Kompetenceprofil for sygeplejersker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetenceprofil for sygeplejersker"

Transkript

1 Kompetenceprofil for sygeplejersker Februar

2 Indhold 1.0. Baggrund og formål Overordnet rammebeskrivelse Begrebsafklaring Kvalifikation Kompetence Kompetenceudvikling Evidens Kompetenceudvikling Evalueringshjul til brug for kompetenceudvikling og karriereplanlægning Begrebsafklaring i forhold til valgte kompetenceniveauer Præsentation af de fem nøglekompetencer Faglig kompetence Læringskompetence Social kompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Casebeskrivelse Implementering Referenceliste v/ arbejdsgruppe: Oversygeplejerske, cand.cur. Gitte Bekker, Afd. T Oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen, Afd. X Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, Master i voksenuddannelse, Anne Schmidt, Uddannelsesafdelingen Sygeplejeforsker, Ph.d, Dorthe Nielsen, Indvandrermedicinsk Klinik Udviklingssygeplejerske, cand.cur. Anne Holm Nyland (formand), Afd. M Februar 2014 Sagsnr.: 14/5601 2

3 1.0. Baggrund og formål Denne reviderede kompetenceprofil for sygeplejersker på OUH har afsæt i materialet og rapporten Kompetenceudvikling og karriere planlægning for sygeplejersker på OUH fra Kompetenceprofil for sygeplejersker på OUH er en del af Strategi for Sygepleje på OUH , som blev godkendt af direktionen d Strategi for sygepleje er forankret i direktionen på samme vis som OUH s Udviklingsplan, Strategi for højt specialiseret behandling, Forskningsstrategi samt It-strategi. Odense Universitetshospital vil som en del af Strategi for Sygepleje understøtte en målrettet og systematisk personaleudvikling, der skal sikre de kompetencer, som svarer til nuværende og kommende opgaver. Mission og vision for sygeplejen på OUH Mission Sygeplejersker på OUH yder i samarbejde med patienten professionel sygepleje til patient og pårørende. Vision Sygepleje på OUH er karakteriseret ved: at der er fokus på det hele menneske at patienter og pårørende oplever sig set, hørt og inddraget at sygepleje og omsorg er baseret på den bedste og nyeste viden at resultater er af højeste nationale og internationale kvalitet Formål med Kompetenceprofil for sygeplejersker Kompetenceprofilen er et arbejds- og styringsredskab som har afsæt i Strategi for Sygepleje indsatsområde 3: Uddannelse Formålet med at beskrive kompetencer og kompetenceniveauer for sygeplejersker på OUH er at skabe synlighed og åbenhed i et kompetenceudviklingsforløb.. Materialet beskriver en model for kompetenceniveauer og karriereplanlægning med udgangspunkt i følgende fem nøglekompetencer: Faglig kompetence Læringskompetence Social kompetence Kommunikationskompetence Selvledelseskompetence Andre værktøjer kan medvirke til at sikre synlighed og åbenhed vedrørende kontinuerlig og relevant kompetenceudvikling, eksempelvis kan nævnes udviklingssamtaler, udviklingsplaner, funktionsbeskrivelser, politikker vedrørende kompetenceudvikling mv. 3

4 Beskrivelse af kompetencer og kompetenceniveauer for sygeplejersker på OUH skal ses som et af flere redskaber, som ledere og medarbejdere kan benytte i et kompetenceudviklingsforløb Overordnet rammebeskrivelse Afsnit 2.0 beskriver den overordnede ramme, der danner baggrund for valg af kompetencer. Den sygeplejeteoretiske referenceramme er inspireret af den norske professor i sygepleje Marit Kirkevold: Vitenskap for praksis og den amerikanske professor i sygepleje Patricia Benner: Fra novice til ekspert Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Videnskabsteoretisk tager arbejdet udgangspunkt i en humanistisk tænkning. Både Kirkevold og Benner har den antagelse, at erfaringen og det faglige skøn er væsentligt i sygeplejefaget. Her taler Kirkevold fx om praktisk kundskab som noget konkret, specielt, subjektivt og historisk. Kundskaben er knyttet til bestemte oplevelser og situationer. Der tales om personbestemte kompetencer og ifølge Benner er erfaring grundlaget for ekspertise. Begge forfattere vægter formelle kvalifikationer som væsentlige. Kirkevold taler om teoretisk - og videnskabelig kundskab og evnen til at kombinere disse kundskaber med praksis. Benner fremhæver, at teoretisk viden leder klinikeren til at stille de rigtige spørgsmål. De fem udvalgte kompetencer er inspireret af Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR), som er en del af et internationalt projekt, hvor OECD-lande samarbejder om at beskrive udvalgte nøglekompetencer. De udvalgte kompetencer anses som væsentlige for kompetenceudvikling i en hospitalskontekst, som i stigende grad er præget af globalisering og velfærdsteknologier. 4

5 3.0. Begrebsafklaring 3.1. Kvalifikation Kvalifikationer er nødvendige egenskaber eller forudsætninger for at kunne udfylde en stilling. Betegnelsen for de evner, som en person skal have for at udføre handlinger dygtigt og kompetent kvalifikation er således et underbegreb til kompetence. Sammenfattende er kvalifikationer summen af medarbejderens uddannelsesaktiviteter at vide og kunne noget. Kvalifikationer kan beskrives, generaliseres, formaliseres og kontrolleres. Kvalifikationer er almene og ikke knyttet til en bestemt kontekst de kan følge personen fra opgave til opgave eller fra job til job Kompetence Den oprindelige betydning af begrebet kompetence stammer fra det latinske competere, der betyder at svare til, at passe sammen med. Man taler også om kompetence som adkomst eller beføjelse. Kompetence kan opdeles i kom- og petere- at stræbe efter, forlange, kunnen, dygtighed. Udtrykket bruges om kundskaber og færdigheder. I psykologisk betydning skal kompetence forstås som potentiale på den ene side og præstation på den anden side. Sammenfattende er kompetence en integreret betegnelse for teoretisk viden, praktisk handlekundskab samt bevidsthed om egen rolle og funktion i en organisatorisk sammenhæng. Kompetence er medarbejderens evne og måde at takle arbejdsopgaver på - hvordan noget gøres. Kompetence er at kunne varetage et job og fungere i en organisatorisk sammenhæng. Kompetence henviser til, hvordan medarbejderen agerer (viden, færdigheder og holdninger) i en bestemt situation i praksis i forhold til sine kvalifikationer og den specifikke organisatoriske sammenhæng. Den formelle kompetence tildeles af organisationen og beror på profession, stillingstype eller funktion. Den reelle kompetence udfolder sig i konkrete situationer, er synlig og vurderes af andre. Det snævre kompetencebegreb Det snævre kompetencebegreb beskriver, hvad medarbejderen generelt kan og må, men indfanger ikke, hvad den individuelle medarbejder kan, eller hvordan det lærte anvendes til at løse arbejdsopgaver på. Det brede kompetencebegreb Her forstås kompetence som overensstemmelse mellem person og arbejdsopgave. Kompetence beskrives dermed ikke generelt for en hel gruppe. I stedet sættes der fokus på den enkelte medarbejders kvalifikationer, opfattelser og forventninger i relation til arbejdsopgavens 5

6 karakter og indhold. Herved afspejler kompetence kvaliteten i den måde, opgaven løses på. Det brede kompetencebegreb beskriver, hvordan den enkelte medarbejder agerer i en organisatorisk foranderlig sammenhæng og anvender sine muligheder. Kompetence er dermed mere end at kunne agere ud fra procedurer og fastlagte forskrifter. I en moderne vidensbaseret og kompleks organisation stilles der store krav til medarbejderen om at kunne vurdere, analysere, vælge og handle i nye og ukendte situationer, og der er brug for medarbejdere, som er innovative og tør virke i en organisation, hvor usikkerhed er et grundlæggende vilkår. Arbejdet handler om processer og om at kunne begå sig i fastlagte strukturer Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en planlagt strategisk proces. Kompetenceudvikling beskriver en proces, hvor medarbejderen gennem planlagte strategisk tilrettelagte udviklingsaktiviteter får et større potentiale til at håndtere krav og opgaver. Hvilke udviklingsaktiviteter der skal iværksættes, afhænger af en balance mellem medarbejderens forudsætninger, tidligere erfaringer, forventninger og motiverede ønsker og afdelingens aktuelle vilkår (kultur, teknologi, visioner, behov for kompetencer m.m.). Kompetenceudvikling er dermed en fælles sag mellem medarbejder og arbejdsplads Evidens Evidensbaseret praksis Definitionen på evidensbaseret praksis på OUH: Evidensbaseret praksis er anvendelse af den bedst mulige tilgængelige viden integreret med klinikernes ekspertise og patientens præferencer. Sygeplejerskens kliniske beslutningstagning har følgende elementer: Evidens der indeholder et sygeplejefagligt, teoretisk perspektiv Erfaring der indeholder det praktiske, etiske og moralske aspekt Patientens præferencer der indebærer patientens og familiens egne oplevelser og egen vurdering af det levede liv Kontekst der indebærer relevant sygeplejehandling i en relevant situation med hensyntagen til organisatoriske og økonomiske ressourcer og rammer 6

7 4.0. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling tager udgangspunkt i, at kompetence er en kombination af sygeplejerskens teoretiske viden og praktiske handlekundskab og erfaring. Som model for kompetenceudvikling er valgt en model (figur 1), der bl.a er inspireret af teori fra organisationspsykologi (Argyris). Begreberne single loop, double loop og syntese uddybes i afsnit 4.2. Modellen er en overordnet ramme for kompetenceudvikling for sygeplejersker på OUH. Den enkelte afdeling har mulighed for ved behov at udbygge modellen i relation til de tre niveauer. Figur 1: Kompetenceniveauer Kompetenceniveau 3 Syntese Kompetenceniveau 2 Double loop Kompetenceniveau 1 Single loop Afdelinger kan ved behov underopdele udvalgte niveauer fx Kompetenceniveau 2 i et 2A og 2 B. Model for kvalifikationer omfatter sygeplejerskens uddannelsesaktiviteter (figur 2 på næste side). 7

8 Figur 2: Kvalifikationer. Efter Ph.d. forløbet er der mulighed for en forsker karriere Ph.d. Sygepleje Uddannelse Udvikling Ledelse Niveau A Niveau A Niveau A Niveau A Det akademiske niveau Det akademiske niveau Det akademiske niveau Det akademiske niveau Kandidat Master Kandidat Master Kandidat Master Kandidat Master Niveau B Niveau B Niveau B Niveau B Diplomuddannelse Diplomuddannelse Diplomuddannelse Diplomuddannelse Videreuddannelse Videreuddannelse Videreuddannelse Videreuddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse Efteruddannelse Søjlerne angiver mulige veje for medarbejderen at kvalificere sig i. Niveau A omfatter de akademiske videregående uddannelser. Niveau B inkluderer diplom, videreuddannelse i specialuddannelserne, klinisk vejleder for uddannelsessøgende i sygeplejerskeuddannelsen og klinisk vejleder for kursister i specialuddannelser m.m. Figur 3 næste side viser et dialog- og evalueringsredskab til brug ved udviklingssamtalen. Såvel medarbejder som leder kan benytte redskabet til at skabe overblik over medarbejderens kompetence inden for de fem nøglekompetencer. Parterne kan med baggrund i beskrivelse af de enkelte nøglekompetencer og niveauer visualisere ressourcer og udviklingsbehov. Ved udviklingssamtalen planlægger og aftaler leder og medarbejder, hvilke kompetencer, der skal sættes fokus på, og hvorledes medarbejderen udvikler sig inden for de enkelte kompetenceniveauer. Ligeledes aftales, hvordan medarbejderen kan tilegne sig ny teoretisk viden med henblik på udvikling af kvalifikationer. De aktiviteter, rammer og vilkår, der støtter medarbejderen i denne udvikling, knytter sig til det brede kompetencebegreb (afsnit 3.2). 8

9 4.1. Evalueringshjul til brug for kompetenceudvikling og karriereplanlægning Figur 3: Evalueringshjul til brug ved MUS 9

10 4.2. Begrebsafklaring i forhold til valgte kompetenceniveauer Nøglebegreberne er beskrevet på 3 niveauer. I niveauerne indgår begreberne single loop, dobbelt loop og syntese. Single loop og double loop beskrives ud fra Agyris, og synteseniveau beskrives ud fra Hvenegaards tænkning. I synteseniveau indgår evidensbegrebet. Single loop Single loop læring sker, når der er match mellem organisationens handlingsplan og det faktiske resultat. Single loop er, når sygeplejersken i forbindelse med problemløsningen ikke stiller spørgsmål ved organisationens værdier eller holdninger. Dvs. når eksempelvis fejl opdages, korrigeres de uden, at der bliver stillet spørgsmål ved de variabler, der eksisterer, og som gør, at fejl kan forekomme. For at kunne overskue komplekse opgaver opløses de i mere simple delopgaver. Når delopgaverne udføres rigtigt, giver den samlede problemløsning et korrekt resultat Match Styrende variable Handlinger Konsekvenser Mismatch Single-loop Illustration af single loop (figur C. Argyris 2000) Eksempel på single loop På dette niveau er sygeplejersken teoretisk velfunderet, analyserende og problemløsende. Sygeplejerskens handlinger udføres efter forskrifter og bygger på en forståelse af, at opgaver, mål og forudsætninger i afsnittet og den konkrete patientsituation er givet. Hun koncentrerer sig om den enkelte procedures udførelse og evaluerer egne færdigheder ud fra, hvor godt forskriften er fulgt. Sygeplejersken har fokus på udvikling af egen praksis i relation til de patientnære sygeplejeopgaver i afsnittet. Hun arbejder med spørgsmål som hvad, hvordan og med hvilke begrundelser, når der opstår problemer, eller udfaldet af hendes sygepleje ikke bliver som forventet. Double loop Double loop læring sker, når sygeplejersken i organisationen identificerer mismatch mellem intentioner og resultater, og der efterfølgende sker en korrektion, hvor mismatch vendes til match. Double loop er, når en sygeplejerske i sin problemløsning korrigerer handling efter en kritisk undersøgelse af systemets værdier, holdninger m.m. 10

11 Double loop karakteriserer sig ved, at sygeplejersken korrigerer handlinger og kritisk undersøger forudsætninger for udførte handlinger. Ligeledes undersøges de bagvedliggende strukturer i organisationen. Eksempelvis de skrevne og uskrevne regler, kulturer 1, visioner, holdninger og værdier. Forskellen mellem single loop og double loop ligger i, hvorvidt læring er forudgået af en undren og kritisk forholden sig til organisationens variable. Double loop læring er afgørende for effektiviteten og organisationens fortsatte udvikling. Match Styrende variable Handlinger Konsekvenser Mismatch Double-loop Illustration af double loop (figur C. Argyris 2000) Eksempel på double loop På dette niveau er sygeplejersken kritisk analyserende og kritisk reflekterende, før der træffes kvalificerede valg i forhold til situation og kontekst. Sygeplejersken definerer og vurderer (i samarbejde med andre) sine opgaver i enkle som komplekse patientsituationer og vælger på baggrund af disse, kontekst, viden og erfaringer de bedste handlinger. Sygeplejersken tager afsæt i patientens forestillinger, erfaringer og behov og arbejder fremadrettet med sin sygepleje. Hun foretager en kort og langsigtet planlægning på baggrund af egne og andres vurderinger. Sygeplejersken har fokus på udvikling af egen og nærmeste kollegaers praksis. Hun er engageret i den monofaglige praksis og arbejder målrettet med at forbedre denne i afsnittet. Hun arbejder med spørgsmål som hvad, hvordan og med hvilket formål og har fokus på fagets og afsnittets værdigrundlag samt patientens sikkerhed og rettigheder. Synteseniveau Kompetencen på synteseniveau kan med inspiration fra Hvenegaard m.fl. beskrives som, at sygeplejersken har: - analytisk evne til at se paralleller og mønstre i handlinger - evne til at tolke en situation og skabe relevans til denne - evne til at være opmærksom på praksis, dvs. at have motivation til at udvikle praksis og evne til at fastholde ting, der ikke forløber som ventet eller som overrasker 1 I kulturdiskussionerne har der været en tendens til at se virksomheder som monokulturer dvs. at der i en virksomhed kun eksisterer én kultur. I praksis vil der være forskelle på kulturen mellem eksempelvis personalegrupper og de forskellige afdelinger i virksomheden (Hvenegaard m.fl. 2004). 11

12 - evne til at sprogliggøre, dvs. beskrive hidtidige erfaringer og resultater, så de er forståelige og meningsfulde for personer i den nye sammenhæng - evne til at fungere som facilitator, dvs. kunne skabe sammenhænge for og inspirere kollegaer til aktiv deltagelse i vurdering og tilpasning af tiltag Eksempel på synteseniveau På dette niveau inddrager sygeplejersken i sin kliniske beslutningsproces Evidensbaseret viden Erfaringer Patientens perspektiv Organisationens kontekst Sygeplejersken besidder en analytisk evne til at se paralleller og mønstre i handlinger og kan overføre det kendte til ukendte komplekse situationer. Hendes valg bygger på et fagligt skøn hvor intuition, faglig viden, patientens forestillinger og behov sættes i forhold til de konkrete muligheder og organisationens værdier og strategier som helhed. Hendes planlægning er fremadrettet og langsigtet og bygger på hendes erfaring med patienters behov før, under og efter kontakt med afdelingen samt overblik i forhold til patientforløb, tværfaglige og tværsektorielle muligheder. Sygeplejersken arbejder målrettet med at udvikle og styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde (visioner, mål og strategier) samt den sygeplejefaglige del i dette. 12

13 5.0. Præsentation af de fem nøglekompetencer I rapporten er der valgt fem nøglekompetencer inspireret som tidligere nævnt ud fra Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR). I begrebsafklaringen 3.0 fremgår det, at det brede kompetencebegreb indeholder aspekter som kvalifikationer samt evnen til at kunne agere selvstændigt og i samarbejde med andre. Nøglekompetencerne skal derfor dække det faglige, sociale og personlige område. Det faglige område dækkes af nøglekompetencerne: Faglig kompetence og læringskompetence Det sociale område dækkes af nøglekompetencerne: Social kompetence og kommunikationskompetence Det personlige område dækkes af: Selvledelse. Nøglekompetencerne er indbyrdes forbundne og overlapper hinanden i mere eller mindre grad, og de kan og skal ikke ses isoleret. Der henvises i øvrigt til de specifikke beskrivelser af nøglekompetencerne Faglig kompetence Faglig kompetence er i denne sammenhæng knyttet til sygeplejerskens funktion i relation til patientens forløb internt i organisationen og på tværs af sektorer. At besidde faglig kompetence vil sige, at sygeplejersken har specifik faglig kundskab, herunder opdateret viden, metode, klinisk ekspertise, etik og moral samt samfundsforståelse. Med afsæt i sin faglige kompetence vurderer sygeplejersken selvstændigt patientens behov for sygepleje. Hun træffer kliniske beslutninger i samarbejde med patient, pårørende og eventuelle samarbejdspartnere. Den faglige kompetence danner således baggrund for, at sygeplejersken tager initiativ til og mestrer kliniske, pædagogiske, ledelses- og udviklingsmæssige funktioner inden for sygeplejefaget. 13

14 FAGLIG KOMPETENCE 14

15 5.2. Læringskompetence Læringskompetence handler om at være motiveret for og ivrig efter at lære. Det betyder, at sygeplejersken har mod til at være nysgerrig og udforskende og tør lade sig udfordre af egne kreative tanker og omverdenen. Læringskompetence indbefatter åbenhed overfor afprøvning samt evne til via refleksion at tilegne sig og bearbejde viden og erfaringer og anvende disse i nye sammenhænge. Sygeplejersken formår at finde en passende balance mellem åbenhed overfor det nye i forhold til egne indarbejdede opfattelser, mentale modeller, erfaringer og identitet. Læringskompetence rummer evnen til at skabe mening i det nye og ukendte. Læringskompetence er evnen til at kunne reflektere bevidst over eget praksisfelt, alene og sammen med andre. Læringskompetence forudsætter, at sygeplejersken er bevidst om egne læreprocesser. Sygeplejersken anvender denne indsigt til at planlægge, vurdere og gennemføre egen læring, samt understøtter andre i deres læring. 15

16 LÆRINGSKOMPETENCE 5.3. Social kompetence Social kompetence handler om sygeplejerskens forudsætninger for at kunne indgå i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre mennesker samt at kunne udtrykke egne følelser og aflæse andres. Social kompetence handler om evnen til at skabe positive relationer gennem forståelse, lydhørhed, empati og samhørighed. Social kompetence kommer til udtryk på forskellige måder og kan opdeles i en række komponenter: En oplevelses-/perceptionel komponent: Hvad er på færde i situationen, og hvilke krav stiller det til en? 16

17 En kognitiv videns komponent: Hvordan kan man indgå i den konkrete situation, skabe relationer, herunder viden, som gør det muligt at forstå situationen i forhold til forventninger, muligheder og begrænsninger. En erfarings-/refleksiv komponent: Trækker på erfaringer fra tidligere sociale relationer. Hvordan gik det? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvordan gør jeg det bedre? En handlingskomponent: Det initierende i social handlen, at tage initiativer, at opsøge sociale situationer, at etablere relationer, at etablere nye former for samarbejdsrelationer- og metoder. En motivations- og holdningskomponent: At være indstillet på, engageret i og have sociale værdier, socialt ansvar herunder solidaritet og interesse i integration samt skabe sociale integrationsprocesser En emotionel komponent: Handler om empati, tilknytning og samhørighed SOCIAL KOMPETENCE 17

18 5.4. Kommunikationskompetence Kommunikationskompetence omfatter sprogkundskaber, evne til at gå i dialog med og forstå andre, afkode andres kommunikation samt reflektere over egne og andres mening og holdning med henblik på at indgå i anerkendende og tillidsfulde relationer. Kommunikationskompetence handler om sygeplejerskens evne til at reflektere over kropslige reaktioner, samt bevidsthed om egne følelser, holdninger og behov, og evne til at argumentere ud fra dette. Kommunikationskompetence omhandler ligeledes evnen til at skabe mening og klarhed, udvise engagement og involvere sig følelsesmæssigt. Kommunikationskompetence forudsætter, at sygeplejersken kan håndtere forskellige og komplekse situationer med et repertoire af teoretiske kommunikationsformer, der kan bruges fleksibelt med udgangspunkt i konteksten. Kommunikationskompetence er forudsætningen for at samarbejde, danne netværk og indgå i tværfaglige teams. Kommunikationskompetencens mere tekniske/instrumentelle vinkel omhandler beherskelse af teknologien inden for information og kommunikation. 18

19 KOMMUNIKATIONSKOMPETENCE 19

20 5.5. Selvledelseskompetence Selvledelse handler om evne og vilje til at tage ansvar for planlægning, gennemførelse og opfølgning på eget arbejde i organisationen og på tværs af sektorer. Selvledelse drejer sig i forlængelse af ovenstående også om faglig selvledelse, hvor der er fokus på sygeplejerskens evne til at forvalte viden, vurdere relevant viden og udnytte denne effektivt. Selvledelse udøves inden for medarbejderens ansvarsområde og under rammer, der er accepterede af den enkelte og afdelingen/sygehuset. Selvledelse forudsætter egenskaber som mod, selvmotivation, selvbeherskelse, ansvarlighed, engagement, selvtillid og tro på egne evner. Selvledelse er forbundet med den demokratiske tradition, som fremmer ansvar, eget initiativ og respekt for andre i samarbejdssituationer. Selvledelse udvikles således i organisationsstrukturer, hvor leder og medarbejder i fællesskab sætter mål og rammer for arbejdet. 20

21 SELVLEDELSESKOMPETENCE 21

22 6.0. Casebeskrivelse Patienten er indlagt på medicinsk afdeling og er kritisk syg. Han oplever, at hans tillid til personalet er svækket, da bl.a. beslutninger vedrørende pleje og behandling bliver truffet uden, at han bliver inddraget i overvejelserne. Patientens voksne børn er ofte på besøg og er meget vrede og ulykkelige over, at patienten indenfor et par dage skal udskrives til hjemmet. De pårørende er bange for at kommer til at stå med ansvaret for de krævende plejeopgaver, som de hverken ønsker eller magter. Patienten og de pårørende har gennem de senere år haft et problematisk forhold, og kontakten til hinanden har været sparsom. Niveau 1 single loop Sygeplejersken er velfunderet i teorier om krise i forbindelse med tab og trussel om tab. Hun kender ligeledes til instrukser for patientinddragelse og tværsektorielt samarbejde omkring kronisk syge patienter. Sygeplejersken evner at skabe tillidsfuld relation til patient og pårørende. Hun informerer og vejleder patienten og container patientens og de pårørendes følelser. Sygeplejersken oplever situationen belastende og søger hjælp hos mere erfarne kollegaer. Hun er bevidst om, at hun mangler kompetencer i forhold til - at samarbejde målrettet med patient og pårørende omkring det videre forløb - at handle konstruktivt på de pårørendes vrede og bekymring i her-og-nu situationen. - at sætte rammer for samarbejde med primær sundhedstjeneste, således at der fokuseres på forhold som er relevante og vigtige for patientens videre forløb. 22

23 Niveau 2 double loop Sygeplejersken evner i situationen at skifte perspektiv fra organisering og organisation til relation. Det viser sig ved, at hun har overblikket over patientens sundhedsforløb og evner at spørge ind til de pårørendes følelsesmæssige reaktioner for at afdække familiens relationer og konsekvenserne af disse relationer i forhold til patientens sygdomsforløb. Sygeplejersken kan på baggrund af denne forståelse samt evidensbaseret viden om brugerinddragelse agere hensigtsmæssigt i forhold til situationens dilemmaer og kompleksitet i et samarbejde med patient og pårørende samt de øvrigt involverede parter. Sygeplejersken forholder sig kritisk til konteksten i afdelingen, dvs. rammerne for den kritisk syge patient og dennes pårørende og bringer eventuelt uhensigtsmæssige forhold op i relevante fora. Sygeplejersken medvirker til udviklingen af sygeplejen, eksempelvis ved at deltage i udarbejdelsen/ justeringen af kliniske retningslinjer for den kritisk syge patient, dennes pårørende samt tværsektorielt samarbejde i denne henseende. Niveau 3 syntese Sygeplejersken har stor erfaring gennem analoge situationer i at agere professionelt, når pårørende udviser følelsesmæssige reaktioner. Sygeplejersken inddrager kontinuerligt evidensbaseret viden for at opdatere sin viden og kritisk vurdere egne, andres og organisationens handlemåder. Sygeplejersken agerer ved at initiere forsknings og/eller udviklingsprojekter inden for patient- og pårørendeinddragelse. Sygeplejersken inddrager netværk nationalt og internationalt. 23

24 7.0. Implementering Implementering af model for kompetenceudvikling og arbejdet med kompetenceudvikling forudsætter, at der arbejdes på individ-, afdelings- og organisationsniveau. Evalueringshjulet (figur 3) er tænkt som et dialogredskab, som den enkelte leder og sygeplejerske kan anvende i forberedelserne til en samtale om organisationens krav, sygeplejerskens opfattelse af fremtidige udviklingsbehov, og de reelle muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse. I medarbejderudviklingssamtalen beskrives, hvordan sygeplejersken flytter sig fra et kompetenceniveau til et andet. Der udarbejdes en plan for, hvordan sygeplejersken kan tilegne sig ny teoretisk/praktisk viden samt udvikle sine kompetencer på arbejdspladsen. 24

25 8.0. Referenceliste Agervold M og Kristensen OS (1996). Det udviklende arbejde et arbejdspsykologisk essay. 1. udgave. Århus Universitetsforlag, Århus. Argyris C.(2000). Organisatorisk læring single og double loop. I: Tekster om læring. (K. Illeris red.) 1. udgave. Roskilde Universitetsforlag, København. Benner P (1995). Fra novice til ekspert. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard, København. Bertelsen B. m.fl. (2004). Selvledelse. Ankerhusforlaget, Danmark. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2010). Partnerskab for patientsikkerhed en kvalitativ undersøgelse. DiCenso A, Cullum N (1998). Implementing evidence based nursing some misconceptions. I: Evidence Based Nursing (1); 2: Ellstrõm P.E. (1997). Kompetens, utbildning och lârende i arbetslivet. Problem, begrepp och teoretiska perspektiv. Udgave 1:3. Publica, Stockholm. Færch J, Harder I (2009). Medinddragelse i egen pleje og behandling. Sygeplejersken 17:54-60 Hvenegaard H, Bostrup P, Hasle P, et.al. (2004). Når vaner udfordres på vej mod en lærende sikkerhedsorganisation. 1. udgave. Arbejdsmiljørådets Service Center, København. IKAS. Håndbog i DDKM for sygehuse, version 2. Besøgt d Illeris K (2011). Kompetence hvad, hvorfor og hvordan. 1. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, København Jensen B (2002). Kompetence og pædagogisk design. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag, København. Jensen P, Ulleberg I (2012). Mellem ordene kommunikation i professionel praksis. Forlaget Klim. Kirkevold M (1995). Vitenskap for praksis. Gyldendal, Ad Notam, Oslo. Kristensen ML(2013). Selvledelsens Paradoks. Kronik i Fyens Stiftstidende, sektion Business Fyn d

26 Kvale S et al (1999). Mesterlære: Læring som social praksis. 1. udgave, Hans Reitzel Forlag, København. Lazarus S Richard: Emotion & Adaptation: Oxford University, Press Incorporatet:1991, citeret d. 7. august, 2006 Lund.J (2004)(Red).Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag A/S. CD. Rom. Martinsen B, Steens AS, Norlyk A, Dreyer P (2012). Patientperspektivet en kilde til viden. Munksgaard Danmark. Nielsen D (2013). Mødet med patienten med anden etnisk baggrund I Graubæk A (red.). Patientologi at være patient. Gads Forlag, 2. udgave. Nielsen D, Hermansen M, Vestergaard K et al. (2013). Familie og samarbejde set i et tværkulturelt perspektiv. Psykiatrisk Sygepleje (21). Nyland AH Kirketerp G (2007). Evidensbaseret praksis i praksis. Sygeplejersken (9):52-5 Nyland AH (2002). Evidensbaseret Sygeplejepraksis vision versus virkelighed. Kandidatspeciale. Institut for Sygeplejevidenskab, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Odense Universitetshospital (2011). Mette Mollerup et al. Resultater fra Projekt PaRis. OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus (2012). Strategi for Sygepleje på OUH Pedersen K m.fl (2005). Refleksion. I: Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence. Ulla Muldbjerg. M.fl. Munksgaard. København Pedersen L (2011). Patientinddragelse refleksion, læring, innovation og ledelse. Gyldendal Akademisk. Quist P, Lindegaard B, Kudsk A et al.(2011). Bruger- og patientinddragelse kvalitetsudvikling med patienten i centrum. Region Syddanmark Center for Kvalitet. Qvortrup L (2001). Det lærende samfund hyperkompleksitet og viden, 1. udgave Gyldendal, København. 26

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING FOR SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENTER INFEKTIONSMEDICINSK AFDELING Q ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

KOMPETENCEUDVIKLING FOR SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENTER INFEKTIONSMEDICINSK AFDELING Q ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL KOMPETENCEUDVIKLING FOR SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENTER INFEKTIONSMEDICINSK AFDELING Q ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL UDARBEJDET AF AFDELINGENS SYGEPLEJEFAGLIGE LEDELSE KOMPETENCEUDVIKLING OG KARRIEREPLANLÆGNING

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Modellen er hierarkisk opbygget og skal opfattes dynamisk i forholdet mellem kompetenceudvikling og kvalifikationer.

Modellen er hierarkisk opbygget og skal opfattes dynamisk i forholdet mellem kompetenceudvikling og kvalifikationer. Forord Odense Universitetshospital vil som en del af udviklingsplanen sikre en målrettet og systematisk personaleudvikling, der skal sikre de kompetencer, som svarer til nuværende og kommende opgaver.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE. Studietilbud, hvad og hvordan!

STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE. Studietilbud, hvad og hvordan! FAM STUDIEPLAN FOR MODUL 12 STUDERENDE Studietilbud, hvad og hvordan! FAM OUH Odense Universitetshospital Udarbejdet af: Tenna Kjær April 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 6. Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 6 Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 6, Sygepleje, kronisk syge patienter

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet 40598 Udviklet af: Annette Langdahl Århus Social- og sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus December 2008 1. Uddannelsesmålets

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering Storyline - som pædagogisk tilgang til implementering af fx kliniske retningslinjer Landskonference Fagligt selskab for sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Svendborg, d. 20. Marts 2013

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk/Endokrinologisk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk/Endokrinologisk afd. 13 Jan 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio

Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Portfolio Materialet er udarbejdet af repræsentanter fra UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen og kliniske samarbejdspartnere. Indholdsfortegnelse: Portfolio som læringsredskab...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål

KOMPETENCESTRATEGI. 2. juni 2009. 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål KOMPETENCESTRATEGI 2. juni 2009 1. Kompetencestrategiens baggrund og formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i forhold til Forsvarsministeriets departements opgaveløsning. Det er afgørende at have

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere