Udbud af togtrafik i Danmark
|
|
- Rikke Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udbud af togtrafik i Danmark af Ole Kien, projektchef, RAMBØLL og Bastian Zibrandtsen, chefkonsulent, Trafikministeriet I slutningen af december 2001 blev ARRIVA valgt til at drive togtrafikken på de midt- og vestjyske banestrækninger i 8 år fra 2003 og frem. Det var den foreløbige kulmination på flere års tilløb og forberedelser til det første udbud af togtrafik i Danmark. Indlægget beskriver de politiske og lovgivningsmæssige forberedelser til dette første udbud, valg af udbudsopgaven, forberedelser af rammebetingelserne, det konkrete udbudsmateriale samt de første erfaringer. Det er derimod ikke sigtet at gå i detaljer med selve valget af operatør eller det meget omtalte fravalg af DSB's tilbud. 2. Hvorfor konkurrence i togtrafikken? Traditionelt har alle jernbaneaktiviteter været samlet indenfor rammerne af en virksomhed, som ejede både skinner, tog og stationer og som var eneste udøver af såvel person som godstrafik på dette net. Typisk har et nationalt jernbaneselskab, som DSB, været helt dominerende på markedet. Modellen er naturlig i betragtning af jernbanens karakter. Der er således klare stordriftsfordele i at samle så mange aktiviteter under en hat som muligt og da jernbanen står overfor en stærk konkurrencepres fra vejsektoren, burde dette i sig selv også give stærke incitamenter til producere transporten effektivt og kundeorienteret. Men alligevel er togtrafikkens andel af det samlede transportmarked til stadighed faldet over en længere årrække et fald som til gengæld ikke har slået igennem på de offentlige udgifter til sektoren. Det er en tendens som har gjort sig gældende i hele Europa, hvor de nationale jernbanemonopoler hidtil har levet en beskyttet statsunderstøttet tilværelse. Med den politiske interesse for jernbanen har de nationale jernbaneselskaber ikke haft tilstrækkelige økonomiske incitamenter til at udvikle sig forretningsmæssigt, da selskaberne - når det kom til stykket - alligevel var sikker på at få dækket de opståede underskud. Det er for at bryde denne tendens, at markedsmekanismerne søges introduceret på jernbaneområdet. Den ene indgang er at liberalisere adgangen til at drive togtrafik på kommerciel basis, hvor dette er muligt - typisk på godsområdet - medens den anden er at udbyde retten til at udføre den subsidierede trafik såkaldt offentlig servicetrafik - på kontrakt med staten på den billigste og/eller bedste måde. 3. Rammerne for udbudsprocessen Da skinnerne i selv er et naturligt monopol har det for at gøre konkurrence på skinnerne reel været nødvendigt at adskille ejerskabet af infrastrukturen fra togdriften. På europæisk plan opstod de første tilløb til konkurrence på skinnerne med EF direktiv 440 fra 1991, som foreskrev, at der skulle ske en - i det mindste regnskabsmæssig adskillelse - mellem trafik og infrastruktur.
2 I Danmark blev det i 1996 besluttet at adskille banenet og togdrift med virkning fra 1997, hvor Banestyrelsen blev dannet. I 1998 faldt den nye jernbanelovgivning på plads med Lov om jernbanevirksomhed. Det blev hermed muligt for alle godkendte jernbanevirksomheder fra 1999 at udføre godstransport, og fra 2000 også persontransport på skinnerne. I praksis er det stort set kun godstrafikken der har benyttet sig af denne adgang til at benytte nettet på kommerciel basis. Med virkning fra 1999 blev DSB omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed. Sigtet var at give DSB mulighed for at omstille virksomheden til at kunne agere forretningsmæssigt på nye konkurrencevilkår. I stedet for at yde underskudsdækning indkøbes trafik for et forud aftalt beløb på kontraktbasis, hvorved der også lægges en vis distance til den direkte politiske styring. I første omgang har der været tale om en såkaldt forhandlet kontrakt, hvor al statslig togtrafik indkøbes hos DSB uden konkurrence. Selvstændiggørelsen af DSB giver dog ikke fuld mening, hvis den ikke ledte frem til, at DSB kunne afprøve sin konkurrenceevne i forhold til andre jernbaneoperatører. For at beskytte DSB i en overgangsperiode og give virksomheden lejlighed til at gennemføre den fornødne tilpasning, blev udbud af togtrafik fastsat som en gradvis proces. Lov om jernbanevirksomhed gav trafikministeren bemyndigelse til at bringe kontrakter vedrørende op til 15 pct. af DSB's samlede produktion af passagertogkilometre uden for S-togsnettet i udbud inden udgangen af Det blev samtidig forudsat, at DSB selv skulle kunne byde på opgaverne. Dette ville stille krav om klare rammer for at sikre en fair konkurrence situation mellem den etablerede jernbaneoperatør DSB og nye udefra kommende operatører. DSB skulle derfor være forpligtet til at stille togmateriel til rådighed for den udbudte trafik ligesom der skulle opstilles et sæt konkurrenceretlige retningslinier for at forhindre en krydssubsidiering mellem den af DSB drevne udbudte trafik og den af DSB drevne forhandlede trafik. Der er udformet et regnskabsreglement, som bestemmer hvordan DSB's tilbud skal være kalkuleret, herunder hvordan fællesudgifter i DSB skal fordeles på forhandlet og udbudt trafik. 4. Forberedelser til udbudsprocessen Udnyttelsen af jernbanelovens mulighed for at udbyde op til 15 pct. af DSB's trafik mulighed blev politisk bekræftet i november 1999 og berammet til at finde sted fra begyndelsen af Det stod klart at dette første udbud af togtrafik ville forudsætte en omfattende planlægning på grund af togtrafikkens komplekse natur og især fordi der var tale om en første gang. Trafikministeriet indledte derfor forberedelserne til udbuddet i begyndelsen af Erfaringer fra udbud af togtrafik i Sverige, England og Tyskland viste at et grundigt forarbejde og en tilstrækkelig periode til at forberede og gennemføre udbuddet ville være vigtig. Der skulle være tid til at opstille et udbudsmateriale, gennemføre udbud og efterfølgende give en eventuel ny operatør lejlighed til at træffe de fornødne forberedelser til at overtage driften. Det var i den gældende forhandlede kontrakt med DSB aftalt, at DSB's trafikering skulle opsiges to år inden overgang til udbudt trafik. Udbuddet skulle omfatte retten til at køre en given togtrafik mod betaling for et nærmere bestemt tidsrum. Det var ønskeligt at udbuddet ikke blot blev et spørgsmål om at spare penge, men at der også blev lagt vægt på kvalitetsforbedringer f.eks. ved at sikre indsættelse af nye tog.
3 Kontraktformen var ikke på forhånd lagt helt fast. Betalingen kunne enten bestå i en dækning af alle omkostninger med et vist overhead (entreprenørkontrakt) som kendes på busområdet eller ved at modtage et fast tilskud i kombination med billetindtægterne fra passagererne (incitamentskontrakt) som den forhandlede kontrakt med DSB. Sidstnævnte giver operatøren de største frihedsgrader til at agere på egen hånd og der hældedes derfor mest til en sådan. Det ansås for vigtigt, at kunne bevare en helhed i det kollektive trafiksystem. Derfor lå det klart, at der skulle kunne benyttes gennemgående billetter mellem alle tog, der kører som offentlig servicetrafik og den udbudte togtrafik skulle deltage i tog-busamarbejdet. Men der skulle kunne gives operatøren mulighed for at tænke i nye systemer og serviceprincipper om billetter og kortsalg. Det var på forhånd forudsat, at operatøren selv skulle fastlægge køreplanen eller i hvert fald være med til det. Optimering af køreplanen er dels et vigtigt instrument i forhold til betjening af kunderne og dels i forhold til operatørens produktionsomkostninger i form af udnyttelse af tog og personale. Endelig var det klart, at det ville blive vigtigt at arbejde med at sikre nogle klare rammebetingelser i forhold til DSB's produktionsapparat mht. leje af tog og stationer mv. Med henblik på at assistere Trafikministeriet med alle de praktiske forberedelser blev der engageret en rådgiver som blev fundet ved et særskilt udbud. Dette udbud blev vundet af Rambøll. 5. Beskrivelse af processen Med henblik på at sikre en systematisk proces i forberedelsen og gennemførelsen af udbudet blev arbejdet opdelt i et antal faser. Hver fase afsluttedes med en stillingtagen hhv. valg og fravalg, som sikrede en løbende og konvergerende beslutningsproces i Trafikministeriet. Fase 1 Udbudsstrategi Fase 2 Analyse Fase 3 Løsninger Fase 4 Udbud afgrænsning målsætninger analyse af forudsætninger og alternativer for udbud etablering af rammer for udbud og udbudsmateriale udbud tilbudsgivning udvælgelse og kontrakt Tidsplanerne for arbejdet var lagt under hensyntagen til at give operatørerne tilpas tid til at udarbejde tilbud og den (de) vindende operatør(er) et år til at forberede overtagelsen af trafikken. I Fase 1 foretoges en afgrænsning af opgaven, og der blev opstillet et sæt overordnede målsætninger for udbudet. Desuden blev en række praktiske forhold vedrørende projektorganisation, samarbejde, datatilgængelighed, fortrolighed etc. i tilknytning til opstarten tilrettelagt. Formålet med fase 1 var allerede fra starten at få klarlagt de overordnede rammer og målsætninger for udbudet, idet disse ville være styrende for de senere valg og fravalg af muligheder og alternativer. De overordnede målsætninger blev defineret med udgangspunkt i de intentioner, som ligger om udbudet i jernbaneloven. Desuden blev erfaringerne fra tidligere udbud af passagertrafik i Sverige og England taget med i overvejelserne. De opstillede målsætninger var: Udbudet samt overdragelsen af trafikken og den fremtidige drift skal opleves som en samlet succes - primært i relation til overgangen mellem operatørerne og en positiv passagermodtagelse. Skabe forudsætninger for øgende markedsandele for den udbudte trafik. Opnå en effektivisering dvs. en forbedret service og kvalitet for en lavere pris.
4 Bevare det sammenhængende trafiksystem. Tilgodese de små baners overlevelse. Skabe lige vilkår for DSB og andre operatører - eksempelvis vedrørende adgangen til materiel, faciliteter og personale. I fase 1 blev desuden fastlagt en kommunikationsstrategi, som indeholdt planer for information af de berørte parter herunder operatørmarkedet. Formålet med Fase 2 var at afdække de nødvendige forudsætninger for at kunne udbyde trafikken med henblik på at afdække eventuelle problemområder og alternative valgmuligheder. I fase 2 foretoges en nærmere analyse af: Hvilken trafik, som skulle udbydes. De overordnede principper for kontraktmodel herunder incitamentsstrukturer. De forudsætninger, som skal være til stede for at en ny operatør kan overtage trafikken Markedsanalyse, dvs. operatørmarkedets interesser og forventninger Valg af trafik til udbud Jernbaneloven gav forholdsvis få bindinger for valget, og det efterlod ganske mange muligheder for kombinationer. Trafikken på de enkelte strækninger blev analyseret udfra flere sæt kriterier, som afledtes fra de overordnede målsætninger, såsom muligheden for at afgrænse trafikken muligheden for at drive trafikken i sammenhæng markedspotentialet attraktiviteten for både store og små operatører Efter en omfattende analyse og en politisk behandling blev det besluttet at udbyde trafikken på følgende strækninger: Århus Struer Thisted Struer Skjern Århus Skjern Skjern Esbjerg Esbjerg Tønder Med et årligt omfang på 6,7 mio. togkm vil trafikken netop udgøre ca. 15 pct. af DSB's togproduktion. Det blev for valget af netop disse strækninger politisk lagt til grund, at et sådant udbud ville kunne tilføre togbetjeningen af det berørte område af Jylland en ny dynamik. På de berørte jyske strækninger har udviklingen stået mere eller mindre stille i en årrække og tanken var at en eventuel ny operatør, der havde den pågældende trafik som sin hovedopgave, vil have den mere i fokus end DSB, hvis primære interesse traditionelt har været rettet mod andre opgaver. Det var også forventningen at udbuddet har potentiale for forbedringer af trafikken, først og fremmest ved indsættelse af nye tog, men måske også gennem bedre service og køreplanstiltag. Der sås desuden samdriftsfordele mellem de sammenhængende delstrækninger. Udbuddet ville teknisk og trafikalt blive relativt enkelt. Der er tale om et afgrænset net med få berøringer til den øvrige togtrafik. Endvidere er der relativ lille variation i trafikbelastningen hen
5 over dagen, hvad der ikke skønnedes at gøre krav om sikring af tilstrækkelig kapacitet i myldretiden særligt omkostningskrævende. Desuden valgtes det at udbyde trafikken i 2 næsten lige store dele, således, at hver operatør kunne byde på hver del for sig og samlet på begge dele. De to dele blev: Århus Struer Thisted og Struer Skjern Århus Skjern, Skjern Esbjerg og Esbjerg Tønder Kontraktmodel og incitamentsstrukturer Det grundlæggende valg stod imellem en entreprenørkontrakt, som kendes fra busudbud og en incitamentskontrakt (nettokontrakt). Udfra ønsket om at tilgodese markedsudviklingen og en effektivisering valgtes en incitamentskontrakt. Graden af incitamentsstyringen i kontrakten var et valg mellem en fuldstændig incitamentsmodel med betaling efter passagerkilometer og en begrænset incitamentsmodel, hvor betalingen hovedsagelig er fast. I analysen medtoges både modeller for produktionsafhængige incitamenter og bod/bonusmodeller som er afhængige af kvalitetskriterier. Grundlaget for det videre arbejde blev en tilpasset incitamentsmodel, som indeholdt både en fast og en passagerkm afhængig del, men begrænset af et loft. I kontraktens varighed indgår også et incitamentselement, idet en lang kontrakt tilskynder mere til investering i servicetiltag. En kontraktlængde på 5-8 år indgik i det videre arbejde. Analyse af forudsætninger Hensigten med analysen af forudsætninger var at sikre, at alle nødvendige betingelser for at en (eventuel) ny operatør kunne overtage og udføre trafikken ville være til stede. Målet var at afdække eventuelle problemområder og at opstille forslag til løsninger eller valg mellem alternativer samt løsningsmodeller for snitflader og samarbejdsopgaver omkring driften. Et væsentligt element var herunder at tilgodese lige konkurrencevilkår for alle potentielle bydere. Analysen omfattede i hovedsagen følgende forhold: Lovgrundlaget Analysen skulle afdække de bindinger, som er fastlagt gennem de relevante love og bekendtgørelser og som stiller krav til formalia eller nye operatører. Personale Adgangen til kvalificeret personale er en nøgleforudsætning for, at en ny operatør har mulighed for at udføre trafikken. I erkendelse af de begrænsede muligheder for at få eller uddanne nyt personale, var det væsentligt at skabe bedst mulige vilkår for at en ny operatør kunne overtage personale fra DSB. Derfor koncentreredes analysen om 3 forhold: Anvendelse af Lov om virksomhedsoverdragelse Forhold for DSB tjenestemænd, retstilling og overgang til ny operatør Muligheder for uddannelse af nyt personale især lokomotivførere Billetsystemer DSBs takst- og billetsystem er underlagt bindinger af kontrakts- og lovmæssig art vedrørende prisstigninger, takstsystem i HUR området og via Bus-Tog samarbejdet for indenamtslige rejser. DSB har opbygget et zonesystem og et reservations- og billetsystem, ROSA, som også anvendes af trafikselskaber og privatbaner. Hele dette komplekse system af takster, billetter og aftaler blev gennemgået med henblik på at se i hvilken grad en ny operatør kunne gives frihedsgrader til selv
6 at fastsætte takster og billettyper. Hensynet til målsætningen om det sammenhængende trafiksystem med gennemgående billetter begrænser dette til specialbilletter og -tilbud. Stationer Stationsbygningerne og de passagervendte faciliteter på stationerne ejes af DSB, og selv om adgangen til stationerne for andre operatører er sikret gennem en bekendtgørelse, er dette ikke nødvendigvis nok for at en anden operatørs service overfor passagererne. Forholdene blev derfor nærmere analyseret med henblik på at opnå lige konkurrencevilkår. Tekniske forhold De tekniske forhold handler hovedsageligt om materiellet. Det nuværende materiel i trafik ejes af DSB, ligesom DSB ejer klargøringsanlæg og værksteder. Jernbaneloven giver andre operatører adgang til at leje materiel af DSB, og adgangen til klargøringsanlæg er sikret i bekendtgørelsen, men de nærmere vilkår er ikke fastsat. I analysen kortlagdes nye operatørers adgang til materiel samt behov for klargørings- og værkstedsfaciliteter, og der opstilledes forslag til vilkår og fastsættelse af lejepris mv. med henblik på at sikre en lige konkurrence. Markedsanalyse Som led i fase 2 gennemførtes en markedsundersøgelse og en interviewrunde med et udvalg af danske og udenlandske operatører, som forventedes at have interesse for udbudet. Formålet var at opnå en større viden om operatørernes interesser og holdninger til udbudets sammensætning således, at der kunne skabes størst mulig interesse og dermed konkurrence. Markedsanalysen opsamlede værdifuld viden, som indgik i analysearbejdet. Fase 2 afsluttedes med en lang række forslag til løsninger af de identificerede problemer hhv. valg af alternative muligheder samt principper for udbuds- og kontraktvilkår til nærmere overvejelse og beslutning i ministeriet. Fase 3 var løsningsfasen, hvor de valgte løsninger hhv. alternativer og vilkår blev omsat i praksis i forberedelsen af udbudet. Formålet med fasen var at tilvejebringe de nødvendige rammebetingelser for udbudet og senere overtagelse af driften. Fasen omfattede følgende hovedaktiviteter: Eventuelle ændringer af love, bekendtgørelser, bestemmelser eller procedurer. Fastlægning af de overordnede betingelser for udbudet Udarbejdelse af udbudsdokumenter Fastlægning af forhold for DSB - herunder DSBs ydelser og udarbejdelse af rammekontrakter mellem DSB og en ny operatør. Afholdelse af et informationsseminar for operatører De nødvendige lovmæssige ændringer mv. indskrænkede sig til en mindre ændring af jernbaneloven, således at operatører uden godkendelse (licens) også kan deltage i udbudet. Udbudsdokumenterne bestod af den endelige kontrakt om udførelse af trafikken med tilhørende bilag - samt af en vejledning til tilbudsgivningen. De overordnede betingelser for udbudet opsamledes i kontrakten og de detaljerede betingelser i en række omfattende bilag. DSB havde en dobbeltrolle som måtte håndteres varsomt. DSB var således dels leverandør af oplysninger, som var nødvendige for udbudet og af faciliteter og materiel til en potentiel ny operatør, dels tilbudsgivende operatør, som naturligvis ikke måtte få forhåndsindsigt i udbudsbetingelser mv.
7 Parallelt med udarbejdelsen af udbudsmaterialet udarbejdedes detaljerede kontrakter for fremtidige nøgleydelser fra DSB vedrørende leje af materiel, anvendelse af klargøringsanlæg, adgang til visse værkstedfaciliteter og leje af stationer. Undervejs afholdtes et informationsseminar for operatørerne. Udover en redegørelse for baggrunden for udbudet blev der informeret om de valgte strækninger og for hovedtrækkene i de udbudsbetingelser, som allerede var lagt fast. Seminaret afholdtes i tilpas god tid før prækvalifikationen, at der var tid til eventuelle konsortiedannelser og forberedelser. Endelig afstemtes udbudsbetingelserne politisk. Fase 4 omfattede selve udbudsforretningen og havde til formål at finde frem til og afslutte kontrakt med den mest fordelagtige operatør. Udbudet var omfattet af Tjenesteydelsesdirektivets Bilag 1B, som giver frihed til at vælge udbudsform. Udbudsformen begrænset udbud, som indebærer en prækvalifikation blev valgt bl.a. fordi det nu ikke bare var operatører med licens, som kunne byde, og det dermed var hensigtsmæssigt at begrænse antallet af bud. Udbudsforretningen omfattede de sædvanlige trin: 1. Prækvalifikation 2. Udsendelse af invitation til tilbudsgivning og udbudsmateriale 3. Besvarelse af spørgsmål fra operatører 4. Vurdering af indkomne tilbud 5. Indgåelse af kontrakt 10 operatører blev prækvalificeret og heraf indgav de 5 et tilbud. De 5 var: ARRIVA Connex DB Regio DSB Serco Datarum Allerede fra starten af projektet var det klart, at tilbudsgivningen fordrede, at operatørerne havde adgang til meget omfattende oplysninger om trafikken såsom love og bestemmelser, trafikstatistik, økonomi, personale, tekniske og fysiske forhold etc. En meget stor del af disse oplysninger lå alene DSB inde med. Der etableredes derfor et omfattende datarum med adgang via Internettet, således at oplysningerne løbende kunne opdateres og suppleres om nødvendigt. Adgangen var begrænset til de prækvalificerede operatører med et password. Indkomne spørgsmål og besvarelsen lagdes også i datarummet og var dermed umiddelbart tilgængelige.
8 Vurdering af indkomne tilbud Alle deltagere havde afgivet indtil flere tilbud. Alle de indkomne tilbud underkastedes først en vurdering af deres konditionsmæssighed dvs overholdelse af de opstillede formalia for tilbudene. Dette omfattede bl.a. at tilbudene indeholdt de fordrede oplysninger. Derefter vurderes de enkelte tilbuds opfyldelse af de stillede krav i udbudsmaterialet. Til sidst foretoges en vurdering af tilbudspriserne. Undervejs blev der gennemført en interviewrunde med de bydende operatører, hvor operatørerne fik lejlighed til at præsentere deres løsning, og der blev stillet uddybende spørgsmål til tilbudene. Kravene i udbudsmaterialet til trafikken omfattede hovedområderne kvalitet og leveringssikkerhed, og til hvert af disse blev der opstillet en vurderingsmodel for at sikre en ensartet og objektiv vurdering af tilbudene. Udfra en samlet vurdering af de tre hovedkriterier: kvalitet, leveringssikkerhed og pris blev det økonomisk mest fordelagtige tilbud fundet at være tilbud fra DSB. En efterkontrol af DSB's tilbud viste dog, at der var overvejende sandsynlighed for at DSB's tilbud ikke ville udvise overskud gennem perioden hvilket var en forudsætning for DSB's deltagelse i udbuddet. Blandt de øvrige tilbudsgivere havde ARRIVA det mest fordelagtige tilbud, som derfor blev antaget. 6. Organisering af arbejdet Som nævnt blev Rambøll engageret af Trafikministeriet til at være hovedrådgiver i arbejdet med forberedelse og gennemførelse af udbudet. Hovedrådgiverens rolle var at gennemføre det praktiske arbejde herunder analyser, udarbejdelse af forslag og alternativer, gennemførsel af informationsmøde, udarbejdelse af udbudsmateriale og deltagelse i vurderingen af tilbud. Derimod var den juridiske rådgivning af Trafikministeriet forankret hos Kammeradvokaten. Rambøll organiserede en projektgruppe på 5 personer heraf en projektleder dækkende de faglige nøgleområder. Desuden havde Rambøll tilknyttet specialister på en række områder, som indgik i arbejdet. Som specialist indgik også en svensk ekspert, med erfaring fra flere af de svenske udbud af passagertrafik. Trafikministeriet tilknyttede en Følgegruppe til arbejdet, som havde repræsentanter fra Banestyrelsen, Jernbanetilsynet og Færdselsstyrelsen. En skematisk oversigt over organisationen ses på efterfølgende figur. Trafikministeriet Følgegruppe Banestyrelsen Jernbanetilsynet Færdselsstyrelsen Kammeradvokaten Rambøll Projektgruppe projektleder og 4 konsulenter Team af specialister
9 7. Hovedlinier i den endelige kontrakt Beskrivelsen af processen ovenfor giver kun et kort resumé af de mange problemstillinger undervejs, og det er i denne fremstilling ikke muligt at gå ind i en detaljeret beskrivelse heraf. Resultatet, som udmøntedes i de endelige udbuds- og kontraktbetingelser, var i hovedtræk følgende: En kontrakt på 8 år med nyt materiel eller 5 år med option på 3 år ved brug af ældre materiel. Billetindtægter tilfalder operatøren, som modtager en fast betaling fra staten for udførelse af trafikken. En incitamentsstruktur, som indeholder bonus afhængigt af service og kvalitetsparametre, men som også har reduceret betaling ved brister i kvalitet og kundetilfredshed. Minimumskrav til antal togkilometer, frekvens og betjening af den enkelte station. Servicemål vedrørende kvalitet og kundetilfredshed. Pligt til at overtage overenskomstansat personale (efter lov om virksomhedsovertagelse). Mulighed for overgang af tjenestemænd. Adgang til uddannelse af lokomotivførere i forberedelsestiden. Pligt til at leje og drive stationer, som alene betjenes af operatøren Valgfri adgang til at leje materiel, brug af klargøringsfaciliteter visse værkstedsfaciliteter. Minimumskrav til operatørens eget (medbragte) materiel. Krav om billetsamarbejde med DSB, amter og andre operatører. Takstniveau for standardbilletter som for DSB. Krav til forberedelsesperioden før overtagelse af driften. For operatørens leje af materiel og stationer af DSB og for brug af DSBs klargøringsanlæg skal aftale herom indgås til forud fastlagte kontraktvilkår og priser. 8. Resultatet? En kontrakt med ARRIVA blev underskrevet den 30. januar 2002, et lille år før den forudsatte trafikstart 5. januar Det er selvsagt for tidligt at konkludere noget om erfaringerne med udbuddet af togtrafikken i Midt- og Vestjylland, som må afvente om passagererne i den daglige drift kan mærkes en kvalitetsforskel. Det står dog allerede nu klart, at man i området har udsigt til at få nye tog før det ellers ville have været realistisk. ARRIVA har i sine forberedelser valgt en åben strategi og fremlagde derfor hurtigt nogle køreplaner. Disse gav anledning til en hel del debat. I lyset heraf er køreplanerne ændret og der er indgået en tillægskontrakt om indkøb af en supplerende myldretidsbetjening. Staten har indhøstet en besparelse. DSB skulle i henhold til sin nuværende kontrakt i gennemsnit have 227 mio. kr. årligt for at drive trafikken, hvor ARRIVAs bud lød på 156 mio. kr. Regnestykket kan gøres op på mange måder mht. overskudsandel, som var indregnet i DSB's kontraktbetaling, usikkerheder om bod/bonus betalinger, værdien af de nye tog som staten alternativt skulle have betalt for ligesom der efterfølgende er indgået en kontrakt om supplerende myldretidsbetje-
10 ning på ca. 7 mio. kr. årligt. Alt i alt vil det være rimeligt at opgøre den årlige nettobesparelse til omkring mio. kr. årligt. Men indirekte har udbuddet været medvirkende til betydeligt større besparelser. Udbudsprocessen har således været en spore for en ganske bemærkelsesværdig effektivisering i DSB for at ruste virksomheden til konkurrencen. Resultaterne heraf overstiger langt besparelsen ved togtrafikken i Midt- og Vestjylland. Forberedelserne til overtagelse af trafikken følges tæt, og det er klart, at der uanset et grundigt forberedelsesarbejdet måtte forudses at være forhold man ikke havde forudset, og som der løbende må tages stilling til. Dette har også vist sig at være tilfældet. De allerede indhøstede erfaringer vil nu, sammen med de første driftserfaringer, blive samlet op med henblik på at indgå i forberedelserne af kommende udbud af togtrafikken.
Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012
Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på
Læs mereTrafikministeriets valg af operatør på jernbanestrækninger i Midt- og Vestjylland
Beretning til statsrevisorerne om Trafikministeriets valg af operatør på jernbanestrækninger i Midt- og Vestjylland April 2002 RB B202/02 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning,
Læs mereFaktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund
Faktaark Udbud af togtrafikken på Kystbanen og over Øresund Indhold: Den fremtidige kontrakt i Danmark Fakta om den vindende operatør Udbuddets trafikomfang Udbudsform Væsentlige udbudsbetingelser Målsætninger
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA. April 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets
Læs mereTØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen
TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004 Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten Jens Andersen Fire nøgleord Ny Sammenhæng Trafikkøb Planlægning Indlægget har to dele Den aktuelle jernbanestrukturændring
Læs mere1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den
Læs mereForelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)
O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,
Læs mereForelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19.
1 Afgjort den 17. august 2006. Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt aktstykke N. Fortroligheden ophævet ved ministerens skrivelse af 19. oktober 2006 13 Trafik- og Energiministeriet.
Læs mereGenudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om: Genudbud af togtrafikken
Læs mereLiberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift
Dato: 6. juli 2017 Liberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af togområdet
Læs mereRetningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune
Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse
Læs mereEn jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009
En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum
Læs mereRetningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver
Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt
Læs mereUDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse
Læs mereKommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018
Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008
Læs mereUDKAST. til. Forslag. til. Lov om ændring af lov om trafikselskaber
UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber (Overdragelse af statens praktiske trafikkøberansvar for øresundstrafikken til Skånetrafiken) 1. I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEn jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009
En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport
Læs mere(Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober. Vicedirektør Ulrik Winge
(Kommende) udbud af togtrafik TØF d. 7.oktober Vicedirektør Ulrik Winge Disposition for indlægget Udbudsinstrumentets brug i vores nabolande Erfaringer fra det første udbud i Danmark Den politiske aftale
Læs mereHvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014
Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014 Hvorfor ikke gøre det anderledes? Udbud skaber innovation, kundefokus og optimering. Andre transportformer (bus, luftfart)
Læs mereNotat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune
FynBus 24 oktober 2011 Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune Baggrund I 2008 blev buskørsel i Svendborg Kommune udbudt for perioden køreplanskiftet 2008 30. juni 2012. Der forventes
Læs mere8 udbudspakker til fremtidens jernbane
8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk
Læs mereUdbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg
Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4
Læs mereTrafikkøbsrapport Trafikkøb 2016
Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:
Læs mereTrafikkøbsrapport 2010-2014. Trafikkøb 2010-2014
Trafikkøbsrapport 2010-2014 Trafikkøb 2010-2014 Trafikkøbsrapport 2010-2014 Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereSociale hensyn ved indkøb
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og
Læs mereUdbudsstrategi for Glostrup Kommune
Udbudsstrategi for Glostrup Kommune 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december 2009 om kommunal udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse jf.
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mereTrafikkøbsrapport Trafikkøb 2017
Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ISBN:
Læs mereTRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018
TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der
Læs mereLad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:
Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af IC4- og IC2-tog Januar 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse
Læs mereUDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER
Dato: 15. august 2013 J. nr.: 102794 UDBUDSBETINGELSER TIL PRÆKVALIFIKATION RAMMEAFTALE FOR ARKITEKT- OG INGENIØRYDELSER 1. Indledning og beskrivelse Boligorganisationen Tårnbyhuse ønsker at indgå rammeaftale
Læs mereResume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser
Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI Resume Simple udbudsmodeller for rådgiverydelser 2 Denne vejledning, der er udarbejdet af DANVA og FRI, indeholder gode råd om, hvordan vandselskaber kan indkøbe
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 25. marts 2004 RN B201/04
RIGSREVISIONEN København, den 25. marts 2004 RN B201/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Trafikministeriets valg af operatør på jernbanestrækninger i Midt- og Vestjylland
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB. August 2013
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB August 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DSB 13. august
Læs mereBilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.
Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR
Læs mereBilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering
Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering Paradigme for OPP egnethedsvurdering Indholdsfortegnelse OPP egnethedsvurdering skabelon... 3 1. Beskrivelse af projektet... 3 2. Erfaringer med lignende
Læs mereBilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS
UDBUDSPOLITIK FOR FYNBUS Udbudspolitik for FynBus Formål FynBus har den vision, at Den kollektive trafik skal set fra passagerernes synsvinkel være enkel, sammenhængende og konkurrencedygtig med andre
Læs mere[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune
[Skriv tekst] Konkurrenceudsættelsespolitik for Aabenraa Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål med konkurrenceudsættelsespolitiken 3 3. Hvad og hvem er omfattet 5 3.1 Definition 5 4. Rammer
Læs mereUdbudslovens potentiale udnyttes ikke
Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige
Læs mereFinn Aaberg forlod mødet kl. 9.25. Knud Larsen var mødeleder under den resterende del af mødet.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 21.juni 2012 Tommy Frost 10 Kald af optioner i trafikkøbskontrakter med lokalbaneselskaberne. Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen
Læs mereSelskabet for udbudsret d. 14. januar 2015
Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015 Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller ved Henrik Fausing Projektdirektør Dansk Byggeri Udbudsloven og evalueringskriterier 158. En
Læs mereRetningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver
Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsarbejder er at sikre, at der skabes
Læs mereSpørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.
Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 27. februar 2014 Byggeri og energieffektivitet Rev. 4., 12. og
Læs merePolitisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2014 Mads Lund Larsen 15 Orientering om status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller At orientering om status for udbud tages
Læs mereJernbanekonkurrence og passagervækst. Banekonferencen 14 May 2014
Jernbanekonkurrence og Banekonferencen 14 May 2014 Denne præsentation Passagervæksten og trafikplanen Hvad kan tiltrække flere togpassagerer? Kan øget konkurrence hjælpe med at nå målene? Ny rapport om
Læs merePolitik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver
Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver Forord Politik for udbud af Bygge- og anlægsopgaver danner rammen for de samlede udbud og af bygge- og anlægsopgaver i Vesthimmerlands Kommune og er således
Læs mereDRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL
DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer
Læs mereUDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE
UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,
Læs mereNyhedsbrev Udbud
Nyhedsbrev Udbud 30.11.2015 UDBUDSKALENDER: NU ÅBNES DEN FØRSTE LÅGE 30.11.2015 I anledningen af vedtagelsen af udbudsloven udsender vi en udbudskalender med fire låger. Denne gang stiller vi skarpt på
Læs mereKontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen
Kontraktstyring af udbudt togtrafik set fra Trafikstyrelsen v/ Benny Mølgaard Nielsen, Trafikstyrelsen og Karsten Røn Andersen, Arriva Tog A/S Ny statslig opgave I januar 2002 indgik Trafikministeren kontrakt
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Revideret september 2016 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå klager
Læs mereBilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner
Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige
Læs mereKan man udskyde fristen for indhentelse af dokumentation?
Kan man udskyde fristen for indhentelse af dokumentation? Af Julia Vorgod og Maj-Britt Böwadt, Legal Consulting, Rambøll Management Consulting Før ordregivers tildelingsbeslutning skal ordregiver, jf.
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereUdbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune
Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på
Læs mereTRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd
TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner
Læs mereNye rammer for drift på banen
Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.
Læs merePolitik for Bygge- og Anlægsopgaver
1 Politik for Bygge- og Anlægsopgaver Møde den hos Erhverv Væksthimmerland Side 1 2 Dagsorden: Indledning Præsentation af Politik for Bygge- og Anlægsopgaver ved Ole Helk og Jørgen Hansen Præsentation
Læs mereVejledning til faggrupper
Vejledning til faggrupper - en hjælp til at få et overblik over rollen som fagperson INDHOLD 1. Formål med vejledningen... 2 2. Definition af en faggruppe... 2 3. Hvornår skal der gennemføres et udbud
Læs mereUDBUD -keep it simple. Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser.
UDBUD -keep it simple Spar transaktionsomkostninger og undgå klagesager og aktindsigtsbegæringer, når du køber rådgiverydelser. Februar 2015 2015 Side 2 af 7 Gør indkøb af rådgivning simpelt - og undgå
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereDet hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 567 Offentligt Side 1 af 11 Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R Spørgsmål Q: Vil ministeren
Læs mereJernbaner. Udbud af togtrafik - beslutningsgrundlag
Jernbaner - beslutningsgrundlag Juni 2004 3 Forord Forord Med trafikforliget mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne af
Læs mereForretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme
Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober
Læs mereDen udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen
Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer
Læs mereRAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER
Dato: 19. december 2013 J. nr.: 102907 UDBUDSBETINGELSER Vedrørende udbud af RAMMEAFTALE OM BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDE HERUNDER RENOVERING OG UDSKIFTNING AF KØKKENER OG BADEVÆ- RELSESMILJØER 1. Indledning
Læs mereTrafikkøbsrapport Trafikkøb 2015
Trafikkøbsrapport Trafikkøb Trafikkøbsrapport Udgivet af: Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Bygningsministeriet ISBN: 978-87-93292-01-7
Læs mereMovia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende
Læs mereUdbud af det samlede beredskab på Djursland
Beredskabskommissionen Syddjurs og Norddjurs Kommuner Udbud af det samlede beredskab på Djursland Tilbud Januar 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt. Til transportminister Ole Birk Olesen og transportudvalget.
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 56 Offentligt Optimal omfordeling af Desiro togsæt, homogenisering af materielfla derne, fremskaffelse af tilstrækkeligt materiel til Midtjyske
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12
Læs mereSpørgsmål svar til prækvalifikation 3
Spørgsmål svar til prækvalifikation 3 1 Vedr.: III.1.1) Sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges: Kan det bekræftes at sikkerhedsstillelsen også kan afgives i form af en kontraktgaranti fra et kreditforsikringsselskab,
Læs mereOpførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.
Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens
Læs mereUdbudsbetingelser - Reserveforsyning til Anholt
Til Udbudsbetingelser - Reserveforsyning til Anholt 5. november 2015 PBU/PBU Energinet.dk Udbud af systemydelser 1. Indledning Energinet.dk indbyder hermed til at afgive tilbud på Reserveforsyning til
Læs mereAlle spørgsmål vedr. bus- og letbanedriften rettes til FynBus
1 Odense Kommunes mulighed for at varetage den strategiske styring/forvaltning af letbane Model A Model B Model C er at betragte som en forvaltningsenhed, hvor hver ejer, - region eller kommune altid har
Læs mereJyllingehallerne udbyder driften af husets café til forventet overtagelse 1. januar på følgende adresse:
Til: Tilbudsgiverne ved udbud af Jyllingehallernes Sportscafé 16. Maj 2017 Udbudsbetingelser vedrørende udbud af Sportscafé hos Jyllingehallerne Jyllingehallerne udbyder driften af husets café til forventet
Læs mereOPP. Udbudsproces og tidsplan. Offentligt-Privat Partnerskab. Udbud & Indkøb
OPP Offentligt-Privat Partnerskab Udbudsproces og tidsplan Udbud & Indkøb 1. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Rammebetingelserne for udbud af OPP-projekter... 3 2. Generelt om offentligt udbud og begrænset
Læs mereU D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING
U D K A S T NOTAT OM UDBUD AF MULTIHAL 1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Frederikshavn Kommune indgik i 2011 en OPS-kontrakt med et konsortium bestående af MT Højgaard og DEAS om design, opførelse og efterfølgende
Læs mereSamrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål om 4. jernbanepakke/psoforordningen Side 1 af 7 Samrådsspørgsmål AF stillet efter ønske fra
Læs mereDSF s transportnotat 2013
DSF s transportnotat 2013 Transportnotatet beskriver den kollektive transport i hovedtræk, samt studerendes brug heraf og prisudviklingen i de seneste år. Desuden beskrives de ændringer det medfører, at
Læs mereNOTAT. Mails af 26. oktober 2018 og af 29. november 2018 fra Rasmus Prehn (A) og Lea Wermelin (S) om færgebetjeningen af Bornholm
NOTAT Dato J. nr. 11. december 2018 2018-6491 Mails af 26. oktober 2018 og af 29. november 2018 fra Rasmus Prehn (A) og Lea Wermelin (S) om færgebetjeningen af Bornholm Rasmus Prehn (A) og Lea Wermelin
Læs mereEnergi & Miljø A d v o k a t f i r m a
J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning
Læs mereStrategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013
Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereUdskillelse af leverandører ved overgang til fase 2
Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i
Læs mereUdbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse
Udbudspolitik for Hillerød Kommune 2013 Indholdsfortegnelse 1. Overordnede principper... 2 Myndighedsopgaver... 2 Opgavers egnethed til udbud... 2 2. Tilrettelæggelse af udbudsforretningen... 3 Offentliggørelse
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 33 Bilag 1 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 33 Bilag 1 Offentligt Dato J. nr. 16. oktober 2015 2015-448 Høringsnotat Transport- og Bygningsministeriet har i perioden 10. april 2015 29. maj 2015 og i perioden
Læs mere7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik
7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik Håndværksrådets bud på en SMV-venlig kommunal udbuds- og indkøbspolitik Kommunerne er uden sammenligning Danmarks største indkøbere. Alligevel udbyder mange kommuner
Læs mereRetningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune
Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligministeriet. Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K
Aftale mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K Dato J. nr. og Region Sjælland Alleen 15, 4180 Sorø (herefter: Parterne ) om overdragelse af trafikkøberansvaret
Læs mereTrafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA
Beretning til statsrevisorerne om Trafikministeriets håndtering af kontrakten med ARRIVA Februar 2005 RB B201/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning
Læs mereUDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE
UDBUDSSTRATEGI FOR UDBUD AF KOMMUNALE OPGAVER IKAST-BRANDE KOMMUNE Godkendt af Byrådet 21-06-2010 2 1. Udbudsstrategi Med henvisning til Bekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet af 21. december
Læs mereN O T A T O M M A R K E D S D I A L O G
N O T A T O M M A R K E D S D I A L O G Til: KL Fra: Bird & Bird Dato: 6. december 2018 Emne: Markedsdialog i forbindelse med pilotprojekt om digitale læringsmidler Sagsnr.: KLKOL0010 1. INDLEDNING KL
Læs mereVEJLEDNING. Vejledning til konsortiedannelse
VEJLEDNING Vejledning til konsortiedannelse 17082016 Vejledning til konsortiedannelse Indledning SKI udbyder rammeaftaler på vegne af det offentlige Danmark. Vores hovedopgave er at tilvejebringe rammeaftaler
Læs mereUdbudsbrev: Konsulenthjælp til udbudsproces i relation til Ny Geodanmark Systemunderstøttelse
GeoDanmark Weidekampsgade 10 2300 København S tlf: 33 70 37 43 www.geodanmark.dk mobil: 2367 3106 e-mail: anmc@kl.dk ref: : Udbudsbrev: Konsulenthjælp til udbudsproces i relation til Ny Geodanmark Systemunderstøttelse
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 K E N D E L S E Yding Gruppen A/S (advokat Jesper Håkonsson, Horsens) mod Aarhus Kommune (advokat Christian Nielsen,
Læs mereNT varetager på vegne af Regionen koordineringen mellem togtrafikken og øvrig kollektiv trafik i regionen.
UDKAST Dato J. nr. 23. september 2014 2011-4455 Aftale mellem Transportministeriet og Region Nordjylland om overdragelse af trafikkøberansvaret for regionaltogstrafik mellem Skørping og Frederikshavn Med
Læs mere