NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.:

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Typiske spørgsmål fra høringsfasen om skolestruktur Byrådet; Direktionen; Skolelederne Dato: 27. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: Indledningsvis skal følgende fastslås vedrørende administrationens arbejde med at udarbejde planlægningstal for Byrådets forslag til ny skolestruktur: Planlægningstallene for henholdsvis 4 og 3 skoledistrikter i de 11 skoleår er udarbejdet i overensstemmelse med de prognoseberegninger, de fysiske kapacitetsberegninger og de tildelingsmodeller, der politisk har været godkendt og anvendt de sidste 8 år. Der er derfor ikke ændret på metoder eller måder at udarbejde planlægningstallene på. Der har i det store baggrundsmateriale for prognoseårene frem til skoleåret været fundet fejl, der er blevet rettet. Efter rettelserne fremgår det, at mulighederne for besparelser på lærerlønnen er blevet større. Den anslåede besparelse er beregnet som forskellen mellem fordelingen af elever i 4 skoledistrikter mod 3 skoledistrikter. Den fulde besparelse kan ikke realiseres før den ny skolestruktur er fuldt implementeret. Der vil være behov for særlige økonomiske vilkår i en overgangsperiode, hvor eleverne i syd fortsat er fordelt på 2 matrikler. Alle spørgsmål der citeres i dette notat kan ses i deres helhed sammen med det pågældende høringssvar på Solrød Kommunes hjemmeside: Spørgsmål eller argument Jersie Skoles skolebestyrelse: Lærerløn Kommunens administration har anerkendt, at de har beregnet besparelsen på lærerløn forkert i 6 ud af 11 prognoseår (.) Kommunens administration har anerkendt, at de ved notat af den 17. juni 2011 var vidende om, at de afgav forkerte oplysninger til borgerne vedrørende besparelse på lærerløn. Svar / kommentar Der er udarbejdet hvad der svarer til planlægningen af 22 skoleår, idet der er tale om to modeller (3 og 4 distrikter), hver i 11 år. Der er 7 regneark i hvert dokument, dvs. 154 regneark i alt, hver med mange hundrede celler. Der kan spares flere klasser end først beregnet begrundet i enkelte fejl i nogle celler i regnearkene. Disse regneark redigeres løbende og tilrettes ny viden. Konsekvensen er, at økonomioversigten med skøn over forventet besparelse ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter er beregnet for lavt. I økonomioversigten er beregnet en samlet besparelse over 11 skoleår fra 2011/12 til 2022/23 på i alt 66,5 mio. kr. Efter tilretning af regnearket i budgettildelingsmodellen kan der spares flere klasser. Det betyder, at den anslåede besparel- C:\Temp\eDagsorden.OfficeToPdfService\9b3ce0c9-03af-4c91-88f2-afc037cb761f.doc

2 Jersie Skoles skolebestyrelse: Planlagte elevtal i klasserne (1) Kommunens administration har anerkendt, at de bevidst har planlagt med 29 og 30 elever i klasserne, da de vil opgøre den maksimalt mulige udnyttelse i forhold til det faktiske antal lokaler. Bemærkninger fra Jersie Skolebestyrelse: Jersie Skolebestyrelse formodede, at de høje klassekvotienter skyldes, at kommunen ikke havde taget højde for en stigende elevtilgang på Havdrup Skole og Munkekærskolen. Rikke og Gerard McEwan: Planlagte elevtal i klasserne (2) Efter kommunen anerkendte, at de bevidst har planlagt med 29 og 30 elever i klasserne vil vi gerne vide hvordan I mener det kan lade sig gøre, uden det strider mod lovgivningen? Hvis vi ser på Folkeskolelovens 17, jf. note 1, må kommunerne ikke planlægge med mere end 28 elever i klasserne. Efter samtale med Undervisningsministeriet fik jeg oplyst at hvis kommunen planlægger med mere en det i lovgivningen tilladte, vil borgerne i kommunen have en god sag i statsforvaltningen. Det betyder således at det måske bliver nødvendigt at oprette samme antal klasser, med tilsvarende antal klasselokaler, som hvis der er 4 skoler i kommunen. Hvor stor og hvornår forventer i så, der opnås en besparelse på skoleområdet? se ifølge gældende budget tildelingmodel er 78,8 mio.kr. 12 mio.kr. mere dvs. til fordel for Byrådets forslag, hvis en større besparelse er et succeskriterie. (1) Alle modeller og metoder til udarbejdelse af skolernes fysiske kapacitet og tildelingen af ressourcer til normalundervisningen i form af arbejdstid til lærerne har anvendt de samme faktorer, modeller og elementer i øvrigt som har været anvendt de sidste 8 skoleår for alle folkeskoler i Solrød Kommune. Der er blevet planlagt som i tidligere år og tildelt budget efter antal elever efter nedenstående model: Antal Antal elever spor fra til (2) Administrationen har udarbejdet planlægningstal efter de samme principper som de foregående år, for at kunne se forskellen mellem fordeling af elever i 4 distrikter og 3 distrikter. Der er derfor ikke ved tildelingen af ressourcer til skolerne planlagt med 28 eller 29 elever i klasserne. Ovenstående model har skolerne arbejdet med i 8 skoleår. Det højeste elevtal der ved tildelingen er tale om er 25 elever, nemlig for det første spor. Derefter falder elevtallet. Det er lovligt at tildele efter en model der hedder 29 elever i hver klasse. Problemet med Folkeskoleloven kommer først, hvis kommunen ikke tildeler ressourcer nok til at de enkelte skoler er i stand til at overholde lovgivningen. En tildelingsmodel er blot en model der sikrer at skolerne får fordelt ressourcer på en måde, så de dels overholder lovgivningen og så den mindre skole, som det har været tilfældet for Jersie Skole, får tildelt mere pr. elev end de største skoler. I forståelsen af høringsmaterialet er der sket en sammenblanding af, hvornår der tales om elev/klassetal i tildelingen af ressourcer og hvordan skolerne danner fysiske klasser, som er brugt i forhold til opgørelse 2

3 af behov for fysiske lokaler. Jersie Skoles skolebestyrelse: Overgangsperiode Borgmesteren, Formand for Familie- og Uddannelsesudvalget og kommunens administration har erkendt og bekræftet, at man ikke kan opnå de beregnede besparelser på lærerløn i de første 3-5 år, på grund af overgangsperioden samt besparelse på bygningsdrift, før end der er fundet en ny anvendelse af Jersie Skolebygning. På trods af dette faktum fastholdelsen urealistisk samlet besparelse over 11 skoleår på over 78 mio. kr. Administrationen har ikke meldt ud, at der kan spares 78 mio.kr over 11 år. Administrationen har beregnet forskellen i, hvad det koster i ressourcer, når eleverne er fordelt i 4 distrikter, fremfor i 3 distrikter. Byrådet har ikke truffet beslutning om besparelser som følge af ændret skolestruktur. Byrådet skal tage stilling til den økonomiske ramme til skolevæsenet hvert år i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Det har fra starten været meldt ud, at en ny skolestruktur ville medføre en overgangsperiode, hvor Jersie Skole fortsat skal anvendes i de år det tager, at ombygge Uglegårdsskolen i forhold til de beslutninger, der er i skoleudbygningsplanen. Ombygningens mål er: Tidssvarende fysiske rammer til fremtiden krav til undervisningsformer og lokaler, fælleslokaler skole/sfo for at reducere ejendomsdriftsudgifterne, mere miljø og energieffektive bygninger. Skoleudbygningsplanen og anlægsudgifter handler primært om implementering af de mål, som Byrådet allerede har truffet vedr. skolernes fysiske rammer i skoleudbygningsplanen, som revideres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Forslaget til skoleudbygningsplan for tager højde for ændring af skolestrukturen og fremrykker investeringerne på Uglegårdsskolen. Der bygges ikke overskydende m2, men skolen udnyttes igen, som den 4-spors skole den var før 1. august 2008, hvor skolens distrikt blev gjort geografisk mindre, for at få flere elever på Jersie skole. For at få plads til alle bh. klasser og 7. 9.klasser i overgangsperioden, udnyttes SFO-lokaler til undervisning og lokaler der huser andre aktiviteter, frigøres og bruges til undervisning. Der har ikke været tale om at erkende noget forstået sådan, at det har været hemmeligt på nogen måde. Alt har været lagt frem i den rækkefølge, det har været udarbejdet. De samlede driftsudgifter vedr. såvel løn som bygninger revideres, når ny viden skaffes og Byrådet træffer beslutning om ændring af budget. I en overgangsperiode, hvor eleverne fortsat er delt på 2 matrikler i Syd, vil der være brug for særlige økonomiske vilkår. 3

4 Jersie Skole, Forældrerådet i 1. B: Andre løsningsforslag Der er andre skoler der grænser op til Uglegårdsdistriktet, som man burde have haft med i kikkerten som løsningsforslag: 1. Solrød Gammel Skole 2. Munkekærskolen Spørgsmålene har ikke været en del af analysen om skolestruktur. 1. Solrød Gammel Skole Eksempelvis kunne man overveje om det er rentabelt at have 10. klasserne gående på en skole for sig? ( ) 2. Munkekærskolen Det er også værd at overveje, hvilken betydning det vil have, hvis man besluttede at have de to strandskole som et distrikt. (.) En anden mulighed kunne være blot at ændre på Uglegårdsdistriktet og Munkekær distriktet således at der er to 3-sporede skoler. Frem for en 2-sporet og en 4-sporet skole. Claus Hedegaard Andersen: 10. klasse skolen Hvis man nu forestiller sig, at vi flytter alle 10. klasserne og Strandklubben ned på Uglegårdsskolen, hvad ville det så medføre? Anette Frandix: Tiltrækning af nye borgere Hvordan vil Solrød Kommune gøre det attraktivt i fremtiden at bo i Jersie Landsby? Hvordan forestiller Solrød Kommune sig at fremtidige børnefamilier/ nyetablerede familier skal finde det attraktivt at bo i Jersie? Flemming Deichmann: Tiltrækning af nye borgere Jersie landsby med egen skole er attraktiv for de som ønsker at flytte til en bolig i landlige omgivelser. Nedlægges skolen vil dette forhold ændre sig og på sigt vil ejendomsværdierne falde i hvert fald indtil det tidspunkt, hvor det måske bliver attraktivt at bo i et frilandsmuseum. Jersie Landbylaug: De to skolers elevtal (1) Hvorfor skal Uglegårdsskolen igennem denne forandringsproces, når prognoserne viser, at i 10 års perioden fra 2012 til 2022 falder elevtallet på Uglegårdsskolen svarende til det nuværende elevtal på Jersie Skole? (.) (2) Hvad så efter denne prognoses udløb, når det måske viser sig, at der igen flytter (1) De to skoledistrikter for hhv. Jersie Skole og Uglegårdsskolen er blevet ændret flere gange mod øst. Dette betyder, at Uglegårdsskolens distrikt er blevet gjort mindre for at Jersie kunne få flere elever, med fokus på at Jersie Skole skulle få en højere klassekvotient og der skulle blive bedre plads på Uglegård. Nu falder elevtallet på Uglegård og hvis skolen skal sikres en høj klassekvotient, skal distriktsgrænsen flyttes 4

5 familier med børn til Uglegårdsskolens nuværende distrikt? Og laves der i øvrigt ikke prognoser for dette tema successivt? (3) Hvor stor kan Uglegårdsskolen blive før end Byrådet siger stop? Og hvad gør man så derefter? Knud Rasmussen: Andre forslag Konkret for at undgå skolelukninger nu og sikre en rentabel drift kan man: (.) Flytte 4. spor fra Munkekærskolen til Uglegårdsskolen Søge sponsorer til undervisningsmaterialer (IT) mm. Undervise på tværs af klasser i nogle fag. (Niveauopdelt, så både svage og stærke elever tilgodeses). Lade Jersie køre videre med 0-6 klasse + SFO og klub og samle 7., 8. og 9 på Uglegård - evt. under een ledelse. Leje den ældste del af Jersie Skole ud. Lave rundkørsel ved Tåstrupvej/Venstre Grænsevej for at lette til- og frakørsel til Uglegårdsskolen, da borgerne jo skal videre på arbejder og der kommer en udvidelse af motorvejen sydpå. mod vest, med det resultat, at Jersie vil miste elever og derved få en høj driftsudgift pr. elev. Det er lige præcis dét Byrådet vil undgå med forslaget om ny skolestruktur. Flest elever i Jersie skoledistrikt bor tættere på Uglegårdsskolen. (2) Jersie skoledistrikt er kunstigt udvidet ved at gøre nuværende Uglegårdsdistrikt mindre for at sikre Jersie skole elever til 2 spor. Hvert år revideres elevtalsprognoserne for at se om der er behov for ændringer i struktur eller flytte distriktsgrænser (3) Uglegårdsskolen har før rummet 4 spor og den vil kunne udbygges til at rumme 5 spor. 1. august 2008 besluttede Byrådet at ændre distriktsgrænsen, så Uglegårdsskolen gradvist blev 3 sporet for at fastholde Jersie skole med 2 spor. Aktuelt er 4 klassetrin på 3 spor. Øvrige klassetrin har 4. spor. Når der sker ændringer i skoledistrikternes elevtal kan Byrådet beslutte at flytte distriktsgrænserne. Man kan desuden integrere skole/sfo fysisk over hele dagen i fælleslokaler og derved få en bedre kapacitetsudnyttelse. Spørgsmålene har ikke været en del af analysen om skolestruktur. Casper og Tanja Jensen: Andre forslag Et alternativ til at lukke Jersie Skole kunne i stedet være at benytte de ledige lokaler, der i fremtiden bliver på Uglegårdsskolen til at få etableret en klub til børnene på Uglegårdsskolen samt huse 10.klasserne, der også har lokaler på Solrød Gl. Skole. Derved får de en mere central placering i kommunen, kommer tæt på idrætsfaciliteter, station m.m. 5

6 Rykkes skoledistrikterne således, at en del af det tidligere munkekærdistrikt kommer til at høre til Uglegårdsskolen, vil det også være muligt at skabe klub på Munkekær skolen og derved ende med en 3 sporet skole på Munkekær og Uglegård og en 2 sporet skole på Jersie med velfungerende SFO og klubordninger på alle skoler. Skal kommunen udvise ansvarlighed, bør planerne som sammenlægning af Jersie Skole og Uglegårdsskolen med lukning af Jersie skole til følge tages op til overvejelse igen, og andre muligheder end de 4, som arbejdsgruppen har gennemgået, bør tages med i betragtning. H.C. Nielsen: Driftsøkonomi (1) Nu er det så jeg spørger mig selv, om det er en god forretning, at investere 31,1 mio for at få 1,7 mio. i årligt afkast. Selv uden renteudgifter, giver det en tilbagebetalingstid på næsten 20 år, og dertil kommer alle de usikkerheder der knytter sig til nybyggeri. Jeg mener ikke at denne investering giver mening og spørger mig selv om dette virkelig er ansvarlig økonomisk politik? (2) ( ) Netop genbrugen af tomme lokaler, bør være afgørende for valg af løsning, idet der her ligger væsentlige indtægter/ udgifter. Derfor bør en reduktion i skolestrukturen netop tage højde for dette, og i det lys kan man med rette spørge om det virkeligt er Jersie skole man bør lukke såfremt man ønsker at lukke en skole. Hvis man i stedet ser på muligheden for genbrug af Uglegårdskolen, så kan der argumenteres følgende: Ingen elever i distriktet vil få mere end 3 km til skole mod de 4 km det nuværende forslag Det er jo overkommeligt, og alle børn har jo godt af lidt frisk luft og motion! ( ) Eksempelvis er Uglegårdsskolens beliggen-hed oplagt til alternativ anvendelse, som eksempelvis: Aktiviteter fra Solrød Gl Skole, klublokaler for diverse foreninger, og ældreaktiviteter (fx næste etape af Christians have). Der kan således indregnes en væsentlig besparelse i bygningsvedligeholdelse og drift, idet der ikke er samme risiko for at stå med en tom skole. Bedre udnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter. Jersie Hallen vil kunne anvendes af skolen, frem for at skulle stå tom i dagtimerne på hverdage som det nuværende forslag vil indebære. Som det fremgår at (1) En ny skolestruktur handler både om udgifter til bygningsdrift, lærerløn, lederløn, ændring af tidligere anlægsplaner for bygningsændringer ved kommunens skoler mv. Det er beregnet, at udgiften til bygningsdrift med 3 skoler i stedet for 4 skoler, vil finansiere udbygningen af Uglegårdsskolen på ca. 7,5 år. Hertil kommer så besparelsen på lærerløn og lederløn, der vil kunne opnås, hvis eleverne fordeles på 3 skoledistrikter fremfor de nuværende 4 skoledistrikter og alle elever i Syd samles på Uglegårdsskolen: For lærerløn alene ser beregningen sådan ud med helårsvirkning efter implementering af ny struktur: Skoleår Lærerløn (2) Der har været drøftet mange muligheder for ændring af skolestrukturen de seneste 4-5 år, både blandt politikere, ledere og medarbejdere i kommunen samt blandt 6

7 det fremsendte forslag, er der p.t. ikke ledig kapacitet i Idrætscenteret, så også dette problem kan/vil blive løst, og den ekstra kapacitet i Idrætscenteret vil være til gavn for andre brugere. Karina og Hans Lødrup: Klubområdet Kære politikere, syntes I det er forsvarligt, at vores børn skal ende på gader og stræder eller opholde sig alene hjemme fra 9-10 års alderen, blot fordi arbejdsgruppens henstilling og det gode klub liv på Jersie Skole ikke tages alvorligt i planerne om en ændret skolestruktur? Casper og Tanja Jensen: Klubber Ved en sammenlægning af Jersie Skole og Uglegårdsskolen vil der blot være endnu flere børn, der dropper klubordningen, idet klubben på Solrød Gl. Skole ligger i den anden ende af kommunen i forhold til børnene fra Jersie strandområde og Jersie Landsby. Det er måske én af de skjulte besparelser, man håber på at kunne realisere? forældrevalgte i skolebestyrelserne. Byrådet har ønsket en analyse af mulighederne og har herefter udsendt et konkret forslag, som nu har givet en lang række høringssvar, hvor adskillige indeholder forskellige forslag til alternative løsninger som Byrådet kan overveje. Vi har en fælles klub organisation i Solrød kommune, beliggende på flere fysiske adresser. Elever ved Jersie skole og Havdrup skole har klublokaler tæt på skolerne. Elever ved Uglegårdsskolen og Munkekærskolen har fælles klublokaler Strandklubben på Solrød Gl. skole. Børnene fra Jersie klub kan rummes i Strandklubbens lokaler. Skolebestyrelser/forældre har i høringssvar tilkendegivet ønsker om, at der etableres klublokaler tæt på skolerne. Spørgsmålet om klubbernes fysiske placering indgår i Byrådets drøftelse om skoleudbygningsplan og investeringsplan. Jersie Skole, Forældrerådet i 1. B: Klubområdet Klub er en meget vigtig del af det at gå i skole. Efter at have været til byrådsmøde d. 30. maj samt været til borgermøde d. 6. juni, kan vi forstå at der ikke er taget stilling til, hvad der skal ske med klubstrukturen, såfremt at det bliver vedtaget at Jersie skole skal lægges sammen med Uglegårdsskolen. Vi ser det som en meget stor fejltagelse, da vi mener, at klub hænger direkte sammen med det at gå i skole. Det tyder derfor på, at alle detaljer ikke er tænkt igennem, inden sammenlægningen af Jersie skole og Uglegårdsskolen er sendt til høring (.) Karina og Hans Lødrup: Anbefalinger fra regeringens rejsehold (1) Styrk ledernes kompetencer Regeringens uafhængige rejsehold fremlagde deres 360 graders eftersyn af folkeskolen i juni Rejseholdets anbefalinger, som vel at mærke ikke er blevet til lov, består af 10 punkter. Det er ingen hemmelighed, at punkt nummer 10 hedder større skoler kommunerne skal forpligtes til at skabe 3-sporede skoler, men hvad med de 9 andre punkter - hvorfor forholder Familie- og Uddannelsesudvalget (herefter FU) (1) Både Familie og Uddannelsesudvalget samt Byrådet som helhed vil være opmærksomme på anbefalinger fra såvel Regeringens rejsehold, Kommunernes Landsforening og OECD s PISA rapporter. Disse udspil behandles altid politisk og administrationen vurderer anbefalinger i forhold til behovet i Solrød. På nogle punkter vil Solrød Kommune være langt fremme og ligge godt i målinger på andre punkter kan der være brug for en særlig indsats. Dette vurderes også løbende af administrationen og der drøftes tværkommunalt i Region Sjæl- 7

8 samt Solrød Byråd sig ikke til dem med samme ihærdighed som pkt. 10? Punkt 2 hedder styrk ledernes kompetencer. (2) Punkt 5 hedder Stærkere fokus på skolens resultater. ( ) Ser vi på undervisningseffektiviteten på skolerne i kommunen, som KREVI beregner, så ligger Jersie Skole i toppen af kommunens folkeskoler efter Køge Bugt privatskole og umiddelbart efterfulgt af Sydkystens Privatskole. Det er fuldstændig korrekt, at alle skolerne i kommunen i det store hele ligger pænt i KREVI s rapport, men der er belæg og dokumentation for at hævde, at fagligheden er større på de mindre skoler, når de tre mindste skoler ligger øverst, mens de tre større skoler ligger nederst på skalaen. Vi ønsker derfor at få svar på, hvordan Byrådet har tænkt sig at få fagligheden på den nye større skole op på det niveau, som Jersie Skole befinder sig på i dag? Hvorledes vil Solrød Kommune sikre, at anbefalingen fra rejseholdet gennemføres? Den ønskede løsning for alle parter må være, at beholde Jersie Skole i sin nuværende form og størrelse og i løbet af få år give Uglegårdsskolen samme mulighed som mindre skole. Kommunen kan dermed indfri punkt 5 og få stærkere fokus på skolernes resultater. (3) Punkt 6 og punkt 7 hedder henholdsvis Færre elever i specialundervisning og Effektiv støtte til elever i vanskeligheder. Rejseholdet peger blandt andet på, at udsatte børn skal have nem adgang til hjælp gennem større integration af skole og fritid samt opprioriteret samarbejde mellem skolen og hjemmet. Hanne og Mogens Göth: Økonomi At spare ved driften på to skoler og optage et lån for udbygning af den ene, er som at tisse i bukserne. Hold nu op med den form for kassetænkning. Lån skal betales til skade for fremtiden igen børnene. Måske er det en idé at hæve skatteprocenten nu og så spare renter fremover. Jesper Dahl: Regeringsmagten Jeg har noteret mig at Socialdemokraterne og SF i deres udspil Fair Løsning 2020 læg- land om strategier i den kommunale indsats for dels at få mest muligt for pengene og dels arbejde på områder, der er størst politisk opmærksomhed omkring. At ledelsen skal styrkes er vi opmærksomme på. Derfor har alle ledere fået en diplomuddannelse i ledelse eller et tilbud om det. Enkelte har fravalgt det pga. anden ledelsesuddannelse eksempelvis akademi-lederuddannelsen. Synlig ledelse handler også om at have en vision og strategiplan for skolen, at melde denne vision ud, så den står klart og tydeligt for personalet, så de bliver medspillere og ikke modspillere. Uden et klart billede af visionen er det svært at holde fokus med risiko for, at personalet trækker i flere forskellige retninger. Disse ledelseskrav er Solrød Kommune meget bevidste om og har stor tillid til at de decentrale ledere kan leve op til disse krav. (2) En ændret skolestruktur er en vej til at skabe økonomi til at øge fagligheden og lærernes efteruddannelse på skolerne. Alle fire folkeskoler ligger over landsgennemsnittet i alle fag målt på karakterer. Når det gælder det nye komplicerede begreb om undervisningseffekt, kunne det naturligvis drøftes om der skal stilles større krav til f.eks. Uglegårdsskolen end til Havdrup Skole og Jersie Skole på grund af de sociale faktorer der indgår i begrebet. Foreløbig afventer de fleste kommuner og faglige organisationer på noget mere konkret om der skal kunne differentieres resultatmæssigt mellem skolerne. (3) Solrød Kommune arbejder med dette. Se mere i Den sammenhængende børnepolitik Solrød Kommunes hjemmeside her: fra side Se svar / kommentarer til H.C. Nielsens spørgsmål 1. Alle kommuner forventer, at vi får en reform på folkeskoleområdet indenfor kort tid. Det har været en tradition i Danmark, 8

9 ger op til at der skal være max 24 elever i klasserne, ligeledes lægges der vægt på at der skal være en ekstra lærer eller undervisningsassistent i fagene dansk og matematik i de mindste klasser, indskolingen. De ovenstående forhold er der ikke taget stilling til i den nuværende plan hvor fire skoledistrikter ændres til tre skoledistrikter på én matrikel, i daglige tale Model 1. Der eksisterer ikke et offentligt tilgængeligt notat eller en beregningsmodel, der beskriver hvorledes den forventede udgift bliver hvis regeringsmagten skifter, og ovenstående udspil bliver til virkelighed. Det finder jeg uheldigt set i lyset af de mange menighedsmålinger der peger på et flertal bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre efter næste folketingsvalg. Marlene Dahl: Skolestart (1) Hvornår planlægger Byrådet at kunne orientere om hvor elever der bor i det nuværende Jersie skole distrikt, og skal starte i 0. klasse i 2012 skal starte i skole? (2) Hvordan kan jeg være sikker på at mit barn ikke flyttes frem og tilbage fra skole til skole i overgangsperioden? Louise Jensen: Store og små skoler Store skoler er uoverskueligt for mange børn og utrygt. Lad der være mulighed for at vælge mellem en lille og stor skole. En fusion vil bringe sig meget med. Det kan godt være børnene er hurtige til at omstille sig, men det er de voksne ikke, og det vil smitte af på børnene. Konsekvenserne af en fusion er store, og I er nødt til at overveje, at det vil påvirke børn som voksne det kan kræve ekstraundervisning/psykolog, specialundervisning, teambuildingkurser etc. Alle disse evt. meromkostninger er de indregnet i budgettet omkring en lukning af Jersie skole? Ina Lindemark: Store og små skoler Efter rejseholdet afsluttede deres arbejde, er anbefalingen om skoler med mindst tre spor blevet kritiseret fra flere sider, og det at så vigtig en lov skal vedtages bredt i Folketinget. (1) Hvis Byrådet beslutter forslaget om ny skolestruktur vil det kunne forventes, at der orienteres om skolestart snarest muligt efter beslutningen. Indskrivningen foregår via internettet se her: (2) Det vil være et krav fra alle sider, at dette ikke sker. Skolebestyrelsen skal godkende placering efter forslag fra skolens ledelse. Udbygningsplanerne for Uglegårdsskolen vil tidsmæssigt hænge sammen med hvornår eleverne på de enkelte årgange kan samles på Uglegårdsskolen. I planlægningen vil eleverne kun flyttes én gang, når årgangene samles på Uglegårdsskolen. Det er korrekt, at der har været forskellige rapporteringer om kvalitetsforskelle på store og små skoler. Man får jo svar som man spørger og argumenterne er både for og imod små og store skoler når det handler om undervisningskvalitet. En OECD Pisa-undersøgelse (2009), har påvist, at store skoler generelt er bedre end små. Se rapporten omtalt her: Men undersøgelsens parametre skal kendes og man skal undgå overfortolkninger af et statistisk sammenfald. Resultatet opfordrer til, at man også kan se på store skoler med sympati. De har i kraft af deres størrelse en række stordrifts fordele og de byder ofte på en mangfoldighed af muligheder blandt de mange lærere og pædagoger. 9

10 har vist sig, at denne anbefaling ikke er videnskabeligt dokumenteret. I juni 2010 skriver Professor ved Syddansk Universitet, Christen Sørensen, en anmeldelse af Rejseholdets 10 anbefalinger. Anmeldelsen kan læses på Her kritiserer han rejseholdets anbefaling om, at større skoler styrker fagligheden, idet der ik-ke foreligger valide danske undersøgelser til dokumentation. Til gengæld pointerer Christen Sørensen, at små skoler har andre fordele i form af f.eks. færre vikartimer og timeaflysninger, at eleverne har en mere positiv opfattelse af skolemiljøet og at yngre elever trives bedre på mindre skoler. I Finland, som opnår de bedste resultater i PISA-undersøgelserne, er skolestrukturen netop præget af meget små grundskoler med et nationalt gennemsnit på 170 elever pr. skole. I sit svar til Christen Sørensen den 19/ på skriver Rejseholdets formand, Jørgen Søndergaard, at det er korrekt, at der ikke findes danske undersøgelser, der klart påviser, at større skoler opnår bedre resultater til afgangsprøven end små. Tværtimod viser en tilbundsgående undersøgelse udført af Rejseholdet selv, at der ikke er belæg for at konkludere, at større skoler opnår bedre resultater, når elevernes socioøkonomiske baggrund medtages i undersøgelsen. Derudover skriver Jørgen Søndergaard også, at der til gengæld er flere undersøgelser der dokumenterer, at børn trives bedre på små skoler end store skoler. Det er altså ikke dokumenteret i en dansk kontekst, at store skoler styrker fagligheden. Til gengæld er det dokumenteret, at de mindre skoler har nogle fordele bl.a. i form af bedre trivsel og færre vikartimer, hvilket også er faktorer der bidrager til en sund økonomi på en skole. Når byrådets medlemmer ukritisk henviser til Rejseholdets anbefaling om tresporede skoler i argumentationen for at lukke Jersie skole, virker det som om, de ikke har fulgt med i den offentlige debat og undersøgt det kildemateriale, de lægger til grund for deres argumentation. Det ville være gavnligt for debatten omkring Jersie Skole, og klædeligt for byrådets medlemmer, hvis de udviser omhu i brug af deres referencer og ikke ukritisk læner sig op af Rejsehol-dets Ligesom begrebet undervisningseffekt har både administrationen og Byrådet været kritisk overfor argumenter om at små eller store skoler nærmest automatisk udløser mere kvalitet. Sådan er det naturligvis ikke. Der er utallige faktorer der spiller en rolle og så er det Byrådet der til sidst må konkludere og beslutte i forhold til Solrød Kommunes situation og behov. Store skoler er driftsmæssigt mere omkostningseffektive. De parter i debatten, som argumenterer for små skoler, mener, at man i mindre rammer kan skabe et mere trygt socialt miljø omkring indlæringen. Sådan står der i PISA rapporten s Følgende i kursiv er fra Store skoler med 800 eller flere elever fremviser meget bedre læseresultater end skoler med elever, og forskellen findes også selvom der bliver taget højde for elevens sociale baggrund. Det viser PI- SA-undersøgelsen "Men, det gælder kun for læsning. Og det kan knap nok registreres, hvis man også tager højde for andre forhold udover den sociale baggrund som for eksempel etnicitet og sprog," siger skoleforsker Peter Allerup, DPU, Aarhus Universitet: "Når man ser på faget matematik, så er der absolut ingen forskel på elevernes præstationer fra små eller store skoler. Hvis vi korrigerer for social baggrund, betyder det, at eleverne på de store skoler faktisk præstere dårligere end på de mindre skoler og det er på trods af, at de store skoler typisk ligger i områder med en noget højere socioøkonomisk baggrund. Resultatet i matematik er altså stik modsat resultatet i læsning," fremhæver Peter Allerup. Niels Egelund, der er formand for PISAkonsortiet, er enig med Peter Allerup i, at resultaterne peger i hver deres retning hvad angår skolestørrelse. Han understreger samtidig, at resultaterne fra PISA udelukkende er beskrivende, og at man ikke ud fra disse resultater kan hverken tolke eller planlægge antallet af elever på de enkelte skoler. "Vi har i år særligt interesseret os for elevernes kundskaber i forhold til læsning. For eksempel har vi spurgt skoleledere på de forskellige størrelse skoler om undervisnin- 10

11 anbefalinger. Har byrådets medlemmer og kommunens embedsmænd overhovedet undersøgt, hvilke kilder de benytter i deres beslutningsproces? Som borger i Solrød Kommune er det bekymrende, hvis en så vigtig beslutning som lukningen af Jersie Skole er, på flere punkter bygger på tvivlsomt materiale og udokumenterede anbefalinger. Jan Lund Christensen: (1) Driftsøkonomi: Er der tilstrækkeligt grundlag for at kunne sige at model 1 rent faktisk er den bedste model? Der er ikke foretaget nogen form for beregninger af hvilke omkostninger der vil være hvis man beholder den nuværende model. (2) Klassetal: Da både Familie- og uddannelsesudvalget samt byrådet har udtalt at der ikke vil ske sammenlægninger af klasser (med mindre klasserne kommer ned på elever) og nuværende elever på Jersie skole der bor i Naurbjerg, Kr. Skensved og Solrød landsby ikke bliver flyttet, så vil besparelser på antallet af klasser og lærerlønninger ikke tilnærmelsesvis komme i nærheden af de besparelser der er angivet i model 1. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. (3) De faktiske besparelser over tid: Der er ikke på noget tidspunkt lavet et konkret skema der anskueliggør hvordan besparelserne kan opnås set i relation til tid. (4) Alternativ til Model 1: Det er et meget snævert oplæg der er lavet til undersøgelse af bare 4 modeller, så en undersøgelse af alternativer ville være på sin plads. Det er trods alt mange penge vi taler om alene i anlægsomkostninger, som i model 1 vil være overflødige i løbet af en forholdsvis kort årrække. En flytning af aktiviteterne fra Solrød Gl. Skole (f.eks 10. kl. Ungerådgivningen, Strandklubben) til Uglegårdsskolen ville være en rigtig god løsning, da administration af en lille skoleenhed bestående af pt klasser nemt ville kunne integreres på en større skole. Henriette Knudsen: Indskolingshus Ønsker I at fastholde lukningen af Jersie skole, vil jeg gerne at I medtager i Jeres overvejelser, at en tilbygning på 27,5 millioner kroner til et indskolingshus ved Uglegårdsskolen er en uforholdsmæssig stor gen bliver hæmmet af mangel på kvalificerede dansklærere. Og svaret er helt overordnet, at mangel på kvalificerede dansklærere ikke er et problem på de danske skoler," siger professor Niels Egelund. (1) Model 1 er den Byrådet har valgt at stille forslag om. Beregningen af omkostninger til nuværende model er gældende budget og budgetforslag for Det faktiske budget for det beslutter Byrådet til oktober. (2) I folkeskolelovens 44 står: Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om 1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, eventuel undervisning efter 5, stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser ( ) Byrådet har derfor ikke kompetence til at sammenægge klasser. Byrådet fastlægger mål, rammer og budget for skolevæsenet og bevillinger til skolerne. Skolerne skal overholde budgettet og hvis budgettet er stramt vil der typisk være flere elever i klasserne, fordi skolen vælger færre klasser for at få flere råd til eksempelvis holddeling eller 2-lærere ordninger. (3) Se svarene til Jersie Skoles skolebestyrelse øverst vedr. anlæg, lærerløn og lederløn. (4) Arbejdsgruppen pegede på den model Byrådet har fremsat forslag om. Administrationen vurderer desuden, at det er den model der er flest fordele ved. Anlægsudgiften handler ikke kun om strukturændringen, jfr. nedenstående begrundelse. Anlægsudgiften handler ikke kun om skolestruktur, men om implementering af de mål Byrådet allerede har vedtaget bl.a. om: Tidssvarende fysiske rammer til fremtidens krav til undervisnings- 11

12 udgift i forhold til, at elever fra begge skoler, ifølge opstillede prognoser allerede i 2018 kan være på Uglegårdsskolens areal - uden denne tilbygning. Jeg vil derfor gerne opfordre jer til, at vælge strukturændringen over en periode, hvor indskolingen fra Jersie skole venter med at blive overflyttet til Uglegårdsskolen, indtil pladserne er der, således at en uforholdsmæssig dyr udbygning/tilbygning kan undlades. Vil byrådet ikke afvente/trække tiden blot nogle få år, vil jeg desuden gerne at I tager med i jeres overvejelser, at en lukning af Jersie skole meget sandsynligt vil medføre at Jersie privatskole realiseres. Selvom det ikke vil være en skole af samme størrelse, som den nuværende Jersie skole, vil skolen stadig optage en væsentlig del af børnene fra Jersie skoledistrikt, hvorfor udbygningen på næsten 30 millioner kroner også i dette tilfælde vil være en unødvendig udgift ( ) former og lokaler fælleslokaler skole/sfo for at reducere ejendomsdriftsudgifterne mere miljø og energieffektive bygninger, både af hensyn til miljø, indeklima og ejendomsdriftsudgifter. Der bygges ikke overflødige kvadratmeter på Uglegårdsskolen. Der er i udbygningsplanen taget højde det forventede fald i antal elever. Denne misfortolkning bygger på en forståelse af, at lokalerne på Uglegårdsskolen bruges som nu, men det er ikke tilfældet. Formålet er, at få så kort en overgangsperiode som muligt og samtidig undgå at bygge overflødigt areal. Det undgås ved at inddrage Uglegårdsskolens SFO-bygninger i undervisningen fra skoleåret 2012/13 og samtidig flytte andre aktiviteter som i dag huses på Uglegårdsskolen. Aktiviteter som er blevet placeret på skolen, fordi der opstod ledige lokaler, som konsekvens af beslutningen om, at Uglegårdsskolen distrikt blev mindre. Den tidligere skoleudbygningsplan var budgetlagt til 89,7 mio. kr. Anlægsudgiften i forbindelse med en ny skolestruktur er budgetlagt til ca. 49 mio. kr. over 4 år, i budgetårene fra Skolestrukturen vil ikke medføre øgede anlægsudgifter i forhold til den oprindelige skoleudbygningsplan, men en række anlægsopgaver på Uglegårdsskolen vil blive fremskyndet. Uglegårdsskolen vil ikke blive udbygget til at rumme mere end 4 spor på alle klassetrin, med et øget elevtal i en kortvarig årrække. Rikke og Gerard McEwan (1) Forebyggende, foregribende og indgribende indsats: Nyere forskning viser at socialt udsatte børn klarer sig markant dårligere end andre børn på stort set alle målte parametre (børneforløbsundersøgelse af anbragte børn, SFI, 2009; lovkravene i Barnets reform). Disse børn vil på sigt være en større udgift for en kommune end normalgruppen. ( )Vi kunne godt tænke os at vide om ovenstående kunne være en anden måde for kommunen, at opnå besparelser frem for at lukke en velfungerende skole? (1) PPR i Solrød arbejder med dette samt den såkaldte LP-model på alle skoler. Se mere her: samt yderligere i Den sammenhængende børnepolitik Solrød Kommunes hjemmeside her: fra side (2) Anvendelse af Jersie skoles bygninger indgår i en samlet analyse om kommunens ejendomme som gennemføres i 2011/2012 af Teknik og Miljø afdelingen. 12

13 (2) Hvis kommunen har ideer til hvad bygningerne evt. kan bruges til, er dette så muligt, eller foreligger der servitutter på matriklen der bestemmer hvad grunden må benyttes til. Dette er tilfældet for Hjørring kommune, jf. Nordjyske.dk, 16. januar 2011, hvor kommunen har overset et 60 årigt gammelt skøde, som udtrykkeligt bestemmer at grunden skal benyttes til skolebyggeri. Christina Svanholm: Prognosetal Ifølge Solrød kommunes elevprognoser vil der om en årrække være for få elever i forhold til antallet af skolebygninger. Disse prognoser er så vidt jeg har forstået beregninger fra finanskrisetider. Der er ikke taget højde for befolkningstilvækst i forbindelse med Trylleskoven, et nærtstående generationsskifte i strandområdet for ikke at tale om medarbejder rekruttering til Super-sygehuset i Køge. Dette desuden set i lyset af andre kommuners fejlslagne prognoser, eks. Københavns kommune, hvor der i skrivende stund ses et børneboom, hvilket formentlig vil medføre en masseflugt for børnefamilier ud af København. Hvad ville være mere nærliggende end at flytte til Solrød i pendlerafstand til familie, job og venner? Kan Byrådet venligst forklare hvad der ligger til grund for den snævre prognoseberegning? Befolkningsprognosen er udarbejdet af kommunen, og fremlagt på byrådets møde den 28. marts [Se referat fra Byrådsmødet den 28. marts 2010 via dette link: I notatet beskrives de forudsætninger der er gældende. Danmarks Statistik (DS) laver deres egen prognose, hvor de ikke tager hensyn til kommunens boligudbygningsplan. Administrationen bruger DS til at få data for befolkningstallet pr. 1.januar 2011, samt de befolkningsbevægelser, der er sket i kommunen det sidste år og tidligere år. Demografien i prognosen er grundlaget for elevtalsprognosen, kapacitetstilpasninger og budgetlægning. Der vil f.eks. blive indlagt en negativ demografi (forventet mindreudgift) i budgetåret 2012, hvis det forventes at elevtallet falder i skoleåret 2012/2013. Budgetåret 2012 skal beskrive det kendte skoleår 2011/2012 og prognose skoleåret 2012/2013. For budgetåret 2013 vil budgettet udgøre skoleåret 2011/2012 (grundbudget) + prognosticeret ændring til skoleåret 2012/2013 (demografi) + prognosticeret ændring til skoleåret 2013/2014 (demografi). I tilfælde af, at der forventes et mere eller mindre konstant faldende børnetal i den skolepligtige alder, vil der altså skulle udregnes en negativ demografi på skolerne (med lokale variationer). Jersie privatskoles venner / Christine Svanholm: Privatskole Ifølge noegletal.dk er udgiften pr. folkeskoleelev i 2011 i gennemsnit kr. brutto pr. elev pr år. I Solrød kommune 2011 er dette tal kr. brutto pr elev årligt. Desværre har det ikke været muligt at finde sammenlignelige tal for udgiften pr. privat- Der er mange tal på den omtalte hjemmeside. Det er nettodriften pr. elev, der er de tal KL og de fleste kommuner bruger, fordi der her modregnes indtægter over kommunegrænsen. Tabellen herunder er hentet den

14 skoleelev i Solrød kommune. Derimod har Køge kommune i 2009 lavet en opgørelse over udgifterne til hhv. folkeskoler og private grundskoler i kommunen. Denne viser at kommunens udgift pr. folkeskoleelev andrager kr. brutto årligt, men kun kr. brutto årligt pr privatskoleelev. Kommunen sparer således kr. pr elev om året ved at have eleven gående i en privat grundskole. Hertil skal selvfølgelig lægges besparelser på drift og vedligehold af bygningerne. Hvis man lavede et simpelt regnestykke og applicerede disse tal til Jersie skole, hvor der på nuværende tidspunkt går ca. 380 elever, vil kommunen potentielt kunne opnå en årlig besparelse på kr. ved at samarbejde om opstart af en privat grundskole på den eksisterende matrikel. Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev Greve Køge Roskilde Solrød Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Det kan måske i et regnestykke se ud som om, at det kan betale sig for en kommune, at elever går i privatskole. Sådan er virkeligheden ikke. Hvis der f.eks. er 21 elever i en folkeskoleklasse koster det ikke meget mere at få elev nr. 22, 23 og 24 i klassen, fordi klassen allerede er etableret. Til gengæld koster det fulde gennemsnitsbeløb pr. elev hvis disse tre elever vælger privatskole. Konklusionen er, at det handler om at holde en gennemsnitlig klassekvotient på helst mellem 22 og 23 elever. Det er forældrene der vælger om barnet skal i privatskole eller folkeskole. Kommunen er forpligtet til at tilbyde plads i folkeskolen, hvis det er forældrenes valg. Derfor er det vigtigt for kommunen at investere i skoleudvikling, ikke mindst i forbindelse med ny skolereform. 14