Bopæl og bolig for de sociale klasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bopæl og bolig for de sociale klasser"

Transkript

1 Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver, hvor i landet de fem sociale klasser bor, hvordan udviklingen i bopæl har været, hvilke boligtyper og størrelsen af boligen. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 og stud.polit Samira Nawa Analysens hovedkonklusioner Der er en tendens til, at overklassen og den højere middelklasse i stigende grad bosætter sig i Nordsjælland og rigere omegnskommuner til København og Århus. Omvendt flytter de væk fra Udkantsdanmark og de københavnske vestegnskommuner. Underklassen bliver i stigende grad koncentreret i Udkantsdanmark og de københavnske vestegnskommuner. Derudover er de stadig overrepræsenteret i de største byer. København og Århus er meget opdelte, hvor nogle sogne har en meget stor koncentration af overklassen og den højere middelklasse, mens andre områder har mange fra underklassen. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Denne analyse er en af baggrundsanalyserne for projektet om de sociale klasser. I denne analyse gennemgås bopæl og boligforhold for de fem sociale klasser Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse: - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse: - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse: - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse: - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse: - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. Overblik over de fem sociale klasser på kommuneniveau De fem sociale klasser er ikke lige fordelt i landets kommuner. Nedenfor er vist fem landkort, der illustrerer bopælen på kommuneniveau. På kortene er kommunerne opdelt i fire lige store grupper, og de mørke kommuner er der, hvor der bor relativt flest fra den pågældende klasse, og de lyse kommuner er der, hvor der bor relativt færrest fra den pågældende klasse. Kortet med overklassen er dog lavet lidt anderledes, da overklassen er meget koncentreret omkring nogle få kommuner. I dette kort er de to mørkeste farver de få kommuner, hvor overklassen er overrepræsenteret, mens de to lyseste farver er de kommuner, hvor overklassen er underrepræsenteret. Af de fem kort ses det bl.a., at: Overklassen først og fremmest er overrepræsenteret nord for København, og i anden omgang også rundt om København og i nogle få kommuner omkring Århus. Den højere middelklasse har specielt bosat sig rundt om København og til dels også ved Århus og Aalborg. Middelklassen er spredt ud over hele landet, men bor dog lidt mere koncentreret i Midtjylland og på Fyn. Arbejderklassen er overrepræsenteret i Vest- og Sønderjylland. 2

3 Underklassen er overrepræsenteret på Lolland-Falster, Vestsjælland samt i København, Århus og Odense. Landkort. Overklasse Landkort. Højere middelklasse Landkort. Middelklasse Landkort. Arbejderklasse Landkort. Underklasse 3

4 Overklassen og den højere middelklasse koncentreret i Nordsjælland Som det ses af tabel 1 nedenfor, er overklassens foretrukne kommuner Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. I disse tre kommuner udgør overklassen omkring pct. af indbyggerne, hvilket er væsentligt over de næstfølgende kommuner. Specielt i Gentofte udgør overklassen en stigende andel fra 10,8 pct. i 1985 til 14,8 pct. i Tabel 1. Top 10 kommuner hvor overklassen er mest overrepræsenteret, 2009 Gentofte 10,8 14,8 4,0 Hørsholm 12,7 14,0 1,4 Rudersdal 12,5 13,7 1,3 Lyngby-Taarbæk 5,8 8,1 2,3 Furesø 6,3 6,7 0,4 Allerød 4,9 5,4 0,5 Dragør 4,9 5,4 0,5 Fredensborg 4,1 4,8 0,7 Solrød 2,3 4,0 1,6 Frederiksberg 2,2 3,7 1,5 Gennemsnit top ti 6,6 8,1 1,4 Gennemsnit for hele landet 2,1 2,1 0,0 I tabel 2 er de ti kommuner, hvor der bor relativt færrest fra overklassen, vist. Helt i bund ligger Albertslund, hvor blot 0,7 pct. er i overklassen. Ud over Albertslund er der også en række andre københavnske vestegnskommuner samt en række vestsjællandske kommuner i bunden. Af tabellen ses det også, at overklassen over tid er fraflyttet de kommuner, hvor de var lavest repræsenteret. Kun i Ishøj og Hvidovre kommuner er der sket en svag fremgang i andelen af overklassefamilier. Tabel 2. Bund 10, overklasse Albertslund 1,1 0,7-0,5 Halsnæs 1,1 0,7-0,4 Rødovre 0,9 0,7-0,2 Ishøj 0,7 0,7 0,1 Brøndby 0,8 0,8-0,1 Tårnby 0,7 0,9 0,1 Odsherred 1,3 0,9-0,4 Kalundborg 1,6 0,9-0,7 Hvidovre 0,9 1,0 0,1 Langeland 1,4 1,0-0,4 Gennemsnit bund ti 1,1 0,8-0,2 Gennemsnit for hele landet 2,1 2,1 0,0 Anm. Ærø Kommune indgår ikke i beregningen, da der boede færre end 30 personer fra overklassen i kommunen i Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre 4

5 Den højere middelklasse er ligeledes overrepræsenteret i Rudersdal og Gentofte kommuner, hvor de udgør lige knap en tredjedel. I 1985 udgjorde familier med status høj middelklasse henholdsvis 23,2 og 21,1 pct. af Rudersdal og Gentofte kommuner, og gennem årene er denne andel vokset. De største stigninger ser man i Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor den højere middelklasse er steget med pct. point siden Tabel 3. Top 10 kommuner, høj middelklasse Rudersdal 23,2 31,4 8,2 Gentofte 21,1 30,8 9,7 Lyngby-Taarbæk 18,1 30,7 12,6 Frederiksberg 11,6 29,0 17,4 Furesø 19,5 28,0 8,6 Allerød 17,5 28,0 10,5 Hørsholm 22,2 27,3 5,1 København 6,3 20,6 14,3 Gladsaxe 9,0 20,0 11,0 Fredensborg 14,4 19,7 5,3 Gennemsnit top ti 16,3 26,5 10,3 Gennemsnit hele landet 6,9 12,0 5,1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre. I tabel 4 ses de ti kommuner, hvor den højere middelklasse udgør den mindste andel. Af tabellen ses det, at en række udkantskommuner er de kommuner, hvor den højere middelklasse udgør den mindste andel. Helt i bund ligger således Lolland, Langeland, Morsø og Læsø, hvor 3-4 pct. af indbyggerne er i den højere middelklasse. Af tabellen ses det også, at selvom der samlet har været en stor fremgang i den højere middelklasse i perioden, så udgør den højere middelklasse en faldende andel af indbyggerne i de ti kommuner, hvor der bor relativt færrest i den højere middelklasse. Fx var 4,4 pct. af de årige på Lolland i den højere middelklasse i 1985, hvilket ikke var langt fra landsgennemsnittet på 6,9 pct. I 2009 er landsgennemsnittet steget til 12 pct., men andelen er faldet på Lolland, hvor blot 3,1 pct. af de årige er i den højere middelklasse. 5

6 Tabel 4. Bund 10, høj middelklasse Lolland 4,4 3,1-1,3 Langeland 3,9 3,5-0,4 Morsø 4,9 4,1-0,8 Læsø 7,3 4,3-3,0 Norddjurs 4,8 4,6-0,2 Odsherred 4,2 4,9 0,7 Tønder 5,3 4,9-0,3 Billund 4,3 5,0 0,2 Frederikshavn 4,7 5,1 0,4 Vesthimmerlands 5,1 5,1 0,1 Gennemsnit bund ti 4,9 4,5-0,5 Gennemsnit hele landet 6,9 12,0 5,1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Middelklassen er spredt bredt ud over hele landet Middelklassen er spredt mere jævnt ud over hele landet end overklassen og den højere middelklasse. Ser man bort fra de små ø-kommuner, udgør middelklassen den største andel i Svendborg med 36 pct., mens de udgør den mindste andel i Gentofte med knap 23 pct. I tabel 5 og 6 er de ti kommuner med hhv. den største og mindste andel af middelklassen vist. Tabel 5. Top 10 kommuner, middelklasse Fanø 38,7 50,9 12,3 Ærø 39,1 37,4-1,7 Læsø 34,7 37,2 2,5 Svendborg 26,5 36,0 9,5 Silkeborg 27,3 35,1 7,7 Holstebro 27,6 34,6 6,9 Vejle 25,9 34,1 8,2 Herning 25,9 34,1 8,2 Odder 26,9 34,0 7,1 Frederikssund 25,7 33,8 8,2 Gennemsnit top ti 29,8 36,7 6,9 Gennemsnit hele landet 23,8 30,0 6,2 6

7 Tabel 6. Bund 10, middelklasse Gentofte 22,3 22,8 0,4 Ishøj 14,8 22,8 8,1 Rudersdal 20,4 23,2 2,8 Hørsholm 20,5 23,4 2,9 Lolland 21,5 24,1 2,6 Lyngby-Taarbæk 21,0 24,4 3,4 København 16,8 25,0 8,2 Brøndby 15,7 25,1 9,4 Høje-Taastrup 18,5 25,5 7,0 Frederiksberg 20,8 25,9 5,1 Gennemsnit 19,2 24,2 5,0 Gennemsnit hele landet 23,8 30,0 6,2 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre Arbejderklassen falder markant omkring København Arbejderklassen udgør halvdelen af befolkningen i over ti kommuner. Andelen har dog været faldende over tid, og i 1985 var andelen af arbejderklassefamilier på ca. 70 pct. i Tårnby og Ishøj kommuner og på lige knap 60 pct. i Billund Kommune. I tabel 7 er de ti kommuner med den største andel af arbejdere vist. Tabel 7. Top 10 kommuner, arbejderklasse Billund 59,2 54,4-4,8 Tårnby 71,0 54,1-16,9 Ishøj 69,8 53,7-16,1 Norddjurs 56,7 52,2-4,5 Ikast-Brande 61,1 51,5-9,6 Frederikshavn 61,0 51,3-9,7 Vejen 55,7 51,0-4,7 Ringkøbing-Skjern 53,1 50,8-2,4 Hedensted 57,7 50,6-7,1 Langeland 53,2 50,2-3,0 Gennemsnit top ti 59,8 52,0-7,9 Gennemsnit hele landet 57,3 42,4-14,9 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre. I tabel 8 er de ti kommuner med den mindste andel af arbejdere vist. Af tabellen er det tydeligt, at arbejderklassen er faldet massivt i disse ti kommuner siden I 1985 var eksempelvis næsten 47 pct. 7

8 af indbyggerne i Lyngby-Taarbæk i arbejderklassen, hvilket er faldet til under 27 pct. i Det er også interessant at se, at andelen af arbejdere i Frederiksberg og København er faldet markant i perioden. I 1985 var 57 pct. af de årige i København i arbejderklassen, hvilket svarede til landsgennemsnittet. I 2009 er denne andel faldet til 33,5 pct., hvilket er et godt stykke under landsgennemsnittet på 42,4 pct. Tilsvarende er arbejdernes andel styrtdykket i Frederiksberg Kommune. Tabel 8. Bund 10, arbejderklasse Gentofte 37,0 21,4-15,6 Rudersdal 35,8 22,7-13,1 Hørsholm 38,9 26,3-12,6 Lyngby-Taarbæk 46,8 26,8-20,0 Fanø 41,8 26,8-15,0 Frederiksberg 52,3 27,3-25,0 Furesø 42,0 28,0-14,0 Allerød 47,6 30,2-17,4 Århus 52,5 32,9-19,6 København 57,2 33,5-23,7 Gennemsnit 45,2 27,6-17,6 Gennemsnit hele landet 57,3 42,4-14,9 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre Underklassen bor i Udkantsdanmark, de store byer og på Vestegnen Ser man på de ti kommuner, hvor underklassen er mest overrepræsenteret, optræder dels Lolland- Falster, de tre største byer samt en række københavnske vestegnskommuner på listen. I Lolland Kommune er det over 22 pct., der er i underklassen, hvilket er en kraftig stigning siden 1985, hvor 12 pct. var i underklassen. Også København, Odense og Århus er på toptilisten og har omkring pct. af indbyggerne, som er i underklassen. Stigningen i andelen, som er i underklassen i København og Århus, har dog været mindre end landsgennemsnittet, mens stigningen for alle de andre kommuner på toptilisten har været større end landsgennemsnittet. Det er vist i tabel 9. 8

9 Tabel 9. Top 10 kommuner, underklasse Lolland 12,1 22,2 10,0 København 19,1 19,6 0,5 Odense 12,7 18,3 5,6 Langeland 11,2 17,5 6,3 Brøndby 10,4 17,3 6,9 Århus 13,4 17,0 3,6 Albertslund 11,0 16,8 5,8 Ishøj 11,2 16,6 5,5 Guldborgsund 10,6 16,4 5,7 Odsherred 9,6 16,1 6,5 Gennemsnit top ti 12,1 17,8 5,6 Gennemsnit hele landet 9,9 13,5 4,6 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre. I tabel 10 er de ti kommuner, hvor der bor relativt færrest fra underklassen, vist. Af tabellen ses det, at en række kommuner omkring København, Århus, Vejle og Aalborg er de kommuner, hvor der bor relativt færrest fra underklassen. Stigningen i andelen af årige, som er i underklassen i disse ti kommuner, har været lavere end stigningen på landsplan. Tabel 10.Bund 10, underklasse Allerød 4,1 5,4 1,3 Egedal 2,7 5,6 2,9 Vallensbæk 2,9 6,6 3,8 Solrød 3,9 6,8 2,9 Lejre 4,7 7,0 2,3 Dragør 4,7 7,7 2,9 Favrskov 5,8 7,8 2,0 Hedensted 6,2 7,9 1,7 Rebild 7,0 7,9 1,0 Skanderborg 6,5 8,1 1,6 Gennemsnit bund ti 4,8 7,1 2,2 Gennemsnit hele landet 9,9 13,5 4,6 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre 9

10 Sogne Ved at se på sogne kan man zoome endnu mere ind på, hvor de forskellige klasser er meget koncentrerede. I tabel 11 ses de 10 sogne, hvor den største andel af de årige er i overklassen. I Rungsted i Hørsholm Kommune udgør overklassen således 31 pct. af de årige. Det skal sammenlignes med, at landsgennemsnittet er på 2,1 pct. Ud over en række sogne i Hørsholm, Gentofte og Rudersdal finder man også Risskov i Århus Kommune blandt de ti sogne med den største koncentration af overklassen. Tabel 11. Top 10 sogne, overklasse Sogn Kommune Antal 2009 Andel 2009 Rungsted Hørsholm ,0 Maglegård Gentofte ,5 Jægersborg Gentofte ,6 Ny Holte Rudersdal ,9 Skovshoved Gentofte ,4 Vedbæk Rudersdal ,1 Søllerød Rudersdal ,7 Risskov Århus ,2 Helleruplund Gentofte ,2 Gentofte Gentofte ,5 Anm: Kun sogne med minimum 30 personer fra overklassen er medtaget i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I tabel 12 ses de ti sogne, hvor den højere middelklasse er mest overrepræsenteret. I top ligger Virum Sogn, hvor næsten 40 pct. er i den højere middelklasse. Herudover finder man også Østervold Sogn, der ligger på Østerbro i København, Frederiksberg samt Risskov i Århus. Tabel 12. Top 10 sogne, høj middelklasse Sogn Kommune Antal 2009 Andel 2009 Virum Lyngby-Taarbæk ,4 Søborgmagle Gladsaxe ,4 Søllerød Rudersdal ,6 Østervold København ,5 Gentofte Gentofte ,4 Sorgenfri Lyngby-Taarbæk ,9 Dyssegård Gentofte ,8 Frederiksberg Frederiksberg ,0 Risskov Århus ,4 Rorup Lejre ,2 Anm: Kun sogne med minimum 30 personer fra høj middelklasse er medtaget i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre I tabel 13 ses de ti sogne, hvor underklassen er mest overrepræsenteret. Det er bemærkelsesværdigt, at underklassen udgør over halvdelen af de årige i Vollsmose og Gellerup sogne. Derudover finder man også Tingbjerg og Bispebjerg sogne i København på toptilisten. Det illustrerer meget godt, hvor opdelt København og Århus er, at man finder sogne i begge byer, hvor den højere middelklasse er 10

11 meget koncentreret (Risskov og Østervold), og sogne hvor underklassen er stærkt overrepræsenteret (Gellerup og Tingbjerg). Tabel 13. Top 10 sogne, underklassen Sogn Kommune Antal 2009 Andel 2009 Vollsmose Odense ,6 Gellerup Århus ,5 Tingbjerg København ,2 Rødbyhavn Lolland ,5 Bispebjerg København ,9 Madum Holstebro ,8 Korsløkke Odense ,5 Ravnsbjerg Århus ,3 Kvaglund Esbjerg ,1 Omø Slagelse 45 30,0 Anm: Kun sogne med minimum 30 personer fra underklassen er medtaget i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre Zoom på København og Århus I dette afsnit er fokus særligt på København og Århus. Af de ovenstående tabeller fremgik det, at både København og Århus kommuner er meget delte storbyer, hvor der i nogle områder bor mange i overklassen eller den højere middelklasse, mens andre områder er præget af store koncentrationer af underklassen. Dette billede bekræftes, når man zoomer ind på de to byer. I tabel 14 er vist de ti sogne i København og Frederiksberg kommuner, hvor overklassen og den højere middelklasse til sammen udgør den største andel, og i tabel 15 er de ti sogne med flest fra underklassen vist. Den store forskel internt i København er tydelig, når man sammenligner fx Østervold sogn med Tingbjerg. Overklassen og den højere middelklasse udgør således næsten 43 pct. af indbyggerne i Østervold, og underklassen udgør under 12 pct. I Tingbjerg udgør underklassen 41 pct., og overklassen og den højere middelklasse under 3 pct. 11

12 Tabel 14. Top ti sogne for overklassen og højere middelklasse i København og Frederiksberg kommuner, 2009 Overklasse og højere middel Middelklasse Arbejder klasse Underklasse Pct. Østervold 42,7 24,4 21,2 11,7 Frederiksberg 42,1 24,0 22,9 11,0 Kastels 40,2 23,5 22,8 13,5 Garnisons 38,9 24,7 23,3 13,1 Sankt Markus 38,6 26,9 23,8 10,7 Solbjerg 37,7 25,5 24,6 12,2 Frederiks 37,0 21,5 23,9 17,6 Sankt Thomas 36,6 27,7 24,4 11,2 Frederiksberg Slotssogn 35,9 26,3 26,3 11,5 Trinitatis 35,8 25,5 22,7 16,0 Tabel 15. Top ti sogne for underklassen i København og Frederiksberg kommuner, 2009 Overklasse og højere middel Middelklasse Arbejder klasse Underklasse Tingbjerg 2,8 13,1 42,8 41,2 Bispebjerg 10,4 19,7 36,9 32,9 Ansgarkirkens 11,2 21,2 38,0 29,6 Betlehems 24,5 22,5 24,7 28,2 Bellahøj 13,8 22,5 35,6 28,2 Kingos 15,9 22,4 33,7 28,0 Enghave 14,0 21,8 36,2 28,0 Lundehus 14,6 23,0 35,0 27,4 Sundby 12,3 20,3 41,5 25,8 Husumvold 11,1 24,5 38,8 25,7 Forskellen på top og bund er endnu mere slående i Århus. Mens overklassen og den højere middelklasse udgør knap 55 pct. af indbyggerne i Risskov, så udgør underklassen omkring 4 pct. Ser man på Gellerup Sogn, så udgør overklassen og den højere middelklasse under 5 pct., mens underklassen udgør næsten 52 pct. Det er vist i tabel 16 og 17. Pct. 12

13 Tabel 16. Top ti sogne for overklassen og højere middelklasse i Århus Kommune, 2009 Overklasse og højere middel Middelklasse Arbejder klasse Underklasse Risskov 54,6 25,6 15,4 4,3 Skåde 39,4 26,0 20,3 14,2 Kasted 34,0 29,9 25,8 10,3 Ellevang 31,9 32,1 27,9 8,2 Beder 31,0 33,9 26,3 8,8 Mårslet 30,9 36,3 28,7 4,2 Lisbjerg 30,6 27,3 30,2 11,9 Fredens 30,4 29,5 27,3 12,8 Brabrand 29,7 34,7 28,2 7,4 Skæring 29,1 31,6 32,1 7,2 Pct. Tabel 17. Top ti sogne for underklassen i Århus kommune, 2009 Overklasse og højere middel Middelklasse Arbejder klasse Underklasse Gellerup 4,7 13,6 30,3 51,5 Helligånds 12,4 18,7 34,8 34,1 Ravnsbjerg 5,3 20,0 43,5 31,3 Møllevang 16,3 20,5 33,3 29,9 Hasle 22,0 25,9 27,3 24,8 Vejlby 18,0 24,2 33,9 23,9 Christians 18,3 25,1 33,5 23,0 Sankt markus 22,7 26,1 28,6 22,6 Viby 13,5 29,3 35,5 21,7 Tilst 11,5 24,6 43,3 20,6 Overklassen bor i store ejerboliger, underklassen i mindre almene boliger I 2009 boede mere 70 pct. af overklassefamilierne i boliger på over 150 kvm. Til sammenligning er det kun 23 pct. af arbejderklassen og under 11 pct. af underklassen, der har mere end 150 kvm. til rådighed. I gennemsnit har overklassen en bolig på 188 kvm., den højere middelklase og middelklassen har omkring 140 kvm., arbejderklassen omkring 120 kvm., og underklassen har godt 100 kvm. i gennemsnit. Det er vist i tabel

14 Tabel 18. Boligareal til rådighed Areal, kvm Gns. boligareal Gns. boligareal Overklasse 0,2 2,4 20,6 76, ,2 3,6 23,4 72, ,8 36,7 48, , ,9 39,3 140 Middelklasse 2, ,6 34, ,3 21,7 39,4 35,1 136 Høj Middelklasse Arbejderklasse 5,8 32,5 42,6 16, ,9 30,9 39,1 22,9 119 Underklasse 13,2 40,8 24, ,7 47,6 21,5 10,8 104 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre I tabel 19 og 20 er fordelingen på boligform vist. Af tabellerne fremgår det bl.a., at: Omkring 90 pct. af den højere middelklasse bor i ejerboliger, mens meget få i overklassen bor i almene boliger. Andelen, der bor i lejebolig, er dog steget siden Andelen af den højere middelklasse, der bor i ejerbolig, er faldet fra knap 84 pct. i 1985 til godt 72 pct. i Omvendt er andelen af den højere middelklasse, der bor i andelsbolig, steget fra 1 pct. til over 8 pct. Næsten 40 pct. af underklassen bor i almen bolig, hvilket er en stigning fra 28 pct. i Tabel 19. Boligform, 1985 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Total Ejer 94,3 83,6 79,9 64,5 31,1 66,8 Almen Bolig 0,4 3,0 6,3 15,9 28,2 13,6 Andelsbolig 0,1 1,1 0,9 1,1 1,4 1,1 Lejebolig 3,7 10,7 11,3 16,5 35,2 16,4 Uoplyst 1,5 1,6 1,6 2,0 4,1 2,1 I alt 5,7 16,4 20,1 35,5 68,9 33,2 Kilde: AE på baggrund af Danmarks statistiks registre Tabel 20. Boligform, 2009 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Total Pct. Ejer 89,5 72,3 72,5 60,5 21,3 60,9 Almen bolig 0,4 4,0 8,0 16,6 38,9 15,2 Andelsbolig 1,4 8,4 5,6 5,3 5,5 5,7 Lejebolig 5,7 12,6 11,3 14,7 27,2 14,9 Uoplyst 2,9 2,6 2,6 2,9 7,1 3,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 14

15 Bilagstabeller med bopæl for overklassen og den højere middelklasse set under et I tabel B1 er de ti kommuner, hvor overklassen og den højere middelklasse udgør den største andel af indbyggerne, vist. Det ses, at alle ti kommuner ligger omkring København. Tabel B1. Top ti kommuner for overklasse og højere middelklasse Overklasse og højere middel Middelklasse Arbejder klasse Underklasse Gentofte 45,5 22,8 21,4 10,3 Rudersdal 45,1 23,2 22,6 9,1 Hørsholm 41,3 23,3 26,3 9,0 Lyngby-Taarbæk 38,8 24,4 26,8 10,0 Furesø 34,7 28,2 28,0 9,0 Allerød 33,4 31,0 30,2 5,4 Frederiksberg 32,7 25,9 27,3 14,2 Dragør 25,0 29,6 37,8 7,6 Fredensborg 24,5 29,0 34,9 11,6 Hillerød 22,4 33,2 34,6 9,8 Pct. I tabel B2 er de 30 sogne i hele landet, der har den største andel af overklassen og den højere middelklasse. Der, hvor koncentrationen af overklassen og den højere middelklasse er størst, er i Rungsted, hvor knap 2/3 er i en af disse to klasser. I tabel B3 er top 30 sogne vist for Det er interessant at bemærke, at mens der i 2009 var 26 sogne, hvor andelen af befolkningen i overklassen eller den højere middelklasse var større end 40 pct., så var det i 1985 blot 6 sogne, hvor andelen var over 40 pct. De 4 sogne med den største koncentration af den højere middelklasse og overklassen er de samme i 1985 og 2009, mens andelen er steget markant. Fx i Ny Holte, er andelen steget fra 42,5 pct. til 54,7 pct. Det er en stigning på 12 pct.point svarende til 29 pct. stigning. 15

16 Tabel B2. Top 30 sogne med den største andel fra overklassen + højere middelklasse, 2009 Overklasse og højere middel Middelklasse Arbejder klasse Underklasse Rungsted 62,6 15,3 15,1 7,1 Søllerød 57,2 21,0 15,0 6,8 Maglegårds 56,7 19,3 15,6 8,5 Ny holte 54,7 20,0 17,5 7,8 Risskov 54,6 25,6 15,4 4,3 Jægersborg 54,5 18,7 17,6 9,2 Gentofte 52,9 23,8 15,2 8,1 Helleruplund 52,8 23,3 16,8 7,1 Virum 52,1 23,1 19,1 5,6 Vedbæk 51,1 21,3 19,1 8,4 Skovshoved 48,7 19,4 19,7 12,2 Sorgenfri 45,1 23,9 24,3 6,6 Ordrup 44,7 23,0 22,0 10,4 Rorup 44,2 30,4 22,6 2,8 Hellerup 44,2 22,3 22,2 11,3 Dyssegård 43,9 26,9 22,9 6,3 Søborgmagle 43,7 30,5 21,6 4,2 Nødebo 43,7 27,9 19,5 8,9 Østervold 42,7 24,4 21,2 11,7 Bistrup 42,3 22,7 25,6 9,3 Birkerød 42,3 25,6 23,7 8,4 Egebæksvang 42,2 32,7 18,1 7,0 Frederiksberg 42,1 24,0 22,9 11,0 Værløse 41,0 27,3 24,8 6,9 Tårbæk 41,0 28,0 20,6 10,4 Kastels 40,2 23,5 22,8 13,5 Hasseris 39,8 31,4 24,1 4,7 Thomas Kingos 39,8 34,6 18,9 6,7 Lundtofte 39,6 24,4 26,2 9,7 Skåde 39,4 26,0 20,3 14,2 Pct. 16

17 Tabel B3. Top 30 sogne med den største andel fra overklassen + højere middelklasse, 1985 Overklasse og højere middel Middelklasse Arbejder klasse Underklasse Rungsted 51,6 17,0 26,0 5,3 Søllerød 45,8 18,4 28,9 6,9 Maglegårds 44,3 19,4 28,1 8,2 Ny Holte 42,5 20,3 29,2 8,1 Gammel Holte 41,7 18,3 33,3 6,6 Skovshoved 40,0 18,6 31,6 9,7 Jægersborg 39,6 20,0 31,7 8,7 Vedbæk 39,3 21,6 30,9 8,2 Helleruplund 39,1 21,9 30,4 8,6 Gentofte 36,1 25,5 30,6 7,8 Risskov 33,4 26,8 33,4 6,4 Bistrup 32,1 21,8 39,6 6,4 Virum 31,8 22,2 39,6 6,5 Skåde 30,9 21,2 38,8 9,1 Ordrup 30,8 21,2 38,6 9,5 Birkerød 30,2 20,5 38,4 10,9 Sorgenfri 30,0 20,7 42,5 6,8 Tårbæk 29,9 25,5 35,7 8,9 Nødebo 29,6 27,0 35,6 7,8 Blovstrød (delsogn) 29,4 25,8 40,9 3,9 Hørsholm 28,7 20,7 44,6 5,9 Hellerup 28,7 23,9 37,3 10,0 Himmelev 28,4 24,5 42,4 4,7 Værløse 28,3 25,2 40,6 5,9 Kokkedal 28,2 23,4 42,0 6,4 Nørre Herlev 27,2 27,4 42,8 2,6 Nørre Bjert 26,5 27,2 39,6 6,7 Grønholt 26,2 26,5 41,6 5,7 Thomas Kingos 26,1 27,2 36,4 10,3 Egebæksvang 25,9 25,4 39,0 9,6 Pct. 17

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Stigende opdeling af skoler i Danmark

Stigende opdeling af skoler i Danmark Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Den gyldne procent klumper sig sammen

Den gyldne procent klumper sig sammen Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs Ungdomsledigheden er steget markant under krisen, og bruttoledigheden for de unge er i dag på ca. 11½ pct. for landet som helhed. Dykker man

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland

Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skattelettelse giver mest til Nordsjælland Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til borgere i Nordsjælland. Mens den gennemsnitlige borger i Gentofte får 8.100

Læs mere

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet Antallet af børn under fattigdomsgrænsen steg med 10.500 børn alene i 2016. Det er en rekordstor stigning i børnefattigdommen og skyldes

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej

Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden

Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden Arveafgift: Halvdelen går til Hovedstaden Afskaffes arveafgiften, er det særligt arvinger bosat i Nordsjælland, der vil få en stor skattelettelse. For arvinger bosat i Gentofte er den gennemsnitlige gevinst

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen

Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner

Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner Op mod en tredjedel af formuerne er tabt i enkelte kommuner I gennemsnit har en dansk familie en nettoformue på 1,7 mio. kr. Ser man på de enkelte kommuner, så er der en række kommuner i Nordsjælland,

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Bopæl for de sociale klasser i 2012

Bopæl for de sociale klasser i 2012 Bopæl for de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver, hvor i landet og hvor opdelt de fem sociale klasser bor, og hvordan

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

25 års forskel på ældste og yngste postnummer

25 års forskel på ældste og yngste postnummer 25 års forskel på ældste og yngste postnummer Der er store aldersforskelle på tværs af Danmark. Det postnummer med den laveste gennemsnitsalder er 2200 København N (Nørrebro), hvor befolkningen i gennemsnit

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til

Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til Flyttemønstrene mellem landets kommuner har stor betydning for forskellene i beboersammensætningen. Særligt på Sjælland er der en markant tendens:

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste

Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Skat på telefoner: Fri tale til de rigeste Som optakt til det kommende skatteudspil har regeringen meldt ud, at de ønsker at afskaffe skatten på fri telefon. Det vil være en skattelettelse, der i høj grad

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen Antallet af fattige børn er steget voldsomt de sidste par år. I dag er der 64.500 børn under fattigdomsgrænsen. Børnefattigdommen er steget i

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner

Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Besparelser og udflytning af statslige arbejdspladser Regeringens sparekurs overgår udflytning i 9 af 10 kommuner Med udflytning af statslige arbejdspladser vil regeringen skabe aktivitet i hele landet.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere