Kompetenceprofil for sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceprofil for sygeplejersker"

Transkript

1 Kompetenceprofil for sygeplejersker Februar

2 Indhold 1.0. Baggrund og formål Overordnet rammebeskrivelse Begrebsafklaring Kvalifikation Kompetence Kompetenceudvikling Evidens Kompetenceudvikling Evalueringshjul til brug for kompetenceudvikling og karriereplanlægning Begrebsafklaring i forhold til valgte kompetenceniveauer Præsentation af de fem nøglekompetencer Faglig kompetence Læringskompetence Social kompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Casebeskrivelse Implementering Referenceliste v/ arbejdsgruppe: Oversygeplejerske, cand.cur. Gitte Bekker, Afd. T Oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen, Afd. X Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Master i voksenuddannelse, Anne Schmidt, Uddannelsesafdelingen Sygeplejeforsker, Ph.d, Dorthe Nielsen, Indvandrermedicinsk Klinik Udviklingssygeplejerske, cand.cur. Anne Holm Nyland (formand), Afd. M Februar 2014 Sagsnr.: 14/5601 2

3 1.0. Baggrund og formål Denne reviderede kompetenceprofil for sygeplejersker på OUH har afsæt i materialet og rapporten Kompetenceudvikling og karriere planlægning for sygeplejersker på OUH fra Kompetenceprofil for sygeplejersker på OUH er en del af Strategi for Sygepleje på OUH , som blev godkendt af direktionen d Strategi for sygepleje er forankret i direktionen på samme vis som OUH s Udviklingsplan, Strategi for højt specialiseret behandling, Forskningsstrategi samt It-strategi. Odense Universitetshospital vil som en del af Strategi for Sygepleje understøtte en målrettet og systematisk personaleudvikling, der skal sikre de kompetencer, som svarer til nuværende og kommende opgaver. Mission og vision for sygeplejen på OUH Mission Sygeplejersker på OUH yder i samarbejde med patienten professionel sygepleje til patient og pårørende. Vision Sygepleje på OUH er karakteriseret ved: at der er fokus på det hele menneske at patienter og pårørende oplever sig set, hørt og inddraget at sygepleje og omsorg er baseret på den bedste og nyeste viden at resultater er af højeste nationale og internationale kvalitet Formål med Kompetenceprofil for sygeplejersker Kompetenceprofilen er et arbejds- og styringsredskab som har afsæt i Strategi for Sygepleje indsatsområde 3: Uddannelse Formålet med at beskrive kompetencer og kompetenceniveauer for sygeplejersker på OUH er at skabe synlighed og åbenhed i et kompetenceudviklingsforløb.. Materialet beskriver en model for kompetenceniveauer og karriereplanlægning med udgangspunkt i følgende fem nøglekompetencer: Faglig kompetence Læringskompetence Social kompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Andre værktøjer kan medvirke til at sikre synlighed og åbenhed vedrørende kontinuerlig og relevant kompetenceudvikling, eksempelvis kan nævnes udviklingssamtaler, udviklingsplaner, funktionsbeskrivelser, politikker vedrørende kompetenceudvikling mv. 3

4 Beskrivelse af kompetencer og kompetenceniveauer for sygeplejersker på OUH skal ses som et af flere redskaber, som ledere og medarbejdere kan benytte i et kompetenceudviklingsforløb Overordnet rammebeskrivelse Afsnit 2.0 beskriver den overordnede ramme, der danner baggrund for valg af kompetencer. Den sygeplejeteoretiske referenceramme er inspireret af den norske professor i sygepleje Marit Kirkevold: Vitenskap for praksis og den amerikanske professor i sygepleje Patricia Benner: Fra novice til ekspert Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Videnskabsteoretisk tager arbejdet udgangspunkt i en humanistisk tænkning. Både Kirkevold og Benner har den antagelse, at erfaringen og det faglige skøn er væsentligt i sygeplejefaget. Her taler Kirkevold fx om praktisk kundskab som noget konkret, specielt, subjektivt og historisk. Kundskaben er knyttet til bestemte oplevelser og situationer. Der tales om personbestemte kompetencer og ifølge Benner er erfaring grundlaget for ekspertise. Begge forfattere vægter formelle kvalifikationer som væsentlige. Kirkevold taler om teoretisk - og videnskabelig kundskab og evnen til at kombinere disse kundskaber med praksis. Benner fremhæver, at teoretisk viden leder klinikeren til at stille de rigtige spørgsmål. De fem udvalgte kompetencer er inspireret af Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR), som er en del af et internationalt projekt, hvor OECD-lande samarbejder om at beskrive udvalgte nøglekompetencer. De udvalgte kompetencer anses som væsentlige for kompetenceudvikling i en hospitalskontekst, som i stigende grad er præget af globalisering og velfærdsteknologier. 4

5 3.0. Begrebsafklaring 3.1. Kvalifikation Kvalifikationer er nødvendige egenskaber eller forudsætninger for at kunne udfylde en stilling. Betegnelsen for de evner, som en person skal have for at udføre handlinger dygtigt og kompetent kvalifikation er således et underbegreb til kompetence. Sammenfattende er kvalifikationer summen af medarbejderens uddannelsesaktiviteter at vide og kunne noget. Kvalifikationer kan beskrives, generaliseres, formaliseres og kontrolleres. Kvalifikationer er almene og ikke knyttet til en bestemt kontekst de kan følge personen fra opgave til opgave eller fra job til job Kompetence Den oprindelige betydning af begrebet kompetence stammer fra det latinske competere, der betyder at svare til, at passe sammen med. Man taler også om kompetence som adkomst eller beføjelse. Kompetence kan opdeles i kom- og petere- at stræbe efter, forlange, kunnen, dygtighed. Udtrykket bruges om kundskaber og færdigheder. I psykologisk betydning skal kompetence forstås som potentiale på den ene side og præstation på den anden side. Sammenfattende er kompetence en integreret betegnelse for teoretisk viden, praktisk handlekundskab samt bevidsthed om egen rolle og funktion i en organisatorisk sammenhæng. Kompetence er medarbejderens evne og måde at takle arbejdsopgaver på - hvordan noget gøres. Kompetence er at kunne varetage et job og fungere i en organisatorisk sammenhæng. Kompetence henviser til, hvordan medarbejderen agerer (viden, færdigheder og holdninger) i en bestemt situation i praksis i forhold til sine kvalifikationer og den specifikke organisatoriske sammenhæng. Den formelle kompetence tildeles af organisationen og beror på profession, stillingstype eller funktion. Den reelle kompetence udfolder sig i konkrete situationer, er synlig og vurderes af andre. Det snævre kompetencebegreb Det snævre kompetencebegreb beskriver, hvad medarbejderen generelt kan og må, men indfanger ikke, hvad den individuelle medarbejder kan, eller hvordan det lærte anvendes til at løse arbejdsopgaver på. Det brede kompetencebegreb Her forstås kompetence som overensstemmelse mellem person og arbejdsopgave. Kompetence beskrives dermed ikke generelt for en hel gruppe. I stedet sættes der fokus på den enkelte medarbejders kvalifikationer, opfattelser og forventninger i relation til arbejdsopgavens 5

6 karakter og indhold. Herved afspejler kompetence kvaliteten i den måde, opgaven løses på. Det brede kompetencebegreb beskriver, hvordan den enkelte medarbejder agerer i en organisatorisk foranderlig sammenhæng og anvender sine muligheder. Kompetence er dermed mere end at kunne agere ud fra procedurer og fastlagte forskrifter. I en moderne vidensbaseret og kompleks organisation stilles der store krav til medarbejderen om at kunne vurdere, analysere, vælge og handle i nye og ukendte situationer, og der er brug for medarbejdere, som er innovative og tør virke i en organisation, hvor usikkerhed er et grundlæggende vilkår. Arbejdet handler om processer og om at kunne begå sig i fastlagte strukturer Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en planlagt strategisk proces. Kompetenceudvikling beskriver en proces, hvor medarbejderen gennem planlagte strategisk tilrettelagte udviklingsaktiviteter får et større potentiale til at håndtere krav og opgaver. Hvilke udviklingsaktiviteter der skal iværksættes, afhænger af en balance mellem medarbejderens forudsætninger, tidligere erfaringer, forventninger og motiverede ønsker og afdelingens aktuelle vilkår (kultur, teknologi, visioner, behov for kompetencer m.m.). Kompetenceudvikling er dermed en fælles sag mellem medarbejder og arbejdsplads Evidens Evidensbaseret praksis Definitionen på evidensbaseret praksis på OUH: Evidensbaseret praksis er anvendelse af den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikernes ekspertise og patientens præferencer. Sygeplejerskens kliniske beslutningstagning har følgende elementer: Evidens der indeholder et sygeplejefagligt, teoretisk perspektiv Erfaring der indeholder det praktiske, etiske og moralske aspekt Patientens præferencer der indebærer patientens og familiens egne oplevelser og egen vurdering af det levede liv Kontekst der indebærer relevant sygeplejehandling i en relevant situation med hensyntagen til organisatoriske og økonomiske ressourcer og rammer 6

7 4.0. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling tager udgangspunkt i, at kompetence er en kombination af sygeplejerskens teoretiske viden og praktiske handlekundskab og erfaring. Som model for kompetenceudvikling er valgt en model (figur 1), der bl.a er inspireret af teori fra organisationspsykologi (Argyris). Begreberne single loop, double loop og syntese uddybes i afsnit 4.2. Modellen er en overordnet ramme for kompetenceudvikling for sygeplejersker på OUH. Den enkelte afdeling har mulighed for ved behov at udbygge modellen i relation til de tre niveauer. Figur 1: Kompetenceniveauer Kompetenceniveau 3 Syntese Kompetenceniveau 2 Double loop Kompetenceniveau 1 Single loop Afdelinger kan ved behov underopdele udvalgte niveauer fx Kompetenceniveau 2 i et 2A og 2 B. Model for kvalifikationer omfatter sygeplejerskens uddannelsesaktiviteter (figur 2 på næste side). 7

8 Figur 2: Kvalifikationer. Efter Ph.d. forløbet er der mulighed for en forsker karriere Ph.d. Sygepleje Uddannelse Udvikling Ledelse Niveau A Niveau A Niveau A Niveau A Det akademiske niveau Det akademiske niveau Det akademiske niveau Det akademiske niveau Kandidat Master Kandidat Master Kandidat Master Kandidat Master Niveau B Niveau B Niveau B Niveau B Diplomuddannelse Diplomuddannelse Diplomuddannelse Diplomuddannelse Videreuddannelse Videreuddannelse Videreuddannelse Videreuddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse Søjlerne angiver mulige veje for medarbejderen at kvalificere sig i. Niveau A omfatter de akademiske videregående uddannelser. Niveau B inkluderer diplom, videreuddannelse i specialuddannelserne, klinisk vejleder for uddannelsessøgende i sygeplejerskeuddannelsen og klinisk vejleder for kursister i specialuddannelser m.m. Figur 3 næste side viser et dialog- og evalueringsredskab til brug ved udviklingssamtalen. Såvel medarbejder som leder kan benytte redskabet til at skabe overblik over medarbejderens kompetence inden for de fem nøglekompetencer. Parterne kan med baggrund i beskrivelse af de enkelte nøglekompetencer og niveauer visualisere ressourcer og udviklingsbehov. Ved udviklingssamtalen planlægger og aftaler leder og medarbejder, hvilke kompetencer, der skal sættes fokus på, og hvorledes medarbejderen udvikler sig inden for de enkelte kompetenceniveauer. Ligeledes aftales, hvordan medarbejderen kan tilegne sig ny teoretisk viden med henblik på udvikling af kvalifikationer. De aktiviteter, rammer og vilkår, der støtter medarbejderen i denne udvikling, knytter sig til det brede kompetencebegreb (afsnit 3.2). 8

9 4.1. Evalueringshjul til brug for kompetenceudvikling og karriereplanlægning Figur 3: Evalueringshjul til brug ved MUS 9

10 4.2. Begrebsafklaring i forhold til valgte kompetenceniveauer Nøglebegreberne er beskrevet på 3 niveauer. I niveauerne indgår begreberne single loop, dobbelt loop og syntese. Single loop og double loop beskrives ud fra Agyris, og synteseniveau beskrives ud fra Hvenegaards tænkning. I synteseniveau indgår evidensbegrebet. Single loop Single loop læring sker, når der er match mellem organisationens handlingsplan og det faktiske resultat. Single loop er, når sygeplejersken i forbindelse med problemløsningen ikke stiller spørgsmål ved organisationens værdier eller holdninger. Dvs. når eksempelvis fejl opdages, korrigeres de uden, at der bliver stillet spørgsmål ved de variabler, der eksisterer, og som gør, at fejl kan forekomme. For at kunne overskue komplekse opgaver opløses de i mere simple delopgaver. Når delopgaverne udføres rigtigt, giver den samlede problemløsning et korrekt resultat Match Styrende variable Handlinger Konsekvenser Mismatch Single-loop Illustration af single loop (figur C. Argyris 2000) Eksempel på single loop På dette niveau er sygeplejersken teoretisk velfunderet, analyserende og problemløsende. Sygeplejerskens handlinger udføres efter forskrifter og bygger på en forståelse af, at opgaver, mål og forudsætninger i afsnittet og den konkrete patientsituation er givet. Hun koncentrerer sig om den enkelte procedures udførelse og evaluerer egne færdigheder ud fra, hvor godt forskriften er fulgt. Sygeplejersken har fokus på udvikling af egen praksis i relation til de patientnære sygeplejeopgaver i afsnittet. Hun arbejder med spørgsmål som hvad, hvordan og med hvilke begrundelser, når der opstår problemer, eller udfaldet af hendes sygepleje ikke bliver som forventet. Double loop Double loop læring sker, når sygeplejersken i organisationen identificerer mismatch mellem intentioner og resultater, og der efterfølgende sker en korrektion, hvor mismatch vendes til match. Double loop er, når en sygeplejerske i sin problemløsning korrigerer handling efter en kritisk undersøgelse af systemets værdier, holdninger m.m. 10

11 Double loop karakteriserer sig ved, at sygeplejersken korrigerer handlinger og kritisk undersøger forudsætninger for udførte handlinger. Ligeledes undersøges de bagvedliggende strukturer i organisationen. Eksempelvis de skrevne og uskrevne regler, kulturer 1, visioner, holdninger og værdier. Forskellen mellem single loop og double loop ligger i, hvorvidt læring er forudgået af en undren og kritisk forholden sig til organisationens variable. Double loop læring er afgørende for effektiviteten og organisationens fortsatte udvikling. Match Styrende variable Handlinger Konsekvenser Mismatch Double-loop Illustration af double loop (figur C. Argyris 2000) Eksempel på double loop På dette niveau er sygeplejersken kritisk analyserende og kritisk reflekterende, før der træffes kvalificerede valg i forhold til situation og kontekst. Sygeplejersken definerer og vurderer (i samarbejde med andre) sine opgaver i enkle som komplekse patientsituationer og vælger på baggrund af disse, kontekst, viden og erfaringer de bedste handlinger. Sygeplejersken tager afsæt i patientens forestillinger, erfaringer og behov og arbejder fremadrettet med sin sygepleje. Hun foretager en kort og langsigtet planlægning på baggrund af egne og andres vurderinger. Sygeplejersken har fokus på udvikling af egen og nærmeste kollegaers praksis. Hun er engageret i den monofaglige praksis og arbejder målrettet med at forbedre denne i afsnittet. Hun arbejder med spørgsmål som hvad, hvordan og med hvilket formål og har fokus på fagets og afsnittets værdigrundlag samt patientens sikkerhed og rettigheder. Synteseniveau Kompetencen på synteseniveau kan med inspiration fra Hvenegaard m.fl. beskrives som, at sygeplejersken har: - analytisk evne til at se paralleller og mønstre i handlinger - evne til at tolke en situation og skabe relevans til denne - evne til at være opmærksom på praksis, dvs. at have motivation til at udvikle praksis og evne til at fastholde ting, der ikke forløber som ventet eller som overrasker 1 I kulturdiskussionerne har der været en tendens til at se virksomheder som monokulturer dvs. at der i en virksomhed kun eksisterer én kultur. I praksis vil der være forskelle på kulturen mellem eksempelvis personalegrupper og de forskellige afdelinger i virksomheden (Hvenegaard m.fl. 2004). 11

12 - evne til at sprogliggøre, dvs. beskrive hidtidige erfaringer og resultater, så de er forståelige og meningsfulde for personer i den nye sammenhæng - evne til at fungere som facilitator, dvs. kunne skabe sammenhænge for og inspirere kollegaer til aktiv deltagelse i vurdering og tilpasning af tiltag Eksempel på synteseniveau På dette niveau inddrager sygeplejersken i sin kliniske beslutningsproces Evidensbaseret viden Erfaringer Patientens perspektiv Organisationens kontekst Sygeplejersken besidder en analytisk evne til at se paralleller og mønstre i handlinger og kan overføre det kendte til ukendte komplekse situationer. Hendes valg bygger på et fagligt skøn hvor intuition, faglig viden, patientens forestillinger og behov sættes i forhold til de konkrete muligheder og organisationens værdier og strategier som helhed. Hendes planlægning er fremadrettet og langsigtet og bygger på hendes erfaring med patienters behov før, under og efter kontakt med afdelingen samt overblik i forhold til patientforløb, tværfaglige og tværsektorielle muligheder. Sygeplejersken arbejder målrettet med at udvikle og styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde (visioner, mål og strategier) samt den sygeplejefaglige del i dette. 12

13 5.0. Præsentation af de fem nøglekompetencer I rapporten er der valgt fem nøglekompetencer inspireret som tidligere nævnt ud fra Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR). I begrebsafklaringen 3.0 fremgår det, at det brede kompetencebegreb indeholder aspekter som kvalifikationer samt evnen til at kunne agere selvstændigt og i samarbejde med andre. Nøglekompetencerne skal derfor dække det faglige, sociale og personlige område. Det faglige område dækkes af nøglekompetencerne: Faglig kompetence og læringskompetence Det sociale område dækkes af nøglekompetencerne: Social kompetence og kommunikationskompetence Det personlige område dækkes af: Selvledelse. Nøglekompetencerne er indbyrdes forbundne og overlapper hinanden i mere eller mindre grad, og de kan og skal ikke ses isoleret. Der henvises i øvrigt til de specifikke beskrivelser af nøglekompetencerne Faglig kompetence Faglig kompetence er i denne sammenhæng knyttet til sygeplejerskens funktion i relation til patientens forløb internt i organisationen og på tværs af sektorer. At besidde faglig kompetence vil sige, at sygeplejersken har specifik faglig kundskab, herunder opdateret viden, metode, klinisk ekspertise, etik og moral samt samfundsforståelse. Med afsæt i sin faglige kompetence vurderer sygeplejersken selvstændigt patientens behov for sygepleje. Hun træffer kliniske beslutninger i samarbejde med patient, pårørende og eventuelle samarbejdspartnere. Den faglige kompetence danner således baggrund for, at sygeplejersken tager initiativ til og mestrer kliniske, pædagogiske, ledelses- og udviklingsmæssige funktioner inden for sygeplejefaget. 13

14 FAGLIG KOMPETENCE 14

15 5.2. Læringskompetence Læringskompetence handler om at være motiveret for og ivrig efter at lære. Det betyder, at sygeplejersken har mod til at være nysgerrig og udforskende og tør lade sig udfordre af egne kreative tanker og omverdenen. Læringskompetence indbefatter åbenhed overfor afprøvning samt evne til via refleksion at tilegne sig og bearbejde viden og erfaringer og anvende disse i nye sammenhænge. Sygeplejersken formår at finde en passende balance mellem åbenhed overfor det nye i forhold til egne indarbejdede opfattelser, mentale modeller, erfaringer og identitet. Læringskompetence rummer evnen til at skabe mening i det nye og ukendte. Læringskompetence er evnen til at kunne reflektere bevidst over eget praksisfelt, alene og sammen med andre. Læringskompetence forudsætter, at sygeplejersken er bevidst om egne læreprocesser. Sygeplejersken anvender denne indsigt til at planlægge, vurdere og gennemføre egen læring, samt understøtter andre i deres læring. 15

16 LÆRINGSKOMPETENCE 5.3. Social kompetence Social kompetence handler om sygeplejerskens forudsætninger for at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker samt at kunne udtrykke egne følelser og aflæse andres. Social kompetence handler om evnen til at skabe positive relationer gennem forståelse, lydhørhed, empati og samhørighed. Social kompetence kommer til udtryk på forskellige måder og kan opdeles i en række komponenter: En oplevelses-/perceptionel komponent: Hvad er på færde i situationen, og hvilke krav stiller det til en? 16

17 En kognitiv videns komponent: Hvordan kan man indgå i den konkrete situation, skabe relationer, herunder viden, som gør det muligt at forstå situationen i forhold til forventninger, muligheder og begrænsninger. En erfarings-/refleksiv komponent: Trækker på erfaringer fra tidligere sociale relationer. Hvordan gik det? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvordan gør jeg det bedre? En handlingskomponent: Det initierende i social handlen, at tage initiativer, at opsøge sociale situationer, at etablere relationer, at etablere nye former for samarbejdsrelationer- og metoder. En motivations- og holdningskomponent: At være indstillet på, engageret i og have sociale værdier, socialt ansvar herunder solidaritet og interesse i integration samt skabe sociale integrationsprocesser En emotionel komponent: Handler om empati, tilknytning og samhørighed SOCIAL KOMPETENCE 17

18 5.4. Kommunikationskompetence Kommunikationskompetence omfatter sprogkundskaber, evne til at gå i dialog med og forstå andre, afkode andres kommunikation samt reflektere over egne og andres mening og holdning med henblik på at indgå i anerkendende og tillidsfulde relationer. Kommunikationskompetence handler om sygeplejerskens evne til at reflektere over kropslige reaktioner, samt bevidsthed om egne følelser, holdninger og behov, og evne til at argumentere ud fra dette. Kommunikationskompetence omhandler ligeledes evnen til at skabe mening og klarhed, udvise engagement og involvere sig følelsesmæssigt. Kommunikationskompetence forudsætter, at sygeplejersken kan håndtere forskellige og komplekse situationer med et repertoire af teoretiske kommunikationsformer, der kan bruges fleksibelt med udgangspunkt i konteksten. Kommunikationskompetence er forudsætningen for at samarbejde, danne netværk og indgå i tværfaglige teams. Kommunikationskompetencens mere tekniske/instrumentelle vinkel omhandler beherskelse af teknologien inden for information og kommunikation. 18

19 KOMMUNIKATIONSKOMPETENCE 19

20 5.5. Selvledelseskompetence Selvledelse handler om evne og vilje til at tage ansvar for planlægning, gennemførelse og opfølgning på eget arbejde i organisationen og på tværs af sektorer. Selvledelse drejer sig i forlængelse af ovenstående også om faglig selvledelse, hvor der er fokus på sygeplejerskens evne til at forvalte viden, vurdere relevant viden og udnytte denne effektivt. Selvledelse udøves inden for medarbejderens ansvarsområde og under rammer, der er accepterede af den enkelte og afdelingen/sygehuset. Selvledelse forudsætter egenskaber som mod, selvmotivation, selvbeherskelse, ansvarlighed, engagement, selvtillid og tro på egne evner. Selvledelse er forbundet med den demokratiske tradition, som fremmer ansvar, eget initiativ og respekt for andre i samarbejdssituationer. Selvledelse udvikles således i organisationsstrukturer, hvor leder og medarbejder i fællesskab sætter mål og rammer for arbejdet. 20

21 SELVLEDELSESKOMPETENCE 21

22 6.0. Casebeskrivelse Patienten er indlagt på medicinsk afdeling og er kritisk syg. Han oplever, at hans tillid til personalet er svækket, da bl.a. beslutninger vedrørende pleje og behandling bliver truffet uden, at han bliver inddraget i overvejelserne. Patientens voksne børn er ofte på besøg og er meget vrede og ulykkelige over, at patienten indenfor et par dage skal udskrives til hjemmet. De pårørende er bange for at kommer til at stå med ansvaret for de krævende plejeopgaver, som de hverken ønsker eller magter. Patienten og de pårørende har gennem de senere år haft et problematisk forhold, og kontakten til hinanden har været sparsom. Niveau 1 single loop Sygeplejersken er velfunderet i teorier om krise i forbindelse med tab og trussel om tab. Hun kender ligeledes til instrukser for patientinddragelse og tværsektorielt samarbejde omkring kronisk syge patienter. Sygeplejersken evner at skabe tillidsfuld relation til patient og pårørende. Hun informerer og vejleder patienten og container patientens og de pårørendes følelser. Sygeplejersken oplever situationen belastende og søger hjælp hos mere erfarne kollegaer. Hun er bevidst om, at hun mangler kompetencer i forhold til - at samarbejde målrettet med patient og pårørende omkring det videre forløb - at handle konstruktivt på de pårørendes vrede og bekymring i her-og-nu situationen. - at sætte rammer for samarbejde med primær sundhedstjeneste, således at der fokuseres på forhold som er relevante og vigtige for patientens videre forløb. 22

23 Niveau 2 double loop Sygeplejersken evner i situationen at skifte perspektiv fra organisering og organisation til relation. Det viser sig ved, at hun har overblikket over patientens sundhedsforløb og evner at spørge ind til de pårørendes følelsesmæssige reaktioner for at afdække familiens relationer og konsekvenserne af disse relationer i forhold til patientens sygdomsforløb. Sygeplejersken kan på baggrund af denne forståelse samt evidensbaseret viden om brugerinddragelse agere hensigtsmæssigt i forhold til situationens dilemmaer og kompleksitet i et samarbejde med patient og pårørende samt de øvrigt involverede parter. Sygeplejersken forholder sig kritisk til konteksten i afdelingen, dvs. rammerne for den kritisk syge patient og dennes pårørende og bringer eventuelt uhensigtsmæssige forhold op i relevante fora. Sygeplejersken medvirker til udviklingen af sygeplejen, eksempelvis ved at deltage i udarbejdelsen/ justeringen af kliniske retningslinjer for den kritisk syge patient, dennes pårørende samt tværsektorielt samarbejde i denne henseende. Niveau 3 syntese Sygeplejersken har stor erfaring gennem analoge situationer i at agere professionelt, når pårørende udviser følelsesmæssige reaktioner. Sygeplejersken inddrager kontinuerligt evidensbaseret viden for at opdatere sin viden og kritisk vurdere egne, andres og organisationens handlemåder. Sygeplejersken agerer ved at initiere forsknings og/eller udviklingsprojekter inden for patient- og pårørendeinddragelse. Sygeplejersken inddrager netværk nationalt og internationalt. 23

24 7.0. Implementering Implementering af model for kompetenceudvikling og arbejdet med kompetenceudvikling forudsætter, at der arbejdes på individ-, afdelings- og organisationsniveau. Evalueringshjulet (figur 3) er tænkt som et dialogredskab, som den enkelte leder og sygeplejerske kan anvende i forberedelserne til en samtale om organisationens krav, sygeplejerskens opfattelse af fremtidige udviklingsbehov, og de reelle muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse. I medarbejderudviklingssamtalen beskrives, hvordan sygeplejersken flytter sig fra et kompetenceniveau til et andet. Der udarbejdes en plan for, hvordan sygeplejersken kan tilegne sig ny teoretisk/praktisk viden samt udvikle sine kompetencer på arbejdspladsen. 24

25 8.0. Referenceliste Agervold M og Kristensen OS (1996). Det udviklende arbejde et arbejdspsykologisk essay. 1. udgave. Århus Universitetsforlag, Århus. Argyris C.(2000). Organisatorisk læring single og double loop. I: Tekster om læring. (K. Illeris red.) 1. udgave. Roskilde Universitetsforlag, København. Benner P (1995). Fra novice til ekspert. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard, København. Bertelsen B. m.fl. (2004). Selvledelse. Ankerhusforlaget, Danmark. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2010). Partnerskab for patientsikkerhed en kvalitativ undersøgelse. DiCenso A, Cullum N (1998). Implementing evidence based nursing some misconceptions. I: Evidence Based Nursing (1); 2: Ellstrõm P.E. (1997). Kompetens, utbildning och lârende i arbetslivet. Problem, begrepp och teoretiska perspektiv. Udgave 1:3. Publica, Stockholm. Færch J, Harder I (2009). Medinddragelse i egen pleje og behandling. Sygeplejersken 17:54-60 Hvenegaard H, Bostrup P, Hasle P, et.al. (2004). Når vaner udfordres på vej mod en lærende sikkerhedsorganisation. 1. udgave. Arbejdsmiljørådets Service Center, København. IKAS. Håndbog i DDKM for sygehuse, version 2. Besøgt d Illeris K (2011). Kompetence hvad, hvorfor og hvordan. 1. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, København Jensen B (2002). Kompetence og pædagogisk design. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag, København. Jensen P, Ulleberg I (2012). Mellem ordene kommunikation i professionel praksis. Forlaget Klim. Kirkevold M (1995). Vitenskap for praksis. Gyldendal, Ad Notam, Oslo. Kristensen ML(2013). Selvledelsens Paradoks. Kronik i Fyens Stiftstidende, sektion Business Fyn d

26 Kvale S et al (1999). Mesterlære: Læring som social praksis. 1. udgave, Hans Reitzel Forlag, København. Lazarus S Richard: Emotion & Adaptation: Oxford University, Press Incorporatet:1991, citeret d. 7. august, 2006 Lund.J (2004)(Red).Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag A/S. CD. Rom. Martinsen B, Steens AS, Norlyk A, Dreyer P (2012). Patientperspektivet en kilde til viden. Munksgaard Danmark. Nielsen D (2013). Mødet med patienten med anden etnisk baggrund I Graubæk A (red.). Patientologi at være patient. Gads Forlag, 2. udgave. Nielsen D, Hermansen M, Vestergaard K et al. (2013). Familie og samarbejde set i et tværkulturelt perspektiv. Psykiatrisk Sygepleje (21). Nyland AH Kirketerp G (2007). Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken (9):52-5 Nyland AH (2002). Evidensbaseret Sygeplejepraksis vision versus virkelighed. Kandidatspeciale. Institut for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Odense Universitetshospital (2011). Mette Mollerup et al. Resultater fra Projekt PaRis. OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus (2012). Strategi for Sygepleje på OUH Pedersen K m.fl (2005). Refleksion. I: Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence. Ulla Muldbjerg. M.fl. Munksgaard. København Pedersen L (2011). Patientinddragelse refleksion, læring, innovation og ledelse. Gyldendal Akademisk. Quist P, Lindegaard B, Kudsk A et al.(2011). Bruger- og patientinddragelse kvalitetsudvikling med patienten i centrum. Region Syddanmark Center for Kvalitet. Qvortrup L (2001). Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden, 1. udgave Gyldendal, København. 26

Kompetenceprofil ved Sygehus Sønderjylland

Kompetenceprofil ved Sygehus Sønderjylland Udkast Kompetenceprofil ved Sygehus Sønderjylland - grundlag for stillings- og funktionsbeskrivelser Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Forord Sygehus Sønderjylland vil i alle sammenhænge levere kvalitet

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsniveauer og profiler for sygeplejersker ansat i Endokrinologisk afdeling M

Kompetence- og kvalifikationsniveauer og profiler for sygeplejersker ansat i Endokrinologisk afdeling M 1 Kompetence- og kvalifikationsniveauer og profiler for sygeplejersker ansat i Endokrinologisk afdeling M Indledning Sygeplejeledelsen i Endokrinologisk afdeling M har revideret kompetenceprofilen fra

Læs mere

Der beskrives en model for kompetenceniveauer og karriereplanlægningen med udgangspunkt i følgende fem nøglekompetencer:

Der beskrives en model for kompetenceniveauer og karriereplanlægningen med udgangspunkt i følgende fem nøglekompetencer: Odense Universitetshospital 2. udgave september 2007 1 Forord I efteråret 2004 blev der nedsat en arbejdsgruppe under Oversygeplejerskerådet, Odense Universitetshospital med reference til chefsygeplejerske

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

2.0 Formålet med kompetence- og kvalifikationsmodellen i Afdeling V

2.0 Formålet med kompetence- og kvalifikationsmodellen i Afdeling V Indhold 1.0 Indledning... 2 2.0 Formålet med kompetence- og kvalifikationsmodellen i Afdeling V... 2 3.0 Læsevejledning... 3 4.0 Definition af kompetenceniveauerne single loop, dobbelt loop og syntese...

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: 1. At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet. 2. At

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Uddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH

Uddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH Syn på læring og uddannelse på OUH OUH beskriver i Udviklingsplanen 2011-2014, at målet for grunduddannelsesområdet er, at uddannelses- og læringsmiljøer skal være velfungerende og effektive samt tage

Læs mere

Kompetenceudvikling for sygeplejersker

Kompetenceudvikling for sygeplejersker Kompetenceudvikling for sygeplejersker Medarbejderudviklingssamtale, MUS Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kompetencemodellens opbygning... 2 Profil for sygeplejersker

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6

Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131... 3. Den kompetente intensivsygeplejerske, kompetencetrin 1... 6 Intensiv Terapiafsnit 4131 Klinisk kompetenceudvikling for sygeplejersker på ITA 4131 7. Udgave, 1. oplag, april 2012 Indholdsfortegnelse Klinisk kompetenceudvikling i intensiv klinik 4131.... 3 Den kompetente

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Det betyder, at sygeplejen tager udgangspunkt i:

Det betyder, at sygeplejen tager udgangspunkt i: Det betyder, at sygeplejen tager udgangspunkt i: Det, der er værdifuldt for patient og pårørende, ved at o sygeplejen afspejler høj faglig kvalitet funderet i DDKM o patient og pårørende giver udtryk for

Læs mere

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017

Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Endokrinologisk afdeling M, OUH vil være blandt de fremmeste afdelinger inden for klinisk udvikling og forskning i sygepleje.

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014 Model for systematisk kompetenceudvikling 3. udkast 21. oktober 2014 Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling 21.oktober 2014 1 Forord Arbejdet med en model for systematisk kompetenceudvikling er blevet

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Internationalt modul Kompleks klinisk virksomhed 02/2017 Intern klinisk prøve modul 11 Internationalt modul Titel: Intern klinisk

Læs mere

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Kompetencekoncept. Hospitalsenhed Midt

Kompetencekoncept. Hospitalsenhed Midt Kompetencekoncept Hospitalsenhed Midt - med hjerne, hjerte og vilje (Pixi-udgave) Hospitalsenhed Midt Administrationen HR FORORD Kompetencekonceptet skal skabe en fælles ramme for, hvordan vi systematisk

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG

Læs mere

til : SYGE- PLEJERSKER

til : SYGE- PLEJERSKER til : SYGE- PLEJERSKER Indholdsfortegnelse Forord 2 Indledning 3 Modellens anvendelse 4 Kompetence og kompetenceudvikling 5 Kompetenceområder 7 Når kompetenceniveauet skal vurderes 9 Uddannelsestilbud,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Klinisk lederskab i praksis

Klinisk lederskab i praksis Klinisk lederskab i praksis Oplæg til temadag for Kliniske vejledere og ledere OUH Udviklingssygeplejerske Kirurgisk Afdeling A Malene Kaas Larsen Disponering af oplægget - Præsentation af grundlæggende

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Forord. Vi håber, at både medarbejdere og ledere vil få glæde af modellen som et redskab til overblik. Ole Ryttov Sygeplejefaglig direktør

Forord. Vi håber, at både medarbejdere og ledere vil få glæde af modellen som et redskab til overblik. Ole Ryttov Sygeplejefaglig direktør 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Modellens anvendelse...5 3. Kompetence og kompetenceudvikling...6 4. Kompetenceområder...8 5. Når kompetenceniveauet skal vurderes...10 6. Uddannelsestilbud,

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Modellen er hierarkisk opbygget og skal opfattes dynamisk i forholdet mellem kompetenceudvikling og kvalifikationer.

Modellen er hierarkisk opbygget og skal opfattes dynamisk i forholdet mellem kompetenceudvikling og kvalifikationer. Forord Odense Universitetshospital vil som en del af udviklingsplanen sikre en målrettet og systematisk personaleudvikling, der skal sikre de kompetencer, som svarer til nuværende og kommende opgaver.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed 15 ECTS-point...

Læs mere

Hjertemedicinsk Afdeling

Hjertemedicinsk Afdeling Hjertemedicinsk Afdeling Mission - Vision 2015 ( Strategispor og strategiske indsatser ) VISION Hjertemedicinsk Afdeling 2015 Vi vil med vores dreamteam og patienten i centrum være kendt for, til enhver

Læs mere

Værdigrundlag for Medicoteknik

Værdigrundlag for Medicoteknik Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere