur blandt især jenter løsninger? Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

3 Publikasjoner av FØA 1. Verdens bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø. Århus Universitetsforlag (2010). 2. Flow I hverdagen. Navigasjon mellom stress, kaos og kedsomhet.(2013). Fagbokforlaget 3. Forskningsrapporter om Drengeakademiet (fra 2014 og 2015) kan downloades fra: 4. Evaluering i et dialogisk perspektiv. (et kapitel af FØA. Bogen redigeret av Jørgen Frost fra UiO). Cappelen (2010) 5. Positiv psykologi i skolen. Fagbokforlaget, Pædagogik på kanten. Mindspace (2015) Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

4 Unge i Danmark har aldrig følt sig dårligere overskrift i Politiken, , basert på ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed: danske unge føler sig mer stresset, mer deprimert, mer umotivert og mer utilfredse med livet end danske unge gjorde for 20 år siden (Statens Institut for Folkesundhed, 2014). Indre motivation. Frans Ørsted Andersen

5 Ny performancekultur blandt de unge Der er skabt en performancekultur blandt de unge. En kultur, der stresser jenterne og får guttene til at stå av. Det perfekte er blevet det nye normale for jenterne. Motivationen handler om ydre forhold: karakterer, præstationer, udseende, forbrug, tøi, osv. (Katznelson, ). Indre motivation. Frans Ørsted Andersen

6 Norsk skole skaper debat i Danmark. Kattem Skole Trondheim: nordisk mester i mønsterbrud og inklusion? Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

7 Baggrund for casestudie: bemærkelsesverdigt mønsterbrud Kattem er et skoledistrikt med store problemer. Et flertal av områdets børn har bakgrund i indvandring fra den 3.verden og / eller er præget av enlige forsørgere, dårligt uddannelsesniveau, misbrug og overførselsindkomster. Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

8 Kattem Skole 2011 Indikator og nøkkeltall Kattem skole Trondheim kommune Sør-Trøndelag fylke Nasjonalt» Lesing 1,5 2,0 2,0 2,0» Regning 1,5 2,0 2,0 2,0» Engelsk 1,6 2,0 2,0 2,0 Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

9 Kattem skole 2013 og 2014 Indikator og nøkkeltall Kattem skole Trondheim kommune Sør-Trøndelag fylke Nasjonalt» Lesing 2,8 2,0 2,0 2,0» Regning 3,0 2,0 2,0 2,0» Engelsk 2,5 2,0 2,0 2,0 Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

10 Diskussion med sidemanden Kattem skole er altså gået fra en posisjon klart under landsgennemsnittet til en posisjon klart over på 2 år. Diskuter mulige forklaringer på de markante forbedringer? Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

11 En mulig forklaring på forandringerne: rektor, Aida Bye Aida Bye iværksætter fra 2011 helt nye pedagogiske tiltag på skolen med fokus på elevernes læring (læringsmål) og lærernes samarbejde (vidensdeling) lærerne og kommunen peker på hende som årsak.. (hva siger Mats til det?) Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

12 Hvad er sket i Kattem? Aida Bye siger selv: Fra elendighedsfortælling til faglig stolthed Fra individuel lærerkultur til samarbeidskultur Fra kaffekopp i hånd hele dagen til læring og høye forventninger Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

13 Utfordringer. Frans Ørsted Andersen Kattems arbeidsgledehjul Diskuter Aida Byes arbejdsglædehjul! Fordele og ulemper? Muligheder og begrænsning -er?

14 Velforberedt, på plads før eleverne og klare læringsmål Kattem lærer: det handler om altid å være velforberedt, altid være på plads i klassen og parat til undervisningen før eleverne kommer. Det er vigtigt at have klare læringsmål i hver eneste time og lige så vigtigt altid å sikre og vurdere om eleverne når dem. Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

15 Vurdering av læring i timerne Lærer på Kattem: Målene skrives på smartboard og evalueringen foregår løpende i timen, dialogbasert. Eleverne anfører også i arbejdshefterne om læringsmålene er nået. Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

16 Fra få og små til mange og høie krav til eleverne Før stillede jeg ikke krav til de flerspråklige elever nu har jeg store forventninger til både dem og de etnisk norske elever. Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

17 Vidensdeling Kattem leder: Vi er gået fra en individuel lærerkultur til en vidensdelingskultur. Vigtigt er det fx at en lærer, der kommer på kursus i IT formidler den nye viden videre til kollegerne. Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

18 Diskusjon om klasseledelse Kattem lærer: Det handler også om klasserumsledelse. Læreren skal eje rummet og kunne sætte sig igennem. Det er lærerne, der har ansvaret for undervisningen og læringen ikke eleverne Utfordringer. Frans Ørsted Andersen 18 Har hun ret? Hvordan forholder det sig på skolerne deres?

19 Nye motivasjonsproblemer i Danmark: gutterne står av og jenterne får stress!

20 Tre overordnede forandringer i dansk skole i 2010-tallet 1.Ny test og præstationsorientering især blandt jenterne 2. Ændrede kommunikations- og vidensformer ( Being alone together ) 3. Øget polarisering mellom restgruppen og stressgruppen

21 1. Test og præstationsorientering Uddannelse skal ruste unge til at være employable Forskydning fra dannelse til nytte uddannelse bliver et samfundsøkonomisk redskab Hastighed konkurrence - instrumentalisering Konsekvenser for skolen: Øget fokus på test og præstation Mer standardisering Udvikling af performancekultur Ranking og benchmarking Motivation for at præstere, være den dygtigste, være den smarteste, osv. (ydre motivasjon)

22 3. Øget polarisering Præsterer bra nesten for mye. Tendens til overmotivation. Stress og fare for depression og selvskade. Mellomfolket : Passer skolen ok, men har også andre interesser. Gruppen blir mindre Har manglende motivation for skolen. Har givet op. Spil på net og bræt og online livet tager over. Risiko for for drop out, misbrug, marginalisering

23 Polarisering mellem. Skoletræthed Jeg var kørt fuldstændig skoletræt. Det sidste halve år av gymnasiet gad jeg bare ikke mere. Man skulle virkelig slæbe sig selv til at gå i skole og lave lektier. Der sidste halvdel af 3. g det hang mig bare ud av halsen. Jeg mistede fuldstændig motivasjonen. Så da jeg blev ferdig med gymnasjet, da tenkte jeg, nu skal jeg have en pause og prøve noget andet. Og så synes jeg måske heller ikke helt, at jeg var klar til at læse videre, selv om det sikkert vil være det bedste. (Eskild, student ) Overpræstation Jeg kan ligge og det er måske ikke en så sund tankegang men hvis jeg kommer i seng om aftenen og tænker, Gud, jeg har ikke nået at læse denne her tekst, men jeg har haft tiden til det, så bliver jeg bare virkelig så sur på mig selv, og så kan jeg godt bare rejse mig op og tage teksten, og så sidde til klokken og læse. ( ) Jeg ser det sådan lidt, at hvis du går hjem, og du ved, at du har lektier for, og du har to timer, hvor du ikke lager nåe, så har jeg det dårligt, hvis jeg ikke laver mine lektier, fordi jeg havde jo tiden til det. (Sofia, student)

24 Hvordan kan elevernes motivation og læring styrkes? Diskuter dette med sidemanden helt åbent. Hvad skal der til for at elevernes motivasjon og læring styrkes?

25 Motivationsniveauer Amotivasjon (helt uden engagement en del gutter) Ekstern motivasjon (alene motiveret af ydre faktorer: mange jenter er alene motivert av fx karakterer og sosjal status ) Introjisert motivasjon ( dårlig samvittighed ) Identifisert motivasjon (man kan se pointen og værdien) Indre motivation = flow / flyt= alene motivert av innholdet i skolen / aktiviteten Flow. Frans Ørsted Andersen

26 Forhold der virker negativt / positivt på indre og identifisert motivasjon Negativt Positivt - Ydre mål / ydre belønninger - Trusler / vold / straf - Rituel ros - Rigide deadlines - Summative (bagudrettede ) evalueringer og feedback med vægt på præstationer - Svingende og utilregnelig ledelse - Indre mål / mestring - Valgmuligheder i hverdagen - Reel ros (eller kritik) - Fleksible deadlines - Formative (fremadrettede) evalueringer og feedback med vægt på læring og veiledning i retning av forbedringer - Tydelig, åben og støttende ledelse

27 mål motivasjonens hvad Ydre og indre mål: Y: karakterer, eksamensbevis, udseende, penge, luksus, reiser, status, mv. I: bidrage til fællesskabet, blive dygtigere, gode relasjoner til andre, personlig utvikling, gjøre mer for samfunnet, osv. Pointe: indre mål skaber dybere motivation, mere læring, trivsel og flow / flyt Flow. Frans Ørsted Andersen

28 Tilnærmelses- og undgåelsesmål Tilnærmelsesmål (spise flere grøntsager/ blive dygtigere til noget / blive bedre til konflikthåndtering) giver bedre humør og præstationer end ungåelsesmål (undgå at dumpe/ undgå at blive syg / undgå konflik)! Teori: Carol Dwecks mindsetteori Flow. Frans Ørsted Andersen

29 Præstation vs mestring Lærings-/mestringsmål (vi prøver at forbedre os i forhold til eget tidligere niveau) giver langt bedre resultater og forbedringer ind præstationsmål (vi prøver at forbedre os i forhold til andre / til eksterne standarder eller normer for succes) Flow. Frans Ørsted Andersen

30 PISA 2012 (2013): Naturfag Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

31 Dweck: To typer mindset Fixed mindset Undgår udfordringer Giver hurtigt op Så lidt indsats / engagment som muligt Undgå negativ tilbagemeldinger og tilstande Andres succes er bekymrende og irriterende Growth mindset Opsøger udfordringer Vedholdende indsats/ engagement som vejen til at løse problemer Ser kritik som konstruktiv Lærer af andres succes -

32 OECD: Den finske folkeskole er fortfarende blandt verdens bedste! I PISA 2000, 2003, 2006, 2009 og 2012 er de finske resultater blandt de allerbedste i verden, fx i læsning, naturfag og matematik. Den finske skole er flere gange av OECD betegnet som verdens bedste med både high quality and high equity Det finske uddannelsessystem er fx et af de bedste til at gøre en social forskel / bryde negativ social arv. Finsk uddannelse kan betragtes som best in the west Finsk skole er samtidig billigere end både norsk, svensk og dansk skole men lønningerne er de samme Kilde: OECD. Torbjørn og Mats: kommentarer? Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

33 Tema: Low og high achievers Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

34 Kort summeøvelse med sidemanden i 2 minutter Hvorfor tror dere at man i Danmark (Norge, Sverige og Island) er dårligere end finnerne til å utfordre top og bund? Og mer filosofisk: bør PISA og tilsvarende internasjonale undersøkninger overhovedet være en rettesnor for den pedagogiske praksis? Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

35 Tema: lærerroller generelt tydelige finske lærere Læreren taler et klart og forståeligt sprog Rollerne i klasserummet er klart definerede Tydelig markering av de enkelte trin i et forløb Læreren er tydelig i sit kropssprog Forældrene respekterer læreren, blander sig ikke i undervisningen men støtter op om lærerens tiltag og gode råd Hvordan i DK? NO? SE? Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

36 Tema: finsk spesjalundervisning Velfungerende finsk specialundervisning: ofte årlige screeninger av alle elver med opfølgende indsats med målrettede materialer. 6 årig spesjalpedagogisk utdanning på uni. DA, NO, SE: spesjalundervisning varetages ofte av lærere, der har problemer Utfordringer. Frans Ørsted Andersen Torbjørn, Mats? 36

37 Tema: lærernes status Lærerudd har meget høj status i FIN: i 2013 var det nr. 2-3 på gymnasieelevernes karriereønskeliste. I DK ligger det langt nede Kun 1 ud af ansøgere kommer ind på læreruddannelsen i FIN. I DK kommer stort set alle ansøgere ind. Nyoptag i Helsinki efterår 2013: 7 % af ansøgerne blev optaget (ca. 120 ud af 1300 ansøgere) Der skal både høje karakterer, ofte en praktisk pæd prøve og kanske en psykologisk screening til for at komme ind (i Helsingfors). Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

38 Utfordringer i skolen for gutterne! Gutterne i Danmark (og det øvrige Norden) klarer seg nå klart dårligere i skole og uddannelsessystem end jenterne. Hvorfor? Hvordan løser vi det Utfordringer. Frans problem? Ørsted Andersen

39 Trivsel, læring og personlig udvikling for drenge på kanten Frans Ørsted Andersen Lektor, Ph.D, Aarhus Universitet, Skoleforskning Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

40 Gutteakademiet er en ny inklusionsindsats for drenge i kl. med massive faglige, sosjale og personlige problemer. Drengene kommer fra folkeskolen, der indstiller dem til 2-3 ukers sommerskole med etterfølgende mentorordning hjemme. Målet er at de kan vende tilbage til hjemskolen og klare 9.kl. og en næringslivsrettet ungdomsutdanning Personalet er alm. lærere fra folkeskolen FØA har evalueret Drengeakademiet og følger nu flere drenge i hjemskolen og den tilhørende mentorordning Rapportene her kan downloades fra Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

41 Reformen er inspireret af den overordnede målsætning i Ontario: raise the bar narrow the gap increase the confindence Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

42 OM BAKGRUNNEN FOR GUTTE AKADEMIET Dobbelt så mange gutter som jenter er uten funktionelle lesefærdigheder Gutterne trives dårligere i skolen Markant flere gutter end jenter modtagerspesjallundervisning Gutterne lever mere usundt end pigerne, flere bliver kriminelle - og gutterne dør i sidste ende flere år før jenterne Gutterne må også se sig overhalet af pigerne, når det gælder om uddannelse efter folkeskolen Drenge Akademiet er et læringslaboratorium, hvor fagligt svage gutter gjennom 2-3 ukers intensiv summer camp får mulighed for at løfte seg sjelv både fagligt, sosjalt og personligt.

43 Konceptet På Drenge Akademiet kombineres den faglige læring med personlig træning SYNLIGE MÅL KLARE SUCCESKRITERIER KENDT UDGANGSPUNKT SYNLIGE MÅL KLARE SUCCESKRITERIER KENDT UDGANGSPUNKT PERSONLIGT FAGLIGT LØBENDE EVALUERING, FEEDBACK OG TILPASNING AF INDSATSEN 7 KARAKTERTRÆK* Vedholdenhed Optimisme Selvkontrol Nysgerrighed Taknemmelighed Engagement Social intelligens FRIHED TIL AT VÆLGE DET, DER VIRKER LØBENDE EVALUERING, FEEDBACK OG TILPASNING AF INDSATSEN Stavning Læsning Matematik FRIHED TIL AT VÆLGE DET, DER VIRKER *De 7 karaktertræk er identificeret af den førende forsker inden for positiv psykologi Martin Seligman i samarbejde med forskerne Chris Peterson og Angela Duckworth og netværket KIPP Charter Schools

44 EKSEMPLER FRA HVERDAGEN Synlige og individuelle mål og succeskriterier. Løbende formativ evaluering Fagstationer med forskellige temaer og materialer Omfattende brug af digitale læremidler, herunder I-pads

45 IT og mobiltelefoner Gutteakademiet lægger vægt på styret brug av IT Der anvendes klassesæt af I-pads og pc er men de er låst til en rekke programmer og netsteder Private mobiltelefoner og gadgets samles inn og udleveres kun 1 time om aftenen Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

46 Drengeakademiet udvikler især de 7 pædagogiske karaktertræk Selvkontrol at have selvdisciplin og at kunne kontrollere egne følelser og reaktioner Engagement at deltage aktivt, tage initiativ og udvise energi. Vedholdenhed at blive ved, når noget er svært og at komme videre, når man sidder fast Social intelligens evnen til at aflæse og navigere i andre menneskers følelser og motiver Taknemmelighed evnen til at værdsætte oplevelser, erfaringer og andres handlinger Optimisme at forvente det bedste i enhver situation og arbejde inden for den forventning Nysgerrighed at være sulten efter at opleve og forstå stadig mere af verden Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

47 De 7 træk oversat til drengesprog Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

48 Principper for personalet 1. Vær det: Vi er rollemodeller og viser drengene, at vi selv arbejder med de 7 karaktertræk 2. Se det: Læring skal være synlig og vi arbejder med at italesætte, visualisere og materialisere drengenes læring 3. Træn det: Vi lægger vægt på vigtigheden af at træne, når vi skal lære. Ydermere træner vi løbende drengene i at tænke over egen læring 4. Præciser det: Vi præciserer hele tiden hvad vi skal, og vi stiller høje forventninger til hinanden og til drengene. For drengene præciseres det hele tiden hvor de skal hen, hvor de er og hvad der er næste helt konkrete skridt 5. Anerkend det: Vi anvender aktivt en konstruktiv indstilling både hos elever og kollegaer. 6. Mål det: Vi evaluerer løbende drengenes udvikling: fagligt, personligt og socialt. Vi taler ofte med drengene om eventuelle vanskeligheder og om hvordan de kan løses. Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

49 Evalueringen: de faglige prøver Utfordringer. Frans Ørsted Andersen

50 Interviewene motion, kost og søvn Utfordringer. Frans Ørsted Andersen