NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI"

Transkript

1 NOTAT: STUDERENDES PRIVATØKONOMI I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele spørgeskemaet. Målet med undersøgelsen var at få indblik i de studerendes privatøkonomi. Mere specifikt undersøgtes forbrugslån og arbejde blandt studerende, samt forældrenes økonomiske støtte. Desuden spurgte vi til studerendes materielle og sociale afsavn. Resultaterne af undersøgelsen præsenteres i dette notat. Samtlige af de anførte sammenhænge er statistisk signifikante ved et 5 pct. signifikansniveau. God læselyst! 2 Student Survey Denne undersøgelse er en del af et undersøgelseskoncept, kaldet Student Survey. Student Survey har til formål at skabe viden om de studerendes vilkår og holdninger. Hvert halve år gennemfører vi spørgeskemaundersøgelser med forskellige temaer og samarbejdspartnere. Tidligere emner har blandt andet været stress, erhvervsparathed og boligforhold. Op til 3000 studerende fordelt på landets universiteter deltager i undersøgelserne. Det muliggør dybdegående analyser af studerendes forhold og meninger på tværs af eksempelvis fag, aldersgrupper og social baggrund. For at sikre et stort antal besvarelser findes spørgeskemaerne både på dansk og på engelsk, og kredsen af deltagere udvides løbende gennem samarbejde med studenterorganisationer på universiteterne. Student Survey er udarbejdet af analysebureauet Analyse & Tal, der formulerer spørgsmålene i dialog med samarbejdspartnere. Efter dataindsamlingen foretager Analyse & Tal repræsentativitetstest og vægtning af datamaterialet, og resultaterne testes for signifikans og fremstilles i læsbare figurer og tabeller..

2 STUDERENDES ØKONOMISKE SITUATION Den første del af notatet handler om, hvordan de studerende overordnet opfatter deres økonomiske situation, og hvilke konsekvenser det har for deres studie. Dernæst ser vi nærmere på, hvordan dette hænger sammen med lån og jobs ved siden af studiet. Til sidst undersøges, hvad de studerendes sociale baggrund betyder for deres økonomiske stabilitet og tryghed. Figur 1: Jeg er bekymret for min økonomiske situation (andele ja ) 30% 22% 18% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Omkring halvdelen af de studerende er ikke bekymret for deres økonomiske situation. En tredjedel er bekymret. Skelner man mellem uddannelsesretninger er der en signifikant, men lille, tendens tal, at de studerende fra humaniora er de mest bekymrede. Ud over bekymring har de studerendes økonomiske situation også en mere direkte betydning for studierne. Her ses pocentfordelingen til spørgsmålet om, hvorvidt deres økonomiske situation skader deres koncentration (mørkegrå), og hvorvidt deres økonomiske situation får dem til at tvivle på, om de kan fuldføre studiet (lysegrå). 3

3 Figur 2: Min økonomiske situation gør, at jeg er tvivl om, hvorvidt jeg kommer til at færdiggøre mit studie og Min økonomiske situation gør, at jeg ikke kan koncentrere mig om mit studie 60% 4% 2% 14% 16% 4% 8% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 27% 26% 38% Min økonomiske situation gør, at jeg ikke kan koncentrere mig tilstrækkeligt om mit studie Min økonomiske situation gør, at jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kommer til at færdiggøre mit studie Der findes studerende, der potentielt presses ud af studiet på grund af deres økonomiske situation 2 procent svarer helt enig og 4 svarer enig. På trods af at det kun er en meget lille procentdel af stikprøven, er det potentielt flere tusinde studerende, hvis samme tendens gør sig gældende i hele populationen af studerende. Andelen, der har svært at koncentrere sig om sit studie pga. sin privatøkonomi, er tæt på hver femte studerende. LÅN En af de ting der karakteriserer studerende, der er presset omkring deres økonomi, er at størstedelen af dem har taget et lån. I alt svarer 36 pct. af respondenterne, at de skylder penge, som de har lånt til forbrugsudgifter altså mere end en tredjedel. Forbrugslån er i selve spørgeskemaet beskrevet som lån til forbrugsudgifter som computer, telefon, fjernsyn, husholdningsanskaffelser, mv. Nedenstående tabel viser, at det også er blandt dem med lån, at flest studerende er økonomisk presset. 4

4 Figur 3: Min økonomiske situation gør, at jeg ikke kan koncentrere mig om mit studie fordelt på, om man har taget et forbrugslån 46% 21% 22% 26% 28% 24% 7% 3% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Skylder penge fra forbrugslån Skylder ikke penge fra forbrugslån Ikke overraskende er der over dobbelt så mange respondenter med koncentrationsbesvær på grund af deres økonomiske situation, som har taget et forbrugslån. Det er meget varieret hvad de studerende skylder for forbrugslån. Halvdelen skylder under kr., men hele 17 pct. skylder over kr. Figur 4: Beløb på, hvor meget dem med lån skylder 14% 16% 17% 6% 7% 5% 4% 3% 3% 1038 respondenter Interessant nok er det dem med lån, der er mest tilbøjelige til at skulle tage endnu et lån i løbet af den resterende studietid. Det fremgår af figur 5. 5

5 Figur 5: Jeg kunne godt finde på at optage et (nyt) forbrugslån mens jeg stadig er i uddannelse 54% 15% 3% 26% 11% 17% 18% 21% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Skylder penge fra forbrugslån Skylder ikke penge fra forbrugslån ARBEJDE To ud af tre af respondenterne har et arbejde ved siden af studierne. Nedenfor ses andelen af studerende med et studiejob for hhv. bachelor-, kandidat- og diplomstuderende. Figur 6: Har du inden for den sidste måned modtaget løn for betalt arbejde ved siden af din uddannelse? (andel ja ) 66% 73% 4 Bachelorstuderende Kandidatstuderende Diplomstuderende 6

6 Andelen er størst blandt kandidatstuderende, men også blandt bachelorstuderende arbejder to tredjedele. Figur 7: Hvor mange penge har du tjent på dit arbejde før skat i løbet af den sidste måned? 15% 16% 15% 8% 6% 5% 4% 3% 3% 2% 1% 0% 0% 1% 1954 respondenter Langt de fleste tjener relativt lidt gennem studiejobs og må forventes at arbejde mellem 5 og 15 timer om ugen. Dette er til gengæld helt nødvendigt for at få økonomien til at løbe rundt, ifølge 4 ud af 5 af dem, der arbejder. Det fremgår af figur 8. Figur 8: For at kunne betale mine udgifter, er det nødvendigt for mig at arbejde ved siden af studiet? 55% 24% 7% 5% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 1954 respondenter For nogle af de studerende betyder arbejdet, at de ikke kan koncentrere sig om deres studier. Det gælder en tredjedel af de adspurgte. 7

7 Figur 9: Mit arbejde gør, at jeg ikke kan koncentrere mig tilstrækkeligt om mine studier 24% 25% 27% 14% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig 1954 respondenter Følgende figur viser nogle forskelle i, hvor mange der har studiejobs med forskellige forældrebaggrunde. Figur 10: Andelen af studerende med studiejob delt op på forældrenes højest gennemførte uddannelse Grundkoleuddannelse Gymnasial uddannelse 60% 60% Erhvervsfaglig uddannelse 62% Kort videregående uddannelse 66% Mellemlang videregående uddannelse 68% Lang videregående uddannelse 71% Der er en svag, men signifikant, sammenhæng mellem studiejob og forældrebaggrund. Studerende med forældre, der har taget videregående uddannelser, har oftere et studiejob end studerende med ufaglærte og faglærte forældre. Studerende med akademikerforældre er den gruppe, der oftest arbejder ved siden af studiet. En forklaring, som man dog ikke kan verificere i denne undersøgelse, kan være, at ressourcestærke studerende har lettere ved at overskue at arbejde ved siden af studiet. Studiejobs giver naturligvis mere luft i økonomien, og derfor er det heller ikke underligt, at dem med studiejob er mindre bekymret for deres økonomiske situation end dem uden. 8

8 Figur 11: Jeg er bekymret for min økonomiske situation fordelt på om man har studiejob eller ej 32% 27% 27% 1 22% 14% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Har studiejob Har ikke studiejob En regressionsanalyse (ikke vist her) viser, at denne sammenhæng ikke skyldes, at ressourcestærke studerende generelt er mindre bekymret om deres økonomiske situation. Det at have et studiejob gør altså uanset forældrebaggrund at de studerende er mindre bekymret for deres økonomiske situation. Således kan man argumentere for, at de studerende står i en loose-loose situation, hvad angår studiejobs. Dem der arbejder for at få luft i økonomien, og derfor ikke behøver at tage lån, de får sværere ved at koncentrere sig om sine studier. Dem der omvendt ikke arbejder, de er i (endnu) højere grad plaget af bekymringer for deres økonomi, hvilket i sidste ende også kan gå ud over deres studier. FORÆLDREOPBAKNING Det kan være afgørende for de studerendes økonomi, om de modtager økonomisk støtte fra forældrene til at komme igennem 5-6 år med en månedlig indkomst på kr. eller lidt mere hvis man arbejder eller tager lån. Her ses andelen af de studerende, der modtager forskellige former for økonomisk bistand. 9

9 Figur 12: Støtter dine forældre eller familie dig med følgende? Gratis måltider Penge du enten får eller låner, når du har særligt behov for det Gratis tøjvask 46% 50% 75% Mad, tøj og andre daglige forbrugsvarer Penge til ting, du skal bruge på uddannelsen (bøger, computer, lommeregner, kopikort, osv. Andet 30% 38% 45% Hjælp til betaling af telefonregning Et fast månedligt beløb Huslejeudgifter eller hjælp til boligkøb % Gratis måltider dækker sandsynligvis over alle, der har deres forældre relativt tæt på hvor de selv bor. Halvdelen låner eller får penge, når de har særligt behov for det. De fleste står dog alene med boligudgifter, telefon, uddannelsesrelaterede ting og andre udgifter. To ud af tre svarer desuden, at de er enige eller meget enige i, at de altid vil kunne få økonomisk støtte fra deres forældre, hvis de skulle få brug for det. I de følgende figurer ser vi på, hvad forældrenes uddannelse har af betydning for dette. Her antages, at forældrenes uddannelsesniveau bl.a. indfanger effekten af deres indkomst, som vi ikke har spurgt ind til i undersøgelsen. 10

10 Figur 13: Muligheden for at få økonomisk støtte, fordelt på forældrenes højst fuldførte uddannelse Grundkoleuddannelse 24% 25% 30% Gymnasial uddannelse 33% 31% 16% 11% Erhvervsfaglig uddannelse 26% 31% 13% 18% Kort videregående uddannelse 32% 31% 14% Mellemlang videregående uddannelse 32% 2 14% 13% Lang videregående uddannelse 41% 37% 8% 4% 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Studerende hvis forældre har en videregående uddannelse eller en gymnasial uddannelse har en større økonomisk sikkerhed på grund af deres forældre særligt de studerende fra akademikerhjem. Plausible forklaringer på denne tendens kan både være, at forældrene med lange uddannelser også er de mest velhavende, men det kan også være, at de generelt støtter mere op omkring deres børns universitetsuddannelse, hvis de selv har taget en videregående uddannelse. Den forskellige forældrebaggrund og muligheden for økonomisk opbakning får også konsekvenser for, om de studerende vælger at tage et forbrugslån. Figur 14 viser således en svag tendens til, at andelen af studerende stiger i for dem med mest uddannelsesfremmede forældre. 11

11 Figur 14: Andel med forbrugslån fordelt på forældrenes højst fuldførte uddannelse Grundkoleuddannelse 48% Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse 38% 37% 41% 38% Lang videregående uddannelse 31% Særligt ses der kraftig tendens til, at jo mere sikker man er på at få økonomisk støtte fra forældrene, des mindre er sandsynligheden for at have taget et forbrugslån, hvilket selvfølgelig ikke bør overraske. Figur 15: Andel med forbrugslån fordelt på, om de kan få økonomisk støtte fra deres forældre 54% 60% 34% 42% 23% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Samlet set understøtter resultaterne et billede af, at social arv præger de studerendes privatøkonomi. Studerende med højtuddannede forældre har oftere mulighed for at få økonomisk støtte, og optager derfor sjældnere lån. Desuden har de studerende fra res- 12

12 sourcestærke hjem (her defineret som hjem med højtuddannede forældre) oftere studiejob, der på den ene side har en positiv effekt i forhold til at være bekymret over sin økonomi, men omvendt svækker de studerendes indsats på studiet. Den sociale arv er måske bedst afbilledet i nedenstående tabel, hvor man kan se, at bekymringer omkring økonomi er omvendt proportionalt med forældrenes uddannelsesniveau. Figur 16: Jeg er bekymret for min økonomiske situation fordelt på forældrenes højst fuldførte uddannelse Grundkoleuddannelse 1 27% 23% 11% Gymnasial uddannelse 26% 14% 34% 14% Erhvervsfaglig uddannelse 23% 28% 17% Kort videregående uddannelse 11% 18% 32% Mellemlang videregående uddannelse 22% 1 31% 18% Lang videregående uddannelse 7% 22% 21% 31% 0% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Helt enig Enig Hverken enig eller uenig AFSAVN Respondenterne blev bedt om at svare på, hvorvidt de anså en række gode og aktiviteter som en nødvendighed eller ej. F.eks. at gå til tandlægen eller at have internet i hjemmet. Efterfølgende blev de spurgt om, hvorvidt de har undladt at købe eller gøre hver af de ting af økonomiske årsager. Den form for mål er anvendt i tidligere undersøgelser og kaldes for blandt andet for afsavnsmål (CASA 2013). Besvarelserne er opgjort i figur 16. Den sort bjælke markerer andelen af respondenter, der mener at goden eller aktiviteten er nødvendig. Den fortæller således noget om, hvilke normer for acceptabel levevis, der hersker blandt de studerende. Sammenlignes det med andre grupper i samfundet, kan man se at deres niveau for, hvad der er nødvendigt, minder tilnærmelsesvist om det for personer på de laveste overførselsindkomster, mens det er noget lavere end det for beskæftigede (Hansen og Hussain 2014). Den grå bjælke viser andelen, der har valgt de enkelte ting fra af økonomiske årsager. 13

13 Figur 17: Afsavnsmål nødvendigheder og undladte aktiviteter/goder At lægge penge til side til uforudsete udgifter At holde ferie uden for hjemmet At foretage reparationer i boligen eller erstatte udstyr i hjemmet, der er gået i stykker eller er brugt op At købe nyt fodtøj, tøj og overtøj, når det man har, er gået i stykker eller brugt op At gå i byen med venner At gå til tandlægen At dyrke fritidsinteresser At besøge familie eller venner (der bor mere end 20 km fra hjemmet) At spise frisk frugt og grøntsager dagligt At give gaver til fødselsdag o.l. At købe bøger, kopikort, lommeregner mm. i forbindelse med uddannelse At være medlem af en fagforening eller A-kasse At invitere gæster hjem At have ulykkes- og indboforsikring At have en smartphone At købe medicin ordineret af lægen At betale husleje, lån til bolig, el, gas og vand til tiden At have internet i hjemmet 52% 51% 31% 46% 45% 40% 47% 38% 35% 33% 30% 26% 25% 1 18% 15% 15% 42% 6% 6% 75% 67% 86% 80% 67% 78% 71% 74% 93% 68% 64% 8 87% 100% 96% Undladt at gøre af økonomiske årsager inden for det seneste år Opfatter som en nødvendighed De mest almindelige ting at undlade er ikke overraskende at lægge penge til side til uforudsete udgifter, at holde ferie uden for hjemmet og at foretage boligreparationer udgifter der måske mest forbindes med voksenliv. Af direkte studierelaterede afsavn kan man se, at én ud af fire har undladt at købe bøger eller andre nødvendigheder, også selvom stort set alle anser det for at være en nødvendighed. Afsavn der i øvrigt synes at være almindelige blandt respondenterne er fritidsaktiviteter og socialliv, sundhedsmæssige aspekter som tandlægebesøg og frugt og grønt, og udskiftning af slidt tøj. 14

14 Notat: Studerendes boligsituation Udarbejdet af: Udarbejdet for: Analyse og Tal F.M.B.A Godthåbsvej 26b, Frederiksberg Danske Studerendes Fællesråd For mere information: Malte Moll Wingender Tlf.: Om Analyse & Tal Analyse & Tal er et non-profit analysebureau med base i København. Vi udfører primært kvantitative, kvalitative og politiske analyser med fokus på uddannelse, arbejdsmarked og marginaliserede grupper. Analyse & Tal består af sociologer, der er opsat på at løse enhver analyseopgave. Vi tager os af det hele fra udtænkning af analysen og målfastsættelse, til den endelige publicering. Ingen opgaver er for store eller for små. 15

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES BAGGRUND I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en spørgeskemaundersøgelse blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer

Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studenterundersøgelsen, notat 2 Universitetsstuderendes tidsforbrug på undervisning, selvstudium og arbejde Studerende har en arbejdsuge på 45 timer og under eksamen arbejder de 49 timer Studerende på

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507) Analyseinstituttet YouGov har i 2017 gennemført en analyse for Finans Danmark. Analysen undersøger 16-25 åriges adfærd i forhold til opsparing, hvor velinformerede de unge er, samt deres holdning til investering

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.

12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv. Måneder over normeret NOTAT 49 16.10.2015 AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser

Konsekvenser af de laveste sociale ydelser Konsekvenser af de laveste sociale ydelser - Forsørgelsesgrundlag og afsavn Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain August 2009 Forskningsprojektet: Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Drømme og opsparing medlemmernes økonomi

Drømme og opsparing medlemmernes økonomi 16. juni 2016 Drømme og opsparing medlemmernes økonomi Mindst 60 procent af FOAs medlemmer sparer op hver måned, og de sparer oftest op til ferier/rejser, uforudsete udgifter eller pension. Det viser en

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146

Gallup om SU. Gallup om SU. TNS Dato: 20. februar 2013 Projekt: 59146 Feltperiode: Den 19.-20. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.004 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit:

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: PISA-PIAAC: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: To hovedresultater Kort

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere