BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE ALLINGE-TEJN BØRNEHUS ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE ALLINGE-TEJN BØRNEHUS ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 Ordinært tilsyn i Allinge-Tejn Børnehus Deltagere fra dagtilbuddet: Leder Peter C. Pedersen, medarbejder Brian Bryggemann, Forældre Tue Christiansen Navn på tilsynsførende: Mariann Anker Dato for tilsyn: 22. august 2016, kl 13,00 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Tilsynet skal sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse dagtilbuddet leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der foretages anmeldt tilsyn udført af medarbejder fra Center for Børn og Familie. Forventet varighed ca. 1 1,5 time. Faglig pædagogisk leder, personale- og forældrerådsrepræsentant deltager. Beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Tilsynet er dialogbaseret og skal synliggøre, hvordan dagtilbuddet arbejder med de på forhånd udvalgte fokusområder: Børnegruppen Forældreinddragelse Inklusion og relationer Sprogvurderinger Overgange Mental sundhed Seksuel sundhed Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Hygiejne Generel rengøringsstandard Sikkerhed Bygnings og brand tilsyn Efter tilsynsrunden orienteres kommunalbestyrelsen Rammebetingelser Børnegruppen Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Børnene er opdelt i fire grupper. I vuggestuen har vi MÅNE-gruppen som er de yngste vuggestuebørn, så har vi SOLgruppen som er de ældste vuggestuebørn. I børnehaven har vi HIMMEL-gruppen som er de yngste børnehavebørn og så har vi HAV-gruppen som er de ældste børnehavebørn. I opdelingen af børnene er der tænkt følgende: 2

3 Aldersvarende aktiviteter, spisegruppe, turgruppe, sproggruppe, morgensamling med det for øje at lave mindre grupper, så den voksne kan nå hele vejen rundt om børnene og så det enkelt barn føler sig set, hørt og forstået. Lidt en udfordring med de mange børn. Pt 30 børn til 3 voksne i børnehavegruppen gruppen Tidligere 4 deltidsansatte på stuen. Personalet har dog ønsket flere timer, så sidste "fjerdemands" timer er nu fordelt på 3 personaler 11 vuggebørn til 3 voksne. Også her opleves det udfordrende med så mange småbørn... Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Ved ikke Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Større krav til dokumentationen for udsat skolestart nu En fornemmelse af, at der tidligere blev lyttet mere til institutionens anbefaling Der kan opleves uoverensstemmelser om det "rigtige" skoletilbud. Inklusion, heldagsskole... Dialogen vedr de pågældende børn opleves dog som ok Bornholm spørgsmål Arbejdes der i mindre børnegrupper? Ja Hvis ja, hvor ofte og med hvor mange børn? Det varierer lidt afhængig af aktiviteten. Ved nogle aktiviteter er det en til en, ved andre aktiviteter er en voksen til 11 børn. Ved sprogarbejdet er en voksen til 3 børn. Vi tilstræber at lave mindre grupper, så tit så muligt. Arbejdes der med "Alenetid"? Ja Hvis ja, i hvilket omfang? Hvis Alenetid betyder forberedelsestid for personalet, så ja. Personalet går fra ved forberedelse af trivselssamtaler, TOPI m.m. hvad 14. dag er der 1 times stuemøde til forberedelse, gennemgang af børnenes trivsel m.m. ved Personalemøderne (en gang om mdr.) afsættes der tid til at holde stuemøde. Har det for øje, at arbejde i mindre grupper, men det afhænger af personalesituationen, om det er muligt eller ej. Satser dog på en ugentlig tur Prioriterer børnene med sprogvanskeligheder- Her går en personale fra dagligt Alentid: Børnehave og vuggestue er lagt sammen morgen og aften. 1/2 time men det er helt ok... 3

4 Forældreinddragelse Hvordan opleves samarbejdet HJEM DAGTILBUD? (Her tænkes også på de nye udfordringer med bl.a. asylansøgere, flygtninge eller andre med anden etnisk baggrund. Fx sprog- og kulturforskelle.) Generelt godt. Vi har nogle enkelte familier, hvor samarbejdet kræver lidt mere fra vores side af. Forældresamarbejde prioriteres. Der er tid til en lille "snak" i hverdagen Hvordan inddrages forældrene/ forældrerådene i dagligdagen?: - Tabulex - Dagbog - Billeder etc. Vi har en daglig (fysisk) kontakt med forældrene når de aflevere/henter deres børn. Kommunikationen kan også foregå over telefonen, pr. mail eller via Tabulex. Vi har løbende forældrerådsmøder, hvor de valgte forældrerådsmedlemmer kan komme til ord. Vi har en forældrerådspostkasse, hvor forældre anonymt/eller ej kan sætte punkter på dagsorden til forældrerådsmøderne. Vi har haft en snak i forældrerådet om der er arrangementer som forældrerådet kan stå for (Planlægge, igangsætte, udføre), så det faste personale skånes for disse arbejdsopgaver. Der laves tillige nyhedsbreve Megen tid er gået med diskussionen om, hvorvidt børnehusene i Allinge og Tejn skal slås sammen Trukket "tænder" ud - og det ville være ønskeligt snart at få en afklaring. Der har været en negativ stemning og konsekvensen har da også været, at enkelte forældre har meldt sig ud af forældrerådet grundet den dårlige tone Ønsket herfra er stort om en helt NY børnehave... Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Ved barnets sygdom er det rart at forældrene enten ringer eller lige skriver i Tabulex, hvad deres barn fejler. Det giver os bedre mulighed for at planlægge dagens/dagenes pædagogisk aktiviteter samt meddele de andre forældre om de skal være opmærksomme ved smittefare ved børnesygedomme osv. 4

5 Overgange Med udgangspunkt i Den røde tråd, hvordan arbejdes der med overgangene mellem: Dagpleje/vuggestue børnehave: Arbejdet med overgangen fra Dagplejen til børnehave er meget sparsomt. Dagplejerne kommer meget sjældent på besøg med de børn som skal starte i børnehave. Før i tiden havde dagplejerne en fast besøgsdag i børnehuset, nu ser vi dem næsten aldrig. Denne problemstilling er blevet taget op for længe siden, med lederen fra dagplejen! Så det er ikke noget nyt. Arbejdet med overgangen fra vuggestue til børnehave er således at de børn som skal overflyttes til børnehaven, besøger de sidste to uger af vuggestuetiden børnehaven ved samlingen, ved frokosten og ved fælles ture sammen med deres faste voksen fra vuggestuen Børnehave- skole/sfo: Vi har gennem mange år oparbejdet et rigtigt godt samarbejde med overgangen fra børnehave til skole/sfo. Vi har faste besøgsdage ude på skolen, hvor vi spiser frokost sammen med de kommende voksne i SFO'en, vi går på opdagelse ude i de nye omgivelser/bygninger. Vi undersøger hvor toilettet er, hvor deres kommende garderober er. Vi ser efter andre børn vi kender derude/søskende m.m. SFO personalet kommer også på besøg i børnehaven og oplever børnenes hverdag der. Vi snakker sammen om det fælles tema børnehavebørnene har arbejdet med op til overgangen. Overgangsarbejdet fra børnehave til private skoler er sparsomt. Nogle private skoler har afskaffet overleveringssamtalen. Vi tilstræber os på at besøg alle børnenes skoler inden de stopper i børnehaven. Brugen af Hjernen og Hjertet : Overgangskemaet udfyldes. Børnene gennemgås ved et overleveringsmøde hvor personale fra skolen, forældrene og personalet fra børnehaven er repræsenteret Stort set intet samarbejde med dagplejen. Dagplejen kommer ikke i børnehuset trods utallige indbydelser. Ærgerligt at miste den fordel der er i at barnet kender sin kommende børnehave Fungerer fint mellem egen vuggestue og børnehave "Udsluses" over en længere periode så det bliver en glidende overgang... Lidt ærgerlig over, at nogle private skoler har afskaffet overleveringssamtalen. Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Der udarbejdes børnemiljøvurderinger og med udgangspunkt i disse, arbejdes der med børnenes mentale/fysisk sundhed og trivsel. Børnenes trivsel gennemgås løbende både ved personalets stuemøder og ved trivselssamtalerne med forældrene. Vi er bevidste om vores sukker-politik, søvn og om vigtigheden ved leg/bevægelse i hverdagen. 5

6 Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Ved ikke 4,0 Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? 5,0 Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? 4,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 2, Hvert barn har en kontaktperson. dette meddeles i velkomstbrevet Der afholdes trivselssamtaler og der laves fx rollespil i børnehaveafdelingen omhandlende mobning Oplever at nogle forældre skal "nødes" til at holde ferie med sine børn. Oplever også, at der fx kun holdes ferie med børnehavebarnet mens mindre søskende i vuggestuen ikke holder ferie. Det prioriteres at tage en ekstra snak med forældrene om dette... Seksuel sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til børnenes naturlige seksuelle udvikling Det er et emne vi er opmærksomme på. Børnene får lov til at lege doktor lege, det foregår bare med tøjet på. Hvis der har været en episode om overskridelse af et andet barns grænser, så tager vi en snak med børnene og med forældrene. Ved ikke Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barne... 4,0 Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i sin seksuel... 4,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? 2,

7 Også her almindelig opmærksomhed på usædvanlige mønstre i legen. Børnene har som minimum trusser på - ude som inde. Mandlige personaler holder døren til puslerummet åben (for sin egen skyld) Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Har ledelse og personale kendskab til Beredskabsplanen? Ja Har forældrerådet kendskab til Beredskabsplanen? {%computation choicetext(789113/1/2/ )%} Gennemgås Beredskabsplanen på Personalemøder/Forældrerådsmøder? {%computation choicetext(789113/1/2/ )%} Hvis ja, hvor ofte? Personalemøderne to gange årligt Forældrerådet er blevet orienteret om beredskabsplanen i 2015 i forbindelse med at leder og medarbejder skulle på en temadag. Selv indholdet i Beredskabsplanen tror jeg ikke forældrerådet er opdateret med. Beredskabsplan tages op på kommende forældremøde Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Vi er bevidste om smittefaren ved bakterier på legetøj/håndtage/wc/ osv. Vi taler med børnene om vigtigheden vaf håndvask efter toiletbesøg. Vi vasker hænder inden vi spiser vores frokost, vi vasker hænder inden vi spiser vores eftermiddagsmad. Ved ikke Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... 4,0 4,0 Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? , Der er billeder til børnene på toilettet vedr. håndvask Kunne godt ønske sig håndfri vandhaner på alle håndvaske 7

8 Generel rengøringsstandard Hvordan opleves standarden af rengøringen? Standarten er blevet meget dårligere og det hænger sammen med hygiejnen i børnehuset generelt. Rengøringsstandarden er tit blevet drøftet på forældrerådsmøderne (det er et fast punkt på dagsorden), ved forældremøder. Om der er behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne hænger for mig sammen med den rengøringsstandard der er i børnehuset og den er vi ikke tilfredse med, men vi føler desværre at vi ikke har nogen indflydelse på det punkt udover at sende klager på den mangelfulde rengøring. Er der behov for en ekstra indsats? Ja En time og 15 min til daglig rengøring er alt for lidt Har ikke umiddelbart indflydelse på, hvad der skal gøres Der bliver ikke gjort rent over "skulderhøjde" Mangler muligheden for selv at kunne aftale nærmere med rengøringen: Fx Daglig rengøring af dørhåndtag... 8

9 Evaluering af resultater Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Med udgangspunkt i et menneskesyn der betragter hvert barn som en kompetent samtalepartner, der er ekspert på egne behov, oplevelser, følelser og interesser, arbejder vi tæt sammen med forældre, om barnets udvikling og trivsel. Vi arbejder anerkendende og med fokus på en inkluderende pædagogik, hvor vi tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner og børnenes interesser spor. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns livshistorie og dennes betydning for fællesskabet. Den pædagogiske praksis tager afsæt i, det enkelte barns forudsætninger for, at yde sit bidrag til den samlede gruppes sociale fællesskab. Det er vigtigt at hvert barn føler ejerskab til de forskellige aktiviteter/projekter der sættes i gang og ikke mindst opnår en følelse af ejerskab til deres børnehus. Opmærksom på at det enkelte barn ses og høres Fokus på relationer, anerkendelse, sundhed og mobning Ved ikke Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3, Begrund eventuelt din vurdering: Børnenes sociale inklusion hænger sammen med barnets helhed, dvs. barnet historie. Hvis barnet har mangler på sociale relationer til andre, giver det barnet nogle udfordringer, som vi er bevidste om og gør en indsats for at hjælpe barnet i den sociale kontekst (om det er leg, aktiviteter m.m.) Forældrene skal også på banen, de har også et stort ansvar for barnet. Vi vejleder forældrene s godt vi kan, det er bare ikke alle forældre der er modtagelig for gode råd. Vi skaber en inkluderende ramme, så børnene får mulighed for at være/øve deres sociale færdigheder. Vi er bevidste om dilemmaet mellem inklusion og eksklusion i børnegruppen. Benytter også samarbejdspartne, når det kniber med at få forældrene i tale Fx kontaktes Tale høre konsulent Hvordan arbejdes der med inklusion/relationer mellem: 9

10 Børn og børn: Ved gennemgang af det enkelte barns trivsel, har vi fokus på relationer imellem børnene. Hvem leger de med, hvem kunne de have godt at lege med, hvor er der brug for voksen støtte i relationerne. Vi har også fokus på hvor børnene sidder når de spiser, så de også kan danne relation derigennem. Vi snakker med børnene om det at være en god kammerat hvad man gør og ikke gør. Børn og personale: Hvert barn er tilknyttet en voksen (kontaktperson), når børnenes trivsel gennemgås i personalegruppen ser vi på relationen mellem barn og voksen. Det er ikke altid at det lige er kontaktpersonen der har den bedste relation til barnet, og det gør heller ikke noget så længe at der er en voksen som barnet har en tæt relation til. Personale og forældre: Personalets relation til forældrene er professionel. Vi tilstræber at have en tæt og god relation til forældrene, i visse tilfælde kan det være svært pga. forskellige årsager, her vil lederen altid deltage i møder m.m. Det er meget vigtigt med en god relation til forældrene, for det smitter af på relationen til barnet. Barnet kan mærke hvis mor eller far ikke bryder sig om personalet. Personale og samarbejdspartnere: Personalet har en professionel relation til samarbejdspartnere. Det er ikke altid at vi er enige, men vi har sammen om barnets trivsel. Kommunikation / narrativitet: Fin kommunikation. Vores narrativer er vi bevidste om og det skal der hele tiden arbejdes med. Man kan hurtigt lave nogle narrativer om os og dem/ mangel på ressourcer/dårlige beslutninger osv. Konstant fokus på relationer og inklusion 10

11 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi har skemalagt sproggrupper tre gange om ugen, derudover læses der højt for børnene ved frokosten. Læsningen kan være dialogisk læsning. Personalet arbejder med sproget gennem udvalgte aktiviteter, temaer m.m. hvor børnene kan arbejde med farver, begreber, ord m.m. Børnehaven arbejder med dagens ord og ugens hjælper, hvor der er fokus på ord og tal (ved borddækning antal kopper/tallerkner m.m.) En gang om ugen er der mindfulness med fokus på at øve sig i at lytte til andre, være stille, lytte til det talte ord eller musik. Kan være lidt svært med de store grupper der pt er i børnehuset Ved afslag i fx "porten" udviser personalet en ekstra indsats omkring det pågældende barn Sprogpakken Med udgangspunkt i "Sprogpakken", hvordan indgår: Dialogisk læsning i dagligdagen: Ved spisning (frokost) og ved sprogarbejdet (tre gange om ugen) Samtaler i hverdagen: Ved samling (hver dag) og ved frokosten (inddelt i mindre grupper). Tematisk sproglære: Ved samling (hver dag) og ved frokosten (inddelt i mindre grupper). I øvrigt godt samarbejde med tale- hørekonsulenten 11

12 Ordinært tilsyn i Allinge-Tejn Børnehus Yderligere punkter til opfølgning Lederen angivelse af, hvorvidt der er yderligere punkter, der ønskes opfølgning på: De andre år har det være fokus på det psykiske arbejdsmiljø ift. det pres personale og leder er under med sammenlægning/lukning/udbygning osv. af Allinge og Tejn børnehus. Forældrerådet er også mærket af dette pres og det er til tider ikke spor hyggelig eller sjovt at være en del af forældrerådsarbejdet. Vi ser frem til en forhåbentlig afsluttende politisk beslutning til efteråret men nu må vi se. Forhåbentlig snarlig afklaring på sammenlægningen. Så der bliver plads til andet... Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Et børnehus med obs på det enkelte barns trivsel og udvikling. Også et børnehus som er præget af "sammenlægnings problematikken" Ønskeligt med en snarlig afklaring, så personale / forældreråd atter kan få fokus på kerneydelserne... 12

13 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1