BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE ØSTERMARIE BØRNEHUS MARIEHØNEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE ØSTERMARIE BØRNEHUS MARIEHØNEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 Ordinært tilsyn i Østermarie Børnehus Mariehønen Deltagere fra dagtilbuddet: Leder Susanne B Frederiksen, Medarbejder Gitte Hansen, Forældre Martin Staack Kousholt Navn på tilsynsførende: Mariann Anker Dato for tilsyn: 27 september 2016 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Tilsynet skal sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse dagtilbuddet leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der foretages anmeldt tilsyn udført af medarbejder fra Center for Børn og Familie. Forventet varighed ca. 1 1,5 time. Faglig pædagogisk leder, personale- og forældrerådsrepræsentant deltager. Beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Tilsynet er dialogbaseret og skal synliggøre, hvordan dagtilbuddet arbejder med de på forhånd udvalgte fokusområder: Børnegruppen Forældreinddragelse Inklusion og relationer Sprogvurderinger Overgange Mental sundhed Seksuel sundhed Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Hygiejne Generel rengøringsstandard Sikkerhed Bygnings og brand tilsyn Efter tilsynsrunden orienteres kommunalbestyrelsen Rammebetingelser Børnegruppen Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Vi får det bedste børnelæringsmiljø ved at opdele børn så ofte som muligt i mindre grupper og i aldersopdelte grupper. Fra sommerferie til januar deles børnene i børnehaven i to grupper de ældste og de yngste. Nogle gange 2

3 arbejdes der i projekter i 3 årige, 4 årige og fem årige. I vuggestuen er de ca. 8 ældste i gruppe for sig. Opdelingen er i formiddagstimerne fra ca.9 til og de dage der er personale til grupperne. Personalet kan tilrettelægge og organisere læringsaktiviteter, ture m.m. der fanger og fængsler hele gruppen udviklingsbehov. I januar tager personalet stilling til kommende halvårs gruppeopdeling. pt 26 børnehavebørn -19 vuggestuebørn Ønske om at kunne dele børnehavegruppen i 3... Planlægger 4 til 6 mdr ad gangen. Forældrerådet er også ind over Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Ved ikke Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 4, Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: Det kan for et barn være meget vigtigt at få den nødvendige støtte i overgangen til skole i de tilfælde det vurderes bedre for barnet at gå to år i børnehaveklasse fremfor at udsætte skolestart et år. Bornholm spørgsmål Arbejdes der i mindre børnegrupper? Ja Hvis ja, hvor ofte og med hvor mange børn? I børnehaven opdeles børnene efter sommerferie i to grupper de ældste og de yngste. I flere daglige aktiviteter opdeles den ældste gruppe i to,- 5 årige børn (9) og ældste 4 årige børn (6). I den yngste gruppe er der p.t årige børn. Vuggestuen deler sig ligeledes i to grupper med yngste (12) og ældste (8) Der opdeles i mindre grupper i løbet af dagen og ugen som der er personale til i både vuggestue og børnehave. I januar tager personalet stilling til gruppe og aldersopdeling som er gældende til sommerferieperioden. Arbejdes der med "Alenetid"? Ja Hvis ja, i hvilket omfang? Kun i sommerferietiden kan personalet være alene i huset om morgenen fra 6.10 til Ligeledes om sommeren alene fra til For at spare på afspadsering og vikarbudget kan der ved sygdom og ferie (altså ikke i ordinært skema) være enkelte dage hvor personale er alene fra til lukketid Der vurderes også i forhold til antal børn morgen og sen eftermiddag. Evt nedsættelse af personale timer (enten ved besparelse eller væsentlig nedgang i børnetal) kunne medføre skemalagt alene tid. 3

4 Yderligere gruppeopdeling er afhængig af personaletimer Ikke skemalagt "alenetid" pt. Forældreinddragelse Hvordan opleves samarbejdet HJEM DAGTILBUD? (Her tænkes også på de nye udfordringer med bl.a. asylansøgere, flygtninge eller andre med anden etnisk baggrund. Fx sprog- og kulturforskelle.) Det er høj prioritet hos leder og medarbejdere. Vi ville gerne bruge endnu mere tid på dette. Vi må nøje afveje tiden hertil, idet samarbejdsmøder kræver at personale enten går fra børnene eller at tiden senere skal afspadseres og dermed også går fra børnene. Der er mange ressourcer i personalegruppen som kunne bruges forebyggende og udviklende ifald personalet havde bedre mulighed tidsmæssigt. Ønskeligt at kunne holde flere tema - forældremøder, men begrænses af personaleressourcerne Hvordan inddrages forældrene/ forældrerådene i dagligdagen?: - Tabulex - Dagbog - Billeder etc. Vi bruger Tabulex til formidling af diverse informationer, billeder og lignende. Vores nuværende mål er at personalet skriver i Tabulex om børnegruppens dag. Vi, forældre og personale, bruger også endnu en Kommunikationsdagbog og der laves stadig billedkollager hvor det giver mening. Hvert barn har sin egen bog/mappe med billeder, tegninger, sange o.l. Der laves aktivitetsplan med forældre information månedlig. Forældre opfordres til/ er velkomne til at være sammen med os i hverdagen. Forældreråd afholder forældrekaffe en gang mdr. I samarbejde med personalet planlægges og afholdes diverse forældrearrangementer gennem året Leder sender informationer til forældreråd som vurderes af interesse for rådet. Sparring i visse tilfælde med forældrerådsformand. Vi vil altid gerne drøfte dagligdagen/ forældres barn med forældre. Vi hører lige hvad det drejer sig om og aftaler møde med leder eller andet personanale. Er det muligt at imødekomme forældres ønske/ behov og dette tilgodeser barn eller børnegruppe ændres praksis gerne. Der vil som minimum altid være en faglig drøftelse på personalemøde. Personale oplever det er tidskrævende at skrive på Tabulex... Forældre ser også helst fysisk dagbog og billeder... Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Her var det også ønskelig med mere tid til at udvikle forældreinddragelse. Jeg er urolig for, at mange familier ikke går på Tabulex for informationer og dermed bliver mindre orienteret og engageret i barnets hverdag i forhold til at få "et stykke papir" i hånden. 4

5 {%computation text(792959/1/2/ )%} Overgange Med udgangspunkt i Den røde tråd, hvordan arbejdes der med overgangene mellem: Dagpleje/vuggestue børnehave: Som udgangspunkt holdes der altid overgangsmøder. Det sker dog at forældre ikke ønsker det hvilket så respekteres. Børnehave- skole/sfo: Som ovenstående. jeg husker her ikke at forældre ikke har ønsket det. Det er sket at der ikke har været afholdt overgangsmøde med Rønne skole. Brugen af Hjernen og Hjertet : Hjernen og hjertet benyttes. Primært Aaker skole og Østerlars Friskole - ok samarbejde... Dertil 2-3 andre skoler Glidende overgang vuggestue - børnehave Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Vi arbejder med: At der er normer for adfærd og respekt for personlige grænser. At der er normer for hvordan vi taler sammen og med hvilke ord. At der er et venligt, positivt og anerkendende relations miljø. At øve færdigheder og øve at se og påskønne hinandens ressourcer. At tale med børn når de er grænseoverskridende over for andre børn, personale, forældre og når vi færdes i det offentlige rum. Vi bruger diverse metoder til at støtte forandringsprocesser hos det enkelte barn eller i børnegrupper ("jeg kan", litteratur, belønning, "Bamseven", samtaler, "Social stories" m.m.) Vi søger råd og vejledning i bl.a. Ressource teamet, PPR. psykologer, sundhedsplejerske og "Det gule team". Faglige drøftelser i vores faglige fora bl.a. omkring Topi. Vi inddrager forældre i enkelte børns forandringsproces og sætter mål sammen. Ved ikke Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? 4,0 Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? 4,0 Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? 4,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 3,

6 Personalet har flere efteruddannelser og lærer gerne fra sig i personalegruppen... Har haft succes med brugen af Social stories... Ville gerne kunne gøre meget mere... men igen afhængig af ressourcerne Benytter rollespil. teater etc Nogle børn har pt støtte, andre er på vej til foranstaltninger... Forældre mener, at børnene har et godt forhold til mindst en voksen Seksuel sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til børnenes naturlige seksuelle udvikling Som i tidens ånd er der ikke de store muligheder for at børn i dagtilbud får mulighed for at udforske og udvikle sin naturlige seksualitet. Bukser skal altid beholdes på, selv når der bades. Voksne kigger med jævne mellemrum i huler, bag hække og lukkede døre. Selvom personalet har en fornuftig og videns baseret holdning til barnets seksuelle udvikling, så har samfundets fokusering på seksuelle overgreb (som selvfølgelig er en god ting) skabt frygt i forældre og personale. Alligevel lykkes det dog børn i glimt at kigge m.m. på hinanden. Personalet fortæller det altid udramatisk til forældre og langt de fleste tager det roligt. Udramatisk lærer vi børn at f.eks bare rumper er på toilettet, gå på toilet ved behov (ikke tage bukser af i det offentlige rum), at sige nej til noget man ikke vil, nyt personale tørrer ikke større børn den første uge uden at spørge om lov ( i vuggestuen den første uge). En enkelt gang har personale haft konsultationer hos en psykolog. Ved ikke Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barne... 5,0 Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i sin seksuel... 5,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? 2, Holder øje med at grænser ikke overskrides Overvejer at få nedskrevet "retningslinjer" Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Har ledelse og personale kendskab til Beredskabsplanen? Ja Har forældrerådet kendskab til Beredskabsplanen? {%computation choicetext(789113/1/2/ )%} Gennemgås Beredskabsplanen på Personalemøder/Forældrerådsmøder? {%computation choicetext(789113/1/2/ )%} 6

7 Hvis ja, hvor ofte? En gang årligt. Der er nye medlemmer fra forårsvalg som ikke er præsenteret for beredskabsplan. Vil fremover overveje også at tage Beredskabsplan op på forældremøder Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Der vaskes hænder før måltider, før arbejde med mad, som regel når man kommer ind fra legeplads, efter toiletbesøg. Der vaskes hænder på toilet (ikke køkkener) Personalet bruger engangshandsker ved bleskift og ved tørring af børn (eller vasker hænder sammen med barnet. Der er billed illustrationer for god håndhygiejne samt rækkefølge ved toiletbesøg. Puslemadras af sprittes efter brug. Sofabetræk skiftes ugentlig. Hvert barn har egen sovepose/ sengetøj/ sele. Sutter i barnet kasse eller krybbe. Ude sko skiftes til strømpesokker eller inde sko i vinterhalvåret. Hver gang barnet drikker vand tages en ren kop. Vi lærer børn hvordan man hoster, Kun familie kysses. Toiletter, vandhaner sæbeautomater af sprittes efter frokost. Alle børn kender rutinerne, men der skal kontinuerligt følges op på at disse overholdes. Ved ikke Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 4,0 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... 5,0 Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 2,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 2, Daglig udfordring - skal mindes om det :-) Generel rengøringsstandard Hvordan opleves standarden af rengøringen? Det er venlige og imødekommende medarbejdere "på gulvet" og i kontaktledelse. Men der er utilfredshed med standarden. F,eks er der spor/mørke af snavs i hjørner og langs kanter. Gulv i børnerum i børnehaven vaskes ikke hver dag. Der støvsuges ikke hvilket jeg mener er nødvendigt, da sand og jord i store mængder (især i vinterhalvåret) slæbes ind med støvler, sko og dragter. Der er som regel skidt under reoler og sofaer. Jeg fulgte 7

8 rengøringstjek forleden og her oversås det at tjekke gulv mellem toiletter og rør. Her kunne jeg med et stykke papir tørre en masse skidt op. Det er uhygiejnisk. Men ikke et dårligt ord om medarbejderne. De gør hvad de kan med den tid der er til rådighed, er min mening. Derudover er jeg stærkt utilfreds med at der pudses vinduer som der gør i Regionskommunen. Det er trist og usselt med flue ekskrementer, støv,mudder, børnefingre aftryk og leverpostej m.m. Går selv og pudser de vinduer hvor børn, forældre og personale ser mest ud. Er det en pædagogisk personale opgave? Nej men alternativet, at lade stå til, er ikke til at holde ud i dagligdagen. Det påvirker børns og voksnes arbejdsmiljø. Er der behov for en ekstra indsats? Ja Helt uacceptabelt - Dårligt image... 8

9 Evaluering af resultater Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Alle medarbejdere brænder for at alle børn har en plads i et fællesskab med børn og voksne. Ved udfordringer laver personalet analyser (Sip model,- Lp opretholdende faktorer, Lp relations skemaer, Kollegial supervisions) forskellige metoder afprøves (observationer af gruppedynamikker og evt. tiltag,( "Jeg kan ", analyse og evt. forandringer af strukturer, fokuspunkter som kommunikation, Bamseven, m.m.). Arbejder for at alle børn inkluderes... Ved ikke Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3, Begrund eventuelt din vurdering: Nogle børn (4) kunne godt bruge mere målrettet indsats end det er muligt i dag. Enten som (flere )ressource timer, eller bedre mulighed/ tid for fast personale. På den anden side oplever vi, at disse børn også har gode børne- og eller voksenrelationer. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Flere ressourcer i dagligdagen ville betyde at det faste personale havde bedre mulighed for at arbejde målrettet med børnegrupperne og dermed hjælpe udsatte børn bedre. Bedre samarbejde med Sagsbehandlere, Dagtilbud og forældre kunne (måske) sikre rettidig indsats for særligt udsatte børn. Med flere ressourcer kunne der gøres meget mere end i dag... Har ikke børn der decideret mistrives - personalet gør, hvad de kan indenfor de givne rammer Savner et udvidet samarbejde med sagsbehandlere - synes "man" glemmes lidt. Opfordrer til bedre dialog. Et ønske om, at der lyttes mere til personalets viden / observationer Hvordan arbejdes der med inklusion/relationer mellem: 9

10 Børn og børn: Mindre grupper af børn så ofte som muligt. Genkendelige struturer og organisering. Faste pladser, gå makkere og samarbejdspartnere Klare forventninger til adfærd og omgangstone Italesættelse og fokusering af hvert barns kompetencer og ressourcer Børn og personale: Primærvoksne. Opdeling i mindre grupper så ofte som muligt At barnet føler sig set, anerkendt og god nok (selv om der arbejdes med mål for forandring) Aktiviteter der giver mening for børnene Italesættelse og fokusering af hvert barns kompetencer og ressourcer Personale og forældre: Erkendelse hos personalet af, at der er mange sandheder/ virkeligheder. Venlig, åben og fordomsfri dialog. Invitation til deltagelse i dagligdagen Sikre sig at alle forældre føler sig set og anerkendt. Personale og samarbejdspartnere: Åben og venlig kommunikation med respekt for andres faglighed og kompetencer. Kommunikation / narrativitet: Se øvrige punkter Generelt fokus på de enkelte børn. Primærvoksen til det enkelte barn. Forældre oplever dog at kunne gå til alle personaler 10

11 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Børnerupper arbejder med sproglig opmærksomhed; "læseleg" (dialogisk læsning"), rim og remser, sange historiefortælling, sange, lege. Understøttende bruges Babytegn i vuggestue og i et vist omfang tegn til tale i børnehaven (styrket i grupper hvor der er børn med større behov). Alle grupper bruger boardmaker i forskellige sammenhænge I alle aktiviteter og i samværet med børnene har sproget en central opmærksomhed. Personalet har generel stor viden og interesse for sproget. Ville gerne bruge endnu mere tid såfremt der var flere ressourcer at gøre godt med... Personale har været til sprog-konference - men det kniber med tiden til at komme igang Forældre roser personalet for deres indsats vedr sprogudvikling Sprogpakken Med udgangspunkt i "Sprogpakken", hvordan indgår: Dialogisk læsning i dagligdagen: Der læses dagligt i gruppe og med børn ad libitum. Der etableres indimellem læsning med børn i mindre grupper. Samtaler i hverdagen: Der fokuseres på at stille barnet spørgsmål,- samt give ro og plads til svar Der fokuseres på sproglig konfliktløsning De voksne sætter ord på hvad de gør, hvad der forventes, hvad der sker, egne og andres følelser. Tematisk sproglære: Der fokuseres på at stille barnet spørgsmål,- samt give ro og plads til svar Der fokuseres på sproglig konfliktløsning De voksne sætter ord på hvad de gør, hvad der forventes, hvad der sker, egne og andres følelser. Har mange forskellige "kasser" og materiale med "konkreter" - Obs på at finde en halv time "hist og her" til at gå fra med en mindre gruppe børn 2 personaler i sprognetværk - dog ofte afbud gr. sygdom, ferie etc

12 Ordinært tilsyn i Østermarie Børnehus Mariehønen Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Et børnehus i landlige omgivelser - stor og velindrettet legeplads - dog noget mangelfuld skiltning dertil... Et børnehus med ønske og vision om at arbejde 100 procent med at sikre / udvikle kvaliteten af det pædagogiske arbejde samt til stadighed sikre inklusion af alle børn og familier. Det oplyses, at dette bl.a. vanskeliggøres af manglende personaleressourcer. Intentionen ér der, men normeringen er sårbar. Med de rette ressourcer ville børnehuset kunne udnytte personalets store viden / uddannelse optimalt. 12

13 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1