Indeksregulering af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem Juni 2003 Arbejdsnotat nr. 3
|
|
- Erik Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indeksregulering af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem Juni 2003 Arbejdsnotat nr. 3 ISBN:
2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Analysens baggrund Metode Fastprisberegning (deflatering)... 7 Fordeling af indeks på nøgletal Behandling af forventede og realiserede priser og omkostninger Procedure for indeksregulering af beregnede tal Indeksering af registrerede data Forventede priser og omkostninger Realiserede priser og omkostninger Beregningseksempler Illustrering af metode til angivelse af indeksværdi Relevante indeks i bygge- og anlægssektoren Byggeomkostningsindeks Omkostningsindeks for anlæg Prisindeks for indenlandsk vareforsyning Rådgiverindeks Ordliste Referenceliste Tabelfortegnelse Tabel 1 Resultattal og diagnostiske indikatorer, der skal deflateres... 7 Tabel 2 Benyttede indekstyper på måltal (Nybyggeri og renovering/vedligeholdelse)... 8 Tabel 3 Eksempel på lagring af måltal i databasen Tabel 4 Opdeling i løbende priser og faste priser for beregnede tal, der angiver forholdet mellem forventede og realiserede tal Tabel 5 Forventede priser og omkostninger Tabel 6 Realiserede priser og omkostninger Tabel 7 Eksempel på serie af indeksværdier Figurfortegnelse Figur 1 Indeksering ved datoen X Figur 2 Forventede indeksværdier for priser og omkostninger Figur 3 Indeksværdier tildeles til ikke-indekserede priser og omkostninger.. 21
3 1. Sammenfatning I dette arbejdsnotat præsenteres den metode, der anvendes til indeksering og fastprisberegning af priser og omkostninger i Byggeriets nøgletalssystem. Der er tale om et teknisk arbejdspapir, der henvender sig til personer med en særlig faglig interesse, og som i forvejen er bekendt med Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem. Metoden, der beskrives, er valgt ud fra to delvist modstridende forhold, der gør sig gældende, når indrapporterede data/måltal skal anvendes i beregningen af resultattal og diagnostiske indikatorer. For det første skal de indberettende aktører kunne genkende de data, der oplyses i forbindelse med en benchmarking. For det andet skal der være sammenlignelighed, hvilket betyder, at pris- og omkostningssammenligninger skal foretages på data, der er opgjort i samme prisniveau. Det skal understreges, at der er tale om en metode, der i høj grad er baseret på pragmatiske løsninger. Dette begrundes i hensynet til genkendelighed, og at metoden skal være umiddelbart forståelig for brugerne af Byggeriets nøgletalssystem. Der er bevidst gjort visse tilnærmelser, som sikrer, at der altid benyttes samme metode i de entrepriser og byggeprojekter, der benchmarkes. Eftersom disse tilnærmelser får indflydelse på alle nøgletal, er der stor sikkerhed for at tallene er sammenlignelige, hvilket er en vigtig forudsætning for benchmarking. I dette arbejdsnotat gøres ikke rede for definitionen af måltal eller beregnede tal. Hver enkelt af disse faktorer er behandlet i de respektive nøgletalsdokumentationer. Nærværende arbejdsnotat skal derfor ses som et supplement til dokumentationerne for faktorerne i Byggeriets nøgletalssystem. I forbindelse med udarbejdelsen af dette notat, har Byggeriets Evaluerings Center været i kontakt med flere virksomheder, der har medvirket til, at den valgte indekseringsmetode er forankret i praksis. Vi vil gerne takke de deltagende virksomheder, som har stillet ressourcer til rådighed og givet gode informationer. 3
4 2. Analysens baggrund Byggeriets nøgletalssystem er udviklet til at sammenligne (benchmarke) byggeprojekter og entrepriser ved hjælp af nøgletal indenfor systemets hovedområder: Pris, Tid, Kvalitet, Arbejdsmiljø, Værditilvækst, Beskæftigelse, Miljø og Arkitektur. Systemet er beskrevet i rapporten Byggeriets Nøgletalssystem [Byggeriets Evaluerings Center, 2002]. For en samlet liste over samtlige nøgletal henvises til Nomenklatur for begreber og variable i Byggeriets nøgletalssystem, [Byggeriets Evaluerings Center, 2003(a)]. Disse to kilder forudsættes bekendt ved læsning af nærværende arbejdsnotat. Alternativt bør der være mulighed for at lave opslag i de to kilder, idet de benyttede faktornumre og forkortelser ikke uddybes eller forklares nærmere i nærværende notat. Der vil i Byggeriets nøgletalssystems database blive lagret en større mængde priser og omkostninger, der er registreret for byggeprojekter gennem en årrække. Med henblik på at skabe sammenlignelighed mellem disse priser og omkostninger, skal der foretages en indeksregulering, således at de resultater, der præsenteres i Byggeriets nøgletalssystem opgives i det samme prisniveau. Formålet med dette notat er at beskrive de indekseringsmetoder, der anvendes i Byggeriets nøgletalssystem. Endvidere gennemgås de indeks, der er relevante at benytte i denne sammenhæng, og der gøres rede for de tilnærmelser og antagelser, der nødvendigvis må gøres som konsekvens af den valgte indekseringsmetode. Den indekseringsmetode, der beskrives i dette notat, er valgt ud fra et ufravigeligt hensyn til at begrænse respondentbyrden i videst mulige omfang. Dette krav søges opfyldt ved at undersøge, hvilke indekseringsmetoder, der er udbredte i bygge- og anlægssektoren og så vidt muligt anvende disse. Dermed benyttes en metode, der er indarbejdet i de eksisterende arbejdsrutiner, hvilket letter indrapporteringen af data og gør benchmarking resultaterne umiddelbart forståelige for brugerne af nøgletalssystemet. Notatet er udarbejdet i juni 2003 af Civilingeniør/MSc. Construction Management Kim Helding Larsen og Bygningsingeniør/BSc. Engineering Peter Hesdorf. Kim Helding Larsen er desuden ansvarlig for dokumentationerne for nøgletallene vedrørende indtjening, pris, omkostninger, værditilvækst og produktivitet, mens Peter Hesdorf er ansvarlig for dokumentationerne vedrørende udførelsestid og arbejdstid. Dokumentationer for nøgletallene vedrørende løn- og gageomkostninger er udarbejdet i fællesskab. 4
5 3. Metode Dette arbejdsnotat er udarbejdet på baggrund af litteratur vedrørende fastprisberegning og indeksregulering. Endvidere er der indhentet erfaringer og kommentarer fra branchens praktikere. Der er således tilsigtet en høj grad af genkendelighed i den metode, der beskrives. Kommentarer fra de praktikere, der er rettet henvendelse til, indgår anonymiseret i nærværende arbejdsnotat. Alle oplysninger er behandlet fortroligt og ingen oplysninger fremstår i en sådan form, at detaljerede informationer om den enkelte virksomhed kan genfindes. Idet der kan være forskellige opfattelser af betydningen af visse af de benyttede begreber, skal følgende defineres: Indeks: Indeksværdi: Indeksering: En systematisk ordnet talrække, der i dette notat udtrykker en pris-udvikling, eksempelvis Byggeomkostningsindekset 1. Et tal i et indeks. Ved beregning af indeksværdier, sætter man værdien af indekset til 100 på et givent tidspunkt (basistidspunktet), og indeksværdien på andre tidspunkter kan udtrykkes i forhold til dette basistidspunkt. F.eks. kan man sætte 1. januar 2004 = 100 for et byggeindeks. En indeksværdi på 107 repræsenterer herefter en omkostningsstigning på 7% i forhold til basistidspunktet. At opstille noget i systematisk rækkefølge. At tilskrive en indeksværdi til en pris. Indeksregulering: Regulering af kontraktsummen. Reguleringen foretages for at tage højde for prisudviklingen. Indeksreguleringen følger ofte Cirkulære om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Kan også betyde at omregne en værdi til faste priser. Deflatering: Fastprisberegning. Det vil sige en sammenligning af priser i basisårets indeksværdi. I modsætning hertil kan sammenligningen foretages i løbende priser. I afsnit 4 gennemgås princippet i fastprisberegning, og hvert nøgletal tildeles et indeks. Endvidere forklares hvorledes registrerede måltal gemmes i databasen i Byggeriets nøgletalssystem i både løbende og faste priser. I afsnit 5 gøres rede for metoden til behandling af forventede og realiserede priser og omkostninger i det enkelte byggeprojekt. I afsnit 6 beskrives proceduren for fastsættelse af indeksværdi ved indrapportering af data. 1 Tidligere Reguleringsindeks for boligbyggeri 5
6 I afsnit 7 behandles de indeks, der benyttes i Byggeriets nøgletalssystem og der gøres rede for andre relevante indeks, der alternativt kunne benyttes i denne sammenhæng. 6
7 4. Fastprisberegning (deflatering) - Sammenlignelighed mellem priser og omkostninger på tværs af byggeprojekter Der er i Byggeriets nøgletalssystem en række faktorer, der måles i kroner og ører, for eksempel priser, lønninger og lignende. Hvis disse faktorer skal sammenlignes over tid, må de opgøres i det samme prisniveau. Sådanne fastprisberegninger anvendes, når man vil foretage sammenligninger over tid, hvor effekten af prisudviklingen ønskes elimineret. Et typisk eksempel på anvendelsen af faste priser er nationalregnskaberne i faste priser, der muliggør sammenligninger af priser og omkostninger opgjort i forskellige år, eller finanslovens budgetoverslagsår. De resultattal i Byggeriets nøgletalssystem, der skal beregnes i faste priser er oplistet i tabellen herunder: Tabel 1 Resultattal og diagnostiske indikatorer, der skal deflateres Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse 308 DB / L Diagnostisk indikator, indtjening pr. time 309 DB / L w Diagnostisk indikator, indtjening pr. lønkrone 310 DB / K Diagnostisk indikator, indtjening i forhold til kapitalindsatsen (forbruget af fast realkapital) 408 P kvm Diagnostisk indikator, kvadratmeterpris 601 y Resultattal, arbejdskraftproduktivitet, Y / L 603 Produktivitet 2 ( P ) Resultattal, a M ( L w+ K) 604 Produktivitet 3 ( P a M Pu ) Resultattal, Lh 605 Produktivitet 4 ( Pa M Pu ) Resultattal, ( L w+ K) For faktor 601, 603, 604 og 605 gælder, at de ikke udtrykker økonomisk værdi. Derfor skal disse 4 produktivitetsmål ikke deflateres i sig selv. De faktorer, der indgår i formlerne for de pågældende faktorer skal imidlertid deflateres. Det gælder både for tæller og nævner i de brøker, som udgør de matematiske formler for produktivitetstallene. En sådan deflatering af både tæller og nævner benævnes dobbelt-deflatering. Der er yderligere fire beregnede nøgletal, der opgøres i faste priser. Det drejer sig om faktorerne 403, 502, 514 og 515. Fastprisberegningen af disse nøgletal er behandlet i kapitel 5 Behandling af forventede og realiserede priser og omkostninger. Reguleringsindeks Grundlaget for fastprisberegningen er byggeomkostningsindeks for boliger 2 og Omkostningsindeks for anlæg, der begge udarbejdes af Danmarks Statistik. h 2 Tidligere Reguleringsindeks for boligbyggeri 7
8 Byggeomkostningsindeks for boliger har til formål at belyse udviklingen i byggeomkostningerne fordelt på materiale- og lønomkostninger, mens omkostningsindeks for anlæg belyser udviklingen i de samlede omkostninger ved anlægsarbejder. Se i øvrigt kapitel 7 7. Relevante indeks i bygge- og anlægssektoren. Som basis for fastprisberegningerne i Byggeriets nøgletalssystem benyttes prisniveauet angivet ved indeksværdierne pr. 1. januar Fordeling af indeks på nøgletal I nedenstående tabel er anført de data, som er måltal (registrerede data) fra virksomheden, der benchmarkes. Denne fordeling gælder for byggeprojekter og entrepriser i kategorierne nybyggeri og renovering/vedligeholdelse, jf. [Byggeriets Evaluerings Center, 2002, side 12f]. Tabellen vil senere blive suppleret med en opgørelse for anlæg. I venstre kolonne er anført, hvilket indeks, der vil blive benyttet til at deflatere hvert enkelt måltal: Tabel 2 Benyttede indekstyper på måltal (Nybyggeri og renovering/vedligeholdelse) Benyttede indeks Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks for boliger delindeks for løn Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse /navn 400A P 0 Forventet projektpris 400B P 0E Forventet entreprisesum 401A P a Realiseret projektpris 401B P ae Realiseret entreprisesum 404 P u Entreprisesum til underleverandører fra byggeog anlægs-sektoren 406 P yf Forventede omkostninger til indkøb af ydelser fra andre virksomheder 407 T Realiserede omkostninger til køb af tjenesteydelser 530 DPO f Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 531 DPO r Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger 510 w f Forventet timelønsomkostning 516 GO f Forventede gageomkostninger 517 GO r Realiserede gageomkostninger 518 LO f Forventede lønomkostninger 519 LO r Realiserede lønomkostninger 8
9 Benyttede indeks Byggeomkostningsindeks for boliger delindeks for materialer Omkostningsindeks for anlæg delindeks for materiel og maskiner Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse /navn 500 M f Forventede materialeomkostninger 501 M r Realiserede materialeomkostninger 520 Ma f Forventede materielomkostninger 521 Ma r Realiserede materielomkostninger 532 HMa f Forventede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser 533 HMa r Realiserede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser 550 *) K Kapitalindsats *) Kapitalindsats (I tidligere notater: Forbrug af fast realkapital ) forventes tilnærmet ved materielomkostningerne, [faktor 521]. I Byggeriets nøgletalssystem lagres de registrerede måltal i den form, som det indrapporteres, det vil sige i løbende priser. Endvidere foretages der en beregning af måltallet, således at det lagres i faste priser. Denne beregning foretages på baggrund af: a) Datoen som måltallet er henført til. b) Indekset, der benyttes for måltallet i henhold til Tabel 2 c) Basis indeksværdien pr. 1. januar Der gives et eksempel på en sådan beregning i kapitlet Indeksering af registrerede data. Lagring af registrerede måltal De måltal, der fremgår af Tabel 2, lagres i Byggeriets nøgletalssystem som tidligere nævnt både i løbende priser og i faste priser. Princippet i denne lagring er vist i Tabel 3 herunder, hvori venstre kolonne indeholder måltallet, som det oplyses i løbende priser, og højre kolonne vises måltallet omregnet til faste priser. Endvidere er der brug for oplysninger vedrørende indeks, indeksværdi samt den dato, hvortil måltallet skal henføres. Bemærk, at måltallet eventuelt kan blive oplyst i et andet indeks, end det, der benyttes i Byggeriets nøgletalssystem i henhold til Tabel 2. Oplysninger herom registreres, men benyttes ikke i fastprisberegningen. 9
10 Tabel 3 Eksempel på lagring af måltal i databasen Måltal løbende priser Oplyst indeks Oplyst indeksværdi Dato Indeks iht. Tabel 2 Indeks -værdi Måltal i faste priser 1000 Byggeomkostningsindeks - Delindeks beton-elementarbejdet 180,1 01/04/2004 Byggeomkostningsindeks for boliger 171,4 982,5 (eksempel med anslåede indeksværdier, basisindeksværdi = 168,4 pr. 01/01/2004): På baggrund af disse lagrede måltal beregnes resultattallene og de diagnostiske indikatorer i Byggeriets nøgletalssystem. Der er altså mulighed for at udføre disse beregninger med måltal i enten løbende eller faste priser. På denne måde bliver de beregnede tal opgjort enten i løbende eller faste priser. Det fremgår af Tabel 1 og Tabel 4, hvilke beregnede tal i Byggeriets nøgletalssystem, der opgøres i faste priser. Det er de grundlæggende måltal og ikke de beregnede tal, som omregnes til faste priser. Denne metode til fastprisberegning anvendes ligeledes i nationalregnskabet, hvor den benævnes dobbelt deflatering, jf. [dst, 2002, side 21]. Navnet refererer til en beregning, hvori der indgår to faktorer, som deflateres hver for sig. Da der i beregningerne i Byggeriets nøgletalssystem ofte indgår flere måltal, kunne metoden retmæssigt benævnes multipel deflatering. Bemærk, at der er en væsentlig forskel på denne metode og enkelt deflatering, hvor man først bruger måltal i løbende priser til at beregne et resultattal, hvorefter resultattallet omregnes til faste priser. Sidstnævnte metode anvendes ikke i Byggeriets nøgletalssystem. 10
11 5. Behandling af forventede og realiserede priser og omkostninger - Procedure for sammenligninger udført internt i det enkelte projekt I nøgletalssystemet skal der kunne sammenlignes priser og omkostninger, der er opgjort ved projektets/entreprisens start med tilsvarende priser og omkostninger opgjort ved de respektive projekter/entreprisers afslutning. I disse tilfælde er der tale om sammenligninger, der skal foretages internt i de enkelte projekter på data, der er opgjort til forskellige tidspunkter og i forskellige indeksværdier. Dette gælder for de beregnede tal, der er oplistet i Tabel 4 på næste side. Procedure for indeksregulering af beregnede tal I nøgletalssystemet gør to væsentlige forhold sig gældende, når indrapporterede data/måltal skal anvendes i beregningen af resultattal og diagnostiske indikatorer. De to forhold er delvist modstridende, hvorfor det for hver enkelt beregnet faktor nøje bør overvejes, hvilket forhold der i det enkelte tilfælde skal være udslagsgivende for valget af beregningsmetode. De to forhold er som følger: Genkendelighed De indberettende aktører skal i videst muligt omfang kunne genkende de data, som de indberetter, i de beregnede faktorer, som nøgletalssystemet genererer på baggrund af de indberettede data. Dette krav gør sig specielt gældende for resultattal, som aktørerne i forvejen registrerer internt i virksomheden. Dette forhold tilgodeser anvendelsen af løbende priser, hvor de indberettede data anvendes uden nogle former for om-/tilbageskrivning. Sammenlignelighed Ved sammenligninger af priser og omkostninger i nøgletalssystemet skal der opretholdes en høj grad af konsistens, hvilket betyder, at sammenligninger af priser og omkostninger foretages på data, der er opgjort i samme prisniveau. Dette forhold tilgodeser anvendelsen af faste priser, hvor såvel priser som omkostninger henregnes til en basisdato. I nøgletalssystemet er den fastsat som basisdato. Et almindeligt bygge- eller entrepriseregnskab vil typisk være opgjort i løbende priser, svarende til at fakturaer og ácontobetalinger bogføres i regnskaberne med de pålydende beløb. Tilnærmelsen der gøres ved at anvende løbende priser i disse regnskaber er ofte minimal, da de enkelte projekter strækker sig over relativt begrænsede tidsrum, hvorfor en justering for den generelle prisudvikling, der finder sted gennem projektets realisering, ikke er påkrævet. Ved økonomiske analyser over længere tid er det derimod helt grundlæggende, at der udføres en fastprisberegning, for at sikre tallenes sammenlignelighed. Fastprisberegninger af denne karakter benyttes tilsyneladende ikke i særlig høj grad på virksomhedsniveau, hvor anvendelsespotentialerne er indenfor erfaringsopsamling og regnskabsanalyse. Derimod benyttes indeks hyppigt til indeksregulering af kontraktsummer, hvilket vil sige, at kontraktsummen reguleres til det aktuelle prisniveau, når den såkaldte fastprisperiode er overstået. Fastprisberegninger er almenkendt indenfor nationalregnskabet, finansloven, økonomisk-statistiske tabeller, investeringskalkuler mv. 11
12 Nøgletalssystemets beregnede tal, der vil blive berørt af denne problemstilling fremgår af Tabel 4 nedenfor. Med udgangspunkt i de to centrale forhold vedrørende genkendelighed og sammenlignelighed er beregningsgrundlaget (måltallene) for de relevante faktorer, fastsat som enten løbende eller faste priser i Tabel 4 herunder: Tabel 4 Opdeling i løbende priser og faste priser for beregnede tal, der angiver forholdet mellem forventede og realiserede tal Beregningsgrundlag Løbende priser Faste priser Faktornr. Forkortelse / Definition/beskrivelse navn DGR Resultattal, forskel mellem 1 forventet og realiseret DGR DGR Resultattal, forskel mellem 2 forventet og realiseret DGR 403 P Diagnostisk indikator, forholdet mellem forventet og realiseret projektpris. 502 M Diagnostisk indikator, forholdet mellem forventede og realiserede materialeomkostninger 514 w Diagnostisk indikator, procentuel afvigelse mellem forventet og realiseret timelønsomkostning Årsagen til, at faktor 304 og 305 kan opgøres i løbende priser, er, at den forventede og den realiserede dækningsgrad er forholdstal, hvor de respektive dækningsbidrag er sat i forhold til den på tidspunktet gældende omsætning. Dermed vil eventuelle prisstigninger ikke påvirke beregningen af faktor 304 og 305 i et omfang, der vurderes at kunne berettige en fastprisberegning. Yderligere sikres med den valgte beregningsmetode en høj grad af genkendelighed for de indberettende virksomheder, hvilket er specielt vigtigt for de resultattal, der omfatter dækningsgradsbegrebet, da netop dette indtjeningsrelaterede resultattal finder bred anvendelse i de danske bygge- og anlægsvirksomheder. For de resterende faktorers vedkommende sættes de forventede priser eller omkostninger i forhold til de tilsvarende realiserede værdier. Da de forventede og realiserede værdier er opgjort til forskellige tidspunkter (datoer/indeksværdier), er det påkrævet at foretage en indeksregulering. Denne regulering foretages generelt i nøgletalssystemet ved at omregne de indrapporterede data (opgjort i løbende priser) til faste priser opgjort til basistidspunktet
13 6. Indeksering af registrerede data - Procedure for fastsættelse af indeksværdi ved indrapportering af data De data for priser og omkostninger, som bliver indrapporteret til Byggeriets nøgletalssystem fra virksomhederne, bliver i det følgende opdelt i to grupper: 1. Forventede priser og omkostninger 2. Realiserede priser og omkostninger For hver af disse grupper vil der i det følgende blive beskrevet de metoder, der benyttes til at fastsætte én indeksværdi for hver dataregistrering. Indeksværdien benyttes til fastprisberegningen som beskrevet i kapitel 4. Foruden denne indeksværdi, skal hver dataregistrering også henføres til en dato, hvilket sikrer, at der i fremtiden er mulighed for at benytte andre metoder til indeksering, såfremt det bliver nødvendigt. Til sidst i kapitlet følger en figurmæssig præsentation af denne metode. Forventede priser og omkostninger Dette afsnit omhandler følgende data i Byggeriets nøgletalssystem: Tabel 5 Forventede priser og omkostninger Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse /navn 400A P 0 Den forventede projektpris 400B P 0E Den forventede entreprisesum 406 P yf Forventede omkostninger til indkøb af ydelser fra andre virksomheder 500 M f Forventede materialeomkostninger 510 w f Forventet timelønsomkostning 516 GO f Forventede gageomkostninger 518 LO f Forventede lønomkostninger 520 Ma f Forventede materielomkostninger 530 DPO f Forventede øvrige direkte produktionsomkostninger 532 HMa f Forventede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser De forventede omkostninger vil være opgjort i en indeksværdi, der er gældende på tilbudsdatoen. Årsagen hertil er, at de er beregnet på baggrund af erfaringspriser og/eller indhentede priser fra underleverandører og underentreprenører, hvorfor omkostningerne kan antages at være beregnet i det aktuelle prisniveau. I visse tilfælde er de forventede omkostninger angivet i et indeks, der gælder for en tidligere dato, eksempelvis hvis de er beregnet lang tid forud for selve tilbudsgivningen. Det vurderes derfor, at virksomhederne ved indrapporteringen af de forventede omkostninger har mulighed for at oplyse en dato for disse, således at alle forventede omkostninger henføres til én dato. Hvis de forventede omkostninger er opgjort i en bestemt indeksværdi, oplyses datoen for, hvornår denne indeksværdi skal henregnes til. I databasen i Byggeriets nøgletalssystem 13
14 beregnes dernæst en indeksværdi for hver enkelt omkostning i de respektive indekstyper. For hver dataregistrering i løbende (~årets) priser beregnes en tilsvarende i faste priser (jf. afsnittet Fordeling af indeks på nøgletal ). Den aftalte pris kan tilsyneladende henføres til den samme dato som de forventede omkostninger, idet den er fremkommet på baggrund af disse. Virksomheden må dog tage højde for en forventet prisudvikling i perioden fra tilbudet beregnes til de forventede omkostninger skal realiseres, og arbejdet kan faktureres til bygherren. I henhold til Cirkulære om pris og tid på byggeog anlægsarbejder m.v. 3 skal prisen være fast for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra tilbudsdagen, hvorfor den aftalte pris retmæssigt skal henføres til en dato i denne såkaldte fastprisperiode. I praksis sker dette ved at virksomheden beregner et fastpristillæg (indgår ofte i virksomhedens risiko ), som lægges til de forventede omkostninger. På denne måde kompenserer virksomheden for den prisudvikling, der kan forventes hen over fastprisperioden, således at den aftalte pris når den udbetales fra bygherre til virksomheden er i et tilnærmelsesvis opdateret prisniveau. I notatet Anvisning om indeksregulering af entreprisesummer vedrørende byggearbejder, hedder det: Reguleringsbeløbet beregnes altid med udgangspunkt i forskellen mellem indeks på 6-måneders dagen (indeks 6 måneder fra tilbudsdagen) og indeks på udførelsestidspunktet. [CIR nr. 174] På denne baggrund skal den aftalte pris henføres til indeksværdien 6 måneder fra tilbudsdagen når der er aftalt, at prisen skal indeksreguleres. Såfremt der ikke er aftalt indeksregulering skal den aftalte pris ud fra de samme overvejelser henføres til midten af fastprisperioden. I Byggeriets nøgletalssystem er det dog upraktisk at henføre den aftalte pris til en dato, hvor indeksværdien endnu ikke kendes. Derfor vedtages det, at den aftalte pris registreres med samme dato som de forventede omkostninger. I databasen i Byggeriets nøgletalssystem beregnes dernæst en indeksværdi for den aftalte pris i den valgte indekstype (jf. afsnittet Fordeling af indeks på nøgletal ). Såfremt virksomheden/bygherren ved indrapporteringen ikke anfører en dato hvortil den aftalte pris og de forventede omkostninger skal henføres, benyttes alternativt T 0, der er datoen for påbegyndelsen af arbejdet på byggepladsen, jf. dokumentation for [faktor 100]. I databasen i Byggeriets nøgletalssystem beregnes dernæst en indeksværdi for hver enkelt omkostning i de respektive indekstyper (jf. afsnittet Fordeling af indeks på nøgletal ). 3 Cirkulæret gælder kun for statslige bygge- og anlægsarbejder, men vedtages dog ofte at gælde i ikke-statslige bygge- og anlægsarbejder. Derfor benyttes cirkulæret som baggrund for angivelsen af indeksværdier i Byggeriets nøgletalssystem. 14
15 Realiserede priser og omkostninger Dette afsnit omhandler følgende data i Byggeriets nøgletalssystem: Tabel 6 Realiserede priser og omkostninger Faktornr. Forkortelse Definition/beskrivelse /navn 401A P a Faktisk projektpris 401B P a Realiseret entreprisesum 404 P u Entreprisesum til underleverandører fra byggeog anlægssektoren 407 T Realiserede omkostninger til køb af tjenesteydelser 501 M r Realiserede materialeomkostninger 517 GO r Realiserede gageomkostninger 519 LO r Realiserede lønomkostninger 521 Ma r Realiserede materielomkostninger 550 K Kapitalindsats 531 DPO r Realiserede øvrige direkte produktionsomkostninger 533 HMa r Realiserede omkostninger til håndværktøj og mindre materielanskaffelser Størstedelen af de realiserede omkostninger er afholdt (bogført) i løbet af udførelsesperioden, det vil sige mellem T 0 og T 2, hvor T 0 : Faktisk påbegyndelsesdato, jf. dokumentationen for [faktor 100] T 2 : Faktisk afleveringsdato, jf. dokumentationen for [faktor 102] Enkelte omkostninger er allerede bogført inden T 0, hvis der for eksempel indkøbes materialer forud for påbegyndelse. De samlede realiserede omkostninger fremkommer ved at summere en række omkostninger, der er bogført på forskellige tidspunkter. Ligeledes fremkommer den realiserede pris ved at summere en række ácontobetalinger (samt evt. sikkerhedsstillelse) fra bygherre afholdt gennem udførelsesfasen, typisk i henhold til en betalingsplan. Der er altså tale om løbende priser, som summeres over en periode, som i dette tilfælde vil være en entreprise eller et helt byggeprojekt, jf. figuren i næste afsnit Illustrering af metode til angivelse af indeksværdi. I Byggeriets nøgletalssystem er der behov for at kunne henføre hver af de realiserede omkostninger (jf. Tabel 6) og den realiserede pris til en indeksværdi og en dato for, at kunne udføre en fastprisberegning. Dette behov har man ikke nødvendigvis i de virksomheder, der skal indrapportere data til Byggeriets nøgletalssystem, hvorfor det vurderes at opgaven med at tilskrive en indeksværdi til disse data, ikke bør ligge hos den enkelte virksomhed. Opgaven udføres derfor i Byggeriets nøgletalssystem ud fra nogle faste retningslinier. Denne indeksering kan enten foretages manuelt eller automatisk i databasen i Byggeriets nøgletalssystem. 15
16 Teoretisk set kunne den rigtige indeksværdi for hver realiseret omkostning beregnes ved at sammenvægte indeksværdier for alle bogførte delomkostninger, der er foretaget inden for den pågældende omkostningstype. En sådan beregning ville dog være yderst omfattende og forudsætter desuden, at der er adgang til alle posteringer i regnskabet for entreprisen eller byggeprojektet, der benchmarkes. Desuden ville en sådan metode ikke være genkendelig og umiddelbart forståelig for brugerne af Byggeriets nøgletalssystem, hvilket så vidt muligt bør tilsigtes. Derfor er der valgt en pragmatisk løsning i lighed med metoden, der anvendes for de forventede omkostninger og den aftalte pris. Alle realiserede omkostninger og den faktiske pris henføres til datoen midt i udførelsesfasen for entreprisen eller byggeprojektet, der benchmarkes. Denne metode er tilstrækkeligt retvisende for entrepriser og byggeprojekter af almindelig varighed (f.eks. 1 år). Ved meget langvarige projekter som eksempelvis Storebælts- og Øresundsforbindelserne, Metroen og lignende, er der tale om en væsentlig tilnærmelse. Reelt burde der foretages en større analyse af omkostningsflowet i hele perioden for at indeksere sådanne projekter korrekt. Datoen kan ikke umiddelbart beregnes i en matematisk formel, men den vil i det følgende blive benævnt: Dato = T 2 - T0 2 Denne dato er valgt med udgangspunkt i Cirkulære om pris og tid på byggeog anlægsarbejder m.v., hvor fastprisperiodens midtpunkt vælges som tyngdepunkt for indeksreguleringen. Der kunne argumenteres for at tyngdepunktet teoretisk set burde vælges tættere på T 2, hvor pengestrømmen typisk er mere intens end ved T 0 [Jørgensen1998, side 20]. Det er dog prioriteret, at metoden skal være umiddelbart forståelig, og desuden vil det skønsmæssigt være mindre betydende i fastprisberegningen, hvor det er mere vigtigt, at der benyttes samme metode i alle tilfælde. Som indeksværdi benyttes værdien, X, på tyngdepunktsdatoen. Indeksværdien X beregnes ved lineær interpolation mellem indeksværdien, i w, der sidst er offentliggjort før datoen og i w+1, der tidligst er offentliggjort efter tyngdepunktsdatoen. Ved interpolationen benyttes antallet af dage, A, fra datoen for i w til tyngdepunktsdatoen samt antallet af dage, B, mellem i w og i w+1. beregningerne. Disse faktorer er illustreret i Figur 1 herunder: Figur 1 Indeksering ved datoen X 16
17 Beregningen foretages således: X = (i i ) A w+1 w B + i w I henhold til [CIR nr. 174] regnes med måneder a 30 dage, og indeksværdierne beregnes med én decimal. Da Danmarks Statistik offentliggør indeksværdier i de benyttede indeks hver tredje måned kan B fastsættes til 90 dage. Alternativ metode: Beregning af den gennemsnitlige indeksværdi Dette valg af indeksværdien, X, på datoen midt i udførelsesfasen, er en forholdsvis simpel løsning, jf. figuren i næste afsnit Illustrering af metode til angivelse af indeksværdi. Derfor gennemgås her en alternativ beregnings-metode, men det skal dog pointeres, at det er den ovenfor anførte beregning af X, der vil blive benyttet i Byggeriets nøgletalssystem. Det kan ikke forventes, at indeksværdien, X, er kendetegnende for den gennemsnitlige indeksværdi i perioden fra T 0 til T 2. Eksempelvis kan X være udtryk for en ekstrem situation grundet eksempelvis lav- eller højkonjunktur. Der kan derfor beregnes en gennemsnitlig indeksværdi I, på grundlag af de indeksværdier, der er offentliggjort i den pågældende periode. I beregningen indgår følgende indeksværdier: i 1 : Den senest offentliggjorte indeksværdi før T 0 i 2 : Indeksværdi offentliggjort 3 måneder senere end i 1 i 3 : Indeksværdi offentliggjort 3 måneder senere end i 2 i n-1 : Indeksværdi offentliggjort 3 måneder før i n i n : Den senest offentliggjorte indeksværdi før T 2 Denne opdeling følger Danmarks Statistiks udgivelser, der kommer 4 gange om året, jf. kapitel 7 Relevante indeks i bygge- og anlægssektoren. På denne baggrund beregnes nu en indeksværdi: i + i + i... + i + i n-1 n I = = n n j=1 n i j Således kan de realiserede omkostninger i Tabel 6 registreres sammen med en dato og en beregnet indeksværdi. Det skal hertil bemærkes, at der vil være forskel på den beregnede indeksværdi og den faktiske indeksværdi, X, der beregnes ved lineær interpolation mellem de to hosliggende indeksværdier og dertil hørende datoer. Den beregnede indeksværdi, I, vil ikke blive benyttet i Byggeriets nøgletalssystem, med mindre det med tiden skønnes nødvendigt. Beregningseksempler - tildeling af indeksværdi og dato Det følgende beregningseksempel foretages med udgangspunkt i et scenario, hvor den indberettende virksomhed ikke oplyser sin realiserede entreprisesum 17
18 i en given indeksværdi, hvilket betyder, at der i nøgletalssystemet må beregnes en indeksværdi med en tilhørende dato. I eksemplet benyttes Reguleringsindeks for boligbyggeri i stedet for Byggeomkostningsindeks for boliger, da sidstnævnte ikke offentliggøres før november Entreprenør A har forestået en hovedentreprise i forbindelse med opførelsen af et mindre boligkompleks. Entreprisen påbegyndes og afsluttes efter 12 måneder Den realiserede entreprisesum for hovedentreprisen inklusive ekstraarbejder er opgjort til 35 mio. kr. I samme periode har Reguleringsindeks for boligbyggeri udviklet sig på følgende måde: Tabel 7 Eksempel på serie af indeksværdier Dato Indeksværdi 164,1 164,9 165,4 166,0 167,6 168,5 Faktor i 1 2 i - i i 3 i 4 5 Datoen, hvortil den realiserede entreprisesum henregnes, bestemmes som midten af udførelsesperioden, hvilket i dette tilfælde vil sige , jf. kapitlet 6 6. Indeksering af registrerede data. Indeksværdien, X, der tilknyttes den pågældende pris, kan på baggrund af de offentliggjorte indeksværdier listet i Tabel 7 beregnes på følgende måde: X = (i i ) A w+1 w B + i w (166,0 165,4) 60 X = + 165,4 = 165,8 90 Med den alternative beregningsmetode kunne den gennemsnitlige indeksværdi, I, i perioden beregnes til: I I i1 + i in 1 + in = n 164, , , , ,6 = 5 = 165,6 I nøgletalssystemet vil den realiserede entreprisesum på 35 mio. kr. dermed være opgjort i indeksværdi 165,8 (Indeks: Reguleringsindeks for boligbyggeri), og datoen, hvortil denne entreprisesum er henregnet, vil være Deflatering I nøgletalssystemet lagres måltal i form af priser og omkostninger i både løbende og faste priser. Tages der udgangspunkt i det tidligere beskrevne scenario, hvor Entreprenør A realiserer en hovedentreprise til 35 mio. kr. over 18
19 en periode på 12 måneder fra til , vil de 35 mio. kr. som udgangspunkt være opgjort i løbende priser. Ønskes dette beløb omregnet til faste priser med eksempelvis som basistidspunkt (svarende til indeksværdi 155,2 i Reguleringsindeks for boligbyggeri), foretages følgende fastprisberegning: reguleringsbeløb = (Løbende pris) (indeksforskel) nuværende indeks reguleringsbeløb = kr. (165,8-155,2) 165,8 = kr Fastprisbeløb = (Løbende pris) - (reguleringsbeløb) = kr I dette beregnede eksempel, er der anvendt en på nuværende tidspunkt kendt basis indeksværdi. I praksis vil basistidspunktet, hvortil denne basis indeksværdi er opgjort, blive den 1. januar Dette forhold ændrer imidlertid ikke ved den anvendte beregningsmetode. Med den alternative beregningsmetode med anvendelse af den gennemsnitlige indeksværdi, I, i perioden kan fastprisbeløbet beregnes til: reguleringsbeløb = (Løbende pris) (indeksforskel) nuværende indeks reguleringsbeløb = kr. (165,6-155,2) 165,6 = kr Fastprisbeløb = (Løbende pris) - (reguleringsbeløb) = kr Illustrering af metode til angivelse af indeksværdi Følgende overvejelser er gjort for indberetninger af priser og omkostninger, der ikke er indekseret ved indrapporteringen. Figur 2 viser hvilke generelle forhold, der vurderes at være gældende for de ikke-indekserede priser og omkostninger. Figur 3 viser hvorledes, de pågældende priser og omkostninger tildeles en dato og en indeksværdi i nøgletalssystemet. Såfremt de indberettede data er henført til en indeksværdi/dato på indrapporteringstidspunktet, vil disse respektive indeksværdier/datoer blive anvendt. 19
20 Figur 2 Forventede indeksværdier for priser og omkostninger Forklaring til Figur 2 og Figur 3: T 0 : Faktisk påbegyndelsesdato, jf. dokumentationen for [faktor 100] T 2 : Faktisk afleveringsdato, jf. dokumentationen for [faktor 102] Endvidere markeres datoerne 6 og 12 måneder fra tilbudsdatoen, der angiver henholdsvis tyngdepunktet for og slutningen på fastprisperioden, jf. [CIR nr. 174]. I det kendte indeks er der en udvikling over tid, således at der til én dato hører én indeksværdi. Bemærk dog, at det ikke er muligt at bestemme datoen på baggrund af indeksværdien, idet én indeksværdi kan henføres til flere datoer (med mindre udviklingen i indekset er monoton). I Figur 2 viser de fuldt optrukne pile, hvorledes de forventede omkostninger og den aftalte pris retmæssigt skal indekseres i en typisk entreprise, hvor omkostningerne er opgjort i det prisniveau, der er gældende på tilbudstidspunktet, eller rettere sagt på beregningstidspunktet. De stiplede pile viser, at den realiserede pris og de realiserede omkostninger skal indekseres til en dato mellem T 0 og T 2. Det vurderes, at den samme dato skal være gældende for både den realiserede pris og de realiserede omkostninger, men det er ikke muligt i praksis at definere denne dato præcist. I Figur 3 vises den metode, der benyttes i Byggeriets nøgletalssystem. 20
Priser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2014
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2016
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2014
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning 2. Tabeller 3. Metode 3.1 Vægtgrundlag 3.2 Prisudviklingen 4. Udgivelser 1. Indledning
Læs merePriser 5. oktober 2017
Priser 5. oktober 2017 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2017 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 9 4.1
Læs merePriser 14. marts 2018
Priser 14. marts 2018 Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor
Læs mereStrategi for dataindsamling og resultatopdeling i Byggeriets nøgletalssystem Juli 2003 Arbejdsnotat nr. 4
Strategi for dataindsamling og resultatopdeling i Byggeriets nøgletalssystem Juli 2003 Arbejdsnotat nr. 4 ISBN: 87-91363-06-3 Indholdsfortegnelse 1. Notatets baggrund... 3 2. Udvælgelse af nøgletal i Pakke
Læs merePriser 21. marts 2019
Priser 21. marts 2019 Indledning Byggeomkostningsindekset måler udviklingen i omkostningerne ved opførelse af boligbyggeri i Grønland. Indekset bruges primært til at følge udviklingen i inflationen indenfor
Læs mereBEREGNINGSBLANKET side 1/3 Til oplysninger svarende til nøgletal
BEREGNINGSBLANKET side 1/3 Virksomhed: Byggesagens navn: Kunde: Udførelsesperiode: til Denne blanket kan anvendes af entreprenører, som ikke har gyldige nøgletal, i forbindelse med udbud, hvor bygherren
Læs mereByggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008. 1. Sammenfatning. Byggeomkostningsindekset (1. januar 2006=100)
Priser 2008:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2008 1. Sammenfatning Helårsstigning på 2,5 pct. Halvårsstigning på 0,8 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 2,5 pct. i perioden
Læs mereBEREGNINGSBLANKET side 1/3 Til oplysninger svarende til BYGGE RATING
BEREGNINGSBLANKET side 1/3 Virksomhed: Byggesagens navn: Kunde: Udførelsesperiode: til Denne blanket kan anvendes af entreprenører, som ikke har BYGGE RATING, i forbindelse med udbud, hvor bygherren forlanger,
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. juli 2011
Priser 2011:4 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Byggeomkostningsindekset 2006-2011 4 3. Metode 5 3.1 Vægtgrundlag 5 3.2 Prisudviklingen 6 4. Udgivelser 7 1. Indledning
Læs mere12 Byggeomkostningsindeks for boliger
117 12 Byggeomkostningsindeks for boliger 12.1 Grundlæggende information om indekset 12.1.1 Navn Der udgives tre overordnede indeks: Totalindekset: Byggeomkostningsindeks for boliger Byggeomkostningsindeks
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 2007:3. 1. Sammenfatning
Priser 2007:3 Byggeomkostningsindekset pr. 1. juli 2007 1. Sammenfatning Helårsstigning på 6,6 pct. Halvårsstigning på 4,4 pct. International baggrund Danmark Ny opgørelse De samlede byggeomkostninger
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar Sammenfatning 2009:2. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2009:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2009 1. Sammenfatning Helårsstigning på3,3 pct. Halvårsstigning på 2,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 3,3 pct. i perioden
Læs mereNøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel
Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed
Læs mereByggeriets Evaluerings Center
Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i
Læs mereENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3
ENTREPRENØR KARAKTERBOG Side 1/3 Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings Center har registreret
Læs mereVaredeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri
Danmarks Statistik 23. januar 2015 Varedeklaration for Reguleringsindeks for boligbyggeri 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Reguleringsindeks for boligbyggeri 0.2 Emnegruppe Byggeri
Læs mereFælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET
Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Vejle Spildevand A/S Att.: Jesper Villumsen Toldbodvej 15 7100 Vejle 18. november 2011 Sag 4/1020-0600-0048 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet fastsætter
Læs merePris- og produktivitetsudvikling
Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 og 2019 September 2017 Version 3 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl
Læs mereLøn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet
Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold
Læs mereNøgletal og karakterbøger i byggeriet
Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad
Læs mereStatistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg kvartal
Statistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg 2014 3. kvartal 1 / 10 1 Indledning Formålet med indeksene er at belyse udviklingen i omkostningerne ved anlægsarbejder. Beregningen af omkostningsindekset
Læs mereForskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor
6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik
Læs mereAnalyse af nøgletallet - Faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode i forhold til forventet udførelsestid
Analyse af nøgletallet - Faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpningsperiode i forhold til forventet udførelsestid perioden 2004-2008 Analysen viser, at den procentvise overskridelse af tidsfristen
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN
Til Dansk Industri Dokumenttype Rapport Dato Marts 2018 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2017 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn, jobløn
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til
Læs mereDet komplette system - 28 nøgletal
Det komplette system - 28 nøgletal 1. Overholdelse af tidsfrister afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid indtil overstået mangelafhjælpning
Læs mere7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks
37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med
Læs mereBYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4
BYGHERRE KARAKTERBOG Side 1/4 Virksomhed: Bygherre YZ Virksomheden har i forbindelse med download af dette dokument erklæret, at alle dens evaluerede sager indgår i karakterbogen. Byggeriets Evaluerings
Læs mereBILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal
Side 1 af 5 Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal BEK nr 1394 af 17/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører
Læs mereENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3
ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Statager & Partner A/S Gyldigt til og med: Den 12. april 2014 Er evalueringen afbrudt?: Nej Bygge Rating for entreprisen Skala: Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker
Læs merePriser Byggeomkostnings- indekset pr. 1. januar 2015
Priser Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Byggeomkostningsindekset... 4 3. Tabeller... 5 4. Metode... 8 4.1 Vægtgrundlag...
Læs merePris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2020 og 2021
Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2020 og 2021 Juni 2019 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej
Læs mereBilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser
Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft
Læs mereOmkostningerne til boligbyggeri er steget. Byggeomkostningsindeks for boliger
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 329 25. juni 2012 boliger 1. kvt. 2012 Byggeri og boligforhold Omkostningerne til boligbyggeri er steget De samlede omkostninger ved nybyggeri af boliger steg med 0,7 pct.
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mereStatistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg kvartal
Statistikdokumentation for Omkostningsindeks for anlæg 2016 2. kvartal 1 / 11 1 Indledning Statistikken belyser omkostningerne ved anlægsarbejder. Beregningen af omkostningsindekset for vejfondsarbejder
Læs mereNYT. Lidt dyrere at bygge bolig FRA DANMARKS STATISTIK. Byggeomkostningsindeks for boliger 1. kvt. 2011
NYT FRA DANMARKS STATISTIK boliger 1. kvt. 2011 Byggeri og boligforhold Nr. 294 24. juni 2011 Lidt dyrere at bygge bolig Det er blevet lidt dyrere at bygge boliger trods faldende omkostninger til håndværkere.
Læs mereENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3
ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde
Læs mere8 Detailomsætningsindekset
85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper
Læs mereSynliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006
Notat Synliggørelse af svigt i byggeriet opdatering af indeks for 2006 Indledning I rapporten "Synliggørelse af svigt i byggeriet" [1] præsenterer SBi et Dansk Svigtindeks, baseret på eksisterende statistikker
Læs mereENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3
ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 For entreprisen: Byggeafsnit OU37-2, Syddansk Universitet (sag nr. 1291-007) Virksomhed: H Skjøde Knudsen A/S Gyldigt til og med: 10. februar 2015 Er evalueringen afbrudt?:
Læs mereHvilke udfordringer har der hidtil været ved at måle dansk byggeris produktivitetsudvikling? Christian Gysting, Danmarks Statistik
Hvilke udfordringer har der hidtil været ved at måle dansk byggeris produktivitetsudvikling? Christian Gysting, Danmarks Statistik Kritik af B&A tal Løbende kritik: Anvendelse af usikre kilder og urimelig
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereHUR 19. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 6 side 1
HUR 19. udbud af almindelig rutekørsel Bilag 6 side 1 Bilag 6 Betaling og regulering af satser mv 6.1 Betaling...2 6.2 Regulering af de månedlige satser...3 6.2.1 Acontoregulering...3 6.2.2 Efterregulering...4
Læs mereBallerup Kommune. Udbud af vintervedligeholdelse. Vintervedligeholdelse - TAG. Februar Udgivelsesdato : 2 7. April 2016 Version : 1.
Vintervedligeholdelse - Udgivelsesdato : 2 7. April 2016 Version : 1.0 Udarbejdet af : CLAW Kontrolleret af : MBF Godkendt af : LAG Vintervedligeholdelse - Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. GENERELT 3
Læs mereOmkostningsindeks for anlægsarbejde
NYT FRA DANMARKS STATISTIK Nr. 248 9. maj 2012 Omkostningsindeks for anlæg 1. kvt. 2012 Byggeri og boligforhold Fortsat stigning i omkostningerne ved asfaltarbejde I første kvartal 2012 steg omkostningerne
Læs mereNationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009
Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber
Læs merePris- og produktivitetsudvikling. Til brug i de økonomiske rammer for 2018
Pris- og produktivitetsudvikling Til brug i de økonomiske rammer for 2018 Juni 2017 Pris- og produktivitetsudvikling Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Marts 2019 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2018 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Hovedresultater og forskelle fra sidste undersøgelse
Læs mereAnalyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens
Analyse af nøgletallet Ulykkesfrekvens perioden 2004-2010 Analysen viser, at den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for samtlige afsluttede evaluerede entrepriser i perioden var på 16,7 ulykker pr. mio. præsterede
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3
ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: Andersen & Heegaard A/S Gyldigt til og med: 27. november 2015 Evalueringsstatus: Afsluttet Bygge Rating for entreprisen (Bygge Rating version 2012) Skala: Tidsfrister
Læs merePrincipperne for takstfastsættelse af tillægsydelser
Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse
Læs mereENTREPRISEAFTALE. Fonden Amager Bakke CVR nr c/o I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej København S (herefter Bygherren )
ENTREPRISEAFTALE mellem Fonden Amager Bakke CVR nr. 37 23 43 38 c/o I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej 31 2300 København S (herefter Bygherren ) og [Entreprenør navn] [CVR. nr.] [Adresse] [Adresse]
Læs mereLønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4
28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren
Læs mereHVO Omkostningsindeks
HVO Omkostningsindeks. Vægt 59,9% 24,2% 7,4% 7,8% 0,6% År Måned Løn HVO Forbrug Maskiner Rente Indeks 2018 Januar 134,2 259,9 133,4 104,1 0,67 124,8 134,2 251,9 133,0 103,7 0,61 123,7 134,2 259,4 132,6
Læs mereHVO Omkostningsindeks
HVO Omkostningsindeks. Vægt 59,9% 24,2% 7,4% 7,8% 0,6% År Måned Løn HVO Forbrug Maskiner Rente Indeks 2018 Januar 134,2 259,9 133,4 104,1 0,67 124,8 134,2 251,9 133,0 103,7 0,61 123,7 134,2 259,4 132,6
Læs mereUdbudsforskrifter. Vintertjeneste
Udbudsforskrifter Drift Vintertjeneste Vintertjeneste med håndarbejde og småmateriel Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) Udgave Under udarbejdelse Til frivillig brug med henblik på erfaringsopsamling
Læs mereMaj Med kilde i Danmarks Statistik. Omkostningsindeks for anlæg 1. kvartal 2011
Maj 2011 Med kilde i Danmarks Statistik Omkostningsindeks for anlæg 1. kvartal 2011 Omkostningerne for anlægsarbejde er steget markant det seneste kvartal. For jern- og stålkonstruktioner steg omkostningerne
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013
Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereBYGHERRE FAKTABLAD (Side 1/4)
BYGHERRE FAKTABLAD (Side 1/) For projektet: Byggesag ABC (sag nr. 235-001) Virksomhed: Bygherre XYZ CVR: 2356789 Gyldigt til og med: 2. april 2018 Er evalueringen afbrudt?: Nej Bygge Rating Mangler Arbejdsulykker
Læs mereRådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Omsætningen
Læs mereOmkostningerne ved anlægsarbejde er steget
1. kvt. 2013 Priser og forbrug NR. 239 6. maj 2013 Omkostningerne ved anlægsarbejde er steget I første kvartal 2013 steg omkostningerne for jordarbejde med 0,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2012. I
Læs mereByggevirksomheden. Industri og Byggeri Erik Nielsen, tlf , e-post: Byggeri og boligforhold 187. Formål. Indhold.
Byggeri og boligforhold 187 Byggevirksomheden Formål Statistikken over byggevirksomheden er en registerbaseret opgørelse over den aktuelle byggeaktivitet. Formålet og den primære anvendelse af statistikken
Læs mere6 Lønindeks for den offentlige sektor
65 6 Lønindeks for den offentlige sektor 6.1 Grundlæggende information om indekset 6.1.1 Navn Lønindeks for den offentlige sektor. Der offentliggøres et tilsvarende lønindeks for den private sektor, der
Læs mereEntreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:
1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail
Læs mereVedr.: Lønudviklingen i den kommunale og regionale sektor
KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE LØNGANGSTRÆDE 25, 1 1468 KØBENHAVN K TLF. 33 11 97 00 - FAX 33 11 97 07 www.kto.dk - E-mail: kto@kto.dk Til KTO s medlemsorganisationer Sagsnr.: 3547.10 VP
Læs mereAppendiks 3.01. Beregningsformler. Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Region Hovedstaden
Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nyt køle- og el-nødforsyningsanlæg på Glostrup Hospital Appendiks 3.01 Beregningsformler Indholdsfortegnelse
Læs mereUdviklingen i centrale økonomiske indikatorer
Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet
Læs mereBilag 5 - Priser og betalingsplan
Bilag 5 - Priser og betalingsplan Genudbud INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende bilag skal udfyldes af Tilbudsgiveren, jf. nedenstående retningslinjer. Tilbudsgiver skal som del af sit tilbud følge
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 4 / 2016 *** 8. december 2016 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen
Læs merePRIS6 offentliggøres ikke mere fra ultimo 2015 ændres til PRIS111 fra primo 2016 iht. skrivelse fra Danmark Statistik
Omkostningsindeks Vægt 60% 17% 8% 9% 6% År Måned Løn Gas Forbrug Maskiner Rente Indeks Kolonne2 2015 Januar 127,7 158,3 130,6 99,0 1,17 109,1 127,7 158,1 130,3 99,4 1,10 109,0 127,7 152,2 129,6 99,8 0,87
Læs mereHOVEDENTREPRISEKONTRAKT
HOVEDENTREPRISEKONTRAKT Indledning: Nærværende hovedentreprisekontrakt er udarbejdet til projektet Sammen om energimodernisering Go Energi i samarbejde med Furesø Kommune. Anvendelse af denne standarddokument
Læs mereLønudviklingen 3. kvartal 2008
08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen
Læs mere2017/2018 Regioner 2,0 % Kommuner 1,3 % Staten 3,0 %
NYT OM LØN Nr. 2 / 2018 *** 19. december 2018 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 3 / 2016 *** 7. september 2016 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen
Læs mereEntreprisekontrakt Kørebaneafmærkning
Entreprisekontrakt Kørebaneafmærkning 2018-2020 Vedrørende entreprise for udførelse af kørebaneafmærkning 2018-2020 i Ikast-Brande Kommune. På nedenstående vilkår, er der den XX.XX 2018 indgået kontrakt
Læs mereLønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet
09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private
Læs mereMed kilde i Danmarks Statistik fremsendes følgende bilagsmateriale:
Maj 2009 Med kilde i Danmarks Statistik fremsendes følgende bilagsmateriale: Omkostningsindeks for anlæg 1. kvartal 2009 Omkostningerne ved anlægsarbejde for jernkonstruktioner er faldet markant fra fjerde
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereOPS om etablering og teknisk drift af Vandhuset i Vordingborg
OPS om etablering og teknisk drift af Vandhuset i Vordingborg Bilag 3 Beskrivelse af betalingsmekanisme 18. november 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Formål... 4 2. Definitioner...
Læs mereOmkostningsindeks 130,0 137,8 131,4 102,3 0,96 108,0 130,0 136,6 131,5 102,4 0,85 107,8 130,0 137,3 131,7 102,3 0,87 107,9
2015 Februar 2015 Marts 2015 April 2015 Maj 2015 Juni 2015 Juli 2015 August 2015 September 2015 Oktober 2015 November 2015 December 2016 Februar 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 August 2016 September
Læs mereAfgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S gældende for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg
Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S Att.: Hans A. Schmidt Østergade 130 6900 Skjern Den 20. april 2015 Sag nr. 14/05486 Deres ref.rlj/pmo Afgørelse om prisloftet for 2014 som følge af spaltningen af det tideligere
Læs mereSådan læser du din statusmeddelelse. Mindre selskaber
Sådan læser du din statusmeddelelse Mindre selskaber August 2018 Sådan læser du din statusmeddelelse Mindre selskabersådan læser du din statusmeddelelse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Dronninglund Vandværk I/S Att.: Arne Hansen/ Poul Erik Jensen Slotsgade 17 9330 Dronninglund 29. september 2010 Sag 4/1020-0301-0251 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN
Læs mereForventet lønudvikling i den offentlige sektor
13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)
Læs mereDanske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.
NYT OM LØN Nr. 1 / 2014 *** 4. marts 2014 *** Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer Lønudviklingen i den
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereAfgørelse om prisloft for 2011
Andelsselskabet Ørbæk Vandværk Att.: Peer Heine Andersen Bakkevej 8 5953 Ørbæk 15. oktober 2010 Sag 4/1020-0301-0305 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 KONKURRENCESTYRELSEN Nyropsgade
Læs mereEvaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere
Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere August 2017 SIDE 2 Evaluering af følg eller forklar-princippet om sociale klausuler for statslige ordregivere
Læs merePRIS6 offentliggøres ikke mere fra ultimo 2015 ændres til PRIS111 fra primo 2016 iht. skrivelse fra Danmark Statistik
2016 Februar 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 August 2016 September 2016 Oktober 2016 November 2016 December 2017 Februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni 2017 Juli 2017 August 2017 September
Læs mere