BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BØRNEHUSET SØSTJERNEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BØRNEHUSET SØSTJERNEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 Ordinært tilsyn i Børnehuset Søstjernen Deltagere fra dagtilbuddet: Leder Lene Keil, medarbejder Jannike Hansen, forældre Allan Kofod Navn på tilsynsførende: Mariann Anker Dato for tilsyn: 5 september 2016 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Tilsynet skal sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse dagtilbuddet leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der foretages anmeldt tilsyn udført af medarbejder fra Center for Børn og Familie. Forventet varighed ca. 1 1,5 time. Faglig pædagogisk leder, personale- og forældrerådsrepræsentant deltager. Beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Tilsynet er dialogbaseret og skal synliggøre, hvordan dagtilbuddet arbejder med de på forhånd udvalgte fokusområder: Børnegruppen Forældreinddragelse Inklusion og relationer Sprogvurderinger Overgange Mental sundhed Seksuel sundhed Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Hygiejne Generel rengøringsstandard Sikkerhed Bygnings og brand tilsyn Efter tilsynsrunden orienteres kommunalbestyrelsen Rammebetingelser Børnegruppen Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ved ikke Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Vi er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave. Vi mener, at vuggestuebørnene har brug for den ro og tryghed, der er i at være i egen gruppe for så langsomt gradvist at deltage i enkelte af børnehavegruppernes aktiviteter. Børnehavegrupperne er aldersintegreret, men vi opdeler børnene i turgrupper 2

3 efter alder, - både for at kunne tilrettelægge turen efter alders niveau men desuden for også at målrette aktiviteterne hjemme i huset. Børnehaven 27 børn x 2 : 4 turgrupper (skolegruppe, 2 x mellem og 1 med de yngste børnehavebørn (hvor også 4 af de ældste vuggestuebørn er med - og som især roses af forældrerepræsentant) Vuggestue i 3 grupper - 14 børn Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Ved ikke Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 4,0 Uddyb eventuelt dit svar: Antallet af skoleudsættelser skal og må altid tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, så set med vores øjne handler det ikke om antal men om børnenes parathed. Det kan se meget forskelligt ud år for år. I det forløbne skoleår søgte vi kun udsættelse på et barn, og det fik vi, så på den måde var det meget tilfredsstillende. Beskriv eventuelle overvejelser vedrørende handlinger/ændringer i praksis, som ovenstående vurderinger giver anledning til: Når det handler om børn, som man enten er i tvivl om i forhold til skolestart eller om børn, som vi søger skoleudsættelse på, så er vi meget glade for afskaffelsen af vippen. Det har været meget tidligt at skulle vurdere et barns skoleparathed et helt år før aktuel skolestart. Den proces udskydes nu, og det mener vi vil komme denne gruppe af børn til gavn. Dokumentationen er mere krævende i dag Kan savne at personalets egen viden ikke vægtes så højt - ift faggruppernes Der udarbejdes en handleplan for barnet. Tilfredshed med afskaffelsen af vippeordningen - især usikkerheden om hvilken skole barnet skulle gå på Bornholm spørgsmål Arbejdes der i mindre børnegrupper? Ja Hvis ja, hvor ofte og med hvor mange børn? Børnene opdeles hver dag i mindre grupper til frokost, hvor vi ud over selve frokosten har stor fokus på den sproglige stimulering. Børnene sidder her i grupper på omkring 7 børn. I vuggestuen opdeles børnene i grupper på 4-6 børn to gange om ugen I børnehaven skabes de små grupper ud fra børnenes behov. Det kan være støtte/vejledning i en igangværende leg. Vi er begrænset af vores fysiske rammer, men sørger for opdeling af 3

4 børnene ved at skabe mindre legeøer, hvor personalet er med som aktiv deltager. Vi har på samme måde en rytme for at gå i garderoben, der giver mulighed for den ekstra tid og vejledning til en mindre gruppe børn. Vi har små grupper omkring toiletbesøg, - specielt for de mindste. Arbejdes der med "Alenetid"? Ja Hvis ja, i hvilket omfang? Jeg kan godt blive i tvivl om, hvad der menes med alenetid. Vi planlægger ingen forløb rettet mod kun et barn, men det udelukker bestemt ikke, at et barn der trænger til et knus, nogle trøstende ord eller lidt nærhed ikke får den primære kontakt for en stund. Vi har pt. et CI-opereret barn i vuggestuen, som personalet arbejder med i en til en kontakt. Ikke mange rum - begrebet "legeøer" Små grupper i hverdagsbevidsthed... Hvad er der behov for / obs på pt. "Grib børnene i hverdagen" Altid to åbnere (i vuggestuen) Derefter "åbnes" børnehaven En personale den sidste halve time før lukketid - pt 2 børn 4

5 Forældreinddragelse Hvordan opleves samarbejdet HJEM DAGTILBUD? (Her tænkes også på de nye udfordringer med bl.a. asylansøgere, flygtninge eller andre med anden etnisk baggrund. Fx sprog- og kulturforskelle.) Vi oplever, at samarbejdet på nogle områder er blevet mere krævende. Mange forældre har brug for rådgivning omkring opdragelse, og vi kan mærke at vores rolle har ændret sig på dette område. Samtidig har familierne i højere grad eget barn i fokus, hvor vi skal se både individet og det sociale fællesskab. Alligevel synes vi, at vi har et godt samarbejde med vores forældre, og at både forældre og vi er åbne overfor dialogen. Den allerstørste udfordring i forhold til arbejdet med asylansøgere, flygtninge og andre tosprogede er helt klart kommunikationen. Vi oplever, at det er vanskeligt at bestille tolk til de aktuelle ting i hverdagen. En tolk skal bestilles en uge i forvejen, men nogle gange har man brug for at fortælle og forklare her og nu Har en klart mere rådgivende rolle i dag... Oftest forældrene der kommer til personalet end omvendt... Generelt ressourcestærke forældre... Som også er opmærksomme på de enkelte børn, der kan have et ekstra behov, Fx laves legeaftaler Forældre oplever et super samarbejde hvor man har fælles fokus. OBS! på tolkebistanden - se ovenfor. Ok med telefontolk - men svært at få fat i en her og nu Set i bagspejlet ville mere info om traumatiserede børn og forældre have været ønskeligt. Ros fra forældre til personalets indsats overfor flygtninge- og asylbørnene Pt 4 asylbørn Hvordan inddrages forældrene/ forældrerådene i dagligdagen?: - Tabulex - Dagbog - Billeder etc. Vi bruger Tabulex til stort set al information, men vi oplever stadig, at mange forældre ikke holder sig orienterede af denne vej og derfor bliver overraskede over ting, som vi rent faktisk har informeret om. Vi håber på, at dette langsomt bliver bedre. Vi skriver dagligt om børnenes dag på Tabulex. Vi ligger billeder på Tabulex og har derudover en skærm med diasshow kørende i indgangspartiet. Den daglige personlige kontakt vægtes højt Der mailes tillige meget med forældremødet Årligt forældremøder og diverse arrangementer Der er dog stadig forældre, der ikke holder sig ajour via Tabulex Der kører tillige et diasshow - meget populært Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi forsætter ufortrødent arbejdet med information via Tabulex. Vores håb er, at det lige så stille vinder indpas, og så kan man jo sige, at vi allerede i børnehaverne er med til at "opdrage" forældrene til skolernes intranet. 5

6 {%computation text(792959/1/2/ )%} 6

7 Overgange Med udgangspunkt i Den røde tråd, hvordan arbejdes der med overgangene mellem: Dagpleje/vuggestue børnehave: Modtager vi børn fra vuggestuen, så har vi som oftest forbesøg af både forældre og dagplejemor. Dialogprofilen bliver udfyldt i H&H. Når børnene fra vores egen vuggestue skal videre til børnehave, så udfyldes dialogprofilen af vuggestue og forældre, og til denne sidste forældresamtale i vuggestuen deltager også en pædagog fra børnehaven. Børnehave- skole/sfo: Dialogprofil og overgangsskema udfyldes i H&H. Der holdes forældresamtale her, og overleveringssamtale med skole/sfo, hvor forældre kan deltage. Brugen af Hjernen og Hjertet : Ja, det bruger vi Har været svært med overleveringen i nogle år grundet usikkerheden om hvilken skole barnet skulle gå på Det kunne være ønskeliget, at ALLE børn blev overleveret ved samtale Individuelt vedr dagplejen. Nogle bor langt væk og kommer derfor ikke ofte Dagplejerne fra området kommer dog i sommermånederne Tilfredshed med Hjerne og hjertet. Letter arbejdsgangen Også overgangsskemaet fra vuggetue til børnehave - (Forældre). Giver en god dialog. Nogle forældre har lidt svært ved at udfylde skemaet... Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Børn skal først og fremmest føle sig trygge og føle sig set, og dette arbejder vi altid ud fra. Vi har en anerkendende tilgang til børnene og hverdagen bygges på gensidig respekt. Derudover skal børn ligesom alle andre mødes forskelligt, og man må altid tage udgangspunkt i det enkelt barn, så hverdagen bliver meningsfuld og barnet har mulighed for deltagelse. Der ligger her en ekstra opgave omkring børnene fra asylcenteret, som vi oplever kan være traumatiserede. Ved ikke Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? 5,0 Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? 5,0 Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 1, ,0 7

8 Gensidig respekt, Barnet skal ses,. Ingen primærvoksen - men søger efter "kemi" Forældre oplever at personale taler sammen om børnene, Ugentlige stuemøder hvor børnene gennemgås og evt børn tages op på Personalemøder Seksuel sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til børnenes naturlige seksuelle udvikling Vi mener selvfølgelig, at børn har en naturlig nysgerrighed, og at der i deres udvikling er ting, som de vil undersøge. Samtidig er det vigtigt, at et barns nysgerrighed og udforsken på ingen måde overskrider et andet barns grænser. Vi skal som personale imødegå børnenes nysgerrighed, - men til en vis grænse, da børnene samtidig skal lære respekten for deres kammerater og ikke mindst at sætte grænser for sig selv. Ved ikke Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barne... 4,0 Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 3,0 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i sin seksuel... 4,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? 2, Nogle gange fylder det meget - andre gange slet ikke... Personalet har opnået rigtig god viden... Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Har ledelse og personale kendskab til Beredskabsplanen? Ja Har forældrerådet kendskab til Beredskabsplanen? {%computation choicetext(789113/1/2/ )%} Gennemgås Beredskabsplanen på Personalemøder/Forældrerådsmøder? {%computation choicetext(789113/1/2/ )%} Hvis ja, hvor ofte? På personalemøder en gang årligt. Og hov, - jeg skal da vist huske at få den indskrevet på forældrerådets årsplan også Underretter sjældent - har en del samtaler - indkalder evt. andre faggrupper - og løser det selv i børnehuset Igen: 8

9 en ressourcestærk forældregruppe, velfungerende børn og en vægtning af den daglige kontakt Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne I en hverdag med reduceret rengøring ligger arbejdet med hygiejne meget i at lære børnene sunde vaner omkring håndvask, toiletbesøg og til en vis grad også håndtering af småskrammer og det at respektere vores omgivelser ved at behandle dem pænt, - eksempelvis ikke tømme skoene med sand ud på gulvet. Ellers har vi selvfølgelig en opmærksomhed på udluftning, det at skifte sengetøj og at få tørret køleskabene af. Vi har en regel om, at udendørsfodtøj ikke kommer ind på stuerne, og dette respekteres af både børn, forældre og personale. Ved ikke Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? 3,0 Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... 4,0 Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 3,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 4,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 2, Et naturligt leje... Generel rengøringsstandard Hvordan opleves standarden af rengøringen? Gulvene opleves langt fra som rene. Vuggestuens høje stole må vi i langt højere grad end tidligere selv være efter. Dørhåndtag og greb er nussede. Panelerne bliver ofte ikke nået. Badeværelser og toiletter er altid pæne Toiletter og håndvaske er derimod altid pæne, når vi møder. Virker som om, tiden og kræfteren primært lægges her. Er der behov for en ekstra indsats? Ja 5 kvarter dagligt. Slet ikke tilstrækkeligt. Rengøringspersonale arbejder hårdt - men alt for få timer 9

10 Evaluering af resultater Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Inklusion er en altid igangværende proces, hvor man hele tiden må tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Det er vigtig at se på, hvad der giver mening for børnene, og som personale have villighed og mod til at lave ændringer. Man må også til stadighed drøfte, hvad inklusion er: Er man først inkluderet, når man er en del af det store fælleskab, eller er succesraten ind i mellem et mindre fælleskab? Har inklusionspædagog Tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe... Lærer børnene at vi er forskellig og at det er ok. Ved ikke Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 2, Begrund eventuelt din vurdering: Der er og vil altid være børn, som i kortere eller længere perioder kræver en ekstra indsats. Vi kan altid diskutere, hvornår nok er nok og må således også se på, hvad barnet magter. Lige nu har vi hjælp fra ressource teamet til enkelte børn, og drømmescenariet ville da være, at vupti vuper, så den klaret, men ting tager tid. Vi må som personale være professionelle nok til at løfte opgaven og til at søge hjælp, når vi har brug for det. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Ændringer sker ud fra den aktuelle situation, så den pædagogiske praksis tilpasses børnegruppen og ikke omvendt. Har pt 2 børn tilknyttet en ressiurcepædagog Reflektions forløb Har ok oplevelser med Porten. Meget bedre en den tidligere visitation... Hvordan arbejdes der med inklusion/relationer mellem: 10

11 Børn og børn: Vi giver mulighed for at børnene kan finde deres kammerater også på tværs af børnegrupperne. Dette tilgodeses bl.a. i opdelingen af vores turgrupper. Huset er indrettet med små legeøer, der giver mulighed for at lege i mindre grupper. Vi lærer børnene at acceptere forskellighed i både interesser, leg ud fra hvad barnet magter. Vi sætter ord på børnenes følelser og gør opmærksom på mimik. Børn og personale: Vi inddeler børnene i mindre grupper, så de har mulighed for en tættere kontakt. Vi gennemgår børnene til stuemøder og respekterer, at børnene har forskellige foretrukne. Vores opgaver ligger i, at sikre, at ALLE børn således har en primær voksen. Personale og forældre: Det er vigtigt med den daglige kontakt og kommunikation omkring barnets trivsel. Vi fortæller, vejleder, støtter og i høj grad hyggesnakker med vores forældre for at skabe tillid. Vi gør forældrene opmærksomme på gode legerelationer og støtter dem i at få lavet private legeaftaler på tværs. Personale og samarbejdspartnere: Vi oplever, at vi har et rigtigt godt samarbejde på tværs af professioner. Vi respekterer hinandens faglighed og er hver især parate til at tage imod input. For os i Søstjernen er det vigtigt netop at holde dialogen på det faglige plan og ikke falde i faldgruben om, at alle kender alle på Bornholm. Fagligheden er vejen til succes i forhold til inklusionen. Kommunikation / narrativitet: Vi tager udgangspunkt i den gode historie, og det enkelte barns successer. Turgrupperne på tværs giver nye muligheder for venskaber Sikrer at alle børn har en relation til en voksen Personalet ser på relationerne mellem børnene og opfordrer til legeaftaler Forældregruppen er også god til at tage initiativ til legeaftaler med de børn som ikke har så mange legeaftaler Tale hørepædagogen har sin jævnlige gang i huset. Andre trækkes ind efter behov 11

12 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Da vi i huset rent fysisk er udfordret i forhold til at gå i mindre grupper, så har vi rent fagligt indarbejdet en stor opmærksomhed på at underbygge barnets sprog i hverdagssituationer som eksempelvis frokost, garderobe og på ture. Dette underbygges til stadighed af kropssprog og mimik. Vi arbejder fælles med månedens tema og sang. Vi fortæller eventyr, har højtlæsning og fælles syng sammen dag. Gør talepædagogen opmærksom på en leg, der kan hjælpe et enkelt barn, inddrages dette i rundkredsen til gavn for flere. Rundkredsen har desuden faste rutiner, som er sprogstimulerende. Netop på grund af de fyskiske rammer - ingen små rum - er der MEGET fokus på sproget Inddrager alle børn i gruppen ved fx udtalevanskeligheder Sprogpakken Med udgangspunkt i "Sprogpakken", hvordan indgår: Dialogisk læsning i dagligdagen: Vi kunne klart udbygge dialogisk læsning, men er opmærksom på teknikkerne og bruger dette ved hverdagens højtlæsning. Vi har lige tilmeldt os bibliotekets bogkasser og håber på, at det vil give os mere inspiration til læsning. Samtaler i hverdagen: Super vigtigt og hele tiden i fokus. Vi tænker meget i øjenkontakt og i at understøtte med kropssprog og mimik. Vi arbejder hele tiden med sproglig opmærksomhed og bruger alle hverdagssituationer. Tematisk sproglære: Super vigtigt og hele tiden i fokus. Vi tænker meget i øjenkontakt og i at understøtte med kropssprog og mimik. Vi arbejder hele tiden med sproglig opmærksomhed og bruger alle hverdagssituationer. Sprogpædagoger - holder sig ajour og konsulteres Faste rutiner i rundkreds 12

13 Ordinært tilsyn i Børnehuset Søstjernen Yderligere punkter til opfølgning Lederen angivelse af, hvorvidt der er yderligere punkter, der ønskes opfølgning på: Måske en snak om børnekonferencen, dens formål og arbejdsgang. Dette er et ønske ud fra dette forårs oplevelse. Vi er helt på det rene med, at TOPI'en laves tre gange årligt for at sikre, at nettet bliver så finmasket som muligt men kan blive i tvivl om børnekonferencens formål. Skal den opleves som en kontrol af, om vi så handler på børnene, eller skal det betragtes som en hjælpende hånd, hvor der bliver mulighed for at drøfte enkelte problemstillinger? Det er under alle omstændigheder vigtigt at blive på det faglige plan, - uanset hvilket barn der drøftes. Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Et meget velfungerende og fagligt velfunderet børnehus. Der opleves en god stemning, let omgangstone samt stort engagement Der arbejdes til stadighed med at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde og den inkluderende praksis. 13

14 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1