Papirløse piller. fra producent til forbruger Se side 4. EDI-Digitalisering Se side 9 EAN. Status: EUREP. Nr. 3 - August 2001

Transkript

1 Nr. 3 - August 2001 Papirløse piller fra producent til forbruger Se side 4 EDI-Digitalisering Se side 9 EAN sporing af kød og fisk Se side 11 Status: EUREP Euro Retailer Produce Working Group Se bagsiden

2 Leder John Olsen Foto: Anne Bang Over de seneste år har EAN.UCC systemet været inde i en rivende global udvikling i et tempo, som har været hurtigere end selv de største optimister havde turdet forudse. Ultimo 2000 var på verdensplan virksomheder tilsluttet systemet via medlemskab af en af de 95 nationale EAN organisationer dækkende 97 medlemslande. En udvikling som udover at være imponerende også stiller store koordineringskrav til såvel de nationale som den internationale EAN organisation. Som omtalt i lederen i vort maj-nummer var det baggrunden for de organisationsændringer, der blev vedtaget på EAN Internationals General Assembly, som fandt sted i dagene maj i år. Den store vækst i antal medlemsvirksomheder globalt kan samtidig tages som udtryk for den øgede anvendelse af EAN.UCC standarderne for datafangst og datakommunikation i en lang række brancher og sektorer. Udover samarbejdet mellem EAN International, UCC og Global Commerce Initiative (GCI), som er sammensat af de 40 største globale virksomheder indenfor dagligvaresektorens detailhandels- og leverandørvirksomheder, findes en række tilsvarende samarbejder indenfor bl.a. den agrokemiske sektor, medicinalsektoren, emballageindustrien, computerindustrien, tekstilsektoren samt transportsektoren. Hertil kan føjes, at NATO har godkendt anvendelsen af EAN.UCC systemet, samt at denne accept også Kolofon omfatter en række ikke NATO-medlemslande i Europa og Asien. Som udtryk for bredden i anvendelse af EAN.UCC systemet skal for fuldstændighedens skyld omtales det arbejde, der udføres omkring etablering af en global løsning for identifikation, kommunikation og sporing af friskvarer. Baggrunden for igangsættelse af dette arbejde har været ønsket om at øge forbrugernes sikkerhed gennem muligheden for at kunne spore oprindelsen af de produkter, der købes i detailhandelen og en international løsning er vedtaget for så vidt angår klovbærende dyr. Sideløbende hermed arbejdes på udarbejdelse af tilsvarende løsninger omfattende de øvrige friskvareområder som f.eks. fisk, frugt & grønt, fjerkræ o.s.v. Ovennævnte arbejdsopgaver koordineres alle via EAN Internationals hovedkontor i Bruxelles, men vigtigt er, at det i vid udstrækning er medarbejdere fra de nationale EAN organisationer, som har den daglige kontakt til EAN.UCC systemets brugere, der deltager i arbejdet med udvikling og vedligeholdelse af standarderne, og her er det af afgørende betydning, at vi fra medlemslandene allokerer ressourcer til dette arbejde for at bringe brugernes krav og ønsker til systemet ind i billedet. Vi har i EAN-Danmark helt fra EAN Internationals etablering i 1977, været stærkt involveret i dette arbejde, og det er fortsat vor opfattelse, at indflydelse og gennemslagskraft for de danske EAN-brugeres synspunkter bedst opnås ad denne vej. 2 Ansvarshavende redaktør: Direktør John Olsen, EAN-Danmark Redaktion: EAN-Danmark Hammershusgade København Ø Telefon: Telefax: På Stregen udsendes til medlemmer af EAN-Danmark. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. Forsidebillede: Courage EURO RSCG EAN-Danmark kan kontaktes på følgende adresser: Administration Økonomi/Sekretær Sekretær Udviklingschef Teknisk Direktør EDI/EAN EAN/EDI EAN-datakommunikation Teknik EDI-konsulent John Olsen Pernille Alstrup Else Jakobsen Per Kiilsholm Erland Nielsen Jane Wulff Erik Søgaard Hansen Arne Jensen Tony Borring Ib Hansen jo@ean.dk pal@ean.dk eja@ean.dk pki@ean.dk en@ean.dk jw@ean.dk esh@ean.dk aj@ean.dk tb@ean.dk ih@ean.dk EAN-Danmark bestyrelse Adm. direktør Svend Helmer (formand) De Danske Spritfabrikker Direktør Lars Hviid (næstformand) Dansk Supermarked A/S IT-Direktør Søren Skovgaard FDB IT direktør Jens Træde Brødrene Dahl A/S Direktør John Wagner DSK Direktør Erling Petersen DLF Koncernøkonomidirektør Mogens Nielsen DAGROFA A/S Nordisk IT-Direktør Peter Lørup Tamro OY Direktør E. Wester Sørensen Dronning Seafood A/S DI DH&S FDB DDH DSK DLF FDG På Stregen udkommer 4 gange årligt.

3 Papirløse piller fra producent til forbruger Som Danmarks førende lægemiddelgrossist har Nomeco A/S siden 1980 erne været på forkant med den elektroniske udveksling af data i branchen. Med kunderne køres fuld EDI; men på leverandørsiden er der stadig behov for at intensivere samarbejdet Tekst: Karin Elrød Foto: Anne Bang Det er måske de færreste kunder på apoteket, som kender Nomeco A/S, men faktisk tegner virksomheden sig for leveringen af ikke mindre end syv ud af ti lægemidler, der passerer disken. Danmarks førende lægemiddelgrossist har fornemme medicinalhistoriske rødder tilbage til 1900-tallets begyndelse. I dag er Nomeco A/S et selskab i den finskejede Tamro-koncern, der kunne notere en nettoomsætning på 3,6 mia. EURO i Nomecos aktiviteter foregår gennem to kanaler. Dels Apoteksdivisionen, der som grossist forhandler og distribuerer lægemidler og frihandelsvarer til alle Danmarks privatapoteker samt 18 sygehusapoteker. Dels Leverandør- Service Divisionen, som står for mere end 30 pct. af lægemiddelomsætningen i Danmark. Leverandør- Service-konceptet gør det muligt for leverandører at outsource logistikfunktionerne til Nomeco og bygger på et individuelt samarbejde med den enkelte leverandør omkring forecasting, ordredisponering, import, lagring, ordremodtagelse, fakturering og distribution til kunder i Danmark og udlandet. IT-chef Preben Nielsen og logistikchef Per Hansen tog imod, da På Stregen aflagde besøg på Nomecos hovedsæde i København for at tage temperaturen på de elektroniske informations- og varestrømme i lægemiddelbranchen. Lang erfaring Hvilken stilling har Nomeco på EDI-fronten? Preben Nielsen: I Nomeco har vi arbejdet med EDI som begreb siden slutningen af 1980 erne specielt ud mod vores kunder, apotekerne, men også ud mod leverandørerne så vi har en stor viden og kompetence på området og betragter os som langt fremme i forhold til branchen. Når vi ser bort fra de store dagligvareleverandører, er der nok ikke mange danske virksomheder i det hele taget, der har arbejdet så længe med EDI. Vores systemkonsulent, Benny Andersen, sidder centralt placeret i nogle af de organer, hvor man udarbejder standarder på dette område, ligesom vi er repræsenteret i EAN- Danmarks bestyrelse. Vi påvirker anvendelsen af EDI og stregkodeløsninger, så meget vi kan, fordi vi er en forretning, der er afhængig af disse ting. For os er det vigtigt at kunne distribuere varerne effektivt og dermed billigere, end hvis samtlige leverandører af lægemidler skulle køre ud til samtlige apoteker. Hvad er den elektroniske status udadtil? Per Hansen: Over 90 pct. af de transaktioner, der sker mellem Apoteksdivisionen vores grossistafdeling og apotekerne, foregår via Pharmalink en brancheløsning, der stammer fra slutningen af 1980 erne. Det er ikke nogen kæmpestor, international standard; men i vores verden er det stadig EDI, eftersom vi udveksler ordrer og ordrebekræftelser elektronisk. Vi kører desuden fuld EDI efter EDIFACT-standarderne mellem AMGROS, der står for indkøbene til 14 af amtshospitalerne. Her omfatter udvekslingen af data også f.eks. faktura, hvor der hos AMGROS automatisk sker godkendelse af fakturaer, når beløbene stemmer. Det er noget, vi gerne vil indføre i vores andre kæder, så leverandøren både kvitterer tilbage, at han leverer til os, og samtidig laver et forsendelsesadvis elektronisk, hvor han fortæller, hvad han leverer, hvornår og i hvilket batch gerne suppleret med stregkoder for leverancen, så vi har elektroniske informationer ved modtagelsen og kun skal matche dem op ved at scanne de stregkoder, leverandøren har påsat. Flest EDI-leverancer Hvordan er forholdet generelt på leverandørsiden? Preben Nielsen: Mens vi altså er dækket godt ind på kundesiden, er det kun nogle enkelte af leverandørerne, som vi kører EDI med; men disse få dækker til gengæld over 50 pct. af leverancerne til Nomeco. I forholdet mellem LeverandørServicedivisionen og Apoteksdivisionen, som handler med hinanden, kører der udelukkende EDI. Apoteksdivisionen køber f.eks. varer fra leverandør NN hos LeverandørService, som lagerfører NN s varer og sørger for at sælge dem til NN s kunder, og så laver vi en afregning i systemet. Apoteksdivisionen og LeverandørServicedivisionen har det samme IT-system, hvor vi styrer disse ting, og vi er jo ikke så fjollede, at vi skriver informationerne ud på 3

4 Nomeco har fornemme rødder tilbage i medicinalhistorien. IT-chef Preben Nielsen (tv.) og logistikchef Per Hansen poserede for fotografen ved den imponerende morter fra Alfred Benzon, som i dag vækker opmærksomhed i hovedsædets reception. Fakta om Nomeco A/S Omsætning i 2000: 836,1 mio. EURO Kunder: 287 apoteker og 18 sygehusapoteker i Danmark Leverandører: Totalt cirka 500 Medarbejdere: 700, deraf 400 i København, øvrige på filialerne i Aalborg, Århus, Kolding og Odense Antal EDI-transaktioner pr. måned: 1,3 mio 4 papir og afleverer dem to forskellige steder, for at de kan blive indtastet to gange. Tilsvarende foregår der elektronisk udveksling af data med andre af leverandørens kunder, f.eks. vores konkurrenter i grossistleddet, sygehuse eller andre. Per Hansen: Cirka 30 pct. af Apoteksdivisionens samlede medicinkøb i Danmark foregår igennem Leverandørservice. For de øvrige 70 pct. varetager leverandørerne selv lagerføringen, og vi køber direkte fra deres danske lagre, og kører også EDI-transaktioner med dem. De største af leverandørerne til vores grossistafdeling har vi inde på EDI-opkobling. Vi har i alt ni EDI-lokationer, som vi sender ordrer til, og hvorfra vi får over 50 pct. af alle varer. Leverandørservice er det ene af to lagerhoteller, som ligger inde med kontrakter for en række leverandører. Det betyder reelt, at de ni EDI-lokationer tilsammen rummer 100 leverandører til Nomeco, som er EDI-opkoblede. Billig web-edi Hvad med de leverandører, som ikke er på EDI? Per Hansen: Med alle de leverandører, der overhovedet har lyst, arbejder vi hen imod en EDI-løsning, og når vi har kontraktforhandlinger, diskuterer vi også EDI. For de mindre leverandører er Web-EDI udveksling af elektroniske

5 Lagerfunktionerne at flytte varer og forestå leverancer til apotekerne billigst muligt udgør kerneforretningen i Nomeco. IT-afdelingen har selv udviklet virksomhedens papirløse vareplukning, som varetages af lagerekspedient Anne-Grethe Hansen og hendes kolleger. Systemet blev i første runde implementeret i Århus i 1997 og har siden bredt sig til andre filialer og til Nomecos norske søsterselskab. data ved hjælp af Internettet en forholdsvis billig metode til at komme på EDI. Det har så nogle mangler i forhold til den forkromede løsning den rigtige EDI som afspejler forskellen i at investere mange eller få penge. Med større leverandører arbejder vi selvfølgelig på at lave en rigtig EDI-løsning. Preben Nielsen: Men vi har ikke et specielt projekt, der går ud på f.eks. at få 70 pct. af leverandørerne over på EDI inden for et år. Dels er det ikke noget, vi umiddelbart kan påvirke, og dels er det måske heller ikke et mål i sig selv. Vi ved, det kan betale sig for os; men for en leverandør, der får én ordre fra os om måneden, og skal betale for at få en rigtig EDI-løsning, kan det være svært at se den økonomiske gevinst. Vi har også opbygget andre systemer, som fungerer godt. F.eks. automatfax hvor vores AS 400-maskine faxer ordren direkte ud til leverandøren. Vi kan sætte leverandøren op til at modtage ordrer enten per print, EDI eller fax, og arbejdet er næsten det samme. Hvad er fremtiden for EDI i Nomeco? Preben Nielsen: Mange taler om, at EDI'en er død som følge af Internet-udviklingen, men det er jeg ikke enig i. Nogle af de dataformater, vi bruger i dag, vil være døde på sigt, og den kommunikationsteknologi, man har brugt for år tilbage, er da også død. Det er sådan set underordnet, om du bruger EDIFACT dataformater, om du bruger Internettet som transportvej, eller om du bruger XML-dataformater det er alt sammen EDI i vores verden. På et tidspunkt kommer der rigtige standarder, der beskriver, hvordan en XML-ordre og en XML-faktura ser ud, og lige så snart de foreligger, vil vi benytte dem. Vi sørger for hele tiden at følge med den teknologiske udvikling, udforske, holde øje med og vurdere de forskellige teknologier. Per Hansen: Hvis vi ønsker at opbygge en ny EDItransaktionsform, bliver vi også nødt til at se på hvor mange, der på længere sigt kan gå ind og supportere den, før vi sætter mange penge i udviklingen af vores system. Måske er der nogle af leverandørerne, der har ventet længe på, at vi skulle komme med en løsning. Men vi må have flere med for at forsvare en stor investering i udvikling. Vi skal have break-even på det, vi foretager os. Web shop Det var også for at være på forkant med den teknologiske udvikling og blive lidt klogere på mulighederne, at Nomeco sidste år etablerede en webshop for apotekerne. Preben Nielsen: Vi har ikke opsat en fin forretningsstrategi om at opnå given omsætning fra e-handelsbutikken. Hensigten er at kunne tilbyde apotekerne en udvidet mulighed for at kommunikere med kunderne på deres egen hjemmeside. Her stiller vi en netbutik til rådighed, hvor de kan udvælge deres eget sortiment, og udnytter så igen vores logistik, så det er os, der på vegne af apoteket modtager ordren, og apoteket der så sender varen videre ud til forbrugeren. Indtil nu har tre enkeltstående apoteker samt 70 butikker i Dit Apotek-kæden installeret en webshop. Såvel markedsføring, indhold, drift og udvikling af hjemmesiden er apotekets eget område. Vi har med det lille hjørne at gøre, der vedrører vores kernekompetence. Selv har Nomeco ikke følt sig foranlediget til at markedsføre sig via Internettet. Per Hansen: Vores forretning er ren Business-to-Business. Sundhedsministeriet bestemmer, hvor mange apoteker, der skal være i Danmark. Det er i øjeblikket 287 og dem kender vi ret godt! Der er netop vedtaget en ny lov, som tillader andre end apoteker at forhandle visse lægemidler. Nye kunder, som vi måtte få i den forbindelse, vil vi naturligvis også køre EDI med. 5

6 Nomecos varebiler videredistribuerer lægemidler fra terminalerne i København til filialer i Aalborg, Århus, Odense og Kolding. Depoterne sikrer, at apotekerne altid kan få leveret de ønskede varer inden for få timer. 6 Præcis levering medkortvarsel Flere gange i døgnet kører Nomecos varebiler ud til landets godt 300 apoteker og sygehusapoteker med alle slags lægemidler lige fra brintoverilte til plaster og piller eller tabletter, som de korrekt hedder i farmakologisk terminologi. EDI spiller en afgørende rolle for, at Nomeco er i stand til at levere varer til sine kunder med stor præcision og meget korte deadlines. Nomeco har cirka 1,3 mio. EDI-transaktioner om måneden. Hver dag indgår der ordrelinjer. De kunne næppe håndteres uden EDI, fastslår logistikchef Per Hansen. Ordrelinjerne fordeler sig, så pct. kommer ind om aftenen. Ved lukketid trykker apoteket på bestillingsknappen. Vi modtager så ordren og kassefylder elektronisk i henhold til de kriterier, som vi har registreret på den enkelte kundes lokation. Apoteket har f.eks. ønsket at få receptpligtige varer eller mærkevarer i kasser for sig, eller at varerne skal pakkes, så de passer til reolerne. I løbet af natten bringes ordrerne ud til de enkelte apotekers modtagerum, hvor de står klar, til medarbejderne møder om morgenen. Det betyder, at apotekerne oplever leveringen som kanonhurtig. Suppleringsordrer Også for de øvrige pct. af ordrelinjerne, er der aftalt en deadline for ordreafgivelsen, som skal overholdes, hvis varen skal leveres samme dag. Et typisk forløb kan være, at kunden afgiver sine ordrer inden deadline kl. 13, forklarer Per Hansen. Umiddelbart efter starter kassefyldningen, Nomecobilen kører ud f.eks. klokken og er fremme hos kunden med de bestilte varer kl I særtilfælde har apoteket mulighed for at indtelefonere suppleringsordrer helt ned til et kvarter før, vores bil kører af sted. For alle ordrer gælder det, at leveringen sker præcis i henhold til aftalen med det enkelte apotek. Tidsmæssigt foregår det med en margin på plus eller minus 10 minutter, fremhæver Per Hansen.

7 Nyt på EAN- Danmarks hjemmeside EAN-Danmarks hjemmeside har ændret udseende og fået en mere brugervenlig opbygning. Desuden er det nu muligt at downloade AnvendelsesVejledninger, Mærkningskoncepter m.m. Fremover vil På Stregen også være at finde på hjemmesiden. Warehouse Management Løsninger SattStore Professionel sparring Det totale systemhus Lagerprocesstyring 400 projekter siden 1980 ABB A/S, Meterbuen 33, 2740 Skovlunde, tlf.: , fax: , internet:

8 Datafangsten Få mere information på er gået i gang - og Delfi har alle fangstredskaberne! Eksperter i datafangst Hvad enten det gælder datafangst via håndterminaler, laserscannere eller elektroniske tags, er Delfi Technologies opdateret omkring teknologien. Vi repræsenterer flere af verdens største leverandører, og vores dygtige programmører udvikler gerne kundespecificerede løsninger. Ønsker du selv at programmere applikationer i C/C++, kan Formula håndterminalerne leveres med en række udviklingsværktøjer/biblioteker. Både produkter og løsninger leveres gennem et landsdækkende net af kvalificerede forhandlere og integratorer. Kontakt os på telefon for mere information, eller find oplysningerne på Datalogic Formula 734 Mest solgte laser håndterminal til generel stregkodeaflæsning. Minimal vægt og alle nødvendige funktioner. IP-65 godkendt og stødsikker Standardprogram til alle gængse opgaver RAM: 128Kb - 1 Mb RF: 433 MHZ (option) Datalogic Formula /32 bit håndterminal til krævende opgaver. Stort berøringsfølsomt display og en bred vifte af interfacemuligheder. IP-65 godkendt og stødsikker Interfaces: RS232/485/PCMCIA/ irda, GSM modem, Ethernet og TokenRing RF: 2.4 GHz Datalogic Formula 725 Laser mikro stregkodeterminal med udvidet temperatur fleksibilitet (-20 º til +50 º ). IP-65 godkendt og stødsikker Interfaces: RS232/485/infrarød RAM: Op til 2 Mb Standardprogram til alle gængse opgaver Datalogic Formula 530/630 Ideel penterminal til automatisk dataidentifikation og tidsregistrering. Generelt velegnet, hvor der stilles krav om lille størrelse og høj performance. IP-65 godkendt og stødsikker Interfaces: RS232 RAM: 128 Kb Datalogic Formula /32 bit håndterminal til de mere komplekse løsninger indenfor datafangst. Meget nem at interface til andre perifere enheder. IP-53 godkendt og stødsikker Interfaces: RS232/485/irDA, GSM modem, Ethernet og TokenRing RF: 433 MHz / 2.4 GHz delfi15 Delfi Technologies A/S - Handels- & Ingeniørfirma Åmarken 2 - DK-4623 Lille Skensved Tel Fax info@delfi.dk - Internet

9 EDI-Digitaliseringen mellem virksomhederne Udviklingscenter for e-business. Digitale værktøjer i danske virksomheder anno Tekst: Niels Christian Juul, RUC ncjuul@ruc.dk Kim Viborg Andersen, HHK andersen@cbs.dk Sammenfatning Trods global dot-com opbremsning, tager de etablerede og veldrevne danske virksomheder tilsyneladende de digitale redskaber mere og mere i brug på arbejdspladsen også de værktøjer, der handler om salg. Men det er ikke besparelseshensyn, ændring af forretningsgange eller de nyeste teknologier, der driver værket. Det er i langt højere grad konkurrencehensyn og samarbejdspartnernes krav om at anvende digitale teknologier, der får virksomhederne til fortsat at have e-handel i fokus. Der er dog stadigt et stykke vej til direktionsgangen. Der er således flere virksomheder med planer om at indføre e-handel, der ikke har integreret disse i virksomhedens overordnede strategi, end der er virksomheder, hvor e-handel er forankret i den strategiske tænkning. Denne artikel giver først nøgledata om undersøgelsens gennemførelse, dernæst belyses de digitale komponenters integration i forretningsstrategien, virksomhedens digitale samarbejdspartnere og udbyttet af og forventninger til e-handel. Spørgeskemaundersøgelsens gennemførelse Spørgeskemaundersøgelsen, der ligger til grund for resultaterne i denne artikel, er udført i regi af Udviklingscenter for e-business, der støttes økonomisk af Erhvervsfremmestyrelsen. Undersøgelsen er gennemført af forskere ved Datalogisk Afdeling ved Roskilde Universitetscenter (RUC) samt Informatik ved Handelshøjskolen i København (HHK) i samarbejde med EAN Danmark og Teknologisk Institut, Emballage og Transport. stand. Godt 30% af kendte LE@N brugere og en tilsvarende andel af de interesserede brugere besvarede undersøgelsen. Svarprocenten hos gruppen af øvrige virksomheder, som betegner en bredere gruppe af potentielle e-handelsbrugere, er betydeligt lavere. Tabel 2: Respondenters kendskab til EDI-Light løsninger som LE@N Brugere Interesserede Øvrige Alle af LE@N (N) i LE@N (N) (N) (N) Ja 89% (25) 71% (22) 51% (180) 55% (227) Nej 4% (1) 19% (6) 44% (157) 40% (164) Ved ikke 7% (2) 10% (3) 5% (19) 6% (28) Over halvdelen af samtlige respondenter har kendskab til letvægts EDI løsninger som LE@N. Selv hos gruppen, der hverken har været til informationsmøder eller har tilmeldt sig LE@N, kendes til løsningerne blandt over halvdelen af brugerne. E-handel ikke del af forretningsstrategien Det er mere undtagelsen end reglen, når e-handel er en del af forretningsstrategien i danske virksomheder. Trods det, at mere end 60% af vores respondenter overvejer at anvende e-handel, er der kun godt 40% af respondenterne der har gjort e-handel til en del af deres forretningsstrategi. Derimod har godt halvdelen ikke e-handel som del af forretningsstrategien til trods for, at de overvejer at anvende e-handel. Vurderet ud fra en strategisk synsvinkel tyder vores resultater altså på, at investeringerne i e-handel ikke i signifikant grad er drevet af forretningsstrategiske motiver. Til dette billede skal føjes, at der er en meget stor gruppe af vores respondenter, der ikke ved om e-handel er del af forretningsstrategien (N=149), eller om der overhovedet er overvejelser om at anvende e-handel (N=194). Tabel 3: EDI og e-handels indtog i forretningsstrategierne N % E-handel del af forretningstrategi 58 39% E-handel ikke del af forretningsstrategi 78 52% Ved ikke 13 9% I alt (N) % Tabel 1: Undersøgelsens population Brugere Interesserede Øvrige Alle Antal udsendte skemaer (N) Antal besvarede (N) Besvarelsesprocent (%) 29% 30% 16% 17% Spørgeskemaerne er udsendt til et udvalg af EANs medlemmer med fokus på brug af eller interesse for LE@N Web-EDI systemet, samt til leverandører til Dansk Supermarked og FDB. Vi udsendte ialt spørgeskemaer, hvoraf 421 kom tilbage i besvaret og læsbar Vi har ikke mulighed for at vurdere, om der er tale om en udvikling over tid, at e-handel først kommer på dagsordenen ved implementering af e-handelsløsningen. Den videre dataanalyse tyder imidlertid på, at de virksomheder, der er faktiske brugere af den nyudviklede webbaserede EDI løsning, LE@N, i højere grad end den samlede gruppe af respondenter har indarbejdet e-handel som en del af forretningsstrategien. 9

10 10 Bankerne og kunderne driver digitaliseringen. Transportsektoren, leverandører og den offentlige sektor på sidstepladsen Modsat regeringens planer om at gøre den offentlige sektor til lokomotivet for digitaliseringen, peger vores tal på, at det snarere er den finansielle sektor og kunderne, der driver udbredelsen af den digitale forretningskommunikation. I tabel 4 nedenfor har vi rangordnet virksomhedernes digitale samarbejdspartnere. Den absolutte topplacering indtages af pengeinstitutterne med 83% af virksomheder, der angiver, at de udveksler information digitalt med den gruppe. I den absolutte bund er den digitale udveksling med transportfirmaer (19%) og leverandørerne (34%). Tabel 4: Virksomhedernes digitale udvekslingspartnere (%) Digital udvekslingspartner I alt (N) Pengeinstitutter 83% (343) Kunder 58% (241) Offentlig sektor 42% (176) Leverandører 34% (142) Transportfirmaer 19% (78) Blandt de virksomheder, der anvender e-handel, sker det oftere med deres kunder end deres (under-) leverandører. Godt en tredjedel anvender e-handel til markedsføring og/eller direkte salg af varer eller tjenester, mens godt hver sjette anvender e-handel til at indkøbe varer eller til at understøtte efterfølgende service. Udbyttet af e-handel Baseret på data fra de respondenter der anvender e-handel, har vi i tabel 5 sammenholdt forvetningerne og det faktiske udbytte af e-handel fordelt på områderne indkøb, markedsføring, salg og service. For hver gruppe har vi opgjort andelen af respondenter, der har markeret at e-handel forventes at indgå i de pågældende anvendelsesområder. Der er således 11%, der forventer at bruge e-handel i indkøbsfunktionen, men kun 8% der faktisk gør det. Det understreges, at der ikke direkte kan tales om, at e-handel ikke lever op til forventninger, idet vi ikke i tabel 5 har krydset data på respondent niveau. Tabel 5: Forventning til anvendelse af e-handel vs. faktisk anvendelse e-handel anvendes til/forventes anvendt til E-handel (i procent af samtlige respondenter) indkøb markedsføring salg service Forventning 11% (45) 18% (75) 23% (95) 12% (48) Faktisk 8% (34) 15% (62) 18% (74) 10% (37) Ser vi på udbyttet vurderet udfra overordnede forretningsmæssige hensyn, er der tale om en markant forskel mellem forventninger og faktisk udbytte. For hver påstand har vi beregnet en opinionsbalance for henholdsvis forventninger og udbytte. Forskellen mellem de to balancer er udtrykt som en procentvis forskel i nedenstående tabel. Der er her kun vist de direkte sammenlignelige påstande for de tre grupper af brugere. En positiv værdi udtrykker at udbyttet er større end forventningerne. Tabel 6: Forskelle mellem opinionsbalance for forventninger h.h.v udbyttet udbyttet af e-handel fordelt på brugertyper. Procent (%) Brugere af Brugere af Brugere af Påstand e-handel EDI-light EDI..giver virksomheden et innovativt image der var udsigt til besparelser virksomheden føler sig godt rustet til at gå i gang med e-handel/edi-light/edi vores samhandelspartnere stillede krav om det konkurrencehensyn Det er overraskende, at der er 32% flere EDI-brugere, der oplever at få et innovativt image i.f.t. forventningerne. Det er også markant, at for alle tre respondentgrupper har det været sværere at implementere e-handel (28%), EDI (16%) og EDI-light (31%) end forventet. Den høje andel af EDI-brugere, der finder mærkbare besparelser som en resultatvariabel, kan skyldes en overraskende høj grad af integration af EDI med virksomhedens administrative systemer. I tabel 7 er respondenter, som fandt en grad af mærkbare besparelser som resultat af anvendelsen af EDI sammenlignet med integration af EDI og administrative systemer, opdelt på henholdsvis brugere af EDI og EDI-Light. Krydsning af data viser ikke overraskende, at EDI-Light brugerne i overvejende grad lægger vægt på den mærkbare besparelse ved den delvise integration (som følger af EDI-Light). De egentlige EDI brugere lægger derimod vægt på besparelsen ved den fulde integration med virksomhedens øvrige systemer. Vi bemærker også, at en del af respondenterne klager over ringe besparelse, hvor der ingen integration er mellem EDI-Light og virksomhedens systemer. Tabel 7: EDI besparelser og data integration Integration af IDI med de Helt enig Neutral Uenig I alt administrative systemer (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (N) Fuld integration 20% 0% 20% 40% 0% 20% 0% 100% (5) EDI Delvist integreret 17% 25% 8% 33% 8% 0% 8% 100% (12) Light Ikke integreret 0% 4% 21% 29% 8% 8% 29% 100% (24) EDI-Light i alt 7% 10% 19% 31% 7% 7% 19% 100% (42) Fuld integration 27% 12% 15% 11% 7% 12% 17% 100% (75) Delvist integreret 6% 12% 12% 15% 18% 21% 15% 100% (33) EDI Ikke integreret 9% 0% 27% 36% 0% 0% 27% 100% (11) EDI i alt 19% 11% 15% 14% 9% 13% 18% 100% (119) Kilde: EDI-projektet. Kim Viborg Andersen, Institut for Informatik, Handelshøjskolen i København og Niels Christian Juul, Datalogiafdelingen, Roskilde Universitetscenter, DK. Af 5. august 2001 af Niels Christian Juul.

11 EAN sporing af kød og fisk De senere år har vist en øget fokusering fra de europæiske forbrugere omkring dyrevelfærd og forbrugersikkerhed, en fokusering med udgangspunkt i de meget omtalte konstaterede tilfælde af bl.a. kogalskab og mundog klovsyge. Dette har medført, at såvel producenter som forbrugere, fødevaremyndigheder og lovgivningsmagten har indgået i et aktivt samarbejde med henblik på at kunne spore kødprodukterne tilbage til ikke alene den besætning, hvorfra en detailpakket enhed stammer, men til det enkelte dyr. Som omtalt i tidligere numre af På Stregen, har EAN International efter opdrag fra kødbranchen udarbejdet stregkodestandarder, som muliggør sporbarhed i hele forsyningskæden ved hjælp af informationer, der følger kødet fra led til led. Projektet som er finansieret af EU-kommissionen er berammet til at løbe frem til november 2002 med deltagelse af repræsentanter fra de store europæiske fiskeeksportører og importører, forarbejdningsindustrien samt forskningsinstitutioner. Med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer omkring sporbarhed af kød er EAN International blevet inddraget, idet EAN s værktøjer er valgt som nøglen til den information, der skal bidrage til, at man kan gå baglæns i forsyningskæden for at opspore en eventuel smittekilde. EAN International har til dette formål etableret et konkret projekt FISH, med deltagelse bl.a. af EAN-Danmark som vil være til rådighed for yderligere information. I foråret 2001 er blevet igangsat projekt TraceFish (Traceability of Fish Products), som har til formål at sikre sporbarheden af fisk fra fangst-/opdrætsområdet helt frem til forbrugeren. Internethandel fra ordre til levering med bl.a. virksomhedsbesøg hos LEGO Spændende temadag i erfa-gruppen Forum for Logistik og E-handel, som byder på indlæg fra LEGO, FDB og Bolia samt rundvisning i LEGO Direct shop Hør spændende indlæg fra: Der er mange virksomheder, som i disse år starter med at udbyde sine varer på Internettet. Mange af disse virksomheder finder for sent ud af, hvor vigtigt det er, at have de bagvedliggende systemer i orden. På denne temadag sættes der fokus på erfaringer omkring de logistik- og IT-systemerne, der er nødvendige for at få et effektivt information- og vareflow og derved er med til at lægge grunden for succesfuld Internethandel fra kunden taster ordren ind til varen er leveret. LEGO har opbygget et helt nyt koncept med en Internetbutik. LEGO vil fortælle om erfaringerne herfra og der vil efterfølgende være en rundvisning i LEGO Direct Fulfilment Center i Billund. FDB har stor succes med Internetsalg til deres medlemmer. FDB anvender således det allerede eksisterende butiksnet til at kunne tilbyde medlemmerne et større sortiment indenfor noonfood. Varerne bestilles på Internettet og afhentes senere i den lokale butik. Bolia er en moderne detailhandel, der sælger møbler på Internettet. Bolia opererer uden lager og mellemhandlere, og kunden bestiller møblerne på Internettet eller i showrooms i København og Århus og får varen tilsendt direkte fra producenten. Pris: Dato og sted: Medlemmer af Forum for Logistik og E-handel kr. 975,- Øvrige: kr ,- Hertil kommer moms i henhold til gældende regler. Prisen inkluderer deltagermappe og traktement i løbet af temadagen. Bemærk venligst: Begrænset deltagerantal 25. september 2001 kl LEGO System A/S, Billund Yderligere oplysninger: Kirsten Bülow Hector på tlf Se også E&T s hjemmeside: Teknologisk Institut, Emballage og Transport, Gregersensvej, postboks 141, 2630 Taastrup

12 Postbesørget blad (0900 KHC) Status: EUREP Euro Retailer Produce Working Group For 4 år siden besluttede EUREP-gruppen, som er sammensat af ledende europæiske fødevaredetailkæder, at udarbejde faste detaljerede retningslinier, som skulle omhandle hele dyrkningsforløbet frem til det øjeblik, hvor varerne forlader produktionslokaliteten. EUREP-gruppen blev sammensat som en reaktion på en stigende forbrugerinteresse i de konsekvenser, som dyrkningsforhold har på miljøet og vores helbred generelt. Good Agricultural Practice GAP benævnte man protokollen, som blev lanceret i november 1999, efter at man forinden havde gennemført pilotprojekter med et par udvalgte sydeuropæiske leverandører (bl.a. det spanske firma E. Martinavarro, som årligt markedsfører mere end tons citrusfrugter). Protokollen beskriver i detaljer retningslinier for, hvorledes man i størst muligt omfang bør tage hensyn til forbrugerne ved at avle produkter af optimal kvalitet, hvilket vil sige produktkvalitet, men også under hensyntagen til, at man på længere sigt ønsker at belaste miljøet så skånsomt som muligt. Sammen med protokollen blev der udarbejdet en checkliste og retningslinier, således at hver enkelt avler selv havde mulighed for at vurdere, hvor tæt på en EUREP- blåstempling, han befandt sig, og hvordan hans muligheder således ville være for at komme til at levere/ forblive leverandør til de detailkæder, som er medlem af gruppen, der per dags dato består af: Safeway Albert Heijn Sainsbury ICA Delhaize KF, Sverige Continent GB Tesco Coop Italy Waitrose SPAR-Østrig KESKO Promodes Coop Norway Laurus Marks & Spencer TSN ASDA og Superunie. Proceduren for at opnå blåstempling i gruppen vil fremover være, at uafhængige Certification Bodies, som vil blive godkendt af EUREP, vil stå for den løbende kontrolfunktion hos producenterne ved fysisk at besøge avlsstederne og selv skabe syn for sagen for, at EUREP- protokollen i praksis efterleves, og at den fornødne dokumentation forefindes. Sporing: Alle EUREP-detailkæderne bakker op om FPTP projektet (Fresh Pruduce Traceability Project), som er oprettet efter initiativ fra EAN International med det formål at udvikle globale løsninger og standarder for identifikation, kommunikation og sporing af friske fødevarer med EAN-standarderne som værktøj. klip fra... Minimumskravene er i dag: Mulighed for at spore avlerne via et batchnummer og pakkehusenes identifikation på kasserne. EAN stregkode identifikation kan anvendes, hvor automatik er relevant, men stregkodeapplikation på kasserne er endnu ikke påkrævet. Detailkæderne foretrækker et entydigt identifikationsnummer på avlerne, og FPTP er blevet bedt om at foreslå/udvikle et effektivt og pålideligt globalt identifikationssystem for avlerne/plantagerne. EUREPGAP anden anvendelse: Da man i EUREP-gruppen er enige om, at EUREPGAP retningslinierne for frugt og grøntsager kan anvendes som skabelon til at designe protokoller for andre produktgrupper, har EUREP-sekretariatet udarbejdet et udkast til en Animal Production Protocol, og denne er blevet lanceret som færdig version i foråret Dette har medført, at man foreløbigt har udarbejdet udkast til protokoller for: - grise, fjerkræ, klovbærende dyr, æg, opdrætsfisk og mælkeprodukter. Disse protokoller fastsætter retningslinier for de minimumskrav, som de ledende europæiske detailkæder ønsker opfyldt, men det understreges, at enkelte individuelle detaillister har fastsat strengere retningslinier end de i protokollen nævnte. Protokollerne er opbygget med en Påkrævet og en Anbefalet sektion, og alle avlere bør være i stand til af demonstrere vilje til bl. a.: 1. At sikre forbrugernes tiltro til god fødevarekvalitet og sikkerhed 2. At reducere skadelig indflydelse på miljøet, og bevare naturen og dyrevildtet 3. At reducere brugen af medicin 4. At sikre en ansvarlig holdning til arbejdsstyrkens helbred og sikkerhed I modsætning til den vegetabilske del af EUREP-samarbejdet, hvor der os bekendt ikke har været nogen aktiv dansk deltagelse, har der i den animalske del deltaget fire personer fra Danske Slagterier. De danske repræsentanter mener, at vi fra dansk side er ganske godt rustet til at efterleve eventuelle krav om certificering = mærkning, hvis man sammenligner den typiske danske avler med hans udenlandske kollegaer, men under alle omstændigheder vil sporingsdelen i processen kræve, at der bliver udviklet værktøjer i stil med dem, som for nylig er vedtaget som standard til sporing af oksekød. Såfremt yderligere information er ønskværdig, bistår vi gerne med at fremskaffe dette, ligesom vi kan henvise til hjemmesiden Frontline Solution skriver, at de italienske postkontorer har installeret sorteringssystemer, som bruger smart labels (labels indeholdende en programmerbar chip). Smart labels bliver også brugt til sporing af post. EAN Japan fortæller, at real time annoncering er det helt store. Ved at sende en håndskrevet POP (point of purchase) annoncering fra en faxmaskine, kan POP en blive vist på displayet på forbrugerens mobiltelefon. EAN Frankrig (Gencod) fortæller, at Carrefour, Auchan, Leclerc og Casino har indført fællesstyret lagre (CMI co-managed inventory) med adskillige af deres leverandører. Detailhandlernes lagre er reduceret med 50-60%, samtidig med at en servicekvalitet på 98% på hylderne er opretholdt.