BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GUDHJEM BØRNEHAVE OG VUGGESTUE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Transkript

1 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GUDHJEM BØRNEHAVE OG VUGGESTUE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

2 Ordinært tilsyn i Gudhjem børnehave og vuggestue Deltagere fra dagtilbuddet: Leder Dorthe Schow, Medarbejde Lone Siegrist, Forældre Fie Bonde Navn på tilsynsførende: Mariann Anker Dato for tilsyn: 19 september 2016 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit om rammer for tilsynet): Tilsynet skal sikre, at kommunens tilbud praktiseres i overensstemmelse med lovgivningen på dagtilbudsområdet, og at den ydelse dagtilbuddet leverer til forældre og børn er i overensstemmelse med det serviceniveau kommunalbestyrelsen har besluttet er gældende i kommunen. Beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der foretages anmeldt tilsyn udført af medarbejder fra Center for Børn og Familie. Forventet varighed ca. 1 1,5 time. Faglig pædagogisk leder, personale- og forældrerådsrepræsentant deltager. Beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Tilsynet er dialogbaseret og skal synliggøre, hvordan dagtilbuddet arbejder med de på forhånd udvalgte fokusområder: Børnegruppen Forældreinddragelse Inklusion og relationer Sprogvurderinger Overgange Mental sundhed Seksuel sundhed Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Hygiejne Generel rengøringsstandard Sikkerhed Bygnings og brand tilsyn Efter tilsynsrunden orienteres kommunalbestyrelsen Rammebetingelser Børnegruppen Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Nej Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Børn i henholdsvis vuggestue og børnehave har differentierede behov og niveau for omsorg, udvikling og læring. 2

3 Opdeler dagligt i mindre grupper - spisegrupper, turgrupper, svømmehal for de ældste, Fodboldgrupper (DBU) Ved samlinger dyrkes det større fælleskab i børnehavedelen I vuggestuen mindre grupper ved samling Børnehavebørnene deles i grupper og er på skift en uge i skoven Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 1 Ved ikke Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? Oplever at der lyttes til forældre og personale ifm skoleudsættelser Andre faggrupper er altid ind over ved udsættelser - handleplan ved med delmål SPU benyttes på alle kommende skolebørn Forældre savner den mere personlige del ved aflevering af børn til skole. Ikke så tilfreds med skemaer i Hjernen og hjertet Bornholm spørgsmål Arbejdes der i mindre børnegrupper? Ja Hvis ja, hvor ofte og med hvor mange børn? Hver dag. I vuggestuen er der mellem 3-4 børn i en grp. I børnehaven er der alt efter aktivitet ca 3 grupper, ud af en børnegruppe på 21. Arbejdes der med "Alenetid"? Ja Hvis ja, i hvilket omfang? Ikke så ofte som i de små grupper, men "alenetid" kan der være når der fx læses bøger, øves i selvhjulpenhed, eller hvis et barn har brug for ekstra kontakt. i middagsstunden er der meget alenetid - med især vuggestuebørnene Og igen om eftermiddagen - i takt med at børmene bliver hentet Man kan sagtens opleve at stå alene på fx legepladsen - men andet personle i huset Om eftermiddagen samles vuggestue og børnehave på én stue Reel "alenetid": en halv time om eftermiddagen 3

4 Forældreinddragelse Hvordan opleves samarbejdet HJEM DAGTILBUD? (Her tænkes også på de nye udfordringer med bl.a. asylansøgere, flygtninge eller andre med anden etnisk baggrund. Fx sprog- og kulturforskelle.) Vi har en rigtig god daglig dialog og prioriterer den mundtlige dialog. Denne kan suppleres med mobil, sms og Tabulex. Ved arrangementer i huset, er der altid flot deltagelse og vi har desuden et engageret forældreråd i huset. Vi har ingen flygtninge eller andre med anden etnisk baggrund. Prioriterer den daglige dialog og den "gode historie..." Især i vuggestuen benyttes sms til forældrene - også ved indkøring af nye børn, hvor forældrene tillige får tilsendt et billede i løbet af dagen... Trods forældrenes travle hverdage opleves stor forældredeltagelse Hvordan inddrages forældrene/ forældrerådene i dagligdagen?: - Tabulex - Dagbog - Billeder etc. Vi har fokus på den mundtlige kommunikation, som vi vægter højt. Der ud over benyttes tabulex, sms, mobil, infotavler, fotos på stuen, forældresamtaler, forældrerådsmøder, forældremøder og vores månedlige nyhedsbreve. Holder gerne en ekstra samtale med forældrene ved behov,, Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Vi har hele tiden fokus på vigtigheden af den mundtlige dialog, da denne ikke på nogen måde kan erstattes af teknologi. {%computation text(792959/1/2/ )%} 4

5 Overgange Med udgangspunkt i Den røde tråd, hvordan arbejdes der med overgangene mellem: Dagpleje/vuggestue børnehave: Vi overleverer ved et møde med forældrene og (dagpleje)/vuggestue/børnehave med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner (overgangsskema) samt benytter H&H. Der aftales dage for hvornår barnet kommer på besøg i tiden forinden start. Vores lokale dagplejer kommer hver anden uge på besøg i institutionen og hver anden uge besøger vi dagplejen. Ved børn fra dagplejen med særlige behov, har vi desuden et samarbejde med sundhedsplejersken. Børnehave- skole/sfo: Vi afholder overleveringssamtaler. Vi benytter H&H. Vi og/eller forældrene har forud for start, besøgt den pågældende SFO/skole. Vi/skolerne har desuden bl.a. haft udgangspunkt i "Villads fra Valby", for at skabe genkendelighed for børnene. Barnet modtager materiale fra den pågældende SFO/skole, så barnet på forhånd kan se billeder af fx de voksne. I forbindelse med lukning af vippen, åbnes der op for nye tiltag vedr. overgang fra bh til skole. Brugen af Hjernen og Hjertet : Vi benytter det vi skal ifølge de ydelser BRK har købt i H&H. Sprog - Dialog(profiler) - Tilsyn - Overgang - Tidlig opsporing/pæd. indsats (Topi) Se i øvrigt ovenstående besvarelse. Den sidste dagplejer stopper snart og der er lavet en aftale mellem dagplejer og vuggestue mhp at dagplejebørnene starter i vuggestuen Afleverer / overleverer til 5 skoler... Ser frem til at man fremover jævnligt kan besøge skolerne... Er ved at få "fod" på implementeringen af Hjerne og hjertet Har taget noget tid at komme i gang med brugen... TOBI er med at opkvalificere tilgangen til børnenen. Fælles "fodslag..." Mental sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes mentale sundhed og trivsel Vi er yderst opmærksomme i dagligdagen på vores børn og familiers trivsel. Er der børn/familier der giver anledning til en spæd bekymring eller mere generel bekymring, indkalder vi til forældresamtale, hvor evt. handleplan kan aftales. Er der yderligere eller fortsat behov, kontaktes inklusion og ressource-teamet eller dagtilbudsrådgiver. Det er desuden almen praksis at vi drøfter børn ved vores stue/p-møder. Vi benytter H&H. Enkelte gange benytter vi Trass. 5

6 Har alle børn et fortroligt tilhørsforhold til mindst en voksen? Ved ikke Arbejder dagtilbuddet målrettet med at forebygge mobning? Er der børn i dagtilbuddet, som ikke trives og/eller er udfordret på den mentale sundhed? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om forudsætningerne for børns trivsel og mentale sundhed? 5,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes trivsel og mentale sundhed? 2, Er i dagligdagen meget obs på børnene OG familiens trivsel - Har altid et punkt "børn" på personalemøder. Fokus på at alle i huset arbejder ud fra det samme information om barnet STOR tilfredshed med inklusions- og ressourceteamet. Det gule team benyttes også. Ser en stor fordel at dagtilbudrådgiverene kan komme i hjemmene MEGET tilfreds med PORTEN - meget bedre end tidligere visitation. Det går meget hurtigere i dag end tidligere... Personalet har et tæt forhold til alle børn Seksuel sundhed Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til børnenes naturlige seksuelle udvikling Alle børn har en periode hvor dette skal udforskes. Når dette er aktuelt, er vi meget opmærksomme på hvordan børnene agerer. Har stor opmærksomhed på at det ikke går over grænsen for hvad der er den naturlige seksuelle udvikling. Såfremt barnet måtte udvise en unaturlig adfærd, vil vi gribe ind i forhold til beredskabsplanen for Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb. Ved ikke Har dagtilbuddet aktivt taget stilling til, hvordan man bedst forholder sig til, og bedst støtter op om, barne... Er der udfordringer med at håndtere arbejdet med seksuel udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om, hvordan man bedst forholder sig til og støtter barnet i sin seksuel... Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes seksuelle udvikling? 2,

7 Lige pt er der lidt obs på en gruppe drenge... Almindeligvis ikke noget der fylder meget i huset Tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb Har ledelse og personale kendskab til Beredskabsplanen? Ja Har forældrerådet kendskab til Beredskabsplanen? {%computation choicetext(789113/1/2/ )%} Gennemgås Beredskabsplanen på Personalemøder/Forældrerådsmøder? {%computation choicetext(789113/1/2/ )%} Hvis ja, hvor ofte? Hvert andet år. 2-3 sociale underretninger årligt Privilegeret forældregruppe - og tillidsfuldt samarbejde Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Vi har opmærksomhed på hvordan hygiejnen er i institutionen, for at minimere smitte. Vi vasker hænder med børnene når vi har været på legepladsen og før et måltid. Ud over ekstra håndvask, har vi håndsprit stående til forældre/personale. Personalet benytter handsker ved bleskift, så fremt barnet har haft afføring. Udfordringerne med en god hygiejne i huset, hænger i høj grad sammen med rengøringsstandarden. Det kunne være ønskeligt med yderligere timer til rengøring. Med den nuværende tid der er til rådighed, er der ikke tid til grundigere rengøring. Ved ikke Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 2,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 3,0 3,

8 Almindelig obs på hygiejnen Generel rengøringsstandard Hvordan opleves standarden af rengøringen? Rengøring hænger i høj grad sammen med hygiejnen i institutionen. Deraf besvarelse på foregående side. Rengøringsassistenten i huset gør et glimrende arbejde, med den tid vedkommende har til rådighed. Men set i forhold til en god hygiejnestandard, er der desværre langt fra tid nok til at få rengjort grundigt. Der er i høj grad behov for flere rengøringstimer, således at standarden højnes. Sundhedsstyrelse beskriver følgende i rapporten omkring Hygiejne i daginstitutioner: "Hygiejneniveauet og dermed rengøringsstandarden har selvstændig betydning for sygeligheden i daginstitutioner. Jo lavere niveau, desto større sygelighed hos børn og voksne. Forbedres hygiejnen, kan sygeligheden reduceres betydeligt. Betydningen af rengøring er størst i vinterhalvåret, hvor børn og voksne opholder sig meget indendørs. I denne periode er tætheden af smittekilder og dermed antallet af smittekontakter størst. God ventilation (udluftning) medvirker til at reducere den luftbårne smitte. Rengøring medvirker til, at smittevejene afbrydes, og at smittespredningen via genstande og overflader samt via støvbåren smitte reduceres." Er der behov for en ekstra indsats? Ja Slet ikke tilfredsstillende Rigtig mange steder, hvor der ikke kan blive gjort rent. Over en vis høje må rengøringsassistenten ikke gøre rent - og der er højt til loftet... Se i øvrigt ovenfor! 8

9 Evaluering af resultater Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: En inkluderende pædagogik tager udgangspunkt i hvert enkelt barn. Vi har øget fokus på børn i udsatte positioner/børn med særlige behov; om barnet viser tegn på at være engageret, viser initiativer, tager kontakt, kommunikerer, indgår i lege/aktiviteter m.v. Vi forsøger hele tiden at tilpasse vores pædagogiske rammer, så det enkelte barn oplever sig selv som en del af et fællesskab, da det ikke er barnet, der skal tilpasse sig, men vores rammer der skal tilpasse sig barnet. Velfungerende tværfagligt samarbejde med andre faggrupper kan ligeledes være en forudsætning for at inklusionen lykkes. Er obs og taler sammen på stuen. Tilpasser dagligdagen til den aktuelle børnegruppe Deler børnene op i mindre grupper: opdager lettere hvis et barn mistrives Børn med særlige behov slapper mere af i mindre grupper... Ved ikke Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3, Begrund eventuelt din vurdering: Vi har pt. 2 børn hvor vi har øget fokus i forhold til at sikre den sociale inklusion. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Vi har kontakt til et forløb med inklusions og ressource-teamet omkring de pågældende børn. Her forekommer ind i mellem ventetid. pt obs på et par børn Fint med vejledning fra andre faggrupper Forældre kunne ønske sig mere intensiv træning af børnene fra tale- hørekonsulent Hvordan arbejdes der med inklusion/relationer mellem: 9

10 Børn og børn: Når vi dagligt arbejder med inklusion og relation, skal vi gøre det muligt for alle børn at deltage. Vi må hele tiden iagttage relationerne i børnegruppen og de mønstrer der kan opstå, for at se hvor vi skal have vores fokus. Vores fokuspunkter er den sociale inklusion og den læringsmæssige inklusion. Og i det sidste år, hvor vi har haft et barn med store fysiske udfordringer, har vi desuden fokus på den fysiske inklusion. Børn og personale: Vi arbejder ud fra at Voksen - barn relationen handler om, at barnet bliver set og hørt - og at der derved skabes en anerkendende relation. Ved at vi arbejder anerkendende, møder vi barnet på en måde som viser barnet, at barnets måde at opleve situationer på respekteres, selvom den voksne måske oplever tingene anderledes. Relationen bliver derved mere præget af nærhed, tilknytning og respektfuld kommunikation. Personale og forældre: Når vi møder forældrene er det vigtigt for vores samarbejdet, at vi vægter at kunne gå ind i - og acceptere- forældrenes perspektiv, for derefter at gå i dialog. Også her arbejder vi anerkendende. Personale og samarbejdspartnere: Her er det samme gældende; for at vi skal have et konstruktivt samarbejde, skal vi forstå og have respekt for hinandens perspektiv og optik. Have forståelse for at vi har forskellige ting med i rygsækken, både fagligt men til tider også personligt. Kommunikation / narrativitet: Vi har hele tiden fokus på at have den mundtlige kommunikation i dagligdagen. Der ud over supplerer vi med de IT muligheder vi også har i huset. Vi lægger vægt på at fortælle den gode historie, da måden vi fortæller på, har stor betydning for bl.a. at skabe en rar kultur i huset. Taler om på stuen, hvad personalet ser ved et barn, som har en eller anden udfordring. Øvrigt personale observerer også - derfra tages beslutning om hvilke foranstaltninger, der skal igangsættes Tale- hørekonsulent, inklusionspædagog, fysioterapeut og dagtilbudsrådgiver kommer jævnligt - stor tilfredshed... Oplever at personalet rådgiver forældrene mere og oftere end tidligere. Det gælder både børnene men også familiens evt. udfordringer... 10

11 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vores tilgang er at vi oplever sproget er en forudsætning for at kunne forstå andre samt udvikle og fastholde egen identitet og selvfølelse. Vi ser også sprog som en forudsætning for at man kan give udtryk for tanker og følelser og blive i stand til at kommunikere med andre børn og voksne. Tegn til tale - alle personaler på kursus - benyttes af alle - forældre inddrages også... Musiklegestue starter op inden længe - foreløbig for et år Sprogpakken Med udgangspunkt i "Sprogpakken", hvordan indgår: Dialogisk læsning i dagligdagen: Stuen som læringsrum: Dialogisk læsning er en aktivitet vi har hver dag i både vuggestuen og i børnehaven. Den kan foregå med et enkelt barn eller en hel børnegruppe. I sofaen, ved bordet eller ved en samling i rundkreds på gulvet. Vi har desuden valgt at oprette en sproginfo-tavle som henvender sig til vores forældre, med forslag, ideer eller mere generelle oplysninger vedr. sprog m.v. På denne måde håber vi at kunne skabe en rød tråd omkring sprogarbejdet, mellem os og hjemmet. Samtaler i hverdagen: Vi har både uformelle og mere formelle/strukturerede samtaler. Vi samtaler med børnene om de ting de selv bringer i spil eller det vi som pædagogisk personale bringer i spil. I vuggestuen kører vi hele dette efterår struktureret sprogarbejde for en gruppe børn. Og de er fuldstændig fordybede. I børnehaven trænes der i sproggrupper, bl.a. med de børn der har særlige sproglige udfordringer. Dette gøres i samråd med forældre og høre og talekonsulenten. Men sproget/dialogen dyrkes alle vegne i bh og vg. I særdeleshed på ture ud af huset, hvor alle oplevelser undervejs på turen - samt efter man er kommet hjem- giver grobund for uderummet som læringsrum. Tematisk sproglære: Vi har både uformelle og mere formelle/strukturerede samtaler. Vi samtaler med børnene om de ting de selv bringer i spil eller det vi som pædagogisk personale bringer i spil. I vuggestuen kører vi hele dette efterår struktureret sprogarbejde for en gruppe børn. Og de er fuldstændig fordybede. I børnehaven trænes der i sproggrupper, bl.a. med de børn der har særlige sproglige udfordringer. Dette gøres i samråd med forældre og høre og talekonsulenten. Men sproget/dialogen dyrkes alle vegne i bh og vg. I særdeleshed på ture ud af huset, hvor alle oplevelser undervejs på turen - samt efter man er kommet hjem- giver grobund for uderummet som læringsrum. Fast daglig sprog- gruppe i vuggestue - faste grupper og fast personale Også i børnehavegruppen arbejdes daglig i sproggrupper Arbejder lidt på at implementere I - pad i sproggrupper Sprognetværk i børnehave gruppen - Sprognetværk ved at starte op i vuggestue regi 11

12 Ordinært tilsyn i Gudhjem børnehave og vuggestue Yderligere punkter til opfølgning Lederen angivelse af, hvorvidt der er yderligere punkter, der ønskes opfølgning på: Der er 2 x R i ordet sparring ;) Der efterlyses flere temadage, hvor der også skal være tid til at få talt med kollegaer fra andre børnehuse. Videns udveksling... Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Et skønt hus med mange rum og god stemning En oplevelse af, at der kontinuerligt arbejdes med at sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Der arbejdes tillige på til stadighed at sikre inklusion af alle børn og forældre 12

13 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1