Virksomhedsregnskab for. Det Jyske Musikkonservatorium

Transkript

1 Virksomhedsregnskab 2001 for Det Jyske Musikkonservatorium 1

2 Indholdfortegnelse 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter... 3 Påtegning Beretning for Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i Mission og vision... 5 Missionen... 5 Visionen Resultatmål og indfrielse Sket i året... 8 Ny ledelse... 8 Evaluering af nye undervisningsformer i Rytmisk Afdeling... 8 FOKU-projekter... 9 Koncerter Rytmisk Afdeling på Univers scenen i Århus Festuge Klavertræf på DJM Videreuddannelser på DJM Særlige Orkesterskoleaktiviteter TAP-projekt Ændringer i IT-organisation og PR/arrangement organisationen Årets økonomiske resultat Driftsregnskab og bevillingsregnskab Driftsregnskab Indtægter Nettoudgifter Bevillingsafregning Regnskabspraksis mv Regnskabsmæssige forklaringer Resultatanalyse Hovedformål Undervisning Bevilling Undervisning Efteruddannelse FOKU Fællesudgifter Personale og organisation Organisation Personale Afslutning

3 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter I henhold til Lov nr. 289 af 27. april 1994 som ændret ved Lov nr. 142 af 17. marts 1999 ( om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er det Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål sammen med landets øvrige musikkonservatorier at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Det Jyske Musikkonservatorium skal endvidere udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning indenfor konservatoriets fagområder. Det Jyske Musikkonservatorium tilbyder et stort spektrum af uddannelser, såvel klassiske som rytmiske, indenfor rammerne af bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995 om uddannelserne på de danske musikkonservatorier. Grundstrukturen er et fireårigt forløb, der fører frem til en Musiklærereksamen. Ovenpå denne kan efter kvalificeret optagelse lægges et et-årigt diplomforløb, som afsluttes med Diplomeksamen. Enkelte uddannelser, eksempelvis uddannelsen som orkestermusiker, forløber i et ubrudt femårigt forløb afsluttende med diplomeksamen. Øverst oppe kan efter kvalificeret optagelse lægges en solistuddannelse på maksimalt to år afsluttende med offentlig debut. Det Jyske Musikkonservatorium bidrager yderligere til fremme af musikkulturen i Danmark gennem en betydelig og varieret koncertvirksomhed, der omfatter såvel studerende som lærere. Koncerterne finder sted på konservatoriet i egne koncertsale og rundt om i koncertsale og spillesteder ude i hele landet. Virksomheden er omfattende med mere end 150 koncerter på årsbasis. Det Jyske Musikkonservatorium bidrager endvidere med en pædagogisk og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, der synliggøres gennem eksempelvis artikler i relevante tidsskrifter og mindre og større publikationer som fx lærebøger, i form af CD-udgivelser eller gennem lærernes kursusaktiviteter udenfor den daglige undervisning. Det Jyske Musikkonservatorium driver en omfattende efteruddannelsesvirksomhed dels med støtte fra Statens Musikråd, dels i form af rekvireret undervisning. Hovedvægten ligger indenfor rytmisk musik og musikpædagogik, men der er også aktiviteter på den klassiske musiks område. Til at understøtte kerneopgaverne ovenfor findes en lang række hjælpefunktioner: Bygningerne og driften af disse, bibliotek med bog- og nodesamlinger, plader, CD ere mv., instrumentsamling, lydstudier med optage-, redigerings- og mangfoldiggørelsesfaciliteter, kantiner samt ledelse og administration. 3

4 Påtegning Dette virksomhedsregnskab aflægges i henhold til Akt 82 4/ (jvf. også samt og beskriver Det Jyske Musikkonservatoriums aktiviteter og økonomi med udgangspunkt i kalenderåret Det Jyske Musikkonservatorium Århus den 10. april 2002 Henrik Svane Rektor Knud Aarup Administrationschef Kulturministeriet Kulturministeriet godkender herved Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhedsregnskab for perioden 1. januar til 31. december Virksomhedsregnskabet giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af virksomhedens økonomi og faglige resultater, jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (regnskabsbekendtgørerelsen). For så vidt angår de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. København den Karoline Prien Kjeldsen Departementschef 4

5 2. Beretning for Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i Mission og vision Virksomhedsregnskabet fokuserer på de konkrete mål opstillet i konservatoriets resultatkontrakt. Disse mål tager udgangspunkt i nogle overordnede eller strategiske visioner og målsætninger, som igen er afledt af Det Jyske Musikkonservatoriums mission eller med andre ord: Hvorfor findes der en statsinstitution som Det Jyske Musikkonservatorium? Missionen Det Jyske Musikkonservatoriums rolle er at - fastholde og udvikle musikuddannelser på højeste kunstneriske niveau, - styrke uddannelsernes musikpædagogiske indhold, - aktivt deltage i og præge udviklingen af musik- og kulturlivet, og - sikre attraktive og udviklende muligheder for ansatte og studerende. Visionen Det Jyske Musikkonservatorium skal løbende udvikle de bestående uddannelser således, at de på det højest mulige kvalitative niveau - afspejler arbejdsmarkedets vilkår, - imødekommer de studerendes ønsker og behov, og - imødekommer institutionens egne og omverdenens krav. Dette indebærer et løbende udviklingsarbejde med de bestående uddannelsers faglige form og indhold. Det indebærer også stillingtagen til, om der skal etableres nye uddannelser, enten til afløsning af eksisterende eller til at supplere det bestående udbud. Men det indebærer også at forskning, kunstnerisk virksomhed samt pædagogisk og kunstnerisk udviklingsarbejde til stadighed er en væsentlig del af undervisernes virksomhed således at selve undervisningen kan drage fordel heraf, både ved at sikre stadig inspiration og nytænkning og ved at markere Det Jyske Musikkonservatorium i regionen og på landsplan. Endelig indebærer visionen, at de såkaldte hjælpefunktioner til stadighed udvikles, således at studerende og undervisere får de bedst mulige vilkår. 5

6 2.2. Resultatmål og indfrielse Mål Målopfyldelse Uddybning Fler - årig t Målområde: Uddannelse Gennemførelsesprocent 100 % Gennemførelsesprocenten kan beregnes til 89 en lille mindst 85 Beskrivelse af styrket indsats for klassiske solistuddannelser Målområde: FOKU Indgå individuelle aftaler om arbejdstidens anvendelse indenfor FOKU-området Vurdere muligheden for etablering af speech-lab ( 99-mål) Gennemføre projekt om velum-kontrollens betydning i sanguddannelsen Etablere et ph.d.- studieforløb Arrangere koncerter internt og eksternt Skabe kompositioner af høj kunstnerisk kvalitet Målområde: Efteruddannelse Udformning af model for kvalitativ evaluering ændring i forhold til sidste år, hvor den var % Er gennemført som en mere fleksibel afvikling af solisternes debuter i tæt samarbejde med Musikhuset Århus. Endvidere indspiller solisterne en promotion CD, som udgives i samarbejde med Classico. 100 % Der kan konstateres en stigning i såvel kvalitet som kvantitet på dette område dog har såvel aftalernes form som indhold endnu ikke fundet sit leje. I den forbindelse bliver prioritering af ressourcerne et stadigt mere påtrængende problem. 0 % Projektet skulle have været gennemført i 1999, men er af økonomiske grunde fortsat ikke realiseret. 100 % Projektet blev afsluttet i august Udover artiklen, der publiceres i Journal of Voice, har projektet været fremlagt ved flere internationale konferencer. 100 % I februar 2001 tiltrådte Frederik Pio som Ph.d. studerende ved DJM. I november 2001 er der indgået aftale om yderligere et Ph.d. forløb i samarbejde med CEFIN, Århus Universitetshospital. Her er docent Peter Vuust ansat i Ph.d. forløb. 100 % Der er i 2001 afholdt og registreret xx interne og xx eksterne koncerter, heraf 31 koncerter med docenter/professorer. Heraf er bl.a orkesterskolens koncert i anledning af Malcolm Arnolds 80 års fødselsdag udkommet på CD. 100 % Der gennemføres under denne overskrift FOKUprojekter. Bl.a. er der i samarbejde med DIEM gennemført en koncert i oktober 2001 hvor en række af disse kompositioner blev opført. 0 % Har ikke kunnet gennemføres pga. manglende bevilling fra SM. 6

7 Målområde: Andet Afholdelse af lærerseminar Færdiggørelse af strategi- og handlingsplan Reformulering af personalepolitikken Etablering af integreret administrativt ITsystem ( 99-mål) Gennemførelse af skolekoncerter, orkesterturnéer mv. Styrkelse af det interne samarbejde mellem uddannelsesområderne Styrke og udvikle samarbejdsaftalen med DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) Beskrive mulighederne for tættere samarbejde med Århus Universitet Vurdere mulighed for at etablere projekter indenfor området multikulturel orientering Analysere mulighederne for samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner på Cuba, i England og nordiske lande 100 % Der blev afholdt lærerseminar i 1999 og I 2001 er der indført en ny mødestruktur for lærergruppen, der blandt andet indebærer, at der løbende afholdes lærermøder ligesom det tilstræbes at det samlede lærerkollegium mødes årligt 0 % Arbejdet vil blive påbegyndt i 2002 som forberedelse til kommende resultatkontrakt. 50 % Har været drøftet løbende i SU i løbet af I 2002 afholdes en fælles personalepolitisk dag for alle medarbejdere ved DJM, der skal konkretisere en række af de elementer til en personalepolitik, SU har drøftet. 50 % En del af systemet er taget i brug i Som følge af personaleudskiftning i 2001 har arbejdet med SALSA været sat i bero. En samlet IT-plan er under udarbejdelse og forventes færdiggjort i marts % Der har været gennemført 8 skolekoncerter og der har været turnéer med udgangspunkt i de tre rytmiske uddannelser. 100 % Samarbejdet mellem de tre rytmiske studienævn styrkes gennem den årlige stævneuge (uge 7), hvor de studerende mødes om særlige projekter på tværs af uddannelserne. Den nye mødestruktur for lærere medvirker også hertil ligesom ansættelsen af klassisk udviklingsleder vil styrke samarbejdet mellem de klassiske uddannelser. 100 % Samarbejde på lærer- og studentersiden. Studieelementet elektronisk musik for komponister undervises af og på DIEM ligesom der afholdes fælles koncercer, jf. tidligere. 100 % Mulighederne består først og fremmest i lærerudveksling, fagsamarbejde og metodeudvikling. En egentlig samarbejdsaftale drøftes pt. med institutledelsen på Musikvidenskab. 100 % Konservatoriet er involveret i World Music Center (samarbejde med Århus Musikskole) og det EUfinansierede CONNECT-projekt. Konservatoriet har været medarrangør af 1. Nordic Conference on a Musiceducation in Multicultural Society. 100 % Der er indgået bilaterale aftaler med et antal institutioner: Real Conservatorio Superior de Musica de Madrid (lærer- og studenterudveksling), Guildhall School of Music and Drama (i forbindelse med ovenfor omtalte CONNECT-projekt) 7

8 Udfærdige beholdningsoversigter, 100 % Afsluttet februar værdi- fastsættelser og afskrivningsprofiler på instrumentarium mv. ( 99- mål) Bibliotek 75% Arbejdet med retroindatering er fortsat i 2001 og forventes afsluttet i Det er Det Jyske Musikkonservatoriums opfattelse, at målopfyldelsesgraden på mange måder må anses som tilfredsstillende. Dette hænger sammen med de omskiftelige vilkår som konservatoriet er underlagt samt ikke mindst konservatoriets økonomiske situation, sætter grænser for muligheden for at opfylde målene. Samtidig skal det også fremhæves, at der er gennemført mange andre projekter udenfor kontrakten Sket i året En lang række forhold satte deres præg på Det Jyske Musikkonservatorium i 2001, og i det følgende skal nogle af dem præsenteres. Ny ledelse I 2000 blev der ændret på konservatoriets ledelsesstruktur. Dels blev der ansat en klassisk studieleder og en planlægningschef, og samtidigt blev ledelsesgruppen udvidet til at omfatte disse. Også i 2001 skete der ændringer i konservatoriets ledelse. Først og fremmest skete der skift på rektorposten. Allerede i efteråret 2000 havde daværende rektor Erik Bach meddelt, at han efter 8 år som rektor for Det Jyske Musikkonservatorium ikke ønskede at genansøge stillingen ved udløbet af perioden. Efter et ansættelsesforløb blev Henrik Svane udnævnt til rektor for Det Jyske Musikkonservatorium med tiltrædelse d. 1. februar Op til sommerferien fratrådte administrationschef Henrik Wisbech og han blev pr. 1. august efterfulgt af Knud Aarup. Endeligt skal det nævnes, at den klassiske studieleder efter eget ønske fratrådte stillingen i efteråret Disse ændringer har naturligvis medført, at der har været brugt tid og kræfter på at etablerer de nødvendige rutiner og arbejdsdelinger i ledelsesgruppen. Ændringer har også betydet, at der løbende er blevet sat spørgsmålstegn ved det eksisterende og har derved givet anledning til en lang række fundementale og frugtbare diskusioner om både de små og de store linier på Det Jyske Musikkonservatorium. Mere herom nedenfor i afsnittet om visioner for fremtiden. Evaluering af nye undervisningsformer i Rytmisk Afdeling De enkelte uddannelsesområder gennemførte med start i undervisningsåret 2000/01 forskellige omstillingsprojekter, hvor målet var at forbedre undervisningen til uændret eller reduceret ressource- 8

9 forbrug. Omstillingsprojekterne er beskrevet i virksomhedsregnskabet for Hovedtrækkene skal dog kort gentages her. Musiklæreruddannelsen i Rytmisk Musik og Bevægelse (RMB) gennemførte et forsøg med projektorienteret undervisning, som har omfattet alle studerende og samtlige lærere i større eller mindre omfang. Forsøget løb over 6 sammenhængende uger i efterårssemesteret og sluttede i starten af december. De 6 uger var opdelt i to projektperioder som varede henholdsvis 2 og 4 uger. Til forsøget har været knyttet to faste lærere som koordinatorer og evaluatorer. Forsøget rummer mange pædagogiske og strukturelle nyskabelser i forhold til uddannelsens traditionelle skemalagte undervisning, som er årgangs- og holdopdelt udfra en forholdsvis fastlagt timeplanche. Rytmisk Musiklæreruddannelse (RM) gennemførte en gennemgribende studieplansrevision. Et af revisionens mest markante resultater var, at en fast ugentlig undervisningsdag blev friholdt fra det normale skema og gjort til moduldag. Moduldagen giver mulighed for samarbejde på tværs af hold, årgange og fag i form af temadage for hele uddannelsen (f. eks. tema om New Orleans musik) eller i form af samarbejde mellem to fag: eksempelvis har fagene musikhistorie og rytmisk træning forberedt de studerende til en studietur til Cuba. Dette faglige samarbejde har vist sig at rumme gode perspektiver for uddannelsen. Endvidere giver moduldagen mulighed for at placere kurser og foredrag af interesse for hele uddannelsen inde i skemaet, ligesom koncertcaféen er placeret i forbindelse med moduldagen sidst på eftermiddagen. Studieplansrevisionen for RM-uddannelsen blev evalueret i foråret 2001, og der blev udarbejdet en rapport. Evalueringen baserede sig på kvalitative interwievs med lærere og studerende, der tog udgangspunkt i en række spørgsmål, der blev udsendt forud for samtalen. Den blev gennemført af en studerende, der har et særligt kendskab til evalueringer qua sin tidligere uddannelse, og efterfølgende var den genstand for drøftelser i studienævnet og på stormøde med lærere og studerende. Den helt overordnede konklusion var, at studieplansreformen havde en positiv effekt på det samlede studiemiljø i forhold til sammenhæng mellem fagene og indholdet af valgfag og moduller. Evalueringen pegede dog også på, at der blandt de studerende opleves et behov for tid og rum til fordybelse. Det er hensigten, at anvende de metodiske erfaringer fra denne evaluering til analyser af konservatoriets øvrige uddannelser. FOKU-projekter Begrebet FOKU dækker over Forskning, Kunstnerisk virksomhed og pædagogisk/kunstnerisk Udviklingsvirksomhed. Med andre ord de forskellige former for forsknings- og udviklingsarbejder samt kunstneriske aktiviteter, der finder sted i forbindelse med de fastansatte læreres virksomhed på konservatoriet. I 2001 har en lang række projektområder været berørt og større eller mindre projekter iværksat, men ikke nødvendigvis fuldbyrdet 9

10 Som eksempler skal nævnes: Projekter om anvendelse af den nye teknologi indenfor undervisningen på en sådan måde, at den naturligt tilpasser sig udviklingen indenfor fagenes metoder og pædagogik. Udvikling af nye pædagogiske metoder til brug i holdundervisning bl.a. gennem systematiske observationer af særligt tilrettelagte undervisningssituationer. Undersøgelse af ganesejlets regulering af klangkvaliteten hos professionelle sangere Kvalitetsbegrebet i musikundervisningen. Musikundervisning i et multikulturelt samfund. Dokumentation og analyse af det kulturelle og pædagogiske idégrundlag bag uddannelsen i rytmisk musik og bevægelse. Internationalt samarbejde Som eksempler på ovenstående kan følgende nævnes: Docent Kåre Bjørkøy Forskningsprojekt vedrørende tungeform og EMG-målinger på respirationsmuskler præsenteret ved Pan European Voice Conference, Stockholm, august Professor Peer Birch Afslutning af 3-årigt forskningsprojekt støttet af Kulturministeriets forskningspulje. Projektet har omfattet velum-kontrollens betydning i sanguddannelsen og har været fremlagt på flere internationale konferencer i perioden senest ved Pan European Voice Conference, Stockholm, august Projektet har været gennemført i et nært samarbejde med professor Johan Sundberg, Stockholm; Overlæge Svend Prytz, København; docenterne Bodil Gümose og Hanne Stavad, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium samt sangpædagog Eva Björkner, Stockholm. Docent Lars Brinck Undersøgelse af de improvisatoriske og kommunikative karakteristika indenfor rytmisk musik, herunder muligheden for anvendelse af samplings- og sequenserteknik i sammenspilsundervisning. Projektet er empirisk og bygger på egne og andres erfaringer, der sammenfattes og beskrives i artikelform. Det er hensigten, at projektet skal resultere i en samling konkrete anvisninger på undervisningsaktiviteter, som understøtter centrale kvaliteter i sammenspillet. Professor John Damgaard En fortsættelse af arbejdet med oversættelse og bearbejdelse af Alfred Cortot: Principes rationels de la technique pianistique. Cortot gennemgår teknisk og metodisk de psykiske og fysiologiske faktorer og beskriver nærmere, hvorledes områderne kan udvikles i det pianistiske studium. En stor del af bogen er et betydeligt metodisk kommenteret øveværk. Docent Arne Dich Et samarbejde med den Bulgarske dirigent Michael Deltchef og Sedjanka (et århusiansk kvindekor, der synger på bulgarsk) om musik for bulgarsk kvindekor og træblæsere i en sammensmeltning af bulgarsk og dansk musik. Samarbejdet resulterede blandt andet i koncertafholdelse og besøg i Bulgarien. 10

11 Docent Skipper Flytkjær og docent Kristian Lassen Beskrivelse af principper og ideologier for projektorienteret undervisning med udgangspunkt i projektundervisningen ved RMB-uddannelsen. Projektet er resulteret i en skriftlig rapport. Docent Leif Falk og docent Lena Gregersen: En fortsættelse af arbejdet med SDS REAL-BOOK. Projektet samler, analyserer, koordinerer, registrerer, beskriver og organiserer det omfattende materiale indenfor faget Sang, Dansk og Spil således som det findes i undervisningen ved Det jyske Musikkonservatorium. Projektet søger endvidere at opstille en progression af stoffet sammenhængende med en pædagogisk didaktik. Den danske version af denne helhedsopfattelse af et musikalsk rum dokumenteres i hæfteform og om muligt på video. Docent Lasse Laursen Udarbejdelse af værk for fløjte og elektronik i samarbejde med Lars Graugård, Det Fynske Musikkonservatorium. Værket bliver i 6 satser og programmeres MSP/MAX. MSP/MAX er et objekt programmeringsprogram, der gør det muligt at manipulere med lyd i realtime. Projektet afsluttes med koncert og dokumenteres yderligere med noder og CD-rom. Koncerter Koncertområdet har sædvanen tro været præget af et særdeles højt niveau såvel kvantitativt som kvalitativt. På Rytmisk afdeling fortsætter onsdags-caféerne og de mere udadvendte arrangemeter på bl.a. VoxHall (Århus) og Kalabassen (Silkeborg) i form af sammenspils-kavalkader og eksamenskoncerter. På Klassisk afdeling fortsætter den omfattende koncertvirksomhed i konservatoriets egen koncertsal og samarbejdet med Musikhuset Århus er opretholdt med symfonikoncerter og udbygget med flere solist- og lærerkoncerter. Ud over de egentlige forsknings- og kunstneriske udviklingsprojekter omfatter lærernes virksomhed en lang række af andre projekter indenfor områderne pædagogisk udviklingsvirksomhed, komposition og CD-produktion. Rytmisk Afdeling på Univers scenen i Århus Festuge DJMs rytmiske afdeling gennemførte i samarbejde med Århus Festuge 4 arrangementer over 4 dage på Univers scenen på Bispetorv. RM, AM og RMB uddannelsernes lærere og studerende deltog og opførte fortrinsvis ny-komponeret musik, bl. a. korværker (Kasper Bai), etno-storband (Nils Olav Johansen), brasiliansk musik og dans (Fernando Negalé) og kæmpestorband (Jens Chr. Jensen og Peter Seebach). Klavertræf på DJM I februar måned inviterede DJM musiklærere fra musikskoler i de 4 midtjyske amter (Viborg, Ringkøbing, Vejle og Århus amt) til at deltage i et klavertræf. På klavertræffet underviste DJMs lærere på diverse workshops, koncentreret om forskellige aspekter af klaver-undervisning af begyndere og børn. De medvirkende lærere var bl. a. docenterne Arne Dich, Leif Falk, Sten Pedersen, Astrid Elbek, Lars Brinck og Helle Agergaard. Endvidere var der diskussioner og foredrag i plenum, hvor blandt andet fremtidens klaver-pædagogiske uddannelser blev drøftet. Videreuddannelser på DJM I løbet af året har DJM været igang med at udvikle tre forskellige videreuddannelser, nemlig 11

12 - masteruddannelse i børnemusik (ansøgning om godkendelse af uddannelsen blev indsendt til Kulturministeriet i november måned). Uddannelsen er en videreuddannelse for kandidater med en musikpædagogisk uddannelse fra et konservatorium. - diplom-uddannelse i Musik Management (også kaldet "musikproducentuddannelsen"). Uddannelsen udvikles i samarbejde med musikbranchen og Rytmisk Musikkonservatorium. - PD i rytmisk musik og bevægelse udviklet i samarbejde med Jysk Pædagogseminarium, Viborg Seminarium og Peter Sabroe Seminarium. Uddannelsen retter sig fortrinsvis mod pædagog og læreruddannede, som ønsker at styrke egne musikalske færdigheder relateret til musik og bevægelse. Planerne for uddannelsen blev præsenteret for Undervisningsministeriet på et møde i september, hvor de blev meget positivt modtaget. Særlige Orkesterskoleaktiviteter Det jyske Musikkonservatoriums orkesterskole indspillede i september 2001 en CD i anledning af den britiske komponist Sir Malcolm Arnolds 80 års fødselsdag for pladeselskabet Classico. Dirigent Douglas Bostock - og solist organist Ulrik Spang-Hanssen. CDén er udkommet i Classicos serie "The British Collection" hvor orkestre som The Royal Liverpool Philharmonic og München Symfonikerne også optræder. At et sådant projekt overhovedet har kunnet realiseres skyldes det faktum at dirigenten Douglas Bostock efter sit sidste besøg hos Det Jyske Musikkonservatoriums Symfoniorkester selv foreslog muligheden for en indspilning. I sig selv en blåstempling af DJMs orkesterskoles høje niveau. Dette tiltag er helt i tråd med den linie som orkesterskolen på DJM arbejder efter - nemlig en så stor lighed med den professionelle verden og oplysning om produktionsvilkår mm. som det er prædagogisk muligt og forsvarligt. TAP-projekt Det Jyske Musikkonservatorium fik bevilliget kr fra Udviklings- og Omstillingsfonden til projektet Dynamik og effektivitet et udviklingsprojekt til styrkelse af samarbejde og arbejdsmiljø. Projektet der blev afsluttet i maj 2001 havde som formål at fremme integrationen af Det Jyske Musikkonservatoriums teknisk-administrative (TAP-) organisation på tværs af fysisk beliggenhed og arbejdsopgaver styrke samarbejdet indenfor og mellem de naturlige opgavefællesskaber og dermed sikre en forbedret effektivitet således, at institutionens kerneopgaver får bedst mulige udviklingsvilkår. Projektet var karakteriseret ved at udviklingen af etablerede og nye arbejdsprocesser og samarbejdsformer tog udgangspunkt i de daglige drifts- og udviklingsopgaver i modsætning til mere traditionelle kursusforløb, hvor samarbejdsøvelser og lignende er (eller virker) løsrevet fra medarbejdernes dagligdag. Derved skulle en umiddelbar anvendelighed og forankring i organisationen sikres. På baggrund af en beslutning i samarbejdsudvalget blev der nedsat en styregruppe for projektet bestående af to TAP ere og administrationschefen. Der blev endvidere indgået aftale med Nellemann Konsulenterne om selve afviklingen af projektet, der startede med et introduktionsmøde i november 2000 og blev afsluttet i maj 2001 med et heldagsmøde. På det tidspunkt havde den daværende administrationschef meddelt, at han havde fået andet arbejde og derfor forlod konservatoriet pr. august Det afsluttende heldagsmøde var præget af dette, og 12

13 udover at afslutte projektet blev mødet derfor også brugt til at drøfte ønsker til en kommende administrationschef. I forhold til projekt blev der arbejdet med etableringen af en række konkrete arbejdsfællesskaber, og det er hensigten, at der skal samles op på erfaringerne i løbet af foråret Ændringer i IT-organisation og PR/arrangement organisationen I de senere år har der været behov for at styrke konservatoriets IT-organisation og PR/arrangements organisation. Behovet skyldes flere forhold. I forhold til IT-anvendelsen er der et ønske om at videreudvikle et sammenhængende studieadministrativt system, ligesom der er behov for udvikling af kompetencer indenfor den musikalske og pædagogiske anvendelse af IT. I forhold til PR/arrangement har der været et behov for at koordinere og udvikle konservatoriets omfattende koncertvirksomhed, ligesom synliggørelsen af dette og af konservatoriets øvrige aktiviteter skal udvikles. Udviklingen blev sat delvis i stå i Det skyldes primært, at konservatoriets IT-medarbejdere begge forlod deres stillinger i sommeren/det tidlige efterår. Endvidere har der af økonomiske grunde været behov for at effektivisere TAP-organisationen, og et af de områder, hvor der er sket reduktioner er i PR/arrangement organisationen. På den baggrund har der været mulighed for at nytænke og tilrette konservatoriets arbejde med IT og PR/arrangement, og der har i efteråret 2001 været arbejdet på en IT-strategi og der har været overvejelser om PR og arrangements arbejdet. Det er hensigten, at strategi og overvejelser vil blive implementeret i foråret Årets økonomiske resultat Det Jyske Musikkonservatorium har i 2001 et mindreforbrug på kr., og det akkumulerede underskud, der ultimo 2000 udgjorde mill. kr., er således blevet forbedret til et overskud på kr. Aktivitetsforudsætningerne for bevillingen er opfyldt, og konservatoriet kan efter 2 år med et betragteligt merforbrug nu fremvise et mindreforbrug. Dette har dog kun kunnet lade sig gøre ved hjælp af en voldsom og meget kortsigtet opbremsning. Relativt til bevillingen udgør det akkumulerede overskud kun ca. 0,1 %, hvilket udfra enhver betragtning er for lille sikkerhed i budgetmæssig forstand. Målsætningen vil fremover være, at der budgetteres med et mindreforbrug på 1,5 2 % af bevillingen, hvilket erfaringsmæssigt er nødvendigt for at kunne imødekomme de uforudsete udgifter samt de behov for omstillinger og udvikling, der vil opstå i løbet af året. I august 2001 stod det klart, at en række af de budgetmæssige forudsætninger for året ikke var holdbare og såfremt der ikke blev handlet, ville der ikke være sammenhæng mellem bevilling og forbrug i 2001 og fremover. Umiddelbart betød det, at der øjeblikkeligt blev indført en stram styring af udgifterne i realiteten var der tale om et stop for alle udgifter, der ikke var besluttet på daværende tidspunkt. Samtidigt blev der udarbejdet en handlingsplan for genoprettelse af konservatoriets økonomi. Handlingsplanen blev drøftet i samarbejdsudvalget og konservatorierådet og blev endeligt besluttet primo november. Hovedpunkterne i handlingsplanen var effektiviseringer og reduktioner i 13

14 administrationen samt effektiviseringer af tilrettelæggelsen af undervisernes arbejdstid. En række af punkterne er iværksat (effektiviseringer og reduktion i administrationen), mens ændringer i arbejdstidstilrettelæggelsen vil få virkning fra og med undervisningsåret 2002/03. Den økonomiske effekt af handleplanen vil således slå delvis igennem i 2002 og fuldt igennem i Det Jyske Musikkonservatorium vil stadigt arbejde med en yderligere effektivisering ligesom der er behov for udvikling af økonomistyringen. 14

15 3. Driftsregnskab og bevillingsregnskab 3.1.Driftsregnskab Tabel 3.1: Driftsregnskab, mio. kr., 2001 niveau R00 B01 R01 B01-R01 B02 Nettoudgiftsbevilling 47,2 51,7 51,7 0 50,6 Indtægter 1,2 1,5 1,8 0,3 1,6 Udgifter 51,7 53,2 52,3 0,9 52,2 - heraf løn 35,9 38,0 35,5 2,5 36,3 - heraf øvrig drift 15,8 15,2 16,8-1,6 15,9 Nettoudgifter 50,5 51,7 50,5 1,2 50,6 Årets resultat -3,3 0 1,2 1,2 0 Tabel 3.2: Akkumuleret regnskab (mill. kr.; 2001-niveau) Årets overskud År Primo saldo Ordinær Indtægtsdækket virk- Tilskudsfinansieret Ultimo saldo drift somhed 1) virksomhed 2) ,9 1,8 0,0 0,0 3, ,7 1,0 0,0 0,0 4, ,7-2,5 0,0 0,0 2, ,2-3,0 0,0-0,3-1, ,1 1,2 0,0 0 0,1 1) underkonto 90 2) underkonto 95 og Bevillingsafregning Tabel 3.3: Bevillingsafregning 2001, den samlede virksomhed Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling Regnskab Afvigelse mellem bevilling og regnskab Korrektioner -1-1 Årets overskud Akkumuleret overskud ultimo Akkumuleret overskud primo Årets overskud Akkumuleret overskud ultimo Dispositionsmæssige omflytninger Akkumuleret overskud til videreførsel ult

16 Tabel 3.4: Akkumuleret overskud fordelt på underkonti, ultimo 2001 Lønsum Øvrig drift I alt 10. Almindelig virksomhed Indtægtsdækket virksomhed Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Samlet Regnskabspraksis mv. Det Jyske Musikkonservatorium er omfattet af finanslovens 21.4, hvilket er hovedområdet "Videregående uddannelse" under Kulturministeriet. Her er konservatoriet optaget som med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 90. Indtægtsdækket virksomhed 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og 97. Tilskudsfinansierede aktiviteter. Den interne økonomistyring sker dels ved timestyring på undervisningsområdet, dels ved at de øvrige driftsudgifter disponeres i et såkaldt delramme-system. Det er hensigten, at der fra og med 2002 vil ske en ændring af konteringspraksis. Formålet med ændringen er at skabe sammenlignelighed mellem Det Jyske Musikkonservatorium og øvrige konservatorier gennem en fælles konteringspraksis. Der har tidligere været en fælles forståelse af konteringspraksis mellem konservatorierne, men der er gennem årene sket en differentiering institutionerne i mellem. Konkret vil det for Det Jyske Musikkonservatorium betyde, at yderligere dele af fællesudgifterne vil blive konteret på hovedformålene undervisning og FOKU. Eksempelvis er dele af de indkøb, der konteres under hovedformålet generel ledelse og administration reelt udgifter i forbindelse med undervisning eller FOKU. Det samme gør sig gældende for nogle af de lønudgifter, der indtil nu er konteret under hovedformålet generel ledelse og administration. 3.4 Regnskabsmæssige forklaringer Det Jyske Musikkonservatorium har i 2001 et mindreforbrug på kr., og det akkumulerede underskud, der ultimo 2000 udgjorde mill. kr., er således blevet forbedret til et akkumuleret overskud på kr. Aktivitetsforudsætningerne for bevillingen er opfyldt. Et væsentligt element i forståelsen af årets regnskabsmæssige resultat er, at det fra august 2001 stod klart, at en række af de budgetmæssige forudsætninger for 2001 og fremover ikke var holdbare. Derfor blev der er iværksat dels et stop for udgifter, der ikke var disponeret på pågældende tidspunkt, og dels udarbejdelsen af en handleplan for genopretningen af konservatoriets økonomi i 2001 og på sigt. Udgiftsstoppet havde primært effekt i forhold til anskaffelser og vedligehold, og må der- 16

17 for betegnes som en budgetmæssig løsning, der ikke er holdbar på sigt. På den baggrund må årets resultat samlet set karakteriseres som utilfredsstillende. Det er dog forventningen, at den nævnte handleplan i 2002 og fremover vil have en positiv effekt på konservatoriets økonomi således, at der ikke alene vil være sammenhæng mellem bevilling og forbrug, men at der også vil være det nødvendige rum i konservatoriets budget til at modstå uforudsete udgifter i løbet af året og det løbende behov for udvikling og omstilling. 17

18 4. Resultatanalyse Konservatoriets kerneområder er undervisning og FOKU det vil sige forskning, kunstnerisk virksomhed samt udviklingsarbejde. De to kerneområder anvender henholdsvis ca. 44 % og ca. 10 % af de samlede ressourcer i 2001 De resterende ca. 46 % af ressourcerne anvendes til ledelse og administration, bygningsdrift og andre hjælpefunktioner. Det skal bemærkes, at fordelingen af ressourcer mellem disse områder baserer sig på i mange tilfælde vanskelige og arbitrære fordelinger af udgifter og indtægter. Fordelingen af de samlede nettoressourcers anvendelse i perioden fremgår af nedenstående figur. Figur 1: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i procent, Undervisning Ledelse og administration Andelen af udgifter, der anvendes til undervisning og FOKU er svagt stigende i perioden 1998 til 2000 for derefter at falde. Det samme billede tegner sig for de relative udgifter til ledelse og administration, mens de relative udgifter til hjælpefunktioner er faldende over perioden for derefter at stige i En væsentlig forklaring på stigningen er, at konservatoriet fra og med 2001 er overgået til SEA-ordningen og derfor betaler husleje for bygningerne på Fuglesangs alle, hvilket ikke er sket før. Denne fordeling af udgifter giver dog ikke et retvisende billede af den faktiske udgiftsfordeling. Som nævnt i afsnit 3.3 vedr. regnskabspraksis konteres der udgifter til såvel løn som øvrig drift under hovedformålet generel ledelse og administration, der burde konteres under hovedformålene undervisning og FOKU. 18

19 4.1 Hovedformål Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i 2001 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.1: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder i 2001 (1000 kr niveau) Formål: Indtægter Udgifter Resultat Resultat i % Budget 2002 (nettoudgft.) Undervisning , FOKU mv , Ledelse og administration , Hjælpefunktioner , Ialt , Bevilling Årets resultat ,32 0 Under hovedformålet Undervisning konteres udgifter til løn i forbindelse med undervisningsaktiviteter. Der er primært tale om skemalagt undervisning, men også lønudgifter i forbindelse med eksaminer, optagelsesprøver og studieadministration er medtaget her. Ligeledes er lønudgifter til musikerassistance, mesterklasser o.a. medtaget. Endvidere er driftsudgifter i forbindelse med undervisningen medtaget. Disse udgør dog en mindre del af de samlede udgifter. Under hovedformålet FOKU konteres FOKU administration. løn- og driftsudgifter til FOKU-virksomhed, herunder Under hovedformålet Generel ledelse og administration konteres lønudgifter til ledelse og en række administrative medarbejdere. Endvidere konteres driftsudgifter i forbindelse med administration, eksempelvis administrative indkøb. Under hovedformålet Hjælpefunktioner konteres lønudgifter til biblioteksdrift, lydteknisk service og kantinedrift. Endvidere konteres driftsudgifter til de samme aktiviteter samt til instrumentarium. Endvidere konteres lønudgifter til pedeller og teknisk chef samt driftsudgifter i forbindelse med bygninger. 4.2 Undervisning Langt den overvejende del af konservatoriets ressourcer anvendes til undervisning. Udviklingen i nettoudgifterne til undervisning fremgår af nedenstående tabel. Tabel 4.2: Driftsregnskab for undervisning (1000 kr., 2001 niveau) B2002 Finanslovsbevilling Udgifter Indtægter Nettoudgift

20 Der er over perioden sket et fald i udgifterne til undervisning. Det skyldes, at konservatoriet gennem effektiviseringer har tilpasset udgifterne til det faldende bevillingsniveau. Udviklingen i udgifter til undervisning kan også fremstilles i forhold til antallet af studerende, hvilket sker i tabel 4.3. Tabel 4.3 Nettoudgifter/studerende til uddannelse, 2001 niveau B2002 Nettoudgifter til uddannelser ( kr. ) Aktive studerende Undervisningsudgft. Pr. aktiv studerende Undervisningsårsværk 79,1 82,6 80,4 73,8 69,8 Studerende/undervisningsårsværk 4,5 4,5 4,5 4,9 4,9 Undervisningsudgiften pr. aktiv studerende er stigende over perioden for derefter at falde betragteligt. Den vil variere med fordelingen af de studerende på årgange og uddannelser, og det er derfor vanskeligt at uddrage faste konklusioner på dette grundlag. En væsentlig forklaring på faldet er den generelle tilpasning af udgifter til bevillingsniveauet. I indeværende og forrige undervisningsår er forholdet mellem undervisning, FOKU og administration for de enkelte undervisere blevet fastlagt efter konkrete forhandlinger mellem den enkelte og ledelsen. Udgangspunktet for forhandlingerne har været en forhåndsaftale om arbejdstidstilrettelæggelsen for en række administrative og undervisningsmæssige funktioner. Denne forhåndsaftale er blevet opsagt og i stedet er der udarbejdet plan for timepuljer til henholdsvis undervisning, FOKU og administration, der beskriver det maksimale samlede forbrug. Endvidere har ledelsen defineret en række FOKU- projekter, der ønskes gennemført. De samlede timepuljer og de ledelsesdefinerede FOKU-projekter vil fremover være udgangspunktet for tilrettelæggelsen af den enkelte undervisers arbejdstid. Der er et dobbeltsigte med denne ændring. For det første ønsker ledelsen at sætte fokus på en række områder, hvor der er et behov for udvikling, som kan ske med udgangspunkt i resultater fra de ledelsesdefinerede FOKU-projekter. For det andet skabes der et nyt styringsredskab i forhold til det samlede timeforbrug og dets anvendelse på henholdvis undervisning, FOKU og administration. I de senere år har den andel af det samlede timeforbrug, der anvendes til undervisning, været faldende, mens antallet af timer, der anvendes af undervisere til administration, har været stigende. Det er et selvstændigt formål at få ændret denne udvikling således, at der fremover anvendes flere timer til undervisning og færre til administration, og derfor var der behov for at opsige de aftalte akkorder. Når dette bliver gennemført kan det få betydning for udgifter pr. aktive studerende til undervisning. Antallet af aktive studerende og deres fordeling på grund- og overbygningsuddannelser fremgår af tabel