Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor forskel i danskernes medicinforbrug"

Transkript

1 Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt de fleste lidelser gælder det, at jo højere sniveauet er, des lavere er andelen af personer, som har købt medicin. På en række andre parametre er der forskelle i danskernes medicinforbrug. Kvinder har generelt et større forbrug end mænd, enlige bruger mere end personer i par, og hver tredje ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager er på antidepressiv medicin, mens det kun er hver 20. i beskæftigelse. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud. polit Andreas Mølgaard 15. oktober 2013 Analysens hovedkonklusioner Inden for alle lidelsestyper har ufaglærte den højeste andel af personer, der har købt medicin mod lidelsen. Også faglærte ligger højt i deres medicinforbrug sammenlignet med andre sbaggrunde. Generelt ser medicinforbruget ud til at falde med ns længde undtagen for angstdæmpende/beroligende medicin, hvor personer med lang videregående har større forbrug end personer med kortere. Kvinder køber inden for stort set alle slags medicin mere end mænd. Den eneste undtagelse af type2 diabetes, hvor mænd køber mest. Er man enlig er der en højere risiko for at have et større forbrug af medicin end for personer i parforhold. Opdeler man medicinkøbene efter socioøkonomisk status, har personer i beskæftigelse generelt den laveste andel, der har købt medicin mod en lidelse. Hver tredje ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager er desuden på antidepressiv medicin. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Danskernes medicinforbrug Analyserer man danskernes køb af medicin, er der store forskelle på, hvilke grupper der køber hvilken slags medicin. Selv om medicinforbruget i forskellige befolkningsgrupper ikke fuldstændig afspejler gruppernes sundhedstilstand, giver det alligevel en god indikation. Foruden at påvirke den enkeltes velbefindende, har tidligere analyser fra AE vist, at den enkeltes helbredstilstand har stor betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet og således for samfundsøkonomien. I denne analyse undersøges danskernes forbrug af medicin ud fra en række baggrundsforhold. Det drejer sig bl.a. om sniveau, køn, civilstatus, herkomst, a-kassetilknytning og socioøkonomisk status. I det følgende ses nærmere på forbruget af lægemidler mod følgende sygdomme/lidelser: Depression, angst, spiseforstyrrelser mv. ( lægemidler) Søvnbesvær og angst (Angstdæmpende og beroligende midler) Skizofreni og andre psykotiske lidelser mv. ( lægemidler) Astma og KOL Hjerte-karsygdomme Type2 diabetes Mere end hver 10. ufaglært har købt antidepressiv medicin Opdeler man de årige efter højeste fuldførte, er det tydeligt, at det er de ufaglærte og til dels faglærte, hvor den største andel har købt medicin mod én af lidelserne. Dette fremgår af tabel 1, der viser de åriges køb af medicin fordelt efter. For langt de fleste lidelser tegner tabel 1 det billede, at jo højere sniveau de årige besidder, jo lavere er andelen af personer, der har købt medicin. Dog er der en undtagelse inden for lægemidler mod angst og søvnbesvær, hvor andelen af personer med en mellemlang og lang videregående, som har købt medicin, er højere end personer med en faglært eller kort videregående. En mulig forklaring på dette kan være, at folk med en mellemlang eller lang videregående besidder job, som kan være svære at slippe, når man går hjem og derfor har behov for eksempelvis sovemedicin. Inden for lægemidler mod Astma og KOL er det personer med en kort videregående, som har den laveste andel. For køb af antidepressive lægemidler ligger ufaglærte og faglærte højt, idet 12 pct. af de ufaglærte har købt antidepressiv medicin, mens det er 8,6 pct. af de faglærte. Det svarer til mere end hver 10. ufaglært. Den gruppe, der køber mindst antidepressiv medicin, er personer med lange videregående r, hvor det nærmer sig hver 20. med en lang videregående, der har købt antidepressiv medicin. 2

3 Tabel åriges medicinforbrug fordelt efter Angstdæmpende/ beroligende Astma og KOL Type2 diabetes Ufaglært 12,0 4,4 7,4 7,3 18,7 3,5 Faglært 8,6 1,7 4,9 6,1 17,3 2,5 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 6,6 1,2 4,3 5,4 15,5 2,1 7,8 1,3 5,3 5,9 14,3 1,7 5,6 1,0 5,1 5,8 12,3 1,3 Uoplyst 7,5 3,2 5,7 4,8 14,6 3,4 Anm: Sundhedstrækkene er køns og aldersstandardiserede. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag og Statens Serum institut. Det er omkring hver femte ufaglærte og hver sjette faglært, der har købt lægemidler mod hjerte-karsygdomme, mens det er godt 12 pct. af de årige med en lang videregående, som har købt medicin mod denne lidelse. Det bemærkes, at der i afgræsningen af medicin til hjertekarsygdomme bl.a. indgår kolesterolsænkende og blodfortyndende medicin, som er forholdsvis udbredte lægemidler for en del midaldrende, jf. boks 1 sidst i kapitlet. I tabel 1 er der set på alle årige både personer på arbejdsmarkedet og personer udenfor arbejdsmarkedet, herunder personer på førtidspension. Ser man udelukkende på de årige i arbejdsstyrken er andelene, der køber de forskellige typer af medicin generelt lavere end for befolkningen som helhed, men forskellene på tværs af sgrupper er omtrent de samme. Det fremgår af tabel 2, der viser arbejdsstyrkens medicinforbrug fordelt efter sniveau. Tabel åriges medicinforbrug i arbejdsstyrken fordelt på Anti-psykotiske Angstdæmpende/ beroligende Astma og KOL Type2 diabetes Ufaglært 6,8 1,1 3,9 5,9 15,4 2,4 Faglært 6,3 0,7 3,5 5,6 15,3 2,0 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 5,1 0,6 3,4 5,3 13,9 1,7 5,9 0,6 3,8 5,8 12,8 1,4 4,7 0,5 4,3 5,8 10,9 1,1 Uoplyst 4,0 0,8 3,1 4,0 11,7 2,0 I alt 6,0 0,7 3,6 5,6 14,1 1,8 Anm: Sundhedstrækkene er køns og aldersstandardiserede. Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Statens Serum Institut. 3

4 For de fleste medicintyper er det således fortsat ufaglærte, som har de højeste andele for køb af medicin mod de forskellige lidelser. For medicin mod angst og søvnbesvær er det dog personer med en lang videregående, der har den højeste andel. Over 4 pct. af de årige i arbejdsstyrken med en lang videregående har i 2011 købt angstdæmpende/beroligende lægemidler, mens den sgruppe, som har den laveste andel, er personer med en kort videregående, hvor 3,4 pct. har købt et lægemiddel mod angst og søvnbesvær. Blandt de ufaglærte er andelen 3,9 pct. Kvinder køber mest medicin Figur 1 viser den kønsmæssige fordeling af de årige, som har købt medicin mod én af lidelserne. Af figuren fremgår det, at andelen som har købt medicin generelt er højere blandt kvinder end blandt mænd. Eksempelvis har godt 11 pct. af kvinderne købt et antidepressivt lægemiddel, mens den tilsvarende andel for mænd kun er godt 6 pct. Også for medicin mod angst og søvnbesvær ligger andelen af kvinder, som har købt denne type lægemidler, noget højere end for mændene. Knap 7 pct. af kvinderne har købt angstdæmpende/beroligende lægemidler, mens det er omkring 4 pct. af mændene. Figur åriges medicinkøb fordelt på køn Pct Psykiske lidelser Type2 diabetes Hjerte-karsygdomme Astma og KOL Angstdæmpende/beroligende Pct. Kvinder Mænd Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Statens Serum Institut. Den eneste af de udvalgte lidelser, hvor mænd har den største andel, er Type2-diabetes, idet knap 3 pct. af mændene har købt medicin mod type2 diabetes, mens det er 2 pct. blandt kvinderne. Andelen, som har købt et antipsykotisk lægemiddel, er stort set identisk kønnene imellem. Op imod hver 10. enlig uden børn er på angstdæmpende medicin Er man enlig er der en højere risiko for at have et større forbrug af medicin end personer, som er i et parforhold. Dette gælder uanset, om man har børn eller ej. Med undtagelse af lægemidler mod hjertekarsygdomme og type2 diabetes, er det blandt enlige, at man finder den højeste andel af personer, 4

5 som har købt medicin mod en lidelse/sygdom. I tabel 3 er de åriges medicinforbrug opdelt efter civilstand. Af tabel 3 ses det, at det er henholdsvis godt 13 pct. og knap 7 pct. af de enlige med børn, som har købt henholdsvis et antidepressivt eller et angstdæmpede/beroligende lægemiddel. For enlige uden børn er andelene henholdsvis knap 13 pct. og 9 pct. Ser man på, hvilke civilstandsgrupper, som køber medicin mod hjerte-karsygdomme og type2 diabetes, er det par uden børn og enlige uden børn, som har de højeste andele. Knap 18 pct. af personerne, som lever i et parforhold uden børn, har købt medicin mod hjerte-karsygdomme, mens det er 17 pct. af de enlige uden børn. Blandt de enlige uden børn er det over 3 pct., som har købt lægemidler mod type2 diabetes, mens det for par uden børn er 2,7 pct. Dette viser tabel 3. Forbruget af antipsykotiske lægemidler er specielt højt blandt enlige uden børn sammenlignet med de andre grupper. Hele 5,5 pct. af de enlige uden børn har købt et antipsykotisk lægemiddel. Det er 2,5 gange så mange som enlige med børn, som er den civilstandsgruppe med næsthøjeste andel. Tabel årige fordelt på civilstand. Angstdæmpende/beroligend e Astma og KOL Type2 diabetes Par med børn 6,9 1,1 3,6 5,5 13,1 2,3 Par uden børn 8,2 1,8 5,0 6,3 17,6 2,7 Enlige med børn Enlige uden børn Hjemmeboende barn 13,2 2,2 6,8 7,3 13,4 2,3 12,6 5,5 8,9 6,9 17,1 3,2 4,8 1,4 1,3 4,5 1,3 0,2 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag og Statens Serum Institut. Type2 diabetesmedicin mest udbredt blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande For de fleste lidelser/sygdomme er indvandrere fra ikke-vestlige lande den befolkningsgruppe, hvor andelen af personer, som har købt medicin, er højest. Dette viser tabel 4, hvor de åriges medicinforbrug er fordelt på herkomst. Tabellen viser, at det er hver 10. indvandrer fra et ikke-vestligt land, som har indløst en recept på et antidepressivt lægemiddel, mens det er knap hver femte som har købt medicin mod hjertekarsygdomme. Blandt personer, som har købt medicin mod type2 diabetes, er det indvandrere fra ikke-vestlige lande der ligger højest. Knap 7 pct. af indvandrerne fra et ikke-vestligt land har indløst en recept på medicin 5

6 Fejl! Ingen tekst med den anførte e typografi i dokumentet. mod type2 diabetes. Dette er henholdsvis 3 og 4 gange så mange som danskere og indvandrere fra vestlige lande. Tabel åriges medicinkøb fordelt efter herkomst Angstdæmpende/beroligend e Astma og KOL Type2 diabetes Dansk 8,9 2,3 5,5 6,4 16,4 2,3 Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande 6,3 1,4 4,9 4,6 12,1 1,7 10,3 3,7 5,7 5,6 18,2 6,8 8,4 2,7 6,7 7,1 15,9 2,6 7,0 2,2 5,9 4,7 10,9 1,9 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. FOA-medlemmer indløser oftest en recept blandt a-kasserne tilknyttet LO Tabel 5 opdeler de årige på deres tilknytning til a-kassesystemet. Blandt de ikke-forsikrede finder man den højeste andel af personer, som har købt medicin mod én af lidelserne/sygdommene. Gruppen af ikke-forsikrede dækker fortrinsvis over personer udenfor arbejdsmarkedet, men indeholder også personer på arbejdsmarkedet, der ikke har valgt at være forsikret mod ledighed i en a-kasse. Blandt akademikerne, som er den a-kasse med de laveste andele for 5 ud af 6 sygdomme/lidelser, er det blot hvert 20. medlem som har købt antidepressiv medicin, mens lidt over hver tiende har indløst en recept på et lægemiddel mod hjerte-karsygdomme. Betragter man eksempelvis medlemmerne af de gule a-kasser, så har 7 pct. indløst en recept på et antidepressivt lægemiddel, knap 1 pct. på et antipsykotisk lægemiddel, mens 2 pct. har købt medicin mod type2 diabetes. Dette er på samme niveau som blandt medlemmerne af LO som helhed. Ser man nærmere på a-kasserne inden for LO er der dog forskel på medlemmernes brug af medicin. Medlemmerne af FOA s a-kasse er dem som hyppigst indløser en recept på et lægemiddel blandt a- kasserne tilknyttet LO. Knap hver tiende medlem af FOA s a-kasse har indløst en recept på et antidepressivt lægemiddel, mens det blot er hvert 15. medlem af HK. For medicin mod hjerte-karsygdomme er det 17 pct. af FOA s medlemmer, som har købt et sådant lægemiddel, mens andelen er 16 pct. for medlemmerne af Dansk Metal s a-kasse. Blandt medlemmerne af LO s øvrige a-kasser, såsom NNF og socialpædagogerne, er det omkring hver syvende som har købt medicin mod hjerte-karsygdomme. 6

7 Tabel årige fordelt på a-kassetilknytning og sygdom Angstdæmpende/beroligen de Astma og KOL Type2 diabetes Akademikerne 4,6 0,5 4,0 5,2 11,1 1,1 FTF 5,6 0,6 3,6 5,5 14,1 1,6 Gule a-kasser 7,1 0,9 4,1 5,4 14,7 2,0 Udenfor hovedorganisation 4,9 0,6 4,0 5,4 15,0 1,8 Ikke-forsikrede 14,3 5,9 9,4 7,5 19,3 3,6 LO 7,2 0,9 3,8 5,8 16,2 2,3 Heraf: Fag og Arbejde (FOA) Faglig Fælles a-kasse (3F) 9,3 1,2 4,4 7,1 17,1 2,7 7,6 1,1 3,5 6,0 16,4 2,7 HK 6,6 0,7 3,8 5,4 16,4 2,1 Dansk Metal 6,8 0,6 3,2 6,5 15,9 2,0 Øvrige LO 6,5 0,8 3,8 5,9 14,8 2,0 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Hver 3. kontanthjælpsmodtager er på antidepressiv medicin Opdeler man medicinkøbene efter socioøkonomisk status som i tabel 6, er det de årige i beskæftigelse, som har den laveste andel, der har købt medicin mod en lidelse. De højeste andele finder vi blandt de årige, som er uden for arbejdsmarkedet. Afhængig af hvilken lidelse man betragter, er der dog stor forskel i andelene mellem grupperne uden for arbejdsmarkedet. Ser man på køb af antidepressive lægemidler er det 4 ud af 10 sygedagpengemodtagere, som har købt et antidepressivt lægemiddel. Blandt førtidspensionisterne er det knap 28 pct., mens omkring en tredjedel af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har købt antidepressive lægemidler. Over hver femte førtidspensionist har købt antipsykotiske lægemidler, hvilket er 1,5 gange så mange som de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor det er knap 13 pct. som købt et sådant lægemiddel. Sammenlignet med de årige i beskæftigelse er der 3 gange så mange førtidspensionister og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har købt medicin mod type2 diabetes. Dette fremgår ligeledes af tabel 6. 7

8 Tabel åriges medicinkøb fordelt på socioøkonomisk status Angstdæmpende/ beroligende Astma og KOL Type2 diabetes Beskæftigelse 5,7 0,7 3,7 5,6 14,7 1,9 Ledig 10,4 1,3 4,9 6,2 15,5 2,8 Efterløn 8,5 1,0 8,5 8,3 49,8 7,2 Førtidspension 27,5 21,3 21,3 11,7 27,5 6,3 Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) 32,0 12,8 15,8 8,9 21,1 5,5 Sygedagpenge 41,6 10,9 17,6 9,0 26,0 4,6 Udenfor arbejdsstyrken 13,1 3,1 6,9 5,9 16,6 3,0 Kilde: AE på baggrund af lovmodellens datagrundlag. Henholdsvis godt 6 pct. og 5,5 pct. af førtidspensionisterne og de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har købt et lægemiddel mod type2 diabetes, mens det blot er knap 2 pct. af de årige i beskæftigelse. Blandt de ledige årige er det knap 3 pct., der har købt medicin mod type2 diabetes. Sammenlignet med de ledige er der med andre ord dobbelt så mange førtidspensionister og ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har købt medicin mod type2 diabetes. Boks 1. Metodebeskrivelse For at afgrænse, hvilke lægemidler der anvendes mod de forskellige lidelser/sygdomme, har vi taget udgangspunkt i Statens Serum Instituts (SSI) statistik over befolkningens brug af medicin mod folkesygdomme. Vi har tilstræbt os at anvende den samme metode, som er beskrevet i SSI s baggrundsnotat: Forklaring til statistikken over befolkningens brug af medicin mod folkesygdomme. I afgrænsningen af Type2 diabetikere har vi, på grund af manglende datagrundlag, kun kunne gå tilbage til år SSI går helt tilbage til år 1994 i deres definition af Type2 diabetikere. Lægemidler mod ADHD indgår ikke i SSI s statistik over befolkningens brug af medicin mod folkesygdomme, så vores afgrænsning af denne type medicin stammer fra SSI s notat: salget af ADHD-medicin fra I analysen er datagrundlaget til Finansministeriets Lovmodel anvendt. For at tage højde for forskelle i køn og alder, når der opdeles på de forskellige baggrundsvariable er der foretaget en køns- og aldersstandardisering inden andelene beregnes. For baggrundsvariablen køn er der dog kun foretaget en aldersstandardisering. Link til SSI nota t om folkesygdomme: sygdomme.aspx Link til SSI notat om ADHD: Det skal understreges, at nogle lægemidler kan bruges til flere forskellige sygdomme, mens andre lægemidler kun anvendes til én specifik sygdom, hvorfor købet af et lægemiddel ikke nødvendigvis kan knyttes direkte til behandling af en bestemt sygdom. Med andre ord viser tabellerne ikke det nøjagtige omfang af brugen af lægemidler mod de forskellige sygdomme, men giver en indikation af hvilke grupper i den danske befolkning, som lider af forskellige sygdomme. 8

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper

Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper Forventet restlevetid for 3F ere og udvalgte grupper 3F ere har en forventet restlevetid som 6-årige, der er kortere end eksempelvis personer med en lang videregående uddannelse. Det betyder færre år på

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder

Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse De unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Unge dagpengeforsikrede under 30 år har den største risiko for at blive ledige. Sammenlignet med de øvrige aldersgrupper er ledighedsrisikoen blandt de

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere